DOCSLIB.ORG

Flora Og Fauna

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Flora Og Fauna FLORA OG FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland Temanummer om kortlægning af danske pattedyr i anlednng af Projekt Dansk Pattedyratlas 2001-2003 107. ÅRGANG 2+3. HÆFTE. AUGUST 2001 ÅRHUS FLORA OG FAUNA Projektet Dansk. Pattedyr Atlas Udgivet af Efter en række afsluttede atlaspro­ jekter over, fugle, krybdyr og pad­ NATURHISTORISK FORENING der, sommerfugle og svirrefluer er FOR JYLLAND turen nu kommet til Danmarks Pat­ Med støtte fra undervisningsministeriet. tedyr. Ligesom ved kortlægningen af de to insektgrupper har man valgt at Udkommer med 4 hæfter om året. anvende 10 x 10 km kvadrater. Dette Tidsskriftet er medlemsblad for: skønnes at være det rigtige valg. Der Naturhis toris k Foreningfor jyllnnd skal ca. 640 af sådanne kvadrater til Formand: Ernst Torp for at dække hele landet. Hvis der bliver nogle få hundrede deltagere, Abonnement kan tegnes skulle kvadraterne kunne dækkes ri­ ved henvendelse til ekspeditionen. melig god t. En af de vanskelige op­ Abonnementspris: gaver er at få undersøgelserne jævnt Personlige abonnenter: fordelt i de forskellige landsdele. I de kr. 125,00 pr. årgang (ind. moms). dårligst dækkede egne, må man ved Institutioner: rejser prøve at få alle kvadraterne kr. 150,00 pr. årgang (ind. moms). dækket i rimeligt omfang. Fugle kunne dækkes af 5 x 5 km Å Trykt hos Clemenstrykkeriet, rhus. kvadrater, i alt ca. 2170, på grund af de Ansvarshavende redaktør: mange fugleinteresserede her i landet. Jon Feilberg Man valgte samme kvadratstørrelse Kastrupvej 8 ved kortlægningen af padder og kryb­ 4100 Ringsted dyr, men her kneb det med dæknin­ Tlf. 57 60 Ol 25 gen, så det havde nok været bedre at vælge 10 x 10 km kvadrater. Disse dy­ Zoologisk redaktør: regrupper er knap så populære. Jens Reddersen Kortlægningen af pattedyrene Redaktionskomite: løber foreløbig over 3 år - til og med Ernst Torp (zoologi) 2003. Thomas Secher Jensen (zoologi) Det gælder nu om at få alle folk af Peter W ind (botanik) hus som hjælpere. Alle medlemmer af Naturhistorisk Forening for Jyl­ Ekspedition: Biblioteket, land og alle Flora og Faunas læsere Naturhistorisk Museum, opfordres på det kraftigste til at Universitetsparken, medvirke ved kortlægningen og give Å 8000 rhus C. deres bidrag stort eller lille. Tlf. 86 12 97 77 (10-16) Den 90 år gamle forening har en Postkonto nr. 7 06 87 86. god tradition for pattedyrunder­ [email protected] søgelser. Mange artilder i Flora og Forside: Fauna vidner herom og giver et vist Hasselmusen. Tegning: Lis Nielsen grundlag for at bedømme, hvordan udbredelsen har været tidligere, men ISSN 0015-3818 nu skal hele landet med i en samlet Dette hæfte er udgivet med støtte fra: indsats, og det er i 2001-2003, at den store opgave skal løses. �·� Ernst Torp � AAGE \c JENSENS FONDE Udbredelse af de danske pattedyrarter - kortlægningsprojektet Dansk Pattedyratlas Thomas Secher Jensen Hans J. Baagøe Naturhistorisk Museum Zoologisk Museum Universitetsparken, bygning 210 Universitetsparken 15 8000 Arhus C 2100 København Ø The project Atlas of Danish Mammals In 2001 the project Atlas of Danish mammals started and will run for three years. Pre­ viously only one third of the Danish mammals have been mapped, and more recent mappings will be inelucled in the present project. The project has as its goals to map the distribution of Danish mammals in a 10x10 km UTM grid, to obtain biological in­ formation about mammals, and to increase public interest in mammals. The paper de­ scribes the methodology involved in mapping Danish mammals, and the methodolo­ gical problems e.g. in relation to measuring the efforts put into the project. Finally, the various levels of gathering information during the atlas period is described. En række danske dyre- og plantegrupper på Kalø, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Es­ har inden for de seneste år fået udbredel­ bjerg og Statens Skadedyrlaboratorium i sesforholdene kortlagt gennem et såkaldt Lyngby. Desuden medvirker forskere atlasprojekt For andre grupper er sådan­ udenfor forskningsinstitutionerne. Med ne projekter i gang. Det drejer sig bl.a. om denne sammensætning er der sikret mak­ atlas over fugle, padder, svirrefluer, tæger simal udnyttelse af kontakter og adgang og højere planter. Af de danske pattedyr er til allerede eksisterende materiale, samt det derimod kun flagermusene og en ræk­ forbindelse til andre undersøgelser, hvor­ ke enkeltarter, der er kortlagt. fra data kan fremskaffes. Projekt Dansk Pattedyratlas er derfor Kortlægning af udbredelsesforholdene startet og forløber i årene 2001-2003 med for Danmarks ca. 75 pattedyrarter er me­ det formål at tilvejebringe en kortlægning todisk set ikke nogen nem sag. De forskel­ af samtlige danske pattedyrarters udbre­ lige arter har så vidt forskellige adfærds­ delse i et lOxlO km UTM kvadratnet I alt former, at en enkelt standardiseret måde findes der i Danmark 640 sådanne kvadra­ at gribe registrering an på er ganske umu­ ter, hvortil kommer, at mange kvadrater lig. De forskellige arters foretrukne bioto­ både rummer fastland og øer, som bør un­ per er også vidt forskellige. Det drejer sig dersøges separat. Samtidig med kortlæg­ om dyr, der færdes til lands, til vands og i ningen indsamles data, der kan belyse en luften. Hertil kommer, at mange arter er række vigtige biologiske forhold. Ældre nataktive eller lever skjult, så de er van­ data vedrørende de enkelte arters fore­ skelige og tidskrævende at registrere. Kun komst vil blive sammenlignet med den ved at forene en række metoder og frem­ nye kortlægning. Man ønsker med projek­ gangsmåder, fra standardiserede til mere tet endvidere at skabe en øget interesse for usystematiske kan projektet nå sit mål. pattedyr i befolkningen. Det vil realistisk set være en meget van­ Bag Dansk Pattedyratlas står en række skelig og resourcekrævende opgave at nå forskere med spedalkendskab til pattedyr­ en landsdækkende kortlægning på bare tre faunistik. Projektet er forankret på Zoolo­ år. Projektet er da også tyvstartet og vil i en gisk Museum, �benhavn og Naturhisto­ vis udstrækning bygge videre på de kort­ risk Museum, Arhus og har deltagelse af lægninger, der allerede foreligger for en forskere på Danmarks Miljøundersøgelser række arter, nemlig for vandspidsmus (Carl- Flora og Fauna 107 (2+3): 37-41. Ar/ms 2001 37 sen 1995), samtlige 15 flagermusarter (Baag­ landsdækkende kortlægning overhovedet øe 2001), hasselmus (Vilhelmsen 1992), hus­ kan lade sig gøre. Ved at indsnævre pro­ mår (Sørensen 1996), mink og ilder (Ham­ jektet til få fagfolk bevares muligheden for mershøj & Asferg 1999), odder (Hammers­ at måle indsatsen, men der kommer færre høj et al. 1996), grævling (Aaris-Sørensen observationer. Valget vil være forskelligt 1995) og marsvin (Kinze 1989, 1990). Dette fra art til art eller gruppe til gruppe. indebærer, at man må acceptere, at de en­ Det er kun for få arter, at projektets til­ kelte arter ikke er helt ens med hensyn til knyttede personale kan udføre hele opga­ det tidsrum, kortlægningen er baseret på. ven selv og derved være i stand til at måle indsatsen. Men det kan gøres ved nogle METODIK specialundersøgelser, f.eks. ved flager­ Basalt set indebærer en atlaskortlægning muslytninger og hasselmusundersøgelser. blot en registrering af tilstedeværelse eller Ved andre specialundersøgelser kan man fravær af arten i de enkelte 10x10 km UTM måle indsatsen ved at få hjælp af et min­ kvadrater. Men ved en sådan kortlægning dre antal særligt instruerede registratorer. bør følgende principper vedrørende om­ Ved fangst af smågnavere uddannes disse fang, ensartethed og kvantitative data tje­ til at følge en bestemt standardmetodik ne som rettesnor: med levendefangstfælder. Omfang - I princippet skal alle kvadra­ For de jagtbare arter er der mulighed for ter naturligvis undersøges. Dersom dette at få et vist overblik over indsatsen ved at ikke lader sig gøre, bør man i det mindste relatere antallet af nedlagte dyr til antallet undersøge et repræsentativt antal kvadra­ af jægere i de forskellige amter, og for rot­ ter spredt over alle landets regioner. ter kan man måle indsatsen gennem antal­ Ensartethed - Der tilstræbes en ensartet let af husstande, der har fået foretaget be­ observationsindsats for alle kvadrater. kæmpelse. Denne bør være af en sådan intensitet, at Kvantitative data - I forbindelse med den arten med stor sandsynlighed bliver fun­ almindelige kortlægning ville det være øn­ det i kvadratet, hvis den forekommer der. skeligt i så vid udstrækning som muligt at Kun derved får man en >>ren« kortlægning skaffe mere kvantitative data, således at af artens udbredelse, upåvirket af obser­ man også får oplysninger om arternes hyp­ vatørernes udbredelse. Positive observati­ pighed eller bestandsstørrelser. Kombina­ oner vil altid kunne bruges, men manglen­ tionen af udbredelse og lokal bestands­ de observationer giver problemer, idet der størrelse er i sidste ende det målepunkt, der altid kan rejses tvivl om, hvorvidt man har giver et bud på antallet af dyr af en given undersøgt kvadratet grundigt nok. art inden for landets grænser. På forhånd For en række arter kan man etablere en må man nok konstatere, at det ikke vil blive sådan ensartet indsats af god kvalitet. Man mange arter, hvor man i løbet af dette atlas­ kan måle indsatsen gennem et tidsforbrug, projekts løbetid vil nå til et sådant resultat. f.eks. gennem antallet af lyttetimer for fla­ Derimod vil man nok for en række arter få germus eller gennem fangstindsatsen, f.eks. kvantitative data, der vil kunne give oplys­ antal fældedøgn, for smågnavere. For andre ninger om relative forskelle i arternes hyp­ arter er det delvist umuligt at lave en sådan pigheder i de forskellige egne. ensartethed, og for en del sjældne og van­ I de følgende afsnit omtales en række skeligt registrerbare arter som birkemus og metoder, som vil blive brugt i projekt skovmår er det næsten helt umuligt. Dansk Pattedyratlas. Man står således med et dilemma. Ved at foretage en bred undersøgelse med SPREDTE INDRAPPORTERINGER spredte indrapporteringer fra befolknin­ Under tilfældige observationer henregner gen mister man muligheden for at måle re­ vi de oplysninger, hvor data kommer til gistreringsindsatsen.
Load more

Recommended publications
  • Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt
    Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D.
    [Show full text]
  • Sakskøbing Kirke
    Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere.
    [Show full text]
  • KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej
    KÆMPEEGE I DANMARK EN BESKRIVELSE AF DE 30 TYKKESTE TRÆER. af fhv. skovrider N. E. Holten Moltkesvej 71, 4690 Haslev INDHOLDSFORTEGNELSE Hvordan kan disse monumenttræer opstå 26 Egenens placering 28 Raunkiærs målinger i Jægersborg Dyrehave 30 Aldersbestemmelse 31 De udførte målinger og foretagne fotograferinger 40 Andre store ege i Danmark 41 Hvordan kommer vi videre 45 Fortegnelse over de 30 tykkeste ege 46 Beskrivelse af de 30 tykkeste ege 48 Taksigelser 108 Litteraturhenvisninger 110 HVORDAN KAN DISSE MONUMENTTRÆER OPSTÅ ? Blandt vore skoves mange smukke træarter indtager egen en særstil- ling. Ingen anden træart kan blot tilnærmelsesvis opnå den alder og den tykkelse, som egen er i stand til. Dette hænger sammen med for- skellige specielle egenskaber, der er knyttet til dette træ, hvoraf først kan nævnes det overordentligt varige, uforgængelige og vanskeligt nedbrydelige ved, det består af. Medens et bøgetræ på 300 år er en hensygnende olding, hvor veddet er ved at være rådnet op og fortæ- ret af veddestruerende svampe og iøvrigt sjældent opnår så høj en alder, er egens ved på dette alderstrin ofte tæt og frisk. Dernæst er egen den træart, der har den stærkeste tilbøjelighed til at danne vanris, og hos ingen anden træart kan vanrisene opnå så store dimensioner. Vanris er skud, der vokser ud fra egens bark, og disse friske skud kan dannes på alle alderstrin i træets liv og på såvel stam- men som på træets grene. Ofte er det korte ris på 30-40 cm's længde, og det karakteristiske for dem er, at de ikke - i modsætning til grene- ne - har forbindelse ind til træets marv, idet de altså udgår fra barken ved højest forskellig alder.
    [Show full text]
  • Geus Rap 2011-48.Pdf
    1. Introduction 6 2. Background 7 3. Data and methods 8 4. Selection of areas and localities 9 5. Area 12. Klejs – Sønderby, Juelsminde peninsula, East Jylland 10 5.1 The location of the areayyy ...................................................................................... 10 5.2 Terrain, topography and surface processes ............................................................. 12 5.3 Surface geology and profiles .................................................................................... 14 5.4 Boreholes ................................................................................................................. 14 5.5 Sediment and rock characteristics, mineralogy and chemistry ................................. 19 5.5.1 Pre-Quaternary deposits .................................................................................. 19 5.5.2 Quaternary deposits ......................................................................................... 23 5.6 Tectonics, structures and seismic activity ................................................................ 25 5.6.1 Major tectonic structures .................................................................................. 25 5.6.2 Fractures .......................................................................................................... 28 5.6.3 Geological model .............................................................................................. 29 5.6.4 Earthquake activity ..........................................................................................
    [Show full text]
  • GUIDE 2004.Pdf
    • Hver dag er der friskrøgede • Jedes Tag frische Rauchwaren varer fra eget røgeri aus eigener Räucherei • Alt i fersk og røget efter årstiden • Alles frisch und geräuchert • Hjemmelavede salater Jahreszeitlich • Hjemmelavede sild i flere • Selbstgemachte Salaten varianter • Selbstgemachte Heeringe • Varme fileter og fiskefrikadeller • Heisse Filets und Fisch- • Is, vand og øl frikadellen • Eis, Sprudelwasser und Beer Åbent hele året / Ganzjahrig geöffnet Åbningstider: 9-18 i sommerperioden / Offen: Sommer 9-18 Uhr Klitvej 1 · Fjellerup Strand · Telefon 86 31 82 11 Sommerhusspecialisten - mere end 28 år i sommerlandet RANDERS FJORD ST. SJØRUP BØNNERUP LYSTRUPSKOVGÅRDEFJELLERUP GJERRILD NORDSTRAND SELKÆR MØLLE ANHOLT Mæglerne i Sommerlandet Strandvejen · Fjellerup · 8585 Glesborg · Tlf. 86 31 80 00 · 86 31 72 00 · Fax 86 31 80 66 Email: 258@ edc.dk · Åbent hver dag, også weekend, kl. 10-16 EDC Mæglerne er selvstændige ejendomsmæglerfirmaer, der deltager i EDC-gruppen. EDC samarbejder med BRFkredit. 3 OLFEN "G " FJELLERUP Grillbar med mad Grillbar - auch ud af huset... Essen ausser Hause Minigolfbane med 21 baner... Minigolf-anlage - 21 Loch Gammeldags isvafler med Hausgemachte hjemmelavet guf... Eiswaffeln Juli - august Juli bis August Helstegt pattegris Durshgebraten - husk bordbestilling Saugferkel - Vorbestellung erforderlich TLF. 86 31 77 41 MØLLEBÆKVEJ 1 4 Strandkroen Klitvej 9 • Fjellerup • Tlf. 86 31 82 13 Stedet hvor man hygger sig Åben hver dag til kl. 02.00 Musik hver dag fra kl. 22.00 - 02.00 Musikcaféen byder på store øl & drinks, som de fås sydpå Spillehal & poolcenter hver dag fra kl. 11.00 - 02.00 Pizzariaet laver de bedste pizzaer i byen til en fabelagtig pris! Ring og bestil - ingen ventetid - eller spis her! 5 ...discount Hilsen Henrik.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fiskepladser Og Oplevelser Af Henrik Leth Forord
    FISKEPLADSER OG OPLEVELSER AF HENRIK LETH www.brakvand.dk FORORD Naturen, fisketurene, familien og alt det gode, der følger med, er brændstof for mit spændende og lykkelige liv. Nej, jeg er ikke trofæjæger, men jeg glæder mig over alle oplevelserne, der bare kommer af sig selv når jeg er derude, hvor vinden blæser. Med billeder og nogle få ord vil jeg give jer et indtryk af de steder, hvor jeg i løbet af året bruger den bedste del af min fritid. Har du lyst til at vide lidt mere om de enkelte fiskepladser, kan jeg anbefale at du besøge www.brakvand.dk, hvor du kan læse mere om mine oplevelser derude og de enkelte fiskepladser. God fornøjelse Henrik Leth December 2012 i 1 KYSTEN Djursland. Få steder er naturen så oprigtig som langs vores kyster... KYSTØRREDER Efterår, vinter, forår og sommer... Alle årstider byder på givtigt og Sommerfiskeriet kan være udfordrende. Høj vandtemperatur og charmerende fluefiskeri på den åbne kyst eller i vores fjorde. masser af lys er ikke noget der passer ørrederne. Bedste fiskeri har jeg oplevet i timen før og umiddelbart efter solopgang. I dag er det havørreden, i “gamle dage” også torsken, der fik os til i timevis at kaste fluen ud over det dybere vand. Hornfisk, multer og havaborre er velkomne gæster i sommerhalvåret. Der kan fanges havørred fra kysten året rundt... Kun en hård isvinter kan sætte en midlertidig stopper for fornøjelsen! 3 VINTER OG FORÅR Når der er isfrit, begynder "foråret" allerede den 16. januar. Turen går så gerne til Stenrevet i Randers Fjord, som er omfattet af en særfredning, der bl.a.
    [Show full text]
  • Velkommen Til Informationsmøde Vand- Og Naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, Den 26
    Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25 Videre proces og høringssvar v/ Helge Kjær Sørensen, DLMØ Kl. 19.25-19.50 Hovedvandopland og Natura 2000 v/ natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum, Djursland Landboforening Kl. 19.50-20.10 Gødningsloven v/ planteavlskonsulent Carsten Kløcher, Djursland Landboforening Kl. 20.10-20.40 Vandløb og randzoner v/ natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup, Djursland Landboforening Kaffepause 20.40 - 21.00 Kl. 21.00 – 21.20 Norddjurs kommunes syn på sagen v/ Peter Holm, Norddjurs kommune Kl. 21.20-21.45 Natura 2000 plan – XX v/ natur- miljøkonsulent Lene Højlund, Djursland Landboforening Kl. 21.45 Afslutning v/ Hans Gæmelke www.dlmo.dk Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Kvælstof • Kun de 9.000 tons indgår i planerne • Der skal ses på flere alternativer til efterafgrøder, bl.a. minivådområder • N-udredningen (10.000 t) • Alle omkostninger regnes med – også de 9.000 tons • Andre landes implementering af vandrammedirektivet • Baseline underkastes et review • Paletten med virkemidler bredes ud – bl.a. ses på stenrev, muslinge- og tangproduktion • Gødskningsloven er med i spil i fht. bedre reguleringsmåder • Arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Vandløb • Fuld kompensation for alle konsekvenser – også utilsigtede • Sikring af, at indsatsen ikke overstiger den økonomiske ramme (52 mio.
    [Show full text]
  • PDF Hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Radboud Repository PDF hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen The following full text is a publisher's version. For additional information about this publication click this link. http://hdl.handle.net/2066/60185 Please be advised that this information was generated on 2017-12-06 and may be subject to change. AQUATIC MICROBIAL ECOLOGY Vol. 36: 293–304, 2004 Published September 14 Aquat Microb Ecol Anaerobic ammonium oxidation in an estuarine sediment Nils Risgaard-Petersen1,*, Rikke Louise Meyer2, Markus Schmid3, Mike S. M. Jetten4, Alex Enrich-Prast5, Søren Rysgaard1, Niels Peter Revsbech2 1National Environmental Research Institute, Department of Marine Ecology, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Denmark 2University of Aarhus, Institute of Biological Sciences, Department of Microbial Ecology, Ny Munkegade Building 540, 8000 Århus C, Denmark 3Delft University of Technology, Department of Biotechnology, Delft, The Netherlands 4KU Nijmegen, Department of Microbiology, Nijmegen, The Netherlands 5Depto. Ecologia, CCS, Ilha do Fundao, Cidade Universitaria, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Rio de Janeiro, 21951-590, Brasil ABSTRACT: The occurrence and significance of the anammox (anaerobic ammonium oxidation) process relative to denitrification was studied in photosynthetically active sediment from 2 shallow-water estuaries: Randers Fjord and Norsminde Fjord, Denmark. Anammox accounted for 5 to 24% of N2 pro- duction in Randers Fjord sediment, whereas no indication was seen of the process in sediment from Nors- minde Fjord. It is suggested that the presence of anammox in Randers Fjord and its absence from Nors- – – – minde Fjord is associated with differences in the availability of NO3 + NO2 (NOx ) in the suboxic zone – – of the sediment.
    [Show full text]
  • 1 1. Udg. Dette Indeks Rummer Personer, Steder Og Begivenheder Fra De Femten Optrykte Bind Information 1943-45. Information Fung
    1. udg. Dette indeks rummer personer, steder og begivenheder fra de femten optrykte bind Information 1943-45. Information fungerede i årene 1943-45 som den illegale presses nyhedsbureau og rummer et hav af oplysninger. Søg: Søgefunktionen i indekset er enkel: Brug pdf-formatets sædvanlige søgefunktion (CTRL f) og søg på et navn, et sted osv. Brug bindnummer og sidetal til at finde det relevante sted i de trykte bind af Information. Bindene af Information er nummereret med romertal I-XV. Indekset muliggør en samlet søgning i de 15 bind. Alternativt kan man blot pdf-søge direkte i de enkelte bind. Vær opmærksom på, personer i indekset er ordnet efter første efternavn – dvs. John Christmas Møller står under Christmas Møller, John. Ved alle navne og steder er Aa fastholdt. Vær også opmærksom på, at Information ikke kun rummer mange oplysninger, men også mange fejl. Der er ikke redigeret i indeks, og fx er enkelte personer omtalt som stikker, nazist osv., fordi de omtales som sådan i Information. Det betyder ikke, at det er dokumenteret, at disse personer var stikkere. I enkelte tilfælde er der med hård parentes gjort opmærksom på fejl. Enkelte hyppige ord og begreber er udeladt (fx Danmark). Baggrund: De 472 illegale numre af Information (samt særnumre og numre udsendt efter den tyske kapitulation sideløbende med udgivelsen af det legale Information) blev udgivet i 15 bind i 1976-78 under redaktion af Jørgen Barfod, Frihedsmuseet, forlægger Jens Nordlunde, Informations redaktør Børge Outze, rektor Palle Schmidt, Esbjerg og antikvarboghandler Lars Zachariassen. Redaktionens bestræbelser på at forsyne bindene med et fælles indeks strandede.
    [Show full text]
  • Sted· Og Personregister, )
    Sted·Aarbøgerog Personregister,XXI-XXX (/I~ 3"3 - ~'?7) Udarbejdet af Centralbiblioteket for Maribo Amt Nykøbing F. Ald!rian, rHrun~ ~M>ll'snker)XXX Aagaalid,XXII 63,:D.XXVIIiH. (iKammerraad)70 133 AageJbyIGl1ke XXVII 94----97 Adrian, Hans (VæggerI.øse) Aallevad XXV 18, XXVII 41 XXX 88, 90 Aalihollffi XXI 13, 24, 116, 121, Adrian, JøJ'lgen(MusLker) XXX 160, 204, XXII 39, XXIIII 33, 1'33 XXW 2'4, XX:VII 44 Adl1ian, Lars, senior (iMuSiilk,er) Aallhollffi Amt XXX 76 XXX 132 ,AaLholm Len XXVIII f57, 120 Adrian, !Lars, junior (Musiik,er) XXVIII 56 XXX 133 A:allstmp XXVII 102 Aldrian, Lal1s ILarsen (iMusnker) .AaJ'lestI1IliP,,Smil XXIX 59 XXX 132 Aa·rjs, rKaren Sadne XXVI 95 Adl1ian, IPeter (Musiker) XXX Aa1'Slmal1kisgaardXXII 71 133 Aastrup XXI 1:9, 91 XXIII 68, Adrian, IP'eter!Larsen (Musnker) 70-71 XXV 101 XXX 132-33 Aastru:p 'KJil1keXXI 43, 95 XXIII Adrian, Rasmus (Musik,er) XXX 70, 7,1XXV :1.23 1(33 Albeds .otting (IS'tokkemalik:e) Agel1kiildre(iNr. Ve.dby) XXI 96 XXII 15 Agel1ulpXXX 20, 21 Abiga,el iNuelsdatter (KJI.odlskOlV)Aihlefeldt, Hans 'V'on (KaJffimer• XXfV 115 jlUn;!{Jer)XXVIII 15 A1b1i'bdigaar.ct,Anna (iSiædlinge) Alhl1eJfeJidt,Hans AdoLplh Nlon XXiV ,113 (ILandraad) XXVIIII 26 Albrruhamsen,(ILærer) Vaaiben• A,hiI,efeldt,UIl'iah Ca,rl von,(rKaJP• st,e.dXXV 7 >tajn) XXVIII 31 Abraihamsen,t Sohl()lu(IFJ'lULæ• A>hlma:nn,Hans WLh. M'l1kj,t,ekt) Iler) VarubenstedXXV 14 XXIiV 14 Abmlhrumsen,Anton (Læge) :Ma• Alkltdelhaven(lMarubo) XXIII 100, ribo XXV 14 103, 104 Ald!elaer, Nicolaj (Lan:disdiolm- Allbert, Gr:eve XXVIII 6l mer) XXI 2'7 AJlor.ekt,J,øl1gen(Kalø) XXI 83 Adil'er, Jak.
    [Show full text]
  • A Geological Concept of the Map Sheet Rønde Based on Dynamic Structures
    A geological concept of the map shee~t Ronde based on dynlamic structures A geological concept of the map sheet R0nde based on dynamic structures Geological mapping of 1315 II R0nde Djursland, Denmark By Kaj Strand Petersen and Leif Aabo Rasmussen February 1987 DGU series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Geological Survey of Denmark Ministry of the Environment 2 Key words: Denmark, Djursland, Dynamic structures, Fabric analyses, Holo­ cene, Kineto-stratigraphy, Mapping, Morphology, Paleogene, Pleistocene, Sea-level Vignette: Fabric diagram from the Middle Pleistocene till unit DGU Series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Oplag: 750 Tryk: DGU, Offset og Ryvang Bogtryk Tegninger, plancer og kart: Torben Friis Jensen Kaj Strand Petersen Leif Aabo Rasmussen Redakt0r: Ole Valdemar Vejbrek @ Danmarks Geologiske Unders0gelse Thoravej 31, 2400 K0benhavn NV 3 CONTENTS 1. ABSTRACT . 5 2. INTRODUCTION . 7 2. 1 • Description of the research programme . 7 2. 1 • 1 • Preparatory stage . .. 7 2. 1 • 2. Mapping stage . .. 8 2.1.3. Processing stage . 9 3. THE MAIN TOPOGRAPHIC UNITS 1 1 3. 1 • The hilly southern part 12 3.2. The lake and stream systems . .. 12 3.3. The central and eastern parts . 13 3.4. The levelled northern part . 13 3.5. The central plain . 13 4. OUTLINE ON THE PREQUATERNARY 15 4.1. Prequaternary deposits 15 4. 1. 1. Paleocene deposits 16 4.1.2. Eocene deposits . 16 4.2. The Paleogene 17 5. THE QUATERNARY . .. .. 18 5. 1 • Quaternary deposits· . ... 18 5.1.1. The Till . .. .. 20 5.1.2.
    [Show full text]