Folder Om Skamlingsbanken
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Skamlingsbanken som Mindesmærkerne på I 1899 rejstes et stort mindesmærke over Mourits Skamlingsbankens historie udflugtsmål Højskamling Mørk Hansen – som medlem af stænderforsamlin- Købet af 7 tønder land omkring Højskamling i 1843 lagde grunden til et af vore store nationale og gen, en ihærdig talsmand for den sønderjyske sag. folkelige samlings- og mindesteder. Som Sønderjyllands højeste punkt og med rod i fortiden, hvor Faktisk så ihærdig, at han efter 1864 blev forvist man også tidligt i jernalderen havde udsøgt netop Skamlingsbanken til gravplads for sine døde, fra Sønderjylland af preusserne. Mindesmærket er var stedet ikke tilfældigt valgt. tegnet af sønnen arkitekt J. Mørk Hansen og med en Forud for begivenhederne på Skamlingsbanken lå en spirende nationalisme, som hele Europa portrætmedaljon udført af Anne Marie Carl Nielsen. oplevede efter Napoleonskrigene. På tysk side arbejder stærke kræfter for dannelsen af et udelt Mindesmærket vakte debat pga. dets lighed med Slesvig-Holsten til Kongeåen under Det Tyske Forbund. Modsat ønsker man fra dansk side et dansk et gravmæle – mange udtrykte frygt for at Skam- Slesvig, mens man gerne giver slip på Holsten. Kongen udsteder i 1840 sprogreskriptet, der slår fast, lingsbanken skulle blive en kirkegård uden døde. at rets- og forvaltningssproget skal være dansk, der hvor kirkesproget er dansk. Det følges senere op af Peter Hiort Lorenzen, der provokerende taler dansk på et møde i Stænderforsamlingen i Slesvig. En kreds af nordslesvigske bønder beslutter at højtideligholde årsdagen for det kongelige sprogreskript, og at det passende kan foregå på den nyerhvervede Skamlingsbanke. Første Skam- De mange spredte mindesmærker af ret lingsbankemøde finder sted den 18. maj 1843 og bliver en ren folkefest med 6.000 forsamlede. blandet karakter kan måske vække undren Året efter deltager 9.000 mennesker, og møderne fortsætter de følgende år. Konflikten mellem de i dag. Men tilsammen er de et fint udtryk for 5 danske og tyske interesser udvikler sig fra kulturelle stridigheder til storpolitik og kulminerer med opfattelsen af det nationale spørgsmål og Treårs-krigen 1848-50. Krigshandlingerne løser dog ikke spørgsmålet om Slesvigs fremtid, og de sprogkampen i tiden omkring 1900. uafklarede forhold munder derfor atter ud i krig i 1864. Den sønderjyske konflikt finder først sin endelige løsning med afstemningerne og Genforeningen i 1920. Skamlingsbankestøtten – symbolet på den civile kamp Efter tegning af professor Meldahl blev 25 svenske granitblokke omdannet til den 16 meter høje obelisk. I oktober 1863 stod den færdig med indskriften: ”Minde om den danske sags forkæmpere i Slesvig” samt navnene 6 Mens de første store fester og møder klarede sig med midlertidige telte, opførte Skamlingsbanke- på 18 markante personer. Årstiden var ikke til indvielse, selskabet et traktørsted på stedet i 1868. En lille træpavillon, der gennem mange tilbygninger og og snart fulgte krigen i 1864. Egnen omkring Skamling I 60-året for første møde blev der opført en talerstol, der i ord og billeder skal udtrykke den ånde- ombygninger, har udviklet sig til restaurationen, som den kendes i dag. blev besat, og den 21. marts sprængte de preussiske lige kamp for modersmålet. Efter tegning af Lorenz Frølich, og hugget af billedhugger Niels Larsen Mest spændende er utvivlsomt Konge salen fra 1940 med billedhugger H. Starcke’s frise med motiver fra de første soldater granitsøjlen. Stenene blev konfiskeret og sat Stevns, er det et af stedets mest symbolrige mindesmærker. Med en blanding af det nationale, det på auktion. Skamlingsbankeselskabet havde arrangeret, kristne og det oldnordiske prydes forsiden af de to slesvigske løver, Thors hammer, Mjølner og en at to dansksindede mænd fra omegnen skulle byde fisk. På sten langs talestolens sider er indhugget et Grundtvig-citat og navne på talerne fra de første på stenene. De blev slæbt væk og siden overdraget til Skamlingsmøder i 1843 og 44. I en bue bag talerstolen blev oprindeligt plantet 3 træer: en gran, Skamlingsbankeselskabet. I maj 1866 stod støtten atter en birk og en bøg - billeder på de tre nordiske nationer. på sit gamle fundament – nu som et ekstra stærkt symbol med brudte hjørner og kanter efter preussernes over- greb. Et enkelt fragment fra støtten gemmer sig endnu i græsset mod sydøst og fortæller sit eget tavse sprog om sprængningen. Mest spændende er utvivlsomt Konge salen fra 1940 med billedhugger H. Starcke’s frise 1 med motiver fra de første Skamlingsbankemøder. 1912 rejstes et mindesmærke for Chr. Flor, bl.a. med et vers af Carl Ploug, der berømmer Flors indsats for modersmålet. Mindesmærket for Grundtvig fra 1884, rejst af nordiske højskolefolk, Skamlingsbankemøderne Grænser til forskellige tider blev det første i rækken af mindesmærker der de følgende 40 år blev I Skamlingsbankens første 100 år var stedet ramme om 149 større folkemøder og -fester. De første Vekslende landegrænser og skiftende tilhørsforhold har siden middelalderen præget det rejst på Skamlingsbanken. Det er samtidig det mindst markante. 7 møder er stærkt politiske med sproget og danskheden i centrum. Men efter nederlaget i 1864, sønderjyske grænseland mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Større hvor Skamlingsbanken kommer til at ligge i kongeriget, mens hele det sønderjyske bagland bliver eller mindre områder i hertugdømmets landområde tilhørte kongeriget, og i kongeriget preussisk, er der stilhed på højdedraget. Først i 1884 kommer der på initiativ af nordiske højsko- fandtes områder, der tilhørte hertugdømmet. Ind til krigen i 1864 dannede Kongeåen lefolk atter gang i møderne, men nu i form af sangstævner, ungdomsmøder og grundlovsmøder. og Kolding Å grænse mellem kongeriget og hertugdømmet. Ved fredsslutningen blev Nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 sætter atter gang i kræfter til værn af danskheden. ”de otte slesvigske sogne” ombyttet med de ”kongerigske enklaver” i Vestslesvig, så den Ordet lød som tordenbrag Det Unge Grænseværn holder et stort stævne på Skamlingsbanken i 1934 med 35.000 deltagere. nye 1864-grænse blev trukket lidt syd for Skamlingsbanken og delte herved Tyrstrup Ruller over skoven Møderne på Skamling kulminerer i juni 1945, hvor Skamlingsbanken er ramme om et af de største Herred. Med Genforeningen i 1920 samledes Tyrstrup Herred og hele Sønderjylland Ramte som et tordenbrag Det sidste mindesmærke i rækken blev rejst i1921 over Peder friluftsmøder, der til dato havde været afholdt i Danmark. Modstandsbevægelsen stod bag og mel- atter, og den nuværende landegrænse blev fastlagt. Men siden har andre grænser delt Kaster glans på voven Skau, Laurids Skaus bror, for hans betydelige indsats for dansk- lem 80.000 og 100.000 deltog. Det var samtidig første gang den væbnede modstand blev knyttet Tyrstrup Herred endnu en gang – ved kommunesammenlægningen i 1970. Den ene Tændte bål i kæmpefavn heden i Sønderjylland. Bronzebusten er udført af billedhugger sammen med Skamlingsbanken. halvdel lå indtil 2007 i Vejle Amt og den anden del i Sønderjyllands Amt. I dag ligger Tændte Skamlingsbankens bavn Carl Martin Hansen. I 1998 startede en ny tradition på Skamling med en årlig operafest. Det folkelige samlingssted lever det i Kolding Kommune. Med de klare luer. altså fortsat videre på Skamlingsbanken nu godt 150 år efter det første store folkemøde. Grundtvig 8 2 Klokkestablen – mindesmærket over den væbnede kamp Mens Skamlingsbanken er symbol på den civile kamp for Sønderjylland, står Klokkestab len fra 1948 som et mindesmærke over den væbnede modstand. Et minde over modstandsbevægelsens faldne i Syd- og Sønderjylland (region III). Klokketårnet er valgt som symbol på, at kirkeklokker gennem tiderne ikke blot skulle ringe til fredelige handlinger, men også kalde lokalbefolkningen til kamp. I På 50-årsdagen for det første møde, hvor ly under klokkerne bærer 4 mindeplader lagt i korsform navnene på de faldne modstandsfolk. Tre Laurids Skau havde talt, afsløredes en obelisk gange om dagen spiller klokkerne de første toner af Prins Jørgens March, som BBC under krigen udført af billedhugger Petersen, Haderslev benyttede til kaldesignal. med en H.V. Bissens bronzemedaljon af Skau. I obelisken er indhugget ovenstående vers skrevet af Grundtvig efter 1844-mødet. 3 Kort over Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg af Adolph Bull 1848 De 8 slesvigske sogne De kongerigske enklaver Grænse før 1864 Mindestøtten for departementschef Th. Regenburg med en portræt- Grænse 1864-1920 medaljon udført af L.V. Pacht blev rejst i 1897 til minde om hans indsats for at indføre dansk kirke- og skolesprog. Landegrænsen efter 1920 4 9 5 Velkommen til Skamling Levende hegn opdeler og indrammer Kolding Kommune Skamlingsbanken hæver sig markant over både landskabet og historien. Med en Hegnene giver på samme tid både læ for afgrøder, skjul for vildtet og højde på 113 m over havet er Skamlingsbanken Sønderjyllands højeste punkt. Det Kolding skønhed for øjet. Hegnene gemmer på små rester af den vilde natur og er samtidig et af landets store nationale og folkelige samlings- og mindesteder. virker som forbindelsesveje for planter og dyr mellem områdets mange Hvor Dybbøl Banke står som et symbol for den væbnede kamp mod vor sydlige skove og naturområder. En afmærket sti mellem Binderup Strandskov nabo, så er Skamlingsbanken symbolet for danskhedens og sprogets kamp i den og Stråruplund går inde midt i et af de gamle levende hegn. En tur sønderjyske grænseegn. gennem hegnet byder på en helt speciel oplevelse med bl.a. masser af frugtbærende træer og buske som røn, hyld, hindbær,