FLORA OG FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland Temanummer om kortlægning af danske pattedyr i anlednng af Projekt Dansk Pattedyratlas 2001-2003 107. ÅRGANG 2+3. HÆFTE. AUGUST 2001 ÅRHUS FLORA OG FAUNA Projektet Dansk. Pattedyr Atlas Udgivet af Efter en række afsluttede atlaspro­ jekter over, fugle, krybdyr og pad­ NATURHISTORISK FORENING der, sommerfugle og svirrefluer er FOR JYLLAND turen nu kommet til Danmarks Pat­ Med støtte fra undervisningsministeriet. tedyr. Ligesom ved kortlægningen af de to insektgrupper har man valgt at Udkommer med 4 hæfter om året. anvende 10 x 10 km kvadrater. Dette Tidsskriftet er medlemsblad for: skønnes at være det rigtige valg. Der Naturhis toris k Foreningfor jyllnnd skal ca. 640 af sådanne kvadrater til Formand: Ernst Torp for at dække hele landet. Hvis der bliver nogle få hundrede deltagere, Abonnement kan tegnes skulle kvadraterne kunne dækkes ri­ ved henvendelse til ekspeditionen. melig god t. En af de vanskelige op­ Abonnementspris: gaver er at få undersøgelserne jævnt Personlige abonnenter: fordelt i de forskellige landsdele. I de kr. 125,00 pr. årgang (ind. moms). dårligst dækkede egne, må man ved Institutioner: rejser prøve at få alle kvadraterne kr. 150,00 pr. årgang (ind. moms). dækket i rimeligt omfang. Fugle kunne dækkes af 5 x 5 km Å Trykt hos Clemenstrykkeriet, rhus. kvadrater, i alt ca. 2170, på grund af de Ansvarshavende redaktør: mange fugleinteresserede her i landet. Jon Feilberg Man valgte samme kvadratstørrelse Kastrupvej 8 ved kortlægningen af padder og kryb­ 4100 Ringsted dyr, men her kneb det med dæknin­ Tlf. 57 60 Ol 25 gen, så det havde nok været bedre at vælge 10 x 10 km kvadrater. Disse dy­ Zoologisk redaktør: regrupper er knap så populære. Jens Reddersen Kortlægningen af pattedyrene Redaktionskomite: løber foreløbig over 3 år - til og med Ernst Torp (zoologi) 2003. Thomas Secher Jensen (zoologi) Det gælder nu om at få alle folk af Peter W ind (botanik) hus som hjælpere. Alle medlemmer af Naturhistorisk Forening for Jyl­ Ekspedition: Biblioteket, land og alle Flora og Faunas læsere Naturhistorisk Museum, opfordres på det kraftigste til at Universitetsparken, medvirke ved kortlægningen og give Å 8000 rhus C. deres bidrag stort eller lille. Tlf. 86 12 97 77 (10-16) Den 90 år gamle forening har en Postkonto nr. 7 06 87 86. god tradition for pattedyrunder­ [email protected] søgelser. Mange artilder i Flora og Forside: Fauna vidner herom og giver et vist Hasselmusen. Tegning: Lis Nielsen grundlag for at bedømme, hvordan udbredelsen har været tidligere, men ISSN 0015-3818 nu skal hele landet med i en samlet Dette hæfte er udgivet med støtte fra: indsats, og det er i 2001-2003, at den store opgave skal løses. �·� Ernst Torp � AAGE \c JENSENS FONDE Udbredelse af de danske pattedyrarter - kortlægningsprojektet Dansk Pattedyratlas Thomas Secher Jensen Hans J. Baagøe Naturhistorisk Museum Zoologisk Museum Universitetsparken, bygning 210 Universitetsparken 15 8000 Arhus C 2100 København Ø The project Atlas of Danish Mammals In 2001 the project Atlas of Danish mammals started and will run for three years. Pre­ viously only one third of the Danish mammals have been mapped, and more recent mappings will be inelucled in the present project. The project has as its goals to map the distribution of Danish mammals in a 10x10 km UTM grid, to obtain biological in­ formation about mammals, and to increase public interest in mammals. The paper de­ scribes the methodology involved in mapping Danish mammals, and the methodolo­ gical problems e.g. in relation to measuring the efforts put into the project. Finally, the various levels of gathering information during the atlas period is described. En række danske dyre- og plantegrupper på Kalø, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Es­ har inden for de seneste år fået udbredel­ bjerg og Statens Skadedyrlaboratorium i sesforholdene kortlagt gennem et såkaldt Lyngby. Desuden medvirker forskere atlasprojekt For andre grupper er sådan­ udenfor forskningsinstitutionerne. Med ne projekter i gang. Det drejer sig bl.a. om denne sammensætning er der sikret mak­ atlas over fugle, padder, svirrefluer, tæger simal udnyttelse af kontakter og adgang og højere planter. Af de danske pattedyr er til allerede eksisterende materiale, samt det derimod kun flagermusene og en ræk­ forbindelse til andre undersøgelser, hvor­ ke enkeltarter, der er kortlagt. fra data kan fremskaffes. Projekt Dansk Pattedyratlas er derfor Kortlægning af udbredelsesforholdene startet og forløber i årene 2001-2003 med for Danmarks ca. 75 pattedyrarter er me­ det formål at tilvejebringe en kortlægning todisk set ikke nogen nem sag. De forskel­ af samtlige danske pattedyrarters udbre­ lige arter har så vidt forskellige adfærds­ delse i et lOxlO km UTM kvadratnet I alt former, at en enkelt standardiseret måde findes der i Danmark 640 sådanne kvadra­ at gribe registrering an på er ganske umu­ ter, hvortil kommer, at mange kvadrater lig. De forskellige arters foretrukne bioto­ både rummer fastland og øer, som bør un­ per er også vidt forskellige. Det drejer sig dersøges separat. Samtidig med kortlæg­ om dyr, der færdes til lands, til vands og i ningen indsamles data, der kan belyse en luften. Hertil kommer, at mange arter er række vigtige biologiske forhold. Ældre nataktive eller lever skjult, så de er van­ data vedrørende de enkelte arters fore­ skelige og tidskrævende at registrere. Kun komst vil blive sammenlignet med den ved at forene en række metoder og frem­ nye kortlægning. Man ønsker med projek­ gangsmåder, fra standardiserede til mere tet endvidere at skabe en øget interesse for usystematiske kan projektet nå sit mål. pattedyr i befolkningen. Det vil realistisk set være en meget van­ Bag Dansk Pattedyratlas står en række skelig og resourcekrævende opgave at nå forskere med spedalkendskab til pattedyr­ en landsdækkende kortlægning på bare tre faunistik. Projektet er forankret på Zoolo­ år. Projektet er da også tyvstartet og vil i en gisk Museum, �benhavn og Naturhisto­ vis udstrækning bygge videre på de kort­ risk Museum, Arhus og har deltagelse af lægninger, der allerede foreligger for en forskere på Danmarks Miljøundersøgelser række arter, nemlig for vandspidsmus (Carl- Flora og Fauna 107 (2+3): 37-41. Ar/ms 2001 37 sen 1995), samtlige 15 flagermusarter (Baag­ landsdækkende kortlægning overhovedet øe 2001), hasselmus (Vilhelmsen 1992), hus­ kan lade sig gøre. Ved at indsnævre pro­ mår (Sørensen 1996), mink og ilder (Ham­ jektet til få fagfolk bevares muligheden for mershøj & Asferg 1999), odder (Hammers­ at måle indsatsen, men der kommer færre høj et al. 1996), grævling (Aaris-Sørensen observationer. Valget vil være forskelligt 1995) og marsvin (Kinze 1989, 1990). Dette fra art til art eller gruppe til gruppe. indebærer, at man må acceptere, at de en­ Det er kun for få arter, at projektets til­ kelte arter ikke er helt ens med hensyn til knyttede personale kan udføre hele opga­ det tidsrum, kortlægningen er baseret på. ven selv og derved være i stand til at måle indsatsen. Men det kan gøres ved nogle METODIK specialundersøgelser, f.eks. ved flager­ Basalt set indebærer en atlaskortlægning muslytninger og hasselmusundersøgelser. blot en registrering af tilstedeværelse eller Ved andre specialundersøgelser kan man fravær af arten i de enkelte 10x10 km UTM måle indsatsen ved at få hjælp af et min­ kvadrater. Men ved en sådan kortlægning dre antal særligt instruerede registratorer. bør følgende principper vedrørende om­ Ved fangst af smågnavere uddannes disse fang, ensartethed og kvantitative data tje­ til at følge en bestemt standardmetodik ne som rettesnor: med levendefangstfælder. Omfang - I princippet skal alle kvadra­ For de jagtbare arter er der mulighed for ter naturligvis undersøges. Dersom dette at få et vist overblik over indsatsen ved at ikke lader sig gøre, bør man i det mindste relatere antallet af nedlagte dyr til antallet undersøge et repræsentativt antal kvadra­ af jægere i de forskellige amter, og for rot­ ter spredt over alle landets regioner. ter kan man måle indsatsen gennem antal­ Ensartethed - Der tilstræbes en ensartet let af husstande, der har fået foretaget be­ observationsindsats for alle kvadrater. kæmpelse. Denne bør være af en sådan intensitet, at Kvantitative data - I forbindelse med den arten med stor sandsynlighed bliver fun­ almindelige kortlægning ville det være øn­ det i kvadratet, hvis den forekommer der. skeligt i så vid udstrækning som muligt at Kun derved får man en >>ren« kortlægning skaffe mere kvantitative data, således at af artens udbredelse, upåvirket af obser­ man også får oplysninger om arternes hyp­ vatørernes udbredelse. Positive observati­ pighed eller bestandsstørrelser. Kombina­ oner vil altid kunne bruges, men manglen­ tionen af udbredelse og lokal bestands­ de observationer giver problemer, idet der størrelse er i sidste ende det målepunkt, der altid kan rejses tvivl om, hvorvidt man har giver et bud på antallet af dyr af en given undersøgt kvadratet grundigt nok. art inden for landets grænser. På forhånd For en række arter kan man etablere en må man nok konstatere, at det ikke vil blive sådan ensartet indsats af god kvalitet. Man mange arter, hvor man i løbet af dette atlas­ kan måle indsatsen gennem et tidsforbrug, projekts løbetid vil nå til et sådant resultat. f.eks. gennem antallet af lyttetimer for fla­ Derimod vil man nok for en række arter få germus eller gennem fangstindsatsen, f.eks. kvantitative data, der vil kunne give oplys­ antal fældedøgn, for smågnavere. For andre ninger om relative forskelle i arternes hyp­ arter er det delvist umuligt at lave en sådan pigheder i de forskellige egne. ensartethed, og for en del sjældne og van­ I de følgende afsnit omtales en række skeligt registrerbare arter som birkemus og metoder, som vil blive brugt i projekt skovmår er det næsten helt umuligt. Dansk Pattedyratlas. Man står således med et dilemma. Ved at foretage en bred undersøgelse med SPREDTE INDRAPPORTERINGER spredte indrapporteringer fra befolknin­ Under tilfældige observationer henregner gen mister man muligheden for at måle re­ vi de oplysninger, hvor data kommer til gistreringsindsatsen.