DOCSLIB.ORG

Naturplejeplan for Skamlingsbanken

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Naturplejeplan for Skamlingsbanken KØBENHAVNS UNIVERSIT ET D E T N A T U R - OG BIOVIDENSKABEL IGE FAKULTET Kandidatspeciale i Nature Management Anna Marie Moustgaard, rbl401 Naturplejeplan for Skamlingsbanken Vejleder: Rita Merete Buttenschøn August 2015 Bemærk! Titelblad Institutnavn: Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Fakultet: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Name of department: Department of Geosciences and Natural Resource Management Forfatter / Author: Anna Marie Moustgaard, rbl401 Titel: Naturplejeplan for Skamlingsbanken Title: Nature management plan for Skamlingsbanken Vejleder / Supervisor: Rita Merete Buttenschøn Afleveret den: 14. august 2015 ECTS-point: 30 ECTS Forsidebillede: Skamlingsbanken. Foto: Anna Marie Moustgaard 1 Resumé Overdrev var tidligere en udbredt naturtype, der i dag kun udgør under 1 % af Danmarks areal. Tilbagegangen i overdrevenes udstrækning skyldes i høj grad en intensivering i landbrugsdriften, hvor overdrev enten er blevet opdyrkede eller opgivet. På Skamlingsbanken i Kolding Kommune findes 21 ha § 3-udpeget overdrev. Derudover findes yderligere 43 ha områder udpeget af Kommunen som potentielle overdrev. De potentielle overdrev er arealer, der tidligere har været pløjede, dyrkede eller tilplantede, men som nu ønskes retableret til overdrev. For at sikre disse overdrev, har Kolding Kommune, som supplement til deres rekreative og kulturelle projekt ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted”, ønsket at få udarbejdet en naturplejeplan for nuværende og potentielle overdrev på Skamlingsbanken. Plejeplanen har til formål at give Kolding Kommune et arbejdsredskab, der kan sikre at overdrevene forvaltes på en måde, så de opnår en optimal naturværdi, samt sikres en kontinuerlig pleje under hensyntagen til områdets rekreative og kulturelle værdier. Planen er udarbejdet på baggrund af en analyse af overdrevenes driftshistorie og eksisterende naturtilstand. Naturtilstanden er baseret på en indsamling og behandling af vegetationsdata, svampedata og insektdata. Det kan ud fra analysen konkluderes, at der er stor forskel imellem de enkelte områders driftshistorie og naturtilstand. Således har de områder, der formodes aldrig at have været pløjet eller opdyrket, den laveste Ellenberg-N værdi (kvælstofværdi) og langt de fleste indikatorarter, positivarter og rødlistede arter. Områder hvor opdyrkningen først for nyligt er opgivet har højere Ellenberg-N værdier og ingen indikatorarter eller rødlistede arter. Da det ikke er muligt at pleje for alle overdrevsorganismer inden for samme areal på én gang, er det med baggrund i analysen, afgjort hvilke organismer plejen målrettes mod på det enkelte areal. Der er således opsat klare og konkrete mål og dermed plejetiltag for hvert enkelt område. Plejetiltagene har til formål at sikre en optimal naturværdi, defineret som en High Nature Value-score på 5 eller derover. Opnås en sådan værdi, er det muligt at søge om tilskud til plejen gennem ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer”, som derved kan bidrage til at sikre en kontinuerlig pleje. 2 Abstract Grasslands were formerly a widespread habitat, which today accounts for only less than 1% of Denmark´s area. The decline in the extent of grasslands is largely due to intensification in farming, where grasslands have been either cultivated or abandoned. Skamlingsbanken in Kolding Municipality has 21 hectares of § 3-appointed grasslands. In addition, a further 43 hectares are designated by the municipality as potential grasslands. The potential grasslands are areas that have previously been plowed, cultivated or planted, but that the municipality now wishes to restore. To ensure the grasslands, Kolding Municipality has in addition to their recreational and cultural project "Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted" wanted to have a nature management plan prepared for the current and potential grasslands at Skamlingsbanken. The management plan aims to provide Kolding Municipality with a tool, which can ensure that the grasslands are managed in a way to achieve an optimal nature value, as well as ensuring a continuous management. The plan is also taking the area´s recreational and cultural values into account. The plan is based on an analysis of the grasslands operating history and current state of nature. The state of nature is based on the collection and processing of vegetation data, fungi data and insect data. From the analysis, it can be concluded that there are significant differences between the individual areas with regard to operating history and nature value. Thus, the areas that are supposed never to have been plowed or cultivated, has the lowest Ellenberg-N value (nitrogen value) and most indicator species, positive species and red- listed species. Areas where cultivation only recently has been abandoned has higher Ellenberg-N values and no indicator species or red-listed species. Since it is not possible to manage for all grassland organisms within the same area at the same time, it is on the basis of the analysis, decided which organisms the management is targeting at each area. This has resulted in clear and concrete targets and management measures. The management measures are designed to ensure an optimal nature value, defined as a High Nature Value of 5 or more. By achieving such a value, it is possible to apply for grants for management through the scheme "Management of grass and nature areas", which can thereby contribute to ensuring a continuous management. 3 Forord Denne rapport er udarbejdet som den afsluttende specialeopgave på kandidatuddannelsen Nature Management (Landscape, Biodiversity and Planning) ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Rapporten er udarbejdet for Kolding Kommune, som en plejeplan for et nærmere afgrænset projektområde på Skamlingsbanken. Rapporten er opbygget således at selve plejeplanen (kapitel 5), kan benyttes og læses uafhængigt af den resterende rapport. Er læseren ansat i Kolding Kommune, vil plejeplanen kunne læses og benyttes alene. Ønskes mere indsigt i bevæggrunde for de enkelte anbefalinger i planen, findes de i den resterende del af rapporten. Plejeplanen er primært målrettet Kolding Kommunes afdeling for Vand og Natur, der står for den daglige drift og pleje af Skamlingsbanken, og som har udarbejdet projektet ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted”. Herudover kan rapporten læses af andre med interesse i Skamlingsbanken, samt benyttes af personer med interesse for pleje af overdrev og overdrevsorganismer. Der skal, i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, lyde en stor tak til følgende personer: Tak til Anne-Kristine Sverdrup Lauridsen, Mette Homann Keseler List og Bent Vestergaard Petersen, samt andre kolleger i afdelingen for Vand og Natur i Kolding Kommune for hjælp, inspiration og input undervejs i hele projektet. Tak til Palle Jørum, Henning Bang Madsen og Thomas Læssøe for hjælp til indhentning af viden om insekter og svampe. Sidst, men ikke mindst, stor tak for mange timers tålmodig og konstruktiv vejledning til min vejleder Rita Merete Buttenschøn. _________________________ Anna Marie Moustgaard 14. august 2015 4 Indholdsfortegnelse TITELBLAD ................................................................................................................................................... 1 RESUMÉ ...................................................................................................................................................... 2 ABSTRACT ................................................................................................................................................... 3 FORORD ...................................................................................................................................................... 4 INDHOLDSFORTEGNELSE............................................................................................................................. 5 TABELLER, FIGURER OG BILAG .................................................................................................................... 7 TABELLISTE ....................................................................................................................................................... 7 FIGURLISTE ....................................................................................................................................................... 7 BILAGSLISTE ...................................................................................................................................................... 9 1 INTRODUKTION ............................................................................................................................... 10 1.1 PROBLEMFORMULERING .......................................................................................................................... 12 1.2 BAGGRUND ........................................................................................................................................... 13 1.2.1 Overdrevets alder .................................................................................................................... 14 1.2.2 Plejebehov ............................................................................................................................... 14 1.2.3 Skamlingsbankens overdrev .................................................................................................... 15 2 METODE .........................................................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • A Journey to Denmark in 1928
    The Bridge Volume 36 Number 1 Article 8 2013 A Journey to Denmark in 1928 Anton Gravesen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Gravesen, Anton (2013) "A Journey to Denmark in 1928," The Bridge: Vol. 36 : No. 1 , Article 8. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol36/iss1/8 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. A Journey to Denmark in 1928 by Anton Gravesen -Printed in Ugebladet, a Danish-American Weekly Newspaper, in 1928 over a two week period. Translated from Danish by Barbara Robertson. It is now just 3 months ago that I packed my valise and said good­ bye to Askov to make a journey to Denmark. It was with some mixed feelings. Half my life I have lived here and my other half over there in the old country. Ah, but off on the "steam horse" I went to Minneapolis where my daughter, Astrid, and I paid a visit to the Scandinavian-American Line's Office ~nd were received very kindly by Mr. Ellingsen, the line agent. He gave me a lot of good advice and recommendation letters to take with. That night we traveled on to Chicago where we arrived the next morning. I belong to the D.
    [Show full text]
  • 78-Odeon Label
    Anker Skjoldborgs Danseorkester Paradise (ej udsendt) Kpo 3074 Orkester Riberhus Marsch / I.F. Frölich 03000 Kpo 0206 Orkester Aarhus Tappenstreg 03001 Kpo 0195 Orkester Finsk Rytteri Marsch 03002 Kpo 0191 Orkester Björneborgernes Marsch 03003 Kpo 0190 Orkester Tutto Serrano : Mazurka 03006 Orkester Valse Septembre 03007 Orkester Bouquet Royal Galop 03008 Orkester Champagne Galop 03009 Albert Høeberg Midsommersangen : af "Der var engang" 03010 Kpo 0173 Albert Høeberg Lille Karen 03011 Kpo 0112 Poul Hansen Mens lampen spreder 03012 Kpo 0016? Johannes Herskind Lille Fugl nu er du fløjet 03013 Kpo 0229 Henry Seemannm. Piano Kom Carina 03014 Kpo 0302 1912 Henry Seemannm. Piano Serenade af "Der var engang" 03015 kpo 0303 Henry Seemann Fred hviler over Land og By 03018 Kpo 0313 1912 Jac. Brochorst Dejlig er den himmel blå 03019 Kpo 0322 Johannes Herskind Skærsommersangen 03020 Kpo 0059 Johannes Herskind Majsang / af Lembcke 03021 Kpo 0060 Carl Fischer Forplantningsvisen 03026 Kpo 0271 1913- Carl Fischer Skorstensfejeren kommer i morgen 03027 Kpo 0270 1913- ? ? 03028 Kpo 0110 Albert Hogrebe I kasernegården 03030 Kpo 0086? Albert Hogrebe På Session 03031 Kpo 0085 Buch-Andreasen-Ringheim En valgtale med næring i 03032 Kpo Buch-Andreasen-Ringheim Hos Julius i Zoologisk Have 03033 Kpo Frederik Buch-Jac. Brochorst Pusterøret 03034 Kpo 0066 1912 Jac. Brochorst og Oda Brochorst m. Ork. For Grigri og saa Papa 03044 Kpo 0408-2 Holger Möller m. Ork. Laurine : Sommerrejsen 1913 03045 Kpo 409 Henry Seemann med Harmonium Glade Jul, Dejlige Jul 03061 Kpo 0316
    [Show full text]
  • Skamlingsbanken
    Fredningsforslag i Kolding Kommune Skamlingsbanken Udarbejdet af Kolding Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, marts 2018 _________________________________________________________________________________________ Danmarks Naturfredningsforening ● Masnedøgade 20 ● 2100 København Ø ● Tlf. 39 17 40 00 ● [email protected] ● www.dn.dk Kolding Kommune ● Nytorv 11 ● 6000 Kolding ● Tlf. 79 79 79 79 ● [email protected] ● www.kolding.dk 1 Dato: 15. marts 2018 Fredningsnævnet for Sydjylland Nord Forslag til fredning af Skamlingsbanken Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget side 3 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 4 3. Beskrivelse af fredningsområdet side 5 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold side 20 5. Forslag til fredningsbestemmelser side 24 Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Budgetoverslag Bilag 3: Bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 4: Miljøvurdering Bilag 5: Beskrivelse af mindesmærker og monumenter Kortbilag: Kortbilag 1: Fredningskort Kortbilag 2: Zonering og faciliteter Kortbilag 3: Naturpleje Kortbilag 4: Parkering og adgangsveje Kortbilag 5: Byggefelt Litteraturliste: Adriansen, Inge; Skamlingsbanken et historisk rids 2 1. Baggrunden for forslaget Danmarks Naturfredningsforening og Kolding Kommune fremsætter hermed i henhold til naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33 stk.3, forslag til fredning af Skamlingsbanken i Kolding kommune, i alt 128 ha. Skamlingsbanken er et storbakket, kuperet og naturskønt højdedrag 7 km sydøst for Kolding ud mod Lillebælt. Banken er en 2-3 km lang randmoræne, som er blevet skubbet op fra Lillebælt af en gletsjer i slutningen af sidste istid. I dag er området et overvejende åbent mosaiklandskab med fine overdrev, skove, levende hegn og krat på skråninger og i dale. Alt sammen er med til at give området en stor landskabelig og oplevelsesmæssig variation, der har gjort området til et yndet udflugtsmål.
    [Show full text]
  • The History of the Dania Lodges
    2008 The History of the Dania Lodges John Johansen Update 4/6/2008 The Danish Society Dania of California - Nevada Danes from Denmark - - They came and they came, and all, men and women, came to this new land to start a new life. They emigrated from Denmark because they were ambitious and had a yearning for economic growth and the opportunity to improve their standard of living. True, they were faced with a new language and with different customs and habits; yet, they forged ahead because they had vision and determination. Still, they did not want to forget their native tongue, customs, and habits, and they wanted to help the other Danes just immigrating to America to become adjusted to their new life. So, the Danes met informally in both social and business activities. December 11, 1879, a group of Danish men in Oakland, California formed a Danish Society. The purpose of this Danish Society was very simple. It was to preserve the Danish language and Danish customs, to provide sick and funeral benefits to the members and to assist members in getting employment. Those circumstances encouraged the growth of the Danish Society when on January 21, 1882 a second society was established in San Francisco. Since there now were two lodges, and prospects for more, a Grand Lodge was created. Although each local lodge is separate and independent, the Grand Lodge provides for the general and uniform policy for all local lodges and the co-ordination for all statewide activities. With this beginning, the Danish Society Dania of California and Nevada grew.
    [Show full text]
  • Grundtvig's Use of the Exeter Book's Billed-Sprog
    Grundtvig’s Use of the Exeter Book’s Billed-Sprog: The Case of ‘Rune-Bladet’ and ‘Rune-Kiævlet’ By S. A. J. Bradley In Rune-Bladet (1844), Grundtvig employs the image of a leaf or sliver of beechwood used to deliver a runic message of hope from off the sea. In his transcription of the Exeter Book (1830 onwards), he gave to Riddle 60 the title (and solution) “Rune-Kiævlet” [The rune-stick]. Riddle 60 is associated with two other Exeter Book poems, The Husband’s Message and The Wife’s Lament. Taken together, these poems appear to tell the story of a woman cruelly separated from her spouse or lover, and forced to live in exiled humiliation and yearning until she is at last summoned by a sea-borne message on a rune-stick to rejoin her spouse and once more assume the dignity and status rightfully hers. The analogy between this Anglo-Saxon motif and the issue of the status of Danish and Danishness in Slesvig which is a focus of the 1844 Skamlingsbanke gathering from which Grundtvig was returning by sea when inspired to compose the poem, is striking; and since the Anglo-Saxon motif may arguably allude ultimately to the relationship between Christ and his Bride the Church, the possibility arises of Grundtvig having appropriated it to place the Slesvig cause (at least in his own mind) in a context of divine providence. Seen thus, it is another revealing example of Grundtvig’s creative appropriation of metaphor and motif from this body of early medieval Northern Christian vernacular poetry.
    [Show full text]
  • Folder Om Skamlingsbanken
    Skamlingsbanken som Mindesmærkerne på I 1899 rejstes et stort mindesmærke over Mourits Skamlingsbankens historie udflugtsmål Højskamling Mørk Hansen – som medlem af stænderforsamlin- Købet af 7 tønder land omkring Højskamling i 1843 lagde grunden til et af vore store nationale og gen, en ihærdig talsmand for den sønderjyske sag. folkelige samlings- og mindesteder. Som Sønderjyllands højeste punkt og med rod i fortiden, hvor Faktisk så ihærdig, at han efter 1864 blev forvist man også tidligt i jernalderen havde udsøgt netop Skamlingsbanken til gravplads for sine døde, fra Sønderjylland af preusserne. Mindesmærket er var stedet ikke tilfældigt valgt. tegnet af sønnen arkitekt J. Mørk Hansen og med en Forud for begivenhederne på Skamlingsbanken lå en spirende nationalisme, som hele Europa portrætmedaljon udført af Anne Marie Carl Nielsen. oplevede efter Napoleonskrigene. På tysk side arbejder stærke kræfter for dannelsen af et udelt Mindesmærket vakte debat pga. dets lighed med Slesvig-Holsten til Kongeåen under Det Tyske Forbund. Modsat ønsker man fra dansk side et dansk et gravmæle – mange udtrykte frygt for at Skam- Slesvig, mens man gerne giver slip på Holsten. Kongen udsteder i 1840 sprogreskriptet, der slår fast, lingsbanken skulle blive en kirkegård uden døde. at rets- og forvaltningssproget skal være dansk, der hvor kirkesproget er dansk. Det følges senere op af Peter Hiort Lorenzen, der provokerende taler dansk på et møde i Stænderforsamlingen i Slesvig. En kreds af nordslesvigske bønder beslutter at højtideligholde årsdagen for det kongelige sprogreskript, og at det passende kan foregå på den nyerhvervede Skamlingsbanke. Første Skam- De mange spredte mindesmærker af ret lingsbankemøde finder sted den 18.
    [Show full text]
  • En Forkæmper for Danskhedenfra
    En forkæmper for danskheden fra treårskrigens tid Lærer C. A. Bloms egen beretning om den nationale vækkelse set fra »de otte sogne« Af Erik Blom Når man i dag går omkring i Skamlingsbankens mindepark og studerer stenenes mange navne, får man en god oversigt over den danske sags forkæmpere i de bevægede år, »da Sønderjylland vågnede«. Ud over denne kreds af betydelige mænd, der som regel i fuld offentlighed har været banebrydende, har der imidlertid på mere lokalt plan virket en endnu større kreds af frihedselskende folk, der hver efter evne og muligheder ydede deres indsats for den danske sag og imod fortyskningen af hjemstavnen. En sådan entusiast har min oldefar Christian Andersen Blom i Agtrup været. Gennem spredte oplysninger i litteraturen vedrørende tiden før og under treårskrigen antydes det, at C. A. Blom i det nationale arbejde har været endog særdeles aktiv bag kulisserne (f.eks. med udkastet til »Den slesvigske Folkeadresse« i 1847);1 men han synes bevidst at have undgået direkte offentlig fremtræden, når en sådan ikke var absolut påkrævet - og dertil kan han have haft flere grunde. Dels måtte han være forsigtig af hensyn til sit skolearbejde, som han utvivlsomt meget nødig ville sige farvel til, dels synes han gennem Laurids Skau at have været lokal kontaktmand til regeringen i København og har derfor over for oprørerne skullet sørge for ikke at have skinnet alt for meget imod sig. Christian Andersen Blom var gårdejersøn fra Skodborg sogn og født der den 28. januar 1804. Den fædrene slægt stammede fra Havnbjerg sogn på Als. Efter at være dimitteret fra Brahetrolleborg seminarium i 1825 var han i seks år hjælpelærer i Vedsted, Høgelund sogn.
    [Show full text]
  • Danish and German National Symbols
    Danish and German national symbols By Inge Adriansen National symbols are meant to make all of us - individuals as well as members of specific groups - feel part of the common nation. National symbols are meant to illustrate our shared past and show our expected future. If a symbol is properly worked out, we’ll be able to identify ourselves with the hidden message included in the symbol. In the 1960es national symbols were simply out! The use of national symbols expressed an oldfashioned conservative philo­ sophy, which - at the time - only a few wished to be identified with. To day it is quite different. Since the mid-seventies natio­ nal symbolism has had a renaissance in Denmark, and apparently this can be directly connected with Denmark’s entry into the Eu­ ropean Economic Community, the EEC. At the referendum in 1972 regarding Danish membership the political agitation flourished, and the opponents touched the national chords as much as possible. So they did at yet two other EEC-referendums in 1986 and 1992. A couple of days before the voting in 1986 I visited Aarhus. In the main street I was con­ fronted with a row of posters, stating: »Holger says no!« - »Hol­ ger shall always say no« - »Do as Holger. Say no!« This was the brief, distinct message of a long line of posters. A foreigner would never be able to guess who Holger was and what he refused. But to a Dane it was obvious! Who else could it be but our old national hero Holger Danske (Dane), who cal­ led upon all his compatriots to vote NO to the EC? The posters were distributed by SF, the People’s Socialist Party.
    [Show full text]
  • Skamlingsbanken
    Fredningsforslag i Kolding Kommune Skamlingsbanken Udarbejdet af Kolding Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, marts 2018 _________________________________________________________________________________________ Danmarks Naturfredningsforening ● Masnedøgade 20 ● 2100 København Ø ● Tlf. 39 17 40 00 ● [email protected] ● www.dn.dk Kolding Kommune ● Nytorv 11 ● 6000 Kolding ● Tlf. 79 79 79 79 ● [email protected] ● www.kolding.dk 1 Dato: 15. marts 2018 Fredningsnævnet for Sydjylland Nord Forslag til fredning af Skamlingsbanken Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget side 3 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 4 3. Beskrivelse af fredningsområdet side 5 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold side 20 5. Forslag til fredningsbestemmelser side 24 Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Budgetoverslag Bilag 3: Bemærkninger til budgetoverslaget Bilag 4: Miljøvurdering Bilag 5: Beskrivelse af mindesmærker og monumenter Kortbilag: Kortbilag 1: Fredningskort Kortbilag 2: Zonering og faciliteter Kortbilag 3: Naturpleje Kortbilag 4: Parkering og adgangsveje Kortbilag 5: Byggefelt Litteraturliste: Adriansen, Inge; Skamlingsbanken et historisk rids 2 1. Baggrunden for forslaget Danmarks Naturfredningsforening og Kolding Kommune fremsætter hermed i henhold til naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33 stk.3, forslag til fredning af Skamlingsbanken i Kolding kommune, i alt 128 ha. Skamlingsbanken er et storbakket, kuperet og naturskønt højdedrag 7 km sydøst for Kolding ud mod Lillebælt. Banken er en 2-3 km lang randmoræne, som er blevet skubbet op fra Lillebælt af en gletsjer i slutningen af sidste istid. I dag er området et overvejende åbent mosaiklandskab med fine overdrev, skove, levende hegn og krat på skråninger og i dale. Alt sammen er med til at give området en stor landskabelig og oplevelsesmæssig variation, der har gjort området til et yndet udflugtsmål.
    [Show full text]
  • The Baltic Sea Cycle Route 820 Km of Hygge on Two Wheels
    THE BALTIC SEA CYCLE ROUTE 820 KM OF HYGGE ON TWO WHEELS 1 OVERVIEW OF DETAILED MAPS 44 43 45 46 42 47 41 48 31 32 33 40 30 49 29 39 34 27 28 37B 26 50 38 37A 35 25 36 51 5 6 24 23 22 21 2 7 20 52 1 3 19 54 18 53B 53A 8 9 4 14B 17 10 13 14A 11 16 12 15 54 MAPS 1:75.000 2 BALTIC SEA CYCLE 820 KM ROUTE 14 STAGES FIND YOUR WAY AROUND THIS BOOK On the Jacket of this book you will find an KØBENHAVN outline of the whole of the Baltic Sea Cycle 11 Route. Numbers have been given to each of 12 the detailed maps, found inside the book. 12 ODENSE You can find these detailed maps under each 13 8 9 stage of the journey. Scale: 1 : 75,000, 10 7 1cm = 750m. 11 8 There are different options for the bike services 13 1 9 en route. These options are shown on the 14 2 10 6 7 individual maps, like Bike Friends, bike repair 14 5 stations, toilets, shopping, overnight stays etc. 1 6 PADBORG 2 3 3 4 4 If there is anything in particular you wish to visit 5 which is slightly off route, you simply choose an alternative cycle route 3 TABLE OF CONTENTS 1 Overview of detailed maps 7 Atmosphere 66 Møn and Sjælland 2 Find your way around this book Bike Friends 68 E. 6 Stubbekøbing – Stege - 75 km Places to stay, places to eat 78 E.
    [Show full text]
  • Nu Faldt Den!” for 150 År Siden Rejstes Og Bortsprængtes Støtten På Skamlingsbanken Inden for Blot Seks Af De Mest Dramatiske Måneder I Danmarkshistorien
    ”Nu faldt den!” For 150 år siden rejstes og bortsprængtes støtten på Skamlingsbanken inden for blot seks af de mest dramatiske måneder i danmarkshistorien. Journalist og bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet, Helle Juhl, har været i arkiverne for at blotlægge en dramatisk jubilæumshistorie Af Helle Juhl Jubilæer kan markere både fødsler og dødsfald, triumfer og nederlag. På Skamlingsbanken udspiller sig i disse år en dramatisk og flertydig trilogi af jubilæer knyttet til en og samme manifestation: støtten på Skamlingsbanken. I år er det 150 år siden, den blev rejst. Til minde om den danske sag i Slesvig. Året efter blev den sprængt bort af fjenden under den sidste slesvigske krig. Og endelig i 1866, da den nye grænse var trukket syd om Skamlingsbanken, genrejstes støtten i sin nuværende arrede udgave som et minde om det tabte land. En jubilæumshistorie af de usædvanlige, tør man nok sige. At den også gjorde smerteligt indtryk på sin samtid, er der ingen tvivl om. Eksplosionen under mindesmærket for de folkefester, der tyve år tidligere havde markeret sønderjydernes kamp for dansk sprog og identitet i hertugdømmernes tid, hørtes viden om i både konkret og overført betydning. Selv om nyhedsformidlingen i 1864 ikke kunne betjene sig af elektroniske og sociale mediers live dækning, blev sprængningen hurtigt kendt. Det får man et indtryk af i nogle upublicerede erindringer fra den senere kendte Koldingborger, I.O. Brandorff, der som tiårig oplevede dramaet fra gården Stangmoseled vest for Skamling. Kolding var som følge af krigen mod Preussen og Østrig besat af feltmarskal Wrangels tropper, og Brandorff junior derfor sendt ud på onklens gård.
    [Show full text]
  • Tilskud Fra Kulturpuljen 2014-2019
    Tilskud fra kulturpuljen 2014-2019 Kulturpuljen er oprettet af Regionsrådet for at støtte kulturaktiviteter i regionen. Ansøgningerne er vurderet ud fra kriterierne i hhv. Kulturhandlingsplan 2018-2019 (obs: forlænget til juni 2020); Kulturhandlingsplan 2016-2017, samt Kulturstrategi 2012-2015. Regionsrådet i Region Syddanmark har årligt ca. 7 mio. kr. til kulturprojekter. Her kan du se hvilke projekter, der er bevilget støtte til i perioden 2014-2020: Indhold Regionsrådet har i 2020 givet støtte til følgende projekter: ............................................................................. 2 Regionsrådet har i 2019 givet støtte til følgende projekter: ............................................................................. 4 Regionsrådet har i 2018 givet støtte til følgende projekter: ............................................................................. 9 Regionsrådet har i 2017 givet støtte til følgende projekter: ........................................................................... 13 Regionsrådet har i 2016 givet støtte til følgende projekter: ........................................................................... 15 Regionsrådet har i 2015 givet støtte til følgende projekter: ........................................................................... 16 Regionsrådet har i 2014 givet støtte til følgende projekter: ........................................................................... 18 1 Regionsrådet har i 2020 givet støtte til følgende projekter: Egtvedpigen 1921 – 2021 Egtvedpigen er et ikon for
    [Show full text]