6 Mandagmorgen

V og K gav grønt lys for lempede familiesammenføringsregler i EU

Bendt Bendtsen ledede forhandlingerne om det EU-direktiv, der svækker Danmarks stramme udlændinge- politik – I EU-Parlamentet var det en dansk venstremand, der anførte den liberale gruppes kamp for at øge EU-borgernes rettigheder yderligere – Folketingets Europaudvalg var allerede i 2002 informeret om, at EU-reglerne ville få konsekvenser for danske familiesammenføringsregler

da den danske vicestatsminister, Bendt fri bevægelighed for første gang blev nævnt i en Bendtsen for bordenden Bendtsen, torsdag den 14. november 2002 bød EF-forordning, var der vedtaget ni forskellige Vicestatsministeren ledede sine kolleger velkommen til EUs ministerråds- direktiver og to forordninger, så unionsborgere Ministerrådets møde i Bruxelles som repræsentant for det dan- og myndigheder nu skulle navigere rundt i et førstebehandling af ske formandskab, var han først og fremmest op- omfattende og kompliceret regelsæt. For at for- familiesammenførings- taget af at gøre det bedst mulige indtryk. enkle tingene foreslog Kommissionen at samle direktivet under det danske formandskab i 2002. Dagsordenen var spækket med sager, som reglerne i ét ny direktiv, der nu blev forelagt på Bendtsen og de øvrige 14 erhvervsministre be- højeste politiske niveau i EU. tragtede som væsentlige for europæisk erhvervs- Portugiseren forklarede, at der primært var liv: Bedre lovgivning, fremskridt i arbejdet med tale om en sammenskrivning af tidligere regler det indre marked, forbrugerkredit, forsikringer – suppleret med moderniseringer og justerin- og fælles europæiske patenter var bare nogle af ger, bl.a. i lyset af forskellige afgørelser fra EF- emnerne. Igen og igen havde Bendtsen fået tu- Domstolen. det ørerne fulde med, hvor vigtigt det var at spil- Et antal ministre fik ordet for spørgsmål og le rollen som neutral og konstruktiv formand. kommentarer til forslaget. Men stemningen var At forsøge sig med nationale særstandpunkter var afslappet, og debatten på ingen måde kontro- bandlyst. Landets og erhvervsministerens per- versiel. sonlige prestige stod på spil. Selv valgte økonomi- og erhvervsminister Bendtsen løste opgaven til punkt og prikke. at forholde sig ret neutralt til Han kom ikke med nogen indledende marke- direktivforslaget. Det er slet ikke en usædvanlig ringer, da han gav ordet til den portugisiske EU- linje for en EU-formand – tværtimod. Men tavs- kommissær, António Vitorino, der skulle præs- heden må alligevel siges at være bemærkelsesvær- entere tankerne bag et nyt direktivforslag om fri dig, i lyset af at VK-regeringen blot 12 måneder bevægelighed og opholdsret. tidligere var kommet til magten på løfter om Præsentationen var pædagogisk og fredsom- væsentlige udlændingepolitiske stramninger. melig: Retten til fri bevægelighed for EU-bor- At direktivet først og fremmest handlede om gerne og deres familie var en helt central grund- forenklinger og sammenskrivninger, var nemlig pille i det indre marked. Men siden 1968, hvor den en sandhed med modifikationer. Den danske

MM26 11. august 2008 Mandagmorgen 7

centraladministration havde sort på hvidt vur- familiesammenføring fyldte forsvindende lidt i deret, at direktivet ville kræve ændringer i dansk debatten. Kontroverserne gjaldt først og fremmest Med åbne øjne lovgivning på en række områder, herunder ud- definitionen af begrebet “familie”. I nogle EU- Danske embedsmænd lændingeloven, uddannelses- og sociallovgiv- lande anerkendes registrerede partnerskaber fastslog allerede i 2002, at ning, reglerne om indfødsret og erhvervelse af fast mellem folk af samme køn – i andre lande ikke. det omstridte direktiv ville ejendom. Og som det hed i et notat til medlem- Da MEPerne stemte om forslaget 12. febru- nødvendiggøre justeringer af dansk lovgivning. merne af Folketingets Europaudvalg: ar, vedtog de med overvældende flertal en ræk- “Direktivforslaget forventes i sin nuværende ud- ke ændringsforslag, der udvidede adgangen til formning at medføre en vis udvidelse af retten til familiesammenføringer i forhold til familiesammenføring.” Kommissionens forslag – bl.a. for studerende. Dermed stod det fra begyndelsen klart, at di- Men især på grund af spørgsmålet om registre- rektivet ville lægge sten i vejen for den nye ud- rede partnerskaber endte det samlede forslag, lændingepolitiske linje, som VK-regeringen og inklusive ændringer, med at blive vedtaget med støttepartiet Dansk Folkeparti havde lagt for da- snævert flertal: 269 stemmer mod 225. gen. Hvor mange og hvor store disse forhindrin- Forslaget blev båret igennem af socialistgrup- ger var, forsøgte Bendt Bendtsen ikke at opkla- pen sammen med venstrefløjen, de grønne og re. den liberale gruppe. Venstres fem MEPer – Karin Da Europaudvalget ugen inden Minister- Riis-Jørgensen, Ole Andreasen, Anne E. Jensen, rådsmødet behandlede direktivet, var det kun Niels Busk og Ole B. Sørensen – stemte for. Den Dansk Folkeparti, der for alvor havde proteste- konservative Christian Rovsing stemte nej til for- ret. Men det gør DF altid over for sager, der kom- slaget ligesom DFs Mogens Camre. 46 parla- mer fra EU, så de øvrige udvalgsmedlemmer har mentarikerne udlod at stemme – heriblandt de mere eller mindre vænnet sig af med at tage pro- danske socialdemokrater Helle Thorning- testerne alt for højtideligt. Schmidt og Torben Lund, der dermed brød par- tilinjen i socialistgruppen. Flere rettigheder Samtidig med at Kommissionens direktivfor- O.k. til EF-domme slag blev rundtsendt til EUs medlemslande, blev Mens Ministerrådet og Parlamentet var travlt op- det sendt til Europa-Parlamentet, der har fuld taget af EU-direktivet, var EF-Domstolen allere- medbestemmelse på en stor del af den euro- de i fuld gang med at behandle en række sager pæiske lovgivning, herunder den del, der be- ud fra de daværende regler om fri bevægelighed rører det indre marked. Det gør unionsborger- og familiesammenføring. Især to sager er inter- nes ret til at slå sig ned i et andet EU-land i aller- essante. højeste grad. Den 11. juli 2002 faldt der dom i den såkald- Parlamentets Udvalg om Borgernes te Carpenter-sag. Den fastslår, at en person ik- Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fik ke behøver at flytte til et andet EU-land for at be- ansvaret for at behandle sagen. Italieneren nytte sig af Unionens regler om fri bevægelig- Giacomo Santini, tidligere sportsjournalist ved hed, herunder retten til familiesammenføring. den nationale tv-station RAI og repræsentant Sagen handler om den britiske statsborger, for Berlusconis Forza Italia-parti, blev udset som Peter Carpenter, der giftede sig med en filip- ordfører og ansvarlig for at lede arbejdet med at pinsk kvinde, Mary, efter at hendes visum til finde en fælles holdning blandt parlamentari- Storbritannien var udløbet. Da myndighederne kerne. Udvalget måtte behandle sagen hele syv ville smide hende ud af landet, endte sagen ved gange, inden det nærmede sig en fælles hold- en britisk domstol, hvor Mary Carpenter argu- ning til direktivet. menterede for, at hun havde ret til familiesam- En af Santinis centrale kontaktpersoner i ar- menføring, ligesom hvis hendes mand havde bejdet var den danske parlamentariker Ole B. flyttet til et andet EU-land. En del af Peter Sørensen fra . Da parlamentet 11. febru- Carpenters arbejde som annoncesælger foregik ar 2003 havde en længere debat om direktivfor- nemlig i udlandet, da han rejste ofte for at hol- slaget, var det Ole B. Sørensen, der på vegne af de kontakt med udenlandske annoncører. Sagen den liberale gruppe førte ordet – og gav forsla- endte ved EF-Domstolen, der gav Mr. og Mrs. get fuld opbakning. Carpenter medhold. Den vurderede, at Peter Som den lange udvalgsbehandling allerede Carpenters arbejde kunne sidestilles med, at han havde givet et varsel om, blev det en ophedet de- rent faktisk var flyttet til et andet EU-land. bat. Men udsigten til øget indvandring i form af Et par uger senere faldt der dom i den såkald-

MM26 11. august 2008 8 Mandagmorgen

MM | “Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring”

• 23. maj 2001. Europa-Kommissionen vedtager forslag til direktiv • 15. april 2003. Kommissionen ændrer direktivforslaget i overens- om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes stemmelse med en række af Europa-Parlamentets ændringsforslag og opholde sig frit på medlemsstaternes område. og med indvendinger, som ministrene har fremført i Rådet. Det ændrede forslag sendes til Parlamentet og til medlemslandene.

• 21. september 2001. Direktivforslaget behandles for første gang i Folketingets Europaudvalg. Ifølge et notat fra Erhvervsministeriet til • 19. september 2003. Direktivforslaget behandles for tredje gang i udvalget er formålet med direktivet bl.a.: “at modernisere og sim- Folketingets Europaudvalg. Et nyt revideret notat beskriver, hvordan plificere retten for unionsborgere og deres familiemedlemmer til at forslaget ser ud efter bl.a. Europa-Parlamentets ændringer og færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og at fastslår, at “der er tale om en udvidelse af adgangen til familiesam- søge at minimere de administrative procedurer” og “begrænse menføring for så vidt angår studerende”. mulighederne for at nægte eller inddrage en opholdstilladelse. (...) Blandt de andre ændringer nævnes bl.a., at “medlemsstaten skal Som en af de væsentligste ændringer i forhold til allerede gælden- give familiesammenføring til registrerede partnere, hvis medlems- de regler udvides adgangen for en unionsborger til at medtage statens nationale lovgivning sidestiller registrerede partnere med familiemedlemmer”. ægtefæller”, og at “medlemsstaten skal fremme indrejse og Notatet opregner en række konsekvenser for dansk lovgivning, ikke ophold for ugifte samlevende”. Notatet peger også på, at det ænd- mindst på udlændingeområdet: “Direktivforslaget vil i sin nuværen- rede direktivforslag sætter grænser for krav til familiesammenfør- de udformning medføre ændringer i udlændingelovgivningen og tes økonomiske formåen: “Medlemsstaten må dog ikke stille krav skønnes ligeledes at give anledning til ændringer i blandt andet om, at de pågældende råder over midler, ud over hvad der bliver lovgivningen på uddannelses- og socialområdet og i lovgivningen ydet i kontanthjælp til en tilsvarende familie.” om personregistrering, erhvervelse af fast ejendom og dansk ind- På mødet får erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen partier- fødsret (...) Direktivforslaget forventes i sin nuværende udformning nes opbakning til at stemme for direktivet ved den følgende uges at medføre en vis udvidelse af retten til familiesammenføring, og ministerrådsmøde. Kun Dansk Folkeparti ytrer sig mod regeringens det vurderes derfor, at forslaget vil medføre statsfinansielle konse- forhandlingsoplæg. kvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.” • 22. september 2003. Bendt Bendtsen og hans kolleger afslutter forhandlingerne om direktivet. Østrig meddeler, at landet stemmer • 25. juli 2002. Dom i Mrax-sagen fastslår, at det ikke er nødvendigt, imod. Alle øvrige ministre støtter direktivet. at en borger fra et tredjeland har fast ophold i et EU-land for at blive familiesammenført. • 23. september 2003. EF-Domstolen afsiger sin kendelse i den såkaldte Akrich-sag. Dommen konstaterer, at en EU-borger, der er • 8. november 2002. Direktivforslaget behandles for anden gang i taget til et andet EU-land for at arbejde, også har ret til at tage en Folketingets Europaudvalg. Konsekvenserne af forslaget gennem- ægtefælle med tilbage til hjemlandet, selvom formålet med at tage gås i et revideret notat til udvalget. Her oplyses medlemmerne igen arbejde i udlandet reelt var at få ægtefællen til hjemlandet. Det om direktivets formål og forventede konsekvenser. fastslås i dommen, at en borger fra et tredjeland skal have lovligt ophold i et EU-land for at kunne blive familiesammenført. • 14. november 2002. Forslaget er for første gang genstand for en politisk drøftelse blandt ministre i EUs 15 medlemslande. Mødet • 10. marts 2004. Europa-Parlamentet andenbehandler direktivfor- foregår under det danske EU-formandskab. Ministrene er ved slaget. Det godkendes uden ændringer ved en afstemning. Denne mødet enige om, at en af direktivets målsætninger er “at gøre det gang stemmer også Helle Thorning-Schmidt og Christian Rovsing nemmere for EU-borgeres familiemedlemmer at færdes og opholde for direktivet. sig frit på medlemsstaternes område”.

• 29. april 2004. Det godkendte direktiv underskrives af Rådet og • 11. februar 2003. Europa-Parlamentet afslutter sin førstebehand- Parlamentet og er dermed formelt vedtaget. ling af direktivforslaget. EU-kommissær António Vitorino indleder debatten med at forklare, at forslaget skal “lette udøvelsen af ret- ten til fri bevægelighed”. Den liberale gruppe i Parlamentet har • 11. december 2007. EF-Domstolen afsiger dom i den såkaldte udpeget Venstres Ole B. Sørensen til at tale på deres vegne. Eind-sag. Dommen betyder, at Danmark frafalder kravet om, at dan- Forslaget vil “betyde, at det bliver lettere at overvinde mange af de skere skal have arbejde eller pensionsindtægt, når de vender tilba- praktiske hindringer for borgernes frie bevægelighed, som stadig ge til Danmark med deres familiesammenførte familie efter et eksisterer,” siger han og peger på “de positive konsekvenser af ophold i et andet EU-land. direktivets vedtagelse, nemlig styrkelse af regelgrundlaget for den frie bevægelighed, forøgelse af arbejdskraftens mobilitet og, selv- • 25. juli 2008. EF-Domstolen afsiger kendelse i Metock-sagen. Af følgelig, opretholdelse af familiens enhed”. dommen fremgår det blandt andet, at der ikke længere er noget krav om, at en tredjelandsborger skal have haft lovligt ophold i et • 12. februar 2003. Europa-Parlamentet vedtager 82 ændringsfor- EU-land for at kunne blive familiesammenført. Danmark har hidtil slag til direktivet. Afslutningsvis stemmer MEPerne om det ændre- krævet, at personen skulle være i besiddelse af et opholdskort. de direktivforslag. Venstres fem parlamentarikere og den radikale Det har altså ikke været tilstrækkeligt at have et visum eller have Lone Dybkjær stemmer for. Det enlige konservative medlem af søgt asyl. Det ændrer afgørelsen fra EF-Domstolen. Parlamentet, Christian Rovsing, stemmer imod, ligesom Dansk Folkepartis Mogens Camre. Helle Thorning-Schmidt og Torben Lund fra Socialdemokraterne stemmer hverken for eller imod.

MM26 11. august 2008 Mandagmorgen 9

te Mrax-sag, der var anlagt af – og opkaldt efter gkrav eller 24-års-regel. Derfor begyndte et vok- – den antiracistiske belgiske bevægelse sende antal danskere at flytte til et andet EU- En dårlig sag Mouvement contre le racisme, l’antisémitisme et land for at få ret til familiesammenføring. De EF-Domstolen anklages for la xénophobie. I dommen fastslår EF-Domstolen, fleste valgte at flytte til Sverige. at politisere. Men at en tredjelandsborger ikke behøver have lov- Modtrækket fra VK-regeringen og Dansk dommernes fortolkninger af ligt ophold i EU for at blive familiesammenført: Folkeparti var tre nye betingelser for familiesam- direktivet hviler på politikernes egne nøjagtig det samme, som fastslås i den nyeste menføring: formålserklæringer. dom, der nu anklages for at kunne undermine- re den danske udlændingepolitik. • Den danske statsborger skulle være i stand Men ingen af disse to domme fik dengang til at forsørge sig selv, når personen vendte Bendt Bendtsen eller Venstres fem MEPer til at hjem til Danmark. reagere. De havde alle muligheder for at kræve • Ægtefælle og børn, som ville familiesam- ændringer i direktivet under forhandlingerne. menføres, skulle have haft fast ophold i det I stedet støttede de aktivt ændringsforslag nr. andet EU-land. 23, der utvetydigt anerkendte Domstolens af- • Den danske statsborger skulle have arbejdet gørelser og fastslog, at netop afgørelserne fra som lønmodtager eller selvstændig under EF-Domstolen skulle være en del af det nye di- udlandsopholdet. rektiv: “Direktivet må ikke føre til ophævelse af eksisterende rettigheder, som er indført på grund- Det først krav måtte Danmark droppe, da EF- lag af EU-lovgivning eller Domstolens domme,” Domstolen 11. december sidste år afsagde dom hed det i forslaget, der fik fuldt opbakning fra de i den såkaldte Eind-sag. Og i EF-Domstolens se- fem danskere i den liberale gruppe. neste afgørelse, den meget omtalte Metock-ken- På et rådsmøde i september 2003 blev alle delse fra juli i år, fastslår den, at en ægtefælle, medlemslande undtagen Østrig enige om indhol- som vil familiesammenføres, skal have haft fast det i direktivet, herunder en række af de æn- ophold i et andet EU-land. Det sidste krav – ar- dringsforslag, som Europa-Parlamentet havde bejde under udlandsopholdet – er også under foreslået. Også Bendt Bendtsen, der for længst pres. Dels på grund af Akrich-sagen, dels fordi havde kastet formandskabets tunge åg, gav Europa-Kommissionen flere gange har tilken- Danmarks fulde tilslutning til direktivet. De kon- degivet, at den ikke anser kravet for foreneligt troversielle domme blev ikke nævnt, og vice- med EU-retten. Både EF-Domstolen og statsministeren tog ikke initiativ til krav om, at Kommissionen henviser igen og igen til, at de borgere fra tredjelande skal have lovligt ophold frem for alt gør det, de har pligt til: at sørge for, i EU for at opnå familiesammenføring. at EUs regler overholdes. Allerede dagen efter ministerrådsmødet faldt der imidlertid dom i en tredje sag, den såkaldte Fogh på arbejde Akrich-sag. Denne kendelse såede ny tvivl om Metock-afgørelsen har som bekendt udløst et betingelserne for familiesammenføring, idet dansk stormløb mod EF-Domstolen, som flere Domstolen nu lagde til grund, at det var nød- politikere – bl.a. integrationsminister Birthe vendigt at have lovligt ophold i et EU-land for at Rønn Hornbech – har kritiseret for aktivisme og blive familiesammenført. politisering. Det princip har været gældende indtil EF- Men nøgternt betragtet har EF-dommerne Domstolen i forrige uge afsagde dom i Metock- stort set ikke haft mulighed for at tolke anderle- sagen. Efter at have læst direktivet konstatere- des, end de gjorde. I deres afgørelse peger de de Domstolen, at “denne fortolkning må imid- selv på, at lovgiverne – medlemslandene og lertid tages op til fornyet overvejelse” – og fjer- Europa-Parlamentet – netop har understreget, nede kravet igen. at formålet med direktivet er at “styrke unions- borgernes ret til fri bevægelighed og ophold”, Problemer i Danmark og hæftet sig ved formuleringen om, at “unions- Da regeringen i 2001 indledte arbejdet med at borgerne ikke må tillægges færre rettigheder i stramme udlændingereglerne blev det hurtigt medfør af dette direktiv, end de tillægges i med- klart, at EU-reglerne var den største forhindring før af de afledte retsakter, som det ændrer eller for at gennemføre udlændingepolitiske stramnin- ophæver”. ger. Hvis danske statsborgere ønskede at omgå Problemet ligger med andre ord hos politi- strikse danske regler, kunne de bruge EUs reg- kerne, og da statsminister Anders Fogh ler, der ikke indeholdt tilknytningskrav, boli- Rasmussen i sidste uge vendte hjem fra som-

MM26 11. august 2008 10 Mandagmorgen

kvalificeret flertal af EU-landene samt – ikke MM | Fogh gav Domstolen mere magt mindst – et flertal i Europa-Parlamentet. Statsminister kritiserede i 2006 EF-Domstolen for at være akti- vistisk. Men året efter valgte han alligevel at støtte en betydelig udvidelse af EF- Opgaven synes noget nær umulig. For logik- Domstolens magt. ken i EU er enkel: Ét er at organisere et blokeren- Da forhandlingerne om Lissabon-traktaten sluttede i oktober 2007, var stats- og rege- de mindretal, der forhindrer, at EU-borgerne får ringscheferne enige om, at EF-Domstolen skulle styrkes på en række områder. nye rettigheder på et givent område. Det ville ha- • Domstolen får kompetence til at træffe afgørelser i sager om retlige og indre anliggen- ve ligget inden for det muliges grænser i 2002- der, hvor dens kompetence i dag er begrænset. Den nye traktat giver den bl.a. kompe- 03 – for Bendt Bendtsen eller Venstres MEPer. tence til at dømme i sager om fortolkning af EU-regler inden for asyl og immigration. I Men at skaffe et kvalificeret flertal for at fratage sager om strafferet og i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik er der dog også i fremtiden betydelige begrænsninger på EF-Domstolens kompetence. unionborgerne rettigheder, som de én gang er • Den vil meget hurtigere end i dag kunne idømme bøder til lande, som ikke gennem- blevet tildelt, er en helt anden sag. Den opgave fører EU-direktiver. grænser til det umenneskelige. • Den får kompetence til at dømme i sager om retsakter, som er vedtaget af Det Hvis vejen frem er en ændring i EU-direkti- Europæiske Råd. Det kan domstolen ikke i dag. vet, bliver vejen lang. Europa-Kommissionen • Domstolen får kompetence, når det gælder retsakter som er vedtaget af EUs organer, kommer til efteråret med en rapport om de hid- kontorer og agenturer, f.eks. Miljøagenturet. tidige erfaringer med direktivet, som kunne bli- • Der nedsættes et rådgivende udvalg, som skal vurdere, om de personer, der udnæv- ve et springbræt for en debat om at ændre det. nes til dommere, rent faktisk også er kompetente til jobbet. Men næste sommer er der valg til Europa- Samtidig med at Folketingets ja-partier godkendte Lissabon-traktaten enedes de om en europapolitisk aftale, der også indeholdt formuleringer om EF-Domstolen. Her hedder det Parlamentet, som næppe kan nå at behandle et bl.a.: ændret forslag inden valget – og dermed bliver “Vi vil aktivt følge EU-omstolens arbejde og udnytte mulighederne for at gøre danske det også svært at overbevise Kommissionen om, synspunkter gældende i principielle sager for dermed at præge retsudviklingen i EU. Det at det haster med at behandle det, inden de nye gælder endvidere i sager af særlig relevans for Danmark. Folketinget bør løbende orien- kommissærer skal udpeges i efteråret 2009. teres om Domstolens virksomhed, bl.a. for at sikre Folketingets mulighed for at drøfte En ny lovgivningsproces kommer næppe i håndteringen af nye principielle sager og domme med relevante ministre i Folketingets Europaudvalg.” omdrejninger før 2010. I den mellemliggende “Vi lægger vægt på, at EU’s Charter om grundlæggende rettigheder gøres retligt binden- tid bliver det spændende at følge EF-Domstolens de med Lissabon-traktaten. Det er med til at tydeliggøre, at EU’s institutioner er forpligte- afgørelser i en række beslægtede sager. En af de de til at efterleve og sikre borgernes rettigheder og kun kan handle i respekt for menne- næste er en sag fra Østrig, som i høj grad min- skerettighederne, uden at det på nogen måde udvider EU’s, herunder EU-Domstolens, der om den aktuelle om lovligt ophold. Den dan- kompetence.” ske regerings jurister har interveneret i sagen. Det er endnu uklart, hvornår der falder en af- gørelse. MM merferie, meddelte han da også, at han nu vil ta- Umulig opgave ge kontakt til de øvrige EU-lande for at få ænd- Danske politikere har haft ret på reglerne. Ole Vigant Ryborg | [email protected] utallige muligheder for at Men alt tyder på, at der – afhængigt af ambi- bremse direktivet. I dag vil tionsniveauet – venter ham en særdeles vanske- det være noget nær umuligt lig opgave. at omgøre det. Det kan ikke udelukkes, at VK-regeringen og dens støtteparti kan samle bred modstand hos de øvrige lande mod den seneste dom, der fast- slår, at man ikke behøver have lovligt ophold i et EU-land for at blive familiesammenført. At bekæmpe konsekvenserne af EU-direkti- vet og EF-Domstolens øvrige afgørelser bliver en langt vanskeligere opgave – både indadtil og udadtil. Statsministeren skal bestemme sig for, hvor skrappe EU-regler han ønsker at kæmpe for. Dansk Folkeparti må forventes at lægge sig på den strammest tænkelige linje. Men når det gælder EU-politikken, er statsministeren også nødt til at tage hensyn til, hvor Socialdemokraterne placerer sig. Dertil kommer, at Fogh må analysere de rea- listiske muligheder for at få opbakning fra et

MM26 11. august 2008