Gratis / Free Rabat / Discount
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej
KÆMPEEGE I DANMARK EN BESKRIVELSE AF DE 30 TYKKESTE TRÆER. af fhv. skovrider N. E. Holten Moltkesvej 71, 4690 Haslev INDHOLDSFORTEGNELSE Hvordan kan disse monumenttræer opstå 26 Egenens placering 28 Raunkiærs målinger i Jægersborg Dyrehave 30 Aldersbestemmelse 31 De udførte målinger og foretagne fotograferinger 40 Andre store ege i Danmark 41 Hvordan kommer vi videre 45 Fortegnelse over de 30 tykkeste ege 46 Beskrivelse af de 30 tykkeste ege 48 Taksigelser 108 Litteraturhenvisninger 110 HVORDAN KAN DISSE MONUMENTTRÆER OPSTÅ ? Blandt vore skoves mange smukke træarter indtager egen en særstil- ling. Ingen anden træart kan blot tilnærmelsesvis opnå den alder og den tykkelse, som egen er i stand til. Dette hænger sammen med for- skellige specielle egenskaber, der er knyttet til dette træ, hvoraf først kan nævnes det overordentligt varige, uforgængelige og vanskeligt nedbrydelige ved, det består af. Medens et bøgetræ på 300 år er en hensygnende olding, hvor veddet er ved at være rådnet op og fortæ- ret af veddestruerende svampe og iøvrigt sjældent opnår så høj en alder, er egens ved på dette alderstrin ofte tæt og frisk. Dernæst er egen den træart, der har den stærkeste tilbøjelighed til at danne vanris, og hos ingen anden træart kan vanrisene opnå så store dimensioner. Vanris er skud, der vokser ud fra egens bark, og disse friske skud kan dannes på alle alderstrin i træets liv og på såvel stam- men som på træets grene. Ofte er det korte ris på 30-40 cm's længde, og det karakteristiske for dem er, at de ikke - i modsætning til grene- ne - har forbindelse ind til træets marv, idet de altså udgår fra barken ved højest forskellig alder. -
TRAVEL BACK in TIME on a 4-Day Manor House Tour
TRAVEL BACK IN TIME on a 4-day manor house tour Join us for an exclusive peek behind the scenes at Vindeholme, Pederstrup, Lungholm and Fuglsang. You will visit these wonderful manor houses in your own car, a unique experience which will take you back in time. Over 4 days brimming with culture, you will be able to immerse yourself in the very special atmosphere and beautiful scenery, as well as in unique and elegant surroundings which are richly redolent of history and where you will be greeted with good food, pleasant company and delightful gatherings. 27th - 30th of September 2018 5500 DKK Book online 25th - 28th of O c tober 2018 per person Vindeholme Pleasure Castle The tour starts on Thursday afternoon at the quaint elegant Vindeholme Pleasure Castle, where are you welcomed by the Lady of the manor with a personal introduction to the fascina- ting history of Vindeholme . Later, you will enjoy dinner in the charming dining room, and round off your day in the elegant parlours. Reventlow Museum Pederstrup Following a leisurely morning walk in the woods, you will continue to the Reventlow Museum at Pederstrup Manor for a light lunch. After the meal, you will be made acquainted with the fascinating and rich history of Prime Minister Count Christian Reventlow and his revolutionary reforms on agriculture and education, which were instrumental in shaping Denmark as we know it today. Lungholm Castle At Lungholm Castle, the steward will welcome you in the late afternoon and offer you the opportunity to learn about and to hear about and taste four local wines all of which have won great international recognition. -
Around Caspar Wesse L and the Geometric Representation of Complex Numbers
Around Caspar Wesse l and the Geometric Representation of Complex Numbers Proceedings of the Wessel Symposiu m at The Royal Danish Academy of Sciences and Letter s Copenhagen, August 1145 1998 Invited Papers Edited by Jesper Lützen Matematisk-fysiske Meddelelser 46:2 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selska b The Royal Danish Academy of Sciences and Letters Commission Agent: C .A. Reitzels Forlag Copenhagen 2001 Abstract On March 10 1797 the Norwegian surveyor Caspar Wessel presented an essay On the Analytical Representation of Direction to The Royal Danish Academy of Sciences and Letters in which he described the geometric representa- tion of complex numbers that has since become standard . The paper was printed in the Academy's Journal two years later. In order to celebrate the 200th anniversary of this event the Academy arranged a Wessel Symposiu m on August 11-15 1998 . The contributions to the present volume are based on invited papers presented on that occasion . Their subjects range over a variety of historical themes related to Wessel and his family, to Wessel's wor k as a surveyor, to the geometric representation of complex numbers, and to the emergence of hyper-complex numbers . JESPER LÜTZEN Department of Mathematic s University of Copenhagen Universitetsparken 5 DK 2100 Copenhagen Ø lutzen©math .ku .dk © Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 200 1 Printed in Denmark by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISSN 0023-3323 . ISBN 87-7876-236-7 MflVI 46:2 1 Contents Preface 3 The Wessel family The naval hero Peter Tordenskiold & the Wessel famil y by Hans Christian Bjerg 5 Johan Herman Wesse l by Bjorn Linnestad 1 9 Technology Transfer to Denmark Thomas Bugge's journal of a voyage through Germany, Holland an d England, 1777 by Kurt Moller Pedersen 29 English instrument makers observed by predatory Dane s by Dan Ch. -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
Folketingsvalget Den 22. September 1953
DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 155. BIND 1. HEFTE FOLKETINGSVALGET DEN 22. SEPTEMBER 1953 ELECTIONS TO THE FOLKETING SEPTEMBER 22, 1953 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1954 Tidligere udgivne publikationer vedrerende rigsdagsvalg. Valgene til den grundlovgiv. Rigsd. Stat. Tabelværk, Ældste rk. 17. h. Folketingsvalgene 1849. 32 22 Ny rk. 2. bd. 22 1852 og 1853. 9. 1854, 1855, 1858 og 1861. Stat. Medd., 2. rk. 1. bd. 4. h. ,, 1869, 1872 og 1873. ,, 2. rk. 12. bd. 3. h. 22 1876 og 1879. 25 3. rk. 3. bd. 2. h. ,, 1881 og 1884. ,, ,, 3. rk. 8. bd. 1. h. 22 1887, 1890 og 1892. 75 3. rk. 13. bd. 1. h. 22 1895 og 1898. 12 ., 4. rk. 3. bd. 4. h. 1901. ,, ,, 4. rk. 10. bd. 2. h. 1903. 4. rk. 13. bd. 6. h. 23 1906. 32 4. rk. 22. bd. 1. h. 52 1909. 52 22 4. rk. 31. bd. 6. h. 1910. 4. rk. 35. bd. 2. h. ,, 1913. ,, ,, 4. rk. 42. bd. 3. h. 1915. ,, ,, 4. rk. 48. bd. 1. h. Rigsdagsvalgene 1918. ,, 4. rk. 57. bd. 1. h. Folketingsvalget aprii 1920. 32 4. rk. 60. bd. 3. h. Rigsdagsvalgene juli-august 1920. 22 4. rk. 61. bd. 1. h. Folkeafstemningen 1920. Stat. Efterretn. 1920, nr. 23. Rigsdagsvalgene sept.-okt. 1920. Stat. Medd., 4. rk. 62. bd. 1. h. Folketingsvalget 1924. ,, ,, 4. rk. 71. bd. 1. b. Landstingsvalget 1924. ,, 4. rk. 71. bd. 3. h Folketingsvalget 1926. ,, 4. rk. 77. bd. 1. h Landstingsvalget 1928. -
Register Årbog 1949-1951
Sted - og Personregister. Aarbøgerne XXXVII-XXXIX (Række VI) ved Alfred Larsen. Registret omfatter samtlige Personnavne og Stednavne med Undtagelse af Mark- og Gadenavne. Stednavne uden for Lolland-Falster er dog kun undtagelsesvis medtaget. Konge- og Fyrstenavne kun medtaget i direkte Forbindelse med Landsdelens Historie. Hustruer er som Hovedregel optaget under deres Pigenavn. Da mangelfuldt karakteriserede Personer overalt er søgt nærmere identificerede, vil Registret i mange Tilfælde kunne tjene som Supplement til Artiklerne. Aagaard, Caroline. G. m. Emil Ammentorp, Niels Ancher. Skriver Aarestrup 404 (Pederstrup) 215 Aagaard, I. G. V. Prokurator, politiker Anders, Drager (Nakskov) 168 (Binnitze) 102, 245 Andersdatter, Cidsel. Pige (Nakskov) Aageby 300, 402 282 Aageby Kirke 402 Andersdatter, Johanne. G. m. Anders Aakjær, Jeppe. Digter 370 Perlestikker 122 Aakjær, Svend. Stadsarkivar Andersen, Carl. Gartner (Langesø) 87 (Kbhvn.) 267, 345, 346, 365 Andersen, Frederik. Lærer (Nøbbet) Aalholm 297, 341--64, 377 189, 190, 220 Aarestrup, Emil. Digter 404 Andersen, H. C. Digter 389-95 Aarsmarke (Knuthenborg) 296, Andersen, Knud. Raadmard (Nakskov) 317 132 Aastrup 152, 156, 299, 328-40. Andersen, Nielsmine Kirstine. G. m. Aastrup Kirke 266, 274 Carl Mogens Rasmussen 385 Abed 294 Andersen, Otto. Løbedegn (Løjtofte) Abel. Hertug 348 289 Abele. G. m. Godfred Bang 317 Andersen, Peder. Perlestikker Abildgaard, Peter Christian. Veterinær (Svendborg) 120 230 Andersen, Peder. Perlestikker Abildtorpe 136, 168, 288, 294 (Nakskov) 123 Abrahamsen, Jens (Langesø) 217 Andersen, Peder. Godsforvalter Absalon. Biskop 344 (Corselitze) 192 Albuen 19, 265 Andersen, Peder. Gaardejer Alsing, Hans. Borger (Nakskov) (Ringsebølle) 192 168 Andersen, Peter Andreas. Alsing, Peder (Vesterborg) 189 Godsforvalter (Sundby) 385 Alslev, Nørre 298, 299, 350 Andersen, Poul. -
Destinations: Denmark
Destinations: Denmark Brief historical introduction Although the brick messengers from Lippe-Detmold do not mention Denmark before 1847, nevertheless Denmark is mentioned already eighty-four times as a destination in the Lippe passlists for migrant workers from 1778-1832. Probably most will have worked in Schleswig-Holstein – at the time part of Denmark - but also Copenhagen is mentioned four times, Seeland two times, and Amalgesund (Sundby on Amager?) once. So we may conclude that already before Karl Pape’s trip the Danish Kingdom was not unknown in the Principality of Lippe-Detmold. Interestingly enough, in the years 1794-1796 a Brandmeister named Hans Adam was engaged at Hvolgaard estate brickwork (Langskov Sogn, Hedensted Kommune; owner 1784-1814 Anders Winding Hansen Kruse), heading a gang of at least 3 workers. Although Adam is a common family name among Lippe brick workers, we have not been able to identify this Hans Adam as a brickmaker from Lippe. On December 12th 1847 Karl, son of Ziegelbote Pape, visited brickmakers from Lippe-Detmold who worked in Liimfjord on the mill of the Swedish consul Rygaard. He made his journey by steamer from Kiel to Apenrade, Kolding, Horsens, Vejle, Aarhus and Aalborg and he took the opportunity to conclude contracts with some notable millowners for the ensuing season 1848 (L 77 A 4723, fol. 117-122). For the years 1848 until 1875 the data are detailed and abundant. Although afterwards they become rare, around 1900 the last seasonal brickmakers from Lippe have gone to Denmark, it seems. The format of the information In the sources the destinations may be indicated from very broad (like Denmark) to very detailed, like the name of an estate, including that of the factory owner. -
Name and Place
Vibeke Dalberg NAME AND PLACE Ten essays on the dynamics of place-names I Navnestudier udgivet af Afdeling for Navneforskning Nr. 40 II VIBEKE DALBERG III IV Vibeke Dalberg NAME AND PLACE Ten essays on the dynamics of place-names Edited and translated by Gillian Fellows-Jensen, Peder Gammeltoft, Bent Jørgensen and Berit Sandnes on the occasion of Vibeke Dalberg’s 70th birthday, August 22nd 2008 Department of Scandinavian Research Name Research Section Copenhagen 2008 V Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. © Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Photo by Rob Rentenaar Freely available internet publication, the Faculty of Humanities, University of Copenhagen Copenhagen 2008 ISBN 978-87-992447-1-3 VI Foreword Vibeke Dalberg has been studying place-names and personal names throughout a long and active life of scholarly research. The material she has employed has generally been Danish but the perspective of the research and the scope of its results have normally been of rele- vance for the whole of the Germanic language area. Through her yearlong involvement in ICOS, Vibeke Dalberg has become well- known and highly respected as an onomastician. For those who do not read Danish, however, much of her work and some of her most significant papers have remained a closed book. To remedy this state of affairs, friends and colleagues at Vibeke’s former place of work, the Name Research Section at the University of Copenhagen, have wished to mark her 70th birthday by arranging for ten important papers to be translated into English. -
Museum Lolland-Falsters Virksomhedsplan 2021-2025 Indholdsfortegnelse
MUSEUM LOLLAND-FALSTERS VIRKSOMHEDSPLAN 2021-2025 INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSPLAN FOR MUSEUM LOLLAND-FALSTER 2021-25 2 FOKUS PÅ BRUGERNE 2 EN OVERORDNET STRATEGI, FIRE INDSATSOMRÅDER OG FEM FOKUSOMRÅDER 4 INDSATSOMRÅDE 1 5 NYT MUSEUM MANGE PROJEKTER LEDER FREM MOD NYT MUSEUM OPGAVER I PLANPERIODEN 2021-2025 INDSATSOMRÅDE 2: 7 SAMLINGEN FOR FREMTIDEN MÅLSÆTNING FOR PERIODEN 2021-2025 INDSATSOMRÅDE 3: 9 SYLTHOLM, FOKUS PÅ FORSKNING OG FORMIDLING INDSATSOMRÅDE 4: 11 MUSEETS BYGNINGER FOKUSOMRÅDE 1 15 MUSEUM OBSCURUM/FALSTERS MINDER FOKUSOMRÅDE 2 16 STIFTSMUSEET FOKUSOMRÅDE 3 18 DE GAMLE HUSE FOKUSOMRÅDE 4 19 REVENTLOW-MUSEET PEDERSTRUP FOKUSOMRÅDE 5 20 FORMIDLING I DET ÅBNE LAND OG DIGITAL FORMIDLING 1 VIRKSOMHEDSPLAN FOR MUSEUM LOLLAND-FALSTER 2021-25 Museum Lolland-Falsters virksomhedsplan 2021-2025 er vedtages af museets bestyrelse og frem- sendes derefter til orientering til hovedtilskudsyderne, som er staten, Guldborgsund- og Lolland Kommune. Virksomhedsplanen lægger sig op ad museets strategipapir Next Step 2030. VP 2021-2025 indeholder museets visioner og strategier for de kommende fem år. Planerne indeholder mål og delmål for fire indsatsområder og fem fokusområder, som er museets fire udstillingssteder samt formidling i det åbne land og de digitale platforme. Planerne er udarbejdet af ledelse og medarbejdere. FOKUS PÅ BRUGERNE De danske museer har i de senere år taget oplevelsesøkonomien til sig. Det betyder fokus på den gode oplevelse som drivkraften i museernes formidling. Det har skabt fantastiske udstillinger og bedre museumsbutikker. Til gengæld skabte coronapandemien krisetilstande hos museerne i foråret 2020. Museum Lolland-Falster holder også fast i sin brede opgaveportefølje og sin spredning økonomisk risiko, så museet ikke bliver ramt af krisen i samme grad, som de museer, der satser enstrenget på billetsalg. -
145 (65) Fugle På Lolland-Falster. Af L. Hansen. Fortsat Fra Side 64
145 (65) Fugle på Lolland-Falster. Af L. Hansen. Fortsat fra side 64 Efter midten af aug. ses normalt kun få, men der er hvert år nogle omstrejfende småflokke, og de ses ofte meget sent: 4. okt. 1948 10 Kramnitze; 10. okt. 1950 1 fra Nakskov (Lu); 27. okt. 1951 3 Kalø; 2. nov. 1955 1 Skalø; 7. nov. 1954 3 Lungholm og 11. nov. 1954 1 Kalø. Enkelte forsøger nu og da at overvintre, men jeg har aldrig kon stateret, at det er lykkedes: 22. nov. 1953 5 Hyllekrog; 24. jan. 1954 1 Hyllekrog; 27. dec. 1961 2 skudt Østfalster (ÅGE JENSEN); 21.jan. 1962 1 Hyllekrog. Vibe (Vanellus vanellus (L.)). Denne fugl er en af landsdelens mest karakteristiske og skulle jeg udnævne en nationalfugl, blev det den. Som ynglefugl forekommer den talrigt overalt i åbent land; kun skov skyr den. Og den viser sig villigt, tumler sig skrigende om folk der færdes i marker og enge. Ved stranden viser den, at den virkelig er en vadefugl, og den går ikke af vejen for at drive sin regnormejagt på større græsplæner selv i byernes udkanter. Skønt den kan træffes her næsten hele året er den en udpræget forårs• bebuder, hvis ankomst er en velkommen nyhed i den lokale presse. Det må forbavse, at Viben har klaret tilpasningen til det moderne landbrug så godt. Der er ingen tegn til aftagen i bestanden tiltrods for, at tusinder af æg og unger hvert år mases af de nye store og hurtige landbrugsredskaber, og andre forgiftes af landbrugets kemiske hjælpe• midler. Tidspunktet for de første Yibers ankomst afhænger i høj grad af vinterens strenghed og varighed; men kommer vi over midten af marts, så kommer Viberne, selv om der stadig ligger sne, og de må døje kulde og sult. -
Ornithologiske Iagttagelser Paa Vestlolland" Af ERIK PETERSEN
Fig. 1. Udsigt mod Øst fra Ravnsborg, Nordvestlolland. Ornithologiske Iagttagelser paa Vestlolland" Af ERIK PETERSEN. Vestlolland har kun i ringe Grad været Genstand for orni thologiske Studier: For henved 100 Aar siden foretog E. Ro S'l'RUP Undersøgelser hernede. Hans Undersøgelser offentlig gjordes posthumt her i Tidsskriftet (E. ROSTRUP 1933, p. 1; jfr. ogsaa A. MADSEN 1910, p. 134). Disse iøvrigt udmærkede Notater fra omkring 1848 er foruden nogle mindre Meddelelser og mit lille Arbejde om Nakskov Indre(jord (E. PETERSEN 1943, p. 60), mig bekendt de eneste offentliggjorte Meddelelser om Fuglelivet i denne Egn af Landet. Mine Undersøgelser har i væsentlig Grad været koncen treret om Nakskov Fjord, Indrefjord og Aunede Strand. De to, sidstnævnte Lokaliteter har jeg som ovenfor nævnt beskrevet tidligere, og da samtlige de Ande- og Vadefugle, der er truffet her paa Egnen, er omtalt i mit ovennævnte Arbejde, skal jeg" hvad disse Arter angaar, hovedsageligt henvise til dette. 245 Naturforhold. Lolland faar jo· Skyld for at være flad som en Pandekage" men i Nørreherred, omkring Pederstrup, Vesterborg og Birket, er Terrænet dog ret kuperet; Baunhøj i Birket ligger saaledes 30 m over Havfladen. De største Skove er Christianssæde-Rudbjerggaardskovene og Skovene under Halsted Kloster, hvoraf særlig maa nævnes Juellinge Dyrehave, Rosningen og Torrig Skov. I umiddelbar Ø.stersden.. Fig. 2. Vestlolland. Den stiplede Linje angiver den omt1·entlig·e Østgrænse for det undersøgte Omraade. Nærhed af Nakskov findes nogle mindre Skove: Sæbyholm1 Christiansdal, Torpe og Aunede Skov, samt ude ved Fjorden Lindelse og Vejlø Skov. Af Søer findes Vesterborg og Pederstrup Søerne, og ved Helgenæs Teglværk ved Nakskov findes en Lergrav, alle ret gode Tilholdssteder for Svømmefugle. -
Travel 44 Copenhagen Lolland
Travel 44 Copenhagen: Lolland, an island of fascinations. Lolland is an island in South Denmark with an unspoiled nature, and with a lot of magnificent landscapes. It is like to return to the passé, no industrial devastations. Absolutely the most relaxing region, with a lot of history. Lolland and the Polish girls, monument in Sakskøbing The island of Lolland and Falster are two near related islands on the South of Copenhagen. They have the best nature in Denmark. Here is beautiful, quit, clean and charming. No polluting industries. The only minus are the windmills, unfortunately!!! You need a car. Take the direction towards Vordingborg, go over the old bridge, Storstrømbro, and find Guldborg. Bridge to Guldborg 2 From Guldborg take Vigsnæsvej to Vignæs and Vestermark. Vigsnæsvej Vestermark with view to Vigsø It is a pure and fascinating place. The zone is protected, because it is a bird sanctuary. 3 Near Vigsnaes Then, turn back through Kirkevej. Vigsnæs church 4 Take Guldstubvej, Kaløvej, then on your right Kaløgraavej, where, at its end, you can continue to the shore to see the bird sanctuary. Then turn back and take Taarsvej towards Taars and stop to see the church and the graveyard. Taars church Here a piece of Denmark’s history: - The church is quite huge, this means that the population was high, and that it has decreased during the centuries. It is a very beautiful and typical Danish church, both inside and outside. - The graveyard is also beautiful and typical Danish. There are two remarkable graves: the first, on the left, are those of the local nobility, the second, on the right, is the common graves of 8 wounded soldiers from the Battle of Dybbelsbro in April 1864.