Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Er du i familie med bryggerne? Slægterne bag bryggerne J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg Anetavle i slægtslinjer for Carl Jacobsen, 1842-1914, komplet i 5 generationer til de 16 tipoldeforældre, født omkr. år 1700. Mange slægtslinjer til både 15- og 1400-tallet: Den fædrene slægt fra Dronninglund og Ulsted sogne i Vendsyssel, farmoderens slægt, Schelbeck, fra København. Moderens slægt Holst, parykma­ gere i Thisted og Aalborg med afstamning fra de norske slægter Hille- eller Hel­ lemann samt Lind. Slægten Sæbye i Thisted og Aalborg med Kjærulf-afstamning. Præsteslægteme Vogelius Steenstrup samt slægten Søltoft med afstamning fra Ri- be-slægteme Baggesen, Friis, Stage og Klyne. De vestjyske slægter Ballebye og Dahl fra Strandbjerggaard og Vadskærgaard. - Efterslægtslinjer viser forbindelser til kendte og ukendte før og nu. ISBN 87-90331-02-8 Publiceret 1997 af Birgit Øskov og Anton Blaabjerg som tillæg til: SLÆGTEN FORUM FOR SLÆGTSHISTORIE Slægter - og kvindeled En slægt består - pr. definition - af mænd, indledes med en talkode, f.eks. 3 (2-4,9). deres koner og døtre (og ikke andre!). Når Tallet 3 er biografiens (tilfældige) num­ en slægts sidste mand - og dennes døtre mer, mens tallene i parentes henviser til dør, ja, så uddør slægten - og det til trods den pågældendes bams biografi - 2 - samt for, at slægtens døtre kan have efterladt den pågældendes forældres biografier - 4,9 sig efterkommere i hobetal! - for henholdsvis faderen og moderen (hvis Vi kender problematikken fra kongefa­ biografi dog er behandlet i forbindelse milien: Den ældre olderborgske slægt ud­ med ægtefællens; hvis en stammors her­ døde på tronen 1863 med Frederik VII og komst er ukendt, får hun ikke selvstændigt den glückborgske (yngre oldenborgske) nummer). Når en slægt ikke kan følges slægt vil uddø med Margrethe II. Og der­ længere tilbage, er ældste generations for­ efter vil en helt ny slægt - en fransk - be­ ældre betegnet x,x. Ægteskaber mellem stige tronen med den nuværende kronprins beslægtede medfører, at der ved den fælles Frederik som Frederik X, der blot gennem stamfar står to tal før bindestregen inde i kvindeled er efterkommer efter forgænger­ parentesen, f.eks. 98 (97,107-x,x) ne, glücksborgeme, oldenborgerne - og ef­ De største fordele ved dette system er ter Gorm den Gamle, hvis slægt jo uddøde dels, at slægterne beskrives samlet, og dels allerede 1042 med Knud den Stores søn at der kan indsættes fornuftige overskrifter Hardeknud, men hvis efterkommere trods over de enkelte afsnit eller slægter. alt stadig beklæder Danmarks trone. Ved alle systemer er der ulemper. En af dette systems er, at biografierne først kan Bl.a. for at understrege denne kendsger­ nummereres efter at indsamlingsfasen er ning er dette hæftes anetavle ikke opstillet afsluttet; finder man pludselig forældrene på den gængse måde: Den såkaldte Kekule til nr. 10, skal alle de følgende numre æn­ v. Stradonitz’, hvor probandens - udgangs­ dres. - En nødløsning er formen nr. 27a-c. personens - forfædre beskrives i følgende Det anvendte system er tidligere set be­ rækkefølge: Forældre, bedsteforældrene - nyttet 1939 af den norske ingeniør Mogens først faderens forældre og så moderens Bugge i værket Våre Forfedre, alle påvise­ forældre, de 4 hold oldeforældre fra far­ lige Forfedre av Johanne Andersdatter til fars forældre til mormors forældre, de 8 Asdal, Henrik Henriksen Friis til Holme- hold tipoldeforældre osv. - alle nummere­ gaard, Sven Galde til Thom, Jørgen Ør- ret fortløbende 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 osv., så­ bech Bugge og Anna Johanne Amesen ledes at mændene har lige numre og kvin­ (Holst), samt i lidt ændret form af Arne derne ulige - og således, at morfar, ane 6, Jensen Knudby i 1990 i Tre brødre Knud- er søn af ane 12 og 13. bys forfædrebog omhandlende deres for­ I dette system beskrives far og søn jo fædre i Danmark, Norge, Sverige og Is­ med flere - måske mange - siders afstand, land gennem 1200 år. og man må bladre frem og tilbage i det u- endelige, altså i bund og grund et meget u- De forskellige slægter bindes altså sammen praktisk system. af kvinder - derfor tilegnes dette hæfte: I stedet for er der til denne anetavle valgt Til Laura! et lidet udbredt system, hvor slægterne be­ Til alle Laura’er - store som små! skrives liniært i mandsstammer, slægt for Til de alle de kvinder, slægt, fra de yngste til de ældste generatio­ der blev bindeled mellem slægterne! ner. Personemes/aneparrenes biografier AB 4 Indholdsfortegnelse Forord s. 6 - Bryggernes slægtninge s. 70 Artiklen Brygger Carl Jacobsen ’s - Slægtsforskernes adresser s. 85 Forfædre og Slægt og dens forfatter s. 7 - Lauras rejse til København s. 85 Carl Jacobsens anetavle - - Kilder s. 86 i 5 generationer s. 8 - Varia s. 89 Brygger Carl Jacobsen 's Forfædre - Illustrationer s. 90 og Slægt. Ved Th. Hauch-Fausbøll s. 9 - Bidrag til anetavle for Carl Jacobsen, 1842-1914. - Ved Anton Blaabjerg og Birgit Øskov s. 24 - Bryggerne s. 24 - Den fædrene slægt i Vendsyssel s. 31 - Clemen- og Levi/Løve- slægteme fra Melholt s. 34 - Slægterne Schelbeck og Bremer i København s. 39 - Slægten Holst i Thisted og Aalborg s. 42 - Slægten Helle- eller Hillemann i Stavanger s. 44 - Præstesiægten Lind i Syd- og Vest-Norge s. 44 - Slægten Scabo/Scavenius s. 45 - Slægten Hofmann s. 46 - Slægten Sæbye, feldberedere i Thisted og Aalborg s. 46 - Kjærulf-af stamning via Aalborg og Fleskum Herred s. 47 - En skomager i Thisted s. 50 - Slægten Vogelius Steenstrup - opr. Riber i Sæby s. 51 - Vendsysselske præster i Ugilt og Tværsted s. 54 - Slægten Steenstrup s. 56 - Slægten Bodtzen s. 57 - Slægten Søltoft s. 57 - Rådsaristokrati i Ribe - slægterne Bang, Baggesen, Stage, Klyne, Friis/Grisbæk, Tomum m.fl. s. 58 - Slægterne Ballebye og Dahl s. 66 5 Forord Der blev tænkt mange tanker, skrevet Vor opgave har derfor været fra mange si­ mange bøger og forventet en masse, mens der at samle bidrag til denne anetavle, som vi ventede på "Bryggeren”. Nu, hvor seri­ fortæller om alle forfædrene til Carl Ja­ en er afsluttet, og vi føler, vi kender dem cobsen, både på faderen J.C. Jacobsen og alle sammen, skrives der stadig artikler i moderen Laura C. Holsts side så langt til­ aviser og blade, ældre publikationer om bage, som det har været praktisk muligt. bryggeren får en renaissance, og mange Slægtsforskning behøver ikke blot at være vender og drejer flasken en ekstra gang og et spørgsmål om at "hige og søge" i gamle sender Bindesbøll en venlig tanke for den arkivalier på landets mange arkiver. Det fine HOF-etiket. kan - som i dette tilfælde - også være et Den gamle brygger, Christen, var "fra spørgsmål om at "hige og søge" i bøgerne Jylland", og den importerede Laura var fra på vore biblioteker, og der finde gode, til­ Thisted og et godt parti - i hvert fald, hvis forladelige oplysninger, som så kan kon- det stod til hendes egen opfattelse - for trolleres/suppleres med undersøgelser i ar­ "fætter Jacob". - En lang række lokalhisto­ kivalierne. - Som det ses af kildeme/litte- rikere og slægtsforskere har ledt forgæves raturlisten til dette hæfte, skorter det ikke efter slægtskab mellem Laura og J.C., på bøger, der kan hentes oplysninger i og men fundet andre familiebånd og taget en­ dermed forskes videre fra. ten Christen, Caroline, J.C. eller Laura til Med hæftet håber vi at kunne udvide sig som "en af deres egne". - Man er ikke kendskabet til bryggernes slægt og bl.a. nødvendigvis i familie med Gorm den med side- eller efterslægtslinjerne hjælpe Gamle, men Christens eller Lauras aner interesserede til at "komme i familie med genfindes i mange anetavler, og det er vel bryggerne". - Men vi håber også at kunne i disse tider "li’ så godt, som det blå inspirere bl.a. slægtsforskere til at inddra­ blod". ge bibliotekernes store bogbestand i deres I forbindelse med alle de førnævnte forskning. publikationer udsendes dette temahæfte som en "påskebryg" fra SLÆGTEN. Alle, der har arbejdet med anetavler, ved, at helt færdig bliver man aldrig; der er al­ tid "spor", som burde forfølges, og som Bryggernes anetavle og tilhørende side- el­ måske kunne kaste lys over endnu flere ler efterslægtslinjer har været genstand for slægtssammenhænge. - Jo længere tilbage, megen bevågenhed - med dette hæfte for­ jo flere aner pr. generation og u-udnyttede søger vi at se på disse brudstykker med "spor"! - Alle ideer til yderligere undersø­ "slægtsforsker-briller" og sætte dem sam­ gelser medtages med tak. men til et hele. Alle efterkommerne efter Carl Jacobsen (1842-1914) - og da både han, faderen Tak til alle, der undervejs har bidraget J.C. Jacobsen, 1811-1887, og farfaderen, med oplysninger, både til selve anetavlen den første brygger Christen Jacobsen, for Carl Jacobsen og til de tilknyttede ef­ 1773-1835, var enebørn efter oldefaderen, terslægtslinjer - Bryggernes slægtninge. bonden på Nørkær i Dronninglund (nu As- BØ aa-Melholt) Sogn Jacob Jensen, 1738- 1799, - er på forbilledlig vis samlet af Hans H. Worsøe i udgivelse nr. 2 på litte­ raturlisten. 6 VED TH. HAUCH-FAUSBØLL Nummer 2 Februar 1914 8. Aargang Artiklen "Brygger Carl Jacobsen’s Forfædre og Slægt1' og dens forfatter Den blev trykt første gang i Genealogisk ham.