8 Cykelture Rundt I Det ”Ukendte” Midtsjælland

TA’ CYKLEN 8 CYKELTURE RUNDT I DET ”UKENDTE” MIDTSJÆLLAND

Denne cykelguide er en kærlighedserklæring til naturen, til den lokale kulturhistorie, til fysiske motion og til det sociale fællesskab, og udgives i anledning af Kulturpedalernes 10 års fødselsdag i maj 2019 1 Indholdsfortegnelse

Forord ...... 3 Guide til publikationen...... 3 Tur I Danmarks Vugge og Skjoldungernes Tumleplads...... 4-7 Faktaoplysninger til Tur I...... 8-9 Tur II Langs Hovedvej 14...... 10-13 Faktaoplysninger til Tur II...... 14 Tur III Køge Vest gennem det flade skovlandskab...... 15-17 Faktaoplysninger til Tur III...... 18 Tur IV Velkommen i de grønne lunde i Bidstrup Skovene...... 19-21 Faktaoplysninger til Tur IV...... 22 Tur V Voldborg Herred Syd og den med tyren...... 23-24 Faktaoplysninger til Tur V...... 25 Tur VI Gennem idylliske landsbyer i Voldborg Herred Nord...... 26-28 Faktaoplysninger til Tur VI...... 29 Tur VII Morænebakkerne og Smeltevandsdalene...... 30-33 Faktaoplysninger til Tur VII...... 34 Tur VIII GHUF-landet...... 35-37 Faktaoplysninger til Tur VIII...... 38 Appendiks 1: Tale til Kulturpedalernes 10-års fødselsdag...... 39-40 Appendiks 2: Kulturpedalerne er en selvorganiseret gruppe...... 41 Detailkort over de 8 udvalgte ture...... 42-51

Udgivet af: Kulturpedalerne i Osted Oplag: 500 Redaktion: Mogens Petersen, Anders Bredsdorff og Erik Kildegaard Rasmussen Foto: Kulturpedalerne, Agnete Vistar Tegninger: Poul Ørsted Pedersen Layout og grafik: Niels Rasmussen Trykkeri: ???

2 Forord

Kulturpedalerne har i 10 år, siden maj 2009, Guide til publikationen: cyklet hver mandag formiddag hele året rundt på de Midtsjællandske småveje og skovstier. På  Turene er ringruter, der begynder og slutter disse ture har vi lært vores lokalområde så godt samme sted. Det er valgfrit om man begynder at kende, og turene har givet os så mange gode et andet sted på ruten end vores forslag, og oplevelser og spændende fortællinger, at vi sy- også valgfrit om man cykler den ene eller den nes, at vi ”skylder” at give dette kendskab, disse anden vej rundt. Dog er det en god idé hele oplevelser og disse fortællinger videre til andre tiden at have styr på verdenshjørnerne N-S- mennesker, så de også kan få fornøjelse heraf. Ø-V og højre og venstre. Det gør vi med denne publikation.  Turenes længde er på mellem 15 og 35 km. Vi har udvalgt 8 ture, som vi i det følgende be- Hver tur kan således cykles igennem på én skriver på en sådan måde, at enhver person, ung dag, hvis man holder et almindeligt tempo. som gammel, kan sætte sig op på cyklen og ved Men den enkelte turs varighed er naturligvis at følge turvejledningen kan man cykle turen også afhængig af antallet af stop ved besøgs- igennem. Vi er naturligvis vidende om, at der al- stederne, og antal pauser m.m. lerede eksisterer mange lokale cykelruter, som er godt beskrevet i oversigtskort og pjecer. Men  Turene strækker sig over følgende kommu- på ”vores” ture kommer vi omkring de mindre negrænser: Holbæk Kommune, Køge Kom- kendte småveje og stierne i skovene, og vi besø- mune, Lejre Kommune, Ringsted Kommune ger steder, som er ukendte for de fleste og som og Roskilde Kommune. rummer mere sjældne, anderledes spændende Vi ønsker dig en rigtig god cykeltur og meget lokale fortællinger. Turene passerer også forbi de mere kendte ste- Hilsen Kulturpedalerne i Osted der på Midtsjælland, og steder, der er highlights for turisterne. Disse steder kan man læse om i henvisningerne i de særlige faktabokse, der findes bagerst. De fleste billeder i publikationen, er vores egne fotos med motiver fra vores mere end 500 ture fra 2009 til 2019. På disse billeder bærer vi de genkendelige gule veste. Der er også tegninger og officielle fotos fra de kendte besøgssteder. Og i et appendiks kan du læse om Kulturpedalerne. 3 Tur I: Danmarks Vugge og Skjoldungernes Tumleplads

Da Achton Friis i sin rejse i 1962 gennem det dan- skes land kom til Roskildefjordens bund med dens utallige bugter og smalle fjorde som et mægtigt delta, omkranset af åbne eller skovklædte landtunger og næs, skrev han: ”… neden for min fod vigen ind til Lejre, den ældgamle vikingevej, Skjoldungernes tumleplads, der som et vældigt flodløb ligger gnit- rende som guld under morgensolens lys og peger lige ind mod det sted, hvor Danmarks ældste kongestol har stået … For det er selve gamle Moder Danmark, som smiler her, så hjertevarmt og blidt.” Turen fører os gennem dette landskab, der også kaldes for Dan- Blæsenborg - også kaldet ”Lille Amalienborg” mark Vugge. Vi trækker cyklerne tværs over Ledreborg Allé Vi begynder turen ved Lejre Station på Stations- – men pas på! - da stedet nu til dags kan være vej. Du kan ankomme med toget, medbringende temmelig trafikeret. Men inden vi cykler videre din egen cykel. Ankommer du i bil, anbefaler vi, på den dobbeltrettede cykelsti mod øst, standser at du parkerer på langtidsparkeringspladsen, der vi på cykelbroen, der løber parallelt med Magle- ligger hvor Stationsvej mod vest, munder ud i bro, lige før frakørslen til Ravnshøjvej, der fører Lejrevej. nordpå. Vi lader cyklerne stå på cykelbroen og Vi cykler ad Stationsvej mod øst til Blæsenborg- går over vejen til Maglebros sydside. Her finder vej. Her drejer vi til venstre og der hvor vejen vi en informationsplade på pælen, der fortæl- ender dannes et T-kryds med Ledreborg Allé. I ler om broen og om Blæsenborg bebyggelsen. dette T-kryds lå i 1700-1800-tallet ”Lille Ama- Ved siden af informationspælen, står en anden lienborg”. Ideen til denne bebyggelse skyld- pæl, der viser Skjoldungestien og Gudernes tes arkitekt Thurau, der samtidig med, at han Stræde. Vi går tilbage til vores cykler og træk- anlagde Ledreborg Allé, også tumlede med at ker cyklerne hen til udmundingen af Ravnshøj- anlægge Amalienborg-kvarteret i København. vej. Her står også en pæl, der på vestsiden viser På pladsen ved Blæsenborg tegnede han fire vej ad Skjoldungestien og Gudernes Stræde til symmetrisk beliggende bygninger, og når man i Boserup 8 km og Gl. Lejre 0,8 km, på nordsi- dag iagttager området og dagens bygninger, så den vises vej til Skjoldungestien og Gudernes kan stedet med lidt god vilje godt minde om en Stræde. Vi trækker cyklerne over alleen og følger miniudgave af Amalienborg. hjulsporet, der svinger ned til Kornerup Å. Her 4 Skole. Nu er komplekset overtaget af boligfæl- lesskabet ”Krake”, som i 2019-20 vil indrette bygningerne til private boliger. For enden af stien ligger Gl. Byvej. Her cykler, eller trækker vi op ad bakken til vi når op til Lejrevej. Vi cykler lige over og op ad Hulegårdsvej og drejer til venstre ad Nørregårdsvej. Før vejen svinger til højre kører vi op på grusvejen til venstre og følger grusvejen, til den munder ud i Bispegårdsvej. Her drejer vi til venstre, og har straks efter pleje- og sundhedscenter Bøge- bakken på højre hånd. I krydset hvor fem veje støder sammen, cykler vi ad Kisserupvej, som Maglebro - (Tegning: Poul Østed Pedersen) fører til Kisserup 2 km fremme. Så langt skal vi dog ikke. Vejen går ned under jernbanebroen cykler vi mod syd langs åen ad den smalle sti til ved Hule Mølle, og efter broen fortsætter vi vi når jernbanebroen. Her trækker vi cyklen ned ad anden grusvej på højre hånd ind i skoven. på den indvendige ”træhylde” under broen, og Skovvejen har i begyndelsen dyrkede marker straks efter dukker Herredspælen op. Pælen er på begge sider, men snart er vi inde i skoven, placeret hvor de to åer, Langvad Å og Lejre Å, og drejer til højre ad første skovvej. Der ligger løber sammen. Stedet her kaldes også et ”Tre- et skovløberhus lidt længere fremme på ven- bundet Herredsskel”: Voldborg Herred er vest- stre side, og vi følger stien højre om huset og bredden, Ramsø Herred er ”landespidsen” i ud på markvejen til en ny skovsti kommer på midten og Sømme Herred er østbredden. tværs. Her følger vi stien til venstre til vi når Vi følger stien gennem det grønne område til vi frem til en korsvej. Vi kommer sydfra og stien når frem til lågen ud til Flædevadsvej. Vi kryd- der vender øst-vest, er faktisk sidste del af den ser over vejen til informationspælen på mod- ca. 7 km lange Ledreborg Allé. Mod vest lig- satte side. Skiltet viser Skjoldungestien mod ger en lille gravhøj, der er familiegravstedet for Osted 4 km og mod Allerslev 1 km. Vi cykler ad slægten Holstein-Ledreborg, der har ejet slot- stien mod Allerslev og har Lavringe Å på vores tet siden 1739. Der står et stort kors på toppen højre side. Her dukker en stor 1970’er bygning af højen og nedenfor findes flere mindre kors op. Der er rådhuset i Allerslev, der er det ene af og mindeplader. Respektér skiltet med ”privat” Lejre Kommunes to rådhuse. Det andet råd- ved jernporten ind til gravområdet. Til grus- hus ligger i Hvalsø. Her krydser vi åen og føl- vejens modsatte side mod øst kan slotspladsen ger stien på vestsiden af åen. På højre side ligger skimtes. Længere mod øst fører alleen gennem bygningerne, der tidligere husede Gl. Allerslev Amalieborgporten, der markerer udgangen fra 5 slotsparken. Også grusvejen mod øst er privat Lidt op ad skrænten til højre er der af store gra- og lukket med en jernport. Vi fortsætter derfor nitsten bygget den såkaldt ”Talerstol”. På dette ad skovvejen lige frem mod nord til vi når frem sted holdt grev Holstein-Ledreborg, den 17. til endnu en korsvej. Ved grusvejen til venstre juni 1888, på 100 års dagen for de store land- står en informationspæl med skilt Skjoldunge- boreformers gennemførelse og stavnsbån- stien og Gudernes Stræde. Den asfalterede vej dets løsning, tale for de omkring 10.000 men- til højre fører op til restaurant ”Fasaneriet”, nesker, der var forsamlet i denne skovdækkede der også fungerer som klubhus for golfklub- dal. Ideen med at holde store folkeforsamlinger bens medlemmer. Hvis du ønsker at se Ledre- på egnede steder ude i landskabets natur havde borg Slot tættere på, så skal du også cykle denne udviklet sig i 1800-tallet, især omkring krigene vej op ad bakken. Men nu cykler vi lige over på i Sønderjylland og Grundlovens indførelse i Slangealleen, der også har asfaltbelægning. På et 1849. Det første folkemøde i Herthadalen blev skilt kan man læse, at denne vej fører til turist- afholdt i 1851. attraktionen ”Sagnlandet Lejre” og ”Restau- rant Herthadalen”. Vejen slanger sig afsted, og lever dermed op til sit navn. Restauranten ligger på venstre hånd og lidt længere fremme dukker indgangsbygningen og porten til Sagnlan- det op. Man skal sætte en hel dag af til besøget i Sagnlandet, man kan evt. besøge butikken i indgangsbygningen, der bugner af forskelligt vikin- gesouvenirs. Ved indgangen til skoven til højre mod øst står en informationspæl. Her kan vi se, at både Skjoldungestien og Gudernes Stræde mødes “Talerstolen”, hvor grev Holstein-Ledreborg talte til folket. her. Pælen viser også afstandene til Gl. Lejre 2 km, Boserup 10 km og Vikingeskibsmuseet 14 Vi følger stien fremad mod øst til vi når tvær- km. Vi cykler ad stien mod øst og ca. 200 meter stien. Her følger vi stien til venstre, der slår fremme følger vi den mindre sti opad til højre. en bue til højre op ad en stejl bakke. Vi følger Denne sti fører op til en tværgående sti, som vi markvejen og når vi drejer til højre øverst oppe, følger vi til venstre. Lidt længere fremme duk- når vi et enestående udsigtspunkt, hvor vores ker et ejendommeligt natursyn op. Det er et øjne kan se 270 grader rundt mod nord, øst såkaldt jordfaldshul, der er dannet i Istiden. Her og syd. Mod nord kan vandspejlet på Roskilde lå en indlejret isblok i morænedannelsen, som Fjord skimtes, og Boserup Skov. Mod øst skæ- så smeltede bort i varmen. De øverste jordlag er rer Holbækmotorvejen sig gennem landskabet. styrtet sammen og ned i hulrummet. Energitårnet og spirene på Roskilde Domkirke 6 kan ses, og den ”hvide golfbold” på Roskilde Vi sætter cyklen fra os på P-pladsen foran Lejre Lufthavn står markant i landskabet. Og kirke- Museum. Måske er der tid til en rundtur på spirene på Glim Kirke og Kirke Syv Kirke kan museet. Men ellers kan den sorte bronze skulp- ses mod syd. tur beundres. Kunstneren Peter Brandes har Grusvejen, der fører ned mod Gl. Lejre, har givet den titlen ”Hov, Hjelm efter Skjold.” været anvendt som en ”hoveristi”, hvor bøn- Fra P-pladsen cykler vi videre ad grusvejen mod derkarlene i Gl. Lejre kunne gå op på slottet øst, der fører op til Skibssætningen. Vi følger og udføre det aftalte arbejde. Til venstre ligger vejen til højre, der fører op til Ravnshøjvej, der Mysselhøj. Vi suser i stor fart ned ad bakken, har fået sit navn efter den gule gård, der ligger men PAS PÅ! kør ikke for hurtigt, da den løse på modsatte side af vejen. Vi cykler til højre ad grus kan få cykelhjulet til at slingre. Lige inden Ravnshøjvej, og suser ned ad bakken, til vi når vi når landsbyen Gl. Lejre, ligger der inde til Ledreborg Alle. Her har vi været før! Maglebro venstre markeringer af Kongehallerne, der blev ligger til højre, så vi cykler over på cykelstien og opført i vikingetiden. Længere inde på marken drejer til venstre ad Blæsenborgvej til vi når Sta- blev den lille Odin-figur i sølv fundet i 2009. tionsvej. Det sidste stykke trækker vi cyklen op – Den er nu udstillet på Lejre Museum, der ligger nu er vi trætte – men turen slutter heldigvis også for foden af bakken. her. Vi har kørt 15 km.

Skulpturen “Hov, Hjelm efter Skjold” af Peter Brandes, som står foran Lejre Museum (Foto: Agnete Vistar) 7 Tur I: Fakta Ledreborg Allé Denne smukke allé, der er smuk på alle årstider, er 7,3 km lang, og strækker sig som en snorlige linje i det smukt kuperede landskab fra Roskilde i øst til Ledreborg Slot i vest. På alleens nordside er der for ganske få år siden anlagt en dobbeltrettet cykelsti, der fortsætter næsten ind til grænsen til Roskilde by. Mod vest er lindetræerne beskåret ved borthugning af sidegrenene, så man nu oplever en naturlig høj hvælving mellem trækronerne, der er barok- alleernes særlige kendetegn. Fra Ravnshøjvej til Lindenborgvej er der i begyndelsen i slutningen af 1980’erne gennemført en nyplantning af lindetræer i det åbne land, og der er gjort en smule mere plads til bilerne på vejen i afstanden mellem træerne (ca. 10 meter bred). Alleen blev oprindelig anlagt i midten af 1700-tallet af slottets ejer Johan Ludvig Holstein i samarbejde med arkitekt Lauritz de Thurah. Og af kortskitser fra samtiden kan man se, at denne allé skulle være en del af et større allé-system, der skulle sammenbinde herregårdsan- lægget med det omgivende landskab. Mod nord skulle hovedaksen forlænges mod nord til Herthadalen, og mod syd til Allerslev by. Nutidens hovedakse øst-vest er ført gennem slottet og ender mod vest i slotsfamiliens gravmonument. Maglebro og Lillebro (Enghavebroen) Siden oldtiden har færdselslinjerne samledes ved Lejre. De store åsystemer - med Lauringe Å og Langvad Å, Lejre Å og Kornerup Å - som flyder gennem landskabet fra syd mod nord, har til alle tider givet problemer for trafikken syd om Roskilde Fjord. Og især ældre tiders trafik fulgte vandskellene og de naturlige overgangssteder, der fandtes i landskabet. Således har færdselslinjerne siden oldtiden samledes omkring Lejre. Den ældste omtale af en bro i Lejre er fra 1258, hvor der blev nedkæmpet et bondeoprør ved Lejre bro. Og i Ole Worms berømte Lejreprospekt fra 1643 er Maglebro tegnet ind. Og eftersom forstavelsen ”magle” betyder ”stor”, må der også findes en ”Lillebro”, hvilket netop var tilfældet ikke så langt vest for Maglebro. Denne bro hed også Enghavebroen. Broerne var oprindelig træbroer, men ved anlæggelsen af Ledreborg Alle i 1750’erne blev de gamle træbroer afløst af granitbroer. De to broer er siden gjort bredere og forstærket, men i sin grundform og sine grundmaterialer, er de to broer ca. 275 år gamle.

8 Herredspælen Denne pæl bærer bl.a. følgende indskrift: ”På dette sted mødes tre herreder: Voldborg Her- red, Ramsø Herred og Sømme Herred og tre kirkesogne: Allerslev, Rorup og Glim, og udgør i alt 11ejerlaug. Sogn og ejerlaug bruges også i dag til at inddele landskabet.”Pælen markerer således et såkaldt ”Trebundet Herredsskel”. Voldborg er vestbredden, Ramsø er ”spidsen” i midten og Sømme er østbredden, hvor vi står. Sømme Herred’s vestgrænse dannes af å-syste- met Langvad Å og Lejre Å. Og mod øst strakte det sig til Hove Å og Værebro Å mod nord-øst. Kongehallerne ved Gl. Lejre En oktoberdag i 1986 fandt et udgravningshold omridset af en mægtig bygning på godt 500 m2. Bygningen fik navnet ”Lejrehallen”, og siden er flere omrids og stolpehuller dukket op. Der er tale om et bopladsområde fra 600-900 tallet, der dækker et areal på ca. 150.000 m2 bygninger. En kopi 1:1 af Lejrehallen er under opførelse inden for Sagnlandet Lejres område. Bopladsen ligger på den vestlige side af Lejre Å, og på østsiden findes gravpladserne, de såkaldte Skibssætninger, hvor de døde ligger begravet. Det giver god mening, at dette – og lignende fund – fortæller, at man på denne tid tillagde det en symbolsk handling, at de døde skulle rejse over vand fra livet til døden. Nationalpark Skjoldungernes Land Sjællands første nationalpark blev indviet i 2015, og bestyrelsen har lagt en plan for parkens udvikling frem til 2023. Et af planens indsatsområder er at inddrage kunsten i nationalpar- kens kulturlandskab. Hertil er udarbejdet et særligt kunstprogram. Nationalparken åbner en række ”porte”, hvor man kan se udstilling om parken, få udleveret materiale og købe produkter, som produceres i nationalparken. Den første port blev åbnet ved Tadre Mølle, og flere porte vil blive åbnet på decentrale museer og besøgssteder i parken. Kong Skjold – digt af N.F.S. Grundtvig i 1834 I gamle dage det var engang, at danske folk var i kongetrang. De gode græd og de onde lo: Hvor ingen hegne, kun torne gro. Da kom en snekke for fulde sejl med løvehoved og hjertespejl, med guld og våben og stads om bord, men ikke en sjæl ved mast og ror. Dog var der liv, for en lille dreng alene lå i den store seng. Et neg var bundet af aks og strå, det hviled drengen sit hoved på. Og hvor han sov både spæd og spag, der vajed over et kongeflag, så liljehvidt og så rosenrødt som kun hos Freja på kinden mødet. Da nyt man spurgte med våbengny og højt det gjalded i vilden sky: Hil dig, vor Konning, bliv rund og bold! Så skjalde sjunge om Danmarks Skjold.

9 Tur II: Langs Hovedvej 14

Det er en tradition hvert år, at Kulturpedalerne på Midtsjælland og arbejder i hovedstadsområ- cykler ud ad Hovedvej 14 til Rorupstenen. Stenen det. Der er en fin cykelsti i begge retninger langs står ved vejens nordside mellem Rorup og Øm. Ste- Hovedvejen, men det er vanskeligt at tale sam- nen blev rejst i 1946 af lokale borgere til minde om men, selvom vi kører to og to, på grund af at de 11 frihedskæmpere, der blev skudt ned på mar- bilstøjen er så kraftig, at man ikke kan høre hin- ken bag stenen. Det er altid lidt højtideligt at mindes anden. Det er en væsentlig del af cykelturen, at dem, der kæmpede for vores frihed under 2. verdens- vi kan tale semmen på turen rundt i landskabet. krig. Vi synger sangen ”Altid frejdig når du går”, og Rorupstenen står efter Rorup i venstre side af en af os fortæller om krigen og om de omstændighe- hovedvejen. Vi sætter cyklerne og går over vejen, der, der førte til den tyske værnemagts brutale ned- men pas på, trafikken kan være voldsom. skydning af de 11 frihedskæmpere natten mellem den 8. og 9. august 1944. Vi fortsætter mod Øm, og standser ved lysregu- leringen. Vi trækker over fodgængerfeltet til Klo- stergaardsvej. Her cykler vi forbi Øm Børne- og Kulturhus, på højre hånd, og fortsætter ned ad bakken til det gamle Øm. Vi drejer til venstre ad Gammel Øm, og fortsætter ad grusvejen op ad bakken, hvor en storslået udsigt, til højre, viser sig. På toppen, inde på marken til venstre, ligger ”Baunehøj”. Den gamle stendysse er faldet sammen, men giver et godt indtryk af dyssen og dens beliggenhed. Lidt længere mod nord ligger Øm Jættestue. Denne gravhøj er meget større, og her har folk fra Sagnlandet Lejre bygget en Rorupstenen, rejst til minde om de 11 dræbte frihedskæmpere. model af en såkaldt stenslæde, hvorpå der er placeret en 10 tons granitblok, som viser hvor- Vi begynder turen på Osted Torv. Herfra cykler dan mennesker for 5000 år siden kunne fragte vi ad Fugletoften og Byvejen til vi når lyskrydset disse kæmpe sten ved håndkraft ved at trække ved Hovedvej 14. Denne hovedvej fra Køben- stenen. Det var ikke kæmpestore jætter, men havn til Roskilde og videre til Ringsted blev teknisk dygtige folk. Inde i jættestuen er der etableret i 1790’erne og var den vigtigste vej i mørkt, men når øjnene venner sig til mørket får Danmark i 200 år. Også i dag er den en vigtig man en fornemmelse af det store rum, hvor de transportvej for de tusindvis af pendlere, der bor lagde deres døde for 5000 år siden. 10 til motorveje. Det øverste muldlag bliver fjernet. Det underliggende gruslag skal køres væk og bruges til anlæg af veje og bygning af huse. Det bliver ikke kønt med de store maskiner, men der er afsat penge til at genetablere området til et dejligt naturområde med sø, stier og skov. Området kan blive lige så smukt som Lynghøj- søerne ved Svogerslev, der ligger tæt på Roskilde som Kulturpedalerne også elsker at cykle rundt i. Fra Glim går turen ad Hedvigmaglevej til Ledreborg Allé. Sæt tempoet ned og nyd den betagende udsigt mod vest. Nedenfor løber togsporene på Nordvestbanen, der forbinder København med Kalundborg og i det fjerne kan skimtes skovene ved Gyldenløveshøj, der med Stenslæden ved Jættestuen, bygget af folk fra Sagnlandet Lejre sine 125,5 meter er Sjællands højeste punkt, I dag begraver vi ikke de døde i jættestuer, men inklusiv den høj, som Gyldenløve lod opføre i på kirkegårde. En sådan kirkegård skal vi besøge 1600-tallet, og dermed gjorde højen 2,6 meter lige om lidt. Vi cykler tilbage ad grusvejen til højere end Kobanke ved Rønnede på Sydsjæl- Klostergaardsvej og drejer til højre op mod land. Også radiotårnet i Lerbjerg skimtes i det Hovedvejen. Lige før krydset drejer vi til ven- fjerne. Der er planer om at gøre dette tårn til en stre ad cykelstien (den gamle skolesti) og cyk- turistattraktion, med mulighed for at komme op ler forbi den tidligere Glim Skole, og videre hen i tårnet og nyde udsigten ud over det Midtsjæl- over jernbanen til Glimvej på venstre hånd, til landske skovlandskab. kirken, der ligger meget smukt, lidt hævet over Vi drejer til venstre ved Ledreborg Allé og fort- land og by. Glim Kirke er en typisk dansk mid- sætter til krydset ved Lejrevej. Læg mærke til delalderkirke fra 1200-tallet. den store vandværksbygning på højre hånd. Om Der er de tilbygninger, vi normalt ser ved dan- få år flytter pumpemaskinerne til andre lokali- ske kirker, men tårnet på Glim kirke er helt spe- teter, og så vil disse bygninger kunne anvendes cielt: Der er forskelligt antal takker på tårnets til andre, spændende formål, fx galleri, koncert- øst- og vestside. Tæl selv efter! Snart bliver de sal eller noget helt tredje. Vi drejer til venstre ad dyrkede marker øst for kirken gravet op og det Lejrevej, og cykler gennem jernbanebroen og øverste muldlag bliver fjernet, så det underlig- forbi rådhuset i Allerslev. gende gruslag bliver tilgængeligt for store grave- Vi gør holdt ved Allerslev Kirke og sætter cyk- maskiner. Gruset skal køres væk og forarbejdes lerne og går ind på kirkegården. Vi går langs kir- 11 kebygningens sydside, og tæt op ad kirkemuren værker fra hans hånd finder vi også i Allerslev står en høj, smuk vikinge-bautasten. Den er rejst Kirke og i den nærliggende Osted Kirke. Og på gravstedet for forfatteren Martin A. Hansen som portrætmaler er han især kendt for sine og hans kone Vera Hansen. Martin A. Hansen malerier af Jørgen Jørgensen fra Bispegården og var født på Stevns, men boede de sidste fem år maleren L.A. Ring. af sit liv i huset Salum i Allerslev. Han elskede Sønnen Povl Søndergaard blev uddannet billed- egnens historie og gjorde sig tanker om vikin- hugger. Hans mest kendte værk er monumen- getidens Skjoldunger. De mange fund på Lejre- tet for Knud Rasmussen, der står på Kystvejen egnen, de landskabelige former, gravhøjenes i Charlottenlund. Lokalt finder vi hans skulptur placering og de gamle stednavne fik Martin A. ”Ungdom” i Borrevejle, hvor Efterskolen Lin- Hansen til at fremsætte teorien om, at der mel- denborg i dag har hjemsted. lem landingsstedet for flade både i Køge Bugt og området ved Vellerup Vig i Isefjord, fandtes i Fra kirken kører vi ned ad Gammel Bygade, oldtiden et handelsstrøg over land. Han navngav drejer til venstre ad Munkedammen og straks denne strækning over land: ”Gudernes Stræde”. efter til venstre ad en grussti ned til Lavringe Å. Og i 2009 blev denne række af stisystemer, med Vi drejer til højre langs Lavringe Å ad Skjold- det 64 km lange hovedforløb gennem det natur- og kulturhistoriske landskab mellem bugt og fjord indviet. Stierne er markeret med pæle og der er udgivet en række kort over stisystemet. Martin A. Hansen skrev mange bøger om for- tiden f. eks. ”Orm og Tyr”, men også mange romaner, bl.a.”Løgneren” som er blevet filma- tiseret af Knud Leif Thomsen, med Fritz Hel- muth i hovedrollen. Til højre for dette gravsted findes en buerække med 5 gravsten, der alle indeholder efternav- net Søndergaard. Navnene på to af stenene har særlig lokal interesse, nemlig maleren Ole Søn- dergaard og hans søn, billedhuggeren, Povl Søn- dergaard. Ole Søndergaard var en såkaldt ”sog- nemaler”, der fandt de fleste motiver i sognet – landskaber, bygninger og mennesker. Han byt- tede malerier med naturalier for at brødføde sin familie, og i mange hjem i sognet hænger den dag i dag malerier af Ole Søndergaard. Kunst- Præstealleen med Jørn Hansens skulptur 12 er gået gennem lågen, ser vi til højre en gravsten med et motiv af et ”bashoved”. Her ligger den verdenskendte musiker Niels-Henning Ørsted Pedersen begravet. Han døde i 2005 kun 59 år gammel. NHØP, som han også blev kaldt, var yngste barn i en børneflok på fem børn. Og lidt længere henne på samme side finder vi gravstedet for faderen Niels Pedersen og moderen Dora Pedersen som var forstanderpar på Osted Fri- og Efterskole, hvis hvide bygninger kan skimtes mod syd på den anden side af Hovedvej 14. Og lidt længere henne findes gravstedet for en af NHØP’s ældre brødre, Poul Ørsted Peder- sen. Han var arkitekt af profession, og en dygtig tegner. Flere af hans tegninger fra Lejre-egnen er brugt som illustrationer i denne publikation. Fra kirkegården cykler vi over Byvejen, ad Kir- kestien til Alfarvejen og til venstre, tilbage til Osted Torv. Turen slutter her og er 18 km lang. Niels Henning Ørsted Pedersens grav på Osted Kirkegård ungestien. En smuk sti, som bugter sig gennem landskabet. Der hvor stien ender ligger Hoved- vej 14. Vi følger cykelstien op ad Ostedbakken, og vi drejer til højre ind på den gamle Præste- allè. Den har eksisteret i flere hundrede år I 1999 blev der plantet 60 nye træer. Ud over de offentlige myndigheder, har 60 private folk givet hver 500 kr. mod at de fik et træ opkaldt efter sig eller deres kære. Ved indgangen til alleen står en træskulptur udført af kunstneren Jørn Han- sen, der er bosiddende i Særløse. Skulpturen er udført i douglasgran og har ingen titel, så man kan selv vælge hvad den forestiller. For enden af stien ligger Osted kirkegård. Vi sætter cyklerne og går en tur på kirkegården. Straks efter at vi Nedad Ostedbakken på Hovedvej 14 mod Roskilde 13 Tur II: Fakta Rorupsten Modstandsfolkene blev udvalgt fra Gestapos lister. Fem fra gruppen Holger Danske og seks fra BOPA. De skulle hentes i Vestre Fængsel og have at vide, at de skulle overføres til Frøslev- lejren ved den dansk-tyske grænse. 20-30 kilometer uden for København skulle transporten gøre holdt, og modstandsfolkene have lov til at træde af på naturens vegne. Drejebogen blev ikke fulgt slavisk. For eksempel var køreturen på 40 km. Dagen efter forbrydelsen fandt det danske politi en masse maskingeværpatroner - samt et armbåndsur - på marken ved siden af vejen. Modstandsfolkene var blevet skudt, såsnart de fra lastbilen satte fødderne ned på jorden. Jættestuer Jættestuerne vidner om stor teknisk kunnen og en nøje gennemtænkt konstruktion. Eksem- pelvis er mellemrummene mellem de store bæresten udfyldt med tørmursfliser – flade sandsten – lagt lag på lag. Bagved bærestenene findes kompakte lag af brændt flint, der ligesom tørmurene og birkebarken har været med til at holde gravkammeret tæt og tørt. Skjoldungestierne Skjoldungestierne er vandreruter, der alle går gennem Gl. Lejre. Ruterne går gennem et af oldtidens og middelalderens vigtigste, historiske landskabsstrøg. Ruten passerer blandt andet Roskilde Domkirke, vikingeskibene, det gamle Lejre (”Danmarks Vugge”), herregårds- landskaber, hyggelige landsbyer og et væld af oldtidshøje. Man kan downloade en app til Skjoldungestierner. Appen har bl.a. ruter og seværdigheder. Ledreborg Allé Den egentlige snorlige Ledreborg Allé starter ved gravhøjen i Gravhøj Skov, og fortsætter 450 meter til Ledreborg Slot og videre mod øst 5300 meter. I alt 5750 meter og dermed Danmarks længste allé. Hertil kunne tidligere lægges en mindre forlængelse, så den kom op på 7,3 km, Nordeuropas længste allé. Plantningen påbegyndtes i 1747 og fortsattes i de kommende år. Alléen træffes på kortet fra 1751. Ledreborg Allé bestod fra starten af lind nærmest slottet. Dernæst mest ask, men hestekastanje og ”andre træer” indgik også. Senere kom canadisk poppel til. I begyndelsen blev træerne holdt beskårne som små træer med runde kroner. Senere lod man enkelte grene få lov at gå op – dog med borthugning af sidegrene. Ved denne dobbelte styning – kandelaberstyning – opstod den højt hvælvede og typiske barokallé, der er tradition på Ledreborg. I alléens vestligste ende ved Maglebro og op til selve slottet er endnu bevaret dele af den oprindelige kandelaberstynede allé.

14 Tur III: Køge Vest gennem det flade skovlandskab

Baggrunden for at navnet ”Køge Vest” indgår i for de mange fæstegårde, der blev nedlagt. turens titel er, at før 2007 hed området Skovbo Langs med Stubberupvej og videre ad Bast- Kommune, der var en af 11 kommuner i Roskilde bjergvej ligger der mange små husmandsbrug, Amt. Som følge af Strukturreformen i 2007 blev som blev oprettet efter jordlovene i 1919. I det kommunen nedlagt, og området blev indlemmet i sydlige sving ved Bastbjergvej ligger Bastbjerg- Køge Kommune, der lå mod øst. Når man derfor gård, der er et lille husmandsted, som har en står på Køge Torv, så udgør dette område den vest- lang historie. I mange 100 år var det en selv- lige del af kommunen, deraf navnet ”Køge Vest”. stændig gård, men i slutningen af 1700-tallet Kulturpedalernes ture begynder naturligt nok blev det revet ned, og gården blev genopbygget mange gange på Hovedvej 14. For at nå dertil cykler vi fra Osted Torv til højre ad Alfarvejen mod vest og følger at vejen svinger til venstre til lyskrydset ved hovedvejen. I dag cykler vi syd- vest på mod Ringsted. Ved Lammestrupvej med skiltet mod Stubberup krydser vi hovedvejen og kører sydpå. Turen går gennem et område, der ikke har ry for sin naturskønhed, men det er helt forkert og det er dejligt at komme væk fra den voldsomme larm på hovedvejen og komme i læ af skoven. Vi når Stubberup by, der er en stor samling nyere parcelhuse, som ligger i et kupe- ret landskab omgivet af skov og marker. Men husk at meget af skoven er privat skov, som til- hører Svenstrup Gods der driver jagt i området, så publikum skal blive på skovstierne. Lidt efter Stubberup drejer vi til højre ad Stub- berupvej, ned mod Stubberupgård, som i dag er et botilbud for voksne sindslidende fra Køben- havn. Gården består af en flot hovedbygning og nogle sidebygninger med værksteder. I begyn- delse af 1800-tallet byggede Svenstrup Gods Stubberupgård som avlsbygning til erstatning Vi besøger en kunstudstilling 15 som firlænget gård. I dag er jorden igen overtaget af Svenstrup Gods og bygningerne og nogle få hektar er solgt til folk, som driver hobbyland- brug. Vi cykler videre ad Ebbeskovvej til Borupvej, hvor vi kører til venstre mod Svenstrup Gods hovedbygning. Det er en god oplevelse bare at gå rundt om slottet og se de store bygninger, skoven og vinmarken. Godset har en meget stor svineproduktion, men nogle af bygningerne lejes ud. Hestestalden og det store drivhus lejes fx ud til fester. Kulturpedalerne har besøgt kunstudstillingen, der holder til i en af bygnin- Svenstrup Gods gerne sammen med en lille vinhandel. Vil man se hovedbygningen indefra, skal der bestilles tid sen, hvor vi igen drejer til højre. Lidt fremme i i godsforvaltningen. svinget ligger restaurant ”Malerklemmen”. Vi Fra Svenstrup Gods går turen mod Borup, men fortsætter og drejer til venstre ad en lille sti mod lige inden jernbanen drejer vi til højre ad en sti ”Mosehusets købmandshandel” og camping- (der er en lille trappe), der løber langs jernba- pladsen Corona. Vi holder meget ofte en lang nen, under en lille bro og frem til Dyndetvej. Vi pause ved den lille sø længere fremme og nyder drejer til højre og fortsætter til Ved Kildeplad- den pragtfulde natur. Efter pausen kører vi ad Dyndetvej tilbage mod Borup forbi Kimmerslev vandmølle og frem til Kimmerslevvej, hvor vi drejer til venstre. Vi føl- ger vejen gennem Borup, forbi Kimmerslev sø, stationen, skolen og frem til det det gamle råd- hus, der nu er Kulturhus. Her ligger der en park med mange vrede skulpturer og en skulptur, der fungerer som springvand. I parken ligger den hvide Sognegård. Her holder vi igen pause, inden turen går videre ad Hovedgaden til Ørningevej. Vi kører gennem Ørninge og drejer mod Urup. Efter jernbanen kører vi gennem Birkede Skov, videre til Søster Svenstrup Mosehusets købmandshandel ved Regnemark og frem til Assendløse, hvor vi drejer til ven- 16 stre mod Osted. Der er ikke mange cykelstier landskab” og er skrevet af Ulf Lundell og Jan på turen rundt, så vi passer hele tiden på, når Toftlund. der kommer biler på de småveje, som vi cykler Turen er på 34 kilometer og kræver god tid, da på. Men trafikken er trods alt behersket, så vi der er mange spændende ting man kan se på kan i fred og ro opleve naturen med skov, søer, undervejs og så er der selvfølgelig også mulig- marker og et dejligt dyreliv med fugle, harer hed for at tage frokosten på ”Malerklemmen”. og rådyr. Der er mange variationer for en god cykeltur. Turen begynder og slutter på Osted Torv, men man kan også begynde og slutte ved Borup Sta- Når sådan en cykeltur er slut, får vi lyst til at tion. synge med Erik Grip: ”Jeg kan bedst med åbne vidder”, der er fra sangen der hedder ”Åbent

17 Tur III: Fakta Stubberupgård Stubberupgård er et § 108 botilbud for voksne sindslidende under Center City i Køben- havns Kommune. Der bor 44 borgere i alderen fra 28 år og opefter, alle med behov for længerevarende støtte, omsorg og hjælp til personlig og social udvikling. Stubberupgård er opdelt i tre boenheder med henholdsvis 19, 14 og 11 borgere samt en beskæftigelsesafdeling med dyrehold og Grøn omsorg. Kommunen overtog bygningerne i 1934. Bastebjerggård Bastebjerggård er en trelænget gård fra 1797. I 1700-tallet var gården beboet af en fiskeme- ster, der var en magtfuld og prestigefuld stilling på det nærliggende Svenstrup Gods. Den rangerede lige under ridefogeden, der styrede godsets finanser. Bastebjerggaard har været enkeltliggende fæstegård med eget ejerlav og løbende oplevet flere omvæltninger end de fleste ejendomme. De har været resultater af magtforskydninger i samfundet gennem ejen- dommens over 300 hundrede års historie. En af de helt store omvæltninger skete i 1923, hvor gården blev en fri, selvejet bolig. Svenstrup Gods Herregården Svenstrup er en gammel sædegård, som nævnes første gang i et testamente, som Jacob Sunesens datter Ingerd oprettede 1257. Svenstrups hovedbygning med to side- fløje er bygget i 1781-1784 og stalden med tjenesteboliger er bygget 1894-96. Hele anlægget er fredet og ligger i naturskønne omgivelser med store marker og vidtstrakte skove. I 1794 tilkøbte Ane Marie de Neergaard det nærliggende Skjoldenæsholm Gods. Efter mange år- tier med samdrift overgik godset til en anden gren af slægten. I februar 2015 tilbagekøbtes Skjoldenæsholm Land- og Skovbrug, hvorved de to ejendomme blev genforenet. Malerklemmen Jorden var en smal stribe, der lå klemt inde mellem Svenstrups og Giesegårds jorde, deraf navnet ”klemmen”. Gården blev drevet som bondegård frem til 1963, hvor en kunstner købte gården og åbnede traktørsted. Således fik stedet hele sit navn, ”Malerklemmen”. Mosehusets købmandsgård Her kan købes gavekurve med luksus te, gourmet kaffe, chokolade og delikatesser. Frisk- bagte pandekager med fyld kan også fylde indkøbskurven.

18 Tur IV: Velkommen i den grønne lund i Bidstrup skovene.

Turens titel er lånt fra N.F.S. Grundtvigs sang ”Vel- sig i opskæring af lærk og douglasgran fra dan- kommen i den grønne lund”, som han skrev til det ske skove samt produktion af biledhugget tøm- folkelige sommermøde folkemøde i 1843 i Mern ved mer. (F.eks. levering af træ til bygningen af en Præstø. Et lignende folkeligt sommermøde blev før- kopi af Kongehallen i Sagnlandet Lejre). ste gang afholdt i 1851 i Herthadalen i Lejre, hvor Ved Skovvejen drejer vi til højre ad grusve- Grundtvig holdt tale. jen, følger vejen ind i skoven og drejer til ven- Vi begynder turen på torvet i Osted og kører stre ad den anden skovvej efter bommen. Det ad Alfarvejen ud til Hovedvejen hvor vi drejer giver mere modstand i pedalerne, men vi følger til højre. Ved Hestehavevej drejer vi til højre og den ud af skoven til Ny Tolstrup. Det er en lille kører rundt om Bondeskov. På Bondeskovens landsby med en hovedgade med parcelhuse på nordlige side ligger en række små husmandsste- begge sider og en efterskole. Vi kører til højre ad der, men der er vist ikke flere husmænd tilbage. Tolstrupvej og derefter til venstre ad Avnstrup- Men der ligger en stor veldrevet virksomhed, vej. Inde i skoven ligger Avnstrup sanatorium. Bondeskovgaard Savværk, der har specialiseret Det blev bygget i 1930-erne til mennesker med

Fortjent pause i skoven 19 tuberkulose, senere blev det brugt til udviklings- hæmmede. I dag er det flygtningecenter. Vi kører forbi Avnstrup og rundt om en børne- have frem til en større parkeringsplads med et skur hvor man kan holde hvil. Vi kører videre ind i skoven frem til Overdrevsvej, hvor vi drejer til højre mod Avnsø. Et lille vandløb risler ned i søen. Rundt om søen er der siv, men på en lille strækning er der sandstrand, og her kan man bade fra søbredden eller fra den nye badebro, der blev indviet nytårsdag 2019. Søens vand er Den flækkede træstamme med mindepladen fra 2. verdenskrig rent og klart. Der er bænke og borde, hvor man kan nyde sin medbragte vand og madpakke. ger til højre ad Kedelvej forbi ”Helvedeskedlen” Fra Avnsø cykler vi lidt nordpå ad Skovvej. Efter på venstre hånd, et såkaldt ”jordfaldshul” som ca. 2 km er der en stor lysning i skoven, og vi er dannet i istiden, men som sagnet fortæller, drejer til højre ad Hastrupvej. Ca. 300 meter fra har det været brugt til ofring af mennesker og korsvejen kører vi igen ind i skoven. Men kun dyr. Herfra kører vi ad første sti til højre, mar- ca. 25 meter inde gør vi holdt ved en lille sti til keret som blå rute, og derefter straks til venstre. højre som svinger til venstre efter ca. 10 meter. Vi er nu tæt på Gyldenløveshøj, hvor der er kørt Her ser vi en flækket træstamme med en min- jord på toppen, fordi en godsejer på Skjoldenæs- deplade fra 2. verdenskrig. På det åbne område holm, ville gøre stedet til det højeste punkt på modtog modstandsfolkene våben, som blev ned- Sjælland. Det er svært at køre op på højen. Stil kastet af englænderne. En faldskærm blev dog evt. cyklen her og gå derop, ved at følge den blå taget af vinden og ramte ikke i det åbne område. rute til højre. Den satte sig fast i et træ, så den måtte saves Tilbage til cyklerne følger vi nu den blå rute ned. Derfor blev der efter krigen sat en minde- til venstre mod golfbanen. Lige inden, ved en plade på den flækkede træstamme. stor lade, drejes atter til venstre langs golfba- Vi kører lidt tilbage og fortsætter lige ud ad nen. Man kan køre rundt om Skjoldenæsholm Tradshusvej, hvor vi støder på en lille lejrplads. og komme forbi Sporvejsmuseet. Museet er et Her kan vanddunkene fyldes op. Vi fortsætter besøg værd både for børn, voksne og især bed- og kører til venstre ad Grusgravvej lidt længere steforældre, der kan fortælle om tiden tilbage henne til højre ad Skrå Lerbjergvej og i skov- i 1900-tallet, hvor den kollektive transport i kanten ligger Lerbjergtårnet, som blev bygget i de større byer i Danmark foregik i sporvogne 50-erne for at forstærke tv-signalerne. Vi fort- og busser. Der er gendannet en hel gade, med sætter ad Skrædderhusvej til Skovvej som vi føl- butikker fra 1960’erne. 20 Fortsæt nu ad den blå rute nordpå, ad den lille og skole. I dag er det hele flyttet til Osted. Der sti, ”Valdemarsvej”. En vej der blev benyttet af er en stor flot gård tilbage ”Mannerup Mølle- kongerne i middelalderen, når de skulle gen- gård”, med 160 malkekøer, som producerer nem landet. Det var forbundet med dødsstraf økologisk mælk. Der er altid åbent hus og alle for almindelige mennesker at køre på vejen, er velkommen til at kikke ind i kostalden. Der men i dag kan vi fint cykle af den gamle vej. kan købes økologisk mælk, som man selv tapper Vi kører til højre ad Mortenstrupvej, videre ad i små dunke. Overdrevet og drejer til højre ad Kildevej. Vi Vi cykler nu i periferien af Osted og er snart drejer til højre ad den anden vej og kører ud hjemme på torvet i Osted, hvor turen begyndte. af skoven ved Atterup, hvor vi kører til venstre Et godt sted at starte og slutte. Her kan alle mod Tolstrup. Her møder vi igen små huse og parkere bilen, mens der cykles gennem den gårde. Nu går det stærkt ned ad bakke mod grønne skov med de mange oplevelser. Vi har Hovedvejen 14. På hovedvejen gennem Kirke- kørt 27 kilometer. Det er en god ide at tage et bjerg er der så meget støj fra bilerne, at vi igen af de gratis kort over Bidstrup skovene med på ikke kan tale sammen. Kirkebjerg har været en turen. Kortet findes på de parkeringspladser, driftig by med savværk, købmand, brugs, slagter der er ved skoven eller på nettet.

21 Tur IV: Fakta Helvedeskedelen Helvedeskedelen er et smukt eksempel på et dybt jordfaldshul, som - i modsætning til f.eks. Avnsø og Tryggebrændesø - er helt tørt. Helvedeskedelen er sat i forbindelse med menne- skeofringer til dødsgudinden Hel. Efter sigende samledes bønder fra Sydsjælland i hedensk tid hvert 9. år til ofring i skovene nord for Ringsted, hvor der blev ofret 99 mænd, 99 heste, 99 hunde og 99 høge, eller hvis det kneb, så 99 haner. Avnsø Mange af skovens søer, moser og lavninger er opstået ved, at store isklumper under sidste istid blev begravet og først smeltede lang tid senere. Sådanne lavninger kaldes dødishuller. Avnsø er et eksempel på et stort dødishul. Det er en særdeles ren sø med en dybde på op til 6-8 m. Om sommeren benyttes søen til badning. Skjoldenæsholm Historien om Skjoldenæsholm kan spores tilbage til 1348, hvor den smukke herregård dengang blev omtalt som en anselig borg under Valdemar Atterdag. I 1567 blev den store her- regård revet ned, hvor man mener, at Frederik den 2. genbrugte byggematerialer fra borgen til opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød. Den nuværende hovedbygning er opført i flere tempi. Den oprindelige hovedgård er bygget af rentemester Müller i 1662. Kun ”Grevindefløjen”, som kendes på bindingsværket og fundamentet af kampesten, er tilbage. I 1794 købte Anna Marie Bruun de Neergaard godset af Anna Joachimina Ahlefeldt, og siden har Skjoldenæsholm været i familien Bruun de Neergaards eje. Familien flyttede i 1971 fra hovedbygningen for at omdanne stedet til hotel og konferencecenter. I 1991 blev hovedbygningen gennemgribende renoveret og fremstår i dag som en særdeles velbevaret herregård, hvor svundne tiders stemning og nutidig komfort forenes. Valdemarsvejen Vejen var engang en del af Christian den IV’s private kongevej fra Roskilde til Haraldsted. Vejen var alene forbeholdt kongehus og statsmagt til bekvem og hurtig transport. Ligesom på folderens forside ses endnu mange steder den fine brobelægning i hjulsporene (Ravnshol- tevej). På kongens vej var der bomme, porte og bevæbnede vagter. Ve den arme bonde der vovede sig ud på vejen og blev pågrebet. Han blev stillet for retten og straffet strengt; hans hest blev skudt og hans vogn og ladning blev konfiskeret.

22 Tur V: Voldborg Herred Syd og den med tyren.

”Før min tid”, sagde en gammel mand i Hvalsø om Lindormen der. Han tvivlede ikke om at den havde været. Lindormen lå og solede sig ved kirke- døren i Hvalsø. Døren måtte flyttes om mod nord, men derfor var Lindormen ikke borte. Så blev tyre- kalven opfødt med sødmælk og nøddekærner i tre år til kamp mod Lindormen. Kampen stod udenfor kirken, men tårnet revnede. Stedet kaldes endnu Tyre- broen, en trekant gadejord udenfor kirkelågen. Den gamle mener, at der var en indhegning til kampen. Muligt i minde om et indhegnet bystævne. Tyren sej- rede her på Tyrebroen. ”Men det var før min tid”, sagde den gamle mand. Det lyder også, at Lindor- men jordedes udenfor kirkedøren, snarere end ved lågen, der var kampstedet, for alle kirkegængere Ole Christensens vandskulptur i Hvalsø sø skulle træde over dens grav, hvilket ikke var en hån men en hyldest til dødskongen dernede. nerne går igen på land, hvor der er placeret gra- nitblokke i hvert sit verdenshjørne. Blokkene er Turen begynder og slutter ved Hvalsø station. kvadratiske og har mønster i overfladen. På den Du ankommer med toget til stationen medbrin- østlige blok er der indhugget ”OC 1992”, hvil- gende din egen cykel. Men du kan også leje en ket henviser til kunstneren Ole Christensen og cykel ved stationen. Hvis du kommer i bil, så årstallet for værkets opsætning. Værket er ind- anbefaler vi, at du sætter bilen på den nyanlagte købt af midler fra Henrik Christensens Kunst- P-plads syd for stationen. fond. Vi, der står nord for banen, cykler under banen Vi cykler videre rundt om søen, krydser Søvej, ved gang- og cykelstien, der ligger vest for sta- fortsætter ad Skolevej til Hovedgaden, og gør tionen. Herfra cykler vi rundt højre om Skole- holdt på kropladsen. Her ligger Hvalsø Spise- søen (Hvalsø sø), og gør holdt ved bibliotekets hus. På torvet står skulpturen ”Tyren”, der hen- have. Herfra kan vi iagttage vandskulpturen viser til myten om Lindormen og Tyren, som i søen. Værket består faktisk af i alt otte dele, indledte teksten til denne tur. nemlig de fire søjler i søen hvorfra vandet springer. Åbningerne mellem søjlerne vender mod de Vi går ind på kirkegården og følger stien højre fire verdenshjørner. Dette fokus på verdenshjør- om kirken. På skråningen op til kirken dukker 23 vi frem til to træudskæringer, der vender mod vest, og vi besøger Carl Madsens gravsted. Fra kirken cykler vi tilbage til Raunsbjergvej kører lidt til højre og drejer til venstre ad Bryg- gervej, og krydser hovedvej 255 (Roskildevej) og cykler ind i landsbyen Skov Hastrup. Vi drejer til højre ad Kvandrupvej til vi når op til Atelier HeNoChBa. Her findes en lille skulpturpark, hvor blandt andet ”Kuglen” står. Den er udført af den lokale kunstner Jørn Hansen, fra Særløse. Vi cykler videre ad Kvandrupvej ind i skoven ”Nådekorset” af Ingvar Cronhammar på Hvalsø Kirkegård (Storskov/Valborup Skov) til vi når til Skovve- jen, hvor vi drejer til højre. Lige i udkanten af en cirkelrund busk op, med et lille hul i hækken. skoven besøger vi endnu en skulpturpark ”Stor- Mindepladen nedenfor denne cirkelrunde busk skov Skulpturhave”, som er skabt af kunstne- fortæller, at det er kunstneren Ingvar Cronham- ren Olaf Manske Andersen. Vi følger Skovvejen mar, der har skabt værket. til Roskildevejen, og drejer til venstre og i rund- Vi går tilbage til cyklerne og cykler ad Hoved- kørslen følger vi Hovedgaden, kører under jern- gaden mod nord og drejer til højre ad Præste- banen. Her står endnu en skulptur af Ole Chri- gårdsvej, og cykler ad stien ud til Raunsborg- stensen, der hedder ”Fugl”. Vi trækker cyklen vej, og vi følger vejen til venstre mod Kisserup. op ad stationspladsen til Hvalsø station. Her I byen drejer vi til venstre ad Hjortemarksvej og ender turen efter 12 km. følger skiltet op til kirken. På kirkegården finder

Kulturpedalerne besøger Atelier HeNoChBa 24 Tur V: Fakta Henrik Christensens Kunstfond Midlerne i denne fond skyldtes arven efter Henrik Christensen (1907-1986). Han var født og opvokset i Hvalsø. Det meste af sit arbejdsliv tilbragte han som bogholder på Lolland. Han giftede sig aldrig, og ved sin pensionering i 1975 flyttede han tilbage til Hvalsø. Her var han vellidt, men ikke udadvendt. Dog var han gæst, når der blev spillet fodbold på Hvalsø Stadion. Ved sin død efterlod Henrik Christensen en stor sum penge, som han ønskede skulle være en fond, der blev anvendt til udsmykning af kommunens nye rådhus indvendig og udvendig og anden udsmykning i Hvalsø by. I perioden fra 1985 til 2006 indkøbte det nedsatte kunstudvalg 12 kunstværker, hvoraf de fleste i dag kan ses rundt omkring i byen. På cykelturen kommer vi forbi to værker udført af den bornholmske billedhugger Ole Chri- stensen, og ”Tyren” på kropladsen. Landart af Ingvar Cronhammar Værket ”Nådekorset” findes på Hvalsø kirkegård bag kirkebygningens østlige ende. Værket består af en hæk af buksbom, der er formet som et kryds og en cirkel, og cirklen brydes af et lille hul, der symboliserer det tidspunkt – den 9. time – hvor Jesus udåndede på korset. Værket er samtidig et logo, som sognet anvender i deres publikationer og skilte. Ingvar Cronhammar, er svensk født i 1947, og flyttede til Danmark i 1965. Han har markeret sig i det århusianske kunstmiljø, og var leder af billedhuggerskolen fra 1990-1995. Han er især kendt for sine monumentale skulpturer i de offentlige rum, fx ”Camp Fire” i Odense og ”Elia” ved Herning. Carl Madsens gravsted på Kisserup kirkegård I prologen til biografien om Carl Madsen ”Den folkekære stalinist” (2017) skriver forfatteren Chris Holmsted Larsen: ”Den 11. juni 1978 bevægede et usædvanligt følge sig gennem den lille landsby Øm. (Red.: Jf. Tur II). De lokale fulgte nysgerrigt det farverige begravelsesoptog, der kom fra Kisserup Kirkegård og havde kurs mod Øm Forsamlingshus. Man vidste udmærket, hvem der netop var blevet begravet. Det var på sin vis et bysbarn, der med nær 40 års tilværelse i nabobyen Højby havde gjort sig fortjent til en betydelig lokal respekt. Men så alligevel. I samme åndedrag drejede det sig om et menneske, der som en konsekvens af sit polemiske offentlige virke politisk, ideologisk og kulturelt lige så godt kunne være nedsteget fra en fremmed planet … Den mand, der her fik sin sidste offentlige optræden, var den scenevante Carl Marius Madsen (1903-1978) – landsretssagfører og en af efterkrigstidens mest omstridte personligheder. De anarkistiske christianitter ønskede at vise Madsen en sidste ære …”

25 Tur VI: Gennem de idylliske landsbyer i Voldborg Herred Nord

Landets inddeling i herreder er en ældgammel gennem tiderne har været ejet af mange forskel- opbygning af det danske rige. Gennem herrederne lige. Kroen blev i 2017 købt af lokale investo- blev riget arkitektonisk rejst, og bag denne admini- rer og forpagtes af en lokal initiativgruppe. Lidt strative inddeling lå ofte en ældgammel kulturde- længere henne ad stranden mod syd er der en ling af oldtidsstammer, som den danske folkekultur teltplads med shelter helt ned til vandet. Folk i er bygget videre på. Herredsnavnene knytter sig til kano og kajak kan overnatte på deres tur rundt de fortællinger og folkesagn, der er blevet fortalt af på fjorden. de lokale folk for at stedfæste minder og fastholde Vi begynder turen med at køre op ad bakken på den daglige kulturbunde færden mellem de forskellige Gershøj Havnevej og derefter til højre ad Gers- bosættelsers skillende åløb, bakkedrag, skovbryn og højvej. Vi får lige pusten ved at stoppe ved den strande. I herredsinddelingen ” … vil Danske altid søge at genleve det Liv, der hviler i vor oldtunge Jord, den der ved tusinde Skel er bygget op til Hjem- stavnsriget Danmark”, skrev Thorkild Gravlund i 1926. Lejre Kommune består af 49 landsbyer. Der er enkelte store, som har forretninger og hvor der ligger forskellige servicecentre. Denne tur i den nordlige del af kommunen ligger i Hornsher- red mellem Isefjord og Roskilde Fjord og vil gå gennem en række små landsbyer uden nogen form for servicecentre. Der har tidligere været butikker, men nu er der lutter hygge og idyl, samt historiske minder. Det er en god idé at have mad og drikke med, da man jo ikke møder nogen steder hvor man kan proviantere. Turen begynder i Gershøj havn. Her kan man kun komme til med bil eller på cykel. Der kører dog en bus gennem byen, så hvis man spørger, kan man nok få sin cykel med. Helt nede ved havnen ligger Gershøj kro, som Gadekæret i Sæby 26 flotte røde kirke og den smukke bindingsværk Vi cykler videre ad Bybrønden bag om kirken. præstegård. Vi kører videre ad Krabbeholmsvej Her gør vi også holdt for at se kirken og den til det flotte Krabbeholms Gods. Vi kigger lige flotte, fredede præstegård. Hvis kirken er åben lidt på godset udefra, da man ikke kan komme skal vi helt sikkert ind og se den flotte altertavle, ind og se det, hvorefter vi drejer til venstre ned som er malet af C.W. Eckersberg. ad Holtensmindevej mod Sæby. Vi kører ad Byen har været brugt som historisk kulisse i alleen med de mange kastanjetræer og kommer mange Morten Korch film. Efter dette histori- gennem Holtensminde, som består af række ske tilbageblik fortsætter vi ad Hornsherredvej flotte bindingsværkshuse, der tidligere har været mod Biltris. Lidt udenfor Sæby ligger, på ven- husmandsboliger. I Sæby drejer vi til højre ad stre hånd, bryggeriet Hornbeer. Det blev i efter- Tingstedet. Ved byens gadekær ligger den gamle året 2018 solgt, men de nye ejere har lovet at skole i den gule bygning. En gruppe lokale bor- forsætte brygningen i ”den gamle ånd”. Lige før gere har fået stillet bygningen til rådighed som vi når Elverdamsvej står der en genforeningssten kulturhus. Ved gadekæret står et mindesmærke på en lille høj. Den blev rejst den 10. juli 1920. for Holten. Vi fortsætter over hovedvejen ind i Biltris, even- tuelt et lille smut rundt i byen inden vi fortsæt- ter ad Egholmvej frem til Egholm slot. Der er både museum og livsstiludstilling på slottet. Efter disse oplevelser fortsætter vi cykelturen mod Nr. Hyllinge ad Trehøjevej. Vi fortsætter lige gennem byen ad Hvidemosevej til Kynde- løse. Her kører vi en tur rundt og kigger lidt på gadenavnene, inden vi ad Kyndeløsevej fortsæt- ter til Kirke Hyllinge kirke, som ligger på toppen af bakken med en flot udsigt. Vi stopper ved kirken for at betragte Isefjord som på dette sted hedder Inderbredning og strækker sig fra Orø til Munkholmbroen. Herfra kører vi mod Rye ad Vintappervej. Når man kommer et stykke ned kan man måske mærke ”det kunstneriske sus” fra Bjørn Nør- gårds berømte ”hesteofringen”, der foregik i januar 1970. Der er ikke noget mindesmærke endnu, men det var på marken til højre ved nr. Den Gamle Skole i Sæby 56, at denne ”happening” foregik. 27 Efter dette ”sus” kører vi videre og nede i bun- vej og til højre op langs fjorden mod Sæby. Da den skal vi til venstre ad Nordre Ryevej mod vi kommer et stykke op, cykler vi ned til kysten Jenslev, som kan ses som et eksempel på en for at se vikingeskibe ved maritimt forsøgscen- af de små landsbyer vi er kommet igennem. ter. Vi kan kun i fantasien forestille os, hvorledes Jenslev er en såkaldt forteby, dvs. en by byg- der for godt 1000 år siden har været mange af get op omkring et åbent fællesareal med gade- disse skibe i dette farvand. kær mellem gårdene. Byen er præget af blan- Oppe på vejen igen, fortsætter vi gennem Sæby det bebyggelser med bygninger fra slutningen mod Gershøj, hvor turen slutter ved havnen. af 1700-tallet, med bindingsværk stråtækte tage Her går vi til sidst en lille tur for at se Sct. Lau- og småsprossede vinduer - og byggeri fra slut- rentius kilde. Det kan anbefales at hvile lidt ud ningen af 1900-tallet - opført i pudset gasbeton, og fylde depoterne igen på Gershøj kro. fortrinsvis med tegl eller eternittag. Man kan selvfølgelig starte turen flere forskel- Jenslev blev først ”udskiftet” i 1805, hvor land- lige steder og den kan afkortes ved at skære brugsejendommene flyttede ud af byen til mar- nogle af strækningerne af. Hele turen rundt er kerne, for derved at optimere driften. Sporene på 31 km. fra før udskiftningen ses stadig i byen i form af husenes placering, vejforløbet, de delvist udfyldte tomter efter de udflyttede gårde samt gadekæret og dele af det åbne fællesareal, grøn- ningen, mellem de tidligere gårde i byens cen- trum. I Jenslev kører vi mod Store Karleby. Vi kommer ud i den sydlige del af byen, så vi kører lidt til venstre mod Kirke Hyllinge for at se hele byen. Vi vender om ved udkanten og kører tilbage gennem både Store- og Lille Karleby frem til Hornsherredvej. Her vil vi gerne cykle en lille omvej til Lyndby. Vi drejer til højre og kører ned i Lyndby for at se både genforeningssten og vikingesten. Vi tager os også tid til at køre videre rundt i byen, og et smut ned i havnen. Her holdes pause for at se denne del af Roskilde fjord som hedder Lejre Vig, og kigge over på Borre- vejle, hvor Efterskolen Lindenborg holder til. Vi skal nu op ad bakken tilbage til Hornsherred- Gershøj Kro 28 Tur VI: Fakta Sæby kirke Den oprindelige kirke i Sæby svarede i størrelse cirka til det, der udgør kirkens hovedskib i dag. Det var en traditionel mørk middelalderkirke bygget af frådsten hentet fra frådstens- bruddet i Sortekilden ved landsbyen Vintre Møller tæt på Kirke Sonnerup. I 1300-tallet blev kirkens flade loft erstattet af hvælvinger og i 1400-tallet fik den som mange andre kirker på dette tidspunkt også tilføjet et tårn i den vestlige ende. Dette tårn skulle senere vise sig at være tæt på at koste den oprindelige kirke livet. Historien beretter nemlig, at juleaften 1823 styrtede dette tårn sammen og ødelagde en stor del af kirken. Spadserer man en tur rundt om kirken, vil man over døren i kirkens østlige ende kunne se en mindeplade fra genopbygningen af kirken, der lyder: ”1824 blev denne kirke ombygget af Nicolai Holten til Krab- besholm og hans hustroe Hanne Mangor”. Kirken har siden genopbygningen i det store hele ikke ændret udseende. Genforeningsstenen i Biltris Genforeningsstenen ved Biltris på 7 tons er Hornsherreds største, rejst af beboerne i Sæby og Gershøj sogne i fællesskab. Egholm Egholm ligger i Horns herred omringet af en lille lund, tæt på mose og eng. I nærheden ligger Egholm Skovgård, der blev udskilt 1920 som en selvstændig ejendom. Terrænet er både fladt og bakket. Jordbunden er egnet til skovdrift. Undergrunden er ler, blandet sand eller grus. De dominerende træarter er bøg og nåletræer, men løvtræer og eg er også at finde i området. Den nuværende ejer, Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige jord tilbage, så Egholm nu igen er en herregård, desuden har han lavet et våbenmuseum med hovedvæg- ten på 2. verdenskrig. Sct. Laurentius Kilde i Gershøj Middelalderens missionærer sydfra havde set mange kilder med forskelligt indhold af nyttige mineraler. Sådan var det også i Danmark. Da kirkebyggeriet for alvor tog fart i 1000-1100-tallet, var dets repræsentanter næppe blinde for den rolle, helligkilderne spillede for befolknin- gen. Det var derfor nærliggende at placere kirken på eller ved vandåren, som førte til kilde- vældet. Sådan er det også med kirken og kilden i Gershøj. Kirken er placeret i den nordlige ende af den nuværende landsby, ca. 150 meter fra kildens frembrud ved stranden. De katol- ske kirkefædre gav både kirken og kilden i Gershøj navn, efter martyren Sct. Laurentius fra Rom (også kaldet Sankt Laus eller Sankt Lars).

29 Tur VII: Morænebakker og smeltevandsdal.

I tiden, før der kom mennesker til Sjælland, blev mod Nr. Hvalsø. På toppen af bakken kommer landskabet skabt af isen. Kilometer høje isbjerge, der vi til rådhuset i Hvalsø, der er det ene af Lejre bevægede sig frem og tilbage i tusinder af år og som Kommunes to rådhuse. Det andet ligger i Aller- skabte floder af smeltevand. Det ses tydeligt i det slev. Vi cykler til venstre ad Møllebjergvej og område turen går igennem. Denne tur er med hen- henne på parkeringspladsen står vi af for at se syn til bakker lidt udfordrende, da den bevæger sig på ”Tusindårsstenen”. Denne skulptur er udført ud mod Midtsjælland, på et stykke skovvej og gen- af den lokale kunstner Olaf Manske Andersen. nem en smeltevandsdal. Området ligger på græn- Granitstenen vejer ca. 10 tons, og har siden isti- sen mellem den flade hedeland mod øst og moræne- den ligget i undergrunden under Hvalsø by. landskabet mod vest. Desuden ender både Isefjord Motivet på stenen er et bykort over Hvalsø, med og Roskilde fjord her. Det gør, at der er mange for- detaljer af veje og husene, der er indhugget med skellige landskabsformer, så naturen giver adskillige hammer og mejsel. Hvis du kan finde ”Skole- spændende oplevelser. Desuden har både historien og søen” på stenen, så kan du orientere dig om pla- kulturen sat sit præg her. Mennesket har i tidens løb ceringen af hele byen. brugt området til mange vandmøller, hvor enkelte er Vi cykler tilbage på Holbækvej mod Vester Såby tilbage. og når vi kommer ud af Nr. Hvalsø drejer vi til Denne tur begynder ved nordsiden af Hvalsø venstre ad Tadre Møllevej, der i begyndelsen station. Man kan komme med tog og tage cyk- har en belægning med asfalt, men gennem skolen med eller sætte bilen ved P-pladsen ved stationen og fortsætte på cykel. Det første vi lægger mærke til er Gro Akademi som ligger i stationsbygningen. Gro Akademi er et sted hvor mennesket vokser i fællesskaber og på det personlige plan, både børn, unge og voksne. Et sted der giver mennesker nyt liv. Vi ønsker at denne gamle station fortsat skal være et levende og dynamisk sted i lokalsamfun- det, hvor mennesker mødes på kryds og tværs. Vi fortsætter hen mod rundkørslen og her ser vi straks skulpturen ”Fugl” som er udført af Ole Christensen. Vi fortsætter rundt i rundkørslen ad Holbækvej Tusindårsstenen som er udført af Olaf Manske Andersen 30 ven bliver underlaget til grus. Efter en flot tur længere tur ud til det sted, hvor kildekalk (fråd- med nogle ”gode” bakker gennem skoven ender sten) ligger helt fremme. En del kirker er blevet vi ved Tadre Mølle. Her er mange ting at se på: bygget af frådsten og vi ser senere på turen et Selve møllen, der fungerer som museum, og eksempel på en sådan kirkebygning. Maries Hus, der rummer en café med originale Friske og veludhvilede fortsætter vi på cyklerne møbler fra over 100 år tilbage. Vi lægger mærke til højre ad Soderupvej, hvorefter vi drejer til til, at der i en af stuerne hænger et maleri af venstre ad Aakandevej ned til Aastrup Kloster. Tadre Mølle, der er udført af Ole Ring, som er Der er offentlig adgang til en del af parken. I søn af den store danske maler L.A. Ring. Hvis parken løber ”Amtsskelåen”, der danner græn- cafeen er åben, ta’r vi lige en tår kaffe, så vi får sen mellem Lejre Kommune og Holbæk Kom- ny energi. mune. Vi har dog ikke så meget tid i dag, så vi I bygningen over for cafeen er der indgang til en springer parken over denne gang og fortsætter ”port” til Nationalpark Skjoldungernes Land”. til højre ad Aastrupvej frem til Landevejen, hvor Her kan vi læse om tankerne bag skabelsen af en vi drejer til venstre for derefter at dreje til højre nationalpark, og hvad vi kan opleve i national- ad Elverdamsvej. Inden vi drejer op ad vejen, parken. Der findes flere af denne slags ”porte” standser vi op og nyder den gode udsigt over andre steder i nationalparken. smeltevandsdalen til Tempelkrogen, der er den Vi går en tur i den velordnede have med bede nederste del af Isefjord. med forskellige krydderurter, og vi går en lidt Elverdamsvej er en lang bakke op, men med

31 en flot udsigt til venstre ned over dalsiden. Når Vejen ender ved Munkholmvej og lige ovre på vi er cyklet under motorvejsbroen drejer vi til den anden side ligger Ryegård. Man kan gå tur i højre ad Ordrupvej mod Kirke Sonnerup. Efter parken, hvilket vi undlader og cykler i stedet for ganske få meter stopper vi for, på venstre hånd, videre til højre ad Munkholmvej og lidt længere at betragte et vandfald der løber over kildekalk. henne kører vi ind i Rye by. Vi besøger både kir- Efter en kort pause kører vi videre ad Ordrup- ken (hvis den er åben) og kirkegården, som er et vej op til kirken, hvor vi gør holdt. En del af ”must”, for her ligger den verdenskendte danske maler Richard Mortensen begravet. Gravstedet for kunstneren Michael Martinu er også værd at besøge på grund af den smukke skulptur på gra- ven. Fra Rye by cykler vi tilbage gennem byen til Munkholmvej, som vi krydser og fortsætter ad Torkilstrupvej. Efter nogle sving (Den gamle jernbane) og en enkelt bakke kommer vi over motorvejen og frem til Landevejen. Her tager

Vandfald ved Vintre Møller som løber over kildekalk (frådsten) denne kirke er bygget af frådsten. Hvis kirken er åben, så går vi derind, da den et besøg værd. Men ellers fortsætter vi lige frem og drejer mod Rye ad Sonnerup Gade, som går over i Sonne- rupvej. Vejen er en fredelig og smuk tur gennem et afvekslende landskab. Læg især mærke til den flotte u-formede smeltevandsdal, som man kører over halvvejs. Michael Martinus gravsted på Rye kirkegård 32 vi en lille afstikker til højre og efter nogle hun- kirken. I følge myten er Kisserup kirke bygget af drede meter finder vi en Frihedsstøtte, som den ene af to søstre som begge var meget vel- er ældre end den foran Hovedbanegården i havende, men ikke ønskede at den anden skulle København. Vær dog opmærksom, for den står arve. Derfor byggede de to søstre hver sin kirke, ikke helt fremme ved vejen men lidt inde til den ene Kisserup kirke og den anden Særløse højre. kirke og brugte hver især hele deres formue og Vi går over på den anden side af vejen og cykler måtte begge leve i fattigdom siden. tilbage til krydset og drejer til højre mod Kirke Vi fortsætter rundt om kirken og kører af Agge- Såby, hvor vi gør holdt ved gadekæret, hvor der rupvej ned til Raunsbjergvej. Her drejer vi til ligger et gammelt frysehus. Længere henne ad højre ad cykelstien frem til den første gård. Lige vejen drejer vi mod Kisserup ad Omøvej, som efter gården drejer vi til højre og lidt fremme går over i Skullerupvej. Vejen snor sig en del og til venstre og kommer så ud til Bentsenvej. Her vi gør et holdt ved ruinerne efter Skullerup tegl- drejer vi til venstre, kører ned ad bakken og værk. ender ved rundkørslen ved stationen. I Kisserup by kommer vi først forbi genfor- Hele denne tur rundt er på 30 km. eningsstenen i beton og derefter cykler vi op til

Frihedsstøtten ved Kirke Såby er ældre, men noget mindre end sin navnesøster i København Skullerup teglværksruin - (Tegning: Poul Østed Pedersen) 33 Tur VII: Fakta Tadre Mølle Tadre Mølle besøgssted under Museumskoncernen ROMU, som fungerer som historisk møllegård og naturcenter. Tadre Mølle er den sidste af de i alt 13 vandmøller, der tidligere fandtes i Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods nær Hvalsø og Tølløse. Tadre Mølle, der indgår som en del af bygningskomplekset Tadre Møllegård, forsynes med vand fra Taderød Bæk, som med et stærkt fald løber ud i Elverdamsåen. Tadre Mølle er en af de få sjællandske vandmøller, der kan ses i funktion på sin oprindelige plads. Der har været vandmølle på stedet siden 1300-tallet. Den nuværende møllebygning og mølleri er opført 1840. Tadre Mølle er fredet sammen med 12 ha af omgivelserne, og møllen og bygningerne fungerer i dag som naturcenter og kulturhistorisk museum med en arbejdendemøllegård fra 1800-tallet. Aastrup Kloster Aastrup Kloster (Hovedgård) ved Tølløse er ejet af Det grevelige Dannemandske Stift. Klosterets hovedbygning består af tre fløje. Den første fløj blev påbegyndt i 1588, og i 1613 stod et tofløjet anlæg færdigt; årstallet ses i murankre og på et sandstensvåbenskjold over porten. En tredie fløj blev tilføjet i 1856. Klosteret har en meget interessant historie med mange skiftende ejerforhold og kan under navnet Aastrup Hovedgård følges helt tilbage til 1400-tallet. I 1988 blev den oprindelige fundats ændret, og den har nu til formål at yde bolig eller støtte til boligformål og studiestøtte til efterkommere af Dannemands eller hans tre hustruers slægtninge, subsidiært til børn af danske officerer. Stiftets virke finansieres af indtægter fra land- og skovbrug, der er på godt 700 hektar, samt fra udlejning af godt 25 lejeboliger og jagt på klosterets jorder. Siden 1988 har Den Kongelige Livgardes Musikkorps (normalt i juni måned) afholdt gratis friluftskoncert i klosterets gård. Frihedsstøtten ved Kirke Såby Støtten er udført i sandsten på en lav granitsokkel. Støtten består af to elementer, nederst en bred blokform med hulkel, oven på denne en smallere høj støtte, der øverst spidses til. På fronten findes en sandstensudsmykning, der forestiller en hat med en bladkrans omkring. Midt på fladen ses svagt en inskription: ”Frihedsminde oprejst af Aastrup ejer 1794 ved tanken om den 20. juli 1788”. Bygningshistorie: Mindestenen er opført i 1794 for stavnsbåndets op- hævelse i 1788, tre år før Frihedsstøtten i København stod færdig. Den er udført af Johan- nes Wiedewelt, en af datidens kendte billedhuggere. Bygherren var Åstrups daværende ejer Johan Bartholin Eichel.

34 Tur VIII: GHUF-landet

Bag dette mærkelige navn ”GHUF-landet” ligger ren Povl Søndergaard, der var søn af maleren en længere og mere præcis titel: ”Gevningehalvø- Ole Søndergaard, der var en god ven af Valde- ens Udviklingsforum”, og ser man på et landkort, mar Hansen. Skulpturen står ved ”Bakkehuset”, så kan man – med lidt god vilje – godt tale om en og var i mange år et vartegn for Borrevejle mens halvø, der strækker sig fra Lindenborgvej og mod stedet blev brugt som lejr- og idrætsplads. nord til naturområdet Bognæs i Roskilde Fjord. Den Vi cykler tilbage ad Borrevejlevej, og drejer til østlige grænse er Kornerup å, og de tre søer i Korne- venstre ad Oldvejen til Gevninge by. Ved kirken rup, i Svogerslev, i Kattinge og Lejre Vig mod vest. drejer vi til venstre ad Herslevvej til vi når byen Ordet Udviklingsforum henviser til, at de lokale Herslev. Vi følger vejen gennem byen. borgere, der både i den gamle Lejre Kommune (før 2007) og i den nye, større Lejre Kommune, mener at I byens østlige udkant ligger Herslev Bryghus, området har befundet sig FOR meget i udkanten af der har gårdbutik. Det er et besøg værd, og et kommunen, når det gælder bolig- og erhvervsudvik- godt sted at holde pause. ling, samt fordelingen af kommunens servicetilbud. Vi cykler tilbage gennem byen og drejer til højre Derfor har de lokale borgere i 2018 dannet GHUF. mod Stranden ad Bognæsvej, og derefter til ven- Turen begynder i den vestlige del af Gevninge stre ad Herslev Strandvej. Snart er der foran os by, på P-pladsen i krydset Abbetvedvej-Linden- udsigt ud over fjorden, og ved vejens ende ligger borgvej-Gevninge Vestvej. Herfra cykler vi ad Herslev Strands Sejlklub, med mange små sejl- Lindenborgvej nogle få hundrede meter mod både. Her findes også wc, shelter og sandstrand. vest og drejer til højre ad Borrevejlevej. Vi cykler til området ved Efterskolen Lindenborg. Der er offentlig adgang til området og vi cykler ned til vandet, der hedder Lejre Vig og er den vestlige del af bunden af Roskilde Fjord. Det flade græs- areal, der strækker sig fra skrænten ned til vand- kanten, er en anlagt gymnastikplads. I skrænten er der stadigvæk spor efter siddepladser. I skrænten findes også en mindesten, der er rejst for Valdemar Hansen, der grundlagde Borrevejle Idræts- og Lejrplads i 1931. Nogle år senere skænkede Valdemar Hansen skulpturen ”Ung- dom” til stedet. Den er udført af billedhugge- Historisk billede fra Herslev Kirke 35 Vandet er rent, så hvis vejret tillader det, så hop- ved slusen. Stampemøllen blev anvendt til valk- per vi en tur i bølgerne. ning af klæde til de kongelige klædefabrikker, og Lige før vejen ned til havnen findes en gang- og grynmøllen blev anvendt til maling af perle- og cykelsti. På skiltet findes følgende stinr. 40, 88 bankegryn. og 430. På skiltet er anvist 12 km. til Roskilde Vi følger Boserupvej med Kattinge Sø på vores og 4 km. til Boserup Skov. Vi cykler ad stien mod øst og kommer ud på Bognæsvej, som vi følger til venstre til selve grusvejen, der fører ud på Bognæs. Det er et stort fugleområde, hvor havørnen har rede. Dansk Ornitologisk For- ening har etableret et særligt ”kikkested” til ørnereden med bænk. Medbring en kikkert på turen. Området er (næsten) bilfrit, og gående og cyklende er tilladt. Vi følger stien mod højre ind i Storskoven og følger stien til venstre. Her er en fin rundtur, der går forbi området mod øst, hvor ørnereden findes. Her standser vi og er så hel- dige, at vi kan se et par ørne, der kredser rundt Kattinge Værk - (Tegning: Poul Østed Pedersen) højt oppe i luften. De søger bytte til deres unger. Vi følger stien videre rundt, og har den smuk- keste udsigt ind mod Roskilde by. På vandet sej- højre side, og drejer til højre ad Kongemarken, ler turskibet Sagafjord, der hilser os med et trut. der er en grusvej. Lidt længere fremme ligger Måske er der også kajplads på fjorden. I bunden Roskilde Golfbane på venstre side, lige før vejen af Roskilde Havn ligger Vikingeskibsmuseet. drejer til højre mod vest. Grusvejen munder ud i Kongemarksvej. Her cykler vi til højre ned til Vi cykler tilbage ad Bognæsvej og holder til ven- broen mellem Store og Lille Kattinge Sø. Lige stre ad Rishøjvej. På toppen af bakken er der før broen, ved skiltet der viser kommunegræn- en enestående flot udsigt til fjorden, søerne og sen mellem Roskilde og Lejre, sætter vi cyklerne de gule bygninger, der rummer Kattinge Værk. ved autoværnet. Vi krydser vejen til fods og går Vi følger Boserupvej til det smalle sted mellem indenfor autoværnet ned til vådområdet. Lige fjorden og Kattinge Sø. Her lå voldstedet ved indenfor til venstre får vi øje på en informati- Nebbe Slot. onspæl, der fortæller om ”Flodemålsstenen”. Vi cykler forbi slusen ved Kattinge værk. Tilbage Og lidt længere fremme står selve granitblok- i 1661 blev området overdraget til Københavns ken, som har indgraveret Københavns byvåben Magistrat som tak for byens indsats i svenske- med de tre tårne. Stenen blev placeret på dette krigene. Og fra 1753 blev der anlagt to møller sted i 1784 efter en langvarig strid mellem bøn- 36 derne i Kattinge og Københavns Magistrat. retsligt forlig, der fastsatte den nye vandstand, Der var modstridende interesser om vandstan- og stenen blev nedsat som markering af den den i søerne, idet en højere vandstand i søerne maksimale vandstandshøjde. oversvømmede bønderne engarealer. Omvendt havde magistraten, der drev møllerne på Kat- Vi fortsætter til Kattinge og drejer til venstre ad tinge Værk en interesse i, at anvende vandets Buesøvej mod Kornerup. Til venstre er der en kraft til at drive møllerne. Der blev indgået et fantastik udsigt til Roskilde over Buesø og Svo- gerslev sø. I Kornerup kører vi et lille smut til venstre og op ad Ravnshøjvej til Kornerup kirke.

Fra kirken kører vi tilbage til Kornerup lande- vej og drejer til venstre. Vi kører ned til Linden- borgvej og drejer mod vest tilbage gennem Gev- ninge til parkeringspladsen. Turen er på 30 km.

Flodemålsstenen - (Tegning: Poul Østed Pedersen)

37 Tur VIII: Fakta Borrevejle (Efterskolen Lindenborg) Før efterskolen i 2012 overtog ejendommen var stedet i mange år kendt som Borrevejle Fest-, Idræts- og Lejrplads, og i folkemunde hedder området – også den dag i dag – Borre- vejle. Initiativtageren til Borrevejle var Valdemar Hansen fra Osted. Som formand for Ros- kilde Amts Gymnastikforening (RAG) stod han i spidsen for indkøbet af området i 1931 af en lokal gårdejer. På skrænten ud mod Lejre Vig er rejst en mindesten for Valdemar Hansen, der hylder ham som den ildnende igangsætter. Skulpturen ”Ungdom”, der står nedenfor Bakkehuset skyldes også Valdemar Hansen. Han købte skulpturen af kunstneren Povl Søndergaard i slutningen af 1930’erne og skænkede den til Borrevejle, og siden var skulpturen et vartegn for Borrevejle gennem hele RAG’s ejerperiode.

Nebbe Slot På det smalle landområde mellem Kattinge Vig (Roskilde Fjord) og Store Kattinge Sø, ligger de tre lave banker, hvor det middelalderlige Nebbe Slot lå. Oprindelig udgjorde Kattinge Sø, samt Svogerslev Sø og Kornerup Sø, et samlet vandområde, der strakte sig helt ind til Gl. Lejre. Vest for dette vandområde lå en nu udtørret fjordarm, og mellem disse to fjordarme lå en landtange eller et ”næb”, med den smalle landforbindelse mod syd. På dette næb blev der i 12-1300 tallet bygget fæstningen eller voldstedet Nebbe Slot, som lå godt beskyttet fra vandsiden. Samtidig blev der bygget en dæmning, hvor Kattinge Værk nu ligger. Dermed blev vandforbindelsen til fjorden afbrudt og søerne dannet. I et bogværk fra 1832 skrives at slottets oprindelse kan føres tilbage til: ”… den tid, da kongerne endnu residerede i Lejre, thi her er netop indløbet til de åer, som førte til Lejre.” Selve slottet var en typisk middelalderborg. Borgen var af den såkaldte ”mottetype”, og bygget på de tre banker, der var adskilt af voldgrave. På den sydlige banke stod et muret forsvarstårn, motten, mens der på de to øvrige sider stod bygninger af bindingsværk, mens selve borgen stod på den nordlige banke. I 1970 blev området fredet, og ligger nu som et gådefuldt minde fra middelalderen.

38 Appendiks 1: Tale til Kulturpedalernes 10-års fødselsdag

Kære Kulturpedaler da vi er blevet 10 år ældre, har næsten halvdelen af I 10 år er mine referater begyndt med netop disse os el-cykler. Vi vil nemlig ikke give op eller erkende, ord ”Kære Kulturpedaler” hver eneste mandag efter at vi er blevet for gamle til at være med i Kulturpe- vores cykelture. Referater der fortæller om turens dalerne. I dag er vi aldersmæssigt mellem 67 og 89 forløb, om hvem der sagde hvad og om eventuelle år. aftaler. Fødselsdagsture. Vi har hvert år, siden vores 3- Kulturpedalerne cyklede den første tur fra Osted års fødselsdag, fejret dagen med en heldagscykeltur. Torv i maj 2009. Cykelturene var for alle interesse- Disse ture har altid ligget på en torsdag, da man- rede. Til julefrokosten i 2009 var vi 10 medlemmer dage er forbeholdt almindelige cykelture som er for og indtil da hed vi ”Cykeltur for seniorer,” men ved alle. denne julefrokost blev navnet ændret til ”Kulturpe- Maj 2012 holdt vi vores 3-års fødselsdag og turen dalerne”. Det vil sige cykelture, gerne med et kultu- gik til Sæby, Hornbeer, Tadre Mølle og med lagkage relt indhold. I begyndelsen cyklede vi hver onsdag og sang. aften om sommeren men ændrede det til dagsture om vinteren. Maj 2013 holdt vi 4-års fødselsdag i sommerhus i Sverige med cykeltur, hjemmelavede sange og taler I maj 2011 blev det ændret til at Kulturpedalerne Maj 2014, 5-års fødselsdag som gik til de Køben- skulle cykle hver mandag morgen kl. 9 hele året havnske volde og Mindelunden. rundt inklusiv helligdage, altså også juleaften og nytårsaften og altid fra Osted Torv. Er der blot 2 Maj 2015 blev vi 6 år og cyklede denne gang syd- personer der ønsker at cykle, så gør de det. Vi må over på de københavnske volde. højst være 30 medlemmer i gruppen, ellers bliver det Maj 2016, 7-års fødselsdag og turen gik til Tystrup/ for stor en gruppe på vejene. I dag er vi 30 medlem- Bavelse sø mer. ”Kædesmørelse” er efterhånden blevet en tradition ved indvielse af nye medlemmer. Fremmødet Maj 2017, 8-års fødselsdag Egholm slot/museum har ligget højt i det seneste år, ofte på mellem 15 til Maj 2018. 9-års fødselsdag Hedebostien og Greve 20 personer museum.

De fremmødte bestemmer selv turen. Turene ligger Og nu er vi så nået til vores 10-års fødselsdag eller for det meste på mellem 20 og 30 km og det gør de skal vi sige 10-års jubilæum. stadig. Forskellen fra begyndelsen og til i dag er: I starten var der ingen der havde el-cykler, men nu,

39 Torsdagsturene startede vi med i 2010. Sommeren 2016. Tur til Korsør. Hans Høyers som- Maj 2010 cyklede vi turen til Køge over Køge Ås. merhus. En tur på 60 km. Juni 2017. Tur til Vestskoven, Vikingelandsby, Juni 2011 cyklede vi Roskilde fjord rundt. Galgebakken Albertslund. Den var på 90 km og dengang havde vi gode ben. September 2017. Tur til Trelleborg. Toms sommerhus. August 2011 i Hans Høyers sommerhus. September 2018. Tur til Jystrup, Haraldsted sø. Cyklede rundt i Korsør og omegn og under Store- Foruden cykelture, digtes der fødselsdagssange, syn- bæltsbroen. ges, holdes sommerfester og julefrokoster. I Kultur- Maj 2012 tog vi cyklerne på bilerne til pedalerne er vi så alsidige at vi rummer det hele, Kongelunden og cyklede derfra Amager rundt. og samtidig så forskellige, at vi nogle gange tager September 2012. Toms sommerhus. os til hovedet. Og dog har vi aldrig været medlem Slagelse Kaserne og Gardehusarregimentet. af en mere spændende forening hvor vi glæder os til cykelturen hver eneste mandag morgen kl. 9 på Forår 2014. Sverigestur, Eriks sommerhus. Osted Torv. Forår 2015. Sverigestur, Eriks sommerhus. Tillykke med 10 -års fødselsdag. Referenten

40 Appendiks 2: Kulturpedalerne er en selvorganiseret gruppe

Kulturpedalerne har til formål at lære vores fast leder. Vi byder ind med det vi hver især kan lokalområde at kende på en nem måde, og hvor og det vi har lyst til at vise eller fortælle om. alle kan være med. Cyklen er det bedste trans- Iblandt os er der folk, der kan lappe en cykel, portmiddel til at opnå dette mål. Samtidig får vi skrive en sang, skrive referater fra turene, tage motion og vi indgår i et socialt samvær. fotografier og fortælle lokalhistorie. Kulturpedalerne har ingen bestyrelse eller en

41 Gennem de snart 10 år har Kulturpedalerne 1. Alle former for cykler accepteres, også el- udviklet nogle ikke nedskrevne regler: cykler. Alle skal bære cykelhjelm, og hver Vi mødes kl. 9.00 hver mandag morgen på deltager er ansvarlig for om cyklen er lovlig Osted Torv, uanset vind og vejr og uanset om og hjulene er pumpede. mandagen er en hverdag eller en helligdag. 2. ALLE færdselsregler overholdes, og enhver Vi cykler afsted uanset hvor mange, der er er selv ansvarlig for sin egen sikkerhed, fx mødt op. Der er ikke møde- eller tilmeldings- ved at bære en gul sikkerhedsvest, og enhver pligt. Der er afgang præcis kl. 9.00. har selv ansvaret for at se sig for, og skal selv konstatere om der er fri bane. 3. Inden afgangen kl. 9.00 bestemmes dagens rute og dagens turleder. Afgørelsen om dagens rute lægger sig tæt op ad én af føl- gende tre principper: enten har én ”pedal” på forhånd meldt en rute ud, eller på dagen melder en turleder sig, eller også går snak- ken løs på dagen, indtil et kompromis hurtigt tegner sig, og den mest argumenterende udpeges som turleder. 4. Turlederen bestemmer ruten. Andres udsagn om at det fx er hurtigere eller nem- mere at cykle en anden vej, giver ikke mening, da det ikke gælder om at komme hurtigt frem eller at finde den nemmeste vej. Tværtimod, er det den nye og spektakulære ruteføring, der oftest er den mest spæn- dende og oplevelsesrige, samt giver ny viden om sit lokalområde. 5. Turlederen cykler forrest og bestemmer dermed farten og de indlagte pauser, dog med behørigt hensyn til de ytringer og meninger, der undervejs kommer fra ”bagtroppen”. 6. Kulturpedalerne har lov til, ja, nærmest pligt til at ”moppe” de andre. Denne form for mobning giver stor social sammen- hængskraft.

42 VI

VIII

VII

I II

III

43 Tur I: Danmarks Vugge og Skjoldungernes Tumleplads - Længde:15 km

Start/Mål P

3 km 44 Tur II: Langs Hovedvej 14 - Længde: 18 km

Jættestue

Rorupstenen

Start/Mål

5 km

45 Tur III: Køge Vest gennem det flade skovlandskab - Længde 34 km

Start/Mål

Svenstrup Gods

5 km 46 Tur IV: Velkommen i den grønne lund i Bidstrup skovene. - Længde: 27 km

Mindeplade

Start/Mål

5 km

47 Tur V: Voldborg Herred Syd og den med tyren - Længde: 12 km

Start/Mål

Tyren og Nådekorset

Atelier HeNoChBa

2,5 km 48 Tur VI: Gennem de idylliske landsbyer i Voldborg Herred Nord Længde: 31 km

Start/Mål

5 km 49 Tur VII: Morænebakker og smeltevandsdal - Længde: 30 km

Vandfald

Frihedsstøtten

Tadre Mølle

Start/Mål

5 km 50 Tur VIII: GHUF-landet - Længde: 30 km

Kattinge Værk

Efterskolen Lindenborg Flodemålsstenen

Start/Mål

5 km 51 52