Politisk kronik 1. halvår 2008

Lars Bille, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Et af de fremtrædende temaer under valg- strativt, men da regeringen nu engang havde kampen i november 2007 var vilkårene på et forlig med Dansk Folkeparti, var det natur- asylcentrene for de afviste irakiske asyl- ligt, at hun havde drøftet sagen med dem. ansøgere, som af frygt for deres sikkerhed ik- Birthe Rønn Hornbech håbede, at andre par- ke ønskede at tage hjem. Opmærksomheden tier ville tilslutte sig aftalen. var især rettet mod deres børn, som efter manges vurdering blev traumatiserede af de Det var dog et endog meget fromt for ikke at forhold, de levede under. Statsminister An- sige naivt ønske. Alle oppositionspartierne ders Fogh Rasmussen havde dagen før han gik omgående rakt imod aftalen og det i et udskrev valget lovet, at de afviste irakiske ordvalg, der spændte fra at kalde den et klok- børnefamilier skulle have bedre forhold, og keklart løftebrud til en demonstration af at han håbede på at få forhandlet en ordning magtarrogance. Pia Christmas-Møller stille- med bred tilslutning på plads efter valget. de sig afventende. Hun ville først se hele ind- holdet i aftalen, inden hun tog endelig beslut- Det var derfor ikke uvæsentligt, at det var ning. Flertallet var altså ikke sikret på for- løsgængeren Pia Christmas-Møller – som sad hånd, og det skulle i de følgende dage blive med det afgørende 90. mandat – der den 11. endnu mere usikkert, om det overhovedet januar udtrykte utålmodighed over, at der kunne skaffes. endnu ikke var sket noget. Regeringen var bundet af forlig med Dansk Folkeparti, og det Dels meddelte de to grønlandske medlemmer var derfor med dette parti – og det alene – re- Lars-Emil Johansen og geringen den 18. januar indgik forlig. Det in- den 18. januar, at de endnu ikke havde afgjort debar blandt andet, at afviste asylansøgere deres stilling. Den kunne blive afgørende, med børn fra Somalia, Iran, Irak eller Koso- hvis de gjorde alvor af tidligere meldinger vo, der havde opholdt sig i et asylcenter i me- om, at asylpolitik var et område, de ville re end tre år, og som havde modtaget Røde blande sig i trods deres princip om at holde Kors’ godkendelse ville få mulighed for at sig neutrale i danske indenrigspolitiske sager. flytte til boliger uden for asylcentrene. Afta- Dels arbejdedes der på at formulere en tekst, len kunne maksimalt omfatte 50 familier. In- som kunne samle hele oppositionen samt Pia tegrationsministeren sagde, at det egentlig Christmas-Møller mod regeringens forlig, en var noget, hun kunne gennemføre admini- tekst som skulle fremsættes og vedtages un-

68 der den i hast indkaldte forespørgsel i Folke- princip ikke selv vil udtale sig om valg: Kom tinget den 23. januar. Lykkedes det, ville re- regeringen i mindretal, ville der blive udskre- geringens liv være i fare. vet valg. Statsministeren opnåede hermed to ting. Dels at den klassiske mindretalsparla- Det skabte derfor mildt sagt nogen forvirring, mentarisme fra 1980’erne – hvis kernepunkt at Ny Alliance efter et strategimøde den 20. netop var, at regeringen dengang accepterede januar meldte klart ud, at partiet var et bor- at komme i mindretal på selv vigtige politik- gerligt midterparti, der ikke ville gå sammen områder uden at træde tilbage eller udskrive med oppositionen hverken for at drille eller valg – ikke ville blive gentaget med hans vel- vælte regeringen samtidig med, at Naser signelse, dels at de forhandlinger, statsmini- Khader fastslog, at partiet ville gå sammen steren førte med Ny Alliance, skete med tru- med oppositionen under den forestående fo- slen om et valg hængende over hovedet på respørgselsdebat. Under en sådan debat kan og det på et tidspunkt, hvor til- der nemlig fremsættes og vedtages forslag, slutningen i meningsmålingerne til Ny Alli- som kan bringe en regering i mindretal. ance var klart under spærregrænsen.

Den 21. januar lykkedes det for Pia Christ- Det var et højspændt Folketing, der samledes mas-Møller at samle et alternativt flertal be- til forespørgselsdebatten den 23. januar. stående af Socialdemokraterne, Socialistisk Spændingen udløstes, da først Naser Khader Folkeparti, Det Radikale , Enhedsli- og lidt senere kom sten, Ny Alliance og de to grønlandske folke- ind i folketingssalen et par minutter efter for- tingsmedlemmer bag et forslag med krav om handlingerne var begyndt. Med sig havde at nedsætte de tre års ophold på et center til statsministeren et papir, hvorpå stod: »Idet to år, samt at regeringen skulle indkalde Fol- Folketinget udtaler sin tillid til regeringen, og ketingets partier til forhandlinger om yderli- konstaterer, at der er indgået en asylaftale gere forbedringer for de afviste asylsøgere og med en række forbedringer for afviste asyl- om en flerårig asylaftale. Med den udsigt ansøgere, specielt i forhold til børns vilkår, fremsatte Dansk Folkepartis integrationsord- opfordres regeringen til at tage de fornødne fører og Venstres politiske ord- skridt med henblik på at sikre et flertal i Fol- fører Inger Støjberg slet skjulte trusler om de ketinget bag aftalen.« Denne tekst kunne Ny konsekvenser, det kunne have for Grønland, Alliance stemme for. Flertallet bag regerin- hvis de grønlandske mandater blev brugt i gen var sikret, og der var endda direkte ud- denne sag. De burde derfor tænke sig godt trykt tillid til regeringen. Ny Alliance var om en ekstra gang. Det behøvede Pia Christ- simpelthen sprunget i målet ved at indgå den- mas-Møller ikke. Med en trussel om eksklu- ne aftale med statsministeren. sion hængende over hovedet, valgte hun efter 33 års medlemskab at melde sig ud af Det Oppositionspartiernes reaktion var en blan- Konservative Folkeparti den 22. januar. ding af vrede, hovedrysten, målløshed og hån. De havde svært ved at se, hvad Ny Alli- Ny Alliance derimod behøvede måske nok at ance konkret havde opnået andet end at ville tænke sig om igen. På det ugentlige presse- blive indbudt til forhandlinger. Statsministe- møde den 22. januar gjorde statsministeren ren understregede nemlig, at han ikke på for- det nemlig klart, at han ikke ville acceptere, hånd havde ført detaljerede forhandlinger at regeringen gang på gang kom i mindretal, om, hvad forhandlingerne skulle munde ud i. og han tilføjede for en sikkerheds skyld, at Naser Khader kaldte aftalen for en ny start det ønskede han at gøre fuldstændig klart. El- for det nye parti, og at et hovedkrav i for- ler med andre ord, når nu statsministeren af handlingerne ville blive, at de afviste asyl-

69 søgere ud over at skulle kunne bo uden for valg, at omkring halvdelen af krydsene nor- asylcentrene også skulle have mulighed for at malt sættes ved et parti og ikke ved en per- arbejde. De skulle kunne tjene deres egne son, og de vælgere, der havde stemt på parti- penge. Dansk Folkeparti var lodret imod det- et Ny Alliance ud fra et ønske om at begræn- te og mente i det hele taget, at det var over- se Dansk Folkepartis indflydelse i dansk po- flødigt at genåbne forhandlinger om den af- litik, kunne derfor med god grund føle, at de- tale, de havde med regeringen, men mandat- res projekt blev svigtet. Måske ikke så meget tallenes tvang nødvendiggjorde det. fordi hun forlod partiet, men fordi hun ved at skifte til Venstre præcist sikrede Dansk Fol- Forhandlingerne hos integrationsministeren kepartis fortsatte store indflydelse. Der var begyndte den 29. januar, men de blev helt og således mange, der hver især ud fra deres for- aldeles overskygget af udviklingen i Ny Alli- udsætninger kunne sige, at nok er nok ance. Den 29. januar meddelte en af partiets tre stiftere , at hun forlod parti- Malou Aamunds timing fejlede ikke noget. et og blev løsgænger i Folketinget. Hun var Nyheden blev bragt præcis den dag, da af- uenig i den politiske kurs partiet nu havde be- gørende forhandlinger med integrationsmini- sluttet at følge, nemlig at være et borgerligt steren skulle finde sted. Forud herfor havde parti, der støttede regeringen i stedet for at Naser Khader prøvet at sætte hårdt mod hårdt være et borgerligt midterparti, der kunne stå ved at erklære, at det var bedre at dø med frit og vælge at støtte forslag fra begge sider støvlerne på – underforstået at der blev ud- i Folketinget. Vanskeligheder med entydigt at skrevet valg – end at komme ud med et dår- pege på en statsminister under valgkampen ligt forhandlingsresultat. Det dilemma stod bundede således i en alvorlig intern uenighed partiet ikke længere i. Det var nu uden betyd- mellem stifterne. Flere hundrede medlemmer ning for flertalsdannelsen. Partiet var sendt og tillidsfolk havde forladt partiet med sam- til tælling. De tre tilbageværende MF’ere Na- me begrundelse som hendes. ser Khader, og Jørgen Po- ulsen dekreterede tænkepause og tog på ferie Den 5. februar meddelte Ny Alliances grup- for at tænke over partiets fremtid. pesekretær , at hun forlod partiet. Hendes begrundelse var, at hun blev Resultatet af tænkepausen blev, at de fortsat nødt til at være ærlig over for sig selv, for hun troede på og ville arbejde for partiet. Selvran- troede ikke længere på projektet. Men hun sagelsen havde ført til et kursskifte, som blev nøjedes ikke med bare at melde sig ud for at lagt frem for de knap 300 deltagere på parti- genvinde troværdigheden til sig selv. Hun ets første landsmøde den 24. maj. Dansk Fol- traf den i parlamentarisk henseende helt af- keparti var nu ikke længere hovedfjenden. gørende beslutning at slutte sig til Venstres Det var alle de reformangste partier, dem folketingsgruppe. Dermed havde VKO-blok- som Anders Samuelsen benævnte stilstands- ken generobret det spinkle flertal. Til de væl- partierne, og de dækkede faktisk hele spek- gere, som måtte have stemt på hende udeluk- tret i Folketinget. Udlændingepolitikken kende for på den måde at udtrykke en protest fyldte meget lidt i Naser Khaders og Anders mod Dansk Folkeparti, sagde hun, at de ikke Samuelsens taler, som var helliget den nye havde lyttet til hendes valgkamp, for hun profil, der sigtede på at reformere Danmark i havde ikke kørt det som en protest mod et liberal retning. Det vakte nogen undren og parti alene, men kørt den på liberale reform- debat, at partiet havde meldt ud, at det ville tanker. anbefale et nej til euroen, hvis der afholdtes en folkeafstemning. Argumentet var det lidt Nu forholder det sig sådan ved folketings- snørklede, at partiet principielt var tilhænger

70 af euroen, men at Danmark skulle vente med få som har talentet og endnu færre, der me- at tilslutte sig, indtil de nye medlemslandes strer den. økonomier var blevet stærkere. Partiet fik vedtaget sine vedtægter, Leif Mikkelsen blev Regeringens forslag til finanslov for 2008, valgt som partiets landsformand og stemnin- fremsat den 28. august 2007, var bortfaldet gen var generelt optimistisk og fortrøstnings- med valgets udskrivelsen den 24.oktober fuld. 2007. Statens indtægter og udgifter blev her- efter reguleret via en midlertidig finanslov, Men der var også skærmydsler. Jørgen Poul- der blot indeholdt fremskrivninger af finans- sen beskyldte Dansk Folkeparti for at benyt- loven for 2007. Den 5. februar fremsatte fi- te sig af propagandametoder, som var på ni- nansminister Lars Løkke Rasmussen regerin- veau med nazisternes propaganda i 1930’er- gens finanslovsforslag for 2008. Regeringens ne. Det var en meget lidt hjælpsom tale, hvis forventninger til den økonomiske udvikling det var meningen, at det gamle image skulle var en del mere afdæmpet nu, end da den afløses af det nye image, for det var den tale, havde fremsat forslaget i august 2007. Ad- der fik mest opmærksomhed af medierne. varslerne fra blandt andet en række fagøko- Naser Khader tog afstand fra den del af Jør- nomer, de økonomiske vismænd og national- gen Poulsens tale. Det skulle vise sig, at ue- banken om faren for en overophedning af nigheden stak dybere end som så. For Jørgen dansk økonomi i en tid med historisk lav ar- Poulsen var Dansk Folkeparti stadig angrebs- bejdsløshed og udtalt mangel på arbejdskraft mål nummer et, han var tilhænger af at til- gjorde sit til, at regeringen med Lars Løkke slutte sig euroen nu, og han var modstander Rasmussens ord skulle holde godt fast om af en superliberal linje. Det kom senere frem, rattet og lette foden lidt fra speederen. Derfor at hverken Naser Khader eller Anders Samu- var forslaget nu skåret sådan til, at væksten i elsen havde set Jørgen Poulsen tale inden han det offentlige forbrug blev reduceret fra 1,7 holdt den. De betragtede hans handling som procent til 1,5 procent i forhold til augustfor- illoyal og efter endnu et kritiserende inter- slaget. Det betød, at finanseffekten – det vil view fra hans side i Berlingske Tidende den sige finanspolitikkens virkning på aktiviteten 22. juni, var nok nok. Han blev ekskluderet af og økonomien i samfundet – blev sænket fra folketingsgruppen. 0,3 til 0,2 procent. Vismændene og national- banken mente dog fortsat, at udspillet vidne- Herefter var det teoretisk umuligt at indgå in- de om en finanspolitik, der ikke var stram terne klikkedannelser og alliancer i folke- nok. tingsgruppen, men nok teoretisk muligt at der opstod splid. Knap 14 måneder efter Ny Alli- Konkret indeholdt forslaget samlede indtæg- ances dannelse og udsigten til, at det ville ter på 648 milliarder kroner og udgifter på skabe et stort opbrud i det partipolitiske land- 572 milliarder kroner, altså et overskud på 76 skab, var det foreløbige resultat, at der var to milliarder, hvilket var 15 milliarder mere end folketingsmedlemmer tilbage, og den parla- i augustforslaget. Alle ministerier skulle gen- mentariske magtbalance var urørt. Frem- nemføre en tvunget opsparing på 1 procent af skridtspartiet var i sin tid blevet beskyldt for deres budgetter ( penge som ville blive frigi- at være samlingsstedet for landsbytosserne. vet i 2009), der skulle gennemføres en re- Onde tunger påstod nu, at Ny Alliance var duktion af udbetalingerne af en række statsli- samlingsstedet for storbytosserne. Partiets ge fonde, og der skulle ske en udskydelse af hidtidige udvikling illustrerede, at politik og en række planlagte investeringer i bygge-, især politisk ledelse er en kunstart helt på li- vej- og miljøprojekter. Endelig sparede rege- nie med de øvrige kunstarter, og at det kun er ringen penge ved, at finansloven først ville

71 blive vedtaget et stykke inde i 2008. Selvom dekriminalitet. Ny Alliance fik indflydelse på der således var skåret en del initiativer fra, en forhøjelse af beløbet i Grundforsknings- var der dog stadig afsat godt 10 milliarder til fonden samt øgede bevillinger til udviklings- nye initiativer heraf først og fremmest til kva- bistand. litetsreformen, som nu ikke længere var en stor samlet reform, men blev splittet op i fle- Regeringen indgik desuden syv delforlig, re dele, til forskning, uddannelse og innova- hvor Det Radikale Venstre var med i dem al- tion, til sundhed samt til borgernær service. le, mens Socialdemokraterne kun deltog i fi- re og Socialistisk Folkeparti i tre. Alt i alt et Den egentlige opposition fandt, at med dette finanslovsforløb som set både fra regeringens forslag var det blevet dokumenteret, at rege- og oppositionens side kun adskilte sig margi- ringens valgløfter med både bedre velfærd og nalt fra de foregående år nemlig ved, at Ny skattelettelser var det rene bluff og valgflæsk. Alliance nu var med. Partiopbrud, valg, løs- Et bredt forlig var udelukket, og regeringen gængeri og partiskift havde altså ikke rokket var henvist til, som det havde været tilfældet ved det grundlæggende parlamentariske sam- i de foregående år, at søge flertallet sammen arbejdsmønster. med Dansk Folkeparti og så håbe på indgåel- sen af en række delforlig med en bredere Ud over finansloven og den førte finanspoli- kreds af partier. Nyt var det dog, at da forsla- tik var det nok så afgørende for den økono- get blev fremsat, havde regeringen faktisk ik- miske udvikling, hvorledes overenskomstfor- ke flertal med Dansk Folkeparti alene. Ny handlingerne på det offentlige arbejdsmarked Alliance var også nødvendige, men så skete endte. De statsansatte forhandlede sig frem der det, at alt mens finansministeren var midt til et forlig den 18.februar, som betød løn- i sin fremlæggelse, begyndte journalisternes stigninger på 12,8 procent over de næste tre SMS’er at tikke ind, at Malou Aamund hav- år. De efterfulgtes den 2. marts af en række de forladt Ny Alliance og meldt sig ind i Ven- forbund inden for den kommunale sektor, stre og vupti, så var regeringen tilbage i den blandt andet lærere og HK’ere, med den sam- vante situation siden 2001. Ny Alliance var me lønramme. blevet overflødig, med mindre regeringen skønnede, at den kunne have en mere lang- Inden for social- og sundhedsområdet var der sigtet interesse i at knytte partiet fastere til i udgangspunktet stor afstanden mellem de den borgerlige blok. ved flere demonstrationer udtalte høje for- ventninger til markante forbedringer i løn og Det havde den. I hvert fald indgik regeringen, arbejdsvilkår hos de offentligt ansatte og de Dansk Folkeparti og Ny Alliance et finans- lige så ofte udtalte meldinger fra de offentli- lovsforlig den 5. marts. Forhandlingerne var ge arbejdsgivere – kommunerne og regioner- forløbet relativt smertefrit. Dansk Folkeparti ne – om, at de manglede penge til at imøde- fik gennemført, at politiet og uddannelses- komme ønskerne. Forhandlingerne kørte fast områderne kun skulle tvangsopspare ½ pro- og den 16. april indledtes den mest omfatten- cent, at ældrechecken forhøjedes, at forhøjel- de arbejdsnedlæggelse siden 1998 med op sen på 400 millioner kroner af børnechecken mod 100.000 strejkende sygeplejerske, soci- halveredes, da den først blev udbetalt den al- og sundhedsassistenter, og andre ansatte 1.juli, og at de overskydende beløb blev brugt inden for området. Konflikten optrappedes til finansiering af den manglende opsparing i psykologisk, da arbejdsgiverne i Kommuner- politiet og uddannelse samt en tryghedspak- nes Landsforening sagde, at de overvejede at ke på 100 millioner kroner til blandt andet lockoute FOA’s 175.000 medlemmer, som nyt udstyr til politiet og bekæmpelse af ban- omvendt ville svare igen med at bede LO om

72 at iværksætte en sympatistrejke, som potenti- længe frem til en aftale, der gav medlemmer- elt kunne lamme hele det private arbejdsmar- ne en lønstigning på 13,3 procent, altså over ked. Regeringen havde hele tiden sagt, at den de 12,8, men langt fra de 15 procent, som ikke ville gribe ind i konflikten, og det fast- havde været indgangskravet. Begge forlig holdt den. blev senere godkendt af medlemmerne, mere som et udtryk for at de nu havde ryggen mod Den 5. maj indgik FOA og KL et forlig, som muren, at løbet var kørt, og at det var, hvad betød en gennemsnitlig lønstigning på 13,4 det var muligt at opnå, inden den voksende procent over tre år for de kommunalt ansatte. sandsynlighed for et regeringsindgreb blev til Den ultimative økonomiske ramme på 12,8 virkelighed, end det var udtryk for tilfreds- procent var blevet brudt, og ifølge formanden hed med resultatet. for FOA Dennis Kristensen blev der ved for- liget også slået hul på ligelønsproblemet, Regeringen havde stået fast trods de meget som hele tiden havde været et kernekrav fra store ulemper konflikten havde påført patien- forbundets side, idet SOSU-assistenterne, ter, plejehjemsbeboere og småbørnsfamilier som er et udpræget kvindefag, fik en stigning og ladet parterne selv forhandle sig frem til et på 14.1 procent. Det blev i øvrigt også aftalt, resultat. Selvom for eksempel især Dansk at der senere skulle nedsættes en ligeløns- Folkeparti, men også Socialdemokratiet hav- kommission. FOA’s og KL’s forlig påvirkede de erklæret sig villige til at hæve lønningerne medlemmerne af BUPL, som netop i de dage for de lavestlønnede personalegrupper, havde stemte om et overenskomstforlig, der holdt de ikke presset på for at få et regeringsind- sig indenfor rammen på de 12,8 procent. Det greb. Den danske model havde stået sin blev følgelig forkastet, og pædagogerne ind- prøve, hed det sig. Det blev der dog sat et ledte en strejke. Medlemmerne af Sundheds- stort spørgsmålstegn ved af nogle af lønmod- kartellet, som fortsat ikke kunne blive enig tagernes chefforhandlere. De var ikke i tvivl med arbejdsgiverne i Regionerne, strejkede om, at det i realiteten var regeringen via fi- fortsat, og FOA varslede en udvidelse af nansministeren, der i sidste instans havde strejken blandt de af forbundets medlemmer, spillet den reelt afgørende rolle. Der var også der var ansat i Regionerne. Regeringen var dem, der tolkede regeringens linje på den fortsat tavs. måde, at den bevidst gik efter at få tømt strej- kekasserne og således svække fagbevægelsen Den 24. maj indgik Regionerne og FOA en i de kommende år. aftale, som indebar en lidt mindre lønstigning end den, der var aftalt med kommunerne, Finansloven og overenskomsterne på ar- men som dog brød 12,8 procents grænsen og bejdsmarkedet indgår så absolut i den traditi- den 29. maj viste afstemningsresultatet, at onelle fordelingspolitiske venstre-højre skala 65,2 procent af FOA’s kommunaltansatte i dansk politik. Men den skala står som be- medlemmer havde deltaget i afstemningen, kendt ikke længere alene. Den værdipolitiske og af dem havde 73,1 procent stemt ja til dimension har fået større og større betydning overenskomsterne. Først den 13. juni fandt for vælgerne, når de skal beslutte sig for, de to sidste konflikter deres løsning. KL og hvor de skal sætte deres kryds på stemme- BUPL blev enige om en overenskomst, hvor sedlen og for de politiske partier, når de skal KL lagde yderligere et beskedent millionbe- formulere deres politik og finde deres place- løb i puljen, hvilket dog ikke rokkede ved, at ring i forhold til hinanden. Og også i dette det samlede forlig de facto holdt sig inden for halvår gav værdipolitikken anledning til kon- rammerne af de 12,8 procent. Sundhedskar- flikt ikke alene på den partipolitiske scene, tellet og Danske Regioner nåede langt om

73 men også i de danske byer og på dansk jord i de muslimske lande, der lå tættere på den udlandet. form for styre, som de var tilhængere af.

Den 12. februar pågreb Politiets Efterretnings- Ønsket om at udvise de to anholdte tunesiske tjeneste i Århus tre personer – en dansk stats- statsborgere til Tunesien mødte modstand fra borger af marokkansk oprindelse samt to tu- både politisk og juridisk side. Ifølge Den Eu- nesiske statsborgere – mistænkt for at have ropæiske Menneskerettighedskonvention kan lagt konkrete planer om at myrde tegner Kurt en person ikke sendes ud af landet, hvis ved- Westergaard. Det var ham, der havde tegnet kommende vil blive udsat for tortur i modta- en karikaturtegning af profeten Muhammed gerlandet, og Tunesien var kendt for at slå med en bombe i turbanen. Som en reaktion hårdt ned på islamister og for at udøve tortur. på de påståede mordtrusler besluttede redak- Dertil kom, at udlændingelovens bestemmel- tionerne på alle de store dagblade at bringe ser – indføjet ved vedtagelsen af Terrorpak- tegningen. De mente, at der ikke kun var tale ken i 2002 – om muligheden for at foretage om en trussel mod tegneren, men også mod en administrativ udvisning ikke indeholdt en den demokratiske kultur og et udtryk for et domstolsprøvelse. Statsministerens udtalelse forsøg på at knægte ytringsfriheden. Muham- om, at en opholdstilladelse, der var givet ad- medkrise nummer to var hermed skudt i ministrativt også kunne tilbagekaldes admi- gang. Atter blev der demonstreret voldsomt i nistrativt, var ifølge flere statsretseksperter nogle muslimske lande og atter blev danske direkte forkert. Administrative myndigheder fødevarer og andre produkter udsat for boy- kan trække administrative tilladelser tilbage, kot og det netop på et tidspunkt, hvor flere men kun hvis det er lovligt, og det afgør en virksomheder kunne melde om, at de var ved domstol, om det er. Det var sagen kerne, og at nå den samme afsætning, som de havde før det var dette grundlæggende retsprincip, fle- den første krise i begyndelsen af 2006. re politikere ville fastholde. Konkret var det justitsministeren og integrationsministeren, Herhjemme udløste genoptrykningen af teg- der traf den endelige afgørelse om udvisning. ningen i kombination med nogle unges ked- Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech somhed i vinterferien og opsparet irritation havde før hun blev minister haft sine betæn- over politiets aktiviteter i visitationszonerne keligheder ved bestemmelserne, og dem luf- alvorlig gadeuorden i flere byer med hær- tede hun også i den aktuelle situation, nu som værk og mange ildspåsættelser af containere, minister. Hun fandt imidlertid ikke genklang biler og offentlige bygninger. Den yderligt- i regeringen og slet ikke hos Dansk Folke- gående muslimske organisation Hizb-ut-Ta- parti for at ændre i loven. hrir, som arbejder for indførelses af kalifatet og sharia, stod for en demonstration mod teg- Op til valget i 2007 var det blevet livligt de- ningerne med omkring 1.500 deltager, hvor- batteret, om det skulle være tilladt at bære et af den ene var talsmanden for Islamisk Tros- muslimsk tørklæde på Folketingets talerstol. samfund. Dette fik adskillige andre muslim- Debatten var rejst, fordi Enhedslistens kandi- ske organisationer til kraftigt at tage afstand dat Asmaa Abdol-Hamid havde erklæret, at fra ham og Islamisk Trossamfund. Det sam- hun agtede at bære tørklæde, hvis hun blev me gjorde politikerne over en bred kam her- indvalgt. Det blev hun ikke, men spørgsmålet under ikke mindst Socialistisk Folkepartis le- var rejst, og den 8. april traf Folketingets der Villy Søvndal, som i et usædvanligt Præsidium den beslutning, at folketingsmed- skarpt ordvalg bad Hizb-ut-Tahrirs tilhænge- lemmerne gerne må bære tørklæde på taler- re om at »gå ad helvede til« og tage tilbage til stolen, så længe medlemmerne kan genken- des.

74 Knap var denne tørklædesag afgjort – be- bære tørklæde. Hun advarede mod den sti- stemt ikke til alles tilfredshed – før en ny gende religionsfobi og mod, at Folketinget meldte sig. Denne gang handlede det ikke om blandede religion og politik sammen. I en hovedbeklædningen på 179 folketingsmed- kronik i den 14. maj efterlyste hun lemmer, men om hovedbeklædningen på – i en mere nuanceret debat og skrev, at hvis det sin yderste konsekvens – alle offentlige myn- danske Folketing ligesom i diktaturer be- dighedspersoner. Den 26. april kunne Morgen- gyndte at lovgive for den enkeltes sindelag, avisen Jyllands-Posten meddele, at Dom- så måtte de kristne gøre oprør. Som en reak- stolsstyrelsens bestyrelse efter nogen tids de- tion på Dansk Folkepartis kampagne, hvor bat i dommerkredse havde besluttet at ind- kvinder med burkaer optrådte som dommere skrive i personalevejledningen, at der ikke i danske retssale, karakteriserede hun rege- kunne være noget til hinder for, at ansatte ved ringens støtteparti som fanatiske antimusli- Danmarks domstole kunne bære tørklæde. mer. Det var meldinger, der lagde afstand til Det vakte modstand i regeringens top, hvor Dansk Folkeparti, og gik rakt imod hendes holdningen var, at eventuelle regler på områ- eget partis og regeringens holdning, som jo det skulle omfatte et forbud mod alle reli- netop var at gå ind for et tørklædeforbud for giøse og politiske symboler. Der blev derfor dommere. igangsat en undersøgelse med henblik på at få kortlagt andre landes regler mod politiske For omgående at få lukket den for alle van- og religiøse symboler, samt om reglerne skelige sag traf regeringens koordinationsud- skulle afgrænses til ikke kun at gælde dom- valg selvsamme dag, altså den 14. maj, be- mere, men også lægdommere, nævninge, an- slutning om, at regeringen ville fremsætte klagere og myndighedspersoner såsom poli- lovforslag om at indføre et forbud mod at tifolk og sagsbehandlere. dommere, retsassessorer og dommerfuld- mægtige bar politiske eller religiøse symbo- Den 3. maj kom den socialdemokratiske inte- ler, det være sig tørklæde, kalot, kors eller grationsordfører for turban, og samtidig genindføre traditionen skade at udtale til Ritzau, at det skulle være med at også dommere i byretten bar kappe. forbudt for politifolk, læger, socialrådgivere, Forbudet skulle ikke udvides til andre offent- pædagoger og en lang række andre offentligt lige myndighedspersoner. Dansk Folkeparti ansatte at bære tørklæde og andre store og erklærede sig tilfreds med beslutningen, men stærke religiøse symboler. Den udmelding sagde samtidig, at partiet fortsat ville arbejde udløste omgående stærk modstand i folke- for at udvide forbudet til at gælde også andre tingsgruppen og blotlagde endnu engang ud- personalegrupper i det offentlige. lændingespørgsmålets sprængfarlighed i par- tiet, og hvor skrøbelig den interne fredsaftale Beslutningen var et klart nederlag for inte- mellem de gamle fløje stadig var. grations- og kirkeministeren, og derfor rej- stes spørgsmålet fra de nyhedshungrende Det var ikke kun hos Socialdemokraterne, journalister, om hun blev som minister. Stats- der var uenighed. Det gjaldt også i regerings- ministerens svar var, at nok havde hun fået partierne og mellem regeringen og Dansk det gule kort, men det var ikke udvisnings- Folkeparti, som mente, at der alene skulle grund. Han understregede samtidig, at det var være et forbud mod tørklæder og ikke andre en påmindelse fra hans side om, at når man religiøse symboler. I denne flydende situa- gik ind i en regering, så bevægede man sig tion forsvarede integrations- og kirkeminister fra ikke blot at være debattør, men til også at Birthe Rønne Hornbech i en udtalelse den 9. være en del af et kollektiv, hvor man stod ved maj til Kristeligt Dagblad muslimers ret til at de beslutninger, der blev truffet.

75 Men sulten var ikke stillet. Journalisterne den 2. juni sprængtes ved den danske ambas- jagtede i uværdige tumultariske scener som sade i Islamabad i Pakistan og dræbte og mindede om et kobbel halsende hunde i en sårede adskillige personer. Al-Qaedas leder i engelsk parforcejagt Birthe Rønn Hornbech Afghanistan påtog sig senere ansvaret for for at få hende til at svare på, om hun støtte- selvmordsangrebet, som var det hidtil mest de regeringens beslutning. Hun nægtede at direkte terrorangreb på Danmark i udlandet. svare og truede de journalister der efter hen- Danmark stod åbenbart højt på al-Qaedas li- des mening ikke opførte sig ordentligt med at ste. Fronterne blev ikke just mildnet af begi- komme i hendes sorte bog. En ganske usæd- venheden. En udtalelse fra den radikale leder vanlig situation i en tid hvor spin, kommuni- om at dreje dansk uden- kation og pressehåndtering ellers normalt til- rigspolitik i retning af mere dialog frem for siger en politiker ikke at lægge sig ud med de konflikt vakte således intet mindre end be- selvbevidste og solohistorie jagtende journa- styrtelse hos statsministeren, som mente, at lister. De var forbløffede og nærmest fornær- hun dermed imødekom terroristerne. Social- mede over hendes adfærd, ligesom ministe- demokratiet fandt, at timingen var helt for- ren var det over deres. kert, men efter nogen tid erklærede partiets udenrigspolitiske ordfører Parlamentarisk set, var spørgsmålet yderst re- sig enig i intentionen om at få en debat om levant. Hvis ministeren ikke støttede regerin- den danske sikkerhedspolitik og få den drejet gens politik, måtte hun selvfølgelig fyres, og i retning af mere dialog end konflikt. da hun stadig var minister, støttede hun altså regeringens forslag. Det var statsministerens Det var indlysende, at Socialdemokraternes ræsonnement den 16. maj, hvor han dog atter historisk dårlige valgresultat i 2007 måtte måtte irettesætte hende, denne gang for at føre til en intern debat om den førte valg- ville sortliste bestemte journalister. Skete det, kamp og om den fremtidige politik. Det men- ville der ifølge en ombudsmandsafgørelse te i hvert fald overborgmester i Københavns være tale om en usaglig forskelsbehandling Kommune Ritt Bjerregaard, som med vanlig og et brud på princippet om lighed i forvalt- sans for iscenesættelse i begyndelsen af janu- ningen. Den 18. maj. kom så endelig en of- ar lancerede en række åbne debatmøder un- fentlig udtalelse fra Birthe Rønne Hornbech. der fællesbetegnelsen Den Røde Skole. Initi- Hun støttede regeringens forslag, og hun vil- ativet fik en lunken modtagelse i folketings- le under den interne proces i regeringen for- gruppen og af partiledelsen, men vandt dog søge at gøre sin indflydelse gældende. Dette en vis interesse blandt en del menige med- kunne så alt efter behag opfattes som et løfte lemmer, hvoraf omkring 300 i København eller en trussel. Nogle i Venstre mente nok mødte op til første skoledag. det sidste, idet hun efterfølgende offentligt udtrykte tvivl om, hvorvidt regeringens for- Helle Thorning-Schmidt erkendte, at der slag overhovedet kunne realiseres rent juri- havde været fejl og mangler i partiets valg- disk. Nok en samtale med statsministeren og kampagne og politikudvikling. Nyformule- et gruppemøde i Venstre førte til, at Birthe ringen af velfærdspolitikken var gået for Rønn Hornbech til de ventende journalister langsomt og havde ikke været bred nok, lige- lovede, at hun fra nu af kun ville snakke om som det havde været vanskeligt for oppositi- sine egne silketørklæder! onens tre nye partiformænd at få tid til at for- mulere indholdet i et troværdigt regeringsal- At værdikampen ikke kunne begrænses til al- ternativ. ene at handle om tørklæder i Danmark blev på tragisk vis demonstreret, da en bilbombe Den 30. marts udsendte folketingsgruppens

76 næstformand et oplæg in- klædning eller spisevaner, men om hvorvidt deholdende ni teser, der skulle være med til folk delte de demokratiske værdier eller ej. at forme et fremtidigt socialdemokratisk Integration var ikke længere kun et socialt samfund: Pligter er vigtigere end rettigheder, spørgsmål, men også et kulturelt. det enkelte menneskes frihed står over alt an- det, velfærd skal hellere være fælles end pri- Partiets landsmøde med 630 delegerede blev vat, et rent miljø er vigtigere end mere for- holdt den 11.-13. april i Falconer Centret i brug, ved afskaffelse af fattigdom bliver hele København, langt fra de gymnastiksale og samfundet rigere, velfærdsstaten er ikke et soveposer de delegerede ellers havde oplevet mål i sig selv, danskerne skal være borgere så mange gange, før partikassen bugnede af og ikke kun forbrugere, der skal tjenes flere partistøttekroner efter stemme- og mandat- penge i Danmark og endelig, at verden har fremgangen ved 2007-valget og de mange behov for mere politik – ikke mindre. Ud- nye kontingentindbetalinger. Partiet var nu spillet blev modtaget meget positivt både i oppe på at have 16.170 medlemmer. Lands- partiorganisationen og af Socialistisk Folke- mødet var i modsætning til adskillige tidlige- parti og Det Radikale Venstre. re landsmøder præget af ro, fordragelighed og politisk enighed samt begejstret opbak- Partiformandens udspil blev offentliggjort i ning til partiformanden. En i et historisk per- to kronikker i Politiken den 11. og 12. april, spektiv hastig og markant transformation, hvor hun også i ni punkter oplistede et valg hvis holdbarhed står tilbage at se. for vælgerne: Velfærd eller skattelettelser, ny vækstpolitik eller milliarder til særinteresser, Helt anderledes forholdt det sig hos Kristen- brud med den negative sociale arv eller større demokraterne. Det havde gennem flere år ulighed, helhjertet integration eller flere pa- været plaget af en intern magtkamp med rod rallelsamfund, Danmark som klimaforbillede i forsøget på at enes om en transformation af eller klimakrise, balance i arbejdslivet eller partiet. Det resulterede i en halvering af overtræk på menneskelige ressourcer, uddan- stemmetallet i 2007-valget. Den 12. januar nelsesløft eller vidensstagnation, styrket fol- holdt partiet hovedbestyrelsesmøde. Her vil- kestyre eller blokpolitik, medansvar for re- le partileder Bodil Kornbek have opbakning spekten mellem mennesker eller stigende til én gang for alle at gøre op med partiets forråelse. Også dette udspil blev positivt profil som et kristent borgerligt parti. Hun modtaget i organisationen og af oppositio- ville i stedet placere det som Danmarks nye nen, så der var nok at arbejde med og på for familieparti. Et midterparti som hverken var Socialdemokraterne. borgerligt eller socialistisk, og som var ideo- logisk forankret i stedet for at være kristent Indtil videre havde det dog ingen større ef- forankret. Forbilledet var de store euro- fekt på tilslutningen til partiet i de løbende pæiske kristendemokratiske partier. meningsmålinger, hvor Socialdemokraterne i enkelte af dem måtte lide den tort at se sig Tove Videbæk, som havde opnået store per- overhalet af Socialistisk Folkeparti. Det parti sonlige stemmetal, og med hende en række formåede tilsyneladende at kommunikere et vestjyske medlemmer var stærke modstande- tydeligt alternativ til regeringen, godt hjulpet re heraf, men deres forslag om indkaldelse af på vej af partiformand Villy Søvndals rappe en ekstraordinær generalforsamling blev replikker. Under hans lederskab foretog par- stemt ned. Det samme blev et forslag om helt tiet et opgør med dele af dets hidtidige ud- at afvikle partiet. Som konsekvens af neder- lændingepolitik ved tydeligt at markere, at laget trak Tove Videbæk sig fra hovedbesty- det ikke handlede om etnicitet, religion, på- relsen, men ophørte ikke med at arbejde for

77 sine egne synspunkter. Derfor besluttede ho- Efterhånden som ratifikationsprocessen af vedbestyrelsen den 21. juni at give hende 14 Lissabon-traktaten skred frem i EU-landene dage til at erklære sin loyalitet over for parti- meldte behovet sig for en afklaring af de dan- et og sin tillid til ledelsen ellers ville hun bli- ske forbeholds stilling. Regeringen indledte ve ekskluderet. Den 6. juli meldte Tove Vide- forhandlinger med Socialdemokraterne, Det bæk sig ud af partiet. Hun blev senere opstil- Radikale Venstre, Ny Alliance og Socialistisk let som kandidat for Det konservative Folke- Folkeparti om, hvordan og hvornår der skul- parti til Europaparlamentet. le være folkeafstemning(er). Ved de tidligere folkeafstemninger havde det vist sig at være Den 28. januar skete der noget usædvanligt i afgørende for udfaldet, om Socialistisk Fol- dansk partihistorie. Et politisk parti beslutte- keparti anbefalede et ja eller et nej. Der var de formelt at nedlægge sig selv, nemlig Cen- bevægelse i partiets EU-politik, og på et ho- trum-Demokraterne. På et ekstraordinært vedbestyrelsesmøde den 3. februar gav en landsmøde besluttede de delegerede at ned- klar majoritet Villy Søvndal frie hænder til at lægge partiet, som på det tidspunkt havde forhandle med statsminister Anders Fogh 320 medlemmer. Det hører til sjældenheder- Rasmussen om at opnå det bedst mulige re- ne, at der både kan sættes en fødselsdato (7. sultat ved en afskaffelse af det retlige forbe- november 1973) og en dødsdato (28. januar hold, ligesom formanden fik opbakning til 2008) på et politisk parti. Normalen er, at de også at afskaffe det militære forbehold på gradvist visner væk og forsvinder i glemslen. visse betingelser. Forhandlingerne fortsatte, Partiet havde ikke være repræsenteret i Fol- alt imens den danske presse var optaget af ketinget siden 2001 på nær en måned umid- rygterne om, at Anders Fogh Rasmussen var delbart før 2007-valget, da løsgængeren fra ved at bringe sig i position til at få en inter- Dansk Folkeparti Louise Frevert meldte sig national toppost i enten EU eller NATO og ind i partiet. Det var end ikke opstillingsbe- af, at han udtalte sig på én måde om EU og rettiget ved 2007-valget. Partiet var primært de danske forbehold, når han var i udlandet Erhard Jakobsen og hans datter Mimi Jakob- og en anden, når han var hjemme. sens værk, og da hun trak sig som formand efter 2005-valget var partiets mission i dansk Der var et overvældende flertal i Folketinget politik overstået. Medstifter af partiet Arne for, at Lissabon-traktaten ikke skulle sendes Melchior udtrykte det på vanlig flamboyant til folkeafstemning. Debatten om traktaten måde sådan, at alt hvad der var sket med par- var dermed blevet lagt død. Den 24. april tiet efter 2001 kun kunne betegnes som vedtog Folketinget at godkende traktaten gravskænderi. med alle partiernes stemmer, undtagen Dansk Folkeparti og Enhedslistens samt nog- Den 8. februar skete der noget andet usæd- le folkesocialisters. Det skete uden større de- vanligt i dansk partihistorie. Københavns By- bat og mediebevågenhed og – ret så sympto- ret gav to tidligere medlemmer af Dansk Fol- matisk – uden statsministerens tilstedeværel- keparti medhold i, at deres eksklusion af par- se i salen. Debat og mediebevågenhed havde tiet på grund af partiskadelig virksomhed var der til gengæld været i Irland op til folkeaf- ugyldig. Et politisk partis ledelse er altså ik- stemningen den 13. juni. Traktaten blev for- ke suveræn i sådanne sager, men må under- kastet med 53,4 procent nejstemmer. Dermed kaste sig de almindelige foreningsretlige reg- blev der sat en foreløbig stopper for ratifika- ler, som blandt andet indebærer, at medlem- tionsprocessen og EU kastet ud i en alvorlig merne skal høres inden beslutning om eks- krise. Forhandlingerne om de danske forbe- klusion træffes og at bevisførelsen skal være hold blev som en følge heraf sat på stand by, i orden. indtil traktatens videre skæbne var afklaret.

78 Halvåret var begyndt med udsigten til en misk ansvarligt parti, og derfor kunne det ik- ustabil parlamentariske situation, men det tog ke betros regeringsmagt. Værdipolitikken kun et par måneder før situationen fra før havde indtaget en central placering i den po- 2007-valget var genoprettet takket være Ny litiske debat, og det var stadig vanskeligt for Alliances nedsmeltning. Det lykkedes ikke de politiske partier – og her især for midten i oppositionen at skabe et samlet alternativ til dansk politik – at finde deres placering over regeringen. Især Villy Søvndal pressede på, for vælgerne, når den skulle afstemmes med men der var stadig ret så divergerende op- fordelingspolitikken, som med de svagt vi- fattelser partierne imellem på væsentlig poli- gende økonomiske konjunkturer måske stod tikområder. De radikale mente eksempelvis foran en forøget opmærksomhed på den poli- ikke, at Socialistisk Folkeparti var et økono- tiske dagsorden.

79