KØBENHAVNS UNIVERSIT ET D E T N A T U R - OG BIOVIDENSKABEL IGE FAKULTET

Kandidatspeciale i Nature Management Anna Marie Moustgaard, rbl401

Naturplejeplan for Skamlingsbanken

Vejleder: Rita Merete Buttenschøn

August 2015 Bemærk!

Titelblad

Institutnavn: Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Fakultet: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Name of department: Department of Geosciences and Natural Resource Management

Forfatter / Author: Anna Marie Moustgaard, rbl401

Titel: Naturplejeplan for Skamlingsbanken Title: Nature management plan for Skamlingsbanken

Vejleder / Supervisor: Rita Merete Buttenschøn

Afleveret den: 14. august 2015

ECTS-point: 30 ECTS

Forsidebillede: Skamlingsbanken. Foto: Anna Marie Moustgaard

1

Resumé Overdrev var tidligere en udbredt naturtype, der i dag kun udgør under 1 % af Danmarks areal. Tilbagegangen i overdrevenes udstrækning skyldes i høj grad en intensivering i landbrugsdriften, hvor overdrev enten er blevet opdyrkede eller opgivet.

På Skamlingsbanken i Kolding Kommune findes 21 ha § 3-udpeget overdrev. Derudover findes yderligere 43 ha områder udpeget af Kommunen som potentielle overdrev. De potentielle overdrev er arealer, der tidligere har været pløjede, dyrkede eller tilplantede, men som nu ønskes retableret til overdrev. For at sikre disse overdrev, har Kolding Kommune, som supplement til deres rekreative og kulturelle projekt ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted”, ønsket at få udarbejdet en naturplejeplan for nuværende og potentielle overdrev på Skamlingsbanken. Plejeplanen har til formål at give Kolding Kommune et arbejdsredskab, der kan sikre at overdrevene forvaltes på en måde, så de opnår en optimal naturværdi, samt sikres en kontinuerlig pleje under hensyntagen til områdets rekreative og kulturelle værdier.

Planen er udarbejdet på baggrund af en analyse af overdrevenes driftshistorie og eksisterende naturtilstand. Naturtilstanden er baseret på en indsamling og behandling af vegetationsdata, svampedata og insektdata. Det kan ud fra analysen konkluderes, at der er stor forskel imellem de enkelte områders driftshistorie og naturtilstand. Således har de områder, der formodes aldrig at have været pløjet eller opdyrket, den laveste Ellenberg-N værdi (kvælstofværdi) og langt de fleste indikatorarter, positivarter og rødlistede arter. Områder hvor opdyrkningen først for nyligt er opgivet har højere Ellenberg-N værdier og ingen indikatorarter eller rødlistede arter.

Da det ikke er muligt at pleje for alle overdrevsorganismer inden for samme areal på én gang, er det med baggrund i analysen, afgjort hvilke organismer plejen målrettes mod på det enkelte areal. Der er således opsat klare og konkrete mål og dermed plejetiltag for hvert enkelt område. Plejetiltagene har til formål at sikre en optimal naturværdi, defineret som en High Nature Value-score på 5 eller derover. Opnås en sådan værdi, er det muligt at søge om tilskud til plejen gennem ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer”, som derved kan bidrage til at sikre en kontinuerlig pleje.

2

Abstract Grasslands were formerly a widespread habitat, which today accounts for only less than 1% of Denmark´s area. The decline in the extent of grasslands is largely due to intensification in farming, where grasslands have been either cultivated or abandoned.

Skamlingsbanken in Kolding Municipality has 21 hectares of § 3-appointed grasslands. In addition, a further 43 hectares are designated by the municipality as potential grasslands. The potential grasslands are areas that have previously been plowed, cultivated or planted, but that the municipality now wishes to restore. To ensure the grasslands, Kolding Municipality has in addition to their recreational and cultural project "Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted" wanted to have a nature management plan prepared for the current and potential grasslands at Skamlingsbanken. The management plan aims to provide Kolding Municipality with a tool, which can ensure that the grasslands are managed in a way to achieve an optimal nature value, as well as ensuring a continuous management. The plan is also taking the area´s recreational and cultural values into account.

The plan is based on an analysis of the grasslands operating history and current state of nature. The state of nature is based on the collection and processing of vegetation data, fungi data and insect data. From the analysis, it can be concluded that there are significant differences between the individual areas with regard to operating history and nature value. Thus, the areas that are supposed never to have been plowed or cultivated, has the lowest Ellenberg-N value (nitrogen value) and most indicator species, positive species and red- listed species. Areas where cultivation only recently has been abandoned has higher Ellenberg-N values and no indicator species or red-listed species.

Since it is not possible to manage for all grassland organisms within the same area at the same time, it is on the basis of the analysis, decided which organisms the management is targeting at each area. This has resulted in clear and concrete targets and management measures. The management measures are designed to ensure an optimal nature value, defined as a High Nature Value of 5 or more. By achieving such a value, it is possible to apply for grants for management through the scheme "Management of grass and nature areas", which can thereby contribute to ensuring a continuous management.

3

Forord Denne rapport er udarbejdet som den afsluttende specialeopgave på kandidatuddannelsen Nature Management (Landscape, Biodiversity and Planning) ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Rapporten er udarbejdet for Kolding Kommune, som en plejeplan for et nærmere afgrænset projektområde på Skamlingsbanken. Rapporten er opbygget således at selve plejeplanen (kapitel 5), kan benyttes og læses uafhængigt af den resterende rapport. Er læseren ansat i Kolding Kommune, vil plejeplanen kunne læses og benyttes alene. Ønskes mere indsigt i bevæggrunde for de enkelte anbefalinger i planen, findes de i den resterende del af rapporten.

Plejeplanen er primært målrettet Kolding Kommunes afdeling for Vand og Natur, der står for den daglige drift og pleje af Skamlingsbanken, og som har udarbejdet projektet ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted”. Herudover kan rapporten læses af andre med interesse i Skamlingsbanken, samt benyttes af personer med interesse for pleje af overdrev og overdrevsorganismer.

Der skal, i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, lyde en stor tak til følgende personer: Tak til Anne-Kristine Sverdrup Lauridsen, Mette Homann Keseler List og Bent Vestergaard Petersen, samt andre kolleger i afdelingen for Vand og Natur i Kolding Kommune for hjælp, inspiration og input undervejs i hele projektet.

Tak til Palle Jørum, Henning Bang Madsen og Thomas Læssøe for hjælp til indhentning af viden om insekter og svampe.

Sidst, men ikke mindst, stor tak for mange timers tålmodig og konstruktiv vejledning til min vejleder Rita Merete Buttenschøn.

______Anna Marie Moustgaard 14. august 2015 4

Indholdsfortegnelse TITELBLAD ...... 1 RESUMÉ ...... 2 ABSTRACT ...... 3 FORORD ...... 4 INDHOLDSFORTEGNELSE...... 5 TABELLER, FIGURER OG BILAG ...... 7

TABELLISTE ...... 7 FIGURLISTE ...... 7 BILAGSLISTE ...... 9 1 INTRODUKTION ...... 10

1.1 PROBLEMFORMULERING ...... 12 1.2 BAGGRUND ...... 13 1.2.1 Overdrevets alder ...... 14 1.2.2 Plejebehov ...... 14 1.2.3 Skamlingsbankens overdrev ...... 15 2 METODE ...... 16

2.1 OPDELING I DELOMRÅDER ...... 16 2.2 REFERENCEAREAL ...... 16 2.3 INDSAMLING AF ARTSDATA ...... 17 2.3.1 Vegetationsdata ...... 17 2.3.2 Svampedata ...... 18 2.3.3 Insektdata ...... 18 2.4 DELOMRÅDERNES NATURTILSTAND ...... 18 2.4.1 High Nature Value ...... 18 2.4.2 Positive svampe- og insektarter ...... 21 2.4.3 Fredede og sjældne arter ...... 22 2.5 ELLENBERG-INDIKATORVÆRDIER ...... 23 2.6 FELTARBEJDE ...... 23 2.7 SAMTALER MED INTERESSENTER ...... 24 2.8 AFGRÆNSNING ...... 24 3 NATURPLEJE OG TILSKUDSMULIGHEDER ...... 26

3.1 PLEJEBEHOV OG PLEJEMETODER ...... 27 3.1.1 Overdrevsvegetation ...... 27 3.1.2 Overdrevssvampe ...... 31 3.1.3 Overdrevsinsekter ...... 32 3.1.4 Retablering af overdrev ...... 36 3.2 TILSKUDSMULIGHEDER ...... 39 3.2.1 Tilskud til pleje ved afgræsning ...... 39 3.2.2 Tilskud til pleje ved slæt ...... 40 4 SKAMLINGSBANKENS NATUROMRÅDER ...... 41

4.1 ADMINISTRATIVE FORHOLD ...... 41 4.1.1 Fredningsbestemmelser ...... 41 4.1.2 Naturbeskyttelsesloven ...... 41 4.1.3 Andre beskyttelser ...... 42 4.1.4 Beskyttede arter ...... 42 4.1.5 Plejepligt og plejeret ...... 43 4.2 OMRÅDEBESKRIVELSE ...... 44 4.2.1 Skamlingsbankens geologiske dannelse ...... 45

5

4.2.2 Skamlingsbankens kulturhistorie ...... 47 4.3 KORTLÆGNING OG ANALYSE AF EKSISTERENDE OG POTENTIELLE NATURVÆRDIER ...... 54 4.3.1 Vegetationsdata ...... 54 4.3.2 Svampedata ...... 55 4.3.3 Insektdata...... 56 4.3.4 Ellenberg-indikatorværdier...... 58 4.3.5 Delkonklusion ...... 61 5 PLEJEPLAN ...... 63

5.1 VALG AF MÅLSÆTNING OG PLEJEMETODE ...... 63 5.1.1 Græsning ...... 63 5.1.2 Høslæt ...... 65 5.2 REFERENCEAREALET ...... 66 5.3 DELOMRÅDE 1 – PICNIC MED UDSIGT, NORDLIG DEL ...... 67 5.4 DELOMRÅDE 2 – PICNIC MED UDSIGT, SYDLIG DEL ...... 72 5.5 DELOMRÅDE 3 – VEST FOR HØJSKAMLINGEN ...... 76 5.6 DELOMRÅDE 4 – HØJSKAMLINGEN ...... 79 5.7 DELOMRÅDE 5 – ØST FOR HØJSKAMLINGEN ...... 83 5.8 DELOMRÅDE 6 – SYD FOR HØJSKAMLINGEN ...... 87 5.9 DELOMRÅDE 7 – SYD FOR HØJSKAMLINGEN ...... 89 5.10 DELOMRÅDE 8 – SYD FOR HØJSKAMLINGEN ...... 91 5.11 DELOMRÅDE 9 – SYD FOR HØJSKAMLINGEN ...... 93 5.12 DELOMRÅDE 10 – OPERA- OG FOLKEMØDEPLADS ...... 96 5.13 DELOMRÅDE 11 – OPERA- OG FOLKEMØDEPLADS ...... 98 5.14 DELOMRÅDE 12 – OPERA- OG FOLKEMØDEPLADS ...... 101 5.15 DELOMRÅDE 13 – TJØRNEREDEN ...... 103 5.16 DELOMRÅDE 14 – JULETRÆSPLANTAGER ...... 105 5.17 DELOMRÅDE 15 – BINDERUP SKOV ...... 108 5.18 DELOMRÅDE 16 – OMRÅDE VED STENSAGER STRAND CAMPING ...... 112 5.19 PRIORITERING AF PLEJEN ...... 115 5.20 OVERVÅGNING OG OPFØLGNING ...... 115 6 DISKUSSION ...... 116

6.1 DISKUSSION AF INDSAMLING AF DATA ...... 116 6.2 DISKUSSION AF PLEJEPLANENS MÅLSÆTNINGER OG PLEJEMETODER ...... 118 7 KONKLUSION ...... 122 8 PERSPEKTIVERING ...... 123 REFERENCER ...... 124 BILAG ...... 131

6

Tabeller, figurer og bilag Tabelliste Tabel 1: Høslæts påvirkning på vegetationen...... 28 Tabel 2: Græsnings påvirkning på vegetationen ...... 29 Tabel 3: Høslæts og græsnings indflydelse på skabelsen af gode insektlokaliteter...... 33 Tabel 4: Metoder til fjernelse af næringsstoffer ved genetablering af overdrev...... 36 Tabel 5: Metoder til genopretning af overdrev ...... 37 Tabel 6: Fund af vegetations indikatorarter, positivarter, problemarter og artsindeks ...... 54 Tabel 7: Fund af svampe positivarter, rødlistede arter og sjældne arter...... 55 Tabel 8: Fund af insekt positivarter, rødlistede arter og sjældne arter ...... 56 Tabel 9: Valg af græsning som plejemetode på Skamlingsbanken...... 64 Tabel 10: Valg af høslæt som plejemetode på Skamlingsbanken...... 65

Figurliste Figur 1: Projektområdets afgræsning på Skamlingsbanken...... 11 Figur 2: HNV-score for de lysåbne naturarealer på Skamlingsbanken ...... 15 Figur 3: Delområder og referenceareal...... 17 Figur 4: Blåhat-jordbien ...... 35 Figur 5: Ejerforhold inden for projektområdet...... 44 Figur 6: Projektområdets placering...... 45 Figur 7: KUAS højdemodel over projektområdet ...... 46 Figur 8: Jordbundskort for projektområdet...... 46 Figur 9: Høje målebordsblade, 1842 – 1899 ...... 48 Figur 10: Skamlingsbankefesten den 18. maj 1843 ...... 49 Figur 11: Skamlingsbanke før 1843...... 49 Figur 12: Lave målebordsblade, 1928 – 1945 ...... 50 Figur 13: Ortofoto 1954 ...... 51 Figur 14: Ortofoto 1999 ...... 52 Figur 15: Ortofoto 2014 ...... 53 Figur 16: Ellenberg-L...... 58 Figur 17: Ellenberg-T ...... 58 Figur 18: Ellenberg-F ...... 59 Figur 19: Ellenberg-R ...... 59 Figur 20: Ellenberg-N ...... 60 Figur 21: Indikatorarter, rødlistede arter og habitatarter ...... 61 Figur 22: Positive plante-, svampe- og insektarter ...... 62 Figur 23: Billede af referencearealet ...... 66 Figur 24: Kort over referencearealet...... 66 Figur 25: Billede af delområde 1 ...... 67 Figur 26: Kort over delområde 1 ...... 67 Figur 27: Billede af delområde 2 ...... 72 Figur 28: Kort over delområde 2 ...... 72 Figur 29: Billede af delområde 3 ...... 76 Figur 30: Kort over delområde 3 ...... 76 Figur 31: Billede af delområde 4 ...... 79 Figur 32: Kort over delområde 4 ...... 79 Figur 33: Billede af delområde 5 ...... 83

7

Figur 34: Kort over delområde 5 ...... 83 Figur 35: Billede af delområde 6 ...... 87 Figur 36: Kort over delområde 6 ...... 87 Figur 37: Billede af delområde 7 ...... 89 Figur 38: Kort over delområde 7 ...... 89 Figur 39: Billede af delområde 8 ...... 91 Figur 40: Kort over delområde 8 ...... 91 Figur 41: Billede af delområde 9 ...... 93 Figur 42: Kort over delområde 9 ...... 93 Figur 43: Billede af delområde 10 ...... 96 Figur 44: Kort over delområde 10 ...... 96 Figur 45: Billede af delområde 11 ...... 98 Figur 46: Kort over delområde 11 ...... 98 Figur 47: Billede af delområde 12 ...... 101 Figur 48: Kort over delområde 12 ...... 101 Figur 49: Billede af delområde 13 ...... 103 Figur 50: Kort over delområde 13 ...... 103 Figur 51: Billede af delområde 14 ...... 105 Figur 52: Kort over delområde 14 ...... 105 Figur 53: Billede af delområde 15 ...... 108 Figur 54: Kort over delområde 15 ...... 108 Figur 55: Billede af delområde 16 ...... 112 Figur 56: Kort over delområde 16 ...... 112

8

Bilagsliste Bilag 1: Vegetations besigtigelsesområder...... 131 Bilag 2: Svampe besigtigelsesområder ...... 132 Bilag 3: Insekt besigtigelsesområder ...... 133 Bilag 4: Artsliste, referenceareal ...... 134 Bilag 5: Artsliste, delområde nr. 1 ...... 137 Bilag 6: Artsliste, delområde nr. 2 ...... 139 Bilag 7: Artsliste, delområde nr. 3 ...... 141 Bilag 8: Artsliste, delområde nr. 4 ...... 144 Bilag 9: Artsliste, delområde nr. 5 ...... 145 Bilag 10: Artsliste, delområde nr. 6 ...... 147 Bilag 11: Artsliste, delområde nr. 7 ...... 148 Bilag 12: Artsliste, delområde nr. 8 ...... 148 Bilag 13: Artsliste, delområde nr. 9 ...... 150 Bilag 14: Artsliste, delområde nr. 10 ...... 151 Bilag 15: Artsliste, delområde nr. 13 ...... 152 Bilag 16: Artsliste, delområde nr. 15 ...... 153 Bilag 17: Artsliste, delområde nr. 16 ...... 154 Bilag 18: Artsliste, delområde nr. 5C (eng) ...... 155 Bilag 19: Artsliste, delområde nr. 16B (eng) ...... 156 Bilag 20: Naturkvalitetsplanlægnings-feltskema til overdrev ...... 157 Bilag 21: Habitatdirektivets bilagsarter ...... 159 Bilag 22: Følsomme og mindre følsomme overdrevssvampe ...... 160 Bilag 23: Indikator-, positiv- og problemarter, der fremmes og hæmmes af henholdsvis græsning, høslæt og gødskning ...... 161 Bilag 24: Forskellige overdrevsinsekters levevis og plejebehov ...... 163 Bilag 25: Fredning og beskyttede sten- & jorddiger ...... 164 Bilag 26: § 3-beskyttet natur og vandløb ...... 165 Bilag 27: Fredskov ...... 166

9

1 Introduktion

Skamlingsbanken – et folkeligt og nationalt samlingssted. Citat: Skamlingsbankeselskabet (u.å.)

Sådan omtales Skamlingsbanken oftest og med god grund. Området på og omkring Højskamlingen har siden 1843 været benyttet som mødested for folkelige og nationale fester. De første fester i området var sprogfester, hvor det danske sprog og den danske kultur blev hyldet. Senere er der afholdt mindre folkefester og nationale møder. Rundt om Højskamlingen findes flere mindesmærker, rejst for mænd der gjorde noget særligt i kampen for Danmark, det danske sprog og den danske kultur. I dag er Skamlingsbanken et populært udflugtsmål, som endnu hvert år i august måned tiltrækker op til flere tusinde gæster til den årlige operafestival (Wikipedia, 2015; Den Store Danske, u.å.).

Det er da også Skamlingsbanken som samlingssted og historien omkring det danske sprog og den danske kultur, der er i centrum i Kolding Kommunes projekt ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted” (2014). Projektet har som vision, at styrke og profilere Skamlingsbankens identitet som nationalt og folkeligt mindesmærke i en landskabelig kontekst. Projektet har således fokus på området som et kulturelt og rekreativt område, hvor naturen og landskabet danner rammen om projektets 10 rekreative og kulturelle oplevelsesspots.

Men Skamlingsbanken er, udover at være et interessant historisk og kulturelt område, ligeledes et særdeles værdifuldt naturområde. Inden for projektområdet (Figur 1) findes i alt ca. 21 ha overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ud over disse findes ligeledes ca. 43 ha potentielle overdrev, samt skove, enge, vandløb og søer.

10

Figur 1: Projektområdets afgræsning på Skamlingsbanken. Overdrevenes udstrækning er i Danmark gået drastisk tilbage i det sidste århundrede. Hvor overdrev tidligere var en meget almindelig naturtype, udgør de i dag under 1 % af Danmarks areal (Naturstyrelsen, u.å.c). Overdrev er i dag den mest sjældne af de danske naturtyper, hvorfor den er én af de naturtyper, der indeholder flest truede dyr, planter og svampe (Bruun og Ejrnæs, 1998; Ejrnæs, et al., 2007). For at sikre og bevare overdrevene og disses levesteder for flora og fauna er det nødvendigt, at der foretages en god og kontinuerlig naturpleje på overdrevene (Nygaard, et al., 2012). Men da det i mange henseender ikke er rentabelt at udføre naturpleje, kan det være nødvendigt at søge om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, som kun kan opnås hvis arealet har en High Nature Value-score (HNV) på 5 eller derover (Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, 2015; NaturErhvervstyrelsen, u.å.).

11

1.1 Problemformulering Kolding Kommune har som supplement til deres rekreative og kulturelle projekt ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted”, ønsket at få udarbejdet en naturplejeplan, som i højere grad tilgodeser biodiversiteten i området, uden at gå på kompromis med kulturen og rekreative elementer. Plejeplanen ønskes udarbejdet for et nærmere bestemt projektområde, hvoraf størstedelen ejes af Kolding Kommune, samt Skamlingsbankeselskabet og Fonden til opretholdelse af mindesmærket på Skamlingsbanken for de i modstandsbevægelsens region III i kampen mod den tyske besættelsesmagt i 1940 - 1945 faldne kammerater (herefter kaldet Klokkestabelfonden). Et enkelt areal ejes af Skamling Camping. Kolding Kommune har desuden opkøbt eller påtænker at opkøbe en række arealer, som på nuværende tidspunkt er beplantet med juletræer eller udlagt med afgrøder. Disse arealer er ligeledes inddraget i projektområdet.

Plejeplanen skal komme med forslag til, hvordan den nuværende naturværdi på overdrevene kan øges inden for projektområdet under hensyntagen til områdets kulturelle og rekreative værdier. En øget naturværdi vil, udover at være til gavn for biodiversiteten, ligeledes være en fordel i forhold til gældende støtteordninger, heriblandt den nye HNV- score.

Målet med specialet er derfor, at:

Udarbejde en plejeplan for overdrevene på Skamlingsbanken, hvorved Kolding Kommune får et arbejdsredskab, der kan sikre, at områdets overdrev forvaltes på en måde, så hvert enkelt areal opnår en optimal naturværdi, samt sikres en kontinuerlig pleje.

Formålet søges opnået gennem: - En kulturhistorisk analyse af projektområdets udvikling gennem de sidste ca. 150 år. Gennem analysen fås et indblik i, hvordan projektområdet har forandret sig, og dermed hvordan projektområdets nuværende naturtilstand er et resultat af denne forandring. Herigennem opnås en forståelse for og viden om området, som aktivt kan benyttes i den fremtidige pleje.

12

- En områdeanalyse, som opdeler projektområdet i mindre og homogene delområder, hvorfra der for hvert af disse områder er sammenstillet arts- og strukturdata. Disse data benyttes i beskrivelsen af hvert enkelt delområdes nuværende tilstand og dets potentiale for at opfylde projektets overordnede mål.

- En fastsættelse af målsætningen for naturplejen for hvert enkelt delområde. Målsætningen tager udgangspunkt i områdeanalysen og danner derved grundlaget for den fremtidige pleje af det enkelte delområde. Da plejeplanen skal ses som et supplement til Kolding Kommunes projekt (2014), vil målsætningen tage hensyn til de kulturelle, rekreative og landskabelige interesser.

1.2 Baggrund Overdrev har været opretholdt ved græsning og overdrevenes udbredelse og historie er derfor tæt forbundet med husdyrbrugets. Overdrevene har således den største udbredelse fra midten af jernalderen og til yngre bronzealder, hvor også husdyrbruget havde sin storhedstid. Sidst i jernalderen lægges landbruget om, hvilket resulterer i forladte overdrev, som senere gror til i skov og krat (Fritzbøger, 2007). I fællesskabstiden opstår det egentlige begreb ”overdrev”, som en betegnelse for landsbyens fælles græsningsarealer (Bruun og Ejrnæs, 1998; Fritzbøger, 2007). I denne periode præges landbruget igen af husdyrproduktion, og landskabet opfattes som et sammenhængende græsningsareal med tilbagevendende dyrkningsperioder. Overdrevene fungerer for det meste som græsningsareal, men omlægges i kortere eller længerere perioder til agerjord i takt med svingende behov for henholdsvis ager- eller græsningsjord (Fritzbøger, 2007).

Med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet ophæves landsbyfællesskabet, og i takt hermed intensiveres landbrugsdriften (Fritzbøger, 2007). Intensiveringen går i høj grad ud over overdrevene, som ligger på de bedre jorder, sammenlignet med for eksempel hederne (Ejrnæs og Buttenschøn, 2012). Overdrev, der ikke kan opdyrkes, gror i flere tilfælde til eller tilplantes med nåletræer (Bruun og Ejrnæs, 1998). Ændringen i landbrugsdriften fører til, at overdrev i 2006 dækker 0,64 % eller 27.792 ha af Danmarks areal (Naturstyrelsen, u.å.c).

13

1.2.1 Overdrevets alder Intensiveringen af landbruget har medført, at store dele af de nuværende overdrev har været dyrkede eller gødskede (Bruun og Ejrnæs, 1998). Den nuværende dårlige biologiske tilstand er dermed ikke kun et resultat af nutidige påvirkninger, men også tidligere tiders landbrugsdrift (Ejrnæs og Buttenschøn, 2012). Den historiske arealanvendelse siden jernalderen, og dermed overdrevets alder og kontinuitet, spiller på denne måde en stor rolle i betydningen af artssammensætningen og artsrigdommen på det enkelte overdrev (Bruun, et al., 2001).

Der kan således observeres store forskelle i vegetationen, afhængigt af hvornår opdyrkningen af overdrevet ophørte, samt hvor lang græsningshistorien er. De meste sjældne og truede arter findes på overdrev, som aldrig har været opdyrkede eller gødskede. På nyere overdrev, hvor opdyrkningen og gødskningen nu er ophørt, vil det dog allerede efter få år være muligt at finde flere biotopkarakteristiske arter og senere også halvsjældne arter. Nyere overdrev kan derved bidrage til biodiversiteten og kan på længere sigt blive levested for rødlistede og sjældne arter (Bruun og Ejrnæs, 1998).

1.2.2 Plejebehov I dag er de største trusler for overdrevene ophørt græsning og dermed tilgroning, samt næringsberigelse i form af kvælstofdeponering fra luften og udvaskning til skrænter (Ejrnæs, et al., 2007; Ejrnæs og Buttenschøn, 2012). For at bevare og genoprette en høj naturværdi er det derfor nødvendigt med en målrettet naturplejeindsats, som kan begrænse eller stoppe tilgroningen. Uden for habitatområderne er det anslået, at der på landsplan er behov for græsning på 9.000 ha § 3-beskyttede overdrev. Herudover er der behov for en større indsats i form af enten græsning eller høslæt på 12.000 ha overdrev med en næringsbelastet vegetation (Nygaard, et al., 2012).

Naturplejen på overdrevene kan sikres ved ansøgning om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer, som uddeles på baggrund af den nye HNV-score. Fra år 2015 er det kun muligt at få tilskud til naturpleje af arealer udenfor Natura 2000-områderne, hvis arealerne har en høj naturværdi. Naturværdien måles ud fra en High Nature Value-score (HNV) på en skala fra 0-14 (NaturErhvervstyrelsen, u.å.).

14

1.2.3 Skamlingsbankens overdrev På Skamlingsbanken har landskabets topografi og jordbund betydet, at der flere steder i området findes overdrev, som sandsynligvis aldrig har været opdyrkede. Men området rummer også overdrev, hvor opdyrkningen først er ophørt for nyligt, samt arealer der endnu er opdyrkede eller tilplantede med juletæer, men som ønskes konverteret til overdrev.

Denne variation i overdrevenes alder og kontinuitet afspejles i områdernes nuværende naturværdi (HNV-score). Kun få overdrev har en HNV-score på over 8. Størstedelen af overdrevene har en score på mellem 5 og 7, men der er også store områder med en score på under 5. Delområdernes HNV-score fremgår af Figur 2:

Figur 2: HNV-score for de lysåbne naturarealer på Skamlingsbanken (Arealinformation, u.å.a).

15

2 Metode Rapporten anvender en række forskellige metoder til indsamling og behandling af data og anden viden om naturen, kulturen og de rekreative elementer på Skamlingsbanken. Metoderne er udvalgt og vægtet i forhold til projektets tidsafgrænsning, som ligeledes har nødvendiggjort en række fravalg. Dette kapitel gennemgår de benyttede metoder og indeholder ligeledes en afgrænsning af projektet.

2.1 Opdeling i delområder For at få skabt et overblik over projektområdets nuværende naturtilstand har det været nødvendigt at foretage en opdeling af området. Ved opdelingen er projektområdet blevet inddelt i en række mindre og homogene delområder, som er nogenlunde ensartede i deres fremtrædelse. Udgangspunktet for opdelingen er kriterier, som er udvalgt på baggrund af projektets formål (Stahlschmidt og Nellemann, 2009). Forekomst af indikatorarter, positivarter og rødlistede arter er således valgt som de vigtigste kriterier, da disse spiller en afgørende rolle i forbedringen af naturtilstanden. Arter omfatter både planter, svampe og insekter, som alle er registreret på Skamlingsbanken inden for en række besigtigelsesområder, som fremgår af Bilag 1, Bilag 2 og Bilag 3. Projektområdet er således inddelt i delområder ud fra disse besigtigelsesområder. Da der ikke findes artsdata for alle områder, er den nuværende drift og arealanvendelse, ligeledes medtaget som kriterium. Denne er til dels fundet ved analyser af ortofotos og til dels ved observationer i felten. Opdelingen af projektområdet har resulteret i 16 mere eller mindre homogene delområder, som fremgår af Figur 3.

2.2 Referenceareal Ud over delområderne er der i rapporten inddraget et areal vest for projektområdet. Dette areal benyttes som referenceareal og fremgår af Figur 3. Referencearealet er udvalgt på baggrund af Kolding Kommunes vurdering af områdets naturværdi. Områdets tætte placering på projektområdet gør det muligt at benytte det som et eksempel på, hvordan overdrevene inden for projektområdet vil kunne udvikle sig med den rette pleje. Derudover ses referencearealet som en mulig frøkilde til spredning af indikator- og positivarter til projektområdet.

16

Figur 3: Delområder og referenceareal. 2.3 Indsamling af artsdata

2.3.1 Vegetationsdata Vegetationsdata stammer fra Kolding Kommunes egne registreringer på Skamlingsbanken. Registreringerne er foretaget af medarbejdere fra Kolding Kommune i tidsperioden 2010 til 2014. Vegetationslisterne er indhentet gennem Danmarks Miljøportals Naturdata (Arealinformation, u.å.b), samt gennem Danmarks Miljøportals NaturAppl (Danmarks Miljøportal, u.å.). Herudover er der suppleret med artsregistreringer fra Kolding Kommunes ”Bruttoliste over fund af sjældne planter og svampe i Kolding Kommune” (Kolding Kommune, 2015b). De arealer, hvorpå kommunen har foretaget vegetationsregistreringer af overdrev og enge fremgår af Bilag 1. Der findes ingen vegetationsdata for delområde 11, 12, 14 og 15.

17

2.3.2 Svampedata Svampedata stammer fra registreringer foretaget for Kolding Kommune i september 2014. Svamperegistreringerne er foretaget med fokus på vokshatte og andre overdrevssvampe og er nærmere beskrevet i rapporten ”Vokshatte på Skamlingsbanken i Kolding Kommune” (Læssøe og Aude, 2015). Svampe fundet under registreringerne i 2014 er lagt på Danmarks Svampeatlas (u.å.b), hvorfra de, samt en række ældre fund, er hentet ned som GIS-filer. Svamperegistreringer er begrænset til delområde 1, 2, 3, 4, 5 og 16, se Bilag 2. Artsfund fra før år 2005 er efter det danske artsnavn i bilag 4 til 17 noteret med årstallet for artsfundet.

2.3.3 Insektdata Insektdata stammer fra registreringer foretaget for Kolding Kommune i 2014. Der blev i det pågældende år registreret henholdsvis biller, hvepse- og bier, samt dagsommerfugle på Skamlingsbanken. Disse registreringer er nærmere beskrevet i rapporterne ”Billeregistreringer fra Skamlingsbanken 2014” (Jørum, 2014a), ”Notat om bier og hvepse fundet på Skamlingsbanken 2014” (Jørum, 2014b) og ”Kortlægning af dagsommerfugle på Skamlingsbanken 2014” (Kavin, 2014). Som supplement til disse registreringer, er der ligeledes indhentet artsregistreringer fra Kolding Kommunes ”Bruttoliste over fund af sjældne dyr i Kolding Kommune” (Kolding Kommune, 2015a). Der findes ingen insektregistreringer for delområde 6, 7, 11, 12 og 14, se Bilag 3.

2.4 Delområdernes naturtilstand

2.4.1 High Nature Value Naturtilstanden er defineret ud fra High Nature Value (HNV) indikatorerne, som udpeger de arealer, som rummer de største biodiversitetsværdier. HNV-indikatoren er opbygget af fire elementer; 1. landskab, 2. levesteder, 3. ekstensiv landbrugsdrift og 4. forekomst af sårbare og truede arter. Hvert element indeholder en række indikatorer, der ved deres tilstedeværelse på et areal, tildeles et antal point. Summen af disse point udgør arealets samlede HNV-score. HNV-scoren angives med et tal mellem 0 og 14 og kan ses som et udtryk for det enkelte areals naturtilstand; jo højere score, desto bedre naturtilstand (Ejrnæs, et al., 2012).

Landskabselementet indeholder tre indikatorer for naturkvalitet; kystnærhed, lavbund og stejl topografi. Disse indikatorer er dog ikke nødvendigvis direkte forbundet med en god naturtilstand, og landskabselementet skal derfor ses som en slags basispoint, som ikke kan

18 forbedres gennem en ændret drift og pleje (Ejrnæs, et al., 2012). Landskabselementet er derfor ikke nærmere behandlet i denne plejeplan.

Levesteder indeholder tre indikatorer for naturkvalitet; § 3 beskyttet natur, nærhed til beskyttet natur og nærhed til småbiotoper og skov (Ejrnæs, et al., 2012). Disse indikatorer kan påvirkes ved en ændret pleje og drift af arealerne, eftersom en forbedret naturtilstand vil betyde, at flere af arealerne vil have potentiale for at vokse ind i § 3-beskyttelsen.

Ekstensiv landbrugsdrift indeholder to indikatorer for naturkvalitet; marker i ekstensiv drift og økologiske marker. Den ekstensive eller økologiske landbrugsdrift garanterer ikke for god natur, men er en indikation for et større naturpotentiale end i intensivt dyrkede marker (Ejrnæs, et al., 2012). Ved at ændre driften fra intensiv drift til ekstensiv eller økologisk drift, skabes der et potentiale for en forbedret naturtilstand.

Sårbare og truede arter indeholder seks indikatorer for naturkvalitet; mindst én rødlisteart, mindst fire rødlistearter, mindst seks stjernearter, habitatdirektivets bilagsarter, artstilstand på over 0,6 og artstilstand på over 0,8 (Ejrnæs, et al., 2012).

2.4.1.1 Levesteder og ekstensiv landbrugsdrift Delområdernes § 3-status er fundet ved opslag på Danmarks Miljøportal (Arealinformation, u.å.a). Den nuværende drift er klarlagt gennem samtaler med medarbejdere i Kolding Kommune, samt ved gennemlæsning af en række notater, udarbejdet af en medarbejder i kommunen (Møller, 2015). Ud over levesteder og den nuværende drift, er områdernes tidligere drift ligeledes klarlagt. Dette er sket gennem samtaler med medarbejdere i Kolding Kommune (Petersen, 2015), samt ved studier af historiske kort og ortofotos.

2.4.1.2 Sårbare og truede arter Rødlistede arter Rødlistede arter, er arter som er i tilbagegang og derfor i fare for at forsvinde (Ejrnæs, et al., 2012). De rødlistede arter er fundet ved opslag i Den Danske Rødliste (Wind og Pihl, 2010). Rødlisten indeholder følgende kategorier: næsten truet (NT), sårbar (VU), moderat truet (EN), kritisk truet (CR) og forsvundet (RE). En art er i artslisterne på bilag 4 til 17 noteret med den rødlistekategori, hvortil den er henført.

19

Stjernearter Stjernearter er arter der er følsomme overfor intensiveret landbrugsdrift og derved oftest findes på arealer med en naturvenlig driftshistorie (Ejrnæs, et al., 2012). Stjernearter er de arter, som i Fredshavn et. al. (2009) er blevet tildelt en score på 4, 5, 6 eller 7. Disse arter betegnes i Fredshavn et. al. (2009), samt på naturkvalitetsplanlægnings-feltskemaerne på Bilag 20, som indikatorarter, hvilket ligeledes vil være den anvendte betegnelse i denne plejeplan. Indikatorarterne er fundet ved brug af naturkvalitetsplanlægnings-feltskemaet til overdrev (Naturstyrelsen, 2010). Indikatorarter er i bilag 4 til 17 fremhævet med fed skrift.

Habitatdirektivets bilagsarter Habitatdirektivet forpligter Danmark til at bevare udvalgte arter der er karakteristiske, truede eller sjældne i EU (Naturstyrelsen, u.å.e). Habitatarter medtaget i HNV-indikatoren fremgår af Bilag 21. Habitatarter er i bilag 4 til 17 markeret med et (H).

Artstilstanden Artstilstanden betegnes i Fredshavn et. al. (2009) som artsindekset, hvilket ligeledes vil være den anvendte betegnelse i denne plejeplan. Artsindekset beregnes ud fra vegetationen, hvor indikatorarter og positivarter bidrager positivt i beregningen af indekset, og problemarter bidrager negativt til beregningen (Fredshavn, et al., 2009). Artsindekset siger således noget om områdets biologiske indhold, hvor et område kan have et højt artsindeks på trods af, at det er under tilgroning (Ejrnæs, et al., 2012).

Vegetations positivarter, særligt værdifulde positivarter, samt problemarter, er ligesom for indikatorarterne fundet ved brug af naturkvalitetsplanlægnings-feltskemaet til overdrev (Bilag 20). (Naturstyrelsen, 2010). Positivarter og særligt værdifulde positivarter er på bilag 4 til 17, markeret med henholdsvis (*) og (**). Problemarter er markeret med en (#).

Artsindekset er beregnet ud fra vegetationen på hele delområdet. Artsindekset var på forhånd udregnet for flere af delområderne og er derfor indhentet gennem Danmarks Miljøportals NaturAppl (Danmarks Miljøportal, u.å.). For de resterende delområder er artsindekset beregnet manuelt.

Ud over artsindekset er der ligeledes beregnet et strukturindeks. Strukturindekset er ikke en del af HNV-indikatorerne, men indekset kan benyttes til at belyse eventuelle negative påvirkninger på arealet i form af fx tilgroning (Fredshavn, et al., 2010). 20

Da plejen og driften har ændret sig på flere af delområderne siden de sidste kommunale registreringer, har det været nødvendigt at foretage nye strukturregistreringer. Registreringerne er foretaget ved brug af naturkvalitetsplanlægnings-feltskemaet til overdrev, samt til eng (Naturstyrelsen, 2010) og er senere omregnet til strukturindeks. Da registreringerne fandt sted den 2. maj 2015, fremstod flere af delområderne ikke komplet homogene, hvorfor disse er inddelt i endnu en række delområder ud fra den daværende struktur. Der er for hvert af disse delområder udregnet et separat strukturindeks. Strukturindekset og artsindekset kan tilsammen give et indblik i delområdernes forvaltnings- og plejebehov (Fredshavn, et al., 2010).

2.4.2 Positive svampe- og insektarter Svampe og insektarter er ikke en del af HNV-indikatorerne, med mindre de er enten rødlistede eller på listen over habitatarter (Bilag 21). Kolding Kommune har dog ønsket at få udarbejdet en oversigt over de svampe og insekter, der har en særlig tilknytning til overdrev. Disse arter er i det følgende betegnet positivarter.

Der findes ingen lister over svampe udpeget som indikatorarter eller positivarter for overdrev, men Bruun & Ejrnæs (1998) har udarbejdet en liste, som indikerer forskellige overdrevssvampes følsomhed over for kulturindgreb (Bilag 22). Svampene på listen kan derved være fine indikatorer for gamle ugødskede overdrev (Bruun og Ejrnæs, 1998), og er derfor benyttet i udpegningen af positive svampearter inden for projektområdet. Da ikke alle rødlistede arter er inkluderet på denne liste, er der som supplement medtaget en liste over rødlistede svampearter med tilknytning til overdrev (Lange, 2015). De svampe, der fremgår af denne liste, er på bilag 4 til 17 ligeledes markeret som positivarter.

Der findes ligeledes ingen lister over insekter udpeget som indikatorarter eller positivarter for overdrev. Udpegningen af positive insektarter er derfor foretaget på baggrund af artens krav til habitat. Således er insekter, som har overdrev eller tørre og lysåbne arealer som foretrukket habitat, samt hvis levevis er afhængig af en eller flere overdrevsarter, udpeget som positivarter.

Da det ikke er muligt at finde informationer om insekter ét sted, har det været nødvendigt at bruge op til flere kilder for at klarlægge insekternes foretrukne habitater og levevis. Dagsommerfugles foretrukne habitat og levevis er fundet gennem Den Danske Rødliste (Wind og Pihl, 2010), samt Lepidopterologisk Forening (u.å.).

21

Billers foretrukne habitat og levevis er fundet til dels gennem Den Danske Rødliste (Wind og Pihl, 2010) og Danmarks Fugle og Natur (2001 - 2015) og til dels gennem Hansen (1964) og notater af Palle Jørum (2014a). Informationer om bier og hvepse er fundet ved personlig kontakt til Henning Bang Madsen (2015).

Positive svampe- og insektarter er på bilag 4 til 17 markeret med en (*).

2.4.3 Fredede og sjældne arter Fredede og sjældne arter er ikke en del af HNV-indikatorerne, med mindre de er enten rødlistede eller på listen over habitatarter (Bilag 21). Kolding Kommune har dog ønsket at få udarbejdet en oversigt over disse artsgrupper, hvorfor disse er noteret i artslisterne på bilag 4 til 17.

Alle fredede arter er fundet på Naturstyrelsens liste over fredede dyr og planter (Naturstyrelsen, u.å.j) og er i artslisterne på bilag 4 til 17 markeret med et (F).

Størstedelen af de sjældne arter er fundet ved opslag i Den Danske Rødliste (Wind og Pihl, 2010). En art er i artslisterne på bilag 4 til 17 noteret som sjælden, hvis dens nationale status i rødlisten er noteret som sjælden eller relativt sjælden i hele Danmark eller i Østjylland.

En række svampe- og insektarter, er endnu ikke bedømt i Den Danske Rødliste, hvorfor det herigennem, ikke har været muligt at finde oplysninger om deres nationale status. For disse svampearter er den nationale status, fundet ved opslag i Danmarks Svampeatlas (u.å.b).

For insekternes vedkommende, drejer det sig især om biller, samt hvepse og bier. Billers nationale status er fundet i Hansen (1964), på Danmarks Fugle og Natur (2001 - 2015), samt i notater af Palle Jørum (2014a). Bier og hvepses nationale status er fundet ved personlig kontakt til Henning Bang Madsen (2015). Sjældne arter er på bilag 4 til 17 markeret med et (S).

22

2.5 Ellenberg-indikatorværdier For at beskrive delområdernes økologiske forhold er der ud fra delområdernes vegetationslister udregnet Ellenberg-indikatorværdier for alle de områder, hvorpå der er foretaget vegetationsregistreringer. Ellenberg-værdierne er beregnet som en gennemsnitlig værdi for hvert enkelt delområde og ikke som en vægtet værdi.

Ellenberg-indikatorværdierne beskriver plantearters præferencer langs de økologiske gradienter lys (L), temperatur (T), fugtighed (F), reaktionstal (R) og næringsstoftilgængelighed (N), samt kontinentalitet (K), som imidlertid ikke er medtaget i denne rapport (Ellenberg, 1991). Eksempelvis vil middelværdien for Ellenberg-N for et delområde være det indirekte udtryk for niveauet af tilgængelige næringsstoffer på en skala fra 1-9 (fra meget næringsfattigt til meget næringsrigt) (Ellenberg, 1991). Ellenberg- værdierne kan derved give et indblik i, hvordan de forskellige delområder fordeler sig med hensyn til gradienterne og kan således forklare forskelle i vegetationssammensætningen mellem de forskellige delområder.

2.6 Feltarbejde Feltarbejdet har fundet sted over flere dage og på forskellige årstider. Feltarbejdet har primært bestået i observationer af naturen inden for projektafgrænsningen. Der er i alt foretaget tre feltstudier, hvoraf ét er foretaget i samarbejde med Kolding Kommune.

Det første feltstudie fandt sted den 11. marts 2015, hvor hele projektområdet blev gennemgået og en overordnet observering af naturens nuværende tilstand blev foretaget. Det andet feltstudie fandt sted den 2. maj 2015, hvor hvert enkelt delområdes struktur blev noteret ved brug af naturkvalitetsplanlægnings-feltskemaet til overdrev og til eng (Naturstyrelsen, 2010), hvorefter strukturindekset kunne beregnes. Det tredje feltstudie fandt sted den 6. maj 2015 i samarbejde med Kolding Kommune, hvor hvert enkelt delområdes målsætning og fremtidige pleje blev diskuteret.

23

2.7 Samtaler med interessenter Der er igennem hele projektfasen blevet foretaget en række samtaler med forskellige interessenter. Samtalerne er overordnet set benyttet til at indsamle supplerende viden om artsdata eller som et middel til at skaffe generel viden om området. Herudover er der diskuteret og indsamlet idéer til, hvordan området i fremtiden kan plejes og forvaltes. Det har derfor været prioriteret at tale med personer, som enten har en interesse i området, eller som har foretaget registreringer i området, og som dermed har kunnet bidrage med personlige observationer, idéer og tanker.

Mere konkret er der talt med personer med viden om flora, overdrevssvampe og insekter. Disse personer har udover at kunne bidrage med supplerende viden, ligeledes kunne bidrage med gode idéer, samt med faglig viden om forskellige arters nationale status og plejebehov. Ligeledes er der talt med personer med en interesse i området, heriblandt kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening.

2.8 Afgrænsning Projektet afgrænser sig til de arealer, som på nuværende tidspunkt er ejet af Kolding Kommune, samt til de arealer, som Kolding Kommune planlægger at opkøbe. Herudover er de af Skamlingsbankeselskabet, Klokkestabelfonden og Skamling Camping ejede arealer ligeledes medtaget i projektafgrænsningen. Disse arealer er inddraget, idet at den nuværende pleje på arealerne foregår i samarbejde med Kolding Kommune. Som supplement hertil er der medtaget et mindre privatejet areal, som i rapporten benyttes som referenceareal. Der er ikke opsat målsætninger og plejeforslag for dette areal. Projektafgræsningen er valgt, dels af hensyn til specialets tidsramme og dels af hensyn til muligheden for at foretage pleje på arealerne.

Da Kolding Kommunes vegetationsdata stammer tilbage fra 2010 – 2011, ville det have været interessant at foretage nye registreringer. Dette har grundet tidsrammen for et 30- points speciale ikke været muligt, hvorfor alle vegetations-, svampe- og insektdata stammer fra allerede indsamlede artsdata, indsamlet af henholdsvis Kolding Kommune, konsulenter tilknyttet Kommunen, samt af private.

24

Der er indsamlet artsdata for hele projektområdet, hvorfor der ud over data fra nuværende og kommende overdrev ligeledes er inkluderet data fra to mindre enge og et skovområde. Behandlingen af artsdata begrænser sig til de delområder, som er kategoriseret som henholdsvis nuværende eller potentielle overdrev. Nuværende overdrev er de arealer som er udpeget som overdrev gennem § 3-udpegningen (Arealinformation, u.å.a). Potentielle overdrev er arealer, som i dag fremstår tørre, lysåbne og med en lav vegetation, samt arealer som af Kolding Kommune er udpeget som potentielle nye overdrev. Dette inkluderer arealer der i dag er under intensiv landbrugsdrift, samt arealer der er tilplantet med juletræer.

Ved kun at behandle data for nuværende og potentielle overdrev, har det været muligt at sammenligne og vurdere områdernes nuværende tilstand og fremtidige potentiale. I plejeplanen opstilles der imidlertid målsætninger og anbefalinger til plejeforslag for alle delområder inden for projektområdet.

Plejeplanen rummer en fortegnelse over mulige tilskudsordninger til brug for udarbejdelsen af et økonomisk overslag. Planen indeholder ikke et samlet økonomisk overslag.

I rapporten diskuteres betegnelsen overdrev ikke nærmere. Flere forfattere argumenterer, at overdrev er et både biologisk begreb og kulturhistorisk begreb (Bruun, 1996; Bruun og Ejrnæs, 1998; Ejrnæs, et al., 2007). Det biologiske begreb dækker over områder med lysåben vegetation, domineret af græsser og urter på en veldrænet bund, mens det kulturhistoriske begreb dækker over fællesskabstidens udmarker, fælled eller alminding, og således ikke siger noget om hvorvidt området er lysåbent eller skovbevokset (Bruun, 1996). Disse forfattere foreslår derfor at betegnelsen overdrev fortsat benyttes som kulturhistorisk begreb, mens betegnelsen græsland overtager det biologiske begreb (Bruun, 1996; Bruun og Ejrnæs, 1998; Ejrnæs, et al., 2007).

I rapporten er det besluttet at anvende betegnelsen overdrev, som biologisk begreb. Dette skyldes at dette er den anvendte betegnelse i Kolding Kommunes projekt ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted” (2014).

25

3 Naturpleje og tilskudsmuligheder Rapporten er opbygget således, at kapitel 3 giver en kort introduktion til overdrevsvegetationens, overdrevssvampenes og overdrevsinsekternes plejebehov og derved mulige plejemetoder. Sidst i kapitlet er eventuelle tilskudsmuligheder, som kan søges i forbindelse med plejen, kort skitseret.

I kapitel 4 præsenteres Skamlingsbankens naturområder. Her findes en beskrivelse af de administrative bindinger, som området er pålagt og som derfor kan have betydning for udførelsen af selve plejen. Herefter er områdets geologiske dannelse, samt kultur- og driftshistorie beskrevet ud fra en analyse af kort og ortofotos. Til sidst er områdets nuværende og potentielle naturværdier beskrevet gennem en indsamling af artsdata og beregning af Ellenberg-indikatorværdier.

Kapitel 5 indeholder selve plejeplanen og indledes med en kort beskrivelse af de valgte plejemetoder. Derefter følger en beskrivelse, målsætning og pleje for hvert enkelt delområde, som tager udgangspunkt i de informationer, der er indhentet og gennemgået i kapitel 3 og 4. Kapitlet afsluttes med en kort beskrivelse af prioriteringen, overvågningen og opfølgningen af plejen.

26

3.1 Plejebehov og plejemetoder Overdrev er i Naturbeskyttelseslovens § 3 defineret som: ”typisk tørbundsarealer, der aldrig eller kun meget sjældent har været pløjet op, og som helt overvejende har været udnyttet som græsningsarealer” (Skov- og Naturstyrelsen, 1993).

Vegetationen, dyrene og svampene på overdrev består af arter, der er tilpasset varme og tørre levesteder, som er holdt lysåbne gennem græsning (Ejrnæs, et al., 2007; Petersen og Petersen, 2007). Ophører græsningen vil vegetationen udvikle sig mod en tættere, højere og mindre artsrig vegetation og i sidste ende mod skov. Overdrev kan således ikke bestå uden driftsforstyrrelser, hvorfor det er nødvendigt at sikre en kontinuerlig pleje (Bruun og Ejrnæs, 1998; Petersen og Vestergaard, 2006).

Plejen bør tilrettelægges, så der tages hensyn til så mange overdrevsorganismer som muligt. En sådan pleje vil både være til gavn for biodiversiteten (Ejrnæs og Buttenschøn, 2012), og vil også bidrage til en højere naturværdi. HNV-scoren og dermed naturværdien stiger med antallet af indikatorarter, rødlistede arter og et højt artsindeks. Indikatorarter og artsindekset afgøres på Skamlingsbanken af overdrevsvegetationen, mens rødlistede arter i særdeleshed skal findes blandt svampene og insekterne. Derfor skal der for eksempel både være et tilstrækkelig højt græsningstryk, så vegetationen holdes lav og lysåben, være blomstrende planter til nektarsøgende insekter, samt være en lav vegetation i efterårs- og vinterhalvåret til svampene (Ejrnæs og Buttenschøn, 2012). En pleje der på denne måde, tager hensyn til alle artsgrupperne, vil kunne bidrage til en høj naturværdi. I det følgende er opstillet en række forslag til, hvordan plejen for henholdsvis overdrevsvegetationen, overdrevssvampene og -insekterne varetages bedst muligt.

3.1.1 Overdrevsvegetation Vegetationen på overdrevene er betinget af et meget tørt og varmt mikroklima. For at fastholde det lysåbne successionstrin og skabe de rette levevilkår, er overdrevets plantearter afhængige af driftspåvirkninger i form af enten græsning eller høslæt. De to driftsformer minder umiddelbart om hinanden, idet effekten af dem begge er, at der kommer lys til jordoverfladen, men derudover er der stor forskel på de to driftsformers virkemåder (Buttenschøn, 2007).

27

Høslæt har normalt været benyttet på enge og ofte i kombination med græsning. Høslæt er få, men radikale indgreb i løbet af vækstsæsonen, som resulterer i en pludselig lysstilling og store temperaturudsving. Vegetationen påvirkes ved valget af slåningsmetode og slåningstidspunkt (Buttenschøn, 2007), hvilket er skitseret i Tabel 1.

Tabel 1: Høslæts påvirkning på vegetationen (Ejrnæs, et al., 2007; Buttenschøn, 2007; Petersen og Petersen, 2007).

METODE Manuelt høslæt – fx med le. Giver mulighed for selektion og struktur.

Maskinelt høslæt – fx med slagleklipper, fingerklipper og skivehøster. Homogeniserer både jordoverfladen og vegetationen. Der er ingen selektion, med mindre der slås med mindre og lette maskiner, som giver mulighed for at tilpasse slåningen til terrænet og vegetationen.

REDSKBER / Skærende redskaber – fx le, fingerklipper og skivehøster. MASKINER De skærende redskaber skærer plantestænglerne over, hvilket er at foretrække frem for slagleredskaberne.

Slagleredskaber – fx slagleklipper. Slagleredskaberne river planterne over eller knuser dem, hvilket bør undgås da planterne dermed kan risikere at tørre ud og dø væk.

TIDSPUNKT Sent høslæt – tidligst 20. juni eller 1. juli1. FOR HØSLÆT Giver mulighed for at mange arter kan nå at blomstre, hvilket øger mængden af frø der eftermodnes og tabes på arealet. Relativt højt artsantal, med en arts- og urterig vegetation.

Tidligt høslæt – inden 1. maj1 Resulterer i en relativt artsfattig vegetation, domineret af hurtigt voksende robuste og fladedækkende græsser. Få arter når at blomstre og sætte frø.

Flere høslæt Et tidligt høslæt kombineret med flere slæt kan benyttes, hvor der er behov for en reduktion i arealets næringstilstand.

1På arealer med rydningspligt, er det ikke tilladt at tage høslæt i perioden 1. maj til 1. juli, dog 1. maj til 20. juni for arealer hvor der er givet tilsagn til tilskud efter ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer” (Fødevareministeriet, 2010; NaturErhvervstyrelsen, 2015).

28

Græsning har traditionelt set været den mest benyttede plejemetode på overdrev (Bruun og Ejrnæs, 1998). Ved græsning påvirkes vegetationen kontinuerligt gennem dyrenes afbidning af planter, slid, selektive fødevalg, afsætning af urin og gødning og spredning af frø (Buttenschøn, 2014). Alle disse påvirkninger er i mere eller mindre grad styret af valget af græsningsdyr, græsningstryk og græsningsperiode, hvilket er skitseret i Tabel 2. Tabel 2: Græsnings påvirkning på vegetationen (Buttenschøn, 2007; Ejrnæs, et al., 2007). GRÆSNINGSTRYK Lavt græsningstryk – græshøjde over 8 cm. Sikrer tuer, førne og visne planter. Fremmer forstyrrelsesfølsomme arter og hæmmer lyskrævende arter. Medfører ofte at arealet ikke kan opretholde et karakteristisk græsningspræg.

Middel græsningstryk – græshøjde 5-8 cm. Sikrer nogen tuestruktur, samt en begrænset mængde førne. Skaber gode vilkår for lyskrævende arter og muligheder for en del forstyrrelsesfølsomme arter. Giver normalt den højeste planteartstæthed, sammenlignet med et lavt og højt græsningstryk.

Højt græsningstryk – græshøjde under 5 cm. Ingen tuer og førne. Medfører normalt færre arter af planter, hvor plantearter der kræver meget lysåbne forhold fremmes, mens forstyrrelsesfølsomme arter hæmmes.

GRÆSNINGSDYR Kvæg Græsning med kvæg resulterer i en relativt artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser, urter, mosser og laver. Ved græsningen fremmes en varieret struktur og en finmasket mosaik, og dyrene kan ved deres slid på arealet, skabe mindre områder uden vegetation.

Får Får æder gerne urter, som derved ikke får lov at blomstre og sætte frø, hvilket resulterer i en artsfattig, græsdomineret og slidstærk vegetation. Ved fåregræsning udvikles en varieret plantestruktur med områder med både en grovmasket og finmasket mosaik. Får har en større effekt på træer og buske end kvæg- og hestegræsning.

Heste Hestegræsning resulterer i en arts- og urterig vegetation, men kan fremme en tilgroning af træer og buske. Ved græsning skabes en varieret plantestruktur og en grovmasket mosaik. Heste slider meget på arealet og kan derved skabe åbne områder uden vegetation.

Geder Geder har en stor effekt på træer og buske og er derfor egnede som kratryddere.

29

GRÆSNINGS- Græsning i sommerhalvåret PERIODE En årlig græsning i sommerhalvåret giver en hurtig udvikling mod et modent overdrevspræg. Sikrer en relativt høj planteproduktion og fjerner flere næringsstoffer end ved en sen afgræsning.

Sen afgræsning / græsning efter blomstring Giver en mindre tæt bundvegetation og flere store arter, samt sikrer gode forhold for flere græsnings- og forstyrrelsesfølsomme arter. Urter har mulighed for at blomstre og sætte frø og der græsses hårdere på træer og buske end ved græsning i sommerhalvåret.

Planterne tilpasser sig henholdsvis høslæt og græsning ved brug af forskellige strategier, hvoraf kan nævnes (Buttenschøn, 2007; Ejrnæs, et al., 2007):  Kompensatorisk vækst  Affladning af bladrosetter  Vækstpunkt tæt ved jordoverfladen  Tuer  Krybende vækst og udløbere  Vækst i bredden frem for højden  Tornede blade og hår  Ildesmagende og giftige forbindelser  Rodknolde  Tidlig frøsætning

Disse strategier påvirker artssammensætning og forskyder konkurrenceforholdene mellem planterne (Buttenschøn, 2007). På Bilag 23 ses en liste over overdrevs indikator-, positiv- og problemarter, der henholdsvis fremmes og hæmmes af græsning, høslæt og gødskning (Buttenschøn, 2015a). Af listen fremgår det, at størstedelen af indikator- og positivarterne fremmes ved både græsning og høslæt, men med forskel i den enkelte plantes præference over for græsningstrykket. Langt de fleste arter foretrækker et lavt til middel græsningstryk (Nielsen, et al., 2006). Ses i stedet på overdrevsproblemarter, så som stor nælde, almindelig kvik og ager-tidsel, fremmes de alle af gødskning, mens flere af arterne hæmmes af græsning eller høslæt (Buttenschøn, 2015a). En drift og pleje, der fremmer indikator- og positivarter, samt hæmmer problemarter, kan dermed opnås ved at undgå brugen af gødskning og sikre en kontinuerlig pleje med græsning eller høslæt.

30

3.1.2 Overdrevssvampe Overdrevssvampene består primært af slægterne vokshatte (Hygrocybe), rødblad (især underslægten blåhat, Entoloma subgen. Leptonia), køllesvampe (Ramariopsis, Clavaria, Clavulina, Clavulinopsis) og jordtunge (Geoglossum, Microglossum, Trichoglossum) (Bruun og Ejrnæs, 1998). Der er i det følgende taget udgangspunkt i slægten af vokshatte, idet denne gruppe kan fungere som indikator for hele gruppen af overdrevssvampe (Rald, u.å.).

Overdrevssvampe er nedbryder-organismer, som ikke er afhængige af lystilgangen, og de findes derfor både på lysåbne arealer, samt i skov og krat (Bruun og Ejrnæs, 1998). En naturlig jordbund med en lav vegetation er dog betingelser for en god vokshattelokalitet (Rald, u.å.). Overdrevssvampe findes da heller ikke på områder, som har været enten pløjede eller gødskede eller på arealer med en høj vegetation (Jordal og Gaarder, 1996; Rald, u.å.).

Da en pleje tilrettelagt udelukkende for plantesamfundet ikke nødvendigvis opfylder vækstvilkårene for vokshattene (Öster, 2008), er det relevant at se på vokshattenes krav til pleje:

 Pløjning og kunstgødning bør helt undgås (Jordal og Gaarder, 1996; Rald, u.å.).  En kontinuerlig pleje, i form af græsning eller høslæt, som kan sikre en vegetationshøjde på ca. 5 – 15 cm i efterårsmånederne, hvor svampene sætter frugtlegemer (Arnolds, 1981).  Græsning er at foretrække, da der herved dannes en variereret struktur med lokale næringsforskelle og forskellige mikroklimatiske forhold (Arnolds, 1981). Græsning med husdyr er dog ikke en nødvendighed, hvis vegetationen kan holdes lav ved blandt andet hjortegræsning eller publikumsslid (Rald, u.å.).

Vokshatte spreder sig let ved hjælp af luftspredte sporer (Arnolds, 1981), men grundet deres krav til habitat, er det nødvendigt, at der eksisterer gamle uforstyrrede overdrev inden for spredningsafstand (Jordal og Gaarder, 1996).

31

3.1.3 Overdrevsinsekter Mange danske insekter er tilknyttet overdrevets specielle mikroklima og plantearter (Bruun og Ejrnæs, 1998), men tilknytningen til én lokalitet er hos insekterne ikke så entydig som hos planterne. Forekomsten og udbredelsen af de enkelte insektarter er således ofte betinget af, at flere forskellige faktorer er til stede inden for det enkelte insekts habitat (Dyring, 1995). Disse faktorer kan inddeles i følgende kategorier (Dyring, 1995):

 Energiressourcer: skaffes gennem føden fx blomstrende planter, frøsætning og dødt ved.  Yngle- og udviklingshabitat: afhænger af insektets udviklingsstadier. Fx frøkapsler, jordbunden, vedplanter mm.  Mikroklima: fx læ, varme, stabilitet, let skygge, fugtighed mm.  Overvintring: steder sikret mod oversvømmelse, stærk frost, fjender mm.  Habitatstørrelse: habitaterne skal rumme mange forskelligartede nicher.  Spredningsmuligheder: forskellig spredningsevne stiller forskellige krav til spredningskorridorer. Fx læhegn, grøftekanter og trædesten.

Insekternes krav til tilstedeværelsen af ovenstående faktorer varierer fra art til art, således at nogle insekter er tilknyttet én bestemt type værtsplante, mens andre er tilknyttet overdrevets forskellige strukturer i form af blandt andet forskellige vegetationshøjder og krat (Ejrnæs, et al., 2007). Kravene kan ligeledes variere igennem det enkelte insekts udviklingsstadier (Dyring, 1995).

En stor artsrigdom blandt vegetationen og en variereret vegetationsstruktur giver de bedste eksistensmuligheder for mange forskellige insektarter i mange forskellige udviklingsstadier og dermed mulighed for en højere artsdiversitet (Ejrnæs, et al., 2007; Buttenschøn, 2007). En god insektlokalitet indeholder derfor følgende elementer (Dyring, 1995):

 Blomstrende urter, træer og buske  Et plantesamfund med en høj diversitet og forskellig struktur  Læ, fx i form af grupper af træer og buske  Bare pletter uden vegetation  Store sten og dødt ved  Svedne grene efter afbrænding

32

Plejemetoder som høslæt og græsning, kan skabe nogle af disse strukturer, hvilket er nærmere beskrevet i Tabel 3.

Tabel 3: Høslæts og græsnings indflydelse på skabelsen af gode insektlokaliteter. HØSLÆT GRÆSNING Blomstrende Høslæt er et radikalt indgreb, Græsning er en kontinuerlig pleje urter, træer og hvor alle blomstrende planter over længere tid. Blomstrende buske forsvinder på én gang og larver planter sikres ved et let og pupper risikerer at blive græsningstryk, en rotationsgræsning ødelagt. Et sent høslæt eller et eller en sen afgræsning (Dyring, rotationsslæt er derfor at 1995; Farruggia, et al., 2012). foretrække (Dyring, 1995). Let græsningstryk – skaber Sent høslæt – efterlader fristeder for insekter knyttet til, den blomstrende planter indtil store af dyrene, vragede vegetation dele af insekterne har fuldført (Dyring, 1995). deres udviklingsstadier. Nektarsøgende insekter skal dog Rotationsgræsning – ved en stadig forlade området efter inddeling af området i mindre høslættet (Dyring, 1995). områder, som på skift afgræsses, sikres det, at der altid forefindes Rotationsslæt – ved en blomstrende planter på en del af inddeling af området i mindre området (Dyring, 1995). områder, som på skift bliver slået, sikres det, at der altid Sen afgræsning – dyrene sættes forefindes blomstrende planter først på området efter planternes på en del af området (Dyring, blomstringsperiode (Farruggia, et al., 1995). 2012).

Plantesamfund Ensartet vegetationshøjde. Varieret vegetationshøjde. med høj En mere varieret struktur kan Den mest varierede struktur skabes diversitet og dog skabes ved et rotationsslæt ved et let græsningstryk eller en struktur (Dyring, 1995). rotationsgræsning (Dyring, 1995).

Plantesamfundets diversitet Græsning sikrer ligeledes levesteder afhænger af valget af for insekter tilknyttet gødning, det slåningstidspunkt og gælder blandt andet torbisterne slåningsmetode, se Tabel 1. (Dyring, 1995).

Plantesamfundets diversitet afhænger af valget af græsningsdyr og græsningstryk, se Tabel 2.

Bare pletter Kan ikke skabes ved høslæt Kan skabes ved græsningsdyrenes (Buttenschøn, 2007). slid og tråd på arealet (Buttenschøn, 2007).

33

Læ Uønsket opvækst er generelt en trussel mod insekter knyttet til lysåben natur (Buttenschøn, 2007), men ved rydning fjernes også gode læ muligheder, samt insekter knyttet til krat og træer. Af hensyn til insektinteresserne bør der derfor efterlades en smule opvækst på arealet både på slåede og afgræssede arealer (Dyring, 1995).

Gode levevilkår for dagsommerfugle sikrer generelt set gode levevilkår for mange følgearter af insekter (Buttenschøn, 2007). De voksne individer af dagsommerfugle findes på åbne områder, med sol, læ og blomstrende planter fra tidligt forår til sent efterår (Dyring, 1995). Nogle arter er tilknyttet én specifik værtsplante, som udover at være til stede, ligeledes skal stå i et område med en varieret struktur, således at planten er til at få øje på, samt står i umiddelbar nærhed af potentielle æglægningssteder. De fleste voksne individer er dog generalister og tiltrækkes gerne af både lyserøde, violette, hvide og gullige blomster. Larverne er mere specialiserede og lever i flere tilfælde kun på én art (Buttenschøn, 2007). Med baggrund i dagsommerfuglenes specifikke krav til habitat opstilles følgende generelle anbefalinger til pleje for dagsommerfugle (Dyring, 1995; Buttenschøn, 2007; Naturstyrelsen, u.å.h):

 Undgå brugen af gødskning  Undgå brugen af pesticider  Bevar eller retabler den naturlige hydrologi  Bekæmp invasive arter  Skab en varieret vegetation med blomstrende planter gennem plejetiltag, som fx rotationsgræsning eller et rotationsslæt.

Andre overdrevsinsekters levevis og plejebehov er kort beskrevet i Bilag 24.

34

Blåhat-jordbi og Blåhat-hvepsebi På Skamlingsbanken er der kun registreret få sjældne elle rødlistede dagsommerfugle. Men som et eksempel på en anden sjælden specialist fundet på Skamlingsbanken, kan nævnes blåhat-jordbien (Figur 4). Blåhat-jordbien indgår i et nordisk overvågningsprogram (Calabuig og Madsen, 2009) og vurderes til at være en god indikator for områder med en høj artsrigdom af vilde bier. Blåhat-jordbien samler udelukkende pollen og nektar fra blåhat (Cederberg og Nilsson, 2000). Endnu mere specialiseret er blåhat-hvepsebien, som er internationalt rødlistet (IUCN, 2015). Blåhat- hvepsebien er ligeledes fundet på Skamlingsbanken, hvor den lever som specialiseret foderparasit på Figur 4: Blåhat-jordbien er en solitærbi, som lever på halvåbne, sandede og tørre blåhat-jordbien (Calabuig og Madsen, 2009; lokaliteter, hvor den optræder fra midten af juni til midten af august. Blåhat-jordbien er Frejvald og Madsen, 2015). Både blåhat-jordbien og en specialist, idet at den kun samler pollen fra blåhat, som den fylder i sine gravede blåhat-hvepsebien er direkte afhængige af en god reder i jorden (Cederberg og Nilsson, 2000). bestand af blomstrende blåhat (Cederberg og Foto: Jakob Leonhard Nilsson, 2000). De to arter er derfor sårbare overfor intensiv græsning (Cederberg og Nilsson, 2000), og en god plejemetode er en sen græsning eller høslæt eller eventuelt en rotationsgræsning/-slæt (Cederberg og Nilsson, 2000; Franzén og Nilsson, 2004; Frejvald og Madsen, 2015).

35

3.1.4 Retablering af overdrev Det tager meget lang tid at genoprette et plantesamfund, som det der kan findes på gamle overdrev (Buttenschøn, 2007). Generelt set gælder det, at des mindre næringsbelastet jorden var ved dyrkningsophør, jo større er chancen for, at overdrevsarter succesfuldt koloniserer overdrevet (Ejrnæs, et al., 2007).

Ved retablering af overdrev efter opdyrkning, kan en metode være at dyrke en produktiv kornafgrøde, som kan forbruge en del af kvælstoffet (Bruun og Ejrnæs, 1998; Bakker og Diggelen, 2007). I forhold til retablering af overdrev efter skovrydninger, findes der efterhånden en del praktiske erfaringer fra bl.a. Mols Bjerge og Kårup Skov. Disse erfaringer viser, at det bedste resultat opnås ved at fjerne mest muligt af biomassen, heriblandt stød, kviste og nåle. Fjernelsen af biomasse kan blandt andet ske ved opgravning og fjernelse af stød og rødder eller alternativt knusning af stød og kvas. Herefter bør der hurtigst muligt etableres græsning eller høslæt på arealet, som kan hæmme tilgroning med krat og høje urter og fremme en lav og varieret plantevækst (Poulsen, 2015; Buttenschøn, 2015b).

I Tabel 4 er opstillet en række andre metode der fjerner næringsstoffer fra området, ved retablering af overdrev. Tabel 4: Metoder til fjernelse af næringsstoffer ved genetablering af overdrev. FORDELE ULEMPER Tørveskrælning  Fjernelse af O- og A-  Giver en homogen (Niemeyer, et al., horisonten, hvorved der nås jordoverflade. 2007) ned til den næringsfattige  Store mængder overflødig C-horisont. jord.  Fjerner flere næringsstoffer  Meget dyrt. og har en længerevarende effekt end ved afskrælning af topjorden.  Gode spiringsmuligheder.

Afskrælning af  Fjernelse af O-horisonten  Giver en homogen topjorden  Hurtigere retablering af jordoverfalde. (Niemeyer, et al., vegetationen end ved  Overflødig jord, dog mindre 2007) tørveskrælning. mængder end ved  Mindre mekanisk tørveskrælning. påvirkning end ved  Dyrt, men dog halvt så dyrt tørveskrælning grundet som tørveskrælning. mindre maskiner.

36

Tilføjelse af karbon  Immobiliserer næringen i  Kortsigtet løsning. (Török, et al., 2011) jorden.

Afbrænding  Fjernelse af ophobet førne.  Afhænger af vejret og må (Bakker og  Forsinker tilgroning med kun foretages i perioden 1. Diggelen, 2007; vedplanter. september til 30. marts Valko, et al., 2014)  Bekæmpelse af invasive (Naturstyrelsen, u.å.a) arter.  Fjerner næsten ingen fosfor  Gode resultater med (Naturstyrelsen, u.å.a) medvinsbrande om foråret på gravhøje (Hald og Bruun, 2015).  Billig metode.

Pløjning (Bakker og  Aktivere en eventuel  Giver en homogen Diggelen, 2007) frøbanke. jordoverfalde.  Bør foretages i en dybde af 40 – 60 cm, hvorved den næringsfattige C-horisont bringes op til jordoverfladen.  Billig metode

Høslæt  Fjerner 5 til 10 gange mere  Der fjernes ikke nok til at (Buttenschøn, 2007; næring end græsning, hvis genoprette et næringsfattigt Bakker og Diggelen, høslættet tages mindst to miljø. 2007) gange årligt og høet fjernes fra arealet.

Ved fjernelsen af næringsstoffer er det vigtigt at overveje muligheden for spredning af frø til området. Findes der allerede etablerede overdrev med en artsrig vegetation inden for umiddelbar nærhed, kan spredningen foregå ved naturlig succession. Der findes dog også andre metoder til at accelerere successionen fra ager/plantage til overdrev. Disse metoder fremgår af Tabel 5. Valget af metode afhænger i høj grad af områdets næringspåvirkning, historie, samt nærliggende donorområder (Török, et al., 2011).

Tabel 5: Metoder til genopretning af overdrev (Török, et al., 2011) FORDELE ULEMPER Naturlig  Nemmeste og mest naturlige  Tager lang tid. succession fra ager måde at genoprette et  Uforudsigeligt. mod overdrev overdrev.  Afhænger af, at der findes  Billigste metode. spredningskilder i umiddelbar nærhed af arealet og fungerer derfor ikke på fragmenterede overdrev.

37

Såning af lav-  God på store arealer.  Dyrere end naturlig diversitets  Tager kort tid. succession, men den frøblandinger (2-8  Koloniseres over tid af flere billigste af ”de aktive arter) arter end ved såning af høj- metoder”. diversitets frøblandinger.  Afhænger af, at der findes lokale frø, idet disse mindsker risikoen for at restaureringen fejler.

Såning af høj-  Højere artsrigdom end ved  Dyrt. diversitets lav-diversitets frøblandinger  Afhænger af, at der findes frøblandinger på kort sigt. lokale frø, idet disse (mere end 10  God på mindre arealer. mindsker risikoen for at arter)  På større arealer kan metoden restaureringen fejler. benyttes i kombination med såning af lav-diversitets frøblandinger.

Tilføjelse af  Hurtig og effektiv metode.  Afhænger af, at der findes et plantemateriale  Det bedste resultat opnås med artsrigt donoroverdrev inden (friskt eller hø) friskt plantemateriale. for tæt afstand.  Kan både benyttes til at starte  Donorarealet skal være successionen eller til at forøge mellem 1 til 2 og 1 til 10 overdrevets artsrigdom. gange større end modtagerarealet.  Risiko for spredning af problemarter fra donorarealet.  Dyrt.

Flytning af tørv  Ved flytning af græstørv fra et  Ødelægger dele af donoroverdrev accelereres donorområdet. successionen.  Risiko for spredning af  Tørvene fungerer som problemarter fra spredningskilde til den donorarealet. resterende del af arealet.  Meget dyrt.  Hurtigere end ved naturlig  Meget forskellige succession. overlevelsesrater.

Flytning af  Topjorden flyttes fra et  Ødelægger dele af topjord gammelt overdrev til et nyt, donorområdet. hvilket accelerer  Risiko for spredning af successionen. problemarter fra donorarealet.  Meget dyrt.

38

Alle ovenstående metoder bør følges op af en kontinuerlig pleje i form af enten høslæt eller græsning. Høslæt kan, som tidligere beskrevet, fungere som en metode til fjernelse af næring og er derfor relevant på endnu næringspåvirkede arealer. Græsning bør benyttes på områder, som enten har været slåede i en årrække eller som er blevet behandlet med tørveskrælning eller afskrælning af topjorden (Bakker og Diggelen, 2007; Török, et al., 2011).

3.2 Tilskudsmuligheder Det er muligt at søge om tilskud til plejen af delområderne på Skamlingsbanken efter den 5-årige ordning, ”Pleje af græs- og naturarealer” ved enten afgræsning eller høslæt. Tilskuddet kan søges af ejer eller forpagter af arealet. På arealer uden for Natura 2000- områderne, skal blot 0,1 ha af arealet have en HNV-score på 5 eller derover, idet hele markblokken vil arve den højeste HNV-score. Arealer med den højeste HNV-score prioriteres højest ved uddelingen af tilskud (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

3.2.1 Tilskud til pleje ved afgræsning Der kan vælges imellem to metoder til afgræsning (NaturErhvervstyrelsen, 2015):  Arealet skal fremstå synligt afgræsset den 15. september eller  Arealet afgræsses med et fast græsningstryk på 1,2 storkreaturer pr. hektar i perioden 1. juni til 31. august

Der må tages slæt på arealer, hvortil der er givet tilsagn til afgræsning, forudsat at følgende regler overholdes (NaturErhvervstyrelsen, 2015):  1. maj – 20. juni: plantedækket må hverken slås eller afpudses  21. juni – 31. august (fast græsningstryk) / 15. september (synligt afgræsset): afpudsning må kun ske som en del af driften med afgræsning, slæt er tilladt  1. september (fast græsningstryk) / 16. september (synligt afgræsset): der er ingen regler for slåning af arealet

Der udbetales 1.650 kr. pr. ha for pleje ved afgræsning, hvis tilskuddet kombineres med grundbetalingen og 2.600 kr. pr. ha hvis tilskuddet ikke kombineres med grundbetalingen (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

39

3.2.1.1 Synligt afgræsset Arealet skal afgræsses i perioden 1. juni – 15. september, men der er ingen krav om antallet af dyr eller den eksakte græsningsperiode. Dyrene kan således tages af arealet i kortere eller længere perioder (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

For arealer med lav sats kombineret med grundbetalingen, er disse synligt afgræssede når mere end 50 % af plantedækket bærer præg af afgræsning og er under 40 cm højt. For arealer med høj sats, er disse synligt afgræssede når 50 % af plantedækket er tydeligt afbidt (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

3.2.1.2 Fast græsningstryk Arealet skal afgræsses med 1,2 storkreaturer pr. hektar i perioden 1. juni til 31. august. Metoden fast græsningstryk kan kun vælges på arealer, som ikke modtager grundbetaling (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

Det er muligt at nedsætte græsningstrykket og tilpasse det til lokaliteten jf. ”Vejledningen om nedsat græsningstryk på udvalgte naturarealer” (Buttenschøn, 2014). Nedsættelsen af græsningstrykket forudsætter at den lokale myndighed har givet en skriftlig udtalelse, samt at NaturErhvervstyrelsen har truffet afgørelse herom. Der gives normalt kun tilladelse til nedsat græsningstryk på § 3-arealer (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

3.2.2 Tilskud til pleje ved slæt Der skal som minimum tages ét slæt i perioden 21. juni til 15. september og materialet skal fjernes fra arealet. Slæt må ikke erstattes, men gerne suppleres med afgræsning (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

Der udbetales 850 kr. pr. ha for pleje ved slæt, hvis tilskuddet kombineres med grundbetalingen og 1.050 kr. pr. ha hvis tilskuddet ikke kombineres med grundbetalingen (NaturErhvervstyrelsen, 2015).

40

4 Skamlingsbankens naturområder I det følgende beskrives Skamlingsbankens naturområder og i særdeleshed nuværende og potentielle overdrev. Beskrivelsen tager dels udgangspunkt i en analyse af Skamlingsbankens geologiske dannelse, samt drifts- og kulturhistorie, og dels en analyse og kortlægning af naturværdien inden for de enkelte delområder. Derudover er administrative forhold, der kan have en betydning for den fremtidige pleje, kort skitseret.

4.1 Administrative forhold Inden der opstilles forslag til pleje for projektområdet på Skamlingsbanken, er det nødvendigt at kende og være opmærksom på de love og administrative bindinger, området er pålagt. I det følgende beskrives derfor de administrative forhold, der kan have en betydning for valget og udførelsen af plejen, og som i nogle tilfælde vil nødvendiggøre, at der søges om dispensation.

4.1.1 Fredningsbestemmelser Skamlingsbanken blev fredet den 7. december 1936. Fredningen er en status quo fredning, som dækker et areal på 31 hektar bestående af mindepark, overdrev og skov (Fredningsnævnet, 1936).

Fredningen har til formål at bevare den på fredningstidspunktet værende naturtilstand, som skal sikre at udsigten fra Skamlingsbanken bevares intakt. Der må derfor hverken bebygges eller opføres midlertidige eller permanente anlæg, som f.eks. skilte og master på arealet. Der må ligeledes ikke beplantes, dyrkes eller foretages terrænændringer, som vil kunne hindre bevaringen af arealets naturtilstand (Fredningsnævnet, 1936).

Fredningens omfang fremgår af Bilag 25.

4.1.2 Naturbeskyttelsesloven En større del af projektområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 som overdrev. Ud over overdrev findes mindre arealer beskyttet som henholdsvis eng og sø. Der findes ligeledes to § 3 beskyttede vandløb inden for projektområdet (Arealinformation, u.å.a).

De beskyttede naturarealer og de beskyttede vandløb fremgår af Bilag 26.

41

Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. § 3-beskyttelsen understøtter fredningen, da den bevirker, at der ikke må foretages tilstandsændringer uden en forudgående dispensation fra Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2013a).

4.1.3 Andre beskyttelser

4.1.3.1 Beskyttede sten- og jorddiger På området findes flere beskyttede sten- og jorddiger, som fremgår af Bilag 25. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. Museumslovens § 29a (Kulturministeriet, 2014).

4.1.3.2 Fredskov Store dele af de skovbevoksede arealer inden for projektområdet er udlagt som fredskov, hvilket fremgår af Bilag 27. Fredskovspligtige arealer skal holdes skovbevoksede med træer, jf. Skovlovens § 8. Stævningsdrift og skovgræsning må tilsammen omfatte 10 % af arealet, så længe hegning til skovgræsning ikke forringer offentlighedens adgang, jf. Skovlovens § 9. Ligeledes må der etableres åbne arealer på op til 10 % af det fredskovspligtige areal, jf. Skovlovens § 10 (Miljøministeriet, 2013b).

4.1.4 Beskyttede arter

4.1.4.1 Rødlistede arter Der er inden for projektområdet registreret flere rødlistede svampe- og insektarter. Rødlisten er en vurdering af arternes risiko for at uddø. Hver enkelt art er rødlistevurderet efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN. Formålet med rødlisten er at danne et grundlag, som kan benyttes til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed, og herudover er rødlisten med til at opfylde forpligtigelserne i Biodiversitetskonventionen. Der følger ikke en egentlig beskyttelse med rødlistevurderingen (Wind og Pihl, 2010). Rødlistede arter er i bilag 4 til 17 markeret med den kategori, hvortil de er henført i rødlistesystemet.

4.1.4.2 Habitatdirektivets bilagsarter Der er inden for projektområdet registreret bilagsarter. Habitatdirektivet forpligter Danmark til at bevare og beskytte disse arter, således at det for eksempel er forbudt at ødelægge yngle og rasteområder, samt at forstyrre arter på habitatdirektivets bilag IV (Naturstyrelsen, u.å.e). Bilagsarter er i bilag 4 til 17 markeret med et (H).

42

4.1.4.3 Artsfredning Der er inden for projektområdet registreret fredede dyre- og plantearter. Artsfredninger er pålagt dyr og planter, som trues af udryddelse. Det betyder, at dyrene ikke må samles ind eller slås ihjel, og at planterne ikke må plukkes, uanset hvor i landet de vokser (Naturstyrelsen, u.å.g). Fredede plantearter er i artslisterne på bilag 4 til 17 markeret med et (F).

4.1.4.4 Sjældne arter Der er fundet flere sjældne arter inden for projektområdet, som i bilag 4 til 17 er markeret med et (S). Der følger ikke en egentlig beskyttelse med til sjældne arter.

4.1.5 Plejepligt og plejeret

4.1.5.1 Fredede områder Kolding Kommune har efter Naturplejebekendtgørelsens § 1 mulighed for at gennemføre plejeforanstaltninger på private fredede arealer. Naturplejen forudsætter, at der foreligger en plejeplan, samt at plejen sigter mod opnåelse af fredningens formål. Naturplejen kan gennemføres med ejerens eller brugerens tilladelse eller efter tilladelse fra fredningsnævnet. Inden kommunen gennemfører plejen, skal ejer eller bruger tilbydes selv at gennemføre plejeforanstaltningerne (Baaner, 2011).

4.1.5.2 Beskyttede naturtyper Kolding Kommune har efter Naturbeskyttelseslovens § 52 plejepligt på egne arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen har ikke plejeret på private arealer, men lodsejeren har rydningspligt efter driftslovens § 5. Rydningspligten pålægger lodsejeren, såvel som kommunen, at holde egne arealer fri for træer og opvækst (Baaner, 2011).

43

4.2 Områdebeskrivelse Plejeplanen omfatter de arealer, der ejes af henholdsvis Kolding Kommune, Skamlingsbankeselskabet, Klokkestabelfonden og Skamling Camping, samt et par arealer som i nær fremtid påtænkes opkøbt af Kolding Kommune (Figur 5). Projektområdet omfatter ca. 90 ha, og derudover indgår et referenceareal på ca. 11 ha.

Figur 5: Ejerforhold inden for projektområdet.

Skamlingsbanken ligger i Kolding Kommune, ca. 10 km sydøst for Kolding by og er med Højskamlingens 113 meter over havets overflade Sønderjyllands højeste punkt. Projektområdet afgrænses mod øst af Grønninghoved strand og Mosvig og afgrænses mod nord, syd og vest af en mosaik af privatejet agerland og skov, samt den statsejede Grønninghoved Strandskov. Projektområdets placering fremgår af Figur 6.

44

Figur 6: Projektområdets placering.

4.2.1 Skamlingsbankens geologiske dannelse Landskabet omkring Skamlingsbanken er dannet under sidste istid, Weichsel istiden, som begyndte for 117.000 år siden og sluttede for ca. 11.500 år siden. Under Sen Weichsel blev Skamlingsbanken flere gange påvirket af genfremstød af flere gletschere, først under hovedfremstødet og senere under det Ungbaltiske Isfremstød, hvor Lillebæltgletscheren var det sidste og landskabsdannende fremstød. Lillebæltgletscheren skubbede fra øst materiale foran sig og dannede derved den 113 meter høje randmoræne, der i dag udgør Skamlingsbanken (Houmark-Nielsen, et al., 2006; Wikipedia, 2015). Landskabet øst for Højskamlingen falder stejlt ned mod Mosvig, mens det mod vest er dannet af et tidligere gletscherfremstød og her ligger i et niveau på ca. 60 meter over havets overflade. Odderbækken og dens tilløb, som i dag skærer sig gennem landskabet og har sit udløb i Mosvig, er formentlig skabt af smeltevand, som har løbet inde under gletscherisen (Houmark-Nielsen, et al., 2006; Wikipedia, 2015). Skamlingsbankens kuperede terræn, vandløbene og det stejle fald mod øst fremgår tydeligt af højdemodellen på Figur 7.

45

Figur 7: KUAS højdemodel over projektområdet, hvor Skamlingsbankens kuperede landskab tydeligt fremgår. Under de mange gletscherfremstød har isen aflejret bundmateriale fra Østersøen bestående af blandt andet ler, grus og sand. Jordbunden inden for projektområdet består derfor af en mosaik af smeltevandssand, moræneler, smeltevandsgrus og ferskvandsgytje, hvilket fremgår af jordbundskortet på Figur 8.

Figur 8: Jordbundskort for projektområdet.

46

4.2.2 Skamlingsbankens kulturhistorie Skamlingsbankens topografi og jordbund har sandsynligvis betydet, at dele af området aldrig har været dyrket. Der er dog fundet flere tegn på tidlig menneskelig aktivitet i området, hvor der er gjort oldtidsfund i form af blandt andet rundhøje og begravelsespladser (Kulturstyrelsen, u.å.). Skamlingsbankens særegne placering i landskabet har formentlig haft betydning for områdets status som samlingspunkt allerede helt tilbage fra oldtiden, men Skamlingsbanke-Actie-Selskabets (i dag Skamlingsbankeselskabet) erhvervelse af Højskamlingen i 1843 tyder derudover på, at området også i nyere tid har haft en speciel betydning som samlingspunkt og mødested. Selskabet har således på Højskamlingen afholdt en lang række folkelige og nationale møder, primært til hyldest af det danske sprog og den danske kultur, hvilket de mange mindesmærker på Højskamlingen ligeledes vidner om (Wikipedia, 2015). Det er dog ikke kun områdets status som samlingssted, som har haft betydning for Selskabet, også naturen og områdets fremtræden nævnes som vigtige elementer i Selskabets vedtægter:

”Da det især maa være Selskabet af Vigtighed at forhøie Værdien af Høiskamling, dets Ejendom, og derved tillige blandt Folket at vedligeholde og Forøge Interessen for Stedet selv, som ogsaa at give Festen, som afholdes der, en stedse forøget Glands og Anseelse, skal det fornemmelig være Bestyrelsens Pligt, hvert Aar, saavidt Kassebeholdningen, eller Selskabets muelige Tilskud vil række, at forøge Plantningen paa Høiskamlingen deels af nyttige Træer, der i Tiden ved Udluftning ect. kan skaffe Selskabet en Indtægt, deels af blomstrende Buske og Træer i adspredte Partier, der endnu mere kunne tjene til at forøge Stedets Skjønhed …… thi for at Selskabets Formaal paa en værdig og hæderlig Maade kan opnaaes, skal det fra først til sidst, i eet og alt være Selskabets og dets Bestyrelses ivrigste Bestræbelse at forøge og forskjønne den Ejendom, som patriotisk Fædrelandssind fra først af bragte i dets Besiddelse, at Høiskamling med Tilliggende kan vorde en Pryd for hele Slesvigs Land, saa vide den danske Tunge rækker, saa at Ven og Fiende skal vidne derom, at intet skiønnere Sted findes paa de danske Kyster” (Petersen, 1943).

47

Skamlingsbankeselskabet har derved haft en stor indflydelse på Højskamlingens udvikling, og allerede i slutningen af 1844 og i starten af 1845 sættes de første planter i jorden på Højskamlingen. Der plantes igen i 1853, og i 1860 sender Skovrider Fangel på vegne af Ministeriet 7000 planter til Selskabet, som ligeledes sættes i jorden (Petersen, 1943). I 1863 rejses mindestøtten til minde om den danske sags forkæmpere på Højskamlingen. Denne bliver dog sprængt væk af det preussiske militær under 1864-krigen, men da Skamlingsbanken i 1866 igen kommer til at ligge i Danmark, genrejses støtten af de originale sten (Petersen, 1943).

Både mindestøtten og beplantningerne på Højskamlingen fremgår af høje målebordsblade (Figur 9), der er kortlagt i perioden 1842 – 1899. Størstedelen af Skamlingsbanken fremstår på daværende tidspunkt lysåbent, men da overdrev og enge har været opfattet som en integreret del af landbrugslandskabet, har disse ikke haft deres egen signatur, og det er derfor ikke muligt at skelne mellem arealer udlagt til overdrev eller eng, og arealer der har været opdyrkede (Bruun og Ejrnæs, 1998). Strandskoven ses i projektområdets nordlige del, hvorfra mindre skovpartier følger Odderbækken og dens tilløb. Flere steder i området ses spor efter mindre grus- og mergelgrave.

Figur 9: Høje målebordsblade, 1842 – 1899 (Arealinformation, u.å.a)

48

Skamlingsbanken er både før og omkring 1843 gengivet på flere malerier (Figur 10 og Figur 11). Disse vidner ligeledes om et forholdsvist lysåbent og kuperet græsningslandskab, kun brudt af enkelte træer og Strandskoven.

Figur 10: Skamlingsbankefesten den 18. maj Figur 11: Skamlingsbanke før 1843 (Petersen, 1943). 1843 (Petersen, 1943).

I 1868 står den første bygning, en pavillon, færdig på Højskamlingen, og i 1969 gives der desuden tilladelse til at opføre lysthuse rundt omkring på arealet. Størstedelen af disse bygges dog af sten og stående træer, hvorfor de ikke fremgår af målebordsbladene (Petersen, 1943).

I perioden fra 1870 - 1879 bliver der igen foretaget store beplantninger på Højskamlingen, og i 1885 bliver der etableret en ny vej op til Højskamlingen. Denne anlægges fra Skamlingvejen og hen til pavillonen. Langs med vejen plantes der allé træer (Petersen, 1943).

Fra 1888 til 1898 opføres flere nye bygninger, og flere af de gamle bygninger restaureres eller udvides. Dette betyder, at der i 1898 findes følgende bygninger i området: to pavilloner, en veranda, en stald, en garderobe og et vaskehus. Heraf er den ene pavillon nu så stor, at der er spiseplads til 220 personer. Med fredningen af Højskamlingen i 1936 stopper opsætningen af flere bygninger, samt plantningen af flere træer (Petersen, 1943).

49

Flere af de opførte bygninger, samt den nye vej, fremgår nu af lave målebordsblade (Figur 12), kortlagt i perioden 1928 - 1945. Ligeledes ses flere træer rundt om Højskamlingen. Den resterende del af området fremstår endnu lysåbent, og flere af grus- og mergelgravene er nu blevet til vandhuller.

Figur 12: Lave målebordsblade, 1928 – 1945 (Arealinformation, u.å.a)

50

I 1948 opføres klokkestablen på området lige nord for restauranten, hvilket fremgår af ortofotoet fra 1954 (Figur 13). Store dele af området er på nuværende tidspunkt opdyrket. De mest stejle og bakkede arealer lige omkring og nord for Højskamlingen, samt det aflange østlige areal ned mod vandet, ligger dog stadig uopdyrket hen. Levende hegn adskiller flere af de dyrkede marker i en nord-syd gående retning, og på et par af arealerne, samt i flere af vandhullerne, ses en mindre tilgroning med træer og buske. På fotoet fremgår restauranten og to mindre huse tydeligt.

Figur 13: Ortofoto 1954 (Arealinformation, u.å.a)

51

I 1999 (Figur 14) ses flere spredte træer og buske på de uopdyrkede arealer. Størstedelen af arealerne har stadig den samme arealanvendelse som i 1954, dog med undtagelse af to arealer som er omlagt fra dyrkede til uopdyrkede arealer. Dette gælder for et areal grænsende op til Odderbækken, samt for et mindre areal i det sydvestlige hjørne af projektområdet.

Figur 14: Ortofoto 1999 (Arealinformation, u.å.a)

I perioden fra 1999 og til i dag købes arealerne lige syd og vest for Højskamlingen (delområde 3, 6 og 7) af Kolding Kommune, og dyrkningen af afgrøder ophører. Arealet lige øst herfor (delområde 11) er inden for den 16-årige periode tilplantet med juletræer, disse er dog ved Kolding Kommunes opkøb af arealet blevet fjernet igen.

52

I dag fremstår Skamlingsbanken som en mosaik af lysåben natur, skov og dyrkede arealer, som med dets storslåede udsigter gør området til et populært udflugtsmål. På arealet findes derudover en mindepark, klokkestablen, en restaurant, samt en udstillingsbygning og kiosk ved parkeringspladsen, se Figur 15.

Figur 15: Ortofoto 2014 (Arealinformation, u.å.a)

53

4.3 Kortlægning og analyse af eksisterende og potentielle naturværdier I resultaterne er der kun medtaget de delområder, der på nuværende tidspunkt er udlagt til overdrev, eller som påtænkes med tiden at kunne blive til overdrev. Af denne grund er delområde 15 ikke medtaget i det følgende afsnit. Der findes ingen artsregistreringer for delområde 11, 12 og 14 hvorfor disse områder ligeledes ikke er medtaget.

4.3.1 Vegetationsdata Antallet af indikatorarter, positivarter, problemarter og dermed artsindekset for de enkelte delområder, samt referencearealet, fremgår af Tabel 6.

Tabel 6: Fund af henholdsvis vegetations indikatorarter, positivarter, problemarter og artsindeks. Det skal bemærkes, at samme art kan gå igen i flere kategorier, fx kan en indikatorart også være en positivart.

Arter i Delomr. Indikatorarter Positivarter Problemarter Artsindeks alt 1. 41 8 21 3 0,84 2. 37 8 22 1 0,86 3. 64 3 13 9 0,28 4. 44 3 16 5 0,57 5. 36 1 12 4 0,52 6. 16 0 3 1 0,44 7. 25 0 5 4 0,19 8. 28 0 7 5 0,37 9. 4 0 0 3 0,00 10. 10 0 2 1 0,24 13. 32 0 8 5 0,27 16. 32 0 6 6 0,21 Ref. 49 8 23 0 0,90

Som det fremgår af tabellen, varierer delområdernes samlede antal artsfund fra 4 arter til 64 arter. Fund af indikatorarter er inden for projektområdet begrænset til delområde 1, 2, 3, 4 og 5, som ligger lige omkring og nord for Højskamlingen.

Fund af indikator-, positiv- og problemarter afspejles i delområdernes artsindeks, idet at indikator- og positivarter trækker artsindekset op, mens problemarter trækker artsindekset ned. På delområde 1 og 2 er der fundet 8 indikatorarter, samt henholdsvis 21 og 22 positivarter. Af fundne indikatorarter kan nævnes; djævelsbid, fåre-svingel, hedelyng, tandbælg, smalbladet høgeurt og tormentil.

54

På trods af et par problemarter har begge delområder et artsindeks på over 0,8. På de resterende delområder er der fundet mellem 0 og 3 indikatorarter, samt mellem 0 og 16 positivarter. Disse delområders artsindeks er på mellem 0,00 og 0,57.

Der er ingen fund af rødlistede plantearter inden for projektområdet, men der er fundet i alt 4 fredede arter. De fredede arter er henholdsvis maj-gøgeurt, skov-gøgelilje, tyndakset gøgeurt og plettet gøgeurt, som er fundet fordelt på delområde 1 til 4.

Det skal bemærkes, at besigtigelserne af vegetationen på delområde 3 fandt sted, mens arealet lå brak, og inden der blev sat får på arealet. På daværende tidspunkt, rummede området en række arter, som formodes at være forsvundet efter afgræsningen med får (Petersen, 2015). Dette gælder blandt andet for almindelig ulvefod, som er den eneste sjældne planteart, der er fundet inden for projektområdet.

På referencearealet er der fundet 8 indikatorarter og 23 positivarter. Der er ikke gjort fund af problemarter, hvorfor referencearealet har et højt artsindeks på 0,90. Den relativt sjældne art guldblomme, er ligeledes fundet på arealet.

4.3.2 Svampedata Det samlede antal svampefund, samt positive-, rødlistede- og sjældne svampearter, inden for projektområdet, fremgår af Tabel 7. Tabel 7: Fund af henholdsvis svampe positivarter, rødlistede arter og sjældne arter. Det skal bemærkes, at samme art kan gå igen i flere kategorier, fx kan en rødlistet art også være sjælden. -: Der findes ingen registreringer for dette område.

Delomr. Arter i alt Positivarter Rødlistede arter Sjældne arter 1. 41 24 15 16 2. 15 6 4 4 3. 9 1 0 2 4. 6 0 0 0 5. 17 3 1 2 6. - - - - 7. - - - - 8. - - - - 9. - - - - 10. - - - - 13. - - - - 16. 0 0 0 0 Ref. 20 12 11 10

55

Der et kun foretaget svamperegistreringer på delområde 1 til 5, samt delområde 16. Heraf er fund af svampe begrænset til delområde 1 til 5, som ligger lige omkring og nord for Højskamlingen. Delområde 1 adskiller sig fra de resterende områder, med et samlet artsfund på 41 arter, hvoraf 24 er positivarter og 15 er rødlistede arter. Af de rødlistede arter er syv fundet efter 2005.

På delområde 2 til 5 er der fundet mellem 6 og 17 arter, og antallet af positivarter varierer fra mellem 0 og 6 arter. Fund af rødlistede arter begrænser sig til delområde 2 og 5. Af fundne arter kan blandt andet nævnes glatstokket rødblad, indigo-rødblad, kantarel-vokshat og skarlagen vokshat.

Referencearealet har næstefter delområde 1, det højeste antal svampefund på 20 arter. Ud af disse er 12 positivarter og 11 er rødlistede. Alle fund af rødlistede svampearter er gjort før år 2005.

4.3.3 Insektdata Fund af positive-, rødlistede- og sjældne insektarter, fremgår af Tabel 8.

Tabel 8: Fund af henholdsvis insekt positivarter, rødlistede arter og sjældne arter. Det skal bemærkes, at samme art kan gå igen i flere kategorier, fx kan en rødlistet art også være sjælden. -: Der findes ingen registreringer for dette område.

Delomr. Arter i alt Positivarter Rødlistede arter Sjældne arter 1. 19 5 0 0 2. 28 15 4 4 3. 24 11 2 2 4. 2 1 0 0 5. 36 7 0 1 6. - - - - 7. - - - - 8. 12 2 0 1 9. 12 2 0 1 10. 12 2 0 1 13. 27 4 2 2 16. 7 1 0 0 Ref. 65 14 0 6

Der er ikke foretaget insektregistreringer på delområde 6 og 7.

56

Der er fundet insekter fordelt på stort set alle delområderne. Delområde 1, 2, 3 og 5, som ligger lige omkring og nord for Højskamlingen, samt delområde 13, adskiller sig dog ved et højere antal fund af positivarter end på de resterende områder. Af fundne positivarter kan blandt andet nævnes arter inden for grupperne af køllesværmere, dagsommerfugle og torbister.

Rødlistede arter er fundet på delområde 2, 3 og 13. På delområde 2 er der fundet 4 rødlistede arter, og på de resterende områder er der fundet 2 rødlistede arter. Af rødlistede arter kan nævnes; eng-blåfugl, grøn køllesværmer, seksplettet køllesværmer og blåhat- hvepsebi, som er internationalt rødlistet (IUCN, 2015).

På delområde 13 er der ikke skelnet imellem selve delområdet og de tilstødende private arealer (se Bilag 3 ). Flere af insekterne kan derfor være fundet uden for delområde 13, hvilket sandsynligvis er tilfældet for de to rødlistede og sjældne arter (amfibiebillen Elodes tricuspis og bladbillen Plateumaris consimilis), som begge er tilknyttet våde og fugtige habitater.

Det skal ligeledes bemærkes, at der under insektregistreringer ikke er skelnet mellem delområde 8, 9 og 10. Dette betyder, at der tilsammen på delområde 8, 9 og 10 er fundet 12 insektarter.

Insektdata fra referencearealet stammer ikke fra det eksakte område, men fra et tilstødende overdrev, se Bilag 3. Data er medtaget, idet det må formodes, at flere af de arter, der er fundet på dette areal, ligeledes vil være at finde på referencearealet.

57

4.3.4 Ellenberg-indikatorværdier

4.3.4.1 Ellenberg-L (lys) Af Figur 16 fremgår det, at der 9 ingen nævneværdig forskel er i 8 delområdernes Ellenberg-L 7 værdier. 6 5 Alle delområder har således en 4 3 værdi på omkring 7, hvilket svarer 2 til arter, som er tilpasset områder 1 med meget lys, men også delvis 0 skygge (Ellenberg, 1991). En Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr. 4 Omr. 5 Ellenberg-L værdi på 7, svarer Omr. 6 Omr. 7 Omr. 8 Omr. 9 Omr. 10 Omr. 13 Omr. 16 Ref. således til en normal værdi for Figur 16: Ellenberg-L. Diagram over delområdernes og lysåbne overdrev (Buttenschøn, referencearealets lystal (L). 2007).

4.3.4.2 Ellenberg-T (temperatur)

9 Det fremgår af Figur 17, at 8 Ellenberg-T er stort set ens for 7 6 alle delområder og ligger på 5 omkring 5, hvilket svarer til 4 planter, som er tilknyttet en svag 3 kølig temperatur, som findes i den 2 tempererede klimazone 1 (Ellenberg, 1991). 0 Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr. 4 Omr. 5 Omr. 6 Omr. 7 Omr. 8 Omr. 9 Omr. 10 Omr. 13 Omr. 16 Ref.

Figur 17: Ellenberg-T. Diagram over delområdernes og referencearealet temperaturtal (T).

58

4.3.4.3 Ellenberg-F (fugtighed) Størstedelen af delområderne har 9 en Ellenberg-F værdi på mellem 4 8 og 5 (Figur 18). Denne værdi 7 svarer til, at arterne er tilpasset en 6 5 ret tør til middelfugtig jordbund 4 (Ellenberg, 1991). 3 2 Område nr. 9 har en værdi på over 1 0 5 og har derfor flere arter tilpasset Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr. 4 Omr. 5 en fugtig jordbund. Omr. 6 Omr. 7 Omr. 8 Omr. 9 Omr. 10 Omr. 13 Omr. 16 Ref.

Figur 18: Ellenberg-F. Diagram over delområdernes og referencearealets fugtighedstal (F).

Ellenberg-R (reaktionstal) Af Figur 19 fremgår det, at 9 delområde 1 til 7, samt område 10 8 7 og 16, har en Ellenberg-R værdi på 6 mellem 4 og 5. Dette svarer til, at 5 arterne er tilpasset en moderat sur 4 til sur jordbund (Ellenberg, 1991). 3 2 Delområde 9 og 13 har en værdi på 1 mellem 5 og 6, hvorfor arterne her 0 Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr. 4 Omr. 5 er tilpasset en svagt sur/basisk Omr. 6 Omr. 7 Omr. 8 Omr. 9 Omr. 10 jordbund til en moderat sur Omr. 13 Omr. 16 Ref. jordbund (Ellenberg, 1991).

Figur 19: Ellenberg-R. Diagram over delområdernes og referencearealets reaktionstal (R). Referencearealet har en værdi på under 4, og arterne her er derfor tilpasset en sur jordbund (Ellenberg, 1991).

59

4.3.4.4 Ellenberg-N (kvælstof) Det fremgår af Figur 20, at der er stor forskel 9 på delområdernes Ellenberg-N værdier. 8 Således har delområde 1 og 2, samt 7 referencearealet den mindste værdi på omkring 6 3, hvilket svarer til arter, som er tilpasset en 5 mere eller mindre næringsfattig jord 4 (Ellenberg, 1991). 3 2 Delområde 3 til 7, har en værdi på omkring 4, 1 hvilket svarer til arter tilknyttet svagt 0 Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr. 4 næringsberiget til næringsfattig jord Omr. 5 Omr. 6 Omr. 7 Omr. 8 (Ellenberg, 1991). Og delområde 10, 13 og 16 Omr. 9 Omr. 10 Omr. 13 Omr. 16 Ref. har en værdi på 5, som svarer til arter tilknyttet Figur 20: Ellenberg-N. Diagram over delområdernes en moderat næringsberiget jord. og referencearealets kvælstoftal (N).

Delområde 9 adskiller sig fra de andre områder, ved en værdi på over 7, som svarer til arter, tilpasset en næringsberiget jord (Ellenberg, 1991).

60

4.3.5 Delkonklusion

4.3.5.1 Indikatorarter, rødlistede arter og habitatarter Delområde 1, 2, 3, 4 og 5, adskiller sig fra de resterende områder, ved at hele eller dele af områderne, formodes aldrig at have været opdyrkede eller gødskede. Fund af indikatorarter inden for projektområdet begrænser sig da også til delområde 1, 2, 3, 4 og 5, samt til referencearealet (Figur 21). Det højeste antal indikatorarter er fundet på delområde 1 og 2, samt referencearealet, hvor der er fundet 8 indikatorarter på hvert af områderne. Det er ligeledes på disse tre områder, at der ses den laveste Ellenberg-N værdi.

Fund af rødlistede arter begrænser sig til delområde 1, 2, 3 og 5, idet de to rødlistede arter på delområde 13, sandsynligvis er fundet uden for delområdet. Delområde 1 har med 15 arter langt det højeste fund af rødlistede arter inden for projektområdet, men også på delområde 2 er der gjort fund af mere end 4 rødlistede arter. På referencearealet er der fundet 11 rødlistede arter.

De to habitatarter fundet på delområde 9, er henholdsvis arterne løvfrø og stor vandsalamander. Der er ikke fundet habitatarter på andre delområder.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Indikatorarter Rødlistede arter Habitatarter

Figur 21: Diagram over indikatorarter, rødlistede arter og habitatarter indenfor projektområdet og referencearealet.

61

4.3.5.2 Positivarter Der ses en tydelig forskel i antallet af positivarter, samt i fordelingen af antallet af arter inden for de tre artsgrupper; vegetation, svampe og insekter på de enkelte delområder (Figur 22). Således adskiller delområde 1, 2, 3, 4 og 5, samt referencearealet sig igen fra de resterende delområder ved fund af flere positive plantearter, og til en vis grad positive insektarter. Delområde 1, 2, 3 og 5 er ligeledes de eneste delområder inden for projektområdet, hvorpå der er fundet positive svampearter.

Inden for projektområdet er det højeste antal positive plante- og insektarter fundet på delområde 2, mens det højeste antal positive svampearter er fundet på delområde 1. Dette er igen de områder der formodes aldrig at have været pløjede eller opdyrkede og som ligeledes har den laveste Elleneberg-N værdi.

Delområde 9, som har den højeste Ellenberg-N værdi, er det eneste areal hvorpå der ikke er fundet positive plantearter.

30

25

20

15

10

5

0

Positivarter - flora Positivarter - svampe Positivarter - insekter

Figur 22: Diagram over positive plante-, svampe- og insektarter indenfor projektområdet, samt referencearealet.

62

5 Plejeplan Plejeplanen bør evalueres løbende og revideres senest efter 5 år, ved udgangen af 2020.

Plejeplanen er udarbejdet således, at den kan fungere uafhængigt af den resterende rapport, idet at det er hensigten at planen skal kunne tages ud og anvendes direkte af Kolding Kommune eller af en valgt entreprenør.

5.1 Valg af målsætning og plejemetode Valget af målsætninger og dermed plejemetoder for de enkelte delområder tager udgangspunkt i delområdernes driftshistorie, nuværende status, fremtidige potentiale, samt Kolding Kommunes ønsker til områderne. Herved har det været muligt at vurdere, om plejen skal have til formål at pleje for henholdsvis én eller flere af organismerne vegetation, svampe eller insekter, eller om plejen har til formål at understøtte de landskabelige og rekreative værdier. I det følgende gennemgås de valgte plejemetoder, samt bevæggrundene for valget af netop disse metoder.

5.1.1 Græsning I Tabel 9 er valget af henholdsvis græsningsdyr, græsningstryk og græsningsperiode kort skitseret. Det skal bemærkes, at græsningstryk og græsningsperiode kan variere fra år til år, afhængigt af blandt andet klimaet, og derfor må tilpasses de aktuelle vejrforhold (Buttenschøn, 2007).

Det har været Kolding Kommunes ønske, at området af hensyn til dets landskabelige og kulturelle værdier, skal afgræsses med traditionelle husdyr, så som kvæg, får og heste. Af denne grund er vilde græssere ikke medtaget i plejemetoderne. Kommunen har ligeledes et ønske om at benytte gamle husdyrracer så som Jysk kvæg, Korthorn og Rød Dansk Malkerace. I den forbindelse er det nødvendigt at være opmærksom på, at græsningstrykket eventuelt bør tilrettes da disse racer ofte er små og lavtydende (Buttenschøn, 2007).

63

Tabel 9: Valg af græsning som plejemetode på Skamlingsbanken.

GRÆSNINGSDYR1 Kvæg, valgt hvor der ønskes en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser og urter. Ligeledes hvor der ønskes en varieret finmasket struktur, samt kogødning til fordel for tilknyttede insekter (Buttenschøn, 2007).

Får, valgt hvor der ønskes en lav, tæt og slidstærk grønsværsvegetation (Buttenschøn, 2007). Ligeledes hvor der ønskes fåregødning til tilknyttede insekter (Hansen, 2015).

Geder, valgt på arealer med problemer med tilgroning af vedplanter (Buttenschøn, 2007). GRÆSNINGSTRYK Lavt græsningstryk, græshøjde > 8 cm. Valgt hvor der ønskes en varieret struktur og blomstrende planter, samt mulighed for at tilgodese forstyrrelsesfølsomme arter, som fx insekter (Dyring, 1995; Buttenschøn, 2007; Buttenschøn, 2014).

Middel græsningstryk, græshøjde 5 - 8 cm. Valgt hvor der plejes for vegetationen, men samtidigt gives mulighed for en del forstyrrelsesfølsomme arter (Buttenschøn, 2007; Buttenschøn, 2014).

Højt græsningstryk, græshøjde < 5 cm. Valgt på områder hvor der af hensyn til tilskudsreglerne skal sikres en lav vegetationen den 15. september (NaturErhvervstyrelsen, 2015), men af hensyn til insekterne foretages en sen afgræsning (Dyring, 1995). Ligeledes valgt på områder hvor der ønskes en lav vegetation af hensyn til de rekreative og kulturelle værdier (Buttenschøn, 2007). GRÆSNINGSPERIODE2 Tidlig udbinding, valgt hvor der ønskes gødning fra tidligt forår til fordel for bl.a. torbister (Dyring, 1995; Ejrnæs, et al., 2007).

Græsning i sommerhalvåret, valgt hvor der plejes for vegetationen, samt ønskes en hurtig genopretning af karakteristiske overdrevsarter (Buttenschøn, 2007).

Sen afgræsning / græsning efter blomstring, valgt på områder, hvor planterne skal have mulighed for at blomstre og sætte frø til fordel for bl.a. insekter (Dyring, 1995; Buttenschøn, 2007). Ligeledes på arealer med overdrevssvampe (Arnolds, 1981).

Rotationsgræsning, valgt hvor der ønskes en varieret struktur og blomstrende planter til fordel for insekter (Dyring, 1995). 1Græsning med heste er fravalgt da disse ikke egner sig på publikumsarealer. 2Vintergræsning og helårsgræsning er fravalgt grundet områdernes begrænsede størrelse.

64

5.1.2 Høslæt I Tabel 10 er valget af henholdsvis høslætsredskaber og høslætsperioden kort skitseret.

Tabel 10: Valg af høslæt som plejemetode på Skamlingsbanken.

REDSKABER / Skærende redskaber, fx le, fingerklipper eller skivehøster. MASKINER1 Valgt på arealer med en artsrig vegetation, hvor planterne ikke må tage skade af indgrebet (Buttenschøn, 2007).

TIDSPUNKT FOR Sent høslæt, tidligst 20. juni eller 1. juli. HØSLÆT2 Valgt på områder, hvor der ønskes en arts- og urterig vegetation og hvor planterne skal have mulighed for at blomstre og sætte frø til fordel for bl.a. insekter (Buttenschøn, 2007).

Flere høslæt, valgt hvor der ønskes en reduktion i områdets næringsstoftilstand (Buttenschøn, 2007) eller en lav vegetation hele året af hensyn til de rekreative og kulturelle værdier.

Rotationsslæt, valgt hvor der ønskes en varieret struktur og blomstrende planter til fordel for insekter (Dyring, 1995).

1Slagleredskaber som fx slagleklipper og rotorklipper er fravalgt da de resulterer i en mindre artsrig vegetation (Buttenschøn, 2007). 2Tidligt høslæt er fravalgt da det giver en artsfattig vegetation.

65

5.2 Referencearealet Referencearealet er privatejet og er på 0,99 ha. Arealet er beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Referencearealet fremgår af Figur 24.

Figur 23: Referencearealet med blomstrende guldblomme, set fra vest. Figur 24: Referencearealet. Referencearealet består af en stejl vestvendt overdrevsskrænt, med en græs/urtevegetation på under 15 cm og mindre partier på over 15 – 50 cm. Vegetationen er rig på rosetplanter og spredt på arealet findes store fritliggende sten. Arealet er under tilgroning med træer og buske, og er flere gange blevet ryddet for vedopvækst. Området har sandsynligvis aldrig været opdyrket og det afgræsses i dag af malkekvæg. Arealets topografi og lille størrelse, gør det svært at tage høslæt på arealet, og derved at benytte området som frøsprednings- / donorareal. Da arealet ligger lige vest for projektområdet formodes det dog, at frø kan spredes med vinden til projektområdet ved naturlig succession. HNV-score: 7 – 8. Strukturindeks: 0,84 – højt strukturindeks.

66

5.3 Delområde 1 – Picnic med udsigt, nordlig del Delområde 1 ejes af Skamling Camping og er på 5,2 ha. Ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev delområdet inddelt i fire mindre delområder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 26.

Figur 25: Delområde nr. 1 set fra øst mod den stejle østvendte skrænt Figur 26: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 1.

Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området og Kommunen har ingen planer om at placere anlæg på området.

67

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 1A – Skov og krat, som ikke indgår i indhegningen, men afgrænser det Området skal fortsat fungere som Plejen bestemmes og forestås af Skamling 1,08 ha lysåbne overdrev fra Skamlingsbanken Camping. en barriere mellem Camping. Skamlingsbanken Camping og det Tidligere pleje: lysåbne overdrev. Området har fremstået som skov siden ortofotoet fra 1954.

Nuværende pleje: Privatejet, plejen kendes ikke.

HNV-score: 2 - 4. Strukturindeks: ikke beregnet.

68

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 1B – Stejl østvendt overdrevsskrænt, med en lav græs/urtevegetation, Formålet med plejen er at sikre og Engangsindgreb: 1,78 ha med mange rosetplanter. bevare områdets mange Mindre tilgroning med brombær. indikatorarter og rødlistede  Opsætning af flyvende hegning mellem svampearter, samt at forbedre delområde 1B og 1C/1D. Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, samt forholdene for insekter. Dette gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 26 og Bilag 25). kræver at: Kontinuerlig pleje:

Tidligere pleje:  Området holdes lysåbent.  Brombær slås én til to gange hvert år Har aldrig været opdyrket, men har sandsynligvis været benyttet til med kratrydder. afgræsning. Området er flere gange blevet ryddet for vedopvækst  Området sikres blomstrende bl.a. i 2003, 2007 og 2014. planter og en varieret struktur  Det vurderes at der af hensyn til til fordel for nektarsøgende insekterne vil kunne drages fordel af en Nuværende pleje: insekter som blåhat-jordbien rotationsafgræsning med delområde 1D Skrænten slås hvert år med buskrydder, for at begrænse væksten af og blåhat-hvepsebien. og på længere sigt 1C. brombær. Området er sammen med delområde 1C og 1D hegnet med et totrådet elhegn og afgræsset med tre kvier af racen Rød  Området sikres en lav Delområde 1B frahegnes område 1D og Dansk Malkerace. Der blev ikke observeret drikkevand til dyrene vegetation omkring oktober 1C med en flyvende hegning og friholdes på arealet. måned til fordel for fra græsning indtil vegetationen har overdrevssvampe som blomstret og sat frø omkring juli måned. HNV-score: 8 - 10. glatstokket rødblad, indigo Strukturindeks: 0,97 – højt strukturindeks. rødblad og rødmende vokshat.  Det anbefales at der afgræsses med kvæg med et middel græsningstryk på ca. 0,5  Brombær bekæmpes. SK / ha i perioden 15. juli til 1. oktober.

69

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 1C – Krat af træer og buske, bl.a. bestående af tjørn, rødgran og bøg. Formålet med plejen er at forbedre Engangsindgreb: 0,59 ha Vegetationen består af en kombination af både høje og lave områdets egentlige naturværdi.  Ikke-hjemmehørende arter af træer og græsser og urter, samt områder uden vegetationsdække. Forekomst Dette kræver at: buske ryddes manuelt med motorsav og af de invasive plantearter rynket rose og japansk pileurt, samt fjernes fra lokaliteten. problemarten japansk hestehov.  Overdrevsvegetationen fremmes.  De to invasive arter, japansk pileurt og Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag rynket rose, samt problemarten japansk 26).  Krattet bevares, men ikke- hestehov, står samlet på et mere eller hjemmehørende arter fjernes. mindre begrænset areal. En samlet Tidligere pleje: bekæmpelse af arterne, vil derfor være at Gammel grusgrav. Tilgroningen er startet omkring år 1954, men er  De invasive plantearter, foretrække. Arterne bekæmpes ved blevet mere dominerende med årene. japansk pileurt og rynket rose, tildækning efter nedskæring. samt problemarten japansk Nedskæringen bør foretages med Nuværende pleje: hestehov bekæmpes. kratrydder og det slåede materiale fjernes Området er sammen med delområde 1B og 1D hegnet med et fra arealet. Efter nedskæring tildækkes totrådet elhegn og afgræsset med tre kvier af racen Rød Dansk alle planterne, samt en bufferzone på Malkerace. Der blev ikke observeret drikkevand til dyrene på minimim 1 meter med fibertex, som arealet. holdes på plads af fx træstykker. Planterne bør være tildækkede i HNV-score: 9 – 10, hvilket må skyldes at flere rødlistede minimum 2-3 år (Care4Nature, u.å.a; svampearter ifølge Danmark Svampeatlas (u.å.b), er fundet her. Care4Nature, u.å.b; Naturstyrelsen,

Strukturindeks: 0,53 – moderat strukturindeks. u.å.d). Af hensyn til overdrevssvampe er opgravning fravalgt, hvilket kunne have været en alternativ bekæmpelsesmetode.

 Området frahegnes delområde 1B og 1D, med en flyvende hegning i de 2 – 3år, de invasive arter er tildækket med fibertex. Herved undgås det at kvæget ødelægger afdækningen. Kontinuerlig pleje:  Efter bekæmpelsen af de invasive arter, indgår området i rotationsafgræsningen med delområde 1B og 1D.

70

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 1D – Fladt overdrev med et vegetationsdække primært bestående af en Formålet med plejen er at forbedre Engangsindgreb: 1,74 ha lav græs/urtevegetation, samt af spredte partier med en områdets forhold for vegetations vegetationshøjde på mellem 15-50 cm. indikator- og positivarter, samt for  Der opsættes vand til dyrene. Tilgroning med brombær. insekter tilknyttet gødning. Dette kræver at: Kontinuerlig pleje: En mindre del af arealet er beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag 26).  Området holdes lysåbent med  Brombær slås én til to gange hvert år en lav vegetation. med kratrydder. Tidligere pleje: Området har været opdyrket i årene omkring 1954, men  Området afgræsses fra forår til  Området indgår i en rotationsafgræsning opdyrkningen er ophørt før 1995. Området har sandsynligvis været efterår af hensyn til bl.a. med delområde 1B og på længere sigt gødsket flere gange. Fra 2008 til 2013 har området ligget brak, torbister. 1C. hvorefter det er afgræsset med kvæg.  Brombær bekæmpes.  Området afgræsses fra 1. maj til 1. Nuværende pleje: oktober. Det anbefales at der afgræsses Området er sammen med delområde 1B og 1C hegnet med et med kvæg med et middel græsningstryk totrådet elhegn og afgræsset med tre kvier af racen Rød Dansk på ca. 0,5 SK / ha. Malkerace. Der blev ikke observeret drikkevand til dyrene på arealet.

HNV-score: 3 - 9. Strukturindeks: 0,76 – godt strukturindeks.

71

5.4 Delområde 2 – Picnic med udsigt, sydlig del Delområde 2 ejes af Fonden til opretholdelse af mindesmærket på Skamlingsbanken for de i modstandsbevægelsen region III i kampen mod den tyske besættelsesmagt i 1940 - 1945 faldne kammerater. Området er på 3,65 ha, som ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev inddelt i tre mindre områder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 28:

Figur 27: Delområde nr. 2, set fra vest. Figur 28: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 2. Eksisterende og planlagte anlæg Klokkestablen er placeret på delområde 2B. Omkring klokkestablen findes 2 mindre bænke, samt en informationstavle. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt er det planlagt, at opsætte en stor cirkulær bænk (Ø 16 m) på toppen af bakken på delområde 2A. Området er tidligere benyttet til afholdelse af operafestivallen hvert år i august. Operafestivallen flyttes som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt til delområde 11. Rundt om klokkestablen, langs krattet og skoven, planlægger Kommunen i samme projekt, at udforme et skovbryn af arter som tjørn og skovæble. I projektet er det ligeledes planlagt at de to små søer, omdannes til én stor sø, hvor der etableres en træbro henover (Kolding Kommune, 2014).

72

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 2A – Stejl østvendt overdrevsskrænt, domineret af en 5 - 30 cm høj Formålet med plejen er at sikre og Engangsindgreb: 2,71 ha græs/urtevegetation, med spredte partier af rosetplanter. Små bevare områdets mange  Der opsættes vand til dyrene partier af bar jord. Gamle træer og buske findes spredt på arealet. indikatorarter og rødlistede Tilgroning med tornblad. insekter, samt at forbedre  Ved analyser af ældre ortofotos, fremgår forholdene for positive og det, at bestanden af tornblad har været Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, samt rødlistede overdrevssvampe. Dette stort set stabil siden 2002. Kolding gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 26 og Bilag 25). kræver at: Kommune har imidlertid observeret en spredning inden for det seneste år. Da Tidligere pleje:  Området holdes lysåbent. forstyrrelser kan føre til en øget Har formentlig aldrig været opdyrket, men har sandsynligvis været spredning af tornblad, anbefales en benyttet til afgræsning. På området er der hvert år i august måned  Området sikres blomstrende overvågning af bestandsudviklingen, afholdt operafestival, hvorfor området har været afgræsset med får planter og en varieret struktur inden der foretages en bekæmpelse. Hvis af hensyn til publikum. til fordel for nektarsøgende der fortsat observeres en spredning bør insekter som blåhat-jordbien bestanden af tornblad skæres ned med Nuværende pleje: og eng-blåfugl. kratrydder, hvorefter planterne afdækkes Hegnet med nethegn og afgræsset med får. med fibertex i 2-3 år. Arealet indhegnes Der blev ikke observeret drikkevand til dyrene på arealet.  Små områder med bar jord med en flyvende hegning for at undgå at bevares til fordel for bl.a. kvæget ødelægger afdækningen HNV-score: 8 – 9. gravebier og -hvepse. (Buttenschøn, 2015a). Strukturindeks: 0,92 – højt strukturindeks.  Området sikres en lav  Der etableres en fenne mellem delområde vegetation omkring oktober 3A og 2A, hvorved dyrene nemt kan måned til fordel for flyttes fra det ene område til det andet. overdrevssvampe som Kontinuerlig pleje: glatstokket rødblad, indigo  Af hensyn til insekter vil en rødblad og rødmende vokshat. rotationsafgræsning med delområde 3A være en god løsning. Delområde 2A  Tornblad bekæmpes. friholdes fra græsning indtil vegetationen har blomstret og sat frø omkring juli måned.

 Det anbefales at der afgræsses med kvæg med et højt græsningstryk på ca. 1,2 SK / ha i perioden 1. august til 1. oktober.

73

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 2B – Forholdsvist fladt overdrev, med en mindre bakke midt på arealet, Formålet med plejen er at sikre og Kontinuerlig pleje: 0,88 ha hvorpå klokkestablen er placeret. Vegetationen er på bakken meget bevare områdets indikatorarter og lav og domineret af rosetplanter. Flere steder er vegetationen slidt insektarter, under hensyntagen til  Vegetationen på bakken med væk og jorden blottet. Langs områdets ydrekanter, er sliddet områdets kulturelle og rekreative klokkestablen, slås med kratrydder, så mindre og vegetationshøjden på mellem 15 – 50 cm. værdier. Dette kræver at: vegetationen holdes i en højde på ca. 5 cm. Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag  Området holdes lysåbent. 26).  Stierne holdes åbne ved publikumsslid.  Der sikres en varieret Tidligere pleje: vegetationshøjde, samt arealer  Af hensyn til arrangementer omkring Området er blevet slået (Petersen, 2015). uden vegetationsdække. klokkestablen, slås vegetationen 2 gange årligt. Hvis muligt lades en del af Nuværende pleje: vegetationen være uslået af hensyn til Området slås med kratrydder. insekter.

HNV-score: 8. Strukturindeks: 0,86 – højt strukturindeks.

74

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 2C – To mindre søer med forholdsvist grumset vand. Søerne fremstår Formålet med plejen følger Engangsindgreb: 0,06 ha firkantede og falder unaturligt ind i terrænet. Kolding Kommunes (2014) projekt Søerne omkranses på de fleste sider af skov og krat. Bredderne om at omdanne de to søer til én  De to søer udgraves med en domineres af højere vegetation. stor sø. gravemaskine til én stor sø med en dybde på ca. 1 – 1,5 meter. Beskyttet som sø efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag 26). Det bør i relation hertil, overvejes Det opgravede materiale fjernes fra om søen vil kunne inddrages i området og spredes evt. ud på en Tidligere pleje: kommunes løvfrø-projekt. nærliggende mark. På lave og høje målebordsblade anes et vådområde, hvor vandhullerne er i dag. Vandhullerne er således formodentlig  Søen anlægges med svagt skrånende udgravet og oprenset flere gange i årenes løb. brinker i forholdet 1:5.

Nuværende pleje:  Søen anlægges med lavvandede partier til Ingen pleje. fordel for bl.a. frøer og tudser.

HNV-score: Ikke beregnet. Kontinuerlig pleje: Strukturindeks: Ikke beregnet.  Tilgroning af søen bør forhindres ved oprykning af ny vegetation.

 Bredvegetationen slås med kratrydder 1- 2 gange årligt i løbet af vækstsæsonen.

 Skulle søen gro til eller blive fyldt med slam, bør den oprenses.

75

5.5 Delområde 3 – Vest for Højskamlingen Delområde 3 ejes af Kolding Kommune og er på 4,23 ha. Ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev delområdet inddelt i to mindre områder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 30:

Figur 29: Delområde nr. 3, set fra syd. Figur 30: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 3. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt er det planlagt at der på delområde 3B skal anlægges en bus- og cykelparkering. Parkeringen anlægges som en grusplads, omkranset af tjørn. Fra parkeringspladsen føres en asfaltsti, med overfladebehandling af knust granit over delområde 3A og op til mindesmærkerne.

76

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 3A – Kuperet overdrevsareal med en græs/urtevegetation på 15 – 50 cm. Formålet med plejen er at forbedre Engangsindgreb: 2,71 ha Der findes rester af et gammelt levende hegn midt på arealet. forholdene for vegetations Ophobet førne og tilgroning med vedplanter, især i form af pil. indikator- og positivarter, samt for  For at fjerne ophobet førne og begrænse positive og sjældne tilgroningen med vedplanter, afbrændes Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag overdrevssvampe. Dette kræver at: området én gang ved en medvindsbrand i 26). Den nordlige del er ligeledes beskyttet gennem perioden 1. februar til 30. marts. Skamlingsbanke fredningen (Bilag 25).  Ophobet førne og vedplanter En afbrænding kan ligeledes være til fjernes fra arealet. gavn for Almindelig ulvefod, som er Tidligere pleje: afhængig af et åbent vegetationsdække Den nordlige del af området har sandsynligvis aldrig været  Vegetationen holdes lysåben. (Naturstyrelsen, u.å.b). opdyrket. Den sydlige del af området har været opdyrket indtil omkring år 1999, hvorefter hele delområde 3 har ligget brak i 13  Området sikres en lav  Området hegnes med et tretrådet elhegn år. I 2013 blev området afgræsset med får, hvorefter det igen lå vegetation omkring oktober på egepæle. brak i år 2014. måned til fordel for overdrevssvampe som fx  Der opsættes vand til dyrene. Nuværende pleje: slimet vokshat. Området blev slået i juni måned 2015 og det afslåede materiale  Der etableres en fenne mellem delområde blev fjernet fra området.  Tilgroning med vedplanter 3A og 2A, hvorved dyrene nemt kan stoppes. flyttes fra det ene område til det andet. HNV-score: 3 - 6. Strukturindeks: 0,67 – godt strukturindeks. Kontinuerlig pleje:

 Af hensyn til insekter foreslås en rotationsafgræsning med delområde 2A. Delområde 3A afgræsses fra 1. maj til 1. august, hvorefter dyrene flyttes til delområde 2A.

 Det anbefales at der afgræsses med kvæg med et højt græsningstryk på ca. 1,2 SK / ha.

 Afgræsningen kan evt. suppleres med et sent høslæt i september /oktober måned.

77

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 3B – Fladt areal med en græs/urtevegetation på mellem 15 – 50 cm. I Formålet med plejen følger 0,88 ha ydrekanten af arealet findes et gammelt levende hegn. Kolding Kommunes (2014) projekt Tilgroning med vedplanter, især i form af pil. om anlæggelsen af en ny bus- og cykelparkering. Tidligere pleje: Området har været opdyrket indtil omkring år 1999, hvorefter området har ligget brak i 13 år. I 2013 blev området afgræsset med får, hvorefter det igen lå brak i år 2014.

Nuværende pleje: Området ligger endnu brak, men vegetationen blev slået i juni 2015 og det afslåede materiale fjernet fra området.

HNV-score: 0 - 3. Strukturindeks: 0,59 – moderat strukturindeks.

78

5.6 Delområde 4 – Højskamlingen Delområde 4 ejes af Skamlingsbankeselskabet og er på 3,27 ha. Ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev delområdet inddelt i tre mindre områder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 32:

Figur 31: Delområde nr. 4 med et par af dets mindesmærker, set fra syd. Figur 32: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 4. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på området flere eksisterende anlæg i form af 6 mindesmærker, en talerstol, en række flagstænger, samt Skamlingsbankestøtten. Derudover ligger Restaurant Skamlingsbanken midt på arealet. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt er det planlagt at tilpasse terrænet til mindesmærkerne ved blandt andet, at bearbejde det stejle terræn, så det gøres mere tilgængeligt.

79

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 4A – Området består af et fladt areal hvorpå mindesmærker og Formålet med plejen er at sikre Kontinuerlig pleje: 1,66 ha Skamlingsbankestøtten er placeret. På den nordlige del af arealet områdets kulturelle og rekreative falder terrænet stejlt ned mod restauranten. Vegetationen fremstår værdier. Dette kræver at:  Området slås med et skærende redskab fx lav og nogle steder næringsberiget. fingerklipper. Vegetationen holdes i en  Området holdes lysåbent med højde på ca. 5 cm. Størstedelen af området er beskyttet som overdrev efter en lav vegetation. Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag 26). Hele området er beskyttet  De meget stejle dele af arealet slås med gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 25). buskrydder.

Tidligere pleje: Området har aldrig været opdyrket, men har været slået som en græsplæne i de sidste ca. 150 år.

Nuværende pleje: Hele området bliver slået med korte intervaller.

HNV-score: 6 – 7. Strukturindeks: 0,65 – godt strukturindeks.

80

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 4B – Lille plet på den sydlige del af område 4, med en markant Formålet med plejen er primært at Kontinuerlig pleje: 0,07 ha anderledes vegetation end på den resterende del af området. sikre områdets kulturelle og Vegetationen er lav og domineret af en urterig vegetation med rekreative værdier og om muligt at  Af hensyn til vegetationen anbefales det, mange rosetplanter og orkideer. forbedre forholdene for vegetations at delområde 4B slås sjældnere end den indikator- og positivarter. Dette resterende del af delområde 4. Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, samt kræver at: gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 26 og Bilag 25).  Hvis muligt undgås slåning i perioden  Arealet holdes lysåbent. 15. maj til 15. juli. Tidligere pleje: Området har aldrig været opdyrket, men har været slået som en græsplæne i de sidste ca. 150 år.

Nuværende pleje: Hele området bliver slået med korte intervaller.

HNV-score: 6. Strukturindeks: 0,95 – højt strukturindeks.

81

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 4C – Skov og krat, som afgrænser delområde 4 fra delområde 2. Formålet med plejen følger Kontinuerlig pleje: 1,62 ha I kanten af området står en talerstol omkranset af flag, samt et Kolding Kommunes (2014) projekt mindesmærke. om et skovbrynslignende krat der  Træerne forynges ved naturlig understøtter de landskabelige, foryngelse. En ravn har i mange år haft rede i et af træerne. kulturhistoriske og rekreative værdier. Dette kræver at:  Eventuelle træer der måtte gro ud på Beskyttet gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 25). lysåbne arealer hugges væk.  Området bevares som Tidligere pleje: blandingsskov med træer af Træerne er formentlig plantet af Skamlingsbankeselskabet i forskellig art, alder og perioden 1843 - 1936. Der er sandsynligvis tyndet ud i træerne og størrelse. visse steder ses tegn på stynede bøgetræer.

Nuværende pleje: Plejen kendes ikke.

HNV-score: Ikke beregnet. Strukturindeks: Ikke beregnet.

82

5.7 Delområde 5 – Øst for Højskamlingen Delområde 5 ejes af Skamlingsbankeselskabet og er på 4,49 ha. Ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev delområdet inddelt i tre mindre områder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 34:

Figur 33: Delområde nr. 5 set fra vest. Figur 34: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 5. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt er det planlagt at føre en overfladebehandlet asfaltsti, fra Højskamlingen henover delområde 5 og ned til den nye opera- og folkemødeplads på delområde 11.

83

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 5A – Stejlt kuperet terræn med en lav græs/urtevegetation og spredte Formålet med plejen er at forbedre Engangsindgreb: 1,17 ha partier af høje skræpper og nælder, som tyder på en områdets forhold for vegetations næringsberigelse. Spredte buske og træer. indikator- og positivarter. Dette  For at fjerne næringsstoffer slås de mest kræver at: næringsberigede dele af området én gang Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, samt inden den 1. maj og én til to gange efter gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 26 og Bilag 25).  Vegetationen holdes lav og den 20. juni med et skærende redskab lysåben. med opsamler i en 5-årig periode. Tidligere pleje: Den vestligste del af området har været beplantet omkring 1954,  Nærringsstoffer reduceres i Kontinuerlig pleje: men beplantningen er senere blevet ryddet. området. Området har formentlig aldrig været opdyrket, men har  Området afgræsses sammen med sandsynligvis været benyttet til afgræsning. delområde 5B og 5C. Er afgræsset med får i de sidste mange årtier.  Det anbefales at der afgræsses med kvæg Nuværende pleje: med et middel græsningstryk på ca. 0,6 Hegnet med nethegn og afgræsset med får. SK / ha i perioden fra 1. april – 1. Tilgængeligt vand til dyrene i sort murebalje i områdets oktober. nordvestlige hjørne.

HNV-score: 6 – 7. Strukturindeks: 0,76 – godt strukturindeks.

84

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 5B – Stærkt kuperet overdrev med stejle skrænter med fårestier. Formålet med plejen er at bevare Kontinuerlig pleje: 2,97 ha Vegetationen er lav med spredte rosetplanter. området som insektlokalitet for Spredt på området findes træer, buske og krat. I krattene er der blandt andet torbister. Derudover  Området afgræsses sammen med observeret flere par rødryggede tornskader. ønskes forholdene for vegetations delområde 5A og 5C. indikator- og positivarter, samt for Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, samt rødlistede og positive  Det anbefales at der afgræsses med kvæg gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 26 og Bilag 25). overdrevssvampe forbedret. Dette med et middel græsningstryk på ca. 0,6 kræver at: SK / ha i perioden fra 1. april – 1. Tidligere pleje: oktober. Har formodentlig aldrig været opdyrket, men har sandsynligvis  Området holdes lysåbent. været benyttet til afgræsning. Området var i 1954 uden vedplanter, men buske og træer findes nu spredt rundt på arealet. Er afgræsset  Området sikres en lav med får i de sidste mange årtier. vegetation omkring oktober måned til fordel for Nuværende pleje: overdrevssvampe som fx Hegnet med nethegn og afgræsset med får. hvidløgs-vokshat. Tilgængeligt drikkevand til dyrene i sort murebalje i det nordvestlige hjørne af delområde 5A.  Området afgræsses fra forår til efterår af hensyn til bl.a. HNV-score: 5 – 7. torbister. Strukturindeks: 0,97 – højt strukturindeks.

85

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 5C – Eng i en lavning i områdets sydøstlige hjørne. Engen har en Formålet med plejen er at forbedre Kontinuerlig pleje: 0,35 ha naturlig fugtig bund og en vegetation bestående af en mosaik af områdets forhold for eng positiv- lavere og højere græsser, samt lysesiv på over 50 cm. Et krat og indikatorarter. Dette kræver at:  Området afgræsses sammen med afgrænser engen fra overdrevet. En vegetationsliste for engen delområde 5A og 5B. fremgår af Bilag 18.  Området holdes lysåbent.  Det anbefales at der afgræsses med kvæg Beskyttet som eng efter Naturbeskyttelseslovens § 3, samt gennem  Engvegetationen fremmes. med et middel græsningstryk på ca. 0,6 Skamlingsbanke fredningen (Bilag 26 og Bilag 25). SK / ha i perioden fra 1. april – 1. oktober. Tidligere pleje: Har formentlig aldrig været opdyrket. Området var i 1954 uden vedplanter, men et krat afgrænser nu engen fra overdrevet. Er afgræsset med får i de sidste mange årtier.

Nuværende pleje: Hegnet med nethegn og afgræsset med får. Tilgængeligt drikkevand til dyrene i sort murebalje i det nordvestlige hjørne af delområde 5A.

HNV-score: 5. Artsindeks: 0,42 – moderat artsindeks. Strukturindeks: 0,75 – godt strukturindeks.

86

5.8 Delområde 6 – Syd for Højskamlingen Delområde 6 ejes af Kolding Kommune og er på 4,24 ha. Delområde 6 fremgår af Figur 36:

Figur 35: Delområde nr. 6 set fra nordøst. Figur 36: Delområde nr. 6. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt er det planlagt at der på en mindre del af arealet, grænsende op til vejen til Højskamlingen, skal anlægges en cirkulær parkeringsplads, som bliver belagt med overfladebehandlet asfalt.

87

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 6 – Kuperet lysåbent areal med en lav vegetation. Udbredt tilgroning Formålet med plejen er at forbedre Engangsindgreb: 4,24 ha af vedplanter i form af blandt andet pil og gyvel. områdets forhold for vegetations Langs grænsen ind mod det tilstødende juletræsareal ses tegn på positivarter og på sigt  Kolding Kommune ønsker at forsøge, at næringsberigelse. indikatorarter. Dette kræver at: forbedre området ved en afskrælning. Det anbefales derfor, at der foretages en Tidligere pleje:  Området holdes lysåbent med maskinel afskrælning af områdets O- Området har været dyrket indtil omkring år 2002, hvorefter det har en lav vegetation. horisont. ligget brak indtil 2013. Det har siden 2013 været afgræsset med kvæg. Vedopvæksten er blevet slået.  Tilgroning med vedplanter Kontinuerlig pleje: stoppes. Nuværende pleje:  Grundet områdets størrelse, overlades Området er sammen med delområde 7, 8 og 9 hegnet med et området efter afskrælning til naturlig totrådet elhegn og afgræsset med 1 tyr, 8 køer og 3 kalve af racen succession. Hereford. Delområde 8 og 9 kan frahegnes arealet. Der er tilgængeligt drikkevand til dyrene i et vandhul på  Når vegetationen har etableret sig efter delområde 9. afskrælningen, afgræsses området sammen med delområde 7, 8 og 9. HNV-score: 1 - 3. Strukturindeks: 0,78 – godt strukturindeks.  Det anbefales at der afgræsses med kvæg med et middel græsningstryk på ca. 0,8 SK / ha i perioden fra ca. 1. april – 1. oktober.

88

5.9 Delområde 7 – Syd for Højskamlingen Delområde 7 ejes af Kolding Kommune og er på 4,41 ha. Delområde 7 fremgår af Figur 38:

Figur 37: Delområde nr. 7 set fra nordvest. Figur 38: Delområde nr. 7. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt er det planlagt at der på en mindre del af arealet, grænsende op til vejen til Højskamlingen, skal anlægges en cirkulær parkeringsplads, som bliver belagt med overfladebehandlet asfalt. Det er desuden planlagt at der på den nordlige del af området, skal opføres en ny cirkulær udstillingsbygning/besøgscenter. Besøgscentret bliver ca. 550 m2 stort og opføres i tegl, træ, glas og med grønt bevokset tag.

89

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 7 – Kuperet lysåbent areal med en lav vegetation. Udbredt tilgroning Formålet med plejen er at forbedre Engangsindgreb: 4,41 ha af vedplanter i form af blandt andet pil og gran. områdets forhold for vegetations positivarter og på sigt  Kolding Kommune ønsker at forsøge, at Den nordlige del af området er beskyttet gennem Skamlingsbanke indikatorarter. Dette kræver at: forbedre området ved en afskrælning. Det fredningen (Bilag 25). anbefales derfor, at der foretages en  Området holdes lysåbent med maskinel afskrælning af områdets O- Tidligere pleje: en lav vegetation. horisont. Området har været dyrket indtil omkring år 1999, hvorefter det har ligget brak indtil 2013. Det har siden 2013 været afgræsset med  Tilgroning med vedplanter Kontinuerlig pleje: kvæg. stoppes.  Grundet områdets størrelse, overlades Nuværende pleje: området efter afskrælning til naturlig Området er sammen med delområde 6, 8 og 9 hegnet med et succession. totrådet elhegn og afgræsset med 1 tyr, 8 køer og 3 kalve af racen Hereford. Delområde 8 og 9 kan frahegnes arealet.  Når vegetationen har etableret sig efter Der er tilgængeligt drikkevand til dyrene i et vandhul på afskrælningen, afgræsses området delområde 9. sammen med delområde 6, 8 og 9.

HNV-score: 1 - 3.  Det anbefales at der afgræsses med kvæg Strukturindeks: 0,80 – højt strukturindeks. med et middel græsningstryk på ca. 0,8 SK / ha i perioden fra ca. 1. april – 1. oktober.

90

5.10 Delområde 8 – Syd for Højskamlingen Delområde 8 ejes af Kolding Kommune og er på 0,86 ha. Delområde 8 fremgår af Figur 40:

Figur 39: Delområde nr. 8 set fra nordvest. Figur 40: Delområde nr. 8. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området og Kommunen har ingen planer om at placere anlæg på området.

91

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 8 – Bakket lysåbent overdrevsareal. Formålet med plejen er at forbedre Kontinuerlig pleje: 0,86 ha Vegetationen er lav, med spredte rosetplanter. områdets forhold for vegetations Tilgroning med slåen. positivarter og på sigt  Opvækst af vedplanter slås én gang årligt indikatorarter. Dette kræver at: med kratrydder. Det slåede materiale Størstedelen af området er beskyttet som overdrev efter fjernes fra arealet. Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag 26).  Området holdes lysåbent med en lav vegetation.  Det anbefales at der afgræsses med kvæg Tidligere pleje: med et middel græsningstryk på ca. 0,8 Store dele af arealet var opdyrket indtil 1954, hvorefter  Tilgroning med vedplanter SK / ha i perioden fra ca. 1. april – 1. opdyrkningen er opgivet. Arealet har ligget brak fra 1999 til 2013 stoppes. oktober. og har siden 2013 været afgræsset med kvæg.  Området afgræsses sammen med Nuværende pleje: delområde 6, 7 og 9. Området er sammen med delområde 6, 7 og 9 hegnet med et totrådet elhegn og afgræsset med 1 tyr, 8 køer og 3 kalve af racen Hereford. Delområde 6 og 7 kan frahegnes arealet. Der er tilgængeligt drikkevand til dyrene i et vandhul på delområde 9.

HNV-score: 3 - 6. Strukturindeks: 0,88 – højt strukturindeks.

92

5.11 Delområde 9 – Syd for Højskamlingen Delområde 9 ejes af Kolding Kommune og er på 1,23 ha. Ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev delområdet inddelt i to mindre delområder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 42.

Figur 41: Delområde nr. 9 set fra nord. Figur 42: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 9. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området og Kommunen har ingen planer om at placere anlæg på området.

93

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 9A – Lysåbent areal med en lav og næringspåvirket vegetation. Området Formålet med plejen er at forbedre Kontinuerlig pleje: 1,10 ha ligger lavere i terrænet end de omkringliggende arealer. Udbredt områdets forhold for løvfrø og stor tilgroning med slåen langs områdets kanter og tydelige tegn på vandsalamander og evt. positive  Opvækst af vedplanter slås én gang årligt anvendelse af tilskudsfodring. plantearter. Dette kræver at: med kratrydder. Det slåede materiale fjernes fra arealet. Tidligere pleje:  Området holdes lysåbent med Store dele af arealet var opdyrket indtil 1954, hvorefter en lav vegetation.  Tilskudsfordring stoppes. opdyrkningen er opgivet. Arealet har ligget brak fra 1999 til 2013 og har siden 2013 været afgræsset med kvæg.  Tilgroning med vedplanter  Området afgræsses sammen med stoppes. delområde 6, 7 og 8. Nuværende pleje: Området er sammen med delområde 6, 7 og 8 hegnet med et  Da løvfrøer gerne klatrer i  Det anbefales at der afgræsses med kvæg totrådet elhegn og afgræsset med 1 tyr, 8 køer og 3 kalve af racen træer og buske, bevares de med et middel græsningstryk på ca. 0,8 Hereford. Delområde 6 og 7 kan frahegnes arealet. omkringliggende hegn (Fog, SK / ha i perioden fra ca. 1. april – 1. Der er tilgængeligt drikkevand til dyrene i vandhullet (delområde 2007). oktober. 9B).

HNV-score: 3 - 4. Strukturindeks: 0,65 – godt strukturindeks.

94

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 9B - Vandhullet fungerer som drikkevand til kvæget. Formålet med plejen er at bevare Kontinuerlig pleje: 0,13 ha I vandhullet er der fundet den fredede lille vandsalamander og vandhullets værdi som levested for løvfrø som ligeledes er på habitatdirektivets bilag IV, samt stor løvfrø og stor vandsalamander.  Da løvfrøen foretrækker en varieret vandsalamander som er både fredet og på habitatdirektivets bilag II Dette kræver at: vegetation og meget sol, anbefales det, at og IV. Der er fundet leverikter i kvæg der tidligere har afgræsset vegetationen omkring vandhullet arealet.  Vegetationen omkring afgræsses (Fog, 2007). vandhullet holdes lav og Beskyttet som sø gennem Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag 26). lysåben.  Vandhullet må gerne tørre ud. Sker dette skal der opsættes drikkevand til dyrene et Tidligere pleje: andet sted på arealet. Vandhullet kan hverken genfindes på høje eller lave målebordsblade eller på ortofotoet fra 1954. Vandhullet dukker op  For at minimere problemer med i perioden 1954 – 1995. leverikter, kan vandhullet, samt de mere våde dele af området, frahegnes med en Nuværende pleje: flyvende hegning fra starten af august Vandhullets brinker afgræsses af kvæg. måned (Søgaard, 2006). Vælges dette skal der opsættes drikkevand til dyrene et HNV-score: Ikke beregnet. andet sted på delområde 8 eller 9. Strukturindeks: Ikke beregnet.

95

5.12 Delområde 10 – Opera- og folkemødeplads Delområde 10 ejes af Kolding Kommune og er på 1,28 ha. Delområde 10 fremgår af Figur 44.

Figur 43: Delområde nr. 10 med 5 græssende geder, set fra nord. Figur 44: Delområder nr. 10. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt foreslås det, at der plantes spredte grupper af hvidtjørn på området, for at fremhæve terrænet.

96

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 10 – Lysåbent areal med en vegetationshøjde på mellem 10 – 30 cm. Formålet med plejen følger Engangsindgreb: 1,28 ha Vegetationen er kraftig og næringspåvirket. Spredt på arealet Kolding Kommunes (2014) projekt findes tilgroning med slåen og brombær. om at anlægge en ny opera- og  For at fjerne næringsstoffer og folkefestplads, som skal tilgodese vedopvækst, slås området 1-2 gange Tidligere pleje: områdets kulturelle og rekreative årligt med et skærende redskab i en 5- Området har været dyrket indtil omkring 1999, hvorefter værdier. Hvis muligt forsøges årig periode. opdyrkningen er opgivet. forholdene for vegetations positivarter, samt for insekter Det afslåede materiale fjernes fra arealet. Nuværende pleje: tilknyttet fåregødning forbedret. Området er sammen med delområde 11, hegnet med et nethegn og Dette kræver at: Kontinuerlig pleje: afgræsset af geder og får. Der er tilgængeligt drikkevand til dyrene i en gravet grøft på  Området holdes lysåbent med  Det anbefales at der samgræsses med får delområde 11. en slidstærk og lav vegetation. og geder med et middel til højt græsningstryk på ca. 0,8 – 1,0 SK / ha fra HNV-score: 2 - 3.  Tilgroning med vedplanter 1. april til 1. oktober. Strukturindeks: 0,66 – godt strukturindeks. stoppes. Får og geder kan smitte hinanden  Området afgræsses fra forår til indbyrdes med indvoldsparasitter, og efterår af hensyn til bl.a. især geder er udsat for en forhøjet torbister. smitterisiko. Smittes gederne, bør disse fremover tages af arealet.

 Området afgræsses sammen med delområde 11.

97

5.13 Delområde 11 – Opera- og folkemødeplads Delområde 11 ejes af Kolding Kommune og er på 7,50 ha. Ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev delområdet inddelt i to delområder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 46.

Figur 45: Delområde nr. 11, set fra delområde nr. 5. Figur 46: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 11. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt foreslås det, at den nye opera- og folkefestplads placeres på delområde 11. Pladsen består af en lille stationær scene på 16 meter i diameter med 3 flydemøbler. Derudover anlægges et større plant sceneområde, som befæstes så det kan bære tunge køretøjer. Der plantes desuden spredte grupper af hvidtjørn for at fremhæve terrænet.

98

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 11A – Vegetationshøjden varierer henover arealet, fra områder med en Formålet med plejen følger Engangsindgreb: 4,21 ha vegetation på under 15 cm, til områder med en vegetation på over Kolding Kommunes (2014) projekt 50 cm. Tydelige kørespor og tegn på gødskning. Udbredt om at anlægge en ny opera- og  For at fjerne næringsstoffer og tilgroning med brombær. På den vestlige del af arealet findes en folkefestplads, som skal tilgodese vedopvækst, slås området 1-2 gange gravet grøft. områdets kulturelle og rekreative årligt med et skærende redskab i en 5- værdier. Hvis muligt forsøges årig periode. Store dele af området er beskyttet som overdrev efter forholdene for vegetations Naturbeskyttelseslovens § 3, (Bilag 26). Hele området er beskyttet positivarter, samt for insekter Det afslåede materiale fjernes fra arealet. gennem Skamlingsbanke fredningen (Bilag 25). tilknyttet fåregødning forbedret. Dette kræver at: Kontinuerlig pleje: Tidligere pleje: Området har antageligt aldrig været opdyrket indtil 2010. Herefter  Området holdes lysåbent med  Det anbefales at der samgræsses med får bliver området ryddet og tilplantet med juletræer. Juletræerne en slidstærk og lav vegetation. og geder med et middel til højt fjernes i 2014 og kvas og stød knuses. græsningstryk på ca. 0,8 – 1,0 SK / ha fra  Tilgroning med vedplanter 1. april til 1. oktober. Nuværende pleje: stoppes. Området er sammen med delområde nr. 10, hegnet med et nethegn Får og geder kan smitte hinanden og afgræsset med får og geder. Der er tilgængeligt drikkevand til  Området afgræsses fra forår til indbyrdes med indvoldsparasitter, og dyrene i en gravet grøft på området. efterår af hensyn til bl.a. især geder er udsat for en forhøjet torbister. smitterisiko. Smittes gederne, bør disse HNV-score: 4 – 5, scoren er beregnet på gamle artsdata fra før tages af arealet. tilplantningen med juletræer. Strukturindeks: 0,42 – ringe strukturindeks.  Området afgræsses sammen med delområde 10.

99

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 11B – Vegetationshøjden varierer henover arealet, fra områder med en Formålet med plejen følger Engangsindgreb: 3,29 ha vegetation på under 15 cm, til områder med en vegetation på over Kolding Kommunes (2014) projekt 50 cm. Tydelige kørespor og tegn på gødskning. Spredt tilgroning om at anlægge en ny opera- og  For at fjerne næringsstoffer og med brombær. folkefestplads, som skal tilgodese vedopvækst, slås området 1-2 gange områdets kulturelle og rekreative årligt med et skærende redskab i en 5- En mindre del af arealet er beskyttet gennem Skamlingsbanke værdier. Hvis muligt forsøges årig periode. fredningen (Bilag 25). forholdene for vegetations positivarter, samt for insekter Det afslåede materiale fjernes fra arealet. Tidligere pleje: tilknyttet fåregødning forbedret. Området har været dyrket med afgrøder og blev omkring år 2010 Dette kræver at: Kontinuerlig pleje: tilplantet med juletræer. Juletræerne blev ryddet fra arealet i 2014.  Området holdes lysåbent med  Det anbefales at der samgræsses med får Nuværende pleje: en slidstærk og lav vegetation. og geder med et middel til højt Området er sammen med delområde 10, hegnet med nethegn og græsningstryk på ca. 0,8 – 1,0 SK / ha fra afgræsset med får og geder.  Tilgroning med vedplanter 1. april til 1. oktober. Der er tilgængeligt drikkevand til dyrene i en gravet grøft på stoppes. delområde 11A. Får og geder kan smitte hinanden  Området afgræsses fra forår til indbyrdes med indvoldsparasitter, og HNV-score: Ikke beregnet. efterår af hensyn til bl.a. især geder er udsat for en forhøjet Strukturindeks: 0,43 – ringe strukturindeks. torbister. smitterisiko. Smittes gederne, bør disse tages af arealet.

 Området afgræsses sammen med delområde 10.

100

5.14 Delområde 12 – Opera- og folkemødeplads Delområde 12 er privatejet, men forventes opkøbt af Kolding Kommune. Området er på 8,81 ha. Delområde 12 fremgår af Figur 48.

Figur 47: Delområde nr. 12, set fra sydøst. Figur 48: Delområde nr. 12. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området og Kommunen har ingen planer om at placere anlæg på området.

101

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 12 – Let kuperet opdyrket mark. Formålet med plejen er at retablere Engangsindgreb: 8,81 ha et overdrev på det område der i dag Den nordlige del af området er beskyttet gennem Skamlingsbanke fremstår som en intensivt dyrket  Opdyrkningen afsluttes med en fredningen (Bilag 25). mark. Dette kræver at: kornafgrøde, som høstes i grøn tilstand.

Tidligere pleje:  Opdyrkningen stoppes.  Området pløjes i en dybde af 40 – 60 cm. Den sydlige del af området var opdyrket omkring 1954, hvorefter opdyrkningen er opgivet. Området ligger herefter uopdyrket hen  Næringsstoffer forsøges Kontinuerlig pleje: indtil omkring år 2002, hvor hele området igen opdyrkes. fjernet.  Grundet områdets størrelse, overlades Nuværende pleje:  Vegetationen holdes lav og området til naturlig succession. Opdyrket mark, sået med afgrøder. lysåben.  Når vegetationen har etableret sig efter HNV-score: 0 – 2. pløjningen, slås området 2-3 gange årligt Strukturindeks: Ikke beregnet. med et skærende redskab.

 Efter 5-10 år, bør områdets tilstand og fremtidige potentiale overvejes. Herudfra bør det afgøres om der fortsat skal tages slæt på området, om antallet af slæt bør reduceres eller om området eventuelt bør hegnes og afgræsses.

102

5.15 Delområde 13 – Tjørnereden Delområde 13 er privatejet, men forventes opkøbt af Kolding Kommune. Området er på 2,68 ha. Delområde 13 fremgår af Figur 50:

Figur 49: Delområde nr. 13 set fra syd. Figur 50: Delområde nr. 13. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt er det planlagt at området opkøbes af kommunen, og at området derefter omdannes til et levende atelier beregnet til opsætning af kunst i naturmaterialer. I skoven langs Odderbækken foretages der rydninger for at gøre området mere tilgængeligt.

103

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 13 – Lysåbent område med overdrevskarakter. Området ligger Formålet med plejen er at forbedre Engangsindgreb: 2,68 ha omkranset af lædannende træer og buske, som ligeledes findes forholdene for nektarsøgende spredt på området. Vegetationen er på mellem 5 – 40 cm. Langs insekter, under hensyntagen til  Af hensyn til insekter foretages en områdets vestlige kant findes et gammelt løvtræshegn, med store områdets rekreative værdier. Dette mindre udtynding i skoven langs gamle bøge og egetræer. kræver at: områdets østlige kant, således at der skabes lysninger ind i skoven. En mindre del af området er beskyttet som overdrev efter  Gødskning stoppes. Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag 26). Kontinuerlig pleje:  Vegetationen holdes lysåben. Tidligere pleje:  Det anbefales at der er hensyn til Området har formodentlig aldrig været opdyrket, men har været  Buske, krat og hegn bevares. insekterne, tages et flerårigt rotationsslæt benyttet til høslæt. Det er sandsynligt at området er blevet gødsket. på området.

Nuværende pleje: Området inddeles i tre mindre områder, Der bliver sandsynligvis taget høslæt på arealet. hvorpå der på skift tages høslæt én gang årligt. Således sikres der blomstrende HNV-score: 5 - 6. planter og forskellige strukturer på hele Strukturindeks: 0,60 – godt strukturindeks. området.

 Det anbefales at der foretages et sent høslæt, med fingerklipper. Hvis det af hensyn til de rekreative faciliteter er nødvendigt med en lav vegetation på en del af arealet, kan der alternativt foretages et tidligt høslæt inden den 1. maj. Høet fjernes fra arealet.

104

5.16 Delområde 14 – Juletræsplantager Delområde 14 består af to privatejede juletræsplantager, som forventes opkøbt af Kolding Kommune. Områderne er sammenlagt på 11,7 ha. Delområde 14, består af to separate juletræsplantager, disse fremgår af Figur 52:

Figur 51: Delområde nr. 14A set fra vest. Figur 52: Delområde nr. 14A og delområde nr. 14B. Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ingen anlæg på området og Kommunen har ingen planer om at placere anlæg på området.

105

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 14A – Juletræsplantage. Formålet med plejen er at retablere Engangsindgreb: 3,63 ha Juletræerne forventes at blive afdrevet inden for 1 – 2 år. et overdrev på det område der i dag fremstår som en intensivt dyrket  Juletræerne afdrives senest i 2017. Tidligere pleje: juletræsplantage. Dette kræver at: Området er dyrket med afgrøder på ortofotoet fra 1954. Området  Hvis muligt graves rødder og stød op tilplantes med juletræer første gang omkring 1999.  Juletræerne afdrives og med en gravemaskine, hvorefter rødder, dyrkningen af flere juletræer stød og kvas fjernes fra arealet og Nuværende pleje: stoppes. eventuelt sælges som flis. Privatejet, plejen kendes ikke.  Næringsstoffer fjernes fra Alternativt knuses stød og kvas, HNV-score: Ikke beregnet. arealet. opsamles og fjernes fra arealet. Strukturindeks: Ikke beregnet.  Vegetationen holdes lav og  Grundet arealets mindre størrelse, lysåben. anbefales det, at der spredes friskt plantemateriale ud på området til spredning af frø. Plantematerialet skaffes ved høslæt på delområde 1B, 1D og 2A.

Kontinuerlig pleje:

 Når vegetationen har etableret sig afgræsses området med et middel græsningstryk på 0,8 SK / ha i perioden fra 1. maj til 1. oktober.

106

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 14B – Juletræsplantage. Formålet med plejen er at retablere Engangsindgreb: 8,10 ha Området er stort set afdrevet og kun enkelte store juletræer står et overdrev på det område der i dag tilbage. fremstår som en intensivt dyrket  Juletræerne afdrives. juletræsplantage. Dette kræver at: Tidligere pleje:  Hvis muligt graves rødder og stød op Området er dyrket med afgrøder på ortofotoet fra 1954. Området  Juletræerne afdrives og med en gravemaskine, hvorefter rødder, tilplantes med juletræer første gang omkring 1999. dyrkningen af flere juletræer stød og kvas fjernes fra arealet og stoppes. eventuelt sælges som flis. Nuværende pleje: Privatejet, plejen kendes ikke.  Næringsstoffer fjernes fra Alternativt knuses stød og kvas, arealet. opsamles og fjernes fra arealet. HNV-score: Ikke beregnet. Strukturindeks: Ikke beregnet.  Vegetationen holdes lav og Kontinuerlig pleje: lysåben.  Grundet områdets størrelse, overlades området til naturlig succession.

 Når vegetationen har etableret sig, slås området 2-3 gange årligt med et skærende redskab.

 Efter 5-10 år, bør områdets tilstand og fremtidige potentiale overvejes. Herudfra bør det afgøres om der fortsat skal tages slæt på området, om antallet af slæt bør reduceres eller om området eventuelt bør hegnes og afgræsses.

107

5.17 Delområde 15 – Binderup Skov En mindre del af delområde 15 ejes af Kolding Kommune, mens den resterende del er privatejet. Store dele af området forventes opkøbt af kommunen. Området er på 19,4 ha. Delområde 15, består af en elle-sump (15A), en blandingsskov langs Odderbækken (15B) og en bøgeskov (15C), som fremgår af Figur 54:

Figur 53: Blandingsskov på delområde nr. 15. Figur 54: Delområder indenfor delområde nr. 15. Odderbækken og dens tilløb, løber igennem store dele af området (Bilag 26). Både Odderbækken og dens tilløb har et Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI-værdi) på 7 – en særdeles god biologisk vandløbskvalitet (Arealinformation, u.å.a).

Eksisterende og planlagte anlæg Der findes på nuværende tidspunkt ikke andre anlæg end én enkelt informationstavle, samt et par informationspæle. Som en del af Kolding Kommunes (2014) projekt foreslås det, at der etableres en 900 meter lang, slynget bro i naturmaterialer og stål. Broen anlægges på delområde 15C, med et forløb der er afstemt efter omgivelserne og snor sig over Odderbækken og rundt om træerne.

108

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 15A – Elle-sump. Formålet med plejen er, at bevare Engangsindgreb: 1,82 ha elle-sumpen og dennes Tidligere pleje: naturværdier. Dette kræver at:  Dræning i og omkring ellesumpen Den vestlige del af området har altid været bevokset med skov og undgås. krat. Den østlige del af området gror til i 90´erne.  Der sikres en naturlig hydrologi. Kontinuerlig pleje: Nuværende pleje: Privatejet, plejen kendes ikke.  Elletræerne stævnes.  Elletræerne forynges ved stødskud ved stævningsdrift. Træerne bør stævnes i HNV-score: Ikke beregnet. grupper med intervaller på 20 – 40 år, Strukturindeks: Ikke beregnet. således at der opnås træer af forskellig alder og størrelse (Naturstyrelsen, u.å.k).

109

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 15B – Blandingsskov bestående af blandt andet bøg, ær og el. Skoven Formålet med plejen er at bevare Kontinuerlig pleje: 8,97 ha følger Odderbækkens forløb. blandingsskoven, som en form for skovbryn, der understøtter  Træerne forynges ved naturlig Store dele af arealet er beskyttet som fredskov (Bilag 27). områdets kulturelle og foryngelse. landskabelige værdier. Dette Tidligere pleje: kræver at:  Eventuelle træer der måtte gro ud på Området har altid været bevokset, men træerne har primært stået lysåbne arealer hugges væk. på de stejle skrænter langs Odderbækken. I løbet af 90´erne  Området bevares som spreder bevoksningen sig dog også ud på de mere flade arealer. blandingsskov med træer af forskellig art, alder og Nuværende pleje: størrelse. Privatejet, plejen kendes ikke.

HNV-score: Ikke beregnet. Strukturindeks: Ikke beregnet.

110

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 15C – Højstammet bøgeskov med områder med naturlig foryngelse. Formålet med plejen er at bevare Kontinuerlig pleje: 8,65 ha den højstammede bøgeskov, som Størstedelen af arealet er beskyttet som fredskov (Bilag 27). understøtter områdets kulturelle og  Bøgetræerne forynges ved naturlig landskabelige værdier. Dette foryngelse i grupper. Tidligere pleje: kræver at: Området har altid været bevokset.  Efterhånden som nye bøgetræer vokser  Bøgetræer forynges på arealet. op, kan det være nødvendigt at tynde i Nuværende pleje: overstanderne således at der lukkes mere Privat og kommunalt ejet, plejen kendes ikke. lys ned til skovbunden. I den privatejede del af området, er flere store træer langs Odderbækken for nyligt blevet fældet.

HNV-score: Ikke beregnet. Strukturindeks: Ikke beregnet.

111

5.18 Delområde 16 – område ved Stensager Strand Camping Delområde 16 ejes af Kolding Kommune og er på 5,69 ha. Ved besigtigelsen den 2. maj 2015, blev delområdet inddelt i to delområder, ud fra den nuværende struktur. Inddelingen af området fremgår af Figur 56.

Figur 55: Delområde nr. 16. Figur 56: Delområder fordelt på baggrund af den nuværende struktur på delområde nr. 16. Eksisterende og planlagte anlæg Stensager Strand Camping benytter den lille del midt på delområde 16A til forskellige aktiviteter, heriblandt Sankt Hans bål. På dette stykke er der derfor opsat et par bord-bænke sæt. Kolding Kommune forestiller sig et rekreativt naturområde med en ny natursti ned igennem området og ned til stranden.

112

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 16A – Området fremstår lysåbent med en græs/urtevegetation på 15 – 50 Formålet med plejen er at øge Engangsindgreb: 4,27 ha cm. Vegetationen er kraftig og mørkegrøn og kan være påvirket af områdets rekreative værdi, gødskning. Midt på arealet findes et slået område, hvor samtidigt med at forholdene for  Resterne af det gamle pigtrådshegn vegetationen er meget lav, med tegn på afbrænding efter Sankt vegetations positivarter og insekter fjernes fra arealet. Hans bål. forbedres. Dette kræver at:  Der etableres en natursti ved slåning af Beskyttet som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag  Der påbegyndes en pleje på vegetationen 3 gange årligt i de første år, 26). området, så vegetationen indtil publikumsslid automatisk holder holdes lav og lysåben. vegetationen lav. Tidligere pleje: Området har formentlig aldrig været opdyrket, men har  Der etableres en natursti ned Kontinuerlig pleje: sandsynligvis været gødsket. Langs området findes rester af et igennem området. gammelt pigtrådshegn, hvilket tyder på at området tidligere har  Vegetationen slås med et skærende været afgræsset.  Området forbedres som redskab 1 gang årligt omkring den 15. levested for insekter. juli. Nuværende pleje: Ingen pleje. Det lille stykke midt på arealet slås som en græsplæne.

HNV-score: 6 – 7. Strukturindeks: 0,30 – ringe strukturindeks.

113

Omr. Beskrivelse Målsætning Anbefalet pleje 16B – Fersk eng med en naturlig fugtig bund. Engen består af en mosaik Formålet med plejen er at bevare Engangsindgreb: 1,42 ha af både lave og høje græsser og urter. Området afgrænses af og hvis muligt forbedrer Odderbækken og levende hegn. En vegetationsliste for engen forholdene for indikatorarter og  Rester af gammelt pigtrådshegn fjernes fremgår af Bilag 19. insekter. Dette kræver at: fra arealet.

Beskyttet som eng efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (Bilag 26).  Området holdes lysåbent. Kontinuerlig pleje:

Tidligere pleje:  Området sikres blomstrende  Af hensyn til både insekter og Området har formentlig aldrig været opdyrket. Langs området planter og en varieret struktur. vegetationen anbefales et sent høslæt findes rester af et gammelt pigtrådshegn, hvilket tyder på at omkring den 15. juli. området tidligere har været afgræsset.  Høslættet bør foretages med et skærende Nuværende pleje: redskab, fx le eller fingerklipper. Ingen pleje.  Høet efterlades til tørring på arealet i 1-4 HNV-score: 7 – 8. dage, hvorved frøene har mulighed for at Artsindeks: 0,32 – ringe artsindeks. eftermodnes og tabes på arealet. Strukturindeks: 0,65 - godt strukturindeks.

114

5.19 Prioritering af plejen Lykkes det ikke for Kolding Kommune at skaffe de nødvendige midler eller eventuelle græsningsdyr til plejen, bør plejen af områderne prioriteres efter brandmandens lov (Ejrnæs og Buttenschøn, 2012; Naturstyrelsen, u.å.i):

1. Eksisterende levesteder for sårbare arter, knyttet til overdrev, bevares og sikres en langsigtet græsning og beskyttes samtidig mod skadelige påvirkninger fra naboarealer 2. Potentielle og delvist ødelagte overdrev genoprettes ved genindførsel af græsning eller slåning 3. Nye overdrev, som kan være med til at sikre overlevelsen af overdrevsarter, etableres i sammenhæng med allerede eksisterende overdrev

Områder med den højeste naturværdi og derved flest indikatorarter, positivarter, rødlistede arter og habitatarter bør således prioriteres højest. Inden for projektområdet gælder dette i særdeleshed for delområde 1, 2, 3, 4 og 5. Dernæst kan pleje af de potentielle og ødelagte overdrev følge. De fremstår i dag lysåbne, men med en lav naturværdi grundet trusler som tilgroning og næringsberigelse. Dette gælder for delområde 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13 og 16. Delområde 12 og 14, som endnu ikke er etablerede, bør prioriteres lavest.

5.20 Overvågning og opfølgning Græsningsdyrene tilses jævnligt (Fødevareministeriet, 2014).

Skamlingsbanken bør overvåges løbende og minimum én gang årligt for at følge udviklingen på arealet. Såfremt det vurderes at plejetiltagende ikke har den ønskede effekt, må plejen justeres, så målet med plejen opfyldes.

Den generelle tilstand af vegetationen på arealet overvåges desuden efter almindelig registreringspraksis for § 3-arealer. Det anbefales at registreringen foregår ved brug af naturkvalitetsplanlægnings-feltskemaerne (Naturstyrelsen, 2010), som Kommunen også tidligere har benyttet. For at følge udviklingen på ikke § 3-registrede delområder, bør der ligeledes foretages en registrering af disse områder. Det forslås at overvågningen af svampe og insekter finder sted ved et årligt arrangement, hvor lokale svampe- og entomologforeninger inviteres til at forestå overvågningen i samarbejde med Kolding Kommune. 115

6 Diskussion 6.1 Diskussion af indsamling af data De benyttede vegetationsdata stammer hovedsageligt fra registreringer foretaget på delområder, der er udpeget som § 3-arealer, samt fra enkelte registreringer foretaget på ikke § 3-arealer. På hovedparten af delområderne er udlagt 5-meter dokumentationscirkler med maksimalt én cirkel i hvert område. Cirklerne er udlagt på den biologisk mest værdifulde del af området (Fredshavn, et al., 2010). Vegetationen på den resterende del af området, udenfor cirklerne, er enten gennemgået ved en ikke-systematisk registrering eller er slet ikke registreret. På områder hvor der ikke er udlagt 5-meter cirkler, er vegetation ligeledes gennemgået ved en ikke-systematisk registrering.

Havde der været udlagt flere dokumentationscirkler inden for hvert delområde, havde det været muligt at få et endnu klarere billede af områdernes nuværende naturtilstand. Det har grundet specialets tidsramme, ikke kunne lade sig gøre at supplere de eksisterende vegetationsregistreringer med udlægning af nye cirkler. Der er i stedet udarbejdet strukturindeks, hvorved det er muligt at få et indtryk af områdernes strukturelle tilstand. Herved er elementer som tilgroning, mangel på pleje, næringsberigelse og invasive arter, blevet tydeliggjort på de enkelte delområder (Fredshavn, et al., 2010).

I forhold til Ellenberg-værdierne, kan det, med tanke på hvert enkelt delområdes historie og vegetationsdata, overraske, at der ikke ses en større forskel i områdernes værdier. Forklaringen herpå skal formodentlig findes i indsamlingen af vegetationsdata og dermed i beregningen af Ellenberg-værdierne. Idet der kun findes én vegetationsliste for hvert delområde og da dækningsgraden af de enkelte plantearter inden for de udlagte 5-meter cirkler ikke er defineret, har det ikke været muligt at udregne vægtede Ellenberg-værdier. Ellenberg-værdierne er dermed gennemsnitlige værdier, udregnet ud fra hvert enkelt delområdes vegetationslister, hvor hver enkelt art har lige stor vægt i beregningen. Havde det været muligt at beregne en vægtet Ellenberg-værdi, havde det sandsynligvis kunne give et endnu mere nøjagtigt billede af delområdernes tilstand og dermed et endnu bedre grundlag for plejen af områderne.

116

Svampedata stammer fra Svampeatlas.dk, hvor både private observatører samt konsulenter, tilknyttet Kolding Kommune, har indtastet data. Brugen af sådanne kilder medfører en del usikkerhed omkring kvaliteten af data. Dels er det usikkert om svampene er korrekt artsbestemt, hvilket imidlertid kvalitetssikres i Svampeatlas.dk (Danmarks Svampeatlas, u.å.a), og dels er det usikkert om fundene af svampe er korrekt placeret på kortet. Da informationer indhentet fra Svampeatlas.dk har kunnet holdes op mod resultaterne i rapporten ”Vokshatte på Skamlingsbanken i Kolding Kommune” (Læssøe og Aude, 2015), samt med informationer modtaget under samtaler med Thomas Læssøe og medarbejdere i Kommunen, vurderes det imidlertid, at datakvaliteten er høj.

I tidligere registreringer er der fundet flere positive- og rødlistede svampearter på Skamlingsbanken, som ikke blev fundet under den seneste registrering i 2014. Disse arter er derfor ikke medtaget i ovenstående rapport. Manglen på fund skal sandsynligvis findes i den tørre sommer, som ikke var optimal for dannelsen af frugtlegemer (Læssøe og Aude, 2015). Derudover viser placeringen af fundene på kortene, at der ikke blev registreret svampe på selve referencearealet, hvor der tidligere er fundet mange rødlistede svampearter. Det vil derfor være fordelagtigt at der foretages endnu en registrering på et mere gunstigt tidspunkt, samt på de arealer, der ikke blev gennemgået under den første registrering.

Insektdata stammer hovedsagligt fra to registreringer, der er gennemført af konsulenter tilknyttet Kolding Kommune. Der findes kun få kilder omkring insekters udbredelse og tilknytning til forskellige habitater og flere af insekterne er endnu ikke rødlistevurderede. Det har derfor været nødvendigt at benytte flere personlige kilder til indsamling af informationer om insekter. Det vil, til brug for plejen for insekter og bestemmelsen af et områdes naturværdi, være yderst fordelagtigt, hvis der fandtes mere information omkring de danske insekter og ikke mindst deres rødlistestatus.

117

6.2 Diskussion af plejeplanens målsætninger og plejemetoder Den nuværende pleje på Skamlingsbanken tager i høj grad afsæt i områdets rekreative og kulturelle værdier. Plejen foregår ved en afgræsning med kvæg, får og geder, hvor kvæget primært afgræsser områder med ingen eller få rekreative faciliteter, som delområde 1, 6, 7, 8 og 9. Får og geder afgræsser derimod områder med flere rekreative faciliteter og områder, hvor der afholdes større arrangementer, som delområde 2, 5, 10 og 11. Alle dyrene sættes ud på arealerne i foråret og tages af arealerne i efteråret. Det kan diskuteres om denne form for pleje på Skamlingsbanken, har været optimal, set i forhold til områdernes naturværdi. På grund af mangel af artsdata fra før 2010/2011, har det ikke været muligt at analysere og kortlægge ændringer i områdernes tilstand. Samtaler med ansatte i Kolding Kommune samt andre interessenter har imidlertid givet det indtryk, at der på flere af områderne er oplevet et fald i antallet og mængden af vegetations indikator- og positivarter.

Nærværende plejeplan tager i højere grad end den hidtidige udgangspunkt i områdernes nuværende tilstand og fremtidige potentiale, og planen stiller derved forslag til målsætninger og plejemetoder, som i højere grad kan sikre og endda højne områdernes naturværdi. Afvejningen og prioriteringen af hvilke organismer der skal plejes for på det enkelte delområde, er foretaget på baggrund af en kortlægning og analyse af delområdernes nuværende og potentielle naturværdier, samt deres rekreative og kulturelle potentiale. På nogle områder er formålet med plejen derfor at sikre og forbedre forholdene for vegetationen, svampene eller nektarsøgende insekter og på andre områder at tilgodese de rekreative og kulturelle faciliteter. Hvor det har været muligt, er det forsøgt at tilgodeser flere interesser inden for samme område. Plejeplanen vil på denne måde bidrage med en mere helhedsorienteret plan, som tilgodeser så mange interesser som muligt.

Inden for projektområdet er græsning valgt som plejemetode på størstedelen af de nuværende og potentielle overdrev. Denne plejemetode kan for nogle af områderne begrundes i fund af overdrevsvampe og overdrevsinsekter. Dette skyldes at flere af disse arter foretrækker græsning frem for høslæt, da der herved sikres og skabes forskellige strukturer og mikroklimatiske forhold (Arnolds, 1981; Dyring, 1995; Buttenschøn, 2007).

118

Det har ikke været muligt at finde en veldokumenteret biologisk begrundelse for, at græsning er en bedre plejemetode til at sikre og fremme en veludviklet overdrevsvegetation frem for høslæt. Det er derfor validt at stille spørgsmål til, om høslæt ville være et bedre og / eller ligeså godt alternativ på områder, hvor der primært plejes for vegetationen. Høslæt kan endvidere ses som en mere fleksibel plejemetode, da Kommunen ikke vil være afhængig af at anskaffe de nødvendige græsningsdyr. Da overdrev, kulturhistorisk set, er opretholdt gennem græsning, er det imidlertid prioriteret at afgræsse de områder, som formodes aldrig at have været opdyrkede eller pløjede (Bruun og Ejrnæs, 1998; Nygaard, et al., 2012). Endelig er det Kolding Kommunes ønske at bevare og underbygge Skamlingsbankens kulturhistorie ved at skabe ét stort lysåbent græsningslandskab. Derfor er afgræsning foretrukket på størstedelen af områderne og i særdeleshed de områder, som kan ses fra Højskamlingen.

Undervejs i udarbejdelsen af rapporten, blev det tydligt, at det i mange tilfælde ikke er muligt, at pleje for alle organismer på én gang inden for et begrænset areal. Hvor overdrevsvegetationen fremmes ved en afgræsning med et middel græsningstryk i sommerhalvåret, har overdrevssvampene behov for en senere eller hårdere afgræsning for at sikre en lav vegetation. De to artsgrupper stiller derfor ikke nødvendigvis de samme krav til plejen (Öster, 2008). Også blandt gruppen af overdrevsinsekter, er det svært at tilgodese alle arter inden for det samme areal, idet nektarsøgende insekter har behov for blomstrende planter, mens blandt andet torbister har behov for en kontinuerlig afgræsning fra tidligt forår til sent efterår (Dyring, 1995).

For at undgå de konflikter der kan opstå, hvis der plejes for alle artsgrupper på én gang, er der opstillet konkrete og klare mål for, hvilke organismer der skal plejes for på de enkelte delområder (Bakker og Diggelen, 2007). Da plejeplanen sigter imod, at hvert enkelt delområde skal opnå en optimal naturværdi, defineret som en HNV-score på 5 eller derover, er valget af målsætning i særdeleshed afgjort ud fra antallet af indikatorarter, rødlistede arter og habitatarter samt arter, der har en positiv indflydelse på artsindekset. Dette skyldes, at netop disse arter har en stor indflydelse på HNV-scoren. Naturværdien har dermed bevirket, at der for hvert delområde, er truffet et valg om hvilke organismer, der er ønskede og hvilke organismer, der er uønskede eller ligegyldige.

119

Plejen sigter således mod en fremelskning af de korrekte arter, hvilket eventuelt sker på bekostning af mere trivielle arter, samt problemarter (Bruun og Ejrnæs, 1998). Om dette valg er biologisk velbegrundet, kan uden tvivl diskuteres, men som det ser ud nu, er valget nødvendigt for at opnå en naturværdi på over 5 og derved opnå tilskud til plejen.

Da både indikatorarter og artsindekset kun kan påvirkes af vegetationen, kan der ligeledes være en tendens til, at plejen hovedsageligt sigter mod vegetationen og ikke tilgodeser de resterende organismer (Bakker og Diggelen, 2007). På Skamlingsbanken er det gennem inddelingen af projektområdet i mindre delområder, forsøgt at tilgodese så mange organismer som muligt. Ved at inddele området i mindre delområder, som plejes forskelligt og med forskellige mål for øje, vil hele projektområdet fremstå som en mosaik af mindre naturområder i forskellige successionsstadier, til fordel for forskellige organismer (Bakker og Diggelen, 2007).

Ved valget af målsætning og plejemetode for hvert enkelt areal, er der derfor foretaget en afvejning af interesser, hvor nogle interesser er prioriteret på bekostning af andre. Dette valg er nødvendigt og bør foretages i den indledende plejeplanlægning (Naturstyrelsen, u.å.h).

Inddelingen i delområder kan på den anden side give problemer i forhold til tilskudsreglerne. Plejes et område på en måde, så det ikke opfylder tilskudsreglerne, vil tilskuddet skulle tilbagebetales. Denne problemstilling er blandt andet relevant på de delområder, der plejes ved rotationsgræsning, samt ved flerårigt rotationsslæt. Dette skyldes, at det på arealer, der afgræsses ved rotationsgræsning, ikke kan garanteres, at arealet vil fremstå synligt afgræsset den 15. september, hvis dyrene først sættes på arealet i juli eller august måned. Ligeledes vil der på områder plejet ved et flerårigt rotationsslæt, ikke blive taget slæt på hele området hvert år, hvilket er et krav i tilskudsreglerne. Tilskudsreglerne bliver på den måde til hinder for en insektvenlig pleje, hvor især rotationsafgræsning og -slæt er yndede plejemetoder (Dyring, 1995). Da der findes flere rødlistede insektarter på området, er det desuagtet valgt at benytte disse former for plejemetoder på visse delområder. Det anbefales derfor også at fravælge at søge om tilskud til plejen for netop disse områder.

120

På de delområder som Kolding Kommune ønsker på sigt skal blive til overdrev, er det relevant at nævne, at et område først er et overdrev i lovens forstand, når det har været uden intensiv opdyrkning som pløjning eller omlægning i en længere årrække, på op til 30 – 50 år, samt at der har indfundet sig en karakteristisk og sammenhængende overdrevsvegetation (Naturstyrelsen, u.å.e). Et område kan på den anden side godt opnå en naturværdi på 5 eller derover, uden at være udpeget som § 3-areal, hvis der for eksempel er registreret indikatorarter eller rødlistede arter på området. En § 3-udpegning vil imidlertid være med til at hæve naturværdien.

121

7 Konklusion Kolding Kommune har ønsket at supplere deres rekreative og kulturelle projekt ”Skamlingsbanken – Et Nationalt Samlingssted”, med en naturplejeplan som i højere grad tilgodeser biodiversiteten på Skamlingsbanken. Rapporten er således udarbejdet med det formål at sikre, at overdrevene på Skamlingsbanken opnår en optimal naturværdi, under hensyntagen til områdernes rekreative og kulturelle værdier. En optimal naturværdi er defineret som en HNV-score på 5 eller derover.

Rapporten tager udgangspunkt i en analyse af overdrevenes driftshistorie og den nuværende naturtilstand, baseret på vegetationsdata, svampedata og insektdata, samt Ellenberg-indikatorværdier. Ud fra disse analyser, er der udarbejdet en plejeplan, som har til hensigt at forbedre områdernes naturværdi.

Da det ikke altid er muligt at pleje for både vegetationen, svampene og insekterne inden for det samme begrænsede areal, er projektområdet inddelt i en række mindre og homogene delområder. For hvert delområde er der, på baggrund af analysen, foretaget en vurdering af, hvilke organismer der bør plejes for og dermed hvilken målsætning og plejemetode, der bør opstilles på det enkelte areal. De valgte målsætninger og plejemetoder afspejler de valg, der har været truffet mellem flere interesser, hvor valget er baseret på områdernes nuværende naturtilstand, deres fremtidige potentiale samt Kolding Kommunes ønsker til arealet.

Ved at opnå en optimal naturværdi, er det muligt at søge om tilskud til plejen af arealerne gennem ordningen ”Pleje til græs- og naturarealer” og dermed øge sikringen af en kontinuerlig pleje. På trods af en optimal naturværdi, kan der opstå problemer i forhold til udbetalingen af tilskud. Dette gør sig i særdeleshed gældende på områder, hvor der plejes for insekter, idet en insektvenlig pleje ikke nødvendigvis kan opfylde kravene i tilskudsreglerne. Det vil i disse situationer, være op til Kolding Kommune at afgøre, om det er muligt at foretage plejen uden tilskud, eller om plejen bør ændres, så den fortrinsvis tilrettelægges efter tilskudsreglerne.

122

8 Perspektivering Med Skamlingsbankens beliggenhed, særegne historie og fine naturværdier, vil det være relevant at se på Skamlingsbankens potentiale som et område af lokal såvel som national betydning. Ved at inddrage borgere, lokale foreninger og organisationer i udviklingen af området, kan der skabes en fællesskabsfølelse og et ejerskabsforhold over området, hvilket aktivt vil kunne benyttes i naturplejen. Dette kan blandt andet ske ved oprettelsen af græsningsfællesskaber og høslætslaug.

Lykkes det at skabe dette lokale engagement, vil det ligeledes være relevant for Kolding Kommune at foretage opkøb af både planlagte, men også nye naboarealer. Herved vil Skamlingsbanken på sigt kunne blive et endnu større sammenhængende natur-, kultur- og rekreativt område.

123

Referencer

Arealinformation (u.å.a): Data om miljøet i Danmark - Søg data på kort. Danmarks Miljøportal, [cited 31.03.2015]. Available at the Internet. .

Arealinformation (u.å.b): Søge og finde - Naturdata, Besigtigelse, Danmarks Miljøportal, [cited 18.03.2015]. Available at the Internet. .

Arnolds, E. (1981): Ecology and coenology of macrofungi in grasslands and moist heathlands in Drenthe, The Netherlands. Utrecht.

Baaner, L. (2011): Kommunal naturpleje - plejeret og plejepligt, Vidensblade Park- Og Landskabvol. 6.00-28, Skov- og Landskab, Københavns Universitet.

Bakker, J.P. & Diggelen, R.v. (2007): Restoration of dry grasslands and heathlands. 3rd edt. In: J.v. Andel & J. Aronson (eds.) : Restoration Ecology. Blackwell Science Ltd, a Blackwell Publishing company, pp. 95-110.

Bruun, H.H. & Ejrnæs, R. (1998): Overdrev - En Beskyttet Naturtype. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København.

Bruun, H.H. (1996): Ordet 'overdrev' -en tepotte. Nyhedsbrev nr. 2 for projekt Fortid & Flora. Department of Biology, University of Copenhagen [cited 14.07.2015]. Available at the Internet. .

Bruun, H.H., Fritzbøger, B., Rindel, P.O. & Hansen, U.L. (2001): Plant species richness in grasslands: the relative importance of contemporary environment and land‐ use history since the Iron Age. Ecography. Vol. 24:5, pp. 569-578.

Buttenschøn, R.M. (2015a): Effekt af græsning og høslæt på plantearter . upubl. Notat udarbejdet på baggrund af egne forsøgsresultater samt Benstead et al. 1997, Ellenberg et al. 1992 edt. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Buttenschøn, R.M. (2015b): Personlig meddelelse. Seniorrådgiver på Københavns Universitet. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Skov, Natur og Biomasse. Rolighedsvej 23, 1958 Frb. C. Tlf.: 35331712. E-mail: [email protected].

Buttenschøn, R.M. (2014): Vejledende Græsningstryk for Udvalgte Naturtyper. Institut for geovidenskab og naturforvaltning, Københavns Universitet.

Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning Og Høslæt i Naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm.

Calabuig, I. & Madsen, H.B. (2009): Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del. 2: Andrenidae (Hymenoptera, Apoidea). :Ent. Meddr. 77, Copenhagen, Denmark, pp. 83-113.

124

Care4Nature (u.å.a): Japansk pileurt (Fallopia japonica), Care4Nature, [cited 17.06.2015]. Available at the Internet. .

Care4Nature (u.å.b): Rød hestehov (Petasites hybridus), Care4Nature, [cited 17.06.2015]. Available at the Internet. .

Cederberg, B. & Nilsson, L.A. (2000): Adrena hattorfiana - väddsandbi. ArtDatabanken. SLU 2013.

Danmarks Fugle og Natur (2001 - 2015): Naturbasen - Søg observationer, Naturbasen ApS, [cited 16.02.2015]. Available at the Internet. .

Danmarks Miljøportal (u.å.): Inddater Naturdata - NaturAppl, Danmarks Miljøportal, [cited 18.03.2015]. Available at the Internet.

Danmarks Svampeatlas (u.å.a): Om atlasprojektet - Kortlægning af Danmarks svampe, Svampeatlas.dk, [cited 30.7.2015]. Available at the Internet. .

Danmarks Svampeatlas (u.å.b): Søg i Danmarks Svampeatlas, Svampeatlas.dk, [cited 02.03.2015]. Available at the Internet. .

Den Store Danske (u.å.): Skamlingsbanken, Gyldendal., [cited 27.04.2015]. Available at the Internet. .

Dyring, L. (1995): Insektinteresser i Naturplejen. Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen, Odense.

Ejrnæs, R., Bruun, H.H. & Holter, P. (2007): Græslandet. In: K. Sand-Jensen (ed.) : Naturen i Danmark - Det åbne land. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København, pp. 167-212.

Ejrnæs, R. & Buttenschøn, R. (2012): Hvordan sikre vi græslandets og hedens biodiversitet? In: Det Grønne Kontaktsudvalg (ed.) : Danmarks natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne Kontaktudvalg, c/o Danmarks Naturfredningsforening, pp. 40-44.

Ejrnæs, R., Skov, F., Bladt, J., Fredshavn, J.R. & Nygaard, B. (2012): Udvikling af en High Nature Value (HNV) indikator. Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale. Aarhus Universitet DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 40 Available at the Internet: .

Ellenberg, H. (1991): Zeigerwerte Von Pflanzen in Mitteleuropa. Verlag Erich Goltze KG, Göttingen.

125

Farruggia, A., Dumont, B., Scohier, A., Leroy, T., Pradel, P. & Garel, J.‐ (2012): An alternative rotational stocking management designed to favour butterflies in permanent grasslands. Grass and Forage Science. Vol. 67:1, pp. 136-149.

Fødevareministeriet (2014): Bekendtgørelse af dyreværnsloven - LBK nr 473 af 15/05/2014, Retsinformation, [cited 28.7.2015]. Available at the Internet. .

Fødevareministeriet (2010): Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur - BEK nr 637 af 10/06/2010 , Retsinformation, [cited 20.7.2015]. Available at the Internet. .

Fog, K. (2007): Padder og Krybdyr. In: K. Sand-Jensen (ed.) : Naturen i Danmark - Det Åbne Land. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København, pp. 443-464.

Franzén, M. & Nilsson, S.G. (2004): Väddsandbiets Andrena hattorfiana och andra hotade vildbins (Hymenoptera, Apoidea) landskapsutnyttjande i Stenbrohult, Linnés hembygd. :Entomologisk Tidskrift 125 (1-2), Uppsala, Sweden, pp. 1-10.

Fredningsnævnet (1936): Afgørelser - reg. nr.: 00461.00 - Fredningen vedrører: Skamlingsbanken. [cited 30.03.2015]. Available at the Internet. .

Fredshavn, J., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2010): Teknisk Anvisning Til Besigtigelse Af Naturarealer Omfattet Af Naturbeskyttelseslovens §3 Mv. 1.04th edt. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet.

Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2009): Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af § 3-arealer. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, Faglig rapport fra DMU nr. 736 Available at the Internet: .

Frejvald, P. & Madsen, H.B. (2015): Myreafhængige bier. :Tidsskrift for biavl 4, pp. 94- 95.

Fritzbøger, B. (2007): Det åbne lands kulturhistorie. In: K. Sand-Jensen (ed.) : Naturen i Danmark - Det åbne land. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København, pp. 27-68.

Hald, A.B. & Bruun, H.H. (2015): Gravhøjsforvaltning Med Medvindsafbrænding - ”Afbrænding Til Pleje Af Tørgræsland – Med Gravhøje Som Forsøgsobjekter”. Københavns Universitet.

Hansen, M.D.D. (2015): Personlig meddelelse. Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, Aarhus. Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Aarhus. Tlf.: 61555147. E-mail: [email protected].

Hansen, V. (1964): Fortegnelse Over Danmarks Biller (Coleoptera). Entomologisk Forenings Forlag, Lyngby.

126

Houmark-Nielsen, M., Knudsen, K.L. & Noe-Nygård, N. (2006): Istider og mellemistider. In: K. Sand-Jensen (ed.) : Naturen i Danmark - Geologien. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København, pp. 255-302.

IUCN (2015): The IUCN Red List of Threatened Species, International Union for Conservation of Nature and Natural Resources, [cited 06.07.2015]. Available at the Internet. .

Jordal, J.B. & Gaarder, G. (1996): Undersøkelser av beitemarkssopp, flora og vegetasjon i seterlandskabet i Dindalen, Unndalen, Vinstradalen og Åmotsdalen i Oppdal, Sør- Trøndelag i 1996. Fylkesmannen i Sør-Trøndelag - Miljøvernavdelingen. 6. pp. 38-48.

Jørum, P. (red.) (2014a): Billeregistreringer fra Skamlingsbanken 2014. Dansk Entomologisk Forening, EFU - Entomologisk Fagudvalg, København.

Jørum, P. (red.) (2014b): Notat om bier og hvepse fundet på Skamlingsbanken 2014. Dansk Entomologisk Forening, EFU - Entomologisk Fagudvalg, København.

Kavin, M. (red.) (2014): Kortlægning af dagsommerfugle på Skamlingsbanken 2014. EntoConsult, Dansk Entomologisk Forening, EFU - Entomologisk Fagudvalg, København.

Kolding Kommune (2015a): Bruttoliste over fund af sjældne dyr i Kolding Kommune.

Kolding Kommune (2015b): Bruttoliste over fund af sjældne planter og svampe i Kolding Kommune.

Kolding Kommune (2014): Skamlingsbanken - Et Nationalt Samlingssted - Ansøgning. Kolding Kommune, Kolding.

Kulturministeriet (2014): Bekendtgørelse af museumsloven - LBK nr. 358 af 08/04/2014. Retsinformation, [cited 31.03.2015]. Available at the Internet. .

Kulturstyrelsen (u.å.): Fund og Fortidsminder, Kulturstyrelsen, København [cited 20.04.2015]. Available at the Internet. .

Læssøe, T. & Aude, E. (2015): Vokshatte På Skamlingsbanken i Kolding Kommune. HabitatVision A/S.

Lange, C. (2015): Rødlistede Svampearter Tilknyttet Overdrev. Danmarks Svampeatlas.

Lepidopterologisk Forening (u.å.): Danmarks Dagsommerfugle på nettet, Lepidopterologisk Forening, [cited 09.04.2015]. Available at the Internet. .

Madsen, H.B. (2015): Personlig meddelelse. Forsker på Københavns Universitet. Ecology and Evolution. Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Tlf.: 35321276. E-mail: [email protected].

Miljøministeriet (2013a): Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) - LBK nr. 951 af 03/07/2013. Retsinformation, [cited 127

31.03.2015]. Available at the Internet. .

Miljøministeriet (2013b): Bekendtgørelse af lov om skove (Skovloven) - LBK nr. 678 af 14/06/2013. Retsinformation, [cited 31.03.2015]. Available at the Internet. .

Møller, S.M. (2015): Notat Om Plejeaktiviteter Ved Skamlingsbanken. Kolding Kommune, Kolding.

NaturErhvervstyrelsen (u.å.): HNV (High Nature Value), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, København [cited 30.04.2015]. Available at the Internet. .

NaturErhvervstyrelsen (2015a): Pleje af græs- og naturarealer 2015, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, København [cited 30.04.2015]. Available at the Internet. .

NaturErhvervstyrelsen (2015b): Vejledning om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer 2015, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, København [cited 20.7.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.a): Afbrænding, Miljøministeriet, København [cited 23.07.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.b): Almindelig ulvefod, Miljøministeriet, København [cited 10.8.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.c): Arealopgørelser over § 3 naturtyper, Miljøministeriet, København [cited 1.8.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.d): Bekæmpelse af rynket rose, Miljøministeriet, [cited 17.06.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.e): EU´s naturbeskyttelsesdirektiver, Miljøministeriet, København [cited 15.07.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.f): FAQ om § 3-natur - Hvordan defineres og afgrænses et § 3- beskyttet overdrev? Miljøministeriet, København [cited 30.7.2015]. Available at the

128

Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.g): Fredede dyr og planter. Miljøministeriet, København [cited 30.03.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.h): Insektvenlig overdrevspleje, Miljøministeriet, København [cited 06.07.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.i): Naturpleje - Før du går i gang, Miljøministeriet, København [cited 30.7.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.j): Oversigt over fredede dyr og planter, Miljøministeriet, [cited 18.03.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (u.å.k): Stævning, Miljøministeriet, København [cited 15.07.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen (2010): Naturkvalitetsplanlægning, Miljøministeriet, [cited 18.03.2015]. Available at the Internet. .

Naturstyrelsen & NaturErhvervstyrelsen (2015): Naturpleje - en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever, Miljøministeriet, Naturstyrelsen & Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen, København [cited 30.04.2015]. Available at the Internet. .

Nielsen, L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R.M. (2006): Beskyttede Ferske Enge: Vegetation, Påvirkninger, Pleje, Naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen.

Niemeyer, M., Niemeyer, T., Fottner, S., Hardtle, W. & Mohamed, A. (2007): Impact of sod- cutting and choppering on nutrient budgets of dry heathlands.(Report). Biological Conservation. Vol. 134:2, pp. 344.

Nygaard, B., Levin, G., Bladt, J., Holbek, H.B., Brøndum, W., Spelth, P., et al (2012): Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. Areal, biomasse og antal græsningsdyr. [Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13]. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s., [cited 23.06.2015]. Available at the Internet. .

Öster, M. (2008): Low congruence between the diversity of Waxcap (Hygrocybe spp.) fungi and vascular plants in semi-natural grasslands. Basic and Applied Ecology. Vol. 9:5, pp. 514-522.

129

Petersen, B.V. (2015): Personlig meddelelse. Biolog hos Kolding Kommune. By- og Udviklingsforvaltningen, Natur & Vand. Nytorv 11, 6000 Kolding. Tlf.: 79797443. E- mail: [email protected].

Petersen, J. (1943): Skamlingsbanken 1843 - 1943. H. Hagerup´s Forlag, København.

Petersen, P.M. & Petersen, H. (2007): Livsbetingelser og tilpasninger til livet i det åbne land. In: K. Sand-Jensen (ed.) : Naturen i Danmark - Det åbne land. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København, pp. 69-116.

Petersen, P.M. & Vestergaard, P. (2006): Vegetationsøkologi. 4.th edt. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.

Poulsen, C. (2015): Personlig meddelelse. Skovfoged hos Naturstyrelsen Vestsjælland. Miljø- og Fødevareministeriet. Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. Tlf.: 72543262. E-mail: [email protected].

Rald, E. (u.å.): Vokshatte som indikatorarter for mykologisk værdifulde overdrevslokaliteter. :Svampe 11, pp. 1-9.

Skamlingsbankeselskabet (u.å.): Skamlingsbanken - et folkeligt og nationalt samlingssted, Skamlingsbankeselskabet, Sjølund [cited 29.04.2015]. Available at the Internet. .

Skov- og Naturstyrelsen (1993): Vejledning om Naturbeskyttelsesloven - kapitel 3. Beskyttede naturtyper m.v. Miljø- og Energi Ministeriet, [cited 19.06.2015]. Available at the Internet. .

Søgaard, L.S. (2006): Flyt dyrene i august og undgå leverikter, Landbrug og Fødevare, SEGES, Århus [cited 11.8.2015]. Available at the Internet. .

Stahlschmidt, P. & Nellemann, V. (2009): Metoder Til Landskabsanalyse - Kortlægning Af Stedets Karakter Og Potentiale. 2.th edt. Forlaget Grønt Miljø.

Török, P., Vida, E., Deák, B., Lengyel, S. & Tóthmérész, B. (2011): Grassland restoration on former croplands in Europe: an assessment of applicability of techniques and costs. Biodiversity and Conservation. Vol. 20:11, pp. 2311-2332.

Valko, O., Torok, P., Deak, B. & Tothmeresz, B. (2014): Review: Prospects and limitations of prescribed burning as a management tool in European grasslands. Basic and Applied Ecology. Vol. 15:1, pp. 26.

Wikipedia (2015): Skamlingsbanken, Wikipedia - Den frie encyklopædi, [cited 20.04.2015]. Available at the Internet. .

Wind, P. & Pihl, S.(.). (2010): Den danske rødliste, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet (2004), [cited 18.03.2015]. Available at the Internet. .

130

Bilag Bilag 1: Vegetations besigtigelsesområder (Petersen, 2015; Arealinformation, u.å.a)

131

Bilag 2: Svampe besigtigelsesområder (Læssøe og Aude, 2015)

132

Bilag 3: Insekt besigtigelsesområder (Kavin, 2014; Jørum, 2014a)

133

Bilag 4: Artsliste, referenceareal DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (49 arter) Almindelig gyldenris (*) Solidago virgaurea Almindelig hyld Sambucus nigra Almindelig høgeurt Hieracium sect. Vulgata Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kællingetand (*) Lotus corniculatus Almindelig mælkeurt (**) Polygala vulgaris Almindelig røllike Achillea millefolium Almindelig syre Rumex acetosa Bidende ranunkel Ranunculus acris Blåbær (*) Vaccinium myrtillus Blåhat (*) Knautia arvensis Brombær Rubus sect. Rubus Bugtet kløver (*) Trifolium medium Bølget bunke Deschampsia flexuosa Djævelsbid (**) Succisa pratensis Eng-rapgræs Poa pratensis Éngriflet hvidtjørn Crataegus monogyna Fløjlsgræs Holcus lanatus Fåre-svingel (*) Festuca ovina Græsbladet fladstjerne (*) Stellaria graminea Guldblomme (S) Arnica montana Hedelyng (*) Calluna vulgaris Hirse-star (*) Carex panicea Hvid anemone Anemone nemorosa Hvid okseøje Leucanthemum vulgare Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Kambregne Blechnum spicant Katteskæg (*) Nardus stricta Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Knop-siv Juncus conglomeratus Krat-fladbælg (*) Lathyrus linifolius Lancet-vejbred Plantago lanceolata Liden klokke (*) Campanula rotundifolia Lyng-snerre (*) Galium saxatile Læge-ærenpris (*) Veronica officinalis Mark-frytle (*) Luzula campestris Mose-bunke Deschampsia cespitosa Pille-star (*) Carex pilulifera Plettet gøgeurt (S) Dactylorhiza maculata Rødknæ Rumex acetosella Rød svingel Festuca rubra Skov-gøgelilje (F) Platanthera chlorantha

134

Smuk perikon Hypericum pulchrum Stor frytle Luzula sylvatica Tormentil (**) Potentilla erecta Tveskægget ærenpris Veronica chamaedrys Vellugtende gulaks (*) Anthoxanthum odoratum Vår-star (**) Carex caryophyllea Svampe (20 arter) Blåbladet rødblad, 1995 (*) (NT, S) Entoloma chalybaeum - Camarophyllopsis atrovelutina Flamme-køllesvamp Clavulinopsis laeticolor Glatstokket rødblad, 1999 (*) (NT, S) Entoloma poliopus Honning-vokshat, 1999 (*) (NT, S) Hygrocybe reidii Kantarel-vokshat, 1999 (*) (NT, S) Hygrocybe cantharellus Knaldrød vokshat, 1999 (*) (EN, S) Hygrocybe splendidissima Mel-rødblad, 1999 (*) (VU, S) Entoloma prunuloides Okkergul grynhat Cystoderma amianthinum Papegøje-vokshat (*) Gliophorus psittacinus Pudret huesvamp Mycena adscendens Rynket troldkølle Clavulina rugosa Rød ametysthat Laccaria laccata Rødmende vokshat, 1999 (*) (EN, S) Neohygrocybe ovina Rødplettet rødblad, 1995 (*) (NT, S) Entoloma exile Skarlagen vokshat, 1999 (*) (EN, S) Hygrocybe punicea Skorpe-ildporesvamp Fuscoporia ferrea Sortdugget vokshat, 1999 (*) (NT) Hygrocybe phaeococcinea Sukkerhat Resinomycena saccharifera Tæge-vokshat, 1995 (*) (EN, S) Hygrocybe quieta Insekter (65 arter) - Acalles misellus - Acrolocha sulcula - Agathidium rotundatum Almindelig blåfugl (*) Polyommatus icarus - (S) Anotylus inustus - Anotylus tetracarinatus - Anthonomus brunnipennis - Apion curtirostre - (*) Apion trifolii - (*) Apion loti - (S) Apion modestum - Apion violaceum - Archarius salicivorus - (*) Attactagenus plumbeus - (S) Bisnius puella - Brachypterus urticae - Cantharis rufa - (*) (S) Cassida vibex Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni

135

- Cryptophagus sp. - Dasytes plumbeus Engrandøje Aphantopus hyperantus - Eusphalerum torquatum - Grynobius planus Græsrandøje Maniola jurtina - Hemicoelus fulvicorne Håret skyggebille (*) Lagria hirta Kanttæge sp. - Lasioglossum calceatum - (S) Leiosoma deflexum Lille ildfugl (*) Lycaena phlaeas Lille hårlandkær Cryptopleurum minutum Lille pilejordloppe Crepidodera fulvicornis Lille solbille (*) Oedemera lurida Lyngbladbille (*) Lochmaea suturalis - Mecinus pascuorum - Megarthrus denticollis - Nedyus quadrimaculatus - Neocrepidodera transversa - Orthocis alni - Oulema duftschmidi - (S) Philonthus parvicornis - (*) Phyllobius virideaeris - Platystethus arenarius Rejnfanbladbille (*) Galeruca tanaceti - Rhinoncus inconspectus - Rhinoncus pericarpius Sandhåret møgbille Aphodius contaminatus - Sciaphilus asperatus - Sitona lineatus Skovjordløber Pterostichus niger Skråstregbredpande (*) Thymelicus sylvestris Sortblå kornbladbille (*) Oulema gallaeciana Sortplettet bladbille Phyllobrotica quadrimaculata Sortstribet busksmælder Athous vittatus - Sphaeridium marginatum - Stenus clavicornis - Stenus brunnipes - Stenus flavipes - Stenus impressus Stor rovbille Ocypus olens - Tachinus laticollis Tidselbuk Agapanthia villosoviridescens Tidselkuglebille (*) Sphaeroderma testaceum Tvetandbladbille Chrysolina fastuosa

136

Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet. Bilag 5: Artsliste, delområde nr. 1

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (41 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Almindelig brunelle (*) Prunella vulgaris Almindelig gyldenris (*) Solidago virgaurea Almindelig hvene Agrostis capillaris Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig kællingetand (*) Lotus corniculatus Almindelig mælkeurt (**) Polygala vulgaris Almindelig pimpinelle (*) Pimpinella saxifraga Almindelig røllike Achillea millefolium Blågrøn star (*) Carex flacca Blåhat (*) Knautia arvensis Bredbladet timian (**) Thymus pulegioides Brombær Rubus sect. Rubus Bølget bunke Deschampsia flexuosa Djævelsbid (**) Succisa pratensis Farve-visse Genista tinctoria Fåre-svingel (*) Festuca ovina Hedelyng (*) Calluna vulgaris Hvid okseøje Leucanthemum vulgare Håret løvefod Alchemilla filicaulis var. vestita Japansk Hestehov Petasites japonicus Japansk Pileurt (#) Fallopia japonica Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Lancet-vejbred Plantago lanceolata Lav tidsel (**) Cirsium acaule Liden klokke (*) Campanula rotundifolia Maj-gøgeurt (F) Dactylorhiza majalis Mark-tusindgylden Centaurium erythraea Pille-star (*) Carex pilulifera Prikbladet perikon Hypericum perforatum Rynket Rose (#) Rosa Rugosa Skov-gøgelilje (F) Platanthera chlorantha Smalbladet høgeurt (*) Hieracium umbellatum Smuk perikon Hypericum pulchrum Tandbælg (**) Danthonia decumbens Tormentil (**) Potentilla erecta Tornblad Ulex europaeus Tyndakset gøgeurt (F) Orchis mascula Vild hør (*) Linum catharticum Vår-star (**) Carex caryophyllea

137

Øjentrøstslægten Euphrasia Svampe (41 arter) Almindelig netbladhat Paxillus involutus Blåbladet rødblad (*) (NT, S) Entoloma chalybaeum Brun skælrørhat Leccinum scabrum Brunskællet rødblad, 1995 (*) (VU, S) Entoloma sodale Cinnober-vokshat (*) Hygrocybe coccinea Elledans-bruskhat Marasmius oreades Eng-vokshat, 1994 (*) Cuphophyllus pratensis - (S) Entoloma lucidum - 1995 (*) (EN, S) Entoloma scabropellis Flad støvbold Lycoperdon pratense Glatstokket rødblad (*) (NT, S) Entoloma poliopus Gran-mælkehat Lactarius deterrimus Gråblå rødblad, 1995 (*) (VU, S) Entoloma griseocyaneum Gulfodet vokshat, 1994 (*) (EN, S) Cuphophyllus flavipes Gulmælket huesvamp Mycena crocata Gul vokshat (*) Hygrocybe chlorophana Honning-vokshat, 1994 (*) (NT, S) Hygrocybe reidii Indigo-rødblad (*) (CR, S) Entoloma bloxamii Jod-huesvamp Mycena filopes Kantarel-vokshat (*) (NT, S) Hygrocybe cantharellus Kegle-vokshat (*) Hygrocybe conica Kokos-mælkehat Lactarius glyciosmus Liden vokshat (*) Hygrocybe insipida Lillabrun bredblad Stropharia inuncta Mark-kæmpeparasolhat Macrolepiota excoriata Mel-rødblad, 1994 (*) (VU, S) Entoloma prunuloides Papegøje-vokshat (*) Gliophorus psittacinus Quélets skørhat Russula queletti Rødblad Entoloma Rød fluesvamp Amanita muscaria Rødmende fluesvamp Amanita rubescens Rødmende vokshat (*) (EN, S) Neohygrocybe ovina Rødplettet rødblad, 1994 (*) (NT, S) Entoloma exile Skarlagen-Vokshat (*) (EN, S) Hygrocybe punicea Slimstokket vokshat (*) Hygrocybe glutinipes Snehvid vokshat, 1994 (*) Cuphophyllus virgineus Spids nøgenhat Psilocybe semilanceata Stinkende vokshat, 1998 (*) (NT, S) Neohygrocybe nitrata Stor løghat Mycetinis alliaceus Tæge-vokshat (*) (EN, S) Hygrocybe quieta Voksgul vokshat (*) Hygrocybe ceracea Insekter (19 arter) - Apion assimile - (*) Apion loti - (*) Apion trifolii

138

- Atheta sp. Grøn guldbasse Cetonia aurata - (*) Ichneumon sarcitorius Lille jagtrovbille (*) Ontholestes murinus Lille møgkær Sphaeridium bipustulatum Mahognibrun møgbille Aphodius rufus Måneplettet møgkær Sphaeridium lunatum - Philonthus cruentatus - Philonthus varians Poppelbladbille Chrysomela populi Pukkelbladbille Zeugophora subspinosa Rødbenet møgbille Aphodius rufipes Rødplettet møgkær Sphaeridium scarabaeoides Stor møgbille (*) Aphodius fossor Stor spidshale Anaspis frontalis Strågul landkær Cercyon quisquilius Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

Bilag 6: Artsliste, delområde nr. 2

DANSK NAVN VIDENSKABLIGT NAVN Vegetation (37 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Almindelig brunelle (*) Prunella vulgaris Almindelig hvene Agrostis capillaris Almindelig hvidtjørn (*) Crataegus laevigata Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kællingetand (*) Lotus corniculatus Almindelig mælkeurt (**) Polygala vulgaris Almindelig røllike Achillea millefolium Blågrøn star (*) Carex flacca Blåhat (*) Knautia arvensis Bredbladet timian (**) Thymus pulegioides Brombær Rubus sect. Rubus Bølget bunke Deschampsia flexuosa Djævelsbid (**) Succisa pratensis Farve-visse Genista tinctoria Fåre-svingel (*) Festuca ovina Hedelyng (*) Calluna vulgaris Hirse-star (*) Carex panicea Hjertegræs (**) Briza media Hvid okseøje Leucanthemum vulgare Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Håret løvefod Alchemilla filicaulis var. Vestita

139

Katteskæg (*) Nardus stricta Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Lancet-vejbred Plantago lanceolata Lav tidsel (**) Cirsium acaule Mark-frytle (*) Luzula campestris Mark-tusindgylden Centaurium erythraea Prikbladet perikon Hypericum perforatum Rødknæ Rumex acetosella Skov-gøgelilje (F) Platanthera chlorantha Smalbladet høgeurt (*) Hieracium umbellatum Tormentil (**) Potentilla erecta Tornblad Ulex europaeus Vellugtende gulaks (*) Anthoxanthum odoratum Vår-star (**) Carex caryophyllea Svampe (15 arter) Almindelig gulhat Bolbitius titubans - Camarophyllopsis atrovelutina Elledans-bruskhat Marasmius oreades Flamme-køllesvamp Clavulinopsis laeticolor - Gibellula pulchra Gul vokshat (*) Hygrocybe chlorophana Honning-vokshat (*) (NT, S) Hygrocybe reidii Kantarel-vokshat (*) (NT, S) Hygrocybe cantharellus Kliddet fnughat Tubaria furfuracea Laksefarvet voksskind Peniophora incarnata Orange mosnavlehat Rickenella fibula Rødmælket huesvamp Mycena sanguinolenta Rødplettet rødblad (*) (NT, S) Entoloma exile Trævlet vokshat (*) (EN, S) Hygrocybe intermedia Voksgul vokshat (*) Hygrocybe ceracea Insekter (28 arter) Almindelig blåfugl (*) Polyommatus icarus Almindelig guldpletrovbille (*) Platydracus stercorarius Aurora Anthocharis cardamines Blåhathvepsebi (*) (NT, S) Nomada armata Blåhatjordbi (*) (S) Andrena hattorfiana Brungul skægløber (*) Leistus ferrugineus Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni Efterårsgravehveps (*) Mellinus arvensis Eng-blåfugl (*) (VU, S) Polyommatus semiargus Engrandøje Aphantopus hyperantus Græsrandøje Maniola jurtina Grøn køllesværmer (VU) Adscita statices Grøn sandspringer (*) Cicindela campestris Grønåret kålsommerfugl Pieris napi Hestehovurtesvirreflue (S) Cheilosia canicularis - Lasioglossum morio

140

Lille ildfugl (*) Lycaena phlaeas Lille kålsommerfugl Pieris rapae Lædeløber Carabus coriaceus - (*) Meligethes carinulatus Marmoreret kløverugle Euclidia mi Okkergul randøje (*) Coenonympha pamphilus Seksplettet køllesværmer (*) (NT) Zygaena filipendulae Skovjordløber Pterostichus niger Skråstregbredpande (*) Thymelicus sylvestris Stor blodbi (*) Sphecodes albilabris Stor bredpande (*) Ochlodes sylvanus Violetrandet løber Carabus violaceus Dyr (2 arter) Skovfirben (F) Lacerta vivipara Skovmår (NT, F) Martes martes Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

Bilag 7: Artsliste, delområde nr. 3

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (64 arter) Ager-padderok Equisetum arvense Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Ahorn Acer pseudoplatanus Almindelig brunelle (*) Prunella vulgaris Almindelig eg Quercus robur Almindelig hvene Agrostis capillaris Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig kvik (#) Elytrigia repens Almindelig røllike Achillea millefolium Almindelig syre Rumex acetosa Almindelig ulvefod (S) Lycopodium clavatum Alsike-kløver Trifolium hybridum L. ssp. Hybridum Ask Fraxinus excelsior Bidende ranunkel Ranunculus acris Blåbær (*) Vaccinium myrtillus Blåhat (*) Knautia arvensis Blåmunke (*) Jasione montana Bævreasp Populus tremula Bølget bunke Deschampsia flexuosa Draphavre (#) Arrhenatherum elatius Engelsk visse (*) Genista anglica Éngriflet hvidtjørn Crataegus monogyna Fin kløver Trifolium dubium

141

Fløjlsgræs Holcus lanatus Gederams (#) Epilobium angustifolium Græsbladet fladstjerne (*) Stellaria graminea Grøn høgeskæg Crepis capillaris Grå-pil Salix cinerea Hindbær (#) Rubus idaeus Hundegræs Dactylis glomerata Hvid okseøje Leucanthemum vulgare Hvid snerre Galium mollugo Hvid-kløver (#) Trifolium repens Høst-borst Leontodon autumnalis Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Kantet perikon Hypericum maculatum Krat-viol Viola riviniana Kruset skræppe (#) Rumex crispus Krybende hestegræs Holcus mollis Lancet-vejbred Plantago lanceolata Lav ranunkel (#) Ranunculus repens Liden klokke (*) Campanula rotundifolia Maj-gøgeurt (F) Dactylorhiza majalis Mark-frytle (*) Luzula campestris Mark-tusindgylden Centaurium erythraea Mælkebøtte Taraxacum officinale Pille-star (*) Carex pilulifera Plettet gøgeurt (F) Dactylorhiza maculata ssp. Maculata Prikbladet perikon Hypericum perforatum Rank evighedsblomst Gnaphalium sylvaticum Rundbælg (*) Anthyllis vulneraria Rød-kløver Trifolium pratense Rødknæ Rumex acetosella Rød svingel Festuca rubra Selje-pil Salix caprea Sitka-gran Picea sitchensis Smalbladet vikke Vicia sativa ssp. Angustifolia Småkronet gedeskæg Tragopogon pratensis ssp. Minor Spidskapslet star Carex spicata Tadder-vikke Vicia tetrasperma Tofrøet vikke (#) Vicia hirsuta Tveskægget ærenpris Veronica chamaedrys Vellugtende gulaks (*) Anthoxanthum odoratum Svampe (9 arter) Bombekaster Sphaerobolus stellatus - (S) Coprinus patouillardii Flamme-køllesvamp Clavulinopsis laeticolor Fureskivet huesvamp Mycena stylobates - Gibellula pulchra Gylden køllesvamp (S) Ramariopsis crocea

142

Hvid køllesvamp Clavaria falcata Møg-bægersvamp Peziza fimeti Slimet vokshat (*) Hygrocybe irrigata Insekter (24 arter) Almindelig blåfugl (*) Polyommatus icarus Almindelig marksmælder Adrastus pallens - (*) Apion nigritarse - (*) Apion virens Blåhatjordbi (*) (S) Andrena hattorfiana - (S) Ceutorhynchus distinctus - Cydia lunulana Engrandøje Aphantopus hyperantus Femplettet køllesværmer (*) (VU) Zygaena lonicerae Glimmerbøsse Meligethes aeneus Græsrandøje Maniola jurtina Grøn køllesværmer (VU) Adscita statices Håret skyggebille (*) Lagria hirta Lille ildfugl (*) Lycaena phlaeas Lille solbille (*) Oedemera lurida Matgrøn solbille (*) Oedemera virescens Mørk kornsmælder Agriotes obscurus Nældens takvinge Aglais urticae - (*) Phyllobius virideaeris - 143itonas p. Skråstregbredpande (*) Thymelicus sylvestris Sort busksmælder Hemicrepidius niger - Tachinus marginellus Tidselsommerfugl Vanessa cardui Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

143

Bilag 8: Artsliste, delområde nr. 4

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (44 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Ahorn Acer pseudoplatanus Almindelig brunelle (*) Prunella vulgaris Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig knopurt (*) Centaurea jacea Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kællingetand (*) Lotus corniculatus Almindelig mælkeurt (**) Polygala vulgaris Almindelig rajgræs (#) Lolium perenne Almindelig røllike Achillea millefolium Almindelig star (*) Carex nigra Almindelig syre Rumex acetosa Bidende ranunkel Ranunculus acris Blåhat (*) Knautia arvensis Bugtet kløver (*) Trifolium medium Feber-nellikerod Geum urbanum Fløjlsgræs Holcus lanatus Gedeskægslægten Tragopogon Græsbladet fladstjerne (*) Stellaria graminea Gul snerre (*) Galium verum Hundegræs Dactylis glomerata Hvid-kløver (#) Trifolium repens Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Håret visse Genista pilosa Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Kvanslægten Angelica Lancet-vejbred Plantago lanceolata Lyng-snerre (*) Galium saxatile Mose-bunke Deschampsia cespitosa Mælkebøtte Taraxacum officinale Pileslægten Salix Rank dueurt Epilobium lamyi Rød-kløver Trifolium pratense Skov-gøgelilje (F) Platanthera chlorantha Skov-jordbær Fragaria vesca Sværtevæld Lycopus europaeus Tandbælg (**) Danthonia decumbens Tormentil (**) Potentilla erecta Tusindfryd (#) Bellis perennis Tveskægget ærenpris Veronica chamaedrys Vejbredslægten Plantago Vellugtende gulaks (*) Anthoxanthum odoratum

144

Vild kørvel (#) Anthriscus sylvestris Svampe (6 arter) Almindelig bævretop Exidia plana Blågrå skørhat Russula parazurea Hvid tandsvamp Hyphodontia paradoxa Håret lædersvamp Stereum hirsutum Kuljordbær Hypoxylon fragiforme Rynket lædersvamp Stereum rugosum Insekter (2 arter) Almindelig blåfugl (*) Polyommatus icarus Nældens takvinge Aglais urticae Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

Bilag 9: Artsliste, delområde nr. 5

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (36 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Almindelig hvene Agrostis capillaris Almindelig hyld Sambucus nigra Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kællingetand (*) Lotus corniculatus Almindelig røllike Achillea millefolium Almindelig syre Rumex acetosa Bidende ranunkel Ranunculus acris Blåhat (*) Knautia arvensis Butbladet skræppe Rumex obtusifolius Fløjlsgræs Holcus lanatus Fåre-svingel (*) Festuca ovina Græsbladet fladstjerne (*) Stellaria graminea Gul kløver Trifolium campestre Horse-tidsel (#) Cirsium vulgare Hundegræs Dactylis glomerata Hunde-rose Rosa canina Hvid-kløver (#) Trifolium repens Hvidtjørnslægten Crataegus Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Lancet-vejbred Plantago lanceolata Lav tidsel (**) Cirsium acaule Liden klokke (*) Campanula rotundifolia Lyse-siv Juncus effusus Mark-frytle (*) Luzula campestris

145

Mose-bunke Deschampsia cespitosa Muse-vikke (*) Vicia cracca Rød-kløver Trifolium pratense Rødknæ Rumex acetosella Rød svingel Festuca rubra Stor nælde (#) Urtica dioica Tveskægget ærenpris Veronica chamaedrys Vellugtende gulaks (*) Anthoxanthum odoratum Svampe (17 arter) Almindelig gulhat Bolbitius titubans Elledans-bruskhat Marasmius oreades Eng-nonnehat (*) Dermoloma cuneifolium Flad støvbold Lycoperdon pratense Flamme-køllesvamp Clavulinopsis laeticolor Gaffelbladet skørhat Russula heterophylla Gul vokshat (*) Hygrocybe chlorophana Hvidløgs-vokshat (*) (NT, S) Hygrocybe helobia Jod-huesvamp Mycena filopes Klor-huesvamp Mycena leptocephala Nitrøs huesvamp Hemimycena delectabilis Papegøje-vokshat (*) Gliophorus psittacinus Plæne-huesvamp Mycena aetites Rødmende fluesvamp Amanita rubescens Spids nøgenhat Psilocybe semilanceata Sødlig mælkehat Lactarius subdulcis Trefarvet bruskhat (S) Marasmiellus tricolor Insekter (36 arter) - Aleochara sp. - (S) Anotylus inustus - Anotylus tetracarinatus - Apion gibbirostre - (*) Apion virens - Brachypterus urticae But ovalløber Amara communis - Cantharis flavilabris - Cantharis rufa - Cercyon castaneipennis - Cercyon impressus Engrandøje Aphantopus hyperantus Græsrandøje Maniola jurtina - (*) Hypera rumicis Lille møgbille (*) Aphodius pusillus - Malthodes spathifer Matsort møgbille Aphodius ater - (*) Miarus campanulae Måneplettet møgkær Sphaeridium lunatum - Nedyus quadrimaculatus

146

- Neocrepidodera transversa Nældesnudebille Phyllobius pomaceus Nøddesnudebille Curculio nucum - Rhinoncus inconspectus Rynket ådselbille Thanatophilus rugosus Sekstenplettet mariehøne Halyzia sedecimuguttata - Sitona suturalis Skræppebladbille Gastrophysa viridula Skråstregbredpande (*) Thymelicus sylvestris Smal egepragtbille Agrilus angustulus Sortrød landkær Cercyon melanocephalus Stor møgbille (*) Aphodius fossor Stovt landkær Cercyon obsoletus - Tachinus marginellus Vagabonderende møgbille (*) Aphodius erraticus - Xantholinus longiventris-gruppen Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

Bilag 10: Artsliste, delområde nr. 6

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (16 arter) Almindelig hvene Agrostis capillaris Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kællingetand (*) Lotus Corniculatus Almindelig syre Rumex acetosa Brombær Rubus sect. Rubus Eng-brandbæger Senecio jacobaea Fin kløver Trifolium dubium Fløjlsgræs Holcus lanatus Gyvel (#) Chamaecytisus Link. Hare-kløver Trifolium arvense Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Lancet-vejbred Plantago lanceolata Læge-ærenpris (*) Veronica officinalis Mark-tusindgylden Centaurium erythraea Rank evighedsblomst Gnaphalium sylvaticum Rød-kløver Trifulium pratense Svampe (ingen registreringer foretaget) Insekter (ingen registreringer foretaget) Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

147

Bilag 11: Artsliste, delområde nr. 7

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (25 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Almindelig eg Quercus robur Almindelig fuglegræs Stellaria media Almindelig hvidtjørn (*) Crataegus laevigata Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kællingetand (*) Lotus corniculatus Blåhat (*) Knautia arvensis Eng-brandbæger Senecio jacobaea Fin kløver Trifolium dubium Fløjlsgræs Holcus lanatus Hare-kløver Trifolium arvense Hundegræs Dactylis glomerata Hvid-kløver (#) Trifolium repens Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Mark-frytle (*) Luzula campestris Mælkebøtte Taraxacum officinale Prikbladet perikon Hypericum perforatum Rank evighedsblomst Gnaphalium sylvaticum Rejnfan (#) Tanacetum vulgare Rødknæ Rumex acetosella Selje-pil Salix caprea Smalbladet vikke Vicia sativa ssp. angustifolia Stribet kløver Trifolium striatum Tofrøet vikke (#) Vicia hirsuta Svampe (ingen registreringer foretaget) Insekter (ingen registreringer foretaget) Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

Bilag 12: Artsliste, delområde nr. 8

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (28 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Almindelig hvene Agrostis capillaris Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig røllike Achillea millefolium Almindelig syre Rumex acetosa Almindelig torskemund Linaria vulgaris

148

Blød hejre Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus Blød storkenæb (#) Geranium molle Blåhat (*) Knautia arvensis Eng-brandbæger Senecio jacobaea Fin kløver Trifolium dubium Fløjlsgræs Holcus lanatus Håret høgeurt (*) Pilosella officinarum Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Lancet-vejbred Plantago lanceolata Liden klokke (*) Campanula rotundifolia Mark-frytle (*) Luzula campestris Muse-vikke (*) Vicia cracca Mælkebøtte Taraxacum officinale Rødknæ Rumex acetosella Rød svingel Festuca rubra Smalbladet vikke Vicia sativa ssp. angustifolia Stor nælde (#) Urtica dioica Tusindfryd (#) Bellis perennis Tveskægget ærenpris Veronica chamaedrys Vild kørvel (#) Anthriscus sylvestris Svampe (ingen registreringer foretaget) Insekter (12 arter) - (*) Apion virens Blygrå rapsnudebille Ceutorhynchus obstrictus Glimmerbøsse Meligethes aeneus Grøn våbenflue Chloromyia formosa - (S) Longitarsus kutscherai - Olibrus affinis Præstebille Rhagonycha fulva - Rugilus erichsoni - Scirtes hemisphaericus Sortblå kornbladbille (*) Oulema gallaeciana Sort busksmælder Hemicrepidius niger Sydlig blomsterbuk Rutpela maculata Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

149

Bilag 13: Artsliste, delområde nr. 9

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (4 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Mælkebøtte Taraxacum officinale Stor nælde (#) Urtica dioica Vild kørvel (#) Anthriscus sylvestris Svampe (ingen registreringer foretaget) Insekter (12 arter) - (*) Apion virens Blygrå rapsnudebille Ceutorhynchus obstrictus Glimmerbøsse Meligethes aeneus Grøn våbenflue Chloromyia formosa - (S) Longitarsus kutscherai - Olibrus affinis Præstebille Rhagonycha fulva - Rugilus erichsoni - Scirtes hemisphaericus Sortblå kornbladbille (*) Oulema gallaeciana Sort busksmælder Hemicrepidius niger Sydlig blomsterbuk Rutpela maculata Dyr (3 arter) Lille vandsalamander (F) Triturus vulgaris Løvfrø (F, H) Hyla arborea Stor vandsalamander (F, H) Triturus cristatus Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

150

Bilag 14: Artsliste, delområde nr. 10

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (10 arter) Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kvik (#) Elytrigia repens Almindelig røllike Achillea millefolium Bugtet kløver (*) Trifolium medium Fløjlsgræs Holcus lanatus Hundegræs Dactylis glomerata Lancet-vejbred Plantago lanceolata Mælkebøtte Taraxacum officinale Smalbladet vikke Vicia sativa ssp. angustifolia Svampe (ingen registreringer foretaget) Insekter (12 arter) - (*) Apion virens Blygrå rapsnudebille Ceutorhynchus obstrictus Glimmerbøsse Meligethes aeneus Grøn våbenflue Chloromyia formosa - (S) Longitarsus kutscherai - Olibrus affinis Præstebille Rhagonycha fulva - Rugilus erichsoni - Scirtes hemisphaericus Sortblå kornbladbille (*) Oulema gallaeciana Sort busksmælder Hemicrepidius niger Sydlig blomsterbuk Rutpela maculata Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

151

Bilag 15: Artsliste, delområde nr. 13

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (32 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Almindelig bjørneklo Heracleum sphondylium Almindelig brunelle (*) Prunella vulgaris Almindelig knopurt (*) Centaurea jacea Almindelig rapgræs (#) Poa trivialis Almindelig røllike Achillea millefolium Almindelig syre Rumex acetosa Bidende ranunkel Ranunculus acris Blåhat (*) Knautia arvensis Brombær Rubus sect. Rubus Eng-brandbæger Senecio jacobaea Eng-rapgræs Poa pratensis Feber-nellikerod Geum urbanum Fin kløver Trifolium dubium Græsbladet fladstjerne (*) Stellaria graminea Haremad Lapsana communis Hassel Corylus avellana Hundegræs Dactylis glomerata Hvid-kløver (#) Trifolium repens Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Lancet-vejbred Plantago lanceolata Lav ranunkel (#) Ranunculus repens Mark-frytle (*) Luzula campestris Mose-bunke Deschampsia cespitosa Muse-vikke (*) Vicia cracca Prikbladet perikon Hypericum perforatum Rød svingel Festuca rubra Smalbladet vikke Vicia sativa ssp. angustifolia Tveskægget ærenpris Veronica chamaedrys Vellugtende gulaks (*) Anthoxanthum odoratum Vild kørvel (#) Anthriscus sylvestris Vorterod Ranunculus ficaria Svampe (ingen registreringer foretaget) Insekter (27 arter) - Apion cracae - Apion curtirostre - (*) Apion virens - Brachypterus glaber - Brachypterus urticae - Cantharis flavilabris - Cantharis nigra - Cantharis pellucida - Cantharis rufa

152

- (VU, S) Elodes tricuspis - Eusphalerum torquatum Glimmerbøsse Meligethes aeneus Gyvelbønnebille (*) Bruchidius villosus - Hippuriphila modeeri - (*) Longitarsus suturellus - Mecinus pascuorum Musegrå smælder (*) Agrypnus murinus Nældesnudebille Phyllobius pomaceus Padderokkesnudebille Grypus equiseti - (VU, S) Plateumaris consimilis - Sitona suturalis Sort busksmælder Hemicrepidius niger Stor blødvinge Cantharis fusca Stor spidshale Anaspis frontalis Sydlig blomsterbuk Rutpela maculata Tidselbuk Agapanthia villosoviridescens Toogtyveplettet mariehøne Psyllobora vigintiduopunctata Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

Bilag 16: Artsliste, delområde nr. 15

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (ingen registreringer foretaget) Svampe (ingen registreringer foretaget) Insekter (5 arter) - Aloconota sulcifrons Eng-blåfugl (*) (VU, S) Polyommatus semiargus Nældesommerfugl Araschnia levana - Quedius umbrinus Skovrandøje Pararge aegeria Dyr (1 art) Skovmår (NT, F) Martes martes Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

153

Bilag 17: Artsliste, delområde nr. 16

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (32 arter) Ager-tidsel (#) Cirsium arvense Almindelig hvene Agrostis capillaris Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum Almindelig kamgræs (*) Cynosurus cristatus Almindelig kongepen Hypochoeris radicata Almindelig kvik (#) Elytrigia repens Almindelig rajgræs (#) Lolium perenne Almindelig røllike Achillea millefolium Almindelig syre Rumex acetosa Bidende ranunkel Ranunculus acris Blåhat (*) Knautia arvensis Bugtet kløver (*) Trifolium medium Butbladet skræppe Rumex obtusifolius Dag-pragtstjerne Silene dioica Engkarse Cardamine pratensis Fin kløver Trifolium dubium Fløjlsgræs Holcus lanatus Græsbladet fladstjerne (*) Stellaria graminea Hundegræs Dactylis glomerata Hvid-kløver (#) Trifolium repens Høst-borst Leontodon autumnalis Håret star Carex hirta Knold-ranunkel (*) Ranunculus bulbosus Lancet-vejbred Plantago lanceolata Lav ranunkel (#) Ranunculus repens Mark-frytle (*) Luzula campestris Mælkebøtte Taraxacum officinale Rødknæ Rumex acetosella Rød svingel Festuca rubra Smalbladet vikke Vicia sativa ssp. angustifolia Tusindfryd (#) Bellis perennis Tveskægget ærenpris Veronica chamaedrys Svampe (0 arter) Insekter (7 arter) - Aloconota sulcifrons Aurora Anthocharis cardamines Dagpåfugleøje Aglais io Lille kålsommerfugl Pieris rapae Nældens takvinge Aglais urticae - Quedius umbrinus Stor bredpande (*) Ochlodes sylvanus

154

Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart, F: Fredet art, S: Sjælden art. Rødlisten: NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet, RE: forsvundet.

Bilag 18: Artsliste, delområde nr. 5C (eng)

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (37 arter) Almindelig hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata Almindelig hvidtjørn Crataegus laevigata Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum ssp. vulgare Almindelig kortkapsel Brachythecium rutabulum Almindelig rapgræs (#) Poa trivialis Almindelig syre Rumex acetosa Brombær Rubus sect. Rubus Burre-snerre (#) Galium aparine Butbladet skræppe (#) Rumex obtusifolius Dunet dueurt (*) Epilobium parviflorum Dueurtslægten Epilobium Engkarse (*) Cardamine pratensis Eng-nellikerod (*) Geum rivale Fløjlsgræs Holcus lanatus Forglemmigejslægten Myosotis Glanskapslet siv (*) Juncus articulatus Knold-ranunkel Ranunculus bulbosus Krybende læbeløs (*) Ajuga reptans Kryb-hvene Agrostis stolonifera Krybstjerneslægten Plagiomnium Lav ranunkel (#) Ranunculus repens Lyse-siv Juncus effusus Lådden dueurt (#) Epilobium hirsutum Manna-sødgræs Glyceria fluitans Mark-frytle (*) Luzula campestris Mose-bunke Deschampsia cespitosa Muse-vikke (*) Vicia cracca Nøgle-skræppe Rumex conglomeratus Rød svingel Festuca rubra Sump-fladstjerne Stellaria alsine Sump-kællingetand (*) Lotus pedunculatus var. pedunculatus Stor nælde (#) Urtica dioica Vandkarse Cardamine amara Vand-mynte Mentha aquatica Vellugtende gulaks (*) Anthoxanthum odoratum Vinget perikon (*) Hypericum tetrapterum Vorterod Ranunculus ficaria Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart.

155

Bilag 19: Artsliste, delområde nr. 16B (eng)

DANSK NAVN VIDENSKABELIGT NAVN Vegetation (26 arter) Ager-padderok Equisetum arvense Almindelig hønsetarm Cerastium fontanum ssp. vulgare Almindelig rapgræs (#) Poa trivialis Bidende ranunkel Ranunculus acris Dunet dueurt (*) Epilobium parviflorum Dynd-padderok (*) Equisetum fluviatile Eng-forglemmigej (*) Myosotis scorpioides Engkarse (*) Cardamine pratensis Eng-rævehale Alopecurus pratensis Fløjlsgræs Holcus lanatus Håret star Carex hirta Kirtlet dueurt Epilobium adenocaulon Knæbøjet rævehale Alopecurus geniculatus Korsknap Glechoma hederacea Krybende baldrian (*) Valeriana sambucifolia ssp. procurrens Krybende læbeløs (*) Ajuga reptans Lav ranunkel (#) Ranunculus repens Lyse-siv Juncus effusus Lådden dueurt (#) Epilobium hirsutum Manna-sødgræs Glyceria fluitans Rød-el Alnus glutinosa Solbær Ribes nigrum Stor nælde (#) Urtica dioica Sump-forglemmigej (*) Myosotis laxa ssp. caespitosa Trævlekrone (*) Lychnis flos-cuculi Tykbladet ærenpris Veronica beccabunga Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problem-/invasivart.

156

Bilag 20: Naturkvalitetsplanlægnings-feltskema til overdrev (Naturstyrelsen, 2010)

157

158

Bilag 21: Habitatdirektivets bilagsarter (Ejrnæs, et al., 2012) HNV- indikatoren er baseret på følgende arter:

Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae) Krybende sumpskærm (Apium repens) Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Klokkefrø (Bombina bombina) Enkelt månerude (Botrychium simplex) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis) Bæver (Castor fiber) Fruesko (Cypripedium calceolus) Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Nordflagermus (Eptesicus nilssoni) Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Blank seglmos (Hamatocaulis vernicosus) Løvfrø (Hyla arborea) Markfirben (Lacerta agilis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Mygblomst (Liparis loeselii) Vandranke (Luronium natans) Odder (Lutra lutra) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Bechsteins flagermus (Myotis bechsteini) Brandts flagermus (Myotis brandtii) Damflagermus (Myotis dasycneme) Vandflagermus (Myotis daubentonii) Skægflagermus (Myotis mystacinus) Frynseflagermus (Myotis nattereri) Brunflagermus (Nyctalus noctula) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Eremit (Osmoderma eremita) Løgfrø (Pelobates fuscus) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Langøret flagermus (Plecotus auritus) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Birkemus (Sicista betulina) Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) Sump-vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Skimmelflagermus (Vespertilio murinus)

159

Bilag 22: Følsomme og mindre følsomme overdrevssvampe (Bruun og Ejrnæs, 1998)

160

Bilag 23: Indikator-, positiv- og problemarter, der fremmes og hæmmes af henholdsvis græsning, høslæt og gødskning (Buttenschøn, 2015a) Fremmes af henholdsvis lavt, Hæmmes af Fremmes af Hæmmes af Fremmes af Hæmmes af Planteart middel og højt græsning høslæt høslæt gødskning gødskning græsningstryk Ager-tidsel (#) Ingen effekt x x Almindelig brunelle (*) Højt x x Almindelig draphavre (#) x x x Almindelig gyldenris (*) Lavt x x Almindelig kamgræs (*) Højt x x Almindelig kvik (#) x x x Almindelig kællingetand (*) Middel x x Almindelig mælkeurt (**) Middel x x Almindelig pimpinelle (*) Middel x x Almindelig rajgræs (#) Højt x x Almindelig rapgræs (#) Middel x x Almindelig star (*) Middel x x Almindelig tudsindfryd (#) Højt x x Blåbær (*) Lavt - - x Blågrøn star (*) Middel x x Bugtet kløver (*) Lavt x x Burre-snerre (#) x x x Djævelsbid (**) Lavt x x Enårig rapgræs (#) Middel x x Fåre-svingel (*) Lavt x x Gederams (#) x x x Glat vejbred (#) Lavt x x Gul snerre (*) Lavt x x

161

Hedelyng (*) Middel x x Hirse-star (*) Middel x x Hjertegræs (**) Middel x x Horse-tidsel (#) Middel x x Hulkravet kodriver (*) Lavt x x Håret høgeurt (*) Lavt x x Katteskæg (*) Lavt x x Knold-ranunkel (*) Højt x x Kruset skræppe (#) Lavt x x Kær-tidsel (*) Lavt x x Liden klokke (*) Middel x x Liden skjaller (*) Lavt x x Lyng-snerre (*) Lavt x x Mangeblomstret frytle (*) Middel x x Mark-frytle (*) Middel x x Muse-vikke (*) Lavt x x Pille-star (*) Middel x x Sand-hvene (*) Middel x x Sand-star (*) Middel - - x Stor knopurt (*) x x x Stor nælde (#) x x x Tandbælg (**) Middel x x Tormentil (**) Lavt x x Vellugtende gulaks (*) Lavt x x Vår-star (**) Middel x x Indikatorarter er fremhævet med fed skrift, *: Positivart, **: Særlig værdifuld positivart, #: Problemart.

162

Bilag 24: Forskellige overdrevsinsekters levevis og plejebehov INSEKT LEVEVIS PLEJEBEHOV Køllesværmere Sol og varmeelskende insekter. Intensiv græsning bør undgås. Findes på åbne, tørre områder, med En god plejemetode, vil være en læ og en rig blomstrende rotationsgræsning eller et kontrolleret urtevegetation, med foderplanter til høslæt (Dyring, 1995) larverne. Køllesværmere lever i kolonier, som nogle år helt uddør. De er derfor afhængige af at kunne genindvandre fra potentielle biotoper i nærheden (Dyring, 1995) Torbister Gødningsædere, som lever og lægger Torbisterne lever af gødningen og er æg i eller ved gødning fra køer, heste derfor helt afhængige af, at overdrevet og får. græsses kontinuerligt fra tidligt forår til sent efterår (Dyring, 1995; Ejrnæs, et al., 2007). Brug af forebyggende ormemiddel bør undgås (Bruun og Ejrnæs, 1998; Buttenschøn, 2007). Løbebiller Lever på åbne solrige habitater, med Plejen skal holde vegetation åben og en lav og spredt vegetation, gerne lav og gerne med et vist slid (Dyring, med bare pletter indimellem 1995; Bruun og Ejrnæs, 1998). En god planterne. plejemetode vil være græsning med køer eller heste. Snudebiller og Tilpasset en planteædende levevis, En intensiv græsning og slåning bør bladbiller hvor nogle er specialister og kun undgås. Omvendt vil et tilknyttet én planteart, og andre er græsningsophør fører til tilgroning, generalister og derved mere alsidige hvilket derved ligeledes vil fjerne (Bruun og Ejrnæs, 1998). Mange af blad- og snudebillernes livsgrundlag arterne er tilknyttet planternes (Dyring, 1995). En god plejemetode stængler, blade eller frugter og de er vil derfor være en let græsning. derfor afhængige af, at planten får Nogle bladbiller er knyttet til træer og lov at blomstre og sætte frugt buske som står solåbent, hvorfor (Dyring, 1995; Bruun og Ejrnæs, arterne er sårbare overfor rydning af 1998). træer og buske (Bruun og Ejrnæs, 1998). Gravebier og - Tilknyttet et varmt og tørt klima. Da rederne bygges i jorden er de hvepse De bygger deres reder i jorden. afhængige af bare pletter i Vejbier foretrækker en fast bund på vegetationen. blandt andet stier, mens jordbier foretrækker tørre, blottede og sandede skrænter (Dyring, 1995). Ligeledes kan der findes flere enlige bier, som er afhængige af blomstrende planter sommeren igennem, til indsamling af nektar og pollen.

163

Bilag 25: Fredning og beskyttede sten- & jorddiger (Arealinformation, u.å.a)

164

Bilag 26: § 3-beskyttet natur og vandløb (Arealinformation, u.å.a)

165

Bilag 27: Fredskov (Arealinformation, u.å.a)

166