Nyt: Valget Til Europa-Parlamentet 10. Juni 1999

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Nyt: Valget Til Europa-Parlamentet 10. Juni 1999 Valget til Europa-Parlamentet den 10. juni 1999 Nr. Dato 253 21.6.99 Endelig opgørelse af valget til Europa-Parlamentet Det endelige resultat Den endelige opgørelse af resultatet af Europa-Parlamentsvalget foreligger nu. afviger kun lidt fra det Resultatet afviger meget lidt fra den foreløbige opgørelse, som Indenrigsministe- foreløbige riet foretog mandag den 14. juni 1999 på grundlag af telefonisk/fax-indberettede fintællingsresultater fra opstillingskredsene. Hovedresultaterne Hovedresultaterne, som fremgår af tabel 1, viser, at Socialdemokratiet, Det Radi- kale Venstre, Centrum-Demokraterne, JuniBevægelsen – Mod Union, Kristeligt Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti har øget deres stemmeandel, mens andelen er faldet for Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Folke- bevægelsen mod EU og Fremskridtspartiet. Dansk Folkeparti, der opnåede en stemmeandel på 5,8 pct, deltog ikke i valget i 1994. Tabellens to sidste kolonner viser, at JuniBevægelsen – Mod Union og Venstre, Danmarks Liberale Parti hver vandt 1 mandat, mens Det Konservative Folkeparti tabte 2 mandater og Folkebevægelsen mod EU 1 mandat. Socialdemokratiet fik uændret 3 mandater, og Socialistisk Folkeparti uændret 1 mandat. Dansk Folke- parti opnåede 1 mandat. Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frem- skridtspartiet opnåede heller ikke repræsentation ved dette valg. Færre personlige Den personlige stemmeprocent er totalt faldet fra 78,1 pct til 76,6 pct og viser ret stemmer store variationer for de enkelte partier. Tabel 1. Stemmefordeling, personlig stemmepct, opstillede og valgte kandidater – EP-valget 1994 og 1999 Stemme- Personlig Kandidater fordeling stemmepct. (i alt/kvinder) Absolut Relativ Opstillede Valgte 1994 1999 1994 1999 1994 1999 1994 1999 1994 1999 Tilsammen 2 079 937 1 970 276 100,0 100,0 78,1 76,6 183/57 205/61 16/7 16/5 A. Socialdemokratiet 329 202 324 256 15,8 16,5 71,6 80,2 14/4 15/6 3/1 3/1 B. Radikale Venstre 176 480 180 089 8,5 9,1 93,7 90,8 20/7 20/5 1/1 1/1 C. Konservative Folkeparti 368 890 166 884 17,7 8,5 92,0 81,4 18/6 20/5 3/- 1/- D. Centrum-Demokraterne 18 365 68 717 0,9 3,5 83,2 91,2 20/4 20/9 - - F. Socialistisk Folkeparti 178 543 140 053 8,6 7,1 88,3 73,3 19/6 20/7 1/1 1/1 J. JuniBevægelsen – Mod Union 316 687 317 508 15,2 16,1 63,3 68,8 20/10 20/10 2/1 3/1 N. Folkebevægelsen mod EU 214 735 143 709 10,3 7,3 65,3 59,8 20/6 20/7 2/1 1/- O. Dansk Folkeparti . 114 865 . 5,8 . 76,8 . 20/4 . 1/- Q. Kristeligt Folkeparti 22 986 39 128 1,1 2,0 70,9 74,0 20/5 18/3 - - V. Venstre 394 362 460 834 19,0 23,4 80,2 77,0 12/4 12/3 4/2 5/2 Z. Fremskridtspartiet 59 687 14 233 2,9 0,7 64,1 62,7 20/5 20/2 - - Anm. Den personlige stemmeprocent er antal personlige stemmer i procent af gyldige Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø. Årsabonnement 1999 udsendt via Avispostkontoret 1.700 kr. Tlf. 39 17 39 17, fax 39 17 39 99, abonnement tlf. 39 17 30 20 som brev 3.250 kr., som fax 3.500 kr. og som Internet 2.200 kr. [email protected],Internethttp://www.dst.dk ©DanmarksStatistik 1999. ISSN 0106-9799. Lavere stemmeprocent Tabel 2 viser, at stemmeprocenten er faldet til 50,5 pct. i 1999 fra 52,9 pct. i 1994. Tabel 2 viser endvidere, at brevstemmeprocenten ikke afviger væsentligt fra 1994- valget, mens ugyldighedsprocenten er steget. Mandatberegningerne, der er vist i tabel 3, er foretaget i to trin, idet 5 af de i alt opstillede 11 kandidatlister (partier) indgik 2 valgforbund: CDV og JN Alle partier havde Udvælgelsen af valgte kandidater og stedfortræderne for de 8 partier, der opnåede sideordnet opstilling mandat, er vist i tabel 4. Alle de 8 partier havde sideordnet opstilling, således at kandidatudvælgelsen alene foretages på grundlag af de personlige stemmetal. De personlige stemmetal bestemmer ligeledes stedfortræderrækkefølgen. Tabel 4 vi- ser endvidere de personlige stemmetal for kandidaterne for de 3 partier, der ikke opnåede mandat. For alle partier viser tabellen ligeledes antallet af listestemmer og det samlede stemmetal. Kilder og metoder Den officielle opgørelse af Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 er foretaget af Indenrigsministeriet. Opgørelsen er fortaget på grundlag af de fra valgbestyrel- serne modtagne valgbøger med de endelige resultater af valget i hver af de 103 opstillingskredse. Stemmeoptællingen i opstillingskredsene blev påbegyndt søndag den 13. juni kl. 22 og afsluttet i løbet af mandag den 14. juni 1999. Indenrigsministeriet modtog valgbøgerne i perioden fra mandag den 14. juni til tirsdag den 15. juni 1999. Henvendelse Anne Birte Pade, Indenrigsministeriet, tlf. 33 92 36 20. Tabel 2. Vælgere, afgivne og ugyldige stemmer m.v. i hele landet og de 3 landsdele – EP-valget 10. juni 1999 Vælgere Afgivne Brevstemmer i Ugyldige Stemme- Brev- Ugyldigheds- stemmer betragtning stemmer pct. stemmepct. pct. I alt Nej Ja I alt Blanke Andre 1994 1999 1994 1999 1994 1999 Hele landet 4 009 594 2 023 306 630 67 839 53 030 46 183 6 847 52,9 50,5 3,8 3,4 1,6 2,6 Kbh.-Frb. 448 549 231 244 187 10 131 5 064 4 124 940 53,5 51,6 5,6 4,4 1,4 2,2 Øerne 1 710 944 899 492 267 32 661 24 288 21 217 3 071 54,9 52,6 4,0 3,6 1,7 2,7 Jylland 1 850 101 892 570 176 25 047 23 678 20 842 2 836 50,9 48,2 3,1 2,8 1,6 2,7 Anm. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct af afgivne. Brevstemmeprocenten er brevstemmer i betragtning i pct af afgivne. Tabel 3. Beregning af de 16 mandaters fordeling på partier Valgforbund I Valgforbund II AB F OQZ CD V J N Stemmer 166 884 68 717 460 834 317 508 143 709 324 256 180 089 140 053 114 865 39 128 14 233 Stemmer, valgforbund 696 435 461 217 1. trin Div. 1 1)696 435 2)461 217 4)324 256 7)180 089 11)140 053 15)114 865 39 128 14 233 ”2 3)348 218 6)230 609 9)162 128 90 045 70 027 57 433 ”3 5)232 145 10)153 739 16)108 085 ”4 8)174 109 14)115 304 81 064 ”5 12)139 287 92 243 ”6 13)116 073 ” 7 99 491 2. trin Div. 1 5)166 884 68 717 1)460 834 2)317 508 10)143 709 ” 2 83 442 3)230 417 6)158 754 71 855 ”3 8)153 611 14)105 836 ”4 12)115 209 79 377 ”5 13)92 167 ” 6 76 806 Mandater 1 5 3 1 3 1 1 1 Tabel 4. De valgte kandidater og stedfortræderrækkefølgen ved EP-valget den 10. juni 1999 Stemmer Valgt Sted- Stemmer Valgt Sted- nr. fort. nr. fort. nr. nr. A. Socialdemokratiet i alt 324 256 D. Centrum-Demokraterne i alt 68 717 Listestemmer 64 135 Listestemmer 6 056 Personlige stemmer 260 121 Personlige stemmer 62 661 Torben Lund 84 208 1 Mimi Jakobsen 59 083 Niels Sindal 21 023 2 Tom Høyem 620 John Iversen 22 852 1 Yvonne Herløv Andersen 913 Freddy Blak 61 703 2 A. O. Andersen 265 Charlotte Fuglsang 19 691 3 Inger Boriis 76 Helle Thorning-Schmidt 22 890 3 Jesper Brønnum 102 Mogens Ove Madsen 5 500 4 Isminur Lone Yalcinkaya 430 Majken Baarstrøm Kidmose 2 738 10 John Horsted 46 Dan Agervig 4 331 5 Hanne Calberg 95 Peter Kay Mortensen 3 086 7 Christian Hesselberg 123 Karen Pinholt 1 670 11 Sonja Albrink 242 Rikke Maja Kromann 2 750 9 Carl J. Tønder 102 Knud Olsen 2 830 8 Sven Voxtorp 53 Annelise Molin 3 261 6 Arne Sarring 66 Niels Henry Andersen 1 588 12 Niels Fjeldberg 96 Addi Andersen 103 B. Det Radikale Venstre i alt 180 089 Hanne Løkke Winther 60 Magne Sandgaard-Laursen 50 Listestemmer 16 634 Flemming Hübschmann 26 Personlige stemmer 163 455 Lis Albertsen 110 Lone Dybkjær 123 514 1 Naser Khader 35 905 1 F. Socialistisk Folkeparti i alt 140 053 Kim Hjerrild 442 4 Hanne Jakobsen 568 2 Listestemmer 37 446 Ole Olsen 249 7 Personlige stemmer 102 607 Jesper Gronenberg 264 6 Pernille Frahm 84 858 1 Inger Harms 193 9 Helene Lund 4 932 1 Grete Bille 136 13 Pia Olsen 4 594 2 Lars Rand Jensen 189 10 Mette Fejfer 1 893 4 Marie Kruse 525 3 Morten Homann 803 5 Adam Lebech 437 5 Eigil Andersen 242 11 Bent Jørgensen 97 16 Gitte Terp Henriksen 512 6 Johan M. Jensen 46 19 Kristen Touborg 2 368 3 Keld Kollerup Kvist 105 15 Henrik Stougaard 273 10 Jørgen Lindhardt 196 8 Søren Wilsted Christensen 133 16 Villads Kr. Kristensen 169 11 Ole Riisgaard 277 9 Lars Kaspersen 78 18 Bente Lauridsen 279 8 Henrik Thøgersen 125 14 Niels Brixvold 133 17 Niels Møller 79 17 Johnna Leni Stark 215 13 Jesper Hammerich Lux 138 12 Thomas Krog 314 7 Per A. Laursen 86 19 C. Det Konservative Folkeparti i alt 166 884 Poul Overlund-Sørensen 118 18 Leif Søndergaard 229 12 Listestemmer 30 970 Arne Mikkelsen 166 15 Personlige stemmer 135 914 Claus Larsen 182 14 Christian Rovsing 81 539 1 Frode Kristoffersen 32 646 1 J.
Recommended publications
  • Denmark and Finland: (Not Always) a Success for the Far-Right Nina Liljeqvist and Kristian Voss 30 May 2014
    Denmark and Finland: (not always) a success for the far-right Nina Liljeqvist and Kristian Voss 30 May 2014 Finland Populist and European Union (EU)–critical Finns Party (PS) was expected to pose a serious challenge to the established parties in the Finnish election to the European Parliament last Sunday. Having achieved tremendous success in the national elections in 2011 and continuing to ride high on the Euro- sceptic sentiments this spring, the PS aimed to increase their number of seats in the European Parliament from one to three, with polls having predicted that the party would receive as much as 21% of the votes. However, the Euro- sceptic sensation never happened in Finland. This may be partly explained by the fact that the party did not have a prominent top candidate, or rather, by the fact that this top candidate was not charismatic party leader Timo Soini, who has decided to focus on domestic politics instead. PS did increase their support compared with the 2009 election, scoring 12.9% and consequently gaining one seat, but this result is obviously far from what they were hoping for. Instead, the Finnish electorate favoured established parties in this year’s European election. The liberal conservative National Coalition Party (KOK), which is the party of current prime minister Jyrki Katainen, kept its grip on the electorate with 22.6% of the votes, thereby securing the three seats it cur- rently has in the parliament. One explanation for this success is the vote mag- net Alexander Stubb, current minister for European affairs and foreign trade, who single-handedly got the party 8.6% of the vote share.
    [Show full text]
  • The Political Elites' Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden
    The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden Written by Mia Lund Bekke Denise Helt Persson Development & International Relations Dissertation Supervisor: Wolfgang Zank Aalborg University, 2015 Page 1 of 99 Preface The dissertation finishes our master degree in Development and International Relations with the headline “The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden”. The dissertation has been carried out as a comparative study of Denmark and Sweden, focusing on the mainstream parties' acceptance of right-wing populist parties in each country. It is examined by a discourse analysis based on Laclau and Mouffe's discourse theory supplemented by Fairclough's concept ‘order of discourse’. We would like to take this opportunity to thank our supervisor Wolfgang Zank for his educational inputs and dedication. Page 2 of 99 Table of Content Abstract ............................................................................................................................................... 5 Introduction ........................................................................................................................................ 6 Problem Area ...................................................................................................................................... 7 Problem statement and modification .......................................................................................................... 7 Methodology ......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Ethno-Confessional Immigrant Ghettos As a National Security Problem in Denmark’S Social and Political Discourse Talalaeva, E.Yu.; Pronina, T.S
    www.ssoar.info Ethno-confessional immigrant ghettos as a national security problem in Denmark’s social and political discourse Talalaeva, E.Yu.; Pronina, T.S. Veröffentlichungsversion / Published Version Zeitschriftenartikel / journal article Empfohlene Zitierung / Suggested Citation: Talalaeva, E., & Pronina, T. (2020). Ethno-confessional immigrant ghettos as a national security problem in Denmark’s social and political discourse. Baltic Region, 12(3), 55-71. https://doi.org/10.5922/2079-8555-2020-3-4 Nutzungsbedingungen: Terms of use: Dieser Text wird unter einer CC BY-NC Lizenz (Namensnennung- This document is made available under a CC BY-NC Licence Nicht-kommerziell) zur Verfügung gestellt. Nähere Auskünfte zu (Attribution-NonCommercial). For more Information see: den CC-Lizenzen finden Sie hier: https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0/deed.de Diese Version ist zitierbar unter / This version is citable under: https://nbn-resolving.org/urn:nbn:de:0168-ssoar-70790-4 SOCIAL AND ECONOMIC STUDIES ETHNO-CONFESSIONAL IMMIGRANT GHETTOS AS A NATIONAL SECURITY PROBLEM IN DENMARK’S SOCIAL AND POLITICAL DISCOURSE E. Yu. Talalaeva T. S. Pronina Pushkin Leningrad State University Received 29 April 2020 10 Petersburgskoe shosse, Pushkin, St Petersburg, 196605, Russia doi: 10.5922/2079-8555-2020-3-4 © Talalaeva, E. Yu., Pronina, T. S., 2020 The ghettoisation of immigrant areas in Denmark is a lengthy and objective process of the emergence of ethno-religious ‘parallel societies’ in the state. Cultural and religious principles that are often at odds with the democratic values of Danish society guide the actions of ghetto residents. Danish social and political discourse pictures this ideological difference between the host society and Muslim immigrant minorities as a potential threat to Denmark’s national security caused by a combination of political, social, and economic factors.
    [Show full text]
  • European Values Study 2008, 4Th Wave, Denmark
    TECHNICAL Reports 2010|17 EVS 2008 Method Report Country Report - Denmark Documentation of the full data release 30/11/10 Related to the national dataset Archive-Study-No. ZA4760, doi:10.4232/1.10157 European Values Study and GESIS Data Archive for the Social Sciences Acknowledgements The fieldwork of the 2008 European Values Study (EVS) was financially supported by universities and research institutes, national science foundations, charitable trusts and foundations, companies and church organizations in the EVS member countries. A major sponsor of the surveys in several Central and Eastern European countries was Renovabis. Renovabis - Solidarity initiative of the German Catholics with the people in Central and Eastern Europe: Project No. MOE016847 http://www.renovabis.de/. An overview of all national sponsors of the 2008 survey is provided in the “EVS 2008 Method Report” in section funding agency/sponsor, the “EVS 2008 Guidelines and Recommendations”, and on the web- site of the European Values Study http://www.europeanvaluesstudy.eu/evs/sponsoring.html. The project would not have been possible without the National Program Directors in the EVS member countries and their local teams. Gallup Europe developed a special questionnaire translation system WebTrans, which appeared to be very valuable and enhanced the quality of the project. Special thanks also go to the teams at Tilburg University, CEPS/INSTEAD Luxembourg, and GESIS Data Archive for the Social Sciences Cologne. 2 GESIS-Technical Reports No. 17 Contents Introduction ............................................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Med 23 Dages Forsinkelse Har Europa-Parlamentet Endelig Godkendt Den Nye Europa-Kommission Ledet Af José Manuel Barroso1
    Folketinget — Europaudvalget Christiansborg, den nov 18, 2004 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets godkendelse af Barroso-Kommissionen Med 23 dages forsinkelse har Europa-Parlamentet endelig godkendt den nye Europa-Kommission ledet af José Manuel Barroso1. I forhold til den oprindelige opstilling af kommissærer, som Barroso, på grund af manglende opbakning fra Parlamentet, valgte at trække tilbage, er følgende ændringer blevet foretaget: • Rocco Buttiglione er blevet erstattet af den tidligere italienske udenrigsminister, Franco Frattini, som kandidat til næstformandsposten for Kommissionen med ansvar for retspolitik. • Ingrida Udre er blevet erstattet af den tidligere lettiske ambassadør ved EU, Andris Piebalgs, som Letlands kandidat til Kommissionen. Andris Piebalgs tiltræder Kommissionen som energikommissær. • Laszlo Kovacs, som oprindeligt var tiltænkt Kommissionens energiportefølje, er blevet flyttet til skatteområdet, efter Europa-Parlamentets kritik af hans viden omkring energi. Barroso skulle inden afstemningen om sin Kommission give tilsagn om at opfylde flere krav formuleret af de fire politiske grupper EPP-ED (Konservative og Kristelige Demokraterne), PSE (Socialdemokraterne), ALDE (Liberale) og UEN (Nationernes Europa). Kravene indbefatter bl.a. Barroso’s pligt til at afskedige en kommissær, såfremt Europa-Parlamentet vedtager et mistillidsvotum til vedkommende. Alternativt skal Barroso i det mindste kunne forklare overfor Europa-Parlamentet, hvorfor han har valgt ikke at anmode om afskedigelse. Barroso skulle ligeledes give tilsagn om at leve op til sit løfte om, at hans Kommission særligt aktivt vil værne om EU borgernes grundlæggende rettigheder. Barroso bekræftede derfor sit tidligere fremsatte ønske om, at nedsætte en særlig arbejdsgruppe i Kommissionen, som han selv ønsker, at være formand for. Formålet med arbejdsgruppen skal være, at sikre hans Kommissions upåklagelige håndhævelse af Unionens grundlæggende værdier, heriblandt især værdierne om lige rettigheder og ikke-diskrimination.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 13. November 2007
    FOLKETINGSVALGET DEN 13. NOVEMBER 2007 Valgte kandidater: Københavns Storkreds A. Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt, cand.scient.pol. 2100 København Ø Christine Antorini, cand.comm. 1254 København K Karen Hækkerup, bach.scient.pol. 2791 Dragør Yildiz Akdogan, cand.scient.pol. 2200 København N B. Det Radikale Venstre Lone Dybkjær, fhv. minister 2000 Frederiksberg C. Det Konservative Folkeparti Per Stig Møller, udenrigsminister 3450 Allerød Helle Sjelle, cand.scient.pol. 2400 København NV F. SF - Socialistisk Folkeparti Ida Auken, redaktør 2200 København N Kamal H. Qureshi, læge 1171 København K Folketingsvalget den 13. november 2007 1 Anne Grete Holmsgaard, direktør 2100 København Ø Özlem Sara Cekic, sygeplejerske 2770 Kastrup O. Dansk Folkeparti Peter Skaarup, sekretariatschef 3600 Frederikssund Martin Henriksen, chauffør 2791 Dragør V. Venstre, Danmarks Liberale Parti Søren Pind, cand.jur. 2100 København Ø Rikke Hvilshøj, fhv. minister 2670 Greve Y. Ny Alliance Naser Khader, cand.polit 1902 Frederiksberg C Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne Johanne Schmidt-Nielsen, studerende 2100 København Ø Københavns Omegns Storkreds A. Socialdemokratiet Mette Frederiksen, konsulent 2750 Ballerup Mogens Lykketoft, fhv. minister 2930 Klampenborg 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Morten Bødskov, konsulent 2300 København S Sophie Hæstorp Andersen, cand.scient.pol 1652 København V B. Det Radikale Venstre Morten Helveg Petersen, cand.polit. 2900 Hellerup C. Det Konservative Folkeparti Connie Hedegaard, klima- og energiminister 2900 Hellerup Charlotte Dyremose, cand.scient.pol. 2830 Virum F. SF - Socialistisk Folkeparti Holger K. Nielsen, fuldmægtig 2500 Valby Hanne Agersnap, ulandskonsulent 2830 Virum O. Dansk Folkeparti Søren Espersen, journalist 4750 Lundby Mikkel Dencker, servicemedarbejder 2650 Hvidovre V. Venstre, Danmarks Liberale Parti Bertel Haarder, undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 2100 København Ø Karen Ellemann, folkeskolelærer 2970 Hørsholm Gitte Lillelund Bech, cand.merc.mat.
    [Show full text]
  • List of Members
    Temporary Committee on the alleged use of European countries by the CIA for the transport and illegal detention of prisoners Members Carlos COELHO Chair Group of the European People's Party (Christian Democrats) and European Democrats Portugal Coligaçao Força Portugal (PPD/PSD.CDS-PP) Baroness Sarah LUDFORD Vice-Chair Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe United Kingdom Liberal Democrat Party Giorgos DIMITRAKOPOULOS Vice-Chair Group of the European People's Party (Christian Democrats) and European Democrats Greece Nea Dimokratia Cem ÖZDEMIR Vice-Chair Group of the Greens/European Free Alliance Germany Bündnis 90/Die Grünen Alexander Nuno PICKART ALVARO Member Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe Germany Freie Demokratische Partei - Die Liberalen Monika BEŇOVÁ Member Socialist Group in the European Parliament Slovakia Smer Frieda BREPOELS Member Group of the European People's Party (Christian Democrats) and European Democrats Belgium Christen-Democratisch & Vlaams - Nieuw-Vlaamse Alliantie Kathalijne Maria BUITENWEG Member Group of the Greens/European Free Alliance Netherlands GroenLinks Giusto CATANIA Member Confederal Group of the European United Left - Nordic Green Left Italy Partito della Rifondazione Comunista - Sinistra Europea Simon COVENEY Member Group of the European People's Party (Christian Democrats) and European Democrats Ireland Fine Gael Party 01/10/2021 1 Camiel EURLINGS Member Group of the European People's Party (Christian Democrats) and European Democrats Netherlands Christen
    [Show full text]
  • Lokalportræt Halsnæs S. 16-17 Mød De Nye Kandidater S
    Nr. 5 • oktober 2014 • 18. årgang Rekordernes årsmøde 2014 s. 6-15 Lokalportræt Halsnæs s. 16-17 Mød de nye kandidater s. 19 og 25 Islamister overtager engelske skoler s. 14-15 Peter Skaarup - et biografisk portræt s. 28-29 Leder Foto: Scanpix Lige midt på midten Dansk Folkeparti tog i 1995 det bedste af nationale, konservative værdier og det bedste fra socialdemokratisk omsorgs- og velfærds-tænkning og blandede det med DF’s eget grundlag. Den kombination har vist sig fantastisk bæredygtig MAGT PÅ MIDTEN – Allerede i 2008 Her havde DF en lang fest, og organisato- FOA’s slagord er ”Respekt og værdighed”. fastslog Anders Laubjerg fra Dansk Metal i risk næstformand, kultur- og fritidsborgme- DF’s Årsmødetema var ”Tillid og tryghed”. dagbladet Information, at Dansk Folkeparti ster i København, Carl Christian Ebbesen Fællesskabet er synligt. befandt sig på den politiske midte, mens f.eks. kunne berette om medlemsrekord. Dansk Folkeparti blev 6. oktober 1995 de Radikale var et fl øjparti – sammen med En- Og i mens Socialdemokratiet med statsmi- grundlagt med ønsket om mere Danmark, hedslisten. nisteren i spidsen i Aalborg udnævnte DF og mindre EU, strammere udlændingepolitik, Det er værd at notere sig, at det skrev han Tulle til hovedfjenden og skældte ud over det- ordentlig ældreomsorg og tidssvarende sund- vel at mærke efter Muhammed-krisen i 2006, te og hint, brugte DF i Herning tiden på at for- hedspolitik som omdrejningspunkter. hvor fronterne mellem ”dem og os” blev truk- tælle, hvad vi gerne vil, hvilken vision, partiet Det var dengang, EU gungrede fremad og ket meget skarpt op, og hvor statsminister An- har for Danmark, og hvad vi vil gøre for at alle ønskede udvidelser af unionen, det væl- ders Fogh Rasmussen delte folk op i ”får og opnå det, vi bl.a.
    [Show full text]
  • Public Service-Redegørelse 2016
    Public service-redegørelse 2016 Radio24syvs Public service-redegørelse for 2016 forholder sig til den sendetilladelse, Radio- og tv-nævnet har tildelt radioen, og er opbygget i overensstemmelse med den vejledning, Radio- og tv-nævnet har udarbejdet. Public Service-redegørelse 2016 3 Punkt 1: Overordnet redegørelse Radio24syv Public service-redegørelse 2016 4 Punkt 2.1: Nyheder 6 Punkt 2.2: Sportsprogrammer 8 Punkt 2.3: Aktualitet 17 Punkt 2.4: Aktualitetstemaer Pkt. 1: Overordnet redegørelse for public service-virksomheden 21 Punkt 2.5: Kulturnyheder 22 Punkt 2.6: Satire Radio24syvs målsætning er at opbygge en moderne taleradio med fokus på følgende 24 Punkt 2.7: Kulturprogrammer områder: 33 Punkt 2.8: Debat 41 Punkt 2.9: Reportage 43 Punkt 2.10: Genudsendelser • Radio24syv skal udgøre et markant alternativ til den etablerede taleradio. 44 Punkt 3: Musik på Radio24syv • Radio24syvs primære målgruppe er de 30-49-årige. 45 Punkt 4: Selvstændig nyheds- og ... • Radio24syv har et globalt udsyn. 47 Punkt 5: Holdninger og værdier • Radio24syv er aktuel og debatterende radio sendt live. 48 Punkt 6: Eksternt programkøb • Radio24syv skal fungere som talentfabrik – eksperimentere og tage risici. 48 Punkt 7: Tilgængeliggørelse • Radio24syv vil satse på lytterne og deres engagement i programmerne. 49 Punkt 8: Interaktion med lytter ... 51 Punkt 9: Produktion af kulturpr ... 52 Punkt 10: Teknologi og udvikling Radio24syv bygger sin programvirksomhed op omkring debat, aktualitet og nyheder. 54 Punkt 11: Anvendelse, vurdering ... Ambitionen er at sikre lytterne indsigt i og forståelse for, hvad der sker nationalt og 54 Punkt 12: Regnskab internationalt – hurtigt og præcist. 55 Punkt 13: Økonomi og afkast Radio24syv sender primært direkte og har en døgnbemandet nyhedsredaktion.
    [Show full text]
  • Political Engineering and the Exclusion of Religious
    REPORT REPORT POLITICAL ENGINEERING AND THE EXCLUSION OF RELIGIOUS POLITICAL CONSERVATIVE MUSLIMS IN EUROPE ENGINEERING AND ŞENER AKTÜRK THE EXCLUSION OF In numerous European countries, there has been a wave of prohi- bitions against Islamic practices ranging from ritual animal slaugh- ter to the building of mosque minarets, from male circumcision to RELIGIOUS women’s headscarves. Moreover, religious conservatives among the Muslim minority are almost completely excluded from the national legislatures. As such, there is a “representation gap” between con- CONSERVATIVE servative Muslims and their leftist representatives. This ideological disconnect between the Muslim constituencies and their represen- MUSLIMS IN EUROPE tatives can be observed in almost every continental European coun- try, and it seems to persist across time. Despite major improvements in some countries over the last decade, Muslim minorities are still ŞENER AKTÜRK underrepresented in the national legislatures of most Western Eu- ropean countries. Unfortunately, the descriptive representation of Muslim minorities, that is, Muslim-origin MPs in the national legisla- tures, does not necessarily translate into the substantive representa- tion of the religiously specific interests of the Muslim minorities. POLITICAL ENGINEERING AND THE EXCLUSION OF RELIGIOUS CONSERVATIVE MUSLIMS IN EUROPE IN MUSLIMS CONSERVATIVE RELIGIOUS OF EXCLUSION THE AND ENGINEERING POLITICAL ANKARA • İSTANBUL • WASHINGTON D.C. • KAHİRE POLITICAL ENGINEERING AND THE EXCLUSION OF RELIGIOUS CONSERVATIVE MUSLIMS IN EUROPE MUSLIM PARLIAMENTARIANS AND THE PROHIBITION OF ISLAMIC PRACTICES IN WESTERN EUROPE COPYRIGHT © 2018 by SETA All rights reserved. No part of this book may be reprinted or reproduced or utilized in any form or by any electronic, mechanical or other means, without permission in writing from the publishers.
    [Show full text]
  • Multiculturalism and Policymaking. a Comparative Study of Danish and Swedish Cultural Policies Since 1969
    Master’s Programme of September 2005-August 2006 European Political Sociology Dalarna University College, Falun, Sweden. Multiculturalism and Policymaking. A comparative study of Danish and Swedish cultural policies since 1969 Dissertation in partial fulfillment of the Master’s degree of European political sociology Adviser: Philipp Kuntz By: Tawat Mahama [email protected] ©Author The use of this thesis– in part or wholly – is forbidden without the author’s authorization. 1 Abstract This master’s thesis deals with the cultural diversity policies of Denmark and Sweden within the cultural sector. It attempts at explaining why these two “most-similar” scandinavian countries having in common the same cultural model, “the architect model”, opted for different policies when it came to cultural diversity: Assimilationism for Denmark and multiculturalism for Sweden. I show that though institutional and power-interest factors had an impact, ideas as “programmatic beliefs” (Sheri E. Berman 2001) or “frames” (Erik Bleich 2003) played the ultimate role. I evaluate their relative importance by analyzing the anthropological dimension of the countries cultural policies since 1969. The study confirms that at least in the cultural sector, Danish policies have been assimilationist and Swedish ones multiculturalist and proposes a new classification of terms. By investigating immigrants cultures, it fills a gap left by previous researchers working on a common Nordic cultural model. (Total characters including blanks: 146,422) Keywords : Assimilationism, Culture, comparative policy, Denmark, integration, multiculturalism, public policymaking, Sweden, Scandinavia, Nordic, immigration. 2 To Karin, Felix and in the memory of Alex Haley. 3 Preface Writing this dissertation was an exciting but arduous task and without external help it would have been almost impossible to complete it.
    [Show full text]
  • UNU-CRIS Working Papers
    UNU -CRIS Working Papers W-2010/2 IDENTITY CONSTRUCTION IN EUROPE : A DISCURSIVE APPROACH Author: Nikki Slocum-Bradley 1 | P a g e The author Nikki Slocum-Bradley 1 Associate Research Fellow, United Nations University – Comparative Regional Integration Studies (UNU-CRIS) ([email protected] ) and the Institute for European Studies ([email protected] ). (The final version of this paper appears in the journal Identity, published by Taylor & Francis). Jointly published at IES Working Paper 2/2010 United Nations University - Comparative Regional Integration Studies Potterierei 72, 8000 Brugge, BE-Belgium Tel.: +32 50 47 11 00 / Fax.: +32 50 47 13 09 www.cris.unu.edu 1 The opinions expressed in this paper are the author’s own and are not representative of the UN, UNU, or IES. 2 | P a g e Abstract Proposing a discursive approach to studying identity, this paper presents Positioning Theory as a theoretical framework for conceptualizing the construction of identity in discourse. The Positioning Diamond is employed to analyse the discourse surrounding the Danish Euro referendum. The analysis reveals how identities are constructed in discourse that promotes a ‘yes’ or ‘no’ vote in the referendum, highlighting the generally implicit allocation of rights and duties to actors within a specific narrative context. The penultimate section discusses appropriate criteria for evaluating discursive accounts, distinguishing between cases in which truth, normative and ethical criteria are applicable. Finally, the paper concludes with a discussion of policy considerations and recommendations. 3 | P a g e 1 Introduction Concerns about the presence or lack of ‘European identity’ and the ‘legitimacy’ of the European Union (EU) are echoed in the media, political and academic circles alike.
    [Show full text]