Den Muslimske Stemmeguide 2015
Den Muslimske Stemmeguide 2015 Denne stemmeguide er lavet som service til muslimske vælgere til folketingsvalget i 2015. Guiden tilsigter at skabe et overblik over folketingskandidaternes holdning til emner, der har en særlig interesse for muslimske borgere i Danmark. Det er ikke guidens formål til at fremme bestemte kandidater eller partier, men hensigten er at gøre det nemmere, så man som vælger på kort tid kan skabe sig et overblik over kandidaterne i ens egen storkreds. På den måde ønsker vi at hjælpe muslimske vælgere med at træffe et mere politisk bevidst valg, når de vælger at afgive deres stemme. De grafiske fremstillinger i guiden viser, hvilke holdninger er mest udbredte i hvert parti og giver et samlet billede af, hvordan alle opstillede kandidater placerer sig på de enkelte spørgsmål. Listen er primært udarbejdet på baggrund af valgtesten på netavisen 180grader, som er en borgerlig-liberal netavis, samt valgtesten fra DR. Vær opmærksom på, at listen over politikere ikke er udtømmende, da det ikke er alle opstillede kandidater, som har deltaget i begge valgtests. Kandidater, der ikke har deltaget i testen på 180grader er blevet frasorteret, da alle undtaget et enkelt udsagn er hentet fra dem. Kandidater opstillet udenfor partier medvirker ikke. Sådan bruges guiden I listen over storkredse, skal du vælge storkredsen, hvor du har bopæl i og er stemmeberettiget. Her vil du finde en liste over de opstillede kandidater inddelt efter partier samt deres standpunkter til en række udsagn. Du kan også få et overblik over, hvilke holdninger er mest udbredte hos hvert parti samt på tværs af partierne, ved at se på listen over diagrammer.
[Show full text]