Storopgave Om Diametertilvækst Og Aldersbestemmelse for Gamle
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
1 STOROPGAVE I SKOVBRUGSHISTORIE DIAMETERTILVÆKST OG ALDERSBESTEMMELSE FOR GAMLE EGE. Navnlig med henblik på videreførelsen af Raunkiærs undersøgelser fra 1934. Lars Bang s 1093. 2 DIAMETERTILVÆKST OG ALDERSBESTEMHELSE FOR GAMLE EGE. Navnlig med henblik på videreførelsen af Raunkiærs undersøgelser fra 1934. 3 Indholdsfortegnelse Forord. .................................................................. 1 Indledning. .............................................................. 2 l. Årsager til den lange levetid for eg .................................. 2 1.1. Anatomiske og fysiologiske årsager ................................ 2 1.2. Tilfældige årsager. ............................................... 4 2. Grundlæggende metoder til aldersbestemmelse. .......................... 4 2.1. Årringstælling på stammer. ........................................ 5 2.2. Årringstælling på afbrudte grene. ................................. 5 3. Fejlkilder ved de grundlæggende dateringsmetoder. ..................... 6 3.1. Afmærkning af målested. ........................................... 6 3.2. Personlig indflydelse. ............................................ 6 3.3. Stammeekscentricitet. ............................................. 6 3.4. Ufuldstændig årringsdannelse. ..................................... 7 3.5. Vanrispuder. ...................................................... 7 3.6. Klima- og jordbundsbetingede forskelligheder. ..................... 8 3.7. Korrektion for højdevækst. ........................................ 8 3.8. Forveksling af grene og vanris. ................................... 8 4. Tilvækstforholdene for hjemlige, gamle ege. ........................... 9 4.1. Egene på Pederstrup og Christianssæde ............................. 9 4.2. Egene i Vemmetofte skove ......................................... 13 4.3. Egene på Oreby og Berritzgårds skovdistrikt ...................... 15 4.4 Egene i Silkeborgegnen. ........................................... 16 4.5. Jægersprisegene .................................................. 16 4.6. Egene i Frijsenborg skove ........................................ 22 4.7. Jægersborg Dyrehave. ............................................... 24 4.7.1. Indledning. .................................................... 24 4.7.2. Anvendt metodik. ............................................... 24 4.7.3. Målenes sammenlignelighed. ..................................... 25 4.7.6. Boreprøver, disses behandling, analyse og tolkning. ............ 37 4.7.7. Barkens eventuelle indflydelse på resultatet. .................. 40 4.7.8. Afsluttende bemærkninger. ...................................... 41 4 5. Aldersbestemmelser. .................................................. 43 5.1. Vaupells teori. .................................................. 43 5.2. Gadeau de Kervilles teori. ....................................... 43 5.3. Just Holtens diameter/aldersskala. ............................... 44 5.4. Bistrups årringstælling. ......................................... 45 5.5. Oppermanns årringstælling. ....................................... 45 5.6. Th. Jensens årringstælling. ...................................... 45 5.7. Sammenligning mellem de forskellige principper. .................. 46 5.8. Datering af en Frijsenborgeg. .................................... 47 5.9. Datering af en Dyrehaveeg. ....................................... 47 5.10. Datering af andre ege. .......................................... 48 6. Kæmpeege i udlandet. ............................................... 50 7. Dendrokronologi. ..................................................... 51 8. Konklusion. .......................................................... 53 Anvendt litteratur. ..................................................... 54 1 Forord. Nærværende opgave er udformet som stor opgave, et led i skovbrugsstudiet på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og bygger dels på litteraturstu- dier, dels på selvstændige arbejder i marken. Desværre har det vist sig umuligt at indhente alle ønskelige oplysninger fra de forskellige distrikter, dels fordi tiden ikke har tilladt en opmå- ling af samtlige forekomster af gamle ege landet over, dels fordi korre- spondance har vist sig at være en så tidkrævende proces, at ikke alle fo- respørgsler har kunnet besvares inden for den afmålte tid. Fra forskellig side er udvist megen imødekommenhed, for hvilken jeg her bringer min bedste tak. Således til kgl. skovrider A. Tage-Jensen, Jægers- borg Statsskovdistrikt, der velvilligt har stillet målemedhjælp til rådig- hed, uden hvilken opmålingerne i Dyrehaven havde været uigennemførlige, til forstfuldmægtig K. Nørgaard, Frijsenborg Skovbrug, for venlig tilret- tevisning, til forsøgsassistent H. Chr. Olsen, Statens Forstlige Forsøgs- væsen, som har ofret tid og arbejde på at analysere en række boreprøver, til skovfoged Th. Jensen, Jægerspris Skovdistrikt, for værdifulde oplys- ninger og forevisning af distriktets seværdigheder, til skovrider P.R.S. Jensen, Oreby og Berritzgård Skovdistrikt, for tilsendte opmålingsresulta- ter, til forstander dr. agro. E. Holmsgaard, Statens Forstlige Forsøgsvæ- sen, for værdifulde oplysninger, og endelig til Landbohøjskolens Skov- brugsafdeling for lån af diverse redskaber. Hellerup d. 5/6 1967 2 Indledning. Enkelte steder i vore skove findes et mindre antal gamle ege, der for nog- les vedkommende må betragtes som rester af den naturlige skovvegetation, der før i tiden dækkede store dele af landet. Tidens tand har imidlertid tæret hårdt på det store flertal af disse gamle kæmper, således at mange er bukket under, mens andre med sej udholdenhed trods alt har formået at holde liv i de gamle stammer. Mange af disse træer frembyder med deres knudrede vækst et ejendommeligt skue, og det er da heller ikke uforståe- ligt, at der til mange af disse mærkelige, gamle træer har været knyttet forskellige former for overtro. En del er navngivne, og denne omstændighed lader formode, at træerne allerede på navngivningstidspunktet må have skilt sig ud fra omgivelserne i kraft af deres størrelse. Stillet over for disse ærværdige oldinge forstår man, at der gentagne gange er rejst spørgsmål om træernes alder, et spørgsmål, der er meget vanskeligt at be- svare, hvilket har ført til, at mange af de gamle ege rent skønsmæssigt er blevet tilskrevet en vis alder. Et eksempel herpå frembyder Jægersprisege- ne, der i mange år har været almindelig kendt under navnet 11 de tusind- m- menhæng mellem disse gamle træers alder og dimension, hvilke to faktorer rent naturligt søges knyttet sammen, og der vil i det følgende blive gjort et forsøg på at udrede de gennem tiderne fremsatte betragtninger for om muligt derved at belyse situationen. l. Årsager til den lange levetid for eg. Hvad er nu årsagen til, at det netop er ege, der står tilbage som monumenter over fortidens skove, mens vore øvrige almindelige skovtræarter ikke i samme udstrækning synes at være repræsenterede blandt de gamle kæmper? Flere faktorer øver indflydelse på dette forhold. 1.1. Anatomiske og fysiologiske årsager. Det døde vedlegemes evne til at modstå svampe og bakteriers nedbrydende virksomhed er i første række af betydning (27 s. 356), idet de kernestofheldige træarter, hvortil egen hører, opnår en langt bedre beskyttelse end de arter, der ikke danner ker- nestoffer. Lige så vigtig er for løvtræernes vedkommende evnen til at ud- vikle proventiv- og adventivskud (27 s. 357). Dette er et forhold, som man har rig lejlighed til at iagttage, ikke mindst på Jægersprisegene, der gang på gang har overlevet kritiske perioder ved denne regenerationsevne. Det har således vist sig, at der på ny kommer liv i de gamle stammerester, hver gang der udvikles et nyt vanris, men kun i den del af stammen, der befinder sig under dette nye skud. Til gengæld kan der spores en effekt helt ned i rødderne, således at man kan regne med, at for hvert nyt van- ris, der dannes, fremkommer der nye rødder, men stadig væk kun på den side 3 af træet, hvorpå vanriset er fremkommet (46). Dette forhold må uden tvivl tilskrives den produktion af vækststof, der sætter vanrisdannelsen i gang, idet der produceres mere vækststof i det nye skud, end der forbruges, hvorved der nødvendigvis må fremkomme en transport, der vel at mærke er strengt polær og kun foregår i nedadgående retning (23 s. 58). Træernes evne til at modstå parasitangreb på de levende væv, barkens mere eller mindre effektive beskyttelse, i hvilken henseende de gamle ege med deres kraftige skorpebark er gunstigt stillede, samt modstandsevnen overfor ydre fysiske og kemiske påvirkninger er ligeledes faktorer, der øver indflydel- se på træernes levealder (27 s. 357). Nedenstående oversigt over de højst opnåelige aldre for forskellige træarter findes hos C. Mar: Møller (28 s. 348) og er medtaget her for at vise lidt om egens placering i forhold til de øvrige træarter. Europæiske løvtræer År Birk (Betula) l00 - l50 Avnbøg (Carpinus betulus) l50 - 250 Elm (Ulmus) 500 - 600 Ær (Acer pseudoplatanus) 500 - 600 Bøg (Fagus sylvatica) 600 - 900 Lind (Tilia) 800 -l000 Stilkeg (Quercus robur) l500 -2000 Europæiske nåletræer Ædelgran (Abies alba) 300 - 400 Rødgran (Picea abies) 300 - 400 Skovfyr (Pinus sylvestris) 400 - 600 Europæisk lærk (Larix decidua) ca. 500 Nordvestamerikanske nåletræer Tsuga heterophylla 500 - 600 Sitka (Picea sitchensis 800 - 850 Thuja plicata 800 l000 Douglas (Pseudotsuga menziesii) ca. l400 Sequoia sempervirens ca. 2000 Californiske Kæmpetræer ca. 3000 - 4000 Sequoiadendron giganteuro 4 Af oversigten vil det fremgå, at der er