Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

Sønderjysk I dette nummer: Månedsskrift Udgivet af Skamlingsbanken 1843-1993 ...... 131 Historisk Den 18. maj 1993 er det 150 år siden det første møde på Skamlingsbanken blev holdt. Det markeres med en Samfund række artikler i dette nummer af Sønderjysk Måneds­ for Sønderjylland skrift. Folkefesterne på Skamlingsbanken 1843-1859 ...... 132 Hans Schultz Hansen, Aabenraa, fortæller om bag­ grunden for det første møde på Skamlingsbanken den tnr» 18. maj 1843 og om de mænd, der talte her og ved de følgende møder. Fester og mindesmærker på Skamlingsbanken efter 1864...... 142 Abonnementspris Inge Adriansen, Sønderborg, fortæller om de minde­ 125 kr. årligt incl. moms sten, der rejstes på Skamlingsbanken efter 1864, og om og forsendelse. møder i tiden 1884-1919. Enkeltnumre 15 kr. pr. stk. Skamlingsbanken 1920-43 ...... 148 Ekspedition: Henrik Fangel omtaler møderne efter 1920 frem til Historisk Samfund for Sønderjylland, 100-års jubilæet i 1943. Sekretariat, Haderslewej 45, Mindesmærket for modstandsbevægelsens faldne..... 152 6200 Aabenraa Et stort møde på Skamlingsbanken den 25. juni 1945 tlf. 74 62 46 83. førte frem til rejsningen af et mindesmærke for de Kontortid, ti.-to. kl. 9-13. faldne modstandsfolk. Herom beretter Inge Adrian­ Redaktion: sen, Sønderborg. Inge Adriansen, Set og sket i Sønderjylland. Grænselandskronik...... 155 Museet på Sønderborg Slot Jens Biohm Poulsen, Aabenraa, fortæller om noget af 6400 Sønderborg det, der hændte i Sønderjylland i januar kvartal 1993. Carsten Porskrog Det sker - på nordslesvigske museer...... 164 Rasmussen Arrangementer på landsdelens museer - og en præ­ Institut for Grænseregions­ sentation af Skærbækegnens Museum. forskning, Aabenraa Henrik Fangel (ansv.) Bognyt...... 166 Institut for sønderjysk lokalhistorie Bagsiden om forsiden: Skamlingsbankestøtten...... 168 Haderslewej 45 Henrik Fangel, Aabenraa, fortæller Skamlingsbanke- 6200 Aabenraa støttens historie - rejst i 1863, sprængt af preusserne i 1864, genrejst i 1866 og stadig et nationalt symbol. © Sønderjysk Månedsskrift og forfatterne Sønderjysk Månedsskrift Forsidebilledet viser støtten på toppen af Skamlingsbanken indtales på bånd, der kan med flagstangen og flaget, der kan ses vidt omkring. At der her lånes på biblioteket - på et privat ejet sted - flages med splitflag er usædvanligt. Tilladelsen hertil blev givet af kong Christian 9. i 1891. Om Sats/montage: Aabenraa Fotosats ApS Tryk: P. E. Offset & Reklame A/S, støttens historie fortæller Henrik Fangel på bagsiden, side ______Varde______J 168. Postkort i Historiske Samlinger, Aabenraa.

130 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Skamlingsbankestøtten på den 113 meter høje banke ses vidt omkring. På de nederste stenblokke er indhugget navnene på 18 personer, som virkede for »den danske sag«, især i 1830'erne og 1840'erne. På de to sider her ses bl. a. navnene på de to stænderdeputerede, gårdejer Nis Lorenzen fra Lilholt ved Haderslev, og købmand Peter Hiort Lorenzen, Haderslev, samt professor Chr. Paulsen. På den nederste blok er indhugget »Sprængt af preusserne 21. marts 1864. Rejst igjen i Mai 1866.« Fot. 1993 i Historiske Samlinger, Aabenraa. Skamlingsbanken 1843-1993

Skamlingsbanken, det 113 meter høje trådte frem som talere på Skamlings­ bakkedrag sydøst for Kolding tæt ved banken, fortæller Hans Schultz Hansen, Lillebælt, er et af vore store nationale og Aabenraa. folkelige samlings- og mindesteder. På Skamlingsbanken er rejst en række Skamlingsbankens historie er knyttet mindesten for nogle af disse mænd. Inge nært sammen med det nationale og fol­ Adriansen, Sønderborg, fortæller om ste­ kelige gennembrud, som det danske folk nene, der blev rejst fra 1884 til 1921, og oplevede ved midten af 1800-årene. Den om de sammenkomster, der blev holdt i 18. maj 1843 fandt det første store natio­ forbindelse hermed som en videreførel­ nale møde på Skamlingsbanken sted. se af de store fester, før grænsen i 1864 Om baggrunden for det nationale gen­ blev trukket lige syd for Skamlingsban­ nembrud, om dets forløb og om de ken. mænd, som var de bærende kræfter og Også efter at grænsen i 1920 rykkede

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 131 imod syd, mødtes man på Skamlings- Henrik Fangel fortæller på bagsiden banken, og især de nationale fester i historien om Skamlingsbankestøttens 1930erne blev stærke nationale manife­ rejsning, dens sprængning af tyskerne i stationer, under indtryk af den nye trus­ 1864 og genrejsningen i 1866 som et end­ sel fra syd. Herom berettter Henrik Fan­ nu stærkere symbol på danskheden, end gel, Aabenraa, mens Inge Adriansen til før den blev sprængt. slut beretter om den nye symbolværdi, Den 18. maj 1993 - på 150-årsdagen Skamlingsbanken fik i 1945, da mod­ for det første møde - festes der igen på standsbevægelsen i Syd- og Sønderjyl­ Skamlingsbanken. Festen indledes kl. 14 land holdt sin store mindefest her og og vil som tidligere og som det er skik, senere rejste et klokketårn som et minde når danske mødes til fest, veksle mellem om de faldne modstandsfolk fra besæt­ tale og sang. telsesårene

Folkefesterne på Skamlingsbanken 1843-1859

Af HANS SCHULTZ HANSEN

»Folkeånd« og »folkevækkelse« den moderne nationalfølelse ikke er no­ Skamlingsbanken er symbolet på den get almenmenneskeligt instinkt. Den er moderne danske nationalfølelses gen­ en forestilling - en ideologi -, som blev nembrud i Sønderjylland. Her findes skabt i Tyskland i slutningen af 1700- mindesmærker for de mænd, der stod i tallet. Filosoffen J. G. Herder fremhæve­ første linje i den danske bevægelses før­ de, at det ikke var fyrstedynastierne, men ste tid i 1840’erne. Historikeren Peter sproget, kulturen og i det hele taget den Lauridsen satte i begyndelsen af vort fælles levevis, som bandt en befolkning århundrede de samme mænd et litte­ sammen. Disse fænomener var de ydre rært monument med ottebindsværket udtryk for en dybereliggende »folkeånd« »Da Sønderjylland vaagnede«. Titlen af­ eller »folkesjæl«, som ethvert folk havde spejler Lauridsens syn på, hvad der var fået givet af Gud. Derfor var det folke­ sket: Efter mere end 600 års søvn siden nes ret selv at bestemme og styre deres Danmarks guldalder i Valdemars tiden anliggender i frihed for fremmed ind­ var den danske »folkeånd« hos menig­ blanding. Herders tanker fik en vældig mand i grænselandet genvågnet til ny betydning for Europas udvikling såvel i dåd for at afkaste det tyske åg, den op­ 1800-tallet som i vort århundrede - og rindelig danske landsdel så længe hav­ har det stadig. de våndet sig under. Lauridsens fortolkning har været sej­ De nationale pionerer livet, vel fordi den passer som fod i hose Det nye ved nationalismen var ikke, at til nationalismens opfattelse af sig selv. der var forskel på nationaliteterne, men Historieforskningen har siden påvist, at den politiske konsekvens, som skulle

132 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 11912 rejstes et mindesmærke for Chr. Flor (1792- 1875) på Skamling. Det er udført i granit med en portrætmedaljon og et skjold af bronce med et vers af Carl Ploug, hvori Flors indsats for mo­ ders i nålet berøm mes:

Vort Modersmaal han elsked, hun var hans Ungdomsbrud. For hendes Ret og Ære at værge drog han ud. Hvor mest hun blev forhaanet og trampet under Fod han hendes Ros forkyndte med frit og frejdigt Mod.

drages af denne forskel, nemlig at hver nationalitet skulle danne sin egen stat. Før Napoleonskrigene var der næppe nogen, som tvivlede på, at danske og tyske kunne leve sammen i en fælles stat med den danske konge som overhoved. Først efter Danmarks nederlag i 1814 med tabet af Norge blev helstatstanken anfægtet. Professorerne Dahlmann og Falck i Kiel blev da inspireret af den tyske enheds- og frihedsbevægelse og slesvig var dansk (sønderjysk). I Syd­ dannelsen af Det tyske Forbund i 1815. slesvig såvel som i købstæderne var tysk På basis af det slesvig-holstenske rid­ endvidere kirke- og skolesprog. Sit eget derskabs århundredgamle privilegier tyske sprog skiftede Paulsen i 1820 ud formulerede de den moderne slesvig- med dansk. holstenske statsteori om en fri, liberal Paulsen blev i 1825 juraprofessor ved forfatning, der ikke alene skulle gælde i universitetet i Kiel. Året efter fik Chr. Holsten, som fra begyndelsen var til­ Flor overdraget lærestolen i dansk. Flor sluttet Det Tyske Forbund, men også i bragte den nationale tanke med sig fra Slesvig. Danmark. I begyndelsen af 1830'erne Den danske nationalfølelse i Slesvig blev Flor stærkt påvirket af N. F. S. udsprang af den samme ideologiske kil­ Grundtvig, som frem for nogen gav den de. Flensborgeren Chr. Paulsen tilbragte nationale idé sit selvstændige dansk-nor­ sine skole- og studieår i Tyskland, og diske præg. her udformede han sine tanker om at gøre det danske sprog i Slesvig ligebe­ Den nationale agitation begynder rettiget med tysk. Tysk var rettens og Både den slesvig-holstenske og den sles- forvaltningens sprog overalt i hertug­ vigsk-danske nationalfølelse udvikledes dømmet, uanset befolkningens sprog i altså blandt akademikere i Kiel. Og ud Nordslesvig og et godt stykke ned i Syd­ over disse snævre cirkler nåede den mo­

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 133 derne nationalisme ikke før op i 1830'er- I de sidste år af 1830'erne var en dansk ne. Med stænderforsamlingernes indfø­ national bevægelse i Nordslesvig altså i relse i det danske monarki i 1834 blev støbeformen. Allerede i 1840 nåede den byernes borgere og de pænt velstillede et vigtigt mål. Den 14. maj lod kong Chri­ bønder for første gang under enevælden stian VIII udsende en forordning, som inddraget i statens styre. Derfor blev indførte dansk som rets- og forvaltnings­ menigmands tilslutning til den nationa­ sprog, hvor kirke- og skolesproget var le idé nødvendig. Med undtagelse af dansk, dvs. i Nordslesvigs landdistrik­ Flensborg sluttede borgerskabet sig gen­ ter. Kampen for det danske sprogs lige­ nemgående til de studerede embeds- berettigelse gik imidlertid videre. Den mænds ønske om størst mulig selvstæn­ kulturelle front blev udbygget med sog­ dighed til et forenet, liberalt Slesvig-Hol- nebogsamlinger med dansk litteratur, sten. Bondestanden var derimod tilba­ som mange steder opnåede stor søgning. geholdende med at tage stilling til for­ På den politiske front blev vilkårene hår­ fatningsspørgsmålet og det nationale dere. Slesvig-holstenerne kunne ikke spørgsmål. Det var andre og mere kon­ længere omgås sprogspørgsmålet ud fra krete ting, som optog bønderne: en ned­ en praktisk synsvinkel, men så det nu sættelse af skatterne og en mere retfær­ som en trussel mod deres ønsker om et dig fordeling af dem, ophævelse af gods­ selvstændigt Slesvig-Holsten. De allie­ ejernes jagtret på bondejorden, alminde­ rede sig med den stærkt konservative lig værnepligt osv. Kravet om en moder­ augustenborgske hertug, som havde rejst ne demokratisk forfatning stred mod krav om arveret til hertugværdigheden deres dybe loyalitet overfor den enevæl­ over Slesvig og Holsten, dersom den ol­ dige konge. Den nationale ideologi stod denborgske kongeslægt uddøde med de mindst lige så fremmede over for. kronprins Frederik (VII.). Denne allian­ Den gruppeidentitet, de kendte, var lo­ ce var medvirkende til den reformivrige kalpatriotismen. Haderslev-købmand Peter Hiort Loren­ Alligevel tog de nationale pionerer på zens brud med sine hidtidige liberale begge sider fat på at påvirke bønderne. slesvig-holstenske partifæller og hans til­ Flor og Paulsen overtalte således de slutning til den danske bevægelse. Nati­ dansktalende bønders repræsentanter i onalismen vandt samtidig stærkt frem i stændersalen til at rejse kravet om ind­ borgerskabet i Tyskland og i Danmark. førelse af dansk rets- og administrati­ Begge steder blev de liberale national­ onssprog i Nordslesvig. For at støtte liberale. I Danmark proklamerede de sprogsagen blev en dansk presse i Sles­ »Danmark til Ejderen« som modstykke vig skabt. Fra Haderslev meldte bogbin­ til slesvig-holstenernes krav om et udelt der Niels Chr. Nissen og urtekræmmer Slesvig-Holsten til Kongeåen. Begge par­ Peter Chr. Koch sig under Flors og Paul- ter gjorde dermed krav på hele hertug­ sens fane. Nissen døde tidligt, men Koch dømmet Slesvig for sig. blev i 1838 udgiver og redaktør af det nye dansksprogede ugeblad »Dannevir­ Peter Hiort Lorenzens danske tale og festen i ke«. 1 1839 fik Aabenraa sit dansksinde­ Sommersted de ugeblad, det første år skrevet på tysk, En begivenhed i 1842 bidrog særligt til men fra 1840 på dansk. Udgiver var den at skærpe de nationale modsætninger. invalide urmager Frederik Fischer. 1840 Den 11. november begik Peter Hiort Lo­ begyndte en tyskskrevet, men danskori­ renzen i stændersalen den uhørte pro­ enteret avis i Flensborg. vokation at tale dansk og vedblive at

134 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 11858 udkom det store billedværk »Danmark fremstillet i Billeder« med litografiske prospekter fra hele Danmark med Sønderjylland. Udsigten fra Skamlingsbanken, med Lillebælt i baggrunden, er med i dette værk, et udtryk for, at Skamlingsbankens nationale symbolværdi nu var klart fastslået - på linje med f. eks. Danevirke-volden, som også er med i dette billedværk.

tale dansk. Dermed ville han tvinge kon­ festen afholdt i kroen i Skaus hjemby gen til yderligere at fremme det danske den 21. februar 1843. Det blev det første sprogs ligeberettigelse med tysk, og sam­ danske, nationale møde i Sønderjylland. tidig ønskede han at mobilisere den of­ Her takkede om ved 100 bønder og an­ fentlige mening nord for Kongeåen for det godtfolk Hiort Lorenzen. Blandt de den danske sag i Slesvig. Reaktionerne mange skåltaler gjorde det »løftets bæ­ blev kraftige. Pressen tog lidenskabeligt ger«, som Laurids Skau talte om efter stilling, og der samledes underskrifter Flors manuskript, nok det største ind­ for eller imod Peter Hiort Lorenzen. Et tryk. Skau fik de forsamlede til at skåle helt nyt middel i agitationen blev taget i på, at de ville mødes igen til en lignende anvendelse - de nationale folkemøder. fest, inden der var gået tre år. For at hylde Hiort Lorenzen beslutte­ Festens kulmination indtraf umiddel­ de flere sognefogder med I. Jochumsen bart efter Skaus tale. I »Dannevirkes« fra Kabdrup i spidsen at arrangere en referat hedder det: »Af det foregående fest. Den praktiske forberedelse varetog tog H. J. Staal af Tårning Mølle anled­ den unge Sommersted-bonde Laurids ning til at underrette forsamlingen om, Skau. Da ingen kroværter i Haderslev at der i disse dage var åbnet glædelige ville eller turde lægge lokaler til, blev udsigter til, at vi ikke alene ville finde en

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 135 skøn anledning til atter at forsamles in­ Det første Skamlingsbankemøde 1843 den tre år, men endog inden tre måne­ Da den 14. maj var en søndag og de tre der. Dette forklarede han til selskabets følgende dage markedsdage i Haderslev overordentlige overraskelse således: nog­ og Kolding, blev folkefesten fastsat til le patriotisksindede mænd i hans egn torsdag den 18. maj. Festen begyndte havde besluttet, hvert år at højtidelig­ allerede ved solopgang, men kom først holde den 14. maj som folkefest i anled­ rigtig i gang, da militærmusikken fra ning af sprogreskriptets udstedelse. Som Fredericia nåede frem. Kort før middag et passeligt forsamlingssted havde man var ca. 6000 mennesker forsamlet for at udset Skamlingsbanke, det højeste punkt høre talerne. Den første blev holdt af (726 fod) i hertugdømmet Slesvig, og den da kun 25 år gamle Laurids Skau. man havde til den ende allerede ved Han havde de naturlige talegaver, som kontrakt tilkøbt sig bjergets højeste både Flor og Hiort Lorenzen savnede, punkt, udgørende 7 tønder land. Tale­ og det var derfor en fornuftig arbejdsde­ ren håbede, at denne sag ville finde for­ ling, at han holdt den tale, som den dan­ samlingens bifald og understøttelse til nede og politisk mere drevne professor fremtidig udførelse, og at man herpå vil­ havde skrevet. le tømme en skål. Dette skete under ube­ Laurids Skau talte især til den slesvig­ skrivelig jubel og hurraråb«. Købet af ske bondestands selvfølelse og sagde om Skamlingsbanken og festplanerne var modstanderne: »De vil vænne os til, at vi dog ikke en overraskelse for alle delta­ skal skamme os ved vort modersmål, og gere. Sandsynligvis var Hiort Lorenzen se at skjule dette for verdens øjne, og at og Peter Chr. Koch ideens ophavsmænd. sætte en ære i at tale et andet sprog, eller dog efterabe det så godt vi kan. Kan de

136 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Et træsnit fra et samtidigt litografi viser festen på Skamlingsbanken den 18. maj 1843. Talerstolen var på bankens top, mens dansepladsen og teltet, hvor spisningen foregik lå lidt længere nede. Ne­ derst var der telte til skiveskydning og anden underholdning. Efter Skamlingsbanken 1843- 1943, s. 65.

Laurids Skau (1817-1864) var kun 25 år, da han i 1843 holdt sin store tale på Skamlingsbanken. På den mindestøtte, der rejstes for ham på Skam­ lingsbanken i 1893, er anbragt en bronzemedal­ jon, udført af billedhuggeren H. V. Bissen. Dette portræt viser Laurids Skau som ældre. Fot. 1993, i Historiske Samlinger, Aabenraa.

først få os alle til den tro, så har de bun­ Reskriptet af 14. maj 1840 ophævede som det munden på os, bundet tanken og ved et tryllesag den fornedrelsesstand, viljen og hænderne på os, så kan de få os hvori det nordslesvigske folk i århund­ til det tåbeligste og forkerteste af ver­ reder havde været lænkebundet«. den. Og vi tør desværre ikke nægte, at Skaus tale vakte opsigt viden om og en sådan hunde-æresfølelse - jeg kalder betød hans gennembrud som folketaler. den således, for hunde kan også vænnes Hans tale stillede de andre i skyggen, til, på deres herres befaling, at skamme også kammerråd J. C. Drewsens takke­ sig eller føle sig stolte af hvad det skal tale til Hiort Lorenzen, der fik overrakt være - at en sådan hunde-æresfølelse et sølvdrikkehorn for sin indsats i stæn­ har rodfæstet sig hos mange her i landet. dersalen. Efter en middagspause holdt Det kommer af, at forfængelighed og degn Kloster fra Sommersted en lang falsk æresfølelse let kan indpodes alle, tale, og derefter blev der taget fat på selv de usleste mennesker, men det er festens mere underholdende del med ski­ kun få, som af naturen har fået selvstæn­ veskydning, musik og dans. Dengang dighed og ægte æresfølelse. Men sprog­ som siden havde arrangørerne af natio­ reskriptet af 14. maj 1840 giver et bedre nale fester og møder en sikker fornem­ lys om, hvad der er den sande ære, og melse for, hvad der var nødvendigt for de, som hidtil har sat deres stolthed i at at vinde de store skarers deltagelse. Klok­ følge i halen på deres overmænd, vil vel ken ni om aftenen blev der tændt fest­ efterhånden komme til at erkende, at det blus, og et sangkor under ledelse af Koch er hæderligere at gå i spidsen for deres sang. Også denne del af festen foregik i ligemænd, og mindes, at slesvigernes god ro og orden. Festen blev en ubetin­ våben ikke er en abekat, men en løve. get succes.

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 137 Ved festen på Skamlingsbanken den 18. maj 1843 fik købmand Peter Hiort Lorenzen, Haderslev, overrakt et sølvdrikkehorn som tak for hans ind­ sats i den slesvigske stænderforsamling den 11. november 1842. Hornet var blevet til ved indsam­ ling af bidrag over hele Danmark og blev overrakt af kammerråd ]. C. Drewsen, der var en af den danske liberalismes førende politikere. På drikke­ hornet stod bl. a. ordene: »Han vedblev at tale dansk«. Drikkehornet står i dag på Det national­ historiske Museum på Frederiksborg. Fot. i Ha­ derslev Museum.

På modsatte side: Møllepladsen 5 i Haderslev ejedes af gæstgiver ]. F. Scroeter, Peter Hiort Lorenzens svigerfar. Her stiftedes den 12. juni 1843 »Den slesvigske For­ ening«, der blev de dansksindede nordslesvigske bønders første nationale forening. Fot. ca. 1890 i Haderslev byhistoriske arkiv.

»Den slesvigske Forening« stiftes mødet bragte sagen over det døde punkt, Det var også Hiort Lorenzen og Koch, og derfor var det naturligt at vælge ham som stod bag dannelsen af den første som formand. Som kasserer valgtes gård­ danske nationale organisation i Sønder­ ejer og sognefoged Nis Steffensen fra jylland - »Den slesvigske Forening«. Som samme by, mens den veltalende Laurids ved Skamlingsbankefesten valgte de at Skau blev sekretær. forblive i baggrunden og overtalte i ste­ Den umiddelbare anledning til »Den det nogle ansete bønder til at stå som slesvigske Forening« var, at der i Køben­ indbydere. De to initiativtagere var ud­ havn var dannet en indsamlingskomité mærket klare over, at folk i almindelig­ for oprettelsen af danske undervisnings­ hed stod meget tøvende over for de stri­ anstalter i Nordslesvig. Det kaldte på en dende nationale parter, og med nogle lokal organisation. Som det hed i oprå­ bønder i spidsen ville foreningen også bet: »Men imedens vore mange brødre i tage sig mere uskyldig ud i myndighe­ kongeriget således iler os til hjælp i vor dernes øjne. åndelige trang, må vi ikke selv lægge Med noget besvær lykkedes det at hænderne i skødet; vi vil ellers miste samle 25 bønder til det stiftende møde den agtelse, den kærlighed og den bi­ den 12. juni 1843 og få dem overtalt til at stand, vi modtager, og hjemfalde til van­ sætte deres navne under indbydelsesop­ kundighed og verdens foragt«. Men de råbet. Det var gårdejer og sandemand to bagmænd havde videregående pla­ Hans Nissen fra Hammelev, som på ner. Foreningen skulle også virke til fol-

138 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 kets gavn ved at foranstalte underskrift­ beslutning om det danske sprogs stilling indsamlinger og sende deputationer til i den slesvigske stændersal, gik den Pe­ kongen, altså påtage sig en direkte poli­ ter Hiort Lorenzen imod. Kun de depu­ tisk rolle. terede, som vitterligt ikke kunne tale For at øge tilslutningen til »Den sles­ tysk, måtte bruge det danske sprog. vigske Forening« blev der på kong Chri­ Hiort Lorenzen og Skau lod »Den sles­ stian VII's fødselsdag den 18. september vigske Forening« føre an i protesten her­ 1843 afholdt et folkemøde i Gram slots­ imod. Da indbydelsen til Skamlingsban- park med omkring et tusind deltagere. kefesten i 1844 udgik, fastslog forenin­ Laurids Skau appellerede her til de kon­ gens ledere bittert: »I år kan man ved getro nordslesvigere om at slutte op om Skamlingsbankefesten endnu måske ta­ foreningen. Ialt indtrådte i årene 1843- le dansk; Gud alene ved, om det kan ske 47 knap 500 nordslesvigere i »Den sles­ ad åre«. vigske Forening«, mest fra Haderslev østeramt og Røddingegnen. Langt de fle­ Det andet Skamlingsbankemøde 1844 ste var bønder (gårdmænd 73 %, hus- Den anden folkefest på Skamlingsban- mænd 7 %). ken fandt sted den 4. juli. Da den danske »Den slesvigske Forening« kom imid­ sprogsag ikke havde nogen fremgang at lertid ikke til at spille den rolle, stifterne fejre, havde den liberale Hiort Lorenzen havde håbet. Da kong Christian VIII den valgt den amerikanske frihedsdag i ste­ 29. marts 1844 langt om længe traf en det for årsdagen for sprogreskriptet af

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 139 1840. Der deltog ca. 9.000 mennesker i sluttede med taler af gårdejer P. Kr. Lund festen (Laurids Skau mente 12.000). Igen fra Kjelstrup og teologen Nis Hanssen var Laurids Skau den første taler. Han (Bondesøn). talte mod sprogreskriptet af 29. marts Få dage efter Skamlingsbankefesten 1844. Fra slesvigsk side talte endvidere forbød regeringen »Den slesvigske For­ professor Chr. Paulsen og Peter Hiort ening«. Hans Nissen og Laurids Skau Lorenzen. blev tiltalt og en kommission nedsat til Det andet Skamlingsbankemødes be­ at undersøge deres og foreningens for­ tydning lå især i sammenknytningen hold. mellem den danske bevægelse i Slesvig Det afholdt ikke de danske ledere fra og i kongeriget. Det understregedes af at vise deres uvilje mod kongen ved de­ de mange talere nordfra, hvor Grundt­ monstrativt at fejre kronprins Frederiks vig var den første. Dette år gjorde hans fødselsdag den 6. oktober 1844 på Fjel- tale det største indtryk. I sit særegne lumhøj ved Nustrup. Her hørte 2500- mytologiske sprog talte han især om den 3000 mennesker på Laurids Skau og an­ planlagte højskole i Rødding: »Men skal dre talere. Men »Den slesvigske denne »Tungernes trætte« [sprogkam­ Forening«s virksomhed var lammet ind­ pen] avle sådan en glimrende sejr for til januar 1845, hvor kongen bestemte den danske tunge, med nordens kæm­ sig til at lade nåde gå for ret. Selv om peånd, da er åbenbar en »højskole« nød­ sagen fik en lykkelig udgang, genvandt vendig, men ingen latinsk højskole, hvor »Den slesvigske Forening« imidlertid al­ man kun lærer at fordrive fædreneån­ drig sin betydning fra 1843-44. Medlems­ den og at radbrække modersmålet, nej tilgangen svigtede, og foreningen kon­ en »dansk højskole«, hvor Nordens ånd, centrerede sig om at støtte højskolen i på modersmålet, og med det, hersker Rødding, der var åbnet den 7. november uindskrænket... Derfor, slesvigske dan- 1844. Med Peter Hiort Lorenzens død i nemænd, fuldend standhaftigt, hvad I marts 1845 mistede den danske bevæ­ har kækt begyndt. Rejs en højskole i gelse tillige sin dynamiske kraft fra åre­ Eders midte, som er Skamlingsbanken, ne 1842-44. er dannemænds forsamling her, Eders fædres storværk og gamle Danmark vær­ Skamlingsbankemøderne 1845- 59 dig, en højskole, hvis danskhed man, Midten af 1840'erne var snarere den sles- med Hejmdals øjne, kan se hundrede vig-holstenske bevægelses tid. Også den mile borte, en højskole endelig, der kan arrangerede folkefester. Fællesspisnin­ hjemle sig navn af Hejmdals klanghorn, gerne i Sønder Brarup og Haddeby kro i der høres over al verden«. april-maj 1843 samlede flere hundreder, Udover Grundtvig talte danske natio­ og folkefesten den 12. juli i »Hundeklem­ nalliberale ledere som Orla Lehmann og men« vest for Aabenraa havde en tilslut­ Carl Ploug samt forfatteren M. A. ning, der næppe stod meget tilbage for Goldschmidt, der indledte med at spør­ den første Skamlingsbankefest. Senere i ge: »Jeg er en jøde, hvad vil jeg imellem 1843 holdtes en mindre fest i Tønder, og jer?«. Svaret gav han selv: »Å jo, det er året efter gik det løs med slesvig-hol- netop rigtigt, at jeg er imellem jer; thi I er stenske folkefester i Slesvig og Rends­ allesammen jøder, ja I er endog mere borg og i Bredsted, hvor man havde held jøder end jeg! Thi jøderne bliver kun til at vinde mange nordfrisere for sles- forhånede og trykkede i fremmed land, vig-holstenismen. Kulminationen var men I bliver det i eders eget.« Festen sangerfesten i Slesvig samme år. I 1845

140 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 stiftedes på Haderslevegnen »Den sles- ger sørgede snart for en øget national vig-holstenske patriotiske Forening« som mobilisering. For den danske bevægelse en konkurrent til »Den slesvigske For­ blev det afgørende, at slesvig-holstenis- ening«. men i marts 1848 i de kongetro og stats­ De to bevægelsers folkemøder og for­ bevarende nordslesvigeres øjne kom til eningsdannelser forløb ret parallelt og at stå som en revolutionær bevægelse. viser, at den nationale agitation siden ca. De danske protestadresser mod Slesvigs 1840 havde bragt den nationale tanke ud indlemmelse i Det tyske Forbund opnå­ af akademikernes studerekamre, så den ede nu underskrifter fra en lille tredjedel ved midten af 1840'erne havde slået rod af nordslesvigerne. Der blev dannet lo­ i ikke ubetydelige dele af befolkningen. kale danske foreninger: »Harmonien« i Der var imidlertid langt til et varigt fol­ Haderslev, »Frederiksklubben« i Aaben­ keligt gennembrud for nationalismen. raa og »Den slesvigske Forening« [af Her rakte presse, folkefester og forenin­ 1849] i Flensborg og flere steder på lan­ ger ikke til. Det har nok medvirket til, at det. Skamlingsbankemøderne i 1845,1846 og Da Treårskrigen i 1850 hørte op og 1847 for eftertiden er kommet til at stå i slesvig-holstenismen foreløbig var sat ud skyggen af de to første møder. Tilslut­ af spillet, viste det sig imidlertid atter, at ningen var ellers fortsat stor. Tilhører­ befolkningens interesse for det nationa­ tallet i 1845 anslås til ca. 9.000, året efter le var begrænset. Den danske sags frem­ var ca. 7.000 mødt frem og i 1847 om­ me blev nu lagt i hænderne på de natio­ kring 10.000. Men festerne havde ikke nalliberale akademikere, som nordfra samme »vækkelsespræg« over sig som i kom til landsdelen for at erstatte de bort- 1843 og 1844; de var ved at blive rutine. dragne eller afskedigede slesvig-holsten­ Dertil kom, at den dansk-tyske strid om ske præster, læger, advokater og civile Slesvig skiftede plan fra det kulturelle til embedsmænd. Folkelige ledere som det storpolitiske, da arvefølgespørgsmå­ Koch, Fischer og Flor blev skubbet til let kom i centrum. Med »Det åbne Brev« side, mens Laurids Skau fuldbyrdede sin afviste kongen i 1846 den augustenborg- forvandling fra bonde til borger ved at ske hertugs arvekrav og dermed den sles- blive amtsforvalter. Det sås på Skam­ vig-holstenske bevægelses selvstændig­ lingsbankemøderne. Ved festerne i åre­ hedskrav. Det fik den danske bevægelse ne 1851-53,1856 og 1859 var de fleste af til i den første del af 1847 at takke kon­ talerne præster eller andre embeds­ gen i en »folkeadresse« med 3.920 un­ mænd. Tilslutningen lå en del under ti­ derskrifter. Det var den største tilslut­ den før 1848, og stemningen fra 1843 og ning til en dansk underskriftindsamling 1844 blev slet ikke nået. Mødernes poli­ før Treårskrigen, men det svarede dog tiske betydning var minimal. Slesvigs rundt regnet kun til, at en tiendedel af skæbne var ikke længere et spørgsmål nordslesvigerne sluttede op om den dan­ om befolkningens stillingtagen, men om ske bevægelse. Den slesvig-holstenske stormagternes vilje. bevægelses tilslutning i Nordslesvig var formentlig endnu mindre. Begge parters Litt.: Sønderjyllands Historie IV. Hans Schultz ihærdige nationale agitation havde trods Hansen: Den danske bevægelse i Sønderjyl­ alt kun formået at overbevise et mindre­ land ca. 1838-50 (Historie. Ny række 18.3, tal om det selvindlysende i den nationa­ 1990). Jacob Petersen: Skamlingsbanken 1843- le idé. 1943 (1943). H. V. Gregersen: Laurids Skaus Men udefra kommende omvæltnin­ Livsroman (1992).

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 141 1 1868 opførtes en restaurationspavillon på Skamlingsbanken, lidt nedenfor støtten. Den blev i 1897 udvidet med en træpavillon (yderst til venstre), som nogle år senere forsynedes med et tårn. 11927 erstattedes restaurationspavillonen afen ny bygning, og i 1940 afløstes den gamle træpavillon af den nuværende store sal. Til højre mindesmærket for Laurids Skan. Fot. ca. 1900, Carl C. Biehl, Gråsten i Historiske Samlinger Aabenraa.

Fester og mindesmærker på Skamlingsbanken efter 1864

Af INGE ADRIANSEN

Efter 1864 blev den nye Kongeågrænse vindomsuste område smukt tilplantet, trukket et stykke syd for Kolding, såle­ at få vejforholdene udbedret og drikke­ des at otte sønderjyske sogne blev dan­ vandsforsyningen i orden samt at få op­ ske. Herved kom Skamlingsbanken til at ført en pavillon. Men først af alt sørgede ligge i kongeriget, mens hele dens natur­ bestyrelsen for at få den store granitstøt­ lige bagland kom under preussisk styre. te genrejst, således som det fortælles om Dette forhold er forklaringen på de næ­ på bagsiden. Her omtales også, hvorle­ ste tyve års tavshed omkring det natio­ des man på Orla Lehmanns råd afstod nale mødested. fra at holde en indvielsesfest, da støtten i Der var ikke noget at fejre på Skam­ 1866 igen stod på den plads, hvor den lingsbanken, når Sønderjylland var un­ var rejst i efteråret 1863. der tysk herredømme, og ingen grund Først i 1884 var der en sammenkomst til sprogfester, når skolevæsenet i Søn­ på Skamlingsbanken, og initiativet var derjylland blev halvt tysksproget i 1878 ikke taget af bestyrelsen. Det kom fra en og helt tysksproget i 1888 (undtagen i række nordiske højskolefolk, der ville religionstimerne). Bestyrelsen for Skam­ rejse et mindesmærke for Grundtvig. lingsbanken samlede sig om at få det ret Skamlingsbanke-selskabet tog med en

142 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Mindesmærket for Grundtvig fra 1884 er udført i granit og bærer indskriften: »Nikolai Frederik Severin Grundtvigs Minde - 4. Juli 1844 - 4. Juli 1894 - Svenske og norske Folkehøjskoler reiste denne Sten.« Det er den første og den mindst markante mindesten på Skamling. Fot. 1993 i Historiske Samlinger, Aabenraa.

vis nølen imod tilbuddet om en minde­ fundsopløsende partier havde fremgang sten og understregede, at afsløringen og havde fast sæde i rigsdagen. Disse skulle finde sted i stilhed uden offentlig betragtninger blev imødegået af digte­ indbydelse i dagbladene. Alligevel sam­ ren Hostrup, der tog Grundtvig til ind­ ledes der 1500 mennesker, især fra høj­ tægt for sit eget ønske om større social skolekredse. De kom uventet til at ople­ lighed i det danske folk. Den hårde for­ ve, hvorledes politiske og folkelige ele­ fatningskamp, der kendetegnede perio­ menter stødte sammen i det nationale den frem til systemskiftet, satte således begreb: også sit umiskendelige spor ved dette Efter afsløringen af mindestenen holdt og senere møder på Skamlingsbanken. formanden for Skamlingsbanke-selska- Dette møde efterfulgtes af en række bet, S. P. Råben, en takketale, der må lignende i de næste to årtier, hvor ban­ have skurret slemt i ørene på en del af de ken efterhånden udstyredes med en sam­ fremmødte højskolefolk. Råben, der var ling mindesmærker over mænd, som ivrig højremand, udtrykte sin dybe be­ man mente havde gjort en særlig indsats kymring over manglende forsvarsbevil­ for Sønderjylland. Disse mindesmærker linger og fandt det sørgeligt, at sam­ er af ret blandet kvalitet, og man kan i

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 143 Mindesmærket for M. Mørk Hansen blev rejst i 1899 og er meget stort. Øverst på den halvrunde del ligger en opslået bog, på hvis blade der læses: »Vi tro, derfor taler vi.«. Omkring portrætme- daillonen, der er udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen, står: »Vår og høst skal håbets sang aldrig blandt os glemmes«. Neden under billedet læses indskriften: »Til minde om den søn­ derjyske sags ihærdige talsmand Mourits Mørk Hansen. Tak for trofast arbejde«. Mindesmærket, der er tegnet af Mørk Hansens søn, arkitekten ]. Mørk Hansen, vakte debat på grund af sin lighed med et pompøst gravmæle. Mange udtrykte frygt for, at Skamlingsbanken skulle blive til en slags kirkegård uden døde ved at fyldes med gravmonumenter af denne art. Mourits Mørk Hansen (1815-95) var præst i Fel- sted syd for Aabenraa 1850-64. Han var fra 1859 medlem af stænderforsamlingen i Flensborg og ivrig forsvarer af Regenburgs sprogreskripter. Han blev arresteret af preusserne i 1864 og måtte for­ lade Sønderjylland. Fra 1866 var han sognepræst for Vonsild og Dalby sogne. Han var medlem af bestyrelsen for Skamlingsbanke-selskabet 1869- 94 og stærkt optaget af den sønderjyske sag.

På talerstolen fra 1903 mødes en særegen blan­ ding af det nationale, det kristne og det oldnordi­ ske. Den sten, som udgør talerstolens forside, er hugget af Niels Larsen Stevns efter udkast af dag måske nok undre sig over en sten Lorenz Frølich. Her ses de to slesvigske løver her og der, men de er tilsammen et fint siddende på Thors hammer, Mjølner, hvorpå der er en fisk som symbol på kristendommen indhug­ udtryk for den opfattelse af det nationa­ get. På en sten ved siden af denne billedsten er et le spørgsmål og sprogkampen, som rå­ Grundtvig-citat indhugget: »Ordet det er Gud­ dede omkring århundredskiftet. doms-underværket, det er folke-kendemærket.« En heftig strid udspillede sig i midten Såvel billeder som ord skal udtrykke den åndelige af 1890'erne om en planlagt omfattende kamp for modersmålet, som her er blevet ført. I en udsmykning af Skamlingsbankens top, bue bag talerstolen var plantet tre træer, en gran, dvs. det nærmeste terræn omkring støt­ en birk og en bøg, billeder på de tre nordiske ten. På initiativ af arkitekt Mørk Hansen nationer, og på stenene ved siden af talerstolen er havde Skamlingsbanke-selskabet beslut­ indhugget navnene på de mænd, der talte på tet at opføre en høj og bred granitmur, Skamling i 1843 og 1844: P. Hiort Lorenzen, Laurids Skan, J. C. Drewsen, N. F. S. Grundtvig, der skulle omkranse støtten. På hver si­ Orla Lehmann, Carl Ploug, M. Goldschmidt. 1 et de skulle den flankeres af en hvilende håndfast symbolsprog har man forsøgt at anskue­ løve. Det var de to slesvigske løver, der liggøre modersmålet, historien, kristendommen, således skulle vogte adgangen til det kærligheden til fædrelandet og skandinavismen - helligste. I granitmuren skulle anbrin­ og centralt i det hele står de to slesvigske løver på ges medaljoner af »bekendte mænd«. På talerstolen. ->

144 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Mindestøtten for Th. Regenburg (1815-95) blev rejst i 1897. Den bærer indskriften: »Danmarks trofaste søn, danskhedens kraftige støtte«, og op­ lyser, at Regenburg var departementschef i mini­ sterietfor Slesvig og senere stiftamtmand i Århus amt. Regenburg forestod - med de såkaldte sprog­ reskripter - et håndfast fordanskningsforsøg i 49 mellemslesviske sogne 1851-64. Denne tvangs­ politik på det sproglige område vakte modvilje og direkte fjendskab hos dem, som Regenburg ville vindefor den danske sag. Mindestøttens karakte­ ristik må derfor tages med et gran salt.

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 145 Laurids Skaus mindestøtte blev rejst i 1893 på initiativ af den sønderjyske rigsdagsmand Gu­ stav Johannsen. Han holdt også talen ved afslø­ ringen den 18. maj 1893, 50 års dagen for det første møde, hvor Laurids Skaus havde talt. Ca. 7000 mennesker var mødt. Mindesmærket består af en obelisk med en broncemedaljon af Skan, udført afH.V. Bissen (se side 137). I obelisken er indhugget et vers, som Grundtvig skrev om Skaus talergaver og den nationale vækkelse, inspireret af sin deltagelse i Skamlingsbankefesten i 1844:

Ordet lød som tordenbrag ruller over skoven ramte som et tordenbrag kaster glans på voven tændte bål i kæmpefavn tændte Skamlingsbankens bavn med de klare luer.

generalforsamlingen i 1896 gav medlem­ til udbruddet af første Verdenskrig. I merne deres accept til planen, der skulle 1903 var det 60-året for den første fest, finansieres gennem en stor indsamling. og i den anledning blev mødepladsen Men planen forpurredes af redaktøren udstyret med en ejendommelig talerstol af Højskolebladet, Konrad Jørgensen i i granit. 6000 deltagere hørte pastor Jo­ Kolding. Han mente, at en omkalfatring hannes Clausen, Vonsild, holde festta­ af denne art savnede al berettigelse: »Lad len, der tog sit udgangspunkt i den sym­ os beholde Skamlingsbankens top som bolik, den nye talerstol rummede. den er. Lad støtten blive stående i sine Fra 1903 og frem til Første verdens­ simple omgivelser, et symbol på rede­ krig afholdtes en række stævner, så vidt ligheden og enfoldigheden i vore natio­ muligt med sønderjysk deltagelse. Blandt nale følelser. Lad tyskerne rejse pran­ andet var redaktør Jens Jessen og H. P. gende monumenter, vi trænger ikke til Hansssen jævnligt blandt de indbudte dem«. talere. Et af de berømteste møder var De Samvirkende Sønderjyske Forenin­ med Bjørnstjerne Bjørnson i 1906. Han ger, som skulle have foreslået indsam­ formåede at samle 12.000 - ligeså mange lingen af midler, fik nu kolde fødder og tilhørere som ved mødet i 1844 - og for lod planen falde. Det bør eftertiden være en gangs skyld indeholdt talen ikke en taknemlig for. dvælen ved fordums store minder, hvad 1 1903 skete der et generationsskifte i der ellers især var skik på Skamling. bestyrelsen, og en ny række Skamlings- Bjørnson gav derimod et aktuelt natio­ bankemøder fandt nu sted hvert år frem nalpolitisk foredrag, idet han gjorde sig

146 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Mindesmærket for Peder Skan, Laurids Skaus bror, blev rejst i 1921. En broncelmste, udført af billedhuggeren Carl Martin Hansen, er anbragt på en granitsøjle, hvorpå der er indhugget: Ret og sandhed. Peder Skan (1826-1917) var født i Sommersted og ejede fra 1856 gården Bukshave i Fjelstrup sogn nordøst for Haderslev. Han valgtes i 1858 ind i Haderslev Amtsråd og var fra 1867 medlem af Haderslev kredsdag. Fra 1868 var han tillige medlem af Provinslanddagen. Gennem en lang række tillidshverv og bestyrelsesposter i bl. a. de store nationale foreninger gjorde han en betydelig indsats for danskheden i Sønderjylland.

til talsmand for en samling af de mindre en sønderjysk bonde Skamlingsbanke- europæiske stater i et neutralitetsfor­ møderne før verdenskrigen. I disse mø­ bund, der skulle være med til at sikre der havde der været en enestående kon­ verdensfreden. tinuitet, eftersom det var Peter Skaus Fredssagen var ellers et emne, der blev bror, Laurids, som i 1843 var en af initia­ anset for aldeles upassende at tage op på tivtagerne til det første møde på Skam­ Skamlingsbanken. Det havde en hidsig lingsbanken. debat vist, da emnet forsigtigt var blevet Efter verdenskrigens ophør blev der i berørt i en tale i 1894. juli 1919 afholdt et ungdomsstævne. I Ved det sidste møde før verdenskri­ talerne sporedes modstridende opfattel­ gens udbrud i 1914 var Peter Skau, Buks­ ser af, hvor den nye grænse skulle dra­ have, hovedtaler. Han havde som 18- ges. For at undgå at blive inddraget i årig overværet det første møde, og nu 71 grænsekampen besluttede bestyrelsen at år senere talte han fortrøstningsfuldt om holde Skamlingsbanken helt uden for sit genforeningshåb: »Vi har den traktat­ samtidens store folkemøder. Derfor blev lige ret og vi har den guddommelige ret. der på dette minderige sted heller ikke Og de, der har det, lever ikke forgæves. afholdt Genforeningsfest. Selvom Skam- Vi må gå den vej, Vorherre kendes ved, lingsbankefesterne blev startet som (na- og så har vi det bedste tilbage: Thi end tional)-politiske manifestationer, havde lever den gamle af dage.« man fra 1860'erne søgt at undgå møder Med disse kraftfulde ord - en forening med politisk indhold. Herved blev de af af det kristne og det nationale - sluttede ren tilbageskuende karakter.

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 147 Sprogforeningens Almanak, der udkom 1894-1993, var i årtier den mest ud­ bredte folkelige læsning i Sønderjyl­ land. Omslaget var prydet med danske, nationale symboler, bagsiden med Mor Danmark og vekslende udgaver af De sønderjyske Piger, forsiden med Skam- lingsbankestøtten som hovedmotiv, omkranset af en ramme af oldsager - bl.a. guldhornene - og en fantasifuld vikingetidsornamentik. 11960 og igen i 1981 ændredes forsidens udformning, men Skamlingsbankestøtten var fort­ sat hovedmotivet. Skamlingsbankestøtten var - og er - et både stilfærdigt og stærkt symbol i kraft af monumentets historie og dets ar efter sprængningen i 1864.

Skamlingsbanken 1920-43

Af HENRIK FANGEL

Der var stille på Skamlingsbanken i Gen­ tagere. Det som havde været det store foreningsåret 1920, og på samme måde fælles tema for møderne før 1914 - håbet var det 1920'erne igennem. Hvert år om en genforening - var gået i opfyldel­ (bortset fra i 1928) var der møde på ban­ se. ken ved Skt. Hans tide, men på intet Men ligesom det før 1914 var danske tidspunkt var der samlet over 1000 del­ syd for grænsen, der havde talt på Skam-

148 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 ling, var det nu danske syd for den nye ke-selskabet, proprietær Juhl fra Lykkes­ grænse, der blev indbudt som talere ved gård, indledte med at udbringe et nifol­ Skt. Hans møderne. Her mødtes gård­ digt leve for kongen, og stående sang ejer P. Lassen fra Strukstrup i Angel, forsamlingen »Kong Christian«. Heref­ rektor Andreas Hansen, pastor C. V. ter sang det store kor på 500 sangere Noack, redaktør Ernst Christiansen, alle under lektor Ottosens ledelse nogle fæ­ fra Flensborg, med gamle Flensborg-folk, drelandssange, der hilstes med kraftigt som redaktør A. Svensson og gårdejer P. bifald. Grau. Der blev talt om vigtigheden af Formanden for Det unge Grænsevæm, det danske kulturarbejde syd for græn­ lærer P. Marcussen, Tønder, var i sine sen, om »danskhedens yderste forpo­ holdninger og ideer stærkt præget af en ster«. nordisk tankegang. Han indledte med at De Samvirkende Sønderjyske Forenin­ udtrykke håbet om, »at Norden i en ger havde før 1920 været med til at ar­ splidagtigt og magtsyg verden stedse rangere mange af møderne på Skamling måtte stå som et lysende vartegn, som et og var i mange tilfælde også den organi­ forbillede for forståelse og samarbejde sation, der havde betalt for rejsningen af mellem nationerne«. Det var den nordi­ mindesmærkerne på Skamling. Denne ske ungdoms opgave at virke herfor, og sammenslutning blev nu til Grænsefor­ derfor havde Det unge Grænseværn be­ eningen, der i 1931 sluttede sit årsmøde i gyndt sin virksomhed i grænselandet, Kolding med et møde på Skamling. hvor nordisk ånd og kultur mødes med fremmed kultur. Det var også derfor, at Det unge Græn­ Den nazistiske magtovertagelse i Tysk­ seværn havde indbudt »betydende land i 1933 og det øgede pres mod græn­ mænd« fra de nordiske lande til at tale sen fra 1920 bevirkede, at der nord for på Skamling denne dag, men før de - og grænsen blev sat nye kræfter ind til værn de danske sydslesvigeres repræsentant, for danskheden. Det unge Grænseværn redaktør J. Kronika - fik ordet, talte den blev dannet i 1933 og blev hurtigt en nu 72-årige H. P. Hanssen. Han dvælede meget stor organisation med mange i sin tale ved den betydning Skamlings- medlemmer. Ved årlige stævner for­ banken i tidens løb havde haft i kampen skellige steder i Sønderjylland viste den mellem dansk og tysk og sluttede med sin styrke og folkelige opbakning. Det disse ord: Unge Grænseværns stævne i 1934, et år efter stiftelsen, blev holdt på Skamling »For 58 år siden stod jeg som fjortenårig Skt. Hans dag med ca. 35.000 deltagere. dreng her på Skamlingsbanken og lytte­ Som optakt til mødet tændtes der af­ de dybt grebet til en af de gamle kæm­ tenen før - Skt. Hans aften - 40 »vagtbål« pers begejstrede fortælling om, hvad han umiddelbart nord for grænsen fra Em- havde oplevet her på banken den 4. juli merlev i vest til Kegnæs i øst. På selve 1844. Nu er den slægt, hvis vækkende dagen strømmede folk til Skamling fra kampråb dengang lød ud over riget, ja nær og fjern - med tog, i båd, i bil, på ud over Norden, borte, fulgt af den slægt, cykel og til fods. Det var strålende sol­ der greb den synkende fane efter smer­ skin, og de tusindvis af deltagere fyldte tensåret 1864, løftede den højt og førte skråningerne ned mod talerstolen og kampen videre. Om føje tid vil også den skrænter og slugt nedad banken mod slægt, jeg tilhører, blive kaldt bort fra Lillebælt. Formanden for Skamlingsban- kamppladsen! Men

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 149 End taler Skamlingsbankens støtte landet og med det grænsevagten består. Om kampens aldrig endte tid, Unge sønderjyder er i tusindvis strøm­ Om hvad vi led og hvor vi blødte met sammen her i dag, rede til at føre Og om vort bedste værn i strid, grænsekampen videre. En grænsevagt som ikke segner, I unge: Stil jer, når I rykker ud i fron­ Og giver fejgt sin post til pris. ten, under P. Hiort Lorenzens banner. En kæmpeslægt, som ætten regner På det står der skrevet: For folkestyre, Fra Ebbesen på Nørreris. for retten til frit at tænke, tro og tale, for Sønderjyllands danskhed, for folk og Slægt kommer og slægt går, men fædre­ fædreland! Lykkelig den ungdom, der

150 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 H. P. Haussen på talerstolen ved Det Unge Græn­ seværns stævne på Skamling den 24. juni 1934. Fot. Historiske Samlinger, Aabenraa.

I 1935 og i 1938 holdtes ingen sommer­ møder på Skamling, men møderne i 1936, 1937 og 1939 blev præget af truslerne fra syd. I de mange taler blev der gjort op med den ensretning og forfølgelse af an­ derledestænkende, der skete i Tyskland. Her overfor blev stillet det nordiske ide­ al - frie mennesker, der udfolder sig på det grundlag, som H. P. Hanssen nævn­ te i sin opfordring til de unge i 1934. Der blev intet møde på Skamling i 1940 - Danmark var blevet besat få må­ neder før Skt. Hans, men i 1941 samle­ des 6000 mennesker til møde. Der var forbud mod friluftsmøder, og derfor måtte talerne tale i salen i restauranten, men med højttaleranlæg kunne man føl­ ge med udenfor. Også 1942 holdtes mø­ de, mens mødet i 1943 blev holdt på 100- årsdagen for det første møde den 18. maj 1843. På grund af de vanskelige trafik­ forhold var der kun ca. 400 deltagere. Mødet fandt sted i salen i den nye re­ staurationsbygning, der var prydet af en frise med scener og personer fra de før­ ste fester på Skamlingsbanken. Frisen var skænket af Ny Carlsbergfonden og udført af billedhuggeren H. Starcke. På mødet talte bl. a. Sprogforeningens formand, bibliotekar Jakob Petersen. Han var forfatter til det store jubilæumsskrift, som blev udgivet i dagens anledning, og får en stor opgave. Held og lykke følge kunne derfor give en grundig redegørel­ jer i kampen. Jeg hylder og hilser ung­ se for Skamlingsbankens historie. I sin dommen med kæmpevisens ord: Sejr i tale hæftede han sig stærkt ved de tre din hånd og sejr i din fod, og sejr i alle toner, der i tidens løb havde lydt fra dine ledemod.« Skamling: sproget, folkeligheden og na­ tionalbevidstheden. De havde ikke alle Festen, der først sluttede om aftenen lydt lige stærkt hver gang, men sammen med flere taler, sang og til slut en båltale, havde de udgjort en treklang, der klart blev den største fest, der indtil da var udtrykte det, som Skamlingsbanken var holdt på Skamlingsbanken. et symbol på.

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 151 Mindesmærket for modstandsbevægelsens faldne

Af INGE ADRIANSEN

Under Den anden Verdenskrig var uden­ kredse penge til at købe et areal på 7 tdr, dørsmøder forbudt, og på Skamlings- der grænsede op til Højskamling. banken kunne der kun afholdes inden- Her rejstes i 1948 et mindesmærke i dørsmøder. Dette føltes som en kraftig form af et klokketårn. Gennem tiderne beskæring af selvfølgelige, folkelige ret­ har kirkeklokker ikke blot skulle ringe tigheder. Den 24. juni 1945 blev Skam- til fredelige handlinger, men også kalde lingsbanken rammen om et af de største lokalbefolkningen til kamp. Derfor er friluftsmøder, der nogensinde har være valget af en klokkestabel som mindes­ afholdt i Danmark. Det var arrangeret af mærke ikke overraskende, især ikke, da modstandsbevægelsen og samlede mel­ tømrede klokkehuse og klokkestabler har lem 80.000 og 100.000 mennesker. været udbredt i Sønderjylland. I tårnet Ved denne lejlighed opstod tanken at er ophængt fem klokker, der tre gange rejse et mindesmærke for modstandsbe­ om dagen spiller de første toner af Prins vægelsens faldne i region III, dvs. Syd­ Jørgens March, og en stor malmkokke jylland og Sønderjylland. Gennem en stor afslutter med bedeslag. landsindsamling skaffede modstands­ I læ under klokkestabelens tag er der

152 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 De mange tusinde mennesker, der deltog i mødet på Skamling den 24. juni 1945, fyldte - som det ses på modsatte side - skråningerne i slugten neden for toppen, der var prydet med de nordiske flag. I mødet deltog hundredvis af modstandsfolk fra hele Syd- og Sønderjylland - nogle i uniform, som f. eks. de to unge mænd, der ses herover sammen med deres kærester. Det er sikkert »rigtige« cigaretter, de ryger på - en ægte nydelse efter mange års afsavn. På billedet til højre ses højtstående officerer og repræsentanter for modstandsbevægelsen, til venstre historikeren Vilhelm la Cour, der var vendt hjem som medlem af Den danske Brigade og var en af talerne ved mødet, i midten general Gørtz. Fot. Th. Christesen, i Historiske Samlinger, Aabenraa.

Klokkestablen i dalen nedenfor Højskamling blev rejst i 1948 og er tegnet af arkitekterne Poul Hauge og Ole Kornerup Bang. Den største af de fem klokker bærer en indskrift forfattet af Region III's militære leder, daværende kaptajn Aage Højland Christensen: »Landsmænd, lyt til klokkens klang, stands en stund jer travle gang. Bed med klokkens bedeslag. Husk dens stemme: Aldrig glemme!«

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 153 tre mindeplader med navne på de ialt 1940-45 100 faldne frihedskæmpere fra regionen. På den fjerde side er der en bronceplade En uvejrsapril. med et digt af Poul Sørensen, som be­ En tordenaugust. skriver de fem jernvintre, der måtte gå Skjult krig i civil. før »april blev til vår«. Det er et stilfær­ Års skimmel og rust. digt og smukt krigsmindesmærke, som indgår i en naturlig landskabelig sam­ Ny kim under jord. menhæng med Højskamling, men sam­ Sejgt forår på vej. tidig har det været med til at ændre ka­ Fem jernvintre, hvor rakteren af Skamlingsbanken. april blev til vår. Stedet er ikke længere udelukkende et symbol på den civile kamp for Søn­ Summen af alt derjylland, men er efter 1945 også blevet i ufredens år: nært sammenknyttet med den væbnede Danske mænd faldt, modstand. Skamlingsbanken afspejler Danmark består. herved helt forskellige faser af den dansk-tyske historie. Poul Sørensen

Litteratur om Skamlingsbanken Hovedværket er Jakob Petersen: Skamlings­ Herudover skal nævnes: banken 1843-1943, der på grundlag af et om­ P. Eliassen og Harald Schrøder: Skamlings­ fattende kildemateriale omtaler alle fester, banken, 1939. større møder og sammenkomster på Skam­ Harald Schrøder: Skamlingsbanken som lingsbanken. Dette værk har en fyldig littera­ nationalt samlingssted gennem 100 Aar, i turliste, der henviser til ældre litteratur. Aarbog for Vejle amt, 1943, s. 1-22.

154 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Set og sket i Sønderjylland Grænselandskronik

Af JENS BLOHM POULSEN

Jens Biohm Poulsen, der har skrevet om stort på det store tyske marked. Specielt har og småt i Sønderjylland i januar kvartal, er entreprenører, byggevirksomheder og fuldmægtig ved Aabenraa kommune og bl.a. detailhandelskæder skabt sig en solid formand for AOF's daghøjskole i Aabenraa. platform i det tyske. Desværre ser vi, at en af Sønderjyl­ 1. januar 1993. Nyt år begynder. EF åb­ lands største virksomheder her i slut­ ner dørene til det indre marked. Marke­ ningen af januar kvartal har udsat inve­ det har været forberedt igennem adskil­ steringer på 40-50 mio kroner. Det drejer lige år. Væk med toldgrænser osv. Fri sig om Slagteriregion Syd. Ledelsen har bevægelighed over »grænserne». Har­ besluttet at afvente resultatet af EF-af- monisering. Danmark har formandsska­ stemningen den 18. maj, og ønsker sam­ bet i EF i første halvår af 1993. tidig at skabe klarhed om resultatet af de Traditionen tro har dronning og stats­ netop afsluttede overenskomstforhand­ minister holdt deres nytårstaler. Dron­ linger og endelig klarhed om million­ ningen advarede mod overdreven nati­ svindel-sagen i datterselskabet Roland onalisme. Statsministeren så positivt på Fleischhandel. Danmarks muligheder i det europæiske Slagteriet skal have mistet 107 mio kr. fællesmarked og opfordrede til vækst på svindelsagen. Det forekommer ube­ og ekspansion. Ikke et ord om tamil­ gribeligt, at det overhovedet kan lade rapport. sig gøre. Andelshaverne har mistet pen­ Nu er første kvartal af dette år i EFs ge. Arbejdspladser bliver måske nedlagt. slaraffenland bag os. Hvordan er det gå­ Nye arbejdspladser bliver ikke oprettet. et? De første umiddelbare indtryk, når Der kan spindes en lang ende over an­ man tænker tilbage? Fiskeroprør, bon­ dre mulige og langt alvorligere konse­ deoprør, postkasser ved grænseovergan­ kvenser. gene og tyske motorvejsafgifter. De besindige landmænd/andelshave­ Det lyder til at blive en negativ og re har været påfaldende tavse. Kun få kritisk kronik. Men lad mig prøve at kritiske røster har lydt omkring besty­ gribe det positivt og optimistisk an. relsens og ledelsens dispositioner eller Hvorfor ikke? Her i skrivende stund er mangel på samme. det en dejlig forårsdag i april. Slagteriarbejderne jubler derimod. Anledningen er dog en ganske anden. Den nye overenskomst giver mulighed Millionunderskud for at slippe af med den forhadte fir- Statsministeren opfordrede i sin nytårs­ dages uge. Det sønderjyske slagteri ind­ tale til ekspansion og vækst, og der er førte som det første i landet for knapt et mange eksempler på, at virksomheder - år siden en firdages uge. Det skete stort store og små - har taget opfordringen set uden »omverdenens« viden, men da op. Danske virksomheder har med stør­ et sjællandsk slagteri i sensommeren 1992 re eller mindre succes også ekspanderet gjorde det samme, blev hele landet op-

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 155 Fra slagteriet i Blans, hvor firdagesugen blev indført for knapt et år siden. Nu er firdagesudgen afløst af en ny fleksibel arbejdstid. Fot. Nordschles- wiger.

Folketingets trafikudvalg besøgte i slutningen af februar Sønderjylland for blandt andet at besigti­ ge jernbanens forløb gennem en række byer på østkystbanen. Her ses trafikminister Helge Mor­ tensen og tidligere trafikminister J. K. Hansen i samtale med lokalpolitikere, embedsmænd og be­ boere i Hjordkær, et af de steder, hvor lokalbefolk­ ningen frygter, at planerne om elektricifering vil skære byen over i to halvdele. Fot. Ernst Winckel- mann/JydskeVestkysten. •+ mærksom på de urimelige arbejdsvil­ Andre millionbeløb har præget forsi­ kår, slagteriarbejderne hermed blev budt. derne i januar kvartal. Bankerne offent­ Ved de netop afsluttede overenskomst­ liggjorde årsregnskaberne for 1992. Kun forhandlinger var det også et hovedkrav enkelte små regionale pengeinstitutter fra slagteriarbejderne at få afskaffet fir- kunne fremvise overskud, medens me- dages ugen. Det lykkedes, men til gen­ gabankerne - og herunder vor egen Syd­ gæld er der indført en ny fleksibel ar­ bank Sønderjylland - havde millionun­ bejdstid. derskud i megaklassen. Denne forenklede »fortælling« om fir­ Hele finansverdenen har lidt et knæk dages ugen på et sønderjysk slagteri er i de senere år. Dels af »samfundsbestem­ samtidig et eksempel på dels de menta­ te« årsager og dels - som jeg ser det - af litetsforskelle der er i det danske folk, selvforskyldte årsager. Millionunder­ men også et eksempel på den magt, pres­ skud - ja, for nogle milliardunderskud, sen er i besiddelse af. Den københavn­ sammenlægninger og fyringer. Omkost­ ske presse, radio og TV fastsætter »dags­ ningsniveauet skal holdes nede. Resul­ ordenen«. Hvad der sker på et sønder­ tatet er blevet, at virksomhedernes mu­ jysk slagteri er uinteressant, men jo tæt­ ligheder for ekspansion og vækst bliver tere på København...! begrænset, idet finansverdenen kun ud-

156 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 låner til det sikre. Alle bliver kreditvur­ som vi må håbe vil blive forbedret me­ deret. Kreditforeningerne går endda så get snart i kommende år. vidt, at man også vurderer, hvilke geo­ grafiske områder - eksempelvis lands­ Landsbyernes vilkår byer og bydele - man vil give lånemulig­ Jeg vil fortsætte hvor jeg sluttede forrige heder. afsnit. Nemlig ved kreditforeningernes Lad mig afslutte denne del om virk­ långivning. En meget stram kreditpoli­ somhedsunderskud, fyringer mm. med tik kan få alvorlige konsekvenser for bl. det sønderjyske arbejdsmarkedsnævns a. landbrug og fiskeri, men også for land­ prognose for 1993. Der forventes en stig­ distrikterne og landsbyerne som helhed. ning i antallet af ledige, således at der Kreditforeningerne vil ikke låne til køb ved udgangen af april forventes 16.500 af huse på landet. Der bliver færre og ledige og en ledighedsprocent på 12,4 %. færre landmænd. Butikker lukker. Sko­ Dette forventes dog at blive forbedret, ler lukker. Det er dyrt at opvarme huse idet ledigheden ved årsskiftet 1993/94 på landet, og det er dyrt at køre til ar­ ventes at falde til 14.000 ledige og en bejdspladser i byerne. En trist udvik- ledighedsprocent på 10,5 %. Der vil altså ling. fortsat være tale om en høj ledighed, Denne udvikling har man besluttet

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 157 sig for at ændre på i Sdr. Hygum ved Detailhandelens vilkår Rødding. Men det har krævet en indsats Som tidligere nævnt er detailhandelen i af alle - såvel beboere som politikere i de små bysamfund truet af storbutikker­ kommunalbestyrelsen. En opbakning til ne i byerne. I andre dele af landet er det den eneste tilbageværende butik er med specielt storcentre i storbyernes udkant, til at holde liv i lokalsamfundet. Når så der udgør den største trussel for den byernes butikker alligevel lokker med øvrige detailhandel. Denne - min - på­ billigere varer, er det nødvendigt at fun­ stand er blevet bekræftet af Institut for gere som posthus, apotek og bank for at Grænseregionsforskning. Susanne Byg­ overleve. vrå fra Instituttet, som må siges at være Når disse funktioner findes i små by­ særdeles velkendt med detailhandel og samfund, kan det trække tilflyttere til, grænsehandel, giver i en artikel i Jyd- og fastboende bliver. Men det er en van­ skeVestkysten den 7. marts udtryk for, skelig kamp. Jeg håber, at det må lykkes at befolkningen i landdistrikterne får pro­ for Sdr. Hygum og andre små bysam­ blemer med dagligvareforsyningen. Det­ fund at overleve ved en fælles indsats. te gælder specielt ikke-mobile/mindre Der er så store menneskelige værdier mobile borgere. Den sidste købmand el­ forbundet med livet på landet, at vi ikke ler brugs i de fleste småbyer vil være har råd til at lade udviklingen foregå på lukket om ti år. byernes vilkår. Et storcenter er også på vej til Sønder­ Et andet eksempel på, at det er van­ jylland. Eller hva'? Gennem de sidste skeligt for de mindre bysamfund at kæm­ par år har forskellige »bagmænd« bag pe mod udviklingen, er elektrificerin­ Bov Storcenter holdt liv i planerne for gen af togstrækningen fra Odense til Pad- opførelse af et storcenter. Planerne har borg. På strækningen fra Vamdrup til været en trussel for detailhandelen i Søn­ Padborg skal der tillige anlægges dob­ derjylland og i Bov kommune i særde­ beltspor. leshed. Usikkerheden har været dræben­ DSBs udbygningsprojekt medfører de for alle ideer og nytænkning indenfor støjproblemer langs jernbanenettet. Der detailhandelen i Bov kommune. Også i skal anlægges omfartsveje, som på den andre dele af Sønderjylland har butik­ ene side kan aflaste trafikken i landsby­ kerne givet op på grund af svigtende er langs banestrækningen, men på den handel og truslen om storcentre og lav­ anden side bliver placeret, hvor andre prisvarehuse. Altså endnu et dødsstød havde planlagt en tilværelse uden trafik til de små bysamfund. og trafikstøj. Mindre bysamfund risike­ rer at blive skåret over i to. Uhensigts­ Brundtlandby mæssigt lange transportveje og vanske­ Midt i alle disse negative udsigter for de ligere vilkår for i forvejen plagede butik­ små bysamfund er der dog også et lys­ ker i mindre bysamfund er andre risici. punkt. I Toftlund opføres projektet Hjordkær og Bolderslev er nogle af de BrundtlandCenteret. Et projekt som man små bysamfund, der risikerer at blive lokalt tror på vil medvirke til en positiv revet midt over, hvis der ikke kan findes udvikling i lokalsamfundet. trafikløsninger, der sikrer et helt lands­ BrundtlandCenteret bliver et hus, hvor bysamfund. Folketingets trafikudvalg arkitektur, energi og miljø skal gå op i en har netop været i Sønderjylland og set højere enhed. Ifølge dagspressen skal på forholdene samt forhandlet med kom­ centret være et eksempel på, hvordan munerne. energi- og miljøproblemer kan løses i et

158 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 I det afmærkede område mellem motorvejen (til højre i billedet) og landevejen til Padborg (til venstre) skal det planlagte storcenter i Bov ligge. Mens foråret 1993 er på vej, ligger området stadig ubebygget hen. Fot. Ernst Winckelmann/JydskeVestkysten. moderne byggeri. Byggeriet er støttet af nuar også var dagen for åbning af døre­ EF, Sønderjyllands Amt og Nørre Rang­ ne til EFs indre marked. Et slaraffenland strup kommune. ligger for vore fødder!? BrundtlandCenteret er et supplement Mange spørgsmål dukkede op i tiden til øvrige aktiviteter i Toftlund som frem til 1. januar. Skal vi overhovedet Brundtlandby. I byen skal der med til­ vise pas? Kan vi tage med over, hvad vi skud fra EF og Energistyrelsen foretages har lyst til? Er der overhovedet noget energibesparende investeringer i privat­ der hedder spedition længere? Og end­ boliger. Investeringer der giver beskæf­ nu flere spørgsmål. En del usikkerhed tigelse til lokale håndværkere. herskede. Købmand Fleggaard kastede Toftlund håber på international op­ en »moms-bombe«, og skatteministeren mærksomhed i forbindelse med alle ak­ var længe i tvivl om lovlighed og konse­ tiviteter i energispareprojektet. kvenser. Flere brancher var i de første dage i januar i choktilstand. Varer kan Grænsehandelen besigtiges i Danmark og købes i Tysk­ Indledningsvis var jeg inde på, at 1. ja­ land med lavere moms. En nedsættelse

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 159 af den danske moms ville være en trus­ dretalsinstitut. Det samme er Læk og sel mod hele vort skattesystem, ja måske Tønder. mod hele velfærdssamfundet. Planerne for et mindretalsinstitut er Paskontrollen er ikke afskaffet. Ved at etablere et center for uafhængig forsk­ indrejse i Danmark skal man på opfor­ ning og uddannelse. Instituttet skal be­ dring kunne fremvise gyldigt pas. Tol­ skæftige sig med alle europæiske min­ derne er blev erstattet med nogle hvide dretal og kunne deltage i konfliktløsnin­ postkasser. Det er ikke helt korrekt. Et ger, hvis der bliver behov for det. Begge antal toldere foretager stadig stikprøve­ områder peger på, at de to mindretals kontrol. Men den faste bemanding er situation i dag er et godt eksempel på væk, og indkøbte varer udover det til­ harmonisk og frugtbart samarbejde. Tid­ ladte skal angives på blanketter, der læg­ ligere undervisningsminister Bertel Ha­ ges i postkasserne, og senere modtages arder har gjort sig til talsmand for et en opkrævning på afgift. Ordningen har sådant forskningscenter, men foreslår, med rette givet anledning til megen un­ at forskerne bliver, »hvor de er«, men af dren. og til samles i grænselandet. Et center Her i skrivende stund i april måned uden mure. Derudover foreslår han, at er der delte meninger om grænsehande­ det er vigtigt også at forske i succesen len, efter at vi er kommet i det indre med mindretalsordningerne i det dansk­ marked. Handelen med hårde hvideva­ tyske grænseland. Hvis man vil bidrage rer er tilsyneladende steget betydeligt i til løsning af mindretalsproblemer, er det Tyskland, mens den øvrige handel er vigtigt at forske i succeser. faldet - ligeledes betydeligt. Trafiktæl­ Bertel Haarder gør nødvendigheden linger viser desuden, at stadigt færre ta­ af forskningen tydelig ved at fastslå nu­ ger over grænsen for at handle. tidens kendsgerninger: »Efter at risiko­ en for storkrig er reduceret, er til gen­ Grænseoverskridende samarbejde gæld risikoen for mindretalskonflikter, Der foregår dog en anden trafik henover etniske udrensninger og småkrige, med grænsen. Det tyske politi har således til­ de frygteligste menneskelige omkostnin­ bageholdt et betydeligt antal efterlyste ger, blevet uhyggeligt nærværende.« personer, og det danske politi kan mel­ Et center for mindretalsforskning skal de om et stigende antal illegale grænse­ kunne øge indsigten i, hvorledes min­ overløbere. dretalskonflikter løses eller forebygges. Og Der Nordschleswiger skriver i ja­ nuar om en helt speciel grænsetrafik. Ny højskole Krematoriet i Flensborg er under om­ Det er for nuværende uklart om der etab­ bygning, og alle døde i Flensborgområ- leres - i en eller anden form - et mindre­ det brændes i Aabenraa. Senere på året talsinstitut. Det ligger imidlertid fast, at skal krematoriet i Aabenraa udbygges, Højskolen Østersøen bliver etableret i og trafikken vil vende. Aabenraa. Første hold kursister møder i Således kan der samarbejdes på tværs august. Højskolens forstander Knud-Erik af landegrænsen. Et andet eksempel er Therkelsen udtaler til JydskeVestkysten, bestræbelserne på at få placeret et min­ at skolens motto lyder »Tænk dansk - tal dretalsinstitut i grænselandet. Det kan tysk«. Ideen bag højskolen er, at den skal så måske give anledning til ny »øst-vest have en vis nytte og effekt for dansk problematik«. Aabenraa og Flensborg er erhvervsliv, der har behov for bedre gået sammen for at få etableret et min­ menneskelige kvalifikationer og bedre

160 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 tyskkvalifikationer, dvs. sprog, kultur og i Midten« i Aabenraa i januar måned. historie. Udstillingen omfattede ca. 150 værker af Højskolen har tilknyttet professor Aabenraa Museums kunstsamling på ialt David Gress, der er anerkendt forsker ca. 450 værker. med speciale i nyere tysk historie og sam­ Formålet med udstillingen var at vise fundsforhold. så meget som muligt af samlingen, som til daglig er ophængt på forskellige insti­ EF-bureaukrati tutioner eller placeret på magasin, med Men tilbage til det indre markeds herlig­ henblik på at samle opbakning til et heder. Åbningen af det indre marked kunstmuseum. Etablering af et kunst­ skal ikke optage for meget plads her, museum i Aabenraa har også til formål men jeg vil gerne benytte lejligheden til at få Franciska Clausens billeder tilbage at pege på forhold, der kan betyde, at til Aabenraa. Billederne blev for få år danskerne igen siger nej ved den nye siden »frarøvet« byen og er nu placeret EF- afstemning den 18. maj. på Trapholt. Jeg tænker specielt på det åbenbart Udstillingen afslørede, at der i Aaben­ tiltagende bureaukrati. Vognmændene raa er en fremragende samling, og der er klager over, at momsafregningen er ble­ bestemt basis for eget kunstmuseum. vet mere besværlig. Samtidig raser de over ny tysk vejafgift. Formanden for Bitter besparelsesdebat Foreningen af Danske Eksportvogn­ Hos det danske mindretal i Sydslesvig mænd, K. E. Christensen, siger til Jyd- har januar kvartal været præget af en ske Ves tkysten, at tyskerne er ved at ind­ bitter debat om besparelser på Skolefor­ føre protektionisme i EF, og at afgifterne eningens budget. I foreningens 34-punkts genetablerer grænserne. Vognmændene spareprogram indgik forslag om lukning håber nu, at EF-kommissionen vil gribe af Adelbykamp-børnehaven og små- ind. børnsgruppen på Vester Alle i Flensborg. Og endelig har vi i februar og marts Disse to forslag var den væsentligste år­ været vidne til et »bonde-oprør«, der sag til den bitre debat. startede i Sønderjylland - Græsrødderne Lukningen af disse to institutioner har - og har bredt sig til hele landet. Senere fra nogen side været at foretrække frem­ har fiskerne startet et tilsvarende oprør. for en generel kvalitetsforringelse i bør­ Disse oprør har rod i en håbløs situation, nehaverne set i lyset af, at Skoleforenin­ som ikke alene er forårsaget af EF-bu- gen har været tvunget ud i besparelser reaukrati. Oprørerne har formået at gø­ allerede i 1993. Andre har peget på, at re opmærksom på deres problemer og lukningen er et kulturelt problem. Bør­ har indledt forhandlinger med ministe­ nene bliver ikke indført i dansk kultur. ren om lettelser i rentebyrden, ændrede Fællesrådet besluttede i første omgang kvoteordninger og braklægningsordnin­ - ultimo januar måned - at udsætte be­ ger osv. slutningen om lukning af de to instituti­ oner, men vedtog de øvrige besparelses­ Kultur forslag for indeværende år. Trods et stort På det kulturelle område er der som sæd­ »lobby-arbejde« lykkedes det ikke for vanlig sket en del. En række udstillinger Adelbykamp- forældrene m. fl. at hin­ og koncerter i hele grænselandet. Jeg vil dre Fællesrådet i - med et stort flertal - at her dog kun komme ind på en enkelt træffe beslutning om lukning af de to udstilling, nemlig udstillingen »Kunsten institutioner på rådets marts-møde.

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 161 På en debataften, arrangeret af Flensborg Avis i begyndelsen af februar, med temaet »Besparelse, åbenhed og solidaritet« opfordrede Karl Otto Meyer ikke kun Skoleforeningen, men også de andre danske organisationer til at tage regler og tilskudsmuligheder alvorligt. Fot. Mikkel Mauter/Flensborg Avis.

En skuffet formand for Dansk Skole­ trække sig. H. P. Clausen var ukendt i forening, Gerd Pickardt, meddelte i offentligheden, da han i 1986 blev kul­ marts måned, at han til sommer ikke turminister. Han formåede at skabe re­ længere ønsker at fortsætte som formand spekt om sin person både som minister for foreningen. Foreningens beslutning og senere som formand for Tinget. om besparelser har givet anledning til Schliiters afgang endte senere med et grove krænkelser af Gerd Pickardt og regeringsskifte. En aftale mellem Social­ hans familie. demokratiet, Det radikale Venstre, Cen­ trumdemokraterne og Kristeligt Folke­ Mest navne parti gav Socialdemokratiets leder Poul Tamil-rapporten fældede statsminister Nyrup Rasmussen mulighed for at dan­ Poul Schlüter i januar måned. På bag­ ne ny regering med sig selv som statsmi­ grund af rapporten valgte Schlüter at nister. Dermed sluttede en karriere som trække sig som statsminister. Poul trafikminister for den konservative Kaj Schlüter nåede at være statsminister i ti Ikast fra Gram. år. Fra at være en forholdsvis anonym Siden 1661 har Schack-familien boet politiker blev han statsminister. Kun ved på Schackenborg i Møgeltønder. Med at forstå samarbejdets kunst kunne han udgangen af marts måned rejste lens­ fastholde denne position i så mange år. greve Hans Schack og lensgrevinde Ka­ Haderslev-drengen rev en anden søn­ rin Schack fra slottet for at bosætte sig i derjyde med sig i faldet. Folketingets Alsace i Frankrig. Den 1. april overtages formand H. P. Clausen valgte også at slottet af prins Joachim.

162 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Menighedsrådet i Møgeltønder og Radios korrespondent i Bonn. Nu er han Tønder kommune har på værdig måde kendt som »Forunderlige Frode« på bag­ taget afsked med lensgreveparret. Fa­ grund af hans udsendelsesrække i DR- milien Schack har gennem tiderne væ­ TV, hvor han tog det halve Danmark ret meget engageret i landsdelens liv. med rundt til de øvrige EF-lande. På Generationsskiftet på Schackenborg er hans forunderlige facon fik vi et indblik løst, men jeg synes det er ærgerligt, når i hverdagslivet i de øvrige lande. Tak for jeg kan læse, at familien forlader slottet det, Frode. og er kede af og skuffet over, at konge­ Der er andre, der har runde fødsels­ familien ikke har deltaget i afskeden dage i dette år og heriblandt Tønder. eller - som jeg kan forstå det - hele »over­ Byen fejrer i år sit 750 års jubilæum. En dragelsesforretningen«. Der har tilsy­ lang række af aktiviteter indenfor sport, neladende været kølig luft mellem kon­ kultur m.v. skal være med til at markere gefamilien og lensgreveparret. dette jubilæum. Og via radioens giro 413 Toldkontrollør Chr. P. Hansen, Kol- har Tønder kommune sendt en hilsen til lund, blev i februar valgt som formand alle byens borgere. for Danmarks Radios programråd. Chr. Haderslev Håndværkerforening har P. Hansen repræsenterer Arbejdernes som den første håndværkerforening i Radio- og Fjernsynsforbund i program­ landet fået en kvindelig formand. Bog­ rådet. holder Elly Pedersen blev i marts valgt Inger Tryde Haarløv, Aabenraa, fyld­ som formand efter at have været for­ te 80 i februar måned. Inger Haarløv er eningens sekretær gennem en årrække. enke efter tidligere amtmand i Tønder amt, Tyge Haarløv, og er kendt for sit Afslutning store engagement for grænselandet og Denne kronik kunne og skulle have in­ specielt bygningsbevaring. deholdt mere om stort og småt i grænse­ De danske sydslesvigeres landdags­ landet i januar kvartal, men pladsen til­ mand Karl Otto Meyer fyldte 65 år i lod det ikke. Jeg ville bl. a. gerne have marts. Ifølge Flensborg Avis blev K. O. været omkring amtets sundhedsudgif­ Meyer i forbindelse med fødselsdags­ ter, sygehuspersonalets arbejdsvilkår, de festlighederne karakteriseret som »alt nye tiltag på Aabenraas nye sygehus og andet end et stille nordisk gemyt. Re­ den slesvig-holstenske ministerpræsi­ spekteret, engageret og til tider også en dent Bjørn Engholms eventuelle rolle i smule frygtet for sin skarpe velformule­ den såkaldte Barschel-skandale. rede replik«. K. O. Meyer modtog i fe­ Til allersidst vil jeg slutte denne kro­ bruar måned Jens Jessen-medaljen for nik af med et par gode nyheder, som sin indsats for danskheden i Sydslesvig. efter gammel »overtro« skulle være et Anna Ølgaard, Aabenraa, døde i ja­ godt varsel om en god og varm sommer. nuar måned, 95 år gammel. Anna Ølga­ Meget tidligt - allerede den 17. marts - ard var bl.a. initiativtager til oprettelsen blev der på JydskeVestkystens Aaben- af den første private danske børnehave raa-redaktion indleveret årets første ane­ i Aabenraa og mangeårigt medlem af moner. Senere - den 29. marts - landede styrelsen for Sønderjydsk Skoleforening. årets første stork i Rudbøl. Normalt kom­ Når jeg er inde på navne vil jeg ikke mer storken ikke før i april måned og undgå at nævne journalist Frode Kri- med disse positive meldinger ønsker jeg stoffersen. Ikke fordi han har »rundet«. alle læsere en god sommer. Frode var tidligere kendt som Danmarks

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 163 Det sker - på nordslesvigske museer

Skærbækegnens Museum i 1993

Skærbækegnens Museum har fire hoved­ af Wandahl, ca. 1880), en kopi i halv afdelinger. I stueetagen vises en udstil­ størrelse ( ca. 1,5 x 1 m) af Otto Baches ling om dagliglivet i de sidste 100-150 år, berømte rytterportræt af general G. C. som det formede sig i og omkring en von Krogh i slaget ved Isted (originalen sønderjysk landsby. Der er landbrugs­ hænger på Frederiksborg slot), et stue­ redskaber og håndværktøj, et skomager­ ur, diverse kobbertøj og redskaber in­ værksted og en købmandshandel samt den for flere erhverv, bl. a. håndværk, køkken, bonde- og borgerstue samt et samt køkkensager. karlekammer. H. E. Sørensen På 1. sal kan ses en Rømø-samling i fire stuer med bl. a. ting fra hvalfangst og søfart, en typisk Rømøstue, billeder og en Rømødragt. Desuden er der en tekstilsamling. I to rum er der en afdeling for den politiske historie fra o. 1800 til Genfor­ eningen. Her kan bl. a. ses minder om den legendariske pastor Jacobsen (i Skær­ bæk 1884-1904) og hans mange foreta­ gender, Første Verdenskrig og genstan­ de og plakater fra folkeafstemningen og Genforeningen 1920. Og endelig er der en oldsagssamling, især med ting fra Hjemstedudgravnin- gerne af en boplads og en gravplads fra jernalderen. Desuden en kopi af den ene­ ste jernalderhjelm, der er fundet i Dan­ mark (ved Drengsted i Skærbæk kom­ mune), en model af landets største ege­ kiste fra bronzealderen med indhold (fra Gasse Høje) og stenalderredskaber. Overalt er der tilstræbt et samspil mellem genstande og billeder, modeller og en kort tekst på dansk, tysk og en­ gelsk. Til alle afdelinger har vi i det forløbne år modtaget værdifulde genstande, bl. a. det (vistnok) ældste oliemaleri fra Rømø, udført af en dansk kunstner (et landskab

164 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Museet på Sønderborg Slot Indtil 16. maj: Udstilling af Richsbilleder. Udstillingen er hentet fra Egnsmuseet, Færgegården i Jægerspris. 16. maj -13. juni: Kunstudstilling »Ultramarin«.

Tønder Museum Indtil 31. maj: Schiitzenkorps Tondern. 300 års jubilæumsudstilling. 13. maj -15. aug.: Udstilling i Drøhses Hus »Tønder som havne- og handelsby«. 10. juni kl. 17: Udflugt til Dybbølcentret. Arr.: Tønder Museums Vennekreds. 12. juni - 8. aug.: Slotte og borge på Tønderegnen.

Højer Mølle og Marskmuseum. Indtil 31. maj: Udstilling om Kuwait.

Sønderjyllands Kunstmuseum Indtil 31. maj: Pumpehuset. Willy Ørskov. Bronze og tegninger 1984-1989. Indtil 31. maj: Udstilling af den tyske billedkunstner Joseph Beuys. 6. juni - 29. aug.: Præsentation af byggeprojektet.

Aabenraa Museum Indtil 25. april: Kunstudstilling med »BESTIA«. Indtil 6. juni: Olietryk. Særudstilling om en folkelig billedform.

Haderslev Museum Indtil 31. maj: Wiig Hansen. Maleri og skulptur udstillet i anledning af Svend Wiig Hansens 70 års fødselsdag. Arr.: Sønderjyllands Kunstmuseum. 12. juni -15. aug.: Sydjysk kunsthåndværk. Censureret udstilling af keramik, tekstil og smykker af medlemmer af Sydjyllandsgruppen i Danske Kunsthånd­ værkeres Landssammenslutning. Arr.: Haderslev Kunstforening.

Midtsønderjyllands Museum Indtil 20. juni: Keramikudstilling af Inger Mehlum. Indtil 9. juni: Fotoudstilling »I hvalens kølvand«. 23. maj kl. 03.15: Fugletur med Niels Thomsen fra Tønder. Vi mødes på Slotskroens parkeringsplads.

Skærbækegnens Museum Indtil 4. juli: Ivan fra Odessa. Krigsfanger i Sønderjylland under Første Verdens- krig- Åbningstider: Mandag - fredag kl. 10-17. Første weekend i hver måned kl. 14 -17 (lø. og sø.)

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 165 Bognyt I

Arbejderboliger ligt ikke at forsøge at genskabe en bestemt Inge Adriansen og John Kronborg Christensen: teglværksarbejders hjem. I stedet blev der Arbejderboligerne ved Cathrinesminde. Udg. af satset på at skabe anonyme, tidstypiske inte­ Cathrinesmindes Venner, 1993.40 s., ill. Pris: 30 riører. Indirekte afspejles herigennem både kr. + forsendelse. Eksp.: Solbakken 10,6300 Grå­ skiftende livsmønstre og den relative vels­ sten. standstigning gennem tiden. De lokale med­ virkende var også »dommere«, da de færdi­ I forbindelse med indretningen af Cathrines­ ge køkkener, stuer og soveværelser skulle minde Teglværk ved Flensborg Fjord som præsenteres for offentligheden. Det hele blev museum er også de tidligere arbejderboliger godkendt, og enhver kan jo ved selvsyn for­ blevet rekonstrueret. Denne del af museet visse sig om resultatet. blev som første etape åbnet den 14. maj 1992. Hæftet indgår i en skriftrække om tegl­ Hæftet rummer beretningen om arbejdet og værksdriften på egnen. Det er klart og over­ overvejelserne, der gik forud. skueligt, og så kan man i tilgift glæde sig Den lille rækkehusbebyggelse, som op­ over en række instruktive illustrationer - bå­ rindeligt omfattede fire boliger, blev bygget de planer og fotografier. for ca. 100 år siden i forbindelse med en Hanne Christensen modernisering af hele teglværket. På tur ad Hærvejen Ved museumsprojektets start i 1986 var halvdelen af huset forlængst væltet - efter en Mads Lidegaard: Hærvejen fra Limfjorden til storm, og netop som man skulle i gang med Dannevirke - en turfører. Nyt Nordisk Forlag restaureringen, blev resten jævnet med jor­ 1992.160 s., ill. Pris: 98 kr. den i forbindelse med en tilfældig brand­ Mads Lidegaard har føjet endnu en bog til slukningsøvelse! Tomten og enkelte rester af rækken af hærvejsbøger i sit forfatterskab. murværk var dog tilbage, og oplysningerne Hvor de tidligere bøger har gengivet grun­ herfra har kunnet suppleres med iagttagel­ dige feltstudier, er der her tale om en mere ser fra ældre fotografier. Den bygning, som kortfattet turfører. Som læser er man ikke i arkitekt John Kronborg Christensen har re­ tvivl om, at forfatteren kender sit område, konstrueret - og en gruppe unge via et be­ som han beskriver med stor entusiasme. skæftigelsesprojekt opført - hviler således Bogen er opbygget i to selvstændige dele, trods alt på en ret grundig dokumentation. hvilket virker som en god idé, der bestemt Man har dog ved genopførelsen tilladt sig at fremmer anvendeligheden. Med sine 160 si­ tage byggetekniske forbedringer til indtægt. der i A5-format er bogen let at medbringe på Ikke mindre spændende er historien om tur langs Hærvejen. etableringen af tre interiører, der repræsen­ Første del af bogen er en generel intro­ terer teglværksarbejdernes boligsituation i duktion. De enkelte afsnit giver en indsigt i henholdsvis 1895, 1930 og 1965 - samt tegl- Hærvejens historie og i dele af vejforsknin­ mesterkontoret. Denne del er varetaget af gens problemer. Afsnittene er korte og virker Inge Adriansen, Museet på Sønderborg Slot, meget overkommelige, men flere steder kni­ der er en af hovedkræfterne bag Tegl- og ber det dog med at fastholde strukturen i industrimuseet på Cathrinesminde. afsnittene. Også på det indholdsmæssige Inge Adriansen anskueliggør levende de område er der visse problemer, som når for­ lokale beboeres inddragelse i arbejdet - i bed­ fatteren (s. 34) skriver, at de tyske tropper 9. ste økomuseums ånd. Kontakten til lokalbe­ april 1940 rykkede frem ad det gamle vej­ folkningen indebar, at museet fik stillet en strøg, og at det var her, kampene stod nogle mængde genstande til rådighed og masser af timer. Som læser savner man i første del nog­ relevante oplysninger. Man valgte dog tid­ le flere eksempler fra Hærvejen. Nogle af de

166 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 nævnte problemstillinger er slet ikke eksem­ ning. Endvidere virker de mange kørselsbe­ plificeret, mens eksemplerne andre steder er skrivelser af typen »kør ca. 400 m mod syd hentet fra andre dele af Danmark. og drej til højre ad den tværgående vej« træt­ Andel del af bogen er den egentlige turfø­ tende og mange steder overflødige. Jeg tror rer, hvor strækningen fra Limfjorden til Dan­ tiden efterhånden er ved at løbe fra denne nevirke er opdelt i tolv etaper. Til hver etape form for meget »styrede« guider med de hører et udmærket kort (1:100.000) og en be­ mange indgående rutebeskrivelser. Gode, skrivelse af udvalgte lokaliteter. Begrebet korte enkeltbeskrivelser af de udvalgte se­ »turfører« må ikke tages for bogstaveligt. For værdigheder kombineret med et godt kort­ det første repræsenterer de linieføringer, der materiale er efter min mening langt at fore­ er indtegnet på kortene, mulige gamle vej­ trække. forløb og ikke ruter, der i alle tilfælde er Steen W. Andersen. brugbare i dag. Man må ud fra kortet selv finde sin egen rute. For det andet er mange af Gamle huse på Rømø lokaliteterne mere at betragte som vejhisto­ Aksel Skov: Gamle huse på Rømø. Borgen, 1992. risk dokumentation end som interessante for 109 s., ill. Pris 250 kr. turisten på hærvejstur. Det gælder f. eks. omtalen af de mange depotfund. 11959 fik den nu 90-årige arkitekt Aksel Skov Alt i alt er der dog tale om en læseværdig skøde på et hus i Kirkeby på Rømø. Arbejdet bog, som kan virke som appetitvækker og med restaureringen af huset gav Aksel Skov informationskilde i forbindelse med en på­ interesse for øens byggeskik som helhed, og i tænkt hærvejstur. 1983 publicerede han en større artikel i Søn­ Susanne Bygvrå derjyske årbøger om emnet. Skovs nye bog om gamle huse på Rømø er Ture i Sydslesvig en videreførelse i udvidet form af denne år­ bogsartikel. Der inddrages flere huse i frem­ Ad sydslesvigske veje. T ur 2-7. Af Franz Wingen­ stillingen, men forfatteren bemærker selv, at der. Syv hæfter på hver 12-20 sider. Udg. af Dansk der ikke er tale om en udtømmende behand­ Generalsekretariat, Norderstrasse 76, D-2390 ling af de 158 huse, som K. Gottlob registre­ Flensburg. rede i: Rømø. Bygningskulturelle værdier af Til hjælp for den efterhånden store skare af bebyggelse og bygninger (1971). oplevelsessøgende turister kommer der lø­ Efter en indledende generel beskrivelse af bende en strøm af udgivelser: Turforslag, de gamle Rømø-huse, gennemgår forfatte­ kulturguider, kommenterede kort og mere ren fire huse i tekst og billeder, huse med gængse rejsebeskrivelser. hver deres karakter og historie. Tegninger Et af de nyeste skud på stammen er en serie hertil i form af grundplaner, facader, snit og små hæfter, udgivet af det danske generalse­ inventar fylder den sidste halvdel af bogen. kretariat i Flensborg. Af de seks hæfter er de Det er nok mest for fagfolk. tre om Angel, et om Hærvejen, et om slagmar­ Bogens styrke er indføringen i byggeskik­ ken omkring Isted, mens det sidste for stør­ ken på øen, suppleret af de mange, ofte store stedelen er helliget Rendsborg og omegn. og fint gengivne farveillustrationer, som det Hæfterne er de første i en længere række, der store format giver rigelig plads. Blot er det et efterhånden vil dække hele Sydslesvig. problem, at billeder og tekst i beskrivelsen af Det er et prisværdigt initiativ, det danske de enkelte huse ikke altid følges ad. generalsekretariat her har taget, men resulta­ Den smukt indbundne bog vil for mange tet står efter min mening ikke mål med det blive indgangen til Rømøs spændende byg­ kæmpearbejde, det uden tvivl har været at ningskultur, og det tyske resumé giver også lave dem. De indeholder ganske vist et væld øens mange turister sydfra en chance. af gode ideer og oplysninger om kulturhisto­ Niels H. Kragh-Nielsen riske seværdigheder, men skæmmes af en uensartet og lidet overskuelig tekst, af sju­ Næste nummer af månedsskriftet udsendes med skede kort og af en uskøn og tilfældig opsæt­ postvæsenet den 9. juni.

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 167 Bagsiden *jfc om Skamlingsbankestøtten forsiden

Tanken om et mindesmærke på Skamlings- De civile myndigheder i Haderslev kon­ banken blev fremsat allerede i 1845 af møl­ fiskerede den privatejede støtte og satte ste­ ler Staal fra Tårning, men først i december nene på auktion den 16. april. Skamlings- 1859 ses ideen på ny at være bragt på bane. banke-selskabets sekretær og kasserer, gård­ Den nationalliberale politiker Orla Lehmann ejer S. P. Råben, aftalte med to dansksinde­ var formand for den komité, der havde be­ de mænd, at de skiftevis skulle byde på kostet monumentet for general Biilow i Fre­ stenene, der derefter skulle overdrages til dericia (afsløret den 6. juli 1859), og som selskabet mod fuldstændig erstatning af havde sat billedhuggeren H. V. Bissen igang købssummen. Og sådan blev det. For ca. 40 med at udforme Istedløven. Et overskud rdl. erhvervede de to mænd de 25 stenblok­ fra indsamlingen til disse monumenter men­ ke, der derefter blev slæbt bort, ind på en te Lehmann skulle bruges til »en minde­ nabomark. støtte for den danske sags borgerlige for­ I 1865 henvendte selskabet sig til Orla kæmpere i Slesvig«. Skamlingsbanken - Lehmann om en genrejsning. Lehmann »den mindernes høj, hvor sagen har fejret meddelte, at den komite, der havde foreta­ sine største triumfer« - ville være den rette get en indsamling i anledning af slesviger­ plads hertil. nes modtagelse i København i sommeren H. V. Bissen havde lavet et udkast til »en 1865 havde haft et overskud, som man øn­ anseelig granit-obelisk«, men Lehmann var skede at give til støttens genrejsning. I maj ikke tilfreds med udformningen, og lod ar­ 1866 stod støtten igen på sit gamle funda­ kitekt F. Meldahl se på det. Meldahl kasse­ ment - med brudte hjørner og kanter som rede Bissens tegning, og det blev i stedet et et vidnesbyrd om »tyskernes fejge volds­ udkast af ham, som Lehmann sendte til færd«. Skamlingsbanke-selskabet. Selskabet kvit­ Bestyrelsen ønskede støtten indviet, men terede »med ublandet glæde« med en tilla­ Orla Lehmann frarådede det. Det ville blive delse til rejsningen af den foreslåede støtte. en sørgefest, der let kunne tolkes som ud­ I oktober 1863 blev monumentet rejst. På tryk for, at det nordslesvigske spørgsmål .støtten, der var 16 meter høj, var indhugget nu ansås for endeligt løst; men det ville dog »Minde om den danske sags forkæmpere i være alt for tidligt »at opgive håbet om, at Slesvig« samt 18 navne, som var foreslået af vi kunne opleve den dag, da det kan blive komiteen, og som Skamlingsbanke-selska­ en glædesfest. Mit råd er derfor at tie og bet havde godkendt. bie«. Årstiden var ikke til indvielsesfest, og Skamlingsbanke-selskabet fulgte rådet. snart fulgte krigen i 1864. Den 17. februar Først i 1884 holdtes den næste større sam­ 1864 blev egnen omkring Skamling besat af menkomst på Skamlingsbanken, da min­ preussiske soldater, der den 21. marts - ef­ desmærket for N. F. S. Grundtvig blev af­ ter flere forgæves forsøg - fik støtten sløret. sprængt. Øjenvidner fortæller, at støtten løftedes flere fod i vejret, drejede sig rundt en gang og derefter faldt. Jorden rystede og Litt. Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943, vinduerne klirrede i flere miles omkreds på s. 119-133; heri findes også s. 134-147 biografier grund af den kraftige sprængladning, der over de 18 personer, hvis navne er indhugget på måtte bruges. støtten.

168 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93