Sandoy – Den Sagnomspundne Ø

Sandoy Færøernes Turistblad Føroya Ferðamannablað – Sandoy © Janus Kamban

Nr. 1 / 2015

Sandoy – den sagnomspundne ø

Naturen som Krisen ramte Den uslebne Den grønne magnet hårdt diamant trend Et stort trækplaster i Indtil 2021 er Teistin I 2013 købte brødrene I Skálavík satser man Sands kommune er den vores forlængede landevej Høgni og Heini Tausen fra ifølge borgmester Linjohn smukke natur med et stort til hovedstadsområdet, Tórshavn stenhuggervirk- Christiansen alt for at uspoleret fuglereservat konkluderer Gerhard Logn- somheden Føroya Grótvirki opfylde EUs krav om en samt en helt speciel fauna berg, borgmester i Skopun i Skopun. ”grøn” kommune kommune Side 4 Side 12 Side 18 Side 24 2 Færøernes Turistblad

Færøernes Turistblad Sandoy, Færøernes Turistblad bliver udgivet af Grafikmaster og Skúvoy og udkommer i 4.000 eksem- plarer. Færøernes Turistblad tager forbehold for trykfejl. Stóra Dímun Kopiering af artikler eller ci- tat fra Færøernes Turistblad er kun tilladt, hvis kilden tydeligt er anvist. www.turistblad.info Ansvarshavende redaktør: Beate L. Samuelsen [email protected] Koordinator: Sámal Bláhamar [email protected] Layout: Kári við Rættará [email protected] Tryk: Prenta, Tórshavn

Sandoy – øen hvor landbruget er i top

Sandoy er med sine 112,1 km² den femte største ø på Færøerne. Øen hedder Sandoy på grund af de mange rene sandstran- de. Den er også den fladeste af vore ialt 18 øer. Øen har brede dalstrøg med mange småsøer og lave, afrundede fjelde. På vestky- Vej Stóra Dímun sten er der stejle klipper og Sejlrute fuglefjelde. I 2018 skal arbejdet på en 12 km lang undersøisk tunnel mellem Sandoy og fastlandet, påbegyndes. Planen er, at arbejdet skal være færdigt i 2021. I Sandoy er fire kommuner med seks bygder: Skopun, Sandur, Skálavík, Húsavík, Dalur og Skarvanes . Med til regionen hører øerne Skúvoy og Stóra Dímun. Det er nemt at rejse rundt på øen som turist. Busforbin- delse er til alle bygder.

Foto: Kári við Rættará Færøernes Turistblad 3 Kulturminister Bjørn Kalsø fordeler kulturel vind og vejr nogenlunde lige En af kulturministerens opgaver er hvert år at uddele ministeriets kulturpriser. I år faldt det i Skálavíks lod at være midtpunkt i den store kulturelle begivenhed

Af journalist Beate L Samuelsen Færøernes kulturminister Bjørn Om det var tilfældigt, at alle Kalsø er født og opvokset på den kulturprismodtagerne i januar lille ø, Kalsoy. Han er oprindelig 2015 på nær én havde tilknyt- bonde, har arbejdet som hånd- ning til Skálavík, nemlig kunst- værker og er uddannet skolelæ- neren Tórbjørn Olsen, som fik den rer. store kulturpris på kr. 150.000,-, Efter at være gået aktivt ind svarer kulturministeren: i politik som repræsentant for ”Både og. Men det havde også Sambandspartiet, blev han først en hel del med faciliteterne at fiskeriminister, senere medlem af gøre”. lagtinget og har siden 2011 væ- ”At gå en tur i Skálavík sam- ret kulturminister. men med folk, som kender byg- Som kulturminister har Bjørn den som deres egen bukselom- Kalsø ansvaret af uddannelse, me, er en fantastisk oplevelse”, forskning og kultur. siger Bjørn Kalsø. En af ministerens opgaver er Man kommer forbi lokale ste- hvert år at uddele ministeriets der, som man genkender fra ro- kulturpriser, som første gang maner og noveller af bygdens blev overrakt en færøsk kunstner forfattere. i slutningen af 90erne. Sidenhen Kulturministeren er begejstret har man hvert år uddelt flere kul- over, hvor meget Sandoy i det tureller priser ved samme lejlig- ”For at sætte mere focus på kulturministeriets uddeling af kulturpriser, syn- hele taget har af kulturelle be- hed, både årets kulturpris, pen- tes jeg, at højtideligheden kunne foregå andre steder end kun i Thorshavn. givenheder og historiske pladser. gelegater samt hvilke kunstnere Derfor har jeg i snart fire år som kulturminister, uddelt kulturpriser i Klaksvík, skal have æren resten af livet at i Vági, i Skálavík foruden i Tórshavn,” siger Bjørn Kalsø Stort ansvar komme på lagtingets finanslov Foto: Sámal Bláhamar For i det hele taget at få det hele med et lille pengebeløb. til at hænge sammen, har man på Sandoy nedsat et vækstplansud- Kulturen på turné de, som pludselig rykker ind i det re generationer holdt fast i man- valg med repræsentanter fra alle Før Bjørn Kalsø blev kulturmini- lille samfund, en god modtagelse ge ældgamle kvad, som de fleste øens bygder. Formålet er at finde ster, foregik alle ministeriets kul- og vise dem stor gæstfrihed af bygdens beboere med deres ud af, hvad der skal til, for at ind- turuddelinger i Tórshavn. De gør alle deres yderste for, at fantastiske stemmer stadigvæk byggerne ikke flytter fra øen og ”For at sætte mere focus på det skal blive en god oplevelse. kan kvæde, når der er kædedans. hvordan man eventuelt kan give denne højtidelighed, syntes jeg, Kulturpriserne bliver hvert år Heldigvis er flere af kvadene i sid- øen et skub i den rigtige retning at højtideligheden også kunne overrakt på forfatter William Hei- ste øjeblik blevet skrevet ned, så således, at der kommer rigtig foregå andre steder end kun i nesens (1900-1991) fødselsdag, de ikke gik tabt. gang i næringslivet, inklusive tu- Tórshavn. Derfor har jeg i de fire den 15. januar. Mange af nutidens unge san- rismen. år, jeg har haft ansvaret for kul- gere, musikere og popstjerner Bjørn Kalsø holder utrolig me- turen på Færøerne, uddelt kultur- Focus på Skálavík er efterkommere af disse gamle get af livet som bonde i den lille priser i Tórshavn, Klaksvík, i Vági At overrækkelsen denne gang kvadsangere. bygd Syðradalur på Kalsoy, hvor og nu sidst i Skálavík på Sandoy”, fandt sted i Skálavík på Sandoy Den nuværende politiske koa- han bor. Her har han nok at se til oplyser Bjørn Kalsø. skyldes, at bygden har fået nye lition, som danner øernes flertals med at passe gårdens ca. 150 får. Kulturministeren har indtryk og moderne faciliteter i det ny- regering, landsstyret, satser me- Uden uvurderlig hjælp fra resten af, at man rundt omkring på øer- byggede Hotel Skálavík med god get på turisme. af familien havde det ikke kunnet ne sætter stor pris på, at man på plads til et så stort arrangement, lade sig gøre. denne måde inddrager de små oplyser kulturminister Bjørn Kal- Prisuddelingens Bjørn Kalsø er af den anskuel- bygder mere i kulturlivet end man sø. midtpunkt se, at intet er så godt for legeme har gjort tidligere. Dertil kommer, er flere af Fær- Ifølge lov har kulturministeriet og sjæl som at tage op i fjeldene, Bygderne gør utrolig meget ud øernes kendte forfattere og per- et udvalg, som tager sig af ud- nyde naturen og se til fårene. af den højtidelige begivenhed. De sonligheder er født og opvokset vælgelsen af passende emner til ”Her kan tankerne få frit løb små kommuner, som får æren af i Skálavík, f. eks Heðin Brú, Chr. årets kulturpriser. samtidig, som man kan få inspi- at være rammen om kulturpris- Osvald Viderø, Hans Dalsgarð, Men hvor selve højtideligheden ration til dagens dont”. uddelingen, sætter alt ind på, at Tróndur á Trøð. finder sted, er kulturministerens give gæster og andre interessere- I Skálavík har man gennem fle- afgørelse. 4 Færøernes Turistblad Den smukke natur i Sandur er godt trækplaster for turister

I Sands kommune er en stor sommer huspark med 14 sommerhuse på vej, oplyser borg mester Brandur Sandoy

Af journalist Beate L. Samuelsen

Efter at antallet af indbyggere de sidste mange år er gået den forkerte vej, ser det nu ud til, at den største kommune på Sandoy, Sands kommune, er på den rigti ge kurs. ”Kommunen vokser”, oplyser borgmesteren, Brandur Sandoy. I begyndelsen af 2005 boede 593 mennesker i kommunen. På Brandur Sandoy har været borgmester i Sands kommune i seks år. Derudover er han valgt ind i Lagtinget som grund af en økonomisk krise, som repræsentant for det politiske parti, Folkeflokken bl.a. ramte øen Sandoy meget hårdt, flyttede folk og bosatte sig Foto: Sámal Bláhamar andre steder, hvor der var bedre muligheder for at få arbejde. ”For vores kommunes vedkom- Foruden at tage sig af børn og kommune sidste år mange tilba- Sandoy, som har været borgme- mende betød fraflytningen, at vi unge, har kommunen påtaget sig gemeldinger i form af breve fra ster i Sands kommune i seks år, kom helt ned på 500 indbyggere ansvaret af ældre og syge borge- turister, som havde gjort brug af de sidste tre år også medlem af Heldigvis ser det ud til, at antallet re. Som en del af ældreområdet faciliteterne. De takkede for den Lagtinget som repræsentant for af indbyggere er opadgående. I blev der for nogle år siden bygget store gæstfrihed, og kunne godt det borgerlige politiske parti, Fol- øjeblikket er vi cirka 520 individer et moderne plejehjem. tænke sig at vende tilbage. keflokken. i kommunen, og vi har hørt om Kommunen har også indrettet Det var ellers ikke lige det, Sandur er en af Færøernes æld- flere børnerige familier, som er på er såkaldt ”underhus”. Det er et kommunen havde forventet efter ste bygder. Nærmere undersøgel- vej hertil”. værested ude ved ”Munkin”, som nogle stridigheder med medlem- ser af en del gamle ting, fundet Interessen at bygge nye boliger området hedder, og som er åbent mer af Sea Shepherd sommeren under udgravninger i bydelen er ikke ret stor. Man vil hellere hele sommeren. Her er køkken, 2014, hvor borgmesteren til sidst Sondum, viser, at mennesker har flytte ind i de tomme huse. hvor turister har muligheder at fik nok og nægtede dem adgang boet her så langt tilbage som år I forbindelse med tomme huse, lave lidt mad, foruden gode toi- til toiletfaciliteterne på grund af 600 e. Kr. har flere husejere en aftale med letfaciliteter. tyveri af wc-ruller. En af grundene til, at Sandur det lokale turistinformationskon- Ude ved ”Munkin” er også et var en af de største bygder på tor om udlejning. Informations- campingområde, som bliver flit- Færøernes største Færøerne i gamle dage, skyldes kontoret tager sig også af Bed & tigt brugt hele sommeren. landbrugskommune bygdens gode placering. Her er Breakfast-bestillinger. I det høje græs og siv i området Bygden Sandur skiller sig meget meget frugtbart. Solen skinner findes et eldorado af smådyreliv, ud fra andre færøske bygder, det meste af dagen om somme- Taknemlige turister hvis man er interesseret i fluer, idet området er lavland med en ren, og her er fantasisk gode op- Sands kommune er meget bør- klukker og andre insekter. del sand samt sandbanker, deraf dyrkingsmuligheder. nevenlig med ny børnehave samt Om sommeren opholder en navnet Sandur. For mange hundrede år siden, ny skole. Dernæst har man en fri- masse mennesker sig i området, ”Vi ligger meget bekvemt helt var Sandur på Sandø og Hvalba tidsskole til skolelever fra 1. til 3. ikke kun turister, men også loka- ned til vandet, så bygden er en på Suðuroy de bedste landbrugs- klasse og et ungdomshus, som de le. egentlig en stor legeplads for alle bygder på øerne. unge gratis kan benytte. Angående turisme fik Sands kommunens børn”, siger Brandur I dag er Sands kommune Fær- Færøernes Turistblad 5

Den idylliske bygd Sandur skiller sig ud fra andre færøske bygder, idet området er lavland med en del sand samt sandbanker, deraf navnet Sandur Foto: Kári við Rættará

øernes største landbrugskom- nen. Her kan man om sommeren hård vind, storm og høj sø øde- På det kulturelle område kan mune. Her er bondegårde, som er opleve den fredelige natur med lægger det hele. Sandur sagtens være med. Byg- storleverandører af landbrugsva- et stort og uspoleret fuglereser- ”Hvis det lykkes, vil det være den har er spændende kunstmu- rer til hovedstadsområdet, for- vat samt specielle blomster, som fantastisk og få stor betydning seum, som desværre bliver alt for uden okse- og fårekød, og flere af kun vokser nogle enkelte steder i for os”, siger borgmesteren. lidt besøgt, erkender borgmeste- gårdene er leverandører af mælk. hele verden. For fritidsfiskere er det ideelt ren. Borgmesteren er meget inte- ”Om efteråret og om vinteren at komme til Sandur. Her er man- Derudover har bygden også resseret i fåreavl og har ca. 200 kan vejret være lidt voldsomt og ge indsøer, store som små, endda et bibliotek, som en af bygdens får. Han har også en stor båd, som stormfyldt med stærk brænding, langt oppe på fjeldene, hvor man kvinder, Daniella Olsen, bosid- han bruger af og til. som man kan opleve på nærme- næsten ikke kan undgå at fange dende i Tórshavn, for nogle år si- ste hold og som mange turister store ørreder, og det er ganske den forærede kommunen. Uspoleret fuglereservat stræber efter at opleve”, siger gratis – endnu, men ikke ret læn- På biblioteket, som har åbent Borgmesteren Brandur Sandoy er Brandur Sandoy. ge. hele dagen, har besøgende mu- ikke et øjeblik i tvivl, når det kom- Vinteren 2014/15 blev en fi- For interesserede turister til- ligheder at bruge internettet. mer til det store trækplaster at få skeopdrætsring lagt ud i fjorden, byder en af bygdens indbyggere, For at begrænse udgifterne til turister til Sandur. som et forsøg på finde ud af, om Joan Petur Clementsen, fisketure biblioteket, har man arrangeret ”Vi har en fantastisk smuk det kan betale sig sig at opdrætte med båden ”Hvíthamar”, og ellers det sådan, at brugerne sørger for natur, som omgiver hele kommu- fisk i fjorden hele året, hvis ikke på sightseeing på vestsiden af bogudlån ved selvbetjening. øen, hvor man kan opleve de fan- ”Og det ser ud til at fungere til tastisk flotte fuglefjelde. alles tilfredshed”, siger borgme- Tager man over på vestsiden af steren. bygden, kan man efter bestemte sikkerhedsregler lade sig fire ned Sommerhusparken i line langs den stejle fjeldside. I kommunen er en stor sommer- huspark på vej, oplyser borgme- Søltuvík, det steren, Brandur Sandoy. smukke sted ”Byggeentreprenørfirmaet Arti Indtil for ca. 300 år siden var der con har købt omkring 7000 kva- en lille bosættelse i det utrolig dratmeter jordareal fra kommu- smukke sted, Søltuvík, som ligger nen. lidt afsides i forhold til Sandur. Articon, hvis ejere, Jón Sigurds- Her kan man se ruiner efter ba- son og Niclas Joensen, begge er rakker, som englænderne bygge- fra Sandur, er i gang med forberede under 2. verdenskrig. Der står delserne at bygge 14 sommerhu- endda stadigvæk et enkelt lille se med henblik på videre salg og hus, som den engelske besættel- eventuelt udlejning for øje. Area- sesmagt byggede. Det bliver nu let ligger lige ved Gróthúsvatn, i brugt som fritidshus. retning af Søltuvík. Kommunen har rejst et min- ”I vores kommune er vi meget desmærke i Søltuvík til ære for spændte på, hvilken betydning mandskabet fra det engelske sommerhusbebyggelsen kommer 3000 tons store skib Principia, at få for os som kommune”, siger som stødte på grund lige ud for Brandur Sandoy. Den hyggelige præstegård i Sandur dette smukke sted (se side 40). Foto: Kári við Rættará 6 Færøernes Turistblad

Kirken i Skálavík blev indviet i 1891. Da kirken blev taget i brug, fulgte døbefonten fra den gamle kirke med. Dåbsfadet, som bonden Anton Dalsgaard gav kirken, passede ikke i stativet, som derfor måtte forandres Foto: Sámal Bláhamar Den Hvide Kirke i Skálavík Da kirken fyldte 100 år, udgav kirkerådet i Skálavík bogen ”Hvíta kirkjan, 1891-1991”. I kirken står Færøernes ældste kirkeorgel, og altertavlen fra det 17. århundrede er malet på fire træbrætter

Af journalist Beate L. Samuelsen Færøernes ældste kirkeorgel og Derudover var han meget dyg- Man mener altertavlen er en af bliver stadigvæk brugt til alle kir- tig kvadsanger og kunne mange de ældste, som i dag hænger i en Bygden Skálavíks stolthed er kens gudstjenester og handlinger. lange kvad udenad. Senere er en færøsk kirke. Motivet er det sam- kirken, Den Hvide Kirke, bygget i Orglet, som oprindelig kom- del af kvadene med over 10.000 me som mange andre altertav- sten og indviet i 1891. mer fra Humlebæk i Danmark, var vers, heldigvis blevet skrevet ned. ler har, Den sidste Nadver. Både Det er klart, at man ikke kan splinternyt, da det blev installe- Til Den Hvide Kirke udskar kunstner og årstal er desværre undgå, at tidens tand med vind, ret i den nybyggede Humlebæk hann nogle større billeder i træ. ukendte. blæst og storm sætter sit præg kirke 1868. Han skar også 12 mindre træsnit Da man ved, at Jacob Jonsen og på en over hundrede år gammel På grund af sin store interesse af alle Jesus apostle. Hver enkelt hans hustru, præstedatteren Kir- bygning. Man har derfor reno- for kunst og musik, rejste den kun apostel har et symbol i hånden, sten Clemmentsen gav kirken al- veret kirken ud- og indvending 25 årige Knud Olsen fra Norge til som viser, hvordan lige netop tertavlen, har man fundet fundet og været meget forsigtig ikke at Danmark, hvor han efter endt ud- hans skæbne blev. Alle blev de ud af, at gaven er givet kirken i ødelægge det oprindelige ”look”. dannelse som orgelbygger i 1858 nemlig pint og dræbt på den mest slutningen af det 17. århundrede. Taget er f.eks. skiftet ud et par startede sit eget firma ”Knud Ol- barbariske vis. Jacob Jonsen overtog bonde- gange, og centralvarme er ind- sens Orgelbyggeri”. Apostlen Johannes var dog en gården Dalsgarður i Skálavík i lagt. undtagelse. Han fik en naturlig 1663 og passede den til 1686. Sidste store renovering blev la- Kunsterisk bonde død, 100 år gammel. Han overtog lagmandsembedet vet i slutningen af 1970erne. En af bønderne i Skálavík, degnen Alle træsnittene er vel bevaret efter sin far 1677-1679. Tróndur á Trøð, var en meget dyg- og pryder kirkens vægge. Da Jacob Jonsen engang var i Færøernes ældste tig snedker og særdeles kunst- Danmark i embedsmedfør som kirkeorgel nerisk begavet. Lige så snart han Altertavlen malet stedfortræder for sin far, lag- Orglet i Skálavíkar kirke har den havde lidt tid tilovers, satte han på brætter mand Jógvan Poulsen, købte han norske orgelbygger Knud Ol- sig ned og snedkererede et eller En speciel historie er knyttet til altertavlen. sen (1825-1898) bygget. Det er andet. altertavlen i kirken i Skálavík. Det sørgelige skete, at Jacob Færøernes Turistblad 7

Da kirken fyldte 100 år, udgav kirkerådet i Skálavík, en bog i dagens anledning. Den hedder: Hvíta kirkjan 1891-1991 (Den Hvide Kirke) Foto: Sámal Bláhamar

Jonsen ikke nåede hjem igen ef- ste, man fandt i kisterne, var et ken, ikke i stativet. Derfor måtte forbindelse med renoveringen ter denne rejse. Han døde under eksemplar af Den norske Lov og man forandre stativet lidt. været frivilligt arbejde, som ikke opholdet i Danmark. ovennævnte altertavle, som var Det særdeles smukke dåbsfad har kostet kirken en krone i ar- Hans bagage, to smækfulde malet på fire stykker bræt. er dybere end normalt. Rundt bejdsløn, og alt snedker- og tøm- kister med fint tøj, som han hav- Senere snedkererede en lærer omkring dåbsfadet, som er af merarbejde er lavet på Færøerne. de købt til sin smukke unge hu- i bygden Skopun, Jóhan Hendrik tysk oprindelse, ses en krans I kommunens datasystem har stru Kirsten, blev sendt retur til Poulsen, en ramme omkring al- af hollandske blomstermotiver man fået registreret en oversigt Færøerne. tertavlen i kirken, hvorpå der er sammen med indskriften på tysk: over alle kirkegårdens gravste- sat tre stjerner. Dem har Tróndur ”Lasset die Kindlein zu mir kom- der med numre og navne over, Det dybe Petersen skåret ud. men, und wehret ihnen nicht; hvem der ligger hvor. messing dåbsfad Da Den Hvide Kirke blev taget denn solcher ist da Rich Gottes”. Da kirken fyldte 100 år, udgav Da kisterne efter mange måne- i brug, fulgte døbefonten fra den Derudover er navnet ”Anton kirkerådet i Skálavík i dagens der undervejs endelig ankom til gamle kirke med. Desværre pas- Chr. Dalsgaard 1891” indgrave- anledning en bog om Den Hvide enken på bondegården i Skálavík, sede messing dåbsfadet, som ret i fadet. Kirke, Hvíta kirkjan, 1891-1991. var de næsten tomme. Det ene- bonden Anton Dalsgaard gav kir- For det meste er alt arbejde i

En af Færøernes ældste altertavler hænger i kirken i Skálavík. Motivet er af Færøernes ældste kirkeorgel står i Den Hvide Kirke og bliver stadigvæk brugt den sidste nadver. Desværre er både kunstner og årstal ukendte til alle kirkens gudstjenester og handlinger. Orgelbygger er nordmanden Foto: Sámal Bláhamar Knud Olsen (1825-1888) Foto: Sámal Bláhamar 8 Færøernes Turistblad Med skindet på næsen

“Vi kom gennem 2014 og endte på den rigtige side af nullet”, siger den nytiltrådte direktør i Strandfaraskipum Landsins, Hilmar Eliasen, hvis hovedopgave er at få balance i økonomien

Af journalist Beate L. Samuelsen

Sommeren 2014 fik Strandfara- skip Landsins, SSL, ny direktør, Hilmar Eliasen. Han overtog jobbet efter Regin I. Jakobsen, som passede jobbet i organisationen som foreløbig direktør i næsten et halvt år (Færøernes Turistblad nr. 2/2014), indtil man fik en fastansat direktør. Hilmar Eliasen er uddannet cand merc jur. Med den uddannelse i bagagen samt en masse ar- bejdserfaringer indenfor samme område, kan han løse problem- stillinger, økonomisk og strate- gisk, således at det hele går op i en højere enhed. ”Med den baggrund, jeg havde, syntes jeg, det kunne være spæn- dende, hvis jeg fik jobbet om di- rektør i Strandfaraskipum Land- sins”, siger Hilmar Eliasen. Han var godt klar over, at det var et komplekst foretagende med mange skibe og mange ansatte foruden en masse udfordringer.

Mange år i udlandet Hilmar Eliasen kommer fra et spændende job som chefkonsu- Da Hilmar Eliasen søgte jobbet som direktør i Strandfaraskipum Landsins for snart et år siden, var han godt klar over, lent i Danmarks Rederiforening. at det var et komplekst foretagende med mange skibe og mange ansatte foruden en masse udfordringer Ifølge den nye direktør i SSL er Foto: Kári við Rættará konsulentjobs i dag meget specialiseret indenfor et specifikt område. Men når man gennem Han lægger ikke skjul på, at mandskabet har specialiseret sig videre og med et fingerknips flyt- mange år har prøvet det, opstår for hans vedkommende, ligesom i lige præcis den færgesejlads, te en kaptajn eller et mandskab i der for manges vedkommende et som hos mange af hans lands- som den har ansvaret af. rederiet fra et skib til et andet. ønske om at løfte sig selv op fra mænd i udlandet, var det længs- F. eks. kan man ikke sådan uden En del af skibene er efterhån- det detaljerede til et mere strate- len at vende tilbage til Færøerne, videre flytte en del af mandska- den blevet lidt halvgamle og slid- gisk niveau, hvor man kan arbejde som gjorde sig gældende. bet på ”Smyril”, som varetager te. Derfor kræver det en hel del at indenfor flere områder samtidig. ruten mellem Suðuroy og Tórs- få det hele til at køre for, at det ”Det var bl.a. en af grundene til, På forkant med havn, og beordre den til at over- ikke skal gå ud over rutesejladsen at jeg søgte direktørjobbet i SSL. situationen tage sejladsen på færgen ”Tei ifølge gældende lov om på en ”til- Det var simpelthen for at prøve Som direktør i en så stor og man- stin”, som sejler mellem Sandoy fredsstillende” måde hver dag at det hele af efter at have arbejdet geartet organisation som i SSL, og hovedstadsområdet, eller flyt- sørge for transport af passagerer, i udlandet i 15-16 år,”siger han, står man overfor en masse udfor- te kaptajnen over på ”Ritan”, som fragt, biler m.m. som har arbejdet en hel del med dringer. er i rute nordpå. Som direktør skal man helst transport og logistik. Man skal være klar over, at Man kan ikke bare sådan uden være på forkant med situationen. Mynd: Jógvan Horn Færøernes Turistblad 9

Foto: Jógvan Horn

NATUR 215 315 NiNG - Tel KULTUR&

Sandur er en unik oplevelse i det Vores kunstmuseum er en rejse færøske landskab, en bygd hvor ind i færøsk kunst historie, med en natur og kultur går hånd i hånd. af de bedste færøske kunst sam lin ger i denne smukke arki tektteg Sandur ligger rundt om den smuk nede byg ning. keste sandstrand på Færøerne, hvor tusindvis af mennesker hvert Vi byder jer velkomne til vores år nyder vandet og sandet. lille stykke af para dis.

Men Sandur har også andre oplev Brandur Sandoy, elser for turister, naturen rundt borgmester om bygden er smuk og landska bet er ikke så stejlt som på andre øer, derfor er naturoplevelser let tilgængelige. 10 Færøernes Turistblad

SSL-færgen Teistin sejler nærmest i pendulfart flere gange om dagen mellem Sandoy, hvor færgelejet er i Skopun, og hovedstadsområdet med færgeleje i Gomlurætt Foto: Kári við Rættará

”Det er utrolig svært og næ- det færøske samfund. Organisa ved at komme gennem 2014 og de, som bliver ansat foruden at sten umuligt og kræver af og til tionen har også ansvaret af den ende på den rigtige side af nullet arbejde internt i selve organisa- en politisk dialog for at få den offentlige bustransport Bygda – og ikke med et underskud. tionen også skal tage sig af den nødvendige kapital for at kunne leiðir. Både ledelse og personale er eksterne oplysning. overholde vores ansvar at sørge ”I den forbindelse har vi et me- godt tilfreds med det økonomi- SSLs hovedkontor med 14 an- for, at den offentlige transport get dygtigt personale, som hele ske resultat. Det giver arbejdsro satte er i Tvøroyri på Suðuroy, ikke går i stå”. tiden sidder parat med at koor- over hele foretagendet. men da en stor del af arbejdsop- Når det kommer til det store dinere busser og færger samt gaverne og vigtige møder fore- antal af ansatte, er det en me- følge med i, hvordan vejret arter 14 kontoransatte går i Tórshavn, pendler Hilmar get broget sammensætning af sig, om en bustransport må afly- Igennem 45 år har Strandfara- Eliasen, som bor i Tórshavn, frem personale med meget forskellig ses eller udsættes o.s.v.” skip Landsins haft en persona- og tilbage, dog ikke hverdag. baggrund og alder. I juni i år er det et år siden, Hil- lechef, som har taget sig af den Arbejdsugen må fordeles så- mar Eliasen blev direktør i SSL. praktiske timeplansoversigt. dan nogenlunde jævnt mellem En vis charme ”Jeg synes selv, at det er gået Efter at vedkommende nu skal Tvøroyri og Tórshavn, hvor Er- De fleste færinger har en mening godt. Jeg er meget tilfreds med på pension, har man bestemt, hvervsministeriet, fagforeninger om SSL, og de holder sig ikke til- mit arbejde, og alle har taget SSL skal oprette et nyt HR-op- o.a. nu engang er placeret. bage med at sige deres mening, godt imod mig”. lysningsjob, hvor vedkommen- hvis et eller andet kikser, eller ”Det er virkelig et meget stort hvis en af rederiets færger er foretagende. I mit job skal man fem minutter forsinket. være meget imødekommende og ”Det har en vis charme trods udadvendt, for at klare arbejds- alt. Man må bare tage det i stiv opgaverne. Man kan ikke bare arm og få løst problemerne så lukke sig inde på kontoret for at godt, man nu kan”, siger Hilmar tænke i strategiske baner eller Eliasen. grave sig ned i papirdynger.” ”Det er en ballet på tåspidser- ”Det drejer sig om gennem en ner”, som man siger på dansk. ledelse at skabe et dygtigt per- Det betyder, at man må løse sonale, og at de ansatte føler sig problemerne så godt og elegant, set og hørt”. som man nu engang kan. En af hovedopgaverne for den Når man bor på Færøerne, er nye direktør var at få det økono- man afhængig af vind og vejr. miske på plads. Det lykkededes Hvis færgen ikke sejler på grund af dårligt vejr, må man respek- tere afgørelsen, idet det altid er skibets kaptajn, som bestemmer. Af og til må man i politisk dialog Han har ansvaret af skib, mand- for at få den nødvendige kapital skab og passagerer. for at overholde SSLs ansvar for den offentlige transport, som under Godt tilfreds ingen omstændigheder må gå i stå,” Strandfaraskip Landsins har en oplyser Hilmar Eliasen, direktør i meget stor koordineret rolle i Strandfaraskip Landsins Foto: Kári við Rættará TeisTin – din forbindelse til Sandoy

Teistin blev bygget i 2001 og kan tage 260 passagerer om sommeren og 164 om vinteren samt 33 personbiler. Teistin sejler på ruten mellem Streymoy og Sandoy. Teistin sejler også til øen Hestur, når der er behov for det. Skal du videre fra Sandoy til Skúvoy sejler du med Sildberin.

Sildberin Skopun Teistin

Strandfaraskip Landsins · Sjógøta 5 · Postboks 30 FO-810 Tvøroyri · Ruteoplysningen: Tel. +298 34 30 30 Hovedkontoret: Tel. +298 34 30 00 · Fax: 34 30 01 E-mail: [email protected] · www.ssl.fo

Bed & Breakfast Skúvoy

Vi har Bed & Breakfast i hyggelige omgivelser og arrangerer udflugter kring øen. BeSøg FærøerneS

Der kan bestilles mad efter aftale – både SmukkeSte ø middage og lettere anretninger.

Besøg os i Skúvoy og få en oplevelse for livet!

Tel. +298 21 14 52 / +298 36 14 52 / +298 26 52 14 Besøg os på facebook: facebook.com/tummasfrank.joensen E-mail: [email protected] 12 Færøernes Turistblad Øens kultur bør i fællesskab løftes på et højere plan

Med hensyn til turisme, har Skopun ifølge borgmester Gerhard Lognberg alle faciliteter, der skal til, når det drejer sig om turisme. Dog mangler det vigtigste: At komme til og fra øen, når det passer dig

Af journalist Beate L. Samuelsen Krisen ramte hårdt ”Desværre er det således, at i I mange år har Skopun været et samme øjeblik, turisterne ankom- vigtigt knudepunkt til resten af mer, kører de forbi bygden. bygderne på Sandoy. Og det vil Når vi i Skopun omtaler bygden Skopun fortsat være nogle år Sandur, siger vi ”heima á Sandi” endnu. (hjemme i Sandur), idet det er den ”I dag er færgen Teisten for ældste bygd på øen”. os og vores pendlere, der bor på I Skopun som er den næststør- Sandoy, vores forlængede lande- ste bygd, bor der i dag hen imod vej til hovedstadsområdet. Det 460 mennesker. Før krisen ram- samme gør sig gældende med te Færøerne i 90erne, lå befolk- hensyn til næringslivet”, siger ningstallet helt oppe på 612. borgmesteren i Skopun, Gerhard ”I vores kommune har vi satset Lognberg. en hel del penge på turisme”. Færgen sørger for at vedlige ”En gene for os er, at turistin- holde forbindelsen mellem Sand formationskontoret, Kunningar- oy og fastlandet. stovan, er placeret i Sandur, hvil- Lagtinget har vedtaget, at ar- ket jo er helt latterligt. Den burde bejdet i forbindelse med en un- selvfølgelig være ved færgelejet dersøisk tunnel mellem Streymoy her i Skopun”, siger borgmeste- og Sandoy, skal på påbegyndes i ren, Gerhard Lognberg, og fort- 2018 og stå færdigt i 2021. sætter: Borgmesteren i Skopun, Ger- ”Det er jo ret malplaceret, at hard Lognberg, oplyser, at øen man skal køre gennem vores har satset en hel del på turisme. bygd og helt til Sandur for at Som eksempel har Skopun høre, hvad Skopun har at byde kommune, været nok så langt på”. Borgmesterens indtryk er, at fremme i skoene ved at bevare det gider turisterne ikke. I stedet Lige siden 1. januar 1985 har Gerhard Lognberg været borgmester i Skopun gamle huse, f.eks. den gamle hi- kører de videre østover f.eks. for kommune. I 2002 blev han som repræsentant for Socialdemokratiet valgt storiske dansestue, som var den at se, hvor den fornemme kone, ind i Lagtinget, hvor han stadigvæk er. På grund af uenigheder i partiet i første bygning på Færøerne, som Húsfrúgvin i Húsavík, boede. forbindelse med den undersøiske tunnel mellem Streymoy og Sandoy, skift- havde en indbygget scene. Skopun er ikke med i en afta- ede han parti. I foråret 2014 meldte han sig ind i Sambandspartiet Dansestuen fungerer egentlig le, som resten af øens bygder er Foto: Sámal Bláhamar som et museum. fælles om, når det drejer sig om Derudover har kommunen købt turisme. Der et kun på grund af det gamle hus ”Alexandurs Hus”, én ting, og det er ifølge borgme- Med skægget ne tog anmodningen i fuld alvor, hvor turister kan få et lille indblik steren, at kommunen aldrig har i postkassen planerede et stort jordareal og i, under hvilke forhold, bådfiske- godtaget, at turistkontoret skulle Borgmesteren er af den anskuel- udstykkede en masse planerede re og dem, der havde et mindre ligge andre steder end her, hvor se, at Skopun har alle de facilite- grundstykker. 42 familier stod landbrug baseret på en jordlod færgelejet er, og hvor man kunne ter, der skal til, når det drejer sig parate til flytte til Skopun, lige så af en sådan størrelse, levede, få udleveret en turistbrochure. om turisme, men at man mangler snart husene var klare til indflyt- således at en familie kunne over- Det sker tit, at turister hen- det vigtigste, at komme til og fra ning. Desværre blev tunnelplanen komme at dyrke kartofler og have vender sig på kommunekontoret øen, når det passer én uden at udsat, og familierne aflyste købet en ko. Huset belyser forholdene i Skopun for at spørge om dit og være afhængig af en færge. af grundstykkerne. i bygden så langt tilbage som til dat. Allerede i 2009 fik man lovet Tilbage stod Skopun kommu- 1833, da de første familier bo- Et af borgmesterens ønsker er, en undersøisk tunnel. Alle øens ne med skægget i postkassen og satte sig i Skopun. at man i fællesskab løfter den kommuner fik besked på at forbe- med en fuldstændig tom penge- Det var først i 1870, at bådfi- kulturelle del af alt, hvad øen har rede sig til at tage imod trafikken. kasse på grund af investeringer i skeriet med små robåde blev blev af interessante oplevelser og hi- Man kan forberede sig på en fremtid, som ikke blev til no- afløst af slupfiskeri. storie, på et højere plan. mange måder. Skopun kommu- get. Skopun kommune

Skopen er den nordligste bygd på Sandoy. 1991 har forbindelsen gået til færge Skopun ligger i Skopunar kommuna, og er havnen Gamla rætt på Streymoys vest den eneste bygd i kommunen. Skopun er kyst. Fra 2001 har færgen Teistin besejlet Skúlavegur 5 den eneste bebyggelse i Skopunar kom ruten. Fo-240 Skopun muna. Bygden har en filetfabrik, og en Skopun blev grundlagt 1833, men stedet Tel: +298 36 13 49 lakse avls station. var også beboet allerede i middelalderen. Fax: +298 36 17 95 Den gamle bilfærge i Skopun forbandt Tra ditionelt har indbyggerne i Skopun [email protected] bygd en direkte med Tórshavn, men siden været sø mænd. 14 Færøernes Turistblad

I dag bor 460 mennesker i Skopun, som er næststørste bygd på Sandoy. Før Skopun har nu fået sin egen campingplads, hvor både udlændinge og den økonomiske krise i 90erne, lå befolkningstallet på 612 færinger har mulighed for at campere. Foto: Kári við Rættará Foto: Sámal Bláhamar

Endnu er tunnellen ikke en rea- Skopunar kommune også sit eget erfaringer og viden”, siger borg- I nærheden af forsamlingshu- litet, men det bliver den. informationskontor. mesteren. set har kommunen sat et mindes- I Skopun står dog om ikke an- I ”Undirhúsið” (Underhuset) Et andet sted i bygden åbnede mærke op til minde om bygdens det en af verdens største post- samles bygdens ældre mænd man forleden en Vævstue, som er mænd, som druknede ude på ha- kasser. Den er blå og er på grund hver dag. Hvad de har oplevet og meget populær blandt bygdens vet. Oprindelig blev mindesmær- af størrelsen kommet i Guinnes kan fortælle, er utrolig interes- indbyggere. ket sat op et andet sted i bygden Rekordbog. sant og spændende. I havnen kan man se mange og i 1955, men er senere flyttet og ”At have et ”Undirhús” er en forholdsvis store moderne både. står nu her. Industrifiskeri del af vores kultur. Her kan den Det er ikke fritidsfiskere, som Da man byggede forsamlings- og ”Undirhús” yngre generation få en god op- bruger bådene. De bliver brugt huset, som er handicap-venligt, Da Kunningarstovan i Sandur åb- levelse ved bare at lytte og suge til indstrifiskeri. Næsten hver bå- var det også med henblik på ud- nede for nogle år siden, åbnede til sig af de ældre pensionisters deejer har sit eget bådehus. Hvis lejning til overnattende gæster. man er heldig kan man på en god Det har lykkedes arrangørerne dag ved de åbne døre se fiskerne fortrinlig godt. stå og sætte madding på fiske- For et stykke tid siden tog kroge. kommen en splinterny børnehave Borgmesteren er utrolig glad i brug. En udvidelse af skolen er og taknemlig over, at to unge også snart færdig. mænd, som ikke er bosiddende i Sidste sommer arrangerede Skopun, men pendler frem og til- man et racerkapløb for børn i bage med færgen hver eneste sæbekassebiler. I den anledning dag, har genåbnet bygdens sten- malede øens beboere en opsat huggeri. væg. Udsmykningen var så smuk Et andet fortagende, som der og genial, at man ikke ville smide er gang i, er en biologi-station, den væk efter endt racerløb, men hvor man avler fisk. har gemt den for at tage den i brug en anden gang. Ingen pølsevogn Dernæst har Skopun et moderne Skiftede politisk parti og hyggeligt plejehjem, hvortil I januar 2015 var det 30 år siden, der er knyttet omkring 40 jobs. Gerhard Lognberg blev valgt ind i Bygden har hverken restaurant byrådet i Skopun kommune. 1. ja- eller pølsevogn. Det skyldes sim- nuar 1985 blev han først valgt til pelthen dårlige erfaringer. Man viceborgmester og kort tid efter har prøvet sig lidt frem, men det udnævnt til borgmester. Foruden kunne ikke betale sig økonomisk, at være borgmester alle disse idet det var alt for småt med kun- år, har Gerhard Lognberg siden der. 2002 været medlem af Lagtinget I 1991 byggede man forsam- som repræsentant for socialde- lingshuset Samljóð, som har et af mokraterne. På grund af uenighe- myndighederne godkendt køkken der i partiet i forbindelse med den og med plads til omkring 430 undersøiske tunnel, skiftede han mennesker. Her afholdes fester, parti og meldte sig sidste forår I Skopun står en af verdens største postkasser. Den er blå og kom endda i en møder og andre større sammen- ind i Sambandspartiet. af Guinnes Rekordbøger komster. Foto: Sámal Bláhamar Pris DKK 48,00 (inkl. moms) Færøernes Turistblad 15

OKTOBER KVARTAL 2014 14. ÅRG. – NR. 35 Magasinet, der rykker …

Martin skabte TRAVEL BUSINESS er magasinet, Pris DKK 48,00 som kigger ’bag gardinet’ hos rejsebran- (inkl. moms) Nordic Aviation Capital chens tunge drenge i Danmark, Færøer- – og blev milliardær! ne og Grønland.

Med hovedsæde i Billund dirigerer Martin Møller Nielsen i dag

pris DKK 68,00 verdens største flåde af turboprop-fly – i alt 250 maskiner. (Inkl. moms) SIDE 4 TRAVEL pEOpLE Et indblik i det finansielle bagland såvel Bandholm Hotel og alle kendisserne - På PEOPLE-siderne bagest i bladet rapporteres om Lolland-Falsters absolutte hotel som den økonomiske drift i luftfarten, JANUAR KVARTALperle, Bandholm 2015 Hotel, samt om kändis-platformen med Allan Agerholm, Anette 15. ÅRG. – NR.Price, 36 Arne Melchior, Ejvind Olesen, Johan Restorff, Kurt Kvorning, Mogens Kornbo, Óli Hammer, Preben Nesager og Thomas Woldbye. MARTS/ApRIL 2012 hos rejsebureauerne, passagerrederier- 12. åRG. – NR. 28 ne, biludlejningsselskaberne, de store

Pris DKK 48,00 (inkl. moms) hoteller m.fl. finder Du i TRAVEL BUSI- NESS, der ligeledes rapporterer om sam- 70 åR I ApRIL menlægninger, fusionsplaner m.v. ERIK 12. årgang 2012 – Nr. 28 BJERREGAARD HOTELKONGEN AF ILULISSAT Side 6 Sidst – men ikke mindst – bringes sider med navnestof, hvor Du kan læse om Pris DKK 48,00 AVIS-Kongen (inkl. moms) MED SINE NYLIG fyldte 40 år er administrerende direktør i AVIS Biludlejning Denmark, udnævnelser, folk i nye job, fødselsda- Kasper Gjedsted, den yngste topchef i dansk biludlejningsbranche. På mindre end to år har han ført AVIS tilbage til igen at være en overskudsgivende ge, jubilæer samt baggrundshistorier i virksomhed, der ved salg i december 2014 indbragte sine norske ejere et beløb på USD 50 mio. SIDE 4 form af interviews med branchens mest markante profiler. Disse sider kalder vi

stadigvæk for TRAVEL PEOPLE – magasi-

LE p EO p TRAVEL

pris DKK 68,00 (Inkl. moms) nets oprindelige navn.

PrisAPRIL DKK 48,00 (inkl. moms) KVARTAL 2015 15. ÅRG. – NR. 37 MARTS/ApRIL 2012 FRA12. åRG. SIDE– NR. 28 38 Arbejder du inden for rejseliv eller turisme, er TRAVEL BUSINESS bladet for dig. Vil du modtage et eksemplar, så send en mail til [email protected]. 70 åR I ApRIL ERIK 12. årgang 2012 – Nr. 28 Nr. – 2012 årgang 12. BJERREGAARD HOTELKONGEN AF ILULISSAT Side 6 Jørgen Holme gav Atlantic AirwaysTRAVEL et BUSINESS nyt liv – magasinet for alle rejseproffs! Den tidligere SAS-medarbejder Jørgen Holme (53) har høstet stor ros på Færøerne, efter at han på rekordtid har udarbejdet en ny strategiplan for det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways. Kun otte måneder efter sin ansættelse kunne han præsentere selskabets ny strategi, der indebærer udbud af flere tusinde lavprisbilletter mellem Færøerne og Danmark, en ny flyflåde af både fastvingede fly og helikoptere, ligesom han samtidigt mere end fordoblede selskabets overskud i 2014. SIDE 4

Pris DKK 48,00 (inkl. moms) 16 Færøernes Turistblad Kirken i Sandur

Allerede omkring år 1000 stod en stavkirke lige præcis på samme grund, hvor den nuværende kirke står

Af journalist Beate L. Samuelsen

Kirken i Sandur er fra 1839. Un- der en påsat ildebrand i 1988, blev en stor del af kirken ødelagt, især indvendig. Både altertavlen og alt, som en af bygdens kvinder, Súsan í Jákupstovu, havde vævet, gik tabt i ildebranden foruden, at alt kirkesølvet smeltede. Det hele måtte laves på ny. Kirken blev restaureret og sat i stand, og står i dag lige så fin og smuk som før ildebranden. Udgravninger viser, at flere kirker fra gammel tid har stået præ- cis på den samme grund, hvor den nuværende kirke står. Udgravninger har også vist, at allerede omkring år 1000 stod der en stavkirke her. Hvis man vil se kirken indvendig og høre nærmere om dens historie, skal man kontakte øens turistinformationskontor, som er Kirken i Sandur blev indviet i 1839. Under en påsat ildebrand i 1988 gik en hel del af kirkens inventar tabt. Sidenhen i Sandur. er kirken restaureret indvendig og udvendig og står i dag lige så fin og smuk som før ildebranden Foto: Kári við Rættará Heksehullet Nogle år efter, at den nuværende kirke var bygget, fandt man ud af, at kirkegården var for lille. Den var gravet ned under gulvet i et Sandur gik engang ned i hullet for begyndte at græde højlydt, hvil- måtte udvides. ganske almindeligt hus. at finde heksen. ket førte til, at heksen sprang op Under udvidelsen i 1865 fandt Et sagn fortæller, at vest for Nede på bunden stod heksen og ledte og følte sig frem for at få man en sølvskat, 98 sølvmønter Sandur er et stort hul nede i jor- og malede guld i en kværn. På fat i manden. fra det 11. århundrede. Halvdelen den. Det kaldes Gívrinarhol, som gulvet sad et lille barn med en Men da var han allerede kom- af mønterne var tyske, og skatten betyder Heksehullet. En mand fra guld-rangle. Heksen var blind, met op af hullet, og i fuld galop og hørelsen var dårlig. Hun hørte red han på sin hest mod bygden ikke, at den fremmede mand var med guldet i favnen. En anden kommet ned i hulen. heks satte efter ham og fik fat i Han sneg sig hen til kværnen hestens hale. Den faldt af. og stjal af guldet. Derefter snup- På det her tidspunkt var man- pede han ranglen fra barnet og den kommet så langt, at han slog barnet i hovedet. Hvorfor kunne se kirken. Så kunne hek- han skulle give den lille en på sen intet stille op, og manden var skrinet, ved man ikke, men barnet reddet. Man siger fremdeles i dag, at man ovenover Gívrinarhol stadig kan høre den gamle heks male Indvendig er den gamle sortmalede guld nede i dybet, men hvor det kirke med det snehvide kirketårn sær- hylende barn er, ved man ikke. deles hyggelig Foto: Kári við Rættará Færøernes Turistblad 17

Her kan du se nogle af de udflugter og seværdigheder, der er værd at kigge Infosiden nærmere på. Du kan læse mere på www.visitsandoy.fo

Udflugter Vandreture Havfiskeri skrænter vest for søen Gróthus- gen form for moderne bekvem- vatn. Man kan også vandre fra meligheder. Her serveres et måltid Hos turistinformationen i Sandoy, Med træfiskerbåden den 5,1 brt. Skopun på østsiden og følge var- mad. Der er også muligheder for Sandoyar Kunningarstova, kan store ”Hvíthamar”, som sejler derne til Slavansdalur. På turen er overnatning i det gamle hus. man altid få tips og vejledning til ud fra Sand, er der mulighed for der udsigt til søerne Norðara og gåture rundt omkring på øen. Det havfiskeri, torsk, kuller, lange, sej, Heimara Hálsavatn. I dalen ligger Dalur er nemt at rejse rundt i Sandoy på helleflynder og hvis man er heldig, en meget idyllisk hytte. Efter afta- Fra bygden Dalur snor en smal sti egen hånd. Øen er en særdeles sildehaj. Ombord er fiskeredska- le med Sandoyar Kunningarstova sig op i bjergene, hvorfra der er flad ø i forhold til de andre øer på ber, agn, drikkevarer og sandwich. er der mulighed at nyde et godt en flot udsigt til øerne mod syd, Færøerne. Højeste punkt er Tindur Båden tager max fem personer. måltid mad i hytten. Herfra går Stóra Dímun og Lítla Dímun. Når med sine 479 meter. turen videre gennem dalen langs vejret tillader, arrangerer Sandoy Fritidsfiskere Sandsvatn. Bed & Breakfast ar Kunningarstova ture til de to Sandur er et paradis for fritidsfi- øer med båden ”Hvíthamar”. Turistinformationskontoret tager skere. Her er utallige indsøer i alle Høvdarhagi sig af Bed & Breakfast-bestillin- størrelser. I fjeldene, som jo ikke Turistkontoret arrangerer guidede Rapelling ger både på Sandoy og Skúvoy, er ret stejle, kan du i de små søer ture bl.a. i Høvdarhaga på vest- På øens vestlige side kan man ra- hvilket mange turister benytter fange ørreder. Endnu er det gratis siden af Sandoy, hvor der er en pelle i 300 meters højde. På den sig af. Dette er samtidig en kær- at fiske i indsøerne i Sandoy. fantastisk udsigt til bjergene. Der 5-6 timer guidede tur til Lonin, kommen lejlighed at komme i er også vandreture på østsiden sum stedet hedder, går man gen- nærkontakt med de lokale, som Vandretur af øen, hvor man kan opleve en er utrolig gæstfrie. Sandoyar Kun- nem et flot landskab og spiser Langs en sti vestpå fra Skopun enestående natur til Dysjarnar og ningarstova tager sig af udlejning færøsk mad. Turen arrangeres kan man gå sydpå til bugten Søl- den fantastisk flotte Borgin, hvor af tomme huse, som der findes en også uden rapelling, hvis man hel- tuvík. Herfra fører en ensporet der kun står et over hundrede år hel del af på øen. lere bare vil nyde naturen. vej til Sandur langs stejle klippe- gammelt hus. Huset er uden no-

Seværdigheder Skúvoy ødelagde en stor del af kirken, og tet med køkken, stue, to sovevæ- lieffer af de tolv apostle med hver en del af kirkens inventar gik tabt. relser, spisekammer samt kostald. sin karistika. Den gamle vikingehøvding, Sig- Udgravninger viser, at kirken er mundur Brestisson, ligger begra- den sjette i en række af kirker, der Kunstmuseum Alexandurs Hús vet på Skúvoy. Det var ham, som er bygget på samme sted. bragte kristendommen til Færø- I Sandur er kunstmuseet absolut I Skopun har kommunen købt og erne omkring år 1000. Ved hans Sands Museum et besøg værd. Museet har en pri- renoveret det gamle hus ”Alexan- grav står en stor naturgravsten vat samler, Sofus Olsen, født og durs Hús”. Huset belyser forholde- med indgraveret tekst. Graven er Í Koytu i bygden Sandur ligger en opvokset i Sandur, opført. Byg- ne i bygden i 1833, da de første nem at finde. Den ligger til højre klynge af flere gamle huse. Man ningen rummer en stor samling familier bosatte sig i bygden. lige ved indgangen til kirkegården. mener, at seks af dem er byg- færøsk kunst, bl.a. af kunstnere get i 1600-tallet. I et af husene, som Sámal Joensen Mikines og Bibliotek ”Norðara Koytu”, bygget i 1812, Ingálvur av Reyni. Kirken i Sandur Biblioteket i Sandur har en af har Sands Bygdarsavn (Sands bygdens kvinder, Daniella Olsen, En kirke er altid et besøg værd. Museum) en udstilling kørende. Den hvide kirke bosiddende i Tórshavn, foræret Kirken i Sandur fra 1839 er ingen Oprindeligt var gulvet nedtrampet Kirken i Skálavík, som er hvid, er Sands kommune for nogle år si- undtagelse. Den er et af de fine- muld og her var et åbent ildsted. bygget i 1891. Bonden, kvadkæm- den. ste eksempler på de gamle sort- Senere har man anlagt trægulv, pen og kunsteren Tróndur á Trøð tjærede færøske trækirker med og ildstedet er skiftet ud med et (1846-1843) har bl.a. udsmykket græstørv på taget og hvidt klok- komfur. ”Norðara Koytu” er indret- ketårn. En påsat ildebrand i 1988 kirken med fine dekorative trære-

Turistinformationen i Sandoy - 210 Sandur - tel +298 36 18 36 - [email protected] 18 Færøernes Turistblad Den uslebne diamant i Atlanterhavet Brødrene Heini og Høgni Tausen fra Tórshavn satser på kvalitet fremfor kvantitet. I slutningn af 2013 købte de stenhuggervirksomheden i Skopun, Føroya Grótvirki

Af journalist Beate L. Samuelsen sign, mens Høgni bedst trives på værkstedet med at håndtere de Ejerne af Føroya Grótvirki er to store maskiner. unge brødre, Heini og Høgni Tau- På Føroya Grótvirki er kun to sen, som i slutningen af 2013 ansatte, og det er de to ejere, købte virksomheden fra Eik Bank Heini og Høgni. De har ingen pla- efter et konkursbo. ner om at ansætte flere.Når der Der findes kun en stenhugger- er meget at lave, og det er der virksomhed på Færøerne, Føroya konstant, må Heini også tilbringe Grótvirki, og den ligger i Skopun. arbejdstiden ude på værkstedet. Den ene af brødrene, Høgni, er Brødrene går fint i spænd med uddannet indenfor detail. Før alt, hvad de foretager sig, selv overtagelsen af virksomheden, om de på det personlige plan er arbejdede han hos den forrige modsætninger i mangt og meget. virksomhedsejer i nogle år. Han Men sammen kører det hele på blev ansat allerede, da den for- skinner. De har prøvet at arbejde rige ejer begyndte planlægnin- tæt sammen før, og det gik stry- gen af stenhuggerforetagendet. gende. Ingen problemer. Efter egne tegninger byggede Brødrene danner et godt ar- og indrettede han virksomheden bejdsteam. De brænder for arbej- med indkøb af store maskiner fra det og lægger al deres arbejds- udlandet, f.eks. to maskiner som kraft i at levere et godt produkt med diamantstene kan save i me- for at have tilfredse kunder. get hårdt stenmateriale. I nærheden af Føroya Grótvir- ki, Høvdarhaga, som området Stort gåpåmod hedder, ligger et basaltstenbrud, Da virksomheden lukkede, var hvorfra brødrene får alt deres Høgni Tausen stadigvæk inte- materiale. De har en aftale med resseret i foretagendet. Der gik Heini Tausen tager sig af de administrative opgaver på kontoret i Føroya Búnaðarstovan om leje af sten- ikke lang tid, så besluttede han Grótvirki, men bruger også en stor del af sin arbejdstid ude på værkstedet. bruddet og betaler for materialet, sammen med sin bror, Heine, som Foto: Kári við Rættará efterhånden som de sprænger sig også er uddannet indenfor detail ind i stenbruddet. I tilfælde af og også havde arbejdet i virksom- stenbrudsrester, leverer de disse heden i et stykke tid, at overtage tilbage til stenbruddet. Føroya Grótvirki. værre er det meget begrænset, jen. Om sommeren bliver bebo- Sprængningerne bliver fore- Med den baggrund og viden hvor mange håndværkere der er erne i kommunen tit bedt om at taget nogle gange om året. Med kendte begge to til virksomhe- på den lille ø Sandoy med kun ca. spare på vandforbruget. store lastvogne, som ejerne lejer den. De lå inde med en del kend- 1300 beboere i alt. Drejer det sig Føroya Grótvirki, som er på ca. fra Tórshavnar Skipasmiðja, bliver skab til, hvad det var for aktiver, om større reparationer, henven- 800 kvadratmeter, har derfor store klippestykker fra stenbrud- de købte. Med stort gåpåmod der de sig til Tórshavnar Skipa eget vandbassin, men det er ikke det transporteret ned til sten- gik de helhjertet og med fynd smiðja, skibsværftet i Tórshavn. nok. Det sker af og til, at virksom- huggervirksomheden. og klem ind på at drive Føroya Når man arbejder med så store heden er nødt til at bruge vand Grótvirki videre. og kraftige maskiner, som disse, fra kommunens vandbassin. Stenbelægning omkring Maskinerne er store. Den æld- der skærer i sten, er vandforbru- Domkirken ste er fra 80erne og den yngste get meget stort. Save og diaman- Godt team I stenbruddet findes et meget fint, fra 2004. Rent teknisk er de ikke ter skal nedkøles hele tiden for at ”Vi har nok at se til. Her er meget rent basaltlag, som ikke findes indviklede, og de fungerer fint. undgå overophedning. Det mag- arbejde, og vi har flere bestillin- mange andre steder i verden. På Hvis et eller andet kikser, hidkal- ter det lokale vandbassin, som ger liggende”, siger Heini Tausen. grund af det 60 millioner år gam- der brødrene lokale håndværkere, Skopunar Kommuna har, ikke. Han sidder på kontoret, og tager le rene basaltlag er materialet hvis det kan lade sig gøre. Des- Vandbassinet er for lille i forve- sig af det administrative og de- meget velegnet at arbejde med. Færøernes Turistblad 19

Det færøske stenhuggeri Vi laver alt fra klokker til havemøbler

Vores speciale er gravsten, fliser og bordplader

Føroya Grótvirki henvender sig først og fremmest til det færøske marked. Men vores varer er også efter spurgte i udlandet og vi eksporterer derfor også en del. vi bestræber os for at holde kvaliteten i top. Derudover er det vigtig for os at kunden er i fokus og at serviceniveauet er højt. vores råvare er hoved sagelig færøsk basalt, der er blødere end f.eks. granit og derfor ikke går så let i stykker.

Tormansvegur 36 · FO-240 Skopun · Tel. 331100 · Fax 331101 · [email protected] · www.fgv.fo 20 Færøernes Turistblad

”Føroya Grótvirki arbejder kun med færøsk stenmateriale, og vi lægger alle vores kræfter i første klasses kvalitet fremfor for kvantitet”, oplyser Heini Tausen. Af stenene laver Føroya Grót virki særdeles smukke borde, bænke, gravstene, fliser, o.a. Der- udover tager virksomheden sig af indgraveringer. ”Ombord på færgen er der in- ternet, så man kan lige så godt i ro og mag udnytte sejlturen po- sitivt og bruge computeren til at afvikle en del af skrivebordsar- bejdet, når man nu alligevel ikke kan lave noget andet”. En af de store ordrer, som Før- oya Grótvirki er i gang med at afvikle i øjeblikket, er udendørs stenbelægningen omkring Dom- kirken i Tórshavn. Domkirken gennemgår i år en stor og gen- nemgående renovering udven- ding som indvendig. ”Det er en spændende opgave, som vi er utrolig glade for at have fået”, siger Heini. I slutningen af 2013 købte Høgni Tausen sammen med broderen, Heini, stenhuggervirksomheden Føroya Grótvirki i Brødrene Tausen er født og op- Skopun. De to ejer og driver foretagendet alene. De har ingen andre ansatte i virksomheden vokset i Tórshavn, hvor Heini sta- Foto: Sámal Bláhamar digvæk bor, mens Høgni har bosat sig i Norðskála på Eysturoy. Hver megen lyst man har til at benytte ske stenhuggerkøbere, og hvor litet og derved også helt unikt”. dag tager de på arbejde ad søve- færger, hvis det ikke er livs nød- virksomheden lægger vægt på ”Besøgende er altid velkomne jen tur-retur med færgen Teistin vendigt, bortset fra, hvis man den uslebne diamant, som Færø- at kigge indenfor her hos os i Før- fra Gomlurætt til Skopun. skal på ferie. erne egentlig er, beliggende langt oya Grótvirki”, siger Heini Tausen. ”At sejle en halv time morgen En sejltur på en halv times va- ude i Atlanterhavet. Gæster, som er interesseret i og aften til og fra arbejde vænner righed kan for mange færinger ”Vi har uspoleret rent basalt- stenbruddet, kan tage turen op man sig til”, siger Heini Tausen, synes som en evighed, som man materiale, som næstan ikke fin- i Høvdahaga, som ligger et par og fortsætter: helst vil være fri for. des andre steder i verden. Vores minutters kørsel op fra bygden Det har ejerne af Føroya Grót produkt er af fineste kvalitet” Skopun. Grusvejen er ikke noget Får og mallemukker virki i Skopen ikke undgået at be- ”Vi har også indset, at vi ikke at prale af, idet den er meget Det kan være et problem, at få mærke, selvom Teistin hver dag er i stand til at konkurrere med smal. Her kan du midt på vejen og besøgende og kunder fra hoved- nærmest sejler i pendulfart mel- stenbrudsvirksomheder i udlan- i stenbruddet møde får og ellers stadsområdet til virksomheden i lem Streymoy og Sandoy. det, f.eks. Tyskland eller Kina støde ind i mallemukker, som har Sandoy. Heini Tausen oplyser, at Føroya med hensyn til pris. De kan gøre reder i området. Færinger er en søfarende nati- Grótvirki er i gang med forbere- deres arbejde betydeligt billige- Det kan man næppe opleve i on, men af en eller anden grund delserne til en brochure, hen- re end os, men vores produkt er industrialiserede tyske eller kine- er det meget begrænset, hvor vendt til interesserede udenland- langt det bedste, hvad angår kva- siske stenbrud.

Føroya Grótvirki arbejder kun med færøsk stenmateriale. Ejerne lægger vægt I slutningen af 2013 købte brødrene Heini og Høgni Tausen Føroya Grótvirki på første klasses kvalitet fremfor kvantitet fra Eik Bank Foto: Kári við Rættará Foto: Sámal Bláhamar Færøernes Turistblad 21 “Principias” forlis ud for Søltuvík

Af besætningen på 28 mand, overlevede kun én, nemlig Heinrich Anders fra Rostock. Han blev reddet og lagt til køjs på gården hos bonden, Jóannes Patursson i Kirkjubø

Af journalist Beate L. Samuelsen En af mandskabet, tyskeren Heinrich Anders, som senere blev Det største skib, der er forulyk- reddet af en båd ud for Kirkjubø- ket ved Færøerne nogen sinde, er ur, blev viklet ind et tov og mi- ”Principia”. Det 3000 tons store stede sin redningsvest, hvorefter engelske skib stødte på grund han blev skyllet udenbords. Kort ved Stóraboða uden for Søltuvík tid efter nåede han en hvidma- 21. november 1895 og sank næ- let flage, hvorpå skibets eneste sten med det samme. passager befandt sig. Efter ca. to Kun én af mandskabet, der var timer opgav passageren og drev på 28 mand, kom levende fra for- bort fra flagen. liset ved at krybe op på en af skibets lastluger. Drev 14 timer på en Med strømmen blev han ført lasteluge i stormvejr den lange vej nordover, nord om Den skibbrudne Heinrich Anders Trøllhøvda, ind i Hestfjørður og til fra Rostock var nu alene tilbage sidst over mod Gomlurætt. Her fik på flåden, som var en lasteluge, en mand øje på ham. og han udviklede hurtigt en tek- Efter at have drevet på søen i nik, som både kunne forhindre 14 timer i storm og blæst, blev ham i at blive skyllet udenbords den skibbrudne, som hed Hein- og samtidig holde sig i bevægelse. rich Anders og kom fra Rostock, Mindesten over s/s ”Principias” forlis ud for Søltuvík 21. november 1895 Efter at have drevet vilkårligt reddet og lagt til køjs hjemme Foto: Sámal Bláhamar omkring hele natten, drev han på hos bonden, Jóannes Patursson i lastlugen ind i Kolturssund. Kirkjubø. Hjemmelavet Uafbrudt måtte de kæmpe mod Ved daggry var han omgivet af tømmerflåde ilden. Der var hverken tid til søvn land, derefter mistede han lang- Dansk hovmester Om morgenen kl. 02.30 blev der eller ordentlig mad. somt bevidstheden. Om efter- Det var den 16. november 1895, observeret røg, og kort tid efter middagen ved halv to tiden blev at det 2749 brt. store dampskib eksploderede den forreste laste- Skyllet udenbords han observeret ud for Gomlurætt, ”SS Principia” af Newcastle sejle- luge, og der opstod ildebrand i Men ”Principia” kom ikke tilbage som ligger lidt nord for Kirkjubøur de ud fra Dundee i Skotland. Ski- lastrummene. På dette tidspunkt til Skotland. Kompasset viste den og i dag er en vigtig færgehavn, bet skulle til New York med fragt. befandt otte mand sig på for- forkerte retning, og det fik fatale og reddet af en båd, 14 timer ef- Ombord befandt sig 28 søfolk skibet. Seks af dem sprang over følger. ter skibbruddet. og en enkelt passager. 26 af be- bord og håbede på at redde sig Kort efter midnat den 21. no- Heinrich Anders blev anbragt sætningen var briter. Kaptajnen over på bagbordsskibet, men det vember regnede kaptajnen med, hos Kongsbonden i Kirkjubø, hed Richard B. Stannard. Han kom lykkedes kun for to af dem. at de skotske fyrtårnslys snart Jóannes Patursson, og kom hur- fra Newcastle. Fragten bestod af Mandskabet forsøgte at få red- ville dukke op. I stedet for løb tigt til hægterne igen. tøjrester, papir og tjære i tønder. ningsbådene i vandet, men alle skibet på et undervandsskær ved Efter at have tilbragt flere dage Hovmesteren var N. Nielsen fra blev ødelagt af ilden. De overle- Søltuvík på Sandoys vestkyst. i Kirkjubø, opholdt han sig i Tórs- København. vende forsøgte at slukke ilden. Skibet knækkede over i to dele, havn, indtil han den 2. december To dage senere den 18. no- Ved daggry lykkedes det at få hvoraf ene halvdel gik under. Alle tog med DFDS skibet ”Laura” til vember rundede dampskibet det skibsmotoren i gang igen. Deref- var forsamlet med redningsveste Granton ved Leith, hvorfra han nordlige Skotland og sejlede mod ter forsøgte man at sætte kurs på den tilbageblevne halvdel. efter et søforhør tog tilbage til vest. De havde på det tidspunkt tilbage mod Skotland. Undervejs Der blev affyret nødraketter, Rostock. allerede storm. Den kom fra syd- byggede de overlevende en pro- men forgæves. Man forsøgte I 1936 besøgte Heinrich Anders vest, og det lykkedes kun i sidste visorisk tømmerflåde, som man også med tømmerflåden at kom- sine i redningsmænd i Kirkjubøur. øjeblik at redde dækslasten, der kunne forlade skibet med, hvis me fri af skibet, men bølgerne var var begyndt at rive sig løs. det blev nødvendigt. så høje, at det mislykkedes. (Kilde: www.faroe-islands.de) 22 Færøernes Turistblad Depilin – en gave til Skálavík

Da Depilin i Skála vík i mai 2011 blev indviet, gik skibsreder Eiler Jacobsens drøm i opfyldelse. Desværre døde han et halvt år forinden, 80 år gammel. Depilin, som nu hedder Hotel Skálavík, har plads til 100 overnattende Hjørdis Háberg Petersen (tv) er direktør i Immanuel-fonden, som ejer Hotel Skálavik. Hendes mor, Beinta Háberg gæster Jacobsen, (th) er bestyrelsemedlem. Hun kom ind i bestyrelsen, da hendes mand, skibsreder Eiler Jacobsen i oktober 2010 døde, 80 år gammel. Han nåede desværre ikke at opleve sin drøm og se sit livsværk i Skálavík blive taget i brug Foto: Sámal Bláhamar

Af journalist Beate L. Samuelsen

Lige siden Depilin i Skálavík i godt stykke vej væk fra hoved- Háberg Jacobsen, startede de i hvor han i oktober måned døde. 2011 slog sine døre op, har in- stadsområdet og endda på en ø, fællesskab arbejdet på at gøre teressen omkring hotellet været en halv times sejlads fra dagligli- drømmen til virkelighed. En tak til bygden stor omend den ifølge direktøren vets mylder og larm, er ikke noget Eiler Jacobsen var dybt troende Eiler Jacoben var født i Søldar- i Immanuel-Fonden, som ejer og man bare gør sådan uden videre. og hørte til Brødremenigheden. firði, en bygd på Eysturoy. Han har drevet hotellet, Hjørdis Há- Det kræver store overvejelser Han havde i mange år en vi- var kun to år gammel, da hans far, berg Peteren, kunne være større. og mange års forberedelser. Det sion om at bygge en mødesal i der var skipper, omkom på båden ”Hotelkapaciteten er i hvert var skibsreder Eiler Jacobsen, Skálavík, hvor der kunne holdes Immanuel. Det var en stor tra- fald større, end hvad der i øjeblik- Hjørdis Háberg Petersens far, kristelige møder uanset trossam- gedie. Moren var højgravid med ket bliver udnyttet”, siger hun. fuldstændig klar over. I tæt samfund. barn nummer to, sønnen Sámal, At åbne et hyggeligt hotel et arbejde med sin hustru, Beinta Eiler Jacobsens drøm blev til da hun pludselig blev enke. virkelighed, men desværre blev Eiler Jacobsen var fire år gam- det ham ikke forundt at opleve mel, da moren i 1934 blev gift indvielsen af Depilin. Han fik dog med enkemanden Niels Nicode- den glæde at være til stede, da mussen, som kom fra Skálavík. bygningen blev indelukket og fla- Han havde en datter på næsten get hejst. Det skete i den første samme alder som Eiler. halvdel af 2010, samme år, som Efter vielsen flyttede Eiler og han fyldte 80 år og samme år, hans lillebror, Sámal, sammen med moren til Skálavík, hvor de bosatte sig, samtidig som den lille familie, som årene gik, efter- hånden blev større. Beinta Háberg Jacobsen for- Ved indkørslen til Hotel Skálavík, tæller, at hendes mand meget tit Eiler Jacobsen Vegur nr. 1, har fortalte, hvor godt og hjerteligt Skálavíkar kommune sat en minde alle i Skálavík tog imod moren og sten om Eiler Jacobsen op hendes to børn, da de i sin tid an- Foto: Sámal Bláhamar kom til bygden, og at han på en Færøernes Turistblad 23 eller anden måde gerne ville gøre gengæld og takke beboerne for deres gæstfrihed. ”Tanken om at bygge en sal med tilhørende lejlighed begyndte så småt at spire frem i vores planer”, siger Beinta Háberg Ja- cobsen. ”Det skulle være vores gave til bygden.”.

Mindesten og badetønde ”Der gik mange år, før vi rigtig kom i gang med projektet, ja, ikke Der er god plads i Depilin, som nu hedder Hotel Skálavík, hvor over 100 gæster sagtens kan overnatte. Hotellets før vi i 2006 havde solgt vores udsigt er fantastisk smuk sidste skib, Krúnborg”. Foto: Sámal Bláhamar Som tiden gik, og planerne om at bygge mødesalen begyndte at tage form, voksede projektet. omfatte en mødesal til i dag, hvor store beslutninger på landsbasis aftener med f.eks. sangkurser, Det blev meget større, end Eiler der på adressen ved Eiler Jacob- skal tages, og politikerne skal oplæsning, eller hvad det nu kan Jacobsen i begyndelsen havde sen Vegur nr. 1 i Skálavík, står have ro og fred til at gennemgå være. tænkt sig. der i dag efter 2, byggetrin en alle sagens akter. Hotellet har forresten et meget Da 1. byggetrin stod færdigt stor og flot etplansbygning med ”Vi har lige fra starten satset flot og nyt flygel. 7.mai i 2011, havde man fået en tilsammen 25 dobbeltværelser. på at yde al service, som et mo- ”Flygelet er min idé”, siger stor mødesal, kafeteria samt 12 Alle værelser har op til to ekstra derne hotel i dag kan yde”, siger Beint Háberg Jacobsen. værelser. opredninger. Når hotellet er fuldt Hjørdis Háberg Petersen. Hun er ”Jeg lovede Eiler, at når projek- Man havde stadigvæk mange besat, er her plads til 100 over- formand for Immanuel-fonden, tet engang stod færdig, ville jeg planer og tegninger på bordet. nattende gæster. som ejer Hotel Skálavík. Hendes sørge for, at han skulle få et nyt En af dem omfattede endda en I den ene ende af huset er der mor, Beinta Háberg Jacobsen blev flygel” svømmehal, men det gik man se- indrettet en stor moderne og lys medlem af fond-bestyrelsen, da ”Desværre nåede han ikke at nere bort fra. lejlighed til et bestyrerpar. hendes mand, Eiler Jacobsen, opleve huset blive færdigt, men Det nærmeste, man i dag kom- Udsigten er vidunderlig. Uden- døde. jeg ville i hvert fald overholde mit mer en svømmehal, er en stor for vinduerne er man i samhørig- ”I forbindelse med driften af løfte. Og nu står flygelet her. Det udendørs ”hitapottur” (badetøn- hed med den uspolerede natur, hotellet har vi tre ben at stå på: 1. er et Yamaha og kommer direkte de), som hotellet fik som gave fra hvor fårene græsser uden at tage Virksomheder/firmaer, 2. turisme fra Japan.” Skálavíkar kommune. hensyn, hvem du mon er. og 3. kirke/trosamfund. Det er de ”Det er utrolig lækkert at spille Derudover har kommunen sat Rundt omkring hotellet er et tre målgrupper, vi satser på”, si- på”, siger Beinta Háberg Jacob- et flot mindesmærke op, udført i stort område, hvor der sagtens ger Hjørdis. sen, som selv er en meget dygtig færøsk sten til minde om bysbar- kan laves en campingplads, for- For at opfylde de krav, har ho- pianist og som hellere end gerne net Eiler Jacobsen. Som en gestus uden en gang med tiden måske tellet flere større og mindre mø- sætter sig ved tangenterne og til hotellet, blev mindesmærket en golfbane. Det bliver i hvert delokaler, som er særdeles veleg- lader de mest vidunderlig toner afsløret under højtideligheden fald en dyr omgang, og så langt nede til gruppearbejde. forplante sig fra flygelet og ud i samtidig som bygningen blev ind- er ejerne af bygningen endnu ikke I den store sal, hvor der bliver rummet. viet. kommet i deres planer. Nu skal de afholdt møder, er der gode mu- ”Vores grundlæggende motto Skriftstedet, som er indgrave- først få det hele op ad køre til- ligheder for at afholde koncerter, for hotellet er at være alt omfav- ret på mindesmærket, var Eiler fredsstillende. hvilket også er sket flere gange. nende, at alle skal føle sig vel- Jacobsens motto: ”Tann ið altíð komne, og at vi er sandfærdige. hyggur eftir vindinum, kemur at Solformørkelsen Hyggeaftener Med andre ord, at vi står inde for sáa, og tann, ið altíð hyggur ef- bringer gæster Alle er meget velkomne at kom- det, som vi siger,” siger Hjørdis tir skýggjunum, kemur aldrin at Skálavík er en meget smuk bygd, me med deres bidrag til hygge- Háberg Petersen. heysta”. men man skal altså med færgen Derudover er flere vers, som Teistin fra Gomlurætt til Skopun Sólrun Christiansen, borgmester for at komme til bygden. Linjohn Christiansens mor, har I forbindelse med solformør- forfattet, indgraveret i nogle kelsen 20. mars 2015 var hotel- mindre sten, som står ved siden let fuldt belagt. af mindesmærket. Hotellet, som har alle tekniske installationer af enhver art, bliver Vokseværk meget brugt i forbindelse med Tanken om en udvidelse af hotel- firmakurser. Også på det politiske let kom, da ejerne fik en række plan bliver hotellet benyttet, når henvendelser fra firmaer om muligheder at holde kurser her. For at imødekomme disse, blev ejerne enige om at udvide bygningen. I foråret 2015 overtog Smyril Line Plads til udvidelser var der mas- driften af Hotel Skálavík og ansatte ser af. Svein í Heiðunum som hoteldirektør Man kan sige at byggeriet fik Foto: Kári við Rættará vokseværk. Fra i starten kun at 24 Færøernes Turistblad Skálavík er 100% med på den grønne bølge

”Da jeg opdagede, at myndighederne Linjohn Christian kun gik ind for en kommunesammen- sen er borgmester lægning med et halvt hjerte, nemlig at vi først skulle lægge kommunerne i Skálavík, hvor sammen og så finde ud af, hvordan og hvorledes det hele skulle arrang- man er godt på eres, skiftede jeg mening. Inden da gik jeg ind for en sammenlægning vej til at være af kommunerne”, siger borgmes- Færøernes første teren i Skálavík kommune, Linjohn Christiansen grønne kommune med LED-gade Foto: Sámal Bláhamar belysning. I 2014 fik kommunen Skálavíkar kommune fortsatte nyt vand- og med at ride på den grønne bølge og har nu skiftet al gadebelys- kloaksystem ning ud med LED-pærer. ”I øjeblikket er vi i gang med at godkendt af få alle husstande i kommunen til sundhedsmyndig også at bruge LED”, oplyser borgmesteren, som sammen med de hederne. Dermed andre byrådsmedlemmer satser på at gøre Skálavík til en ”grøn” opfylder Skálavík bygd i ordets rette betydning. EUs krav om Da Færøerne for nogle år siden prøvede at stille sig i kø ved di- renlighed sken i EU, satte det Euopæiske Fællesskab nogle krav, som drejede sig om smittekilder, f.eks. åer, indsøer og lignende. Der Af journalist Beate L. Samuelsen blev stillet krav om, hvordan man skulle smide affald fra slagt og Lige så snart, myndighederne i EU ste ”grønne” projekt. Det var at Godkendt kloaksystem lignende væk. Man måtte holde stillede krav om rent drikkevand, få orden i bygdens kloaksystem, Kommunens datasystem er et op med at smide affald og mad- hvilket mange kommuner ikke gik hvilket andre kommuner ikke tog fantastisk godt arbejdsredskab, rester ud i naturen. så højt op i dengang, tog Skálavík særlig alvorligt på det tidspunkt. som kommunens tekniske afde- ”Disse krav syntes vores kom- dette krav meget alvorligt. Kommunens tekniske chef, ling kan styre direkte fra skrive- mune lød ganske fornuftige og vi Kommunen gik straks i gang Palle Olsen, har gennem flere år bordet. gik straks i gang med at opfylde med at få rent og godt drikke- brugt utrolig mange arbejdstimer ”Vi gik i gang med at sætte EU-kravene”. vand til alle husstande. – foruden en stor del af sin fritid i kommunens kloakker i system ”I dag kan vi prale med, at vi Det blev starten på drømmen de sene aftentimer - med at sæt- med det formål, at alle søer og har den reneste kommune på om at gøre Skálavík til en ”grøn” te sig ind i problemstillingen. åer skulle være rene. Så vidt jeg hele Færøerne. Af samme grund kommune, og det har lige siden Også af stor interesse gik han véd, er vores kommune den ene- er kommunen ganske børneven- stået øverst på kommunens øn- op i den krævende og spændende ste på Færøerne, som har et af lig, således at bygden er en stor skeliste at få gennemført. opgave med fynd og klem. myndighederne godkendt klo- legeplads, hvor børnene kan lege ”Det ”grønne trend” var lige For at finde ud af, hvordan aksystem. Godkendelsen fik vi i frit.” noget for os”, oplyser Linjohn man på den mest effektive måde 2014, og den er vi meget stolte ”Endnu har vi ikke nået målet Christiansen, der har besiddet kunne løse opgaven ved rørlæg- af,” siger borgmester Linjohn med hensyn til alt det grønne, borgmesterposten i Skálavík si- ning, stophaner, opsætning af Christiansen. men vi er godt på vej”, siger Lin- den 1988. 15 brandposte samt få en spil- Andre kommuner har gang i de- john Christiansen. Lige så snart kommunen i devandsplanlægning op at køre res arbejde, men har endnu ikke Skálavík var færdig med vand- med et billedarkiv, er alle detaljer fået den endelige godkendelse af projektet, tog den fat i det næ- blevet lagt ind i et datasystem. myndighederne. Færøernes Turistblad 25

Forfattere og Skálavík er en gammel bosættelse, hvor der i dag bor 140 andre kæmper mennesker. En overgang stod Færøernes største kirke, I Skálavíkar kommune boede en- Brandans kirke, her gang omkring 200 mennesker. Arkivfoto Samfundskrisen gjorde desværre også her, som i så mange andre bygder på øerne, sit indhug i den lille bygd, hvor der i dag bor 140 indbyggere. Når man kommer ind på det kulturelle område i Skálavík, ligger kommunen meget langt fremme. Indenfor en radius på ca. 500 meter er det egentlig fantastisk, hvor levende lige præcis dette miljø har været, når det drejer sig om kultur. Blandt kendte personer kan vi nævne Joen Danielsen (1750- 1850), som var eminent dygtig Heðin Brú (1901-1987) op, og På samme måde som flere mand i 38 år. Da Sólborg, som til visesang og kædedans. Han 200 meter lidt længere opad bak- andre bygder, er Skálavík er en han som ung søulk sejlede med, kunne en hel masse kvad udenad. ken, Gerðarbrekka, lå et lille hus, gammel bosættelse. Bygden er blev solgt til Grønland, fulgte han Han kvad med en dialekt, som hvor endnu en kendt forfatter, grundlagt i vikingetiden. Bygden med og kom derefter ud at sejle ikke alle bygdens folk forstod, præst og bibeloversætter, Chri- kan prale af at have det højeste som kaptajn hos Royal Green- men som man mener stammede stian Osvald Viderø (1906-1991) fjeld på Sandoy, den 479 meter land, hvor han i 1998 blev valgt fra Sumba, hvor hans bedstefar boede. En del af hans værker er høje Tindur. ind i koncernbestyrelsen i fire år. kom fra. En dag kom en mand skrevet på en en helt anden dia- Skálavík havde i gamle dage Royal Greenland ejer Akamalik, fra Danmark til Skálavik at hilse lekt end den, som beboerne taler Færøernes største kirke, Bran- som blev bygget i 2001 og har på Joen Danielsen og høre på alle hjemsted i Nuuk. hans kvad. Joen kvad for ham i tre Borgmesteren behøver ikke at dage, hvor danskeren næsten fik Skálavík sætter alle sejl til være til stede på byrådsmøderne skrivekrampe af at skrive flere tu- ”live”. Internettet fungerer fint, sinde vers ned. for at opfylde EU-direktiv og al post til kommunen bliver Joens Danielsens barnebarn er som "grøn" kommune videresendt til rejebåden som største leverandør til historier- e-mail. ne, som står i bøgerne ”Sagnir og Oprindelig var Linjohn Christi Ævintýr” (Sagn og Eventyr). i dag. Det skyldes, at Viderø har dans kirkja, på Brandanbakken. ansen tilhænger af en sammen- Lige ovre på den anden side af skrevet alt i den oprindelige rene Dengang var bygden nærmest lægning af kommunerne på en å i samme område, voksede dialekt før slupptiden, da man opdelt i to halvdele, hvoraf den Sandoy. en af Færøerne store forfattere, endnu levede særdeles isoleret. ene lå nede á Møl. I begyndelsen ”Men da jeg opdagede, at Vi må heller ikke glemme Trón- af 1600 tallet flyttede bygden et landsmyndighederne kun gik ind dur á Trøð (1846-1943), født og stykke bort fra strandkanten og for en sammenlægning med et opvokset i Skálavík, som foruden lidt længere ind i oplandet. halvt hjerte, nemlig at vi først at være bonde, var en meget Skálavík har et meget popu- skulle lægge kommunerne sam- dygtig kvad-kæmpe og kunstner. lært og hyggeligt Underhus med men og så se, hvordan og hvor- Bl.a. har han udsmykket bygdens opholdsrum, køkken og toilet. ledes det hele skulle arrangeres, kirke, med fine dekorative trære- Her samles den ældre generation skiftede jeg mening”, siger borg- lieffer af alle apostlene med hver hver dag til en gang hyggesnak mesteren. sin karistika. Kirken blev opført i og kaffe. På væggene hænger en Dengang skyldte øen 50 milli- 1891. masse gamle billeder. Det er bil- oner kroner, og skatteindtægten Allerede i 1865 begyndte Trón- leder af bygden og dens beboere var lidt mere end 30 millioner dur á Trøð så småt at skrive gam- op gennem tiderne samt skibe – kroner. Dvs. man skulle starte le kvad op i en bog, hvor han for- alle med tilhørende tekst. med et fallitbo. uden gamle kvad også nedskrev ”Det ville vi ikke være med til. kvad, som han selv digtede. 38 år på søen Vores kommune klarede sig nem- Linjohn Christiansen har været lig godt økonomisk. Jeg er godt Ældgammel bygd borgmester i Skálavíkar kommu- klar over, at en kommunesam- Det er ikke kun i Mikladali, at et ne siden 1988. Men han er ikke menlægning sker på et eller an- sagn om Kópakonan (Sælkvin- kun borgmester. Han sejler også i det tidspunkt.” den) er tilknyttet. Også i Skálavík farvandet omkring Grønland som ”Vi må være vores opgave har man sagnet om Kópakonan, kaptajn ombord på den hypermo- voksne, før vi lægger kommuner- som boede der, men her er hi- derne grønlandske rejetrawler, ne sammen,” siger borgmesteren storien lidt anderledes end den Akamalik. i Skálavík, Linjohn Christiansen, i Mikladali, hvor man i august ”Det er den helt rigtige sam- uden at tøve et øjeblik. Midt i bygden står en buste af forfat- 2014 satte en flot broncestatue mensætning både at være borg- teren Heðin Brú, 1901-1987 af damen op på en pynt helt nede mester og at sejle”, siger Linjohn Foto: Sámal Bláhamar ved det brusende hav. Christiansen, som har været sø- 26 Færøernes Turistblad Skálavík Den naturskønne, grønne og miljømæssigt bære dygtige kommune på østsiden af Sandoy

Skálavík har alle faciliteter for din ferie eller konference: • Hotel • Sommerhuse • Restaurant • Camping • Børnevenlige omgivelser • Ture • Den provinsielle hygge • Lokalt dyrkede • Natur grøntsager m.m. • Tøjbutik

Kunstneren Tórbjørn Olsen Skálavík er dit udgangspunkt til Kulturministeriets oplevelser for alle kulturpriser sanser

Kulturminister Bjørn Kalsø overrakte kunstmaleren Tórbjørn Olsen Mentanar virðisløn Landsins på kr. 150.000,- under en højtidelighed på Hotel Skálavík

Af journalist Beate L. Samuelsen Første gang Mentanarvirðisløn kelserne for 2014, Mentanar- måtte arrangementet for første Landsins blev overrakt var i 1998. virðislønir Landsins, som foregik gang i historien udsættes én dag. Under stor højtidelighed og al- Tre år senere blev Landets Æres- i Skálavík på Sandoy, desværre men bevågenhed med musikalsk gave, Heiðursgáva Landsins, for forsinket en dag på grund af sne- Pengegaver og kædedans underholdning og taler, over- første gang overrakt til en per- storm over det meste af Færø- I forbindelse med arrangementet, Gerðisvegur 13 rækker kulturministeren hvert år son, som havde gjort en særlig erne, dog undtagen Sandoy og som foregik på Hotel Skálavík, FO-220 Skálavík Færøernes kulturpriser, Menta- kulturel indsats. Suðuroy. besøgte kulturminister Bjørn Tel: +298 36 12 21 narvirðislønir Landsins. Og i 2011 overrakte kulturmi- Da inviterede gæster og andre Kalsø øen, hvor borgmesteren i Fax: +298 36 19 09 Højtideligheden sker på Wil- nisteren for første gang en særlig kulturinteresserede ikke kunne Skálavík, Linjohn Christiansen var [email protected] liam Heinesens fødselsdag, den ny pris til et ungt udvalgt stjerne- ankomme til øen på grund af høje vært. 15. januar. Forfatteren døde 12. skud. snedriver på vejene, trods ingen De sidste fire år har kultur- mars 1991, 91 år gammel. I år blev kulturprisoverræk- problemer med færgesejlads, prisoverrækkelsen fundet sted Skálavíkar kommuna Skálavík Den naturskønne, grønne og miljømæssigt bære dygtige kommune på østsiden af Sandoy

Skálavík er dit udgangspunkt til oplevelser for alle sanser

Gerðisvegur 13 FO-220 Skálavík Tel: +298 36 12 21 Fax: +298 36 19 09 [email protected] Skálavíkar kommuna 28 Færøernes Turistblad forskellige steder på Færøerne, og ikke kun i Tórshavn, som kotu- me ellers har været, før Bjørn Kal- sø tiltrådte embedet i 2011. Sidste år foregik højtidelig- heden i Stóra Pakkhúsi i Vági på Suðuroy, og forrige år dannede Spaniastova i Klaksvík rammen om arrangementet. Også her i januar 2015 drejede det sig om tre kulturpriser. Først og fremmest var det Men- tanarvirðisløn Landsins, som er på kr. 150.000, - og som gik til kunstmaleren Tórbjørn Olsen for at have skabt kunst på højt plan. Forrige gang var det kunstmaleren i Kirkjubø, Tróndur Patursson, som fik Mentanarvirðisløn Land- sins. Dernæst fik sanggruppen ”Tey av Kamarinum” Landets Æresle- Kulturminister Bjørn Kalsø hædrer filmsinstruktør Katrin Ottarsdóttir med at fortælle hende, at hun fra 2015 er gat på kr. 75.000,- . kommet med på lagtingets finanslov Den unge klaverspiller Mat- Foto: Sámal Bláhamar thias Kapnas, som går på Musik- konservatoriet i København fik prisen, en check på kr. 50.000,-, som siden 2011 er blevet overrakt til en ung lovende kunstner. I 2013 var det henholdsvis lit- teraturekspert Árni Dahl og den unge kunstner Trygve Danielsen, som var de heldige modtagere af ovennævnte pengegaver fra kulturministeren. Derudover hædrede kulturministeren i denne omgang films- instruktør Katrin Ottarsdóttir og forfatter Oddvør Johansen med at sætte dem på lagtingets finanslov, således de, så længe de lever, får bevilget kr. 20.000,- om året hver. Arrangementet sluttede med kædedans, hvor dansere fra Sandoy førte an. Under en lille højtidelighed på Hotel Skálavík underholdt Jóannis í Dali og Poul Jákup Thomsen gæsterne med hyg- gemusik Foto: Sámal Bláhamar

Før overrækkelsen af kulturministeriets priser blev gæsterne indbudt til et godt måltid i Hotel Skálavíks store restaurant Foto: Sámal Bláhamar Færøernes Turistblad 29

Find os på Facebook Unikke færøske frimærker fra den facebook.com/faroestamps totale solformørkelse den 20. marts 2015 Udgivelsesdag: 11. marts 2015

Bestil nemt og bekvemt på www.stamps.fo

Óðinshædd 2 FO-100 Tórshavn Færøerne Tel. +298 34 62 00 stamps@posta.fo De to smukke frimærker, som også kan købes i et miniark, illustrerer www.stamps.fo den totale solformørkelse, der var på Færøerne den 20. marts 2015

Skúvoy kirke

Skúvoy kommune Sigmundur Brestissons gravsten

Skúvoy kommune omfatter Skúvoy og Stóra Dímun Skuvoy er på ca. 12 km2. Bygden Brestisson, der kristnede færing erne med lyden af lunder, tjaldur og af samme navn har i omkring 35 omkring år 1000, boede på Skuvoy, mågeskrig. Der er ingen biler, men indbyggere. Der er en lille skole, en hvor hans gravsted også findes. dog små traktorer, der bruges til at købmand og en kirke. Øen er et paradis af ro og stilhed. køre varer op fra landingspladsen til Sagaen fortæller, at Sigmundur Vinden og havets brusen krydres bygden, samt til landbrug. Statue af Sigmundur Brestisson

Skúlavegur 6 FO-260 SkúvOy Tel: +298 36 14 44 Fax: +298 36 14 44 [email protected] 30 Færøernes Turistblad Skúvoy er tilknyttet Ramsar-konventionen Gennemsnitsalderen i bygden ligger omkring 60 år, oplyser borgmesteren i Skúvoyar kommune, Harry Jensen

Af journalist Beate L. Samuelsen Mislykket havneanlæg Landingspladsen i Skúvoy er ikke Skúgvi er eneste bygd på øen den nemmeste sag for ukendte Skúvoy, som har sit navn efter skippere at anløbe, idet her kan fuglen storkjove (Stercorarius være vanskeligt at komme til på skua) og som på færøsk hedder grund af hård brænding. ”skúgvur”. I slutningen af 60erne blev et Kun lidt over 20 fastboende nyt havneanlæg for mange milli- mennesker bor i Skúgvi i dag, og oner kroner bygget for at forbed- de er ikke ligefrem teenagere, re havneforholdene. Det endelige idet gennemsnitsalderen ligger resultat kan diskuteres, idet ru- omkring 60 år. Da folketallet var tebåden ikke kan bruge det nye på sit højeste lige efter 2. ver- havneanlæg. Flot ser anlægget denskrig, boede der langt over ud, men ”Sildberin” kan simpelt- hundrede mennesker på øen. hen ikke komme ind i bådehav- Skolen er lukket. Den lukkede, nen, som er alt for smal. Dertil da den sidste elev rejste fra øen kommer den kraftige dragsø, for syv år siden. d.v.s. et næsten konstant træk af Da der hverken findes en bank- søen frem og tilbage. filial eller posthus i bygden, har At have små fiskerbåde liggen- den flinke købmand, Meinhard de her i flere dage anbefales ikke. Hentze, der har åbent to timer to Skúvoy er ikke ret stor, kun gange om ugen, sig af al ind- og 13 kvadratkilometer, og det er udlevering af post. nogle utrolig smukke og uspo- Købmandsbutikken fungerer lerede kvadratkilometer med et også som et hyggeligt socialt rigt fugleliv. Dette har ført til, at mødested, hvor man mødes for at Skúvoy på grund af antallet sø- høre nyt og ellers give sit besyv papegøjer og lomviger er kommet med hensyn til daglige begiven- med i det såkaldte Ramsarområ- heder, ikke mindst politik. de, som er et fælles navn for et internationalt naturreservat. Kort sejlads Foruden Skúvoy, er Myggenæs De sidste seks år har Harry Jen- med sine suler og Nólsoy med sen været borgmester i Skúvoyar Borgmesteren i Skúvoy, Harry Jensen, står ved graven, hvor Sigmundur de små stormsvaler (drunnhvíti) kommune, som foruden Skúvoy Brestisson ligger begravet. Sigmundur indførte kristendommen på Færøerne også med i Ramsar. også omfatter naboøen Stóru i 999 e. Kr. Et Ramsar-område er et inter- Dímun med dens otte beboere. Foto: Sámal Bláhamar nationalt beskyttet naturreser- For at komme fra fastlandet vat. For at beskytte de mest vær- og ud til Skúvoy, skal man med difulde vådområder i verden blev færgen Teistin fra Gomlurætt på der i 1971 indgået en internatio- Streymoy til Skopun og videre fra stalleret nye motorer for at op- utrolig meget, også i godt vejr”, nal aftale, Ramsar-konventionen, Sandur, hvor rutebåden ”Sildbe- fylde kravene om rutesejlads til oplyser borgmesteren. i den iranske by Ramsar. rin” venter på den rejsende. En Skúvoy. ”Sildberin” er beregnet til 37 sejlads ud til Skúvoy tager kun ”Mandskabet ombord er me- rejsende om sommeren og lidt Ramsar-konventionen små 20-25 minutter. get venlig og flink, og vi er meget færre om vinteren. I øjeblikket Et Ramsar-område er et vådom- ”Sildberin” blev sat ind i ruten taknemlige for den nye rutebåd. undersøger man mulighederne råde med så mange vandfugle, Sandur-Skúvoy i august 2014. Den er mere behagelig at sejle om at få lov til at forhøje antallet at de har international betydning Båden, der er købt i Holland, er med i forhold til den gamle ru- af rejsende om sommeren til 50 og skal beskyttes. Ved vandfugle ikke ny. Den har gennemgået en tebåd med samme navn, og som passagerer. forstås, at der jævnlig i området stor ombygning og har fået in- var betydeligt mindre og gyngede opholder sig mindst 20.000 indi- Færøernes Turistblad 31 vider eller findes mindst 1 % af og vil helst selv bo der, når de er en bestand af en art eller under- her”. art. Det er muligt for interesserede Landene, som er med i Ram- efter aftale med Informations- sar-konventionen forpligter sig kontoret i Sandur, at bestille Bed til at lægge vægt på bevarelse og & Breakfast i Skúgvi hos Tummas samarbejde om beskyttelse af re- Frank Joensen. servater og oprette Ramsar-om- råder. Aktiv fugle- På Skúvoy findes hverken, kat- museumsforening te, rotter eller mus, kun noge få Den tomme skole bliver brugt hunde og ca. 1000 får, hvoraf som forsamlingshus. Her afhol- borgmesteren Harry Jensen, som der den lokale kun tre år gamle også er bonde, ejer ca. 400. For museumsforening sine genaral- nogle år siden havde han også forsamlinger. køer, men de er aflivet nu. Selv om det ikke er af muse- Det forpligter at være med i umsinteresse, har museumsfor- Ramsar. Således skal der f.eks. la- eningen arrangeret flere dan- ves små stier runt omkring på øen setræf til færøsk dans. I 2013 for ikke at ødelægge de naturlige inviterede foreningen Dansefor- fuglerugesteder. Repræsentanter Sejladsen mellem Sandur og Skúvoy foregår med rutebåden ”Sildberin”. eningen i Sumba på besøg, og i for Ramsar har frarådet øens be- Sejlturen tager ca. 20-25 minutter 2014 fik de besøg af dansefor- boere at anskaffe sig katte, idet Foto: Sámal Bláhamar eningen ”Tøkum Lætt” fra Tórs- katte bliver betragtet som rovdyr havn. I år inviterede de dansefor- i forbindelse med fuglereser- eningen i Sandoy på besøg den vater. En sådan afgørelse kan kun 30. mai. Alt, som har med bespis- træde i kraft ved en grandestæv- ning og overnatning af dansegæ- ne, hvor bygdens jordbesiddere ster at gøre, tager foreningen sig under sysselmandens ledelse er af. Andre danseglade mennesker til stede. var også velkomne, men de måtte selv sørge for alt det praktiske. Bekymret om fuglelivet Skolen har et praktisk køkken, Kommunen er meget lille, og byg- og på loftet er der 25 madrasser, derådet består kun af tre repræ- hvor man kan overnatte. Skole- sentanter. Men selv om de ikke er klasser på besøg bruger tit disse mange, der bor på den lille ø, var faciliteter kommunen meget beæret over Museumsforeningen har om- at få kongeligt besøg i juni. Men kring 200 medlemmer, og er me- besøget blev aflyst i sidste øjeblik get spændt på projektet, man har p.g.a. folketingsvalget. gang i. Borgmester Harry Jensen er ud- Foreningen har fået to gamle dannet elektriker og maskinist, staldbygninger, som de er i gang og sejlede i nogle år, før han blev Selv om mange huse står tomme i Skúvoy, bor der stadigvæk lidt over 20 ned at sætte i stand udvendig. kommunalpolitiker. Derudover er beboere i den lille idylliske og historiske bygd Indvendig er der endnu ikke gjort han også ansvarlig for elektricite- Foto: Sámal Bláhamar noget, men alt nødvendigt mate- ten på øen, idet han er ansat af riale er allerede købt. SEV, Færøernes elektricitets kon- ”Det går måske ikke så hurtigt, sortium, som leverer strøm. som man ville ønske, men det går Han er meget bekymret for bygden, men her tager vi fejl. Det ketårnet, som fik stor skade. Selv fremad i den rigtige retning”, si- fuglelivet på øen. er just denne vindretning, som om man har repareret kirketårnet ger borgmesteren. ”Vi kan tydelig se, hvor meget mærkes mest. op til flere gange siden, har det Museet skal været et specielt antallet af fugle er formindsket endnu ikke lykkedes håndværke- museum, hvor alt, som har med her de sidste mange år”, siger Orkanen væltede re at få tårnet helt tæt. fuglefangst gennem tiderne, han. kirketårnet ”Vi var slet ikke forberedte til skal registreres og opbevares. I april plejede et stort område Sidst i november 2011 gik en sådan en omgang. Derfor har vi Foreningen har fået den nødven- helt tæt på bygden at være helt kraftig storm af orkanstyrke sær- nu udrustet os så godt, man nu dige godkendelse til arbejdet fra hvidt af søpapegøjer, men nu er deles hårdt ud over bygdens huse engang kan, i tilfælde af, at det Søvnum Landsins. der ikke en eneste søpapegøje at og kirke. skulle ske igen i samme omfang I forbindelse med arbejdet har se dér. Af og til kan man se en- Orkanen forvoldte stor ska- som dengang”, siger borgmeste- man mange planer og ønsker, kelte søpapegøjer ligge og pla- de. Heller ikke borgmesterens ren. bl.a. kunne det være interessant ske ude i søen, et godt stykke fra eget hus gik ram forbi, da især Selv om antallet af beboere at få fat i et bådehus og gamle stranden, men de kommer ikke en meget stærk kastevind ramte er minimalt, og mange huse står både. Små både har altid haft hen til rugestedet mere.” bygden. Tagplader fløj omkring tomme, bliver de ikke lejet ud, stor betydning for fuglefangsten Siden slutningen af 80erne har ørerne på indbyggerne i bul- oplyser Harry Jensen. på Skúvoy. Færøerne været ramt af mange drende mørke. Al gadebelysning ”Såvidt jeg ved, er der kun ét kraftige stormlavtryk samt flere forsvandt, da sikringerne røg. enkelt hus, som står til regulær større og mindre orkaner. Heldigvis gik det ikke udover in- udlejning. Andre lejer huse ud til Man skulle ikke tro, at stærk dendørsbelysningen. venner og bekendte. Ejerne af vind fra sydvest kunne mærkes i Orkanen gik stærkt udover kir- de tomme hus har tit arvet dem, 32 Færøernes Turistblad

Palle Højsholt har en guideskole 60 km nord for Barcelona, hvor han om foråret og efteråret arrangerer kurser Foto: Kári við Rættará

Nøglejobs indenfor service venter forude

Palle Højsholt fra guideskolen Service & Co i Spanien er af den erfaring, at hvis unge mennesker har udlængsel og interesse i at søge ny inspiration, skal man hjælpe dem med at tage afsted i stedet for at lukke dem inde.

Af journalist Beate L. Samuelsen Eneste krav er, at deltageren Palle Højsholt besøger jævnligt vice & Co. Firmaet er en del af en er en moden person over 18 år, Færøerne, hvor han fortæller om lille koncern af små århusianske Langt over 100 færinger har med motivationen i orden med Service & Co, hvilket har medført, rejseselskaber, som hedder UF de sidste 17 år gennemgået en henblik på at indtage hele verden at skolen har haft flere færøske Travelgroup (Uddannelse, Ferie guideuddannelse hos Service & som arbejdsplads, møde fremme- elever. Flere af de færøske delta- og Oplevelser). Co. de mennesker med åbent sind og gere har sidenhen arbejdet sig op I 33 intensive dage, morgen, Selv om stifteren og ejeren af være indstillet på at arbejde som ad rangstigen indenfor turisme, middag og aften, inclusive lørdag Service & Co, Palle Højsholt, er rejseleder, for at turister kan få og efter hjemkomst besidder en og søndag, får deltagerne i Ser- dansk med kontor i Århus, har en uforglemmelig oplevelse un- del af dem nøgle-jobs indenfor vice & Co en serviceuddannelse, han en guideskole i Spanien, 60 der fremmede himmelstrøg. service. med focus på at lære at sælge sig km nord for Barcelona, hvor han Gennemsnitsalderen af guide- selv og finde ud af, hvad man er om foråret og efteråret arrange- skolens elever ligger mellem 21 Super service-uddannelse god til. rer kurser. og 22 år. Palle Højsholts firma hedder Ser- Service & Co har kontor i År- Færøernes Turistblad 33

krydstogtskibe, godt nok større guide i Mexico og vend- skibe end dem, der anløber fær- te hun i foråret 2015 øske havne, men alligevel. Det tilbage til Europa, hvor siger ikke så lidt, hvad vi har med hun nu arbejder på gui- at gøre. deskolen Service & Co i Spanien. Serviceminded guider ”På vores kurser i Service & Co i Luft under Spanien plejer vi at have mellem vingerne 80 og 180 deltagere”, siger Palle Af egen erfaring kan Højsholt. Palle Højsholt for- ”Der er ingen sprogundervis- tælle, at de færinger, ning på skolen. Vi har trods alt som har været på et krav. Det er, at man skal kunne Service & Co, under engelsk, og det skyldes, at vi ikke uddannelsen sydpå har det fjerneste anelse om, hvad blomstrer rigtig me- der bliver af eleverne efter endt get i det miljø, de undervisning”, siger han. befinder sig i. Rejseselskaberne kigger ikke Her får de lov til at efter sprog-egenskaber men ef- sprudle, hvilket de ter service-egenskaber i forbin- ikke altid får lov til delse med ansættelse af guider. på Færøerne. En meget vigtig ting på den Når de finder ud af, at de er ne er sådan et specielt sted, spanske Service & Co er, at rejse- gode til at snakke i en mikrofon at der stadig vil komme flere og selskaberne, mens kursisterne er og at det i det hele taget giver flere turister, som vil se og opleve på skolen, kommer fra Danmark luft under vingerne, at komme øerne.” til Barcelona for at få fat i nyud- væk hjemmefra, bliver de super Palle Højsholt tror, at det har dannede servicemindede guider. gode samtidig som opholdet i noget at gøre med økologi, natur På den måde får og ”back to basic”. 50 pct. af alle ”Folk vil sim- elever en kon- Færøske deltagere sprudler pelthen have frisk trakt allerede, luft. Det er tren- mens de er på af glæde og energi på vores den med sundhed, skolen. guideskole der gør sig gæl- Da Palle Højs- dende i øjeblikket. holt sidst be- Man skal være søgte Færøerne i januar 2015, Barcelona gør de unge menne- meget focuseret på, at der ligger aflagde han nogle af sine ”gamle” sker stærkere. store muligheder på Færøerne in- elever fra Service & Co en fransk ”Når unge mennesker får lov til denfor turisme”. visit. Her kan vi nævne Palma at komme på en skole som vores, Palle Højsholts personlige me- Kajsdóttir, som arbejder hos At- giver det feedback. De rejser væk ning er, at man får mere på Færø- lantic Airways som corporation med et formål, og det er at kom- erne ved at tilbyde unge menne- manager og ansætter stewarder me hjem igen, stærkere og endnu sker en uddannelse på Service & og stewardesser. Hun var på Ser- mere modne, end de var, før de Co i stedet for at holde dem fast vice & Co for mange år siden. drog afsted ud i verden. på øerne. En anden af deltager er 24 åri- Det gør en stor forskel. ”Hvis unge mennesker har ud- ge Lillian Dalsgaard, som har ar- Men så er der selvfølgelig an- længsel og interesse i at søge ny hus og varetager alle de mange bejdet som guide rundt omkring i dre, der ikke kommer hjem. De inspiration, tror jeg, at man skal krydstogtskibe, som hvert år verden de sidste par år, bl.a. som bliver væk. hjælpe dem med at tage afsted i ankommer til byen. Service & Co rejseleder for svenske og norske ”Jeg kan ikke se, hvordan Fær- stedet for at lukke dem inde”. bruger i den forbindelse mange af turister på Cap Verde. øerne skal kunne undgå at satse skolens uddannede guider. Efter halvt andet år som turist- på turisme i fremtiden, for øer- I henhold til lige præcis den slags opgaver, er det guld værd på Færøerne, at færøske deltagere i Service & Co virkelig kan gøre sig gældende indenfor faget, når der i sommeren 2015 ankommer 64 krydstogtskibe hertil. Til sammenligning kan næv- nes, at i Danmarks næststørste by, Århus, ankommer ”kun” 12

Guideskolen Service & Co i Spanien har de sidste mange år haft flere færøske deltagere Foto: Service & Co 34 Færøernes Turistblad

Den rige Husfrue i Húsavík ejede store jordarealer på Færøerne, Shetlandsøerne og i Norge Arkivfoto Den rige, men onde “Husfrue i Húsavík” I forbindelse med sagnet om “Husfruen i Húsavík”, som levede i Húsavík i det 14. århundrede, verserer to historier. Muligvis drejer det sig om to historier, som man op gennem tiderne har blandet lidt sammen. Det kan også være, at det var to kvinder, mor og datter. Dog er det ganske vist: Der har boet særdeles rige og velhavende kvinder i Húsavík, hvilket papirer fra 1403-1407 i rigsarkiverne beviser

Af journalist Beate L. Samuelsen papirer i forbindelse med arv fra véd. Heller ikke har man nogen ovenpå noget guld. Hvis hun gra- 1403 -1407, som giver os et lille anelse om, hvorfor de skulle bo- ver lidt under grønsværen et be- I Húsavík boede der i sidste halv- indblik i, hvor meget en rig familie sætte sig netop i Húsavík. stemt sted, finder hun guldet og del af 1300 tallet en meget rig kan eje. bliver rig. dame, som først fik tilnavnet I dette tilfælde fremgår det, at Guldhornet Hun er tilfreds og glad, da hun ”Hustruen” i Húsavík og senere kvinderne har ejet store jordare- Den ene historie er om en lille vågner. Problemet er bare, hvor ”Husfruen” i Húsavík. aler på Færøerne, Shetlandsøer- stakkels fattig tjenestepige, Sis- søren skal hun grave for at finde Egentlig verserer der to sagn ne og i Norge, især i og omkring sal, som bor hos en bondefamilie guldet. om Husfruen i Húsavík. Om der er Bergen. i Skúvoy, hvor hun passer køer. Tre dage træk falder hun i søvn tale om samme kvinde eller om to Hvis vi antager, at det drejer sig Hun har ikke nogen seng, men må på samme sted og drømmer den kvinder, mor og datter, står hen i om en mor og hendes datter, er hver nat sove ved siden af husets samme drøm, mens hun passer det uvisse. Beviser og ruiner viser, moderen muligvis norsk, Guðrun kværn, hvor man maler korn til på køerne. at to rige kvinder har boet i byg- Sjúrðardóttir, datter af en norsk mel. Tjenestepigen henvender sig den omkring nogenlunde samme storbonde med forbindelse til En dag sker der noget. Mens til en gammel kone og fortæller tidspunkt, da Husfruen regerede Shetlandsøerne. Hendes mand hun er ud på marken og pas- hende om sine drømme, og hvad over det meste af Sandoy næsten har også været norsk, men hvor- ser på køerne, falder hun i søvn. de mon betyder. som en enevældig dronning. dan og hvorledes de er ankommet Gennem drømmen hører hun en Efter at have gennemtænkt pi- I hvert fald findes der gamle til Færøerne, er der ingen, der stemme, som siger, at hun sover gens drømme, svarer kællingen, Seværdigheder i Húsavík kommune: Kirken i Dalur fra 1957 Vandmøllen i Dalur Ruinerne fra Husfruens gård i Húsavík Jógvansbreyt, gammelt hus i Húsavík Kirken i Húsavík fra 1863 Relief ved havnemolen i Húsavík lavet af Tróndur Patursson Vandmøllen i Skarvanes Den gamle skole i Skarvanes

Húsavík kommune Den rige, men onde

Húsavík kommune omfatter bygderne “Husfrue i Húsavík” Húsavík, Dalur og Skarvanes.

Midt i bygden Húsavík ligger der stadig ruiner fra 1300-tallet af den store gård, som har tilhørt den rige og mæg tige frue i Húsavík.

Húsavík kommune Skúlavegur 3 FO-230 Húsavík Færøerne Tel: +298 36 14 83 Fartel: +298 36 14 90 Fax: +298 36 15 90 E-mail: [email protected] 36 Færøernes Turistblad at pigen skal prøve at grave lige der, hvor hun lå og sov med an- sigtet mod grønsværen. Det gjorde pigen. Og bingo. Hun fandt et stort guldhorn, som Sigmundur Brestisson engang ejede. Sigmundur Brestisson (961- 1005) var vikingehøvding, som efter besked fra den norske konge forkyndte kristendommen på Færøerne omkring år 1000.

Overvældende rigdom Pigen gik hjem og fortalte den overraskede bonde, hvad hun havde drømt, og hvad hun havde fundet. Han kunne straks se, at det måtte være lykkens gudinde, som her var på spil, og sendte guldhornet til den norske konge Det færøske postvæsen, Posta, har udgivet en frimærkeserie med motiver fra sagnet om den fattige pige Sissal, som med oplysninger om tjenestepi- fandt et nedgravet guldhorn og siden blev styrtende rig gens fund. Foto: Posta Kongen blev utrolig glad og lykkelig, da han så guldhornet, som var lavet af det pureste stenbrolagte gårdsplads mellem at hjælpe sig med stensætnings- kejern o.l. på ryggen, vendte til- guld, at han til gengæld sendte bygdens gamle huse, m.m. arbejdet. Han bar store sten, fredse hjem efter hårdt arbejde pigen et meget stort pengebeløb Sagnet fortæller videre, at nærmest klippestykker, fra fjel- i marken, fik de ikke nogen god som tak. Husfruen i Húsavík havde trold- det og ned til bygden. modtagelse og kun lidt mad at En del af pengene brugte tje- domskræfter og god forbindelse Men en dag gik det ikke så spise. Husfruen var af den me- nestepigen til at købe al jorden, til Nykin (Nøkken). godt. Idet Nøkken kom bærende ning, at så havde karlene været som hørte til Húsavík og Skarva- med en stor klippe, faldt halen dovne og ikke arbejdet nok. Men nes. Nøkken tabte halen af, og Nøkken forsvandt ned i hvis de kom hjem og så ud til at Hun byggede et stort hus i træ Nykurin, Nøkken, er et overna- den lille indsø, ”Lítla vatn”, hvor være dødhamrende trætte med i Húsavík. Det til huset tilskårne turligt væsen, om bor i vandet. den har boet ligesiden uheldet spadene slæbende efter sig, el- tømmer bestilte hun fra Norge. Alle var rædselsslagne over, hvis med halen. ler hvis de var gennemblødte ef- Senere kom tømmeret drivende man skulle være så uheldige at På selvsamme klippestykke ter en tur på havet, var hun flink til bygden direkte fra Norge, og møde dette uhyggelige dyr, som kan man i dag se et lille mærke og venlig og tog imod dem med vupti, lige som vor nu til dags skulle ligne en hest mere end no- efter Nøkkens hale. åbne arme. typehuse, var det klart til opfø- get andet. Man gjorde bedst i at Som den rigeste familie hele relse. holde sig langt væk fra Nøkken. Levende begravet landet dør ”Husfruen i Húsavík” En del af stensætningen, som Den var farlig, lokkede små børn Husfruen var ikke noget sødt i 1402 samt hendes mand og to hun fik lavet omkring kirkegår- op på sin ryg for derefter i fuld menneske. Sagnet fortæller, at børn. den i Húsavík, står der endnu. galop at forsvinde ud i vandet, hun engang begravede to tjene- Man kan stadigvæk se ruinerne hvor børnene druknede. sterpiger levende. af et af hendes bådehuse, den Husfruen i Húsavík fik Nykin til Når karlene med spader, hak-

Húsavík ligger idyllisk placeret på Sandoys østkyst direkte ud mod Atlanterhavet Arkivfoto Færøernes Turistblad 37 Troldkvinden Følsomt fugleliv i Skúvoy Sára Malena I gamle dage var der en stor mængde af storkjover, skúgvur, på øen. I dag Den unge enke i Skúvoy, som brugte sin er det så som så med antallet af både klogskab som kompensation mod mobning, denne samt andre fuglearter fik en trist skæbne Skúvoy har fået navn efter storkjove (Stercorarius skua), Af journalist Beate L. Samuelsen nesker. De blev simpelthen ikke fuglen, som på færøsk hedder konfirmeret, hvilket bragte stor “skúgvur”. Dette er en historie fra virkelighe- skam over både den kommende I landnamstiden rugede den. Den drejer sig om Sára Ma- konfirmand og dennes familie. den i stort antal på denne ø. lena, (1832-1903), som boede í Men det var ikke noget problem Skúgvur, storkjoven, er me- Skúvoy, og som fik en meget trist for teenageren Sára Malena. get smuk og forholdsvis stor skæbne. Tværtimod. Det gik som en leg for fugl sammenlignet med andre Man mente, at Sára Malena var hende. Hun var særdeles dygtig. fugle på Færøerne. en troldkvinde. Hun var helt ung, Under opholdet hos præsten Skúgvur opholder sig i den Storkjove da hun led den skæbne at blive i Sandur, blev pigen mobbet så nordlige del af Atlanterhavet, Arkivfoto enke. Hendes mand var taget på meget, at hun ikke kunne klare især på Island og Shetland. På fiskeri i en lille båd sammen med det og derfor vendte hurtigt hjem Færøerne er antallet ikke ret som bolig for mange fugle, seks andre mænd fra bygden. igen. stort, men på Skúvoy var der især lomvier (Uria aalge), og Også en anden lille båd var taget mange fugle i gamle dage. ægsamling var tidligere en afsted i det gode vejr. Stjal et garnnøgle Kom man i rugetiden for betydelig indkomst på Skúv Desværre skete det, at begge Hetzen mod Sára Malena som tæt på dens territorium, styrt- oy. både led et forlis. Ingen både kom troldkvinde var hård og umenne- dykkede den lige i hovedet på I begyndelsen af det 20. år- hjem igen. Alle fiskerne druknede. skelig. Engang blev hun beskyldt en på præcis samme måde, hundrede blev der samlet ca. Sára Malena fik skylden for, at for tyveri. Hun skulle have stjålet som hvis man kommer for tæt 25-30.000 æg pr. år , når det bådene forsvandt. Aftenen før et lille garnnøgle. Øvrigheden på ternens rugeterritorium. gik rigtig godt. Desværre er denne tragiske begivenhed, hav- fra Tórshavn kom ud til Skúvoy. I Vestsiden af Skúvoy er me- antallet af lomvier dalet bede en eller anden nemlig udenfor håndjern blev Sára Malene i en lil- get stejl. Her er en ca. 400 m tydeligt, og ægsamlingen er ægteparrets hus hørt, at hun hav- le båd sejlet til hovedstaden, hvor høj klippevæg, som fungerer nærmest holdt op. de skændtes med sin mand. Der- hun blev kendt skyldig i tyveri og for måtte det være Sára Maria, dømt til vand og brød i tre dage som med sine trolddomskunster med ophold i et mørkt fangehul. havde forvoldt mændenes død. Helbredet var ikke godt. Sára Helten Sigmundur Malena var halt. Mens hun stod Dygtig og klog foran dommeren, spurgte hun Brestisson fra Skúvoy De, der kendte Sára Malena og høfligt, om hun kunne få lov at vidste en del om hende, har si- sætte sig, men fik et nej. Turister, som kommer til Skúv lia. Faren var en velhavende denhen fortalt, at damen var en Det fik hende til at sige, at oy, plejer at aflægge kirke godsejer i Skúvoy. meget klog kvinde. Man er også dommeren ville blive mere for- gården et besøg. Der er Sig- Kun ni år gammel blev Sig- af den anskuelse, at hun brugte krøblet end hende, før han nåede mund Brestisson begravet. mundur vidne til mordet på sin klogskab fuldt ud, for at kom- hjem denne aften. Hans grav er ikke til at tage sin far, Brestir, og onkel, Bei- pensere mod al den mobning, hun Der skete hverken mere el- fejl af. En stor naturgravsten nir, en begivenhed, der kom var ude for under opvæksten. Hun ler mindre end, at da dommeren står på hans grav. til at præge ham resten af var ikke ligefrem smuk og blev samme aften var på vej hjem, Sigmundur Brestisson var livet. Nogle kilder skriver, at derfor meget mobbet med sit ud- faldt han og brækkede det ene manden, som kom med kri- drengen endda kun var syv år seende. ben. stendommen til Færøerne i gammel, da mordene indtraf. Da hun skulle konfirmeres, Og for at det ikke skal være 999 og vé den, som på dette I mange år forsøgte Sig- syntes præsten, som kom til løgn, forlyder det, at en af dem, tidspunkt ikke ville underka- mundur at hævne mordet på Skúvoy, at Sára Malena var så som deltog i Sára Malenas arre- ste sig denne nye trosretning. faren og onklen for til sidst dygtig, at han tog hende med station, ejede en ko, som uden Sigmundur, født i det Her- at konvertere til kristendom- over til Sandur, hvor hun læste varsel af nogen art pludselig rens år 961, er en af hoved- men i 999. Han, som havde privat hos ham i forbindelse med faldt død om. personerne i Færeyinga Saga. en bror, der hed Tórur, opførte konfirmationen. Dengang skulle Sagaen citerer ham som en den første kirke i hjembygden. man kunne katekismus og en del viking, som vender tilbage fra I 986 blev han gift med en bibeltekster udenad for at blive en lang eksil i Norge. af de mest indflydelsesrige konfirmeret. Hvis man ikke kunne Hans far hed Brestir Sig- kvinder på Færøerne. Hun hed klare det, dumpede de unge men- mundsson og moren Cæci- Turið Torkilsdóttir. 38 Færøernes Turistblad

Húsavík hårdt ramt af Den sorte død

Foto: Kári við Rættará Udgravninger og ruiner tyder på, at den oprindelige gamle bygd Húsavík har ligget i en fordybning, Kvíggjargil, vest for den nuværende bygd, oplyser borgmesteren i Húsavíkar kommune, Jákup Martin Sørensen

Af journalist Beate L. Samuelsen masse får, var der ikke en levende tivitet i kommunen. Her er trods udfyldes. Det gider vi ikke gå og sjæl i bygden. alt et rederi med to trawlere, for- nørkle med. Papirarbejde tager Til Húsavíkar kommune hører tre I gamle dage havde man foruden en frisørsalon og to hånd- for lang tid, derfor er det bedst at bygder, Húsavík, Dalur og Skarva- uden et stort fårehold også man- værksfirmaer. arbejde alene”, synes han. nes, hvor Jákup Martin Sørensen ge malkekøer i kommunen, som ”Som håndværker har man nok Der er ikke mange børn i kom- er borgmester. Det er hans sjette var selvforsynende med mælk. I at lave hver eneste dag”, siger munen. Syv af kommunens yng- år på denne post. dag er der ikke en eneste ko her. borgmester Jákup Martin Søren- ste skoleelever går i skole i San- ”I øjeblikket er befolknings- dur, mens tre ældre børn går på væksten nogenlunde stabil. Da Meginskúlanum, som er fælles- indbyggertallet var på det meste, Bygden har to gamle bydele skolen for alle øens ældre sko- boede der omkring 200 menne- med mange gamle sær leelever og er placeret mellem sker i kommunen”, oplyser borg- bygderne Sandur og Skopun. mesteren. prægede færøske huse I Húsavík har man ikke nedre- I dag er det samlede indbyg- vet den gamle skole fra 1899, gertal nede på 122, hvor af 75 I Húsavík, hvor der er 620 får, er sen, som er uddannet håndvær- men bevaret bygningen, moderni- bor i Húsavík og kun 12 bor i der heller ingen købmandsbutik. ker og ejer den ene virksomhed. seret den, indlagt varme og ellers den mindste bygd, Skarvanes, på Derfor må man køre til en af de Han arbejder alene. Det samme holdt den ved lige. vestsiden af Sandoy. større bygder på øen for at købe gælder hans håndværkerkollega, Da der gik flest børn i skolen, Skarvanes må dog siges at mælk og andre madvarer. som også arbejder alene. var elevtallet helt oppe på 25 være en bygd i vækst, idet den for ”Skal man ansætte folk i firma- børn. I dag er skolen som sådan ganske få år siden var fuldstæn- Ikke mange skoleelever et, er der altid en masse bøvl med nedlagt. dig mennesketom. Bortset fra en Der er ikke megen erhvervsak- papirarbejde, der skal laves og I stueetagen har kommunen Færøernes Turistblad 39 kontor, og 1. sal er indrettet til børneværnet.

Den sorte død Både for dem, der interesseret i historie og arkæologi, er Húsavík og Dalur spændende at besøge, idet bygderne har meget at byde på. Man mener, at Húsavík stammer så langt tilbage som til Vi- kingetiden. Bygden har to gamle bydele med mange gamle særprægede færøske huse. Alle tegn i sol og måne tyder på, at den gamle bygd oprindelig En typisk gammel færøsk bebyggelse Man skal være meget stærk, hvis lå i en fordybning vest for den Foto: Kári við Rættará man er i stand til at løfte denne nuværende bygd. Stedet hedder utrolig tunge sten Kvíggjargil. Foto: Sámal Bláhamar Da den sorte død gjorde sit dødsindtog på Færøerne, døde alle beboerne i Húsavík. Bygden, Her kan man se gamle sten- masse sten smidt ned i sænk- En del af den nuværende kir- og derved alle i bydelen Kvíggja- sætninger og ruiner fra det op- ningen og en væg støbt. Et år kegård er meget gammel. En del gil, blev fuldstændig udslettet. rindelige stuehus Heimi á Garði, senere gik man i gang med tøm- af stensætningen omkring kirke- Bygden blev mennesketom. som den oprindelige store gård merarbejdet. Men da man skulle gården, den del, som vender mod I dag kan man stadigvæk se hed og som Husfruen Guðrun til at sætte spærrerne op, havde nord, stammer så langt tilbage gamle stensætninger efter de Sjúrðardóttir byggede. væggen tendens til at forskubbe som til tiden, da Husfruen leve- gamle beboelser i Kvíggjargil. Hun var en skrap madamme, sig lidt. Hovedbjælken, som for- de. Og den står lige så flot, som Man kan se, hvor der engang men meget rig. Foruden at eje al binder hjørnestolperne, kunne dengang, den blev lavet. stod en kirke og hvor der engang jorden i Húsavík, havde hun store ikke klare vægten. lå en kirkegård. besiddelser på Shetlandsøerne Under kartoffeldyrkning har og i Norge. Unik altertavle Sandbanke i man i nyere tid opdaget aske- Kirken, bygget i 1863, står al- Hvad skulle man så finde på? konstant bevægelse dynger i den opdyrkede jord, tid åben og er et besøg værd. Jo, man henvendte sig til ur- og Lidt længere nede mod stran- hvilket beviser, at folk engang i Kirken er opført i massiv sten guldsmeden i Tórshavn, Niels L. den ligger en masse gamle små tidernes morgen oprindelig har i størrelsen halvanden alen. En Arge, og forklarede ham proble- stenopførte bådehuse, som boet her. alen er 62,77 cm. met. Han var meget dygtig og stammer så langt tilbage som til Der opstod lidt problemer med genial og lavede efter egen idé tiden, da den norske Heini Hav- Den skrappe madamme fundamentet, idet jorden på et og tegning et helt specielt red- reki (1514-1576) på drivtømmer Et af de mest interessante ste- lille sted havde tendens til at skab til at spænde det hele sam- med havstrømmen drev i land der i Húsavík, er området midt i synke. For at løse problemet lag- men, nemlig to lange stænger her, hvor der i al almindelighed bygden, hvor den såkaldte sagn de man en masse træ i hullet så og to store plader. Hvis man ser er en stor ren sandstrand. San- omspundne ”Husfrue”, Húsfrúg- langt ned, som man nu engang godt efter, kan man se, hvordan det langs stranden i Húsavík har vin í Húsavík, boede i 1300 tallet. kunne grave. Derefter blev en man på denne måde har fæstnet tendens til at forsvinde for så alt fast i væggen. pludselig at vende tilbage. Sand Arkitekt og billedkunster Alan driver ikke med vinden, men Havsteen-Mikkelsen (1938-2002), mod vinden på samme måde kunstner Sven Havsteen-Mikkel som tang og lig, som ligger i sens (1912-1999) søn, har ma- søen og bevæger sig lige under let den meget smukke altertav- vandoverfladen. le, som absolut ikke ligner nogen Både i Húsavík og Dalur, med anden altertavle. I samme for- sine 35 indbyggere, er der cam- bindelse kan vi fortælle, at Alan pingpladser med vand og el og Havsteen-Mikkelsen har restau- plads til mange campingvogne. reret mange danske og færøske På grund af færgen, som ikke har kirker. plads til flere end to til tre campingvogne ad gangen, er der ikke mange campister, som gør brug af faciliteterne. Borgmesteren i Húsavíkar kommune, For at få en campingvogn Jákup Martin Sørensen, oplyser, at med ombord på færgen Teist befolkningsvæksten i kommunen i in fra færgelejet Gamlarætt på øjeblikket er nogenlunde stabil. Da Streymoy over til færgelejet i indbyggertallet var på det meste, Skopun på Sandoy, hvor man boede ca. 200 indbyggere i kommu- ankommer en halv time sene- nen. I dag er indbyggerantallet 122 re, kræves pladsbestilling hos Strandfaraskipum Landsins. Foto: Sámal Bláhamar 40 Færøernes Turistblad

1. oktober 2011 overtog bonden Eva úr Dimun fæstet i Stóru Dímun efter sin far, Óla Jákup úr Dímun. I dag bor otte mennesker på øen. For mange, mange år siden var beboerantallet 36, men der har altid kun været én fæstegård

Foto: Kári við Rættará

Eva úr Dímun er bonde på Stóru Dímun

I oktober 2011 overtog Eva úr Dímun gården som bonde på den lille ø Stóru Dímun. Her bor og arbejder hun med fåreavl og slagtekvæg sammen med mand og to børn samt sin bror, hans hustru og deres to børn. Familien har et godkendt slagteri, hvor der også er plads til at garve fåreskind o.a.

Af journalist Beate L. Samuelsen Dímun. Her er hun vokset op. Ef- Dímun blev gift med sin kæreste af langt de fleste ankom til øen i ter at have været nogle år væk fra gennem mange år, Jógvan Jón helikopter. En af de mindste øer på Færø- øen, flyttede hun sammen med Petersen, der også er folkesko- Med til brylluppet var selvføl- erne er Stóra Dímun, som ligger sin mand for 12 år siden tilba- lelærer. gelig parrets to børn, Døgg og lidt nord for Suðuroy, og hører til ge. Med i bagagen havde hun en Sproti. Skúvoyar kommune. Øen er ikke læreruddannelse samt en norsk Stort bryllup Foruden Eva úr Dímuns egen ret stor, kun 2,65 kvadratkilome- agronom-uddannelse. Der er ingen kirke på Dímun, men familie på fire, bor også Evas bror, ter. Det højeste punkt er på 395 Eftersom hun var den ældste af parret blev i det fineste solskins- Janus úr Dímun med sin kone og meter. børnene på gården, overlod faren, vejr 19. maj 2012 viet udendørs. to små børn, på gården. De bor Det er en ret speciel ø i forhold Óla Jákup úr Dímun, hende ejen- Vielsen forgik ude på den æld- i hver sin halvdel af det samme til resten af Færøerne, idet der dommen som fæstebonde på Stóru gamle byggegrund, hvor den sid- store hus. kun bor otte mennesker på Stóra Dímun den 1. oktober i 2011. ste kirke fra 1873 stod og 50 år Engang i tidernes morgen boe- Dímun, hvis nærmeste nabo er Et halvt år senere blev der for senere blev revet ned. de 36 mennesker på Stóru Dímun, den lille ubeboede ø, Lítla Dímun. første gang siden 1979 holdt Med til det unge pars bryllup men det var kun den ene familie, Eva úr Dímun er bonde på Stóru bryllup på Stóru Dímun. Eva úr var knap hundrede gæster, hvor- som drev gården. Resten var tje- Færøernes Turistblad 41

nestefolk, huskarle, malkepiger, køkkenpiger, o.a.

Énmandsvirksomhed Eva úr Dímun driver gården på Dímun i tæt samarbejde med sin mand, bror og hans kone, og alle fire tager på lige fod del i det daglige arbejde. ”Sådan har det altid været”, oplyser Eva úr Dímun. Gården bliver drevet som én- mandsvirksomhed. ”Vi har aldrig her på øen delt arbejdet op i kvinde- eller mands- arbejde. Begge køn har altid del- taget på lige fod i alt arbejde og alle sysler. Det er nok fordi, der altid har boet så få mennesker her. Man var nødt til at hjælpe til, enten når det drejede sig om at fange fugle med fuglefængerket- cher, klippe og slagte får, spinde og karte uld, og hvad der ellers måtte være af nødvendigheder, for at få det lille samfund til at fungere”, siger hun, som sammen Hvert forår vrimler det med nyfødte lam over hele landet med sine to søstre også er oplært i disse færdigheder. Foto: Teitur Ellingsgaard Stóra Dímun er ét fæste, én gård og én enhed. kvæg på årbasis. Alt bliver solgt. klare alt arbejde på gården, hvor Ud over arbejdet med dyrene, ”Selv om vi har fået gang i en vi også har to malkekøer til eget garver familien i Stóru Dímun fåre mere varieret aktivitet på øen, er Godkendt slagteri brug”. skind, dyrker majroer og kålrabi. fællesbetegnelsen én virksom- Stóra Dímun er en frugtbar og ”Det sker, at vi har brug for eks- For nogle år siden indrette- Eva úr Dímun er bonde hed, ét firma, hvor vi producerer grøn ø i farvens bogstavlige for- tra hjælp f.eks. i forbindelse med de de et hus, hvor al produktion en del varer og gør vores bedste stand, og fårene går ude i haugen slagtningen om efteråret. Da er foregår. Huset har fået sund- til at få det til at fungere, så vi og passer sig selv hele vinteren. familie og venner altid parate at hedsmyndighedernes godkendel- kan leve af vores produkter”, si- Fårekødet bliver solgt ”ræst”, give en hånd med i arbejdet, ikke se i forbindelse med slagtning og ger bonden, Eva úr Dímun. dvs. efter at have været ophængt mindst min far og farfar, begge partering af dyr beregnet på vide- på Stóru Dímun Gårdens hovederhverv er få- i en hjall, tremme-udhus, i et par forhenværende fæstebønder på resalg. Den ene halvdel af huset reavl med en stor fårebesætning måneder. gården”. Farfaren fyldte 91 år i er slagteri, og den anden halvdel og mellem seks og otte slagte- ”Vi fire har indstillet os på at foråret 2015. er forbeholdt garvning af skind

Stóra Dímun er ét fæste, én gård og én enhed. Den bliver drevet som en énmandsvirksomhed Foto: Teitur Ellingsgaard 42 Færøernes Turistblad foruden anden produktion, f.eks. sammen med resten af familien når roerne skal vaskes og pakkes tager turisterne med på en rund- o.l. tur på gården. ”Vi fortæller dem lidt om det, Turismen et godt de ser, om arbejdet, produktionen supplement og også lidt om øens flere hund- I gamle dage var fuglefangst og rede år gamle historie. ægsamling hovederhvervet på øen. Sådan er det ikke i dag. Fug- Skoleundervisning lene er næsten forsvundet. Sam- Tre gange om ugen er der heli- me tendens ser man andre steder kopterforbindelse til fastlandet. på Færøerne. ”Det er vi godt tilfredse med. De sidste par år har turismen Vi føler os absolut ikke isolerede været et godt supplement til går- på Stóru Dímun,” siger bonden í dens indtægter. Dímun, Eva úr Dímun. Det er ikke nemt at komme til Helikopteren har kun plads til Stóru Dímun ad søvejen. Man er ni passagerer, som beboerne i nødt tage hensyn til vejr, strøm Dímun og Skúvoy benytter flit- og vindretning. Stien op gennem tigt. Derfor kommer langt de fle- Kleivin fra klippestranden er meste turister til Stóru Dímun med get stejl. Man kan sagtens finde både ad søvejen. ud af at komme op på øen ved ”Så vidt man ved, har der siden at gå langs den dertil lavede sti. landnamstid boet folk på Stóru Men det er ikke helt ufarligt. Dímun, men øens historie er me- For de to familier, som bor get mangelfuld”, oplyser Eva úr her, er det en forholdsvis let sag Dímun, som er 8. generation i lige at klatre op og ned, men for be- linie helt tilbage til 1807. søgende, kan det være lidt af Om tiden før hendes familie en blandet fornøjelse. Man skal bosatte sig på øen, ved man næ- bestemt ikke plages af højde- sten intet om. skræk, for man skal samme stejle For tre år siden byggede og fi- vandretur engang mere, bare den nancierede de et nyt hus på sam- modsatte vej. Nedad. me byggegrund, hvor der en gang Pladsen mellem de to sammenbyggede huse på Stóru Dímun er brolagt med Drejer det sig om større grup- stod et korntørringshus. Huset, færøsk sten per, plejer to af beboerne at tage som er på 60 m2 og hedder Sorn- Foto: Teitur Ellingsgaard imod gæsterne nede ved stran- húsið (korntørringshuset), fun- den og gelejde dem op gennem gerer som skole med tilhørende Kleivin i små grupper. lærerbolig. Her går Eva úr Dímun af eleverne på Dímun. En del af se med andre skoleferier, lejer ”Når gæsterne er kommet og Jógvan Jón Petersens to børn undervisningen foregår foran en ægteparret huset ud. Huset står op og har sundet sig lidt, får de i skole. De går i henholdsvis 3. skærm, som er tilknyttet lærere sjældent tomt, f.eks. er der ble- kaffe og vafler. Ved specielle lej- og 5. klasse. Skolen er tilknyttet i Tórshavn. Derover supplerer et vet holdt kursus i violinspil her ligheder serverer vi smørrebrød Kommuneskolen i Tórshavn, som team på tre lærere undervisnin- foruden koncerter i forbindelse med færøsk pålæg af egen pro- har ansvaret for undervisningen. gen af de to børn. med Summartónar o.a. arrange- duktion”, siger Eva úr Dimun, som En fastansat lærer har ansvaret Om sommeren og i forbindel- menter.

Desværre går det nedad bakke, når det komme til antallet af fuglereder i de stejle fjelde. Man mener, at det skyldes forurening af havet og deraf manglende fisk og plankton Foto: Teitur Ellingsgaard Færøernes Turistblad 43 Kirken i Annika í Dímun Til Dímun er tilknyttet den lene på gården, Sjúrður. For at dramatiske fortælling om komme af med sin mand, gav Dímun revet kvinden Annika í Dímun fra hun ham gift, som hun blan- Tórshavn, som boede på øen. dede i hans mad. Hendes far havde sat hende Desværre blev hun svigtet på højkant i et spil, hvor han af elskeren, som senere for- ned i 1923 tabte mod kongsbonden, som talte myndighederne, hvad derefter i en lille robåd drog der var sket. afsted til Dímun med gevin- Annika blev arresteret og Kirkens ejendele såsom altertavle, sten, den unge pige Annika. dømt skyldig i manddrab. Hun Mod sin vilje blev hun gift blev dømt til døden, fik en dåbsfad, bæger o.a., er opbevaret på med bonden. tung sten hængt om halsen Mens hun var på Dímun og druknet i havnen i Tórs- bondegården blev hun forelsket i en af kar- havn i 1589.

17 mand omkommet Mange ulykker er sket på I 1874 omkom den davæ- Stóru Dímun, især i det 19. rende sognepræst, pastor og 20. århundrede, hvor ialt Jensen. Han snublede på vej 17 mænd, bønder og karle, er ned ad den stejle bjergsti i omkommet på øen. De fleste Kleivin på vej til landings- har mistet livet under fugle- pladsen, hvor en båd ventede fangst. på ham.

I 1923 rev fæstebonden i Stóru Dímun, Óla Jákup Jensen, kirken ned. Han havde fået afslag på en ansøgning til lagtinget om financiering til renovering af kirken Arkivfoto

Af journalist Beate L. Samuelsen på øen sammen med sin bror i 1807. I Stóru Dímun, hvor kun otte Denne kirke stod lige til den mennesker bor i dag, er der ingen sidste kirke blev opført på øen i kirke. 1873, men blev revet ned i 1923. Flere kirker har op gennem ti- Det var fæstebonden Óla Jákup derne været på Stóru Dímun, dog Jensen, som rev den ned efter ikke på én gang. De har stået lidt først at have søgt lagtinget om for sig selv et stykke fra selve finansiering i forbindelse med en bondegården. renovering af kirken. Han fik af- Man mener, at den første kirke slag på ansøgningen og rev kirken Stóru Dímun blev bygget her omkring år 1000. ned, idet den både var nedslidt og Foto: Eileen Sandá Siden har flere kirker været her, faldefærdig. men meget sjældent er kirken i I dag kan man kun se ruiner- Dímun opført i det offenlige regn- ne af den gamle kirke, som var skab over kirker. Det skyldes for- opført i sten, havde vinduer og Brestir og Beinir medelst, at det var bonden, som græstag. Indvendig var væggene tog sig af at vedligeholde kirken, beklædt med panel. Men kirken I bogen Føroyingasøga, som Efter drabene, tog en mand, idet den eneste kirkemenighed havde ikke noget tårn. oprindelig er skrevet i Island som hedder Havgrímur, øen i var hans egen familie og gårdens Mest almindeligt var, at sog- omkring år 1200, kan man besiddelse. tjenestefolk. nepræsten kom til Stóru Dímun læse om brødrene Brestir og Hans søn, Øssur Havgríms- Sommeren 1759 oplyser da- to gange hver sommer, hvor han Beinir, som blev dræbt nede son, byggede en slags for- værende provst, Christian Djur- holdt gudstjenester med alter- ved strandstenen Rakhella. svarsanlæg på Stóru Dímun, huus, at ”Dimons kirke, som Di- gang. Alle andre søn- og hellig- Rakhella ligger nedenunder men det hjalp ikke meget. For monbonden vedligeholder, siges dage læste bonden en prædiken Kleivin, som opgangen op til nogle år senere ankom Bre- at være i god stand”. Men også op i kirken. Stóru Dímun hedder. stirs søn, Sigmundur Brestirs- den var i så dårlig stand, at den Forskellige ejendele, som kir- Egentlig boede brødrene i son, til øen for at hævne sin måtte bygges op på ny. Det sør- ken ejede, så som bæger, dåbs- Skúvoy, men opholdt sig om fars død og dræbte Øssur. gede den nye bonde, Janus Olsen, fad, altertavle o.a., er i dag opbe- sommeren på Stóru Dímun. for i 1815. Han havde bosat sig varet på bondegården.

Tre populære guideuddannelser om året i Nordspanien! Én i Sydøstasien med speciale som rund rejseguide. Ring og få uforpligtende vejledning på +45 70 211 222.

PERSONLIG SKANDINAVIENS UDVIKLING, NETVÆRK I BEDSTE NY LIVSSTIL REJSEBRANCHEN GUIDEUDDANNELSE OG KOLLEGER I OG VENNER - MED JOBGARANTI HELE VERDEN FOR LIVET

Besøg guideskole.dk Vores elever anbefaler os til andre. Service & Co. er bedste uddannelse for info, foto og video! på Trustpilot – læs selv hvorfor!

SCO ann Gotha A4 maj 2015.indd 1 20/05/15 10.26