DOCSLIB.ORG

Sønderjysk Månedsskrift

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Sønderjysk Månedsskrift Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Sønderjysk I dette nummer: Månedsskrift Udgivet af Skamlingsbanken 1843-1993 ........................................ 131 Den 18. maj 1993 er det 150 år siden det første møde på Historisk Skamlingsbanken blev holdt. Det markeres med en Samfund række artikler i dette nummer af Sønderjysk Måneds­ for Sønderjylland skrift. Folkefesterne på Skamlingsbanken 1843-1859 .......... 132 Hans Schultz Hansen, Aabenraa, fortæller om bag­ grunden for det første møde på Skamlingsbanken den tnr» 18. maj 1843 og om de mænd, der talte her og ved de følgende møder. Fester og mindesmærker på Skamlingsbanken efter 1864.......................................................................... 142 Abonnementspris Inge Adriansen, Sønderborg, fortæller om de minde­ 125 kr. årligt incl. moms sten, der rejstes på Skamlingsbanken efter 1864, og om og forsendelse. møder i tiden 1884-1919. Enkeltnumre 15 kr. pr. stk. Skamlingsbanken 1920-43 ............................................ 148 Ekspedition: Henrik Fangel omtaler møderne efter 1920 frem til Historisk Samfund for Sønderjylland, 100-års jubilæet i 1943. Sekretariat, Haderslewej 45, Mindesmærket for modstandsbevægelsens faldne..... 152 6200 Aabenraa Et stort møde på Skamlingsbanken den 25. juni 1945 tlf. 74 62 46 83. førte frem til rejsningen af et mindesmærke for de Kontortid, ti.-to. kl. 9-13. faldne modstandsfolk. Herom beretter Inge Adrian­ Redaktion: sen, Sønderborg. Inge Adriansen, Set og sket i Sønderjylland. Grænselandskronik........ 155 Museet på Sønderborg Slot Jens Biohm Poulsen, Aabenraa, fortæller om noget af 6400 Sønderborg det, der hændte i Sønderjylland i januar kvartal 1993. Carsten Porskrog Det sker - på nordslesvigske museer............................ 164 Rasmussen Arrangementer på landsdelens museer - og en præ­ Institut for Grænseregions­ sentation af Skærbækegnens Museum. forskning, Aabenraa Henrik Fangel (ansv.) Bognyt............................................................................... 166 Institut for sønderjysk lokalhistorie Bagsiden om forsiden: Skamlingsbankestøtten.......... 168 Haderslewej 45 Henrik Fangel, Aabenraa, fortæller Skamlingsbanke- 6200 Aabenraa støttens historie - rejst i 1863, sprængt af preusserne i 1864, genrejst i 1866 og stadig et nationalt symbol. © Sønderjysk Månedsskrift og forfatterne Sønderjysk Månedsskrift Forsidebilledet viser støtten på toppen af Skamlingsbanken indtales på bånd, der kan med flagstangen og flaget, der kan ses vidt omkring. At der her lånes på biblioteket - på et privat ejet sted - flages med splitflag er usædvanligt. Tilladelsen hertil blev givet af kong Christian 9. i 1891. Om Sats/montage: Aabenraa Fotosats ApS Tryk: P. E. Offset & Reklame A/S, støttens historie fortæller Henrik Fangel på bagsiden, side ______________ Varde_____________ J 168. Postkort i Historiske Samlinger, Aabenraa. 130 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Skamlingsbankestøtten på den 113 meter høje banke ses vidt omkring. På de nederste stenblokke er indhugget navnene på 18 personer, som virkede for »den danske sag«, især i 1830'erne og 1840'erne. På de to sider her ses bl. a. navnene på de to stænderdeputerede, gårdejer Nis Lorenzen fra Lilholt ved Haderslev, og købmand Peter Hiort Lorenzen, Haderslev, samt professor Chr. Paulsen. På den nederste blok er indhugget »Sprængt af preusserne 21. marts 1864. Rejst igjen i Mai 1866.« Fot. 1993 i Historiske Samlinger, Aabenraa. Skamlingsbanken 1843-1993 Skamlingsbanken, det 113 meter høje trådte frem som talere på Skamlings­ bakkedrag sydøst for Kolding tæt ved banken, fortæller Hans Schultz Hansen, Lillebælt, er et af vore store nationale og Aabenraa. folkelige samlings- og mindesteder. På Skamlingsbanken er rejst en række Skamlingsbankens historie er knyttet mindesten for nogle af disse mænd. Inge nært sammen med det nationale og fol­ Adriansen, Sønderborg, fortæller om ste­ kelige gennembrud, som det danske folk nene, der blev rejst fra 1884 til 1921, og oplevede ved midten af 1800-årene. Den om de sammenkomster, der blev holdt i 18. maj 1843 fandt det første store natio­ forbindelse hermed som en videreførel­ nale møde på Skamlingsbanken sted. se af de store fester, før grænsen i 1864 Om baggrunden for det nationale gen­ blev trukket lige syd for Skamlingsban­ nembrud, om dets forløb og om de ken. mænd, som var de bærende kræfter og Også efter at grænsen i 1920 rykkede SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 131 imod syd, mødtes man på Skamlings- Henrik Fangel fortæller på bagsiden banken, og især de nationale fester i historien om Skamlingsbankestøttens 1930erne blev stærke nationale manife­ rejsning, dens sprængning af tyskerne i stationer, under indtryk af den nye trus­ 1864 og genrejsningen i 1866 som et end­ sel fra syd. Herom berettter Henrik Fan­ nu stærkere symbol på danskheden, end gel, Aabenraa, mens Inge Adriansen til før den blev sprængt. slut beretter om den nye symbolværdi, Den 18. maj 1993 - på 150-årsdagen Skamlingsbanken fik i 1945, da mod­ for det første møde - festes der igen på standsbevægelsen i Syd- og Sønderjyl­ Skamlingsbanken. Festen indledes kl. 14 land holdt sin store mindefest her og og vil som tidligere og som det er skik, senere rejste et klokketårn som et minde når danske mødes til fest, veksle mellem om de faldne modstandsfolk fra besæt­ tale og sang. telsesårene Folkefesterne på Skamlingsbanken 1843-1859 Af HANS SCHULTZ HANSEN »Folkeånd« og »folkevækkelse« den moderne nationalfølelse ikke er no­ Skamlingsbanken er symbolet på den get almenmenneskeligt instinkt. Den er moderne danske nationalfølelses gen­ en forestilling - en ideologi -, som blev nembrud i Sønderjylland. Her findes skabt i Tyskland i slutningen af 1700- mindesmærker for de mænd, der stod i tallet. Filosoffen J. G. Herder fremhæve­ første linje i den danske bevægelses før­ de, at det ikke var fyrstedynastierne, men ste tid i 1840’erne. Historikeren Peter sproget, kulturen og i det hele taget den Lauridsen satte i begyndelsen af vort fælles levevis, som bandt en befolkning århundrede de samme mænd et litte­ sammen. Disse fænomener var de ydre rært monument med ottebindsværket udtryk for en dybereliggende »folkeånd« »Da Sønderjylland vaagnede«. Titlen af­ eller »folkesjæl«, som ethvert folk havde spejler Lauridsens syn på, hvad der var fået givet af Gud. Derfor var det folke­ sket: Efter mere end 600 års søvn siden nes ret selv at bestemme og styre deres Danmarks guldalder i Valdemars tiden anliggender i frihed for fremmed ind­ var den danske »folkeånd« hos menig­ blanding. Herders tanker fik en vældig mand i grænselandet genvågnet til ny betydning for Europas udvikling såvel i dåd for at afkaste det tyske åg, den op­ 1800-tallet som i vort århundrede - og rindelig danske landsdel så længe hav­ har det stadig. de våndet sig under. Lauridsens fortolkning har været sej­ De nationale pionerer livet, vel fordi den passer som fod i hose Det nye ved nationalismen var ikke, at til nationalismens opfattelse af sig selv. der var forskel på nationaliteterne, men Historieforskningen har siden påvist, at den politiske konsekvens, som skulle 132 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 11912 rejstes et mindesmærke for Chr. Flor (1792- 1875) på Skamling. Det er udført i granit med en portrætmedaljon og et skjold af bronce med et vers af Carl Ploug, hvori Flors indsats for mo­ ders i nålet berøm mes: Vort Modersmaal han elsked, hun var hans Ungdomsbrud. For hendes Ret og Ære at værge drog han ud. Hvor mest hun blev forhaanet og trampet under Fod han hendes Ros forkyndte med frit og frejdigt Mod. drages af denne forskel, nemlig at hver nationalitet skulle danne sin egen stat. Før Napoleonskrigene var der næppe nogen, som tvivlede på, at danske og tyske kunne leve sammen i en fælles stat med den danske konge som overhoved. Først efter Danmarks nederlag i 1814 med tabet af Norge blev helstatstanken anfægtet. Professorerne Dahlmann og Falck i Kiel blev da inspireret af den tyske enheds- og frihedsbevægelse og slesvig var dansk (sønderjysk). I Syd­ dannelsen af Det tyske Forbund i 1815. slesvig såvel som i købstæderne var tysk På basis af det slesvig-holstenske rid­ endvidere kirke- og skolesprog. Sit eget derskabs århundredgamle privilegier tyske sprog skiftede Paulsen i 1820 ud formulerede de den moderne slesvig- med dansk. holstenske statsteori om en fri, liberal Paulsen blev i 1825 juraprofessor ved forfatning, der ikke alene skulle gælde i universitetet i Kiel. Året efter fik Chr. Holsten, som fra begyndelsen var til­ Flor overdraget lærestolen i dansk. Flor sluttet Det Tyske Forbund, men også i bragte den nationale tanke med sig fra Slesvig. Danmark. I begyndelsen af 1830'erne Den danske nationalfølelse i Slesvig blev Flor stærkt påvirket af N. F. S. udsprang af den samme ideologiske kil­ Grundtvig, som frem for nogen gav den de. Flensborgeren Chr. Paulsen tilbragte nationale idé sit selvstændige dansk-nor­ sine skole- og studieår i
Load more

Recommended publications
  • A Journey to Denmark in 1928
    The Bridge Volume 36 Number 1 Article 8 2013 A Journey to Denmark in 1928 Anton Gravesen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Gravesen, Anton (2013) "A Journey to Denmark in 1928," The Bridge: Vol. 36 : No. 1 , Article 8. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol36/iss1/8 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. A Journey to Denmark in 1928 by Anton Gravesen -Printed in Ugebladet, a Danish-American Weekly Newspaper, in 1928 over a two week period. Translated from Danish by Barbara Robertson. It is now just 3 months ago that I packed my valise and said good­ bye to Askov to make a journey to Denmark. It was with some mixed feelings. Half my life I have lived here and my other half over there in the old country. Ah, but off on the "steam horse" I went to Minneapolis where my daughter, Astrid, and I paid a visit to the Scandinavian-American Line's Office ~nd were received very kindly by Mr. Ellingsen, the line agent. He gave me a lot of good advice and recommendation letters to take with. That night we traveled on to Chicago where we arrived the next morning. I belong to the D.
    [Show full text]
  • 78-Odeon Label
    Anker Skjoldborgs Danseorkester Paradise (ej udsendt) Kpo 3074 Orkester Riberhus Marsch / I.F. Frölich 03000 Kpo 0206 Orkester Aarhus Tappenstreg 03001 Kpo 0195 Orkester Finsk Rytteri Marsch 03002 Kpo 0191 Orkester Björneborgernes Marsch 03003 Kpo 0190 Orkester Tutto Serrano : Mazurka 03006 Orkester Valse Septembre 03007 Orkester Bouquet Royal Galop 03008 Orkester Champagne Galop 03009 Albert Høeberg Midsommersangen : af "Der var engang" 03010 Kpo 0173 Albert Høeberg Lille Karen 03011 Kpo 0112 Poul Hansen Mens lampen spreder 03012 Kpo 0016? Johannes Herskind Lille Fugl nu er du fløjet 03013 Kpo 0229 Henry Seemannm. Piano Kom Carina 03014 Kpo 0302 1912 Henry Seemannm. Piano Serenade af "Der var engang" 03015 kpo 0303 Henry Seemann Fred hviler over Land og By 03018 Kpo 0313 1912 Jac. Brochorst Dejlig er den himmel blå 03019 Kpo 0322 Johannes Herskind Skærsommersangen 03020 Kpo 0059 Johannes Herskind Majsang / af Lembcke 03021 Kpo 0060 Carl Fischer Forplantningsvisen 03026 Kpo 0271 1913- Carl Fischer Skorstensfejeren kommer i morgen 03027 Kpo 0270 1913- ? ? 03028 Kpo 0110 Albert Hogrebe I kasernegården 03030 Kpo 0086? Albert Hogrebe På Session 03031 Kpo 0085 Buch-Andreasen-Ringheim En valgtale med næring i 03032 Kpo Buch-Andreasen-Ringheim Hos Julius i Zoologisk Have 03033 Kpo Frederik Buch-Jac. Brochorst Pusterøret 03034 Kpo 0066 1912 Jac. Brochorst og Oda Brochorst m. Ork. For Grigri og saa Papa 03044 Kpo 0408-2 Holger Möller m. Ork. Laurine : Sommerrejsen 1913 03045 Kpo 409 Henry Seemann med Harmonium Glade Jul, Dejlige Jul 03061 Kpo 0316
    [Show full text]
  • Skamlingsbanken
    Fredningsforslag i Kolding Kommune Skamlingsbanken Udarbejdet af Kolding Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, marts 2018 _________________________________________________________________________________________ Danmarks Naturfredningsforening ● Masnedøgade 20 ● 2100 København Ø ● Tlf. 39 17 40 00 ● [email protected] ● www.dn.dk Kolding Kommune ● Nytorv 11 ● 6000 Kolding ● Tlf. 79 79 79 79 ● [email protected] ● www.kolding.dk 1 Dato: 15. marts 2018 Fredningsnævnet for Sydjylland Nord Forslag til fredning af Skamlingsbanken Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget side 3 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 4 3. Beskrivelse af fredningsområdet side 5 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold side 20 5. Forslag til fredningsbestemmelser side 24 Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Budgetoverslag Bilag 3: Bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 4: Miljøvurdering Bilag 5: Beskrivelse af mindesmærker og monumenter Kortbilag: Kortbilag 1: Fredningskort Kortbilag 2: Zonering og faciliteter Kortbilag 3: Naturpleje Kortbilag 4: Parkering og adgangsveje Kortbilag 5: Byggefelt Litteraturliste: Adriansen, Inge; Skamlingsbanken et historisk rids 2 1. Baggrunden for forslaget Danmarks Naturfredningsforening og Kolding Kommune fremsætter hermed i henhold til naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33 stk.3, forslag til fredning af Skamlingsbanken i Kolding kommune, i alt 128 ha. Skamlingsbanken er et storbakket, kuperet og naturskønt højdedrag 7 km sydøst for Kolding ud mod Lillebælt. Banken er en 2-3 km lang randmoræne, som er blevet skubbet op fra Lillebælt af en gletsjer i slutningen af sidste istid. I dag er området et overvejende åbent mosaiklandskab med fine overdrev, skove, levende hegn og krat på skråninger og i dale. Alt sammen er med til at give området en stor landskabelig og oplevelsesmæssig variation, der har gjort området til et yndet udflugtsmål.
    [Show full text]
  • The History of the Dania Lodges
    2008 The History of the Dania Lodges John Johansen Update 4/6/2008 The Danish Society Dania of California - Nevada Danes from Denmark - - They came and they came, and all, men and women, came to this new land to start a new life. They emigrated from Denmark because they were ambitious and had a yearning for economic growth and the opportunity to improve their standard of living. True, they were faced with a new language and with different customs and habits; yet, they forged ahead because they had vision and determination. Still, they did not want to forget their native tongue, customs, and habits, and they wanted to help the other Danes just immigrating to America to become adjusted to their new life. So, the Danes met informally in both social and business activities. December 11, 1879, a group of Danish men in Oakland, California formed a Danish Society. The purpose of this Danish Society was very simple. It was to preserve the Danish language and Danish customs, to provide sick and funeral benefits to the members and to assist members in getting employment. Those circumstances encouraged the growth of the Danish Society when on January 21, 1882 a second society was established in San Francisco. Since there now were two lodges, and prospects for more, a Grand Lodge was created. Although each local lodge is separate and independent, the Grand Lodge provides for the general and uniform policy for all local lodges and the co-ordination for all statewide activities. With this beginning, the Danish Society Dania of California and Nevada grew.
    [Show full text]
  • Grundtvig's Use of the Exeter Book's Billed-Sprog
    Grundtvig’s Use of the Exeter Book’s Billed-Sprog: The Case of ‘Rune-Bladet’ and ‘Rune-Kiævlet’ By S. A. J. Bradley In Rune-Bladet (1844), Grundtvig employs the image of a leaf or sliver of beechwood used to deliver a runic message of hope from off the sea. In his transcription of the Exeter Book (1830 onwards), he gave to Riddle 60 the title (and solution) “Rune-Kiævlet” [The rune-stick]. Riddle 60 is associated with two other Exeter Book poems, The Husband’s Message and The Wife’s Lament. Taken together, these poems appear to tell the story of a woman cruelly separated from her spouse or lover, and forced to live in exiled humiliation and yearning until she is at last summoned by a sea-borne message on a rune-stick to rejoin her spouse and once more assume the dignity and status rightfully hers. The analogy between this Anglo-Saxon motif and the issue of the status of Danish and Danishness in Slesvig which is a focus of the 1844 Skamlingsbanke gathering from which Grundtvig was returning by sea when inspired to compose the poem, is striking; and since the Anglo-Saxon motif may arguably allude ultimately to the relationship between Christ and his Bride the Church, the possibility arises of Grundtvig having appropriated it to place the Slesvig cause (at least in his own mind) in a context of divine providence. Seen thus, it is another revealing example of Grundtvig’s creative appropriation of metaphor and motif from this body of early medieval Northern Christian vernacular poetry.
    [Show full text]
  • Folder Om Skamlingsbanken
    Skamlingsbanken som Mindesmærkerne på I 1899 rejstes et stort mindesmærke over Mourits Skamlingsbankens historie udflugtsmål Højskamling Mørk Hansen – som medlem af stænderforsamlin- Købet af 7 tønder land omkring Højskamling i 1843 lagde grunden til et af vore store nationale og gen, en ihærdig talsmand for den sønderjyske sag. folkelige samlings- og mindesteder. Som Sønderjyllands højeste punkt og med rod i fortiden, hvor Faktisk så ihærdig, at han efter 1864 blev forvist man også tidligt i jernalderen havde udsøgt netop Skamlingsbanken til gravplads for sine døde, fra Sønderjylland af preusserne. Mindesmærket er var stedet ikke tilfældigt valgt. tegnet af sønnen arkitekt J. Mørk Hansen og med en Forud for begivenhederne på Skamlingsbanken lå en spirende nationalisme, som hele Europa portrætmedaljon udført af Anne Marie Carl Nielsen. oplevede efter Napoleonskrigene. På tysk side arbejder stærke kræfter for dannelsen af et udelt Mindesmærket vakte debat pga. dets lighed med Slesvig-Holsten til Kongeåen under Det Tyske Forbund. Modsat ønsker man fra dansk side et dansk et gravmæle – mange udtrykte frygt for at Skam- Slesvig, mens man gerne giver slip på Holsten. Kongen udsteder i 1840 sprogreskriptet, der slår fast, lingsbanken skulle blive en kirkegård uden døde. at rets- og forvaltningssproget skal være dansk, der hvor kirkesproget er dansk. Det følges senere op af Peter Hiort Lorenzen, der provokerende taler dansk på et møde i Stænderforsamlingen i Slesvig. En kreds af nordslesvigske bønder beslutter at højtideligholde årsdagen for det kongelige sprogreskript, og at det passende kan foregå på den nyerhvervede Skamlingsbanke. Første Skam- De mange spredte mindesmærker af ret lingsbankemøde finder sted den 18.
    [Show full text]
  • Naturplejeplan for Skamlingsbanken
    KØBENHAVNS UNIVERSIT ET D E T N A T U R - OG BIOVIDENSKABEL IGE FAKULTET Kandidatspeciale i Nature Management Anna Marie Moustgaard, rbl401 Naturplejeplan for Skamlingsbanken Vejleder: Rita Merete Buttenschøn August 2015 Bemærk! Titelblad Institutnavn: Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Fakultet: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Name of department: Department of Geosciences and Natural Resource Management Forfatter / Author: Anna Marie Moustgaard, rbl401 Titel: Naturplejeplan for Skamlingsbanken Title: Nature management plan for Skamlingsbanken Vejleder / Supervisor: Rita Merete Buttenschøn Afleveret den: 14. august 2015 ECTS-point: 30 ECTS Forsidebillede: Skamlingsbanken. Foto: Anna Marie Moustgaard 1 Resumé Overdrev var tidligere en udbredt naturtype, der i dag kun udgør under 1 % af Danmarks areal. Tilbagegangen i overdrevenes udstrækning skyldes i høj grad en intensivering i landbrugsdriften, hvor overdrev enten er blevet opdyrkede eller opgivet. På Skamlingsbanken i Kolding Kommune findes 21 ha § 3-udpeget overdrev. Derudover findes yderligere 43 ha områder udpeget af Kommunen som potentielle overdrev. De potentielle overdrev er arealer, der tidligere har været pløjede, dyrkede eller tilplantede, men som nu ønskes retableret til overdrev. For at sikre disse overdrev, har Kolding Kommune, som supplement til deres rekreative og kulturelle projekt ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted”, ønsket at få udarbejdet en naturplejeplan for nuværende og potentielle overdrev på Skamlingsbanken. Plejeplanen har til formål at give Kolding Kommune et arbejdsredskab, der kan sikre at overdrevene forvaltes på en måde, så de opnår en optimal naturværdi, samt sikres en kontinuerlig pleje under hensyntagen til områdets rekreative og kulturelle værdier. Planen er udarbejdet på baggrund af en analyse af overdrevenes driftshistorie og eksisterende naturtilstand. Naturtilstanden er baseret på en indsamling og behandling af vegetationsdata, svampedata og insektdata.
    [Show full text]
  • En Forkæmper for Danskhedenfra
    En forkæmper for danskheden fra treårskrigens tid Lærer C. A. Bloms egen beretning om den nationale vækkelse set fra »de otte sogne« Af Erik Blom Når man i dag går omkring i Skamlingsbankens mindepark og studerer stenenes mange navne, får man en god oversigt over den danske sags forkæmpere i de bevægede år, »da Sønderjylland vågnede«. Ud over denne kreds af betydelige mænd, der som regel i fuld offentlighed har været banebrydende, har der imidlertid på mere lokalt plan virket en endnu større kreds af frihedselskende folk, der hver efter evne og muligheder ydede deres indsats for den danske sag og imod fortyskningen af hjemstavnen. En sådan entusiast har min oldefar Christian Andersen Blom i Agtrup været. Gennem spredte oplysninger i litteraturen vedrørende tiden før og under treårskrigen antydes det, at C. A. Blom i det nationale arbejde har været endog særdeles aktiv bag kulisserne (f.eks. med udkastet til »Den slesvigske Folkeadresse« i 1847);1 men han synes bevidst at have undgået direkte offentlig fremtræden, når en sådan ikke var absolut påkrævet - og dertil kan han have haft flere grunde. Dels måtte han være forsigtig af hensyn til sit skolearbejde, som han utvivlsomt meget nødig ville sige farvel til, dels synes han gennem Laurids Skau at have været lokal kontaktmand til regeringen i København og har derfor over for oprørerne skullet sørge for ikke at have skinnet alt for meget imod sig. Christian Andersen Blom var gårdejersøn fra Skodborg sogn og født der den 28. januar 1804. Den fædrene slægt stammede fra Havnbjerg sogn på Als. Efter at være dimitteret fra Brahetrolleborg seminarium i 1825 var han i seks år hjælpelærer i Vedsted, Høgelund sogn.
    [Show full text]
  • Danish and German National Symbols
    Danish and German national symbols By Inge Adriansen National symbols are meant to make all of us - individuals as well as members of specific groups - feel part of the common nation. National symbols are meant to illustrate our shared past and show our expected future. If a symbol is properly worked out, we’ll be able to identify ourselves with the hidden message included in the symbol. In the 1960es national symbols were simply out! The use of national symbols expressed an oldfashioned conservative philo­ sophy, which - at the time - only a few wished to be identified with. To day it is quite different. Since the mid-seventies natio­ nal symbolism has had a renaissance in Denmark, and apparently this can be directly connected with Denmark’s entry into the Eu­ ropean Economic Community, the EEC. At the referendum in 1972 regarding Danish membership the political agitation flourished, and the opponents touched the national chords as much as possible. So they did at yet two other EEC-referendums in 1986 and 1992. A couple of days before the voting in 1986 I visited Aarhus. In the main street I was con­ fronted with a row of posters, stating: »Holger says no!« - »Hol­ ger shall always say no« - »Do as Holger. Say no!« This was the brief, distinct message of a long line of posters. A foreigner would never be able to guess who Holger was and what he refused. But to a Dane it was obvious! Who else could it be but our old national hero Holger Danske (Dane), who cal­ led upon all his compatriots to vote NO to the EC? The posters were distributed by SF, the People’s Socialist Party.
    [Show full text]
  • Skamlingsbanken
    Fredningsforslag i Kolding Kommune Skamlingsbanken Udarbejdet af Kolding Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, marts 2018 _________________________________________________________________________________________ Danmarks Naturfredningsforening ● Masnedøgade 20 ● 2100 København Ø ● Tlf. 39 17 40 00 ● [email protected] ● www.dn.dk Kolding Kommune ● Nytorv 11 ● 6000 Kolding ● Tlf. 79 79 79 79 ● [email protected] ● www.kolding.dk 1 Dato: 15. marts 2018 Fredningsnævnet for Sydjylland Nord Forslag til fredning af Skamlingsbanken Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget side 3 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 4 3. Beskrivelse af fredningsområdet side 5 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold side 20 5. Forslag til fredningsbestemmelser side 24 Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Budgetoverslag Bilag 3: Bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 4: Miljøvurdering Bilag 5: Beskrivelse af mindesmærker og monumenter Kortbilag: Kortbilag 1: Fredningskort Kortbilag 2: Zonering og faciliteter Kortbilag 3: Naturpleje Kortbilag 4: Parkering og adgangsveje Kortbilag 5: Byggefelt Litteraturliste: Adriansen, Inge; Skamlingsbanken et historisk rids 2 1. Baggrunden for forslaget Danmarks Naturfredningsforening og Kolding Kommune fremsætter hermed i henhold til naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33 stk.3, forslag til fredning af Skamlingsbanken i Kolding kommune, i alt 128 ha. Skamlingsbanken er et storbakket, kuperet og naturskønt højdedrag 7 km sydøst for Kolding ud mod Lillebælt. Banken er en 2-3 km lang randmoræne, som er blevet skubbet op fra Lillebælt af en gletsjer i slutningen af sidste istid. I dag er området et overvejende åbent mosaiklandskab med fine overdrev, skove, levende hegn og krat på skråninger og i dale. Alt sammen er med til at give området en stor landskabelig og oplevelsesmæssig variation, der har gjort området til et yndet udflugtsmål.
    [Show full text]
  • The Baltic Sea Cycle Route 820 Km of Hygge on Two Wheels
    THE BALTIC SEA CYCLE ROUTE 820 KM OF HYGGE ON TWO WHEELS 1 OVERVIEW OF DETAILED MAPS 44 43 45 46 42 47 41 48 31 32 33 40 30 49 29 39 34 27 28 37B 26 50 38 37A 35 25 36 51 5 6 24 23 22 21 2 7 20 52 1 3 19 54 18 53B 53A 8 9 4 14B 17 10 13 14A 11 16 12 15 54 MAPS 1:75.000 2 BALTIC SEA CYCLE 820 KM ROUTE 14 STAGES FIND YOUR WAY AROUND THIS BOOK On the Jacket of this book you will find an KØBENHAVN outline of the whole of the Baltic Sea Cycle 11 Route. Numbers have been given to each of 12 the detailed maps, found inside the book. 12 ODENSE You can find these detailed maps under each 13 8 9 stage of the journey. Scale: 1 : 75,000, 10 7 1cm = 750m. 11 8 There are different options for the bike services 13 1 9 en route. These options are shown on the 14 2 10 6 7 individual maps, like Bike Friends, bike repair 14 5 stations, toilets, shopping, overnight stays etc. 1 6 PADBORG 2 3 3 4 4 If there is anything in particular you wish to visit 5 which is slightly off route, you simply choose an alternative cycle route 3 TABLE OF CONTENTS 1 Overview of detailed maps 7 Atmosphere 66 Møn and Sjælland 2 Find your way around this book Bike Friends 68 E. 6 Stubbekøbing – Stege - 75 km Places to stay, places to eat 78 E.
    [Show full text]
  • Nu Faldt Den!” for 150 År Siden Rejstes Og Bortsprængtes Støtten På Skamlingsbanken Inden for Blot Seks Af De Mest Dramatiske Måneder I Danmarkshistorien
    ”Nu faldt den!” For 150 år siden rejstes og bortsprængtes støtten på Skamlingsbanken inden for blot seks af de mest dramatiske måneder i danmarkshistorien. Journalist og bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet, Helle Juhl, har været i arkiverne for at blotlægge en dramatisk jubilæumshistorie Af Helle Juhl Jubilæer kan markere både fødsler og dødsfald, triumfer og nederlag. På Skamlingsbanken udspiller sig i disse år en dramatisk og flertydig trilogi af jubilæer knyttet til en og samme manifestation: støtten på Skamlingsbanken. I år er det 150 år siden, den blev rejst. Til minde om den danske sag i Slesvig. Året efter blev den sprængt bort af fjenden under den sidste slesvigske krig. Og endelig i 1866, da den nye grænse var trukket syd om Skamlingsbanken, genrejstes støtten i sin nuværende arrede udgave som et minde om det tabte land. En jubilæumshistorie af de usædvanlige, tør man nok sige. At den også gjorde smerteligt indtryk på sin samtid, er der ingen tvivl om. Eksplosionen under mindesmærket for de folkefester, der tyve år tidligere havde markeret sønderjydernes kamp for dansk sprog og identitet i hertugdømmernes tid, hørtes viden om i både konkret og overført betydning. Selv om nyhedsformidlingen i 1864 ikke kunne betjene sig af elektroniske og sociale mediers live dækning, blev sprængningen hurtigt kendt. Det får man et indtryk af i nogle upublicerede erindringer fra den senere kendte Koldingborger, I.O. Brandorff, der som tiårig oplevede dramaet fra gården Stangmoseled vest for Skamling. Kolding var som følge af krigen mod Preussen og Østrig besat af feltmarskal Wrangels tropper, og Brandorff junior derfor sendt ud på onklens gård.
    [Show full text]