Folketingets forhandlinger. (337)

5361 21/6 56: Meddelelser fra formanden. 5362

[Formanden.] Den næste sag på dagsordenen var: munale valgperiode i stedet for fhv. med- lem af folketinget fru Inger Gautier Schmit, Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren der af helbredsmæssige grunde har ønsket af Bundvad, Erik Eriksen, Aksel Møller, at nedlægge sit nævnte hverv fra den 1. juli Bertel Dahlgaard, Aksel Larsen og Viggo 1956 at regne. Starcke. (홢Hvilke bemærkninger af økono- misk eller almen politisk karakter finder Folketingets næste møde afholdes i mor- stats- og udenrigsministeren anledning til at gen, fredag den 22. juni, kl. 9 med følgende fremsætte, forinden folketinget udsætter sine dagsorden: møder?"). 1) Valg af 1 medlem til landsnævnet for børne- forsorg (i stedet for fru Inger Gautier Ordføreren for forespørgerne (Bundvad): Schmit). Partiernes ordførere har ment det rigtigt, at den debat, der nu skal afslutte folketings- 2) Forespørgsel til stats- og udenrigsministe- samlingen, baseres på en forespørgsel til ren af Bundvad m. fl. stats- og udenrigsministeren. Jeg skal der- for på de ærede medlemmer hr. Erik Erik- 3) Eventuelt: tredie behandling af: sens, hr. Aksel Møllers, hr. Bertel Dahl- gaards, hr. Aksel Larsens, hr. Viggo Starckes Forslag til lov om ændring i lov om for- og egne vegne stille følgende forespørgsel brugsbegrænsende foranstaltninger. til stats- og udenrigsministeren: Hvilke 4) Tredie behandling af: bemærkninger af økonomisk eller almen poli- tisk karakter finder stats- og udenrigsmini- Forslag til lov om ændring af lov om steren anledning til at fremsætte, forinden ferskvandsfiskeri. folketinget udsætter sine møder?

Stats- og udenrigsministeren (H. O. Han- Mødet hævet kl. 17e0. sen): Den politiske debat, der afslutter folke- tingets arbejde i forårsmånederne, plejer jo at være knyttet til tredie behandling af tillægsbevillingslovforslaget. De betydelige spørgsmål, som det høje ting senest i går har behandlet, har imidlertid fremkaldt det helt naturlige ønske hos alle partier i denne sal, at den afsluttende debat først skulle 119. møde. finde sted nu. Under disse omstændigheder har partierne da valgt at lade debattens Fredag den 22. juni kl. 9. udgangspunkt være den forespørgsel til mig, som nu er sat på dagsordenen og netop er motiveret af det ærede medlem hr. Bundvad, Den første sag på dagsordenen var: og hvorefter man ønsker at vide, hvilke be- mærkninger af økonomisk eller almen- Valg af 1 medlem til landsnævnet for børne- politisk karakter jeg måtte finde anled- forsorg (i stedet for fru Inger Gautier Schmit). ning til at fremsætte, forinden folketinget (Jfr. tidenden sp. 5360). udsætter sine møder. Jeg tillader mig at opfatte den stillede Valgt blev fhv. medlem af folketinget, forespørgsel således, at jeg her kan be- læge Kirstine Ladefoged Jensen. grænse mig til nogle korte udtalelser om visse 337 5363 22/6 66: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fL 5364

[Stats- og udenrigsministeren.] mellem Danmark og Sovjetunionen, hvorpå udenrigspolitiske spørgsmål og en kom- der kan bygges videre. mentar til den økonomiske udvikling. Jeg Et andet punkt, hvorom der forhand- går ud fra, at de ærede ordførere i deres taler ledes i Moskva, angik videnskabelige og vil bevæge sig ind over et betydeligt større kulturelle spørgsmål. Der opstilledes et område, og jeg må derfor forbeholde mig fælles program for den videre udvikling, og yderligere bemærkninger i det svar, som der finder nu forhandlinger sted om den jeg formoder vil blive nødvendigt senere på praktiske gennemførelse af bl. a. universi- dagen efter ordførernes indlæg. tetslektor- og stipendiatudvekslingerne. Et De bemærkninger, jeg vil gøre om den besøg af balletten fra Bolshojteatret ventes udenrigspolitiske situation, er ikke tænkt at finde sted i efteråret 1957. som nogen udtømmende redegørelse. Jeg Endvidere drøftedes et spørgsmål, der vil indskrænke mig til at fremdrage enkelte forinden besøget var rejst fra sovjetrussisk hovedpunkter. side, nemlig spørgsmålet om et samarbejde Den tid, vi gennemlever, er udenrigs- med hensyn til redningstjenesten i Øster- politisk set særdeles begivenhedsrig. Efter- søen. Der afsluttedes en overenskomst, der krigstidens stivnede positioner synes afløst skal sikre, at de to lande med det til rådig- af bevægelighed. Der har, som vi tidligere hed stående personel og redningsmateriel har omtalt i det høje ting, været afholdt gennemfører hjælpe- og redningsaktioner møder mellem stormagternes regeringsche- til fordel for besætninger og passagerer på fer og deres udenrigsministre i Geneve: De skibe og luftfartøjer, der kommer i nød i russiske statsledere har foretaget rejser til Østersøen. bl. a. Asien og England, og politikere fra I overenskomsten findes optaget en be- Vestens lande har besøgt Sovjetunionen. stemmelse," som er af særlig betydning for Også statsministrene i Sverige, Norge og vore fiskere i Østersøen og deres familier, Danmark har efter invitation været i So- idet det blev aftalt, at den ene part på den vjetunionen, for mit eget vedkommende i anden parts anmodning skal yde bistand til tiden 2.홢14. marts i år, da jeg sammen med fremskaffelse af oplysninger om fartøjer i undervisningsministeren og embedsmænd Østersøen, der er savnet eller befrygtes fra udenrigsministeriet besøgte Sovjetunio- at være i nød. Om gennemførelsen i praksis nen. For de forhandlinger, jeg ved denne af denne bestemmelse såvel som om nogle lejlighed førte med de sovjetiske stats- andre spørgsmål af teknisk og praktisk art ledere, har jeg efter hjemkomsten i enkelt- har der i indeværende måned været ført for- heder redegjort i det udenrigspolitiske nævn, handlinger her i København mellem ekspert- men det må være rigtigt, at der også her i delegationer fra de to lande. Disse forhand- det høje ting gøres nogle bemærkninger linger tilendebragtes den 14. juni. Red- herom. ningsoverenskomsten træder i kraft den 1. Hovedspørgsmålet under disse forhand- oktober d. å. linger var handelen mellem de to lande. Som Under besøget i Moskva benyttede jeg det vil være tinget bekendt, lykkedes det i lejligheden til overfor de sovjetiske rege- Moskva at opnå enighed om, at der i Kø- ringsmyndigheder at fremdrage spørgsmålet benhavn skulle optages handelsforhand- om tilladelse til udrejse af Sovjetunionen for linger sigtende mod afsluttelse af en 2-årig forskellige grupper af personer med til- vareudvekslingsaftale, der i stedet for . det knytning til Danmark, således for to dansk- tankskib, som Sovjetunionen oprindeligt fødte kvinder, som ønskede at vende til- ønskede leveret, kunne omfatte levering af bage, samt for to kvinder, der skulle giftes to hurtiggående fragtskibe. med danske mænd. Det drejede sig om Forhandlingerne blev påbegyndt i Kø- grupper og tilfælde, hvor særlige menneske- benhavn i april måned og afsluttet med lige hensyn gjorde sig gældende, og fra undertegnelsen af en handelsaftale. Vi op- sovjetisk side viste man megen forståelse nåede ikke ved denne aftale, hvad vi havde og imødekommenhed overfor de fremførte ønsket, specielt ikke for landbrugsvarernes synspunkter. Som det har været omtalt i vedkommende. Hovedsagen er dog, at der dagspressen, er to af de pågældende personer nu atter er skabt et grundlag for handelen med deres pårørende ankommet hertil, og 5365 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5366

[Stats- og udenrigsministeren.] står for visse forholds vedkommende ikke vi håber, at de øvrige vil følge efter inden langt fra hinanden, men der er endnu af- altfor længe. gørende meningsforskelle med hensyn til Det er min opfattelse, at forhandlingerne forudsætningerne og betingelserne for gen- i Moskva som helhed var et nyttigt middel nemførelsen af den fælles og effektivt kon- til fremme af det gode forhold mellem Dan- trolerede nedrustning, som er forhandlin- mark og Sovjetunionen. gernes mål. Under vort ophold i Moskva berørtes Efter afslutningen af underkomiteens mø- overfor de sovjetiske statsledere spørgsmålet derække har den sovjetiske regering med- om et genbesøg, og for kort tid siden over- delt, at den i det kommende år vil foretage . raktes gennem vor ambassade i Moskva en en ensidig nedskæring af sine væbnede styr- officiel indbydelse til ministerpræsident Bul- ker i et ikke ringe omfang, nemlig med ganin og førstepartisekretær Khrustjev til 1 200 000 mand, og af forsvarsudgifterne. at besøge Danmark. Fra den svenske og Betydningen af denne meddelelse må hver- norske regerings side overraktes samtidig ken overvurderes eller undervurderes. Det enslydende invitationer. Som et belejligt er næppe sandsynligt, at Sovjetregeringen tidspunkt for besøget foreslog de tre nor- vil tillade, at den bebudede nedskæring diske regeringer foråret 1957. Fra Sovjet- medfører en svækkelse af Sovjetunionens unionens side har vi 홢 såvel som Sverige militære magt som helhed. På den anden og Norge 홢 modtaget svar om, at invita- side ville det være fejlagtigt uden videre tionerne er modtaget. Tidspunktet for be- at affeje det sovjetiske budskab som tom søget vil blive drøftet ad de diplomatiske propaganda. En reel nedskæring må hilses kanaler. som et fremskridt og et tegn på sovjetisk Den øgede kontakt mellem øst og vest, vilje til afspænding. som har udviklet sig i den senere tid, bør Ved bedømmelsen af de muligheder, som hilses med afgjort tilfredshed. Personligt mindskelsen af den internationale spænding kendskab til hinandens forhold er til gavn indebærer, er det imidlertid vigtigt, at man, for begge sider og tjener til at fremme den som jeg før sagde, stadig har for øje, at det gensidige forståelse, som må være målet bag spændingen liggende konfliktstof ikke for vore bestræbelser, og ydermere tror jeg, er fjernet. Det, vi har været vidne til i den at den udvidede forbindelse har en vigtig senere tid, er en betydelig forbedring i den funktion i at overvinde den isolation, som ydre omgangsform mellem øst og vest, Sovjetunionen tilsyneladende har følt i for- uden at der er nået nogen løsning på de holdet til omverdenen. udestående hovedspørgsmål. Sammenligner vi den nuværende uden- Der er næppe tvivl om, at der er en rigspolitiske situation med forholdene for betydningsfuld udvikling i gang i Sovjet- blot et par år tilbage, er det umiskendeligt, unionen. Men det, der foregår, er, såvidt at en mindskelse af spændingen i forholdet vi foreløbig kan se, i første række et indre mellem øst og vest er indtrådt. Vi glæder opgør med metoder, som alle demokratisk- os over dette, men det kan ikke forlede os sindede i den vestlige verden altid har været til at glemme, at de afgørende spørgsmål enige om at fordømme. Sovjetstyret som mellem øst og vest stadig ikke er løst. sådant har ikke ændret karakter; det er Det gælder spørgsmålet om Tysklands gen- stadig et totalitært diktatur. forening, om en europæisk sikkerhedsord- Der er ikke grundlag for, at de vestlige ning såvel som nedrustningsspørgsmålet. lande kan opgive bestræbelserne på i fæl- Om det sidstnævnte spørgsmål har der lesskab at skaffe sig det mål af forsvars- indtil fornylig fundet forhandlinger sted i mæssig sikkerhed, som man i disse år har London i FNs underkomité for nedrust- stræbt henimod indenfor NATO, eller æn- ningsspørgsmål. Der blev under disse for- dre grundlinierne i den hidtil førte politik. handlinger, hvori repræsentanter for Canada, ^ Som jeg tidligere har sagt, har det vest- Frankrig, Sovjetunionen, Storbritannien og lige sammenhold, som først og fremmest har USA deltog, fremsat en række forslag og manifesteret sig gennem NATO, netop været planer fra såvel vestlig som østlig side, uden af afgørende betydning for, at der er skabt at det lykkedes at opnå enighed. Parterne et bedre forhold mellem øst og vest. Den 5367 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5368

[Stats- og udenrigsministeren.] med glæde, vi kan konstatere, at Atlant- åbenbare magtpolitik er trådt i baggrunden, landene i dag er i stand til at vie en større og den storpolitiske fase, vi nu står ved del af kræfterne til dette samarbejde end begyndelsen af, vil efter alt at dømme blive tidligere. Regeringen vil yde sin bistand til kendetegnet af en politisk og økonomisk en udbygning af dette, samarbejde og vel- kappestrid. Dette betyder en udfordring til villigt overveje de forslag til nye samlings- de vestlige lande om at anvende yderligere punkter for Atlantlandenes politik, som kræfter på at fastslå, at fremtiden tilhører måtte blive resultatet af de tre udenrigs- den demokratiske samfundsform. Det er ministres arbejde. denne og ikke de totalitære regimer, som Den 25. og 26. maj i år aflagde Forbunds- kan sikre folkene en rimelig levestandard republikken Tysklands udenrigsminister, og en tryg tilværelse. Kappestriden vil bl. a. dr. Heinrich von Brentano, efter indby- udfolde sig i forholdet til de folkeslag i delse et officielt besøg i Danmark. Det var Afrika og Asien, der nu eller blot indenfor ikke besøgets formål, at egentlige forhand- den seneste menneskealder har opnået poli- linger skulle føres. Minister Ernst Chri- tisk selvstændighed. stiansen og jeg havde dog lejlighed til ufor- Denne nye problemstilling og de opgaver, melt at drøfte med udenrigsminister von der følger af den, er man opmærksom på Brentano forskellige spørgsmål af interesse indenfor NATO. Som det vil være tinget for begge lande, således bl. a. spørgsmålet bekendt, opfordrede Det nordatlantiske Råd om en dansk-tysk luftfartsoverenskomst på sit møde i maj i år den canadiske,, den og spørgsmålet om erstatning til tidligere italienske og den norske udenrigsminister koncentrationslejrfanger. til at undersøge nye veje og midler til Jeg betragter det stedfundne besøg som styrkelse af det atlantiske fællesskab og et vigtigt led i bestræbelserne for at norma- fremsætte forslag til en videre udvikling af lisere forbindelserne mellem Danmark og samarbejdsområderne mellem Atlantlan- efterkrigstidens nye, demokratiske Tysk- dene. De tre udenrigsministre er allerede land. gået i gang med dette arbejde, og de vil Som en konsekvens af den almene poli- naturligvis til brug ved deres overvejelser tiske afspænding vil jeg nævne Finlands rådføre sig med alle Atlantlandenes rege- fulde indtræden i det nordiske samarbejde. ringer, herunder også den danske regering, I vinter, i december måned, blev Finland og det er givet, at når de forespørgsler medlem af Nordisk Råd, og i april måned foreligger, som vi må forvente, agter rege- i år var Finland for første gang repræsen- ringen at drøfte dem med repræsentanterne teret på det nordiske udenrigsministermøde. i det udenrigspolitiske nævn. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til fra Fra dansk side tror jeg at vi vil . være folketingets talerstol at give udtryk for enige om, at der overfor de nye krav, ud- den oprigtige glæde, vi her i Danmark føler viklingen stiller os overfor, bør bygges over nu at have Finland med helt og fuldt videre på det sammenhold, som har stået i den sektor af det internationale samkvem, sin prøve i de år, hvor det først og frem- der hedder nordisk samarbejde, et sam- mest drejede sig om at opbygge det fælles arbejde, der respekterer de forskellige del- forsvar. I overvejelserne af, hvorledes de tagerlandes forskellige placering i forsvars- nye opgaver bedst kan løses, er det vigtigt politisk og dermed også delvis i udenrigs- at erindre sig det arbejde, som udføres ikke politisk henseende, men som iøvrigt sigter alene af De Forenede Nationer, men også mod en stadig større tilnærmelse mellem af andre internationale samarbejdsorganer, landene i den nordiske kulturkreds. hvor en række ikke-NATO-lande deltager. På det udenrigsøkonomiske område er Dobbelt arbejde bør undgås, og det kræver der ikke sket afgørende begivenheder i de derfor nøje overvejelse, i hvilket omfang seneste måneder. NATO som sådan bør påtage sig nye opga- GATT-toldkonferencen i Geneve endte ver på disse områder. som ventet uden større resultater for lav- Fra dansk side har vi stadig lagt vægt på tariflandene. Vi vil dog fortsætte vore be- en uddybning af det ikke-militære sam- stræbelser på at tilvejebringe en større arbejde indenfor NATO, og det er derfor udjævning af de forskellige landes , told- 5369 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5370

[Stats- og udenrigsministeren.] påvirkede betalingsbalancen overfor ud- niveauer. På det forestående ministermøde landet. i OEEC håber vi at det 홢 på baggrund af Omslaget indtrådte i årets midte, ja, de små resultater i GATT 홢 vil blive accep- man kan endda næsten præcist henføre det teret, at OEEC nu tager toldspørgsmålet op til 1. juli 1955. Medens nationalbankens til effektiv behandling. Også liberaliserings- valutastilling endnu i juni måned forrin- problemerne står på dagsordenen for dette gedes med 55 mill. kr., fremkom der i juli møde, og det danske standpunkt vil her 홢 en forbedring på godt 30 mill. kr. Senere som før 홢 være, at alle skrankerne for har der i perioder været fremgang, i andre handelen må angribes over en bred, samlet perioder atter nogen tilbagegang. Helheds- front. Det er nu hensigten uændret at for- indtrykket af den forløbne periode er dog længe den europæiske betalingsunion for efter mit skøn, at der i det sidste år har endnu et år fra 30. juni, idet planerne om været en betydelig stabilitet i vort betalings- gennemførelse af fri omvekslelighed mellem forhold overfor andre lande, og at det mål, dollar og EPU-valuta ikke forventes at vi satte os i fjor: at standse valutanedgan- ville blive aktuelle i den nærmeste fremtid. gen, er nået. Jeg behøver vel blot at hen- Forsåvidt angår det nordiske økonomiske vise til, at medens nationalbankens netto- samarbejde, er det nu blevet besluttet, at valutagæld pr. 1. juli 1955 androg 456 mill. ekspertdrøftelserne skal søges, afsluttet og kr., viste den senest foreliggende opgørelse en samlet rapport om det nordiske fælles- den 15. juni i år en nettogæld på 260 mill. kr. marked afgives pr. 1. juli 1957. Man må Jeg skal villigt indrømme, at denne for- herefter gå ud fra, at den endelige afgørelse bedring på ialt knap 200 mill. kr. i løbet af om denne vigtige sags skæbne vil blive et lille års tid er af et forholdsvis beskedent truffet i løbet af efteråret 1957. Jeg skal omfang, og vi kan vel også være enige om, imidlertid afholde mig fra yderligere udta- at en større fremgang havde været ønskelig. lelser herom, idet jeg går ud fra, at økonomi- Ved vurderingen af denne forbedring i og arbejdsministeren senere under debatten nationalbankens valutastilling på henved vil sige nogle ord om denne sag. 200 mill. kr. bør det dog tages i betragtning, Om de hjemlige økonomiske problemer at der siden 1. juli i fjor er betalt afdrag vil jeg sluttelig gerne gøre nogle bemærk- på den offentlige valutagæld med ialt 145 ninger. mill. kr., og at de private bankers valuta- Når jeg i al korthed skal give en karak- stilling er forbedret med 12 mill. kr. Ialt teristik af den økonomiske situation, vil er der således på disse tre poster sket en det være naturligt at begynde med at samlet forbedring på ca. 350 mill. kr. i minde om, hvorledes forholdene tog sig løbet af tiden siden 1. juli i fjor, medens ud for godt et års tid siden, da vi sluttede der i perioden fra juli 1954 til juli 1955 den forrige folketingssamling. Det store skete en forringelse, der opgjort på tilsva- spørgsmål, der dengang på helt domine- rende måde og stillet overfor denne for- rende måde prægede den politiske debat bedring på ca. 350 mill. Irr. udgjorde ialt her i landet, var, om det betydelige træk på 246 mill. kr. Der er således en helt klar for- valutabeholdningen ville fortsætte, eller om skel på valutastillingen i de to perioder, og den række af forholdsregler, der var truffet jeg mener derfor, det må være fuldt beret- for at imødegå valutatabet 홢 senest ved tiget i dag at sige, at den valutastabilisering, martsforliget 1955 홢 ville virke i tilstrække- vi stilede mod i fjor, og som gjorde det nød- ligt omfang. Jeg husker som alle i denne vendigt at pålægge befolkningen betydelige sal, at der dengang var delte meninger byrder, er nået, at vore bestræbelser er herom, men jeg skal ikke i dag opholde mig lykkedes. herved. Endnu i april kvartal 1955 var for- Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ringelsen af valutastillingen meget betydelig, ønsker dette fortolket på den måde, at jeg ialt 150 mill. kr., men regeringen var af den skulle mene, at vi i dag har nået en til- opfattelse, at der måtte gå i det mindste fredsstillende forbedring af valutastillingen. nogle måneder, før de nye afgifter og de Vor valutareserve må fortsat betragtes som andre forholdsregler satte sig igennem og utilstrækkelig, og de udsving i valutastil- 5371 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5372

[Stats- og udenrigsministeren.] fortsat tør håbe på yderligere landvinding lingen, vi har haft i dette forår, har tydeligt for vore eksportindustrier. vist, at vi fortsat må føre en agtpågivende Det ville være fristende at omtale en række politik, hvis vi skal sikre en yderligere valu- økonomiske og andre politiske spørgsmål, tarisk konsolidering. som har præget det folketingsarbejde, der Om den økonomiske udvikling i øvrigt nu afbrydes af sommerferien. Jeg skal imid- skal jeg kun fremsætte nogle få bemærk- lertid modstå enhver sådan fristelse og til- ninger. Det var naturligvis udelukket, at lade mig at betragte de her fremsatte be- så dybtgående indgreb overfor såvel for- mærkninger som svar på den af de ærede bruget som bygge- og anlægsvirksomheden medlemmer stillede forespørgsel. som dem, vi gennemførte i efteråret 1954 og foråret 1955, kunne foretages uden Ordføreren for forespørgerne (Bundvad): konsekvenser for produktion og beskæf- Jeg vil gerne takke den højtærede stats- og tigelse her i landet. Betydelige dele af be- udenrigsminister for , redegørelsen og vil folkningen har følt virkningerne af den gerne gøre nogle bemærkninger i tilknyt- økonomiske stramning i form af indtægts- ning til den. nedgang, og arbejdsløsheden nåede en over- Først lidt om udenrigspolitikken. gang op på et niveau, som måtte give rege- Der er vist ingen tvivl om, at det mest ringen anledning til alvorlige overvejelser. bemærkelsesværdige træk i udenrigspoli- Dette forårs lange frostperiode bidrog yder- tikken er ændringen i Sovjetunionen efter ligere til overgangsvis at svække beskæftigel- Stalins død. Den kolde krigs symbol, jern- sen, især i bygge- og anlægsfagene. tæppet, er blevet hævet lidt, og vi har set De seneste måneders udvikling i be- forhold og begivenheder, der måske kan ud- skæftigelsen har imidlertid fulgt en langt lægges som en vending til de friere forhold mere tilfredsstillende linie. Situationen er i og den større forståelse, som vi gerne ønsker. dag den, at vi er kommet ned på en ledig- Men vi må ikke lade ønsketænkning være hed af omtrent samme omfang som for et år aførende for vor vurdering. siden; der synes at være sikret god beskæf- Først og fremmest skal vi ikke glemme, tigelse i bygge- og anlægsfagene, ligesom in- at det russiske system stadig bygger på dustriproduktionen nu er ved at rette sig diktatur, måske på det sidste ændret fra efter den svækkelse, som prægede vinteren Stalins enevælde til et 3 mands styre, men og foråret. Bidragende til denne fremgang alligevel ikke anderledes, end at en eller har det naturligvis især været;, at det er anden kan vinke med en lillefinger med det lykkedes at fortsætte den omstilling fra resultat, at jerntæppet går i bund med et produktion til hjemmemarkedet til eksport- brag. Derfor ville det være mindre velbe- produktion, som har været i gang de sidste tænkt af os at slække på vor interesse for år. det vestlige samarbejde i NATO. Vi har Til belysning af denne udvikling, som er lov at sige, at netop dette samarbejde har af afgørende betydning for vore økonomiske befordret en fredeliggørende udvikling.Vi bør muligheder på længere sigt, kan jeg nævne, derfor i fuld bevidsthed om de vestlige at eksporten af industrivarer i dette års demokratiers fredelige hensigter fortsætte første kvartal lå nærved 20 pet. højere end i dette samarbejde 홢 og udbygge det. januar kvartal 1955. Denne fremgangslinie Da Danmark tiltrådte Atlantpagten, lagde kunne ikke holde i april måned, som var vi fra socialdemokratiets side vægt på, at stærkt præget af de ekstraordinære forhold det vestlige samarbejde ikke alene blev et omkring overenskomstsituationen, og det militært, men også et økonomisk-kulturélt må også anses for tvivlsomt, om vi fremover samarbejde. Det er derfor glædeligt for os, kan fortsætte efter en så stærkt stigende at det sidste NATO-møde tog nye skridt i linie som 20 pot. årlig. Der er i en række den retning. Ikke mindst for små lande er lande, hvortil vi sælger industrivarer, sket det af stor vigtighed, at samarbejdet frem- en bremsning af produktionsfremgangen, mes og kræfterne forenes. som vi nødvendigvis vil komme til at føle. Hvad det nordiske samarbejde angår, var Men udsigterne i dag synes at være, at vi den vigtigste begivenhed 홢 som den højt- 5373 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5374

[Bundvad.] På det kommunistiske partis 19. kongres ærede stats- og udenrigsminister nævnte i Moskva i oktober 1952 bragte det ærede det 홢 Finlands deltagelse for første gang i medlem hr. Aksel Larsen en hilsen fra det Nordisk Råds møde. Den nordiske familie danske kommunistparti. Denne hilsen, refe- er nu samlet, og rammen om et udvidet reret i 홢Land og Folk" den 13. oktober 1952, samarbejde er skabt. Fra socialdemokratiets yderst underdanig i sin form, lod det ærede side lægger vi vægt på dette samarbejde og medlem hr. Aksel Larsen munde ud i føl- vil medvirke til, at ikke mindst det økono- gende ord, der efter referatet hilstes med miske samarbejde i Norden bliver en realitet. stormende og langvarigt bifald: Vi har den opfattelse, at i den atomalder og 홢Længe leve, til lykke for menneske- mekaniserings- og automatiseringsepoke, heden, den store og elskede Josef Vis- verden står overfor, er dette økonomiske sarionovitj Stalin". samarbejde måske en livsnødvendighed for Det ærede medlem sagde: lykke for menne- vore lande. Vi er små hver for sig i Norden, skeheden! men i fællesskab kan vi løse store opgaver. Stalin var som bekendt de danske kom- Jeg har set, at den højtærede økonomi- og munisters store læremester.' Hvad var det arbejdsminister har udtalt sig om dette så, han havde lært dem? Det får vi at vide spørgsmål i Sverige. Jeg er enig med den i partiets hilsen til Stalin på hans 70 års højtærede minister i, at den nordiske udvej fødselsdag. Deri siges bl. a.: for økonomisk samarbejde skal prøves, før 홢Du har lært os nødvendigheden af at man overvejer andre muligheder. holde partiet rent for opportunistiske og Må jeg iøvrigt rejse det spørgsmål, om der sekteriske afvigelser". ikke efter hvert års Nordisk Råds samling Sagt på mere klart dansk: Stalin havde bør finde en debat sted her i folketinget om lært vore hjemlige kommunister nødven- samlingens resultater og om andre nordiske digheden af at bekæmpe enhver form for spørgsmål. Som det er nu, modtager folke- demokrati i partiet; endelig ingen afvigende tinget ikke rapport om arbejdet udover, meninger. Derfor nævnes også blandt det, hvad aviserne meddeler, og folketinget har man har lært af Stalin: 홢Hvordan partiet ingen mulighed for gennem en debat at skal handle med viljens enhed". Stalin viste give rådets medlemmer ønskelig vejledning. vejen, og vore hjemlige kommunister tra- Jeg vil tro, at en sådan debat vil virke skede gladeligt efter og takkede ham for det. befordrende på samarbejdet og skabe for- Også hvad Stalins retssystem angår, finder ståelse også i befolkningen for de nordiske vi godkendelse og anbefaling. Tidligere kom- problemer. Rådets arbejde må ikke blive munistisk medlem af folketinget, landsrets- et anliggende alene for eksperter. Jeg hen- sagfører Robert Mikkelsen skrev i marts stiller, at muligheden for en sådan debat 1953 til 홢Land og Folk" om retssystemet i bliver taget op til overvejelse. Østeuropa. Her taler han om, at retsvæsenet Inden jeg går over til at omtale rene dan- i folkedemokratierne har en aktiv, opdra- ske anliggender, vil jeg tillade mig at gøre gende rolle. Og her siges ordret og lige ud: nogle bemærkninger om de danske kommu- 홢Juristerne her søger ikke tilflugt i nister og Stalinperioden. 홢 romantiske forestillinger om en retsordens Der er ingen grund: til for mig at gå i objektivitet". enkeltheder om, hvad det russiske kommu- Nej, det tør man svagt antyde. Tommel- nistpartis 20. kongres har afsløret fra Sta- fingeren nedad, og et menneske forsvandt. linperioden, alle ved det fra aviserne: blo- Og dog kommer Robert Mikkelsen til den digt enevælde, tortur, deportationer og slutning, at der i folkedemokratierne henrettelser af uskyldige; enhver modstand 홢er helt andre forudsætninger for at blev kynisk ryddet af vejen, og et korrupt give frihedsrettighederne og retsgaran- retssystem var herskerens lydige redskab. tierne reelt indhold". Denne tyran og hans system har de danske Er det herefter mærkeligt, at samme mand kommunister altid vist en mavekrybende kommer til det resultat, at kritikken af ærbødighed. Med den højtærede formands Stalins slavelejre tilladelse vil jeg gerne bringe nogle få korte 홢er uden enhver forbindelse med de citater. faktiske forhold". 5375 22/6 5.6: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. ' 5376

[Bundvad.] ikke den, at man i blind lydighed overfor Ja, således har man altså sagt og er tyrannen affandt sig med tilstandene og lydigt gået under åget. herhjemme holdt enhver form for kritik Men nu efter 홢afsløringerne" på den 20. nede med hård hånd? Ved at tie har kom- kongres påstår man frimodigt, at alt dette munisterne pådraget sig et tungt medansvar, forfærdelige, det vidste man intet om. Man som man ikke kan frigøre sig for bare med har været uvidende som spædbørn. Men en undskyldning om uvidenhed. Vi troede det tror jeg ikke på. Denne uvidenhed ikke på nazisternes uvidenhed efter Hitler, minder mig ikke så lidt om den, visse tyskere og vi tror heller ikke på kommunisternes efter Hitlers fald påberåbte sig med hensyn uvidenhed efter Stalin. til koncentrationslejrene, og hvad der fore- Disse medansvarlige for Stalinsystemet gik. søger nu i deres nød en udvej ved at tale Det ærede medlem hr. Aksel Larsen har om samarbejde med socialdemokratiet. Jeg som bekendt søgt at give en forklaring. kan klart sige, at det bliver der ikke noget Det sker i tidsskriftet 홢Tiden" nr. 4 for i af. Vi er ikke så naive at tro, at diktaturet år. Forsideillustrationen på bladet viser ryt- i Sovjet er blevet til demokrati, blot fordi terstatuen af Danmarks grundlovs giver, fortidens synder nu overvæltes på personen Frederik den Syvende, omgivet af arbejdere, Stalin. Systemet er fortsat diktatur, og vi der protesterer mod mæglingsforslagets op- ved, at de danske kommunister slavisk højelse til lov. Indpakket i dette udtryk følger ethvert vink fra Moskva. Deres for dansk demokratis friheder går det ærede meninger er bestemt af andre, og af andre medlem hr. Aksel Larsen i gang med et hensyn end danske. forsøg på at forklare det, der er sket i Herefter vil jeg gøre nogle bemærknin- Sovjet, og de hjemlige kommunisters stil- ger om indenrigspolitiske forhold og først ling hertil. For mig at se er denne artikel om den del af Danmark, der ligger længst en eneste bekræftelse på, at de hjemlige borte fra hovedstaden. kommunister vidste god besked med, hvad Jeg kan vel tillade mig at sige om Fær- der foregik. Det ærede medlem skriver et øerne, at der nu synes at falde ro over for- sted, at holdene deroppe, også i Klaksvig. Jeg 홢Stalin troede på sin teori om klasse- håber, at denne ro er et udtryk for en for- kampens ustandselige skærpelse og anså ståelse af, at ingen er tjent med et spændt det for nødvendigt at bruge hårde me- forhold. Hernede ønsker vi et loyalt sam- toder". arbejde for at fremme fælles interesser, og Det ærede medlem lader samtidig sin der vil melde sig en del efterhånden. Fisker- italienske partifælle Togliatti sige om denne flådens modernisering på et sundt grundlag teori, at blev fremmet ved oprettelse af en realkredit- , 홢Stalins tese førte til et perspektiv af institution, og måske kan yderligere foran- endeløse gensidige forfølgelser fra en del staltninger blive nødvendige. Sociallovgiv- af samfundet, mod den anden, også inden- ningen bør vel ajourføres til den udvikling, for arbejderbevægelsens organisationer". som finder sted hernede. Det samme gæl- Herefter kommer så det ærede medlems der skolevæsenet og sundhedsvæsenet. Jeg konklusion. Det hedder ordret: går ud fra, at den højtærede statsminister 홢Til disse kammerat Togliattis ord må vil orientere sig om de mange særlige pro- her tilføjes, at vort parti anså Stalins blemer ved sit besøg på Færøerne i august. tese om klassekampens skærpelse for For Grønlands vedkommende har vi kon- rigtig". stateret, at ministeren for Grønland, hr. Og senere siges, Johs. Kjærbøl, er gået til opgaven med 홢at vi intet forsøg vil gøre på at til- vanlig arbejdslyst. Opgaven med at føre sløre denne vor fejl". Grønlandskommissionens betænkning ud i Klassekampens ustandselige skærpelse, livet er stor og omfattende, spændende fra der medførte hensynsløse forfølgelser også erhvervsmæssige opgaver over sociale og i arbejderbevægelsen, anså man altså for sundhedsmæssige til kulturelle. Tuberku- rigtig. Hvem kan så for alvor tro på, at losehospitalet i Godthaab er nu i fuld drift, man ikke vidste besked? Er sandheden og den nye røntgenbåd besejler bostederne. Folketingets forhandlinger. (338)

5377 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5378

[Bundvad.] Det er imidlertid berettiget at hævde, at Af hensyn til den kulturelle udvikling er det omkostningsniveauets stigning på grund af glædeligt, at de nye radiostationer nu er lønstigninger har været mindre her i lan- under bygning. Mange nye opgaver står for det end i en række andre vesteuropæiske og må løses ved samarbejde. Her yder de lande, som vi skal konkurrere med på ver- grønlandske folketingsmænd en god ind- densmarkedet. Konkurrenceforholdet er der- sats og ministeren sin, bl. a. med en vinter- for ikke forrykket. Også handelsbalancens rejse til Grønland. Det er første gang, en udvikling og stilling er gunstig for os. minister har besøgt Grønland ved vintertide. Der er for mig at se intet i dansk økonomi, Jeg skal herefter gøre nogle bemærknin- der taler for den økonomiske katastrofe, ger om økonomien. som borgerlige politikere mener det for- Jeg skal ikke gå i enkeltheder, idet jeg målstjenligt til enhver tid at tale om. I henviser til statsministerens redegørelse. deres bestræbelser for at komme regeringen Jeg vil imidlertid konstatere, at valuta- til livs skyder de langt over målet, men de forbedringen har vist, at den stramning af gør det heldigvis så stærkt, at folk klart økonomien, som blev foretaget sidste forår, kan se det. Derimod bør det siges, at vor var nødvendig og rigtig og har givet det økonomi er stærkt påvirkelig af økonomiske ønskede resultat. Den sidste halvanden må- bevægelser ude i verden. Den internationale neds fald i valutastillingen skyldes efter alt prisudvikling kan blive os ugunstig med at dømme særlige forhold, der har foreløbig- prisstigninger som resultat 홢 jeg tænker hedens karakter. Jeg henviser til isvinteren her bl. a. på brændslet 홢 den økonomiske og til arbejdssituationen, endvidere til ver- aktivitet i andre lande kan være nedad- densmarkedets prisudvikling, som har været gående, og landene kan gennemføre restrik- os ugunstig, og kreditstramningen i andre tioner, som rammer vor produktion. Men lande, der har ændret kreditvilkårene. det er forhold, som regeringen ikke har ind- Valutanedgangen er nu stort set standset, flydelse på eller er herre over. Vi må derfor og der er intet i øjeblikket, som tyder på stadig vise agtpågivenhed med hensyn til varig tendens i uheldig retning. lettelser i økonomien. Som bekendt gav den borgerlige opposi- Beskæftigelsen har været lav under is- tion med det ærede medlem hr. Erik Eriksen vinteren, men er nu stigende. De sidste tal som fortaler sidste forår og sommer udtryk er gunstige, og med den byggeaktivitet, vi for en slags katastrofeteori om valutaen. har, kommer vi sikkert ned på lave arbejds- Dengang slog teorien fejl, og påstanden blev løshedstal. Imidlertid står vi overfor det gjort til skamme. Valutaen rettede sig og store problem, der hedder sæsonarbejdsløs- viste forbedring. Nu har jeg set, sidst fra hed. Vi må regne med på visse tider af året det ærede medlems grundlovstale, at det at have en arbejdsløshed på op mod 20 .pet., ærede medlem fortsætter sin eneste tale en ledighed, der i særlig grad rammer de med påstande om alskens ulykker for dansk ufaglærte arbejdere. Jeg ved, at arbejds- økonomi, ja, han taler endog om 홢mismod markedskommissionen har beskæftiget sig og en vis håbløshed, der breder sig". Jeg med dette spørgsmål. Jeg vil imidlertid gad vidst, om ikke de fleste af det ærede gerne pege på det igen og særligt på de lave medlems tilhørere 홢 foruden at føle et beskæftigelsestal i landkommunerne på visse gys ved at høre om alt det forfærdelige 홢 tider af året. Landbruget kan ikke give har tænkt ved sig selv, at det er da godt, helårsbeskæftigelse til de fastboende arbej- at det ikke er mig, han taler om. dere, medens arbejdskraften i visse korte Det ærede medlem hr. Erik Eriksen har perioder af året må være til rådighed. Vi talt advarende om omkostningsniveauets står her overfor et problem, som forstærkes stigning og henviser her til lønstigningerne. af landbrugets tiltagende mekanisering, og 338 5379 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5380

[Bundvad.] mindelighed vil jeg gerne sige, at regeringen som offentlige arbejder alene ikke varigt ikke har glemt, at den er en mindretals- kan løse. Jeg vil henstille, at problemet regering, der intet kan gennemføre uden til- landkommunernes store arbejdsløshed ind- slutning fra anden side. Regeringen og social- går i arbejdsmarkedskommissionens over- demokratiet har derfor fulgt forhandlingens vejelser vedrørende sæsonarbejdsløsheden. vej. Gennem de fremsatte forslag har vi Af hensyn til ønsket om at fastholde det markeret vore ønsker, hvorefter vi fra sag budgetterede overskud på statens budget til sag har søgt at forhandle os frem til et og af hensyn til folkepensionens finansiering resultat. Gennemgår man listen over lov- foretages som bekendt på regeringens foran- forslag, vil man se, at dette er lykkedes på ledning i finansudvalget en gennemgang af mange punkter og med skiftende tilslut- budgettet for at finde frem til besparelser ning. Alle love er vel ikke blevet helt, som eller justering af visse indtægter. Må jeg vi principielt kunne ønske det, men ar- tillade mig at sige, at der i dette land har bejdet er blevet gjort og med resultater, vi været holdt altfor mange sparetaler, der kunne godtage. ikke havde bund i virkeligheden. Virkelig- I denne forbindelse er det interessant at heden svarede ikke til løfterne. Den gennem- konstatere, at den sabotagelinie, venstre gang, som nu foregår, kan ikke jages igen- og det konservative folkeparti anlagde nem, den må være grundig og kritisk, så vi overfor den socialdemokratiske regering, nu kan komme til klarhed over reelle mulig- ikke har kunnet holde overfor regeringens heder for besparelser; og alle poster må i stærkt saglige linie. Man opdagede vist søgelyset. efterhånden, at ens egne vælgere reagerede Må jeg her rejse det spørgsmål, om syge- imod, at man var uvillig til at deltage i nød- husudgifterne ved trafikkens stigende antal vendig lovgivnings gennemførelse. Eller var ofre fortsat bør betales over stats- og amts- det den mildere luft omkring valutaproble- skatter, eller om bilejerne, eventuelt over merne, der gav omsvinget? Måske også motorbeskatningen eller over deres forsik- mangel på en egen politik? I hvert fald har ring, bør afholde udgiften selv. Jeg mener, vi på det sidste konstateret større arbejds- at sagen bør overvejes. villighed end tidligere. De militære budgetter har også været Hvad de enkelte love angår, vil jeg gerne drøftet, og den højtærede forsvarsminister gøre en bemærkning om svangerskabsloven, er jo enig i, at de ikke kan falde udenfor der har været diskuteret så livligt. Mange gennemgangen. Endnu giver den inter- har vist troet, at vi her stod overfor en ny nationale situation ikke mulighed for for- lovgivning, mens forholdet jo var det, at ringelse af vort forsvarsberedskab. Der- folketinget havde den bundne opgave at imod kan de nye våbens anvendelse, mu- skulle tilpasse lovgivningen til en gennem ligvis give anledning til ændringer. Om dette mange år udviklet praksis. Opgaven var spørgsmål er der som bekendt nedsat et meget vanskelig og ømtålig. Der rørtes ved specielt udvalg, der endnu ikke har afsluttet forhold, som griber dybt ind i mange menne- sit arbejde, og det vil formentlig være rig- skers etiske eller religiøse opfattelse. Men tigt at afvente udvalgets indstilling. Dette opgaven skulle løses.: Intet folketing kunne udelukker imidlertid ikke, at der indenfor skyde den fra sig, og jeg kan føje til, at rammerne af det nuværende forsvarsbudget intet folketing ville, kunne forme en lov, skulle være mulighed for rimelige bespa- som ville finde enstemmig tilslutning fra relser. den mest ortodokse til den mest rabiate. Må jeg i forbindelse med disse bemærk- Vi måtte finde en mellemvej. Jeg anser det ningen om forsvaret rette en tak til den for lykkeligt, at vi nåede frem til et resultat, afgåede forsvarsminister, det ærede med- som fik tilslutning fra 108 medlemmer, re- lem hr. Rasmus Hansen. Vi ved alle, at han præsenterende alle partier, mens kun 48 har udført et meget stort og dygtigt ar- stemte imod. Nærmere tror jeg ikke vi i en bejde. Jeg retter på mit partis vegne en tak sag som denne kunne komme det rimelige. til ham for hans arbejde og udtaler håb om, Også loven om adoption kan komme til at han snart må genvinde sit helbred. at gribe dybt: ind i: det enkelte menneskes Om vinterens lovgivningsarbejde i al- eller, familiens inderste forhold. Her nåede 5381 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5382

[Bundvad.] merindkomst har nu fundet en løsning ved vi lykkeligvis frem til en formulering, der det nylig gennemførte lovforslag. Der vil fik enstemmig tilslutning. imidlertid være mange opgaver endnu at Hvad den meget diskuterede reformpoli- løse vedrørende skattepolitikken både med tik angår, har denne særligt samlet sig om at forenkle systemet og at gøre det mere skolespørgsmålet, skattespørgsmålet og de rimeligt og retfærdigt. Jeg vil gerne pege på, sociale spørgsmål. På skolens område lyk- at tiden nu snart må være inde til, at man kedes det sidste år at gennemføre lov om ser på det aktuelle spørgsmål om en bedre aften- og ungdomsskoler, folkehøjskoler og kontrol med indtægterne. Som bekendt bli- landbrugsskoler og om 홢Ungdommens ud- ver lønmodtagerne kontroleret til sidste øre, dannelsesfond". Denne linie er fortsat i år medens man ikke har indtryk af, at kon- med vedtagelse af love om husholdnings- trollen er slet så effektiv for andre befolk- skoler, sygeplejeuddannelsen og biblioteks- ningsgrupper. Der er her en forskelsbehand- skolen. Det fremsatte forslag til en ny ling, som ikke kan opretholdes. lærlingelov, der tager hensyn til de krav, de Lad mig også nævne, at vi lægger vægt store årgange stiller til erhvervslivet, er på, at regeringens forslag om grundstignings- desværre ikke blevet færdigbehandlet. Vi skyld kan blive færdigbehandlet, og håber, håber, at det vil blive muligt snarest at at arbejdet kan genoptages til efteråret. gøre denne vigtige lov færdig. På socialpolitikkens område er bl. a. ved- Heller ikke skolereformforslaget vedrø- taget forslag om støtte til erhvervshæmmede rende folkeskolen er blevet færdigbehàndlet. og forslag om foranstaltninger til støtte for Der arbejdes som bekendt med 3 forslag, blinde. Nogle vil måske kalde disse love og vi mener, at det må være muligt at ar- småting, men de er af stor betydning for bejde sig frem til et positivt resultat. Vi dem, der har behov for hjælp. De blinde og lægger vægt på, at især to mangler ved den svagtseende skal have deres rimelige chance. eksisterende skole rettes. Landsbyskolen må Det samme gælder de erhvervshæmmede. ligestilles med byskolen, så landsbyens Enhver i befolkningen kan blive ramt af børn kan få samme opstigningschance som alvorlig sygdom eller ulykke. Vi mener, at købstadens, og vi ønsker at skabe en køb- de bør hjælpes i gang påny, til fordel både stadskole, hvor børnene i den eksamensfrie for sig selv og for samfundet. I det hele afdeling får en undervisning med et indhold . bør invalider og andre erhvervshæmmede og en målsætning, der i højere grad giver have størst mulig chance for at finde en disse børn muligheder i erhvervslivet, end plads i samfundslivet. Jeg vil også nævne, tilfældet er i dag. Ved undervisningsmini- at det lykkedes at komme igennem med steriets cirkulære af 19. januar er der givet forslaget om en ekstra portion brændsels- landsbyskolen en organisk eksamensmæssig tillæg til arbejdsløse, til alders- og invalide- overbygning, og mange kommuner er i gang rentemodtagere og til enlige mødre. med forberedelser til denne udbygning af Det store spørgsmål 홢 jeg tror for den folkeskolen. Men alle vegne spørges der: overvejende del af befolkningen 홢 er Hvorledes bliver den fremtidige skolestruk- imidlertid folkepensionen. Forslaget herom tur? Kan der ventes en ændret tilskuds- havde vi til anden behandling i går sammen ordning vedrørende de nye klasser? Der med forslag om forbedring af de enlige ønskes en snarlig ordning, og dette ønske mødres kår. Jeg skal derfor ikke gå i enkelt- understreges tillige stærkt af Købstadkom- heder. Socialdemokratiet har sammen med munalforeningen ved dens formand, borg- det radikale venstre ført denne store og mester Woldhardt Madsen. betydningsfulde sag frem gennem mange Hvad skattepolitikken angår, er der som vanskeligheder til sejr. Vi lægger hermed bekendt arbejdet videre med regeringens grunden til det måske mest betydningsfulde store skattereform, og vi kan konstatere, sociale fremskridt i dette århundrede, og at der er begyndt at komme gang i ar- vi er stolte af, at denne opgave er lykkedes. bejdet. Den såkaldte 홢lille skattereform", Vi ved, at venstre og det konservative folke- som blev gennemført, betyder både tekniske parti endnu tager visse forbehold med hen- forbedringer og reelle fordele for befolk- syn til deres stilling ved tredie behandling, ningen. Også spørgsmålet om beskatning af men det ændrer ikke den kendsgerning, at 5383 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5384

[Bundvad.] fordel for arbejdsgiverne. Videre vil blive de har sagt god for det nye sociale princip, husket retsforbundets leflen for alle og kom- som folkepensionen er udtryk for. Det munisternes opgejling til arbejdskamp for sociale Danmark har indtaget en ny stærk enhver pris. Det var åbenbart for alle, at position, der kan forbedres og udbygges, et naturligt ønske om at få situationen efterhånden som samfundets økonomiske afviklet med de færrest mulige skår klart vilkår tillader det. blev tilsidesat i en spekulation for at komme Vedrørende pris- og monopolloven be- regeringen til livs. Det var målet for venstre høver det ikke at være nogen hemmelighed, og de konservative, og kommunisterne gik at vi gerne havde set mere vidtgående be- villigt deres ærinde ved at mistænkeliggøre stemmelser end det resultat, man kom til. regeringen og dens hensigter. Imidlertid vil de gennemførte ændringer Enhver konflikt afsætter sine spor, til utvivlsomt kunne gøre god nytte. Diskus- tider også i positiv retning. Det er min sionen om kartoffelprisen, som hr. Petersen- opfattelse, at dette sidste er tilfældet for Dalum rejste i radioen, synes at give god den sidste konflikts vedkommende. Vi har grund til, at man nærmere undersøger, om set, at De samvirkende Fagforbund er gået priser og avancer i de enkelte led svarer til ind i en række overvejelser for at uddrage det rimelige. I det hele er det vigtigt, at erfaringerne af konflikten og for at søge priser og avancer følges med stor opmærk- strejkeformerne tillempet, så statsindgreb så- somhed. vidt muligt kan undgås i fremtiden. Videre Videre har folketinget beskæftiget sig har vi set, at der i udvalget vedrørende det med problemer vedrørende arbejdsforholdet. radikale venstres forslag om voldgift har Jeg tænker særligt på folketingets direkte vist sig forståelse for de socialdemokratiske indgreb i arbejdskonflikten, sidst med op- repræsentanters tanke om i en kommission højelse af mæglingsforslaget til lov. Jeg skal at gennemgå de arbejdsretlige forhold, her- ikke gå i enkeltheder vedrørende dette, men under septemberforliget, forligsmandsloven kun konstatere, at regeringen og socialde- og forhandlingsapparatet, eventuelt med mokratiet i situationen anså statsindgreb sigte på at forme en arbejdstvistlov, som for nødvendigt. 홢Den svageste regering, man har den i Norge og Sverige. Videre må landet har haft", som det ærede medlem hr. man gå ud fra, at arbejdsgiverne efter situa- Aksel Møller har sagt, tog det standpunkt tionen overvejer, om kampens vej med poli- at standse konflikten, uanset at den på tisk sigte er den rette, eller om man ikke forhånd vidste, at det ikke var populært, bør foretrække forhandlingens og 홢 samarbej- ejheller i dens egne kredse. Men det var dets positive linie. nødvendigt, og det alene var afgørende for Jeg tror, at der i tiden fremover i stadig regeringen og socialdemokratiet; i valget stigende grad vil blive kaldt på samarbejde, mellem landets samlede interesser og parti- både i erhvervslivet og her i folketinget. Vi ets særlige interesser valgte vi landets inter- står i samfundslivet overfor en række store esser 홢 uden vaklen. problemer. Jeg henviser her til stats- og Medens vi af og til kan have haft grund til at udenrigsminister H. C. Hansens grundlovs- beklage os over manglende tilslutning til et tale i fælledparken, hvori han bl. a. frem- forslag, var dette ikke tilfældet, da det gjaldt drog de problemer, som automationen vil statsindgrebet. Tværtimod viste venstre og medføre. Elektronhjerner vil på en række de konservative en iver, der ikke vil blive områder i erhvervslivet afløse menneskets glemt. Medens man ellers i tide og utide hjerne og arbejdskraft. Store investeringer taler om fri udfoldelse og advarer mod skal præsteres til anlæg, teknikere i stort statsindgreb, huskes det fra radiokommen- tal skal uddannes, og problemer af beskæf- tarerne, hvordan man ivrede for statsind- tigelsesmæssig og social art vil melde sig greb mod arbejderne. til løsning. Vort problem er da, om det I det hele taget vil disse radiokommen- nye skal fødes gennem opslidende sociale tarer blive husket ikke alene som en ual- kampe eller gennem samarbejde og aktiv mindelig dårlig idé, men ganske særligt på indsats for at lede udviklingen i gunstig grund af venstres og de konservatives ensi- retning og med socialt sigte. Vi foretrækker dige stillingtagen mod lønmodtagerne til det sidste. 5385 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5386

[Bundvad.] vert, hvis man alene opfatter den skete Den forløbne del af folketingssamlingen strømkæntring som udtryk for en ændret har vist, at det ved forhandling og samar- taktisk indstilling, selvom der naturligvis bejde er lykkedes regeringen at føre sit er taktiske forhold med i billedet. Folk, der arbejde igennem og få gennemført nødven- har indgående kendskab til russiske for- dige og vigtige love også af principiel hold, fremhæver de seneste års kraftige karakter. Imidlertid ligger der efter denne økonomiske fremskridt i Rusland. Gennem samling som efter alle tidligere samlinger tvang og afsavn har russerne under Stalins forslag tilbage, som af forskellige grunde styre lagt grunden til en uhyre industri- ikke nåede at blive færdigbehandlet. Hertil produktion, der efter sigende overgår hele kommer nye opgaver, som vil melde sig til den vesteuropæiske. Politistatens umyndig- løsning. Den kommende folketingssamling gørelse af det enkelte menneske har ført til vil ikke komme til at mangle arbejdsstof. omflytning af arbejdskraft og afskåret fra Jeg ved vel, at vi stadig rykker valget kritik mod en politik, som holdt befolknin- nærmere, og at det erfaringsmæssigt med- gens levefod nede for at øge tempoet i den fører en vis træghed i arbejdet. Det er, industrielle revolution. Der er tegn på, at ligesom der kommer sand i kuglelejerne. Sovjetunionen nu er ved at komme ind i en Det er imidlertid min opfattelse, at befolk- ny fase i sin udvikling; måske eller sandsyn- ningen venter af os, at vi bestiller noget, ligvis er man ved at opleve det, vi aldrig at vi anstrenger os for at søge gennemført har tvivlet på, nemlig at man kan under- vigtige love til fælles gavn for befolkningen. trykke et folk for en tid, men ikke for evigt. Jeg vil derfor slutte med at sige, at mit Nu beder jeg om ikke at blive misforstået; parti, socialdemokratiet, vil være at finde jeg regner ikke med, at sovjetborgeren på denne arbejdets linie. indenfor en overskuelig fremtid vil opnå den frihed, der er så selvfølgelig for os, men det Erik Eriksen: Også jeg kan indlede med er dog sandsynligt, at nogle af de mest at takke den højtærede stats- og udenrigs- snærende bånd vil blive løsnet noget. minister for den redegørelse, han har givet, Hvis den opfattelse, jeg her har søgt at en redegørelse, som der i og for sig ikke er give udtryk for, er rigtig, står vi også over- grund til at knytte mange kommentarer til. for en omvurdering af den internationale For det udenrigspolitiske afsnits vedkom- politiks muligheder. Det forekommer da mende kan jeg sige, at jeg er i stand til mest sandsynligt, at den kolde krig i de helt at tage det til efterretning, og jeg nærmest følgende år vil skifte karakter. skal kun gøre nogle enkelte yderligere Det kan hænde, at kampen om det militære bemærkninger i den forbindelse. verdensherredømme vil træde i baggrunden Det er vist ingen overdrivelse at sige 홢 for en på sin vis lige så ubarmhjertig kamp det fremgår også af den højtærede stats- om det økonomiske verdensherredømme. ministers redegørelse og det ærede medlem Denne vurdering vil måske falde en og anden hr. Bundvads tale 홢 at den internationale for brystet, som gerne vil opretholde fore- politik har været stærkt præget af den bratte stillingen om Rusland som et i alle hen- ændring i Sovjetunionens forhold til om- seender tilbagestående land. Jeg tror ikke verdenen. Vi har i de forløbne måneder alene, at en sådan opfattelse er forkert; jeg fået bekræftet vore formodninger om, at tror også, at den er farlig. Stalins styre var et rædselsregimente. De Nødvendigheden af en omvurdering af nye magthavere ønsker tilsyneladende at den førte politik skulle nødig komme bag styre en anden kurs, og sidst har, som vi på os i den vestlige verden. Atlantorganisa- lige har hørt det, de nordiske statsministre tionen har hidtil set det som sin hoved- fået en hjertelig modtagelse i Moskva; det opgave at arbejde med den vestlige verdens samme gælder den folketingsdelegation, der militære forsvar, og jeg vil naturligvis ikke nylig er vendt hjem. De russiske statsledere på nogen måde underkende betydningen af har med vekslende held udstrakt deres dette; jeg vil endda tro, at det har haft charmeoffensiv til Asien, England og . sin meget væsentlige betydning for fredens Frankrig. bevarelse, men jeg vil alligevel mene, at Jeg tror, at perspektivet bliver for snæ- der må ske en vis forskydning i tyngde- 5381 ö% 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5388

[Erik Eriksen.] synsvinkler ved den kommende rådssamling punktet for det vestlige samarbejde, og i Helsingfors i februar 1957. derfor hører jeg til dem, der med stor Som man erindrer, er det et vigtigt led interesse vil studere tanker og forslag, der i det planlagte atomsamarbejde, at der i fremkommer til ændring eller til udbygning, København oprettes et videnskabeligt forsk- skulle jeg vel sige, af NATOs politiske linie. ningscentrum vedrørende kærneproblemer. Mere finder jeg i og for sig ikke grund til Det er imidlertid ikke noget særegent for at sige efter den på det udenrigspolitiske atomforskningen, at de nordiske lande agter område udførlige redegørelse, som den at samarbejde for i fællesskab at løse viden- højtærede stats- og udenrigsminister lige skabelige forskningsopgaver. Jeg kan sige, har givet. at det var tværtimod et karakteristisk træk Må jeg dernæst, inden jeg går videre, ved den sidste rådssamling, at der fra flere benytte lejligheden til at gøre et par be- sider indbragtes forslag om sådant sam- mærkninger om Nordisk Råds arbejde og arbejde på forskellige områder. sidste samling her i København. Det er jo Af de øvrige henstillinger, som ved hensigten i fremtiden at finde en form, Københavnsmødet blev rettet til regerin- hvorunder den danske delegation kort efter gerne, skal jeg nøjes med kort at nævne hver samlings afslutning kan redegøre i nogle enkelte. Der var således i rådet folketinget for det arbejde, der er udført. stærk tilslutning til tanken om at skabe en Jeg vil også gerne benytte lejligheden til fælles nordisk videregående journalistud- at sige, at den sidste samling fik sit særlige dannelse, og den skulle, i alt fald til at præg ved, at Finland for første gang deltog begynde med, knyttes til Aarhus Univer- i rådets møder; og den glædelige normali- sitet, der på dette specielle felt har været sering af Finlands forhold til det øvrige banebryder i Norden. På strafferettens Norden, som her fandt udtryk, understreg- område vedtog man en henstilling om at edes et par måneder senere, da Finlands udvide samarbejdet dels for at fjerne udenrigsminister 홢 hvad den højtærede visse uheldige følger af de nugældende stats- og udenrigsminister også nævnte 홢 regler, dels for mere effektivt at råde bod deltog i det nordiske udenrigsministermøde. på den kendsgerning, at også kriminelle Det var første gang siden det bevægede elementer har fået lettere samfærdsels- efterår 1939. i muligheder i Norden, efter at pastvangen Hovedemnet for rådssamlingen var natur- er ophævet. Der knytter sig den særlige ligvis drøftelsen af spørgsmålet om det interesse til henstillingen, at rådet dermed fælles marked. Det kunne ikke undgås, at anbefaler, at man giver afkald på med diskussionen herom kom til at overskygge samme strenghed som hidtil at iagttage meget andet nyttigt og interessant arbejde, det nationale suverænitetsprincip indenfor som blev udført af rådet. Dette gjaldt f. eks. strafferetten. det initiativ, som rådet tog for at få tilveje- I en anden henstilling gav rådet udtryk bragt et stærkt nordisk samvirke om den for, at man gerne ser et mere systematisk fredelige udnyttelse af atomenergien. Re- samarbejde mellem regeringerne, når det sultatet af arbejdet med dette spørgsmål gælder tilvejebringelsen af ensartede love. blev en henstilling til regeringerne om at Om det økonomiske samarbejde behøver nedsætte et nordisk udvalg til undersøgelse jeg ikke at sige meget ved denne lejlighed. af mulighederne for et samarbejde og 홢 i Vi er i Danmark i den lykkelige situation, bekræftende fald 홢 til forberedelse af et at der indenfor rådsdelegationen er fuld samarbejde ikke alene om den videnskabe- enighed om, at man så stærkt som muligt lige udforskning af atomproblemerne, men skal søge at fremme det fælles marked. også om den praktiske udnyttelse af atom- , Jeg vil gerne i denne forbindelse rette energien. Jeg kan tilføje, at et spørgsmål en speciel tak til det ærede medlem hr. som atomenergien og dens anvendelse ligger Bertel Dahlgaard for det store og tål- rådet meget stærkt på sinde, og rådets præ- modige arbejde, han på dette område sidium har da også i disse dage rettet en har udført. Det ærede medlem fortjener i henvendelse til regeringerne om, at dette meget høj grad en virkelig påskønnelse problem må blive fyldigt belyst i alle sine for sin indsats for nordisk økonomisk sam- 5389 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5390

[Erik Eriksen.] det her. Vi ser også den vest- og mellem- arbejde. Det er jo ikke altid, man herindefra europæiske toldunion vokse frem på det har lejlighed 홢 eller skal jeg sige kræfter 홢 solide grundlag, der allerede er lagt ved til at anerkende et arbejde, der er udført kul- og stålpagten. I forvejen er østblokkens i en anden politisk lejr; men jeg tror, at lande knyttet sammen i et snævert økono- jeg på dette område kan gøre det, og at misk samarbejde. Englands opmærksomhed i hvert fald den gode tanke i det vil blive er i første række vendt mod dets dominions anerkendt fra alle sider, når jeg siger og kolonier; deres fælles interesse står tak til det ærede medlem for hans ledelse naturligvis i forgrunden, og vi andre har på dette felt. Jeg tror i det hele taget at hver for sig ikke let ved at gøre vore syns- kunne sige, at der er almindelig anerkendelse punkter gældende. Og lad os tænke os den af det arbejde, der er udført, også af det dag, da Vesttyskland, Frankrig og Italien økonomiske samarbejdsudvalg. Det var sammen med de tre Beneluxstater har en værdifuld og interessant foreløbig rap- nedbrudt toldgrænserne mellem deres lande port, vi modtog ved nytårstid. og skabt et stort fælles marked som ram- Må jeg så videre tilføje, at det, som men om deres alsidige, for nogle næsten rådets præsidium tilsigtede med den mere dynamiske næringsliv. Da vil fremtiden, principielle forhandling om det fælles mar- tror jeg, tegne sig mørk for de små nordiske ked, var at skabe øget interesse om hele lande, hvis ikke også de har evnet ved problemet og dermed tilskynde til debat samarbejde at følge med tiden og udvik- indenfor næringslivet i offentligheden. Og lingen. det lykkedes. Det er vel netop en af Nordisk Ja, så er jeg altså ved den status, vi på Råds vigtigste funktioner at være et forum, dette tidspunkt plejer at foretage, en status hvorfra den nordiske opinion oplyses og over, hvad der er sket i årets løb. Lovfor- inspireres. Under rådssamlingen i Køben- slagenes antal har været stort. Det ærede havn gav hele den danske delegation, medlem hr. Bundvad har foretaget en hele den svenske delegation og den halvdel gennemgang af dem, og det er jo rigtigt, af den norske delegation, som repræsenterer som det blev sagt 홢 jeg ved ikke, om det regeringspartiet, deres støtte til, at de blev sagt direkte, men i hvert fald var det nordiske samarbejdsministre og det økono- underforstået 홢 'at de største og mest miske samarbejdsudvalg går videre med betydningsfulde lovforslag dog ikke blev undersøgelserne og snarest muligt fore- ophøjet til lov. lægger en alsidig redegørelse for de proble- Der er vel ingen tvivl om, at det i alminde- mer, som er forbundet med fællesmarked. lighed må tilstræbes, at folketinget afslutter Også fra islandsk side gav man sin til- sine møder omkring 1. juni. Det er i mange slutning hertil, og de finske medlemmer henseender sundt, at der levnes medlem- udtalte, at de anså det for vigtigt, at dette merne mulighed for at bevare den person- udredningsarbejde fortsættes. Denne brede lige kontakt med det praktiske erhvervsliv. tilslutning må siges at være et opmuntrende Det er nu engang sådan, at mange forhold grundlag at arbejde videre på. tager sig noget anderledes ud, når de Dette var altså i meget enkle træk en anskues ude fra erhvervslivet, end når de art beretning eller en redegørelse til folke- anskues herindefra. tinget. Må jeg blot tilføje en lille, helt Jeg har lagt mærke til, at folketingets personlig betragtning. Jeg nærer for mit arbejdsform i den sidste tid mand og mand eget vedkommende ingen tvivl i denne sag; imellem og på anden måde har været gen- for mig at se bliver det stadig mere ind- stand for kritik, og det er klart, at den må lysende, at det er en bydende nødvendighed alvorligt overvejes. Jeg ved, at det høje for de nordiske lande indenfor en meget tings formand igennem længere tid har haft overskuelig tid at nå frem til et vidtgående sin opmærksomhed henvendt på proble- økonomisk samarbejde. Jeg har ved anden met. Tingets arbejdstempo har måske lejlighed tidligere peget på, at, vi føler været særlig hårdt i år; i den forbindelse automatiseringen bane sig vej og forstår tales der om ønskeligheden af flere faste den øgede konkurrencekraft, den vil give udvalg. de industrielle stormagter. Jeg gentager Jeg tør ikke sige andet, end at det er . 5391 22/6 66: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5392

[Erik Eriksen.] I Formanden: Jeg henstiller, at man ikke muligt, vi skal længere frem ad den vej. afbryder taleren. Alligevel tror jeg, vi her skal bevæge os med en vis varsomhed. Det er jo ikke ligefrem Erik Eriksen: Jo, det udtalte den højt- specialister, vi savner. Måske en sådan prak- ærede minister sig om i forbindelse med en tisk foranstaltning som helt at reservere en sammenligning mellem A. P. Møllers for- enkelt af ugens mødedage til udvalgsarbejde hold og aldersrentemodtagernes forhold. var værd at overveje. Nok herom; jeg er (Socialministeren [Strøm]: Nej 홢 aldrig!). klar over, at der her er problemer, som bør Det kan vi så vende tilbage til. overvejes. Lad mig også nævne den højtærede land- Så er vi vel både politisk og tidsmæssigt brugsminister og hans højst besynderlige ved at være nået så langt frem, at vi med indgreb i import og eksport og hans mindst stærke skridt nærmer os det tidspunkt, da lige så besynderlige belåningsordning. Den regeringens regnebræt for alvor skal gøres højtærede økonomi- og arbejdsminister hu- op. Jeg siger 홢for alvor" 홢 der bliver ikke skes jo også for forskellige udtalelser. Den lejlighed til det i dag. Forsøger man dog højtærede undervisningsminister har frem- noget i den retning, studser man alligevel sat forslag om en skolereform, der ikke kan over de mange minuser. Det er jo rent ud blive til lov. Lad mig endelig nævne den sagt forbløffende, så stort et misforhold der højtærede handelsminister, som jo ikke har er imellem de gyldne ord og de fattige forsømt nogen lejlighed til'at bringe sig i resultater. Hovedårsagen hertil må sikkert erindring på forskellig måde. søges i, at vi står overfor en regering, der Nu er det ingenlunde min tanke at ville snublede før starten. Dengang socialdemo- opremse de enkelte ministres synderegistre kratiets ledere bestemte sig for de ganske, ved denne lejlighed. Ministeriet H. C. Han- uansvarlige valgkampagner i 1953, var den sen må i fællesskab tage ansvaret for, at kommende socialdemokratiske regering i vi i stedet for den lovede lave rente fik virkeligheden allerede snublet. Ingen jordisk noget nær det højeste renteniveau i Vest- magt kunne nemlig have opfyldt mere end europa, og for, at vi i stedet for store pro- blot en beskeden del af løfternes væld, og duktionsfremskridt fik en stagnerende pro- når så regeringen tog fat på at opfylde dem duktion; det må tage ansvaret for den allesammen på een gang, måtte det ende hjemmestrikkede inflation og sidst, men galt. ikke mindst, for de selvskabte valutavanske- Alligevel må man undre sig over, at det ligheder, som har umuliggjort den forhøjelse er gået så galt, for når man ser tilbage ad af levefoden, vi allesammen tilstræber. I regeringens slyngede spor, ligger vejkanten stedet for har vi fået en ualmindelig hård- jo fuld af nederlag og standpunkter, som hændet kreditpolitik og en forbrugsbegræn- regeringen har udskiftet med en lethed, der sende politik, der i høj grad føles i erhvervs- grænser til det rent utrolige. Lad mig blot livet og naturligvis også af forbrugerne. minde om stats- og udenrigsministeren, der Når vi ser på dette regnebræt, er der al ikke ville foregribe begivenhedernes gang grund til at blive forstemt; den nylig over- under arbejdsforhandlingerne, og hvad der ståede arbejdskonflikts forløb gør én endnu så fulgte. Lad mig minde om den højtærede mere forstemt. Regeringen søgte at tilgodese finansminister, der blev ved at tale om den politik, der blev udstukket af fagfor- skattefradragsrettens bortfald; om den højt- bundenes ledelse. Så måtte samfundet klare ærede boligminister, der måtte lægge ryg til sig, som det kunne bedst. Resultatet blev, en boligpolitik, som førte til nedgang i at mange arbejdere tog forkert bestik af byggeriet i stedet for den lovede fremgang; stillingen; de muligheder, der blev fore- om den højtærede socialminister, der jo er gøglet dem, eksisterede ikke i virkelighedens noget for sig, og som i sin tid begrundede verden. Det kunne de fleste andre se. Derfor folkepensionsforslaget med, at forbruget blev vi vidne til ledere, som efter at have var blevet for stort ... (Socialministeren oparbejdet stemning og forventning stod [Strøm]: Det har jeg ikke gjort!). Jo. (Social- som troldmandens lærling uden mulighed ministeren [Strøm]: Det har jeg aldrig ud- for at beherske de kræfter, de selv. havde talt mig om!). sat i gang. Folketingets forhandlinger. (339)

5393 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5394

[Erik Eriksen.] nylig har skiftet standpunkt. Jeg tror imid- Jeg skal ikke i dag komme nærmere ind lertid ikke, at folkepensionsloven er helt på de meget store vanskeligheder, vi alle velegnet til propagandagrundlag. Jeg skal ved at mange socialdemokratiske politikere ligesom det ærede medlem hr. Bundvad møder. Jeg behøver ikke dette. Jeg nævner afstå fra at gå i enkeltheder. Jeg erklærer det kun som illustration for at konstatere, mig tilfreds med, at folkepensionsproblemet at man skal lede længe for at finde en rege- forhåbentlig nu løses på det helt brede ring, der i den grad ved egne handlinger og grundlag, vi også oplevede i går, men jeg undladelser mistede ansigt og gjorde det kan da udmærket se, at folkepensionsloven både politisk og i forholdet til sine egne kan medføre skærpede vanskeligheder for vælgere og i forholdet til de kredse indenfor vor økonomi, hvis der ikke på alle punkter fagbevægelsen, der står den så nær. tages reb i sejlene. Det er nødvendigt Det er ikke nogen tom påstand, når jeg stadig at have i tankerne, at det spinkle har betegnet regeringens politik som fejl- økonomiske grundlag for folkepensionens slagen. Det er den nemlig, hvadenten man gennemførelse gøres fuldt bæredygtigt, det sammenligner med de løfter om guld og grundlag, som i det sidste pår år er blevet grønne skove, der førte til, at socialdemo- betydeligt svagere. kratiet blev regeringsparti, eller man sam- Andre lande har klaret sig bedre i disse år. menligner med, hvorledes andre lande har 1954 og 1955 har været udprægede høj- klaret sig det sidste par år. De mange valg- konjunkturår i Vesteuropa; produktionen løfter fra 1953 er ikke blevet indfriet, gan- er gået frem, levefoden sat i vejret, beskæf- ske simpelt fordi de ikke har kunnet ind- tigelsen steget og boligbyggeriet øget, og fries, og jeg tror roligt, man kan indregne det er vel at mærke sket, medens priserne de skuffede forventninger hos mange, der i har været nogenlunde uforandrede eller 1953 stemte med socialdemokratiet, blandt kun svagt stigende. Sådan har det ikke årsagerne til forårets ulykkelige hændelser; været hos os. Den drivhuskonjunktur, om afstanden mellem drøm og realitet var blevet jeg må sige det sådan, som den høje regering for stor. Når alt kommer til alt, er der måske skabte, nåede sit højdepunkt et stykke ind ikke så meget at sige til, om mange stemmer i 1954, og siden da er det gået jævnt dårligt på et parti, der lover større produktion, på en række områder. Vi kan antagelig stigende byggeri, lavere rente, mindre ar- alle være enige om, at endemålet for al bejdsløshed, og hvad alle de mange løfter politik må være at forbedre levevilkårene nu ellers gik ud på. På den anden side er for hele befolkningen, men herhjemme har der heller ikke noget at sige til, at vælgerne, fiaskoen altså haft så kraftige forbrugsned- der stolede på, at regeringen ville skaffe skæringer til følge, at Danmark er et af de dækning for de udstedte valgehecks, er lande, der har haft den mindste forbrugs- blevet bittert skuffet. I tilgift til en depri- stigning siden 1953, hvor fremskridtslinien merende dyrtid er de blevet vidne til det i vor økonomi blev afbrudt. modsatte af, hvad man på en række om- Valutastillingen giver vel det enkleste råder lovede. Det er vist i en nøddeskal billede af et lands økonomi. Forringes således, resultatet må tage sig ud for de valutastillingen, vil det ofte være tegn på mange, der lod sig lokke. en uheldig udvikling, og omvendt er en Nu vil den høje regering måske pege på, stigende valutareserve i reglen et tegn på at der dog bliver gennemført et lovforslag en bedring i økonomien. Den danske valuta- om folkepensionering, og det er naturligvis reserve er nu mellem 600 og 700 mill. kr. rigtigt. Det er også rigtigt, at socialdemo- ringere end for 2 % år siden. Også på dette kratiet er gået ind for denne tanke med hele punkt indtager vi en særstilling. Næsten den varme, man ofte finder hos folk, der alle andre vesteuropæiske lande har i løbet 339 5395 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. - 5396

[Erik Eriksen.] flere skatter. Byrden ved tidligere skatte- af det sidste par år opnået en kraftig for- forhøjelser vil da være båret forgæves, og øgelse af deres valutareserver. Derfor er befolkningen må så endnu en gang bide i det vel ikke underligt, at nationalbanken det sure æble. Jeg tror ikke, denne udvej advarer. i det lange løb vil være tilstede, og jeg må Vender vi os fra fortiden, altså den umid- gøre den indskudte bemærkning, at jeg delbart foregående tid med dens økono- tror heller ikke, vejen til flere toldforlig miske dårligdom,.. kan vi prøve at danne er farbar. Det viser sig jo til eksempel, at de os,et vist skøn over udviklingen i den nær- svenske toldforhøjelser af 1955 vår en mis- mest kommende tid. Det ærede medlem forståelse, de hjalp ikke som påstået. De hr. Bundvads betragtninger vedrørende svenske tekstilfabrikanter og arbejdere er den økonomiske situations sandsynlige ud- allerede begyndt at klage deres nød til vikling falder jo ikke helt sammen med den regeringen. Jeg tror også, at det herhjemme bedømmelse, nationalbanken anlægger. Den vil vise sig, at toldforhøjelserne var en falder heller ikke sammen med erhvervs- skinløsning, der som hovedresultat førte livets, men det er klart 홢 det må jeg med- til højere leveomkostninger. give 홢 at der er mange ubekendte størrel- Må jeg, medens jeg er ved disse forhold, ser i den nærmeste tids økonomiske ud- nævne, at der som bekendt forestår en ny vikling. Såvidt jeg kan se af de oplysninger, vurdering til ejendomsskyld og grundskyld; der står til vor rådighed, er udsigterne alt det forlyder, at værdierne skal sættes op andet end lyse. Udlandet søger nu at dæmpe med 25 pot. Man forstår godt, at meddelel- højkonjunkturen, og hvad betyder det for sen herom foruroliger store kredse og på os? Det betyder først og fremmest forrin- forskellige områder. De foruroliger også gede afsætningsmuligheder for vor eksport. ejendomsbesiddere og erhvervsdrivende, for Vor landbrugseksports værdi har været konsekvensen af en sådan forhøjelse bliver tydeligt dalende det sidste halve år. jo, hvis ikke det offentlige træffer de nød- Samtidig med at vi således har oplevet vendige modforanstaltninger, en meget klæk- en mindre gunstig tendens i vor eksport, kelig forhøjelse af ejendoms- og formue- tyder meget på, at vi takket være infla- beskatningen, som det kan blive svært for tionspolitikken, forårets indkomststignin- de pågældende at bære, da økonomien i ger og højere importpriser kan vente en forvejen er så anstrengt. Jeg har set ud- tilsvarende ugunstig udvikling på import- regnet eksempler på, at f. eks. en villaejer siden. Det er altså slet ikke usandsynligt, med en efter nutidsforhold ikke særlig at vort bytteforhold vil forringes yderligere, stor formue må vente sig en forøgelse af og samtidig vil forholdet mellem de ind- sin ejendoms- og formueskat på ca. 500 kr. og udførte mængder pege i retning af større Ejendomsskatterne vil stige med 300 kr. valutavanskeligheder. og formueskatten med 200 kr. Jeg anser disse muligheder for ganske Hertil føjer sig endvidere en stigning i alvorlige, og vi er jo ikke så langt fra den værdien af egen bolig, som antagelig vil yderste lånegrænse i den europæiske beta- forhøje familiens indkomst med 1000 kr., lingsunion. Vi gør klogt i at indstille os hvoraf skatten vil tage en meget væsentlig på, at vi også kan kpmme til at opleve en part. Sådanne eksempler har jeg set ud- yderligere forringelse af vor dollarbehold- regnet, og enhver vil forstå, at et sådant ning, og jeg må indrømme, at som jeg ser skattepålæg, blot fordi formuen på papiret det, er vi på vej ind i nye vanskeligheder. bliver skrevet op, kan få en meget ube- Virkningerne af forårets indtægtsstigninger hagelig følge for mange. For landbrugets er slet ikke slået igennem endnu. vedkommende har jeg set lignende udreg- Jeg håber, at jeg mistyder det materiale, nede eksempler på meget store stigninger der står til vor rådighed; men jeg er bange i ejendoms- og formueskatten som følge af for, at det ikke er tilfældet, og hvad så? den omvurdering af værdierne, som nu skal En regering, der vel i og for sig ikke holder finde sted. Det vil altså sige en forøgelse af at indskrænke det offentliges udgifter, af beskatningen og dermed af erhvervenes vil derfor let komme til at tænke på nød- omkostningskonto, som det kan blive svært, vendigheden af at piske befolkningen med gentager jeg, at klare for adskillige. 5397 22/e 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5398

[Erik Eriksen.] anden talt om og belært os om, hvorledes Jeg kan med det samme sige, at vi ikke vort land burde styres. Det er en diskussion, fra venstres side kan se roligt på denne en anden én knap tør vove sig ind i, men udvikling. Det kan være meget godt, det er imidlertid fristende som en slags at man søger at skaffe ensartethed i vur- randbemærkning at konstatere, at det deringen, og det er vel også rigtigt, at der radikale parti takket være tingets opdeling sker en vis ajourføring af værdierne som i to så at sige lige store grupper, en social- følge af prisudviklingen; men det bør ikke demokratisk og en liberal, som ikke hver få sådanne skattemæssige konsekvenser, for sig har flertal, har haft styrke til at ind- og det kan også undgås, hvis der her i tinget tage den centrale plads at kunne hindre de er vilje til at lempe formuebeskatningen og to grupper i at gennemføre deres program. ejendomsbeskatningen. I hvert tilfælde bør Venstre har for sit vedkommende i de vi nedsætte promillerne for ejendomsbe- sidste 5-6 år haft et frugtbart og loyalt skatningen; formuebeskatningen bør også samarbejde med det konservative folke- reduceres, således at i det mindste de første parti; en socialt betonet, realistisk reform- 100 000 kr. bliver gjort skattefri. Det er politik er ikke fremmed for os, det har vi i denne forbindelse magtpåliggende for os også leveret bevis for. Den bedste politik at få en omlægning og en nedsættelse af den i så henseende er vel forøvrigt den, der amtskommunale beskatning. Det er en underbygger pengenes værdi, øger stabili- beskatningsform, som tiden må siges at teten. Må jeg sige, at jeg ville føle mig som være- løbet fra, og jeg skal være helt for- en ringe mand, om jeg var blind for, at domsfri og sige, at kan vi ikke komme igen- socialdemokratiet naturligvis også har en nem på anden måde, må det alvorligt reformpolitik, det ville sætte pris på at overvejes at flytte den altovervejende del gennemføre. Jeg vil altså sige, at det radi- af sygehusudgifterne over til staten. Det kale venstre har haft mulighed for at lægge var et sidespring. en spærrebom for disse to reformprogram- Videre vil jeg sige, at det er måske nok mer. Enkelte dele er blevet gennemført, god socialdemokratisk politik at ville bruge naturligvis, men de principielle afsnit 홢 den inflation, som staten selv har skabt, det er måske et for højtideligt ord, men det til til sin tid at socialisere formuerne, men illustrerer min tankegang 홢 har ikke kun- det er ikke vor politik. Derfor må der efter net gennemføres. vor opfattelse sættes ind på en sådan måde, Nu siger det ærede medlem hr. Bertel at den nye vurdering ikke kan anvendes Dahlgaard, hvis taler og politiske udtalelser til et plyndringstogt mod de private formue- jeg altid følger med ganske overordentlig ejere. stor interesse: det afgørende for fremtiden Må jeg så tilsidst samlende sige, at rege- bliver den politik, der kan tilbydes. Det er ringens regnebræt og dens uforberedthed, jo ganske overordentlig interessant, men når det gælder de sandsynlige vanskelig- måske er det i denne forbindelse værd at heder, vi står overfor, ville have fået politi- bemærke, at det radikale parti ikke selv ske konsekvenser for en hvilken som helst besidder en sådan styrke, at det kan gøre anden regering. Det tror jeg at turde sige. sig håb om at opstille og få gennemført et Men den socialdemokratiske regering er positivt reformprogram til erstatning for hidtil blevet reddet. Den synes at have de to store partigruppers. Det radikale haft en dragende magt over flere radikale parti så gerne, hvis jeg har forstået det ret, sind. Misforstå mig ikke, heri ligger intet at de to store gruppers reformplaner blev udtryk for bitterhed, kun et ønske om at sammensmeltet til et kompromis, som bar se tingene i deres rette belysning. Der er i et tydeligt radikalt præg. Ja, jeg vil natur- årenes løb af mange 홢 jeg selv ikke und- ligvis ikke bestride, at noget sådant kan taget 홢 sagt smukke ord om det radikale forekomme, men på den anden side bør det venstre; måske vil det ærede medlem hr. radikale venstre være opmærksom på, at Bertel Dahlgaard om lidt føje nye laurbær de to store partigruppers reformplaner ikke i kransen. er parallelle. De kan på vigtige områder ikke Det radikale venstre har også fra tid til smeltes sammen til et kompromis, uden at 5399 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5'400

[Erik Eriksen.] deri er jeg altså enig. (Afbrydelse: Indenrigs- det bliver til noget meningsløst vrøvl. Med ministeren!). Indenrigsministeren; ja, det et enkelt eksempel: man kan ikke både skifter så hurtigt indenfor den regering, at bevare skattefradragsretten og afskaffe den. man ikke kan holde rede på det; men altså, Vi har vel også et helt forskelligt syn på den højtærede indenrigsminister smilte. den private opsparing og dens betydning Må jeg så tilsidst blot sige, at kompromis- for fremtiden; det er jo noget meget centralt, politikken er jo blevet drevet videre, end vi her står overfor. Det samme gælder vel folkestyret måske i det lange løb kan være de arbejdretlige regler, herunder vold- tjent med, og det er skade. Også den side giften og dens nødvendige placering i frem- af sagen hører med i billedet. tidens lovgivning. Der vil også være et Det har med disse ord kun været min fundamentalt forskelligt syn på den private tanke at knytte en randbemærkning til økonomis vilkår i forhold til det offentliges talen om folkestyrets trivsel. Det er egentlig investeringer og anlægspolitik. Vort syn mit indtryk, at en hel del er enig med vil jo være dette, at staten er uegnet til mig i disse betragtninger; jeg tror, de ud- at skabe noget; det er privat investering, trykker en opfattelse, som man kan møde produktion og beskæftigelse, der er forud- i alle partier og også udenfor partierne. sætningen for den velstand, der alene kan Men det er klart 홢 det vil j eg dog gerne give muligheder for sociale og kulturelle understrege 홢 at disse bemærkninger heller reformer. Vi tror, at vejen går over en be- ikke af mig føles som udtryk for noget skatning, der mindst muligt hæmmer er- alment. På den anden side nærmer vi os hvervslivet, fordi dettes fremgang betyder jo den dag, da regeringens timeglas rinder alles fremgang. ud, da fastere regeringsdannelser eller sam- Vi tror heller ikke, at det i det lange løb arbejdsformer kommer i forgrunden, da går med statens altdominerende indflydelse. ikke blot vælgerne, men folketingsgrup- Der er vel også en meget stor forskel i vort perne skal vælge imellem en liberal og en syn på organisationer og enkeltmennesker. socialdemokratisk fremtidslinie. Den dag, Vi står her 홢 og det tror jeg vil vise sig det sker, bliver jo ganske interessant for stærkere i den kommende tid 홢 overfor to adskillige af os i denne sal. synspunkter, der ikke har mange berørings- flader. Aksel Møller: Jeg anmoder den højt- Når talen så iøvrigt er om indflydelse, ærede formand om tilladelse til i denne tale må det vel også siges, at ingen af de to at anvende to citater. Jeg oplyser det høje store grupper i efterkrigstiden har fået tings medlemmer om, at det ene citat er arbejdsro til at gennemføre nødvendige, hentet, ikke fra Shakespeare, men fra men ofte upopulære reformer, for slet ikke Kumbel. Det andet citat har jeg ikke haft at tale om deres program i almindelighed. nødig at søge i nationalbankdirektør Svend Ingen regering, i hvert fald ikke dem, Nielsens advarende taler; det har været jeg har kendt, har kunnet vide sig sikker nok for mig at læse 홢Arbejdsmændenes imod, at faldlemmen pludselig blev fjernet Fagblad", sidste nummer. under den. Det har givet, må jeg sige, den Dernæst vil jeg gerne have lov til at gennemførte politik et gråt og trist præg, gardere mig imod eventuel misforståelse. der har gjort det vanskeligt for en del Hvis der i denne tale en eller flere gange vælgere at se forskel på 홢 jeg havde nær skulle forekomme ordet mistillid, er det sagt 홢 skidt og kanel. Men der er forskel. ikke vendt imod den højtærede udenrigs- Det ved det store flertal også meget vel. minister. De synspunkter, som udenrigs- Det har også sin store betydning at have ministeren har anlagt på Danmarks uden- regeringen og dermed administrationen. rigspolitik, falder nemlig i det store og Vi har set liberale regeringer sanere vor hele sammen med en konservativ op- økonomi i to perioder og en socialdemokra- fattelse. tisk regering sætte fremskridtene over styr Selvom det ærede medlem hr. Ole Bjørn i to andre perioder. Vist er der forskel. Kraft senere under denne debat på mit Jeg forstod, det var det, den højtærede partis vegne vil beskæftige sig med uden- trafikminister smilte ad. Vist er der forskel, rigspolitiske, nordiske og sydslesvigske 5401 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5402

[Aksel Møller.] af tragedien Munch-Petersen. De ærede spørgsmål, er jeg nok kun foran ham i medlemmer ved vel, med hvilket ærinde tid, når jeg yder den højtærede udenrigs- Munch-Petersen rejste til Sovjetunionen, minister en anerkendelse. Det vil altså og hvilke organisationer og personer han ikke være nødvendigt, at jeg nærmere skulle søge forbindelse med dér. Ved at beskæftiger mig med udenrigsministerens give oplysning om det kan de skaffe et indsats. Vi kan naturligvis kun være til- udgangspunkt for den opklaring af Munch- fredse med hans fastholden ved NATO; Petersens skæbne, som den nye sovjet- vi benytter lejligheden og lykønsker ham politik muliggør. I formen er mit spørgs- med, at han i hr. Poul Hansen (Kalund- mål stilet til den højtærede udenrigsminister, borg) har fundet en forsvarsminister med men jeg tilstår, at det afgørende svar venter samme positive indstilling til udenrigs- jeg fra det kommunistiske partis med- og forsvarspolitikken. Vi har indtrykket lemmer i denne sal. Hvad kan de nu for- af en udenrigsminister, som gør sig umage tælle, hvad tør de nu fortælle om deres for at varetage Danmarks og danske stats- tidligere medarbejders forsvinden i Sovjet- borgeres interesser overfor udlandet. rusland? Blandt de spørgsmål, som det er natur- Mon ikke den højtærede udenrigsminister, ligt at beskæftige sig med ved denne efter hvad jeg allerede har sagt, er klar lejlighed, når talen falder på udenrigs- over, at min anerkendelse til udenrigs- politik, og som jeg ved at det ærede ministeren ikke gælder statsministeren. Hvis medlem hr. Ole Bjørn Kraft vil gøre be- de deler den, som de er venner til, kommer mærkninger om, er den senere tids meget i alt fald statsministeren ganske ufortjent interessante udvikling i Sovjetunionen. Den til sin part! Det er jo ærlig talt meget har åbnet betydelige perspektiver for hele lidt i den indenrigske politik, der er lykke- den verdenspolitiske situation. Lad os ikke des for den højtærede statsminister og hans for alt det store glemme de mindre sager, kolleger i regeringen. Statsministeren vil som denne udvikling har åbnet adgang sikkert være enig i, at lægger man det, for os til at se på med friske øjne. Med som er nået, ved siden af det, som er omstyrtningen af Stalinmyten på kommuni- lovet vælgerne ved to valg i 1953, duer sternes partikongres i Moskva har man ordet 홢lykkedes" ikke; 홢mislykkedes" passer også fået mulighed for at få svar på spørgs- bedre. mål, som tidligere forblev ubesvaret. Hvor er det store boligbyggeri blevet af? Et af disse spørgsmål er: Hvilken skæbne Hvor er den lovede produktionsstigning? ramte den tidligere danske kommunistiske Hvad er der blevet af den lave rente? Hvor folketingsmand Arne Munch-Petersen? En er den fulde beskæftigelse? Hvor er den vigtig side af en stats væsen er, at den valutareserve, regeringen arvede? Er det aldrig ophører med at interessere sig for, nødvendigt, for at alle disse genvordig- hvad der er sket dens borgere, hvor de end heder kan være tilstrækkelig tydeligt tegnet, færdes i verden. Jeg spørger derfor den at udtrykke dem i tal? højtærede udenrigsminister, om der nu Ret skal være ret. Jeg vil gøre den social- er nyt at berette om den forsvundne demokratiske regering en tilståelse. Jeg Arne Munch-Petersen. Jeg ser, at det tror, at den forrige regering, om den havde ærede medlem hr. Aksel Larsen ikke er været i den nuværende regerings sted, havde tilstede i salen, men jeg går ud fra, at hans lært i alt fald nogle af de samme vanskelig- medarbejdere er i stand til at besvare de heder at kende. Men læg mærke til, at vore spørgsmål, som denne sag giver anledning partier gik ikke til valg på løfter om, at til. Nu, da de i alt fald må have fået øjnene renten skulle blive lavere, beskæftigelsen op for, hvor grusom og rådden den afgud, højere og boligbyggeriet større, og allerede som de før tilbad, har været, nu, da deres det gør jo en forskel. Mon ikke enhver poli- mærkværdige pligt til at være Moskva- tisk interesseret her i landet ved, at vi på- parolerne følgagtige må anses for ophævet tog os det handikap, det nu engang var at og de forhåbentlig ikke behøver at frygte advare mod den socialdemokratiske, over- et tilbagefald til stalinismen, burde de dådige løftepolitik under valgkampen? Er- kunne bidrage til den endelige opklaring indrer man da ikke, at vi tydeligt sagde, 5403 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5404

[Aksel Møller.] Den højtærede statsminister kan ikke at hvis man prøvede på at indfri de social- lide, at man ikke tror på hans optimisme, demokratiske løfter, ville følgerne blive at man ikke understøtter den. Jeg må finde smertelige tab for Danmarks valutabehold- mig i at gøre ham imod. Jeg tror, at hans ning? Jeg kan kun beklage, at vi fik ret. optimisme bygger på en fejlvurdering. Jeg Det er ikke rigtigt, hvis man siger, at tror, at den kommende tid vil byde på regeringen stod rådløs overfor de ulykker, overmåde store vanskeligheder, ikke bare der indtrådte, overfor den situation, den på grund af udlandets holdning, men også oplevede, da den først sad i muddergrøften. fordi den høje regering ikke kunne holde Den valgte at gøre det samme, som den styr på inflationen herhjemme 홢 og jeg forrige regering havde gjort, da den fra sin kan tilføje: også fordi man dårligt kan se, socialdemokratiske forgænger overtog en at den høje regering har nogen planer over- ulykkelig valutasituation. Den valgte en hovedet om at holde styr på den. Det er meget stram kreditpolitik og en tilsvarende inflationen, som mere end noget andet for- finanspolitik, og det skal naturligvis nok øger de offentlige udgifter. Stigningen i løn- bidrage til at holde det hjemlige forbrug ninger, pensioner, sociale udgifter, vare- nede. Men det er en politik, som man ikke priser og byggepriser forvandler det for- bestandig kan gribe til; den spores jo i brugsbegrænsende overskud på statens regn- arbejdsløshedstallene, den aflæses på ren- skab til nyt forbrug. Jo mere jeg tænker tens højde og på nedgangen i boligbyggeriet. over det, des mere hælder jeg til den opfat- Det er meget afgørende i denne. situation, telse, at den traditionelle måde at føre at man gør sig klart, om man overhovedet valutapolitik på: kreditstramning og finans- har politiske midler til at imødegå nye politik, kun er tilrådelig i en akut krise, kriser. Skal den højtærede statsministers altså for at skaffe et pusterum, der muliggør tale i dag opfattes sådan, at han ikke tror tilrettelæggelsen af en mere langsigtet poli- på, at en ny krise er under udvikling? Vil tik. Man kunne spørge, hvilket formål en han bestride, at grunden vakler, at marts- sådan langsigtet politik skulle have. Den forligets virkninger er ved at være udtømt? skal bekæmpe inflationen, d. v. s. den skal Vi har hørt, at den højtærede statsmini- holde omkostningsniveauet relativt i ro, ster udenfor dette hus har prøvet på at eller på andet dansk: løse den opgave, som bagatellisere betydningen af den negative regeringen simpelthen har ladet ligge. I det valutabalance. Så lidt er det i hans øjne, sidste år er detailpristallet steget fra 393 at det kun svarer til 3 pet. af national- til 414, med 21 points 홢 siden socialdemo- indkomsten. Ja, målt på den måde er det kratiet overtog ledelsen af landet i 1953 kun et lille sår, men små sår skal man ikke endda fra 376. foragte, de kan udvikle sig til forgiftning. Det er her, jeg gerne vil have lov at citere Selvom den høje regering virkelig kunne det sidste stykke af den ledende artikel i begrænse valutaunderskuddet til i frem- det sidste nummer af 홢Arbejdsmændenes tiden stadigvæk kun at udgøre 3 pet. af Fagblad". Det lyder sådan: nationalindkomsten, ville det alligevel have 홢Men ligesom udviklingen på næsten den ubehageligste indflydelse på boligbyg- alle områder må siges at være gået den geriet, på beskæftigelsen, på renteniveauet, forkerte vej, således må det fastslås, at og jo længere tiden gik under disse vilkår, udviklingen også er gået i den uheldige jo mere ville det forkrøble vort lands retning, når det gælder arbejdsløsheds- økonomiske og sociale stilling. tallene. Lige siden sidste forår har ar- Men har den høje regering virkelig en bejdsløshedstallene for hver måned ligget begrundet formodning oIÌl, at den kan højere end året forud, og i de første fire holde underskuddet indenfor denne ramme? måneder af indeværende år har de endda Vi ser jo, hvorledes det udland, som vi ligget en del højere end i de tilsvarende handler med, garderer sig målbevidst imod fire måneder af 1955. På baggrund af inflationen. Virkningen er, at vore eksport- disse kendsgerninger afventer man med muligheder forringes. Landbruget har alle- en vis spænding de kommende måneders rede mødt disse vanskeligheder, industrien økonomiske udvikling i Danmark." er i færd med at møde dem. Så mange var ordene. Hvad var denne 5405 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5406

[Aksel Møller.] ved folketingets åbning direkte til den højt- arbejdsløsheds oprindelse, dens årsag? Den ærede statsminister her fra talerstolen. omstændighed, at det ikke er lykkedes rege- Det ærede medlem hr. Bundvad kom i ringen at bekæmpe inflationen, at inflatio- sin ordførertale i dag ind på arbejdskon- nen har udviklet et minus i valutabehold- flikten, og hvad der skete under den. Det ningen, nødvendiggjorde de indgreb, som ærede medlem havde så forfærdelig let ved fører til arbejdsløsheden. Det kan man gøre at se, at venstres og de konservatives een gang, det kan man måske gøre to gange, holdning under denne konflikt var til fordel når en akut valutakrise er over landet. Men for arbejdsgiverne og vendt imod arbejderne. man kan ikke blive ved at gøre det. Det gør det ærede medlems politiske am- Har vi konservative da haft en politik bitioner som ny ordfører ære, at han i denne overfor alt dette? Spørgsmålet er berettiget, skildring ganske overså det radikale venstres og jeg beklager mig ikke over, at den højt- deltagelse. Det gør ham mindre ære, at han ærede statsminister stillede det eller i hvert med disse bemærkninger helt synes at have fald en variant af det i en tale i søndags i set bort fra, at allerede fra oktober måned, Fredericia. Jeg vil besvare det. da dette høje ting samledes, advarede vi Ved dette folketingsårs begyndelse prø- imod de krav, fagforeningerne havde stillet, vede vi ad to veje at nå frem til en politik aldeles ikke udfra noget arbejdsgiver- vendt imod inflationen. Vi foreslog nedsæt- synspunkt eller lignende, men udfra de telser af skatter og afgifter, store nok til synspunkter, der har ført den høje regering at dæmpe omkostningsstigningen. Man be- til at føre den stramme kreditpolitik og skæftigede sig fra regeringens side kun den forbrugsbegrænsende politik, som den polemisk med denne tanke. Det blev natur- gennemførte, da valutakrisen satte ind. ligvis regeringens egen sag, om den fandt Der kom ikke noget ud af vor appel. den anvendelig eller uanvendelig, stor eller Den højtærede statsminister ved nok, lille, men forudsat at dens ønske om hvornår han vil lytte, og hvornår han vil samarbejde om den økonomiske politik vende det døve øre til. Hvis han dengang med oppositionen var oprigtigt ment, kunne havde brugt sin autoritet til at bringe fag- den dog i alt fald have anset den for en foreningernes krav i bedre overensstemmelse udstrakt lillefinger 홢 og hvordan man be- med den forbrugsbegrænsende politik, hans handler en udstrakt lillefinger, er der et regering førte, så ville freden dog vel ordsprog der beretter nærmere om. have kunnet bevares på arbejdsmarkedet. Planen omfattede jo tanker om bespa- Hvad nytter al denne forbrugsbegræns- relser på statsregnskabet og forbedringer af ning, disse stadige krav om overskud på skattelovgivningen, sådan at arbejde og statsregnskabet, når inflationen bliver ved opsparing blev umagen værd. Men den at være det fremherskende træk og produk- høje regering ville altså ikke se disse for- tionen stadig bliver dyrere? Man taler handlingsmuligheder, og det radikale ven- advarende ord i disse dage mod at lempe stre henviste for sit vedkommende til det den forbrugsbegrænsende politik, der føres, udvalg af eksperter, det såkaldte koordi- for tidligt, men hvordan skal man sikre nationsudvalg, som blev nedsat til at svare sig imod, at det bliver for sent? Og det er på det vigtige spørgsmål om de økonomiske jo for sent, når staten har disponeret over faktorers og institutioners samvirke. Men i overskuddet til nyt forbrug. Det er en af dag, da dette høje ting står foran sin ferie, farerne, ikke en af de mindst væsentlige, ved har vi endnu ikke fået svar på dette spørgs- denne de senere års vanetænkning, at valuta- mål, endnu ikke fået den vejledning, som kriser skal bekæmpes med statsoverskud. det radikale venstre formentlig i sine for- Når overskuddet først er brugt til nyt håbninger har bygget stærkt på. forbrug, står man ubevæbnet overfor en Mit parti pegede allerede ved folketings- ny valutakrise; den kommer altid bag på os, årets begyndelse på den inflation, som ville den må derfor altid bekæmpes i største blive følgen, hvis man gennemførte de krav, hast og så kun ved, at der tilvejebringes som fagforeningerne allerede da havde ud- et nyt overskud. Enten dette så sker ved formet, og vi appellerede i den anledning nye skatter og afgifter som så ofte før eller 5407 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5408

[Aksel Møller.] nok til at lære folk unytten ved at spare. ved besparelser, som det nu optimistisk De direkte skatter er nærmest opsparings-, bebudes, er det dog direkte eller indirekte fjendtlige, og formueskatten er af natur og nye byrder på befolkningen. Og når man oprindelse en straf mod sparerne. så tilmed 홢 i forbrugsbegrænsningens navn Mit parti har i den folketingssamling, der 홢 lægger høje afgifter på de fattiges nød- nu går til ende, ydet sit bidrag til en lem- vendighedsartikler, som f. eks. spædbørns- pelse af formuebeskatningen, og det er ikke udstyr og arbejdstøj, men giver afkald på vor skyld, at lempelsen ikke :blev større. omsætningsafgift på knallerter, skønt de Tør nogen påstå, at der er handlet fair mod for mange kun er et stykke legetøj, har jeg dem, der har sparet op til deres alderdom, svært ved at se fornuften i alt dette. Men enten opsparingen så var en pensionsfor- den har man måske heller ikke lov til at sikring, en livsforsikring eller fandt sted i søge efter? Den skal måske ikke engang banker og sparekasser? Har de ikke med god være der? Har Kumbel virkelig ret i sin grund følt sig narret ved den stadige for- skepsis: ringelse af kronens værdi? Mit parti er i "At appellere til fornuften pagt med hele sit samfundssyn, når det på er verdens største slag i luften." to områder i dette folketingsår har bidraget Jeg håber ikke, han har ret. Jeg håber, der til en bedre behandling af den private op- må kunne føres en politik, som ikke nød- sparing, den del af den i hvert fald, som har vendigvis må beskatte et erhverv, et vigtigt alderdomsforsorgen til formål. erhverv, ihjel for at opnå en valutapolitik, Ved ligningsloven krævede vi, at selv- der kan samle et flertal i dette høje ting. pensionisterne i skattemæssig henseende Overskud på statsregnskabet som middel blev behandlet bedre, end de hidtil er blevet. i den akutte valutakrise ved jeg godt er I går gav vi foreløbig tilslutning til folke- almindelig anerkendt. Jeg bestrider heller pensionsforslagene. De er en delvis erstat- ikke, at det er rigtigt, men jeg bestrider ning til de gamle sparere for pengenes som sagt, at man skulle kunne blive ved ad værdiforringelse, og efter at der nu synes den vej. at kunne ske en udformning af hele dette Når nu forbruget i Danmark bevarer sin lovkompleks på en sådan måde, at vi ikke uheldige tilbøjelighed til at være større, formindsker den fremtidige opsparing til end vor fortjeneste berettiger os til, så alderdommen, er de betænkeligheder, vi er der i det lange løb kun een forsvarlig iøvrigt kunne have ved denne sag, blevet måde at rette denne fejl på. Det er ved at overvundet. Der er ingen, der kan være få befolkningen selv til at spare mere. i tvivl om, at det netop er disse synspunk- Teorien om, at staten som opsparer kan ter, som betinger vor tilslutning til denne træde i befolkningens sted, gælder efter lovgivning: at den formes sådan, at vi mest mit skøn og min erfaring til Wandsbeck. muligt opmuntrer til privat opsparing. For det viser sig jo, at staten disponerer Den højtærede statsministers spørgsmål før eller senere over de opsparede overskud, om, hvad der er det konservative folkepartis og hvis den så på grund af hastigt opståede politik, tyder i det hele taget ikke på, at valutakriser vil fortsætte den såkaldte han har haft tid nok til at følge med i, opsparings- og overbalanceringspolitik, må hvad der er sket i denne folketingssamling, den stikke hånden dybere og dybere i be- for ellers måtte han dog have set, at det folkningens lommer. konservative folkepartis politik her i denne Nej, den eneste måde er at opmuntre sal udgør en helhed med sammenhæng sparsommeligheden i folket selv. Hvad mellem kædens enkelte led, vor antiinfla- der kan opnås ad denne vej, betegner en tionspolitik, vore advarsler mod omkost- varig forbedring. Det er et spørgsmål om ningsniveauets forhøjelse, vor stadige på- befolkningens sædvaner, om dens mentalitet. pegen af, at opsparing gennem statskassen Men det er da givet, at staten har en væsent- er en politik, der har set sin bedste tid, og lig indflydelse på både sædvane og sind. af, at opsparingsmulighederne i befolkningen Allerede det, at der ikke øves nogen aktiv til gengæld må forøges, og at vejen hertil indsats mod inflationen, mod forringelsen af er en lempeligere skattepolitik overfor de opsparede penges værdi, er jo mere end selvpensionisterne, . overfor formueejerne, Folketingets forhandlinger. (340)

5409 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5410

[Aksel Møller.] udstrækning, end det er muligt gennem de samt en ordning af folkepensionen, der til- forsøg, der er blevet gjort på dette. Staten skynder den private borger til selv at spare, må indrette sin lovgivning, så det kan den eneste tilskyndelse, staten overhovedet betale sig at spare. kan give: det skal kunne betale sig at spare. Det er klart, at forudsætningen for hele Vi står nu i denne sommer overfor en denne tale er, at opsparingen omsættes i ny ejendomsskyldvurdering. Denne ejen- produktion, og at produktionen kommer domsskyldvurdering vil, således som det til at vokse hurtigere end forbruget. Flere ærede medlem hr. Erik Eriksen redegjorde fabrikker, flere bedrifter, bedre maskiner for det her fra talerstolen for et øjeblik og højere teknik, det er, hvad vi har brug siden, føre til formuestigninger, føre til for, og det er, hvad vi skal betale. Vi kan nye skatter, eller i hvert fald til højere ikke blive ved med at bekæmpe valuta- skatter, på en papirformue. Det forekom- underskuddet med en nedsættelse af aktivi- mer mig, at dette problem trænger til teten. Også det er et af de midler, der nærmere overvejelse i visse henseender. Jeg hører til i den traditionelle opfattelse af tænker f. eks. på, at i København og på den akutte krise, men når nu den akutte Frederiksberg har man i modsætning til krise er ved at blive en normal tilstand i andre steder i landet fastsat udskrivningen vort land, er der kun een mulighed: at på grundlag af den tidligere vurdering for forøge produktionen. Det skal kunne be- 4 år. Følgen vil blive, at når vurderingen tale sig at arbejde, at producere. sætter ejendommenes priser i vejret, vil Det konservative folkeparti fremsatte byrderne på ejendommene vokse, uden at sammen med venstre sit eget forslag om en der i og for sig på forhånd er udtalt noget lempeligere behandling af skatten for mer- kommunalt ønske om at få et større provenu indtægter. Det kunne ikke få den højt- ind gennem ejendomsskatterne. Det ville ærede finansministers tilslutning, og vi vist være naturligt, om man overvejede var så henvist til at støtte et dårligere gennem en lovændring at muliggøre en ned- forslag, men dog i alt fald et, som gjorde sættelse af de promiller, hvormed skatten det mere tillokkende end hidtil for en udskrives i de tilfælde, hvor den er låst person at forøge sine anstrengelser. fast for 4 år, og hvor den altså derfor, om Kan den højtærede statsminister da ikke et sådant lovforslag ikke gennemføres, se de brudstykker, der hører til en hel- kommer til at betyde forøgede byrder. hedspolitik? Har den højtærede minister Der er så meget diskussion for tiden om, heller ikke lagt mærke til, at det konser- hvem der sparer. Vi ved, at disse forøgede vative folkeparti ved forskellige lejligheder byrder, som kommer i kraft af ejendoms- i dette folketingsår har modsat sig en skyldvurderingerne, vil føles som en byrde udvidelse af statens udlånsvirksomhed, en på sparsommeligheden. Under de nuværende yderligere vækst i statens driftsudgifter? forhold, hvor inflationen og skattepolitikken Også det markerer den politiske linie, altså gør nytten af at spare tvivlsom, ligger som det konservative folkeparti har fulgt tyngdepunktet naturligvis hos de større og vil følge i højere grad fremover. Hvis indtægter, forsåvidt angår opsparingen. den politik, jeg her er talsmand for, skal Enhver af os ved jo, at deres opsparing virkeliggøres, kræver den et omfattende ikke er tilstrækkelig til at hjælpe os over reformarbejde, som væsentligt adskiller vanskelighederne, til at forsyne os med til- sig fra den politik, statsministerens regering strækkelige midler til, at investeringen kan følger. få det omfang, vi ønsker. Det kan vel kun Vi bør benytte den kommende tid til ske, hvis man kan få det jævne folk med de at overveje, på hvilken måde den direkte små indkomster med og det i langt større skat kan nedsættes. Den direkte skat er 340 5411 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5412

[Aksel Møller.] bebrejdet mig, at jeg har talt om, at social- en farlig skatteform. Det ærede medlem demokratiet efter arbejdskonflikten var hr. Bundvad forlangte bedre kontrol med spaltet fra isse til hæl. (Stats- og udenrigs- indtægterne. Allerede deraf ser man, hvor ministeren [H. C. Hansen]: Det har jeg farlig denne skatteform er, hvor ustyrlig ikke!). Den højtærede statsminister har ikke den i virkeligheden er. Man er nødt til at bebrejdet mig det. Jeg tager imod korrek- opbygge større og større administration tivet, den højtærede statsminister har bare for at holde styr på den. Den opfordrer vendt sig imod denne betragtning. Det hverken til sparsommelighed eller til ar- bliver da nødvendigt for den højtærede bejde. Det ærede medlem hr. Bundvad statsminister nærmere at forklare os, hvor- har utvivlsomt med de bemærkninger, dan man kan bestride spaltningen, når han gjorde, tænkt på, at der nok ikke er man erindrer, hvad formanden for De Sam- ret mange, der anser den for blankt ret- virkende, hr. Eiler Jensen, sagde under færdig. Den er kommet i miskredit på arbejdskonflikten om regeringens og natio- grund af alle sine åbenlyse urimeligheder. nalbankens mangel på fantasi i den økono- Spørg de fastlønnede på den ene side og miske politik. I den forbindelse blev endda de frie erhverv på den anden. En varig ordet 홢importregulering" nævnt. Tror den overvindelse af vore valutavanskeligheder høje regering virkelig, at den kan skaffe er da også et argument, og et vigtigt sig tilslutning i det høje ting til national- argument, for, at skattens grundlag i bankens socialisering eller til importregu- højere grad bliver forbruget og i mindre lering? Eller hvad mener den højtærede grad indkomsten. statsminister om de tanker, som Arbejder- Den højtærede statsminister har efter- bevægelsens Erhvervsråds formand, direk- lyst mit partis politik. Af en sådan efter- tør Dalgaard, lod slippe over tændernes lysning følger vel, at han selv er rede til gærde i slutningen af maj? Hvad var det, at svare på modspørgsmålet: Hvad er da Arbejderbevægelsens Erhvervsråds formand hans politik? Jeg bliver næppe misfor- da gik ind for? Det var jo ikke mindre end forstået, når jeg siger, at jeg forstod på den socialisering af erhvervslivet, som den højtærede statsministers tale ved ind- socialdemokratiet proklamerede i 1945, men ledningen til debatten 홢 en tale, som senere erstattede med velfærdsstatens til- naturligvis havde en rent formel karakter, lokkelser. Er det ikke en spaltning? Eller kun havde til hensigt efter forretnings- vil den højtærede statsminister kunne ordenen at muliggøre denne debat 홢 at hævde, at han har ført en politik her i den højtærede statsminister holdt krudtet tinget i overensstemmelse méd den slags tørt til replikken. Jeg håber da, at skuddet betragtninger, og at han også i fremtiden når det fyres af, bliver en erklæring om, vil gøre det? hvad der vil være den høje regerings Den højtærede statsminister har jo ikke politik fremover på disse områder. Jeg noget imod en saglig diskussion om begrebet kan ikke tro, at statsministeren for alvor 홢velfærdsstaten". Det fremgår af søndags- mener, at valutavanskelighederne skulle talen i Fredericia, at han vedkender sig være ved at være overvundet. Tendensen som mål for sin politik at tilvejebringe i de sidste måneders tal for valutaudvik- større lighed mellem befolkningens mulig- lingen er da meget lidt opmuntrende, og heder og vilkår. Er det nr. 1 på velfærds- af den senere tids pris- og lønbevægelse statens program? Såvidt jeg husker, kæm- ved han, at der ikke er noget godt at vente pede den højtærede statsminister, da han af den nærmeste fremtid. Den vil føre til var en iøvrigt særdeles respekteret finans- nye stigninger i omkostningerne og til ny minister, sig frem til en anden opfattelse, inflation. Hvad har regeringen da i tankerne? frem til den opfattelse, at feltråbet om at Tror den, at den kan komme igennem med lade de rige betale led af den afgørende en politik, som, samtidig med at den til- mangel, at de rige ikke var tilstrækkelig fredsstiller fagbevægelsen, kan skaffe sig mange og ikke rige nok til, at det kunne et flertal i folketinget? blive til noget, hvis man skulle dele vel- Den højtærede statsminister og adskillige standen ud. Jeg går ud fra, at han stadig af dem, der taler som han, har nogle gange har nogenlunde den samme opfattelse. 5413 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5414

[Aksel Møller.] var at finde i menneskets ønske om at gøre De statistiske kendsgerninger er jo ikke sig statsmagten underdanig, men menne- væsentlig forandret siden da. Hvad er det sket er igen blevet den lille. Demokratiet så, han mener med denne udjævning, denne har udstyret statens institutioner og orga- større lighed? Hvis det er mere end en nisationer med en sådan magtfuldkommen- talemåde, bliver det jo under de givne hed, at de borgerlige friheder er blevet be- økonomiske forhold et angreb på mellem- grænset, og det er derfor praktisk politik i standsindtægterne. Som det samlede skatte- dag at rive noget af den pigtråd ned, som tryk er, vil yderligere landvinding for den hindrer det enkelte menneskes bevægelses- slags synspunkter, som statsministeren an- frihed. lagde i søndags, føre med sig, at mellem- Den højtærede statsminister sagde for- standen nu skal bære endnu større byrder, leden dag, at nu måtte det konservative medmindre den højtærede statsminister folkeparti og venstre fortælle offentlig- vil forstås på den måde, at hans opfattelse heden, hvad de ville ændre på velfærds- af velfærdsstaten og hans partis opfattelse statens område. Måske nogen vil påstå, at af velfærdsstaten støtter direktør Dalgaards strejkeret er et produkt af individualisme. tanke om socialisering af virksomheder. Men det er længe siden, at arbejdskampen Gør den det, synes jeg, den højtærede havde en sådan karakter, at den enkelte statsminister skulle sige til. I næste folke- deltagers vilje var et vægtigt lod i vægt- tingsår skal vælgerne tage stilling på et skålen. I samme udstrækning som strejkerne eller andet tidspunkt. Vil man lade dem er blevet totale, reduceres den enkelte til et købe katten i sækken? nummer i det samlede hele, en femhundrede- løvrigt er ordet 홢velfærdsstat" en dårlig tusindedel eller sådan noget lignende af betegnelse for det samfund, som social- organisationens vilje. Den arbejdskonflikt, demokratiet vil opbygge, således som det som vi oplevede i marts og april, viste dog hidtil er blevet fremstillet for os. Kald det vel os allesammen, at strejker 홢 og for den 홢formynderstaten", så kommer vi sand- sags skyld også lockouter 홢 er våben, som heden nærmere. Ingen kan nemlig med rette rammer i flæng, og som derfor bør høre for- sige, at kun socialdemokratiet har befolk- tiden til. Det er praktisk politik at finde ningens velfærd som mål for sin politik. midler til regulering af forholdet mellem Hvad ligger der i ordet velfærd? Hvad der er arbejdere og arbejdsgivere. Lykkes det, en velfærdssag for den ene, kan være det skulle betingelserne for en produktionsstig- modsatte for den anden. Folket består nu ning kunne tilvejebringes, men jeg erkender engang af et stort antal enkelte mennesker, uden videre, at der til disse betingelser der hver for sig har sin drøm om lykken, hører, at funktionærer og arbejdere har hver sit mål at se hen til, og ingen af dem sikkerhed for at få en rundelig del af pro- lever mere end een gang. Det er dem natur- duktionsstigningen, når den er konstateret. ligvis magtpåliggende, at drømmen, hvad Jeg erkender det, ikke blot fordi dette kunne den end rummer, ja, selvom den kun er en synes nødvendigt for at vække interessen drøm om materielle goder, et motorkøretøj, for produktionsfremmende forholdsregler, radio, fjernsyn, sommerhus, kolonihave eller men også fordi mennesket ikke alene er et bare en cykle, eller selvom den skulle være middel til produktion, men selve produktio- et ønske om kulturelle oplevelser 홢 at nens mål. Skal vi kunne undgå arbejds- drømmen da går i opfyldelse i dette liv. kampe, må vi se at finde frem til moderne Det er derfor langtfra sikkert, at det har lønningssystemer, hvor den enkelte kan af- noget med mange menneskers velfærd at lønnes efter sin indsats og et levende inter- gøre, at man opkaster sig til formynder for essefællesskab opbygges mellem ham og hans deres liv fra vuggen til graven. Der er en virksomhed. Vort land har mange arbejds- anden politik. Den har til formål at gøre givere, som ikke blot har forståelse for dette, mennesker friere i forhold til statsmagten, men som også i praksis har gennemført friere i det hele overfor de kollektive orga- foranstaltninger, der rummer vægtige svar ner, som menneskene af praktiske grunde på disse livsvigtige spørgsmål. har oprettet med det formål at tjene og Men læg mærke til, at hvad der er opnået ikke at herske. Inspirationen til folkestyret på disse områder, med udbyttedeling, bo- 5415 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5416

[Aksel Møller.] Mener den højtærede finansminister, at han nusordninger, sociale foranstaltninger in- har nedsat brugsforeningskommissionen? denfor virksomhederne til fordel for funk- Jeg går ud fra, at den højtærede finansmini- tionærer og arbejdere og til omsorg for den ster vil være enig med mig i, at nedsat er ældre arbejdskraft, ofte er opnået uden på- den i hvert fald ikke. (Finansministeren bud fra organisationerne og uden indblan- [Kampmann]: Så er den i dette sekund ved ding fra statsmagten, tværtimod, mange at blive det!). bestemmelser i skattelovgivningen er sim- Denne sag er kun en af de forskelligheder, pelthen en hindring derfor. Tør den højt- som venstre, det konservative folkeparti og ærede statsminister benægte, at hele denne det radikale venstre rummer i deres syn på udvikling kunne fremmes yderligere ved forholdet mellem organisationen og det en- fornuftigere skattebestemmelser og mere kelte menneske. Der kan nok påvises andre, liberale love? Har ikke også dette med især når grænserne for statens og organi- menneskets velfærd at gøre? sationernes magt skal drages, men jeg tror, Helt i overensstemmelse med denne tanke- at de tre partier i den slags spørgsmål vil gang indtog det konservative folkeparti en komme hinanden væsentligt nærmere i den velvillig stilling til det radikale forslag om1 kommende tid. Hvis betegnelserne 홢højre" en lovgivning i arbejdsstridigheder. Motivet og 홢venstre" overhovedet længere lader sig går igen i det initiativ, vi tog sammen med anvende til at illustrere politiske forskelle, venstre i spørgsmålet om organisations- beder jeg den højtærede stats- og udenrigs- tvang. I al beskedenhed var det tilstede i minister mærke sig, at det radikale venstre den ændring, som Niels fra Slagelse bevir- i de afgørende af disse spørgsmål hidtil har kede i arbejderbeskyttelsesloven, og helt stået længst til højre for socialdemokratiet. åbenbart fremgår det af det forbud mod Jeg bemærker det som en slags fodnote til adgangsbegrænsning til fagene, der for- den seneste tids diskussion om fremtidige mentlig vil blive optaget i den nye lærlinge- regeringsmuligheder og det idépolitiske lov. Ser den højtærede stats- og udenrigs- grundlag for dem. minister perspektivet? Se, her kunne denne tale så passende Samlingen har ganske tydeligt markeret slutte. Svaret på disse spørgsmål venter en række bestræbelser for at formindske os i næste folketingsår, når befolkningen stats- og organisationsformynderiet, og i ved valget skal bestemme sammensætnin- den henseende synes mit parti, venstre og gen af dette ting. På hvilket grundlag skal det radikale venstre at ligge hinanden nær. befolkningen da træffe valget? Det er jo Jeg indrømmer, at der er uoverensstem- hævet over enhver tvivl, at den skal vælge melser, og at der også er store uoverens- imellem forskellige politiske synspunkter; stemmelser. Mit parti har f. eks. en betyde- det ærede medlem hr. Bertel Dahlgaard ligt mere kritisk indstilling til det skatte- har ganske ret i, at det drejer sig om en privilegium, som den kooperative organi- politik. Men det drejer sig samtidig i høj sationsform nyder, og som påfører de frie grad om at få afgjort, af hvem denne politik næringsdrivende en urimelig konkurrence, skal ledes. Således som tinget er fordelt i men hvad skulle der egentlig være i vejen disse politiske spørgsmål, således som det for, at vi også en dag kunne komme hin- radikale venstre er placeret i forhold til anden nærmere i denne sag? En belysning socialdemokratiet i nogle af de spørgsmål, af alle de forhold, der hører herhen, kan der vedrører statens og organisationernes måske hjælpe os på vej. Derfor tog vi tidligt stilling til det enkelte menneske, tør man på foråret det løfte af den højtærede finans- dog vel ikke sige, at det er ligegyldigt, minister, at han nedsatte en ny kommis- hvorfra og af hvem denne politik ledes. sion, som skulle bedømme forholdet mellem Således som de økonomiske forhold har de selvstændige næringsdrivende og koope- udviklet sig politisk ved de afgørelser, der rationen. Vi beklager, at ministeren endnu er truffet om valutaforliget her i det høje ikke har indfriet sit løfte. Vi har svært ting, står det radikale venstre langt til ved at forstå, at det skal vare så længe. venstre for min opfattelse. Hvorfor? (Afbrydelse af finansministeren). Man spørger da sig selv: Skal valget finde 5 417 22/6 56: Forespørgsel til stats- og udenrigsministeren af Bundvad m. fl. 5418

[Aksel Møller.] sted, uden at befolkningen ved, hvad det radikale venstre, som er placeret 홢 i hvert fald hvis tallene gentager sig så nogenlunde 120. møde. 홢 i den stilling at kunne afgøre så uhyre meget, når råd skal gives om en ny regering, Fredag den 22. juni kl. 14. går til valg på? Tror det radikale venstre, at det kan gå til valg uden til den tid at give svar ikke blot på, hvilken politik det Formanden: Den første sag på dags- vil støtte, men også på, hvorledes og igen- ordenen kan kun med tingets samtykke nem hvilke parlamentariske kræfter det behandles i dette møde, men hvis ingen ønsker at denne politik skal fremmes. gør indsigelse, betragter jeg samtykket Jeg tror, at det vil være nødvendigt at tale som givet. (Ophold). Det er givet. med langt større åbenhed til befolkningen om disse problemer, når valgets time er inde. (Bertel Dahlgaard: Det går altsammen!). Man gik da til: Det ærede medlem er jo den iblandt os, der har den største erfaring for, hvorledes Tredie behandling af forslag til lov om man skal tie med den slags ting. Han kan ændring i lov om forbrugsbegrænsende foran- holde sig lige så stiv som nålen i H. C. An- staltninger. dersens eventyr, men han skal huske, at (Anden behandling findes i tidenden sp. nålen knak. 5220, udvalgets tillægsbetænkning i tillæg B. sp. 1127). Formanden: Jeg skal her afbryde forhand- lingen. Der var ikke stillet ændringsforslag i Det er meddelt mig, at det ærede medlem tillægsbetænkningen. hr. Bundvad ønsker at udtræde af finans- udvalget. Til at indtræde i det nævnte ud- Udenfor tillægsbetænkningen var der valg i stedet for Bundvad har vedkommende stillet følgende ændringsforslag: gruppe udpeget Brodthagen, som herefter Af Aksel Larsen, Ragnhild Andersen og er valgt. Alfred Jensen: Folketingets næste møde afholdes i dag Til § 8. kl. 14 med følgende dagsorden: Stk. 3 i den foreslåede affattelse af lovens § 51 affattes således: 1) Eventuelt: tredie behandling af: "Stk. 3. Nedsættelse af afgifterne efter Forslag til lov om ændring i lov om for- afsnit I påbegyndes den 1. juli 1956." brugsbegrænsende foranstaltninger. Ændringsforslaget sattes først til for- 2) Tredie behandling af: handling. Forslag til lov om ændring af lov om ferskvandsfiskeri. Udvalgets ordfører (Peter Nielsen): Efter lovforslagets anden behandling har udvalget 3) Fortsættelse af forespørgsel til stats- og holdt et møde, hvor man har modtaget udenrigsministeren af Bundvad m. fl. repræsentanter for auktionsledere og auk- tionsholdere, der ønsker forbrugsafgifterne af brugt tøj, solgt på auktion, helt sløjfet Mødet hævet kl. 1152. eller nedsat. Af kontrolmæssige grunde kan afgiften i disse tilfælde ikke bortfalde, men der har hidtil været den lempelse, at der ikke afkræves afgift, forsåvidt summen for et sådant auktionssalg ikke overstiger 10 kr. Udvalget henstiller til den højtærede finansminister at overveje, om denne 10 kr.s