Facilitetsstrategi Odense Kommune 2019

Indhold

Indledning: Afsæt i Fritidspolitikken med relation til Verdensmål og Effektmål

Forord: En by i rivende udvikling

Principper: Demografi

Facilitetsstruktur

Byomdannelse

Lokalt Engagement

Behov og ønsker

Opgaver og anbefalinger: Vedligeholdelse

Modernisering

Ny-anlæg

Byrum

Bilag: Uddrag af Fritidspolitikken

Områdebeskrivelse

Facilitetskort Befolkningsprognose 2

Indledning

Odense Kommunes Fritidspolitik 2016-2020 sætter bl.a. fokus på faciliteter.

En naturlig følge af dette og et længe udtrykt ønske i Folkeoplysningsudvalget er nærværende facilitetsstrategi gældende fra 2019.

Strategien tager afsæt i Fritidspolitikken og i de anbefalinger, der er kommet fra By- og Kulturudvalget, Folkeoplysningsudvalget og relevante organisationer. Samtidig understøtter og fremmer strategien FN’s Verdensmål og Odense Kommunes Effektmål.

Strategien tager udgangspunkt i en række principper, der afspejler byens udvikling, facilitetsstatus samt anbefalinger til handlinger.

Hovedgrebet for fremtidig facilitetsudvikling i Odense vil være demografisk udvikling.

Strategien ledsages af en række bilag: Blandt andet Befolkningsprognose 2007-2028, lokalområdebeskrivelser, samt oversigt over aktuelle anlægsønsker på fritidsområdet.

En by i rivende udvikling

______

Transformationen af Odense fra ”En stor dansk by” til ”En dansk storby” betyder, at vi bliver mange flere indbyggere i Odense. Ifølge befolkningsprognosen vækster Odense fra 2018 til 2028 med 20.000 indbyggere. Det er en befolkningstilvækst, der svarer til en by af Nyborgs størrelse.

Det er borgere, der skal arbejde, passes, plejes, gå i skole samt have bolig og fritidsinteresser i kommunen. De skal have mulighed for at være betydningsfulde deltagere i værdifulde fællesskaber.

Odense har de senere år investeret betydeligt i infrastruktur og byudvikling: Odins Bro, Byens Bro, Letbane, Thomas B Thriges Gade, Odeon etc. og samtidig bygger Region Syddanmark Supersygehus ved SDU.

Byen udvikler sig i forskellige tempi. Det stiller krav til byens og lokalområdernes facilitetsdækning. Kan byen rumme så mange nye borgere i vores fritidsfaciliteter uden at bygge nyt, bygge til eller bygge om og uden at sikre arealer i al fremtid til etablering af fritidsfaciliteter særligt i de områder, der gennemgår en rivende udvikling.

Facilitetsstrategien vil vise nuværende facilitetsdækning og sætte fokus på byens demografiske udvikling med udgangspunkt i befolkningsprognosen og planlagte byomdannelsesprojekter.

Facilitetsstrategien vil udpege centerstrukturer, hvor det allerede nu giver mening at udpege arealer med videre til yderligere udvikling eller alternativt udpege nye centre.

Det er det lokale engagement, der understøtter såvel verdensmålene som Odense Kommunes effektmål. Uden ildsjæle intet fritidsliv.

Fritidspolitik: SAMMENHÆNGSKRAFT I LOKALOMRÅDERNE – OPTIMERING AF FACILITETER OG ANLÆG

FN’s Verdensmål

By- og Kulturudvalgets effektmål:

Principper opvisningsfacilitet). Supercentre kræver maksimale udvidelsesrammer. Principper er vores tilgang til handling, og dem vil vi tilstræbe at følge i vores • Bydelscentre (mange faciliteter samlet samme sted ofte med en arbejde med fritidsfaciliteter. Principperne betyder, at vi fremadrettet række specialanlæg). Bydelscentre kræver betydelige udvidelses- inddrager flere værktøjer i vores vurdering af anlægsønsker på fritids- rammer. området. Odense Kommune har tidligere især taget udgangspunkt i lokalt • Lokalcentre (større faciliteter, der er mere en idrætshal og trækker engagement og ihærdighed, men det har været vanskeligt at vægte brugere fra 1 eller flere skoledistrikter). Lokalcentre kræver mulighed forskellige ønsker og behov i forhold til hinanden. Derfor vil vi arbejde med for kapacitetstilpasninger og kan udvikle sig til Bydelscentre. demografisk udvikling, facilitetsstruktur og byomdannelse. • Øvrige anlæg (f.eks. en facilitet med en aktivitet og/eller en eller få Demografi brugere.

Demografi er det væsentligste værktøj vi har og det, der siger allermest om Byomdannelse den udvikling, vi som by forventer i de næste 10 år. Befolkningsprognoserne Odense udvikler sig hastigt, og mange investorer og byudviklere vil investere giver os mulighed for at se udviklingen i de enkelte bydele, da vi har store summer i byen. Nye bydele opstår og andre ændrer sig som for udviklingstal for alle aldersgrupper i hver enkelt bydel. Ved at bruge dette eksempel Østerbro, Gartnerbyen, Dalum Papirfabrik, Odense Havn, værktøj aktivt, kan vi sammenholde udvikling på aldersgruppe med CityCampus etc. Derfor skal vi være dygtige til at vurdere, hvad den facilitetsdækningen og vurdere, om der er et passende antal faciliteter inden kommende bydel skal rumme af faciliteter til bevægelse, fritidsaktiviteter og for et givent område i forhold til eksisterende og fremtidig beboersammen- fællesskaber. Vi skal yderligere være bedre til at sætte krav til kommende sætning. byggerier således, at investorer forpligter sig til en helhedsorienteret Demografi giver mulighed for at agere proaktivt og ikke kun reaktivt. Det vil byudvikling med fokus på aktive og inspirerende byrum og fritidsfaciliteter. sammen med de øvrige principper lette arbejdet med at vurdere forskellige Når investorer ikke forpligtiger sig til at sikre faciliteter til fritidsformål, må vi anlægsønsker og vægte dem mod hinanden. som kommune påtage os ansvaret og sikre, at der er arealer til rådighed og Se Odense Kommunes befolkningsprognoser. økonomi tilstede til at etablere de faciliteter, de fremtidige borgere skal benytte. Facilitetsstruktur Lokalt engagement I beskrivelsen af fritidsdistrikterne vil strategien identificere den nuværende facilitetsstruktur i 4 niveauer. Danmark er et foreningsland, og borgerne tager stort ansvar for udviklingen af netop deres lokalområde. Det betyder, at der gennem lokalt engagement, • Supercentre (mange faciliteter samlet samme sted, hvor en eller indsamling af midler, politisk påvirkning igennem længere tid, mange steder flere af faciliteterne har national betydning som trænings- eller 6 er etableret en række fritidsfaciliteter. I næsten alle lokalområder er der Opgaver og anbefalinger idrætshal, fodboldanlæg, spejderhytte med mere. Nogle lokalområder har større faciliteter med mange aktivitetsmulighed, og nogle steder er Vedligehold fritidsfaciliteten i mange sammenhænge lokalområdets primære mødested. Status: De kommunale fritidsfaciliteter har et stort vedligeholdelses- Det lokale engagement vil fortsat vægte højt. Derfor har Odense Kommune efterslæb, og der er ikke i de kommende år udsigt til, at faciliteterne kan flere puljer, der understøtter det lokale initiativ og engagement. For blive opgraderet til tidssvarende niveau. eksempel Bydelspuljen, som er tilgængelig for alle grupperinger i byen, og I 2019 og 2020 er der ekstraordinært afsat 2 gange 3 mio. kr. til renovering 2:1 puljen, der er målrettet det folkeoplysende foreningsområde. Vi har af omklædningsrum i kommunale bygninger. Det er svært at sikre ligeledes fokus på, at det skal være så nemt som muligt at få vurderet sine tilstrækkeligt vedligehold af de kommunale bygninger indenfor den projektidéer og det er derfor muligt at få hjælp og rådgivning i økonomiske ramme, der er afsat i det samlede kommunale vedligeholdelses- ForeningsVærkstedet, når idéen skal blive til virkelighed. budget. Det betyder, at anlæggende i nogle tilfælde ikke er tidssvarende, hvilket kan betyde, at det er svært for foreningerne at tiltrække flere Ønsker og behov medlemmer. Odense Kommune modtager løbende anlægsønsker fra foreningerne. Nogle gange som en idé og andre gange med et arkitekttegnet idéprojekt og Handling: Det anbefales, at der afsættes en fast sum til vedligeholdelse af fritidsfaciliteter som supplement til den eksisterende vedligeholdelses- finansieringsbudget. ramme. Den ekstra ramme administreres i samarbejde Byggeri og Ejendom Vi møder foreninger, organisationer, samarbejdspartnere og projektmagere under Drift og Anlæg. i mange sammenhænge og noterer det, vi hører. Den information vil vi sørge for at strukturere, så det er tilgængeligt for de politikere, der i sidste ende Modernisering skal finde økonomi til indfrielse af ønskerne. Det er den samme viden, som Status: Når der renoveres kommunale fritidsfaciliteter, så er der ikke folkeoplysningsudvalget anvender, når de hvert år udarbejder en indstilling økonomi til at modernisere, men ofte bliver faciliteterne renoveret i samme om anlægsønsker indenfor folkeoplysningsområdet i forbindelse med stil, som da de blev etableret. Fritidsfaciliteterne har ikke forandret sig vedtagelsen af Odense Kommunes budget. gennem årene, men det har måden at være aktiv på. Det bliver afspejlet i de forandringer, der er sket de seneste år i de selvejende institutioner. En

væsentlig del af Odenses fritidsfaciliteter er kommunalt ejede, men de kommunale faciliteter afspejler ikke de behov, der er lokalt, og de er ikke i særlig grad understøttende for FN’s Verdensmål og Odense Kommunes egne effektmål

De selvejende institutioner har benyttet sig af muligheden for at søge penge Byrum i puljer og fonde, men de kommunale faciliteter er afhængige af kommunale Der er stort fokus på at udvikle aktive og inspirerende byrum, der indbyder budgetbevillinger, hvilket betyder, at der er stor forskel på moderniserings- til fællesskaber i lokalområderne. niveauet i de selvejende og de kommunale fritidsfaciliteter. Der er stor opmærksomhed på at få reserveret arealer til byrum og Handling: Det anbefales, at der afsættes midler til modernisering af fritidsfaciliteter, når der udvikles nye boligområder. fritidsfaciliteter. Der henvises til handling under vedligeholdelse, således, at vedligeholdelsesrammen øges, så der ikke kun er midler til nødtørftig Odense Kommune ejer ikke meget jord i de områder, hvor der byudvikles. vedligeholdelse, men også til modernisering, der tager højde for anden og Der kan ikke stilles krav til de investorer, der udvikler områderne og heller mere fleksibel anvendelse af de kommunale fritidsfaciliteter. ikke til bygherrerne om at etablere områder til fritidsformål og aktive byrum, hvorfor der bør afsættes kommunale midler til opkøb af jord særligt til Nye anlæg fritidsformål. I de områder, hvor Odense Kommune ejer jord, bør der Der udarbejdes et anlægskatalog, der indeholder anlægsønsker, som er udlægges arealer til fritidsformål således, at der i nye bydele også udbygges indsendt af foreninger, organisationer og selvejende institutioner i Odense efterhånden, som der efterspørges flere faciliteter. Det er helt essentielt, at Kommune. Der er kun medtaget anlægsønsker, hvor der en forventning om der ved større byudviklingsprojekter er et samlet fokus på behovet for kommunal medfinansiering – enten til anlægsudgiften eller til driftsudgiften. yderligere skoler, daginstitutioner og fritidsfaciliteter.

Der er også anlægsønsker, hvor der forventes ren kommunal anlægs- og Status: Der udlægges ikke på nuværende tidspunkt arealer til fritidsformål i driftsfinansiering. de nye boligområder. I nogle områder er der aftaler med investorerne om, at der etableres små parkområder/byrum. Der er ikke på nuværende Behovet vurderer vi ved at kigge nærmere på den kontekst ønsket er tidspunkt afsat kommunale midler til at udvikle aktive og inspirerende fremkommet i. Er det en forening, så vil vi kigge på den enkelte forenings byrum. forudsætninger i forhold til medlemmer, aktiviteter, organisation, økonomi. Handling: Det anbefales, at der ved salg af kommunal jord og byggeretter Status: Der indsamles anlægsønsker fra alle folkeoplysende foreninger afsættes en del af indtægten til opkøb af jord til fritidsformål og friarealer. således, at der bliver udarbejdet et samlet overblik. Det betyder, at der er en automatik, der kan understøtte udviklingen i de Handling: Nye anlæg, der ønskes politisk behandlet, vil blive vurderet i nye boligområder på tværs af byen og en pulje penge, der også kan bruges forhold til Facilitetsstrategiens 5 principper. til at etablere aktive og inspirerende byrum.

Fra Fritidspolitikken –(BILAG) Sammenhængskraft i lokalområderne – Sammenhængskraft i byens rum – aktive og optimering af faciliteter og anlæg inspirerende byrum Odense Kommune ønsker at sikre fritidslivet gode rammer og skabe en økonomisk Odense Kommune ønsker at skabe aktive og inspirerende byrum, der giver mulighed bæredygtig og fleksibel anvendelse af alle fritidsfaciliteter i kommunen. I henhold til for spontane aktiviteter og oplevelser. I forbindelse med transformationen af Odense, Folkeoplysningsloven vil Odense Kommune understøtte en nødvendig facilitetsdækning fra stor dansk by til dansk storby, er det afgørende, at vi bevarer og udbygger for at sikre et mangfoldigt udbud af muligheder inden for fritidsområdet. bevægelses- og oplevelsespotentialerne i kommunens urbane miljøer.

Fritidsfaciliteter skaber en særlig sammenhængskraft i lokalområderne og skal derfor Derfor skal Odense indrettes så den muliggør og motiverer til eksempelvis aktiv udvikles til at være fyrtårne i Odense, hvor der skabes synergi mellem idræt, kultur, transport, leg og idræt samt foredrag, debat og kulturelle forestillinger. Byens biblioteker og frivillighed. Det er derfor nødvendigt at vurdere udviklingspotentialerne omdannelse skal løbende forholde sig til borgernes behov for rekreative områder, og for hver enkelt facilitet og sørge for at stille krav til driften, for således at sikre der skal etableres flere og mere fleksible byrum. Disse byrum skal indbyde til sammenhæng mellem faciliteterne og lokalområderne samt overordnet på selvorganiserede aktiviteter samtidig med, at de vil kunne aktiveres af Odense facilitetsområdet i Odense Kommune som helhed. Kommunes mange foreninger, aftenskoler og skoler, der vil kunne benytte byrummet som supplement til aktiviteter i deres primære faciliteter. Fremtidigt fokus: Fremtidigt fokus: • Odense Kommune vil motivere til en fleksibel og effektiv udnyttelse af alle faciliteter. Reel aktivitet skal altid vægtes højere end potentiel aktivitet. Det • Odense Kommune vil, i sammenhæng med transformationen af Odense, sikre betyder, at ubenyttede faciliteter hurtigt og nemt skal kunne bookes og etablering af aktive og inspirerende byrum, der giver byens borgere mulighed benyttes af alle brugergrupper. for fysiske og rekreative aktiviteter.

• Odense Kommune vil prioritere udvikling og optimering af nuværende • Odense Kommune vil sikre en innovativ indretning af byens rum, hvor alle faciliteter frem for nybygning. Optimeringerne skal sikre at faciliteterne aktører får mulighed for kreativ og aktiv udfoldelse. I forbindelse med opfylder fritidslivets behov samtidigt med, at der bygges fleksibelt, så anlægsprojekter ønskes det at prioritere og afsætte midler til indretningen af eventuelle fremtidige ændringer i behov stadig kan tilpasses den enkelte bevægelsesklare områder. facilitet. • Odense Kommune vil skabe overblik over byens kreative og aktive byrum og • Odense Kommune vil prioritere miljø- og energieffektivitet i optimeringen af synliggøre anvendelsesmulighederne i sammenhæng med facilitetsområdets nuværende faciliteter, såvel som i eventuelle nye. Dette gøres for at minimere mange aktiviteter. den økonomiske udgift på den langsigtede drift samt for at bidrage til at reducere CO2-udslippet på kommunens bygninger. • Odense Kommune vil være lydhør over for borgernes gode ideer og

understøtte initiativtagere med rådgivning og vejledning fra ide til realitet. • Odense Kommune ønsker i størst muligt omfang at effektuere og udvikle

ovenstående i samarbejde med civilsamfundets frivillige kræfter samt selvejende og kommunale aktører.

Bilag: Distriktsbeskrivelse og facilitetskort

For hvert enkelt af de følgende 17 fritidsdistrikter er der lavet en beskrivelse af:

• Områdets karakteristika • Områdets faciliteter • Områdets fritidsliv • Områdets demografiske udvikling jf. befolkningsprognose 2018 – 2028 • Særlige byudviklingsprojekter og udfordringer • Dynamiske kort hentet fra ”Kortinfo”

I inddelingen er der taget hensyn til fritidsdynamikken, hvorfor flere af fritidsdistrikterne består af et eller flere skoledistrikter.

Distriktsinddeling

• Distrikt 1: Åløkke • Distrikt 2: Hunderup, Munkebjerg, Vestre • Distrikt 3: Provstegård • Distrikt 4: Paarup, Tarup • Distrikt 5: Næsby, Kroggaard • Distrikt 6: Skt. Hans, Rising • Distrikt 7: Rosengård, Ejerslykke • Distrikt 8: Dalum, Hjallese, Tingløkke, Sanderum • Distrikt 9: Højme, Rasmus Rask • Distrikt 10: Korup, Ubberud • Distrikt 11: Spurvelund • Distrikt 12: Stige, Søhus, Lumby • Distrikt 13: H.C. Andersen, Abildgård • Distrikt 14: Agedrup, Seden • Distrikt 15: Holluf Pile, Tingkær • Distrikt 16: Højby • Distrikt 17: Skt. Klemens

Bilag: Centerstruktur • Arena Ådalen, Sdr. Boulevard 172, 5000 Odense C (græsbaner og 3 kunstgræsbaner, fodboldhal, åbent fodboldlegeland, Tennis Club Odense mv – Supercentre i umiddelbar nærhed: Hunderupskolens Hal, Squashcenter og kasernehal) ______Kendetegnet ved at have by-dækkende, fynsdækkende, nationale faciliteter der er unikke. Supercentre kræver maksimale udvidelsesrammer Lokalcentre

• Odense Idrætspark, Israels Plads 3, 5200 Odense V Større faciliteter der er mere end en idrætshal og dækker 1 eller flere skoledistrikter. • SDU. Campusvej 55, 5230 Odense M (B1913, Svømmehal, atletikstadion mv) Lokalcentre kræver mulighed for kapacitetstilpasninger og kan udvikle sig til ______bydelscentre

Bydelscentre • Ubberud Kultur og Bevægelseshus, Ubberudvej 30, 5491 Blommenslyst (Ubberud Skole, idrætshal og boldbaner) Kendetegnet ved at have faciliteter der dækker regionalt og udover eget lokalområde. • Hjallese, Solbærvej 5, 5260 Odense S (Hjalleseskole, idrætshal, kunstgræs, Bydelsccentre kræver betydelige udvidelsesrammer hockeybaner, beachbaner etc.)

• Marienlystcenteret, Windelsvej 138, 5000 Odense C (Idrætshaller, • Allesøhallen, Søhusvej 255, 5270 Odense N (idrætshaller og kommende tenniscenter, beachvolley, boldbaner etc.) beachanlæg, tennisbaner i nærheden etc.)

• Korup Kultur og Idrætscenter, Præstevej 12, 5210 Odense NV (Korup Skole, • Bellinge Idrætscenter, Sædekildegaardsvej 4, 5250 Odense SV (idrætshal, idrætshaller, boldbaner, skateranlæg etc.) bueskydning)

• TPI, Påruphallerne, Paarupvej 21, Odense NV (Paarup Skole, idrætshaller, • Rasmus Raskhallen, Brændekildevej 30, 5250 Odense SV (Rasmus Raskskolen, fodboldanlæg, skydebaner, ridecenter, tennisanlæg) idrætshal, boldbaner, kørestolsrugby etc.)

• Dalumhallerne, Mejerivej 1, 5260 Odense S (Idrætshaller, tennisbaner, • Spark Arena, Østerbæksvej 125, 5000 Odense C (fodboldbaner og beachanlæg, udendørs fitness, skydebaner, lystfisker, mv) fodboldlegeland (offentligt tilgængeligt)

• Højby hallerne, Nørrelunden 20, 5260 Odense S (Højby Skole, idrætshaller, boldbaner, skydebaner, beachbaner, tennisbaner etc) • Fjordagerhallen, Strandvejen 39, 5240 Odense NØ (Seden Skole, idrætshal, tennisbaner, minigolf, aktivitetsbane etc.) • Næsbyhallerne, Maylandsvænget 9, 5270 Odense N (Idrætshaller, beachbaner, tennisbaner, softballbane etc.) • FKS-hallen, Tranehøjen 5, 5250 Odense SV (Idrætshaller, skydebaner, baseball, hundetræning etc.) • Bolbroboblen, Falen 95, 5000 Odense C (Idrætshal, udendørsanlæg med Amerikansk- og Australsk fodbold, bueskydning og mange fodboldklubber - fodboldbaner Kløvermosevej, Cigaren, Kildemosevej) • Bobrohallen, Friggasvej 14 og Bolbro Svømmehal, Middelfartvej 180, 5200 Odense V (Idrætshal, offentlig svømmehal, boldbaner, frisbeegolf