gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 1

nr. 3 juni 2009

En gammel løve lunter sydover side 8 gr0309.qxd:Layout 1 15/06/09 9:15 Side 2

Indhold

Grænseforeningens formål: Det er Grænsefor enin gens formål at støtte danskheden i grænselandet, sær- ligt syd for grænsen, at udbrede kend- skabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision: Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspira- tion for sproglig og kulturel mangfol- dighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier: Grænseforeningen er en vigtig folke- lig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig. Foreningen er uafhængig af partipoli- tiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og lige- værd gælder for alle, også i forhol- det til mindretal. • Forankring i egen kultur er en for- udsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig res- Oplysning er mindretallets fremtidssikring source i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet Interview med undervisningsminister Bertel Haarder om med andre sprog og kulturer. hans visioner for det dansk-tyske grænseland og mindre- Grænseforeningens kontor tallene. Peder Skrams Gade 5 – Postboks 9074 Side 4 1022 København K – Tlf.: 3311 3063 [email protected] www.graenseforeningen.dk Formand Finn Slumstrup [email protected] Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen [email protected] Foreningskonsulent Claus Jørn Jensen Tlf. 2172 1335 [email protected] Bladet GRÆNSEN Udgives af Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø Tlf. 2178 7252 Europas bedst bevarede Tysk og dansk [email protected] hemmelighed “Min mor var død, og jeg holdt tale ved hendes Annoncer Det kalder Hans Heinrich Hansen, præsident grav. Bagefter sagde min far: “Der skal nok have Anne Mette Holstein i FUEN, det faktum, at hver syvende europæer været nogen til stede, der mente, at talen skulle Tlf. 2015 3517 tilhører et nationalt mindretal. Reportage fra have været holdt på tysk.” Sådan indleder Ralf [email protected] møde i Flensborg om mindretallenes vilkår. Pittelkow historien om at vokse op i et tysk Udgivelse hjem, der blev dansk. Udkommer 6 gange årligt Side 12 Oplag: 22.000 Side 18 Næste udgivelse: 26. august Deadline for annoncer og indlæg til Læs også næste nummer: 6. august Side 8 En gammel løve lunter sydover Tryk Jørn Thomsen A/S, Kolding Side 11 Sydslesvigske feriebørn 90 år Layout Side 14 Nye og gamle mindretal i Europa. Kronik prik – www.prik.dk Side 22 Debat Forsideillustration Niels Poulsen Side 25 Nye bøger gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 3

Leder

National eller nationalist?

Af Finn Slumstrup, formand

De danske årsmøder i Sydslesvig blev af- med dette spørgsmål, end forfatteren Jørgen Bukdahl. Han var i sin ung- holdt i weekenden 5.-7. juni under over- dom mere end almindeligt optaget af den 30 år ældre Kincks arbejde, og skriften “Nationale mindretal i Europa”. fandt dér et levende materiale, han byggede selvstændigt videre på. Hos os har udtrykket “nationale mindre- Bukdahl nåede frem til, at forudsætningen for et sandt internatio- tal” for mange en positiv klang – fordi vi nalt samarbejde lå i, at folkeslagene fandt vejen fra det lokale gennem

Foto: Scanpix straks kommer til at tænke på det danske det nationale til det universale, som han sagde. mindretal i Sydslesvig. Men man skal ikke Det nationale er med andre ord en forudsætning for, at et folk kan se sig ret meget omkring i Europa – eller ret langt tilbage i vor egen engagere sig internationalt. Den nationale forankring er altså ikke grænsehistorie – før udtrykket får en anderledes tvetydig eller tru- blot vigtig. En virkelig forankring i egen kultur og eget sindelag er ende klang. simpelthen en nødvendighed, for at man kan indgå ligeværdigt i et internationalt samarbejde. Det nationale er i denne vision et vækstvilkår for at komme videre. For Dan- marks vedkommende til et nordisk samarbejde. » Derfra til et bredere europæisk samarbejde, og der- Hvis ikke man virkelig til bunds har forstået sin fra igen til et universelt eller globalt samarbejde. Hvis ikke man virkelig til bunds har forstået sin egen kultur og hviler i den, så man kan åbne sig mod egen kultur og hviler i den, så man kan åbne sig andre, sker der nemt det modsatte. Der lukkes af. mod andre, sker der nemt det modsatte. Der lukkes Det nationale bliver til nationalisme. af. Det nationale bliver til nationalisme. Eller som Jørgen Bukdahl formulerede det i en kronik i Jyllands-Posten i 1944: “Nationalisme er netop ufuldbyrdet nationalfølelse. Nationalistisk Det nationale er et begreb, som rummer uhyre kræfter. Ingen har bliver en nation, der ikke har fået fodfæste i egen kultur; ikke har beskrevet det stærkere end den norske forfatter Hans E. Kinck, som gennemlevet den sådan, at gennemlevetheden har frigjort den. Der- engang fastslog: “Jeg forsvarer ikke det nationale. Det vil svare til at for vil den ofte bekræftes i sin værdighed ved at underkue andre. Na- forsvare det erotiske. Det er. Det er en realitet, som ingen ungdom- tionalismen, chauvinismen låner – ofte blind – ekstase netop af den melig teori kan ændre noget ved, endsige kvæle. Det er uudsletteligt”. energi, der ikke blev brugt til at finde fodfæste i egne forudsætnin- Kinck levede fra 1865 til 1926, og siden hans tid har verden ople- ger. Dyrk det særegne i dig selv og det almene, som du vil, vil få fylde vet talrige eksempler på, hvor livsfarligt det er, når det nationale kom- og kontur”. mer ud af kontrol. Og vi har oplevet mange forsøg på ved Grænseforeningen er sat i verden for at styrke danskheden. Men “ungdommelig teori” at hævde, at det nationales æra er forbi. danskheden er ikke et mål i sig selv. Vi er ikke nationalister. Men det nationale er stadigvæk. Derfor er det af største betydning Danskheden er derimod en forudsætning for, at vi kan udvikle at arbejde på at forhindre det i at komme ud af kontrol. Eller rettere: Danmark i overensstemmelse med vor egenart og åbne os mod om- Hvordan forhindrer man det nationale i at udarte til nationalisme? verdenen for at bidrage til den internationale koncert, hvor også et Der er næppe nogen herhjemme, der med større indsigt har arbejdet folk på blot 5.5 millioner mennesker har en stemme at spille.

Grænseforeningen er blevet bebrejdet, at den roder begreberne sammen, når foreningen mener, at mindretalserfaringer fra grænselandet kan anvendes i kulturmødet med de nye mindretal i Danmark. En af de harske kritikere er Søren Krarup, som kommer til orde i næste nummer af GRÆNSEN. I dette nummer forsøger vi i to artikler at klargøre forskellen på gamle, nationale mindretal og nye etniske, immigrationsmindretal. el

Grænsen nr. 3 juni 2009 3 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 4

Oplysning er mindretallets

Sydslesvig og det danske mindretal kom på den politiske dagsorden, da Rigsrevisionen i februar afslørede slinger i valsen med forvaltningen af det danske tilskud. Undervis- ningsminister Bertel Haarder er den ansvarlige minister. Han er født i grænselandet, og områdets historie og udvikling har altid optaget ham. GRÆNSEN har besøgt Bertel Haarder for at høre om hans visioner for grænselandet og det danske mindretal.

Af Erik Lindsø • Foto: Scanpix

Det flernationale er en rigdom prinseparret (6. maj, red.), og i den forbin- “Grænselandet er min hjemstavn, det er mit delse talte med forskellige mindretalsrepræ- bagland”. sentanter, er jeg blevet overbevist om, at man Bertel Haarder starter ud, allerede inden vi nu mener det, når man siger, at det flerna- får os sat. Han er født og opvokset på Røns- tionale er en rigdom”. hoved Højskole, hvor hans far var forstander Kan du konkretisere den rigdom? og levende optaget af Sønderjylland og for- “Rigdommen ligger først og fremmest i holdet til dét Sydslesvig, man kunne se over det flersproglige, hvor det at kunne tysk li- til fra højskolen og barndomshjemmets na- geså godt som dansk, åbner for den tyske turskønne placering ved Flensborg Fjord. kultur – som vel at mærke er den kultur, der “Derfor har det altid været vigtigt for mig, har haft allermest indflydelse på dansk kul- at vi befæster grænselandet”, fortsætter han. tur. Eleverne på A.P. Møller Skolen og Du- “Befæster”, gentager jeg spørgende, mens borg-Skolen får – som eleverne på alle de vi sætter os, og jeg får diktafonen startet. danske skoler i Sydslesvig – en rigdom med “Lad mig forklare det på den måde, at jeg sig på det flersproglige og det flerkulturelle er varm tilhænger af rigsfællesskabet med område. Det samme gør eleverne i de tyske Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet har skoler i Sønderjylland. Det var mit livs dum- nogle værdifulde historiske rødder, og det hed, at jeg ikke valgte Duborg-Skolen frem gør Danmark til noget andet og mere, end for Sønderborg Statsskole!” det ville være, hvis det kun var de flade bak- ker hernede, som udgjorde landet. På samme Sydslesvig år 2030 måde med Sydslesvig. Jeg synes, at det fler- Hvis vi forestiller os år 2030, hvordan forestil- nationale grænseland er med til at løfte både ler du dig så, at denne rigdom har udviklet sig? Danmark og Tyskland. Sådan ser jo også ty- “Kulturmødet over grænsen blomstrer. I skerne på det”. 2030 vil det være sådan, at der også er mange Nogle påstår, at tyskerne bedre ser fordelene danske elever nordfra, der søger de danske ved det dobbeltkulturelle… skoler syd for grænsen, fordi de vil være to- “Ja, og tyskerne har været forud for os. De sprogede. Ligesom der vil være endnu flere så for årtier siden den nationale mangfoldig- tyskere, der vil gå på de tosprogede danske hed i grænselandet som en rigdom. Det er skoler. Dansk vil vinde frem syd for grænsen, først de allerseneste år, danskerne er begyndt og tysk vil vinde frem nord for grænsen. Der at betragte det som en rigdom. Men efter jeg er flere, der vil være tosprogede, og det kan for nylig var dernede sammen med kron- jeg kun se noget godt ved”.

4 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 5

fremtidssikring

Grænsen nr. 3 juni 2009 5 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 6

Så det er en udvikling i den rigtige retning, tysk. Det er i den retning, udviklingen vil gå. med på begrebet Slesvig, men jeg tvivler bare som det er nu, at mindst 60 procent af dem, Det er da fint”. på, at der vil opstå en slesvigsk identitet. Men der går på de danske skoler, kommer fra tysk- en udvikling, der går den vej, kan jeg se noget talende hjem? Grænselandet skal omdøbes til Slesvig spændende ved, og den har min fulde vel- “Ja, det er en god udvikling. I de danske Hvilken rolle spiller det danske mindretal i vilje. Men jeg tror, at vi i lang tid endnu i om- skoler taler de fleste derhjemme tysk, og de denne udvikling? rådet vil have en opdeling i dansk og tysk”. taler også tysk i skolegården, men de får en “Jeg ser det danske mindretal som en forpost god indføring i dansk kultur og bliver for- i det kulturelle ekspansionsarbejde, hvor de vil Sydslesvig skal orientere sig mere mod trolige med dansk kultur. Men naturligvis være helt befriet for det sekteriske, som nogle Danmark skal en af forældrene være medlemmer af det gerne har villet forbinde med en sådan natio- Nogle er – modsat dig – bekymrede for udvik- nal bevægelse – iklædt ånde- lingen i Sydslesvig – at danskheden i området lige, danske folkedragter. Det er truet… er fortid. I fremtiden vil det “Jeg forstår ikke den bekymring. Dansk er » være moderne, det vil være in, jo på fremmarch i Sydslesvig – i forbløffende Jeg synes, at både mindretallet og Grænse- at have forbindelse til begge grad – for eksempel sammenlignet med, da kulturer og begge sprog”. jeg var barn i Sønderjylland. Det danske foreningen skal satse på to ting: Oplysning Nogle unge sydslesvigere, der mindretal har været i så stor fremmarch, at i grænselandet og oplysning om grænse- er blevet voksne efter grænsen der er kommet mange med, som ikke har landet. Hermed siger jeg også, at det vil blev ophævet, begynder at fået dansk ind med modermælken. Det er da være god idé, hvis mindretallet blev mere snakke om sig selv som sydsles- glædeligt. Det præger selvfølgelig sproget i vigere. En sydslesviger er én, der skolegården og på legepladsen. Det er natur- nordrettet i noget af dets arbejde. både kan være dansk og tysk, ligt. Men det kan ikke give mig anledning til som kan begge sprog og forhol- bekymringer”. der sig til begge kulturer. Hvor- Hvad kan så bekymre dig? dan lyder det i dine øre? “Jeg kan ikke sige, der er noget, der be- danske mindretal, og én af dem skal tale “Det er jo en gammel debat. På tysk hed- kymrer mig. Men det er vigtigt, at de danske dansk eller gå til danskundervisning. der det Zweiströmigkeit, og det har jeg aldrig skoler i Sydslesvig følger med i, hvad der sker Det, der hermed sker, kan man kalde en rigtig troet på, for til en kultur og til et sprog i Danmark og inddrager det i undervisnin- form for dansk kulturel ekspansion syd for skal der høre medier – der skal være rum, gen. Samtidig med, at de selvfølgelig tager grænsen. Det er i alle henseender en fin ud- hvor man dyrker sproget og kulturen. Jeg hånd om det danske sprog. Jeg vil have lov vikling”. tror, at Slesvig/Sønderjylland er for lille et til at sige til dem, der går på de danske skoler, Er det noget nyt? rum til, at der kan opbygges en selvstændig at ”I bør følge mere med i det danske, og I “Ja. Det har ikke altid været sådan. Da jeg sydslesvigsk kulturel identitet. Jeg kan kun se bør tale mere dansk, end I gør. Til gengæld var barn, kunne man ikke blive ekspederet det som en blandet dansk-tysk identitet”. for den halve milliard, vi giver, er I også for- på dansk i Flensborgs forretninger. Nu kan Er det ikke blot fordi, du er ved at blive for pligtede til at bruge det sprog, I lærer på vore man blive ekspederet på dansk helt ned til gammel? skoler“. På den måde må mindretallet accep- Ejderen. Tyskere går jo på aftenskole for at “Jeg kan godt se, det er en interessant tere, at vi forventer noget af dem. Men jeg vil lære dansk i hidtil uset omfang. Interessen er tanke, hvis en ny generation begynder at ikke have gårdvagten til at sige ’fy’ til elever, så stor for at lære dansk, at man ikke har læ- identificere sig selv som slesvigere. Og jeg der taler tysk. Og jeg vil ikke sige nej til børn, rere nok til det. En af dem, der har gået til kan følge dem så langt, at jeg selv synes, det fordi de kommer fra tysksprogede hjem”. dansk, er bypræsidenten i Flensborg, Hans var fjollet, at den grænseoverskridende re- For dig er der ikke noget problem i, at et sti- Martin Laturnus, som for tre år siden til års- gion ikke bare kom til at hedde Slesvig. Hvad gende antal fra tysktalende hjem sender deres møderne talte på dansk. Det er et godt sym- er der i vejen med begrebet Slesvig? I hele børn i danske skoler? bol på de nye tider”. den danske litteratur hedder området fra “Jeg vil ikke forhindre dem i det, og jeg vil Hvad er årsagen til, at dansk sprog og kultur Kongeåen til Ejderen Slesvig. Men nu kom ikke sige, at vi ikke vil støtte tyske elever, der på den måde er i fremdrift i Sydslesvig? det til at hedde Schleswig-Sønderjylland. Tå- gerne vil gå i danske skoler. Men det er for- “Det skyldes afgjort, at Danmark siden beligt. For derved afgav vi navnet Slesvig til nuftigt at forlange, at en af forældrene er med- krigen har udført en kulturel ekspansion syd den tyske side. Vi skulle have insisteret på, at lem af mindretallet og taler dansk eller går til for grænsen, og med tyskernes store velvilje, fra gammel tid har det været Slesvig, som var danskundervisning Og de har en moralsk for- for de har set det som en rigdom. Og derfor den danske del af Slesvig-Holsten. Sådan er pligtelse til at bruge dansk og bruge det, de har skulle vi jo være nogle skarn, hvis vi ikke der nogle, som kan dumme sig ud over alle lært i skolen. Vi skal hele tiden presse på for at også så det som en rigdom, at Tønder Gym- grænser. Kunne jeg bestemme, skulle græn- få flere til at tale dansk. Det danske, der tales i nasium nu arbejder med et superniveau i selandet fremover hedde Slesvig. Jeg er altså Sydslesvig, tales jo med den mest vidunderlige

6 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 7

dialekt. Det er en af de smukkeste dialekter og “Jeg har bemærket, at nogle siger, at de har, og det skal man blive meget bedre til at en berigelse af det danske sprog. Det er et sydslesvigske organisationer er for stivnede markedsføre”. smukt dansk og et meget tydeligt dansk. Jeg og står i vejen for en progressiv udvikling. Jeg Nogle siger, at vi står foran en ny historisk har altid kaldt dialekten sydslesvigsk”. vil hverken be- eller afkræfte det. Men jeg bevidsthed… Kan man være dansksindet uden at være synes, det er nyttigt, at der er repræsentanter “Vi står midt i den. Og det skal man i god til dansk? for mindretallet, som hele tiden spørger: Kan grænselandet være opmærksom på, for den “Det kan man selvfølgelig godt, for det er der vi få mere ud af den her halve milliard? Lige- historiske interesse vil tage til de kommende nogle, der er. Sådan har det altid været. Det som jeg synes, det er godt, at Grænsefor- år. Det er jo ikke børnene, der ikke vil høre gjaldt jo også mange af skibsværftsarbejderne i eningen siger, at mindretallet skal blive bedre historie. Og det glæder mig derfor, at både Kobbermølle. Og friserne er med i den danske til at bruge sine erfaringer, gøre opmærk- slaget på Dybbøl og Genforeningen er kom- bevægelse på trods af, at mange af dem ikke somme på sig selv i Danmark, være udvik- met med i den danske historiekanon. Men vi taler dansk. Her gælder Grundtvigs ord: Til et lingsorienterede og så videre. Det er bedre, skal passe på ikke at gøre formidlingen af hi- folk de alle høre, som sig regne selv dertil”. end at jeg siger det. Så jeg er glad for, at storien til en mindretalssag. De skal leve Men han føjer jo til “har for modersmålet Grænseforeningen siger det”. deres hverdag på dansk. Mange i mindretal- øre”… Hvorfor vil du ikke blande dig? let har jo også en anden historie, fordi de er Ja, og de får jo netop øre for dansk i skolen. “Jeg er tilbageholdende med som minister kommet fra Østpreussen, Kaliningrad og Det er for Grundtvig ikke noget krav, at de med den økonomiske magt, jeg sidder inde som efterkrigstidens flygtninge mange steder skal kunne tale det, men børnene skal have med, at stille krav og give gode råd til min- fra. Grænselandshistorien er nøjagtig lige så øre for det. Det er en fin balance, Grundtvig dretallet. Jeg synes, at det er godt at Grænse- vigtig for os andre, og der ligger en stor op- der giver”. foreningen og andre rejser spørgsmål og gave i at videregive den ind i nutid og frem- kommer med udfordringer til mindretallet, tid”. Dansk radio og TV til hele Sydslesvig men jeg vil helst ikke selv gå ind Hvilken rolle spiller medierne i fremtidens og være statholder over det dan- Sydslesvig? Jeg tænker på, at det i mange år har ske mindretal i Sydslesvig”. været svært at få en medieaftale, hvor det sik- Men visse forandringer er nød- « res, at man kan modtage dansk radio og TV i vendige, siger du vel mellem lin- I sidste ende kan ingen andre end Sydslesvig, og at danske programmer med di- jerne? mindretallet selv bløde op på det noget gitaliseringen står i fare for helt at forsvinde. “Jeg synes, det er vigtigt, at stivnede organisationsliv. “Radio og TV er en så vital del af moderne mindretallet lytter til de signaler, sprog- og kulturformidling, at jeg spørger Grænseforeningen og andre sen- mig selv, hvad det er for en sløvhed, der gør, der. Men i sidste ende kan ingen at det problem aldrig er blevet løst. Når man andre end mindretallet selv bløde op på det Er oplysning det vigtigste område at satse på kan tage tysk tv helt op til Kongeåen, hvorfor noget stivnede organisationsliv. Jeg vil i hvert i den udvikling, du gerne ser for Sydslesvig? kan man så ikke tage de danske helt ned til fald ikke lægge navn til en lovgivning om de “Afgjort. Jeg synes, at både mindretallet og Ejderen? Lige meget om det er ophavsret, danske tilskud, som på nogen måde blander Grænseforeningen skal satse på to ting: Op- manglende investeringer, eller fordi vi ofte sig i, hvordan sydslesvigerne skal organisere lysning i grænselandet og oplysning om skifter kulturminister, så er det for mig fuld- sig”. grænselandet. Hermed siger jeg også, at det stændig ubegribeligt, at dette problem, som vil være god idé, hvis mindretallet blev mere jeg husker fra min barndom, hvor man ikke Oplysning er opgaven nordrettet i noget af dets arbejde”. en gang nord for Flensborg kunne høre de Der kommer en generation nu, som ikke har Hvorfor? danske stationer, fordi de tyske brølede ind den samme veneration for Sydslesvig og græn- “Det bliver en kamp at sørge for, at danske over, endnu ikke er løst”. selandet som tidligere. Kan det ikke gå ud over borgere og en ny generation – også af folke- Vil du gøre noget ved det? dansk opbakning? tingsmedlemmer – ved noget om og forstår “Jeg har allerede sat det på dagsordenen til “Jo, og derfor bliver oplysning om Sydsles- det danske arbejde i Sydslesvig. Det er en mit næste møde med kulturministeren. Det vig af vital betydning for mindretallets frem- kamp, sydslesvigerne må tage del i. De sætter er af afgørende betydning for udviklingen af tid. Man skal afgjort blive bedre til at selv grænsen for, hvad de vil være med til, dansk sprog og kultur i Sydslesvig, at man markedsføre sig i Danmark – for eksempel men det kan kun være i det danske mindre- sikres mulighed for at modtage dansk radio turistmæssigt. Turisme er en god måde bredt tals interesse, at der er flere nord for græn- og TV”. at nå det danske folk. Sydslesvig er et alt for sen, der ved, at de eksisterer, og kender til overset, fabelagtigt turistmål, som indenfor den merværdi, de har at byde ind med. På Forhindringer et ganske lille område har en enestående, va- den måde er de selv med til at sikre, at der Er der nogle hindringer for den udvikling, du rieret natur, og området er spækket med hi- fortsat er et flertal i folketinget, som støtter gerne ser i Sydslesvig? storie. Der er ikke det, som Sydslesvig ikke bevillingerne til Sydslesvig”.

Grænsen nr. 3 juni 2009 7 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 8

Istedløven har i 60 år siddet i København. Selvom den kommer til Flensborg, kommer den ikke hjem, for symboler har ikke noget hjem.

Det hænder, at symboler ikke kan få lov at være i fred og bliver part i uenigheder og kontroverser. Derfor kan symboler få det med at komme ud på rejser. Således skal en løve i Købehavn nu til at indstille GPS’en for at finde Flensborg.

Det er ikke altid nemt at være symbol på noget En gang, da Haderslev var tysk, stod tyske kejser Wilhelm og knejsede på byens torv. Så blev byen dansk, og kejseren blev Men i mange år var der danskere, der ville Askbjerg i Sydslesvig, siden til Hytten Berge, hevet ned fra sin piedestal og smidt i havnen. have båden hjem, og da det ikke kunne lade hvor han i dag står lidt hengemt og beske- Siden blev han hevet op igen, men gemt på et sig gøre, oprettede de et Nydamselskab, som dent for en kansler af hans format. Hans gra- loft, siden placeret i en aflåst skammekrog på så i det mindste kunne prøve at finde “so ein nithus på Knivsbjerg sprængte danske museet. Nu står han lidt beskedent, og nok ding” til i mosen. Det lykkedes ikke, men for modstandsfolk i luften i august 1945 som så anderledes for en kejser, og hilser på mu- et par år siden kom båden på besøg på Na- symbol på danskhedens magtovertagelse. seets gæster i cafégården. tionalmuseet i København, og selskabets agt- Det er ikke altid nemt at være symbol på Den store Nydambåd blev udgravet i værdige mænd stod ved grænsen og ønskede noget. Nydam Mose ved Sønderborg, alt mens Søn- den velkommen hjem – på besøg. derjylland gik tabt i 1864. Danskerne gemte En gang stod kansler Bismarck i 7 meter Løven de kaldte Isted den af vejen i kasser og fik den smuglet til høj magt og vælde i et 45 meter højt granit- I 1862 placerede danskerne en ret stor løve Korsør, men preusseren ville have den som tårn, som symbol på tyskheden, og nød ud- på Flensborg kirkegård. Egentlig skulle den symbol på sejren, og så kom den på rejse, sigten fra Knivsbjerg, det højeste punkt i sidde og passe på massegraven og Mindehø- først til Kiel og siden til Gottorp, hvor den Sønderjylland. Så nærmede genforeningen jen med de mange faldne danske soldater fra nok så nydeligt gik i dok og kan ses i dag. sig, og Bismarck smuttede sydover, først til Treårskrigen. Men de fleste ville hellere se

8 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 9

En gammel løve lunter sydover Af Erik Lindsø • illustration: Niels Poulsen • Foto: Scanpix

den knejse med hovedet og på alle fire og på pensionistrejse til Flens- være sejrsstolt over tysker- borg. Den får god tid til at pakke tasken nes nederlag, end se den og få manken friseret. Velinformerede kil- som gravvagt. der nævner, at den passende kan hilses vel- Men enten den nu var kommen i Flensborg i 2012, den 25. juli, på symbol på sejren over tysken 150 årsdagen for dens første ankomst til byen. eller mindet om dansken, der Ganske vel. Man skal ikke haste med en faldt, så havde den knap nok fun- gammel hanløve. Den får lov til at lunte der- det sin plads, før der var krig igen, og ned i sit eget tempo. denne gang vandt tysken, og så pillede Menneskene siger, at løven skal hjem. Om de løven ned som krigsbytte og tog den med lader den løven også har det sådan, det er lige det. på en blokvogn til Berlin. Her stod den ind- mulighed sig til 1945, hvor tyskerne havde tabt, og så kom praktisere. Men i mangel af Flensborg har Med symboler er der fri tolkning den som krigsbytte til København. Her har man gennem årene foreslået Fredericia, Ka- Museumsinspektør Inge Adriansen fra Mu- den nu stået i mere end 60 år. stellet, Skamlingsbanken, Sønderborg Slot seet på Sønderborg Slot er ekspert i nationale Den står på Søren Kierkegaards Plads! og et dusin steder yderligere. Ja sågar Isted- mindesmærker og symboler. GRÆNSEN Foran Tøjhusmuseet ved siden af Det kon- gade, har været foreslået – som et godt sted ringede til hende om løven. gelige Bibliotek og Diamanten med udsigt for en gamle hanløve! “Man kan ikke sige, at der er noget sted, over havnen til Christianshavn – og Chri- Alt imens er løven blot blevet siddende, og der er ’den rette placering’ for Istedløven. stiania. Som den aldrende hanløve, den er, har ladet menneskene om at brøle, og til sidst Den blev rejst i Flensborg, men den stod der sidder den med sine godmodige irgrønne troede vel både løven og menneskene, at det kun i lidt over halvandet år, hvorimod den øjne og skuer derover, eller den kigger ned sidste brøl havde lydt. Men sådan lukker man har stået mere end 60 år i København”, for- på metropolens mennesker, der fortravlet ikke munden på et symbol klarer Inge Adriansen på spørgsmålet, om haster forbi – og den ligner en løve så ufarlig, det nu også er rigtigt at tage løven med ud på at man tænker, den giver pote, hvis man klør Løven skal på rejse igen. endnu en rejse. den i manken. Symbolsk sidder den allerede på regeringens “Problemet med symboler er, at der ikke Der har været nok af forslag om at flytte bord i København og på byrådsbordet i gives nogen facitliste til fortolkningen. Vek- den. Sådan er det med symboler, de har ikke Flensborg, og ministre her og byrådsmed- slende tider har forskellige symbolopfattel- godt af at sidde for længe. Selvfølgelig er lemmer der udtaler lovord om hinanden og ser”, siger Inge Adriansen og forklarer om, Flensborg bragt i forslag mange gange, men om løven. hvad løven symboliserede, da den i 1862 blev først nu, hvor forslaget kommer fra tyskerne, Den gamle løve skal til at lette bagdelen og op afsløret i Flensborg:

Grænsen nr. 3 juni 2009 9 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 10

“Datidens danske fortolkning var, at løven dag, siger Inge Adriansen: “For det fleste al- på sin gamle plads eller udenfor kirkegården? både var gravmæle og sejrsmonument. Men lerfleste danskere i dag er Istedløven ikke Det er der ikke taget stilling til”, pointerer ingen tvivl om, at den først og fremmest blev andet end en kunstnerisk udsmykning i Kø- Adriansen, der forudser en debat om place- set som monument over den danske sejr i benhavn og et fortidslevn, og den brede of- ringen. Treårskrigen. Det ses bl.a. ved, at det sted på fentlighed vil ikke levne dens flytning andet Hun gør opmærksom på, at da Istedløven kirkegården, hvor den opstilles, efterfølgende end et skuldertræk og et smil på læben”. i 1862 blev rejst, nedlagde man fra dansk side tilskødes krigsministeriet – ikke kulturmini- I danske aviser er det blevet fremhævet, at slesvig-holstenske gravsteder for at få plads steriet, hvilket havde været naturligt, hvis det er et dansk ønske, som tyskerne nu imø- til den, og det var en torn i øjet på mange i dekommer. Men Inge datiden, at man på den måde forstyrrede Adriansen gør opmærk- gravfreden. som på, at det ligeså “Man skal være meget påpasselig med, at » meget er et tysk ønske, og man ikke sætter følelser i kog ved en genpla- Som den aldrende hanløve, den er, sidder flytningen for dem giver cering på det oprindelige sted på kirkegår- den med sine godmodige irgrønne øjne og løven ny symbolværdi: den. En kirkegård er et meget følsomt sted at betragter metropolens mennesker, der fortravlet “I 1992 – kort efter røre ved”, siger Inge Adriansen. Tysklands genforening – Som symbolforsker er hun i øvrigt spændt haster forbi, og den ligner en løve så ufarlig, at skrev flensborgeren Art- på, hvilke symboler tyskerne måske til gen- man tænker, den giver pote, hvis man klør den hur Thomsen, der var gæld kunne ønske genopsat i Nordslesvig. i manken. formand for foreningen “I konkurrencen om at fjerne modpartens Grenzfriedensbund, en symboler fører Danmark nemlig med 4-1 artikel i tidsskriftet Grenz- over Tyskland”, slutter Inge Adriansen. friedensheft, hvor han man så den som minde over de mange faldne fremsatte ønsket om at få Istedløven tilbage danske soldater”. Inge Adriansen uddyber til Flensborg, som et signal det nye forenede ved at henvise til den nationale politiker og Tyskland skulle sende til sine naboer om tysk ISTEDLØVEN teolog H.N. Clausens tale ved afsløringen i villighed til at udsone fortidens fejltagelser”, Monumentet er udført i bronze af 1862, hvor han siger, at løven er “et ædelt forklarer Adriansen. billedhuggeren H. V. Bissen (1798- sejrsminde ved den sidste af vore heltegrave” Fra dansk side har man forklaret flytnin- 1868) til minde om slaget ved Isted og kalder den et symbol på “det årvågne, gen med, at den er et symbol på den gensi- 25. juli 1850, som afsluttede Treår- uforfærdede og udholdende mandemod”. dige respekt, den fredelige sameksistens og skrigen mellem Danmark og Tysk- På spørgsmålet om, hvad Istedløven gen- det grænseoverskridende samarbejde, der i land. nem tiden har været symbol på for dan- dag er mellem Danmark og Tyskland. Denne Istedløven blev opsat på Flensborg skerne, svarer Adriansen: symbolværdi anerkendes også af Inge Adri- Kirkegård 25. juli 1862. “For tre generationer af danskere var den ansen, men hun gør samtidig opmærksom Et par år senere under Anden Sles- symbol på tysk overgreb, fordi den var ble- på, at man ikke må overse Istedløvens sær- vigske Krig i 1864 fjernes løven, og vet revet ned fra soklen i februar 1864. Og da lige betydning for det danske mindretal: den dukker igen op i 1868, hvor den den senere blev ført til Berlin som tysk krigs- “For det danske mindretal vil flytningen af opsættes som sejrstrofæ ved Berlins Istedløven være et mar- Tøjhus. Her står den de næste ti år, kant vidnesbyrd om, at hvorefter den flyttes til en nyopført Sydslesvig har været kaserne i bydelen Lichterfelde i Ber- » dansk, og den vil komme lin. I konkurrencen om at fjerne modpartens tilbage som et symbol på, I 1945 opdager Politikens korre- symboler fører Danmark med 4-1 at Flensborg by og lands- spondent i Berlin, Henrik V. Ringsted over Tyskland. delen har dansk fortid”. (1907-83), ved en tilfældighed løven, Der er endnu ikke taget og med hjælp fra amerikanske trop- (Inge Adriansen). stilling til, hvor løven skal per transporteres Istedløven til Kø- placeres, når den kom- benhavn og opstilles bag Tøjhus- bytte, fik den tilmed et skær af martyrium. mer til Flensborg. Det mener Inge Adriansen museet. Der blev lavet talrige kopier i forholdet 1:16 er betænkeligt: Istedløven står i dag på Søren Kier- af Istedløven, som var en populær figur i “Hvor Istedløven står i dag, er alle tænder kegaards Plads, og hvert år den 25. mange danske hjem, hvor den ofte stod ved trukket ud af den. Men når den skal til Flens- juli kl. 10.00 afholdes en mindehøjti- siden af den tapre landssoldat”. borg, kan der nemt opstå uhensigtsmæssige delighed ved monumentet. På spørgsmålet om dens symbolværdi i diskussioner om dens placering. Skal den stå

10 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 11

Sydslesvigske feriebørn 90 år

I år er det 90 år siden, at sydslesvigske børn begyndte at holde sommerferie hos familier i Danmark. Ca. 500 feriefamilier åbner deres hjem hvert år, og der kommer stadig nye til.

11-årige Nadine Volger fra Flensborg er begejstret for sin “plejefamilie”, som hun kalder sin langelandske værtsfamilie.

Af Rita Jakobsen I særtog og med sedler i en snor om halsen “Hvert andet ord var tysk”, fniser Nadine og malt 2-4 uger. Vi håber, at flere værtsfamilier har sydslesvigske skolebørn siden 1919 hver spiller med de glade øjne. vil melde sig, hvis de kun skal have besøg i en sommer valfartet til Danmark. De fleste dan- uge”, forklarer Ulla Bay og fortsætter: “Godt skere husker helt sikkert en nabo eller noget På “opfedning” i Danmark nok er en uge ikke meget, hvis man skal lære familie, som lagde hus til de små feriegæster Den nu 90-årige ordning var oprindelig en so- hinanden at kende, men den kan være en ud- fra det danske mindretal i Sydslesvig. cial opgave til gavn for sydslesvigske børnefa- mærket forsmag, som kan give familien lyst Trods årtiers medvind er ordningen ved at milier. I mellem- og efterkrigsårene levede til at blive værtsfamilie i to uger næste år”. bevæge sig ind i en farezone. En nedgang i mange i svære kår. Og danskernes trang til at antallet af både feriebørn og pladser på cirka hjælpe “det gamle land” var stor. I løbet af det Børn lærer om kulturforskelle 20 % de seneste ni år taler for sig selv. dengang seks uger lange ferieophold blev bør- Ulla Bay synes, at et sydslesvigsk feriebarn nene fodret med såvel solid dansk kost som også er en enestående mulighed for at lære Livslange venskaber dansk kultur. I takt med stigende velstand på om det moderne kulturmøde. Ulla Bay, som er formand for Komiteen for begge sider af grænsen de sidste fyrre år, har “Danske feriefamilier, som huser et barn Sydslesvigske Børns Ferierejser, har været fe- opholdene dog taget et mere pædagogisk og fra Sydslesvig, får en enestående mulighed riebarnsmor i mange år. kulturelt sigte, hvor børnene får indblik i dan- for at udvide deres børns horisont og give “Kontakten med børnene og deres familier ske familiers dagligdag og samtidig forbedrer dem en levende kulturel oplevelse. De får en giver så meget. Det gør en stor forskel for deres danske sprogkundskaber. Ferietilbuddet legekammerat, der taler både dansk og tysk, mange af børnene at komme på sommerfe- i dag er på to eller fire uger. Ændrede familie- da de kommer fra et flerkulturelt samfund. rie og få sjove og gode oplevelser. Det er en strukturer og den generelle samfundsudvik- Børnene er dermed levende fortællinger om, lykke at være med til at give børnene den ling de sidste årtier stiller dog ferieordningen at Sydslesvig indtil 1864 hørte til det danske mulighed”, fortæller hun. “Mange danskere over for store udfordringer. rige”, slutter Ulla Bay. tror, feriebørnene har den helt samme kul- tur som os, fordi de kommer fra det danske Familier i forandring mindretal, men sådan er det altså ikke helt”, “At have et feriebarn boende fra to til fire Traditionen med sydslesvigske ferie- forklarer hun. “At få indsigt i hinandens kul- uger er ikke muligt på samme måde i dag børn i Danmark startede i 1918. Den- turelle forhold er en berigelse, og har man som tidligere”, forklarer Birgitte Tychsen som gang kom mange af de tusindvis af selv børn, får de jo oveni en god legekam- er leder af Feriekontoret i Flensborg. “I de børn sejlende fra Flensborg med det merat”. fleste familier arbejder begge forældre, og de gode træskib Ægir. Rejse over land Ifølge Ulla Bay er det et kendt faktum, at prioriterer selvfølgelig de familiære behov var langt mere besværlig end i dag, mange værtsfamilier og feriebørn knytter højt, når det gælder deres egen sommerferie. hvor de i samlet flok rejser med DSB venskaber, der holder i generationer. Selvom lokalkomiteerne gør et kæmpe stort fra Padborg. stykke arbejde for at skaffe værtsfamilier, slår De ca. 500 sydslesvigske feriebørn i Bedre til dansk det ikke til”, erkender hun. “Måske finans- alderen 6 år og opefter tager af sted i 11-årige Nadine Volger fra Flensborg er be- krisen bevirker, at flere danskere sparer den juli i en periode på enten to eller fire gejstret for sin “plejefamilie”, som hun kalder dyre charterferie og vælger at få et feriebarn uger, alt efter aftale med de danske fe- sin langelandske værtsfamilie. Så meget, at i stedet”, slutter Birgitte Tychsen spøgefuldt. riefamilier. Afrejsedatoerne i år er hun allerede har været der to gange nu. “Jeg den 9. juli og 22. juli og hjemrejseda- lærer meget om Danmark og har lært fami- Lokalkomitéerne i arbejdstøjet toerne den 23. juli og 5. august. lien godt at kende”, siger hun. “Plakater, brochurer, artikler og netværk. Alt Alle interesserede familier, der Hun var kun syv år, da hun første gang hvad vi kan komme i tanker om. Strategien gerne vil deltage i denne spændende tog turen til Danmark. “Da jeg skulle hjem skal kridtes op”, forklarer Ulla Bay. Der skal kulturudveksling kan henvende sig på igen efter to uger, ville jeg kun snakke handles, hvis ordningen skal overleve. 21 72 13 35. dansk”, fortæller Nadine kvikt. Men sådan “I år har vi et pilotprojekt på Fyn, som Læs evt. mere på www.feriebarn.dk var det ikke, da hun to uger for inden gerne skulle give cirka 50 nye værtsfamilier. ankom hos Jan og Kirsten på Langeland. Ideen er at tilbyde et ugeophold mod nor-

Grænsen nr. 3 juni 2009 11 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:18 Side 12

Europas bedst bevarede hemmelighed: Hver syvende europæer tilhører et nationalt mindretal De danske årsmøder i Sydslesvig havde i år de nationale mindretal i Europa som tema. Ved en konference blev der sat fokus på mindretallenes situation i et Europa med åbne grænser. To af de centrale indlæg kom fra Christian Oldenburg, der er Danmarks ambassadør ved Europarådet, og fra Hans Heinrich Hansen, der er præsident for FUEN, paraplyorganisationen for de europæiske mindretal.

Af Erik Lindsø

Konventionen og pagten tionale mindretals liv og rettigheder og af deres mangfoldighed, som bør være Europas kende- Christian Oldenburg kom i sit indlæg med sprog. Og det mest avancerede: tegn. Europarådet havde for et par år siden en en redegørelse for, hvordan arbejdet med og “Begge konventioner er udstyret med en stor kampagne under mottoet “All different, all for mindretallene ser ud fra Europarådet: overvågningsmekanisme, som i praksis be- equal”. (Alle er forskellige, alle er lige). Mang- “Europarådet, som har fremme af menne- tyder en tilbagevendende dialog med de foldighed og dialog er for Europarådet en styrke skerettigheder, demokrati og retsstat som sit lande, der har ratificeret konventionerne om og en berigelse. Ingen ønsker et homogent og kerneområde, og som arbejder ved at udar- deres overholdelse af dem i ord og gerning. ensrettet Europa. Eller for den sags skyld, at de bejde konventioner, har siden 1990 etableret Overvågningsfolkene drøfter situationen for enkelte stater skal være homogene og ensret- juridisk bindende retsregler for behandlingen de nationale mindretal på grundlag af rede- tede. Det ville føre til selvtilstrækkelighed og in- af nationale mindretal. Det er først og frem- gørelser fra landene fulgt af egne spørgsmål til delukkethed. Gennem dialogen, mangfoldig- landene. De taler både med heden og påvirkningen fra andre kommer vi vi- regeringer og med de natio- dere”, lød det fra Christian Oldenburg. » nale mindretal. Deres kon- Mangfoldighed og dialog er for Europarådet trol munder ud i Mindretal ties ihjel anbefalinger til regeringerne, For Hans Heinrich Hansen tegnede der sig en styrke og en berigelse. Ingen ønsker et som Europarådets minister- knapt så lyst et billede af den europapoliti- homogent og ensrettet Europa. Eller for den komité med eller uden æn- ske indsats på mindretalsområdet: sags skyld, at de enkelte stater skal være dringer tilslutter sig”, “Mindretallene i Europa betegnes ikke homogene og ensrettede. forklarede den danske euro- med urette som “kontinentets bedst beva- paambassadør. rede hemmelighed”. Og man må gang på (Christian Oldenburg) Han fremhævede, at både gang konstatere, at man tier dem ihjel. De er Danmark og Tyskland har ra- uinteressante – de har ikke de offentlige me- mest ”Rammekonventionen om beskyttelse af tificeret begge konventioner. Danmark anven- diers interesse og står hermed heller ikke på nationale mindretal”, der sikrer nationale min- der dem på det tyske mindretal i Sønderjylland. politikernes agenda. De kan stadig spille en dretals generelle politiske og kulturelle rettig- Tyskland anvender dem i forhold til de danske, rolle i taler, hvor man vil henvise til konti- heder og pligter, og “Den europæiske pagt om frisiske, sorbiske og roma/ sinti mennesker, der nentets mangfoldighed. Men stiller man regionale mindretals sprog”, der i større detal- har tysk statsborgerskab. Christian Oldenburg spørgsmål til mindretallenes politiske betyd- jer regulerer adgangen til at bruge mindretals- sluttede af med at forklare mindretallenes ak- ning, deres krav om kulturel autonomi og sprog i undervisning, i retssale, overfor tuelle status i Europarådet: positiv særbehandling, som vi kender det i myndighederne, i medierne etc.”, forklarede “Set fra Europarådets side er der ingen tvivl det dansk-tyske grænseland, så bliver det Christian Oldenburg, og fremhævede de to om, at nationale (og religiøse) mindretal har en hurtigt afvist”, sagde Hans Heinrich Hansen, konventioner som de mest banebrydende re- stor berettigelse i et Europa med åbne grænser. og forklarede til sammenligning, at det for gelsæt i verden til beskyttelse og fremme af na- De bidrager til den kulturelle (og religiøse) 15 år siden faktisk så anderledes ud:

12 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 13

“Da euforien over den kolde krigs afslutning Merkels tale til Europarådets parlamentariske bejdet mellem de enkelte aktører på mindre- havde lagt sig, blev Europa på barsk vis mindet forsamling den 14. april 2008, hvor hun talsområdet i Europa, og gennem deres in- om de nationalstatslige kendsgerninger, når nævnte mindretalsforhold som en af de stør- teresseorganisation, FUEN, etablere en mere man ikke tilgodeser mindretallenes rettighe- ste udfordringer for Europa, og hvor hun bl.a. direkte kontakt til Europaparlamentet. der og identitet. Krigene på Balkan og krav om sagde: “Nøglen til at forhindre kulturkampe Hans Heinrich Hansen sluttede af med grænseforskydninger fra nu igen styrkede ligger i dialogen. Social integration kan kun fem statements for mindretalsarbejdet – til mindretal gjorde et stort indtryk på politi- opnås gennem dialog. Jeg ved, at det i de en- såvel mindretal som flertal i Europa: kerne i Europas nationalstater. kelte tilfælde er lettere sagt end gjort. For hvor- • Det er vigtigt for alle mindretal, at de for- I begyndelsen af 1990’erne var der derfor dan omgås vi det voksende antal af migranter svarer deres rettigheder uden mindre- ikke en sikkerhedskonference i EU, Europa- i Europa? Hvorvidt opfyldes deres ønske om værdskomplekser. rådet, OSCE eller FN, der ikke havde temaet at bevare deres kulturelle identitet? Hvordan • Selvtillid er kilden til tilliden til andre. mindretal øverst på dagsordenen”, forklarede kan det spille sammen med fordringen om in- • Det er vigtigt for flertallene, at de fralægger Hans Heinrich Hansen. Han ser nogle år i tegration? Vi ved alle, at vore samfund kun bli- sig deres angst for mindretallenes kultu- 1990’erne, hvor politikerne pga. krigen på ver mangfoldige gennem migration”. relle autonomibestræbelser. Balkan blev tvunget til at sætte mindretallene “Det skriver vi under på i FUEN”, var Hein- • Flertallene skal få øjnene op for, at dialo- op som hovedtema på dagsordenen, og det rich Hansens kommentar. “Det er flot sagt, og gen er det eneste middel til at løse proble- er i denne periode, man vedtager de vigtigste det er sandt. Men heller ikke her bliver ordene merne. dokumenter om mindretalsbeskyttelse, fulgt op af handling. Ser vi på hele Europa, må • Dialogen skal være i øjenhøjde, sådan som Sprogpagten og Rammekonventionen. I det generelt fastholdes, at siden Sprogpagten og den føres i det dansk-tyske grænseland. nogle få år havde vi en europapolitik, der Rammekonventionen trådte i kraft for 10 år inddrog mindretallene, og som toppede med siden, er der ikke gjort større mindretalspoliti- de såkaldte Københavnerkriterier: ske tiltag, hverken i Europarådet eller i EU”. “EU var helt i front, da man med Køben- Heri ser Heinrich Hansen en fare for Europa: FUEN er en paraplyorganisation for havnerkriterierne formulerede en mindretals- “Denne afventende holdning, for øjeblik- autoktone, nationale mindretal. Au- beskyttelse, ansøgerlande skulle godkende for ket tenderende en nærmest afvisende hold- toktone mindretal er mindretal, der at blive optaget i EU. Gennem Københavner- ning, er ikke blot meget kortsynet, men også fra gammel tid har været bosiddende kriterierne opnåede man, at kandidatstaterne farlig”. i et bestemt område, og som enten på papiret formulerede en mindretalsbeskyt- Han pointerede, at et samlet Europas opbak- nationalstatsdannelse eller grænse- telse, der i mange tilfælde endda var bedre end ning er vigtig for mindretallene – hvad enten forskydninger har gjort til en folke- man kunne finde den i de gamle EU-stater”, det drejer sig om nationale mindretal, som er gruppe udenfor den stat, de føler sig lød det fra mindretallenes præsident. opstået ved grænsedragninger (f.eks. det dan- knyttet til. Eller det er folkegrupper, ske og tyske mindretal), eller om etnier, der al- der aldrig har haft en tilknytning til Flotte ord uden handling drig har dannet egen stat (f.eks. friserne). en bestemt stat, som f.eks. friserne og Men pagt, konvention og kriterier er endt “I Europa søger mindretallene en forstå- romaerne i Slesvig-Holsten. med at blive flotte ord uden reel handling else og understøttelse, som de ikke altid fin- FUEN har i dag 84 medlemsorga- bag, forklarede Hans Heinrich Hansen, og så der i deres eget land. Men det må ikke føre nisationer i 32 lande og er dermed det tydeliggjort, da Rumænien og Bulgarien til, at nationalstaterne kan fritages for deres den største demokratisk opbyggede blev optaget i EU og mindretalsbeskyttelse ansvar ved at delegere opgaverne videre til repræsentant for autoktone, natio- ikke længere spillede nogen afgørende rolle i det europæiske plan. Det er jo ingen hem- nale mindretal i Europa. optagelseskriterierne. melighed at EU, især på det lovgivnings- FUEN opgør, at der i Europa findes “I dag er det svært for de europæiske stater mæssige område, får stadig større indflydelse 337 nationale og etniske mindretal at trække temaet mindretal op på den euro- på nationalstaternes politik”, forklarede Hans med sammenlagt over 100 millioner pæiske dagsorden. Trods indsats fra mini- Heinrich Hansen. medlemmer, hvilket medfører, at hver sterpræsidenten og sympatitilkendegivelser syvende europæer tilhører et mindre- fra forbundsregeringen lykkedes det f.eks. Dialog i øjenhøjde tal. I de 46 Europæiske lande, har ikke det tyske formandskab i 2007 at bringe For FUEN er øget netværksdannelse for de FUEN opgjort, at der tales 91 sprog. mindretallene på dagsordenen. Endskønt mange europæiske mindretal den eneste vej 37 er anerkendte nationalsprog, mens Tyskland har mindretal i 22 europæiske til at sikre deres eksistens i fremtidens Eu- 54 sprog hører til de såkaldte statsløse lande og dermed ligger på andenpladsen ropa. Hans Heinrich Hansen fremhævede i sprog, som tales af ca. 5 % af den eu- efter romaerne, der har medlemmer i alle den forbindelse, som en vigtig faktor, Dia- ropæiske befolkning. lande i Europa”, lød det fra Heinrich Hansen. logforum, der blev etableret af Europarådet i Han fremhævede forbundskansler Angela 2008 – et forum, der skal koordinere samar-

Grænsen nr. 3 juni 2009 13 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 14

KRONIK

Nye og gamle mindretal i Europa Hvad er forskellen? Hvorfor skal der skelnes?

Det tyske mindretal i Sønderjylland har særlige rettigheder i det danske samfund, alene fordi det er et mindretal. Men hvorfor får tyrkiske, pakistanske og palæstinensiske mindretal ikke de samme? rettigheder? Traditionelt skelnes mellem autoktone – nationale mindretal med historiske rødder – og immigrations- mindretal. Men flere begreber er kommet i spil, og i debatten flyder de sammen. Jan Diedrichsen er sekretariatsleder for det tyske mindretal i Danmark og repræsentant i FUEN, paraplyorganisation for de 337 nationale mindretal i Europa. GRÆNSEN har bedt ham redegøre for de forskelle, der er, når vi snakker mindretal.

Af Jan Diedrichsen • Foto: Scanpix

Hvornår har et mindretal ret til at beskytte om en status som nationalt mindretal. Men prøve at fremføre saglige argumenter for, sin kultur, sit sprog og sin identitet mod as- det officielle Danmark afviser kravet med be- hvorfor det er nødvendigt med en skelnen similering og modtage understøttelse fra sta- grundelsen om, at romaerne ikke har nogen mellem nye og gamle mindretal. Jeg gør det ten for at sikre sin fremtidige eksistens? Dette historisk forankring i Danmark. med den forudsætning, at jeg selv er medlem spørgsmål diskuteres for tiden på forskellige Med samme begrundelse kan polakkerne af et nationalt mindretal og repræsentant for niveauer i en lang række europæiske stater i Tyskland – også kaldt Ruhr-polakker, som dette mindretal i FUEN. og på fælleseuropæisk plan. er et levn fra industrialiseringen – ikke blive På europæisk plan går der nemt følelser og Uden tvivl vil mindretallene i det dansk- anerkendt som mindretal. Men Ruhr-polak- konflikt i debatten, når der skal skelnes. Det tyske grænseland svare på spørgsmålet med: kerne ser sig selv som et nationalt mindretal, viste sig, da man i år i Strasbourg fejrede 10- „Selvfølgelig skal mindretal beskyttes og un- og har været med til at danne den største pa- årsjubilæet for “Rammekonventionen om derstøttes!“. Takket være den såkaldte græn- raplyorganisation for de autoktone mindre- beskyttelse af nationale mindretal” – et selandsmodel nyder det danske mindretal i tal i Europa: Federal Union of European meget vigtigt dokument, der sikrer de natio- Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordsles- Nationalitites (FUEN). Autokton betyder nale mindretal politiske og kulturelle rettig- vig i dag uden nævneværdig modstand en “fra gammel tid bosiddende”. heder og pligter, I forbindelse med fest- status som institutioner, der beskyttes og un- Endnu mere politisk – og ofte følelsesladet lighederne blev der afholdt en NGO-konfe- derstøttes – en status, som millioner med- – bliver diskussionen, når det handler om de rence, hvis hovedformål var at præcisere, at lemmer af de mange andre mindretal i nye etniske mindretal, hvor unuancerede an- der med mindretal i rammekonventionens Europa, misunder os. klager og påstande ofte gør det umuligt at nå sammenhæng menes et nationalt mindretal. Det tyske og det danske mindretal samt frem til en differentieret holdning til de for- Men der kunne ikke opnås enighed, fordi friserne skal beskyttes og understøttes af sta- skellige mindretalsgrupperinger. flere ønskede konventionens anvendelses- ten. Indlysende, siger vi. Men hvordan er si- Det nævnes fra nogle sider, at de gamle område af begrebet mindretal set i en større tuationen med f.eks. sinti og romaer? I mindretal besidder en særlig kompetence, kontekst og udvide det til også at inkludere Slesvig-Holsten bliver de anerkendt som na- som der måske kunne drages nytte af i for- flere og nye mindretal. tionale mindretal og får således beskyttelse bindelse med integrationen af de såkaldt nye Der er opstået en situation, hvor de autok- og understøttelse. I Danmark stiller repræ- mindretal. Dette spørgsmål tages der ikke tone nationale mindretal ofte bliver anklaget sentanter for romaerne af og til også her krav stilling til i denne kronik. Jeg vil derimod for at undertrykke de nye mindretal og for at

14 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 15

Ung romakvinde. Romaerne findes som mindretal i alle europæiske lande, men deres status er forskellig. I Tysland anerkendes de som nationalt mindretal med et nationalt mindretals rettigheder. Som sådan afvises de i Danmark med begrundelsen, at de ikke har historisk forankring i landet.

forsøge at udelukke dem fra rammekonven- Diskussionen på europæisk plan finder formulering for således at give de nye min- tionens beskyttelsesmekanisme. Det er en hård grundlæggende sted mellem mindretallenes dretal muligheden for at deltage i beskyttel- og uvant situation for repræsentanterne for de medlemmer og deres repræsentanter – så at sesordningen. autoktone mindretal. De nationale mindretal sige mellem dem, det hele handler om, på ved nemlig godt, hvordan det er at være den den ene side og nogle videnskabsfolk, politi- Begrebsforvirring svage, og de har ingen intentioner om at ude- kere og eksperter på den anden side. Min- Men hvorfor er det vigtigt med en præcisering lukke nye mindretal. Derfor er det blevet på- dretallenes medlemmer ønsker et tydeligt af, at der er forskel på gamle og nye mindretal? krævet at få klarhed over, hvorfor en skelnen anvendelsesområde af Europarådets doku- For at svare på spørgsmålet, er det indled- mellem gamle og nye mindretal er nødvendig menter, mens repræsentanter fra videnska- ningsvis vigtigt at få et overblik over de og få ryddet op i begrebsforvirringen. ben går ind for en bred og åben anvendelses- mange forskellige begreber: National, etnisk,

Grænsen nr. 3 juni 2009 15 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 16

grebet “nationale mindretal”. FUEN går ind for begrebet autoktone, nationale mindretal / befolkningsgrupper. Men også her drejer det sig om et kompromis, og i stedet for au- tokton (“fra gammel tid bosiddende”) kan man også anvende historisk eller traditionel. Som ved alle kategoriseringer drejer det sig om værktøjer, der skal hjælpe med at for- enkle, og der findes gråzoner og delmæng- der af forskellige grupper. I den ovenstående liste er immigrations- mindretallene ikke blevet nævnt, som af for- skellige årsager er indvandret til Europa for at opbygge en ny eksistens og hjemstavn her, eller de flygtninge, som har søgt beskyttelse mod forfølgelse i deres hjemland. Disse kan forkortet sammenfattes som “nye mindretal”.

Hvornår bliver et nyt mindretal gammelt? Denne adskillelse mellem nye og gamle min- Det tyske mindretal i Sønderjylland er det eneste dretal medfører ofte spørgsmålet, hvornår et mindretal i Danmark med status som autoktont mindretal har ret til at få adjektivet “gam- nationalt mindretal. Den danske stats anerkendelse mel” hhv. “national” hæftet på sig. For også af mindretallet blev tydeliggjort ved kronprins- nogle af de i dag anerkendte nationale min- parrets besøg sidste år. Kronprinsesse Mary hilser dretal – f.eks. Banater Schwaben fra Rumæ- på en dreng ved ankomsten til Sportshalle Tingleff. nien (tysksproget mindretal) – kom i forskellige udvandringsperioder som ar- bejdsimmigranter til Rumænien. Eller Ruhr- traditionel, historisk, gammel, ny, autoktont Det tyske mindretal i Danmark, det dan- polakkerne, som Forbundsrepublikken mindretal, immigrationsmindretal osv. Alle ske mindretal i Tyskland, slovenerne i Italien, Tyskland ikke anerkender, som i forbindelse disse begreber anvendes igen og igen på for- ungarerne i Rumænien osv. er resultater af med industrialiseringen indvandrede til skellige måder – også afhængigt af nationale, historiske hændelser – nemlig af grænsefor- Tyskland, og som af FUEN er optaget og ac- historiske særegenheder. Allerede begrebet skydninger. cepteret som nationalt mindretal. mindretal (minority), som især er domine- Men der findes også befolkningsgrupper, Interessant inden for dette område er også rende i det engelsksprogede område, skiller som aldrig har haft en egen stat, som atala- de russisksprogede fællesskaber i de baltiske vandene. nerne og baskerne, der har eksisteret som en lande. Her findes der en “blandingsform”: Et Men nogle grupper ser ikke sig selv som slags bi-nationer. Og der er mindre befolk- russisk mindretal, fra gammel tid bosid- mindretal, og nogle mener endda, at begre- ningsgrupper og mindretal helt uden mo- dende, der altid har været der, og et meget bet mindretal som sådan er diskriminerende. derstat (without kin state) som sorberne, heterogent fællesskab af russisksprogede I det tysksprogede område møder man ofte friserne, ladinerne osv. indbyggere, som kom under sovjetstyrets ag- begrebet “Volksgruppe”, Også begreberne En anden kategori er urfolk som samerne gressive immigrationspolitik. Drejer det sig folk, nation, nationaliteter eller fællesskab fo- eller inuitterne, som på grund af deres selv- ved de russisksprogede så om et nyt immi- rekommer i debatten. forståelse ikke vil ligestilles med de nationale grationsmindretal eller om et nationalt min- Det er vigtigt at fastholde, at det ikke er mindretal i Europa. dretal? uproblematisk at tale om “nationale min- En særlig position har sinti og romaer, Med dette eksempel vil jeg gerne vise, at dretal” i flertal som et fællesbegreb, og at det som lever som mindretal i alle europæiske grænsen mellem nye og gamle mindretal kan – i hvert fald teoretisk – altid forudsætter en lande, og som for det meste er anerkendt være flydende. præcisering og differentiering. som nationale mindretal. Men med deres mange forskellige problemer på det sociale Definition Tydelig differentiering område bliver de ofte udsat for diskrimine- FUEN har enstemmigt besluttet følgende de- Der findes mindretal, som er opstået på ring. finition af, hvad et autoktont mindretal grund af historiske hændelser – ofte som re- De grupper, der bliver nævnt i det oven- indeholder, som bygger på de gængse viden- sultat en nationalstats opståen. stående, sammenfattes ofte under fællesbe- skabelige definitioner:

16 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 17

Et autoktont, nationalt mindretal / befolk- efter østblokkens sammenbrud og mindre- som stiller dette krav? (Jeg udelukker her be- ningsgruppe er et fællesskab: tallenes genopblomstring i Mellem- og Øst- vidst den særlige situation i Storbritannien. 1) Som bor samlet eller spredt i en given stat. europa. Som tidligere kolonialmagt er problematik- 2) Som i tal er mindre end resten af statens Men i disse to dokumenter findes der ingen ken her en anden). Hvilket forbund i det tyr- befolkning. mindretalsdefinition, fordi de undertegnende kiske mindretal i Tyskland har krævet en 3) Hvis medlemmer er borgere i denne stat. stater ikke er interesseret i en definition, da en beskyttelsesordning som den for de autok- 4) Hvis medlemmer har boet vedvarende i sådan vil åbne muligheden for de autoktone tone mindretal? Er spørgsmålene, ønskerne det pågældende område i flere generatio- mindretal til at gøre krav på kollektive rettig- og opgaverne ikke forskellige? Er det ikke ner. heder. Derfor betragter mindretalsrepræsen- nærmere et ønske fra nogle eksperter og vi- 5)Som er forskellige fra de øvrige statsbor- tanterne ikke de to dokumenter som en denskabsfolk, der gør udslaget, når disse prø- gere pga. etniske, sproglige eller kulturelle afsluttende handling for den folkeretlige min- ver at “opgradere” deres opgaveområde ved kendetegn, og som ønsker at bevare disse dretalsbeskyttelse i Europa. Vi stræber efter en at medtage de nye mindretal – i stedet for de særlige kendetegn. vedvarende beskyttelse med kollektive rettig- måske lidt provinsielt virkende nationale heder, og vi vil holde fast i disse krav, selv om mindretal? Det er mit indtryk, at sammen- Denne definition giver selvfølgelig nogle for- der ikke er politisk vilje eller udsigt til et poli- blandingen af diskussionen om nye og gamle tolkningsmuligheder, især i punkt 4. Som tisk flertal. pragmatiske løsningsmuligheder kan man Som en lille sidebe- nævne hundredeårsfristen i Ungarn eller det mærkning vil vi her i ju- historiske approach, at et autoktont mindre- bilæumsåret gerne minde « tal skal have haft rødder i det pågældende om, at begge dokumenter Kun som defineret gruppe, forstået i område inden dannelsen af den moderne – sprogpagten og ram- folkeretlig forstand, kan et mindretal som stat i det 19. århundrede. mekonventionen – så at sådan gøre krav på sine rettigheder Også punkt 3 er meget omdiskuteret – at sige er “affaldsprodukter” et medlem af et nationalt mindretal skal fra endnu større krav. I være statsborger i sin titularnation, som det starten af 1990’erne var så smukt hedder. Anklagen lyder, at alle nye der et ønske om at etablere et vedvarende sy- mindretal passer nogle politikere meget mindretal, som er indvandret, bliver udeluk- stem for mindretalsbeskyttelse i Europa. Men godt, da man herved kan afsvække presset fra ket på den måde. disse krav var for vidtgående for de europæ- de nationale mindretal ved at henvise til de iske lande, og man besluttede derfor en “tand- nye mindretal, og på den måde hurtigt kan Hvorfor definere? løs” pagt og rammekonvention. blokere enhver form for diskussion på euro- Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt pæisk plan. at definere? Hvorfor er det så vigtigt for de Fælles platform For mig at se ville det være mere målrettet nationale mindretal i Europa, at anvendelses- De autoktone mindretal er ifølge ovenstå- og konsekvent at gå ind for en selvstændig området bliver defineret så tydeligt? Forkla- ende definition og ifølge deres selvforståelse ordning for de nye mindretal i Europa. Her- ringen er: Kun som defineret gruppe, forstået ikke modstandere af de nye mindretal. Men ved kan tage højde for den særlige betydning i folkeretlig forstand, kan et mindretal som de opnåede standarder for de autoktone de nye mindretal i Europa har og de krav, der sådan gøre krav på sine rettigheder. Selv om mindretal kan ikke automatisk overføres på skal opfyldes i tilknytning hertil. Dette bør de fleste observatører i dag vurderer, at det de nye mindretal, bare fordi disse skal opta- ske i dialog med repræsentanter fra de nye at gøre krav på kollektive rettigheder er po- ges i rammekonventionens og sprogpagtens mindretal og ikke – hvilket er sket så mange litisk umuligt, var og er netop dette de au- beskyttelsesordning (noget som nationalsta- gange i forbindelse med de gamle mindretal toktone mindretal og deres interesse- terne i øvrigt aldrig ville acceptere). De au- – på initiativ fra eksperter og videnskabsfolk organisationers centrale mål på europæisk toktone mindretals rettigheder, som de har uden hold i de pågældende menneskers vir- plan. kæmpet hårdt for, ville hermed komme i kelighed. De to folkeretligt bindende dokumenter fare. Det ville ingen have gavn af, hverken de Et samarbejde mellem gamle og nye min- om europæisk mindretalsbeskyttelse: “Den autoktone mindretal eller de nye. dretal – de, som det hele drejer sig om – på europæiske pagt om regionale sprog eller I denne sammenhæng vil jeg gerne en ny europæisk platform ville være en for- mindretalssprog” og “Rammekonventionen komme med et provokerende spørgsmål til nuftig og spændende idé. Der ville man om beskyttelsen af nationale mindretal”, er de videnskabsfolk og eksperter og politikere, kunne diskutere fælles problemstillinger og de vigtigste folkeretlige relationer for de au- som kræver, at de nye mindretal skal høre mulige strategier. Den spirende kontrovers toktone mindretal. Historisk set er der ingen ind under de nationale mindretals beskyttel- mellem nye og gamle mindretal bør ikke tvivl om, hvorfor disse dokumenter blev til: sesordning: Er dette egentlig nogensinde ble- fortsætte. Nye og gamle mindretal må ikke De blev udarbejdet for de klassiske mindre- vet diskuteret med de nye mindretal? Hvor blive til et redskab for eksperter og politike- tal i kølvandet på de historiske hændelser er de forbund i de nye mindretal i Europa, res konflikter og ønsker.

Grænsen nr. 3 juni 2009 17 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 18

Tysk og dansk

Af Ralf Pittelkow • Foto: Scanpix

Min mor var død, og jeg holdt tale ved hen- To mennesker, som erindrede mig om, hvor des grav. Bagefter sagde min far: “Der skal meget konflikterne mellem dansk og tysk nok have været nogen til stede, der mente, at havde præget Sønderjylland. talen skulle have været holdt på tysk.” Han sagde det ikke med nogen bestemt hensigt, Fra tysk til dansk bare som en nøgtern konstatering. Min far var født i Sønderborg og boede der Det var i 1982. Jeg havde ikke i min vilde- hele sit liv. Hans forældre var som sagt ty- ste fantasi fået den tanke. Modsætningen skere, og den sparsomme familie, som han mellem tysk og dansk spillede ikke nogen derudover kendte til, var ligeledes tysk. Vi rolle for mit liv, og den var kun svagt til stede holdt en vis kontakt til Omas søster på i min bevidsthed. Angel, tante Anna. Jeg husker hende som en Men en gang imellem skete noget, som venlig, altid sortklædt dame med en vis stil. Ralf Pittelkow har med bogen “Mit liv som pludselig knaldede døren op til fortidens na- Det var mere, end man kunne sige om hen- dansker” ramt en folkelig tidsnerve, som på ny tionale lidenskaber. Som min mors begra- des datter, min fars kusine Marichen, der var vil forstå, hvad det vil sige at være dansk. velse. Eller som dengang en del år senere, da en kraftig kvinde med overskæg og store Bogen er blandt denne måneds mest solgte, og jeg holdt foredrag om mit liv på Sønderborg mellemrum mellem tænderne. I den bedste Pittelkow selv trækker fulde huse rundt om i Bibliotek – en dobbelt tur til fortiden, efter- mening af verden gjorde Marichen ihærdige landet med historier fra bogen. som der sad gamle skolelærere, kammerater forsøg på at fodre os ihjel, når vi var på “Mit liv som dansker” beretter om Dan- og velkendte ansigter fra min barndoms by- besøg. Det havde formentlig noget at gøre mark fra 1950’erne til i dag set gennem Ralf- billede blandt publikum. med det mangelsyndrom, som krigens og ef- Pittelkows liv og holdninger. Sønderjysk Jeg kom ind på, hvor forbilledligt det var terkrigstidens afsavn havde efterladt hos barndom. Studenteroprør. Karen og kærlighe- lykkedes at overvinde de nationale modsæt- mange tyskere i 1950’erne. I hvert fald vak- den. Socialdemokratiets storhed og fald. ninger og mindretalsproblemer omkring lede vi ud fra Marichens hus fuldstændig øre Blandt østeuropæere i frihedsrus. Møder med den dansk-tyske grænse, når man sammen- af varme, fedt kød og lagkage. Mellemøstens ledere. Med Anker efter gidsler i lignede med de fleste andre steder i Europa Min far gik i den tyske skole i Sønderborg. Irak. Indvandring. Folkeligt oprør. Foghs for- eller verden. Jeg brugte mig selv som eksem- Min mors skolegang i Vojens fik jeg aldrig helt andring. Islam. Medier. Forsamlingshuse. Na- pel: Min overvejende tyske familiebaggrund styr på. Men hun prøvede i hvert fald både tysk tionalfølelse. Verden foran os. havde ikke givet mig nogen problemer. I og dansk skole i løbet af de syv år, det varede. Bogen er en fortælling om glæden ved et pausen kom et ægtepar hen til mig med en Det virkede ikke, som om hun havde specielt Danmark, hvor folket har fået stor magt, og et lille stak papirer, der viste sig at være en gode minder fra den tid – i hvert fald følte hun opgør med en politisk korrekt elite, der har slægtstavle for en del af min familie. Som de ingen trang til at tale om det. Hun flyttede til svigtet grundlæggende værdier i det danske sagde med en særlig fasthed i stemmen: “Du Sønderborg, kort før hun mødte min far. Da samfund. har jo også en dansk baggrund.” Bedste og Bedstefar flyttede fra hinanden, drog Ralf Pittelkow beskriver gennem personlige Det var den, som var optegnet i papirerne. han til Flensborg, og hun slog sig ned i Søn- erindringer det Danmark, han selv har været Bedstes bondeslægt fra Haderslev-kanten. derborg. Når min mor og Bedste talte sam- med til at forme gennem et halvt liv som poli- Ægteparrets engagement i Bedstes danske men, faldt de tilbage i Haderslev-varianten af tisk rådgiver og debattør. baggrund fik mig straks til at føle mig en smule “synnejysk”, hvor man sagde “a” og havde blødt GRÆNSEN har fået lov til at bringe kapitel skyldig over, at jeg måske havde underbetonet rullende l’er. I Sønderborg sagde vi “æ”. Det to, der handler om Ralf Pittelkows sønder- mine danske rødder. I den efterfølgende debat gjorde en verden til forskel i min barndom. jyske barndom i et hjem, der var tysk men blev gjorde jeg mig umage for at rette op på dette. Under min opvækst blev de nationale dansk. Siden var ægteparret så venlige at sende mig modsætninger i Sønderjylland klart svækket. papirerne. Jeg har altid været ked af, at jeg ikke Derfor blev jeg så overrumplet, når jeg stadig rigtig fik vist, hvor meget jeg påskønnede deres kunne støde på dem i voksenalderen. Men detektivarbejde i min slægt. Jeg blev overrum- det var der nu også en anden grund til: Mine plet af situationen: Pludselig stod jeg over for to forældre valgte slet og ret at blive danske og mennesker, som jeg ikke kendte eller i hvert give deres børn – min storesøster, Marianne, fald ikke genkendte, og som havde langt bedre og mig – en opvækst som alle mulige andre styr på mine familieforhold, end jeg selv havde. danske børn. Jeg fik ikke nogen form for til-

18 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 19

Der var ting, der undrede mig i min barn- dom. Jeg spurgte engang min far, om vi ikke skulle have en flagstang som så mange af mine kammeraters familie. Han sagde så, at de tysksindede blandt familie og venner nok ville føle det som lidt af en provokation, hvis vi ligefrem flagede med Dannebrog. Jeg tror, at det var første gang, jeg for alvor opdagede problemstillingen, men min far havde tyde- ligvis ikke lyst til at følge op på den. Gradvis kom der dryppende nogle historier om mine forældres traumatiske oplevelser med de tysk-danske modsætninger. I løbet af 1930íerne og gennem krigen oplevede de sig som lus mellem to negle: i stigende grad ilde- sete i visse danske kredse på grund af deres tyske baggrund, men samtidig under et mod- bydeligt pres fra de dele af det tyske mindretal, der blev grebet af nazismen. Der var historien om min far, der som dreng legede med en bold på en af Sønder- borg Boldklubs træningsbaner og blev gen- net væk, fordi man ikke ville have sådan en tyskerunge rendende. Der var historierne om nazisternes forsøg på at hverve det tyske mindretals unge. Her- under beretningen om, hvordan min far og andre unge mænd, vist nok fra roklubben Germania, under Besættelsen blev lukket inde i et lokale, hvor man præparerede dem til at melde sig ved fronten – og hvordan en behjertet sjæl fik flået min far og nogle af hans venner ud ad en bagdør. Der var historierne om de ubehagelighe- der, der opstod på grund af min mors jødi- ske udseende (uden at hun dog var jøde). Der var historien om de ubehagelige spændinger i det tyske mindretal, som mine forældre stadig oplevede lige efter krigen. Endelig var der historien om de hæderlige mennesker, der dengang forsøgte at genskabe det tyske mindretals renommé og derfor ef- skyndelse til at opfatte mig selv som tysker, Jeg hørte aldrig nogen sammenhængende terspurgte uplettede og velanskrevne folk til hverken helt eller halvt, og derfor faldt den fortælling om, hvordan mine forældre nåede at stille op til byrådet på den tyske liste. Her- tanke mig slet ikke ind. til deres beslutning om at blive en dansk fa- under min far. Siden har jeg tænkt på, at mit navn, Ralf, for- milie. I mine tidlige leveår var der total tavs- Men han havde fået nok og sagde venligt, mentlig også var et led i denne udvikling hos hed om emnet. Men efterhånden lirkede de men bestemt nej. Når han senere fortalte mig mine forældre – bevidst eller ubevidst. På den lidt på låget. Jeg tror, at de følte, at de skyldte om det, fremstillede han det karakteristisk nok ene side var det efter krigen et navn, der passede os børn et minimum af indsigt i, hvad der som sit nej til at gå ind i politik. Med hans bag- ind i den almindelige sympati for det britiske. var sket. Men der skulle bestemt ikke tram- grund var politik dengang ensbetydende med På den anden side var det også et gangbart navn pes rundt i det. Så det blev kun til et par hen- national politik. Spørgsmålet var, om man på tysk, så det virkede ikke udfordrende i for- kastede bemærkninger hist og en kort skulle blive aktiv på det tyske mindretals vegne. hold til mine forældres baggrund. beretning her. Det ville han ikke. Tværtimod traf han og

Grænsen nr. 3 juni 2009 19 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 20

min mor beslutningen om at blive danske. hed 3:2 og var den tyske landsholdsanfører skal fungere, må de tage del i det værdifælles- Ikke i form af noget opgør med det tyske. Fritz Walters beretning om miraklet i Bern. skab, som det danske samfund bygger på. Men simpelt hen ved at leve som enhver Siden er der lavet en film om den tyske fod- Mine forældre skyede enhver form for na- anden dansk familie. Vi talte aldrig tysk der- boldtriumf midt i den knugende stemning, tionalistisk fanatisme – den slags havde deres hjemme. Min søster og jeg fik aldrig berø- netop med titlen Miraklet i Bern. personlige erfaringer givet dem en dyb af- ring med nogen form for aktivitet i det tyske Fodboldtriumfen blev en slags symbolsk smag for. Men det gav ingen mening for dem mindretals regi. Jeg kom aldrig på den tanke, forvarsel om det virkelige livs mirakel: “Das at sige, at de bare var grænseløse europæere. at vi var del af en tysk sammenhæng. Vi var Wirtschaftswunder”, tysk økonomis impo- Det var teoretisk snak. De var forankrede i et slet og ret danske børn. nerende genrejsning. bestemt samfund med et bestemt sprog, en Familien fulgte engageret med i både det bestemt historie og nogle bestemte værdier Tysk mirakel og danske værdier fodboldmæssige og økonomiske mirakel. Men og normer. De havde imidlertid intet behov Tyskland fyldte uundgåeligt ganske meget i der var ikke nogen speciel følelse af forpligtelse for at sætte skarpe kontraster op mellem det vores verden. Alene det, at vi som sønderjyder i forhold til Tyskland. Vi boede i Danmark, og danske og det tyske. De følte ingen trang til havde landet tæt på og så meget tysk tv, gjorde her ville mine forældre dyrke deres have, for at at lægge principiel afstand til det tyske min- selvfølgelig sit. Men mine forældre videregav bruge Voltaires ord fra Candide. dretal, som jo også efter krigen blev meget også megen viden om og forståelse for træk ved Valget af Danmark var nu ikke kun et integreret i det danske samfund. De havde dagligliv, samfund og politik i Tyskland. Grund- spørgsmål om, at det var her, man boede. Det meget godt at sige om Tyskland, hvilket de læggende fik vi formidlet en positiv interesse for var faktisk forbundet med en glæde. Mine for- også bragte videre til os børn. Men de sagde landet. Det bedste bevis er vel, at jeg som fod- ældre kunne lide den kritiske danske indstil- det med udgangspunkt i, at de var danskere. boldgal dreng altid holdt med Tyskland, når ling til magt og status frem for hierarkierne og Mine forældres valg var helt i pagt med de Danmark ikke var involveret – selvfølgelig også, afstandene i det tyske samfund. De havde det berømte linjer fra Grundtvigs digt “Folkelig- fordi jeg kendte de tyske spillere fra tv. særdeles godt med den afslappede livsstil, de heden”: Der var ingen klangbund i vores familie for uformelle samværsformer og den humoristi- Til et folk de alle høre, den grove antityske retorik, som man i mange ske omgangstone i Danmark. Og så satte de som sig regne selv dertil, år efter krigen kunne støde på i den danske of- pris på, at det danske samfund tog bedre vare har for modersmålet øre, fentlighed – blandt andet i EF-debatten (“Neu- på de mennesker, der havde svært ved at klare har for fædrelandet ild. ropa”). Via tysk tv fulgte jeg ivrigt med i sig selv. Min mor kom temmelig rystet hjem, I de to første linjer fremhæver Grundtvig, at Tysklands forvandling fra nederlagets elendig- da hun havde set det plejehjem i Flensborg, man kan blive del af et folk, hvis man selv vil hed til opbygning af det nye demokrati. som Bedstefar flyttede ind på. – man er altså ikke dømt ude på forhånd på I 1950íerne kastede krigen af gode grunde Undertiden tales der i samfundsdebatten grund af anden etnisk baggrund. Men i de to stadig store, tunge skygger over Tyskland. Jeg om, at man kan have to opfattelser af natio- sidste linjer gør han det klart, at det forud- husker de dokumentarprogrammer i tysk tv, nalitet: Den ene tager udgangspunkt i det et- sætter en samhørighedsfølelse omkring der gjorde op med nazismen. Hvis jeg tændte niske. Her bestemmes ens nationalitet af, sprog og værdier. fjernsynet om eftermiddagen, kunne jeg en hvilket folk man kommer fra. Den anden op- Det med modersmålet kan man måske “dis- gang imellem også ryge ind i et program med fattelse tager udgangspunkt i det politiske. kutere”. Mine forældres fortrolige sprog var efterlysninger, som stadig blev sendt i første del Her bestemmes ens nationalitet alene af, sønderjysk. Vel kunne de begge tale rigsdansk, af 1950íerne. Foto fulgte på foto, mens spea- hvilken stat man slår sig ned i som borger. det var de også nødt til at gøre i en række sam- keren monotont oplistede navnene på mænd, Mine forældre var et levende bevis på, at menhænge. Men især når de stod over for fi- som var forsvundet under krigen mod Sovjet- denne måde at stille tingene op på er forkert. nere folk fra København, kunne de blive grebet unionen og aldrig set siden. En endeløs og Etnisk set var de med deres baggrund af sproglig kejtethed. Min far mærkede ved meget populær tv-serie, som familien slugte, overvejende tyskere. Men de blev ikke kun disse lejligheder specielt sønderjydens typiske handlede om en mand, der flygtede fra sovje- danskere i kraft af, at de var borgere i staten usikkerhed over for udtalen af vokalen “a” tisk fangenskab og gik hele vejen hjem til Tysk- Danmark. De så sig selv som mere end det. (den tidligere statsminister, sønderjyden Poul land. So weit die Fusse tragen (“Så langt De følte samhørighed med danskerne, de op- Schlüter, havde samme problem). Den søn- fødderne kan bære”), hed den. levede sig som del af et værdifællesskab, som derjyske “a”-lyd er åben. Når det skulle lyde Pludselig kom et næsten ufatteligt lys i det de tilsluttede sig. Deres danskhed var ikke rigtig rigsdansk, kom min far til at overdrive i nationale mørke, da et totalt undertippet tysk rent politisk, den handlede om værdier. den modsatte retning og klemme sit “a” alt for landshold i 1954 blev verdensmestre i fodbold Det er samme problemstilling, vi står over meget sammen. Ordet “sammen” kom på den ved at slå de ungarske storfavoritter med 3-2 i for i forbindelse med den nyere tids mas- måde nærmest til at lyde “sæmmen”. Bern, efter at have været bagud med 0-2. Sejrs- seindvandring. Det er uholdbart at sige, at Nå, men det er jeg sikker på, at Grundtvig målet blev scoret af den folkekære Helmuth indvandrere ikke kan blive danske, fordi de ikke ville have taget sig af. Rahn. Undervejs i turneringen var ty- har en anden etnisk baggrund. skerne blevet lammetævet af de selv samme Men det er ikke nok, at de slår sig ned i Dan- Ralf Pittelkow: Mit liv som dansker. Forlaget Pe- ungarere. Den første bog på tysk, jeg læste, mark. Hvis integrationen i det danske samfund ople’s Press. Indbundet. 405 sider. Pris: 299 kr.

20 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 21

Therkelsens hjørne

3F – foredrag, foreningsliv, folkeoplysning

Undervisningsminister Bertel Haarder har lemsorganisationer har en vis kvalitet i for- for nylig nedsat et Folkeoplysningsudvalg, hold til, hvad folkeoplysning drejer sig om. som blandt andet skal se på, hvordan folke- Som højskoleforstander har jeg stået for oplysningens samfundsmæssige betydning utallige foredragsarrangementer med of- kan synliggøres og medvirke til at styrke de- fentlig adgang for lokalsamfundet, som vi mokrati og medborgerskab i bl.a. forenings- gerne ville have god kontakt til. Vi fik via livet. Grænseforeningen har gennem sit højskoleloven tilskud til vores folkeoply- medlemskab af Dansk Folkeoplysnings Sam- sende aktiviteter for eleverne, men ikke når råd (DFS) indflydelse på udvalgets arbejde. vi indbød lokalbefolkningen til foredragsar- Juli Det er for Grænseforeningen vigtigt, at fol- rangementer. Det måtte vi selv betale for. 1/7-6/7: GOU på Roskilde Festival. keoplysende aktiviteter som foredragsarran- Men det var da også folkeoplysning! gementer, som vores lokalforeninger står for Der er brug for, at staten anerkender, at det August i stort tal, bliver tilskudsberettigede. Tanke- er en væsentlig del af den demokratiske og 21-22/8: Grænseforeningens forret- gangen er banal, men det er af stor sam- folkelige dannelse, at sådanne arrangementer ningsudvalg og hovedstyrelse holder fundsmæssig interesse, at mennesker mødes, finder sted. Og det folkelige Danmark, som i møde på Christianslyst. inspireres og debatterer fælles anliggender. disse år gispende kæmper for at bære denne Som vi alle ved, er det i høj grad den ældre tradition videre, har hårdt brug for anerken- September generation, som skal bære disse aktiviteter delse – og økonomisk opbakning. Ligesom 19/9: SSW, Sydslesvigsk Vælgerfor- igennem i en tid, hvor de lidt yngre genera- de politiske partiorganisationer får det. Og ening, holder landsmøde i Husum. tioner er skrækslagne for overhovedet at jeg tror, også med henvisning til tilskuddet 23-27/9: FUEN, paraplyorganisatio- møde op til en generalforsamling. Og det er til de politiske organisationer, at det er helt nen for nationale mindretal i Eu- de samme mennesker, som gennem deres afgørende at udvikle et armslængde princip, ropa, holder kongres Bruxelles. foreningskontingent skal betale for det. så disse forhold ikke gøres til genstand for 28-30/9: Seksmandsudvalgets bud- Færre og stadig ældre mennesker om den lokalpolitisk fnidder og snæversyn, men getmøder i Sydslesvig. samme opgave er ikke en god cocktail. netop underlægges en frisindet forvaltning i De politiske interesseorganisationer får di- nærheden af Frederiksholms Kanal. Oktober rekte støtte på baggrund af stemmetal ved de 1/10-12/11: Teatret Mungo Park i forskellige valg. Det er i høj grad med til at Kolding opfører “Grænsen”. stimulere engagementet i politisk arbejde, » 23-24/10: Grænseforeningens for- som er en forudsætning for demokratiet. ... det er af stor retningsudvalg og hovedstyrelse Men folkeoplysende aktiviteter om andre te- samfundsmæssig interesse, holder møde på Vingsted Centret. maer som f.eks. det danske mindretal, er af 24/10: Sendemandsmøde på Vings- lige så stor vigtighed. Alene det at folk mødes at mennesker mødes, ted Centret. og taler sammen om væsentlige emner er inspireres og debatterer 29/10: Fællesrådsmøde i Dansk Sko- vigtigt! fælles anliggender. leforening. I Tyskland har jeg i et par delstater i for- bindelse med aktiviteter omkring “Demo- November kratische Bildung” været til aftenmøder, hvor 12-21/11: Teatret Mungo Park i Bir- der gik et papir rundt, hvor hver enkelt del- kerød opfører “Grænsen”. tager skrev under på at have deltaget. Dette 12-13/11: Kursus på Christianslyst udløste så et “taxametertilskud” til aktivite- for efterskolelærere og lærere ved ten. Det lyder vældig bureaukratisk, men det danske skoler i Sydslesvig. er da billigt sluppet i forhold til at kunne få 14/11: SSF, Sydslesvigsk Forening, et offentligt tilskud gradueret i forhold til ak- holder landsmøde i Husum. tiviteten på f.eks. 5 eller 10 kr.pr. deltager. Så 21/11: Sydslesvigs danske Ung- kan man spørge, hvilke aktiviteter der kan domsforening, Sdu, holder hoved- ydes tilskud til? Jeg synes, at netop DFS’s

sendemandsmøde på Christianslyst. vedtægter borger for, at Samrådets med- Eklund Foto Bardur KALENDEREN

Grænsen nr. 3 juni 2009 21 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 22

Debat

GRÆNSEN modtager gerne debatindlæg. Den maximale længde på indlæg er 1800 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Deadline for indlæg i næste nummer er 6. august.

I forrige nummer af GRÆNSEN indledte vi en debat om Grænseforeningens nye strategier. I dette num- mer går museumsinspektør Peter Dragsbo i rette med historikerne Axel Johnsen og René Rasmussen, der skrev, at Grænseforeningen har gjort mindretallet til middel for nye tiltag mere end til mål i sig selv. Vi trykker desuden uddrag af en artikel i Tidehverv, som ved flere lejligheder var været efter Grænsefor- eningen, og som sammenligner foreningens strategi med et moderne statskup.

KAN MINDRE DANSK VÆRE MERE DANSK?

Af Peter Dragsbo, lemmer en hel del bedre end de fleste konge- Men når alt det er sagt, vil jeg gerne advare museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot rigske borgere, hvad det er at være dansk. Er mod illusioner om danskheden som en fast, det egentlig ikke lige så godt at være en 60 essentialistisk størrelse. For bag mange ytrin- I et tankevækkende indlæg stillede de to hi- procent dansker, der véd, hvad de 60 procent ger om det danske mindretal skjuler sig for- storikere, Axel Johnsen og René Rasmussen, står for, end en 100 procent dansker, der ikke trængninger af, i hvilken grad de danske og spørgsmålet, om der var en modsætning er særlig klar over indholdet af de 100 pro- tyske mindretal i sidste instans er produkter mellem på den ene side det danske som ideal cent? af politisk og kulturelt betingede sindelags- for det danske mindretal og på den anden Det samme gælder egentlig os andre græn- valg. Selv om der er en gammel kerne i det side den flerkulturelle Zweiströmigkeit, som selandsborgere. I de syv år, jeg har virket som danske mindretal syd for grænsen, må man jo ofte tilskrives specielt medlemmerne af leder af museet på Sønderborg Slot, har jeg indrømme, at mindretallets livskraft i høj grænselandets nationale mindretal – og som fået et stadigt nærmere samarbejde med grad skyldes den tiltrækningskraft, den af mange, bl.a. i Grænseforeningen, fremhæ- både den tyske folkegruppe og tyske kultur- dansk-nordiske kultur og identitet har haft ves som et lærestykke for den nationalstats- institutioner syd for grænsen. Dermed har over for ikke bare tidligere tyske slesvig-hol- danske befolkning, der har sine jeg fået betydelig større forståelse og sympati stenere, men også endda tilvandrede fra andre vanskeligheder med at acceptere flere kultu- for meget i den tyske kultur og ånd, bl.a. den dele af Tyskland. Deraf de evige diskussioner rer og identiteter inden for sit eget land. mere erfarne omgang med historien og den om, hvor mange procent der skal til, før en I virkeligheden mener jeg, at argumenta- i dag større åbenhed over for det danske i “tiltrukken” kan siges at være en del af det tionen går ud fra en falsk forestilling om, at grænselandet end den, man nord for græn- danske mindretal. Men er det egentlig ikke de elementer af Zweiströmigkeit, som med- sen viser det tyske. flot, at det danske formår at tiltrække uden for lemmer af nationale mindretal næsten altid Men samtidig er der også elementer, der landets grænser i en globaliseret verden? rummer, formindsker deres nationale iden- absolut får mig til at prise mig lykkelig for at I Nordslesvig skete den store deling efter titet. Sagen er nærmest tværtimod: Kun ved bo nord for grænsen, fra lejlighedsvise sindelag i årene op mod borgerkrigen 1848- at rumme og kende “de andres” kultur og møder med centraleuropæisk formalisme til 50. Og mens det danske mindretal fik sin identitet kan man definere sin egen. På den beretningerne om et klassedelt skolevæsen, store tiltrækningskraft efter 1945, havde det måde gælder det danske mindretal, som det der efter få år deler eleverne i A- og B-hold tyske mindretal næppe tiltrukket danskere gælder hele den sønderjyske historie og kul- for resten af livet. siden 1914. Dertil var der i mange år for turarv, at det på én gang er mindre og mere Jeg mener derfor, at Grænseforeningen og meget “Wir wollen unser alten Kaiser Willem dansk. andre faktisk har en vigtig pointe i tesen om wieder hebben” og uforløste bearbejdninger Historien og kulturarven i Slesvig/Sønder- “den åbne danskhed”: Rigsdanskere kan godt af fortiden blandt mindretallet. Men i dag jylland er mindre dansk end kongerigets, i grænselandet lære, at man kan skærpe sin står også det tyske mindretal over for nye ud- fordi den også rummer de væsentlige tyske – nationale identitet ved at møde, kende – fordringer – for i takt med, at nye generatio- og frisiske – elementer. Men omvendt er hi- endda rumme større eller mindre dele af “de ner i mindretallet udtrykker en ny og åben storien og kulturarven også på nogle områ- andres” kultur og identitet. Faktisk har kon- internationalisme og en frigørelse fra tidli- der mere dansk, fordi en lang række stærke gerigets befolkning jo været gennem en del af gere tiders stærke bonde- og borgerkonser- nationale symboler og erindringssteder lig- processen: Gennem mødet med nye kulturer vatisme, kan man sagtens tænke sig, at det ger her, fra Danevirke til Dybbøl. Det samme og identiteter er diskussionen om “danske tyske mindretal begynder at få tiltræknings- gælder det danske mindretal. De er ifølge sa- værdier” og “danske kanon”er” blusset op. Det kraft også over for dansk-sønderjyder og til- gens natur mindre danske end mange af den har jeg efterhånden lært at se som noget po- flyttede rigsdanskere. Så skal de også til at danske nationalstats borgere: De er tyske sitivt – hvis det vel at mærke ikke skal bruges diskutere, hvornår de tiltrukne er på “sym- statsborgere, mange af dem taler og skriver til at udgrænse “de andre” eller slå dem i ho- patiserende besøg”, og hvornår de kan regnes bedre tysk end dansk, mange har “rigstyske” vedet med. Det sidste kan nationalstatsdan- for del af mindretallet! rødder, lever et liv præget af mange tyske skerne i hvert fald lære af det danske kulturelementer og hverdagsformer osv. Men mindretal, hvor de fleste i dag forstår kunsten samtidig ved de fleste af mindretallets med- at være dansk uden at være anti-tysk.

22 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 23

GRÆNSEFORENINGEN – ET MODERNE STATSKUP

Tidsskriftet Tidehverv, der har Søren Krarup ord om de beundringsværdige gamle, og overalt anerkendt slagord (som ganske vist som redaktør, har i sine spalter med mellem- kontroversielle forandringer skal foretages ingen ved, hvad betyder), er det også en gave rum angrebet kursændringen i Grænsefor- under henvisning til nødvendighedens lov. at have en respekteret forening at optræde eningen. Senest i majnummeret, hvor cand. Og der tales i Grænseforeningen uhyre fra. For (…) foreningen kan i kraft af sin for- theol. Majken Frost, efter at have gjort op med meget om mindretallenes forankring i det tid og den goodwill, der stadig står om den, en lang række af foreningens aktiviteter, slut- danske, som skal fastholdes og styrkes, om være et glimrende afsæt for projekt åbenhed ter af med at kalde foreningens strategier for et vigtigheden af at vide, hvem man er, og hvad og hvad deraf følger. moderne statskup: man kommer af. Men over dette råder nu Keine Hexerei, nur Behändigkeit. (…) engang det uafvendelige – udviklingen, glo- Hvis de danske i mindretallet ikke vil være Og her kommer jeg til det, som i grunden fo- baliseringen, den nye tid som kræver åben- danske, så er der naturligvis heller ingen rekommer mig at være det mest tankevæk- hed og nytænkning og afskriver tidligere grund til at støtte dem, og så er Grænsefor- kende ved Grænseforeningens nye kurs. tiders indadvendye danskhed. eningens rolle udspillet. Det er alene sydsles- Balancegangen. Den overalt gennemførte Med bred pen males der, og modsigere vigernes afgørelse, men jeg tvivler på, at den talen udenom for at lade henholdsvis intet- nævnes sjældent ved navn, men som visse vil være så entydig, som det hævdes på Peder sigende snak og lovmæssigheden føre ordet. politikere eller som mennesker med frygt og Skams Gade. Derfor er det måske, at man der Balancegangen, der er karakteristisk for for- fjendebilleder. Og Grænseforeningens for- slet ikke taler om en afgørelse, men om glo- eningens udgivelser og tilkendegivelser i me- trinsvis ældre medlemmer undrer sig lidt, baliseringens uafvendelighed. Man har før dierne. Det er det, der får mig til at tale om men bøjer hovedet, for foreningen er som set statskup, som trods inderlige ord og po- en skjult dagsorden eller et moderne stats- sagt gammel og hæderkronet, så dens top har pulære tiltag er blevet gennemskuet og har kup. I dag sker statskup i civiliserede lande nok forstand på, hvad det drejer sig om. måtte pakke sig. Men som sagt, det er og bli- jo sjældent med køller og krudt og kugler. En Slagordet globalisering er der ingen grund ver sydslesvigernes opgave at tage stilling. moderne veloplagt politiker eller ideolog til at ofre flere ord på – slagord, som det Om ikke andet må en Grænseforening uden ved, at man skal være taktisk. Menigmand alene er. (…) grænser vække et vist grin på begge sider af skal gøres tryg med velkendte og sympatiske Men samtidig med den gave, det er at få et den grænse, som altså ikke er der.

REPLIK

DEN FOLKELIGE SANGS ALDER

Af Jørgen Skovbæk, Bagsværd nationale vækkelses tegn. Og vor sangskat uforståelige latinske messe til livs, men han blev da også beriget af både digtere og kom- ville også fremme det fællesskab og den løf- Tak for den udmærkede bagsideartikel i ponister i denne periode. telse, som den fælles sang giver. Jeg mener Grænsen nr. 2 om Højskolesangbogens store Det er imidlertid mit indtryk, at det folke- også at have fundet belæg for, at det lykke- udbredelse og om den folkelige sangs betyd- lige fællesskabs sangtradition har langt dy- des. I hvert fald står der i en af vore ældst be- ning for det folkelige fællesskab og som et af bere rødder. Ebbe Reich hævdede da også, at varede landsbyvedtægter (fra Østrup på danskhedens stærkeste symboler. Det kan jeg det var Hans Tavsen og Peder Palladius, der Nordfyn fra 1598) følgende (lettere forkor- til fulde tilslutte mig. lærte danskerne at synge. Det er der også tet) om pinsegildet: Midt i artiklen hævdes det imidlertid over- belæg for i og med, at Peder Palladius i sine “Når alle er kommet roligt til sæde, før den raskende, at den danske tradition med at visitatsbøger understreger de danske sanges første tønde øl er drukket, da skal older- synge sammen ikke er så gammel, som vi og salmers betydning. Således pålægger han manden klappe til lyd og påminde sine gil- ofte tror. Som grundlag viderebringer redak- degnene, at de kun må synge danske salmer desøskende at takke Gud for sine gode gaver. tøren myten om, at traditionen fødtes den i kirken på søndage og almindelige hellig- Og herefter skal påbegyndes en lovsang efter 17. oktober 1838 efter et af Grundtvigs dage, samt at der kun må synges sådanne gammel sædvane”. mands-minde-foredrag på Borchs kolle- sange og salmer, som menigheden kan i for- Kun to generationer efter reformationen gium, hvor man sang “Kommer hid I piger vejen, eller som degnen efterhånden får lært er det altså allerede blevet “gammel sædvane” små”, som Weyse kort forinden havde sat børnene at synge. Hertil kommer Palladius’ at begynde en folkelig forsamling med en melodi til. ord om, at “I skulle ikke aleneste her (i kir- sang/salme. Det tyder derfor på, at traditio- Det skal nok være rigtigt, at man ved den ken) sjunge, men også derhjemme, i skov og nen med at begynde et møde med en sang i lejlighed blev klar over sangens betydning for mark, på ager og eng, hvor lejlighed kan give hvert fald går tilbage til reformationen. Det den nationale del af det folkelige fællesskab. sig”. er derfor min opfattelse, at den folkelige sang Det følgende årti kom jo netop til at stå i den Peder Palladius ville ikke alene komme den er væsentligt ældre end 17. oktober 1839.

Grænsen nr. 3 juni 2009 23 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 24

Anmeldelse Omtale

PREMIERE

GRÆNSELANDET SOM TEATER

Danmarkshistorien er kommet på plakaten, og en fornyet historisk interesse er over os. Danmarks Radio lancerer historiekanal, bøger om historiske emner stiger i antal og oplag, museernes besøgstal stiger, egns- og kirkegårdsvandringer er kommet i turistfor- eningernes brochurer. Osv. At grænselandets historie skulle blive til moderne teater var ikke en tanke værd for få ZOO OG GRÆNSELAND år side. Men nu sker det. Den 1. oktober er der på teatret Mungo Af Knud-Erik Therkelsen Park i Kolding premiere på teaterstykket “Grænsen”, som de selv beskriver som en I anledning af ZOO's 150-års jubilæum ud- ideologi – at dyrene skulle have mere lys og dramatisk skrøne om grænser og identitet. giver forlaget BIOS nu zoo-direktør Theo- luft. Det bærer Zoo præg af den dag i dag. Forestillingen begynder i røgen fra slaget dor Alvings (1872-1951) erindringer. Bogen er også fortællingen om at have me- fra Dybbøl og følger en dansk familie op Manuskriptet blev fundet og redigeret af Al- ning og retning i sit liv. Om dannelsesrejsen, gennem århundrederne. De oplever en dra- vings barnebarn Birgit Åbom, som har stået som Jens Olsen tager ud på som naver, og matisk periode med skarpe stridsøkser, for det spændende kunstgreb i samme bog som Alving selv tager på lidt forsinket og krydsede grænser og tilblivelsen af et nyt at præsentere både hans zoologiske erin- derfor må medbringe hustru og børn til New Danmark. dringer med titlen “Slip dyrene fri i Zoolo- York for at studere den zoologiske have i Med udgangspunkt i den dansk-tyske gisk Have” og hans “private” erindringer Bronx. Om hvordan Alving gennem hele sit grænsedragning undersøger forestillingen med titlen “Tre ripensere – Jens Olsen in me- arbejdsliv levede efter devisen “Tjen så meget den danske nationalstats fremkomst og ser moriam”. du kan, spar så meget du kan, og giv så meget på, hvordan landet ligger i dag. Bogen indeholder også et kapitel, hvor Al- du kan”. I hans tilfælde blev de opsparede Hvordan forstår vi os selv i forhold til dem ving fortæller sit syn på det sønderjyske penge indsat på en konto i Grænseforenin- på den anden side af bommen? Nationalt, spørgsmål og om Alving Fondens oprettelse. gen, som så i 1951 blev placeret i et fond. religiøst, seksuelt og kulturelt? Og hvad gør Alving Fonden er det største af de fonde, Men bogen er også en fin beskrivelse af, man, hvis man lever på den forkerte side? som Grænseforeningen administrerer. hvordan tider skifter med tider. I afsnittet Stykket opføres på Mungo Park i Kolding Birgit Åbom henvendte sig første gang til om Sønderjylland fortæller Alving bramfrit fra 1/10 – 12/11, torsdag-lørdag. Hvorefter Grænseforeningen i efteråret 2007 for at om sine holdninger til den store nabo mod det spiller videre på Mungo Park ved Kø- fremlægge sin idé om at udgive sin morfars syd og i det hele taget tyskernes væremåde, benhavn 12/11 – 21/11. erindringer. Det førte til en ansøgning til Al- som han så det. Der er af forståelige grunde Yderligere oplysninger på www.mungo- ving Fonden, som naturligvis blev imøde- ikke plads til nogen form for nuancering, park.dk kommet af fondens bestyrelse, som er hvilket det oprindelige formål for Alving- GRÆNSEN vil senere omtale og anmelde identisk med Grænseforeningens Forret- Fonden også tydeligt illustrerer: “Fondens “Grænsen”. el ningsudvalg. Det ene af bogens forord er formål er udelukkende at værne en lille fre- skrevet af foreningens formand Finn Slum- delig nation mod en stor aggressiv nabo ved strup. at hjælpe osv.” Theodor Alvings grænsepoli- Bogen rummer et utal af spændende tids- tiske synspunkter er tidstypiske for årene billeder og erindringer, som har en høj grad umiddelbart efter besættelsen og dermed en af almen interesse. Den er bl.a. fortællingen lærerig påmindelse om, hvad vi måske ufor- om, hvordan det kan lykkes at virkeliggøre varende kan bære rundt på i vores kollektive ungdommens drømme, som det skete for hukommelse. både Theodor Alving, da han i 1925 bliver direktør for Zoologisk Have og for barn- Direktør Alvings erindringer: “Slip dyrene fri – domsvennen Jens Olsen, der udviklede sit i Zoologisk Have”/ “Tre Ripensere – Jens Olsen berømte verdensur. Da Alving var blevet di- in memoriam” koster 199 kr. og kan købes hos rektør for Københavns Zoologiske Have Grænseforeningen og hos boghandleren. kunne han samtidig realisere sin bærende

24 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 25

Nye bøger

Af Erik Lindsø

PORTRÆT AF CHRISTIAN MEJDAHL SYDSLESVIGERNES BREVE EN FORTÆLLING Han er bondemand fra Him- FRA FRONTEN OM OVERMOD OG FALD merland. Han er missions- Interessen for Anden Ver- Pensioneret generalløjtnant mand. Han er venstremand, denskrig er stor målt på Kjeld Hillingsø er et godt ek- sådan som man mener den mængden af bogudgivelser, sempel på, at man ikke nød- betegnelse, når den siges af film og TV-programmer. vendigvis behøver at være folk med år på bagen og Den tyske besættelse af Dan- uddannet historiker for på muld under støvlen. Han mark 1940-45 har godt tag i kvalificeret vis at formidle taler, som man gør på sin egn, og han kan ikke danskernes interesse og fyl- historisk stof. Det viste han med tale andre sprog, og siger derfor “a” i stedet for der fortsat meget i den danske bevidsthed. bogen “Landkrigen 1807”, som udkom for to år “jeg” til høj som lav. I fire år bestred han lan- En af de upåagtede historier fra krigen hand- siden, og nu med bogen “Broderstrid” – om de dets højeste embede næst efter dronningen, ler om det danske mindretal i Sydslesvig. såkaldte Karl Gustav-krige, der udspillede sig men vedblev at kalde sig selv for bonde. Han Selvom de var danske af sind, måtte de som 1657-60. Den første af krigene blev erklæret af betegnes som den mest respekterede formand, følge af deres tyske statsborgerskab adlyde en danskerne og sluttede med Roskilde-freden i Folketinget har haft i mands minde. En re- stat og et system, som de ikke identificerede sig 1658. Den anden startede som en svensk inva- spekt, der også blev folkeligt anerkendt. Chri- med. Hen imod 1.000 mand fra mindretallet sion ved Korsør. Det hele sluttede med en freds- stian Mejdahl er i den eksklusive gruppe af blev indkaldt til tysk krigstjeneste. Ca. en fjer- aftale i København 26. maj 1660. politikere, der var folkekær og folkeeje. I 20 år dedel af dem faldt. To af dem, der overlevede, Krigene var ydmygende for Danmark og fik var han medlem af Folketinget. var Peter og Hans Detlef Andresen, som i for- skelsættende betydning. Vi taber Skåne, Hal- I bogen “Med formandens tilladelse” kom- rige nummer af GRÆNSEN fortalte om deres land og Blekinge, og nederlagene baner vejen mer journalist Jette Hvidtfeldt meget tæt på deltagelse på østfronten. De medvirker også i for indførelse af enevælden i Danmark. Christian Mejdahl, og hun tegner et portræt af den bog, der nu foreligger, skrevet af historike- Kjeld Hillingsø er gammel soldat. Det mær- et menneske, som repræsenterer alle de bedste, ren Martin Bo Nørregaard: “Danske sydslesvi- ker man i beskrivelser af taktik og forløb, som gamle danske værdier som ærlighed, hjælp- gere i tysk krigstjeneste 1935-45”. ses fra den militærhistoriske vinkel. Minutiøst somhed og beskedenhed tilsat flid og jysk lune. Martin Bo Nørregaards væsentligste og helt beskrives enhver manøvre og træfning. Mili- Mejdahl udstråler integritet, ubestikkelighed og unikke kilde er ca. 5.000 feltpostbreve fra dan- tærmanden giver os med sin baggrund et sjæl- unik dømmekraft overalt i dansk politik. ske sydslesvigere, der kæmpede på tysk side. dent malet billede af slagmarken. Det bliver dog Han taler altid sandt, og man kan ikke tage Detaljeret og veldisponeret berettes om solda- nemt for meget med de mange krigslogistiske, ham i at gøre noget forkert, er skudsmålet fra tertilværelsen fra flere vinkler: som rekrut, som våbenteknologiske, kamptekniske og strategi- politiske kolleger. I bogen fortæller Jette frontsoldat, som såret osv. i 15 afsnit. Vi kom- ske udredninger. Hvidtfeldt: “Forespurgt, om han da aldrig gør mer med, hvor soldaten befandt sig, da han Hillingsø nyfortolker krigshandlingerne og noget forkert, svarer Christian Mejdahl øje- skrev, hvad han tænkte og følte, og hvad der udbygger beskrivelserne af slagene. Det er bo- blikkeligt ”jo da”, men derefter kniber det al- overgik ham der, hvor krigens drama ud- gens styrke. vorligt med at komme på eksempler. En spandt sig i Europa. Om kammeratskab på Men det ændrer ikke ved, at man undervejs længerevarende research afslører dog, at Chri- tværs af sociale og nationale sindelag, der mangler den større historiske sammenhæng. stian Mejdahl den 7. oktober 1998 kørte for nogle gange hjalp til overlevelse. Det er en irriterende mangel – ikke mindst i be- stærkt på strækningen mellem Herning og Blandt de godt 18 millioner tyskere, der blev tragtning af krigenes enorme historiske betyd- lufthavnen i Karup”. indkaldt under Anden Verdenskrig, fylder ca. ning. Christian Mejdahl har aldrig gjort oprør mod 1.000 sydslesvigere ikke meget. Men bogen og Kjeld Hillingsø er en seriøs mand, nøjagtig og de normer, han er vokset op med i sit indre- historien om dem har en berettigelse, fordi vi præcis i detaljen. Det skal man ikke klandre missionske barndomshjem. Hans livssyn bety- i sjælden grad kommer tæt på soldaten. ham. Men det gør, at bogen mangler gnist. Der der, at han ind imellem måtte gå på tværs af sine Bogen afspejler verdenskrigshistorien 1939- er for lidt kød og blod – paradoksalt nok, når partifæller i Venstre i etiske og moralske spørgs- 45 i næsten dens fulde bredde, men på en helt nu bogen handler om krig. Personer er i ud- mål. Eksempelvis ved vedtagelsen af 24-årsreg- særlig måde ved at fokusere på personer og ikke præget grad fraværende – såvel konger og offi- len og ved loven, der tillod kloning. Nogle gange på krigens hændelser. Bogen er skrevet og for- cerer som soldater og civilbefolkning. talte han sin egen regering midt imod. Når det talt i et let og nærværende sprog. Den er et væ- Alligevel bør bogen få plads blandt bø- skete, blev der lyttet både i og uden for Venstre. sentligt og nyt bidrag til historien om Anden gerne om 1600-tallets Danmarkshistorie på Verdensskrig. grund af dens levendegørelse af slagmarken Forlaget Sohn tilbyder GRÆNSENs læsere og belejringen af København, som er bogens Med formandens tilladelse – et portræt af Martin Bo Nørregaard: Danske sydslesvigere i højdepunkt. Christian Mejdahl til 199 kr. inkl. forsendelse. tysk krigstjeneste 1939-1945. Udgivet af Stu- Normalpris 299 kr. 260 sider, indbundet, illu- dieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Kjeld Hillingsø: Broderstrid. Danmark mod streret. Bogen bestilles på [email protected] eller Sydslesvig. 460 sider, rigt illustreret. 298 kr. Sverige 1657-60. Gyldendal. 240 sider, illu- på tlf. 3672 4343. Se endvidere www.sohn.dk Kan bestilles på [email protected] streret. Pris (vejledende) 250 kr.

Grænsen nr. 3 juni 2009 25 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 26

Nye bøger

“SKØN PÅ DE SKATTE…”. VI BOR I SYDSLESVIG VI ER ALLE NATIONALISTER! DANSKERNES VÆRDIER Dansk skoleforening for “Den har haft sin tid, na- En herboende iransk ven Sydslesvig har med lektor, tionalismen – det synes at sagde for nylig: “Danskerne dr.phil. Karen Margrethe Pe- være den almindelige me- snakker altid med stolthed dersen fra Institut fra Græn- ning. Den har givet os om de danske værdier. Men seregionsforskning på Syd- meget. I flæng: guldalder når jeg spørger dem, hvad dansk Universitet som an- og Lumbye-malerier, de danske værdier er, så bli- kerkvinde fået opfyldt et længe æresporte ved sølvbryl- ver de så underlige tavse”. næret ønske om et undervisningsmateriale til lupper, frikadeller med Skulle vi høre til dem, der er iraneren svar danske skolebørn i Sydslesvig om Sydslesvig. rødkål, børnefødselsdage med små flag. Men skyldig, så har vi på titlen fået en bog, vi kan “Vi bor i Sydslesvig” er, som der skrives i vi er “kommet videre”. Nationalisme er i dag slå op i eller lange over bordet: “Arveguldet. forordet, en starthjælp. Det er op til lærere et skældsord i samfundsdebatten”. Sådan præ- Danskernes værdier”. Værs’ go’! 475 sider og andre at fortsætte udviklingen. På den senterer bogen “Nationalismens spøgelse” sig danske værdier. måde forstås det, hvorfor materialet udgives selv på omslaget”. Bogen er skrevet af Hans Bogen, der udkom i 2006, blev hurtigt ud- som løse A4 ark i et ringbind og ikke som en Hauge, universitetslektor og samfundsrevser. solgt, men er nu udsendt i andet oplag. I en pæn og handy lærebog. Man skal selv lø- Hvad er nationalisme? Og hvorfor har be- tid, hvor der skal formuleres værdigrundlag bende kunne redigere. grebet nationalisme fået samme lavstatus som og laves værdibaseret ledelse, kan man fore- Materialet henvender sig hovedsagligt til ele- racisme eller kolonialisme, spørger Hans stille sig, at bogen er standardværk på vær- ver på 5. – 6. klassetrin. Det sigter mod at give Hauge, selv om nationalismen og nationalfø- dihylden hos allehånde ledere. Værdier er in. dem indsigt i, hvorfor der er et dansk mindre- lelsen har været en vigtig katalysator for frem- Professor Peder Skyum Nielsen har ind- tal, og hvad der karakteriserer det. Endvidere komsten af det moderne demokrati? samlet indskrifter, mottoer og livsord rundt skal det bidrage til forståelsen for, hvad dansk- I “Nationalismens spøgelse” konstaterer om på landets skoler, gymnasier og univer- hed kan være, mindretalsidentitet og interkul- Hans Hauge, at vi stadig lever i nationalismens siteter m.v. turel forståelse. Sluttelig skal det bidrage til at tidsalder. Nationalismen underbygger fortsat I gennem næsten 500 år har det været al- styrke elevernes egen historiebevidsthed, deres den moderne stat. Det er nationalstaten, og mindeligt at en skole eller en uddannelsesin- bevidsthed om kultur og sprog, deres identitet nationalismen, der udbreder forestillingen om, stitution besmykkede sig med et motto. “Dag og demokratiske dannelse. at samfundet er et folkehjem, og som får os til og dåd er kæmperim”, står der f.eks. over Val- Det er en ordentlig mundfuld! Men da det at føle, at det er her, vi har rod. I moderniteten lekilde Højskole. Bogen er en mosaik sam- er materialets hensigt, at det skal revideres og i det globale er vi hjemløse, men det natio- mensat af over 2000 mottoer. Det er dem, løbende, er det i orden at tage munden fuld nale skaber et hjem til erstatning for de tradi- bogen består af, med Skyum Nielsens kom- i første spadestik. tionelle fællesskaber, som moderniteten og det mentarer undervejs. Det er underholdende Det er godt set af Skoleforeningen, at et globale har frisat os fra. læsning, og det er en flot bog at bladre i, godt sådan materiale er nødvendigt på de danske Ifølge de herskendes meninger, både libera- skrevet, fremragende illustreret. Ifølge skoler i Sydslesvig i en tid, hvor op imod 60 listerne og de kulturradikale, som tilsammen, Skyum Nielsen findes værdierne i skolen – % af eleverne kommer fra tysktalende hjem, iflg. Hauge, har besat den offentlige mening i ikke i kirken, i erhvervslivet, blandt politi- samtidig med at børnegenerationen fra Danmark, befinder vi os i en post-national kere, i kulturlivet. Han analyserer desværre dansksindede hjem ikke længere har den epoke. Men dette syn forudsætter en historie- ikke hvorfor. samme historiske overlevering med i baga- filosofi, hvor historien bevæger sig fremad fra Peder Skyum Nielsen er bekymret for gen som for blot en generation siden. det før-nationale, igennem det nationale og danskheden, at den overløbes af globalise- Nu foreligger for første gang et udførligt mod det inter-nationale. Men – spørger Hauge ringen og det multikulturelle. Danskerne er materiale målrettet eleverne i Sydslesvig med – er internationalismen og globalismen ikke for dårligt udrustet til at modstå presset. spændende spørgsmål og emnevalg. Des- bare en ny slags nationalisme? Vi er alle natio- Derfor vil han finde frem til det inderste værre er layout og billedvalg gammeldags og nalister, er Hauges konklusion. danske og det ypperste danske. Men på den kedsommeligt, og det kan undre, at Skole- Hauge er befriende, fordi han ikke lefler for rejse har bogen desværre en tendens til at foreningen ikke har allieret sig med kreative tidsånden. Han giver den i stedet et service- tage læseren med hen i det nostalgiske kræfter på dette område. “Vi bor i Sydsles- tjek. Bogen er provokerende, og den udfordrer hjørne. Min iranske ven bliver næppe heller vig” er ikke umiddelbart egnet til undervis- enhver, der gør sig forestillinger om nationali- med mottoer fra folkeskoler og gymnasier ning på skoler i Danmark om Sydslesvig. tet og nationalismen. Men bogen er desværre klogere på de værdier, som vi er fælles med også et intellektuelt puslespil, hvor Hauge får hende om at lede efter i velfærdsstatens Karen Margrethe Pedersen: Vi bor i Sydslesvig. smidt alt for mange brikker på bordet til at bil- ubærlige lethed. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig ledet kan samles. undervisning. Udgivet af Institut for Grænse- Peder Skyum Nielsen: Arveguldet. Danskernes regionsforskning på Syddansk Universitet i Hans Hauge: Nationalismens spøgelse. Mellem værdier, 480 sider, illustreret. Syddansk Uni- samarbejde med Dansk Skoleforening for Syd- romantik og opløsning. Forlaget Hovedland. versitetsforlag. 348 kr. slesvig. 138 sider, løsark i ringbind. Illustreret. 224 sider. 200 kroner.

26 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 27

Kort nyt

Redigeret af Erik Lindsø

PIA & CO. HAR SAT SIG PÅ DANNEBRROG

Hvilket parti tænker du på, når du ser Dan- per Langballe. Men hvis det skal lykkes, skal vi ningen af, så det i dag er en diskussion om nebrog? Dansk Folkeparti, svarer de fleste dan- turde tage kampen op. Vi skal ikke afskrive 'dem' og 'os'. Og danskhed er det samfund, vi skere i en ny måling, som Megafon har lavet danskheden, fordi DF har sat sig på den”. gennem 100 år har bygget op via en fælles for Politiken og TV 2. Og langt over halvdelen forståelse af, at alle skal betale lidt til vel- af os mener, at Dansk Folkeparti har sat sig på Pia Kjærsgaard, formand (DF): færdssamfundet, der bygger på en række fæl- 'danskheden' i debatten. Er det tyveri ved høj- Lær dog af os les værdier. Regeringen og DF har stået for lys dag? Eller har de andre partier bare sovet i “Undersøgelsen er jeg naturligvis glad for. en meget udansk udvikling de sidste syv år. timen? Politiken rettede den 18. april spørgs- Det var helt klart den danske nationalitet, For eksempel har de privatiseret hospita- målene til otte politikere. Vi har klippet fra der var i centrum, da vi blev stiftet tilbage i lerne, hvilket jo går stik imod enigheden om svarene. 1995. Men jeg ville intet have imod, hvis der velfærdssamfundet«. var flere, der gjorde det samme som os. Det Anders Samuelsen, fmd. (LA): er ikke sådan, at vi står og klamrer os til Dan- Thomas Christensen, kulturordfører (V): Et kæmpe problem nebrog og ikke vil dele det med andre. Hvis Tillykke til DF “Det er selvfølgelig et kæmpe problem, at jeg var formand for et af de andre partier, “Dansk Folkeparti prøver ved en hver given Dansk Folkeparti har sat sig på Dannebrog ville jeg da være lidt bekymret. Vi har for- lejlighed at tricke den nationale følelse. Og og danskheden, fordi det er en bestemt form mået at markere os i kultur og værdikampen, det er helt fair. Det er godt, at der er nogen, for danskhed, som de har sat sig på. En og det vil vi blive ved med”. der værner om den danske identitet. Det er danskhed, der rummer en angst for fremti- bare ikke nok. Man må gå på to ben. Vi i Ven- den, for globaliseringen og for alt det nye. De Mette Frederiksen, MF (S): stre vil gerne ses som dem, der både kigger er ikke bange for at bruge Dannebrog i deres Fravrist DF patentet ind og ud af boksen. Danmark har bygget sin logo og i deres reklamer, og der er de andre “Det er vigtigt, at de partier, der skal danne velstand på handel med udlandet – på at partier nok noget mere blufærdige. Vi vil regering næste gang, altså Socialdemokra- have et bredt udsyn. Det er ikke nationalfø- ikke tage patent på en bestemt form for terne, SF og de radikale, går ind i kampen lelsen, der har givet os velstand”. danskhed. Men sådan en grænse har Dansk om danskheden. Det er en kultur-og værdi- Folkeparti ikke”. kamp. Den vigtige diskussion om danskhe- den handler ikke om Dannebrog, men er Hvilket af følgende partier Henriette Kjær, politisk ordfører (K): diskussionen om, hvilke søjler vores sam- forbinder du særligt med Helt fint med mig fund skal bygge på. Det her drejer sig om den dannebrogsflaget? “At Dansk Folkeparti har den plads i folks danske identitet, og derfor er det vigtigt, at Socialdemokraterne: 19 % bevidsthed, er fint med mig. Det er ikke det, alle blander sig. Dansk Folkeparti har fået lov Det Radikale Venstre: 0 % vi går efter at blive kendte på. Der er andre at tage patent på danskheden”. Konservative: 5 % ting, vi hellere vil forbindes med. Vi mener SF: 2 % selvfølgelig, at den danske kulturarv og hi- Morten Østergaard, politisk ordfører (R): Dansk Folkeparti: 44 % storie er vigtig, og den vil vi da også gerne Forbyd Dannebrog i logo Venstre: 3 % forbindes med, men jeg tror nu ikke, at det er “At så mange danskere forbinder Dansk Fol- Liberal Alliance: 0 % det, de adspurgte har tænkt på, da de blev keparti med Dannebrog og danskhed skyl- Enhedslisten: 0 % spurgt om danskheden. Bare det, at Dansk des nok, at partiet har brugt Dannebrog i sit Ikke noget specielt parti: 21 % Folkeparti hedder Dansk Folkeparti og har logo, og det er en uskik. Man bør overveje, Ved ikke/andet: 6 % Dannebrog i logoet, gør en hel del”. om det overhovedet skulle være lovligt. Det ? centrale er kampen om, hvad der er dansk. Er du enig eller uenig i følgende Johanne Schmidt-Nielsen, MF (Enh.L): Her må vi vise, at der er et alternativ til det udsagn: Dansk Folkeparti har sat Vi skal turde tage kampen op Danmark, DF ønsker. Et Danmark, der kan sig på begrebet ’danskhed’ i den “Før kunne man trygt rejse rundt i verden rumme et multikulturelt samfund med plads politiske debat? med et dannebrogsflag på sin rygsæk. Flere til forskellighed. Vi må åbne op, så alle kan Helt enig og overvejende enig: 57 % steder åbnede det endda døre. Men nu bliver føle sig hjemme i vores land”. Helt uenig og overvejende uenig: 31 % man nærmest advaret imod det. Dansk Folke- Ved ikke: 4 % parti har formået at indføre en indadvendt Ole Sohn, MF (SF): Hverken/eller: 8 % danskhed. Vi er altså rigtig mange, der snart Forkvaklet danskhed Kilde: Politiken 18. april 2009 gerne vil kunne sætte et dannebrogsflag i lag- “Danskhed er dialog. Et begreb, som Dansk kagen uden at tænke på Pia Kjærsgaard og Jes- Folkeparti fuldstændig har forkvaklet betyd-

Grænsen nr. 3 juni 2009 27 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 28

Kort nyt

DANSKERE OG TYSKERE RYKKER SAMMEN

Lyder overskriften på forsideartiklen i få dage, da der blev åbnet for at ansøge. Morgenavisen Jyllands-Posten den 27. Ifølge lektor på Syddansk Universi- maj, som sætter fokus på en positiv ud- tets Institut for Grænseforskning, vikling af det dansk-tyske samarbejde. Karen Margrethe Pedersen, er tenden- Avisen skriver: sen ikke til at tage fejl af. “Mistilliden mellem danskere og ty- Siden 2000 er antallet af pendlere, der skere er forsvundet. De er rykket tæt- krydser den dansk-tyske grænse for at tere sammen, og befolkningerne har BEHOV FOR EN NY arbejde mere end syvdoblet, og syd for fundet ud af, at det er en stor fordel at FORTÆLLING OM FOLKET grænsen har efterspørgslen på dansk- kunne to sprog, fordi man dermed får kurser slået alle rekorder. Samtidig langt flere muligheder”, siger hun. Jo større den kulturelle mangfoldighed er, jo kommer et stigende antal studerende Regionrådsformand i Region Syd- større er behovet for at identificere, hvad vi i et på begge sider af grænsen fra nabolan- danmark, Carl Holst (V), er begejstret demokrati bør have tilfælles på tværs af kul- det. over udviklingen, og han håber, at det i tur, religion og etnicitet, lyder det fra Ove “Vi har oplevet en massiv vækst i fremtiden bliver endnu mere naturligt Korsgaard, professor på Danmarks Pædagogi- grænseoverskridende samarbejde, og at tænke på tværs af grænsen. ske Universitet, i en kronik i Kristeligt Dag- der har aldrig før været så stor en be- “Der er ingen tvivl om, at det øgede blad den 13. maj. Ove Korsgaard skriver bl.a.: vidsthed om, at danskere og tyskere samarbejde spreder sig som ringe i kan profitere af at indgå i et samar- vandet, og fremtidsperspektivet for I dag står vi med nye identitetspolitiske ud- bejde”, siger leder af Regionskontoret grænselandet ser virkelig godt ud”, siger fordringer, som primært har at gøre med EU for Region Sønderjylland-Schleswig, han. og immigration. Såvel europæiseringen som Peter Hansen. Ud over grænsependlingen og den multikulturaliseringen revitaliserer naturligt Den dansk-tyske kulturpulje Kultur- bevægelige arbejdskraft på tværs af nok spørgsmålet: Hvem er vi? bro-Kulturbrücke har det seneste halve grænsen håber Carl Holst, at borgerne Spørgsmålet er kort sagt, om europæise- år fået dobbelt så mange ansøgninger i grænseregionen bliver opmærk- ringen og multikulturaliseringen kræver nye om støtte til dansk-tysk projekter som somme andre muligheder. fortællinger om folket. En del vil sikkert af- i samme periode sidste år. Et af de pro- “Det skal være endnu mere naturligt vise spørgsmålet og hævde, at folket er blevet jekter, der senest har fået støtte, er et for danskerne at gå til koncert i Ham- et forældet begreb, fordi samfundsudviklin- sprogprojekt, hvor tyske og danske borg eller for tyskerne at tage en tur til gen i stadig stigende grad præges af en børn i 2. klasse skal lære nabosproget Tønder. Vi er på vej, men vi mangler mangfoldighed af kulturelle livsformer, et- at kende. 10 skoler meldte sig inden for stadigvæk et stykke. niske grupper, religiøse konfessioner og ver- densanskuelser. Hvorfor ikke bare hylde fremvæksten af et multikulturelt samfund og afskrive spørgsmålet om et “vi” som uvedkommende og uinteressant? Ja, måske ligefrem farligt? Jeg er selv en varm tilhænger af kulturel mangfoldighed og i videre forstand et plu- ralistisk samfund. Men jeg forholder mig kritisk til den påstand, at større mangfoldig- hed og et mere pluralt samfund i sig selv skulle gøre det irrelevant at tale om et “vi”. Det forholder sig snarere omvendt. Jo større mangfoldighed, jo større er behovet for at identificere, hvad vi i et demokrati bør have tilfælles på tværs af kultur, religion og etni- citet. Hvad der i dag må opgives, er ikke be- Foto Scanpix grebet folk, men den forestilling, at Der er kommet fart på over den dansk-tyske grænse. Siden 2000 er antallet af national-kulturel homogenitet er et nød- pendlere syvdoblet. Nu opbygges der en kulturbro. vendigt grundlag for demokratiets politiske legitimitet.

28 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 29 Foto Scanpix Interessen for krigen i 1864 er voksende og større end i mange år.

STIGENDE FOLKELIG INTERESSE FOR 1864 Danskerne spejler sig i 1864, skriver Kri- derlag, der kostede os to femtedele af steligt Dagblad den 27. maj: landet og en tredjedel af befolkningen. “Vi har et Dybbøl-syndrom, hvor det i Det kan godt være, at det netop i disse årtier næsten var tabu at sige, at nederla- uger og måneder er 145 år siden, at Dan- get var selvforskyldt. Men det var ved mark led sit måske største militære og Dybbøl, at Danmark blev lille, også i sin nationale nederlag ved krigen i 1864, nationale selvforståelse, og den sam- men interessen for den skelsættende krig menhæng tror jeg, at mange ønsker at er voksende og større end i mange år. forstå”, siger Tom Buk-Swienty, som Det oplever blandt andre forfatteren netop nu skriver på bogen Dommedag Tom Buk-Swienty, der sidste år udgav Als, der følger op på succesen fra Slagte- bogen Slagtebænk Dybbøl, hvor han bænk Dybbøl ved at sætte fokus på 1864 FORTSAT DANSK TV I SYDSLESVIG med afsæt i soldaterbreve og -dagbøger -krigens afsluttende og blodigste slag i genfortæller det dramatiske slag ved juni 1864 . Andet sted i dette blad undrer Bertel Haar- Dybbøl Banke den 18. april 1864. Bogen Den stigende interesse for at forstå der sig over den sløvhed, der har medført, at er, ganske usædvanligt for en historisk konsekvenserne af 1864-nederlaget og det endnu ikke er sikret, at man kan modtage bog, indtil videre udgivet i 25.000 ek- Den anden Slesvigske Krig møder man danske radio- og TV-signaler i Sydslesvig, når semplarer og er stadig på boghandlernes også ved Historiecenter Dybbøl Banke de analoge signaler slutter den 31. oktober i bestsellerlister, næsten et år efter sin ud- ved Museum Sønderjylland, lyder det fra år. Han siger videre, at det er en sag, han givelse. centerleder Bjørn Østergaard. straks vil tage op med kulturministeren. “De fleste danskere har en diffus for- “Krigen i 1864 og slaget ved Dybbøl Hvad der er sket på løbebanen mellem un- nemmelse af, at krigen i 1864 også har markerer Danmarks overgang fra helsta- dervisningsministeriet og kulturministeriet betydning for det Danmark, vi kender i ten til nationalstat og dermed også føds- vides ikke, men den 4. juni udsender kultur- dag, men de kender desværre ikke hi- len af det moderne Danmark. Vil man minister Carina Christensen en pressemed- storien godt nok til helt at forstå, hvor- forstå den danske selvforståelse og vores delelse, hvor hun meddeler, at det er en sag dan og hvor dramatisk en betydning rolle i forhold til udlandet, kan man ikke hun vil kæmpe for. Nu afventes kampens krigen faktisk har haft”, siger Tom Buk- komme udenom 1864”, siger Bjørn udfald. Flensborg Avis skriver i sin leder 6. Swienty, der samtidig oplever, at mange Østergaard, der også oplever, at mange juni: ”… vi håber ikke, at ministerens plud- bliver overraskede over, hvordan Dan- sætter 1864-nederlaget ind i en moderne selige interesse for de danske tv-kanaler til mark i høj grad selv var skyld i både 1864 kontekst. mindretallet alene er et plaster på såret for -krigens udbrud og det efterfølgende ne- aflysningen af hendes planlagte deltagelse i årsmøderne“.

Grænsen nr. 3 juni 2009 29 gr0309.qxd:Layout 1 15/06/09 9:15 Side 30

Kort nyt

DANSKE EUROPARLAMENTSMEDLEMMER TRUER DANSK SPROG Grænseforeningen har ved flere lejligheder – bl.a. i Grænsen nr. 1 – gjort Til Kristeligt Dagblad den 18. april udtaler Johannes Lebech, medlem opmærksom på, at det danske sprog er trængt i EU. Den 16. april sendte af Europaparlament for Radikale Venstre: foreningen et brev til alle partiers spidskandidater til Europarlaments- “Jeg bruger stort set aldrig dansk i de udvalg, jeg er medlem af, og valget, hvor de opfordres til at bremse en udvikling, hvor danske EU-an- til gruppemøder. Jeg føler mig ret god til engelsk efterhånden. For satte og –politikere i vidt omfang fravælger dansk tolkning i min skyld kunne det hele være på engelsk, så kunne man droppe EU-arbejdet. Men forslaget fik en lunken modtagelse af spidskandida- tolkning”. terne (Kristeligt Dagblad 18. april): Finn Slumstrup kommenterer: “Vi siger naturligvis ikke, at man ikke må tale engelsk i EU. Men Jens Rohde, der er spidskandidat for Venstre til Europa-Parlaments- Lebech , Rohde og Jørgensen skal være bevidste om tre ting: På et valget, vil ikke være med til at påtvinge embedsmænd en tolk, hvis de fremmedsprog siger vi blot, hvad vi kan, mens vi på modersmålet selv mener, det er bedst at tale direkte. siger det, som vi vil. Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen, er mere i tvivl. Hvis EU-arbejdet kun bestrides af folk, der er særligt dygtige til På den ene side mener han, at det er vigtigt, at der er tolke til rådig- engelsk, reserverer vi pladserne i Europa-Parlamentet til eliten – og hed, men på den anden side er tolkning også dyrt. dét er udemokratisk. En konsekvent brug af engelsk i institutioner, “Så hvis embedsmændene ikke mener, der er brug for tolkning, er hvor dansk er officielt sprog, er et angreb på det danske sprogs eksi- det fint, vi kan spare skatteyderne for den udgift”, siger han. stens”.

HVOR KOMMER VI FRA? HVOR SKAL VI HEN? HVAD FÅR VI FOR DET? Ovenstående blev svaret af en gymnasieelev, som om det var et reelt og et i sig selv eksi- (…) Ingen kan ignorere vor tids folkevan- da han blev spurgt om tidens vigtigste eksi- sterende fænomen. Skønt alle jo véd, at det dringer. Og I i Europa har et alvorligere pro- stentielle spørgsmål for en dansker. er blotte udslag af tryktilstande over Cen- blem med identitet end amerikanerne (…) Kristeligt Dagblad har i maj måned haft en traleuropa eller Atlanten. Hele det europæiske projekt blev skabt for artikelserie under overskriften National (Kristeligt Dagblad den 15. maj) at underordne de nationale europæiske Identitet. Selvom mennesker og værdier identiteter et europæisk statsborgerskab, der krydser grænser som aldrig før, spiller for- Johan Olsen, rocksanger: “Jeg er selv vokset er mere universielt og mindre nationalistisk. tællingen om den nationale egenart en væ- om med den der tankegang om, at vi dan- Men det projekt lykkedes aldrig, for følel- sentlig rolle i menneskers liv. Artiklerne skere er verdens bedste, og at tyskere, polak- sesmæssigt ser europæerne ikke sig selv som beskriver sider af det eksistentielle ved at ker eller franskmænd er på en bestemt først europæere, og dernæst som danskere, være dansk. Hvor bevæger vi os hen? Hvad måde. Men den måde at forstå verden på tyskere eller irere. Man har til en vis grad er særligt dansk? Artiklerne kan læses på holder kun, til verden er fuldt tilgængelig overset, at national identitet for europæere www.kristeligt-dagblad.dk. Vi har klippet ved hjælp af fly, tv og internet. Nu har vi fået er forbundet med kulturelle karakteristika, fra et par af dem. hele verden ind ad døren, og derfor er na- som det er svært for indvandrere at indop- tionens kulturelle sammenhængskraft død tage og integreres i”. Paul Hammerich: “Et lands opfindelser for- (…) Der er ikke længere grund til at tro, at (Kristeligt Dagblad 14. maj). tæller meget om landets beboere. Det er jeg har mere tilfælles med min nabo end næppe tilfældigt, at det var danskerne, som med én, der bor i den anden ende af verden opfandt antabus og korkbæltet”. (…) Danskheden som fælles reference- Piet Hein: “Danskerne er det mest be- ramme er skrumpet ind til sproget, folke- skedne folkefærd i verden. Også i den hen- skolen og Danmarks Radios P3”. seende overgår vi alle andre”. (Kristeligt Dagblad 22. maj) Poul Nyrup Rasmussen: “Man ser sjæl- dent en dansker med en kniv i den ene hånd, Den amerikanske filosof Francis Fukuyama uden at der er en gaffel i den anden”. under besøg i Danmark: “De europæiske Leif Panduro: “De fleste selvmord i Dan- lande kan lære meget af USA i udviklingen mark begås med kniv og gaffel”. af deres nationale identiteter (…) I USA er Jens Smærup Sørensen: “Jeg synes ikke, identitet er forbundet med troskab overfor

det giver mening at tale om det det danske. et bestemt værdisæt. Et værdisæt, som ikke Foto Scanpix Det bliver højest en slags venteværelses- stammer fra religion eller etnicitet, men som Piet Hein: “Danskerne er det mest smalltalk, hvor man jo udmærket kan sidde er politisk og udtrykkes som troskab overfor beskedne folkefærd i verden. Også i den og snakke om for eksempel det danske vejr, demokratiet og den amerikanske forfatning. henseende overgår vi alle andre”.

30 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 31

EU SVIGTER – MINDRETAL UDVIKLER EGNE SPROGSTRATEGIER Det kniber med at få medlemmerne af Eu- private område, især mellem generationer, pædagogiske fif som, “hvordan får man roparådet til at ratificere de to konventioner men også inden for nye områder som tek- både forældre og børn til at samles om- om nationale mindretal og sprog, som man nologi, videnskab, hele den offentlige kring sprog og kulturindlæring?”. har vedtaget som både beskyttelse og aner- sfære i forvaltninger, politik og uddanel- Walisisk har fået en meget bredere kendelse af mindretallenes værdi i europæ- sessystemet. Netop det private område og brugsflade, siden sproget er blevet mere isk sammenhæng. Men rundt omkring i uddannelsessystemet betyder meget for synligt via skilte og anvendelse i politisk Europa har mindretallene fundet nye veje sproglig og kulturel overlevelse. og uddannelsesmæssig sammenhæng. til at pleje deres sprog. Hvis sproget forsvin- Så snart sproget forsvinder, har mindre- Dansk og tysk som mindretalssprog er der, har mindretallene ikke store chancer for tallet næppe en chance for at blive bevaret især kendt fra en plads i uddannelsesyste- at blive bevaret og videreudviklet, skriver og videreudviklet. Det er her, mindretal- met ligesom ungarsk, hvor ungarere lever Ewa Chylinski, vicedirektør ved Europæisk lets interesser og indsats krydser statens som mindretal, og det er helt op til uni- Center for Mindretalsspørgsmål i Flensborg, forpligtelser indeholdt i de internationale versitetsniveau. Selv romaer (sigøjnere) i en kronik i Flensborg Avis 2. april: konventioner og de politiske anbefalinger. har fået deres sprog som skriftsprog og det I den private sfære er det hjemmets fa- er blevet indført i uddannelsessystemet i Mindretallenes bevidsthed om deres situa- milierelationer, omgangskreds, arbejdsde- visse lande – Serbien og Makedonien har tion og de muligheder, som ligger i det eu- ling og roller samt deltagelse i aktiviteter blandt andet været med til at ændre ste- ropæiske system, har mobiliseret mange til og organisationer og brug af medier, som reotyper omkring dette transnationale at igangsætte foranstaltninger, som vil skaber den sproglige omgang. mindretal. hjælpe dem med at overleve som særskilt Sprog og kultur i interaktion med det Ud over disse klassiske midler er der kultur, og en del har allerede taget nye mu- omgivende samfund giver synlighed og kommet nye muligheder til – især inter- ligheder i brug. Specielt grupper, som ikke anerkendelse. Netop disse strategier bliver nettet, som er uafhængigt af tid og sted, har et historisk fædreland, er meget udsatte brugt af mindretallene for at bevare deres og som tager højde for voksende mobilitet for assimilering både sprogligt og kulturelt. kulturelle og sproglige identitet. blandt unge. Flere af mindretalsgrupperne I vor tid er den materielle kultur i Eu- Der findes efterhånden en del gode ek- har allerede registreret deres særlige inter- ropa meget ens for alle – der findes næppe sempler i Europa . I Skotland prøver man net-domæner som f.eks. www.dotcat.org genstande, påklædning, arbejdsområder på at genoplive aktivt brug af både gælisk for katalansk; www.dotcym.org for wali- eller husindretning, som er forskellige fra og skotsk gennem udarbejdelse af sprog- sisk og www.dotbzh.org for bretonsk. Det andre. Det er mest i den immaterielle kul- materialer til hjemmebrug og mobile skaber et sprogligt og kulturelt fællesskab tur og især igennem sproget, at kulturen “sproghjemmehjælpere”, som besøger fa- verden over, uanset hvilket land man be- bevares. Derfor er det meget nærliggende milierne eller de lokale samfund i forsam- finder sig i som mindretal og bevirker, at at bruge sproget og videreudvikle det i det lingshusene. De hjælper med bl.a. sproget bliver brugt af mange.

DR VIL VÆRE SPROGVOGTER Der har været ført hård kritik mod det sprog, som værterne afgrænsedes af såkaldt lavkøbenhavnsk – for flade a'er – og på taler i DR. Medieinstitutionen er gået i offensiven og erklæ- den anden side af et overtydeligt rigsmål, som min mormor rer med ansættelse af en sprogredaktør, at man ser det som nedladende kaldte for ekspeditrice-dansk – for åbne a'er. sin opgave at værne om sproget. Den nye sprogredaktør, I dag er situationen mildest talt en anden. I dag er vi alle Martin Kristiansen, skriver om sin opgave i Berlingske Ti- – i det mindste i teorien – selvstændige individer tilhø- dende den 22. april bl.a.: rende én stor middelklasse, hvor »alle har ret til et fedt køkken«, som reklamerne fortæller os. Denne udvikling Sprogudviklingen i DR de seneste årtier afspejler på godt har også medført en demokratisering af sprognormen og ondt udviklingen i det øvrige samfund. Det samme med accept af større variation. gælder derfor de udfordringer, vi står overfor. Vi har ikke På denne baggrund mener vi i DR, at opgaven består i at som tidligere et sprogideal, konfirmeret af skole og sam- udvikle et sprogideal, der forener naturlighed med funk- fund, som vi blot kan henvise til. tionalitet. Min mor voksede op »først på Amager«, som det hed i de Vi ønsker med andre ord at afspejle sproget i det om- klassebevidste 50ere. Her kunne »man« kun bo til og med kringliggende samfund i al dets mangfoldighed, men uden Aladdin-biografen på Amagerbrogade, hvis man stadig ville at gå på kompromis med sprogets forståelighed og orto- regnes for en del af det gode selskab. I skolen lærte hun et »na- grafi. Derfor skal DRs medarbejdere naturligvis sige »in- turligt« rigsdansk, hvor dydens smalle sprogsti på den ene side teresse« frem for »interasse« osv.

Grænsen nr. 3 juni 2009 31 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 32

NUVÆRENDE STRUKTUR FORRETNINGSUDVALG: FORMAND + 2 NÆSTFORMÆND + 4 MEDLEMMER FRA HOVEDBESTYRELSEN

SENDEMANDSMØDE: SENDEMÆND FRA 99 LOKALFORENINGER VÆLGER FORMAND + 2 NÆSTFORMÆND HOVEDBESTYRELSE: 27 KREDSVALGTE + 10 TINGVALGTE + FORMAND OG 2 NÆSTFORMÆND

27 KREDSE

99 LOKALFORENINGER

NY STRUKTUR BESTYRELSE: 12 PERSONER + 3 TINGVALGTE RESSOURCEPERSONER

SENDEMANDSMØDE: VÆLGER FORMAND + 11 BESTYRELSESMEDLEMMER

99 LOKALFORENINGER

Grænseforeningen forenkler sig

Det kaldes strukturændringer, omlægninger lemmer. Formand og to næstformænd væl- fra region Syddanmark. Alle sendemænd har af produktionen, fornyelse, tilpasning til ges på Sendemandsmødet. Hovedstyrelsen stemmeret ved alle valg. markedsvilkår, rationalisering og besparelse. består dermed af 40 medlemmer. For kredsene betyder det ingen ændring. Kært barn har mange navne, når det skal Af sin midte vælger Hovedstyrelsen fire De opretholdes og ændres som hidtil efter være tidens løsen. medlemmer, som sammen med formand og lokale behov. Grænseforeningen kalder det forenkling af næstformænd udgør Forretningsudvalget på strukturen. 7 personer. Vedtægtsforslaget er udsendt til høring hos Et forslag har været længe undervejs. Det er alle lokalforeningsformænd. Høringsfristen den slags. Vedtægtsændringer og kontingent- Den nye struktur betyder at Hovedstyrelsen er 1. juli 2009, hvorefter Struktur- og ved- forhøjelse kan nogle gange fylde meget i en skæres væk, mens forretningsudvalget udvi- tægtsudvalget vil fremlægge endeligt forslag dansk forening. Sådan er det, det tager sin tid. des til en bestyrelse. for Hovedstyrelsen den 22. august. Forslaget Men nu foreligger der et forslag til vedta- De 99 lokalforeninger skal på Sendemands- forventes derefter vedtaget på Sendemands- gelse på Sendemandsmødet i Vingsted den mødet vælge formand plus 11 bestyrelsesmed- mødet den 24. oktober 2009. 24. oktober. lemmer. Bestyrelsen vælger herefter selv 3 Se udkast til nye vedtægter på ressourcepersoner. Bestyrelsen kommer herved www.graenseforeningen.dk/artikel/22025 Den nuværende struktur består af 99 lokal- til at bestå af 15 medlemmer. Bestyrelsen kon- Se forslag til ny styrelsesstruktur på foreninger fordelt i 27 kredse. I hver kreds stituerer sig selv med næstformænd. www.graenseforeningen.dk/artikel/22001 vælges en repræsentant til Hovedstyrelsen. De 11 bestyrelsesmedlemmer vælges i fem el Hovedstyrelsen udpeger 10 tingvalgte med- valg, hvor der vælges to fra hver region og tre

32 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 33

Lokalforeninger

nelise Dal Heick optog udvalgte Kreds 6. Vestsjælland syd Lørdag 5. september kl. 13.00: Lokalforeningerne passager fra turen og redigerede Fuglebjerg og Hyllested Besøg på Fuglsang Kunstmuseum Arrangementer, der ønskes det med speak og underlægnings- Onsdag 8. juli kl. 09.30: Som- herefter rundvisning og kaffebord medtaget, sendes til musik, så det fremstår som et merudflugt til Sjællands Odde på Fuglsang Herregård. Tilmelding Claus Jørgen Jensen på smukt lille filmpostkort fra Syd- Besøg på Odsherreds Kulturhi- nødvendig, pris kr. 125 [email protected] slesvig. Filmen har været bragt i storiske Museum, Odden Kirke eller til Aabenraavej 22, TV på kanal BL-TV og vil, når sta- m.m. Nærmere program hos for- Lolland-Falster 6400 Sønderborg. Deadline tionen forhåbentligt snart får manden. Tilmelding nødvendig Kreds 8. Lolland-Falster for næste nummer: 6. august landsdækkende sendetid, tillige senest 25. juni. Lørdag 5. september kl. 13.30: blive sendt landsdækkende. Filmen Efterårsmøde på Østlolland. Vi kan erhverves for kr. 100,00 ved at Kreds 7. Sydsjælland mødes på Fuglsang Kunstmu- Sjælland - Bornholm henvende sig på mail til Stevns seum, Nystedvej 71, Toreby. Mu- Kreds 2. Københavns amt [email protected] eller Lørdag 27. juni kl. 15.30: 27 og seet blev indviet af Dronning Det Grønne Område ringe på telefon 27 24 75 24. 28. juni 2009 kl.1530 til 1630: Margrethe den 25. januar 2008. Film om turen til Sydslesvig Liv langs kyst og klint. Grænse- Bygningen udgør helt unikke I september 2008 var Grænsefor- Kreds 4. Frederiksborg foreningen vil være til stede i rammer for samlingerne og re- eningens kreds 2 på tur til Sydsles- amt Mindelunden i Højeruplund, præsenterer noget helt særligt i vig, det vil sige Flensborg, Hørsholm hvor Steffen Nordgaard vil vise form af muligheden for at samle Lyksborg, Husum, Frederiksstad Mandag 24. august: Den årlige rundt og fortælle baggrund og kunst, musik og naturoplevelser og Slesvig By. Det kom der en 15 studietur til Sydslesvig. 24. - 27. optakten til krigen i 1864. Se på ét sted. Deltagerpris 125 kr. minutters kortfilm ud af, idet An- august. Vi bor igen på Christians- efter annonce i Stevnsbladet. lyst. Vi skal bl.a. besøge slots- og Fyn herregårde, A.P. Møller Skolen og Fredag 31. juli: Gadeaktivitet Kreds 10. Nordøstfyn Schakenborg. Pris for dobbeltvæ- “Store Heddinge By Night. Igen i Kerteminde og omegn relse kr. 3.190,- pr. person og kr. år vil Grænseforeningen have en Lørdag 5. september kl. 07.30: 3.340,- for enkeltværelse. Yderli- stand i gågaden. Kom og få en Venskabsbesøg i Slesvig med

, Maribo, Nykøbing F gere oplysninger fås hos Kirsten sludder med bestyrelsen. besøg på A.P. Møller Skolen g Stålf Alsing på telefon 45 57 19 14. I HJERTET AF DANMARK Signalement af det danske - udfordringer til det danske Rødding Højskole 13. – 19. september 2009 Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er dansk identitet? Har vi særlige danske værdier? Hvad har det danske at bidrage med i en grænseoverskridende, international og global tid? Er det danske truet i mødet med det fremmede? Hvordan ser Danmark ud udefra? Hvilke udfordringer står danskheden overfor? Rødding Højskole har inviteret markante personligheder, forskere og formidlere til at kaste lys over Danmark og det danske anno 2009. Vi byder velkommen til en uge med spændende foredrag og livlig debat, hvor vi blandt andet skal høre om: · ”Hist hvor vejen slår en bugt. Dansk er et gadekryds” v/ redaktør Erik Lindsø tysk flertalskultur. Kan den erfaring bruges? · ”Dansk i tanke, handling og følelse. ·”Sjæl gør dig smuk”. Koncert med Rasmus Lyberth Resultater fra et forskningsprojekt” ved professor Peter Gundelach · ”I Danmark taler vi dansk! Eller? - Det danske sprogs fremtid” · ”I Grundtvigs fædreland. Hvad betyder det?” v/ forfatter Finn Slumstrup v/ direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen · ”Integration! Kan det danske integreres i verdenssamfundet” · ”Dem og os – det multietniske Danmark. På tærsklen til en ny tid” v/ forfatter Lene Andersen v/ universitetslektor Hans Kornø-Rasmussen · ”Mine rødder. Flerkulturel identitet” ved studievært Divya Das · ”Min multikulørte familie. Dansk muslimsk kærlighed” · ”Danskhed og integration” ved Manu Sareen v/ forfatter Bente Dalsbæk · ”At ville de andre uden at opgive sig selv” · Lindsøs forsamlingshus: ”Verdensborger i Danmark”. Vi indbyder unge folke- v/ generalsekretær Knud-Erik Therkelsen tingsmedlemmer og sætter gang i debatten om Danmark i Verden og Verden i · Ekskursion til Flensborg. Møde med unge fra det danske mindretal: Dansk i en Danmark Pris: 2.800 kr. for Grænseforeningens medlemmer. Tilmelding sker til Rødding Højskole tlf. 74-842284 eller via vores hjemmeside www.rhskole.dk

Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: [email protected] · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

Grænsen nr. 3 juni 2009 33 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 34

Lokalforeninger

Det nordlige Jylland Kreds 20. Vejle amt middag skal vi på rundtur i den Husum, Tønning, Eidersperrwerk Kreds 14. Aalborg Kolding og omegn smukke slotspark og betragte den og Rote Haubarg. Turen slutter Aalborg Lørdag 29. august kl. 08.30: Cy- smukke og sjældne bevoksning. med aftensmad i Ladelund, der er Torsdag 3. september kl. 08.00: keltur i grænselandet Her vil der også blive tid til at vores venskabsby. Turen koster Skånetur fra torsdag den 3. til Mødested er P-pladsen ved drikke den medbragte kaffe. Be- søndag 6. september. SuperBrugsen i Vamdrup kl. styrelsen vil sørge for samkørsel, For at prøve noget nyt vil årets 8.30. - Herfra køres i bil til Bur- hvis det ønskes. Turen er gratis. Grænseforeningstur, som er et til- kal kirke, Kirkevej 2, Bylderup- Bestyrelsen tager brød med til bud til alle interesserede, gå til den Bov, hvor cykelturen starter kl. kaffen. Tilmelding til Knud Aage FULD AF SANG OG MUSIK gamle danske landsdel Skåne i ste- 9.45. Cykelturen er på ca. 30 km. Hansen 75 89 52 41 eller Inger • NYT PROFESSIONELT det for til Sydslesvig. Prisen for Frokostpakke og kaffe medbrin- Christensen 29 88 63 88 eller pr. LYDSTUDIE turen er med halvpension kr. ges. Af hensyn til aftaler om mail [email protected] • 2 GODE MUSIKLOKALER • FLERSTEMMIG SANG FOR 2400- i dobbeltværelse, men uden samkørsel er der tilmelding se- ALLE entreer. Tillæg for enkeltværelse. nest fredag den 21. august til Kir- Midtjylland Vest • MINIKOR FOR DIG, DER VIL MERE Der tages forbehold for kursjuste- sten Lauesen på tlf. 75 58 11 45. Kreds 21. Ringkøbing amt • SOLOUNDERVISNING ringer af kronen. Hvis turen har Skjern-Tarm-Videbæk Egnen • MUSIC CLASS FOR 10. KLASSE interesse, så ring hurtigst muligt Vamdrupegnen Lørdag 29. august: Udflugt til Syd- • GODE FAGLOKALER til N. J. Kjærsgaard på tlf. 98 14 05 Søndag 5. juli: Lørdag den 4. - slesvig – Vadehavet. Efter morgen- SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN TLF.: 74 65 13 08, 70 eller Niels Frank på tlf. 22 17 01 søndag den 5. juli. Tur til Frede- kaffen i Højer Mølle kører vi [email protected] 60, da det forventes – i lighed med ricia. I år er det 160 år siden de videre gennem marsken sydpå til www.rinkenaes.dk de tidligere ture – at blive rift om danske tropper gjorde et heldigt pladserne. udfald fra Fredericia. Er du in- Læs uddybende på www.graen- teresseret i at deltage i festlighe- Profiter også du af vores personlige seforeningen-aalborg.dk derne, så kontakt 41 61 32 10 – rådgivning med omfattende og senest den 28. juni. Kreds 16. Viborg-Skive kompetent service: Viborgegnens Lørdag 29. august 2009 kl. 08:30: lønkonti Lørdag 27. juni: Lørdag den 27. Cykeltur i grænseområdet. Der er - søndag den 28. juni afgang fra Brugsens P-plads kl. erhvervskonti Genvisit fra venner i Husum 8.30. Vi mødes med folkene fra Amt og Bredsted. Alle er vel- Sydslesvig og Nordborg ved Bur- grænsependlerkonto komne – også til at være værter kal kirke i Saksborg. Medbring selv for vore venner sydfra. frokost og kaffe. Turen er på godt internationale betalinger 30 km. Tilmelding senest den 21. Midtjylland Øst august på tlf. 75 58 11 45. kreditkort Kreds 17. Randers finansiering Randers og omegn Vejle og omegn Torsdag 3. september: 2 dages Søndag 30. august kl. 13:30: Tur investering bustur til Sydslesvig. Vi skal bl.a. til Palsgaard Slotspark og Vrig- se A.P. Møller Skolen i Slesvig. sted Kirke. forsikring din lokale bank Nærmere oplysning følger senere. Afgang fra Vejle. Denne efter- netbank

Museum Sønde rjylland - 4 steder værd at besøge Tal med os - vi informerer dig gerne!

Sønderborg Slot Historiecenter Dybbøl Mølle Cathrinesminde Union-Bank AG Dybbøl Banke Teglværksmuseum I rummene på det over Den historiske mølle 800 år gamle slot ses Oplev levende fortæl- med udstillinger om Museum i det restaure- Große Straße 2 / 24937 Flensburg spændende udstillin- ling om kampene mel- møllens historie og rede teglværk på Broa- ger om slottes historie, lem danske og tyske betydning som natio- gerland. Udstillinger Tel. +49 (4 61) 84 14-0 Sønderjyllands historie soldater under krigen nalt symbol for både om lerets behandling, og kulturhistorie fra Als 1864. Film, rekonstruk- danskere og tyskere og menneskene om- Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 kring teglværket. og Sundeved. tioner og aktiviteter. [email protected] Åbent hele året Åbent 9.4. - 18.10. Åbent 9.4. - 18.10. Åbent 29.3. - 26.10. Tlf. +45 74 42 25 39 Tlf. +45 74 48 90 90 Tlf. +45 74 48 69 91 Tlf. +45 64 44 94 74 www.unionbank.de Se og læs mere på www.museumsonderjylland.dk

34 Grænsen nr. 3 juni 2009 gr0309.qxd:Layout 1 15/06/09 9:15 Side 35

inkl. alle entreer, mad og drikkeva- pladsen kl. 13. Besøg i Arnæs og dende tur til en særpræget ø, Kreds 27. Tønder rer 500 kr. (børn 250 kr.) Kappel. Den gamle jernbane af- hvor huse, gårde og kirken ligger Lørdag 27. juni kl. 08.15: Som- prøves, og der sejles mod Sliens på de specielle værfter. Besøg i merudflugt. Med afgang fra p- Ringkøbing og omegn munding ved Østersøen m.m. Af- kirken og stormflodsmuseet, plads i Sæd. Vi besøger A.P. Møller Mandag 3. august kl. 17.00: tenunderholdning på “Christians- rundtur på øen med eftermid- Skolen i Slesvig. Der er sejltur på “Forundringens have” ved Vest- lyst”. Husk badebukserne!! Pris dagskaffe. Alle kan deltage. Slien fra Slesvig til Mysunde og jyllands højskole i Velling inkl. transport, fuld forplejning og Tilmelding på tlf. 75 36 07 11 el. Kappel. Tilmelding til Bente Nis- Aftenspisning, som vi selv med- entreer 2.030 kr. pr. person. Tillæg 75 39 23 58 sen 74 71 62 17 eller Svend Kristi- virker til. Birtha Toft bestemmer for eneværelse 106 kr. ansen 74 78 32 15 menuen. Pris 60 kr. Tilmelding Sønderjylland til Sven Beiter 97 32 09 86. Kreds 22. Ribe amt Kreds 26. Sønderborg Holsted-Brørup Lørdag 15. august: Tur til Fredag 14. august: Fredag den 14. Onsdag 2. september: Udflugt Sprogø. Alle pladser er besat. - søndag den 16. august. 3 dage på til hallig Hooge, den næststørste kursuscentret “Christianslyst” syd- Hallig i Vadehavet. En spæn- ALLE øst for Flensborg. Det bliver en bustur, der starter fra Museums- DEN DANSKE HØJSKOLE JARUPLUND HØJSKOLE SYD FOR GRÆNSEN 1 uges kurser 2009 SER ALLE FORMER FOR FEST 22.07. - 28.07.09 Højskoledage i Sydslesvig 21.09. - 27.09.09 Kirkerne, musikken og kunsten 26.10. - 01.11.09 MUSAKO ∙ Musik, sang og kor 26.10. - 01.11.09 Kogekunst i Friesland DEN! 2 ugers kurser 2009 En annonce i Grænsen SELSKAB & KURSUSCENTER 20.08. - 02.09.09 Musikfestival og oplysningstid 29.09. - 11.10.09 Sort Sol og traner ved Rügen bliver læst.

HADERSLEVVEJ 7 · 6200 AABENRAA 20.12. - 02.01.10 Jul i Grænselandet TELEFON 7462 2848 · TELEFAX 7463 1248 Kontakt [email protected]· WWW.FOLKEHJEM.DK CVR-NR. 31599075 · REG-NR. 7910 · KONTO-NR. 1395428 Rejsekurser 2009 Anne Mette Holstein RESTAURANT & KURSUSCENTER 17.07. - 30.07.09 Færøerne ∙ Et Nordatlantisk eventyr 04.09. - 15.09.09 Toscana ∙ Firenze med billedhuggeren [email protected] Se mere på www.folkehjem.dk 01.11. - 16.11.09 Egypten ∙ Faraoernes land Haderslevvej 7 • 6200 Aabenraa 27.11. - 11.12.09 Kronkolonien Vestindien tlf. 20 15 35 17 Tel. 7462 2848 • Fax. 7463 1248 [email protected] Mere info under www.jaruplund.de eller 0049 4630 - 969140

Svend Damgaard, Lunderskov Feriebørnsarbejdet er en vigtig Sydslesvigsk Vælgerforening, (SSW), Anders K. Frederiksen, Frederiksbeg opgave for Grænseforeningen. Schiffbrücke 42, D-24939 Flensborg. Harald Thomsen, Brønderslev Arbejdet varetages af Sydsles - Formand: Flemming Meyer. Lands- Kirsten Haese, Aabybro vigske børns Ferierejser. sekretær: Martin Lorenzen. Erik Heissel, Haderslev Gunvor Knudsen, Årslev Grænseforeningen er overbygning Fælleslandboforeningen for Svend Kristiansen, Højer for 99 lokale grænseforeninger og Sydslesvig, Schiffbrücke 42, 2, Jørn Ulrik Larsen, Aabenraa 27 kredse. D-24939 Flensborg. Protektor Rasmus Laursen, Tommerup Formand: Bo Hallberg. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Gunner Lorenzen, Glostrup Konsulent: Joachim Spitz. Chr. Staugaard Nielsen, Grænseforeningens Forretningsudvalg Allingåbro sam arbejdspartnere i Sydslesvig Dansk Skoleforening for Formand: Finn Slumstrup, København Erling Nielsen, Fuglebjerg Sydslesvigsk Forening, (SSF), Sydslesvig, Stuhrs Allee 22, 1. næstformand: Jørgen Bruun Jytte Nielsen, Nørreballe Norderstr. 76, D-24939 Flensborg. D-24904, Flensborg. Christensen, Nykøbing M Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Formand: Dieter Paul Küss ner. Formand: Per Gildberg. 2. næstformand: Jens Andresen, Elsabeth Poulsen, Thisted Generalsekretær: Jens A. Skoledirektør: Anders Molt Ipsen. Branderup Ivan Skjoldager, Sønderborg Christiansen. Sigrid Andersen, Agerskov Per Mølholm, Helsingør Dansk Kirke i Sydslesvig, Ejner Børsting, Bjæverskov Erling Thøgersen, Nr. Nebel Dansk Centralbibliotek for Wrangelstr. 14, D-24937 Flensborg. Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Niels Vendelbo, Silkeborg Sydslesvig, Norderstr. 59, Provst: Viggo Jacobsen. Lars Sander, Hørning Ole Wistrup, Skals D-24939 Flensborg. Forretningsfører: Jytte Nickelsen. Formand: Gert Wien. Hovedstyrelse Tingvalgte: Overbibliotekar: Alice Feddersen. Dansk Sundhedstjeneste, Kredsvalgte: Ole Stig Andersen, Frederiksberg Waldstr. 45, D-24939 Flensborg. Sigrid Andersen, Agerskov Sven Caspersen, Aalborg Sydslesvigs danske Ungdoms - Formand: Hans Erik Hansen. Otto Andreasen, Lystrup Knud Enggaard, Skovlunde foreninger, (SdU), Norderstr. 76, Kontorchef: Georg Hanke. Flemming Anker, Rønne Carl Holst, Aabenraa D-24939 Flensborg. Lars Bjerre, Næstved Edmund Mogensen, Kruså Formand: Inger Marie Christensen. Flensborg Avis, Wittenberger Minna Bøgebjerg, Gudme Lars Sander, Hørning Forretningsfører: Horst Schneider. Weg 19, D-24941 Flensborg. Ejner Børsting, Bjæverskov Lise von Seelen, Røde Kro Formand: Volker Andersen. Carsten Dalgaard, Ikast Chefredaktør: Bjarne Lønborg.

Grænsen nr. 3 juni 2009 35 gr0309.qxd:Layout 1 12/06/09 14:19 Side 36

UD & SE Af Anne-Marie Donslund Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost Alle danskere sætter sig på et tidspunkt ind i et tog. 6000 år siden brugte kalves mavesække som op- ID-nr. 42138 Og når de gør det, oplever de noget, som er typisk bevaring af mælk, for mavesækken indeholder dét dansk. Det er ikke DSB. Tog har man på alle konti- enzym, der skal til for at producere ost. nenter, også forsinkelser, selvmordere og afsporin- Og der er en farverig reportage fra Lille Indien i ger. Det er heller ikke det, at siddepladserne er London i serien om verdensreligionerne. Der er en underligt fordelt. Fx sidder nummer 8 ved siden af novelle om ritualer og en klumme om at være op- nummer 2 og overfor 3 og 1, hvilket jo er temmelig vasker. Der er quiz og krydsord, og endelig er der ulogisk. Måske er der et internationalt tog-sidde- brevkassen til DSB, hvor man kan spørge om alt plads-råd, der har besluttet, at nummerplaceringen muligt. Vi vil spørge om det med numrene! Hvor- skal give togpassagererne noget at tale om, så der for sidder jeg på nummer 8 ved siden af 2 og over- ikke er denne dybe tavshed i togets rumlen? Men det for 3 og 1? Hvorfor er 1, 2, 3 og 4 ikke i samme side er altså ikke dér, jeg vil hen. Nej, det der er vir- kelig pæredansk, når man sætter sig ind i toget, er bladet Ud & Se. Det kommer én gang om måneden og står Eftertanken gratis i alle DSB-tog. Og det bliver revet væk. Vi er vilde med Ud & Se. Og det Det et blad, der rammer enhver er ikke så mærkeligt, for ikke nok med, at det er be- » dansker i eksistensen. Det er et gavet journalistik: Bladet har ingen konkurrenter på blad, der indfanger og viser os det danske bladmarked, hvor kvinder er henvist til danskernes egen folkesjæl ensporede dameblade, der trods forsøg på at handle om noget altid ender i make-up, tøj og madopskrif- mellem bankohal og osteløbe, ter; og hvor mænd i årevis har måttet nøjes med mellem bussemand og karma, porno- og bilmagasiner, men har nu også fået man- mellem Holbæk og Kalundborg. deblade, der handler om stil, tøj og karriere.( Altså Ud & Se er Danmark på skrift. et “kvindeblad” med lidt mere gods i.) Men hvor er folkesjælen? Hvor er de historier, jeg spejler mig i som et menneske født i Danmark? og 5, 6, 7 og 8 i modsatte side? Svaret er: I de første Jeg går jo ikke og tænker over det til daglig, men tog var der kun seks sæder i en kupe. 1 og 2 var vin- i det øjeblik, jeg træder ind i et tog, griber jeg au- duespladser og 5 og 6 var dørpladser og midti havde tomatisk det nye Ud & Se. man så 3 og 4. Da, man lavede sæde 7 og 8, skød Først tjekker jeg børnesiderne med historien om man dem ind overfor henholdsvis 4 og 3, sådan at en dreng, der sætter sine bussemænd overalt, på man solgte de laveste numre først og sørgede der- vægge, stole, lærere, fodgængerfelter og hunde. ved for, at de midterste havde god benplads, hvis der Han bliver ikke bare smidt ud af skolen og hjem- ikke blev fyldt. Det system er fulgt med i de moderne met, men helt ud i universet, hvor han ender med tog, og man har det i det meste af Europa. at redde menneskeheden! Ud & Se er et blad, der handler om at rejse, og dets De andre 66 sider er for voksne, og de er ligeså motto er inspireret af H.C. Andersen: At rejse er at pudsige og sjove. I denne måned er der en fotore- leve. Det er et blad, der handler om livet rundt om- portage fra en bankohal i Brøndby, hvor journali- kring i rejseriget Danmark, det handler om, at livet sten i minimalistisk Helle Helle-agtig stil er en rejse, hvor man flytter sig fra et sted til et andet, rapporterer fra et bankoliv i under-danmark, som og det handler om, hvad der sker med os, når vi flyt- mange lever i, men som kun få kender til. Og der ter os, og hvad der får os til det. Altså er det et blad, er et interview med stjernekokken René Redzepi der rammer enhver dansker i eksistensen. Det er et fra restaurant Noma. Med temperamentsfyldt ma- blad, der indfanger og viser os danskernes egen fol- kedonisk blod i Valbyårerne, var han en rod som kesjæl mellem bankohal og osteløbe, mellem busse- knægt, men så blev han ved et tilfælde fanget af mand og karma, mellem Holbæk og Kalundborg. gastronomi, tænkte stort og fik Michelinstjerner Ud & Se er Danmark på skrift. for at udvikle og forfine det nordiske køkken. Der er portræt af en osteforsker, som kan for- Anne-Marie Donslund er forfatter og højskolelærer

tælle, at ost muligvis opstod ved at mennesket for på Vallekilde Højskole. Al henvendelse til Grænseforeningen 33 11 30 63 • Telefon [email protected]