FLORA OG FAUNA

Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

Temanummer om kortlægning af danske pattedyr i anlednng af Projekt Dansk Pattedyratlas 2001-2003

107. ÅRGANG 2+3. HÆFTE. AUGUST 2001 ÅRHUS FLORA OG FAUNA Projektet Dansk. Pattedyr Atlas

Udgivet af Efter en række afsluttede atlaspro­ jekter over, fugle, krybdyr og pad­ NATURHISTORISK FORENING der, sommerfugle og svirrefluer er FOR JYLLAND turen nu kommet til Danmarks Pat­ Med støtte fra undervisningsministeriet. tedyr. Ligesom ved kortlægningen af de to insektgrupper har man valgt at Udkommer med 4 hæfter om året. anvende 10 x 10 km kvadrater. Dette Tidsskriftet er medlemsblad for: skønnes at være det rigtige valg. Der Naturhis toris k Foreningfor jyllnnd skal ca. 640 af sådanne kvadrater til Formand: Ernst Torp for at dække hele landet. Hvis der bliver nogle få hundrede deltagere, Abonnement kan tegnes skulle kvadraterne kunne dækkes ri­ ved henvendelse til ekspeditionen. melig god t. En af de vanskelige op­ Abonnementspris: gaver er at få undersøgelserne jævnt Personlige abonnenter: fordelt i de forskellige landsdele. I de kr. 125,00 pr. årgang (ind. moms). dårligst dækkede egne, må man ved Institutioner: rejser prøve at få alle kvadraterne kr. 150,00 pr. årgang (ind. moms). dækket i rimeligt omfang. Fugle kunne dækkes af 5 x 5 km Å Trykt hos Clemenstrykkeriet, rhus. kvadrater, i alt ca. 2170, på grund af de Ansvarshavende redaktør: mange fugleinteresserede her i landet. Jon Feilberg Man valgte samme kvadratstørrelse Kastrupvej 8 ved kortlægningen af padder og kryb­ 4100 Ringsted dyr, men her kneb det med dæknin­ Tlf. 57 60 Ol 25 gen, så det havde nok været bedre at vælge 10 x 10 km kvadrater. Disse dy­ Zoologisk redaktør: regrupper er knap så populære. Jens Reddersen Kortlægningen af pattedyrene Redaktionskomite: løber foreløbig over 3 år - til og med Ernst Torp (zoologi) 2003. Thomas Secher Jensen (zoologi) Det gælder nu om at få alle folk af Peter W ind (botanik) hus som hjælpere. Alle medlemmer af Naturhistorisk Forening for Jyl­ Ekspedition: Biblioteket, land og alle Flora og Faunas læsere Naturhistorisk Museum, opfordres på det kraftigste til at Universitetsparken, medvirke ved kortlægningen og give Å 8000 rhus C. deres bidrag stort eller lille. Tlf. 86 12 97 77 (10-16) Den 90 år gamle forening har en Postkonto nr. 7 06 87 86. god tradition for pattedyrunder­ [email protected] søgelser. Mange artilder i Flora og Forside: Fauna vidner herom og giver et vist Hasselmusen. Tegning: Lis Nielsen grundlag for at bedømme, hvordan udbredelsen har været tidligere, men ISSN 0015-3818 nu skal hele landet med i en samlet Dette hæfte er udgivet med støtte fra: indsats, og det er i 2001-2003, at den store opgave skal løses. �·� Ernst Torp � AAGE \c JENSENS FONDE Udbredelse af de danske pattedyrarter - kortlægningsprojektet Dansk Pattedyratlas

Thomas Secher Jensen Hans J. Baagøe Naturhistorisk Museum Zoologisk Museum Universitetsparken, bygning 210 Universitetsparken 15 8000 Arhus C 2100 København Ø

The project Atlas of Danish Mammals In 2001 the project Atlas of Danish mammals started and will run for three years. Pre­ viously only one third of the Danish mammals have been mapped, and more recent mappings will be inelucled in the present project. The project has as its goals to map the distribution of Danish mammals in a 10x10 km UTM grid, to obtain biological in­ formation about mammals, and to increase public interest in mammals. The paper de­ scribes the methodology involved in mapping Danish mammals, and the methodolo­ gical problems e.g. in relation to measuring the efforts put into the project. Finally, the various levels of gathering information during the atlas period is described.

En række danske dyre- og plantegrupper på Kalø, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Es­ har inden for de seneste år fået udbredel­ bjerg og Statens Skadedyrlaboratorium i sesforholdene kortlagt gennem et såkaldt Lyngby. Desuden medvirker forskere atlasprojekt For andre grupper er sådan­ udenfor forskningsinstitutionerne. Med ne projekter i gang. Det drejer sig bl.a. om denne sammensætning er der sikret mak­ atlas over fugle, padder, svirrefluer, tæger simal udnyttelse af kontakter og adgang og højere planter. Af de danske pattedyr er til allerede eksisterende materiale, samt det derimod kun flagermusene og en ræk­ forbindelse til andre undersøgelser, hvor­ ke enkeltarter, der er kortlagt. fra data kan fremskaffes. Projekt Dansk Pattedyratlas er derfor Kortlægning af udbredelsesforholdene startet og forløber i årene 2001-2003 med for Danmarks ca. 75 pattedyrarter er me­ det formål at tilvejebringe en kortlægning todisk set ikke nogen nem sag. De forskel­ af samtlige danske pattedyrarters udbre­ lige arter har så vidt forskellige adfærds­ delse i et lOxlO km UTM kvadratnet I alt former, at en enkelt standardiseret måde findes der i Danmark 640 sådanne kvadra­ at gribe registrering an på er ganske umu­ ter, hvortil kommer, at mange kvadrater lig. De forskellige arters foretrukne bioto­ både rummer fastland og øer, som bør un­ per er også vidt forskellige. Det drejer sig dersøges separat. Samtidig med kortlæg­ om dyr, der færdes til lands, til vands og i ningen indsamles data, der kan belyse en luften. Hertil kommer, at mange arter er række vigtige biologiske forhold. Ældre nataktive eller lever skjult, så de er van­ data vedrørende de enkelte arters fore­ skelige og tidskrævende at registrere. Kun komst vil blive sammenlignet med den ved at forene en række metoder og frem­ nye kortlægning. Man ønsker med projek­ gangsmåder, fra standardiserede til mere tet endvidere at skabe en øget interesse for usystematiske kan projektet nå sit mål. pattedyr i befolkningen. Det vil realistisk set være en meget van­ Bag Dansk Pattedyratlas står en række skelig og resourcekrævende opgave at nå forskere med spedalkendskab til pattedyr­ en landsdækkende kortlægning på bare tre faunistik. Projektet er forankret på Zoolo­ år. Projektet er da også tyvstartet og vil i en gisk Museum, �benhavn og Naturhisto­ vis udstrækning bygge videre på de kort­ risk Museum, Arhus og har deltagelse af lægninger, der allerede foreligger for en forskere på Danmarks Miljøundersøgelser række arter, nemlig for vandspidsmus (Carl-

Flora og Fauna 107 (2+3): 37-41. Ar/ms 2001 37 sen 1995), samtlige 15 flagermusarter (Baag­ landsdækkende kortlægning overhovedet øe 2001), hasselmus (Vilhelmsen 1992), hus­ kan lade sig gøre. Ved at indsnævre pro­ mår (Sørensen 1996), mink og ilder (Ham­ jektet til få fagfolk bevares muligheden for mershøj & Asferg 1999), odder (Hammers­ at måle indsatsen, men der kommer færre høj et al. 1996), grævling (Aaris-Sørensen observationer. Valget vil være forskelligt 1995) og marsvin (Kinze 1989, 1990). Dette fra art til art eller gruppe til gruppe. indebærer, at man må acceptere, at de en­ Det er kun for få arter, at projektets til­ kelte arter ikke er helt ens med hensyn til knyttede personale kan udføre hele opga­ det tidsrum, kortlægningen er baseret på. ven selv og derved være i stand til at måle indsatsen. Men det kan gøres ved nogle METODIK specialundersøgelser, f.eks. ved flager­ Basalt set indebærer en atlaskortlægning muslytninger og hasselmusundersøgelser. blot en registrering af tilstedeværelse eller Ved andre specialundersøgelser kan man fravær af arten i de enkelte 10x10 km UTM måle indsatsen ved at få hjælp af et min­ kvadrater. Men ved en sådan kortlægning dre antal særligt instruerede registratorer. bør følgende principper vedrørende om­ Ved fangst af smågnavere uddannes disse fang, ensartethed og kvantitative data tje­ til at følge en bestemt standardmetodik ne som rettesnor: med levendefangstfælder.

Omfang - I princippet skal alle kvadra­ For de jagtbare arter er der mulighed for ter naturligvis undersøges. Dersom dette at få et vist overblik over indsatsen ved at ikke lader sig gøre, bør man i det mindste relatere antallet af nedlagte dyr til antallet undersøge et repræsentativt antal kvadra­ af jægere i de forskellige amter, og for rot­ ter spredt over alle landets regioner. ter kan man måle indsatsen gennem antal­

Ensartethed - Der tilstræbes en ensartet let af husstande, der har fået foretaget be­ observationsindsats for alle kvadrater. kæmpelse.

Denne bør være af en sådan intensitet, at Kvantitative data - I forbindelse med den arten med stor sandsynlighed bliver fun­ almindelige kortlægning ville det være øn­ det i kvadratet, hvis den forekommer der. skeligt i så vid udstrækning som muligt at Kun derved får man en >>ren« kortlægning skaffe mere kvantitative data, således at af artens udbredelse, upåvirket af obser­ man også får oplysninger om arternes hyp­ vatørernes udbredelse. Positive observati­ pighed eller bestandsstørrelser. Kombina­ oner vil altid kunne bruges, men manglen­ tionen af udbredelse og lokal bestands­ de observationer giver problemer, idet der størrelse er i sidste ende det målepunkt, der altid kan rejses tvivl om, hvorvidt man har giver et bud på antallet af dyr af en given undersøgt kvadratet grundigt nok. art inden for landets grænser. På forhånd For en række arter kan man etablere en må man nok konstatere, at det ikke vil blive sådan ensartet indsats af god kvalitet. Man mange arter, hvor man i løbet af dette atlas­ kan måle indsatsen gennem et tidsforbrug, projekts løbetid vil nå til et sådant resultat. f.eks. gennem antallet af lyttetimer for fla­ Derimod vil man nok for en række arter få germus eller gennem fangstindsatsen, f.eks. kvantitative data, der vil kunne give oplys­ antal fældedøgn, for smågnavere. For andre ninger om relative forskelle i arternes hyp­ arter er det delvist umuligt at lave en sådan pigheder i de forskellige egne. ensartethed, og for en del sjældne og van­ I de følgende afsnit omtales en række skeligt registrerbare arter som birkemus og metoder, som vil blive brugt i projekt skovmår er det næsten helt umuligt. Dansk Pattedyratlas. Man står således med et dilemma. Ved at foretage en bred undersøgelse med SPREDTE INDRAPPORTERINGER spredte indrapporteringer fra befolknin­ Under tilfældige observationer henregner gen mister man muligheden for at måle re­ vi de oplysninger, hvor data kommer til gistreringsindsatsen. Til gengæld får man atlasdatabanken uden at medarbejderne et stort antal observationer, således at en målrettet opsøger dem. Data af denne ka-

38 tegori giver først og fremmest oplysninger En del døde dyr bliver indleveret til pri­ om, at en given art findes i det pågælden­ vate konservatorer med henblik på udstop­ de kvadrat. Desuden kan der indrapporte­ ning. Dansk Pattedyratlas samarbejder med res supplerende oplysninger, som kan gi­ konservatorerne, så oplysningerne herom ve værdifulde informationer om artens re­ indgår i atlasset, og i visse tilfælde kan mu­ lationer til omgivelserne. Det kan dreje sig seerne få dyrene eller dele af dem. om ynglebiologi, habitatvalg, fænologi, Strandinger og bifangster - Hvert år flokstørrelse, relation til andre arter mv. strander der hvaler på vore kyster, og dan­ Oplysningerne kan f.eks. komme ad ske småhvaler, især marsvin, tages som bi­ nogle af følgende kanaler: fangst ved garnfiskeri. De landes ikke, Direkte observationer af levende dyr- Der vil men smides over bord og »strander<< sene­ her typisk være tale om almindelige arter re. Strandede hvaler og observationer af som egern, hare, grævling, muldvarp, ræv levende hvaler registreres af >>Projekt Fo­ og pindsvin. Vi antager, at det meste af den kus på hvaler«, som pattedyratlas projek­ danske befolkning kender disse dyr og kan tet samarbejder med. De indleverede dyr skelne dem fra andre arter. Direkte observa­ bliver gjort til genstand for videnskabelige tioner af andre arter end de nævnte må do­ undersøgelser, prøver udtages og data re­ kumenteres, f.eks. i form af fotografier, eller gistreres i museernes databaser. ved interview af meddeleren om kendetegn Spor og sportegn En række pattedyrarter mv. Supplerende oplysninger kan gives, efterlader spor eller sportegn, der er arts­ f.eks. om dyr i flok med artsfæller, eller om karakteristiske. Nogle musearter gnaver habitaten hvor dyret observeredes. nødder på en sådan måde, at sporene kan Indsendelse af døde dyr - Døde dyr, der henføres til art, således rødmus, hassel­ findes tilfældigt, kan indsendes til muse­ mus og skovmus/halsbåndmus; sidst­ erne, såfremt de ikke kan identificeres sik­ nævnte to arters gnav kan dog ikke skel­ kert, eller museerne ønsker dem til nær­ nes indbyrdes. Egernhegnavede nødder mere undersøgelse. En række danske pat­ og kogler kan som regel kendes, og de bør tedyrarter er vanskelige at bestemme selv indsendes til registrering. for eksperter, og indsendelse af disse er Fodspor i fugtig jord eller i sne giver arts­ derfor direkte nødvendig. De døde dyr el­ karakteristiske kendetegn for en række ler dele af dem, f.eks. spritpræparater, arter, f.eks. odder, hare, ræv, grævling, skind og skeletter samt DNA-prøver kan rådyr og krondyr. Belæg for disse iagtta­ indgå i museernes samlinger. gelser sikres bedst ved indsendelse af foto. De døde dyr vil komme fra forskellige Ekskrementer af f.eks. odder, pindsvin og kilder. Døde dyr på jordbunden vil som re­ visse gnavere kan ligeledes anvendes til gel hurtigt indgå i naturens kredsløb, men bestemmelse, men da der er risiko for fejl­ mange pattedyr dræbes i trafikken og ligger bestemmelse, skal sådanne ekskrementer synligt på vejbanen eller i rabatten, og vil indsendes til museerne. Endelig kan således nemt kunne indsamles. Denne me­ tilfældigt fundne uglegylp indsendes, tode vil formentlig især vise sig værdifuld hvorefter kraniedele heri kan bruges til for mårdyrene, som kan være svære at skel­ identifikation af byttedyrene. Dette arbej­ ne ved direkte observation. Katte bringer en de kræver dog erfaring. del småpattedyr til hjemmet, både gnavere, spidsmus og til tider brud. Spidsmus findes SYSTEMATISKE OBSERVATIONER ofte døde, dræbt af rovdyr som på grund af Projektet ønsker også at gennemføre syste­ moskussmagen ikke vil æde dem, og flager­ matiske eftersøgninger af dyr, spor eller mus findes jævnligt døde - eventuelt ind­ sportegn, hvor en medarbejder efter en for­ tørrede - i bygninger eller på jorden her ud lagt plan foretager indsamlinger. Ve d en omkring. Endelig vil der kunne komme dyr sådan undersøgelse kan indsatsen måles, og fra bekæmpelse af såvel smågnavere som foruden bidrag til den almindelige kortlæg­ mårdyr i hjem eller erhverv. ning vil den også give oplysninger af mere

39 kvantitativ art. I de fleste tilfælde er der tale tallene videre omsættes til bestandsstør­ om relative mål, hvor bestande ikke bliver relser. optalt i form af antal dyr pr. arealenhed, Sejlads - De danske hvaler og sæler kan men som et antal observationer pr. tidsen­ bedst tælles fra både og fly. Fra bådene hed, indsatsenhed eller transektlængde. kan man foretage systematiske optællin­ Disse relative mål kan i nogle tilfælde ger af marsvin, idet man samtidig noterer omsættes til egentlige bestandsstørrelser, position, tidspunkt, kurs, vejr og vind mv. såfremt der er foretaget undersøgelser, der Herved fås positive observationer af hva­ viser omsætningsforholdene mellem det lerne. Men et særligt korps af transektsej­ relative og det absolutte mål. lere vil kunne foretage mere systematiske Fældefangst-For småpattedyrenes ved­ tællinger ved en mere standardiseret ob­ kommende er der mulighed for standardi­ servationsintensitet langs hele den rute, serede indsamlinger i form af levende­ de sejler. Herved opnår man en målbar fangster med fælder. Ved disse fangster indsats, og får derved også de >>negative« kan man opgøre de indbyrdes fangsttal observationer med. mellem arterne inden for en given habitat. I praksis foregår fangsterne som linietran­ TOTALTÆLLINGER sekter, hvor et givent antal fælder anbrin­ Absolutte bestandsstørrelser kan opnås ges med fast afstand mellem fælderne. gennem optælling af hele bestanden, som Disse fælder skal stå til fangst et bestemt det gøres for sælernes vedkommende, og antal døgn. Der skal dog tages højde for ved forskellige former for fangst-mærk­ års- og årstidssvingninger i bestandene. ning-genfangst systemer. Sidstnævnte me­ Flagermusdetektor - Flagermus kan identi­ tode indgår dog ikke i projektet. I ovenstå­ ficeres gennem en ultralydsdetektor, der ende er der angivet visse muligheder for omdanner ultralyden til et hørbart signal. at omsætte de relative data til absolutte Foretager man systematiske lytninger i be­ bestandsstørrelser, men det er næppe in­ stemte tidsrum ad fastlagte ruter kan disse den for atlasprojektet� rammer at foretage observationer give et relativt mål for be­ mange totale bestandsestimater. standsstørrelsen af flagermus i et område, i En art der påkalder sig speciel opmærk­ bestemte biotoper eller på bestemte årstider. somhed, og hvor estimater af bestandens Trafikdrab - Et stort antal pattedyr størrelse gennem de sidste ca 50 år forefin­ dræbes årligt i trafikken på vejene. Disse des, er krondyret Det er ønskeligt, at der fo­ dyr kan identificeres og dermed benyttes retages en udbygning og kontrol af materia­ ved kortlægningen. Opgørelser af antallet let, der danner grundlag for estimaterne. af trafikdræbte dyr pr. kilometer landevej kan yderligere benyttes som et relativt ud­ FREMGANGSMÅDEN I DANSK PATTE­ tryk for bestandsstørrelser, under forud­ DYRATLAS sætning af at man kender trafikintensite­ Ud fra en nøje overvejelse af ovennævnte ten og dennes årstidsvariation. metoder og deres fordele og ulemper, har Grave, reder, bo- En del pattedyr efterla­ vi valgt at lade indsamlingen af data til der synlige og artskarakteristiske sportegn Dansk Pattedyratlas foregå på principielt i form af gravkomplekser (ræv, grævling) fire niveauer: eller reder (hasselmus, dværgmus). Andre arter kan findes på deres s·ommer- eller 1. Seks danske arter anses for at kunne vinteropholdssteder (flagermus), og disse artsbestemmes med sikkerhed af alle kan benyttes ved kortlægningen. Findes danskere. Det gælder muldvarp, pind­ og optælles gravene eller rederne i et sam­ svin, hare, egern, grævling og ræv. Her let område, kan man opnå et relativt mål går de to museer derfor bredt ud til be­ for bestandens størrelse i undersøgelses­ folkningen med foldere, hjemmeside, området. Kun ved yderligere oplysninger presseomtale mv. med anmodning om om antallet af dyr pr. grav eller rede kan indsendelse af data uden yderligere be-

40 læg for fundet. Det påregnes, at man Den metodisk set vanskelige birkemus herved vil kunne få rigtig mange data, vil blive undersøgt ved henvendelser til of­ der vil kunne suppleres med mere stan­ fentligheden i udvalgte områder, suppleret dardiserede metoder. med analyser af uglegylp, fældefangst og 2. For aile andre arter anmodes befolknin­ evt. andre registreringsforsøg. For skov­ gen og især særligt interesserede om at måren, som ligeledes er blandt de vanske­ indsende data om fund. Men her er man ligste arter, vil undersøgelsen omfatte en nødt til at bede om belæg for fundet i gennemgang af konservatorprotokoller, form af dødfundne dyr, fotos, spor, eks­ suppleret med indsendte trafikdræbte dyr, krementer, æderester, mv. eller man kan og ved at en medarbejder nærmere under­ ringe ind til pattedyrtelefonen eller kon­ søger eventuelle henvendelser. På lignende takte projektet via e-mail eller alminde­ måde vil en medarbejder koncentrere sig lig post. Der tages speciel kontakt med specielt om vildkaninens udbredelse. interessegrupper som jægere, konserva­ Hjortevildtet registreres ved specielle torer, skovfolk, vildtkonsulenter, ornito­ forespørgsler hos jægerne mv. Endelig re­ loger osv. gistreres samtlige hvaler, strandede såvel 3. For spidsmusene og en række smågna­ som fritsvømmende i et samarbejde med vere registreres forekomsten ved fælde­ Projekt Fokus på Hvaler i Danmark, dels i fangst, hvor dyrene fanges levende og en bred kontakt med befolkningen, dels atter slippes fri. Ved afholdelse af små ved mere kvantitative transektsejladser. kurser uddannes et korps af fældefan­ Sammenfattende håber vi med denne gere. De får hver tildelt et 10x10 km kva­ brede vifte af undersøgelsesmetoder at nå drat, hvor de med særlig tilladelse kan frem til en status over de danske pattedyrs foretage fangsterne i udvalgte habitater udbredelse ved årtusindskiftet, med håbet efter en bestemt standard. Kortlægnin­ om at denne status kan danne basis for gen suppleres naturligvis med mere forvaltningsmæssige tiltag i fremtiden. usystematisk indberettede data (jvnf punkt 2). CITERET LITTERATUR 4. Specialundersøgelser foretages for en Aaris-Sørensen, J. 1995: Road-kills of badgers (Meles række arter. Det gælder de svære arter, meles) in Denmark. - Ann Zoo!.. Fennici 32: 31-36 som kræver specialistindsats, men desu­ Baagøe, H. J. 2001: Danish Bats (Mammalia, Chiroptera). den arter, hvor der udover mere diffust Atlas and analysis of distribution, occurrence and indrapporterede oplysninger kan opnås abundance. - Steenstrupia 26(1): 1-117. Carlsen, M. 1995: Vandspidsmusen i Danmark. - Flora mere kvantificerede data. Der er ofte tale og Fauna 101: 7-18. om specielle metoder, der gør det muligt Hammershøj, M. & Asferg, T. 1999: Mink (Musfeln vision) i forskellig grad at måle indsatsen. og ilder (Musfe/n puforius). Mink- og ilderjagten i Dan­ mark 1996/97 og problemer med de to arter i forhold til små fjerkræhold. -Danmarks Miljø-undersøgelser. Til disse undersøgelser henregnes alle 15 Faglig rapport fra DMU nr 273. arter af flagermus, hvor der arbejdes vide­ Hammershøj, M., Madsen, A. B., Bruun-Sclunidt, I. Ø., re med de hidtil benyttede metoder base­ Gaardmand, B., Jensen, A., Jensen, B., Jeppesen, J. L. ret på en kombination af indrapportering & Laursen, J. T. 1996: Overvågning af odder (Lufrn lufrn) i Danmark 1966. - Danmarks Miljøunder­ af kolonifund, indsendelse af dødfundne søgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 172. dyr, og lytning med flagermusdetektorer. Kinze, C. C. 1989: Overvågning af marsvin 1988. Natur­ De specielle metoder omfatter også overvågningsrapport - Miljøministeriet/Skov- og muldvarp, mosegris, sort rotte og brun Naturstyrelsen 1989. 22s. Kinze, C. C. 1990: Marsvinet i danske farvande - ud­ rotte, hvor der opnås en vis standard ved bredelse, yngleforekomst og trusler. - Fauna och flo­ at benytte de bekæmpelsesdata, der fore­ ra 85: 114-121. ligger for disse arter. For hasselmus Sørensen, V. 1996: Husmåren i Danmark - status, fore­ fortsætter man med metoderne fra tidlige­ komst og tilpasning til bebyggelse. - Specialerapport, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. 108 s. re undersøgelser (redefund, check af op­ Vilhelmsen, H. 1992: Bevar Hasselmusen. - Forenin­ satte redekasser). gen til Dyrenes beskyttelse. 36 s.

41 OPSLAG

Afdelingsleder dr.phil. Børge Schjøtz-Christensens og fru Kit Schjøtz-Christensens Mindefond

Fondens formål er at støtte entomologiske indsamlinger i det palæarktiske område til fordel for Naturhistorisk Museums samlinger.

Fondens årlige uddelinger finder sted i januar 2002. Der er ca. 20.000 kr. til rådighed til fordeling på flere projekter.

Der vil blive lagt vægt på projekter vedrørende Danmark, taunistisk forsøm-· te lokaliteter og insektgrupper, fx studier af truede arter, samt projekter med conservationsigte. Biologistuderendes specialeprojekter vil ligeledes kunne komme i betragtning.

Ansøgere kan evt. hente yderligere oplysninger hos Naturhistorisk Museums entomologer.

Ansøgningsfristen er fredag den 15. december 2001.

Ansøgningen bør indeholde beskrivelse af projektet med budget samt op­ lysning om, hvorvidt der søges støtte fra anden side. Der kan ikke forventes støtte til løn.

Ansøgningen sendes til: Schjøtz-Christensens Mindefond Naturhistorisk Museum

Universitetsparken, Bygning 21 O 8000 Århus C. Tlf.: 86 12 97 77

42 To for Danmark nye pattedyrarter? -bisamrotte (Ondatra zibethicus) og havesyvsover (Eliomys quercinus)

Birger Jensen Johs. Erritzøe Vedøvej 13 Taps Gl. præstegård 8560 Kolind 6070 Christiansfeld

Muskrat (Ondatra zibetlticus) and garden dormouse (Eliomys quercinus) recorded from Denmark The first record of muskrat from Denmark ocurred on May 19th 1989, when a full­ grown muskrat was shot on the island of Rømø in the Waddensea 30 km north of the Danish-German border. This specimen was interpreted as single stray animal coming from an expanding population in Schleswig-Holstein, Germany, and until 2000, no new verified from Denmark exist. In september 2000, however, three specimens drowned in the same fishtrap set in Uge Bæk near Bylderup-Bov in South Jutland 7 km north of the border and in February 2001 a further specimen was photographed in Tøndermarsken just North of the border in the western part. The first record of garden dormouse from Denmark occurred on January 13th 1999, when a male specimen was caught in a mousetrap on the upper floor of a house near Christiansfeld in Southeast Jutland. Probably, the specimen had incidentally been trans­ ported by car into Denmark At present, the northern limit of distribution for garden dormouse in Germany Iies about 350 km south of the above-mentioned record.

Det er altid spændende at finde en ny art værdi med en registrering. Lodal (1993) for et område - stort eller lille. Det kan nævner kort i årsrapport for 1992 fra Sta­ bl.a. give anledning til overvejelser over, tens Skadedyrlaboratorium, at nogle få hvordan den er kommet der. Har arten jordegern (ikke artsbestemt) udsat få år blot været overset, eller er den nyindvan­ forinden havde etableret bestand i en dret, eventuelt utilsigtet indslæbt eller nordsjællandsk skov. Ifølge oplysninger undsluppet fra fangenskab, eller er den fra Fiskebæk Naturskole juni 1999 findes bevidst udsat (Jensen 1987). Uanset hvil­ denne bestand stadig ved det nordvestlige ken mere eller mindre sandsynlig forkla­ hjørne af Furesø, omend det synes at dreje ring, man når frem til, er en registrering sig om få dyr. hensigtsmæssig. Med den stigende biltrafik og hurtige BISAMROTTE godstransport over landegrænser øges ri­ (ONDATRA ZIBETHICUS) sikoen for, at fremmede dyrearter ind­ Den 19. maj 1989 så Niels Offersen en bi­ slæbes og optræder i naturen. Samtidig samrotte (fig. l) i fyldgraven ved Juvre på betyder den øgede interesse for at holde Rømø, og den blev kort efter skudt der af eksotiske dyr i fangenskab tilsvarende Andreas Hansen. Dyret blev monteret af øget risiko for at disse optræder i naturen. konservator Johs. Erritzøe og står nu på Som et grelt eksempel på det sidste kan skolen i Havneby på Rømø. Der foreligger nævnes udslippet af en række eksotiske ikke længere oplysninger om køn, alder, arter fra Familieparken i Gravlev på mål og vægt på eksemplaret, men det var Djursland (Laursen 1996). fuldvoksent, og vægten for et voksent in­ Et enkelt fund af en indslæbt eller und­ divid er godt l kg, kropslængden ca. 30 sluppen pattedyrart har i sig selv som re­ cm og halelængden ca. 25 cm (Jensen gel ringe interesse, men det kan være star­ 1993). Dette fund er kort nævnt af Lund ten på en arts etablering, og så har det (1991) og Jensen (1993).

Flora og Fm11W 107 (3-4): 43-46. Arlws 2001 43 Fig. l. Bisamrotten fra Rømø 19. maj 1989. Fot. Knud Andersen The fi rst muskrat recorded from De11mark. Shot o n the is/and Rømø in the Waddsea.

Bisamrotten hører oprindelig hjemme i hed for at etablere sig her, og der er direk­ Nordamerika, men blev i 1905 bragt til Eu­ te pligt for ejere og brugere af fast ejendom ropa og udsat flere steder i Centraleuropa til at anmelde iagttagelser eller formod­ og i Finland. Herfra har den spredt sig og ning om forekomst af bisamrotte (Land­ findes nu over hele Mellemeuropa og i de brugsministeriets bekendtgørelse nr. 819 baltiske lande og Finland, hvorfra den bre­ af 11. december 1987). der sig ind over det nordlige Sverige og Med hensyn til herkomst for den bisam­ Norge. Nærmest Danmark kommer artens rotte, der blev nedlagt i 1989 på Rømø, er udbredelse i Schleswig-Holstein (Barken­ der flere muligheder. Arten har næppe hagen 1993; Zima 1999). upåagtet kunnet holde til i området i læn­ På grund af de skader, bisamrotten kan gere tid, og der blev ikke i de følgende ti år forvolde - især ved at grave i dæmninger med sikkerhed konstateret bisamrotter i og brinker - er arten blevet bekæmpet i Danmark. En bestand har der altså ikke mange områder. Det gælder bla. i Slesvig­ været tale om. Det kunne i stedet dreje sig Holsten, og det kan være en væsentlig del om et strejfende dyr. Ganske vist var af­ af forklaringen på, at arten ikke endnu er standen ned til de nærmeste forekomster i trængt op i Danmark. Fra dansk side har Slesvig stor (ca. 50 km), men ifølge de årli­ man ikke ønsket, at bisamrotten fik mulig- ge oversigter over bekæmpelse af bisam-

44 rotte i Schleswig-Holstein udsendt af Pflan­ 2001) og 31. juli 2001 druknede en voksen zenschutzamt des Landes Schleswig-Hol­ han i et garn tæt ud for dæmningen over stein 1973-96 falder det danske fund tids­ Kettinge Nor, Als (pers. comm. Projekt mæssigt sammen med en ekspansion i Danske Pattedyrsatlas 2001). dette område. Omkring 1970 lå nord­ grænsen for artens forekomst syd for Kie­ HAVESYVSOVER lerkanalen undtagen længst mod vest, (ELIOMYS QUERCINUS) hvor den gik op i Suderditmarschen. I Den 13. januar 1999 blev en havesyvsover 1980-erne skete der imidlertid en eksplo­ (fig 2) taget i en smækfælde til mus, der stod siv vækst i det antal, der blev taget ved be­ på loftet hos familien Dall på Rosellevej lidt kæmpelsesarbejdet i Nordfriesland, der sydvest for Christiansfeld. Også dette dyr støder op til den dansk-tyske grænse imod kom til konservator Johs. Erritzøe, hvor det vest. Fra l til 88 årligt i 1982-85 og derefter blev udstoppet, og det står nu på Taps skole. op til 10.000 i 1990 og over 20.000 i 1991. Kranium og kropsskelet samt bløddele er Herefter er tallet atter faldet til under tilgået Zoologisk Museum i København. Det 10.000. Arten fandtes dog fortsat nær den drejer sig om en hun i normal foderstand dansk-tyske grænse og har efter sigende med en vægt på 50,1 g, og krops- og hale­ også i nogle tilfælde krydset den og er set i længde på henholdsvis 129 og 62 mm. Vidåen (Taastrøm 1999 og pers. comm. Havesyvsoveren er udbredt i Syd- og 1999). Men nogen dokumentation herfor Mellemeuropa og forekommer spredt i foreligger ikke. Østeuropa op til det sydlige Finland (Fi­ lippucci 1999). I Vesteuropa forløber nord­ I september 2000 konstateredes der igen grænsen for artens udbredelse nu fra det med sikkerhed bisamrotte i Danmark. Den sydlige Holland og næsten lige mod øst 18. september druknede en voksen hun i gennem Tyskland. Tidligere synes arten at en åleruse i Uge bæk ved Bajstrup, Byl­ have været udbredt længere mod nord, derup-Bov i det sydøstlige Sønderjylland. idet der muligvis foreligger et par fund fra Den 23. september druknede en ung han i Holsten før 1960 (Borkenhagen 1993). samme ruse og en uge senere yderligere et For denne art er det vanskeligt at fore­ dyr. Den unge han formodes at være født stille sig, at eksemplaret fra Christiansfeld på eller i nærheden af stedet, hvor de alle skulle repræsentere en upåagtet bestand. tre druknede. Det drejer sig således næppe Nok fører havesyvsoveren som regel en om dyr, der er strejfet over grænsen fra ubemærket tilværelse, men den optræder Tyskland, men om en etableret bestand. dog, som navnet antyder, i haver og jævn­ Afstanden hertil fra fangststedet er 7 km, ligt inde i bygninger og ville sikkert derfor men det er måske mere sandsynligt, at en være blevet registreret. Desuden tages ar­ indvandring er fundet sted fra vest op ad ten ofte af kat. Det er også usandsynligt, at vandløbene. arten på egne ben skulle være nået de ca. Den druknede hun fra 18. september 350 km herop fra den nordlige del af sit havde følgende mål: vægt 1,15 kg, krops­ udbredelsesområde i Tyskland. længde 31,5 cm, hale 22,0 cm, bagfod 8,0 Ifølge oplysninger fra danske dyrehand­ cm. Den blev udstoppet af konservator lere holdes havesyvsoveren sjældent i fan­ Johs. Erritzøe og står nu på skolen i Bylde­ genskab og vides ikke at være holdt her i rup-Bov. Det unge dyr fra 23. september landet. Derimod er den større grå syvsover havde følgende mål: vægt 410 g, krops­ (Glis g/is) af og til importeret til Danmark. længde 18,5 cm, hale 19,0 cm, bagfod 6,4 Tilbage står muligheden, at eksemplaret cm. Det er tilgået Zoologisk Museum i utilsigtet er indslæbt eller bevidst udsat. I København. Det tredje dyr foreligger der Storbritannien er der registreret både ind­ ikke data på. slæbte dyr og undvegne fangenskabsdyr Yderligere blev der i febr. 2001 fotogra­ (Morris 1997). Det er nærliggende at anta­ feret et dyr i Tøndermarsken (Kristensen ge, at havesyvsoveren fra Christiansfeld er

45 Fig . 2. Havesyvsoveren fra Christiansfeld 13. jan. 1999. Fot. Johs. Erritzøe Garde11 domwuse caught in a nwuse trap i a house near Christiansfe ld, Sortlil fut/and. Probably incidental/y trans­ porfed in to Den mark. kommet over grænsen fra Ty skland som Holsteins - Landesamt rur Naturschutz und Land­ blind passager i en bil, hvor den måske er schaftspflege Schleswig-Holsteins, Kiel. 131 pp. Filippucci, M. G. 1999: Eliomys quercirws. - I: Mitchell­ søgt ind for at sove vintersøvn. Den er så Jones, A. J. et al. (red.), The atlas of European mam­ enten stået af selv eller er blevet lempet ud mals. T & A. D. Poyser, London, pp. 298-299. i Danmark, eventuelt på eller ved motor­ Jensen, B. 1987: Udsætning, indslæbning og udslip af vejen, som ligger tæt på stedet, hvor den pattedyr - Flora og Fauna 93: 89-92. Jensen, B. 1993: Nordens pattedyr. - G. E. C. Gad, gik i fælden. København. Kristensen, H 2001: Bisam-boom. -Jagt og Natur - TAK april 2001 pp. 24-25. Tak til Jakob Troelsen, Bylderup-Bov, der Laursen, J. T. 1996: Ebeltoft Familiepark -en dyr sag.­ Gejrfuglen 32: 2-4. overlod os de to første dyr, der druknede i Lodal, J. 1993: Chipmunks. - Danish Pest. Inf. Lab. hans åleruse, og til Jens Christian Lund, Ann. Rep. 1992: 35. Bylderup-Bov, der formidlede kontakt og Lund, M. 1991: Bisamrotte. - I: Muus, B. (red.), Dan­ tog sig af dyrene i første omgang, samt til marks pattedyr bind l. Gyldendal, København, pp. 171-174. Jens Lodal, Statens Skadedyrlaboratorium Morris, P. 1997: Questions - Exotic visitors. - BBC for hjælp med oplysninger og for kom­ Wildlife June 1997. mentering af manuskriptet. Taastrøm, H. 1999: Bisamrotte. - I: Fog, J. (red.), Politi­ kens Jagtbog. Politikens forlag, København, p. 204. Zima, J. 1999: Oudatrnzibetlriws. - I: Mitchell-Jones, A. Citeret litteratur J. et al. (red.), The atlas of European mammals. T & Borkenhagen, P. 1993: Atlas der Saugetiere Schleswig- A. D. Poyser, London, pp. 224-225.

46 Dværgflagermusen opsplittet i to arter

Hans J. Baagøe. Zoologisk Museum Ingemar Ahlen. Universitetsparken 15 Institutionen for naturvårdsbiologi, SLU DK-2100 København Box 7002. SE-750 07 Uppsala Danmark Sverige

The common pipistrelle split into two species Already in spring 1983, we recorded the existence of two phonic forms of Pipis irelius pipis trellus, the 45 kHz form and the 55 kHz form. Since they occurred sympatrically in southern Jutland, we suspected them to be species specific and tried to arouse an in­ terest in this with DNA specialists and other scientists - but in vain. Later, British sci­ entists proved them to be distinct species based on DNA differences and sound, alt­ hough the two species are morphologically very similar. They propose the names P. pipistrellus (Schreber, 1774) and P. pygmaeus (Leach, 1825). We now suggest the Da­ nish/Swedish names pipistrelflagermus/pipistrell for P. pipistrellus and dværgflager­ mus/dviirgfladdermus for P. pygmaeus. P. pygmaeus is widely distributed in most of Denmark, except Bornholm, and further north to middle Sweden, except Gotland and highland areas of Småland. In Denmark, P. pipstrel/us occurs in middle and southern Jutland and on the sout�ern tip of Falster and in Sweden, single individuals have re­ cently been recorded on O land. We describe the differences in sonar between the three Scandinavian species of Pipistrellus, the easiest way to identify them, and discuss the risks of mistakes. Differences in male territorial sang of the three species are also de­ scribed, ineluctingexamples of the large variation in P. pygmaeus with 1-4 components in the trill. This calls for caution when using the sang for species identification.

Udredning af taxanomiske problemer hos Den form, der kendes fra størstedelen af pattedyr er i sig selv vigtig, men er natur­ Sydskandinavien, anvender sonarpulser ligvis en afgørende forudsætning for en (ultralydsskrig), hvis kraftigste afslutten­ meningsfuld kortlægning af arternes ud­ de del ligger over 50 kHz i frekvens. Den bredelse. I nærværende artikel gøres der fik efterhånden betegnelsen Pipistrellus 55 rede forløb og status for den nye opdeling kHz formen. Den anden har betydeligt la­ af dværgflagermusen i to selvstændige ar­ vere frekvens og kaldtes 45 kHz formen. ter, og der foreslås danske og svenske nav­ Sidstnævnte identificerede vi første gang ne til arterne, hvis forekomst i Danmark med sikkerhed i det sydlige Tyskland 15. og Sverige udredes baseret på forfatternes maj 1983. Under feltarbejde i forskellige observationer. Da lydene udgør det pri­ dele af Europa kunne vi konstatere, at 45 mære redskab til identifikation, præsente­ kHz formen var dominerende og ofte ene- . res egne resultater vedrørende forskelle i rådende i Centraleuropa, mens 55 kHz sonar og sociale lyde hos de to arter, som formen ikke bare var den almindeligste i sammenlignes med lydene fra den nært­ Skandinavien men også forekom sydpå og beslægtede troldflagermus. f.eks. er den form som findes på den Iberi­ ske halvø. I visse begrænsede områder ARTSOPSPLITNINGEN fandt vi begge former sammen. OG DE NYE NAVNE Frekvensforskellene mellem de to for­ Allerede siden begyndelsen af 1980erne mer er så store, at vi tidligt var inde på at har forfatterne været klare over, at der fænomenet kunne have en interessant fandtes to former af det, man hidtil har op­ evolutionær forklaring, måske med taxa­ fattet som en art, dværgflagermusen Pipi­ nomiske konsekvenser. Det at de to for­ sirelius pipistrellus (Schreber, 1774). mer forekom sympatrisk, f.eks. i det sydli-

Flom og Fauna 107 (2+3): 47-52. Arl1115 2001 47 ge Jylland (Baagøe 2001), kunne tyde på at (sensu stricto) med følgende argumenta­ der var tale om to arter. Vi forsøgte at gøre tion: DNA-forskere og andre europæiske fla­ germusforskere interesserede i problemet, 1. Ve d at beholde navnet dværgflagermus men forgæves. (dansk) og dvargfladdermus (svensk) Senere er problemet taget op af britiske for P. pygmaeus, der er den art, der er forskere, som har påvist, at der faktisk er langt den almindeligste i Skandinavien, tale om to arter, der er morfologisk meget opnås den fordel, at oplysninger i tidli­ ens, men forskellige i både DNA og lyd gere literatur på dansk og svensk stadig (Jones & Parijs 1993; Barratt et al. 1997). De stort set er korrekte, og at forvirringen fundne DNA-forskelle udgør 11% i 630 ba­ derfor minimeres. separ af cytochrom b-genet, og er dermed 2. Disse navne korresponderer bedst med af en sådan størrelse, som man finder hos de latinske navne, idet pygmaeus jo be­ andre morfologisk og reproduktivt velad­ tyder dværgagtig eller dværg-, og fordi skilte flagermusarter. De foreslår følgende pipistrelflagermus l pipistren anvender videnskabelige navne til de to arter: Pipis­ det videnskabelige artsnavn. trellus pipistrellus (Schreber, 1774) til 45 kHz formen og Pipistrellus pygmaeus (Leach, BEGGE ARTER FOREKOMMER 1825) til 55 kHz formen. Dette forslag er I DANMARK OG SVERIGE indsendt til godkendelse i den Internatio­ Den art man hidtil har kaldt dværgflager­ nale Zoologiske Nomenklaturkommission mus/ dvargfladdermus, beholder altså det­ (Jones & Barratt 1999), men en formel af­ te navn i Danmark og Sverige, men den får gørelse herfra kan tage lang tid, idet man nyt videnskabeligt navn - formentligt Fipi­ skal afvente indsigelser og kommentarer i stre/lus pygmaeus. Den er vidt udbredt og al­ en længere periode, inden voteringen fo­ mindelig i begge lande. Det danske flager­ regår. Man forventer spørgsmålet afgjort i musatlas (Baagøe 2001) viser, at arten er 2001 og et udfald til fordel for forslaget, yderst almindelig i det østlige Jylland, på selvom der er fremkommet et alternativ til Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland, Falster, navngivningen. Møn og mange mindre øer, men mangler på Der har imidlertid ikke været fremsat Bornholm. I Sverige forekommer den fra tvivl om, at det virkeligt handler om to ar­ Skåne og nordpå til limes norrlandicus (tai­ ter, og eftersom de begge forekommer i gaens sydgrænse) med grænse gennem Danmark og Sverige har vi konstant be­ Varmland, Narke, Vastmanland. .og Gastrik­ hov for nationale navne til arterne. Dette land. Desuden findes den på Oland, men gælder ikke mindst i forbindelse med mangler på Gotland og i store dele af det Dansk Pattedyratlas, hvor der daglig er smålandske højland. brug for at kunne omtale arterne for folk, Den anden art, pipistrelflagermusen (P. pi­ der henvender sig. Spørgsmålet om, hvad pistrellus (sensu stricto)), forekommer i en arterne skal kaldes på vore to sprog, er tunge op i Jylland sydfra, og er den alminde­ blevet diskuteret blandt forskere og flager­ ligste af de to arter i Sønderjylland og Midt­ musspecialister, og vi har haft flere kon­ jylland (Baagøe 2001). Mange steder synes takter med kolleger i Norge og Finland. den at forekomme alene, men visse steder er Diskussionerne har bl.a. drejet sig om, den hørt i samme område som dværgflager­ hvilken af de to arter, som bør beholde musen (P. pygmaeus). Derimod ser det ud til, navnet dværgflagermus, og hvad den an­ at dværgflagermusen er mest almindelig el­ den så skal hedde. ler alene om at forekomme på de østvendte Vi er nået frem til at foreslå navnene: jyske halvøer som f.eks. Djursland. Desuden dværgflagermus (dansk) og dvargflad­ blev pipistrelflagermusen i august og sep­ dermus (svensk) for Pipistrellus pygmaeus tember 2000 fundet på den sydlige spids af og pipistrelflagermus (dansk) og pipis­ Falster (flere jagende individer) og ved og i tren (svensk) for Pipistrellus pipistre/lus Gedser By (bl.a. mange individer flyvende

48 omkring et hus), mens dværgflagermusen er nu letanvendelige lydanalyseprogrammer, almindelig på resten af Falster. som kan benyttes på små computere. I Sverige har pipistrelflagermusen ikke I mange år benyttede vi ultralydsdetek­ hidtil været kendt, men den blev observe­ torer med heterodynsystemet suppleret ret for første gang 7. september 2000 og med dividersystemet Teknikken er nu blev dokumenteret på bånd ved Ottenby, blevet lettere takket være tidsekspansions­ ved fyret, og 28 september yed Ottenby systemet, som alle moderne højkvalitets­ kungsgård på det sydligste Oland (Ahh�n detektorer er udrustede med, og som vi obs.). Det drejede sig om enkelte individer benytter i kombination med heterodynsy­ som fløj blandt en stor mængde trækken­ stemet (Ahlen & Baagøe 1999). de flagermus. Det vides endnu ikke om ar­ Til sikker artsidentifikation af flagermus ten forkommer regelmæssigt i Sverige. bør man ikke nøjes med de allerbilligste Pipistrelflagermusen må hermed regnes heterodyndetektorer, idet frekvenserne for den 15. flagermusart, der er konstate­ her ikke kan aflæses nøjagtigt nok. Desu­ ret i Danmark og den 18. i Sverige. den kan det være vigtigt med en vis kvali­ tet på mikrofonen af hensyn til lydanaly­ LYDFORSKELLENE serne. Lydene har vi studeret nøje og giver her Vi har længe kendt til forskelle i ultra­ en beskrivelse af, hvorledes de to arter kan lydsskrig hos de europæiske Pipistrellus­ skelnes fra hinanden og fra troldflagermu­ arter j former og de er beskrevet af Ahlen sen (Pipistrellus nathusii, (Keyserling & (1981, 1990) og Ahlen & Baagøe (1999). Blasius, 1839)). Kombinationen af heterodynsystemet og Ve d hjælp af ultralydsdetektorer kan tidsekspansionssystemet gør det lettere at flagermusenes ekkoorienteringsskrig om­ bestemme disse arter på lyd og gør det formes til frekvenser, der er hørlige for muligt at kontrollere observationerne på mennesket. Det trænede menneskelige øre båndoptagelser. kan opfatte de fleste af de forskelle, der er mellem de euro­ SpecttcorllfT\ FFT size 512, Ho.rrirgwin:bw. pæiske arters ultra­ 100kHz lysskrig i frekvens, rytme, tonekvalitet mv. (Ahlen & Baagøe 1999). Derfor er det ofte muligt at identi­ l ficere arterne ved 50 kHz hjælp af detektorer direkte i felten, sup­ pleret med visuel ob­ servation. Ved feltar­ A c bejdet er det vigtigt 50 100 150 at iagttage, hvad fla­ lr.foto. XIbØ.Z'OSJHr... � P 10.00. germusene foretager sig, fordi de indenfor Fig. l. Lydpektrogram (sonagram) med enkelte sonarpulser fra Skandinaviens visse grænser ænd­ tre Pipistrellrrs-arter, troldflagermus, (P. rrntlrusii)(A), pipistrelflagermus (P. pi­ rer de udsendte lyde pistrellus)(B) og dværgflagermus (P. pygrrrneus)(C). Pulserne er meget ens, men alt efter forholdene adskiller sig i frekvens (toneleje) i den kraftig�.afsluttende del, dog med et vist overlap, især mellem de to førstnævnte arter. Oland 2000 (!A). for på den måde at Sound spectrogmms with sirrgle sonar pulses ofPipistrellus nathusii (A), P. pipi­ optimere ekkoorien­ strellus (B) mrd P. nathusii (C). Pulses n re qrtite similnr but differ irr frequency of teringen. Til nærme­ the 'tni/', nitfroug/r with some overlap betwee11 species, especial/y betweerr P. nat­ re analyse findes der husii nrrd P. pipistrellus.

49 Fig. 2. Pulsintervaller hos pipistrelflagermus (Pipi­ strellus pipistrellus) (A) og 60 ,------, troldflagermus (P. nnt­ husii) (B) inspillet i sam­ A menlignelige situationer på jagtbiotoper. Pipistrel­ 40 flagermusen er hurtigere +------(intervaller omkring 80 eller 90 ms) og den und­ går længere intervaller. Troldflagermusen har langsommere rytme. Det er kakakteristisk, at den både benytter kortere in­ tervaller omkring 100 0 +------ms, og desuden længere 60 ,------, intervaller omkring 200 .!!!. B ms. Sommers�orf, Tysk­ land 1983 og Oland, Sve­ � rige 2000 (IA og HJB). � 40 +------4 Pulse intervals from Pipi­ o GI strellus pipistrellus (A) n11d Cl P. nathusii (B) samp/ed nt � 20 +------� camparnble situations i11 fe ­ GI edillg hnbitnts. P. pipi­ t:! strellus is fa ster (i11tervnls � nbout 80 ar 90 ms) n11d il nvoids lo11ger i11tevnls. P. na­ thusii has n slower rhythm o 100 200 (s/10rt intervals nbout 100 ms) a11d is chnrncteristic by lnterval length (ms) frequelltl!J n/so usi11g inter­ vals nbout 200 ms).

I Danmark og Sverige er der nu tre Pipi­ lavere og højere. Pipistrelflagermusen lig­ strellus-arter at holde rede på. Umiddel­ ger oftest klart under, oftest mellem 40 og bart lyder de alle næsten ens, men klart 50 kHz, og der er kun et lille overlap mel­ forskelligt fra alle andre arter. I første om­ lem ekstremværdierne for de to arter. Det gang er man altså blot klar over, at det er samme mønster er fundet i England (Park en Pipistrellus sp. man har foran sig. De to et al. 1996). Har man et større antal indivi­ tvillingearter dværgflagermus og pipi­ der, der flyver fra en koloni i nabolaget, el­ strelflagermus adskiller sig først og frem­ ler flere individer jagende omkring sig, er mest på frekvensen (tonelejet) i den kraf­ der sjældent problemer med artsbestem­ tigste afsluttende del af skriget, hvor det melsen. Med et antal frekvensmålinger frekvensmodulerede nedadgående skrig omkring enten 45 eller 55 kHz hører man overgår i en næsten horisontal »hale« med hvilken art, det drejer sig om. Der er ikke næsten konstant frekvens (Fig. 1). indtil nu fundet blandede kolonier af disse Det er denne kraftigste del af skriget to arter. man umiddelbart kan aflæse med hetero­ Som regel har man heller ikke proble­ dyn-systemet, og som med større nøjag­ mer med identifikation af enkeltindivider, tighed kan kontrolleres på indspillede fordi de relativt sjældent benytter skrig tidsekspansionslyde i et analyseprogram. med frekvenser i det snævre overlap­ »Halen« på dværgflagermusens ekkoori­ ningsområde omkring 50 kHz. Men det er enteringsskrig ligger oftest i området mel­ nok vanskeligt at artsbestemme et enkelt­ lem 50 og 60 kHz med ekstremværdier lidt individ som benytter skrig der ligger i

50 overlapningsområdet Her må man be­ fra sted til sted eller på træk kan identifi­ væge sig rundt i området og lytte efter in­ kationen være vanskeligere i forhold til pi­ divider med andre frekvenser. pistrelflagermus. Der er dog også en vis (statistisk) forskel på de to arter i rytmen, dvs. tidsafstanden REVIRADFÆRDEN mellem hvert skrig (repetitionsraten). Pi­ Pipistrellus-arternes hanner har en slags re­ pistrelflagermusen har en anelse langsom­ virsang. De markerer deres revir ved at mere takt end dværgflagermusen, men flyve rundt mens de regelmæssigt udstø­ der er et stort overlap, og forskellen er så der nogle lyde, der bedst beskrives som lille, at man ikke kan opfatte den ved lyt­ triller (Ahlen 1981; Lundberg & Gereli ning. 1986). Blandt de skandinaviske arter er det Troldflagermusen (Pipistrellus nathusii) let at kende troldflagermusen på revirsan­ er relativt sjælden, men er fundet spredt i gen, idet der efter den kraftige trille følger størstedelen af Danmark (Baagøe 2001). I en lille kvidrende trille, altid med stigende Sverige findes den �un i begrænsede dele toneleje (Ahlen 1981, 1990). Dette høres af Sydsverige med O land, Gotland og op i vældig godt på detektorens tidsekspan­ østre Svealand til det nordlige Uppland. sionssystem. Ikke så sjældet høres kun Et større antal troldflagermus passerer på den kvidrende trille. Dværgflagermusen træk igennem Sydsverige (inklusive Ø­ og pipistrelflagermusen mangler denne land og Gotland) og formodentlig igen­ sluttrille. Statistisk set er der visse forskel­ nem de østlige dele af Danmark - mulig­ le mellem disse to arters revirsange i fre­ vis fra de baltiske lande og Rusland kvens, længde og antal >>stavelser<< i tril­ (Ahlen 1997a; 1997b; Baagøe 2001). len. Dværgflagermusen kan have 2, 3 eller Troldflagermusen har lavere frekvens, 4 komponenter i trillen, mens pipistrelien stærkere lyd og langsommere rytme end har 3, 4 eller 5 komponenter, hvoraf hen­ de andre to arter. Frekvensen for pulsens holdvis 3 og 4 er almindeligst hos de to ar­ (skrigets) afslutning ligger oftest indenfor ter (Barlow & Jones 1997a, .�). Også i et området 35 - 45 kHz dvs. med et betyde­ stort materiale indspillet på Oland i Sveri­ ligt overlap med pipistrelflagermusen. ge forekommer der store individuelle va­ Helt afgørende for artsbestemmelsen er riationer, f.eks. med l - 4 lydelementer rytmen, som adskiller sig markant, når dyrene flyver i almindelig fødesøgnings­ flugt Pulsrepetitionen har en grundrytme, som er noget langsommere end hos pipis­ trelflagermusen (intervallerne ca. 100 ms sammenlignet med 80-90 ms hos pipistrel­ flagermusen). Forskellene er store nok til at kunne opfattes med det trænede øre, men er lettere at kontrollere i et analyse­ program. Endnu vigtigere er det, at trold­ flagermusen ved jagt i frit luftrum desu­ den ofte benytter endnu længere interval­ ler, omkring 200 ms (Fig. 2). Her er den Fig. 3. Lydspektrogram med trille fra revirsang fra ganske let at kende både på lyden og på en han af Pipisirelius pygmneus. I diagrammet ses flugtadfærden, hvis man kan komme til at også et par sonarpulser af samme art. Antal stavel­ se den. Den jager oftest i åbne »huller<< i ser i trillerne kan variere fra en til fire, men tre er almindeligst hos denne art. Oland 2000 (lA) . skoven og flyver sjældnere så tæt på grene og trækroner, som de to mindre Pipistrel­ Sound spectrogrnm witil territorial en l/ from n mnle Pi­ pistrellus pygmaeus. Two sonnr pulses Jro111 tile snme lus-arter har for vane (Ahlen 1990; Baagøe species n re n/so seen in the dingrnm. Nwnberof elements 1987, 1991). en n vnry from one to Jo ur but tril/s witil tilree elements Når troldflagermus passerer på »rejse<< nre 1110st com111011 in this species

51 (Fig. 3) i dværgflagermusens trille som Ahlen, I. 1997a: Migratory behaviour of bats at south sædvanligvis har 3 elementer. Vi maner Swedish coasts. - Zeitschrift fiir Saugetierkunde 62: 375-380. derfor til forsigtighed, når det drejer sig Ahlen, I. 1997b: Olands fladdermusfauna. - Liinssty­ om at anvende revirsangen eller andre so­ relsen Kaimar Lan. Meddelande 1997, 7: 1-26. ciale lyde til at adskille P. pygmaeus og P. Ahlen, I. 1998: Agreement on the conservation of bats pipistrellus. in Europe. - National report from Sweden 1998. Swe­ dish Environmental Proteetion Agency, Stockholm. 13 PP· MORFOLOGI Ahlen, I. & H. J. Baagøe. 1999: U se of ultrasound detec­ Ydre morfologiske forskelle mellem de to tors for bat studies inEurope. Experiences from field arter er beskrevet af Hiiussler et al. (2000), identification, surveys, and monitoring. -Acta Chi­ ropterologica 1: 137-150. baseret på et materiale fra Baden i Tysk­ Baagøe, H. J. 1987: The Scandinavian bat fauna - adap­ land. Af et større antal undersøgte karak­ tive wing morphology and free flight in the field. - I: terer syntes kun to at kunne bruges til sik­ Fenton, M. B., Racey, P. A. & Rayner, J. M. V. (red.), Rece11t Adva11ces i11 the Study of Bats. Cambridge Uni­ ker artbestemmelse. Det gælder struktur versity Press, Cambridge, pp. 57-74. og farve på pertis og forholdet mellem Baagøe, H. J. 1991: Flagermus.- I: B. Muus (red.), Dall­ længden af andet og tredje fingerled på marks Pattedyr l, 176 pp. Gyldendal, København, pp. tredje finger. 47-89 Jones & Parijs (1993) fandt små men Baagøe, H. J. 2001: Danish bats (Mammalia: Chiropte­ ra): Atlas and analysis of distribution, occurrence, overlappende forskelle i diverse vingemål and abundance. - Steenstrupia 26: 1-117. for de to arter, og Barlow et al. (1997) Barlow, K. E. 1997: The diets of the two phonic types of fandt, at pipistrelflagermusene havde lidt Pipistre/lus pipistre/lus (Chiroptera: Vespertilionidae) større krartielængde, underkæbelængde, in Britain. - Journal of Zoology, London 243: 597-609. Barlow, K. E. & Jones, G. 1997a: Differences in song­ længde af tandraden i underkæben og flight calls and social calls between two phonic ty­ hjørnetandslængde, men med overlap. De pes of the vespertilionid bat Pipistre/lus pipistrellus. - korrelerede dette med Barlows (1997) Journal of Zoology, London 241: 315-324. fund af, at pipistrelflagermusen har en Barlow, K. E. & Jones, G. 1997b:. Function of pipistrelle social calls: field data and playback experiment. - tendes til at tage bytte, der er lidt større Animal Behaviour 53: 991-999 end dværgflagermusens bytte. Der synes Barlow, K. E., Jones, G. & Barratt, E. M. 1997: Can skul! at mangle rrtinutiøse kraniemorfologiske morphology be used to predict ecological relation­ studier med det formål her at finde karak­ ships between bat species? A test using two cryptic species of pipistrelle. - Proceedings of the Royal So­ terer, der adskiller de to arter. ciety of London, B, 264: 1695-1700. Der vil blive foretaget nærmere morfo­ .Barratt, E. M., Daeville, R., Burland, T.,Bruford, M. M. logiske undersøgelser på dansk materiale W, Jones G.,. Racey P. A. & Wayne, R. K. 1997: DNA af de to arter korrelleret med artsidentifi­ answers the eaU of pipistrelle bat species. - Nature 387: 138-139. kation på basis af ultralydsforskellene. Bå­ Hiiussler, U., Nage!, A., Braun, M. & Arnold, A. 2000. de ydre morfologiske karakterer og krani­ External characters discriminating sibling species of ekarakterer vil blive inkluderet. European pipistelles, Pipistre/lus piipistrellus (Schre­ ber, 1774) and P. pygmaeus (Leach, 1825). - Myotis 37: 27 -40. Denne artikel vil også blive publiceret i en Jones, G. & E. Barratt. 1999. Ve spertilia pipistre/lus svensk version: Ahho;n, I. & H. J. Baagøe. Schreber, 1774 and V. pygmaeus Leach, 1825 (current­ 2001: Dviirgfladdermusen uppdelad i två ly Pipistre/lus pipistre/lus and P. pygmaeus; Mamma­ arter. Fauna och Flora 96: 71-78. lia, Chiroptera): proposed designation of neotypes. ­ Bulletin of Zoological Nomenelature 56: 182-186. Leach, W.E. 1825: Description of the Ve spertilia Pygmae­ Citeret litteratur us, a new species, recently discovered in Devonsllire by Dr. Leach. - ZoologicaJ Journal l: 559-561. Ahlen, I. 1981: Identification of Scandinavian bats by the­ Lundberg, K. & Gerell, R. 1986. Territorial advertise­ irsounds. - Swedish University of Agricultural Scien­ ment and mate attraction in the bat Pipistre/lus pipi­ ces, Departrnento f Wildlife Ecology. Re port 6: 1-56. sire/lus. - Ethology 71: 115-124. Ahlen, I. 1990: Identification of Bats in Flight. Swedish Park, K. J., Altringham, J. D. & Jones, G. 1996: Assorta­ Society for Conservation of Nature and The Swe­ tive roosting in the two phonic types of Pipistre/lus dish Youth Association for Environmental Studies pipistre/lus during the mating season. - Proceedings and Conservation, Stockholm. 50 pp. ISBN: 91 558 of the Royal Society of London, B, 263: 1495-1499. 5042 1.

52 Forekomsten af rovpattedyr i et jysk skovområde

Morten Elmeros og Aksel Bo Madsen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Landskabsøkologi Grenåvej 14, Kalø 8410 Rønde

Occurrence of carnivore mammals in a forest area in Jutland Badgers (Meles 111eles) and foxes (Vulpes vulpes) were trapped as part of a study on the effects of landscape fragmentation on mammal populations. The trappings and field­ work also documented the occurrence of other carnivore mammal species in the study area. The study area was situated west of Randers in Jutland, Denmark The study area comprised a mixed conifer and deciduous forest, small forest patches intersper­ sed on arable lands and prominent river valleys with meadows and shrubs. Animais were trapped in box traps near active badger setts or fox earths during spring and summer in 1998 and 1999. Traps were baited with pastry. Badgers and fox­ es were marked individually and released on the capture location. Most adults were radio collared. Other species were released immediately without any handling. 2879 trap nights resulted in trapping of 22 badgers (9 juveniles and 13 adults) and 17 foxes. All foxes were juveniles, but one. Pine marten (Martes mm·tes) was trapped throughout the large old forest area. Stone marten (M. fo ina) was caught in old forest in the same traps as pine marten. In the small forest patches in the arable areas only stone martens were trapped. Numerous cats (Fe/is en tus) were trapped at all trapping locations. The high numbers of cats probably reflects the species' position as the most numerous carnivore mammal species in the Danish nature. Dog (Ca n is fa miliaris) was trapped twice. During the fieldwork in the study area the occurrence of otter (Lutrn lutrn),Ameri­ can mink (Muste/a vison), polecat (M. putorius), stoat (M. erminea), and weasel (M. ni­ valis) was established from field signs, direct observations and recovery of traffic kil­ led individuals. The study shows that the mosaic landscape provides suitable habitats for all naru­ rally occurring carnivore mammal species in Denmark and two feral species, Ameri­ can mink and cat.

I forbindelse med en større undersøgelse af stykker, samt en større sammenhængende fragmenteringens indflydelse på de større løv- og nåletræsskov. pattedyr foretog Danmarks Miljøunder­ Fussingø Statsskov og de åbne arealer søgelser (DMU) fangst af grævling (Meles heromkring blev systematisk gennemsøgt meles) og ræv (Vulpes vulpes) i Fussingø for ræve- og grævlingegrave i 1997 (Elme­ Statsskovdistrikt og i små skovstykker om­ ros et al. 1999). Grævlingers habitatpræfe­ kring Sønderbæk vest for Randers. Selvom rencer for placering af grave i undersøgel­ fangst af grævling og ræv var det primære sesområdet er beskrevet i Madsen et al. mål med undersøgelserne viste fangsterne (upubl. 2). I nærværende artikel belyses fo­ også, at en række andre arter kan træffes rekomsten af rovpattedyr i studieområdet omkring aktive grævlinge- og rævegrave. med hovedvægten lagt på fældefangsterne. Landskabet i studieområdet er et karak­ teristisk mosaiklandskab med markante METODE ådale med fugtige enge og selvopvoksede I alt ti fangstpladser lå i højskov og tre i krat, bevoksede skrænter, større åbne små skovstykker i åbne landbrugsområ­ landbrugsarealer med en del små skov- der (Tabel 1). Fangstpladser lå alle ved

Flora og Fauna 107 (2+3): 53-57. Arlws 2001 53 gravkomplekser (3 til lO aktive huller). Ba­ ger ved gravkompleks 998 blev fanget i alt seret på direkte observationer, fodaftryk 24 gange. Ved gravkompleks 440 blev to og udseendet af opskrabet ved hullet blev umærkede voksne og en umærket unge gravkomplekserne i fangstperioderne alle observeret ved en grav sammen med to benyttet af grævlinger og/ eller ræve (El­ mærkede grævlinger. Der blev ikke fanget meros et al. 1999). grævling ved gravkompleks 999, til trods Der anvendtes forskellige typer lukkede for at grævling benyttede gravkomplekset kassefælder. Fælderne blev opstillet ved under hele fangstperioden. gravkomplekser under lO m fra aktive hul­ Kun en voksen ræv blev fanget, de re­ ler, enkelte fælder var dog placeret op til 25 sterende 16 var hvalpe. Blandt hvalpene m fra gravkomplekset ved en tydelig vek­ registreredes flere genfangster. Et grav­ sel. Fælderne blev tilset to gange i døgnet. kompleks blev samtidig benyttet af både Der blev fodret i fælderne med wienerbrød grævling og ræv med unger. Tre af ræve­ ved aftenbesøget Fangsterne foregik med i gravene var gamle grævlingegrave. De gennemsnit 19 fælder (min. 16 - max. 22) øvrige rævegrave lå 20 til lOD m fra aktive over 2879 fældenætter fordelt på 151 næt­ grævlingegrave. Gravkomplekserne 38 og ter i forårs- og sommermånederne i 1998 399 havde været benyttet af ræve med un­ og 1999. Tidsforbruget ved fældefangster­ ger, men familierne var tilsyneladende ne var ca. 5 timer pr. døgn. Hertil kommer flyttet omkring opstillingen af fælder. yderligere timeforbrug i tilfælde af fang­ Blandt de 39 mærkede dyr blev seks ef­ ster. Grævlinger og ræve blev bedøvet terfølgende rapporteret dræbt. To ræve­ med ketamine hydrochloride og medeto­ hvalpe blev skudt samme efterår mindre rnidine. Dyrene blev mærket individuelt end 2 km fra graven, og en tæve er blevet med en microchip og et øremærke, og til skudt i december 50 km fra den grav, hvor bestemmelse af slægtskab blev udtaget en hun blev mærket som hvalp i april samme blodprøve. Hovedparten af de voksne in­ år. Tre af de fem mærkede grævlinger fra divider fik endvidere monteret et halsbånd gravkompleks 440 blev dræbt i trafikken i med en radiosender. Dyrene blev sat fri på løbet af undersøgelsesperioden (to voksne fangststedet Fangne individer af andre ar­ og en unge). Yderligere en umærket vok­ ter blev straks lukket ud af fælderne. Fang­ sen grævling blev fundet trafikdræbt in­ ster og mærkning af dyrene blev udført denfor territoriet bestemt ved radiopejlin­ med tilladelser og dispensation i henhold ger af grævlinger fra gravkompleks 440 til gældende bestemmelser. (upubl. 1). Under feltarbejdet i undersøgelsesom­ rådet registreredes desuden rovpattedyr De forholdsvis mange fangster af skovmår ved direkte observationer og spor (ekskre­ (Martes martes) er bemærkelsesværdige. Al­ menter og fodaftryk). le disse fangster var ved fangstpladser in­ denfor skovdistriktets sammenhængende RESULTATER skovarealer. Bestemt ud fra formen af hals­ I alt fangedes 22 grævlinger, 9 voksne og pletten var der dog genfangster blandt 13 unger (Tabel 1). Der blev fanget unger skovmårerne. Det høje antal fangster af ved 6 af de 8 gravkomplekser med fang­ skovmår i nærværende undersøgelse kun­ ster af grævling. Ve d to gravkomplekser ne derfor tyde på en relativ god bestand. blev kun fanget unger. Fangsterne af Husmår (Martes fo ina) blev fanget i højskov grævlinger viste store forskelle i indivi­ ved de samme fangstpladser som skovmår, dernes adfærd i forhold til fælderne. Især men derudover også i de små isolerede en voksen grævlings adfærd ved grav­ skovstykker i de åbne landbrugsområder. kompleks 44 er bemærkelsesværdig. Den Et stort antal katte (Felis catus) blev fan­ blev fanget 5 gange i 1998 og 29 gange i get på hele skovdistriktet og ved en 1999. Det lykkedes ikke at fange andre fangstplads i et mindre skovstykke. Også grævlinger ved gravkompleks 44. Fire un- blandt kattene kunne genfangster bestem-

54 Gravkompleks

Art 5a 7a 38a 44a 48a 73a 123a 138a 191a 399b 440a 998b 999b Total

Grævling (M. meles) 1(1) 35(1) 12(5) 1(1) 1(1) 13(3) 15(5) 25(5) 103(22)

Ræv (V vulpes) 4(2) 3(1) 2(1) 5(3) 2(2) 1(1) 11(7) 28(17)

Skovmår (M.martes) 3 2 10 5 7 30

Husmår (M. fo ina) 3 3 2 5 2 18

Mår (Martes sp.) 5

Kai (Fe/is catus) 6 3 11 2 6 10 4 43

Hund (Canis fa miliaris) 2

Pindsvin (E.europaeus) 4 2 2 2 2 15

Gnaver (Rodentia) 12 7 2 2 3 2 3 32

Krage ( Corvus coron) 2 4

Skovskade (G. glandarius) 3 2 4 5 2 2 20

Spætte (Dendrocopos sp. ) 3 2 2 3 5 16

Andre fugle 2 4 3 6 20

Fældenætter 157 87 59 369 395 176 123 387 8 57 554 249 258 2879

Tabel 1: Antal fangster af forskellige arter ved gravkomplekser i et jysk skovområde. Ta llet i parenles angiver antal- let af forskellige individer. »Mår« dækker over ikke artsbestemte individer af skovmår og husmår. a) Komplekser i højskov; b) Komplekser i småskove på åbne landbrugsarealer. Number of trappings of va rious species (Art) at setts (Gravkompleks j in a forest in eastern Jutland. Numbers in brackets indicate number of ditterent individua/s. a) Setts in o/d fores t; b) Setts in smal/fo rest patches in arable are- as. Andre fugle = other birds, Fældenætter = trap nights.

mes ud fra pelsens mønstre og farve. halsbåndmus (Apodemus Jlavicollis), rød­ Hund (Canis fa miliaris) blev fanget ved to mus (Clethrionomys glareolus), brun rotte fangstpladser. (Rattus norvegicus), samt forskellige fugle Danmarks øvrige rovpattedyr fandtes i som krage (Corvus corone), skovskade studieområdet Odder (Lutra lutra) blev (Garrulus glandarius), spætter (Dendrocopos registreret ved ekskrementer og fodaftryk sp.) og musvåge (Buteo buteo). ved flere af områdets vandløb og søer. Fo­ rekomsten af amerikanske mink (Mustela DISKUSSION vison) blev verificeret ved direkte observa­ Anvendelse af fældefangster til registre­ tioner. Ilder (Mustela putorius) og lækat ringer af rovpattedyr kræver en stor (Mustela erminea) blev registreret ved fund fangstindsats. Rovpattedyrenes generelt af trafikdræbte individer og brud (Mustela relativt lave bestandstætheder og håndte­ nivalis) blev fanget i musefælde ved en ringen af de store fælder betyder, at un­ mindre undersøgelse af fødetilgængelig­ dersøgelser ved fældefangster er meget heden for grævlinger i forskellige biotoper ressourcekrævende sammenlignet med (upubl. 2). f.eks. undersøgelser af bestande af små­ gnavere. Selv registrering af forekomsten Udover ovennævnte arter blev følgende af rovpattedyr i et område vil kræve lange arter også fanget: Pindsvin (Erinaceus eu­ fangstperioder. Egentlige estimeringer af ropaeus), et større antal gnavere heriblandt bestandstætheder ved fangst-genfangst

55 (f.eks. Elmeros et al. 1999). Undersøgelse efter sportegn (gravkomplekser, fodspor, ekskrementer), sammenholdt med regi­ strering af trafikdræbte individer, vildtud­ byttestatistikken og direkte observationer, synes derfor som den mest praktiske me­ tode til kortlægning af rovpattedyrenes udbredelse. Systematiske undersøgelser efter spor­ tegn anvendes til overvågning af fredede arter (Hammershøj et al. 1996) og kan, hvis man har tilstrækkelig viden om arter­ nes relative bestandstætheder i forskellige landskabstyper og arternes populations­ dynamik, anvendes til beregning af be­ standsstørrelser eller indekser for be­ standstæthed (Cresswell et al. 1990).

Fangster af ræv og grævling og antallet af indrapporterede fund af mærkede dyr i denne undersøgelse er lave, men resulta­ terne ligger på linie med resultater fra større studier (Clarke et al. 1998; Jensen 1973). Mange grævlinger dræbes i trafik­ Fig. 1. En grævlingeunge er gået i fælden. ken. Op til 66 % af dødsfald blandt store A badger c11b in n box trap. unger og voksne grævlinger i en populati­ on i England tilskrives trafikdrab (Clarke et al. 1998). Størstedelen af ræve vandrer kræver en stabil, høj sandsynlighed for under 20 km fra deres fødested, men læn­ fangst af alle individer. Intensive fangst­ gere vandringer er ikke unormale. I en un­ genfangster i tre studieområder i England dersøgelse foretaget i 1970'erne havde 5 viser, at sandsynligheden for fangst af in­ ud af 202 genmeldte ræve, der var mærket dividuelle grævlinger varierer mellem 18 som hvalpe, vandret længere end 50 km og 82% (Tuyttens et al. 1999). Fangbarhe­ (Jensen 1973). den varierede mellem forskellige bestan­ Skovmårens levested er oftest større sam­ de, forskellige år, sæsoner og aldersgrup­ menhængende skove, men den udnytter til­ per af grævlinger. Den højeste fangbarhed lige åbne landbrugsområder med remiser forekom i en tæt bestand, hvor dyrene var og småskove som fast levested (Jensen tilvænnet fælderne og lokkemaden gen­ 1993; Stier 1998). Husmåren træffes normalt nem intensive fangst-genfangster hver kun i sidstnævnte områder (Jensen 1993). sæson siden midten af 1980'erne. Som ved Skovmår og husmår blev i denne under­ undersøgelserne ved Fussingø blev un­ søgelse fanget på de samme fangstpladser i dersøgelserne i England foretaget for at højskov. Tidligere undersøgelser af de to ar­ fange og registrere individer. ters biologi koncentrerer sig om husmår el­ For at optimere effektiviteten af fælde­ ler skovmår (Rasmussen et al. 1986; Helldin fangsterne vil en omfattende forudgående 1998). Fødeøkologi og habitatpræferencer undersøgelse af rovpattedyrenes fore­ for de to arter, hvor de udnytter samme ha­ komst være nødvendig. Denne forud­ bitat, er ikke beskrevet. Hvor husmårens gående undersøgelse efter sportegn vil of­ udbredelse og status bl.a. via vildtudbytte­ test tilvejebringe oplysninger om en art er statistikken er kendt (Madsen et al. 1996), er forekommende eller ikke lever i et område nyere oplysninger om skovmårens fore-

56 komst sporadisk (Jensen 1996) og det sam­ CITERET LITTERATUR lede overblik er mangelfuldt. I midten af Clarke, G. P., White, P. C. L. & S. Harris 1998: Effects of 1970'erne belyste Degn og Jensen (1977) roads on badger Meles meles populations in south­ west England. - Biological Conservation 86: 117-124. skovmårens udbredelse og status ved en Cresswell, P., Harris, S. & Jefferies, D. 1990: The histo­ spørgebrevsundersøgelse. I 1977-under­ ry, distribution, status and habitat requirements of søgelsen blev skovmåren også registreret i the badger in Britain. - National Conservancy Cow1- skovene ved Fussingø. cil, Peterborough. Degn, H. J. & Jensen, B. 1977: Skovmåren (Martes mar­ At odder og de mindre mårdyr ikke blev fes) i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte fanget skyldes formentlig fældernes opstil­ 29. ling i skov samt disse arters mere specialise­ Elmeros, M., Hammershøj, M. & Madsen, A. B. 1999: rede fødevalg. Karakteristisk for de fangede Overvågning af grævling (Meles meles) ved kortlæg­ ning af grave - en vurdering af metoder. - Flora og arter er deres opportunistiske fødevalg Fauna 105: 63-68. (Jensen 1993), dog med katten som undta­ Hammershøj, M., Madsen, A. B., Bruun-Schmidt, l. Ø., gelsen herfra. At kat alligevel fanges i et for­ Gaardmand, B., Jensen, A., Jensen, B., Jeppesen, J. L. holdsvis stort antal kan dels tages som ud­ & Laursen, J. T. 1996: Overvågning af odder (Lufrn lufrn) i Danmark 1996. Otter (Lufrn lufrn) Survey af tryk for at katten er det mest almindelige Denmark 1996. - Danmarks Miljøundersøgelser, rovpattedyr, der forekommer i naturen, og Faglig rapport fra DMU, nr. 172. dels for at arten er mindre sky over for Helldin, J. O. 1998: Pine Marten (Martes marfes) popu­ menneskelige effekter. I en interviewunder­ lation !imitations. - Dr. Thesis, Swedish University af Agricultural Science, Uppsala. søgelse fra 1999 blev antallet af landkatte Jensen, A. 1996: En skovmårfamilie. -Naturens Verden med tilknytning til beboelse/husstand esti­ 6: 264-272. meret til 500.000 (Ujvari 1999). Antallet af Jensen, B. 1973: Movements af the red fax (Vulpes vul­ helt vildtlevende katte vurderes til at være pes L.) in Denmark. lnvestigated by marking and re­ covery. - Danish Review af Game Biology no. 8. lavt, men katte med tilknytning til beboel­ Jensen, B. 1993: Nordens Pattedyr. - GADs forlag, se/husstande strejfer over flere kilometer København. (Liberg 1984). Et egentligt bestandsestimat Liberg, O. 1984: Spacing patterns in a population af ru­ for rævepopulationen foreligger ikke, men ral free roaming damestic cats. - Oikos 35: 336-349. Madsen, J., Asferg, T., Clausager, l. & Noer, H. 1996: skønnes til 250.000 ud fra vildtudbyttestati­ Status og jagttider for danske vildtarter. - Danmarks stikken (T. Asferg, pers. comrn. 2001). Base­ Miljøundersøgelser, Te ma-rapport fra DMU nr. 6. ret på systematiske optællinger af tra­ Rasmussen, A. M., Madsen, A. B., Asferg, T., Jensen, B. fikdræbte dyr på forskellige vejtyper i land­ & Rosengaard, M. (1986): Undersøgelser over hus­ måren (Martes fo ina) i Danmark. - Danske Vildtw1- områder estimerede Bruun-Schmidt (1994), dersøgelser, hæfte 41. at der på landsplan årligt dræbes 30.000 Stier, N. 1998: Aktionsriiume und Sozialsystem des ræve og 70.000 katte i trafikken. Dette indi­ Baummarders (Martes nwrfes L.) in kleinflii�higen kerer samme forhold mellem bestandsstør­ Walden Stidwest-Mecklenburgs. - Beitrage zur Jagd- und Wildforschung 23: 179-192. relserne. Tu yttens, F. A. M., Macdonald, D. W., Delahay R., Ro­ Fangsterne og observationerne viser, at gers, L. M., Mallinson, P. J., Donnelly, C. A. & det afvekslende mosaiklandskab omkring Newman, C. 1999: Differences in trappability af Eu­ Fussingø tilfredsstiller habitatkravene for ropean badgers Meles meles in three populations in England. - Journal of Applied Ecology 36: 1051- alle Danmarks naturligt forekommende 1062. rovpattedyr og de to ferale arter, kat og Ujvari, M. 1999: Projekt >>Landkat<<. - Dyrenes Beskyt­ Amerikansk mink. telse, København.

TAK UPUBLICEREDEKILDER Fussingø Statsskovdistrikt og private lodse­ 1. Bruun-Schmidt, J. 1994: Trafikdræbte dyr - i relation jere takkes for deres gæstfrihed. Bo Gård­ til landskab, topografi og vejtype. -Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet: 84 s. mand, Mogens Rosengård og Astrid van Te­ 2. Madsen, A. B., Prang, A. & Hammershøj, M. In effelen, DMU takkes for en ihærdig indsats prep.: Habitat quali ty factors and the presence/ ab­ i forbindelse med fangsterne. Endvidere tak sence af the Eurasian badger Meles meles in central­ til Henrik Ta astrøm og Olmstrup Jagtvæsen Jutland, Denmark for lån af ekstra fælder.

57 Boganmeldelse Hnwre Skriver Sveudseu: Blomsteme fo rtæller. Historier frn dur det ikke. Jeg er sikker på, at en del gerne ville have groftekmrteu. 92 sider, iudb. Tlrnwriug og Appe/ 2000. 198 kr. vidst, at fotografiet forestiller en Bidende Ranunkel. I kapitlet ••Jag djævelen bort<< handler det om >>Peri­ >>Blomsterne fortæller« er et forsøg på at lave en lille, kum<<. Dette navn er imidlertid navnet på en af Storm alternativ blomsterbog. Her kan voksne mennesker P's vagabonder, mens planten egentlig hedder >>Peri­ læse om alt det, de ikke hørte eller ikke huskede fra kon<<. Men siden Storm P's figurer blev folkeeje, har biologitimerne i folkeskolen. Større børn kan sagtens planten endt på et »Um<<. Det er en sanunenblanding af være med, mon ikke flere af historierne ville fænge hos det latinske (Hypericum) og det danske (Perikon). dem? Her er der ingen besværlige bestemmelsesnøg­ Bogen slutter lidt brat med en meget (for) kort litte­ ler, men kun sjove historier og flotte fotos. raturhenvisning samt et udmærket skema over plan­ Bogen er bygget op over 31 arter. Hver plante har ternes >>jagttider<<. Her er angivet med forskellige far­ fået et kapitel på 2-3 sider med et eller to farvefotos. ver, hvornår de omtalte planter kan samles i blomst el­ Kapitlernes overskrifter er ment som appetitvække­ ler samles i andre interessante stadier. re og røber ikke altid plantens navn. Det finder man Undertitlen >>Historier fra grøftekanten<< skal ikke først i oversigtens uddybende tekst. Overskrifter som tages bogstaveligt. Flere af de omtalte planter finder »Gul-gule solhjul<<, >>Et lille smil<<, >>Skotternes red­ man ikke i grøftekanter, f.eks. Soldug. Til gengæld sav­ ning«, »En stolt kulør<< og »Middel mod hysteriske ner man mange grøftekantsplanter. Hvor er f.eks. Bru­ fruentimmere<< pirrer nysgerrigheden, og man er nelle, Burre, Fuglegræs, Fladbælg, Hyrdetaske, Hønse­ næsten nødt til - med det samme - at vide noget mere. tarm, Kamille, Pastinak, Pileurt, Pragtstjerne, Skræp­ Som et eksempel kan nævnes >>Gul-gule solhjul<< pe, Skvalderkål, Sneglebælg, Snerle, Syre, Vikke? Der (=Følfod). Her får man at vide, hvor planten gror og er mange gode historier at fortælle om disse planter hvorfor den har spredt sig så meget de sidste hundre­ også. Men det kommer måske i en senere bog! de år. Vi hører også om plantens treårige cyklus og >>Blomsterne fortæller<< er en forfriskende, inspire­ dens evne til at sprede sig med vindens hjælp. Der bli­ rende og let læst blomsterbog. Der kan findes mange ver causeret lidt over navnets berettigelse og vi hører gode historier om planterne, som kan medvirke til at om dens - direkte oversatte - navne på andre sprog, henlede opmærksomheden på vilde planter. Og ræk­ f.eks. >>kamelfod<< på tyrkisk. Kapitlet afsluttes med en kefølgen, der er bestemt af blomsternes udspringstids­ gennemgang af plantens medicinske virkninger, og vi punkt, er glimrende. Forårets gule grøftekanter og lærer, at dens latinske navn »tussilago<< simplet hen sensommerens blå ditto passerer revy for mit indre betyder >>jeg fordriver hoste<>Det er en Lars Skriver Svendsen - er gennemgående gode og re­ skam at, at denne bog ikke udgives med duft<< og det levante. Men man fornemmer, at trykningen ikke altid kan man jo kun give forfatteren ret i. Og så er der et lil­ yder fotografierne fuld retfærdighed. le vers til mange af planterne - en fin lille detalje. Prisen forekommer at være i overkanten for så lille og Smørblomsten hedder et kapitel, der handler om tynd en bog. Mange vil nok foretrække at bruge et par Vorterod og Ranunkel. Navnet >>smørblomst<< er da hundrede kroner på en bog, der omhandler flere end 31 udmærket som beskrivelse af de gule blomster på en arter. Ikke desto mindre kan de1me lille bog anbefales til fjern eng, men som navn på en konkret afbildet plante alle, der sætter pris på Danmarks vilde planter. fou Feilberg

58 Kortlægning af pattedyr gennem spørgebreve til jægere

Tommy Asferg & Aksel Bo Madsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Landskabsøkologi, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde

Mapping the distribution of mammals based on questionnaires to hunters This paper gives a review of the applicability and efficiency of hunter mail surveys conducted in Denmark since 1960 in relation to mapping the national distribution of mammals. In general, hunters make up a highly motivated, easily accessed group of people with specific knowledge of occurrence and distribution of a number of wild hird and mammal species. In Denmark, there are about 170,000 hunting license hol­ ders who are all legally obliged to give information to a national data base, the Danish bag record, on their personal game bag after every hunting season. Since 1960, most mammal species with an open season have been subject of mail questionnaire surveys addressing specific groups of hunters selected from the national data base. The re­ sponse rates in these surveys have generally been high, 80-90% . The quality of the di­ stribution maps resulting from hunter questionnaire surveys varies with sample size, abundance of individual species etc.

De fleste pattedyr lever forholdsvis skjult, punkt i vildtudbyttestatistikken ved­ og da de tilmed er overvejende nataktive, rørende forekomst og udbredelse af større kræver det for mange arters vedkommen­ danske pattedyr, og der gives en vurde­ de en speciel indsats, hvis man ønsker at ring af sådanne undersøgelsers mulighe­ registrere deres forekomst i et større områ­ der og begrænsninger i forhold til kort­ de. lægning. Registrering af tilstedeværelsen af en pattedyrart kan bl.a. ske ved systematisk JÆGERE SOM MÅLGRUPPE eftersøgning i felten af fx ekskrementer Jægerne udgør en stor og let »tilgængelig« (odder, Hammershøj et al. 1996), ædespor befolkningsgruppe, hvis man ønsker at (egern, Asferg et al. 1997) eller beboede indsamle oplysninger om jagtbare patte­ grave (grævling, Elmeros et al. 1999). dyr. Dels er der hvert år ca. 170.000 perso­ Sådanne feltundersøgelser er dog oftest ner, der løser jagttegn, dels er det muligt særdeles ressourcekrævende og vil kun ved kombination af jægerregistret og undtagelsesvist kunne gennemføres på vildtudbyttestatistikken at udvælge den landsplan. del af gruppen, man ønsker at henvende Hvis man ønsker en landsdækkende re­ sig til, hvorved der bl.a. sikres en repræ­ gistrering, hvilket er aktuelt i forbindelse sentativ geografisk dækning (Asferg 2000) med indsamling af oplysninger til Dansk af de adspurgte jægere. Pattedyratlas, er det derfor oftest nødven­ Jægerregistret er et centralt register, som digt at benytte mindre ressourcekrævende bl.a. indeholder oplysninger om navn og metoder. Det kan fx være henvendelse til aktuel adresse på alle jagttegnsløsere. særlige grupper af personer, som i kraft af Vildtudbyttestatistikken er en database, deres arbejde eller fritidsinteresser færdes som indeholder de oplysninger om per­ meget i naturen og derigennem får et sonligt nedlagt vildt, som alle jagttegns­ særligt kendskab til forekomsten af visse løsere ifølge loven er forpligtet til at ind­ pattedyr. Det gælder bl.a. jægere. sende efter hver jagtsæson. For de fleste I denne artikel gives en oversigt over arter vil svingninger i jagtudbyttet over en spørgebrevsundersøgelser med udgangs- periode afspejle udviklingen i bestandene,

Flom og Fauna 107 (2+3): 59-64. Arh11s 2001 59 Art Jagtsæson Jægere Antal dyr % Kilde Species Season Hunters Animats % Source

Sika Sika deer 1972n3 76 *ca. 475 Bennetsen 1976 Rådyr Roe deer 1993/94 1.441 2.145 2 Asferg & Jeppesen 1996 Egern Red squirrel 1985/86 1.239 1.705 55 Asferg 1990 Vildkanin Rabbi! 1972/73 254 1.293 27 Upubl. 3 Ræv Red fax 1973/74 728 1.124 2 Jensen 1977 Grævling Badger 1972/73 1.018 1.047 65 Asferg et al. 1977 1989/90 815 734 52 Asferg & Taastrøm 1993 Lækat Stoat 1970171 897 1.379 63 Jensen & Jensen 1973 Brud Wease/ 1970/71 897 ca. 250 Jensen & Jensen 1973 lider Polecat 1969/70 920 1.293 54 Jensen & Jensen 1972 1996/97 474 497 62 Hammershøj & Asferg 1999 Mink American mink 1970/71 368 431 72 Andersen 1981 1972/73 517 520 65 Andersen 1981 1987/88 975 1.146 52 Upubl. 1 1996/97 1.626 3.361 65 Hammershøj & Asferg 1999 Odder Otter 1956/57 - 1959/60 542 473 50 Jensen 1964 Husmår Stone marten 1967/68 831 867 58 Jensen & Jensen 1970 1980/81 1.378 2.623 43 Rasmussen et al. 1986 1993/94 }1. 434 2.480 64 Upubl. 2 Spættet sæl Common sea/ 1960/61 1966/67 - 1969/70 818 1.182 49 Søndergaard et al. 1976 1973/74 *Kortlægning af alle fritstående bestande

Ta bel 1. Oversigt over spørgebrevsundersøgelser med udgangspunkt i vildtudbyttestatistikken vedrørende forekomst af danske pattedyr. »Jægere« er det antal personer, der blev sendt spørgebrev til i den enkelte undersøgelse. »Antal dyr« er antallet nedlagte dyr, der kunne henføres til en præcis geografisk lokalitet i den enkelte undersøgelse. »%« er »Antal dyr« som procent af det totale jagtudbytte af den pågældende vildtart i de(n) undersøgte sæson( er). Questionnaire surveys on hunting and distribution of Danish mammals based on the Danish bag record. »Hun­ ters« is the number of individual persons receiving a mail questionnaire in respective surveys. »Anima/s« is the number of bagged animats thai could be retaled to a precise geographic locality in respective surveys. »%« is »Animals« expressed as percentage of the total bag of the species in question in the season(s) surveyed. In all surveys - except for Jensen (1977) and Asferg & Jeppesen (1996) - questionnaires were sent to all hunters who reported having bagged the species in question.

og netop det at være indikator for ændrin­ vildtarternes forekomst, dvs. udbredelse ger i bestandsniveauet hos de jagtbare ar­ og bestands tæthed. ter er vildtudbyttestatistikkens primære I vildtudbyttestatistikken er det nemlig funktion (Madsen et al. 1996). Men herud­ muligt at udvælge et antal jægere, som har over kan statistikken benyttes som ud­ nedlagt en bestemt vildtart, og derefter gangspunkt ved indsamling af detaljerede sende et spørgeskema angående det ned­ oplysninger om jagtlige forhold og om lagte vildt, fx hvor og hvornår jagten fandt

60 sted, og hvilken jagtform der blev an­ dersøgte sæson, er det naturligvis ikke et vendt. De fleste af de jagtbare pattedyrar­ bevis på, at arten ikke forekommer der. ter har været emne for en eller flere sådan­ Hvis arten er nedlagt i kvadratet, kan ne målrettede spørgebrevsundersøgelser manglende registrering skyldes, at jægeren inden for de seneste 40 år, jf. oversigten i enten ikke har været blandt de adspurgte Tabel l. Jægerne er generelt meget villige eller ikke har svaret. Eller der kan være ta­ til at bidrage med oplysninger, hvilket le om et kvadrat, hvor bestandstætheden bl.a. kan ses på de meget høje svarprocen­ og/ eller jagtintensiteten er så lav, at der ik­ ter i spørgebrevsundersøgelserne, oftest ke hvert år skydes eller fanges eksemplarer mellem 80 og 90 %. af den pågældende art, eller om et kvadrat, Ved undersøgelse af vildtarter, der ned­ som er domineret af bymæssig bebyggelse lægges i stort antal, er det statistisk set eller sommerhusområder med meget lille unødvendigt at sende et spørgebrev til alle eller slet ingen jagtudøvelse. Det er fx klart, jægere, som i en jagtsæson har nedlagt den at de 497 nedlagte ildere (Tabel 1), der som pågældende vildtart I sådanne tilfælde ud­ resultat af en spørgebrevsundersøgelse ved­ vælges et antal jægere, som er repræsentati­ rørende ilderjagten i en enkelt jagtsæson ve for den pågældende jægergruppe. To af kunne sættes på et kort fordelt på 185 af de de faktorer, der er mest afgørende for den i alt ca. 633 atlaskvadrater (Hammershøj & enkelte jægers udbytte, er jægerens bopæl Asferg 1999), ikke er tilstrækkeligt til at gi­ og alder, og netop disse to faktorer er det ve et fu ldstændigt billede af en ellers »vidt meget nemt at tage højde for ved udvælgel­ udbredt« art som ilderen. Det samme gæl­ sen af en jægergruppe fra vildtudbyttestati­ der formentlig også andre arter, hvor det stikken. Ve d undersøgelserne af ræv Gen­ årlige jagtudbytte er forholdsvis lavt. sen 1977) og rådyr (Asferg & Jeppesen 1996) De fleste jagtbare pattedyrarter er almin­ blev der fx rettet henvendelse til 3,1 % af deligt forekommende i alle landsdele, og rævejægerne og 1,1 %af rådyrjægerne i de det er forholdsvis sjældent, at der er sket pågældende sæsoner. Ve d de øvrige under­ større ændringer i udbredelsen af en jagtbar søgelser, der er nævnt i Tabel 1, er der rettet art inden for den periode, hvor der har henvendelse til alle jægere, som har anført været en landsdækkende vildtudbyttestati­ udbytte af den pågældende vildtart i den stik, dvs. siden 1941. I et af de få tilfælde, undersøgte jagtsæson. Antallet af jægere i hvor det er sket, blev udviklingen imidler­ disse undersøgelser har varieret fra knap tid fulgt gennem udsendelse af spørgebreve 100 til godt 1.600. til jægere. Det var under egernets spredning i Ve ndsyssel. Før 1950 fandtes der ikke STYRKER OG SVAGHEDER egern nord for Limfjorden. Arten passerede I RELATION TIL KORTLÆGNING først Limfjorden omkring 1951 og bredte Værdien af spørgebrevsundersøgelser i re­ sig derefter til det meste af Thy i begyndel­ lation til udarbejdelse af et pattedyratlas sen af 1960'erne (Mortensen 1965). Derefter over jagtbare arter afhænger først og frem­ skete der en hurtig spredning til hele Ve nd­ mest af, hvor godt jagtudbyttets fordeling syssel i sidste halvdel af 1960' erne, og denne afspejler den pågældende arts udbredelse, udvikling blev fulgt og dokumenteret gen­ og hvor mange dyr der indgår i under­ nem udsendelse af spørgebreve til egern­ søgelsen. Det antal dyr, der slutteligt har jægere i jagtsæsonerne 1964/65-1969/70 kunnet hæftes en nedlæggelseslokalitet på, (Degn 1974). har varieret meget fra undersøgelse til un­ dersøgelse, ligesom det udgør en meget EGERNETS UDBREDELSE varierende andel af det totale jagtudbytte PÅ LANDSPLAN af den pågældende vildtart i den under­ Også egernets udbredelse på landsplan er søgte sæson (Tabel 1). belyst gennem spørgebreve til jægere (As­ Hvis en vildtart ikke er registreret som ferg 1990). For at undersøge artens aktuel­ nedlagt i et bestemt atlaskvadrat i den un- le status efter en voldsom bestandsned-

61 -. - .. l f � - ......

l - 5 .� 6- lO J)�-� . � ··- • - V'· �- • � • 11 15 .• ,_ ' -�- r..-:J. . • • -� :·�( !:• • 16-25 • •C · • ' e • • /1_ :. ir �� ;•,: • 26 -70 .)lo' .. &t,f), .. . � •, ;> : � -� • • • 1.1' /'l(< hl •' :e: •. • '

· · -·: •· ··�-� -. ,!' !i.�•, e - � • •··!··.•. ! · I·;J . · ·- -�· • . . .. . ··: .�· - !- . ·� l)l' ll • .l D . ! .- !. ·• . • i • :-" ; • . •. • � h fl ..� (J. •: • •- • .--. e: : ..; -: ..t � n r> • .. .i·,.'· ... ;J:f .

•' e L� •· • • -· _.>

·: ' . ' �- -. . • . J ..!t'- � • • ;;· ..� . •JY • • · ' . Ile- ltlt � ...... -. . - . · .

· •k •• · �l �F\

Fig. l. Nedlæggelseslokaliteter for 1.705 egern i jagtsæsonen 1985/86 baseret på spørgebreve udsendt til egernjægere (Asferg 1990). Prikstørrelsen angiver antallet af nedlagte egern i det enkelte 10x10 km UTM­ kvadrat. Loen/ities fo r 1,705 red squirrels bagged in the 1985/86 hunting senson bnsed on questionnnires sent to squirrel hun­ ters (Asfe rg 1990). Symbol size indientes the number of bagged squirrels in individunl 10x10 km UTM-squnres.

gang sidst i 1970'erne blev der sidst i pågældende sæson (Tabel l), dels var der 1980'erne udsendt spørgebreve til de på det pågældende tidspunkt en vis tilba­ jægere, der havde nedlagt egern i jagt­ geholdenhed fra jægernes side med hen­ sæsonen 1985/86. I den forbindelse ind­ syn til at skyde egern på grund af artens kom der præcise oplysninger om ned­ bestandsmæssige situation (Asferg 1990). I læggelseslokaliteter for 1.705 egern. Når dag findes der givetvis egern i mange af disse dyr registreres i lOxlO km UTM­ de tomme kvadrater i Fig. l, i hvert fald kvadrater, kommer der en markering i 327 var bestandene - bl.a. ifølge udsagn fra kvadrater (Fig. l), dvs. godt halvdelen af jægerne - mange steder begyndt at vokse de ca. 633 pattedyratlas-kvadrater. igen allerede i sidste halvdel af 1980' erne Fig. l viser imidlertid næppe det fulde (Asferg 1990). billede af egernets udbredelse midt i I atlas-sammenhæng gælder det først og 1980'erne. Dels udgør de 1.705 egern kun fremmest om at registrere, hvor en given 55 % af det samlede jagtudbytte i den art findes. Dernæst vil det være af stor in-

62 teresse, hvis der foreligger oplysninger ger om en række af de ikke-jagtbare patte­ om absolutte eller relative bestandstæthe­ dyr. der. For pattedyr er det yderst sjældent, at I 1970, hvor lækatten var jagtbar og bru­ der foreligger tal for absolutte bestands­ den totalfredet, blev der gennemført en tætheder over større områder, men for en spørgebrevsundersøgelse vedrørende læ­ række vildtarter vil geografiske forskelle i kattens forekomst og jagten på den jagtudbyttet være en afspejling af relative (Jensen & Jensen 1973). Her viste det sig, forskelle i bestandstætheden. Det gælder at mange lækatjægere kunne bidrage med generelt for vidt udbredte og almindeligt konkrete oplysninger om forekomsten af forekommende arter som hare og rådyr, brud, bl.a. fordi de - omend utilsigtet - i men også for en del arter, hvor det samle­ en række tilfælde fangede brud i lækatfæl­ de, årlige jagtudbytte er mere beskedent, derne. Efterfølgende er jægernes mulighe­ dvs. mindre end 10.000. Der er således der for at bidrage med oplysninger om næppe tvivl om, at det relativt store ud­ brud og lækat i øvrigt blevet reduceret bytte af egern i det nordvestlige Sjælland i væsentligt, idet lækatten blev totalfredet i jagtsæsonen 1985/86 (Fig. l) er udtryk for, 1982, hvormed brugen af lækatfælder op­ at egernbestandene på det pågældende hørte. tidspunkt, dvs. midt i 1980'erne, var tætte­ Med hensyn til nogle af de ikke-jagtbare re i denne del af landet end de fleste andre arter kan andre persongrupper end jæger­ steder. ne identificeres som mere oplagte mål­ Egernet blev totalfredet i 1994, og derfor grupper, hvis der skal indsamles oplysnin­ kan spørgebrevsundersøgelsen fra sidst i ger gennem direkte henvendelse. Eksem­ 1980'erne ikke gentages. Imidlertid er kor­ pelvis kan nævnes den seneste oversigt tet i Fig. l et godt udgangspunkt for en ny over skovmårens forekomst, der foruden kortlægning, og det kan benyttes til at spredte oplysninger fra »almindelige jæ­ henlede opmærksomheden på tomme gere« er sammenstillet på grundlag af op­ kvadrater, som det vil være særlig interes­ lysninger fra museer, konservatorvirk­ sant at få egern-indberetninger fra til somheder, skovdistrikter og skytter (Degn Dansk Pattedyratlas. & Jensen 1977). Netop en art som skovmår er på grund af sin fåtallighed og skjulte le­ DISKUSSION vevis meget svær at kortlægge, så for den­ De fleste jagtbare pattedyr er talrige og ne arts vedkommende vil enhver konkret vidt udbredte, og derfor kan det måske sy­ oplysning om forekomst være et yderst nes trivielt at undersøge disse arters ud­ værdifuldt bidrag til Dansk Pattedyratlas. bredelse. Ve d udarbejdelsen af et patte­ Sammenfattende må jægerne siges at dyratlas er det imidlertid vigtigt, at alle være en særdeles relevant og kvalificeret baggrundsoplysninger har så høj kvalitet gruppe at henvende sig til, når der i løbet og troværdighed som muligt, ikke bare for af en relativ kort periode er behov for at de sjældne og spændende arter, men også samle informationer om udbredelse og de almindelige, herunder de jagtbare. bestandstæthed af vildtlevende pattedyr Trods indskrænkningen i antallet af og fugle på nationalt plan. Det gælder na­ jagtbare pattedyr gennem de seneste 35 år turligvis især for de jagtbare arter, men er jægerne en meget væsentlig gruppe i re­ også for en række af de ikke-jagtbare. Ud­ lation til Dansk Pattedyratlas. Det gælder over en stor beredvillighed fra jægernes naturligvis især de jagtbare arter, hvor da­ side med hensyn til at indsende oplysnin­ taindsamlingen kan ske gennem systema­ ger, er det en forudsætning, at de relevan­ tiske, målrettede spørgebrevsundersøgel­ te grupper af jægere kan udvælges hurtigt ser. Men i kraft af en generel naturinteres­ og effektivt, som det er tilfældet ved hjælp se, en god iagttagelsesevne og hyppig af jægerregister og vildtudbyttestatistik færden i naturen vil jægerne også ofte Samtidig må det erkendes, at der løbende kunne bidrage med værdifulde oplysnin- er behov for at vurdere, i hvor høj grad

63 den geografiske fordeling af nedlagt vildt og ilderjagten i Danmark 1969/70. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte 18. 32 pp. i en enkelt jagtsæson afspejler de forskelli­ Jensen, A. & Jensen, B. 1973: Lækat (Musteln ermiuen), ge vildtarters udbredelse og bestands­ brud (Musteln 11ivnlis) og læka�agten i Danmark tæthed. 1970/71. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte 21. 23 p p. Jensen, B. 1977: Ræven (Vulpes vulpes) og rævejagten i CITERET LITTERATUR Danmark1973/74. - Danske Vildtundrsøgelser, hæf­ Andersen, J. 1981: Minken (Musteln visa11) og minkjag­ te 27. 24 pp. ten i Danmark 1970/71 og 1972/73. - Danske Madsen, J., Asferg, T., Clausager, L & Noer, H. 1996. Vildtundersøgelser, hæfte 34. 24 pp. Status og jagttider for danske vildtarter. - TEMA­ Asferg, T. 1990: Egern er blevet sjældne i de danske rapport fra DMU, nr. 6. Miljø- og Energiministeriet, skove, men ingen kan sige hvorfor. - Vildtinformati­ Danmarks Miljøundersøgelser. 112 pp. on 90: 1-3. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrel­ Mortensen, P.H. 1965: Egernets (Sciurus vulgnris) ind­ sen. vandring nord for Limfjorden. - Flora og Fauna 71: Asferg, T. 2000: Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 73-79. 1999/2000. - Faglig rapport fra DMU, nr. 343. Miljø­ Rasmussen, A.M., Madsen, A. B., Asferg, T.,Jensen, B. og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgel­ & Rosengaard, M. 1986: Undersøgelser over hus­ ser. 31 pp. måren (Martes fa iun) i Danmark. - Danske Vildtun­ Asferg, T. & Jeppesen, J.L. 1996: Rådyrjagten i Dan­ dersøgelser, hæfte 41. 39 pp. mark 1993/94. - Faglig rapport fra DMU, nr. 152. Søndergaard, N.-0., Joensen, A.H. & Hansen, E.B. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøunder­ 1976: Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. ­ søgelser. 39 pp. Danske Vildtundersøgelser, hæfte 26. 80 pp. Asferg, T., Jeppesen, J.L. & Aaris-Sørensen, J. 1977: Grævlingen (Meles meles) og grævlingejagten i Dan­ mark 1972/73. -Danske Vildtundersøgelser, hæfte UPUBLICEREDE KILDER 28. 56 pp. 1. Andersen-Mølgaard, M. 1993: Undersøgelser af Asferg, T., Pagh, S., Rosengaard, M. & Bertelsen, J. mink (Musteln visall Schreber, 1777) i den danske na­ 1997: Forekomst af egern Sciurus vulgnris i skove un­ tur. - Upubliceret specialerapport, Århus Universi­ der 20 ha. -Faglig rapport fra DMU, nr. 184. Miljø­ tet. 105 pp. og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgel­ 2. Sørensen, V. 1996: Husmåren i Danmark. Status, fo­ ser. 35 pp. rekomst og tilpasning til bebyggelse. - Upubliceret Asferg, T. & Taastrøm, H. 1993: Skal grævlingen fre­ specialerapport, Københavns Universitet. 117 pp. des? - Jæger 2 (9 ): 62-64. 3. Weitemeyer, L. 1976: Vildkaninen (Oryctalngus cuui­ Bennetsen, E. 1976: Sikavildtet (Cervus 11ippa11) i Dan­ Citlus (L.)). Forekomst og biologi samt jagtlige betyd­ mark. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte 25. 32 pp. ning i Sønderjylland. - U publiceret specialerapport, Degn, H.J. 1974: Egernets (Sciurus vulgnris) nuværende Århus Universitet. 88 pp. og tidligere forekomst i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte 23. 48 pp. Degn, H.J. & Jensen, B. 1977: Skovmåren (Martes mar­ les) i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte 29. 20 pp. Elmeros, M., Hammershøj, M. & Madsen, A.B. 1999: Overvågning af grævling (Meles meles) ved kortlæg­ ning af grave - en vurdering af metoder. - Flora og Fauna 105: 63-68. Hammershøj, M. & Asferg, T. 1999: Mink Mustein visall og ilder M. putarius. Mink- og ilderjagten i Danmark 1996/97 og problemer med de to arter i forhold til små fjerkræhold. - Faglig rapport fra DMU, nr. 273. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøunder­ søgelser. 54 pp. Hammershøj, M., Madsen, A.B., Bruun-Schmidt, !.Ø., Gaardmand, B., Jensen, A., Jensen, B., Jeppesen, J.L. & Laursen, J.T. 1996: Overvågning af odder (Lulm /ulm) i Danmark 1996. - Faglig rapport fra DMU, nr. 172. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøun­ dersøgelser. 39 pp. Jensen, A. 1964: Odderen i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte 11. 48 pp. Jensen, A. & Jensen, B. 1970. Husmåren (Mm·tes jai11n) og husmårjagten i Danmark 1967/68. - Danske Vildtundersøgelser, hæfte 15. 44 pp. Jensen, A. & Jensen, B. 1972: Ilderen (Musteln pularius)

64 Bæverens Castor fiberspredni ng, etablering og yngleaktivitet efter genudsætning i Danmark - en første status

Aksel Bo Madsen & Jørn Pagh Berthelsen Thomas Borup Svendsen & Ole Grøndahl Olsen Danmarks Miljøundersøgelser Skov- og Naturstyrelsen Afdeling for Landskabsøkologi Klosterheden Statsskovdistrikt Grenåvej 14, Kalø Gl. Landevej 35, Fabjerg DK-8410 Rønde DK-7620 Lemvig

Dispersal, establishing and reproduction in the beaver (Castor fi ber) after reintro­ duction to Denmark - a first status Foliowing the first mammal introduetion in Denmark, the beaver (Castorfiber) is back in Danish nature after being absent for one to two rnillenniums. We describethe 1999- 2003 monitering program designed to follow the establishment and development of the beaver population as well as the impacts on their habitats. Staff mernhers from Klosterheden State Forest District and National Environmental Research Institute ha­ ve made current observations of the 18 beavers released in October 1999. Dayti.me vi­ sual observations were made using binoculars. During dark hours, special night-visi­ on binoculars and infrared video-monitoring equipment were used. Even for trained observers i t turned out to be relatively difficult to detect the beavers which exploited their natura! hiding p laces. The beavers had not been visibly individually marked and hence, it has not been possible to map the activities and dispiacement of individuals. After 14 months, the beavers are still occuring on three out of six original reJease sites. One beaver family has moved more than 15 km away from the reJease site. Observati­ ons made on different sites have resulted in a minimum of four independent recor­ dings of young and the beaver population is thus estimated to be at Ieas t 22 individu­ ais by the end o f year 2000. The high level of dam and lodge construction and repro­ duetion is interpreted as a sign of the animals adapting well to their new living condi­ tions. On several occasions, the beavers have already had a considerable impact on adjacent areas by gnawing, tree felling and dam building and the resulting flooding of adjacent areas. In one particular case, a 40 m dam has caused flooding of a meadow area accompanied by wide-ranging changes of the area, which illustrate the potential dynamics of beaver activities. There were only few reports on damage to trees and bushes from private land owners. The behaviour, dispersal and establishing is compa­ rable with reintroductions in other countries.

Bæveren levede før i tiden over hele Eu­ Baggrunden og beslutningsgrundlaget ropa, men på grund af højt jagttryk samt for genudsætning af bæver er beskrevet opdyrkning og dræning af vådområder nærmere i Forvaltningsplan for bæver blev den næsten udryddet (upubl. 1). Fra Castorfi ber i Danmark (Skov- og Natursty­ Danmark forsvandt de sidste bævere for relsen 1998) og Udsætningsplan for bæver ca. 1-2.000 år siden (Aaris-Sørensen 1988). i Ringkøbing Amt (Skov- og Naturstyrel­ I 1997 påbegyndte Skov- og Naturstyrel­ sen 1999). To velegnede udsætningsområ­ sen (SNS) en indsamling af viden om der indgik i udsætningsplanen for bæver i bævere med henblik på at vurdere, hvor­ Ringkøbing Amt, nemlig Omme Å, hvor vidt det var muligt og hensigtsmæssigt at den løber gennem det militære skydeter­ genindføre bæveren i Danmark. Samme ræn på Borris Hede og Flynder Å i Klo­ år blev en kandidatafhandling om re­ sterheden Statsskovdistrikt (KLS). Natur­ introduktion af bæver til Danmark ud­ klagenævnet gav tilladelse til, at KLS skul­ arbejdet på Københavns Universitet le være det første sted i landet, hvor bæve­ (upubl. 1). re kunne sættes ud. Der kommer sjældent

Flora og Fauna 107 (2+3): 65-72. Arlws 2001 65 nye blivende arter til den terrestriske dan­ gen under vandet og gnavede sig igennem ske pattedyrfauna. Her næsten samtidigt grenene, hvorefter de kunne iagttages med iværksættelsen af Dansk Pattedyrat­ svømmende rundt. Udsætningssøerne er las får den danske pattedyrfauna et mar­ alle bortset fra Møllesøen næringsfattige, kant nyt medlem og det første medlem lav-alkaliske søer, og er som følge heraf der skyldes en bevidst genudsætning fra påvirkede af forsuring. Søerne, der alle er den statslige naturforvaltnings side. kunstigt opstemmede, vil som følge af de­ Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) res dybdeforhold være truet af tilgroning. varetager den overordnede faglige koordi­ I flere af søerne er tilgroningen allerede nering, overvågning og afrapportering af fremskreden. Vegetationen i vandløbs­ bæver-genudsætningen i Danmark i peri­ slugterne på KLS består hovedsagelig af oden 1999-2003. De første resultater af næringsfattige moser med pors, blåtop og denne overvågning er beskrevet i Berthel­ pilekrat, men også engområder under til­ sen (2000) og Berthelsen et al. (2001). groning pga. ophør af kulturpåvirkning, Overvågningen omfatter udover indsam­ er ret hyppige. ling af data omkring bævernes spredning, trivsel og fødevalg også vegetationsun­ ANVENDTE METODER dersøgelser, undersøgelser af udsætnings­ TIL KORTLÆGNING AF BÆVERE søernes miljøtilstand og vandløbsinsekt­ SNS besluttede, at de udsatte bævere ikke faunaen, forekomsten af fisk og gydeban­ skulle udstyres med anden mærkning end ker, fugle, padder, flagermus, odder, ud­ tatovering af et nummer på svømmehu­ viklingen af dødtvedsinsektfaunaen samt den på det ene bagben. De enkelte dyr kan påvirkninger af produktionsarealer. således ikke umiddelbart ved almindelig observation skelnes fra hinanden, da FANGST, UDSÆTNING voksne bævere i meget ringe grad kan ad­ OG UDSÆTNINGSOMRÅDER skilles på udseendet og størrelsen, og da Bæverne som er valgt til genudsætning i dyrene i stor udstrækning er nataktive. Danmark stammer fra Elben-området i Dette sætter store begrænsninger i de mu­ delstaten Sachsen-Anhalt i Tyskland. Dis­ ligheder, der efterfølgende vil være for at se bæverområder forvaltes af Naturschutz­ kortlægge de enkelte individers bevægel­ station: »Elbe-Di.ibener Heide<< ved To ­ ser og spredning fra leveområderne. nau/Eisenhammer. Inden transporten til Der foreligger dog direkte observationer Danmark har bæverne gennemgået en ve­ af bævere indsamlet ved følgende lejlighe­ terinær undersøgelse og kun sunde og ra­ der: ske dyr blev udvalgt til udsætning i Dan­ mark. Va lg af bæverstamme, indfangning • observationer i forbindelse med di­ af dyr og valg af udsætningsområder blev strikts-personalets daglige arbejde på foretaget i et samarbejde mellem Natur­ KLS i og uden for distriktet. Om dagen schutzstation Elbe-Di.ibener Heide, SNS foregår dette bl.a. ved brug af alminde­ og KLS. lig kikkert. Efter mørkets frembrud an­ Den 8. oktober 1999 blev der udsat 10 vendes specielle lysforstærkende kik­ bævere og kort tid efter den 22. oktober kerter. 1999 yderligere otte (Tabel 1). De i alt 18 • Intens bæverobservation i skumring og individer blev fordelt på seks lokaliteter: daggry i dagene 10.-12. oktober 2000 Møllesøen, Rishøje Sø, Nedre Sø, Stens­ med ca. 25 observatører fordelt på samt­ bæk Sø, Ællebæksøerne og Rørkær Sø (Fi­ lige lokaliteter, hvor bæver forekom. gur 1). Bæverne blev udsat i kunstige Ved denne metode minimeres risikoen bæverbo, som var bygget af KLS's medar­ for, at der sker gentagne optællinger af bejdere. Kort tid efter at bæverne var kom­ de samme dyr. met ind i bæverhytterne, hvor udgangen • Infrarød videoovervågning ved en ud­ var spærret med grene, fandt de udgan- valgt bæverlokalitet

66 Tatove- Fangstlokalitet Alder Køn Total- Total Udsætnings Udsæt- rings i Tyskland vægt længde lokalitet ningsdato nr. (kg) (cm) i Danmark i Danmark

323 Hammerbach To rnau ungdyr hun 18,5 107,0 Rishøje Sø 08.10.99 324 Hammerbach To rnau voksen hun 23,0 111,0 Rishøje Sø 08.10.99 325 Hammerbach To rnau ungdyr han 15,5 109,0 Rishøje Sø 08.10.99 339 Hammerbach To rnau ungdyr 21 ,0 119,0 Rishøje Sø 22.1 0.99 327 Zahna Kulsoer Mule ungdyr han 11,0 89,0 Nedre Sø 08.10.99 326 Falkenweiden voksen hun 29,0 122,0 Stensbæk Sø 08.10.99 328 Falkenweiden voksen han 26,0 117,0 Stensbæk Sø 08.1 0.99 336 Falkenweiden ungdyr 15,0 109,0 Ællebæksøerne 22.10.99 337 Falkenweiden voksen han 22,0 121,5 Ællebæksøerne 22.10.99 338 Falkenweiden voksen 22,0 129,0 Ællebæksøerne 22.10.99 340 Falkenweiden ungdyr 17,5 109,0 Ællebæksøerne 22.10.99 329 Landlache Gorsdorf voksen han 25,0 117,0 Møllesø 08.10.99 330 Landlache Gorsdorf ungdyr 5,8 78,0 Møllesø 08.10.99 331 Landlache Gorsdorf voksen hun 26,9 122,5 Møllesø 08.10.99 332 Landlache Gorsdorf ungdyr 74,5 Møllesø 08.10.99 333 Duben voksen Rørkær Sø 22.10.99 334 Du ben voksen Rørkær Sø 22.10.99 335 Luko voksen Nedre Sø 22.10.99

Tabel 1. Fangstjournal over levende, indlangede bævere Castor fiber fra Elben udsat i Danmark. Oktober 1999 Journals of living, catehed beavers Castor fiber from the area of River Elbe, Germany reintroduced to Denmark. October 1999.

Kortlægning af bæverne er dog primært fourageringsgnav og fældning på deres foretaget ved anvendelse af indirekte me­ arealer. toder: Søgning fra land og kano efter spor f.eks. gnav, afbidning og fældning, æde­ BÆVERNES SPREDNING, pladser, fødelagre, veksler, duftmarkerin­ ETABLERING OG YNGLEAKTIVITET ger samt hytte- og dæmningsbyggeri. I Få uger efter den første bæverudsætning i begyndelsen blev der foretaget registre­ oktober 1999 blev der observeret bævere ringer hver uge, herefter hver anden uge uden for KLS's område. Langs vandløbe­ og senest i forbindelse med statsskovdi­ ne i Flynder Å systemet registreredes de striktets daglige arbejde og ved DMU' s karakteristiske sporadiske gnav i buske besøg i området. DMU har i år 2000 gen­ langs vandløbene. Der var overvejende ta­ nemført ca. 3 månedlige besøg ved boste­ le om spontane afgnavninger i ris og derne og udført registreringer af habita­ buske af pors, pil, birk, el og bævreasp, ten samt foretaget systematiske morgen­ overvejende i smågrene og opvækst med og aftenobservationer i sammenlagt ca. grendiametre på 10-25 mm. Der blev såle­ 400 timer. Sikre tegn på bæveraktivitet er des registreret bævere i en afstand på mere dels distriktspersonalets egne observatio­ end 15 km fra nærmeste udsætningssted i ner og DMU's, dels indberetninger fra et vandløb syd for Indfjorden og i Drideå. private lodsejere, som har konstateret Der blev ligeledes enkelte steder iagttaget

67 Figur 1. Oversigt over bævernes udsætningsområder (x) og nuværende leveområder (O) i perioden 1999 - 2000. Overview of the beavers reintroduction sites (x) and present living sites (O) du ring 1999 - 2000.

bævere nord for Klosterheden Plantage. hos private lodsejere. Bæverne rekogno­ Oversigt over bævernes udsætningsområ­ scerer vidt omkring, dvs. flere kmfra bosted­ der og nuværende leveområder i perioden erne, men deres primære aktivitetsområ­ 1999-2000 er angivet i Figur l. der er i størrelsesordenen l km vandløbs­ Bæverne iagttages lejlighedsvis svøm­ strækning op- og nedstrøms bæverboet mende i to af udsætningssøerne, men er Dæmnings- og hyttebyggeri har fundet som nævnt svære at observere ved de øvri­ sted i betydeligt omfang, hvilket ses som et ge levesteder. Bæveraktivitet foregår sta­ tegn på, at dyrene begynder at tilpasse sig dig efter 14 måneder ved tre af oprindeligt de nye levevilkår. På tre lokaliteter har seks udsætningssteder. Andre tre lokalite­ bæverne bygget bæverhytter, på to andre ter er forladt af de udsatte bævere, som er lokaliteter er der bygget en hule i brinken søgt udenfor statsskovdistriktets område ved et større vandløb. Ved en fjerde lokali­ gennem vandløbsystemet mod syd, hvor tet uden for distriktet foregår der bæverak­ de har slået sig ned på fire nye lokaliteter tivitet over en længere vandløbsstrækning

68 på adskillige kilometre og bostedet kendes muligheden for at se bæver. Derudover er endnu ikke, men her er formodentlig også der afholdt en del guidede ture til områ­ tale om en hule i brinken. det, ikke mindst i distriktets regi, men og­ Ved en af de nye lokaliteter, hvor bæver­ så af andre grupper af naturinteresserede. ne havde bygget hytte og dæmning, blev Selv for trænede observatører har det der opstillet infrarødt video-overvåg­ vist sig relativt vanskeligt at observere ningsudstyr. I en intensiv periode på ca. to bæverne. Samlet kan det konkluderes, at måneder (10. april til 8. juni 2000) blev der det i praksis er meget ressourcekrævende i nattetimerne optaget i alt 310 timers vi­ at foretage direkte studier af de udsatte deo, hvor bæver ved bæverdammen og på bævere. Samtidig kan det også bekræftes, engen forekom i 5% af tiden. Optagelserne at vores viden omkring de enkelte indivi­ er blevet bearbejdet i forbindelse med en ders nøjagtige skæbne er ringe grundet kandidatafhandling i biologi (upubl. 2). manglen på en 'synlig' mærkning. Efter­ Bæverne var hovedsageligt aktive fra kl. hånden som bestanden udvikler sig vil 21 til kl. 5. Næsten 68% af tiden blev an­ kendskabet blive mindre og mindre. Vi vendt til fouragering og 12% blev anvendt vurderer, at bævergrupperne har fundet til dæmningsbyggeri, 8% til svømmead­ sig til rette og kun i mindre omfang vil færd og 8% til pelspleje. Herudover blev indtage helt nye områder, forudsat der ik­ den første unge i udsætningsområdet re­ ke foretages væsentlige fysiske menneske­ gistreret ved hjælp af videoudstyret den 4. skabte ændringer i de nuværende leveom­ august 2000 kl. 23.30. råder. Sker dette kan udvandring hurtigt Det har ikke været muligt præcist at op­ blive aktuelt. gøre hvor mange unger, der er blevet født i de enkelte bæverfamilier. I forbindelse Genudsætninger i andre lande med observationer på forskellige lokalite­ I bl.a. Holland, Sverige og Litauen er bæve­ ter, er der i fire tilfælde blevet observeret ren også blevet genindført (upubl. 1). I Hol­ unger, hvor det med sikkerhed vides, at land blev den sidste bæver skudt i 1826 der er tale om fire forskellige individer. Af (Nolet 1997) og i et 100 km2 stort vådområ­ de 18 udsatte bævere vides ikke med sik­ de (Biesbosch Nationalpark) blev der i pe­ kerhed, hvor mange individer der er le­ rioden 1988-1991 genudsat 42 bævere fra vende ved udgangen af december måned Elben-området i Tyskland fordelt med 2-4 2000. Der er dog ikke modtaget henvendel­ familiegrupper pr. år (upubl. 4). De fleste ser til statsskovdistriktet, DMU, vandløbs­ individer fik påmonteret radiosender såle­ myndighederne m.v. om omkomne bæve­ des, at dyrenes bevægelser kunne følges. re. Vurderes bæverbestandens størrelse Allerede inden for det første år døde 22 in­ udfra de direkte observationer, antallet af divider. Det antages, at stress grundet re­ bosteder samt de spor bæverne efterlader virstridigheder, håndtering og indopere­ sig i form af gnav og fældninger af træer ring af radiosendere kan have spillet en be­ og buske skønnes det, at der ved udgan­ tydelig rolle for overlevelsen. På trods her­ gen af år 2000 var i alt mindst 22 individer, af anslås antallet af bævere i 1995 til at være heraf 18 voksne og 4 unger (Tabel 2). 70 (Nolet 1995). I de første to år svømme­ de bæverne op til 20 km pr. nat og den DISKUSSION gennemsnitlige territoriestørrelse stabili­ Bævernes spredning og etablering serede sig efter fire år på omkring 2 km Bæverne er blevet vel modtaget af publi­ træ- eller buskbevokset vandløbsstræk­ kum på KLS, idet interessen det første år ning. Biesbosch Nationalpark indeholder efter udsætningen har vist sig at være me­ betydeligt større vandflader og længere get stor. Dette har specielt været gældende vandløbsstrækninger end KLS. Området ved Møllesøen, idet lokaliteten er let til­ har altid været intensivt brugt af menne­ gængelig og med et godt udsyn, men også sker og i ferieperioder kan der være op til fordi KLS netop her har 'reklameret' med 4000 både i området om dagen.

69 Nr. Lokalitet Antal bævere Antal unger Skønnet antal voksne observeret observeret pr. 1. december 10-12 oktober ialt i 2000

Møllesøen, 2·3 Flynder A 2 Flynder A 2 2 6 Lokalitet U1 1 3 4 Hestbæk/Flynder A 0·2 5 Bækmarksbro 1·2 3 Lokalitet U2 2 2-4

7 Risbæk 2 2 8 Nedre Sø 0·2 9 Nees/Arby mose 1-2 10 Drideå o 2 l alt 12 4 18

Ta bel. 2 Oversigt over antallet af bævere efteråret 2000 baseret på såvel direkte som indirekte observationer. Lo· kalilet U1 og U2 angiver lokaliteter hos private lodsejere udenfor Klosterheden Statsskovdistrikt. Tredje kolonne vi· ser resultatet af tre døgns intens bæverobservation med observatører på alle kendte bæverlokaliteter samtidigt. Overview of the number of beavers based on intensive observations 10·12 October 2000 (column 3}, number of young individuals registered in 2000 (column 4), esfimafed number of adult individuals (column 5).

I Sverige blev den sidste oprindelige strømningsområder end mellem disse. På bæver observeret i 1870 (Ekman 1910) og i KLS har bævere endnu ikke krydset perioden 1922 til 1939 blev i alt 80 norske vandskel. bævere genudsat på i alt 19 lokaliteter I Litauen blev bæveren udryddet i 1938, (Hartman 1994). Bestandsstørrelsen blev i og i perioden mellem 1947 og 1959 blev 1992 estimeret til omkring 100.000 indivi­ ialt 78 bævere fra Rusland og Hvide­ der. I Sverige er der jagttid på bæver fra l. rusland genudsat I 1959 blev antallet af oktober til iS. maj i dens sydlige udbredel­ bævere estimeret til ca. 168 individer og i sesområde og til 10. maj i den nordlige, 1962 ca. 291 individer. Senere er der også bortset fra Norhottens len, hvor bæveren forekommet naturlig indvandring fra Hvi­ er totalfredet. Der nedlægges omkring derusland, Letland og Rusland (Kalinin­ 5.000 om året (Andersen 2001). Bævere re­ grad). Bæverne spredte sig hurtigt i Litau­ introduceret i Varmland spredte sig i gen­ en gennem et meget tæt netværk af vand­ nemsnit med 19,3 km pr. år og mange in­ områder. Antallet af bævere blev i 1988 be­ divider spredte sig over meget store af­ regnet til 14.000 individer, og arten havde stande, selvom der var ledige leveområ­ på dette tidspunkt spredt sig til 53% af der tættere på udsætningsstederne (Hart­ vandløbene, 19% af grøfterne og 15% af man 1994). Til sammenligning flyttede søerne i landet (Mickus 1995). I 1967 blev nogle af de udsatte bævere på KLS sig me­ der indført licensjagt på arten. re end 15 km i løbet af få måneder. I Sveri­ Til forskel fra den foreløbige genudsæt­ ge er det påvist, at vandskellene mellem ning i Danmark, er genudsætning af afstrømningsområderne har stor indfly­ bævere i Holland, Sverige og Litauen fore­ delse på spredningshastigheden. Spred­ gået over en årrække, og der har været ta­ ningen skete hurtigere inden for vandaf- le om et større antal dyr. Det er ikke mu-

70 ligt, at sammenligne bestandsforøgelsen år har etableret sig i nogle områder som præcist hos de genudsatte bævere i Dan­ opfylder deres krav til levested. Registre­ mark og de nævnte lande. Generelt vides ringerne viser også, at bæverne foretræk­ det, at en genudsat bestand med en opti­ ker at bygge deres hytte selv, og at de kun­ mal individsammensætning har en ganske stige hytter, der blev bygget før genudsæt­ høj reproduktionsrate de første år efter ningen, kun blev anvendt kortvarigt og genudsætning (upubl. 1). nærmest som fødedepot I Holland forlod en stor del af de udsatte familier også de Kortlægning af bævere i større områder kunstige bæverhytter, der var bygget til På nuværende tidspunkt er bævernes ud­ dem (Macdonald et al. 1995). bredelsesområde forholdsvis begrænset Antagelsen om, at bæverne kunne erstat­ og blot et enkelt besøg ved de pågældende te KLS' s personale i plejen af vandløbsslug­ vandløbssystemer vil afsløre bæverens til­ terne, grundet tilgroning, synes på nu­ stedeværelse. De indirekte metoder til re­ værende tidspunkt at ske i mindre måle­ gistrering af bævere, der er anvendt på stok end antaget. Dette kan dog ændre sig i KLS, vil formentlig også være tilstrækkeli­ takt med at slugterne i større og større ud­ ge i forbindelse med en national kortlæg­ strækning oversvømmes, og vegetationen ning af bæver på længere sigt, idet bæver­ dermed dør. Der er noget der tyder på, at nes aktiviteter bl.a. foregår langs sø- og føde- og skjulemulighederne samt i mindre vandløbsbræmmer over strækninger på grad de menneskelige aktiviteter, er af­ op til 3 km, men hyppigst noget mindre. gørende for bævernes valg af leveområder. Er der således en rimelig tæt bestand af Karakteristisk for de genudsætningsområ­ bævere, skal der ikke gennemgåes længe­ der som bæverne har forladt er, at de er me­ re strækninger langs vandløb og søer før get åbne, forholdsvis fattige på birk, el og man vil støde på gnavespor, fældning, pil, hvormed bæverne er mere eksponeret hytte- og dæmningsbyggeri af bæver der for menneskelige forstyrrelser. er så specifikke, at forveksling med andre Baseret på de forholdsvis få indberet­ arter er umulig. ninger om skader forvoldt af bæver til Muligheden for at eftersøge bævere i KLS og den positive reaktion som de fleste 'ukendte' områder kan anskues på følgen­ private lodsejere har givet udtryk for, sy­ de måde. Et besøg på de 9 stationer som er nes den negative påvirkning af produkti­ udpeget i forbindelse med den nationale onsarealer på nuværende tidspunkt at kortlægning af odder (Hammershøj et al. være til at overskue. Dette til trods for, at 1996) i og omkring KLS vil 'opfange' 4 af der i et tilfælde har været tale om relativt de lokaliteter, hvor der idag findes bæve­ store forandringer af et engområde, som re. Er man udelukkende interesseret i en er oversvømmet via en dæmning med en kortlægning i lO x lO km kvadrater vil det­ udstrækning på mere end 40 meter. Det te betyde, at alle kvadrater hvor der i øje­ nye vådområde der er opstået som følge blikket er bævere, vil blive opfanget ved at heraf, er blevet et godt eksempel på den anvende den kortlægningsmetode, der an­ dynamik som bæveren er i stand til at ska­ vendes til oddere. En national kortlæg­ be på forholdsvis kort tid. ning af bævere i fremtiden kunne derfor En teoretisk beregning af bestandens foregå parallelt med en national kortlæg­ genetiske udvikling med det nuværende ning af oddere. antal individer synes ikke at være positiv. For at sikre overlevelse på lang sigt af de Tilpasning og fo rvaltning udsatte bævere bør der indenfor en kort De gennemførte registreringer på KLS i årrække suppleres yderligere, således at løbet af år 2000 og observationer af i alt 4 det samlede antal reproduktive individer forskellige unger tyder på, at bæverne tri­ kommer op på mindst 50 (Nunney 1995). ves i deres nye omgivelser. Der er også Det mest fordelagtige vil være at udsætte tegn på, at de udsatte bævere nu efter l� disse bævere i en 'metapopulationsstruk-

71 tur' f.eks. bestående af tre adskilte delpo­ Mickus, A. 1995: The European beaver (Castor fiber L.) in pulationer beliggende i en afstand, hvor Lithuania. - In : Proceedings of the 3. Nordie Beaver Symposium (A. Ermala & S. Lahti, eds.), Finnish Game udveksling kan finde sted. and Fisheries Research Institute, Helsinki: 44-45. Bæveren klarer sig tilsyneladende godt Nolet, B.A. 1995: Verspreiding en antalsontwikkeling og konflikterne med lodsejere og offentlig­ van de bever Castorfiber in Nederland in de periode hed synes på nuværende tidspunkt ikke at 1988-1994. - Lutra 38: 30-40. Nolet, B. 1997: Management of the beaver (Castorfi ber): være uoverkommelig. Med den foreløbige towards restoranon of its former distribution and gode overlevelse, etablering og spredning eeological fw1ction in Europe. - Nature and Envi­ samt den foreliggende forvaltningsplan ronment, No. 86. Council of Europe, Strasbourg. 32 må vi formentlig regne bæveren med til s. Nunney, L. 1995: How small is small? - Minimum Ani­ den danske fauna fremover og derfor også mal Populations, Trends in Ecology & Evolution 10 et emne for kortlægning. Bæveren er her (3): 134-135. en af de 'nemmere' pattedyrarter at kort­ Skov- og Naturstyrelsen 1998: Forvaltningsplan for lægge aktiviteten af, pga. de meget tydeli­ bæver (Castorfiber) i Danmark. - Miljø- og Energimi­ nisteriet. 24 s. ge og karakteristiske sportegn. Skov- og Naturstyrelsen 1999: Udsætningsplan for bæver i Ringkjøbing amt. -Miljø- og Energiministe­ TAK riet. 33 s. En stor tak skal rettes til de mange medar­ bejdere på Klosterheden Statsskovdistrikt U publicerede kilder som har gjort nærværende sammenstil­ 1. Andersen, I.B.F. 1997: Reintroduktion af bæveren ling mulig samt de mange frivillige som (Castor fiber) til Danmark? En konsekvensanalyse. M.Sc. Thesis. Københavns Universitet. 86 s .. har deltaget i de gennemførte intensive 2. Bau, L. 2001: Behavioural ecology of reintroduced observationsperioder. P. N. Andersen har beavers (Castor fiber) in Klosterheden State Forest, givet konstruktive kommentarer til ma­ Denmark M.Sc. Thesis. Københavns Universitet. 66 nuskriptet. + 13 s. 3. Nolet, B. 1994: Return of the Beaver to the Nether­ lands - Viability and Prospects of a Re-introduced CITERET LITTERATUR Population. - Ph. D Thesis. Rijksuniversiteit Gronin­ Andersen, I.B.F. 2001: Bæveren. - Natur og Museum, gen. 151 s. Nr. 1 Marts 2001. 35 s. Aaris-Sørensen, K. 1988: Danmarks forhistoriske dyre­ verden. Fra istid til vikingetid. - Gyldendals forlag. 252 s. Berthelsen, J. P. 2000: Overvågning af bæver Castor fi­ ber efter reintroduktion på Klosterheden Statsskov­ distrikt. 1999. - Faglig rapport fra DMU, nr. 317. Danmarks Miljøundersøgelser. 40 s. Berthelsen, J.P., Madsen, AB. & Zaluski K. (eds.) 2001: Overvågning af bæver Castor fiber på Klosterheden Statsskovdistrikt og i Flynder Å systemet år 2000. - Arbejdsrapport fra DMU, nr. 145. Danmarks Mil­ jøundersøgelser. 56 s. Ekman, S. 1910: Nordands jakt och fiske. - Norrliindskt handbibliotek, Nr. 4. Uppsala. Hammershøj, M., Madsen, AB., Bruun-Sclunidt, I.Ø., Gaardmand, B., Jensen, A., Jensen, B., Jeppesen, J.L. & Laursen, J.T. 1996: Overvågning af odder (Ltttrn lutrn) i Danmark 1996. - Faglig rapport fra DMU nr. 172. Danmarks Miljøundersøgelser. 40 s. Hartman, G. 1994: Ecological studies of a reintroduced beaver (Castor fiber) population. - Ph.D Thesis. Sve­ riges Lantbruksuniversitet, Institutionen for Vilteko­ logi, Uppsala, Rapport 25. 111 s. Macdonald, D.W., Tattersall, F.H., Brown, E.D. & Bal­ harry, D. 1995: Reintroducing the European Beaver to Britain: nostalgie meddling or restoring biodiver­ sity? - Mammal Review 25: 161-200.

72 Hvad - er der los i Danmark? Observationer af »lossen fra Stenderup-skovene« 1996-2001.

Jens Reddersen Bent Junker-Hansen Danmarks Miljøundersøgelser Haderslev Statsskovdistrikt Afdeling for Landskabsøkologi Christiansfeld t Landevej 69 Grenåvej 14 DK-6100 Haderslev DK-8410 Rønde

Lynx in Denmark? Observations of 'the lynx from the Stenderup Forests' 1996-2001 In Denmark, the European lynx went extinct c. 5000 years ago and generally today, Denmark hosts only few native terrestrial large mammal species. Recently, however, the reintroduction of former native species have been carried out (beaver) or is under consideration. From August 1996 and onwards, unusual findings of roe deer carcasses killed by throat-bite occurred in and near Stenderup Forests, Eastern Jutland, Den­ mark. They indicated the presence of lynx, but the first visual observation was not re­ ported befare September 1997. Since then, numerous observations have been reported by the public, whereas the scientific community eautianed by former bad experiences has remained sceptical. We compiled and organized all (c. 50) observations into a systematic framework in­ cluding date, type of observation, observer, site and other information. We propose a list of criteria for interrogating observers and for evaluation of public observation da­ ta and apply these in estimating the reliability of various types of observations. It is concluded that the quality and reliability of at least same observations a re high and that the entire set of observations at least make very good sense in terms of expect­ ed behaviour and biology of lynx in a Danish landscape. If a lynx is present, the speci­ es and arigin of the individual is unknown, but most likely, it has escaped or been re­ leased from captivity. Also, then, it has been able to survive in c. 4.5 yrs. in a densily populated lowland agricultural and ferested landscape but still being observed only rather infrequently (c. 0.5 times per month). It has been observed within a c. 70 km2 to­ tal home range and most commonly reported prey was roe deer. Implications for large mammal atlas mapping is discussed in relation to biology of the species in question and to improved reliability of observations reported by the lay public.

I medierne fremkommer af og til beretnin­ ger om >>farlige dyr« - især når sagen først ger om observationer af eksotiske dyrear­ har været omtalt i medierne. ter i Danmark, og ikke overraskende er Derfor blev de første skriverier (sept. det især >>farlige dyr« der får medieomta­ 1997) om los i Stenderup-skovene ved le. Beretningerne dækker hele spektret fra Kolding da også modtaget med betydelig vandrehistorier til historier med en sand skepsis blandt vildtbiologer. Her 3 �år se­ kerne, der imidlertid ofte tilføres en nere er der indløbet temmelig mange ind­ mængde >>støj« via den ofte ret ukritiske beretninger om los i området, men der sensationsjagt i medier som i offentlighe­ mangler endnu en afgørende observation, den. I tilfældet med >>den sorte panter fra som alle vil anerkende. Haderslev Stats­ Ålborg« rykkede Ålborg Politi således ud skovdistrikt og Skov- og Naturstyrelsen, til en lang række sorte hunde og katte som er lodsejer til skovene, betragter selv samt et stykke sort plastic i området (Va­ tilstedeværelsen af los i området som et lentin-Jensen 1977). Der kan derfor være faktum (Anonym 1998). Man har dog god grund til at forholde sig skeptisk over hverken kunnet fastslå arten eller hvorfra for observationer fra offentligheden i sa- dyret stammer.

Flora og Fauna 107 (2+3): 73-81. Arhus 2001 73 Her ved starten på kortlægningen af afvist - typisk pga. for ufuldstændige op­ danske pattedyr (projekt Dansk Pattedyr lysninger om iagttagelsen. Ift. nærværen­ Atlas 2000-2003, Jensen & Baagøe, dette de artikel er disse observationer alene hæfte) er den fortsatte tvivl tankevækken­ samlet, systematiseret og kortlagt, mens de. Hvis lossen ikke findes, må offentlig­ der - af metodiske og tidsmæssige årsager heden altså være ekstremt upålidelig som - kun i få tilfælde er indhentet yderligere observatør. Hvis lossen omvendt faktisk oplysninger hos (nyere) vidner. findes, er den fagbiologiske tillid til og ev­ For hver observation er følgende for­ ne til udnytte offentlighedens observatio­ hold søgt fastlagt så præcist og systema­ ner måske uhensigtsmæssigt lille. Materi­ tisk som muligt: alet egner sig dermed til en diskussion af problemerne omkring den generelle kvali­ • Dato tetssikring af offentlighedens observatio­ • Lokalitet (indtegnet på kort) ner af større pattedyr (og af los i det kon­ • Observationstype (dyr set eller sportegn krete tilfælde), og herunder at opstille kri­ såsom bytte, poteaftryk eller lyd) terier og procedurer, der - bl.a. i kortlæg­ • Observatør (en/flere samtidigt; læg/kyn­ ningssammenhæng -kan medvirke til at dig) sikre en kritisk nyttiggørelse af observa­ • Andre oplysninger, fx. biotoptype (skov, tioner fra den brede offentlighed (jf. også vej, dyrket mark, have, andet) samt ad­ Asferg & Madsen, dette hæfte). færd, omstændigheder, etc. Store faste bestande af los forsvandt for­ mentlig for ca. 5.000 år (Aaris-Sørensen Ve d at forbinde de yderligste af samtlige 1980), hvorfor los ikke er medtaget som positioner for observationerne, er der op­ dansk art (Jensen 1982, 1993). Visse af de tegnet og beregnet totalt home-range over nuværende mellemeuropæiske bestande hele perioden. Pga. det begrænsede mate­ er imidlertid etableret som reintroduktio­ riale er der ikke foretaget formelle op­ ner (Hemmer 1993), og »Stenderup-los­ målinger af home-range over kortere peri­ sen<< har således også særlig interesse i en oder, men materialet er groft vurderet tid, hvor reintroduktion af tidligere hjem­ mhp. eventuelle markante skift i udnyttel­ mehørende pattedyrarter er iværksat sen af området. (bæver (Berthelsen 2000)) eller har været Generelt er vidnerne naturligvis ikke ble­ stærkt debateret i offentligheden (vild­ vet >>afhørt« efter professionelle afhørings­ svin) eller vurderet i snævre fagkredse (ulv, principper, hvilket ellers ville have kunnet elg, los (de Jong et al. 1997; Madsen 2001)). styrket troværdighed og eventuelt bragt I det følgende gives for første gang et yderligere karakteristiske detaljer frem. samlet, opdateret og systematisk overblik Dog er politimanden (Tabel 1 [Obs. no. 25]) over de hidtidige registrerede observatio­ afhørt af politikolleger. Observationerne er ner af »Stenderup-lossen« mhp. at give ikke vurderet og analyseret enkeltvist, såvel offentlighed som fagkundskaben det hvorfor ingen observationer udskiltes som bedst mulige grundlag for at vurdere sa­ utroværdige. Tilgangen i analysen har deri­ gens fakta, forløb og omstændigheder mod været at diskutere eventuel særlig tro­ sammen med en diskussion af sagens me­ værdighed hos visse grupper af vidner: De re principielle aspekter. første vidner inden offentliggørelsen, vid­ ner med særlig biologisk erfaring eller vid­ METODE OG MATERIALER neerfaring, vidner med samtidige dobbelt­ Samtlige observationer er løbende opnote­ observationer eller med særlige nære eller ret af den ene af forfatterne (BJH), der som langvarige observationer. vildtkonsulent ved Haderslev Statsskov­ Da vi imidlertid ikke har kunnet foreslå distrikt fra starten blev den, der håndtere­ nogen klar måde til at skelne mellem tro­ de sagen ift. de dødfundne rådyr. I denne værdige og utroværdige observationer, løbende proces er nogle få indberetninger har vi som en del af analysen accepteret al-

74 le observationer som »indberetninger<< og 40] (ca. 12 km) og mellem Løver Odde i vurderet disse ift. fx. home-range, biotop­ nord [20, 39] og Bjert Strand [33, 34] (ca. forhold og byttedyr med det iboende pa­ 6,5 km). Dette areal er på ca. 70 km2, men radoks, at ingen af dem reelt set er bekræf­ hovedparten af observationerne er dog tede. Materialet anvendes således til (l) en gjort i de store og delvist sammenvoksede objektiv fremlæggelse af de hidtige indbe­ skovområder i nord, Agtrup Skov samt retninger, (2) en vurdering af evt. forskelle Stenderup Nørreskov og Midtskov. Et i troværdighed hos forskellige grupper af mindre antal observationer er gjort ved Gl. observationer/vidner og (3) en analyse af Ålbo og Sønderskoven, ved og i Sdr. Sten­ materialet som om observationerne var derup, samt ved og i Agtrup-Sdr. Bjert. sande. Det er vigtigt at læse resultaterne Der er ikke noget iøjnefaldende mønster med dette in mente. mht. observationstypen, tidspunkt eller år ift. disse fem hovedobservationssteder. Ta­ RESULTATER ges alle observationer for pålydende, har I august 1996 blev to rådyr fundet ihjel­ dyret altså været aktivt i det meste af dette bidte på en mark i forbindelse med høst område igennem hele perioden. Der er en (Tabel l og Figur l [Obs. no. 1]). I dette og vis overvægt af observationer i vinterhalv­ en række lignende tilfælde henover efte­ året, men dels er trafik og besøgstal vari­ rår, vinter og forår 1996-97 antog man erende over året, dels er vegetationens uden videre, at det skyldtes de løse hunde, dækningsgrad stærkt varierende før og ef­ der kendtes fra området. I første omgang ter løvfald og endelig har der ikke været hæftede man sig derfor ikke særligt ved, længere vinterperioder med stabilt sne­ at rådyrene ikke var taget bagfra med bid i dække (inkl. sporsne). Observationerne køllerne, som hunde normalt vil gøre det, fordeler sig også ret jævnt over årene. Der men oftest var bidt i struben. Ved politiets er langtfra altid oplysninger om tidspunkt mellemkomst blev der indgået frivillig af­ på dagen, men hvor sådanne foreligger, tale om aflivning af 5 hunde og yderligere indgår også iagttagelser fra den mørke del l hund blev skudt strejfende. Overrasken­ af døgnet [15, 22, 40, 45, 47]. de nok ophørte problemet ikke hermed, Indberetningerne om byttedyr omfatter og på et tidspunkt bragte en skovfoged 14 dødfundne rådyr [1-4, 5, 12, 17, 20, 23, med erfaring fra Sverige los i forslag - i 28, 36] og l svane [39] (taget på lavt vand). første omgang dog uden større gennem­ Dertil kommer l mislykket jagt efter hus­ slagskraft. kat [14] samt interesse i emuer i indheg­ Noget tid efter (medio sep. 1997) indbe­ ning [29]. Lokale jægere har opfattelsen af, rettede to lokale skovgæster [5], at et stort at der igennem perioden er blevet færre kattedyr var kommet ud på skovvejen ca. rådyr at skyde i skoven, mens antallet 30 m foran dem. Da dyret straks efter for­ rådyr i det åbne land er stabilt eller øget svandt ind i bevoksningen igen, fulgte de (BJH, pers. komm.). Hvor nedlagt bytte er efter og så da dyret på kun ca. 10 m af­ fundet i frisk tilstand og derfor kunne un­ stand. Ved opslag i en bog derhjemme dersøges nærmere, har drabet fremstået mente de, at det måtte være los. Der var da effektivt uden væsentlige tegn på kamp og gået over et år siden fundet af de første tumult. dødfundne rådyr, men herefter var inter­ Området er nogenlunde tæt beboet og essen vakt og den lokale offentlighed alar­ trafikeret pga. nærheden til Kolding og meret. besøges året rundt af mange naturgæster Herefter er indberetningerne fortsat i en til både skov og strand. Ca. 30 egentlige nogenlunde jævn strøm, og Tabel l og Fi­ observationer af los er naturligvis en del, gur l viser samtlige knapt 50 observatio­ men fordelt over 4� år svarer det blot til ner. Samtlige observationer er gjort inden gns. ca. 0,5 observation pr. måned. Selv for en skæv firkant udspændt mellem Dal­ om den ene forfatter (BJH) lever og færdes by i vest [41] og Stenderup Hage i øst [35, hyppigt i området, har han aldrig set los.

75 Obs. nr. Dato Obs.type Obs.type.detaljer Lokalitet

13-aug-96 By1te Dødfundet rådyr Ved Midtskov 2 13-sep-96 Bytte Dødfundet rådyr Sønderskov 3 13-okt-96 Bytte Dødfundet rådyr Ved Midtskov 4 13-nov-96 Bytte Dødfundet rådyr Ved Midtskov 5 14-sep-97 Set Los Nørreskov 6 4-jan-98 Bytte Dødfundet rådyr Midtskov Stengårds 7 11-jan-98 Hørt Skrig af rådyr Sønderskov 8 1-feb-98 Set Los Agtrupskov 9 15-feb-98 Set Los, fodspor Fensbjergvej O 17-feb-98 Set Los, fodspor Midtskov 11 14-mar-98 Set Los Stenderup Strand 12 15-mar-98 Bytte Dødfundet rådyr Hos Brian Langhoff 13 18-mar-98 Set Los Gl. Ålbo, have 14 18-mar-98 Set Spor Varmarkvej, have 15 20-mar-98 Hørt Parringsskrig? Nørreskov 16 25-mar-98 Set Spor Roeshøj vest f. Sdr. Stenderup 17 6-apr-98 By1te Dødfundet rådyr Nørreskov 18 16-apr-98 Set Los Tved, nær Skamtingvejen 19 16-apr-98 Set Los Tved, Skamtingvej 20 17-apr-98 By11e Dødfundet rådyr Løverodde 21 30-apr-98 Set Los Mark v. Agtrup Midtskowej 22 22-maj-98 Set Los Agtrupvig 23 14-jun-98 Bytte Dødfundet rådyr Midtskov 24 13-aug-98 Set Los v. Agtrup Midtskovvej 25 2-dec-98 Set Los Nørreskoven, v. Rønshovedvej 26 2-feb-99 Set Los Midtskov, Skovridervej 27 26-feb-99 Set Los Stensgård 28 10-mar-99 By11e Dødfundet rådyr Nørreskoven 29 18-mar-99 Set Los Agtrupskov 30 29-mar-99 Set Los Frydenborgvej H. 31 25-apr-99 Set Los Skamtingvejen 32 1-jun-99 Set Los Sdr. Bjert, Stormgårdsvej 33 25-jun-99 Set Los Bjert Strand 34 25-jun-99 Set Los Bjert Strand 35 8-okt-99 Set Los Gl. Ål bo, det hvide hus 36 22-okt-99 Bytte Dødfundet rådyr Løveroddevej, præstegårdsjorden 37 26-okt-99 Set Los Trekanten, Sdr. Bjert 38 15-okt-99 Set Los Skovridervej, 39 6-jan-00 Set Los m. svane Løverodde Restaurant 39 6-jan-00 By11e Svane Løverodde Restaurant 40 11-feb-00 Set Los Stenderuphage 41 13-mar-00 Set Los S f. Dalby 42 11-jun-00 Set Los Løveroddevej 43 13-aug-00 Set Los Bjert Vestervang 44 9-sep-00 Set Los Midtlinievej, Sønderskov 45 26-okt-00 Set Los Agtrup, Stenderupvej 46 6-dec-00 Set Los Gl. Ålbovej 47 4-jan-01 Set Los Sønderskovhus v. Sønderskov

Tabel 1. Oversigt over samtlige indsamlede observationer af los eller spor af los i området i og omkring Stenderup- skovene SØ for Kolding i perioden august 1996 - januar 2001 . 1 artikelteksten henvises til »Obs. no.« med [ ]. Observatør Bemærkninger

Inge Marie Langhoff 2 rå fundet i (høstet?) kornmark Arne Skov 2 rålam. 1 v. Favntagsplads - 1 v. Egeafd. Niels Jørgen Langhoff 1 råbuk Niels Jørgen Langhoff 1 råbuk, 1 rå Inge Munniche, Kolding Los kom ud på skovvej (30m). Efterfulgt tilbage ind i skov, set (10m) ryttere 1 rådyr, næsten ædt - dog skelet Skovgæst Hører rådyr skrige - måske taget af los? Familien Jensen Ser los passere over græsplænen i Agtrupskov BJH Afstøbninger konfirmeret som 'los' af Zool. Have Gitte Andersen Afstøbninger konfirmeret som 'los' af Zool. Have Naturvejl. Elisabeth Grønbech Los løb over græsmarken ved Stenderup Strand Brian Langhoff Skelet fundet af og hos Brian Langhoff i skoven Hans Langhoff Los sprunget gennem rude i drivhus NN Gode spor i have hen til kattelem; har forfulgt katten BJH & Max Steiner Hørt parringsskrig 6 x om natten BJH & Birger Jensen (skeptisk) Studeret spor af los, gipsaftryk Britt Jensen, Skarre 1 rådyr taget af los. Lidt tildækket Ejeren til mergelgrav Forstyrrer los (ved oprydning) i mergelgrav To montører Ser lossen passere vejen efter forstyrrelse i mergelgrav (Obs. 19A). Kondiløber, Morten Pedersen 1 rådyr taget af los. Ellen Jorsal Ser lossen på mark Kim Lorentzen Ser los i 20 min. (kikkertsigte) under bukkejagt BJH & Elisabeth Grønbech 1 rådyr taget af los, fundet i Midtskoven To rben Olesen & Ole Nielsen Ser los på 20 m afstand under høstning Politimand, Bjarne Hansen Ser los v. Rønshovedvej, Nørreskoven Naturvejl. Elisabeth Grønbech Ser los i grøften ved Skovridervej Aleksandersen Ser los gå over marken Politimand, Niels Kjær Dinesen 1 rådyr, taget af los, fundet Anne Hyldgaard Ser los ved emuernes indhegning Due-Hansen, Sdr. Stenderup Lossen løber over Frydenborgvej Grethe Madsen, Sdr. Bjert Ser los ved Skamlingvejen v. Sdr. Bjert Helle Juhl Ser los i boligkvarter - den blev siddende og kiggede Hjemmehjælper 1 Ser los Hjemmehjælper 2 Ser los Johansen, Stenderuphage Møder los BJH og To rben Olesen Tydelige bidmærker i halsen Marianne Petersen Ser los i haven Midtskov Naturvejl. Elisabeth Grønbech Ser los på Skovridervej i 5 min. Restauratøren Los set m. svane BJH Svane taget på lav1 vand, rester & fine spor Jan Almind Patrzalek, Vonsild Ser los under natobservation Ryttere Los set af ryttere S f. Dalby mod Bøgelund Kaj S. Nissen & Aksel Jensen Los set i flere min. på Løveroddevej Inge Rørbek Los set på Bjert Vestervang Arne Andersen Så dyr på skovspor, troede først rådyr, så så los Villy Egede, Kolding Los sprang over køler på bil i høj fart v. Agtrup Jan Almind Patrzalek, Vonsild Los set ved hegn Rita Pedersen Los over vej foran bil 20:30; sidder en tid i skovbryn

List of all observations of the 'Stenderup Fo rest lynxu reported to local forest a utharities and located within a c. 70 kni observation-range in and araund Stenderup Fo rests, SE of Kolding, EasternJutla nd, Denmark Column »Obs. nos. " refer to mapped observations in Fig. 1. Column »Obs. typeu lists type of observation (set (seen), hørt (heard), bytte (prey), dødfundet rådyr (dead Roe-Deer)). »Lokalitet" (Sile), »Observatør" (Observer) and »Be­ mærkninger" (Other observations). Kun to personer, begge med meget hyppig at der formentlig kunne gå l-l� år efter de færdsel i området, har anmeldt at have set første sportegn inden »lossen« faktisk blev los flere gange [12+26+38, 40+45]. set af nogen. Observationerne er i tiden Visse grupper af observationer kan for­ herefter kommet i en ret jævn strøm (gns. mentlig tillægges særlig troværdighed, ca. �-1 obs./måned), hvilket ikke specielt idet visse vidner har peger på en sensationshungrende offent­ ligheds talrige fejlobservationer efter me­ • haft særlig indsigt (naturvejleder [11, 26, dieomtale. Observationsfrekvensen har 38], jæger [22]) ikke været særlig høj ift. den betydelige • haft særlig vidnetræning og været un­ befolkningstæthed og trafik i området. derkastet professionel afhøring (politi­ »Lossen« er fortrinsvist set i og ved gam­ betjent [25]) mel skov og først efterhånden i det åbne • haft særlig god tid (så los i kikkertsigte i land og er samlet set kun indberettet fra et 20 min. [22], så los der blev siddende og ret begrænset område, hvilket alt i alt gi­ kiggede [32], så los i 5 min. [38], to ver god biologisk mening. I tidligere sager mand ser los i flere minutter [42], los mht. >>Pumaen fra Holsted« og >>Panteren løber over vej og iagttages siddende i fra Ålborg« har frekvensen af åbentlys skovbryn i lyskegler fra bil [47]) modstridende eller dokumenteret fejlagti­ • været særlig tæt på [5, 24, 35, 45] ge oplysninger været større og er kommet • observeret særlig adfærd [22, 39] fra et større område (Valentin-Jensen • indberettet uafhængige observationer 1997). på ca. samme tid og sted [18/19, 33/34]. Europæisk los har en kropvægt på 10-40 kg (gns. han 20-25 kg, gns. hun 15-20 kg), Sporaftrykkene (afstøbning samt sporaf­ en længde (uden hale) på 90-100 cm og en stand mm.) er primo 1998 vurderet sam­ skulderhøjde på 60 cm, en kort lige hale og men med verificerede sporafstøbninger store poter på 7-8 cm længde (Hemmer dels af Zoologisk Have i København og 1993), hvilket umiddelbart skulle gøre los­ cand. mag. Birger Jensen, som dog ikke sen iøjnefaldende og letgenkendelig fx. ift. var enige i deres bedømmelser. en stor kat. Vi har ikke kunnet vurdere ri­ sikoen for forvekslinger, idet ingen af ob­ DISKUSSION servationerne har kunnet afvises som for­ I tabel l og figur l fremlægges for første vekslinger. I stedet har vi forsøgt at opstil­ gang samtlige hidtidige indberetninger le et sæt af generelle kriterier, der kan an­ om direkte og indirekte observationer af vendes i sådanne sager, og anvendt disse los i Stenderup-skovene. Indberetninger­ kriterier til at fremhæve observationer, ne er hermed dokumentet men uden indi­ som i særlig grad gør den generelle fore­ viduel vurdering, men der er dog identifi­ komst af los troværdig, nemlig: ceret observationer, der kan tillægges en særlig troværdighed uden dog at kunne l. Vidne-troværdighed: En særlig trovær­ hævdes at være afgørende. dighed hos vidnet byggende på biolo­ Antages det - forsøgsvist - at der er los i gisk erfaring (naturvejleder og jægere) Stenderup-skovene, rejser der sig en ræk­ 2. Afhøringskvalitet Observationer aflagt ke spørgsmål, om hvorfor lossen oversås særligt hurtigt og ubearbejdet og vha. så længe, om hvad kan man gøre for gene­ særlige udspørgsningsteknikker (jf. ne­ relt at sikre bedre observationer, om her­ denfor) komsten og arten, om dens pladskrav i 3. Nærheds- og varighedskriteriet Obser­ Danmark, samt ulemper og reaktioner ift. vation på særlig tæt hold eller i særlig los i et tætbefolket dansk landskab? lang tid Selvom om los netop er kendt for at 4. Detaljekriteriet Observation af detaljer være specielt sky og overvejende nataktiv om karakteristisk udseende eller ad­ (Jensen 1993), er det bemærkelsesværdigt, færd (fx. bid på dødfundne rådyr)

78 O 4 8 Kilometers �����------�

Fig. 1. Kort over området SØ for Kolding, hvor et betydeligt antal personer indberettede hhv. direkte (.6. : los set) og indirekte (0: byttedyr; (O: andet) observationer af los i perioden 1996-2001 . Observationerne er num­ mereret kronologisk og referer til søjle 1 i Tabel l. Udsnit af Kort-og Matrikelstyreisens kortmaterialer er gen­ givet i henhold til tilladelse G18/1997. Map siwwing the area SE of Kolding, Eastem Jlltlalld, wl1ere a co11siderable lllllllber of persons rep01·ted di reet (.6.: lyn x sighted) or indirect (0: prey; (0: other) observatio11s of lynx d11ring Allgllst 1996 - Jallltary 2001. Observatio11s are lilllilbered clwllologically and reJe r to colllmn 1 i11 Ta b/e 1.

5. Uafhængig overensstemmelse: Indbe­ tin-Jensen 1977). Va lentin-Jensen (1977) retning af to-flere uafhængige overens­ og Birger Jensen (pers. komm.) har såle­ stemmende observationer. des også rejst tvivl om »Lossen fra Thy<< (Hald-Mortensen 1971). Det skal imidler­ Observationer af større rovdyr forekom­ tid understreges, at vidners usikkerhed mer med jævne mellemrum, og de fleste ikke alene handler om, at personer tror at har måttet afvises som fejlobservationer - se los, når medierne først har skabt op­ også i forbindelse med dyr, der bevisligt mærksomhed om en mulig forekomst. har været undsluppet fangenskab (Valen- Det kan nok så meget handle om ikke at

79 tro på en usædvanlig observation, før of­ på træstammer i 0,5 m højde imprægneret fentliggørelsen har fjernet risikoen for at med lokkestofferne »bævergejl« (fra bæve­ blive til grin, hvilket efterfølgende viste rens analkirtler) og »catnip« (ekstrakt fra sig at være tilfældet med »Lossen fra Bøtø blade af Katteurt, Nepeta cntm-ia L.), hvilket Skov« (Paludan 1965; Valentin-Jensen effektivt tiltrækker eventuel los og udløser 1977). en hovedgnubbeadfærd mod pelsfanger­ Erfaringen viser, at det ikke er let at ind­ ne (McDaniel et al. 2000). samle oplysningerne på en sådan måde, at Indberetninger om »lossen« er kommet observationerne kan kvalitetssikres en­ fra det samme begrænsede område i hele keltvis, sådan at også fagfolk kan tilslutte perioden. Vort beregnede home range på sig observationerne og de deraf dragne 70 km2 er snarest et >>life-time home ran­ konklusioner. I lignende tilfælde må vi ge<< og ligger inden for normalområdet derfor anbefale, at man så hurtigt som for los (Bjarvall & Ullstri:im 1986; Hern­ muligt laver en systematisk plan for ind­ roer 1992; Schmidt et al. 1997). Man kan samling af vidneoplysninger og udfører undre sig over, at >>lossen<< ikke er iagtta­ en afhøring af vidner - helst med båndop­ get længere sydpå, hvor et landbrugsland tagelse - fx. tillempet efter politiets meto­ isprængt småskove strækker sig temme­ der (Verner Pedersen, Århus Politi, 2001, lig vidt. Der er derimod god biologisk pers. komm.), nemlig: mening i, at den meget sky los ikke er iagttaget i nærheden af den egentlige by­ • n t vurdere med hvem/hvnd vidnet evt. fo rin­ dannelse i det vestlige Kolding, selvom den selv hnr diskuteret/eft eJforsket observa­ den dog efterhånden er set adskillige tionen gange ved gårde og i villahaver i udkan­ • nt udspørge vidnet på observationsstedet i ten af landsbyer. Los er meget stærkt til­ særlige vigtige tilfælde knyttet gammel skov (Bjarvall & Ullstri:im • nt udspørge systematisk eft er en plnn men 1986; Jensen 1993) og har selv her ud­ samtidigt i fo rmuleringerne at skjule hen­ valgte områder med særlig god dækning sigten med spørgsmålene som >>tilbagetræknings-område<< (Hem­ • nt spørge omstændeligt og tålmodigt rundt mer 1993). Alt i alt ville der være god me­ omkring det »mål«, man hnr (spiralformet ning i at den fortrinsvist var tilknyttet de tilnærmning til kemen) nordlige og nordøstlige mere eller mindre • n t spørge systematisk til detaljerede fa ktuelle sammenhængende gamle skovområder omstændigheder omkring hvem, hvad, hvor, (hvor hovedparten af observationerne da hvornår, hvmfol� hvordan også er gjort) med lejlighedsvise strejftog • undgå lukkede spørgsmål (egnede til ja/nej­ ud i det omgivende og mere åbne land­ svar n la »Er du sikker på at det var en skab. los?«) eller spØigsmål, der fo rudsætter no­ Observationer af denne art er ikke egnet get (Hvor så du lossen ?) til at vurdere lossens fødevalg. De indbe­ • i stedet at stille åbne spørgsmål (Beskriv rettede byttedyr er overvejende rådyr, hvil­ hvnd du så i skoven dngen fø r din fø dsels­ ket også ville være forventeligt i Danmark dag ? Knn du nnfø re fo rhold, der knn bruges (Jensen 1993; Okarma et al. 1997; Sunde & til at bedømme størrelsen af det dyr du så? Kvam 1997). Effekten på de i området ret Vn r der fo rhold vedr. situation, adfæ rd mv., høje vildbestande er ikke vurderet her, men som du særligt hæftede dig ved ?). en voksen los har om vinteren brug for ca. l kg. frisk kød pr. døgn (Bjarvall & Ull­ En billig, effektiv og uskadelig måde at strom 1986). Henlagte depoter risikerer dokumentere tilstedeværelse og art af los i dog formentlig ofte blive fundet og ædt af området ville være »pelsfang«, hvorfra ræv. hårene vha. anatomisk eller DNA-analyse Selvom mange jægere i dag har et meget kan identificeres som los eller endog til art nuanceret syn på jagt, på natur og herunder (McDaniel et al. 2000). Pelsfang opsættes på rovdyrenes rolle, er der formentlig loka-

80 le jægere, der gerne så en sådan los forsvin­ CITERET LITTERATUR de. En jæger har haft den på kornet i ca. 20 Aaris-Sørensen, K. 1980. Depauperation of the mam­ min., men afstod fra at skyde. Offentlighe­ malian fatma of the island of Zealand during the at­ lan tic period. - Vidensk. Meddr. dansk naturh. For­ den har til gengæld taget lossen til sig, og en. 142: 131-138. store grupper ville uden tvivl reagere Anonym 1998. Lossen i Stenderupskovene. -Miljø- og stærkt over for jægere og jagt i al alminde­ Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Web-si­ lighed, hvis en bortskydning blev kendt. den http: //www.sns.dk/natur/nnis/ los.html Berthlesen, J.B. 2000. Overvågning af bæver Castor fi­ Der er ikke registreret væsentlig bekymring ber efter reintroduktion på Klosterheden Statsskov­ i den lokale befolkning mht. lossens »farlig­ distrikt 1999. - Faglig rapport fra DMU nr. 317. Mil­ hed<<, og indstillingen har været domineret jø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøunder­ af nysgerrighed. På en annonceret los-van­ søgelser, 40 pp. Bjarvall, A. & Ullstriim, S. 1986. The mammals of Bri­ dring i Stenderup-skovene den l. feb. 1998 tain and Europe. - Croom Helm, London. arrangeret af Haderslev Skovdistrikt deltog Hald-Mortensen, P. 1971. Om lossen i Thy. - Flora og ca. 450 mennesker. Fauna 77: 85-86. Vi finder alt i alt, at meget tyder på, at Hemmer, H. 1993. Fe/is (Ly11x) ly11x Lilmaeus, 1758 - Luchs, Nordluchs. - 1: Niethammer, J. & Krapp, F. der i en periode på ca. 4%1 år har levet en (red.). Handbuch der Saugetiere Europas. Bind 5. los i og omkring Stenderup-skovene. Det Raubsauger. Teil Il: Mustelidae 2, Viverridae, Her­ er ikke fastslået, om der i givet fald er tale pestidae, Felidae, pp. 1119-1167. om europæisk, iberisk eller canadisk los Jensen, B. 1982. Pattedyr i Danmark før og nu. - Natur og Muserun 21(1). Naturhistorisk Museum, Århus. 32 pp. (Lynx lynx, L. pardinus, L. crmndensis). De Jensen, B. 1993. Nordens Pattedyr. - G.E.C. Gad, nærmeste bestande af Europæisk Los fin­ København. des i Midt-Sverige, i grænseegnene Ty sk­ de Jong, Y. A., van Olst, P. R. & de Jong, R.C.C.M. 1997. land-Polen og Tyskland-Tjekkiet samt i Feasibility of reintroduction of the Eurasian lynx (Lyn)< lynx) on 'De Veluwe', the Netherlands, by us­ det sydvestlige Tysklands bjergegne mod ing the stocl1astic silnulation programme VORTEX. Schweiz og Frankrig (Hemmer 1993; - Zeitschrift fiir Saugetierkde. 62: 44-51. Jensen 1993; Mitchell-Jones et al. 1999). Madsen, A.B. 2001, in press. Er der plads til store pat­ Strejfende los fra vilde bestande har aldrig tedyr i det danske landskab? - Faglig rapport fra DMU, nr. 310. Miljø- og Energiministeriet, Dan­ være indberettet fra Schleswig-Holstein marks Miljøundersøgelser. (Prof. D. Kruska, Kiel, 2001, pers. komm.). McDaniel, G.W., McKelvey, K.S., Squires, J.R. & Ruggi­ Indvandring er derfor usandsynlig, og der ero, L. F. 2000. Efficacy of lures and hair snares to de­ må i givet fald være tale om en ikke-indbe­ teet lynx. - Wildlife Society Bulletin 28: 119-123. Mitchell-Jones, A.J., Amori, G., Bogdanowicz, W., Kry­ rettet undvigelse eller udsætning fra pri­ stufek, B., Reijnders, P.J.H., Spitzenberger, F.,Stubbe, vat dyrehold. M., Thissen, J.B.M., Vohralil<, V. & Zima, J. 1999. The Denne artikel afgør ikke endeligt stri­ Atlas of European Mammals. - Payser Natura! His to­ den om los eller ej, og selvom den findes, ry, Academic Press, London. Okarma, H., Jedrzejewski, W., Schmidt, K., Kowalczyk, er det ikke givet, at det endelige bevis no­ R. & Jedrzejewska, B. 1997. Predation of Eurasian lynx gensinde vil foreligge. Foreløbig slutter on roe deer and red deer in Bialowieza Primeval Fa­ sporene med seneste observation den 4. rest, Poland. - Acta Theriologica 42: 203-224. januar 2001 ved den nordøstlige ende af Paludan, K. 1965. Lossen fra Bøtø Skov. - Dansk Jagtti­ dende 82: 195. Stenderup Sønderskov, hvor en bilist først Schmidt, K, Jedrzejewski, W. & Okarma, H. 1997. Spa­ på aftenen så dyret krydse Gl. Ålbovej tia! organizahan and social relations in the Eurasian foran sig. Hun bakkede og betragtede i lynx population in Bialowieza Prilneval Forest, Pol­ skæret fra lyskeglerne en los siddende i and. - Acta Theriologica 42: 289-312. Schmidt, K. 1999. Variation in daily activity of the free-li­ skovkanten ved Mørkholt nord for vejen. ving Eurasian lynx (Lynx lynx) i11 Bialowieza Prmle­ val Forest, Poland.-Journal of Zoology 249: 417-425. TA K Sunde, P. & Kvam, T. 1997: Diet patterns of Eurasian Cand. mag. Birger Jensen takkes for inspi­ lynx, Lynx lynx: What eauses sexually determined prey size segregation? -Acta Theriologica 42: 189- rerende diskussioner samt tilvejebringel­ 201. sen af ældre danske referencer. Cand. Va lentin-Jensen, P. (1977): Farligt rovdyr jages. - scient. Carsten Riis Olesen takkes for kom­ Dansk Vildtforskning 1976-77. Meddelelse fra mentering af manuskriptet. Vildtbiologisk Station 143: 40-46.

81 Boganmeldelse Tyge W. Boe/ter: Det Grølllle Grølllnwi. Redigeret nf Beut supplerende appendix bagerst i bogen, i hvilket der Fredskild og ]ells f. Boeller efter fø rsteudgnvell fra 1975 og følges op på de nye forskningsresultater og -initiativer, med bidrag af Marimille Pltilipp. Forlaget Rlwdos. ISBN der er fremkommet siden udgivelsen for mere end 25 87-7245-845-3. 432 sider. Stort fo rmat, 540 fa rvebilleder. år siden. Af de nye resultater kan nævnes udnyttelsen Pris kr. 500. af botanisk viden i forbindelse med miljøundersøgel­ ser relateret til råstofefterforskning og fåreavl, fund af Allerede smudsbindet med et billede af en artsrig ur­ ny arter (her nævnes fejlagtigt Arktisk Troldurt (Pedi­ teli-vegetation på en stejl skråning i en sydgrønlandsk cularis lnllgsdOlfi i) som ny art i Nordvestgrønland i ste­ fjord varsler om, at der venter læseren en stor fotogra­ det for Hvidlæbet Troldurt (P. Slidelica ssp. albolabinta), fiske og æstetisk oplevelse. som er fundet inden for de sidste 20 år), etablering af Det grønne Grønland lyder bekendt for naturelske­ en forskningsstation ved Zackenberg i Østgrønland, re med speciel interesse i det arktiske område. Der fo­ hvor forskning i klimaændringers langtidsvirkning på religger nu en opdateret og omredigeret udgave af Tyge det arktiske økosystem udføres. Også DNA-under­ W. Boehers pragtværk fra 1975. Den oprindelige udga­ søgelser er taget i anvendelse på grønlandsk materiale ve er udvidet og ajourført af de erfarne grønlands­ i forbindelse med undersøgelse af den genetiske varia­ tarere, botanikeren Bent Fredskild og zoologen Jens J. tion hos arktiske plantearter. Bocher. Tyge Boehers oprindelige tekst er uændret, Langt overvejende er det blændende farvefotos så mens billedsiden er stærkt revideret og langt overve­ tæt på, at man kan identificerer de enkelte arter. En en­ jende erstattet af nye farvefotos af høj kvalitet. Således kelt undtagelse er billedet af Strand-Vejbred (s. 283), er bogens sideantal udvidet med halvtreds procent. Til som er lige vel utydeligt, da det er taget på større af­ forskel fra førsteudgaven er billederne taget i alle egne stand. Det samme gælder pilearterne side 214. af Grønland og stammer ikke bare fra Syd- og Vest­ Værket er stort set uden stavefejl, dog er fundet en grønland. Herved illustreres mangfoldighed i Grøn­ enkelt og på billedsiden er fundet et par fejl. Mange­ lands flora og plantesarnfw1d langt bedre. Billederne blomstret Frytle er en Småblomstret Frytle (s. 174), er af en fremragende kvalitet og viser dels de enkelte Hår-Star er en Mose-Star (s. 294), Trefliget Ranunkel er plantearter fotograferet tæt på, dels landskaber med en Dværg-Ranunkel (s. 216). Et par billeder synes at de karakteristiske grønlandske plantesamfund. Rart er stå på hovedet: Grønlandsk Gøgelilje (s. 226) og Ty tte­ det, at billeder er indsat i teksten, hvor plantearterne bær (s. 110). Pilearten på højarktisk jord (s. 406) er ikke og -samfundene omtales, således at de støtter teksten. Dværg-Pil, men et lille individ af Arktisk Pil. Der er foretaget en opdatering af navnestof til nu­ Både Strand-Fåreleger (s. 302) og Fjeld-Fåreleger (s. gældende retskrivning, og nye udbredelseskort er ud­ 309) benævnes engelskgræs, som kw1 bør bruges om arbejdet. førstnævnte. Nyttigt at man bruger både det latinske T. W. Boeher skriver engageret og begejstret om det og dansk navn i tekst og billedtekst. Et par steder forskningsområde han beskæftigede sig med igennem mangler det latinske artsnavn (bl.a. s. 218). Revling sin lange forskningskarriere. Det mærkes straks at bo­ omtales både som Fjeld-Revling og Revling. Den arkti­ gen er skrevet af en forfatter, som havde stor kærlig­ ske underart hedder Fjeld-Revling. Billedet på smuds­ hed til Grønland og især til Grønlands planteverden. bindet er spejlvendt i forhold til det samme billede s. Alle aspekter af grønlandsbotanikken omtales, såle­ 221. des gennemgås udforskningshistorien, planternes livs­ Bogen er ikke bare en stor nydelse for folk med spe­ former, floraelementer og udbredelsestyper, grønland­ dal kendskab til Grønland, alle natmelskere vil lade ske plantesamfund, forplantning, spredning, variation sig fascinere og tiltrække til planteverdenen i Grøn­ og artsdannelse. Inddelingen i udbredelsestyper er stort land efter at have nyd dette pragtværk. Bogen kan set stadig gyldig trods intensiv udforskning i de sidste varmt anbefales til alle biologiske interesserede, som to årtier af de utilgængelige egne i Nord- og Østgrøn­ ønsker at få indsigt i den næsten uberørte arktiske na­ land, som T. W. Boeher ikke nåede at udforske. tw. Bent Fredskild og Marianne Philipp har skrevet et Cilristinll Bay

82 Observationer af marsvin (Phocoena phocoena) fra Gjerrild Klint, Djursland 1985-94

Annelise Jensen & Birger Jensen Vedøvej 13 8560 Kolind

Observations of harbour porpoise (Piwcoena plwcoena) from Gjerrild Klint 1985-94 During Aug. 1985 - Sep. 1994, frequent harbour parpoise monitoring visits were ma­ de to the coastal cliffs facing the sea Kattegat at Gjerrild Klint, north of Grenaa, Djurs­ land, Denmark. Here, the elevated position (c. 20m) immediately next to extensive areas with shallow (

Under fugleiagttagelser ved Gjerrild Klint snes år er der indsamlet et stort materiale 10 km nord for Grenå i august 1985 blev vi om arten i danske farvande. Især gennem opmærksomme på, at stedet syntes veleg­ Projekt Marsvin 1986-90 (Kinze 1990), pro­ net for systematiske observationer af mar­ jekt SCANS (Hammond et al. 1995), en svin. Derefter har vi indtil udgangen af række studier i Fjord- og Bæltcentret i Ker­ 1994 aflagt 228 besøg ved klinten for at se teminde, satellitsporing af marsvin, som efter marsvin og sammenlagt observeret i startede i 1996 (Teilmann 2000), og det i 544 timer. I årene 1995-2000 er der yderli­ 2000 startede projekt 'Fokus på Hvaler' gere aflagt et halvt hundrede besøg, men (Kinze pers. com.). Der foreligger dog ikke ikke observeret og registreret systematisk. systematiske iagttagelser fra land. Kun Iagttagelserne fra denne periode er derfor Amundin & Amundin (1973-74) omtaler ikke medtaget i selve materialet, der frem­ nogle få tilsvarende iagttagelser fra Æbelø lægges. nord for Fyn. Formålet var at få et billede af marsvi­ nets optræden på lokaliteten i løbet af METODE døgnet og året og fra år til år samt at gøre Observationerne efter marsvin blev for iagttagelser over flokstørrelse, adfærd og størstedelens vedkommende foretaget fra forekomst af små unger. selve toppen af den en snes meter høje I 1985 forelå der meget lidt viden om Gjerrild Klint. Som regel var vi to, der ob­ marsvinet i danske farvande udover de serverede, men ofte spejdede kun en ad hyppigt omtalte fangster i Lillebælt m.m. gangen efter marsvin, mens den anden (bl.a. Møhl-Hansen 1954; Petersen 1969; var mere fri til at se, hvad der blev af mar­ Kinze 1995); men gennem den sidste halve svinene og til tider følge dem et stykke

Flom og Fauna 107 (2+3): 83-90. Arhus 2001 83 gående langs kysten. Der benyttedes ikke gering bevægede sig bort fra kysten, tabte kikkert til at få øje på marsvin, men even­ man dem let af syne. Vi har ofte undret os tuelt til at følge og iagttage dem. Ved hav­ over pludselig at have et marsvin ud for blik var det dog en hjælp at kunne afsøge klinten, uden at vi havde set det komme, et stort område med kikkert (lOx). eller over at det pludselig forsvandt for os. Der blev kun gjort observationer, når Ser man ikke rygfinnen mere eller mindre vejrforholdene var rimeligt gode. Det vil fra siden, men kun fra kanten, overses dy­ specielt sige, at det ikke blæste for meget, ret let. eventuelt at klinten gav læ til vandet udfor. Alle iagttagelser af marsvin blev regi­ Desuden spillede belysning (styrke, sol­ streret uanset retning og afstand til dyre­ højde, vinkel til solen) en stor rolle for mu­ ne. Antal, svømmeretning og adfærd note­ ligheden for at få øje på marsvin, og både redes, og de blev så vidt muligt fulgt no­ vind, belysning og strøm kunne naturlig­ gen tid, både for at se, hvad de foretog sig, vis skifte i løbet af en observationsperiode. og for at undgå dobbelt-registrering. To Krusninger på et i øvrigt roligt men mørkt marsvin eller grupper af marsvin, der ob­ hav gav en dårlig baggrund for at se mar­ serveredes samtidig, men langt fra hinan­ svin, mens dønninger på et lyst hav ikke den, og uden at de syntes at følges ad, er var så generende. Generelt observeredes kun anset som en observation i fig. l, men ikke, hvis bølgerne brød, så der til stadig­ under hver enkelt observation anførtes hed sås skum (vindstyrke > 5 m/sk). Det dog flokstørrelse samt eventuel forekomst er absolut muligt at se marsvin, selvom ha­ af unger (jvf. nedenfor). Under mindre go­ vet er uroligt, men chancen for at opdage de observationsforhold var det kun muligt dem er mindre, især på afstand, og man ta­ at dække et område udfor klinten med en ber dem hurtigt af syne. Bedst for observa­ radius på ca. 200 meter, mens det under tioner er havblik med diffust lys, men det særlig gunstige forhold var muligt med er en ret sjælden foreteelse. I stedet for kikkert at se marsvin på ca. to kms af­ standardiserede notater om vejrforhold og stand. Observationsperioderne var ikke af belysning benyttedes en subjektiv vurde­ fast længde, men lå ofte på 2-3 timer (fig. ring. I den forbindelse var det en hjælp, at 1). Selvom der således må tages en række der næsten altid lå ederfugle (Somaterin forbehold på grund af varierende observa­ mollissimn) ud for klinten. Kunne man let tionsmuligheder, tegner materialet nogle se de mørke hunner og ungfugle på havet, hovedlinier i marsvinets forekomst ud for var der også god chance for at få øje på Gjerrild Klint. eventuelle marsvin. Under mindre gode observationsfor­ RESULTATER OG DISKUSSION hold og på stor afstand sås marsvinene of­ Fig. l viser det samlede materiale af obser­ te kun få gange, mens de under gode for­ vationer for årene 1985-94. Lodrette stre­ hold, og specielt når de fouragerede, til ti­ ger angiver observationsperioder og tre­ der kunne følges i op til en halv time eller kanter iagttagelser af marsvin uanset an­ enkelte gange længere. Kun begyndelses­ tal. Desuden er indlagt kurver for solens tidspunktet for en observation er markeret op- og nedgang. Hovedparten af observa­ i fig. l, men ofte var det umuligt at afgøre, tionerne er foretaget fra august 1985 til juli hvorvidt det var det/ de samme individer, 1989 (188 besøg - 462 timer, med nogen­ der iagttoges flere gange i løbet af en ob­ lunde samme indsats i hvert af de fire år), servationsperiode. Det skete jævnligt, at og resten mellem maj 1990 og september marsvin svømmede langs kysten, passere­ 1994 (40 besøg - 82 timer). de observationsposten, vendte om og kom tilbage. Kunne et sådant forløb følges, blev der kun noteret en observation, men Forekomst i løbet af døgnet som regel var det ikke muligt at følge dy­ Sommer og efterår kan der tilsyneladende rene ret langt. Specielt når de under foura- ses marsvin i hele den lyse del af døgnet,

84 oo,oo .,------,------,

02:00

oo,oo L------�--�------' JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

Fig. l. Observationsperiodernes fordeling over året og døgnet (lodrette streger) og observationer af mar­ svin (trekanter). Gjerrild Klint 1985-94 . De to linier viser tidspunkt for solens op- og nedgang, hvor der er korrigeret for sommertid . Distribution within da y and year af observation periods (vertica/ lines) siwwing observations af parpoise (triangles). Gjerrild Klint, Djursland 1985-94. The two wavy lines show sr111rise and Sllllset. omend materialet fra morgentimerne er er aktive langs kysten i døgnets mørke meget spinkelt (Fig. 1). Der er en antyd­ del, har vi ikke haft mulighed for at regi­ ning af forholdsvis flere observationer strere. omkring solnedgang i juli-august. Det er dog vanskeligt at sige, hvorvidt det skyl­ Forekomst i løbet af året des bedre observationsbetingelser på dette Fig. l viser umiddelbart, at der gøres få tidspunkt af døgnet, hvor vinden ofte observationer af marsvin i januar-april, lægger sig lidt, og havet bliver mere roligt, forholdsvis flere i maj-juli og flest i au­ eller om marsvinene kommer tættere ind gust-september, hvorefter antallet igen af­ mod land på dette tidspunkt, hvor en del tager. Dette mønster har været nogenlun­ fisk også søger tættere mod land. Fra vin­ de det samme i alle undersøgelsesårene. I ter og forår er der så få observationer af Fig. 2 er for hver måned vist antal obser­ marsvin, at det ikke er muligt at slutte no­ vationer af marsvin pr. time i perioden get om dyrenes optræden i løbet af døg­ 1985-94. net. Det kunne tænkes, at de fleste marsvin i I de lyse sommernætter er det til tider vinterhalvåret trækker ud på dybere vand, muligt at se marsvin op til et par timer ef­ eventuelt ud af Kattegat. Der har kun i et ter solnedgang og eventuelt også høre af årene været en længere periode, hvor blåst fra dem, hvis de kommer tæt ind havet udfor kysten af Djursland var is­ mod land. I hvilken grad marsvin i øvrigt dækket (januar 1987).

85 0,8 ...

- 0,7 ...

0.6 -

0,5 - ... �

0,4 �

- 0,3 � ...

0,2 ... � ... 0,1

�l, ,_ - ,_ ,_ ,_ - ,_ ,_ - 77' ' ' 7' Januar Februar Marts Maj JuJli Ju!i August September Olctober November December Måned

Fig. 2. Månedlig fordeling af marsvine-iagttagelser pr. observationstime ved Gjerrild Klint 1985-94. Mo11thly distribution af parpoise observations per haur at Gjerrild Klint, Djursland 1985-94.

Forekomst i løbet af undersøgelses­ eller få sammen, kan det i en del tilfælde perioden være vanskeligt at afgøre flokstørrelsen. Vilman sammenligne antallet af registrerin­ Det meste af tiden tilbringer dyrene ned­ ger af marsvin fra år til år, er det nødvendigt dykket, og de kan flytte sig ret langt, imel­ ikke blot at se det i forhold til anvendt obser­ lem de kommer op og bryder vandover­ vationstid de enkelte år, men også at se på fladen for at ånde. Er der flere dyr sam­ hvorledes denne er fordelt over året. Herved men, skal de derfor helst ses samtidigt, bliver det foreliggende materiale så spinkelt, selvom dyrenes størrelse, svømmeretning at det kun giver grundlag for en generel be­ og indbyrdes afstand kan hjælpe ved en mærkning om, at der ikke umiddelbart kun­ vurdering af antallet. Ofte starter man ne konstateres nogen stigende eller faldende med at se l marsvin, bliver så klar over at tendens i løbet af årene 1985-94. Sammenlig­ der er 2 og ender måske med at konstate­ nes månederne juli-september i de ti under­ re, at der er 3. Jo længere observationstid, søgelsesår, varierer det gennemsnitlige tids­ der er, og jo bedre observationsforhold, jo interval mellem to observationer af marsvin højere gennemsnitlig flokstørrelse får man fra knap l time til 2 timer. Inddrages de min­ (Jensen & Kinze 1992). dre systematiske iagttagelser fra årene 1995- Som en yderligere usikkerhedsfaktor er 2000, tyder de heller ikke på en ændring i flokstrukturen ikke helt fast. Kombinatio­ antal observationer pr. time. nen af et stort og et mindre dyr sammen betragtedes som moder med unge. De Flokstørrelse og antal fulgtes som regel ret klart ad. To sådanne Selvom marsvin hyppigst optræder enligt >>par<< kwme også følges ad nogen tid og

86 Antal flokke (Number of groups)

Flokstørrelse Jan.- Maj- Juli- Okt.- hele året %af total (Group size) april juni sept. dec. (whole year) (% of total)

7 17 77 14 115 43 2 3 12 69 20 104 39 3 4 27 2 33 12 4 10 1 12 4 5 2 3

Total 10 35 185 37 267 99 G ns. (Ave.) 1,3 1,8 1,9 1,7 1,8

Ta bel 1. Frekvens af forskellige flokstørrelser af marsvin (Phocoena phocoena) fra observationer ved Gjerrild Klint 1985·94. Frequency (Number of groups =Antal flokke) of various group sizes (flokstørrelse) in harbour parpoise (Phocoena phocoena) from observations at Gjerrild Klin t 1985-94.

så skilles, og enkelt-dyr kunne slutte sig til område. Ved fire optællinger sås fra 8 til eller forlade et moder-unge-par. Under lO marsvin indenfor en halvcirkel med ra­ gode fourageringforhold kan flere flokke dius 2 km, dvs. et areal på ca. 6 km2. De opholde sig i samme område og gøre det var dog ikke spredt jævnt over hele dette vanskeligt at udskille flokkene, men det område, idet flest fouragerede over Gjer­ højeste antal dyr, vi har set samtidig, er lO rild flak. (jvf. nedenfor). I tabel l er vist fordelingen på flok­ Unger størrelse i fire perioder af året. De få obser­ Der er ofte registreret forskel i størrelsen vationer fra januar-april giver en gennem­ på de marsvin, der blev set sammen, men snitlig flokstørrelse på 1.3. I perioden maj­ under de givne forhold har vi ikke fundet juni er den steget til 1.8 og i juli-september, det muligt generelt at opdele dyrene på hvor der er kommet unger til, og parring grundlag af størrelse i unger, juvenile og finder sted (Sørensen & Kinze 1994), ligger voksne. Kun de små unger var det umid­ gennemsnittet på 1.9 for derefter at falde delbart muligt at udskille (Fig. 3). De helt til 1.7 i oktober-december. små kunne det dog være svært at få øje Under de givne forhold med ofte ret på, fordi de svømmede tæt op ad siden stor observationsafstand fandt vi det kun på moderen og dykkede synkront med muligt et par gange at se individuelle hende. kendetegn på marsvinene f.eks. i form af Der er noteret 64 iagttagelser af moder mærker i rygfinnen. Det er derfor ikke med en lille unge i månederne juni-no­ muligt at afgøre, i hvilket omfang de regi­ vember. Det var som regel i sidste halvdel strerede marsvin var observeret tidligere, af juli, de første unger sås, men i et enkelt eller hvor stor en bestand de sete dyr re­ tilfælde blev der set en moder med en lille præsenterer. I nogle få situationer var unge så tidligt som den 29. juni. Ved Gjer­ vejrforholdene så gunstige, at det skønne­ rild lå procentdelen af små unger i august­ des muligt med kikkert på kort tid at lo­ september i årene 1985-90 på 21 (187 voks­ kalisere alle marsvin indenfor et større ne, 39 små unger).

87 Fig. 3. Marsvin med årsunge. Gjerrild Klint 4. august 1983. Foto: Ve rner Frandsen. Hnrbour porpoise wit/J yenrling. Gjerrild Klint 4't/J of August 1983. Pltoto: Vemer Frnndsw.

Det er nu et spørgsmål, om de mødre rum (4-6 gange i minuttet) og holdt en no­ med små unger, der iagttages udfor Gjer­ genlunde lige kurs. Søgte de føde, afhang rild Klint, har født der eller er trukket der­ adfærden tilsyneladende af, hvad de var til fra lidt sydligere farvande (Kinze 1990). på jagt efter. Flere gange var det muligt fra Som nævnt ovenfor sker der sidst på som­ klinten at se marsvin glide under vandet meren en stigning i antallet af marsvin ud over den lyse sandbund og eventuelt følge for klinten. kanten af de pletvise tangbevoksninger. Under denne form for jagt var dyrene ofte Adfærd neddykket i op til et minut, hvorefter de Marsvin, der blev iagttaget fra Gjerrild kom op til overfladen og 2-4 gange med Klint, svømmede som regel nogenlunde kort mellemrum brød vandoverfladen og parallelt med kysten eller fouragerede i et trak vejret, inden de igen gik ned. Ind område udfor kysten eller vekslede mel­ imellem kunne de ligge i op til et halvt mi­ lem vandring og fouragering. 91 flokke el­ nut og hvile i overfladen med rygfinnen ler enkelt-dyr er registreret som nordgåen­ stikkende op, så de lignede en lille ubåd. de, 74 som sydgående og 102 uden ret­ Vi ved ikke, hvad marsvin lever af netop ning, fordi de i hovedsagen fouragerede. udfor Djurslands kyst, men de strøg ofte Der er ingen sæsonmæssig forskel i forde­ tæt over havbunden og søgte måske efter lingen på disse tre grupper, og ikke noget fladfisk eller andre bundfisk som ålekvab­ der tyder på et retningsbestemt træk langs be (Zoarches viviparus), der ofte kunne ses kysten. som bytte for skarvens (Phalncrocorax cnrbo) Trak marsvinene blot forbi, kom de op fiskeri i samme område. til overfladen med regelmæssige mellem- Andre gange jagede marsvinene tilsyn e-

88 ladende pelagiske fisk og kunne i lang tid øvrigt virkede fuglene ikke skræmte af krydse frem og tilbage i samme område marsvinets færden. med uregelmæssig dykkefrekvens. Nogle gange jagede de tilsyneladende også sti­ Reaktion på både og på mennesker mefisk i overfladen og kunne piske vandet på stranden op. I begge tilfælde lå de jævnligt stille i I sommertiden kan der være stor bådtra­ overfladen. Måske kræver jagten på hurti­ fik ud for Djurslands østkyst, og vi har fra ge, pelagiske fisk mere hvile og ventilation klinten talt op til et halvt hundrede lyst­ end jagten efter bundfisk sejlere m. m. på en gang. De fleste af dem Ud for klinten overstiger vanddybden gik dog længere ude fra kysten, end vi ikke 5 m indenfor den afstand på indtil kunne observere marsvin, og det samme godt 300 m fra kysten, hvor det som regel gjaldt havjægerne i motorbåd om vinte­ var muligt at få øje på marsvin. Her kunne ren. Derimod kom der jævnligt en fiske­ dyrene ses fiske fra blot en snes meter fra kutter tæt langs kysten, sportsfiskere gik land og udefter. Tilsyneladende uden at ud lige nord for klinten i både med have særligt foretrukne områder. Under påhængsmotor, og det hændte, at speed­ meget gunstige observationsforhold, hvor både passerede ret tæt på kysten. I alt var det var muligt at overskue et større hav­ der dog kun en halv snes gange mulighed område, var det dog tydeligt, at marsvine­ for at se marsvins eventuelle reaktion på ne især fouragerede nord for klinten over bådtrafikken. Umiddelbart syntes dyrene Gjerrild Flak med en vanddybde på 3-5 m. ikke at ændre kurs eller adfærd, når kutte­ De sås ikke nær så ofte syd for klinten i re eller både passerede, selv på ned til et Gjerrild Bugt med 6-9 m vanddybde. halvt hundrede meters afstand. Kun en enkelt gang sås en direkte flugtreaktion, Relation mellem marsvin og fugle da en speedbåd passerede tæt forbi to Der opholdt sig hele året en del måger marsvin. langs kysten ved Gjerrild Klint, og både En stor del af året kommer der turister sølvmåge (Lants argentatus), stormmåge og især sportsfiskere på stranden nord for (Lants canus) og hættemåge (Larus ridi­ og ved klinten. Her har vi aldrig registre­ bundus) kunne vise interesse for marsvin, ret nogen reaktion på mennesker, der fær­ der fiskede udfor kysten. F.eks. slog over­ dedes på stranden, selvom marsvinene flyvende sølvmåger ofte et slag hen over kun har været 50-100 m ude. Vi har også det sted, hvor marsvin kom svømmende. selv adskillige gange gået på stranden og Til tider kunne ens opmærksomhed på fulgt marsvin over en længere strækning, marsvin direkte blive vakt ved mågernes hvor de har svømmet tæt ved land uden adfærd. reaktion. Endnu mere iøjnefaldende var splitter­ nens (Sterna anglica) interesse for marsvin, AFSLUTNING når denne terneart i juli-august hyppigt Til sidst kan man spørge, om Gjerrild Klint kom langs kysten med store, fødetiggende er et særligt godt sted på Djursland at se unger. Her udnyttede ternen direkte at fi­ efter marsvin? I princippet kan man sik­ ske, når marsvin fouragerede på en stime kert se marsvin fra næsten ethvert sted på småfisk i overfladen og bragte uro i den. Djurslands kyst. Dog er vanddybden Spredt på havet ud for klinten lå næsten langs hele nordkysten ringe, og der ligger altid en del ederfugle og iblandt dem ofte flere rev, som gør, at marsvin normalt ikke sølvmåger, der ventede på at kunne røve kommer tæt på land her. føden fra ederfuglene, når de kom op med Fra flad strand har vi set marsvin ved muslinger hentet på havbunden. Kom et Gjerrild Nordstrand, Fornæs, Grenå Syd­ marsvin indenfor nogle meters afstand fra strand, Elsegårde, Ebeltoft Vig, Sletterha­ disse fugle, kunne ederfuglene baske til si­ ge, Knebel Vig og Vrinners. Det er imid­ de og en sølvmåge lette med et hop, men i lertid en stor fordel at komme lidt til vejrs

89 og observere, og her giver Djurslands verselskabet Middelfart by- og egnshistoriske muse­ kystskrænter flere muligheder. Vi har så­ um, Middelfart. Sørensen, T. B. & Kinze, C. C. 1994: Reproduction and ledes set marsvin fra Knudshoved, Gjer­ reproductive seasonality in Danish harbour porpoi­ rild Klint, Karlby Klint, Sangstrup Klint, ses, Phocoena phocoena. -Ophelia 39: 159-176. Havknuden og Jernhatten. Heraf er Gjer­ Teilmmm, J. 2000. The behaviour and sensory abilities rild Klint nok den bedste, fordi den har en of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in relati­ on to bycatch in gillnet fishery. - Ph.D. afhandling passende højde, ligger lige ud til vandet fra Sydjydsk Universitet, Danmark. med 180° frit udsyn over havet, der står ingen bundgarn udfor, og stedet er let til­ gængeligt. Men der er mange andre mu­ ligheder, og det er glædeligt, hvis oven­ stående kunne foranledige, at der blev fo­ retaget nogle flere systematiske og even­ tuelt koordinerede observationer efter marsvin på Djursland og i landet i det he­ le taget.

TAK En del har i tidens løb været med ved vore observationer og har eventuelt suppleret dem ved at følge marsvinene eller obser­ vere fra nærliggende punkter. Det har været inspirerende og har forkortet vente­ tiden for os. Ib Krag Petersen takkes for fremstilling af de to figurer og Carl Kinze for kommentering af manuskriptet.

CITERET LITTERATUR Amundin, M. & Amundin, B. 1973-74: On the behavi­ our and study of the harbour porpoise, Phocoena plw­ coelw, in the wild. - lnvestigation on cetacea (ed. G. Pilleri) vol. 5: 317-328. Hammond, P. S., Benke, H., Berggren, P.,Bor cer, D. L., Buckland, S. T., Collet, A., Heide-Jørgensen, M.-P., Heimlich-Boran, S., Hiby, H. R., Leopold, M. F. &Øi­ en, N. 1995: Distribution and abundance of the har­ bour parpoise and other small cetaceans in the North Sea and adjacent waters. - Final report to the European Commission under contract LIFE 92- 2/UK/027. 242 pp. Jensen, B. & Kinze, C. C. 1992: Overvågning af mar­ svin i indre danske farvande 1991. - Rapport til Skov- og Naturstyrelsen (upubl.). 14 pp. Kinze, C. C. 1990: The harbour parpoise (Piwcoena plw­ coelw (L.)): Stock identification and migration pat­ terns in Danish and adjacent w a ters. - Ph. d. thesis, University of Copenhagen. 39 pp. + fig. og tab. Kinze, C. C. 1995: Exploitation of harbour porpoises (P/wcoena plwcoena) in Danish waters: A historical re­ view. - Rep. lnt. Whal. Commn (Special issue 16): 141-153. Møhl-Hansen, U. 1954: lnvestigations of reproduction and growth of the parpoise (Phocaena phocaena (L.)) from the Baltic. - Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren. 116: 369-396. Petersen, Å. 1969: Marsvin og marsvinsjægere. - Udgi-

90 Hasselmusen Muscardinus avellanarius (L 1758) Registreringer over forekomst i Danmark

Helle Vilhelmsen Svendborg Zoologiske Museum Dronnigemaen 30 DK - 5700 Svendborg Danmark

The dormouse Muscardimts avella11arius (L., 1758) - records of the distribution in Denmark In Denmark, the common dormouse is the only member of the rodent family Gliridae. Its postglacial immigration probably occurred c. 9,000 B.C. and today, i t occurs in scat­ tered populations at its northern distributional border throughout southern Sweden, England and Denmark Past distributional data on common dormouse in Denmark are scattered and unsystematic being based on inddental findings. In the present paper, previous findjngs (-1980) are presented along with the origi­ nal results from recent systematic searches for the species in central parts of Zealand (1980-86), and from entire Zealand and Funen along with selected sites in Eastern and Southern Jutland (1989-92). The presence of dormice was investigated - (1) directly by observing dormouse visits and nesting activities in dormouse nest boxes placed in woods in the central part of Zealand and the southern part of Funen, but mainly - (2) indirectly by searching systematically for summer nests in the vegetation visiting all major woods in selected regions. A total of 98 forest districts and 247 woods were searched by walking along parallel transects, spaced c. 10 m apart, throughout all parts of the wood, especially after leaf fall. In some cases, searches were a id ed by obser­ vations reported in questionnaires sent to forest authorities. The presence of common dormouse was confirmed from 31 forest districts and 58 woods with 58% of findings on Zealand, 39% on Funen and 3% in SE-Jutland. On Fu­ nen, compared to previous unsystematic and scattered findings, findings were now frequent but restricted to southern parts of Funen and here, the species also occurred in smaller woods and, in a few cases, even hedges connecting woodland areas. In Ze­ aland, the distribution was concentrated to forests within 3 large forest areas, clear! y separated from one another. The findings from Jutland were unprecedented and con­ centrated to SE-Jutland where searches were conducted. Here, as well as some of the southern islands, new findings may well result from extended searches in the future. In general, the common dormouse has maintained populations in a considerable number of woods in Denmark However, in spite of new findings (some of them in hltherto unknown regions and habitat types), indkations show that the regional di­ stribution of dormice in Denmark has been shrinking to certajn major forest regions, and even within woods with established dormouse populations, only few areas are considered as high quality habitat suitable for maintaining stable populations. Also, many populations appear to be small and isolated and thus susceptible to local extinc­ tion. The primary habitat - permanent scrub and brushwood, small forest clearings and fringes with considerable plant diversity in tree, scrub and herbal layers - is va­ nishjng due to intensive forest management, and dormouse populations are further endangered by fragmentation of woodland areas. Great effort should be taken to further map and maintain regional Danish dormouse populations.

Hasselmusen hører til gnaverne og er ler sig fra gnavere både morfologisk, og planteæder som disse, men er den eneste hvad angår levevis. Den mere sammen­ repræsentant for gruppen syvsovere (Gli­ hængende hovedudbredelse for hassel­ ridae) i Danmark (fig. 1). Syvsovere adskil- mus strækker sig over det meste af Mel-

Flora og Fa11na 107 (2+3): 91-100. Arh11s 2001 91 her foregår også dens sociale liv. Unge­ kuldene er få (l til evt. 2 om året) med et gennemsnit på 3-4 unger, mens levetiden er relativt lang i forhold til andre smågna­ vere (i naturen ca. 4 år). Den forholdsvis høje levealder, de få ungekuld, og de lave bestandstætheder er karakterer, der nor­ malt kendetegner arter, der er tilpasset til at leve i stabile miljøer, og som derfor bli­ ver sårbare i stærkt menneskepåvirkede foranderlige landskaber.

UDBREDELSE I DANMARK Hasselmusen er formentlig indvandret sydfra sammen med løvskoven i en perio­ de med et lunere klima og med træarter som eg, el, lind og hassel (ca. 9000 f.Kr.). Dens udbredelse har formodentlig været Fig. 1. Hasselmusen. Te gning: Lis Nielsen større end i nutiden, da den foretrækker The COIIIII/011 dormouse. Illustmtion: Lis Nielsen skovmiljøer med høj plantediversitet og lysninger, løvtræer af mange aldersklas­ ser, hvilket stedvis giver en rig undervege­ lem- og Sydeuropa og begrænses i nord af tation af bærbuske og urteflora, som tilgo­ en linie gennem det nordlige Frankrig, deser artens behov for skjul, føde og yng­ Tyskland og Polen og videre nord for Mo­ leplads. Nutidige skove med intensive skva. Et område med mere spredte regio­ driftsmetoder, ensaldrede kulturer og nale forekomster har nordgrænse gennem landskabelige barrierer for spredning/re­ de sydlige dele af England, Sverige og kolonisering giver formentlig hasselmu­ Danmark, og her som i hovedudbredelses­ sen dårlige levevilkår. Det er vanskeligt at området er der tit tale om små og isolerede sige, hvordan hasselmusen har klaret populationer. landskabsændringer gennem tiderne, da Da hasselmusen er nataktiv og knyttet der ikke foreligger ældre undersøgelser, til tæt løv- og blandskov med tæt under­ men i dag er hasselmusen nok et af vore vegetation, lever den upåagtet selv i den sjældneste pattedyr, som kun er kendt fra aktive periode (maj-oktoberl november visse skovområder fra et begrænset områ­ måned), hvor den behændigt klatrer rundt de i det centrale Danmark. oppe i grenværket, og hvor den også kon­ Hasselmusen er totalfredet og registre­ struerer flere ovale til kugleformede reder, ret på den nationale rødliste som »sårbar« der fungerer som opholds- og ynglereder (Stoltze & Pihl 1998) samt opført på (fig. 2). En del af dagtimerne tilbringes i en lUCN's rødliste fra 2000. Desuden er den lettere daghvile i reden. Vinterperioden opført på EF-Habitatdirektivets (streng klares lethargisk (dyb dvaletilstand med beskyttelsesordning i det naturlige udbre­ nedsatte legemsfunktioner) ved jorden, delsesområde) og Bern-konventionen (ar­ under en træstub eller blandt trærødder i ten skal beskyttes). en særligt foret planterede. Gennem tiderne foreligger sporadiske I den aktive periode om sommeren op­ oplysninger om hasselmus herhjemme holder hasselmusen sig oppe i vegetatio­ (Rostrup 1872; Winge 1899; Viskum­ nen i en til flere meters højde over jorden Pedersen 1930, 1932; Degerbøl 1935; Bang indenfor et snævert aktionsfelt Herfra 1969). Først i 1970-erne og fremefter er der søger den sin føde, der følger årstidens foretaget direkte undersøgelser af hassel­ udbud af primært vegetabilske emner, og musens biologi (Walhovd 1970, 1971, 1974,

92 Fig. 2. De karakteristiske sommerreder af plantemateriale er vigtige sportegn efter hasselmus. Foto: Helle Vilhelmsen. The chnmcteristic Sillilliler nests b11ilt of plant mnterinl n re importn11t don11o11se fo otprints. Photo: Helle Vilhelmse11.

1976) samt 2 specialestudier (upubl. 2; litteraturen fra før 1980 blev underkastet upubl. 3). grundige feltundersøgelser, nyere interes­ Udbredelsesstudierne (Vilhelmsen 1989) seområder blev besøget, kontaktnet til blev fulgt op af 3 års udbredelsesunder­ udenlandske syvsoverforskere blev etab­ søgelser for hasselmusen på Sjælland, Fyn leret, og oplysninger blev indhentet fra og for dele af Jylland (1989-1992) i >>Projekt skovvæsnet, skovadministratorer og pri­ Hasselmus<< (Vilhelmsen 1992). Resulta­ vatpersoner. terne af disse undersøgelser danner Som nataktivt dyr levende i tæt vegeta­ grundlag for nuværende viden om arten tion fører hasselmusen en skjult tilværelse, herhjemme, og herunder har udbredelsen hvilket vanskeliggør direkte observatio­ været groft gengivet i f.eks. Pihl et al. ner af selve dyrene i naturen. Sportegn, i (2000). form af karakteristiske tandmærker på I det følgende præsenteres og gennem­ hasselnødder eller fund af sommerreder, gås den detaljerede dokumentation af sko­ er derimod en mulighed for at skaffe sig ve undersøgt for hasselmus og de faktiske indirekte informationer om artens udbre­ fundsteder i perioderne hhv. før og efter delse, hvilket er blevet anvendt i monite­ 1980. ring af hasselmus i Sverige, England og Tyskland. Specielt de kunstfærdige som­ METODE meryngle- og opholdsreder er forholdsvis Kortlægningen af hasselmus foregik i åre­ nemme at se som små kompakte kugler ne 1980-86 og 1989-92, og hertil valgtes fle­ højt oppe i gren værket, især hvis eftersøg­ re indgangsvinkler. Fundsteder nævnt i ningen sker i tiden efter løvfald. Af tids-

93 ......

. . . . .

- . . - . . "...... � l • . . .. . "' •••

.-. "( � . . • ...... • . • • .. . ---. .. • \ 1\. IIII • ._ . . • ···o4· . • •• • •

. ..

Fig. 3. Udbredelsen af hasselmus i Danmark baseret på forfatterens egne undersøgelser i årene 1980-92. Undersøgte skove uden fund er vist med grå firkant. Undersøgte skove med fund af enten reder eller bå­ de reder og dyr er vist med sort firkant. Tlre disfribillion of COIIIIIIOI1 dom/ol/se i11 De11mark based 011 systematic searches in all major woods (>50 ha) d11ril1g 1980-92. Woods searched b11l willr 110 ji11dings of donl/Ol/se are shown as grey sq11ares. Woods with certain jilrdi11gs of dormo11se, either 11ests or bat/r nesfs a11d a11ima/s, are show11 as black squares.

mæssige årsager har eftersøgningen af re­ ere i lokalområder har suppleret registre­ der imidlertid strakt sig ud over disse ringerne. I alt er der indkommet 25 hen­ løvfrie måneder. Hasselmusbehandlede vendelser, hvoraf omkring halvdelen har nødder kan kun undtagelsesvis herhjem­ indeholdt informationer om forekomst af me anvendes som indikation på tilstede­ hasselmus. Alle positive indberetninger værelse af hasselmus, fordi hassel faktisk herfra er blevet checket ved besøg på loka­ sjældent optræder på hasselmuslokalite­ liteten. ter. Større, sammenhængende (> 50 ha) skov­ Hasselmusreder er karakteristiske (jf. områder på Sjælland, Fyn og dele af Jyl­ Vilhelmsen 1992, p. 14-15), men kan over­ land (stikprøver i egne med høj løvskov­ fladisk forveksles med de ligeledes runde procent) er gennemsøgt ved linietakse­ reder af gærdesmutte eller dværgmus. ring (parallelle transekter med indbyrdes Færdigheder i at finde og genkende disse afstand ca. 10 m og mindst 2 besøg/områ­ reder er derfor en nødvendig forudsæt­ de) således, at alle dele af det valgte skov­ ning for en undersøgelse af denne art, og område er blevet gennemgået. Den tids­ dette er af forfatteren udbygget gennem mæssigt største undersøgelsesintensitet studier af arkiverede reder - herhjemme har knyttet sig til de vanskeligt fremkom­ og på studierejser til England, Sverige, melige vegetationstyper, der karakterise­ Ty skland og Italien. rer den foretrukne habitat, og har været Kontakt til skovvæsenet (spørgeskema­ rettet mod de niveauer, der er direkte syn­ er udsendt til 157 skovdistrikter) og bebo- lige (dvs. intet brug af klatringsudstyr).

94 Alle lokaliteter med fund af spor efter has­ selmus er blevet beskre­ vet med hensyn til be­ voksning, ydre afgræns­ ning (skovrand), rede­ karakteristika, klimati­ ske forhold, driftspleje. Disse data er dog ikke præsenteret i denne ar­ tikel. Det totale antal reder pr. lokalitet er ikke for­ søgt opgjort. I en del skove, især i den tidlige del af undersøgelsen, blev eftersøgningen fort­ sat igennem hele sko­ ven selv efter l-flere sik­ re fund. Således er der f.eks. i skovkomplekser­ ne omkring Hvidkilde, Hvalsø og Slagelse do­ kumenteret en del mere eller mindre isolerede delbestande. I den sene­ re del af undersøgelsen blev eftersøgningen ge­ nerelt indstillet efter / "'a første sikre fund, hvor­ for alle observationer opført i tabeller og figu­ Fig. 4. Den tidligere kendte udbredelse af hasselmus i Danmark baseret på usystematiske fund før 1980. Åbne cirkler viser fund af reder, halvåbne rer nedenfor er reduce­ cirkler fund af dyr og sorte cirkler fund af både reder og dyr. ret til mindste fælles­ The previo11sly known distriblllion af common donno!Ise in Denmark based 011 1111- nævner, nemlig 'sikre systematic fi lldings befa re 1980. Ope11 cireles show findi11gs af nests, half-c/osed fund' vs. 'ingen sikre cireles fi ndings af aninrnls and black cireles fi lldings of both nests and a11imals. fund' opgjort pr. skov. Enkelte fund fra de usy- stematiske eftersøgninger i levende hegn ter (Roskilde, Ve stsjællands, Storstrøms, omtales kort, men er ikke anført i tabeller Fyns og Vejle Amt) blev der fundet spor­ og figurer tegn efter hasselmus i form af sommerre­ der, i flere tilfælde også levende dyr (Fig. RESULTATER 3). 58% af skovene med sikre fund var be­ Antallet af undersøgte skovdistrikter i liggende på Sjælland, 39% på Fyn og 3% i landsdelene var flg.: Sjælland (47), Fyn Jylland. De mange sjællandske fund er (36), Jylland (15), dvs. i alt 98 skovdistrik­ formentlig en afspejling af de særligt in­ ter fordelt på Frederiksborg, Roskilde, tensive eftersøgninger netop på Sjælland Vestsjællands, Storstrøms, Fyns, Vejle og igennem den første del af undersøgelses­ Sønderjyllands Amt, svarende til 247 sko­ perioden (upubl. 3). ve i løbet af undersøgelsesperioden (Tabel Før slutningen af 1980-erne er der ikke 1-3). I 58 skove fordelt på 31 skovdistrik- foretaget forsøg på generel og systematisk

95 Skovdistrikter /Forest districts Skov l Wo od

Tisvilde statsskovdistrikt Tisvilde hegn Kronborg statsskovdistrikt Horserød hegn, Gurrevang, Nyrup hegn, Egebæksvang, Te glstrup hegn, Geel skov, Rude skov, To kkekøb hegn, Kirkelie hegn Frederiksborg statsskovdistrikt St. Dyrehave skov, Gribskov, Nødebo skov Jægerspris skovdistrikt Nordskoven Odsherred statsskovdistrikt Valborup*, Storskov*, Aunstrup overdrev*, Heide overdrev*, Ravnsholte, Pedersted, Lindeskov, Tåstrup, Orup, Rørvig sandflugtspl. Ledreborg skovdistrikt Helvigstrup*, Lerbjerg* Ebberup og Aunstrup skove Ebberup* og Aunstrup skove* Svenstrup skovdistrikt Magleskov*, Fredskov, Bastebjerg, Enghaven, Dyrehaven Gammelkjøgegaard skovdistrikt Gammelkjøgegaard Vallø Stifts skovbrug Lellinge Frihed, Tågerød skov, Vallø storskov, Gunderup Kohave, Haraldsted, Heflebjerg, Regstrup, Vrangskov Bodal skov Bodal skov Asnæs Vesterskov Asnæs Vesterskov Vesterskoven Vesterskoven Mølleskoven Mølleskoven Dønnerup skovdistrikt Delhoved Aggersvold skovdistrikt Stokkebjerg skov Giesegaard og Juellund skovdistrikt Magtebjerg skov Stiftelsen Sorø Akademi Bodai-Lårup, Orebo, Te rsløse, Bøgeskov, Sønderskov, St. Bøgeskov, Alsted skov, Harrested skov, Broby Vesterskov Universitetets Fredsskov Allindelille Valbygårds skovdistrikt Valbygård skov*, Sønder overdrev Valdemarskilde skovdistrikt Slagelse Lystskov*, Nykobbel, Charlottendal skov* Bregentved skovdistrikt Grevindeskov Gisselfeld Klosters skovdistrikt H esse de skov*, Denderupvænge, Nygaards vænge, Svennarup skov Bjergsted skov Bjergsted skov St. Frederikslund skovdistrikt Nyrup*, Treskel*, Grøftevang*, Eichstedlund* Gunderslevholm skovdistrikt eastrup storskov Falkensteen skov Falkesteen skov* Knabstrup skov Knabstrup skov Lorup skovdistrikt Lorup skov, Plessens overdrev* Skjoldenæsholm skovdistrikt Højbjerg skov*, Mortenstrup skov*, Atterup skov, Vesterskov, Keldaskov Oldebjerg-Lindebjerg skove Lindebjerg skov* Halsteinborg skovdistrikt Rude skov, Fyrendal skov Gjorslev skovdistrikt Magleby skov Næsbyholm skovdistrikt Storskov Gavnø skovdistrikt Gavevænge* Lekkende skovdistrikt Beldringe, Lekkende Det Petersgaardske skovdistrikt Langebæk skov, Stensby skov Lundbygaard skovdistrikt Risby skov, Vallebo skov Strandegaard skovdistrikt Leesirup skov* Bækkeskov skove Bækkeskov skove Vemmetofte Kloster skovdistrikt Ve mmetofte Kloster skove Herlufsholm skovdistrikt Kalbyris, Friheden Corselitze skovdistrikt Østerskov, Mellemskov, Hovedskov Berritzgaard skovdistrikt Storskov Fuglsang skovdistrikt Hamborgskov, To reby skove Krenkarup skovdistrikt Radsted skovpart Christianssæde skovdistrikt Christianssæde skov

Tabel 1. Undersøgte skove på Sjælland (fordelt på skovdistrikter) 1980-1 986 og 1989-1992, hvor * markerer skove med sikre spor efter eller fund af hasselmus.

Woods from Zealand (distributed by fo res! districts) examined from 1980- 1986 and 1989- 1992 with * indicating woods with positive sign s or observations af dormice.

96 Skovdistrikter/Farest districts Skov / Wo od

Brahetrolleborg skovdistrikt Storskov', Frydenborg', Fiskarup skov', Galteløkke', To rpeløkke', Nyvænge Holstenshuus skovdistrikt Dyrehaven', Gærup skov', Nørreskov, Pipstorn, Enemærket, Ny have Glorup skovdistrikt Dyrehaverne', Indhegningen', Bredemiste Hesselagergård skove Purreskov Brændarupvænge skovdistrikt Brændarupvænge Ravnhalt og Lykkesholm skove Dyrehaven, Bøgeskoven, Lykkesholm, Emilielund, Bjørnemosen Holekenhavn skovdistrikt Kajbjerg skov, Koskov Langeskov skove Kalve- og Hestehave, Storskov Krengerup skovdistrikt Glamsbjerg hegn, Skanneshave, Grønnefald, Grøften, Vo esbjerg Brahasborg skovdistrikt Høgsholt skov Hasbjerg skov Hasbjerg skov Langesø skovdistrikt Morudskov, Dyrehaven, Ruehede, Blæsbjerg Erholm skovbrug Østerskoven, Søndergårde skov, Ålsbo banker Wedellsborg skovbrug Ørsbjerg skov, Ørslev plantage, Te llerup plantage, Kongeskov, Storskov, Grevindeskov Middelfart Kommunes skovdistrikt Te glgårdskov, Kongebroskov, Knabelbjerg skovdistrikt Knabelbjerg skov• Fyns statsskovdistrikt Sollerup skov', Svanninge bakker', Tren te mølle', Nordlangeland, Sydlangeland, Thurø Rev Steensaard skovdistrikt Svanninge bjerge•, Malsdam', Stubbedam, Østrupgaard skov, Dyreborg skov Damsbo skovdistrikt Smuttehaver, Tjærehaver Egeskov skovdistrikt Sønderhave•, Møllerløkken Fjellebro skovdistrikt Fjellebro Storskov, Snaruphave', Stævningen, Snarup mose Skjoldemose skov Mølleskov• Hvidkilde skovdistrikt Løvehave', Troldekog•, Kirkeby vænge, Hedeskov', Ravnebjerg skov', Slæbæk skov•, Græsholmene', Margrethelund', Povlinelund, Sofie lund, Dongs-Højrup' Broholm skovdistrikt Brændeskoven• Lundeborg skov Lundeborg skov• Gudbjerg skovdistrikt Gudbjerg skov•, Lakkendrup skov Mullerup skovdistrikt Ellerupvænge, Mullerup skov, Skramsvænge Museardeli skovdistrikt Brobyskov, Tvedshave Rygård skovdistrikt Rygård skov Svendborg Kommunes skove Hallindskov, Gl. Hestehauge, Skårup Skovmølle Thurø skove Fredskov, Smørmosen, Østerskov Valdemar Slot skovdistrikt Vornæs skov, Horseskov, Dyrehave, Nørreskov Tranekær skovbrug Bukkeskov', Ravnebjerg skov, Stengade skov, Pærregård skov Boltinggaard skovdistrikt Rødkilde skov Klingsirup skove Klingsirup skove Ørbæklunde skovdistrikt Ørbæklunde skov, Langkilde skov, Æbleskov

Ta bel 2. Undersøgte skove på Fyn (fordelt på skovdistrikter) 1980-1986 og 1989-1992, hvor * markerer skove med sikre spor efter eller fund af hasselmus. Woods from Funen (distributed by fores! districts) examined from 1980- 1986 and 1989-1992 with * indicating woods with positive signs or observations of dormice. registrering af hasselmusens forekomst. dels suppleret med enkeltpersoners obser­ Walhovd (1970) indsamlede viden om vationer (Fig. 4). hasselmus ved udsendelse af spørgeske­ maer, studier af dansk litteratur og fund Før/nu -Fyn deponeret på zoologiske museer, og Sammenlignes de ældre observationer Jensen (1980) undersøgte 10 skove om­ med de nyere, bemærkes flere forskelle. kring Svendborg på Sydfyn for redespor. På Fyn rummer områderne mellem De indtegnede markeringer for Sjælland Fåborg-Svendborg stadig en del hassel­ og Fyn stammer dels fra disse arbejder, muslokaliteter, mens der i Svanninge Bak-

97 ker, et tidligere nævnt kerneområde for skovområder mellem Slagelse og Sorø, af­ hasselmus, er registreret relativt få fund. slørede også ved nærværende undersøgel­ Det skyldes sandsynligvis, at området i se mange fundsteder. Derimod kunne dag har karakter af overdrev med lavere sydligere lokaliteter i Langebæk skov og mere spredt buskvegetation og livlig (Vordingborg) ikke bekræftes. Nye sjæl­ publikumsaktivitet Til gengæld er de til­ landske fund er blevet gjort i Grevenkop grænsende skovområder i bakkernes skovdistrikt nord for Slagelse, Lorup randområder rige på redefund, ligesom et (Tystrup Sø), Hessede skov (Gisselfeld), vidtforgrenet system af småskove og le­ Gavevænge (Rønnede) og Strandegaard vende hegn fra Fåborg-egnen op mod skovdistrikt (Tappernøje). For den sjæl­ Fyns statsskovdistrikt i Sollerup har vist landske forekomst er det kendetegnende, sig at huse hasselmus i de nyere under­ at forekomsten er samlet inden for nogle søgelser. Skovene omkring Holsteenhus, få store men fra hinanden adskilte skov­ Brahetrolleborg, det kuperede område områder, og at der ikke er gjort fund i ved Gærup skov frem til Skjoldemose ved småskove uden for det sammenhængende Ollerup samt Hvidkildeskovkomplekset skovsystem. Sammenlignes landsdelene ved Svendborg indeholder nu som tidlige­ med hensyn til indholdet af træklædte re mange forekomster. Også i Snaruphave småbiotoper i det åbne land er forekom­ ved Kværndrup og på Glorup skovdistrikt sten af mange småskove og levende hegn (Svindinge) ses både ny og ældre observa­ mellem de større skove på Fyn åbenbar, tioner. Yderligere nye fynske fundsteder hvilket forøger chancen for positive regi­ er Sønderhave (Kværndrup), Gudbjerg­ streringer i småbiotoper her. skovene, skoveområde ved Lundeborg og Bukkeskov (Tranekær). Til gengæld har en Før/nu - Jylland: del ældre fundsteder ikke kunnet genfin­ I Jylland er der ved nærværende under­ des ved de nye systematiske undersøgel­ søgelse fundet sikre sportegn efter hassel­ ser. Det drejer sig om alle ældre fundste­ mus i 4 skove syd for Vejle fjord (Strand­ der nordligere end Trente mølle i vest til skov, Munkebjerg, Børkop skov og Lindet Ørbæk i øst, samt Krengerup (Glams­ skov). Med undtagelse af Munkebjerg bjerg), Ravnhalte/Lykkesholm (Ryslinge), skov, hvor skovfoged K. Poulsen i løbet af Frederiksgave og Damsbo skovdistrikt sit virke har observeret flere reder og dyr (Assens) samt Nakkebølle (Fåborg). (pers.medd.), er de øvrige lokaliteter nye. Viden om forekomsten på Fyn er såle­ Kortlægningen i Jylland må dog siges at des blevet mere nuanceret og har givet be­ være langt fra fyldestgørende, og det er viser for, at hvor vegetationsforholdene er muligt, at nye fundsteder i gamle øst- eller til stede, kan også småskove og levende sønderjyske skove med høj løvskovspro­ hegn mellem skovområder i hvert fald cent vil dukke op i årene fremover, temporært fungere som hasselmushabita­ såfremt målrettet eftersøgning udføres. ter. Til gengæld tyder resultaterne også på en reduktion i det sydfynske udbredelses­ DISKUSSION område - specielt i dettes nordlige del. Metoder til kortlægning af mindre små­ pattedyr beror oftest på en kombination Før/nu - Sjælland: af direkte observationer, herunder fund Sammenlignet med forholdene på Fyn er af levende individer ved fældefangst; oplysninger om hasselmus på Sjælland tilfældige observationer af dyr i aktivitet gennem tiderne mere sporadiske - måske eller døde individer samt indirekte me­ delvis på grund af, at hasselmus førhen of­ toder (reder, fødespor, eskrementfund, te benævntes som et specielt »fynsk<< uglegylp). Hasselmus lader sig ikke let småpattedyr. Visse skovområder tidligere fange ved traditionel fældefangst An­ nævnt som levested for hasselmus, herun­ bringelse af Ugglan fælder oppe i vegeta­ der Hvalsø-skovene på Midtsjælland og tionen forsynet med frugt som lokkemad

98 Skovdistrikter/ Forest districts Skov/Wood

Rosenvold skovdistrikt Stouby skov, Rosenvold skov, Randbøl statsskovdistrikt Stagsrode skov, Ullerup Grund Barritsskov skovdistrikt Sønderskov Andkær strandskov, Vinding, Sellerup Strandskov•, Sellerup, Gaurslund skov Vejle Kommunes skovdistrikt Munkebjerg• Fredericia Kommunes skove Tr eide Næs, Mølleskov Tre ide skov Kirkeskov, Østerskov Børkop skov Børkop skov• Lindet skov Lindet skov• Kolding Kommunes skove Lilballe skov Jordrup skov Jordrup skov Ferup skov Ferup skov Haderslev statsskovdistrikt Nørreskov, Midtskov, Sønderskov, Østerskov, Vesterskov, Pamhule, Hytterkobbel Aabenraa statsskovdistrikt Arup skov Gråsten statsskovdistrikt Nørreskoven, Sønderskov

Ta bel 3. Undersøgte skove i Jylland (fordelt på skovdistrikter) 1980-1986 og 1989-1992, hvor • markerer skove med sikre spor efter eller fund af hasselmus.

Wo ods in Jutland (distributed by forest districts) examined from 1980- 1986 and 1989- 1992 with • indicating woods with positive signs or observations of dormice.

er blevet anvendt i Sverige (upubl. 1) og sesmønstret primært er baseret på rede­ fuglekasser, der fungerer som frivilligt fund, hvilket også i fremtiden skønnes valgt rede-eller ynglested er blevet opsat som den bedste metode i kortlægningsop­ med succes i en lang række arbejder med gaver af hasselmusens forekomst. hasselmus i Europa (Bright 1990) ligesom Sammenlignes ældre oplysninger om ved de 2 specialestudier i Danmark (upubl. hasselmusen i Danmark med denne un­ 2; upubl. 3). Udover de mange oplysnin­ dersøgelses resultater, er vores viden om ger om dyrenes generelle biologi, giver hasselmusens habitatvalg og forekomst i sådanne metoder meget åbenbare beviser de enkelte skovområder i Danmark blevet på hasselmusens tilstedeværelse i en gi­ mere nuanceret, og hasselmusen er blevet ven biotop. registreret i visse skovområder og fra nog­ Indirekte sportegn efter hasselmus, som le vegetationstyper, hvorfra arten hidtil ik­ f.eks. søgning efter reder, er tidsrøvende ke har været kendt i Danmark (upubl. 3). feltarbejde i meget vanskeligt fremkom­ Nye lokaliteter er fundet, mens arten ikke meligt terræn. Viden om hasselmusens i alle tilfælde er genfundet på ældre loka­ nuværende forekomst er mest baseret på liteter. Chancen for at konstatere hassel­ sidstnævnte metode, og kun i Hvidkilde­ mus på en given lokalitet kan afhænge af skovene (Svendborg), Bukkeskov (Lange­ besøgstidspunktet, men hovedparten af land), Munkebjerg skov (Vejle) og Hvalsø­ eftersøgningerne er foretaget i den opti­ skovene (Midtsjælland) er undersøgelser male periode efter løvfald. Hasselmusens suppleret med kasseophæng. Ved alle kas­ valg af levested er ikke altid gennemskue­ seophæng er der konstateret brug af has­ lig - således kan tilsyneladende helt ens selmus, men kun i Hvidkilde-og Hvalsø­ og egnede biotoper inden for samme has­ skovene er der observeret levende dyr. selmusskov resultere i henholdsvis ingen Moniteringen af hasselmus i Danmark i og mange redefund. Selv i større sam­ 1980-1992 er således en kombination af menhængende skovområder forekommer disse metoder, mens viden om udbrede!- hasselmusbestandene ofte spredt eller

99 kun i marginalområder af skoven med riet, Danmarks Miljøundersøgelser & Skov- og Na­ turstyrelsen, København, pp. 187-190. højere plantediversitet (f.eks. i skovbryn, Vilhelmsen, H. 1992: Bevar hasselmusen. En håndbog i langs hugststier, i krat- og buskvegetation bevarelse af hasselmusen og dens levesteder. - Fore­ langs monokulturer og i »ukrudtsområ­ ningen til Dyrenes Beskyttelse, Skov og Naturstyrel­ der« i kulturer, hvor driften er mindre in­ sen, Miljøministeriet. Viskum-Pedersen, C. 1930: Mindre meddelelser. Has­ tensiv). Der findes kun begrænset viden selmusen. -Flora og Fauna 38: 32-34. om hasselmusens bevægelighed inden for Viskum-Pedersen, C. 1932: Mindre meddelelser. Has­ og mellem habitater, ligesom der ikke fo­ selmusen. - Flora og Fauna 38: 51-52. religger tidligere undersøgelser, der kan Walhovd, H. 1970: Ældre og nyere observationer af hasselmusen, Muscnrditii/S nvellnllnritts (L.1758), og vise, hvordan hasselmus har reageret på dens reder i Danmark. - Flora og Fauna 76(1). naturgivne eller menneskeskabte land­ Walhovd, H.1971: The activity of a pair of common skabsændringer. Isolering af levesteder, dormouse (Muscnrdillus nve/lmwrius) in conditions of høj udnyttelsegrad af skovene, ensidigt captivity. - Oikos 22: 358-365. Wa lhovd, H. 1974: Hibernation of a pair of confined plantevalg og kratbekæmpelse medvirker dormice, MuscnrditlliS nvellnnnrius, in three succesive formentlig til at begrænse antallet af le­ winters. -Natura Jutlandica 17: 9-24. vesteder, deres værdi, og hasselmusens Walhovd, H. 1976: Partial arousals from hibernation of mulighed for at kolonisere disse leveste­ common dormice, Mnscnrdinus nvellnnnritts (Roden­ tia, Gliridae), in their natura! hibernaculum. - Oeco­ der selv inden for »kerneområder«. Trods logia 22: 425-429. de nye fund og bevaringstiltag vurderes Winge, H. 1899: Om nogle Pattedyr i Danmark. - Vi­ bevaringsstatus for mange lokale hassel­ densk. Medd. Naturhist Foren. Kobenhavn 51: 283- musbestande derfor stadig som usikker 316. (Pihl et al. 2000). Det er derfor nødvendigt med ajourført viden om artens nutidige UPUBLICEREDE KILDER forekomst og levemuligheder, og om ar­ 1. Berg, L. 1997: Spatial distribution and habitat selecti­ tens evne til at udnytte nye arealer med on of the hazel dormouse Muscnrditi!IS nve/lnnnrius in Sweden. - Phd.-afhandling, Swedish University of skov og nye driftsformer. Agricultural Sciences, Department of Conservation Biology. TAK 2. Jensen, J .V. 1980: Hasselmusen. Hasselmusen biolo­ Tak til Statens Museumsnævn, hvis støtte gi belyst ved fem års observationer af en population på Sydfyn. - Institut for Zoologi og Zoofysiologi, har muliggjort udfærdigelsen af denne ar­ Aarhus Universitet. 126 pp. tikel og foranlediget at nye undersøgelser 3. Vilhelmsen, H. 1989: Hasselmusen. Muscnrditnts om artens forekomst og livskrav vil blive nvellnnnrius L. 1758. Specialerapport Zoologisk iværksat. Museum, Kbh., 197 pp.

CITERET LITTERATUR Bang, P. 1969: Syvsovere. - Danmarks Dyreverden, bd. 9. Rosenkilde & Bagger, København, pp. 183-188. Bright, P. & Morris, P.A. 1990: A practical guide to dor­ mice conservation (2nd ed.). - The mammal Society. Degerbøl, M. 1935: Hasselmus. - I: A.L.V. Manniche, Danmarks Pattedyr. København, pp. 365-370. Pihl, S., Søgaard, B., Ejrnæs, R., Aude, E., Nielsen, K. E., Dahl, K. & Laursen, J.S. 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kort­ lægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Faglig rapport fra DMU 322. Danmarks Miljøun­ dersøgelser, Miljø- og Energiministeriet. Rostrup, E. 1872: Bemærkninger angående forekomsten af birkemusen (Smillllts betulitllts, Pall) og hasselmu­ sen (Myoxus nvellnllnrius, L.) i Danmark. - Vidensk. Medd. Naturhist Foren. København 10-12: 206-212. Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Miljø- og Energiministe-

100 Udbredelse af birkemus (Sicista betulina) i Danmark indtil 2001

Thomas Secher Jensen, Jørgen Terp Laursen & Tine Sussi Hansen Naturhistorisk Museum, Århus Universitetsparken, bygning 210 8000 Århus C

Occurrence of birch mouse in Denmark until 2001 In Denmark till today birch mouse have only been recorded approximately 80 times. These records suggest that the distribution is limited to only two parts of the country, viz. an area araund the western part of the Limfjord (northern Jutland) and a band across southern Jutland. Generally, records before and after 1970 are in accordance with each other, however records are so few that littie can be conducled regarding the present status of the species. This paper summarises, maps and lists all previous re­ cords of the species and seeks to define the typical Danish birch mouse habitat.

Birkemusen er en af de danske pattedyrar­ fra Nordslesvig isoleret fra de nærmeste ter, vi ved mindst om, og det manglende bestande i det vestlige Polen og det sydli­ kendskab gælder i øvrigt også for arten i ge Tyskland (Jensen 1993, Mitchell-Jones det resterende udbredelsesområde uden et al. 1999). for Danmark. Arten blev beskrevet af Pal­ Vi bringer i denne artikel to resume­ las i 1778 baseret på vestsibirisk materiale, kort, dels et historisk udbredelseskort for og det første europæiske fund er fra 1835 birkemusen op til år 1970, hvilket følger (Pucek 1982). I Danmark blev den første årsopdelingen i det europæiske pattedyr­ gang erkendt i 1872 (Rostrup 1872), men atlas (Mitchell Jones et al. 1999), dels regi­ en tidligere fejlbestemmelse af en birke­ streringer i perioden 1970-2000. Begge mus som brandmus fra 1863 blev samtidig kort vises i 10 x 10 km UTM kvadrater. rettet. Den danske atlasundersøgelse 2000-2003 Degerbøl (1935) og Aaris-Sørensen vil forhåbentlig bidrage med yderligere (1988) antager, at birkemusen oprindeligt materiale om birkemusens nuværende er indvandret i Senglacial/Præboreal-tid, udbredelse og biotoptilknytning. og at den kommer fra en skovsteppelig­ nende biotop. Med højskovens indvan­ INDSAMLING AF MATERIALE dring i Præboreal er arten blevet trængt op Den overvejende del af de danske fund i den subalpine region i Skandinavien, stammer fra direkte observationer. Oplys­ hvor den nu især forekommer i birkebæl­ ninger om birkemus skyldes primært tet I det øvrige Europa, herunder i Dan­ tilfældige iagttagelser gjort af landmænd i mark, har den bibeholdt sin skovsteppe­ forbindelse med høstarbejde. En del er og­ præferens, hvilket har betydet, at dens ud­ så indfanget af skoleelever, da birkemus til bredelse langsomt er snævret ind. tider er så langsomme, at de kan fanges Artens nutidige geografiske udbredelse med hænderne. Birkemus sover dagsøvn er meget ejendommelig. Den findes plet­ og er herunder ofte opdaget, når de har vist udbredt, såvel i de nordiske lande anbragt sig under en høbunke eller et korn­ som i Østeuropa, dog med stigende neg. tæthed mod øst. I Skandinavien er der et Enkelte birkemus er fundet døde, taget af isoleret, sammenhængende område i kat o.a.. Midtsverige og spredte fund i Norge. I En anden metode, der har bidraget med Finland er arten videre udbredt. Den dan­ oplysninger om birkemus, er undersøgel­ ske bestand er sammen med enkeltfund ser af uglegylp. Flere danske uglearter,

Flora og Fallna 107 (2): 101-106. Arlws 2001 101 Fig . 1. Udbredelse af birkernus Sicistn betulinn i Fig. 2. Udbredelse af birkemus Sicistn betuli11n i Dan­ Danmark i lOxlO km net i perioden op til 1970. mark i 10x10 km net i perioden fra 1970 til 2001. Ocwrrence of birch mouse Sicista betulina in Den­ Ocwrre11ce of birch mouse Sicista betulina in Den­ llinrk befa re 1970 markfrom 1970 IIIIIil 2001. f.eks. skovhornugle og slørugle tager bir­ det ved Ålborg nu inddraget i byområde. I kemus, og især sløruglegylp har indeholdt Thy er birkemusen siden 1970 stadig ob­ mange birkemuskranier. Det skal bemær­ serveret i adskillige kvadrater. Sønden­ kes, at fund af birkemus i uglegylp på kor­ fjords er der også siden 1970 en række ob­ tene er henført til det 10 x 10 km kvadrat, servationer, især fra Struer-Lemvig-egnen hvor gylpene er opsamlet. (Givskov 1986). Fældefangster, som normalt hører til I det sydlige område er der foretaget den mest almindelige registreringsmetode nye enkeltfund både indenfor og udenfor for småpattedyr, har kun i få tilfælde bi­ det oprindeligt kendte bælte. Nye fund i draget med materiale. midten af Jylland udvider delområdet no­ get mod nord, og der er ligeledes gjort nye RESULTATER fund omkring Kolding. Derimod er der ik­ Figur 1 og figur 2 sammenfatter udbredel­ ke i nyere tid fund fra Horsensegnen, hvor se af birkemus i Danmark, opgjort i fund der tidligere var fund syd for fjorden (Lau­ før og efter 1970. Tabel 1 giver mere præci­ ridsen 1938). se lokalitetsangivelser for fundene med de Fundene af birkemus i Danmark omfatter oplysninger om biotop, som er til rådig­ mange biotoptyper. Der er ikke mange re­ hed. De ældre fund (fig. 1) koncentrerer gistreringer i egentlig birkeskov, men dog sig i det vestlige Limfjordsområde og i et i kratlignede biotoper, herunder pilekrat bælte tværs over Jylland fra Esbjerg-Ribe En lang række observationer af arten er fo­ til Horsens-Vejle. Desuden er der enkelt­ retaget i forholdsvis åbent land, bl.a. i he­ fund fra bl.a. Alborgornrådet. Det vestlige deområder og på høstede marker og i en­ Limfjordsområde er tydeligvis et område ge i forbindelse med høst eller høslet. Men med mange registreringer af arten, også der er også gjort observationer af arten i når man fraregner de mange fund, der egentlig højskov, især i forsommeren. skyldes en særdeles energisk indsats af lærer E. Foged og hans elever i Sydthy i DISKUSSION 1930'erne og 1940'erne (Foged 1943, 1944). Status for birkemus i år 2000 er på bag­ I nyere tid (fig. 2) er arten stadig obser­ grund af ovennævnte resultater vanskelig veret i sit nordvestlige kerneområde, me­ at vurdere. Der er ingen tvivl om, at vi i dens der ikke er nutidige fund fra Ålborg­ øjeblikket flere steder i Danmark har be­ området. Sidstnævnte sted er fundområ- stande af birkemus. Bedømt efter antallet

102 af kranier i sløruglegylp (Terp upubl.) kan vendes heller ikke neg, der bliver stående man endog formode, at der lokalt må være på marker og enge, og der anmeldes der­ bestande med et større antal dyr. Vi ved for ikke længere fund af birkemus ad den­ blot meget lidt om udbredelsen af disse ne vej. bestande og størrelsen af dem. Med nogen Birkemusens specielle levevis med vin­ sikkerhed kan vi formode, at bestanden i tersøvn bevirker, at gylp fra vinterperio­ det vestlige Limfjordsområde stadig er af den, hvor gylpene fra skovhornugle er let­ rimelig størrelse, og der er ligeledes grund test at få fat på i større mængder, ikke in­ til at tro, at det samme gælder dele af den deholder birkemusfragmenter. sydjyske bestand. De pletvise forekomster Bedømt ud fra de publicerede observa­ i resten af Jylland giver intet belæg for tioner er de danske fund af birkemus van­ vurderinger af bestandsstørrelser, ligesom skelige at rubricere biotopmæssigt og va­ fravær af nyere fund næppe behøver at rierer fra højskov over pilekrat og enge til betyde, at arten er forsvundet fra disse åben mark. I det øvrige udbredelsesområ­ områder. de er en sådan variation typisk. Pucek Undersøgelser af birkemusens udbre­ (1982) citerer især fra russiske fund, at bir­ delse er begrænset af en række metodiske kemushabitater karakteriseres ved tæt problemer. En af grundene til vor spar­ bundvegetation og høj fugtighed, hvilket somme viden om birkemusens udbredelse kan omfatte fugtige blandingsskove, fug­ er, at den i modsætning til mange andre tige skovenge, højmose og ellesump. I al­ småpattedyrarter kun sjældent går i de pine områder er høj fugtighed imidlertid traditionelt anvendte fælder. Af alle de ca. ikke så karakteristisk, birkemus træffes 70 danske fund af birkemus er kun tre fra her også på tørre dværgbuskheder (Hable fældefangster (Stougaard 1972; S. Vincents, 1978 i Pucek 1982). pers. comm.1994). Årsager til disse forskelligartede biotop­ I andre europæiske lande som f.eks. Fin­ valg kan måske findes i birkemusens bio­ land og Polen (H. Henttonen, Z. Pucek, logi. Et særkende ved birkemus er, at de pers. medd.) fanges birkemus især i åbne, sover vintersøvn, og kravene til biotopen tragtformede fangbeholdere nedgravet i er formentlig forskelligt for vinterop­ niveau med jordoverfladen. Disse fælder holdssted og sommeropholdsted. Krav til er oftest forsynet med en fangvæske, hvori vinterbiotopen kan tænkes at omfatte dyret drukner. tørre, frostfrie, beskyttede områder, som I modsætning til problemet med fælde­ de kan findes i skov på veldrænet jord. fangster er de visuelle observationer deri­ Kravene til sommerbiotopen bestemmes mod lette. På grund af den sorte rygstribe måske mere af faktorer som beskyttelse er birkemusen, ligesom brandmusen an­ mod prædatorer og fødetilgang. detsteds i landet, let genkendelig i felten. Et kvalificeret bud på levested vil såle­ Birkemus hører ydermere ikke til de hur­ des være områder, hvor gamle skov- og tigste småpattedyr, når den lige er kom­ moseområder støder op til åbne områder met frem fra dagdvalen, og feltidentifika­ som heder, dyrkede marker eller skoven­ tion er derfor ofte mulig. ge. En sådan beskrivelse dækker imidler­ Et andet problem er ændringer i land­ tid store dele af Danmark, og der er såle­ brugets driftsformer. Tidligere, da land­ des et stort behov for at skaffe flere detal­ manden anvendte heste og mindre trakto­ jerede oplysninger om birkemusens bio­ rer i forbindelse med markarbejde, var det topkrav både sommer og vinter. let at følge småpattedyrenes færden på Birkemusen er p.t. opført på mange in­ jorden. Men med de nuværende store ternationale lister over truede dyr, således landbrugsmaskiner, hvori man ofte sidder Bernkonventionen, EU's Habitatdirektiv højt over jorden, er det særdeles vanske­ og lUCN's rødliste. I Danmark er arten ligt at få øje på birkemus og andre småpat­ opført på rødlisten over truede arter. Set i tedyr. Med de nutidige driftsformer an- et nationalt og internationalt beskyttelses-

103 Lokalitetsangivelse Ar Reference/observatør Habitat

Vang 1820 Lauridsen 1938

Ålborg, Skovbakken 1863 Lauridsen 1938

Vejle, Trædballe 1872 Rostrup 1872

Kolding, Vonsild Sønderskov 1881 Winge 1899

Horsens, Christiansminde, Boller 1893 Lauridsen 1938

Varde, Grimsirup 1896 Lauridsen 1938/J.C.Poulsen Eng

Ribe 1907 Clausen 1907

Ribe, Lustrupdal 1907 Lau ridsen 1938

Lemvig 1907 Lauridsen 1938

Va ndet klitplantage 1908 Lauridsen 1938

Vandborg 1909 Lauridsen 1938

Ferring 1909 Lauridsen 1938

Sennels, Thy 1929 Lauridsen 1938

Ålborg, Skovbakken 1930 u Fugle og dyr i Nordjylland" 1999

Nørre Nissum 1935 Lauridsen 1938

Sennels, Thy 1936 Mohr 1936

Thisted 1936 Mohr 1936

Jelling Skov 1937 Lauridsen 1938 Skovmose, Eng

Vestervig 1878-1929 Lauridsen 1938

Syd for Ferring Sø 1939 Givskov 1986/ T. Livbjerg

Sydøst for Vandborg Kirke ? Givskov 1986/ T.Livbjerg

Tørring ved Lemvig ? Givskov 1 986/ T. Livbjerg

Ta nnebækdal, NØ for Lemvig Givskov 1986/ T. Livbjerg

Nr.Romdal (Nørlem) Givskov 1986/ T. Livbjerg

Resendal, Lemvig Givskov 1986/ T. Livbjerg

Struer, Gudum, Hvidstendals Mark 1941 Blæsbjerg 1942

Sydthy, Snedsirup Sogn, Hørsted 1943 Foged 1943 Havremark nær eng

Sydthy, Ydby Sogn, Dover Møllegård 1943 Foged 1943 Havremark nær eng

Sydthy, Heltborg Sogn, Ginnerupgård 1943 Foged 1943 Havremark nær eng

Sydthy, Hurup Sogn, Ettrup 1943 Foged 1943 Havremark nær eng

Sydthy, Ydby, Kortegård 1943 Foged 1943 Havremark nær eng

Sydthy, Bedsted 1943 Foged 1943 Havremark nær eng

Sydthy, Vestervig, Randrup 1943 Foged 1943 Havremark nær eng

Sydthy, Ettrup 1944 Foged 1944

Boddum 1944 Foged 1944

Sydthy, Gudnæs 1944 Foged 1944

Sydthy, Dover 1944 Foged 1944

Sydthy, Harring 1944 Foged 1944

Thy 1954? Pedersen 1956

Boddum Havreland 1962 Rosendahl 1964

S taushede 1963 Rosendahl 1963

104 104 Lokalitetsangivelse Ar Reference/observatør Habitat

Næstrup, Thy 1968 Jensen 1968

Jelling Skov 1969 Pedersen 1970 Vældområde

Egtved 1969 Bang 1969

Pamhule Skov syd for Haderslev 1969 Stougaard 1972 Blandingsskov

Visby, Thy 1970 Nat.Mus/H.Walhovd/Frøkær-Andersen Havremark

S for Ribe, Bjørnkær Mose 1968 Pedersen 1970 Mose

Randbøl Hede - SØ 1968 Pedersen 1970 Hede-lavning

Stagstrup - Skyum 1970 Bjerregaard 1972

Hytterkobbel Skov 1971 Stougaard 1972 Blandingsskov

Heltborg, Thy 1971 Nat.Mus./H.Walhovd/Frøkær-Andersen

Næssund, Heltborg. Thy 1972 Nat.Mus./H.Walhovd/Frøkær-Andersen Bygmark

Ulsted, Thy 1972 Nat.Mus./H .Walhovd/Frøkær-Andersen Bygmark

Bedsted, Thy 1972 Nat.Mus./H.Walhovd/Frøkær-Andersen Havremark

Sydthy, Hurup Station 1972 Nordjysk Kartotek/A.Thøgersen

Stagstrup - Skyum. 1972 Bjerregaard 1972

Thy, Stagstrup 1972 Nordjysk Kartotek/K. Bjerregaard Dyrket mark

Thy, Sundby 1972 Nordjysk Kartotek/K:B.Sørensen Have/park

2 km N. for Næssund 1973 Nat.Mus./H.Walhovd/Frøkær-Andersen Opdyrket eng (korn)

Thy, Østerild 1974 Nordjysk Kartotek/J. Nielsen Dyrket mark

Guldager Plantage, N for Esbjerg 1978 Rønnest & Clausen 1991

Nærheden af Bøvling 1980 Givskov 1986

Heden vest for Kjærgaards Mølle v. Struer 1980 Givskov 1986 Hede

Heden vest for Kjærgaards Mølle v. Struer 1981 Givskov 1986 Hede

250 m V for skovsøen v. Kjærgaards Mølle 1985 Givskov 1986 Hede

250 m V for skovsøen v. Kjærgaards Mølle 1985 Givskov 1986 Hede

Ramme 1986 Givskov 1986/0.Buch

Fjaltring 1986 Givskov 1986/0.Buch

Bøvling 1986 Givskov 1986/0.Buch

Thy, Stenbjerg klitplantage 1987 Nordjysk Kartotek!E.K.Stobberup

Thy, Hørsted 1988 Nordjysk Kartotek!E.K.Stobberup Småbiotop

Ansager A 1989 Zooi.Mus/B.Hansen Eng/Kær

Hoffmanns Plantage, N for Esbjerg 1990 Rønnest & Clausen 1991 Hedemose/Eng

Nørre Vo rupør 1993 Nordjysk Kartotek/J.K.Kjærgaard Hede/Kær

Boddum Bæk, Thy ved Dover plantage 1993 Nat.Mus./S.Vincents Eng/Kær

Sydthy, Horsfelt 1999 Naturnyt 4/99

Rejsby 2000 Nat.Mus./J.Terp Laursen

Sjørring 2000 Nat.Mus./A.Linnet Dyrket mark/have

Kolding, Fovslet 2000 Nat.Mus./J.Terp Laursen

Ta bel 1 :Lokalitetsangivelser og referencer for de danske fund af birke mus. Localities, year of observation and references for the Danish finds of birch mouse.

105 105 perspektiv er det således ønskeligt at Mitchell-Jones, A.J., G. Amori, W. Bogdanowicz, B. kunne lave tiltag, der vil bedre artens Krystufek, P.J .H.Reinders, F. Spitzenberger, M.Stub­ be, J.B.M. Thissen, V. Vohralik & J. Zima, 1999: The overlevelsesmuligheder. Med den nu­ Atlas of European Mammals. London. værende viden må det imidlertid konsta­ Mohr, E. 1936: Paa musejagt i Thy. - Flora og Fauna 42: teres, at det i Danmark er meget vanske­ 73-81. ligt at foretage forvaltningsmæssige tiltag Pedersen, C. 1956: På musefangst i Thy. - Flora og Fau­ na 62: 93-99. (Pihl et al. 2000). Der er derfor et klart be­ Pedersen, E.T. 1970: Tre fund af birkemus i Sydjylland. hov for undersøgelser, der giver bedre in­ -Flora og Fauna 76: 74. formationer om artens biologi og udbre­ Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K. delse. E., Dahl, K. & Laursen, J. S., 2000: Naturtyper og ar­ ter omfattet af EF-Habitatdirektivet. - Faglig rap­ Det må forventes, at den danske atlas­ port fra DMU, nr. 322. undersøgelse kan sætte øget fokus på bir­ Pucek, Z. 1982: Sicista betuliua (Pallas, 1778) - Wa ldbir­ kemusen, og målrettet forsøge at skaffe kenmaus. 1: Niethammer, J. & F. Krapp (red): Hand­ bedre informationer om artens forekomst buch der Saligetiere Europas. Bd. 2/1: 516-538. Wies­ baden. og udbredelse, således at der også for den­ Rosendahl, S. 1963: Birkemusen. -Naturens Verden: ne interessante pattedyrart kan udarbej­ 26-32. des forvaltningsplaner. Rosendahl, S. 1964: Mus og spidsmus i Sydthy. - Flora og Fauna 70: 17-25. Rostrup, E. 1872: Bemærkninger angaaende forekom­ CITERET LITTERATUR sten af Birkemusen (SIIIiut/ws betulimts) og Hassel­ Aaris-Sørensen, K. 1988: Danmarks forhistoriske dyre­ musen (Myoxus avellauarius) i Danmark.- Vid. Med­ verden. Gyldendal. dr. 24: 206-212. Bang, P. 1969: Danmarks Dyreverden bind 9. Rosenkil­ Rønnest, S. & S. Aa. Clausen 1991: Fund af birkemus de og Bagger. Sicista betuliua ved Esbjerg - Flora og Fauna 97: 51- Bjerregård, K. 1972: Birkemusens udbredelse i Thy. - 58. Naturnyt 1972 (3):16-17. Stougaard, P. 1972: Birkemus. - Gejrfuglen 8: 4-7. Blæsbjerg, J. 1942: Birkemus (SIIIii iiiws betuliuus).- Flo­ Winge, H. 1899: Om nogle pattedyr i Danmark. - Vid. ra og Fauna 48: 127. Meddr. 51: 283-316. Clausen, M. 1907: Brandmus og birkemus. - Flora og Fauna 13: 53. Degerbøl, M. 1935: Vore pattedyr i fortiden. 1: A.L.V. Manniche (red): Danmarks Pattedyr. Foged, E.1943: Birkemusen findes temmelig udbredt i Sydthy. -Flora og Fauna 49: 124 Foged, E.1944: Birkemus (Sicisla betuliua Pall. syn. Sllliutlws subtilis Pall.) i Sydthy i 1944. Flora og Fau­ na 50: 137. Givskov, H. 1986: Musen, der blev ves�yde. -Struer­ folk. Lokalhistorie fra Strueregnen, pp 48-53. Hable, E. 1978: Zur Verbreitung der Birkenmaus in Osterreich. - Mitt. Abt. Zoo!. Landesmus. Joanneum 7: 163-171. Jensen, A. 1968: En undersøgelse af gylp fra skovhorn­ ugle (Asio otus). -Flora og Fauna 74: 69-76. Jensen, B., B. Laulund & C. Engelstoft, 1980: Spidsmus og smågnavere i Thy-Hanherred. - Flora og Fauna 86: 73-76. Jensen, T.S. 1993: Mus, rotter og spidsmus. - Natur og Museum 32.3. Lauridsen, J. 1937: Birkemusen. - Årsskrift for Jelling Samfundet, pp.57-60. Lauridsen, J. 1938: Birkemusen i Jylland. - Flora og Fauna 44: 19-21. Lilleør, J. 1987: Pattedyr. - Fugle og Dyr i Nordjylland: 116. Lilleør, J. 1993: Pattedyr. - Fugle og Dyr i Nordjylland: 133. Livbjerg, T. 1949: Lidt om birkemusens udbredelse i Nordves�ylland.-Naturvennen nr 1.

106 Fund af eksotiske hvaler og delfiner i Danmark: Hyppighed og herkomst

Carl Chr. Kinze Hans J. Baagøe Svend Tougaard Fokus på Hvaler Zoologisk Museum Fiskeri- og Søfartsmuseet Universitetsparken 15 Universitetsparken 15 Ta rphagevej 2 2100 København Ø 2100 København Ø 6710 Esbjerg V

Finds of exotic w hale and dolphin species in Denmark: Frequencies and origin Finds of exoctic cetaceans, i.e. all species except the harbour parpoise (Phocoenn phoco­ enn), are reviewed for the mid Northeast Atlantic European sea board. Species occur­ rency and frequency withi.n two »Danish<< sub-areas, the Kattegat and Baltic Sea (KB) and the Eastern North Sea/Skagerrak sample (Ø NS), are compared with four adja­ cent sub-areas, the Irish Sea and Bay of Biscay (AI), the Channe! (K), Scottish waters (SC) and Southern North Sea (S NS) in arder to explain the origin, composition and frequency of the present Danish fauna. There are two principal routes into the North Sea, from the north through the wide gap between Scotland and Norway, and from the south through the Channe!. Exotic species enter inner Danish waters and the Baltic Sea via the same routes along with species dwelling in the North Sea. In total, 23 species were encountered with the highest diversity (18 species) in the Irish Sea and Bay of Biscay sub-area (AI) which is also where additional Danish speci­ es a re to be expected from.

I danske havområder er marsvinet (Phocoe­ om de levende dyrs udbredelse og idet de na phocoena) den suverænt hyppigste enkelte arter på grund af forskellig levevis hvalart, men hvert år indrapporteres der og­ ikke strander med samme hyppighed. så fund eller observationer af en eller flere Desuden vil oceaniske arter hyppigere andre hvalarter, de eksotiske hvaler og delfi­ omkomme langs kysten end kystvante ar­ ner (Kinze et al. 1998). Når disse arter duk­ ter. Visse hvalfund hidrører ikke fra en ker op i danske farvande, rejser det naturligt stranding, men er måske resultat af en spørgsmål om, hvor de kommer fra og ad utilsigtet bifangst eller et uheld til havs. I hvilken vej, de er kommet til danske farvan­ små datasæt vil enkelte massestrandinger de samt hvorfor og hvor ofte det er sket. (f.eks. kaskelotter) eller epidemier (f. eks. Blandt de eksotiske arter er der både re­ almindelig delfin) naturligvis veje ufor­ præsentanter fra sydligere og nordligere holdsmæssigt tungt. havområder samt de såkaldte naboarter, Men hvalfund er for tiden den eneste der lever naturligt i Nordsøen. Der er to større komparative datakilde og ved at an­ mulige indvandringsveje til den danske vende systematisk indsamlede oplysnin­ Nordsø: Fra syd gennem Kanalen og fra ger over en længere periode og fokusere nord fra Nordøstatlanten. De indre danske på større havområder, antages de at re­ farvandes hvalbesøg kan have tre her­ præsentere den »naturlige« sammensæt­ komster: en sydlig og en nordlig samt en ning af hvaler i de givne områder. lokal Nordsø-oprindelse. I Danmark og adskillige andre euro­ pæiske lande findes der nu efter britisk og De enkelte hvalarters forekomst og hyp­ hollandsk forbillede et strandingsnet­ pighed belyses traditionelt ved hjælp af værk, der sigter på at indsamle viden om hvalfund. Fortolkningen af hvalfund er ik­ disse havpattedyr (Sheldrick et al. 1994; ke uproblematisk, idet der er tale om døde Smeenk 1992), og der foreligger nu en 20- dyr, der ikke nødvendigvis fortæller noget årig periode (1981-2000) med systematisk

Flom og Fnunn 107 (2+3): 107-116. Arlws 2001 107 Land og område (se kort) Periode Reference

Finland 1981-2000 Kai Matsson (upubliceret) KB Litauen 1981-2000 Saulius Karelius (upubliceret) KB Polen 1981-2000 Skora (1991) KB Skora & Kuklik (upubliceret) Tyskland 1981-2000 Borkenhagen 1993 KB Schulze (1991) Schulze (upubliceret) Sisbert (upubliceret) Sverige 1981-2000 Svensson (upubliceret) KB Femholm (upubliceret) ØNS Tyskland, 1981-2000 Borkenhagen (1993) ØNS Meyer (1996) Sisbert (upubliceret) Nederlandene 1981-2000 Smeenk (1986, 1989, 1992, 1995) SNS Smeenk (upubliceret) Storbritannien 1981-1992 Sheldrick (1989) SNS Sheldrick et al. (1994) Storbritannien, 1981-1992 Sheldrick (1989) K Sheldrick et al. (1994) Storbritannien, 1981-1 992 Sheldrick (1989) Al Sheldrick et al. (1994) Storbritannien 1981-1992 Sheldrick (1989) se Sheldrick et al. (1994)

Ta bel 1: Liste over benyttede hvalfunddata List of available data. indsamlede oplysninger om de enkelte ar­ indre danske farvande med de resterende ters hyppighed (se tabel 1). På grundlag af østersøfund (se fig.1). disse data vil vi her præsentere en forsig­ tig analyse til belysning af eksotiske hva­ RESULTATER lers forekomst i danske havområder. Der foreligger oplysninger om i alt 2212 hvalfund repræsenterende 23 arter. Bis­ MATERIALE OG METODER cayen og det Irske Hav (Al) repræsenterer Tilgængelige opgørelser over hvalfund fra med 1179 fund den største stikprøve, Danmark, Sverige, Polen, Tyskland, Fin­ mens de andre områder tegner sig for hhv. land, Holland, Storbritannien og Frankrig 210 (K), 326 (SC), 281 (S NS), 179 (Ø NS) i ovennævnte periode blev gennemgået og 37 (KB) hvilket også synes at afspejle (se tabel l) og for hver art blev antallet af den aftagende hyppighed af hvalfund fra individer udregnet. Herefter blev data op­ syd til nord og fra oceaniske forhold til delt i seks geografiske stikprøver. For at kystnære regioner. skabe >>økologiske områder« frem for nati­ Almindelige delfin (Delphinus delphis) er onale lister blev danske fund fra Nord­ den mest hyppige art med 886 fund fulgt søen og Skagerrak slået sammen med sles­ af langluffet grindehval (Globicephala mel­ vig-holstenske nordsøfund og fund fra de as) med 416 fund og hvidnæsen (Lage110-

108 Fig . 1: Geografisk opdeling af fundene . Al = Biscayen og Irske Hav, K =Kanalen, SC =Skotland, S NS = Sydlige Nordsø, Ø NS = Østlige Nordsø/Skagerrak, KB =Kattegat/Østersø. Geographica/ subdivision of the finds. AI = Bay of Biscny and Irsh Sen, K =Chaline/, SC =Scotland, S NS = Southem North Sen, Ø NS = Eastem North Sen, KB = Katlegat/BalticSen).

rhynchus albirostris) med 301 fund. For de rhynchus) og nordligt udbredte arter som to første arters vedkommende hidrører en hvidnæse og hvidskæving (Lagenorhynchus del af de strandede dyr fra massestrandin­ acutus). Øresvin (Tursiops truncatus), Rissos ger, og for almindelig delfins vedkom­ delfin (Grampus griseus) har en vis repræs­ mende endvidere fra to store epidemier i entation. Blandt næbhvalerne dominerer hhv. 1988 og 1995. småhovedet hval (Ziphius cavirostris) og der er en lille forekomst af almindelig næbhval OMRÅDERNES (Mesoplodon bidens) og døgling (Hyperoodon ARTSSAMMENSÆTNING ampullatus). Kaskelot (Physeter macrocephal­ Biscayen-Irske Hav(AI; Fig. 1 & tabel 2) us) og lille dværgskaskelot (Kogia breviceps) I alt 18 forskellige arter er indberettet. forekommer med en lav frekvens. Blandt Fundene er domineret af almindelig delfin bardehvalerne er vågehval (Ba/aenoptera med 771 af 1179 fund (65,4 %), langluffet acutorostrata) den hyppigste fulgt af finhval grindehval (146; 12,4 %) og stribet delfin (B. physalus). Der har været en enkelt sej­ (Stenella coeruleoalba) (129; 10.9 %). hval (B. borealis) og en enkelt pukkelhval Der er sjældne fund af tropiske arter som (Megaptera novaeangliae). hvidskævingdelfin (Lagenodelphis hosei) og Følgende arter mangler helt: Spækhug­ kortluffet grindehval (Globicephala macro- ger (Orcinus orca), narhval (Monodon mono-

109 Områder Subareas Al K se S NS ØNS KB TOTAL antal fund number of finds N=1 179 N=210 N=326 N= 281 N =179 N=37 N=2212 Alm. delfin 65,4 39,0 4,9 4,3 0,6 10,8 40,1 Common dolphin Langluffet grindehval 12,4 21,4 47,2 21 ,3 5,6 2,7 19,0 Langfinned pilot wha/e Hvidnæse 0,3 6,7 7,1 52,7 54,7 40,5 13,6 White-beaked dolphin Stribet dellin 10,9 6,7 3,4 1,8 0,6 8,1 7,4 Striped dolphin Øresvin 3,6 12,4 1,2 3,2 0,6 2,7 3,8 Bottlenosed dolphin Kaskelot 0,3 o 8,2 5,0 21,8 5,4 3,8 Sperm wha/e Vågehval 0,7 1,4 7,0 1,8 10,6 8,1 . 2,8 Minke wha/e Hvidskæving 0,9 1,4 5,8 6,4 2,8 2,7 2,6 White-sided dolphin Rissos delfin 2,0 0,5 5,2 o o o 1,9 Risso's dolphin Hvidskæving-delfin 0,8 o o o o o 0,5 Fra ser's dolphin Småhovedet hval 1,4 o 1,2 o o o 0,9 Cuvier's beaked wha/e Alm. næbhval 0,1 1,9 4,5 0,4 o 2,7 0,9 Sowerby's beaked whale Spækhugger o 6,2 1,5 o 0,6 2,7 0,9 Killer wha/e Døgling 0,3 o 2,1 1 '1 0,6 5,4 0,7 Northem boltlenose whale Finhval 0,3 1,0 0,3 1,4 1 '1 o 0,5 Fin wha/e Alm. dværgskaskelot 0,4 0,9 o o o o 0,3 Pygmy sperm wha/e Pukkelhval 0,1 o o 0,4 o o 0,1 Humpback wha/e Hvidhval o o o o 0,6 2,7 0,1 Beluga wha/e Sejhval 0,1 o 0,3 0,4 o o 0,1 Sei wha/e Brydeshval o o o o o 2,7 0,05 Bryde's whale Kortluffet grindehval 0,1 o o o o o 0,05 Shortfinned pilot wha/e Blainvilles næbhval o 0,5 o o o o 0,05 B/ainville's beaked wha/e Narhval o o o o o 2,7 0,05 Narwha/ Antal arter 18 13 15 14 11 13 23 (% af samtlige) Number ol species 78,3% 56.5 % 65,2 % 60,9 % 47,8 % 56.5 % 100 % (% of total)

Ta bel 2: Hyppighed af hvalfund i danske og tilstødende havområder angivet som % af samtlige hvalfund inden for hvert af seks havområder. Arterne er sorteret efter deres hyppighed i hele området og på grundlag af samtlige fund. Al = Biscayen og Irske Hav, K =Kanalen, SC =Skotland, S NS = Sydlige Nordsø, Ø NS = Østlige Nordsø/Ska- gerrak, KB =Kattegat/Østersø (se Fig. 1). Finds of cetaceans in Danish and adjacent waters given as percentage of finds within each of six sub areas. Spe- cies are Iis ted by declining frequency of occurrence in the who/e area and based on the entire sample. Al = Bay of Biscay and lrsh Sea, K =Channe/, SC =Scotland, S NS = Southern North Sea, Ø NS = Eastern North Sea, KB = Ka ttegaf/Baltic Sea (Fig. 1).

110 ceros), hvidhval (Delphinnpterus /eucas), følger med 12. Under 10 fund er registreret Blainvilles næbhval (Mesoplodon densiro­ af øresvin (9), stribet delfin (5), vågehval stris) og brydeshval (Ba/aenoptern edeni). (5) finhval (4), døgling (3) samt almindelig næbhval, sejhval og pukkelhval med hver Kann/en (K; Fig. 1 & tabel 2) et fund. I alt 13 forskellige arter er dokumenteret Følgende arter er ikke fundet: med almindelig delfin (82 ud af 210; 39,0 Hvidskævingdelfin, spækhugger, kortluf­ %) som hyppigste art, efterfulgt af langluf­ fet grindehval, narhval, hvidhval, Blain­ fet grindehval (45 ud af 210; 21,4 %) og villes næbhval, småhovedet hval, almin­ øresvin (26 ud af 210; 12,4 %) og tre delig dværgkaskelot, brydeshvaL næsten lige hyppige arter: hvidnæse, stri­ bet delfin og spækhugger med hhv. 14, 14 Østlige Nordsø og Skagerrak og 13 fund. (Ø NS; Fig.1 & tabel 2) Blandt øvrige delfiner er der konstateret I alt 11 arter er blevet registreret. Hyppig­ hvidskæving, Rissos delfin. ste art er hvidnæse (98 af 179 fund; 54,7 Blandt næbhvalerne er almindelig %), herefter følger kaskelot (39 fund) og næbhval hyppigst med fire fund, mens vågehval (19) samt langluffet grindehval Blainvilles næbhval er fundet en enkelt (10), hvidskæving (5) og finhval (2). gang. Der er to fund af almindelig Øvrige arter er kun repræsenteret med dværgkaskelot Blandt bardehvalerne er enkeltfund: almindelig delfin, stribet del­ der hyppigst fund af vågehval og nogle fin, øresvin, spækhugger, hvidhval og fund af finhval. døgling. Følgende arter er ikke fundet: Følgende arter er ikke fundet: hvidskævingdelfin, narhval, hvidhval, Hvidskæving-delfin, Rissos delfin, kort­ døgling, småhovedet hval, kaskelot, sej­ luffet grindehval, narhval, Blainvilles hval, brydeshval og pukkelhval. næbhval, småhovedet hval, almindelig dværgkaskelot, brydeshval, pukkelhval. Skotske kyster (SC; Fig.1 & tabel 2) I alt 15 forskellige arter er fundet. Hyppig­ Kattegat og Østersøen (KB; Fig. 1 & tabel 2) ste art er langluffet grindehval (154 af 326; I alt 13 arter er indberettet. Hyppigste art 47,2 %), kaskelot (27; 7%) vågehval (23; 6 er hvidnæse (15 af 37 dyr; 40.5 %), og al­ %) og hvidnæse (23; 6%). mindelig delfin (4 fund) samt stribet delfin Næstefter følger hvidskæving (19 fund), (3 fund), døgling og kaskelot med hver to Rissos delfin (17), almindelig delfin (16), fund Artssammensætningen er selvfølge­ almindelig næbhval (14) og stribet delfin lig ikke så sikker pga. den lille stikprøve. (11). Øresvin, spækhugger, langluffet grinde­ Forholdsvis sjældent antrufne arter hval, narhval, hvidhval, almindelig blandt fundene er spækhugger (5) og øres­ næbhval er fundet en enkelt gang, mens vin (4), hvidskæving-delfin, Rissos delfin, kortluf­ Følgende arter er ikke fundet: Hvidskæ­ fet grindehval, Blainvilles næbhval, ving-delfin, kortluffet grindehval, nar­ småhovedet hval, almindelig dværgka­ hval, hvidhval, Blainvilles næbhval, al­ skelot, sejhval, finhval, pukkelhval ikke er mindelig dværgkaskelot, brydeshval og rapporteret dødfundne. pukkelhval DANSKE ARTERS Sydlige Nordsø (S NS; Fig. 1 & tabel 2) RELATIVE HYPPIGHED I alt 14 arter er indberettet. Hyppigste art Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) er hvidnæsen (148 af 281 fund; 52,7 %), Tabel 2 herefter langluffet grindehval (60; 21,4 %) Hyppighed: Arten udgør over halvdelen og hvidskæving (18; 6,4 %). af fundene i den sydlige og østlige Nord­ Kaskelot med 14 og almindelig delfin sø, men er ligeledes hyppig i Kattegat og

111 Østersøen. Den er ret fåtallig i fundene Danmark er den kun konstateret een gang omkring Skotland :I Kanalen og i Biscayen ved skagerrakkysten i 1998 (Kinze et al. og det irske Hav er den en sjælden gæst 2000). med næsten forsvindende frekvens. Herkomst: Ligesom almindelig delfin Herkomst: Hvidnæsen lever i det meste antages dyrene at komme hertil via Kana­ af den tempererede Nordøst-Atlant langs len eller rundt om Skotland. Begge steder shelfkanten og færdes til tider langs ky­ er arten inden for perioden blevet mere sterne. At hvidnæse efter marsvin er den hyppig. hyppigst fundne hvalart i Danmark skyl­ des, at dens naturlige udbredelse rækker Øresvin (Tursiops truncatus) Tabel 2 ind i den nordlige Nordsø. Hyppighed: Arten har den største hyppig­ hed i Kanalen, Biscayen og den sydlige Hvidskæving (Lagenorhynchus ncutus) Nordsø hvilket stemmer overens med fo­ Tabel 2 rekomsten af kystbestande i disse områ­ Hyppighed: Arten har en jævn forekomst i der. Hyppigheden ved de Skotske kyster alle områder dog hyppigst omkring Skot­ er meget lille på trods af en lokal kystpo­ land og i den sydlige Nordsø. I Danmark pulation. Der er et enkelt fund i Kattegat­ er den kun konstateret tre gange i perio­ Østersøområdet (hvilket giver en for­ den 1981-2000: 1988, 1992 og 1998. holdsvis høj relativ hyppighed her). I Dan­ Herkomst: Arten er kendt som oceanisk mark er arten ikke dokumenteret ved bl.a. med hyppig forekomst ved Færøerne fund siden 1976, men den er observeret i (Bloch et al. 2000). de indre danske farvande i 1988 og i den danske del af Nordsøen i 2000 (Kinze & Almindelig delfin (Delphinus delphis) Jensen 2001). Der er fundet øresvin i den Tabel 2 & fig.2 indre Østersø i 1999 ved den lettiske kyst Hyppighed: Arten er meget hyppig i Bis­ (Saulius Karalius pers. comm.) cayen med aftagende hyppighed mod Herkomst: Dyrene antages at være nord. Der er en relativt høj repræsentation kommet til danske farvande rundt om i Østersøen, der skyldes flere fund fra Skotland og igennem Kanalen. østersølandene i de seneste år. Arten er ik­ ke konstateret som fund i Danmark inden Rissos delfin ( Grampus griseus) Tabel 2 for perioden 1981-2000, men er adskillige Hyppighed: Arten er hyppigst registreret gange observeret her: 1982, 1990, 1996 og ved Skotland (17 af 282 fund; 6 %), i Bis­ 2000 (Kinze et al. 1998, www.hvaler.dk). cayen og det Irske Hav (24 af 1179; 2 %) og Herkomst: Arten må antages at komme en enkelt gang i Kanalen. Der er ikke regi­ til Danmark fra Biscayen. Dette kan foregå streret fund af denne art i de øvrige områ­ rundt om Skotland eller igennem den en­ der. I Danmark hører den til de absolutte gelske Kanal. Den store fundhyppighed i sjældenheder med kun to fund, begge fra Kanalen antyder at det fortrinsvis kunne 1938. være ad denne vej almindelig delfin når til Herkomst: Fremtidige fund af Rissos Danmark. delfin må forventes at komme fra Skot­ land og Biscayen. Stribet delfin (Stenella coeruleoalba) Tabel 2 Hyppighed: Arten har sin højeste hyppig­ Langluffet grindehval (Globicephaln melns) hed i Biscayen og Kanalen, men er også Tabel 2 registreret i de øvrige områder. Arten op­ Hyppighed: Arten har den største hyppig­ når høj relativ hyppighed blandt de få hed ved Skotland (47%) og Kanalen og fund i Østersøen, som dog kun beror på den sydlige Nordsø (hver med 21 %), mens to dyr ved den polske kyst og et enkelt Biscayen har 12% den østlige Nordsø 6% ved den svenske kattegatskyst (Kuklik & og Kattegat/Østersøen 3%. Dette afspejler Skora, pers. comm.; Kinze et al., 2000). I den naturlige udbredelse hos arten: de

112 oceaniske dele af den tempererede Nor­ pigst konstateret ved Skotlands kyster der datlant. Danske fund er konstateret i 1982, ligger tættest på denne oceaniske arts natur­ 1983, 1988, 1996, 1999 og 2000 lige udbredelse. En enkelt gang inden for Herkomst: Danske fund antages at perioden fundet i danske farvande (Kinze komme fra det nordøstlige Atlanterhav. 1992). Flokke observeres jævnligt i Skagerak og i september 1996 blev syv dyr utilsigtet fan­ Døgling (Hyperoodon mnpullatus) Tabel 2 get nord for Skagen (Kinze et al. 1998) Hyppighed og herkomst: Arten er hyppigst fundet ved Skotlands kyster der ligger tæt­ Halvspækhugger (Pseudorca crassidens) test på denne oceaniske arts naturlige ud­ Hyppighed: Arten er ikke konstateret no­ bredelse. I Danmark forekom to fund - en gen steds blandt fundene i perioden 1981- stranding på Tåsinge i 1997 (Kinze et al. 2000. Det seneste danske fund stammer 1998) og en levende stranding ved Lynæs i fra 1935. Observationer er gjort i Biscayen 2000 (Kinze & Jensen 2001). (Carlisle et al. 1999). Herkomst: Fremtidige fund antages at Kaskelot (Physeter macrocephalus) Tabel 2 komme fra Biscayen-området. Hyppighed: Den østlige Nordsø har suve­ rænt den største hyppighed med 39 dyr Spækhugger (Orcinus orca) Tabel 2 med den sydlige Nordsø og Skotland på Hyppighed: Arten er ret sjælden i fundene, hhv. anden og tredjepladsen. på nær Kanalen, hvor den måske af tilfældi­ Herkomst: Kaskelotter lever ikke natur­ ge årsager er fundet hele 13 gange. Arten ligt i Nordsøen, der fungerer som en fæl­ observeres jævnligt i den nordlige del af de. Forekomsten ved Skotland kunne tyde Nordsøen (Østrin 1994 ) og kendes fra Nor­ på at dyrene kom herfra. ge og Skotland, hvor den åbenbart sjældent strander. Danske fund er fra 1990 og 1995. Vågehval (Balaenoptem acutorostmta) Der er observeret spækhuggere i danske Tabel 2 farvande ved flere lejligheder: 1996 og 2000. Hyppighed: Den største hyppighed er fun­ Herkomst: Det danske fund fra 1990 det i den østlige Nordsø og ved Skotland, kunne spores til en spækhuggerflok fra hvilket stemmer nogenlunde overens med den norske kyst (Baagøe et al. 1991). Øvri­ artens naturlige udbredelse i området. ge fund stammer fra den nære Nordøstat­ Herkomst: Vågehvaler forekommer hyp­ lant og den nordlige Nordsø. pigt i den nordlige Nordsø og Skagerrak. Antagelig herfra sker indvandringerne til Hvidhval (Delphinapterus leucas) Tabel 2 de indre danske farvande. Hyppighed: Blandt fundene optræder ar­ ten kun to gange med et enkelt fra den øst­ Brydeshval (Balaenoptera edeni) Tabel 2 lige Nordsø og et enkelt fra Kattegat­ Hyppighed og herkomst. Arten er kun fun­ Østersø området (Isefjorden; Kinze 1987), det en enkelt gang i europæiske farvande mens der er observeret hvidhvaler ved ad­ (Danmark). Da arten er tropisk-subtropisk skillige lejligheder: 1981, 1982, 1983, 1984, antages dyr at komme hertil fra eller via 1986, 1987, 1988, 1995 (Schulze 1991; Biscayen. Der er antagelig tidligere fund Jensen et al. 1987; Kinze et al. 1998). af arten i Europa fund opgivet som sejhval Herkomst: Hvidhvaler kommer åben­ (Kinze 2001). lyst nordfra. Det nærmeste naturlige hvid­ hvalslevested er Hvidehavet, hvor den Sejhval (Balanoptem borealis) Tabel 2 nærmeste egentlige bestand findes. Hyppighed og herkomst: Kun 2 fund er rapporteret for hele undersøgelsesområ­ Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens) det for 20-års-perioden, et hollandsk og et Tabel 2 skotsk fund. Et tredje fund der oprindeligt Hyppighed og herkomst: Arten er hyp- blev henført til denne art har alligevel ikke

113 kunnet bestemmes entydigt (Poncelet ske undtagelsesvis at kunne nå danske pers. medd). Strandinger er fåtallige, men farvande. den generelle viden om arten lader dog antage, at sejhvalerne kommer hertil fra Blainvilles Næbhval Nordøstatlanten. Arten er strandet i Dan­ (Mesoplodon densirostris) mark i 1980, lige akkurat uden for 20 års Arten er blot fundet en enkelt gang ved perioden (Kinze 1995). den franske Biscayen kyst. Der er tale om en oceanisk varmtvandsart Arten regnes Finhval (Balaenoptera pltysalus) Tabel 2 kun at kunne nå danske farvande under Hyppighed og herkomst: Arten er ikke ganske særlige hydrografiske forhold. fundet i Danmark siden 1958, men der er observeret et dyr i 1997 (Kinze et al. 1998). Småhovedet hval (Zipltius cavirostris) Finhvaler kommer af og til ind i Nordsøen Arten er fundet nogle gange i Biscayen og fra nord og til tider ind i Østersøen. inden for 20-års perioden. Der er ligeledes tale om en oceanisk varmtvandsart Skønt Blåhval (Balaenoptera musculus) Tabel 2 arten to gange er fundet ved Sveriges Bo­ Hyppighed og herkomst: Arten er ikke fun­ husli:inkyst (Lepiksaar 1966) så regnes den det inden for perioden og ej heller i områ­ kun at kunne nå danske farvande under det siden 1930'erne (l dyr ved Årøsund i ganske særlige hydrografiske forhold. 1931 og l ved Spirbakken nær Skagen i 1936 (Kinze 1995)). Blåhvalen er nu så Almindelig dværgkaskelot (Kogia breviceps) sjælden i Nordatlanten, især i den nor­ Arten er fundet nogle gange i Biscayen. døstlige del at sandsynligheden for stran­ Der er ligeledes tale om en oceanisk dinger synes ret lille. varmtvandsart Arten regnes kun at kun­ ne nå danske farvande under ganske Pukkellwal (Megaptera novaeangline) særlige hydrografiske forhold. Tabel 2 Hyppighed og herkomst: Der er kun to fund Narhval (Monodon monoceros) af pukkelhval, et fra Biscayen og et fra den Arten har en oceanisk og arktisk udbre­ sydlige Nordsø. Herudfra lader det sig ik­ delse. Der er kun et enkelt fund fra Øre­ ke sige hvorfra fremtidige individer i dan­ sund fra 1992 (Uno Svensson pers. ske farvande kunne komme. En ung puk­ comm.). Arten regnes kun at kunne nå kelhval ved Århus, i december 1995, er danske farvande under ganske særlige hy­ den seneste danske observation (Proven­ drografiske forhold. c;al 1996; Kinze et al 1998) DISKUSSION ØVRIGE ARTER KONSTATERET En sammenligning af den relative hyppig­ I OMRÅDET 1981-2000 hed giver følgende billede: Halvdelen af Hvidskævingdelfin (Lagenodelphis ltosei) de arter, der inden for perioden er registre­ Arten er hidtil kun fundet ved den franske ret i samtlige områder, er også fundet i de Biscayen kyst (Collet 1994). Der er yderli­ »danske« områder. Det er kun decideret gere et fund fra den engelske kyst, men tropiske og oceaniske arter, der mangler. det er ikke publiceret i detaljer. Arten reg­ Fra de arktiske havområder har der op­ nes kun ganske undtagelsesvis at kunne trådt både hvidhval og narhval. De nær­ nå danske farvande. meste naturlige bestande af disse to arter findes i Hvidehavet, og det antages at dy­ Kortluffet grindehval rene, der optrådte i det danske nærhav (Globicephala macrorhyncltus) kommer herfra. Arten er i nogle få tilfælde fundet ved den Der er arter fra sydlige og varmere van­ franske Biscayen kyst og findes normalt de, en såkaldt »Biscayenfauna«, der sand­ længere mod syd. Arten regnes kun gan- synligvis har fundet vej til Danmark (Ø

114 Art ØNS KB Species Fra nord Fra syd Fra syd Fra Nordsø Fra nord From N Fr om south From south From the From North Sea norlh Hvidnæse *** *** *** White-beaked dolphin Hvidskæving *** *** White-sided dolphin Alm. delfin ** ** Common dolphin Stribet delfin ** ** Striped dolphin Øresvin ** ** BoNlenose dolphin Rissos delfin ** ** Risso's dolphin Langl. grindehval *** *** Langfinned pilot whale Halvspækhugger ** ** Fa lse killer whale Spækhugger *** Killerwha/e Hvidhval *** Beluga wha/e Al m. næbhval *** Sowerby's beaked whale Døgling *** *** Northem boltlenose wha/e Kaskelot *** *** Sperm wha/e Vågehval *** *** Minke wha/e Brydeshval ** Bryde 's wha/e Sejhval ** Sei whale Finhval ** Fin whale Blåhval ** Blue wha/e Pukkelhval ** ** Humpback whale

Ta bel 3 Hvalfund i danske farvande og sandsynlig indvandringsrute hertil. Stjernernes antal angiver betydning. Ø NS

= Østlige Nordsø og Skagerak, KB = Kattegat og Østersøen. Finds o f cetaceans in Danish waters and fike/y immigration route here to. Number of asieries indicate fike/y relative importance of lhe routes. Ø NS = Eastern North Sea and Skagerrak, KB = Kattegat and Baltic Sea.

NS og KB) enten rundt om Skotland nord­ Der er forsat mulighed for nye arter. En lige spids eller alternativt gennem Kana­ yderligere tilvækst til den danske hvalfau­ len. na må i givet fald komme fra området Oceaniske arter antages at forvilde sig med den højeste diversitet og dermed Bis­ ind i danske farvande ad den Norske Ren­ cayen. Flere ikke-danske næbhvaler og de. Især i år med stor saltvandsindstrøm­ delfiner er konstateret her. ning er arter som døgling, almindelig Tabel 3 giver en oversigt over arter og næbhval og narhval dukket op i Kattegat deres formodede indvandringsvej til dan­ og Østersøen. ske farvande.

115 TAK 1987. - Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: 753- Følgende personer har leveret upublicere­ 769. Duguy, R. 1989. Rapport annuel sur les Cetace et pin­ de oplysninger til denne artikel hvorfor de nipedes trouves sur les cotes de France XVIII - an­ på dette sted skal takkes varmt: Kaj Matt­ nee 1988. - Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: son (Tampere Definarium, Tampere, Fin­ 781-808. land), C. Smeenk (Naturhistorisk Muse­ Duguy, R. 1990. Rapport annuel sur les Cetace et pin­ nipedes trouves sur les cotes de France XIX - annee um, Leiden, Holland), I. Kuklik og K. Sko­ 1989. - Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: 929- ra (Hel Marinbiologisk Station, Hel, Po­ 960. len), U. Siebert (Forschungs- und Te chno­ Duguy, R. 1991. Rapport amme! sur les Cetace et pin­ logiezentrum, Bi.isum, Tyskland), Saulius Ilipedes trouves sur les cotes de France XX - annee 1981. - Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: 1017- Karalius (Klaipeda Museum, Klaipeda, 1048. Litauen), Bo Femholm (Naturhistoriska Jensen, B., Kinze, C.C. & Sørensen, T. B. 1987. Observa­ Riksmuseet, Stockholm, Sverige) og Uno tions of whi te w hale (Delphinapterus leucas) in Da­ Svensson (Goteborgs Naturhistoriske rush waters during 1983 and 1984. - Natura Jutlan­ dica 22: 85-88. Museum, Goteborg, Sverige). Kinze, C.C. 1993. Ny dansk stranding af almindelig næbhval (Mesoplodon bidens) og oversigt over hid­ tidige danske fund.-Flora og Fauna 99: 99-104. CITERET LITTERATUR Kinze, C. C. 1995. Darlish whale records 15575-1991 Bloch, D., Mikklesen, B. & Ofstad, L.H. 2000. Marine (Mammalia, Cetacea). Review of whale specimens Mammals in Faroese Waters. - Museum of Natura! stranded, directly or incidentally caught along the History, To rshavn, 40 pp. Danish coasts. - Steenstrupia 21: 155-196. Borkenhagen, P. 1993. Atlas der Saugetiere Schleswig Kinze, C.C. 2001. Brydeshvalen - en ny art for danske Holsteins. -Kiel farvande. - Dyr i natur og museum 2001-1: 16. Baagøe, H. L Kinze, C.C. & Mikkelsen, A.M.H. 1991. Kinze, C.C. & Jensen, T. 2001 . Mere fokus på hvaler. Spækhuggeren I Randers Fjord. - Dyr i natur og - Sjæk'len 2000: 107-119. Museum 1991/1: 10-13. Kinze, C.C., To ugaard, S. & Baagøe., H. J. 1998. Danske Carlisle, A., Coles, P., Cresswell, G. Diamond, J. Gorm­ hvalfund i perioden 1992-1997. - Flora og Fauna an, L. Kinley, C., Rondel, G. Sellwood, D., Still, C. 104: 41-53. Telfer, M. & Walker, D. 2001. A repart on the Whales, Kinze, C.C., Schmidt, D. & Tougaard, S. 2000. Første Dolphins and Parpaises of the Bay of Biscay and fund af Stribet Delfin (Stenella coeruleoalba) fra den English Channel 1999. - Orca 1: 5-53. danske Skagerrak kyst. -Flora og Fauna 106: 9-12. Collet, A. 1994. Lagenodelphis Fraser 1956 - Frasers Lepiksaar, J. 1996. Die Zahnwalfunde in Schweden. Delphin. Pp.320-333. - I: Robineau, D.; R. Duguy & - Bijdragen tot de Dierkunde 36: 3-16. M. Klima (eds) Handbuch der Saugetiere Europas 6 Meyer, K.O. 1994. Kiistenfunde - Wale und Delphine lA: Wale und Delphine 1. Aula, Wiesbaden. aus der deutschen Bucht. - Drosera '94: 1-6 Duguy, R. 1982. Rapport annuel sur les Cetace et pin­ Proven�al, P.1996. Observation af pukklehval (Megap­ nipedes trouves sur les cotes de France XI - annee tera novaeangliae I Århusbugten. - Flora og Fauna 1981. - Am1. Soc. Sci. nat. Charente Maritin1e 6: 969- 102: 177-179. 84. Schulze, G. 1991. Wale an der Kiiste von Mecklenburg­ Duguy, R. 1983. Rapport annuel sur les Cetace et pin­ Vorpommern. - Meer und Museum 7: 22-52 nipedes trouves sur les cotes de France XII - annee Sheldrick, M. 1989. Stranded whale records for the en­ 1982. -Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: 121- tire British coastline 1967-1986. - Investigations on 135. Cetacea 22: 298-329. Duguy, R. 1984. Rapport annuel sur les Cetace et pin­ Sheldrick, M.C., Chimonides, P.J. Muir A.I, George, nipedes trouves sur les cotes de France XIII - annee J.D. Reid, R.J. Kuiken, T. Iskjaer-Ackley, C. & Kitche­ 1983. -Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: 189- ner, A. 1994. Stranded cetacean records from England, 205. Scotland and Wa les, 1987-1992. - Investigations on Duguy, R. 1985. Rapport annuel sur les Cetace et pin­ cetacea 25: 259-283. nipedes trouves sur les cotes de France XIV - annee Skora, K. E. 1991. Notes on Cetacea observed in the Polish 1984. -Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime7: 349- Baltic Sea: 1979-1990. - Aquatic Mammals 14: 113-119. 364. Smeenk, C. 1986. Strandingen van Cetacea op de Neder­ Duguy, R. 1986. Rapport armuel sur les Cetace et pin­ laudse kust 1981, 1982 en 1983. - Lutra 29: 268-281. nipedes trouves sur les cotes de France XV - annee Smeenk, C. 1989. Strandingen van Cetacea op de Neder­ 1985. - Ann. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: 507- landse kust 1984, 1985 en 1986. - Lutra 32: 164-180. 522 .. Smeenk, C. 1992. Strandingen van Cetacea op de Ne­ Duguy, R. 1987. Rapport amme! sur les Cetace et pinnipe­ derlandse kust 1987, 1988 en 1989. - Lutra 35: 51-66. des trouves sur les cotes de France XVI-annee 1986. Smeenk, C. 1995. Strandingen van Cetacea op de Ne­ -Arm. Soc. Sci. nat. Charente Maritime 7: 617-639. derlandse kust 1990, 1991 en 1992. - Lutra 38: 90-104 Duguy, R. 1988. Rapport annuel sur les Cetace et pin­ Østrin, P. 1994. Hvalerne i Orions bælte. - Naturens nipedes trouves sur les cotes de France XVII - annee Verden 1994: 102-109.

116 Forfattervejledning Flora og Fauna bringer artikler om udforskningen af les i teksten som f.eks.: »(Jens Hansen, in litt. 1965)«. I Danmarks plante- og dyreverden. Det er vigtigt, at ar­ artikler, som helt eller delvist bygger på u publicerede tiklernes indhold dels er originalt, dels er formuleret kort og manuskripter m.v., nummereres disse fort­ klart og tydeLigt. Manuskripter til tidsskriftet forfattes løbende i et afsnit med titlen >>Upublicerede kilder«. på dansk og skal desuden indeholde et engelsk sum­ Dette afsnit anbringes i artiklen efter afsnittet »Citeret mary. Korte artikler uden illustrationer kan dog indle­ litteratur«. Der skal i artiklen være direkte henvisnin­ veres uden noget summa ry (men med titlen skrevet på ger til samtlige upublicerede kilder på listen, f.eks.: både dansk og engelsk) og vil i så fald blive bragt un­ >>(upubl. 3)«. I mindre meddelelser citeres u publicere­ der rubrikken: >>Mindre meddelelser«. de kort og manuskripter .ikke som her angivet, men Opmærksomheden henledes på, at artikler på over derimod med en komprimeret fuld reference i teksten. 6(-8) sider som hovedregel kun kan bringes i Flora og Tnkkebemærk11i11ger. - Evenhtelle takkebemærknin­ Fauna, hvis forfatteren tilvejebringer midler til dæk­ ger samles i et afsnit med titlen >>Tak«, som placeres ning af trykkeomkostningerne for hele artiklen. umiddelbart før >>Citeret Litteratur«. AriSJinVIle. - Såfremt danske artsnavne eksisterer, Fig11rer og tnbeller. - Figurer og tabeller skal kunne skal disse benyttes; men første gang en art nævnes i reduceres til 63, 90 eller 131 mm i bredden og afleveres teksten anføres desuden dens videnskabelige navn i på særskilte ark. Der skal altid udarbejdes forklarende parentes. figur- og tabeltekster, som i manuskriptet anbringes i Citering nf ptiblicerede kilder. - Publicerede kilder cite­ forlængelse af brødteksten (>>hovedteksten«). Alle fi­ res i teksten med navn og årstal, f.eks.: (Torp 1993), gur- og tabeltekster skal skrives på både dansk og en­ Hadley & Pegg (1989), (Mossberg et al. 1994). Citeres gelsk (i tilfælde af længere tekster bør den engelske flere afhandlinger i samme parentes, benyttes følgen­ udgave forkortes). I artiklens brødtekst skal der være de standard: (Hansen 1970; Jensen 1975, 1976). Alle henvisninger til samtlige figurer og tabeller i artiklen. publicerede kilder skal figurere i et afsnit med titlen Tabeller udføres uden brug af streger og rammer. Som »Citeret litteratur« og arrangeres i alfabetisk rækkeføl­ figurer kan anvendes tegninger og diagrammer samt ge efter følgende standard: skarpe, velbelyste og kontrastrige fotografier. Fotogra­ fier afleveres som sort/hvide højglans papirbilleder el­ (KAPITEL I BOG) ler som farvedias. Originalernes kvalitet og redak­ Hadley, G. & Pegg, G. F. 1989: Host-fungus relation­ tørens skøn afgør, hvorvidt figurerne bliver trykt i sbips in orchid mycorrhizal systems. - I: Pritchard, sort/hvid eller i farve (jf. Flora og Fauna 101(1): 2, H. W. (red.), Modern methods in orchid conservati­ 1995). on: the role of physiology, ecology and manage­ Arbejdsgn11g. - Manuskriptet, med angivelse af for­ ment. Cambridge Un.iversity Press, Cambridge, pp. fatterens adresse og telefonnummer, indleveres ma­ 57-71. skinskrevet eller som computer-udskrift - i begge tilfælde med dobbelt lin.ieafstand. Alle manuskripter, (BOG) uanset om de omhandler zoologiske eller botaniske Mossberg, B., Stenberg, L. & Ericsson, S. 1994: Den sto­ re nordiske flora. Dansk udg. v. j. Feilberg & B. Løjt­ emner, skal sendes til den ansvarshavende redaktør. nant. - G. E. C. Gads Forlag, København. Redaktionen sender derefter manuskriptet ud til kri­ tisk gennemlæsning hos relevante fagfolk. To kom­ (TIDSSKRIFTARTIKEL) menterede eksemplarer af manuskriptet returneres til Torp, E. 1993: Fortsatte studier over Grærup Langsø. ­ forfatteren sammen med en >>ren« kopi. Den rene kopi Flora og Fauna 99: 65-73. tilrettes af forfatteren og sendes til redaktionen sam­ men med de kommenterede eksemplarer - og meget Der skal i artiklen være henvist til samtlige kilder an­ gerne ledsaget af en opdateret elektronisk udgave i ført under >>Citeret litteratur«. I mindre meddelelser ci­ Word Perfect eller (helst) Microsoft Word. Så hurtigt teres de publicerede kilder ikke som her angivet, men som muligt får forfatteren herefter tilsendt en kopi af derimod med en komprimeret fuld reference i teksten spalteopsæh1ingerne, som omgående rettes igennem -f.eks.: >>Torp (Flora og Fauna 99: 65-73, 1993)<<. og returneres til redaktionen. Citeri11g nf 11p11blicerede kilder. - Mundtlige meddelel­ Særtryk. - Alle artikler i Flora og Fauna (dog ikke ser omtales i teksten som f.eks.: »(Hans Jensen, mindre meddelelser) honoreres automatisk med 50 pers.comm. 1981)<<. Meddelelser i form af breve omta- særtryk. Ekstra særtryk kan rekvireres mod betaling. t:: 0] 1?6 ARC ._, .·i ; o c: o HAF..'ALD t�· �:OG _, " :=;}:�· .IFT Ei..iE._i 2.3 2' 820 GEt�TOFTE

INDHOLDSFORTEGNELSE

Thomas Secher Jensen og Hans J. Baagøe: Udbredelse af de danske pattedyrarter -kortlægningsprojekt Dansk Pattedyratlas ...... 37

Birger Jensen og Johs. Erritzøe: To for Danmark nye pattedyrarter? - bisamrotte (Ondntrnzibethicus) og havesyvsover (Eiiomys quernicus) ...... 43

Hans J. Baagøe og Ingemar Ahlen: Dværgflagermusen opsplittet i to arter ...... 47

Morten Elmeros og Aksel Bo Madsen: Forekomsten af rovpattedyr i et jysk skovområde ...... 53

Tommy Asferg og Aksel Bo Madsen: Kortlægning af pattedyr gennem spørgebreve til jægere ...... 59

Aksel Bo Madsen, Jørn Pagh Berthelsen, Thomas Borup Svendsen og Ole Grøndahl Olsen: Bæverens Castorfiber spredning, etablering og yngleaktivitet efter genudsætning i Danmark - en første status ...... 65

Jens Reddersen og Bent Junker-Hansen: Hvad - er der los i Danmark? Observationer af >>Lossen fra Stenderup-Skovene« 1996-2001 ....73

Annelise Jensen og Birger Jensen: Observationer af marsvin (Phocoenn plwcoenn) fra Gjerrild Klint, Djurslan 1985-94 ...... 83

Helle Vilhelmsen: Hasselmusen Muscnrdinus nvellnnnrius (L 1758). Registreringer over forekomst i Danmark ...... 91

Thoms Secher Jensen, Jørgen Terp Laursen og Tine Sussi Hansen: Ddbredels af Birkemus (Sicistn betulinn) i Danmark indtil 2001 ...10 1

Carl Chr. I

Boganmeldelser ...... 58, 82