Perspektiver I Økologisk-Global Kriminologi
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NSfKs 52. forskerseminar Hønefoss, Norge 2010 NSfKs 52. forskerseminar - Hønefoss, Norge 2010 Økologisk og global kriminologi Aktuel forskning Rapporten indeholder de papers, der blev præsenteret på NSfKs forskerseminar i Hønefoss, Norge 2010 Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi 2010 Islands Universitet / Det Juridiske Fakultet Lögberg / Sæmundargata 8 101 Reykjavik Island www.nsfk.org Rådsleder: Ragnheiður Bragadóttir Sekretariatsleder: Íris Björg Kristjánsdóttir Medhjælper: Halldóra Þorláksdóttir Photo: Ragnheiður Bragadóttir Trykkeri: Háskólaprent ehf. Oktober 2010 ISBN: 978-82-7688-021-2 Forord I dagene 10. til 12. maj 2010 afholdt Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi sit 52. forskerseminar. Seminaret fandt sted på Klækken Hotel ved byen Hønefoss, der ligger i et skønt naturområde uden for Oslo, omgivet af et smukt have- og bakkelandskab. Nordisk natur havde gjort opmærksom på sig selv i ugerne op til seminaret, idet den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud. Askeskyen fra vulkanen påvirkede hele flytrafikken i Europa, men alle deltagerne nåede dog frem til seminaret i tide. På forskerseminaret i år var der to hovedtemaer: Grøn eller økologisk kriminologi og global kriminologi. Økologisk kriminologi henviser til de situationer, hvor ofret er naturen, klimaet og dyr, endog økosystemer som sådan. For ca. tyve år siden var miljøkriminalitet et tema på NSfKs forskerseminar i Danmark. Dengang var udgangspunktet strafferetligt og kriminalpolitisk. På dette års seminar var udgangspunktet af mere kriminologisk karakter. Det er NSfK‘s hensigt, at miljøkriminalitet og økologisk kriminologi skal være prioriterede emner i den nuværende rådsperiode. Global kriminologi er et nyt begreb, som omfatter mange ældre forskningsfelter, såsom transnational kriminalitet, menneskehandel, narko- tikasmugling, internationalt politisamarbejde og forbrydelser mod menneskerettigheder. Nu ser man på disse emner som en enhed med stadig voksende betydning i en mere globaliseret verden. Traditionen tro var der også plads til aktuel forskning på årets forskerseminar, hvor der blev gjort rede for mange interessante projekter. En nyhed på seminaret var, at der var afsat en dag til præsentation af igangværende og nylig afsluttet nordisk forskning. Tanken med denne dag var at styrke de nordiske landes kendskab til hinandens forskning, opbygge nyt samt udvikle eksisterende forskningssamarbejde på tværs af landenes grænser. Det var lidt forskelligt, hvordan landene udførte denne idé. Nogle redegjorde for nye forskningsresultater eller enkelte forskningsprojekter; andre introducerede de forskningscentre, der eksisterer i vedkommende land. Redaktionen af denne forskningsrapport har besluttet, at de enkelte bidrag ikke publiceres i samme rækkefølge, som de kom i programmet, men i tre kapitler delt efter emne. Grundet til dette er, at læseren på denne måde får et bedre overblik over de forskellige forskningsfelter samt bidrag, som hører til samme tema, trykkes i det samme kapitel. Der er ikke foretaget nogen indholdsmæssig redigering af de enkelte bidrag. Synspunkter, der kommer frem i de enkelte foredrag, står for foredragsholdernes egen regning, og er derfor ikke nødvendigvis identiske med NSfKs holdninger. Forskerseminarerne er et af højdepunkterne i NSfKs virksomhed. De har deres oprindelse langt tilbage. De eksisterede sågar før end NSfK blev oprettet i 1962. De har været inspiration til forskere og et godt forum for yngre forskere til at stifte kontakt med nordisk forskning inden for kriminologien og til andre forskere. I denne rapport kan man læse de fleste af indlæggene, som blev præsenteret på dette års forskerseminar. Forslag til temaerne for seminaret kom fra de norske rådsmedlemmer, og de arrang- erede seminaret sammen med den norske kontaktsekretær og medhjælpere. En hjertelig tak rettes til dem for alt det arbejde, de har udført for at muliggøre seminaret. Foredragsholdere og bidragsydere til denne rapport takkes også for deres indsats, samt sekretariatslederen i Island og hendes medhjælper for det arbejde, de udførte i forbindelse med arrangementet og denne rapport. Reykjavík i oktober 2010. Ragnheiður Bragadóttir Rådsleder for NSfK. Indholdsfortegnelse Økologisk kriminologi ....................................... 11 Guri Larsen ........................................................................................... 13 Perspektiver i økologisk-global kriminologi ............................................................. 13 Kjært barn har mange navn ................................................................................................ 13 Begrepsbruk for skader ....................................................................................................... 15 Forsøk på begrepsavklaring ................................................................................................ 15 Kriminalitetsbegrepet ......................................................................................................... 17 Kriminologiens bidrag ........................................................................................................18 Litteratur ............................................................................................................................. 19 Sigurd S. Dybing ................................................................................... 21 Miljøødeleggelsenes samfunnsmessige betydning ................................................... 21 ”Det grønne” forskningsperspektivet ................................................................................ 22 Miljøskader er også skader på mennesker ........................................................................ 22 Avstand i kultur, kunnskap, tid og rom ............................................................................. 24 Finnes det en vei mot et kollektivt veto? ........................................................................... 26 Litteraturliste ..................................................................................................................... 27 Rune Ellefsen ......................................................................................... 29 Sammendrag ...................................................................................................................... 29 Sosiale bevegelser, politiske lovbrudd og statlige motreaksjoner - Rettsforståelse innen radikale miljø- og dyrerettighetsbevegelser og statlige kontrollreaksjoner mot bevegelsene ......................................................................... 29 Innledning .......................................................................................................................... 29 Prosjektets formål og problemstilling ............................................................................... 30 Problemstilling ............................................................................................................... 30 Bakgrunn og samfunnsfaglig relevans ............................................................................... 31 Nye sosiale bevegelser – nye sosiale konflikter ............................................................. 32 Statlig risikovurdering av illegal, politisk praksis .......................................................... 33 Politiske lovbrudd som ”vold”, ”ekstremisme” og ”terrorisme” .................................... 33 Annen forskning på feltet .................................................................................................. 34 Faglige og teoretiske perspektiver ..................................................................................... 34 Rettssosiologisk/rettsvitenskapelig perspektiv ............................................................. 35 Kriminologisk perspektiv ............................................................................................... 36 Sosialkonstruksjonistisk tilnærming ................................................................................. 36 Litteratur .............................................................................................................................37 Andre kilder ....................................................................................................................... 40 Nicolay B. Johansen .............................................................................. 41 The problem with green criminology ........................................................................ 41 A caricature of green criminology? .................................................................................... 43 Two examples you can check for yourself! ........................................................................ 44 The non-criminal crimes ................................................................................................... 46 Does green criminology follow up in the tradition of studies of groups that are objects for power? .............................................................................................................. 46 I claim that the so-called green criminology is rhetorical, unfounded and abusive ........ 47 Literature ........................................................................................................................... 48 5 Per-Anders Svärd .................................................................................. 49 Abstrakt/sammendrag ....................................................................................................... 49 ‘I do not want to speak