Onsdag den 4. februar 2015 (D) 1

6) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: (V) Hvorfor har regeringen ikke givet boligselskaberne nogle nye red- 52. møde skaber til at bekæmpe problemer på ghettoområdet i det nye bolig- Onsdag den 4. februar 2015 kl. 13.00 forlig, når der stadig er store problemer med mennesker, der føler sig utrygge ved at færdes i landets ghettoområder? (Spm. nr. S 610 (omtrykt)). Dagsorden 7) Til undervisningsministeren af: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Anni Matthiesen (V) Er det med ministerens velsignelse, at der ved skolevalget 2015 blev leveret meget negative oplysninger omkring de private skolers socia- le ansvar? 1) Til justitsministeren af: (Spm. nr. S 639. Medspørger: Peter Juel Jensen (V)). Christian Langballe (DF) Når regeringen med et nyt lovforslag vil indføre såkaldt intelligent 8) Til undervisningsministeren af: kontrol af grænseområdet, hvorfor tilføres der så ikke flere penge? Anni Matthiesen (V) (Spm. nr. S 647). Mener ministeren ikke, at det er vigtigt, at der ikke leveres overdi- mensionerede myter om de private skolers sociale ansvar videre til 2) Til justitsministeren af: elever, som deltager i skolevalget? Christian Langballe (DF) (Spm. nr. S 640. Medspørger: Peter Juel Jensen (V)). Hvorfor indfører regeringen ikke en virkelig intelligent kontrol og laver en egentlig grænsekontrol? 9) Til transportministeren af: (Spm. nr. S 648). Jens Ejner Christensen (V) På baggrund af indslag i TV Syd den 23. januar 2015 vil ministeren 3) Til beskæftigelsesministeren af: så redegøre for, om det er ministerens holdning, at en ny togbro over Hans Kristian Skibby (DF) Vejle Fjord er en forudsætning for en jernbaneforbindelse til Billund Hvad agter ministeren at foretage sig i sagen om KRIFA’s bevidste Lufthavn? fravalg af etniske danskere til deres ledige elevpladser og i fremtidi- (Spm. nr. S 632). ge lignende sager, hvor udvalgte uddannelsessøgende afskæres fra at søge og besætte ledige stillinger, alene fordi de er født af etnisk dan- 10) Til transportministeren af: ske forældre? Peter Juel Jensen (V) (Spm. nr. S 643, skr. begr.). Er ministeren enig i, at det forlig, transportministeren indgik den 11. december 2014 om besejlingen af Bornholm, kan få store økonomi- 4) Til beskæftigelsesministeren af: ske konsekvenser for Bornholm, idet det bemærkes, at forliget har Hans Kristian Skibby (DF) fået en hård medfart, herunder fra Turisterhvervets Samarbejdsfo- Vil ministeren redegøre for sin politiske holdning til forskelsbehand- rum, der i et brev af 20. januar 2015 til Folketingets Transportudvalg ling på baggrund af etnisk oprindelse, som det er tilfældet med KRI- beklager forliget? FA, såfremt der var tale om en sag med omvendt fortegn, hvor en (Spm. nr. S 641, skr. begr. (omtrykt)). arbejdsgiver alene ville modtage ansøgninger fra etnisk danske ele- ver og klart udmeldte i de danske medier, at de ikke vil ansætte kon- 11) Til miljøministeren af: torelever med en anden baggrund end dansk? (DF) (Spm. nr. S 645, skr. begr.). Mener ministeren, at kystsikring bør være en national opgave, og an- erkender ministeren, at der kan være flere måder at kystsikre på? 5) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: (Spm. nr. S 644. Medspørger: Mette Hjermind Dencker (DF)). Louise Schack Elholm (V) Mener ministeren, at det er et udtryk for ghettoproblemer, når vi ser 12) Til miljøministeren af: eksempler som i Slagelse, hvor taxachauffører f.eks. ikke tør køre Pia Adelsteen (DF) ind i ghettoområdet Ringparken om natten, blot fordi nogle af gade- Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de mennesker, der har mistet lysene er blevet slukket, jf. artiklen, »Taxavognmand: Utrygt at køre deres sommerhuse ved Nørlev Strand på grund af for dårlig kystsik- i Ringparken – der er for mørkt«, i Sjællandske den 22. januar 2015? ring? (Spm. nr. S 609 (omtrykt)). (Spm. nr. S 646. Medspørger: Mette Hjermind Dencker (DF)). 2 Onsdag den 4. februar 2015 (FM )

13) Til skatteministeren af: Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstiden- (V) de.dk (jf. ovenfor). Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse først at ud- sætte besvarelsen af spørgsmål 792, SAU, alm. del (2013-14) stillet den 9. september 2014 flere gange for så derefter at give et svar, der slet ikke besvarer det stillede spørgsmål? (Spm. nr. S 642, skr. begr.). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:01 Kl. 13:00 Formanden: Det første spørgsmål er til justitsministeren af hr. Christian Langbal- Meddelelser fra formanden le. Kl. 13:01 Formanden: Mødet er åbnet. Spm. nr. S 647 1) Til justitsministeren af: I dag er der følgende anmeldelser: Christian Langballe (DF): Når regeringen med et nyt lovforslag vil indføre såkaldt intelligent Uddannelses- og forskningsministeren (): kontrol af grænseområdet, hvorfor tilføres der så ikke flere penge?

Lovforslag nr. L 131 (Forslag til lov om ændring af lov om maritime Formanden: uddannelser og lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifi- Værsgo. kationer m.v. (Harmonisering af visse regler for de maritime uddan- Kl. 13:01 nelser)). Christian Langballe (DF): Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Ma- Tak til formanden. Mit spørgsmål er som følger: Når regeringen med nu Sareen): et nyt lovforslag vil indføre såkaldt intelligent kontrol af grænseom- rådet, hvorfor tilføres der så ikke flere penge? Lovforslag nr. L 132 (Forslag til lov om ændring af lov om social Kl. 13:02 service og lov om socialtilsyn. (Tilbud om anonym, ambulant be- handling af stofmisbrugere m.v.)). Formanden: Ministeren. Transportministeren (): Kl. 13:02

Lovforslag nr. L 133 (Forslag til lov om anlæg af motorvej syd om Justitsministeren (): Regstrup). Det er jo helt rigtigt, at vi har fremsat vores lovforslag til styrket kontrol i grænseområder og lufthavne, og det har vi, som jeg også Finn Sørensen (EL) m.fl.: har sagt ved andre lejligheder, fordi jeg selvfølgelig som landets ju- stitsminister gerne vil vide, hvad der egentlig sker ved vores grænse- Beslutningsforslag nr. B 66 (Forslag til folketingsbeslutning om overgange, og fordi vi gerne vil sikre, at vores myndigheder har de statslige og kommunale virksomheder for lønmodtagere med funkti- bedste muligheder for at kontrollere, hvad det er, der foregår, sådan onsnedsættelse). at vi kan forebygge og imødegå de problemer, der er, både hvad an- går grænseoverskridende kriminalitet, men ikke mindst – som forsla- (KF), Mike Legarth (KF): get her jo handler om – illegal indvandring og de problemer, der knytter sig dertil. Beslutningsforslag nr. B 67 (Forslag til folketingsbeslutning om fast- Under førstebehandlingen af lovforslaget kaldte spørgeren det for frysning af grundskylden i kroner og øre og statens overtagelse af en lappeløsning. Det er jeg selvfølgelig på ingen måde enig i. Vi lap- ansvaret for opkrævning af grundskatterne). per ikke på udlændingekontrollen med forslaget her, men vi styrker kontrollen, sådan at udlændinge, der ikke har et lovligt ærinde i Dan- Per Clausen (EL) m.fl.: mark – og dem er der desværre nogle af – kan pågribes så hurtigt som muligt efter indrejsen i landet og derefter udsendes til deres Beslutningsforslag nr. B 68 (Forslag til folketingsbeslutning om be- hjemland. Og lige så vigtigt det er, at udlændinge, der har lovligt op- skyttelse af befolkningen mod bisfenol-A). hold i Danmark, bliver behandlet på en ordentlig måde, lige så vig- tigt er det selvfølgelig, at udlændinge, der ikke har et lovligt ophold (EL) m.fl.: her, hjemsendes. Så spørges der fra spørgerens side til, hvorfor der ikke tilføres Forespørgsel nr. F 19 (Hvordan vil regeringen set i lyset af de aktu- flere penge. Det er der jo redegjort for i lovforslaget. Formålet med elle europæiske drøftelser efter det græske valg understøtte, at der lovforslaget er at indføre en ny og klarere retlig ramme for den poli- findes en realistisk løsning på gældsspørgsmålet i de EU-lande, der timæssige kontrol af udlændinge i de såkaldte indre grænseområder er hårdest ramt af krisen?). og af flyankomster til Schengenlande. Inden for den ramme forud- sættes politiet sådan set til enhver tid at tilpasse kontrolindsatsen, bå- de i forhold til hvad behovet er, men selvfølgelig også ud fra et konkret fagligt politimæssigt skøn. Onsdag den 4. februar 2015 (S 647) 3

Allerede i dag er der jo en del kontrol, bl.a. i Københavns Luft- Kl. 13:06 havn, som jeg selv lige har haft lejlighed til at besøge, men også ved vores grænseovergange. Det er bare ikke nok, og derfor øger vi in- Formanden: tensiteten. Ministeren. Kl. 13:04 Kl. 13:06

Formanden: Justitsministeren (Mette Frederiksen): Hr. Christian Langballe. Nu er Dansk Folkeparti jo med i forligskredsen bag politiets økono- Kl. 13:04 mi og har derfor truffet beslutning om, hvad det er for en økonomisk ramme, dansk politi kan arbejde inden for. Christian Langballe (DF): Når det handler om de konkrete prioriteringer, er det en ledelses- Tak, og tak for svaret. Altså, det var så et ikkesvar, beklager jeg at mæssig opgave i dansk politi, som jeg i øvrigt har tiltro til at man måtte sige. Det er ikke ment sådan som politisk retorik, men jeg sy- løser på det rigtige grundlag. Dansk politi har rigtig mange opgaver, nes ikke rigtig, der blev svaret på spørgsmålet. hvoraf det at føre kontrol ved vores grænser, også hvad angår illegal Det, der undrer mig, er, at man bl.a. i Kastrup Lufthavn har været indvandring, er en meget, meget væsentlig del. på hælene i forhold til en kontrol af det, man så kunne kalde Schen- Nu nævner spørgeren specifikt flyene fra Milano. Altså, som jeg gens ydre grænse, for det er jo det, det er. Der har man store proble- har fået genfortalt den historie, efterhånden flere gange, er resultatet mer. Samarbejdet mellem Københavns Politi og myndighederne ude vel noget lidt andet, nemlig at det faktisk der er lykkedes at afdække i lufthavnen fungerer i øvrigt lige p.t. ikke. Og jeg kan egentlig ikke ganske mange, der kom hertil på et grundlag, som krævede myndig- forstå, når der har været så stort fokus på bl.a. Kastrup Lufthavn, at hedernes opmærksomhed. man ikke giver nogle flere penge til den kontrol, så der virkelig kun- Kl. 13:07 ne være en effektiv grænsekontrol. Man kan jo vende det om og spørge: Hvor skal pengene tages fra, Formanden: hvis det er sådan, at man tilfører flere penge til Kastrup Lufthavn? Hr. Christian Langballe, sidste omgang. Hvem er det, der skal holde for? Kl. 13:07 Kl. 13:05 Christian Langballe (DF): Formanden: Ja, men det kan jo så blive en strid om kejserens skæg. Men lad mig Ministeren. så i øvrigt bare komme tilbage til det, der er det centrale. Når det er Kl. 13:05 sådan, at Schengens ydre grænser er gennemhullede, som de er, og når det er sådan, at man fra regeringens side virkelig kan se, at der er Justitsministeren (Mette Frederiksen): et grundlæggende problem, så kan jeg bare ikke forstå, hvorfor man Jeg er bekendt med, at Københavns Politi lige har valgt at oppriorite- ikke tilfører flere midler til det her område, simpelt hen afsætter eks- re indsatsen i Kastrup Lufthavn, og det synes jeg lyder som en klog tra midler til at få lavet det, man kalder en intelligent kontrol. Jeg be- beslutning. Men hele pointen med lovforslaget er jo, at når vi kan fø- griber ikke, at man bare siger, at nåh, jo, så må det køre, som det kø- re en mere intelligent kontrol med, hvad der sker ved vores grænser, rer med de penge, der er der nu, når man ved, at politiet i hvert fald i frigør vi ressourcer. nogle tilfælde, vil jeg sige, er underbemandet i forhold til nogle op- Altså, når vi på et tidspunkt får opstillet – og det er jo planen, at gaver. Det er i hvert fald det klare indtryk, jeg har. det snart skal ske – passcannere i København Lufthavn, er det netop, Kl. 13:08 for at de millioner af rejsende, der har et lovligt ærinde i Danmark, og som ikke kommer hertil med andet formål end at besøge os eller Formanden: på anden vis være en del af det danske samfund på en ordentlig må- Ministeren. de, hurtigt kan få scannet passet, for at vi så kan frigøre personale- Kl. 13:08 ressourcer til de rejsende, som måtte give problemer med forkerte pas, falskneri eller andre problemer. Justitsministeren (Mette Frederiksen): Kl. 13:05 Nu er det vigtigt for mig at sige, at det jo er Dansk Folkeparti, der som forligsparti har været med til at udstikke rammerne for økono- Formanden: mien for dansk politi, og det går jeg ud fra Dansk Folkeparti står Hr. Christian Langballe. ved, eftersom man også fortsat er et forligsparti. Vi skal jo hele tiden Kl. 13:05 vurdere, om dansk politi har de ressourcer, der skal til, men der er bare en diskussion, der er meget mere relevant, og det er jo, hvordan Christian Langballe (DF): vi bruger vores politiressourcer bedst. Sådan som jeg er orienteret om det, har der jo ude i Kastrup været Det, vi ser lige nu i Danmark, er et fald i kriminaliteten. Vi ser i historier om, at der f.eks. er to ankomster om dagen fra Milano med hvert fald et fald i antallet af anmeldelser, som er rigtig positivt. Vi bl.a. somaliere, hvor man ikke har kunnet foretage en ordentlig kon- har haft et meget, meget lavt niveau igennem en årrække nu, hvad trol. For når man vil pågribe en, skal Københavns Politi ud og hente angår indbrud. Vi ser et rigtig stort fald i ungdomskriminaliteten. vedkommende i en vogn, og man skal køre ind på politistationen og Det er der givet forskellige forklaringer på, men mon ikke også no- afhøre vedkommende. Det er selve det bemandingsproblem, jeg sy- get af det hænger sammen med, at vi i dag har et mere effektivt nes der er. Løser man det ved brug af passcannere alene? Det tror jeg dansk politi, som faktisk er i stand til at løse en række opgaver? ikke man gør. Altså, der er jo en underbemanding derude; det er i Lige præcis det, vi gør ved grænseovergangene, er jo et klokke- hvert fald det, jeg har fået at vide. Og hvad så ved grænserne? klart og godt eksempel på det. Jeg vil da hellere bruge politiressour- Det er jo selve bemandingsspørgsmålet, som er problemet – og så cer på at afdække dem, der kommer hertil med et forkert formål, end er der selvfølgelig de her intelligente måder at gøre det på. have, at politiet skal stå og tjekke alle de mange danskere og andre rejsende, der rejser helt legalt. 4 Onsdag den 4. februar 2015 (S 648)

Kl. 13:09 intelligent måde udpeger de steder, der måtte være problemer ved grænsen – biler eller folk, der forsøger at passere grænsen – og siger: Formanden: Dem tager vi. Det er intelligent. Spørgsmålet er sluttet. Kl. 13:12 Det næste spørgsmål er også til justitsministeren af hr. Christian Langballe. Formanden: Kl. 13:09 Ministeren. Kl. 13:12 Spm. nr. S 648 2) Til justitsministeren af: Justitsministeren (Mette Frederiksen): Christian Langballe (DF): Hvis vi nu tager Københavns Lufthavn, for det er jo en ydre grænse Hvorfor indfører regeringen ikke en virkelig intelligent kontrol og – det er den dansk-tyske grænse ikke, så når vi taler om den ydre laver en egentlig grænsekontrol? grænse, er det Københavns Lufthavn, vi skal interessere os rigtig meget for – så tror jeg, at indrejsetallet lige nu ligger på omkring 25 Formanden: millioner om året. Det er et kæmpe, kæmpe tal. Jeg ved, at lufthav- Værsgo. nen går i fortsatte, spændende vækstovervejelser om måske at få Kl. 13:09 øget det tal til at være 40 millioner. Når der er et så stort indrejsetal til Kastrup lufthavn, er det vel et meget godt argument for, at vi net- Christian Langballe (DF): op skal bruge teknologien, for selv dygtige folk kan jo tage fejl, og Det er i samme boldgade, og mit spørgsmål lyder: Hvorfor indfører selv dygtige folk kan misse noget. Det er samspillet mellem vores regeringen ikke en virkelig intelligent kontrol og laver en egentlig dygtige politifolk og den nye teknologi, som jeg tror i virkeligheden grænsekontrol? kan give os de bedste resultater. Kl. 13:09 Må jeg så ikke bare lige sige, at det, der sker med lovforslaget her, sådan set er, at dansk politi får en ny og generel adgang til både Formanden: at kunne standse og kontrollere personer, der rejser til Danmark fra Justitsministeren. andre Schengenlande, og det er ligegyldigt, hvilke rejseformer de Kl. 13:09 måtte benytte sig af. Kl. 13:13 Justitsministeren (Mette Frederiksen): Men det er jo en virkelig intelligent kontrol, vi laver. Jeg har ikke set Formanden: forslag fra Dansk Folkeparti eller andre, der er kommet op med no- Hr. Christian Langballe. get, der i virkelighedens verden ville virke bedre end det, vi opstiller Kl. 13:13 nu. Det er ikke, fordi jeg vil stå og sige, at vi nødvendigvis er færdi- ge på det her område, men at grænsebomme eller gammeldags tol- Christian Langballe (DF): dere skulle være mere effektive end eksempelvis nummerpladescan- Altså, nu gør man i lovforslaget meget ud af at pointere, at det ikke nere, har jeg faktisk svært ved at se. Vi skal huske på, at det, at men- må have karakter af en permanent grænsekontrol – det er sådan set nesker rejser på tværs af grænser, grundlæggende er noget positivt. bemærkninger, der kommer igen og igen i det her lovforslag, L 95. Den frie bevægelighed er grundlæggende til fordel for Danmark, Jeg taler ikke om enten-eller, jeg taler om både-og. Jeg taler om, at og det, at man eksempelvis kan arbejde i andre lande som dansker, at man styrker med hensyn til at have større bemanding, samtidig med man kan rejse ud, er ikke det, vi skal kriminalisere, det er ikke det, vi at man selvfølgelig har nogle scannere, passcannere og nummerpla- skal gøre til et problem. Det, vi skal evne, er jo at fange dem, der descannere osv. – bare det, at man så virkelig bestræber sig på at gø- kommer hertil eller udrejser af Danmark med et ikke legalt formål. re det så godt som muligt og ser virkeligheden i øjnene. Der giver teknologien os nogle muligheder, som vi ikke har haft tid- For det er nemlig det, der er problemet med Schengensamarbej- ligere. Det er de automatiske nummerpladescannere et rigtig godt det, altså at der mangler en virkelighedserkendelse i forhold til den udtryk for, og det er derfor, at vi gerne vil bruge dem. situation, vi står i, nemlig at de ydre grænser i Schengen er gennem- Kl. 13:10 hullede, og at vi står i en helt ny situation, hvor vi må passe på vores grænser, fordi vi derved passer på danskerne. Og det er vel det, der Formanden: er formålet; det er vel egentlig det, der er grunden til, at vi lovgiver i Hr. Christian Langballe. Folketinget, altså for at lave en sikker ydre ramme om retstilstanden Kl. 13:11 i Danmark. Kl. 13:14 Christian Langballe (DF): Når jeg spørger, er det jo en principiel diskussion. Jeg mener, at vi Formanden: går helt uden om det, der virkelig er sagen her, nemlig at der er en Ministeren. utopisk forestilling i forhold til det Schengensamarbejde, vi har, om, Kl. 13:14 at der ikke må være folk ved grænserne, og at det sådan set går igen i det lovforslag, der er fremsat, at det ikke må have karakter af græn- Justitsministeren (Mette Frederiksen): sekontrol. Så lad os diskutere i stedet for, at det så egentlig bare er et Men man skal jo lægge mærke til, at hele forslaget går ud på at påbud inden for Schengensamarbejdet. skærpe kontrollen, og det er da ikke noget, jeg gør for sjovs skyld. Jeg mener, at det er uintelligent, for jeg mener, at de personer, Det gør jeg da, fordi ganske megen af den kriminalitet, vi kan se i der kunne stå ved en grænse, er mere intelligente end selv den mest Danmark, er grænseoverskridende, og fordi vi har problemer med il- intelligente grænsekontrol, man kan lave, fordi mennesket er mere legal indvandring. Og det er problemer, som vi af mange årsager bør intelligent end maskiner. Det kræver jo bare, at der står nogle men- adressere og løse. nesker dernede. Jeg forestiller mig ikke sådan en rød-hvid bom. Jeg Vi ønsker at respektere, at Danmark er en del af det europæiske forestiller mig, at der står nogle mennesker dernede, der holder øje samarbejde, herunder Schengensamarbejdet – der adskiller vi os gi- med, hvad der foregår ved vores grænser, og det vil sige, at de på Onsdag den 4. februar 2015 (S 643) 5 vet fra Dansk Folkeparti. Og så er det jo vores opgave inden for de 11 LIU alm. del (2014-15) er ikke fyldestgørende, derfor genstilles rammer, der er, at finde de løsninger, så vi selvfølgelig kan kontrol- en del af spørgsmålet. lere, hvad der sker ved vores grænseovergange. Mig bekendt er det her forslag det eneste forslag igennem rigtig mange år, der indfører Formanden: noget intelligent kontrol ved grænserne, som forhåbentlig – det har Værsgo. jeg altså tiltro til – vil kunne føre til langt flere resultater end det, vi Kl. 13:16 så for et par år siden, og som jo handlede om en toldindsats. Kl. 13:15 Hans Kristian Skibby (DF): Tak, hr. formand. Hvad agter ministeren at foretage sig i sagen om Formanden: Krifa's bevidste fravalg af etniske danskere til deres ledige elevplad- Hr. Christian Langballe, sidste runde. ser og i fremtidige lignende sager, hvor udvalgte uddannelsessøgen- Kl. 13:15 de afskæres fra at søge og besætte ledige stillinger, alene fordi de er født af etnisk danske forældre? Christian Langballe (DF): Kl. 13:17 Jamen altså, det, vi forsøgte sidste gang – og det var intelligent grænsekontrol – var jo både med nummerpladescannere og med pas- Formanden: scannere, og hvad der nu var til rådighed på det tidspunkt, faktisk at Beskæftigelsesministeren. tage den udfordring alvorligt, at der er grænseoverskridende krimi- Kl. 13:17 nalitet. Og det eneste og logiske sted at foretage en kontrol er selv- følgelig ved grænsen. Det, der er sagen ved det her lovforslag, som Beskæftigelsesministeren (): vi i øvrigt støtter, er bare, at det må man ikke – man må ikke lave en Forskelsbehandlingsloven forbyder, at arbejdsgivere behandler ansø- permanent grænsekontrol. Det er vi imod, selvfølgelig er vi det. gere eller ansatte forskelligt på grund af eksempelvis deres etniske Hvorfor er vi det? Det er vi for danskernes og Danmarks skyld. oprindelse. Det gælder, uanset om det sker direkte eller indirekte. En Kl. 13:15 arbejdsgiver må heller ikke i jobopslag eller opslag til erhvervsud- dannelserne skrive, at man ikke ønsker personer med et bestemt et- Formanden: nisk tilhørsforhold, eller at man foretrækker en person med f.eks. en Ministeren. bestemt etnisk oprindelse. Forskelsbehandlingslovens formål er net- Kl. 13:15 op at sikre, at arbejdsgivere ikke behandler ansøgere eller deres an- satte anderledes, fordi de tilhører en bestemt etnisk gruppe. Justitsministeren (Mette Frederiksen): Som minister kan jeg ikke gå ind i hverken denne eller andre sag- Man kan jo altid diskutere det europæiske samarbejde, og det gør jeg er og foretage en vurdering af, om lovgivningen er overtrådt. Det er i også gerne. Som justitsminister er jeg selvfølgelig lidt mere optaget sidste ende en sag for domstolene at tage stilling til. af at bekæmpe både problemer omkring illegal indvandring og kri- Hvis man som borger føler, at man bliver forskelsbehandlet af sin minalitet i Danmark. Og der er det min opgave, synes jeg, at finde de arbejdsgiver eller i forbindelse med, at man søger et job, kan man måder, hvorpå vi kan opnå flest resultater for færrest ressourcer – for rette henvendelse til Ligebehandlingsnævnet for at få sin sag prøvet. vi har selvfølgelig altid en ressourcemæssig afvejning og priorite- Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet, og på samme måde ring. Og når vi nu har en teknologi til rådighed, som der ikke har væ- kan almindelige domstole tilkendegive en godtgørelse, hvis forbud- ret tidligere, når man har gjort sig erfaringer i udlandet, og vi i øvrigt det mod forskelsbehandling er overtrådt. Så der er altså med andre har et politisk ønske fra regeringens side om en øget kontrol af vores ord muligheder for at få sin sag prøvet, hvis man fornemmer, at man grænseovergange, så har vi fremsat forslaget her. er blevet ulovligt forskelsbehandlet. Jeg er i øvrigt glad for, at Dansk Folkeparti støtter forslaget. Det Kl. 13:18 har man ikke kunnet høre hele tiden siden kl. 12.00, men det gør Dansk Folkeparti, og det er jeg rigtig glad for. Formanden: Kl. 13:16 Hr. Hans Kristian Skibby. Kl. 13:18 Formanden: Spørgsmålet er sluttet. Tak til justitsministeren. Hans Kristian Skibby (DF): Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Hans Tak. Jamen jeg vil gerne takke for det relativt beskedne svar, som Kristian Skibby. kom på det her spørgsmål. Men årsagen til det her spørgsmål er jo Kl. 13:16 egentlig ikke så meget, at jeg som politiker har noget imod, at de mennesker, der bliver ansat hos Krifa, har en anden baggrund end Spm. nr. S 643 dansk. Jeg synes sådan set, det er fint, at man naturligvis også ansæt- 3) Til beskæftigelsesministeren af: ter folk med en anden etnisk baggrund, men som har deres virke i Hans Kristian Skibby (DF): Danmark. Men det, der i den her sag gør det pikerende, er jo, at man Hvad agter ministeren at foretage sig i sagen om KRIFA’s bevidste sådan rent bevisligt går ud som organisation, som arbejdsgiver, og fravalg af etniske danskere til deres ledige elevpladser og i fremtidi- siger: Vi ønsker fremover kun at ansætte de kommende 12 kontore- ge lignende sager, hvor udvalgte uddannelsessøgende afskæres fra at lever ud fra, at de simpelt hen skal have en anden baggrund end søge og besætte ledige stillinger, alene fordi de er født af etnisk dan- dansk. Er du dansk af baggrund, kan du ikke søge eller få den her ske forældre? stilling. Det provokerer mig selvfølgelig meget, for jeg mener jo, at man netop, som ministeren selv siger, skal have lige ret ud fra den samme Skriftlig begrundelse lov, og det betyder også, at de ikke må forskelsbehandle folk ud fra deres race, køn, religion eller etnicitet. Der henvises til TV2 Østjyllands netnyheder og tv-indslag den 4. no- Det gør man hos Krifa. Det gør man, og det står man sådan set vember og 5. november 2014 omkring KRIFA's bevidste fravalg af også helt ved i de udtalelser, man er kommet med. Over for bl.a. TV etniske danskere til deres ledige elevpladser. Svaret på spørgsmål nr. 6 Onsdag den 4. februar 2015 (S 645)

2 har man jo sagt, at ja, vi forskelsbehandler, men det gør vi, fordi vi Kl. 13:22 har et socialt ansvar. Men det anerkender vi selvfølgelig ikke i Dansk Folkeparti. Vi mener jo ikke, at det specielt er et socialt an- Formanden: svar, at man holder danske ansøgere væk fra at søge nogle ledige Tak. Så er det ministeren. stillinger. Vi synes jo, at alle ansøgere skal behandles lige. Kl. 13:22 Ministeren nævner ganske korrekt, at vi har en forskelsbehand- lingslov, og den skitserer jo også klart, at der er et forbud imod at Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): forskelsbehandle. Derfor er jeg så også provokeret af, at ministeren Det er rigtigt, at det tilsammen giver stor erfaring. Den store erfaring bare siger, at jamen sådan er loven, og jeg vil ikke gøre noget ved skulle så også gerne kunne munde ud i – tror jeg – at vi måske godt det, hvis loven bliver tilsidesat. kan konkludere, at der heldigvis ikke er tradition for, at vi i Folketin- Det bliver den altså i det her tilfælde. Der bliver den helt bevidst get lovgiver på baggrund af en enkelt sag, hvor der så i øvrigt er me- tilsidesat, og som politiker har jeg ikke ret mange steder at gå hen kanismer, som kan bruges. Og jeg vil sige til hr. Hans Kristian Skib- andet end her i Folketingssalen med den her sag. Jeg kan ikke rejse by, at det sådan set var det, jeg stilfærdigt bragte til torvs. Der er me- en sag ved Ligebehandlingsnævnet, fordi jeg ikke er part i sagen. kanismer, og så kan man synes, at de er gode nok, eller at de ikke er Det skal jeg have en ansøger til at gøre, men da man ikke har kunnet gode nok, men der er mekanismer. Og så tror jeg også, at vi kan væ- søge stillingen som etnisk dansker, er der jo ikke nogen etniske dan- re enige om, at det jo ikke er mig som minister, som skal ind at en- skere, der har søgt stilling. keltbehandle sådan en type sager. Det tror jeg vi med vores store Så hvorfor vil ministeren ikke gå aktivt ind i den her sag, og sammenlagte erfaring er enige om. Kl. 13:23 hvorfor vil ministeren ikke præcisere, at loven naturligvis skal over- holdes? Formanden: Kl. 13:21 Så er det hr. Hans Kristian Skibby for sidste runde. Kl. 13:23 Formanden: Ministeren. Hans Kristian Skibby (DF): Kl. 13:21 Tak. Jo, men det, der bare er problemet, er, at vi har en minister, som Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): i de svar, jeg i Ligestillingsudvalget har fået på S 11 og S 12, siger, Jamen jeg kan høre, at der er mange ting, vi er enige om. Vi er enige at det er ulovligt at forskelsbehandle. Her har vi så en sag, hvor det om, at det er vigtigt, at integrationen fungerer, og vi er også enige bliver gjort – det er fuldt dokumenteret, at der bliver forskelsbehand- om, at virksomhederne kan påtage sig et socialt ansvar. Det er vig- let; Krifa vil ansætte 12 kontorelever, og de skal have en anden et- tigt. Det tror jeg det er, og vi ser heldigvis masser af eksempler på, at nisk oprindelse end dansk. det gør virksomheder, det gør danske virksomheder. Det er med til at Lad os nu tænke os, at det havde været omvendt, altså at der var give dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet, en chance for at en dansk virksomhedsejer, som sagde: Ved du hvad, jeg vil faktisk komme tilbage. kun ansætte nogle, som er sådan lidt hvide og blege i det, som jeg er; Så er der jo ikke andet at sige, end at selv om Hans Kristian Skib- sådan nogle skal der være på min arbejdsplads. Så ville der jo lyde et by syntes, at det var et lidt magert svar, jeg gav, så gav jeg det svar, ramaskrig i Danmark. Det er så der, jeg siger, at her er en helt oplagt som man kan give som minister, nemlig at det ikke er mig, der kan sag, hvor vi kan se, at folk netop ikke bliver behandlet lige på ar- gå ind og rejse de her sager. Der er de to instanser, som jeg sagde, bejdsmarkedet. Og det siger jeg ikke for at genere dem, der har en nemlig Ligebehandlingsnævnet eller domstolene. anden etnisk baggrund end dansk – jeg synes også, de skal være på Kl. 13:21 arbejdsmarkedet, de skal også søge de her stillinger, men det må alt- så være ens evner og kunnen, som gør, om man får et job. Formanden: Kl. 13:24 Hr. Hans Kristian Skibby. Kl. 13:21 Formanden: Beskæftigelsesministeren. Hans Kristian Skibby (DF): Kl. 13:24 Jo, men nu vil jeg så sige, at jeg da selv har over 10 års erfaring her i Folketinget med parlamentarisme, og jeg ved da, at ministeren har Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): endnu flere år på bagen, både i EU og også her i Folketinget og som Jamen jeg ved ikke, om jeg kan tilføje så meget andet, end at jeg bå- minister, og det er vel ikke første gang, at man som minister kan fin- de skriftligt og mundtligt har givet udtryk for, at det er ulovligt. Man de på at sige: Her er altså tilsyneladende et problem med en gælden- må ikke forskelsbehandle, og det står sådan set ikke til diskussion. de lov, her er en lov, der skal ændres. Vi har jo altså i hundredvis af Og så har jeg nævnt de instrumenter, der kan tages i brug, hvis man love, ja, tusindvis af love, der bliver ændret i Danmark hvert år. gør det – domstolene og Ligebehandlingsnævnet – og så kan jeg nok Jeg spørger så til forskelsbehandlingsloven, som jeg synes er me- ikke trække det svar så forfærdelig meget længere, hvis jeg skal væ- get problematisk set i forhold til, at der ikke har været nogen, der har re helt ærlig. Kl. 13:25 kunnet rejse en sag ved Ligebehandlingsnævnet, fordi de ikke har kunnet søge stillingen. Og kan du ikke søge stillingen, kan du ergo Formanden: ikke være forurettet. Det synes jeg ministeren skal anerkende og så Spørgsmålet er sluttet. sige: Det her er simpelt hen ikke rimeligt. Det er ikke rimeligt, at Det næste spørgsmål er imidlertid også til beskæftigelsesministe- danske virksomheder, danske arbejdsgivere bevidst kan sige, at de ren af hr. Hans Kristian Skibby. ikke vil ansætte en person, fordi vedkommende er hvid og bleg lige- Kl. 13:25 som alle os andre, havde jeg nær sagt. Spm. nr. S 645 4) Til beskæftigelsesministeren af: Hans Kristian Skibby (DF): Onsdag den 4. februar 2015 (S 645) 7

Vil ministeren redegøre for sin politiske holdning til forskelsbehand- Ministeren nævner, at man så bare kan rejse en sag ved Ligebe- ling på baggrund af etnisk oprindelse, som det er tilfældet med KRI- handlingsnævnet. Som jeg sagde tidligere, kan man kun det, hvis FA, såfremt der var tale om en sag med omvendt fortegn, hvor en man er part i sagen. Men der er ikke nogen ansøgere, som er blevet arbejdsgiver alene ville modtage ansøgninger fra etnisk danske ele- sorteret fra, for de har ikke kunnet søge jobbet. Ergo er de ikke part i ver og klart udmeldte i de danske medier, at de ikke vil ansætte kon- sagen og kan ikke sende en sag ind til Ligebehandlingsnævnet. torelever med en anden baggrund end dansk? Ovenikøbet er det sådan – det står også i det svar, jeg har fået fra ministeren – at der er tale om delt bevisbyrde i de sager, der måtte komme, og det, man i øvrigt kan få, hvis man skulle vinde en sag Skriftlig begrundelse ved Ligebehandlingsnævnet, er, at man kan få en økonomisk kom- pensation. Men det er jo ikke det, et ungt menneske, som søger en Der henvises til TV2 Østjyllands netnyheder og tv-indslag den 4. no- stilling som kontorelev hos Krifa i Århus, beder om. Den ansøger vember og 5. november 2014 omkring KRIFA's bevidste fravalg af har jo en helt anden dagsorden, og det er selvfølgelig et ønske om at etniske danskere til deres ledige elevpladser. få en elevplads. Der synes jeg jo det grundlæggende er problematisk, at ministe- Formanden: ren ikke gør andet end at trække på skuldrene og sige, at sådan er Værsgo. lovgivningen, og det kan der ikke gøres noget ved. Det kan jeg ikke Kl. 13:25 rigtig forstå, for mig bekendt er der hvert år mange love i Danmark, der bliver ændret – rigtig mange. Mange af ændringerne sker på Hans Kristian Skibby (DF): grund af EU-forordninger og -direktiver, og en masse af dem bliver Tak, hr. formand. Det omhandler det samme emne, men mere ud fra også ændret på baggrund af ændret dansk lovgivning. en politisk holdning fra ministerens side: Her er så en sag, som jeg synes ministeren burde tage på sin kap- Vil ministeren redegøre for sin politiske holdning til forskelsbe- pe ved at sige, at her er der tale om bevidst forskelsbehandling af an- handling på baggrund af etnisk oprindelse, som det er tilfældet med søgere. Derfor skal den lov ændres, således at vi sikrer, at etniske Krifa, såfremt der var tale om en sag med omvendt fortegn, hvor en danskere også har rettigheder til søge et ledigt kontorjob her i Dan- arbejdsgiver alene ville modtage ansøgninger fra etnisk danske ele- mark. ver, og som klart udmeldte i danske medier, at de ikke vil ansætte Kl. 13:28 kontorelever med en anden baggrund end dansk? Kl. 13:25 Formanden: Ministeren. Formanden: Kl. 13:28 Ministeren. Kl. 13:25 Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): Det er da uomtvisteligt, at hr. Hans Kristian Skibby har ret i, at vi Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): vedtager mange love i Danmark. Det er Folketingssalen her jo et be- Jeg tror ikke, det kommer som nogen stor overraskelse for Hans Kri- vis på. Jeg tror også, at udgangspunktet er, at der skal være en grund stian Skibby, at svaret jo langt hen ad vejen må blive det samme, for til det, hvis man beder Folketinget om at behandle en lov. om det er den ene gruppe, man diskriminerer, eller det er den anden Det andet, jeg får lyst til at sige, er, at jeg sådan set er glad ved, at gruppe, man diskriminerer, så er svaret det samme. Det må man ik- vi lever i et demokrati, hvor vi har tredelt magten. Vi har Folketings- ke. Der er altså forbud mod at tage hensyn til en persons tilknytning salen her, hvor lovene bliver vedtaget, vi har ministrene, som admi- til en bestemt gruppe af mennesker på baggrund af kultur, religion, nistrerer de love, som Folketinget vedtager, og er der tvistigheder, fælles historie og oprindelsesland. Derfor er det også ulovlig for- har vi domstolene med Højesteret lige herovre i spidsen, som døm- skelsbehandling, hvis en arbejdsgiver tilkendegiver, at man kun øn- mer i forhold til det. Og så er vi sådan set inde ved kernen i det, som sker at ansætte etniske danskere eller omvendt. Det er sådan en me- vi diskuterer her, nemlig at alle de tre ting er opfyldt – også i den her get klar forlængelse af det første spørgsmål, og derfor kan man sige, sag. at når det er en forlængelse af det første spørgsmål, så må svaret på Der er ikke nogen tvivl om, at Folketinget har sikret, at det er nr. 2 også blive det samme, nemlig at der ikke er nogen forskel, om ulovligt at forskelsbehandle. Der er heller ingen tvivl om, at jeg som det er den ene eller den anden etniske gruppe, som man diskrimine- minister ikke skal ind at løfte den slags sager, for det har vi den tred- rer. je del af magten til, nemlig i givet fald domstolene. Kl. 13:26 Kl. 13:29 Formanden: Formanden: Hr. Hans Kristian Skibby. Hr. Hans Kristian Skibby. Kl. 13:26 Kl. 13:29 Hans Kristian Skibby (DF): Hans Kristian Skibby (DF): Den del af svaret er jeg naturligvis enig med ministeren i. Der skal Jeg synes nu stadig væk, at jeg vil gå imod det argument, som kom- ikke være forskel på den måde, man bliver behandlet på. Men selve mer fra ministeren. For jeg mener sådan set, det er en ministers an- kernen i de her to spørgsmål er jo sådan set, at vi kan dokumentere, svar at gøre noget, hvis man som minister oplever, at der er nogen, at der er en gruppe af ansøgere, der ønsker en plads som kontorelev i der bryder loven, og loven ikke muliggør, at man kan komme efter Danmark, som bliver forfordelt. Der bliver forskelsbehandlet på en dem, der bryder loven. dansk arbejdsplads. Der er folk, som får at vide, at de ikke kan søge Ministeren har til mig klart sagt og erkendt, at Krifa ikke over- jobbet. Formanden for Krifa, Søren Fibiger Olesen, siger ordret, at holder loven, når de siger, at dem, der kan få de her 12 kontorelev- det ikke er muligt for danskere med dansk baggrund at søge de le- pladser, skal have en anden etnisk baggrund end dansk. Det siger dige stillinger, og det vil det ikke blive, før man har ansat 12 kontor- ministeren er ulovligt, og at det står klart i ligebehandlingsloven. elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Så der er jo helt elementært tale om forskelsbehandling. 8 Onsdag den 4. februar 2015 (S 609)

Men samtidig er der ikke nogen lovgivning, som gør, at vi kan der lidt mere principielle ideologiske debat videre. Det hilser jeg så- komme efter dem rent juridisk, og det kan jeg jo ikke forstå. I mini- dan set meget velkommen. sterens svar står der godt nok, at vi da kan bede Institut for Menne- Kl. 13:33 skerettigheder om at gøre det, og der virker det jo komisk, at jeg nu to gange faktisk har ringet til Institut for Menneskerettigheder og Formanden: rykket for at få dem til at rejse en sag. Spørgsmålet er sluttet. Tak til beskæftigelsesministeren. Men havde sagen nu været omvendt, hvor det var nogle med en Det næste spørgsmål er til ministeren for by, bolig og landdistrik- anden etnisk baggrund end dansk, der havde følt sig diskrimineret, ter af Louise Schack Elholm. så tror jeg, der havde været en større velvilje over for at tage de her Kl. 13:33 sager op. Men hvor skal vi ellers gå hen, hvis vi ønsker at få ændret de her urimeligheder? Spm. nr. S 609 (omtrykt) Kl. 13:30 5) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Louise Schack Elholm (V): Formanden: Mener ministeren, at det er et udtryk for ghettoproblemer, når vi ser Så er det ministeren. eksempler som i Slagelse, hvor taxachauffører f.eks. ikke tør køre Kl. 13:30 ind i ghettoområdet Ringparken om natten, blot fordi nogle af gade- lysene er blevet slukket, jf. artiklen, »Taxavognmand: Utrygt at køre Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): i Ringparken – der er for mørkt«, i Sjællandske den 22. januar 2015? Det sidste skal jeg ikke forholde mig til. Det tror jeg ikke hr. Hans Kristian Skibby har ret i. Men hr. Hans Kristian Skibby viser jo lige Formanden: nøjagtig, at der er nogle instrumenter. For det er sådan, at vi – og det Værsgo. er i øvrigt et bredt flertal her i Folketinget – har givet Institut for Kl. 13:33 Menneskerettigheder en rolle at spille, når det gælder de her ligebe- handlingssager. Det er også det, jeg nu efterhånden mange gange har Louise Schack Elholm (V): henvist til i mit svar. Og det andet er domstolene. Tak. Jeg har stillet et spørgsmål til by-, bolig- og landdistriktsmini- Der er ingen tvivl om, at uanset om man diskrimenerer den ene steren: Mener ministeren, at det er et udtryk for ghettoproblemer, når eller den anden etniske gruppe eller den ene eller den anden religion vi ser eksempler som i Slagelse, hvor taxachauffører f.eks. ikke tør eller i forhold til den ene eller den anden seksualitet, så er loven klar. køre ind i ghettoområdet Ringparken om natten, blot fordi nogle af Og det er også helt klart, at der er nogle muligheder for at få hævdet gadelysene er blevet slukket, jævnfør en artikel, der har været i Sjæl- sin ret, nemlig domstolene og Ligebehandlingsnævnet. landske, hvor en taxavognmand udtaler, at det er utrygt at køre i Kl. 13:31 Ringparken, det er for mørkt? Kl. 13:33 Formanden: Så er det hr. Hans Kristian Skibby, sidste runde. Formanden: Kl. 13:31 Ministeren. Kl. 13:33 Hans Kristian Skibby (DF): Tak. Ministeren siger, at sagen er klar. Ja, det er vi jo enige om. Man Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): har jo erkendt, at der foregår noget, der er ulovligt hos Krifa. Man Lad mig starte med at slå fast, at de fleste almene boligområder jo er overtræder forskelsbehandlingsloven. Men ministeren siger så samti- velfungerende og udgangspunktet for et godt liv for mange børn og dig: Vi kan desværre ikke gøre noget ved det, medmindre der er en for mange voksne, som bor der. Men der er desværre også boligom- ansøger, som rejser en sag. Det er der så ikke nogen der kan gøre, råder, hvor det er gået skævt. Ringparken i Slagelse er et af de bolig- for de har ikke haft mulighed for at søge de her 12 stillinger; ergo områder, som er udfordret af en skæv beboersammensætning og et bliver der ikke nogen sag. Og hvis så Institut for Menneskerettighe- meget dårligt image. Konsekvenserne er kendte: Utrygheden bider der ikke synes, de gider bruge deres ressourcer på at rejse den her sig fast. Vi får en situation, hvor taxachauffører og andre udefra sag, så lukker den også der. kommende ikke ønsker at køre ind i området og slet ikke, når gade- Så alle er egentlig enige om, at der foregår noget, der er ulovligt, lygterne er slukket. Det er uacceptabelt, og derfor gør regeringen no- men alle – eller i hvert fald nogle – mener så åbenbart også, at man get ved det. ikke kan gøre noget ved det. Det er jo netop der, hvor jeg synes en I de her uger, og det ved fru Louise Schack Elholm godt, for- minister burde træde frem, for hans opgave er selvfølgelig at sikre handler vi jo faktisk i Folketinget lovforslaget L 107 om brugen af lige ret for lige lov, og det er der altså ikke i det her tilfælde. Landsbyggefondens midler i de næste 4 år. Lovforslaget udmønter jo Kl. 13:32 boligaftalen fra november sidste år, som jeg indgik sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF. Formanden: og Liberal Alliance er som bekendt ikke med her. Og det er Så er det ministeren. da ærgerligt, når vi nu lige har indgået en god aftale, der sikrer 465 Kl. 13:32 mio. kr. om året i 4 år til boligsociale indsatser i vores udsatte bolig- områder. Vi baner faktisk vejen for sociale forbedringer, attraktive Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): boliger, flere beboere i beskæftigelse og et brud med boligområder- Lige ret for lige lov – det er jo rigtigt, men jeg tror nu nok, at jeg nes isolation, og tryghed er et afgørende element i den her aftale. kunne finde andre eksempler, hvor hr. Hans Kristian Skibby ville Både de boligsociale midler, infrastrukturpuljen og pengene in- være meget optaget af, at ministrene holdt sig inden for de rammer, den for de fysiske investeringsrammer skal prioriteres i forhold til der nu engang er. Og jeg vil sådan set til enhver tid være enig med tryghedsskabende indsatser, også i Ringparken. I Ringparken har de hr. Hans Kristian Skibby i, at det er vældig klart defineret i forhold en helhedsplan, som prioriterer trygheden i boligområdet, så mon ik- til ministeransvarlighedsloven. Det er det, jeg har redegjort for her i ke også boligorganisationen og kommunen vil tage hånd om proble- dag, og det er vi så ikke helt enige om, forstår jeg, og så tager vi den mer med de slukkede gadelygter i Ringparken. Der er ingen tvivl Onsdag den 4. februar 2015 (S 609) 9 om, at det er et dårligt sted at spare, og vi ved alle, at god gadebelys- blemstilling, vi har i ganske almindelige villakvarterer i f.eks. Rung- ning er afgørende for, at man kan føle sig tryg, uanset hvor det er, sted, som ministeren selv nævnte, i forhold til tryghed. om det er i Ringparken i Slagelse, eller om det er et andet sted, f.eks. Kl. 13:38 i Rungsted. Kl. 13:35 Formanden: Tak. Så er det ministeren. Formanden: Kl. 13:38 Fru Louise Schack Elholm. Kl. 13:35 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Ja, man er jo ikke langt inde i diskussionen, før man diskuterer, hvad Louise Schack Elholm (V): det er, man selv har sagt, og det ved man jo bedst selv, men det er Jamen det glæder mig, at ministeren anerkender, at der er trygheds- faktisk sådan, at vi prioriterer trygheden allerøverst. For jeg tror på, problemer mange af de her steder. Ringparken var bare et eksempel, og forligskredsen tror på, at tryghed er helt afgørende for, at vi kan som var nyligt. Man kunne også have nævnt Motalavej i Korsør, få en beboersammensætning, der er bedre blandet, og at man kan li- hvor der også er enormt stor utryghed. Så det glæder mig, at ministe- de at være i det område, hvor man bor; det er helt essentielt for alle ren anerkender, at der er en utryghed her. mennesker. Det, jeg også sagde, var, at de i Ringparken i Slagelse Men derefter siger ministeren, at det i samme grad er et problem i har en helhedsplan, som også prioriterer trygheden i området. Så – nu kan jeg ikke engang huske, hvor det var ministeren sagde – mon ikke boligorganisationerne og kommunen vil tage hånd om pro- Rungsted, tror jeg ministeren sagde. Mener ministeren, at der er de blemerne med de slukkede gadelygter i Ringparken? samme tryghedsudfordringer i et villakvarter i Rungsted, som der er Så siger jeg, at der vist ikke er nogen tvivl om, at det er et dårligt i Ringparken eller andre områder, der befinder sig på regeringens sted at spare. Vi ved alle, at god gadebelysning er afgørende for, at ghettoliste? vi kan føle os trygge om aftenen, når det er mørkt, og det gælder – Kl. 13:36 sagde jeg – uanset om det er i Ringparken, eller det er i Rungsted, og det er dér, hvor fru Louise Schack Elholm måske misforstår det. Jeg Formanden: tror bare, at god gadebelysning er vigtigt for alle, når det er mørkt. Ministeren. Kl. 13:39 Kl. 13:36 Formanden: Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Så er det sidste runde, fru Louise Schack Elholm. Det, jeg sagde, var, at det kan være utrygt, hvis gadelygterne er sluk- Kl. 13:39 ket, også i Rungsted. Men det er klart, at der er nogle særlige udfor- dringer, som jeg også har redegjort for i mit første svar, i forhold til Louise Schack Elholm (V): Ringparken i Slagelse. Jeg har i øvrigt selv været på besøg der. Jamen jeg håber bare, at det også betyder, at ministeren så kan svare Jeg synes faktisk, jeg redegjorde for, at vi har fået en rigtig god mig klart på, at det ikke er de samme udfordringer, man har i Rung- aftale, som sikrer en stabil, høj prioritering af indsatserne i de særligt sted, som man har i Ringparken, for det er jo sådan set bare det, jeg udsatte boligområder som også Ringparken i Slagelse. Og det er jo gerne vil være sikker på at ministeren mener, for det synes jeg ikke nye indsatser, hvor vi sætter trygheden i højsædet; det er simpelt hen fremgik tydeligt af ministerens besvarelse. Ministeren bliver ved det, der er gennemgående for alt, uanset om det er renovering eller med at tale udenom i forhold til boligforliget, som er det, mit næste det er infrastrukturmidler, hvor man kan bryde nogle af de her udsat- spørgsmål handler om, så vi skal nok komme ind på det, men jeg vil te boligområder op, eller det er hele den boligsociale indsats. Det sådan set bare gerne have, at det står klart, at ministeren forstår, at nye er jo, at man også skal tage sine handlingsplaner op en gang om problemstillingen i de her ghettoområder er langt mere vidtgående, året for at sikre, at de fungerer efter hensigten, og det tror jeg også og at problemstillingen med slukkede gadelamper derfor også er no- vil virke i Ringparken. Og gad vidst, om ikke man kan komme efter get større i forhold til områder som Ringparken, end det er i et villa- det og få tændt de gadelygter i Ringparken i Slagelse. kvarterer i Rungsted. Kl. 13:37 Kl. 13:39

Formanden: Formanden: Fru Louise Schack Elholm. Ministeren. Kl. 13:37 Kl. 13:39

Louise Schack Elholm (V): Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Tak for svaret, men jeg tror, ministeren blander det lidt sammen med Jamen fru Louise Schack Elholm forsøger at lægge mig nogle ord i det næste spørgsmål, jeg har, som nemlig handler om selve boligfor- munden, jeg ikke har sagt. Jeg sagde bare, at god gadebelysning er liget. Men her spurgte jeg i stedet om den kommentar, ministeren vigtigt alle steder, men man har faktisk nu lavet en helhedsplan, der havde, i forhold til at der også var tryghedsproblemer i Rungsted. fokuserer på tryghed i Ringparken i Slagelse, og at når vi har sat For jeg mener rent faktisk, det er forskellige problemstillinger, vi har trygheden øverst på dagsordenen, er det, fordi det er afgørende vig- her. Altså, der er en helt særlig problemstilling med de her boligom- tigt, tror jeg, for de mennesker, der bor i området, at trygheden er til råder, som er på ghettolisten, fordi de i højere grad er utryghedsska- stede, og derfor prioriterer vi den i det her område. Derfor undrer det bende, og folk er mere bekymrede for at bevæge sig derind. Det er jo mig lidt, at fru Louise Schack Elholm er så optaget af forholdene i netop, når folk, som ikke bor der, ikke vil gå derind, at vi får en op- de her udsatte boligområder, når Venstre ikke ville være med. trapning af den situation, der er, og derfor er det et problem, at de Altså, kom dog på banen og vær med frem for bare at stå udenfor holder sig væk, fordi de ikke føler sig trygge. Så jeg vil bare gerne og råbe i skoven uden at få indflydelse på de ting, der sker, for tryg- lige være sikker på, at ministeren er enig med mig i, at den problem- hed er jo helt afgørende, det er jeg enig med fru Louise Schack El- stilling, vi har i landets ghettoområder, er en helt anden end den pro- holm i. Jeg synes, vi har en rigtig god aftale, der sikrer en stabil og 10 Onsdag den 4. februar 2015 (S 610) højt prioriteret indsats, også i de særlige boligområder som f.eks. som kan sikre mere trafik og flere mennesker på gaden. Områdernes Ringparken i Slagelse, med en lang række gode initiativer. veje skal ikke bare være øde imellem blok A og B. Kl. 13:40 Alle de her forandringer skal være med til at øge trygheden. De bidrager også til den fysiske integration i byen og vil have en positiv Formanden: udvikling for den sociale integration, og de skal selvfølgelig gå hånd Spørgsmålet er sluttet. i hånd med de boligsociale indsatser. Så der er brug for det lange, Det næste spørgsmål er også til ministeren for by, bolig og land- seje træk. distrikter af fru Louise Schack Elholm. Som noget nyt skal alle helhedsplaner have en beredskabsplan Kl. 13:40 for håndteringen af tryghedsproblemer, og i øvrigt skal der være et 1-års-eftersyn. Det er ganske nyt. Så etablerer vi også et rejsehold, Spm. nr. S 610 (omtrykt) der skal rådgive de udsatte boligområder med akutte tryghedsproble- 6) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: mer. Det er alt sammen nye ting, hvor Venstre ikke ville være med Louise Schack Elholm (V): og tage ansvar. Hvorfor har regeringen ikke givet boligselskaberne nogle nye red- Kl. 13:43 skaber til at bekæmpe problemer på ghettoområdet i det nye bolig- forlig, når der stadig er store problemer med mennesker, der føler sig Formanden: utrygge ved at færdes i landets ghettoområder? Fru Louise Schack Elholm. Kl. 13:43 Formanden: Værsgo. Louise Schack Elholm (V): Kl. 13:40 Nu har ministeren brugt rigtig meget af sin taletid på at tale om alt det, jeg ikke spurgte om. Jeg må lige hurtigt sige, hvorfor Venstre Louise Schack Elholm (V): ikke er med i forliget. Det er, fordi man belåner Landsbyggefonden i Ja, ministeren har godt nok allerede taget hul på det her spørgsmål i en grad, så dem, der er lejere om 10 og 15 år, vil have færre midler forbindelse med det foregående spørgsmål, men mit næste spørgs- til at renovere for, fordi man bruger dem nu, og man laver ikke noget mål lyder alligevel: Hvorfor har regeringen ikke givet boligselska- i forhold til ghettoindsatsen. Det er det, jeg prøver at belyse her. berne nogle nye redskaber til at bekæmpe problemer på ghettoområ- Jeg er klar over, at regeringen har lagt op til, at der, hvis nu det det i det nye boligforlig, når der stadig er store problemer med men- hele går galt og brænder på og der er ildebrand og alt muligt ude i nesker, der føler sig utrygge ved at færdes i landets ghettoområder? Gellerupparken eller i et andet af de her områder, skal være en plan Kl. 13:41 for, hvordan man kommer ud derfra igen. Det synes jeg også er rart, men det ville være rarere at løse problemet, inden det opstår. Det vil- Formanden: le være rart med noget, der var lidt mere progressivt, lidt mere frem- Ministeren. adrettet. Kl. 13:41 Så har ministeren sagt: Jamen vi har et udrykningshold. Ja, det er Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): rigtig fint at lave et udrykningshold, der kommer inde fra centrum af Ja, det ligger jo på en eller anden måde alligevel i forlængelse af det magten og siger: Prøv at høre her: Vi ved meget bedre end jer, hvor- tidligere spørgsmål, for der var det sådan konkret handling, man dan man skal løse alle problemerne. Det er i øvrigt ikke et obligato- drøftede. Men Venstre er jo ikke med i aftalen. Venstre stemmer ik- risk udrykningshold. Men jeg tror ikke meget på, at de her to løsnin- ke for lovforslaget, som vi behandler i Folketinget, om fremtiden for ger kan hjælpe på de problemer, man bl.a. oplever i Ringparken og de udsatte boligområder og den almene sektor generelt. Venstres be- andre steder. grundelse er, siger fru Louise Schack Elholm, at der ikke er nogen Så hvad er så de øvrige ting, der skal hjælpe på de her ghettoom- nye redskaber til at forbedre trygheden i de særligt udsatte boligom- råder? Hvad er de nye, øvrige ting, der skal hjælpe på, at et område råder, og at vi blot vil tømme Landsbyggefonden for penge. Der er som Gellerup eller Vollsmose bliver lettere at færdes i og tryggere, jo ingen sammenhæng i det udsagn; det er alene en dårlig undskyld- altså at man får færre kriminelle, færre parallelsamfund? Kl. 13:45 ning, synes jeg, for ikke at ville tage ansvar. Det nye i aftalen er jo netop den massive fokus på tryghed og trivsel; det centrale fokus i Formanden: hele boligaftalen er faktisk tryghed. Ministeren. Helt konkret er det noget nyt, at arbejdet med tryghed ikke er iso- Kl. 13:45 leret til de boligsociale midler, som det var i den tidligere aftale. For at få renoveringsmidler til støtte til infrastruktur skal den også være Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): tryghedsfremmende, og en kriminalitetspræventiv indretning skal Jeg ved ikke, hvordan fru Louise Schack Elholm har det, men hu- være adresseret i ansøgningen til Landsbyggefonden. kommelsen er måske lidt kort. Hun har måske glemt, hvordan prak- Tryghedsskabende renovering er f.eks. nye indgangspartier med sis er for indgåelse af aftaler; det er dem, som er med i aftalerne, der videotelefoner og en højere modstandsdygtighed over for hærværk. får indflydelse på dem. Og jeg er da ærgerlig over, at Venstre har Det kan også være en ændring af skumle, mørke og øde hjørner, kro- stillet sig uden for, men jeg står her med en oversigt over forskelle- ge og stier i boligområderne, og det kan være en helt ny indretning ne. Man kan diskutere, hvorfor Venstre står uden for; jeg forstår ik- af parkeringsarealer, skure, skralderum osv., som sikrer den naturli- ke, at man ikke vil tage ansvar. ge overvågning for beboerne, og som hindrer frit spil fra kriminelle Men der er en målsætning om sociale klausuler, så vi også sikrer, ballademagere. at nogle af de unge mennesker kan få en lære- og praktikplads. Der Tryghedsskabende infrastrukturforbedringer er en højere grad af er en boligsocial indsats, hvor vi jo i højeste grad sikrer, at der er integration med en omliggende by, sådan at der kommer en naturligt tryghed og trivsel, at der brydes med negativ social arv, og at der øget færdsel, som nu vi ser det i Gellerup, hvor man er i gang med sikres entydig ledelse – det er helt nye punkter. Derudover indfører den ændring, altså også af mennesker, som ikke bor i området; det er vi en beredskabsplan. lysere og bredere færdselsårer, som forbinder vigtige byfunktioner, Onsdag den 4. februar 2015 (S 639) 11

Må jeg ikke bare sige om beredskabsplanen, at den jo skal forhol- foreningerne? Men man droppede en oplagt mulighed. Altså, man de sig til, hvad man gør, når det går galt, som det måske har gjort i tømmer kassen frem til 2032, og man kommer ikke med nye redska- Ringparken eller i Bispehaven i Aarhus eller et andet sted. For der ber til boligforeningerne, så de kan komme parallelsamfund og kri- vil altid kunne opstå noget. Vi forebygger alt det, vi kan, men vi sæt- minalitet til livs. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. ter også ind, hvis det sker – det er vigtigt. Kl. 13:48 Kl. 13:46 Formanden: Formanden: Så er det ministeren. Fru Louise Schack Elholm. Kl. 13:48 Kl. 13:46 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Louise Schack Elholm (V): Fru Louise Schack Elholms konstateringer ligger jo sådan set langt Jamen mange tak for den redegørelse. Den gjorde det helt tydeligt, at uden for spørgsmålet. Men jeg er bare ærgerlig over, at Venstre i ste- der ikke er noget ud over det, jeg allerede havde nævnt, fordi jeg bad det for at være konstruktiv og tage et medansvar sætter sig uden for om det målrettede initiativ i forhold til ghettoproblemerne, og dem og ikke anerkender, at selvfølgelig skal vi da inddrage de erfaringer, er der ikke nogen af. Det er jo derfor, Venstre står uden for; vi synes vi har gjort med de tidligere aftaler. Det synes jeg da er helt natur- ikke, at der var perspektiv nok i den her aftale. Der er ikke nogen ligt. ting, der giver nye redskaber til boligforeningerne, så de i højere Men at bygge videre ovenpå med en række nye redskaber, der grad kan komme parallelsamfundene til livs, så de i højere grad kan gør, at vi får redskaber for entydig ledelse, er helt afgørende vigtigt. komme kriminaliteten til livs. En koordinering af de indsatser, der gøres i kommunen, boligsociale Nej, i stedet har man udvandet ghettokriterierne for et par år si- indsatser, og hvad der i øvrigt ellers foregår af integrationsmæssige den, hvor man så sørgede for, at det var meget lettere at komme af indsatser, er vigtigt. At vi har politiet med, når vi snakker kriminali- listen, hvis man havde kriminelle eller parallelsamfund i et ghetto- tetsforebyggelse, hele SUB-indsatsen, som vi er fælles om med et område. Så det var klar og tydelig tale: Der er ikke nogen initiativer i stort initiativ, som begynder at virke i forhold til kriminalitetsfore- den her aftale. byggelse – alle disse ting er jo nye, men Venstre har valgt at sætte Kl. 13:46 sig uden for det. Det er jo brandærgerligt, men jeg kan ikke gøre no- get ved det. Formanden: Så rønnebærrene er vist bare lidt sure: 1,5 mia. kr. om året vil Ministeren. Venstre være med til, 3 mia. kr. mod de 18 mia. kr., vi har sat af. Kl. 13:46 Kl. 13:49

Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Formanden: Vi kan nok høre, at valgkampen er tæt på. Det virker, som om man Spørgsmålet er sluttet, så tak til ministeren for by, bolig og landdi- lige så godt kunne slå vand på en gås. Men jeg prøver jo at forklare strikter. alle de her nye initiativer, som et meget, meget bredt flertal i Folke- Det næste spørgsmål er til undervisningsministeren af fru Anni tinget har indført: Matthiesen. Der er et 1 års-eftersyn af helårsplanerne, fordi der er nogle, der Kl. 13:49 kører skævt, og derfor er det vigtigt, at man får dem til at virke. Hele den forebyggende indsats går faktisk bedre i vores udsatte boligom- Spm. nr. S 639 råder. Kriminaliteten har faktisk været faldende. Der er flere unge 7) Til undervisningsministeren af: mennesker, der får en uddannelse. Det er faktisk også sådan, at der Anni Matthiesen (V) (medspørger: Peter Juel Jensen (V)): er flere, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Er det med ministerens velsignelse, at der ved skolevalget 2015 blev Men der er ikke noget columbusæg her. Det er udelukkende hårdt leveret meget negative oplysninger omkring de private skolers socia- arbejde: Samarbejdsaftaler, opfølgning på de aftaler, der er, sikring le ansvar? af entydig ledelse, sikring af, hvis det går galt, at man hurtigt kan få taget fat om problemet. Alt det er nyt, men det vil fru Louise Schack Formanden: Elholm ikke anerkende. Værsgo. Sandheden er jo bare, at Venstre har valgt at sidde med korslagte Kl. 13:49 arme uden at tage medansvar for en million danskere, der bor i den almennyttige sektor. Det beklager jeg, men sådan er fakta. Anni Matthiesen (V): Kl. 13:47 Tak. Og spørgsmålet lyder: Er det med ministerens velsignelse, at der ved skolevalget 2015 Formanden: blev leveret meget negative oplysninger omkring de private skolers Så er det fru Louise Schack Elholm i sidste omgang. sociale ansvar? Kl. 13:47 Kl. 13:49

Louise Schack Elholm (V): Formanden: Jeg synes, at de helhedsplaner, som VK-regeringen indførte i 2010, Undervisningsministeren. er et rigtig godt redskab, og derfor så jeg gerne, at regeringen var gå- Kl. 13:49 et videre ad den vej og havde udbygget helhedsplanerne, havde ud- bygget de redskaber, som man kunne bruge i de her boligselskaber. Undervisningsministeren (): Dengang VK-regeringen var ved magten, indførte vi fleksibel og Det er jo sådan, at skolevalget, som jeg i øvrigt synes er utrolig vig- kombineret udlejning. tigt at vi nu har afholdt, og som skal afholdes igen i 2017, netop går Man kunne måske have prøvet at kigge i redskabskassen og have ud på, at der er 25 mærkesager, som gerne skulle dele vandene. En sagt: Kan vi nu finde på nogle nye redskaber, der kan hjælpe bolig- af ideerne med det er jo, at den demokratiske dannelse også er, at man deler sig efter anskuelser, og derfor er der forskellige typer af 12 Onsdag den 4. februar 2015 (S 639) mærkesager. Det er mærkesager, som er valgt på baggrund af nogle Kl. 13:52 workshops, der har været bl.a. på Folkemøde Bornholm sidste år. De politiske ungdomsorganisationer har været inde over i forhold til Formanden: valget af de 25 mærkesager. Ministeren. Det er bare for at sige, at der været en åben proces i forhold til Kl. 13:52 valg af dem. Og så tror jeg bare, vi må tage med, at hvis vi ønsker et skolevalg, hvor man skal arbejde med holdninger, så vil der også Undervisningsministeren (Christine Antorini): være holdninger. Ideen er jo netop, at de via en holdning, som jo kan være ensidig – Men det ændrer ikke ved, at der også har været en henvendelse der var også en anden om fri hash, det kan man også sige er en ensi- fra Dansk Friskoleforening, og der har været et møde med Dansk dig holdning – får skærpet, hvor de forskellige værdimæssige og Friskoleforening, som er kommet med nogle konstruktive forslag til holdningsmæssige diskussioner ligger. Men jeg vil godt understrege, ikke at fjerne mærkesagen, men til, hvordan man kan nuancere mær- at vi jo har hørt den samme kritik, som Venstre har hørt, og det er kesagen. Og det vil selvfølgelig indgå i evalueringen og opfølgnin- derfor, der er en dialog med Dansk Friskoleforening. Jeg er sikker gen til næste skolevalg. på, at vi kan få det nuanceret på en måde, så man ikke gør det fuld- Kl. 13:50 stændig ligegyldigt som udsagn – for det er jo en diskussion, der kø- rer – men på en måde, så nuancerne er med. Formanden: Kl. 13:53 Fru Anni Matthiesen. Kl. 13:50 Formanden: Så er der en medspørger, hr. Peter Juel Jensen. Værsgo. Anni Matthiesen (V): Kl. 13:53 Det er jo dejligt at få de oplysninger, for på den måde må man vel på en eller anden måde også have taget lidt ved lære af, at der har været Peter Juel Jensen (V): – i hvert fald for mit vedkommende – nogle, der har henvendt sig og Tak, formand. Det glæder mig jo at høre, at ministeren lægger sig spurgt til, om det også var rimeligt med den måde, det her var blevet fladt ned. Det siger jeg selvfølgelig, fordi vi nærmer os en valgkamp. fremlagt på. Så jeg håber, det er noget af det, som man vil have i Havde det ikke været så tæt på en valgkamp, ville jeg sige, at det baghovedet, også når man evaluerer skolevalget fremadrettet. glæder mig at høre, at ministeren er i god dialog med de frie skolers Jeg kunne så egentlig godt tænke mig at få ministeren til at svare forening. på: Mener ministeren ikke, at man faktisk også uden problemer kun- Det hedder i oplægget til skolevalg: »Danmark vil have verdens ne have lavet en af de her mærkesager, der havde gået på, at privat- bedste folkeskole. Derfor skal pengene til skoler bruges til netop dét. skolerne tager et socialt ansvar? Men der ryger 5,1 mia. kr. om året til privatskoler.« Kl. 13:51 Det er jo et lidt farvet udsagn. Man kunne også have skrevet: Ry- ger der 5,1 mia. kr. ud af statskassen til de frie skoler, eller er det Formanden: ikke blot en god forretning for staten Danmark, at vi har de frie sko- Ministeren. ler? For 100 pct. udgør jo 7 mia. kr., og det var så penge, man skulle Kl. 13:51 have hevet op af kassen. Nu kan man nøjes med 5,1 mia. kr. Er det ikke i bund og grund en god forretning for statskassen, at vi har de Undervisningsministeren (Christine Antorini): frie skoler? Valget af mærkesagerne er som sagt noget, der er sket på baggrund Kl. 13:54 af en dialog, af workshops. De politiske ungdomsorganisationer har været inde over. Det, jeg også kan supplere med, og som kan være Formanden: meget nyttigt, er, at vi også har Folketingets Ungdomsparlament. Og Ministeren. der må man sige, at det med privat- og friskolernes sociale ansvar Kl. 13:54 faktisk er noget, som Ungdomsparlamentet altid er optaget af. Så kan man altid diskutere, om det skal formuleres på den ene el- Undervisningsministeren (Christine Antorini): ler den anden måde, men det, som er den politiske diskussion, er jo, Jeg synes sådan set, at spørgeren jo udmærket illustrerer, hvorfor det om der bliver taget et tilstrækkeligt socialt ansvar, og det er der, hvor er et virkelig godt valg af mærkesag som sådan, for det vækker poli- den politiske holdningsdebat er. Nu er alle mærkesagerne udformet tiske diskussioner, og det skulle det gøre. Man kunne også have ud- sådan, at der både er en forside og en bagside, sådan at man jo ikke formet det omvendt, hvilket måske er det, spørgeren lægger op til, bare får den ene side af argumentet. Mere jeg vil gerne understrege, og have sagt: Der er brug for mange flere privat- og friskoler, for det at vi selvfølgelig har lyttet til, at nogle har syntes, det var for unuan- vil være en rigtig god forretning for staten. Det kunne muligvis også ceret, og derfor er der en dialog med Dansk Friskoleforening. udløse noget kritik fra andre. Kl. 13:52 Jeg synes, det vigtige her er, at det er en mærkesag, som optager de unge. Det kan vi se fra de workshops, der har været, og fra Folke- Formanden: tingets Ungdomsparlament. Vi har en dialog med Dansk Friskolefor- Fru Anni Matthiesen. ening i forhold til at nuancere det, men stadig væk sådan, at den vær- Kl. 13:52 dimæssige debat kan tages. Kl. 13:55 Anni Matthiesen (V): Tak. Når man som jeg har været inde at se selve mærkesagen her, Formanden: synes man nok, den præsenteres på en utrolig unuanceret måde, altså Hr. Peter Juel Jensen. at den er rigtig ensidig. Og der vil jeg da egentlig også gerne spørge Kl. 13:55 ministeren, hvad den pædagogiske idé egentlig har været med, at man på den måde jo lader elever i 14-15-årsalderen blive præsenteret Peter Juel Jensen (V): for forholdsvis ensidige holdninger. Altså, tilbage til min pointe: Det står i oplægget, som om de frie sko- ler er en udgift for staten. Hvis vi nu ikke havde nogen frie skoler og Onsdag den 4. februar 2015 (S 640) 13 alle de frie skolers elever havde gået i folkeskolen, så havde det ud- Kl. 13:57 gjort en udgift på 7 mia. kr. Det vil så sige, at i og med at nogle for- ældre har valgt at sætte deres børn i de frie skoler – og det skal de Formanden: selvfølgelig have lov til, hvis det er det, de gerne vil – så sparer sta- Spørgsmålet er sluttet. ten 2 mia. kr. Så har vi jo faktisk 2 mia. kr., vi kan gøre noget godt Det næste spørgsmål er også til undervisningsministeren af fru med. Anni Matthiesen. Hele mærkesagen går ud på, at der skal gøres noget, for at man Kl. 13:57 tager et yderligere socialt ansvar på de frie skoler, og når vi nu har en besparelse på ca. 2 mia. kr., skulle vi så ikke i fællesskab være Spm. nr. S 640 med til at investere det i at sikre nogle bedre rammer, så en fri skole 8) Til undervisningsministeren af: blev kompenseret på samme måde som en kommunal folkeskole, og Anni Matthiesen (V) (medspørger: Peter Juel Jensen (V)): så vi i højere grad ser, at man tager et socialt ansvar? Mener ministeren ikke, at det er vigtigt, at der ikke leveres overdi- Kl. 13:55 mensionerede myter om de private skolers sociale ansvar videre til elever, som deltager i skolevalget? Formanden: Ministeren. Formanden: Kl. 13:55 Værsgo. Kl. 13:57 Undervisningsministeren (Christine Antorini): Altså, jeg bliver faktisk helt opstemt af at høre, med hvilket engage- Anni Matthiesen (V): ment spørgeren fra Venstre går ind i debatten, for det er lige præcis Mener ministeren ikke, at det er vigtigt, at der ikke leveres overdi- med det engagement, mærkesagerne er valgt. Og de repræsenterer jo mensionerede myter om de private skolers sociale ansvar videre til forskellige politiske holdninger, ikke bare nogle få partier, de skulle elever, som deltager i skolevalget? gerne nå spektret rundt. Men igen: Nogle har oplevet, at det med pri- Kl. 13:58 vat- og friskoler og socialt ansvar var for unuanceret, og det har vi så Formanden: en dialog med dem om nu. Kl. 13:56 Ministeren. Kl. 13:58 Formanden: Undervisningsministeren (Christine Antorini): Så er det fru Anni Matthiesen for sidste runde. Kl. 13:56 Jeg fornemmer, at spørgsmålet ligger helt i forlængelse af den sidste spørgerunde, så jeg tror ikke, jeg kan bidrage med så meget nyt. Anni Matthiesen (V): Der skal være de nuancer, der skal være. Vi har en dialog med Tak. Jeg synes, at det her er en af de gode debatter, for her kan man Friskoleforeningen, og jeg er sikker på, at det kan landes rigtig for- føle, at det sker noget, for hver eneste gang man stiller et spørgsmål, nuftigt, men sådan at der stadig skal være holdningsmæssige spørgs- og det er jo dejligt. For netop som min kollega lige sagde, så kunne mål, hvor man ikke bare kan sige, hvad der er rigtigt og forkert, men man vende det på hovedet og sige: Hvor meget sparer vi egentlig, hvor der netop er nogle forskellige politiske holdninger. Men nuan- ved at vi har de frie skoler? Hvor meget ekstra får vi egentlig, ved at cerne skal være der. der netop er frie skoler, hvor man jo egentlig sparer de der mere end Kl. 13:58 2 mia. kr.? Og kunne man så ikke vende det en gang og sige: Jo flere Formanden: vi har af dem, jo bedre? Det var egentlig det, jeg gerne vil slutte det Fru Anni Matthiesen. her spørgsmål af med at spørge ministeren om. Kl. 13:58 Kl. 13:57 Anni Matthiesen (V): Formanden: Men det er jo også sådan – og os, der er forældre, ved det jo egentlig Undervisningsministeren. Kl. 13:57 godt – at netop i den aldersgruppe, altså når man går i 8. eller 9. klasse, påvirkes man af tingene. Undervisningsministeren (Christine Antorini): Derfor må jeg da sige, at jeg egentlig var overrasket over, at man Nu er det gode ved skolevalget, at det samarbejde, der er mellem jo har præsenteret mærkesagerne så ensidigt, som man så har, i hvert Folketinget og Undervisningsministeriet, netop går ud på, at vi ikke fald på friskoleområdet, og at man ikke har sikret, at man fik en me- skal gå ud og have en mening om det. Det kan vi have her, men det re – hvad kan man sige? – forskelligvinklet fremstilling af, hvordan skal vi jo ikke have med skolevalget. Vi skal lægge op til, at der er det egentlig forholder sig. forskellige mærkesager, som repræsenterer hele det politiske spek- Der vil jeg egentlig gerne spørge ministeren: Har ministeren slet trum. ikke været med inde over i forhold til at nikke ja til mærkesagen Der er f.eks. også en mærkesag, der hedder: Fjern topskatten. Jeg her? Har ministeren ikke haft kendskab til selve mærkesagen, inden kunne forestille mig, at der også var nogle, der kunne falde over den den offentligt blev lagt ud? og sige, at den kunne man muligvis nok formulere sådan, at det ville Kl. 13:59 skabe en enorm ulighed i det danske samfund, og kunne det ikke ha- Formanden: ve været mærkesagen? Ministeren. Det er bare for at sige, at det jo viser, at det et eller andet sted har Kl. 13:59 ramt inden for det, som giver en debat. Og som jeg også har tilken- degivet, har der været en kritik af, at det var for unuanceret, og det Undervisningsministeren (Christine Antorini): kigger vi på i evalueringen fremadrettet. Det er sådan, at skolevalget er et samarbejde mellem Folketingets Administration og Undervisningsministeriet, og Folketingets Admi- 14 Onsdag den 4. februar 2015 (S 640) nistration står som projektejer for det. Ministeriet har så sammen Kl. 14:02 med Folketingets Administration godkendt konceptet for mærkesa- gerne, der så er udarbejdet af Advice A/S, men altså i forlængelse af Undervisningsministeren (Christine Antorini): workshops og med inddragelse af de politiske ungdomsorganisatio- Igen må jeg bare sige, at det levende engagement, som hr. Peter Juel ner. Jensen lægger for dagen, viser, at det jo er en mærkesag, som i den Så på den måde har vi godkendt rammen, og vi synes, at det her grad er vigtig at have med. Den skal selvfølgelig præsenteres på en også viser, at det skaber de politiske holdningsmæssige debatter, der ordentlig måde, så nuancerne er der. er. Der har været rejst en konkret kritik, og i øvrigt evaluerer vi alle Hvis vi skal tage en diskussion om fri- og privatskoler, tænker mærkesager i forhold til hele forløbet, og vi har en dialog med jeg, at det gør vi nok bedst ved at gøre det, når det er det og ikke Dansk Friskoleforening om det. skolevalgets mærkesager, der er på dagsordenen. Kl. 14:00 Kl. 14:02

Formanden: Formanden: Fru Anni Matthiesen. Hr. Peter Juel Jensen. Kl. 14:00 Kl. 14:02

Anni Matthiesen (V): Peter Juel Jensen (V): Som jeg forstod ministerens svar her, har ministeren egentlig også Grunden til, at vi kan have den her gode debat nu og her, er jo, at nikket ja til, at det var på den her måde, at privatskolemærkesagen så sådan som mærkesagen præsenteres, lægges der op til, at man skal blev præsenteret under skolevalgkampen. Altså at Undervisningsmi- fordømme de frie skoler. For der står, at de koster staten 5,1 mia. kr. nisteriet har været med inde over og ligesom nikket ja til konceptet Men det er jo faktisk ikke det, de gør. Det er jo en besparelse. og den måde, tingene er blevet præsenteret på. Er det rigtigt forstået? Så det, vi i Venstre bare gerne vil have, er, at når vi har det her Kl. 14:00 skolevalg og man sidder og nikker til noget i et ministerium, så er det hver eneste gang præsenteret på en sådan måde, at det også har Formanden: rod i virkeligheden, og det har det her faktisk ikke. Det kan jo ven- Ministeren. des 180 grader. Kl. 14:00 Kl. 14:02

Undervisningsministeren (Christine Antorini): Formanden: Det er korrekt, at vi har nikket ja til konceptet, men den konkrete ud- Ministeren. arbejdelse helt ned i detaljerne foregår jo på baggrund af konceptet. Kl. 14:03 Derfor må det jo også være sådan, at når det er første gang, der er skolevalg – og det har hele tiden været sådan, at det skulle evalueres Undervisningsministeren (Christine Antorini): – så tager vi den kritik ind, og så kigger vi på det i lyset af det. Det er heldigvis sådan, at alle mærkesagerne kan vendes, alt efter Derfor har vi dialogen med Friskoleforeningen, der er kommet hvilket parti der ville præsentere dem. Lad mig igen nævne fri hash. med nogle forslag, der giver nogle bedre nuancer, og det er en for- Det vil jeg ikke personligt have som en mærkesag, og jeg ville da nuftig måde at gøre det på. også tænke mit, hvis mit barn kom hjem og bare argumenterede for Kl. 14:00 fri hash eller for at fjerne topskatten, som er en anden af mærkesa- gerne. Formanden: Men det er jo det, det går ud på: De skal lære at sætte sig ind i Så er det hr. Peter Juel Jensen som medspørger. Eller det er det må- argumenter; de skal finde ud af, hvordan man søger information; de ske ikke alligevel? skal lære at opsøge nogle, der mener noget andet end dem selv. Det Kl. 14:01 er det, som skolevalget går ud på. Det er jo det, der ligger i den de- mokratiske dannelse. Peter Juel Jensen (V): Kl. 14:03 Jeg havde egentlig sat mig godt til rette, for jeg mente ikke, jeg var medspørger på det her spørgsmål. Men når nu chancen er der, vil jeg Formanden: selvfølgelig gerne gribe den, formand. Fru Anni Matthiesen. Jeg kom før med en udstrakt hånd til ministeren, og vi vil jo ge- Kl. 14:03 rne hjælpe en minister, hver eneste gang en minister vil træffe kloge valg: Jeg bragte det i spil, at man kunne tage det, man nu sparer ved, Anni Matthiesen (V): at knap 20 pct. af de danske har valgt at sende deres børn i en fri Tak. Her til sidst vil jeg egentlig gerne lige spørge ministeren, om skole, og så investere den besparelse på knap 2 mia. kr. i at sikre, at ministeren er bekendt med den evaluering, der så skal foregå. Er det de frie skoler bliver betalt på akkurat samme måde som vores folke- noget, som undervisningsministeren egentlig har en mulighed for ef- skoler, når det drejer sig om et barn med udfordringer, der gør, at der terfølgende at orientere Undervisningsudvalget om? Eller er det via skal bruges lidt ekstra penge fra pengekassen. Folketingets Administration, at vi som udvalgsmedlemmer skal have Skulle vi ikke gøre det? Skulle vi ikke bruge de 2 mia. kr. på at oplysningerne om, hvad man evaluerede, hvad man fandt frem til, og investere i friskolerne, således at vi vil kunne være sikre på, at de har hvad man eventuelt vil rette op på inden skolevalget i 2017? en økonomisk mulighed for i højere grad at tage et socialt ansvar? Kl. 14:04 Kl. 14:01 Formanden: Formanden: Ministeren. Undervisningsministeren. Onsdag den 4. februar 2015 (S 632) 15

Kl. 14:04 gene ikke længere passer sammen med timemodellens superlyntog. Vejle Fjord-broen er altså ikke kun vigtig for jernbaneforbindelsen Undervisningsministeren (Christine Antorini): til Billund Lufthavn, som spørgsmålet handler om her, men er fak- Det er Folketingets Administration, der er projektejer, men jeg er tisk også til gavn for passagererne i store dele af det øvrige Jylland. sikker på, at hvis jeg får et udvalgsspørgsmål, kan vi godt hjælpe og Det skyldes, at Vejle Fjord-broen bidrager til mere kapacitet på være mellemmænd i forhold til at få de informationer. Selvfølgelig jernbanen, som igen er en forudsætning for muligheden for en hyp- kan man få informationer om den evaluering, der skal foregå. pigere regional betjening i Østjylland. Den mulighed får man jo ikke Kl. 14:04 uden en bro over Vejle Fjord. Og endelig viser køreplansanalyserne også, at man uden en Vejle Fjord-bro ikke vil kunne opretholde mu- Formanden: ligheden for direkte forbindelser mellem Århus og Esbjerg. Der er Spørgsmålet er sluttet. Tak til undervisningsministeren. altså alt i alt masser af gode argumenter for en Vejle Fjord-bro. Jeg må måske tilføje, da Folketinget jo er blevet inddraget her, at Kl. 14:07 jeg ikke tror, at hverken undervisningsministeren eller – og det kan jeg sige med sikkerhed – jeg selv har deltaget i redigeringen af tek- Formanden: sterne på disse mærkesager. Hr. Jens Ejner Christensen. Det næste spørgsmål er til transportministeren af hr. Jens Ejner Kl. 14:07 Christensen. Kl. 14:04 Jens Ejner Christensen (V): Tak for svaret. Med den direkte sammenhæng mellem de to ting og Spm. nr. S 632 det faktum, at investeringerne i Togfonden DK, sådan som jeg har 9) Til transportministeren af: forstået det, skal foretages i forskellige tempi – altså, Billundbanen Jens Ejner Christensen (V): skal jo være færdig allerede i år 2019 eller 2020 – vil jeg spørge: På baggrund af indslag i TV Syd den 23. januar 2015 vil ministeren Hvis det så viser sig, at der opstår problemer i forhold til forudsæt- så redegøre for, om det er ministerens holdning, at en ny togbro over ningerne for finansieringen af Togfonden DK, vil det så være rege- Vejle Fjord er en forudsætning for en jernbaneforbindelse til Billund ringens holdning, at der skal ske en prioritering blandt de enkelte de- Lufthavn? le af investeringerne i Togfonden DK? Kl. 14:08 Formanden: Værsgo. Formanden: Kl. 14:04 Ministeren. Kl. 14:08 Jens Ejner Christensen (V): Tak for det. Jævnfør indslaget i TV Syd den 23. januar 2015 vil jeg Transportministeren (Magnus Heunicke): gerne bede ministeren redegøre for, om det er ministerens holdning, Nej, det er det ikke, og det ligger jo også i det brede forlig, som Ven- at en ny togbro over Vejle Fjord er en forudsætning for en jernbane- stre desværre ikke er med i. Men i et bredt forlig fra højre til venstre forbindelse til Billund Lufthavn. i Folketinget er der opnået enige om, at det her projekt, som dels Kl. 14:05 handler om en stærkt tiltrængt elektrificering af den danske jernbane, dels en udbygning, så vi får hurtigere tog og bedre togbetjening – ik- Formanden: ke mindst i det østjyske område, som spørgsmålet her i dag handler Ministeren. om – skal gennemføres som beskrevet. Kl. 14:05 Den tidligere regering sagde jo faktisk også, da man sad på de her bænke, at den danske jernbane var flagskibet i den kollektive tra- Transportministeren (Magnus Heunicke): fik. I dag vil man ikke bruge en krone på det. Tak for spørgsmålet. Ja, en ny togbro over Vejle Fjord er endda en Kl. 14:08 vigtig forudsætning for en jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Det skyldes, at broen ud over at give markante rejsetidsgevinster for Formanden: togpassagerer også giver mere kapacitet, større robusthed og bedre Hr. Jens Ejner Christensen. regularitet i køreplanen. Kl. 14:09 Problemstillingen skal ses i sammenhæng med kapaciteten på den gamle strækning ind omkring Vejle by og på Vejle Station. Hvis Jens Ejner Christensen (V): broen over Vejle Fjord droppes, må alle de kommende superlyntog Tak for svaret. køre via Vejle. Timemodellen hviler som bekendt på et driftskoncept Kl. 14:09 med prioriterede korrespondancer, hvor regionaltogene møder super- lyntogene i timemodelbyerne med korte skiftetider. Hvis dette kon- Formanden: cept skal opretholdes i Vejle, vil stationen skulle håndtere i alt fem- Der er yderligere to gange ½ minut, hvis det ønskes. Men så siger vi seks tog på samme tid på stationen, og det er der simpelt hen ikke tak. plads til. Så er det næste spørgsmål til transportministeren af hr. Peter Juel Konkret betyder det, at hvis vi ikke bygger en Vejle Fjord-bro, Jensen. vil man ikke kunne lave en god og rettidig betjening via en ny bane Kl. 14:09 til Billund Lufthavn med op til tre tog i timen gennem Grejsdalen el- ler gode forbindelser videre fra Vejle. Eller sagt på en anden måde: Spm. nr. S 641 (omtrykt) Hvis vi ikke bygger broen over Vejle Fjord, må betjeningen til enten 10) Til transportministeren af: Billund eller Herning reduceres, eller man må acceptere flere forsin- Peter Juel Jensen (V): kelser, og det tror jeg ikke der er nogen der efterspørger. Er ministeren enig i, at det forlig, transportministeren indgik den 11. Det vil sige, at de mange togpassagerer, der skal mod Billund, december 2014 om besejlingen af Bornholm, kan få store økonomi- Herning og Struer, vil få en længere samlet rejsetid, fordi regionalto- ske konsekvenser for Bornholm, idet det bemærkes, at forliget har 16 Onsdag den 4. februar 2015 (S 641) fået en hård medfart, herunder fra Turisterhvervets Samarbejdsfo- for operatøren at fokusere billetprisreduktionerne i det, der hedder rum, der i et brev af 20. januar 2015 til Folketingets Transportudvalg skuldersæsonen, altså umiddelbart uden for højsæsonen, hvor lavere beklager forliget? priser jo vil kunne tiltrække flere besøgende til Bornholm. Vores ek- sempelberegninger viser, at hvis de lavere priser udmøntes ensartet uden for højsæsonen, kan priserne reduceres med op til 20 pct. og Skriftlig begrundelse måske endnu mere, hvis det udelukkende er i skuldersæsonen. Det er selvfølgelig noget, som vil være godt for den bornholmske turis- Turisterne på Bornholm havde i 2011 et samlet forbrug på 1,83 mia. meindustri. kr. og sikrede dermed en værditilvækst på 572 mio. kr. til Bornholm For det tredje – og det vil jeg gøre ganske kort her – bliver ud- og en samlet beskæftigelse på knap 2.000 årsværk (kilde CRT). Link buddet sådan, at det er dem, der kan levere den absolut laveste pris, CRT: http://www.crt.dk/media/19480/09_RTSA-Born- der vinder. holm-2011_ver_sep13.pdf Link til brev fra Turisterhvervets Samar- Kl. 14:12 bejdsforum: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/TRU/bilag/133/ index.htm Formanden: Hr. Peter Juel Jensen. Formanden: Kl. 14:12 Værsgo. Kl. 14:09 Peter Juel Jensen (V): Tak. Jeg vil gerne prøve at låse mig fast på reservekapaciteten. Det Peter Juel Jensen (V): er således, at på de maksimumkapacitetsdage, man opererer med, Tak. Den 11. december indgik transportministeren et forlig om be- skal man kunne flytte 9.000 passagerer. Det kan man, såfremt alt sejlingen af Bornholm. Forliget har fået en hård medfart, også fra klapper. Turisterhvervets Samarbejdsforum, der i et brev af den 20. januar til Men hvis der er for høje bølger, eller hvis der kommer en fiske- Folketingets Transportudvalg beklager forliget. kasse i hurtigfærgens motor, eller hvis der er for meget ålegræs osv., Turisterne på Bornholm havde i 2011 et samlet forbrug på 1,8 så kan hurtigfærgerne ikke sejle. mia. kr. og sikrede dermed en værditilvækst på 572 mio. kr. til Born- Så er der den reservekapacitet, som det her forlig lægger op til. holm og en samlet beskæftigelse på knap 2.000 årsværk. Der regner man med, at der skal bruges en færge, der kan flytte 400 Er ministeren enig i, at forliget kan få store økonomiske konse- passagerer. Hvis vi så har en hurtigfærge, der bryder ned på en mak- kvenser for Bornholm? simumkapacitetsdag, så vil det kræve utrolig mange ture med 400 Kl. 14:09 passagerer at flytte de 9.000. Det her regnestykke hænger ganske simpelt ikke sammen, og når Formanden: turisme er øens næststørste erhverv, gambler man med den økonomi- Ministeren. ske fremgang, som Bornholm havde håbet på at få på lige fod med Kl. 14:09 resten af landet. Synes ministeren stadig væk, det er et godt forlig? Kl. 14:13 Transportministeren (Magnus Heunicke): Mange tak for spørgsmålet. Først vil jeg sige, at jeg er tilfreds med, Formanden: at et bredt flertal i Folketinget tog ansvar og gik med i forliget om Ministeren. færgebetjeningen af Bornholm, der blev indgået den 11. december Kl. 14:13 2014. Jeg er også glad for, at spørgerens eget parti, Venstre, er med i aftalen og tog ansvar. Transportministeren (Magnus Heunicke): Men jeg har også som transportminister forståelse for, at man fra Jeg kan jo gentage, hvad jeg startede med at sige, nemlig at jeg er bornholmsk side er utilfreds med flere forskellige dele af aftalen. tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget – herunder spørgerens Der kan man sige, at stigende omkostninger jo reelt gør det umuligt eget parti, Venstre, som er forligspart – har taget ansvar og har ind- at fastholde den nuværende betjening og samtidig sænke billetprisen gået det her forlig. så markant, som der har været bornholmske ønsker om. Det var der- Det her er etape et. Der kan så – hvis der er et flertal i den her sal for, som det også er spørgeren bekendt – han var jo selv med til en – komme en etape to, hvor vi, hvis det lykkes, får nogle flere midler, del møder i forligskredsen – at man var nødt til at prioritere midler- som kan udmøntes. ne. Jeg vil da håbe, at man er klar til det også fra Venstres side – det Der er jo i forliget nogle punkter, der er til fordel for turisterhver- er jeg i hvert fald personligt klar til – således at vi kan forsøge at nå vet, og så er der også nogle punkter, som trækker den anden vej. Jeg det, der ikke var midler til i etape et, og sådan at vi kan ende med vil prøve at gennemgå dem her. noget, som rent faktisk bliver til gavn for bornholmerne. Vi er i forligskredsen enige om at fastholde et stærkt serviceni- Kl. 14:14 veau med en høj frekvens og kapacitet i turistsæsonen. Det sikrer jo, at der også i fremtiden vil være intensiv færgebetjening af Bornholm Formanden: med hurtigfærger i højsæsonen. Der er tre andre forhold, som også Hr. Peter Juel Jensen. kommer turisterhvervet til gode. Kl. 14:14 For det første er der jo i kraft af aftalen om en vækstpakke blevet frigivet midler, så vi i den nye kontrakt kan nedsætte godsprisen med Peter Juel Jensen (V): ca. 60 pct. i billetlugen. Det styrker rammebetingelserne for er- Jeg tillader mig lige at gentage ministerens sidste sætning: Så kunne hvervslivet på Bornholm og indirekte selvfølgelig også turisterhver- vi ende med noget, der kunne være til gavn for bornholmerne. Det er vet. jo ikke helt i samme tone som det, ministeren startede med. Da var For det andet indgår det i den nuværende aftale, at operatøren det her jo et utrolig godt forlig. skal reducere de gennemsnitlige priser på de almindelige passager- Jeg er sikker på, at mit eget parti gerne vil være med til bruge billetter med 10 pct. Jeg forventer, at det særlig vil være attraktivt ekstra penge. Men det forudsætter jo, at den udøvende magt gør pen- Onsdag den 4. februar 2015 (S 644) 17 geposen større. For vi får ikke ændret grundlæggende på reserveka- præcis 0,0 kr. i midler til at styrke eller billiggøre, eller hvad man vil paciteten, medmindre pengeposen vokser, og det kan den lovgivende sige, besejlingen af Bornholm og Danmarks andre øer. Der er ikke magt ikke sørge for. Det er den udøvende magt, der skal finde ekstra skyggen af finansiering i disse krav. men det, vi kan levere, er en penge til at sikre, at vi kan få en større reservekapacitet til de dage, etape 2, hvor der altså i alt vil være 48 mio. kr., som så skal fordeles hvor hurtigfærgen ikke sejler. Er ministeren indstillet på at gå til fi- ud fra, hvad Folketingets partier kan blive enige om. nansministeren og være med til at sikre, at pengeposen bliver større, Kl. 14:18 således at man i højere grad kan få et forlig, der opfylder Bornholms behov? Formanden: Kl. 14:15 Spørgsmålet er sluttet, og tak til transportministeren. Spørgsmål 11 til miljøministeren udgår. Formanden: Spørgsmål 12 er til miljøministeren af fru Pia Adelsteen. Ministeren. Kl. 14:18 Kl. 14:15 Spm. nr. S 644 Transportministeren (Magnus Heunicke): 11) Til miljøministeren af: Jeg beskrev etape 1 i mit første svar her. Det var en fuldstændig nøg- Pia Adelsteen (DF) (medspørger: Mette Hjermind Dencker (DF)): tern besvarelse, og jeg vil gerne have mig frabedt, at man fra spørge- Mener ministeren, at kystsikring bør være en national opgave, og an- rens side citerer mig forkert. For det er ikke tilfældet. Jeg har ikke erkender ministeren, at der kan være flere måder at kystsikre på? stået og jublet over det her. Jeg har sagt, at det var vanskeligt, fordi (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). priserne er steget. Det er jo ikke nogen nem øvelse, og jeg er tilfreds Kl. 14:18 med, at der er et bredt flertal – herunder Venstre, altså spørgerens eget parti – som er med til at tage ansvar for det her forlig. Det er jeg Spm. nr. S 646 tilfreds med, og den måde synes jeg vi skal arbejde sammen på. 12) Til miljøministeren af: Der kan så komme en etape 2, og hvis partierne i Folketinget er med Pia Adelsteen (DF) (medspørger: Mette Hjermind Dencker (DF)): på det og vil kæmpe for det, så er det en mulighed. Der er afsat mid- Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de mennesker, der har mistet ler i et bredt forlig fra sidste år til at lave en etape 2, og den vil jeg deres sommerhuse ved Nørlev Strand på grund af for dårlig kystsik- meget gerne være med til at udmønte. Men det kræver, at der kom- ring? mer nogle midler. Kl. 14:16 Formanden: Værsgo. Formanden: Kl. 14:18 Hr. Peter Juel Jensen, sidste runde. Kl. 14:16 Pia Adelsteen (DF): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad vil ministeren gøre for at hjæl- Peter Juel Jensen (V): pe de mennesker, der har mistet deres sommerhuse ved Nørlev Jeg holder meget af mit samarbejde med transportministeren, og det Strand på grund af for dårlig kystsikring? skal selvfølgelig fortsætte. Kl. 14:18 Jeg synes, det var lidt af et ikkesvar. Det, der er forligspartiernes store udfordring, er, at ministeren smed en pose penge på bordet, Formanden: som ikke kunne vokse. Derfor nåede man frem til det forlig, der lig- Miljøministeren. ger nu. Det forlig er utilstrækkeligt, når det kommer til reservekapa- Kl. 14:18 citeten, og vi kan jo se, hvordan der siden forligets indgåelse har væ- Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): ret brug for den reservekapacitet. Den har vi i dag. Den har vi ikke, Som det formentlig er spørgeren bekendt, er udgangspunktet i kyst- når det nye forlig træder i kraft. beskyttelsesloven, at det er grundejeren selv, der har ansvaret for at Vil ministeren gå til sin kollega, altså finansministeren, og bede beskytte sin ejendom mod havet og mod oversvømmelser. Samtidig om yderligere en pose penge, så Bornholm kan få den reservekapaci- har kommunerne mulighed for i særlige tilfælde at pålægge grund- tet, man i bund og grund har brug for for at kunne fortsætte en posi- ejerne at lave kystbeskyttelse, hvad kommunerne dog kun i begræn- tiv økonomisk fremgang og dermed beholde de arbejdspladser, man set omfang har gjort. Kommunerne har også mulighed for at medfi- har i dag? Kl. 14:16 nansiere kystbeskyttelse. Derudover har jeg taget initiativ til, at vi får lavet en kystanalyse Formanden: af de samlede 7.300 km kyststrækning, som vi jo har i Danmark, og Ministeren. den skal ligge færdig inden udgangen af i år. Den analyse skal give Kl. 14:17 os et samlet billede af, hvor risikoen for oversvømmelser og erosion er størst, og på den baggrund skal den eksisterende lovgivning vur- Transportministeren (Magnus Heunicke): deres, så vi på den måde kan få et grundlag for en politisk drøftelse Den etape 2, vi har talt om her, har den her regering sammen med et af, hvordan vi får en omkostningseffektiv kystbeskyttelse. bredt flertal i Folketinget sat penge af til, så der kan laves en etape 2. I forhold til den konkrete sag ved Nørlev Strand forstår jeg natur- Og det er offentligt kendt, at der så er 48 mio. kr. i restmidler, og de ligvis godt, at det er en voldsom oplevelse at se sit hus blive ødelagt skal fordeles, og man skal finde ud af, hvor mange af dem der så på den her måde. Det er en meget ulykkelig situation for de ejere af skal gå til hvilke øer. Og alt afhængig af, hvor mange penge Born- sommerhuse, som nu kan se deres huse ligge nede ad skrænten. Det holm får, kan vi så lave en løsning. må være en meget voldsom oplevelse, og det har jeg stor forståelse Jeg er i stilfærdighed også nødt til at minde spørgeren om, hvilket for. parti han er medlem af. Det er partiet Venstre, som så vidt jeg forstår Kystdirektoratet er derfor også i dialog med kommunen om den går til valg på nulvækst, og som i sit seneste finanslovsforslag havde konkrete situation, og økonomi- og indenrigsministeren og jeg selv 18 Onsdag den 4. februar 2015 (S 646) har planer om et snarligt møde med borgmesteren i Hjørring Kom- elt i det, netop fordi man har fået et afslag på at gøre noget, der må- mune for at drøfte situationen. ske havde haft en bedre effekt end det, man så måtte gøre. Men jeg er nu engang nødt til at henholde mig til, at udgangs- Nu ved jeg ikke, om ministeren kan svare på det med det samme, punktet i kystbeskyttelsesloven altså er, at det påhviler grundejeren men ved ministeren, hvem det er, der i et høringssvar er gået mod at beskytte sin ejendom, og at kommunerne allerede i den eksisteren- den kystsikring, som grundejerne havde søgt om, og har sagt, at det de lovgivning har mulighed for at understøtte kystbeskyttelsen både her vil man egentlig ikke have? økonomisk og planlægningsmæssigt. Kl. 14:23 Kl. 14:20 Formanden: Formanden: Ministeren. Fru Pia Adelsteen. Kl. 14:23 Kl. 14:20 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Pia Adelsteen (DF): Det har jeg ikke på stående fod mulighed for at svare på, men det vil Tak for svaret. Nu er det jo sådan oppe ved Nørlev Strand, at der p.t. jeg meget gerne vende tilbage til med et konkret svar. Jeg er bare foregår sandfodring fra Kystdirektoratet. Og årsagen til, at jeg stiller blevet bekendt med, at det selvfølgelig er på baggrund af en konkret spørgsmål præcis om Nørlev Strand, er, at de her grundejere allerede vurdering af fordele og ulemper ved forskellige typer af kystbeskyt- tilbage i 2010 faktisk søgte om tilladelse til at lave en mere fast kyst- telse, som Kystdirektoratet har foretaget, og på baggrund af en hø- sikring. Men de fik afslag på det, til trods for at kommunen selv har ring, at der i 2011 så vidt jeg forstår er blevet givet et afslag, og at en lidt mere fast kystsikring ved deres vej, og af samme årsag eksi- man efterfølgende så har sat gang i sandfodring i det pågældende sterer den stadig væk efter stormene. område. Når man som grundejer er forpligtet til at passe på sine ting og Kl. 14:23 også har forsøgt at gøre det, men får afslag på egentlig at kunne gøre det, så mener jeg jo, at der så et eller andet sted i hvert fald er nogen, Formanden: der har et ansvar. Det er jo også derfor, jeg spørger ministeren om Så er det fru Mette Hjermind Dencker som medspørger. den her sag, altså netop fordi de har fået afslag på at lave en mere Kl. 14:24 permanent kystsikring. Årsagen var, at kystsikringen dér sker via sandfodring og intet Mette Hjermind Dencker (DF): andet – ja, bortset lige fra ved kommunens egen vej, hvor man så Tak for det. Her i sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være på Ærø, godt kunne lave noget andet. Det er derfor, jeg spørger ministeren, hvor jeg så de her små fiskerhuse, som ligger ude på en lille tange, for det undrer mig meget, at det kan være sådan. som hedder Ærøs Hale, Eriks Hale bliver den også kaldt. Der kunne Kl. 14:21 jeg også se, hvordan kysten var ved at blive ædt op af havet. Man havde netop søgt Kystdirektoratet om midler til en bølgebryder, hvil- Formanden: ket Miljøministeriet har varslet at der vil blive givet afslag på. Ministeren. Der tænker jeg: Hvilke kriterier er det, Miljøministeriet og Kyst- Kl. 14:21 direktoratet har, der forudsætter, at fiskerhusene dér ikke er vigtige nok, skønt de er en kulturattraktion på Ærø? Hvad er det, der gør, at Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): de ikke er vigtige nok, og at ministeriet bare kan sige: Jamen lad fal- Jamen jeg er godt bekendt med, at der er blevet søgt om en mere de, hvad ej kan stå, den her må de selv klare? hård form for kystbeskyttelse i det pågældende område. Det er jo så- Kl. 14:24 dan, at Kystdirektoratet på baggrund af den eksisterende lovgivning vurderer, hvad der bliver søgt om, i forhold til hvad behovet er, og Formanden: selvfølgelig også på baggrund af en høring. Ministeren. Som jeg forstår det, var det bl.a. på baggrund af høringssvar, der Kl. 14:24 var kritiske over for den mere hårde kystbeskyttelse, at der blev gi- vet afslag, og selvfølgelig ud fra en vurdering af, at sandfodring ville Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): være at foretrække på den her kyststrækning. Jamen der er jo i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af forde- Når man sandfodrer, vil det være sådan, at når der så kommer le og ulemper ved forskellige typer af kystsikring, som Kystdirekto- erosion, er det det sand, der primært bliver taget i erosionen. Så det ratet så tager stilling ud fra. Men der er også nogle konsekvenser ved har sådan set også en effekt. Men det er jo en af de ting, som vi også de her lidt mere hårde former for kystbeskyttelse. vil drøfte med borgmesteren i Hjørring, når vi mødes, for selvfølge- Som jeg forstår den diskussion, der har været omkring Nørlev lig at lytte til de synspunkter. Strand, så er der jo netop også spørgsmålet om, at det selvfølgelig Men jeg har sådan set tillid til den måde, som Kystdirektoratet har nogle konsekvenser for turismen, hvis man laver den her form forvalter kystbeskyttelsesloven på og på den baggrund vurderer de for hård kystbeskyttelse. Så det er en afvejning i den konkrete situa- konkrete ansøgninger efter det formål, der er med loven. tion, som Kystdirektoratet foretager, og det har jeg tillid til at de gør Kl. 14:22 i overensstemmelse med lovgivningen. I øvrigt: I forhold til den sag om Eriks Hale er jeg indkaldt i sam- Formanden: råd om sagen, og der vil jeg kommentere den specifikke diskussion Fru Pia Adelsteen. mere. Så det vil jeg ikke gøre her i dag. Kl. 14:22 Kl. 14:25

Pia Adelsteen (DF): Formanden: Normalt bryder jeg mig egentlig ikke om at tage sager op i forhold Fru Mette Hjermind Dencker. til specielle steder. Men lige her synes jeg, der ligger noget principi- Onsdag den 4. februar 2015 (S 642) 19

Kl. 14:25 med, som havet tager. Så det er en afvejning af fordele og ulemper. Men jeg skal gerne bidrage til, at de kriterier bliver oversendt. Mette Hjermind Dencker (DF): Kl. 14:28 Hvis vi skal se lidt mere overordnet på det her, så er de områder, som jo bliver ramt af, at havet æder dem op, sjovt nok ofte nogle Formanden: områder, der i forvejen er meget sårbare rent økonomisk – f.eks. vo- Spørgsmålet er sluttet. Tak til miljøministeren. res økommuner eller kommuner ud til kysten, der i forvejen er land- Det sidste spørgsmål i dag er til skatteministeren af Eva Kjer kommuner eller yderkommuner. Det er altså kommuner, som i for- Hansen. vejen er rigtig trængte på økonomien, og hvor man kan lægge hele Kl. 14:28 kommunen ned, hvis de selv skal til at betale for det. Mener ministeren ikke, at der er behov for, at vi statsligt og Spm. nr. S 642 landsdækkende går ind og varetager den opgave at beskytte de bor- 13) Til skatteministeren af: gere, som ligger under for naturen, som vi mennesker naturligvis ik- Eva Kjer Hansen (V): ke kan gøre så meget ved, så det ikke skal være sådan, at fordi man Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse først at ud- bor der, skal man have nogle ekstra omkostninger? sætte besvarelsen af spørgsmål 792, SAU, alm. del (2013-14) stillet Kl. 14:26 den 9. september 2014 flere gange for så derefter at give et svar, der slet ikke besvarer det stillede spørgsmål? Formanden: Miljøministeren. Kl. 14:26 Skriftlig begrundelse

Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Spørgsmål 792 SAU alm. del (2013-14) blev stillet den 9. september Jamen det er et grundlæggende princip i kystbeskyttelsesloven, at 2014. Den 7. oktober 2014 sendte ministeren et foreløbigt svar om, det er den enkelte grundejer, der er ansvarlig for at beskytte sin ejen- at han ville svare hurtigst muligt. Den 31. oktober 2014 meddelte dom mod havet. Kystbeskyttelsen er altså i udgangspunktet grund- Skatteministeriet, at ministeren forventede at kunne svare inden for 2 ejerens eget ansvar. Det blev også bekræftet ved den seneste æn- uger. Den 21. november 2014 kom en ny melding om, at svaret ville dring af kystbeskyttelsesloven under den daværende regering tilbage blive oversendt i uge 49. I løbet af december blev den melding ænd- i 2006, hvor et bredt flertal i Folketinget fastholdt, at det var det ret til uge 51, og i januar 2015 blev den ændret til uge 3 og senest til grundlæggende princip. uge 4. Svaret er nu kommet den 30. januar 2015, men indeholder ik- Staten bidrager også til at løfte den her opgave. På visse stræk- ke svar på det spørgsmål, der er stillet. ninger langs den jyske vestkyst, hvor erosionen er meget voldsom, er der faktisk 90 millioner statslige kroner til kystbeskyttelse hvert ene- Formanden: ste år. Men jeg har så sat gang i den her kystanalyse, hvor man skal Værsgo. kigge på den samlede danske kyststrækning for at give os et overblik Kl. 14:28 over, hvor udfordringerne er størst i fremtiden for på den måde at gi- ve os et grundlag for en politisk drøftelse af, om der er behov for at Eva Kjer Hansen (V): ændre på organiseringen af det her. Tak. Det var så et af eksemplerne på, hvordan vi her i Folketinget Kl. 14:27 bliver holdt grundigt for nar – apropos dagens konference om arbej- det i Folketingets udvalg. Formanden: Jeg stillede et spørgsmål den 9. september – et forholdsvis sim- Så er det fru Pia Adelsteen for sidste runde. pelt spørgsmål – om, hvilken effekt det ville have på beskæftigelsen Kl. 14:27 og konkurrenceevnen i Danmark, hvis momsen i restaurations- branchen blev lempet fra 25 pct. til 12 pct., og i den tid, der så er Pia Adelsteen (DF): gået siden den 19. september, er jeg blevet holdt hen. Jeg har indi- Blot her til sidst et spørgsmål om det, ministeren nævner, om, at mellem fået at vide, at om 2 uger ville jeg få et svar, og så igen om 2 Kystdirektoratet altid laver sådan en fordel-ulempe-vurdering i for- uger ville jeg få et svar, og nu har jeg sandelig, efter jeg har stillet hold til den ansøgning om kystsikring, der kommer fra grundejeren. onsdagsspørgsmålet her, fået et svar fra skatteministeren. Men det er Er det så sådan, at man som interessent kan få en oversigt over, desværre ikke et svar, fordi han ikke svarer på, hvilken effekt det vil hvad fordelene og ulemperne er, når der bliver givet afslag – altså have i Danmark. lidt aktindsigt, kan man vel sige – sådan at man får en begrundelse Så derfor har jeg nu spurgt ministeren, om det efter ministerens og rent faktisk også kan finde ud af, hvad pokker det er, der foregår? mening er god regeringsførelse på den måde at udsætte besvarelsen For jeg synes ikke altid, logikken lige følger min logik i hvert fald. af spørgsmål så mange gange og så ende med slet ikke at svare på Kl. 14:28 spørgsmålet. Kl. 14:29 Formanden: Miljøministeren. Formanden: Kl. 14:28 Skatteministeren. Kl. 14:29 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Jamen jeg skal gerne bidrage til, at Folketinget og forespørgerne får Skatteministeren (): indblik i, hvad det er for nogle kriterier, der bliver lagt til grund. Det, Jeg mener, at det vist normalt er sådan, at spørgeren skal læse der selvfølgelig bliver kigget på, er den hårde kystbeskyttelse, for spørgsmålet op og derefter vente til sin runde med at komme med si- den vil have nogle konsekvenser, f.eks. i forhold til at kunne nyde de ne kommentarer. Men det er dejligt, at formanden giver så vide ram- her kyster om sommeren, hvor sandfodring oftest er at foretrække, mer for onsdagsspørgsmålene. fordi det er en blødere form for kystbeskyttelse og altså også har en Det er klart, at regeringen lægger vægt på at svare fyldestgørende effekt, i og med at det jo så primært er det sand, der bliver fodret på spørgsmål fra Folketinget inden for den normale frist, og det er 20 Onsdag den 4. februar 2015 (S 642) bestemt også det, vi bestræber os på i Skatteministeriet. I den sidste flere job i restaurationsbranchen, eller om dem, der allerede arbejder folketingssamling modtog vi knap 1.000 almindelig del-spørgsmål, der i forvejen, blot har fået flere timer. Og da vi nu ved, at den sven- og det kræver naturligvis mange ressourcer, men opgaven bliver og- ske regering er i gang med et mere omfattende analysearbejde, som så prioriteret højt. Det kan dog i nogle tilfælde være nødvendigt at vil være færdigt her i 2015, så er det jo klart, at det vil være langt udskyde besvarelsen. Det kan f.eks. være, hvis der er behov for at lettere at kunne give nogle præcise svar på det, når vi ved, hvad ef- undersøge et emne nærmere. fekterne har været i Sverige. I forhold til den konkrete sag, som spørgeren spørger ind til, er Vi er altså desværre nødt til nu at konkludere, at man i Sverige det sådan, at i 2012 blev momsen på restaurationsbesøg sænket i ikke kan drage nogle endelige konklusioner om, hvad effekten har Sverige. I spørgsmål 792 til Skatteudvalget, almindelig del, spørges været af tiltaget derovre. der så om, hvilke gavnlige effekter det ville have, hvis Danmark og- Kl. 14:33 så sænkede momsen på restaurantbesøg, som det er sket i Sverige. Besvarelsen af spørgsmålet blev udskudt, fordi ministeriet ville gen- Formanden: nemgå en række svenske rapporter om effekterne af at sænke mom- Fru Eva Kjer Hansen. sen på restaurationsbesøg, og en gennemgang af disse rapporter har Kl. 14:33 bidraget til en forståelse af, i hvilken grad de svenske erfaringer kan overføres til de danske forhold. Eva Kjer Hansen (V): I besvarelsen af spørgsmål 792 er der forsøgt at svare på det stil- Jeg forstår bare ikke, hvorfor ministeren ikke svarer på mit spørgs- lede spørgsmål om fordelene ved en nedsættelse af momsen på re- mål. Jeg spørger til effekten i Danmark. Jeg spørger: Hvor mange staurationsbesøg. Men i svaret er der også nævnt andre relevante for- fuldtidsbeskæftigede vil det cirka give i Danmark, hvis vi gjorde til- hold, som bør tages med i betragtning, for det er jo ikke uden grund, svarende? at skiftende regeringer igennem mange år har modsat sig nedsat Så er jeg helt med på, at der kan være stor usikkerhed om, hvor- moms på enkeltområder. Den danske enhedsmoms er en af styrkerne vidt det kan henføres til et større antal beskæftigede eller en højere ved det danske skattesystem, og som sagt synes jeg, det er meget na- gennemsnitlig arbejdstid. Jeg vil bare gerne have et tal på, hvilken turligt, at man netop sikrer sig, at man indhenter de relevante oplys- effekt det vil have i Danmark. Det er det, jeg har spurgt til. Det er ninger, herunder også fra andre lande, når man besvarer spørgsmål det, jeg har stillet spørgsmål om den 9. september, og som jeg stadig fra Folketinget, og det kan desværre nogle gange tage lidt tid. væk venter svar på – og det vil jeg gerne have Kl. 14:31 Det vil jeg gerne have ministerens forsikring om i dag at jeg får en beregning på, og jeg vil også gerne have et cirkatidspunkt for, Formanden: hvornår jeg får det, ligesom jeg gerne vil spørge ministeren, om mi- Fru Eva Kjer Hansen. nisteren kan gøre rede for, hvad de administrative omkostninger vil Kl. 14:31 være ved en differentieret momssats på det her område. Kl. 14:34 Eva Kjer Hansen (V): Jeg skal allerførst sige til ministeren, at hvis ministeren har proble- Formanden: mer med min begrundelse for spørgsmålet, så kan vi sagtens indkal- Ministeren. de til et samråd om emnet også. Altså, der er indholdsmæssigt så Kl. 14:34 meget i det, at vi selvfølgelig kan vælge at gøre det, hvis ministeren foretrækker det. Skatteministeren (Benny Engelbrecht): Når jeg siger, at jeg er blevet trukket rundt i manegen siden den Nu har jeg jo givet et meget langt og meget detaljeret svar fra Skat- 9. september, er det, fordi ministeren jo ikke har svaret på, hvilken teministeriet, også i forhold til alle de mange usikkerheder, som nød- effekt det vil have på beskæftigelsen og konkurrenceevnen i Dan- vendigvis ligger i et sådant forslag og dets konsekvenser. Derfor sy- mark, hvis vi reducerede momsen i restaurationsbranchen fra 25 til nes jeg, det er meget naturligt, at ser man på området, er man også de 12 pct., sådan som det er sket i Sverige. Jeg kan forstå, at ministe- nødt til at se på, hvor der er nogle konkrete effekter at tage udgangs- riet har brugt en del af tiden på at indhente oplysninger fra Sverige, punkt i. og jo bl.a. i et af svarene til mig refererer, at det har givet ca. 4.000 Man må bare sige, at det er altså ikke sådan, at man i Sverige, fuldtidsbekæftigede i Sverige, at man har gjort den øvelse. hvor man har gennemført det her initiativ, faktisk har nogle endelige Kunne ministeren, når man nu har brugt så mange måneder på at konklusioner, og derfor er det også meget svært at drage nogle ende- undersøge det, ikke bare give mig svaret på, hvor mange fuldtidsbe- lige paralleller. skæftigede det cirka ville give i Danmark? Det er jo det, jeg spørger Jeg synes faktisk, det er et meget grundigt og omfattende svar, om. som netop også tager mange af de usikkerheder med, som der nød- Kl. 14:32 vendigvis må være i forhold til sådan en sag. Kl. 14:35 Formanden: Ministeren. Formanden: Kl. 14:32 Så er det fru Eva Kjer Hansen for sidste runde. Kl. 14:35 Skatteministeren (Benny Engelbrecht): Jeg synes netop, det er meget naturligt at tage udgangspunkt i de Eva Kjer Hansen (V): svenske erfaringer – det er jeg bestemt ikke uenig med spørgeren i. Det er ikke på nogen måde et grundigt eller omfattende svar. Tværti- Derfor er det også relevant at vide, at der jo har været nævnt en ræk- mod rejser det mange flere spørgsmål, når ministeren bl.a. siger, at ke tal i den svenske debat, herunder tallet på 10.000, som har været det godt kan være, at det vil give en øget beskæftigelse, men at det nævnt i medierne af forskellige organisationer, men også at der i de så bare vil være en beskæftigelse, man henter fra andre brancher. officielle svenske rapporter har været arbejdet med et tal på 4.000. Det er dog første gang, jeg har hørt en minister sige, at der kun er en Det skal dog siges, at den rapport også siger, at der er stor usik- given mængde arbejdskraft til rådighed, så det skal vi også have ud- kerhed om, hvorvidt det så skyldes, at der rent faktisk er kommet dybet. Onsdag den 4. februar 2015 (FM ) 21

Men minister, kan jeg ikke i dag bare få svar på, hvad den be- skæftigelsesmæssige effekt kunne være i Danmark – ja eller nej? Kl. 14:36

Formanden: Skatteministeren. Kl. 14:36

Skatteministeren (Benny Engelbrecht): Det undrer mig faktisk, at et medlem fra Venstre kan være i tvivl om, at der kan være sådan nogle effekter af nogle bestemte initiati- ver. Især da jeg kan forstå, at et af de initiativer, som partiet Venstre er meget optaget af i øjeblikket, er boligjobordningen, herunder be- skæftigelseseffekterne af den. Og der må man jo bare sige at der er en masse udvekslingseffekter i stil med det, som vi også ser i Sveri- ge. Men en del af pointen er jo rent faktisk den, at når man i Sverige ikke ved, hvad de konkrete effekter har været, så kan det også være meget svært at overføre det til danske forhold, og derfor vil sådan noget alt andet lige blive gisninger. Jeg har noteret mig, at spørgeren har stillet spørgsmålet på ny, og vi vil selvfølgelig se fordomsfrit på det i ministeriet, når vi skal be- svare det. Kl. 14:36

Formanden: Spørgsmålet er sluttet, og tak til skatteministeren.

Kl. 14:36

Meddelelser fra formanden

Formanden: Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 5. februar 2015, kl. 10.00. Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem- meside. Mødet er hævet. (Kl. 14:37).