Bryggerne Jacobsen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Bryggerne Jacobsen Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Er du i familie med bryggerne? Slægterne bag bryggerne J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg Anetavle i slægtslinjer for Carl Jacobsen, 1842-1914, komplet i 5 generationer til de 16 tipoldeforældre, født omkr. år 1700. Mange slægtslinjer til både 15- og 1400-tallet: Den fædrene slægt fra Dronninglund og Ulsted sogne i Vendsyssel, farmoderens slægt, Schelbeck, fra København. Moderens slægt Holst, parykma­ gere i Thisted og Aalborg med afstamning fra de norske slægter Hille- eller Hel­ lemann samt Lind. Slægten Sæbye i Thisted og Aalborg med Kjærulf-afstamning. Præsteslægteme Vogelius Steenstrup samt slægten Søltoft med afstamning fra Ri- be-slægteme Baggesen, Friis, Stage og Klyne. De vestjyske slægter Ballebye og Dahl fra Strandbjerggaard og Vadskærgaard. - Efterslægtslinjer viser forbindelser til kendte og ukendte før og nu. ISBN 87-90331-02-8 Publiceret 1997 af Birgit Øskov og Anton Blaabjerg som tillæg til: SLÆGTEN FORUM FOR SLÆGTSHISTORIE Slægter - og kvindeled En slægt består - pr. definition - af mænd, indledes med en talkode, f.eks. 3 (2-4,9). deres koner og døtre (og ikke andre!). Når Tallet 3 er biografiens (tilfældige) num­ en slægts sidste mand - og dennes døtre mer, mens tallene i parentes henviser til dør, ja, så uddør slægten - og det til trods den pågældendes bams biografi - 2 - samt for, at slægtens døtre kan have efterladt den pågældendes forældres biografier - 4,9 sig efterkommere i hobetal! - for henholdsvis faderen og moderen (hvis Vi kender problematikken fra kongefa­ biografi dog er behandlet i forbindelse milien: Den ældre olderborgske slægt ud­ med ægtefællens; hvis en stammors her­ døde på tronen 1863 med Frederik VII og komst er ukendt, får hun ikke selvstændigt den glückborgske (yngre oldenborgske) nummer). Når en slægt ikke kan følges slægt vil uddø med Margrethe II. Og der­ længere tilbage, er ældste generations for­ efter vil en helt ny slægt - en fransk - be­ ældre betegnet x,x. Ægteskaber mellem stige tronen med den nuværende kronprins beslægtede medfører, at der ved den fælles Frederik som Frederik X, der blot gennem stamfar står to tal før bindestregen inde i kvindeled er efterkommer efter forgænger­ parentesen, f.eks. 98 (97,107-x,x) ne, glücksborgeme, oldenborgerne - og ef­ De største fordele ved dette system er ter Gorm den Gamle, hvis slægt jo uddøde dels, at slægterne beskrives samlet, og dels allerede 1042 med Knud den Stores søn at der kan indsættes fornuftige overskrifter Hardeknud, men hvis efterkommere trods over de enkelte afsnit eller slægter. alt stadig beklæder Danmarks trone. Ved alle systemer er der ulemper. En af dette systems er, at biografierne først kan Bl.a. for at understrege denne kendsger­ nummereres efter at indsamlingsfasen er ning er dette hæftes anetavle ikke opstillet afsluttet; finder man pludselig forældrene på den gængse måde: Den såkaldte Kekule til nr. 10, skal alle de følgende numre æn­ v. Stradonitz’, hvor probandens - udgangs­ dres. - En nødløsning er formen nr. 27a-c. personens - forfædre beskrives i følgende Det anvendte system er tidligere set be­ rækkefølge: Forældre, bedsteforældrene - nyttet 1939 af den norske ingeniør Mogens først faderens forældre og så moderens Bugge i værket Våre Forfedre, alle påvise­ forældre, de 4 hold oldeforældre fra far­ lige Forfedre av Johanne Andersdatter til fars forældre til mormors forældre, de 8 Asdal, Henrik Henriksen Friis til Holme- hold tipoldeforældre osv. - alle nummere­ gaard, Sven Galde til Thom, Jørgen Ør- ret fortløbende 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 osv., så­ bech Bugge og Anna Johanne Amesen ledes at mændene har lige numre og kvin­ (Holst), samt i lidt ændret form af Arne derne ulige - og således, at morfar, ane 6, Jensen Knudby i 1990 i Tre brødre Knud- er søn af ane 12 og 13. bys forfædrebog omhandlende deres for­ I dette system beskrives far og søn jo fædre i Danmark, Norge, Sverige og Is­ med flere - måske mange - siders afstand, land gennem 1200 år. og man må bladre frem og tilbage i det u- endelige, altså i bund og grund et meget u- De forskellige slægter bindes altså sammen praktisk system. af kvinder - derfor tilegnes dette hæfte: I stedet for er der til denne anetavle valgt Til Laura! et lidet udbredt system, hvor slægterne be­ Til alle Laura’er - store som små! skrives liniært i mandsstammer, slægt for Til de alle de kvinder, slægt, fra de yngste til de ældste generatio­ der blev bindeled mellem slægterne! ner. Personemes/aneparrenes biografier AB 4 Indholdsfortegnelse Forord s. 6 - Bryggernes slægtninge s. 70 Artiklen Brygger Carl Jacobsen ’s - Slægtsforskernes adresser s. 85 Forfædre og Slægt og dens forfatter s. 7 - Lauras rejse til København s. 85 Carl Jacobsens anetavle - - Kilder s. 86 i 5 generationer s. 8 - Varia s. 89 Brygger Carl Jacobsen 's Forfædre - Illustrationer s. 90 og Slægt. Ved Th. Hauch-Fausbøll s. 9 - Bidrag til anetavle for Carl Jacobsen, 1842-1914. - Ved Anton Blaabjerg og Birgit Øskov s. 24 - Bryggerne s. 24 - Den fædrene slægt i Vendsyssel s. 31 - Clemen- og Levi/Løve- slægteme fra Melholt s. 34 - Slægterne Schelbeck og Bremer i København s. 39 - Slægten Holst i Thisted og Aalborg s. 42 - Slægten Helle- eller Hillemann i Stavanger s. 44 - Præstesiægten Lind i Syd- og Vest-Norge s. 44 - Slægten Scabo/Scavenius s. 45 - Slægten Hofmann s. 46 - Slægten Sæbye, feldberedere i Thisted og Aalborg s. 46 - Kjærulf-af stamning via Aalborg og Fleskum Herred s. 47 - En skomager i Thisted s. 50 - Slægten Vogelius Steenstrup - opr. Riber i Sæby s. 51 - Vendsysselske præster i Ugilt og Tværsted s. 54 - Slægten Steenstrup s. 56 - Slægten Bodtzen s. 57 - Slægten Søltoft s. 57 - Rådsaristokrati i Ribe - slægterne Bang, Baggesen, Stage, Klyne, Friis/Grisbæk, Tomum m.fl. s. 58 - Slægterne Ballebye og Dahl s. 66 5 Forord Der blev tænkt mange tanker, skrevet Vor opgave har derfor været fra mange si­ mange bøger og forventet en masse, mens der at samle bidrag til denne anetavle, som vi ventede på "Bryggeren”. Nu, hvor seri­ fortæller om alle forfædrene til Carl Ja­ en er afsluttet, og vi føler, vi kender dem cobsen, både på faderen J.C. Jacobsen og alle sammen, skrives der stadig artikler i moderen Laura C. Holsts side så langt til­ aviser og blade, ældre publikationer om bage, som det har været praktisk muligt. bryggeren får en renaissance, og mange Slægtsforskning behøver ikke blot at være vender og drejer flasken en ekstra gang og et spørgsmål om at "hige og søge" i gamle sender Bindesbøll en venlig tanke for den arkivalier på landets mange arkiver. Det fine HOF-etiket. kan - som i dette tilfælde - også være et Den gamle brygger, Christen, var "fra spørgsmål om at "hige og søge" i bøgerne Jylland", og den importerede Laura var fra på vore biblioteker, og der finde gode, til­ Thisted og et godt parti - i hvert fald, hvis forladelige oplysninger, som så kan kon- det stod til hendes egen opfattelse - for trolleres/suppleres med undersøgelser i ar­ "fætter Jacob". - En lang række lokalhisto­ kivalierne. - Som det ses af kildeme/litte- rikere og slægtsforskere har ledt forgæves raturlisten til dette hæfte, skorter det ikke efter slægtskab mellem Laura og J.C., på bøger, der kan hentes oplysninger i og men fundet andre familiebånd og taget en­ dermed forskes videre fra. ten Christen, Caroline, J.C. eller Laura til Med hæftet håber vi at kunne udvide sig som "en af deres egne". - Man er ikke kendskabet til bryggernes slægt og bl.a. nødvendigvis i familie med Gorm den med side- eller efterslægtslinjerne hjælpe Gamle, men Christens eller Lauras aner interesserede til at "komme i familie med genfindes i mange anetavler, og det er vel bryggerne". - Men vi håber også at kunne i disse tider "li’ så godt, som det blå inspirere bl.a. slægtsforskere til at inddra­ blod". ge bibliotekernes store bogbestand i deres I forbindelse med alle de førnævnte forskning. publikationer udsendes dette temahæfte som en "påskebryg" fra SLÆGTEN. Alle, der har arbejdet med anetavler, ved, at helt færdig bliver man aldrig; der er al­ tid "spor", som burde forfølges, og som Bryggernes anetavle og tilhørende side- el­ måske kunne kaste lys over endnu flere ler efterslægtslinjer har været genstand for slægtssammenhænge. - Jo længere tilbage, megen bevågenhed - med dette hæfte for­ jo flere aner pr. generation og u-udnyttede søger vi at se på disse brudstykker med "spor"! - Alle ideer til yderligere undersø­ "slægtsforsker-briller" og sætte dem sam­ gelser medtages med tak. men til et hele. Alle efterkommerne efter Carl Jacobsen (1842-1914) - og da både han, faderen Tak til alle, der undervejs har bidraget J.C. Jacobsen, 1811-1887, og farfaderen, med oplysninger, både til selve anetavlen den første brygger Christen Jacobsen, for Carl Jacobsen og til de tilknyttede ef­ 1773-1835, var enebørn efter oldefaderen, terslægtslinjer - Bryggernes slægtninge. bonden på Nørkær i Dronninglund (nu As- BØ aa-Melholt) Sogn Jacob Jensen, 1738- 1799, - er på forbilledlig vis samlet af Hans H. Worsøe i udgivelse nr. 2 på litte­ raturlisten. 6 VED TH. HAUCH-FAUSBØLL Nummer 2 Februar 1914 8. Aargang Artiklen "Brygger Carl Jacobsen’s Forfædre og Slægt1' og dens forfatter Den blev trykt første gang i Genealogisk ham.
Recommended publications
  • Alexander L. Kielland
    GUNNAR A. SKADBERG: ALEXANDER L. KIELLAND ”I SLEKT MED HELE BYEN ” KIELLAND OG HANS NÆRMILJØ SETT FRA LOKALHISTORISK STÅSTED 1 VIKTIGE BEGIVENHETER I KIELLANDS LIV - GJENNOM DATOER OG ÅRSTALL 1849 (18.2) Født i ”Huset ved Bredevandet” (18.4) Døpt i Domkirken (Magnus Gjør, sogneprest) 1851 (3.4) Broren Axel Christian Zetlitz dør 1852 (31.1) Søsteren Axeliane Christine Zetlitz blir født 1854 (25.3) Broren Tycho blir født 1855 (14.11) Søsteren Dagmar blir født Alexander begynner på skolen, ”Stavanger Lærde- og Borgerskole” på Kongsgård, ”Forberedelsesclasse” 1858 Oppflyttes i ”1.Fællesclasse” på Kongsgård 1862 (6.2) Broren Jens Zetlitz Kielland blir født (12.2) Moren, Christiane ”Janna” Lange Kielland, dør i barselseng (17.2) Moren gravlegges fra Domkirken, sogneprest Svend Gjesdahl. (18.2) Broren Jens Zetlitz Kielland dør på Alexanders 13-årsdag Farens slektning Inger Mæle blir hushjelp i Olafskleven 2 I løpet av september og oktober dør ekteparet i nabohuset (Olafskleven 4), Gunder Thorsen og Anne Christine Bruun Thorsen Alexander begynner i ”1ste Latin- og Realclasse” på Kongsgård 1863 (27.7) Inger Mæle blir Alexanders stemor (6.8) Farfaren Jacob Kielland dør, og handelshuset Kielland oppløses 1865 (8.10) Alexander konfirmeres i Domkirken (Svend Gjesdahl, sogneprest) 1867 (13.1) Forlovet med Beate Ramsland (f. 27.12.1850) (Alexander var klassekamerat med hennes bror, Peter) 1867 Examen artium ved Kongsgård skole, der Alexanders bestekamerat ”lille Marius” Giverholt, ble så syk at han må vente ett år med sin eksamen Opptatt som jusstudent ved Universitetet i Christiania, høsten 1867 1870/71Alexander tilbringer trolig deler av juleferien (des.-jan.) på Orre 1871 (om våren) Alexander får sannsynligvis vite at Berta Elisabet Aarre er gravid, og at han er faren Militærtjeneste om sommeren på ekserserplassen på Malde (14/10) Alexander blir far til gutten som får navnet Bernhard K.
    [Show full text]
  • Bergensposten Nr. 2/2016
    Postadresse: epost: [email protected] Statsarkivet i Bergen [email protected] Årstadveien 22 Internett: 5009 Bergen http://www.arkivverket.no/bergen/om.html Tlf: 55965800 http://www.digitalarkivet.no/ De siste utgavene i denne serien: NR.2 juni 2016 19. ÅRGANG 1/2009 2/2009 3/2009 1/2010 2/2010 3/2010 1/2011 2/2011 3/2011 4/2011 1/2012 2/2012 3/2012 1/2013 2/2013 3/2013 1/2014 2/2014 3/2014 4/2014 1/2015 2/2015 3/2015 4/2015 1/2016 Lese Bergenspos- ten på farten?: Bergensposten er en publikasjon som har vært utgitt av Statsarkivet i Bergen siden 1998. Dette er det 46. heftet i rekken. Ansvarlig redaktør: Yngve Nedrebø Ansvarlig for utforming: Tom Myrvold Trykk: Statsarkivet i Bergen Opplag: ca. 1000 Redaksjon avsluttet: 31. juni 2016 Forsiden: Gamlehaugen med innslag fra menneskets utvikling https://commons.wikimedia.org/wiki/Gamlehaugen1.jpg ISSN 1501-4436 Innhold Fra redaktøren ........................................................................................... 2 Lars Borgersrud og Inge Bjørnar Eriksen: Svar til Davidsen ........................................................................................ 3 Gunnar A. Skadberg: Arkitekt Jens Zetlitz Monrad Kielland......................................................... 4 Bjørn Davidsen: Gjenferdenes borett ................................................................................. 16 Einar Offerdahl: Mannen bak gatenavnet Bohrs gate i Bergen ......................................... 18 Terje Olsen: Lars Borgersruds uetterretteligheter og
    [Show full text]
  • Miniaturemaleri Af Ubk. Med Portræt Af Guvernør På Trankebar 1777-88, Peter Herman Abbestee
    Miniaturemaleri af ubk. med portræt af guvernør på Trankebar 1777-88, Peter Herman Abbestee. - Handels- og Søfartsmuseet. Miniature portrait of governor P. H. Abbestee, Tranquebar. GUVERNØR I TRANKEBAR Den første danske kolonierhvervelse i en fremmed verdensdel var Trankebar. 1618 afgik de første danske skibe til Ostindien under admiral Ove Gedde. Fæstningen Dansborg i Trankebar by anlagdes 1620, og kolonien blev snart hovedstation for en omfattende handel med Bengalen, Sundaøerne og Bag­ indien, og flere loger oprettedes rundt omkring. Forbindelsen med Danmark var forholdsvis regelmæssig indtil svenskekrigen 126 omkr. 1659. Da opstod en pause i handelen på Trankebar en årrække, indtil et nyt dansk-ostindisk kompagni oprettedes, og kolonien blomstrede påny fra ca. 1670. Et dårligt styre og vanskelige forhold i almindelighed bragte efter et halvt århundrede igen kolonien i vanskeligheder. I 1732 oprettedes det danske Asiatisk Kompagni, hvorved handelen udstraktes til Kina; dette kompagni skaffede med ret anseligt økonomisk udbytte store mængder af Orientens varer til Danmark. Atter og atter måtte man føre krig mod den lokale befolkning; særlig den såkaldte „Perumal-krig" 1756 voldte store ødelæggelser i Trankebar- området. I 1777 blev kolonien overtaget af kronen, og sejladsen på Ostindien blev givet fri; dog måtte private rederier betale en „rekognition" til Asiatisk Kompagni. I 1801 og 1808 blev Trankebar besat af englænderne, men tilbageleveredes ved fredsslutningen i Kiel 1814. Den danske handelsvirksomhed var blevet væsentligt hæmmet af englænderne og på grund af udvidede toldforanstalt­ ninger. Der var således op igennem 1800-tallet ringere og ringere sandsynlighed for, at kolonien nogensinde ville genvinde tidligere tiders store betydning som koloni og handelscentrum, og man begyndte i Danmark at fornemme en stem­ ning for at afhænde kolonien.
    [Show full text]
  • Brevveksling 1879-1905
    Kitty L. Kielland og Dagmar Skavlan Brevveksling 1879–1905 Utgitt ved Anne Melgård NB kilder 8:3 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no Oslo 2019 Kitty L. Kielland og Dagmar Skavlan: Brevveksling 1879–1905 Utgitt ved Anne Melgård NB kilder 8:3 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no, Oslo 2019 ISBN: 978-82-7965-411-7 (digital, bokselskap.no), 978-82-7965-412-4 (epub), 978-82-7965-413-1 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Forord Om søstrene Kitty og Dagmar Christine «Kitty» Lange Kielland (1843–1914) var nest eldste barn i en søskenflokk på seks, bestående av tre sønner og tre døtre. Dagmar Kielland (1855–1931) var den yngste. De vokste opp i gode kår i Stavanger med foreldrene konsul Jens Zetlitz Kielland (1816–1881) og Christiane «Janna» Lange Kielland (1820–1862). Moren døde bare 42 år gammel etter å ha født sitt 8. barn som også døde. Dagmar var da bare 7 år gammel og Kitty 19 år. Familiene Kielland og Lange var tallrike med mange barn i flere ledd som vokste opp, så barneflokken vokste opp med stor slekt rundt seg. I brevene er mange av disse omtalt, og ikke alltid lett å identifisere siden navnene går igjen i slektsleddene og ikke minst er det mange kallenavn. Kitty reiste til Karlsruhe i Tyskland på nyåret i 1873 for å få undervisning i malerkunsten og var etter dette ikke fast bosatt i Stavanger. Søsteren Dagmar ble værende fram til hun giftet seg 14. august 1879 med Olaf Skavlan (1838–1891), professor i litteraturhistorie, som var 17 år eldre enn henne. De bosatte seg i Kristiania og fikk 3 barn som vokste opp, Einar, Ingar og Aagot.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Byhistorisk Forening Stavanger Redakter
    Desember ISSN 0806 - 184 X. Medlemsblad for Byhistorisk Forening Stavanger Stavangeren utgis 4 ganger Srlig av Byhistorisk Forening Stavanger ; Redakter : i Geir Hetlaod i' INNHOLDSFORTEGNELSE ):I Side Forfatter Tittel l'!( 2 Bjm K. Aarre Kjære medlem ! 3 Geir Hetland Skjerv og stall ! , 5 Geir Hetland Stavangers Bys Historie : , .l.' 8 BjmK Aarre Kielland - slekten. 9 Bjm K. Aarre Dikterpresten Jens Zetiitz. 13 Geir Hetland Halvtres meter i Esbjerg. 16 Geir Hetland Stavanger - sangen ! Adresse : Byhistorisk Forening Stavanger Postboks 351, 4001 STAVANGER KJÆRE MEDLEM Julen mrmer seg med stormaskritt og mange av oss jager rundt etter den "siste" julepresangen eiier den siste ingrediensen til julemiddagen. Men, til tross for denne travelheten, si er julen en fin og god heytid. Mange opplever julen som noe vondt og deprimerende, mens de fleste opplever kun glede. Er julen en vond tid er det ofte fordi man f~lerseg ensom. Dessverre sitter mange alene pi denne gledelige h0ytid. Hvorfor ikke pme noe nytt denne julen. Inviter en som er ensom, det vil glede bide den som blir invitert og deg selv. Det er alltid en stcarre glede i kunne gi noe, enn i fi! Det var den moralske delen! I Byhistorisk Forening har vi som tidligere hr arbeidet hardt, men vi h6per at flere vil være med i "dra" lasset. Vi har stort behov for hjelp i redaksjonen i "Stavangeren", og til arrangementskomit&n, men vi mker ogsi hjelp til nytenkning innen Foreningens intereaseomrider. Sist, men ikke minst, h6per vi at de av dere som blir spurt, stiller opp til verv n& Ammratet avholdes i februar.
    [Show full text]
  • Stamtavle Over En Familie Scheel
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. 4 STAMTAVLE OVER EN FAMILIE SCHEEL, MED ET TILLÆG, OMFATTENDE NOGLE COGNATISKE SIDELINIER, FORFATTET AF Dr. jur. ANTON WILHELM SCHEEL, Geheimeconferentsraad og Generalauditeur. K JØBENHAVN. I COMMISSION HOS C. A. REITZEL. THIELES BOGTRYKKERI. 1870. Om den Familie S ch eel, hvis Stamtavle her gives, haves, saavidt vides, ingen Efterretning, der gaaer længere til­ bage i Tiden end til den i Aaret 1634 afdøde Oberst Heinrich Scheel (eller Scheele), som 1627 kom til Holsteen med de østerrigske Tropper under Tilly. Hans ældste Søn H ans skal have besiddet Brevskaber, der viste Familiens ældre Oprindelse, men tabtes, da en ham i Fyen tilhørende liden Gaard blev plyndret og afbrændt af den svenske Krigshær i Aaret 1658. Det eneste mig bekjendte Udgangspunkt for en nærmere Undersøgelse om Familiens ældre Herkomst er den beviislige Omstændighed, at den ovennævnte Heinrich Scheel blev, paa Grund af sit Ønske, efter sin Død ført til Lübeck og begraven i et Kapel i Cathedralkirken og at dette* Ønske var støttet derpaa, at han var beslægtet med den daværende Biskop i Lübeck Jo h an n es Scheel (eller Scheele).
    [Show full text]
  • Brevveksling 1874-1908
    Kitty L. Kielland og Eilif Peterssen Brevveksling 1874–1908 Utgitt ved Anne Melgård NB kilder 8:2 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no Oslo 2019 Kitty L. Kielland og Eilif Peterssen: Brevveksling 1874–1908 Utgitt ved Anne Melgård NB kilder 8:2 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no, Oslo 2019 ISBN: 978-82-7965-408-7 (digital, bokselskap.no), 978-82-7965-409- 4 (epub), 978-82-7965-410-0 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Forord Kunstnerkolleger og venner Hjalmar Eilif Emanuel Peterssen (1852–1928) møtte Kitty Lange Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger. I nærmere tre år bodde begge i München hvor Peterssen var lærer for flere norske kvinnelige kunstnere, og også Kielland hadde nytte av hans rettledning. Men det var en gjensidighet i forholdet fra starten av: … det er Ingen som jeg har sådan Glæde af som af ett Par af dem – Frøken Backer og Kielland, Nørgård. De ere virkelige så elskværdige og fine Damer, at jeg er dem taknemmelig for mangen en hyggelig Stund. De ere så opmærksomme og elskværdige mod mig; og de Aftener, jeg har havt dem samlede på mit Atelier […] har være ubetinget de hyggeligste Aftener jeg har havt hernede, – det ser da så malerisk og koseligt ud i mit Atelier skriver Peterssen hjem til foreldrene i brev datert 13. april 1876. (NB Brevs. 209) Kielland og Peterssen var begge opptatt av kunstnerpolitiske spørsmål og deltok i debatten om kunstnernes kår og tok tillitsverv i foreninger.
    [Show full text]
  • Prestehistorier Og Sagn Fra Ry
    UrasteMorier og Sagn fra Ryfylke. Samlet og optegnet af Oluf I. Ksulold. I w2sM2jllldllOt6Ket l)6potvidliutskst Stavanger. Dreyers Bogtrnkkeri. 1891. Forord. Det var min oprindelige Bestemmelse, at denne lille Bog skulde beståa af 2 Afsnit. Det fsrste skulde indeholde Folke sagn, og det andet Prcesternes Biografi; men da Meddelelserne «f Folkesagnene kun indlMe meget sparsomt og kun fra enkelte Prcestegjeld, blev Samlingen for liden til at udgj^re et fcereget Afsnit. Jeg besluttede derfor denne Gang blotet lade det bero med Prcesternes Biografier, da Hjcelpekilderne i faa Henseende tilfløde mig rigeligere, og maaste senere at forftge med Udgivelse af Folkesagnene for sig. Imidlertid har jeg dog ogsaa her op taget nogle faa Sagn, som jeg cmtog maatte vcere af baade lokal og personal Interesse, for om muligt at redde dem fra Forglemmelfe i Tiifcelde af, at min paatcrnkte fenere Udgiuelse af Folkesagnene af Mangel paa Tilslutning ikke vilde kunne realiseres. For at fpare paa Rum har jeg heller ikke anført de Prcesters litercere Arbeider, der ere optraadte forn Forfattere efter 1874, men henvist til Halvorsens Forfatterlexikon. Ligesom jeg ogsaa paa et Par Steder har gjengiuet et Par Digtninger, som jeg antager er lidet bekjendt, af de faa Prcester, resp. deres Hustruer, i Ryfylke, forn har vceret mere end almindelig poetisk begavede. Ryfylke indbefatter 18 Prcestegjeld i 3 Provstier, nemlig: I. Stavanger Provsti, som foruden Stavanger (hvis Prcesters Biografi allerede tidligere er behandlet) indbefatter Prestegjel dene 1) Hetland,*) 2) Strand, 3) HFle eller HFgsfjord, men i geistlig Henseende ti! Stavanger Picvsti, hvoifoi det hei medtages. 4) Finno", 5) Rennese". 11. Karmsund Provsti med Preste gjeldene: 6) Skudesnces, 7) Augvaldsnces, 8) Kopervik, 9) Torvestad, 10) Haugesund, 11) Skjold, 12) Tysvcer.
    [Show full text]
  • Den Unge Jens Zetlitz Og Samtiden
    Den unge Jens Zetlitz og samtiden - en biografisk fremstilling i et kulturhistorisk perspektiv Mastergradsoppgave i kulturhistorie, 60 studiepoeng av Kristin Schøyen Grude Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Universitetet i Oslo Avlagt høsten 2011 Mastergradsoppgave i kulturhistorie Takk til Ellen Holm Stenersen som introduserte meg for Jens Zetlitz, til Else Breen, Øystein Rian, Rolf Zetlitz, Gabriel Kielland, Liv Bliksrud, Martin Bagge, Arne Jørpeland og Ivar Alver for verdifulle samtaler, til Kirsti M. Mortensen for kommentarer, til Heidi Lykke for kjøring, til Øystein Svendsen og Maria Grude Jørgensen for levendegjøring av sangene og til Arne Bugge Amundsen for gode råd og veiledning. Mest av alt takk til Rolf Ruthström, oppgaven tilegnes deg. Takk for tålmodig venting, kjøring og henting, for reisefølge til København, Arendal, Jæren, Stavanger, Ryfylke og Kviteseid, for at du var til. Livet er et øyeblikk, vi ses i Nangijala! Mit Ønske Et evig Navn er deilig, kan jeg tænke, Og det paa Quiste ikke groer, Men det mit Støv i Graven ei skal krænke Om man mig aldrig kalder Stoer, Thi naar man først der nede er, Man Verdens Spot og Ros beleer. (Zetlitz, Poesier 1789) Den unge Jens Zetlitz og samtiden - en biografisk fremstilling i et kulturhistorisk perspektiv 2 Mastergradsoppgave i kulturhistorie Innholdsfortegnelse Presentasjon av tema ............................................................................................................ 4 Problemstilling, formål, avgrensning og struktur ...............................................................
    [Show full text]