Fremtidens Natur I Lejre Kommune Kattinge Vig

Fremtidens natur i Lejre Kommune Kattinge Vig.

Forord en »reklamesag«, der præsenterer vores kom- Dette hæfte er udarbejdet af Danmarks Natur- munes herligheder. Arbejdet med at lave hæf- fredningsforening i Lejre med bidrag fra andre tet er båret frem af et dybt engagement og en naturinteresserede organisationer. Det er stor kærlighed til Lejres natur og kultur, og det tænkt som et oplæg til den naturplan, som er vort håb, at dette vil smitte af på de politi- Lejre Kommune snart skal i gang med at ud- kere og embedsmænd, som i sidste ende skal arbejde, men det kan lige så vel opfattes som styre udviklingen af Lejre Kommune.

Indhold Indledning ...... 3 Naturpleje og –genopretning ...... 28 Adgang til naturen ...... 4 Naturbeskyttelsesloven ...... 29 Sammenhæng i naturen ...... 6 Grønt Råd ...... 30 Natur- og kulturperler ...... 7 Landsbyerne ...... 30 Det åbne landskab ...... 18 Det kulturhistoriske Landskab ...... 31 Fjordene ...... 19 Indlæg fra de historiske foreninger i Vand ...... 19 Lejre Kommune ...... 32 Beskyttede naturtyper ...... 20 Indlæg fra Friluftsrådet ...... 35 Fredninger ...... 24 Indlæg fra Det kulturhistoriske Landskab . 36 Miljø ...... 26 Indlæg fra Dansk Ornitologisk Forening . . 38 Naturformidling ...... 27 Forslag til vandreture i Lejre Kommune . . 40

Billeder på forsiden Aurora Cinoberbladet Slørhat, Blåbåndet Pragtvandnymfe han Hejede Overdrev

Tagrør i rim og morgensol ved Korn-valmuer og kornblomster Vellerup Vig Ll. Kattinge Sø

2 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Indledning

Kommer man fra hovedstadsområdet gennem nyt. Det stykke papir i grøften kan da ikke det fl ade og tæt bebyggede Hedeland, åbner gøre noget. Den blomst kommer da nok der sig lidt vest for Roskilde et helt andet land- igen. Og så videre. skab. Det er den nye Lejre Kommune. Det er vores landskab, som vi holder af og passer på, På de følgende sider vil vi forsøge at pege på men som vi også gerne deler med vore na- de aller værdifuldeste ting i Lejre Kommune. boer. Det skal indgå i en grøn ring uden om Vi vil pege på, hvordan vi bedst bevarer dem, hovedstadsregionen. hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre, og Dette landskab er præget af dybe dale med hvordan vi kan give befolkningen adgang til at enge og åer i bunden, af dødislandskaber med nyde denne natur og kultur uden at ødelægge stejle bakker og store skove, af spredt bebyg- den. gelse med land- og skovbrug som de vigtigste udnyttelser af landskabet, og mod nord afslut- tes det af Roskilde Fjord og Isefjordens smukke kyster. Men det er ikke bare en fantastisk natur. Overalt i Lejre fi ndes kulturspor helt tilbage til den gang da området første gang blev beboet. Der er køkkenmøddinger, kæmpehøje, vikin- gehaller, herregårde, landsbyer og gamle veje. DN vil arbejde for: Kun få steder i Danmark fi ndes en lignende • en folkelig forståelse for naturværdierne, koncentration af natur og kulturminder, og så som er nødvendig forudsætning for at ligger hele herligheden så tæt ved storbyen, at opnå en god naturbeskyttelse. dens indbyggere kan nå det på en endagstur. • at fl est mulige mennesker lærer naturen Denne folder henvender sig til alle, som har at kende og at sætte pris på den. indfl ydelse på vores natur og vore kulturmin- • at bevare og beskytte dette område og der. Og det er ikke kun politikere, embeds- give såvel lokale som tilrejsende de bed- mænd og journalister. Alle, som kommer i vo- ste muligheder for at nyde det. res kommune, har indfl ydelse. Landmanden • at bevare det, så vore børn og børnebørn og skovejeren, som har ansvaret for hoved- får de samme muligheder som os. parten af kommunens arealer, husejeren, som • at rette op på nogle af de fejl, som vi og nok er den, som har størst indfl ydelse på kom- vore forældres generationer har begået. mende kulturpåvirkninger, naturelskeren, som i sin iver efter at opleve naturen glemmer at Det Kulturhistoriske Landskab: tage tilstrækkelig hensyn til den, eller øldrik- I 2005 afgav et samarbejde mellem kom- keren, som smider den tomme dåse i vejgrøf- muner og interesseorganitationer en indstil- ten. Vi kan alle gøre vort til at beskytte natu- ling til Miljøministeriet om etablering af en ren. nationalpark under navnet »Det Kulturhisto- Dårlig opførsel i naturen bunder oftest i tre riske Landskab«. ting: DN vil arbejde for: • Griskhed: Der er penge at tjene på at mis- bruge naturen. • at idéerne i »Det Kulturhistoriske Land- • Egoisme: Jeg vil have det for sig selv. skab« i videst muligt omfang føres ud i • Tankeløshed: Det tager en time at fælde et livet – også selv om området ikke får of- smukt, gammelt træ, men 100 år at få et fi ciel status som Nationalpark.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 3 Adgang til naturen

Fakta: • Man må færdes til fods og på cykel på private veje og stier fra kl. 6 til solned- gang. • I offentlige områder må man færdes hele døgnet, og man må også gå uden for veje og stier. • Man må ikke færdes på dyrkede og indhegnede arealer, men godt på udyrkede, uindhegnede områder. • Hunde skal de ﬂ este steder holdes i snor. Og bag mig, sol, og blød mig, regn! • Ridning er kun tilladt, hvis der er skilte Jeg plukker mine nødder med »Ridning tilladt«, eller hvis man har og trasker langs et brombærhegn særlig tilladelse af lodsejeren. med plovmuld under fødder. • Når du færdes i naturen, så sørg for, at det ikke kan ses, at du har været der. Og det er al den jord, jeg har, Efterlad den i samme tilstand, som da du og alt, hvad jeg begærer. kom. Jeg håber, det går an, jeg ta’r, • Vis hensyn til lodsejerne, betragt dig som hvad mine såler bærer. gæst, og er du i tvivl, så spørg om lov. Ludvig Holstein

Naturen er et fælles gode. Vi har alle ret til at går fl ere busruter gennem kommunen, men nyde naturen, som har meget stor betydning her er det tilrådeligt at skaffe busplaner for de for vores sundhed og velvære. Der er dog også enkelte ruter. begrænsninger i vores brug af naturen. De fi n- Endvidere er der bagest i dette hæfte en des dels for at undgå, at vores brug ødelægger lang række mere udførlige kort med kortere naturen, og dels for at beskytte privatlivets og længere traveture i hele kommunen. fred. For at lette adgangen til naturen er der mange steder i Lejre anlagt trampestier. De er placeret, så de leder os til de interessante steder, men de har også til formål at lede os uden om de steder, som ikke tåler for megen færd- sel. Mange steder på de afmærkede stier fi n- des informationstavler, som fortæller om, hvad der er særlig bemærkelsesværdigt. Men ud over på de afmærkede stier har man også lov DN vil arbejde for: til at færdes på de fl este mark- og skovveje. • at både kommunens egne borgere og På kortet er vist nogle de afmærkede »ho- udefrakommende får god adgang til na- vedstierne« i kommunen. turen, men at det sker på en måde, så Kortet er langt fra udtømmende. Der er naturen ikke lider under den rekreative også markeret seværdigheder, naturlejrplad- udnyttelse. ser, parkeringspladser og togforbindelser. Der

4 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Mod Jægerspris og Frederikssund

Isefjord Gershøj Roskilde Fjord Sæby Kirke Hyllinge

Bognæs Ejby

Lyndby Herslev

Kattinge Mod Nordkap Englerup Gevninge Kirke Sonnerup

Mod Holbæk Kirke Såby Kornerup Vester Mod Roskilde Såby

Gl. Lejre Glim

Nørre Hvalsø S Kirke Kisserup Øm Hvalsø Mod S Lejre Holbæk og Kalundborg

Skovhastrup Særløse

Osted

National cykelrute Fjordstien Planlagte forløb Naturlejrplads Vandrestiforløb Stier langs åsystem Mod Sicilien Infotavle Fjernvandrevej E6 S Tog Mod Ringsted

De røde linier viser de afmærkede stier – Fjordstien og Skjoldungestien. Desuden er der med blå markeret en cykelrute og med grøn er markeret stisystemer langs åer. Fjernvandrerstien E6, der går fra Sicilien til Nordkap, er markeret med lysegrøn.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 5 Sammenhæng i naturen

I nutidens landskab fi ndes naturen ofte spredt DN vil arbejde for: som store og små kerneområder uden sam- menhæng med hinanden. Hvis en art af en el- • at alt planlægningsarbejde også indbe- ler anden årsag uddør i sådan et område, er fatter naturplanlægning. der vigtigt for dens overlevelse, at den kan • at de eksisterende spredningskorridorer genindvandre, så den ikke lige så langsomt – store som små – bevares. forsvinder over det hele. Det er derfor vigtigt, • at nye anlæg planlægges, så de ikke blo- at der i landskabet fi ndes spredningskorrido- kerer spredningskorridorerne. Herunder rer, hvor arterne kan passere de sprednings- at å- og kystbeskyttelseslinierne respek- barrierer, som adskiller deres levesteder. teres. Spredningsbarriererne kan for eksempel • at blokeringer, hvis de ikke kan undgås, i være trafi kanlæg, større bebyggelser eller hvert fald forsynes med spredningspas- landbrugsområder med sprøjtede monokultu- sager. rer. • at eksisterende spredningsbarrierer for- Lejre Kommune er fra naturens hånd be- synes med fl ora- og faunapassager, så gunstiget på dette område, dels af store åbne naturen bliver sammenhængende. landskaber, og dels af åer med brede ådale, som har bevaret deres værdi som sprednings- Sø til Roskilde Fjord. Dæmningen spærrede korridorer. De store trafi kanlæg er fl ere steder for havørrederne, så de ikke kunne komme op udformet, så passagerne gennem ådalene er i Kornerup Å for at gyde. I 1990 anlagde Ros- holdt frie. Et morsomt eksempel på en spred- kilde Amt en ørredtrappe ved Kattinge Værk, ningsbarriere, som blev skabt for 700 år si- og siden da er ørrederne igen begyndt at bruge den, er dæmningen ved udløbet fra Kattinge det store åsystem som yngleplads.

Ørredtrappen ved Kattinge Værk.

6 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Natur- og kulturperler

Det, som først og fremmest gør Lejreområdet til et af Danmarks smukkeste og mest spændende områder, er helheden. Det storslåede landskab med de mange spændende detaljer. Men det er dog muligt at udpege visse steder, som med rette kan kaldes perler i landskabet.

Ådalene Lejre Kommune gennemskæres af en række åsystemer, som ender i Roskilde Fjord og Ise- fjorden. Kornerup Å, Lejre Å, Helligrenden, El- verdamsåen, Ejby Å og Vejlemølle Å løber alle i dybe dale, som giver fantastisk fl otte landskaber. Roskilde Amt har i tidens løb gjort meget for at forbedre åernes fysiske forhold, og der fi ndes i dag et rigt fi ske-, plante- og in- sektliv i dem. Visse steder er bebyggelsen langs åerne kommet for tæt på, og andre steder er der sket tilsanding af de gydebanker, som amtet har lavet. Her er oplagte opgaver for den nye kommune. Åbakken i Lejre.

Vandstær på isen på Lavringe Å, Lejre.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 7 Oren.

Skovene ster skal friholdes for yderligere bebyggelse. Vi Lejre Kommune er rig på gamle smukke skove skal bevare det frie udsyn fra land over fjorden – både private og offentlige. Bistrup Skovene og omvendt. Her må hensynet til private interes- blev af Frederik III i 1661 skænket til Køben- ser vige for hensynet til de mange mennesker, havn til evig arv og eje som tak for forsvaret som gerne vil nyde den smukke udsigt. af hovedstaden. For en halv snes år siden solgte København alligevel skovene, men tak- Holmene i fjorden ket være en aktiv indsats fra DN, lykkedes det I Lejre Vig ligger Skovholmene, Langholm og at få staten til at overtage dem. I de private Hyldeholm. Disse er fredede fra 1. april til 15. skove, som primært tilhører de store godser, juli for at beskytte de mange fugle, som yng- kan man frit færdes på veje og stier i dagti- ler her. Også plantelivet – især på Langholm – merne, undtagen når der er jagt. I de stats- er enestående. Det hænger sammen med, at ejede skove er der fri adgang – også uden for vejene – hele døgnet. Desværre ses af og til misbrug af skovene som losseplads. Husk også, at hunde skal holdes i snor af hensyn til vildtet – undtagen i den hegnede skov i Bistrup.

Fjordkysten Roskilde Fjord har nogle af Danmarks smukkeste kyster. I de mange dybe vige veksler det mellem skov, agerland og bebyggede områder. Kyst- strækningerne er uhyre attraktive til bebyggelse, men DN mener, at den åbne strand er et så knapt og værdifuldt landskabselement, at fjordens ky- Langholm med blomstrende slangehoved og oksetunge.

8 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Kornerup Kirke. holmene aldrig har været udnyttet intensivt, landskab, men også skovene gemmer mange siden de dukkede op af havet. Der har dog af dem. De mest kendte er de tre Sakshøje været problemer med rotter og rynket rose, ved Ryegaard, Øm Jættestue og højene om- som udkonkurrerer henholdsvis fugle og plan- kring Skibssætningen og Gammel Lejre. En ter. Det er vigtigt, at den nye kommune fort- stor del af højene er blevet plejet af amtet, sætter den bekæmpelse af disse arter, som dels for at fremhæve dem i landskabet, og amtet hidtil har stået for, ligesom den mange- dels for at give de karakteristiske planter, årige naturovervågning videreføres. som her er sluppet for pløjning, mere lysåbne vækstbetingelser. DN anser det for vigtigt, at Gravhøjene kommunen viderefører amtets pleje af grav- Overalt i Lejre ligger der gravhøje. Mange af højene. dem ligger meget iøjefaldende i det åbne Kirkerne Alle Lejres kirker er fra middelalderen og rummer rige historiske minder. Ved kirkerne har de historiske foreninger opsat tavler, som for- tæller om sogne og ejerlav. Den lille kirke i Kornerup adskiller sig fra de øvrige ved at have et træspir i stedet for et tårn. Hovedparten af kirkerne er beskyttet af såkaldte Exner-fredninger (efter provst Exner), som har til formål at bevare det frie ind- og udsyn omkring kirkerne. På ﬂ ere af kirkedigerne ﬁ ndes »levende fortidsminder« i form af tidligere tiders kultur- Øm Jættestue. planter.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 9 Særløse Overdrev Særløse Overdrev har aldrig været under plov. I gamle dage var overdrevet det fælles om- råde uden for landsbyernes dyrkede arealer, som blev benyttet til græsning. Denne drifts- form gav plads til et rigt og helt specielt planteliv, som er baggrunden for at Særløse Over- drev er fredet. Men det kan kun bevares, hvis overdrevet bliver græsset og friholdt for sprøjtning og Troldænder på Kattinge Sø. gødskning. Kattinge Sø Oprindelig var Kattinge Sø den inderste del af Bistrup skovene Kattinge Vig, men i 1300-tallet byggede Hvide- Bistrup skovene er statsejede, og som sådan slægten en dæmning der, hvor Kattinge Værk åbne for offentligheden hele døgnet med ret til ligger i dag. På dæmningen byggede man bor- at færdes uden for skovvejene. Der er også gen Nebbe. I dag er Kattinge Sø vinterraste- mulighed for ridning, og der er afdelinger, hvor plads for omkring 20.000 troldænder, hvilket er man kan lufte hunde uden snor. omkring 3% af den nord-vest europæiske be- Naturen i skovene er meget rig. Her fi ndes stand. Der har været en konfl ikt mellem tids- blandt andet to rødlistede pattedyr, hasselmu- punktet for lystfi skeriet på søen, af hensyn til sen, som er truet, og skovmåren, som er sjæl- søens funktion som rasteplads for troldæn- den, men derudover er der gode chancer for i derne. Det er vigtigt, at den store koncentration tusmørket at se grævlinger og ræve. af troldænder sikres ro fra oktober til april.

Særløse Overdrev.

10 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Bognæs en vinterdag. Gammelt træ på Bognæs.

Bognæs Ejby Ådal Bognæs består af to skovklædte halvøer, som Ejby ådal er en næsten 30 meter dyb tunneldal strækker sig ud i Roskilde Fjord. Skovbrynene dannet i slutningen af sidste istid. På de stejle ud mod fjorden udgør nogle af Danmarks fl ot- skrænter fi ndes såkaldte »fårestier«, som dan- teste guldalderlandskaber, som fl ere steder ad- nes når skrænternes ler skrider ud. Åen, som skilles fra kysten af brede strandenge. For at snor sig kraftigt gennem ådalen, er en af Sjæl- komme ud på Bognæs må man først passere lands reneste med opgang af gydende havørre- en cirka to kilometer lang vej, hvor færdsel kun der. Plantelivet i ådalen er fantastisk med mere er tilladt til fods eller på cykel. Undervejs pas- end 600 forskellige arter, hvoraf fl ere er sjældne serer man den markante Kongehøj, hvorfra der som grenet edderkopurt, nikkende kobjælde, er en fantastisk udsigt over både Kattinge- og vibefedt, majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, skov- Lejre Vig. Herefter kan man gå til venstre til kløver og soløje. Danmarks Naturfredningsfor- Vestskoven eller til højre til Storskoven. På ening tog i 1948 initiativet til en fredning af grund af de lidt vanskelige adgangsforhold er ådalen, og i 1994 blev også kystskrænterne skoven ikke voldsomt overrendt, men dog me- nord og syd for åen fredede. Det er vigtigt, at get populær som udfl ugtsmål. Storskovens ka- kommunen fører omhyggelig tilsyn med fred- rakterplante er ramsløg, hvis skarpe duft domi- ningen, at der fortsat sker en tilpas afgræsning nerer skoven om foråret og sommeren. På Stor- af området og at tilførslen af næringsstoffer fra skovens østspids – Askehoved – fi ndes en landbruget holdes meget lav. blandet koloni af skarver og fi skehejrer. På det nærliggende Egehoved fi ndes den meget sjældne, fredede bille eremitten i de mere eller mindre udgåede ege, og i toppen af et af de gamle fyrretræer fi ndes Hovedstadsregionens indtil videre eneste havørnerede. For at beskytte havørnene er Egehoved afspærret for offentligheden fra den 1. februar til den 1. august, men reden kan udmærket iagttagtes fra et ud- sigtspunkt uden for afspærringen. Flere af skovens vandhuller er blevet oprenset af hensyn til den store salamander. Ejby Ådal.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 11 Ryegaard.

Ryegaard og græsningsområder. Dyrehaven er højt belig- Ryegaardfredningen er domineret af moræne- gende i landskabet med en formidabel udsigt landskabet med store bakker og mange dødis- over Bramsnæs Vig og fjordlandskabet. huller i store dele af Dyrehaven og i området ved Trudsholm. I Strandskoven og ved Sand- Kirkemosen i Ryegaard Dyrehave vad ses israndslinien særligt tydeligt med smel- I tilknytning til Dyrehaven ligger Kirkemosen, tevandssletter og dybe erosionsdale. Ved Sand- der sammen med Holmegård Mose repræsen- vad ses også randmoræner. Ved havets ind- terer de eneste tilbageværende egentlige høj- trængen over istidslandskabet er den fl igede moser på Sjælland. Den får udelukkende sit kystlinie med næs og små holme opstået (Eger- vand fra nedbøren. Dette giver et helt specielt næs, Strandskoven, Garveriskov og Brams- plantesamfund med arter som stiller meget næs). Engarealerne omkring Egernæs og de ringe krav til kvælstoftilførsel, eller som skaf- fl ade områder omkring Bramsnæs – Någen og fer sig kvælstof ved at være »insektædende« Næsled – er gammel stenalderhavbund. Vand- som for eksempel soldug. Her vokser foruden spejlet lå dengang 3-4 meter højere end i dag. arter af tørvemosser (sphagnum) også klok- Ryegaardfredningen er en af de ældste kelyng, rosmarin-lyng, tranebær og kæruld, større landskabsfredninger på egnen. En ræk- blåtop, bukkeblad, liden ulvefod m.fl . Det er ke senere fredninger i 1960’erne og 1970’erne vigtigt for Kirkemosens bevarelse, at Roskilde omkring Ejby, Englerup, Ordrup og Torkilstrup, Amts pleje af mosen videreføres, da den ellers har skabt den unikke sammenhængende land- vil gro til med birk, som vil udtørre mosen og skabsfredning kaldet »Det midtsjællandske udkonkurrere det specielle plantesamfund. Godsområde«. Området er analyseret i forbindelse med udpegningen af kommende nationalparker i Danmark.

Ryegaard Dyrehave Skovområdet vest for Ryegaard er kendetegnet ved sit bakkede græsningslandskab med moser og søer og mange ca. 200 år gamle, krogede fritstående bøge – især i »Troldeskoven«. I Dy- rehaven kan man få en fornemmelse af skove- nes udseende før 1805, hvor »Fredskovsfor- ordningen« regulerede grænserne mellem skov Dyrehave, Ellesump i Vettermose.

12 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Bramsnæs og Dejligheden Den fl otte udsigt fra Elverdamsvejen ved Dej- lighedsbakken er vel en af landets kendteste. Der er stiforbindelse herfra til foden af næs- set og videre langs kysten til Langtved Fær- gekro. De stejle skrænter på næsset står skovklædte mod Bramsnæs Vig og Bramsnæs Bugt. Dejligheden er et gammelt navn for områ- det, men det blev for alvor fastslået, da digte- ren Christian Winter i sommeren 1849 boede på gården Krabbeslund ved vigen og digtede om landskabet. På spidsen af Bramsnæs – Nå- gen – fi ndes et fl ot overdrev. I vigen fangede man tidligere marsvin ved at genne dem på Vandretur i Uglestrup Mose. lavt vand og slagte dem, som man stadig fan- Uglestrup Mose ger grind på Færøerne. Uglestrup Mose er et såkaldt ekstremrigkær, På næssets vestside nyder den blå ane- hvor kalkholdigt vand presses op fra under- mone godt af kalken fra stenalderfolkenes køk- grunden og betinger et rigt og specielt plante- kenmøddinger, hvis østersskaller er synlige i liv. Selv om afvanding i forbindelse med anlæg pløjelagene ved Næsled. af Holbækmotorvejen i nogen grad har skadet mosen, er den stadig i høj grad bevaringsvær- Egernæs dig. Næsset med det kuperede terræn stikker frem Det er nødvendigt at pleje mosen med af- i Tempelkrogen ved Ordrup Skov, omgivet af græsning og kratrydning for at bevare dens strandenge med en enestående fl ora. I sko- planteliv. ven ligger Fuglsø, der i dag er delvist tilgroet

Egernæs – kig mod Arnakke.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 13 med Tagrør. Der er offentlig adgang til skoven om bosættelser fra stenalderen, og man kan – men ikke fra landsiden til selve Egernæs. stadig fi nde rester af dem syd for parkerings- Egernæs er, sammen med det inderste af pladsen. Strandskoven og Garveriskov er sam- Tempelkrogen, Hestehaverne og Fuglsø, udpe- men med kystlinien og skovbræmmerne om- get som Natura 2000-område. Sydvest for kring Bramsnæs udpeget som Natura 2000- Egernæs fi ndes et inddæmmet område, som område. ligger cirka 1 meter under daglig vande. Dette område vil kunne naturgenoprettes som et Bulvad Enghave lavvandet marint område. Fra Sonnerupvej ved Bulvadhuset er der et kig ind over den smukke eng, hvor Ellerenden lø- Strandskoven og Garveriskov ber mod vest. Engen er kantet af skovbryn til Skovene syd og nord for Langtved Færgekro begge sider og holdes ved græsning. præges af de fl otte skovbryn ud mod Isefjor- den – fortrinsvis af eg og bøg. Ellerenden løber Tadre Mølle gennem den nordlige del af Strandskoven og Den gamle vandmølle Tadre Mølle fungerer i kaldes på dette stykke enten Færgerenden el- dag som museum. I tilknytning til museet fi n- ler Garverrenden. Ved kroen lå tidligere et gar- des en naturskole med mulighed for primitiv veri, og herfra kunne man også komme til overnatning. Munkholm med en rofærge, indtil broen stod Møllen, som ligger fantastisk smukt, danner færdig i 1952. rammen om mange skoleaktiviteter, både i na- Udgravninger af køkkenmøddinger vidner turfag og historie.

Tadre Mølle.

14 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Elverdamsdalen I Elverdamsdalen fi ndes Danmarks største forekomst af kildekalk, med op til 8 meter tykke lag. Kalken dannes, når kalkholdigt grundvand, som samtidig indeholder kuldioxid, kommer op til overfl aden. I kalken, som er op til 10.000 år gammel, fi ndes aftryk af datidens planter som multebær, rypelyng, birk, el, po- larpil og dværgbirk. Der dannes fortsat ny kildekalk eller fråd- sten, som i våd tilstand kan skæres i blokke. Når kalken tørrer, hærder den til hårde sten. Mange af egnens kirker er helt eller delvist Skibssætningen med Gl. Lejre i baggrunden. bygget af disse frådsten. Kirke Sonnerup kirke fi k i 1870’erne en omfattende restaurering, Gammel Lejre hvor man åbnede et frådstensbrud ved Øvre Gl. Lejre er først og fremmest kendt som Vintre Mølle. skjoldungernes kongesæde. Her har man de Følger man Sortekilden her, kan man stadig senere år udgravet fl ere store haller fra jernal- se en frådstensprofi l nord for vejen. deren. Nord for åerne, ligger også den store skibssætning fra vikingetiden. Ved Gammel Lejre mødes de to åer Langvad Å og Ledreborg Å, og her har man i middelalderen bygget en dæmning på tværs. Efter denne skilles åerne igen og fortsætter mod Kattinge Vig som Kornerup Å og mod Lejre Vig som Gev- ninge Å. Store dele af området er fredet, og i den gamle landsby ligger Lejre Museum.

Forsøgscentret Nord for Ledreborg slot og på godsets arealer, ligger Lejre Forsøgscenter – et historisk, ar- kæologisk forsøgs- og besøgscenter, der igen- nem mere end 40 år har udvidet vores viden om forhistorien. Det er sket, og sker stadig i en blanding af spændende levendegørelse og videnskabelige forsøg med teknikker og mate- rialer. Centret er beliggende i et gammelt overdrev, hvor man har bevaret gamle landskabselementer og tilføjet gamle husdyrracer omkring de forskellige historiske miljøer: sten- alderboplads, jernalderlandsby, vikingeplads og landbohuse fra 1800-tallet.

Ledreborg Gods Ledreborg gods ligger – lige som kommunens øvrige godser – i et ﬂ ot kuperet landskab domineret af store skove. På det sted, hvor Ledre- Kildekalk. borg Å skærer sig dybt ned i terrænet og dan-

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 15 Ledreborg Gods fra luften. ner en slugt, anlagde Johan Ludvig Holstein i projekt bør have høj prioritet i den nye kom- 1741-1757 slottet Ledreborg med den fl otte mune. barokhave på skrænterne ned mod åen. I tilknytning til haven anlagdes »Det historiske og Krabbesholm, Holtensminde og Sæby genealogiske peripatetiske Akademi«, hvis sta- Det lille gods Krabbesholm er udskilt fra Eg- tuer er skikkelser fra Nordens mytologi og holm i 1671, men var i næsten 200 år kun en historie. Godset og slottet har siden været i fa- avlsgård. Hovedbygningen blev bygget i 1852. milien Holsteins eje i otte generationer. Godset Godset var fra 1810 til 1850 ejet af stadsmæg- blev i 1973 fredet ved en frivillig fredning. Rid- ler N.A.Holten, der gjorde meget for sine bøn- dersalen er åbne for publikum, og det samme der i Gershøj, Sæby og Store Karleby. De fl este er slotsparken, der er under restaurering. Her gårde og huse blev opbygget, og han uddelte har Danmarks Radio i fl ere år holdt slotskon- park- og frugttræer til alle. Sæby bærer stadig certer, som har samlet over 20.000 mennesker præg af denne periode med gode bindings- i parken. værksbygninger, mange store træer, samt sten- diger om haverne. Sæby har en bevarende lo- Lindholm Gods kalplan, der omfatter disse elementer, men den Lindholm Gods ligger ved bunden af Borrevejle mangler bevågenhed fra beboerne. Mellem Vig i et stærkt kuperet, skovklædt landskab, Krabbesholm og Sæby ligger Krabbesholm som strækker sig op mod Abbetved. I skove- skov, plantet af Holten fra 1817 og frem, og syd nes dale løber Helligrenden, som har en af Lej- herfor Danmarks første husmandskoloni – Hol- res mest stabile bestande af gydende havørre- tensminde, anlagt i den samme periode. Alleen der. Inden Roskilde Amt blev nedlagt, udarbej- mellem Krabbesholm og skoven, samt træerne dedes en restaureringsplan for Helligrenden, i Sæby var i 1970’erne genstand for en beva- men den nåede ikke at blive realiseret inden ringskampagne, men trænger igen til en beva- lukningen. En kommunal fuldførelse af dette rende indsats med beskæring og nyplantning.

16 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Vellerup Vig Og så alt det andet Lejre Kommunes nordgrænse, Vejlemølle Å, lø- Ovennævnte opremsning af perler er langt fra ber ud i bunden af Vellerup Vig, som derfor er udtømmende. Overalt i kommunen fi nder man et af Danmarks bedste ørredområder. Vigen er små og store seværdigheder. Brug f.eks. de en druknet tunneldal med senere landhævning, smukke stisystemer, som er anlagt, så de fø- hvor det enestående landskab i dag er præget rer forbi mange pragtfulde områder. af strandenge med stejle skrænter, der danner tunneldalens sider, det eneste sjællandske modstykke til de typiske jyske fjorddale. Velle- rup Vig har lokalt meget store vanddybder, der tidligere gav grundlag for et havneanlæg, med dampfærgeforbindelse til Orø og Holbæk. Her blev korn og svin udskibet, og træ og kul losset DN vil arbejde for: til de lokale bønder. Molen er for længst væk, • at Lejres natur- og kulturperler – og den og i dag fremstår vigen som et enestående helhed de indgår i – beskyttes og beva- kystkompleks, hvor sammenvævningen af res. land- og vandfl ade er af national klasse. På syd- • at borgerne – både i Lejre og vore gæ- siden giver de uberørte landskabselementer ster udefra – får god adgang til at opleve basis for et rigt fugleliv, specielt i vintertiden perlerne på en måde, som ikke skader hvor store fl okke af blishøns, svaner og ande- dem. fugle søger føde ved udløbene fra de kildevæld, • at der sker en formidling af perlerne. der holder en bræmme isfri langs stranden.

Fugletur ved Avnsø. »Krible-krable-tur« ved Tadre Mølle.

Stendysse. Shelter med bålplads.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 17 Det åbne landskab

Roskilde Banke fra luften.

Det åbne land er en af de ting, som udmærker som et erhvervsområde. DN lægger vægt på, Lejre Kommune i forhold til kommunerne nær- at en sådan udvikling undgås. Det bør fra star- mere København. De store ådale og dødisland- ten pointeres, at den nye anvendelse skal ske skaber skaber fl otte, vide udsigter over et inden for rammerne af de eksisterende byg- landskab, hvor hovedparten er land- og skov- ninger, og hvis der opstår behov for udvidelser, brugsarealer – mange steder med fjordene skal disse fl yttes til områder, som i kommune- som baggrund. DN anser det for vigtigt at be- planen er udlagt til ikke landbrugsmæssige er- vare dette landskab, så det fortsat kan fun- hvervsformål. I det åbne land fi ndes – lige som gere som en del af hovedstadsregionens ydre i landsbyerne en række bevaringsværdige byg- ring af naturområder. Det opnås dels ved at ninger. holde en lav udbygningstakt, og dels ved at holde udbygningen samlet omkring trafi kknu- depunkterne. Det sidste har både miljømæs- sige og trafi kale fordele. Ændringen i landbrugets struktur bevirker, at en del landbrugsbygninger bliver overfl ødiggjort. DN går ind for, at DN vil arbejde for: sådanne bygninger kan udnyttes til andre er- • at Lejres åbne landskaber forbliver hvervsformål, under forudsætning af at ejen- åbne. dommenes oprindelige præg bevares. Hvis en • at der, lige som der udarbejdes be- virksomhed i nedlagte landbrugsbygninger bli- varende lokalplaner for landsbyerne, ver en succes, vil det være fristende at ud- udarbejdes en registrant over beva- bygge den, men herved spoleres det åbne ringsværdige bygninger i det åbne landskab, og i sidste ende kan den oprindelige land. landbrugsejendom ved knopskydning ende

18 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Fjordene

Roskilde Fjord og Isefjorden er nogle af kom- mange fået råd til at anskaffe både med voldsom munens mest værdifulde rekreative områder motorkraft (og benzinforbrug). Sejlads med den med et stort naturindhold. Roskilde Fjord er EF- slags både er stærkt generende – både for andre fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde brugere af fjordene og for dyrelivet. og Natura 2000 område. Miljøforholdene i de to Fakta fjorde er de seneste årtier forbedrede en del, som følge af bedre rensning af spildevand fra I Roskilde Fjord fi ndes en række steder ha- beboelser og erhvervsområder. Også landbru- stighedsbegrænsninger for motorbådssej- gets belastning af fjordene er faldet, men endnu lads. Ligeledes er der en del begrænsninger ikke nok. Hver gang vi har haft en regnfuld vin- af jagten, og i fuglenes yngletid er der land- ter, sker der et tilbagefald i vandkvaliteten på gangsforbud på holmene. grund af udvaskning af kvælstof fra landbrugs- områderne. Fjordenes problemer skal altså lø- DN vil arbejde for: ses på land og ikke ude i selve fjordene. • en fredeliggørelse af fjordene, og for en Erhvervsaktiviteterne i fjorden er faldet stærkt. fortsat forbedring af vandkvaliteten. Erhvervsfi skeriet er næsten væk, men afl øst af • at give gode muligheder for rekreativ ud- fritidsfi skeri. Jagten er også reduceret kraftigt. Til nyttelse af fjordene, men på en sådan gengæld er lystsejladsen steget, men her er det måde, at fjordenes naturværdier ikke li- hovedsagelig motorbådssejladsen, som generer. der overlast ved det. Med det danske samfunds stigende rigdom, har

Vand

Vand er en forudsætning for alt liv. Lejre har me- lignende i Lejre, er det vigtigt at undgå forure- get vand, både i åer, søer og fjorde samt i under- nende virksomheder – herunder landbrug – nær grunden. Lejre er ikke bare selvforsynende med vandindvindingsområder og naturfølsomme om- vand, men leverer også vand til hovedstadsom- råder. EU’s vandrammedirektiv vil stille skærpede rådet og Roskilde. Det er derfor yderst vigtigt, at krav til Danmarks vand, og Lejre bør være føre- vi passer på vort vand. Der er den sidste snes år nde på dette område. sket en del fremskridt med Lejres vand. Rense- anlæggene har bevirket en synlig forbedring af vandkvaliteten både i åer og søer samt i fjordene, men udskylningen af næringsstoffer fra land- og DN vil arbejde for: havebrug er stadig for stort, selv om der er sket • at fastholde og forbedre vandkvaliteten i forbedringer. Vandføringen i åerne er også blevet både overﬂ ade- og grundvand. bedre, efter at Københavns Vandforsyning har • en god vandføring i vore åer hele året. mindsket indvindingen i området, men indvindingen foregår stadig tæt på åerne, hvorved deres Fakta vandføring mindskes – især i sommermånederne. • København indvinder årligt omkring 5,5 mio. Danmark har noget af det bedste drikkevand i m3 vand i Kornerup Å’s opland. Åen fører årligt verden, og det gælder også i Lejre. Det er vigtigt omkring 50 mio. m3 vand ud i Roskilde Fjord. at fastholde denne tilstand. En del steder i landet • Roskilde indvinder i Horns Herred omkring – og enkelte steder i Lejre - har det været nød- 3,5 mio. m3 om året. vendigt at lukke vandboringer på grund af ned- • Lejre indvinder 1,5 mio. m3 til eget forbrug. sivning af skadelige stoffer. For at undgå noget

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 19 Beskyttede naturtyper

Nogle naturtyper nyder særlig beskyttelse i DN vil arbejde for: Naturbeskyttelsesloven. – at vandkvaliteten i vore søer forbedres, dels Der er ofte tale om naturtyper med en stor ved reduktion af næringstilførslen og dels mangfoldighed af plante- og dyrearter. ved, at der laves bræmmer langs åer og Disse områders tilstand må ikke ændres søer, som kan opsamle og tilbageholde næ- uden tilladelse, men der er mulighed for at ringsstoffer fra landbrug og spildevand. foretage naturpleje og naturgenopretning i dem.

Søer Lejre Kommune rummer en række søer, hvoraf de største er en del af åsystemerne. Hovedparten af søerne har ikke en tilfreds- stillende vandkvalitet, men ﬂ ere steder er der dog tale om en positiv udvikling. Den De vigtigste søer i Lejre er: utilfredsstillende vandkvalitet skyldes næ- • Kattinge Søerne sten udelukkende for stor tilførsel af næ- • Avnsø ringsstoffer.

Tryggebrænde Sø, Hejede Overdrev.

20 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Rim og morgentåge over Langvad Ådal ved Højby.

De vigtigste ferske enge i Lejre er: De vigtigste strandenge i Lejre er: • Engene langs Kornerup Å med tilløb • Engene omkring Bognæs • Engene langs Lejre Å • Engene på Egernæs • Engene langs Elverdamsåen • Engene i Ejby Ådal

Ferske enge Strandenge Ferske enge fi ndes oftest langs vore vandløb. Langs fjordenes kyster fi ndes fl ere steder stran- De udnyttes som oftest til græsning, og de får denge, som er bevoksede områder, der ved høj- et næringstilskud fra vandløbene, når disse i vande oversvømmes. Her er også græsning, høs- vinterhalvåret går over deres breder. Herved let og undladelse af gødskning det væsentligste. afl astes åer, søer og fjordene for en del næ- ringstilførsel. En tilpas afgræsning har en posi- DN vil arbejde for: tiv effekt på engenes planteliv. Som alternativ – at strandengenes nuværende gode tilstand til græsning kan engene bruges til høslet – fastholdes. f.eks. på vandindvindingsarealer. Herved fjernes biomasse fra engen, hvilket gavner fl ere plantearter, som kræver næringsfattig grobund. Hvis engene ikke plejes vil de springe i tagrør.

DN vil arbejde for: – at holde vandindvindingen på så lavt et niveau, at engene opretholdes, samt at engene afgræsses, eller at der bliver slået hø i dem, og at dette fjernes. Engene må ikke gødskes. Strandeng, Askehoved.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 21 Uglestrup Mose. Særløse Overdrev.

De vigtigste moser i Lejre er: De vigtigste overdrev i Lejre er: • Kornerup Mose • Ejby Ådal • Uglestrup Mose • Ryegård Dyrehave • Højmosen i Ryegårds Dyrehave • Egernæs • Dalkilder • Særløse Overdrev

Moser De minder i øvrigt i mange henseender om Moser er lavtliggende meget fugtige områder – of- landsbyoverdrevene, selv om deres plantesam- te tidligere søer, som det ikke har været muligt at fund afviger en del. Der er ofte en jævn over- opdyrke, og som det ofte ikke en gang er muligt gang mellem strandengen og strandoverdrevet. at færdes tørskoet i. I Lejre har vandindvinding Overdrev kan nu til dags plejes med et nøje nogle steder bevirket en sænkning af vandstan- afpasset græsningstryk, som bevarer et lyså- den til skade for mosernes specielle planteliv. bent landskab med mindst mulig tilførsel af næringsstoffer. Hvis overdrevene ikke plejes DN vil arbejde for: vil de springe i skov. – at vandstanden i vore moser opretholdes og enkelte steder hæves. DN vil arbejde for: – at overdrevene bevares ved en passende Overdrev afgræsning uden tilførsel af ekstra nærings- Lejre Kommune har en række værdifulde over- stoffer ved gødskning eller foder til de græs- drev, som rummer et mangfoldigt og sjældent sende kreaturer. planteliv. Overdrev er oftest et levn fra tidligere tiders Vandløb landbrugsdrift, hvor kreaturerne afgræssede de Vandløbene fungerer dels til afl edning af vand arealer, som ikke var under plov. Græsningen – og dels som vigtige levesteder for en lang række som ofte var meget intensiv – holdt området fra planter og dyr. Næsten samtlige Lejres vandløb at springe i skov og udpinte jorden, til fordel for er målsat som gyde- og opvækststeder for ørre- plantesamfund, som ikke tåler for megen næ- der. Langs åerne må en to meter bred bræmme ring. Langs kysterne fi ndes strandoverdrev, som på hver side ikke dyrkes eller gødskes, udled- er arealer, som ikke oversvømmes ved højvande. ning af spildevand må kun fi nde sted efter grun-

22 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Kornerup Ås udløb i Svogerslev Sø.

De vigtigste vandløb og åer i Lejre er: • Kornerup Å med tilløb • Ejby Å • Lejre Å • Garverrenden • Helligrenden • Ellerenden • Elverdamsåen med tilløb • Vejlemølle Å dig rensning, men den største trussel mod vand- Heder løbene er dog udledning fra landbruget. Dels Heder hører også til de beskyttede naturområ- ved direkte udledning af gylle og sprøjtemidler, der, men Lejre Kommune har ikke heder. hvilket oftest skyldes driftsuheld, dels ved ud- sivning af næringsstoffer og sprøjtemidler fra Pasning af de beskyttede naturområder kræ- de tilstødende arealer. De fl este af Lejres vand- ver en omhyggelig overvågning, et godt sam- løb har fået forbedret vandkvaliteten væsentligt arbejde mellem kommunen og lodsejerne samt gennem de seneste årtier, på grund af bedre midler til at støtte lodsejerne, da driften ofte spildevandsrensning, mere skånsom vedlige- er urentabel. holdelse og ændrede driftsformer i landbruget. I fl ere af ådalene indvindes der vand. Dette har skærpet kravene til vandkvaliteten yderligere og har betydet, at der i fl ere af ådalene er udlagt dyrkningsfrie beskyttelseszoner. Til gen- DN vil arbejde for: gæld har vandindvindingen fl ere steder mind- • at der fastlægges overvågningsprogram- sket vandføringen – især i sommerhalvåret. mer for de vigtigste beskyttede naturom- råder. DN vil arbejde for: • at der – i samarbejde med lodsejerne - – at den positive udvikling i åernes vandkva- udarbejdes plejeplaner for de vigtigste litet fastholdes, og at kvaliteten forbedres beskyttede naturområder. yderligere, hvor det er muligt, samt at åer- • at der afsættes tilstrækkelige ressourcer nes vandføring – også i sommerhalvåret – til at vedligeholde de beskyttede natur- bliver stor nok til at opretholde et rigt dyre- områder. og planteliv.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 23 Fredninger

I Lejre Kommune er der gennem syv årtier ner blev overført til Hovedstadsrådet, at få gennemført over 40 fredninger efter naturbe- gennemført de nævnte sager undtagen Elver- skyttelsesloven. Fredningerne kan være gan- damsdalen og Abbetved. Samtidig fortsatte ske små og måske blot omfatte ét enkelt træ DN sin selvstændige fredningsvirksomhed i eller et meget beskedent areal, som det f.eks. området, men i overensstemmelse med den ofte er tilfældet ved fredninger af kirkeomgi- overordnede planlægning. Roskilde Amt og velser, eller de kan være store samlede land- Hovedstadsrådet rejste også én fredningssag skabsfredninger på helt op til 1.800 ha som hver. Ved Hovedstadsrådets nedlæggelse op- Ledreborg Gods. Ialt er mere end 7.500 ha hørte arbejdet med »Midtsjællands Naturpark« 1 fredet, svarende til over /3 af kommunens på et tidspunkt, hvor der næsten kun mang- areal. Dette er en af de allerhøjeste frednings- lede »etableringen af mindre parkeringslom- procenter i Danmark. mer og stisystemer« samt formidlingen. Hertil kommer ca. 1.000 ha statsejet areal Nationalparkprojektet, »Det Kulturhistori- fortrinsvis skov samt fredninger i Roskilde ske Landskab«, kan opfattes som en genopta- Fjord. Fredningerne er motiverede med land- gelse af projektet »Midtsjællands Naturpark«. skabelige, rekreative, geologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Som oftest er der tale om adskillelige sammenfaldende interesser. For langt den største del af arealernes vedkommende er der udbetalt erstatning til lodsejerne, men ﬂ ere af fredningerne er gen- nemført frivilligt og uden erstatning. Dette gælder f.eks. de ﬂ este af kirkeomgivelsesfred- ningerne og så store fredninger som godserne Sonnerupgård og Ryegård. Indtil først i 1960'erne blev alle frednings- sager rejst af Danmarks Naturfredningsfor- ening, men så kom fredningsplanudvalgene til. Disse var statslige organer på regional basis, men med repræsentanter for lokale myn- digheder og interesseorganisationer – heriblandt DN. Fredningsplanudvalgene foretog, som de første, egentlige samlede og seriøse landskabsanalyser. Dette resulterede i en be- slutning om at opbygge en »Midtsjællands Na- turpark« på ca. 10.000 ha som en del af Ho- vedstadsregionens »grønne struktur« bestå- ende af de offentligt ejede skove, de allerede Gøgeurt. fredede arealer og yderligere godserne Selsø- Lindholm, Åstrup, Ledreborg og landsbyejer- DN vil arbejde for: laugene Nørre Hvalsø og Kisserup samt de re- • at Lejres fredninger respekteres og vedli- sterende dele af Elverdamsdalen og Abbetved- geholdes. området. Desuden var det opfattelsen, at • at intentionerne i »Midtsjællands Natur- Skjoldenæsholm, i det daværende Vestsjæl- park« og »Det Kulturhistoriske Landskab« lands Amt, burde indgå i strukturen. Fred- realiseres. ningsplanudvalget nåede, inden dets funktio-

24 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Isefjord

Gershøj Roskilde Fjord

Kirke Sæby Hyllinge

Ejby

Lyndby Herslev

Kattinge

Englerup

Kirke Sonnerup Gevninge

Kirke Såby Kornerup

Vester Såby

Gl. Lejre

Glim Nørre Hvalsø S

Kisserup Lejre Øm S Kirke Hvalsø

Skovhastrup Særløse

Fredet areal

Osted EF-fuglebeskyttelses- område – § 3 arealer Vandløb Sø Mose Strandeng Overdrev Eng

Oversigt over fredninger og naturtyper.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 25 Miljø

Natur og miljø hænger uløseligt sammen, men hjemmekompostering og genanvendelse. de fl este miljøforhold er ikke specifi kke for Desværre er der en del borgere, som ikke Lejre Kommune. Det betyder dog ikke, at kom- benytter affaldsordningerne, men efterla- munen ikke i sin administration af miljølovene der deres affald i naturen. DN vil arbejde kan påvirke miljøet og dermed naturen i for, at affaldsordningerne udnyttes korrekt, Lejre. og at befolkningen opdrages til aldrig at De vigtigste miljøproblemer i relation til na- bruge naturen som losseplads. turen i Lejre er: Miljøproblemerne løses ikke kun ved konkrete • Landbrugets påvirkning af naturen med tiltag, men i lige så høj grad ved at tilpasse vo- gødning og sprøjtemidler. DN vil arbejde res livsstil. Agenda 21 (dagsordenen for det for, at gødning og sprøjtemidler anvendes, 21'ende århundrede) beskæftiger sig i høj grad så de kun påvirker de afgrøder, som de er med at påvirke vores livsstil, så vi belaster tiltænkt, uden at ende som forurening af miljøet mindst muligt. Børnene bør inddrages i omgivelserne. Kommunen bør være meget agenda 21 arbejdet. Ingen er bedre til at op- restriktiv med tilladelser til oprettelse og drage de voksne end deres børn, og det er jo udvidelse af svinefarme ved naturfølsomme også i høj grad deres fremtid, som det drejer områder – specielt ådalene. sig om. • Udledning af drivhusgasser har en global effekt, men må bekæmpes lokalt. Især trafi kken bidrager kraftigt til drivhuseffekten. DN vil arbejde for, at biltrafi kken reduceres. Dette opnås bedst ved at etablere en effek- DN vil arbejde for: tiv offentlig trafi k samt ved at sørge for, at • at Lejre Kommune bliver et sundt, smukt lokale arbejdspladser mindsker behovet for og rent sted at leve, og at den bliver en pendling. Også etablering af gode trafi kfor- af Danmarks førende kommuner på disse hold for de bløde trafi kanter – f. eks. cykel- områder. stier – kan virke dæmpende på bilismen. • at mindske behovet for privat biltrafi k. • Vi producerer en stigende mængde affald, • at påvirke borgernes livsstil, så den tager som skal skaffes af vejen. Lejre har i dag vidtstrakte hensyn til miljøet. forholdsvis gode affaldsordninger med

Affaldsdag i Bramsnæs.

26 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Naturformidling

»Krible-krable-tur« ved Tadre Mølle. »Hvordan fungerer en vandmølle«?

Den bedste beskyttelse af naturen er en folkelig Fakta forståelse og værdsættelse af den. DN holder en lang række arrangementer for at opnå dette. • Skjoldungestien og fjernvandrervej E6 Den aller vigtigste målgruppe i denne hense- fører forbi ﬂ ere af perlerne, og der er ende er vore børn. Naturen skal derfor have sin ﬂ ere steder langs Skjoldungestien opsat naturlig plads i skolernes undervisning. Kommu- »fortællepæle« med formidling af ste- nen må derfor sørge for, at skolerne har gode fa- det. ciliteter til dette. Tadre Mølle er et godt eksem- • De historiske foreninger har opsat tav- pel på et sådant naturformidlingscenter, men ler ved kommunens kirker med formid- Borrevejle er også en oplagt mulighed. Centrene ling af kirker og ejerlaug. bør have tilknyttet naturvejledere, som kan • De historiske foreninger har lavet »Det hjælpe lærerne med specialviden og udstyr. historiske Landskab – Museet uden Langs stierne er der mange steder opsat in- vægge«, som er en formidling af for- formationstavler lige som der er udarbejdet tidsminder i landskabet. turfoldere, som beskriver seværdighederne. • DN arbejder med at etablere en ny sti – Disse informationer bør udbygges i fremtiden. Gudernes Stræde – fra Køge Bugt til Isefjorden. Stien vil komme til at ligne Skjoldungestien. DN vil arbejde for: • Langs Isefjorden og Roskilde Fjords ky- • at udbygge forståelsen for naturen, så ster går Fjordstien, som er lavet af de den får en ligelig prioritering i forhold til tre amter. Det er en kombineret van- andre samfundsmæssige opgaver. dre- og cyklesti fra Rørvig til Hunde- • at især børnenes forståelse af og glæde sted. ved naturen prioriteres højt.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 27 Naturpleje og -genopretning

Meget af Danmarks natur er ikke oprindelig nen fastholder amtets aktiviteter og også ta- natur. Den er et kulturprodukt skabt af men- ger fat på problemet med bjørnekloen. neskets påvirkning. Vi kan derfor ikke bare Ved Elverdamsåens udløb i Tempelkrogen lade stå til i disse områder. Vi er nødt til at fi ndes et inddæmmet område, som ligger cirka pleje denne halv-natur, hvis vi vil bevare den. 1 meter under daglig vande. Dette område er Denne pleje kan dels bestå i videreførelse af efter DN’s mening en oplagt kandidat til natur- ældre driftsformer som afgræsning og høslæt, genopretning. Ved at fjerne diget, vil det tidli- dels af bekæmpelse af arter, som har draget gere lavvandede brakvandsområde kunne fordel af menneskelige aktiviteter, og som gendannes. De fl este af Danmarks lavvandede truer den oprindelige natur. Enge og overdrev marine områder er i tidens løb blevet ødelagt kræver afgræsning, men i nutidens landbrug ved landindvinding. er det ikke rentabelt. Det kan dog modvirkes ved etablering af såkaldte ko- og fåregræsser- lav, som både giver ikke-landmænd kontakt med fødevareproduktionen, og som medvirker til at bevare værdifulde landskaber og plante- Fakta: samfund. Mange steder i Lejre Kommune er • Kommunerne har pligt til at udføre rottebe- den indslæbte bjørneklo ved helt at fortrænge kæmpelse og bekæmpelse af bjørneklo på de oprindelige plantesamfund, og på fl ere af kommunale arealer. holmene ødelægges fuglekolonierne af rotter, • På andre offentlige arealer har den myndig- mens den indførte art rynket rose udkonkurre- hed, som ejer arealerne, pligt til at be- rer den øvrige vegetation. Bekæmpelsen af kæmpe bjørneklo. rotter og rynket rose er allerede sat i system • På private arealer har kommunerne ret – af amtet, mens situationen for bjørneklo er to- men ikke pligt – til at bekæmpe bjørneklo. talt ude af kontrol. Det er vigtigt, at kommu-

DN vil arbejde for: • at der afsættes tilstrækkelige midler til at pleje naturen, hvor det er nødvendigt. • at det inddæm- mede område ved Elverdams- åens udløb naturgenoprettes som et lavvandet marint om- råde.

Forekomst af bjørneklo i bunden af Lejre Vig.

28 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Naturbeskyttelsesloven

Danmark har en god naturbeskyt telseslov, Fakta: som, hvis den bruges, som Folketinget har tænkt det, sikrer hovedparten af den danske Dispensationer fra naturbeskyttelsesloven natur- og kulturarv mod ødelæggelser. På teg- kan kun gives: ningen er store dele af lovens bestemmelser vist på en overskuelig måde. Inden for de be- • hvis væsentlige samfundsmæssige inte- skyttede områder må der ikke bygges. Af og til resser nødvendiggør det, er der imidlertid behov for at dispensere fra lo- • og hvis det ikke er muligt at ﬁ nde alter- vens generelle bestemmelser, men alt for ofte native løsninger. får økonomiske hensyn lov at vinde over na- turhensynene. Lejre kommune har så mange DN vil arbejde for: natur- og kulturperler, at der ofte opstår kon- • at både fredede områder og områder, ﬂ ikter mellem økonomiske og fredningsmæs- som er beskyttede af naturbeskyttelses- sige interesser. I befolkningen er der heldigvis lovens generelle bestemmelser, bliver be- en voksende forståelse for at prioritere fred- varet. ningsinteresserne højere end i tidligere tid. DN • at lovens bestemmelser ikke bliver udhu- ønsker at styrke denne udvikling både hos bor- let af dispensationer. gere og politikere. Ud over naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser giver loven også mulighed for at frede særligt værdifulde områder. En fredning er den stærkeste beskyttelse, som et om- råde kan få. Lejre Kommune rummer usæd- vanligt mange store fredede områder.

Inden for beskyttelseszo- nerne må der ikke bygges eller laves andre anlæg. Illustration fra DN's hånd- bog.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 29 Grønt råd

Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe Lejre Kom- DN vil arbejde for: mune med en god naturplanlægning, men det må ikke blive ved det. For at kommunen kan • at der oprettes et »Grønt Råd« i Lejre. nyttiggøre den store specialviden om natur og Fra kommunen skal der både være em- miljø, som ﬁ ndes i de grønne organisationer, er bedsmænd og politikere, og fra de der brug for en organiseret kommunikation med grønne organisationer skal der være re- disse – gerne på tværs af kommunegrænserne. præsentanter for en bred vifte af naturinteresserede organisationer og lods- ejere. Rådet skal være rådgivende for Fakta: kommunen og bør mindst mødes et par I Roskilde Amt fandtes et velfungerende gange om året. Grønt Råd, som var fælles for alle amtets kommuner.

Landsbyerne

Landsbyerne udgør et meget vigtigt element i Lejre – både i landskabelig og kulturhistorisk henseende. I Lejre ﬁ ndes en del meget velbeva- rede landsbyer, hvoraf nogle er helt i særklasse.

Fakta: I den gamle Hvalsø Kommune ﬁ ndes bevarende lokalplaner for de ﬂ este landsbyer, mens de gamle Bramsnæs og Lejre Kommu- ner stort set har forsømt at lave sådanne planer. Sæby gadekær.

DN vil arbejde for: • at der udarbejdes bevarende lokalplaner udendørsbelysning og virksomhedsbelys- for kommunens landsbyer for at sikre, at ning, og for at forhindre anvendelsen af re- disse bevares som rigtige landsbyer. ﬂ ekterende tag- og vægmaterialer. • at overgangen mellem landskab og bebyg- • at lokalplanerne for landsbyerne laves som gelse i denne forbindelse opretholdes, og helhedsplaner, uden at der trækkes arealer at bebyggelse indpasses uden præg af par- ud til særskilt lokalplanregulering. Planer celhuskvarter. om ændringer og indgreb i de sårbare lands- • at der sættes begrænsninger for reklamer bybebyggelser skal ske efter en fuldstæn- og lysforurening i form af dominerende dig plan for hele landsbyen.

30 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Det kulturhistoriske landskab

Da regeringen i 2004 igangsatte arbejdet med DN vil arbejde for: at oprette et antal nationalparker i Danmark, tog man fra kommunal, amtslig og ngo side ini- • at så mange ideer som muligt fra »Det tiativ til at få oprettet en sådan i området om- kulturhistoriske landskab« realiseres af kring den sydlige del af Roskilde Fjord, primært Lejre Kommune i samarbejde med andre i Bramsnæs, Hvalsø, Lejre og Roskilde kommu- interessenter. ner. Med økonomisk støtte fra Friluftsrådet ud- • at »Det kulturhistoriske landskab« får arbejdede man et projekt, som ﬁ k navnet »Det status som nationalpark så snart lejlig- kulturhistoriske landskab«. hed byder sig. I valgoplægget til kommunesammenlægnin- gen gik både borgmestre og kommunalbestyrel- For det første er det meget muligt, at der – ser i de tre sammenlægningskommuner helhjer- hvis projektet ikke udpeges i første runde – tet ind for projektet, hvilket efter DN’s opfattelse kommer en anden runde, hvor ministeriet har bør være forpligtende for den nye kommune. mulighed for at medtage det, og for det andet I juni 2005 udkom en omfattende slutrapport er det muligt at realisere en lang række af pro- for projektet. Først i 2007 påbegyndte Miljømini- jektets forslag på lokalt plan ved et samar- steriet en evaluering af de indkomne forslag. bejde mellem kommuner, erhvervsliv og orga- Hvad enten »Det kulturhistoriske landskab« bli- nisationer. ver udpeget som statslig nationalpark eller ej, bør Lejre arbejde for at realisere projektets Se også »Det kulturhistoriske landskab's« eget ideer. afsnit på de næste sider i hæftet.

Lejre Vig fra Herslev.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 31 De historiske foreninger i Lejre Kommune

Af Bent Gottfredsen

Kulturmiljøer i Lejre onal- og fællesnordisk interesse, men Lejre Kommunes landskaber er kultur- også meget store dele af vore øvrige land- landskaber, skabt ved isens nedsmeltning skaber er af en kulturmiljømæssig værdi og menneskenes påvirkning. langt over landsgennemsnittet. Kun i fjordene, på nogle holme og kyst- Variationen i landskaberne er stor fra strækninger samt i enkelte skovsøer fi n- isens nedsmeltning. Dette har givet en der vi ret upåvirket egentlig natur. tilsvarende stor bredde i menneskenes Sogn for sogn og ejerlav for ejerlav udnyttelse af dem. fortæller landskaberne hver deres histo- De jævne afsmeltningsfl ader blev til rie om menneskenes udnyttelse af dem gode dyrkningsjorder med store lands- gennem årtusinder. byer. Dødislandskaberne blev til skov og Derfor er det ud fra et kulturhistorisk overdrev med små landsbyer. Moser og synspunkt naturligt at betragte landska- enge udnyttedes til tørveskær, græsning berne som helheder med landsbyer og og høslet. Kysterne fi k helt deres egen herregårde, dyrkningsjorder, skove, enge kultur med fi skeri, rørhøst og græsning og overdrev. Sådanne helheder, som of- på strandengene og de stejle kystskræn- test ejerlaug, kaldes kulturmiljøer. ter. Roskilde Amt har foretaget en fremra- Ud fra en kulturmiljøvurdering er det gende registrering af kulturmiljøerne og naturligvis vigtigt at bevare landskaber- peget på hvilke, der er bevaringsværdige nes fortælleværdi, men det er lige så vig- og særligt bevaringsværdige. tigt at gøre sig helt klart, at den langva- Her er Lejre Kommune prioriteret me- rige menneskelige påvirkning mange steget højt. Det giver sig selv, at området der har skabt stabile levesteder for et rigt omkring det gamle Lejre er af både nati- plante- og dyreliv, som vil ændre sig væ-

32 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE sentligt – ofte til det mindre artsrige – mangler de desværre endnu. Desuden er hvis den menneskelige påvirkning ophø- fl ere af de eksisterende lokalplaner så rer. gamle, at de trænger til en revision. Derfor er det vigtigt at opretholde Flere af godserne er i forskellig ud- driftsformer som afgræsning og høslet. strækning beskyttede af fredningsbe- Dette kræver i dag tit en indsats fra det stemmelser efter bygningsfredningsloven offentlige. Det kalder vi for naturpleje. og naturbeskyttelsesloven. Det burde hedde kulturpleje, for det er en Andre godser har utilstrækkelige eller lang kamp mod naturen. slet ingen beskyttende bestemmelser. Hvis for eksempel Ejby Ådal og kysts- Gennem bevarende lokalplaner kan krænterne mod Isefjorden fi k lov til at kommunen sikre sig indseende med det passe sig selv, ville vi miste en af Dan- samlede kulturmiljø omkring godserne marks bedste botaniske lokaliteter og i dvs. også avlsbygninger, tjenesteboliger, stedet få slåenkrat, kåltidsler og tagrør. parker og allèer. Derfor er naturplejen ubetinget nødven- En bevarende lokalplan skal derfor dig, og det er nu en kommunal opgave. indeholde bestemmelser om områdets En anden stor kommunal opgave i de afgrænsning, nybygning, om- og tilbyg- kommende år bliver at skabe bevarende ning, bevaringsværdig bebyggelse, grøn- lokalplaner for landsbyerne, hvor det ne områder og bevaringsværdig beplant- mangler. ning mv. Det er også meget vigtigt at indtænke Desuden bør udarbejdes lokalplaner landsbyerne og bebyggelsen i det åbne for nogle af husmandsudstykningene. land i den samlede planlægning. Vigtigst er Holtensminde, da den er unik I vore store landskabsfredninger ligger på landsplan, fordi den er ældre end både landsbyerne ofte som små øer i frednin- lensafl øsningsloven og udskiftningen og gerne. dertil velbevaret. Tiden er inde til at tænke i helheder – I det åbne land bør bevaringsværdig i kulturmiljøer. bebyggelse registreres i et kommuneat- las, og dette bør indgå i kommuneplanen. Bevarende lokalplaner Herved kan kommunen også her få indse- I Lejre Kommune fi ndes en lang række ende med bevaringsinteresserne. landsbyer, godser, husmandsudstyknin- På kortet på næste side er angivet de ger og fritliggende bygninger, som udgør lokaliteter, som de historiske foreninger en vigtig del af vor kulturarv. vurderer er de allervigtigste set i en kul- Denne er det en kommunal opgave at turmiljømæssig sammenhæng. sikre gennem planlægningen, først og fremmest ved hjælp af bevarende lokalplaner. For nogle landsbyer er lokalplaner allerede udarbejdede, men i mange landsbyer

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 33 Egholm Krabbesholm Isefjord Kyndeløse Nordmark Biltris Nørre Hyllinge Holtens Minde Gershøj Roskilde Fjord Kyndeløse Kyndeløse Sydmark Kirke Hyllinge Sæby Åhuse

Fiskerhuse Store Karleby

Ejby Lille Karleby Jenslev Ryegård Risgårde Rye Lyndby Herslev

Uglestrup Kattinge Englerup Torkildstrup Vintre Møller Kirke Sonnerup Gevninge Trudsholm Lindenborg Ordrup Såby Huse Lindholm Kornerup Kirke Såby Abbetved Vester Såby

Åstrup Skullerupholm Gl. Lejre Helvigmagle Lejre/blæsenborg Glim Nørre Hvalsø Ledreborg Sonnerupgård Åvang Kisserup Allerslev Øm Allerslev Huse Højby Gøderup/ Gøderup Huse Hvalsø

Tokkerup Skovhastrup Rorup Særløse Osager

Osted

Osted Hestehave/ Landsbyer uden lokalplan Ny Tolstrup Kirkebjerg

Landsbyer med lokalplan Hjulebæk Huse Bregentved Mannerup Landsbyer med lokalplan Tolstrup under udarbejdelse

Godser

Landsbyer med lokalplan: Gershøj, Sæby, Biltris, Rye, Lille Karleby, Store Karleby, Kyndeløse, Gammel Lejre, Torkilstrup, Kirke Såby, Abbetved, Nørre Hvalsø, Kirke Hvalsø Stationsby, Kisserup, Skov-Hastrup, Særløse. Landsbyer med lokalplan under udarbejdelse: Vester Såby. Landsbyer uden lokalplan: Nørre Hylllinge, Kirke Hyllinge, Ejby/Fiskerhusene, Jenslev, Englerup, Vintre Møl- ler, Ordrup, Kirke Sonnerup, Uglestrup, Herslev, Kattinge, Gevninge, Kornerup, Lejre Stationsby/Blæsenborg, Øm, Glim, Allerslev incluseve Allerslev Huse, Højby, Gøderup inkl. Gøderup Huse, Rorup, Bregnetved, Osted, Kir- kebjerg/Osted Hestehave, Mannerup, Tolstrup. Godser: Egholm, Krabbesholm, Ryegaard, Trudsholm, Lindholm, Ledreborg, Åstrup, Sonnerupgaard, Skullerup- holm.

34 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Friluftsrådet

Af Tove Binzer

Friluftsrådets lokale repræsentanter er glade luftsformål, herunder støttepunkter for fri- for at kunne komme med følgende bidrag til luftslivet (f.eks. køb af Borrevejle), natur- og DNs publikation om Naturen i Lejre Kommune. kulturformidling ved skilte og aktive tilbud. Nationalparkarbejdet, som Friluftsrådet • Adgangen til det åbne land sikres og styr- igangsatte og som de tre oprindelige kom- kes ved at få fjernet ulovlige Adgang For- muner, Bramsnæs, Hvalsø og Lejre, nu ny budt skilte og ved at etablere et tæt net- Lejre meget aktivt går ind og støtter, peger værk af gennemgående stier og »gå rundt på, at Lejre Kommune, som et nationalt hi- stier«. Der sikres passende stiforløb til be- storisk og landskabeligt klenodie bør have: folkningen udenfor byernes stisystemer. • Renere vand i fjordene, fl ere enge, mere Kommunen udarbejder en stifortegnelse og urørt skov, en sammenhængende formid- – gennem opkøb eller frivillige aftaler (Spor lingsstrategi for både natur og kultur, sam- i Landskabet) – genetablerer nedlagte stier, menhængende stisystemer, vise nationens opretter nye stier og ikke mindst får de ek- vugge, fastholde et levende landbrug, give sisterende stier bundet sammen til gavn for kvalitetsoplevelser, rumme fl ere og større befolkningens fysiske og mentale sundhed. dyr, fastsætte langsigtede strategier for na- • På offentligt ejede arealer åbnes for færd- tur/kultur/turisme samt landbrug/erhverv. sel langs ledelinjer som markskel og langs hegn. For at få disse gode og indlysende fornuftige • Cykelstier og ridespor etableres langs alle hensigter omsat til brugbare tilbud og mulig- kommuveje. heder for den nulevende befolkning og for • Ophalings-,isætnings-, og overnatnings- deres efterkommere vil Friluftsrådet komme pladser etablere i forbindelse med sejlbare med følgende anbefalinger: søer, åer og Roskilde- samt Ise Fjord. • Som en væsentlig del af Kommuneplanen for • Adgangen til natur- og friluftsarealer skal Lejre Kommune udarbejdes en plan for fri- sammentænkes med transportmulighe- luftslivet med visioner og tidsmæssigt fi kse- derne til støttepunkterne. rede mål og delmål – herunder kan Frilufts- • Naturområdernes tilstand og dermed di- rådet anbefale følgende indsatsområder: versiteten af fauna og fl ora sikres gennem Arealreservationer til bestemte aktiviteter, aktiv pleje. Naturområderne bindes sam- planer for konkrete områder – hvordan, men med Grønne korridorer. Bjørneklo og hvornår mm., retningslinjer for kommunal Rynket Rose samt andre invasive planter stiplanlægning (vandring, cykling, ridning), bekæmpes effektivt i hele kommunen. retningslinjer for forbedring af rekreative • Der oprettes et kommunalt Grønt Råd, sejladsmuligheder (f.eks. håndhævelse af hvor der ved to eller fl ere årlige møder forbud mod vandscootere og regler for sej- foretages en gennemgang af kommunens lads med speedbåde), rekreative ruteforløb plan og strategi for naturen og friluftslivet med støttepunkter med P-pladser og shel- og hvor der kommenteres på den forløbne ters og plads til autocampers, planlægning indsats og vedtages en anbefaling af kom- af offentlige erhvervelser af områder til fri- mende indsatsområder.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 35 Det kulturhistoriske Landskab Nationalpark Lejre-Roskilde

Af Poul Bjerager, Projektleder af »Det kulturhistoriske Landskab«

DN i Lejre og Roskilde har gennem mere Det foreslåede område kan ses på pro- end to år været aktive i arbejdet med at jektets hjemmeside. Det er stort, og om- formulere forslag til Nationalpark på Ros- fatter hele 230 km2 varieret landskab med kilde- og Lejreegnen. Initiativet blev ta- fem landskabstyper, der fl etter sig ind i get af de lokale borgmestre med Virginia hinanden: Holst, Hvalsø og Bjørn Dahl, Roskilde i spidsen. Med støtte fra Friluftsrådet fi k vi • Fjordlandskabet: Landets smukkeste, status af Undersøgelsesområde og udar- med småøer, skove, strandenge og bejdede analyse og forslag til koncept for stadig renere vand. en sådan nationalpark - fuldstændig til- • Godslandskabet: Landets største fre- svarende som de oprindelige syv statslige dede godslandskab med 6 store god- pilotprojekter gjorde. ser på stribe, oprindeligt fredede med Tilbage i 2003/04 var vi af staten ud- henblik på skabelse af en stor natur- peget som pilotprojekt, men det faldt på park! grund af modstand fra landbruget den- • Skovhøjlandet: Meget stort naturnært gang. Med det nye projekt lykkedes det skov- og overdrevsområde, helt rent imidlertid at få enighed bordet rundt, vand i skovsøerne. også mellem landbruget og frederne. Vi • Agerlandet: Almindeligt og økologisk afl everede en 200 siders slutrapport med landbrug i et smukt kulturhistorisk 3000 siders bilag. Evaluering blev gen- landskab; stort potentiale for skabelse nemført af eksterne konsulenter ligesom af brede naturkorridorer og naturstier for pilotprojekterne, og vi blev bedømt ad frivillig vej. fuldt ud lige så kvalifi cerede som dem. I • Købstaden: Roskildes grønne middel- 2005 blev vort projekt som det eneste alderby er taget med for at sætte fo- danske nomineret til Nordisk Råds natur- kus på naturen i byen, sammenhæn- og miljøpris pga. konceptets skarphed, gen mellem by og land og mellem na- områdets kvaliteter og deltagernes enga- tur og kulturhistorie. gement.

36 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Gl. Lejre fra luften.

Der er taget udgangspunkt i allerede fre- • Lejre/Roskilde er Danmarkshistoriens dede områder, i Habitatområder samt om- vugge med en uovertruffen kulturhi- råder, der i forvejen i regionplanen er ud- storisk diversitet. peget som særdeles/værdifulde landska- • Projektet opererer nyskabende med ber. Styregruppens præmis om frivillighed dynamik, netværkstilgang og synergi- er blevet opfyldt med den lov om Natio- effekter. nalparker, der ventes vedtaget inden • Projektet er det billigste/mest kosteffek- sommerferien. Den tredje præmis for pro- tive af de 10 kandidater: største effekter jektet var, at det skulle være et win/win for færrest penge. Organisationen er på projekt med plads til vækst både for na- plads og klar til formidling fra dag et. tur, friluftsliv og bæredygtig og rentabel erhvervsudvikling. Det er styregruppens holdning, at Dan- mark har brug for mindst en håndfuld na- Lejre/Roskilde-projektet bør udpeges tionalparker for at få spredning både ge- som nationalpark fordi: ografi sk, indholdsmæssigt og idemæs- • Det er er sammensat område af fl ere sigt. Det er vor opfattelse, at vi er godt natur- og landskabstyper, hvoraf følger med i feltet og har en realistisk chance for stor biodiversitet udpegning. • Samspillet mellem menneske og natur Projektet er etableret med foreløbigt gennem tiderne kan ses, høres og kontor på Roskilde Museum og egen fi n mærkes her, tæt på. hjemmeside: www.kulturnatur.dk

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 37 Dansk Ornitologisk Forening

Af Hans Harrestrup Andersen og Pelle Andersen-Harild.

Lejre kommune er en af Danmarks mind- lige del af Roskilde fjord til gengæld af ste, alligevel fi ndes i kommunen et af lan- uvurderlig betydning for vandfugle som dets fornemste naturområder – Roskilde svaner, gæs, ænder og blishøns. I trækti- fjord. Fjorden er EF-fuglebeskyttelsesom- derne, forår og efterår, samt om vinteren råde og EU-habitatområde. Såfremt et opholder der sig regelmæssigt i kommu- fuglebeskyttelsesområde regelmæssigt nens del af fjorden 1.000 sangsvaner, huser mere end en procent af den nord- 1.000 knopsvaner, 1.500 store skalleslu- vesteuropæiske bestand af en given art, gere, 2.000 hvinænder, 20.000 troldæn- har området international betydning for der og 15.000 blishøns. Baggrunden for denne art. de store fugleforekomster er rigelig fore- Roskilde fjord er af international be- komst af føde i fjorden i form af vand- tydning for følgende trækkende og over- planter, muslinger og småfi sk. Vandplan- vintrende vandfugle: knopsvane, sang- terne har været i tilbagegang de senere svane, grågås, troldand, hvinand, stor år på grund af den fortsat ringe vandkva- skallesluger og blishøne. Fjorden er om- litet, der er forårsaget af tilledning af næ- fattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, ringsstoffer fra landbruget. Også bestan- fordi der i fjorden yngler fugle, hvis leve- den af småfi sk er, af ukendte årsager, i til- steder kræver særlig beskyttelse, i dette bagegang. tilfælde skarv, hav- og fjordterne samt Landskaberne ud mod fjorden rummer klyde. Endnu en art er kommet til i vinte- andre store naturværdier heriblandt de ren 2006-2007, den måske mest spæn- beskyttede og truede naturtyper over- dende af dem alle, den største ørn i vores drev og strandeng. Et overdrev er et udyr- verdensdel – havørnen. ket, oftest næringsfattigt, areal, der af- Fuglebeskyttelses- og habitatområdet græsses ekstensivt af kreaturer og heste. Roskilde fjord omfatter desuden Bognæs På overdrev forekommer en lang række og Store Kattinge sø. Skønt Lejre kom- fåtallige og sjældne planter som kornet mune er fattig på landområder af interna- stenbræk, knoldet mjødurt, knoldranun- tional betydning for fuglene, er den syd- kel og hjertegræs. På overdrevet fi ndes

38 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE også træer og tornede buske, der kan tåle områder, et mål for manges interesser: græsningen, f.eks. skovæble, tjørn, slåen fi skere, jægere, fritidssejlere, fuglekik- og forskellige rosenarter. Biotopen er kere, botanikere, arkæologisk interesse- fremragende for sommerfugle, cirka 25 rede samt weekend- og feriegæster. Store arter er truffet på de danske overdrev. sommerhusområder omgiver fjorden. De Fuglelivet er præget af engfuglene f.eks. forskellige naturtypers indbyrdes samspil engpiber, sanglærke, tornsanger og gul- er af fundamental betydning for områdets spurv, i sjældne tilfælde rødrygget torn- biologiske funktioner. For at bevare fjor- skade, der er tæt på at forsvinde fra vort dens internationale betydning er det nød- land. Om vinteren ses undertiden stor vendigt at den rekreative benyttelse ikke tornskade. En strandeng oversvømmes går ud over områdets funktion som raste- ofte i vinterhalvåret, plantevæksten er og fourageringsområde for fjordens fugle. derfor præget af arter, der tåler salt ek- Derfor er dele af fjorden udlagt som jagt- sempelvis annelgræs, strandvejbred, frie områder og med visse begrænsninger strandasters, strandmalurt og kokleare. for sejladsen. Desuden er det af afgø- På strandengen yngler terner, strand- rende betydning, at vandkvaliteten i fjor- skade og stor præstekrave, om vinteren den forbedres, så bundvegetationen af f. optræder dværgfalk, stenvender og sort- eks. ålegræs atter kan brede sig, således grå ryle. at risikoen for iltsvind mindskes. Uden et Bognæs huser de fl este af vore rov- rigt og alsidigt spisekammer vil antallet af fugle: havørn, musvåge, hvepsevåge, vandfugle gå tilbage, og områdets inter- spurvehøg, duehøg og tårnfalk samt i øv- nationale værdi forringes. rigt natugle skovhornugle, stor fl ag- Det er Lejre kommunalbestyrelses an- spætte, ravn og af og til Europas største svar at leve op til fugledirektivet, habitat- spætte-sortspætten. Også en af landets direktivet og vandrammedirektivet. Disse største fi skehejrekoloni forekommer her, direktiver kræver af de danske myndig- ligesom en stabil skarvkoloni på 800-900 heder, at der tages foranstaltninger for at par. Hvis man med tiden beslutter sig for sikre og forbedre områdernes naturkvali- at udlægge Roskilde fjord som national- teter, herunder at tilledning af nærings- park, vil det være oplagt at medinddrage stoffer til fjorden reduceres væsentligt, Bognæs og lade skovarealerne ligge hen og at den rekreative udnyttelse holdes på som urørt skov dvs. uden forstmæssig re- et niveau, der sikrer, at områdets interna- gulering og udnyttelse. tionale værdier bibeholdes. I Store Kattinge sø ses i træktiden re- Også vore vilde fugle er afgørende in- gelmæssigt rastende fi skeørn, ligesom is- dikatorer for vort miljøs kvalitet. Ned- fuglen er en almindelig vintergæst. gange i bestandene kan vi roligt tage til Roskilde fjord er, som mange af Dan- indtægt for, at der er noget, vi bør gøre marks øvrige forholdsvis intakte natur- bedre.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 39 Vandreture i Hvalsø by og omegn

Bæsted Skov

Nørre Hvalsø

Sonnerupgård Gods

Hvalsø

Særløse Overdrev Sydebane Knallertbane

Blå sti Grøn sti Sti på grønt område langs med jernebanen. »Jorden rundt« Fortrinsvis over åbne marker Det meste af ruten er markveje og stier, men og markvej til Nr. Hvalsø med gadekær. Ikke en del ar mere eller mindre ødelagt, så turen handicap-/barnevognsvenlig. Turen tager ca. er ikke handicap-/barnevognsvenlig. Turen ta- 1 time. ger ca. 30 min. Rød sti Orange stier Det meste af ruten går gemme skov (Storsko- Den østlige del er gemmen villaområde, mar- ven) og over marker. I Særløse Overdrev ﬁ n- ker og idrætsplads. Turen tager ca. 30 min., og des endvidere en hundeskov hvor det er tilladt er handicap-/barmevognsvenlig. at slippe hunden. Tid; så lange du orker! Den vestlige del er gennem villaområde, stier langs marker og gennem skov. Her er det sværere at komme frem. Turen tager ca. 30 min.

40 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Vandreture med udgangspunkt i Kisserup

Mod Mod Abbetved Kr. Såby Skullerupholm Bjergskov

Bæsted Skov Kisserup Lod

Røgerup Skov Mod Nr. Hvalsø

P Kisserup . re St Mod Lej

Mod HvalsøBuske

St.

Oren P

Storskov Skov Hastrup Mod Bistrup Skov

Mod vest følges Aggerupvej (grusvej) til et T- mod højre mod Hvalsø og efter ca. 200 m kryds. Her er ﬂ ere muligheder: mod venstre. Følg så vejen langs jernbanen • Til højre mod NNV er en trampesti, der fører til Bryggervej og så til venstre mod Kisserup uden om Kisserup Mose og til enden af grus- via Aggerupvej og Ravnsbjergvej. Turen er vejen Bentsensvej. Vejen kan følges lige ud handicap-, barnevogns-, og cykelvenlig. ind i skoven, og mod højre tilbage mod Kisse- rup. Turen er ca. 1½ time og er ikke handi- Mod NØ er der asfalteret vej mod Skullerup- cap-/barnevognsvenlig. Ridning kræver licens. holm (2 km) med afstikker til venstre til Bjerg- • Til højre ad trampesti til Bentsensvej men skov – retur via Bendsensvej. Eller med tur mod med afbøjning til venstre mod asfaltvej og N i Bjergskoven, tilbage til asfaltvej og derefter mod Hvalsø. til højre mod Skullerupholm og Kisserup. Turen Her kommer nye muligheder: er ca. 6 km. • Fortsæt mod Nr. Hvalsø, her skal drejes mod Mod øst er grusvejen mod Ledreborgsko- højre ad en grusvej ca. 500 m efter asfaltve- vene, der kan følges mod højre til Hule Mølle, jens begyndelse – ca. 1 time til Nr. Hvalsø. ledreborg Slot og Lejre Forsøgscenter. Ligeud • Fortsæt lige ud til Hvalsø. mod Abbetved og til venstre mod Skullerup- Her er igen nye muligheder: holm. Turene vil oftest tage 2-3 timer til fods. • Efter ca. 1.500 m kan man dreje til venstre Mod øst er der asfaltvejen mod Hule Mølle med ved skiltet mod Ravnsbjergvej mod SSØ til- muligheder for at gå vod venstre tilbage gennem bage mod Ravnsbjergvej og videre til ven- skoven til markvejen til Kisserup. Ca. 8 km. stre ad cykel- og gangstien mod Kisserup. Mod syd kan Bryggervej føre til landsbyen Drej til venstre ad Aggerupvej og følg denne Skov Hastrup og via en grusvej langs jernbanen tilbage til kirken. til Ravnsbjergvej med drejning mod højre mod • Drej til venstre mod Ravnsbjergvej, derefter Kisserup. Turen varer ca. 1½ time.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 41 Vandreture i den nordlige del af den gamle Lejre Kommune

P Parkering

Naturlejrplads Bognæs Seværdighed

Offentlig vej/sti

Privat vej/sti

P P Kattinge Vig

Herslev

Lejre vig Sluphuse St. Kattinge Kattinge Sø

Lejre Å P Ll. Kattinge Trællerup P Sø P Lindenborg Gevninge P P P P P Svogerslev Sø Bue Sø

Kornerup Å Lindholm P Kornerup P

Kornerup Svogerslev Mose Kornerup Sø Roskilde Kommune

Lejre Å

Slorup Skov P P Forsøgscenter Gl. Lejre P P

42 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Vandreture i den sydlige del af den gamle Lejre Kommune

Kisserup Lod P Røgerup Skov P Ledreborg S

P Lejre P Øm

Højby Kornerup Å

Lavringe Å

Oren P

Tokkerup

Tok Rorup ker

up Å Roskilde Kommune

Osager

P Parkering Osted Seværdighed

Offentlig vej/sti

Privat vej/sti

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 43 Vandreture i Ny Tolstrup

Hejede Overdrev

Avnstrup Centret

Osted Hestehave Ebberup Skov

Ny Tolstrup

Avnstrup Skov

Lindeskov

Atterup Skov Tolstrup

Borup Skov

Der er mange dejlige ture i Ebberup Skov, Følg stien gennem et lille stykke af Orup Skov Orup Skov, Avnstrup Skov, Hejede Overdrev, som er statsskov under Odsherred skovdi- Lindeskov og ikke mindst Særløse Overdrev. strikt. Ad Tolstrupvej tilbage til udgangspunktet. Turen er godt 3 km. og ikke handicap-/ Gå-rundt-ture i Ny Tolstrup barnevognsvenlig. Fra Tokkerupvej ind mod Sognegården, over Fra Tolstrupvej ad Ebberupvej til Ebberup idrætspladsen, bag om byen, gennem et lille Skov. Følg vejen til højre. For enden af vejen stykke af Hejede Overdrev, til højre ud på kan man gå til venstre gennem et smukt og Avnstrupvej og tilbage til udgangspunktet på varieret stykke skov. Videre frem til Skytte- Tolstrupvej. Turen er ca. 1,2 km. og ikke han- portsvej og dermed Orup Skov. Følg vejen ud dicap-/barnevognsvenlig. til Orupvej, til venstre til Tolstrupvej og der- Fra Tolstrupvej ad Ebberupvej til den fre- med udgangspunktet. Turen er ca. 5 km. og dede Ebberup Skov som ejes af Eriksholm ikke handicap-/barnevognsvenlig. Gods, til venstre ad første vej øst om byen.

44 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Vandreture i Ejby og omegn

Vellerup Vig

Ejby Ejby Havnevej Havn Stendyssen

Smedegårdsvej Godrun Børresen svej

Niels H Nørre Hyllinge ansensvej

o e

× v

rd s

m Ilsøevej k

y arksvej L Ejby Skrænter ×

Edv ard O × lsen × svej Smedevej Niels K larsk

ovsvej

j e

Bram v

snæ d s n Kyndeløse vigv ej a

Kirke Hylling tr

jb E Sydmarksvej Kærvej Nagels Rende Ejby Ådal× P × Ejby Skrænter marksvej

Niels Chri Syd stensens vej

Ejby Havn Ejby Elverdamsvej Havnevej Ejby Strand

Ejby Å Strandvej

P Ejby Smutveje til Ejby stranden i Ejby

Det skal være muligt at komme til stranden i Ejby af de små stier markeret med Sporet v. Kr. Hyllinge Naturlejrplads orange på kortet herover. Cykelsti langs vej Infotavle Gang-/cykelsti Seværdighed Færdsel til fods P Parkeringsplads Anbefalet cykelrute × Stenter

Ejby Ådal og på Ejby Skrænter Mod Isefjorden syd for Ejby ﬁ ndes en na- Områder er fredet og privatejet, men lodseje- turlejeplads med grillsted, vandhane og toilet. ren har været imødekommende ved at tillade Det er tilladt at færdes til fods langs strande færdsel i de folde hvortil der er opsat stenter fra naturlejrpladsen til Vellerup Vig. (overgange) over hegn. Hegnene må kun pas- Man kan følge »spor i landskabet« ved Kirke seres via disse stenter. Man må ikke færdes på Hyllinge – ruten er afmærket med gule pile. dyrkede marker, i haver eller indhegnede folde. Der må ikke tændes bål eller opsættes telte, ligesomvilde planter ikke må plukkes eller gra- ves op. Hunde skal være i snor og der må ikke rides.

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 45 Småture i Kirke Sonnerup og Englerup

Tempelkrog

Ny Skovgård

Englerup

Englerup Kirke Sonnerup

Vintre Møller

Ordrup

46 FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE Kolofon

Fotos Oplag Erik Hansen 1.700 Søren Peter Pinnerup ISBN Karsten Linding Åse Larsen 978-87-87030-06-9 Steen Fogde Tryk Bent Gottfredsen Morten Høiland-Hansen Formula Ole Malling

Redaktion Erik Hansen

Graﬁ sk arbejde Tove Skou Roer

Billeder på bagsiden Broget Læderporesvamp, Bjergskov Alm. Hedelibel-han soler sig på Grene med frost valmuefrøkapsel, Højby

Det hvide C på gråpære Skalletræk i Kornerup Å Tjære-nellike på Landevejshøjen, Højby

FREMTIDENS NATUR I LEJRE KOMMUNE 47 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks miljøemner er også inden for arbejdsområdet største grønne forening. Den er stiftet i 1921 ligesom internationalt engagement især gen- og har idag 96 lokale afdelinger, der dækker en nem EU og Danmarks nærområder, Østersøen eller ﬂ ere af landets kommuner. Foreningens og Nordsøen. overordnede og langsigtede mål er, at Danmark I arbejdet med den danske natur søger Dan- bliver et bæredygtigt samfund med et smukt marks Naturfredningsforening at sikre, at tabet og varieret landskab, en rig og mangfoldig na- af den biologiske mangfoldighed standser. Der- tur og et rent og sundt miljø. Foreningen arbej- for beskæftiger foreningen sig også med land- der for gode naturoplevelser og med emner og skovbrugets produktionsmetoder, der har som naturbeskyttelse, planlægning, adgang til afgørende indﬂ ydelse på naturens vilkår. naturen, lovgivning og oplysning. Foreningen har 140.000 medlemmer, hvoraf Du har brug for naturen. 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid Og den har brug for dig! på at arbejde for foreningens formål – for eksempel udarbejdelsen af denne folder. I Lejre Danmarks Naturfredningsforenig Kommune er der godt 1.000 medlemmer. Tlf.: 39 17 40 00 Vi arbejder især med den danske natur og [email protected] mulighederne for at opleve den. Mere brede www.dn.dk