Erfaringer om stormfasthed fra FSL's langsigtede forsøg Erfaringer om stormfasthed fra FSl:s langsigtede bevoksn ingsplejeforsøg - set på baggrund af orkanen den 3. december 1999 og stormene den 29. og 30. januar 2000 Af Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab (FSL) 1. Læsevejledning ............ 146 med rødgran og løvtræ ....... 174 2. Indledning ................ 147 4.6 Anbefaling vedrørende blandinger 3. Erfaringer fra træ arts- og produktions­ med rødgran og løvtræ . ..... .175 forsøg vedrørende stormfasthed 148 5. Erfaringer fra planteafstandsforsøg 3.1 Sammenfatning .......... 148 i rødgran vedrørende storm- 3.2 Indledning ............. 148 fasthed ............ ...... 178 3.3 Materiale og metoder ..... 148 5.1 Sammenfatning .......... 178 3.4 Træartsforsøgsserien fra 5.2 Indledning ............. 178 1964/1965 ................ 149 5.3 Materiale .............. 178 3.4.1 Resultater fra træartsforsøgs- 5.4 Skader i afstandsforsøg .... 179 serien fra 1964/1965 ......... 149 5.5 Diskussion af planteafstandens 3.5 TræaI1sforsøgsserien fra indflydelse på stormfastheden i 197211973 ................ 157 rødgran . .................. 181 3.6 Træartsforsøget på Krenkerup 5.6 Anbefaling af planteafstand i Skovdistrikt ............... 159 rødgran ....... ........... 182 3.7 Skader i produktionsforsøg .160 6. Erfaringer fra hugstforsøg vedrørende 3.8 Skader i nedlagte forsøg .. .160 stormfasthed ............... 183 3.9 Diskussion af træarters 6.1 Sammenfatning .......... 183 stormfasthed ........ .. ..... 160 6.2 Indledning ............. 183 3.10 Træartsanbefalinger i relation til 6.3 Materiale og resultater .... 183 stormfasthed .......... .... 167 6.4 Diskussion af hugststyrkens 4. Erfaringer fra blandingsbevoksninger indflydelse på stormfastheden i med rødgran og løvtræ vedrørende rødgran ................... 186 stormfasthed ......... ..... 168 6.5 Anbefaling af hugststyrke i 4.1 Sammenfatning .. ....... 168 gran .......... ......... 188 4.2 Indledning ............. 168 6.6 Stormskader i bøg ........ 190 4.3 Materiale ....... ...... 168 7. Litteratur ........ ........ 192 4.4 Skader i rækkevise blandinger Bilag 1 ..................... 194 med rødgran og bøg eller eg ... 171 Bilag 2 .............. ...... 196 4.5 Diskussion vedrørende blandinger Bilag 3 ..... ..... .........208 145 1. Læsevejledning hjemme. Der kunne alligevel ses en svag - men ikke statistisk sikker - tendens til Orkanen i december 1999 og januarstor­ øget stormfasthed med større plante­ mene 2000 ramte en række af FSL's afstand i et 39-åIigt forsøg på Nørlund langsigtede forsøg. Det giver mulighed Skovdistrikt, som var det mest skadede for at uddrage erfaringer med stormfast­ blandt afstandsforsøgene i rødgran. hed i forhold til træarter, blandinger, Der er kun et afstandsforsøg i rødgran i planteafstand, hugst og provenienser. Danmark, som har været udsat for øde­ læggende stormskader. Det er et nedlagt forsøg på Christianssæde Skovdistrikt, For den meget travle læser som blev meget skadet i oktoberstormen kan erfaringerne om stormfasthed kort 1967. Parcellen med størst planteafstand sammenfattes som følger: (2.5 x 2.5 m) havde størst stormfasthed. Der kunne dog ikke påvises en statistisk Træarternes stormfasthed sikker sammenhæng mellem planteaf­ I træartsforsøg på omkring 40 år var stand og stormfasthed i forsøget. blandt nåletræarterne cypres og thu ja For at opnå en stabiliserende effekt, der meget stormfaste. Ædelgran, nobilis og virkelig betyder noget, skal man ned på fransk bjergfyr var ret stormfaste. Yngre et så lavt plantetal (ca. 2.500 planter per douglasgran og lærk var ikke særlig ha), at det i væsentlig grad kan gå ud stabile, mens sitkagran, contortafyr og over vedkvaliteten. rødgran var meget følsomme overfor storm. Hugstbehandlingen Blandt løvtræarterne i ca. 30-årige Tyndingsfri drift i gran er en stormstabil træartsforsøg blev kun hybridasp meget driftsform. Et nedlagt forsøg med ekstrem skadet. Det eneste løvtræforsøg som stærk hugst (læbæltehugst) kombineret blev helt stormødelagt, var en mellem­ med underplantning har på sandjord vist aldrende produktionsflade i rødeg på stor stormfasthed. Mellem driftsformerne Krengerup Skovdistrikt på Vestfyn. tyndingsfri drift og læbæltehugst med underplantning er der aftagende storm­ Systematiske blandinger af rødgran og fasthed med stigende hugststyrke. Be­ bøg eller eg voksningens eksponering i forhold til Decemberorkanen i 1999 viste eksempler vindretningen betyder ofte lige så meget på, at bevoksninger med rødgran og eg for stormfastheden som hugststyrken. eller bøg er mindre stabile end ren­ I et forsøg med bøg har parceller med bestand af ensaldrende rødgran. Be­ aldersgradueret B-C-hugst (dvs. først voksningerne er anlagt som rækkevise svag siden stærkere hugst) med bevarelse blandinger eller som skakbrætkulturer. af en underetage med bøg været langt Derfor frarådes denne type systematiske mere stonnfast end parceller med C­ blandinger med rødgran og bøg eller eg. hugst uden underetage. Planteafstanden hos rødgran Proveniensforskelle Orkanen gav kun ganske få skader i de 11 Det var ikke muligt at påvise forskelle eksisterende afstandsforsøg i rødgran her- mellem provenienser i stormfaldsramte 146 proveniensforsøg med rødgran, sitka­ per sekund, men gav også omfattende gran, grandis, douglasgran og ædelgran. skader på Fyn og Sjælland. Orkanen og de efterfølgende storme den 29. og 30. januar 2000 ramte også FSL's forsøg. Den travle læser Januarstormene gav formentlig kun kan nøjes med at læse afsnittene ved­ mindre betydende skader i forsøgene, rørende: som det ikke har været muligt at adskille • Træarter, afsnit 3.9 og 3.10 samt fra skaderne fra orkanen, da FSL først i tabel 1 (afsnit 3.4). foråret 2000 undersøgte skaderne i de • Blandingsbevoksninger med rødgran langsigtede forsøg. I artiklen henvises og løvtræ, afsnit 4.5 og 4.6 samt figur kun til orkanen i 1999, selvom der i 16. opgørelsen indgår mindre stormfald fra • Planteafstand i rødgran, afsnit 5.5 og januarstormene 2000, især fra Midt- og 5.6 samt figur 19. Nordjylland. • Hugststyrke i gran, afsnit 6.5 samt Ved orkanen blev især FSL' s proveniens­ tabel 6, figur 20 og 21 (afsnit 6.3). forsøg skadet. Fem forsøg med yngre rødgran (alder 26-36 år), et sitkagran­ Tekst med mindre skrifttype kan sprin­ forsøg (alder 39 år) og et grandisforsøg ges over, hvis der kun ønskes et over­ (alder 51 år) i Sønderjylland måtte opgi­ blik. ves pga. ødelæggende skader. Desuden Det kan tilføjes at hvert kapitel indledes blevet forsøg med douglasgran ødelagt med en kort sammenfatning og afsluttes i Sønderjylland (alder 50 år), og to 42- med en anbefaling til praksis. årige forsøgsbevoksninger på Vestfyn Hvis man ønsker detailinformation om og i Nordsjælland blev delvist ødelagt. skaderne i hvert enkelt stormramt for­ Tre ædelgranforsøg fik ligeledes en hård søg, henvises til en opgørelse over medfart. Et blev ødelagt i Sønderjylland, stormskader i de langsigtede bevoks­ og et på Vestfyn og et på Bornholm blev ningsplejeforsøg i bilag 2. På et Dan­ delvist ødelagt, alle ved alder 43 år. Da markskort i bilag 3 er vist samtlige be­ der ikke i denne undersøgelse kunne voksningsplejeforsøg fordelt på skades­ påvises forskelle mellem provenienser typer (uskadt, spredt fald samt helt eller og stormskader, omtales skader fra delvist ødelagt). proveniensforsøg ikke yderligere. Samtlige 117 bevoksningsplejeforsøg er blevet besigtiget, og der er registreret 2. Indledning andel af skadede træer, og om træerne I det 20. århundrede har der her i landet var væltet, på hæld eller var knækket. været voldsomt ødelæggende storme i Formålet med denne artikel er at yde et december 1902, februar 1934, januar bidrag til beslutningsgrundlaget ved 1956, oktober 1967, oktober 1981 og etablering og pleje af robust skov. endelig den 3. december 1999. Bidraget sker i form af anbefalinger for Orkanen i 1999 var den stærkeste storm bl.a. valg af træart, planteafstand og i Danmark i de seneste hundrede år. hugstbehandling, men pga. forsøgsma­ Orkanen raserede skovene især i Sønder­ terialets beskaffenhed er der naturligvis jylland med vindstød på op til 50 meter ikke tale om en endegyldig facitliste. 147 Artiklen vil beskrive erlaringerne fra douglasgran og lærk var ikke særlig fire hovedgrupper af forsøg: træartsfor• stormfaste, mens rødgran, sitkagran og søg, rækkevise blandinger med gran og contortafyr var meget følsomme overfor løv, planteafstandsforsøg i rødgran samt storm. hugstforsøg. Der er lagt særlig vægt på I ca. 3D-årige træartsforsøg med løvtræ at beskri ve erfaringer fra træartsfor• blev kun hybridasp meget skadet. Det søgene, da det især er i disse forsøg, eneste løvtræforsøg, som blev helt øde­ skaderne er sket. lagt af orkanen, var en mellemaldrende Orkanen ramte især fem træartsforsøg produktionsflade i rødeg på Krengerup plantet i 1965 med IOnåletræarter samt Skovdistrikt på Vestfyn. bøg og eg. Et rødgranhugstforsøg fik ødelagt en hårdt hugget parcel og delvist 3.2 Indledning ødelagt en D-B parcel, og et mellem­ Forsøgserlaringer fra decemberorkanen aldrende bøgehugstforsøg blev delvist i 1999 og januarstormene 2000 ved­ ødelagt, men ellers var der ikke betyde­ rørende træarternes stormfasthed er lige skader i hugstforsøgene eller i plan­ betydelig, da der skete omfattende skader teafstandsforsøgene med rødgran. Deri­ i træartsforsøgene. mod var der skader i et rækkevis bland­ Formålet med registreringen af skader skovsforsøg i bøg og rødgran. efter orkanen er bl.a. at undersøge, i Artiklen er finansieret af Skovbrugets hvor stort omfang de enkelte træarter Produktudviklingsordning