Vis Dueritvivlom-Såkontakt Os

December 2016 6 Land inspektøren

Geodatastyrelsens nye synlige domicil

Ekspropriation under lup

Hvordan bliver man en god leder?

Logistiske kvaler i kæmpemæssig fotokortlægning

Opsang fra faglig kapacitet

58. årgang der arbejdermed kortlægning, dataopsamlingogopmåling dig, harverdens løsningertil bedste Geosystems Leica ...kræver godt udstyr Beslutninger Gode www.leica-geosystems.dk Salg &Service -Tlf 70230032

Vi harverdens rådgivere bedste at hjælpe klartil dig med Kom med pårejsen indCaptivate. i3Dmed Leica at finde det dinvirksomhed værktøj, harbrug for. Med flere duprøve afvoresMed dit løsningerkan kommende Leica-udstyr, før dukøber det! Hvis dueritvivlom-såkontakt os.

HR-Design.dk INDHOLD Gode Beslutninger

...kræver godt udstyr Landinspektøren Nr. 6 / december · 2016 8 58. årgang Leica Geosystems har verdens bedste løsninger til dig, der arbejder med kortlægning, dataopsamling og opmåling

8 Ekspropriation under lup Kort og godt Den nye planlovsændring betyder blandt meget andet, at lovens regler om 4 Leder: Til lykke ekspropriation skal undersøges nærmere. Det er stadig røgen efter fire meget med indflytningen omtalte sager, der hvirvler op i diskussionen om navnlig kommuners mulighed for at ekspropriere. 5 Kort nyt

12 Fagligt Møde 2017: 18 Ledere skal fylde rygsækken rigtigt Program Mange landinspektører bliver ledere, men hvad kræver det egentlig at blive en god leder? Bliv klogere på to undersøgelser om emnet og læs, hvad tre 14 Fagligt Møde 2017: ledere selv siger om landinspektører som ledere. Praktiske oplysninger

28 Danske veje gennemfotograferet fra A til Å 26 Åbningsreception COWIs nye produkt, Danmarks Digitale Gadefoto, har budt på mange logisti- i Geodatastyrelsen ske kvaler under tilblivelsen. Hvordan opstod ideen til det omfattende projekt – og hvordan blev det gennemført? 31 Kort nyt

Vi har verdens bedste rådgivere klar til at hjælpe dig med 32 Gæsten, der ikke vil være gæst… 45 Folketingshøring om arealforvaltning at finde det værktøj, din virksomhed har brug for. …og som ikke vil betale for at være gæst. Artiklen præsenterer tre bud på løsningsmodeller for, hvordan gæsteprincippet kunne fraviges, og hvordan Med flere af vores løsninger kan du prøve dit vederlaget for fravigelse af gæsteprincippet kan kvalificeres. 46 Debat: Barsel er ikke kun for kvinder kommende Leica-udstyr, før du køber det! 38 Fællesarealer og fælles ressourcer – Hvis du er i tvivl om - så kontakt os. 48 Nyt job: Signe Maj Holm fordele og ulemper Fællesarealer og fælles brugsret til ressourcer er ikke udbredt i Danmark. 49 Efteruddannelse og Kom med på rejsen ind i 3D med Leica Captivate. Anderledes ser det ud andre steder på kloden. Bliv klogere på teorierne bag medlemsnyt fællesarealer m.m. og få tips til, hvad du skal holde øje med, hvis du ønsker at se eksempler på fælles udnyttelse af ressourcer. 51 Klumme: Farvelade for voksne 42 Værn om fagets kernekompetencer

Interview: Tidligere lektor på landinspektøruddannelsen, Lars Ramhøj, drosler nu kraftigt ned for sine faglige aktiviteter. Baggrunden fortæller han Salg & Service - Tlf 7023 0032 om i dette interview, hvor han også kommer med en kraftig opsang til både www.leica-geosystems.dk uddannelsen og branchen. HR-Design.dk

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 3 Leder · Tekst: TORBEN JUULSAGER, formand for DdL

Til lykke med indflytningen

jeg skal hverken causere om betimelighed, omkostninger, gevinster og risici ved en beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser, men blot konstatere, at de aktuelle udflytnings- projekter baserer sig på en politisk business case, hvis man kan tale om en sådan, med en blå bundlinje. Og dette politiske regnestykke har som bekendt resulteret i, at Geodatastyrelsen pr. 1. november er flyttet til nyt domicil på Lindholm Brygge i Nørresundby. Fra en anden kant, nemlig fra Kalvebod Brygge, skal her lyde et stort og rungende til lykke til Geodatastyrelsen med den nye beliggenhed og de nye lokaler. En imponerende lokalisering hvor selv den mest maniske ejendomsmægler næppe vil kunne overspille beliggenhedskortet. Kan disse omgivelser inspirere og smitte af på opgavevaretagelsen – ja, så lover det godt. Og skåltalerne i forbindelse med indvielsen boblede også ovenud med gode intentioner og samarbejdserklæringer. Geo- datastyrelsens direktør Pia Dahl Højgaard og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen ”inklinerede” så seriøst overfor hinanden, at der er tegn på ”party i provinsen”. Ingen tvivl om, at Geodatastyrelsen er meget synlig på den nordjyske radar, og hvis parterne spiller kortene rigtigt ud, kan der opstå megen synergi i samspillet mellem styrelsen, øvrige og en solid og kompetent drift. Og særlig velkommen til de om- offentlige myndigheder og det private erhvervsliv – til gavn for kring 60 nye medarbejdere, som har taget imod muligheden området, samfundet og landinspektørprofessionen. for ansættelse ved Geodatastyrelsen. En del af jer har allerede Desuden vil styrelsens naboskab til Aalborg Universitet bidraget positivt til implementeringen ved i udflytningsperio- umiddelbart søndenfjords kunne understøtte et nødlidende den at pendle til København for sidemandsoplæring. Som nye ejendomsjuridisk forskningsområde på landinspektøruddan- spillere på holdkortet får I med jeres pallette af kompetencer nelsen. Der er brug for al den synergi som samspillet mellem mulighed for at bidrage positivt til den fortsatte drift og udvik- universitets-, privat og offentlig forskning kan udløse. ling af Geodatastyrelsen. Bag implementeringen af Geodatastyrelsens flytning står en Den danske Landinspektørforening ser fremad til et fortsat lang række medarbejdere. En del af medarbejderstaben har af tæt, åbent, dialog- og løsningsorienteret samarbejde på ”Bryg- alle mulige gode individuelle årsager valgt at forlade Geodata- gen”. Til lykke med indflytningen. styrelsen. Tak for jeres indsats i udflytningsperioden, for at have bidraget positivt til den daglige drift og ikke mindst til over- dragelse af specialviden og kompetencer til nye medarbejdere. Tak til den stab som har valgt at flytte arbejdspladsen til Nørre- sundby. I får ansvaret for at videreføre og overdrage en kultur

Landinspektøren Redaktion: Annoncer og stillingsannoncer: Nr. 6-2017: 8. november Nr. 6 / december 2016 Torben Lund Christensen, redaktør DG Media as 58. årgang Tlf. 70271155 Bestillingsfrist for annoncer: Layout: [email protected] Nr. 1-2017: 31. januar Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den Jesper Lind Jans, 10 · Grafisk Design & Forlag www.dgmedia.dk Nr. 2-2017: 21. marts enkelte skribents egen regning og er ikke Nr. 3-2017: 30. maj nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning. Tryk: Udgivelser: Nr. 4-2017: 15. august Gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ Jørn Thomsen Elbo A/S Landinspektøren udkommer Nr. 5-2017: 3. oktober er kun tilladt efter aftale med redaktøren. med seks numre årligt. Nr. 6-2017: 14. november Abonnement: Næste nummer: 17. februar 2017 Udgiver: 350 kr. årligt ekskl. moms. Oplag: Den danske Landinspektørforening (DdL) Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto. Deadline for artikler i 2017: 1.700 stk. Medlem af Danske Medier. Kalvebod Brygge 31-33 Den danske Landinspektørforening Nr. 1-2017: 25. januar 1780 København V Tlf. 3318 5520. Nr. 2-2017: 15. marts Forsidefoto: Tlf. 3886 1070 E-mail: [email protected] Nr. 3-2017: 24. maj Geodatastyrelsens skilt på toppen af det nye domicil E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454 Nr. 4-2017: 9. august i Nørresundby måler godt 2 x 22 meter og er dermed www.landinspektøren.dk ISSN 2246-2732 (online) Nr. 5-2017: 27. september synligt på lang afstand. Foto: Torben Lund Christensen

4 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 kort nyt · V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

FAGLIGT MØDE MINISTERBESØG Tilbage til fremtiden Fagligt Møde har ikke et egentligt tema, der på tra- ditionel vis forsøger at indramme hele arrange- mentets indhold. ”Vores erfaring er, at næsten uanset hvilket overordnet tema vi vælger, vil der altid være en stor gruppe af landinspektører, der ikke føler, det lige vedkommer dem,” siger formand for Fagligt Møde Udvalg, Morten Krebs. I stedet arbejder udvalget ud fra, at Fagligt Møde skal præsentere emner inden for fagets hovedområder – ejendomsjura, planlægning, kortlægning/opmåling – samt en hel masse mere, så der er noget at komme efter for så mange land- inspektører som muligt. Selvom programmet ikke kan pakkes ind i én overskrift, mener Morten Krebs alligevel, at ”Tilbage til fremtiden” er et god overskrift for arrangementet, for det går som en rød tråd gennem en stor del af programmet: ”Kri- Energi-, forsynings- og klimaministeren sen er vel efterhånden så meget ovre som vi nok kan forvente, på visit i LIFA at den bliver – nu er det igen vigtigt at se fremad og stille os Det er ikke hver dag, et landinspektørfirma får ministerbesøg. selv spørgsmålet: Er vi klar til fremtiden?” siger Morten Krebs. Men det var tilfældet mandag den 3. oktober, hvor LIFA A/S Som eksempler på den type indhold peger han på, at Fagligt Landinspektører havde besøg af energi-, forsynings- og klima- Møde har oplæg om bl.a. Generation Y, Smart Cities, ISO 9001, minister Lars Chr. Lilleholt (V) på virksomhedens hovedkontor Work-life balance, højhastigheds-præcisionsmåling samt noget i Odense. Ministeren havde takket ja til en invitation og fik til så gammeldags – og samtidig moderne – som jordfordeling. gengæld en præsentation af LIFA og generelt af landinspektør- Fagligt Møde finder sted fredag den 3. februar og lørdag den branchen, som er nyt ressortområde for ministeriet. Herudover 4. februar 2017 på Hotel Nyborg Strand. blev det til en god times drøftelser om landinspektørbranchens FAGLIGT MØDE II udvikling, herunder om frie grunddata, droner m.m. og ikke mindst om landinspektørernes rolle i samfundet. Nyt ansigt i Fagligt Møde-Udvalg Fra venstre ses: Lennart Hansen, Klaus Bøgeholt-Laursen, energi-, Praktiserende landinspektør Jens Henrik Søren- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), Olaf Nielsen sen trådte efter sommerferien i år ind som nyt og Steen Boe. medlem af Fagligt Møde-Udvalg. Jens Henrik UDFLYTNING Sørensen er til daglig områdechef i Nordjylland hos Geopartner Landinspektører og hans særlige 23 mio. kr. ekstra skal nedbringe sagspukkel fokus i udvalgsarbejdet er det ejendomsjuridiske og matriku- Udflytningen af Natur- og Miljøklagenævnet fra København til lære fagområde. De øvrige medlemmer af udvalget er Morten Viborg har betydet, at nævnets sagsbehandlingstider er røget Krebs fra COWI (formand), Else-Marie Ulvsgaard fra Mølbak i vejret. Det reagerer erhvervs- og vækstminister Troels Lund Landinspektører, Jacob Kloch fra Middelfart Kommune, Søren Poulsen (V) nu på ved at udskrive en ekstra check til udflyt- Nørmølle fra Landinspektørfirmaet LE34, Søren Ellegaard fra ningen på 23 mio. kr., som skal få has på sagspuklerne. Det Informi GIS samt Søren Borkmann fra COWI. skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Konkret skal pengene HJEMMESIDE bruges til at ansætte flere medarbejdere i nævnet og til køb af bistand til sagsbehandlingen hos Kammeradvokaten. I løbet Publikationer og arkiv er flyttet af 2016 har 740 sager hobet sig op og samler støv. Årsagen er Landinspektørforeningen har gennem flere år haft fagbladet primært, at udflytningen har fået mange medarbejdere til at ’Landinspektøren’, andre publikationer og øvrigt materiale til- sige op. gængelig på en særlig WEB-service. Denne service lukkede NATURGENOPRETNING pludselig ned pr. 1. oktober 2016. Heldigvis havde foreningen forberedt sig på, at det ville ske på et tidspunkt, og alle publi- Fond vil opkøbe jord på Mandø kationer, herunder ’Landinspektøren’ og arkivmateriale i Den Danske Naturfond vil nu bruge et tocifret millionbeløb på øvrigt findes nu i stedet på foreningens egen hjemmeside: at købe så meget jord på den 800 m² store vadehavsø Mandø www.landinspektøren.dk. Se under menupunktet ’Arkiv’ øverst som muligt. Målet er at skabe et paradis for træk- og engfugle, på siden. Arkivet er fortsat under udvikling, og der skal bl.a. og det skal ske ved en omfattende naturgenopretning, der bl.a. etableres en smartere bladre-funktion i stil med den vi hidtil indebærer, at vandet skal stå højere på øen, så fuglene får end- har haft. Har du forslag til forbedringer af arkivet, så skriv til nu bedre vilkår end i dag. Det skriver Morgenavisen Jyllands- Kim Ingemann på [email protected] Posten. Den Danske Naturfond har i første omgang afsat 20

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 5 kort nyt

Meget kan ændre sig på et år Er din pensionsordning stadig i grøn?

Husk at tage et pensionstjek, hvis der sker ændringer i dit liv 1,1 mio. danskere bør hvert år finde ud af, om din ordning er i rød, Tag pensionstjekket på tjekke deres pensionsordning, fordi gul eller grøn. Og vi giver dig altid danicapension.dk/pensionstjek og der sker ændringer i deres liv. Som en klar anbefaling til, hvad du kan kig forbi Danica Pensions stand på kunde i Danica Pension kan du gøre for at optimere din pensions- Nyborg Strand den 3. og 4. februar med et online pensionstjek nemt ordning. 2017.

177x125_PensionsTjek.indd 1 21/11/16 11.24

mio. kr. til projektet, men vil formentlig have brugt op imod 30 mio. kr., inden den er færdig med sine jordkøb. Jordstyk- kerne på Mandø ligger meget spredt, fordi de i sin tid blev fordelt, så alle fik noget godt og noget dårligt jord. Derfor er der flere hundrede små arealer, og naturfonden vil via en jordfordeling forsøge at købe jord eller bytte rundt på arealer, eventuelt ved at inddrage jord på fastlandet i jordfordelingen. Alle 34 fastboende på øen kan blive boende, uanset om de vælger at sælge eller ej. Udover Den Danske Naturfond deltager Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Syd- vestjysk Udviklingsforum i projektet. TERMOGRAFIK

Droner identificerer varmeudslip varmetab. Hidtil har de termografiske billeders relativt lave op- med ny teknologi løsning været en udfordring, men nu har LE34 fundet en me- Landinspektørvirksomheden LE34 kan nu ved hjælp af droner tode med to kameraer, der giver en målfast tredimensionel mo- udstyret med varmefølsomme kameraer lave termografiske op- del med en ekstra termografidimension. Derfor kan virksom- målinger, som giver et komplet overblik over en bygnings var- heden ved hjælp af almindelig geometri nu måle, hvor stort meudslip, oplyser virksomheden. Teknologien kan levere mål- et areal, der sker energispild på, og udregne det konkrete var- faste tredimensionelle termografiske modeller af bygninger, metab fra en given bygning. En anden fordel ved at bruge dro- som gør det muligt at målrette og effektivisere energirenove- ner til disse opgaver er, at de kan opmåle større områder og ringen. En tredimensionel model af en bygning med korrekte nå steder, der ellers er utilgængelige. mål kombineret med termografiske opmålinger er ud over at lokalisere kilden også anvendelig til at estimere mængden af

6 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Precise aerial imaging solutions +++

+++ CONSTRUCTION · MINING · AGRICULTURE +++

Falcon 8: A rotary-wing UAS designed for inspection and monitoring or survey and mapping applications.

DERES LOKALE AUTORISEREDE TOPCON FORHANDLER

www.topconpositioning.eu Banegraven 2 • 3550 Slangerup Tlf.: 47 199 299 • E-Mail: [email protected]

annonce topTOPO.indd 1 10/02/16 18.35 EKSPROPRIATION · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, FAGJOURNALIST

Ekspropriation – retssikkerhed eller krænkelse af ejendomsretten

Almenvellet går forud for den private ejendomsret. Det er kernen i enhver ekspropriation og en tilbagevendende diskussion, der i høj grad har poli- tikernes bevågenhed. Derfor skal en ny undersøgelse kigge nærmere på, om man kan styrke borgernes retssikkerhed ved at ændre de nuværende ekspropriationsbestemmelser. Diskussionen er præget af enkeltsager, og det store spørgsmål er, hvordan man forbedrer en kompliceret proces, der i forvejen har fokus på borgerens retssikkerhed.

Sagen om ekspropriation af jord til Bestseller-koncernens centrallager ved Haderslev er en af fire ofte fremhævede eksempler i debatten. Foto: Arkitekt: C.F. Møller / Adam Mørk

8 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 en 1. januar 2017 træder en propriationer. Forslaget var i det store og assistance,” siger Hans Kristian Skibby ny planlov i kraft, og som en hele de indvendinger, som CEPOS havde fra Dansk Folkeparti på baggrund af de lille del af den politiske aftale fremlagt i deres notat – nemlig et ønske nævnte enkeltsager. For regeringspartiet om modernisering af planloven fremgår om en forenkling af klagesystemet, og Venstre og Det Konservative Folkeparti det, at politikerne ønsker en nærmere en hurtigere sagsgang og fastlæggelse af er den private ejendomsret en mærkesag, undersøgelse af de nuværende ekspro- tidsfrister for ekspropriationssagers gen- mens Socialdemokratiet som det sidste priationsbestemmelser, som ikke har nemførsel, samt en sikring af borgerens forligsparti bag moderniseringen af plan- forandret sig siden 2009. Ifølge lovtek- muligheder for at afprøve en beslutning loven stemte imod lovforslaget i 2009, sten vil man se på mulighederne for at om ekspropriation. og i dag ønsker de ikke at udtale sig om, forbedre borgernes retssikkerhed ved Selvom beslutningsforslaget bortfaldt, hvorfor de har ønsket en undersøgelse ekspropriation, og hvad konsekvenserne så arbejdede de borgerlige partier ufor- af ekspropriationsbestemmelserne i plan- af sådanne ændringer vil betyde. Formu- trødent videre i samme retning året efter, loven. leringen er bred og ikke fulgt op af for- hvor de samme tre partier fremlagde et ”Det faktum, at det ofte er de samme klaringer eller eksempler. Derfor er det forslag til folketingsbeslutning om styr- sager, der fremhæves i debatten, er net- nødvendigt at dykke ned i den politiske kelse af den private ejendomsret i for- op en af årsagerne til, at man har fundet virkelighed, der har udspillet sig siden bindelse med statslige ekspropriations- det nødvendigt at undersøge behovet for 2009, hvis man skal forstå, hvorfor en projekter. Nu handlede det ikke længere ændringer,” siger Torsten Schack, der er undersøgelse af ekspropriationsbestem- om de kommunale projekter, men om erhvervsordfører for Venstre. melserne er kommet på dagsordenen. statslige ekspropriationer, der trak i lang- drag, og ikke mindst de eksproprieredes Erstatning, kompetencer og lange frister En politisk mærkesag erstatningskrav, som Venstre, Liberal Juridiske eksperter er enige om, at den Tilbage i 2009 vedtog Folketinget en lov- Alliance og Dansk Folkeparti ikke mente, uenighed der kan opstå mellem lodsejer ændring af planlovens § 47, stk. 1, så det var i overensstemmelse med grundlovens og myndighed ofte handler om erstat- ikke længere var muligt at gennemføre intentioner. Også denne gang bortfaldt ningens størrelse og enkelte procedurer ekspropriation til byudvikling alene på lovforslaget, men partierne bag helmede i selve retshandlingen. Hvorvidt der er grundlag af en kommuneplan. For frem- ikke. Tre unge borgerlige politikere fik tale om brud på borgerens retssikkerhed tiden skulle kommunerne gennemføre igen spørgsmålet på dagsordenen i for- i de enkeltsager, der ofte fremhæves, en lokalplan før en ekspropriation til by- året 2015, hvor de mindede Folketingets beror på, hvad man mener med rets- udvikling kunne gennemføres. Venstre, politikere om, at der stadig brændte en sikkerhed. Dansk Folkeparti og Det Konservative ild for den private ejendomsret i den ”Retssikkerhed er, at man kan forud- Folkeparti var af den overbevisning, at borgerlige side af folketingssalen. For- beregne sin retsstilling i loven, at lovene kommunerne misbrugte deres adgang til slaget om at foretage en undersøgelse af ikke har tilbagevirkende kraft, og at der at ekspropriere. Kammeradvokaten kom ekspropriationsbestemmelserne kom så er uafhængige instanser, hvor man kan frem til, at dette ikke var tilfældet, men i det tidlige efterår 2016, som en del af klage sin sag, og det er der i dag,” siger da de tre partier havde flertal i Folketin- planlovsforslaget. Søren H. Mørup, professor ved Juridisk get, blev lovændringen gennemført. Det Institut på Aarhus Universitet og formand satte imidlertid ikke en stopper for den Enkeltsager sætter dagsordenen for Overtaksationskommissionen for Nord- politiske diskussion, og utilfredsheden Ifølge Dansk Folkeparti var det dem og jylland og Viborg. Han medgiver, at der med kommunernes ekspropriations- Liberal Alliance, der bragte forslaget ind naturligvis altid kan være sager, hvor der praksis. i forhandlingerne på baggrund af nogle bliver begået fejl, men generelt mener I 2011 undersøgte den borgerlig-liberale enkeltsager, som var forelagt Folketingets han, at retssikkerheden er i orden, og det tænketank CEPOS kommunernes praksis Erhvervsudvalg i vinteren 2015-16. Et par er hans vurdering, at man ofte blander inden for ekspropriation, og tænketanken lodsejere, der var kommet i klemme i borgerens retssikkerhed med borgerens kom frem til, at kommunerne har meget forbindelse sygehusbyggeriet i Skejby ved retsstilling i debatten. Desuden mener vide rammer for at bestemme, hvad der Aarhus havde foretræde for Erhvervsud- han ikke som sådan, at den seneste æn- er til fordel for almenvellet. CEPOS pe- valget, og en sag fra Roskilde Dyrskue- dring af ekspropriationsbestemmelserne gede på, at der var behov for at stramme plads blev også bragt frem som eksempel har skabt bedre retssikkerhed for borger- planlovens bestemmelser om ekspropria- – og det gjorde indtryk på Dansk Folke- ne, når man taler om erstatning. Det har tion, og at man i praksis begunstiger be- parti og Liberal Alliance, selvom sagerne nok nærmere skabt vindere og tabere. stemte private aktører for at fremme lo- er velkendte. Ændringen i 2009 har betydet, at der kalplaner. Det førte til, at partierne bag ”Det er forbundet med store udgifter er stor forskel på, hvad man får som lods- lovændringen i planloven fra 2009 fremfor borgeren at blive eksproprieret. Der- ejer for sin ejendom. Det handler alene satte et nyt forslag til folketingsbeslutning for er det nødvendigt at kigge på, hvor- om, hvad ens jorder skal bruges til i frem- i 2012 om at styrke den private ejendoms- dan man kan forbedre borgerens vilkår tiden, og det fremgår af den lokalplan, ret i forbindelse med kommunale eks- ved ekspropriation og bevilge juridisk der nu skal foreligge, når kommunerne

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 9 EKSPROPRIATION

vil ekspropriere. Den ændring har også gjort det sværere for kommunerne at ekspropriere, og det har betydet, at kommunerne går glip af værdistigninger. Derfor mener Søren H. Mørup også, at man skal tænke sig rigtig godt om, hvis man vil ændre i ekspropriationsbestemmelserne igen. ”Hvis man begrænser adgangen til ekspropriation, så risikerer man at sætte en udvikling i stå,” siger Søren H. Mørup. Hanne Mølbeck, der er advokat med speciale i ekspropriationsret, er enig med Søren H. Mørup i, at både ekspropria- tionsprocessen og retsgarantierne i vej- loven er betryggende for borgernes retssikkerhed, som de er i dag. Hun mener, at debatten er kørt lidt af sporet på grund af enkeltsager og medieomtale. ”Historien gentager sig selv. I 2009 havde man også en idé om, at kommuner- Sagen om ekspropriation af et areal til brug for bl.a. Roskilde Festival er den måske mest omtalte enkeltsag i forbindelse med debatten om, hvorvidt kommunerne går for vidt, når de eksproprierer. Foto: Roskilde Kommune ne misbruger ekspropriationssystemet – og det viste sig, at der ikke er noget, der peger på det,” siger Hanne Mølbeck og tilføjer, at det er nogle ekstremt de- taljerede procesregler, hvor der sikkert er meget, der kan skrues på, men det er overflødigt, fordi der er en god beskyttelse af borgernes retssikkerhed i praksis. Hun er enig i, at sagsbehandlingen nogle gange kan foregå hurtigere, men det er ene og alene et spørgsmål om at tilføre flere ressourcer til ekspropriationssystemet. Samtidig påpeger hun, at man i dag stort set kun eksproprierer til infrastruktur, og der skal myndigheden argumentere for, at det er påkrævet i forhold til almenvellet – og der er også eksempler på, at myndighederne bliver stemt hjem i klagesystemet. Kommunerne er ekstremt tilbageholdende med at ekspropriere til andre formål end infrastruktur. Derfor mener hun, at de ofte frem- hævede eksempler om ekspropriation til private formål er stærkt forældede. ”Der har været ganske få uheldige eksempler tidligere, men den offentlige debat har i sig selv gjort en forskel og skær- pet opmærksomheden,” siger Hanne Mølbeck. Man kan ifølge Karsten Willeberg- Nielsen, der er afdelings- og projektchef hos Mølbak Landinspektører A/S, godt Kolding Kommunes planer om at ekspropriere et areal til brug for en golfbane bragte sindene i kog i lokalområ- arbejde med at kvalificere, hvornår eks- det. Foto: Polfoto / Hage Toke propriation til private formål er i almen-

10 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 vellets interesse, men han mener, at det vil svække borgernes retssikkerhed, hvis Fire ofte fremhævede enkeltsager i debatten om ekspropriation: man helt afskaffer kommunernes muligheder for at ekspropriere til private formål. centrallager ved haderslev. Bestseller-koncernen ønskede at etablere et nyt ”Ved en ekspropriationsproces er der centrallager ved motorvejen i Haderslev Kommune. Lodsejeren ville ikke accep- netop indarbejdet sikring af borgernes tere en frivillig handel og ville påklage en eventuel ekspropriation til domstolene. retssikkerhed,” siger Karsten Willeberg- Haderslev Kommune var parate til at ekspropriere et areal på 62 hektar, som Nielsen. Alternativet er, at virksomheder, skulle give Bestseller mulighed for at opføre det nye centrallager. Kommunen der eksempelvis ønsker at udvide, ind- besluttede at ekspropriere det samlede areal, da parterne ikke kunne nå til enighed går frivillige aftaler med naboerne om om en frivillig aftale, og fordi projektet gav 150 nye arbejdspladser og generelt var de nødvendige areal- og rettighedser- til gavn for kommunen. Landmanden, der ejede de 42 hektar af området, endte i hvervelser, og så er der ingen rammer sidste ende med at acceptere ekspropriationen, der indebar en erstatning på 65 kr. eller domstolslignende kontrol med så- pr. m2 – samlet 27,3 millioner kroner. danne aftaler, og dermed heller ikke med, om naboerne behandles meget forskelligt. roskilde dyrskueplads. Ekspropriation af et areal på 52.300 m² til et råstof- og Derfor mener han, at man bør fokusere festivalområde, som skulle udvikles til et område med plads til Roskilde Festival, på, hvorledes borgernes retssikkerhed Roskilde Dyrskue og andre lignende arrangementer. Et lille flertal på 6 ud af 10 kan forbedres inden for rammerne af det medlemmer af Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde, at ekspropriationen var lov- nuværende ekspropriationssystem både lig. Flertallet mente, at ekspropriationen var nødvendig for at realisere lokal- efter planloven og lov om offentlige veje. planens formål. ”Ekspropriationssystemet fungerer efter min opfattelse rigtig fint i de tilfælde, golfbane i kolding. Ekspropriation af et område på 210 hektar til en 36 hullers hvor det ikke er muligt at indgå frivillige golfbane. Ud over en golfbane var området også udlagt til naturområde i en lo- aftaler,” siger Karsten Willeberg-Nielsen. kalplan, som golfbanen skulle være en del af. Beslutningen om at ekspropriere til golfbanen vakte stor vrede blandt de lokale, og flere byrådsmedlemmer skiftede Behov for regler om tålegrænse holdning til lokalplanen og ekspropriationen, og det resulterede i, at lokalplanfor- Advokat Gert Lund, der ofte repræsen- slaget ikke blev vedtaget. Efterfølgende har Kolding Kommune forhandlet sig frem terer lodsejere i deres klagesager over til en løsning, og derfor er der nu planer om, at der ved en kommende revision af myndighedernes afgørelser, mener, at kommuneplanen og en efterfølgende ny lokalplan skal gives mulighed for at etab- det primært er i forbindelse med værdi- lere golfbanen alligevel. fastsættelsen, at ekspropriationsproces- sen kan forbedres. I spørgsmålet om er- skydebane i skagen. Ekspropriation af et areal på omkring 65.200 m2. Flertallet statning bliver det borgerens ansvar at i Naturklagenævnet fandt, at ekspropriationen var nødvendig for at virkeliggøre føre bevis for, at den ejede jord er mere lokalplanen. Sagen blev efterfølgende påklaget til både byretten og Vestre Lands- værd, end myndigheden har fastlagt, og ret. Landsretten besluttede at ophæve Naturklagenævnets stadfæstelse af kom- det kan være meget vanskeligt. Der fin- munens ekspropriation, da jagtforeningen ikke havde de fornødne økonomiske des ikke altid sammenlignelige handler, muligheder til at realisere en udvidelse af skydebanen, og på den baggrund under- som lodsejeren kan henvise til, og så kendte Vestre Landsret ekspropriationen. mener han, at der er en tendens til, at man bliver stående på den pris, som Research: Landinspektørstuderende Marius Frisbæk Skjødt som led i sit projektarbejde myndigheden har tilbudt, når kommis- gennemført under virksomhedsophold hos Mølbak Landinspektører A/S i perioden sionen er i tvivl. 5. september - 5. december 2016. Samtidig oplever Gert Lund, at lods- ejerne har svært ved at se, at Taksations- kommissionens medlemmer skulle være overtrædelse af den private ejendomsret, hvis man bliver generet af vejanlæg særlige sagkyndige i forhold til at fast- hvis borgeren ikke får fuld erstatning, så og lignende. sætte prisen på jord. Taksationskommis- det er ikke helt ligegyldigt at kigge nær- Undersøgelsen af planlovens ekspro- sionerne består af formanden, der er ju- mere på, hvad fuld erstatning egentlig priationsbestemmelser gennemføres i rist, og udvalgte medlemmer, der ofte er er,” siger Gert Lund. Han tilføjer, at er- løbet af 2017. Ved redaktionens deadline medlemmer af politiske partier, som ikke statningsspørgsmålet ofte er et problem, kunne Erhvervsstyrelsen ikke give en nødvendigvis har forstand på værdifast- når ekspropriationen ikke overtræder mere præcis tidsramme. sættelse. Derfor mener han, at det kunne den naboretlige tålegrænse, for så får være interessant at få en uvildig rådgiver man ikke fuld erstatning. Derfor mener med i erstatningsprocessen. han også, at der er brug for at fast- ”Ifølge grundlovens § 73 er der tale om lægge nogle regler for den tålegrænse,

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 11 fagligt møde 2017

12 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 FAGLIGT MØDE 2017 Fredag den 3. februar – lørdag den 4. februar

PROGRAM: FREDAG – 3. FEBRUAR 17.00 – 18.00 session 9: Ledelse – for landinspektører med dagligt ledelsesansvar 10.00 – 18.30 Udstillingen er åben • Generation Y – fremtidens generation af landinspektører Christin Frandsen, TDC, og Anne Lykke, Adecco Danmark 10.00 – 10.05 velkomst og åbning Torben Juulsager, formand for DdL 18.30 – 20.00 Middag og networking

10.05 – 10.30 Introduktion til årets møde 20.00 – 21.30 DdL generalforsamling Fagligt Møde Udvalg 21.30 Udstiller-lounge / fredagsbar 10.30 – 12.00 keynote speakers • Fremtidens læring Helle Rootzén, professor ved DTU 22.30 Natmad og fortsat udstiller-lounge / fredagsbar Compute Statistics and Data Analysis • Smart cities/intelligent cities and the consequences for the PROGRAM: LØRDAG – 4. FEBRUAR urban development Arun Jain, Urban Strategist, Urb Design 07.00 – 09.00 Morgenmad 12.00 – 13.00 Frokost og networking 09.00 – 17.00 Udstillingen er åben 13.00 – 14.30 session 1: Teknik • UAV regelsæt Ulrik Fleischer-Michaelsen, 09.00 – 10.00 aktuelt i branchen NJORD Advokatpartnerselskab Dagsaktuelle emner og oplægsholdere • Highspeed præcisionsmåling Matthew Palfrey, Imetrum • Indendørs navigation – argumented reality 10.00 – 10.30 pause og networking Tim Günther, NavVis 10.30 – 11.15 ISO 9001 – få styr på dine fordomme 13.00 – 14.30 session 2: Planlægning Ejnar Flensborg, Skel.dk • Ekspropriation – moms og andet bøvl NN • Den nye vejlov NN 10.30 – 11.15 +67 session: Gis og gamle Anne Vinkel Hansen, Danmarks Statistik 13.00 – 14.30 session 3: Ejendomsret • Collective Impact Helga Grønnegaard, Realdania 10.30 – 11.15 Fremtidsvisioner • Multifunktionelle jordfordelinger NN Jan Nymark Thaysen, Orbicon • Multifunktionelle jordfordelinger – nyhed eller gammel 11.15 – 12.00 status på pensionsordningen vin på nye flasker? Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet V/ Danica Pension

14.30 – 15.00 pause og networking 11.15 – 12.00 Under 30 session: Landinspektør på tour med MØ Søren Borkmann – landinspektør og tour manager 15.00 – 16.30 session 4: Teknik • Galileo NN 11.15 – 12.00 arbejdsliv: Work-life balance • INSPIRE Ulla Kronborg Mazzoli, Styrelsen for Kirsten Stendevad – forfatter, foredragsholder, Dataforsyning og Effektivisering mentor og uddannelsesleder

15.00 – 16.30 session 5: Planlægning 12.00 – 13.00 Frokost og networking • Planloven – nu kommer den! Giver det mening? NN • SMILE – boligudvikling og statistik Peter Stephensen, DREAM 13.00 – 14.45 aLF-medlemsmøde

15.00 – 16.30 session 6: (Grund)Data 13.00 – 14.45 pLF’s ekstraordinære generalforsamling + medlemsmøde • Matriklens udvidelse Jørgen Skrubbeltrang, Geodatastyrelsen • Ejerfortegnelsen Christian Thellufsen, Geodatastyrelsen 14.45 – 15.00 pause og networking

16.30 – 17.00 pause og networking 15.00 – 16.00 kulturelt indslag: Årgang 2012 Søren Schultz Hansen – erhvervsforsker, 17.00 – 18.00 session 7: Jura forfatter og foredragsholder • Planlægning og borgerdialog set fra den anden side af bordet Knud Foldschak, advokat 16.00 – 16.15 afslutning Torben Juulsager, formand for DdL 17.00 – 18.00 session 8: Campus Place – Aalborg Universitet • Nyt fra Aalborg Universitet/landinspektøruddannelsen 19.00 – 00.30 Middag, sang, levende musik og socialt samvær Bent Hulegaard Jensen, sektionsleder • Erfaringer med realtime kinematisk GNSS-måling 00.30 Natmad Karsten Jensen, lektor • Geoinformation til havplanlægning Henning Sten Hansen, professor Med forbehold for ændringer

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 13 fagligt møde 2017

Praktisk om Fagligt Møde 2017

Nyt i år betaler 300,- kr., hvis tilmelding sker Lørdag Tilmelding i sin helhed flyttet senest den 11. december 2016. Frokostbuffet inkl. 1 øl/sodavand: 260 kr. til Hotel Nyborg Strand Festmiddag (3 retter, vin/øl/sodavand, I år er både tilmelding til Fagligt Møde Første tilmeldingsfrist kaffe/te, natmad og underholdning): og bestilling af overnatning og forplej- Senest søndag den 11. december 2016. 950 kr. ning i sin helhed flyttet til Hotel Nyborg Ved tilmelding efter denne dato forhøjes Strand. Hotellet stiller en web-baseret alle mødegebyrer med et ekstragebyr Afmelding tilmelding til rådighed. Afregning fore- på 1.000 kr. Mødegebyr og forplejning går online eller på hotellet. Ved afmelding inden mandag den 30. Anden tilmeldingsfrist januar 2017, kl. 12.00, slipper du for Ved tilmelding skal du vælge overnat- Senest fredag den 6. januar 2017. Ved mødegebyr, evt. ekstragebyr og omkost- ningsdage og værelsestype, og navnet tilmelding efter denne dato forhøjes alle ninger til forplejning. på den eller de personer, som du deler mødegebyrer med yderligere ekstrage- Ved afmelding – uanset årsag – efter værelse med (hvis det er relevant). byr på 1.000 kr. (i alt ekstragebyr på den 30. januar, kl. 12.00, hæfter du I kan evt. bestille sammen. Faktisk kan 2.000,- kr.) for tilmeldt forplejning, men slipper hele firmaet foretage én tilmelding og for mødegebyr og evt. ekstragebyr. bestilling og til sidst angive, hvem der er Sidste tilmeldingsfrist fakturaansvarlig. Der vil så blive sendt Er mandag den 30. januar 2017, kl. Værelset én faktura, eller betalingen kan ske on- 12:00. Der kan ikke tilmeldes efter Ved afbestilling efter mandag den 23. line via kreditkort. denne dato. januar 2017 hæfter du som udgangspunkt for udgifter til overnatning, med Betaling Tilmelding mindre hotellet afhænder værelset til Kan foretages pr. faktura eller online. Du tilmelder dig online på www.confe- anden side. rencemanager.dk/Landinspektor2017 Ankomst og sekretariat Behøver vi at skrive, at vi selvfølgelig Afmelding foretages til Hotel Nyborg Kaffe og rundstykker ved ankomst fre- tjekker medlemskab af foreningen? Strand via mail på dag morgen flytter fra hotellets recep- [email protected] tion til den store udstillingshal, hvor ud Forhåndstilmelding til sessioner eller tlf. 6531 3131. for sekretariatet er placeret. Afkryds, hvilke sessioner, du forventer at Foreningen tilbyder ikke en afbestil- deltage i. Vi bruger afkrydsningen som lingsforsikring. Studerende et signal om en forhåndsinteresse, når vi Skal tilmelde sig overnatning og fælles- booker lokaler på hotellet. Studerende transport via web-tilmelding, som øv- På 5.-10. semester kan deltage med rige deltagere. Værelsesbestilling hos transport, overnatning og forplejning Hotel Nyborg Strand betalt af foreningen. TILMELDING Frist for bestilling af værelser er mandag Du skal være medlem af Landinspek- Mødegebyr den 23. januar 2017. tørforeningen. Ordinært mødegebyr for hele arrange- Du tilmelder dig som de øvrige del- mentet er 2.700,- kr., som dækker to Forplejning tagere, men vælger selvfølgelig ’stude- dages spændende og oplysende foredrag Kaffe/te, frugt, vand og kage i løbet af rende’ – og husk nu tilmelding til og arrangementer, kaffe/te/vand, frugt dagene er inkluderet i mødegebyret. evt. transport. og kage i løbet af dagene, hvis tilmelding sker senest den 11. december 2016. Fredag Transport Arbejdsløse (på fuld tid tilmeldt jobcen- Frokostbuffet inkl. 1 øl/sodavand: 260 kr. Vi arrangerer fælles transport til/fra Kø- teret) betaler ikke mødegebyr, pensio- Middagsbuffet inkl. 1 øl/sodavand: 290 kr. benhavn/Aalborg tidlig fredag morgen nister betaler 540,- kr. og studerende Natmad inkl. 1 øl/sodavand: 125 kr. og hjemtransport lørdag eftermiddag.

14 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Fællestransporten bliver i bus, hvis der Hvis du arbejder i en offentlig institu- Hotel Nyborg Strand enten ved online er tilstrækkeligt antal tilmeldte. Eller tion, så skriv EAN.nr. betaling ved tilmelding, ved afrejse eller i tog eller bil med fire personer. Sekre- pr. faktura. tariatet bestemmer suverænt, hvordan Afregning / Betaling transporten vil foregå, når vi ser på antal Betaling for mødegebyr, overnatning tilmeldinger. og forplejning foretages direkte med Hvis der bliver mulighed for biltrans- port, yder foreningen kørselsgodtgø- relse efter statens regler, men kun hvis tilskuddet er lavere end de tilsvarende samlede udgifter til offentlig transport.

Overnatning Foreningen giver overnatning fra fredag til lørdag i 3-sengs værelser. Du skal foretage værelsesvalg via onlinetilmeldingen. Skriv navne på dine værelsesfæller.

Forplejning Foreningen giver forplejning fra fredag frokost til og med lørdag frokost. Kryds af ved tilmeldingen, selv om der evt. står et beløb. Beløbet annulleres, inden du får en faktura fra Hotel Nyborg Strand.

Arbejdsløse Fuldtidsarbejdsløse kan få tilskud til transport svarende til billigste offentlige transport til Nyborg. Kører I flere i samme bil betales kørselsgodtgørelse efter statens regler, men kun hvis tilskuddet er lavere end de tilsvarende samlede udgifter til offentlig transport. Tilskuddet overføres til pengeinstitut efter mødet. Henvend dig til sekretariatet under mødet.

Overnatning på Hotel Nyborg Strand Værelserne er til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen til kl. 10.30 på afrej- sedagen. Hotellet har oplyst disse priser inkl. morgenmad pr. person: Enkeltværelse: 875 kr. Delt dobbeltværelse: 497 kr. Delt 3-sengsværelse: 398 kr.

Betaling Moms Mødegebyret er momsfrit. Øvrige beløb er inkl. moms.

Faktureringsadresse Afkryds/notér betaler/faktureringsadresse.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 15 fagligt møde 2017

Indkaldelse til ekstraordinær GENERALFORSAMLING 2017 generalforsamling i Praktiserende i Den danske Landinspektørforening Landinspektørers Forening

Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling, fredag Foreningen indkalder til ekstraordinær generalforsamling den 3. februar 2017, kl. 20.00, på Hotel Nyborg Strand. lørdag den 4. februar 2017, kl. 13.00 – i forbindelse med medlemsmødet på Fagligt Møde 2017 på Hotel Nyborg Strand. Dagsorden efter § 10 i Lov for Den danske Landinspektørforening med: 1. Valg af dirigent og to sekretærer Dagsorden: 2. Beretning om foreningens virksomhed 1. Valg af dirigent og to sekretærer 3. Fastlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 2. Valg af ét bestyrelsesmedlem 4. Fastsættelse af kontingenter til forening og fond 3. Valg af to suppleanter 5. Valg af to medlemmer til ALF-bestyrelsen 4. Evt. 6. Valg af suppleanter til ALF-bestyrelsen 7. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne 8. Eventuelt Der skal vælges nyt bestyrelsesmedlem, da Anne Kristine Munk Mouritsen er udtrådt af bestyrelsen, og suppleanten af arbejdsmæssige årsager har frabedt sig at indtræde. På generalforsamlingen behandles ethvert forslag eller emne, som et medlem har forelagt bestyrelsen inden den 15. december 2016. Forslag eller emner sendes til sekretariatet på Tidligere er den anden suppleant indtrådt i bestyrelsen efter [email protected]. skiftet af PLF-formand. Bestyrelsen har således ingen suppleanter, og der skal derfor vælges to nye suppleanter. Fra foreningsloven § 10: Stk. 6 Indkaldelse til ordinære og ekstraordinære generalfor- samlinger foretages med mindst 3 ugers varsel af bestyrelsen På bestyrelsens vegne elektronisk til medlemmerne og via foreningens hjemmeside med dagsorden og evt. fremsatte forslag. Stk. 7 Det reviderede og af bestyrelsen godkendte regnskab Søren Andersen fremlægges senest ugedagen før generalforsamlingen via for- Formand eningens hjemmeside og/eller via anden elektronisk form.

Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne

Torben Juulsager Formand

16 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 PLF medlemsmøde

Lørdag den 4. februar 2016, kl. ca. 13.15-14.45, afholder PLF medlemsmøde på Hotel Nyborg Strand. Mødet afholdes i umiddelbar forlængelse af PLF’s ekstraordinære generalforsamling, se annonce på modsatte side.

foreløbig dagsorden:

• Overenskomstforhandlinger • Matriklens udvidelse • Kvaliteten i matrikulære sager

Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne

Søren Andersen Formand

ALF medlemsmøde

Lørdag den 4. februar 2017, kl. 13.00-14.45, afholder ALF medlemsmøde på Hotel Nyborg Strand.

foreløbig dagsorden:

• Medlemsrådgivning i IDA • Lønstatistik • Fremtidens ansatte landinspektør

Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne

Søren Bredal Henriksen Formand

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 17 LEDELSE · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, FAGJOURNALIST

Ledere skal fylde rygsækken rigtigt

Uddannelsen som landinspektør er ikke den direkte vej til at blive leder. Alligevel ender mange landinspektører med at varetage rollen som leder som fx direktør, partner, afdelingsleder eller projektleder. To uvildige undersøgelser peger blandt andet på, at ledere skal kunne skabe tillid, involvere medarbejderne, og lede gennem dialog og god kommunikation, men efterspørgslen efter mere personlige kompetencer behøver ikke betyde, at landinspek- tører skal parkere gummistøvler og paragraffer derhjemme, hvis de vil være ledere.

et er uomtvisteligt, at en del ikke elementer af egentlig ledelse, men lig del af de erhvervsaktive landinspek- landinspektører ender med at ifølge Kim Ingeman Christensen har ud- tører, og en række af dem har også fået blive ledere. Hvor mange det dannelsen stærke elementer af selvledel- lederkasketten på i et foranderligt offent- drejer sig om, vides ikke med sikkerhed. se. Han mener, at det kan være et godt ligt system. I dag har Privatpraktiserende Landinspek- udgangspunkt for at blive leder, men der Tilbage i 2005 konstaterede kommu- tørers Forening 50 landinspektørfirmaer skal andet og mere til med de udfordrin- nerne, at de stod over for et stort gene- som medlemmer med cirka 180 prakti- ger branchen står overfor i dag. rationsskifte i lederstabene på tværs af serende landinspektører fordelt på 140 ”Landinspektørerne må ikke forlade sig områder og sektorer. Derfor var der brug kontorer, hvor der er en eller flere ledere på fortidens strukturer. Hele professionen for at tænke i, hvad nye ledere skulle tilknyttet. Dertil kommer kontorchefer, er udsat for disruption, og det kalder på kunne, og hvordan man kunne sørge for, afdelingsledere og teamledere m.v. i det dygtige ledere, der kan navigere i det nye at de fik de rette kompetencer og rammer offentlige og i øvrige private virksomhe- – og hånden på hjertet, så er det ikke i arbejdet som ledere. Det fortæller Stine der. Når alt er talt op, estimerer sekreta- nødvendigvis landinspektører, der skal Hinge, leder af sekretariatet for Væksthus riatschef i Den danske Landinspektør- lede, selvom det er verdens bedste admi- for Ledelse – et hus, der netop opstod af forening, Kim Ingemann Christensen, at nistrativt-tekniske uddannelse,” siger Kim samme årsag, og som er et samarbejde et sted mellem 140 og 175 er ledere i de Ingemann Christensen. mellem Kommunernes Landsforening, privatpraktiserende firmaer, mens 25-50 To undersøgelser giver nogle af svarene Danske Regioner og forhandlingsfælles- landinspektører er ledere i det offentlige på, hvilket stof ledere er lavet af, og hvad skabet KTO. eller i private virksomheder i øvrigt. Ud fremtidens ledere med landinspektørbag- En af de første udgivelser fra Væksthus fra de tal kan et sted mellem 20 og 25 grund skal holde sig for øje. for Ledelse undersøgte da også, hvad der procent af alle landinspektører forvente får en god leder til at lykkes. I 2005 viste at blive ledere en dag. Med eller uden faglig ballast undersøgelsen, at ledere der lykkes har Landinspektøruddannelsen er ikke en Antallet af landinspektør inden for stat, en relationel forståelse, kan sparre til- lederuddannelse, og indeholder heller kommuner og regioner udgør en væsent- lidsvækkende og foretage konfronteren-

18 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Landinspektører med lederambitioner skal nøje overveje, hvilke nye og gamle kompetencer, de skal tage med sig på ledelsesrejsen. To undersøgelser fra henholdsvis Væksthus for Ledelse og Ledernes Hovedorganisation viser nemlig, at de ledere, der lykkes og præsterer højt, skiller sig ud på helt specifikke områder.

onomisk k Ø Mobilisering

Autoritet

Indlevelse Passion

Konstruktiv konfrontation

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 19 LEDELSE

på interview af 22 dygtige ledere fra både tere, at der er ledelseskompetencer, der kommuner og regioner, og de er udvalgt er svære at lære på skolebænken,” siger med hjælp fra både arbejdsgivere og fag- Stine Hinge, der tilføjer, at det altid er lige organisationer. Derudover er lederens en god idé at udvikle sig selv som leder, nærmeste overordnede interviewet, og men det er ikke noget krav at tage en en gruppe af lederens medarbejdere. lederuddannelse, og det er heller ikke Hele undersøgelsen munder ud i syv sikkert, at det er det, der hjælper dig kernekompetencer, der kendetegner disse som leder. 22 dygtige ledere, og som andre ledere ”En lederuddannelse kan ikke gøre det kan lade sig inspirere af. Evnen til at kon- alene. Du skal også have lysten og mo- frontere går igen fra undersøgelsen fra det til at lede,” konstaterer Stine Hinge. 2005, og den relationelle forståelse er blevet til individuel indlevelse. Den insi- God ledelse skaber resultater sterende delegering viser sig nu i evnen Med eller uden lederuddannelse, så skal til mangfoldig mobilisering, og derud- man som leder altid stå til ansvar for sine over skiller de dygtige ledere sig ud ved resultater, og i en foranderlig tidsalder, at være økonomisk opfindsomme, de kan hvor erhvervslederne forsøger at dirigere ubesværet skifte perspektiv mellem de- sig helt ud af finanskrisen, er det ikke helt talje, overblik og fremsyn, og så stræber ligegyldigt, hvilken ledelsesform man de energisk efter et højere mål, og er vælger. Derfor satte Ledernes Hovedor- tydelige og tro mod deres egne værdier. ganisation for et par år siden to forskere Lederne besidder mange andre kompe- fra Økonomisk Institut på Aarhus Uni- tencer, som supplerer deres lederskab, versitet til at foretage en undersøgelse men disse syv kompetencer er de aktive af, hvilke ledelsesformer, der gav det stoffer, der gør dem til særligt fremra- bedste output i danske virksomheder og gende ledere. Undersøgelsen siger ikke organisationer. Undersøgelsen er fra noget om, hvordan disse kommunale og 2015, og det er en opfølgning på en til- Ifølge sekretariatsleder i Vækshus for Ledelse, Stine Hinge, kræver det mod og lyst at lede – en regionale ledere har erhvervet sig deres svarende undersøgelse fra 2006. lederuddannelse kan ikke gøre det alene. kompetencer, men det er ikke som sådan Undersøgelsen analyserer performance- kompetencer, der udspringer af deres graden ved to forskellige ledelsesstile. faglige baggrund. Det fortæller Stine Den dialogbaserede ledelsesstil, der ba- Hinge, leder af sekretariatet i Væksthus serer sig på samarbejde, holdninger og de intervention, og så kan de delegere for Ledelse: værdier, samt motivation og gensidig re- opgaverne på en insisterende måde og ”Vi ved, at jo længere du er nede i le- spekt, stilles op over for den regelstyrede være rodfæstet under pres. Siden 2005 derhierarkiet, jo vigtigere er det at forstå ledelsesstil, hvor regler, direktiver, over- er der sket store forandringer i de offent- den faglighed man leder.” Stine Hinge vågning, opfølgning og ordrer er de sty- lige virksomheder. Finanskrise, omstruk- mener derfor, at en leders faglige bag- rende elementer. I denne undersøgelse tureringer og omorganiseringer er bare grund kan danne vejen for at blive leder, sejrer den dialogbaserede ledelsesstil på flere parametre. Den har blandt andet en positiv effekt på en virksomheds overskud, vækst, effektivitet, medarbejder- ”Vi kan konstatere, at der er ledelseskompetencer, der er tilfredshed, og fastholdelse af medarbej- svære at lære på skolebænken […]En lederuddannelse kan dere, mens en regelstyret ledelsesform ikke gøre det alene. Du skal også have lysten og modet modsat har en mere negativ effekt på de samme parametre. til at lede” For nogle organisationer fungerer en Stine Hinge, Væksthus for Ledelse ledelsesform, der er blandet af elementer fra den dialogbaserede og regelstyre- rede ledelsesform. Den regelstyrede ledelsesform har nemlig en tendens til at noget af det vand, der er løbet i åen siden men langt hen ad vejen, så er de leder- have gode effekter på både overskud og da. Derfor fulgte Væksthus for Ledelse kompetencer, der skiller de gode ledere effektivitet, så længe gode dialogstile er op på den første undersøgelse med en ud fra mængden, kompetencer der ikke fremherskende i virksomheden. Den dia- ny undersøgelse af ledere der lykkes. har bund i deres faglighed. logbaserede ledelsesstil har særligt gode Undersøgelsen kom i 2015 og baserer sig ”I Væksthus for Ledelse kan vi konsta- effekter på medarbejdertilfredsheden og

20 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 log Peter Klange, der har fungeret som geniører, revisorer og advokater. Det har Syv kernekompetencer blandt konsulent på undersøgelsen fra Vækst- krævet noget nyt af medarbejderne, og ledere der lykkes: hus for Ledelse. Han pointerer blandt i særdeleshed også af lederne i disse andet, at de kompetencer, der adskiller brancher, hvor han selv har været med • Økonomisk opfindsomhed de 22 udvalgte ledere i undersøgelsen, til at rådgive flere af dem. Derfor mener • Strategisk zoom er taget ud af deres konkrete og daglige han, at der er god grund til at kigge den • Individuel indlevelse udfordringer. vej som leder, hvis man skal lade sig in- • Præstationsorienteret passion ”Det er væsentligt at holde sig for øje, spirere i forhold til specifikke organisa- • Mangfoldig mobilisering at kompetencerne kommer i spil i en sær- toriske udfordringer. • Konstruktiv konfrontation lig kontekst. Derfor kan man ikke altid • Afklaret autoritet overføre en kompetence, der fungerer i én sammenhæng til en helt anden og ny Kilde: ”Ledere der lykkes 2”. Under- sammenhæng,” fortæller Peter Klange. søgelse udarbejdet af Væksthus for Ledere skal være i stand til at indgå i og Ledelse i 2016. forstå de kulturer de leder, og det er ikke altid nemt, når man ikke selv kommer fra den. effektiviteten i virksomheden, men det Rammer, kontekst og kulturer spiller er mere specifikke ledelsesværktøjer, der altså også en stor rolle for, hvordan man bon’er ud på bundlinjen. Fokus på ar- fungerer som leder, og selvom man er en bejdsmiljø og balancen mellem arbejds- dygtig leder, så er det ikke sikkert, at det liv og familieliv har en særlig positiv ef- vil vise sig, hvis man skal lede en virk- fekt på overskuddet i virksomhederne, somhed, hvor man ikke kan tilpasse sig mens fokus på resultatløn og ledelsesud- kulturen og de rammer for ledelse, der vikling også viser at have en betydning er fastlagt der. Derfor mener Peter Klange, for samme. Derimod har den interne at landinspektører skal vente lidt med at kommunikation i virksomhederne ikke smide gummistøvler og måleinstrumen- den store indflydelse på økonomien, men ter eller anden faglighed helt fra sig, når hvis kommunikationen fungerer godt, så de skal fungere som ledere, for det kan er den med til at fastholde medarbejder- i nogle tilfælde være det stof, der giver ne og nedbringe sygefraværet. dem muligheden for at vise deres evner ”Det er tydeligt, at finanskrisen ikke som leder. har betydet så meget for, hvilken ledel- Alligevel mener Peter Klange, at under- sesstil, der virker, men vi kan konstatere, søgelserne fint kan bruges som inspira- at der er kommet en højere grad af cen- tion for ens egen ledelsesstil, men han tral styring i de private virksomheder,” opfordrer også landinspektører med en konstaterer Kim Møller Laursen, analy- lille leder i maven til at kigge nærmere sechef i Ledernes Hovedorganisation. på de kulturforandringer og kontekster, som deres arbejdspladser gennemgår. Kulturel forståelse sætter rammen Peter Klange konstaterer blandt andet, at God ledelse er i mange tilfælde også landinspektørernes profession står over meget afhængig af den kontekst man for nogle forandringer, der også er over- leder i. Det fortæller organisationspsyko- gået andre rådgivningsbrancher, som in-

Ledelse der virker: • Dialogbaseret ledelsesform • Fokus på god ledelse og lederudvikling • Balance mellem arbejdsliv og familieliv • Fokus på intern kommunikation Kilde: ”God ledelse og god performance i danske virksomheder og organisationer”. Undersøgelse udarbejdet af Tor Eriksson og Valdemar Smith, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet for Ledernes Hovedorganisation i 2015.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 21 LEDELSE · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, FAGJOURNALIST

tre bud: hvad kan landinspektører som ledere og – ikke mindst – hvad kan gøre dem til gode ledere?

Kell Skovgaard, indehaver af Skovgaard Landin- spektørfirma siden 1999. Tidligere ansat i det da- værende Kort- og Matrikelstyrelsen i Sønderjylland. Uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet i 1993 suppleret med en Executive MBA i 2014, hvorfra billedet stammer. Leder af nødvendighed

Landinspektør Kell Skovgaard valgte ikke som sådan at blive leder, men den positive udvikling i forretningen gjorde, at han fik brug for ansatte i sit firma.

I 1999 etablerede Kell Skovgaard sen ikke givet ham egentlige lederkompe- der nemlig ikke nogen, der kan undvæ- firmaet Skovgaard Landinspek- tencer. Derfor valgte han at tage en MBA res. Derfor skal de supplere hinanden 1 tører efter to år ved det da- i ledelse ved Erhvervsakademiet i Kold- på den mest optimale måde. værende Kort- og Matrikelstyrelsen i Søn- ing. Uddannelsen gav ham blandt andet Selvom Kell Skovgaard ikke bevidst derjylland, som blev nedlagt. Han havde en indsigt i de ansattes personlige profi- gik ledervejen, så nyder han udfordrin- erhvervet sig beskikkelsen som landin- ler, og redskaber til at få dem til at spille gerne som leder. Det er et job, hvor man spektør, og nu var det tid til at få den sammen. I dag arbejder de blandt andet skal kunne lide at løse problemer, fordi brugt i eget firma. I begyndelsen var de ud fra Meredith Belbins model for, hvor- det ene problem som regel afløses af det kun to i firmaet, men den lille virksomhed dan man skaber et velfungerende team. næste. I de unge dage nød han mere at klarede sig godt, og i dag har Kell Skov- ”Det giver ro i teamet at kende de en- arbejde med de enkelte sager, mens det gaard syv ansatte i det sydlige Danmark. keltes personlige kompetencer, og når i dag særligt er arbejdet med kunderne Med ansatte fulgte også det moralske man ved, hvordan man skal få dem alle og medarbejderne, som ligger Kell ansvar i at få tingene til at fungere pro- til at spille sammen,” siger Kell Skovgaard. Skovgaards hjerte nær. fessionelt for alle i firmaet. Selvom Kell Han tilføjer, at det er utrolig vigtigt i ”Det er spændende at få den enkelte Skovgaard føler, at landinspektøruddan- et lille firma, at man kan sætte det helt medarbejder til at udnytte sit potentiale nelsen har givet ham gode organisato- rigtige hold, og at man forstår at tage mest muligt, og ikke mindst at sætte en riske kompetencer og evner til at skabe ledelsen for at få holdet til at spille op- fælles kurs, og opleve at den lykkes,” overblik og systematik, så har uddannel- timalt sammen. I en lille virksomhed er siger Kell Skovgaard.

22 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Efterlysning af ledelseskompetencer

I LE34, Danmarks største privatpraktiserende landinspektørfirma, er organisationen så stor, at der er brug for mange ansatte, der har ledelsesmæssige kompetencer. Derfor har virksomheden etableret et akademi til intern uddannelse af deres medarbejdere – heriblandt uddannelsen til leder.

Det hele begyndte med en fusion større forståelse for, hvordan de fungerer Kenneth Norre (nr. to fra højre) er administrerende i januar 2014, der gjorde virksom mennesker, og hvordan de opfattes direktør for landinspektørfirmaet LE34, Danmarks 2 somheden til den største i bran- af deres medarbejdere. Derfor er akade- største privatpraktiserende landinspektørfirma med chen af privatpraktiserende landinspek- miet også et projekt, hvor forskellige sub- 350 medarbejdere, hvoraf de120 er landinspektører. tører. Dengang som nu var LE34’s fokus kulturer og praksisser skal lære at spille Han er uddannet cand.merc. aud. (revisorkandidat) i 1997. at rekruttere de dygtigste landinspektø- sammen, og hvor dygtige landinspektø- rer og fastholde de ansatte af slagsen. rer skal rustes til at uddelegere og tage Derfor var akademiet i første omgang et lederskabet i en organisation, hvor de lige ønske om at tilbyde udvikling og spæn- før var en af dem på gulvet. dende karrieremuligheder for medarbej- ”Med akademiet vil vi gerne give land- derne. Det blev imidlertid også tydeligt inspektørerne flere karriereveje, så det for den nye ledelse, at deres fagligt dyg- kun er dem, der har lyst til og evner for tige medarbejdere også havde brug for at blive ledere, der bliver det,” siger Ken- opkvalificering for at blive gode ledere. neth Norre, der også fortæller, at tidlig- Virksomhedens administrerende direk- ere var det eneste fastholdelseskriterium tør, Kenneth Norre, er ikke selv uddan- i branchen at blive enten afdelingsleder net landinspektør, men har efterhånden eller partner i firmaet, og det vil de gerne lært landinspektørerne at kende som en lave om på i LE34. faggruppe, der er meget bevidst om sine ”Vi mener, man skal kunne vælge at kvaliteter. avancere både som faglig spydspids og ”Landinspektører er meget dygtige fag- som leder, og at begge veje skal have specialister, og ikke mindst meget grun- samme prestige,” fortæller Kenneth dige, korrekte og ordentlige mennesker Norre. Akademiet er en vigtig del af den med gode sociale kompetencer, men det strategiplan, som LE34 i 2015 fik lagt er ikke nødvendigvis det samme som at for fremtiden, og i bund og grund er være leder,” konstaterer Kenneth Norre. det et kulturprojekt, der skal gøre det Derfor mener han også, det er vigtigt, at muligt at følge en fælles kurs på tværs man klæder dem ordentligt på til leder- af de forskellige geografiske afdelinger rollen. De skal blandt andet have en i organisationen.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 23 LEDELSE

Født til at gå forrest

Hans J. Høyer, landinspektør og direktør for Forsvarets Ejendoms- styrelse, tog selv skridtet til at være leder allerede fra sit første job som landinspektør, fordi det var naturligt for ham at organi- sere, gå foran og få opgaverne løst.

Hans J. Høyer har ikke været stiller nogle værktøjer til rådighed,” siger igennem noget akademi for at Hans J. Høyer. For ham er en god leder 3 blive leder. Det var tværtimod en person, der er autentisk, har stor per- en position, som var naturlig for ham sonlig integritet, og som kan være selv- at tage. reflekterende med et mål for øje – og så ”Jeg har altid gerne villet tage rattet i skal man ikke mindst være klar i mælet bussen,” siger Hans J. Høyer med et smil samtidig med, at man evner at afstemme på læben. Lederrollen valgte han ikke be- sin kommunikation. For ham er det helt vidst, men han har altid godt kunne lide afgørende fokus som leder at tjene hel- at gå forrest for at få tingene gjort og få heden i sin virksomhed og ikke forfalde motiveret andre til at gå med. Sådan var til at bruge sin position til at varetage han allerede tidligt aktiv i fritiden, fx i faglige eller personlige særinteresser. spejderbevægelsen og i en rideklub, og ”Du skal på en og samme tid have en den attitude og adfærd er fortsat ind i sensitivitet og kant i din ledelse – en ba- hans professionelle virke. Arbejdsmetoden lance, som du ikke nødvendigvis kan ud- fra landinspektørstudiet, med projektar- danne dig til,” konstaterer Hans J. Høyer, bejde, arbejdet i teams og det brede fag- der opfordrer landinspektører med lyst lige spænd, har han i høj grad fået brugt til ledelse til at byde sig til og springe ud som leder, men for ham handler ledelse i det – med eller uden lederuddannelse. Hans J. Høyer er direktør for Forsvarsministeriets også meget om personlighed og indstil- Han konstaterer, at mulighederne er der- Ejendomsstyrelse. Tidligere vicedirektør i Natur- styrelsen og direktør for Miljøcentrene Aalborg, ling. Uddannelse er altid godt, også inden ude for landinspektørerne. Både på offent- Aarhus og Odense under Miljøministeriet, og for for ledelse, og han har da også selv taget lige og private arbejdspladser efterspør- ASIAQ (Grønlands forundersøgelser) og Hjem- et par kurser undervejs, men egenska- ger man veluddannede medarbejdere mestyret i Grønland. Uddannet landinspektør fra berne, der kendetegner en god leder, det med en fagligt stærk baggrund, der vil Aalborg Universitet i 1990. mener han kommer af det stof, man er tage et ansvar i et helhedsperspektiv, som lavet af. også rækker ind over andre fagområder. ”Man bliver jo ikke leder af at tage en Så det er bare at kaste sig ud i det. HD eller en MPA, men uddannelserne

24 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 PRIS HØJ NØJAGTIGHED! 244.900,-

Måleklar totalstation SPS930 m TSC controller Både til opmåling og maskinstyring Pris inkl. maskinradio og maskinprisme

SITECH DANMARK A/S Mossvej 9 ∙ DK-8700 Horsens Tlf.: 7025 4414 ∙ www.sitech.dk GEODATASTYRELSEN · TEKST OG FOTO: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Gode rammer og stor synlighed

Tirsdag den 1. november 2016 fuldførte Geodatastyrelsen udflytningen fra København. De fint indrettede lokaler på adressen Lindholm Brygge 31 i Nørresundby stod klar til at tage imod styrelsens 117 medarbejdere på denne første officielle arbejdsdag i det nye nordjyske domicil. I dagens anledning holdt Geodatastyrelsen åbningsreception og fik både minister- og borgmesterbesøg.

Geodatastyrelsens politiske chef – energi-, forsynings- og klima minister Lars Chr. Lilleholt (V) – fik æren af at klippe snoren over, og dermed officielt erklære styrelsens nye hjem for indviet. Han - fik hjælp til at holde snoren af Geodatastyrelsens direktør Pia Dahl Højgaard og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Der er ikke megen jysk beskeden over de mandshøje bogstaver i Geodatastyrelsens navneskilt på toppen af bygningen. Den store synlighed matcher fint med direktør Pia Dahl Højgaards åbningstale, hvor hun- bl.a. lagde vægt på, at styrelsen ønsker at samar bejde med lokale partnere. Styrelsens navneskilt er i øvrigt også meget synligt om aftenen, hvor der er lys i skiltet (med super lavenergi LED-pærer – det deraf minimale el-forbrug må siges at være meget passende, når nu styrelsen er blevet en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet).

26 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Landinspektør Pia Åbo Østergaard (nr. to fra højre) fik ved dagens rundvisning gennem de fint indret tede kontor- og mødelokaler lejlighed til kort at orientere Aalborgs borgmester (t.v.) og energi-, forsynings-- og klimaministeren om den matrikulære sagsgang.

De op mod 300 gæster og medarbejdere, der deltog i receptionen på åbningsdagen, kunne hygge sig med en kollegial snak over bobler og et stykke lagkage eller to.

Der var ikke overladt noget til tilfældighederne i lagkage-traktementet.

Det kræver god koncentration at fordybe sig i arbejdet på styrelsens nye arbejdsplads, når man har denne udsigt over Limfjorden. For de ikke-stedkendte, er det Aalborg på højre side af fjorden.

Sådan ser Geodatastyrelsens nye hjem ud set fra det store græsplæneareal mellem bygningen og Limfjorden. Styrelsen deles om bygningen med Aalborg Kommune.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 27 KORTLÆGNING · TEKST OG FOTO: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Logistik for viderekomne

12 biler, 30 chauffører, små 400.000 tilbagelagte kilometer og 15 millioner manuelt kontrollede fotos. Det er blot nogle af de ingredienser, der er ind- gået i skabelsen af det nye produkt Danmarks Digitale Gadefoto, hvor alle landets offentlige veje og private fællesveje er blevet fotograferet med geografisk stedfæstelse. Hvordan opstod ideen egentlig til det omfattende projekt – og hvordan blev det gennemført?

en sorte fotobil med det opsigts- strere, hvordan gadefotograferingen hans kollega, markedschef Lars Flem- vækkende GPS-styrede 360 foregår i praksis. ming supplerer: graders kamera oppe på taget COWIs fotografering af samtlige dan- ”Hele ideen er, at brugerne i mange til- drejer til venstre – igen og igen. Det er ske vejstrækninger, bortset fra private fælde kan slippe for at køre ud. Kommu- det mest optimale i forhold til fotografe- veje, begyndte primo april og var fær- nen kan bruge billederne i forbindelse ringen, forklarer den 22-årige chauffør, digkørt omkring den 1. oktober. I alt 30 med kommunikation, fx ved borgerhen- Maria Toft Søndergaard Jensen, mens unge chauffører blev hyret til opgaven, vendelser, men også som dokumentation hun samtidig koncentrerer sig om skif- og de har deltes om 12 leasede fotobiler, i sagsbehandlingen, da alle fotos er for- tevis at orientere sig i trafikken og se på som alle har skullet kørt hver dag i hele synet med information om optagelses- den store skærm i bilen der viser, hvor produktionsperioden for at nå at dække tidspunkt. Og på grund af Google Street hun kører og hvilke strækninger, der er hele Danmark, hvor også de fleste øer View ved folk jo godt, hvad det her hand- fotograferet. Lige nu kører hun med lav med veje er medtaget i projektet. En lo- ler om, og det er vi faktisk rigtig glade fart inde i et lukket erhvervsområde, hvor gistisk tour de force. Men mere om det for,” forsikrer Lars Flemming med et smil. flere af strækningerne må tilbagelægges senere. Først må vi lige have på plads, Han fremhæver samtidig, at COWIs pro- to gange for at hun føler sig sikker på, at hvorfor man overhovedet kaster sig ud dukt på væsentlige punkter adskiller sig ”det hele” er blevet fotograferet af bilens i sådan et projekt. fra Googles. specialkamera, som tager ét billede for ”Hvor Googles fotografering er sket over hver 7. meter bilen kører. Google har vist vejen flere år, har vi fotograferet hele landet Fagbladet ’Landinspektøren’ er taget Ideen til produktet er opstået i kølvandet inden for bare seks måneder, og det er på besøg hos COWIs afdeling i Odense, på COWIs digitale ortofoto. en stor fordel, når billederne skal bruges som er et af de kontorer, der varetager ”Vi ville gerne bygge videre på vores i forbindelse med dokumentation. Sam- COWIs kortlægnings- og landmålings- succes med Danmarks Digitale Ortofo- tidig dækker vi betydeligt flere veje end aktiveter. Egentlig er Odense på dette tos, hvor vi i mange år har fotograferet Google. Vores billeder kan man også tidspunkt færdigkørt i projektet, men hele landet fra luften. Og her kom vi så gemme i forbindelse med en sagsbehand- til ære for ’Landinspektøren’ ruller en på ideen med at supplere ortofotos med ling, for brugerne har fuld råderet over af virksomhedens 12 leasede Renault fotos i gadeplan. Man kan sige, at vi nu billederne, når de køber dem,” forklarer Clio’er en lille runde i et nærliggende kigger på ortofotoet fra siden,” forklarer Lars Flemming. Og man skal købe pro- bolig- og erhvervskvarter for at demon- landinspektør i COWI, Claes Hviid, inden duktet for at få glæde af billederne, for

28 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 i modsætning til Google Street View bli- virkeligheden ser ud – eller rettere som nansielle sektor, hvor banker og realkre- ver Danmarks Digitale Gadefoto ikke den så ud på optagelsestidspunktet. ditinstitutter forventes at kunne bruge offentligt tilgængeligt. Erfaringerne fra bl.a. Silkeborg Kom- billederne i forbindelse med ejendoms- COWI har produceret produktet på be- mune betød, at COWI vurderede, at der vurderinger, når de skal give lån i stilling siden 2010, og den nye landsdæk- er et marked for produktet, og det er bag- fast ejendom. kende fotografering bygger derfor på grunden for, at virksomheden valgte at indhøstede erfaringer fra de tidligere pro- kaste sig ud i den omfattende, landsdæk- Logistisk mareridt duktioner og på dialog med de kommu- kende vejfotografering. I modsætning til Tilbage til selve produktionen af billed- ner, som tidligere har købt de digitale COWIs tidligere vejfotografering i enkelte erne, som har budt på en lang række ud- gadefotos. kommuner, blev projektet skudt i gang fordringer. ”Sammen med Silkeborg Kommune uden at ordrerne i forvejen var i hus. Planlægningen af ruterne har taget ud- gennemførte vi en business case, som I skrivende stund har 23 kommuner gangspunkt i FOT-vejmidterne. Det har viste, at kommunens investering i de di- købt produktet og COWI oplever, at der dog været en udfordring, at FOT-vejmid- gitale vejfotos er tjent ind på et år i form er stor interesse blandt kommunerne, terne ikke altid er præcise i skelnen mel- af sparet tid,” fortæller Lars Flemming. hvilket mange henvendelser på virksom- lem kørevej, indkørsler og interne veje, Det er især sparet tid på ”marksyn” i hedens stand på Geoforums Kortdage- forklarer landinspektør Claes Hviid. Til kommunens vejadministration, som gi- konference i november også vidnede selve kørslen hyrede virksomheden et ver den positive business case, men også om. Udover kommuner ser COWI andre hold af unge, fleksible chauffører, der kommunens byggesagsfolk benytter flit- potentielle kunder, herunder alle der først skulle sættes ind i, hvad de egentlig tigt muligheden for hjemme fra kommu- arbejder med drift og vedligeholdelse havde med at gøre. Derefter blev chauf- nekontoret at orientere sig om, hvordan af veje, forsikringsbranchen og den fi- førerne sendt af sted udstyret med info-

På den store skærm kan chaufføren se, hvilke veje der er kørt (grønne linjer) og hvilke veje, der mangler (røde linjer). På skærmen bagved kan man følge med i, hvad kameraet ser.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 29 KORTLÆGNING

Den unge chauffør, Maria Toft Søndergaard Jensen, afmonterer efter kørslen med sikker hånd det GPS-styrede 360 graders kamera fra bilens tag. Konstruktionen, som kameraet er fastspændt til, er blevet specialfremstillet til projektet.

sedler, ekstra harddiske, skema over sol- leasede biler kørte derfor væsentligt der tjekker, om alt er sløret korrekt. De højde og -vinkel (som angiver, hvornår længere end først beregnet. originale billeder gemmes kun midler- på dagen man kan tage brugbare bille- Vejret kan også drille, for i regnvejr og tidigt i forbindelse med produktionen. der), en tændt mobiltelefon så projekt- når der er våde veje, kan der ikke køres, Efter sløring slettes alle originalfotos. lederen kunne følge hver enkelt bil i real- fordi billederne ikke kan bruges under I alt har 90-100 personer været invol- tid – samt rigeligt med slik. de forhold. De indimellem surt indhøst- veret i projektet, oplyser Lars Flemming ”Der er en helt enorm logistik forbundet ede erfaringer er dog langtfra uden vær- og Claes Hviid. Udover de 30 chauffører med at holde styr på sådan et projekt,” di. Fremover vil COWI således gentage og 40-45 kontrollører i Indien er der tale siger Lars Flemming og fremhæver bl.a. den landsdækkende digitale gadefoto- om logistikfolk, udviklere, projektkoor- håndteringen af harddiske og sikkerheds- grafering hvert andet år, og næste gang dinatorer samt folk, der udvælger fotos. kopieringen af alle data. Hver gang en står virksomheden derfor væsentlig bedre harddisk er blevet fyldt har den fået en rustet til opgaven. Sidste billede af hunden rød mærkat påklistret for nemmere at Chaufførerne har været udstyret med kunne skille fyldte og tomme harddiske Mange involverede info-sedler, som de kunne vise til de folk, fra hinanden. Opløsningen i billederne er på 30 mpixel. der spurgte om fotograferingen. Enkelte COWI måtte anskaffe tre ekstra kame- Det betyder bl.a., at gade- og vejskilte for er blevet sure, men de fleste folk har raer for at få det rette flow i produktio- det meste er læsbare, særligt ved brug af været forstående og nogle har endda nen, fordi kameraerne løbende er blevet zoom i vieweren. Målet er, at 98 procent spurgt, om de kunne få det billede, der repareret undervejs. Alligevel oplevede af alle vejskilte skal kunne aflæses. lige var blevet taget af dem... Her har de, at en bil på et tidspunkt måtte holde Alle ansigter og nummerplader i foto- svaret altid været nej, dog med en enkelt helt stille, indtil dens kamera var blevet grafierne er blevet sløret efter, at de rå undtagelse. repareret. Opgaven og de mange kilome- data er indsamlet. Selvom sløringen er ”En dag henvendte en mand sig for at ter har i det hele taget været hårdt for sket automatisk, styret af algoritmer her- få et billede af sin hund, som netop var udstyret. om, er det alligevel et omfattende stykke død! Han havde været på vej til dyrlægen På flere punkter har denne opgave ad- arbejde at sørge for, at alt, hvad der skal med hunden, da vores fotobil var kommet skilt sig fra COWIs projekt om ortofotos. sløres, også bliver sløret. Samtlige fotos forbi, og det må han have lagt mærke til. ”Vi har været på mere ukendt terræn, – vi taler om 15 millioner styk – er nem- Nu viste det sig så, at vores fotobil tog og hele logistikken har været ret vild – lig blevet manuelt gennemgået og kon- det sidste billede, der var blevet taget af det var lidt af en joker,” fortæller Lars trolleret, inden de er frigivet i den videre hunden. Så det billede fandt vi frem og Flemming. De blev bl.a. overraskede over produktionsproces. Til at udføre det ar- gav til manden. Som en stor undtagelse,” antal kørte kilometer i projektet, og de bejde har COWI 40-45 personer i Indien, fortæller Claes Hviid med et smil.

30 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 kort nyt · V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

AFSKEDSRECEPTION FIRMANYT II Stampe sagde farvel Generationsskifte hos AAKJAER (og måske på gensyn…) Landinspektører Et langt arbejdsliv med opmåling og referencenet som faglige AAKJAER Landinspektører, der har kontorer i Aarhus, Skander- omdrejningspunkter sluttede med udgangen af oktober, da borg og Odder, tager nu det første skridt til gennemførelse af Sigvard Stampe Villadsen – eller blot Stampe som han kaldes et generationsskifte. Efter henholdsvis 33 og 20 år som part- til daglig – takkede af efter 38 år i kortlægningens tjeneste. nere udtræder landinspektørerne Nils Nybro Eriksen og Henrik I den anledning blev der holdt en stor afskedsreception i Langballe den 31. december 2016 af partnerkredsen. Nils Nybro Geodatastyrelsen, hvor den 64-årige landinspektør har været Eriksen fortsætter som deltidsansat i firmaet, mens Henrik ansat i stort set hele karrieren, hvis man medregner styrel- Langballe har valgt helt at hellige sig sine mange andre inte- sens forgængere Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut og resser. Firmaets ledelse varetages herefter af de tre nuværende Kort- og Matrikelstyrelsen. Udover et hav af forskellige roller, partnere Peter Jensen, Stefan Gustafson og Jens-Erik Schjødt herunder som leder, har Stampe blandt mange andre opgaver Svensson i samarbejde med firmaets mangeårige assistent Jens også ydet en stor indsats i DdL-regi som medlem af Fagligt Enevold Eriksen, der samtidigt optages som associeret partner. Møde Udvalg. I sin tale ved receptionen afslørede han, at FIRMANYT III det var Geodatastyrelsens udflytning, som havde fået ham til at trække sig tilbage tidligere, end han egentlig havde plan- Mølbak udvider forretningen lagt. Samtidig åbnede han dog en dør på klem for en løsere Mølbak Landinspektører A/S udvider forretningsområdet Plan tilknytning til Geodatastyrelsen, som derfor måske fortsat i et og Udvikling ved at gå sammen med rådgivningsvirksomheden vist omfang kan trække på hans erfaring og kompetencer på Urban Planning, hvor Jesper Dichmann Sørensen indtil for ny- søkortområdet. Stampe er blandt andet kendt for altid at fløjte lig har været direktør. Det skriver Licitationen – Byggeriets dag- eller nynne, og han rundede meget passende receptionen af blad. Jesper Dichmann Sørensen har beskæftiget sig med råd- med at synge tre viser. givning af ejendomsudviklere, og har en fortid som markedschef i MT Højgaard, chef for bygningsmyndigheden i Gentofte Kommune samt mange års erfaring som jurist i Naturklage- nævnet. Jesper Dichmann Sørensen skal fremover stå i spidsen for Plan og Udvikling i Mølbak Landinspektører.

IVÆRKSÆTTERI A-kasse åbner dørene for iværksættere Har du en iværksætter i maven, og ønsker råd og vejledning til at komme i gang med din idé, så er det nu muligt for medlemmer af Akademikernes A-kasse at benytte et nyt kontorfælles- skab for iværksættere, som a-kassen har åbnet i Vester Fari- magsgade i København. Her kan kreative ildsjæle udvikle deres ideer, få rådgivning af erfarne mentorer og sparre med hi- Stampe Villadsen får overrakt blomster af direktør Pia Dahl Høj- nanden på tværs af fagligheder. Over tre måneder iværksættere gaard ved sin afskedsreception i Geodatastyrelsen den 24. oktober. få lov til at dyrke deres passion og modtage de afgørende ind- spark, der kan hjælpe dem godt igennem den svære begyndel- FIRMANYT se. Læs mere på: aka.dk/startup Geopartner åbner rådgiverkontor RETTELSER på Frederiksberg Hovedstadens projekt- og ejendomsudviklere kan nu søge råd- Medlemmer blev forynget givning hos landinspektørbranchens første rene rådgiverkontor Landinspektørforeningen sætter en ære i at give medlemmerne som Geopartner Landinspektører slog dørene op for i oktober. en god service, men der er trods alt grænser for, hvor langt den Kontoret har fokus på rådgivning til by- og ejendomsudviklere gode service rækker. For eksempel kan foreningen ikke tilbyde og tilbyder specialiseret viden inden for projekt- og ejendoms- medlemmerne en foryngelseskur, selvom det faktisk kunne se udvikling, ejendomsjuridisk rådgivning, rettighedserhvervelse, sådan ud i sidste nummer af ’Landinspektøren’. Under runde klimatilpasning og bæredygtig by- og lokalplanlægning. Råd- fødselsdage på side 50 var Arne Præstegaard således ”nedgra- giverkontoret, der ligger centralt i hovedstaden på adressen deret” til 70 år, selvom han i virkeligheden fyldte 75 år den 16. Sankt Nikolaj Vej 8, Frederiksberg C, vil i dagligdagen trække november, mens Jørgen Rau Krabbe var blevet forynget til 75 på den faglige bredde fra Geopartners øvrige kontorer landet år, hvorimod han i virkelighedens verden fyldte 85 år den 8. over, og primært de to nærliggende kontorer i Lyngby og på november. Vi beklager de to svipsere, og ønsker begge tillykke Rentemestervej i København NV. med det rigtige antal lys i lagkagerne.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 31 Gæsten, der ikke vil være gæst – og som ikke vil betale for Ejendomsjura ikke at være gæst

tekst:

Marius Frisbæk Skjødt

Landinspektørstuderende En række meget omtalte ledningssager har i løbet af de senere år bragt gæsteprincippet i fokus. Denne artikel belyser, hvad erstatningen skal være for, at gæsteprincippet er fraveget, og hvordan denne erstatning kan udmåles. Artiklen præsenterer tre mulige løsningsmodeller for, hvordan gæsteprincippet kunne fraviges, og hvordan vederlaget for fravigelse af gæsteprincippet kan kvalificeres.

æsteprincippet bygger på en fyldende regel, der er gældende, hvis regel om, at en ledningsejer arealejeren uden vederlag har givet led- vederlagsfrit kan anbringe sine ningsejeren tilladelse til at anbringe led- ledninger på en ejendom. Til gengæld ninger på sin ejendom. Derudover er der skal den pågældende ledningsejer betale i henholdsvis vejlovens § 77, stk. 2, (tid- omkostningerne ved ledningsarbejder, ligere § 106) og privatvejslovens § 70, hvis det skyldes, at arealejeren ændrer stk. 2, (tidligere § 52) bestemmelser om, arealanvendelsen. Denne regel har at gæsteprincippet ikke er gældende, “... givet anledning til en række retssager hvis andet er særligt bestemt ved aftale...”. de seneste år, hvor bl.a. M3-sagen Disse to betingelser var udslagsgivende (U.2009.2978H) og Vintapperrampen for sagen om Vintapperrampen, hvor Eks- (U.2015.2854H) kan nævnes. I sagen propriationskommissionen, Taksations- om Vintapperrampen var der fokus på, kommissionen, Østre Landsret og Høje- hvorvidt gæsteprincippet var fraveget. steret var enige om, at gæsteprincippet Grundlæggende er gæsteprincippet et ikke var fraveget. Gæsteprincippet var spørgsmål om, hvem der skal påtage sig ikke fraveget, da Energinet.dk, som led- risikoen for og omkostningerne ved even- ningsejer, ikke havde betalt vederlag for tuel fremtidig omlægning af ledning eller anbringelsen af ledningerne i sin tid. anlæg, hvor det ikke er ledningsejeren Derudover var de forskellige instanser selv, der foranlediger omlægningen. også enige om, at en standarddeklarati- on som beskyttelsesdeklaration ikke var M3-sagen og Vintapperrampen nok til, at gæsteprincippet var fraveget Ved Højesterets afgørelse i M3-sagen blev ved aftale. gæsteprincippet defineret som en ud- Afgørelsen om Vintapperrampen efter-

32 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Ledningsomlægning ved Søllerupvej/Bjergvej i Herfølge. Foto: Karsten L. Willeberg-Nielsen

lader et spørgsmål, da afgørelsen kun præ- være for fravigelse af gæsteprincippet. nestrækningen Køge Nord – Næstved ciserer, at der som minimum skal betales HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og har kommissionen lagt stor vægt på, at vederlag for at kunne fravige gæsteprin- Hvidovre Kommune havde indgået en der ved ledningens anbringelse i 1972 cippet. Spørgsmålet, der kan stilles, er aftale om, at gæsteprincippet var frave- var betalt et vederlag på i alt 727,20 kr. derfor: Hvor meget skal der betales i veder- get. Af den tinglyste deklaration fremgik til den pågældende lodsejer (en land- lag for fravigelse af gæsteprincippet? det, at ledningsejeren havde betalt mand). Af den tinglyste deklaration frem- Senere sager har bl.a. omhandlet dette 30.000 kr. som erstatning for fravigelse går det, at 477,20 kr. er givet som erstat- spørgsmål. Ekspropriationskommissionen af gæsteprincippet. ning for markskader, og 250 kr. er givet har i forbindelse med elektrificering af Dette beløb fandt Østre Landsret ikke i “erstatning for kabel” for et areal på jernbanestrækningen Køge Nord – Næst- tilstrækkelig, da den erstatning, lednings- ca. 360 m². ved (Forhandlingsprotokollen for ekspro- ejeren havde betalt kommunen, stod i Ledningsejeren har således betalt et priationskommissionen vedrørende jern- “åbenbart misforhold” med den økono- vederlag på 250 kr., som skulle dække baneanlæg på Øerne – 24. hæfte) belyst miske byrde, som den pågældende ejen- for fravigelse af gæsteprincippet, hvilket dette spørgsmål, hvilket Østre Landsret dom var pålagt. Omlægningen af regn- står i skærende kontrast til det som led- og efterfølgende Højesteret også gjorde vandsbassinet (byrden) ville som mini- ningsomlægningen koster. Af Ekspropri- i deres afgørelser i sagen om HOFORs mum koste 1 mio. kr. Højesteret har i ationskommissionens kendelse fremgår regnvandsbassin i Hvidovre (H.D. 21. september 2016 stadfæstet Landsrettens det, at gæsteprincippet efter kommissio- september 2016, sag 232/2015). afgørelse, men uden at Højesteret tog nens vurdering er fraveget, da “aftalen stilling til vederlagets størrelse (H.D. 21. er indgået mellem professionelle parter”, HOFOR – Hvidovre-sagen september 2016 i sag 232/2015). og dermed ikke kan tilsidesættes, jf. af- I Østre Landsrets afgørelse af sagen om talelovens § 36, stk. 1-2. Derudover frem- HOFORs regnvandsbassin (MAD 2015. SEAS-NVE – Køge-sagen går det også af Ekspropriationskommis- 248) foretog landsretten en vurdering I en kendelse fra Ekspropriationskom- sionens kendelse, “... at en ledning der af, hvilken størrelse vederlaget skulle missionen om elektrificering af jernba- anbringes er udsat for en ubekendt risiko

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 33 EJENDOMSJURA

for at måtte omlægges, af ubekendte årsa- udlægges til byzone, hvor der er anbragt med samme størrelse servitutareal få ger, i ubekendt omfang og til en ubekendt en ledning på den ene landbrugsejendom. samme erstatning, selvom gæsteprincip- udgift.” Denne landbrugsejendom vil ikke kunne pet er gældende på den ene ejendom og På trods af alle disse ubekendte fak- se frem til samme værdiforøgelse som fraveget på den anden. Den ejendom, torer vurderer kommissionen, at land- naboejendommen, der ikke har en led- hvor gæsteprincippet fraviges, får dermed- manden er professionel part til at vurde- ning på ejendommen, fordi en erhverver ikke en erstatning for den risiko fravigel- re, hvorvidt 250 kr. er tilstrækkelig er- af landbrugsejendommen med ledningen sen af gæsteprincippet medfølger, hvilket statning for fravigelse af gæsteprincippet. højst sandsynligt ikke vil betale fuld by- betyder at lodsejeren får en ubekendt Landmanden må betragtes som professi- udviklingsjordpris for denne. Dette skyl- byrde pålagt, men får en erstatning der onel part til at vurdere, om erstatningen des, at erhververen af denne ejendom ikke tager højde til dette. står i rimeligt forhold til det driftstab, må påregne enten at skulle betale for På baggrund af dette er det min hold- han lider ved indgrebet. Kommissionen de nødvendige ledningsomlægninger, ning, at der må foretages en ændring af betragter også landmanden som profes- eller tilrettelægge byudviklingen på en vederlagsudmålingen, hvor det forsøges sionel part til at vurdere en fravigelse af sådan måde, at ledningsomlægning ikke at tage højde for den ubekendte risiko gæsteprincippet, og de byrder det med- er nødvendig, når der ligger en ledning, lodsejeren påføres ved at fravige gæste- fører (fx omlægningsrisikoen og de øko- hvor gæsteprincippet er fraveget. princippet. nomiske implikationer heraf), selvom Erstatningen der gives på baggrund af meget få (ikke engang ledningsejeren landsaftalerne dækker for de tab, ejen- Nye løsningsmodeller? selv) reelt kan vurdere denne risiko og dommen mister på det tidspunkt, led- På baggrund af ovenstående, er der byrde. ningen anbringes, men tager altså ikke nedenfor opstillet nogle mulige løs- Derudover nævnes det, at en eventuel højde for fremtidige udviklingsmulighe- ningsmodeller til, hvordan gæsteprin- ledningsomlægning er en ubekendt ud- der for ejendommen. cippet kunne fraviges, og hvordan gift, men omkostningerne ved en omlæg- vederlaget for fravigelse af gæsteprin- ning må som minimum være de samme Nuværende retspraksis cippet kan kvalificeres. som omkostningerne ved anbringelsen. Der tegner sig et billede af, at den nuvæ- Da ledningsejeren i første omgang højst rende retspraksis for vederlagsudmåling Tidsbegrænset fravigelse sandsynligt har foretaget den mindst om- lægger sig tæt op ad landsaftalernes tak- af gæsteprincippet kostningsfulde løsning, burde udgiften ster. Dette betyder, at vederlagsudmåling Af et høringsnotat fra Transportministe- ikke være helt ubekendt. for fravigelse af gæsteprincippet bliver riet til den nye vejlov, der blev vedtaget udmålt som en del af en sædvanlig servi- i 2015, fremgår det, at gæsteprincippet Er landsaftalerne tilstrækkelige tuterstatning, der udmåles som et beløb ikke er til hinder for, at ledningsejere og til at fravige gæsteprincippet? pr. m2 servitutbelagt areal multipliceret vejmyndighed (hvilket også må gælde Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med en faktor (den skønnede ejendoms- for alle andre lodsejere ved det ulovbe- med en række ledningsejere indgået værdiforringelse). Retspraksis viser, at stemte eller almindelige gæsteprincip) landsaftaler for teleledninger, el-anlæg denne faktor sædvanligvis fastsættes til indgår privatretlige aftaler (typisk ting- samt vand- og spildevandsanlæg med mellem 0,25 og 0,50, hvilket afhænger lyst som deklaration), som stiller led- nogle faste erstatningstakster for an- af de begrænsninger, den pågældende ningsejerne (eller grundejerne) mere bringelse af ledninger i landbrugsjord. servitut pålægger lodsejeren. gunstigt, end der gælder i medfør af Aftalerne er tavse om gæsteprincippet, Efter den nuværende praksis ses der gæsteprincippet. Der kan ifølge notatet og det kan ikke antages, at parterne har således ikke at være grundlag for en er- fx indgås aftale om en to-årig frednings- taget stilling hertil. Disse takster er efter statning, der svarer til en estimeret ud- periode for ledningsanlæg (dvs. at gæste- min vurdering ikke tilstrækkelige til at gift til at udføre et ledningsarbejde (eller princippet er fraveget de første to år fravige gæsteprincippet. Det skyldes, at denne udgift ganget med sandsynlighed- efter ledningens anbringelse eller om- landsaftalerne er en standard for, hvor- en for, at en sådan udgift opstår). I veder- lægning). ledes erstatning kan gives for anbringelse lagsudmålingen tages der således ikke En tidsbegrænsning af gæsteprincip- af ledninger, og derfor ikke tager højde højde for risikoen for fremtidige omkost- pets fravigelse vil gøre erstatningsud- for de forskellige omkostninger som an- ninger, som fravigelsen af gæsteprincip- målingen for både ledningsejeren og bringelse af en ledning kan have for en pet kan medføre for lodsejeren i forhold lodsejeren mere overskuelig i forhold til ejendom. til kommende ledningsarbejder, eller den nuværende model. På nuværende Med landsaftalens takster tages der fx eventuelle fremtidige udviklingsmulig- tidspunkt betyder en fravigelse af gæste- ikke højde for en ejendoms fremtidige heder for ejendommen. princippet almindeligvis, at lodsejeren udviklingsmuligheder. Det kan eksempel- Med denne vederlagsudmåling for fra- i al evighed skal bære byrden ved en vis være tilfældet hvor to landbrugsejen- vigelse af gæsteprincippet, vil to nabo- eventuel omlægning, og en konkret er- domme, der er placeret i et potentielt ejendomme i en fiktiv situation, hvor statningsudmåling for denne byrde er byudviklingsområde, som i fremtiden der skal tinglyses en ledningsservitut derfor så godt som umulig. Derfor fore-

34 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Tab af byggeret – case: Den nye ledning kommer på tværs af landmandens planer for ejendommen.

slås en tidsbegrænset fravigelse af gæste- ger beliggende på ejendommen osv. del vil der stadigvæk skulle gives en er- princippet, hvor både lodsejeren og led- Disse faktorer har bl.a. indflydelse på statning for selve anbringelsen af lednin- ningsejeren bedre kan overskue betyd- fremtidsmuligheder og udfordringer for gen som et engangsbeløb. ningen af en lednings anbringelse. Ind- ejendommen, og dermed også om en holdet af denne model kunne være, at ledningsomlægning kan forekomme Tab af byggeret ledningsejeren og arealejeren ved en for- inden for en overskuelig fremtid. Led- Denne løsningsmodel kan illustreres med handling kommer frem til, at gæsteprin- ningsejerens overvejelser for tidsperio- udgangspunkt i en case, som kan ses på cippet fx kan fraviges i 30 år, hvilket efter- den kan tage udgangspunkt i ledningens kortudsnit ovenfor. følgende kan forlænges ved en ny for- / anlæggets afskrivningsperiode, hvor- I denne case skal der anlægges lednin- handling, hvis ledningsejeren ønsker når der alligevel skal foretages ændrin- ger meget tæt på en landbrugsejendoms dette. Modellen sikrer dermed ledninger af ledningen, som fx kan skyldes led- bygninger, hvilket medfører, at den på- gerne fuld beskyttelse i en begrænset ningens levetid, eller at ledningens kapa- gældende landmand ikke kan udvikle sit periode, men en ubegrænset anbringelse citet ikke længere passer til dens formål. landbrugsanlæg, som han ellers havde af ledninger efter gæsteprincippets vilkår. Med denne løsningsmodel vil udmå- planer om ved købet af ejendommen. Til at fastlægge tidsperioden for fravig- lingen af erstatning for fravigelsen af Landmanden havde en plan om at etab- elsen af gæsteprincippet kunne der tages gæsteprincippet blive mere overskuelig lere nye bygninger, så produktionen dels højde for faktorer som forventninger til og begrænse størrelsen på erstatningen kunne forøges til en rentabel produktion, lokalplaner, kommuneplaner, lodseje- til lodsejeren, da det kun er en fravigelse dels at der fra ejendommen kunne fore- rens egne planer og alderen på bygnin- i en begrænset periode. Med denne mo- tages gårdsalg af egne produkter. Dette

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 35 EJENDOMSJURA

”Tanken med forsikringsmodellen er, at den skal bygge på et lignende princip som Oliebranchens Miljøpulje. Det betyder, at ledningsejerne i fællesskab etablerer en pulje, hvor der kan søges midler fra, når der skal foretages arbejder på ledninger” Marius Frisbæk Skjødt, landinspektørstuderende

har landmanden ikke konkret dokumen- men vil også fravige gæsteprincippet fællespuljen, og en lignende finansiering tation for, hvilket betyder, at der med permanent og dermed slippe for den kunne man forestille sig for ledningsejer- den nuværende erstatningsudmåling ikke økonomiske risiko for fremtidige lednings- nes model. Derudover kunne finansie- tages højde for fremtidsplaner og dermed omlægninger foranlediget af lodsejeren ringen komme fra eller suppleres af det lodsejerens byggeretter. eller tredjemand. Lodsejeren vil til gen- sparede vederlag for fravigelse af gæste- Denne model skal derfor sikre, at lods- gæld få en erstatning svarende til area- princippet, som ledningsejerne med ejeren får en erstatning, der svarer til de lets værdi (inklusiv eventuel forvent- denne model ikke vil skulle betale lods- byggeretter, der mistes ved anbringelse ningsværdi) og kan derfor ikke føle sig ejeren. Forsikringsmodellen er dermed af en ledning, hvilket skal vurderes indi- frataget for de eventuelle fremtidige uden måde for ledningsejerne at forsikre viduelt for hver enkelt ejendom. viklingsmuligheder som naboerne uden sig kollektivt mod omkostningerne til Tab af byggeret er et indarbejdet og vel- fuld kompensation. uforudsete ledningsomlægninger. kendt begreb i erstatningsretten, men det gives primært i forbindelse med per- Perspektivering Marius Frisbæk Skjødt er 9. semester-land- manent arealafståelse, og der er ikke tra- I forhold til ovenstående tre løsningsmo- inspektørstuderende og har skrevet artik- dition eller praksis for at gøre det i for- deller vil ledningsejere nok mene, at fra- len som led i sit projektarbejde gennem- bindelse med erhvervelse af partielle ret- vigelse af gæsteprincippet vil blive alt for ført under virksomhedsophold hos Mølbak tigheder. Når jeg mener, at det er rele- omkostningsfuldt i mange tilfælde. En Landinspektører A/S i perioden 5. septem- vant i forbindelse med ledningsservitut- pointe med løsningsforslagene er netop, ber – 5. december 2016. ter, hvor gæsteprincippet fraviges, er det at ledningsejere overvejer, om fravigelse således et udtryk for, at et sådant ind- af gæsteprincippet er væsentligt for den greb ligger tættere på en situation, hvor pågældende ledning og situation, og kva- grundejeren reelt afgiver den fulde dis- lificerer, med hvilken sandsynlighed, der positionsret over det berørte areal, frem- er behov for ledningsomlægninger og for at grundejeren giver ret til at etab- omkostningerne hertil. En konsekvens lere et ledningsanlæg (tilstedeværelses- kan derfor være, at ledningsejerne i høj- ret), jf. også den sidste model nedenfor. ere grad accepterer at ligge efter gæste- princippets vilkår, og dermed slippe for Fuld arealerstatning den omkostning, der er forbundet med Med denne løsningsmodel får lodseje- at fravige gæsteprincippet. ren en erstatning, som svarer til, at det Til at løse dette scenarie, hvor lednin- servitutbelagte areal var solgt. Den an- ger ligger efter gæsteprincippet, er mit lagte ledning kan ses som en mur, der løsningsforslag, at ledningsejerne går afskærer lodsejeren fra at udnytte sit sammen om en forsikringsmodel. Tan- areal som det hidtil har været – og frem- ken med forsikringsmodellen er, at den adrettet vil være muligt. Hvis man fore- skal bygge på et lignende princip som stiller sig ledningen som en mur, så vil Oliebranchens Miljøpulje. Det betyder, ledningen medføre ulemper for lodseje- at ledningsejerne i fællesskab etablerer ren og defigurering, som skal tages med en pulje, hvor der kan søges midler fra, i udmålingen af erstatningen. når der skal foretages “arbejder på led- Med denne model vil ledningsejeren ninger”. Oliebranchens Miljøpulje finan- skulle betale en højere pris end bare kva- sieres af benzinforbrugerne, hvor et lille dratmeterprisen for deklarationsarealet, beløb af hver solgt liter benzin går til

36 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 37 EJENDOMSRET · TEKST: OLE GREGOR, LANDINSPEKTØR

Fællesarealer og fælles ressourcer – fordele og udfordringer

Hummerfiskerbåde i den amerikanske delstat Maine. Adgangen til at fiske hummer, der er en stor lokal specialitet, reguleres suverænt af de lokale aktører på området ud fra tankegangen om fiskeriet som en fælles ressource. Foto: Istock

38 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Fællesarealer og navnlig fælles brugsret til arealer er vidt udbredt, ikke mindst uden for landets grænser. Landinspektør Ole Gregor kommer med eksempler, ser på udviklingen i teorierne om fællesarealer m.m., og overvejer konsekvenserne ved at have fællesarealer og fælles brugsret. Og så giver han gode tips til, hvad man skal holde øje med, hvis man selv vil se konkrete eksempler på fælles udnyttelse af ressourcer.

or os landinspektører er fælles- væksten, at der kommer fokus på emnet. overordnet, men der er bredt set en er- arealer mest noget vi møder som En af de helt afgørende artikler er Garret kendelse af, at han har fat i nogle vig- rester fra udskiftningen, der stam- Hardins tale og efterfølgende artikel The tige pointer, når der er tale om fælles mer tilbage fra de sidste år af 1700-tal- Tragedy of The Commons fra 1968. Hans ressourcer med fri adgang og uden regu- let, og som giver til tider rigeligt spænd- fokus er på frie fælles ressourcer (luft, lering. ende udfordringer, hvis der skal foreta- vand, fisk i oceanerne, græsning m.m.) Siden er der foregået en omfattende ges matrikulære ændringer. I en mere og hovedpointen er, at de vil blive øde- både empirisk og teoretisk forskning, bred sammenhæng taler man ikke blot lagt og overudnyttet, hvis der er fri ad- som har resulteret i en række bøger og om fællesarealer (common land på eng- gang til dem. Der er simpelthen større artikler om emnet (søg på Commons). elsk), der ejes i fællesskab, men også om motivation for den enkelte til at øge an- En af de mest centrale forskere er den fælles ressourcer og brugsrettigheder vendelsen, end der er for bevaring. Han amerikanske politolog og økonom Elinor (commons på engelsk), herunder udnyt- mener derfor, at fælles ressourcer og Ostrom (1933-2012). Hun startede sin telse af særlige emner – fx græsning eller arealer bør afskaffes og erstattes enten forskning nogenlunde samtidig med Har- indsamling af brænde til eget brug, mens af privat ejendomsret eller af statslig ding og skrev en afhandling om vanding ejendomsretten tilhører andre. kontrol. i Californien, hvor det ikke er det offent- Rettighederne til at udnytte ressourcer The Tragedy of The Commons har haft lige, som styrer udnyttelsen af ressour- på andres ejendom kendes helt tilbage fra meget stor indflydelse, fx bag ideerne til cen, men de involverede brugere. Efter- romerretten (usufrutus) og vi har dele EU’s fiskeripolitik, privatiseringen af fæl- følgende undersøgte Ostrom, sammen af dem herhjemme, selv om vi har en lesarealer i u-landene som en betingelse med et større hold på The Bloomington tendens til at fortrænge dem. Det er fx for støtte fra internationale organisa- School of public choice and institutional retten til at færdes langs stranden, ret- tioner, statslig overtagelse af skovene theory, en række fællesarealer og fælles ten til at færdes på anlagte veje i skove (fx i Indien), lukning af nationalparker udnyttelser af ressourcer. Hun kom frem m.m., retten til at plukke bær og svampe for den oprindelige anvendelse og til de til, at langt de fleste fællesarealer og fæl- til eget brug m.v. mellemstatslige klimadiskussioner. les ressourcer er velfungerende og at de Uden for Europa er fælles ejendomsret Ideerne har dog været kendt meget i en del tilfælde er bedre til at passe på og ressourcedeling langt mere udbredt længere end Hardings artikel, og tesen ressourcerne end private eller staten. end i vores del af verden. Det gælder ek- om at privat udnyttelse er mere effektiv Arbejdet er så banebrydende, at Ost- sempelvis landsbyerne i Sydindien, An- end fælles udnyttelse, stammer helt til- rom i 2009 modtog Nobelprisen i øko- desbjergene og store dele af Afrika eller bage fra overvejelserne om udskiftning nomi for sit arbejde (se fx hendes bøger græsningen i Mongoliet. Mange steder – både herhjemme og i resten af Europa. Governing the Commons: The Evolution of er der formelle overordnede ejere, men De spredtes i forbindelse med kolonise- Institutions for Collective Action fra det vigtige er, at de lokale har afgørende ringen til de arealer som kolonimagterne 1990 eller, for en kort opsamling, hendes indflydelse på, hvordan ressourcerne overtager og eksempelvis i Algier betød sidste foredrag The Future of the Com- bliver fordelt og anvendt. På tilsvarende det, at man allerede i 1920 reducerede mons fra 2012). På baggrund af sine em- vis er pumpelag et dansk eksempel på, fællesgræsningsarealerne betydeligt og piriske arbejder, der strækker sig fra at flere ejere går sammen om at drive en konverterede dem til statsskov – i øvrigt vanding i Californien, vanding i Valencia- fælles ressource. med tæt på katastrofale konsekvenser, se området, hummerfiskeri ved Maine, græs- fx Diana K. Davis Resurrecting the Gra- ning og skovdrift i Alperne, græsning Befolkningstilvækst øger fokus nary of Rome: Environmental History i Mongoliet, landsbyer i Sydindien og Forskningen på området har været spredt and French Colonial Expansion in North landsbyer i Andesbjergene, får hun doku- og det er først med den begyndende fo- Africa (Ecology & History). menteret, at fællesarealer og fælles res- kus på bæredygtighed og befolkningstil- Hardings artikel er meget generel og sourcer både kan være bæredygtige og

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 39 EJENDOMSRET

I bjergområdet La Merica på den sydøstlige del af den kanariske ø Gomera bruges dette areal til fællesgræsning (geder), hvor det mellem de græs- ningsberrettigede aftales, hvor mange dyr der må være på arealet og hvem der fører tilsyn. Bemærk i øvrigt fikspunktet – det må være hårdt, at være landmåler i bjergområder, hvor udstyr skal slæbes langt. Foto: Ole Gregor

Ved Vorupør i Thy er der stadigvæk lidt kystfiskeri tilbage. De fleste andre steder i Danmark forsvandt det, da man afskaffede mulighederne for bier- hvervsfiskeri og indførte omsættelige fiskekoter. Foto: Ole Gregor

danne grundlag for en effektiv ressour- ceudnyttelse. Eksemplet med hummerfiskeriet er interessant, da EU har den holdning, at der ikke er grænser for fisk eller adgang til ressourcen, så det er nødvendigt med en mellemstatslig regulering. I Maine- området i det nordøstlige USA er der en lang tradition for hummerfiskeri og det havde i 1920 udviklet sig så meget, at der var et sammenbrud i hummerbe- standen. Staten valgte ikke at regulere, men lagde i stedet et betydeligt pres på de lokale aktører. Det medførte en lokal regulering af hvem, hvor, hvornår og med hvilke redskaber der må fiskes, og det har været så stor en succes, at bestanden blev genoprettet, og i dag er hummerfiskeriet en god levevej for de involverede. Det empiriske arbejde rejser en række spørgsmål om, hvorfor der er nogle fæl- lesarealer og fælles ressourcer, der fejler, og andre der fungerer effektivt. Ostrom har på baggrund af undersøg- elserne og teoretiske overvejelser defineret otte principper for stabil administration af fællesarealer og fælles ressourcer, som her er opstillet lidt forsimplet: • Der skal være klare grænser og eksklu- sion af dem, der ikke har rettigheder.

40 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 • Der skal være regler om adgang til arealer og ressourcer som er tilpasset de lokale forhold. • Der skal være regler, som gør det muligt for dem, der anvender ressourcerne at deltage i tilrettelæggelsen af reglerne. • Der skal være en effektiv overvågning af, om reglerne bliver fulgt. • Der skal være graduerede sanktioner, hvis man ikke overholder reglerne (små overtrædelser med små sanktioner og store med alvorligere, ofte udelukkel- se fra deltagelse i udnyttelsen). • Billig og effektiv konflikthåndtering. Selvreguleringen skal være anerkendt af de overordnede myndigheder. • Der skal i forbindelse med store fælles- arealer og fælles ressourcer være et hierarki af selvstyrende enheder, hvor det er afgørende, at det lokale niveau På højsletten Paúl da Serra i den vestlige del af atlanterhavsøen Madeira er der inden for det samme areal opfylder betingelserne om selvstyre. flere fællesskaber i form af græsning og indsamling af vand til landbrugsdriften tættere på kysten. Indsamlin- gen af vand på øen foregår via et omfattende kanalsystem (kaldet levadaer) og fordelingen er nøje reguleret gennem vandlaug, hvor tvistigheder kan indbringes for særlige vanddomstole. Det er et fantastisk stykke Hovedkonklusionen på Ostroms arbejde arbejde og det er muligt at gå langs med en række af levadaerne. Foto: Ole Gregor er, at der udover privat ejendomsret til ressourcer eller statslig regulering, er et reelt alternativ i form af fælles regulering min nysgerrighed om ekspropriation. er også steder, hvor fællesarealer eller (Commons). Hendes arbejde har betydet Det er klart et emne landinspektørstan- fælles ressourcer uventet dukker op. Så- en gentænkning af de løsninger, der anden herhjemme har undervurderet, og ledes er der stadigvæk over 500.000 hek- vendes i u-landene, men har også betyd- det hænger nok sammen med, at langt tar commons i England, hvor eksempel- ning i i-landene, da der er mange som de fleste fælles ressourceudnyttelser blev vis en stor del af parkerne i byerne er føler sig fremmedgjorte over for staten afskaffet i forbindelse med udskiftningen gamle commons, der er forblevet områ- og mellemstatslige organisationer som og at et af de sidste større områder, kyst- der med adgang for alle på grund af fæl- fx EU. Ostroms arbejde har også haft be- fiskeriet , i 1970’erne blev omfattet af en lesrettighederne. Og i Japan er der over tydning på områder, der ikke er fysiske betydelig statslig regulering. tre millioner hektar fællesarealer. som fx internettet, hvor man opererer Der er flere, der fortsætter Ostroms ar- Så god fornøjelse, når turen næste med Creative Commons. bejde (se en oversigt i Derek Wall: The gang går uden for landets grænser, Det er i øvrigt interessant, at både ven- Commons in History – Culture, Conflict både med at finde fællesarealer og fæl- strefløjen og de liberale interesserer sig and Ecology fra 2014) og en af de ting les anvendelser samt med mere teore- for hendes arbejde. der er kommet fokus på, er den kulturelle tiske overvejelser om ejendomsret. Det Venstrefløjen ser fællesressourcer som dimension. Den medfører efter den nye- er et større emne, hvor nogle af over- et værktøj til at bekæmpe ulighed sam- ste forskning, at vi ikke agerer så ego- vejelserne kan ses i det svenske Beijer tidig med at bæredygtigheden bevares istisk som de økonomiske modeller bag Instituts bog Rights to Nature – Ecolo- (se fx Giovanna Ricoveri Nature for Sale Hardings artikel – eller for den sags skyld gical, Economic, Cultural and Political – The Commons versus Commodities fra Finansministeriets modeller – antager. Principles of Institutions for the Environ- 2013). Interesserer man sig for emnet, er det ment. Der er nok at kaste sig over for Ostrom selv har en baggrund i liberal værd at holde øje med på rejser. Alle- den interesserede landinspektør. økonomi og ser mere fælles ressourcer mandsretten i Sverige og Norge er vel- som et bæredygtigt alternativ, hvor bru- kendte eksempler på fælles brugsret. Ole Gregor er landinspektør og ansat i gerne får direkte indflydelse. I udlandet er typiske eksempler derud- Aarhus Kommune som VVM-medarbejder. over græsningsarealer i bjergegne og Åbn øjnene på udlandsrejser vandingssystemer, mens skove ofte er Jeg begyndte at interessere mig for den blevet reguleret, så fokus er på tømmer teoretiske side af emnet, da det gentag- fremfor træ til brænde, staver til hegn og ne gange dukkede op i forbindelse med andre præindustrialder-anvendelser. Der

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 41 EJENDOMSJURA · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Afskedssalut fra faglig profil: Værn om fagets kernekompetencer

Interview

Gennem et langt arbejdsliv har Lars Ramhøj været en central figur på landinspektørscenen. Som underviser på det matrikulære kerne- område på landinspektøruddannelsen, som forsker og forfatter til flere bøger om ejendomsjura og som flittig leverandør af fagartikler til blandt andet fagbladet ’Landinspektøren’. Seks år er der er gået, siden Lars Ramhøj fratrådte på universitet, og i den periode har han været travlt optaget af faglige aktiviteter, men nu har den tidligere lektor valgt at drosle kraftigt ned. Lars Ramhøj afslører her, hvorfor den beslutning kommer nu, og hvad det er ved ejendomsjura, som igennem mere end fire årtier har fascineret ham. Og så kommer han med nogle opråb til både uddannelsen og branchen.

Hvorfor valgte du at uddanne dig til kan man da godt tænke; ”brugte vi ling op inden for det der dengang hed landinspektør? virkelig tid på det?”. Vi blev fx undervist matrikelvæsen søgte jeg den – og fik Faktisk begyndte jeg først på civilin- i dræning og tegnede også en masse i den. Derfor droppede jeg ud af licentiat- geniøruddannelsen, men allerede i den hånden – men vi havde mange hygge- studiet, men langt senere genoptog jeg første årsprøve i dynamik – tror jeg det lige timer på tegnesalen med masser af studiet, nu som ph.d.-grad. Det må være var – fik jeg et kummerligt resultat. Des- kortspil. Det er jo helt anderledes i dag, den længstvarende ph.d.-uddannelse i uden passede atmosfæren på DTU mig men uddannelsen har heldigvis bevaret faget…! dårligt, for man gik mest rundt i hver sin en stor bredde og det er det væsentlige, verden og passede sig selv. Jeg slog altså synes jeg. Kun et år efter din ansættelse rykker hverken til fagligt eller brød mig om at uddannelsen i 1975 til Aalborg. Hvad være der. Derfor begyndte jeg at kigge Hvordan gik det så til, at du blev forsker betød det for dig? mig om efter en anden uddannelse. I og underviser? Dengang var der udover min ad- min families bekendtskabskreds var der Efter uddannelsen arbejdede jeg junktstilling både en professor og en lek- en amtslandinspektør i det sønderjyske kortvarigt udenfor Landbohøjskolen, tor på det matrikulære område. Lekto- matrikelvæsen, og jeg undersøgte derfor, først med planlægning og siden som ren, Johannes Steffensen, og jeg flyttede hvad uddannelsen gik ud på og tænkte, assistent i et landinspektørfirma, indtil med til Aalborg og var med til at bygge at det lyder som noget for mig. Især jeg kunne begynde et licentiatstudium, uddannelsen op det nye sted. På det bredden i uddannelsen tiltalte mig. Så som det hed dengang. Jeg følte mig godt tidspunkt handlede mit fagområde ret jeg skiftede uddannelse og har aldrig tilpas i universitetsmiljøet, og da der snævert om den matrikulære sagsudar- fortrudt det. Kigger man tilbage i dag, efter et års tid blev slået en adjunktstil- bejdelse. Med tiden udviklede det sig –

42 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 ”Det ejendomsjuridiske område, som ingen andre faggrupper rigtig behersker, skal man være omhyggelig med at fastholde som et særkende for landinspektører. Og det kan blandt andet ske ved, at landinspektører videndeler” Lars Ramhøj, lektor emeritus

formentlig på grund af min egen faglige landinspektører om faglige spørgsmål ”De seks år efter jeg stoppede på universitetet, interesse – til også at omfatte servitut- fra virkelighedens verden, som jeg så har fagligt været rigtig sjove og travle. Jeg har ret, arealforvaltning, vejes retsforhold har formidlet i små artikler, indpakket i skrevet virkelig meget de seneste år, og det har og ikke mindst hævd, som jeg har dyrket en fagteoretisk kontekst. Den vidende- været en stor fornøjelse. Jeg er taknemmelig for som mit speciale. Jeg har gjort meget for ling skal man holde fast i for at styrke den tillid som landinspektørerne har vist mig, når de har delt deres faglige udfordringer med at styrke landinspektørerne på hævds- erhvervet. Der er jo ikke kun indbyrdes mig,” siger Lars Ramhøj, der her er fotograferet området, navnlig med sigte på skelfor- konkurrence i branchen, men også kon- på en familietur i sommer ombord på båden retninger, hvor de primært har brug for kurrence med andre erhverv. Så det er Hjejlen. Privatfoto det, men også ved rådgivning i forhold vigtigt at holde fast i kompetencerne på til servitutter. For at rumme alle mine fagets kerneområder. I den forbindelse forskningsemner under én hat opfandt hilser jeg koncentrationen af landin- jeg begrebet ejendomsjura, som jeg sy- spektørfirmaer velkommen, for det giver nes meget godt beskriver de fagligheder større mulighed for at specialisering og landinspektører mestrer inden for det for at dyrke fagligheden inden for eks- ejendomsjuridiske felt. propriation, hævd osv. end man kan i et lille firma. Det finder jeg er positivt. Hvad synes du er det interessante ved lige netop ejendomsjura? Hvis du kigger på de matrikulære og Det har været spændende at få rede på ejendomsjuridiske områder gennem området og udvikle en kontekst omkring de seneste omkring 40 år, hvor du har hævd, at få sat ord på de grundlæg- været aktiv, hvad vil du så betegne som gende forudsætninger, der skal til for at de mest karakteristiske udviklingstræk? vinde hævd. Det sjove er jo, at der ikke Inden for ejendomsregistreringen er andre, der kan lige præcis det her er det helt klart digitaliseringen, altså om vejrettigheder, servitutter og hævd. det at sagsgangen er gået fra papir til Heller ikke jurister. Jeg har de facto nu i dag at være en rent digital proces. På i mange år ageret mere som jurist end ejendomsjuraområdet er der faktisk ikke som landinspektør. Jeg har i virkelig- sket så meget. Jura er jo ret stabil og be- heden kunnet boltre mig frit og dyrke væger sig kun langsomt fremad. Og dog, området op, og har gennem årene fået for jeg synes faktisk, at de praktiserende masser af henvendelser fra landinspek- tører og advokater, som ønskede råd og vejledning på området. Så min faglige udvikling har bevæget sig fra stringent Blå bog Lars Ramhøj matrikulær ejendomsregistrering over 71 år, fra Sønderborg, bosat i Nørresundby. Uddannet landinspektør fra Den mod det ejendomsjuridiske. Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) 1966-71. Derefter ansat hhv. hos Lige præcis det ejendomsjuridiske om- byplanarkitekt Vibeke Fischer Thomsen og i landinspektørfirmaet Percival Nielsen råde, som ligger naturligt for landispek- og Johs. Meier i Hillerød. Licentiatstuderende på KVL 1972-73. Adjunkt på land- tører, og som ingen andre faggrupper inspektøruddannelsen på KVL 1974-75, lektor på landinspektøruddannelsen på rigtig behersker, skal man være omhyg- Aalborg Universitet 1975-2011. Beskikkelse 1977, Ph.d. 1999. Forfatter til flere gelig med at fastholde som et særkende fagbøger, bl.a. Udstykningsloven med kommentarer, Hvor ligger skellet?, Private for landinspektører. Og det kan blandt fællesveje og Matrikulær sagsudarbejdelse samt en lang række fagartikler. Har været andet ske ved, at landinspektører viden- aktiv i Den danske Landinspektørforenings Fagligt Udvalg, Efteruddannelsesud- deler. Mange af de ting jeg har skrevet valget og Responsumudvalget. Gift med Gitte, har to børn og fire børnebørn. om, udspringer jo af henvendelser fra

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 43 EJENDOMSJURA

”I dag er der ingen af underviserne på studiet, der samtidig forsker inden for ejendomsjuraen […] og det er efter min mening katastrofalt” Lars Ramhøj, lektor emeritus

landinspektører med større selvfølge- 50-40-10 arbejdsfordeling, dvs. forsk- Efter du stoppede på universitetet, har lighed agerer på det ejendomsjuridiske ning i knap halvdelen af arbejdstiden, du fortsat med at være faglig aktiv og område. undervisningen fyldte 50 procent, mens blandt andet jævnligt skrevet artikler der var afsat 10 procent til administra- her i ’Landinspektøren’. Hvordan kan Og hvis vi retter blikket fremad, kan du tion. At der var afsat tid til forskning, det være, at du nu drosler ned rent så pege på nogle tendenser på området, har været forudsætningen for, at jeg fagligt? som er værd at holde øje med? har kunnet dyrke ejendomsjuraen i den Den primære årsag er, at jeg synes, jeg Udstykningskontrollen afvikles i dag grad, som jeg har gjort. Det som så er har skrevet mig igennem de emner, jeg over det grønne skema, som efter min stærkt bekymrende er, at da jeg holdt på har specialiseret mig i og dermed også mening er et helt utilstrækkeligt grund- universitetet for seks år siden, var der dækket de områder godt af. En anden lag for at forelægge matrikulære sager andre gode kræfter, der også fratrådte, og nok så væsentlig grund er, at jeg ikke for kommunerne. Man beder kommu- herunder professor Orla Friis Jensen. følger intensivt med i fx domme længere nen om at forholde sig til en sag uden Og i dag er der ingen af underviserne – og selvom ejendomsjuraen ændrer sig at identificere de problemer, der kan på studiet, der samtidig forsker inden i et langsomt tempo, skal man altså pas- være i en sag. Det bare ikke godt nok! for ejendomsjuraen. Der sker altså ingen se på, at man ikke kommer til at skrive For nogle år siden kom den såkaldte forskning på området på universitetet, noget, der er forældet. Desuden kommer MALO-rapport med nogle anbefalinger og det er efter min mening katastrofalt. der færre henvendelser fra landinspek- om at etablere et scanningssystem med Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved de tører om faglige spørgsmål. Disse hen- henblik på at identificere de forhold i en kræfter, der forsøger at holde uddannel- vendelser har langt hen ad vejen været sag, som kræver myndighedstilladelse. sen kørende, for de gør en kæmpeind- inspirationen for mig. Jeg stopper ikke Dem mangler man at få implementeret, sats. Jeg kritiserer alene universitetet for definitivt, og jeg er fortsat til disposition og det synes jeg man skulle få gjort. Et ikke at stille de ressourcer til rådighed med faglig sparring, hvis nogen ønsker andet forslag jeg har leget med er nok for uddannelsen, som er nødvendige. det, men mine bidrag vil fremover blive mere kontroversielt. Det er foreløbig Det er helt uanstændigt og rigtig, rigtig mere sporadiske. Dertil kommer så, at mest en strøtanke og ikke gennemtænkt ærgerligt, at man har behandlet et ker- mit helbred ikke er, hvad det har været, som sådan, men kan man forestille sig, neområde så kummerligt. og at jeg må prioritere mine kræfter. at den digitale proces kan tilrettelægges sådan, at den praktiserende landinspek- Kan man lukke hullet ved hjælp af ek- tør står så fuldstændigt for den matriku- sterne undervisere? lære sag, at man helt kan droppe kon- Kun så langt, at man kan holde under- trollen i Geodatastyrelsen? Det vil sige, visningen kørende. Eksterne undervisere at det i realiteten bliver landinspektøren, kan ofte trække eksempler ind i under- der foretager registreringen i Matriklen. visningen fra praksis og give vinkler på Dermed følger ansvaret selvfølgelig også undervisningen som de universitetsan- med, hvis der sker fejl, men jeg har altid satte ikke kan på samme måde, og det været fortaler for, at landinspektørerne kan være et glimrende bidrag til under- skal påtage sig så meget ansvar som visningen. Men de savner altså den forsk- muligt for at styrke erhvervets position ningsmæssige kontekst at pakke under- i samfundet. visningen ind i. De driver ikke faget og skaber ingen kontakter udadtil, for det Hvordan har rammerne for dit arbejde er de ikke ansat til. På den måde er det, på uddannelsen været? forstå mig ret, en discountløsning, som Da jeg startede, havde vi en såkaldt kun lige holder uddannelsen oven vande.

44 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 AREALFORVALTNING · TEKST OG FOTO: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Hvad skal Danmark bruges til – og hvilke redskaber skal i spil?

Danmarks arealanvendelse frem mod 2050 kalder på prioriteringer og nye virkemidler. Til det formål fik folketingspolitikere på en høring på Christiansborg råd og inspiration fra en række eksperter, herunder to landinspektører, der spillede en fremtrædende rolle i debatten.

år penge skal fordeles, er der anvendelse, herunder tager stilling til øko- normalt flere ønsker, end der nomiske forhold i form af miljøinveste- er råd til. Det samme kan siges ringer og kompensation for miljøvenlig om arealer. Hvis alle politiske planer og drift. Dermed indregnes samfundsgevin- ønsker for Danmarks areal skal blive til ster i planlægningen, og man har på den noget, vil det kræve, at Danmark var 30 måde flere håndtag og er mere helheds- procent større, end det faktisk er, viser orienteret end i klassisk fysisk planlæg- en beregning fra Teknologirådet. Altså ning. En sådan institutionel ramme for må der prioriteres og flere anvendelser det åbne land kan man godt lade sig in- må eksistere side om side på samme areal. spirere af i Danmark, mente Karsten Og hvordan gør man så det i praksis? Willeberg-Nielsen, og politikerne hæftede Det var der fokus på i Teknologirådets sig bl.a. ved rekonstruktionsplanernes høring på Christiansborg den 27. oktober, lange tidshorisont på 12 år. hvor et panel af folketingsmedlemmer fik Landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen redegjorde for hollandske virkemidler i det åbne land. mulighed for at udspørge en bredt sam- Fritag natur for ejendomsskat mensat ekspertgruppe om lovgivnings- Debatten, der stak i mange forskellige og planlægningstiltag på området. retninger, kom også omkring det grønne rede for, at en troværdig og langsigtet Debatten fokuserede især på behovet for danmarkskort, som indgår i den seneste arealudpegning også giver investerings- at forny lovgivningen med bedre værk- planlovsrevision. Bl.a. blev det debatteret, sikkerhed. Han lancerede desuden den tøjer til myndigheder samt en stærkere om der skal oprettes et rejsehold med idé overfor politikerne, at naturarealer koordinering på tværs af kommunerne. bemyndigelse til at udpege arealer i stil bør fritages for ejendomsskat. Det kræver med den såkaldte gummistøvlekommis- dog, at de dynamiske arealer, der er ud- Kig til udlandet for inspiration sion, som fastlagde strandbeskyttelses- peget efter naturbeskyttelseslovens § 3 I Holland kender man bedre end i de linjens forløb. bliver indarbejdet i ejendomsregi- fleste andre lande til, at arealforvaltning Tråden blev taget op af landinspektør streringssystemet, pointerede Esben handler om prioriteringer. Med tre gange Esben Munk Sørensen, der argumente- Munk Sørensen. så mange indbyggere som her i landet, klemt sammen på et areal lidt mindre end det danske, er det værd at kigge den Deltagere i Folketingshøringen den 27. oktober 2016 vej for inspiration. Det mener landinspek- Folketingspolitikere: Henrik Dahl (LA), Anni Matthiesen (V), Steen Gade (SF), tør Karsten Willeberg-Nielsen, der i sit Christian Poll (ALT), Kirsten Brosbøl (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Søren oplæg redegjorde for hollandske initiativer Egge Rasmussen (EL). til at opnå en bedre balance mellem in- Ekspertpanel: Lone Søderkvist Kristensen (Københavns Universitet), Marianne tensiv husdyrproduktion og miljøhensyn. Fisker (Jammerbugt Kommune), Karsten L. Willeberg-Nielsen (Mølbak Landin- Et vigtigt redskab i den forbindelse er spektører A/S), Thyge Nygaard (Danmarks Naturfredningsforening), Jesper Pagh de såkaldte rekonstruktionsplaner, hvor (Arkitektforeningen), Esben Munk Sørensen (Aalborg Universitet) og Michael lokale, regionale og statslige aktører sam- Krogh (Næstved Kommune). men fastlægger rammerne for et områdes

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 45 ARBEJDSMARKED · TEKST: KREILS VON FYREN KIELER EKELUND, LANDINSPEKTØR

Barsel er ikke kun for kvinder

Debat

Det er på tide, at landinspektører indser, at barsel er noget, som fædre kan tage på lige fod med mødre. Og at det er noget, som både mænd og kvinder bør arbejde for, da det er til gavn for alle parter. Sådan lyder opsangen fra mandlig landinspektør på barsel.

“Kan man det?!” – var den umiddelbare selv om, at få ugers barsel er mere end bringe tid med sit barn ikke er lig med reaktion fra min leder, da jeg sagde, at rigeligt. Derfor giver det god mening at et fravalg af hverken ens arbejdsplads jeg ville tage i alt 18 ugers barsel. Opbak- vælge den nemme løsning og lade mor eller karriere. ningen til min beslutning var heldigvis fortsætte med barslen – hun er jo alle- stor og hurtigt blev det også klart, at min rede så godt i gang. Skævt system leder fortrød, at han ikke selv havde Mænd skal være mere modige og se De forskruede forventninger er et resul- taget mere barsel. Der er formentlig tingene i et større perspektiv, ellers tat af et skævt system. § 8 i overenskom- mange mænd, der deler disse følelser falder de nemt i denne fælde. Far bliver sten er med til at bevare og styrke for- og som ligeledes fortryder, at de ikke tog nødt til at gøre op med omverdenens for- ventningen om, at kvinder tager meget mere barsel. ventninger til fordeling af barsel. barsel og mænd tager lidt. Dette er ikke Der er helt sikkert mange nybagte fair for nogen. fædre, som tager meget lidt barsel, fordi Forskruede forventninger Kvinder kan maksimalt få 4 uger (gra- de frygter arbejdsgiverens eller måske Fars usikkerhed og overvejelser i forhold viditetsorlov) + 14 uger (barselsorlov) kollegernes reaktion. Måske er der end- til barsel udspringer af nogle forskruede + 8 uger (forældreorlov) = 26 uger med da mange, der slet ikke overvejer at tage forventninger. Den overvejende forvent- sædvanlig løn. Til sammenligning kan noget barsel, da det jo er noget mødrene ning i landinspektørbranchen, og i sam- fædre maksimalt få 2 uger (fædreorlov) plejer gøre. Det vil jeg gerne gøre op med. fundet generelt, er, at kvinder tager + 8 uger (forældreorlov) = 10 uger med størstedelen af barslen og mænd tager sædvanlig løn. Far har endda mulighed Far på usikker grund et minimum. Det er jo helt forskruet. De for at give 3 af sine 8 uger med sædvan- Far står ofte på skælvende ben, når bar- forventninger sidder desværre i bagho- lig løn til mor, hvis de begge er landin- slen skal fordeles. Den nybagte far har vedet på mange – både lønmodtagere spektører. i ugerne efter fødslen kunnet iagttage og arbejdsgivere. Dette gavner hverken De økonomiske incitamenter for at far sit nyfødte barn blive tættere og tættere kvinder eller mænd. tager mere end 10 ugers barsel, er der knyttet til mor. I kampen om barnets gunst For kvinder betyder det, at arbejdsgi- ikke. Og far og mor bliver endda skubbet må han tit tage til takke med andenplad- verne kan være tilbageholdende med at i en retning, hvor far tager 5 ugers foræl- sen, da mor jo kan amme og er hurtigere ansætte yngre kvinder, fordi de frygter dreorlov fremfor 8. til at aflæse barnets behov, fordi hun går en kommende barselsperiode. For mænd hjemme de første måneder. Hvis far til- kan det betyde, at de føler sig illoyale, Både fars og mors opgave med lige har fået nyt job, en lønstigning hvis de vælger at tage meget barsel. Det Løsningen på problemet er todelt. For det eller er blevet ansvarlig for et stort pro- er derfor vigtigt, at både arbejdsgiver og første bør overenskomsten sikre en bedre jekt, så kan han hurtigt få overbevist sig arbejdstager indser, at tilvalget af at til- fordeling af barsel mellem kvinder og

46 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 Kreils von Fyren Kieler Ekelund - Blå bog 29 år, fra Ålsgårde. Bor på Nørrebro i København med sin kæreste Anna, der er læge, og deres datter, Yrsa.

Erhvervserfaring: Siden 1. januar 2016: · Markedschef og landinspektør ved Geopartner Landinspektører A/S

2012-2015: · Landinspektør ved Landinspektørfirmaet Vektor A/S

Uddannelse: 2014-2015: · MSc Urban Economic Development, UCL, The Bartlett Development Planning Unit

2010-2012: · MSc Surveying, Planning and Land Management, AAU, København

2007-2010: · BSc Landinspektørvidenskab, AAU, København

Udsnit af § 8 om graviditet og barsel i overenskomsten mellem PLF og ALF: Ved at kombinere ferie og barsel havde Kreils von Fyren Kieler Ekelund ca. en måneds overlap med “Virksomheden betaler til en kvindelig medarbejder sædvanlig løn under fravær sin kæreste inden hans tid alene på barsel startede. i 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov). Denne tid brugte de bl.a. på at rejse tre uger i det Endvidere betaler virksomheden sædvanlig løn under fravær på grund af barsel nordlige Italien, hvor dette billede af Kreils og dat- i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). teren Yrsa er taget. Under barslen er ugens højde- punkt for far og datter Fars Legestue, der er et til- I forbindelse med fødslen er faderen berettiget til sædvanlig løn i 2 uger (fædreorlov). bud til fædre og deres børn på Nørrebro i København. Der optjenes ferie og pension under graviditetsorlov, barselsorlov og fædreorlov Hver mandag eftermiddag er der fri leg i Korsgade- i de nævnte tidsrum. hallen, hvor man kan slippe sit barn fri på et 5 x 10 m Fra den 1. april 2015 betaler virksomheden udover de 14 ugers barselsorlov over- skumgummigulv fyldt med legetøj og jævnaldrende unger. Imens slapper fædrene af med kaffe i hån- enskomstmæssig løn under fravær i indtil 13 uger (forældreorlov). Af disse 13 uger den og The Doors eller Bob Marley i højtaleren. har hver af forældrene ret til betaling i 5 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forældre ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten moderen eller faderen. Der optjenes ferie og pension under forældre- mænd. 12 ugers betalt forældreorlov til orlov i de nævnte tidsrum.” fædre ville være et fornuftigt skridt på vejen, mens 16 uger ville være et stærkt signal. Kønsfordeling Den anden del af løsningen ligger hos Kønsfordelingen blandt aktive landinspektører, der er medlem af Den danske mor og far i fællesskab. Mænd skal lære Landinspektørforening, er ca. 1/5 kvinder og 4/5 mænd. Landinspektørforeningen værdien af at tage mere barsel og de skal indsamler ikke data vedrørende fordelingen af barsel mellem mænd og kvinder. turde at gøre brug af deres ret. Samtidig Kilde: Den danske Landinspektørforening skal kvinder vriste sig fri af tanken om, at barsel først og fremmest er deres ret. Mit opråb til mænd og kvinder i bran- ny overenskomst med en mere ligelig for- af støvet og i en mere moderne retning, chen er derfor, at vi skal arbejde for, at deling af barsel medvirke til at nedbryde hvor arbejdsgiverne ikke er betænkelige fædre i det mindste tager de 10 ugers de forskruede forventninger, der i øje- ved at ansætte kvinder og hvor mænd barsel, de er berettiget til med fuld løn blikket præger branchen og vores sam- kan tage barsel uden at føle, at arbejds- og hvis det virkelig skal rykke noget, så fund generelt. pladsen ser det som et svigt. bør mænd i landinspektørbranchen tage Med både mor og far på banen vil bar- Mænd og kvinder har alt at vinde og endnu mere – uanset hvad den nuvæ- nets forhold til begge forældre styrkes intet at tabe ved at lade mænd tage rende overenskomst siger. På sigt vil en og vores branche vil blive skubbet ud mere barsel.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 47 NYT JOB · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

”Jeg følger nøje med i, hvad der sker med Togfonden”

Landinspektør Signe Maj Holm har skiftet sit job hos Energinet.dk ud med en ansættelse i det rådgivende ingeniørfirma Atkins Danmark A/S, der er stærkt involveret i baneprojekter.

Nyt Job

Du kommer fra en stilling i Energinet.dk. Hvor og i hvilken del af virksomheden er Hvad er det bedste ved dit nye job? Hvorfor valgte du at skifte til Atkins? du ansat i? Indtil videre er det den afveksling, der Jeg har været rigtig glad for at være Jeg arbejder på Atkins kontor i Aarhus, er i jobbet. Altså det med at komme ud i Energinet.dk, hvor jeg primært har ar- i afdelingen Vej, Areal og Landmåling. at måle og registrere, for bagefter at tage bejdet med rådgivning, sagsbehandling Vi er omkring 28 medarbejdere i afdelin- tilbage på kontoret og bearbejde og regi- og administration i relation til reglerne gen, hvoraf de fire af os er landinspektø- strere de data jeg har indsamlet, og der- om opstilling af nye vindmøller og erstat- rer. Resten er hovedsagelig vejingeniører efter levere de færdige data videre til ninger i den forbindelse. Efter seks år eller kort- og landmålingsteknikere. dem, der skal projektere fx en overkør- i jobbet havde jeg bare lyst til at prøve sel. Den form for afveksling i jobbet sæt- noget helt andet. Du siger, at Atkins Danmark primært ter jeg stor pris på. arbejder med baneprojekter. Er det så Er det så noget helt andet du arbejder udelukkende inden for det område dine med nu? opgaver ligger? Ja, det er det. Atkins arbejder i Dan- Indtil videre, ja – og jeg går også ud mark først og fremmest med forskellige fra, at det vil være sådan fremover. Der- baneprojekter, fx elektrificeringen af for følger jeg også nøje med i, hvad der banenettet. Jeg skal være med til at stå sker med Togfonden, som jo skal finan- for arealerhvervelsen i forbindelse med siere nye baneprojekter. Det har stor be- projekterne, typisk som rådgiver for Bane- tydning for mine arbejdsopgaver. danmark, så størstedelen af mit arbejde ligger på det ejendomsjuridiske område. Men jeg har også allerede været ude at måle, og tekniske opgaver fylder derfor Blå bog også i jobbet. Signe Maj Holm, 34 år, opvokset i Kværndrup på Midtfyn. Bor i Stilling ved Skander- borg sammen med sin kæreste Peter Pagh Schultz, og deres to børn – Elisabeth på Nu er du stadig forholdsvis ny i jobbet, 5 år og Sigurd på 2 år. men hvordan vil du vurdere, at fordelingen af dine arbejdsopgaver vil være Job og uddannelse: mellem de to hovedområder? Fra 1. august 2016: Landinspektør hos Atkins Danmark A/S Mit gæt er, at 75 procent af opgaverne 2010 - 2016: Landinspektør/sagsbehandler hos Energinet.dk handler om ejendomsjura, mens de sid- 2005 - 2010: Landinspektøruddannelse, Aalborg Universitet ste 25 procent af opgaverne ligger på det 2007 - 2008: Sommerferiejob som målemedhjælper hos tekniske område i form af udarbejdelse Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S af planer, opmåling m.v.

48 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 efteruddannelse og Medlemsnyt

EFTERUDDANNELSESKURSER / ARRANGEMENTER claus strandby megård er pr. 1. maj 2016 ansat i Geodatastyrelsen. Landzoneadministration – NY DATO jonas kousgaard jørgensen er pr. 1. august 2016 Hvornår: Torsdag den 12. januar 2017 ansat hos Geopartner Landinspektører A/S. Sted: Vejle Center Hotel signe maj holm er pr. 1. august 2016 Pris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA ansat hos Atkins Danmark A/S. Frist for tilmelding: 11. december 2016 edin ahmetspahic er pr. 1. august 2016 Arrangementsnummer: 318715 ansat i Geodatastyrelsen. lars lindenborg jensen er pr. 1. august 2016 Fagligt Møde 2017 ansat i Geodatastyrelsen. Hvornår: Fredag den 3. februar - lørdag den 4. februar 2017 niels kondrup hansen er pr. 1. august 2016 Sted: Hotel Nyborg Strand ansat i Københavns Kommune. Pris: Se side 14-15 anette filtenborg schøler er pr. 27. september 2016 Frist for tilmelding: Se side 14-15 ansat hos Cowi A/S. lise overby nørgård er pr. 2. oktober 2016 Når prisen næsten holder… ansat i Aalborg Kommune. i tilbud og udbud – NY DATO henrik hove christensen er pr. 1. december 2016 Hvornår: Tirsdag den 21. marts 2017 ansat i Landinspektørfirmaet LE34 A/S. Sted: Vejle Center Hotel peter lassen skrubbeltrang er pr. 1. januar 2017 Pris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA ansat hos Atkins Danmark A/S. Frist for tilmelding: 24. februar 2017 RUNDE FØDSELSDAGE Arrangementsnummer: 319410 40 år: Arealanvendelseslovgivning og Lars Peder Beck, Strandhuse, Kolding, 13. december 2016 udstykningskontrol Søren Bredal Henriksen, København S, 13. januar 2017 Hvornår: Torsdag den 20. april 2017 Bo Mørkbak Elefsen, Haderslev, 25. januar 2017 Sted: Vejle Center Hotel Peter Eistrup, Aalborg, 8. februar 2017 Pris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA Rune Andersen, Skanderborg, 10. februar 2017 Frist for tilmelding: 21. marts 2017 Karsten Foged Dahl, Galten, 10. februar 2017 Arrangementsnummer: 318956 50 år: VVM – teori og praksis Peter Pedersen, Gistrup, 5. december 2016 Hvornår: Torsdag den 27. april 2017 Klaus Støttrup Jensen, Sdr. Nærå, Årslev, 6. december 2016 Sted: Vejle Center Hotel Anne-Vibeke Skovmark, Gistrup, 8. december 2016 Pris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA Anne Kirstine Lyngholm, Ørbæk, 20. december 2016 Frist for tilmelding: 28. marts 2017 Lars Gadegaard Christensen, Skanderborg, 6. januar 2017 Arrangementsnummer: 318874 Kell Skovgaard, Haderslev, 16. januar 2017 Peter Mølgaard, Nordborg, 4. februar 2017 For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på Carsten Jørgensen, Virum, 12. februar 2017 www.landinspektøren.dk eller tlf. 3318 4818. Læs mere om de en- Anette Marqvardsen, Højbjerg, 13. februar 2017 kelte kurser på DdL’s hjemmeside under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’. 60 år: OBS! Lars-Ole Pedersen, Vindinge, Roskilde, 7. december 2016 Tilmelding til Fagligt Møde skal ske på Mads Hvolby, Lindholm, Nørresundby, 9. december 2016 www.conferencemanager.dk/Landinspektor2017 Peter Nicolaisen, Aabenraa, 19. december 2016 Jens Madsen Hollænder, København Ø, 30. januar 2017 NYT JOB Elisabeth Holst Christensen, Allerød, 7. februar 2017 lars bach poulsen er pr. 1. februar 2016 Henrik Lennartz-Johansen, Roskilde, 11. februar 2017 ansat i Vejdirektoratet. Bjarke Uffe Jensen, Aalborg, 20. februar 2017 christina schiødt nielsen er pr. 1. marts 2016 ansat i Geodatastyrelsen. 70 år: nikolaj møller er pr. 1. marts 2016 Hans Peder Faustrup, Værløse, 2. februar 2017 ansat i Geodatastyrelsen. Birger Visti, Taastrup, 17. februar 2017 kristian nielsen er pr. 1. marts 2016 ansat hos Landinspektørkontoret v/Kia Nielsen.

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 49 Medlemsnyt

RUNDE FØDSELSDAGE DØDSFALD

75 år: Den 12. oktober 2016 døde landinspektør Jens Peter Nissen, Gershøj, Kirke Hyllinge, 16. december 2016 Henriette Lisberg, Rødovre. Hanne Tranberg, København V, 21. december 2016 Den 18. oktober 2016 døde landinspektør Mogens Brønnum Hjørne, Hjørring. Den 7. november 2016 døde landinspektør Jesper West Knudsen, Hillerød.

Sekretariatet og redaktionen ønsker alle en Glædelig Jul

og et godt nytår!

Sekretariatet holder julelukket fra 22. december - 2. januar, begge dage inklusive. Næste nummer af ‘Landinspektøren’ udkommer den 17. februar 2017. Deadline for artikler: 25. januar 2017

Bestillingsfrist for annoncer: 31. januar 2017.

Den danske Landinspektørforening Kalvebod Brygge 31 1780 København V

Telefon: 38 86 10 70 · Mail: [email protected] · Hjemmeside: landinspektøren.dk · CVR-nr. 15 26 89 13

Sekretariat: Rådgivning om løn- og ansættelse, karriere, arbejdsmiljø mv.: Sekretariatschef Kim Ingemann Christensen: [email protected] Telefon: 3318 4848 Sekretær Vibeke Bo: [email protected] Hjemmeside: ida.dk/kontakt Redaktør Torben Lund Christensen: [email protected] (Rådgivningen udføres af IDA’s konsulenter på vegne af DdL)

Akademikernes A-Kasse: Danica Pension: Telefon: 3395 0395 Telefon: 7011 2525 Mail: [email protected] DdL har egen portal hos Danica Pension. Hjemmeside: aka.dk Se linket på DdL’s hjemmeside under Fordele.

Facebook: Den Danske Landinspektørforening

50 LANDINSPEKTØREN 6 · 2016 klumme

Klummen skrives på skift af tre landinspektører; Christian Thellufsen, Anne Kristine Munk Mouritsen og Kim Ingemann Christensen, der har fået frie hænder til at ytre sig om emner, som på den ene eller anden måde kan relateres til faggruppen.

Christian Thellufsen: Farvelade for voksne – eller kender du typen?

Jeg er selv ret rød med et kraftigt strøg af gul, en hel del grøn, Tag nu lige en pause og tænk på dine kollegaer. Hvem er den men næsten ikke blå. ildrøde? Jo, jo, der er helt sikkert en der popper op i dine tan- ker. Og hvad med den havblå? Ja, han er der også, ikke? Øhh, javel så, tænker du, eller også ringer der måske en klokke et sted. For du kan måske huske, at du selv er blågrøn, med Hvad kan man så bruge de her test til? Er det bare for sjov? lidt gul hist og pist? Det handler nemlig om personlighedstyper. Dem der sælger dem, mener selvfølgelig, at man næsten kan redde verden med dem (nogle mere end andre, fx Sciento- Oversat betyder det, at jeg gerne vil gøre ting nu, gøre det logy). Jeg kan sige, at det jeg selv mest har brugt dem til, er sammen med andre, har nogen fokus på, at alle er med i pro- at lære en hel masse om samarbejde med mine kollegaer, når cessen, men desværre ikke er så skarp til altid at få det gjort vi har taget dem sammen. For der er nemlig brug for alle. En helt rigtigt. Det er klart processen jeg synes er sjovest fremfor arbejdsplads kun med grønne personligheder vil fx helt sik- det endelige resultat. Hvis I lover ikke at sige det til min chef, kert være enormt hyggelig, men der vil ikke blive tjent mange er jeg faktisk ikke en særlig god afslutter! penge. Eller forestil dig et sted kun med røde raketter. Det ville hurtigt ende i hundrede beslutninger, men ikke afslutninger. Der findes et utal af personlighedstest. Neris, 16Personalities, Oxford Kapacitetsanalyse (Scientologi) m.v. Den jeg snakker På en tidligere arbejdsplads jeg var på, havde alle medarbej- om med farverne, er en der hedder Insight-discovery. dere resultaterne siddende under deres navneskilt i lang tid, og det skærpede ens opmærksomhed helt vildt i forhold til, Den går ud fra fire grundlæggende farver (personligheder), hvordan man bedst brugte hinandens ressourcer. Jeg ved fx som man benytter til at karakterisere de grundlæggende nu, at jeg særligt skal sørge for at blive rigtig gode venner med præferencer, man har som menneske. Meget forsimplet kan mine blå kollegaer, for de kan virkelig hjælpe mig i mit ar- farverne oversættes til følgende udsagn: bejde. For jeg er ikke særlig god til store regneark, og det er de typisk. Jeg træffer hurtige beslutninger, hvor de får mig til at ildrød: lad os gøre det nu genoverveje en ekstra (tiltrængt??) gang. Jeg glemmer nogle solgul: lad os gøre det sammen gange det sidste komma, det gør de sjældent. skovgrøn: lad os gøre det i harmoni havblå: lad os gøre det rigtigt Så hvis I har muligheden, og gerne vil lære noget om hinanden, så tag og brug tiden på at teste jeres personligheder sammen. Man kan jo kun blive klogere.

kilde: centerforhr.dk/nyheder/193-netvaerkere-blev-klogere-pa-sig-selv-og-hinanden

6 · 2016 LANDINSPEKTØREN 51 www.geoteam.dk Eller ringtilospå7733 2233ogsnakmedenafvores konsulenter. Læs mere påwww.geoteam.dk/SX10 NYHED FRATRIMBLE EN REVOLUTIONERENDE VELKOMMEN TILSX10! Kontakt ude ifeltet oghjemmepåkontoret. SX10 er totalstationen, somindeholderaltdetduharbrugfor -både indsamlede data. Trimble Business Center, somgørdetnemtat arbejdemedde Samtidig benytter SX10 velkendt teknologi, somTrimble Access og præcision, hastighed, rækkevidde ogstabilitet. SX10 er eninnovativ løsning,somudfører målingermedenfantastisk + + Streamer billederdirekte påcontrolleren + Scanner medoptil26.600punkter pr. sekund + Kombinerer landmåling,billedbehandlingoghigh-speeddata i 3D scanneriétogsammeinstrument. For første gang harduentotalstation medalteknologi oghigh-speed Trimble Autolock™ Indeholder Trimble Vision, Trimble MagDrive™, Trimble SurePoint™ og én løsning

Magasinpost MMP ID nr. 46308