Statistisk Oversigt Over De I Aaret 1899 for Danske Skibe

STATISTISK OVERSIGT

OVER DE I AARET

1899

FOR DANSKE SKIBE I DANSKE OG FREMMEDE FARVANDE SAMT FOR FREMMEDE SKIBE I DANSKE FARVANDE

INDTRUFNE

SØULYKKER

FEBRUAR, 1901

KJØBENHAVN

BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Den foreliggende statistiske Oversigt, der herved offentliggøres af Indenrigsministeriet i Henhold til § 12 i Lov af 12te April 1892 om Oprettelse af Søretter uden for Kjøbenhavn samt om Søforklaringer og Søforhør, er paa Grundlag af de i Hen- hold til bemeldte Lov indsendte Udskrifter af Søforhør og Søforklaringer udar- bejdet ved Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i Kjøbenhavn.

Indhold.

Maritim-Statistiske Oplysninger om de i Aaret 1899 stedfundne Søulykker.

Afdeling I. Referater af de for Danske Skibe ved Søforhør m. m. oplyste Søulykker af større Betydning (saa som Forlis, Kollisioner, Ildsvaade m. m.).

Afdeling II. Referater af de for Danske Skibe ved Søforhør, Søforklaringer m.m. oplyste Sø ulykker af mindre Betydning.

Afdeling III. Referater af de for Fremmede Skibe i Danske Farvande ved Søforklaringer, officielle Strandings-Beretninger m. m. oplyste Søulykker af større Betydning.

Afdeling IV. Tabeller indeholdende statistiske Opgørelser af: A. Antal og Art af de Søulykker eller Søskader, over hvilke Søforhør (evt. Søforklaring) er afholdt. B. Antal og Art af de Søulykker eller Søskader, over hvilke Søforhør (evt. Søforklaring) ikke er afholdt. C. Tab af Menneskeliv ved de for Danske Skibe indtrufne Søulykker. D. Antal og Brutto Register-Tonnage, samt Værdier tabte ved Forlis af Danske Skibe. E. Antal m. m. af Strandinger og Grundstødninger paa Danske Kyststrækninger og i Inderfarvande. (Grundstødninger, efter hvilke de paagældende Skibe ere komne flot ved egen Hjælp, ere ikke tagne i Betragtning). F. Antal m. m. af de i Tabel E angivne Strandinger og Grundstødninger efter Skibenes Nationalitet.

Afde-ing I. Danske kibe.

9 Skibets Søulykkens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. samt c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses d. Vind- og Vejr-

Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. sted. forhold.

A. 28 2 1. a. Agnes. a. Tønning. a. A. Riber. a. Jærnbane- a. 8. a. Antwerpen. a. Braganza- Søforhør i Nordby paa Fanø d. /3 og /4 1900. 14 b. 3m. Skonnert. b. 1891. b. (Akt.-S.) N. H. skinner m. m. b. — b. /9 99. Floden. Efter den 20. Novbr. at være ankommen til «Para», blev A. af den brasilianske Regering, der var 8 c. Varde. c. Staal. Brinck (S. p. b. 400 Tons. c. — c. Para & Bra- b. /12. Ladningsejeren, beordret til at afgaa til Braganza-Floden, hvortil Skibet under Lodskommando og paa Slæb d. 312. d. Registre V. Fanø). c. — ganza. c. Grundstødn. af en Damper ankom d. 5. Decbr. og 3 Dage senere Kl. 91/2 FM. blev fortøjet ved Lossepladsen i «Braganza»; e. 277. c. 50000. d. — (Brasilien). Kæntring. men strax efter afgik saavel Lodsen som Slæbedamperen, uden at afgive nærmere Oplysning om de stedlige d. 40000. Forlis. Forhold, skøndt A. var det største Skib, der endnu var dirigeret til denne Plads. Denne viste sig imidlertid at Hamb. Ass.-G. d. Stærk Strøm. være meget primitiv, saaledes fandtes der hverken Bro eller Kaj til hvilken Skibet kunde fortøjes; men kun nogle paa Land staaende Pæle. Kl. 31/2 E.M. under Forhaling til disse Pæle tog Skibets Agterpart Grunden paa eu Revle midt i Floden, om hvis Tilstedeværelse Lodsen ingen Underretning havde givet. Herved kom A., ved af den haarde Strøm (4 à 5 Kml.) at svinges paa tværs af Floden, i en saa uheldig Stilling, at den krængede helt over og til sidst kæntrede, sank og blev senere kondemneret som Vrag, medens Besætningen bjærgede sig i Land i egen Baad.

1 2. a. Alberdina. a. Groningen. a. B. Rasmussen. a. Byg. a. 4. a. Malmø. a. Østersøen. Søforhør i Kjøbenhavn (Sø-og Handelsretten) d. /11 99. 11 16 b. Kuftjalk. b. 1885. b. M. N. b. 139 Tons. b. — b. /10 99. 32 Kml. N. f. D. /10 Kl. 5 FM. sprang A. læk; men holdtes med Besvær paa Pumperne indtil d. 18. Kl. 6 L'M., da c. Nordby p.F. c. Eg. Mathiasen. c. — c. — c. Søderhamn. Rixhøft. Skibet var løbet fuld af Vand og derfor maatte forlades af Besætningen i egen Baad, med hvilken det dog 18 d. 91. d. Registre V. c. 10000. d. — b. /10. lykkedes d. 19. Kl. 2 EM. at lande ved «Hela» Fyrtaarn. e. 82. d. 10000. c. Sprungen læK. Anm. Aarsagen til Forliset fremgaar af det Ovenanførte. De priv. Ass. Forlis. Kbhvn. d. Stille. Høj Sø.

8 l5 3. a. Anna. a. Ziegenort. a. C. H. Tønnesen. a. Salt. a. 4. a. Liverpool. a. Starholms Indb. fra Skagen Toldkammer dat. d. /1 99. Justitsministeriets Skrivelse af /2 99. 22 6 b. Skonnert. b. 1877. b. T. Tønnesen. b. 100 Tons. b. — b. /12 98. Strand. D. /1 K1.2 FM. iagttoges en paa inderste Revle 1 Mil V. for Højen strandet Skonnert uden Master. c. Marstal. c. Eg. c. 7500. c. — c.4. c. Svendborg. Jyllands Ifølge inddrevne Papirer viste Vraget sig at være Skonnerten «Anna» af Marstal. Besætningens Lig fandtes d. 85. d. Registre V. d. 8500. d. — NV. Kyst. senere inddrevne paa Kysten. Foruden Føreren omkom: Styrmand Rosenborg, Letmatros Chr. Raahauge e. 75. Sø-Ass. For. b. Natten til d. og Kok Johs. Mortensen. 6 «Ærø». /1 99. Anm. Strandingen, der ikke blev bemærket fra Land, formodes at være foraarsaget ved, at Vinden om Natten pludselig c. Stranding. var sprungen om fra SV.lig til haard NV. lig Storm med høj Sø. Om EM. d. 5. havde Skonnerten vist sit Kendings-Signal under Forlis. Forbisejlingen af Hanstholm Signalstation. d. NV.lig Storm. Ø.lig Strøm.

17 4. a. Anna. a. Kappeln. a. J. H. a. Mursten. a. 2. a. Hasle. a. Darsserort. Søforklaring for Amtsretten i Stralsund d. /10 99. 12 13 10 16 b. Jagt. b. 1837. b. Petersen. Klinker. b. — b. /10.99 b. /10. Søforhør i Ærøskjøbing d. /11 og i Faaborg d. /11 99. 1 c. Marstal. c. Eg. c. 2700. b. 22500 Stk. c. — c. Lübeck. c. Sprungen læk. Kl. 11 FM. sprang Jagten læk, og da der 1 /2 Time senere fandtes 5 Fod Vand i Lastrummet trods 1 d. 32. d.— d. 2700. c. — Forlis. stadig Pumpning, besluttedes det at landsætte Skibet; men da det truede med at synke, maatte det Kl. 1 /2 EM., e. 27. Sø-Ass. For. d. — d. VSV. Stiv forlades i Skibsbaaden, og kort efter saas det at synke paa saa dybt Vand, at kun ca. 15 Fod af Mastetoppen «Marstal». Kul. Høj Sø. ragede op over Vandet. Det lykkedes Besætningen at lande ved Barhøft s. D. Kl. 8 EM. Anm. Aarsagen til Forliset fremgaar af det Ovenanførte.

6 7

Skibets Søulykkens 9.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr

Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

12 a. Antwerpen. a. Wallsend o. T a. E. Lorentzen. a. Stykgods. a. 24. a. Antwerpen. a. I Sigte af Ska- Søforhør i Frederikshavn d. /10 99. 5 b. Skruedamper. b. 1887.! b. D. F. D. S. b. 1875 Tons. b.— b. /10 99. gens Rev Fyr- Ifølge de i Udskriften af Søforhøret optagne Vidneforklaringer for A.'s Vedkommende, styrede denne c. Kjøbenhavn c. Jærn&Staal. c. — c. — c. — c. St. Petersborg. skib. Damper, efter at have passeret Fyrskibet «Skagens-Rev» S. 1/2 V. Kapt. L., 2den Styrmand og Rorgængeren 7 d. 1637. d. Nederlandsche d. — d. — b. /10. vare paa Broen, Udkiggen paa Bakken, Top-og Sidelysene vare klart brændende. Forude om B. B. saas flere e. 1062. Verein v. Ass. c. Kollision. Damperes røde Sidelys og Kl. 8 EM. en Dampers grønne Sidelys omtr. 6 Streger om B. B. Denne Damper I. H. K. 1000. d. NNØ.lig. Frisk antoges for at være medgaaende og skærende A.'s Kurs med omtr. 1 Streg, men med stærkere Fart, da den Kul. Mørkt, stadig trak forefter. Pludselig bemærkedes, at denne Damper — der senere viste sig at være S. — hurtig nær men fyrklart. mede sig, tilsyneladende under B. B.'s Ror. Da Faren for Sammenstød nu blev øjensynlig, stoppede A. sin Maskine og afgav samtidig 1 lang Damppibe-Tone, strax efter sloges «Fuld Kraft bak» og 3 korte Damppibe-Toner afgaves; men da S., uden at besvare disse Signaler, vedblev at dreje rask til St. B., kom den til at ligge tværs paa A.'s 1 Kurs, hvorved Kollisionen, der fandt Sted omtr. Kl. 8 /4, blev uundgaaelig. A. fik Stævnen og Boven knust, saaledes at Forpeaken fyldtes med Vand; men da Kollisions-Skoddet holdt og det lykkedes at tætne Hullerne med Planker og Sejl, sattes Kursen Kl. 12 MN. til Frederikshavn som 5. Nødhavn, og næste Morgen Kl. 6 fortøjedes A., der havde taget den svenske Dampers Besætning om Bord, ved Havnebolværkerne dersteds. Ifølge Vidneforklaringerne for S.'s Vedkommende styrede denne Damper, da Fyrskibet havdes i V.S. V., 1 NV. /2 V. Dens 1ste Styrmand, der havde Vagten, samt Rorgængeren vare paa Broen, Udkiggen paa Bakken. Top- og Sidelysene vare klart brændende. En medgaaende Dampers grønne Sidelys havdes om B. B. og flere hvide Lys paa begge Bove forude. Pludselig saas om St. B. noget foran for Tværs en Dampers røde Sidelys og samtidig hørtes 3 korte Damppibe- Toner; men strax efter ramtes S. midtskibs om St. B. af denne Damper. Forinden havde der hverken været Tid til at afgive Signaler, eller til at dreje af, eller til at stoppe Maskinen. Ved Kollisionen fik S. et stort Hul i Maskinrummet, der hurtig fyldtes med Vand og da Skibet truede med at synke, blev det forladt af Besæt ningen, der bjærgede sig dels ved at springe om Bord i A., dels i egne samt i de af A. udsendte Baade. S. a. » » a. Suecia. a. Port Glasgow. a. Gøteborg. drev derefter ned paa Fyrskibet og tilføjede dette en Del oven Bords Skade; men da S. holdt sig flydende endnu a. J. A. Hellberg. a. Stykgods og a. 15. 7 b. 7/ Kl. 81/ EM. b. Skruedamper. b. 1898. b. /10 99. 10 4 i nogle Timer gik dens 1ste Styrmand med 4 Mand atter om Bord i Skibet og opankrede det paa Revet, hvor b. Akt. S. «Sven- Sten. b. 4. c. Kollision. c. Gøteborg. c. Staal. c. Hamburg det imidlertid kort efter sank paa 5 Fv. Vand i SV.lig Retning for NØ. Tønden og blev Vrag. To Uger ska Lloyd». b. 700 Tons. c. — Forlis d. 993. d. Lloyd's Reg. c. 300000. c. — senere løb Skruedamperen «Carl» af Helsingborg sig fast paa Vraget, brakkede over og blev selv Vrag (se e. 577. d. 260000. d. — Løbe Nr. 200). Anm. Om Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse (jfr. Sørets-Loven af 12. April 1892 §§ 9 og 12, samt B. Gøteborg Ass. Justitsministeriets Cirkulære til samtlige Retsbetjente af 28. December 1896). 6. 14 a. Bodil Marie. a. Marstal. a. J. H. N. a. Melassefoder. a. 2. a. Nakskov. a. Tandrup Søforhør i Tranebjerg (Samsø) d. /10 99. 10 b. Jagt. b. Ob. 1862. b. Schrøder. b. 810 Sække. b. — b. /10 99. Strand (Samsø). D. 12. Kl. 9 EM. under Taage grundstødte Jagten. Ved at udføre et Varpanker lykkedes det at 13 c. Nakskov. c. Eg. c. 2800. ca. 81000 Pd. c. — c. Aarhus. b. /10. bringe den flot; men da Vinden blev Paalands og stormende kastedes den atter ind paa Grunden, og d. 13. Kl. 2 d. 29. d. — d. Uassureret. c. — c. Stranding. EM. bjærgede Besætningen sig i Land i Jollen. Jagten blev Vrag og Ladningen gik tabt. e. 24. d. — Forlis. d. V.lig Storm. Høj Sø Indberetning fra Generalkonsulatet i London dat. d. 18/ 99. a. Brockenhuus a. Thurø. a. A. Rasmussen. a. Trælast. a. 16. a. Frederiksstad. a. Ud for Start 1 Søforhør i Svendborg d. 1/ 99. Schack. b. 1892. b. C Bom. b. 74 Stds. b. — b. 12/ 98. (Engelske 3 12 Kl. 93/ EM. saas fra B. S., der laa klos bidevind over B. B. styrende SØ. t. S. med ca. 3 Mils Fart, b. Skonnert. c. Eg. c. 33000. c. 14400. c. — c. Aberdovey. Kanal). 4 L. B.'s grønne Sidelys 3 Str. om B. B.. Da L. B. skulde vige af Vejen holdtes Kursen; men Barkskibet løb ind c. Svendborg. d. Registre V. d. 30000. d. London. b. 7/ . 1 i B.S.'s Fokkerøst om B. B., hvorved Fokkemasten gik over Bord og Skibet fyldtes med Vand. Først efter d. 54. Sø-Ass.For.for c. Kollision. 4 Timers Forløb kom Skibene klar af hinanden; men forinden havde Besætningen reddet sig om Bord i L. B. e. 142. Svendborg, Forlis. ved derfra udkastede Liner. Dagen efter Kl. 6 FM. landsattes Besætningen i Plymouth. Thorseng of d. Stiv SV.lig Oven nævnte Kollision ses at have givet Anledning til en af B. S.'s Rederi mod L. B.'s Rudkjøbing. Kul ing. Klart Rederi rejst Søretssag for «High Court of Justice, Admiralty Division» i London. Efter et Vejr. 28 Referat heraf i «Shipping Gazette» af 1/3 99 gives der her følgende Udtog af den under /2 99 afsagte Dom. 1 1 7. L. B. befandt sig paa samme Tidspunkt omtr. 8 /2 Kml. V. t. S. /2 S. for Start Point, styrende klos 1 bidevind over St. B. med ca. 7 Mils Fart. Pludselig opdagedes en Sejlers røde Sidelys 2 /2 Streg paa St. B.'s Bov i 2 à 3 Skibslængders Afstand. Roret lagdes strax haardt B. B. og Agtersejlene kastedes los; men desuagtet kunde Kollision ikke undgaas. Klagen fra L. B.'s Side gik nu ud paa, at B.S. for sent havde vist rødt Lys samt havde undladt at a. Loch Bredan. a. Glasgow. a. J. C. Connell. a. Sølvsand. a. 16. a. Rotterdam. holde Kurs. b. Barkskib. b. 1882. b. J. Sproat. b. 600 Tons. b. — b. — I Dommen udtales imidlertid, at det eneste Spørgsmaal, det kom an paa, var, om B. S. havde haft sit c. Liverpool. c. Jærn. c. — c. — c. — c. Liverpo røde Sidelys brændende paa det omtalte Tidspunkt. Det var nemlig givet, hvorledes Skibenes Stilling havde d. 982. d. Lloyd's Reg. d. — d. — været, og at det var L. B., der skulde gaa af Vejen, naar den saa det rode Lys; men dette saas først i sidste e. 950.

8 9

Skibets Søulykkens 9. 1. 2 3. 4 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætnirng. Rejse: a. Sted. samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c. Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations. d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

Øjeblik, paastod man fra L. B.'s Side, medens man fra B. S.'s Side hævdede, at man vidste og havde set, at det røde Lys brændte hele Tiden, medens det andet Skib nærmede sig. Her stod altsaa den ene Forklaring mod den anden, og det var derfor heldigt, at Sagens Dokumenter gav saa gode Oplysninger, at man deraf kunde se, hvilken Forklaring der var den rette. Der var den Mærkelighed, at i L. B.'s Dagbog og i de første Med delelser om Ulykken fandtes der intet om, at det andet Skibs Sidelys ikke havde brændt, skøndt dette dog var det eneste, L. B. havde at holde sig til for at blive fri for Ansvar; det var først under Retssagen, at dette var kommet frem. Endvidere saas det af Dokumenterne, at det røde Lys, da det blev set af Udkigsmanden, er blevet meldt til Styrmanden to gange, uden at denne tog noget Hensyn dertil. Dette viser en Forsømmelse i Navi geringen og forklarer, at L. B. først for sent gjorde Manøvre for at undgaa Sammenstødet. Man kunde derefter ikke andet end holde sig til B. S.'s Forklaring, og det maatte derefter fastslaas, at Skylden for Sammen stødet ene laa hos «Loch Bredan».

6 25 a. Brunette. a. Llanelly. a. H.J.Hansen. a. Fosfat. a. 10. a. Aruba a. Elben ud for Søforhør ved «Hamburg Seeamt» d. /7 99. Søforhør i Odense d. /11 99. 10 b. 3m. Skonnert. b. 1866. b. (Akt. S.) H.A. b. 576 Tons. b. 1. (Curacao). Neumühlen. Søforklaring for Amtsretten i Harburg d. /7 99. 4 1 1 c. Odense. c. Jærn. Sprogøe. c. 25000. c. — b. /5 99. b. /7. Kl. 8 /2 FM., da B. med Lods om Bord var under Bugsering af Slæbebaaden «Fairplay II» op ad Elben, d. 335. d. Lloyd's Reg. c. 40000. d. — c. Harburg. c. Kollision. fandt en Kollision Sted mellem B. og C. W. der ligeledes gik op ad Elben, medens Slæbebaaden var i Færd e. 300. d. 31000. Kondemna- med at svinge B. rundt under Afventning af Lods fra Harburg. Ved Kollisionen blev B, saa beskadiget, at tion. den strax maatte sættes paa Grund. Besætningen havde forinden bjærget sig om Bord i C. W.; men da B.'s d. V.lig Brise. Agterskib ikke sank, gik Besætningen atter om Bord. Bjærgningen af Skib og Ladning lykkedes ikke. hvorfor 8. Klart Vejr. Vraget blev bortsprængt som farligt for Sejladsen.

Efter det for Hamburg Søret afholdte Søforhør har denne Søret under 13. Juli 1899 afgivet en udførlig Kendelse, hvori bl. A. udtales: a. Carl Woermann. a. Reiherstieg. a. J. W. Schütt. «At Ansvaret for Kollisionen skyldes C. W, idet denne Damper, uden at mindske b. Skruedamper. b. 1881. b. Woermann- Farten og trods den ringe Afstand fra Slæbedamperen, forsøgte at vige af Vejen for denne, c. Hamburg. c. Jærn. Linien. først ved at give B.B.'s og derefter St. B.'s Ror, samt ved at den lod sin Undvigelses-Manøvre d. 1946. bestemme af Slæbebaadens Signal i Stedet for at handle efter eget Skøn, og ved, under e. 1246. Hensyn til de uoverensstemmende Signaler, at have undladt at indtage en afventende Stilling ved at stoppe Maskinen. Slæbedamperen bærer derimod ingen Skyld for Kollisionen

23 9. a. Carl Theodor. a. Seedorf. a. N. P. a. Trælast. a. 3. a. Riga. a. Finske Bugt Anmeldelse fra Rederiet dat. Korsør d. /11 99. 16 b. Skonnert. b. 1875. b. Hansen. b. 37 Stds. b. — b. /9 99. 10 d. Mil NV. Kl. 5 FM. kæntrede Skonnerten; dog lykkedes det Besætningen at redde sig i Skibets Baad, hvorfra c. Korsør. c. Eg. c. 6000. c. — c. — c. Varel. for Lyserort den efter 16 Timers Omdriven i Søen blev optagen af Barkskibet «Camilla» af Arendal, Kapt. J.S. Andreasen. d. 73. d. Registre V. d. 6000. d.— Fyr. Vraget inddrev paa Kysten af Dagø ved Kertell (Estland). 19 e. 62. De privat. Ass. b. /9 Aarsagen til Kæntringen skyldes den haarde Storm og den høje Sø. Kbhvn. c. Kæntring. Anm. Søforhør angives at være afholdt ved Korsør Søret, men Udskrift heraf er ikke fremkommen. Forlis. d. SV.lig Storm.

a. Castor. a. Svaneke. a. A. C. Jensen. a. Levende Fisk. a. 5. a. Fiskeri a. Fiskeplads Søforhør i Esbjerg d. 13. og 14. April 1899. b. Fiskerkvase. b. 1852. b. O. C. Geisnes. b. — b. — b. i ud for Graadyb. Kl. 1 FM., da C. laa til Ankers med Ankerlanternen ophængt i Fokkevantet om St. B. ca. 8 Fod over 11 c. Grenaa. c. EG. c. 5600. c. — c. — c. Nordsøen. b. /4 99. Dækket og med Lyset brændende, fandt Kollision Sted ved, at F. løb ind i C.'s B. B.-s Side midtskibs. C. blev 1 d. 27. d. — d. 5600. d. — c. kollision. derved saa læk, at den sank paa 6 /2 Favne Vand med Mastetoppen benved 8 Fod over Vandfladen og blev Vrag. e. 16. Fors. af danske Forlis. Ifølge Vidneforklaringerne var C.'s Ankerlys vel synligt, men lyste mindre godt, idet Flammen osede, Sejlfiskerfar d. ØNØ.lig. Mørkt antagelig fordi Cylinderglassset ikke var paasat. Hverken F.'s Fører, eller nogen af de 3 paa Dækket værende C F. 10. tøjer. med Regn, men Fiskere, havde Derfor set .'s Ankerlvs. der nylig var gaaet under Sejl fra samme Fiskeplads, førte endnu sigtbart. ikke de farvede Sidelys, men ikkun Ankerlyset. Om Bord i C. var Vagtmanden gaaet om Læ, ingen af C.'s Besætning havde derfor bemærket, hvorledes Sammenstødet skete. Vagtmanden sprang strax efter om Bord a. Freia. a. Cranz. a. H. Wehe a. Levende Fisk. a. 4. i F. og da C.'s øvrige Besætning efter at være kommen op paa Dækket bemærkede, at Jollen var dreven af b. Fiskerkutter. b. 1895. b. b. — og at Skibet var i Færd med at synke, raabte den om Hjælp. Da Føreren af F. hørte Raabene løb han langs c Finkenwärder c. Eg. c. 11600. Siden af C. og optog dens Besætning, samt indbragte den til Esbjerg. d. 40. d. 10300. An m. Om Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse. e. 37. 2

10 11

9. Skibets Søulykkens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c. Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger øm Søulykkens Aarsag m. m.

Løbe-Nr. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses d. Vind-og Vejr e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

26 a. Cathay. a. Leith. a. K. Schøning. a. Stykgods. a. 47. a. Antwerpen. a. Ud for Cap St. Indberetning til Udenrigsministeriet fra det danske Konsulat i Cadix dat. d. /9 99. 22 b. Skruedamper. b. 1898. b. Det Østasia- b. — b. — b — Vincent. Søforhør i Kjøbenhavn (Sø- og Handelsretten) d. /5 1900. 4 c. Kjøbenhavn. c. Staal. tiske Kompagni. c. — c. Vladivostock. c. Vladivostock. b. /9 99 I en til Konsulatet af Kapt. S. afgiven Beretning fremstilles udførligt de nærmere Omstændigheder d. 4112. d. Lloyd's Reg. c. — d. — c. Kollision. ved denne Kollision; men da Beretningen for selve Kollisionens Vedkommende er overensstemmende med neden e. 2648. I. H. K. 1800. d. — d. Tæt Taage. staaende Referat af den af C. M.'s Rederi mod C.'s Rederi rejste Frstatnings-Sag for «High Court of Justice, Stille. Rolig Admiral ty Division» i London, anføres her kun Beretningens Meddelelser om Begivenhedernes Gang efter . Sø. Kollisionen: Strax efter Kollisionen sattes 2 af C.'s Redningsbaade i Vandet for at assistere ved Bjærgningen af a C. M.'s Besætning, om nødvendigt. Samtidig foretoges de nødvendige Arbejder for at afhjælpe Skaden paa C. Hullerne i Boven stoppedes med Planker, Presenninger og Cement, og da Kollisions-Skoddet holdt tog Ladningen ingen Skade. Efter at Baadene vare komme tilbage med en Del af C. M.'s Officerer og Mandskab, samt Skibets Fører, lettede Taagen. og da det viste sig, at C. M. endnu holdt sig flydende, vendte Kapt. W. tilbage til sit Skib. Dette saas nu Kl. 11 1⁄4 FM. at styre mod Land med en Baad paa Slæb; men en Time senere blev det forladt og saas kort efter at synke. C. optog da Besætningen og Baadene og satte Kursen til Cadix som nærmeste Nødhavn; men da kun en foreløbig Reparation kunde foretages der, og da Kollisions-Sagen skulde afgøres i England, afgik C. d. 26. Septbr. til Southampton for at losse og reparere.

Nedenstaaende Beskrivelse af selve Kollisionen samt Gengivelsen af de indledende Bemærkninger til den af oven nævnte engelske Søret under 31. Oktober 189 9 afsagte Dom er affattet efter et i «London Shipping Gazette» for d. 1. November s. A. optaget Referat af Processen. C.M. Ifølge Angivelser i Erstatnings -Søgsmaalet var 's Kurs d. 4. Septbr. Kl. 8 FM. retv. Vest. Over ensstemmende med Søvejs-Reglerne gik dette Skib med saa moderat Fart, som det overhovedet kunde, nemlig omtr. 3 Kml., regelmæssig afgivende Taagesignaler. Under disse Forhold hørtes et Taagesignal omtr. 3 Str. paa St. B.'s Bov, hvilket Signal strax blev besvaret, medens Maskinen sattes paa «Fuld Kraft frem» men næsten i C. C. M samme Øjeblik saas af nærme sig gennem Taagen med betydelig Fart, hvorpaa .'s Maskine kastedes C. «Fuld Kraft bak» og 3 korte Damppibe-Toner afgaves. Ikke desto mindre vedblev at komme nærmere og C. M. tilføjede et voldsomt Stød om St. B. ved Kommandobroen, hvorved Skibssiden bibragtes et Hul, der naaede C M. ned under Vandgangen, saaledes at . kort efter sank. C Under Hensyn hertil gik Klagernes Paastand ud paa, at . havde undladt at afgive de reglementerede Taagesignaler paa rette Maade, samt at dens Maskine ikke blev stoppet 11. og kastet bak i rette Tid. Ifølge Angivelser i Modsøgsmaalet fra C.'s Side var dette Skibs Kurs Kl. 7 1/2 FM. retv. S. 70 Ø C. gik ligeledes med den mindst mulige Fart. nemlig omtr. 3 Kml., stadig afgivende de foreskrevne Taagesignaler, mindst hvert 2det Minut. Under disse Forhold hørtes et Dampskibs Taagesignaler i betydelig Afstand omtr. 4 Str. om B. B. Da disse Signaler efterhaanden trak mere og mere Tværs, antoges det, at C. M. vilde gaa klar agten om C.; men pludselig kom den til Syne i omtr. 200 Fods Afst. og 5 à 6 Str. om B. B. C. s Maskine kastedes strax «Fuld Kraft hak», samtidig afgaves 3 korte Damppibe-Toner; men C. M., som nærmede sig med betydelig Fart samt under Drejning for St. B.'s Ror. stødte desuagtet med sin St. B.'s Side mod C.'S Stævn og forsvandt i Taagen, krydsende dennes Bov. Under Hensyn hertil gik C.'s Paastand ud paa, at C. M.s Maskine ikke blev stoppet og kastet bak forinden Kollisionen, samt tillige, at dens Ror blev lagt den forkerte Vej, nemlig Styrbord i Stedet for Bagbord. Som Indledning til Dommens Afsigelse udtalte Formanden for Admiralitets -Retten (Mr. Justice Barnes) bl. A.: «. . . . . Det Spørgsmaal, som Sagen drejer sig om, er, hvorvidt begge Skibe eller et af dem bærer Skylden for Kollisionen ved ikke at have handlet i Overensstemmelse med Søvejs-Reglerne eller paa saadan Maade, at Sammenstød kunde være undgaaet. For C. M.'s Vedkommende oplyser Kapt. W., dels at dette Skib gik saa langsomt, som det overhovedet var muligt uden at miste Styreevnen (Art. 16, første Stykke 1 )); men denne Paastand modbevises dog ved Maskin mesterens Udsagn om, at Maskinen vel gik langsomt, nemlig med 30 Omdrejninger, men at dette ogsaa lod sig gøre med 20 Omdrejninger, hvoraf atter følger, at C. M. ikke gik saa langsomt, som den var i Stand til. dels at C.'s Taagesignal hørtes paa St. B.'s Bov, hvoraf altsaa følger, at det var C. M.'s Pligt at vige af Vejen for C., overensstemmende med Art. 19 2). Dette antog Kapt. W. kunde lade sig gøre ved at sætte Maskinen paa «Fuld Kraft frem» Der kan imidlertid ikke vare Tvivl om, at naar Kapt. W. under den Situation, hvori han da befandt sig, hørte et Dampskibs Taagesignal paa St. B.'s Side, var der størst Sandsynlighed for, at dette Skib a. Clan Macgregor. a. Leith. a. C. H. Ward. a. Stykgods. a. 57. a. Madras. . — 1 b. Skruedamper. b. 1882. b. «Clan Line» b. — b. — b. — b.— ) Art, 16, første Stykke: Ethvert Skib skal under Taage Tykning Snefald eller svære Regnbyger gaa med moderat c. Glasgow. c. Jærn. Steamers. c. — c. — c. London. c. Kollision. Fart, under omhyggelig Hensyntagen til de stedfindende Omnstændigheder og Forhold. d. 3003. d. Lloyd's Reg c. — d. — Sunken. 2) Art.19. Naar to Dampskibe styre Kurser, der skære hinanden Saaledes, at der kan opstaa Fare for Sammenstød, skal e. 1924. det Skib, der har det andet paa sin Styrbords Side, gaa af Vejen for dette.

12 13

Skibets. Smilvkkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. a. Art. a. Besætning. Rejse: a. Sted. b. Art. b. Bygniags-Aar. b. Reder. b. Kvantitet. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses. Sted og Dato c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. c. Værdi. c. Omkomne b. Afgangs-Tid. c. Art. samt Løbe-Nr. d. Brutto Reg. T d.. Klassifikations- d. Assurance. d. Assurance Sted. d. Vind-og Vejr- Oplysninger om Søulykkens Aaraag m. m.. e. Netto Reg. T. Selskab. c. Bestemmelses- forhold. Sted styrede Syd efter og følgelig maatte krydse hans Kurs. Overensstemmende med Art. 16, andet Stykke1) , burde han derfor strax have stoppet sin Maskine i Stedet for at gaa frem med fuld Kraft. Saafremt dette var sket vilde Kollisionen utvivlsomt være undgaaet. Derfor maa C. M. anses for at være medansvarlig for Kollisionen. For C.'s Vedkommende oplyser Kapt. S., at C. M' s Taagesignal hørtes i omtr. 10m ca. 4 Str. om B. B., og da Lyden i de følgende 20m syntes at trække mere og mere agter efter, antoges det, at denne Damper vilde gaa klar agten om. Da den imidlertid ved dens Tilsynekomst havdes omtr. 2 Str. foran for Tværs og i en Afstd, af omtr. en halv Skibslængde, er det klart, at Kapt. S. maa have taget Fejl af Lydens Retning, eftersom denne med den Kurs, som da styredes, ikke kunde trække sig saa hurtig agter efter. Det Sandsynligste er derfor, at C. M. hele Tiden er forbleven i samme Retning for C. I Betragtning af den saaledes formodede Situation gør Forsvaret nu gældende, at Kapt. S. var i Overensstemmelse med Søvejs-Reglernes Art. 212), naar han holdt sin Kurs og Fart indtil det Øjeblik, da han saa det andet Skib og bakkede for det. Dette Syn paa Sagen kan Retten imidlertid aldeles ikke gaa ind paa. Art.21 er vel en Hovedregel; men ved dens Iagttagelse under Taage begrænses den dog ved Art. 16, andet Stykke. Denne Begrænsning indtræder nemlig netop for et Skib i C.'s Situation, fordi C. utvivlsomt hørte C. M.'s Taagesignal foran for Tværs. Yderst farligt vilde det ogsaa være, hvis man kunde gaa ud fra — under tæt Taage, hvor Skibe kun kunne ses i meget kort Afstand — at det Skib, der, efter en endelig Opgørelse af Kurserne, findes at være det af Skibene, som skal holde sin Kurs og Fart, skulde anses berettiget til virkelig at gøre dette, naar Taagen er saa tætl, at Skibene slet ikke kunne se hinanden og ikke kunne være forvissede om hinandens Plads og Retning. Retten er derfor aldeles ikke i Tvivl om, at ethvert Skib i den Situation, hvori C. befandt sig, burde have stoppet sin .Maskine og taget Farten fra Skibet, for rigtig at have efterfulgt Bestemmelserne i Art. 16. Admiralitets-Retten maa derfor erklære begge Skibe som værende skyldige i denne uheldige Kollision.

Anm. Hovedformaalene med det her givne udførlige Referat af denne i sine Følger saa betydningsfulde Kollisions-Sag har været med dette Referat som Exempel at søge paavist: I. Hvor ufravigelig nødvendigt det er. at de ny. i Overensstemmelse med Forslagene fra den internationale, maritime Washington. Knoference af 1889 vedtange, under Art. 16 og 21 i de reviderede Søvejs-Regler af 22. Januar 1897 optagne Tillægs- Bestemmelser til §§ 13 og 22 i de tidligere Søvejs-Regler af 18. Februar 1887 angaaende Navigering under usigtbare Vejrforhold, iagttages aldeles bogstaveligt, som en uundgaaelig Følge af den oven for citerede engelske Admiralitetsrets-Dom af 31. Ok tober 1899; idet der ved denne Dom er bleven givet disse Artikler en klar og bestemt Fortolkning der utvivlsomt vil blive tiltraadt af samtlige britiske Søretter, og derfor i videst muligt Omfang bør bringes til de danske Navigatørers Kundskapb. II. Hvilke uheldige Følger visse af de gældende engelske Sølov-Bestemmelser angaaende Kollisions-Tilfælde kunne faa over for ikke engelske Skibe, der have kollideret med britiske Skibe, for saa vidt de skulle paadømmes af engelske Søretter; ikke blot med Hensyn tik Skibenes relative Skyld for Kollisionerene, men ogsaa med Hensyn til Størrelsen af den Tonnage- Norm, hvorefter Erstatnings-Beløbet ansættes. I den foreliggende Kollisions-Sag lød nemlig nævnte Dom som alt anført i referatets Slutnings-Stykke, paa begge Skibe Skyldige ; men da de ommeldte englske kollisions. Bestemmelser- i Modsætning til de tilsvarende danske samt de øvrige Kontinen tale Søstaters Lov. Bestemmelser (se f. Ex Sølovens 220) - ikke indeholder nogen Forskrift om, at de paagældende Domstole skulle Iægge Graden eller Beskaskaffenheden af de af Hvert af de kolliderende Skibe begaaede Fejl til Grund for disses relative Ansvar for de tilføjede Skader (jfr. «Merchant Slippinsr Act 1894, Part V. Prevention of Collision, Sect. 418—425; Part VIII. Liability of Shipowners. Sect. 502-510 & M.S.A. of August 6th, 1900. Liability of Shipowners and others»), er Resultatet af denne Ejendommelighed blevet, at engelske Sørets. Domme. der lyde paa «begge skyldige» ere ensbetydende med «lige skyldige» med andre Ord : lige stort Erstatnings-Ansvar for begge de kolliderende Skibe, uden Hensyn till deres større eller mindre skyld. Ifølge M. S. A. 1894. Sect 503 (1) (ii) » skulle endvidere Kollisions. Skaderne begrænses til 8 for hver Ton af de kolliderende Skibes Brutto Register-Tonnage, dog for britiske Skibe med Fradrag heri af Tonnagen for Rummene til Mandskabets Ophold eller Brug (jfr. Sect. 503 (2) (a) med tilh. «Sechedule 6»). Da den engelske Dampers Brutto Tonnage var 3003 Tons blev Normen for dennes Erstatnings-Pligt efter Fradrag for Tonnagen 'Mandskabs-Rummene nemlig 103 Tons — ansat till 2900 Tons, altsaa beløb .Maximuins-Erstatningen sig her til ca. £ 23200 eller omtr. 4000000 Kr.; hvorimod sammme Norm for den danske Damper ansattes efter dennes fulde Brutto. Tonnage, nemlig 4112 Tons. følgelig til en Maximum- Erstatuing af ca. £32000 eller omtr. 590000 Kr. : for begge Skibe altsaa i Alt henved 1 Mill. Kr. Af denne Sum have Imidlertid de herværende Søassurance-Selskaber, ifølge Opgivende. Paa Vegne af den danske Damper i Alt her maattet udbetale henved 700000 kr.. hvorefter at den engelske Damper i Henhold til Dommen «lige skyldige» maa antages at være sluppen fra det med ikkun at bøde mellem 3 og 400000 kr. Da Imidlertid sidst nævnte Damper, saaledes som Referatet paa en formentlig ubestridelig Maade godtgør bærer den langt overvejende Skyld for Kolli- sionen. vilde Forholdet efter en dansk SøretsDom sandsynligvis være blevet netop det omvendte (jfr. f Ex. den i Søulykke Statistiken for 1898 under Løbe-Nr. 267 refererede So- og Handelsrets Dom at 25 August s. A. i Kollisions-Sagen «Valhalla» ktr. «Perwie»). Med andre Ord, den danske Damper har i denne Kollisions-Sag maattet bøde mere end dobbelt saa meget som den engelske Damper paa Grund af den engelske Lovgivnings Mangel paa Hensyntagen til den relative Skyld% over for denne For fordeling kan der formentlig ikke nedlægges nogen Indsigelse, da den som anført udelukkende stammer fra den nævnte mærke- lige Ejendommelighed. Helt anderledes turde dog Forholdet stille sig over for Spørgsmaalet om den oven nævnte forskellige Tonnage. Norm, hvorefter Skades-Erstatningen I samme Kollisions-Tilfælde ved samme Admiralitetsrets-Dom af 11. Maj 1900 blev ansat, ligeledes til Fordel for den engelske Damper; thi her foreligger der en evident Tilsidesættelse af den engelsk-danske Skibsmaalings. Overenskomst. 1) Art. 16, andet Stykke: Et Dampskib, der tilsyneladende foran for tværs hører Taagesignal fra et Skib, hvis Plads ikke kan bestemmes med Sikkerhed, skal, for saa vidt Omstændighederne I det given Tilfælde tilstede det, stoppe sin Manskine og derpaa navigere med Forsigtighed, indtil Faren for Sammenstød er forbi. 2) Art. 21. Hvor ifølge nogen af disse regler det ene af to skibe skal gaa af Vejen, skal det andet holde sin kurs og sin Fart. Anm.: Naar som Følge af tykt Vejr eller andre Aarsager et saadant Skib er kommet saa nær det andet, at Sammenstød ikke` kan undgaas ved Forholdsregler alene fra det Skibs Side, der skal af Vejen Skal ogsaa det andet skib tage saadanne Forholdregler, som bedst ville hjælpe til at forebygge Sammenstød (se Art. 27 og 29).

14 15

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c. Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. Samt d. Brutto Ret. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind- og Vejr- Oplysninger om Søulykkens Aaanag m.m. Løbe-Nr. e. Netto Reg.T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

Sagen herom rejstes af dennes Rederi, der stillede Fordring om, at Normen for den danske Dampers Erstatnings-Pligt skulde ansættes efter dennes fulde Brutto Tonnage, nemlig 4112 Tons — altsaa uden Fradrag for Tonnagen af Mandskabets Opholdsurum, hvilken i det fremlagte danske Nationalitet- og Registrerinp-Certifikat af 20. December 1898 var angiven til 10653/100 Tons. En Fordring, der var ensbetydende med en Extra-Bøde paa omtr. 15000 kr., ud over hvad en engelisk Damper kan idømmes. Dommeren, Mr. Justice Barnes, gav ogsaa Rederit Medhold heri, Væsentligt i Henhold til den af «The Court of Appeal » i Aaret 1878 fældede Dom i den bekendte, næsten analoge «Franconia » Kollisions-Sag, under hvilken det for første Gang blev statueret, at dem ommeldte Sect. 503 ikke kunde gives Anvendelse paa andre Skibe end de britiske Skibe. I Forbindelse hermed ses dog Dommeren til Støtte for sin bevisføresle at have henvist till, at Lovens Tillægs-Bestemmelser under «Schedule 6», der indeholder udførlige Forskrifter angaaende Betingelserne for, at Fradrag for Tonnagen at Mandskabsrum kan tilstaas ikke i Praxis ifølge Forskrifternes Ordlyd og Virkemaade lade sig gøre og kontrollere over for fremmede Skib. Herimod gjordes gældende fra Defensors Side dels at dette meget vel kunde lade sig gøre og i Virkeligheden havde fundet Stel for den danske Damper Vedkommende, idet denne, der var bygget paa engelsk Værft of Trades Measuring Surveyor» var bleven forsynet ikke blot med den foreskrevne «Measurement Bill for foreign vessels» , der er dat. Leith d. 27. Juni 1898, hvorefter Tonnagen af dens Folkerum var ansat 19 til og fradraget med 105 /100 Tons, men endogsaa med et af selve «Board of Tråde» under s. D. udstedt «Suez.-Cana Special Tonnage

Certifieate», hvorefter samme Tonnage var ansat til og fradrage, med 1036/100 Tons, dels at saadant Fradrag Selvfølgeligt ikke vilde

være indrømmet hvis de engelske Betingelser herfor ikke vare befundne fuldt ud fyldestgjorte. Dommeren undslog sig ikke desto mindre

for at tillægge disse engelske Maalings-Bevisligheder nogen som helst Betydning, saa meget mere som de nævnte «Surveyors ikke.

som Lover byder havde indsendt deres «Certtificates of Survey». til The Registrar of Shipping» i Leith ; men direkte til «Board of

Tråde» i London. En Tvivl om dette Arguments Holdbarhed .giver Dommeren dog her selv tilkende ,ved at tilføje «although this

point may seem what refined». Resultatet blev altsaa det forventede, at den danske Damper ikendte, en Extra-Bøde paa omtr.

15000 Kr.

Det Betænkeligste ved denne Dom turde dog være dens mulige, om end næppe sandsynlige Følger for Behandlingen af

fremmede Skibe i engelske Havne i andre Forhold, hvor Skibenes Tonnage maatte komme i Betragtning; hvilket da ogsaa ses, at

have givet «Nordisk Skibsreder forening» i Christiania Anledning til — ifølge sammes Cirkulære Nr.84 af November 1900 —

at indgive et Andragende til Regeringerne i Danmark, Norge og Sverige om, at disse Regeringer ville rette en Henvendelse til

den britiske Regering til Forebyggelse af den heraf opstaaede Uligestillethed. Et lignende Andragende er til Uderigs

ministeriet indgivet af «Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart» . Som bekendt have 15 Stater, deriblandt de 3

skandinaviske, afsluttet Overenskomster med England om gensidig Anerkendelse at de resp. afgiftspligtige Tonnager. For Danmarks

Vedkommende er dette sket ved en «Order in Council» dat. Windsor d. 21. November 1895. hvori tilsiges; «At den i danske Skibes

Nationalitets- og Registrerings-Certifikater angivne Netto Register-Tonnage skal tages for gyldig i britiske Havne paa samme

Maade, i samme Udstrækning og for samme Øjemed . som den i et britisk Skibs «Certificate of Registry» an

givne Tonnage anses, for at være Tonnagen af saadant Skib» . Denne «Order in Council» see at være udstedt i Henhold

til Sect, 84 i M. S. A. 1894, i hvilken det samme Tilsagn gives med de samme bestemte og utvetydige Ord. og hvorved _ der altsaa

tilsikres danske Skibe, hvis Certifikater udvise, at de ere maalte i Overensstemmelse med de i Akten Sect. 77 — 83 angivne Skibs-

maalings-Regler, fuldstændig Ligestille r hed med britiske Skibe i eane Havne. Da dette — hvad der heller ikke , mindste

Maade blev bestridt — var Tilfældet med den ommeldte danske Damper, foreligger altsaa her ved den refererede Dom. dels en

evident Tilsidesættelse af Tilsagnet saavel i Seet. 84 som i Statraads Beslutningen af 21. Novbr, 1895. dels et Bevis for. at denne

Henvendelse til den engelske. Regering vil foranledige denne til at søge fjærnet ved en .Ændring at den sidst nævnte «Section» Til

Støtte herfor taler iøvrigt, at i al Fald de engelske Domstole alt længe have haft et aabent Blik for hele dette mærkelige Forhold.

Som Exempel herpaa kan anføres, en af Mr. Justiee Barnes under Retssagen afgiven Bemærkning om at Aarsagen til den

oftnævnte Forfordeling, ifølge Udtalelser, faldne fra Appelrettens Side under den tilsvarende «Franconia» Kollisions-Sag, af denne Rets

Medlemmer betragtedes som en Forglemmelse eller Fejltagelse ved Lovens Affattelse, idet herom siges: «They practically treated

it asan oversight».

A. S. a. Newcastle. a. Botniske Bugt. 12. a. Christiansborg a. Kjøbenhavn. a. F. Petersen. a. Kul. a. 19. 29 b. 20/ «Rönnskär» ud Søforklaring for Raadstueretten i Nikolaistad d. /7 99. b.Skruedamper. b. 1883. b. Dpsks.Selsk. b. I566 Tons. b. 3. 7 4 c. Wasa. for Wasa. Søforhør i Kjøbenhavn (Sø- og Handelsretten) d. /8 99. c. Kjøbenhaven. c Jærn «Dannebrog». c. 17000. c. 2 b. 27/ (Rettens søkyndige Medlemmer vare Kommandør C. Jessen og Skibsreder, fhv Skibsreder, fhv. L. C. Kraenier.) d. 1320. d. Lloyd's Reg. c. 180000. d. — 7 c. Stranding. . e. 818. I. H. K. 500. d. 200000. Tidlig om Morgenen passeredes «Storkallegrunds» Fyrskib og Kl.4 FM Prikken paa «Sjømanagmndet». Forlis. De privat. Ass. Vejret var da stormende med høj Sø og Regndis, hvorfor Skibet holdtes op mod Søen i NV .lig Retning indtil d. VSV.lig Storm Kbhvn. K1.9 KM. , da der holdtes af efter «Norrskär» Fyrtaarn for at søge Lods. KL 12 MD , havde lste Styrmand med Regndis. udregnet Bestikket til 62o 58m N. Br. og 20° 30m Ø. Lg. og afsat Pladsen i Søkortet, hvilket blev meddelt Kapt. P. med Tilføjende, at en nordligere Kurs vistnok burde styres for at anløbe «Norrskär» . Kapt. P. havde imidlertid i Kikkerten faaet Øje paa et Taarn Forude og under Forudsætning af, at dette var «Norrskär» Fyrraarn, forandredes Kursen først til NNØ., dernæst til NNØ dernæst til Øst. Etter at 2den Styrmand der Kl 0t 40m EM. havde overtaget Vagten, Kl. 1t 10m EM. havde observeret et «Prik» Sømærke, blev Roret efter Ordre af Kapt. P. lagt haardt Bagbord; men under Drejningen grundstødte Skibet og huggede voldsomt. Maskinen 1 kastedes strax Fuld Kraft bak», Stoppedea derefter og sattes halv Kraft frem i Løbet af /2 Time; men da For- skibet hurtig sank, blev alle Mand kaldt op paa Dækket og Redningsbaadene klargjorte. Kapt. P forlod nu Broen, formentlig for at redde en engelsk kvindelig Passager, der var forbleven nede i Kahytten men da de ikke mere saas, maa begge antages at være omkomne ved Drukningsbaadene. Hele den øvrige Besætning og en anden engelsk kvindelig Passager, samt Kapt. P.'a Hustru, havde imidlertid forladt Skibet i B.B's Redningsbaad og naaede heldig ind til «Rönnskärs» Lodsplads; derimod blev Skibet, der sank paa «Kalleremmarnes.Skär» 3 Kml. V for «Rönnskär» Fyr, Vrag, hvilket tilligemed Ladningen solgtes for 3700 Kr. Anm. Om Aarsagen til Forliset afgiver Søreten ingen Udtalelse; men ifølge Vidneforklaringerne maa det antages, at det skyldtes, at «Rönskär» Fyrtaarn fejlagtig gissedes at være «Norrskärs» Fyrtaarn.

16 17

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Forer. Ladning: a. Besætning Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgans-Sted. b. Tid. Samt c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c. Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om .Søulykkens Aarsag m.m. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations d. Assurance. c Værdi. c Bestemmelses- d. Vind-ogVejr-

Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

D. a. D. F. D. S. Nr. 4 a. Kjøbenhavn. a. A. Amondsen. a. Uden Ladning a. 3. a. — a. Kjøbenhavns Søforhør i Kjøhenhavn (Sø- og Handelsretten) d. 22. og 27. Novbr. 1899. b. 2m. Sø- Lægter b. 1898. b. D. F. D. S. b. — b. — Havn efter Da Udskriften af dette Søforhør ikke udviser nogen Udtalelse om Aarsagen til Kolli- c. Kjøbenhavn. c. Staal. c. — c. Kjøbenhavns Passering af sionen, er der i Stedet herfor optaget følgende Uddrag af den af Retten under 30. Maj 1900 d. 142. Havn tæt Syd Knippelsbro. afsagte Dom: 18 1 e. 132. for Knippels b. /11 99. Kl. 8 /2 «. . . . . Ved Bolværksstrækningen mellem det sydlige Hjørne af Knippelsbro paa Kristianshavns Siden bro. FM. og Indløbet til «Tyske Grav», nærmest ved Broen henlaa fortøjet et Dampskib og, nærmest ved Indløbet til c. Kollision. «Tyske Grav», Staallægteren Nr. 4, der var lidt over 87 Fod lang. Mellem Bolværket og Lægteren vare Friholter d. Stille. Klar og uden for Lægteren var fortøjet en tom Træpram, «D. D. D. 2» med St. B.'s Side ud ad, og; uden noget Luft. N.lig Tilsyn. Det antages, at der fra Midten af Sydsiden af Knippelsbros Løb til Midten af Prammens Ydersider Strøm med var 240 à 260 Fod. Henved Damperen F. kom med Lods om Bord paa Slæb af Bugserdamperen «Mjølner» ned gennem Havnen, 1 2 /2 Mils Fart. og Broen blev aabnet for at lade den passere. Kort efter beordrede Lodsen «Langsomt» og St. B.'s Ror for at komme lige for Bro-Aabningen, hvorefter Roret atter støttedes. Da Skibets Bov var midt i Broløbet, drejede den noget over mod Bysiden, hvorfor Roret lagdes lidt St. B. og Boven gik derefter noget B. B. over. Da F. med sin halve Længde Var gennem Broløbet, fik M. Ordre til at trække over mod Byens Side, samtidig med at der gaves B. B.'s Ror, uden at Skibet dog paa Grund af den haarde Strøm lystrede Roret, men tværtimod drejede Boven endnu lidt B. B. over. Der beordredes da fuld Kraft bak og gaves Ordre til at lade Ankeret falde, hvorefter Styrmanden strax lod B. B.'s Anker falde. Disse sidste Ordrer gaves af Lodsen, fordi han havde bemærket den før omtalte Pram, som man ikke før havde haft Anelse om. Da F.'s Agterende var fri af Broen og dens Forstævn kun var faa Fod fra Prammen, sprang Slæbetrossen, og F. tørnede imod Prammen, der sank. 13. Idet det maatte antages, at F. vilde have ramt Prammen, selv om Slæbetrossen ikke var sprungen, maatte Sammenstødet udelukkende antages foranlediget ved, at Skibet af den modgaaende stærke Strøm blev tvunget B. B. over paa Grund af den Retning, hvori det nødtes til at passere Broen. F.'s Manøvrer havde i det hele taget været rigtige, kun havde man burdet lade St. B.'s og ikke B. B.'s Anker falde, hvorved antagelig Skaden vilde have faaet et mindre Omfang. Den Maade, hvorpaa Prammen paa det omtalte Sted var fortøjet uden for en Lægter, maa siges at være uforsigtig, selv om der ikke fra Havne- væsenets Side fandtes noget Forbud imod en saadan Henliggen, og Prammen maatte derfor selv bære Følgerne, naar der ikke fra den Skadegørendes Side kunde paavises Fejl. Prammen var forsikret i «Den kjøbenhavnske Søassuranceforening» for 5023 Kr. Grosserer Jansen & Co., som havde paataget sig Garanti for, hvad F. maatte findes pligtig at betale, sagsøgtes nu til at betale det nævnte Beløb med Renter og Sagens Omkostninger, hvorimod Indstævnre paastod sig frifunden med Tillæg af Sagens Omkostninger. Subsidiært procederede begge Parter til en Deling af Skaden. Assurance-Foreningens principale Paastand kunde Retten dog ikke tage til Følge; men Indstævnte a. Fulton a. Bergen. a. H. Falch. a. Kul. a. 13 a. inderreden. bleve i Henhold til Sølovens § 220, 2. Stk., tilpligtede at betale en Del af Skaden i Betragtning af, at denne 18 b. Skruedamper. b. 1899. b. R. F. Olsen. b. /11 99. maa antages at være bleven forøget derved, at F. lod falde B. B.'s Anker i Stedet for det St. B.'s. Den Del, c. Bergen. c. Staal. c. Ryssensten. Skibet maatte dømmes til at betale, blev anslaaet til højst en Trediedel af hele Beløbet og ansattes til 1600 Kr. d. 1041. med 5 pCt. Rente. Sagens Omkostninger hævedes. e. 642.

23 22 14. a. Dorthea. a. Sastmola. a. C. Petersen. a. Trælast. a. 6. a. Blankaholm a. Djupvik. Søforklaring i Kalmar d. /1 99. Søforhør i Aalborg d. /2 99. b.Skonnertbrig. b. 1876 b. Brødrene b. 16500 Kub.F. b. — (Vestervik). Ølands Syd Kl. 4 FM. bemærkedea, at Skibet trak betydelig Vand. Da det ikke kunde holdes læns paa Pumperne,o 14 c. Aalborg. c. Fyr. Bentzen. c. — c. — b. /1 99. odde. og da en Storm fra VNV. rejste sig, medens Vandet efterhaanden steg til 6 Fod i Lastrummet, besluttedes det 16 d. 250. d. Ingen Klasse. c. 20000. d. — c. Kjøbenhavn. b. /1. efter afholdt Skibsraad at sætte Skibet paa Land; hvilket udførtes Kl. 93/4 EM. i Nærheden af «Sødra Uddøen» e. 231. d. 5000. c. Sprungen læk. Fyr paa Øland. Næste Morgen Kl. 9 lykkedes det Besætningen at bjærge sig i Land i Skibets Baad. dog med De priv. Ass. Landsætning. Tab af alle Ejendele. Skibet blev Vrag, men en stor Del af Ladningen bjærgedes i Land. Kbhvn. Forlis. d. VNV.lig. Storm og høj So. Taaga. E. 15. a. Edil. a. Nykjøb. p. F. a. P. Midjord. a. Klipfisk. a. 3 a. Famien a. Ud for Suderø. Søforhør i Tveraa d. 3. og 4. Juli, samt 9. September 1899. 13 13 b. Jagt. b. 1865. b. J. Dahl. b. 57 Sk. Pd. b. – b. /5 99. b. /5. Kort efter Afsejlingen opstod haard Paalands-Storm, og da der senere savnes enhver Efterretning om c Vaag. c. Eg. c. 2000. c. 3000. c. 3. c. Vaag c. Bortebleven. Skib og Besætning maa det anses for utvivlsomt, at Skibet er forlist og Besætningen omkommen d. 13. d. — d. Uassureret. d. Uassureret. (Suderø) d. Ø.lig. haard e. 11. Kuling. 3

18 19

Skibets Søulykkens 9.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Samt c. Hjemsted, c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. d. Brutto Reg. T d. Klassifikations- d. Assurance. C. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind- og Vejr- Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

13 1 16. a. Elida. a. Kristinehamn. a. Chr. Mikkelsen. b. a. Hvede. a. 8. a. Hamburg. a. Kieler Fjord, Søforklaring for Amtsretten i Kiel d. /2 99. Søforhør i Thisted d. /5 99. 8 1 b. Skruedamper. b. 1875. M. Lund. b. 220 Tons b. — b. /299. ved Stoller- Kl. 7 FM. ud for Bülk observeredes en Dampers røde Sidelys og hvide Toplys 1 /2 Streg paa B. B.'s c. Thisted. c. Fyr og Eg. c. 37000. c. ca. 27000. c. — c. Horsens. grunds Fyr- Bov i omtr. 4 Kml.'s Afst., styrende V.lig Kurs. E., som førte de anordnede Lys, og hvis Føre og Styrmand d. 170. d. Registre V. d. 30000. Fjerde Sø- d. Hamb. Verein. skib. befandt sig paa Broen, holdt Kursen, der var NØ.t.Ø. Den modgaaende Damper, der viste sig at være den e. 95. I. H. K. 110. Fors.- Selsk. Khhvn. Ass. b. 9/2. tyske Orlogskrydser af 4. Klasse «Gazelle» , passerede førest foran om; men løb derefter pludselig for St. B.'s Ror c. Kollision. ind paa den B. B.'s Bov af E. , der i sidste Øjeblik stoppede Maskinen. Ved Sammenstødet tog E. saa megen Forlis. d. Roligt Skade, at den Kl. 11 FM. sank og blev Vrag. Besætningen bjærgedes ved udsendte Baade fra G. Vejr. Sørettens Medlemmer fandt ikke Anledning til at gøre yderligere Spørgsmaal til Sigtbart med Kapt. M.; men kunde ikke undlade at udtale en Forundring over den Maade, hvorpaa den lidt Regn. tyske Krydser manøvrerede, for saa vidt det her Oplyste stemmer med de faktiske Forhold, hvad man ikke har nogen Grund til at betvivle.

30 17. a. Elisabeth. a. Elmshorn. a. W. Petersen a Jærnerts. a.3. a. Helsingborg. a. Østersøen, ca. Søforklaring for Amtsretten i Swinemünde d. /5 99. 25 Søforhør i Kjøbenhavn Sø- og Handelsretten) d. 3/ 99. b. Galease, b. 1868. b. af Strynø. b. 80 Tons. b. — b. /5 99. 3 Mil N. for 6 c. Rudkjøbing. c. Eg. c. 4900. c. — c. — c. Stettin. Jasmund. Kl. 1 EM. bemærkedes, at Skibet var blevet læk i Boven og da det viste sig, at det ikke kunde 26 holdes læns paa Pumperne, besluttedes det Kl. 5 EM. efter afholdt Skibsraad at forlade Skibet. Nødflag hejstes; d. 49. d. Registre V. d. 4500. d.— b. /5. men pludselig sank Skibets Forende under Vandet, hvorfor Besætningen i største Hast maatte gaa i Baaden, e. 39. Sø-Ass. f. m. Sk.i c. Sunken. 1 Rudkj. T. D. Forlis. uden at Skibspapirerne eller Mandskabets Ejendele kunde bjærges. 1 /2 Time senere optoges Besætningen af d. NØ.lig Storm. Kutteren «Pioneer» af Brevig, Kapt. Olsen, og indbragtes næste Morgen til Swinemünde. Høj Sø. Anm. Aarsagen til Forliset fremgaar af det Ovenanførte.

8 18. a. Eliza. a. Stockton. a. J.S.Jessen. a. Ballast. a. 10. a. Esbjerg. a. Kysten mel. Anmeldelse fra Rederiet dat. Esbjerg d. /11 99. 16 b. 3m. Skonnert. b. 1861. b. M.P.Knudsen b. — b. — b. /6 99. Berwick og Aarsagen til Forliset kan ikke oplyses, da hele Besætningen druknede. c. Esbjerg. c. Jærn. c. 20000. c. — c. 10. c. Methil. Dunbar. De Omkomne vare: 1 d. 477. d. Ingen Klasse. d. 20000. d. — b. /10. Skibets Fører J. S. Jessen af Esbjerg, 1ste Styrmand P. L. Frederiksen af Sønderho, 2den Styr- e. 429. De privat. Ass. c. Stranding. mand C. Larsen af Kjøbenhavn, Hovmester Jørgensen af Sønderho, Matroserne P. Petersen af Humlum, Kbvhn Forlis. S. Benzon og V. Hansen af Kjøbenhavn, E. C. Jensen af Korsør, Jungmand H. C. Hansen af Kjøge og d. — Letmatroes Koefoed af Svaneke. Anm. Ifølge engelske Skibsefterretninger ere Skibets Baade inddrevne som Vrag paa Skotland Østkyst, og Skibet selv maa derfor antages at være strandet og sønderslaaet paa Klipperne ud for denne Kyst.

2 5 a. Eros. a. Lundeborg. a. C. C. Petersen. a. Havre. a. 5. a. Kønigsberg. a. Kattegat 11 Kml. Kendelse ved Bremerhaven «Seeamt» dat. D. /12 99. Søforhør i Rudkjøbing d. /12 99. 5 1 b.Skonnert. b. 1873. b. W. Gislason. b. 116 Tons. b. — b. /11 99. NNV. For Ifølge disse Søforhør fandt Kollisionen Sted K1.4 /2 FM. Fra Skonnerten, der laa bidevind med Vinden c Rudlkjøbing. c. Eg. c. 12000. c. — c. 2. c. Jersey. Fyrskibet B.B. ind, styrende NV.t.V., saas pludselig paa Kapt. P.'s Vagt Trawlerens hvide Toplya, derefter et grønt, d. 101. d. Registre V. d. 10000. d. — «Trindelen». saa et rødt og endelig alle 3 Lys. Da det heraf var blevet øjensynligt, at der var Fare for Sammenstød, til- 27 e. 90. Svendb. Sø-Ass. b. /11. raabtes Trawleren gentagne Gange «Hold af» ; men strax efter skete Kollisionen, idet den løb ind i Skonnertens c. Kollision St. B.'s Bov og knækkede Sprydet. Da Skonnerten hurtig fyldtes udsattes dens Baad, og hele Besætningen gik Forlis. i denne; men da den var bleven beskadiget, kæntrede den, hvorved alle Mand faldt i Vandet. Inden Trawleren d. V.lig. Stiv imidlertid kunde komme til Hjælp, druknede Kapt. P. og Letmatros J. K. Røschmann fra Hverringe Sogn; Kuling. diset, hvorimod Resten af Besætningen (3 Md.) bjærgede sig om Bord i Trawleren ved Hjælp af derfra udkastede men sigtbart. Redningsbøjer og Liner. Skøndt Trawlerens Fører blev anmodet om at landsætte de Reddede i Frederikshavn, Høj og urolig nægtede han dog at gøre dette paa Grund af Vejr-Forholdene; idet han foretrak at bringe dem til Bremen, via Sø. Kaiser Wilhelm Kanalen, hvortil de ankom 2 Dage senere, iøvrigt under god Behandling paa denne længere Rejse. Ifølge den af Trawlerens Besætning afgivne Forklaring var Kursen ØSØ. Efter at flere Skibe vare passerede gik dens Fører, der havde Vagten, ned fra Broen for at efterse Loggen, kom dog kort efter igen paa 19. Broen, men gik atter ned for at afsætte Bestikket. Hver Gang han var oppe saa han sig nøje omkring og paalagde Udkiggen udtrykkelig at være vagtsom; men da han anden Gang var i Færd med at gaa op paa Broen, hørte han Raabet «Hold af», og saa da et Sejlskibs grønne Lys tæt om B. B. og strax efter fandt Sammenstødet Sted. For haardt B. B.'s Ror drejedes nu Trawleren rundt og samtidig blev Baaden gjort klar. men sattes dog ikke i Vandet da det bemærkedes, at Skonnertens Besætning gik i egen Baad. Om Bord i Trawleren var man gaaet ud fra, at begge Skibe havde styret samme Kurs. og af Grunden til, at Skonnerten ikke var bleven set, var fordi den intet Agterlys førte.

Ifølge den afgivne Kendelse ansaa derimod Rigskominissæren det for godtgjort, at Skibene styrede modsatte Kurser, samt at Trawlerens forklaringer ikke kunde anses for paalidelige. Dennes Fører var derhos uden tilstrækkelig Grund gaaet ned fra Broen, og af de to tilbageværende var ogsaa den ene uden Tilladelse gaaet om Læ. Aarsagen til Kollisionen stammede derfor fra, at Trawlerens Udkig havde Været mangelfuldt. Søretten bebrejdede derbos dens Fører, at denne ikke havde Sørget for, at der var tilstrækkelig paalidelige Folk a. Eide Siebs. a. Bremerhaven a. J Giese. a. — a. 11. a. Kattegat. ved Roret og paa Udkig; hvorimod Bestræbelserne fra Trawlerens side for at redde Skon- b. Damptrawler. b. 1895. b. Bide Sidse. b. — Trawl- nertens Besætning fortjener Anerkendelse. c. Bramerhaven. c. Staal. c. — Fiskeri 3* d. 145 I. H. R. 250 e. 27.

20 21

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. Samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. c Art. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. Bestemmelses- d. Vind- og Vejr- Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

1 6 20. a. Fortuna. a. Frederikshavn. a. J. C. a. Levende Fisk. b. a. 5. a. Frederiks- a. /4 Mil S. For Søforhør i Frederikshavn d. /4 99. b. Fiskerkvase. 1830. b Johansen. — b. 1. havn. Sæby. Kl. 5 FM. sprang F. læk og da Fartøjet ikke kunde holdes læns paa Pumpen, ankredes det op; men b 1 c. Frederikshavn. d. Ob. 1873. c. 4500. c. — b. /3 99. b. 2/3. da det truede med at kæntre, maatte Besætningen bjærge sig i Skibsjollen. 2 Timer senere kæntrede Fartøjet 24. c. Eg. d. 4500. c. Læsø-Rende. c. Sprungen læk. Og sank. Først d. 16. Marts blev det optaget af Svitzer's «B. E.»; men var da i en saa ødelagt Tilstand, at det e. 16. d. Ingen Klasse. Sunken. maatte ophugges. d. V.lig. Sørettens søkyndige Medlemmer bemærkede: «At det var under en Storm, at Skibet Stiv Kuling. var sprunget læk under klosrebet Sejl, og at saadant godt kan ske, uagtet Skibet maa antages at være i sødygtig Stand, samt at det ikke er Bevis paa Skibets Skrøbelighed, at det er blevet ødelagt, efter at det er sunket, idet det maa antages at have staaet paa sin høje Køl og arbejdet frem og tilbage, medens Skibsrummet samtidig er bleven fyldt med Sand og vægten derved er bleven saa betydelig, at Sammenføjningerne ikke have kunnet modstaa Trykket».

H. 1 18 20 a. H. A. Friis. a. Svendborg a. R. C. Friis a. Ildfaste Sten. a. 6. a. Chester (Con- a. Nordsøen ca. 2 /2 Mil Søforklaring i Hamburg d. /12 99. Søforhør i Svendborg d. /12 99. 1 b. 3m. Skonnert. c. b. 1894. b. J. C. Black b. 260 Tons. b. — nach Quay). NV. For Kl 6 /2 EM., da Skibet med Sidelysene klart brændende laa bidevind NØ. over, opkom pludselig en tæt 2 Svendborg. c. Eg. (Marstal). c. — c. — b. /12 99. Lodbjerg Fyr. Taage. Kapt. F., der havde Vagten, lod strax alle lettere Sejl bjærge og Skibet løb da med ikkun 2 à 3 Kml.'s 16 d. 182. d. Registre V. c. 38000. d. — c. Kjøbenhavn. b. /12 Fart. Udkiggen var paa Post forude og Taagesignal afgaves, da en Damppibe hørtes og kort efter saas Damp- e. 160. d. 35000. c. Kollision. Forlis. skibets grønne Sidelys om B. B., men saa klos, at der intet kunde foretages til Forebyggelse af sammenstødet; Sø-Ass. For. d. ØSØ.lig. Frisk hvilket ogsaa skete strax efter og med saa stor Kraft, at Skonnerten hurtig begyndte at synke med Forskibet. 21. «Ærø». Brise. Taage. Kapt. F. lod derfor strax Skibsjollen udsætte og hele Besætningen bjærgede sig med denne om Bord 1 Damperen, a. Kong Inge. a. Newcastle. a. Th. Hansen. der ikke havde taget videre Skade. H. A. F. sank en halv Time senere omtr. 6 Kml. S. t. Ø. for Lodbjerg Fyr b. Skruedamper. b. 1890. b.Søndenfjelds paa ca. 12 Fv. Vand og Alt gik tabt. c. Christiania. c. Staal Norske Dpsks. Anm. Da Søforklaring for det norske Dampskibs Vedkommende ikke foreligger kan Aarsagen til Kollisionen ikke d. 691. Selskab. konstateres. e. 429.

19 22. a. Hans. a. Barth. a. J. A. b. a. Kokes. a. 8. a. Emden. a. Nordsøen ca. Søforhør i Skagen d. /8 99. 8 1 b. Brig. b. 1868. Hansen. b. 240 Tons. b. — b. /8 99. 4 Mil ud for Kl. 11 /2 FM., da Briggen laa bidevind NØ.t.Ø. over under Stormsejl tog den en svær Braadsø over, c. Aalborg. c. Eg. c. 7000. c. — c. — c. Halmstad. Horns-Revs der bortrev alt Opstaaende til agten for Fokkevantet og foraarsagede saa betydelig Lækage, at Vandet stadig d. 240. d. Ingen Klasse. d. 7000. d.— Fyrskib. steg i Lastrummet trods uafbrudt Pumpning. Da Skibet derefter hurtig drev ind mod Land hejstes Nødflag e. 221. De privat. Ass. c. Forladt synke- til en i Nærheden liggende tysk Trawldamper — der viste sig at være S. S. «Adjudant» af Bremerhaven, Kbhvn. færdig. 137 Tons Brutto, Kapt. C. Modersitzki. Denne stod strax ned mod Briggen, og efter afholdt Skibsraad Forlis. besluttede Besætningen at forlade Skibet i Baaden og at bjærge sig om Bord i Damperen, hvilket lykkedes d. NNØ.lig Storm. Kl. 7 EM., men Baaden knustes og Besætningens Tøj gik tabt. Trawldamperen opgav nu beredvillig sit Fiskeri og stod Nord efter langs jydske Kyst til Skagens Rev, hvor Besætningen blev sat om bord i en dansk Fiskerkutter, hvorfra den landsattes i Skagen d. 18. Kl. 9 EM. Briggen, der samme Dag var inddreven paa Bjerregaards Strand (Ringkjøbing), blev Vrag og Ladningen gik tabt. Anm. Om Aarsagen til Søulykken afgiver Søretten ingen Udtalelse; heller ikke kan det af Udskrift af Søforhøret ses, om og da hvilken Anerkendelse den tyske Trawlers Fører har modtaget for sin fortjenstlige Bjærgning at den danske Brigs Besætning.

13 17 23. a. Hans0 a. Stettin. a. H. P. E. b. a. ballast. a. 4. a. Oskarshamn. a. Østersøen. Søforhør i Danzig d. /12 99. Søforhør i Rønne d. /2 1900. 29 1 2 b. Skonnert. b. 1877. Hammer. b. — b. — b. /11 99. Stranden ud for Strandingen fandt Sted Kl. 7 / EM. Strax efter skylledes Kapt. Hammer samt en Matros ved Navn c. Rønne. c. Eg. c. 7000. c. — c. 2 c. Danzig Heisternest Herman Frederik Bengtsen over Bord og druknede; hvorimod Resten af Besætningen (2 Md.) reddede d. 75. d. Ingen Klasse. d. 5600. d. — . Fyrtaarn. sig i Land ved Svømning. 6 e. 59. Bornholms Sø- b. /12. Ass. For. c. Stranding. Forlis. d. NØ.lig Storm. Angaaende Aarsagen til Strandingen udtalte Rigskommissæren ved Danzig «Seeamt», Høj Sø. Sne- at den, saa vidt de foreligende sparsomme Oplysninger tilstede det, sandsynligvis maa til- tykning. skrives den haarde NØ.lige Storm, der kastede Skibet, under Forsøget paa at omsejle Halvøen «Hela», modstandsløs ind paa Stranden, hvor det hurtig blev Vrag.

24 24. a. Henny. a. Liverpool. a. N. Ibsen. a. Coprah. a. 11 a. Yap (Caroline a. Sydhavet. Anmeldelse fra Rederiet dat. Sønderho d. /1 1900. 3 b. Barkskib. b. 1866. b. N. H. Brinck. c. b. 640 Tons. . Islands). b. Maj 1899. Aarsagen til Forliset kan ikke oplyses, da ingen Efterretning haves om Skib eller Besætning efter d. /4 99. 8 c. Sønderho (F.). c. Jærn. 40000. c. — b. — b. /4 99. c. Forlis. Bortebleven. Anm. Navnene m. m. Paa det omkomne Mandskab vare følgende: d. 511. d. Lloyd's Reg. d. 38000. d. — c. 11. c. Ponta Delgada. d. Ubekendt. lste Styrmand Jens Clausen af Nordby p. F., 2den styrmand Chresten Chrestensen af Vestervig, Kok Hans e. 463. Hamburg. Johan Larsen af Lillehedinge, Tømmermand Hugo Kramp af Hamburg, Matroserne Peder Pedersen af Bredstrup og Jens Bøttger af Prerow, samt Skibsdreng Hartvig C. Lassen af Romø. Søforhør ses ikke at være afholdt.

22 23

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. b. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. b. Tid. Samt c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c. c. Omkomne. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind- og Vejr- Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. sted. forhold.

I. 26 25. a. Immanuel. a. Engelholm. a. N. M a. Kul. a. 2. a. Aalborg.] a. Livø Bredning. Søforhør i Løgstør d. /9 99. 22 22 b. Kufgalease. b. 1882. b. Nielsen. b. 400 Tdr. b. — b. /9 99. b. /9. Kl. 4 EM. ud for Indløbet til Feggesund forskød Dækslasten sig saaledes, at Skibet fik betydelig Slag- c. Aalborg. d. 31. c. Fyr og Eg. c. 1500. c. 1200. c. — c. Thisted. c. Kæntring. Forlis. side, kæntrede kort efter under en Overhaling helt rundt, og sank. Det lykkedes dog Føreren at redde sig i e. 24. d. Ingen Klasse. d. Uassureret. d. 1000. d. SV.lig Storm Jollen og at bjærge den anden Mand, der havde klynget sig fast til Skibets Bund. Vraget blev den 18. Ok- med Regn-tykning. tober bortsprængt ved Marineministeriets Foranstaltning.

Anmeldelse fra Rederiet dat. Nordby p. F. Maj 1899. 26. a. Irvine. a. Sunderland. a. H. L. Meinertz. b. J. a. Trælast. a. 12. a. Jacksonville. a. Atlanterhavet. Under en haard Storm kastedes Skibet om paa Siden og, for igen at komme paa ret Køl, maatte Rigningen b. Barkskib. b. 1867. P. Clausen. b. — b. — b. 14/ 99. b. 2/ . kappes. 14 Dage senere lykkedes det at bringe Vraget ind til Azorerne, hvorfra det blev bugseret til Liverpool, 1 2 c. 612. c. Jærn. c. 75000. c. — c. — c. Liverpool. c. Havari. Kon- hvortil det ankom d. 22. Marts; men blev her kondemneret og solgt for ca. 15000 Kr. d. Lloyd's Reg. d. ca. 53000. d. — demnation. Hamburg. d. Orkan.

J. 28 7 19 10 27. a. J. Grønsund. a. Thurø. a. L. M. K. Carlsen. a. Byg. a. 6. a. Bandholm. a. Nordsøen Søforhør i Svendborg d. /2 og /3 1900. Søforhør i Kjøbenhavn d. / 1900. 30 b. 3m. Skonnert. b. 1891. b. C. Bom. b. — b. — b. /10 99. 40 Kml. ud for Da disse Søretter ikke have afgivet nogen Udtalelse om Aarsagen til Kollisionen, henvises herom til c. Svendborg c. Eg. c. 28000. c. — c. — c. Newcastle. Tyne Floden. nedenstaaende Referat af den af Admiralitetsretten i London i Kollisions-Sagen afsagte Dom. 10 d. 161. d. Registre V. d. 28000. d. — b. /11. Anm. Ved Svendborg Søret ikendtes Føreren en Bøde til Statskassen af 10 Kr. for Overtrædelse af Sørets-Lovens § 9, e. 150. c. Kollision. sidste Stykke. Af Vidneforklaringen fremgaar iøvrigt, at Trawlerens Besætning, med Undtagelse af Føreren, bestod af Udlændinge, Frisk S.lig samt at den var engelsk Ejendom, skøndt den førte dansk Flag. Vind. Klart Udtog af en Dom afsagt i London d. 30. Novbr.1899 af «High Court of Justice, Admiralty Vejr. Division» i Kollisions-Sagen «Skonnerten J. Grønsund» ktr. «Trawldamperen Dalanes» af Reykjavik.

1 Ifølge Sejlskibets Fremstilling styrede dette Skib Kl. 2 EM. VSV. /2 V. bidevind med Vinden B. B. ind, da man i omtr. 2 Kml.'s Afst. og 2 Streger om B. B. bemærkede en Damper. Skonnerten holdt sin Kurs, og efterhaanden fik man Damperen, der syntes at styre V. efter, over paa St. B.'s Side; men da Skibene omtr. vare paa Siden af hinanden saas Damperen at forandre sin Kurs, drejende B. B. over, saa at der opstod Fare for Sammenstød. Skonnertens Ror lagdes da haardt St. B.; men kort efter ramte Damperen Skonnerten agten for Storrejsningen om St. B.; herved blev denne læk og fik Bygladningen beskadiget. Kapt. C., der havde Vagten, sprang da tilligemed Besætningen om Bord i Damperen, hvorfra de imidlertid, efter at denne havde halet sin Trawl ind, med Baad fra samme igen blev sat om Bord i Skonnerten, der blev tagen paa Slæb og bragt i Havn. Fra Skonnertens Side blev nu gjort gældende, at Damperen ikke havde holdt Kurs og undladt at stoppe og bakke i rette Tid. Ifølge Fremstillingen af Trawlerens Fører, Kapt. A. V. Hauch, styrede hans Skib, der havde Trawlen ude fra St. B.'s Laaring, VSV. med halv Kraft, da man bemærkede en Sejler agter ude i omtr. 5 Kml.'s Afst., som efterhaanden kom nærmere, og som, da den var tæt om B.B., forsøgte at gaa foran om D.'s Bov under B. B.'s Ror. D. afgav da, for at henlede Opmærksomheden paa, at Trawlen var ude, en lang og to korte Damp- pibe-Toner, samtidig med at Maskinen stoppedes og kastedes fuld Kraft bak; men Kollisionen fandt alligevel Sted. Fra Damperens Side gjordes da gældende, at Sejlskibet ikke havde holdt Kurs, men lagt Roret B. B. I urette Tid.

I Indledningen til Dommen udtales: «At Spørgsmaalet i denne Sag drejede sig om hvilken af Parternes Forklaring, der maatte anses for mest troværdig, og, efter alt hvad der foreligger oplyst, maa den af Føreren af Trawleren afgivne Forklaring anses for at være den mest troværdige; idet Skonnerten øjensynlig maa have søgt at knibe for klos foran om Dam- peren, fra hvis Side ingen Fejl var paa viselig. Skonnerten maatte følgelig anses for den ene Skyldige.» 11 25 28. a. Jenny. a. Thurø. a. C. Jensen a. Majs. a. 3 a. Hamburg. a. /2 Mil N. For Strandings- Beretning dat. Pillau «Strandamt» d. /11 99. 15 28 b. Galease. b. 1844. b. af Thurø b. 125 Tons. b. — b. /11 99. Pillau. Indb. fra Generalkonsulatet i Königsberg dat. d. /11 99. c. Svendborg. c. Eg. c. 10000. c. 12000. c. 3. c. Elbing. b. 25/11. D. 24. Kl. 3 EM. var J. i Sigte ud for Pillau. Da Lodsdamperen paa Grund af den haarde Storm og d. 64. d. Registre V. d. 7000. d. — c. Stranding. høje Søgang ikke kunde gaa ud, blev der givet Signal til Skibet, at det skulde sejle ind. Dette skete imidlertid e. 56 Sø-Ass.-For. for Forlis. ikke, men Skibet saas stadig at holde sin N.lige Kurs. Det var derfor at forudse, at J. vilde strande paa den Svendb. d. V.lig haard samlandske Kyst i Løbet af Natten, hvis Stormen ikke løjede af. Lodskommandøren i Pillau gav da samtlige Storm med Rednings-Stationer lige op til «Brüsterort» telefonisk Meddelelse herom, med Ordre til at give Agt paa Skibet Regnbyger. og forberede Alt til Besætningens Redning; men d. 25. Kl. 71/2 FM. saas Skibet at være indstrandet ved «Salt- Høj Sø. nicken» omtr. 100 Fod fra Land. Raketapparatet fra Rednings-Stationen «Tenkippen» kom øjeblikkelig til Stede, men kunde ikke træde i Virksomhed, da ingen Folk saas om Bord. En Skibsbaad og et Navnebrædt fandtes

24 25

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og- Dato c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passangerer. b. Afgangs-Tid. c. Art Samt d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr- Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

omtr. 1 Kml. S. for Strandingssteclet. Besætningen maatte derfor antages at være omkommen*).D 26. var Skibet kæntret helt over paa Siden og blev kort efter Vrag. Ladningen gik tabt. Anm. Som Aarsag til Forliset angives, at Skibet paa Grund of Paalands-Stormen ikke kunde klare Landet, i Forbindelse med Ukendskab til Indsejlings-Mærkerne til Pillau Havn. Anm. *) Navnene m. v. paa Mandskabet ved sidste Udmønstring vare: Bedstemand Niels P.E.Rasmussen af Thurø og Kok Otto Heinrich Hainley af Fredericia.

24 29. a. Johanna. a. Rønne. a. C. F. Jensen. a. Trælast. a. 7. a. Sundsvall. a. «Yttre Indberetning fra Generalkonsulatet i Göteborg dat. d. /10 99. 29 21 b. Brig. b. 1856. b. J. Anderskouv b. 100 Stds. b. — b. /9 99. Tistlarne». Søforklaring for Raadhus-Retten i Göteborg d. /10 99. 10 9 c. Svendborg. c. Eg. c. 6000 c. — c. 1 c. Frazer- Göteborg Søforhør i Svendborg d. /11 99 og i Stubbekjøbing d. /12 99. 13 d. 210. d. Ingen Klasse. d. Uassureret. d. — burgh. Skærgaard. Efter d. /10 MD. at have faaet Skagen Fyrskib i Sigte i SV. maatte Briggen paa Grund af Storm og 14 e. 194. b. /10. høj Se vende om for at søge Læ mider Land; men blev dreven Øst over mod Sveriges Kyst. Kl. 6 EM. Fik c. Stranding. man «Vinga» Fyr i Sigte og Kl. 1 FM. næste Morgen, da Briggen under en saa haard Byge. at Sejl ikke kunde Forlis. føres, laa SSV. over, saas Klipperne forude og kort efter huggede den paa disse og fik flere svære Braadsøer d. V.lig haard over. Kapt. J., der stod til Rors, formodes ved denne Lejlighed at være bleven skyllet bort fra Rattet og knust Storm med mod Dækslasten, under hvilken hans Lig senere fandtes. Besætningen blev derimod, under særdeles vanskelige Regnbyger. Forhold, bjærgede af 3 fra «Wrångö» Lodsstation tililende svenske Lodser, nemlig Jonas (irandin, Alfred Dahlgren og Olaf Strandberg. Disse naaede ud til et af de indre Skar i en Baad og maatte derfra, vadende i Vand til midt paa Livet, bane sig Vej ud til de ydre Skær, hvor Vraget laa. Her lykkedes det Lodsen Dahlgren ved at springe ud paa en Sten, idet Søerne trak sig tilbage, at bringe en Trosse i Land fra Skibet, og ved denne blev det muligt at føre den stærkt medtagne Besætning i Land. Skibet blev Vrag, men Størstedelen af Trælast-Ladningen bjærgedes. Anm. Som en Anerkendelse af de 3 svenske Lodsers behjærtede og ufortrødne Optræden ved drøne Lejlighed, er der blevet dem tilstillet en Pengegave fra den danske Regering.

20 30. a. Johanne. a. Fjellebroen. a. J. C. a. Mursten a. 2. a. Ekensund. a. Kattegat. Anmeldelse fra Rederens Befuldmægtigede dat. Marstal d. /10 99. 5 17 b. Skonnert. b. 1872. b Albertsen. b. — b. — b. /8 99 b. formentlig /8. Ingen Efterretning haves om Skib eller Besætning efter d. 13. August; men det antages for sandsynligt, c. Marstal. c. Eg. c. 3200. c. — c. 2 c. Göteborg. c. Bortebleven at Aarsagen til Forliset har været, at Skibet under den i Kattegat herskende svære Storm er sprungen læk d. 32. d. Ingen Klasse. d. 3200. d. — d. Orkanagtig og sunket. Førerens Lig fandtes senere inddrevet ved Kulien; derimod er Liget af den ligeledes omkomne e. 27. Sø-Ass. For. Storm. Letmatros Hans Broder Holm af Taarnby (Amager) ikke fundet. «Marstal».

K. 15 31. a. Karen Johanne a. Varnanäs. a. S. C. a. Levende Fisk. a. 4. a. Grenaa. a. Anho. Strandings-Beretning dat. Anholt d. /10 99. 6 24 Marie. b. 1876 b Christensen e b. — b. — b. /10 99. N. Side. Anmeldelse fra Ejeren dat. Grenaa d. /2 1900. 14 b. 2m. Fisker- c. Fyr og Eg. e. 3700. c.— c. — c. Fiskeplads b. /10. Kutterens Stranding fandt Sted kort efter Midnat; men bemærkedes fra Land føret henad Kl.6 FM. kutter. d. Ingen Klasse. d. 3500. under Anholt. c. Stranding Redningsbaaden fra Anholt udgik da hurtigst muligt og indbragte Besætningen Kl. 9 FM. Kutteren blev Vrag c. Grenaa. Forlis. og Ladningen gik tabt. d. 29. d. NV.lig Storm. Anm Aarsagen til Strandingen angives at have været Tab af Sejlene under Forsoger paa at krydse ud fra Kysten under e. 18. Paalaiuds-Stormen.

25 32. a. Karen Kirstine a. Ulbølle. a. a. Ballast. a. 2 a. Nyk. p.S. a. Kikhavn Søforhør i Frederiksværk d. /9 99 O. Madseb. 21 b. Jagt. b. 1856. b. b. 4 Tons Sand. b. — b. /9 99. (Ø. f. Indløbet Kl. 8 FM. da Jagten laa til Ankers ud for Nakke Hoved (Isefjord), slog Vinden om fra SV. til SØ. c. Nykjøb. p. S. c. Eg. c. 2500. c. — c. — c. Halmetad. til Ise-Fjord). med stormende Kuling og Regnbyger. Under denne Paalands-Vind maatte Jagten gaa under Sejl, men det 22 d. 25. d. Ingen Klasse. d. 2300. d. — b. /9 lykkedes ikke at faa Ankeret hjem. For 2rebet Storsejl søgtes Læ under Vestlandet, hvor ankredes. Kl. 6 EM. e. 19. c. Landsætning. sprængtes Kættingen, og da Stormen nu kom fra NV., maatte .lagten sattes paa Land ud for Kikhavn By, hvor Forlis. den blev Vrag. Besætningen bjærgede sig i Land i egen Jolle. d. NV.lig Storm med svære Byger.

a. Kornen. a. Malmø. a. J. C. Wiberg. a. Stykgodes og Kul. a. 17. a. Newcastle a. Nordsøen, 1⁄4 Søforhør i Kjøbenhavn (Sø- og Handelsretten) d. 14., 18. og 23.Oktober 1899. b. Skruedamper. b. 1882 b. D. F. D. S. b. 330 Tons Kul. b. — upon Tyne. engl. Mil fra Ifølge Vidneforklaringerne var K. Kl. 2t 50m FM afgaaet fra «Howden Dock». manøvrerede efter 4 c. Nykjøb. p. F. c. Jærn & Stl. c. 85000. c. — c. 1. b. /10 99. Tyne Piers. Lodsene Anvisning indtil South Shields, hvor Lodsen gik fra Borde. Derefter styredes Floden ud paa den d. 458. d. Ingen Klasse. d. Uassureret. d. — c. Nakskov. b. 4/10. sydlige Side af .Midterkanalen med ca. 5 Mils Fart under Kapt. W.'s Anvisning med Kurs efter Pierfvrene, e. 262. I. H. K. 400. c. Kollision. hvilke passeredes Kl. 3t 20m. Tæt uden for Sydpieren saas da i omtr.1/2 Kml.s Afst. Top-Lyset og det rode Side- Forlis. Lys fra en Damper — der viste sig ar være «Linhope af Newcastle, 1839 T. B. 3 à 4 Streger om St. B. I 33. d. V.lig Brise. Færd med at signalere med Blus efter Lods. Da det viste sig umuligt at gaa agten om L., afgav K. 2 korte Mørkt, men Damppibe-Toner, o: «Jeg drejer fil Bagbord» , hvilke L. besvarede med samme Signal, hvorefter Skibene passerede a. Blythville. a. W. Hartlepool. a. A.Wallaee. a. Ballast. a. 16. a. Middles. fyrklart Vejr. klar af hinanden med St. B.'s Side mod St. B.'s Side. Strax efter prajede Lste Styrmand fra Bakken; «En b. Skruedamper. b. 1877. b. W.C. Gray. b. — b. — brough. Damper om St. B. uden Sidelanterner» . Da det nu var for sent at dreje til St. B. for denne Damper, der havdes c. W. Hartlepool. c. Jærn. c. — c. — c. — b. — 4 à 5 Streger om St. B. og paa klos Hold, og som senere viste sig at vare ”«Blythville» lagdes Roret haardt d. 1826. d. Lloyd's Reg. d. — d. — c. Tyne Dook. St. B., samtidig afgaves det oven nævnte Signal og Maskinen kastedes «Fuld Kraft' frem» , i det Haab derved at e. 822. 4

26 27

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. b. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforkla.ringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Samt c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr- Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

undgaa Kollision; men da B. besvarede Signalet med 1 kort Damppibe-Tone og derefter drejede til St. B., løb denne Damper med stor Fart sin Stævn ind i K.' s St. B.’s Side agten for Kedlerne og da Maskinrummet hurtigt fyldtes, begyndte K. at synke. 7 Md. af dennes Besætning bjærgede sig derfor strax ved at entre over Ankeret om Bord i B.; derimod lykkedes det de øvrige 10Md. efter at have forsynet sig med Redningsbøjer at redde sig i egen Baad om Bord i B:, der et Par Timer senere landsatte hele Besætningen i North Shields. Under Sammen- stødet havde der fundet en Explosion Sted i Maskinrummet, hvorved 1ste Maskinmester Petersen af Odense blev saa stærkt skoldet af den undslupne Damp, at han Dagen efter afgik ved Døden paa Hospitalet. Skibet sank i Løbet af 10m ca. 1400 Fod NØ. t. Ø. for «Tynemouth North Pier Head» Besætningens Ejendele, Skibs- papirerne m. m. gik tabt og Vraget blev senere bortsprængt ved Havnemyndighedernes Foranstaltning.

Denne Kollision ses at have givet Anledning til en af «Kronen»’s Rederi mod »Blythville«’s Rederi rejst Erstatnings-Sag for «High Court of Justice, Admiralty Division» i London. Af dennes under 1. December 1899 afsagte Dom, der synes at have flersidig Interesse, gives her følgende Udtog: For K.'s Vedkommende er Fremstillingen i alt Væsenligt i Overensstemmelse med oven staaende Referat. Anklagen gik derfor ud paa, at Modparten rundede altfor klos om South Pieren, at sammes Ror fejlagtig blev lagt B. B., at dens Fart ikke blev mindsket og dens Maskine ikke stoppet eller bakket og endeligt, at den havde undladt at vise sit B. B.'s røde Sidelys. Ifølge Blyt hvilles Fremstilling var denne Damper med Lods oin Bord paa det omtalte Tidspunkt ved Indgangen til Tyne, styrende VNV. med ca. 8 Mils Fart; dens Toplys og Sidelys brændte klart. Man op- 11 11 dagede da i omtr. /2 Kml.'s Afst. /2 Streg om B. B. en Dampers Toplys og grønne Sidelys. Roret blev lagt St. B. for at gaa ind i Indløbet, og da Skibet begyndte at lystre Roret hørtes fra K., der endnu befandt sig on B.B., 2 korte Damppibe-Toner. B. stoppede strax Maskinen, slog «fuld Kraft bak» og afgav samtidig 1 kort Damppibe-Tone, K. kom imidlertid med betydelig Fart og tinder St. B.'s Ror og ramte med sin St. B.'s Side B.'s Stævn og B. B.'s Bov og beskadigede dem; men fik samtidig selv saa stor Skade, at den sank kort efter. Fra B.'s Side gjordes gældende, at K. fejlagtig havde været paa den nordlige Side af Løbet, at den havde givet St. B.'s Ror og forsøgt at gaa foran om B., samt at dens Maskine ikke var bleven stoppet og bakket i rette Tid. Dommeren «Mr. Justice Barnes» udtalte bl. A., at de forskellige fra K.'s Side fremførte Paastande vedrørende B. og dette Skibs Sejlads ikke kunde anses for beføjede. Der var saaledes intet, der tydede paa. At B.'s B.B.'s Sidelys ikke havde brændt klart lige til Sammenstøds-Øjeblikket, da det paa Grund af Stødet gik ud; men maaske havde det et Øjeblik været skjult for dem om Bord paa K. ved at «Linhope» kom imellem. Det kunde endvidere ikke antages, at B. havde givet B.B.'s Ror og derved foranlediget Sammenstød; der forelaa nemlig intet, der modbeviste Forklaringen fra dette Skibs Besætning om det modsatte: maaske var Paastanden om dette B.B.'s Ror kommet fra, at B., der gik frem med St. B.'s Ror, derefter stoppede og bakkede, hvorved dens Forende maaske faldt over til St. B. Heller ikke kunde det siges, at B. ikke i rette Tid havde stoppet og bakket; det fremgik af alt det foreliggende, at den havde gjort dette, saa snart man fik Indtryk af, at K. var i Færd med at styre en, som det syntes, meget mærkelig Kurs. Af alt det under Sagen fremdragne Fik man tydelig det Indtryk, at K., da den opdagede de to modgaaende Dampere, forsøgte at passere L. St. B. mod St.'B. hvilket lykkedes, selv om der ogsaa da var Fare for Sammenstød; B., der var noget nordligere, kunde imidlertid ikke passere K. paa St. B.'s Side, og det var derfor fuldstændig fejlagtigt af K. at forsøge at faa den paa St. B.'s Side. B. gjorde da, hvad den kunde, for at undgaa Sammenstødet, nemlig ved at stoppe og bakke Maskinen, og havde ingen Skyld i dette. Hele Skylden M. for Sammenstødet maatte derimod tilskrives «Kronen».

34. a. Malfridur. a. Assens. a. L. Olsen. a. Salt. a. 5 a. Fleetwood. a. Brunnastadir, 26 18 Anmeldelse fra Rederiet dat. Kjøbenhavn d. /10 1900. b. Skonnert. b. 1881. b. H. P. Duus. b. 117 Tons. b. — b. /10 99 (Faxe Bugten). 13 Under den orkanagtige Storm. da Skibet laa til Ankers. drev det i Land og blev Vrag. En Del af c. Kjøbenhavn. c. Eg. c. 14000. c. 3200. c. — c. Keflavik. b. /11 Ladningen bjærgedes. d. 86. e. 80. d. Registre V. d. 14000. d. 3600. c. Stranding. Besætningen bjæergede sig i Land ved faldende Vande. Det kgl. oktr. Det Kgl. oktr. Forlis. Anm. Søforhør angives at være afholdt ved Kjos og Gullbringa-Syssel. men Udskrift heraf er ikke fremkommen. Sø-Ass. Komp. Sø-Ass. Komp d. V.lig Storm. Kbhvn. Søforhør i Aalborg d. 6/ 99. 35. a. Maria. a. Assens. a. A. C. a. Sand. a. 2. a. Dokkedal. a. Dokkedal S. f. 7 Under Udkrysning fra Dokkedal tørnede M. mod en ukendt Sten og fik derved en saa betydelig b. Jagt. b. 1810. b. Sørensen. b. 200 Tdr. b. — b. 29/ 99 Limfjordens 6 Lækage forude. at Jagten for ikke at synke maatte søttes paa Land. Besætningen. samt 1 om Bord værende c. Randers. c. Eg. c. 1500. c. — c. — c. Randers. Indløb. 29 Sandgraver. bjærgedes ved Baad fra Land; men Skibet hjev Vrag. d. 26. d. Ingen Klasse. d. 1500. d. — b. /6 e. 20. c. Landsætning. Forlis. d. SØ.lig. Frisk Kuling. 4* 28 29

Skibets Søulykkens 9. 1. 2 3. 4. 5 6 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Forer. Ladning: a. Besætning, Rejse: a. Sted. samt. b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder, a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. c. Hjemsted. c. Materiale. c Værdi. b. Kvantitet, c. Omkomne. b. Afgangs-Tid, c. Art. d. Brutto Reg. T. d. Klassitikatums- d. Assurance. e. Værdi, c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr- Løbe Nr. Løbe Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

a. Martha. a. West Hartle- a. B. C. Jørgensen. a. Stykgods. a. Riga. a. Skagerrak mel. 20 13 Søforhør i Frederikshavn d. /10 99. b. Skruedamper. pool. b. Dpsk.-S. b. — 6. /10 99. Højen og 4 c. Kjøbenhavn. b. 1897 «Heimdal». c. Gent. Skagen Fyr. Søforhør i Kjøbenhavn (Sø- og- Handelsretten d. /11 99. 17 d. 1182. c. Staal. c. — a. — b. /10 Da Udskriften af sidst nævnte Søforhør ikke indeholder nogen Udtalelse om Aarsagen e. 724. d. Lloyd's Reg. d. — c. Kollision. til Kollisionen, gives der her følgende Uddrag af den af Retten under 6. Juni 1900 Afsagte Dom: I. H.K. 490. d. Stille. Tæt Taage. Ifølge «Noras» Fremstilling ramte dens Bov «Martha» 's St. B.'s Bov ca. 14' fra Stævnen og skurede et Stykke ned langs dens Side. Begge Skibe bleve en Del beskadigede, men dog ikke mere, end at begge fortsatte Rejsen til deres Bestemmelsessteder. — N. fordrede i Skadeserstatning for Reparation. Liggedage og Udgifter til Søforklaring og Besigtelse i alt 1976 Kr.; M. for tilsvarende Udgifter i alt 3287 Kr. Begge Parter procederede til Frifindelse for Modpartens Tiltale og subsidiært nedlagde Paastand paa, at Skaden deltes efter Rettens Skøn. Kapt. O. og Bedstemanden vare paa Broen, en Matros ved Roret, Udkig forude. Fra Kl. 7'/2 F.M. havde man meget stærk Taage, og Skibet gik uafbrudt kun med sagte Fart, brugte Damppiben hver 2. Minut

og holdt Loddet gaaende. Kursen var ØSØ. Kl. 9 F. M. hørtes en Damppibe forude ca. 3 Streger om B. B. og strax efter fik man M. at se om B. B.; man saa dens St. B.'s Bov, og den kom med stor Fart. Der blev da givet haardt B. B.'s Ror og umiddelbart derefter stoppet og bakket med fuld Kraft, samt givet 3 Damppibe-Toner. Da N. under Bakning svinger B. B. over med Forenden, drejede den, trods det B. B.'s Ror, B. B. over og ramte med sin St. B.'s Bov M.'s St. B.'s Bov. Uagtet der efter N.'s Besætnings Forklaring forløb 4 a 5 Minutter fra man fik Øje paa M., havde det dog været umuligt for N. at undgaa Sammenstødet. Da dette skete, laa Skibet ganske stille. Ifølge «Marthas» Fremstilling var Kapt. J paa Broen. Taagen var noget vexlende, hvorfor Skibet gik med vexlende Fart, Man havde haft, 3 medgaaende Dampere lidt forude, som man af og til saa, og 3 36. hvis Damppiber man af og til hørte, ligesom ogsaa M. brugte sin Damppibe. Fra Kl. 8 /4 gik M. med mindsket 1 fuld Kraft og løb omtr. 8Kml. Kursen var V. /2S. Kl. ca. 9t 9m hørtes en Damppibe forude ca. 1 Streg om St. B., men man vidste ikke strax, om det var fra en medgaaende eller en modgaaende Damper. Farten blev l saa strax mindsket til halv Kraft, ca. 6 /2 Kml., og 2 Minutter senere til langsomt, ca. 4 Kml. Der hørtes derpaa 3 Minutter efter, altsaa ca. 5 M. efter det første Taagesignal, igen et Taagesignal forude, ligeledes omtr. 1 Streg om St. B. og formentlig fra samme Damper, men betydelig nærmere. Maskinen blev saa beordret stoppet, og det vedblev den at være i ca. 3 Minutter. Saa hørtes pludselig 3 korte Damppibe-Toner, altsaa ca. 8 Minutter efter at det første Taagesignal var hørt, og umiddelbart derefter saas N. komme frem af Taagen. Den var da, 1 efter Kapt. J.'s Angivelse, ca. 4 Streger om St. B.; men efter den øvrige Besætnings Angivelse kun 1 à 1 /2 Streg om St. B., og i en Afstand af næppe over 3 Kabellængder. Maskinen blev da strax slaaet fuld Kraft bak. men Sammenstødet forefaldt ca, 1 Minut efter paa den anførte Maade. M. gik da maaske endnu lidt frem gennem Vandet; men i alt Fald kun med meget ringe Fart. Da der bakkedes afgaves ves 3 Damppibe Toner. Om N.’S Kurs forklaredes, at den syntes at være SØ.lig og at N. først drejede lidt St. B. over, men umiddelbart derefter B. B. over, og dette troede man skyldtes først Bakningen og den sidste Drejning haardt St. B.'s Ror, hvilket er i Mod strid med N.'s Forklaring. —Om N.'s Fart forklaredes, at N. kom frem med stærk Fart. M. skal. da den bakkede. 1 have drejet ca. /2 Streg til St. B.; men denne Drejning blev igjen ophævet ved Stødet mod N., saa at M. lige efter Sammenstødet laa omtrent Vest over. Retten fandt ikke Grund til at komme videre ind paa de Uoverensstemmelser, der vare mellem de to Skibes Forklaringer. Den saa ej heller, at der var Grund til at tillægge den ene Fremstilling større Troværdighed end den anden og nogle af Uoverensstemmelserne a. Nora. a. Gøteborg. a. Kr. Olsen. a. Kul. a. Methil. a. — skyldes maaske urigtig Opfattelse, «Martha», fandt Retten, havde den overvejende Del i 14 b. Skniédamper. b. 1873. b. N. Wiborg. b. — b. /10 99 Skylden for Sammenstødet, da dette Skib, i Strid med Forskrifterne i Art. 16 i de inter c Kragero. c. Fyr og Kg. c. — c. Frederiks- nationale Søvejs-Regler, havde gaaet med for stor Fart i den nærmeste Tid for Sammenstødet d. 424. d. Registre V. a. 12. havn. «Nora» fandt Retten imidlertid heller ikke at være uden Skyld. Det maatte bebrejdes dette e. 257. b. — Skib, at det, i det Øjeblik, da det skete, lagde sit Ror haardt Bagbord. Sølovens § 220, 2. M c. — Stykke, fandtes derfor at burde anvendes, saaledes at .'s Rederi blev tilpligtet at betale N. 1000 Kr. med Renter, samt Sagens Omkostninger med 100 Kr.

6 37. a. Mathilde. a. Kjøge. a. F.J. a. Mursten. a. Mullerup. a. Kattegat. S. for Søforhør i Kjøbenhavn Sø- og Handelsretten d. /10 99. 29 b. Jagt. b. 1851. b. Iversen. b. 26000 Stk. b. /9 99. Hesseløen. 1 Tvungen af den Ø.lige Storm maatte Jagten holde af for at Søge Læ i Ebeltoft Vig; men kl. 6 F. M. c. Kjøbenhavn. c. EG c. 2500 c. — c. Kjøbenhavn. b. /10. Sprang Vinden om til SV. Og der styredes da atter Ø. paa Ud for Sehultz’s-Grunds Fyrskib gik Masten over d. 36. d. Ingen Klasse. d. Uasser d. — a. — c Lækage. Bord og slog Here Huller i Dækket, hvorigennem den høje Sø slog ind og efterhaanden fyldte Skibsrummet, og e. 30. b. — Forlis da Jagten begyndte at synke, maatte den forlades i Jollen, hvorfra Besætningen kort efter blev optagen af en c. — d. O.lig Storm. Fiskerbaad fra Hundsted, Baadfører Niels Frederiksen, der tillige havde bjærget Besætningen fra Briggen Høj Sø «Elisabeth» af Oskarshamn, som var strandet paa «Lysegrunden» (se Løbe Nr. 205). jagten sank ud for Kosten paa SØ. Revet af Hesseløen og Ladningen gik tabt.

30 31

Skibets Søulykken« 9. 1 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagefees-Sted Og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag ni. ni. c. Hjemsted, c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. d. Brutto Keg. T d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr-

Løbe Nr. Løbe Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

l8 38. a. Mercur. a. Newcastle. a. J. M. a. Korn og Styk- a. 11. a. Hamburg. a. Mundingen af Søforhør i Esbjerg d. /1 99. 13 b. Skruedamper b. 1869. Mortensen gods. b. 1. b. /1 99. Elben. Efter at have passeret det 2det Elb-Fyrskib mødtes Skibet af saa høj Sø og stærkt indgaaende Flodvande, 14 c. Esbjerg. c. Jærn b. Dpsk Selsk. b. 450 Tons. c. — c. Esbjerg. b. /1 at det ikke avancerede, hvorfor Kapt. M. besluttede at vende om; men under Vendingen tog Skibet flere Søer d. 378 d. Germ. Lloyd. «Esbjerg». c. 50000. c. Kæntring. over, hvorved Ladningen forskød sig og Slagsiden tiltog stadig. Da Situationen blev farlig antoges først en e. 206. I.H.K.220. c. 65000. d. 50000. Forlis. forbipasserende Fiskerdamper, dernæst en hamburgsk Slæbedamper til Hjælp, men Trosserne sprængtes, og da d. 65000. d. N V.lig Storm. Skibet kastede sig tværs i Farvandet, slog Søerne Lugerne i Stykker og fyldte Forrummet, saa at Skibet be- Flere fremmede Høj Sø. gyndte at synke. Lodsdamperen «Simon v. Utrecht», der stadig havde holdt sig i Nærheden, udsatte nu sine Ass. Selsk. 2 Redningsbaade og bjærgede hele Besætningen, der blev sat om Bord i Slæbedamperen «Norderney» og af denne indbragt til Cuxhaven. Skibet, Ladningen og Besætningens Ejendele gik tabt. 17 11 39. a. Mimi Fischer. a. Nantes. a. a. Kul. a. 4. a. W. Wemyss. a. Scholpin. Søforklaring for Amtsretten i Stolp d. /6 99. Søforhør i Svendborg d. /7 99. J. Johansen. 29 1 b. Skonnert. b. 1875. b. b. — b. 2. b. /5 99. Pommern. K1.3 /2 FM., da M. F. var mellem Scholpin og Rixhöft, sprang Vinden pludselig om til en NNØ.lig 13 c. Svendborg, c. Eg. c. 6000. c. — c. 5. c. Königsberg. b. /6. Storm. Skonnerten, der hidtil havde styret Ø. t. N. Sønden om Bornholm, drejedes nu til Vinden under Storm- d. 73. d. Registre V. d. Uassureret. d. — c. Stranding. sejl St. B. over; men da det viste sig, at Landet ikke kunde klares over denne Bov. halsedes rundt og lagdes 1 e. 64. Forlis. bi over B. B. Kl. 5 /2 EM., da Skibet stadig laa med Læsiden i Vandet og drev ind mod den tyske Kyst. hejstes d. NNØ.lig Storm. Nødflag, men 3 Timer senere var det kommet Kysten saa nær, at det maatte landsættes for om muligt at 3 Høj Sø. redde Liv og Ejendom. K1.8 /4 EM. stødte Skibet paa den yderste Revle, men kastedes derefter ind paa den anden Revle, hvor det blev staaende. Skibsbaaden udsattes nu og hele Besætningen gik ned i den; men strax efter skyllede en svær Braadsø alle ud af Baaden og, med Undtagelse af Styrmanden, der reddede sig i Land ved Svømning, druknede alle, nemlig: Kapt. I. Johansen med Hustru og en 3-aarig Datter, Letmatros Axel Ryben Andersson af Marie- stad (Sv.) og Kok Johan Jansson af Gefle (Sv.). 40. a. Moody. a. Frederikshavn. a. T.O.P. Bang a. Levende Fisk. a. 6. a. Til Ankers S. a. Kattegat, S. Frederikshavn Sørets-Dom af April 1899. Viborg Landøverrets-Dom af 30. Oktober 1899. b. Fiskerkutter. b. 1887 omb. 1894 b. Bangsbo- b. — for Skagen. for Skagen. Højesterets-Dom af 15. Februar 1900. 22 c. Frederikshavn. c. Eg strand. c. — b. /2. Af Referaterne af disse Domme ses, at Fiskekutterens Fører var sat under Tiltale d. 30. d. — c. 8800. c. Ildsvaade. for Pligtforsømmelse ved som Vagthavende ikke at have opholdt sig paa Dækket om Natten e. 23. d. 7000. d. Stille og klan og derfor ikke i Tide havde bemærket den opstaaede Ildløs. Skibs-Fors. For. Vejr. for Frederiks- havn Told-D. Til nærmere Oplysning herom optages følgende Uddrag af den af Højesteret afsagte Dom: «...... Ilden, der antages at være opkommen i Kabyssen, hvor der om Aftenen havde været Tændt op til Tilberedning af Aftensmaaltidet, blev opdaget af Tiltalte, der havde overtaget Nattevagten, efter at det øvrige Mandskab Kl. ca. 10 var gaaet til Ro. Tiltalte havde i saa Henseende nærmere forklaret, at han under sit Vagthold ikke til Stadighed befandt sig paa Dækket — hvilket efter hans Forklaring ikke ret vel lod sig gøre paa et Fartøj af den her omhandlede Beskaffenhed, hvor der er meget ringe Plads paa Dækket, der er opfyldt af Fiskeredskaber — hvorimod han opholdt sig i Folkelukafet og kun af og til gik op ad den herfra til Dækket førende Trappe for at se efter, om der var noget paa Færde. Han var saaledes i Tiden indtil Midnat ialt 3 Gange gaaet op paa Udkig, idet han de 2 første Gange blev staaende paa Trappen og først tredie Gang gik helt op paa Dækket. Allerede første Gang bemærkede han, at der kom Røg fra Kabys-Røret, medens han anden Gang ikke lagde Mærke til Saadant; tredie Gang endeligt iagttog han, at Røgen var tiltagen, hvorfor han fra Folkelukafet i Forenden af Skibet begav sig over Dækket hen til Nedgangen til Kabys Rummet i Skibets Agterende og her trak Skydekappen for Nedgangen til Kabys-Rummet til Side, og da nu Ilden strax slog op gennem Aabningen, purrede han uden Ophold Folkene, der, som nævnt, sov i Lukafet, ud, hvorpaa de Alle i Forening gik i Gang med Slukningsarbejdet, som fortsattes i ca. 8 Timer, inden de vare Herre over Ilden; under dette Arbejde havde Tiltalte og Mandskabet været betænkte paa at forlade Kutteren, i hvilket Øjemed de havde klargjort .Jollen og anbragt deres Tøj i samme. Da imidlertid Ilden blev noget svagere, besluttede de sig til at forblive om Bord paa Kutteren. De af Kutterens øvrige Besætning om det Passerede afgivne Forklaringer vare i det Hele overens Stemmende med Tiltaltes oven anførte Fremstilling, og det fremgik derhos af disse Forklaringer, at Vagtholdet om Bord paa Kutteren, ligesom efter det Oplyste paa Fiskerkuttere i Almindelighed, i Reglen, naar ikke haardt Vejr, Taage eller andre Omstændigheder nødvendiggjorde større Forsigtighed, ogsaa naar andre af Besætningen havde Vagt. var bleven foretagen paa den oven ommeldte Maade med delvis Ophold i Kahytten, samt at det havde været Brug om Bord, at lade Ilden i Kabyssen udbrænde af sig selv, uden at der deraf tidligere var opstaaet noget Uheld. Det var iøvrigt ikke oplyst, at der havde varet nogen Mangel ved Kabyssen, hvor Rummet omkring Komfuret havde været beslaaet med Jærnplader. Tiltalte havde endelig erkendt, at han vel, da den oven meldte Ulykke var overgaaet Kutteren, herom havde gjort Anmeldelse for den Forsikring Forening i Frederikshavn, i hvilken Fartøjet var assureret; men at han derimod ikke i Overensstemmelse med Sølovens §40 inden Udløbet af den der fastsatte Frist havde anmeldt det Passerede for vedkommende Dommer og foranlediget Søforklaring afgiven, idet saadan først blev optagen i den paafølgende April Maaned paa Foranledning af Politimesteren i Frederikshavn. I Viborg Overrets Dom udtaltes det herefter, at der ikke fandtes tilstrækkelig Føje til at statuere, at den omhandlede Ildsvaade var forvoldt ved en fra Tiltaltes Side udvist Pligtforsømmelse, hvorfor Tiltalte

32 33

Skibets Swulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforbørets eller Søforklaringens Optagebles-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aaraag m. m. c. Hjemsted, c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. d. Brutto Keg. T d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr- Løbe Nr. Løbe Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

ikke kunde anses at have paadraget sig Straf-Ansvar efter Sølovens §293; derimod var han for sin Undladelse af at anmelde den passerede Ulykke for Stedets Dommer til Søforhørs Optagelse anset efter Sølovens § 288. jfr. § 40, med en Bøde til Statskassen paa 50 Kr., foruden Sagens Omkostninger. Denne Dom stadfæstedes af Højesteret. Anm. Ved Frederikshavn Sørets-Dom var Føreren ikendt en Bøde i Henhold til Søloven §§ 40 og 293 af 100 Kr. til Statskassen, samt 25 Kr. i Sagsomkostninger. Den Kutteren ved Branden tilfojede Skade var ved Taxation ansat ti! 3000 Kr. N. 19 1 a. Niels. a. Marstal. a. H. Christensen. a. Ildfaste Sten a. 7. a. Connaghs a. The Skerries. «Maritime Deposition» dat. Burry Port d. /2 99. Søforhør i Esbjerg d. /3 99. b. 3m. Skonnert. b. 1881. b. H. C. Chri- og Rør. b. — Quay (Che- (St. George Kl. 3 EM., da N., stadig afgivende Taagesignaler, laa bidevind, styrende NV. over med 2 Kml.'s Fart. c. Marstal. c. Eg. stensen, b. 290 Tons. c. — ster). Channel. hørtes en Dampers Taagesignal om St. B. 15m senere saas denne Damper i 2 à 3 Kbl.'s Afstand, styrende 12 d. 221. d. Registre V. c. 36000. c. 5000. b. /2 99. Irske Hav). SV. over, ret ned paa N., og, da begge Skibe holdt Kursen, tørnede den kort efter med betydelig Fart med 18 e. 199 d. Uassureret. d. — c. Kjøbenhavn. b. /2 Stævnen mod N.'s St, B.'s Bov tæt foran for Fokkevantet, frembringende et Hul ned til Vandgangen. Da N. i 3 c. Kollision. Løbet af /4 Time fik 4 à 5 Fod Vand i Lasten, maatte Skibet forlades i egen og Damperens Baad, og 2 Timer 41 Forlis. senere saas N. at synke paa 34 Fv.Vand. Skib og Ladning gik tabt; hvorimod det lykkedes Besætningen d. VSV.lig Brise. at bjærge sine Ejendele. Tæt Taage. Anm. Som Aarsag til Kollisionen angives utilstrækkelig Udkig om Bord i den engelske Damper. a. Clyde. a. Whitehaven. a. James Edgar. b. Skruedamper. b. 1880. b. Rodgers & c. Liverpool. c. Jærn. Bright. d. 307. e. 144. 42. a. Niord. a. Dundee. a. F. Rasmussen. a. Stykgods. a. 14. a. Randers via a. Klipperne «Maritime Deposition» dat. Seaham Harbour d. 2/i 99. Søforhør i Randers d. 99. 1 b. Skruedamper. b. 1877. Ob. 1893. b. Det jydske b. 200 Tons. b. — Frederiks- mel. Seahain D. 31. Decbr. Kl. l0 /4 EM. paa 2den Styrmands Vagt rejste der sig pludselig en Taage-Banke forude; c. Raders. c. Jærn. Dpsk. Selsk. c. 350000. havn. Harbour og men da der samtidig skimtedes en hvid Lysning i Vandet, og da denne saa ud til at skyldes Brænding paa 28 1 d. 391. d. Ingen Klasse. c. 200000. d. — b. /12 98. Sunderland. Klipper, kastedes Maskinen øjeblikkelig «Fuld Kraft bak»; desuagtet tørnede N. næppe /2 Minut senere paa 1 I. H. K. 370. d. 100000. c. Newcastle. b. /1 99. Klipperne og blev staaende fast. Kapt. R., der samtidig var kommen paa Dækket, stoppede Maskinen, da De priv. Ass. c. Stranding. det efter henved 20 Minutters Bakning viste sig, at Skibet havde faaet 6 Fod Vand i Lasten, og da det derhos Kbhvn. Forlis. var faldende Vande, saa at der ingen Mulighed var for at bringe Skibet af Grunden ved Bakning. Nødsig- d. SV.lig Storm. naler afgaves ved Raketter og Baadene udsattes; samtidig sendtes 2den Styrmand og en Matros, der frivillig Taage. Høj tilbøde sig, i Land med Skibets fladbundede Pram for at søge Hjælp hos de paa Kysten tililende Folk. Næste Dønning fra Morgen d. 1. Jan. Kl. 1 ankom Stations-Redningsbaaden, der optog Resten af Besætningen og landsatte den 2 Timer SSØ. senere i Seaham Harbour . Redningsraketter fra stationen vare forinden udskudte og opfangede om bord, men benyttedes ikke, da Redningsbaaden var i Sigte. Skibet, der stod paa Klipperne mellem Seaham og Sunderland, blev Vrag næste Dags Morgen; men en Del af Ladningen indbjærgedes, hvorimod Besætningen mistede alle sine Ejendele. Rederiets Tab ansloges til 100000 Kr., da Skibet kun var assureret for Halvdelen af dets Værdi. 12 Anm. 1. Om Aarsagen til Forliset afgiver Søretten ingen Udtalelse (jfr. Sørets-Loven af /4 9 og 12 samt Justits- 18 ministeriets Cirkulære af /12 96). Ifølge Vidneforklaringerne synes imidlertid Strandingen nærmest at skyldes uformodet Strømsætning i SV.lig Retning; idet N. var bleen sat ca. 17 Kml. Vestligere and Bestikket udviste, i forbindelse med den langs Kysten pludselig opstaaede tætte Taage. Anm. 2. I Udskriften af Søforhøret findes ingen nærmere Oplysninger om Sejladsen over Nordsøen; saaledes ikke om Ob- servationer vare tagen, eller om Middags-Pladserne efter Bestikket d. 30. December 1898; dog ses det, at Loddet ikke blev benyttet, efter Angivende fordi Lodning overhovedet kun foretoges, naar Vejret var usigtbart. a Nordpol. a. Flensborg. a. C. L. Arnesen. a. Kors in. m. m a. 20 a. Odessa a. Biscayiske Indb. fra Generalkonsulatet i Rotterdam dat. d. 28.Januar 1899. 23 b. Skruedamper. b. 1879. b. Dpsks.-Selsk. b. ca. 1800 Tons b. — b. /12 98 Bugt. Justitsministeriets Skrivelse af 20.Februar 1899 til Formanden for So og Handelsretten c Kjøbenhavn. c. Jærn. «Norden». c. — c. — c. København. b. 14/1 99. i Kjøbenhavn. d. 1427. d. Registre V. d. — c. Forladt i Søforhør i Kjøbenhavn d. 11. og 13. Marts 1899, afsluttet d. 28. Maj 1900 e. 860. I. H. K. 540. rum Sø (Rettens søkyndige Medlemmer vare: Kommander, Mønstringsbestyrer P. F. Giødesen og Skibsreder, fhv. skib Senere ind- fører L.C. K raemer. 23 bjærget. Ifølge Vidneforklaringerne m. m. afsejlede N. d. /12 98 fra Odessa indehavende ca.360 Tons Byg Og d. V.lig Storm. Klid i Overdækket (spur deck), og under Hoveddækket (main deck ca. 1430 Tons Rug, Byg, Klid og Oliekager, Svær Sø. eller i Alt ca. 1780 Tons. Skibet, der var forsynet med Langskodder i begge Lastrum indtil 6 Fod fra Kelen, 1 laa da paa ret Køl; men havde ved Afgangen fra Konstantinopel d. 25. faaet 5 /2° B. B.'s Slagside. Denne 6 1 0 Slagside var dog ved Afgangen fra Gibraltar d. /1 99 bleven rettet op med Bunkerkul til 1 /2 . D. 10. Jan. i Biscayiske Bugt fik Skibet imidlertid, efter en Række voldsomme Overhalinger, i Løbet af 2 à 3 Timer en St. B.'s Slagside pan ea 15° og i de følgende 4 Dage forværredes Situationen ved, at Søerne stadig sloge over Skibet, der tog svære Slingringer og paa Grund af den store Slagside tilsidst nægtede at styre, ligesom det viste sig, at Dampen ikke kunde holdes. Som medvirkende hertil udtalte Kapt. A., af han ansaa Skibet for at være noget «kildent» hvorved dog skal forstaas, at det «kastede sig let» , skøndt det var et «stift» Skib. Ved at fylde 5

34 35

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. samt. c. Hjemsted, c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m.

Løbe Nr. Løbe Nr. d. Brutto Keg. T d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr- e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

Mellemtanken, samt ved Lempning af Kullene ned i Underbunkerne og af Sæden fra Tværskibsbunkerne til Sidebunkerne, søgtes Slagsiden rettet, hvilket dog ikke lykkedes. D. 14. Kl.6 FM. var der trængt saa meget Vand ned i Maskinrummet, at Fyrene slukkedes, og da Slagsiden stadig tiltog saaledes at Lugekarmene laa i Vandet, samt da Mandskaber var aldeles udmattet og Skibet vedblev at drive ind mod Klipperne paa den franske Kyst. hvor Total-Forlis var uundgaaeligt, afholdtes Skibsraad, hvorved det besluttedes at forlade Skibet snarest muligt. Kl. 8 FM. passerede en Damper, der senere viste sig at være S. S. «Sportsman» af North Shields, 1897 Tons Brutto, Kapt. T. Emerson. Nødsignal, samt de 2 sorte Kugler som Dag-Signal for Manøvre Udyg- tighed, hejstes - Nat-Signalet herfor, nemlig 2 Lanterner med rødt Lys jfr. Søvejs-R. Art. 4), kunde derimod ikke vises, da disse Lanterner vare blevne ubrugelige. Efter at denne Damper var staaet ned mod N. hejstes Signalet «Kan De tage os paa Slæb»? (K R L); men da S. svarede «Umuligt» (V L T), signaleredes «Hold Dem i Nærheden af os (D K T V). S. signalerede da «Har De i Sinde ar forlade Skibet»? (B C B), hvorefter N. svarede: «Ja» og «Hold i Læ af os» (M F V). N. udsatte da sin St. B.’s Redninusbaad, bemandet med 2den Styrmand og Bordningen af S. blev Baaden saa beskadiget, at den maarte sættes i Drift. Den engelske Kapt. udsatte da strax sin Redningsbaad, bemandet med 1ste Styrmand og 4 Mand, og med denne Baad bjærgedes nu under store Vanskeligheder Resten af N.'s Besætning; dog i 2 Hold, da Baaden kun var lille. Om Bord i S. blev N.s Be sætning i alle Maader behandlet godt og landsattes den 17. Jan. i Rotterdam, hvor den optoges i Sømandshuset. Ifølge en Rapport fra Føreren af Fragtdamperen «Gaulois» af Brest, 327 Tons Brutto, Kapt. A. le Floch, observeredes d. 15. Jan. Kl. 8 FM. ca. 4 Kml. ud for Pynten «De la Parquette» et Dampskib, der senere viste sig at være N., med 2 sorte Kugler hejste, i kæntret Tilstand og i Drift mod Land, øjensynlig forladt at Mandskabet, Det var da haard Kuling af VSV. med høj Sø; desuagtet udsattes strax en Baad med 3 Mand. hvilke det lykkedes, om end med stort Besvær, at faa anbragt en Slæbetrosse om Bord i N. hvorefter Bugseringen paabegyndtes; men Kl. 2 EM. sprang Trossen, og da samtidig den i Brest hjemmehørende Havne-Bugserdamper «Le Laborieux», Kapt. Le Roux, tilbød at overtage Bugseringen, modtoges dette Tilbud og N bragtes derefter af L. til Ankers paa «Camaret» Red. Næste Dag overtog G. atter Bugseringen og bragte N. til Ankers paa Brest-Reden. Begge de franske Kaptajner gjorde gældende, at uden deres betimelige og heldige Hjælp vilde N utvivlsomt være strandet og forlist totalt. Efter en Artikel i Bladet «La Depêche» for d. 15. Marts 1899 blev Dommen i Bjærgning-Sagen afsagt i Brest d. 14. Marts ved «Tribunal du Commerce». I Henhold til Art. 27 i en «Ordonnance» af 1681 havde 1 nemlig de 2 Bjærgnings-Dampere stillet Krav paa en Kaution af 120000 frcs., samt paa en Bjærgeløn at /3 af Værdien af Skib og Ladning, hvilken blev anslaaet til ca. 300000 Kr. Handelsretten nægtede imidlertid at anerkende denne Fordring, og ansatte Bjærgelønnen til ikkun 25000 frcs. Ved en Kendelse af Appellations Retten i Rennes bleve Bjærgnings-Omkostningerne imidlertid forhøjede til ca. 124000 frcs. N.'s i Rotterdam landsatte Besætning ankom til Brest d. 22. Januar og overtog atter Skibet. Efter at Ladningen i Dagene indtil d. 9. Februar var bleven udlosser, blev X sat paa Bedding for Eftersyn og Reparation, hvilket medtog 2 Dage, hvorefter Indladningen paabegyndtes; hertil medgik lo Dage, og d. 85. Febr. afsejlede Skibet fra Brest til Kjøbenhavn, hvortil der ankom d. 4. Marts. 1 Nordsøen havde X imidlertid atter faaet ' en Slagside paa ca. 7°. Anm. Om Aarsagen til Søulykken afriver Søretten ingen direkte Udtalelse (ifr. Sørets-Loven af 12. April 1892 §§ 9 og 12, samt Justitsministeriets Cirkulære til samtlige Retabetjente af 28. December 1896).

40. a. Nøkken. a. Nykjøb p. F. a. E. C. Dreje. a. Kul. a. 5 a. Boston. a. Hatter-Revet Søforhør paa Samso Tranebjerg d. 8/u 99. 30 b. Skonnert. b. 1864. b. P. W. Dreiøe. b. 132 Tens. b. — b. /11 99. Samø-Bælt. D. 5. Decbr. Kl.8 EM. paa Kapt. D.'s Vagt bavdes Pejling af «Formes» Fyr i omtr. 2 Kml.’s Afst. 6 1 c Ærøskjøbing. c. Eg. c 6800. c. — c. — c. Fredericia. b. /12. Kursen sattes da til S.t.V /2 V. efter Gasbøjen paa Grunden «Haner-Barn», hvilken kom i Sigte om B. B. kort d. 95 d. Registre V. d. 6800. d. — c Stranding. efter MN. Roret lagdes strax haardr St. B.. men samtidig stødte Skiber paa Grunden Hatter-Revet og blev c. 89. Ærø Sø-Ass. Forlis. staaende fast D. 8 foretoges ved Hjælp af Bjærgere fra Samsø forskellige Forsøg paa at bringe N. flot, men For. d. NNV.lig Storm. uden Resultat, og da Skibet næste Dag var løbet fuld af Vand, maatte Besætningen landsættes i Langøre (Samsø). Høj Sø. Diset Skiber blev V rag og Ladningen gik tabt. Luft. Søretten skønnede: «At Grundstødningen var fremkaldt ved, ar Skibet af stærk Nordenstrøm — da det den 5te. ds. havde været usædvanligt Højvande, hvilket var Sørettens Medlemmer bekendt — var sar meget vestligere end paaregnet og ved, at man paa Grund af diset Luft ej i rette Tid havde faaet Øje paa Lysbøjen paa «Hatter-Barn», samt ved ar Kursen ej var korrigeret ved Pejling af «Hjelm» Fyr».

36 37

Skibets Søulykken« 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. c. Hjemsted, c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. c Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. d. Brutto Keg. T d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr-

Løbe Nr. Løbe Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold. O. a. Olaf. a. W. Hartlepool a. J. P. Lorentzen. a. Kul. a — a. Blyth. a. Tæt V. f. Drog- Søforhør i Kjøbenhavn Sø-og Handelsretten d. M/s 99 Olaf ogd.31/io99 Tiber . b. Skruedamper. b. 1897. b. Dpsks. Sel. b. — b. — b. — den Fyrskib. Kl. 7 EM., da O. paa 1ste Styrmands Vagt passerede Drogdens Fyrskib, havdes omtr. tværs om St. B. 5 c. Kjøbenhavn. c. Steal. «Carl». c. — c. — c. Kronstadt. b. /899. en medgaaende engelsk Damper i ca. 400 Fods Afst. og forude en østgaaende Sejler i ca. Kml.'s Afst.; end- d. 1890. d. Lloyd's Reg. c. — d. — c. Kollision. videre en modgaaende Damper omtr. 2 Str. om B. B., samt endelig den medgaaende T., som O. efterhaanden e. 1194. I. H. K. 750. d. — d. SSV.lig. havde indhentet, omtr. tværs om B. B. i ca. 400 Fods Afst. For at gaa agten om Sejleren forandrede Styrmanden 1 Labert. Klart Kursen fra S.t. V. til S.t. V. /2V.; men kort efter bemærkedes det, at T ligeledes drejede V. over og Resultatet heraf blev , at denne med sin bov og stævn ramte Vejr. Ifølge Vidneforklaringen for T. har dennes Situation i det Væsentlige været svarende til den for O.'s Vedkommende oven for gengivne. T. styrede nemlig ligeledes S. t. V. og havde de for nævnte Skibe i Sigte omtr. en betænkelig Maade, stoppede derfor Maskinen og lagde Roret haardt St. B. Da T. imidlertid vedblev at dreje V. over, kastedes Maskinen «Fuld Kraft bak»; men desuagtet fandt Kollisionen Sted, hvorved T. tog en Del 45. Skade paa St. B.'s Bov. Begge Skibe kunde dog strax efter fortsætte Rejsen. Den lave Vandstand paa Stedet antoges at have bevirket, at T.'s Forskib blev suget ind mod O.'s Agterskib. 12 Om Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse (jfr. Sørets-Loven af /4 92 §§ 9 og 12, 28 samt Justitsministeriets Cirkulære af /12 96). 24 Anm. Fomentlig til Oplysning om Aarsagen til denne Undladelse ses Sø-og Handelsrettens Formand under /11 99 at have tilskrevet Indenrigsministeriet saaledes: a. Tiber. a. Helsingør. a. J. P. Bech. a. Stykgods. a. — a. Kjøbenhavn. «. . . . . Retten skal i Forbindelse dermed bemærke, at den har søgt at faae de faktiske Forhold op 5 lyste saa nøje som muligt samtidig med at gjengive rent objectivt, hvad der fra de forskjellige Sider er fremført b. Skruedamper. b. 1899. b. D. F. D. S. b. — b. — b. /8 99. c. Kjøbenhavn. c. Staal. c. — c. — c. — c. St. Petersburg til Forklaring af det Passerede, medens den allerede af den Grund, at det ikke er givet, at det Passerede ikke d. 1386. d. Registre V. d.— d. — kan fremkalde Retssag, der sandsynligvis endog vil i saa Fald blive at paakjende her ved Retten, har som e. 824. I. U.K. 800. sædvanlig afholdt sig fra paa Forhaand at udtale nogen Dom i den ene eller den anden Retning i Anledning af det Fremkomne».

46. a. Orion. a. Hull. a. A. L. W. a. Korn og Styk- a. 46. a. New York, a. Freshwater Søforhør i Kjøbenhavn (Sø- og Handelsretten) den 1.— 12.— 29. og 31. Juli og 17. August 1899. 27 b. Skruedamper. b. 1881. Callesen. gods, b. 11. b. /5 99. Point. Cape (Rettens søkyndige Medlemmer vare: Fhv. Skibsfører, Direktør F. V. Schierbeck og c. Kjøbenhavn. c. Jærn. b. Dpsks.-Sel. b. 4100 Tons. c. — c. Kjøbenhavn. Race. (New fhv. Skibsfører H. G. W. Aaris). d. 4390. d. Lloy.'s Reg. «Urania». c. — Foundland). Efter at Kapt. C. ved Afsejlingen fra New York d. 27. Maj Kl. 5 EM. havde bestemt sig for at Lægge 1 e. 2853. I. U.K. 1900. c. 300000. d. — b. /6. Hjemrejsen saaledes, at Skibet kom til at passere New Foundlands SØ. Pvnt i Nærheden af «Cape Race» — dels d. 300000. c. Stranding. fordi denne Rute efter Storcirkel-Buen N. om Skotland var den korteste, dels fordi den «ifølge de daglige Opslag Forlis. i New York om de maritime Meldinger» maatte antages at være mindre belemret med Isbjærge end Ruten Syd 3 d. Taage. NV.lig om New Foundlands-Bankerne — holdtes Kurserne, under de indtil Strandingen forløbne 4 /4 Døgn, i Overens- Strømsætning. stemmelse med denne Plan. Vejret var afvexlende klart og taaget, hvorfor Farten mindskedes saa snart Taage opstod og Taage-Signaler afgaves da. D. 30. Kl. mel. 6 og 8 EM. var «Sable Island» passeret, men hverken Øen eller Fyret paa samme saas, heller ikke saas senere noget Land eller hørtes Taagesignaler fra Sirene- Stationerne paa Kysterne. D. 1. Juni Kl. 8 FM. satte Kapt, C. Kursen henved 1 Streg N.ligere for ar gaa vel fri af de Øst for Cape Race beliggende «Virgin Rocks»; men Lodskud bleve ikke tagne, da Vejret af og til var 1 klart. Kl. 10 /2 FM. paa 1ste Styrmands Vagt blev der af Udkiggen varskoer «Is forude»; men da Lysningen i Vandet strax efter viste sig at komme fra Brænding paa Klipperne, blev Roret lagr haardt B. B. og Maskinen kastet fra «Fuld Kraft frem» til «Fuld Kraft baks»; men desuagtet tørnede O. paa Klipperne og blev af den høje Dønning kastet ind over Grundene, huggede sig læk og løb fuld af Vand. Strandingen skete ca. 10 Kml. V. for Cape Race i en Bugt mellem c «Freshwater Point» og «Mistaken Point» (46° 38' N.-Br. og 53° 13 V.-Lgd., medens Pladsen efter Bestikket viste 46°30'N..Br. og 53° 10'V.-Lgd). . Taage-Signalet fra «Cape Race» blev ikke hørt. Kl. 6 EM. landsattes Passagererne og Besætningen med Skibets Baade og næste Morgen Kl.3 FM. ankom Bjærgningsdampere med Lægtere fra «St. Johns», hvorefter Bjærgning af Ladning og Inventarium paa begyndtes. Ifølge Kontrakten herom ansattes Bjærgelønnen til Halvdelen af det Bjærgedes Værdi. Skibet blev derimod efter Besigtelse erklæret for Vrag og kondemneret Angaaende Aarsagen til Strandingen ses formanden for Sø- og Handelsretten ifølge Udskriften af Søforhøret ar have foreholdt Kapr. C.: «At efter alt, hvad der var fremkommet i forskellige Retninger, Særlig om at Skibet gentagende havde vist sig ar være en Del nordligere end Bestikket lod antage, og at der gentagende havde været Taage, hvad Isbjergsforholdene i de Farvande ogsaa maatte lade be frygte, o.s.v., syntes det, at der havde været Grund til at udvise større Forsigtighed under Navigationen, særlig eftersom man ventede at nærme Big Kap Race, end sker var.» Denne Udtalelse afsluttes med følgende Tilføjning: «Idet Kapt. C. henholdt sig til, hvad allerede af ham var anført, indrømmede han, at han mulig havde udvist mindre Forsigtighed, end han burde have gjort; men Forholdene, Som de vare under Sejladsen, havde ikke da gjort ham det klart, at der var Grund til at vise saadan større Forsigtighed» . Anm.. I de hver Maaned udkommende «Pilot Charts». der. foruden Atlanterhavs-Ruterne. angive de stedfindende Storm-, vind-og Is-Forhold Fraraades det, at «Cape Race» anløbes for Østgaaende (Eastward Bound Track) paa Grund af den der almindelig

38 39

Skibets Søulykkens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato c. Hjemsted, c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. Samt d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. C. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind- og Vejr-

Løbe-Nr. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

fremherskende Vest sættende Strøm; med mindre Vejr-Forholdene maatte gjøre dette uundgaaeligt. Med godt Vejr Vesten for «Cape Race» sætter nemlig Strømmen næsten altid Nord i. Med stormende Vejrlig følger derimod Strømmen Vindretningen. For Vestgaaende (Westward Bound Track) anbefales Anløbning af «Cape Race», naar Vejr-Forholdene tillade det, i Tidsrummet mellem 15. August (Isperiodens Ophør) og 1. Januar, for derved at gaa klar af Golfstrømmen og drage Nytte af Polarstrømmen. Disse «Pilot-Charts» uddeles med stor Liberalitet ikke blot til alle Ruteskibe, men ogsaa til de saakaldte «Ocean Tramps». Desforuden udgiver «Hydrographic Office, New York City», hver 8de Dag trykte Beretninger om Isforhold og andre Farer (Reports of Derelicts); hvilke ligeledes kunne erholdes udleverede frit ved Henvendelse paa Toldkamrene. «New York Herald» m. fl. optrykke strax Størstedelen af disse Beretninger. (Oplysningerne om Navigeringen fra og til New York, N. om Skotland, ere efter Anmodning meddelte af S. S. «Thingvallas» tyveaarige, velkendte Fører, Kapt. S. Laub.)

P. 8 47. a. Peruvian. a. Glasgow. a. O. J. Nørholm. a. Stennødder a. 12. a. Esmeraldas a. Seaford Bay «Maritime Deposition» dat. Newhaven d. /2 99. b. Barkskib. b. 1875. b. L. A. & Farvetræ. b. — (Ecuador, S. A. (Kanalen). Søforhør i Nordby paa Fanø d. 7. og 9. Marts, samt 15. Maj 1899. 8 c. Nordby p. F. c. Jærn. Mathiasen. b. 897 Tons. c. 1. V. Kyst). b. /2 99. Fanø Birks Sørets-Dom af 2. Juni 1899. 10 d. 639. d. Lloyd's Reg. c. 65000. c. 193000. b. /9 98. c. Stranding. (Rettens søkyndige Medlemmer vare Navigationsskole-Forstander L.N.Sørensen og fhv. Skibsfører e. 591. d. 65000. c. Hamburg. Forlis. H. Rødgaard). 1 Fanø Sø-Fors.- d. SSV.lig. Let Ifølge de under Søforhøret afgivne Vidneforklaringer havde P. d. 7. Febr. Kl. 3 /2 EM. «St. Catharines For. & Privat Brise. Regn. Point» Fyrtaarn (Isle of Wight) i N. omtr. 5 Kml.'s Afst., og Kl. 7 «Owers's» Fyrskib i NV. omtr. 11 Kml.'s Afst. Ass. Hamburg. Høj Sø. Kl. 10 EM. blev 1ste Styrmand Christian Nielsen, der havde Vagten, syg og afløstes derfor af Kapt. N.; men da 2den Styrmand Kl. 12 MN. kom paa Dækket for at overtage Vagten, var Kapt. N. gaaet ned i sin Kahyt for at søge Hvile et Øjeblik paa Grund af, at han havde været paa Dækket hele den foregaaende Nat; men var da mod sin Vilje falden i Søvn. 2den Styrmand, der saaledes var uden Forholdsordre, forespurgte da Rorgængeren 1 om den Kurs, som han styrede — nemlig Ø. /2 S. (dev.) — var den beordrede, hvilket besvaredes bekræftende; men da han nu fik et klart Lys i Sigte forude, og da dette antoges for at være en Skibslanternes Lys, der syntes 1 at nærme sig, forandrede han Kursen til Ø. t. N. Efter en Regnbyge henved /2 Time senere var imidlertid dette Lys forsvundet; derimod kom et Fyr i Sigte i SØ. til Luvart omtr. 3 Streger om St. B. Efter i Kahytten at have undersøgt Søkortet, dog uden at komme til Klarhed over hvilket Fyr der var — dette viste sig senere at være «Beachy Head» Fyr — saa han, strax efter at være kommen paa Dækket, Land forude paa begge Bove. Skibet blev da drejet klos til Vinden, og Kapt, N. varskoet om at komme paa Dækket, hvilket ogsaa 1 strax skete, men kort efter, Kl. 1 /2 FM., grundstødte det i Bugten mellem «Newhaven» og «Seaford». Da For- søgene paa at manøvrere Skibet flot ved Hjælp af Sejlene mislykkedes, lod Kapt. N. Ankeret falde, og Nød- 1 signaler afgaves ved Blus. Kl. 3 /2 FM. Kom Redningsbaaden fra Newhaven paa Siden af Skibet og optog hele Besætningen med Undtagelse af begge Styrmændene, der vare forblevne nede i deres Kahyt, beskæftigede med at samle deres Ejendele. Først efter at Redningsbaaden var sat fra Borde savnedes Styrmændene; men da nægtede Redningsmandskabet at vende tilbage, da Stormen og Søen var tiltagen saaledes, at dette vilde være livsfarligt. Dog lykkedes det 2den Styrmand at bjærge sig i Land ved Hjælp af den af «The Coast Guard» ved East Blatchington udskudte Line fra Raketapparatet; hvorimod 1ste Styrmand druknede under Forsøget paa at redde sig paa samme Maade. 2 Dage senere søndersloges Skibet fuldstændig; dog var der forinden lykkedes at bjærge en Del af Skibsinventariet og af Ladningen. Af den af Fanø Birks Søret afsagte Dom gives der følgende Uddrag: « . . . . . Efter det Oplyste maa Tiltalte N. formentlig anses for at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af Sølovens § 26, allerede derved, at han ikke paa behørig Maade har paaset, at Skibet ved Afsejlingen fra «Esmeraldas» var forsynet med tilstrækkelig Proviant for den tilsigtede Rejse, og i alt Fald findes han at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af denne Lovbestemmelse eller dens Analogi derved, at han undlod at gaa ind til «Azorerne» for at proviantere, uagtet Skibet, da de passerede disse Øer, ikke var forsynet med tilstrækkelig Proviant hverken til at gaa til Hamburg eller nogen Havn i den engelske Kanal, og han vil derfor være at anse med Straf efter Sølovens § 292, 2det Stykke. Endvidere findes N. at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af Sølovens § 293, idet der maa antages, at Strandingen kunde have været undgaaet, dersom han havde udvist behørig Agtpaagivenhed og Sømands- dygtighed. I saa Henseende bemærkes, at det allerede maa anses som temmelig uforsigtigt, at han den paa- gældende Aften Kl. 7 uden tvingende Nødvendighed lod Sejlene mindske og derefter fortsatte Sejladsen med smaa Sejl i usigtbart Vejr og med Paalandsvind, uagtet han vidste, ar han befandt sig saa tæt ved den engelske Kyst, og særlig skal det fremhæves, at han under disse Forhold, hvor han havde al Anledning til at udvise særlig Agtpaagivenhed, ikke i Tiden mellem Kl. 10 og Kl. 12, da «Beachy Head» Fyr endnu ikke var kommet i Sigte, har benyttet Loddet for derved at bestemme, paa hvilket Sted Skibet befandt sig, og at han endogsaa Kl. 12 har gjort sig skyldig i den betydelige Skødesløshed at gaa ned i Kahytten for at hvile sig paa sin Køje, inden 2den Styrmand var kommen paa Dækket, uden at give ham nogen Meddelelse om, hvad der maatte være passeret under den forløbne Vagt, og uden at instruere ham om, hvorledes han skulde forholde sig under den paafølgende Vagt, hvilken Handlemaade — der maa karakteriseres som meget skødesløs, selv om man lægger N.'s Forklaring om, at det ikke havde været hans Hensigt at sove, til Grund — havde til Følge, at 2den Styr- 1 mand fik opgivet og efter Kl. 12 holdt Kursen Ø. /2 S. i Stedet for Kursen ØSØ., som efter N.'s Forklaring skulde have været holdt. Da den af Tiltalte N. saaledes udviste Skødesløshed maa antages at have bidraget til

40 41

Skibets Søulykkens 9.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Søforhørets eller Søforkla.ringens Optagelses-Sted og Dato a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: a. Besætning. Rejse: a. Sted. Samt b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. b. Passagerer. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Omkomne. b. Afgangs-Tid. c. Art. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr- Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

at fremkalde Strandingen, vil han være at anse med Straf efter Sølovens § 293. Den forskyldte Straf efter sidstnævnte Lovbestemmelse og efter samme Lovs § 292, 2det Stykke, findes passende under et at kunne fastsættes til simpelt Fængsel i 14 Dage, hvorhos Retten til at føre Skib findes at burde frakendes Tiltalte i Henhold til Sølovens § 296».

9 17 48. a. Petrine. a. Ueckermünde. a. I. E. Jensen. a. Kul. a. 7. a. Dysart. a. Nordsøen. Søforklaring i Stavanger d. /1 99. Søforhør i Svendborg d. /2 99. 28 B. Brig. b. 1857. b. H. A. Hansen. b. 302 Tons. b. — b. /12 98. 25 Kml.V.t.S. D. 5. Januar Kl. 5 FM., da P. lænsede for Stormsejl SØ. efter, fik Skibet en svær Braadsø over, der c. Svendborg. c. Eg. c. 8000. c. — c. 1. c. Svendborg. for Utsire knuste begge Baadene og borttog en Del af Skanseklædningen. Styrmanden, der havde Vagten, blev samtidig d. 213. d. Ingen Klasse. d. 4000. d.— (Norge). saa forslaaet, at han maatte gaa om Læ; endvidere blev Matros Simon Eriksen af Nyby (Taasinge), der var 6 e. 199. Fjerde Sø-For.- b. /1 99. beskæftiget med Beslaaning af Forestagsejlet, skyllet over Bord og druknede, da det under de stedfindende Selsk. Kbhvn. c Forladt synke- Vejrforhold var umuligt at foretage noget Redningsforsøg. Redningsbøje udkastedes ikke, da den var bleven færdig. anbragt i Kahytten, og da den skaffedes op, var den Overbordfaldne forsvunden. Det viste sig nu, at Skibet 1 1 Forlis. var blevet læk, og da Vandet i Lastrummet i Løbet af 2 Timer var steget fra 1 /4 Fod til 7 /2 Fod besluttedes d. NV.lig haard det efter afholdt Skibsraad at forlade Skibet ved første Lejlighed. Denne tilbød sig kort efter, idet en Damper — Storm med der senere viste sig at være S. S. «Kvarven» af Bergen, 2463 Tons Brutto, Kapt. J. Kanitz, fra Hamburg til Haglbyger. Boston (N. A.) — kom i Sigte. Efter at have hejst 2 danske Flag under Gaflen, kom K. paa Prajehold og ud- Høj Sø. satte sin Redningsbaad, hvormed P.'s Besætning samt Størstedelen af dens Ejendele bjærgedes uden større Vanskeligheder, da Vejret havde bedaget sig. Den norske Kaptajn satte nu Kursen mod den norske Kyst, og Kl. 10 EM. kom en Lodsbaad fra Tanangen, med hvilken den danske Besætning for en Betaling af 80 Kr. blev landsat smstds., og behandlet med stor Imødekommenhed. Anm. Om Aarsagen til Søulykken afgiver Søretten ingen Udtalelse; det ses heller ikke, at Manglen af en paa Dækket værende Redningsbøje (jfr. Sølovens § 26 og Sørets-Lovens § 9), eller af Undladelsen af at afgive et af de anordnede Nød- Signaler (jfr. Søvejs-Reglernes Art. 32), er bleven paatalt.

13 49. a. Polarstjernen. a. Wallsend o. T. a. C. E. Nielsen. a. Majs. a. — a. New York. a. Atlanterhavet. Søforhør i Kjøbenhavn (Sø- og Handelsretten) d. /1 1900. 8 16 b. Skruedamper. b. 1898. b. Dampsk.-Selsk. b. — b. — b. /10 99. b. /10. (Rettens søkyndige Medlemmer vare: Skibsreder, fhv. Skibsfører L. C. Kraemer og Kommandør P. C. Bræstrup). c. Kjøbenhavn. c. Staal. «Urania». c. — c. — c. Kjøbenhavn. c. Tab af Ifølge Vidneforklaringerne m. m. afsejlede P. d. 8. Oktbr. fra New York. Indtil d. 16., da Skibet var d. 3379. d. Lloyd's Reg. c. — d. — Skruen. paa ca. 48° 40m N.-Br. og 43° 10m V.-Lgd., havdes flere haarde NV.lige Storme, under hvilke det tog svære e. 2199. I. H. K. 1500. d. NV.lige Braadsøer over, der foraarsagede forskellige Havarier. Samme Dag Kl. 7 EM. bemærkedes i Maskinrummet en Storme. Høj stærk Rystelse, hvorefter det viste sig, at Skruen var gaaet tabt. Maskinen stoppedes, og den foretagne Sø. Undersøgelse gav det Resultat, at Tunnellen var forbleven tæt, og at Skibet ingen Lækage havde faaet. Olie- poser udhængtes, og en Trosse udførtes til Luvart fra Hækken til Bakken for at Bugten kunde tjene som Bølge- bryder. Skibet drev derefter Ø. over med omtr. 3 Mils Fart og tog stadig, under de da herskende orkanagtige Hagl-og Regnbyger, svære Braadsøer over, der bl. A. knuste begge Jollerne og bortrev en Del af Rælingen, samt Nedgangs-Kappen til Fyrpladsen; men da Skibet var ude af Stand til at manøvrere, hejstes de for denne Tilstand foreskrevne Signaler, og da Vejret d. 18. havde bedaget sig noget, riggedes nogle Smaasejl paa Stagene mellem Masterne for at støtte Skibet. D. 24. Oktbr. paa omtr. 49° 30m N.-Br. og 38° 40m V.-Lgd. holdt Paket- damperen «Auguste Victoria» af Hamburg, 8479 Tons Brutto, tilh. «Hamb. Amerik. Packetfahrt-Akt. Ges.», fra Hamburg til New York, ned mod P., der da hejste Nødflag. A. V. udsatte nu en Redningsbaad, hvorfra meddeltes, at Slæbning af P. paa Grund af Kulmangel ikke var mulig; derimod medtoges dennes Post. D. 26. Oktbr., altsaa efter at P. i 10 Dage havde været omtrent hjælpeløs og i denne Tid var drevet ca. 250 Kml., til omtr. 48° 30m N.-Br. og 37° 30m V.-Lgd., løb Tankdamperen «Helios» af Hamburg, 3623 Tons Brutto, fra New York til Geestemünde, langs Siden og afgav Tilbud om Bugsering til «Azorerne», da det vilde være forbundet med for stor Risiko under Aarstidens Vejrforhold i disse Farvande ar forsøge paa at bringe Skibet direkte til Engelske Kanal, saa meget mere som det antoges, ar Reparationerne lode sig udføre i «Ponta Delgada» paa Øen St. Miguel; hvilket imidlertid senere visre sig ikke var muligt, da ogsaa Skrueaxlen maatte fornyes, da den var bleven brækket ved at Skruen sloges af. D. 1. Novbr., altsaa efter at P. i 5 Dage havde været under Bugsering og udløbet ca. 800 Kml., ankom begge Skibe til Ponta Delgada; herfra telegraferede da Kapt. N. d. 4. Novbr. til Rederiet om at sende en Slæbebaad til Hjemrejsen. D. 8. modtoges Telegram om, at Bugser- damperen «Oceaan» af Ablasserdam, 394 Tons Brutto, tilh. Bjærgnings- Firmaet L. Smit & Co. smstds., var beordret at afgaa fra Cardiff til Azorerne. Imidlertid ankom denne Bugserbaad først d. 26. Novbr. og 4 Dage senere paabegyndtes Bugseringen. D. 7. Decbr. i Atlanterhavet under haardt Vejr og høj Sø sprængtes Slæberen, og først 2 Dage senere lykkedes det at føre en ny Slæber ud. 3 Dage senere i Biscayiske Bugt nægtede Skibet at styre, formentlig dels fordi Farten op mod Vind og Sø var bleven for ringe, dels fordi Skibets Bund efterhaanden var bleven meget uren. Det besluttedes derfor at anløbe Brest som Nødhavn, hvor P. ankom 2 Dage senere; herfra telegraferedes om endnu en Slæbedamper til Hjælp under den resterende vanskeligere Del af Hjemrejsen, og d. 18. Decbr. ankom Bugserdamperen «Noordzee», 233 Tons Brutto, ligeledes tilh. det oven nævnte Firma. Næste

6 42 43 Skibets Søulykkens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. Søforhørets eller Søforkla.ringens Optagelses-Sted og Dato c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. Samt d. Brutto Reg. T. e. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr- Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. Løbe-Nr. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

Dag afsejlede P. paa Slæb af begge disse Dampere, og ankom d. 21. til Portland Red for der at fylde Bunker- Kul; herfra afsejledes næste Dag, og d. 27. Debr. indgik Skibet efter dette øjensynligt med anerkendelsesværdig Dygtighed og Ihærdighed udførte, vanskelige Bugserings-Togt velbeholden i Kjøbenhavns Frihavn. Hjemrejsen havde saaledes i det Hele medtaget 80 Dage (under almindelige Forhold medtager Hjemrejsen om Vinteren ca. 16 Dage), heraf 33 under Bugsering over en Strækning af omtr. 730 danske Mil, hvilket sandsynligvis er den længste Strækning i hvilken en saa stor dansk Fragtdamper som P. nogensinde har været under Bugsering. Anm. Om Aarsagen til Søulykken afgiver Søretten ingen direkte Udtalelse; men ifølge Vidneforklaringerne maa Tabet af Skruen antages at skyldes, at denne er kommen i Kollision med et Stykke svært Drivtømmer, hvoraf flere vare sete omdrivende i Søen kort forinden. S.

25 50. a. Sønderjylland. a. Oskarshamn. a. A. N. Johansen. a. Salt. a. 6. a. Stavanger. a. Nordsøen. Anmeldelse fra Rederiet dat. Kjøbenhavn d. /9 1900. 17 b. Skonnert. b. 1857. b. A. W. Skibsted. b. 136 Tons. b. — b. /10 99. b. — Aarsagen til Forliset ubekendt, da ingen Efterretning haves om Skib eller Besætning efter d. 17 Oktbr. 1899. c. Kjøbenhavn. c. Fyr og Eg. c. 12000. c. 2200. c. 6. c. Thorshavn. c. Bortebleven. Anm. Ifølge en fra Kjøbenhavns Mønstringskontor modtagen Genpart af Skibets Bemandings-Liste vare Navnene d. 112. d. Ingen Klasse. d. 8000. d. 2200. d. Ubekendt. m. v. paa Besætningen ved sidste Udmønstring følgende: e. 100. Det kgl. oktr. Styrmand Jens Andreas Jensen af Østerby, Matros Theodor August Sivertsen af Kjøbenhavn, Letmatros Otto Sø-Ass. Komp. Vilhelm August Hansen af Tikjøb, Ungmand Harald Vald. Rasmussen af Frederikshavn og Kok Jens Peter Hansen Kbhvn. af Baarse.

12 51. a. Tejo. a. Kjøbenbavn. a. C. H. Ryder. a. Tørfisk. a. 19. a. Isnfjord. a. Siglufjord, Søforklaring i Hagenesvik (Skagafjords Syssel) d. /11 99. 6 2 15 b. Skruedamper. b. 1891. b. D. F. D. S. b. — b. 1. b. /11 99. 4 Kml. V. for Søforhør i Kjøbenhavn (Sø og Handelsretten) d. /12 99 og /1 1900. c. Kjøbenhavn. c. Staal. c. 216000. c. — c. — c. Øfjord. Mundingen. (Rettens søkyndige Medlemmer vare: Kommandør, Mønstringsbestyrer P. F. Giødesen og 7 d. 819. d. Ingen Klasse. d. 144000. d. — b. /11. Skibsfører H. W. Petersen). 81 e. 494. I. H. K. 490. De privat. Ass. c. Stranding. Efter at T. d. 6. Novbr. Kl. /4 EM. under rolige og sigtbare Vejrforhold havde passeret Kap-Nørd 1 Kbhvn. Forlis. (Horn) i ca. 1 /2 Kml.'s Afst., sattes Kursen efter «Siglunes» (NV. Pynten af Siglufjords Ø. Side) til S. 80° Ø. d. S.lig Vind. retv. (S. 40° Ø. paa Kompasset). Vejret var da opklarende, og V. Kysten af Skagastrand-Bugten Húnaflói) Snetykning. havdes i Sigte. Da Rejsen var blevet meget forsinket ved Skibets lange Ophold paa Faxebugten og Igafjorden, 1 gik T. med forceret Fart (ca. 8 /2 Kml.) for at naa Øfjord (Eyjafjördr) saa tidligt som muligt. Ved Bestemmelsen af fornævnte Kurs var nemlig Kapt. R., der gentagne Gange tidligere havde sejlet N. om Island, gaaet ud fra, at Strømmen N. for den Ø.lige Del af Skagastrand Bugten sædvanlig sætter N. over, formentlig som Følge af det fra Elvene udstrømmende Vand, og at Skibet derfor, som tidligere var sket, vilde blive sat lidt N.ligere end Bestikket viste. At Kursen sattes saaledes, at Land vilde faas i Sigte lige V. for Siglufjord skete for med større Sikkerhed at undgaa Hellebodernes (Helluboda) Rev Ø. for Siglufjord, og for med mere Sikkerhed at kunne sætte Kursen ind i Øfjord; men iøvrigt var dette begrundet ved, at der ikke findes Fyr paa N. Kysten af Island, eller overhovedet noget andet at lade sig vejlede af end selve Landkendingen. D. 7. Kl. 4 FM. afsatte Kapt. R. Pladsen i Søkortet efter Bestikket og skulde derefter være ca. 16 Kml. 1 fra nærmeste Land. Kl. 5 /4 FM. paa 1ste Styrmands Vagt havde Kapt. R. varet paa Broen, men var efter at have undersøgt Forholdene atter gaaet om Læ, da saa vel han som Styrmanden vare enige i, at kursen vilde bringe Skibet vel klar af Land, nemlig ca. 4 Kml. N. om den N.ligste Pynt V. for Øfjordens Munding. Sne- klædt Land saas da omtr. tværs om St. B. og en mørk høj Pynt 2 à 3 Streger om St. B. forude, hvilket fuldstændig passede med Bestikket, idet Landet mel. «Straumnes» og Haganesvik skulde haves tværs om St B. og Landet ved «Lambanes» V. for Siglufjord et Par Streger forude om St. B. i omtr. 5 Kml.'s Afstd. Et Kvarters Tid senere saa Styrmanden og kort efter Udkiggen pludselig Klipper klos forude om St B. Roret lagdes strax St. B. og Maskinen blev stoppet og bakket; men umiddelbart derefter tørnede Skiber paa et undervands Skær — der senere viste sig at være beliggende paa omtr. 66° 10'N.-Br. og 19° 3' V.-Lgd.; hvilket var ca. 4 Kml. S.ligere og 3 Kml. Ø.ligere end Bestikkets Plads, altsaa havde der fundet en Forsætning Sted af ca. 5 Kml. i SØ.lig Retning — huggede haardt og blev strax betydelig læk. Kapt. R. kom øjeblikkelig igen paa Broen; men da det maatte befrygtes, at Skibsbunden havde lidt saa stor Skade, at Skibet vilde synke, hvis det kom flot, stoppedes Maskinen. Ved Pejling af Pumperne viste det sig da ogsaa, at Vandet steg hurtigt saa vel i Maskin- som i Lastrummene. Baadene udsattes derfor og efter afholdt Skibsraad besluttedes det at forlade Skibet for at redde Besætningen, saa meget mere som det friskede op med NØ.lig Kuling med Sne og Dønning. Kl. 7 FM. forlod Besætningen med sine Ejendele — Kapt R. bjærgede selv Skibspapirerne, Journalen 1 m. m. — Skibet i 3 Baade; men da den nærmeste Kyst var utilgængelig, lykkedes det først 4 /2 Time senere at lande ved Haganesvik, hvor Besætningen modtoges af Beboerne med overordentlig Hjælpsomhed, og da særlig af Hr. Einar Gudmundsen af Gaarden Hraum, idet han stillede Hus og Proviant til Disposition. Af Lad- ningen, der var bestemt dels til Liverpool dels til spanske Havne, bjærgedes i Dagene fra d. 9. til d. 20 Novbr. en ringe Del i tør Tilstand, ligeledes alt løst Skibsinventarium; hvorimod Skibet blev fuldstændig Vrag. Anm. Om Aarsagen til Forliset afgiver Søretten ingen direkte Udtalelse, men ifølge Vidneforklaringerne maa dette antages at skyldes, foruden den oven nævnte Forsætning særlig den Omstændighed, at Fjældene ved Strandingsstedet vare fuldstændig snedækkede og saas mod en snetung Luft af omtrent samme Farve, saaledes at Fjæld og Luft ikke kunde skælnes fra hinanden.

4* 44 45

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted. a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelae-Sted og Dato b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. samt c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind- og Vejr- Løbe-Nr. e. Netto Reg. T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold.

16 52. a. Thetis. a. Rønne. a. P. Olsen. a. Kryolith. a. 9. a. Ivigtut. a. Atlanterhavet. Anmeldelse fra Skibets Reder dat. Kjøbenhavn d. /9 1900. b. Barkskib. b. 1855. b. J. Hoppe. b. 300 Tons. b. — (S. Grønland). b. — 19 Aarsagen til Forliset ubekendt, da ingen Efterretning haves om Skib eller Besætning efter d. 19. Oktbr. 1899. c. Kjøbenhavn. c. Eg. c. 20000. c. 26000. c. 9. b. /10 99. c. Bortebleven. d. 251. d. — d. 20000. d. 26000. c. Kjøbenhavn. d. — Anm. Ifølge en fra Kjøbenhavns Mønstringskontor modtagen Genpart af Skibets Bemandings-Liste vare Navnene e. 229. «Det kgl. oktr. Det kgl. oktr. m. v. paa Besætningen ved sidste Udmønstring følgende: Sø-Ass. Selsk.» Sø-Ass. Selsk. Styrmand Peter Christian Broch af Randers, Baadsmand Jens Marius Pedersen af Mariager, Matroserne Victor og «De private Emanuel Nielsen og Anders Kaufmann Nielsen, Letmatroserne Einar Kristoffer. Vald. Petersen, Frederik Ass.» Petersen Larsen og Olaf Julius Nielsen, alle af Kjøbenhavn, samt Kok Jean Emil Åbjørnson.

13 53. a. Thyra. a. Kiel. a. a. Ballast. a. 6. a. Klintebjerg. a. Østersøen. Søforklaring for det danske Konsulat i Kalmar dat. d. /!0 99. P.Rasmussen . 5 22 2 b. 3m. Skonnert. b. 1863. b. b. — b. — b. /10 99. Ølands S. Pynt. Søforhør i Ærøskjøbing d. /11 99 og /2 1900. 8 c. Marstal. c. Eg. c. 12000. c. — c. — c. Sundsvall. b. /10. Kl. 6 EM. paa Styrmandens Vagt, da T. krydsende N. efter, bidevind NØ.t. Ø. over, var ud for d. 166. d. Registre V. d. 12000. d. — c. Stranding. «Ølands sødra Udde» Fyr, nægtede Skibet at vende og grundstødte kort efter paa Revet. Fyrmesteren fra dette e. 148. Sø-Ass. For. Forlis. Fyr kom om Bord og skaffede Hjælpemandskab. Sejlene bjærgedes, Ballast udkastedes og Varpanker udsattes, «Ærø» i Marstal. d. N.lig frisk Kul. men uden Resultat. Da Skibet huggede stærkt i Grunden og efterhaanden fik 6 Fod Vand i Lastrummet, samt Klart Vejr. da Sø og Vind tiltog, maatte det forlades Dagen efter Kl. 6 EM., dels i egen Baad, dels i Baad fra Land. T. blev senere fuldstændig Vrag; men en Del Inventarier til Værdi 600 Kr. bjærgedes. Anm. Om Aarsagen til Forliset afgiver Søretten ingen Udtalelse; men ifølge Vidneforklaringerne maa det antages, at Styrmanden havde ladet Skibet komme for tæt ind mod Kysten, og da Skibet med de Sejl det da førte ikke kunde stagvende og da der ikke var Plads til at kovende, blev Strandingen uundgaaelig. Kapt. R. var i Tide varskoet af Styrmanden, men kom først paa Dækket efter Grundstødningen. U. 28 54. a. Union. a. Nakskov. a. H. C.Levinsen. a. China Clay. a. 5. a. Fowey. a. Skagerrak ca. Anmeldelse fra Rederiet dat. Marstal d. /8 99. 2 b. Skonnertbrig. b. 1872. b. R. R.Levinsen. b. — b. — b. /8 99. 2 Mil V. for D. 22. Aug. i Sejllinien mellem Hanstholm og Hirshals opdagede nogle Fiskere en Skibsmast fra et c. Marstal. c. Eg. c. 10800. c. — c. 5. c. Stettin. Løkken. sunket Skib paa 10 Fv. Vand, hvilket efter senere inddrevet Vraggods — deriblandt en Dæksbjælke, hvori fandtes 17 3 d. 117. d. Registre V. d. 10800. d. — b. /8. indhugget Mærkerne:«111 /100 Tons» og Bogstaverne «N H T J», der henholdsvis ere svarende til U.’s Netto e. 111. Sø-Ass. For. c. Sunken. Register-Tonnage og Kendings-Signal-Bogstaver — viste sig at have været den her ommeldte Skonnertbrig. «Ærø »i Marstal. Forlis. Ladningen gik tabt, og Vraget blev bortsprængt ved Marineministeriets Foranstaltning som farligt for Sejladsen. d. Formentlig Ladningen gik tabt, og Vraget blev bortsprængt ved Marineministeriets Foranstaltning som farligt for Sejladsen. NV.lig Størm. Anm. Søforhør ses ikke at være afholdt; men Skibet formodes at være sunken enten efter Oversejling eller ved at være sprungen læk. Navnene m. m. paa det omkomne Mandskab vare: Styrmand Peter Andersen Grube og Matros Peter Petersen, begge af Marstal, samt Letmatros Møller og Køk Harald Petersen, begge af Svendborg. 55. a. Union. a. Thisted. a. a. Levende Fisk. a. 5. a. Fiskepladsen a. Nordsøen. 7 S. Hansen. Søforhør i Esbjerg d. / 99. b. 2m. Fisker- b 1878. b. b. 300 Snese. b. — 4 Kml. Ø. f. Grunden 4 kutter. c. Eg. c. 5400. c. 200. c. — Vyl Fyrskib. «Skallingen«. Efter at U. d. 4. om Morgenen var gaaet til Ankers paa Fiskepladsen, tiltog Vinden og Søen Kl. 7 EM. 4 5 saaledes, at Kutteren maatte lette og staa ind efter Graadyb, og Kl. 12 MN. ankredes atter op med 20 Fv. c. Esbjerg. d. Ingen Klasse. d. 5400. d. — b. /4 99. b. /4. d. 28. Fors. Selsk. for c. Esbjerg. c. Stranding. Kætting ude i Dybet ved Fanø tværs for Skallingen for ikke at komme i Havn ved Nattetid. En Time senere e. 20. danske Sejlfart. Forlis. blev det stærk Taage og Vagten sattes da; men kort efter bemærkedes det, at Kutteren huggede i Grunden Ankeret blev da stukket fra og Fokken hejst, men U. vedblev at hugge voldsomt, og da Taagen lettede, saas til Fiskeribrug. d. SV. t. V. Haard 1 Khhvn. Kul. Urolig Sø. det, at Grundstødningen var sket paa Grunden «Bjælken» SV. for Skallingen. D. 5. Kl. 5 /2 FM. kom Vager- damperen «Nordsøen» i Sigte, og da Søerne stadig skyllede over Kutteren, roede Besætningen i Jollen ned til N., der optog og landsatte den i Esbjerg. Ladningen gik tabt og U. blev Vrag. Anm. Om Aarsagen til Forliset afgiver Søretten ingen Udtalelse; men efter Vidneforklaringerne maa det antages at Kutteren er gaaet i Drift for sit Anker tværs over Løbet, uden at det bemærkede — Vagtmanden var nemlig gaaet om Læ for at vadske sig. V. 16 8 56. a. Valdemar. a. Nexø. a. P. M. Jensen. a. Trælast, a. 4. a. Wisby. a. Østersøen ud f. Søforklaring i Rostock d. /8 99. Søforhør i Rønne d. /11 99. 6 b. Galease. b. 1838. b. Wm. Rønne. Planker. b. — b. /8 99. Gjedser Fyr. Kort efter MN., da V. med Pejling af Gjedser Fyr var under Krydsning S. f. Falster, saas Toplyset 11 c. Rønne. c. Eg. c. 6500. b. 34 Stds. c. — c. Wismar. b. /8. Og det røde Sidelys fra en Damper — der senere viste sig at være S. S. «Lilly» af Gefle, 363 Tons Brutto, d. 76. d. Ingen Klasse. d. 6500. c. — c. Kollision. Kapt. A. Landegren — kommende op fra Femerbælt, styrende i NØ.lig Retning. V., der styrede SSV. bide- e. 69. d. — Kondem- vind med Vinden St. B. ind, holdt Kursen; men da L., hvis Pligt det var at vige af Vejen (Søvejs-R. Art. 20), nation. ligeledes holdt sin Kurs, tørnede den med sin B. B.'s Bov mod Galeasens Bovspryd, der knækkede og knuste d. NV. t. V. Boven, saaledes at V. efterhaanden løb fuld af Vand og truede med at synke. V. blev derfor tagen paa Slæb Ustadig Kuling. af L. indtil ud for Warnemünde, hvorfra Bugseringen overtoges af Slæbedamperen «Fürst Blüeher». Ved offentlig Fyrklart. Auktion i Rostock d. 1. Oktbr. blev derefter V. solgt for 740 Kr. Om Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse. Om Havariet siges derimod: «Søretten skønnede, at «Valdemars» Havari maatte tilskrives Kollisionen med Dampskibet «Lilly».

46 47

Skibets Søulykkens 9. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. a. Navn. a. Bygnings-Sted a. Fører. Ladning: Rejse: a. Sted. Søforhørets eller Søforklaringens Optagelses-Sted og Dato b. Art. b. Bygnings-Aar. b. Reder. a. Art. a. Besætning. a. Afgangs-Sted. b. Tid. samt c. Hjemsted. c. Materiale. c. Værdi. b. Kvantitet. b. Passagerer. b. Afgangs-Tid. c. Art. Oplysninger om Søulykkens Aarsag m. m. d. Brutto Reg. T. d. Klassifikations- d. Assurance. c. Værdi. c. Omkomne. c. Bestemmelses- d. Vind-og Vejr Løbe-Nr. e. Netto Reg.T. Selskab. d. Assurance. Sted. forhold. 57. a. Venner. a. Liverpool. a. T. H. Thygesen. a. Pit Props. a. 12. a. Kaskø. a. Marstrands Søforklaring for Raadstueretten i Marstrand d. 18/ 99. b. Barkskib. b. 1864. b. N. J. Outzen. b. 220 Kub.Fv. b. — b. 1/ 99. Bugten. 10 10 Anmeldelse fra Rederiet dat. Sønderho d. 24/ 99. c. Sønderho p.F. c. Jærn. c. 40000. C. 9000. c. 2. c. Cardiff. b. 14/ . 11 10 D. 12. Oktbr. afsejlede V. fra Kjøbenhavn med SV.lig tiltagende Kuling og Kl. 111/ EM. havdes Pejling d. 601. d. Lloyd's Reg. d. 40000. d. 9000. c. Stranding. 4 af Læsø-Trindel Fyrskib, men da den V.lige Storm tiltog bleve flere Sejl bjærgede, og Skibet drev mere og mere e. 548. Verein Hamb. Ass. S. «Øre- Forlis. over mod svenske Kyst. D. 13. kort efter MN. kom Vinga Fyr i Sigte 4 Str. agten for Tværs og- Kl. 9 EM. Ass. sund» i Malmø. d. Haard V.lig pejledes Paternoster Fyr. D. 14. Kl. 11/ FM. besluttedes det at holde af for at søge Nødhavn i .Marstrands- Storm. Fyr- 2 Fjorden, og Kursen sattes efter Dyrø-Fyr. Blus afbrændtes efter Lods; men en Time senere grundstødte klart. Skibet paa undervands Skæret «Hunden>> ud for Hättans Lodsplads. Baadene udsattes, men den ene Baad, hvori Kapt. T. og 2den Styrmand Julius Poul Sørensen af Fredericia befandt« sig, knustes ved Udsætningen og da begge ikke mere saas, maa de være omkomne. Den øvrige Besætning, hvoraf 7 vare svenske Søfolk, bjærgede sig med den anden Baad ind til en lille Ø i Nærheden af Elgøn, hvor den fandt Husly hos en Fisker. Skibet drev i kæntret Tilstand ind paa N.-Siden af Elgøn, hvor det sank paa 8 Fv. Vand; men blev senere kondemneret og solgt for ca. 9000 Kr. til et Rederi i Gøteborg. Et svensk Bjærgnings-Selskab bragte det dog efter store Vanskeligheder flot i Juni 1900 og ind til Gøteborg for Reparation. Amn. Søforhør ses ikke at være afholt. 58. a. Webers Minde. a. Ærøskjøbing. a. J. J. Jensen. a. Ballast. a. 6. a. Brest. a. Biscayiske 24 8 b. 3m. Skonnert. b. 1890. b. J. A. Kromann. b. — b. — b. /12 99. Bugt. Anmeldelse fra Rederiet dat. Marstal d. /3 1900. 16 c. Marstal. c. Eg. c. 33000. c. — c. 6. c. Lissabon. b. Decbr. 99. Justitsministeriets Skrivelse af /4 1900. d. 191. d. Registre V. d. 30000. c. Bortebleven Aarsagen til Forliset ubekendt, da ingen Efterretning haves om Skib eller Besætning efter d. 24. Decbr. 1899.

e. 173. Sø-Ass. For. d. Orkanagtige Anm. Navnene m. v. paa det omkomne Mandskab vare: «Ærø» m. fl. Storme. Styrmand Peter Vilhelm Brandt af Ærøskjøbing, Letmatroserne Vilhelm Peter Christian Nielsen af Sundby og Jens Mogensen Jensen af Egaa, Ungmand Jens Christian Paulsen af Ravnkilde, samt Kok F. Raben af Kjøbenhavn. Æ. 59.. a. Ægir. a. Aarhus. a. J. H. Rønn. a. Gl. Jærnbane- a. 5. a. Fjaltring a. Kysten ud for 31 b. Skruedamper. b. 1886. b. G. S. Kirk. skinner. b. — Strand. Fjaltring. Anmeldelse fra Rederiet dat. Lemvig d. /7 99. 17 c. Lemvig. c. Eg. c. 11000. b. 80 Stkr. c. — b. /6 99. Nordsøen. Kl. 3 EM. under Dykkerarbejder ved Optagelsen af Jærnbaneskinner fra Bunden af et sunket Damp- 17 d. 43. d. Ingen Klasse. d. Uassureret. c. 1360 Kr. c. Thyborøn- b. /6. skib, stødte «Ægir» mod Vragstykker af dette og fik derved en saa svær Lækage, at Besætningen hurtigst e. 18. I. H. K. 60. d. Uassureret. Kanal. c. Lækage. muligt maatte bjærge sig i Skibets Baad. Sunken. Anm. Søforhør ses ikke at være afholdt. d. V.lig frisk Kuling.

Afdeling II. Dansk Skibe.

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Art. Brutto Register- Rejse. Tid. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Rederi. Løbe-Nr.

A. 60. A. N. Hansen. Kjøbenhavn. Stykgods. Finske Bugt ud for Nargö. Isskade. Søforhør afholdt ved Kbhvns 17 18 Sknuedamper. 1492. Kjøbenhavn—Reval. /3 99. Fra d.17. til d. 25. Marts, med Lods om Bord fra Nargö, i Besæt af Sø- og Handelsret d. /4 99. P.Paaske. D. F. D. S. V.lig. Labert. Drivis. Isen, hvorved Skrueaxlen knækkede og Skruen gik tabt. Ved Hjælp af S. S. «Georgios I» og «Nidaros», tilh. D. F. D. S., samt den russiske Isbryder «Jermack» indbragt til Reval. D. 11. April, efter Udlosning og Indladning samt delvis Reparation, afsejlet under Bugsering af S. S. «Kureren», tilh. D. F. D. S.

Aarhus. Kjøbenhavn. Sild i Kasser. Stettiner Haff, ud for Kollision. Med Lods om Bord gik begge Skibe med langsom Fart, stadig af Søforhør afholdt ved Kbhvns 14 Skruedamper. 381. Gøteborg—Stettin. Kaiserfahrt Fyrskib. givende Taagesignaler. Strax efter at have faaet hinanden i Sigte stoppedes, Sø- og Handelsret d. /1 og 8 14 Th. Pedersen. D. F. D. S. /1 99. og Maskinerne kastedes «Fuld Kraft bak». Desuagtet blev Kollision /2 99. Stille. Stærk Taage. uundgaaelig, hvorved A. fik Skade i St. B.'s Bovplader til nogle Fod under 61. Jærn. Vandgangen, medens St.A. fik Hul i B. B.'s Bov over Vandgangen. Begge St. Alban. Odense. Stettin—Kjøbenhavn. Skibe søgte Nødhavn i Swinemünde. » Skruedamper. 371. » J. C. Jørgensen. Dpsk. Selsk. » «Odense». 62. Adolphine. Aalborg. Kul. Gjerrild Klint ud for Grundstødning. Grundstødningen, hvorved Skibet blev læk, fyldtes med Vand og Indb. fra Grenaa Told- 30 3m. Skonnert. 282. W. Hartlepool— Knudshoved-Fyr. fik Roret brækket, angives at skyldes Snetykning og Strømsætning. Besæt- kammer dat d. /12 99. 27 M. C. Christensen. L. C. Christensen. Horsens. /12 99 ningen (8 Md.) bjærgedes af Grenaa Redningsbaad. SØ.lig Storm. Snetykning. Først 4 Dage efter lykkedes det Svitzer's «B. E. at bringe Skibet flot. Anm. Søforhør ses ikke at være afholdt.

63. Alexandra. Kjøbenhavn. Trælast, Bomuld og Florida-Strædet (Crockers Grundstødning. Paa Grund af stærk medgaaende Strøm forvexledes Alligator Fyrtaarn Søforhør afholdt ved Kbhvns 4 Skruedamper. 2567. Oliekager. Rev). med Carysfort Fyrtaarn. Bragt flot uden Lækage, efter at omtr. 144 Tons Sø- og Handelsret d. /11 99. 12 14 A. Blom. D. F. D. S. New Orleane—Kjøben /9 99. Ladning var kastet over Bord og 130 Tons var losset i Lægter, d. /9 16 -havn. VNV. Labert. Kl. 2 EM. af Bugserbaaden «Dauntless» af Savannah. D. /9 knækkedes 18 26 Krumtap-Axlen. D. /9 søgtes Nødhavn i Charleston. D. /9 var Repara- 7 tionen tilendebragt; men paa Grund af Karantæne afsejledes først d. /10.

64. Alice. Kjøbenhavn. Ballast. Longstone Blinkfyr (Klip- Grundstødning paa Første Styrmand skulde efter Kapt. S.'s Ordre styre N.t.V. (dev.); Søforhør afholdt ved Kbhvns 15 Skruedamper. 968. London—Burntisland. perne ud for). undervands Klipper. men da Strømmen antoges at sætte ud fra Kysten, forandredes Kursen — Sø- og Handelsret d. /3 99. 15 Th. Schultz. D. Torm. /1 99. uden derom at underrette Kapt. S. — førat til NNV. og dernæst til NV. VNV. Brams. Kuling. (dev.). Som Følge heraf grundstødte A. Kl. 2 FM., hvorved 3 Skrueblade Fyrklart. bleve slaaede af og Agterstævnen knækket, men kom flot ved egen Hjælp. 10 Samme Dags EM. Kl. 8 kom Skibet i Dok i Leith. Først d. /2 var Repara- tionen fuldendt.

65. Amalienborg. Kjøbenhavn. Gaskul. Kattegat. 2 Explosioner ved Søforhør afholdt ved 18 3 Skruedamper. 1344. Hartlepool—Kjøben- /3 99. Antændelse af Kul- Kl. 3 /4 FM. fandt den første Explosion Sted i Kahytten, der med Kbhvns Sø- og Handelsret C. G. Clausen. C. K. Hansen. havn. gas. Indhold fuldstændig ødelagdes, og hvorved Kapt. C., der var til Køjs, blev d. 5. og 17. April 1899. stærkt forbrændt. Kapt. C. advarede da hele Besætningen mod at benytte tændte Lys eller at afstryge Tændstikker under Dækket. Ikke desto mindre fandt 3 Timer senere endnu en Explosion Sted, idet Hovmester L.S. Nielsen, der havde Ærinde i Agterkælderen, trods 7 50 51

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Brutto Register- Rejse. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Rederi. Løbe-Nr.

Forbudet afstrøg en Tændstik, hvilket havde til Følge, at Kulgassen atter antændtes og dens Flamme slog saaledes op om ham, at ogsaa han blev stærkt forbrændt. Anm. Angaaende oven nævnte Uforsigtighed foreligger der fra Sørettens Side ingen Udtalelse (jfr. Sølovens §§ 40 og 306, samt Søretslovens §§ 9 og 12). 16 66. Amarant. Rønne. Egetømmer. Danzig Havn. Kollision. Under Udbugseringen med Lods om Bord kom A. i Kollision med Søforhør i Rønne d. /10 99. 15 Brig. 256. Danzig—Chatham. /4 99. en Lægter, der var under Indbugsering af en Slæbedamper, og fik Skade J. Kyhn. Karen Hintze. V.lig. Labert. Klart Vejr. paa Boven, der erstattedes af Slæbedamperen med 45 Kr. Søretten skønnede, at Sammenstødet maa tilskrives dels Vinden, dels manglende Styreevne hos Prammen.

67. Ane Marie. Hobro. Cement. Skattebølle Rønner Stranding. Lækage. Til Ankers med Paalands-Storm sprængtes St. B.'s Kætting. Den Indb. fra Rudkjøbing Told 25 Galease. 20. 200 Tdr. (Langelands V. Side). anden Kætting maatte derpaa udstikkes og Kursen sattes efter Lohals; men kammer dat. d. /9 99. 22 A. Larsen. F. Lohff. Hobro—Svendborg. /9 99. da Galeasen kun kunde føre Stagfokken drev den kort efter paa Land og V.lig Storm med Byger. blev læk. Besætningen bjærgede sig til Land i egen Baad. Ladningen blev dels kastet over Bord, dels ødelagt af Søvand. Først d. 24 bragtes Galeasen ved Hjælp fra Land flot og ind til Lohals.

16 68. Argus. Marstal. Trælast. Irske Hav. 1 Mand druknet ved Søforhør i Nakskov d. /2 99. 28 Kok Carl Nicolajsen, der fra Dækslasten var i Færd med at fire Skonnertbrig. 200. Finland—Swansea. /6 99. Overbordfalden fra H. A. Svane. H. Hansen. Dækslaeten. en Pøs i Vandet over Vandringsspiret, formodes herved at være gleden ud. Under den heraf opstaaede Forvirring, tænkte hverken Føreren eller nogen af Besætningen paa at udkaste Redningsbøje eller en Planke fra Dæks- 1 lasten, og da Jollen, der strax fyldtes med Vand, først efter /2 Times Forløb var klargjort og udsat, var den Overbordfaldne forsvunden. Søretten maatte skønne, at der fra Skibsførerens Side var vist i hvert Tilfælde Mangel paa Konduite ved, at der ikke med Baaden blev anstillet Efterforskninger efter den Forulykkede paa det Sted, hvor han sidst var bleven iagttaget. 69. Astræa. Marstal. Trælast. Flinterenden. Grundstødning A., Søforklaring for Raadstue- 9 Kl. 8 FM. grundstødte men bragtes senere flot af en Bugserdamper 13 3m. Skonnert. 260. Helsingborg— /10 99. fra Malmø. retten i Malmø d. /10 99. A. H. Svane. T. Tønnesen. Plymouth. V.lig. Labert. Diset Luft. Ifølge Søforklaringen var Aarsagen til Grundstødningen, at Sømærkerne paa «Norra-Flint» forvexledes med Sømærkerne paa Grunden «Gustav af Klint». Anm. Søforhør ses ikke at være afholdt her i Landet. 21 Ifølge Udenrigsministeriets Skrivelse af /11 99 har Marine- ministeriet angaaende denne Grundstødning udtalt: «At den Tønde, der har givet Anledning til, at Skibsfører Svane har forvexlet «Nordre-Flint» med «Gustav af Klint», er en Klokke- tønde, der hvert Aar, til Vejledning for Sildefiskerne, udlægges Øst for «Nordre-Flint» imellen Grunden og Sømærket for samme. Klokketønden ligger ude fra midt i Juli til midt i November, og det bekendtgøres hvert Aar i «Efterretninger for. Søfarende», naar den er udlagt og inddraget; sidst har Udlægningen været bekendtgjort i «Efterretninger for Søfarende» Nr. 29 af 19. Juli 1899. Skibsfører Svane burde derfor have været bekendt med Tøndens Tilstedeværelse, saa meget mere som dens Udlægning daterer sig fra 1885. Da den kun ligger ude en mindre Del af Aaret, kan den ikke optages i Søkortene.»

12 70. Atlantic. Thorshavn. Ballast. Nordsøen. Kutterens Fører slaaet Kl. 9 EM. under en Skiften af Storsejlet til den anden Bov formodes Søforhør i Thorshavnd /11 99. 4 Fiskerkutter. 97. Grimaby—Thorshavn. /11 99. over Bord af Storsejlet Føreren at være bleven slaaet over Bord af en Tovende. Paa Grund af J. R. Klementsen. Føreren. Frisk S.lig Kulig. Sø og druknet. Mørket saas han ikke og da Skibet løb med 8 Mils Fart var Redningsforsøg moderat. Vejret mørkt umulige. Skibet blev lagt til Vinden; men Redningsbøje udkastedes og skyet. ikke; idet den ene var fastsurret og den anden under Dækket. Søretsmedlemmerne bemærkede, at de intet have at erindre mod de afgivne Forklaringer. Det er meget rimeligt, at Af- døde er bedøvet af et Slag af en Tovende og at han er faldet over Bord derved. At de andre i Mørket ikke have kunnet gøre noget herimod, er kun naturligt. 7* 52 53 Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register-Tonnage. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Reden. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

71. August. Ærøskjøbing. Salt. Liverpool-Bugten. 1 Mand slaaet over Letmatros Otto Julius Theodorsen af Magleby (Langeland), der Søforhør i Assens d. 26/10 99. 26 Skonnert. 85. Liverpool-Assens. /9 99. Bord fra Klyverbommer Kl. 8 FM. var i Arbejde paa Klyverbommen, gik over Bord med denne, da N. H. Dreiø. J. H. Petersen. VNV.lig Storm. Høj Sø. af en Braadsø og den knækkedes af en svær Braadsø. Indviklet i Klyvergodset og tungt druknet. paaklædt, som han var, lykkedes det ikke Kapt. D., der med en Baadshage fik fat i ham, at bringe ham fri, idet han forsvandt kort efter. Styrmanden blev af samme Sø slaaet saa haardt, at han mistede Bevistheden. Som Følge af Havariet og den formindskede Besætning maatte Liverpool søges som Nødhavn. Søretten skønnede, at der fra Kapt. D.'s Side var gjort alt hvad der kunde gøres for at redde den forulykkede Letmatros T., og at Ulykken ikke er en Følge af Forseelse eller Forsøm- melse fra hans eller Mandskabets Side eller Fejl eller Mangler ved Skibet. Trælast. Elben. Søforklaring for Amtsretten Augusta. Thisted. Kl. 8 FM. med Lods om Bord kom A. i Kollision med S. S. «Akaba» Fagervik—Hamburg. 25/ 99. i Hamburg d. 2/ 99. Skruedamper. 181. 9 af Liverpool og fik en Del oven Bords Skade, men blev ikke læk og fort- 10 P. Kløvborg. M. Lund. satte derfor Rejsen. 1 72. 2 Kollisioner. Kl. 8 /2 FM., efter at A. med Lods om Bord havde passeret Slusen Søforklaring for Amtsretten 18 Majs. Kaiser Wilhelm-Kanalen. ved Brunsbüttel, kom Skibet i Kollision med 2 Lægtere, der paa Slæb i Stettin d. /11 99. 10 18 Hamburg—Stettin. /11 99. af en Damper laa tværs i Farvandet. A. tog saa megen oven Bords Skade, Søforhør i Thisted d. /12 99. at Reparationen medtog 4 Dage.

24 73. Augusta. Faaborg. Trælast. Finske Bugt. 1 Mand slaaet over Matros Christian Marius Jacobsen af Dyreborg, blev Kl. 1 EM. Søforhør i Faaborg d. /11 99. 27 Brig. 201. Trångsund—Faaborg. /10 99. Bord fra Klyverbommer under Arbejde med at beslaa Klyveren slaaet over Bord af en Sø. Da han R. H. Andersen. N. R. Storm. S.lig Storm. Høj Sø. af en Braadsø og kom ind under Skibet og var tungt paaklædt, lykkedes det ikke at bjærge druknet. ham, skøndt en Redningsbøje strax udkastedes til ham, der et Øjeblik saas til Luvart af Laaringen.

74. Axelhuus. Kjøbenhavn. Stykgods. Oderen. Kollision. Kl. 1 EM. med Lods om Bord kom A. i Kollision med Paket- Søforklaring for Amtsretten 5 7 Skruedamper. 656. Stettin—Kjøbenhavn. /12 99. damperen «Teutonia» af Hamburg, der styrede midt i Farvandet op ad i Stettin d. /12 99. C. T. Nielsen. D. F. D. S. NV.lig Storm med Sne- Oderen, nemlig ved at dette 3066 Tons Brutto store Dampskib sugede A.’s Søforhør ved Kbhvna Sø- og 13 byger. Agterskib tværs paa Løbet; hvorved A., trods alle Forsigtigheds-Foranstalt- Handelsret d. /12 99. ninger, løb med Stævnen mod T.’s Bov om B. B. A. fik Stavnen knust og flere Plader beskadigede.

B. 20 75. Bornholm. Svaneke. Kul. Burntisland— Burntisland Dok. 1 Mand kommen til Matros August Frederik Vilhelm Roloff af Kjøbenhavn, der Søforhør i Maribo d. /11 99. 10 Skruedamper. 840. Bandholm. /10 99. Skade ved Dampspillet Kl. 6 FM. under Skibets Forhaling ud af Dokken var beskjæftiget med at A. N. Petersen. D. Torm. og afgaaet ved Døden. indhive Bovtrossen ved Hjælp af Storspillet, fik paa en uopklaret Maade den venstre Arm indviklet i Trossen og næsten afreven. Indbragt paa Hospitalet i Edinburgh afgik han ved Døden samme Dag.

C. 1 76. Caledonia. Kjøbenhavn. Ballaet. Delaware Floden. Besæt af Isen. El. 3 /2 EM., da Skibet var paa Revieret under Lodskommando, Søforklaring i Philadelphia 15 Skruedamper. 1815. Shields-Philadelphia. /2 99. Kollision. kom det i Besæt af Isen. Under Manøvreringen for at komme fri af Isen 24.—27. Febr. 1899, samt i 28 N. N. Fisker. P. L. Finker. Isdrift. saas da en modgaaende Damper — der viste sig at være «Waesland» af Moss d. /3 99. Antwerpen — styrende ned paa C.; men da denne var ude af Stand til at Søforhør ved Kbhvna Sø- og 30 manøvrere, tørnede W. kort efter mod C.’s St. B.'s Laaring, der fik betydelig Handelsret d. /5 1900. Skade. Først 2 Dage efter blev C. bragt fri af Isen af en Slæbedamper og bugseret til Lasteplads-Kajen i Philadelphia, hvor en Ladning Rug indtoges, bestemt til Moss. Kollisions-Skaden paa C. erstattedes i Mindelighed af W.’s Rederi ved Udbetaling af ca. 10000 Kr.

4 77. Caroline & Trine. Odense. Ballast. Gaasehagen (Mols). Grundstødning. Efter d. /3 Kl. 8 EM. at vare gaaet til Ankers i Ebeltoft Vig paa Søforklaring i Aarhus 6 6 11 Skonnert. 150. Odense—Porsgrund. /3 99. Lækage. Grund af V.lig Storm, gik Vinden om til VSV. med Snefog d. /3; men Kl. d. /3 99. 1 C. Hansen. J. C. Anderskov. 2 /2 FM. sprængtes begge Kættinger i den høje Sø og Skibet gik i Drift. Sejl tilsattes, men Skibet huggede i Grunden, blev stærk læk og mistede Roret. Næste Dags EM. bragtes det flot af Svitaer's «B. E.». Bjærgeløn 1400 Kr.

54 55

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Brutto Register-Tonaage. Rejse. Vind- og Vejrforhold. Optagelses-Sted og Datum. Art. Oplysninger. Fører. Rederi. Løbe-Nr.

1 78. Charlotte Olsen. Frederikshavn. Levende Fisk. Kattegat (Fiskeplads Ildsvaade. Kl. 5 /2 EM. udbrød pludselig Ild i Maskinrummet, der tillige inde- Søforhør i Frederikshavn 21 Fiskerkutter. 26. 1⁄2 Mil Syd for Kobber- holdt Kabyssen, medens Kokken var i Færd med at gøre Ild paa denne. d. /12 99. M. Madsen. N. C. Olsen. grandens Fyrskib). Ilden formodes at være opstaaet fra Petroleums-Motoren ved, at Petroleum 16 /12 99. fra Lamperne er dryppet ned og paa en eller anden uopklaret Maade er bleven antændt ved Ilden i Kabyssen. Siderne i Maskinrummet vare ikke beklædte med Jærnplader eller andet uforbrændeligt Stof, og Pudsetvist samt Sprit, som benyttes til Maskinen, opbe- varedes i en aaben Køje i Maskinrummet. Ilden bredte sig saa hastig, at der maatte hugges Hul i Dækket, hvorigennem Vand pøsedes ned indtil Ilden blev slukket. Rettens søkyndige Medlemmer bemærkede: «At de ansaa det for uforsvarligt, at Dørken i Maskinrummet i Kutterne ikke var af Metal eller beklædt med Metalplader, navnlig naar der bruges svenske og andre Motorer, der ere meget brand farlige, ved at bruge aaben Lampe, der stadig brænder». 1 79. Christian Marstal. Byg. Revsnæs Puller. Grundstødning. Kl. 10 /2 EM. fandt Grundstødningen Sted, hvorved Skibet mistede Søforhør i Kallundborg 17 24 Skonnert. 108. Stubbekjøbing— /5 99. Roret og huggede saa voldsomt, at det blev læk og efterhaanden løb fuld d. /5 99. H. R. Eriksen. B. Friis. Lossiemøuth. VSV.lig. Stiv Kuling. af Vand. Efter afgivne Nødsignaler kom Fyrmesteren fra Revsnæs Fyr Strøm N.lig. om Bord næste Morgen Kl. 6 og meddelte, at der var telegraferet til Svitzer's «B. E.». Kl. 11 FM. ankom Bjærgningsdamperen «Helsingør» fra Korsør og Udlosning af Kornlasten i Lægtere paabegyndtes; men da det atter blæste op maatte Arbejdet indstilles og Besætningen gaa om Bord i H. Først d. 20. Kl. 11 FM. lykkedes det Svitzer's «B. E.» at bringe C. flot og ind til Kallundborg. Anm. Om Aarsagen til Grundstødningen afgiver Søretten ingen Udtalelse; men det fremgaar af Vidneforklaringerne, at den skyldes Styrmanden, idet han, der. efter at Romsø Fyr Kl. 9 FM. var passeret, havde overtaget Vagten, havde antaget Revsnæs Lys- og Fløjte- l Tønde (hvidt Blink hvert /4 Minut) for at være Sejrø Fyr (hvidt Blink hvert 1m 50s), uagtet at han af Kapt. E. under Paavisningen af Navigeringen efter Søkortet var bleven beordret at melde, naar han passerede V. om Lystønden. Som Følge af nævnte Fejltagelse blev Revsnæs Lystønde passeret Ø. om, og skøndt Kapt. E., da han kom paa Dækket, strax bemærkede Fejltagelsen og lod Roret lægge St. B., kunde Grundstødningen ikke forebygges.

27 80. Christiane Sophie. Aalborg. Kul. Sejlløbet ud for Løgstør. Stranding. Kl. 9 EM., da Jagten laa ved Bolværket i Løgstør Havn, sprængtes Søforhør i Løgstør d. /9 99. 12 Jagt. 27. Aalborg—Løggtør. /9 99. Fortøjningerne kort efter at Føreren var gaaet i Land. Af Stormen dreves C. M. Dahl. C. M. Dahl. SV.lig Storm. Fartøjet ud af Havneløbet og strandede paa Sejlløbets nordre Side, huggede sig læk og løb fuld af Vand; men bragtes senere flot ved Hjælp fra Land. 3 81. Christine. Aarhus. Petroleum. Ud for Sletterhage Fyr. Grundstødning. Kl. 5 /4 FM. tog C. Grunden; men kom flot 2 Timer senere ved egen Søforklaring i Aarhus 23 25 Tankdamper. 2298. New York—Aarhus. /1 99. Hjælp uden at have taget Skade, efter at have udpumper Vandballasten og d. /1 99. J. P. Larsen. Det D. Petroleums- Godt sigtbart Vejr. en Del af Petroleums-Ladningen. Akt. Selsk. Paalands Vind. Aarsagen til Grundstødningen angives at have været, at Afstanden 1⁄2 1 fra Fyret gissedes at være Mil, medens den viste sig kun at være /4 Mil.

4 82. Christine. Svendborg. Trælast. Archangel— Archangel Havn. 1 Mand druknet under Letmatros Knud Knudsen Andersen af Agtrup var Kl. 6 EM. Søforhør i Svendborg d. /9 99. 28 Skonnertbrig. 203. Sunder- /6 99. Badning. sprungen i Vandet for at bade; men maa antages at have faaer Krampe, L. Rasmussen. N. W. Kaas. land. da han kort efter saas at synke. Matros Oskar Langschmidt og Kok Ove Nielsen sprang strax ud efter ham; men da A. ikke mere kom til Syne, lykkedes det ikke at redde ham. Først nogle Timer senere blev A. optaget af en Dykker; men alle Forsøg paa at bringe ham til live forbleve uden Resultat. Da Vandet i Dvina-Floden var meget koldt og plumret, og D. Strømmen var stærk, havde Kapt. R. forbudt Badning.

83. Dagmar. Kjøbenhavn. Jærnerts. Humber-Floden ud for Grundstødning. Kl. 5 EM. lettede D. fra Hull Red med Lods om Bord og blev bug- «Maritime Deposition» dat. 10 Skruedamper. 1170. Huelva—Goole. Goole Ness. seret af en Shæbedamper op ad Humber-Floden; men 2 Timer senere tog Goole d. /7 99. 8 L. E. Gade. D. F. D. S. /7 99. Skibet Grunden, og da Vandet var faldende lykkedes det ikke Bugser- Søforhør ved Kbhvns Sø- og 1 Godt sigtbart Vejr. baadene at bringe D. flot før efter 2 Dages Forlob, efter at der var losser Handelsret d. /11 99. ca. 133 Tons af Ladningen i Lægtere. Skibet tog ingen videre skade; derimod blev Maskinen betydeligt beskadiget. Aarsagen til Grundstødningen tilskrives uheldig Navigering fra Lodsens og Slæbedamperens Side.

56 57 Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8

Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Brutto Register- Rejse. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold.

Løbe-Nr. Rederi.

Dalanes S. S. (se Nr. 27). 84. Dan. Kjøbenhavn. Ballast. Dunkerque Havn. Kollision. Kl. 8 FM. ved Afgangen fra Dunkerque Havn med Lods om Bord Søforhør ved Kbhvns Sø- og 7 6 Skruedamper. 1557. Dunkerque—Blyth. /5 99. kom D. i Kollision med Vædderen paa den franske Panserkrydser «Admiral Handelsret d. /9 99. Chr. S. Hansen. L. H. Carl. NNØ. Stiv Kuling. Charner», der laa fortøjet ved Kajen. Efter nogle Timers vanskelige Arbejder lykkedes det D. at komme klar af Vædderen, og efter Reparation af det af Væddersporen foraarsagede Hul i Boven fortsattes Rejsen.

85. Dana. Helsingør. Ballast. Nordsøen ud for Cux- 1 Mand druknet ved Kl. 8 FM. paa 2den Styrmands Vagt faldt Letmatros Johan Frü- Søforhør i Helsingør d. 10/5 1900. Skruedamper. 1019. Kiel—Burntisland. haven. Overbordfalden. styck af Thisted over Bord under Arbejde med at indtage Ankeret; idet 23 C. T. Westergaard. H. C. Nyholm. /12 99. han, uden Ordre og uden at tage en Ende om Livet, var gaaet ned paa Roligt Vejr. Drivis. Ankeret uden Bords. Maskinen stoppedes og bakkedes strax, Baad udsattes; men det lykkedes ikke at finde den Forulykkede, hvilket ogsaa vanskelig- gjordes ved Drivisen.

1 88. Danmark. Kjøbenhavn. Ballast. Themsen. Kollision. Kl. 4 /2 EM., efter at den engelske Lods var gaaet fra Borde ved «Maritime Deposition» dat. 3 5 Skruedamper. 2050. London—Blyth. /12 99. Gravesend, kom D., under Manøvrering for at gaa fri af en Lægter under Blyth d. /12 99. C. M. Kraemer. L. H. Carl. N.lig. Sigtbart Vejr. Søforhør ved Kbhvns Sø- og Sejl, i Kollision med en til Ankers, liggende Lægter «Alice May» af Ips- 26 wich, der kæntrede og sank, medens Besætningen (3 Md.) bjærgede sig om Handelsret d. /5 1900. Bord i en anden nærliggende Lægter. Efter at Kapt. K. havde forvisset sig herom og afgivet Oplysning om Navn og Hjemsted paa Skibet, der ikke havde taget Skade, samt om dets Agent i London, fortsattes Rejsen.

27 87. Danske En. Kjøbenhavn. Blokis. Ud for Gjerrild Klint Kæntring. Sunken. D. /7 vare begge Lægtere paa Slæb af Bugserbaaden «Dragør» af- Søforklaring i Grenaa 4 Staal-Sølægter. 130. Drøbak—Stettin. (Jylland. Ø.). gaaede fra Drøbak; men paa Grund af haard Modvind naaede de først op d. /8 99. 31 31 C. H. Christensen. A. F. Christensen. /7 99. under jydske Kyst d. /7. Samme Dag Kl. 10 EM. kæntrede «Danske En» VNV. Stiv Kuling. ved at Isladningen forskød sig saaledes, at Lugerne laa i Vandet. Da Urolig Sø. Lægterens Jolle fyldtes med Vand blev Besætningen (2 Md.) bjærget ved Baad fra Slæbedamperen. Det forsøgtes nu at slæbe begge Lægterne ind under Land; men Slæberen til den kæntrede Lægter maatte kappes, da denne var i Færd med at synke. Næste Dag fandtes Lægteren ud for Fornæs med Forskibet sunken. I Forening med en anden tilkommen Slæbedamper bragtes den flot; men 2 Kml. fra Land maatte Bugseringen opgives, da Lægteren atter sank. Den optoges dog senere af Svitzer's «B. E.», hvorimod Ladningen gik tabt. 88. Danske To. Kjøbenhavn. Ligeledes. » Søskade. For Lægteren «Danske To's» Vedkommende skete ingen videre Skade, Staal-Sølægter. 199. » men Ladningen smeltede bort, da Vejret under den lange Overfart havde C. J. Borg. A. F. Christensen. været meget varmt. 89. Danske Tre. Kjøbenhavn. Ballast. Pillau—Stettin. Ud for Stielow (Tyske Stranding. Kl. 6 FM., da Lægteren var paa Slæb af Bugserbaaden «Kastrup», Søforklaring i Lauenburg 12 Staal-Sølægter. 324. Kyst mellem Scholpm sprængtes Slæberen, hvorpaa den sattes paa Land i Nærheden af «Leba» (Pommern) d. /10 99. J. C. Bjørn. A. F. Christensen. og Rixhøft). Redningsstation. Forinden var der fra Lægteren efter Midnat blevet afbrændt Søforhør ved 8 /10 99. Blus for at advare mod fortsat Bugsering; men Føreren af Bugserbaaden Kbhvns Sø- og Handelsret 2 13 N.lig. Storm med Hagl- mente ikke at kunne tage Hensyn hertil saaledes som Vejrforholdene vare. d. /12 99 og /1 1900. og Regnbyger. Høj Sø. Mellem Førerne var der ikke truffen nogen som helst Aftale om indbyrdes Signalering. Først 9 Dage senere blev Lægteren bragt flot af en tysk Bjærgningsdamper. Bjærgeløn ca. 12500 Kr.

90. De tre Brødre. Lohals. Kartofler. Trellegrunden (Smaa- Grundstødning. Efter Udlosning af en Del af Ladningen bragtes Baaden flot 2 Dage Søforklaring i Vordingborg Dæksbaad. 7. Mullerup—Stege. lands-Farvandet.) senere ved Hjælp fra Land. d. 7. og 8. Marts 1899. 22 K. Nielsen. R. Nielsen. /2 99 Anm. Efter Førerens Forklaring var Aarsagen til Grundstødningen, at der ingen VNV. Frisk Kuling. Prikker findes udlagte paa selve Trellegrunden; hvilket imidlertid efter «Den Danske Lods» netop er Tilfældet. E. 91. E. M. Dalgas. Kjøbenhavn. Kul. Kjøbenhavns Havn. Kollision. Kl. 3 EM. med Lods om Bord og med Slæbedamper til Assistance Søforhør ved Kbhvns Sø- og 3 11 Skruedamper. 1472. Burntisland— /1 99. styrede E. M. D. op ad Havnen, men tørnede ved at passere Knippelsbro let Handelsret d. /1 99. F. Hansen-Holm. Dpsk. Selsk. «Cimbria.» Kjøbenhavn. NØ.lig. Stiv Kuling. med St. B.'s Side mod Bropillen, hvorved Skibet kastedes over til B. B.; N.lig Strøm med herved fik Strømmen haardt Skær paa det, hvilket foraarsagede, at Skibet 1 2 /2 Mils Fart. tørnede mod en ved Christianshavn Sidens Bolværk liggende Pram, der sank med indehavende 10 Tons Kulladning. E. M. D. tog tilsyneladende ingen Skade. 8 58 59

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

19 92. Egen. Svaneke. Hvede. Ølands Kyst ved Risinge. Grundstødning. D. /3 Kl. 9 EM. passerede E. «Garpen» Fyr under haard SV. Storm. Søforklaring i Kalmar 20 27 Galease. 47. Lübeck—Kalmar. /3 99. Skibet lagdes da bi; men under Snetykningen drejede Vinden til NV. og afgivet d. /3 99. 1 C. P. A. Lyster. R. A. Holst. N.lig Storm med Sne- næste Dag Kl. 5 /4 FM. grundstødte E., huggede haardt og blev efter- Søforhør ved Kbhvns Sø- og 10 tykning. haanden helt overiset. Ved Hjælp af 2 Mand fra Land lykkedes det om Handelsret d. /5 99. 21 Morgenen d. /3 at faa E. varpet af Grund og at indkomme til Bergqvara. E. mistede Ankerne og Kættingerne og fik Skade paa Roret og Kølen; men blev ikke læk. Anm. Ved en af Stockholms Raadstue-Ret d. 12. Maj 1900 afsagt Dom blev Bjærge- lønnen ansat til 2000 Kr. Det Bjærgedes Værdi beløb sig til 13100 Kr. 93. Elisabeth. Strynø. Rug. Kattegat tæt N. for Sæby Kættingerne Da E. laa til Ankers sprængtes Kættingerne kort efter Midnat, og Søforhør i Frederikshavn 10 Galease. 49. Haderslev— Gøteborg. Havn. sprængtes. Skibet gik i Drift. Under Krydsningen efter Frederikshavn knækkede Stor- d. /4 99. 5 1 V. Petersen. V. Petersen. /4 99. bommen. Nødflag hejstes og Kl. 6 /2 FM. kom Lods om Bord; hvorefter det Haard V.lig Storm. indbragtes til Frederikshavn ved Dampskibshjælp. Sørettens søkyndige Medlemmer fandt ingen Anledning til særlige Bemærkninger efter det oplyste.

94. Emanuel. Middelfart. Mursten. Østersøen. 1 Mand druknet ved Kok Lars Marius Sørensen af Kristiania, der i Forening med Søforhør i Stubbekjøbing 25 Galease. 37. Ekensund—Præstø. 5 Mil til Søs SØ. for Møen. Overbordfalden. Bedstemanden var i Færd med at hejse Klyveren, gled ud paa det med Is d. /3 99 21 N. N. Grøn. N. N. Grøn. /3 99. belagte Dæk, faldt over Bord og forsvandt kort efter. Føreren lagde strax NNØ. Stiv Kuling med Roret i Læ, men paa Grund af den ringe Sejlføring nægtede Skibet at Snefog. vende. Da Skibet, samt den paa Dækket fastsurrede Jolle, var helt overiset var det umuligt at iværksætte noget Redningsforsøg.

1 1 95. Emblem. Kjøbenhavn. Kokes. Gefve-Skär ud for Gøteborg. Grundstødning. Kl. 4 /2 EM. havdes Skagen Fyrtaarn i NV. Kl. 6 /2 EM. under en Søforklaring i Gøteborg 13 21 Brig. 275. London—Masnedsund. /10 99 Lækage. orkanagtig Byge knækkede Storraaen og flere Sejl bortblæstes. Efter afholdt d /10 99. E. N. Espersen. C. O. Ipsens Enke. SV. Lig Storm. Skibsraad besluttedes det at styre efter «Vinga» for at søge Nødhavn. Indb. fra Gen. Kons. i Gøte 1 8 Kl. 8 /2 EM. naaedes «Vinga» og Blus afhrændtes efter Lods; men da ingen borg dat. d. /11 99. saadan kom ud, styredes ind efter Fyrene, Kort efter grundstødte E., kom dog snart flot og gik derpaa til Ankers; men blev senere ved Damp- 1 skibshjælp indbragt til Gøteborg. E., der var bleven læk, trak 2 /2” Vand i Timen og ved Dykkerundersøgelse viste det sig, at Kølen og Skibsbunden var beskadiget saa at Ladningen maatte oplosses. Anm. Som medvirkende Aarsag til Grundstødningen anføres i Sø - forklaringen, at det om Bord værende Søkort var saa gammelt, at «Brännä- Bråte» Fyr ikke fandtes afmærket deri, hvilket havde til Følge, at dette Fyr forvexledes med Fyret paa «Gefve-Skär».

96. Emil. København. Ballast. Kronborg Pynt. Stranding. Forlis. Efter at Kutteren d. 13. Kl. 7 EM. havde passeret Helsingør og var Søforhør ved Kbhvns Sø- og 14 25 Lystkutter. 7. Kjøbenhavn—Aalborg. /10 99. naaet op ud for Nakke-Hoved tiltog Kulingen og Søen saaledes, at den Handelsret d. /10 99. H. Wittenkamp. J. V. Thomsen. N.lig Storm.Høj Sø. maatte holde af efter Sundet for at søge Læ under Sjællands Kyst; men næste Morgen Kl. 1 FM., da Kronborg Pynt passeredes, løjede Vinden af og Strømmen drev da Kutteren ind paa Pynten, hvor den blev Vrag. Besæt- ningen (2 Md.) bjærgede sig ind paa Stenene. 97. Enigheden. Horsens. Ballast. Snaptun (Hjarnøsund). Stranding. Forlis. D. 19. om Morgenen, da Jagten laa til Ankers ud for Snaptun, gik Jagt. 13. Samsø—Horsens. 19/ 99. den i Drift, strandede og blev Vrag. Besætningen (2 Md.) bjærgede sig i Søforhør i Bjerre Herred 1 21 S. P. Rasmussen. Føreren. SØ.lig Storm og Snetykning. Land i Skibets Jolle. (Snaptun) d. /1 99 og i 14 Horsens d. /3 99. Erik S. S. (se Nr. 113). 5 98. Eva. Rudkjøbing. Ballast. Skagerrak. Vigsø (Hanst- Stranding. Efter at have passeret Skagen sattes Kursen til NV. t. N., men efter Søforhør i Thisted d. /1 99. 3m. Skonnert. 233. Odense—Arendal. holm). at have udsejlet 42 Kml. knækkede Storbommen. E. lagdes nu bi Syd over; 3 1 L. P. Bennetsen. Marie Mortensen. /1 99. men K1. 3 FM. strandede Skibet /2 Mil Ø. for «Vigsø» og mistede Rejs- ØSØ. haard Snestorm. ningen; men huggede sig dog over Revlerne, saaledes at Besætningen (7 Md.) kunde bjærge sig i Land. Først her erfaredes det, at Strandingen var sket paa jydske i Stedet for, som antaget, paa norske Kyst. Loddet var ikke blevet brugt. Blus afbrændtes, men bemærkedes ikke, hvorfor Redningsvæsenet ikke kom i Virksomhed. Hanstholm Fyr saas ikke og Sirenen hørtes ikke. Først over 4 Maaneder senere blev E. efter betydelige Arbejder bragt flot af Svitzers «B. E.». Anm. Om Aarsagen til Strandingen afgiver Søretten ingen Udtalelse; men ifølge Vidneforklarngerne angives den at have været Snetykning og uformodet haard østgaaende Strømsætning. 8* 60 61

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register-Tonnage. Tid. Art. Oplysninger. . Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Rederi. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

F. 17 99. Fides. Svendborg. Boulogne—Borøvik. Nordsøen. 1 Mand druknet ved Letmatros Rasmus Jensen, født i Skjold Sogn, gled, under Arbejde Søforhør i Svendborg d. /11 99. 27 3m. Skonnert. 214. /9 99. Overbordfalden. i Mærset ved Istandsættelse af Rakken til Underraaen, ud over Mærseranden, N. Nielsen. J. Ph. Jørgensen. Storm. Høj Sø. tørnede mod Lønningen og faldt derefter over Bord. Da Skibet laa under Stormsejl var det umuligt at vende, ligesom Søen var for høj til at udsætte Baad. Da den Overbordfaldne hverken skreg eller gjorde nogen Bevægelse, maa det antages, at Faldet mod Lønningen havde gjort ham bevidstløs og han forsvandt strax efter. 1 100. Florida. Kjøbenhavn. Majs. Mississippi Floden Grundstødning. K1. 2 /2 EM. under Sejladsen ned ad Floden med Lods om Bord kom Indb. fra Konsulatet i New 10 6 Skniedumuer. 4335. New Orleans— /3 99. Skibet paa Grund ca. 7 engl. Mil fra Mundingen og bragtes først flot 3 Dage Orleans dat. d. /4 99 J. F. Koch. D. F. D. S. Aarhus-Kjøbcnhavn senere ved Hjælp af 3 Slæbedampere; men maatte bugseres tilbage til New Søforhør ved Kbhvns Sø- og Orleans for at undersøges af Dykker, da det havde faaet Skade paa Roret, Handelsret d. 17. og 28 hvis Reparation først blev tilendebragt d. /3. 26. Maj 1899. Anm. Føreren ikendtes en Bøde af 30 Kr. til Skipperforeningen i Kjøbenhavn (Sølovens § 288) for Undladelse af Anmeldelse af Søulykken i første danske Havn (Aarhus), overensstemmende med Sølovens § 40 og Søretslovens § 9.

Frederikshavn S. S. (se Nr. 130).

101 Fuglen. Marstal. Ballast. Ellekilde-Hage (Sjælland, Grundstødning. Kl.4 FM. grundstødte Skibet, men bragtes flot samme Dags Aften Indb. fra Helsingør Toldk. 7 3m. Skonnert. 231. Masnedsund—Kragerø. N.). af Svitzer’s «B. E.», tilsyneladende uden at have taget Skade. dat. d. /3 99. 6 H. A. Hansen. H. C. Christensen. /3 99. Aarsagen til Grundstødningen angives at skyldes Snetykning og VNV. Snestorm. Strømsætning.

1 102. Godthaab. Kjøbenhavn. Stykgods. Indløbet til Holsteinborg Grundstødning. Kl. 10 /4 EM. under Indsejlingen til Holsteinborg tørnede G., der Søforhør ved Kbhvna Sø- og 8 Skruedamper. 287. 12 Passagerer. Grønland). endnu ikke havde faaet Lods ombord, paa et ukendt blindt Skær og blev Handelsret d. /8 99. 7 H. V. Bang. Den kgl. Grønlandske Kjøbenhavn— /7 99 staaende fast. Maskinen stoppedes strax og kastedes «Fuld Kraft bak»; men Handel. Grøn- land. NNV. Laber Kuling. da Vandet var faldende lykkedes det ikke at bringe Skibet flot. Passagererne Diset Luft. landsattes da med en af Baadene og ca. 72 Tdr. Tran kastedes over Bord. Næste Dag Kl. 8 FM. ved indtrædende Højvande udsattes Varpanker; men uden Resultat. 2 Timer senere kom en af Koloniens Baade med 6 Mand til 1 Hjalp. En Del Kul udkastedes; men først Kl 1 /2 FM. kom G., der var 1 faldet over til B. B.’s Side med Lønningen i Vandet, flot og indkom 3 /2 Time senere til Holsteinborg, hvor Skibet blev landsat for at faa Bunden undersøgt. Det viste sig da, at Skibet havde faaet Lækage, samt at Is- huden var en Del beskadiget og af Straakølen var stødt af ved Hugningen paa Skæret. Efter endt Reparation og Indtagning af Ladningen afsejlede G. d. 11. s. M. til Kjøbenhavn.

H. 103. Hamlet. Kjøbenhavn. Trælad. Kaiser Wilhelm-Kanalen. I Kanalen med Lods om Bord grundstødte H. gentagne Gange, Søforklaring for Amtsretten 20 27 Skruedamper. 1150. Harmäs—Gent. /9 99. men kom flot ved egen Hjælp uden af have taget Skade. i Ritzebüttel dat. D. /9 99. V. E. Sommer. Dpsk. S. «Danmark» Nordsøen. Grundstødning I Nordsøen tog Skibet flere Søer over, fik en Del Vand i Kul- 22 /9 99 kasserne og betydelig Slagside samt mistede en Del af Dækslasten. Det VSV.lig Storm ned Regn- besluttedes derfor efter afholdt Skibsraad at søge Cuxhaven som Nødhavn. byger. Ved Hjælp af en Bugserdamper indkom H. dertil, hvor en Del af Dækslasten oplossedes og omstuvedes for atter at bringe Skibet paa ret Køl.

1 104. Hanne Marstal. Flasker. Nordsøen. 1 Mand druknet. Kok Carl Thienemann, født i Tyskland, blev Kl. 1 /2 FM. paa Søforhør i Svendborg 3 26 Skonnert. 74. Gøteborg—Granton. /1 99 Styrmandens Vagt skyllet over Bord af en svær Styrtesø, der kom ind over d. /6 99. M. H. Baye. M. H. Bøyø. ØSØ.lig Strom med høj Halvdækket agter, hvor han havde staaet, uden at Ulykken strax be- Sø mærkedes. Da han kort efter savnedes blev den øvrige Besætning purret ud; men i den mørke Nat under Lænsningen for den haarde Storm var ethvert Redningsforsøg umuligt. Den paa Dækket surrede Redningsbøje blev bortreven af den samme Styrtesø.

62 63

Skibets Søulykkens Søforhørete evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

105. Hans’s Minde. Marstal. Tagsten. Kattegat (Alhagen). Grundstødning. Kl. 4 EM. under Indsejling til Ebeltoft Vig for at søge Læ grund- Indb. fra 26 Galease. 29. Ekensund—Aalborg. /11 99. stødte Skibet, løb fuld af Vand og maatte forlades af Besætningen (2 Md.) Ebeltoft Toldkammer dat. 27 15 J. Hansen. J.Hansen. SV. Storm. Regntykning. i Skibets Baad; men bragtes først flot og ind til Grenaa d. 9. Marts 1900. d. /11 99 og /5 1900. Høj Sø. Søforhør i Ebeltoft d. 4/ 99. 12

1 106. Harboe. Marstal. Salt og Kaiuit. Rødsand (Lolland, S.). Grundstødning. Kl. 11 /2 EM. grundstødte Skibet og blev læk. Da det blev helt over- Indb. fra Gjedser Told- 20 25 Galease. 50. Wismar—Kjøbenhavn. /12 99. iset maatte det forlades af Besætningen (3 Md.), som indbragtes til Gjedaer kammer dat. d. /12 99. J.Hansen. M. Hansen. SØ.lig Storm. Havn. Først d. 25. lykkedes det Svitzer’s «B. E.» at bringe Skibet flot. Søforhør ved Kbhvns Sø- og 6 Handelsret d. /1 1900.

1 107. Havila. Nordbv p. Fanø. Salpeter. Ud for Cap Horn. 1 Mand druknet ved Tømmermand Wilhelm Krüger af Kiel blev Kl. 1 /2 FM., medens Søforhør i Nordbv p. F. d. 17. 16 Barkskib. 1421. Taltal (Chile)— /10 99. at skylles over Bord. han var beskæftiget forude med Fastgøring af Forbraserne, skyllet over Bord og 20. Februar 1900. J. Thøgersen. C. P. Holm. Dunkerque. Orkanagtig Storm fra V. af en agter fra indtagen svær Sø, uden at det i Mørket blev set, hvorledes t. S. Ulykken skete. Da Skibet lænsede for Stormen kunde intet Redningsforsøg foretages.

6 108. Hebe. Marstal. — Firth of Forth ud for 1 Mand druknet ved Letmatros Ejnar N. F. Petersen af Hillerød, der var sendt op for Søforhør i Roskilde d. /12 99. Skonnert. 129. Rocheater—Leith. May Island. Overbordfalden. at beslaa Topsejlet, faldt Kl. 10 1/2 EM. over Bord fra Vantet uden at det i 10 F. Clausen. N. Petersen. /11 99. den mørke Nat kunde ses, hvorledes Ulykken skete; men da han ikke hørtes Storm og høj Sø. eller saas, var det under det haarde Vejr og den høje Sø umuligt at foretage noget Redningsforsøg.

1 109. Helene. Kjøbenhavn. Kul. NV. Kysten af Dagø Grundstødning. Kl. 7 /4 EM. grundstødte Skibet og blev læk; men da det trods Indb. fra det danske Vice- Skruedamper. 1584. Methil—Kronstadt. (Finske Bugt). Bakning med Maskinen ikke kom flot paabegyndtes Udkastning af Kullasten. Konsulat i Kronstadt dat. 16 26 A.R.Warming. Dpsk.Selsk. «Torm». /9 99. Kl. 9 EM. kom en russisk Redningsbaad paa Siden; hvis Besætning dog d. /9 99. Tæt Taage. nægtede Assistance forinden Bjærgningsdamperens Ankomst, hvilket først Søforhør ved Kbhvns Sø- og 23 skete næste FM. Kl. 10. Da denne Damper, hvis Navn var «Meteor», Handelsret d. /11 99. forlangte 3000 £ i Bjærgeløn, tilbød den til Stede kommende S. S. «Sjælland» af Kbhvn. Hjælp, hvilken imidlertid blev forbudt af de russiske Myndig- heder med mindre Tilladelse hertil modtoges fra St. Petersburg, men da saadan Tilladelse nægtedes, afsluttedes Akkord med M. om for 2500 £ at bringe H. flot; hvilket lykkedes d. 17. efter at ca. 300 Tons Kul var kastet over Bord. H. bragtes derefter ind til Kertel Vig, hvor Hullerne i Bunden bleve tætnede af Dykker; men først d. 21. var Dykkerarbejdet tilendebragt, og Rejsen fortsattes da under Ledsagelse af M. til Krons’tadt, hvortil H. ankom d. 24. Om Aarsagen til Strandingen afgiver Søretten ingen Udtalelse; men efter Vidneforklaringerne maa den antages at skyldes, dels Taage, der forhindrede, at «Ristna» Fyr blev set samt at Taagesignalerne derfra bleve hørte, dels en uformodet haard S.lig Strømsætning.

110. Hengest. Aarhus. Stykgods, Klid og Kul. Nordsøen. Søskade. Under Stormdagene d. 13. og 14. Oktbr. tog Skibet flere svære Søer Søforklaring i Aarhus 14 1 Skruedamper. 723. Boness—Aarhus. /10 99. over, hvorved det blev læk, fik betydelig St. B.’s Slagside og gentagne Gange d. /11 99. Chr. Lund. Det Jydske Dpsk. NV.lig orkanagtig Storm. maatte lægges bi. En Del af Klidladningen, der var bleven vaad, lempedes Selsk. Svær Sø. til B. B.’s Side og en Del (42 Sække kastedes over Bord. En Del Støtter af det Opstaaende sloges bort af Søerne. Først henad Aften d. 14. løjede 1 det saa meget af, at der kunde holdes af til Kurs Ø. /2 S.

18 111. Henrlette. Marstal. Kul. Biscayiske Bugt. 1 Mand druknet ved Matros Martin J. Petersen af Ronæs pr. Marstal faldt Kl. 8 FM., Søforhør i Nakskov d. /9 99 10 9 Skonnertbrig. 274. Cardliff Lissabon. /3 99. Overbordfalden. medens han var i Gang med at hale et Skøde tot, ud over Rælingen under og i Kjøbenhavn d. /10 99. E. J. Holm. N. Petersen. Flov Brise. Høj Dønning. en Slingring af Skibet i den høje Dønning. Kapt. H. tilkastede ham en Redningsbøje, som han saas at krybe ind i. Skibet lagdes til Vinden for bak Sejl og Jollen udsattes, men fik en Planke knust, saaledes at den først kunde komme fra Borde efter henved 25 Minutters Forløb. I 2 Timer søgte de 2 Mand i Jollen etter den Overbordfaldne; men han kunde ikke opdages sandsynligvis paa Grund af den høje Dønning. Til Underretning for en passerende Damper hejstes Signalet — HM — «En Mand over Bord»; men Signalet besvaredes ikke. 3 112. Holland. Kjøbenhavn. Kul. Nordsøen ud for Hanst- Kollision. Kl. 6 /4 EM, da Kapr. J. og lste Stynnand vare paa Broen og Udkiggen Søforhør ved Kbhvns Sø- og 24 Skruedamper. 1060. Boness—Kjøbenhavn. holm. paa Bakken, hørtes en Dampers Taagesignal 3 à 4 Str. om St. B. H., der Handelsret d. /5 99. 15 C. C. Jørgensen. Dpsk.Selsk. /5 99. styrede refv. N. 65°Ø., gik med halv Kraft, da Skibet kun gjorde ringe «Nord-søen» SØ.lig. Frisk Kul. Svær Fart op imod den høje ØSØ.lige Dønning og Kursen derfor ikke kunde Dønning Tæt Taage.

64 65

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Butto Register- Tid. Rejse. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Fører. Tonnage. Rederi. Vind- og Vejrforhold.

Løbe-Nr.

holdes med mindre Kraft. Maskinen sattes nu paa «langsom Fart» og Roret lagdes St. B. under Afgivelse af 2 korte Damppibe-Toner; men da dette Signal ikke besvaredes, stoppedes Maskinen og 1 lang Damppibe-Tone afgaves, hvilken blev besvaret med samme Signal; men omtr. 1 Min. senere saas en Damper — der viste sig at være «Vistula» af Leith, 721 Tons Brutto, Kapt. J. Mitchell, fra Stettin til Leith med Stykgods — under Pres af Sejl og Damp komme frem af Taagen, holdende ned paa.H.’s St, B.’s Bov. Maskinen kastedes øjeblikkelig «Fuld Kraft bak» og 3 korte Damppibe-Toner afgaves, hvilke besvaredes af V. med samme Signal. Skøndt H. gik agter over, tørnede V. med betydelig Fart med sin Stævn mod H.’s St. B.’s Bov, knuste Bakken og flere Bovplader over Vandlinjen, hvorimod V. ingen videre Skade tog.

Om Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse. I. 113. Inga. Kjøbenhavn. Islandske Produkter. Lerwick (Shetland). Grundstødning. Efter at I. den 7. Marts var ankret op i «Bressay Sound» ud for Ler- «Maritime Deposition » dat 11 Skruedamper. 218. Faskrudsfjord-Blyth. /3 99. wick opdagedes det, at Agterstævnen var knækket og Rorløkkeme til Dels Lerwick d. «»/i 99. P.C. M. Pedersen. Dpsk. Selsk. «Inga». NV.lig Storm. Høj Sø. afbrækkede, uden at dette tidligere var blevet bemærket. Under Stormen Søforhør ved Kbhvns So- og d. 11. gik Skibet i Drift for begge Ankere og strandede paa Klipperne, Handelsret d. >*/i 99. huggede haardt, men blev ikke læk. En i Lerwick Havn liggende Fisker- damper «Erik» af Eskefjord, 81 Tous Brutto, Kapt. Koefoed, antoges til at bringe I. flot for 50 £ med Bistand af 6 Mand fra Lerwick. Dette lvkkedes næste Dag og, efter at Roret var blevet repareret i Lerwick, fortsattes Rejsen d. 16. ved Hjælp af en Bugserbaad til Aberdeen for Reparation. Efter dennes Fuldendelse afsejledes derfra d. 5. April.

114. Ingeborg. Kjøbenhavn. Islandske Produkter. Skagerrak. Tab af Forrejsningen Omtr. Kl. 1 EM., da laa for torebet Storsejl og Stagsejl Øst over, So for hor ved Kbhvns Sti- og 20 s Skonnert. 138. Øfjord—Kjøbenhavn. /11 99. og Storstangen. knækkede pludselig Fokkemasten og gik over Bord med alt Tilbehør. I Handelsret d. > /n 99. R.C. Dreio. C. J. Høepfner. NNØ.lig. Haard Storm. Faldet knustes Baaden og den St. B.’s Lønning. Rejsningen kappedes hurtigst Høj og urolig Sø. muligt for at forebygge yderligere Skade paa Skroget Da I. saaledes var bleven hjælpeløs hejstes Nødflag til den medgaaende Damper «Morsø», Kapt. J. C. Frisenette, tilh. D. F. D. S., fra Stavanger til Kjøbenhavn. Efter et forgæves Forsøg paa at faa Forbindelse med I. ved Hjælp af en udfiret Lodline og et tomt Fad udsatte M. sin St. B.’s Redningsbaad, bemandet med 1ste Styrmand og 3 Matroser, der roede til I. med en Lodline. 1 Ved Hjælp af denne haledes M.'s Kokostrosse om Bord i 1. og efter 1 /2 Times 1 Arbejde dermed paabegyndtes Bugseringen. Kl. 9 /2 passeredes Skagen, næste 3 3 Dag Kl. 2 /4 EM. Helsinki- og Kl. 6 /4 ankredes paa Kjøbenhavns Inderred efter omtr. 28 Timers Buggering fra ea. 24 Kml. NV. af Hirshals. Anm. Da det ved Gennemsyn af Journalen havde vist sig, at denne til Dels ikke var ført paa foreskreven Maade, naar Land havdes i Sigte, samt at Lanternernes Lys ikke havde været tændte i nogen Tid i Nær- heden af den islandske Kyst, under Hensyn til det klare Vejr, ikendte Iver Hvitfeldt S.S. Retten Kapt. D. en Bøde til Kjøbenhavns Skipperforening af 10 Kr. (se Nr. 249). 11 J. Søforhør i Kolding d. /11 99. 115. J.M.Jensen. Ærøskjøbing. Trælast. Østersøn mellem Rostoek 1 Mund druknet ved Skibsdreng Christian Weatendorph af Lübeck faldt K1.12 MN., 3m Skonnert. 307. Finland—Kolding. og Gjedser. Overbordfalden. medens han var i Færd med at tage Tørn med en Ende, over Bord fra 9 E. R. Stærke. H. B. Lunge. /11 99. Dækket foran for Agterruffet under en Slingring af Skibet i den høje Sø. V.lig.Storm og høj Sø. Da Skibet netop havde faaet Fart efter en Kovending kunde den Overbord- faldne ikke ses i den mørke Nat og, da han var tungt paaklædt, maa han utvivlsomt strax være gaaet til Bunds. Ethvert Redningsforsog ansaas derfor for unyttigt. 3 116. J.N. Madvig. Kjøbenhavn. Kul. Tyne Dock. Kollision. Kl. 7 /4 FM., da J.N.M. havde indtaget Ladningen og med Lods Søforhør ved Khhvns Sø- og 27 8 Skruedamper. 1764. Shields—Kjøbenhavn. /7 99. om Bord samt paa Slæb af en Bugserdamper var i Færd med at forlade Handelsret d. /8 99. H. S. A. Olsen. Dpsk. Selsk. «Dan- Dokken, kom Dampskibet .Mexican Prince af Newcastle. 3028 Tons Brutto, mark». ballastet og med Slæbedam]ier baade for og agter, op gennem Dokken. Skøndt der fra begge Skibe toges alle Forholdsregler til Forebyggelse af Kollision, lvkkedes dette dog ikke; men Skaden viste Big saa ubetydelig, at J. N. M. kunde fortsætte Rejsen. 9 66 67

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Stod Og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

117. Julius Holmblad. Kjøbenhavn. Kul. Frihavnen. Ildsvaade. Kl. 10 KM. bemærkede Vagtmanden, at der steg Røg op af Skibets Søforhør ved Kbhvn.s Sø- og 18 1 Skruedamper. 1464. /3 99. Dæk gennem Risterne, til Fyrpladsen og ved Undersøgelsen viste det sig, at Handelsret d. /4 99. FA. O.Sørensen. Det Danske Kulkom- der var opstaaet Ild i noget. Opfyringsbrænde, der henlaa tæt ved Donkey - pagni. kedlen, formentlig ved at noget der liggende Tvist var blevel antændt ved en nedfalden brændende Tændstik. Brandvæsenet blev allarmeret og det lykkedes dette at slukke Ilden i Løbet af 1 Time ved Hjælp af en Slange, der blev paasat en af de nærmeste Brandhaner i Land.

118. Juno. Faaborg. Majs. Skaanske Kyst mellem Grundstødning. Efter d. 23. Oktbr. at være afsejlet fra Frihavnen ankrede J op paa Søforklaring for Raadstue 1 2 Galease. 43. Kjøbenhavn-Yejle. Limhamm og Klagshamn. Kastrup Red samme Dags EM. Dagen efter Kl.1 /2 EM. sprængtes Anker retten i Malmø d. /1 1899. 24 9 J. H. Madsen. J. H. Madsen. /10 99. kættingen under et pludseligt orkanagtigt Vindstød og Skibet gik nu i Drift. Søforhør i Faaborg d. /1 1900. VNV.lig Storm. Sejl tilsattes, men blæstes ud af Ligene, undtagen det rebede Storsejl, og Skibet drev saaledes gennem Flinterenden ind mod den svenske Kyst, hvor det grundstødte Kl. 12 MN. Efter at en Del af Majsladningen var bleven udlosset i Lægtere ved Hjælp af svenske Fiskere bragtes Skibet, der ikke var blevet læk, flot d. 26. af en svensk Bugserbaad og ind til Malmø.

119. Jørgen. Marstal. Rug. Østersøen. Kollision. Kl. 5 FM., da. var i 6 Kml.’s Afst. SSV. for Smyge Fyrtaarn og Søforklaring for Raadstue- 9 19 Skonnert. 81. Kønigsberg—Halmstad. /6 99. styrede bidevind N.t. V. over, saas paa Kapt. A.’s Vagt en modgaaende retten i Halmstad d. /699. 21 A.R.Albertsen. A.R.Albertsen. V.lig Vind.Klart og Skonnert styrende med Vinden agten for tværs. Da dette Skib, der viste Søforhør i Kjøge d. /9 99. smukt Vejr. sig at være Skonnerten «Teolinda» af Vestervik, 72 Tons Brutto, Kapt. J. P. Nyman, ifølge Søvejs- Reglernes Art. 17, a, skulde vige af Vejen, holdt J. sin Kurs, medens Kapt. A. ved Raab søgte at advare T. dog uden Resultat, da hverken Rorgænger eller andet Mandskab kunde ses paa det svenske Skibs Dæk. Kollisionen skete derefter, idet T., der mistede Sprydet, med sin Stævn løb ind i J.’S B. B.’s Bov, hvilken tillige med For- rejsningen blev betydelig beskadiget. J. maatte derefter søge Ystad som Nødhavn, hvor en foreløbig Reparation foretoges efter at en Del af Rug- lasten var udlosset. Kollisions-Sagen afgjordes ved at Kapt. N., der erkendte at have Skylden, erstattede Skaden paa J. ved en Udbetaling af 1000 Kr.

K. 1 120. Kathrine. Randers. Ballast. Udden (Rinkenäs). Grundstødning. Kl 4 /2 EM. nægtede Galeasen, paa Grund af et pludseligt Vindstød Søforklaring i Randers 11 10 Galease. 34. Randers-Lysekil. /4 99. fra et fjeld, at vende drev da ned paa fjeldet, mod hvilket den huggede d. /5 99. J. Christensen. J. Christensen. NNØ.lig. Frisk Kuling og fik en Del Skade paa Forrejsningen, men grunsdstødte derefter paa med Sne og Regntykning nogle undervands Klipper, dog uden af blive læk. Først næste Morgen 1 Kl. 1 /2 bragtes Skibet flot af en Bugserbaad fra Lysekil for 150 Kr.

3 121. Kiew. Kjøbenhavn. Stykgods. Themsen. Kollision. Kl. 2 /4 FM., med Lods om Bord og Kapt. E. paa Broen, saas fra Søforhør ved Kbhvns Sø- og l5 15 Skruedamper. 1115. Libau—London. /6 99. K., der da var mellem «Greenhithe» og «Purfleet», pludselig et hvidt Lan- Handelsret d. /7 99. E. A. Eriksen. D. F. D. S Taage terne-Lys over SI. B.’s Bov fra en til Ankers liggende Damper, der viste sig at være «Merthyr» af London, 768 Tons Brutto. Lodsen beordrede Roret lagt St. B og «Langsomt frem»; men et Par Minutter senere tørnede K. med sin St B.’s Bov mod M.’s Stævn, hvilket bibragte K. et Hul i Pladerne tæt ved Vandlinjen. Paa Grand af den derved opstaaede Lækage maatte K. sæettes paa Grund og Aabningen i Stødet af Pladen blev da tætnet med Talg, hvorefter Rejsen fortsattes til «Millwall Dock». Den engelske Damper tog mindre Skade.

122. Kirstine. Marstal. Cement. Aalsgaarde (Hellebæk). Grundstødning. Kl. 10 FM. i Kattegat, da K styrede Syd under Stormsejl, saas Søforhør i Fredensborg 6 11 Galease. E.C. 43. Mariager — /3 99. pludselig Brænding forude og det viste sig da, at Skibet ud for Hellebak d. /3 99. Eriksen. E. C. Eriksen. Kjøbenhavn. VNV.lig Snestorm. ved en uformodet stærk Strømsætning og Lavvande var kommer for nær Grundene, paa hvilke det, ved at miste Styret, løb fast og huggede sig læk. Besætningen (2Md.) bjærgedes i Land af Fiskere fra Aalsgaarde; men Skibet blev først 2 Dage senere bragt flot af Svitzer’s «B.E.» og ind til Helsingør.

9* 68 69

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

1 123. Kjøbenhavn. Aarhus. Stykgods og Passagerer. Kattegat, 2 Kml. NV. for Kollision. Kl. 11 /4 EM. bemærkede Kapt. T., der tillige med 2den Styrmand, Søforhør ved Kbhvns Hjuldamper. 657. Kjøbenhavn—Aarhus. Lappe-Grund. Rorgænger og Udkiggen vare paa Broen, en mindre Jagt, uden Lanterne-Lys, Sø- og Handelsret 22 N. F. Tofte. D.F.D.S. /7 99. saa tæt paa K.’s B. B.’s Bov, at nogen Manøvrering for at undgaa Kollision d. 26. og 28. Juli 1899. NV.lig. Stiv Kuling, var umulig. Ved Kollisionen med Jagten — der viste sig at være Jagten mørkt men fyrklart. «Parthenon» af Rønne, 15 Tons Brutto, Fører og Ejer A. C. Hansen, fra Rønne til Holbæk med ildfaste Sten m. m. — mistede denne, der tidligere havde sejlet Masten over Bord, Bovsprydet, og toges derfor paa Slæb; men da Trossen sprang gik K. tilbage til Helsingør og sendte sin 2den Styrmand i Land for at anmode Svitzer’s «B. E.» om at indbjærge P. til Helsingør, hvilket ogsaa lykkedes næste Morgen Kl. 2. P. havde, nogen Tid forinden Kollisionen, ud for Hornbæk faaet en Kastevind fra NV. ind om B. B., hvorved Masten og Rigningen med begge Sidelanterner gik over Bord, og da intet andet Lanterne-Lys vistes, samt da P.’s Besætning (2Md.), der var beskæftiget med at indbjærge Rigningen, ikke havde bemærket K. og derfor Intet havde foretaget, kunde der fra K.’s Side heller ikke foretages Noget, da Jagten, som fornævnt, først blev set, da den var under K.’s Bov.

124. Kodan. Kjøbenhavn. — Løgstør-Grunde. Lækage. Sunken. Kl. 8 FM. under Uddybnings-Arbejder af et Løb over Løgstør- Søforhør i Løgstør 13 Damp- 156. /6 99. Grunde fik K. en Flænge i en af Jærnpladerne i Skibssiden, hvorigennem d. 16. Juni, 3. og 11. Juli 1899. Uddybnings- Johansen & Saabye. NØ.lig Kuling. Høj Sø. Vandet trængte saa hurtig ind i Maskinrummet, at K. sank efter 10 Minutters Maskine. Forløb paa 14 Fod Vand, dog uden at der skete nogen Kedel-Explosion. L. S.Fich. Besætningen (12 Md.) bjærgede sig om Bord i den paa Siden af K. liggende Bugserdamper «Hermann», dog med Tab af Størstedelen af deres Ejendele, der ikke vare assurerede. Efter at Lækagen var bleven tætnet ved Dykker og Vandet udpumpet lykkedes det d. 29. Juni Uddybnings-Maskinen «Sandormen» og Bugserbaaden «Hermann», ligeledes tilhørende K.’s Rederi, at optage den sunkne Uddyb- nings-Maskine og indbringe den til Løgstør Havn. Aarsagen til Lækagen angives at have været, at en Rulle under en af Spandene var kommen ud af sit Leje ved at støde mod en haard Genstand i Grunden og derved, under Ophejsningen af hele Spande-Apparatet, har revet en Flænge i Sidepladerne. 1 125. Kronprins Helsingør. — Helsingborg (Færgelejet). Kollision. Kl. 8 /4 FM., da K. F. laa fortøjet i Færgelejet i Helsingborg Havn, Søforklaring i Helsingborg 6 8 Frederik. 414. /2 99. paasejlede Skruedamperen «Hilda» af Helsingborg, 1600 Tons Brutto, Kapt. d. /2 99. 9 Hjul-Dampfærge. De Danske Statsbaner. O. F. Carlberg, der med Lods om Bord og en Bugserbaad agter var Søforhør i Helsingør d. /5 99. J. M. Johannesen. under Indsejling til Havnens nordre Del, Dampfærgens Forpart ved Broklappen og tilføjede denne forskellig Skade; dog uden at Færgen derved blev forhindret i med Forsigtighed at udføre nogle Overfarter. Om Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse; men efter Vidneforklaringerne kan der ikke tillægges Færgen nogen Skyld, da den laa fast i Lejet og følgelig ikke kunde træffe nogen forebyggende For- anstaltning. Da der ikke foreligger nogen Søforklaring for det svenske Dampskibs Vedkommende, kan det ikke oplyses om samme bærer Ansvaret for Kollisionen. L. 1 126. Livingstone. Marstal. Kokes. Lille-Grund mel. Bjørnø Grundstødning. Kl. 6 /2 FM. fandt Grundstødningen Sted; men paa Grund af uheldige Indberetning fra Faaborg 26 Skonnertbrig. 235. London-Faaborg. og Avernakø. Vejrforhold kom Skibet først flot 3 Dage senere ved indtrædende Højvande, Toldkammer dat. d. /9 99. 22 R. Christensen. T. Tønnesen. /9 99. og efter at en Del af Ladningen var bleven udlosset i Lægtere. SSØ.lig Storm med Regn. Som Aarsag til Grundstødningen angives Ukendskab til Farvandet. M. 127. M. Christiansen. Rønne. Ledig. Salambol (Archangel). Kæntring. Kl. 10 FM., da Barkskibet laa hevet over for Kølhaling, kæntrede det Søforklaring i Archangel 28 2 Barkskib. 353. /7 99. pludselig helt over og sank. Efter at være bragt paa ret Køl viste det sig, d. /8 99. 22 H. C. Bager. M. Christiansen. Roligt Vejr. at Skibet, der var assureret for 14400 Kr., havde taget betydelig Skade, Søforhør i Rønne d. /11 99. hvilken ved afholdt Besigtelse blev vurderet til ca. 7300 Kr. Angaaende Aarsagen skønnede Søretten: «At Skibets Havari maa tilskrives den stærke Strøm og Vinden, og at det var fortøjet ved en flydende Flaade.» 70 71

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

Søforhør i Helsingør d. 26/ 99. 128. Maria Magdalena. Kjøbenhavn. Kul. Øresund (Villingebæk). Stranding. Efter Udlosning af Størstedelen af Kulladningen ved Villingebæk Bro 9 24 Jagt. 25. Kjøbenhavns Fri- /9 99. maatte Jagten paa Grund af Paalands-Storm søge Ankerplads ud for Broen; J.Svarrer. F. J. Andersen. havn—Dronning- SSV.lig Storm. men da Stormen trak sig S.lig med høj Sø gik den under Sejl for at søge møllens Teglværk. Læ i Helsingør Havn. Kort efter blev den af Strømmen ført ind paa Grunden, hvor den huggede sig læk og fyldtes med Vand. Først d. 28. blev den bragt flot af Svitzer’s «B. E.» og ind til Humlebæk.

1 1 129. Marie. Aalborg. Trælast. Læsø Ostside. Grundstødning. Kl. 7 /2 FM., da Galeasen var /2 Mil S. for Trindelen Fyrskib, blev Søforhør i Frederikshavn 4 6 Galease. 64. Karlstad—Skive. /12 99. Vejret saa haardt, at der maatte holdes af efter Frederikshavn. Kursen d. /12 99. Chr. Andersen. Brødrene Bendtzen. SV.lig. Stiv Kuling. sattes derefter inden om Dvale-Grunden, men M. huggede kort efter paa en Sten og blev læk, kom dog flot 10 Minutter senere, hvorpaa Rejsen fortsattes. Rettens søkyndige Medlem bemærkede: «At Grunden til, at Galeasen stødte maa være fejl Gisning af Land». 130. Marie Sophie. Frederikshavn. Ledig. Frederikshavns Havn. Kollision. Kl. 9 FM., da Kutteren var under Udsejling af Havnen i Følge med Søforhør i Frederikshavn 15 Fiskerkutter. 26. Frederikshavn— /2 99. flere andre Kuttere, kolliderede den med Barkskibet «Mathilde Hennings» d. 17. og 21. Februar 1899. S. C. Nielsen. L. Nielsen. Kattegat. S.lig. Labert. af Riga, der med Lods om Bord var for Indgaaende, bugseret af og for- tøjet paa Siden af Bjærgnings-Damperen «Frederikshavn»; hvorved Kutteren fik Storsejlet iturevet og Mesanmasten knækket, samt et Hul i Skanddækket. Anm. Angaaende Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse; men af Vidneforklaringerne synes det at fremgaa, at de kolliderende Parter have iagttaget Søvejs-Reglernes Forskrifter; hvorfor den kan siges nærmest at skyldes den flove Kuling samt det snævre og belæmrede Havneindløb. 3 131. Mars. Kjøbenhavn. Kul. Stenrossen. Indløbet til Grundstødning. Efter at Lods var kommen om Bord ved Als-Odde styredes ved Hjælp Søforhør i Hobro d /1 1900. Skruedamper. 383. Warkworth—Hobro. Hobro—Mariager Fjord. af Bugserbaaden «Plucky» over Barren: men Kl. 1 EM. under Højvande 24 M. P. Clausen. Alfred Christensen. /12 99. grundstødte M. paa «Stenrossen» og da Vandet nu blev faldende lykkedes 1 ØSØ.lig. Laber Kuling. det ikke at bringe Skibet flot. Først d. 28. Kl. 4 /2 EM. fik den fra Kjøben- Isdrift. havn ankomne Bugserbaad «Kastrup», efter at ca. 10 Tons af Kulladningen var udlosset i Lægter, M. flot. D. 30. fortsattes Rejsen op gennem Mariager- Fjord paa Slæb af begge Bugser-Damperne; men M. kom atter gentagne Gange paa Grund, dog uden at blive læk, og ankom endelig Kl. 9 EM. s. D. til Hobro. Som Aarsag til disse Grundstødninger angives, dels at de i Drift værende Isflager vare gaaede over Sømærkerne (Prikkerne), saaledes at disse ikke kunde ses, dels Skibets for store Dybgaaende i Forhold til Løbenes Dybde under Lavvande.

132. Mathilde. Odense. Klude og Jærn. Nordre-Røse. Drogden. Grundstødning. Kl. 3 EM. passeredes Dragør. Kursen sattes uden om Prikkerne Søforhør ved Kbhvns Sø- og 1 1 6 Jagt. 22. Svendborg—Kjøben- /10 99. mellem Nordre-Røse og Amager; men /4 Time senere stødte Jagten for- Handelsret d. /10 99. A. N. Huus. A. N. Huus. havn. aarsaget ved uformodet Lavvande paa en Sten, blev læk og maatte sættes paa Land. Nødflag hejstes og da Vandet steg kom Jagten ved Hjælp af 2 Mand fra Land flot og indbragtes til Inderreden, hvor den, da den havde taget betydelig Skade paa Ladningen, sattes paa Grund ved «Lynetten». Her blev Lækken tætnet af Dykker, hvorefter Ladningen blev udlosset i Kalkbrænderi-Havnen.

Morsø S. S. (se Nr. 114). 1 133. Morsø Kjøbenhavn. Stykgods. Kaiser Wilhelm-Kanalen. Kollision. Grund- Kl. 7 /2 FM. under Lodskommando mødte M. ved «Burg» Vige- Søforhør ved Kbhvns Sø- og 26 8 Skruedamper. 677. Libau—London via /9 99. stødning. station Bugserdamperen «Darmstadt» med 6 mindre Sejlskibe paa Slæb, Handelsret d. /8 1900. J. C. G. Frisenette. D. F. D. S. Kaiser Wilhelm- SV.lig. parvis surrede til hinanden; men da D. pludselig stoppede op, kom disse Kanalen. Skibe til at ligge tværs i Løbet og da de havde Vinden agter ind, løb 2 af dem ind i M.’s B. B.’s Side; M. grundstødte og tog lidt Skade. Derimod mistede et af de sidst nævnte Sejlskibe, nemlig Galeasen «Gabriele» af Mar- stal, 42 Tons Brutto, sit Bovspryd og fik en Del anden Skade, saaledes at dens Ladning maatte udlosses i Kiel for Reparation, hvilken androg ca. 600 Kr. Ved Hjælp af en Slæbedamper blev M. strax efter bragt fri af Grunden. Anm. For Undladelse af Anmeldelse i rette Tid ikendtes Kapt. F. i Henhold til Sølovens § 288 en Bøde til Skipperforeningen af 5 Kr.

Ifølge en af «Flensburg Seeamt« under 16. Januar 1900 afgiven Ken- delse paahviler der Føreren af M. ingen Skyld, da Slæbedamperens Stopsignal ikke kunde ses i Tide, samt da der ingen Plads var til at vige af Vejen. 72 73

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

N. 1 134. N. G. Petersen. Kjøbenhavn. Ballast. Nordsøen. Skrueaxlen brækket. Kl. 2 /2 EM. ca. 175 Kml. NØ. for «Spurn» Fyrskib indtraf det nævnte Søforklaring i Geestemünde 5 17 Skruedamper. 1282. Kjøbenhavn—Sunder- /1 99. Havari, der antages at være foraarsaget ved, at Skruen er slaaet mod noget d. /1 99. J. O. Ellekilde. Dpsk. Selsk. «Vendila». land. V.lig Storm Høj Sø. flydende Vraggods. Nødflag og Signalet DSQG: «Har knækket Axlen» Søforhør ved Kbhvns Sø- og 1 hejstes. Damptrawleren «Scorpion» af Hull, 155 Tons Brutto, med Maskine Handelsret d. /9 99. paa ca. 300 I. H. K., tilbød nu at bugsere N. G. P. til Sunderland; men da det betvivledes, at denne Trawler var kraftig nok, anmodedes den om at holde sig i Nærheden Natten over, hvilket den ogsaa gik ind paa, hvorhos samme næste Morgen sendte en Baad med en svær Line, hvilken det dog ikke lykkedes at faa bragt om Bord i N. G. P. Derimod antoges 2 senere ankomne tyske Damptrawlere, nemlig «Düsseldorf» af Bremen, 158 Tons Br. (260 I. H. K.) og «Seestern» af Geestemünde, 130 Tons Br. (275 I. H. K.), til 1 at bugsere Skibet til Bremerhaven, hvor det ankom 3 Dage senere Kl. 5 /4 EM. Bjærgelønnen til disse Trawlere blev ved mindelig Overenskomst ansat til henved 19000 Kr. Oven nævnte Bjærgning ses at have givet Anledning til en af Trawleren «Scorpions» Rederi mod N. G. P.’s Rederi rejst Erstatnings-Sag for «High Court of Justice, Admiralty Divi- sion» i London. I den under 1. Juli 1899 afsagte Dom findes bl. A. udtalt: «At det her drejer sig om, hvorvidt der fra N. G. P.’s Side var foretaget noget, der kunde tydes som en Opfordring til S. om at forblive liggende om Natten. Den ene Part paastod det, medens den anden benægtede det; men naar Hensyn tages til den uheldige Stilling, hvori Damperen befandt sig, med en brækket og kun rent temporært i Stand sat Skrueaxel, under stærk Storm og høj Sø, saa var det rimeligst at antage, at der var bleven rettet en Anmodning til S. om at blive i Nærheden; det modsatte vilde ogsaa have været meget urigtigt af Kapt. E. Det maatte ligeledes antages, at S. senere var bleven afvist, da den tilbød sin Assistance. For at blive liggende om Natten i Damperens Nærhed og for Tilbudet om at bugsere burde S. have et Vederlag, hvilket under Hensyn til samtlige Omstændigheder og Værdien af N. G. P. (£ 15000) blev ansat til £ 150.

135. Najaden. Esbjerg. Ballast. Hvide Hav. Skrueaxlen brækket. Kl. 11 FM., da N. laa indesluttet af Isen omtr. 14 Kml. N. for Kap Søfork1aring i Archangel 29 6 Skruedamper. 1448. Shields—Archangel. /6 99. Orlow, knækkede Skrueaxlen og Skruen gik tabt. Signalerne JQN (Mistet) d. /7 99. H. J. Jenssen. L. D. Lauritzen. Taage. Isdrift. og KQN (Skruen) hejstes og Kl. 4 EM. saas et Dampskib — der viste sig Søforhør i Esbjerg 22 at være «Signal» af Kiel, 1267 Tons Brutto, Kapt. C. Stiffenhagen — d. /1 1900. at bryde gennem Isen ned mod N. og 2 Timer senere toges den paa Slæb af S. Efter at forskellige Vanskeligheder med meget Besvær vare overvundne, lykkedes det S. d. 1. Juli at bringe N. ind til Salombol.

1 136. Najaden. Faaborg. Ballast. Søndre-Rønner, S. t. Ø. Grundstødning. Efter at M. Kl. 11 /2 EM. paa Styrmandens Vagt var grundstødt, Søforhør i Frederikshavn 6 Skonnert. 149. Kjerteminde—Brevik. for Læsø V.-Kyst. huggede Skibet en Del og, da det ikke ved egen Hjælp kunde bringes flot, d. /12 99. 30 R. H. Eriksen. P. Nielsen. /11 99. afgaves Nødsignaler ved Blus. Næste Dag Kl. 2 EM. ankom Rednings- SV.lig. Stiv Kuling. baad samt 2 Baade med Bjærgere fra Læsø, hvilke det i Forening med Diset Luft. Svitzer’s «B. E.» lykkedes den følgende Dag Kl. 7 EM. at bringe Skibet flot og bugseret til Frederikshavn for en Bjærgeløn af 1500 Kr. Angaaende Aarsagen bemærkede Rettens søkyndige Med- lemmer: «At Grundstødningen maa skyldes, at Skibet har løbet større Fart end beregnet, mulig paa Grund af Strøm, der tillige har ført Skibet længere imod NØ. end bemærket. Desuden er der ved diset Vejr en farlig Lighed mellem Hals-Barre Fyr og Læsø-Rende Fyr». Anm. Ifølge Vidneforklaringerne skyldes Grundstødningen, at Fyret paa Læsø- Rende Fyrskib (hvidt Blinkfyr med Et-Blink hver 12 Sek.) blev antaget for at være Fyret 1 paa Hals Fyrskib (hvidt Blinkfyr med To-Blink hver /2 Minut) ud for Limfjordens Indløb, 1 hvilket havde til Følge, at Kursen forandredes fra N. t. V. /2 V. til NØ.

3 137. Nauta. Kjøbenhavn. Ballast. Nordsøen omtr. 110 Kml. Skrueaxlen brækket. Kl. 8 /4 FM. indtraf det nævnte Havari, hvorved dog ikke Skruen gik Søforklaring i 10 Skruedamper. 358. Masnedssund— V. for Hanstholm. tabt, idet det lykkedes at fastsurre den. Da Skibet herefter ikke kunde Kristianssand d. /3 99. 6 O. C. Steen. D. Torm. Grangemouth. /3 99. styre en bestemt Kurs holdtes af efter Skagerrak og Sejl tilsattes. Nød- Haard V.lig Storm signalet NC. hejstes og næste Dag Kl. 12 MD. ankom en Fiskerdamper — Urolig Sø.

10 74 75

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 8. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. A rt. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

der viste sig at være Damptrawler «Regie» af Bremerhaven, 155 Tons Brutto, Kapt. Th. Bergmann, hvilken strax tog N. paa Slæb og indbragte den d. 9. Kl. 10 FM. til Kristianssand. Bugseringen optog 46 Timer og Di- stancen var omtr. 120 Kml. Bjærgelønnen ansattes til ca. 8000 Kr.

138. Nautik. Esbjerg. Frugt. Themsen. Kollision. Kort efter MN. lettede N. for at gaa op ad Floden; men strax efter Søforhør i Esbjerg 2 Skruedamper 1081. Burriana—London. /3 99. saas en Ankerligger lidt om B. B. Roret lagdes haardt B. B., dog uden d. 11. og 18. Aug. 1899. P. N. Meinertz. L. D. Lauritzen. Stille. Taage. Virkning, da N. endnu havde for lidt Fart. Maskinen kastedes derfor «bak», men maatte stoppes strax efter for ikke at komme i Kollision med en medgaaende Fiskerdamper, der kom op om St. B. Af den medgaaende Strøm blev N. nu dreven ned paa Boven af Ankerliggeren — der viste sig at være Skonnertbriggen «Alexandra» af Aberdeen — hvis Bovspryd og Klyverbom afbrækkedes. Skaden paa A. blev i Mindelighed erstattet af N. ved Betaling af henved 1300 Kr.

139. Nautik. Esbjerg. Ballast. Themsen. Kollision. Kl. 8 EM., da N. under Lodskommando med langsom Fart ned Søforhør ved Kbhvns Sø- og 11 2 Skruedamper. 1081. London—Blyth. /12 99. ad Floden var ved «Tower-Bridge», saas omtr. 1 Streg om B. B. Toplyset Handelsret d. /4 1900. M. H. Mortensen. L. D. Lauritzen. Sigtbart Vejr. og det røde Sidelys fra en modgaaende Damper, der viste sig at være «Rainbow» af London. Roret lagdes haardt B. B., samtidig afgaves 1 kort Damppibe-Tone og Maskinen stoppedes; men da denne Damper pludselig lod sit Anker falde og svajede tværs paa Floden blev Kollision uundgaaelig. N. tog ingen Skade; hvorimod R. fik et Hul i B. B.’s Laaring.

140. Neiros. Esbjerg. Ballast. Bragdøen i Langø Vig. Stranding. Efter at have faaet flere Fyr paa norske Kyst i Sigte, hvilke dog paa Søforklaring i Kristians- 10 13 Skonnert. 136. Esbjerg—Kristians- /3 99. Grund af Snefoget ikke bestemt kunde skælnes, og efter forgæves at have sand d. /3 99. 1 21 H. N. Sonnichsen. L. D. Lauritzen. sand. Ø.lig Snestorm. Høj Sø. afgivet Blus-Signaler for Lods, besluttede Kapt. S. Kl. 2 /2 FM. at holde Søforhør i Esbjerg d. /6 99. ind midt imellem 2 Fyr, som antoges at være «Oxö» og «Ydre Grönningen»; men Kl. 3 FM. strandede N., huggede haardt og fik betydelig Lækage. Det forsøgtes nu ved Varpning at bringe Skibet flot, men uden Resultat; hvilket først lykkedes 6 Timer senere ved Hjælp af Bugserbaaden «Skjold» fra Kristianssand.

1 141. Neiros. Esbjerg. Skifersten. Kattegat. Trestens-Revet Grundstødning. Efter Kl. 9 /2 FM. i Snetykningen at have skimtet Hirsholm Fyrtaarn Søforhør i Frederikshavn 29 Skonnert. 136. Port Madoc—Kjø- SØ. for Øen Deget. og Øen Deget sattes Flag efter Lods og samtidig saas en Vager med Koste, d. /12 99. 27 H. N. Sonnichsen. L. D. Lauritzen. benhavn. /12 99. men det kunde ikke skælnes, om disse vare opad- eller nedadvendte. Denne SØ.lig Kuling med Sne- Vager formodedes dog at være Kosten for «Marens Rev» (3 opadvendte tykning. Koste), men den viste sig senere at være Kosten for «Borrebjerg Rev» (3 nedadvendte Koste). Kl. 10 grundstødte Skibet, men kom dog flot af sig selv 1 Time senere. Nødsignal hejstes og for at komme klar af Grundene samt for at bringe Skibet ind til Frederikshavn blev Svitzer’s «B. E.» antaget. Sørettens søkyndige Medlemmer bemærkede: «At Aarsagen til Strandingen maa formenes at være stærkere Strømsætning end beregnet samt fejl Bedømmelse af Sømærket som Følge deraf». 142. Neptun. Esbjerg. Kul. Manchester-Kanalen. Kollision. Kl. 1 EM. saas fra N., der var under Lodskommando, er mod- Søforhør i Esbjerg 1 Skruedamper. 784. Manchester—Liver- 2 /6 99. gaaende Barkskib — der viste sig at være «Agostino Rombo» af Genua — d. 13. og 18. August, samt M. E. Jørgensen. L. D. Lauritzen. pool. med Slæbedamper forude og en anden Slæbedamper agterude, holdende sig 13. Oktbr. og 11. Novbr. 1899. til St. B.’s Siden af Kanalen. N., der, overensstemmende med Kanal- Reglementet, ligeledes holdt sig til samme Side af Kanalen, mindskede og stoppede da Farten og, da Sammenstød maatte befrygtes, kastedes Maskinen «Fuld Kraft bak»». Desuagtet tørnede Barkskibet strax efter mod N.’s St. B.’s Side og raserede alt Opstaaende paa denne Side. Efter at være kommen klar af hinanden, lagde N., der ikke var bleven læk, ind i «Eastham Lock»; men blev der lagt under Arrest for Kollision. Ved Forlig enedes Skibene om hvert at bære sin Skade. Anm. Kapt. J. ikendtes en Bøde at 15 Kr. for Undladelse af Anmeldelse om Kollisionen i Henhold til Sølovens § 40 og Søretslovens § 9.

10* 76 77

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

21 143. 1 Søforhør i Nakskov d. /12 99. Nielsine. Marstal. Rug. Falsterbo. Grundstødning. D. 8. afsejlede N. fra Pillau med Kursen NV. /2 N. indtil d. 9. Kl. 8 11 1 Galease. 53. Kønigsberg—Nakskov. /12 99. FM., da den forandredes til V. /2 N. D. 10. om EM. kom et Fyr i Sigte, H. C. Christensen. H. C. Christensen. Ø.lig Kuling med Sne- som antoges at være Arkona Fyr, og d. 11. Kl. 2 FM. saas et Fyr, som an- tykning. Høj Sø. toges at være Darsserort Fyr. Kursen sattes da til V. t. S. for at gaa Sønden om Gjedser-Rev Fyrskib og Kl. 5 FM. saas et Blinkfyr, som antoges at være dette Fyrskib og Kursen sattes da til V. t. N.; men Kl. 2 EM. saas et Fyr- taarn og strax efter et Fyrskib, som imidlertid viste sig at være Falsterbo- Rev Fyrskib. Skibet styredes da ud fra Land med Kurs S. t. Ø. til Luvart af Fyrskibet; men huggede strax efter 3 Gange i Grunden, kom dog flot, men med betydelig Lækage. N. holdtes med Besvær paa Pumperne indtil Kjøbenhavns Inderred, hvor den blev undersøgt af Dykker; men Lækagen viste sig dog ikke større end at den kunde bugseres til Nakskov, hvortil den ankom d. 17. Aarsagen til Grundstødningen angives at skyldes uformodet Strøm- sætning mod Nord og Snetykning, som forhindrede Landkending; hvilket foraarsagede, at Skibet antog at have Fyrene paa den tyske Kyst i Sigte, medens det i Virkeligheden maa have været Fyrene paa den svenske Kyst, der saas.

1 3 144. Nora. Esbjerg. Ballast. Themsen ud for Gravesend. Kollision. Efter at have indtaget Bunker-Kul ved en «hulk» styrede N. Kl. 10 /4 Søforhør i Esbjerg d. /1 1900. 19 Skruedamper. 858. London—Methil. /12 99. EM. under Lodskommando med langsom Fart ned ad Floden; men dreves P. M. Degn. Dpsk. Selsk. «Vester- Tæt Taage. Stærk ind- af den stærke modgaaende Strøm ned paa en til Ankers liggende engelsk havet». gaaende Strøm. Damper «Suffolk». Efter at være kommen til Ankers kom N. atter i Kolli- sion, denne Gang med Lægteren «Retreat» af London, ved at denne med Ankeret i Bund drev ned paa N.’s Bov, der tog en Del Skade; men dog ikke mere end at Rejsen næste FM. kunde fortsættes. Ingen af de 2 engelske Skibe led noget videre Havari.

145. Nordfarer. Kjøbenhavn. Stykgods. Atlanterhavet. Forskellig Søskade. Under en Række haarde Storme fra V. tog N. flere svære Styrtesøer Søforklaring for Amtsretten 22 30 19 Skruedamper. 3744. Galveston—Hamburg. /3 til /3 99. Bjærgning af en Skibs- over, hvorved Baadene om B. B. knustes og forskellige Havarier foraarsagedes. i Hamburg d. /4 99. F. Brünnich. Dpsk. Selsk. «Norden». Haarde V.lige Storme besætning. D. 7/4 MD. kom en 3m. Skonnert i Sigte med Nødflag hejst. Paa Justitsministeriets 15 med høj Sø. Grund af det haarde Vejr og den voldsomme Sø mislykkedes forskellige Skrivelse af /6 99. Forsøg paa at tilvejebringe Forbindelse med dette synkefærdige Skib — der senere viste sig at være Fiskerskonnerten «Eugénie» af Granville, 120 Tons Brutto, Kapt. Soullard — og først næste Morgen lykkedes det at udsætte en Redningsbaad, med hvilken Størstedelen (16 Md.) af den af 26 Personer bestaaende Besætning i Løbet af henved 3 Timer bjærgedes om Bord i N., medens Resten (10 Md.) naaede om Bord i egne Baade. Redningsbaaden led betydelig Skade; men iøvrigt lykkedes denne fortjenstlige Bjærgning fuldstændig, trods de farefulde Omstændigheder, saa vel ved det af Styrmændene, der skiftevis med stor Dygtighed førte Baaden, og dens Mand- skab udviste Mod og Koldblodighed, som ved den fortrinlige Maade, hvorpaa Damperen ses at være bleven manøvreret. Den 9. landsattes Besætningen i Plymouth; hvorefter Rejsen fortsattes til Hamburg, hvor N. ankom d. 12. April.

146. Nordhvalen. Kjøbenhavn. Ballast. Tyne Floden. Kollision. Under Bugsering af 2 Slæbedampere og under Lodskommando drev Søforhør ved Kbhvns Sø- og 14 1 Skruedamper. 3297. Fra «Edwards dry /4 99. N. ved en pludselig opkommen Byge ned paa nogle Trawlere, der laa for- Handelsret d. /2 1900. L. Brinch. Dpsk. Selsk. «Norden». Dock» i Shields til SØ. lig. Byget. tøjede ved en Bøje. En 3die Slæbedamper antoges; men da dennes Trosser Tyne Dock. sprængtes tørnede N. ogsaa mod Dok-Pierne, tog dog ingen videre Skade selv, hvorimod Trawlerne og Bugserbaadene lede en Del mindre Havarier, hvilke senere afgjordes i Mindelighed. 1 147. Nordjylland. Kjøbenhavn. Stykgods og Trælast. Frische Haff. Pillau- Grundstødning. Efter Kl. 4 /2 EM. at være afsejlet fra Kønigsberg under Lods- Søforklaring for Amtsretten 1 27 Skruedamper. 942. Kønigsberg—Kjøben- Rende. kommando grundstødte N. Kl. 7 /2 i «Pillan-Rende», og det lykkedes først i Pillau d. /3 99. 24 C. L. Kromann. D. F. D. S. havn. /3 99. næste FM., efter Losning af en Del af Ladningen i 2 Lægtere, ved Hjælp Søforhør ved Kbhvns Sø- og 19 NNØ.lig. Frisk Kuling. af 2 Slæbedampere at bringe Skibet flot, hvorefter Rejsen fortsattes til Handelsret d. /12 99. Pillau, hvor Restladningen indtoges. Anm. Aarsagen til Grundstødningen angives at være en stærk udgaaende Strøm i Forbindelse med, at Vandstanden viste sig at være noget mindre end Skibets Dybgaa- 1 ende, ca. 13 /2 Fod.

78 79

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr. Rederi.

148. Nordkap. Kjøbenhavn. Majs. Norfolk-Kanalen. Grundstødning. Under Udsejlingen med Lods om Bord fra Norfolk gennem den Søforklaring i Aarhus 4 3 Skruedamper. 3550. Galveston via Nor- /2 99. gravede Rende, der fører ud til «Hampton Road», opstod pludselig en saa d. /3 99. F. Rasmussen. Dpsk. Selsk. «Norden». folk—Aarhus. Taage. stærk Taage, at Bøjerne ikke kunde ses. Som Følge heraf grundstødte N.; men kom flot uden at blive læk. En Del Mudder var dog trængt ind med Cirkulations-Vandet i den agterste Kondensator, hvis Bund derved fik en Revne; men Rejsen kunde dog fortsættes til Aarhus, hvortil Skibet ankom 26 d. /2 99. 1 149. Nordkap. Frederikshavn. Levende Fisk. Skagerrak. Kollision. Kl. 6 EM., da N. laa bidevind Øst over, omtr. /2 Mil ud for Lønstrup, Søforhør i Frederikshavn 4 10 Fiskerkutter. 30. Nordsøen—Frederiks- /5 99. saas en Fiskerpram med 2 Mand, styrende samme Kurs, lidt agten for Tværs d. /5 99. S. Jacobsen. Th. Brønnum. havn. NØ.lig Frisk. Klart til Luvart. Da N. maatte vende for Land gjordes Tegn til Prammen om Vejr. at gaa agten om; men da den tværtimod forsøgte at gaa foran om, blev Sammenstød uundgaaeligt (jfr. S. R. Art. 24). Prammen fyldtes derved med Vand; men bjærgedes, tillige med Besætningen, af en anden Pram. Rettens søkyndige Medlemmer erklærede: «At de maa formode, at Grunden til Kollisionen maa søges i, at Prammens Besætning trods det, at den var varskoet om at gaa agten om, ikke har tænkt sig, at Kutteren løb saa meget op i Ven- dingen, som den gjorde, og derfor har forsøgt at gaa for om Kutteren».

O. 1 150. Olaf. Kjøbenhavn. Majs og Stykgods. Newport-News. Kollision med Sejlskib. Kl. 5 /2 EM. medens O. laa fortøjet ved en Kul-«Spout», blev den Søforhør ved Kbhvns Sø- og 14 11 Skruedamper. 1890. Newport-News— /1 99. paasejlet af en 4mast. Skonnert «R. W. Hopkins» af Thomaston (U. S.), Handelsret d. /2 99. J. P. Lorenzen. Dpsk. Selsk. «Carl». Kjøbenhavn. Stærk Strøm. 936 Tons Brutto, der var paa Slæb af en Bugserdamper, hvorved O. fik betydelig Skade paa B. B.’s Laaring og en mindre Lækage; men fik dog efter foretagen Besigtelse Tilladelse til at fortsætte Rejsen. Som Aarsag til Kollisionen angives den stærke Strøm. D. 25. Jan. i Atlanterhavet blev O. overfalden af en haard NV.lig Storm og tog flere svære Braadsøer over, hvilke foraarsagede betydelige ovenbords Havarier.

1 4 151. Olga. Esbjerg. Stykgods. Nordsøen. Kollision med Sejlskib. Kl.4 /2 FM. paa 2den Styrmands Vagt. da O. med ca. 10 Kml.’s Fart Søforhør i Esbjerg d. /9 99. 30 Skruedamper. 777. Esbjerg— Parkeston. /8 99. styrede SV. t. V., havdes flere Fiskerfartøjers Lys i Sigte om St. B. O. havde O. H. Christensen. D. F. D. S. SSV.lig. Frisk Kuling. Top- og Sidelysene klart brændende og Udkig paa Bakken. Pludselig op- Mørkt men sigtbart. dagedes en Sejler — der senere viste sig at være Barkskibet «Concordia» af Drammen, 280 Tons Brutto — klos forude om B. B. styrende for fulde Sejl i NØ.lig Retning, men uden at dens grønne Sidelys var synligt, hvoraf følger, at det ikke kan have været tændt. Roret blev strax lagt haardt B. B., og da Kapt. C. samtidig kom paa Broen, lod han Maskinen kaste «Bak»; men Kollisionen fandt dog Sted, idet O.’s B. B.’s Bov tørnede langs C.’s St. B.’s Side. Ingen af Skibene tog dog nogen videre Skade, og, efter gensidig at have forvisset sig herom, fortsattes Rejserne.

152. Omsk. Kjøbenhavn. Stykgods. Skagerrak. Bjærgning af en Kl. 6 EM. observeredes fra O. en Brig med Nødflag hejst, øjensynlig Strandings-Beretning 21 Skruedamper. 1574. Rotterdam—Kjøben- /3 99. Skibsbesætning. i Havsnød. O. stod derfor ned mod Skibet — der viste sig at være Briggen dat. Lilleheden Toldkontrol 22 H. Rasmussen. D. F. D. S. havn. NØ.lig Storm med Sne- «Spind» af Kristiania, 96 Tons Br., Kapt. T. H. Aslaksen, fra Drøbak til d. /3 99. tykning. Odense med en Ladning Is — satte Redningsbaaden ud, og i Løbet af 1 Time lykkedes det, dog under betydelige Vanskeligheder paa Grund af den høje Søgang, at bjærge Besætningen (5 Md.) om Bord i O., der landsatte den i kjøbenhavn d. 22. om Aftenen. Briggen, der var dreven ud af sin Kurs ved en haard Ø.lig Kuling, fandtes d. 22. om Morgenen af Fiskere fra Hirshals med 6 Fod Vand i Lasten, men uden Besætning, og bragtes til Ankers under Hirshals; men da Vinden friskede op og Søen tiltog, maatte den landsættes 1 Kml. Øst for Hirshals Fyr, hvor den blev Vrag. Ladningen gik tabt. P. Parthenon (se Nr. 123).

80 81

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Løbe-Nr. Løbe-Nr. Fører. Vind- og Vejrforhold.

1. Rederi.

153. Perm. Kjøbenhavn. Kul. Øresund. Hvens NV. Grundstødning. Efter at P. med mindsket Fart havde passeret tæt om Kronborg Søforhør ved Kbhvns Sø- og l8 Skruedamper. 1123. Hull—Kjøbenhavn. Rev. styredes den sædvanlige Kurs S. t. V., men Hven - Fyr kunde ikke ses. Handelsret d. /3 99. 11 L. Christensen. D. F. D. S. /3 99. Kl. 3 FM. paa Kapt. C.’s Vagt grundstødte P., blev staaende fast, efter Tæt Taage. Labert. at have mistet alle 4 Skrueblade; men blev ikke læk. Da det ikke lykkedes 1 SV.lig Brise. ved egen Hjalp at bringe Skibet flot blev den Kl. 6 /2 Syd efter forbipasserende, D. F. D. S. tilh. Damper «Saxo» prajet om at sende Bugserbaade fra Kjøbenhavn. Kl. 10 passerede Syd efter den D. F. D. S. ligeledes tilh. Bugserdamper «Anholt», hvilken strax gik i Gang med at slæbe P. flot, men uden Resultat. Kl. 12 MD. ankom fra Kjøbenhavn den D. F. D. S. tilh. Damper «Hveen» med en Lægter paa Slæb og en mindre Bugserbaad; hvorpaa Losning af Kullasten i Lægteren paabegyndtes; men først næste Dag Kl. 9 FM. lykkedes det de 3 Dampere i Forening at bringe P. flot og bugseret til Kjøbenhavn. Anm. Om Aarsagen til Grundstødningen afgiver Søretten ingen Udtalelse; men ifølge Vidneforklaringerne synes den at skyldes den Omstændighed, at en paa Fordækket om B. B. anbragt Jærn-Kedel af Vægt ca. 24 Tons har paavirket Kompasset saaledes, at Kursen blev lidt østligere end paaregnet. Paa Overrejsen fra Hull var Solen ikke set. saa at Observation ikke var mulig. Loddet blev ikke brugt. 154 Poul Breinholt. Esbjerg. Levende Fisk. Skagerrak. Mistet Rigningen. Kl. 3 EM. under Krydsning fra Fiskepladsen N. f. Hirshals, da P. B. Søforhør i Frederikshavn 7 11 Fiskerkutter. 55. Hirshals—Frederiks- /8 99. var naaet op til 10 Mil N. t. V. for Skagen, blev Stormasten sejlet over Bord d. /8 99. M. Nielsen. Akt. Sel. «Vestkysten». havn. Frisk NØ.lig. Høj Sø. samtidig med, at Spryd og Gaffel knækkede. I Løbet af 2 Timer lykkedes det at indbjærge Rigningen og Fiskekutteren «Margrethe» af Esbjerg, 65 Tons Brutto, Skpr. J. P. Jensen, der var kommen i Nærheden, antoges da til at bugsere P. B. til Frederikshavn, hvortil begge Fartøjer ankom næste Dag Kl. 2 FM. Anm. Uden nogen paaviselig Aarsag knækkede Masten, der var ny, ved Kloen til Gaflen. l7 155. Prøven. Thisted. Bøgebrænde. Ebeltoft-Vig. Grundstødning. Kl. 6 FM. grundstødte P. paa Yderenden af «Sandhagen» og sprang Søforhør i Ebeltoft d. /2 99. 10 Jagt. 16. Svendborg—Aalborg. /2 99. læk. Ved Hjælp fra den i Nærheden til Ankers liggende Galease «Lange- J. Larsen. J. Larsen. SV.lig Kuling. Regn- land» af Rudkjøbing, og ved Folk fra Land, blev P. varpet flot d. 11. Kl. 9 FM. tykning. og indbragt til Ebeltoft. Anm. Aarsagen til Grundstødningen angives at være usigtbart Vejr og Strøm- sætning.

R. 1 156. Ringkjøbing. Hobro. Guano. Knastegrunden (Faaborg Grundstødning. Kl. 1 /2 EM. grundstødte R., blev læk og løb fuld af Vand. Besæt- Indb. fra Faaborg Toldk. 17 Evert. 28. Kastrup—Sønderborg. Fjord). ningen bjærgede sig i Land i egen Baad. Efter Udlosning af Ladningen dat. d. /3 99. 17 S. Pedersen. S. Pedersen. /3 99. blev Everten 4 Dage senere bragt flot ved Dampskibshjælp og indslæbt til VNV.lig Storm. Klart Faaborg. Vejr. Anm. Aarsagen til Grundstødningen angives at være Ukendskab til Farvandet.

1 157. Rita. Kjøbenhavn. Kul. Kattegat. S. for Fornæs Grundstødning. Paa Grund af Taage maatte R. d. 25. Kl. 10 /2 EM. gaa til Ankers Søforklaring i Grenaa 30 Skruedamper. 530. Burntisland—Grenaa. Fyr. ud for Fornæs Fyr. Skøndt Taagen endnu var tæt lettedes næste FM. Kl. 8 d. /1 99. 26 B. Larsen. Dpsk. Selsk. «Øster- /1 99. og R. gik da frem med langsom Fart og under stadig Lodhivning; desuagtet søen». Tæt Taage. V.lig Labert. tog Skibet kort efter Grunden paa en Pulle og Forsøgene paa at komme flot ved egen Hjælp forbleve uden Resultat. Ved Mandskab fra Grenaa og Losning af Agterlasten i Lægter, lykkedes det samme Dags EM. at bringe R., der ikke var bleven læk, flot og ind til Grenaa for en Bjærge- løn af 500 Kr. 158. Rolf. Kjøbenhavn. Ballast. Bolderaa. Riga Barre. Grundstødning. Under Indsejlingen til Bolderaa Kl. 9 FM. mødtes Lodsdamperen; Søforklaring i Stockholm 3 14 Skruedatnper. 1099. Helsingborg—Riga. /1 99. men da Søen var for høj fil af afgive Lods maatte R. styre Kurs efter Lods- d. /2 99. C. Madsen. Dpsk. Selsk. «Dan- Høj Sø. Snestørm. damperen. For at undgaa Sammenstød med 2 udgaaende Dampere maatte Søforhør ved Kbhvn Sø- og 15 mark». R. dreje til St. B., men kom derved paa Grund, huggede haardt og fik Agter- Handelsret d. /4 99. stævn og Roret knækket. Ved Hjælp af flere Bugserbaade indbragtea R. til Bolderaa Flydedok; men kunde der kun underkastes en foreløbig Repara- tion, der dog først blev tilendebragt d. 29. Januar, hvorefter Skiber afgik til Stockholm, hvor den fuldstændige Reparation foretoges. 11 82 83

159. Rosalie. Horsens. Trælast. Østersøen. Søskade. Da R. d. 8. Februar Kl. 11 EM. havde Hammeren-Fyr i Sigte tiltog Søforklaring i Cimbrishamn 8 15 Skonnert. 99. Karlskrona—Karre- /2 99. den SØ.lige Storm saaledes, at Søerne stadig slog over Skibet og fyldte d. /2 99. S. A. Jensen. S. A. Jensen. bæksminde. SØ.lig Storm. Regntykning dette efterhaanden, idet det ikke var muligt for Besætningen at holde det og Snebyger. læns. En Del af Dækslasten maatte kastes over Bord; men da den af 4 Md. bestaaende Besætning herved var bleven aldeles udmattet styredes mod 1 svenske Kyst ved Sandhammaren, hvorfra Fiskere næste FM. Kl. 9 /2 kom om Bord og bragte Skibet ind til Cimbrishamn for en Bjærgeløn af 500 Kr. Besætningen maatte her landsættes for at komme til Kræfter igen. Efter afholdt Besigtelse maatte Ladningen udlosses for at Havarierne kunde repareres.

3 160. Rovang. Stege. Majs. Bøgestrømmen ud for Grundstødning. Kl. 12 MD. under Krydsning i det snævre Indløb til Bøgestrømmen Søforhør i Stege d. /3 99. Galease. 23. Kjøbenhavn—Stege. Nyord. maatte Galeasen, for at undgaa Kollision med flere Fartøjer, der ligeledes 2 J. Larsen. J. Larsen. /3 99. ventede paa Lods fra Nyord, foretage en Vending tæt ved Nordsiden af NV.lig. Stiv Kuling. Renden, men kom derved' til at tørne mod en Sten og fik en Lækage, hvorved Skibet fyldtes med Vand og maatte forlades af Besætningen (2 Md.), der bjærgedes i Land af Nyord Lodser. R. blev dog senere bragt flot af Svitzer’s «B. E.».

S. l 161. Saga. Svendborg. Kul. Ud for Lappe-Grund Kollision. Kl. 3 /2 FM. blev S., der laa til Ankers med sit Ankerlys klart bræn- Søforklaring i Helsingborg 15 Skonnertbrig. 152. Neweastle—Narva. Fyrskib. dende, paasejlet af et Sejlskib — der viste sig at være Barkskibet «Neerlands d. /7 99. 9 16 E. H. Clausen. L. J. v. d. Hude. /7 99. Vlag» af Amsterdam, 801 Tons Brutto, Kapt, F. Dobbinga, fra Finland Søforhør i Odense d. /10 99. SSØ.lig Brise. Stærk til Sunderland med Trælast. S.lig Strøm. Fyrklart. Vagtmandskabet paa S. søgte ved at stikke paa Kættingen og ved at lægge Roret B. B. at undgaa Kollisionen; men det mislykkedes, da N. V. ligeledes lagde Roret B. B. S. mistede Klyverbommen, fik Sprydet knækket og tog en Del anden oven Bords Skade, hvorimod N. V. tilsyneladende ikke tog nogen Skade. Dets Rederi erkendte imidlertid, at Skylden var N. V.’s og erstattede S.’s Havarier ved Udbetaling af ca. 1400 Kr. S. maatte ved Hjælp af en svensk Bugserbaad søge Nødhavn i Helsingborg. Bugserlønnen var 150 Kr.

162. Sildberi. Trangisvaag. Levende Fisk. Langenæs (Island). Kollision. Kl. 1 FM., da S., med Sidelysene klart brændende, laa bidevind med Søforhør i Thorshavn 16 30 2m. Fiskerkutter. 84. Island—Færøerne. /8 99. Vinden B. B. ind, opdagedes pludselig et Skib forude i Læ uden Sidelys d. /1 1900. A. Henriksen. P. Mortensen. NNØ.lig. Flov Kuling eller andet Lys brændende, hvorfor Kollision kort efter fandt Sted og med Regnbyger. hvorved S. fik en ringe oven Bords Skade. Det fremmede Skib, der formodedes at være et fransk Fiskerfartøj, tog tilsyneladende ingen Skade.

1 163. Skirner. Svendborg. — Kattegat. 1 Mand druknet ved Kl. 3 /2 FM. NØ. for Fornæs paa Kapt. N.’s Vagt faldt Jungmand Søforhør i Svendborg 7 24 Skonnert. 138. Middelfart—Drøbak. /9 99. Overbordfalden. Christian P. M. Skov over Bord fra Klyverbommen under Arbejde ved d. /11 99. H. L. Nielsen. J. Nielsen. V.lig Stiv Kuling. Høj Sø. Beslaaning af Klyveren, idet Skibet pludselig tog en svær Duvning og samtidig krængede over. Forsøg paa ar stagvende mislykkedes. Jollen gjordes samtidig klar; men da den Overbordfaldne ikke længer saas, og da Søen var høj, opgaves ogsaa dens Udsætning; idet hele Besætningen var enig i, at det under de foreliggende Forhold ikke vilde være til nogen Nytte. Af samme Grunde blev Redningsbøjen ikke udkastet.

St. Alban S. S. (se Nr. 61). 1 3 164. Støren. Kjøbenhavn. Vandballast. Løgstør Bredning. Lim- Brud paa Skrue- Kl. 1 /2 EM., da S. med en tom Mudderpram paa Slæb var paa Til- Søforhør i Løgstør d. /6 99. Bugserdamper. 36. Livø—Løgstør. fjorden. axlerne. Grund- bagevejen til Uddybnings-Maskinen «Kodan», knækkede begge Skrueaxler, 31 M. P. Brink. J. Saabye. /5 99. stødning. sandsynligvis ved, at Skruerne under Bugserbaadens Slingringer i den høje Frisk Kulling. Høj Sø. Sø havde slaaet an imod Fjordbunden. S. drev derefter ned paa «Løgstør- Grunde», huggede haardt og blev læk. Først næste Dag blev den ved Hjælp af en anden Bugserbaad, tilh. samme Rederi, bragt flot.

11* 84 85

Skibets Søulykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelaes-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Rederi. Løbe-Nr.

14 165. Svea. Hobro. Brosten. Fiskebæksvik i Brofjorden Stranding. Kl. 4 EM., da S. laa til Ankers og havde indtaget Størstedelen af Søforhør i Hobro d. /8 99. Galease. 63. Skalhamnsholmen— N. f. Lysekil. Ladningen, var Paalands-Vinden og Søen tiltagen saaledes, at Skibet 17 A. N. Krustrup. A. N. Krustrup. Danmark. /4 99. maatte sætte Sejl for at staa til Søs; men Forsøget herpaa mislykkedes, idet VSV.lig Storm. S. gik i Drift forinden Ankerne vare lettede og huggede kort efter paa Klipperne, blev læk og fyldtes med Vand. Ved Hjælp af Bjærgnings- damperen «Isbjørnen» af Gøteborg blev Ladningen atter udlosset og efter at 150 tomme Petroleums-Tønder vare anbragte i Lastrummet blev Skibet bragt flot og indslæbt til Gøteborg for Reparation.

14 166. Swarland. Aalborg. — Warkworth Havn. 1 Dreng om kommen Efter Kapt, J.’s Fraværelse i en halv Time Kl. 4 EM. for at aflevere Søforhør i Aalborg d. /4 99. 4 Skruedamper. 826. /3 99. ved Overbordfalden. et Brev savnedes hans om Bord værende 11aarige Søn L. C. Jørgensen. A. Jørgensen. H. A. Abel. Ved Eftersøgning med Dræg fandtes Drengen som Lig i Vandet mellem Bolværket og Skibet. Ingen om Bord havde bemærket Ulykken; men det formodes, at han ved at springe i Land har slaaet sig imod Bolværket og i bevidstløs Tilstand er druknet.

167. Søstjernen. Rødvig. Egetømmer. Alhagen. Ebeltoft Vig. Grundstødning. Efter at S. d. 2. Marts var naaet op i Aalborg-Bugten rejste der sig Søforklaring i Aarhus 5 15 Galease. 32. Nysted—Frederiks- /3 99. en haard NV.lig Storm med høj Sø, som skyllede en Del af Dækslasten over d. /3 99. H. P. Nielsen. H. P. Nielsen. havn. SV.lig Storme med Sne- Bord. For at søge Læ maatte Skibet holdes af efter Ebeltoft Vig og gik tykning. der til Ankers; men d. 5. lettedes for at søge bedre Ankerplads længere inde i Vigen. Kl. 6 EM. grundstødte Skibet, da Mærkerne ikke kunde ses, paa Alhagen. Ved Hjælp af Fiskere fra Ebeltoft udsattes Varpanker og en Del af Dækslasten kastedes over Bord, men uden Resultat. Først d. 9. kom Skibet flot ved Hjælp af Svitzer’s «B. E.». T. 1 21 168. Thekla. Marstal. Trælast. Skagerrak. 1 Mand druknet ved Kl. 2 /2 FM. paa Styrmandens Vagt, da T. var under Pres af Sejl for Søforhør i Bogense d. /4 99. 18 3m. Skonnert. 179. Skien—Boness. /1 99. Overbordfalden. at klare Landet, faldt Letmatros Peter Gravesen Hansen af Ullits over J. H. Fabricius. J. C. Pofler. SSØ.lig Storm med Sne- Bord fra Klyverbommen under Bjærgning af Forestagsejlet. Forsøg paa at tykning og høj Sø. stagvende mislykkedes, og da Skibet løb stærk Fart, samt da den Overbord- faldne, der var tungt paaklædt, ikke kunde svømme, maatte Rednings- forsøg opgives som unyttige i den mørke Nat og den oprørte Sø. Red- ningsbøje fandtes ikke i Skibet, og som Grund hertil angav Kapt. F., at han vidste ikke bedre end, at disse Bøjer kun vare reglementerede for Dampskibe (jfr. Sølovens § 26, første Stykke).

169. Thyra. Kjøbenhavn. Stykgods. Schelde Floden. Kollision. Kl. 12 MN., da T. tillige med S. S. «Supernal» af Sunderland laa til Søforklaring for Handels- 14 16 Skruedamper. 828. Riga—Antwerpen. /11 99. Ankers medens de afventede Bassin-Slusernes Aabning, svajedes begge Skibene retten i Antwere d. /11 99. H. P. Sørensen. D. F. D. S. rundt af en Hvirvelstrøm og tørnede derved mod hinanden. T. fik herved saa megen Skade paa St. B.’s Side, at den for ikke at synke maatte sættes ind paa Grund ved Flodbredden; men bragtes flot Dagen efter, da en Del af Ladningen var bleven udlosset i Lægtere.

Tiber S. S. (se Nr. 45).

U. 170 Union. Randers. Egetømmer. Stavrshoved. Fyen, NV. Stranding. Kl. 3 EM., da U. laa til Ankers, sprængtes begge Kættinger og Skibet Indb. fra Middelfart Told- 24 23 Evertagalease. 34. Randers—Vejlefjor. /10 99. drev derefter ind paa Stranden. Ved Dampskibshjælp forsøgtes det gentagne kammer d. /10 99. T. Schantz. T. Schantz. NV.lig Storm. Gange at bringe U. flot, men uden Resultat, og først d. 10. Novbr. lykkedes dette ved Udgravning. Da Skibet havde staaet paa Sandbund tog det ingen Skade. 171. Uranienborg. Kjøbenhavn. Korn. Rosario. La Plata Floden. Grundstødning. K1.5 KM. under Lodskommando ned ad Floden grundstødte U. ud Søforhør ved Kbhvns Sø- og 3 8 Skruedamper. 1976. Calastiné— Antwerpen. /2 99. for Rosario. Forsøg paa ved egen Hjælp at komme flot mislykkedes. Slæbe- Handelsret d. /8 99. C. E. Dømel. C. K. Hansen. NV.lig. Frisk Kuling. damper antoges; men først efter Udlosning af ca. 300 Tons Korn i Lægtere Klar Luft. lykkedes det Slæbedamperen d. 5. Febr. Kl. 1 FM. at bringe Skibet, der ikke blev læk, af Grunden. Anm. Kapt. D. ikendtes en Bøde af 20 Kr. til Skipperforeningen i Henhold til Sølovens § 288 tor Overtrædelse af sammes § 40.

86 87

Skibets Søylykkens Søforhørets evt. Strandings-Beretninges 1. 2. 3. 4., 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum.

Løbe-Nr. Tonnage. Rejse. Fører. Vind- og Vejrforhold. Rederi.

1 172. Uranienborg. Kjøbenhavn. Trælast. Seine Floden. Grundstødning. Efter at U. var gaaet til Ankers paa Reden lettedes Kl. 4 /2 FM. og Søforklaring i Rouen 13 l5 Skruedamper. 1976. Ripola-Rouen. /11 99. under Lodskommando styredes op ad Seinen; men paa Grund af pludselig d. /11 99. C. Schmidt. C. K. Hansen. SV.lig. Taage. opstaaet Taage maatte Skibet opankres. Under Letnings-Manøvrerne Kl. 9 FM. Søforhør ved Kbhvns Sø- og 23 tog Skibet imidlertid Grunden, og da Vandstanden var aftagende, faldt U. Handelsret d. /12 99. paa Siden, saaledes at der var Fare for Kæntring. Størstedelen af Dæks- lasten maatte derfor kastes over Bord; men først ved Hjælp af en Slæbe- damper lykkedes det at bringe Skibet flot.

V. 3 Venus. Kjøbenhavn. Hvede og Klid. La Plata Floden. Martin Grundstødning. Kl. 9 /4 FM. under Lodskommando ned ad Floden grundstødte V. Søforhør ved Kbhvns Sø- og 8 Skruedamper. 2267. Rosariø— Montevideo. Garcia og San Pedro og, da Vandet var faldende, lykkedes det ikke at komme flot ved egen Hjaelp. Handelsret d. /11 99. L. Lund. Dpsk. Selsk. «Urania». Bank. Først d. 20. ved indtrædende Højvande og Udsætning af Varpanker samt 15 /5 99. Manøvrering med Maskinen bragtes Skibet af Grunden; men Dagen efter S.lig Kuling. grundstødte Skibet atter, kom dog flot nogle Timer senere ved egen Hjælp, tilsyneladende uden at have taget videre Skade. 173. 1 Venus. — Rosario—Antwerpen. Schelde Floden. Grundstødning. Kl. 1 /2 EM., da V. under Lodskommando op ad Floden havde 20 Skruedamper. — /10 99. kastet Anker ud for Dokken, blev Skibet af den rivende Strøm ført ind mod E. Nielsen. — Flodbredden og grundstødte. Da det ikke ved egen Hjælp lykkedes at komme flot og Situationen var farlig, antoges 2 Slæbedampere, hvilke 3 Timer senere toge V. af Grunden og ind i Dokken før en Betaling af henved 1800 Kr. 174. Venus. Rudkjøbing. 50. M. H. Brosten. Lysekil- Grunden «Tofvas Ungar» Grundstødning. Kl. 5 1⁄2 EM. under Udsejlingen fra «Lysekil» løjede Vinden af, og V. blev da af den Sø forhør i Rudkjøhing 8 Skonnert. M. H. Andersen. Andersen. Itzehoe. ud for Lysekil stærke Strøm ført ned paa den ca. 8 Km. ud for L. liggende Grund «Tofvas Ungar ». En Del af d. /1 1900. 5/7 99. Ladningen kastedes over Bord, men uden Resultat. Først ved Dampskibshjædp kom Skibet flot og NNV.lig Brise. Klart slæbtes tilbage til L., hvorfra Rejsen fortsattes, efter at det ved Dykker-Undersøgelse havde vist Vejr. sig, at Skibet ingen væsenlig Skade havde taget. Anm. For Udladelse af at have afgivet Anmeldelse om Grundstødningen overensstemmende med Sølovens $40 og Søretslovens § 9, sidste Stykke, blev Føreren, der ikke havde haft noget Exemplar af disse Love om Bord ikendt en Bøde af 10 Kr. til Statskassen (jfr. Søforklaring for S.L. §§286, 288 og 312 samt S.R, L. § 10). Kristianstad Raadstneret 3 175. Victor. Rudkjøbing. Sleepers. Grunden ved den yderste Stranding. Kl. 4 FM. paa Kapt. D.’s Vagt saas flere Lys forude, hvilke først antoges for at være d. /11 99. Barkskib. 414. Danzig—Garston. Lysbøje ud for Åhus Skibs-Lanternelys; men som senere viste sig at være Havne-Lysene fra «Åhus». En halv Time H. H. Dahl. P. A.Wilhjelms Enke. Havn. senere strandede V., og det lykkedes ikke ved egen Hjælp at komme flot Efter at en Del af 29 /10 99. Dækslasten dels var kastet over Bord, dels losset i Lægter blev V. samme Dag KL 10 EM SV.lig Kuling. Diset Luft. bragt flot af Bugserbaaden «Bjørn». Anm.Ved Søforklaringen oplystes, at Kapt. D. paa den Tid Strandingen skete havde antaget at Skibet var ud for Ølands «Sødra Udde»,medens det i Virkelig- heden var 80 KML vestligere, samtidigt med at der paa det ombordværende søkort hverken fandtes angivet Fyrene eller Lysbøjen i Åhus-Bugten.

176. Vigilant. Rudkjøbing. Oliekager. Østersøen. 1 Mand druknet ved Kl. 9 FM. paa Kapt, R.’s Vagt, da Skibet var omtr. 12 Kml. Øst for Søforklaring i Aarhus 15 9 Skonnert. 99. St. Petersburg- /11 99. Overbordfalden. Kristiansø, faldt Matros Peter Nielsen af Scheldefeldt (Slesvig) over d. /12 99. J. D. Rasmussen. F. F. Nielsen. Aarhus. V.lig Kuling. Høj Sø. Bord fra Klyverbommen under Arbejde med at bjærg Klyveren. Kapt. R., Regnbyger. der selv stod til Rors, kastede strax en Redningsbøje ud til ham, men skøndt den faldt i hans Nærhed, synes han ikke at have grebet den. Skibet blev vendt og Jollen gjort klar, men da var han, der formodes ikke at have kunnet svømme, forsvunden. 177. Villemoes. Lemvig. Levende Fisk. Gjerrild Bugt. Kattegat. Kollision. Kl. 3 EM. afsejlede V. fra Fiskepladsen ved Grunden «Tangen» til Søforklaring i Grenaa 2 13 Fiskerkutter. 36. Kattegat -Grenaa. /9 99. Grenaa for at indtage Proviant, følgende efter en med samme Kurs styrende d. /9 99. J. K. Lundgaard. J. K. Lundgaard. VNV.lig. Labert. Mørket. Fiskerkutter «Julie» af Grenaa, idet man, da det var blevet mørkt, styrede 1 men fyrklart. efter Lyset fra dennes Nathus-Lampe. Kl. 10 /2 EM. forsvandt imidlertid dette Lys pludseligt; men da der kort efter saas et Lys i samme Retning formodedes dette at være Kutterens Lys; hvilket dog strax efter viste sig at være fejlagtigt, idet Lyset derimod udgik fra Ankerlanternen paa Kuffen «Pietro- nelle de Boer» af Hobro. Da Vinden var flov og Strømmen haard lykkedes det

88 89

Skibets Søulykkens Søforhøreta evt. Strandings-Beretningens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Hjemsted. Navn. Sted. Brutto Register- Ladning. Art. Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Tonnage. Rejse. Fører Vind- og Vejrforhold. Rederi. Løbe-Nr.

ikke at styre fri af Kuffen, idet V. tørnede med sin St. B.’s Bov mod dens St, B.’s Side og tilføjede denne en ringe oven Bords Skade, hvilken ved mindelig Overenskomst erstattedes med en Udbetaling af 200 Kr. Anm. 1. Af Vidneforklaringerne fremgaar derhos, at af V.’s Besætning, der bestod af 5 mand, var der, skøndt Vagtmandskabet efter Reglementet skulde udgøre 2 Mand, ingen særlig Udkig paa Dækket; idet man under sejlads om natten i rum sø havde for skik at over- lade Navigeringen til Rorsmanden alene. Dette var saaledes Tilfældet nævnte Nat. idet den til Udkig bestemte Mand var gaaet om Læ og havde givet sig til at læse i en bog, hvilken Efterladenhed man antages at have været medvirkende til, at Kollisionen fandt Sted. Anm. 2. For Undladelse af Anmeldelse efter Sølovens § 40 ikendtes Føreren en Bøde til Statskassen af 10 Kr. i Henhold til samme Lovs §§ 288 og 312. W.

3 26 178. Wemyss Castle. Marstal. Ballast. Ud for Randers Fjord. Sammenstød med D. 12. Maj Kl. 10 /4 EM., da Skonnerten, med Pejling af Fornæs Fyr Søforhør i Randers d. /5. 99. 13 Skonnert. 114. Faaborg—Randers. /5 99. Vrag. Kæntring. i omtr. 4 Kml.’s Afst., styrede bidevind med Vinden B. B. ind, huggede R. Albertsen. R. Albertsen. SØ.lig. Stiv Kuling. Skibet haardt, men kom strax atter flot. Pumperne pejledes og der fandtes da 17" Vand. Sejl mindskedes og Kursen lagdes Ø. over for Natten, men da Vandet efterhaanden steg i Lastrummet, vendtes ind efter Kl. 1 næste Morgen. Ved Daggry Kl. 3 FM. holdtes ind efter Udbyhøj med Lodsflag hejst, men da det viste sig, at Skibet ikke kunde holdes paa Pumperne og da det nægtede at styre, kastedes Ankeret. Kl. 7 FM. kæntrede Skibet plundseligt og sank hurtigt paa 4 Fv. Vand, dog lykkedes det Besætningen (5 Md.) at bjærge sig i Land med Jollen; men med Tab af alle Ejendele. Skonnerten blev dog senere optagen af Svitzer’s «B. E.» og indbragt til Marstal d. 2. Juni for Reparation af Køl og Forstævn. Anm. Om Aarsagen til Søulykken afgiver Søretten ingen Udtalelse; men ifølge Vidneforklaringerne maa det antages, at Lækagen og Kæntringen var foraarsaget ved Sammenstød med et sunket Vrag. 179. Wineland. Kjøbenhavn. Majs. Stettinerhaf. Swine- Kollision. Kl. 10 EM. efter endt Udlosning bakkede W. under Lodskommaudo Søforhør ved Kbhvns Sø- og 12 Skruedamper. 2606. New York—Stettin. münde. ud fra Kajen; men da der blev slaaet frem paa Telegrafen nægtede Maskinen Handelsret d. /4 99. 7 J. C. Peterpen Dpsk. Selsk. «Nord- /4 99. at arbejde, efter Opgivende fordi det ikke var blevet tilladt at røre denne søen». Sigtbart. tilstrækkeligt, og da Skibet derfor vedblev at gaa agter over, tørnede det med Agterenden mod den paa den anden Side af Farvandet beliggende Petroleums-Damper «Willkommen» af Geestemünde, 3140 T. B., og tilføjede denne lidt oven Bords Skade.

Afde-ling III. Fremmed-Skibe.

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Rejse.

Løbe-Nr. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold.

A. 23 180. Activ. Kristiania. Kul. Smaagrundene, Saltholm, Grundstødning. Efter Udlosning af en Del af Ladningen blev Skibet d. /9 bragt Indb. fra Kastrup Told- 22 24 Skruedamper. 1378. Sunderland—Helsing- /9 99. flot af Svitzer’s «B. E.». kontrol dat. d. /9 99. C. Wilhelmsen. fors. SV.lig Storm. Angiven Aarsag: Strømsætning og Storm.

Adjutant S. S. (se Nr. 22).

Admiral Charner S. S. (se Nr. 84).

1 181. Aeolus. Hamburg. Trælast (Fyrrestaver). Klegod (Jylland V.). Landsætning. Forlis. Kl. 5 /2 EM., da A. under Stormen havde arbejdet sig læk i Søen og Indb. fra Ringkjøbing Told- 23 25 Barkskib. 432. Drammen—Itzehoe. /9 99. Dækslasten var bleven kastet over Bord, saa Føreren sig nødsaget til at kammer dat. d. /9 99. E. Krentzien. VSV.lig Storm med landsætte Skibet, der hurtig søndersloges. Af Besætningen druknede haarde Byger. Kapt. K. og en Mand. Resten (8 Md.) bjærgedes ved Raket-Apparat fra Søndervigs- og N. Lyngvigs Rednings-Stationer. Anm. Landbrugsministeriets Beretning om Redningsvæsenets Virksomhed fra 1 31 /4 99— /3 1900 indeholder en nærmere Beskrivelse af det oven nævnte Rednings-Foretagende. Agostino Rombo. (se Nr. 142).

Akaba S. S. (se Fr.72). Alexandra. (se Nr.138). Alice May. (se Nr. 86).

182. Alida. Delfzyl. Kokes. Hankjær Strand, 1 Kml. Stranding. Forlis. Besætningen (8 Md.) bjærgede sig i Land i egen Baad. Indb. fra Skagen Told- 30 3m. Skonnert. 340. Brake—Oxeløsund Ø. for Kandestederne. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning. kammer dat d. /3 99. 28 B. E. Geertzema. (Stockholm). /3 99. SSV.lig laber Kuling. Taage.

183. Alpha. Westrhauderfehn. Trælast. Tolbøl Strand (Thisted Landsætning. Forlis. Under stiv Kuling og høj Sø var A. sprungen læk i Søen og maatte Indb. fra Thisted Told- 7 Kuf. 68. Bille (Norge)— Told-Distr.). derfor landsættes Kl. 12 MD. inspektorat dat. d. /12 99, 5 H. O. Ulpts. Gronensiel. /l2 99. Anm. Besætningen (4 Md.) bjærgedes ved Hjælp at Fyrmester J. Albrechtsen samt Indb. fra Lodbjerg Fyr 5 NV.lig Storm. og Assistent Christensen fra Lodbjerg Fyr, idet begge med en Line om Livet løb ud i dat d. /12 99. Brændingen og ved at kaste et Tov om Bord fik Besætningen halet i Land.

184. Altefaehr. Stralsund. Hvede. Østersøen ud for Møens Sprungen læk og I Præstø-Bugten sprang A. læk, løb fuld af Vand trods stadig Pump- Galease. 41. Heiligenhafen— Klint. sunken. ning og fik stærk B. B.’s Slagside; der vendtes da for at søge Læ under Søforklaring i Stege 27 30 C. Mierendorff. Kjøbenhavn. /11 99. Møens Klint, hvor der ankredes Kl. 1 EM.; men her sank Skibet Kl. 9 EM. d. /11 99. VNV.lig Storm. Høj Sø. paa 5 Fv. Vand Besætningen (2 Md.) bjærgede sig i Land i egen Baad. Indb. fra Fyrdirektøren 1 dat. d. /12 99. 12* 92 93

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

185. Anna. Wyk paa Føhr. Majs. Hyllekrog (Lolland S.). Grundstødning. Efter at 150 Tdr. Majs vare blevne kastede over Bord blev A. d. 12. Indb. fra Rødby Toldkammer 11 13 Galease. 66. Hamburg—Kolberg. /3 99. bragt flot af Svitzer’s «B. E.». dat. d. /3 99. C. Jensen. SV.lig Vind. Taage. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning.

186. Anna. Wyk paa Føhr. Ledig. Saltholm-Flak. Kæntring. Grand- Kl. 2 EM. til Ankers ud for Kastrup Svovlsyrefabrik gik A. i Drift ludb. fra Kastrup Told- 17 22 Galease. 66. Kjøbenhavn—Kastrup. /8 99. stødning. og kæntrede under et Vindstød. Fra den paa Kastrup Red opankrede kontrol dat. d. /8 99. C. Jensen. NV.lig Storm med haarde Galease «Emma» af Stralsund sendtes en Baad med 2 Mand til Hjælp; Byger. men da ogsaa denne Baad kæntrede druknede den ene Mand. Besætningen (4 Md.), samt den anden Mand fra E., bjærgedes ved Baad fra Svitzer- damperen «Hertha», der d. 21. bragte A. flot.

187. Anna. Hamburg. Mursten. Svanemølle-Bugten. Grundstødning. Til Ankers gik A. i Drift Kl. 12 MN., og da Skibet paa Grund af Indb. fra Kalkbrænde- 21 Evertgalease. 40. Ekensund—Kjøben- /3 99. Overisning ikke kunde manøvreres grundstødte det; men bragtes flot næste riernes Toldforvaltning dat. 23 Ossenbrüggen. havn. NNØ.lig Storm. Snetyk- Dag af Svitzer’s «B. E.». d. /3 99. ning. 1 188. Anna Elisabeth. Mandal. Is. Sædenstrand. Stranding. Til Ankers ud for Kysten sprængtes Kl. 4 /2 EM. under Stormen og Indb. fra Esbjerg Told- 22 23 Jagt. 38. Mandal—Esbjerg. /9 99. Højvandet Ankerkattingerne, hvorefter Skibet sattes helt op paa Stranden. kammer dat. d. /9 99. O. Christensen. V.lig haard Storm. Besætningen (3 Md.) bjærgede sig selv i Land.

1 189. Anna Maria. Brantevik. Ballast. Løgstør-Grunde N. Grundstødning. Ved Grundstødningen Kl. 10 /2 FM. blev Skibet læk, løb fuld af Vand Indb. fra Løgstør Told- 3 9 30 Galeuse. 63. Strucr—Aalborg. /11 99. Forlis. og blev Vrag. Besætningen bjærgedes. kammer dat. d. /11 og /11 99. O. Olsson. SV.lig jævn Brise. Anm. Angiven Aarsag: Ukendskab til Farvandet.

1 190. Artushof. Danzig. Kul. Kattegat. 10 Kml. SØ for Kollision. Forlig. D. 17. Kl. 11 /2 EM. opstod en stærk Taage, hvorfor A. mindskede Indb. fra Overlodsen i 27 Skruedamper. 816. Blyth—Danzig. Skagen paa 16 Fv. Vand. Farten. Kort efter MN. hørtes en Damppibe og 15m efter fandt Kollisionen Aarhus dat. d. /6 99. 18 J. Wilke. /6 99. Sted med en Damper, der senere viste Big af være S. S. «Mauritius» af Tæt Taage. Glasgow, 602 Tons Brutto, Kapt. J. R. Moppett, med Trælast fra Kotka til England. A. sank i Løbet af 10 Min., og af dens Besætning (18 Md.) druknede 10, medens 8 bjærgedes af Baad fra M., der havde faaet For- stævnen knækket og et Hul i B. B.’s Bov og derfor maatte søge ind til Frederikshavn for Reparation. Anm. Søforklaring ses ikke at være aflagt.

191. Astrea. Kristianssand. Ballast. Silde-Røn (Læsø, S.). Grundstødning. Efter Grundstødningen kort efter MN. udsattes Varpanker, men det Søforklaring i Frederiks- 26 30 Skonnertbrig. 230. Mariager—Kristians- /11 99. lykkedes ikke at bringe Skibet flot. Da Vinden tiltog i Styrke og Søen havn d. /11 99. N. Johannessen. sand. VSV.lig Vind. blev høj afbrændtes Blus som Nødsignal, og Kl. 5 EM. ankom Bjærgningsbaad fra Frederikshavn; men først d. 27. Kl. 9 FM. blev A. ved Hjælp af Baade fra Land bragt flot af Damperen og bugseret til Frederikshavn, hvor det viste sig, at Skibet kun havde taget ringe Skade. Sørettens søkyndige Medlemmer udtalte, at Aarsagen til Grundstødningen maa søges i uberegnelig Strømsætning. 192. August. Bremen. Stykgods og Bomuld. Ud for Hasle (Bornholm). Grundstødning. Læ- Kl. 3 FM. ved at støde paa Stenbund blev Skibet læk, saa af Agter- Indb. fra Bornholms Told- 28 28 Skruedamper. 692. Bremerhaven— /10 99. kage. lastrummet og Maskinrummet fyldtes med Vand: men bragtes senere flot af inspektorat dar. d. /10 99. Tyldmers. St. Petersburg. SV.lig frisk Kuling. Svitzer’s «B. E.». Regntykning. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning.

1 193. Augusta. Sandefjord. Kokuskærner. Anholt-Rev. Grundstødning. Kl. 6 /2 FM. under Krydsning V. efter med Pejling af Anholt Fyr i Søforklarig i Aarhus 24 1 Barkskib. 852. Ralum (Sydhavs- /10 99. ØSØ., 12 Kml. gisset Afstand, grundstødte Skibet, men kom flot 2 Timer d. /11 99. J. Gulliksen. Øerne)—Aarhus. VNV.lig. Stiv Kuling. senere med Tab af en Del af Straakølen, hvorefter Rejsen fortsattes til Regntykning. Aarhus Havn. Efter d. 26. Kl. 7 FM. at have faaet Havnelods om Bord kom Skibet ved Indsejlingen atter paa Grund; men bragtes næste Dags Morgen flot af en Bugserbaad uden at have taget videre Skade.

Auguste Victoria S. S. (se Nr. 49).

194. Aurora. Riga. Trælast Saltholm-Flak. Grundstødning. Efter at en Del af Dækslasten var losset i Lægter blev Skibet bragt Indb. fra Kastrup Told- 16 17 3m. Skonnert. 360. Helsingfors—Leith. /8 99. flot af Svitzer’s «B. E.». kontrol dat. d. /8 99. F. Mathusal. V.lig flov Kuling. Anm. Angiven Aarsag: Strømsætning.

94 95

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum.

Løbe-Nr. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold.

B. 195. Barendrecht. Rotterdam. Kul. Hyllekrog (Lolland., S.). Grundstødning. Ved Lavvande — 5 Fod under dgl. Vande — kom Skibet paa Grund Indb fra Rødby Toldkammer 29 1 7 Skruedamper. 1407. Swansea—Kjøbenhavn. /12 98. Kl 5 /2 FM., og maatte forlades af Besætningen (21 Md.), der bjærgede sig dat. d. /1 99. de Jonge. SV.lig Storm. Tykning. om Bord i den forbipasserende Damper «Ella», tilh. D. F. D. S. En Del af Ladningen kastedes over Bord; men først d. 1. Jan. 1899 lykkedes det Svitzer’s «B. E.» at bringe Skibet flot og bugseret til Kjøbenhavn for Re- paration. Anm. Angiven Aarsag: Lavvande, Storm og Tykning.

196. Beltisloe. Grimsby. Ballast. Revsnæs-Rev. Grundstødning. Skøndt Fyrene vare sete og Fløjte-Tønden var hørt strandede Skibet Indb. fra Kalundborg Told- 21 1 23 Skruedamper. 2869. Kolding—England. /12 99. paa Revet Kl. 10 /2 EM. og blev læk; men bragtes flot d. 23. Decbr. Kl. 1 kammer dat. d. /12 99. A. Danielsen. SØ.lig stiv Kuling. Klart EM. af Svitzer’s «B. E.» og indslæbtes til Kalundborg. Vejr. Angiven Aarsag: Fejl Gisning af Afstanden fra Land. 18 Anm. Ved Kjøbenhavns Sø- og Handelsrets Dom af /10 1900 blev Bjærgelønnen ansat til 50000 Kr.

1 197. Bergliot. Stavanger. Kul. Horns-Rev, 6 Kml. fra Vyl Grundstødning. Fra Terschelling Fyrskib sattes Kursen NØ. /2 Ø. efter Horns-Rev Søforklaring i Esbjerg 12 Skruedamper. 504. Newport—Frederiks- Fyrskib. Forlis. Fyrskib. Kl. 6 FM. saas et Fyrskib, som antoges for at være Horns-Rev, d. /6 99. 8 O. A. Monsen. havn. /6 99. og Kursen fortsattes derfor. 1 Time senere grundstødte Skibet, blev læk, Indb. fra Føreren af Fyr- N.lig 2rebet Merssejls men kom kort efter flot og Kursen sattes da V. efter. Pumperne sattes i transportskibet «Nordsøen» Kuling. Diset. Gang, men Maskinrummet fyldtes hurtigt saa at Fyrene slukkedes. Da Skibet, dat. d. 9. og 12. Juni 1899. hvis Værdi angives til 50000 Kr., ikke kunde bjærges, forlodes det af Be- sætningen i Baadene og Kl. 8 FM. sank det paa 10 Fv. Vand. Besætningen optoges først af en Damptrawler fra Grimsby og derefter af en tysk Fisker- evert, der indbragte den til Esbjerg. Anm. Som Aarsag til Grundstødningen angives en stærk Strømsætning Syd efter, der forsatte Skibet saaledes, at det Fyrskib, som saa Kl. 6 FM., ikke var Horns-Rev Fyrskib, men derimod «Vyl» Fyrskib.

Blythville S. S. (se Nr. 33). 1 198. Bravo. Lyngør. Kul. Læsø, N. (4 Kml. Ø. f. Grundstødning. Efter at have passeret Skagen Fyrskib Kl. 4 FM. saas K1. 3 /2 EM. i Søforklaring i Frederiks- 25 Galease. 73. Boness—Stege. Nordre-Rønner Fyr). Landsætning. Læ en Holm med et Fyrtaarn, som antoges at være Hirsholms Fyrtaarn, havnd. /8 99. 17 T. Nielsen. /8 99. hvorfor der holdtes af efter Læsø-Rende; men kort efter grundstødte Skibet, Indb. fra «Nordre-Rønner» 21 NV.lig Storm med haarde huggede sig efterhaanden over Revlerne og maatte derfor landsættes. Næste Fyr dat. d. /8 99. Byger. Regntykning. Dag gik Kapt. N. i Land i egen Baad og telegraferede efter Dampskibs- Høj Sø. Hjælp. Efter at en Del af Ladningen var kastet over Bord blev B. næste Dags FM. bragt flot af Svitzer’s «B. E.» og indbragt til Frederikshavn mod 1 en Bjærgeløn af /3 af Værdien. Angiven Aarsag: Strømsætning og usigtbart Vejr, hvilket bevirkede, at det sete Fyrtaarn, der viste sig at være «Nordre-Rønner» Fyrtaarn, blev antaget for at være Hirsholms Fyrtaarn. Rettens søkyndige Medlemmer bemærkede: «At «Bravo» af den stærke vestlige Storm og en Kaptajnen ubekendt Strøm var bleven ført længere Øst paa end beregnet». Anm. Da Skibel fra «N. R.» Fyr saas styrende Ø. f. Fyret mod Land blev Ad- varsels-Signalet J D « De stævner mod Fare» hejst, men uden Virkning. Redningsbaad var til Stede, men kom ikke til Anvendelse.

C. 99. Cairnbahn. Newcastle. Jordnødder. Portland Havn (Engelske Ild i Ladningen. Kl. 4 FM. under Indtagelse af Bunker-Kul bemærkedes, at der kom Søforklaring i Aarhus 9 Skruedamper 1538. Rufisque (Senegam- Kanal). Røg op fra den B. B.’s Bunker-Luge. Ved Undersøgelsen viste det-sig, at d. /6 99. 30 J. C. Stewart. bien)—Aarhus. /5 99. IIden var opstaaet ca. 2 Fod under Dækket i det øverste Kulrum. Efter Lempning af Kullene og en Del af Ladningen og Nedpumpning af Vand blev Ilden slukket henad Kl. 10 FM. uden at Skibet havde taget Skade; men Aarsagen til Ildens Opkomst kan ikke oplyses, da man ifølge Vidne- forklaringerne ikke havde haft Ild eller Lys ved Kullempningen.

96 97

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens\ 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

Camilla. (se Nr. 9). 200. Carl. Helsingborg. Kul. Tæt Ø. for Skagen-Revs Kollision med sunket Efter at C. var passeret Højen Fyr holdtes skarpt Udkig etter Vraget Søforklaring i Skagen 23 Skruedamper. 1682. Blyth—Stockholm. NØ.-Tønde. Vrag. Forlis. af Gøteborg-Damperen «Suecia», som var angivet at ligge sunket med For- d. /10 99. 21 L. P. Norrman. /10 99. enden over Vandet paa Skagen-Rev (jfr. Løbe-Nr. 5). Da dette Vrag imid- NV.lig Merssejls Kuling. lertid ikke saas, holdtes Kursen, som sædvanlig kommende V. fra, tæt om 1 Klart Vejr. NØ.-Tønden; men Kl.9 /2 FM., netop som denne var passeret, tørnede Skibet mod Vraget, fik Hul i Bunden under Maskinrummet, fyldtes med Vand og sank. C., der var assureret for 170000 Kr., blev Vrag. Besætningen (18 Md. og 2 Kvinder) bjærgede sig om Bord i Svitzerdamperen «Frederiks- havn», der landsatte den i Frederikshavn. Redningsbaaden «Skagens Gren» var til Stede ved Skibet, men blev ikkun benyttet til Overførelse af Besæt- ningen til F. Aarsagen til Forliset formente Kapt. N. at maatte tilskrives Undladelse af Afmærkning af Vraget med Vragbøje el. lign. Søretten bemærkede: «At det havde været forsigtigst af Kapt. N., da han vidste, at der var sunket et Dampskib, uden at han vidste hvor dette var sket, om han havde holdt sig længere borte fra Nordøst-Tønden». Anm. Landbrugsministeriets Beretning om Redningsvæsenets Virksomhed fra 1 31 /4 99— /3 1900 indeholder en nærmere Beskrivelse af dette Skibs Stranding m. m. 1 201. Carl. Kristinehamn. Trælast. Agersøsund. Stigsnæs- Grundstødning. Kl. 8 /2 EM. grundstødte Skibet pludselig. Varpanker udsattes; men Søforklaring i Skjelskør 1 Skonnert. 111. Kramfors (Hernø- Flak (Sjælland, SV.). uden Resultat. Næste Dag Kl. 4 EM. bragtes C., der ikke var bleven læk, d. /9 90. 27 A. N. Andersson. sand)—Skjelskør. /8 99. flot af Svitzer’s «B. E.». og bugseredes til Skjelskør for en Bjærgeløn af 800 Kr. NNØ.lig laber Kuling. Anm. Som Aarsag til Grundstødningen angiver Kapt. A., at det om Bord værende 1 Søkort udviste 4 /2 Meters Dybde paa det Sted, hvor Skibet stødte, ligesom denne Dybde eller endnu større Dybde var angivet paa Kortet ad hele den Vej i Agersøsund, som han havde passeret. 202. Carl. Karlskrona. Ballast. Ud for Brunddragerne Grundstødning. Ved Grundstødningen Kl. 1 FM. blev Skibet læk, løb fuld af Vand Indb. fra Rødby Told- 21 Skonnert. 42. Apenrade—Karls- (Lolland, S.). og maatte forlades af Besætningen (4 Md.), der bjærgede sig i Land i Skibets kammer dat d. /8 99. 17 P. Andersson. krona. /8 99. Baad. C. bragtes flot 3 Dage senere af Svitzer’s «B. E.». V.lig Storm. Anm. Angiven Aarsag: Storm og Strømsætning. Carl Woermann S. S. (se Nr. 8). Clan Macgregor S.S. (se Nr. 11). Clyde S. S. (se Nr. 41). Concordia. (se Nr. 151). E. 3 203. Eident. Sunderland. Trælast. Gyldenløves-Flak, S. for Grundstødning. Kl. 8 /4 FM. grundstødte E., der blev læk, men bragtes flot af Svitzer’s Indb. fra Stege Told- l4 Skruedamper. 1558. Frederikshamn— Bøgestrøms-Tønden. Lækage. «B. E.» og bugseredes til Kjøbenhavn for Reparation. kammer da t. d. /11 99. 13 W. J. Warren. Newcastle. /11 99. Anm. Angiven Aarsag: Ukendskab til Farvandet. NNV.lig jævn Kuling. Eide Siebs S. S. (se Nr. 19). 204. Elisabeth. Kylley (Gotland). Kul. Hurup (Mariager Told- Grundstødning. Kl. 9 FM. under Indsejlingen til Mariager Fjord grundstødte Skibet; Søforklaring i Mariager 9 Skonnert. 140. Hamburg—Mariager. Distrikt). men bragtes flot efter at en Del af Ladningen var bleven overlosset i Fisker- d. /12 99. 1 D. Herlitz. /12 99. kvasen «Lillestine» af Frederikshavn. Bjærgeløn 500 Kr. VSV.lig haard Kuling. Anm. Angiven Aarsag: Regntykning og Strømsætning. Regntykning. 205. Elisabeth. Oskarshamn. — Lysegrund. Kattegat. Stranding. Kl. 9. FM. strandede E. i afmastet Tilstand, men var forinden forladt Indb. fra Nykjøbing p. Sjæl- 1 Brig. 284. /10 99. af Besætningen, der bjærgedes af Baadfører Niels Frederiksen af Hund- land Toldkammer dat. 17 J. Svensson. SØ.lig Storm. Høj Sø. sted, som tillige havde reddet Besætningen fra den s. D. Syd for Hesseløen d. /10 99. sunkne Jagt «Mathilde» af Kjøbenhavn (se Afd. I, Løbe-Nr. 37). Dagen efter blev E. bragt flot af Svitzer’s «B. E.» og bugseret til Helsingør. 13 98 99

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Oplysninger. 0ptagelses-Sted og Datum. Art. Brutto Register- Rejse. Tid. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe- Nr. Løbe- Nr.

206 Ellen. Ralswiek (Rügen). — Ud for «Fuglsang», . Lol- Stranding. Kl. 1 FM. indstrandede Kutteren og da den drev helt op paa Land Indb. fra Nakskov Told 4 Lystkutter. 26. Ralswiek—Kiel. land. S. lykkedes det Besætningen (3 Md.) at bjærge sig i Land ved egen Hjælp. kammer dat. d. /10 99. 1 H.Tredup. /10 99. E. blev senere bragt flot. ØSØ.lig Storm. Regn- Anm. Angiven Aarsag: Storm og Strømsætning. tykning.

207. Etna. Amsterdam. Stykgods og Jæern- S. for Melsted (Born- Grundstødning. Kl.3 EM. grundstødte E. ca. 800 Alen fra Land. Efter Udlosning af Indb fra Toldinspektoratet 17 Skruedamper. 592. banesvellér. holm). en Del af Ladningen i Lægter bragtes Skibet næste Dag flot uden Skade for Bornholm dat. d. /6 99. 16 W.A.Ouweband. Danzig—Amsterdam /6 99. af Svitzer's «B.E.», hvorefter Ladningen genindtoges og Rejsen fortsattes. Stille. Tæt Taage. Anm. Angiven Aarsag: Taage. Eugénie (se Nr. 145). F.

1 208. Fair Head. Belfast. Hamp. Søndre-Røse (Drogden). Grundstødning. Læ- Kl.8 /2 EM. grundstødte F.H., blev læk og løb fuld af Vand; men Indb. fra Dragør Told- 5 ll Skruedamper. 1089. Pernau—Belfast. /12 99. kage. bragtes senere flot af Svitzer's «B. E.» efter Losning af en Del af Lad- kontrol dat. d. /12 99. J. Ellis. NV.lig. Frisk Kuling. ningen i Lægter og Tætning af Dykker. Diset. Anm. Angiven Aarsag: Usigtbart Vejrlig og Strømsætning.

209. Fergus. Lillesand. Trælast. Lillesand— Lønstrup Forstrand. Landsætning. Forlis D. 13. Oktbr. under en haard N.lig Storm i Skagerrak sprang Skibet Søforklaring i Hjørring 15 1 17 Skonnert 179. Aberdeen. /10 99. læk og fik 2 /2 Fod Vand i Lasten. En Braadsø skyllede en Del af Dæks- dat. d. /10 99. 1 J. D. Tønnesen. NV.lig Bramsejls Kuling. lasten over Bord. Dagen efter var Vandet steget til 5 /4 Fod og, da Mand- Urolig Sø. skabet efter 3 Døgns Arbejder var blevet aldeles udmattet, besluttedes det 1 efter afholdt Skibsraad at landsætte Skibet. Kl. l /2 FM. næste Dag begyndte Skibet at faa Grundbraad og huggede haardt paa yderste Revle. Redningsbaaden fra Lønstrup Rednings-Station kom da ud og bjærgede Besætninge Beaætningen (6 Md.) i Land. Skibet, der var assureret for 3000 Kr., blev Vrag. Søretten skønnede efter de foreliggende Oplysninger, at Kaptajnen ikke havde handlet uforsvarligt ved at Landsætte Skibet. Freia Anm. Landbrugsministeriets Beretning om Redningsvæenets Virksomhed fra 1 1 (se Nr. 10). /4 99—3 /3 1900 indeholder en nærmer. Beskrivelse af dette Rednings-Foretagende.

1 210. Frej. Gefle. Salt. Middelgrunden (Sundet). Grundstødning. Kl. 11 /2 FM. grundstødte Skibet, men bragtes flot af Svitzer's «B. E». Indb. fra Kastrup Told- 18 19 3m. Skonnert. 438. Almeria—Gefle. /4 99. efter at en Del af Ladningen var losset i Lægter. kontrol dat. d. /4 99. C. A. Åsberg. NV.lig stiv Kuling. Anm. Angiven Aarsag: Strømsætning og Forvexling af Sømærkerne. 211. Frigga. Gøteborg. Hvede. Bornholms Ø. -Kyst. Grundstødning Læ Indb. fra Nexø Toldkammer 28 F. 26 Skruedamper. 343. Königsberg—Åhus. /11 99. -kage. Natten mell. d. 27. og 28. Novbr. 1899 støte paa en undervands dat. d. /9 1900. J. Andersson. Ø.lig Storm. Klippe mell. Svaneke og Nexø, blev læk, men kom flot ved egen Hjælp og, da det var Højvande, lykkedes det at naa ind i Nexø Havn. Efter at være tætnet af Dykker afsejlede F. d. 4. Decbr. under Ledsagelse af en Bjærgnings-Damper; men da Lækagen atter viste sig maatte Skibet vende tilbage til Nexø Havn, hvor der udlossedes omtr. 500 Tdr. Hvede, og hvorefter yderligere Reparation og Tætning foretoges. D. 21. Decbr. var F atter færdig til Afgang, men paa Grund af indtruffen Lavvande kunde Havnen først forlades en hel Maaned senere. Anm. Havnens Dybde angives f. T. til 12’ i Indløbet og i Havnen til 14';men da Vandstanden, efter nogle Dages Ø.lig Vind drejende gennem SØ. Til S. ,jævnlig er 1 faldende med 1 /2 à 2', bør Havnen ikke søges — selv naar den paabegyndte Uddyhning til 16' er fuldført, og selv da kun under gunstige Vindforhol — af Skibe, der stikke mere en 14'. Da mange Skibe maa søge Læ under Bornholms Ø.-Kyst under de herskende V.lig. Storme, og i Tilfælde af Havari ere nødte til at ty til den eneste der værende Nødhavn, næres der i de interesserede Søfarts-Kredse et almindeligt Ønske om, at Nexø Havn maatte blive uddybet til mindst 20'. 212. Friedrich Wilhelm. Neermoor. Kokes. Grundstødning. 1 Indb. fra Læsø Toldkammer Engelskmands-Banke Kl. 8 /2 EM. grundstødte F. W. og blev Vrag. Besætningen (8 Md.) 6 Brig. 247. Leer—Aalborg. (Læsø, N.) Forlis. bjærgedes af Redningsbaaden fra Østerby Rednings-Station. dat. d. /4 99. O. Büseher. 5 /4 99. Anm. Angiven Aarsag: Ukendskab til Farvandet. Landbrugsministeriets Beretning om 1 31 NV. lig Merssejls Kuling. Redningsvæsenets Virksomhed fra /4 99— /3 1900 indeholder en nærmere Be- Klar Luft. skrivelse af dette Rednings-Foretagende. 13*

100 101

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningen 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Art. Brutto Register- Rejse. Tid. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

1 213. Fuchs. Riga. Salt. Ø. f. Øen «Hjelm», tæt ud Grundstødning. Kl. 10 /2 FM. grundstødte F., men bragtes flot s. D. Kl. 7 EM. af Indb. fra Hjelm Fyrstation 22 Skonnert. 182. Gloucester—Aarhus. for 5 Fods Pullen. Svitzer's «B. E.» efter at en Del af Ladningen var udkastet. dat. d. /5 99. 21 A. Kongs. /5 99. Anm. Angiven Aarsag: Ukendskab til Farvandet. I det om Bord værende Indb. fra Ebeltoft Toldk. 1 24 SV.lig Kuling. engelske Søkort af 1897 fandtes angivet 6 Fv. Vand indtil /2 Kml. fra Vager-Grunden, dat d. /5 99. hvor der kun er 11 Fod Vand. Skibet grundstødte inden for Vageren.

Fulton S. S. (se Nr. 13).

Gazelle S. S. (se Nr. 16).

1 214. Genova. Bergen. Kul. Ørum Strand (Jylland, V.). Grundstødning. Kl.2 /2 FM. Grundstødte G., men bragtes flot s. D. Kl. 10 FM. Ved Strandings- Beretning dat. 18 30 Skruedamper. E. 965. Newcastle—Norr- /6 99. Hjælp fra Land. Ørum Sogn d. /6 99. Braathen. köping. Stille. Taage. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning.

215. Graffoe. Grimsby. Majs. Anholt Øster-Rev. Grundstødning. Kl. 8 FM. grundstødte G., men bragtes flot s. D. Kl. 10 EM. af Svit- Indb. fra Anholt Toldsted 16 17 Skruedamper. 2996. Baltimore-Kjøbenhavn. /1 99. zer's «B.E.». dat. d. /1 99. J. S. Penwill. SØ.lig. Snetykning. Anm. Angiven Aarsag: Snetykning.

Grashopper S. S. (se Nr.243).

H. 216. H.A.Walter. Papenburg. Trælast. Hyllekrog (Lolland. S.). Grundstødning. Natten mell. d. 21. og 22. Novbr. grundstødte Skibet og blev Vrag. Indb. fra Rødby Told- 22 24 Barkskib. 410. Hudiksvall-Papen- /11 99. Forlis Besætningen (9 Md.) bjærgede sig i Land i Skibets Baad. kammer dat. d. /11 99. H. Wernckes. burg. SV.lig. Storm. Regn- Anm. Angiven Aarsag: Storm og Regntykning. tykning. l Efter at Dvalegrundens Fyrskib Kl. 2 /4 EM. var passeret i gis. Afstd. Søforklaring i Frederiks- 1 10 217 Hebron. Stavanger, Ballast. Læsø-NV.-Rev. Grundstødning. af /2 Mil, holdtes skarpt Udkig efter Bøjen paa NV.-Revet, der saas ca. 15m havn d. /8 99. 2 Skonnert. 126. Svendborg—Leith. /8 99. Lækage. senere. For at gaa fri af Revet maatte der vendes, men da Skibet nægtede F. Torkildsen. V.lig rebet Mersejls at lystre Roret, skøndt Farten antoges at være 7 à 8 Mil, stødte det paa Kuling, diset Luft. Revet og huggede stærkt. Efter Anvisning fra den til Stede komne Red- ningsbaad, der dog ikke blev benyttet, lykkedes det ved Sejlmanøvre at komme flot Kl.5 EM.; men da Skibet trods stadig Pumpning trak mere og mere Vand maatte Frederikshavn søges som Nødhavn. Rettens søkyndige Medlemmer bemærkede: « At efter den Tid, hvori Styrmanden har staaet til Rors, kan Skibet ikke antages at have haft nær saa stor Fart som udtalt, da Skibet ellers ikke kunde have saa stor Afdrift, som det maa have haft, HeliosS. S. hvis den gissede Afstand fra Fyrskibet ellers er rigtig. Skibs- (se Nr.49). dagbogen oplyser derhos intet nøjagtigt om Farten».

218. Henry og Martha. Tvedestrand. Trælast. Korsholm (Limfjorden). Grundstødning. Kl. 3 FM. passeredes Hals Fyrskib, der prajedes om der kunde faas Søforklaring i Aalborg 23 6 kutter. 66. Oskarshamn—Aalborg. /6 99. Lods fra samme, men da dette benægtedes styredes ind efter i Kølvandet d. /7 99. H. K. Hansen. NØ.lig. frisk Kuling paa en dansk Galease. Kl.5 FM. efter at have passeret de 2 ydre Bøjer tog Skibet Grunden og blev staaende. Varpanker udsattes, men uden Resultat. Nødflag hejstes og Bjærgere kom om Bord, men kunde Intet udrette. Samme Dags Aftes ankom Bugserbaaden «Frem», tilh. Aalborg By's Havn, men først næste Dags Aften lykkedes der denne, efter at en Del af Dækslasten var losset i Lægter, at bringe Kutteren, der var bleven lidt læk, flot og ind til Aalborg. Anm. Om Aarsagen til Grundstødningen afgiver Søretten ingen Udtalelse.

3 219. Hertha. Drammen. Ballast. Sjællands-Rev (S. r. Red- Grundstødning. Kl. 3 /4 FM. grundstødte H., men bragtes flot samme Dags Aften af Indb. fra Nykjøbing p. Sjæl- 24 Skruedamper. 530. Masnedsund— nings. Baaken). Svitzer's «B. E.». i ubeskadiget Stand. land Toldk. dat. d. /5 99. 21 T. Thjømø. Drammen. /5 99. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning. V.lig. Labert. Taaget.

102 103

Skibets Søulykkenes Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Oplysninger. Oplagelses-Sted og Datun. Art. Brutto Register- Rejse Tid. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

Hilda S. S. (se Nr. 125).

1 220. Hulda. Ljungskile. Trælast. 1 Nærheden af Niddingen 1 .Mand falden over Kl.4 /2 EM. faldt Ungmand Erik Hall af Gøteborg, der havde været Søforklaring i Aalborg 15 Galease. 56. Karlstad—Aalborg. Fyr. Bord og druknet. til Rors, medens han over den 4 á 5 Fod høje Dækslast var paa Vejen til d. /11 99. 12 A. Andersson. /11 99. Folkelukafet, over Bord og druknede. Der stagvendtes strax og holdtes Frisk Kuling. Høj Døn- ned til Stedet, hvor den Overbordfaldne var set, hvorpaa et Friholt med en ning. fastgjort, Line kastedes ud til ham; men han greb det ikke og forsvandt strax efter. Da Mørket var faldet paa kunde yderligere Redningsforsøg ikke foretages. Anm. Redningsøje fandtes ikke om Bord.

I. 1 221. I will. Tvedestrand. Brænde. Læsø NV.-Rev. Grundstødning. Kl. 5 /2 FM. grundstødte Kutteren, men bragtes flot samme Dag Kl. 4 EM. af Svitzer's Indb. fra Læsø Toldkammer 4 5 Kutter. 48. Tvedestrand—Aarhus. /7 99. «B. E.» efter at en Del af Dækslasten var kastet over Bord. dat. d. /7 99. E. Thorsen. NV.lig jævn Kuling. Anm. Angiven Aarsag: Strømsætning.

J. 222. Jane. Gøteborg. Kul. Revsnæs-Rev. Grundstødning. Kl. 7 FM. grundstødte J.; men bragtes flot næste Dags MD. af Svitzer's Indb. fra Revsnæs Fyr 10 10 Skruedamper. 789. Burntisland—Neustadt. /7 99. «B. B.» efter at en Del af Kulladningen var bleven kastet over Bord. dat. d. /7 99. A.O.Nilsson. Stille. Taage. Dampskibet «Lydia Millington» af Rostock forsøgte at bringe .J. flot, men Indb. fra Kalundborg Told- 11 kom derved selv paa Grund (se Løbe-Nr. 236). kammer dat. d. /7 99. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning. Signalet fra Revsnæs Lys- og Fløjte-Tønde var ikke hørt.

1 5 223. Jantjedina. Westrhauderfehn. Brosten. Bøgestrømme, ca. 6 Kml. Grundstødning. Efter Kl. 3 /2 EM. under Indsejlingen til Bøgestrømmen, uden at have Søforklaring i Stege d. /4 99. Kuf. 42. Halmstad—Rendsburg. fra Stege. taget Lods, passeredes 4 Prikker, idet der holdtes skarp Udkig efter «en hvid 1 J. Sievers. /4 99. Storprik», som formentes at angive Løbets Retning: men da Dybden pludselig SSV.lig frisk Kuling. viste sig at være ikkun 5 Fod lagdes Roret i Læ. under Vendingen grund- stødte imidlertid Skibet og blev læk. Den hvide Prik saas da omtr. 2 Skibs- længder forude. Varpanker udsattes, men uden Resultat og, da Vandet, trods stadig Pumpning, vedblev at slige, blev en Del af Ladningen ved Hjælp fra Land overlosset i en tysk Kuf. D. 4. April Kl. 2 FM. bragtes Skibet flot og indslæbtes til Stege af en Bugserbaad for 500 Kr. Anm. Om Aarsagen til Grundstødningen afgiver Søretten ingen Udtalelse; men efter Vidneforklaringerne maa den antages at skyldes Ukendskab til Farvandet.

Jermack S. S. (se Nr. 60 .)

224. Jotun. Stavanger. Stykgodls. Smaagrundene (Salt- Grundstødning. 1 Indb. fra Kastrup Told- Kl. 2 /2 FM. grundstødte J., men bragtes not samme Dags EM. af 27 Skruedamper. 532. Stettin—Kjøbenhavn. holm, V.) kontrol dat. d. /10 99. 27 Svitzer's «B. E.». O. S. Meling. /10 99. SSV.lig stiv Kuling. Anm. Angiven Aarsag: Regntykning og Strømsætning. Regntykning.

225. Julia. Asker pr. Kristiania. Træmasse. Kronborg-Pynt. Grunstødning. Efter at J. d. 21. Septbr. om Aftenen paa Grund af Mandskabets Søforklaring i Helsingør d. 22 25 Galease. 53. Arendal—Kjøbenhavn. /9 99. Forlis. Udmattelse var gaaet til Ankers ud for Humlebæk lettedes næste Dag K1. 5 /9 99. O. Gulbrandsen. SV.lig Storm med haarde FM.; men da Vinden friskede op og gik S.ligere maatte der atter ankres Byger. mellem Humlebæk og Nivaa. Kl. 12 MD, gik Skibet i Drift, hvorfor det andet Anker blev stukket ud. Kl. 2 EM. sprængtes Kættingerne, Storsejlet og Klyveren tilsattes og det besluttedes af staa N. efter for at søge Helsingør som Nødhavn, hvilket imidlertid ikke lykkedes; idet Skibet af den haarde S.lige Strøm og Stormen sattes op mod Kronborg-Pynten, hvor det strandede og blev læk. Da Besætningen ikke kunde redde sig ved egen Hjælp blev der af Mandskab fra Kronborg Fæstning foretaget flere Forsøg paa at bjærge den, men uden Resultat. En Mand sprang da i Søen fra Fæstnings-Glaciet og svømmede med en Line ud til .J., der stod ca. 20 Favne fra dette, og fik Linen kastet om Bord, ved hvis Hjælp det da lykkedes Besætningen at redde sig i Land over Stenene. Skibet, der ikke var assureret, blev Vrag. Anm. Om Aarsagen til Strandingen afgiver Søretten ingen Udtalelse ; men ifølge Vidneforklaringerne maa den tilskrives — foruden den haarde S.lige Storm og Strøm — util- strækkelig Sejlføring, samt at Kættingerne ikke vare blevne frastukne.

104 105

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Navn. Hjemsted. Ladning. Sled. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Art. Brutto Register- Rejse. Tid. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

226. Julie. Apenrade. Granitsten. Romsø, N. Store-Belt. Grundstødning. Kl. 5 FM. grundstødte J., men bragtes flot næste Dag Kl. 7 EM. af Indb. fra Kjerteminde 2 4 Skruedamper. 183. Lysekil-Altona. /6 99. Svitzer's «B. E.». Toldk. dat. d. /6 99. N. Michelsen. VNV.lig laber Kuling. Anm, Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning. Taage.

1 227. Kaiserinn Maria Bremen. Passagerer. 2 Kml. ØSØ. for Hav- Grundstødning. Kl. 10 /2 FM. grundstødte Damperen, der havde et Dybgaaende af Indb. fra Grenaa Toldk. 5 Theresia. 8278. Swinemünde— knuden (Fornæs) Læ kage. 23 Fod og løb med 17 Kml.'s Fart, og fik en Lækage i Bunden, hvorved dat. d. /6 99. 4 Paketdamper. Bremen. /6, 99. Bundtanken fyldtes; men bragtes næste Dags EM. flot af en Del Orlogs- Indb. fra Lodsinspektøren i 7 A. Meyer. V.lig Vind. Diset Vejr. skibe fra Kiel, nemlig Panserskibene «Ægir» og «Heimdal» , 2 Torpedobaade Helsingør dat. d. /6 99. samt flere Bugserbaade og Lægtere. Den havde en Besætning af 227 Mand og 32 Passagerer, hvoraf 22 landsattes i Grenaa af en Svitzer-Damper. Aarsagen til Grundstødningen angives at have været: Diset Vejr, 3 samt at Deviationen var /4 Streg V.ligere end antaget. Anm. Paketten havde helsingørsk Lods om Bord fra Swinemünde, hvilken dog kun var antagen for Lodsning gennem Store-Belt. Ifølge Lodsens Raad skulde Land- kendingen ikke tages ved Fornæs, men Pladsen bestemmes ved en paalidelig Tværpejling af Øen Hjelm, hvorefter Kursen skulde sættes Ø. om Anholt.

1 1 228. Kollund. Flensburg. Kul. Langeland SØ. «1 /2 Kbl. Grundstødning. Kl. 3 /2 FM. grundstødte K., men bragtes flot samme Dag Kl. 6 EM. Indb. fra Fakkebjerg Fyr 17 Skruedamper. 829. Burntisland—Kiel. fra Land ud for Fakke- af en Bugserdamper fra Flensburg efter at have kastet ca. 300 Tdr. Kul over Bord. dat. d. /6 99. F.Ulrichsen. bjerg Fyr. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning. Indb. fra Rudkjøbing Toldk. 17 18 /6 99. dat. d. /6 99. SØ.lig. Labert. Diset.

Kong Inge S.S. (se Nr. 21).

Kvarven S.S. (se Nr. 48).

1 229. Lady. Mariehamn (Åland). Trælast. Wartsala- Ud for Nakkehoved, ved Grundstødning. Kl. 3 /2 EM. under Krydsning med Sjællands N.-Kyst utydeligt i Sigte Søforklaring i Aarhus 23 Skonnert. 225. Aarhus. Lys- og Klokke-Tønden grundstødte L., men kom kort efter flot med en mindre Lækage. Da d. /12 99. P.G. Rosenblad. paa Ostindiefarer- Stormen tiltog og Merssejlene samt Storsejlet bortblæstes besluttedes det at Grunden. søge Læ paa Helsingørs Red, hvor ankredes Kl. 12 MN. Da det viste sig, 4 /l2 99. at Skibet kunde holdes læns med Vindpumpen blev det d. 8. Decbr. bugseret SV.lig Storm. Diset Vejr. til Aarhus, hvortil det ankom næste Dag. Søretten udtalte: «At der ikke er navigeret med til- strækkelig Forsigtighed og navnlig heller ikke holdt tilbørlig Udkig efter Klokkebøjen, og maa disse Omstændigheder antages at være Grunden til, at Skibet er stødt».

230. Laura. Möltenort. Majs. Ny-Tolk (Grønsund). Grundstødning. Kl. 8 FM. grundstødte L. og Forsøgene paa, ved Udkastning med Indb. fra Stubbekjøbing 25 27 3 Galease. 39. Aarhus—Stralsund. /3 99. Forlis. Hjælp af Grønsund-Lodserne af en Del af Ladningen at bringe Skibet flot, Toldk. dat. d. / 99. R.Schütt. SSV.lig Vind, diset Luft mislykkedes. Da Skibet løb fuld af Vand forlodes det som Vrag af Be- og Snebyger. sætningen (2 Md.) næste Dag i Lodsbaaden. Anm. Angiven Aarsag: Ukendskab til Farvandet og Brugen af et forældet Søkort.

1 231. Leander. Bremen. Stykgods og Trælast. Knastegrunden ud for Grundstødning. K1.2 /2 EM. grundstødte L., og kom først flot 2 Dage senere, efter Indb. fra Faaborg Toldk. 4 Skruedamper. 577. Königsberg—Svend- Bjørnø. at Dækslasten var kastet over Bord Og en Del af Stykgods-Ladningen var dat. d. /1 1900. 29 B. Drewes. borg. /12 99. bleven udlosset i Lægter, ved Hjælp af en Damper fra Svendborg. SØ.ligVind. Tykning Anm. Angiven Aarsag: Snetykning. med Sne og Regn.

232. Leopold I. Antwerpen. — Thyborøn nordre Strand. G rundstødning. Efter at være grundstødt i Nærheden af Hanstholm kom L. 1. flot Strandings-Beretning dat. Hassing- Refs 18 1 Damp-Uddybningsskib. 65. Antwerpen — Løgstør. /6 99. ved egen Hjælp; men ved Indsejlingen til Thyborøn-Kanal kom Skibtet atter Herreder d. /8 99. Depauw. NV.lig flov Kuling. paa Grund, blev dog s. D. bragt flot af Rednings-Damperen «Vestkysten» . Anm. Angiven Aarsag: Fejltagelse af Indløbet til Kanalen som Følge af. at Søkort ikke fandtes om Bord. 14

106 107

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Navn. Hjemsted. Ladning. Sted. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Art. Brutto Register- Rejse. Tid. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

Lilly S.S. (se Nr. 56).

233. Lindesnæs. Kristiania. Kul. Store-Belt, ca. 2Kml. fra Kollision med Skrue- Kl. 7 FM., strax efter at Lys-Tønden var passeret, saa Styrmanden, der Søforklaring i Skjelskør 10 Skruedamper. 363. Firth of Forth- Lys-og Fløjte-Tønden ud damperen «Minna Horn havde Vagten, en modgaaende Dampers hvide Toplys 1 à 2 Streger om St. B. d. /1 99. 3 J.Rabe. Skjelskør. for Revsnæs-Rev. af Hamburg. og kort efter dens grønne Sidelys. Kursen, der var S. /4 V., forandredes da 7 1 /1 99. til /4 Streg S.ligere. Efter 10 à 15m Forløb kom ogsaa denne Dampers S.lig Vind, skyet Luft. røde Sidelys i Sigte. Roret lagdes da St. B. og 2 korte Damppibe-Toner afgaves (S. R. Art, 19 og 28). Kapt. R., der nu var kommen paa Dækket, saa først kun det grønne, derefter kun det røde og derpaa begge Sidelysene, samtidig hørtes 1 kort Damppibe-Tone, hvoraf fremgik, at den modgaaende Damper maa have lagt sit Ror B. B. L. holdt sit Ror haardt St. B., stoppede og kastede Maskinen «halv Kraft bak»; men strax efter løb M. H. sin Stævn ind i L.'s St. B.'s Laaring, og tilføjede denne et ovenbords Hul ca. 4" fra Vandlinjen og i en Højde af ca. 6'; det lykkedes dog at tætne Hullet og da L. ikke var bleven læk, fortsattes Rejsen. Indtil da var M.H., der ikke syntes at have taget nogen videre Skade, forbleven liggende stille paa Kollisions-Stedet. Anm. Om Aarsagen til Kollisionen afgiver Søretten ingen Udtalelse, antagelig fordi der ikke har foreligget nogen Søforklaring for den tyske Dampers Vedkommende.

1 234. Linnea. Karlskrona. Oliekager. Østersøen, ca. 35Kml. V. Søskade. Kl. 10 /2 EM. under stadig tiltagende Storm tog L. flere svære Styrte- Søforklaring i Nykjøbing 4 Skruedamper. 460. Libau—Nykjøbing p. for Libau. søer over, hvorved bl. A. Kappen til Kahytten bortsloges, saa at den fyldtes p. F. d. /12 99. 24 U. Quiding Falster. /11 99. med Vand og en Del af det Opstaaende knustes. Da Skibet tillige V.lig Storm med høj Sø. fik B. B.'s Slagside, stoppedes op næste Dag og Mandskabet gik i Gang med at læmpe Kul, hvorved L. atter bragtes paa ret Køl. D. 27. Novbr. søgtes Læ under Bornholm, hvor der ankredes. Da Stormen d. 29. var løjet af, lettedes og Rejsen fortsattes til Nyk. p. F., hvor L. ankom d. 1. Decbr.

235. Livorno. Bergen. Trælast. Skagens-Rev, ØNØ. For Grundstødning. Kl. 1 EM., da L. antoges at være paa Højde med Skagens Fyrskib, Søforklaring i Frederiks- 20 Skruedamper. 1364. Räfsø—Manchester. «Grenen». holdtes af til Kurs NV., kort efter saas en Stage med 2 opadvendte Koste havn d. /6 99. 18 B.Thellefsen. /6 99. om B. B., som først antoges at være Sømærket paa Skagens Nordre Rev; VNV.lig flov Kuling. men da Taagen strax efter lettede lidt, opdagedes det, at det var det søndre Taage. Sømærke, samtidig saas ogsaa Skagen Fyrskib; derimod hørtes intet Taage- signal. Roret lagdes strax haardt B.B.; men Skibet stødte desuagtet. Det forsøgtes nu først ved at bakke med fuld Kraft og derefter ved at udpumpe Bundtankene, samt ved at udsætte Varpanker at bringe L. flot, men uden Resultat. Næste Dag om Morgenen ankom Svitzer's «B. E.» ; men først 3 Kl. 11 /4 EM. lykkedes dette, efter at næsten hele Dækslasten dels var kastet over Bord dels losset over i Bjærgnings-Damperen. Rettens søkyndige Medlemmer bemærkede: «At Grund- stødningen maa antages foraarsaget ved, at Kaptajnen antog at være længere nordost for Trindelen end han var, og paa Grund af Taagen ikke kunde se Fyrskibet ved Skagen eller høre Taage- signalet.

Loch Bredan (se Nr. 7).

236. Lydia Millington. Rostock. Kul. Revsnæs-Rev. Grundstødning. Kl. 2 EM. under Forsøg paa at yde Hjælp til S. S. «Jane» af Gøteborg, Indb. fra Kalundborg Told- 10 11 Skruedamper. 754. North Shields— Lübeck. /7 99. der om Morgenen var grundstødt paa Revet (Jfr. Løbe-Nr. 222), kom L. M. kammer dat. d. /7 99. R. Wells. S.lig flov Kuling. selv paa Grund; men bragtes flot Dagen efter af Svitzer's «B. E.»

M. 237. Martha. Holmsbo. Tøndestaver. Stenbjerg Søndre Strand. Landsætning. Natten til d. 24. Oktbr., da M. var paa 57°23' N.-Br. og 7o 10' V.-Lgd., Indb. dat. Lodbjerg Fyr 24 25 Skonnert. 130. Drammen—Hamburg. /10 99. Forlis. blæste det op til en Storm, Skibet blev da lagt NNV. over for Stormsejl, d. /10 99. E. Olsen. NV.lig haard Storm med men tog stadig Styrtesøer over, der skyllede en Del af Dækslasten over Søforklaring i Thisted 27 høj Sø. Bord, medens en Del kastedes over Bord for at lette Skibet; men Sejlene d. /10 99. bortblæstes og det drev hurtigt mod Land. Kl. 6 EM. ved Pejling af Hanst- holm og Lodbjerg Fyr saas det, at Skibet var kommet saa nær Land, at 14*

108 109

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

Stranding var uundgaaelig, hvorfor det for at redde Besætningen besluttedes at landsætte det, hvilket skete Kl. 7 EM. ca. 2 Kml. SV. for Stenbjerg. Skibet blev Vrag, men Besætningen (5 Md.) bjærgedes ved Raket-Apparatet fra Stenbjerg Rednings-Station. Søretsmedlemmerne erklærede intet at have til de afgivne Erklæringer at bemærke, samt at Strandingen var foranlediget som foranført. Anm. Landbrugsministeriets Beretning om Redningsvæsenets Virksomhed fra 1 21 /499 til /31900 indeholder en nærmere Beskrivelse af oven nævnte Rednings-Foretagende.

238. Mathilde. Flensburg. Trælast. Ud for Havevig (Stevns- Grundstødning. Efter at M. d. 14. Juni var afsejlet fra Sundsvall opstod en tæt Søforklaring ved Stevns- 16 17 Skruedamper. 1260. Sundsvall—Grange- Klint). /6 99. Taage, der holdt sig mere eller mindre tæt de 2 følgende Dage. D. 16. om Faxe Herreder d. /6 99. C. Erichsen. month. SØ.lig laber Kuling. Tæt Morgenen hørtes Taagesignal fra Bornholm og M. gik nu med langsom Fart Taage. jævnligt brugende Loddet. Da Lodskuddet imidlertid Kl. 8 EM. ikkun viste 1 7 Fv. Vand, gjordes Ankeret klart, og da der kort efter loddedes 6 /2 Fv., kastedes Maskinen bak; men Skibet grundstødte kort efter, stod fast med Forskibet og krængede stærkt over. Næste Dag ankom Svitzer’s «B. E.» og bragte d. 18. Kl. 9 FM. Skibet, der ikke var blevet læk, flot, hvorefter Rejsen fortsattes. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Strømsætning.

Ved en af Søretten i Flensburg under 4. Oktbr 1899 afgiven Kendelse udtalte Rigskommissæren: At den Første Grund til Uheldet maatte søges i Taagen. Skibsførere, der sejle ind i Øresund under Taage uden at have nogen Pejling, burde ikke tøve med at ankre, naar Loddet viste under 10 Favne. Sørettens Kendelse lød paa, at Kapt. E. havde navigeret forsigtig og anvendt alle tilbørlige Forsigtigheds-Regler. Uheldet skyldtes Taagen, idet han havde troet, at han var paa den anden Side af Øresund ved Fal- sterbo. Sandsynligvis havde der ogsaa været Strøm. Anm. Under Søforhøret udtalte Kapt. E., at efter hans Formening vilde det være heldigt, hvis der var en Signalstation paa Stevns-Klint; mangt et Skib var før M. løbet paa Grund der i Taage.

239. Mathilde Hennings. Riga. Trælast. Tversted, ca. 2 Kml. V. Landsætning paa D. 31. Januar afsejlede Skibet fra Kjøbenhavn, hvor det havde været Indb. fra Hjørring Told 12 Barkskib. 541. Stettin—Cardiff. for Rednings-Stationen. Grund af Lækage. under Reparation efter Grundstødning paa «Dragør Sandrev» d. 30. Oktober kammer dat. d. /2 99. 11 M. Mikkelsohn. /2 99. 1898 (se Søulykke-Statistikken for 1898, Løbe-Nr. 240.) Indb. fra Hirshals Fyr dat. 12 VSV.lig. Merssejls Kuling. d. /2 99. Høj Sø. Diset. D. 9. Febr. i Nordsøen sprang Skibet læk, og da Vandet i Last- rummet trods stadig Pumpning vedblev at stige, holdtes af efter Gøteborg; men da Vejret blev stormende og taaget, besluttedes det at landsatte Skibet; hvilket udførtes 2 Dage senere Kl. 6 EM. ud for Tversted Aa paa en Banke ca. 500 Fv. fra Land. To Timer senere ankom Rednings-Materiellet fra Tversted Rednings-Station til Strandings-Stedet, og efter at et Strandings- Lys var antændt, blev Rednings-Baaden bragt flot ca. 300 Fv. til Luvart af samt 2 Passagerer bjærgedes i Land. D. 13. Febr. blev Skibet bragt flot af Svitzer’s «B. E.» og bugseret til Frederikshavn, hvor det efter foretagen Reparation ved offentlig Auktion blev solgt til Norge og fører nu Navnet «Gudrun» Mauritius S. S. Anm. Landbrugsministeriets Beretning om Redningsvæsenets Virksomhed fra 1 31 (se Nr.190). /4 98 til /3 99 indeholder en udførligere Beskrivelse af Rednings-Fortagendet.

240. Melanchton. Halmsted. Mursten. Syd for Hesselø. Sprungen læk og Kl. 4 FM. var M. i synkefærdig Tilstand ankret op paa 9 Fv. Vand. Indb. fra Hessele Fyr dat. 22 22 Jast 45. Aalborg—Kjøbenhavn. /5 99. sunken. Nødflag hejstes, hvorefter Fyrmesteren fra Hesselø kom om Bord og til- d. /5 99. J. Mattsson. N.lig rebet Merssejls- raadede øjeblikkelig Landsætning; men forinden dette kunde udføres, sank 1 Kuling. Jagten paa 2 /2 Fv. Vand og blev Vrag. Besætningen (3 Md.) bjærgede sig i Land paa Hesselø. Merthyr .S. S. (se Nr. 121).

110 111

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

Meteor S. S. (se Nr.109).

Mexican Prince S. S. (se Nr. 116). 241. Minna Elkan. Carnarvon. Skifer. Hatter-Rev. Grundstødning. Kl. 11 FM. grundstødte Skibet; men bragtes flot af Svitzer’s «B. E.», Indb. fra Kalundborg 3m. Skonnert. 149. Port Madoe—Kiel. 26/ 99. 6 samt Bjærgere fra Samsø, efter at ca. 14 Tons af Ladningen var bleven Toldk. dat. d. 28/ 99. R. Roberts. NV.lig frisk Kuling. 6 kastet over Bord. Anm. Angiven Aarsag: Forvexling af Sømærkerne.

Minna Horn S. S. (se Nr. 233). 242. Morgenster. Groningen. Kartofler. Harboøre (Jylland. V.). Forladt i Søen. Kl. 6 FM. indstrandede M. tilsyneladende i uskadt Stand, men med Indb fra Lemvig Toldk. Tjalk. 90. Groningen— Laurvig. 25/ 99. Stranding. 10 betydelig Slagside og uden Besætning, hvilken efter Skibets Papirer bestod dat. d. 25/10 99. G. J. de Jong. NV.lig Storm. af 4 Md. Da Skibets Baad var borte, formodes Besætningen at have forladt Skibet i Baaden. M., der er bygget i 1895 af Staal, blev først udsat d. 5. Juni 1900 og indslæbt til Nykjøbing p. M., hvor Skibet nu under Navnet «Gudrun» er hjemmehørende. Munter. Sarpsborg. Ballast. Skagerrak. Stærk Slagside ved Kl. 10 EM., i Sigte af Ryvingen Fyr, under Bjærgningen af Sejl tog Søforklaring i . 17 22 Barkskib. 1042. Bremerhaven— /3 99. Forskydning af M. under en Byge flere voldsomme Overhalinger, hvorved Ballasten forskød Frederikshavn d. /3 99. N. Johnsen. Kristiania. NNV.lig Storm med Ballasten. sig over i St. B.’s Side, saaledes at Skibet kastedes paa Siden med Lønningen Byger. i Vandet og mistede Styret. Lempning af Ballasten, der bestod af ca. 475 Tons Sten, Sand og Jord, forsøgtes ved haardt Arbejde af hele Besætningen i Løbet af 4 à 5 Timer, men uden væsentlig Resultat, da Ballasten stadig forskød sig igen, idet der ingen Langskotter fandtes opsatte, ligesom andre Foranstaltninger herimod heller ikke vare trufne. Det besluttedes derfor, efter afholdt Skibsraad, at søge Hjælp blandt de i Nærheden liggende Damp-Trawlere. Af disse tilbød sig først «Boreas» af Geestemünde, og d. 18. Kl. 5 FM. paabegyndtes Bugseringen med Kurs mod Kristianssand; men da Slæberen 3 Timer senere sprang, opgav denne Trawler Bjærgningen. M. drev nu stadig i SSØ.lig Retning og fik Hanstholm Fyr i Sigte i S., 20 à 30 Kml.’s Afst. e. G. 3*) Lanterner med rødt Lys hejstes, og da Damp-Trawleren «Grashopper» af Hull, 155 Tons Brutto, Kapt.W. E. Platten, tilbød Slæbning til Frederikshavn, og under store Vanskeligheder i den høje Sø sendte Baad om Bord med 2 Staaltrosser (Trawl-Varp), paabegyndtes Bugseringen Kl. 12 MN., under hvilken Bugsertrossen gentagne Gange sprængtes og maatte forbindes paany. D. 19. Kl. 3 EM. passeredes Skagen Fyrskib og Kl. 9 EM. fortøjedes M. ved Frederikshavns Bolværker. *) Nat-Signalet for Manøvre-Udygtighed er 2 Lanterner med rødt Lys (se S. R. Art. 4, a).

N. 2 244. Naddodd. Egersund. Stykgods. Nordsøen mell. Shetlands- Søskade. 1 Mand Kl. 2 /1 FM. paa Styrmandens Vagt brod pludselig en svar Braadsø Søforklaring i Thorshavn Skruedamper. 285 Stavanger — Thorshavn. Øerne of Færøerne. skyllet over Bord over Kommando Broen og skyllede Styrmanden, Rorgængeren og Matros d. 23/1 99. 11 G. Gundersen. /11 99. og druknet. Tonnes Tønnesen ned i Læ; medens det lykkedes de 2 førstnævnte at SØ.lig haard Storm. Høj redde sig, forsvandt derimod Sidstnævnte. Kapt. G. kom strax efter paa Sø. Dækket; men i Mørket under de stedfindende Vejrforhold, samt da Skibet løb med 8 Mils Fart, kunde intet Rednings-Forsøg foretages. En Del af Dækslasten (Petroleums-Fade) skylledes over Bord, ligeledes bortreves en Del af det Opstaaende og, Baaden knustes. Neerlands Vlag (se Nr.161). 245 Neptunus. Schiermonnikoog. Trælast. Nordsøen. 4 Kml. NØ. Kl. 111/ FM. saas fra Fvret et dødt, afmastet Skib drivende rask NØ. Indb. fra Hanstholm Fyr Forladt i Søen. 2 Barkskib. 355. for Hanstholm. efter. D. 1. Oktbr. blev det fundet af Svitzer’s «B. E.» og indbjærget til dat. d. 28. og 29. Septbr. 1899. Funden uden F. Zulinga. 28/ 99. Frederikshavn. 9 Master eller Besæt ning.

112 113

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

Nora S. S. (se Nr. 36). 1 246. Nordsee. Altona. Slagtet Fisk. Sprogø Øst-Rev. Grundstødning. Kl. 5 /2 EM. grundstødte N., men bragtes flot d. 20. Jan. Kl.8 FM. i Indb. fra Korsør Toldk. 18 20 Damp-Trawler. 151. Kattegat — Altona. /1 99. ubeskadiget Tilstand af Svitzer's «B. E.». dat. d. /1 99. P. Reichardt. SV.lig flov Kuling. N.lig Anm. Angiven Aarsag: Forvexling af Lys-Tønden med et Lys forude. Indb. fra Sprogø Fvr dat. Strøm. d. 20/1 99. 1 247. Norrøna. Porsgrund. Kul. Lønstrup (Jyllands NV.- Grundstødning. Kl. 11 /2 EM. grundstødte N., men bragtes næste Dags FM. flot med Indb. fra Hjørring Toldk. Skruedamper. 1305. Sunderland — Stock- Kyst). Højvande og ved Hjælp af Kystbeboerne. dat. d. 4/6 99. 3 H. Andersen. holm. /6 99. Anm. Angiven Aarsag: Tykning og Strømsætning. NV.lig Kuling. Tykning.

Oceaan S. S. (Se Nr. 49). 248. Ocean Belle. Aberystwith. — Ud for Bøvling-Klit Forlis Kl. 10 EM. bemærkedes S. f. Thorsminde et Skib 1 Kml. fra Land, Strandings -Beretning dat. Brig. 189. (Jylland. V.). som afbrændte Blus. Thorsminde Rednings-Baad fulgte langs Stranden Fjaltringd. 29/6 1900. 31 O. Owens. /12 99. Skibet, der for smaa Sejl gik N. efter i samme Afstand fra Land. Omtr. SV.lig Kuling. Diset Vejr. midtvejs mell. Thorsminde og Fjaltring forsvandt Blusset pludselig, og da Rednings-Mandskabet naaede Stedet, saas Vraggods m. m. i stor Mængde at drive op paa Stranden. Der blev nu patrouilleret hele Natten, men Lig fandtes ikke, skøndt Skibets Baade og 7 Rednings-Bøjer vare inddrevne. Skibet, der sank paa dybt Vand ca. 2000 Fod fra Land, blev Vrag, og Be- sætningen, formentlig 7 Md., maa antages at være druknet.

P. 249. Peder. Pataholm. Ballast. Østersøen, ca. 4 Kml. SV. Forladt i Søen i kæn- Kl. 7 observeredes et kæntret Skib af Panserskibet I. H., der indslæbte Indb. fra Stege Toldk. dat. Skonnert. 56. for Møens Fyrtaarn. tret Tilstand. og landsatte det mellem Klintholm og Møen-Fyr. Da Baaden var borte, d. 15/6 99. 14 /6 99. formodes Besætningen at have forladt Skibet i denne. Indb. fra Chefen for Panser- Anm. Skibet solgtes ved offentlig Auktion til Stage, og fører nu Navnet «Freden II». Skibet «lver Hvitfedt» dat. d. 15/6 99.

Pioneer (se Nr. 17).

Rainbow S. S. (se Nr. 139). Resie S.S. (se Nr. 137). 1 250. Rilda. Drammen. Kalksten. V. f. Aflandshage (SV.- Grundstødning. K1 2 /2 EM. grundstødte R. , blev læk og løb fuld af Vand. Efter at Indb. fra Drogden Fyrskib Skruedamper. 313. Pynten af Amager). en Del af Lasten dels var kastet over Bord dels losset i Lægter, blev R. dat. d. 1/5 99. 29 Christoffersen. /4 99. d. 4. Maj bragt Hot af Svitzer's « B. E.» og indslæbt til Kjøbenhavn for Indb. fra Dragør Told- SV.lig laber Kuling. Reparation. kontrol dat. d. 4/5 99. Tykning mel Regnbyger. Anm. Angiven Aarsag: Tykning og Strømsævtning 251. River Lagan. Glasgow. Ballast. Rødsand (Lolland. S.). Grundstødnig. 1 Indb. fra Rødby Toldk. 2 Kl. 10 /2 EM grundstødte R. L., fik Hul i Bund-Tanken agter; men 4 Skruedamper. 803. Bandholm-Hapa- /9 99. bragtes flot 2 Dage senere af Svitzer's « B. E. » og indslæbt til Kjøbenhavn dat. d. /9 99. E. Davis randa. V.lig haard Kuling. for Reparation. Anm. Angiven Aarsag: Strømsætning. 252. Dornumersiel. Landsætning. Forlis Efter at R. var sprungen læk i Søen, kunde den ikke holde paa Indb. fra Ringkjøbing Rixtine. Ballast. Havrvig (Jylland. V.). 44. Pumperne og maatte derfor Kl. 6 EM. sættes paa Land, men fik her Hul i Toldk. dat. d. 15/8 99. Kuf. Dornumersiel— 13/ 99. 8 Bunden og blev Vrag. Besætningen (3 Md. ) reddede sig i Land ved egen A. H. Fulfs. Kragerø. NV.lig stiv Kuling. Hjælp 15

114 115

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings- Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

253. Roger. Bordeaux. Kul. Sorte-Hat-Revet (Born- Grundstøning. Kl. 3 EM. grundstødte R., men bragtes flot 2 Dage senere af Svitzer’s Indb. fra Bornholms Told- 29–30 Skrudamper. 2393. Cardiff—Stockholm. holm, V). B. E.» efter at en Del af Ladningen var kastet over Bord, og bugseredes inspektorat dat. d. /4 99. 28 F. Croizet. /4 99. til Kjøbenhavn for Reparation. V.lig laber Vind. Tæt Anm. Angiven Aarsag : Taage. Taage.

254. Ruby. Hull. Fisk. Horns-Rev. Grundstødning. Kl. 11 EM. strandede R., men blev senere bragt flot af Svitzer's Strandings- Beretning dat. 7 Damp-Trawler. 155. Nordsøen-England. /4 99. «B. E.» og bugseret til Esbjerg. Besætningen (9 Md.) forlod næste FM. Blaavand (Oxby Sogn) W. Harrison. NØ.lig Vind. Taage og Skibet dels i egen Baad dels i Rednings-Baaden fra Blaavand-Station, men d. 3/11 99. Regn. sattes senere igen om Bord. Anm. Angiven Aarsag : Taage og Regn, der forhindrede, at Fyret paa Blaavands- Huk kunde ses.

S. 255. Salamanca. Newcastle. Kul. Mellem Hanstholm og Stranding. Forlis. Kl. 2 FM. strandede S. og det lykkedes ikke at bringe Skibet flot, Indb. fra Hanstholm Fyr Skruedamper. 1840. Newcastle-Stettin. Klitmøller. idet det af Søerne brækkedes midt over d. 10. Novbr. dat. d. 5/11 99. 6 L. H. Taylor. /11 99. Af Besætningen (21 Md.) naaede 1ste Styrmand og 4 Mand Land i en a Indb. fra Thisted Told- SS V.lig stiv Kuling med af Skibets Baade Kl. 7 FM.; medens Resten bjærgedes ved Raket-Apparat inspektorat dat. d. 6/11 99. Taage og Regntykning. fra Klitmøller Rednings-Station. Høj Sø. Anm. 1. Ifølge Kapt. T.'s Udsagn var Hanstholm Fyr ikke set, og Sirene-Taage- signalerne, der dog havde lydt fra Kl. 11 EM. d. 4/11 til Kl. 7 FM. n. D., ikke hørte. Anm 2. Landbrugsministeriets Beretning om Redningsvæsenets Virksomhed fra 1/4 99 til 31/3 1900 indeholder en nærmere Beskrivelse af oven nævnte Rednings-Foretagende.

Om Aarsagen til Strandingen har Søretten i Newcastle — ifølge et i «London Shipping Gazette» for d. 11/12 99 optaget Referat af det efter Ordre fra «Board of Trade» afholdte «Official Inquiry» — under 9/12 99 afgivet følgende Kendelse: «Retten fandt, at rigtige Forholds-Regler vare tagne ved Middags- Observationen d. 4. Novbr. til Bestemmelsen af Skibets Plads. Denne stemte imidlertid ikke overens med Pladsen efter Bestikket, idet de følgende Be- givenheder beviste, at den ikke havde været rigtig, eftersom Skibet i Virke- ligheden paa den Tid var 30 à 40 Kml. SØ ligere. Hvor vidt Forskellen hidrørte fra en Fejl ved Optagelsen af Højden eller Tiden, eller fra en Mangel ved selve Kronometret var Retten ude af Stand til af afgøre. Det formodes dog, at Føreren kunde have udvist større Omhu ved Maalingen af Sol-Højden, og at han ikke udelukkende burde have stolet paa Observationen, da den efter Loggen udløbne Distance var langt større. Havde Skibets Plads været som antaget, vilde den d. 4. Novbr. MD. satte og styrede Kurs have været sikker og rigtig nok. Føreren var paa Dækket i den Tid, da Hensynet til Skibets Sikkerhed fordrede hans personlige Overtilsyn. 2den Styrmand havde udført de ham af Føreren givne Ordrer. Hanstholm Fyr var ikke bleven set, fordi det var skjult af Taage over Landet, medens det var klart rundt om Skibet».

«Loddet var ikke blevet benyttet, men naar Hensyn tages til den Plads, som Føreren antog Skibet var paa, kunde det ikke bebrejdes ham at have undladt dette. Der var holdt godt og forsvarligt Udkig, og Skibet var navigeret med passende og sømandsmæessig Omsorg. Aarsagen til Strandingen maa derfor have været, at Skibet var forud for den ved Middags -Observationen d. 4. Novbr. bestemte Plads Og dets Forlis var ikke foraarsaget ved nogen Fejl eller Forseelse fra Førerens eller Officerernes Side».

Scorpion S. S. (se Nr. 134). 256. Siegfried. Hamburg. Magnesit. Vittensgrond (Hyllekrog). Grundstødning. S. grundstødte Kl.4 EM. og fik et Hul i Forskibet, der fyldtes med Indb. fra Nysted Told- 4 7 Skruedamper. 1464. Lemnos — St. Peters- /11 99. Lækage. Vand; men bragtes flot 2 Dage senere af Svitzer's «B. E.», og bugseredes til kammer dat. d. /11 99. J. Schuldt. burg. S.lig Vind. Diset. Kjøbenhavn for Reparation. Anm. Angiven Aarsag: Diset Luft og Strømsætning. 15*

116 117

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn. Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Kejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold Løbe-Nr.

Signal S. S. (se Nr. 135).

Simon v. Utrecht S. S. (se Nr. 38).

Spind (se Nr.152).

257. Sport. Tvedestrand. Kartofler og Saltsyre. Snogebæk (Bornholm, Grundstødning. Læ Kl. 41/2 FM. grundstødte S. og 3 Timer senere ankom Fiskere fra Søforklaring i Nexø Galease. 64. Stettin—Karlskrona. SØ.). kage. Snogebæk; men da Stormen tiltog og Vandet var faldende, hvorved Skibet d. 30/10 99. 24 G. Jensen. /10 99. krængede over med Rælingen i Vandet, maatte Besætningen (3 Md.) forlade VSV.lig Storm. Tæt Skibet i en Fiskerbaad. Dagen efter sprang Stormen til NNV., og da Taage. Vandet steg, kom S. flot af sig selv. Besætningen gik da om Bord igen; ved Fiskernes Hjælp lettedes og afsejledes til Nexø, hvortil S. ankom d. 25. KL.6 EM. Skibet var blevet noget læk; men kunde dog holdes læns paa Pumpen. Bjærgeløn 1200 Kr. Anm. Angiven Aarsag: Taage og Forvexling af Due-Odde Fyr med et Damp- skibs-Toplys. Sportsman S. S. (se Nr. 39).

258. Statsraad Brock. Porsgrund. Kul. Læsø NV.-Rev. Grundstødning. Kl. 6 FM. grundstødte Skibet, men bragtes flot næste Dag Kl. 11 FM. Indb. fra Læsø Toldk. Barkskib. 322. Harrtepool—Mariager. 10/11 99. af Svitzer’s «B. E.», efter at en Del af Ladningen dels var kastet over Bord, dat. d. 11/11 99. Høhn. NV.lig Storm. dels losset i Lægter; hvorefter det bugseredes til Frederikshavn for Eftersyn. Anm. Angiven Aarsag: Strømsætning.

Suecia S. S. (se Nr. 5).

Supernal S. S. (se Nr 169).

T. 259. Tatti. Hamburg. Stykgods og Trælast. Ud for Listed (Bornholm, Grundstødning. Kl 31/2 FM. grundstødte T., men bragtes flot 2 Dage senere af Svit- Indb. fra Bornholms Told- Skruedamper. 579. 62 Heste. Ø.). zer’s «B. E.», efter at en Del af Dækslasten dels var kastet over Bord, dels inspektorat dat. d. 9/4 99. 8 G. A. Olsen. Libau—Hamburg. /4 99. var losset i Lægter. S.lig laber Vind. Tæt Anm. Angiven Aarsag: Taage. Taage.

Teolinda (se Nr. 119).

Teutonia S. S. (se Nr. 74).

260. Tres faciunt Col- Gasselter-Nijeveen. Tagsten. Fejø-Staalgrund, 1 Kml. Grundstødning. Kl 81/2 FM. grundstødte Skibet, blev læk og sank; men blev optagen Indb. fra Maribo-Bandholm legium. 95. Harlingen—Vording- V. for Vejrø. Sunken. 10 Dage senere og indbragtes til Bandholm af Svitzer’s «B. E.». Toldk. dat. d. 18/3 99. Tjalk. borg. 14/3 99. Anm. Angiven Aarsag: Tange. J. Ensing. NV.lig jævn Kuling. Taage.

26l. Trio. Kalmar. Kul. Saltholms Flak. Grundstødning. KL 6 EM. grundstødte T.; men bragtes flot næste Dag af Svitzer’s lndb. fra Kastrup Told- Barkskib. 471. West-Hartepool— 4/1 99. «B. E.» efter at have losset en Del af Ladningen i Lægtere. kontrol dat. d. 5/1 99. A.Bäckström. Kalmar. SØ.lig Bramsejls-Kuling. Anm. Angiven Aarsag: Forvexling af Fyr paa Grund af usigtbaart Vejr.

V. 262. Victoria. Frederiksstad. Ballast. Harboøre (Jylland, V.). Stranding. Forlis. Efter at V, d. 2. Decbr. Kl. 10 FM. havde taget en svær Braadsø over, Indb. fra Lemvig Toldk. 3m. Skonnert. 260. Ymuiden—Frederiks- 3/12 99. førskød Ballasten sig saaledes, at Skiber fik betydelig St. B.’s Slagside. og dat. d. 3/12 99. O.J. Christiansen. stad. NV.lig haard Storm. mistede Styret. For Storm og Sø drev det nu mod Land og sattes næste lndb. fra Bovbjerg Fyr Høj Sø. Morgen Kl. 5 helt op paa Stranden. Skibet, der ikke var assureret, blev dat. d. 3/12 99.

118 119

Skibets Søulykkens Søforklaringens evt. Strandings-Beretningens 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Navn Hjemsted. Sted. Ladning. Art. Brutto Register- Tid. Art. Oplysninger. Optagelses-Sted og Datum. Rejse. Fører. Tonnage. Vind- og Vejrforhold. Løbe-Nr.

Vrag. Besætningen (8 Md.) bjærgedes ved Raket-Apparat fra Flyvholm Rednings-Station. Anm. Landbrugsministeriets Beretning om Redningsvæsenets Virksomhed fra 1 31 /4 99 til /3 1900 indeholder en nærmere Beskrivelse af dette Rednings-Foretagende. Vistula S. S. (se Nr.112). . W.

Waesland S. S. (se Nr. 76).

263. William Storrs. Newcastle. Majs. Baltimore River. Grundstødning. Kl. 10 FM. lettede W. S. fra Baltimore Havn og stod med Lods om Søforklaring i Aarhus 16 18 Skruedamper. 3623. Baltimore—Aarhus. /2 99. Bord ned ad Floden, der var opfyldt af svær Drivis; men da Vejret blev d. /3 99. J. D. Daniels. N.lig stiv Kuling. Sne- usigtbart, kunde Bøjerne og Mærkerne, der tillige skjultes af Isen, ikke ses. 1 og Regntykning. Is drift Skibet kom da paa Grund Kl. 4 /2 EM. og kunde ikke ved egen Hjælp bringes flot; hvilket først lykkedes næste Dags MD. ved Hjælp af Isbryderen . Da Skibet ikke var blevet læk, fortsattes Rejsen til Aarhus, hvortil det ankom d. 10. Marts. 120

Afdeling IV.

TABEL A. Opgørelse af de i Oversigten for 1899 opførte Søulykkers eller Søskaders Antal og Art, over hvilke Søforhør (evt. Søforklaring) er afholdt (jfr. den i Søulykke-Statistiken for 1898 under Afsnit G, Tab. Nr. 1 og 3 optagne Statistik for Fem-Aaret 1894—1898).

Russiske Danske. Svenske. Norske. Tyske. Engelske. I Alt. (og Finske). Senlykkens Art. Dam Sejl. Damp. Sejl. Sejl. Damp. Sejl. Damp. Sejl. Damp. Sejl. Damp. Sejl. Damp. p.

Stranding (med Forlis) 14 4 — 1 3 1 — — — — — — 17 6 Grondstødning . . 23 20 2 — 6 1 1 1 — — 1 — 33 22 Kæntring ...... 4 2 — — — — — — — — — — 4 2 Sprungen læk i Søen . — — — — — — 1 — — — — — 1 — Forladt synkefærdig . . 7 — — — — — — — — — — — 7 — Forskellig Søskade . . . 4 7 — 1 1 1 — — — — — — 5 9 Kollision ...... 15 27 — 1 — 1 — — — — — — 15 29 IIdsvaade ...... 2 1 — — — — — — — 1 — — 2 2 Bortebleven ...... 1 — — — — — — — — — — — 1 — Overbordfalden m. m... 16 3 1 — — — — — — — — — 17 3 I Alt . . .. . 86 64 3 3 10 4 2 1 — 1 1 — 102 73 175

TABEL B. Opgørelse af de i Oversigten for 1899 ifølge officielle Indberetninger m. in. opførte Søulykkers eller Søskaders Antal og Art, over hvilke Søforhør (evt. Søforklaring) ikke er afholdt (jfr. den i Søulykke-Statistiken for 1898 under Afsnit G, Tab. Nr. 2, optagne Statistik for Fem-Aaret 1894—1898).

Stranding med (med Forlis) . . . 6 — 2 — 3 — 6 — 1 1 — — 181 1 Grundstødning ...... 9 1 4 2 2 6 3 9 1 6 3 — 222) 242) Kæntring ...... 1 — 1 — — — 1 — — — — — 3 — Sprungen læk i Søen ...... 1 — — — — — — — — — — — 1 — Forladt synkefærdig...... — 1 — — — — — — — — — — — 1 Forskellig Søskade ...... 1 1 — — — — — — — — — — 1 1 Kollision ...... — 1 — — — — — 2 — — — — — 3 Kondemnat. efter Søskade. . . . 1 — — — — — — — — — — — 1 — Bortebleven ...... 5 — — — — — — — — — — — 5 — Bjærgning af Skibsbesætn.. . . . — 2 — — — — — — — — — — — 2 I Alt . . . 24 6 7 2 5 6 10 11 2 7 3 — 51 32 1 — 1) Endvidere Stranding (med Forlis) af: 1 hollandsk Sejlskib . . 1 3 2) » Grundstødning af: 1 hollandsk Sejlskib samt 1 hollandsk, 1fransk og 1 belgisk 53 35 Dampskib 88 121

TABEL C. Opgørelse af Tab af Menneskeliv ved de for Danske Skibe ifølge Oversigten for 1899 indtrufne Søulykker og Søskader (jfr. den i Søulykke-Statistiken for 1898 under Afsnit G, Tab. Nr. 8 og 9, optagne Statistik for Fem-Aaret 1894—1898).

I følge andre officielle I følge optagne Søforhør. I Alt. Kilder.

Ulykkestilfældets Art. Sejl. Sejl. Sejl. Damp. Damp. Damp. Omkomne. Omkomne. Omkomne. Omkomne. Omkomne. Omkomne. Omkomne. Omkomne. Omkomne. Sejl & Damp Sejl & Damp Sejl & Sejl & Damp. Damp. Sejl &

Ved Skibes Stranding,

Forlis eller anden Sø- skade ...... 6 14 1 2 7 16 10 58 — — 10 58 16 72 1 2 17 74 Ved Overbordfalden . . 15 15 1 1 16 16 — — — — — — 15 15 1 1 16 16 Ved andre Ulykkestil- fælde ...... 1 1 3 3 4 4 — — — — — — 1 1 3 3 4 4 I Alt . . . . . 22 30 5 6 27 36 10 58 — — 10 58 32 88 5 6 37 94

TABEL D. Opgørelse af Antallet, Arten og Værdi-Tabene for de ifølge Oversigten for 1899 indtrufne Forlis af Danske Skibe (jfr. den i Søulykke-Statistiken for 1898 under Afsnit G, Tab. Nr. 10 og 11, optagne Statistik for Fem-Aaret 1894—1898).

Brutto Tab af Antal Med Uden Skibets Besæt- Passa- Forlisets Art. Register- Menne- Skibe. Ladning. Ladning. ning. gerer. Tonnage. Værdi. Assurance. skeliv. Dampskibe: Kr. Kr. Stranding ...... 4 6920 4 — 896000 744000 98 15 2 Kæntring ...... 1 378 1 — 65000 65000 11 1 — Kollision ...... 2 628 2 — 122000 30000 25 — 1

Dampskibe i Alt 7 7926 7 — 1,083000 839000 134 16 3 Sejlskibe: Stranding, Landsætning og

Grundstødning...... 20 3290 14 6 280000 237000 105 2 28 Forladt synkefærdig ...... 10 910 10 — 58000 50000 41 1 6 Kollision ...... 7 1100 7 — 171000 118000 43 1 2 Borteblevne ...... 6 1110 5 1 110000 99000 37 — 37 Søskade og Kondemnation 1 675 1 — 75000 53000 12 — —

Sejlskibe i Alt 44 7085 37 7 694000 557000 238 4 73

Damp- og Sejlskibe i Alt 51 15011 44 7 1,777000 1,396000 372 20 76 16 122 123 TABEL E. Opgørelse af Antal m. m. af Danske og Fremmede Skibes Strandinger og Grundstødninger paa Danske Kyststrækninger og i Inderfarvande, indtrufne i Aaret 1899

(jfr. den i Søulykke-Statistiken for 1898 under Afsnit G. Tab. Nr. 13, optagne Statistik for Fem-Aaret 1894-1898.

Danske Skibe. Fremmede Skibe.

Strandinger m. m. Strandinger m. m. Tab af I Alt. Menneskeliv. Kyststrækninger uden Forlis. med Forlis. Tilsammen. uden Forlis. med Forlis. Tilsammen. og Sejl. Damp. Sejl. Damp. Sejl. Damp. Sejl. Damp. lnderfarvande.

Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Danske Frem- Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. I Alt. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage. Tonnage Tonnage. Tonnage. Tonnage Tonnage . mede.

Jyllands Vest-Kyst (til Hanst- holm) 1) ...... — — — — 1 28 — — 1 28 1 38 2 11 20 5 1079 2 2344 10 4581 11 4609 — 13 13 Jyllands Nord-Vest-Kyst (til Skagen indb.)1) ...... 1 233 — — 1 85 — — 2 318 — — 2 '2669 2 519 1 1682 5 4870 7 5188 4 — 4 Jyllands Øst-Kyst...... 5 509 3 3206 1 13 — — 9 3728 2 322 1 8278 — — — — 3 8600 12 12328 — — — Limfjorden og- Thyborøn-Kan. 1 27 — — 1 26 — — 2 53 1 66 — — 1 63 — — 2 129 4 182 — — — Læsø ...... 2 213 — — — — — — 2 213 5 799 — — 1 247 — — 6 1046 8 1259 — — — Anholt...... — — — — 1 29 — — 1 29 1 852 1 2996 — — — — 2 3848 3 3877 — — — Fyens Nord-Kyst med Samsø) 1 34 — — 2 124 — — 3 158 1 149 — — — — — — 1 149 4 307 — — — Fyens Syd-Kyst (med Ærø) 2 263 — — — — — — 2 263 — — 1 577 — — — 1 577 3 840 — — — Fyens Ø.-Kyst (med Langel.) 1 20 — — — 1 20 — — 2 1012 — — — — 2 1012 3 1032 — — — Sjællands Nord-Kyst...... 2 274 — — 2 32 — — 4 306 2 509 1 530 — — — — 3 1039 7 1345 — — — Sjællands Vest-Kyst (med Sprogø) ...... 1 108 — — — — — — 1 108 1 111 4 4563 — — — — 5 4674 6 47 82 — — — Smaalands-Farvandet (Grøn- sund indb...... 2 30 — — — — — — 2 30 2 1 37 1558 1 39 — 4 1734 6 1764 — — — Lollands og Falsters S.-Kyst 1 50 — — — — — — 1 50 3 134 3 3674 1 410 — — 7 4218 8 4268 — — — Sjællands Øst-Kyst Syd fra til Amager)...... — — — — — — — — — — — 1 1260 — — — — 1 1260 1 1260 — — — Amager ...... 1 22 — — — — — — 1 22 — — 2 1402 — — — — 2 1402 3 1424 — — — Saltholm...... — — — — — — — — — — 3 897 2 1910 — — — — 5 2807 5 2807 — — — Middelgrunden...... — — — — — — — — — — 1 438 — — — — — — 1 438 1 438 — — — Øresunds-Kysten (Nord fra til Kjøbenhavns Frihavn)...... 1 25 1 1123 — — — — 2 1148 1 40 — — 1 53 — — 2 93 4 1241 — — — Bornholms Vest-Kyst ...... — — — — — — — — — — — 2 3085 — — — — 2 3085 2 3085 — — — Bornholms Øst Kyst2)...... — — — — — — — — — — 1 64 3 1514 — — — — 4 1578 4 1578 — — — I Alt...... 21 1808 4 4329 9 337 — — 34 6474 4556 28 36148 12 2410 3 4026 68 47140 102 53614 4 13 17

Anm. 1. I Fem-Aaret 1895—1899 have paa jydske Vest-Kyst indtil Skagen folgende Strandinger fundet Sted: Anm. 2. I Fem - Aaret 1895—1899 have paa Bornholms Øst-Kyst folgende Strandinger fundet Sted: Uden Forlis. Med Forlis. Uden Forlis. Med Forlis. 1895…………… 13 Skibe med 8619 T. B. 18 Skibe med 4223 T. B. 1896 3 Skibe med 736 T. B. 2 Skil.e med 272 T. B. 1896…………… 5 ” ” 3187 « 11 ” ” 4075 ” 1896 1 ” ” 2374 ” 3 ” ” 184 1897……………. 6 ” ” 4288 « 19 ” ” 6168 ” 1897 “ “ ” — “ 2 ” ” 524 1898……………. 8 ” ” 6408 « 15 ” ” 5779 ” 1898 1 ” 239 ” 3 ” ” 544 1899……………. 6 ” ” 40611 « 12 ” ” 5737 ” 1899 4 ” 1578 ” ” ” ” — 16

124 TABEL F. Antal af Strandinger og Forlis paa Danske Kyststrækninger og i Inderfarvande i Fem-Aaret 1895—1899 ordnede efter Skibenes Nationalitet og Brutto Register-Tonnage.

Uden Forlis. Med Forlis. Tilsammen. Tab af Sejlskibe. Dampskibe. Sejlskibe. Dampskibe. Menne- Brutto Brutto Brutto Brutto Brutto Antal. Antal. Antal. Antal. Antal. skeliv. Tonnage. Tonnage. Tonnage Tonnage. Tonnage. Engelske. 3 543 19 27622 1 60 — — 23 28225 —

Danske 24 2331 9 6727 6 661 — — 19 9719 —

Norske 14 6002 3 1882 5 1795 — — 22 9679 — 1895. Svenske 7 1312 3 3179 10 1513 — — 20 6004 — Tyske 7 896 5 2838 5 672 1 505 18 4911 4 Russiske (og Finske) 9 2464 — — 1 166 — — 10 2630 — Andre 1 607 1 1351 3 494 — — 5 2452 — I Alt 65 14155 40 43599 31 5361 1 505 137 63620 4

Engelske. 1 266 11 13967 — — — — 12 14233 — Norske 7 2194 5 4695 4 461 1 1663 17 9013 —

Tyske 7 1758 5 5624 3 530 — — 15 7912 9

Danske 34 2594 5 2673 9 511 — — 48 5778 — 1896. Svenske 13 2124 1 1079 7 802 — — 21 4005 10 Russiske (og Finske 4 1405 — — 3 1476 — — 7 2881 — Andre 3 1518 1 1518 — — — — 4 3036 — I Alt 69 11859 28 29556 26 3780 1 1663 124 46858 19

Engelske 2 468 11 18897 — — — — 13 19365 — Norske 13 3228 10 7854 9 2121 — — 32 13203 1 Tyske 9 1729 8 7857 3 256 — — 20 9842 1 Danske 26 1435 6 5689 14 771 1 586 47 8481 8 1897. Svenske 17 2700 1 190 10 2342 1 933 29 6165 10 Russiske (og Finske) 4 1190 — — 3 1055 — — 7 2245 — Andre . 4 608 2 2193 — — 1 689 7 3490 — I Alt 75 11358 38 42680 39 6545 3 2208 155 62791 20

Engelske 3 1279 14 19795 — — — — 17 21074 — Norske 16 4230 6 5145 8 3511 — — 30 12886 — Svenske . 21 2961 3 2636 14 2062 1 989 39 8648 10 Tyske 8 451 4 5274 8 1028 3 1791 23 8544 11 1898. Danske 38 2410 6 4383 17 734 — — 61 7527 9 Russiske (og. Finske) 12 4539 1 1632 3 1317 — — 16 7488 — Andre — — 2 2762 — — — — 2 2762 — I. Alt 98 15870 36 41627 50 8652 4 2780 188 68929 30

Tyske 5 240 10 14767 5 1196 — — 20 16203 2 Engelske 1 149 6 9470 1 189 1 1840 9 11648 7 Norske 9 1819 7 6387 4 622 1 504 21 9332 — Danske 21 1808 4 4329 9 337 — — 34 6474 4 1899. Svenske 6 1486 2 1132 1 63 1 1682 10 4363 — Russiske (og Finske). 3 767 — — — — — — 3 767 — Andre 1 95 3 4392 1 340 — — 5 4827 4 I Alt 46 6364 32 40477 21 2747 3 4026 102 53614 17

Anmærkninger til Tabellerne.

Ifølge Tabellerne A. og B. have Søulykkerne i Aaret 1899 i Antal været en Del ringere end i de 2 forudgaaende Aar, nemlig 263 henholdsvis mod 335 og 304; hvilken Ned- gang navnlig skyldes det førstnævnte Aars heldigere Udfald for Skibsfartens Vedkommende, særligt for Sejladsen i danske Farvande paa Grund af disses forholdsvis gunstige Vind- og Vejr-Forhold; idet Antallet her var 102 mod henholdsvis 188 og 155 (jfr. iøvrigt Oplysningerne om afholdte Søforhør i Fem-Aaret 1894—1898 i Bilaget til Statistiken for 1898 under Tabel Nr. 1). Blandt de refererede Søulykker af større Betydning fremhæves følgende:

Kollisioner. Angaaende disse henledes Opmærksomheden særlig paa Referaterne under Løbe-Nr. 5 (Antwerpen—Suecia), Nr. 7 (Brockenhuus-Schack—Loch Bredan), Nr.8 Brunette—Carl Woer- mann), Nr. 11 (Cathay—Clan Macgregor), Nr.16 (Elida—Gazelle), Nr. 19 (Eros—Eide Siebs), Nr.21 (H. A. Friis—Kong Inge), Nr. 27 (J.Grønsund—Dalanes), Nr. 33 Kronen—Blythville), Nr. 36 (Martha—Nora), Nr. 41 (Niels—Clyde), Nr. 45 (Olaf—Tiber) og Nr. 177 (Villemoes— Pietronella de Boer), (jfr. Oplysningerne om Kollisioner i Fem-Aaret 1894—98 under Bilaget til Statistiken for 1898, Tab. Nr. 6 og 7).

Undladelse af Iagttagelse af de internationale Søvejs-Regler. Udførligt refererede under Løbe-Nr. 7 (Loch Bredan), Nr.8 (Carl Woermann), Nr. 10 (Caster), Nr. 11 (Clan Macgregor), Nr. 16 (Gazelle), Nr. 19 (Eide Siebs), Nr. 33 (Kronen), Nr. 36 (Martha), Nr.41 (Clyde), Nr. 56 (Lilly), Nr. 112 (Vistula), Nr.119 (Teolinda) og Nr. 151 (Concordia).

Forlis ved Stranding. Se f. Ex. Løbe-Nr. 12 (S. S. Christiansborg), Nr.42 (S. S. Niord), Nr. 46 (S. S. Orion), Nr. 47 (Peruvian), Nr. 51 (S. S. Tejo) og Nr. 57 (Venner). Værdi-Tabene ved Dampskibes Forlis efter Kollision og Stranding (7) have været betydelig større end i de 2 forudgaaende Aar, nemlig 1,083000 Kr. (se Tab. D.) henholdsvis mod 195000 og 595000 Kr. (se Tab. Nr. 10 i Statistiken af 1898 for Fem-Aaret 1894—98).

Ildsvaade og Explosion. Se Løbe-Nr. 40 (Moody), Nr. 78 (Charlotte Olsen) Nr. 117 (S. S. Julius Holmblad) og Nr. 65 (S. S. Amalienborg), (jfr. Bemærkningerne om denne Art Søulykker for Fem-Aaret 1894—98 i Bilaget til Statistiken for 1898 under Tab. Nr. 10 og 11).

Brud paa Skrueaxel. Tab af Skrue. Heraf findes refereret 4 Tilfælde, nemlig under Løbe-Nr. 49 (Polarstjernen), Nr. 134 (N. G. Petersen), Nr. 135 (Najaden) og Nr. 137 (Nauta).

Brug af forældede Søkort. Omhandlet under Løbe-Nr. 95 (Emblem), Nr. 175 (Victor), Nr. 201. (Carl), Nr. 213 (Fuchs) og Nr. 230 (Laura). 126

Tab af Menneskeliv ved Overbordfalden. Ifølge Tabel A. har Tabet været 20, heraf for Dampskibene ikkun 3, medens Antallet for de 2 forudgaaende Aar har været henholdsvis 20 og 17 (jfr. Tab. Nr. 8 og 9 i Statistiken for 1898 for Fem-Aaret 1894—98). Heraf skyldes 6 Overbordfalden fra Klyver- bommen under Bjærgning af Klyveren (se Løbe-Nr. 48, 71, 73, 163, 168 og 176). Af Refe- raterne fremgaar, at disse Ulykker alle ere hændte under haardt Vejr med høj Sø, ved at Braadsøer have slaaet Matrosen over Bord. I lignende Tilfælde have tyske Søretter udtalt, at slige Ulykker skyldes Manglen af Stræktove paa Klyverbommen eller Næt under denne.

Tab af Menneskeliv ved Forlis af de saakaldte «borteblevne» Skibe. Se Løbe-Nr. 15 (Edil), Nr. 24 (Henny), Nr. 30 (Johanne), Nr. 50 (Sønderjylland), Nr. 52 (Thetis) og Nr. 58 (Webers Minde). Med disse 6 Sejlskibe gik 37 Menneskeliv tabt mod henholdsvis 28 og 32 i de 2 forudgaaende Aar (jfr. Tab. Nr. 11 i Statistiken af 1898 for Fem- Aaret 1894—98).

Bjærgning af Skibsbesætning eller Skib. Blandt slige Bjærgninger kunne de under Løbe-Nr. 22, 29, 49, 114, 145, 152, 183, 205 og 225 særlig betegnes som fortjenstlige. Ifølge Meddelelse fra Krydstoldinspektoratet have Toldkrydserne i følgende Tilfælde været behjælpelige ved Redning af Menneskeliv: 7 1. D. /4 99 ud for Hals (Limfjorden) bjærgede Krydsfartøj Nr. 11 to Lodser, hvis Jolle var bleven oversejlet af en tysk Damper; 7 2. D. /10 99 bjærgede Krydsfartøj Nr. 6 to Fiskere, hvis Jolle var kæntret paa Ærøs- kjøbing Red; 2 3. D. /12 99 ud for Fornæs bjærgede Krydsfartøj Nr. 23 fem Fiskere, hvis Baade under en Storm vare drevne til Søs og vare i Nød (jfr. iøvrigt Tab. Nr. 12 i Bilaget til Statistiken for 1898).

Fremmede Søretters Domme eller Kendelser over Søulykker overgaaede danske Skibe findes refererede under Løbe-Nr. 7, 8, 11, 19, 23, 27, 33, 43, 133 og 134.

1. Marts 1901. A. S.