DOCSLIB.ORG

Slægten Erichsen

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Slægten Erichsen Slægten Erichsen 1. generation 1. Maren Rasmusdatter Winding blev født cirka 1715. Maren blev gift den 18 december 1746 i Undløse, Merløse, Holbæk, med Jochum Ernest Scheller.1,2 Maren blev gift den 27 juli 1749 i Skamstrup, Tuse, Holbæk, med Laurs Erichsen.3 Maren blev gift den 6 november 1763 i Fårevejle, Ods, Holbæk, med Christen Pedersen.4 Hun og Christen Pedersen er registreret i folketællingen i 1771 som boende i Fårevejle, Ods, Holbæk.5 Hun døde i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk. Hun blev bisat fra Fårevejle, Ods, Holbæk, den 8 august 1792.6 Hendes ejendele blev skiftet den 10 august 1792.7 1Peter Kyhls hjemmeside, URL http://www.123hjemmeside.dk/Kyhl/13236984, 1746 Dom. 22. post Trinitatis den 6. November Vi undertegnede cavere for disse 2 Personer navnlig Jochum Ernest Scheller og Maren Rasmusdatter Winding som i Dag troloves af Præsten holdes frie i denne Sag. Jacob IHS Hansen Søren SAS Andersen 1746 Dom. 4. Advent den 18. December copuleret Jochum Ernest Scheller og Maren Rasmusdatter Winding. Herefter citeret som Peter Kyhl. 2Kirkebog, Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej 10, København. Herefter citeret som Kirkebog. 3Fra trolovelsen: Die 18 Aprilis blef Lars Erichsen og Maren Rasmusdatter sl. Jochum Schellers trolovede, Kirkebog. 4Han omtales som ungkarl fra Asnæs. Hun omtales som Lars Erichsens enke. Vidner Michel ??? fra Asnæs og Laurs Mogense, gårdmand af Veddinge, Kirkebog. 5Dansk Data Arkiv: Dansk Demografisk Database. Indtastede folketællinger og kirkebøger, URL http://ddd.dda.dk, Mandens_navn: Christen Pedersen Mandens_erhverv: Huusmand Mandens_alder: 32 Mandens civilstand: Gift Mandens nr. ægteskab: 1 Hustrus alder: 52 Hustrus civilstand: Gift Hustrus nr. ægteskab: 2. Herefter citeret som Dansk Demografisk Database. 6D. 8. aug Christen Møllers kvinde i Ordrup 77 år, Kirkebog. 7Skifteprotokoller. Genealogy Research Denmark by Aurelia Clemons, URL http://myweb.cableone.net/really/index.htm, Maren Rasmusdtr i Ordrup, Faareveile 10 Aug 1792 pg 138 155 162 170 3HUSB: Christen Pedersen moller CH: Mette Helene Christensdtr 28 1HUSB: Jochum Gaertner CH: Johan Jochumsen vaever hmd i Holmstrup 2HUSB: Lars Eriksen 3CH: Erik Larsen Smed hmd i Horve ______________________________________________________________________ Side 1 Jochum Ernst Schellers signatur Jochum Ernest Scheller var urtegårdsmand i Kongsdal, Undløse, Merløse, Holbæk. Han var nævnt som Fadder for Niels Christensens Datter Karen paa Olden den 19 juni 1746 Undløse, Merløse, Holbæk.8 Han var vidne ved Claus Hendrichsens og Maren Olufsdatters bryllup den 8 oktober 1747 Kongsdal, Undløse, Merløse, Holbæk.9 Han blev bisat fra Undløse, Merløse, Holbæk, den 9 marts 1749.10 Det eneste barn til Maren Rasmusdatter Winding og Jochum Ernest Scheller var: + 2 i. Johan Jochumsen blev døbt den 13 august 1747 i Undløse, Merløse, Holbæk. Johan blev gift med Ane Marie Nielsdatter. De sidste rester af Ordrup Vandmølle Laurs Erichsen; J. P. Pedersen og K. Th. Tofte fortæller i ”Ordrup og Kårup Byer i Fårevejle Sogn”, udgivet af Ordrup Bylaug 2003 på Forlaget Emil: Ordrup Mølle, nu Matr. No. 13, var oprindelig en Vandmølle, der nævnes lige fra 1591 og oprindelig hørte til No. 4 i Ordrup By, hvis Fæstere altså tillige var Møllere. Møllen blev således ved at høre til Dragsholm, da Kongen 1694 købte de øvrige seks Gårde tilbage. I 1769 skiltes imidlertid Gård og Mølle, og Christen Pedersen fra Vindekilde blev Fæster indtil 1797. Endnu i hans Tid var Møllen en god Vandmølle med dyb Mølledam og godt Overfald i Vandet. Han afløstes af Christen Larsen, Søn af gl. Lars Christen Larsen på No. 6, og han overtog 1811 sin Fødegård, og Jens Pedersen fra Nykøbing skulle nu drive den gamle Vandmølle. Imidlertid var Forholdene Christen Larsen 42 Rasmus Larsen 30 land soldat tien i Holmstrup guard: Anders Olsen gmd i Ordrup. Herefter citeret som Skifteprotokol (Clemons). 8Peter Kyhl, URL http://www.123hjemmeside.dk/Kyhl/13236984, 1746 Dom 2. post Trinitatis den 19. Juni Jochum Urtegaardsmand nævnt som Fadder for Niels Christensens Datter Karen paa Olden. 9Kirkebog. 10Ibid. ______________________________________________________________________ Side 2 nu vanskelige, Vandet var i Aftagende og Mølledammen stærkt formindsket og tilgroet, kun 1 Alen dyb. Oprensninger hjalp ikke, Bedriften gik dårligt og Fæsterne skiftede hurtigt. 1830 var endelig Vandmøllens Saga ude. Da en Hovedoprensning, udført 1824 af 3 Gårdmænd som Afbetaling på Restancer, intet hjalp, var man klar over, at dens Dage var talte. Ved Vandmøllen siges at have stået en Gabestok. Mølledammen fik Afløb fra Rørmosen og Blåkilden. Denne sidste var i sin Tid en idyllisk Plet, omsat med en Karm, da den brugtes som Vandingssted af Kårup By, skønt den lå i Ordrup. Bevoksningen var meget smuk med alle Slags dejlige Engblomster. Fæstere af Møllen var indtil 1767 No. 4's Fæstere, derefter har der været følgende Fæstere og Ejere: 1. Christen Pedersen, 1767-1797, af Vindekilde. 2. Christen Larsen, 1797-1811, vide No. 6 blev født cirka 1708. Han var før 1759 møller i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk. Han blev bisat fra Fårevejle, Ods, Holbæk, den 4 september 1763.11 De fire børn til Maren Rasmusdatter Winding og Laurs Erichsen var: + 3 i. Erich Larsen Smed blev født cirka 1749. Erich blev gift den 3 november 1771 i Dragsholm, Fårevejle, Ods, Holbæk, med Maren Hansdatter, datter af Hans (--?--). Han blev bisat fra Hørve, Ods, Holbæk, den 27 marts 1793. 4 ii. Christen Larsen blev født cirka 1750. Han blev nævnt i skiftet efter Maren Rasmusdatter Winding den 10 august 1792.12 5 iii. Mette Helene Larsdatter blev født i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk. Hun blev døbt den 5 august 1759 i Fårevejle, Ods, Holbæk.13 Hun blev bisat fra Fårevejle, Ods, Holbæk, den 15 marts 1761.14 6 iv. Rasmus Larsen blev døbt den 4 december 1761 i Fårevejle, Ods, Holbæk.15 Han blev konfirmeret i 1778 i Fårevejle, Ods, Holbæk. Han var i 1792 soldat i Holmstrup, Skippinge, Holbæk. Han blev nævnt i skiftet efter Maren Rasmusdatter Winding den 10 august 1792.16 11Dominica 14 post Trinitatis Laurs Erichsen møller i Ordrup 55 annos, Kirkebog. 12Skifteprotokol (Clemons), URL http://myweb.cableone.net/really/index.htm, Maren Rasmusdtr i Ordrup, Faareveile 10 Aug 1792 pg 138 155 162 170 3HUSB: Christen Pedersen moller CH: Mette Helene Christensdtr 28 1HUSB: Jochum Gaertner CH: Johan Jochumsen vaever hmd i Holmstrup 2HUSB: Lars Eriksen 3CH: Erik Larsen Smed hmd i Horve Christen Larsen 42 Rasmus Larsen 30 land soldat tien i Holmstrup guard: Anders Olsen gmd i Ordrup. 13Dominica 8va a Trinit. Laurs Erichsen Møller i Ordrups Mølle hans Daatter kaldet Mette Helene, Kirkebog. 14Domin. Palmarum Laurs Erichsen Møllers Daatter i Ordrup 2 Annos, Kirkebog. 15Idem Dominica Laurs Erichsens Søn i Ordrup Mølle i Dragsholms Gods kaldet Rasmus, Kirkebog. 16Skifteprotokol (Clemons), URL http://myweb.cableone.net/really/index.htm, Maren Rasmusdtr i Ordrup, Faareveile 10 Aug 1792 pg 138 155 162 170 3HUSB: Christen Pedersen moller ______________________________________________________________________ Side 3 Christen Pedersen blev født cirka 1738 i Vindekilde, Fårevejle, Ods, Holbæk. Han blev konfirmeret i 1757 i Fårevejle, Ods, Holbæk.17 Han var mellem 1767 og 1797 møller i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk.18 Han er registreret i folketællingen i 1787 som boende i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk.19 Han blev nævnt i skiftet efter Maren Rasmusdatter Winding den 10 august 1792.20 Han er registreret i folketællingen i 1801 som boende i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk.21 Han døde den 21 januar 1815 i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk. Han blev bisat fra Fårevejle, Ods, Holbæk, den 24 januar 1815.22 Det eneste barn til Maren Rasmusdatter Winding og Christen Pedersen var: 7 i. Mette Helene Christensdatter blev født i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk. Hun blev døbt den 14 oktober 1764 i Fårevejle, Ods, Holbæk.23 Hun blev nævnt i skiftet efter Maren Rasmusdatter Winding den 10 august 1792.24 CH: Mette Helene Christensdtr 28 1HUSB: Jochum Gaertner CH: Johan Jochumsen vaever hmd i Holmstrup 2HUSB: Lars Eriksen 3CH: Erik Larsen Smed hmd i Horve Christen Larsen 42 Rasmus Larsen 30 land soldat tien i Holmstrup guard: Anders Olsen gmd i Ordrup. 17Kirkebog. 18J. P. Pedersen & K. Th. Tofte, Ordrup og Kårup Byer i Fårevejle Sogn (Fårevejle: Ordrup Bylaug & Forlaget Emil, 2003), 1769 udskiltes møllen fra gård nr. 4, der ejedes af Dragsholm. ISBN 87-89703-27-8. 19Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 49, Enke, Huusmand og Møller, Mand, M. 20Skifteprotokol (Clemons), URL http://myweb.cableone.net/really/index.htm, Maren Rasmusdtr i Ordrup, Faareveile 10 Aug 1792 pg 138 155 162 170 3HUSB: Christen Pedersen moller CH: Mette Helene Christensdtr 28 1HUSB: Jochum Gaertner CH: Johan Jochumsen vaever hmd i Holmstrup 2HUSB: Lars Eriksen 3CH: Erik Larsen Smed hmd i Horve Christen Larsen 42 Rasmus Larsen 30 land soldat tien i Holmstrup guard: Anders Olsen gmd i Ordrup. 21Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Pedersen, 64, Enkemand, Jordløs huusmand, Enkemand, M, 1 Mette Helene Christensdatter, 38, Ugift, , Hans datter, K. 22Kirkebog. 23Ibid. 24Skifteprotokol (Clemons), URL http://myweb.cableone.net/really/index.htm, Maren Rasmusdtr i Ordrup, Faareveile 10 Aug 1792 pg 138 155 162 170 3HUSB: Christen Pedersen moller CH: Mette Helene Christensdtr 28 1HUSB: Jochum Gaertner CH: Johan Jochumsen vaever hmd i Holmstrup 2HUSB: Lars Eriksen 3CH: Erik Larsen Smed hmd i Horve Christen Larsen 42 ______________________________________________________________________ Side 4 Hun er registreret i folketællingen i 1801 som boende hos Christen Pedersen i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk.25 Mette blev gift den 12 november 1819 i Fårevejle, Ods, Holbæk, med Morten Nielsen, søn af Niels Mogensen og Inger Madsdatter.26 Hun og Morten Nielsen er registreret i folketællingen i 1834 som boende i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk.27 Hun og Morten Nielsen er registreret i folketællingen i 1840 som boende i Veddinge, Fårevejle, Ods, Holbæk.28 Hun døde den 30 marts 1843 i Veddinge, Fårevejle, Ods, Holbæk, i en alder af 78 år.
Load more

Recommended publications
  • Gunnar Ottosen
    ULLINSVIN Av Gunnar Ottosen, 2010 Ullinsvin gnr. 66 bnr. 1. Prester i Vågå sogn. Prester nevnt i Vågå sogn perioden 1340 til reformasjonen 1536 Vågåkirka antas å være fra ca 1130, som en av landets eldste kirker. Følgende katolske prester funnet nevnt i perioden 1340-1536. 1. Amund prest på Vågå, nevnt i et skinnbrev fra 1340 (dn III/204). Han nevnes igjen i et nytt brev 26/3 1343 (dn III/213), samt 26/11 1343 (dn V/166). 2. Nicholaus Endidsson prest på Ullinsvin nevnt 9/8 1354 (dn V/219), og nevnes igjen i 1356 (dn II/329). 3. Bærgswein prest på Vågå nevnes 26/1 1361 (dn III/317). Nevnes igjen som sire Bergswein Haraldsson prest på Vågå 8/9 1361 (sire/sira ble brukt som tittel på sogneprester, og betyr ”herre”) (dn III/322). Han nevnes igjen i et brev datert 25/2 1363 (dn III/330), samt 20/2 1366 (dn II/386). 4. Sira Sigurd prest på Vågå nevnes 25/5 1369 (dn XVI/28). 5. Sira Gudleik prest på Vågå nevnes 20/2 1383 (dn II/479). Så nevnes Sira Gudleik Bjørnsson prest på Vågå 24/4 1386 (dn III/467). 6. Roland Gotskalksson prest på Vågå nevnes 1/4 1418 (dn VIII/259). Han nevnes igjen 9/4 1428 (dn VIII/281), 8/1 1429 (dn X/150), 16/1 1429 (dn X/151), 21/1 1430 (dn IX/251), 28/6 1436 (dn I/755), 8/2 1443 (dn IX/287). 7. Paal Ericsson sokna-prest på Vågå nevnes 23/11 1448 (dn III/799), og igjen 11/3 1449 (dn VIII/335), 27/7 1449 (dn III/807).
    [Show full text]
  • Regionalisme
    Regionen – historiske perspektiver, aktuelle utfordringer Bjørg Seland (red.) Regionen – historiske perspektiver, aktuelle utfordringer Agderseminaret 2008 © Bjørg Seland Høyskoleforlaget 2009 ISBN 978-82-7634-836-1 Det må ikke kopieres fra denne boka i strid med åndsverkloven eller i strid med avtaler om kopiering inngått med Kopinor, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Boka er utgitt med støtte fra Universitetet i Agder. Printed in Norway 2009 Omslag: Kristin Berg Johnsen Formgivning og sats: Laboremus Prepress AS Trykking og innbinding: AiT AS, Oslo Utgitt av: Høyskoleforlaget AS – Norwegian Academic Press Gimlemoen 19 4630 Kristiansand Norway Telefon: (+47) 38 10 50 00 Telefaks: (+47) 38 10 50 01 E-post: [email protected] hoyskoleforlaget.no Forord Gjennom Agderseminaret videreføres en lang tradisjon for årlige samlin- ger om regionalhistoriske emner. Fra 2007 har rådet for det historiefaglige Forskernettverk Agder stått bak disse arrangementene. Nettverket omfatter samtlige av landsdelens institusjoner med faghistorikere i staben, samt Historisk forening Agder (HIFO-Agder). Rådet består av representanter for Universitetet i Agder (UiA), Vest-Agder-museet (VAM), Statsarkivet i Kristiansand (SAK) og Aust-Agder kulturhistoriske senter (AAks). Semi- naret skal holde høy faglig standard, samtidig som det blir lagt til rette for å nå et allment historieinteressert publikum. Agderseminaret 2008 var viet regionsproblematikk under tittelen Regionen – historiske perspektiver, aktuelle utfordringer. Seminaret, som var lagt til Universitetet i Agder 10. og 11. oktober 2008, bød på en rekke interessante foredrag ved historikere og samfunnsvitere som belyste spørsmål knyttet til region, regionsbygging og regionalisme. Underteg- nede var faglig ansvarlig for seminaret og står som hovedredaktør for denne publikasjonen, der et flertall av foredragene nå presenteres i form av artikler.
    [Show full text]
  • Jutulen 2012
    Jutulen 2012 Årgang 16 Årsskrift frå Vågå Historielag Jutulen 2012 Årgang 16 Årsskrift frå Vågå Historielag Redaktør: Knut Raastad Tilretteleggjing for trYkk: Visus, Lom TrYkk: Dalegudbrand trYkkeri Vågå Historielag Vil rette stor takk til alle som har medVerka til utgjeVing aV Jutulen 2012. FYrst og fremst takk til artikkelforfattarane som har kome med interessante, lokalhistoriske artiklar med stor breidde i tema og tid. Vidare går takken til dei som har lånt ut bilete, til annonsørane og ellers andre som har gjeVe god hjelp. Framsida: Trond Eklestuen som budde på Ulsanden samla ein god del til Anders Sandvig og Maihaugen. Biletet av «Skrap-Trond» (med bodstikke i handa?) er frå Klones i 1896. Fotoutlån: Grete Steigen, Alvdal. «Strammen» på toppen av taugbana mellom Bårstad og Sel. Foto: Knut Raastad. 4 Innhald Knut Raastad: Veta – Varsling om ufred ………………………............. 6 Ola Grøsland: Slaget i Kringen. KVa for rolle spelte musikken ........... 8 Merkestein LNo 32 søndre Blessum ……………………………......... 14 Kristian Hansen: Olaug Hansens liV og hennes billedVeVing ….......... 15 IVar Teigum: Tid for seterferd, pause Ved KløVjingsteinen ……......... 22 Vegard Veierød: Utlagte setrer på Laingstulen …………………......... 24 Helene HoVden: Gamal kYrkjegard ………………………………........ 28 Gunnar Ottosen: Prester i Vågå sogn,etter 1745 …………………...... 30 Trond Røhnebæk: Bjerregaard, Den kronede nationalsangs far …..... 42 Gunnar Ottosen og Knut Raastad: Bjerregaard og Lundh i Vågå ....... 48 BraatelYkke under Uleberg ………………………………………......... 55 ArVe Danielsen: Ei elV – tre bruer ……………………………….......... 56 Erik Holø: Frels meg fra Finna …………………………………........... 59 Solrun S. Snilsberg: Slutt etter 103 år ……………………………......... 64 Kristian Hosar: Professorens kloke Norddølar …………………......... 66 Knut Raastad: Ein utVandrar – som kom att …………………….......... 69 Knut Raastad: I fYrste Verdskrigen ………………………………......... 78 Elin Hestdal GreV: Treskjæring i Nordherad …………………….......
    [Show full text]
  • Vilhelm Krag (1871–1933) Lanserte Begrepet Sørlandet I En Kronikk (Den Såkalte «Dåps- Talen») I Morgenbladet
    kapittel 3 Regionsbygging i sør Dag Hundstad Innledning 16. mars 2002: Agder Teater er fylt til randen av feststemte sørlendinger. Etter et langt forspill, med en rekke ulike arrangementer under paraplyen Sørlandet i 100, skal Sørlandet endelig få feire sitt hundreårsjubileum.1 Det markeres nå at det er hundre år siden forfatteren Vilhelm Krag (1871–1933) lanserte begrepet Sørlandet i en kronikk (den såkalte «dåps- talen») i Morgenbladet. Før dette ble Sørlandet oftest regnet som en del av Vestlandet. Kjerneområdet for Sørlandet var de to sydligste amtene i Norge, Lister og Mandal og Nedenes, de nåværende Aust- og Vest-Agder fylker. Fra slut- ten av 1800-tallet kan vi se en gryende regionalisme i denne delen av lan- det, med Krags introduksjon av sørlandsbegrepet som et paradigmeskifte. Sørlendingene mente de hadde kommet i skyggen av de øvrige landsde- lene alt for lenge, og ønsket økte statlige midler og større fokus. Fra 1930- årene er det først og fremst sørlandskystens rolle som sommerlig feriemål som har fått oppmerksomhet. Landsdelen ble synonym med bokstavri- met «sol, sommer, Sørland», og myten om Sørlandet og sørlendingene ble skapt. De siste tiårene har folk i landsdelen i økende grad tatt til motmæle mot det som har vært oppfattet som en romantisering og subjektivisering av landsdelen, der regionalismen har mistet dynamisk kraft. Utgangspunktet for denne artikkelen er et pågående doktorgradspro- sjekt, som dreier seg om utviklingen av sørlandsk regionsbygging og den sørlandske diskursen i et historisk perspektiv. I prosjektet er målet å finne 1 Andreassen (red.) 2002. 57 kapittel 3 ut hvordan sørlandsdiskursen og den sørlandske regionsbyggingen ble naturalisert og endret innhold over tid.
    [Show full text]
  • En Resepsjonshistorisk Analyse Av Munchs Separatutstilling I Kristiania 1892, Også Sett I Relasjon Til Resepsjonen Av ”Skandaleutstillingen” I Berlin Samme År
    En resepsjonshistorisk analyse av Munchs separatutstilling i Kristiania 1892, også sett i relasjon til resepsjonen av ”Skandaleutstillingen” i Berlin samme år. Torill Rambjør Masteroppgave i Kunsthistorie Universitetet i Oslo Historisk-filosofisk fakultet, Institutt for filosofi, ide- og kunsthistorie og klassiske språk Vårsemesteret 2006 Innholdsfortegnelse Innholdsfortegnelse .....................................................................................................................i Forord ........................................................................................................................................iii 1 Innledning...........................................................................................................................1 2 Problemstilling ...................................................................................................................3 3 Teori ...................................................................................................................................3 4 Tidligere forskning.............................................................................................................5 5 Materialet............................................................................................................................7 5.1 Utstillingene ...............................................................................................................7 5.2 Presseomtale ...............................................................................................................8
    [Show full text]
  • Treskoposten 19-1
    Medlemsblad for Gabriel Scott Selskabet • Februar 2019 • 22. årgang Treskoposten GABRIEL SCOTT Kulturpris 2018 SELSKABET Mange vil si det var på høy tid, men like fullt er det en stor ære for Gabriel Scott Selskabet å få motta denne utmerkelsen for arbeid som er gjort gjen- Innkalling til nom mer enn 20 år for å løfte frem Gabriel Scotts forfatterskap. Se side 3 årsmøte Velkommen til årsmøte i Høvåg Herredshus, i storsalen, 1.etasje tirsdag 26.mars 2019 kl.19.00 Årsmøtesaker : Årsmelding og regnskap for 2018 - Innkomne saker - Valg - Enkel bevertning - Filmen Fant et videointervju med Toralv Maurstad Selskabets leder har ordet Side 2 og Espen Schønberg Selskabet fikk Lillesand kommunes KULTURPRIS! Side 3 Vel møtt ! Gabriel Scott dagene 2018 Side 4 KILDEN-kåseri 01.09.2018 Side 5 Gabriel Scott Scott-gudstjeneste 02.09.2018 Side 8 dagene 2019 Er fiskeren Markus’ livsfilosofi aktuell i dag? Side 9 Bjørn Hemmer om Gabriel Scott III Side 10 Lørdag 31. august «Lille doktor Hjort» i Stien Side 12 Lillesand ungdomsskole Gabriel Scott - stadig i vinden Side 14 Søndag 1. september Høvåg kirke Vet du at Side 15 www.gabrielscott.no Stadig nytt fra forlaget Side 15 Bokliste Side 16 Treskoposten Lederen har ordet Kjære medlemmer og venner av Gabriel Scott Selskabet. ISSN 1504-730X (trykt utg.) ISSN 2464-1545 (online) Vi har lagt bak oss den mørkeste tiden Redaktør: av året. Når jeg ser i min almanakk, Jorun Vatland leser jeg at dagen er blitt hele to og Journalister: en halv time lenger siden sola snudde. Kirsten og Thor E.
    [Show full text]
  • En Resepsjonshistorisk Analyse Av Munchs Separatutstilling I Kristiania 1892, Også Sett I Relasjon Til Resepsjonen Av ”Skandaleutstillingen” I Berlin Samme År
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by NORA - Norwegian Open Research Archives En resepsjonshistorisk analyse av Munchs separatutstilling i Kristiania 1892, også sett i relasjon til resepsjonen av ”Skandaleutstillingen” i Berlin samme år. Torill Rambjør Masteroppgave i Kunsthistorie Universitetet i Oslo Historisk-filosofisk fakultet, Institutt for filosofi, ide- og kunsthistorie og klassiske språk Vårsemesteret 2006 Innholdsfortegnelse Innholdsfortegnelse .....................................................................................................................i Forord ........................................................................................................................................iii 1 Innledning...........................................................................................................................1 2 Problemstilling ...................................................................................................................3 3 Teori ...................................................................................................................................3 4 Tidligere forskning.............................................................................................................5 5 Materialet............................................................................................................................7 5.1 Utstillingene ...............................................................................................................7
    [Show full text]
  • Bjørn Hemmer Om Gabriel Scott III Av Kirsten Og Thor Einar Hanisch
    Bjørn Hemmer om Gabriel Scott III Av Kirsten og Thor Einar Hanisch Dette er tredje og siste sekvens av professor Bjørn Hemmers reflekterte og dyptpløyende bidrag om Gabriel Scott, hentet fra «Agder. Bygd og By i Norge» fra 1977, gjengitt med forfatterens tillatelse 10/1 2018. I størst mulig grad er gjengivelsen originaltekstens. For Kirsten, som hadde Hemmer som foreleser under lektorstudiet i mellomfag/ hovedfag i nordisk språkvitenskap, er dette en ekstra glede. Likeså for Thor Einar som kollega av Bjørn ved Høgskolen i Agder og Universitetet i Agder, og som entusiastisk anmelder av hans nyeste bok om Sørlandsforfatterne, i den ledende norsk-amerikanske avisen «Western Viking» i Seattle, USA. Illustrasjoner til Hemmers bidrag, her som sundet i Gamle Hellesund? Foto: P.A. Røs- «Bjørn Hemmer om Gabriel Scott I, II, tad, Oslo». Dessuten også dette sitatet fra III» var (1): «Kvanneid i Høvåg hvor det s. 107 i Andreas Vevstads bidrag «Agder»: Bjørn Hemmer tidligere var pensjonat, og hvor mange «Men Gabriel Scott har rett når han skriv: kunstnere bodde kortere eller lengere tid. «Enten Sørlandets grenser kommer til å gå Gabriel Scott kom hit til sin barndoms her eller der, en ting vil ikke bli annerledes: bygd nesten hvert år. Foto: Birger Danne- Sørlandets hjerte ligger ved Havet.» vig, Arendal,» (2): «Maagereiret, Gabriel Etter denne lange perspektivskissen gir Scotts hjem på Tromøya», (3): «Pider Ro vi til beste tredje del av Bjørn Hemmers på bryggen i Kristiansand hvor Gabriel opplysende bidrag om Gabriel Scott»: - Scott ofte besøkte den gamle originalen I mange av sine verker skildrer Scott net- og hørte om hans fantastiske opplevelser», topp barn eller unge mennesker og deres (4): «Gabriel Scott.
    [Show full text]