Erfaringer om stormfasthed fra FSL's langsigtede forsøg Erfaringer om stormfasthed fra FSl:s langsigtede bevoksn ingsplejeforsøg

- set på baggrund af orkanen den 3. december 1999 og stormene den 29. og 30. januar 2000

Af Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab (FSL)

1. Læsevejledning ...... 146 med rødgran og løvtræ ...... 174 2. Indledning ...... 147 4.6 Anbefaling vedrørende blandinger 3. Erfaringer fra træ arts- og produktions­ med rødgran og løvtræ ...... 175 forsøg vedrørende stormfasthed 148 5. Erfaringer fra planteafstandsforsøg 3.1 Sammenfatning ...... 148 i rødgran vedrørende storm- 3.2 Indledning ...... 148 fasthed ...... 178 3.3 Materiale og metoder ..... 148 5.1 Sammenfatning ...... 178 3.4 Træartsforsøgsserien fra 5.2 Indledning ...... 178 1964/1965 ...... 149 5.3 Materiale ...... 178 3.4.1 Resultater fra træartsforsøgs- 5.4 Skader i afstandsforsøg .... 179 serien fra 1964/1965 ...... 149 5.5 Diskussion af planteafstandens 3.5 TræaI1sforsøgsserien fra indflydelse på stormfastheden i 197211973 ...... 157 rødgran ...... 181 3.6 Træartsforsøget på Krenkerup 5.6 Anbefaling af planteafstand i Skovdistrikt ...... 159 rødgran ...... 182 3.7 Skader i produktionsforsøg .160 6. Erfaringer fra hugstforsøg vedrørende 3.8 Skader i nedlagte forsøg .. .160 stormfasthed ...... 183 3.9 Diskussion af træarters 6.1 Sammenfatning ...... 183 stormfasthed ...... 160 6.2 Indledning ...... 183 3.10 Træartsanbefalinger i relation til 6.3 Materiale og resultater .... 183 stormfasthed ...... 167 6.4 Diskussion af hugststyrkens 4. Erfaringer fra blandingsbevoksninger indflydelse på stormfastheden i med rødgran og løvtræ vedrørende rødgran ...... 186 stormfasthed ...... 168 6.5 Anbefaling af hugststyrke i 4.1 Sammenfatning ...... 168 gran ...... 188 4.2 Indledning ...... 168 6.6 Stormskader i bøg ...... 190 4.3 Materiale ...... 168 7. Litteratur ...... 192 4.4 Skader i rækkevise blandinger Bilag 1 ...... 194 med rødgran og bøg eller eg ... 171 Bilag 2 ...... 196 4.5 Diskussion vedrørende blandinger Bilag 3 ...... 208

145 1. Læsevejledning hjemme. Der kunne alligevel ses en svag - men ikke statistisk sikker - tendens til Orkanen i december 1999 og januarstor­ øget stormfasthed med større plante­ mene 2000 ramte en række af FSL's afstand i et 39-åIigt forsøg på Nørlund langsigtede forsøg. Det giver mulighed Skovdistrikt, som var det mest skadede for at uddrage erfaringer med stormfast­ blandt afstandsforsøgene i rødgran. hed i forhold til træarter, blandinger, Der er kun et afstandsforsøg i rødgran i planteafstand, hugst og provenienser. Danmark, som har været udsat for øde­ læggende stormskader. Det er et nedlagt forsøg på Christianssæde Skovdistrikt, For den meget travle læser som blev meget skadet i oktoberstormen kan erfaringerne om stormfasthed kort 1967. Parcellen med størst planteafstand sammenfattes som følger: (2.5 x 2.5 m) havde størst stormfasthed. Der kunne dog ikke påvises en statistisk Træarternes stormfasthed sikker sammenhæng mellem planteaf­ I træartsforsøg på omkring 40 år var stand og stormfasthed i forsøget. blandt nåletræarterne cypres og thu ja For at opnå en stabiliserende effekt, der meget stormfaste. Ædelgran, nobilis og virkelig betyder noget, skal man ned på fransk bjergfyr var ret stormfaste. Yngre et så lavt plantetal (ca. 2.500 planter per douglasgran og lærk var ikke særlig ha), at det i væsentlig grad kan gå ud stabile, mens sitkagran, contortafyr og over vedkvaliteten. rødgran var meget følsomme overfor storm. Hugstbehandlingen Blandt løvtræarterne i ca. 30-årige Tyndingsfri drift i gran er en stormstabil træartsforsøg blev kun hybridasp meget driftsform. Et nedlagt forsøg med ekstrem skadet. Det eneste løvtræforsøg som stærk hugst (læbæltehugst) kombineret blev helt stormødelagt, var en mellem­ med underplantning har på sandjord vist aldrende produktionsflade i rødeg på stor stormfasthed. Mellem driftsformerne Krengerup Skovdistrikt på Vestfyn. tyndingsfri drift og læbæltehugst med underplantning er der aftagende storm­ Systematiske blandinger af rødgran og fasthed med stigende hugststyrke. Be­ bøg eller eg voksningens eksponering i forhold til Decemberorkanen i 1999 viste eksempler vindretningen betyder ofte lige så meget på, at bevoksninger med rødgran og eg for stormfastheden som hugststyrken. eller bøg er mindre stabile end ren­ I et forsøg med bøg har parceller med bestand af ensaldrende rødgran. Be­ aldersgradueret B-C-hugst (dvs. først voksningerne er anlagt som rækkevise svag siden stærkere hugst) med bevarelse blandinger eller som skakbrætkulturer. af en underetage med bøg været langt Derfor frarådes denne type systematiske mere stonnfast end parceller med C­ blandinger med rødgran og bøg eller eg. hugst uden underetage.

Planteafstanden hos rødgran Proveniensforskelle Orkanen gav kun ganske få skader i de 11 Det var ikke muligt at påvise forskelle eksisterende afstandsforsøg i rødgran her- mellem provenienser i stormfaldsramte

146 proveniensforsøg med rødgran, sitka­ per sekund, men gav også omfattende gran, grandis, douglasgran og ædelgran. skader på Fyn og Sjælland. Orkanen og de efterfølgende storme den 29. og 30. januar 2000 ramte også FSL's forsøg. Den travle læser Januarstormene gav formentlig kun kan nøjes med at læse afsnittene ved­ mindre betydende skader i forsøgene, rørende: som det ikke har været muligt at adskille • Træarter, afsnit 3.9 og 3.10 samt fra skaderne fra orkanen, da FSL først i tabel 1 (afsnit 3.4). foråret 2000 undersøgte skaderne i de • Blandingsbevoksninger med rødgran langsigtede forsøg. I artiklen henvises og løvtræ, afsnit 4.5 og 4.6 samt figur kun til orkanen i 1999, selvom der i 16. opgørelsen indgår mindre stormfald fra • Planteafstand i rødgran, afsnit 5.5 og januarstormene 2000, især fra Midt- og 5.6 samt figur 19. Nordjylland. • Hugststyrke i gran, afsnit 6.5 samt Ved orkanen blev især FSL' s proveniens­ tabel 6, figur 20 og 21 (afsnit 6.3). forsøg skadet. Fem forsøg med yngre rødgran (alder 26-36 år), et sitkagran­ Tekst med mindre skrifttype kan sprin­ forsøg (alder 39 år) og et grandisforsøg ges over, hvis der kun ønskes et over­ (alder 51 år) i Sønderjylland måtte opgi­ blik. ves pga. ødelæggende skader. Desuden Det kan tilføjes at hvert kapitel indledes blevet forsøg med douglasgran ødelagt med en kort sammenfatning og afsluttes i Sønderjylland (alder 50 år), og to 42- med en anbefaling til praksis. årige forsøgsbevoksninger på Vestfyn Hvis man ønsker detailinformation om og i Nordsjælland blev delvist ødelagt. skaderne i hvert enkelt stormramt for­ Tre ædelgranforsøg fik ligeledes en hård søg, henvises til en opgørelse over medfart. Et blev ødelagt i Sønderjylland, stormskader i de langsigtede bevoks­ og et på Vestfyn og et på Bornholm blev ningsplejeforsøg i bilag 2. På et Dan­ delvist ødelagt, alle ved alder 43 år. Da markskort i bilag 3 er vist samtlige be­ der ikke i denne undersøgelse kunne voksningsplejeforsøg fordelt på skades­ påvises forskelle mellem provenienser typer (uskadt, spredt fald samt helt eller og stormskader, omtales skader fra delvist ødelagt). proveniensforsøg ikke yderligere. Samtlige 117 bevoksningsplejeforsøg er blevet besigtiget, og der er registreret 2. Indledning andel af skadede træer, og om træerne I det 20. århundrede har der her i landet var væltet, på hæld eller var knækket. været voldsomt ødelæggende storme i Formålet med denne artikel er at yde et december 1902, februar 1934, januar bidrag til beslutningsgrundlaget ved 1956, oktober 1967, oktober 1981 og etablering og pleje af robust skov. endelig den 3. december 1999. Bidraget sker i form af anbefalinger for Orkanen i 1999 var den stærkeste storm bl.a. valg af træart, planteafstand og i Danmark i de seneste hundrede år. hugstbehandling, men pga. forsøgsma­ Orkanen raserede skovene især i Sønder­ terialets beskaffenhed er der naturligvis jylland med vindstød på op til 50 meter ikke tale om en endegyldig facitliste.

147 Artiklen vil beskrive erlaringerne fra douglasgran og lærk var ikke særlig fire hovedgrupper af forsøg: træartsfor• stormfaste, mens rødgran, sitkagran og søg, rækkevise blandinger med gran og contortafyr var meget følsomme overfor løv, planteafstandsforsøg i rødgran samt storm. hugstforsøg. Der er lagt særlig vægt på I ca. 3D-årige træartsforsøg med løvtræ at beskri ve erfaringer fra træartsfor• blev kun hybridasp meget skadet. Det søgene, da det især er i disse forsøg, eneste løvtræforsøg, som blev helt øde­ skaderne er sket. lagt af orkanen, var en mellemaldrende Orkanen ramte især fem træartsforsøg produktionsflade i rødeg på Krengerup plantet i 1965 med IOnåletræarter samt Skovdistrikt på Vestfyn. bøg og eg. Et rødgranhugstforsøg fik ødelagt en hårdt hugget parcel og delvist 3.2 Indledning ødelagt en D-B parcel, og et mellem­ Forsøgserlaringer fra decemberorkanen aldrende bøgehugstforsøg blev delvist i 1999 og januarstormene 2000 ved­ ødelagt, men ellers var der ikke betyde­ rørende træarternes stormfasthed er lige skader i hugstforsøgene eller i plan­ betydelig, da der skete omfattende skader teafstandsforsøgene med rødgran. Deri­ i træartsforsøgene. mod var der skader i et rækkevis bland­ Formålet med registreringen af skader skovsforsøg i bøg og rødgran. efter orkanen er bl.a. at undersøge, i Artiklen er finansieret af Skovbrugets hvor stort omfang de enkelte træarter Produktudviklingsordning indenfor ram­ blev skadet under stormen. Desuden merne af et rådgivningsprojekt om giver det mulighed for at udlede nogle stormstabilitet. Samme bevilling dækker generelle forslag til træartsvalg med desuden en del af udgifterne ved udgi­ hensyn til størst mulig stormfasthed. velse af artiklen i OST. En oprigtig tak rettes til skovfoged 3.3 Materiale Steffen Uldal, Vallø Stifts Skovbrug, Materialet omfatter en række træarts• for bidrag med en opgørelse af storm­ forsøg anlagt af FSL, hvor forskellige skader i blandings bevoksninger med træarter står på samme lokalitet. Det rødgran og eg i Vallø Stifts Skove. Des­ giver den bedste mulighed for at sam­ uden skal forsker, ph.d. Merete Morsing, menligne træarterne, uden der skal tages FSL, have en stor tak for bidrag med højde for eksponering og andre lokale statistiske analyser af datamaterialet fra forhold. Undersøgelsen gør det muligt at de langsigtede forsøg. rangordne træarterne mht. stormfasthed i yngre bevoksninger. Desuden indgår ældre produktionsforsøg i materialet, 3. Erfaringer fra træarts- og hvor hovedparten er bøg og eg. produktionsforsøg vedrørende Dette afsnit baserer sig især på en lands­ stormfasthed dækkende forsøgsserie, plantet i 1964/ 1965 med 10nåletræarter samt bøg og 3.1 Sammenfatning eg. Tre af forsøgene blev meget hårdt Blandt nåletræarterne var cypres meget medtaget i orkanen i 1999. Desuden ind­ stormfast, og ædelgran, nobilis og går stormfald i fem unge træartsforsøg fransk bjergfyr var ret stormfaste. Yngre med løvtræ plantet i 1973. Endelig er

148 der registreret skader i et ældre nåle• skelle i hugststandpunkt og hugststyrke. træartsforsøg på Krenkerup skovdistrikt, Opgørelserne vedrører bruttoparcellerne, 0stlolland, som lå i yderkanten af dvs. inklusiv ca. 6 meter randbælter. stormfaldsområdet. Bilag 2 giver en oversigt over de forsøg, hvori der er 3.4.1 Resultater fra træartsforsøgsse• registeret stormskader efter december­ rien 1964/1965 orkanen 1999. Tabel l, side 150 viser træarterne i for­ Langsigtede forsøg i nåletræ har været søget, lokaliteten, jordbundstyper, vind­ ramt af ødelæggende stormskader fra styrke (OMl 1999) og skadefrekvens 1934 og fremefter, hvorfor der som sup­ samt hvilke bevoksninger, som er del­ plement til materialet fra træartsforsøgene vist eller fuldstændigt ødelagt. Lokali­ er vist en oversigt i bilag l. Der indgår teterne og træarterne er rangordnet efter, stormfaldserfaringer fra nedlagte forsøg hvor omfattende stormskaderne var. Et i nål, herunder et nedlagt træartsforsøg udsnit af resultaterne for de fem mest på Giesegaard Skovdistrikt. beskadigede træartsforsøg er vist i figur Som supplement til eksisterende l, side 151. træartsforsøg er det interessant at se, Vindstyrkeværdierne er gældende for hvor stor en andel af de nedlagte nåle• regionen. Der er derfor tale om et groft træsforsøg, som er ødelagt før normal fingerpeg om niveauet for orkanen og omdriftsalder, dvs. inden der er produ­ ikke eksakte, målte værdier i forsøgene. ceret stort dimensioneret træ. Derfor er Selv inden for korte afstande kan der i der kort beskrevet nogle erfaringer fra øvrigt være stor variation i vindstyrken. nedlagte forsøg i artiklen. Statistiske analyser viser, at der er en signifikant sikker sammenhæng mellem 3.4 Træartsforsøgsserien fra lokalitet (antagelig pga. vindstyrken) og 1964/1965 andel stormskader. Forsøgene i den landsdækkende træarts• Forsøget på Lindet (Lovrup Skov) i serie er placeret på 13 forskellige lokali­ Sønderjylland lå lige i centrum af orka­ teter. Der er 12 gennemgående træarter, nen og er meget hårdt ramt. Foto 1 og 2, heraf 10 nåletræarter. side 152-153, giver en fornemmelse af de meget omfattende skader, hvor syv Der er anvendt almindelige provenienser, og bevoksninger blev ødelagt. både plantemateriale og pJantetal er det samme Af andre stormfaldsramte forsøg, som lå på alle lokaliteter. Forsøgsserien er anlagt i efter­ i orkanens centrale bane, skal frem­ året 1964 og foråret 1965. Planteafstanden var hæves Holsteinborg på Sydvestsjælland omkring 1.3 x 1.3 m for nåletræ og 1.3 x 0.65 m og Bregentved i det østlige Midtsjæl• for løvtræarterne, og der blev anvendt 2-4 årige land. I forsøget på Holsteinborg indgår planter. Forsøgsanlæg og kulturstart er beskre­ en jævnaldrende bevoksning med thuja, vet af Holmsgaard og Bang (1977). som kun havde l procent stormskadede træer. Se foto 3 og 4, side 156-157. Forsøgene blev tyndet 2 år før orkanen, Forsøget på Gråsten lå også i orkanens og der har været udført 5-7 tyndinger. bane, men fik ikke betydelige skader, da Det skal understreges, at der ved denne arealet ligger i læ af nabobevoksninger opgørelse ikke er taget hensyn til for- med ældre løv. I orkanens yderområde

149 Ul Tabel l. Træ a rtsfo rsØgsserien fra 1964/1965. Oversigt over jordbundstyper, kraftigste middel vind/vindstød under orkanen O december 1999, samt andelen af knækkede træer og stormskadede træer i alt (væltede, stærkt på hæld og knækkede) i for­ hold til stamtallet før stormen den 3. december 1999, opgjort 35 år efter plantning i forår 2000.

Forsøg nr. 1007 1006 1003 lOlO 1004 1012 IOll 1009 1015 1008 1005 1013 1014

Lokalitet Linde/ Hols/ein- Bregen/- Skjolde- Chris/ians- Gråsten Frede riks- Palsgård Nørlund LØven- Frijsen- Han- Ulborg borg ved næsholm sæde borg holm borg herred

Jordbunds- SAND Svær ler Ler Sandblan- Ler Svær ler Sandblan- SAND Lerblan- SAND Svær ler SAND SAND type det ler det ler det sand

Kraftigste 38/51 m/s 27/45 m/s 27/41 m/s 25/39 m/s 27/37 m/s 27/41 m/s 26/36 m/s 16/34 m/s 14/30 m/s 16/33 m/s 17/34 m/s 13129 m/s - middelvindJ vindstød dec. 1999

Arter: Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Skadet Andel I alt Andel I alt Andel i alt Andel I alt Andel I alt Andel I ah Andel I ah Andel I alt Andel I alt Andel I alt Andel I ah Andel I alt Andel I alt knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. knæk. % % % % % % % % % % % % % eyo % % % % % % % % % % % %

Sitkagran 17 76 18 86 S 58 O 14 / /0 O 5 O I O O O O O O O I O O O O COlllortafyr l 100 20 85 15 19 2 4 2 2 3 5 O 9 O 2 I 4 O O O O Rødgran 36 96 38 94 13 21 3 4 I I I 2 3 7 O 3 O I O I O O O O O O Douglasgran O 50 O 42 / 32 / 25 O 7 O O O 3 O 5 I I O O O I O O

Grandis 33 99 34 35 4 5 3 4 O O 5 6 O 2 O O O I O O O O O O O O Japansk lærk I 38 O 22 O /6 O 13 O IO I 8 O O O O O O O O O O O O O O

I Æde/gran 9 100 2 7 I I I I I I O O O O O O O O O O O O I Nobilis O 84 O O O O O O O O O O O O O O O O Fransk bjer[!}yr l 58 O I O 4 O O O O O O O O O O O O O O Cypres O 2 I 2 O O O O O O I I O O O O O O O O

Bøg O I O 2 O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O Eg I 8 I 2 O O O I O O O O O O O O O O O O O O O O

Tal medfed = fuldstændig ødelagt bevoksning Tal med kursiv = delvis ødelagt bevoksning - = parcellen er mislykket i kultUlfasen Stormskader i træartsforsøg 1964 I 65

100 90 • Lindet 80 Holsteinborg 70 Bregentved 60 D Skjoldenæsholm 50 40 • Christianssæde 30 20 10 o

Figur l. Fem træartsforsøg. Andel skadede træer efter orkanen den 3. december 1999. lå Skjoldenæsholm og Christianssæde, parentes angiver den gennemsnitlige som fik spredte skader. I Ulborg­ middelhøjde i hele meter for alle 13 forsøget havde alle træ arterne under 1 lokaliteter: procent stormskade. Grandis (21 m), sitkagran (20 m), doug­ Bestandshøjderne to år før stormen er lasgran (19 m), japansk lærk (19 m), vist i figur 2, side 155. Det fremgår, at rødgran (17 m), contortafyr (16 m), der er stor variation i højderne for den ædelgran (15 m), bøg (13 m), eg (13 m), enkelte træru1. Alligevel kan man for­ nobilis (11 m), cypres (11 m) og fransk nemme, hvilke arter der har haft den bjergfyr (10 m). største højdevækst og dermed en poten­ En statistisk analyse viser, at der ikke er tielt større risiko for stormfald. Træarter• sammenhæng mellem højde og andel ne er nævnt efter faldende højde, og tal i stormskader, når træarterne medtages i

Foto l , side 152. Udsnit af vestlig del af Lovrup Skov, Lindet Statsskovdistrikt viser omfattende fladefald af gran med undtagelse af en "ø" med ca. 100 årig egekrat, som klarede stormen med lidt spredt fald. I dette egekrat ligger træartsforsøget, som trods lævirkning fra egekrattet har omfattende skader.

Foto 2, side 153. Træartsforsøget på Lindet Statsskovdistrikt, Lovntp Skov. Jævnal• drende træarters forskellige skadebillede efter orkanen den 3. december 1999.

151 152 153 30 - Bregentved

• Christianssæde I 25 I • Frijsenborg Q,) S <> Holsteinborg "C 20 IO "&' • ~ o Lindet ..s:::::: II) ! + Løvenholm C) 15 I: D X Palsgård I: i II) : - Skjoldenæsholm ~ 10 O • Frederiksborg Q,)> al 5 • Gråsten

D Hanherred

o +--t----t---+-+--+-----If---+--+-+--+-----If---+ ~ Ulborg x Nørlund J

Figur 2. Bevoksningshøjden efter hugst, 33 år efter plantning (forår 1998) i forsøgs­ serien med 12 træarter. Brug figuren til at sammenligne variationsbredden for den enkelte træarts højde med de Øvrige arter, hvorved man kan foretage en generel rang­ ordning af træarternes højdevækst. analysen. Det tyder på at højde- og træ• omkring 12-1S meter. Nobilis og fransk artseffekter er meget sammenblandede. bjergfyr har kun haft betydende skader Der har kun været ganske få skader i på Lindet. bøg og eg i forsøget. Årsagerne er - for­ Sammenholdes tabel l med figur l ses uden en naturlig god rodforankring eksempelvis, at grandis trods meget stor (undtagen på fladgrundede jorder) - dels højde ikke er voldsomt skadet undtagen deres ret beskedne højder (figur l), dels på Lindet og Holsteinborg, hvor orka­ manglende løv ved stormen. Den skade, nen var på sit højeste. Douglasgran og der er sket i løvtræparcellerne, er forår• japansk lærk viste sig mere stormfast saget af træer fra nabobevoksninger. end rødgran, selvom de var omkring 2 Cypres har været den mest stormfaste meter højere. nåletræart i forsøgsserien og ligger på Contortafyr er ustabil og har haft storm­ niveau med løvtræarterne. Dette forhold skader på ni af de 11 lokaliteter, hvor kan ikke alene forklares af en meget lav den forekommer, kun overgået i antal bevoksningshøjde, da træartens højde på af rødgran, som havde stormfald på 10 de fem mest udsatte lokaliteter var ud af l3 lokaliteter. Sitkagran havde de

154 Forsøg nr. 1007 1006 1010 1004 1012 1008 1013 1015 Lokalitet Lindet Holstein- Skjolde- Christians- Gnisten Løven- Han- Nørlund borg næsholm sæde holm herred Arter: Skadet % Skadet % Skadet % Skadet % Skadet % Skadet % Skadet % SIwdet %

Douglas- l.1 13.6 1.8 l.3 4.6 6.2 gran Japansk 8.9 6.2 3.8 lærk Sitkagran l.5 lA l.7 Contorta- l.l 1.7 fyr Grandis lA

Tabel 2. Otte forsøg i træartsserienfra 1964/1965, hvor der skete skader i 1981. Tabellen viser andelen af stormskadede træer i forhold til stamtallet før stormen den 24.-25. november 1981, opgjort 17 år efter plantning. Der var ingen nævneværdige skader «1%) i rødgran, ædelgran, nobilis, fransk bjergfyr, cypres, bøg og eg. Douglasgran var mest stormjølsom, men kun med spredte skader, og uden at bevoksningen blev ødelagt.

voldsomste skader, uden at man dog kan Desuden er det meget dyrt at oparbejde sige at det skyldes at de gennemsnitligt stormfaldsarealer med knækkede og er omkring 3 meter højere end rØdgran. splintrede træer fremfor rodvæltere. Der er påvist en statistisk sammenhæng Derfor er det vigtigt at have viden om mellem træarter og stormskader. Den træarternes tilbøjelighed til at knække i mest følsomme gruppe overfor storm storm. med sitkagran, contortafyr, rødgran og Andelen af knækkede træer i forhold til douglasgran var signifikant forskellig stamtal før stormen er vist i tabel 1. Det fra gruppen med de mest stormfaste er tydeligt at på Lindet med sandjord er arter ædelgran, nobilis, fransk bjergfyr, andelen af knækkede træer væsentlig skovfyr, cypres og thuja. Grandis og lavere end på lerjord. japansk lærk var dog ikke signifikant Eksempelvis er alle de skadede træer i forskellig fra de to ydergrupper. rødgran, contortafyr og ædelgran knæk• Den stærke storm den 24.-25. november ket på Christianssæde. På Lindet deri­ 1981 gav spredte skader for især doug­ mod havde rødgranen kun 38% knæk• lasgran og japansk lærk i serien trods en kede træer på trods af, at lokaliteten alder på kun 20-21 år for nåletræarterne havde den største vindstyrke og på trods - se tabel 2. af at rødgranen var den træart som havde Det økonomiske udbytte forringes mar­ størst andel af knækkede træer (figur 3, kant ved stammeknæk. Ofte knækker side 158). stammen i 2-5 meters højde, og den Mange andre faktorer end jordtype og nederste rodstok ender måske i flishug­ træart har indflydelse på, om et træ geren eller som andet lavkvalitetssorti­ knækker i en storm, f.eks. vindstyrken, ment i stedet for som tømmer. vandindholdet i jorden, træhøjden, eks-

155 156 Foto 3, til venstre. Træartsforsøget på Holsteinborg Skovdistrikt, Ludvigskoven. Jævn• aldrende træarters forskellige skadebillede efter orkanen den 3. december 1999. poneringen, råd i rødder, og for løv­ anlagt i efteråret 1972 og foråret 1973 træerne om træerne er bel øvede ved på fem lokaliteter - en i Jylland, en på stormen. Fyn og tre på Sjælland - alle indenfor Trods stor højdevækst knækker det typiske dyrkningsområde for løvtræ. douglasgran, japansk lærk og thuja Forsøgsanlæg og den tidlige bevoks­ sjældent i storm. (Thuja findes i ningsudvikJing er beskrevet kort af Jør­ træartsserien kun på Holsteinborg). gensen (1995). Sitkagran har også betydelig lavere Allerede ved en januarstorm i 1993 blev andel knækkede træer end rødgran og den ca. 20 meter høje hybridasp-bevoks­ contortafyr. Grandis og ædelgran har ning på Matrup fuldstændig ødelagt. generelt stor tilbøjelighed til at knække Orkanen december 1999 ødelagde de - oftest i 2-5 meters højde. resterende tre hybridasp-bevoksninger; men for de øvrige træarter blev der kun 3.5 Træartsforsøgsserien fra observeret få spredte skader - se tabel 3. 1972/1973 Der forekom spredte stormskader i lind Et sammenlignende forsøg med otte på trods af en lav bevoksningshøjde på løvtræarter samt rødgran og grandis blev omkring 10 meter.

Foto 4. Træartsforsøget på Holsteinborg Skovdistrikt. Japansk lærk iforgrunden (knæk• procent =0) og rødgran i baggrunden (knækprocent=38) efter orkanen den 3. december 1999.

157 Andel knækkede træer i forhold til skadede træer i alt 5 træartsforsøg D Lindet 100 - Holsteinborg 90 - D Bregentved -~ 80 - ~ D Skjoldenæsholm '- Q) 70 - • Christianssæde æ 60 - .....'- Q) 50 - "C Q) 40 - .- ~ ~æ 30 - c:: 20 - ~ 10 - I- rfl n r 'f o - ~ I I I I I I I I I I I I I I

Figur 3. Fem træartsforsøg. Andel af knækkede træer i forhold til skadede træer i alt.

Tabel 3. Træartsforsøgsserienfra 1972/1973. En oversigt over andelen afstormskadede træer (væltede, stærkt på hæld og knækkede) i forhold til stamtallet før stormen den 3. december 1999, opgjort 27 år efter plantning forår 2000. (- = Mislykket parcel i kulturfasen).

Træart Matrup Odsherred Petersgaard Vallø WedeHsborg % % % % %

Hybridasp 0deJagl 1993 60 24 36 Lind O O O 5 12 Ask O l O - O Ær O O O 6 l Birk O 3 O O O Rødel O O O l O Bøg O O O O O Eg O O O O I

Rødgran O 4 2 8 10 Grandis 3 O O 9

158 25

20 ;i' ~ a.. GI æ a.. 15 GI -'t) GI 't) cu .:.:: f/) 10 Gi 't) c « 5

o

Figur 4. Træartsforsøg på Krenkerup Skovdistrikt. Andel af stormskadede træer (vælte• de, stærkt på hæld og knækkede) i forhold til stamtaLLet før stormen den 3. december 1999, opgjort ved alder 52-55 år, forår 2000.

3.6 Træartsforsøget på Krenkerup En storm den 18. januar 1993 fra vest Skovdistrikt ødelagde dele af forsøget på Krenkerup. På Krenkerup Skovdistrikt blev der i Sudeterlærk og almindelig ædelgran, 1949/50 anlagt et sammenlignende for­ som lå vest og øst for thuja, blev øde­ søg med oprindeligt 14 nåletræarter. lagt, mens korealærk og douglasgran Forsøget er anlagt på en sti v, leret og nord og nordøst for thu ja fik omfattende, vandrig jordbund. spredte skader. Thuja blev stort set ikke berørt af denne storm, selvom bevoks­ Forsøget ligger i afdeling 18 og 19 i Rykkerup ningen ligger i det sydvestlige hjørne af Skov på Krenkerup Skovdistrikt. Prøveflader forsøget og var eksponeret for stormen. blev indlagt i perioden 1958 til 1966 i forbin­ Orkanen i december 1999 ramte kun delse med de første egentlige tyndingsindgreb. 0stlolland perifert. Den pløjede allige­ Forsøgsanlæg, kulturstart og bevoksnings­ vel en stormfaldskile ind i den frit udvikling 41-42 år efter plantning er beskrevet eksponerede vestkant af thujabevoks­ kort af Jørgensen (1994). ningen på Krenkerup, hvorved 19% af

159 bevoksningen blev skadet, alle træer af træerne i douglasgran (proveniens som vindfælder. Oregon) ved alder 28 år, mens der var Den hårdest ramte art var sitkagran med ingen eller kun ubetydelige skader i de 20%, hvor der var hulfald i den centrale øvrige træarter og i den svagere udviklede del af bevoksningen. Derudover var der douglasgran fra British Columbia. hulfald i rødgran, hvor 13% blev skadet Ved stormen 1956 var der spredte skader - se figur 4. i grandis, douglasgran (proveniens Ore­ Kun i rødgran og skovfyr var der knæk• gon) og sitkagran ved bevoksnings­ kede træer. Der var ingen skader i højder på 28-29 meter, mens øvrige cypres og bØg. arter med hØjder på 20-23 meter havde minimale skader. 3.7 Skader i produktionsforsøg I februarstorrnen 1967 blev den 52-årige Der var generelt ingen eller kun få ska­ og ikke særligt eksponerede rødgran­ der i de ældre produktionsforsøg. Værst bevoksning næsten udslettet. Også gik det ud over en 81-årig produktions­ sitkagran og grandis blev hårdt ramt, flade med rødeg på Krengerup Skov­ højden var henholdsvis 32 og 36 meter. distrikt på Vestfyn. Bevoksningen lå i Den langtsomt voksende douglas fra orkanens centrum og blev ødelagt ved British Columbia blev tildels trykket fladefald. ned af væltede grandis fra nabobevoks­ Haderslev Statsskovdistrikt blev ligele­ ningen. Den tidligere hårdt skadede des hårdt raseret af orkanen, og her fik douglas fra Oregon klarede sig godt selv den stormfaste eg sin sag for i bl.a. trods en højde på 33 meter, og ædelgran et underplantningsforsøg (Q0). 20 ege­ og japansk lærk udviste fortsat god træer fik nærmest flået kronerne af stormfasthed (ved en højde på 27 stammerne i den 91-årige bevoksning, meter). men selvom flere af parcellerne havde Det er interessant at få belyst for de for­ op til 30% skadede træer, blev bevoks­ skellige nåletræarter, hvor stor en andel ningen ikke ødelagt. blandt de nedlagte forsøg, som er øde­ lagt før normal omdriftsalder, dvs. 3.8 Skader i nedlagte forsøg inden der er produceret stort dimensio­ I det 20. århundrede har der her i landet neret træ. Derfor er der i figur 6-11, side været ødelæggende storme især i 1934, 162-167, vist en kort opgørelse for de 1956,1967,1981 og endelig 1999. Sam­ vigtigste nåletræarter (der indgår også tidig er omfanget af skaderne tiltaget med de nedlagte bevoksninger fra orkanen i tiden. De langsigtede forsøg i nåletræ er 1999). Det skal nævnes, at kun et af 10 ramt af ødelæggende stormskader fra nedlagte skovfyrforsøg blev ødelagt i 1934 og fremefter, hvilket er vist i bilag l. storm ved alder 77 år, dvs. ved normal Der skal kort refereres til et træartsfor• omdriftsalder. søg med seks nåletræarter på Giesegaard Skovdistrikt (Madsen 1975), som blev 3.9 Diskussion af træarters udslettet i oktoberstorrnen 1967. Skader stormfasthed i forsøget fra storme i 1934, 1956 og Det bør understreges, at træartsforsøgene februar 1967 fremgår af figur 5. er ret unge, og resultaterne ville derfor Stormen 1934 skadede næsten halvdelen formentlig være noget anderledes for

160 100 1934 90 1956 80 1967 -februar -!!.,...~ l- Cl) 70 lU '- 60 -Cl) "C Cl) 50 "Cns .:.:: 40 ti> Gi "C 30 r::: ~ 20 10 O

Figur 5. Træartsforsøg på Giesegaard Skovdistrikt. Stormfald i februar 1934, januar 1956 og februar 1967 for seks træarter. Japansk lærk og ædelgran har været mest stormfaSle, dernæst kommer douglasgran og g randis, mens rødgran og sitkagran er mest stormskade!.

ældre langsigtede træartsforsøg. Det ned­ også haft indflydelse på andelen af lagte, stormødelagte ældre Giesegaard­ stormskader, og resultaterne skal derfor træartsforsøg underbygger dog erfarin­ tolkes med en vis forsigtighed. I det føl­ gerne fra de eksisterende forsøg. gende karakteriseres kort de enkelte Det er nærmest ikke muligt at gardere træat1ers stormfasthed, især ud fra iagt­ sig ved alene at vælge en robust træart tagelser i nåletræat1SSerien fra 1964/65 mod en storm med styrke som decem­ efter decemberorkanen 1999. berorkanen. Her knækkede selv ege­ Sitkagran er alvorligst ramt af storm­ træer, og mellemaldrende bøg væltede. fald. Fladefald ødelagde bevoksningerne Behandlings- og nabovirkninger har på Bregentved, Holsteinborg og Lindet,

161 100 ... ~ 80 E... .2 Ul 60 "Cl> ...> 40 Cl> C( " 20

Figur 6. Grandis. Alle seks nedlagte grandisforsøg er stormødelagte. Heraf var fire bevoksninger kun 38 og 44 år, svarende til at 67% af grandisforsøgene er afviklet før normalomdriftsalder. Ved FSL er der kun nedlagt grandisforsøg pga. stormskaderz og alvorlige hulfald på lav bund skete på ødelagt. Særlig på lerjord var der en Christianssæde og Skjoldenæsholm. betydelig andel knækkede træer. Det er Hvis artens store bevoksningshøjde vigtigt at nævne, at rødgranens og tages i betragtning, kan man antageligt sitkagranens stormfasthed i nogen grad sidestille dens mangel på stormfasthed afhænger af bevoksningens behandling. med rødgran. Sitkagran knækker dog Douglasgran har haft stormfald på ikke så let som rødgran. næsten alle lokaliteter i træartsserien Contortafyr er også meget lidt stormfast (ved alder 38 år). På Holsteinborg blev og på niveau med rødgran og sitkagran. bevoksningen ødelagt, og på Bregentved Bevoksningerne på Holsteinborg og og Skjoldenæsholm blev bevoksningerne Lindet blev ødelagt af fladefald, og delvist ødelagt. bevoksningen blev delvist ødelagt på Ved novemberstormen 1981 ved alder Bregentved. De spredte fald er ofte sket ca. 20 år var douglasgran den træart i i forbindelse med "trametes-huller". Det nåletræartsserien, som havde højest ska­ er dog muligt, at indlandsformen (ssp. defrekvens (maks. 14% jf. tabel 2), dog latifolia) er mere stormfast end kyst­ kun som spredt fald, og uden at bevoks­ formen (ssp. contorta). ningen blev ødelagt. Siden har bevoks­ Rødgran er blandt de mindst stormfaste ningerne stabiliseret sig op til orkanen i arter. Bevoksningerne på Lindet og Hol­ december 1999. steinborg blev fuldstændigt ødelagt, og Douglasgran har klaret sig relativt godt i parcellen på Bregentved blev delvist orkanens centrum på den lette jord på

162 Lindet sammenlignet med de øvrige Det er vigtigt at nævne, at samtlige seks arter; men halvdelen af træerne blev alli­ nedlagte grandisforsøg blev ødelagt af gevel skadet. Det er den højeste andel af storm, hvoraf kun 33% nåede normal skader for douglasgran i nåletræserien. omdriftsalder. Douglasgranen i Giesegaard-forsøget Grandis har en høj andel knækkede viste tilsvarende udvikling ved at blive træer, ofte i 3-S meters højde, hvilket betydeligt skadet ved februarstormen i tyder på en god rodforankring. Desuden 1934 ved alder 28 år, men den formåede afrives grene og kviste let som for doug­ siden at stabilisere sig (figur S). Skaderne lasgran. på douglasgran er typiske ved, at stam­ Japansk lærk er ikke særlig stonnfast merne næsten aldrig knækker, og be­ som yngre, og især ikke på lerede jorder. standstræer efter stormen har mange Der er observeret spredt fald på mange afrevne grene. lokaliteter. Ved novemberstormen 1981 Grandis har klaret orkanen relativt godt, ved alder ca. 20 år havde lærken den trods sin store bevoksningshøjde. Kun næsthøjeste skadefrekvens i nåletræserien på Lindet var der totalt fladefald i gran­ efter douglasgran, dog kun som spredt dis, og på Holsteinborg blev en tredjedel fald og uden at bevoksningen blev øde­ af grandis-bevoksningen ødelagt centralt lagt. På Bregentved og Holsteinborg var af en stormfaldskile fra vest og måtte der mindre fladefald efter orkanen. opgives. Bevoksningen vestfor med Lærkestammerne knækker næsten al­ sitkagran havde et massivt fladefald. drig under stormfald. Den lidt større

Figur 7. Douglasgran. Der er ni nedlagte forsøg, hvoraf seks blev ødelagt af storm. Her­ af var to bevoksninger kun 38 og 39 år, da de væltede. Omkring 22 % af forsøgene er skadet i en ung alder. Tre uskadte bevoksninger blev afviklet i alderen 78-91 år.

100

60 ------·------. r--- --_ - 40 - - f- . .-

20

163 stormfasthed i forhold til rødgran trods Variabiliteten j ædelgranens stormfast­ samme eller højere bevoksningshøjde hed mellem lokaliteter synes at hænge skyldes formentlig bl.a. den manglende sammen med antallet/tætheden af sænke• benåling om vinteren og en relativt lille rødder. Ædelgran på Lindet har flere krone, som derfor kun kan udøve en steder haft så få dybtgående rødder, at lav trykbelastning af stammen ved den ikke har fastholdt en rodkage. storm. Nobilis har kun fået ødelæggende Almindelig ædelgran har været temmelig stormskader på Lindet, hvor alle skadede stormfast, når der ses bort fra træartsfor• træer var væltet. Den relativt lave be­ søget på Lindet, hvor der var komplet voksningshøjde er antagelig medvirkende fladefald, og hvor hovedparten af træerne til de få skader. Ældre forsøg har ikke var væltet. kunnet afdække om nobilis er lige så Det skal dog nævnes, at i et ældre stormfast som almindelig ædelgran. træartsforsøg med nåletræer på den stive Skovfyr indgår desværre ikke i den ler på Krenkerup var ædelgran blandt de landsdækkende træartsserie, og foruden få træarter, som blev ødelagt j januar­ et hugstforsøg med spredt fald er arten stormen 1993. Mange træer knækkede, kun repræsenteret med tre produktions­ og samme forhold kan observeres fra forsøg, hvor der ikke har været skader af andre lokaliteter med lerjord (tabel 1). betydning.

Figur 8. Lærk. Der er otte nedlagte forsøg, hvoraffem blev ødelagt af storm. Heraf var to bevoksninger 45 år, da de væltede. 25% afforsøgene blev skadet i en ung alder. Tre uskadte bevoksninger blev afviklet i alderen 86-134 år.

100

... 80 ~ E... o Iii 60 'C Il) ...> Il) 40 «'C 20

O Krenkerup Krenkerup Boller Frijsenborg Giesegård

164 100 --

-~ 80 ------~ E o~ 60 -f/J "C Cl) > ~ 40 r- - ~ - 1-- 1- Cl) «"C 20

O+-~~~-r~~~~~r-~~~~~~-r~~~~~~~~~~ #~~~~~~~~#~#~F~~~~~~~~~q~

Figur 9. Rødgran. Her forefindes et omfattende materiale på i alt 66 forsøg, heraf var 40 forsøg uskadte på afdriftstidspunktet ved alder 45-103 år. Omdriftsalderen for ti ska­ dede forsøg var 50 år eller derunder, men næsten alle disse bevoksninger havde allige­ vel formået at producere veldimensionet træ. 15% af de nedlagte forsøg er ødelagt før normalomdriftsalder.

De ti nedlagte skovfyrforsøg, hvoraf eksempelvis et 99-årigt cypresforsøg kun et blev stormskadet ved normal samt jævnaldrende bevoksninger på omdriftsalder (77 år), synes dog ikke Holstenshuus var uskadte efter orkanen. helt repræsentative for arten hvad angår Langesø og Wedellsborg har ligeledes stormfasthed i 1999. Her sås omfattende flere eksempler på gammel cypres, som skader i mellemaldrende og ældre skovfyr er næsten uskadt. Cypres har som thuja på en række skovdistrikter (f.eks. Silke­ en elastisk stamme, og det er måske borg Statsskovdistrikt, Tisvilde Stats­ medvirkende til den gode stormfasthed. skovdistrikt og Vallø Stifts Skovbrug). Thuja er antagelig ret stormfast. Arten Fransk bjergfyr er trods sin lave højde indgår desværre kun i træartsserien på ødelagt ved fladefald på Lindet. Ellers Holsteinborg. Her blev kun få enkelte er der ikke set nævneværdige skader på træer skadet, typisk tveger, mens bjergfyr i nåletræsforsøgsserien. rødgran under noget nær samme eks­ Cypres har udvist den største stormfast­ ponering og bestandshøjde havde et hed blandt nåletræarteme. Den relativt ødelæggende fladefald. lave træhøjde og det høje stamtal i for­ En thuja-prøveflade på Frederiksborg søgsserien er antagelig ikke alene for­ Statsskovdistrikt fra 1912 havde kun en klaringen på den gode stormfasthed, da vindfælde efter orkanen.

165 100 -... ~ 80 E ...o -tn 60 'C Cl) ...> 40 Cl) 'C ~ 20

O

0<'0., øb 0<'0., ~. ~~ ~ ~ øO) .~ ø<:' ø~ ~ ~ ....ø ("ø ~G:1

Figur 10. Sitkagran. Syv forsøg er stormskadede svarende til 37% af antallet af nedlagte forsøg. Fem skadedeforsøg blev kun 39-47 år.

Orkanen i december 1999 skabte en de lokaliteter og på vandlidende jorder stormfaldskile ind i den frit eksponerede efter skærmstilling. vestkant af thujabevoksningen på Kren­ Rødeg er formentlig mindre stabil end kerup, hvorved 19% af bevoksningen stilkeg og vintereg. Et rødeg-forsøg fra væltede. På Holstenshuus og Oreby væl• 1921 på Krengerup, Vestfyn blev som tede to thujaforsøg i 1967-stormene ved det eneste løvtræforsøg fuldstændig alder 44 og 59 år, men ved disse storme ødelagt. På Lindet Statsskovdistrikt væl• skadedes også betydelige arealer med tede generelt rødeg, mens stilk- og vin­ løvtræ, især bøg. tereg var mere stormfast. Hvorvidt ska­ Eg (stilkeg og vintereg) er meget storm­ derne hænger sammen med en meget fast på alle jordbundstyper. Orkanen stærk rådudbredelse i sænkerødderne er medførte dog udbredte skader selv i eg endnu uafklaret. på flere lokaliteter. Lind er ikke særlig stormfast i ungdom­ Ask er normalt meget stormfast. Ingen af men på kraftige jorder. Der blev set de nedlagte 14 askeforsøg er afviklet spredte skader på trods af en forholdsvis pga. stormskader. lav bevoksningshøjde. Bøg er generelt meget stormfast, selvom Hybridasp er meget lidt stormfast og er der er konstateret spredt fald i ældre antagelig særlig udsat på lerede jorder. orsøgsbevoksninger. Bøgen kan især Alle fire hybridasp-bevoksninger i løv­ have nedsat stormfasthed på fladgrunde- træserien fra 1973 er nu ødelagt af storm.

166 3.10 Træartsanbefalinger i relation til Yngre douglasgran, lærk og almindelig stormfasthed ædelgran kan ikke betegnes som robuste Risikoen for stormfald har altid indgået ved storme, da der er konstateret betyde­ som en del af beslutningsgrundlaget ved lige skader i forsøgsbevoksninger med valg af træart, men har naturligvis fået disse arter. øget aktualitet og vægt efter orkanen i Resultaterne fra træartsforsøgene med december 1999. Det er vigtigt at plante nåletræ viser følgende rangorden efter stabile træarter for at forebygge om­ tiltagende stormfasthed: fattende skader ved stærke storme. S tormfaldsloven (lov nr. 349 af 17 . maj • Sitkagran, contortafyr, rødgran, 2000 om stormflod og stormfald) anbe­ douglas gran faler bl.a. eg, bøg, ask, ær, lind, skovfyr, • Grandis, japansk lærk douglasgran, almindelig ædelgran, lærk, • Alm. ædelgran, nobilis, fransk thuja og østrigsk fyr. bjergfyr, skovfyr, cypres, thuja. Cypres er trods stor robusthed overfor vind ikke tilskudsberettiget ifølge den Især lokalitet, bevoksnings behandling statslige stormfaldsordning, antagelig og alder spiller dog en betydelig rolle. pga. artens moderate tilvækst og be­ De aktuelle resultater skal derfor ses i grænsede anvendelse. lyset af mange årtiers erfaringer, som

Figur ll. Almindelig ædelgran. Ud af 13 nedlagte forsøg har otte været stormskadet, hvoraf de tre bevoksninger var under 60 år. Omkring 23% af de nedlagte forsøg er øde­ lagt før normal omdriftsalder. F em uskadte bevoksninger blev afviklet i alderen 71-137 år.

167 betegner gammel douglasgran, lærk og bare tyndinger i bøg kunne høste jule­ skovfyr som stabile arter. træer eller cellulosetræ med positivt Blandt nåletræarterne synes den mode­ dækningsbidrag. rat voksende cypres at være stonnfast, I dag anvendes rækkevise blandinger og også thuja synes at være et godt alter­ ikke særlig hyppigt, idet resultaterne nativ til rødgran på svær lerjord. ikke levede op til forventningerne. Der Afslutningsvis bør det nævnes, at det er var problemer med at få de to træarter til vigtigt at gøre sig klart, hvilke egen­ at følges ad. De rækkevise plantninger skaber som er kendetegnende for de for­ krævede meget hyppig pleje, og ofte skellige træarters stormfasthed. resulterede blandingerne i en renbestand Ved almindelige storme er arter som af rødgran i stedet for bøg. douglasgran og lærk at foretrække frem En anden væsentlig årsag til at blandin­ for gran, da spredte fald og væltede gerne næsten blev opgivet er, at afsæt• stammer ofte hverken ødelægger be­ ningsforholdene har ændret sig. Selv­ voksningsstruktur eller afsætnings• skovning i bøg er de fleste steder en muligheder. Derimod kan stormfalds­ fornuftig forretning, mens det er svært at huller og fladefald ved en lavalder og sælge rødgranjuletræer fra den gode med mange knækkede stammer være jord. Cellulosetræ er næsten umuligt at økonomisk katastrofalt. sælge, og vedkvaliteten i tømmer af rød­ gran fra den gode jord er ikke særlig 4. Erfaringer med stormfasthed i god. blandinger af rødgran og løvtræ Kort sagt er mange af de afsætnings• mæssige forudsætninger for rækkevis træartsblanding af løv og rødgran faldet 4.1 Sammenfatning bort. Decemberorkanen i 1999 viste eksem­ Rækkevise blandinger har dog fået for­ pler på, at bevoksninger anlagt som nyet aktualitet som kulturmodel på rækkevise blandinger eller som skak­ stormfaldsarealer og i skovrejsnings­ brætkulturer med rødgran og eg eller områder, selvom systematiske blandinger bøg er mindre stabile end renbestande skal anvendes med omtanke. Ved af ensaldrende rødgran. Deifor fra­ tilplantning af stormfaldsarealer er der rådes rækkevise blandinger og skak­ et krav om indblanding af robuste brætkulturer af rødgran og bØg eller eg. træarter på mindst 25% på magre jorder og mindst 50% på gode jorder for at 4.2 Indledning opnå tilskud fra statens stormfalds­ Tidligere var rækkevise blandinger af ordning. bøg og rødgran en almindelig metode til at etablere billige kulturer med hen­ 4.3 Materiale blik på at opnå en ren bøgebevoksning I det følgende beskrives kort materiale på længere sigt. og stormskader fra decemberorkanen De tidlige t ynd inger i bøg var kostbare, 1999 i tre FSL-forsøg med rækkevis da der ikke var noget marked for selv­ blanding af rødgran og bøg eller eg samt skovning af brænde. Tanken var derfor almindelige blandingsbevoksninger med nærliggende, at man i stedet for de kost- eg og rødgran i Vallø Stifts Skove.

168 Forsøg med rvJdgran og bøg i blanding Rækkeafstanden er for begge træarter ca. 1.75 Sammen med Sveriges Lantbruks­ m, og planteafstand i rækken ca. 1.75 m for universitet etablerede Statens forstlige rødgran og ca. 0.9 m for bøg. Dette svarer til Forsøgsvæsen i 1980-1983 fire forsøg et pl antetal på ca. 3.300 rødgran og ca. 6.400 i henholdsvis Danmark og i Sverige bøg pr. ha i renbestand. Der er anvendt e n tysk med rækkevise blandinger af bøg og bøgeproveniens på Vallø og en rumænsk rødgran. bøgeproveniens på Fyn samt 2-3-årige bøge­ Formålet var bl.a. at undersøge, om planter. Rødgranproveniensen er F.71, Nøde­ blandede bevoksninger var mere stabile bo på Vallø og Fyn, og der er anvendt 4-årige end renbestande. Således forventedes planter. De to forsøg er plejet omhyggeligt i rødgranen at leve længere i blanding kulturfasen af værtsdistrikterne, hvilket har med bøg end i renbestand, og en blan­ givet særdeles velsluttede, komplette bevoks­ ding af bøg og rødgran forventedes at ninger før orkanen. være mere modstandskraftig overfor svampe- og insektangreb end ren bestande ForsØg med rødgran og eg i blanding af en af de to træarter. Et sammenlignende forsøg (EE) med eg, I Danmark mislykkedes et forsøg i den rækkevis blanding af rødgran og eg samt tidlige kulturfase. Derfor findes der nu bøg er anlagt på Bregentved Skovdi­ kun tre forsøg i Danmark - i Vallø Stifts strikt, Ganneskov afdeling 850. Spiring­ Skove, (Skovhusvænget afd. 52 og 53), sår for eg, rødgran og bøg er henholds­ på Gråsten Statsskovdistrikt, (Nørre­ vis 1965, 1962 og 1955. skov afd. 50) og Fyns Statsskovdistrikt, Rødgranlegeparcellen blev etableret (Lærkedal afd. 101). Forsøgsarealerne med fem rækker rødgran og tre rækker blev tilplantet i foråret 1980, 1981 og eg, hvor rødgranrækken nærmest ege­ 1983. rækkerne blev borthugget i foråret 1981. Decemberorkanen medførte ingen uop­ Samtidigt blev der tyndet selektivt i alle rettelige skader i de tre unge forsøg. I de resterende rækker og i de to øvrige forsøget på Gråsten Statsskovdistrikt parceller. var der næsten ingen stormskader efter Siden har der været intervaller på ca. 4 orkanen 1999, hvorfor der i det følgende år mellem de selektive hugstindgreb, kun fokuseres på de to øvrige forsøg. hvor seneste tynding var efteråret 1995, Forsøget i Vallø Stifts Skove er anlagt 4 år før decemberorkanen. på bedre jord end forsøget på Fyns Statsskovdistrikt. Bevoksninger i Vallø Stifts Skove Der indgår syv forskellige gennemgående Vallø Stifts Skovbrug blev meget hårdt kulturmodeller i forsøgene. En med bøg ramt af orkanen, hvor der for nåletræets i renbestand, en med rødgran i renbe­ vedkommende faldt hvad der svarede til stand og fem forskellige rækkevise blan­ 2-3 årshugster. Skaderne skete dels i eks­ dinger (se figur 12 og 13). I efteråret ponerede bevoksninger, dels i blandings­ 1995 blev rødgranrækker der stod op bevoksninger med typisk eg og rødgran. mod bøgerækker iblandingsparcellerne Som eksempler er udvalgt fire stormska­ borthugget af hensyn til bøgene. Sam­ dede blandinger med rødgran og eg i Lel­ tidig blev hver 4. række borthugget i linge Frihed og Søllerup Indelukke, hvor rødgranparcellerne. skovfoged Steffen Uldal, Vallø har regi-

169 Forsøg 1296 Fyns Statsskovdistrikt mark LærkedaJ

mark eng

mod lærkedal

100 m

Figur 12. Forsøgsareal i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Fyns Statsskov­ distrikt.

Figur 13. Forsøgsareal i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på VallØ Stifts Skovbrug.

BØG 1876

N

Forsøg 1272 Vallø Stifts Skovbrug Skovhusvænget

170 Tabel 4. Stormskader i fire bevoksninger med blanding af eg og rødgran på Vallø Stifts Skovbrug sammenlignet med omgivende renbestande med rødgran og sitkagran. (Rækkevis blanding = 5 rødgran /3 eg). Skakbræt blanding = 14 x 14 mfelter}. Skov­ foged Steffen Uldal, Vallø har udført registreringen forår 2000.

Skov Bevoks- Art Nabobevoksning Areal Alder Højde Skadet Sidst tyndet nings-id Placering ha år meter % forår

Lellinge l.skak- RGRÆG 3,37 48 20 80/30 1994 Frihed bræt 1.1 RGR øst for RGRÆG 1,16 41 21 IS 1995 1.2 RGR øst for RGR/EG 0,40 33 17 20 1995 1.3 RGR Vest for RGRIEG 3,01 35 18 15 1990

Lellinge 2.skak- RGRÆG 2,14 46 20 80/60 1991 Frihed bræt 2.1 RGR Nord for RGRÆG 1,62 40 20 25 1991 2.2 RGR Nord for RGRÆG 1,35 34 17 5 1995 2.3 SGR Syd for RGRJEG 1,55 37 20 LO 1991

Lellinge 3.række RGRÆG 2,16 49 24 90170 1995 Frihed vis 3.1 RGR ø st for RGRÆG 2,71 59 26 35 1986 3.2 RGR Syd for RGRÆG 0,98 38 20 20 1995 3.3 RGR Vest for RGRÆG 1,52 32 15 IO 1995

Søllerup 4.række RGRJEG 4,83 43 20 70/50 1993 Indelukke vis 4.1 SGR Syd for RGRJEG 2.84 35 20 5 1993 4.2 RGR Vest for RGRÆG 3,71 37 20 5 1992

streret skaderne. Blandingsbevoksnin­ i forsøget for rødgran var 8.3 m, mens gerne er omgivet af renbestande af bl.a. bøgens var på 6.5 m). Se foto 5, side 172. rødgran og sitkagran. To bevoksninger er Figur 14 viser andelen af skadede anlagt som skakbrætkulturer (14 x 14 m), rødgraner i forsøget. Rødgranparcellen to med rækkevise blandinger (oprindeligt er flankeret af parcellerne med række• 3 rk. eg/5 rk. rødgran) - se tabel 4. vise blandinger af oprindeligt 3 rk. bøg/ 4 rk. rødgran og 5 rk. bøg/ 3 rk. rødgran 4.4 Skader i rækkevise blandinger med nær samme eksponering for vinden med rødgran og bøg eller eg som rødgranparcellen. Alligevel er 42% Skader i FSL-forsøgene af rødgranen skadet i de to blandinger, Rødgranen i forsøget på Lærkedal på mens kun 16% er ødelagt i den rene Fyn blev noget skadet af orkanen, mens rødgran parcel. Det bemærkes samtidig, bøgen ikke fik skader overhovedet. at højden af rødgran i de tre parceller er (Den gennemsnitlige bevoksningshøjde på samme niveau.

171 Foto 5. Stormskadet rødgran i række• blandingsforsøg med bøg og rødgran på Lærkedal, Fyn. Foto: Juli 2000; BBJ.

Blandingen 3 rk. bøg/ 3 rk. rødgran står beskyttet i en lavning, hvorfor der her kun var 6% skadede rødgrantræer. Af figuren fremgår, at der var en stor andel knækkede træer. I Vallø-forsøget, som ligger indpakket i høj løvskov, var der kun mindre bety­ dende skader (figur 15). (Den gennem­ snitlige bevoksningshøjde i forsøget for rødgran var 1l.9 m, mens bøgens var på 9.2 m). I forsøget blev parcellen (3 rk. bøg/ 3 rk. rødgran) øst for den rene rødgranparcel hårdest ramt med 15% skadede rød­ graner sammenholdt med 2% i rødgran-

Figur 14. Stormskader i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Lærkedal, Fyn. Der er angivet blandingsforholdet ved plantning. Tyndet efterår 1995, hvor nærmeste rødgranrække op til en bøgerække blev borthugget. H angiver højde i meter.

45~------~~~------~~~------

40

35 +------

30

15

10

5

4 BØG/3 RGR 3 BØG/4 RGR RGR 5 BØG/3 RGR 3 BØG/5 RGR 3 BØG I 3 RGR

172 18~------

16~------~:~~------

14~------

12 ~------~o~------ø 'O ]!8~------­ Cl) 6 ~------

4

2

o +-...... _....L..--r-- 3 BØG/4 RGR 4 BØG/3 RGR 3 BØG/5 RGR RGR 3 BØG/3 RGR 5 BØG/3 RGR

Figur 15. Stormskader i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Vallø Stifts Skovbrug. Der er angivet blandingsforholdet ved plantning. Tyndet efterår 1995, hvor nærmeste rødgranrække op til en bøgerække blev borthugget. H angiver højde i meter.

parcellen. Parcellen vest for rødgranen mod nord, hvis bevoksningshøjde var (3 rk. bøg/ 5 rk. rødgran) og sydøst for 15.7 meter. øst for blandingen ligger rødgranen (3 rk. bøg/ 4 rk. rødgran) lig­ den 10 år ældre bøgebevoksning, som ger i læ mod vest af en godt 30 meter høj heller ikke havde skader. egebevoksning, hvorfor skaderne i disse Skader i bevoksninger i Vallø Stifts Skove parceller var minimale. HovedpaI1en af Af tabel 4 fremgår, at blandingsbevoks­ de skadede rødgraner i forsøget knække• ningerne ikke er tyndet de sidste 5 år før de, og med i faldet blev enkelte bøge orkanen, hvorfor bevoksningerne for­ beskadiget. modes at have stabiliseret sig siden Rødgranen i blandingen af rødgran/eg i hugstindgrebet. Alligevel er mellem 70 forsøget på Bregentved blev betydeligt og 90% af rødgranen i blandingerne skadet af orkanen (33% skadede træer), ødelagt af orkanen, mens nabobevoks­ mens egen kun fik få skader, de fleste ninger med ren rødgran og sitkagran forårsaget af væltede graner (6% skadede med nær samme bestandshøjde og hugst­ træer). Den gennemsnitlige bevoks­ behandling/-interval har meget lavere ningshØjde i blandingsbevoksningen var skadefrekvens (5-35%) - se også figur for rødgran 18.9 m og for eg 16.1 meter. 16. Dette til trods for, at nogle af disse Halvdelen af de skadede rødgrantræer bevoksninger var mere eksponeret for var knækket. Der var ingen skader i den orkanen end blandingsbevoksningerne. jævnaldrende nabobevoksning af eg Se foto 6-8, side 176-177.

173 100 ------24 90 20 20 80 20 70 ~ 60 Q) "O SO ni .li: - U) 40 30 17 20 20 ?t "t8 10

Figur 16. Stormskader i bevoksninger på Vallø Stifts Skovbrug - de to første skak­ brætkulturer, de to sidste rækkevise blandinger. / hver af de fire grupper er først vist stormskaden i en blanding af rødgran og eg, derpå i 2-3 rene rødgran eller sitkagran be­ voksninger der omgiver blandingen. Tallene over søjlerne angiver hØjde. Se også tabel 4.

Egen i de blandede bevoksninger, dog På Holsteinborg Skovdistrikt er der især rækkevis blanding, blev meget anlagt mange blandingsbevoksninger i beskadiget på grund af væltede og nåletræ med f.eks. thujaJgrandis/nord­ knækkede rødgraner jf. tabel 4, så mannsgran og grandisIrødgran. Orkanen genkultiveringsarealet udgør omkring ramte distriktet meget hårdt, og næsten 70-90% af arealet. alt nåletræ over 10 m blev stormødelagt. Der kunne ikke iagttages større storm­ 4.5 Diskussion af blandinger med fasthed for disse blandingsbevoksninger rødgran og løvtræ end for rene bevoksninger med rødgran. De viste eksempler på blandingsbe­ Ravnholt Gods på Østfyn blev storm­ voksninger med rødgran og eg eller faldsramt i middelsvær grad. Alle ske­ bøg viser overraskende en mindst lige matisk anlagte blandingsbevoksninger så stor eller større ustabilitet i blandinger er stormskadede i større eller mindre sammenlignet med renbestande af omfang. gran. Forholdet gælder måske ikke alene En bevoksning med rækkevis blanding af for blanding mellem løv og nål, men lærk og rødgran (3.3 ha) var hårdt skadet. også nåletræsblandinger. De viste Blandinger med douglasgran og rødgran resultater svarer ganske godt til erfa­ samt douglasgran og lærk (i alt 13.9 ha) ringer fra orkanen i øvrigt. var alle skadet i større eller mindre

174 omfang, dog mest s m spredt fald . End­ gran var en generel iagttagelse på videre er eksemp .1 is bevoksninger distriktet efter orkanen. Denne erfaring med rækkevis blanding af eg og rødgran underbygges af lignende erfaringer fra (lO ha) fra perioden 1953-1964 ødelagte. Ravnholt Gods og Bregentved Skov­ På Palsgård Statss/.;. I\;distrikt (i udkan­ distrikt. ten af stonnområdet) \'ar der skader i en mellemaldrende og ældre blandings­ 4.6 Anbefaling vedrørende blandinger bevoksning af ædelgran og bøg. Her med rødgran og løvtræ væltede ædelgran, m ns bøgen er intakt. Iagttagelserne synes trods det beskedne En mulig forklaring på den ringe storm­ materiale at indikere, at rækkevise- eller fasthed i den unge bl dingsbevoksning skakbræt-blandinger med rødgran og med rødgran og bøg kan være, at rød­ bøg eller eg ikke er stormfaste. De kan granen overvokser lp træarten, hvorved endog være mindre stabile end renbe­ bevoksningen kommer til at fremstå stand med rødgran, som generelt er som en stærkt tyndel, ret åben bevoks­ følsom overfor vind. Derfor frarådes ning af gran. rækkevise blandinger og skakbrætkul• I de to FSL-forsøg m d rødgranlbøg var turer af rødgran og bøg eller eg. granens gennemsnitlige højde cirka 2-3 m Afslutningsvis skal præciseres, at andre over bøgens. Det skal samtidig understre­ træarter i rækkevise blandinger muligvis ges, at der som i Vallø-bevoksningeme kan give robuste bevoksninger. Imidler­ med rødgran/eg ikke var tyndet i forsøge­ tid kan FSL desværre ikke anvise brug­ ne de seneste fire år :ti r orkanen, hvorfor bare stormstabile modeller for række• granen fonnodes at have haft tid til at sta­ vise blandinger med nål og løv, da data­ bilisere sig. De to fo · øg viste netop også grundlaget mangler. en høj andel af knækk ode træer. Det skal understreges, at betragtningen Forsøget med rødgr n/eg på Bregentved ikke kan overføres til blandinger af lå noget beskyttet a ældre løvskov i den løvtræer. Et eksempel er det ældre østlige del af Gann skov, men viser i "plukhugstforsøg" på Krenkerup Skov­ øvrigt fuldstændigt -amme billede som distrikt, hvor der indgår de fleste løv­ rødgran/bøg-blandjn gerne: granen er træarter (ask, bøg, eg, ær, kirsebær, elm, betydeligt mere skadet og er ca. 3 meter el, birk, avnbøg, løn, etc.) i en fleretageret højere end egen, e r er en høj andel bevoksningsstruktur. knækkede gran, Ol::" forsøget var ikke En januarstorm i 1993 gav alvorlige tyndet de seneste fi re år før orkanen. skader i en nærved liggende sammenlig­ Naturligvis skal d r tages et forbehold ningsflade med bøg fra 1916, mens der mod at generaliser ud fra tre unge for­ ikke var skader i blandskoven. Senere søg, hvor naboforhold og eksponerings­ skete der stormfald i bøgebevoksningen, grad har betydelig ifldflydelse på storm­ som fik sit endelige knæk i december­ fastheden i forsøg. bevoksningerne. orkanen 1999. I blandskoven var der De fire bevoksninger med rødgran/eg i ingen skader efter orkanen. Vallø Stifts Skove er økonomisk mere Det tyder på, at blandskov i løvtræ med interessante medh ~ d er på 20-24 meter. fleretageret struktur er mere robust bl.a. De meget store stormskader i blandin­ overfor vind end en enetageret bøgebe­ gerne i forhold ti l ren rødgran og sitka- voksning.

175

Foto 6, til venstre, Søllerup Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i rækkevis blanding af eg og rødgran i midten (skadet: 70/50%), til venstre sitkagran (skadet: 5%) og øverst rødgran (skadet: 5%) med samme bevoksningshøjde. Se tabel 4 bevoks­ nings-id: 4.rækkevis, 4.1 og 4.2. Foto: april 2000, BBJ.

Foto 7, herover, Søllerup Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i rækkevis blanding af eg og rødgran (ska­ det: 70/50%). Se tabel 4 bevoksnings-id: 4. rækkevis. Foto: juli 2000, BBJ.

Foto 8, til højre, Søllerup Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i sitkagran (skadet: 5%) vest for rækkevis blanding af eg og rødgran (skadet: 70/50%). Se tabel 4 bevoksningsid: 4.1, 4. rækkevis. Foto: juli 2000, BBJ.

177 5. Erfaringer fra planteafstands­ resultater vedrørende plantetal og forsøg i rødgran vedrørende stormfasthed samt bevoksningskvalitet. stormfasthed Skader fra orkanen december 1999 i FSL' s afstandsforsøg i rødgran er regi­ 5.1 Sammenfatning streret i bilag 2. Her ses en oversigt over Orkanen i december 1999 og januar­ forsøg med skadede træer og med angi­ stormene 2000 gav kunfå skader i de 11 velse af, om træerne er væltet, på hæld eksisterende afstandsforsøg i rødgran eller er knækket. herhjemme. Alligevel kunne der ses en svag, men ikke signifikant tendens til 5.3 Materiale øget stonnfasthed med større planteaf­ Afstandsforsøget NX i Thisted Nørskov stand i et 39-årigt forsøg på Nørlund på Nørlund Skovdistrikt er plantet i Skovdistrikt, som var det mest skadede foråret 1965 og indgår i en lands­ forsøg blandt afstandsforsøgene i rød­ dækkende forsøgsserie på i alt ti forsøg. gran. Forsøget er siden 1983 regelmæssigt Dette understøttes af tidligere erfarin­ tyndet hvert fjerde år ned til samme ger. Men for at opnå en stabiliserende grundflade for de ni forskellige behand­ effekt der virkelig betyder noget, skal lingsparceller (figur 17). man ned på et så lavt plantetal, at det i Det 39-årige forsøg NX fik kun spredte væsentlig grad kan gå ud over vedkvali­ skader ved decemberorkanen i 1999, teten. mens de øvrige 9 forsøg i den landsdæk• Der er kun et afstandsforsøg i rødgran, kende forsøgsserie fik få eller kun ube­ som har været udsat for ødelæggende tydelige skader. Et 62-årigt forsøg ND stormskader. Det er et nedlagt forsøg på på Palsgård Statsskovdistrikt havde Christianssæde Skovdistrikt, som blev ligeledes kun sporadiske skader. meget skadet i oktoberstormen 1967. Derimod var der ødelæggende storm­ Parcellen med størst planteafstand (2.5 skader i 1967 i parallelforsøget til ND, x 2.5 m) havde størst stormfasthed. Der nemlig forsøg NE på Christianssæde kunne dog ikke påvises en statistisk sik­ Skovdistrikt; forsøget blev nedlagt i ker sammenhæng mellem planteafstand efteråret 1986 ved alder 50 år pga. og stormfasthed iforsøget. stormfald. Forsøgsarealet blev tilplantet i foråret 5.2 Indledning 1941, og en beskrivelse af forsøgs­ Forsøgserfaringer fra decemberorkanen areai, -anlæg og -behandling er udført i 1999 og januarstormene 2000 ved­ af Moltesen, Lynge Madsen og Olesen rørende planteafstandens indflydelse på i 1986. Der indgik syv planteafstande stormfastheden er yderst begrænsede. fra 0.5 m til 2.5 m, heraf flere med Blandt FSL's 11 eksisterende planteaf­ gentagelser. standsforsøg i rødgran var der kun lidt Den første tynding fandt sted i 1954 ved spredte skader i et forsøg på Nørlund alder 17 år, og der er ført egaliserende Skovdistrikt. hugster med meget stærke stamtalsre­ FSL har kun nogle få afstandsforsøg i duktioner i de tætteste plantninger. Det bøg og eg på gode jorder, alle i kultur­ skal samtidig bemærkes, at selv små fasen, hvorfor der endnu ikke foreligger forskelle i terrænhøjde synes at have

178 9,0 • NT København 8,0 • NU Frederiksborg ~ 7,0 • NX Nørlund Q; 6,0 ~ GI 5,0 'O GI 'O IO 4,0 ~ Cl) Qi 3,0 'O c: « 2,0 1,0

0,0 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 3,25 Planteafstand (m) Figur 17. Tre afstandsforsøg i rødgran. Andel skadede træer efter decemberorkanen 1999 og januarstormene 2000. betydelig indflydelse på enkeltparceller­ x 1.00 m ) og M (1.25 x 1.25 m), samt at nes tilvækst på det noget vandlidende reducere arealerne i A (1 .25 x 1.25 m) forsøgsareal. og H (2.00 x 2.00 m). Parcel C var eksponeret mod vest og var 5.4 Skader i afstandsforsøg alvorligt angrebet af rodfordærversvam• Stormskaderne i forsøget på Nørlund pen (Heterobasidion annosum), og der Skovdistrikt er vist i figur 17 sammen opstod store stormfaldshuller i ca. 75% med to parallelforsøg på Københavns og af parcellen. Parcel M i forsøgets Frederiksborg Statsskovdistrikter. Kun sydøstlige del havde fladefald på mere de to tætteste planteafstande har skader end halvdelen af arealet, og dette flade­ på ca. 7% i Nørlundforsøget NX. Alle fald rakte ind i parcel H' s sydøstlige del. parceller i de to sjællandske forsøg havde Syd for de to beskadigede parceller lå et under 3% skadede træer. utilplantet stormfaldsareal, hvilket for­ Statistiske analyser kan ikke påvise en klarer omfanget af skaderne i disse sammenhæng mellem planteafstand og parceller. andel skadede træer i NX, NT og NU, De parcelvise middelhøjder for storm­ hverken hver for sig eller samlet. faldet i 1967 varierede fra 11.5 til 16.5 Stormen i februar og især oktober 1967 m, hvilket indikerer bonitetsvise for­ skadede forsøget på Christianssæde skelle mellem parcellerne. Disse data er Skovdistrikt så stærkt, at det blev nød­ sammen med andre data og skadefre­ vendigt at nedlægge parcelIerne C (1.00 kvenser for NE vist i tabel 5. En skitse

l79 Figur 18. Afstandsforsøg i rødgran, .levnalctende rød!!"," \ \ Mellerral&ende eg. a9< Christianssæde Skovdistrikt. Kortskitse med indtegnede fladefald / hu(fald samt andel skadede træer fra oktoberstormen 1967 ved alder 31 år.

over forsøget og omfanget af stormska­ der er vist i figur 18 og 19. Der ses en stor variation for andelen af stormskader for parceller med samme planteafstand: l.25 m (15 %-62%), 1.5 m (9%-19%) og 2.0 m 01%-17%). Bevoksningens beliggenhed og dermed eksponering betyder derfor meget for .levnalctende rødgran utilplætet kunurareal omfanget af skader i dette forsøg. Tendenslinien i figur 19 indikerer dog

Figur 19. Afstandsforsøg i rødgran, Christianssæde Skovdistrikt. Stormskader oktober 1967 ved alder 31 år. De to lyse parceller C (1.00 x1 .00 m) og M (1.25 x 1.25 m) blev efterfølgende nedlagt, og arealerne i A (1.25 x 1.25 m) og H (2 .00 x 2.00 m) blev redu­ ceret. Tendenslinien viser faldende stormskader med øget planteafstand (er ikke signi­ fikant).

70,0 M "cft. 60,0

~ æCl) 50,0

-=Cl) 40,0 't:J Cl) c 't:Jca 30,0 ---b ..liI: A G I/) B Q; 20,0 't:J c: « 10,0 0,0 ~~ '\~ ~, ~, ~~-f ,\~-f ~, ~,

Planteafstand (m)

J80 øget stormfasthed med øget planteaf­ løvtræ, blandingsforhold), lokalitet stand, men tendensen er ikke signifi­ (særlig indflydelsen på vækst og storm­ kant. Hvis man udtager den stærkt fasthed), økonomiske begrænsninger i skadede parcel M (l.25 x1.25 m) af kulturfasen, markedsforhold, etc. datamaterialet, opnås dog en signifikant Plantetallet vil derfor variere meget sammenhæng mellem planteafstand og afhængigt af de lokale forhold. Et ratio­ skadefrekvens. Parcellen med største nelt begrundet valg af minimumskrav til planteafstand 2.5 m havde den absolut plantetallet bør derfor tage hensyn til de laveste skadefrekvens på 3%. mange faktorer, som har indflydelse på Skader fra efterfølgende storme er ikke valg af plantetal. opgjort. Det ville være særdeles vanske­ Rødgran på stor planteafstand (lavt ligt at adskille effekten af parcelbehand­ plantetal) udvikler store rodsystemer, ling (planteafstand) og parcellers for­ har et mindre tyndingsbehov og har skellige omfang af skader fra 1967 -stor­ oftere lavere forekomst af rodfordærver. mene. Disse faktorer øger stormfastheden i en bevoksning, som antydet i resultaterne 5.5 Diskussion af planteafstandens fra planteafstandsforsøgene. indflydelse på stormfastheden i Der er dog for tiden intet grundlag for at rødgran udarbejde anbefalinger til et minimum Valg af plantetal er afhængig af drifts­ plantetal, som på et rationelt grundlag formål (f.eks. ønske om produktion af dækker alle mulige lokale forhold i de kvaIitetstræ eller særlig robust skov), storrnfaldsramte skovområder. Baseret træart (især forskelle mellem nåletræ og på eksisterende viden skal dog nævnes,

Tabel 5. Afstandsforsøg i rødgran, Christianssæde Skovdistrikt. Stormskader oktober 1967 ved alder 31 år.

Parcel- Afstand Areal Stamtal Stamtal Højde Diameter Storm- Betegnelse før stonn Stormfald Skadede træer Skadede skadede træer træer meter ha stk./ha stk./ha meter cm % L 0.50 x 0.50 0.0675 3778 948 11.5 7.8 25 K 0.75 x 0.75 0.0618 2832 259 14.4 10.3 9 C 1.00 x 1.00 0.0956 2615 837 14.6 13.1 32 A 1.25 x 1.25 0.0946 2254 466 15 .1 14.1 21 G 1.25 x 1.25 0.0906 2152 452 14.7 13.0 21 l 1.25 x 1.25 0.0602 2060 299 13.1 11.0 15 M 1.25 x 1.25 0,0617 2172 1345 15.9 15.2 62 B 1.50 x 1.50 0.0853 2063 398 15,1 14.8 19 F 1.50 x 1.50 0,0926 2311 205 14.7 11.5 9 D 2.00 x 2.00 0.0847 1712 189 15 ,1 13.3 11 H 2.00 x 2.00 0.0964 1815 300 16.5 17.3 17 E 2.50 x 2.50 0.0877 1357 46 15.6 16.0 3 Parcel C (1.00 x 1.00 m) og parcel M (1.25 x 1.25 m) nedlagt pga. stonnfald i oktober 1967.

181 at de i stormfaldsordningen fastlagte værdi. Derfor bør man holde lidt højere minimumskrav til plantetal for nåletræ stamtal end analyser vil vise uden på 3.200 planter/ha under nogle forhold hensyn til usikkerheden om kvalitetsa­ vurderes for høje, hvis stormfasthed har flønning. højeste prioritet.

Her refereres i det følgende et eksempel, som 5.6 Anbefaling af planteafstand i underbygger denne vurdering. En engangsun­ rødgran dersøgeise udført af Statens forstlige Forsøgs­ Desværre viser materialet fra FSL's væsen efter stormen i november 1981 i to ca. planteafstandsforsøg i rødgran ingen 50-årige rødgranbevoksninger i Rø plantage, statistisk sammenhæng mellem plante­ Bornholms Statsskovdistrikt viste eksempelvis, afstand og stormfasthed. Derfor kan der at der var anrettet betydelig skade i bevoksnin­ ikke anbefales en optimal planteafstand gen plantet på 1.25 m x 1.25 m (6.400 plan­ for rødgran, som samtidigt sikrer en høj ter/ha), som var "normalt" tyndet, mens den stormfasthed og en acceptabel vedkva­ utyndede bevoksning plantet på 2.50 m x 2.50 li tet. m (1.600 planter/ha) var helt uskadt. Der er dog en tendens i materialet fra Ved alderen 50 år, middelhøjde 21 m, havde Christianssæde-forsøget og bevoks­ den tyndede parcel produceret 669 m3/ha mod ningen i Rø Plantage, som med et be­ 615 m3/ha i den utyndede. Kun 57% af produk­ tydeligt forbehold kan give følgende tionen i den tyndede parcel havde en brysthøj­ anvisning: Ved høj prioritering af gran­ dediameter over 20 cm mod 88% i den utyndede bevoksningens stormfasthed bør plante­ (Skovsgaard 1997). Der foreligger ikke regi­ tallet under gennemsnitlige betingelser streringer af vedkvaliteten, men en planteaf­ ikke overskride omkring 2.500 planter! stand på 2,5 m svarende til 6.25 m2/træ er anta­ ha, forudsat lavt plantetab i kulturfasen. gelig kvalitetsmæssigt i underkanten af det Ved anvendelse af et lavere plantetal bør acceptable Cif. Handler 1986, der anbefaler kraftigt overvejes tyndingsfri drift. maksimum 4 m2/træ). Derimod synes der ikke Hvis vedkvaliteten prioriteres højere at være afgørende forskelle på knaststØrrelsen i end stormfasthed, anbefales det at vælge 5 meters højde over jorden mellem forbandt et plantetal på mindst 3.500-4.000 med 2-4 m2 pr. træ (5.000-2.500 planter/ha) stk./ha. Dette forudsætter dog en lav (Handler 1986). plantedødelighed i kulturfasen, at første Knaststørrelse er dog kun en enkelt af flere hugstindgreb tidligst finder sted ved vedkvalitetsfaktorer. Årringsbredden og andelen højden 10-11 m, og at den senere af ungdomsved øges med øget planteafstand, anvendte hugststyrke ikke er stærkere hvilket nedsætter styrkeegenskaberne i gran end C-hugst (relativ træafstand på 0.16- yderligere. 0.18). Et større plantetal forudsætter første Kombinationen af irreversible kvali­ hugstindgreb ved bevoksningshøjden tetsforringelser af ved og svingende ca. 8 m med f.eks. en C-hugst. Dette belønning af kvalitet over tid med­ giver ofte et ringe dækningsbidrag, men fører, at dyrkningsmæssig fleksibilitet en tilfredsstillende bevoksningskvalitet. - som f.eks. opnås ved et passende højt Hvis man udskyder tidspunktet for stamtal - har en særskilt økonomisk første hugstindgreb, vil det ofte medføre

182 problemer med en rettidig stamtalsaf­ dette afsnit særligt se på sammen­ vikling og dermed en fare for kraftig hængen mellem rødgrans hugstbehand­ destabilisering af bevoksningen. ling og stormfasthed. Skader fra orkanen december 1999 i 6. Erfaringer fra hugstforsøg FSL's hugstforsøg er vist i bilag 2. Her ses en oversigt over forsøg med skadede vedrørende stormfasthed træer og med angi velse af, om træerne er væltet, på hæld eller er knækket. 6.1 Sammenfatning Tyndingsfri drift i gran er en stormstabil 6.3 Materiale og resultater driftsform. Et forsøg med ekstrem stærk Der er ret få erfaringer fra december­ hugst (læbæltehugst) kombinerel med orkanen i 1999 med hugstens indflydelse underplantning har på sandjord vist på stormfastheden, da der blandt FSL' s stor stormfasthed. hugstforsøg i nåletræ kun var alvorlige Mellem de to yderpunkter - tyndingsfri skader i et forsøg i 54-årig rødgran på drift og læbæltehugst med underplant­ Frederiksborg Statsskovdistrikt, Store ning - er der aftagende stormfasthed Dyrehave. med stigende hugs ts ty rke. Bevoksnin­ Et "typograf-hul" i D~ B-bevoksnin­ gens eksponering i forhold til vindret­ gens vestlige del åbnede for en storm­ ningen betyder ofte lige så meget for faldskile, som ødelagde en mindre del af stormfastheden som den prakliserede parcellen samt den øst for liggende 0- hugststyrke. parcel. En bevoksning med rækkehugst 1 etforsøg med bøg har en aldersgradu­ umiddelbart øst for den skadede D-par­ eret B-~C hugst (dvs. først svag siden cel, som ikke er tyndet aktivt i 13 år, stærkere hugst) med bevarelse af en havde ingen skader. Det samme var til­ underetage med bøg været langt Inere fældet for A- og B-parcellen, mens der stormfast end en C-hugst uden erl unde­ var spredt fald i C-parcellen. (D er stærk retage. hugst, C middelstærk, B svag og A er urørt). 6.2 Indledning Disse skader svarer til erfaringer fra Forsøgserfaringer fra decemberorkanen andre danske hugstforsøg i rødgran i 1999 og januarstormene 2000 om (Bergstedt og Jørgensen 1997): Både hugstens indflydelse på stormfa lheden hugstbehandling og beliggenhed af er meget begrænsede. Blandt FSL's bevoksningen synes at have stor indfly­ hugstforsøg var der kun to for øg, som delse på risikoen for stormfald, se tabel fik ødelæggende skader, men dog ikke 6 og figur 20 (hugstbehandlingen) - så voldsomt, så at de blev fulds tændig figur 21 (eksponeringen) og foto 9, side ødelagt. 186. Det ene forsøg i rødgran er på Frede­ riksborg Statsskovdistrikt, det andet er For fuldstændighedens skyld skal nævnes et 58- et forsøg i bøg på Bregentved Skov­ årigt hugstforsøg i skovfyr (SG) på Silkeborg distrikt. Da der foreligger erfaringer Statsskovdistrikt i Nordskoven, hvor der indgår fra tidligere storme med hugstforsøg i de traditionelle hugstbehandlinger A, B, C og D især rødgran og mindre sitkagran, vil med to gentagelser.

183 Figur 20, øverst til højre. Stormskader i fire hugstjorsøg i rødgran. Data er fra tabel 6. Typisk skadebillede pga. behandlingen: Jo stærkere hugst, jo flere skader.

Tabel 6. Skader i rødgran fra stormene den 24.-25. november 1981 iforsøg KD, Clau­ sholm, forsøg KN, Nørlund og forsøg KE, Bregentved. Fra den 18. januar 1983 ifor­ søg KG, Berritzgaard samt fra den 14., 22. og 25. januar 1993 iforsøg KH, Fuglsang og forsøgene Klog KK, Aalholm. Endvidere er medtaget skader fra december orkanen 1999 i KV, Frederiksborg. Værdier for hugstgraders stormskade er angivet i procent af bestandens stamtal før stormfald.

Forsøg Middel- Seneste tynding Stormskadede træer i % højde for af bestandens stamtal bestand Hugstgrad:

A B C D-'B D meter Forår % % % %

KU 20-26 1999 O O 12 20 47 KH 21-24 1990 l 3 Il 43 Il 6 Kl 20-25 1990 13 7 19 IS 40 KK 21-25 1990 18 12 40 32 SS KG 20 1982 O 4 7 49 2) 91 KG 79 3) KN 20-21 1980 40 92 52 4) 80 96 KE 22 19HO 12 53 5 ) KE SO 6 ) KE 47 7) KE 36 8) KD 20-22 1980 96 99 100 100 98 KD 88

I) Rodfordærver-hul. 2) Pc!. 2 med DÆB-grad var placeret i forsøgets sydvesthjørne. 3) Pc!. 6 med C-grad lå i den nordvestligste del af forsøget på et vandlidende areal. 4) Beskyttet mod vest af pd. med A-grad. S) Vestligste pcl. (d I) i forsøget. 6) Pd. c lå øst for pc\. dl. 7) Pc\. d2 var den østligste pc\. og havde læ fra syd af pcl. a og b. 8) Pd b lå delvis i læ fra syd af pc!. a.

Figur 21, nederst til højre. Stormskader i tre hugstjorsøg i rødgran. Datafra tabel 6. Eks­ poneringen betyder meget. Forklaring: l forsøg KH, Fuglsang blev D~B-graden mest skadet pga. et rodfordærverhul samt en eksponeret sydrand. l forsøg KD, Clausholm var stormen så kraftig, at alle parceller blev ødelagte. l forsøg KN Nørlund lå C-graden i læ af den utyndede A-grad, hvilket forklarer den relativt lave skadeandelfor C-graden.

184 100 90 D Fr.-borg KU 80 ~ DAIholm KI !!... "- 70 CD le Alholm KK "- 60 -CD 'O CD 50 • Oreby & Berritzgaard KG 'O lU ~ 40 ri) Q; 'O 30 c::: 4( 20 10 O A B C D-B D HlJgstgrad

100 • Fuglsang------KHJ 90 Nørlund KN 80 ~ __ ~!ush~m KD "- CD 70 IB "- 60 -CD 'O CD 50 'O .xlU 40 Cl) Gi 30 'O c::: et 20 10 O A B C D-B D Hugstgrad

185 Foto 9. Skader i rødgranfra stormen den 24.-25. november 1981 iforsøg KN, NØrlund Skovdistrikt. Til venstre i fotoet ses en B-grad (92% skadet), til højre en utyndet A-grad (40% skadet). I forgrunden en fuldstændig ødelagt parcel med distriktshugst. Foto: december 1981, BBl.

Her var spredte skader efter decemberorkanen mekanismer" (lævirkning og fysisk uden et klart billede af hugstbehandlingens ind­ kronekontakt), jf Nielsen (1990). flydelse på stormfastheden (bilag 2). Hårdest Ekstremt kraftig hugst gennem det ramt var to parceller med C-grad (20% og 16% meste af bevoksningens liv, hvor træerne skader), mens den ene B-grad kun havde 3% holdes med grønne kroner til jorden - en skadede træer. I dette forsøg betød parcellens såkaldt læbæltehugst - kan på sandjord eksponering mere end hugstbehandlingen. kombineret med underplantning give en meget stormstabil bevoksning. Som eksempel kan nævnes det 89-årige 6.4 Diskussion af hugststyrkens ind­ rødgranhugstforsøg IS i Gludsted Plan­ flydelse på stormfastheden i rødgran tage, Palsgaard Statsskovdistrikt, som Resultaterne fra forsøgene viser, at den var 1. generation gran etableret på lyng­ urørte bevoksning (A-grad) er mest hede. Her var der efter den kraftige stabil, så længe bevoksningen er sluttet. storm den 24.-25. november 1981 kun et A-gradens høje stormfasthed skyldes skadet træ i en af de fire vestvendte hovedsageligt "sociale stabili erings- læbælteparceller (som alle havde en

186 underplantning med 3-5 meter nord­ hugstbehandlinger. Det kan være en mannsgran), mens der skete nogen skade væsentlig årsag til læbæ ltehugstens i enkelte af de øvrige tyndede parceller manglende stormfasthed. (variation i skadefrekvens: 1-25%). Syd En prøveflade med læbæltehugst i for forsøget blev en jævnaldrende rødgran i Egelund Planteskole ved Fre­ granbevoksning uden afstivende læ• densborg blev ødelagt af oktobers tor­ bælterand i vestsiden fuldstændig tromlet men 1967 ved alder 58 år. ned. Med kun tre forsøg i Danmark med eks­ Hertil skal bemærkes, at i perioden fra tremt stærk hugst i gran kan man ikke februar 1934 (alder 42 år) til februar komme med nagelfaste konklusioner 1962 (alder 64 år) havde læbæltehugsten om denne hugstbehandlings positive størst andel af stormskader, tæt efter­ indflydelse på stormfastheden. Men fulgt af D-hugsten, mens de øvrige kombinationen af underplnntning og hugstbehandlinger havde ubetydelige læbæltehugst viste sig at være stabil. skader (Bryndum 1969). Der var dog Hvad angår de klassiske hugstgrader tale om spredte skader i bevoksningerne (B-, C-, D-grad) mellem A-hugsten og med de meget stærke hugstgrader over læbæltehugsten er der en tendens til en lang tidsperiode, og skaderne med­ aftagende stormfasthed l11e ~ stigende førte ikke varige bevoksningshuller. hugststyrke. Dette forhold er også påvist Læbæltehugsten viste sig ikke at være i et meget stort antal sven · ke hugstfor­ stabil i et andet nu nedlagt 53-årigt rød­ søg i rødgran og skovfyr (Persson granhugstforsøg GG i Hastrup Plantage 1975). Dette bekræftes endvidere af ved stormen den 8. februar 1934 (Bryn­ resultaterne fra danske hu g ~ lforsøg - se dum 1964). Parceller med læbæltehugst tabel 6, figur 20 (Bryndum 1978, Berg­ uden underplantning arronderede for­ stedt og Jørgensen 1997). søget med de traditionelle hugstgrader I øvrigt har erfaringer fra de danske A, B, C og D. Se tabel 7. hugstforsøg i gran vist, at bevoks­ Det skal understreges, at denne ningens eksponering i forhold til vind­ bevoksning var plantet på gammel retningen ofte betyder lige så meget for agerjord, og der blev konstateret bety­ stormfastheden som hugst. ty rken (figur deligt råd i forsøget, især i de hårdeste 21).

Tabel 7. Antal afparceller før og efter stormen februar 1934 i hugstforsøg GG i Hastrup Plantage i rødgran.

Hugstgrad Antal parceller Antal parceller Parcelreduktion før storm 1934 efter storm 1934 %

A 2 l 50 B 3 2 33 C 4 2 50 D 4 2 50 Læbæltehugst 9 3 67

187 Desuden betyder forekomsten af kerne­ Tidsrum mellem seneste tynding sind­ råd i gran meget for stormfastheden, da greb og stormen forankringen af træet reduceres eller Antallet af år efter seneste hugstindgreb ødelægges. Danske hugstforsøg i rødgran, inden storm er en meget væsentlig stabi­ hvor der ikke er foretaget kontinuerte liseringsfaktor. Persson (1975) har stødbehandlinger i forbindelse med under svenske forhold påvist, at storm­ hugster, viser en øget andel råd i be­ fastheden øges markant i en bevoksning voksningen med stigende hugststyrke, og efter det fjerde år efter et hugstindgreb. det er med til at destabilisere bevoksninger Lohmander og Helles (1987) fandt ud med hård hugst (Bryndum 1964, 1969, fra materiale fra novemberstormen i 978, Bergstedt og Jørgensen 1997). 1981, at foruden bevoksningens læfor• Der opstår en vis fare for stormfald ved hold (eksponering) betyder bevoks­ en meget hård hugst (D-grad), selv når ningshøjde og alder samt den tidligere indgrebene udføres på et så tidligt hugststyrke og tiden siden sidste tyn­ udviklingsstadium som ved højder ding meget for en bevoksnings storm­ under 10 meter. Ved fortsat meget stærk stabilitet. hugst stiger risikoen for stormfald kraf­ Thorsen og Helles (1997) har udarbejdet tigt med øget bevoksningshøjde. D-> B­ en model til at optimere hugstbehand­ hugsten (først stærk hugst op til 11-15 ling og omdriftsalder i en bevoksning i meter, dernæst svag saneringshugst) er relation til stormstabiliteten i en bevoks­ derfor ofte blevet antaget som en stabili­ ning. Afhængig af en bevoksnings serende behandling. niveau for resistens og resiliens sker Ethvert tyndingsindgreb destabiliserer stabiliseringen efter et hugstindgreb en bevoksning. Derfor skulle man for­ over få år til et betydeligt antal år. vente, at en passiv saneringshugst af Der henvises til C. N. Nielsens artikel i døde og skadede træer i en bevoksning DST 4/01 om definition af resistens og ved en stormkritisk højde over 11-15 vil resiliens på bevoksningsniveau og på være ret stormstabil pga. det beskedne enkelttræniveau. hugstindgreb. Netop de omfattende De stormskadede danske forsøg nævnt i stormskader i hugstforsøgenes D- >B­ tabel 6 var alle tyndet 1-3 år før stormen parceller har fået mange til at betvivle indtraf, hvilket antagelig har øget denne antagelse. omfanget af skaderne betydeligt. Det er Det er imidlertid vigtigt at pointere, at en generel erfaring i forsøgene, at selv alle stormskader i D-t B-parcellerne kan gamle nåletræbevoksninger med højder føres tilbage til andre anormaliteter, på mere end 30 meter er ganske storm­ såsom mergelhuller (KK, Aalholm), faste, hvis der ikke har været udført tyn­ vådbundshuller (KD, Clausholm), plud­ dingsindgreb i en årrække - typisk fem selige eksponeringer af rande (Kl, år eller mere. Aalholm; KH, Fuglsang), rodfordærver• huller (KH, Fuglsang) samt barkbille­ 6.5 Anbefaling af hugststyrke i gran angreb (KU, Frederiksborg). Hugstfor­ Gældende for den sydøstlige del af landet søgene har således ikke kunnet give Utyndet rødgran har været den mest entydige svar på D->B-hugstens stabili­ stabile behandling, men især under serende effekt. sydøstdanske forhold opnås ikke værdi-

188 fulde sortimenter, fordi rødgranen her Gældende for den Øvrige del af landet normalt kun kan opnå en kort De danske hugstforsøg og afstands­ omdriftsalder - typisk omkring 50 år. forsøg kan ikke give et svar på, om tyn­ Ved denne alder går bevoksningen i dingsfri drift i rødgran er en økonomisk opløsning pga. råd og efterfølgende brugbar driftsform. stormskader. De danske hugstforsøg i gran er typisk Resultater fra tre hugstforsøg fra 0stlol­ anlagt med en planteafstand på ca. 1.25 land viste eksempel vis, at kun ca. 60% x 1.25 meter (ca. 6.400 planter/ha). Der­ af den totale stammemasseproduktion i for er der selv på lokaliteter med højt den urørte A-grad opnåede tømmerdi­ produktionsniveau, høj højdebonitet og mension (DBH på 20 cm eller derover), lang omdriftstid en lav andel træer af mens de stærke hugstgrader (C, D-> B tømmer med store dimensioner i A-par­ og D) havde 70-77% af totalproduk­ cellerne. Årsagen er antageligt det store tionen i tømmerdimension. plantetal ved etableringen samt det for­ Ved hovedskovningen bestod C, D->B hold, at den naturlige dimensionsmæssige og D-graderne stort set kun af træer med udskillelse i utyndet rødgran er mindre tømmerdimension, hvilket skal sam­ end for mange andre nåletræarter, f.eks. menholdes med kun ca. 60% træer i Abies-arterne og sitkagran. Disse arter tømmerstørrelse i A-graden. (Bergstedt har sandsynligvis en større stormfasthed og Jørgensen 1997). A- eller B-graderne i tyndingsfri drift end rødgran pga. en skønnes ikke under nogen omstændig• højere selvtynding. heder at kunne blive økonomisk interes­ sante sammenlignet med de stærke Danske afstandsforsøg i rødgran, der har hugster i den sydøstlige del af landet, da bevoksningshøjder over 12-15 m, er alle tyndet det vil forudsætte urealistisk lange og kan derfor ikke benyttes som videngrundlag omdriftstider. for tyndingsfri drift. En engangsundersøgelse Valget mellem C-, D- eller D-B-grad udført af Statens forstlige Forsøgsvæsen efter må bero på en vurdering af udbytte og stormen i november 1981 i to ca. 50-årige stormfaldsrisiko samt plantetallet ved rødgranbevoksninger i Rø Plantage, Bornholms kulturetableringen. Ved gode læforhold Statsskovdistrikt viste eksempelvis, at der var vil valget stå mellem C- eller D-hugst, anrettet betydelig skade i bevoksningen plantet og med det nugældende prissystem på 1.25 m x 1.25 m (6.400 planterIha), som var synes sidstnævnte at være mest fordel­ "normalt" tyndet, mens den utyndede bevoks­ agtigt. ning plantet på 2.50 m x 2.50 m (1.600 plan ­ Anvendelsen af D-> A- eller D-B-hugst ter/ha) var helt uskadt. Den utyndede parcel på mere udsatte steder anses dog for blev afdrevet i efteråret 1994. yderst begrænset i landets sydøstlige Ved alderen 50 år, middelhøjde 21 m, havde egne pga. for kort omdriftsalder til at den tyndede parcel produceret 669 m3/ha mod producere træ egnet til tømmerformål 615 m3fha i den utyndede. Kun 57% af produk­ (Bergstedt og Jørgensen 1997). Derfor tionen i den tyndede parcel havde en brysthøjde­ bør valget af andre og mere robuste diameter over 20 cm mod 88 % i den utyndede træarter (f.eks. eg, ask, thuja, cypres) (Skovsgaard 1997). Vedkvaliteten er ikke regi­ naturligvis kraftigt overvejes på vind­ streret, men en planteafstand på 2.5 m svarende udsatte steder. til 6.25 m2/træ er antagelig kvalitetsmæssigt i

189 underkanten af det acceptable (if. Handler 1986, holdes ud over 50-års alderen. Ellers der anbefaler højst 4 m2/træ). opnås et sortiment med en stor andel ungdomsved og store knaster i forhold Tyndingsfri drift i rødgran vurderes til dimensionen. En kontinuert meget generelt ikke økonomisk interessant hård D-hugst op til L2- L5 meters højde pga. den ringe dimensionsudvikling ved og derefter hugststop i gran anbefales af et plantetal på mindst 3.200 planterIha Nielsen (1990). (minimumsplantetal for nåletræ for til­ Ved gode læforhold vil valget stå mel­ skud til gentilplantning). Men da det er lem C- eller D-hugst, og med det nugæl• den mest stormfaste driftsform i ens­ dende prissystem synes sidstnævnte at aldrende rødgran, kan den benyttes på være mest fordelagtig. Man skal dog mindre arealer og i særlige situationer, være lidt af en spillernatur for at turde hvor stormfasthed har højeste prioritet. praktisere en D-hugst til omdriftsalderen. Det skal nævnes, at det ifølge Skov­ Læbæltehugsten, som er en ekstrem loven af 1989 (revideret 1996) ikke er kraftig hugst, kan på sandjord kombineret tilladt at undlade udtynding. Tyndingsfri med underplantning give en meget drift kræver derfor tilladelse fra det stormstabil bevoksning. Læbæltehugsten lokale skovtilsyn. er dog ud fra vedkvalitet og produktion Sitkagran har i to hugstforsøg vist samme mindre interessant, men som et stabili­ sammenhæng som rødgran - at tyn­ serende element i en nåletræplantage og dingsfri drift er den mest stabile hllgst­ ved foryngelse/underplantning med behandling. Sitkagran kan dyrkes uden andre træarter kan hugstbehandlingen hugstindgreb og alligevel producere træ have sin berettigelse. af tømmerdimension, dog bedst på loka­ liteter med et hØjt produktionsniveau, og 6.6 Stormskader i bøg med en anbefalet planteafstand på mel­ FSL har ingen hugstforsøg i løvtræ, som er ned­ lem 1.75 x J .75 meter og 2.0 x 2.0 meter lagt pga. stormskader. Derfor kan man ikke sige (Skovsgaard 1997). noget om bøg i relation til hugststyrke. Der væl­ Svag hugst (B-grad) er relativ vindstabil tede kun et enkelt træ i en C-grad i det 81-årige og kan på lokaliteter med et højt pro­ bøgehugstforsøg i Totterup Skov på Bregentved duktionsniveall og lang omdriftsalder Skovdistrikt blandt mange hundrede træer ved være et interessant alternativ. Herved decemberorkanen i 1999. Der var ingen skader kan produceres finkvistet træ med gode i to meJlemaldrende bøgehugtsforsøg på Als og styrkeegenskaber og form. fire meJlemaldrende og ældre egehugstforsøg Valget mellem C-, 0--+ B eller D-grad på Bregentved Skovdistrikt og Frederiksborg må bero på en vurdering af udbytte og Statsskovdistrikt. stormfaldsrisiko samt plantetal ved kul­ Der skete dog alvorlige skader i et 84-årigt turetableringen. Den aldersgraduerede hugstforsøg i bøg ved decemberorkanen 1999 hugst 0--+ B eller 0-) A kan være det på Bregentved Skovdistrikt. Bavngaard-Jagd's bedste alternativ, såfremt denne hugst­ hugstforsøg i N yskoven, Bregentved Skov­ behandling kan praktiseres til en høj distrikt var eksponeret mod vest (afdrift af bøg omdriftsalder. fra 1916) og mod nord (ung juletræskultur). Økonomiske fordele ved hugsten forud­ Forsøget er sået i 1916 og blev anlagt i 1941 sætter, at en rimelig tilvækst kan opret- som forsøg. Der er ført en C-hugst uden under-

190 etage ved forstinspektør Thøger Jagd, mens skovrider Aage Bavngaard førte en fynsk hugst: Først svag B-hugst, siden stærkere hugst med bevarelse af en underetage af bøg. Decemberorkanen fra 1999 viste, at Bavngaards aldersgraduerede B-->C hugst med bevarelse af en ikke særlig tæt underetage af bøg på ca. 4-8 B·C meter var betydeligt mere stormfast end den 17% Ny~kultur traditionelle middelstærke C-hugst - se figur 22. De vestligste Jagd-parceller blev ødelagte (47 og 73% skadet), mens Bavngaards parcel, der lå i forlængelse af Jagd-parcellerne mod nord og var lige så direkte eksponeret mod vest, kun fik spredte skader (17%). Umiddelbart øst for de direkte eksponerede parceller og i læ af disse havde en Jagd-parcel spredte skader på 18%, mens to Bavngaard-parceller havde ube­ tydelige skader på hver 4%. En utyndet A-grad øst for Bavngaard-parceJlerne havde kun 1% skader. Forsøget styrker antagelsen om, at en under­ Figur 22. En skitse over Jagd-Bavn­ etage kan medvirke til at stormstabilisere en gaards hugstforsøg i bøg på Bregentved bevoksning, som det blev observeret i læbælte• Skovdistrikt. Andel skadede træer efter parcellerne i rødgranhugstforsøget i Gludsted decemberorkanen 1999 er angivet på Plantage. Samtidig havde parcellerne med skitsen. B~C hugst: Bavngaard-hugst Bavngaard-hugsten betydelig bedre beløvning (først svag siden stærkere hugst med end Jagd-hugsten efter sommertørken 1995 - underetage af bøg). C-hugst: - Jagd­ altså en bedre sundhedstilstand. hugst (stærk hugst uden underetage). En mulig forklaring på en del af den store for­ skel i stormskader mellem Jagd og Bavngaard­ parcellerne er, at bevarelse af en underetage i bøg forhindrede kørsel over det meste af arealet ved udkørsel af effekter. Derved sker der alt andet lige en mindre jordkomprimering og beskadigelse af rødder på bestandstræer end for en bevoksning med stærk hugst uden underetage.

191 7. Litteratur efter kulturstart. Videnblade Skovbrug nr. 3.2-4. Forskningscentret for Skov & Land­ Bergstedt, A. & Jørgensen, B. B., 1997: Hugst­ skab, Hørsholm: 2 sider. styrkens indflydelse på vedproduktion og Jørgensen, B. B., Nielsen, C. N., 2001: Træar­ vedkvalitet i rødgran på Lolland. Skov­ ters stormfasthed. Skoven. Særnummer brugsserien nr. 20. Forskningscentret for februar 2001 . Dansk Skovforening, Frede­ Skov & Landskab, Hørsholm: 140 sider. riksberg: 14-18. Bryndum, H. , 1964: Forsøgsvæsenets afsluttede Jørgensen, B. B., Nielsen, C. N., 2001 : Skov­ rødgranprøveflader. Det Forstlige Forsøgs­ dyrkningens indflydelse på stormstabilitet - væsen i Danmark, bd. 28: 341-357. 1: Skov & Landskabskonferencen 200I. Bryndum, H. , 1969: Rødgranhugstforsøget i Center for Skov, Landskab & Planlægning Gludsted Plantage. Det Forstlige Forsøgs­ (FSL): 43-54. væsen i Danmark, bd. 32: 113-115. Jørgensen, B.B., Thormann, A. & Thomsen, Bryndum, H., 1978: Hugstforsøg i ung rødgran LM., 1998: Kerneråd i nåletræ. Status og på leret morænejord. Det Forstlige Forsøgs­ foreløbige analyser for træartsserien med væsen i Danmark, bd. 36: 118-124. nåletræ 29 år efter plantning. Bevoksnings­ Danmarks Meteologiske Institut, 1999: Orka­ pleje og træproduktionsundersøgelser. Ar­ nen over Danmark den 3. december 1999. bejdsnotat nr. l. Forskningscentret for Skov < UR Lhttp://www.dmi .dk/Vej ri Ak tu ­ & Landskab, Hørsholm. 63 sider. e1U19991240000/orkan I .html> Jørgensen, B. B. & Uldal, S., 2000: Hvor stabil Handler, M . H ., 1986: Nyere danske planteaf­ er blandinger med rødgran og løvtræ. Skoven standsforsøg med rødgran. Det Forstlige nr. 32 (9). Dansk Skovforening: 382-386. Forsøgsvæsen i Danmark: bind 40: 432-438. Jørgensen, B. B. & Uldal, S., 2001 : Hvor stabil Holmsgaard, E. & Bang, c., 1977: Et træ arts­ er blandinger med rødgran og løvtræ. Skoven. forsøg med nåletræer, bøg og eg. De første Særnummer februar 2001. Dansk Skovfore­ lO år. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Dan­ ning: 19-23. mark, bind 35: 161 - 196. Lohmander, P, Helles, F., 1987: Windthrow Jørgensen, B. B ., 1994: Træartsforsøg i nåletræ probability as function of stand character­ i Rykkerup Skov. Beskrivelse af forsøgsan­ istics and shelter. Scandinavian Journal of læg og kulturstart. Videnblade Skovbrug nr. Forest Research 2: 227-238. 5.6-6. Forskningscentret for Skov & Land­ Madsen, S. F., 1975: Et hugstforsøg med nåle• skab, Hørsholm: 2 sider. træer på Giesegaard Skovdistrikt. Det Forst­ Jørgensen, B. B., 1994: Træartsforsøg i nåletræ lige Forsøgsvæsen i Danmark, bind 34: 193- i Rykkerup Skov. Status 41-42 år efter kul­ 197. turstart. Videnblade Skovbrug nr. 5.6-7. Moltesen, P., Lynge Madsen T. og Olesen, P. Forskningscentret for Skov & Landskab, O., 1986: Planteafstandens betydning for Hørsholm: 2 sider. rødgrans rumtæthed og tørstofproduktion. Jørgensen, B. B., 1995: Løvtræartsserien fra Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 1973. Beskrivelse af forsøgsanlæg og kul­ bind 40: 53-76. turstart. Videnblade Skovbrug nr. 3.2-3. Nielsen, C.N., 1990: EinflUsse von Pflanzenab­ Forskningscentret for Skov & Landskab, stand und Stammzahlhaltung auf WUrzel­ Hørsholm: 2 sider. form, WUrzelbiomasse, Verankerung sowie Jørgensen, B. B., 1995: Løvtræartsserien fra auf die Biomasseverteilung im Hinblick auf 1973. Bevoksningsudvikling op til 16-18 år die Sturmfestigkeit der Fichte. Forstliche

192 Fakultat der Universitat Gottingen: 279 Skov- og Naturstyreisen, 2000: Tilskud til gen­ sider. tilplantning af private skove efter stormfald. Nielsen, C. N. & Jørgensen, B. B., 2000: Plan­ Skoven nr. 32 (9). Dansk Skovforening: Skovsgaard, 1. P., 1997: Tyndingsfri drift af 416-417. sitkagran. En analyse af bevoksningsstruktur Nielsen, C. N., Jørgensen, B. B., 200 I: Plante­ og vedmasseproduktion i utyndede bevoks­ afstand i nåletræskuJturer og stormfasthed. ninger af sitkagran (Picea sitehensis (Bong.) Skoven. Særnummer februar 200 I. Dansk earr.) i Danmark. Forskningsserien nr. 19. Skovforening: 24-25. Forskningscentret for Skov & Landskab, Persson, P. , 1975: Stormskador på skog - Hørsholm: 525 sider. Uppkomstbetingelser och inverkan av skog­ Thorsen, B. J., Helles, F., 1998: Optimal stand liga åtgarder. Institut For Skogsproduktion, management with endogenous risk of sud­ Skoghogskolan. Rapporter och U ppsatser den destruetion. Forest Ecology and Mana­ nr. 36: 294 sider. gement 108: 287-299.

Foto 23. Parcellen med sitkagran i træartsforsøget på Lindet distriktet. Foto januar 2001.

193 Bilag J. Stormødelagte bevoksninger i nåletræ.

Træart Forsøgs- Forsøgs- Distrikt Anlægsår Spiringsår Ødelagt år Antal type betegnelse forår Vækstår

Contortafyr Produktion SH Salten Langesø 1968 ]932 1983 51 Contortafyr Træart 1006 Hol steinborg 1965 1963 2000 37 COnlortafyr Træart 1007 Lindet 1965 1963 2000 37 Cypres Produktion HN Holstenshuus 1921 1885 1968 83 Douglas Produktion PA Nødebo 1943 1929 1968 39 Douglas Produktion GD SorØ l. 1909 1883 1934 51 Douglas Produktion GC Valbygård 1908 1883 1967 84 Douglas Træart TB Giesegård 1924 1906 1968 62 Douglas Træart II Giesegård 1929 ]906 1967 61 Douglas Træart 1006 Holsteinborg 1965 1962 2000 38 Europæisk lærk Produktion HP Boller 1921 1908 1984 76 Europæisk lærk Træart UK Krenkerup 1958 1948 1993 45 Europæisk lærk Træart Ul Krenkerup 1958 1948 1993 45 Fransk bjergfyr Træart 1007 Lindet 1965 1963 2000 37 Grandis Produktion GP Frijsenborg 1917 1890 1934 44 Grandis Produktion GR Frijsenborg 1917 1890 1934 44 Grandis Produktion OA Frijsenborg 1934 1914 1977 63 Grandis Træa rt IR Giesegård 1932 1911 1968 57 Grandis Træart 1006 Holsteinborg 1965 1962 2000 38 Grandis Træart 1007 Lindet 1965 1962 2000 38 Japansk lærk Produktion VF Frijsenborg 1957 1923 1982 59 Japansk lærk Træart GY Giesegård 1915 1905 1968 63 Nobilis Træart 1007 Lindet 1965 1961 2000 39 Nordmannsgran Produktion GT Boller 1917 1891 1982 91 Nordmannsgran Produktion HF Frijsenborg 1921 1880 1936 56 Nordmannsgran Træart OF Giesegård 1957 1908 1968 60 Rødgran Afstand NE Christianssæde 1941 1937 1987 50 Rødgran Hugst KE Bregentved 1959 1933 1982 49 Rødgran Hugst KD Clausholm 1953 1936 1982 46 Rødgran Hugst KH Fuglsang 1960 1942 1993 51 Rødgran Hugst KF Hedeselskabet 10. 1960 1932 1982 50 Rødgran Hugst IX Nødebo 1940 1897 1968 71 Rødgran Hugst KN Nørlund ]964 1935 1982 47 Rødgran Hugst KG Oreby 1960 1934 1983 49 Rødgran Hugst IS Palsgå rd 1932 1893 1996 103 Rødgran Hugst GG Randbøl 1910 188 1 1934 53 Rødgran Hugst IT Ravnholt 1933 1907 1968 61 Rødgran Hugst KIKK Ålholm 1960 1942 1993 51 Rødgran Produktion lU Egelund Pltg. 1933 1910 1968 58 Rødgran Produktion IO KIelund 1930 1904 1952 48 Rødgran Produktion KC Oreb)' 1947 1925 1967 42 Rødgran Produktion KB Oreby 1947 1908 1960 52 Rødgran Produktion lY Oreby 1947 1902 1956 54 Rødgran Produktion P Randbøl 1875 1830 1903 73 Rød gran Produktion 10 Ålholm 1947 1915 1954 39

194 Træart Forsøgs- Forsøgs- Distrikt Anlægsår Spiringsår Ødelagt år Antal type betegnelse forår Vækstår

Rødgran Produktion KA Ålholm 1947 1917 1956 39 Rødgran Produktion IZ Ålholm J947 1900 1954 54 Rødgran Proveniens IQ Mårum 1937 J914 1982 68 Rødgran Træart LÆ Giesegaard 1945 1915 1967 52 Rødgran Træart 1007 Lindet 1965 1961 2000 39 Rødgran Træan 1006 Lindet 1965 1961 2000 39 Sitkagran Hugst MD Kalø J953 1927 1982 55 Sitkagran Hugst MB Nystrup KlitpIt. 1935 J905 1956 51 Sitkagran Produktion GQ Frijsenborg 1917 1891 1934 43 Sitkagran Træart 1003 Bregentved 1965 1961 2000 39 Sitkagran Træart ID Giesegård 1927 1904 1968 64 Sitkagran Træart 1006 Holsteinborg 1965 1961 2000 39 Sitkagran Træart 1007 Lindet 1965 1961 2000 39 Skovfyr Produktion HH Gram 1921 189 1 1968 77 Thuja Hugst VE Oreby 1954 1923 1967 44 Thuja Produktion VA Holstenshuus 1933 1909 1968 59 Ædelgran Hugst OB Vester vandet 1943 1914 1982 68 Ædelgran Produktion IG Frijsenborg 1927 1881 1934 53 Ædelgran Produktion IH Frijsenborg 1928 1888 1982 94 Ædelgran Produktion OH Thy 1977 1915 1982 67 Ædelgran Produktion OE Vilsbøl Pltg. 1953 1904 1984 80 Ædelgran Træart oe Giesegård 1951 1906 1968 62 Ædelgran Træart OG K re nke ru p 1949 1945 1993 48 Ædelgran Træart 1007 Lindet 1965 1961 2000 39

195 \O Bilag 2. Skader efter stormen d.3. december 1999 og januarstonnene 29.-30. januar 2000. 0\

Forsøgs­ Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ type før storm Væltet Knækket Hælder I ah betegnelse år ha stk.lha stk % % % % Forår

Afstand 1022 Løvenholm 39 0,0442 Rødgran 2443 108 ~ ~ ~ 0,9 17,8 1997 I~O Blok 1, 1,0 m

Afstand 1022 Løvenhol m 39 0,0404 Rødgran 4356 176 ~ ~ ~ 1, 1 16,2 1997 I~O Blok 11, 1,6 m Afstand 1022 Løvenholm 39 0,0393 Rødgran 2036 80 1,3 ~ M 1,3 18.3 1997 I~ Blok 111, 1,6 m

Afstand NO Palsgård 63 0, 1644 Rødgran 803 132 4,5 ~ I~ 6,1 14,8 1997 1,25

Afstand NO Palsgård 63 0,1634 Rødgran 600 98 I~ O~ 1,0 17, 1 1997 1,25 ~ Afstand NO PalsgArd 63 0,2017 Rødgra n 952 192 ~ ~ O~ 0,5 14,8 1997 OJ5 IO O~ Afstand NO Palsgard 63 0,1827 Rødgran 821 150 OJ ~ 0,7 15,4 1997 1,25 12

Afstand NT Køben havn 40 0,0993 Rødgran 937 93 1.1 O~ O~ 1, 1 23 ,S 2001 1,25 Afstand NT København 40 O, I 020 Rødgran 1118 114 ~ O~ ~ 0,0 21.3 2001 1,50 Afstand NT København 40 O, I 048 Rødgran 8 11 85 ~ ~ 0,0 22.8 2001 1,75 ~ Afstand NT København 40 O, I 020 Rødgran 725 74 I~ l~ ~O 2,7 23, I 2001 ~OO

Afstand NT København 40 0,0983 Rødgran 804 79 O~ 1,3 ~O 1,3 23,2 2001 2,25 Afstand NT København 40 O,I 061 Rødgran 688 73 0,0 2,7 ~ 2,7 22,5 2001 2,50

Afstand NT København 40 O, I O14 Rødgran 710 72 ~ 2,8 O~ 2,8 22,6 2001 2,75

Afstand NT Københa vn 40 0,0968 Rødgran 640 62 0,0 M ~O 0,0 23,0 2001 3M

Afstand NT Københa vn 40 0,0952 Rødgran 578 55 ~ ~ O~ 0,0 22,3 2001 3,25

Afstand NU Frederiksborg 40 0,0956 Rødgran 764 73 ~ 1,4 ~O 1,4 21,6 2000 1.25

Afstand NU Frederiksborg 40 0,0980 Rødgran 735 72 I~ O~ O~ 1,4 21,9 2000 1,50

O~ O~ Afstand NU Frederiksborg 40 0,0946 Rødgran 708 67 ~O 0,0 22,1 2000 1,75 O~ Afstand NU Frederiksborg 40 O, 1019 Rødgran 677 69 ~ ~ 0,0 22,6 2000 2,00 Afstand NU Frederiksborg 40 0,0956 Rødgran 711 68 0,0 21,S 2000 2.25 ~ O~ O~ Afstand NU Frederiksborg 40 0.0964 Rødgran 633 61 ~ O~ 0,0 22,8 2000 2,50 O~ Afstand NU Frederiksborg 40 0,0977 Rødgran 522 51 ~O~ 2~ 2,0 22,6 2000 2,75 Afstand NU Frederiksborg 40 0,0999 Rødgran 621 62 ~ ~ ~ 0,0 22,4 2000 3,00 Afstand NU Frederiksborg 40 O,I 020 Rødgran 500 SI ~ 2,0 0,0 2,0 23,1 2000 3,25

Afstand NW Løvenholm 39 0,1226 Rødgran 1550 190 0,5 ~O ~O 0,5 16,5 1997 I~O Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0,0 1997 1,25 Forsøgs- Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ type før storm Væltet Knækket Hælder 1 alt betegnelse

år ha stk.fha stk . % % % % Fordr Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0.0 1997 1,50 Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0.0 1997 1,75 Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0,0 1997 2,00 Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0,0 1997 2,25 Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0,0 1997 2,50 Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0,0 1997 2,75 Afstand NW Løvenholm 39 0,1201 Rødgran 858 103 0,0 1,0 0,0 1,0 17,9 1997 3,00 \I Afstand NW Løvenholm 39 Rødgran 0,0 1997 3,25 Afstand NX Nørlund 39 O, I I 16 Rødgran 905 101 5.0 2» M 6.9 17,0 1997 1,25 Afstand NX Nørlund 39 0, 1165 Rødgran 1176 137 4,4 O» ~ 7.3 16,1 1997 1,50

Afstand NX Nørlund 39 O, I 131 Rødgran ~4 IOD ~O ~O o» 2,0 18, 1 1997 1,75

Afstand NX Nørlund 39 O, I 059 Rødgran 9~ I~ I~ M o» 1,9 15, 1 1997 2,00 Afstand NX Nørlund 39 0,0924 Rødgran 844 78 3,8 M 1,3 5, 1 17,7 1997 2,25 Afstand NX Nørlund 39 0,0880 Rødgran 659 58 0,0 M M 0,0 18,1 1997 2,50 Afstand NX Nørlund 39 0, 1007 Rødgran 735 74 6,8 M 1,4 8,1 18,3 1997 2,75 Afstand NX Nørlund 39 0,0953 Rødgran 902 86 2,3 M M 2.3 14.0 1997 3,00

Afstand NX Nørlund 39 0,1059 Rødgran 661 70 0,0 I~ M 1,4 17.5 1997 3.25 Blandskov 1272 Vallø Stift 24 0,3650 Rødgran 2014 735 1,2 ~ 2~ 4,4 7,9 2000 3 bøg! 3 rødgran Blandskov 1272 Vallø Stift 24 0,3481 Rødgran 1962 683 0.6 0,1 M 0.7 8,3 2000 3 bøgl 4 rødgran Blandskov 1272 Vallø Stift 24 0,3758 Rødgran 1692 636 0,2 M 0.2 0.3 8,0 2000 3 bøg/ 5 rødgran Blandskov 1272 ValløStift 24 0,3656 Rødgran 1928 705 0,1 1.1 M 1,3 8,3 2000 4 bøgl 3 rødgran Blandskov 1272 Vallø Stift 24 0.3460 Rødgran 2116 732 1,6 1,2 1,5 4,4 8.2 2000 5 bøg! 3 rødgran Blandskov 1272 Vallø Stift 22 0,3503 Rødgran 2686 941 0,0 M M 0.0 7, 1 2000 Bøg Blandskov 1272 Vallø Stift 24 0.3497 Rødgran 1287 450 1.3 ~ o» 2,0 9,1 2000 Rødgran Blandskov 1273 Gråsten 23 0.5939 Rødgran 2314 1374 0,2 ~ O» 0,7 11,2 2000 3 rødgran/ 4 bøg Blandskov 1273 Gråsten 23 0,3603 Rødgran 2048 738 0,0 ~ M 0,3 10,9 2000 4 rødgran/ 3 bøg Blandskov 1296 Fyn 19 0,3270 Bøg 2609 853 0.0 o» M 0,0 6,2 2000 2 bøgl2 rødgran o» Blandskov 1296 Fyn 19 0,3220 Bøg 2528 8 14 0,0 M 0,0 5,3 2000 3 bøgl3 rødgran Blandskov 1296 Fyn 19 0,3250 Bøg 1963 638 0,0 M M 0,0 6,9 2000 3 bøg/ 4 rødgran

>-' \O -..l \O Forsøgs­ Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel ­ 00 type før storm Væltet Knækket Hælder I alt betegnelse år ha stk./ha stk. % % % % Forår

Blandskov 1296 Fyn 19 0,3260 Bøg 1982 646 0,0 ~o 0,0 0,0 5,6 2000 3 bøg/ 5 rødgran

Blandskov 1296 Fyn 19 0,3270 Bøg 277 1 906 0,0 O~ 0,0 0,0 6,7 2000 4 bøg/ 3 rødgran Blandskov 1296 Fyn 19 0,3230 Bøg 2858 923 0.0 M 0,0 0,0 6,0 2000 5 bøg/ 3 rødgran Blandskov 1296 Fyn 19 0,3290 Bøg 3979 1309 0,0 M 0,0 0.0 8,3 2000 Bøg Blandskov 1296 Fyn 21 0,3 220 Rødgran 326 105 0,0 5,7 0,0 5,7 9.2 2000 3 bøg/ 3 rødgran Blandskov 1296 Fyn 21 0.3250 Rødgran 7 172334.3 27 ,0 10.7 42. 1 8,3 2000 3 bøg! 4 rødgran Blandskov 1296 Fyn 21 0,3260 Rødgran 592 193 1,0 4,7 3, 1 8,8 7,7 2000 3 bøg/ 5 rødgran

Blandskov 1296 Fyn 21 0,3270 Rødgran 385 126 2,4 I~O 7.9 29,4 8,2 2000 4 bøg/ 3 rødgran Blandskov 1296 Fyn 21 0,3230 Rødgra n 229 74 2,7 24,3 14,9 41.9 8,2 2000 5 bøg! 3 rødgran Blandskov 1296 Fyn 2 I 0,3260 Rød gran 1500 489 0,8 11,7 3,9 16,4 8,0 2000 Rødgran Blandskov EE Bregentved 35 0,2851 Eg 477 136 0,7 3,7 l,S 5.9 16,1 2000 Rødgran/ eg

Blandskov EE Bregentved 35 0,2445 Rødgran 470 108 13,0 I~ 3,7 33,3 18,9 2000 Rødgran! eg Hugst DP Bregenlved 8 1 0,1769 Bøg 147 26 3,8 M 0,0 3.8 26,4 1999 4, C Hugst DQ Bregentved 84 0, 174 1 Bøg 948 165 0,0 1,2 0,0 1,2 29,9 1997 E2 Hugst DQ Bregentved 84 0,3096 Bøg 107 33 18,2 M 0,0 18,2 29,5 1997 B2 Hugst DQ Bregentved 84 0,2223 Bøg 252 56 1,8 1,8 0,0 3,6 29,5 1997 DI Hugst DQ Bregentved 84 0,2057 Bøg 253 52 3,8 M 0,0 3,8 28,8 1997 D2 Hugst DQ Bregentved 84 0,3356 Bøg 235 79 13,9 2,5 0,0 16,5 3 1,6 1997 A2

Hugst DQ Bregentved 84 0,3 273 Bøg 125 41 68,3 4~ 0,0 73,2 29,9 1997 Cl Hugst DQ Bregentved 84 0,2693 Bøg 119 32 34,4 12,5 0,0 46,9 30,0 1997 C2

Hugst KO Nørlund 57 0,2599 Rødgran 304 79 6,3 O~ 0.0 6,3 2000 D Hugst KU Frederiksborg 54 0,2797 Rødgran 2149 60 I 0,0 O~ 0,0 0.0 20,0 1999 G=IOO% A

HU gSI K U Frederi ksborg 54 0,2745 Rødgran 1016 279 0,0 0,0 0,0 0,0 21,9 1999 G=85% B Hugst KU Frederiksborg 54 0,2738 Rødgran 497 136 7,4 3,7 0,7 11.8 24,2 1999 G=70% C

Hugst KU Frederiksborg 54 0,2767 Rødgran 629 174 17,8 ~O 3,4 29,3 23 ,8 1999 G=75% D-B Hugst KU Frederiksborg 54 0.2728 Rødgran 279 76 3 1,6 ~ 10,5 47,4 26,1 1999 G=55% D Hugst K U F rederi ksborg 54 0,2024 Rødgran 7 11 144 0,0 M 0,0 0,0 22,9 1999 G=80% Rækkehugsl

Hugst K V Frederiksborg 54 0,2127 Rødgran 1171 249 0,8 O~ 0,4 2,0 20,5 1999 G=85% B, pcll Hugst KV Frederiksborg 54 0,1320 Rødgran 2144 283 0,0 0,4 0,0 0,4 20.6 1999 G=95% A, pcU Hugs t KV Frederiksborg 54 0, 1997 Rødgran 851 170 1,2 ~ 0,0 1,2 22,8 1999 G=86% D-B, pc! 4 Forsøgs- Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træart Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ type førstoml Væltet Knækket Hælder [alt betegnelse år ha stk.lha stk. % % % % Forår Hugst KV Frederiksborg 54 0,2412 Rødgran 328 79 3,8 IJ 0,0 5,1 23,4 1999 G=55% D, pel.5

Hug~ KV Frederiksborg 54 0,0858 Rødgran 653 56 0,0 0,0 0,0 0,0 22,9 1999 G=70% C, pcl.2 Hugst KX Kronborg 53 0,1614 Rødgran 1283 207 0,0 21,7 2000 A

Hug~ KX Kronborg 53 0,1767 Rødgran 1098 194 0,5 O~ ~ 0,5 23;9 2000 B

H~ KX Kronborg 53 0,1715 Rødgran 694 119 0,0 ~ O~ 0,8 23,6 2000 C H~ KX Kronborg 53 0,1704 Rødgran 352 60 0,0 1,7 O~ 1,7 26,0 2000 D O~ Hugd KX Kronborg 53 0,1725 Rødgran 690 119 0,0 2,5 2,5 24,3 2000 D-B H~ KX Kronborg 53 0,1820 Rødgran 533 97 1,0 ~ ~ 1,0 23,6 2000 Rækkehugst Hugst MF Hanherred 70 0,3514 Sitkagran 475 167 1.2 4,8 6,0 27,1 1997 D-B, pcl. bl ~ Hugst NA Løvcnholm 39 0,0987 Rødgran 1803 178 0,0 ~ O~ 0,0 19,3 1999 1,1 Hugst NA Løvcnholm 39 0,0976 Rødgran 809 79 0,0 IJ O~ 1,3 20,1 1999 1,2

Hugst NA Løvenholm 39 0,0953 Rødgran 892 85 0,0 ~ O~ 0,0 20,4 1999 1,3

Hugst NA Løvenholm 39 0,0985 Rødgran 1208 119 0,0 ~ O~ 0,0 18,9 1999 [,4 Hugst NA Løvenholm 39 0,094 I Rødgran 616 58 1,7 ~ O~ 1.7 20,3 1999 [,5 Hugst NA Løvenholm 39 0,0955 Rødgran 869 83 0,0 ~ 1,2 1,2 19,9 1999 [,6

Hugst NA Løvenholm 39 0,0942 Rødgran 669 63 0,0 1,6 O~ 1.6 21,7 1999 1,7 Hugst NA Løvenholm 39 0,1028 Rødgran 875 90 5,6 ~ 2,2 7,8 19,5 1999 [1.1 Hugst NA Løvenholm 39 0,1028 Rødgran 574 59 0,0 1,7 1,7 19,7 1999 1l,2 ~ Hugst NA Løvenholm 39 O, I 033 Rødgran 1113 115 0,0 I~ O~ 2.6 17,4 1999 11.3 Hugst NA Løvenholm 39 O, I 045 Rødgran 1904 199 0,0 ~ ~ 0,0 17,9 1999 11,4 Hugst NA Løvenholm 39 O, I 071 Rødgran 878 94 0,0 ~ ~ 0,0 19,5 1999 11,5 Hugst NA Løvenholm 39 O, I 058 Rødgran 652 69 0,0 ~ 1,4 1,4 19,9 1999 1[,6

Hugst NA Løvenholm 39 O, I 065 Rødgran 864 92 0,0 ~ O~ 0,0 19,4 1999 1[,7 Hugst NA Løvenholm 39 O, I 05 I Rødgran 1741 183 0,0 ~ O~ 0,0 19,7 1999 1II,1 Hugst NA Løvenholm 39 O, I 030 Rødgran 767 79 2,5 ~ ~ 2,5 18,7 1999 1[1.2

Hugst NA Løvenholm 39 O, I 031 Rødgran 1154 119 0,8 O~ O~ 1,7 17,8 1999 111,3 Hugst NA Løvenholm 39 O, I OI I Rødgran 841 85 0,0 ~ O~ 0,0 19,4 1999 \l1,4

Hugst NA Løvenholm 39 0,1809 Rødgran 492 89 0,0 ~2 O~ 2,2 19,6 1999 1[1,5

Hugst NA Løvenholm 39 0,0996 Rødgran 683 68 0,0 ~ O~ 0,0 19,4 1999 \l1,6 Hugst NA Løvcnholm 39 0,0988 Rødgran 2156 213 0,0 ~ ~ 0,0 17,7 1999 111,7

\O \O N O Forsøgs­ Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan StanJtal Andel skadede træer Højde Revisionsilr Behandling Pareel- O type før storm Væltet Knækket Hælder I alt Betegnelse år ha stk./ha stk. % % % % Forår Hugst SG Silkeborg 58 0,2359 Skovfyr 335 79 7,6 0,0 0,0 7,6 20.0 2001 G=57% D. I Hugst SG Silkeborg 58 0,2414 Skovfyr 526 127 11.8 0.0 3.9 15,7 18,9 2001 G=71% C.2 Hugst SG Silkeborg 58 0,2428 Skovfyr 1091 265 9.4 1, 1 1,9 12,5 20,5 2001 G=IOO% A,3 Hugst SG Silkeborg 58 0,2491 Skovfyr 851 212 8,0 0.5 1,4 9,9 20,5 2001 G=86% B,4

Hugst SG Silkeborg 58 0,24 19 Skovfyr 1211 293 5,8 0,3 1,4 7.5 19,9 2001 G=IOO% A,5 Hugst SG Silkeborg 58 0.2419 Skovfyr 843 204 2,5 0.0 0,0 2.5 20,4 2001 G=87% B,6 Hugst SG Silkeborg 58 0,2442 Skovfyr 577 141 17,7 0,0 2, I 19,9 20,4 2001 G=72% C.7 Hugst SG Silkeborg 58 0,2272 Skovfyr 321 73 13,7 0,0 0.0 13,7 2 1,0 2001 G=57% D,8 Hugst y A Løvenholm 38 0,0894 Grandis 2763 24 7 O 0,0 22 ,1 1999 G=IOO% A Hugst y A Løvenholm 38 0,1821 Grandis 1334 243 4,1 ~ 2,1 7,0 23,9 1999 G=83% B Hugst y A Løvenholm 38 0.1768 Grandis 899 159 0,6 ~ 0,0 0,6 25,2 1999 G=67% C Hugst y A Løvenholm 38 0.1124 Grandis 365 41 2,4 ~ 0,0 2,4 24,6 1999 G=50% D Produktion CP Randbøl I 19 0,2641 Rødeg 57 15 20,0 ~ 0.0 20,0 25,0 1987 Produktion CP Randbøl 119 0,2641 Ær 100.0 ~ 0,0 100,0 25,0 1987 Produktion DE Odsherred 207 0,3145 Bøg 54 17 0,0 17,6 0.0 17,6 36,5 1993 Produktion DEX Odsherred 207 0, 1485 Bøg 74 II 9,1 ~ 0,0 9, 1 33,1 1993 Produktion DX Petcrsgaard 75 0,2104 Bøg 124 26 0,0 3,8 0,0 3,8 28,9 1997 D Produktion DØ Oreby 93 0,2015 Bøg 114 23 4,3 ~ 0,0 4,3 29,9 1997

Produktion EB Gdisten 59 0,1856 Rødgran 550 102 0,0 2~ 0.0 2,9 22,6 1997 Produktion HE Jægerspris 130 0,2897 Cors. fyr 86 25 4,0 ~ 0,0 4,0 27,4 1996 Produktion 1M Gi sselfeld 101 0,2943 Jap. Lærk 78 23 13,0 ~ 0,0 13,0 28.9 1993

Produktion K Odsherred 152 0,3419 Bøg 29 IO 0,0 I~O 0,0 10,0 34,5 1993 Produktion L-I Randbøl 91 0, 1070 Jap. Lærk 21 4,8 ~ 0,0 4,8 29,2 1997 Produktion QS Ravnholt 169 0 ,72 13 Eg 50 36 0,0 8,3 0,0 8,3 30,4 2001 Produktion QV Krengerup 79 0,4252 Rødeg 53 77,4 ~ 0,0 77,4 24,3 2000 Produktion R København I 30 0,2079 Bøg 58 12 16,7 M 0,0 16,7 31,9 1991 Produktion U A F rederi ksborg 69 0,1565 Jap. Lærk 12 1 19 0,0 ~ 5,3 5,3 26,8 1997 Cl Produktion UA Frederiksborg 70 0,1238 Polsk lærk 226 28 3,6 ~ 0,0 3,6 29,6 1997 E Produktion UA Frederiksborg 67 0,0770 Skotsk lærk 299 23 21.7 ~ 0,0 2 1,7 26,7 1997 FI Produktion UC Skjoldenæsholm 86 0,1578 Korea lærk 108 17 17,6 ~ 0,0 17.6 25,5 1999 Forsøgs- Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan Stamtal Andel skadede træer Højde Revis ionsar Behandling Parcel­ type før stonn Væltet Knækket Hælder 1 alt betegnelse år ha stk./ha stk. % % % % Forar

Produktion VD Frederiksborg 88 0,1853 Thuja 254 47 0,0 ~I 0,0 2,1 31,4 1995 Træan 1003 Bregentved 39 0,3272 Bøg 923 260 1,2 ~ 0,0 1,5 14,2 1998 Træan 1003 Bregentved 37/39 0,2716 COnlonalrødgran 744 202 3,0 18,8 0,0 21,8 16,2 1998 Træan 1003 Bregentved 37 0,2716 ContonafYr 401 109 4,6 14,7 0,0 19,3 15,6 1998 Træan 1003 Bregentved 38 0,29 10 Cypres 1079 317 0,0 ~ 0,0 0,3 12,5 1998 Træan 1003 Bregentved 38 0,3288 Douglasgran 557 183 31,7 0,5 0,0 32,2 19,5 1998 Træan 1003 Bregenrved 37 0,2825 Eg 662 187 0,0 M 0,0 0,0 13,9 1998

Træan 1003 Bregentved 38 0,3 966 Grandis 630 250 1,6 3~ 0,0 5,2 19,7 1998 Træan 1003 Bregentved 38 0,3391 Jap. Lærk 316 107 15,9 M 0,0 15,9 19,2 1998 Træan 1003 Bregentved 39 0,2800 Rødgran 957 268 7,8 13,4 0,0 21 ,3 17, 1 1998

Træan 1003 Bregentved 39 0,3438 Sitkagran 558 192 47,4 ~2 5,7 58,3 20,2 1998 Træart 1004 Christianssæde 39 0,2322 Bøg 732 170 0,0 M 0,0 0,0 15,2 1998 Træart 1004 Christianssæde 37 0,2377 ContortafYr 682 162 0,0 1,9 0,0 1,9 17,3 1998 Træart 1004 Christianssæde 38 0,2286 Cypres 1006 230 0,0 M 0,0 0,0 14,4 1998

Træart 1004 Christianssæde 38 0,240 I Douglasgran 658 158 7,0 ~O 0,0 7,0 21,4 1998 Træart 1004 Christianssæde 37 0,2317 Eg 535 124 0,0 M 0,0 0,0 16,8 1998

Træart 1004 Christianssæde 37 0,2167 Fr. Bjergfyr 1061 230 0,4 o~ 0.0 0,4 11,1 1998 Træart 1004 Christianssæde 38 0,2327 Grandis 602 140 0,0 M 0,0 0,0 25,8 1998 Træart 1004 Christianssæde 38 0,2408 Jap. Lærk 594 143 9,1 M 0,7 9,8 18,5 1998 Træart 1004 Christianssæde 39 0,2405 Rødgran 948 228 0,0 0,9 0,0 0,9 20,2 1998

Træan 1004 Christianssæde 39 0,2489 Sitkagran 775 193 5,2 I~ 3,6 9,8 23,2 1998 Træart 1004 Christianssæde 39 0,2534 Ædelgran 568 144 0,0 ~ 0,0 0,7 18,1 1998 Træart 1005 Frijsenborg 37 Bøg 0,0 12,6 1998 Træart 1005 Frijsenborg 38 Douglasgran 0,0 19,0 1998 Træart 1005 Frijsenborg 38 Grandis 0,0 19,3 1998 Træan 1005 Frijsenborg 38 Jap. Lærk 0,0 16,4 1998 Træart 1005 Frijsenborg 39 0,2462 Rødgran 812 200 0,0 0,0 0,0 0,0 16,5 1998 Træart 1005 Frijsenborg 39 0,2390 Sitkagran 665 159 1,3 0,0 0,0 1,3 19,5 1998 Træan 1006 Holsteinsborg 37 0,2415 ContortafYr 480 116 65,5 19,8 0,0 85,3 17,0 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 38 0,2741 Cypres 905 248 1,2 0,8 0,0 2,0 14,5 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 38 0,3262 Douglasgran 527 172 42,4 0,0 0,0 42,4 21,6 1998 N O >-' N O Forsøgs- Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træart Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ N type før stonn Væltet Knækket Hælder I alt betegnelse år ha stk.fha stk. % % % % Forår Træart 1006 Holsteinsborg 37 0,2545 Eg 625 159 0,6 0,6 0,6 1,9 16,5 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 37 0,2553 Fr. Bjergfyr 795 203 0,5 0,0 0,0 0,5 11,9 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 38 0,2591 Grandis 517 134 0,0 34,3 0,7 35,1 25,1 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 38 0,2702 Jap. Lærk 396 107 22,4 0,0 0,0 22,4 20,9 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 39 0,2525 Nobilis 424 107 0,0 0,0 0,0 0,0 13,4 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 39 0,2226 Rødgran 723 161 56,5 37,9 0,0 94,4 19,3 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 39 0,2619 Sitkagran 580 152 50,0 18,4 17,8 86,2 22,8 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 38 0,3739 Thuja 826 309 0,3 0,6 0,0 1,0 18,3 1998 Træart 1006 Holsteinsborg 37 0,2710 Ædelgran 605 164 3,7 1,8 1,2 6,7 19,4 1998 Træart 1007 Lindet 39 0,2531 Bøg 869 220 0,5 0,5 0,0 0,9 12,8 1998 Træart 1007 Lindet 37 0,2858 Contortafyr 59817198,8 1,2 0,0 100,0 15,4 1998 Træart 1007 Lindet 38 0,2727 Cypres 1305 356 1,1 0,0 I, I 2,2 10,9 1998 Træart 1007 Lindet 38 0,2610 Douglasgran 716 187 49,2 0,0 0,5 49,7 17,4 1998 Træart 1007 Lindet 37 0,2528 Eg 1297 328 6,1 0,9 0,6 7,6 8,7 1998 Træart 1007 Lindet 37 0,2588 Fr. Bjergfyr 804 208 54,3 1,0 2,4 57,7 9,2 1998 Træart 1007 Lindet 38 0,2818 Grandis 681 192 66,1 32,8 0,0 99,0 19,9 1998 Træart 1007 Lindet 38 0,2414 Jap. Lærk 514 124 35,5 0,8 1,6 37,9 17,9 1998 Træart 1007 Lindet 39 0,2506 Nobilis 878 220 81,8 0,0 1,8 83,6 12,7 1998 Træart 1007 Lindet 39 0,2761 Rødgran 996 275 60,0 36,4 0,0 96,4 15,3 1998 Træart 1007 Lindet 39 0,2609 Sitkagran 80 I 209 56,0 17,2 2,4 75,6 16,9 1998 Træart 1007 Lindet 39 0,2694 Ædelgran 761 205 89,8 9,3 0,5 99,5 16,7 1998 Træart 1008 Løvenholm 39 Bøg 0,0 14,7 1998 TræaI1 1008 Løvenholm 37 0,2744 ContoIlafyr 583 160 u 1,3 1,9 4,4 16,8 1998 Træart 1008 Løvenholm 38 Cypres 0,0 10,9 1998 Træart 1008 Løvenholm 38 0,2933 Douglasgran 566 166 0,0 0,6 0,0 0,6 22,4 1998 Træart 1008 Løvenholm 37 Eg 0,0 11,9 1998 Træart 1008 Løvenholm 37 Fr. Bjergfyr 0,0 11,3 1998 Træart 1008 Løvenholm 38 0,2817 Grandis 586 165 0,0 0,6 0,0 0,6 24,6 1998 Træart 1008 Løvenholm 38 Jap. Lærk 0,0 20,9 1998 Træart 1008 Løvenholm 39 Nobilis 0,0 13,9 1998 Træart 1008 Løvenholm 39 0,2874 Rødgran 825 237 0,4 0,4 0,0 0,8 18,8 1998 Forsøgs­ Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ type Navn før stonn Væltet Knækket Hælder I alt betegnelse år ha stk./ha stk % % % % Forår Træart 1008 Løvenholm 39 Silkagran 0,0 21,9 1998 Træan 1008 Løvenholm 39 Ædelgran 0,0 15,7 1998 Træan 1009 Palsgård 39 Bøg 0,0 8,9 1998 Træan 1009 Palsgård 37 0,1759 Conlorlafyr 665 117 5.1 0,0 4,3 9,4 16,3 1998 TræarI 1009 Palsgård 38 0,1893 Douglasgran 539 102 2,9 0.0 0,0 2,9 16,4 1998 Træan I 009 Pa Isgård 37 Eg 0,0 12,8 1998 Træan 1009 Palsgård 38 Fr. Bjergfyr 0,0 9,3 1998 Træart 1009 Palsgård 38 Grandis 0,0 17,1 1998 Træan 1009 Palsgård 38 Jap. Lærk 0,0 19.3 1998

TræarI 1009 Palsgård 39 Nobilis 0,0 11, 1 1998 TræarI 1009 Palsgård 39 0,2084 Rødgran 705 147 2,0 0,0 1,4 3,4 18,8 1998 Træan 1009 Palsgård 39 Sitkagran 0,0 19,3 1998 Træan 1009 Palsgård 39 Ædelgran 0,0 12,3 1998 Træan IO I ° Skjoldenæsholm 39 0,2273 Bøg 783 178 0,0 0,0 0,0 0,0 16,8 1998 Træan IO I ° Skjoldenæsholm 37 0,2279 ContorIafyr 711 162 0,6 2,5 0.6 3,7 16,5 1998 Træan 1010 Skjoldenæsholm 38 0,2257 Douglasgran 700 158 24,1 0,6 0,0 24,7 18,0 1998 TræarI IO I ° Skjoldenæsholm 37 0,2671 Eg 614 164 0,6 0,0 0,0 0,6 16,5 1998 TræarI IO I ° Skjoldenæsholm 37 0,2299 Fr. Bjergfyr 992 228 3.5 0.0 0,0 3,5 9,6 1998 TræarI IO I ° Skjoldenæsholm 38 0,2455 Grandis 664 163 1,2 3, I 0,0 4,3 24,7 1998 TræarI 1010 Skjoldenæsholm 38 0.2499 Jap. Lærk 512 128 12,5 0,0 0,0 12,5 18,5 1998 TræarI IO I ° Skjoldenæsholm 39 0,6950 Nobilis 135 94 0.0 0,0 0,0 0,0 10,2 1998 TræarI IO I ° Skjoldenæsholm 39 0,2394 Rødgran 969 232 0,4 3,4 0,0 3,9 20,5 1998 TræarI 1010 Skjoldenæsholm 39 0, 1934 Sitkagrall 838 162 11.1 0.0 2,5 13,6 22,4 1998 TræarI 1010 Skjoldenæsholm 39 0,2328 Ædelgran 799 186 0,0 1,1 0.0 1,1 18,5 1998 Træan 1011 Frederiksborg 39 Bøg 0,0 16,4 1998 Træan 1011 Frederiksborg 37 0.2694 Contonafyr 679 183 1.6 2,7 0,5 4,9 18.0 1998 TræarI 101 I Frederiksborg 38 0,2061 Cypres 1305 269 0,4 0,7 0,0 1, 1 13,3 1998 TræarI 1011 Frederiksborg 38 Douglasgran 0,0 22,2 1998 TræarI 1011 Frederiksborg 37 Eg 0,0 14,6 1998

TræarI 1011 Frederiksborg 37 Fr. Bjergfyr 0,0 11,6 1998 Træan 1011 Frederiksborg 38 0,2639 Grandis 652 172 1,7 0.0 0,0 1.7 23,7 1998 N O W N O Forsøgs­ Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ .j:::. type navn før storm Væltet Knækket Hælder I alt betegnelse år ha stk./ha stk. % % % % Forår Træan 1011 Frederiksborg 38 0,2639 Grandis 652 172 1,7 0,0 0,0 1,7 23,7 1998 Træan 1011 Frederiksborg 38 Jap. Lærk 0,0 21,6 1998 Træan 1011 Frederiksborg 39 Nobilis 0,0 10,2 1998

Træan 1011 Frederiksborg 39 0,2 781 Rødgran 946 263 2,7 3,4 1.1 7,2 20,3 1998 Træan 101 I Frederiksborg 39 0,2707 Sitkagran 798 216 0,0 0,0 0.9 0,9 23,2 1998 Træan 101 I Frederiksborg 39 Ædelgran 0,0 16.3 1998 Træan 1012 Gråsten 39 Bøg 0,0 12, 1 1998 Træan 1012 Gråsten 38 0,2614 Cypres 1756 459 0,0 0,0 0,0 0,0 9,9 1998 Træan 1012 Gråsten 37 Eg 0,0 12,8 1998 Træan 1012 Gråsten 38 0,2541 Grandis 508 129 1,6 4,7 0,0 6,2 21,8 1998 Træan 1012 Grdsten 38 0,2281 Jap. Lærk 434 99 5, 1 1,0 2,0 8, 1 16,9 1998 Træan 1012 Gråsten 39 0,2589 Rødgran 861 223 2,7 0,9 0,0 3,6 17,5 1998 Træan 1012 Gdsten 39 0.2549 Sitkagran 832 212 4,7 0,5 0,0 5.2 18, I 1998 Træan 1012 Gråsten 39 0,2600 Ædelgran 888 231 0,0 1,3 0,0 1,3 14,3 1998 Træan 1013 Hanherred 39 Bøg 0,0 6,9 1998 Træan 1013 Hanherred 37 Contonafyr 0,0 14,1 1998 Træan 1013 Hanherred 38 Cypres 0,0 7,6 1998 Træan 1013 Hanherred 38 0,2105 Douglasgran 736 155 0,6 0,0 0,0 0,6 13.4 1998 Træan 1013 Hanherred 37 Eg 0,0 7,6 1998 Træan 1013 Hanherred 38 Fr. Bjergfyr 0,0 9,0 1998 Træan 1013 Hanherred 38 Grandis 0,0 11,3 1998 Træan 1013 Hanherrcd 38 Jap. Lærk 0,0 13,7 1998 Træan 1013 Hanherred 39 Nobilis 0,0 6,6 1998 Træan 1013 Hanherred 37 0,3341 P. Murrayana 895 299 5.4 0,3 1,0 6,7 14,1 1998 Træan 1013 Hanhcrred 39 Rødgran 0,0 10,8 1998 Træan 1013 Hanherrcd 39 Sitkagran 0,0 17,3 1998 Træan 1013 Hanherrcd 39 Ædelgran 0,0 9,6 1998 Træart 1014 Ulborg 39 Bøg 0,0 10,0 1998 Træan 1014 Ulborg 37 0,3471 Contonafyr 614 213 0,0 0,0 0,0 0,0 14,9 1998 Træan 1014 Ulborg 38 Cypres 0,0 8,2 1998 Træall 1014 Ulborg 38 Douglasgran 0,0 15.9 1998 Forsøgs­ Fo rsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træan Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ type før storm Væltet Knækket Hælder I alt betegnelse år ha stk./ha stk. % % % % Forar

Træan 10 14 Ulborg 37 Eg 0,0 8.2 1998 Træan 10 14 Ulborg 37 Fe. Bjergfyr 0,0 9,4 1998 Træan 10 14 Ulborg 38 Grandi s 0,0 16,4 1998 Træan 10 14 Ulborg 38 Jap. Lærk 0,0 15,4 1998 Træan 1014 Ulborg 39 Nobil is 0,0 9,4 1998 Træan 1014 Ulborg 39 Rødgran 0,0 11,9 1998 Træan 1014 Ulborg 39 Sitkagran 0,0 18,4 1998 Træan 1014 Ulborg 39 Ædelgran 0,0 11, 1 1998 Træan 1015 Nørlund 39 Bøg 0,0 9,7 1998 Træan 1015 Nørlund 37 0,2620 Contonafyr 683 179 1,7 0,0 0,6 2,2 16,4 1998 Træan 1015 Nørlund 38 Cypres 0,0 9,8 1998 Træart 1015 Nørlund 38 0,2566 Douglasgran 577 148 4, 1 0.0 1,4 5,4 20,5 1998 Træart 1015 Nørlund 37 Eg 0,0 11,2 1998

Træan 1015 Nørlund 37 Fe. Bjergfyr 0,0 9.7 1998 Træan 1015 Nørlund 38 0,2659 Grandi s 636 169 0,6 0,0 0,0 0,6 22,3 1998 Træan 1015 Nørlund 38 Jap. Lærk 0,0 21,3 1998 Træan 10 15 Nørlund 39 Nobilis 0,0 14,0 1998 Træan 1015 Nø rlund 39 0,2589 Rødgran 1078 279 0,4 0,0 1,1 1,4 17,4 1998 Træart 1015 Nørlund 39 Si tkagran 0,0 21,3 1998 Træan 1015 Nørlund 39 Ædelgran 0,0 10,9 1998 Træan 1195 Matrup 30 0,2 I 87 Grandi s 1171 256 0,4 0,0 2.7 3. 1 19,5 1999 Træart I 196 Odsherred 29 0,3 382 Ask 514 174 0,0 0,6 0,0 0.6 17,5 1999 Træart I I 96 Odsherred 30 0,3682 Hyb ridasp 231 85 47,1 3,5 9,4 60.0 24,6 1999 Træart I I 96 Odsherred 29 0,3229 Birk 369 119 2,5 0,0 0.8 3,4 18,5 1999 Træart I 196 Odshen·ed 29 0,3934 Bøg 834 328 0,0 0,0 0,0 0,0 14,3 1999 Træart I 196 Odsherred 29 0,3597 Eg 717 258 0,0 0,0 0,0 0,0 13,4 1999 Træart I 196 Odsherred 30 0,33 I 5 Grandis 679 225 0,0 0,0 0.0 0,0 19,7 1999 Træan I 196 Odsherred 29 0,3 163 Lind 1031 326 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 1999 Træan I 196 Odsherred 29 0,3042 Rødel 457 139 0,0 0,0 0.0 0,0 15,4 1999 Træan I 196 Odsherred 3 I 0,3609 Rødgran 96 I 347 2,6 0,9 0,9 4,3 17,3 1999 Træan I 196 Odsherred 29 0.2424 Ær 429 104 0,0 0.0 0,0 0,0 19,3 1999 N O VI N Forsøgs- Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træart Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling Parcel­ 0\O type før storm Væltet Knækket Hælder I alt bctegnelse år ha stk.lha stk % % % % Forilr Træart 1197 Petersgaard 29 0,1888 Ask 514 97 0,0 10,3 5,2 15,5 17,0 1999

Træart I 197 Petersgaard 30 0,2327 Hybridasp 271 63 15,9 ~9 0,0 23,8 20,3 1999 Træart I 197 Petcrsgaard 31 0,1979 Rødgran 904 179 0,0 1,7 0,0 1.7 16,5 1999

Træart 1198 Vallø 30 0,2895 Hybridasp 352 102 24,5 ~9 5,9 36,3 24 ,3 1999

Træart 1198 Vallø 30 0,3696 Grandis 668 247 2,0 4~ ~ 9,3 19,3 1999 Træart 1198 Vallø 29 0.3006 Lind 1088 327 3,7 ~ 1,5 5,2 11,8 1999 Træan 1198 Vallø 29 0.3220 Rødel 969 312 0,6 ~ 0,6 9,2 1999 ~ Træ~rt 1198 Va llø 31 0,2978 Rødgran 950 283 2,1 3~ I~ 7,8 15,3 1999

Træart 1198 Vallø 29 0,3 130 Ær 1070 335 0,0 O~ 5,7 5,7 11, 1 1999 Træart I 199 Wedellsborg 29 0,2786 Birk 402 112 0,9 ~ ~ 0,9 15,9 1999 Træart 1199 Wedellsborg 29 0,2956 Eg 639 189 0,0 ~ 0,5 0,5 13,0 1999

Træart 1199 Wedellsborg 29 0.2626 Lind 777 204 0,5 I~ 9,8 11,8 13,4 1999

Træart 1199 Wedellsborg 3 I 0,2974 Rødgran 837 249 2,4 5,2 2,0 9,6 14,4 1999 Træart 1199 Wedellsborg 29 0,2820 Ær 738 208 0,0 ~ 1,4 lA 16,0 1999 Træart 1281 Palsgård 71 0,1717 Jap. Lærk 355 61 1,6 ~ ~ 1,6 22,3 1997

Træart 128 1 Palsg~rd 71 0,2367 Rødgran 765 181 I, I ~ I , I 15,9 1997 ~ Træart 1281 Palsgård 71 0,1793 Sitkagran 630 113 0,9 ~ 0,0 0,9 22.1 1997

Træart 1283 Krenkerup 53 0,2497 Cypres 837 209 0,0 o~ ~ 0,0 17,9 1997 Træart 1283 Krenkerup 54 0,2521 Douglasgran 250 63 3,2 o~ ~ 3,2 29,3 1997

Træart 1283 Krenkerup 53 0,2467 Jap. Lærk 263 65 0,0 O~ 1.5 1,5 24 ,7 1997 Træart 1283 Krenkerup 53 0,2521 Jap . Lærk 22256 1,8 ~ ~ 1,8 25,0 1997 Træart 1283 Krenkerup 52 0,1174 Korealærk 579 68 0,0 ~ ~ 0,0 20,0 1997

Træart 1283 Krenkerup 55 0,2644 Rødgran 382 101 8,9 4~ 12,9 25,7 1997 ~ Træart 1283 Krenkerup 53 0,2828 Silkagran 410 116 19,8 ~ O~ 19,8 26,0 1997 Træan 1283 Krenkerup 52 0,2511 Skovfyr 442 III 0,0 ~ o~ 0,9 19,8 1997 Træan 1283 Krenkerup 52 0, 1873 Suder. Lærk Ødelagt 1993 Træ"rI 1283 Krenkerup 53 0,2496 Thuja 533 133 17,3 0,0 1,5 18,8 23,7 1997 TræarI 1283 Krenkerup 55 0,2456 Ædelgran Ødclagt 1993 Træan 1293 Løvenholm 45 0,2749 Douglasgran 0,0 Træan 1293 Løvenholm 45 0,1617 Rødgran 754 122 4,9 1,6 0,8 7,4 18,2 1999 Træart 1293 Løvenholm 45 0,2668 Tsuga 0,0 Forsøgs- Forsøgs- Skovdistrikt Alder Areal Træart Stamtal Andel skadede træer Højde Revisionsår Behandling PareeI- type før storm Væltet Knækket Hælder I alt betegnelse år ha stk.lha stk. % % % % Forår Træart LT Gjorslev 55 0,4222 Eg 246 104 0.0 0,0 0,0 0,0 21, I 2001 Træart LT Gjorslcv 72 0,2286 Sitkagran 306 75 1,3 5,3 0,0 6,7 27,0 2001 Træart LT Gjorslev 59 0,2240 Ær 246 55 0,0 0,0 0,0 0,0 24,1 2001 Underplam Q0 Haderslev 91 0,1537 Eg 65 IO 0,0 30,0 0,0 30,0 26,4 1996 Bøg Underplam Q0 Haderslev 91 0,1917 Eg 68 13 0,0 7,7 0,0 7,7 26,0 1996 Hæg Underplam Q0 Haderslev 91 0,3350 Eg 75 25 0,0 8,0 0,0 8,0 25,5 1996 Ær Underplant Q0 Haderslev 91 0,1452 Eg 69 IO 0,0 10,0 0,0 10,0 26,0 1996 Ædelgran Underplanr Q0 Haderslev 91 0,1399 Eg 71 IO 0,0 0,0 0,0 0,0 25,4 1996 Lind Underplant Q0 Haderslev 91 0.1567 Eg 83 13 0,0 7,7 0,0 7,7 26,1 1996 Vr. Bøg Underplam Q0 Haderslev 91 0,1169 Eg 86 IO 0,0 30,0 0,0 30,0 25,6 1996 Elm Underplant Q0 Haderslev 91 0,1313 Eg 76 IO 0,0 30,0 0,0 30,0 25,5 1996 Tsuga Underplant Q0 Haderslev 91 0,1270 Eg 63 0,0 12,5 0,0 12.5 26,4 1996 Aeer sp Underplant Q0 Haderslev 91 0,1053 Eg 66 0,0 14,3 0,0 14,3 24.9 1996 Navr IO Underplant Q0 Haderslev 91 0,2089 Eg 77 16 0,0 6,3 0,0 6,3 25,8 1996 Imet II Underplam Q0 Haderslev 91 0,2589 Eg 66 17 5,9 11,8 0,0 17,6 26,3 1996 Hassel 12 Underplant Q0 Haderslev 91 0,1744 Eg 69 12 0,0 8,3 0,0 8.3 26,3 1996 Avnbøg 13

tv O -..) Bilag 3. Stormskader fra 3. december 1999 og 29. - 30. januar 2000.

Skadestyper og frekvenser . Uskadt (58) _ Spredt fald (51) _ Helt eller delvist ødelagt (8)

208 Bruno Bilde Jørgensen: Erfaringer om stormfasthed fra FSL's langsigtede bevoksningsplejeforsøg ...... 145

Forsiden viser parcellen med rødgran/ra træarts/orsøget på Lindet skovdistrikt, Lovrup Skov. Foto januar 2001.