DOCSLIB.ORG

2. Register of Protected Areas

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

2. Register of protected areas Pursuant to Article 6 and Annex IV of the WFD, Figure 2.1 protected areas encompass areas requiring special International nature protection under specifi c Community legislation, protection sites indicat- aimed among other things, at conserving habitats ing wetland habitats and plant and animal species directly depending within Odense River on water. Basin. It is unclear whether this alone encompasses areas designated under the Habitats Directive Wetlands in and Birds Directive, or whether it also encom- Odense River Basin passes areas protected under national legislation Wetlands within inter- (protected areas, reserves, areas encompassed by national protection areas International protection Section 3 of the Protection of Nature Act) and areas, watercourses International protection regional areas (e.g. biological protection areas areas designated in the Regional Plan and the quality objectives set in the Regional Plan for areas pro- tected by Section 3 of the Protection of Nature Act). Areas encompassed by agreements on agri- environmental measures are described because this is one of the measures to ensure compliance with the objectives of the Nitrates Directive in Denmark. These areas can either be considered as international or national/regional protection areas in that fi nancing derives from both the EU and the Danish State. The areas are protected for 5 or 20 years depending on the duration of the agreement. These areas are discussed in the section on national/regional protected habitat types. The present register covers areas within Figure 2.2 Areas encompassed by Odense River Basin encompassed by EU legis- N agri-environmental lation as well as areas encompassed by national agreements in Odense legislation. River Basin as per 1 January 2003. International protected areas The international protected areas encompass EC Habitat Sites and EC Bird Protection Sites. Within Odense River Basin there are seven in- ternational protected areas. These are indicated in Figure 2.1 indicating their boundaries and content of water-dependent habitat types. EC Habitat Sites Within Odense River Basin, seven EC Habitat Sites have been designated specifying the water- dependent habitats and species that the sites were designated to protect (Annex 2.1). No systematic registration of the occurrence of water-depend- ent habitat types is available. EC Bird Protection Sites Within Odense River Basin, three EC Bird Pro- 0 5 10 km tection Sites have been designated specifying the bird species that the sites are designated to pro- tect (Annex 2.2). Odense PRB Odense Pilot River Basin 67 2. Register of protected areas Distribution of protected habitat types 450 National/regional protected habitat types Coastal meadows Many habitat types are protected via the national Figure 2.3 375 Freshwater meadows legislation, including the Protection of Nature Areal distribution Mires of terrestrial, water- Act and the Game Act. These areas are termed 300 dependent protected “national protected habitat types”. habitat types within In addition, Fyn County has drawn up a Re- 225 Odense River Basin. gional Plan pursuant to the Planning Act that 150 specifi es guidelines for administration of various No. of localities of No. legislation. The guidelines accord special consid- 75 eration to the areas that are designated as special protection areas in the Regional Plan and areas 0 assigned a high quality objective in the Nature Quality Plan for the protected habitat types. The 0.5-2 0.1-0.199 0.2-0.499 special protection areas and the protected habitat 0-0.00249 0.01-0.049 0.05-0.099 0.0025-0.0099 types assigned a high quality objective are togeth- er termed “regional protected habitat types”. Protected habitat types within and In addition to the areas designated in the outside international protection areas Regional Plan, there are areas designated as En- 25 Figure 2.4 vironmentally Sensitive Areas (ESAs). Within Outside Number and total area these areas, farmers may apply for support for Within of each type of water- 20 agri-environmental measures. dependent protected Areas encompassed by agri-environmental ) 2 habitat type within 15 agreements, which are co-fi nanced by the EU and outside interna- (50%), must be considered as areas that are tional nature protec- encompassed by temporary international and Area (km 10 tion sites in Odense national protection of varying duration (5 or 20 River Basin. 5 years). A very small number of such agreements in the Odense River Basin have been rendered permanent. The majority of the areas will be 0 protected for 5 or 20 years depending on the Coastal Lakes Freshwater Mires meadows meadows duration of the agreement. Areas encompassed by agri-environmental agreements are indicated in Figure 2.2. The agri- Protected habitat types within and environmental agreements pertaining in Odense outside international protection areas 3000 River Basin as of 1 January 2003 encompassed Outside 14.35 km2 of lowland, of which 3.04 km2 is wet Within meadow. 2000 National protected habitat types As mentioned in Section 1.6.1, a survey has been made of the water-dependent natural habitat 1000 types in Odense River Basin that are encom- No. of localities of No. passed by Section 3 of the Protection of Nature Act. The total number and area of these habitat types is indicated in Table 2.1. 0 The size distribution of the three types of Coastal Lakes Freshwater Mires water-dependent terrestrial protected habitat is meadows meadows shown in Figure 2.3. As is apparent from the fi gure, by far the majority of the protected habi- tats are smaller than 0.05 km2. It is also appar- ent, moreover, that coastal meadows differ from mires and freshwater meadows in that a relatively greater proportion of them are large. The location of the water-dependent protected habitat types in Odense River Basin is indicated in Figure 1.6.1. The number and total area of Odense 68 PRB Odense Pilot River Basin 2. Register of protected areas Objective for protected habitat types each type of water-dependent protected habitat 700 within and outside the international protected Coastal meadows Figure 2.5 areas is shown in Figure 2.4. From the fi gure it 600 Freshwater meadows Number and area can be seen that the majority of the coastal mead- Mires of coastal meadows, 500 ows (both number of habitats and total area) are freshwater meadows and mires apportioned located within the international protected areas. 400 according to quality Conversely, less than 10% of the lake, freshwater 300 objective stipulated meadow and mire habitats are located within in the Nature Quality these areas. The international protected areas localities of No. 200 Plan for Odense River contain the largest lakes and mires, though. Basin. 100 In Odense River Basin there are large areas that have been or are in the process of being des- 0 ignated as national protected areas. The largest ABCD of these are: • River Odense fl oodplain (9.11 km2) • Lake Arreskov incl. surroundings (8.27 km2) Objective for protected habitat types • 10 Lake Brændegaard/lake Nørresø incl. sur- Coastal meadows 2 roundings (5.32 km ) Freshwater meadows 8 • Enebærodde Spit with adjoining coastal mead- Mires 2 ) ows and islands (2.45 km ) 2 • Storelung raised bog (0.26 km2) 6 • Urup Dam mire (0.20 km2). Area (km 4 In addition, the following areas are game re- serves: 2 • Odense Fjord (63.08 km2) • Northern part of Lake Arreskov (2.54 km2). 0 ABCD Wetlands re-established under Action Plan on the Aquatic Environment II, which is fi nanced nationally and regionally, are encompassed by Protected habitat Area Table 2.1 Number permanent protection at the national/regional types (km2) Number and area of habitat types in level. The areas are encompassed by agreements Coastal meadows 44 4.80 – recorded in the Land Registry under the Odense River Basin property in question – permanently designat- Lakes 2 623 11.06 protected under the Protection of Nature ing the land as wetland. See also Section 1.6 on Freshwater meadows 885 17.40 Act. wetlands. Mires 976 22.06 Regional protected habitat types Total 4 528 55.32 All terrestrial habitat types encompassed by Section 3 of the Protection of Nature Act are assigned one of the following four quality objec- tives in the Nature Quality Plan, which is part of a low quality objective (C or D). From the area the Regional Plan: point of view, in contrast, the greatest propor- tion of the area is encompassed by high quality A – Areas of international or national impor- objectives (A or B). tance B – Areas of national or regional importance Transitional waters and coastal waters C – Areas of regional importance Article 6 of the WFD stipulates among other D – Areas of regional or local importance. things that coastal areas designated pursuant to the Shellfi sh Waters, Bathing Water, Nitrates, Ur- The distribution of coastal meadows, freshwater ban Waste Water, Habitats and Birds Directives meadows and mires in Odense River Basin ac- have to be registered. cording to these quality objectives is shown in The Shellfi sh Waters Directive (79/923/EEC) Figure 2.5. As is apparent from the fi gure, by has hitherto been administered in Denmark far the majority of localities have been assigned through regional planning, but will now be Odense PRB Odense Pilot River Basin 69 2. Register of protected areas Figure 2.6 formally implemented through the coming leg- Areas within Odense Northern Belt Sea islation on the WFD. Fyn County’s Regional River Basin designated as bathing areas pur- Plan stipulates a general guideline stating that suant to the Bathing areas that are naturally suitable for the purpose Water Directive. Note can be designated as shellfi sh waters.
Recommended publications
  • Slægten Udsen Gennem 1000 År

    Slægten Udsen Gennem 1000 År

    Slægten Udsen Dens rødder Gennem 1000 år. Forord. Ti! indledning af denne slægtsbog vil vi gerne udtrykke en stor tak ti! de nulevende personer, som har gjort det mulig ibr os af udføre dette arbejde. Ligeledes en stor tak til de historiker og slægtsfbrsker, der forlængst er døde, men som efterlod materiale, der har været af stor betydning, for at denne slægtshistorie har været mulig at skrive. En speciel tak til Ejby bibliotek, ved Susanne Larsen for hendes aldrig svigtende interesse for sagen, og store hjælp med at fremskaffe det materiale, som har gjort det muligt at komme fra kirkebøgernes begyndelse ca. år 1600 og tilbage til Gorm den Gamle , død ca. år 858. Ideen til dette stykke arbejde skyldes først og fremmest en stor historisk interesse, dernæst at jeg i 1954, som soldat i Padborglejren, mødte en "navnebroder'', læge Per Udsen # 389, som havde en slægtstavle over sin del af slægten Udsen. Denne slægtstavle har jeg nu set på igennem ca. 50 år, og først som pensionist har jeg fået tid til at arbejde videre med denne slægtstavle sammen med min søn, Anders Udsen. Det er, Anders Udsen der på E.D.B. har stået for registreringsarb^det på "slægtsfundene" og informationssøgning på intemettet , ligesom han har været en uvurderlig sparingspartner ved at stille spørgsmål, som krævede svar eller uddybende forklaringer. Denne indsats fra hans side skyldes, at han også er meget historisk interesseret. Ove Udsen # 1 Op!ysninger om de forske!!ige numre i s)ægtstav!en. TH forklaring af hvodedes slægtstavlen skal læses henvises til eksempel på side 1, som er et uddrag af den egentlige slægtstavle, samt nedennævnte forklaring.
  • Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015

    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015

    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015 Tilfredshedsundersøgelse - Almenpraksis evaluering af samarbejdet med Indvandrermedicinsk klinik Odense. Januar 2015 Anna-Elisabeth Aagaard (stud. med.) og Morten Sodemann (overlæge, professor), IMK Baggrund: Indvandrermedicinsk klinik Odense (IMK) er en klinik under Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense universitetshospital. Klinikken er tværfaglig og rummer: læger, sygeplejersker og en socialrådgiver. Patienterne i IMK er blevet henvist til klinikken fra almen praksis eller anden sundhedsinstans hvor det er vurderet at patienten har brug for en grundigere udredning eller der er behov for en anden tilgang når man arbejder med patienten, som den henvisende instans ikke har mulighed for at tilbyde. Klinikken behandler ikke, men sørger for at sende patienten videre til relevante udredninger som lægerne i samarbejde med sygeplejerskerne finder frem til gennem konsultation med patienten og tolk, når dette er nødvendigt. Der samles op på resultaterne fra diverse afdelinger og de herfra relevante tiltag planlægges. IMK rummer de meget syge patienter, 70 % lider at Post traumatisk stress syndrom (PTSD), og det er alment kendt at alle patienter kommer med en kompleks historie med mange problemstillinger. Udover at varetage patienten sundhedsmæssigt, hjælpes patienten med håndtering af forskellige hverdagsproblematikker, dette hjælper sygeplejersker og socialrådgiver med, da det er af stor betydning for den helbredsmæssige fremgang hos patienten at kunne fokusere på at få det bedre, og lægge andre problematikker i baggrunden. Arbejdet med patienten har hele tiden for øje, at patienten skal kunne klare sig selv når forløbet på IMK afsluttes. Patienten opfordres derfor oftest til selv at håndterer opgaverne hvis dette findes muligt, f.eks. skal patienten helst henvende sig til egen læge når der er behov for receptfornyelse, eller patienten har behov for en henvisning senere i forløbet på IMK.
  • Oplev Fyn Med Bussen!

    Oplev Fyn Med Bussen!

    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
  • Fjordens Dag 2010

    Fjordens Dag 2010

    Forside 2 Velkommen til Fjordens Dag Indhold Enebærodde – særegen natur Cykeltur Fjorden Rundt 4 Gå på opdagelse i Fyns største sammen- Fiskekonkurrence Fjorden Rundt 5 hængende hedeområde, beliggende Handicapvurdering 5 mellem Kattegat og Odense Fjord. Oplev Kajaktur Fjorden Rundt 4 den fredede odde til fods, på cykel, eller Naturtelte 9, 14, 25 med hestevogn. Oversigtskort 3 Sejlads 29 Børnehavens Natursted Særbusser 30-31 Nær Enebæroddes P-plads er der lege- muligheder og bålmad. Aktivitetssteder Boels Bro / Munkebo 19-21 Hasmark Strand Bregnør Fiskeleje 21 Maleriudstilling i Galleri ”Digehuset”. Egensedybet / Bogø 8 Enebærodde 6-7 Egensedybet / Bogø Hasmark Strand 7 Egensedybets Sejlbådehavn er en lille Havnegade 16 hyggelig havn 6 km fra Otterup By, med Kerteminde 25-26 en enestående udsigt over fjorden. Klintebjerg 9-12 Lodshuset / Gabet 22-24 Klintebjerg – masser af aktivitet Seden Strandby 17-18 Den hyggelige, gamle havn i Klintebjerg Stige Ø 14-15 er med hjælp fra Klintebjerg Efterskole ble- Vigelsø 13 vet ramme om et af vores største aktivitets- steder. Herfra kan du også sejle til Vigelsø. Vigelsø – naturperlen i fjorden Odense Fjords Naturskole ligger på den- ne fredelige og smukke ø, der er et af Fyns vigtigste naturområder. Stige Ø – fra losseplads til tumleplads Tæt på byen og midt i naturen ligger Odenses mest unikke rekreative område Redaktion: Allan Iversen, med en speciel fortid som affaldsplads. Rasmus S. Larsen Fjorden Rundt i kajak Forside: Birgitte Pliniussen - er blot et af flere tilbud, der omfatter hele fjorden (se side 4-5). Layout: Rasmus S. Larsen Havnegade Fotos: Korsløkke Her finder du bl.a. Fynsværket og H.J.
  • Oprensning Af Odense Sejlrende 7 NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING 7.1 Natura 2000 Væsentlighedsvurdering for Påvirkninger V

    Oprensning Af Odense Sejlrende 7 NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING 7.1 Natura 2000 Væsentlighedsvurdering for Påvirkninger V

    Oprensning af Odense Sejlrende 7 NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING 7.1 Natura 2000 væsentlighedsvurdering for påvirkninger ved optagning af hav- bundsmateriale 7.1.1 Områdebeskrivelse og beskyttelsesforhold Odense Fjord Odense Fjord er et lavvandet fjordområde med mange småøer, der mod nord afgræn- ses af Enebærodde, som rummer Fyns eneste større hedeområde med forekomst af både våd og tør hede samt enekrat. Den inderste del af Odense Fjord, Seden Strand, er en lavvandet bugt med en middel- dybde på mindre end 1 m. Fjorden er præget af markant ferskvandstilledning, heraf Odense Å, der udmunder inderst i Seden Strand og som afvander 31 % af Fyn. Yder- fjorden er også lavvandet (middeldybde ca. 2,7 m) og kun i Sejlrenden når vanddyb- den op til ca. 10 m. Sejlrenden vedligeholdes fra Odense havn og ud gennem fjorden til Gabet, hvor vandudveksling mellem fjorden og de åbne vandmasser foregår. Van- dets opholdstid i hele fjorden er lav, omkring 17 dage, mens den for Seden Strand er ni dage (Miljøcenter Odense, 2011). Der er to beboede øer og ca. 25 små holme i fjorden. Flere af småøerne er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger af Sejlrenden og de fleste småøer i området er om- fattet af vildtreservat med helt eller delvist adgangsforbud i fuglenes yngletid. Der er desuden zoner med færdsels- og jagtrestriktioner. Omkring Odense Å’s udløb og især i den sydlige del af fjorden findes større strand- engsarealer. Strandenge, øer og holme er særlig vigtige yngleområder for fugle, her- under klyde, splitterne, havterne og fjordterne (Naturstyrelsen, 2014). Disse arter fou- ragerer i de lavvandede fjordområder og lagunesøer, som samtidig er et af Fyns vig- tigste raste- og fourageringsområder for vandfugle som sangsvane, knopsvane og blishøne.
  • Klintebjerg Vigelsø

    Klintebjerg Vigelsø

    Velkommen til Fjordens Dag 2017 Hvert år i september går kræfter fra Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommuner sammen og skaber et af de mest velbesøgte natur- arrangementer på Fyn. Aktiviteterne foregår under åben himmel og med bølgeskvulp i vandkanten – et oplagt sted at lade natur og kulturliv mødes. I år er der ekstra fokus på børn og unges invol- vering i Fjordens Dag. Tradition og fornyelse mødes når foreningslivet og erhvervslivet står skulder ved skulder med elever fra folkeskoler og ungdomsuddannelser - alle med deres forskellige bud på, hvordan naturen har inspireret dem. Vi håber at inspirationen smitter og ønsker jer god fornøjelse på Fjordens Dag! Egensedybet Otterup Bregnør Klintebjerg Vigelsø Boels Bro Kerteminde Stige Ø Fjord Stige Vikingemuseet & Bælt Ladby Seden Strandby Marius Pedersen Aktivitetssteder Udflugtsmål Odense Sejlruter 2 Fjordens Dag 2017 Tegnforklaring Aktivitetsstedet er nemt tilgængeligt for kørestolsbrugere Handicapparkering nær aktiviteter Fremkommeligt for kørestolsbruger med hjælper Handicaptoilet nær aktiviteter Mad og drikke Fjordens Dag Medbring kontanter Søndag den 10. september 2017 Aktørerne har ikke mulighed for at Kl. 10 - 16 modtage betaling via betalingskort og det er ikke alle der bruger MobilePay. Indhold De fire søjler ...............................................................4 Der tages forbehold for aflyste Ternen Teodor ............................................................6 arrangementer og ændrede tidspunkter. Sidste minuts opdateringer finder du på Aktivitetssteder www.fjordensdag.dk/program
  • Udsigt Til Vand

    Udsigt Til Vand

    1 Kolofon Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Odense Slot, Nørregade 36 Postboks 730 5100 Odense C E-mail: [email protected] 2 Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................... 5 Udsigt til vand ................................................................................... 6 Klimaet forandrer sig ........................................................................ 7 Mål .................................................................................................... 8 Risikostyringsplan 2015 .................................................................... 9 Kommende tiltag ..............................................................................12 1 Vest- og Norddige ved Seden Strandby ...................................13 2 Agedrup, dele af Bullerup og Kertemindevej ............................14 3 Højvandssikring af ejendomme ved Færgevej .........................15 4 Diger ved Lumby Inddæmmede Strand ...................................16 5 Langsigtet højvandssikring; Sluse i Odense Kanal ..................17 6 Højvandssikring igennem byggerestriktioner ...........................18 7 Information og samarbejde ......................................................19 Høring/Offentlighed ........................................................................ 20 3 4 Forord Klimaforandringer betyder mere ekstremt vejr og sandsynligvis flere og større stormfloder, hvor havvandet stiger i Odense Fjord og Kanal og påvirker vand- standen videre op
  • På Tur Kerteminde Kajakklub Vores Farvand

    På Tur Kerteminde Kajakklub Vores Farvand

    På tur Kerteminde Kajakklub Vores farvand På tur Vores farvand Version: 2018.04.24 På tur Side 1 af 5 På tur Kerteminde Kajakklub Vores farvand Rofarvandene omkring Kerteminde Kerteminde Kerteminde er en dejlig og malerisk by med mange turister om sommeren, og derfor findes her mange hoteller og restauranter, et fantastisk vandrerhjem, en campingplads og en stor Marina med sejlklub. Turisterne er i byen for at se det berømte Lillestrand, Fyns sidste fiskerihavn, Johannes Larsen Museet, Fjord og Bælt Centret med marsvin og sæler eller opleve strandene og mødet mellem land og vand. Men for kajakroere rummer farvandene omkring Kerteminde utrolig mange muligheder, for byen er et smørhul for kajakroere. Den ligger ud til nogle skønne og meget forskellige rofarvande. Der er altid nye kyster at følge og oplevelser at gå efter. Og så kan man næsten altid uanset vejret finde en læ kyst, som man kan følge, for mange af os ønsker ikke at komme ud og ro i store bølger, og det kan man undgå i Kerteminde. Kajakken i vandet Man kan sætte sin kajak i vandet fra badestrandene, Nordstranden nord for byen og Sydstranden syd for byen. Man kan også sætte kajakken i vandet i Marinaen fra de 2 flydebroer ved jollerampen, hvor Kerteminde Sejlklub og Kajakklub holder til eller fra flydebroen ved rampen, hvor man sætter både i vandet. En tredje mulighed ved østenvind er at sætte i vandet ved spejdernes flydebro lige syd for Roklubben inde i Kerteminde Fjord. Begynderfarvandet Kerteminde ligger ud til Storebælt inderst i Kerteminde Bugt. Ror man gennem havnen, kommer man ind i den beskyttede Kerteminde Fjord og Kertinge Nor.
  • Coastal Protection Technologies in a Danish Context

    Coastal Protection Technologies in a Danish Context

    Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 29, 2019 Coastal protection technologies in a Danish context Faragò, Maria; Rasmussen, Eva Sara; Fryd, Ole; Rønde Nielsen, Emilie ; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2018 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Faragò, M., Rasmussen, E. S., Fryd, O., Rønde Nielsen, E., & Arnbjerg-Nielsen, K. (2018). Coastal protection technologies in a Danish context. Vand i Byer. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Coastal protection technologies in a Danish context Maria Faragò1, Eva Sara Rasmussen3, Ole Fryd2, Emilie Rønde Nielsen4, Karsten Arnbjerg-Nielsen1 September 2018 Report Coastal protection technologies in a Danish context Authors Maria Faragò1, Eva Sara Rasmussen2, Ole Fryd3, Emilie Rønde Nielsen4, Karsten Arnbjerg-Nielsen1 1Section of Urban Water Systems, Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark (DTU Environment), Miljøvej B115, Kgs.
  • Life and Cult of Cnut the Holy the First Royal Saint of Denmark

    Life and Cult of Cnut the Holy the First Royal Saint of Denmark

    Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Report from an interdisciplinary research seminar in Odense. November 6th to 7th 2017 Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Kulturhistoriske studier i centralitet – Archaeological and Historical Studies in Centrality, vol. 4, 2019 Forskningscenter Centrum – Odense Bys Museer Syddansk Univeristetsforlag/University Press of Southern Denmark Report from an interdisciplinary research seminar in Odense. November 6th to 7th 2017 Published by Forskningscenter Centrum – Odense City Museums – University Press of Southern Denmark ISBN: 9788790267353 © The editors and the respective authors Editors: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Graphic design: Bjørn Koch Klausen Frontcover: Detail from a St Oswald reliquary in the Hildesheim Cathedral Museum, c. 1185-89. © Dommuseum Hildesheim. Photo: Florian Monheim, 2016. Backcover: Reliquary containing the reamains of St Cnut in the crypt of St Cnut’s Church. Photo: Peter Helles Eriksen, 2017. Distribution: Odense City Museums Overgade 48 DK-5000 Odense C [email protected] www.museum.odense.dk University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M [email protected] www.universitypress.dk 4 Content Contributors ...........................................................................................................................................6
  • Dendrokronologisk Undersøgelse Af Tagkonstruktion Over Seden Kirke Fyns Amt Af Orla Hylleberg Eriksen

    Dendrokronologisk Undersøgelse Af Tagkonstruktion Over Seden Kirke Fyns Amt Af Orla Hylleberg Eriksen

    MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Seden kirke Fyns amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 30 C 2015 NNU rapport nr. 30 C 2015 2 FYNS AMT Seden kirke 08.08.09 Seden sogn Undersøgelse af tagværk over kirke. Koordinater: (WGS84) 55.42877EN/10.43334EE Formål: Datering og opbygning af grundkurve. Indsendt af Redaktionen af Danmarks Kirker ved Martin W. Jürgensen. Indsamling af prøver: Martin W. Jürgensen Laboratorieundersøgelse: Orla Hylleberg Eriksen. Rapport udarbejdet: Maj 2015. NNU j.nr. A9347 Publicering: Med mindre andet er aftalt kan resultatet frit anvendes med henvisning til NNU rapport 30, 2015 af Orla Hylleberg Eriksen. Kontakt evt. laboratoriet for hjælp og yderligere oplysninger ([email protected]). Rapporten kan downloades fra hjemmesiden www.nnu.dk, (eller mirror- site nnuweb.dk) under Dendrokronologi, Rapporter. Kirke, tagkonstruktion 18 prøver af eg (Quercus sp.) er undersøgt (heraf er to prøver kasseret på grund af for få årringe). Otte prøver er dateret. Der er splintved bevaret på otte af prøverne. Prøvetager har noteret, at alle prøver er udtaget gennem splintveddet, hvorved splintveddet helt eller delvist kan være smuldret bort. Kurverne fra prøver, hvor der ved den dendrokronologiske undersøgelse ikke er konstateret splintved, er derfor behandlet som om, der er splintved umiddelbart efter sidste målte årring. Prøverne er udtaget som boreprøver fra tagkonstruktionen over koret, skibet og skibets vestforlængelse. Kor Seks prøver er undersøgt og dateret. På grundlag af den denkronologiske undersøgelse kan prøverne deles op i en ældre og en yngre gruppe. Ældre gruppe består af 41220019, 41220049, 41220059 og 41210069. Yngste bevarede årring på 41220019 er dannet i 1391 - kerne/splintved- grænse.
  • Område 37 Munkebo Bakker.Qxp

    Område 37 Munkebo Bakker.Qxp

    Munkebo Bakker Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 37 Munkebo Bakker LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt over mod Munkebo. Registreringspunkt over mod Kerteminde. Nøglekarakter Seden Hedeslette. Den N-S ud-strækning er godt 2 km. Hele karakterområdet er beliggende i Kerteminde kom- Storbakket terræn med transparent bevoksning, lave diger, mune. åbne intensivt dyrkede landbrugs-flader samt mindre gårdlandsbyer spredt i området. Vide udsigter til Odense Fjord, Kerteminde Fjord, Kertinge Nor samt landskabet Landskabstype på den modstående kyst af noret. Randmorænelandskab/dyrket/klasse 3 Beliggenhed og afgrænsning Naturgrundlag Munkebo Bakker dækker et areal på ca. 2000 ha og stræk- ker sig over ca. 10 km i en halvcirkel fra Kerteminde til Bogstavkode: Ege (Randmorænelandskab, moræneler, storbak- Munkebo. Området afgrænses mod nord af Odense Fjord ket) og mod syd af Kerteminde Fjord samt Kertinge Nor. Mod øst afgrænses området af det inddæmmede areal ved Geomorfologi Tårup Strand, og mod vest afgrænses det af Langeskov – Munkebo Bakker repræsenterer et markant sammenhæn- 2 Munkebo Bakker gende randmorænelandskab, som er dannet i Storebælts- Landskabskarakteren gletscherens randzone. Nord for Munkebo og SV for Bregnør Fiskerleje findes et mindre og smalt inddæmmet Storbakket randmorænelandskab med jævnt fald areal. ned til omkringliggende nor og fjorde. Åbne intensivt dyrkede landbrugsflader med jorddiger og transpa- Jordtype rente hegn i markskel samt mindre landsbyer spredt i Den dominerende jordtype er moræneler. Andre jordty- området. per, såsom morænesand, saltvandssand og ferskvandsdan- nelser forekommer i begrænset omfang specielt mellem Terrænet, som hælder ned mod nor og fjorde, de Munkebo og Lindøværftet. lave jorddiger og den transparente bevoksning betin- ger et middelskala, åbent og enkelt landskab med Terræn vide udsigter.