DAF I Tal 1999
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DAF 1999 i tal FORSIDE: Wilson Kipketer, SPARTA var igen i 1999 tilbage i den rolle, han havde i 1997. Kun 1 nederlag i 13 "finaler'' blev det til. Det blev også til jackpot i "IAAF's Golden League Meetings", (500.000 USD). Millionen måtte Wilson dele med Gabriela Szabo, ROM. (EL) RENSKRIVNING, FOTO & BILLEDTEKSTER: Erik Laursen (EL) REDIGERING & LAY-OUT: Walther Gasbjerg TRYK: Arden Bogtrykkeri AJS ISBN 87-85141-19-4 3 Indhold FORORD DANSKE REKORDER PRAKTISKE OPLYSNINGER DANSKE REKORDER SAT 11999 KLUBFORKORTELSE REKORDOVERSIGT LANDEFORKORTELSER KLUBRANGLISTER MESTERSKABSSTAEVNERNE AAL-ROUND LISTER DANSKE MESTRE 1999 STADIONANLAEG DANMARKSTURNERINGEN 1999 1999 RANGLISTER KVINDER 100M- MARATON LANDSKAMPE, VM, EM, & NM DELTAGELSE 1999 1999 RANGLISTER MAEND 100M- MARATON INTERNATIONALE REKORDER DIVERSE LANDEVEJSLØB MAEND & KVINDER John Steffen, SPARTA, var en af 2 danske deltagere ved Junior-EM i Riga. Det blev også til en forbedring af den danske juniorrekord på 6 cm til nu 7,56m. Nu gælder det den danske seniorrekord. {EL) 4 Forord Hvad bragte 1999 dansk atletik ? Wilson Kipkeler var tilbage i næsten den form, vi kendte fra 1997. Det resultere de da også i et nyt verdensmesterskab på 800m udendørs, forøvrigt det tredje i træk. Indendørs blev til til sølv i Japan. Wilson modtog også DAF's anerkendelse i form af "den gyldne puma", for årets største præstation. Hos kvinderne gik hæderen ikke ufortjent til Heidi Jensen. Hun har som få satset på atletikken; selv om fødselsattesten siger 1966 leverede Heidi varen ved VM i Sevilla. Synd hvis hun ikke opnår karrierens største mål, deltagelse ved OL. En del af de aktive i DAF's elite løb ind i skader i løbet af året. Og præstationerne blev derfor ikke helt, som de havde forventet. Charlotte Wåhlin havde sat næsen op efter mindst de 60m i hammer, men det må så komme i 2000. Jan Bielecki satsede på VM og OL-kvalificering. Men som så mange andre danske atletikfolk måtte han kon statere, at det var meget svært at opnå start i de stævner, som Team DK anså som tællande i kvalifikationsøjemed. Bedre blev det jo heller ikke af, at Jan blev skadet midt i sæsonen. Carsten Jørgensens akilleshæle satte en stop per for videre fremfærd midt på sæsonen, så det, der skulle have været årets højdepunkt, Chicargo marathon, måtte droppes. Nu satses der i stedet på VM-cross og et marathon i foråret, samt en god tid på 10.000m. Heldigvis er der flere eliteaktive end dem, der her er nævnt, men det vil nok føre for vidt at berøre samtlige. Hvis man læser mere end en årbog ad gangen, kan man ikke undgå at opdage, at det generelle niveau er for stærkt nedadgående over næsten hele linien. Specielt i mellem/lang-gruppen er den helt gal. Utroligt, når man tænker på det antal motionister, der tilbringer timer på landevejene og i de fremragende danske skove, vi alle bør benytte til enten den ene eller det anden form for motion. Hvordan vil den nye opbygning af danmarksturneringen spille ind på ranglisterne ? Se svaret i næste års udgave. Men helt sikkert er det, at mens toppen i de forskellige øvelser ikke varrierar meget fra år til år, er bundresultatet i baneøvelser stærkt faldende. Og denne tendes bliver nok ikke min dre udbredt med den nye form, danmarksturneringen har fået i år 2000. 1999- udgaven af DAF l TAL, som du her sidder med, er hovedsagelig bygget op som de foregående år, dog har vi valgt at tilføje lidt nyt, nemlig den artikel, der først var at finde i ATLETIKEN nr. 9 1997 vedrørende opstilling af EL-tidsanlæg. Vi har nu i flere sæsoner konstateret flere tilfælde af anlæg, der har været opstillet forkert. Hvis der havde været tale om en dansk rekord i et af disse tilfælde, kunne rekorden ikke være anerkendt !!! Et andet tilbagevendende problem er vindangivelserne ved stævner. Vi har i flere tilfælde opdaget, at der ved stæv• ner er opført ukorrekte vindangivelser i resultatlisterne. Hvis vindhastigheden ikke er målt, så skriv det. Flere ang iver i stedet vinden som værende 00. Dette er en utilgivelig fejl. Derfor, kontroller, at vindhastigheden bliver målt og bagefter korrekt bliver overført til resultatlisten. Indendørs resultater i kuglestød er som sædvanlig ikke medtaget på ranglisterne, på grund af ureglementerede nedslagsområde r. VÆR SIKKER PÅ, AT ELTIDTAGNINGSANLÆGET ER OPSTILLET KORREKT. HVIS EN SARG IKKE FINDES , SÅ SØRG FOR EN ERSTATNING FOR DENNE, DER ER l OVERENSSTEM MELSE MED REGLEMENTET, se rule 258.6 i IAAFs Handbook 1998-99. MÅL ALTID VINDHASTIGHEDEN . OVERFØR RESULTATET TIL RESULTATUSTEN. Under landevejsløb er alle resultater, der er opnået på en DAF opmål! rute, tilføjet en (*). RSU har i 1999 bestået af følgende : Elis Iversen (kast, mangekamp, allroundlister, ungdomsrekorder, klubrekord lister samt korrekturlæsning), Erling Nørgaard (alt fra 600m til 20.000m bane), Walther Gasbjerg (spring, opsæt• ning og redigering af DAF l TAL), Erik G. Olsen (alt fra SOm til400m samt hækkeløb), Erik Laursen (stafetløb, for hindringsløb, landevejsløb, rekorder, danske mestre, veteranmestre, standerne, korrekturlæsning, renskrivning af bogen samt forfatter af billedteksterne). Til sidst en stor tak til de foreninger og personer i ind- og udland, der har bidraget til at bringe bogen så tæt på vir keligheden som mulig. Hvis l finder fejl og mangler eller har forslag til forbedringer af årbogen, er l velkomne til at fremføre disse til : Rekord- & Statistik Udvalget Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby RSU v/Erik Laursen 28.01.2000 5 Fået budskab ud... - på jeres egen lysavis! Lysdiodeskilte i mange størrelser og med farvede dioder. Salg og information: V-Y teknik 59 26 2715 6 Praktiske oplysninger Artikel fra ATLETIK' en nr. 9 1997 Af ErikLaursen, RSU RSU havde i ATLETIK' en nr. 4 1997, en redegørelse for, hvor på banen man skal fokusere, hvis man benytter elek trisk tidtagning. Dette har åbenbart ikke elimineret de fejl, som man har været vidne til ved en del små som store danske stævner gennem de sidste par år. Derfor gentages proceduren her, suppleret med et par billeder fra stæv• ner i 1997. Så arrangørerne visuelt kan se, hvad man i reglementet mener med målstregen. RSU vil i 1997, på et eller andet tidspunkt, kontakte alle stadions der har benyttet el-tidtagning i indeværende år, for at få tilsendt et par målfotoes. Det er på baggrund af disse målfotos dette stykke synes nødvendigt. EL-TID: Da det i flere tilfælde gennem de sidste par år har vist sig, at målkameraene på flere stadions i Danmark har stået forkert, gentages her reglerne for korrekt placering inden sæsonen starter. Mållinien: Krydset 5 x 5 cm (målstregen l baneopstregningen) mellem bane 1-2, 2-3, 3-4, 4-5, 5-6, 6-7, 7-8 skal altid være tydeligt markeret med sort. Når man enten har : 5 sorte streger på skærmbilledet ved 6 ligeløbsba ner, 6 sorte streger på skærmbilledet ved 7 ligeløbsbaner eller 7 sorte streger på skærmbilledet ved 8 ligeløbsba ner står målkameraet korrekt. Er stregerne hvide, er man enten foran eller bagved mållinien, og tiderne kan ikke godkendes. - Stregerne skal være sorte for at tiderne kan godkendes. Målstregen er det eneste sted på banen,hvor baneop stregningen må brydes af en sort .streg". På grund af snavs, slid og belægningsstruktur kan de sorte punkter i sig selv være problematiske - derfor anbefa les det altid, at have enten sort PU farve eller tape med ved en indstilling. Husk dog altid at målstregen max. er 5 cm. bred, som nævnt ovenfor. P.S. udviklingen indenfor IAAF går mod smallere mållinier, bla. har stadions apstregel efter 1995, sorte mållinier på kun 2-3 cm's bredde. Dette stiller større krav til præcision ved indstillingen af målkameraet HUSK OGSA, AT SARGEN ELLER ERSTATNING FOR DENNE, AL TID SKAL VÆRE TIL STEDE PA STADIONS, NAR DER AFHOLDES STÆVNER MED RUNDBANELØB. OG AT SANDET l SPRINGGRAVEN SKAL VÆRE l NIVEAU. Vedrørende kontrol af el-tidtagningsanlæg, er der stadig kun 3 anlæg i Danmark, der opfylder Forbundsmappens paragraf om, at de skal have været til kontrol inden for de sidste 4 år. Der er således kun 3 anlæg, der opfylder kravet om, at der kan anerkendes Dansk rekord med anlæget, det drejer sig om ARHUS , HERNING og FREDE RIKSBERG. 7 Praktiske oplysninger HVAD SKAL EN RESULTATLISTE INDEHOLDE: Nedenstående skrives, idet der til stadighed indkommer en del resultatlister somikke indeholder alle nødvendige oplysninger omkring de opnåede resultater. Alle resultatlister skal indeholde følgende: navn , fødselsår , klub , resultat , endvidere skal der oplyses vind i relevante øvelser ( løb til og med 200m og alle flade spring ). Og ikke noget med kun at notere vind OK eller lig nende med bogstaver. Nej noter i tal , hvad vindmåleren viste. TIDTAGNING ved baneløb kan enten foregå med el-anlæg eller med alm. stopur. Hvis tiden er målt med el anlæg, skal tiden opgives med 1/100 sek. i alle øvelser. Hvis tiden er målt med stopur, skal tiden angives med 1/10 sek., dette gælder også, når man benytter håndbetjente ure, som måler i 1/100 sek. Her skal man altid runde op til nærmeste 1/10. Tiden fra landevejs- og erosløb skal altid angives i hele sek, f.eks. 43,1 sek bliver til 44 sek og 34,7 sek bliver til 35 sek , alle tider rundes altid op til nærmeste hele sek. STAFETLØB, her er det vigtigt at anføre holdsammensætningen og årgang på deltagerne. ZONEAFSÆT, som benyttes i længde- & trespring for de yngste aldersgrupper, skal altid anføres på resultatlis ten. VINDHASTIGHEDEN, skal altid måles, og opgives på resultatlisten i følgende øvelser : 60m-BOm-100m-200m- BOmh- 100mh- 110mh-200mh-længde og trespring. Altså alle løb til og med 200m samt alle flade spring. OPMÅLING af kast og spring skal fra 01.01.199B altid ske ved, at man runder ned til nærmeste hele cm.