DOCSLIB.ORG

Statistisk Oversigt Over De I Aaret 1899 for Danske Skibe

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Statistisk Oversigt Over De I Aaret 1899 for Danske Skibe STATISTISK OVERSIGT OVER DE I AARET 1899 FOR DANSKE SKIBE I DANSKE OG FREMMEDE FARVANDE SAMT FOR FREMMEDE SKIBE I DANSKE FARVANDE INDTRUFNE SØULYKKER FEBRUAR, 1901 KJØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Den foreliggende statistiske Oversigt, der herved offentliggøres af Indenrigsministeriet i Henhold til § 12 i Lov af 12te April 1892 om Oprettelse af Søretter uden for Kjøbenhavn samt om Søforklaringer og Søforhør, er paa Grundlag af de i Hen- hold til bemeldte Lov indsendte Udskrifter af Søforhør og Søforklaringer udar- bejdet ved Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i Kjøbenhavn. Indhold. Maritim-Statistiske Oplysninger om de i Aaret 1899 stedfundne Søulykker. Afdeling I. Referater af de for Danske Skibe ved Søforhør m. m. oplyste Søulykker af større Betydning (saa som Forlis, Kollisioner, Ildsvaade m. m.). Afdeling II. Referater af de for Danske Skibe ved Søforhør, Søforklaringer m.m. oplyste Sø ulykker af mindre Betydning. Afdeling III. Referater af de for Fremmede Skibe i Danske Farvande ved Søforklaringer, officielle Strandings-Beretninger m. m. oplyste Søulykker af større Betydning. Afdeling IV. Tabeller indeholdende statistiske Opgørelser af: A. Antal og Art af de Søulykker eller Søskader, over hvilke Søforhør (evt. Søforklaring) er afholdt. B. Antal og Art af de Søulykker eller Søskader, over hvilke Søforhør (evt. Søforklaring) ikke er afholdt. C. Tab af Menneskeliv ved de for Danske Skibe indtrufne Søulykker. D. Antal og Brutto Register-Tonnage, samt Værdier tabte ved Forlis af Danske Skibe. E. Antal m. m. af Strandinger og Grundstødninger paa Danske Kyststrækninger og i Inderfarvande. (Grundstødninger, efter hvilke de paagældende Skibe ere komne flot ved egen Hjælp, ere ikke tagne i Betragtning). F. Antal m. m. af de i Tabel E angivne Strandinger og Grundstødninger efter Skibenes Nationalitet. Afde-ing I. Danske kibe. 9 Skibets Søulykkens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. samt c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses d. Vind- og Vejr- Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. sted. forhold. A. 28 2 1. a. Agnes. a. Tønning. a. A. Riber. a. Jærnbane- a. 8. a. Antwerpen. a. Braganza- Søforhør i Nordby paa Fanø d. /3 og /4 1900. 14 b. 3m. Skonnert. b. 1891. b. (Akt.-S.) N. H. skinner m. m. b. — b. /9 99. Floden. Efter den 20. Novbr. at være ankommen til «Para», blev A. af den brasilianske Regering, der var 8 c. Varde. c. Staal. Brinck (S. p. b. 400 Tons. c. — c. Para & Bra- b. /12. Ladningsejeren, beordret til at afgaa til Braganza-Floden, hvortil Skibet under Lodskommando og paa Slæb d. 312. d. Registre V. Fanø). c. — ganza. c. Grundstødn. af en Damper ankom d. 5. Decbr. og 3 Dage senere Kl. 91/2 FM. blev fortøjet ved Lossepladsen i «Braganza»; e. 277. c. 50000. d. — (Brasilien). Kæntring. men strax efter afgik saavel Lodsen som Slæbedamperen, uden at afgive nærmere Oplysning om de stedlige d. 40000. Forlis. Forhold, skøndt A. var det største Skib, der endnu var dirigeret til denne Plads. Denne viste sig imidlertid at Hamb. Ass.-G. d. Stærk Strøm. være meget primitiv, saaledes fandtes der hverken Bro eller Kaj til hvilken Skibet kunde fortøjes; men kun nogle paa Land staaende Pæle. Kl. 31/2 E.M. under Forhaling til disse Pæle tog Skibets Agterpart Grunden paa eu Revle midt i Floden, om hvis Tilstedeværelse Lodsen ingen Underretning havde givet. Herved kom A., ved af den haarde Strøm (4 à 5 Kml.) at svinges paa tværs af Floden, i en saa uheldig Stilling, at den krængede helt over og til sidst kæntrede, sank og blev senere kondemneret som Vrag, medens Besætningen bjærgede sig i Land i egen Baad. 1 2. a. Alberdina. a. Groningen. a. B. Rasmussen. a. Byg. a. 4. a. Malmø. a. Østersøen. Søforhør i Kjøbenhavn (Sø-og Handelsretten) d. /11 99. 11 16 b. Kuftjalk. b. 1885. b. M. N. b. 139 Tons. b. — b. /10 99. 32 Kml. N. f. D. /10 Kl. 5 FM. sprang A. læk; men holdtes med Besvær paa Pumperne indtil d. 18. Kl. 6 L'M., da c. Nordby p.F. c. Eg. Mathiasen. c. — c. — c. Søderhamn. Rixhøft. Skibet var løbet fuld af Vand og derfor maatte forlades af Besætningen i egen Baad, med hvilken det dog 18 d. 91. d. Registre V. c. 10000. d. — b. /10. lykkedes d. 19. Kl. 2 EM. at lande ved «Hela» Fyrtaarn. e. 82. d. 10000. c. Sprungen læK. Anm. Aarsagen til Forliset fremgaar af det Ovenanførte. De priv. Ass. Forlis. Kbhvn. d. Stille. Høj Sø. 8 l5 3. a. Anna. a. Ziegenort. a. C. H. Tønnesen. a. Salt. a. 4. a. Liverpool. a. Starholms Indb. fra Skagen Toldkammer dat. d. /1 99. Justitsministeriets Skrivelse af /2 99. 22 6 b. Skonnert. b. 1877. b. T. Tønnesen. b. 100 Tons. b. — b. /12 98. Strand. D. /1 K1.2 FM. iagttoges en paa inderste Revle 1 Mil V. for Højen strandet Skonnert uden Master. c. Marstal. c. Eg. c. 7500. c. — c.4. c. Svendborg. Jyllands Ifølge inddrevne Papirer viste Vraget sig at være Skonnerten «Anna» af Marstal. Besætningens Lig fandtes d. 85. d. Registre V. d. 8500. d. — NV. Kyst. senere inddrevne paa Kysten. Foruden Føreren omkom: Styrmand Rosenborg, Letmatros Chr. Raahauge e. 75. Sø-Ass. For. b. Natten til d. og Kok Johs. Mortensen. 6 «Ærø». /1 99. Anm. Strandingen, der ikke blev bemærket fra Land, formodes at være foraarsaget ved, at Vinden om Natten pludselig c. Stranding. var sprungen om fra SV.lig til haard NV. lig Storm med høj Sø. Om EM. d. 5. havde Skonnerten vist sit Kendings-Signal under Forlis. Forbisejlingen af Hanstholm Signalstation. d. NV.lig Storm. Ø.lig Strøm. 17 4. a. Anna. a. Kappeln. a. J. H. a. Mursten. a. 2. a. Hasle. a. Darsserort. Søforklaring for Amtsretten i Stralsund d. /10 99. 12 13 10 16 b. Jagt. b. 1837. b. Petersen. Klinker. b. — b. /10.99 b. /10. Søforhør i Ærøskjøbing d. /11 og i Faaborg d. /11 99. 1 c. Marstal. c. Eg. c. 2700. b. 22500 Stk. c. — c. Lübeck. c. Sprungen læk. Kl. 11 FM. sprang Jagten læk, og da der 1 /2 Time senere fandtes 5 Fod Vand i Lastrummet trods 1 d. 32. d.— d. 2700. c. — Forlis. stadig Pumpning, besluttedes det at landsætte Skibet; men da det truede med at synke, maatte det Kl. 1 /2 EM., e. 27. Sø-Ass. For. d. — d. VSV. Stiv forlades i Skibsbaaden, og kort efter saas det at synke paa saa dybt Vand, at kun ca. 15 Fod af Mastetoppen «Marstal». Kul. Høj Sø. ragede op over Vandet. Det lykkedes Besætningen at lande ved Barhøft s. D. Kl. 8 EM. Anm. Aarsagen til Forliset fremgaar af det Ovenanførte. 6 7 Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold. 12 a. Antwerpen. a. Wallsend o. T a. E. Lorentzen. a. Stykgods. a. 24. a. Antwerpen. a. I Sigte af Ska- Søforhør i Frederikshavn d. /10 99. 5 b. Skruedamper. b. 1887.! b. D. F. D. S. b. 1875 Tons. b.— b. /10 99. gens Rev Fyr- Ifølge de i Udskriften af Søforhøret optagne Vidneforklaringer for A.'s Vedkommende, styrede denne c. Kjøbenhavn c. Jærn&Staal. c. — c. — c. — c. St. Petersborg. skib. Damper, efter at have passeret Fyrskibet «Skagens-Rev» S. 1/2 V. Kapt. L., 2den Styrmand og Rorgængeren 7 d. 1637. d. Nederlandsche d. — d. — b. /10. vare paa Broen, Udkiggen paa Bakken, Top-og Sidelysene vare klart brændende. Forude om B. B. saas flere e. 1062. Verein v. Ass. c. Kollision. Damperes røde Sidelys og Kl. 8 EM. en Dampers grønne Sidelys omtr. 6 Streger om B. B. Denne Damper I. H. K. 1000. d. NNØ.lig. Frisk antoges for at være medgaaende og skærende A.'s Kurs med omtr. 1 Streg, men med stærkere Fart, da den Kul. Mørkt, stadig trak forefter. Pludselig bemærkedes, at denne Damper — der senere viste sig at være S. — hurtig nær men fyrklart. mede sig, tilsyneladende under B. B.'s Ror. Da Faren for Sammenstød nu blev øjensynlig, stoppede A. sin Maskine og afgav samtidig 1 lang Damppibe-Tone, strax efter sloges «Fuld Kraft bak» og 3 korte Damppibe-Toner afgaves; men da S., uden at besvare disse Signaler, vedblev at dreje rask til St. B., kom den til at ligge tværs paa A.'s 1 Kurs, hvorved Kollisionen, der fandt Sted omtr. Kl. 8 /4, blev uundgaaelig. A. fik Stævnen og Boven knust, saaledes at Forpeaken fyldtes med Vand; men da Kollisions-Skoddet holdt og det lykkedes at tætne Hullerne med Planker og Sejl, sattes Kursen Kl. 12 MN. til Frederikshavn som 5. Nødhavn, og næste Morgen Kl. 6 fortøjedes A., der havde taget den svenske Dampers Besætning om Bord, ved Havnebolværkerne dersteds. Ifølge Vidneforklaringerne for S.'s Vedkommende styrede denne Damper, da Fyrskibet havdes i V.S.
Load more

Recommended publications
  • Hele Rapporten I Pdf Format
    Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark Vandrammedirektiv–projekt, Fase 1 Faglig rapport fra DMU, nr. 369 [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark Vandrammedirektiv–projekt, Fase 1 Faglig rapport fra DMU, nr. 369 2001 Kurt Nielsen Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Bent Sømod Aarhus Amt Trine Christiansen Afdeling for Havmiljø Datablad Titel: Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark Undertitel: Vandrammedirektiv-projekt, Fase 1 Forfattere: Kurt Nielsen1, Bent Sømod2, Trine Christiansen3 Afdelinger: 1Afd. for Sø- og Fjordøkologi 2Aarhus Amt 3Afd. for Havmiljø Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 369 Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser URL: http://www.dmu.dk Udgivelsestidspunkt: August 2001 Faglig kommentering: Dorte Krause-Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser; Henning Karup, Miljøstyrelsen; Nanna Rask, Fyns Amt Layout: Pia Nygård Christensen Korrektur: Aase Dyhl Hansen og Pia Nygård Christensen Bedes citeret: Nielsen, K., Sømod, B. & T. Christiansen 2001: Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark. Vandrammedirektiv-projekt, Fase 1. Danmarks Miljøundersøgelser. 107 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 369. http://faglige-rapporter.dmu.dk. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Rapporten indeholder en opdeling af de danske kystområder i 16 forskellige typer i henhold
    [Show full text]
  • Miljørapport
    Indholdsfortegnelse Miljørapport for forslag til Råstofplan 2016/2020 5 Ikke teknisk resumé 6 Indledning 8 Råstofplanens formål og sammenhæng med øvrige planer og 10 Miljøvurdering overordnet niveau 12 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 13 Befolkningen 16 Menneskers sundhed 19 Jordbund 20 Vand 21 Luft 23 Klimatiske faktorer 26 Materielle goder 27 Kulturarv (arkitektonisk og arkæologisk arv) 29 Landskab 30 Miljøvurdering af retningslinjer 32 Indvinding 33 Ressourcebeskyttelse og -udnyttelse 34 Hensyn til omkringboende 36 Efterbehandling 37 Forhold til anden administration 38 Miljøvurdering af forslag til nye graveområder 39 B1 Ammendrup udvidelse 41 Afgrænsning og vurdering 43 Bonderup 56 Afgrænsning og vurdering 58 A1 Bøtterup udvidelse 71 Afgrænsning og vurdering 73 Dronningmølle 87 Afgrænsning og vurdering 89 Græse Bakkeby 104 Afgrænsning og vurdering 106 D9 Grønlien 118 2 Afgrænsning og vurdering 120 K1 Holtegård 135 Afgrænsning og vurdering 138 D12 Krogstrup 151 Afgrænsning og vurdering 153 D8 Landerslev Vest 166 Afgrænsning og vurdering 169 L2 Ledøje Vest 182 Afgrænsning og vurdering 185 D4 Lyngerup udv. syd 206 Afgrænsning og vurdering 208 D4 Lyngerup udv. nord 224 Afgrænsning og vurdering 227 D11 Onsved 245 Afgrænsning og vurdering 247 J5 Hedeland udvidelse 264 Afgrænsning og vurdering 266 D7 Ryegård 280 Afgrænsning og vurdering 283 D10 Rørbæk 303 Afgrænsning og vurdering 306 F4 Skævinge 330 Afgrænsning og vurdering 332 E13 Stålhøjgård 347 Afgrænsning og vurdering 349 Søsum 372 Afgrænsning og vurdering 375 L1 Vindekilde 397
    [Show full text]
  • Meddelelser Fra Dansk Geologisk Forening, Vol. 17/1, Pp. 58-75
    DER ABBAU DES WURMZEITLICHEN EISES IM BEREICH DES KATTEGAT von KARL GRIPP Universitat Kiel Abstract When the Wiirm ice covering the northern part of Jutland decreased in thickness, the high-level chalk terrain of Himmerland divided the ice-stream into a Skager­ rak and a Kattegat ice-flow. Later on, a second division was caused by the high- level chalk terrain of the Djursland peninsula. In order to follow the further stages in the deglaciation of the Kattegat district, it is necessary to study the glacial morphology of the island of Zealand, the Frederikshavn region and the bottom of the Kattegat. The depression of the region containing Isefjord and Roskilde fjord is the result of a mid-Zealand glacier. This glacier expanded to the east and west. Its terminal moraine is situated on the bottom of the Kattegat, to the north of Zealand. The east-Jutland or outermost moraine of the Baltic ice-stream extended from Djursland to the island of Anholt and the country around Hoganas in Scania. Between the island of Læsø and the Swedish coast, terminal moraines of the northern ice were formed on the bottom of the Kattegat. These are the eastern­ most forms of »soft glaciology« in front of the totally different Swedish rocky- ground glacial morphology. These east-Læsø moraines are considered to be synchronous with the moraines near Frederikshavn, as well as with the east- Jutland moraine (D-moraine) and its continuation through the Hoganas area to somewhere to the north near the Swedish coast. Untersuchungen wahrend der letzten Jahre (K. GRIPP, 1966) lehrten, dass zunachst unter Himmerland hoch gelegene Kreide-Schichten das wiirmzeitliche Eis in einen Skagerrak- und einen Kattegat-Eisstrom getrennt hatten.
    [Show full text]
  • Skandinavien
    Der ADAC– ein starker Club für Wassersportler Nicht nur für Wassersportneulinge, sondern auch für gestandene Skipper ist es wichtig, sich über die aktuellen Veränderungen z. B. zu den Sport- bootführerscheinen oder der Sicherheitsausrüstung zu informieren. Die ADAC- Sportschifffahrt Sportschifffahrt ist ein kompetenter Ansprechpartner bei allen Fragen rund um die Wassertouristik. Info für Wassersportler ®ÊInternationaler Bootsschein (IBS) Mit dem IBS vom ADAC haben Sie eine weltweit gültige Bootsregistrierung. Beim Befahren deutscher Binnengewässern gilt er als Ausweis über ein amtlich anerkanntes Kennzeichen. ®ÊWassertouristische Länder-, Revier- und Sachinfos Infos für Skipper zu Sportbootführerscheinen, zum Gebrauchtbootkauf, Flaggen- führung und vielem mehr. Als ADAC-Mitglied erhalten Sie diese Merkblätter gratis. ®ÊADAC-Stützpunkte für die Sportschifffahrt im In- und Ausland ADAC-Mitglieder, die ihr Boot beim Club registriert haben, können sich freuen: Das attraktive Stützpunktnetz umfasst mehr als 60 Standorte in acht europäischen Ländern. Je nach Marina erhalten Mitglieder dort Ermäßigung auf Liegeplätze, technische Einrichtungen oder sonstige Serviceangebote. ®ÊCharterliste Wer ohne eigenes Boot zu neuen Ufern aufbrechen will, bekommt mit der ADAC- Charterliste wertvolle Tipps zum Boots-Charter in Europa und Übersee. Das Verzeichnis enthält Anschriften, Reviere, Bootsklassen und Preise mit Angaben zu Sonderkonditionen für ADAC-Mitglieder. ®ÊClubartikel Flaggen, Skipper-Caps, Clubjackenabzeichen sowie weitere sportliche Accessoires hält die Kollektion für ADAC-Skipper bereit. ®ÊADAC-Maps Diese kostenlose Online-Plattform bietet umfangreiche Informationen zu Marinas und nautischen Versorgungseinrichtungen für ihre Törnplanung. ADAC-Maps enthält darüber hinaus weitere Informationen in 30 Kategorien, unter anderem zu Sehenswürdigkeiten, Restaurants und Wetter für Ihren nächsten Landgang. ®ÊADAC-Wassersportversicherung Mit dem IBS vom ADAC erhalten Sie beim Abschluss einer ADAC-WassersportKasko 10% Ermäßigung.
    [Show full text]
  • Food Webs Under Changing Biodiversity – Top-Down Control Report on Effects of Changing Predation Pressure on Benthic and Pelagic Species
    BIO-C3 Biodiversity changes: causes, consequences and management implications Deliverable No: 2.2 Workpackage number and leader: 2.2, Monika Winder, P4 Date: 29.02.2016 Delivery due date: 29.02.2016 Month 26 Title: Food webs under changing biodiversity – Top-down control Report on effects of changing predation pressure on benthic and pelagic species. Lead partner for deliverable: Monika Winder (P4) Stockholm University Other contributing partners P1, P2, P3, P5, P7, P8, P11 Authors M Winder, E. Asterhag, M. Bernreuther, T. Blenckner, S. Bonaglia, E. Bonsdorff, V. Brüchert, A. Burian, J. Dierking, A. Downing, J. Dutz, E. Grinienė, DP. Fey, JR. Griffiths, A. Gårdmark, S. Hajdu, C. Hammer, JP. Herrmann, O. Hjerne, L. Hoikkala, K. Hänselmann, M. Järnström, O. Karlsson, M. Kadin, P. Kortelainen, P. Kotterba, H. Kuosa, J. Kotta, U. Larsson, M. Lindegren, K. Lundström, P. Margonski, D. Moll, C. Möllmann, F. Nascimento, S. Neuenfeldt, S. Niiranen, M.C. Nordström, A. Norkko, D. J. Olsson, Peck, J. Peters, J. Renz, P. Polte, S. Šulčius, H. Soinne, D. Oesterwind, A. Szkudlarek-Pawełczyk, T. Tamelander, A. Temming, A. Törnroos, A. Vaniala, B. Weigel, R. Žydelis, Dissemination level (PU=public, PP=Restricted to other programme PU participants, including the BONUS Secretariat, CO=confidential) Nature of the Deliverable (RE=Report, OT=Other) RE Acknowledgements The research leading to these results is part of the BIO-C3 project and has received funding from BONUS, the joint Baltic Sea research and development programme (Art 185), funded jointly from the European Union’s Seventh Programme for research, technological development and demonstration and from national funding institutions.
    [Show full text]
  • Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
    DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter,
    [Show full text]
  • More Maritime Safety for the Baltic Sea
    More Maritime Safety for the Baltic Sea WWF Baltic Team 2003 Anita Mäkinen Jochen Lamp Åsa Andersson “WWF´s demand: More Maritime Safety for the Baltic Sea – Particularly Sensitive Sea Area (PSSA) status with additional proctective measures needed Summary The scenario of a severe oil accident in the Baltic Sea is omnipresent. In case of a serious oiltanker accident all coasts of the Baltic Sea would be threatened, economic activities possibly spoiled for years and its precious nature even irreversibly damaged. The Baltic Sea is a unique and extremely sensitive ecosystem. Large number of islands, routes that are difficult to navigate, slow water exchange and long annual periods of icecover render this sea especially sensitive. At the same time the Baltic Sea has some of the most dense maritime traffic in the world. During the recent decades the traffic in the Baltic area has not only increased, but the nature of the traffic has also changed rapidly. One important change is the the increase of oil transportation due to new oil terminals in Russia. But not only the number of tankers has increased but also their size has grown. The risk of an oil accident in the Gulf of Finland will increase fourfold with the increase in oil transport in the Gulf of Finland from the 22 million tons annually in 1995 to 90 million tons in 2005. At the same time, the cruises between Helsinki and Tallinn have increased tremendously, and this route is crossing the main routes of vessels transporting hazardous substances. WWF and its Baltic partners see that the whole Baltic Sea needs the official status of a “Particularly Sensitive Sea Area” (PSSA) to tackle the environmental effects and threats associated with increasing maritime traffic, especially oil shipping, in the area.
    [Show full text]
  • Nutrient and Eutrophication in Danish Marine Waters
    NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS Gunni Ærtebjerg, Jesper H. Andersen & Ole S. Hansen Editors Ministry of the Environment Danish Environmental Protection Agency & National Environmental Research Institute NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS . RESPONSES AND ADAPTIVE MANAGEMENT 85 (Blank page) NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS 2 NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS . BACKGROUND, DEFINITION, CAUSES AND EFFECTS NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS . BACKGROUND, DEFINITION, CAUSES AND EFFECTS 3 (Blank page) NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS A CHALLENGE FOR SCIENCE AND MANAGEMENT Gunni Ærtebjerg, Jesper H. Andersen & Ole S. Hansen Editors Ministry of the Environment Danish Environmental Protection Agency & National Environmental Research Institute 4 NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS . BACKGROUND, DEFINITION, CAUSES AND EFFECTS NUTRIENTS AND EUTROPHICATION IN DANISH MARINE WATERS . BACKGROUND, DEFINITION, CAUSES AND EFFECTS 5 PREFACE Nutrients and Eutrophication in Danish Marine Waters The objective of this assessment report The assessment focuses on factors and A Challenge for Science and Management is to describe and document the effects parameters that cause, control or re- and degree of nutrient enrichment and spond to eutrophication. Special atten- Edited by Ærtebjerg, G., Andersen, J.H. & Hansen, O.S. eutrophication status in all Danish ma- tion is put on ecological status and rine waters by addressing the follow- temporal trends. Seasonal variations National Environmental Research Institute © ing questions: and more system-orientated descrip- • What is nutrient enrichment and tions of the fluxes and turnover of ISBN: 89-7772-728-2 eutrophication? nutrients have been mitigated. The • What are the causes and actual assessment is not a comprehensive See data sheet on page 126 for details.
    [Show full text]
  • MED »NORDISK MARITIMHISTORISK ARBEJDSGRUPPE« Hos Christian Madsen I Lynæs
    MED »NORDISK MARITIMHISTORISK ARBEJDSGRUPPE« hos Christian Madsen i Lynæs Af OLE CRUMLIN-PEDERSEN Både forfatteren og Christian Nielsen var medlemmer af den »Nordiske maritimhi­ storiske arbejdsgruppe«, der var aktiv med feltarbejde i årene 1964-67. Artiklen gi­ ver indtryk af det udbytterige feltarbejde hos bådebygger Christian Madsen, Lynæs, i sommeren 1964. I sommeren 1964 fik bådebyggeren Christian Madsen i Lynæs uan­ meldt besøg af en hel deputation af nysgerrige personer. Det var Henning Henningsen og Christian Nielsen fra Handels- og Søfarts­ museet, Olof Hasslof fra Sjohistoriska museet i Stockholm og Nils Nilsson fra »Kulturen« i Lund, der sammen med denne artikels for­ fatter blev bragt til det gamle bådebyggeri ved stejlepladsen oven for havnen i Lynæs af lokalhistorikeren Carl Petersen, Gilleleje. Bedre end nogen anden kendte Carl Petersen til de folk på den nord­ sjællandske kyst, der havde forbindelse med fiskeriet og bådebygge­ riet, og det var disse folk, som deputationen var draget ud for at møde. Baggrunden herfor var Knud Klems ønske om, at de mange dan­ ske bådtyper, som Christian Nielsen havde opmålt i årene forud, blev nærmere beskrevet, så tegninger og beskrivelser kunne udgives som en samlet publikation i museets skriftserie. Hertil manglede der materiale, der kunne supplere Christian Nielsens mange opmålin­ ger, for kun i enkelte tilfælde var der indsamlet baggrundsmateriale i form af optegnelser, arkivalier eller ældre fotografier omkring de forskellige bådtyper. Godt nok var Christian Nielsen et omvandren­ de leksikon, der huskede utroligt mange af de historier, han under­ vejs havde hørt, om de enkelte både, men ligeså let Christian Niel- 52 Fig. 1: Bådebygger Chr.
    [Show full text]
  • Status, Ecology and Life History of Harbour Porpoise (Phocoena Phocoena), in Danish Waters
    Status, ecology and life history of harbour porpoise (Phocoena phocoena), in Danish waters Christina Lockyer1 and Carl Kinze2 1Danish Institute for Fisheries Research, DK 2920 Charlottenlund, Denmark. Currently of Age Dynamics, Huldbergs Alle 42, DK 2800 Lyngby, Denmark. 2Zoological Museum, University of Copenhagen, DK 2100 Copenhagen, Denmark. ABSTRACT A review of historical harbour porpoise catches in Danish waters, together with current distribu- tion, are provided. Most information on distribution is derived from historical catch data with a total of about 100,000 animals taken in Little Belt alone and 40,000 from Isefjord area during the 19th century. Recent sightings surveys and tagging indicate extensive movements of animals with- in and between Inner Danish Waters and the Skagerrak / North Sea. Biological information is reviewed for the region, drawing on directed catches, bycatches and strandings from a database comprising nearly 1,900 records from 1834 through 1998. Diet, parasites, pollutants, biological parameters (age and reproduction) and body condition are reported, focusing mainly on the peri- od 1996-98 when comprehensive data were collected. In 1980s samples, gadoids were the most important prey items (found in 62% of stomachs) followed by clupeoids (35%), gobiids (30%), and ammodytids (30%). Some dietary differences were observed between North Sea and Inner Danish waters. Pollutant analyses indicated a decline in sumDDT concentrations yet an increase in sumPCB and HCH levels in Danish porpoises, with comparatively higher levels here than in Baltic and Norwegian waters. Heavy metal concentrations appear higher than in Baltic porpois- es. Biological parameters indicate a longevity of up to 23 years in both sexes but with fewer than 5% living beyond 12 years.
    [Show full text]
  • NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 [Tom side] National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 2005 Data sheet Title: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2 Editors: L.M. Svendsen, L. van der Bijl, S. Boutrup & B. Norup Department: Monitoring, Advisory and Research Secretariat Serial title and number: NERI Technical Report No. 537 Publisher: National Environmental Research Institute© Ministry of the Environment URL: http://www.dmu.dk Date of publication: May 2005 Editing completed: April 2005 Translation: David I Barry Financial support: No external financial support Please cite as: Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (eds.) 2005: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Pro- gramme Description – Part 2. National Environmental Research Institute, Denmark. 138 pp. – NERI Technical Report No. 537. Reproduction permitted with clear reference to source Abstract: This report is Part 2 of the Programme Description of NOVANA – the National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Part 2 comprises a de- tailed description of the nine NOVANA subprogrammes: Background monitoring of air quality and atmospheric deposition; Point sources; Agricultural catchments; Groundwater; Watercourses; Lakes; Marine waters; Species and terrestrial natural habitats; and the National Air Quality Monitoring Programme.
    [Show full text]
  • Name and Place
    Vibeke Dalberg NAME AND PLACE Ten essays on the dynamics of place-names I Navnestudier udgivet af Afdeling for Navneforskning Nr. 40 II VIBEKE DALBERG III IV Vibeke Dalberg NAME AND PLACE Ten essays on the dynamics of place-names Edited and translated by Gillian Fellows-Jensen, Peder Gammeltoft, Bent Jørgensen and Berit Sandnes on the occasion of Vibeke Dalberg’s 70th birthday, August 22nd 2008 Department of Scandinavian Research Name Research Section Copenhagen 2008 V Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. © Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Photo by Rob Rentenaar Freely available internet publication, the Faculty of Humanities, University of Copenhagen Copenhagen 2008 ISBN 978-87-992447-1-3 VI Foreword Vibeke Dalberg has been studying place-names and personal names throughout a long and active life of scholarly research. The material she has employed has generally been Danish but the perspective of the research and the scope of its results have normally been of rele- vance for the whole of the Germanic language area. Through her yearlong involvement in ICOS, Vibeke Dalberg has become well- known and highly respected as an onomastician. For those who do not read Danish, however, much of her work and some of her most significant papers have remained a closed book. To remedy this state of affairs, friends and colleagues at Vibeke’s former place of work, the Name Research Section at the University of Copenhagen, have wished to mark her 70th birthday by arranging for ten important papers to be translated into English.
    [Show full text]