Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Sønderjysk I dette nummer: Månedsskrift Udgivet af Skamlingsbanken 1843-1993 ........................................ 131 Den 18. maj 1993 er det 150 år siden det første møde på Historisk Skamlingsbanken blev holdt. Det markeres med en Samfund række artikler i dette nummer af Sønderjysk Måneds­ for Sønderjylland skrift. Folkefesterne på Skamlingsbanken 1843-1859 .......... 132 Hans Schultz Hansen, Aabenraa, fortæller om bag­ grunden for det første møde på Skamlingsbanken den tnr» 18. maj 1843 og om de mænd, der talte her og ved de følgende møder. Fester og mindesmærker på Skamlingsbanken efter 1864.......................................................................... 142 Abonnementspris Inge Adriansen, Sønderborg, fortæller om de minde­ 125 kr. årligt incl. moms sten, der rejstes på Skamlingsbanken efter 1864, og om og forsendelse. møder i tiden 1884-1919. Enkeltnumre 15 kr. pr. stk. Skamlingsbanken 1920-43 ............................................ 148 Ekspedition: Henrik Fangel omtaler møderne efter 1920 frem til Historisk Samfund for Sønderjylland, 100-års jubilæet i 1943. Sekretariat, Haderslewej 45, Mindesmærket for modstandsbevægelsens faldne..... 152 6200 Aabenraa Et stort møde på Skamlingsbanken den 25. juni 1945 tlf. 74 62 46 83. førte frem til rejsningen af et mindesmærke for de Kontortid, ti.-to. kl. 9-13. faldne modstandsfolk. Herom beretter Inge Adrian­ Redaktion: sen, Sønderborg. Inge Adriansen, Set og sket i Sønderjylland. Grænselandskronik........ 155 Museet på Sønderborg Slot Jens Biohm Poulsen, Aabenraa, fortæller om noget af 6400 Sønderborg det, der hændte i Sønderjylland i januar kvartal 1993. Carsten Porskrog Det sker - på nordslesvigske museer............................ 164 Rasmussen Arrangementer på landsdelens museer - og en præ­ Institut for Grænseregions­ sentation af Skærbækegnens Museum. forskning, Aabenraa Henrik Fangel (ansv.) Bognyt............................................................................... 166 Institut for sønderjysk lokalhistorie Bagsiden om forsiden: Skamlingsbankestøtten.......... 168 Haderslewej 45 Henrik Fangel, Aabenraa, fortæller Skamlingsbanke- 6200 Aabenraa støttens historie - rejst i 1863, sprængt af preusserne i 1864, genrejst i 1866 og stadig et nationalt symbol. © Sønderjysk Månedsskrift og forfatterne Sønderjysk Månedsskrift Forsidebilledet viser støtten på toppen af Skamlingsbanken indtales på bånd, der kan med flagstangen og flaget, der kan ses vidt omkring. At der her lånes på biblioteket - på et privat ejet sted - flages med splitflag er usædvanligt. Tilladelsen hertil blev givet af kong Christian 9. i 1891. Om Sats/montage: Aabenraa Fotosats ApS Tryk: P. E. Offset & Reklame A/S, støttens historie fortæller Henrik Fangel på bagsiden, side ______________ Varde_____________ J 168. Postkort i Historiske Samlinger, Aabenraa. 130 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 Skamlingsbankestøtten på den 113 meter høje banke ses vidt omkring. På de nederste stenblokke er indhugget navnene på 18 personer, som virkede for »den danske sag«, især i 1830'erne og 1840'erne. På de to sider her ses bl. a. navnene på de to stænderdeputerede, gårdejer Nis Lorenzen fra Lilholt ved Haderslev, og købmand Peter Hiort Lorenzen, Haderslev, samt professor Chr. Paulsen. På den nederste blok er indhugget »Sprængt af preusserne 21. marts 1864. Rejst igjen i Mai 1866.« Fot. 1993 i Historiske Samlinger, Aabenraa. Skamlingsbanken 1843-1993 Skamlingsbanken, det 113 meter høje trådte frem som talere på Skamlings­ bakkedrag sydøst for Kolding tæt ved banken, fortæller Hans Schultz Hansen, Lillebælt, er et af vore store nationale og Aabenraa. folkelige samlings- og mindesteder. På Skamlingsbanken er rejst en række Skamlingsbankens historie er knyttet mindesten for nogle af disse mænd. Inge nært sammen med det nationale og fol­ Adriansen, Sønderborg, fortæller om ste­ kelige gennembrud, som det danske folk nene, der blev rejst fra 1884 til 1921, og oplevede ved midten af 1800-årene. Den om de sammenkomster, der blev holdt i 18. maj 1843 fandt det første store natio­ forbindelse hermed som en videreførel­ nale møde på Skamlingsbanken sted. se af de store fester, før grænsen i 1864 Om baggrunden for det nationale gen­ blev trukket lige syd for Skamlingsban­ nembrud, om dets forløb og om de ken. mænd, som var de bærende kræfter og Også efter at grænsen i 1920 rykkede SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 131 imod syd, mødtes man på Skamlings- Henrik Fangel fortæller på bagsiden banken, og især de nationale fester i historien om Skamlingsbankestøttens 1930erne blev stærke nationale manife­ rejsning, dens sprængning af tyskerne i stationer, under indtryk af den nye trus­ 1864 og genrejsningen i 1866 som et end­ sel fra syd. Herom berettter Henrik Fan­ nu stærkere symbol på danskheden, end gel, Aabenraa, mens Inge Adriansen til før den blev sprængt. slut beretter om den nye symbolværdi, Den 18. maj 1993 - på 150-årsdagen Skamlingsbanken fik i 1945, da mod­ for det første møde - festes der igen på standsbevægelsen i Syd- og Sønderjyl­ Skamlingsbanken. Festen indledes kl. 14 land holdt sin store mindefest her og og vil som tidligere og som det er skik, senere rejste et klokketårn som et minde når danske mødes til fest, veksle mellem om de faldne modstandsfolk fra besæt­ tale og sang. telsesårene Folkefesterne på Skamlingsbanken 1843-1859 Af HANS SCHULTZ HANSEN »Folkeånd« og »folkevækkelse« den moderne nationalfølelse ikke er no­ Skamlingsbanken er symbolet på den get almenmenneskeligt instinkt. Den er moderne danske nationalfølelses gen­ en forestilling - en ideologi -, som blev nembrud i Sønderjylland. Her findes skabt i Tyskland i slutningen af 1700- mindesmærker for de mænd, der stod i tallet. Filosoffen J. G. Herder fremhæve­ første linje i den danske bevægelses før­ de, at det ikke var fyrstedynastierne, men ste tid i 1840’erne. Historikeren Peter sproget, kulturen og i det hele taget den Lauridsen satte i begyndelsen af vort fælles levevis, som bandt en befolkning århundrede de samme mænd et litte­ sammen. Disse fænomener var de ydre rært monument med ottebindsværket udtryk for en dybereliggende »folkeånd« »Da Sønderjylland vaagnede«. Titlen af­ eller »folkesjæl«, som ethvert folk havde spejler Lauridsens syn på, hvad der var fået givet af Gud. Derfor var det folke­ sket: Efter mere end 600 års søvn siden nes ret selv at bestemme og styre deres Danmarks guldalder i Valdemars tiden anliggender i frihed for fremmed ind­ var den danske »folkeånd« hos menig­ blanding. Herders tanker fik en vældig mand i grænselandet genvågnet til ny betydning for Europas udvikling såvel i dåd for at afkaste det tyske åg, den op­ 1800-tallet som i vort århundrede - og rindelig danske landsdel så længe hav­ har det stadig. de våndet sig under. Lauridsens fortolkning har været sej­ De nationale pionerer livet, vel fordi den passer som fod i hose Det nye ved nationalismen var ikke, at til nationalismens opfattelse af sig selv. der var forskel på nationaliteterne, men Historieforskningen har siden påvist, at den politiske konsekvens, som skulle 132 SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 5-93 11912 rejstes et mindesmærke for Chr. Flor (1792- 1875) på Skamling. Det er udført i granit med en portrætmedaljon og et skjold af bronce med et vers af Carl Ploug, hvori Flors indsats for mo­ ders i nålet berøm mes: Vort Modersmaal han elsked, hun var hans Ungdomsbrud. For hendes Ret og Ære at værge drog han ud. Hvor mest hun blev forhaanet og trampet under Fod han hendes Ros forkyndte med frit og frejdigt Mod. drages af denne forskel, nemlig at hver nationalitet skulle danne sin egen stat. Før Napoleonskrigene var der næppe nogen, som tvivlede på, at danske og tyske kunne leve sammen i en fælles stat med den danske konge som overhoved. Først efter Danmarks nederlag i 1814 med tabet af Norge blev helstatstanken anfægtet. Professorerne Dahlmann og Falck i Kiel blev da inspireret af den tyske enheds- og frihedsbevægelse og slesvig var dansk (sønderjysk). I Syd­ dannelsen af Det tyske Forbund i 1815. slesvig såvel som i købstæderne var tysk På basis af det slesvig-holstenske rid­ endvidere kirke- og skolesprog. Sit eget derskabs århundredgamle privilegier tyske sprog skiftede Paulsen i 1820 ud formulerede de den moderne slesvig- med dansk. holstenske statsteori om en fri, liberal Paulsen blev i 1825 juraprofessor ved forfatning, der ikke alene skulle gælde i universitetet i Kiel. Året efter fik Chr. Holsten, som fra begyndelsen var til­ Flor overdraget lærestolen i dansk. Flor sluttet Det Tyske Forbund, men også i bragte den nationale tanke med sig fra Slesvig. Danmark. I begyndelsen af 1830'erne Den danske nationalfølelse i Slesvig blev Flor stærkt påvirket af N. F. S. udsprang af den samme ideologiske kil­ Grundtvig, som frem for nogen gav den de. Flensborgeren Chr. Paulsen tilbragte nationale idé sit selvstændige dansk-nor­ sine skole- og studieår i