Udviklingsstrategi for LAG - 2014-2020

Fuglsang Kunstmuseum. Udsigtsrum. Foto: Tage Jensen.

Udviklingsstrategi for den lokale aktionsgruppe (LAG) Lolland-Falster, etableret som en del af det danske landdistriktsprogram for perioden 2014–2020.

Januar 2015.

1

Indledning og praktiske oplysninger:

Det danske landdistriktsprogram for perioden 2014-2020 giver mulighed for etablering af lokale aktions- grupper, som skal arbejde ud fra begrebet ”lokalstyret udvikling”.

Lokalstyret udvikling kendetegnes ved at lokale aktører ansvar for etableringen af et lokalt partnerskab, der udarbejder og gennemfører en lokal udviklingsstrategi for deres område. Et partnerskab finder sammen og opretter en lokal aktionsgruppe, forkortet LAG.

Lovgrundlaget for aktionsgruppens arbejde og øvrig information kan findes på Ministerium for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside, www.livogland.dk/lokale-aktionsgrupper.

Dette dokument – den lokale udviklingsstrategi - er aktionsgruppens og bestyrelsens styringsværktøj. Stra- tegien skal afspejle de nationale mål for lokalstyret udvikling. Hovedmålsætningen for lokalstyret udvikling er at fremme vækst og jobskabende erhvervsudvikling og forbedre rammevilkårene i landdistrikterne.

Strategien skal forfølge disse mål gennem anvendelse af LEADER-metoden, der er en såkaldt ”bottom-up” metode. Det betyder, at ideerne og initiativerne skal komme nedefra fra de lokale aktører. Der er vedhæf- tet et bilag sidst i strategien, som forklarer principperne i LEADER-metoden. Derudover skal strategien in- deholde en vision og mål for indsatsen samt kvantificerbare mål for output eller resultater inden for de indsatsområder, som aktionsgruppen prioriterer i strategien.

Strategien skal medvirke til, at bestyrelsen kan fokusere på og udvælge de projekter til tilskud, der bedst kan bidrage til at nå målene i den lokale udviklingsstrategi. Strategien skal derfor bl.a. indeholde en situati- onsanalyse, en vision for udviklingen af det geografiske område og kriterier for prioritering af projekter.

Strategien skal sikre en sammenhæng mellem situationsanalysen og de mål, aktionsgruppen vil forfølge i løbet af programperioden. Tilsvarende er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem den projektbevilling, aktionsgruppen har til rådighed, og aktionsgruppens mål.

Inden indsendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal strategien være godkendt af medlem- merne af aktionsgruppen, de pågældende kommuner og regioner, som strategien omfatter.

Herefter er udviklingsstrategien behandlet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med bistand fra et til formålet nedsat Indstillingsudvalg. På baggrund af udvalgets indstillinger, har ministeren for By, Bolig og Landdistrikter godkendt udviklingsstrategien fra LAG Lolland-Falster.

2

Indhold D.1 Inddragelse af lokale aktører i strategiens tilblivelse ...... 4 E. Analyse af området ...... 4 E.1.1 Geografi og omgivelser ...... 4 Landsdelens befolkning ...... 6 E.1.2. Strategisk placering mellem det Europæiske kontinent og Skandinavien ...... 12 E.1.3. Naturværdier ...... 13 E.1.4. Erhvervs- og beskæftigelsesmæssige styrkepositioner og potentialer ...... 18 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater ...... 26 F.2 Strategiens mål ...... 27 F.3. Aktiviteter og aktivitetsskema ...... 28 G. Andre planlagte mål og målsætninger ...... 30 G.1...... 30 H. 1. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse ...... 30 H. 2 Aktionsgruppens organisering, beslutnings- og evalueringsprocedurer ...... 32 I. Finansiering af strategien og tidsplan ...... 33 I.1. Finansiering og tidsplan ...... 33 J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud ...... 36 J.1 LAG Lolland-Falsters egne forslag til supplerende prioriteringskriterier ...... 36 L. Underskrifter ...... 37

3

D.1 Inddragelse af lokale aktører i strategiens tilblivelse

Udviklingsstrategien for LAG Lolland-Falster er blevet til igennem en proces, som har varet fra den stiftende generalforsamling den 22. september 2014 hvor bestyrelsen blev valgt og frem til 1. februar 2015, hvor strategien indsendes til endelig godkendelse i indstillingsudvalget, oprettet under Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter, MBBL.

Efter den stiftende generalforsamling er der afholdt fire ordinære bestyrelsesmøder (29. september 2014, 6. oktober 2014, 23. oktober 2014 og 27. november 2014) og et dialogmøde (10. december 2014), som er annonceret bredt i offentligheden.

På bestyrelsesmøderne har bestyrelsen arbejdet sig ind på hvilke overordnede temaer og indsatsområder, de finder skal være støtteberettiget i den kommende periode. Dette har resulteret i et udkast til en lokal udviklingsstrategi, som blev præsenteret for offentligheden og drøftet på dialogmødet den 10. december 2014, hvor alle deltagere havde mulighed for at komme med input og bemærkninger til udkastet. Analyse- afsnittene er blevet fremsendt til kommentering hos fagpersoner for at sikre faglig kvalitet i analysen.

Herefter er strategien sendt i offentlig høring, hvilket har været bekendtgjort i den lokale presse, både de husstandsomdelte distriktsblade og Lolland-Falsters Folketidende. Udkastet er endvidere fremsendt til alle medlemmer af den lokale aktionsgruppe (pt. ca. 100 personer) samt relevante samarbejdspartnere.

Efter høringsfristens udløb den 5. januar 2015 vil udkastet blive rettet til i samarbejde med formandskabet og forelagt bestyrelsen til endelig godkendelse. Herefter indsendes strategien til indstillingsudvalget under MBBL til godkendelse og eventuel endelig bearbejdning.

E. Analyse af området

E.1.1 Geografi og omgivelser

LAG Lolland-Falster dækker og Lolland Kommuners geografi, der er en del af Region Sjælland og beliggende i den sydøstlige del af Danmark. Geografisk er de to kommuner Danmarks sydligste, med Odde som det allersydligste punkt i Danmark. Lolland og Falster og de omkringliggende småøer er i folkemunde kendt som ”Sydhavsøerne”.

Arealmæssigt er Lolland Danmarks fjerdestørste ø, og Falster er Danmarks 7. største ø. Det samlede areal for LAG Lolland-Falster udgør 1.786,7 km2. Indbyggertallet udgør pr. 1. juli 2014 i alt 104.535 personer.

Dermed er der en befolkningstæthed på gennemsnitligt 58 borgere pr. km2, sammenholdt med gennem- snitligt 130,6 borgere pr. km2 på landsplan.

Lolland-Falster er omgivet af vand til alle sider. Mod vest åbner Fjord ud imod Langelandsbæltet med færgeforbindelsen Spodsbjerg-Tårs til , mod nord findes det lavvandede Smålandsfarvand med øerne Femø, Fejø, Askø og Lilleø.

Nord om Falster findes Storstrømmen, der skiller Sjælland fra øerne, og mod øst, Østersøen og de lang- strakte, børnevenlige strande med et af Danmarks mest populære sommerhusområder, .

4

Badebroen ved Camping. Foto: Threin Ottossen

Lolland og Falster er adskilt af Guldborgsund, som siden 2007 har givet navn til Guldborgsund Kommune, og mod syd findes Femern Bælt, der udgør grænsen til Tyskland.

På Lolland og Falster findes en række købstæder og byer såsom Nakskov, , Rødby, Sakskøbing, Ny- sted, Nykøbing Falster, Stubbekøbing og Nørre Alslev. Dertil kommer et stort antal landsbyer og lokalsam- fund på 1000 indbyggere og nedefter. Nedenfor ses et kort over Lolland-Falster.

5

Landsdelens befolkning Der bor, på nuværende tidspunkt, ca. 104.500 personer på Lolland-Falster. Antallet af borgere er faldet fra 112.174 i 2006 med 7.639 personer. Udviklingen fordelt på de to kommuner fremgår af nedenstående ta- bel:

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Guldborgsund 63.540 63.496 63.211 62.912 62.583 61.913 61.322 61.007 Lolland 48.634 48.219 47.757 46.984 46.111 45.241 44.436 43.528 I alt 112.174 111.715 110.968 109.896 108.694 107.154 105.758 104.535 Kilde: Statistikbanken

Nedgang i det totale antal borgere er noget mere markant i Lolland Kommune end i Guldborgsund:

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Guldborgsund Lolland I alt

Ser man i forhold til landsgennemsnittet, er Lolland-Falster kendetegnet ved en lavere befolkningstæthed end resten af Sjælland. Dertil kommer, at området generelt oplever et faldende indbyggertal og en stigende fraflytning af personer i den uddannelsessøgende og erhvervsaktive alder og en relativ større andel af per- soner over 60 år.

Der er en tendens til, at de uddannelsessøgende borgere flytter fra Lolland-Falster, når de har færdiggjort deres ungdomsuddannelser og ønsker at påbegynde en længerevarende uddannelse. Dette betyder, at der er en mindre andel af unge mennesker på Lolland-Falster end landsgennemsnittet. Fra et udviklingssyns- punkt er der potentiale i at området fremstår som et attraktivt bosætningssted for ”til- og tilbageflyttere”, med gode udfoldelsesmuligheder for børnefamilier, børn og unge.

Tendensen med affolkning gør sig i særlig grad gældende i de mindre landsbysamfund og er resultat af den urbanisering, der generelt præger samfundet i disse år. På de følgende sider findes en oversigt udarbejdet af Bolius, Boligejernes Videncenter (http://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/#), der viser befolk- ningsudviklingen i byer over 200 indbyggere i Guldborgsund og Lolland Kommuner.

6

Indbyggertal i Guldborgsund Kommune Byerne er listet alfabetisk, og kun byer over 200 indbyggere er med i opgørelsen. Det røde tal viser hvornår indbyggertallet var lavest, og det grønne, hvornår det var højest. Jo mørkere teksten er for en enkelt by, jo større stigning har der været.

By 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 1.135 1.142 1.164 1.137 1.137 1.108 1.091 1.109 1.070 Frejlev 270 275 285 272 272 264 201 0 0 Gedser 854 850 832 835 835 809 793 786 764 Grænge 407 408 405 393 393 388 383 389 380 571 602 602 587 587 572 565 567 555 Hasselø Plantage 245 233 244 249 249 238 236 231 233 621 573 546 578 578 601 595 585 578 315 318 324 342 342 325 306 287 310 1.272 1.232 1.240 1.222 1.222 1.261 1.234 1.212 1.207 Karleby 0 200 205 207 207 0 0 0 0 595 591 596 573 573 573 561 559 539 Marielyst 708 748 776 776 776 780 676 693 703 542 536 526 523 523 501 502 492 497 0 1.416 1.529 1.665 1.665 1.678 1.693 1.710 1.714 Nykøbing F 16.590 16.535 16.260 16.405 16.405 16.464 16.394 16.354 16.446 Nykøbing Strandhuse 251 266 268 290 290 274 277 279 286 1.366 1.381 1.372 1.389 1.389 1.355 1.362 1.345 1.336 Nørre Alslev 2.282 2.358 2.425 2.414 2.414 2.407 2.384 2.375 2.404 486 482 488 484 484 489 476 468 463 Sakskøbing 4.815 4.804 4.762 4.784 4.784 4.701 4.708 4.565 4.539 Stubbekøbing 2.276 2.323 2.296 2.305 2.305 2.298 2.304 2.286 2.253 2.873 2.887 2.905 2.873 2.873 2.872 2.842 2.817 2.847 357 348 338 354 354 354 347 346 359 Sønder Vedby Skovhuse 285 280 296 312 312 319 317 307 300 0 209 224 225 225 216 228 221 227 630 620 609 606 606 612 606 624 628 Vålse 235 236 231 214 214 213 211 220 222 Væggerløse 1.345 1.338 1.380 1.397 1.397 1.368 1.347 1.362 1.353 Ønslev 436 426 417 421 421 419 404 402 400 Øster Kippinge 274 267 271 275 275 276 261 260 247 Øster Ulslev 294 317 328 310 310 315 294 293 291 Kilde: Bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal

7

Indbyggertal i Lolland Kommune Byerne er listet alfabetisk, og kun byer over 200 indbyggere er med i opgørelsen. Det røde tal viser hvornår indbyggertallet var lavest, og det grønne, hvornår det var højest. Jo mørkere teksten er for en enkelt by, jo større stigning har der været.

By 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 730 718 732 725 725 707 680 650 678 241 251 248 244 244 230 209 206 210 242 231 243 238 238 232 225 230 229 462 472 470 464 464 477 457 446 434 Errindlev 348 344 330 317 317 309 299 310 298 278 292 270 283 283 262 268 259 248 1.677 1.653 1.631 1.652 1.652 1.558 1.458 1.436 1.423 781 756 756 732 732 714 702 682 671 437 451 438 457 457 461 458 436 418 Langø 352 350 341 341 341 330 321 331 319 Maribo 5.573 5.988 6.104 6.083 6.083 5.963 6.003 5.936 5.923 Nakskov 14.240 14.051 14.013 13.886 13.886 13.560 13.332 13.243 12.866 Nørreballe 580 586 571 570 570 556 549 532 532 Rødby 2.374 2.341 2.294 2.296 2.296 2.185 2.132 2.143 2.092 Rødbyhavn 2.016 1.997 1.966 1.928 1.928 1.814 1.756 1.679 1.634 439 437 437 421 421 389 393 382 386 515 528 516 501 501 479 456 450 440 Søllested 1.529 1.513 1.548 1.502 1.502 1.474 1.447 1.443 1.458 Kilde: Bolius.dk/danmarkskort/ndbyggertal

De demografiske forskydninger og nettoreduktionen i antallet af borgere har naturligvis betydning for skat- tegrundlaget og dermed også omfang og tilrettelæggelse af kommunal service.

Tendensen til affolkning betyder, at der på Lolland-Falster findes mange tomme boliger, og den manglende efterspørgsel betyder huspriserne er faldet betydeligt igennem de senere år. Erfaringer fra andre dele af landet viser, at lokale kræfter kan være vigtige medspillere i forbindelse med planlægning og områdeforny- elser i lokalområder, herunder ikke mindst i forbindelse med tilpasning og reduktion af den samlede bolig- masse og i forhold til at finde relevant anvendelse for eller afvikling af tiloversbleven bygningsmasse.

Generelt set har befolkningen på Lolland-Falster et lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet. Andelen af personer med grundskolen som højst fuldførte uddannelse er højere på Lolland-Falster (ca. 37 pct.) end på landsplan (30 pct.) og omvendt er andelen af personer med en mellemlang eller lang uddan- nelse lavere på Lolland-Falster (ca. 17 pct. mod knap 28 pct. på landsplan).

På de næste sider gives et overblik over balance mellem fødsler og dødsfald, tilflytning og indvandring i Guldborgsund og Lolland Kommune. Alle tal stammer fra Danmarks Statistik/statistikbanken.

8

Fødselsbalance 2011-2013

Levende fødte 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund 518 488 414 473

Lolland 331 324 286 314

Total 849 812 700 787

Døde 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund 859 823 840 841

Lolland 711 651 739 700

Total 1570 1474 1579 1541

Fødselsbalance 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund -341 -335 -426 -367

Lolland -380 -327 -453 -387

Total -721 -662 -879 -754

Det bemærkes her, at der i begge kommuner fødes færre end det antal personer, som årligt afgår ved dø- den. Der er altså, desværre, ikke tale om et fødselsoverskud, men derimod, et fødselsunderskud. Dette er, næstefter en negativ flyttebalance, den væsentligste årsag til den samlede tilbagegang i befolkningstallet.

Flyttebalance 2011-2013

Tilflyttede 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund 2310 2292 2444 2348

Lolland 1534 1500 1509 1514

Total 3844 3792 3953 3862

9

Fraflyttede 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund 2709 2684 2468 2620

Lolland 2094 2035 2132 2087

Total 4803 4719 4600 4707

Nettotilflytning 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund -399 -392 -24 -272

Lolland -560 -535 -623 -573

Total -959 -927 -647 -845

Det, som fremgår af flyttebalancen er, at landsdelen gennemsnitligt har mistet 845 borgere hvert år i peri- oden 2011-2013. Hovedparten af flyttebevægelserne skyldes udveksling mellem de to kommuner, og net- toresultatet er, som fremgår, negativt, hvilket er den væsentligste årsag til den samlede tilbagegang i be- folkningstallet.

Der er dog store udsving, fx mistede Guldborgsund Kommune kun samlet set 24 borgere i 2013, hvor Lol- land Kommune mistede 623.

Ind- og udvandring 2011-2013

Indvandrede 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund 345 402 395 381

Lolland 220 203 307 243

Total 565 605 702 624

Udvandrede 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund 242 205 196 214

Lolland 133 135 131 133

Total 375 340 327 347

10

Nettoindvandring 2011 2012 2013 Gennemsnit

Guldborgsund 103 197 199 166

Lolland 87 68 176 110

Total 190 265 375 276

Den gode nyhed er, at der er samlet set kommer et relativt stort antal nye borgere til landsdelen i perioden 2011-2013, nemlig gennemsnitligt 276 nye borgere i perioden. Det er dog ikke nok til at opveje den negati- ve flyttebalance, som i samme periode udgjorde gennemsnitligt 845 borgere, og den negative fødselsbalan- ce, som i perioden udgjorde 754 færre borgere pga. flere dødsfald end fødsler.

Men det viser dog, at der forekommer nettotilflytning til Lolland-Falster, og der er grund til at antage at netop det parameter kan få øget betydning som følge af de mange anlægsarbejder i de kommende år.

Storke ved Vester Ulslev – nye tider for fødselsraten på Lolland-Falster? Foto: Eva Lehmann.

11

E.1.2. Strategisk placering mellem det Europæiske kontinent og Skandinavien

Landsdelen er forbundet med Sjælland via to broer, Storstrømsbroen fra 1937, og Farøbroerne, der er en del af det europæiske motorvejsnet (E 47 og E 55).

Den gamle Storstrømsbro er udtjent og ikke længere tilstrækkelig til moderne transportbehov. Regeringen har derfor afsat 3,9 milliarder til bygning af en ny Storstrømsbro. Byggeriet af den nye Storstrømsbro for- ventes at gå i gang i løbet af 2016 og forventes at have en stor beskæftigelsesmæssig effekt i anlægsperio- den.

Mod syd er der forbindelse til Tyskland og det europæiske kontinent via færgeoverfarterne Rødby- Puttgarten og Gedser-. Overfarten Rødby-Puttgarten på Lolland er den vigtigste direkte færgerute mellem Skandinavien og det Europæiske kontinent, hvis der alene ses på trafikvolumen. Den udgør en di- rekte forbindelse til den vesteuropæiske trafikkorridor, der fører til Sydvesteuropa over Hamborg.

Gedser-Rostock overfarten er også af væsentlig, strategisk betydning for Danmark og resten af Skandinavi- en, da overfarten forbinder til den østeuropæiske trafikkorridor. Populært sagt, kan man vælge, om man vil til Spanien eller Grækenland alt efter hvilken afkørsel man vælger på Lolland-Falster. Mere væsentligt kan man sige, at trafikken fra hele kontinentet mødes her.

Som det fremgår af kortet nedenfor, mødes disse to vigtige trafikkorridorer - den vesteuropæiske og den østeuropæiske – ved afkørsel 43 på det nordlige Falster, hvor Guldborgsund Kommune er i færd med at etablere et nyt erhvervsområde kaldet Business Park Falster, som skal drage nytte af denne vigtige, strate- giske placering, der erhvervsmæssigt specielt har betydning for service og transport.

12

Færgeforbindelserne vil i de kommende år blive suppleret med en fast forbindelse under Femern Bælt mel- lem Lolland og den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern og hovedbyen Rostock.

Den faste forbindelse over Femern Bælt realiserer et længe næret ønske om en fast og direkte forbindelse mellem Skandinavien og Kontinentaleuropa. Ved at knytte befolkningerne tættere sammen inden for er- hvervsliv, arbejdsmarked og kultur, vil en fast forbindelse fremme den fortsatte integration i Europa.

Forbindelsen forventes også at have stor betydning, idet Lolland-Falster ikke længere har karakter af ”sidste stop på ruten til Tyskland” eller ”yderområde”, men som trafikknudepunkt og transportkorridor til det øvri- ge Europa.

Det forventes, at de kommende års store nationale og internationale investering i infrastruktur vil slå igen- nem og styrke landsdelens position inden for transport og logistik og skabe gode muligheder for jobskabel- se og vækst. Der er i disse år en optimisme og en stor bevidsthed på Lolland -Falster om at få skabt varig vækst og udvikling med afsæt i de meget store investeringer som vil finde sted i de kommende år.

E.1.3. Naturværdier

Øerne er begunstiget med store naturværdier med en flot og varieret natur, åbne marklandskaber, lange kyststrækninger og fjordområder, søer, en række småøer og holme mv.

I og omkring øerne findes naturområder af særlig kvalitet, såvel Natura 2000 områder, som områder med andre beskyttelsesbestemmelser. Der er også dyre- og plantearter, som er helt specielle for området, fx brandmusen og krægeblommen. Krægeblommen var tidligere almindelig og indgik i fx vikingernes kost, og er som sådan også en del af kulturhistorien på Lolland-Falster.

Landskabet er svagt bølgende eller fladt og præget af marker og skovområder. Overalt indbyder landskabet til lange kig og der er åbent og højt til himlen. De store, sammenhængende jordbrugsområder har deres oprindelse i såvel Lolland-Falsters 43 godser og herregårde, som i de seneste årtiers sammenlægning af mindre landbrug og husmandsudstykninger til større bedrifter.

Pederstrup Herregård på Lolland. Foto: Ukendt. Hybenroser ved Hyldtofte Østersøbad. Foto: Ukendt.

13

Der findes på Lolland-Falster en lang række unikke naturperler, hvoraf eksempelvis kan nævnes:

 Naturpark Nakskov Fjord på Vestlolland er en 12 km dyb fjord og betegnes, med sine 10 store og små øer, som Danmarks mest ørige fjord. Yderst ligger den 7,5 km lang krumodde kaldet Albuen. En stor del af fjorden er omkranset af 4 meter høje stormflodsdiger og fjordområdet rummer året rundt muligheder for spændende naturoplevelser.

 Naturpark Maribosøerne består af søerne Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø, Nørresø og oplandet omkring dem. Søerne ligger i et storslået herregårdslandskab, omkranset af marker, eng-, mose- og skovarealer. Det fredede naturområde er kendetegnet ved smukke søer og landskaber, et fascine- rende dyreliv og en spændende kulturhistorie. Som noget særligt er havørnen ”kommet tilbage” til området for at yngle, efter at have været udryddet som dansk ynglefugl. Aktuelt har Lolland-Falster en af Danmarks bedste havørnebestande.

Postbåden på Nakskov Fjord. Foto: Foto: Visit . Solnedgang ved Søndersø. Foto: Mette Munch Kristoffersen.

 Naturområde Guldborgsund er et lavvandet farvand med varierede kyststrækninger og en række ubeboede øer. Langs sundet findes varierende naturtyper, der både omfatter strandenge og strandrørssumpe, skovpartier, stejle klintekyster, moseområder mv. Der er tillige flere historiske herregårde og samlet set er området præget af enestående oplevelsesmæssige værdier.

 Horreby Lyng er med sine 150 ha den største højmose på Lolland-Falster – en naturtype som i Danmark og i Europa er i stærk tilbagegang. Området er kendetegnet ved at rumme flere sjældne dyre- og plantearter.

Morgenstund ved . Foto: Jørgen Truelsen Lystfisker ved Guldborgsund. Foto: Visit Lolland-Falster

14

 Saksfjed inddæmningen og Hyllekrog tange er et spændende naturområde bestående af våde enge, klitter, overdrev og åben kyst. Området udgør et internationalt meget vigtigt raste- og yngleområde for vandfugle og et Danmarks vigtigste efterårstræksteder for rovfugle.

 Bøtø Nor er beliggende på . Med dige, enge, plantage og overdrev fremstår området som en mosaik af forskellige naturtyper. Bøtø Plantage er den eneste større skov på det sydlige Falster. På grund af den sandede jord er den kendetegnet ved andre arter, end de øvrige skove på Lolland- Falster, både hvad angår dyre- og planteliv. ”Bøtø-kartofler” sælges som en specialitet over hele Danmark. Bøtø Nor ligger centralt for trækfuglene, der observeres fra Gedser Fuglestation.

Saksfjed-Hyllekrog Fyrtårn. Foto: Sivsangervej Tranetræk over Falster. Foto: Michael Grell

 Ravnsby Bakker er beliggende på Vestlolland og er et atypisk landskab for Lolland. Det kaldes i fol- kemunde ”de lollandske alper” og er et bakket dødislandskab med en enestående udsigt over Små- landsfarvandet. Her findes også projektet ”Dodekalitten” som består i 12 granit stenstøtter i 7-8 meters højde, hvoraf de to øverste udhugges som hoveder. Dodekalitten trækker allerede mange besøgende og vil stå færdig i 2024.

 Døllefjelde-Musse Naturpark . Mellem St. Musse landsby og jernbanen Nykøbing-Rødby ligger et grusgravområde på 19,5 ha, som er købt af en borgergruppe og siden 2006 ved at blive omdannet til et rekreativt område til offentlighedens frie afbenyttelse. 

Model af den færdige Dodekalit ved Ravnsby Bakker. Døllefjelde-Musse Naturpark. Foto: Ukendt.

15

Gedser Odde. Foto: Anders Knudsen.

Marielyst Strand. Foto: Visit Lolland-Falster.

. Gedser Odde er Skandinaviens Sydligste punkt, og et af Nordeuropas vigtigste obser- vationssteder for trækkende fugle. Naturen på Gedser Odde er noget helt specielt. Den udsatte placering er ekstra tydelig, når vinden rigtig tager fat, og de store Østersøbølger slår imod kysten, så man mærker naturens voldsomme kræfter. Den barske sydspids ved Gedser Odde står i skæren- de kontrast til den venlige og brede sandstrand kun få hundrede meter mod nord.

16

Udover de nævnte områder er der også store skovområder med en rig natur. Her kan nævnes Kristianssæ- de skovene og Roden Skov på Lolland. På Falster kan nævnes Hannenov Skov og Østerskov. Øer- ne i Smålandsfarvandet ved Rågø, Vejrø, Fejø, Femø og Askø rummer et helt særligt samspil imellem men- nesker og natur med hver deres særpræg.

Naturturisme Adgang til naturen og at kunne færdes under åben himmel er et væsentligt parameter for valg af bosted og adgangen til et aktivt friluftsliv er vigtig for at fremme lokalbefolkningens sundhed og generelle velbefin- dende. Det er vurderingen, at der er et stort potentiale i at synliggøre og formidle adgang og benyttelse af natur- og landskabsværdierne på Lolland-Falster.

Der findes et stort potentiale i at styrke natur- og kystturisme. Lolland og Falster er omgivet af de smukke- ste kyster hele vejen rundt om øerne, og der findes, som beskrevet ovenfor, en overflod af naturoplevelser, som bare venter på at blive opdaget og brugt af flere. I alt for mange år har Lolland-Falsters herlighedsvær- dier været ”en velbevaret hemmelighed”. LAG Lolland-Falster ønsker at bidrage til at mange flere menne- sker kan få gavn og glæde af at komme ud under åben himmel og få gode oplevelser, der kan styrke forstå- elsen af sammenhængen mellem mennesker og natur og bevidstheden om vores lands værdier.

Første forårslam på Kirkehøjgård. Foto: Birgit Hansen Kajakroning på Guldborgsund. Foto: Jørgen Truelsen.

Mange områder er kendt for deres afgrøder, men den fede og næringsrige muld på Lolland-Falster er Dan- marks bedste landbrugsjord og har givet området betegnelsen ”Danmarks spisekammer”. Lolland-Falster har i mange år været særlig kendt for sin produktion af sukkerroer og frugtavl, og det er værd at bemærke, at den kendte gastronom, Claus Meyer, er født og opvokset på Lolland, og en af de drivende kræfter bag den årligt tilbagevendende ”Sydhavsøernes Frugtfestival”, som på forbilledlig vis sætter fokus på den Lol- land-Falsterske frugtavl og madkultur mere generelt.

Uldgris i sneen. Foto: Birgit Hansen Kvalitetskød. Foto: B. Hansen. Claus Meyer med æbler. Foto: Guldborgsund Avis.

17

Lolland-Falster har helt unikke styrkepositioner inden for landbrug og fødevarer og der er gode forudsæt- ninger for fortsat udvikling og synliggørelse af madkulturen.

E.1.4. Erhvervs- og beskæftigelsesmæssige styrkepositioner og potentialer

Erhvervsstruktur og beskæftigelse Erhvervsstrukturen i Danmark har de seneste årtier bevæget sig mod en struktur med færre arbejdspladser inden for landbrug og fiskeri, ligesom også antallet af arbejdspladser i industrien er faldet. Samtidig er an- tallet af arbejdspladser i serviceerhvervene, som traditionelt er byerhverv, vokset kraftigt. Helt naturligt har arbejdskraften bevæget sig efter arbejdspladserne og medført at en større andel af befolkningen i dag bor i og omkring de større byer i Danmark.

På Lolland-Falster mærker man, som i resten af landet, resultaterne af den øgede urbanisering, og det med- fører, at der er udsigt til en mere markant erhvervsmæssig arbejdsdeling mellem by og land i de kommende år. Denne udvikling rummer dog også udviklingsmæssige perspektiver, som Lolland-Falster kan udnytte, idet landsdelen er indenfor pendlingsafstand af det storkøbenhavnske arbejdsmarked.

Trods de massive anlægsinvesteringer i de kommende år, er Lolland-Falster udfordret. Finanskrisen har været hård ved Lolland-Falster, og antallet af både private og offentlige arbejdspladser er reduceret.

I Guldborgsund Kommune udgør den samlede beskæftigelse i 2014 knap 25.000 arbejdspladser, hvoraf 57 pct. er private og 43 pct. er offentlige. De tilsvarende tal for Lolland Kommune er godt 17.000 arbejdsplad- ser, hvoraf 62 pct. private arbejdspladser og 38 pct. offentlige. Samlet set for de to kommuner fordeler arbejdsstyrken sig således:

Status i forhold til arbejdsmarkedet Guldborgsund Lolland Total Selvstændige 2.352 4% 1.646 4 % 3.998 8% Medarbejdende ægtefælle 50 0 % 43 0 % 93 0 % Topledere 715 1 % 405 1 % 1.120 2 % Lønmodtagere 23.028 38 % 15.039 34 % 38.067 74% Arbejdsløse 1.406 2 % 1.465 3 % 2.871 6% Andre uden arbejde 2.832 5 % 2.138 5 % 4.970 10% Pensionister 16.876 28 % 13.963 31 % Andre uden for arbejdsstyrken 14.063 23 % 9.737 22 % TOTAL 61.322 100 % 44.436 100% Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af tallene oven for, er det en meget stor andel af arbejdsstyrken, som er lønmodtagere. Opstillet i diagramform tager billedet sig således ud:

18

Kilde: Danmarks Statistik.

Konkret fordeler arbejdspladserne i de to kommuner sig således i 2012:

Antal jobs fordelt på brancher Guldborgsund Lolland TOTAL Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.271 1.138 2.409 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2.078 1.801 3.879 Bygge og anlæg 1.611 917 2.528 Handel og transport mv. 5.057 3.998 9.055 Information og kommunikation 522 216 738 Finansiering og forsikring 258 266 524 Ejendomshandel og udlejning 444 713 1.157 Erhvervsservice 1.875 1.102 2.977 Offentlig administration, undervisning og sundhed 10.013 6.316 16.329 Kultur, fritid og anden service 1.410 899 2.309 TOTAL 24.539 17.366 41.905 Kilde: Danmarks Statistik.

Kultur, fritid og Job og Brancher Landbrug, anden service skovbrug og Industri, 5% fiskeri råstofindvinding 6% og forsyningsvirksom hed 9% Bygge og anlæg Offentlig 6% administration, undervisning og Handel og sundhed transport mv. 39% 22% Information og kommunikation Ejendomshandel2% Finansiering og Erhvervsservice og udlejning forsikring 7% 3% 1% Kilde: Danmarks Statistik

19

Udover landbrug og skovdrift er landsdelen kendetegnet ved mange mindre virksomheder i konjunkturføl- somme brancher med en forholdsmæssig lav grad af produktivitet og eksport.

Størsteparten af virksomhederne er små, og andelen er større end i resten af landet. I Guldborgsund Kom- mune har 71 pct. af virksomhederne under 5 medarbejdere og i Lolland Kommune er tallet 69 pct. De små virksomheders samlede andel af den private beskæftigelse udgør kun 12 pct.

Nedenstående oversigt viser antallet af virksomheder, fordelt på brancher og antallet af medarbejdere.

Antal virksomheder – størrelser og brancher Antal arbejdspladser / virksomhed (2012) Brancher (offentlig og privat) 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Total

Landbrug, skovbrug og fiskeri 744 289 71 15 6 0 1 1126 Råstofindvinding 2 1 0 0 0 0 0 3 Industri 67 51 31 32 26 7 7 221 Energiforsyning 33 11 7 2 0 0 0 53 Vandforsyning og renovation 24 34 7 4 0 2 0 71 Bygge og anlæg 237 147 83 36 24 2 1 530 Handel 206 279 161 112 46 6 3 813 Transport 65 53 31 17 13 7 2 188 Hoteller og restauranter 83 108 46 24 5 1 0 267 Information og kommunikation 42 16 3 4 1 2 1 69 Finansiering og forsikring 11 19 14 6 3 2 0 55 Ejendomshandel og udlejning 224 59 22 9 3 0 1 318 Videnservice 146 45 31 14 6 3 0 245 Rejsebureauer, rengøring, service 132 57 28 7 10 4 0 238 Off. administration, forsvar og politi 2 7 4 14 9 6 7 49 Undervisning 43 9 6 19 34 23 6 140 Sundhed og socialvæsen 128 73 116 122 55 11 11 516 Kultur og fritid 58 30 21 16 8 1 0 134 Andre serviceydelser mv. 142 72 64 26 10 1 0 315

TOTAL 2389 1360 746 479 259 78 40 5351 Kilde: Danmarks statistik

Der er over 5.300 virksomheder (private og offentlige) i LAG Lolland-Falsters område. Næsten halvdelen af dem har kun en enkelt ansat (i alt 3.749) og over 2/3 af samtlige virksomheder har under 5 ansatte, når man regner det ud for begge kommuner samlet.

Udvikling af fødevareområdet Landbruget og fødevareproduktion er en klar, erhvervsmæssig styrkeposition for Lolland-Falster med po- tentiale for yderligere udvikling. Landbrugsjorden er den bedste i landet, særligt på Vestlolland, og selvom disse sektorer har haft aftagende betydning for den samlede beskæftigelse, så beskæftiger landbrug og fødevareområdet ca. 24 pct. af de privat beskæftigede imod ca. 14 pct. på landsplan.

20

Generelt er økonomien god for landmændene på Lolland-Falster, hvilket blandt andet skyldes at en meget stor andel er rene planteavlere, der dyrker specialafgrøder, så som sukkeroer, frøgræsser og produktion af frø som fx radiser og kål. Frøproduktion er et kendetegn for landbrugsproduktionen på Lolland-Falster. Endvidere er husdyrtætheden meget lille i forhold til resten af landet.

Optagning af roer. Foto: Ukendt. Hvedeaks. Foto: Ingrid Riis Hovgaard.

Bedrifterne på Lolland-Falster er større end landsgennemsnittet, og der er mange store godser, og få, men store fødevarevirksomheder, blandt andet sukkerfabrikkerne i Nykøbing Falster og Nakskov. Fødevareindu- strivirksomhederne beskæftiger en række højt specialiserede underleverandører på landbrugsområdet. De mange godser og herregårde på Lolland-Falster er ligeledes et særligt kendetegn for landsdelen.

Iværksætteri og forretningsudvikling I Guldborgsund Kommune er der siden 2009 kommet 40 nye eksportvirksomheder, hvilket også kan aflæses på eksporten, som i samme periode er steget med mere end 200 mio. kr. Endvidere har transportvirksom- hederne i Guldborgsund siden 2010 haft stigende omsætning, hvilket forventes at fortsætte, ikke mindst på grund af den efterspørgsel, som vil knytte sig til det kommende Femern Bælt byggeri.

Anderledes ser det ud for iværksætteri, som vurderes at være et interesseområde for LAG Lolland-Falster. Lolland-Falster har haft en relativ lav etableringsrate af nye virksomheder, men har i de seneste år oplevet en forholdsmæssigt større vækst end i resten af regionen. Overlevelsesraten for nystartede virksomheder relativt lavere, men til trods for dette bidrager de nystartede virksomheder med omkring 12 pct. af den samlede, private beskæftigelse på Lolland-Falster.

For at understøtte en bedre overlevelsesrate kan der være god grund til at understøtte perspektivrige, nystartede virksomheder, innovative udviklingsidéer og mindre iværksættere, med særligt fokus på virksom- heder, der tager udgangspunkt i stedbundne potentialer eller sætter den lokale natur- og kulturarv i spil.

For LAG Lolland-Falster vil det være væsentligt at have opmærksomhed på livsstilsiværksættere og andre virksomheder, der udnytter mulighe- den for at drive virksomhed på uafhængigt af afstand til større byer. Foto: Kirsten Sydendal

21

Turisme og oplevelsesøkonomi Lolland-Falster er Region Sjællands største turismeområde og huser ca. 33 pct. af regionens overnatninger. Sommerhusområdet Marielyst på Østfalster og feriecenteret Lalandia er de største spillere med tilsammen 75 pct. af alle centralt registrerede overnatninger i området.

Landsdelen har en række unikke attraktioner, som fx Safaripark, Fuglsang Kunstmuseum, Middelaldercenteret, Krokodille og en række slotte og herregårde. Hertil kommer en række naturople- velser og -områder, der også øver tiltrækning, om end i mindre dokumenteret grad. Udover de store attrak- tioner er der en lang række mindre turismeaktører, som har turisme som enten hobby eller bierhverv, og hvor frivillig turistservice kan være en del af andre, formidlingsrettede aktiviteter.

Så meget desto mere tankevækkende er det, at den direkte beskæftigelse inden for turisme kun ligger på ca. 750 årsværk og ca. 1100 årsværk i afledt beskæftigelse og dermed figurerer som et af de mindste er- hverv på Lolland-Falster. Det må antages, at opgørelsen ikke opfanger de erhvervs- og beskæftigelsesmæs- sige effekter af de mange nicheprægede kultur- og oplevelsestilbud i form af events og arrangementer, som er spiret frem på Lolland-Falster igennem de seneste år, og som i høj grad har bidraget til en branding af landsdelen.

Det er LAG-bestyrelsens opfattelse, at der ligger et væ- sentligt, uudnyttet potentiale i at styrke turismen, ikke mindst ”den lille turisme”, som igennem mange år har været betegnelsen for et stort netværk af mindre tu- rismeaktører i landsdelen. Mange af disse har oprettet netværk og andre samarbejdsformer, hvor de udveksler erfaringer og professionaliserer deres arbejde.

Et eksempel på dette er initiativet ”Ferierytter”, der er skabt af lokale ryttere, som har ønsket at gøre oplevel- sen ved at ride gennem det frugtbare landbrugsland og i de store skove på Lolland-Falster mulig for gæsterytte- re og på den måde understøtte en positiv branding af landsdelen. Medlemmerne har efterhånden skabt en forretning ud af deres aktiviteter. Sådanne aktører vil være af interesse for LAG Lolland-Falster. En ferierytter betragter Smålandsfarvandet. Foto: Merethe Kepp

I den anden ende af spektret findes det nye destinationssamarbejde, som er lanceret under betegnelsen ”De Danske Sydhavskyster”, som udgøres af de større og mere veletablerede turistaktører. Det synes oplagt at understøtte samarbejder, der kan fremme ”krydsbestøvning” mellem lokale aktører af forskellig kaliber, så der kan udveksles viden og metoder, der kan fremme turismen på Lolland-Falster.

Zebraer i . Foto: Ukendt Studenter til Skt. Hans på Marielyst. Foto: Ukendt

22

Kulturturisme Et andet potentiale er kulturturismen, som kun i meget ringe grad udnyttes kommercielt lokalt. Kulturtu- risme er i vækst verden over og tegner sig for 40 pct. af den globale turisme. Lolland og Falster har en me- get lang og righoldig kulturhistorie, der rummer et stort formidlingspotentiale og mulighed for forretnings- udvikling inden for turisme. Mange af områdets byer har potentiale til udvikling af deres attraktionsværdi både og formidling af samme.

Et eksempel på dette er den store opmærksomhed fra ind- og udland, der er fulgt i kølvandet på de arkæo- logiske fund i forbindelse med udgravningerne til Femern-tunnelen, som er forestået af Museum Lolland- Falster. Det er et eksempel på den righoldighed af kulturelle styrkepositioner, som kun venter på at blive aktiveret.

Endelig er der hvad man kunne betegne som ”klima- og energi-turisme”, nemlig de mange, primært uden- landske delegationer, som besøger Lolland-Falster for at se og høre om landsdelens energiproduktion og forsyning.

Nye tal viser, at der i perioden 2011-13 var over 400 primært udenlandske besøg, hvilket i sig selv har givet mange overnatninger og afledt forbrug og aktivitet. Der mangler koordinering og overblik over udviklingen, og hvis de rette projekter udvikles, kan dette være et utraditionelt, men meget oplagt, indsatsområde for LAG Lolland-Falster.

Tomoko Nielsen og Leo Christensen med gæster ved Visual Climate Arkæologer i felten ved udgravningen til Femern-forbindelsen. Foto: Muse- Center. Foto: Yukie Tonuma um Lolland-Falster

Kulturelle forhold og øvrige karakteristika Lolland-Falster har traditionelt været kendetegnet ved et levende kultur- og foreningsliv, som udgør fun- damentet for et aktivt og engageret liv i landdistrikterne. Der er mange ildsjæle og et aktivt, men presset, foreningsliv, som giver gode muligheder for integration mellem ”lokale”, som har boet længe i området, og tilflyttere, som ønsker at tage del i lokale aktiviteter.

Det er et særligt kendetegn ved Lolland-Falster, at der er mange, som har boet her igennem flere generati- oner. Det påvirker en egns lokale karakter at den kollektive erindring er levende og kommer til udtryk.

De to kommuner på Lolland-Falster har hver især et udbygget og positivt samarbejde med det traditionelle foreningsliv, de folkeoplysende foreninger og den formaliserede idræt.

23

Derudover er der i mange lokalsamfund på Lolland-Falster igennem de senere år spiret foreninger og by- laug frem, som med lille eller ingen formel tilknytning til kommunen arbejder for at udvikle og synliggøre mulighederne for et attraktivt fritids-, forenings- og kulturliv. Ingen af de to kommuner har en formaliseret dialog med lokalsamfundenes paraplyorganiseringer.

Som så mange andre steder, så er foreningslivet i høj grad båret af ”Tordenskjolds soldater”, og der kan være grund til at understøtte tiltag, som kan styrke foreningslivet og understøtte nye aktiviteter, som kan engagere nye kræfter. IT-infrastrukturen på Lolland-Falster er mange steder utilstrækkelig og gør det van- skeligt at leve op til moderne kommunikationskrav for både borgere og virksomheder.

LAG Lolland-Falster ser et potentiale i at understøtte lokal organisering og styrke etablering, udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, der kan understøtte frivillige og kommercielle aktiviteter, fællesskaber, relationer og sammenhængskraft i forhold til omgivelserne.

Center for Landdistriktsforskning (CLF) under Syddansk Universitet har i flere undersøgelser vist, at der i mange lokalsamfund i yderkommunerne er en stærk social sammenhængskraft og stor frivillighed. Gennem lokale initiativer formår man at forbedre de fysiske rammer og skabe udvikling på trods af tilbagegang i antallet af borgere og offentlig service.

LAG Lolland-Falster vil arbejde for lokalsamfunds muligheder for at udvikle og synliggøre de lokale ressour- cer, som er til stede, så de kan bringes til udfoldelse og skabe værdi, samarbejde og styrke lokalområdernes strategiske kapacitet.

Ildsjæle i Idestrup Ungdomsklub. Foto: Carina Wooll- Ildsjæle i Nørre Vedby Forum. Foto: Karen Lumholdt. head

24

Nedenfor ses bestyrelsens SWOT-analyse af udviklingsmuligheder på Lolland-Falster

Styrker Svagheder

Naturskønne omgivelser og herregårdslandskaber Tab af arbejdspladser Lave leveomkostninger og gode huse Usikkerhed omkring kommunal servicetilpasning Tæt på sjællandske arbejdsmarkedsområder Få videns-intensive virksomheder og arbejdspladser Mange attraktive og hyggelige byer og landsbyer Lav etableringsrate for nye virksomheder Stærke turistattraktioner Dårlig udnyttelse af mulighederne for turisme Danmarks sydspids Lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet Bedste landbrugsjord i Danmark og et konkurrencedygtigt landbrug Lav grad af lokal organisering /strategisk kapacitet Voksende eksport og god overlevelsesrate for iværksættere Relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse og høj gældsrate Mange ildsjæle i forenings- og fritidslivet Lang pendlertid til Københavnsområdet Stærk egnsbevidsthed Dårlig mobildækning Stort udbud af kulturaktiviteter Ufleksible åbningstider i daginstitutioner Gode miljøer for børnefamilier Stedvis dårlig offentlig transport Attraktive erhvervsarealer og gode havne Manglende handicap-tilgængelighed Politisk og kommunal opbakning til erhvervsudvikling Lav grad af opbakning til og koordinering af udviklingstiltag Virksomheder med stort, lokalt tilhørsforhold Manglende tilbud til unge i landdistrikterne Attraktivt bosætningssted for ressourcestærke ældre Generel lav værditilvækst

Muligheder Trusler

Udsigt til hurtigere toge og bedre pendlingsmuligheder Øget urbanisering/centralisering Muligheder for udvikling af kyst-og kulturturisme IT-infrastrukturen er så dårlig, at den truer udviklingen Arbejdspladser og investeringer som følge af Femern-forbindelsen – placering i Aldrende befolkning og for få børn international transportkorridor Dårligt image Store, nationale investeringer frem til 2020 Dårlige muligheder for finansiering af projekter, boliger og erhverv Stærkt ”brand” som fødevare-område, Claus Meyer, frugtfestival mv. Mangel på risikovillig kapital Gode forbindelser til omverdenen – færger, veje, broer Manglende organisering af civilsamfundet Små ”turisme-”perler” og ”uudnyttede” naturområder Begrænset kommunal samarbejdsevne med civilsamfundet Mange spændende tiltag omkring bæredygtig energi og klimatilpasning Mange tomme boliger, som ikke kan sælges Mange frivillige, positive ambassadører for området Mangel på omstillingsparathed og evne til internationalisering Bedre tværgående, offentligt samarbejde om vækst og udvikling Lav grad af erfaring med tværgående udviklingssamarbejder Mange kunstnere For ineffektiv national interessevaretagelse Øget nationalt, politisk fokus på udfordringer på yderområder Universiteters fokus på nye markedsmuligheder

25

F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resul- tater

F. 1 Udviklingsstrategiens vision

De kommende års meget store anlægsinvesteringer giver hidtil usete og helt usædvanligt gode muligheder for at skabe udvikling på Lolland-Falster.

Det er på denne baggrund LAG Lolland-Falsters vision at understøtte, udvikle, synliggøre og formidle områ- dets styrkepositioner og få dem omsat til værdier og ressourcer.

I perioden 2014-2020 sætter LAG Lolland-Falster fokus på øernes mange stedbundne potentialer af geogra- fisk, natur- og miljømæssig, kulturel, social og historisk karakter. Igennem tilskud til udvalgte projekter vil vi styrke betingelserne for jobskabelse og virksomhedsudvikling, internationalisering, netværksdannelse og bosætning på øerne.

Vi ønsker med vores indsats at bidrage til et øget kendskab til Lolland-Falsters værdier, ressourcer og mu- ligheder for derigennem at tiltrække og fastholde borgere, turister, arbejdspladser og investeringer. Vi vil understøtte netværksdannelse og samarbejdsprojekter inden for de konkrete indsatsområder, vi har valgt.

Limousinekøer ved Kirkehøjens Limousine. Foto: Birgit Hansen.

26

F.2 Strategiens mål

Til opfyldelse af strategiens vision opstilles en række mål ud fra situationsbeskrivelsen og SWOT-analysen. Målene skal være klare og kunne gennemføres gennem en række målbare aktiviteter.

Målsætninger inden for det overordnede indsatsområde erhvervsfremme og jobskabelse

1.1: Vi vil styrke iværksættere, virksomheder med innovative udviklingsidéer, socialøkonomiske virksomhe- der og virksomheder, der skaber arbejdspladser og fremmer den lokale økonomi.

1.2: Vi vil styrke turisme og oplevelsesøkonomi med henblik på synliggørelse, jobskabelse, kvalitetsudvik- ling, forretningsudvikling og sæsonforlængelse.

1.3: Vi vil styrke forretningsudvikling i fødevaresektoren med henblik på øget diversificering, markedsføring og afsætning.

1.4: Vi vil styrke tværsektorielle samarbejder og netværksdannelse mellem virksomheder, foreninger, myn- digheder og andre partnere med henblik på skabelse af nye jobs og forretningsområder.

Målsætninger inden for det overordnede indsatsområde forbedring af rammevilkårene for udvik- ling af landdistrikterne

2.1: Vi vil styrke lokal organisering, synliggørelse af lokale ressourcer og udvikling, etablering og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og digitalisering.

2.2: Vi vil styrke lokale fællesskaber og samlingssteder, foreningsliv og netværk, som kan fremme aktiviteter og menneskelige relationer blandt unge og generationerne imellem.

2.3: Vi vil styrke adgang, udvikling og formidling og naturpleje/naturgenopretning af natur- og kulturarven og frivillige turisme-aktiviteter på Lolland-Falster.

2.4: Vi vil styrke bosætning og fastholdelse af borgere ved støtte til innovative aktiviteter, tiltag og investe- ringer, der synliggør og fremmer et godt dagligliv.

27

F.3. Aktiviteter og aktivitetsskema

Erhvervsrettede mål og aktiviteter

Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende tema- er: Værdiforøgel- Antal beva-  Etablering af nye og udvikling af eksisteren- Totale investeringer Antal nye job sen Antal pro- rede job de mikrovirksomheder og små virksomheder Projekternes samlede investeringer Målt som ful- Målt i omsæt- jekter Målt som  Erhvervsrettede samarbejdsaktiviteter tidsjob ning som følge fultidsjob af projektet (kr.) Støtte til erhvervsudvikling og jobskabelse Kroner % andel af total 1.1: Iværksætteri, innovation og lokal økono- 6.791.652 25 pct. 10 1,5 1,5 mio. kr. misk effekt 1.2: Turismeudvikling og oplevelsesøkonomi 6.791.652 25 pct. 10 1,5 1,5 mio. kr.

1.3: Forretningsudvikling i fødevaresektoren 6.791.652 25 pct. 10 1 1,5 mio. kr. 1.4: Tværsektorielle samarbejder og netværks- 6.791.652 25 pct. 10 1,5 1,5 mio. kr. dannelse mellem aktører Total 27.166.608 100 pct. 40 2,5 3 6,0 mio. kr.

Bemærkninger: Her indføjes beregningsmetode og forventet medfinansieringsprocent. Forklaring af beregningsmetode: Udgangspunktet for beregningen er et årligt grundtilskud til projekter på kr. 3.018.512 til LAG Lolland-Falster. Medfinansie- ringsprocenten ansættes til 66 %, dvs. LAG-tilskud + medfinansiering = total ”projektomsætning” på kr. 9.055.536/årligt. Dette beløb ganges med 6 (for de seks år perioden varer, 2015-2020) = kr. 54.333.216. Dette beløb, svarende til de totale projektinvesteringer for begge områder, erhvervsrettede mål og mål, der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne, deles ligeligt med 50 pct. til hver = 27.166.608. De 27.166.608 fordeles ligeligt på de fire indsatsom- råder under hver målsætning, svarende til projektinvesteringer (tilskud + medfinansiering) for kr. 6.791.652. Samarbejdsprojekter må støttes med op til 25 pct. af de samlede projektmidler.

28

Mål og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne

Mål og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene for ud- vikling af landdistrikterne Totale investeringer Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Befolkning i landdistrikterne, der Projekternes samlede investeringer  Basale serviceydelser får fordel af aktiviteterne Antal pro-  Byfornyelse og bevarelse af kulturarven jekter Antal personer Støtte til basale serviceydelser og forbedring af rammevil- % kårene for udvikling i landdistrikterne Kroner Andel af total

2.1: Lokal organisering, synliggørelse af lokale ressourcer og udvikling, informations- og kommunikationsteknologi og 6.791.652 25 pct. 15 15.000 digitalisering.

2.2: Fællesskaber og samlingssteder, foreningsliv og netværk 6.791.652 25 pct. 15 15.000 og relationer.

2.3: Adgang, udvikling og formidling af natur- og kulturarv 6.791.652 25 pct. 15 15.000 og frivillige turismeaktiviteter.

2.4: Bosætning og innovative aktiviteter og investeringer, 6.791.652 25 pct. 15 15.000 der fremmer det gode dagligliv. Total 27.166.608 100 pct. 60 60.000

Bemærkninger: Her indføjes beregningsmetode og forventet medfinansieringsprocent. Forklaring af beregningsmetode: Udgangspunktet for beregningen er et årligt grundtilskud til projekter på kr. 3.018.512 til LAG Lolland-Falster. Medfinan- sieringsprocenten ansættes til 66 %, dvs. LAG-tilskud + medfinansiering = total ”projektomsætning” på kr. 9.055.536/årligt. Dette beløb ganges med 6 (for de seks år perioden varer, 2015-2020) = kr. 54.333.216. Dette beløb, svarende til de totale projektinvesteringer for begge områder, erhvervsrettede mål og mål, der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne, deles ligeligt med 50 pct. til hver = 27.166.608. De 27.166.608 fordeles ligeligt på de fire indsatsområder under hver målsætning, svarende til projektinvesteringer (tilskud + medfinansiering) for kr. 6.791.652. Samarbejdsprojekter må støttes med op til 25 pct. af de samlede projektmidler.

29

G. Andre planlagte mål og målsætninger

G.1 LAG Lolland-Falster vil helt naturligt få snitflade til andre udviklingsaktiviteter i området som fx områdefor- nyelsesindsatser, erhvervsfremmeaktiviteter og større udviklingsprojekter, hvor LAG-projekter kan være et supplement eller en delaktivitet.

Bestyrelsen vil som udgangspunkt holde sig til sine kerneopgaver som beskrevet i Bekendtgørelse om drift og administration af lokale aktionsgrupper, men der forventes at komme en betydelig erfaringsudveksling mellem såvel bestyrelsesmedlemmer som koordinator med andre aktører i og udenfor området, der arbej- der med vækst og udvikling.

Bestyrelsen for LAG Lolland-Falster vil forsøge at fremme mulighederne for at finde løsninger i forhold til problemstillingen vedrørende mellemfinansiering af projekter. Som programmet er tilrettelagt, er det kun muligt at få udbetalt tilskudsmidler som refusion for allerede afholdte udgifter, hvilket erfaringsmæssigt skaber vanskeligheder i forhold til at gennemføre projekter. Bestyrelsen alene kan ikke løse denne udfor- dring, men vil til stadighed være åben for dialog omkring mulige løsninger eller ordninger, som kan afhjæl- pe denne problematik.

H. 1. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse

Samarbejde og netværk LAG Lolland-Falster vil i den kommende periode bygge videre på de gode erfaringer, samarbejdsrelationer og interessefællesskab, som blev skabt under sidste programperiode, hvor LEADER-metoden første gang for alvor blev udbredt via de to LAG’er, som fandtes under programperioden 2007-2013.

Til trods for at begge de tidligere LAG’er arbejdede ud fra LEADER-metoden, så var der forholdsvis stor for- skel på deres driftsmodeller. Den ene LAG havde sekretariat i den kommunale administration og kommunal opbakning og medfinansiering til driften, og havde på denne baggrund et godt udgangspunkt for at positio- nere sig i forhold til øvrige udviklingsaktører.

Den anden LAG opererede uden formel tilknytning til eller medfinansiering fra kommunen, hvilket gav stør- re driftsmæssig usikkerhed omkring programvaretagelsen, men en god grad af folkelig forankring. Til trods for forskellene, blev der i begge LAG’er opnået mange gode resultater og en høj grad af kendskab til LEA- DER-metoden og arbejdet i de lokale aktionsgrupper.

Opgaven i den nye programperiode bliver at sikre en smidig overgang og en ensartet tilgang til LAG- arbejdet, hvilket vil tage noget tid. Gamle procedures skal erstattes af nye, og der skal findes fælles fodslag til hvordan man vil køre bestyrelsesarbejdet og vurdere ansøgninger om tilskud.

LAG Lolland-Falster skal etablere sin ”nye identitet” og have sikret de driftsmæssige rammer for sit virke. Det er vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at LAG Lolland-Falster i en overgangsperiode holder sig til sin kerneopgave, i form af tilsagn om tilskud til projekter, og præsterer solide resultater før den tager hul på andre, mere helhedsorienterede, indsatser.

30

Den nye bestyrelse repræsenterer et meget repræsentativt udsnit af områdets befolkning med en ligelig fordeling af erfarne kræfter fra begge kommuner og nye medlemmer. Tilsammen rummer den nye besty- relse et meget stort kendskab til lokale aktører, netværk og interessegrupper og viden om hidtidige udvik- lingstiltag. Der findes ikke formaliserede strukturer for dialog med landdistrikts-aktører i nogen af kommu- nerne, hvorfor samarbejde med netværk og interessegrupper må ske på ad hoc basis og ud fra temaer af tværgående interesse.

Det er imidlertid et åbent spørgsmål hvor stor gennemslagskraft den nye bestyrelse kan få i forhold til de etablerede aktører, kommuner, region, turist- og erhvervsfremme aktører, og forskellige toneangivende, men mindre offentlige, netværk af betydning i området. Et konstruktivt og udbytterigt samarbejde vil i høj grad afhænge af dette segments interesse for erfarings- og ressourceudveksling med LAG Lolland-Falster og den fælles evne og indsats for at løfte nye, perspektivrige projekter.

LAG Lolland-Falster ønsker at positionere sig som en seriøs og udviklingsorienteret partner til alle parter, borgere, foreninger, netværk, virksomheder, kommuner, region, erhvervs- og turistfremme organisationer i området.

Formidling af programmets muligheder vil ske igennem den lokale presse, som fra etableringen er blevet holdt løbende orienteret om arbejdet med at etablere LAG Lolland-Falster og har rapporteret til offentlig- heden. Når LAG Lolland-Falsters hjemmeside er etableret vil den blive knudepunkt for erfaringsudveksling og information.

Foreningen vil arbejde for at vise styrkerne ved den tværsektorielle og folkeligt forankrede udviklingsmodel, som LEADER-metoden repræsenterer, og vil håbe, at det vil vække interesse og animere til samarbejde fra det omgivende samfund. Det er forhåbningen, at en solid og målrettet indsats vil inspirere såvel civilsam- fund som myndigheder til at se fordelene ved partnerskabsbaserede netværkssamarbejde, som kan give grobund for gode projektsamarbejder og erfaringsudveksling mere generelt.

Som led i opbygningen af konstruktive alliancer vil LAG Lolland-Falster afholde informationsarrangementer, der kan sikre, at målgrupperne opnår kendskab til de muligheder, der ligger i programmet. Derudover vil LAG Lolland-Falster sikre regelmæssig afholdelse af vejledningsmøder, hvor potentielle ansøgere får indsigt i hvordan man ansøger og styrer igangsatte projekter på en måde, der sikrer, at de kommer godt igennem processen fra idéudvikling, projektformulering, ansøgningsprocedure, projektledelse og styring frem til afrapportering og udbetaling.

Innovation Med hensyn til hvordan LAG Lolland-Falster vil arbejde med innovation, så er partnerskabets sammensæt- ning og arbejdsmetode i sig selv af innovativ karakter i området. Det, at sammensætte et så bredt og tvær- sektorielt, tværkommunalt partnerskab med beslutningskompetence i forhold til tilskudsgivning har ikke tidligere været afprøvet og vil i sig selv give grobund for nye arbejdsmetoder og samarbejder.

Herudover vil LAG Lolland-Falster i sine indsatsområder have særlig opmærksomhed på den lokale nyheds- værdi i projekterne og vægte ansøgninger af denne karakter højere end andre.

31

H. 2 Aktionsgruppens organisering, beslutnings- og evalueringsprocedurer

Gennemførelse af bestyrelsesmøder Formanden repræsenterer bestyrelsen udadtil og varetager det daglige ansvar for foreningens drift, herun- der at foranledige indkaldelse til bestyrelsesmøder i henhold til den godkendte forretningsorden.

Bestyrelsen udarbejder en udviklingsplan til godkendelse i kommuner og region, som undervejs er i høring hos medlemmer og øvrige interessenter. Bestyrelsen tager stilling til ansøgninger samt iværksættelse af projektinitiativer. Bestyrelsen træffer beslutninger i møder, der er indkaldt i henhold til forretningsordenen, og hvori mindst halvdelen af medlemmerne deltager. Formanden er bemyndiget til at træffe afgørelse i sager, der vurderes som uopsættelige eller at lade en sag afgøre ved skriftlig høring, fx elektronisk.

Foruden den årlige generalforsamling og regelmæssige vejledningsmøder fordelt over året, vil bestyrelsen afholde 3 indstillingsmøder og 1 opfølgningsmøde årligt, dog kun 2 indstillingsmøder i 2015. Der udarbejdes et årshjul, der viser alle tilbagevendende aktiviteter. Forud for bestyrelsesmøderne fremsendes dagsorden fra sekretariatet 14 dage inden mødet. I perioden fra 14 dage frem til 7 dage inden mødet fremsendes de projektansøgninger, der vedrører dagsordenen til bestyrelsens behandling.

Formanden er mødeleder, og tilser, at habilitetsreglerne er overholdt såvel hos bestyrelse som hos koordi- nator i behandlingsprocessen. Efter møderne udarbejdes referat og de positivt indstillede sager sendes til ministeriets videre behandlinger og ansøger modtager et afgørelsesbrev.

LAG-bestyrelsens primære opgave bliver at støtte de projekter, der bedst passer ind i forhold til realisering af den godkendte udviklingsplan. Herudover skal bestyrelsen holde generalforsamlingen orienteret om LAG’ens virke og afvikling af programmet. Bestyrelsen vil fastlægge objektive og gennemskuelige kriterier for valg af projekter.

Bestyrelsen ansætter en koordinator til at varetage den daglige drift af LAG Lolland-Falster.

Det er koordinators primære opgaver at:

- Bistå projekterne med vejledning, sparring og konkretisering af deres projektidéer, så de vil kunne opnå tilskud fra Landdistriktsprogrammet. - Bistå ansøger i processen fra ansøgning til slutudbetaling, herunder støtteperson i dialogprocessen med centrale myndigheder - Orientere om programmets muligheder og tekniske krav.

Af hensyn til habilitet må koordinatoren ikke deltage i udarbejdelsen af ansøgningsmateriale eller anden dokumentation i forbindelse med ansøgninger.

Koordinator varetager LAG’ens daglige drift i henhold til en skriftlig kontrakt herom. Herunder fastsættes det, at det endvidere er koordinatorens opgave/ansvar:

- At videregive alle væsentlige oplysninger til bestyrelsen - At udarbejde en kort aktivitetsrapport til hvert ordinært bestyrelsesmøde - At deltage i bestyrelsens møder med fuld taleret - At fungere som bestyrelsens sekretær og sekretariatsleder for bestyrelsen - At udarbejde forslag til budget for bestyrelsens virksomhed - At forelægge årsregnskab og revideret budget til godkendelse

32

- At udarbejde udkast til årsregnskab til forelæggelse og godkendelse for formanden/bestyrelsen - At udarbejde udkast til årsrapport til forelæggelse for og godkendelse af bestyrelsen

Herudover er koordinator ansvarlig for overholdelse af aktionsgruppens driftsbudget. Der udarbejdes års- regnskab og budgetter hvert år, som skal godkendes af generalforsamlingen. Koordinator tildeles prokura til at tage vare på og ansvar for LAG’ens ordinære drift.

Koordinator ansættes af en af de to kommuner, som bistår med lønreguleringer, atp indbetalinger osv. i henhold til gældende love og overenskomster, så bestyrelsen er fritaget for at håndtere dette. Kommunen låner herefter koordinator ud til kostpris. Der etableres en samarbejdsaftale mellem LAG’en og Kommunen desangående.

LAG Lolland-Falster sikrer, at strategiplanen hænger sammen med kommuner og regioners tiltag på områ- det ved at opnå godkendelse hos begge instanser. Kommuner og region har desuden repræsentanter ud- peget til at sidde i LAG’ens bestyrelse. Hvert år i forbindelse med generalforsamlingen afleverer bestyrelsen som en del af beretningen orientering om hvor langt LAG’en er med gennemførelse af strategien fordelt på de forskellige indsatsområder.

For at sikre de nødvendige kompetencer deltager bestyrelsen løbende i udvalgte arrangementer, der udby- des inden for landdistriktsudvikling såvel lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Bestyrelsen kan her- udover tage på studieture for at hente inspiration i andre områder af Danmark eller Europa. Koordinator deltager herudover løbende i efteruddannelsesaktiviteter af relevans for sit arbejdsfelt.

I. Finansiering af strategien og tidsplan

I.1. Finansiering og tidsplan

Anfør beløb og fordeling mellem drifts- og projektmidler fra Landdistriktsprogrammet i perioden 2015-2020. Opstil budget for driftsmidlerne (bestyrelsesmøder, koordinator, kompetenceudvikling af bestyrelse og ko- ordinator, informationsaktiviteter, mm.) Opstil budget for projektstøttemidlerne i forhold til fordeling imellem de opstillede mål, jf. tabel ovenfor.

Andelen til drift og administration, herunder til aflønning af faglig og administrativ koordinator, må højst udgør 20 % af aktionsgruppens samlede årlige budgetramme til projekter og administration.

Beskriv hvilke overvejelser og konkrete muligheder, der er i lokalområdet for yderligere finansiering af stra- tegiens gennemførelse og medfinansiering af projekter.

Anfør en tidsplan for strategiens forventede gennemførelse i perioden 2015 – 2020.

Ad I.1)

LAG Lolland-Falster arbejder ud fra at den årlige tildeling af drifts- og projektramme er på kr. 3.728.222 fra 2015-2020, og at der ikke udmøntes driftsmidler for 2014.

Det forudsættes i det følgende, at rammebevillingen på kr. 3.728.222 er uændret frem til 2020. Ramme bevillingen omfatter både driftsmidler og projektmidler. Dette vil betyde at:

33

Samlet ramme for perioden 2015-2020: (6 x 3.728.222) = kr. 22.369.332

Heraf vil LAG Lolland-Falster anvende de tilladte 20 pct. om året til drift og administration, dvs. årligt kr. 709.710.

Hermed er rammen for projekttilskud årligt: kr. 3.018.512

Fordelingen for hele perioden bliver dermed:

Maksimalt tilskud til drift og administration i perioden 2015-2020: kr. 4.258.260 Maksimalt tilskud til projektstøtte i perioden 2015-2020: kr. 18.111.072

LAG Lolland-Falster har i de to skemaer under F.3 angivet en ligelig fordeling til de to overordnede indsats- områder og ligeledes en ligelig fordeling under de fire prioriterede målsætninger. LAG Lolland-Falster øn- sker at tage udgangspunkt i de foreliggende projekters kvalitet frem for mekanisk opfyldelse af målsætnin- gerne, og vil derfor overvåge fordelingen af projektstøttemidler på de årlige opfølgningsmøder, med hen- blik på at fuld opfyldelses af målsætningerne ved periodens udgang.

Fordelingen af midler til drifts og administration og projekter i perioden 2015-2020 ser dermed således ud:

Rammebeløb 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt til rådighed fra MBBL

Til drift 709.710 709.710 709.710 709.710 709.710 709.710 4.258.260

Til projekter 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 18.111.072

I alt 3.728.222 3.728.222 3.728.222 3.728.222 3.728.222 3.728.222 22.369.332

Den tidligere programperiode viste, at tilskudsmidlerne fra Landdistriktsprogrammet i en af de to kommu- ner blev forøget 3,5 gange i anden medfinansiering, inkl. frivilligt arbejde. LAG Lolland-Falster forudsætter sætter i denne periode, at projektstøttemidlerne som minimum forøges med en faktor 3.

Nedjusteringen skyldes at perioden 2007-13 har været udfordret, og at dette kan have påvirket ansøgnings- og investeringsadfærd, og vil blive tilrettet i forbindelse med en revision af strategien, såfremt det det viser sig at være for lavt.

Med disse forudsætninger vil midlerne for Landdistriktsprogrammet i perioden som minimum vil medføre samlede investeringer af nedenstående omfang:

Tilskud fra Landdistriktsprogrammet 18.111.072 kr. Anden finansiering: 36.222.144 kr. I alt: 54.333.216 kr.

34

Nedenfor en samlet oversigt over rammebudgettet frem til 2020, fordelt på drift og projekttilskud:

Drift og projekttil- skud 2015-20 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt

Driftsudgifter Lønomkostninger 530.000 530.000 530.000 530.000 530.000 530.000 3.180.000 Kontorhold, div. 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 60.000 Porto, div. 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 60.000 Kørsel (best+koord) 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 60.000 Mødefortæring, GF 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 180.000 Bogholderi 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 300.000 Revision 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 120.000 Reserveret MBBL 49.710 49.710 49.710 49.710 49.710 49.710 298.260 I alt 709.710 709.710 709.710 709.710 709.710 709.710 4.258.260

Projekttilskud Målsætning 1 1.509.256 1.509.256 1.509.256 1.509.256 1.509.256 1.509.256 9.055.536 Målsætning 2 1.509.256 1.509.256 1.509.256 1.509.256 1.509.256 1.509.256 9.055.536 I alt 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 18.111.072

Note: Der er ikke i budgettet indregnet pristalsregulering af driftsomkostninger, overenskomstmæssige lønstigninger, eller andet. Rammen til drift og administration er ikke udnyttet fuldt ud (ca. 50.000 pr. år er reserveret til aflønning af statslige sagsbehandlere på opfordring fra MBBL). Der må dermed tages forbe- hold for nødvendigheden af budgettilpasning i kommende år.

Nedenfor ses finansieringsplan for hele LAG Lolland-Falsters rammebevilling inkl. medfinansiering i hele perioden:

Finansieringsplan drift og projekt- tilskud 2015-20 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt

LAG-drift Rammebevilling MBBL 709.710 709.710 709.710 709.710 709.710 709.710 4.258.260 Projekter Rammebevilling MBBL 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 3.018.512 18.111.072 Anden finansie- ring 6.037.024 6.037.024 6.037.024 6.037.024 6.037.024 6.037.024 36.222.144

I alt 8.320.000 8.320.000 8.320.000 8.320.000 8.320.000 8.320.000 58.591.476

35

J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud

Prioriteringen af projekter, som LAG'en ønsker at indstille til tilsagn, skal kunne dokumenteres på et objek- tivt og systematisk grundlag. Til formålet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter defineret 8 projekt- prioriteringskriterier, som skal indgå i prioriteringen af alle ansøgte projekter. Disse kriterier skal således indgå i strategien:

1. Projektbeskrivelse 2. Synlighed 3. Relevans 4. Lokal forankring 5. Samarbejde 6. Innovation 7. Udbytte (Økonomiske effekter, Miljømæssige effekter, Klimaeffekter, Sociale effekter og Kulturelle effekter) 8. Bæredygtighed

J.1 LAG Lolland-Falsters egne forslag til supplerende prioriteringskriterier

LAG Lolland-Falster tilføjer et kriterium vedrørende projekt finansieringsgrad til listen over kriterier. Den tidligere periode har vist, at flere projekter end ventet bortfaldt pga. manglende finansiering. Af denne grund ønsker bestyrelsen på ansøgningstidspunktet en belysning af projektets finansiering og økonomiske bæredygtighed.

Traner ved Lindet Skov. Foto: Aage Matthiesen.

36

L. Underskrifter (skal underskrives af ansøger/formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer i forening - tegningsret) Dato: Formandens navn (blokbogstaver):

Formandens underskrift:

Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Dato: Bestyrelsesmedlems navn (blokbogstaver):

Bestyrelsesmedlems underskrift:

Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Dato: Bestyrelsesmedlems navn (blokbogstaver):

Bestyrelsesmedlems underskrift:

Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Vandrefolk fra Galleri Arleth på Falster. Foto: Michael Arleth. Skoven ved Søholt.Foto: Den Lollandske Natur/?

37

Bilag LEADER-principperne

Det overordnede formål med LEADER-metoden er at sikre en høj grad af lokal borgerinddragelse og -indflydelse på udviklingen. Desuden er målet at skabe sammenhæng mellem de mange lokale udviklingstil- tag og overføre viden og erfaringer fra landdistrikt til landdistrikt. Og hvordan gør man så det?

LEADER-metoden bygger på syv principper, som til sammen kan skabe landdistriktsudvikling med lokal for- ankring og udblik til omverdenen. Der er således ikke tale om krav, men principper som der skal tages hen- syn til ved prioritering af et projekt.

Lokale partnerskaber er selve kernen i LEADER-metoden. Første skridt i arbejdet med LEADER-metoden er derfor at etablere et partnerskab af lokale aktører – en lokal aktionsgruppe– der samler repræsentanter for myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund. Grundtanken er, at landdistrikternes udfordringer bedst løses gennem forpligtende samarbejde på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor til gavn for lokalsam- fundet.

Områdebaseret tilgang – betyder, at aktionsgruppen skal udarbejde en lokal udviklingsstrategi med ud- gangspunkt i områdets specifikke situation, udfordringer og behov. Ethvert geografisk område har sociale, kulturelle, eller naturmæssige ressourcer, der kan inddrages i denne udviklingsproces.

Bottom up-tilgang – betyder, at der skal opmuntres til nærdemokrati, så ideer og beslutninger kommer ”nedefra” de egentlige landdistriktsaktører og formidles ”op” til de besluttende myndigheder. Den lokale aktionsgruppe er i sig selv et udtryk for en bottom up-tilgang, og det er aktionsgruppens opgave at arbejde for, at den lokale befolkning bliver inddraget i beslutninger af betydning for deres område. Det kan ske ved at inddrage borgerne, foreningslivet og erhvervsrepræsentanter i strategiarbejdet eller ved forberedelse og gennemførelse af projekter, der bidrager til udviklingen af lokalområdet. Hermed sikres opbakning såvel fra vigtige lokale aktører som borgernes medejerskab til beslutningerne, og gør beslutningerne mere levedyg- tige.

Tværsektoriel tilgang - en tværsektoriel og integreret tilgang betyder, at den lokale aktionsgruppes strategi og projekterne, som gruppen støtter, er koordineret og tænkt sammen som en helhed.

Netværkssamarbejde mellem lokale aktionsgrupper (og evt. andre aktører). Her lægges vægt på, at akti- onsgrupperne udveksler informationer, erfaringer og initiativer vedrørende landdistriktsudvikling. Der kan både være tale om lokale, regionale, nationale og transnationale netværk.

Innovative strategier – betyder at aktionsgruppen og de lokale projektholdere skal være åbne overfor nye ideer, processer og samarbejdsrelationer og skal kunne inspirere andre, og projekterne skal danne model til efterfølgelse. Det kan eksempelvis være projekter, der udnytter lokale ressourcer på en ny måde, eller ud- vikler nye produkter, processer, organisationsformer m.v.

Samarbejdsprojekter – indebærer, at flere aktionsgrupper går sammen om at forberede og gennemføre et projekt. Det kan være aktionsgrupper fra nabokommuner, aktionsgrupper fra forskellige egne af landet eller fra andre lande. Også her er hensigten, at aktionsgrupperne kan udveksle inspiration og erfaring, så viden om landdistriktsudvikling overføres mellem forskellige områder og komme et større område til gode.

38