Mm Udsigt Til Masseeksport Af Topspillere Fra Dansk Prof-Fodbold
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Mm Ugebrevet MANDAG Morgen ERHVERV Udsigt til masseeksport af topspillere fra dansk prof-fodbold Lønningerne i europæisk topfodbold er eksploderet - Herhjemme står de næsten i stampe - Danske klubber har ikke råd og satser ikke på dyre spillerindkøb - Modsat investerer udenlandske klubber voldsomt for at få sportslig succes - Lønefter- slæb gør danske spillere stadigt mere attraktive for opkøb - I England giver høje lønninger sportslig succes, i Danmark er den sammenhæng mindre tydelig Det bliver stadigt mere økonomisk attraktivt for danske topspillere at blive professionel fodboldspiller i udlandet. Og det kan meget vel betyde, at vi står foran en masseeksport af danske topspillere til udlandet. Herhjemme står fodbold-lønningerne nemlig i stampe og øges kun langsomt. Derimod stiger fodbold-proffernes lønninger i England nu hurtigere end nogensinde før. Således er lønningerne steget 102 pct. de seneste 4 år efter en 20 procents fremgang alene sidste år. I den nye sæson vil lønningerne få endnu et hop på yderligere 25 pct., vurderer revisionsfirmaet Deloitte & Touche i en omfattende analyse af engelsk fodbold. Herhjemme er de samlede lønninger i Superligaen kun steget 6 pct. siden 1995, viser en analyse af de danske topklubbers 1996-regnskaber. Den afdæmpede stigningstakt i de danske topklubber er bemærkelsesværdig. Den går på tværs af den internationale tendens og skyldes først og fremmest, at klubberne populært sagt sætter tæring efter næring. Klubberne er således også økonomisk set meget forsigtige og satser ikke forretningsmæssigt: De gambler kun i begrænset omfang på at få sportslig succes ved at købe dyre spillere og påtage sig byrdefulde lønomkostninger, som ikke kan forsvares i længden uden betydeligt højere indtægter og sportslig succes. Tværti- mod sælger de løbende ud af deres topspillere og styrker det økonomiske grundlag med transfer-indtægterne. Senest har Brøndby som bekendt solgt Peter Møller til PSV Eindho- ven. “For 3-4 år siden var det de danske klubber, som virkelig satsede økonomisk. Nu har klubberne i enighed indført et såkaldt lønsumsdirektiv. Det gør, at de ikke må påtage sig større spillerlønninger, end deres økonomiske formåen rækker til. Nu skal klubberne køre med overskud eller have en tilstrækkelig egenkapital til at kunne dække underskud. Det sikrer større ansvarlighed, men forhindrer ikke en vis satsning. Der vil fortsat være mange danske spillere, som søger til udlandet. Og de seneste år er også flere ikke-topspil- lere rykket til udlandet, eksempelvis til den engelske 1. og 2.division,” siger formanden for Divisionsforeningen, Peter Iversen. Kun Vejle Boldklub kom ud af 1996 med et mindre underskud på 405.000 kr. Resten af klubberne præsterede overskud med Brøndby som topscorer med 20,9 millioner kr. Både Lyngby, AGF, AaB og Silkeborg kom ud med overskud i omegnen af 5 millioner kr. Tilsammen øgede klubberne overskuddet fra 29 millioner kr. i 1995 til 46,4 millioner kr. Se tabel 1. Samtidig er klubberne efterhånden ganske velpolstrede. Efter et halvårsover- skud på 8 millioner kr. har Brøndby nu en egenkapital på 97 millioner kr. Egenkapitalen i de øvrige klubber er væsentligt mindre, men dog positiv. Danske topklubber er forretningsmæssigt langt forsigtigere end engelske Fuldstændig modsat de danske klubber handler de engelske topklubber generelt meget risikobetonet - forretningsmæssigt set. Der er de seneste år sket massive indkøb af dyre spillere. Alene i sæsonen 1995/96 spenderede Premier League-klubberne knap 200 millioner GBP eller mere end 2 milliarder kr. på spillerkøb. Halvdelen gik til opkøb i udlandet, halvdelen var hjemlige opkøb. Det enorme indkøb var medvirkende til, at klubberne samlet fik et underskud på én milliard kr. Mange klubbers økonomi kan således slet ikke følge med satsningerne. Og klub- berne løber en stor finansiel risiko ved de kostbare indkøb og en tung lønbyrde. Indkøb af topspillere og potentielle talenter er imidlertid ofte den hurtigste og mest effektive vej til sportslig succes. Derfor vælger mange klubber at satse forretningsmæssigt og påtage sig store økonomiske forpligtelser. Ganske ofte lykkes den økonomiske satsning nemlig og giver sportslig succes, viser historien. Men der er også mange undtagelser. På trods af risikoen øger hovedparten af de engelske klubber nu lønomkostninger- ne hurtigere end deres indtægter. Hele 14 klubber i de fire professionelle divisioner havde Nr. 27 18. august 1997 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen i 1995/96 højere lønomkostninger end deres egen omsætning. Resultatet blev med andre ord et massivt underskud. 75 pct. af alle klubberne havde lønomkostninger, som oversteg 2/3 af deres samlede omsætning. I Premier League drejede det sig om Wimbledon, Queens Park Rangers og Newcastle. Ellers var det især klubberne i 1. division, som satse- de ganske enormt ved at bruge alle pengene og mere til på spillerlønninger i kampen om oprykning til den fineste række. Tabel 1: Ud over Brøndby Superliga-klubbernes indtjening IF, som er i en klasse for Mm sig, er der 4-5 andre Omsætning Ordinært resultat Egenkap. klubber, der skiller sig ud med en pæn egenkapital 1.000 kr. 1995 1996 1995 1996 1996 og et resultat omkring de Brøndby IF 60.431 75.451 13.819 20.873 *96.828 5 millioner kr. AaB 44.737 28.548 14.133 4.809 13.832 AGF 14.473 25.338 111 6.048 6.789 FC København - 25.038 - 2.542 3.988 Lyngby 11.090 23.005 -32 4.577 812 OB 19.711 21.822 72 443 7.847 Silkeborg IF 13.534 13.968 675 5.929 6.402 Vejle 6.752 9.550 408 -405 2.617 AB 792 317 6 96 221 Herfølge 4.796 - 59 261 889 Aarhus Fremad (Oprykker) - 575 - 52 232 Ikast (Oprykker) 7.693 10.244 108 1.303 383 Viborg (Nedrykker) 4.095 9.530 -1.011 948 245 Hvidovre (Nedrykker) 2.450 6.740 79 -2.288 -2.834 Note:* Pr. 30/6-1997 efter gældseftergivelse og et halvårsresultat på knap 8 millioner kr. Kilde: JB Business Information Deloitte & Touche vurderer i analysen, at den nuværende økonomiske udvikling ikke er holdbar i længden. Flere og flere klubber vil blive tvunget til at finansiere de voldsomme satsninger med låntagning og ved forsøg på at tiltrække investorkapital. Det kan en klub imidlertid ikke fortsætte med på længere sigt, hvis den sportslige succes udebliver. Og det vil ske før eller siden, fordi alle klubberne af gode grunde ikke kan få succes samtidig. Herhjemme er forholdene langt mere afdæmpede. Sidste år steg omkostningerne til spillerlønninger i den danske Superliga med ca. 5 millioner kr. - fra ca. 75 millioner kr. til 80 millioner kr. Det svarer til, at lønninger tegner sig for halvdelen af klubbernes samle- de omkostninger. Dermed er aflønning af spillerstaben den absolut mest byrdefulde post på omkostningssiden i klubbernes regnskaber, men lønandelen ligger langt fra engelske tilstande. I den engelske Premier League steg spillerlønningerne sidste år med i gennem-snit knap 20 pct. Stigningerne skyldes først og fremmest forlængelse af spillerkontrakter. Efter den såkaldte Bosman-dom kan klubberne nemlig ikke længere gøre krav på transfer-beløb ved klubskifte, efter en spillers kontrakt er udløbet. Derfor forsøger klubberne at sikre deres værdier ved at forlænge spillernes kontrakter, senest 1 år før de udløber. Det koster ekstra høje lønninger og nogle gange også større engangsbeløb til spillerne. Når lønninger- ne er steget ekstra meget i den engelske Premier League det seneste år, kan det også for- klares med særdeles kostbare indkøb i udlandet. Udsigt til væsentlig større eksport af danske topspillere til udlandet Lønnen til prof-spillere stiger således langt hurtigere i udlandet end i Danmark. Og der er også ganske stor forskel på lønniveauet. Med den tendens kan de danske klubber givetvis se frem til stigende indtægter fra salg af danske spillere til udlandet. Forskellen på markeds- prisen i Danmark og i udlandet bliver simpelthen større og større, hvorfor det bliver stadig mere attraktivt for danske spillere at rykke til udlandet. Det kan meget vel sætte yderligere gang i eksporten af danske topspillere til uden- landske klubber - til gavn for de danske klubbers økonomi, men til ugunst for kvaliteten i den danske Superliga, som risikerer at blive kedeligere og mere anonym. De seneste år 2 Nr. 27 18. augsut 1997 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen har den danske Superliga således mistet mange markante profiler til udlandet. De største eksportører har været Brøndby, OB, AGF og AaB. Samlet har det skaffet mange klubber betydelige ekstraindtægter. Alene Brøndby har de seneste år tjent 40 millioner kr. på trans- fer. De såkaldte transfer-indtægter udgør således en ganske vigtig indtægtskilde for klub- berne. Gennemsnitslønnen i Premier League er nu steget til lidt over 600.000 kr., viser analysen fra Deloitte & Touche. Det er halvanden gang mere end en fuldtidsprofessionel i gennem- snit får i den danske Superliga. Med den markant lavere indkomstsskat i blandt andet England bliver det for danske fodboldspillere økonomisk set ganske attraktivt at komme til udlandet. I 1995 tjente en spiller på fuldtidskontrakt i gennemsnit 350.000 kr. herhjemme. Tilsammen har Brøndby, OB, Silkeborg og FC København 90 spillere på fuld tid. Klub- berne, som anvender en såkaldt halvtidsmodel, nemlig AGF, Lyngby, AaB og Ikast, betalte i gennemsnit 250.000 kr. pr. mand. Og klubber med såkaldt deltidsmodel - Viborg, Vejle, Herfølge og Næstved - betalte knap hundrede spillere en gennemsnitsløn på 170.000 kr. Til sammenligning tjener prof-spillerne årligt ca. 350.000 kr. i den engelske 1. division og 200.000 kr. i 2. og 3. division. Den årlige analyse fra Deloitte & Tou- Tabel 2: I sæsonen 96/97 M Spillerlønninger* var der ingen klar m che med titlen Annual Review of Football sammenhæng mellem Slutplacering 96/97, lønudgifer i 1.000 Finance fastslår, at der i England er gan- klubbernes placering og kr. ske stor sammenhæng mellem høje lø- udgifter til spillerlønninger i Superligaen. Vejle og Placering Lønudgifter nudgifter og sportslig succes.