Mixed Singers and Imitation Singers Among Short-Toed Treecreepers

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Mixed Singers and Imitation Singers Among Short-Toed Treecreepers Mixed singers and imitation singers among Short-toed Treecreepers P. Clausen and S. Toft he identification of treecreepers Certhia has been a popular theme for Tdiscussion for many decades. In connection with the first British record of Short-toed Treecreeper C. brachydactyla (Scott 1976), Mead & Wallace (1976) gave a comprehensive treatment of the distinctions between Short-toed and Common Treecreepers* C. familiaris and also reviewed much of the literature on treecreeper identification. Mead & Wallace (1976) considered differences in the song patterns of the two species to be useful in identification, although care needed to be taken owing to occasional 'mixed singing' by Common Treecreepers. The present paper offers some of our findings in relation to the song behaviour of the two species in Denmark. In particular, we wish to *For the purposes of unambiguous and easy reading, the Treecreeper Certhia familiaris is referred to throughout this text as Common Treecreeper. continued ... 49g [Brit. Birds 81: 496-503, October 1988] Mixed singers among Short-toed Treecreepers 497 propose a distinction between two types of mixed singers among treecreepers. Methods During 1979-84, a survey was conducted which showed the Short-toed Treecreeper to be more numerous and widespread in Denmark than previously believed (Clausen & Madsen 1986). Many Short-toed Tree- creepers were identified by song and by certain distinct calls (Thielcke 1964), as well as by the plumage details proposed by Osieck (1975), Mead & Wallace (1976) and Hirschfeld (1984), namely indistinct short supercilia; dull greyish upperparts; and dirty grey underparts (most Danish individuals having only the throat pure white). Some individuals were tape-recorded as documentation for the Danish Rarities Committee. The voices of Common Treecreepers were also recorded during 1984-86, for comparison. All recordings were filtered through A JVC S.E.A. 80 graphic equaliser, attenuating frequencies below 2 kHz by 24 dB, and analysed on a Voiceprint 700 sonagraph, using the wide (300 Hz) filter and high-shape setting. All sonagrams presented here (figs. 2 & 3) are tracings. The bio-acoustical terminology used follows the definitions given by Bondesen & Davis (1966) and Bondesen (1979). Results Habitat and distribution, present and past In Denmark, the Common Treecreeper is indeed common (10,000- 100,000 breeding pairs: Dybbro 1978), and is also widely distributed (fig. 1). It occurs in broadleaved as well as coniferous forests and parks, probably having done so for more than 8,000 years (L,0ppenthin 1967). The Short-toed Treecreeper is rarer than the Common Treecreeper, having an estimated population in Denmark of only 250-300 breeding pairs (Clausen & Madsen 1986). Although more limited in distribution than Common (fig. 1), it has expanded its range in Denmark considerably during the present century. Short-toed is also more restricted in habitat, preferring old and open broadleaved forests and parks, in particular those with plentiful oaks Quercus. Songs Most treecreepers showed song characters similar to those described by Mead & Wallace (1976). A few Common Treecreepers, however, had considerably shorter song phrases than average (fig. 2h): they omitted or abbreviated one of the two nearly identical trills of the normal phrase (cf. fig. 2g), this resulting in a time duration similar to that of Short-toed. Seven cases of unusual singing by Short-toed Treecreepers were recorded: in five of these, individuals showed characteristics of mixed singing, and in two other cases Short-toeds imitated the song of Common. MIXED SINGING For treecreepers, we define mixed singing as song containing a repertoire 498 Mixed singers among Short-toed Treecreepers Fig. 1. The present distribution of treecreepers Certhia in Denmark. Horizontal hatching = Common Treecreeper C.familiaris (after Dybbro 1976 and Moller 1978). Vertical hatching = Short-toed Treecreeper C. brachydactyla (after Clausen & Madsen 1986); east to the Store Baelt (dotted line) Short-toed is rare (only one proven case of breeding). Black stars indicate sites where mixed-singing Short-toed were recorded. White stars within black circles indicate sites where imitation singers were recorded: the northernmost the two Short-toed at Moesgaard; the southernmost Grasten, where a Common Treecreeper was induced to imitate Short-toed (see 'Discussion') of phrases that includes figures from the repertoires of both species, given either in a single phrase (e.g. fig. 2d) or separately (e.g. figs. 2e-f), but lacking a fully developed normal song phrase of the species itself that is singing. All the mixed singers encountered were identified as Short-toed by their 'rival-calls' (cf. fig. 2b) and plumage coloration. The first individual was recorded on 26th March 1983, in Manor Pederstrup Park, Isle of Lolland. It had a mixed phrase consisting of three initial figures of the normal Short-toed phrase, followed by a Common­ like trill as well as the final figure of the Common phrase (fig. 2d). It also gave a 'staccato-song' (sensu Schwerdtfeger & Thielcke 1986) consisting of only three figures, very much like the first three in fig. 2f. Staccato-songs are easily recognisable, and are apparent in the song repertoires of most Short-toed Treecreepers in Denmark (P. Clausen, unpublished). During our observations, this individual fought a Common Treecreeper, and so we were able to compare directly the plumages of the two as they climbed the same tree trunk, just 60 cm apart: both showed their respective Mixed singers among Short-toed Treecreepers 499 Fig. 2. Sonagrams of voices of Danish treecreepers Certhia. a-f = Short-toed C. brachydactyfa: a & c, two examples of normal song phrases; b, two each of the two distinct rival-calls, used in identification (see Thielcke 1964); d, the mixed phrase of one individual; e & f, the mixed song repertoire of another individual, g-i = Common Treecreeper C. familiaris: g, an example of normal song phrase; h, a very short phrase; i, the distinct rival-call, used in identification (see Thielcke 1964). Solid and outline traces on the sonagrams indicate figures derived from the normal repertoires of, respectively, Short-toed and Common Treecreepers. See text species' characters, and the Common Treecreeper sang a phrase typical of its species. The second mixed-singing Short-toed Treecreeper was tape-recorded on 27th March 1983, in Manor Corselitze Park, Isle of Falster. It had a very short phrase of six elements (fig. 2e), the whole of which appears to be derived from the central parts of the song phrase of Common Treecreeper. It also had a staccato-song of four elements (fig. 2f). Neither of the above two individuals uttered fully developed Short-toed 500 Mixed singers among Short-toed Treecreepers phrases of 6-7 figures; nor did the three Short-toeds that gave mixed singing, but were not tape-recorded. One of the latter, at Bregentved, Isle of Sjalland, on 1st April 1983, had a mixed song of approximately two seconds' duration; this sounded as if it was begun and terminated with normal Short-toed figures, but included a Common Treecreeper trill of 5- 7 figures. One individual, observed on 1st May 1983 at Varde, southwest Jutland, had a song pattern quite like that of the Pederstrup Short-toed. Finally, the third Short-toed, at Horsens, eastern Jutland, on 6th February 1985, had a song pattern like that of the Bregentved individual. IMITATION SINGING Two Short-toed Treecreepers had a quite normal species-specific phrase, as well as giving an imitation of Common Treecreeper (fig. 3). At no time did they mix the song figures and, moreover, they both had a fully developed phrase of their own species. We therefore distinguish these individuals from the mixed singers and call them 'imitation singers' (see discussion). Fig. 3. Repertoires of two Short-toed Treecreepers Certhia brachydactyla giving imitation song, recorded at Moesgaard, Denmark, a & b, the 1983 individual; c & d, the 1984 individual, a & c show the normal Short-toed phrases, and b & d the imitations of phrases of Common Treecreeper C. familiaris. For explanation of traces, see fig. 2. See also text Both imitation singers were recorded at Moesgaard, near Aarhus, eastern Jutland, the first in April-June 1983 and the second in April- September 1984. We believe them to be different individuals because of the differences between their normal (Short-toed) phrases (figs. 3a & 3c), as well as their different imitations (figs. 3b & 3d), the 1984 male singing an almost perfect imitation of Common Treecreeper. This second male was caught and measured on 26th April, its bill-to-skull measurement being 19.7 mm and the hindclaw 8.3 mm; using both Svensson's (1970) ratio and Mead & Wallace's (1976) discriminant, this bird can be identified as a Short-toed Treecreeper. Discussion Mixed singing Mixed singing by treecreepers was described as early as the end of the last Mixed singers among Short- toed Treecreepers 501 century (review by Schwerdtfeger & Thielcke 1986). It was not, however, until 1960 that a more detailed description, involving the use of tape- recording and sonagraphic techniques, was made (Thielcke 1960). Thielcke (1972) stated that only Common Treecreeper appeared to demonstrate this phenomenon and that those individuals previously considered to be mixed-singing Short-toed might in fact have been misidentified Common Treecreepers. Despite this, Schwerdtfeger & Thielcke (1986) published the 'first' record of mixed singing by a German Short-toed Treecreeper, from the Harz area. In West Germany, mixed singing is, however, still far more frequent among Common Treecreepers than among Short-toed. From Thielcke's extensive studies on treecreeper vocalisations, it is evident that (i) juvenile Short-toeds must at least learn part of their song from conspecifics, and they probably distinguish between conspecifics and heterospecifics by their rival-calls, which are assumed to be innate (Thielcke 1984a); and that (ii) a similar situation seems to exist with Common Treecreeper, which, under the influence of Short-toed and isolated from learning from a conspecific 'tutor', does, however, evolve a mixed song pattern (Thielcke 1960, 1972, 1986).
Recommended publications
  • KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej
    KÆMPEEGE I DANMARK EN BESKRIVELSE AF DE 30 TYKKESTE TRÆER. af fhv. skovrider N. E. Holten Moltkesvej 71, 4690 Haslev INDHOLDSFORTEGNELSE Hvordan kan disse monumenttræer opstå 26 Egenens placering 28 Raunkiærs målinger i Jægersborg Dyrehave 30 Aldersbestemmelse 31 De udførte målinger og foretagne fotograferinger 40 Andre store ege i Danmark 41 Hvordan kommer vi videre 45 Fortegnelse over de 30 tykkeste ege 46 Beskrivelse af de 30 tykkeste ege 48 Taksigelser 108 Litteraturhenvisninger 110 HVORDAN KAN DISSE MONUMENTTRÆER OPSTÅ ? Blandt vore skoves mange smukke træarter indtager egen en særstil- ling. Ingen anden træart kan blot tilnærmelsesvis opnå den alder og den tykkelse, som egen er i stand til. Dette hænger sammen med for- skellige specielle egenskaber, der er knyttet til dette træ, hvoraf først kan nævnes det overordentligt varige, uforgængelige og vanskeligt nedbrydelige ved, det består af. Medens et bøgetræ på 300 år er en hensygnende olding, hvor veddet er ved at være rådnet op og fortæ- ret af veddestruerende svampe og iøvrigt sjældent opnår så høj en alder, er egens ved på dette alderstrin ofte tæt og frisk. Dernæst er egen den træart, der har den stærkeste tilbøjelighed til at danne vanris, og hos ingen anden træart kan vanrisene opnå så store dimensioner. Vanris er skud, der vokser ud fra egens bark, og disse friske skud kan dannes på alle alderstrin i træets liv og på såvel stam- men som på træets grene. Ofte er det korte ris på 30-40 cm's længde, og det karakteristiske for dem er, at de ikke - i modsætning til grene- ne - har forbindelse ind til træets marv, idet de altså udgår fra barken ved højest forskellig alder.
    [Show full text]
  • TRAVEL BACK in TIME on a 4-Day Manor House Tour
    TRAVEL BACK IN TIME on a 4-day manor house tour Join us for an exclusive peek behind the scenes at Vindeholme, Pederstrup, Lungholm and Fuglsang. You will visit these wonderful manor houses in your own car, a unique experience which will take you back in time. Over 4 days brimming with culture, you will be able to immerse yourself in the very special atmosphere and beautiful scenery, as well as in unique and elegant surroundings which are richly redolent of history and where you will be greeted with good food, pleasant company and delightful gatherings. 27th - 30th of September 2018 5500 DKK Book online 25th - 28th of O c tober 2018 per person Vindeholme Pleasure Castle The tour starts on Thursday afternoon at the quaint elegant Vindeholme Pleasure Castle, where are you welcomed by the Lady of the manor with a personal introduction to the fascina- ting history of Vindeholme . Later, you will enjoy dinner in the charming dining room, and round off your day in the elegant parlours. Reventlow Museum Pederstrup Following a leisurely morning walk in the woods, you will continue to the Reventlow Museum at Pederstrup Manor for a light lunch. After the meal, you will be made acquainted with the fascinating and rich history of Prime Minister Count Christian Reventlow and his revolutionary reforms on agriculture and education, which were instrumental in shaping Denmark as we know it today. Lungholm Castle At Lungholm Castle, the steward will welcome you in the late afternoon and offer you the opportunity to learn about and to hear about and taste four local wines all of which have won great international recognition.
    [Show full text]
  • Sted· Og Personregister, )
    Sted·Aarbøgerog Personregister,XXI-XXX (/I~ 3"3 - ~'?7) Udarbejdet af Centralbiblioteket for Maribo Amt Nykøbing F. Ald!rian, rHrun~ ~M>ll'snker)XXX Aagaalid,XXII 63,:D.XXVIIiH. (iKammerraad)70 133 AageJbyIGl1ke XXVII 94----97 Adrian, Hans (VæggerI.øse) Aallevad XXV 18, XXVII 41 XXX 88, 90 Aalihollffi XXI 13, 24, 116, 121, Adrian, JøJ'lgen(MusLker) XXX 160, 204, XXII 39, XXIIII 33, 1'33 XXW 2'4, XX:VII 44 Adl1ian, Lars, senior (iMuSiilk,er) Aallhollffi Amt XXX 76 XXX 132 ,AaLholm Len XXVIII f57, 120 Adrian, !Lars, junior (Musiik,er) XXVIII 56 XXX 133 A:allstmp XXVII 102 Aldrian, Lal1s ILarsen (iMusnker) .AaJ'lestI1IliP,,Smil XXIX 59 XXX 132 Aa·rjs, rKaren Sadne XXVI 95 Adl1ian, IPeter (Musiker) XXX Aa1'Slmal1kisgaardXXII 71 133 Aastrup XXI 1:9, 91 XXIII 68, Adrian, IP'eter!Larsen (Musnker) 70-71 XXV 101 XXX 132-33 Aastru:p 'KJil1keXXI 43, 95 XXIII Adrian, Rasmus (Musik,er) XXX 70, 7,1XXV :1.23 1(33 Albeds .otting (IS'tokkemalik:e) Agel1kiildre(iNr. Ve.dby) XXI 96 XXII 15 Agel1ulpXXX 20, 21 Abiga,el iNuelsdatter (KJI.odlskOlV)Aihlefeldt, Hans 'V'on (KaJffimer• XXfV 115 jlUn;!{Jer)XXVIII 15 A1b1i'bdigaar.ct,Anna (iSiædlinge) Alhl1eJfeJidt,Hans AdoLplh Nlon XXiV ,113 (ILandraad) XXVIIII 26 Albrruhamsen,(ILærer) Vaaiben• A,hiI,efeldt,UIl'iah Ca,rl von,(rKaJP• st,e.dXXV 7 >tajn) XXVIII 31 Abraihamsen,t Sohl()lu(IFJ'lULæ• A>hlma:nn,Hans WLh. M'l1kj,t,ekt) Iler) VarubenstedXXV 14 XXIiV 14 Abmlhrumsen,Anton (Læge) :Ma• Alkltdelhaven(lMarubo) XXIII 100, ribo XXV 14 103, 104 Ald!elaer, Nicolaj (Lan:disdiolm- Allbert, Gr:eve XXVIII 6l mer) XXI 2'7 AJlor.ekt,J,øl1gen(Kalø) XXI 83 Adil'er, Jak.
    [Show full text]
  • Det Classenske Fideicommis Beretning Og
    DET CLASSENSKE FIDEICOMMIS BERETNING OG REGNSKAB BERETNING OG REGNSKAB FOR TIDEN 1. APRIL 2016 - 31. MARTS 2017 3 Billede 1: J.F. Classens gravmæle i Vinderød Kirke udført af billedhuggeren Joh. Wiedewelt. Det ses her efter istandsættelsen 24. marts 2017. Billede 2: Alterbillede ved C.A. Lorentzen præsenteres af museumsdirektør John Erichsen for kirkeudvalget. 4 Overensstemmende med generalmajor Johan Friederich Classens testamente aflægger direktionen herved beretning om Det Classenske Fideicommis’ virksomhed og tilstand i regnskabsåret fra 1. april 2016 til 31. marts 2017. Det årlige regnskabsmøde afholdtes 8. november 2016 på Corselitze under forsæde af Hendes Majestæt Dronningen. 225-års Jubilæum Fideicommiset har markeret sit 225-års jubilæum 24. marts 2017 på årsdagen for Johan Frederik Classens død i 1792 med kransenedlæggelse ved gravmonumentet i Vinderød Kirke, samt ved monumentet Prøven ved bygningen Arsenalet i Frederiksværk og ved P.H. Classens gravplade ved Holmens Kirke. J. F. Classens gravmæle (Billede 1) gennemgik en større restaurering ved Nordisk Konservering i februar 2017. Arbejdet omfattede blandt andet rengøring og afrensning af marmorflader, og Fideicommiset bidrog med 100 t.kr. hertil. Et altermaleri udført af C.A. Lorentzen til kirken på P. H. Classens foranledning (Billede 2) blev genfundet på Corselitze, hvor til det er ankommet af uransalige årsager og på et ukendt tidspunkt, og genoverdraget til kirken på dagen. En konservatorgennemgang af maleriet forestår inden ophængning. Denne bekostes af Fideicommiset. Endvidere markeredes dagen med uddeling af rejselegater til videreuddannelse af læger, jf. nedenfor. En folkelig fejring af jubilæet fandt sted 14. maj 2017 ved et fællesarrangement med Skovbrugsmagasinet på Corselitze. ”Folkefesten på Corselitze” besøgtes af 2.000 gæster og 687 betalende gæster bidrog til Svanevig Hospices Støtteforening, der stod for ”Åbent Hus- arrangement” i Hovedbygningen.
    [Show full text]
  • Around Caspar Wesse L and the Geometric Representation of Complex Numbers
    Around Caspar Wesse l and the Geometric Representation of Complex Numbers Proceedings of the Wessel Symposiu m at The Royal Danish Academy of Sciences and Letter s Copenhagen, August 1145 1998 Invited Papers Edited by Jesper Lützen Matematisk-fysiske Meddelelser 46:2 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selska b The Royal Danish Academy of Sciences and Letters Commission Agent: C .A. Reitzels Forlag Copenhagen 2001 Abstract On March 10 1797 the Norwegian surveyor Caspar Wessel presented an essay On the Analytical Representation of Direction to The Royal Danish Academy of Sciences and Letters in which he described the geometric representa- tion of complex numbers that has since become standard . The paper was printed in the Academy's Journal two years later. In order to celebrate the 200th anniversary of this event the Academy arranged a Wessel Symposiu m on August 11-15 1998 . The contributions to the present volume are based on invited papers presented on that occasion . Their subjects range over a variety of historical themes related to Wessel and his family, to Wessel's wor k as a surveyor, to the geometric representation of complex numbers, and to the emergence of hyper-complex numbers . JESPER LÜTZEN Department of Mathematic s University of Copenhagen Universitetsparken 5 DK 2100 Copenhagen Ø lutzen©math .ku .dk © Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 200 1 Printed in Denmark by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISSN 0023-3323 . ISBN 87-7876-236-7 MflVI 46:2 1 Contents Preface 3 The Wessel family The naval hero Peter Tordenskiold & the Wessel famil y by Hans Christian Bjerg 5 Johan Herman Wesse l by Bjorn Linnestad 1 9 Technology Transfer to Denmark Thomas Bugge's journal of a voyage through Germany, Holland an d England, 1777 by Kurt Moller Pedersen 29 English instrument makers observed by predatory Dane s by Dan Ch.
    [Show full text]
  • Frederiksborg Amt I Litteraturen Frederiksborg Amt I Litteraturen
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk FREDERIKSBORG AMT 1 LITTERATUREN EN BIBLIOGRAFI UDARBEJDET AF ANDERS UHRSKOV GYLDENDAL FREDERIKSBORG AMT I LITTERATUREN FREDERIKSBORG AMT I LITTERATUREN EN BIBLIOGRAFI UDARBEJDET AF ANDERS UHRSKOV GYLDENDALSKE BOGHANDEL . NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1946 I Anledning af HILLERØD FOLKEBIBLIOTEKS 50 Aars Fødselsdag den 11. September 1946 udsendes denne Bog. FORORD Denne Bog har til Hensigt at bringe en Fortegnelse over de væ­ sentligste Bøger og Skrifter, som tjener til Belysning af Frederiks­ borg Amts Topografi og Historie, desuden en betydelig Del af de Tidsskriftartikler, der er fremkommet om samme Emne, samt den overvejende Del af den Skønlitteratur, der har Tilknytning til disse Egne. Det, der med Hensyn til Bøger og Skrifter har voldt den største Vanskelighed, var at fremskaffe alle de Smaatryk, som maatte an­ ses for at falde inden for Rammerne af dette Arbejde. Det har saa- ledes været mig meget om at gøre at faa Festskrifterne med. Da de ikke alle findes i Bogfortegnelserne, rettede jeg gennem de sted­ lige Blade en Opfordring til Offentligheden om at være mig behjæl­ pelig med Fremskaffelsen af Festskrifter og andre Smaatryk, der kunde være af Interesse.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Corselitze.Dk Nord for Fyret
    Forside: Poul Andersen Poul Forside: Illustrationer: Thor Drejer. Redaktion: Søren Fodgaard Søren Redaktion: Drejer. Thor Illustrationer: Falster Udgivet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen 2003 Naturstyrelsen og Skov- fra støtte med Udgivet Corselitze Corselitze træ i den sydlige del af del sydlige den i træ m mio. 3 1967. Denne storm væltede 2,3 væltede storm Denne 1967. kagerne fra de store bøge som væltede i stormen den 17. oktober 17. den stormen i væltede som bøge store de fra kagerne Stien går gennem en ung bøgeskov hvor man endnu kan ane rod- ane kan endnu man hvor bøgeskov ung en gennem går Stien 8. Rester af stormfald af Rester 8. været rørmoser. været ypisk for skovdistriktet er de mange skovenge som tidligere har tidligere som skovenge mange de er skovdistriktet for ypisk T 1796, og ses tydeligt langs hele vestkanten af Corselitze skovdistrikt. skovdistrikt. Corselitze af vestkanten hele langs tydeligt ses og 1796, 10. Skoveng 10. skov og ager er et kendetegn for de skove, som blev indfredet i indfredet blev som skove, de for kendetegn et er ager og skov Ruten går her langs det rette skovdige. De rette linjer som adskiller som linjer rette De skovdige. rette det langs her går Ruten omkring 1. september. 1. omkring 7. Skovdige 7. sandstrand. Pomle Nakke traktørsted er åbent fra omkring 1. maj til maj 1. omkring fra åbent er traktørsted Nakke Pomle sandstrand. sidst på eftermiddagen forsvinder solen dog fra denne østvendte denne fra dog solen forsvinder eftermiddagen på sidst ren, hvor engen formentlig var en vig med gode fiskemuligheder.
    [Show full text]
  • Volume 1,4 (1957)
    DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING IV 1957 KØBENHAVN EGET FORLAG INDHOLD P. CHR. NIELSEN: Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov 317 STEN BJERKE: Nogle træk af de Sydskandinaviske løvskoves udvikling i de sidste århundreder 373 H. NILAUS JENSEN: Træer og buske i Københavns Universitets Botaniske Have 1955 414 FR. PALUDAN: Herlufsholm Pinetum 1890-1955 453 J. NILAUS JENSEN: Universitetsparken i København 480 ANMELDELSER OG REFERATER 487 EKSKURSIONER i 1954 495 EKSKURSIONER i 1955 506 FORENINGSMEDDELELSER 1954 og 1955 525 MEDLEMSLISTE pr. 1. januar 1957 527 Redaktion: K. GRAM KÆMPEEGENE I JÆGERSPRIS NORDSKOV Af P. CHR. NIELSEN »Jægerspris-Egene ere saa mærkværdige Fremtoninger, at de maae fremtræde for Alle som noget Usædvanligt, hvor- ved saavel Almuens som de Dannedes Opmærksomhed g jerne dvæler«. VAUPELL 1863, pag. 129. 20. august 1954 foretog Skovhistorisk Selskab en ekskursion til Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov. Det nystartede selskabs første egentlige ekskursion gjaldt Danmarks ældste levende væsener, Konge- egen, Storkeegen og Snoegen. I forbindelse med ekskursionen, der lededes af skovrider dr. phil. V. HOLSTEIN, forsøgte kgl. skovrider J. HOLTEN en ny aldersbestemmelse af de gamle træer, medens for- fatteren af nærværende artikel samlede litterære oplysninger og billedstof til illustration af Egenes udvikling i den tid, de har været kendt. I efteråret 1955 har tegneren INGEBORG FREDERIKSEN udført en ny tegning af Kongeegen, der bringes her som fig. 10. På fig. 1 er Egene og adgangsvejene dertil markeret. Kongeegen og Storkeegen står i nærheden af hinanden tæt ved stranden, mens Snoegen står noget længere inde i skoven. 1863 beskrev VAUPELL omgivelserne således (pag. 128): »Alle tre Ege staae i Elleskoven, hvor Grunden er fugtig, men de Pletter, hvorpaa Egene staae, ere tørre, ligesom de kunstige Veie, som føre ud til dem.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1953
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 155. BIND 1. HEFTE FOLKETINGSVALGET DEN 22. SEPTEMBER 1953 ELECTIONS TO THE FOLKETING SEPTEMBER 22, 1953 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1954 Tidligere udgivne publikationer vedrerende rigsdagsvalg. Valgene til den grundlovgiv. Rigsd. Stat. Tabelværk, Ældste rk. 17. h. Folketingsvalgene 1849. 32 22 Ny rk. 2. bd. 22 1852 og 1853. 9. 1854, 1855, 1858 og 1861. Stat. Medd., 2. rk. 1. bd. 4. h. ,, 1869, 1872 og 1873. ,, 2. rk. 12. bd. 3. h. 22 1876 og 1879. 25 3. rk. 3. bd. 2. h. ,, 1881 og 1884. ,, ,, 3. rk. 8. bd. 1. h. 22 1887, 1890 og 1892. 75 3. rk. 13. bd. 1. h. 22 1895 og 1898. 12 ., 4. rk. 3. bd. 4. h. 1901. ,, ,, 4. rk. 10. bd. 2. h. 1903. 4. rk. 13. bd. 6. h. 23 1906. 32 4. rk. 22. bd. 1. h. 52 1909. 52 22 4. rk. 31. bd. 6. h. 1910. 4. rk. 35. bd. 2. h. ,, 1913. ,, ,, 4. rk. 42. bd. 3. h. 1915. ,, ,, 4. rk. 48. bd. 1. h. Rigsdagsvalgene 1918. ,, 4. rk. 57. bd. 1. h. Folketingsvalget aprii 1920. 32 4. rk. 60. bd. 3. h. Rigsdagsvalgene juli-august 1920. 22 4. rk. 61. bd. 1. h. Folkeafstemningen 1920. Stat. Efterretn. 1920, nr. 23. Rigsdagsvalgene sept.-okt. 1920. Stat. Medd., 4. rk. 62. bd. 1. h. Folketingsvalget 1924. ,, ,, 4. rk. 71. bd. 1. b. Landstingsvalget 1924. ,, 4. rk. 71. bd. 3. h Folketingsvalget 1926. ,, 4. rk. 77. bd. 1. h Landstingsvalget 1928.
    [Show full text]
  • Register Årbog 1949-1951
    Sted - og Personregister. Aarbøgerne XXXVII-XXXIX (Række VI) ved Alfred Larsen. Registret omfatter samtlige Personnavne og Stednavne med Undtagelse af Mark- og Gadenavne. Stednavne uden for Lolland-Falster er dog kun undtagelsesvis medtaget. Konge- og Fyrstenavne kun medtaget i direkte Forbindelse med Landsdelens Historie. Hustruer er som Hovedregel optaget under deres Pigenavn. Da mangelfuldt karakteriserede Personer overalt er søgt nærmere identificerede, vil Registret i mange Tilfælde kunne tjene som Supplement til Artiklerne. Aagaard, Caroline. G. m. Emil Ammentorp, Niels Ancher. Skriver Aarestrup 404 (Pederstrup) 215 Aagaard, I. G. V. Prokurator, politiker Anders, Drager (Nakskov) 168 (Binnitze) 102, 245 Andersdatter, Cidsel. Pige (Nakskov) Aageby 300, 402 282 Aageby Kirke 402 Andersdatter, Johanne. G. m. Anders Aakjær, Jeppe. Digter 370 Perlestikker 122 Aakjær, Svend. Stadsarkivar Andersen, Carl. Gartner (Langesø) 87 (Kbhvn.) 267, 345, 346, 365 Andersen, Frederik. Lærer (Nøbbet) Aalholm 297, 341--64, 377 189, 190, 220 Aarestrup, Emil. Digter 404 Andersen, H. C. Digter 389-95 Aarsmarke (Knuthenborg) 296, Andersen, Knud. Raadmard (Nakskov) 317 132 Aastrup 152, 156, 299, 328-40. Andersen, Nielsmine Kirstine. G. m. Aastrup Kirke 266, 274 Carl Mogens Rasmussen 385 Abed 294 Andersen, Otto. Løbedegn (Løjtofte) Abel. Hertug 348 289 Abele. G. m. Godfred Bang 317 Andersen, Peder. Perlestikker Abildgaard, Peter Christian. Veterinær (Svendborg) 120 230 Andersen, Peder. Perlestikker Abildtorpe 136, 168, 288, 294 (Nakskov) 123 Abrahamsen, Jens (Langesø) 217 Andersen, Peder. Godsforvalter Absalon. Biskop 344 (Corselitze) 192 Albuen 19, 265 Andersen, Peder. Gaardejer Alsing, Hans. Borger (Nakskov) (Ringsebølle) 192 168 Andersen, Peter Andreas. Alsing, Peder (Vesterborg) 189 Godsforvalter (Sundby) 385 Alslev, Nørre 298, 299, 350 Andersen, Poul.
    [Show full text]
  • LF Katalog 2021 Web.Pdf
    2021 Velkommen til Lolland-FalsterWelcome & Willkommen - De danske sydhavsøer DANSK | ENGLISH | DEUTSCH FOTO: MARIELYST STRAND MARIELYST FOTO: Content INDHOLD Inhalt Brian Lindorf Hansen Destinationschef/ Head of Tourism Visit Lolland-Falster Dodekalitten Gastronomi Maribo Gedser Gastronomy Gastronomie John Brædder Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Guldborgsund Kommune Nysted Nykøbing Aktiv Naturens Falster ferie perler Active holiday Aktivurlaub Nature’s gems Øhop Holger Schou Rasmussen Die Perlen der Natur Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Island hop Lolland Kommune Marielyst Sakskøbing Inselhopping Nakskov Stubbekøbing 2 visitlolland-falster.dk #LollandFalster 3 Enø ByEnø By j j 38 38 SmidSmstruidpstrup Skov Skov KirkehKiavrkehn avn BasnæsBasnæs Omø O- Smtiøgs-nSætigssnæs StoreStore PræsPrtøæs Fjtøor FjdordFeddetFeddet (50 m(i5n0) min) VesterVester RøttingRøttie nge ØREN ØREN KarrebKarrebæksmindeæksminde KYHOLMKYHOLM EgesboEgesrgborg HammHaermmer FrankeklFrinant keklint BroskoBrvoskov NordstNorardndstrand OmøOm By ø ByOMOMØ Ø BugtBugt HammHaermm- 265er- 265 STOREHSTOREHOLM OLM DybsDyø bsFjorø Fjdord TorupTorup EngelholEngemlhol209m 209 RingRing RisbyRisby BårsBårse e MADERNMAEDERNE Hov Hov NysøNysø Hou FyHor u Fyr RoneklinRonet klint DYBSDYØBSØ KostræKodestræde 39 39 PræsPrtøæstø VesterVesterØsterØster LundbyLund- by- BønsBøvignsvig PrisskProvisskov gaardgaard LohalsLohalsStigteSthaigvetehave AmbæAmk bæk ØsterØsUgteler bjUgerlegbjerg Gl. Gl. TubæTuk bæk JungJus- ngs- StigteSthaigvetehave SvinøSv Stinrandø Strand FaksinFageksingeHuseHuse
    [Show full text]