DOCSLIB.ORG

Storopgave Om Diametertilvækst Og Aldersbestemmelse for Gamle

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Storopgave Om Diametertilvækst Og Aldersbestemmelse for Gamle 1 STOROPGAVE I SKOVBRUGSHISTORIE DIAMETERTILVÆKST OG ALDERSBESTEMMELSE FOR GAMLE EGE. Navnlig med henblik på videreførelsen af Raunkiærs undersøgelser fra 1934. Lars Bang s 1093. 2 DIAMETERTILVÆKST OG ALDERSBESTEMHELSE FOR GAMLE EGE. Navnlig med henblik på videreførelsen af Raunkiærs undersøgelser fra 1934. 3 Indholdsfortegnelse Forord. .................................................................. 1 Indledning. .............................................................. 2 l. Årsager til den lange levetid for eg .................................. 2 1.1. Anatomiske og fysiologiske årsager ................................ 2 1.2. Tilfældige årsager. ............................................... 4 2. Grundlæggende metoder til aldersbestemmelse. .......................... 4 2.1. Årringstælling på stammer. ........................................ 5 2.2. Årringstælling på afbrudte grene. ................................. 5 3. Fejlkilder ved de grundlæggende dateringsmetoder. ..................... 6 3.1. Afmærkning af målested. ........................................... 6 3.2. Personlig indflydelse. ............................................ 6 3.3. Stammeekscentricitet. ............................................. 6 3.4. Ufuldstændig årringsdannelse. ..................................... 7 3.5. Vanrispuder. ...................................................... 7 3.6. Klima- og jordbundsbetingede forskelligheder. ..................... 8 3.7. Korrektion for højdevækst. ........................................ 8 3.8. Forveksling af grene og vanris. ................................... 8 4. Tilvækstforholdene for hjemlige, gamle ege. ........................... 9 4.1. Egene på Pederstrup og Christianssæde ............................. 9 4.2. Egene i Vemmetofte skove ......................................... 13 4.3. Egene på Oreby og Berritzgårds skovdistrikt ...................... 15 4.4 Egene i Silkeborgegnen. ........................................... 16 4.5. Jægersprisegene .................................................. 16 4.6. Egene i Frijsenborg skove ........................................ 22 4.7. Jægersborg Dyrehave. ............................................... 24 4.7.1. Indledning. .................................................... 24 4.7.2. Anvendt metodik. ............................................... 24 4.7.3. Målenes sammenlignelighed. ..................................... 25 4.7.6. Boreprøver, disses behandling, analyse og tolkning. ............ 37 4.7.7. Barkens eventuelle indflydelse på resultatet. .................. 40 4.7.8. Afsluttende bemærkninger. ...................................... 41 4 5. Aldersbestemmelser. .................................................. 43 5.1. Vaupells teori. .................................................. 43 5.2. Gadeau de Kervilles teori. ....................................... 43 5.3. Just Holtens diameter/aldersskala. ............................... 44 5.4. Bistrups årringstælling. ......................................... 45 5.5. Oppermanns årringstælling. ....................................... 45 5.6. Th. Jensens årringstælling. ...................................... 45 5.7. Sammenligning mellem de forskellige principper. .................. 46 5.8. Datering af en Frijsenborgeg. .................................... 47 5.9. Datering af en Dyrehaveeg. ....................................... 47 5.10. Datering af andre ege. .......................................... 48 6. Kæmpeege i udlandet. ............................................... 50 7. Dendrokronologi. ..................................................... 51 8. Konklusion. .......................................................... 53 Anvendt litteratur. ..................................................... 54 1 Forord. Nærværende opgave er udformet som stor opgave, et led i skovbrugsstudiet på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og bygger dels på litteraturstu- dier, dels på selvstændige arbejder i marken. Desværre har det vist sig umuligt at indhente alle ønskelige oplysninger fra de forskellige distrikter, dels fordi tiden ikke har tilladt en opmå- ling af samtlige forekomster af gamle ege landet over, dels fordi korre- spondance har vist sig at være en så tidkrævende proces, at ikke alle fo- respørgsler har kunnet besvares inden for den afmålte tid. Fra forskellig side er udvist megen imødekommenhed, for hvilken jeg her bringer min bedste tak. Således til kgl. skovrider A. Tage-Jensen, Jægers- borg Statsskovdistrikt, der velvilligt har stillet målemedhjælp til rådig- hed, uden hvilken opmålingerne i Dyrehaven havde været uigennemførlige, til forstfuldmægtig K. Nørgaard, Frijsenborg Skovbrug, for venlig tilret- tevisning, til forsøgsassistent H. Chr. Olsen, Statens Forstlige Forsøgs- væsen, som har ofret tid og arbejde på at analysere en række boreprøver, til skovfoged Th. Jensen, Jægerspris Skovdistrikt, for værdifulde oplys- ninger og forevisning af distriktets seværdigheder, til skovrider P.R.S. Jensen, Oreby og Berritzgård Skovdistrikt, for tilsendte opmålingsresulta- ter, til forstander dr. agro. E. Holmsgaard, Statens Forstlige Forsøgsvæ- sen, for værdifulde oplysninger, og endelig til Landbohøjskolens Skov- brugsafdeling for lån af diverse redskaber. Hellerup d. 5/6 1967 2 Indledning. Enkelte steder i vore skove findes et mindre antal gamle ege, der for nog- les vedkommende må betragtes som rester af den naturlige skovvegetation, der før i tiden dækkede store dele af landet. Tidens tand har imidlertid tæret hårdt på det store flertal af disse gamle kæmper, således at mange er bukket under, mens andre med sej udholdenhed trods alt har formået at holde liv i de gamle stammer. Mange af disse træer frembyder med deres knudrede vækst et ejendommeligt skue, og det er da heller ikke uforståe- ligt, at der til mange af disse mærkelige, gamle træer har været knyttet forskellige former for overtro. En del er navngivne, og denne omstændighed lader formode, at træerne allerede på navngivningstidspunktet må have skilt sig ud fra omgivelserne i kraft af deres størrelse. Stillet over for disse ærværdige oldinge forstår man, at der gentagne gange er rejst spørgsmål om træernes alder, et spørgsmål, der er meget vanskeligt at be- svare, hvilket har ført til, at mange af de gamle ege rent skønsmæssigt er blevet tilskrevet en vis alder. Et eksempel herpå frembyder Jægersprisege- ne, der i mange år har været almindelig kendt under navnet 11 de tusind- m- menhæng mellem disse gamle træers alder og dimension, hvilke to faktorer rent naturligt søges knyttet sammen, og der vil i det følgende blive gjort et forsøg på at udrede de gennem tiderne fremsatte betragtninger for om muligt derved at belyse situationen. l. Årsager til den lange levetid for eg. Hvad er nu årsagen til, at det netop er ege, der står tilbage som monumenter over fortidens skove, mens vore øvrige almindelige skovtræarter ikke i samme udstrækning synes at være repræsenterede blandt de gamle kæmper? Flere faktorer øver indflydelse på dette forhold. 1.1. Anatomiske og fysiologiske årsager. Det døde vedlegemes evne til at modstå svampe og bakteriers nedbrydende virksomhed er i første række af betydning (27 s. 356), idet de kernestofheldige træarter, hvortil egen hører, opnår en langt bedre beskyttelse end de arter, der ikke danner ker- nestoffer. Lige så vigtig er for løvtræernes vedkommende evnen til at ud- vikle proventiv- og adventivskud (27 s. 357). Dette er et forhold, som man har rig lejlighed til at iagttage, ikke mindst på Jægersprisegene, der gang på gang har overlevet kritiske perioder ved denne regenerationsevne. Det har således vist sig, at der på ny kommer liv i de gamle stammerester, hver gang der udvikles et nyt vanris, men kun i den del af stammen, der befinder sig under dette nye skud. Til gengæld kan der spores en effekt helt ned i rødderne, således at man kan regne med, at for hvert nyt van- ris, der dannes, fremkommer der nye rødder, men stadig væk kun på den side 3 af træet, hvorpå vanriset er fremkommet (46). Dette forhold må uden tvivl tilskrives den produktion af vækststof, der sætter vanrisdannelsen i gang, idet der produceres mere vækststof i det nye skud, end der forbruges, hvorved der nødvendigvis må fremkomme en transport, der vel at mærke er strengt polær og kun foregår i nedadgående retning (23 s. 58). Træernes evne til at modstå parasitangreb på de levende væv, barkens mere eller mindre effektive beskyttelse, i hvilken henseende de gamle ege med deres kraftige skorpebark er gunstigt stillede, samt modstandsevnen overfor ydre fysiske og kemiske påvirkninger er ligeledes faktorer, der øver indflydel- se på træernes levealder (27 s. 357). Nedenstående oversigt over de højst opnåelige aldre for forskellige træarter findes hos C. Mar: Møller (28 s. 348) og er medtaget her for at vise lidt om egens placering i forhold til de øvrige træarter. Europæiske løvtræer År Birk (Betula) l00 - l50 Avnbøg (Carpinus betulus) l50 - 250 Elm (Ulmus) 500 - 600 Ær (Acer pseudoplatanus) 500 - 600 Bøg (Fagus sylvatica) 600 - 900 Lind (Tilia) 800 -l000 Stilkeg (Quercus robur) l500 -2000 Europæiske nåletræer Ædelgran (Abies alba) 300 - 400 Rødgran (Picea abies) 300 - 400 Skovfyr (Pinus sylvestris) 400 - 600 Europæisk lærk (Larix decidua) ca. 500 Nordvestamerikanske nåletræer Tsuga heterophylla 500 - 600 Sitka (Picea sitchensis 800 - 850 Thuja plicata 800 l000 Douglas (Pseudotsuga menziesii) ca. l400 Sequoia sempervirens ca. 2000 Californiske Kæmpetræer ca. 3000 - 4000 Sequoiadendron giganteuro 4 Af oversigten vil det fremgå, at der er
Load more

Recommended publications
  • Punktkilder 2016
    Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord Renseanlæg, Biodane Luftfoto, med tilladelse fra Mariagerfjord Vand a/s. Østergaard Bæk, med tilladelse fra Varde Sportsfiskeforening ISBN: 978-87-93614-44-4 Må citeres med kildeangivelse Indhold / Punktkilder 2016 2 Indhold Forord ...................................................................................................................................................................... 6 1. Sammenfatning og konklusion .............................................................................................................. 7 2. Indledning ................................................................................................................................................ 9 2.1 Datakvalitet ............................................................................................................................. 10 3. Renseanlæg .......................................................................................................................................... 11 3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................... 11 3.1.1 Datakvalitet ............................................................................................................. 11 3.2 Renseanlægstyper .................................................................................................................
    [Show full text]
  • Stor Skallesluger
    ANTAL STOR SKALLESLUGER 2019 SAND KASSE LOKALITET DOF MULIGE SYNLIG SIKRE PULL/1K ÆG REDE NATUR REDE ER BEARBEJD BASEN Udgave: 09-02-2020 Møn-Bogø Bogø 0 Borre Sømose 1 1 1 x Busene Have 1 1 1 x Via Per Schiermarcher, 1 par har ynglet i en natugle kasse på en af de private grunde der ligger op til Busene Have Dyndshave Eng (Marienborg) 2 2 1 x Fanefjord Skov 1 1 1 x Fællesskov Strand 1 1 1 x Hjelm Bugt Hårbøllevej 91 1 1 1 x Hårbølle Stenmine 0 Liselund 0 Marienborg Park 0 Nordfeld Fredskov 3 x Nyord Nyord Kirkegård 1 x 21/5 hun set R på stedet. Rytzebækgaard 1 1 1 x Slotshaven, fanefjord 2 2 1 x Strandskov (Marienborg) 2 2 1 x Sydklinten Ulvshale 6 6 1 x 21/5, kassetjek, alle kasser besat Ulvshale 113 11 x 18/5 set ved Nyrordbroen, Tove Bæk, via Knud Felnsted, må være et andet kuld end dem fra kasserne Ulvshale Skov 1 1 x Via Ole Lund, yngler i natuglekasse hos nabos nabo Vagtbo løbet 1 1 1 x Vindebæk 0 Møn-Bogø i alt 1 0 24 13 0 19 1 13 Lolland-Falster Barup Sø Bøtø 0 21/5 via Benny Bøtø 1 7 1 x 13/7 via Benny og Johannes Bang i natuglekasse hos sommerhus ejer Egholm Skov Farnæs Skov/Sortsø Flintinge Å Frejlev Gammel fredskov Halskovvænge Høvænge Sov Ny Kirstinebergskov Korselitse Skovene 16 18 x 14/5 via Benny Steinmeier Ny Fredskov Orehoved Skov Skejten Stubbekøbing 1 2 x 14/5 via Benny Vennerslund Vålse Vesterskov Lolland-Falster i alt 0 0 18 7 0 21 0 0 Syd- og østsjælland Avnø Bøged Skov 0 Bønsvighoved Skov 1 1 1 x Bøndernes Egehoved 7 7 1 x Even Sø 0 2 1 x 22/5 kassetjek iab.
    [Show full text]
  • C:\Documents and Settings\Ajepsen\Dokumenter
    Foundations in Europe: Denmark Where money meets visions Ulla Habermann Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51, 2200 København N Tlf.: 3532 0829 • Fax: 3532 0870 • E-mail: IFI@ifi .ku.dk • homepage: www.ifi .ku.dk Foundations in Europe: DENMARK Ulla Habermann Institute of Exercise and Sport Sciences University of Copenhagen Foundations in Europe: DENMARK © Ulla Habermann, Institute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen 2004 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51 2200 Copenhagen N Telefon: 3532 0829 Telefax: 3532 0870 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ifi.ku.dk Projektet er støttet af London School of Economics, Centre for Civil Society og Socialministeriet Content CHAPTER 1 Introduction................................................... 5 Research on foundations ................................................6 Definition of foundations................................................7 CHAPTER 2 Profile........................................................ 9 A short history of foundations in Denmark.................................9 Legislation ...........................................................13 Empirical profile......................................................15 Sample of foundations in this study ......................................18 CHAPTER 3 Foundation Roles ............................................. 22 A sense of identity, purpose and autonomy............................... 22 The “Complementarity”-role 27 The redistributive
    [Show full text]
  • Jens Jørgensen JUEL
    Neil Jeffares, Dictionary of pastellists before 1800 Online edition JUEL, Jens Jørgensen Fünen 12.V.1745 – Copenhagen 27.XII.1802 A pupil of Gehrmann in Hamburg until 1765, he returned to the Danish Kunstakademi where he studied under Mandelberg and was influenced by Pilo and Tocqué. In 1772 he left Denmark, and travelled to Italy (1772), Hamburg (1773), Dresden (1773–74, where he worked with Anton Graff), Rome (1774–76, Batoni), Naples, Paris (1776), Geneva (1777, where he stayed with the naturalist Charles Bonnet) and Kassel (1779), returning to Copenhagen as court painter in 1780. Juel developed Danish portraiture far beyond the limits of Als (q.v.). Some of his best works in pastel (which with few exceptions all date from the 1790s) are his forward-looking depictions of J.424.105 Sophie Hedvig ADELER (1795–1859), children, with a naturalism that contrasts later Fru Herman Løvenskiold, pstl/ppr, J.424.1092 ~version, pstl/ppr, 31x23.5 strikingly with contemporary work in the 34x26 (Falsen; Copenhagen, Winkel & (Cambridge, Cheffins, 30.VI.–1.VII.2021, Lot French school; the technique is also superb. Magnussen, 28.IV.1933, Lot 12 repr., 142 repr., confused as version of J.424.111, est. Characteristically, the sphericity and liquidity of inconnue; Copenhagen, 9.XII.2003, est. £500–800) ϕβν eyes are given particular emphasis in Juel’s DKr25,000, DKr48,000). Lit.: Poulsen 1991, portraits, whether in oil or pastel. no. 678, repr. II, p. 428 Φ Monographic exhibitions Juel 1909: Maleren Jens Juels arbejder, Copenhagen, Kunstforeningen, .X.–.XI.1909 Juel 1975: Jens Juel, tegninger, Copenhagen, Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst, 4.X.1975 – 18.I.1976.
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Mandtal [1517] for Ramsø Og Ringsted Herreder
    Bent Jørgensen Mandtal [1517] for Ramsø og Ringsted herreder Med nærværende indlæg genoptager Landbohistorisk Tidsskrift en af sine op- rindelige kerneopgaver, nemlig udgivelse af kilder til oplysning om landbosam- fundets historie i Danmark. Kilden her er det såkaldte Mandtal [1517], der be- finder sig på Rigsarkivet. Som titlen antyder, er der tale om en mandtalsliste, der formentlig kan dateres til 1517. Den dækker to midtsjællandske herreder, Ramsø og Ringsted, hvor det landsby for landsby oplyses hvor mange fæste- bønder og gårdsæder der findes, samt hvilke godsejere de hører under. Listen har gennem tiden været kendt og anvendt af flere forskere, bl.a. Thelma Jexlev, Erik Ulsig og Bent Jørgensen, men altså endnu aldrig været udgivet – før nu. Foruden en afskrift af selve kildeteksten har udgiveren, Bent Jørgensen, forsynet denne med en præsenterende indledning samt to registre over steder og personer omtalt i teksten. Indledning De to små registre over gårde i Ramsø og Ringsted herreder, der normalt går under betegnelsen Mandtal [1517], har været udnyttet adskillige gange i den historiske litteratur og har været gjort til genstand for grundigere behandling af Jexlev 1976 og Ulsig 1978, hvortil der henvises. Underligt nok er teksterne i sig selv ikke ved samme lejlighed blevet gjort tilgængelige, men dette savn søges nu afhjulpet med udgivelsen nedenfor. Som det vil ses, mangler der et enkelt sogn i Ramsø Herred (Ørsted), og i det nuværende Ringsted Herred lå sognene Bringstrup og Sigersted endnu i Alsted Herred og falder dermed uden for opgørelsen. Registrene befinder sig på Rigsarkivet under Lensregnskaber og jordebøger 1517-1539, regnskaber før 1559, Reg.
    [Show full text]
  • Rødlistede Svampe I Storstrøms Amt 2001
    Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 - Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Tekst: Pia Boisen Hansen Jan Vesterholt Redaktion: Gitte Olsen Illustrationer: F.H Møller Forside: Koralpigsvamp, tegning Jan Vesterholt Layout: Anette Krøyer Tryk: Storstrøms Amts trykkeri Oplag: 200 Pris: 100,- kr. ISBN nr.: 87-89095-54-5 Kortgengivelse med tilladelse fra © Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1037 Denne rødliste vil desuden blive lagt ud på amtets hjemmeside: www.stam.dk I forbindelse med rødlisten udgives der også en plakat med rødlistede svampe, som kan købes ved henvendelse til amtets bibliotek, tlf.nr. 54 84 44 37. INDHOLD Forord ........................................................................................................................................... 3 Indledning .................................................................................................................................... 5 Hvad er en svamp? .............................................................................................................. 5 Hvad er en rødliste? ............................................................................................................6 Svampene i rødlisten ........................................................................................................... 7 Handlingsplan ...........................................................................................................................
    [Show full text]
  • National Cycle Routes in Denmark
    CycelGuide National cycle routes in Denmark Contents: Accommodation Cycle route signs 11 national bicycle routes: 1 West Coast Route 2 Hanstholm – Copenhagen 3 Hærvej Route 4 Søndervig – Copenhagen 5 East Coast Route 6 Esbjerg – Copenhagen 7 Sjællands Odde – Rødby 8 South Sea Route 9 Elsinore – Gedser 10 Around Bornholm 12 Limfjord Route Issued by: © Road Directorate Denmark (Vejdirektoratet) and The Counties in Denmark (Amterne i Danmark) March 2004 Accommodation There is a good selection of accommodation to suit every pocket. At the slightly more expensive end of the range there are hotels and inns, where a double room typically costs from DKK 400 upwards. A list is available from tourist information offices or on the Internet. Bed & Breakfast (B&B) is becoming increasingly common in Denmark – including along cycle routes. See the leaflet entitled "B&B i DK" for a summary or ask the local tourist information office. The leaflet entitled "Bondegårdsferie, Ferie på landet", which is available free of charge from the National Association for Agritourism, also provides information on a variety of accommodation. Danish youth hostels are very comfortable and offer family rooms. In peak season between 1 June and 1 September it is advisable to book in advance. "Vandrerhjem i Danmark" from Danhostel provides information on more than 100 youth hostels with 1-5 stars and is available free. It is also possible to book online. Campsites welcome cyclists and some have a special area for tents where cars are not allowed. Some campsites also let chalets. "Camping Danmark" published by the Danish Camping Board costs DKK 95 and provides information on more than 500 campsites with 1-5 stars.
    [Show full text]
  • Odense Adelige Jomfrukloster Havde Found Their Way to the Archives
    198 Th e Arcade Room Who lived in the so-called Arcade Room, 206, is not redecorated before moving in. Th e conservators known before the end of the 1780’s, but the room’s estimate that the painted wooden walls were lined appearance has changed completely several times with canvas and wallpaper between 1780 and 1800, – none of the other rooms on the fi rst fl oor have so it may have been Miss de Leth who had the room had such diff erent styles within the course of a few decorated – perhaps aft er 45 years at the dilapidated decades. Sanderumgaard she needed to see something fresh In 1785, the 38-year old Johanne de Leth of and modern. Sanderumgaard Manor became a conventual. She Johanne de Leth lived here until 1808 when she came from a family of 14 siblings, and of the eight became Prioress and moved down to the ground daughters, one was dead and three had long been fl oor. She died at the age of 77 in 1825 and was buried married. Her father had died a few years before, and in St. Knud’s Church. Th e church register states that she now lived at the manor together with her mother the bells were rung – this was not otherwise done and two unmarried sisters in their thirties. Th is for Prioresses or ladies, no doubt because of the was not the present Sanderumgaard, whose main bell-ringer’s fee. building dates from the 1870’s. Johan von Bülow, One of Miss de Leth’s unmarried sisters entered who bought the manor aft er the mother’s death in Vemmetoft e Secular Convent for Noblewomen, but, 1792, described it in his diary as a modest and very even so, lived for a while with a sister and brother- dilapidated house in one storey, with small leaded in-law in Kerteminde.
    [Show full text]
  • Cykelguide 2016 210X1000.Indd
    STEVNSGUIDE CYKEL · FAHRRAD · BIKE Tag på tur i Elverkongens rige! Elverkongen og hans elverfolk, der har hersket på Stevns i umindelige tider, byder på et væld af oplevelser: der er den idylliske havneby Rødvig, den 20 km lange klint med en dramatiske historie, en kirke, der har mistet koret ved et klinteskred, herregårde og slotte, en ådal med et rigt plante- og fugleliv og masser af kultur og historie. Men husk at hilse på Elverkongen, når du passerer åen og kommer ind i hans rige. Og sig pænt farvel, når du forlader det. Ellers kan det gå dig ilde! Ruteforslagene er tilrettelagt som rundture. Der er indtegnet forslag til evt. afkortning af turen og til afstikkere med ekstra oplevelser. Vallø- og Elverhøjruten beskrives med start fra Stevns Camping. Klinte- og Vemmetofteruten med start fra Rødvig Lystbådehavn. Udgivet af Stevns Turistforening 2016 Kunstner / Künstler / Artist: Denis Virlogeux TURFORSLAG 1 · TOURENVORSCHLÄGE 1 · TOUR SUGGESTIONS 1 Strøby · Varpelev · Hellested · Juellinge · Arnøje · Klippinge · Magleby Elverhøj-ruten Følg vejen til Strøby Kirke, hvor der er en minde- sten for digteren Martin A. Hansen, født i 1909 (1). I Varpelev passeres ”Lammehøj”, som blev brugt som henrettelsessted – sidst i 1853. Ranestedet (2) ligger overfor Varpelev Kirke, der er bygget i kridtsten fra Stevns Klint. Det er et mindre, stråtækt hus fra 1798, indrettet med møbler og in- ventar fra midten af 1900-tallet. Bag bygningen er der en kålhave, abildgård og museumshave med udsigt over ådalen. www.varpelev.dk Via mobiltelefon kan man lytte til oplysninger om Martin A. Hansen og hans fortællinger knyttet til stedet.
    [Show full text]
  • Getting to Denmark’: the Role of Elites for Development
    Working Papers in Economic History February 2018 WP 18-03 Getting to Denmark’: the Role of Elites for Development Peter Sandholt Jensen Markus Lampe Paul Sharp Christian Volmar Skovsgaard Abstract We explore the role of elites for development and in particular for the spread of cooperative creameries in Denmark in the 1880s, which was a major factor behind that country’s rapid economic catch-up. We demonstrate empirically that the location of early proto-modern dairies, so-called hollænderier, introduced onto traditional landed estates as part of the Holstein System of agriculture by landowning elites from the Duchies of Schleswig and Holstein in the eighteenth century, can explain the location of cooperative creameries in 1890, more than a century later, after controlling for other relevant determinants. We interpret this as evidence that areas close to estates which adopted the Holstein System witnessed a gradual spread of modern ideas from the estates to the peasantry. Moreover, we identify a causal relationship by utilizing the nature of the spread of the Holstein System around Denmark, and the distance to the first estate to introduce it, Sofiendal. These results are supported by evidence from a wealth of contemporary sources and are robust to a variety of alternative specifications.. Keywords: Institutions, technology, knowledge spillovers, landowning elites, cooperatives, Denmark JEL Classification: N53, O13, Q13 Markus Lampe (corresponding author): Institute for Economic and Social History, Vienna University of Economics and Business (Welthandelsplatz 1, Bg D4, 1020 Vienna, Austria) and Instituto Figuerola. E-mail: [email protected] https://www.wu.ac.at/geschichte/institut/personal/lampe-markus/ Publisher: Carlos III University of Madrid.
    [Show full text]
  • Oversigt Over Sjællandske Godsarkiver, Online Marts 2018
    Oversigt over sjællandske godsarkiver, online marts 2018 Sjællandske godsarkiver Arkivalier Datering fra Datering til Aggersvold Gods Skiftedokumenter 1721 1758 Aggersvold Gods Skiftedokumenter 1758 1809 Aggersvold Gods Skiftedokumenter 1809 1843 Aggersvold Gods Skiftedokumenter 1843 1850 Bregentved Gods Skiftedokumenter for Godset i Sorø Amt 1790 1834 Bregentved Gods Skiftedokumenter for Godset i Sorø Amt 1834 1851 Valbygård Gods Jordebog 1841 Valbygård Gods Jordebog 1805 1841 Hardenberg-Reventlow Gods Mikrofilm fra Brandenburgisches Landeshauptarchiv 1750 1800 Sorø Akademis Gods Behandlingsprotokol 1790 1827 Sorø Akademis Gods Behandlingsprotokol 1827 1833 Sorø Akademis Gods Behandlingsprotokol 1832 1846 Sorø Akademis Gods Behandlingsprotokol 1846 1850 Sorø Akademis Gods Behandlingsprotokol 1838 1850 Krenkerup Gods Fæsteprotokol for Nielstrup Gods 1679 1824 Krenkerup Gods Fæsteprotokol for grevskabet Hardenberg-Reventlows 1826 1854 Krenkerup Gods Fæsteprotokol for grevskabet Hardenberg-Reventlows 1854 1924 Krenkerup Gods Fæsteprotokol for grevskabet Hardenberg-Reventlows 1830 1901 Krenkerup Gods Fæsteprotokol for Wintersborg og Sæbyholm Godser 1761 1830 Vibygård Gods Fæsteprotokol uden registratur 1719 1827 Giesegård Gods Fæsteprotokol 1720 1816 Giesegård Gods Fæsteprotokol 1816 1859 Bistrup Gods Fæsteprotokol 1694 1705 Bistrup Gods Fæsteprotokol 1728 1761 Bistrup Gods Fæsteprotokol 1841 1918 Vartov Hospitals Gods Fæsteprotokol 1723 1804 Ågård og Helsingegårds Godser Fæstebreve og kvittering for betalt landgilde 1756 1776 Åstrup Gods
    [Show full text]