Eu-Valgets Ti Store Spørgsmål
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SAMFUNDS TANKER EU-VALGETS TI STORE SPØRGSMÅL EU-VALGETS TI STORE SPØRGSMÅL – OG PARTIERNES SVAR Redigeret af Rasmus Nørlem Sørensen Tidligere udkommet i serien: Samfundstanker 1: Hvad vil vi med bankerne? Samfundstanker 2: Er fri bevægelighed EU’s fremtid? Samfundstanker 3: Sikkerhed i et åbent Europa Samfundstanker 4: Kan EU redde klimaet? Samfundstanker 5: Hvordan demokratiserer vi EU? Samfundstanker 6: Hvem skal betale skat? Samfundstanker 7: Kan EU skabe fred i verden? Samfundstanker 8: Er der arbejde til alle i fremtidens EU? Samfundstanker 9: Vælgerens håndbog i EU EU-valgets ti store spørgsmål – og partiernes svar SAMFUNDSTANKER 10 Tekst: Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO Staffan Dahllöf, journalist og researcher i DEO Maria Rosenberg Rasmussen, journalist og analytiker i DEO Gry Brøndum, freelance EU-journalist Peter Riddersborg, freelance EU-journalist Redaktør: Rasmus Nørlem Sørensen Layout og tryk: Notat Grafisk Udgiver: DEO Marts 2019 ISBN: 978-87-971217-0-2 DEO står for Demokrati i Europa Oplysningsforbundet. Vi er et åbent oplysningsfællesskab, som arbejder ud fra idéen om, at demokrati kræver deltagelse. DEO understøtter sit folkeoplysende arbejde med udgivelser. Det er, som denne, små bøger om aktuelle problemstillinger. Fællestitlen er ”Samfundstanker”. Bøgerne kan købes på DEO’s arrangementer eller ved bestilling. Prisen er 60 kr., ekspedition 40 kr. Ved køb af over tre eksemplarer 30 kr. pr. bog. Som medlem af DEO får man bøgerne tilsendt gratis på udgivelsesdagen. Tlf. 70 26 36 66 - [email protected] - www.deo.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Af Rasmus Nørlem Sørensen ................................................ 5 2. Skal EU indføre klima-afgifter? Af Peter Riddersborg .............................................................. 9 3. Skal EU forbyde kontroversielle kemikalier? ...................................... 15 Af Peter Riddersborg 4. EU-kandidaterne splittede om fordeling af flygtninge ......................................... 19 Af Gry Brøndum 5. Skal EU kunne indføre sanktioner mod medlemslande? ............................. 25 Af Staffan Dahllöf 6. Skal EU udvikle et fælles forsvar? Af Peter Riddersborg ......................................................... 29 7. Skal EU have en fælles finanspolitik? Af Staffan Dahllöf ............................................................. 35 8. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen? Af Staffan Dahllöf .............................................................. 39 9. Skal EU sikre arbejdstagernes rettigheder? .................................... 45 Af Maria Rosenberg Rasmussen 10. Skattesnyd skal bekæmpes – med eller uden EU ...................................................... 49 Af Gry Brøndum 11. Demokrati i Europa, men ikke på bekostning af Folketinget .................................... 53 Af Gry Brøndum Spidskandidater til EU-valget 2019 ......................................... 57 Valgets store temaer .................................................................... 58 1. INDLEDNING Af Rasmus Nørlem Sørensen To år har forhandlingerne om Brexit taget. I to år har de tilbagevæ- rende 27 medlemslande prioriteret at vise sammenhold udadtil. Men bag facaden har magtkampene om, hvad EU skal være i fremtiden, væ- ret allestedsnærværende. I disse sidste måneder op til det afgørende EU-parlamentsvalg i maj er uenighederne brudt ud i lys lue. Spørgsmålet om håndtering af flygtninge og migranter har defineret en skillelinje ned gennem Europa. I en årrække har Polen og Ungarn været toneangivende i den gruppe lande, der nægter at efterleve fælles beslutninger om fordeling af asylansøgere. Men med valget af en ny regering i Italien er indenrigsminister Matteo Salvini fra partiet Lega kommet til at spille en nøglerolle. »Warsawa-Rom aksen er en af de mest vidunderlige udviklinger i dette år til dato. Jeg har store forventninger til den,« udtalte den Ungarske regeringsleder, Victor Orbán, på et møde mellem topfolk fra de nati- onalistiske partier i Polen, Ungarn og Italien i januar i år. På mødet lancerede de en ambitiøs plan for, at forenede højrekræfter og nationalt sindede partier skal overtage styringen med det EU, som de i mange år har kritiseret eller direkte lagt for had. Over for denne akse står den velkendte tandem bestående af Frankrig og Tyskland, hvor især den franske præsident, Emmanuel Macron, er meget udfarende med europæiske ambitioner. I et åbent brev til alle EU’s borgere skrev han i starten af marts i år: »Aldrig siden Anden Verdenskrig har Europa været så essentielt. Alli- gevel har Europa aldrig været i så stor fare. Brexit står som et symbol på det. Det symboliserer en krise i et Europa, der har fejlet I forhold til at svare på dets befolknings behov for beskyttelse mod de værste chok i den moderne verden.« Han beder alle europæere om at tage et fælles ansvar for at reformere EU og i så radikal grad, at selv briterne vil tilbage og være med. På tegnebrættet er forslag om en fælles EU-hær, gennemgribende refor- 5 mer af erhvervspolitikken og en fælles finanspolitik, der skal skabe et tættere eurosamarbejde med mere styring fra EU. Macrons udspil kommer blandt andet som et svar på de voldsomme oprør og protester fra De Gule Veste i Frankrig. Ligesom femstjerne- bevægelsen i Italien og nye partier og bevægelser i en række europæ- iske lande er det ideologisk blandede og diffuse sociale protester, der må ses som en reaktion på ulighed i Europa. Ulighed og afstand mel- lem den politiske elite og folket, mellem land og by samt mellem rige og fattige. Den utilfredshed med det bestående samfund kan falde ud til både højre og venstre og for og imod EU. Der er med andre ord lagt op til et politisk og ideologisk slagsmål, hvor det første store slag står om, hvem der vinder befolkningens gunst ved EU-valget i maj. De store skillelinjer i europæisk politik afspejler sig også i Danmark, hvor hele ti partier og bevægelser er opstillet til EU-valget. Valget store spørgsmål De store skillelinjer er på forhånd sikret omtale og dækning i medierne og i valgkampen. Men hvis vi som vælgere skal kunne tage stilling til, hvor vi skal sætte vores kryds, så er der brug for, at vi har en forståelse for, hvor partier og kandidater står i forhold til konkrete udfordringer og spørgsmål. Derfor har vi udvalgt ti store spørgsmål, der bliver afgørende for EU’s politiske fremtid. Spørgsmålene tager udgangspunkt i fire grundlæg- gende udfordringer. Klima og miljøspørgsmålene står øverst på væl- gernes dagsorden ifølge en række undersøgelser. Sikkerhedsspørgsmål, der handler om både konkrete forslag om en EU-hær og om håndte- ringen af flygtninge og migranter, er en sikker nummer to på den liste. Skattesnyd, arbejdsmarkedspolitik, bankregulering og euroens fremtid udgør tilsammen et felt af økonomiske spørgsmål, der alle handler om, hvor og hvor meget der skal besluttes på EU-plan, men naturligvis også om hvilken økonomisk politik, der skal føres. Endelig er der udfordringen med demokrati i Europa. Det drejer sig dels om, hvordan partierne ønsker, at beslutninger bliver truffet i EU, og hvor stor magt EU-Parlamentet skal have i den proces. Men det handler også om det dilemma, der rejses af medlemslande som Polen og Ungarn, der ikke lever op til EU’s kontraktfæstede værdier og demo- kratiske standarder. 6 De danske spidskandidater Der er ti partier og bevægelser opstillet til det danske EU-parlaments- valg, der afholdes søndag den 26. maj i år. Der er to nye partier på stemmesedlen. Enhedslisten opstiller for første gang til EU-valget med spidskandidaten Nikolaj Villumsen, der på nuværende tidspunkt sid- der i Folketinget for samme parti. Siden sidste parlamentsvalg i 2014 er Alternativet kommet i Folketinget, og de opstiller i år for første gang med den tidligere politiske ordfører og nuværende medlem af Folke- tinget, Rasmus Nordqvist. Der er også en række andre nye ansigter i EU-politikken denne gang. Dansk Folkeparti har sat deres unge retsordfører, Peter Kofod, i spid- sen for valgkampen, og De Konservative opstiller Pernille Weiss som arvtager til veteranen Bendt Bendtsen. Liberal Alliance, der ikke vandt en plads i Parlamentet i 2014, har i år nuværende Kultur og Kirkemini- ster, Mette Bock, øverst på valglisten. Tre partier opstiller med spidskandidater, der har siddet i Parlamentet siden sidste valg. Det er Folkebevægelsen mod EU, hvor Rina Ronja Ka- ri genopstiller og denne skal vælges uden Enhedslistens direkte støtte til bevægelsen. Morten Helveg Pedersen genopstiller for Det Radikale Venstre, og det gælder også Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet. De to veteraner i feltet er Morten Løkkegaard, der blev valgt første gang i 2009, ikke opnåede genvalg i 2014, men alligevel vendte tilbage til Par- lamentet i 2016 som førstesuppleant for Ulla Tørnæs. Og endelig Mar- grete Auken fra Socialistisk Folkeparti som har siddet i EU-Parlamen- tet i hele tre valgperioder siden 2004. Vi har interviewet alle ti partiers spidskandidater om valgets ti sto- re spørgsmål. Der er naturligvis mange flere dygtige kandidater, der kæmper om de 14 danske pladser i EU’s folkevalgte forsamling, men spidskandidaternes svar tegner alt andet lige tydeligst partiernes po- litiske linje. Bagerst i bogen finder du en oversigt over kandidaternes korte ja/nej/ved ikke -svar på de ti spørgsmål. Du kan læse de fulde interviews med alle spidskandidaterne på www.deo.dk 7 8 2. SKAL EU INDFØRE KLIMA-AFGIFTER? Af Peter Riddersborg De fleste politikere vil redde klimaet, men der er uenighed om midler- ne til den nødvendige reduktion af drivhusgasser blandt spidskandida- terne