MØNS BIOSFÆRE vordingborg.dk

MØN BIOSFÆRE Resumé af ansøgningen til UNESCO Vordingborg Kommune har i 2015 vedtaget at søge UNESCO om optagelse af Møn med de omkringliggende øer og vandområder i det verdensomspændende netværk af biosfæreområder. Ansøgningen blev indsendt til UNESCOs “Man and Biosphere” sekretariat i Paris i september 2016.

Udnævnelsen af det første UNESCO biosfæreområde i Danmark vil skabe bred interesse for forskning inden for natur, biodiversitet og erhvervsudvikling på øerne samt fremme udviklingen af en bæredygtig kystturisme. Vi er sikre på, at vi herigennem kan yde et relevant bidrag til den nationale landdistriktsudvikling.

Den originale ansøgning er på engelsk og omfatter tre bind, som findes i pdf format på www.vordingborg.dk/biosfære under faneblad “proces”.

Den følgende tekst gengiver ansøgningens hovedtræk med en beskrivelse af det ansøgte biosfæreområde i forhold til UNESCOs hovedfunk- tioner i biosfæreprogrammet: bevarelse, udvikling og læring. Den viser et kort af det udpegede område og beskriver samarbejdsstrukturen i projektet.

Vordingborg Kommune indgår i den kommende tid dialog med UNESCO omkring ansøgningen. En udnævnelse som biosfæreområde kan forventes medio 2017.

For yderligere information og løbende opdatering om processen henvises til projektets hjemmeside og Facebookgruppe. For evt. spørgsmål kontaktes biosfærekoordinator Annette Tenberg, [email protected].

Vordingborg, november 2016 Udviklingsdirektør Jan Michelsen

MØN BIOSFÆRE

2 INDHOLD

Introduktion ...... 4

Potentialet for at blive UNESCO Biosfæreområde ...... 5

Biosfæreprogrammets tre hovedfunktioner: ...... 7

Bevarelse...... 7

Udvikling ...... 9

Læring ...... 10

Møn Biosfæreområdets kort og zoneinddeling ...... 11

Det lokale partnerskab ...... 12

Originaltitel: Moen Biosphere Reserve Application, September 2016 Forfatter: Vordingborg Kommune, Afdeling for Strategi og Implementering Redaktion: Annette Tenberg, John Nielsen Fotos: Thomas Ix, Tom Axelsen, Morten Pihl, Jesper Blomberg. Gordon Henriksen, Annette Tenberg, Vordingborg Kommune Kort: Anette Petersen Grafisk produktion: Lone Fomsgaard Tryk: Centraltrykkeriet i Vordingborg. Papir: FSC-mærket Cyclus Print. Papiret er 100% genbrugspapir. Oplag: 200 stk.

3 INTRODUKTION

Det foreslåede biosfæreområdes navn: Møn (Moen) Biosphere Reserve, Denmark

Vordingborg Kommune arbejder på, at Møn med omkringliggende øer Møn Biosfæreområdet er en lille enklave med forbindelse til interna- og vandområder bliver det første danske UNESCO biosfæreområde, tionale motorveje, der strækker sig mellem de europæiske storbyer siden Nordøstgrønland sluttede sig til UNESCO-netværket i 1977. København, Malmø, Hamborg og Berlin; et ø-rige hvor storbyboere stadig kan komme tæt på elementerne og naturens kræfter: det vide Vores vision er, at det foreslåede Møn Biosfæreområde bliver et in- hav, den mægtige Møns Klint og de mørkeste nætter med en stor- ternationalt kendt eksempel for bæredygtigt forvaltet skandinavisk slået stjernehimmel. kystnatur med Møns Klint som det bærende naturikon. Vi vil afprøve og vise metoder, der forener bevarelsen af den biologiske mangfol- dighed med dets bæredygtige brug ved at udvikle den “vilde” og den “stille” natur. Vi vil arbejde med øko-turisme af international stan- dard med fokus på tilgængelighed og sundhed, et velfungerende lokalsamfund med alle aldersgrupper repræsenteret, uddannelse, træning og nye bæredygtige arbejdspladser.

4 POTENTIALET FOR AT BLIVE UNESCO BIOSFÆREOMRÅDE

Med en størrelse på 450 kvadratkilometer repræsenterer det foreslå- Middelalderens liv og kultur er bevaret i øens smukke kirker med ede Møn Biosfæreområde de fleste danske naturtyper både på land kalkmalerier og i købstaden Stege med byport, voldanlæg og kirken. og i vandet. Møns Klints spektakulære kridtformation med de lyse bøgetræer er af national og international betydning. Aborrebjerget, Liselund Park er en af nordens mest kendte romantiske haveanlæg. med en højde på 143 m, er et af de højeste punkter i Danmark. Møns Parken er anlagt i oplysningstidens ånd, og ligger som direkte nabo Klints bagland byder på levesteder for en lang række sjældne planter, til den vilde natur ved Møns Klint. Industritidens minder vidner om helt op til 18 forskellige orkidéarter, rødlistede fugle og ikke mindre det erhvervsliv, der har været kendetegnet for de danske øer i de sid- end 112 rødlistede svampearter, hvoraf 11 arter ikke er fundet andre ste 100 år: landbruget, sukkerindustrien og fiskeriet. I det udpegede steder i Danmark. biosfæreområde bor ca. 10.000 mennesker.

På den nordvestlige del af Møn udgør halvøen Ulvshale et landskab Befolkningen i det mønske ø-rige er kendt for at være aktiv og kre- under konstant forandring, bygget på strandvolde af flint, som havet ativ. Ildsjæle og et bredt funderet foreningsliv værner om naturen og transporterer rundt om øen hele vejen fra Møns Klint. På niveau med kulturarven. Samtidig findes en bred palet af moderne samtidskunst havet ligger et af Østdanmark’s største fuglereservater Nyord Enge, og kultur med f.eks. en kunsthal af internationalt format, en ver- et raste- og yngleareal for tusindvis af træk- og vadefugle. Stege denslitteraturfestival, en teaterhøjskole og frie og kommunale skoler Nor er et af de få steder i Danmark, der er EU prioriteret habitat for og institutioner. Samfundet er engageret i lokalråd og foreninger og brakvandsgedder og aborrer. mange giver som frivillige en hånd hvor det er nødvendigt.

Kulturarven indgår på lige fod med naturens potentialer i det udpe- Kreative iværksættere bosætter sig på Møn, og er ofte de bærende gede biosfæreområde. Fra oldtiden er der bevaret 119 megalit-grave kræfter bag nyt liv i gamle huse. De overtager tidligere landbrugsejen- på Møn og Bogø, hvoraf tre er af national betydning: jættestuerne domme eller historiske byhuse, og åbner gallerier, arbejdende værk- “Klekkende Høj” og “Kong Asgers Høj” og langdyssen “Grønsalen”. steder eller overnatningssteder, anlægger æble- eller vinplantager,

Langdyssen Grønsalen på Vestmøn med Fanefjord kirke i baggrunden.

5 Liselund Park, en af Nordens bedst bevarede romantiske haveanlæg.

dyrker grønsager eller fremstiller oste eller håndlavede chokolader. Udnævnelsen af det første UNESCO biosfæreområde i Danmark vil På den måde er der opstået et levende miljø af mikrovirksomhe- skabe bred interesse for forskning inden for natur, biodiversitet og der, der supplerer det traditionelle erhverv, skaber oplevelser for de erhvervsudvikling på øerne samt fremme udviklingen af en bæredyg- besøgende og har høje ambitioner vedrørende kvaliteten af deres tig kystturisme. Vi er sikre på, at vi herigennem kan yde et relevant produkter. Andre lokale produkter rækker ud over det kommende bi- bidrag til den nationale landdistriktsudvikling. osfæreområdes grænser, herunder øl fra det lokale bryghus, bolcher og lakrids fra Møn-bolcher eller is fra Møn-is. Disse producenter kan Samtidig med ansøgningen til biosfæreområde søges om udnæv- være med til at “brande” biosfærekonceptet ud over kommunens nelse som Dark Sky park og Community med den mørkeste nat- grænser. tehimmel i regionen, hvor der på klare nætter kan kigges igennem mælkevejen til den næste galakse. Det foreslåede Møn Biosfæreområde har potentialet til at blive et na- tionalt og skandinavisk modelområde, der demonstrerer det gode liv Det kommende biosfæreområde understøtter Vordingborg Kommu- på de mindre øer, hvor befolkningen trives i balance med naturen, og nes Vision 2030 og vil, sammen med udnævnelse som Dark Sky hvor der opstår nye kreative former for bæredygtige virksomheder. Park og Community, være med til at skabe de bedste rammer for realiseringen af potentialeplanen for Kystdestinationen Møns Klint. Det er vores overbevisning, at ø-livet tæt ved naturen og årstiderne bør bevares som førstehåndserfaring for det moderne storbymenneske. Et behov som Møn Biosfæreområde vil opfylde og opbygge en grøn profil og økonomi omkring.

Nordlyset over øen Nyord. Orkidéer blomstrer på Ulvshale. Busemarke Mose på Østmøn.

BIOSFÆREPROGRAMMETS HOVEDFUNKTIONER

BEVARELSE Økosystemer, arter og genetisk mangfoldighed: Skov: Klinteskoven og Ulvshale skov indgår på grund af deres store Bevarelsen af den eksisterende biologiske og kulturelle mangfoldig- betydning for diversitet og rødlistede arter. hed er en af de centrale funktioner i biosfæreprogrammet. I ansøg- ningen er der gjort status over igangværende og tværfaglige aktivite- Strandenge: Ulvshale og Nyord byder på de største sammenhæn- ter og lavet et forslag til det kommende udviklingsarbejde. gende strandengsarealer i det østlige Danmark. Afgræsning af are- alerne skaber betydningsfulde raste- og ynglepladser for mange Tre emner repræsenterer Møn Biosfæreområdet: land, vand og den fuglearter samt refugier for planter. mørke nattehimmel. Overdrev: Jydelejet og Høvblege på Høje Møn er et unikt levested for Det foreslåede Møn Biosfæreområde består af både land og vand- planter og insekter. områder med en total kystlinje på 185 km og et samlet areal på 45.000 ha (450 km2) som indeholder landskaber og naturværdier Mose: Busemarke Mose og Råby Sø repræsenterer Møns største af international, national og regional betydning. Den kontinuerlige ferskvandsmose på 242 ha. menneskelige brug af land fra oldtiden til i dag har skabt et spæn- dende og veldokumenteret kulturlandskab med gode livsbetingelser Kyster: Klinter er nogle af de få uforstyrrede naturarealer i Danmark. for mange forskellige plante- og dyrearter. Møns Klint repræsenterer på grund af dens unikke geologiske karakter og den konstante påvirkning af havet et område, der er fuldstændig 5 hoved-landskabstyper indgår i det kommende urørt af menneskelig aktivitet. biosfæreområde: • Møns Klint og Høje Møn Landbrugsarealer: Mellem de intensivt dyrkede arealer opstår nicher • De vestmønske istidslandskaber med moræner, dødishuller, med levende hegn, små søer, mergelgrave, små moser, græsarealer hat-formede bakker, smeltevandsaflejringer og tunneldale. og brakmarker. Tilsammen skaber de variation og tilflugtssteder for • Postglaciale landskaber som strandvolde og strandenge, skabt de vilde arter, herunder haren og agerhønen. gennem erosion og transport af materiale. • Østersøen, fjorde og nor. Grønne områder: Her nævnes f.eks. de i alt 16 ha. store kunstige søer • 185 km kystlinje med forskellige landskabsformer, som stadig i jordbassinerne i Stege. Området tjener som rekreativt område for er under stor forandring. Stege by og yngle- og levested for forskellige dyre- og plantearter.

7 Populær kitesurfing spot på Farø.

Marine arealer: På Malurtholm, Ægholm, Små Ægholme og Sække- Der er bevaret syv middelalderlige kirker på Møn: Elmelunde, Bogø, sand ophobes aflejringer fra de østlige klinter. Her opstår refugier for Stege, Keldby, Borre, Magleby og Fanefjord. Kirkerne ligger på mar- en række arter, herunder sæler og havbundsplanten ålegræs. kante geografiske steder: ved naturlige havne eller forhøjet i land- skabet, så de kunne opfylde en funktion som sømærke. I Østersøen findes en del rev, som ikke allesammen er undersøgt. I Hjelm Bugt er Bøchers Grund udpeget som særligt habitatområde. Liselund Park, det romantiske haveanlæg, anlagt i slutningen af Stege Nor, er et prioriteret habitat og er udpeget som eksempel på 1700-tallet med lystslot, småbygninger og havemonumenter, er en en kystlagune med gode livsbetingelser for gedder og aborrer. sjældent bevaret helhed – lige fra den store have til det lille møbel.

Kulturarven Der er stor folkelig interesse for at bevare værdifulde kulturmiljøer og De arkæologiske og kulturhistoriske værdier er store i det kommende dermed for at bevare den lokale identitet. Det skal understreges at biosfæreområde Møn. Både byerne og det åbne land rummer en der ikke tilstræbes “museumslandskaber”, men miljøer hvor gammelt righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af og nyt beriger hinanden, og hvor formidling og læring bidrager med omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. nye aspekter til biosfæreområdets udvikling. Læs mere om de histo- riske og moderne kulturmiljøer i kapitel 9 i ansøgningen til UNESCO. Oldtiden er markant repræsenteret i det kommende Biosfæreom- råde. De første former for brug af land til jagtrevir, bosættelse og Kunsthal 44Møen beskyttelse mod fjender er markeret ved bopladser, rester af ring- borge, gravhøje og stensætninger.

Den årtusindgamle udvikling som overvejende agerbrugssam- fund er forblevet grundlaget for det sammenhængende kul- turlandskab. Nærheden til havet har fremmet fiskeri, søfart og handel og medvirket til oprettelse af havne og købstaden Stege. Steges byplan med markante bevarede bygninger, f.eks. bypor- ten Mølleporten og voldanlægget, vidner den dag i dag om byens rigdom i middelalderen, hvor den blomstrede på grund af silde- fiskeriet i Øresund.

8 UDVIKLING

Det kommende Møn Biosfæreområde udvikles med fokus på bevarel- se af den unikke natur og den rige kulturarv. Det bæredygtige ø-sam- fund udvikles med udgangspunkt i identitet, innovation og kreativitet. En række indsatser vil indgå i udviklingsplanen for de kommende år.

Den økonomiske og menneskelige udvikling belyses eksemplarisk med udgangspunkt i friluftslivets udviklingspotentialer. Vording- borg Kommune har med 385 km den længste kyststrækning af alle danske kommuner. Møn og de tilhørende øer er kommunens turis- mecentrum, og tiltrækker ca. 550.000 turister hvert år, heraf ca. 350.000 overnatninger. Vordingborg Kommune bidrager med 2,2 Økologiske naturplejekvæg er del af den cirkulære økonomi der tilstræbes. procent til Danmarks samlede turismeomsætning. Made on Møn De vigtigste udenlandske markeder er nabolandene Tyskland, Sverige Produktion af lokale kvalitetsprodukter, fremstillet i biosfæreområdet og Holland. Vordingborg Kommunes strategi er at udvikle kommu- Møn, understøttes med henblik på at skabe flere lokale arbejdsplad- nens styrkepositioner i forhold til kommunens beliggenhed mellem ser i de kommende år. Herunder kan der nævnes projekter, som metropolerne København/Malmø, Hamborg og Berlin. f.eks. udvikling af græsningssamarbejdet for mere og koordineret naturpleje af kystengene med samtidig udvikling af fælles brand for Med Møns Klint som internationalt kendt naturikon i spidsen, ser økologisk biosfære-naturpleje kød. Fremadrettet ønskes der også Vordingborg Kommune et stort udviklingspotentiale i UNESCOs bios- en understøttelse af lokalt bæredygtigt erhvervsfiskeri med fokus færeprogram i retning mod en bæredygtig og naturbaseret erhvervs- på årstidernes lokalt fangede fisk og markedet for lokalområdets udvikling på Møn. forbrugere.

Udviklingsplanen for det kommende biosfæreområde skal blive til Et udviklingsprojekt der kombinerer strandrensning med den histo- en udviklingsmotor for lokalsamfundet baseret på grøn omstilling, riske tangindsamling ønskes sat i gang. Ålegræsset, der indsamles naturpleje, lokal produktion og naturbaseret turisme. Ved siden af efter stormene langs biosfæreområdets kyster, kan anvendes som naturen og kulturarven understøttes eventkulturen, idrætten og miljøvenlig isolering af huse, restaurering af historiske danske tang- ildsjælenes mange spændende projekter. Et attraktivt uddannelses- tage eller til andre byggeprodukter. Der ønskes oprettet bedre mu- og ungdomsmiljø fremmes. Ikke mindst vil der blive fokuseret på ligheder for lokal indsamling og videreforarbejdning af råmaterialet; sundhed i hverdagen og tilgængelighed for alle. Det skal medvirke til et projekt der kan give landmænd ekstra indtjening og skabe flere at øge det kommende biosfæreområdes attraktivitet for bosætning lokale arbejdspladser på sigt. og sikre det aktive samfundsliv. Der skal arbejdes med træning og nye job indenfor naturpleje, gerne Økoturisme kombineret med formidling af plejeaktiviteterne samt evt. udvikling Møns Klint som nationalt naturikon og de gode muligheder for bad- af flere lokale produkter, herunder valg af græsnings- eller naturple- ning, svømning, vandring, cykling, ridning, kajakroning, paragliding, jedyr som kvæg, får eller geder etc. vindsurfing, lystfiskeri og stjerne-kik er til stede. De skal viderud- vikles med f.eks. udbygning af overnatningsmuligheder, handel og service, miljøvenlige alternativer til biltransport og en forlængelse af Biosfæreområdet byder på unikke oplevelser i naturen. turistsæsonen.

Vi er meget bevidste om, at disse oplevelser bør udvikles i takt med naturens behov, så de ikke slider på områderne eller skader dyre- og plantelivet. Det sikres dels ved god information til de besøgende om færdsel i naturen, begrænsinger af tryk på arealer (f.eks. sæsonale adgangsforbud), løbende evaluering og naturmanagement. Der er f.eks i dag forbud mod droneflyvning på Høje Møn i vandrefalkens yngletid, lige som det er forbudt at betræde Nyord Enges fuglereser- vat, men der er til gengæld sikret udsigt fra flere udkiksposter. Der er strenge regler for lystfiskeri i brakvandsområder men samtidig gode tilbud om faglig guidning til gode lystfiskeoplevelser etc. lisse, trollingfiskeri fra Klintholm Havn og brakvandsfiskeri efter f.eks. gedder og aborrer i de indre farvande. Fishing Zealand omfatter i dag 12 kommuner, som samarbejder med Danmarks Sportsfiskerfor- bund, lokale lystfiskere og turisterhvervet for at sikre at fiskebestan- dene trives, vandkvaliteten forbedres og lystfiskeriet udvikles som lokalt erhvervspotentiale. Projektet baserer sig på bæredygtighed hele vejen igennem. Lystfiskerturismen kan kun fungere hvis ram- mebetingelserne for fiskeriet er til stede: rigelig adgang til fisk i god vandkvalitet.

Klimastrategi Vordingborg Kommune har udarbejdet en klimastrategi, hvor det fastslås at behandling af klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen, hvilket skal komme til udtryk i planer og projek- ter. Målsætningerne for CO2-reduktion afspejler de nationale mål- sætninger. Dette gælder både for kommunen som virksomhed og for hele kommunens geografiske område.

LÆRING

Et vigtigt led i udviklingsarbejdet handler om læring og træning. Den kommende udviklingsplan vil indeholde både monitorering af na- turområder og arter, tilknytte forskningsprojekter og skabe en bred folkelig formidling fra UDE skoleaktiviteter for børn og unge til jobtræ- ning og guidning. Der vil være behov for stjerneguider, lystfiskeguider og biosfære-rangere, der både kan hjælpe de lokale med den bedste Dark Sky form for naturpleje og formidle projekter for de besøgende Parallelt med ansøgningen om optagelse i biosfære-netværket søger- Vordingborg Kommune om udnævnelse som Dark Sky Park og Com- Frivilligt engagement munity. Projekterne supplerer hinanden på bedste vis og skaber både Frivillige udgør store menneskelige ressourcer i nutidens Danmark. større og mere bæredygtigt drevne omgivelser samt nye bæredygtige Også i det kommende biosfæreområde er der mange frivillige hæn- aktiviteter. der, der bevarer naturen og kulturarven. En række lokale foreninger har allerede tilkendegivet, at de ønsker et samarbejde med biosfæ- Vand- og kystpleje re-projektet. Lokalrådene vil blive tilbudt at blive en del af det kom- Vordingborg Kommune har været medstifter af et regionalt samar- mende biosfære-samarbejde. Et “Ambassadør-netværk”, som har til bejde til udvikling af bæredygtigt lystfiskeri i region Sjælland: Fishing formål at skabe et bredt lokalt forankret samarbejde og udveksling, Zealand. De mønske vandområder hører til nogle af Nordens bedste vil understøtte lokale projekter og inddrage de frivillige i udformnin- fiskevande med havørredfiskeri foran Møns Klints imponerende ku- gen af Møn Biosfæreområdet. MØN BIOSFÆREOMRÅDETS KORT OG ZONEINDDELING

Zoneinddelingen i biosfæreområdet er baseret på den danske mil- der griber ind i hinanden. Naturværdierne i biosfære-kandidat om- jølovgivning og UNESCOs vejledning. Zoneinddelingen illustrerer et rådet er desuden visse steder tæt forbundet med menneskelig akti- landskab, hvor områder med store naturværdier befinder sig i områ- vitet, og for fortsat at kunne opretholde naturværdierne vil det være der med kulturlandskab. Tilsammen udgør de en mosaik af områder nødvendigt at pleje områderne i form af enten slåning eller græsning.

Møn Biosfæreområdet består af: Terrestrial (ha) Terrestrial (ha) Total (ha)

Kerneområder: 2,767 3,397 6,165 (13,6%)

Buffer Zoner: 2,314 13,100 15,414 (34,2%)

Udviklingsområder: 18,932 4,608 23,539 (52,2%)

TOTAL: 24,013 (53,2%) 21,105 (46,8%) 45,118

Kort over det udpegede Møn Biosfæreområde

11 DET LOKALE PARTNERSKAB

Vordingborg Kommune er den ansvarlige offentlige myndighed bag det udpegede Møn Biosfæreområde. Staten er repræsenteret ved Naturstyrelsen, der ejer store dele af de udpegede kerneområder. Den praktiske udførelse af arealpleje og/eller demonstrationsprojekter vil ligge hos de involverede myndigheder, som f.eks. Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen, som fortsat vil have ansvar for at gældende regler overholdes, og at aktiviteterne udføres i tæt samarbejde med de lokale aktører. Biosfæreprojektet på Møn vil til enhver tid læne sig op ad den eksisterende nationale lovgivning og eksisterende ordninger.

Biosfæresekretariatet vil være den samlende part og have en formidlende rolle. Sekretariatets opgave er at promovere biosfæreområdet Møn for lokale og besøgende, være kontakt for UNESCOs biosfære netværk og udføre udviklingsprojekter i det kommende biosfæreområde.

Det er ikke planen at designe en ny myndighed til implementeringen af Møn Biosfæreområdet. Der nedsættes et Advisory Board, bestående af de involverede parter i det kommende biosfæreområde, herunder arealforval- tere, NGOer, repræsentanter for kultur, turisme og erhverv samt repræsentanter for læring og træning.

Vordingborg Kommunes miljøråd, lokalrådene i biosfæreområdet og et ambassadørnetværk for frivillige vil være biosfæresekretariatets sparringspartnere og sikre den brede folkelige forankring.

Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg