DOCSLIB.ORG

Rødlistede Svampe I Storstrøms Amt 2001

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Rødlistede Svampe I Storstrøms Amt 2001 Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 - Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Tekst: Pia Boisen Hansen Jan Vesterholt Redaktion: Gitte Olsen Illustrationer: F.H Møller Forside: Koralpigsvamp, tegning Jan Vesterholt Layout: Anette Krøyer Tryk: Storstrøms Amts trykkeri Oplag: 200 Pris: 100,- kr. ISBN nr.: 87-89095-54-5 Kortgengivelse med tilladelse fra © Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1037 Denne rødliste vil desuden blive lagt ud på amtets hjemmeside: www.stam.dk I forbindelse med rødlisten udgives der også en plakat med rødlistede svampe, som kan købes ved henvendelse til amtets bibliotek, tlf.nr. 54 84 44 37. INDHOLD Forord ........................................................................................................................................... 3 Indledning .................................................................................................................................... 5 Hvad er en svamp? .............................................................................................................. 5 Hvad er en rødliste? ............................................................................................................6 Svampene i rødlisten ........................................................................................................... 7 Handlingsplan ............................................................................................................................ 11 Svampe og naturpleje ................................................................................................................ 13 De vigtigste levesteder for sjældne svampe ...................................................................... 13 Træboende svampe............................................................................................................ 13 Svampe som lever i samliv med løvtræer på kalkholding bund ....................................... 14 Svampe som lever i samliv med træer på næringsfattig bund .......................................... 15 Svampe som lever på muldbund i løvskov........................................................................ 15 Svampe på overdrev .......................................................................................................... 16 Svampe på strandoverdrev ................................................................................................ 16 Vigtige svampegrupper ............................................................................................................. 19 Metoder og kilder ...................................................................................................................... 23 Svampeudforskningens historie i Storstrøms Amt............................................................ 23 Metoder og kilder .............................................................................................................. 23 Feltarbejde i 2000 ............................................................................................................. 24 Særlige forhold ved registrering og overvågning af svampe ............................................ 24 Undersøgelsens begrænsninger ......................................................................................... 25 Vigtige svampelokaliteter ......................................................................................................... 27 Rødliste for Storstrøms Amt .................................................................................................. 107 Gulliste for Storstrøms Amt ................................................................................................... 115 Andre arter som børe inkluderes i rødlisten ......................................................................... 117 Artsbeskrivelse ......................................................................................................................... 118 Uddøde arter (Ex) .................................................................................................................... 119 Akut truede arter (E) .............................................................................................................. 121 Sårbare arter (V) ..................................................................................................................... 131 Arter med status som sjældne (R).......................................................................................... 153 Opmærksomhedskrævende arter (X) – gullistarter ............................................................ 169 Andre arter som bør inkluderes i rødlisten .......................................................................... 180 Tak ......................................................................................................................................... 181 Litteratur .................................................................................................................................. 182 Register for arter ..................................................................................................................... 187 Register for lokaliteter ............................................................................................................ 197 2 FORORD Dyr og planter er gennem tiden forsvundet fra Danmark og nogle arter er i fare for at forsvinde i fremtiden. Rødlister er den fælles internationale betegnelse for lister over disse dyre- og plantearter. De amtslige rødlister blev som begreb indført i Storstrøms Amt i 1995. De sætter fokus på, hvor amtet har et særligt an- svar for at bevare variationen i naturen. For nogle af de truede arter er der behov for en målrettet indsats og rødlisterne fun- gerer i praksis som prioriteringslister for den fremtidige beva- ringsindsats. Svampene har aldrig fået særlig stor opmærksomhed i natur- forvaltning, men mange svampearter er forsvundet i de senere år. Flere risikerer at følge efter hvis vi ikke bliver bedre til at passe på de sjældne svampe og deres levesteder. Formålet med denne rødliste er at samle den tilgængelige viden om hvor de sjældne svampe findes i Storstrøms Amt, og at give anvisninger på hvad der skal til for at bevare dem. “Rødlistede svampe“ er den sjette amtslige rødliste. Tidligere har Storstrøms Amt udgivet rødlister for planter (1995 og 2000), fugle (1995), padder og krybdyr (1997), insekter i det åbne land (2000) og pattedyr (2000). Rapporten henvender sig til myndigheder og interesseorgani- sationer samt til enkeltpersoner med interesse for bevaring af mangfoldigheden i dansk natur. Det er håbet at rødlisten kan medvirke til lokal ansvarlighed og fortagsomhed i naturbe- skyttelsesarbejdet. 3 4 INDLEDNING Storstrøms Amt har en stor rigdom af sjældne arter som vok- ser i løvskov på leret og kalkholdig jordbund. I amtet er der mange skove og parker hvor der findes rødlistearter som på den ene eller anden måde er knyttet til løvtræer. Dette gælder både træboende svampe, svampe der lever i samliv med le- vende træer, og svampe der lever som nedbrydere af dødt or- ganisk materiale på jordbunden. I den nationale rødliste findes der også mange arter som er knyttet til overdrev, men sammenlignet med andre dele af lan- det har Storstrøms Amt kun realtivt få lokaliteter for denne svampegruppe. Ligeledes rummer den nationale rødliste også mange svampe der er knyttet til nåleskov på mager bund. En del af disse er tidligere fundet i Storstrøms Amt, men i dag er de så godt som alle forsvundet fra denne del af landet. I Storstrøms Amt er der i alt fundet 363 rødlistede svampear- ter. Blandt andet derfor er denne rødliste opbygget anderledes end de rødlister amtet tidligere har udgivet, og hvor hoved- vægten har været lagt på en individuel omtale af de enkelte rødlistearter. Sjældne svampe vokser ofte tæt sammen, og mange arter stiller stort set ens krav til deres omgivelser. Der- for er det i denne rødliste valgt at koncentrere opmærksomhe- den om de lokaliteter hvor der findes mange sjældne svampe, og de lokaliteter hvor der findes arter med et særlig stort be- hov for, at der tages hensyn til dem i den daglige drift. Rapportens hoveddel er derfor en beskrivelse af en række af de vigtigste svampelokaliteter i amtet. I alt beskrives 27 loka- liteter hvoraf de fleste er skove. Forekomsterne af sjældne svampe er beskrevet for hver lokalitet, og hvor det er muligt, er svampenes præcise levesteder angivet på et kort. Endelig er der givet anbefalinger til den fremtidige drift af lokaliteten. I det indledende afsnit forklares det hvad en svamp er, og hvad en rødliste er. Desuden redegøres der for undersøgelses- metoden, og de vigtigste levesteder for svampe gennemgås generelt. I den bagerste del af rapporten er der en kort omtale af alle de arter som er nævnt i lokalitetsafsnittene. Hvad er en svamp? Svampene har deres eget rige. De er ikke planter, og derfor taler man ikke om en svampeflora, men om en funga. Svam- penes fælles kendetegn er at de er opbygget af aflange celler (hyfer), at de spreder sig ved hjælp af sporer, og at de ikke 5 kan lave fotosyntese. Der findes op mod 6.000 arter af stor- svampe i Danmark (laver undtaget), men i rødlistesammen- hæng behandles kun de knap 3.000 arter som danner frugtle- gemer der er så store at de bemærkes i felten. Svampene kan inddeles efter deres levevis. En stor del af svampene ernærer sig ved at nedbryde dødt organisk
Load more

Recommended publications
  • Erlebnistour Der Route Falster Rundt 129 Km (2-3 Tage)
    Erlebnistour der Route Falster Rundt 129 km (2-3 Tage) Erlebnistour auf der Fahrradroute Falster rundt (rund um Falster) mit Start in Nykøbing Falster am Slotsbryggen mit Fahrt Richtung Norden, folgen Sie die Schilder auf der Sundroute nach Guldborg. Von hier aus Route 7 nach Nr. Vedby, Route 40 nach Stubbekøbing und Route 8 nach Marielyst. Von hier aus gehen Route 40 nach Gedser und Route 9 zurück nach Nykøbing Falster. 1. Nykøbing Falster - Guldborg 19 km. Nykøbing Falster – Lolland-Falsters Hauptstadt mit Ge- schäften, Restaurants, Kino, Ruinen von Nykøbing Schloss, Yachthafen in der Nähe von einem freigelegten Bach, Schwimmcenter, der Klosterkirche, dem Mittelaltercenter, dem Zoo, Wasserturm, Feuerwehrmuseum, Friseurmuseum, Guldborgsund Museum, Galerien, während des Sommers Freitagsjazz und Festwoche. In Slotsgade und Langgade sowie in Staldgården liegen historische Häuser. In Færgestræde liegen der alte Kaufmannsladen und die Touristinformation. Sundruten. Naturschöne Fahrradroute am Guldborgsund entlang durch kleine Dörfer, Wälder und schöne Gutslandschaften an den Gütern Ny Kirstineberg, Pandebjerg und Vennerslund vorbei. Die Route geht über den Guldborgsundtunnel, und von hier aus gibt es eine einmalige Aussicht über Guldborgsund. 2. Guldborg - Stubbekøbing 29 km. Guldborg. Restaurant, gute Angelplätze und Bademöglichkei- ten. Die Sundroute geht weiter Richtung Lolland und zurück. Nordfalster mit Hügellandschaft und schöner Aussicht in der Nähe von Vålse Vig, Gåbense und Sortsø. Ein Besuch in der Kirche Kippinge Valfartskirke und an der Quelle Skt. Sørens Kilde sowie in der Pumpstation am Vålsedamm, wo J. C. Ellehammer in einer erfinderischen Familie aufwuchs. In Vålse gibt es einen Ge- denkstein für Hans Rasmussen, der der Anreger für die Eindämmung von Vålse Vig war.
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • Punktkilder 2016
    Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord Renseanlæg, Biodane Luftfoto, med tilladelse fra Mariagerfjord Vand a/s. Østergaard Bæk, med tilladelse fra Varde Sportsfiskeforening ISBN: 978-87-93614-44-4 Må citeres med kildeangivelse Indhold / Punktkilder 2016 2 Indhold Forord ...................................................................................................................................................................... 6 1. Sammenfatning og konklusion .............................................................................................................. 7 2. Indledning ................................................................................................................................................ 9 2.1 Datakvalitet ............................................................................................................................. 10 3. Renseanlæg .......................................................................................................................................... 11 3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................... 11 3.1.1 Datakvalitet ............................................................................................................. 11 3.2 Renseanlægstyper .................................................................................................................
    [Show full text]
  • Stor Skallesluger
    ANTAL STOR SKALLESLUGER 2019 SAND KASSE LOKALITET DOF MULIGE SYNLIG SIKRE PULL/1K ÆG REDE NATUR REDE ER BEARBEJD BASEN Udgave: 09-02-2020 Møn-Bogø Bogø 0 Borre Sømose 1 1 1 x Busene Have 1 1 1 x Via Per Schiermarcher, 1 par har ynglet i en natugle kasse på en af de private grunde der ligger op til Busene Have Dyndshave Eng (Marienborg) 2 2 1 x Fanefjord Skov 1 1 1 x Fællesskov Strand 1 1 1 x Hjelm Bugt Hårbøllevej 91 1 1 1 x Hårbølle Stenmine 0 Liselund 0 Marienborg Park 0 Nordfeld Fredskov 3 x Nyord Nyord Kirkegård 1 x 21/5 hun set R på stedet. Rytzebækgaard 1 1 1 x Slotshaven, fanefjord 2 2 1 x Strandskov (Marienborg) 2 2 1 x Sydklinten Ulvshale 6 6 1 x 21/5, kassetjek, alle kasser besat Ulvshale 113 11 x 18/5 set ved Nyrordbroen, Tove Bæk, via Knud Felnsted, må være et andet kuld end dem fra kasserne Ulvshale Skov 1 1 x Via Ole Lund, yngler i natuglekasse hos nabos nabo Vagtbo løbet 1 1 1 x Vindebæk 0 Møn-Bogø i alt 1 0 24 13 0 19 1 13 Lolland-Falster Barup Sø Bøtø 0 21/5 via Benny Bøtø 1 7 1 x 13/7 via Benny og Johannes Bang i natuglekasse hos sommerhus ejer Egholm Skov Farnæs Skov/Sortsø Flintinge Å Frejlev Gammel fredskov Halskovvænge Høvænge Sov Ny Kirstinebergskov Korselitse Skovene 16 18 x 14/5 via Benny Steinmeier Ny Fredskov Orehoved Skov Skejten Stubbekøbing 1 2 x 14/5 via Benny Vennerslund Vålse Vesterskov Lolland-Falster i alt 0 0 18 7 0 21 0 0 Syd- og østsjælland Avnø Bøged Skov 0 Bønsvighoved Skov 1 1 1 x Bøndernes Egehoved 7 7 1 x Even Sø 0 2 1 x 22/5 kassetjek iab.
    [Show full text]
  • The Sund Route” Is One of Almost 20 Panorama Routes Near Denmark's Coastline
    ”The Sund Route” is one of almost 20 panorama routes near Denmark's coastline. Panorama routes are quality cycle routes with places to stay, eat and special places to see. Views and insights are the keywords for the routes, as they take you to vantage points and special locations in the countryside. The panorama routes are part of the project ”Powered by Cycling: Panorama”, supported by the EU’s regional fund The Sund Route 44 km If there was a competition for the most beautiful cycle tours in Denmark, the Sund Route would be one of the finalists. The tour around Guldborg Sund passes through beech forests, villages and majestic countryside - for the most part with a glimpse of the Sund Where the route takes us You can start the tour anywhere you like but the route described here – so if you have trailers with you, it is recommended you take the country starts at Slotsbryggen, Nykøbing Falster. road to Majbølle instead. In Majbølle the sights to see include Majbølle Church and Majbølle Mill. The tour starts from a delightful spot at Strandboulevarden with the Sund to your left. When the Strandboulevard finishes, the route takes you From the bird reserve in Majbølle Nor (6) there is a unique view over through Indianerstien - a tunnel of trees where the tops of the trees seem Guldborg Sund and to Hjelm Island. to become encircled. Ny Kirstineberg Gods (1) offers B&B in the best manorial style with well-appointed rooms on a personal scale. It is open On the stretch before Hamborgskoven, cycle along Guldborgvej.
    [Show full text]
  • C:\Documents and Settings\Ajepsen\Dokumenter
    Foundations in Europe: Denmark Where money meets visions Ulla Habermann Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51, 2200 København N Tlf.: 3532 0829 • Fax: 3532 0870 • E-mail: IFI@ifi .ku.dk • homepage: www.ifi .ku.dk Foundations in Europe: DENMARK Ulla Habermann Institute of Exercise and Sport Sciences University of Copenhagen Foundations in Europe: DENMARK © Ulla Habermann, Institute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen 2004 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51 2200 Copenhagen N Telefon: 3532 0829 Telefax: 3532 0870 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ifi.ku.dk Projektet er støttet af London School of Economics, Centre for Civil Society og Socialministeriet Content CHAPTER 1 Introduction................................................... 5 Research on foundations ................................................6 Definition of foundations................................................7 CHAPTER 2 Profile........................................................ 9 A short history of foundations in Denmark.................................9 Legislation ...........................................................13 Empirical profile......................................................15 Sample of foundations in this study ......................................18 CHAPTER 3 Foundation Roles ............................................. 22 A sense of identity, purpose and autonomy............................... 22 The “Complementarity”-role 27 The redistributive
    [Show full text]
  • Kleine Mitteilungen IX
    197 Kleine Mitteilungen IX. Von Hans Schlesch, Kopenhagen. (Mit Tafel XIV und XV). 1. Beitrag zur dänischen Molluskenfauna. Eine jahrzehntelang durchgeführte Lokalsammlung ist wohl immer wertvoll. Ich danke daher wieder Herrn H. Alf. Hansen in Stubbeköbing (Falster), daß er mir die Bearbeitung seines durch beispielswerten Fleiß während eines viertel Jahrhunderts gesammelten Materials hauptsächlich aus Falster, aber auch aus S. Seeland, Bogö, Möen, Laaland usw. zur Veröffent­ lichung überlassen hat. In letzter Zeit wird Herr H. Alf. Hansen bei der Einsammlung von Material durch die Herren Lehrer F. H. Möller, cand. pharm. H. E. P yndt und Robert H ansen in Nyköbing, Falster unterstützt, sodaß die Molluskenfauna der südlichen dänischen Inseln nunmehr ziemlich gut bekannt ist1). Ferner idanke ich Herrn stud. mag. Hartvig Kristensen, daß er mir sein Material zur Bearbeitung überließ. Helix (Helix) pomatia scalaris Müll. (Taf. XIV, Fig. 1). Resle.Skov, Falster, 1908 und 1922 (H.A lf.H ansen), Helix (Helix) pomatia sinistrorsa Moq.-Tand. (Taf. XIV, Fig. 2). ( =pomaria Müll. 1774). Vordingborg gamle Kirkegaard, S. Seeland, 1930 (H. Alf. Hansen). Helix (Helix) pomatia gigantea P orro. Resle Skov, Falster, 2 Expl. Höhe 60, Durchm. 55 mm. (H. Alf. Hansen). 0 Herr H. ALF. HANSEN macht mich darauf aufmerk­ sam, daß ich in meinem Verzeichnis der Mollusken Südseelands (Arch. f. Moll., 57, 1925, S. 92) unterUnio pictorum L. offen­ bar Ulsesö mit Sötorupsö verwechselt habe. Beide Seen liegen beim Dorf Ulse, aber während Unio pictorum L. ziemlich allge­ mein im Sötorupsö vorkommt, fehlt die Muschel im Ulsesö. 198 Helix (Helix) pomatia albida Moq.-Tand. ( = hajnal- diana Hazay). Egense b.
    [Show full text]
  • Sundruten Is a 44 Km Long Bicycle Route Through Lovely Bringing You Back to Nykøbing F
    15 DKK DESCRIPTION The tour ends by crossing King Frederick IX’s bridge, Sundruten is a 44 km long bicycle route through lovely bringing you back to Nykøbing F. 2 € natural scenery. The starting point is at Slotsbryggen, in Nykøbing Falster. DOWNLOAD THE APP The tour heads north, past the Ny Kirstineberg Manor Download the Naturlandet app on and through manor house countryside with vast fields Google Play or the App Store to access and hedgerows. Other estates are Gl. Kirstineberg, more information about experiences and Pandeberg, Vennerslund and Klodskovgård. facilities on the bicycle route. The halfway-mark is Guldborg, with accommodation, Explore the app to find more shopping and dining facilities. There is also a beach, interesting experiences in ancient monuments in the forest and a shelter area. nature and routes on Lolland-Falster. Further south, on the Lolland side of the route, are Majbølle Mill and the large nature reserve Majbølle Nor, just by the tunnel over Guldborg Sound. The tour continues through Hamborgskov forest, where you can enjoy the peace and quiet and perhaps see some animals. From the forest, catch glimpses of Guldborg Sound and the large Løgnor with its rush meadows. The RENT A BIKE route passes the Medieval Centre, the largest tourist Bicycles can be hired at Postholderens Sted in Sundruten attraction in the area. Guldborg. – around Guldborg Sound, through forests and manor house countryside INFO Nykøbing F. You can get to Nykøbing F. by The bicycle route is signposted with blue signs - train, or with a bus, which can also carry your you just need to follow the apple symbols.
    [Show full text]
  • Jens Jørgensen JUEL
    Neil Jeffares, Dictionary of pastellists before 1800 Online edition JUEL, Jens Jørgensen Fünen 12.V.1745 – Copenhagen 27.XII.1802 A pupil of Gehrmann in Hamburg until 1765, he returned to the Danish Kunstakademi where he studied under Mandelberg and was influenced by Pilo and Tocqué. In 1772 he left Denmark, and travelled to Italy (1772), Hamburg (1773), Dresden (1773–74, where he worked with Anton Graff), Rome (1774–76, Batoni), Naples, Paris (1776), Geneva (1777, where he stayed with the naturalist Charles Bonnet) and Kassel (1779), returning to Copenhagen as court painter in 1780. Juel developed Danish portraiture far beyond the limits of Als (q.v.). Some of his best works in pastel (which with few exceptions all date from the 1790s) are his forward-looking depictions of J.424.105 Sophie Hedvig ADELER (1795–1859), children, with a naturalism that contrasts later Fru Herman Løvenskiold, pstl/ppr, J.424.1092 ~version, pstl/ppr, 31x23.5 strikingly with contemporary work in the 34x26 (Falsen; Copenhagen, Winkel & (Cambridge, Cheffins, 30.VI.–1.VII.2021, Lot French school; the technique is also superb. Magnussen, 28.IV.1933, Lot 12 repr., 142 repr., confused as version of J.424.111, est. Characteristically, the sphericity and liquidity of inconnue; Copenhagen, 9.XII.2003, est. £500–800) ϕβν eyes are given particular emphasis in Juel’s DKr25,000, DKr48,000). Lit.: Poulsen 1991, portraits, whether in oil or pastel. no. 678, repr. II, p. 428 Φ Monographic exhibitions Juel 1909: Maleren Jens Juels arbejder, Copenhagen, Kunstforeningen, .X.–.XI.1909 Juel 1975: Jens Juel, tegninger, Copenhagen, Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst, 4.X.1975 – 18.I.1976.
    [Show full text]
  • Høringssvar Greengate Gruppen
    Høringssvar Guldborgsund Kommuneplan 2019 - 2031 Guldborg er en by der er opstået ved det smalleste overfartssted mellem Lolland og Falster. Som en følge heraf har det maritime fællesskab altid været en faktor for byens trivsel og udvikling. I 1963 kom Fugleflugtsforbindelsen til Lolland, hvor motorvejen stoppede ved Sakskøbing og trafikken blev ledt ad landevejen gennem Guldborg. Dette gav en del liv i Guldborg, hvor der kom mange besøgende, som både skulle overnatte, spise og have tanket deres køretøjer. Forretningslivet i Guldborg blomstrede og Købmandsgården og Færgegården på hver sin side af broen var samlingspunkter for handel og selskaber, hvor de lokale mødtes og man hjalp hinanden med at servicere de mange rejsende. Sociale sammenkomster foregik på Kroen eller Hotel Prins Valdemar. Med åbningen af Farøbroen og Guldborgsundtunnellen i 1985 blev motorvejstrafikken ledt udenom Guldborg. Dermed forsvandt mange af forretningerne og serviceerhvervene og Guldborg blev en stille by. Færgegården blev revet ned og erstattet af ejerlejligheder. Parcelhuse og boligselskaber holdt sit indtog i Guldborg og også frugtplantagen Guldborghave blev udstykket til byggegrunde. I det nye årtusinde oplever Guldborg en opblomstring som rekreativt område. Guldborg og Omegn har gennemgået en spændende proces de sidste 3 år og har mange spændende projekter i støbeskeen, der vil kunne skabe udvikling, bosætning og turisme fremadrettet. Den lokale skole overtages af byens foreninger som samlingssted. Lystbådehavnene på begge sider af broen oplever fremgang med en stigning af aktiviteter til følge. På Lollandssiden oplever Bådelaugets Juniorafdeling stor interesse ligesom en vinterbadeafdeling startes op. Dyr er spændende planer om en modernisering af strand og havn på Lollandssiden. Ved Bådelauget Guldborg Lollands klubhus er der etableret et spisested, der gennem årene er blevet et stort aktiv for hele området med mange besøgende - både lokale og turister.
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Mandtal [1517] for Ramsø Og Ringsted Herreder
    Bent Jørgensen Mandtal [1517] for Ramsø og Ringsted herreder Med nærværende indlæg genoptager Landbohistorisk Tidsskrift en af sine op- rindelige kerneopgaver, nemlig udgivelse af kilder til oplysning om landbosam- fundets historie i Danmark. Kilden her er det såkaldte Mandtal [1517], der be- finder sig på Rigsarkivet. Som titlen antyder, er der tale om en mandtalsliste, der formentlig kan dateres til 1517. Den dækker to midtsjællandske herreder, Ramsø og Ringsted, hvor det landsby for landsby oplyses hvor mange fæste- bønder og gårdsæder der findes, samt hvilke godsejere de hører under. Listen har gennem tiden været kendt og anvendt af flere forskere, bl.a. Thelma Jexlev, Erik Ulsig og Bent Jørgensen, men altså endnu aldrig været udgivet – før nu. Foruden en afskrift af selve kildeteksten har udgiveren, Bent Jørgensen, forsynet denne med en præsenterende indledning samt to registre over steder og personer omtalt i teksten. Indledning De to små registre over gårde i Ramsø og Ringsted herreder, der normalt går under betegnelsen Mandtal [1517], har været udnyttet adskillige gange i den historiske litteratur og har været gjort til genstand for grundigere behandling af Jexlev 1976 og Ulsig 1978, hvortil der henvises. Underligt nok er teksterne i sig selv ikke ved samme lejlighed blevet gjort tilgængelige, men dette savn søges nu afhjulpet med udgivelsen nedenfor. Som det vil ses, mangler der et enkelt sogn i Ramsø Herred (Ørsted), og i det nuværende Ringsted Herred lå sognene Bringstrup og Sigersted endnu i Alsted Herred og falder dermed uden for opgørelsen. Registrene befinder sig på Rigsarkivet under Lensregnskaber og jordebøger 1517-1539, regnskaber før 1559, Reg.
    [Show full text]