15. Vestamager Overordnede Rumlige Træk
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 15. Vestamager Overordnede rumlige træk. Vestamager består overve- stram og ret med et enkelt knæk, mens den mod Sjæl- Endelig danner Islands Brygges karrébebyggelse ligeledes jende af opfyldte arealer og optræder derfor ganske lav landssiden har et fliget forløb med flere indløb til mindre en lang ubrudt bygningsfront mod Artillerivej og de grøn- og flad, med kun svage terrænforskelle. bassiner. Den skiftevise udvidelse og indsnævring af hav- ne arealer på Amager Fælled. De overordnede rumlige elementer, som afgrænser og neløbet, skaber nye synsvinkler og lange udsyn. markerer bydelens bebyggede områder er havneløbet, Til bydelens karakteristiske rumlige træk hører tillige store Stadsgraven og Amager Fælled/Kalvebod Fælled. Bydelens bebyggede områder danner flere steder krafti- solitære bebyggelser som Bella Center og nybyggeriet i De åbne friområder kontra den tætte, høje bebyggelse ge bygningsfronter. Mest markant sker det omkring by- Ørestad City, der optræder rumligt som markante selv- skaber rumlige kontraster mellem det bymæssige og na- delens 2 indgangsporte ved henholdsvis Langebro og stændige enklaver mod det flade landskab. Mindre hel- turelementerne, som er karakteristiske for bydelen og må Christmas Møllers Plads. digt fremtræder Metroens dæmninger, der på en lang fastholdes og videreudvikles. Ved Langebro markeres fronten af den tætte karrébebyg- strækning danner en markant visuel barriere mellem de gelse langs Havneparken og Islands Brygge. Ved Christ- store fælledarealer og bebyggelsen i Sundbyvester. Som overordnet byrum sammenbinder havneløbet en mas Møllers Plads danner bebyggelsen i Amagerbro række bydele i dens flodlignende forløb gennem Køben- Kvarter en markant front mod Stadsgravens åbne sørum, Bebyggelsen. Vestamager er speciel som selvstændig by- havn. Mod Vestamager er havneløbets afgrænsning der på Christianshavnersiden afgrænses af voldanlægget. del ved at bestå af et relativt lille bymæssigt område og store friområder. Det er ligeledes karakteristisk, at bydelen rummer et stort udviklingspotentiale, der for øjeblikket er under realisering med nybyggerier i Havnestad, på Ny Tøj- husgrunden og i Ørestad. Omkring en fjerdedel af bebyggelsen består af karrébyg- gelse. Resten består af fritliggende enkeltbygninger i grup- Beliggenhed og bebyggelsesstruktur Vejstruktur per og større singulære bygningsanlæg. Herudover op- 2. træder mindre områder med forskellige blandede 1. bebyggelsesformer. 3. 1. 2. Islands Brygge-kvarterets karakteristiske bebyggelse er op- ført i 1920´erne med lange smalle karreer, udlagt i et ret- 8. vinklet gadesystem. 4. Enkelte steder er der udsparet i karréstruktuten til mindre træbeplantede pladsdannelser. Bygningerne er opført i 7. tegl med koordinerede gesimshøjder og tidstypiske byg- 6. 3. ningsdetaljer. Bebyggelsen har et gennemført helheds- 9. 5. præg, der sammen med bebyggelsens klare afgrænsning mod havneløbet og Amager Fælled understreger kvarteret som en helhed. De overordnede elementer: 1. Havneløbet 2. Christianhavns voldanlæg Lange nord/syd gående veje langs fælledernes kanter fører - via den og 3. de store fælleder har afgørende betydning for bydelen som af- tværgående boulevard - ind til Københavns centrum. I den sydlige del af Syd herfor langs havneløbet strækker området Havnestad grænsning og kontrast til de bebyggede områder. Bebyggelsen ligger bydelen gennemskæres fælledarealerne af store motorveje og banefor- sig i dag med store fritliggende industribygninger. Ved samlet i den nordlige del af bydelen med tæt karrébyggeri ved Islands bindelse til Sverige. Brygge og overvejende enkeltbygninger i grupper langs de tilgrænsen- 1. Amager Boulevard 2. Artillerivej 3. Islands Brygge 4. Vejlands Allé. den kommende udbygning og omdannelse til boliger og de vandrum. I de store fælledområder forekommer enkelte bygningsan- 5. Amagermotorvejen 6. Øresundsmotorvejen 7. Øresundsbanen serviceerhverv struktureres den nye bebyggelse omkring læg som enklaver i det flade landskab. 8. Ørestad Boulevard 9. Metro Axel Heides Gade og en tværgående grøn kile, der skaber Karrébebyggelse Bebyggelse med enkelt-bygninger Singu- rekreativ forbindelse mellem havneløbet og den bagved lære bygningsanlæg Havnebassinet er et stort rumligt element, der klart afgrænser bydelen mod vest, H. C. Ørsted Værket Karrébebyggelsen langs Islands Brygge afsluttes med en markant bygningsfront mod gaden og den og de store siloanlæg står som vartegn for Sydhavnen. nyanlagte Havnepark. Karakteristiske bebyggelser 1. Islands Brygges boligkvarter 2. Ballonparken 3. Ny Tøjhus 4. Del af Amagerbro Kvarter 5. Statens Seruminstitut 6a. Ørestad Nord 6b. Bella Center 6c. Ørestad City Bydelens Pladser a. Plads ved Snorresgade b. Plads mellem Gunløgsgade og Bergthorasgade c. Kigkurren 15. Vestamager liggende fælled. Langs havnekajen markerer enkeltståen- de omdannede siloanlæg og solitære bygninger kajens lineære forløb. På Ny Tøjhus - området danner med nye store bygnings- blokke langs Amager Boulevard begyndelsen til en sydlig indramning af Stadsgravens sørum. Ny Tøjhus området hører til et af bydelens udviklingspotentialer og det store ubebyggede grundareal er under udbygning med bolig- og erhvervsbyggeri i 6 - 7etager. Statens Seruminstituts bygningskompleks er gennem 1900- tallet udbygget af flere omgange og rummer en lav ‘Indgangsporten’ til Vestamager fra Indre By via Langebro med Radis- stokbebyggelse i tilslutning til et ældre kaserneanlæg. De Bygningsfront mod Islands Brygge og Havneparkens lave, græsklædte son SAS´s høje hotelbygning midt for. enkle, solide kasernebygninger er grupperet aksefast om- bede. kring et pladsanlæg og bidrager sammen med hovedbyg- ningen til en vis arkitektonisk holdning for den samlede bebyggelse. Hotel Radisson SAS, Københavns Universitet på Amager (KUA) og Bella Center har karakter af fritstående singulæ- re bygninger. Ingen af dem er udformet til at indgå i sam- menhæng med andre bygningsanlæg og de bærer alle præg af 1970ernes montagearkitektur. Bydelens tredje store udviklingsområde - Ørestad - ud- bygges på baggrund af en arkitektkonkurrence i 1994 og en efterfølgende helhedsplan. Området strækker sig som et smalt udsnit af de store friområder langs grænsen til Nyt erhvervsbyggeri langs kajen ud mod havneløbet. Bag kontorbygnin- Sundbyvester. Karrébyggeriet langs Artillerivej danner en klar bygningsfront mod det gen ses de gamle siloer og i baggrunden anes den nye havnefront grønne areal ved Amager Fælled. langs Kalvebod Brygge. Ørestad er strukturelt opdelt i enheder, der visuelt fast- holdes i en bymæssig sammenhæng af Ørestad Boule- vard og Metro, der som højbane forløber gennem byde- len. Bystrukturen i Ørestad Nord, der bl.a. rummer en udvidelse af Københavns Universitet på Amager og andre undervisningsinstitutioner er koncentreret omkring en gennemgående urban kanal. Ved Øresundsforbindelsens krydspunkt med Metroen rejser sig Ørestad City, som et samlet bykompleks i kontrast til det flade landskab. Bebyggelsen Ballonparken og en række haveforeninger ligger som samlede enheder af småhuse med et vist fæl- les præg på grænsen til de store friområder. Bebyggelser- ne lukker sig om sig selv, gemt bag beplantning. Det nye universitetsbyggeri i Ørestad Nord er anlagt omkring et kanal- Nordre Landkanal på Amager Fælled med Bella Center som singulært miljø. Trafikarealerne. Vestamagers overordnede gadestruktur bygningsanlæg i baggrunden. følger retningerne i de omgivende vandrum - havneløbet og Stadsgraven - samt grænsen til Sundbyvester, hvor Ørestad Boulevard løber som facadeløs vej parallelt med Metroens højbaneanlæg. Amager Boulevard er et bredt, stærkt trafikeret gaderum hvis knækkede forløb åbner for nye udsyn over Stadsgra- ven og mod den historiske bykerne. Den grønne beplant- ning langs Voldgraven og Seruminstituttet giver gaden et grønt præg, men den grønne karakter og gaderummets forløb ville dog yderligere blive understreget, hvis stedets boulevardtræer blev genplantet. Gaderne i Islands Brygges boligkvarter er typiske for yngre Stadsgraven set mod Vestamager og Hotel Radisson SAS. brokvarterer. Ensartede gadeprofiler - i bredde og byg- Arne Jacobsens Allés kurvede forløb kan nu anes i Ørestad City ningsmæssig indramning - giver sammen med de små pladsdannelser langs Gunløgsgade kvarteret en åben ka- Isafjordgade giver et godt indtryk af gaderum og bygningsdetaljer i den meget homogene karrébebyggelse på Islands Brygge. rakter. Leifsgades knækkede forløb skaber afvekslende Arne Jacobsens Allé er „hovedgaden“ i Ørestad City. rumforløb og Kigkurrens fine udsigtslinier mod havnelø- Dens kurvede forløb med 4 rækker platantræer og et gra- bet og fællederne er karakteristiske elementer, der bør nitindrammet kanalforløb lover et fint byrum, hvis kontu- fastholdes. rer anes i det igangværende byggeri. Centrets øvrige ga- der er anlagt, men det er endnu for tidligt at vurdere de Islands Brygge ligger mellem Sydhavnen og det bebygge- rumlige forhold. de bagland. På den første strækning er gaden ensidigt Bydelens fælledarealer opdeles af store, gennemgående bebygget og forløber parallelt med Havneparken, hvis åb- trafikårer- som Vejlands Allé, Amagermotorvejen , Øre- ne karakter får gade- og parkrum til at smelte sammen til sundsmotorvejen samt Øresundsbanen. Fælleden kryd- et rum, med frit udsyn over havneløbet. ses desuden af Center Boulevard, som er tilkørselsvej til Bella Center og Ørestad City.