Kopi Fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Den himmelske gudstjeneste

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Aalborg Stiftsbog 2009 2 Aalborg Stiftsbog 2009

Udgivet af Aalborg Stifts Landemode

3 Aalborg Stiftsbog 2009 52. årgang Udgivet af Aalborg Stifts Landemode

Redaktionsudvalg: Biskop Søren Lodberg Hvas . Domprovst Arne Mumgaard Provst Henning Bjørndal Sørensen

Redigeret af: Provst Lars-Erich Stephansen Redaktionssekretær sognepræst Niels Christian Lassen

Grafisk tilrettelæggelse, tegninger og akvareller: Henrik Bygholm

Teknisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring Miljøcertifikat ISO 14001

ISSN 0107-5055

Ved henvendelse til redaktionen vil alle copyright-spørgsmål blive behandlet efter gældende regler.

Omslag (for- og bagside): Claus Ørntoft har i mange år arbejdet med løven som sindbillede og dens tvety- dighed i den kristne tradition. Ved Odense Valgmenighedskirke opstilledes i 1991- 93 en dobbeltskulptur, hvor løven til venstre bekæmper slangen og symboliserer Kristus. Til højre bekæmper Samson løven, der også kan repræsentere det onde.

Claus Ørntoft brugte i 2000 motivet med løven og slangen i et forslag til en udsmykning af konsistoriebygningen ved Odense Domkirke. Menighedsrådet var begejstret for idéen, men det kongelige bygningssyn nedlagde veto.

Titelblad: ”Menneskedyr” i Bjergby 2007-2008.

Fotos: Claus Ørntoft

4 Indhold

Forord ...... 7 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2009 Af provst Henning Bjørndal Sørensen ...... 9 På farten i Aalborg Stift gennem 18 år Af biskop Søren Lodberg Hvas ...... 13 Den himmelske gudstjeneste Af biskop Kresten Drejergaard ...... 31 Den levende kirke Af sognepræst Mikkel Wold ...... 41 Korset Af sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen ...... 49 Det religiøse element i Claus Ørntofts skulpturer Af provst Lars-Erich Stephansen ...... 61

2. del Rundt i stiftet ...... 73 Nyt fra stiftsudvalgene ...... 75 Fra provstierne ...... 88 Ordinationer i Aalborg Stift ...... 117 Nyansættelser i Aalborg Stift ...... 120 Vikariater i Aalborg Stift ...... 125 Præster, der har fået bevilget afsked ...... 128 Døde ...... 129 Meddelelser fra stiftet ...... 130 Oversigt over Aalborg Stiftsmidlers likviditet pr. 11. september 2009 ...... 132 Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelse af folkekirken i 2008 ...... 133

5 Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i 2008 ...... 134 Aalborg Stifts Landemodeakt 2009 ...... 135 Regnskab for Aalborg Stiftsfond for året 2008/2009 ...... 148 Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede ...... 151 Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift ...... 156 Kort over Aalborg Stifts provstier ...... 160 Det mellemkirkelige Stiftsudvalg ...... 165 Aalborg Stifts udvalg for det mellemkirkelige arbejde ...... 166 Stiftsråd - Aalborg Stift ...... 167

Biersted kirke.

6 Forord

Stiftsbogen 2009 er helt naturligt præget af, at Søren Lodberg Hvas stop- per som biskop over Aalborg Stift med udgangen af april 2010. Hoved- artiklen er hans indlæg på stiftsmenighedsrådsmødet den 16. maj, ”På farten gennem Aalborg Stift gennem 18 år”. Det er et ”mandsmindefore- drag”, hvori han fortæller om sin baggrund og sin tid som biskop. Hans landemodeberetning, ”Kærlighed til folkekirken” kan læses som en status i forlængelse heraf, og begge indlæg kunne for så vidt samles under overskriften: Vi skal være vores kristendom bekendt. Vi bringer dernæst Kresten Drejergaards foredrag fra stiftsmenigheds- rådsmødet, ”Den himmelske gudstjeneste”, som er en munter og pædago- gisk indføring i folkekirkens gudstjeneste gennem en sammenligning med en traditionel dansk familiefest. På stiftspræstemødet i Slettestrand den 9.-10. juni holdt sognepræst og lektor Mikkel Wold foredrag om ”Den levende kirke”. Heri advarede han mod en markedsgørelse af kirken og understregede vigtigheden af at fastholde kirkens fornemste opgave, som er forkyndelsen, sjælesorgen og undervisningen. Alle tre forfattere har således fat i de helt centrale ting i kirkens liv, og meget passende indledes stiftsbogen med provst Henning Bjørndal Søren- sens landmodeprædiken om barnedåbens centrale betydning. I den sidste artikel præsenterer undertegnede billedhugger Claus Ørntoft, en i kirkelig sammenhæng noget overset kunstner, selv om der er teologiske elementer bag næsten alt, hvad han laver. Anden del af stiftsbogen er som altid en blandet præsentation dels af navnestof, dels af hvad der sker af stort og småt både i provstierne og i de udvalg, hvis arbejde henvender sig bredt til hele stiftet. Alt sammen afspejler det et stift, hvor der er en meget stor aktivitet – og mange mennesker, som holder af folkekirken og engagerer sig i den. Endelig er der grund til at nævne, at det nu er tredivte år Henrik Byg- holm har lavet layout på stiftsbogen, kompetent og professionelt og som altid i en klassisk tradition. Tak for det. Lars-Erich Stephansen

7 Nors kirke. Foto: Henrik Bygholm,

8 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2009

Af provst Henning Bjørndal Sørensen

HL Fastelavnssøndag - Ps 8 – Matt 3,13-17 343(521) – 20(272) / 319(532) – 400(494)

”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åb- nede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!

Man siger, at klæder skaber folk. Og noget er der om snakken.. Til dagligt, året rundt, i større eller mindre grad, er vi bevidste om, at vi udsender bestemte signaler helt afhængig af, hvad tøj vi går i. Og vi skifter tøj, alt afhængig af, hvad vi skal, og hvem vi skal være sammen med. Og vi har tøj til arbejde, til dagligdag og til fest. Nogen går i genkendelige unifor- mer, som f.eks. præsten, politibetjenten, sygeplejersken for på den måde at udsende et ganske bestemt signal.

Man kan også skjule en mangfoldighed af skavanker bag tøjet. Den skæve ryg, topmaven, - alt dette kan skjules ved tøjets snit og mønstre, ved farver og striber.

Da Adam og Eva havde syndet i paradisets have, da de havde spist af æblet fra visdommens træ, og det havde afsløret dem - da skjulte de dette, deres nøgenhed med palmeblade, da Gud kom for at møde dem. De for- søgte at skjule deres synder, forsøgte at dække det, der nu var åbenbart for dem og for Gud.

Jeg har set en film, hvori der indgik en dåbsscene ved en flod, ligesom vi hører om det i evangeliet til i dag. Det var voksendåb, en baptistdåb,

9 blandt amerikanske sydstatsnegere. Det foregik en dejlig sommerdag ved en flod. Vi så hele menigheden komme, syngende deres gospelsalmer, vandrende i flok ned mod floden, hvor nogle af menighedens voksne skulle døbes. I det varme dejlige vejr var alle i smukke, hvide, lette, luftige, løst- hængende gevandter. Men da de, der skulle døbes, var trådt ud i floden, og var blevet dukket helt ned under vandet og kom op igen, var det hvide tøj nu ikke længere hvidt men gråt, og det hang nu helt ind til kroppen, og man kunne se de mennesker, - der tidligere var dækket af det hvide, lette flagrende tøj, - nu stå næsten helt afklædte og nøgne, - og det var ikke ubetinget et smukt syn. Sådan kan man sige, at dåben klædte dem af. Nu var der intet der kunne skjules. De dukkede op af dåbens vand, afklædte og nøgne. Sådan står vi ved dåben, afklædte og nøgne.

En hvilket som helst dåb, - hvad enten det drejer sig om et spædbarn, et stort barn, et ungt menneske, en voksen eller en olding, - er en barnedåb, for så vidt den foregår på barnedåbens præmisser, - således som det netop fastholdes i dåbsritualet: ”den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.”

Dåben klæder os på en måde ikke på, men af. Det at blive døbt er at ud- stille sig selv som man er, med de fejler, skavanker og mangler man har. Det er at erkende, at her har jeg intet at komme med, tro eller lignende, her har jeg intet at rose mig af, intet at skjule mig bag, - men her får jeg alt givet, sådan som jeg nu er. Det er barnedåb.

Derfor er rigtigst at døbe med barnedåben, for lige så snart vi bliver bare lidt større end spæde, så vil vi være noget i os selv. Og at ville være noget i os selv i forhold til Gud, er det samme som at ringeagte dåbens gave.

Den dåb trådte Vorherre også ud i, og Johannes fattede simpelthen ikke, hvad Jesus dog ville ude hos ham. Hvorfor han, Guds Søn, ville og skulle døbes dér, - døbes sammen med og iblandt alle disse syndere, angrende og søgende mennesker. Hvad skulle han dér i dette beskidte og forplumrede vand? Men Jesus insisterede på, at dette ville han. Nu hang det ikke sammen længere. Her havde han, Johannes, troet, at bare man lyttede, bare man gjorde bod, omvendte sig, og lod sig døbe, - alt sammen i den rigtige rækkefølge, - oprigtigt og uden vaklen eller tvivl, så ville den ventede Messias komme, så ville døren til himlen være åben.

10 Døbefont Vester Vandet kirke. Foto: Niels Clem- mensen.

Men så kom han, denne Jesus af Nazareth, Guds søn, den ventede Mes- sias, folkets frelser og befrier, ham der på ny skulle åbne døren mellem jord og himmel, - og så ville han selv døbes med den dåb, som Johannes havde døbt syndere med i hobetal.

Der er ikke bibelsk belæg for barnedåb. Jesus blev jo selv døbt som voksen, men ved at holde fast i barnedåben, får vi sagt noget afgørende om dåben, - at når den åbner døren til himlen, så er det ikke fordi vi, som Johannes Døber mente det, har gjort os fortjente til det, men derimod, bare kommer, som vi er.

11 Johannes fattede det ikke. Hvad var det for noget? Her mente Johannes, at han efterhånden selv havde fået sat tingene på plads, - men det hele vælter, da Jesus vil døbes af ham. Men da Jesus bliver døbt, åbner himlen sig, en due daler ned, - duen som i bibelen er symbol på, at her er Gud nærværende med sin Ånd, her er Gud nærværende med sin skaberkraft, her vinder livet over døden. Vorherre trådte ud i det vand, der var forplumret og havde afsløret men- neskers syndere i hobetal. Men Jesus træder ud i vandet for tage alt dette på sig, - modsat Adam, der gemte sig og skød skylden fra sig. Da Vorherre, Jesus Kristus, senere hang på korset, da var det ikke et spørgsmål om det var retfærdigt, at han skulle lide, - om menneskene, der stod omkring ham, - eller rettere sagt allerede var løbet deres vej, - nu også havde vist sig værdige til, at han gik i døden for dem. Men han gjorde netop, fordi de ikke var værdige til det. Vi bliver døbt, ikke fordi vi er værdige, men netop fordi vi ikke er det, og heller ikke skal tro, at vi ved de rette øvelser kan blive det. Den sande, den dybe, den inderlige kærlighed viser sig altid dér, hvor den ikke på forhånd sikrer sig, at være velkommen. Den tør binde an dér, hvor den nøgterne beregning for længst har meldt fra.

Det brød igennem den dag, da Jesus kom vandrende ud til Johannes Døber for at blive døbt. Over Jordanflodens beskidte vand åbnede himlen sig den dag, og Guds Ånd kom over ham, - for at han kunne åbenbare sin himmelske Fars kærlighed til mennesker, - det som vi klarest ser udtrykt i vor barnedåb, - den kærlighed, der skænker os livs- og skæbnefællesskab med Kristus og bærer både gennem livet og døden.

Provst Henning Bjørndal Sørensen, f. 14.07.47 i Tøm- merby, Res. kap. Skt. Johannes, Århus, og sygehuspræst ved Århus KH 79-84; sognepræst Skorup-Tvilum 84-98; sognepræst Nors 98 - ; provst Thisted provsti 04 -.

12 På farten i Aalborg Stift gennem 18 år

Af biskop Søren Lodberg Hvas

I de seneste år har der i Vartov i København været afholdt nogle fore- dragsrækker med titlen ”Mands Minde” – en titel, der er hentet fra nogle berømte foredrag, Grundtvig i sin tid holdt på Borchs Kollegium. Mands- minde foredragene spejler et tidsbillede set i et personligt perspektiv fra en person, som har haft en medindflydelse på udviklingen i den pågæl- dende periode. Vores kirkeminister har holdt en sådan række foredrag ”Fra krigsbarn til folkevalgt”, som blev bragt i Danmarks Radio, og de fik fremragende anmeldelser. Jeg drister mig til at bruge samme form, som en beretning indfældet i mine personlige oplevelser og optik.

Barndommen Jeg blev født den 5. april 1940 i Thyborøn som barn af førstelærer og kirkesanger Christen Sørensen Hvas og hustru Ane Margrethe Lodberg. Jeg var nr. 4 i en søskendeflok, som blev til 5. Jeg blev døbt den 28. april i Thyborøn Kirke. Jeg fik navnet Søren Lodberg Hvas, og det var ikke tilfældigt. Jeg blev opkaldt efter min morfar Søren Lodberg, som var gårdejer i Klegod på Holmsland Klit. Han døde 3 år før jeg blev født. Hans minde lyste med en kraft og varme i slægten og på egnen, som bevirkede at jeg syntes, jeg havde kendt ham, hvilket nok især skyldtes min bedstemors og min mors fortælling. Jeg oplevede det, som var der givet mig en velsignelse og en forpligtelse i det navn, jeg arvede fra min bedstefar. I min barndom blev hver sommer tilbragt ”hjemme på Klitten”, som det sigende hed. Jeg fik på den måde to hjemstavne, Holmsland Klit og Thyborøn – også i åndelig forstand med den milde folkelige kristendom fra slægten på Klitten og den mere markerede kristendom med rod i min far og hans slægt fra Harboøre. Jeg oplevede kristentroen som alvor og glæde i uløselig sammenhæng, som lyset i livet. Det gjaldt også i mødet med døden, måske især her. Fra min tidligste barndom har fortrøstningen og håbet til Guds evige rige sat sig som et lysende billede i mit sind. Jeg tænker også på det, når jeg nu ofte kommer på kirkegården i Thyborøn. At gå fra gravsted til gravsted og erindre de mennesker, som var med til at præge mig i min opvækst, i skole og søndagsskole og nabolag og læse

13 Efter dåben i Thyborøn kirke

14 Thyborøn kirke. de skriftord, som står på stenen - det er som en vandring i et rum, der er opfyldt af fortrøstning og håb.

I denne sammenhæng er dåben for mig en grundlæggende begivenhed i et menneskes liv. Den fortæller mig og holder mig fast på, hvem jeg er, og hvem jeg hører til. Jeg blev i et radiointerview engang spurgt, hvornår jeg blev ”en kristen”. Mit svar var spontant: Det blev jeg den 28. april 1940, så sandt det er i dåben, vi kristnes. Her blev grunden lagt. Som Luther udtrykker det: ”Dåben bygger ikke på min tro – men min tro bygger på då- ben.” Jeg tænker på det, når jeg lejlighedsvist kommer i Thyborøn Kirke og naturligt standser ved døbefonten. Det var her, det skete. Nu skal kirken rives ned og en ny kirke skal bygges. Jeg håber, døbefonten får sin plads i den nye kirke, for så er sammenhængen med. Jeg fortæller det, fordi vi alle kender til, at vort hjerte hænger ved kirkens hus, fordi – som Grundtvig udtrykker det – ”dejlige ting i dem er sagt / sluttet har der med os sin pagt / han, som os Himmerig skænker.” (DDS 323,5).

Gymnasietiden Efter mellemskoleeksamen fra Thyborøn Kommuneskole gik vejen til statskostskolen Vestjysk Gymnasium i Tarm. Men et intermezzo skal

15 lige med: Fra april til august 1956 var jeg skibsdreng på Redningsskibet Vestkysten. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg blev modtaget med en omsorg og hjælpsomhed, jeg aldrig vil glemme. Jeg sorterede direkte under hovmester Herman Olesen, som jeg kendte fra KFUM, og han var en dygtig og usigelig rar læremester i madlavning, anretning og borddæk- ning. Der var stil over foretagenet, når der skulle dækkes op til kaptajn og førstestyrmand i salonen. For slet ikke at tale om, når fiskeriministeren kom på visitats. Men søsygens kvaler hørte også med. En tur i en forårs- storm til nord for Shetlandsøerne, hvor en kutter havde mistet roret og drev for anker og nu skulle hentes hjem, glemmes heller ikke. Man skulle tro, Jonas var med om bord, sådan som bølgerne kastede rundt med skibet. Tre døgns søsyge mærker sin mand. Og naturligvis skulle man passe sit arbejde. Så når endelig der var en hvilepause, så ind i køjen – kun for lidt efter at få besøg af humørfyldte matroser, som klappede mig på ma- ven og pustede cerutrøg ind i køjen og sagde, at det var sundt. Jeg tror, de havde ret. Jeg har ikke været søsyg siden. Skulle nogen ikke vide, hvad søsyge er, så læs Kaj Munk’s Lette bølge når du blåner –

Men som sagt: Nu var det gymnasiet, der kaldte. De tre år på VGT fik skelsættende betydning for mig. Skolen stillede store krav til sine elever, ikke mindst til kosteleverne. Det havde jeg det rigtig godt med, og jeg havde dygtige lærere, især i engelsk og tysk. Men den lærer, som fik størst betydning for mig, var skolens rektor Axel Arndal, som jeg havde i dansk og religion. Han var en ildsjæl med et kolerisk temperament, som man lige skulle vænne sig lidt til, når man nu kom fra Thyborøn.

Hans evne til at åbne for litteraturens og poesiens verden var formidabel. Han var udfordrende og igangsættende i sin undervisning. Han var tillige lidenskabeligt optaget af teologiske spørgsmål med orientering ud fra en grundtvigsk-tidehversk grundholdning. Han satte sit præg på skolen, og især på os, der havde det privilegium at være hans elever. Kendte forfattere og teologer kom jævnligt på skolen til foredrag og diskussioner. For mig blev mødet med den grundtvigske tradition en frisættende inspiration, som jeg ikke oplevede som et brud med min baggrund, men som en horisontudvidelse til nye store vidder. Frem mod studentereksamen var jeg i tvivl om, hvad jeg ville studere – sprog og litteratur eller teologi. Jeg kan tidsfæste, hvornår det blev afklaret. Det var mens jeg skrev dansk stil til studentereksamen.. Et af emnerne lød: ”Nogle digteres tanker om døden”. Jeg skrev om I.P.Jakobsens ”Niels Lyhne” – den svenske forfatter Pär Lagerkvists ”Barabbas og om Grundtvig. Jeg kunne digtet ”De le-

16 vendes land” udenad. Der var to linjer, som gennemlynede bevidstheden: ”– dit rige er der, hvor man død byder trods / det komme til os!” Nu vidste jeg, at jeg ville være teolog!

Universitetet og Danmarks Lærerhøjskole Den 2. september 1959 blev jeg immatrikuleret til Københavns Universi- tet, Det teologiske Fakultet. Det var til København jeg ville. Jeg overve- jede end ikke Århus.

De første par år var skuffende, tørre og kedsommelige med sprogterperiet i græsk og hebraisk. Havde det ikke været for de hektiske diskussioner på Kanibalens frokoststue, var det måske ikke gået. Men med forprøven oprandt de gyldne tider. Jeg meldte mig straks til en øvelse over Søren Kierkegaard ”Sygdommen til døden” – og så var gnisten antændt. Dog- matik hos K.E.Skydsgaard, kirkehistorie hos Hal Koch og senere Torben Christensen, Ny Testamente hos Bent Noack og Heine Simonsen, som åbnede mine øjne for nytestamentlig teologi. Hos ham skrev jeg speciale om Markusevangeliets teologi.

Foråret 1964 blev jeg gift med Alice. Det fik også afgørende betydning for mine studier. For nu skulle jeg være færdig! Slut med nattesæde og diskussioner på Regensen. En lykkerus af forelskelse satte turbo på læs- ningen, og det første barns ankomst understregede alvoren. I mellemtiden var Alice blevet lærer fra Haslev Seminarium og ansat på Tøxens skole i Køge. Jeg blev kandidat 6. juni 1967. Men hvad nu?

Jeg syntes ikke, jeg var klar til at søge præsteembede. Ønsket om videre- gående studier lokkede. ”Det skal nok lægge sig til rette” sagde min kloge far. Det gjorde det. Jeg fik tildelt et 3-årigt kandidatstipendium i religi- onspædagogik på Danmarks Lærerhøjskole.

Her blev retningen for mit videre virke lagt. Der var på det tidspunkt stærke brydninger mellem skole og kirke med henblik på kristendomsun- dervisningens status i folkeskolen. Fagets binding til folkekirkens beken- delsesgrundlag skabte problemer, og fremtrædende fagfolk og kirkefolk var enige om, at faget måtte finde sin pædagogiske begrundelse i skolens egen målsætning. Den tid var for længst forbi, hvor man kunne betragte skolen som kirkens umyndige barn. Det måtte tillige betyde, at kirken

17 sammen med forældrene og de lokale menigheder måtte vågne op til selv at tage ansvar for de barnedøbtes oplæring i den kristne tro. Skolens opgave var kundskabsformidling om kristendommen. Kirkens opgave var oplæring og indlevelse i den kristne tro.

Det er stadig nødvendigt at understrege denne problemstilling, for der er i nutiden tendenser til, at man vil betragte den ændring, der skete med folkeskoleloven af 1975 som et angreb på kirken med en dertil hørende tilbagelængsel til ”de gode gamle dage”. Men det er ren indbildning. I dag er skole og kirke to selvstændige og ligeværdige institutioner i det danske samfund. De har meget at tale sammen om og samarbejde om. Og det er positivt! Derfor: Vil man ødelægge det gode forhold, som gennem årene er bygget op mellem skole og kirke, så skal man bare begynde at spille kirkelig herremand. Så går det galt. – Jeg skrev afhandling om folkeskolens kristendomsundervisning, formål og indhold og blev den første licentiat, nu Ph.D. i religionspædagogik. Afhandlingen udkom på Gyldendals Forlag 1974. Mine vejledere og inspirerende forbilleder var professor i kristendomskundskab Ebbe Thestrup Pedersen og professor i didaktik og metodik Carl Aage Larsen. Lige så opslugt jeg var af mine studier i religionspædagogik og af min undervisning i religion på HF på Blaagaard Seminarium, ligeså overbevist blev jeg om, at jeg skulle være præst i Den danske Folkekirke. Det var her slaget skulle stå. Det var her kristendommen skulle gøres gældende, både som et kald til personlig tro og som en inspirerende faktor i samfundsliv og kulturliv. Og sådan er det vedvarende. Folkekirken skal være salt og lys i det danske samfund.

Sognepræst på lyksalighedhedens ø Nu gjaldt det så et præsteembede, som skulle findes. Der var eet stort øn- ske: Det skulle være vestpå, i nærheden af havet. Jeg ringede til de to biskopper, der havde mest hav at byde på – Erik Jensen i Aalborg og Henrik Dons Christensen i Ribe. Og de havde begge gode tilbud. Den gang var det ansøgers marked. Erik Jensen havde et solidt embede i Thy, som var mit ønskeland; ganske vist var det ikke Vestervig, som jeg havde drømt om som student, men alligevel. Ribebispen havde Nordby på Fanø. Vi var på besøg begge steder. Jeg var i tvivl – Alice var ikke: Det var Fanø, der pas- sede til os. Og hun fik selvfølgelig ret. Det var et skønt sted at blive præst. Et sogn med én kirke, ca. 2600 indbyggere (dengang) og et sogn præget af gammel kultur og en solid kirkelig rodfæstethed uden retningspræg. Jeg husker en replik fra søndag den 30. august 1970, hvor jeg blev indsat. Da jeg hilste på folk efter gudstjenesten kom en gammel Fanø-kone rokkende,

18 25. marts 1964 – efter vielsen i Thyborøn kirke.

19 iagttog den unge mand, som mere lignede en konfirmand og sagde: ”Nå, ska’ vi nu te’ og lære dig og være præst!” Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige. Jeg havde da læst en masse bøger … men jeg erfarede snart, at hun havde ret. Man kan læse sig til en teologisk embedseksamen – men præst bliver man først i samlivet med en menighed, og man bliver aldrig udlært. Så jeg stod i præste-lære i Nordby sogn i 10 år.

I 1979 var jeg opstillet til bispevalget i Ribe Stift. Jeg vidste, at jeg ikke skulle vælges. Men en bred midterkreds af præster, menighedsrådsmed- lemmer og folk med baggrund i de kirkelige børne-og ungdomsorganisationer fik mig overtalt. Der var yderligere to kandidater, højskoleforstander Helge Skov fra Askov, der var Kirkeligt Samfunds kandidat og sogne- præst Oluf Påske, Esbjerg, som var opstillet af folk fra Indre Mission og Luthersk Mission. Min modpol blev den konservative fløj, men det blev langt fra nogen krigerisk valgkamp, for den gang var den uskik endnu ikke blevet skik. Jeg fik et fortræffeligt valg – mit stemmetal svarede til nummeret i salmebogen til ”Nu da til lykke, du mandig kristensjæl ..” Oluf Påskes stemmetal svarede til salmen ”Med fred og fryd jeg farer hen ..” Helge Skovs stemmetal var højere end numrene i salmebogen.

Domprovst i Haderslev Et opbrud var undervejs. Domprovsteembedet i Haderslev blev ledigt sommeren 1980, og der kom signaler om, at man gerne så en ansøgning. Jeg søgte og gik i hus. Det var forfærdeligt at flytte fra Fanø. Jeg troede aldrig, jeg var kommet igennem min afskedsgudstjeneste og den efterføl- gende sammenkomst. Der gik vel et år, før tilbagelængslen så nogenlunde var stilnet af. Da omslaget så endelig kom, voksede jeg ind i en usigelig glæde ved at være sognepræst, provst og domprovst i Haderslev. Sønder- jyllands djærve folk, præget af temperament, vilje og trofasthed, følte jeg mig samstemt med. Historien og kulturen var det en berigelse at møde, fordybe sig i og tilegne sig. Søndagsgudstjenesterne i den prægtige gotiske katedral, musikken, sangen, den store menighed – det var en rigdom. Det måtte være her, vi skulle blive.

Jeg havde et nært samarbejde med biskop Olav C. Lindegaard, som jeg kom til at værdsætte meget højt. Han inddrog mig som sin samtalepart- ner, og han betroede mig mange opgaver. Og vi er stadig i jævnlig kontakt med hinanden.

20 Alice og det første barnebarn Morten, julen 2001.

I august 1987 var jeg indbudt som foredragsholder til stiftspræstemødet i Aalborg Stift. Jeg var bedt om at holde et foredrag med titlen: ”Den kirkelige undervisning i den tekniske rationalitets tidsalder.” Det var mit første møde med Aalborg Stift, bortset fra sonderingsbesøget i Thy i sommeren 1970. Efterfølgende kom nogle præster og spurgte stilfærdigt, om jeg ville overveje at stille op til det bispevalg, der var i sigte i Aalborg Stift. Jeg svarede undvigende, for der var jo lang tid til, men der blev nok sået et lille frø i mit sind. Som tiden nærmede sig, kom der flere henvendelser. Da opstillingsfasen var inde, kom der en adresse fra menighedsrådsmed- lemmer og præster med næsten tusinde underskrifter med opfordring til at kandidere. I det øjeblik var jeg ikke i tvivl: Jeg sagde både ja og tak. Jeg blev valgt. Stemmerne blev talt op den 2. oktober 1991. Jeg fik 70% af de afgivne stemmer, og jeg tror oven i købet, de var talt korrekt op. ”Til lykke med jordskredsvalget i Aalborg Stift,” skrev Helge Skov fra Ribe. Den hilsen var jeg glad for.

21 Biskop over Aalborg Stift Nu ved I lidt om, hvilken bagage, jeg kom med. Og da jeg ikke er rejsende uden bagage, var det nødvendigt at fortælle herom. Det følgende er da sat i perspektiv af det foregående.

Snart trak mørke skyer op. Et par uger efter, at jeg var blevet valgt, fik Alice konstateret et alvorligt udbrud af kræft. Hun blev indlagt på Odense Universitetssygehus og gennemgik flere operationer og efterfølgende be- handlinger. Bispevielsen var berammet til den 15. december 1991. Det stod klart, at Alice ikke kunne deltage. Flyttevognen kørte fra Præstegade 20 i Hader- slev til Bispegården på Thulebakken 1 den 4.december. Jeg blev tilbage og gik gennem det store tomme hus endnu engang, låste døren og smed nøglen ind gennem brevsprækken og kørte til Odense. Jeg husker ikke, at barometret nogensinde har stået så lavt i mit sind som den decemberdag. Hvordan skulle det dog gå – og hvad er det, du har indladt dig på?

Det så alvorligt ud. Det var netop blevet besluttet, at Alice skulle gen- nemgå endnu en stor operation. Jeg var ulykkelig, men Alice var ukuelig og fortrøstningsfuld: ”Nu tager du til Aalborg og gør det godt – og imens ligger jeg her og bliver rask!” Og sådan kom det til at gå, i hvert fald hvad det sidste angår. Alice blev rask og genvandt i løbet af de kommende måneder sine kræfter. Vi fik givet en ny fælles tilværelse i Aalborg Stift. Dagene fik stærkere farver. Vi vidste af dyrekøbt erfaring, at hver eneste dag er en ny dag, som lægges til dagenes sum.

Der er mennesker, som undertiden spørger, hvad forbøn betyder. Ændrer forbøn noget i begivenhedernes gang? Jeg ved det ikke. Men jeg kan ikke andet end tro, at forbøn bevæger Guds hjerte, om jeg må udtrykke mig så- dan. Men jeg ved, at forbøn betyder umådeligt meget for dem, der omslut- tes af den. At der er mennesker, som i deres bøn til Gud står inde for én og i bøn til Gud beder om alt det bedste for én – visselig, det betyder noget. Det er en kilde til nyt håb og mod. Sådan blev vi modtaget i Aalborg Stift.

Farten i Aalborg Stift tog nu sin begyndelse. Første søndag efter bispevielsen var jeg på besøg i Hvidbjerg V/Aa, hvor et nyt orgel skulle tages i brug. Og sådan kunne nævnes søndag efter søndag, år efter år i det store stift – en orgelindvielse, et nyt sognehus, der skal tages i brug, en kirke, der skal genåbnes efter en omfattende restaurering, en kunstnerisk udsmykning, der skal markeres, et jubilæum, der skal fejres – eller et ganske almin-

22 Efter bispevielsen i Budolfi kirke. Til højre biskop Ole Berthelsen og bagved ses biskop Herluf Eriksen. Foto: Aalborg Stiftstidende. deligt søndagsbesøg med gudstjeneste med stiftets biskop som prædikant – eller som uanmeldt tilhører på kirkebænken. Hvad det sidste angår, har der været for få lejligheder hertil, ganske enkelt fordi efterspørgslen, om jeg så må sige, efter medvirken ved de mange forskellige anledninger har været og er så stor, at der er for få søndage til overs. Men også når man kommer i festlig anledning, kan man fornemme, hvordan de har det til daglig her på stedet.

Det er umuligt at remse op, så ligesom jeg nævnede det første besøg vil jeg nævne det seneste besøg, jeg har været på. Det var i søndags, og det var i det samme pastorat, nemlig Hvidbjerg V/Aa, Ørum, Lodbjerg i Sydthy provsti. Jeg havde gudstjeneste i Lodbjerg Kirke, den mindste kirke i Stiftet. Fra kirkepladsen ser vi tværs over Ørum sø til den største landsbykirke, ikke blot i Stiftet, men i Norden, Vestervig Kirke, som ligger som en grågås på sin rede, som Martin A. Hansen malende siger. Den lille Lodbjerg Kirke var fyldt til bristepunktet. Jeg kan fortælle, at det er den som regel. Min anledning til at komme var dels ønsket om at aflægge et besøg, dels at kirken netop havde gennemgået en istandsættelse og en kunstnerisk udsmykning af alterparti og prædikestol samt en ny farve-

23 sætning af kirkerummet ved kunstneren Maja Lisa Engelhardt. Jeg vil sige, at det er blevet, ja, overjordisk smukt. At træde ind i kirken er som at træde ind i et kosteligt smykke.

Efter gudstjenesten sammenkomst i konfirmandstuen med en enkel fro- kost. Og hvor kan et stykke rugbrød med æg og tomat, en spegepølsemad og en rigtig god kop kaffe dog smage himmelsk, mens det lufter hjemligt gennem løvet udenfor. Efter nydelsen af det gode bord har sognepræsten fundet harmonikaen frem og Højskolesangbogen er delt ud. Så er der lejlighed til at foreslå sange, og der bliver sunget og glæden og højtiden vokser med dagen.

Sådan oplever jeg på forskellig vis søndag efter søndag en stor berigelse og et stærkt indtryk af en levende folkelig og kirkelig kultur. Så jeg vil sige til alle grædekonerne af hvad køn, de nu er: ”Gå hjem og vug, fald selv i søvn og vågn op med nye friske øje, så I kan se, hvilke rige muligheder vi har. Det gælder blot om at gribe dem, at fastholde dem, at udfolde dem.” Jo, vel er der problemer, men Folkekirken er ikke ved at nærme sig luk- ketid. Dertil vil jeg sige, at kirken er ikke alene gudstjenesten, hvor vigtig den end er, men kirkens berøringsflade er bred og præsten møder åbne døre overalt.

Udover søndagsbesøgene vil jeg nævne de mange hverdagsbesøg. Det kan være til et foredrag ved en sogneaften, en højskoledag eller det kan være et forhandlingsmøde om et projekt, der gerne skulle gennemføres, og hvor vi ved fælles hjælp skal finde frem til den bedste løsning. Det kan også være møder, hvor der er en konflikt, der gerne skulle løses op for. Den slags møder er der ikke mange af, men når de melder sig, kan de fylde meget. Navnlig hvis de finder vej til pressen. Men som oftest løses proble- met, fordi vi taler os frem til en fælles besindelse på, hvad der er bedst for alle parter. Det står til gengæld ikke i avisen. I yderst sjældne tilfælde lykkes det trods langvarige ihærdige anstrengelser ikke, og så må knuden på et tidspunkt hugges over. Det er biskoppens pligt at træffe den beslutning. Det kan være tungt, skal jeg hilse og sige. Navnlig når naivister og indbildske politikere kommer med deres skråsikre tilkendegivelser om, hvad der bare kunne have været gjort. Hold da helt kæft! - har jeg somme tider lyst til at sige. Men det er jeg for velopdragen til. Men nu siger jeg det alligevel.

Budolfi kirke. Foto: Jan Slot-Carlsen

24 25 Ved indvielsen af ny sogne- gård i Saltum, ses provst Poul Farsinsen og bagved sognepræst Kristian Gram Scholdager. Foto: Jens Morten, Nordjyske.

At vælge ny præst Der er møder, som jeg tillægger en særlig betydning. Det er det orienterende møde, der skal holdes forud for et præstevalg. Jeg gennemgår de indkomne ansøgninger. Forud har jeg haft samtale med de fleste af ansøgerne, så jeg har kunnet danne mig et indtryk af dem med henblik på, hvilken slags præst vedkommende bliver. Jeg sorterer aldrig ansøgere efter, hvem jeg måtte være enig eller uenig med. Jeg lytter opmærksomt til dem og stiller spørgsmål, om deres baggrund og vej til det teologiske studium, hvad de især har været optaget af i deres studium, hvilke for- ventninger de har til at blive præst. På denne baggrund gennemgår jeg ansøgningerne og slutter med at nævne de ansøgere, som jeg især har lagt mærke til.

26 Som mange af jer vil vide understreger jeg, at vi hver især har en frihed. Min frihed består i, at jeg omhyggeligt gøre rede for det indtryk, jeg har dannet mig. Det er min erfaring, at det også er menighedsrådenes forventning. Menighedsrådets frihed består i, at det er dem, der bestemmer, når indstillingen skal foretages. Den præst, de ender med at vælge, er naturligvis altid den rigtige – for det er den præst der kommer, og som vi nu hver især ser frem til at tage godt imod. Gang på gang er jeg kørt oplivet hjem efter sådanne møder, fordi jeg har oplevet den alvor og det engagement, som menighedsrådene udviser i så vigtigt et anliggende som at vælge præst.

I forbindelse med præstevalg har jeg for tiden en bekymring. Antallet af ansøgere er faldet markant, fordi der er færre teologiske kandidater, og antallet af ledige stillinger vokser. Det vokser kraftigt i vort stift, fordi mange er på vej til at følge deres biskop ud på pensionens grønne enge med lærkesang og solskin.

Pastoratsstruktur og samarbejde Jeg har kort berørt spørgsmålet omkring de små landsogne. Jeg vil sige, så det ikke kan misforstås: Der skal være en forsvarlig præstelig betjening på landet. Men vigende folketal kan gøre det nødvendigt, at der er kirker, som måske ikke tages helt ud af brug, så dog får en nedsat brugsfrekvens. Det er tillige min opfattelse, at små pastorater med en god opslutning om gudstjenesten og brug af præstens tjeneste, skal kunne beholde deres præst. Så fattige er vi ikke blevet, at det ikke skulle være muligt. Men der er små sogne, hvor kirkelivet er så svagt og folketallet så lille, at det vil være krampagtigt blot bevidstløst at ville fastholde status qvo.

For tiden arbejder vi indgående med at analysere denne problematik her i Stiftet. Men jeg vil sige, så I ikke skal være i tvivl: Der vil ikke blive fore- slået eller taget skridt til ændringer i de bestående forhold, uden at I som menighedsråd har været inddraget i forhandling herom. Men der vil sine steder komme til at ske nogle ændringer i pastoratsstrukturen.

Til strukturanalysen hører tillige overvejelser om, hvordan der kan tilret- telægges samarbejdsmønstre for præster tværs over sognegrænser. Det vil udløse en dynamisk vekselvirkning, og det vil muliggøre, at man i højere grad kan trække på hinandens kompetencer. Det vil tillige mulig- gøre en gensidig afløsning, så enhver præst, også på landet, kan holde en månedlig frisøndag, ligesom det vil give den enkelte præst mere fri tid til

27 fordybelse og studier. Det er nødvendigt, at vi skaber de bedst mulige ar- bejdsvilkår for præster, så vi kan fastholde dem, vi har – og tiltrække nye.

Andre aftaler på kalenderen Og hvad bestiller en biskop så i øvrigt? Ja, der er det daglige arbejde på kontoret med sagsbehandling, mails, telefoner, samtaler. Dertil ikke at forglemme den nødvendige tid til forberedelse af de mange udadgående aktiviteter. At være biskop i et stift som Aalborg Stift tager de fleste af døgnets timer året rundt. Hvis ikke det var så inspirerende og berigende, så ville ingen kunne holde til det. Navnlig ikke, hvis der ikke var så fremragende medarbejdere i stiftsadministrationen og med ligeså fremragende provster. At være biskop er IKKE at være solist, som man somme tider kan få indtryk af i pressen. Biskoppen sidder for bordenden ved møderne og har sin væsentlige opgave i at være formidler og koordinator samt have blik for, hvem der har noget at bidrage med i det fælles virke, og hvem der gerne påtager sig opgaver, men en biskop sidder ikke i indelukket isolation.

Biskoppen skal også komme med klare udmeldinger, når det drejer sig om kirkelige og teologiske emner. Det har jeg stedse beflittet mig på, og jeg er ikke bange for at tilkendegive mig. Det har somme tider giver øretæver, men jeg har ikke røde ører. Selv om jeg af natur ikke er en stridsmand, befinder jeg mig godt i diskussionernes friske kuling.

Ud over de mange opgaver i Aalborg Stift har jeg også haft den glæde at få betroet en række udvalgsposter og store opgaver. Jeg vil nævne to, som især har betydet meget for mig: Fra 1999 til 2006 var jeg biskop for de danske udlandsmenigheder, som var organiseret under Dansk Kirke i Udlandet indtil fusioneringen med Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne 1. januar 2004. Det indebar, at jeg havde et stift, hvor solen aldrig gik ned. Når den gik ned over de danske menigheder i Argentina, stod den op over menighederne i Aalborg Stift. Det har været en berigelse at møde kærligheden til dansk kirkelig tradition, til dansk kultur og sprog og viljen til at være menighed under helt andre vilkår end herhjemme. Det kunne vi godt blive inspireret af, både kirkeligt og folkeligt. De danske udlandsmenigheder holder fast i deres danske identitet, men samtidig er de fuldt integrerede samfundsborgere i det land, hvor de har valgt at leve. Det gælder i Canada, i Argentina, i Australien. Det er ægte integration, men vi er tilbøjelige til at forstå integration som assimilation, det vil sige: De fremmede skal blive ligesom os.

28 Den anden opgave, jeg vil nævne, er mit medlemskab af Salmebogskom- missionen. Det var en opgave, som var ligeså krævende som givende. Vi arbejdede i 9 år. Det lykkedes at nå frem til en salmebog, som nu er taget til hjerte i så godt som alle danske menigheder. Jeg kender ikke et eneste sogn her i Stiftet, som ikke har taget den nye salmebog i brug. Mit arbejde i kommissionen koncentrerede sig især om at være formand for det underudvalg, der skulle vælge og indstille salmer fra vores egen tid til optagelse i salmebogen. Jeg var tillige stærkt engageret i udformningen af bønnebogen i den nye salmebog.

Stor var forfærdelsen den morgen, hvor den nyvalgte kirkeminister Tove Fergo meldte ud, at hun ikke kunne se noget behov for en ny salmebog. Det lykkedes ikke at standse projektet. Den 29. juli 2002 autoriserede Dronningen Den Danske Salmebog til brug ved gudstjenesterne i Den Danske Folkekirke. Pinsedag 2003 markerede vi ved festgudstjenesten i Budolfi Kirke, at salmebogen nu blev taget i brug. Den dag skal jeg ikke glemme.

Blandt de mangeartede opgaver, som har fyldt min kalender og tid, vil jeg til sidst især understrege to forhold, som i særlig grad har ligget mig på hjerte: For det første uophørligt at vise hen til gudstjenesten som menighedens hjerteslag og livstegn. Igen og igen har jeg sagt og vil fortsat sige: Gå i kirke på søndag! For jeres egen skyld og for fællesskabets skyld. For det andet stedse at pege på den forpligtelse, der følger med dåben: At alle døbte får mulighed for at møde den kristne tro formidlet troværdigt og forpligtende, i hjemmet og i menigheden.

Dertil kommer de mange initiativer, jeg har haft det privilegium at medvirke til at sætte i værk, bl.a. etablering af en stiftscentral for praktisk teologi, udbygning af en skole-kirke tjeneste i Stiftet, etablering af en omfattende informationstjeneste og flere konsulenttjenester. Tiden har også rakt til at skrive en række artikler om litterære og teologiske emner samt bøgerne om Fadervor og om Jesu lignelser, udgivet af Det Danske Bibelselskab 2003 og 2005.

Der er grøde i det kirkelige liv i Aalborg Stift. Det skyldes det stærke fæl- lesskab i Stiftet, de mange dygtige præster og engagerede menighedsråds- medlemmer. Jeg overlader trygt min efterfølger pladsen som kirkeskibets kaptajn.

29 Lodbjerg kirke der har gennemgået en istandsættelse og udsmykning af kundsnte- ren Maja Lisa Engelhardt. Foto: Lone Bygholm.

Når jeg ser tilbage over mine år i Aalborg Stift, så er mit sind bristefyldt af taknemmelighed for alt, hvad jeg har fået lov at modtage, medvirke i og opleve i dette skønne stift. Det har været min lidenskab at være Aalborg Stifts biskop.

Se, skal jeg alt fortælle fra mine ungdomsår, hvad skæbne og tilfælde mig da for hånden var, jeg kan dog andet ej end i forundring falde ved Guds husholdnings vej. DDS 8,2

Artiklen er en let bearbejdet udgave af den tale, jeg holdt ved Stiftsme- nighedsmødet i Aalborg den 16. maj 2009.

Se også min beretning under landemodeakten.

30 Den himmelske gudstjeneste

Af biskop Kresten Drejergaard

Alle og enhver har en mening om gudstjenesten, uanset om man går i kirke eller ej. De fleste har den mening, at gudstjenesten ikke er værd at gå efter. Salmerne er ikke til at forstå, melodierne er kedelige og ikke til at synge med på, og talen i pausen er alt for lang. I modsætning til den almindelige opfattelse er det min påstand, at gudstjenesten er en umådelig spændende begivenhed, som man kan gå på opdagelse i gennem et helt liv og så endda jævnligt opdage noget nyt i kirkerummet, i ritualerne, i salmerne, i teksterne, i prædikenen – ja, i selve gudstjenesten som begivenhed.

Gudstjenesten er en begivenhed. Den er noget, der sker, og som overgår mig, når jeg befinder mig i gudstjenesten. Derfor kan det ikke hjælpe noget, at man kommer og stiller sig an som en tilskuer, det vil sige som en, der overværer en gudstjeneste, som det hyppigt siges. Når man går i kirke og er til gudstjeneste, så er man til stede som deltager, ellers giver det ingen mening. For man er selv en del af det rum, som gudstjenesten udfolder sig i. En svensk kunsthistoriker, der hedder Göran Schildt, har i bogen ”Ikaros’ hav” beskrevet det på en meget illustrativ måde. I forbindelse med et besøg i Hagia Sofia-kirken i Istanbul siger han: ”De byzantinske kuppelkirker er ligesom dykkerklokker, der er sænket ned fra de himmelske sfærer!” Dermed mener han, at ligesom en jordisk dykkerklokke tager jordiske livsvilkår med sig ned på havbunden, sådan at dykkere dernede kan færdes under jordiske livsvilkår, således er kuppel- kirken en himmelsk dykkerklokke, der er sænket ned fra himlen, sådan at vi her på jorden i gudstjenesten kan færdes under himmelske livsvilkår.

Gudstjenesten er en himmelsk begivenhed. Det fine ved Himlen er nemlig, at der er der altid gudstjeneste. Så hvis man ikke kan lide at gå i kirke, skal man ikke ønske sig op i Himlen. Det kan vi lære af Johannes’ Åben- baring kapitel 4 og kapitel 7, hvor vi får et lille indblik i den himmelske gudstjeneste. Den består i en uophørlig lovsang til Skaberen og til Kristus som Himlens og jordens herre. Men den himmelske gudstjeneste er ikke

31 blot en begivenhed, der ligger ude i fremtiden. Det er også en nærværende begivenhed, som finder sted lige nu og her, hvor vi går i kirke. Det kan vi se i nogle af vore julesalmer, for eksempel i middelaldersalmen ”Et barn er født i Betlehem”. Den begynder godt nok i fortiden, hvor der sad en fat- tig jomfru i det skjulte og fødte Himlens kongesøn. Halleluja! det vil sige ”pris Gud” eller ”lovet være Gud”. Han blev så lagt – kongesønnen – i et krybberum, hvilket Guds engle frydefuldt sang om for nogle hyrder ude på marken langt uden for byen. Det er egentlig derude, at det begynder, altså hos hyrderne, som sad langt ude i mørket, hvor der ikke var noget håb om noget som helst. De blev formentlig ikke engang talt med i kejserens fol- ketælling. Men derude begynder det med en gudstjeneste, fordi der er en engel, der prædiker og siger til dem: ”Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser!” Og straks efter kommer hele det himmelske sangkor og synger: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Og alle vi andre kan i gudstjenesten istemme dette ”i dag”, som lød ude på marken: ”Forvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød!” Pris derfor Gud, hvis børn vi nu er blevet igen, hvorfor vi selv kan holde jul i Himmelby. Vor egen jordiske kirkeby bliver til Himmelby. Stjernerne, som vi plejer at have som et tag over vore hoveder, har vi nu som et tæppe under vore fødder, når vi glade går til kirke i Himmelby, hvor Guds engle vil lære os at synge som de sang i nat for hyrderne på marken. Da bliver vi til engle ligesom dem selv, og ligesom de gør, skal vi også se Guds milde ansigt. Ham være pris til evig tid! Det hele er bogstaveligt talt løftet en etage højere op fra jorden til Himlen. På jorden begyndte det engang i fortiden med, at mennesker skulle skrives i mandtal, og det ender med, at vi her i nutiden bliver skrevet i engletal i Himlen. Det er det, der sker i gudstjenesten, hvor vi bogstaveligt talt bliver indlemmet i det himmelske sangkor.

Gudstjenestens liturgi En gudstjeneste er en kultisk begivenhed, det vil sige en begivenhed, der er sammensat af en række ritualer, som tilsammen udgør liturgien, det vil sige gudstjenestens orden. De enkelte led har deres fastlagte ræk- kefølge, som går igen fra den ene søndag til den anden. Liturgien er den indramning, som gudstjenesten finder sted i. Den ændrer sig ikke syn- derlig meget, hvilket for nogle mennesker skaber tryghed, så de kan falde

Sejlstrup kirke. Foto: Henrik Bygholm.

32 33 til hvile i gudstjenesten. For andre er den liturgiske ramme et udtryk for gudstjenestens dræbende kedsommelighed, som gør, at man hurtigt bliver færdig med at gå kirke, for der sker jo alligevel ikke noget nyt. Men det er ikke rigtigt! Hver eneste søndag i kirkeåret har sit eget særpræg, som det er spændende at gå på opdagelse i. Det kommer sig af, at der i gudstjenesten hele tiden er en vekselvirkning mellem gudstjenestens faste led og gudstjenestens vekslende led. De faste led er dem, der uændret går igen fra søndag til søndag. Det er for eksempel indgangsbønnen og udgangs- bønnen, som lyder på samme måde hver gang. Desuden er der salutatio- nen, hvor præst og menighed hilser på hinanden: ”Herren være med jer!” og menigheden svarer: ”Og med din ånd!” eller det lidt mere moderne: ”Og Herren være med dig!”. Også trosbekendelsen er den samme, samt dåbs- og nadverritualerne. Dertil kommer den apostolske velsignelse, inden præsten forlader prædikestolen, og den aronitiske velsignelse ved gudstjenestens slutning. Så er der de vekslende led, som giver hver enkelt gudstjeneste sit særlige præg. Det er først og fremmest tekstlæsningerne, hvor vi i Danmark siden 1885 har to tekstrækker. Det betyder, at der går to år, inden den samme tekst dukker op igen. Dernæst er der salmerne, som er valgt, så de passer til teksterne og til søndagens særlige præg. Og endelig er der prædikenen, som sædvanligvis også vil være ny og forhå- bentlig aktuel, fordi det er præstens ambition at tolke evangeliet sådan, at det rammer ind i den tid, som vi rent faktisk lever i.

”Jeg har min hest, jeg har min lasso” Denne vekselvirkning mellem gudstjenestens faste led og gudstjenestens vekslende led kan illustreres med et andet fænomen, som sikkert er nogenlunde velkendt, nemlig familiefesten, hvor man fejrer en af de større begivenheder i familiens liv og levned.

Lad os forestille os en sølvbryllupsfest, som begynder med, at vi kommer til forsamlingshuset i vores pæneste tøj – søndagstøjet, som det hed i gamle dage. Vi begynder med at hilse på hinanden i et mindre rum uden for selve festsalen, hvor vi også får serveret et lille glas. På døren til festsalen er der opslået en bordplan, så man kan se, hvor man skal sidde. På et tidspunkt går døren til festsalen op, og sammen med sin borddame marcherer man ind i salen, mens Leo henne fra Brugsen spiller ”Københavnermarch” på sit elorgel. Når vi har fundet frem til vore pladser, kommer sølvbrude- parret ind til sidst, og vi sætter os, mens Fatter slår på sit glas og siger: ”Ja, så vil Mutter og jeg gerne byde jer alle sammen velkommen til vores store dag. Vi håber, at vi får et par hyggelige stunder sammen. Skål! Men

34 Familiefesten. Privat foto. først skal vi lige synge et vers!” Det finder vi under tallerkenen. Det er et lille bordvers, der går på melodien ”Jeg har min hest, jeg har min lasso!” Derefter kan festritualet gå sin gang. Vi har allerede fået præludiet. Det var ”Københavnermarch” på Leos el-orgel, og indgangsbønnen, som var Fatters velkomsttale, samt dertil et lille introitus i form af bordverset på ”Jeg har min hest, jeg har min lasso”.

I sådan en fest er der en meget tydelig vekselvirkning mellem de faste led og de vekslende led. Til de faste led hører menuen, som er suppe, steg og is. Det kan være, at hønen fra suppen genopstår i en lille butterdejsskal med asparges, som serveres inden stegen, hvilket ikke er nogen dårlig variation. Til de vekslende led hører taler og sange. Talerne opfylder to vigtige funktioner, dels er de en anledning til at få sagt det, som man ellers aldrig til daglig får givet udtryk for, dels er de et underholdende element i festen. Det samme gælder sangene. Vi er jo en nation af poeter. Kvaliteten kan måske nok være lidt svingende. Men pyt med det! Bare det er velment!

Når stegen har været budt rundt anden gang, og man så småt er ved at indstille sig på desserten, kan der forekomme et meget liturgisk indslag af næsten kultisk karakter. Det indtræffer, når man har fået omdelt en

35 sang, som er rullet sammen om et stearinlys, som skal tændes samtidig med, at det elektriske lys i rummet bliver dæmpet. Derefter afsynger man på melodien ”Tak for gode som for onde år” et vers, som lyder således:

Tag dit lys og lad det vandre til den plads, hvor festens to sidder glade blandt os andre, de i lysets skær skal bo. Vi vil binde jer en festlig krans af de klare flammers glans, ønske dagene, der kommer, stråle må med lysets glans.

Syngende og med det tændte lys i hånden bevæger man sig i række rundt om bordet, indtil man når frem til sølvbrudeparret, som har fået anbragt en slags sandkasse på bordet foran sig. Her planter man sit lys, inden man vender tilbage til sin egen plads. Det er et meget stemningsfuldt indslag, som nok kan sætte vand i øjnene på en ellers hærdet sølvbrudgom.

Til sidst bliver desserten bragt ind i festsalen. Det sker også til dæmpet belysning, fordi den er forsynet med en form for fyrværkeri i den bageste ende af fadet, som takstfast bæres ind af servitricerne til Leos akkompag- nement på elorglet. Til slut, når desserten er fortæret, og middagen er til ende, slår Mutter på sit glas for at sige velbekomme, og alle gæsterne rejser sig, og der opstår en vekselsang mellem gæster og værtinde:

Gæster: Tak for maden, tak for maden! Værtinde: Velbekomme jer! Gæster: Uden med og drikke, duer helten ikke! Tak for maden, tak for maden! Værtinde: Velbekomme jer!

Denne lille vekselsang er en slags udgangsbøn, som leder over til anden del af festen med kaffe og cognac eller likør samt musik og dans.

Med dette lille referat af en sølvbryllupsfest har jeg kun genfortalt, hvad jeg har oplevet utallige gange. Jeg har ikke gjort grin med noget. Men jeg har derimod gjort noget andet, som er fuldkommen utilbørligt: Jeg har gjort mig til en tilskuer og iagttager af en begivenhed, som man ret beset kun kan være deltager i. Det, at man gør sig til tilskuer, betyder, at man

36 Kirkekaffe foran Sct. Caterinæ kirke i Hjørring. Foto: Jan Falberg. får et akavet forhold til det, der sker. Men det er, hvad hundredvis af præster oplever hver eneste søndag i danske kirker, nemlig at folk gør sig til tilskuere. Med korslagte arme og sammenkneben mund sidder en pæn del af dåbsfølget og tilkendegiver ved deres attitude, at de så sandelig ikke skal deltage i noget som helst, og at det, der foregår i kirken, er dem aldeles uvedkommende. Det er ikke en relevant holdning til gudstjenesten – så lidt som det ville være en relevant holdning til en familiefest! Ikke desto mindre er det den holdning, som ude i det såkaldt offentlige rum har skabt gudstjenestens dårlige omdømme i den almindelige bevidsthed, hvor gudstjenesterne opfattes som usigeligt kedelige.

Min pointe med at sammenligne gudstjenesten og familiefesten er den at vise, at gudstjenesten slet ikke er så utilgængelig, som man gerne vil gøre den til. I virkeligheden er den ikke meget sværere at forstå end en almindelig familiefest. Som sagt består gudstjenesten af en vekselvirkning mellem nogle faste liturgiske led og nogle skiftende liturgiske led. De faste led sikrer gudstjenestens form og genkendelighed, som man kan falde til hvile i. Man behøver ikke at bekymre sig om, hvad der skal ske, eller hvordan man skal opføre sig, for det kommer af sig selv i tur og orden. Til gengæld får man frihed til at gå på opdagelse i det, der er nyt, og som

37 kommer til orde i de skiftende led som kollekter, tekstlæsning, salmer og prædiken, det vil sige alt det, der giver hver enkelt gudstjenestedag sit eget helt særlige præg. Det er ganske som i de familiefester, der følger skik og brug og dermed ikke er ødelagt af det, som K.E. Løgstrup kaldte for ”formløshedens tyranni”. Netop fordi festen har sin egen liturgiske form, kan man investere hele sin energi i at kaste sig ud i det, som festen går ud på, og deltage i det, der sker, ved at gå på opdagelse i de led, som udtrykker festens særlige anledning.

Gudstjenesten forudgriber den himmelske gudstjeneste Til sidst vil jeg vende tilbage til et tema, som jeg berørte, da jeg var inde på gudstjenesten som en himmelsk begivenhed, idet jeg dermed også vil gøre det klart, at jeg faktisk godt kan kende forskel på en familiefest og gudstjeneste. Der er nemlig den forskel, at familiefesten er en engangsbe- givenhed. Den gentager sig ikke. Når festen er forbi, er den endegyldigt forbi. Man kan selvfølgelig have den i munter erindring og gense den på den videofilm, som onkel Frede optog, men ikke desto mindre hører den afsluttede familiefest uigenkaldeligt fortiden til. Og hvis der skulle være sket det, at festen af en eller anden grund blev mislykket, fordi maden brændte på, eller fordi sølvbrudgommen blev fuld, så er der ikke noget at gøre ved det. Skaden er uoprettelig, for festen hører allerede fortiden til! Det forholder sig modsat med gudstjenesten! Den er nemlig en foreløbig begivenhed. Det er ganske befriende at tænke dette aspekt med. Gudstje- nesten hører ikke fortiden til, men fremtiden til. Derfor er gudstjenesten en foreløbig begivenhed ikke blot i den banale forstand, at der også næste søndag er en gudstjeneste, hvor Ordet bliver kød og tager bolig iblandt os. Men gudstjenesten er en foreløbig begivenhed i den forstand, at den er en forudgribelse af den himmelske gudstjeneste, hvor Kristus selv er præst, og hvor de helliges samfund bestående af de levende og døde er fælles i lovsangen til den himmelske Gud og Skaber. Hvis ikke denne eskatologiske horisont er tænkt med i den gudstjeneste, som vi holder i vore kirker, dør det, som er gudstjenestens egentlige væsen, nemlig dette at være Guds rige her på jorden. For at illustrere den tanke, at gudstjenesten er en foreløbig begivenhed, vil jeg citere den tyske teolog Dietrich Bonhoef- fer, der som medlem af den tyske modstandsbevægelse blev henrettet i 1945. I et af sine breve fra fængslet bruger Bonhoeffer denne formulering: ”Wir leben im Vorletzten und glauben das Letzte” – Vi lever i foreløbighe- den, men i troen forholder vi os til evigheden. Denne forholden sig til evigheden virker imidlertid tilbage på den måde, at forholdet til evigheden samtidig bestemmer vores opfattelse af foreløbigheden. I den forstand er

38 Alterpartiet i Tolne kirke. Foto: Henrik Bygholm. gudstjenesten en foreløbig begivenhed, men samtidig en begivenhed, der åbner et evighedsperspektiv. I dette evighedsperspektiv forstår vi, hvad gudstjenesten er for en begivenhed her i foreløbigheden, og vi forstår bedre, hvad for en tilskikkelse vort eget liv er her på foreløbighedens vilkår.

Det befriende ved gudstjenestens foreløbighed er, at den ikke som familiefesten er en éngangsbegivenhed, hvis betydning er udtømt i og med, at

39 den har fundet sted. Tværtimod udfolder gudstjenesten sig mere og mere, hver gang den finder sted. Der åbner sig hele tiden nye perspektiver. At det forholder sig sådan, kan man lære af de salmer, vi synger i gudstjenesten. De har stort set alle sammen det eskatologiske perspektiv med, selv om det godt nok er lidt afdæmpet i en hel del af de såkaldte moderne salmer. De er mere optagede af det moderne menneskes mange anfægtelser. Men man kan tænke på mange af Grundtvigs salmer og for så vidt også på K.L. Aastrups salmer. Man kan for eksempel tænke på den betydning ordet ”Himmerige” har i Grundtvigs salmer. Når Grundtvig bruger ordet ”Himmerige”, så er det gudstjenesten han tænker på. Det gælder advents- salmen ”Blomstre som en rosengård”, hvor det efter præsentationen af Esajas’ profeti i Herrens helligdom i Jerusalem hedder i vers 6:

Ære med vor høje drot, med hans Ånd tillige! Sammen de gør alting godt i vort Himmerige.

”Vort Himmerige” er gudstjenesten, hvor Esajas’ profeti nu går i opfyl- delse. Denne opfattelse af gudstjenesten er endnu tydeligere i salmen ”Jeg ved et lille Himmerig”, hvori Grundtvig beskriver gudstjenesten som den begivenhed, hvor Gud kommer til os og i det liturgiske forløb er os nær i sit eget ord. Salmen slutter på karakteristisk måde med et eskatologisk udblik fra det lille Himmerig til det store Himmerig:

Gid i vort lille Himmerig Guds ord os så husvale, til i det store klarer sig Guds-Åndens billedtale!

Biskop Kresten Drejergaard, Odense

40 Den levende kirke

Af sognepræst Mikkel Wold

Engang, vistnok i 1960erne, skulle en katolsk teolog skrive en rapport om den katolske kirkes situation. I rapporten henviste teologen til de sidste ord i det store og vidunderlige kapitel 13 i første Korintherbrev - der hvor Paulus skriver: ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden.” Den katolske teolog afsluttede sin rapport på denne måde: ”Så kan da kirkens situation sammenfattes med følgende omskrivning af den hellige apostel Paulus’ ord: Så bliver da tro, håb og kærlighed, men størst af alt er status quo.”

Ubevægeligheden og stilstanden var altså ifølge denne mand kirkens store fare. En fare, som ikke kun er den katolske kirkes. Den er enhver kirkes fare. Alle kirkesamfund kender til denne trang til det konserve- rende og til at ville have alting sat ind under genkendelighedens betin- gelse; ”det skal være, som det altid har været.” Hvor man tænker sådan, kommer der hverken noget livgivende eller fornyende frem. Det er den døde kirkes kendetegn.

Nu er der som bekendt af og til initiativer, som søger at bringe kirkelig fornyelse. Og nogle gange lykkes det. Men mange initiativer sker på et grundlag, som ikke bringer kirken ud af et dødvande, men som blot bliver dårlige og fantasiløse forsøg på at bringe liv i de ydre former, ofte i et ynkeligt forsøg på at få folk til kirken for enhver pris. Forsøg, der på det seneste prøver at indoptage nogle af markedstænkningens mekanismer og tankebaner i det kirkelige. En markedstænkning, som kun kan finde ud af at gøre alting op i målbare enheder og dermed overser, at det, som kendetegner den levende kirke, ikke kan gøres op i enheder, der er måle- lige. Det er man også ved at opdage i det erhvervsliv, som ofte fremtræder som rollemodel for megen samfundsmæssig tænkning. Både her og andre steder er man langsomt ved at få øjnene op for Einsteins ord: ”Ikke alt, som tæller, kan tælles, og ikke alt, der kan tælles, tæller.” Frem for som kirke at lægge sig i slipstrømmen af en markedsgørelse af alting, skulle

41 vi hellere gøre os umage for at profilere det, som er kirkens fornemste opgave: Forkyndelsen, sjælesorgen og undervisningen.

Det var i frustration over, at kirken ikke i tilstrækkeligt omfang varetager disse opgaver, at en studerende for nogle år siden skrev en artikel i Politiken. Hun kommenterede nogle forsøg på at peppe gudstjenesterne op, forsøg hun ikke havde det store til overs for. Og som hun skrev: ”Hvad nu, hvis den danske folkekirke lancerede det brand, som de i to tusind år har været kendt for? Religiøsiteten, inderligheden og det højtidelige. Det kristne budskab og hengivenheden til Herren. Hvorfor profilerer de ikke den vare, som de er ene om på markedet? Hvis jeg vil høre en koncert, så går jeg i musikhuset, og hvis jeg vil se teater, så går jeg i teatret. Hvis kirken ikke var så forfladiget og banaliseret, ville folk måske søge det her, som man ikke finder andre steder.” Og hun sluttede med at karakterisere folkekirken som en handelsplads fyldt op med skidt og ragelse, fordi den har glemt, hvad det hele egentlig handler om.

Det er jo skrapt udtrykt, og det er også profileret mere, end man kan ge- neralisere om, men spørgsmålet er, om hun har helt uret? Jeg mener nej, for folkekirken lider under, at der er så mange i den, som tror, man hellere må fedte lidt for verdsligheden og prøve at fremstå lidt friskfyragtig, frem for bare at være sig selv og stå frem med det budskab, som har båret kirken i snart to tusinde år. Hvis man af den ene eller den anden grund prøver at dreje uden om det væsentlige i kirkens budskab og i stedet satse på alt andet, så bliver kirken ikke andet end det, Anna Marie Aagard i sin bog ”Ånd har krop” har kaldt for en ”marionet for underholdningsindustri- ens religiøsitetsboom” og præstens rolle bliver at være en ”noget uprofes- sionel NGO-koordinator”, hvis funktion begrænser sig til en smule social indsats og ”iscenesættelse af overgangsriter ved fødsel, bryllup og død”. Jeg tror ikke, at det er det, som hverken præst eller menighed inderst inde ønsker, men det er sådan, kirken risikerer at blive. Så er kirken mere eller mindre blevet til en blanding af beskæftigelsescenter og religiøs ser- viceorganisation ved de store overgange i tilværelsen.

Nu vil jeg nødig misforstås. Der behøver jo ikke være noget i vejen med at kirken lægger hus til en strikkeklub eller fritidsordning eller hvad ved jeg. Selvfølgelig ikke. En kirke, jeg engang besøgte i Kokkedal nord for København, havde organiseret en daglig lektiehjælp for nogle beboere (de fleste af dem muslimer), der kom fra nogle store boligblokke, som var opført lige bag kirken. Det var ikke det eneste, man gjorde i menigheden,

42 ”Kristendommen fornyer sig ved at gå tilbage til sine kilder”. Johann Wolfgang Goethe (1749-1832)

men det gjorde man også, og det var et utrolig fint arbejde, der udgik fra den kirke. For den pågældende kirke handlede i bevidsthed om samtidens kulturelle og samfundsmæssige situation, ikke mindst som den frem- trådte i kirkens eget lokalområde. På den måde var man i den lokale kirke med til at bygge en samhørighedsfornemmelse op og nedbryde fjendtliggø- relsen mellem forskellige trossamfund og befolkningsgrupper. Ikke fordi man ville lade som om, vi tror på det samme, men fordi man ville lære betydningen af at omgås fredeligt.

Men også i de større sammenhænge end de lokale er der brug for at evangeliet kommer frem i lyset. Ikke mindst fordi vores egen kultur er ved at gå til i egoisme, brutalitet og selvskabte religiøse forestillinger. At gøre oprør mod den slags er en del af den forkyndelsesmæssige forpligtelse. Og man er på god luthersk grund, når man gør det. Det er forhåbentlig kun uden for teologernes rækker, at man finder den misforståelse, at Luther mente, at religion og politik skulle holdes adskilt. Det mente han aldeles ikke. Og det er en del af forkyndelsens opgave at modgå den slags grove

43 misforståelser af Luther og i forlængelse heraf være mere profileret i for- muleringen af den sociale etik. Til dem, der mener, at noget sådant ikke kan finde sted inden for det lutherske, minder jeg om, at f.eks. Sjællands biskop Martensen i ”Den Christelige Ethik” fra 1878 udtalte sig særde- les kritisk om den rå form for kapitalisme, han mente at se bryde frem i industrialiseringen. Han var ikke i tvivl om, at det var muligt at fremføre teologiske argumenter imod en økonomisk tænkning, som han fandt fremmede nogle umenneskelige vilkår.

Noget tilsvarende finder man i den bog, som den nye ærkebiskop af Mün- chen, Reinhard Marx, udgav i slutningen af 2008, og som er blevet en bestseller i Tyskland. Ærkebiskoppen med det berømte eller berygtede efternavn kalder sin bog ”Das Kapital”, nøjagtig lige som titlen var det hos Karl Marx. Og bogen indledes med et åbent brev til hans navnefæt- ter Karl, hvis religionskritik ærkebiskoppen ikke kan bruge til så meget, men hvis teorier til dels oplever en opblomstring i kølvandet på den øko- nomiske krise. I den forbindelse udgiver Reinhard Marx en omfattende og detaljeret kritik af den måde, den rå finansielle spekulation styrer samfundet på, og hvor begreber som retfærdighed, frihed og solidaritet kommer til at træde i baggrunden med fatale sociale konsekvenser. ”En kapitalisme uden menneskelighed, solidaritet og retfærdighed har ingen moral og heller ingen fremtid”, skriver han i sin fremragende og roste analyse af det moderne markedssamfund. Og er det ikke vigtigt at stille det spørgsmål, som Reinhard Marx stiller: ”Tjener kapitalen mennesket eller tjener mennesket kapitalen?”

Sådanne spørgsmål kan præst og menighed godt tage op. At lade kristendommens sociale etiske dimension komme til orde er et betydningsfuldt element i den kristne lære og forkyndelse, som er blevet alt for tilsidesat i den protestantiske tradition. Det er med at fremdrage også denne del af den glemte del af kirkens levendegørende lære. Ikke for at spænde evangeliet for en bestemt politisk vogn, men for at trække nogle samfunds- mæssige konsekvenser af teologiens indhold.

Som det her er antydet, finder man i kirkens tradition og historie elementer, der kan inspirere os i en nutidig sammenhæng. Og det er min hoved- pointe: Kirkens levendegørelse og fornyelse kommer, hvor man tilegner sig dens tradition. Ikke som noget, man bare skal gentage, for det var som bekendt den døde kirkens kendetegn. Men som noget, der skal give basis og inspiration til nutiden. Hvis kirken vil fornyes, skal den bygge

44 på sin tradition. Det er der, man finder inspirationen til at komme videre frem. Man skal forny sig for at bevare sin kerne intakt. ”Kristendommen fornyer sig ved at gå tilbage til sine kilder” siger Goethe rigtigt.

Sådan har det været hele vejen op gennem kirkens historie. Da Grundtvig ikke kunne holde sin samtids åndsforladte teologi ud, fandt han inspiration i kirkefædrene, først og fremmest Irenæus. På samme måde havde en af det 20. århundredes største teologer Karl Barth det, da han prøvede at læse Paulus ’forfra’ for at komme fri af sin samtids teologi, som havde reduceret evangeliet til moraliseren og udvisket det radikale i Jesu budskab. Traditionsbevidsthed er således ikke ensbetydende med stilstand, men med levendegørelse, hvis man vel at mærke kan sanse fortidens teologi i samklang med dens samtid.

Et af de begreber, som ofte popper op, når talen er om kirkelig fornyelse, er begrebet spiritualitet. Det sker ikke så sjældent, at ordet knyttes til en form for spirituel praksis, som man så kan øve sig i. Dermed risikerer man – i den bedste hensigt – at begrænse forståelsen af spiritualiteten. I værste fald bliver det til en form for terapeutiserende selvhjælpsværktøj, hvor det gamle teologiske begreb defineres af en moderne banal holisme, som ikke har meget med den oprindelige spiritualitet at gøre. Det vil være synd og skam, for spiritualiteten er en længe overset del af det teologiske arbejde og den teologiske erkendelse. Det vil måske være gavnligt for forståelsen af begrebet at nævne nogle eksempler på, hvad jeg tænker på.

1539 skrev Luther skriftet om koncilerne og kirken. Her peger han på tre elementer, der er grundlag for god teologi. Hvis man tilegner sig den måde at studere teologi på, vil man blive så lærd, at man ”om nødvendigt, kunne gøre lige så gode bøger som fædrene og koncilerne” Og måden, som omtales i en de gammeltestamentlige salmer, Luther kommenterer i sit skrift, er tre regler ”som kong David lærer, den også alle patriarkerne og profeterne uden tvivl har holdt sig til. Du finder de tre regler, hyppigt anført gennem hele salmen. Og de lyder: Bøn, overvejelse og anfægtelse.”

Hvad er det Luther taler om? Han taler om, på hvilken måde vi erkender noget om Gud. Og han definerer kristendommens særlige erkendelsesform, lige som han beskriver hele teologiens metode.

Lad mig tage et andet nedslagspunkt: Når Anselm i skriftet Proslogion (fra ca. 1078) skriver de berømte ord ”credo ut intelligam” (”jeg tror, for at jeg

45 kan få indsigt”), er det for at understrege troens særlige erkendelsesform og dens forhold til viden. Citatet er anbragt i en større sammenhæng: ”Jeg prøver, Herre, ikke at trænge ind i din høje majestæt, for på ingen måde vil jeg stille min forstand på højde med den. Men jeg begærer i nogen måde at få indsigt i din sandhed, som mit hjerte tror og elsker. Jeg søger nemlig ikke at få indsigt, for at jeg kan tro, men jeg tror, for at jeg kan få indsigt. For også dette tror jeg: medmindre jeg tror, vil jeg ikke vinde indsigt.”

Endnu tydeligere, og som noget, der kunne være skrevet til en retræte i vores egen samtid, bliver det, når Anselm i Proslogion skriver: ”Læg for en kort stund dine gøremål til side, søg dig et skjulested, hvor du kan være en smule på afstand af dine forvirrede tanker. Kast nu dine byrdefulde bekymringer fra dig og opsæt dine besværlige og mangeartede beskæfti- gelser. Tag dig en smule fritid til at beskæftige dig med Gud, hvil dig en føje stund i ham. Gå ind i din sjæls lønkammer, luk alt ude undtagen Gud og det, der hjælper dig til at søge ham, og søg ham bag lukket dør.” (Efter Prenter: ”Guds virkelighed”, 1982)

Ordene når langt dybere end den moderne selvhjælpslitteraturs banalite- ter, og det er der mange, der kan sanse, også folk, som ikke kommer fra en kirkelig baggrund. Anselms skrift er ikke forbeholdt en speciel kirkelig retning, men er for både katolikker og protestanter et uhyre vigtigt dokument for vores egen samtids tænkning. Det er udtryk for netop den spiritualitet, som vi er ved at genopdage, men hvor vi risikerer, at gen- opdagelsen kan blive dyrket så løsrevet fra traditionen, at den bliver for overfladisk. Spiritualitet er ikke noget, som skal dyrkes uden forbindelse til studiet og refleksionen, tværtimod hører den sammen med dem.

Kirken skal derfor tale om de her ting. Den skal gøre det folkeligt, og derfor er det jo ikke sikkert, at man hverken i første eller anden omgang skal hive Anselm eller Luther eller Prenter frem fra posen. Men hvor vi dog trænger til, at der fra kirkens side tales ind i vores egen samtid om det evige og om Guds besked til menneskene. Ofte tilsidesættes denne dimension af alle mulige andre ting, som stjæler hele opmærksomheden: Struk- turelle forhold, økonomiske debatter, nedskæringer og omlægninger. Det er ikke uden betydning, men det er ikke det vigtigste. Det er indholdet, der skal bestemme formen, ikke omvendt.

For at sammenfatte: Den levende kirke kommer i kraft af kirkens evne til at forny sig. Den falske fornyelse er det at forandre indholdet for enhver

46 Livsglæde, sang og musik fyldte torsdag den 7. maj Ansgar kirken i Aalborg. Foto: Chr. Roar Pedersen.

pris. Den ægte fornyelse er at tale nyt om det gamle, så man er sig bevidst, hvilken tid man lever i. Det kan lyde lidt selvmodsigende, at jeg både taler om det farlige og det døde i at gentage fortiden og så peger på traditionen som det levendegørende. Men det er vigtigt at vide, at bevidsthed om sin traditions rigdom er noget helt andet end konservatisme. Fornyelse i det kirkelige vil sige at tilegne sig en tradition og så føre den op til vores egen samtid. At være luthersk er jo ikke bare at gentage, hvad Luther har sagt, men at forstå ham, som han forstod sig i sin egen samtid, og så se på, hvorledes denne forståelse kan bringes op til vores egen tid og formuleres ind i den i bevidsthed om vores særlige betingelser og udfordringer for forkyndelsen.

Engang i 30erne skrev en tysk universitetsprofessor en ”pinsebøn”. I en artikel, som bragte ham i store vanskeligheder i forhold til den katolske kirke, men hvor han senere blev helt rehabiliteret, forekom bl.a. følgende linjer:

47 ”Guds Ånd. Et eller andet sted har jeg fundet et nyt navn for dig. Guds stormvejr. Da vidste jeg det igen. Ja storm er dit tegn, den brusende vind dit symbol. Og mit hjerte begyndte at juble: Herrens brusende vejr opfylder hele jordens kreds. Halleluja.

Men, men. I din kirke, Herre, er alt allerede så gammelt. Det gamle gæl- der meget, meget mere end det nye. Der hvor det nye begynder at røre på sig, hæver stemmerne sig: Pas på. Forsigtig. Bliv ved det gamle. Således har det jo altid været. Hvorfor skal der nu laves om på det? I din kirke, der beder om, at du vil gøre alting nyt, mødes det ny altid med den største mistillid og forundring. Det gamle derimod, hvor meget gælder det ikke? Fuld af rædsel spørger jeg mig selv: Hvad sker der dog egentligt af nyt i din kirke?

Du Herrens Ånd. Du som elsker det nye, hvornår vil du forny din kirkes ansigt? hvornår vil du vise os, hvor meget af det gamle, der må forsvinde, for at dens ansigt igen kan blive ungt og smukt? Når du vil, da svinder det gamle for dit stormende vejr, og alt bliver nyt. Når du vil! Allerede hører jeg fra det fjerne tusinder af stemmer fra dem, der fornemmer: Det gamle er forbigangen, nye ting er blevet til. Men ofte er det hårdt, Hellige Ånd, at tro på dig, og pinefuldt er det at føje sit Halleluja til bønnen om, at du fornyer jordens ansigt.

Vis os, at vi bliver fri for bogstavens trældom. Fri til at elske alle mennesker i trældom. Lad din kærligheds storm blæse.

Ja, lad det storme i din kirke. Lad frihedens banner vaje over Guds børn. Da vil de igen tro på dig, Herrens hellige stormvejr, menneskenes fornyer, Kærlighedens og frihedens ånd.”

Mikkel Wold sognepræst ved Marmorkirken og lektor ved Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, an- melder ved Information Censor ved Teologisk Fakultet København og Aarhus Universitet

*Artiklen er en udvidelse og bearbejdelse af foredrag ved Aalborg Stiftkursus juni 2009.

48 Korset

Af sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen

Kristendommen er kropslig. Det er noget af det afgørende ved kristendommen. Da kvinderne kommer til graven påskemorgen, kommer de midt i deres sorg og dybt nedbøjede. De kommer fordi de søger efter et lig. Et lig af en korsfæstet forbryder, som de egentlig havde sat alt deres håb til, men som nu er død, og håbet er dødt sammen med ham. Kvinderne erfarer at uden påskemorgen er svaret på livet langfredag.

Kvinderne er søgende menneske; men heldigvis finder kvinderne ikke hvad de søger, fordi hvis de havde gjort det, var kristendommen aldrig blev til. Så var beretningen endt med et kors, med død og smerte. Kvin- derne søger i graven efter et lig, og finder i første omgang intet. Ikke andet end en ung mand i hvide klæder, der siger: ”Kristus er opstanden”. Kri- stendommen begynder med en prædiken, der høres. Derfor er høresansen den store teologiske sans. Hørelsen kan man ikke lukke for, som man kan for de andre sanser; det forkyndte ord trænger sig på.

Men kvinderne erfarer jo også andet end det hørte. De erfarer den tomme grav. Og den tomme grav siger to ting sammenholdt med forkyndelsen af Kristi opstandelse: dels at Kristus vitterligt er opstanden; der er ikke tale om en troshallucination, dels at Kristus er opstået i kroppen. Kristus har ved opstandelsen ikke forkastet det kropslige; men har netop genvundet kroppen, som det gode Gud har skabt.

Hvis kroppen i Guds øjne havde været af det onde, så var Kristus opstået som svævende og luftig ånd; men senere møder den opstandne Kristus apostlen Thomas, der ikke kan tro at Kristus virkeligt er opstanden, og Kristus siger til ham, at han skal stikke hænderne i hans sår og i hans side, for at han kan mærke at han er opstanden i kød og blod.

Derfor er kroppen i kristendommen af det gode. Materien og alt hvad den rummer, er af det gode. Det var også ordene Gud sagde på skabelsens morgenstund: ”Det er godt”.

49 Kroppen er af det gode; men det betyder ikke at kristendommens historie rummer denne erkendelse. Desværre rummer kristendommens historie ofte vidnesbyrd om det modsatte: at kroppen er ond og skal tugtes og holdes ned. Men ikke desto mindre må man forholde sig til at Kristus altså opstod i krop. Kroppen er af det gode.

Det betyder både at kristendommen er kropslig og skulpturel. I en kristen tradition bør man ikke forskrækkes over at lave kunst, der rummer krop. Den islamiske verden, som ikke udspringer af den tomme gravs vidnesbyrd om den kropslige opstandelse, former kunst som skønne arabesker; men ikke som krop, for kroppen må ikke afbilledes som krop, for den er skabt af Gud, og ham bør man ikke efterligne.

Kristendommen må gerne være skulpturel. Men der er væsentlig forskel på Gud og kunstneren. Gud formede Adam af leret, og skulpturerede derved mennesket. Gud gav mennesket liv ved at blæse livsånde i dets næsebor. Kunstneren kan kun afbillede verden og fortolke den; men ikke bringe kunsten på højde med verden. Det er det Grundtvig skriver om i det storslåede digt ”De levendes land”: ”Når skyggen er ligest/da hulke de små, som stirrer derpå”. Kunsten er kun en skygge af verden, og når vi synes at den er mest fuldendt og fuldkommen; når den er tættest på verden og på at være, opdager vi forskellen mellem os og Gud. Gud skaber liv. Vi spejler liv. Og da hulke de små, som stirrer derpå. Det er en skelnen vi også finder hos Martin Luther, der i sin Heidelberg Disputation fra 1518 skriver: ”Guds kærlighed finder ikke, men skaber det, den elsker. Menne- skets kærlighed bliver til ved det, den elsker”. Og vi siger Guds kærlighed komme forunderligt til udtryk på et kors

Korsets teologi Korset er et mægtigt udtryk. Der findes vel intet større udtryk i vores kultur. Det er korset, der adskiller kristendommen fra alle andre religioner. I kristendommen tales om et kors, hvorpå Guds søn hænger. Det udtrykkes radikalt, at Gud dør og at Gud dermed tager ind i dybet af den intethed, som omgiver mennesket og verden. Gud tager intetheden på sig; og ikke alene det: han tager den helt ind i sig og bliver selv til intet. Gud dør. Det er det afgørende.

Men korset er også menneskets sidste bastion. Korset tager mennesket alvorligt. Korset er udtryk for skabningens egne kræfter. For på korset lukker Gud for alle menneskelige tiltag og frelsesveje. Hvis det var muligt

50 “Skriget”, Niels Helledies debutværk. Vi lever i lidelsen med håb om påsken. Værket udtrykker forholdet mellem den synlige lidelse og det usynlige håb, det er kunstens kilde. Foto: Lone Bygholm.

51 at komme til Gud ved egne midler og kræfter, så kunne Gud have anvist disse muligheder. Så kunne Gud have sagt til menneskene, at de nu måtte strenge sig lidt mere an og prøve lidt hårdere. Men kristendommens dybe grund er, at det sagde Gud ikke. Gud hang i stedet på et kors. Og derved er korset et ganske konkret udtryk for at alle veje til Gud er lukket. Vejen til Gud er spærret. Ethvert forsøg og enhver religiøs stræben må stå tavs ved foden af korset. På korset siger Gud fra overfor mennesket. Søren Kierkegaard fortæller i værket ”Afsluttende uvidenskabelig Efter- skrift” en historie om, hvorledes Gud står på en borgmur og sænker en stige ned til frelse for dem, der står ved foden af muren. Men nogle smarte hoveder kommer op på borgen ved hjælp af entrehager, og kommer hen og prikker Gud på skulderen, for at se hvad han laver. Kierkegaard slutter historien med de ligefremme ord: ”Fanden være Gud på den måde!” Det betyder, at Gud alene skal findes på korset, hvor han er ofret for vores skyld. Det ville være en uforskammet handling så at søge ham andet sted. Gud findes nu kun på korset. Korset tømmer verden for Gud. Korset sekulariserer verden.

Men hvis korset er Guds nej til menneskets religiøse stræben, er alt så sagt med det?

Alt er ikke sagt med dette, for i korset er der noget mere: hvis Gud bare ville lukke af for sin skabning, kunne han have ladet skaberværket sejle i sin egen sø. Ladet det gå til grunde i stedet for at kravle op på et kors. Men det gjorde Gud. Rejste et kors i verden, som derfor på sammen tid er et nej til det selvretfærdige menneske og skjult bagved et ja til det fortabte menneske. Korset står det som et udtryk for både Guds vrede og Guds kærlighed på en og samme tid. Det er derfor det mægtigste udtryk i vores kultur.

Med langfredags kors binder Gud sig til verden. For samtidig med at alle veje til Gud så dystert lukkes ved korsets fod, overlades enhver mulighed for frelse helt til Gud. Det er korset udtryk for. Derfor talte Martin Luther om at gerningernes vej til frelse var ophævet, for den mulighed var lukket ved at korset blev rejst i verden. Frelsen tilhører Gud alene. Det er det korset peger på.

Men da adskiller kristendommen sig måske alligevel ikke så meget fra andre religioner? I islam tilhører frelsen jo også Allah alene. For man kan ikke kvalificere sig til frelse ved hjælp af gerninger, heller ikke i islam.

52 Bondekrucifikset. Det første værk, hvor livets træ indgår. Synlig lidelse og synligt håb. Foto: Lone Bygholm.

Her er det Allah, der suverænt dømmer til fortabelse og til frelse. Er det ikke således også i kristendommen? Tilhører dommen ikke også her helt og holdent Gud? Adskiller islam og kristendommen sig da så meget fra hinanden? Taler de så ikke om den samme ting? Taler de ikke om den samme Gud?

53 Forskellen er i korset. I korset har Gud bundet sig til verden, og korset er derfor ophør af den vilkårlige Gud. Martin Luther talte om, at man skulle spille Gud ud mod Gud. At man skal vise den mægtige; men også derfor vilkårlige Gud, korset. Korset bliver da at sammenligne med regnbuen, som Gud satte på himlen efter syndfloden, for at påminde sig selv om, hvor meget han elsker verden. Guds frelse er i kristendommen bundet til korset. Gud har knyttet sig fast til verden gennem korset, hvorimod i islam er Allahs frelse vilkårlig, for han er ikke bundet af noget. Et eksempel på dette er en beretning om Martin Luthers inderlige bøn til Gud: i juni 1541 blev Luthers gode ven og medkæmper Filip Melanchthon syg, og sygdommen greb ham så voldsomt, at man troede, han skulle dø. Luther bad for Melanchthon; han bad alvorligt til Gud og foreholdt Gud hans egne forjættelser. Luther fortæller, at han vandrede op af ned af gulvet i stuen og tudede Gud ørene fulde, og viste og forkyndte ham Jesus Kristus. Gud blev bundet til sit kors. Gud fik den korsfæstede forkyndt. Guds frelse ses i korset, hvilket Luther allerede i den tidlige forelæsning over romerbre- vet har opdaget, og det er grundlaget for hans reformatoriske kamp. Gud er bundet til Jesus på korset. Martin Luther opdagede, at Gud i korset holder op med at være vilkårlig. Korset er et pant på Guds nåde.

Både i kristendom og i islam er frelsen helt og holdent virket af Gud; men hvor den i islam er vilkårlig og alene grunder sig på Allahs beslutning, der er frelsen i kristendommen bundet til Kristus og hans kors. Det er en ganske afgørende forskel, for da har Gud knyttet bånd mellem sig og sin skabning; et bånd, der netop ikke er vilkårligt og lunefuldt; men ligefremt og sandt. Korset er den nye pagt.

Korset står i verden. Korset står i den skabte verden. Kristendommen bekender, at Gud skabte verden ud af intet. Der var intet på forhånd, for Guds skaberhandling er suveræn. Midt i intetheden og tomheden skaber Gud. Og denne intethed og tomhed truer altid med at skylle som en tilin- tetgørende syndflod ind over skaberværket igen. Når intetheden skyller ind gennem sprækker i skaberværket, da erfarer vi det som ulykker og katastrofer; som tsunamier i Asien, jordskælv i Pakistan, som tab af vore kære. Intetheden er skaberværkets modstander. Den intethed, som verden er skabt ud af, og som hele tiden truer med at gøre det hele til intet.

Den intethed, som et dybt deprimeret menneske kan give udtryk for, når vedkommende siger: ”der er ingenting, der er noget værd”. Her giver man pludseligt intetheden værdi. Her lader man intetheden får plads i sig.

54 Forarbejde til korudsmykningen i Hasseris kirke. Kristi ene hånd har sluppet korset. Lidelse og kærlighed udtrykkes i samme figur. Værket hænger til daglig på Frederikshavn Gymnasium. Foto: Lone Bygholm.

Men vi må aldrig lade intetheden få værdi. Den har netop ingen værdi. Som digteren Søren Ulrik Thomsen skriver i sit digt til Michael Strunge: ”jeg vil ikke være med til at give din død en mening, som alene er livets” (i ”Nye digte”). Vi må ikke give intetheden mening og betydning. Det er også derfor, vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. For at undgå at give intetheden mening.

Men den intetheden er korset samtidig udtryk for. Gud, verdens skaber, træder i Jesu skikkelse, ind i intetheden ved at hænge og dø på korset. Gud lader sig i korset blive til intet. Og hvis den beretning sluttede dér, så ville vores liv være et liv til døden. Et liv, der som højeste værdi havde intetheden. Et liv, der som endeligt svar, har det at vi skal dø. Hvis vi lader beretningen slutte ved korset og ikke får påskemorgens opstandelse med, har intetheden vundet. Så er tilintetgørelsen svaret på livet. Det endelig svar.

55 Man kan ikke fornægte uden at bekende; og man kan ikke bekende uden at fornægte. Den, der fornægter opstandelsen, bekender intetheden. Det er den konsekvens, som langfredag indeholder. Hvis beretningen om Jesus slutter med langfredag, så er historien ikke længere. Men den kristne bekender, at Gud trådte ind i intetheden, og trådte ud af den igen. Derved er påskemorgen svaret på, at der er noget, der er mere værd end intetheden. Der er noget, der har værdi. Ikke alt er født til at dø. Gud har gennem kors og grav kæmpet sig vej frem til påskemorgen, og så er skaberværkets vej ført til ende. Så klinger Jesu ord fra korset om, at det er fuldbragt, sammen med ordene fra skabelsens morgenstund om, at Gud så, at det var godt. Det er godt at gøre op med tomheden og tilintetgørelse, og påsken fuldender dette. Korset, og i sidste ende den tomme grav, er skabelsens fuldendelse.

Derfor har korset denne dobbeltbetydning: dels et udtryk for intetheden i verden, og dermed livets definitive ophør ved døden; og dels Guds vedvarende fastholden af sit skaberværk i en kamp mod disse tilintetgørende kræfter. Hvis vi har noget at betyde, så skal opstandelsen fastholdes, ellers er langfredag en ganske grufuld forkyndelse. Uden påskemorgen bliver kristendommen til den rene gru. Martin A. Hansen taler i ”Løgneren” om opstandelsestanken, der, som en harpun i landet, holder meningen fast. Hvis opstandelsen ikke fastholdes, måske endog kun som tanke, fordi man ikke kan andet, så driver alt væk i den intethed og det mørke, som korset peger på. Men den kristne bekender, at Gud trådte ind i intetheden og mørket, for at holde sit skaberværk fast. At Gud som en harpun skydes ind i verden, for at undgå at vi driver væk. Det er det korset taler om til os. Det mægtigste symbol vi har i vores kultur. Korsets forkyndelse er på én gang så tilintetgørende og så ganske opløftende. Det er egentlig- ste forstand en befrielse af menneskelivet.

Korsets teologi udtryk gennem kunsten Korset indeholder altså en dyb dobbelthed. Man ser måske kun på korset en død mand; men den kristne ser på korset verdens frelser. Ser i det onde det gode, ser i håbløsheden frelsen, ser i mørket lyset, ser i døden livet, ser i synden retfærdigheden, ser i trældommen friheden. Dette kan være svært at fastholde, men hvis man betragter Niels Helledies arbejde med korset fra de tidligste arbejder (Bondekrucifixet, 1969), frem til i dag, har Helledie som få andre fundet et udtryk for denne dialektik eller dobbelthed. Det er ganske forunderligt at følge udviklingen gennem Helledies krucifixer. Og opdage at to klassiske ting finder sted: dels dødens benrad,

56 Fuglekrucifikset. Fremstiller på en gang langfredag og påskedag, kors og opstandelse, død og liv, der underfuldt samles i korset. Værket hænger til daglig i Aalborg Stifts landemodesal. Foto: Lone Bygholm. der forvandler sig til livets træ midt i korset; men også hvorledes at kors og Kristus smelter sammen. Man kan til sidst ikke skelne den ene fra den anden. I begyndelsen er der tydelig adskillelse mellem kors og mand. Kristus hænger som en figur på et trækors; men i de sene kors er sam- mensmeltningen total. Fortabelse og frelse samles i samme skikkelse og i samme helhed, og ved at Helledie benytter den sejrende Kristus er frelsen større end fortabelsen. Det er ikke langfredag, der vinder over påskemor- gen; men det er påskemorgen, der vinder over langfredag. Kristus bliver til korset og vinder derved over korset. Dette understreges ved at livets træ spirer midt i dødens udtryk. Skelettet bliver til liv. Som Grundtvig

57 skriver det i den store adventssalme: ”livstræet fæsted i graven rod”. Ud af døden ser man livet. Den kristne ser man andre øjne. Det er det som den store middelalderlig teolog Anselm af Canterbury taler om i skriftet ”Proslogion” fra 1077, når han siger: ”fides quaerens intellectum” - Troen søger indsigt. Troen indeholder en erkendelse og viden, der gør verden og livet større; uden troen ser vi blot en død forbryder på et kors; men med troen ser vi verdens frelser.

Forholdet mellem krop og opstandelse For mig at se formår Helledie med sin kunst at give udtryk for noget af det sværeste i den kristne tro, nemlig forholdet mellem kors og opstandelse. Forholdet mellem skyld og straf. Det er det forhold som er kristendommens kerne, og som lignelsen om Den fortabte søn kredser også om. Lignelsen er velkendt: en mand har to sønner. Den yngste vil have sin del af arven nu, og drager ud i verden, og den ældste bliver hjemme og passer gården. Den yngste søn går til grunde og vender tilbage til sin fader, selvom at han har formøblet alt på ingenting. Men faderen tager imod den fortabte søn, og tager ham ind i folden på ny. Vi kan godt kalde lignelse beretningen om den kærlige fader; men hvor bliver retfærdigheden af? Straffen? Den er også spørgsmålet fra den ældste søn. Så kristendommen kredsen om forholdet mellem retfærdighed og kærlighed, og spændingen mellem disse to går ikke altid op. Rembrandt har et fantastisk maleri, hvor han skildrer den fortabte søns hjemkomst, og sønnen er faldet på knæ for sin fader, og faderen tager om ham. Sønnen er i faderens favn; men når man så ser nøjere efter ser man at faderen har to forskellige hænder. Den ene en grov mandshånd, der tager fast i den unge mand og nærmest siger: ”Hvad har du gjort?”, og den anden en spinkel kvin- dehånd – en moderhånd – der kærtegner den tilbagevendte søn. Det er Rembrandt fremstilling af forholdet mellem Guds retfærdighed og Guds kærlighed. Igen en dobbelthed eller en spænding i Gud.

Opstandelsen i sig selv kan kun skildres symbolsk, for opstandelsen er en forkyndelse om den korsfæstede; og ikke en objektiv fremstilling. Som K.L.Aastrup skriver det: ”Det er så sandt, at ingen så/vor Herre ud af graven gå” og ”det som intet øje så/vil kirken holde søndag på”. Opstan- delsen er netop aldrig set. Den er kun forkyndt, og derfor kan den ikke fremstilles i kunsten. Kristendommen er en prædiken. Opstandelsen er en erfaring af fornyelse, der netop ikke kan indfanges, fordi det er Guds erfaring. Det tætteste vi kan komme på det kan måske være i kunstens fler- tydighed eller dobbelthed i korset, hvor troens øjne ser mere end verden

58 ser. Når verdens øjne ser på Jesus på korset, ser man kun en død mand, og hvis man tyder det religiøst, så er det udelukkende udtryk for Guds vrede. Men hvis troens øjne ser på korset, ser man verdens frelser hænge dér for os. Derved bliver korset udtryk for Guds kærlighed til verden. Det skete tydes af øjnene, der ser, og troens øjne ser mere, end hvad verden ser.

Græsk kirke. Det nye Jerusalem. Foto: Henrik Bygholm.

Sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen (f.1972), op- vokset i Frederikshavn. Teologisk kandidat Københavns Universitet 1999. Sognepræst Elling sogn 1999-2007. Sognepræst (kbf.) Tversted-Uggerby 2007 – Artiklen er en del af et foredrag ”Niels Helledies kunst læst teologisk” holdt på Vendsyssel Kunstmuseum 1.april 2009.

59 “Indadvendt stranding I” 2002 – Dødemannsbukten, Søgne, Norge. Ved Søgnes 1000 års jubilæum indbød kommunen Claus Ørntoft sammen med fire norske og en tysk kollega “til at vise nye skulpturer i et område, hvor natur går op i en højere enhed med kulturelle og historiske traditioner”. Man ville demonstrere, at satsning på kultur er en investering i samfundsudvikling, i erhvervsliv og i generel trivsel og velfærd”. Lokalbefolkningen ville ikke af med “Indadvendt Stranding” igen, men satte den på folkeaktier. Med Støtte fra Søgne Kommune og Vest-Agder fylkeskom- mune erhvervede de den, så den fortsat ligger, hvor den blev skabt til at ligge. Foto: Claus Ørntoft.

60 Det religiøse element i Claus Ørntofts skulpturer

Af provst Lars-Erich Stephansen

Dødemandsbukten En halv snes kilometer vest for Kristiansand ligger Høllen i Søgne kommune. Herfra er der fast forbindelse med Høllen Båtruter til skærgårdens småbygder og andre øer, hvis der er anledning til det.

Efter tre kvarters sejlads kan man blive sat af på den yderste skærgårdsø. Man skal huske forbindelsen tilbage halvanden til to timer senere, hvis ikke man vil strande på øen natten over.

Der bor ingen på øen. Alligevel er der en slidt sti over til den modsatte side af øen, hvor der er en smal sandstrand mellem klipperne. Dødemands- bukten.

Der ligger den så i havstokken, målet for rejsen: ”Indadvendt stranding”, en af Claus Ørntofts skulpturer. Man ser en skikkelse, halvt menneske, halvt havdyr. Et menneske måske, der næsten er blevet et dyr. Eller hvor de ufattelige anstrengelser, som det har været igennem, har gjort menneskets dyriske træk fremherskende.

Det fremgår umiddelbart af situationen, at der har været uvejr med storm og voldsomme bølger. Den har kæmpet med havet og med vejret, under- strømmen har været ved at trække den ned; men i allersidste øjeblik fik den sig trukket op på land – og segnede om. Af udmattelse. Vandet skvul- per den stadig om fødderne. Den mærker intet. Den sanser intet. Udslukt, men i live. Det er meget dramatisk.

Mennesket er som et siv, universet kan knuse, skrev Pascal. Smidt ind i verden fra et sted udefra, synes Ørntoft at tilføje. Skyllet op på en øde strand omgivet af kaosmagterne. Havets vælde. De fjendtlige klipper. Du må se at klare dig.

61 Claus Ørntoft har en vældig sans for det numinøse – det overvældende i havet, det overvældende i bjergmassivet, i granitten. Det overvældende i universet. Det guddommelige.

Det er ikke for ingenting, han læser Kierkegaard og altid kredser omkring eksistentielle spørgsmål. ”Kunst og religion har altid hængt sammen. Det handler om erkendelse. Kunst er erkendelse,” siger han.

En journalist, der kom for at interviewe ham, udbrød spontant, da hun kom ind i hans værksted: - Hvor må det være dejligt at kunne bruge al sin tid på sin hobby. - Det er ikke en hobby. Det er en forberedelse til døden.

Derfor er der også noget eksklusivt over Claus Ørntoft. Det passer ual- mindeligt godt til ham, at man skal gøre en indsats for at få lov til at se hans skulptur i de rigtige omgivelser. Tre kvarter ud og tre kvarter tilbage med Høllen Båtruter. Det er ikke sådan at komme til at se den. Han vil kun ses af dem, der virkelig gider se ham. Man skal nærmest gøre sig fortjent til det.

Men det er umagen værd. I en verden, hvor man med alle teknologiske vidundermidler, mobiltelefoner, internet, flyvemaskiner og tæt udbygget vejnet gør, hvad man kan for at eliminere tid og afstand, kræver Claus Ørntoft, at man træder ud af al den flimrende menneskelige foretagsom- hed og træder ind i skærgårdsøens rum, der ligesom kirkens rum emmer af ro og stilhed, som tvinger en til eftertænksomhed. Der er kun de natur- lige lyde. Havet. Blæsten. Mågerne.

Og så den indadvendte stranding.

Man tænker, at mennesker også kan strande indeni sig selv. Miste orien- teringen. Miste enhver kontakt med omverdenen. Om brændingen skyller omkring dem, om de er ved at drukne i storbyens flod af mennesker, de sanser det ikke, de sanser intet, vendt helt ind i sig selv. Alt er kaos. Kan der skabes liv i kaos?

“Drømmeren” – 2004-7 ligger i havet, ved Bystranden i Kristiansand, Norge. Foto: Claus Ørntoft.

”3 strejfere” – Hedegårdsskolen i Ballerup, afsløret 11. september 2001. Den tilfæl- dige vold. Det er sådan nogle, man skal passe på ikke at stå i vejen for. Foto Claus Ørntoft.

Det er rent ud sagt forbløffende, at der kan være så meget liv i en sten. At den kan virke så organisk. Men det er en sten. Rød kinesisk granit. Den er i udpræget grad tænk sammen med det rum, som den er placeret i. Havstokken mellem fjeldvæggene. Claus Ørntoft er altid meget optaget af, hvordan hans skulpturer fungerer i rummet. ”Klippedyr”, ”Strejfere”, ”Pladsdyr”, ”Spændingsfelt”, alle er gode eksempler herpå. Men ingen måske i så høj grad som ”Indadvendt stranding”.

Den har en tvilling, som har været udstillet på Vendsyssel Kunstmuseum, i Oslo og andre steder. Det spændende er, at selv om det tydeligt nok er i Dødemandsbukten, den er undfanget og tænkt, så har tvillingen skulp- turelt set den samme styrke og fungerer fint i de andre rum, men med en ny fortælling.

En dum sten ”Det er bare en dum sten!” sagde Claus Ørntoft, da jeg spurgte til hans første granitskulptur, et kohoved, hugget i en syldsten, han havde fået. Jeg ville vide, om den i forvejen havde noget af formen i sig, om han så at sige havde set koen i stenen?

64 ”Kohoved” – 1985 Ejes af kunstneren. Hans første arbejde i granit. Foto: Claus Ørntoft.

”Der går tretten kunstnere på dusinet af dem, der siger sådan noget vrøvl – at de bare skal frigøre den figur, de ser indeni. Stenen har sin monumen- talitet, sin volumen, sin masse. Det er det, granitten kan. Det er derfor jeg vælger den. Men den har ingen bevidsthed. Den har ingen ånd. Den fortæller mig ingenting. Den er bare en dum sten.”

Det var et dumt spørgsmål. Jeg ved jo godt, hvordan han arbejder længe med idéen, laver noter, tegner skitser, inden han laver et udkast i ler. Derefter går han fra idé til proces og modellerer figuren op i fuld størrelse. En afstøbning i gips bliver sendt til Kina, hvor grovhugningen foregår. Hjemme igen i Mygdal hugger Claus Ørntoft selv de sidste centimeter af hele vejen rundt og bestemmer ned til mindste detalje, hvordan den skal være. Han forvandler materien til ånd. Det er ikke stenen, der former hans bevidsthed, men hans bevidsthed, der former stenen.

Det er derfor, der er så meget liv i ”Indadvendt stranding”. Det er derfor, der er så megen bevægelse i mange af hans skulpturer, at man kan frygte at blive løbet over ende af et ulvekobbel eller sønderrevet af strejfere. De er ikke længere kun sten. Claus Ørntoft har føjet noget til.

65 ”Samson og løven” Se kolofon:

Løven og slangen Claus Ørntoft er dybt præget af kristendommen og har uafladeligt re- ferencer til kristen symbolik. Når han laver en løve, er det ikke bare en løve, men en repræsentation af de voldsomme kræfter, der er på spil i et menneskes liv. Løvens styrke er god, når den bruger sine kræfter til at beskytte menneskets verden med, men ond, når den retter sine kræfter mod mennesket selv. Det passer godt med, at mange fyrster bærer løver i deres skjold.

Claus Ørntoft har udtrykt det tvetydige i løven i sin dobbeltskulptur foran Odense valgmenighedskirke, hvor Samson til højre bekæmper løven, ør- kenens dødskræfter, som truer mennesket, mens løven til venstre dræber slangen, som forfører og lokker mennesket i fordærv.

Han er sig hele tiden den tvetydige symbolik bevidst, som løvemotivet rummer i det gamle og det nye testamente, hvor ”Djævelen går omkring som en brølende løve” (1. Pet. 5,8), mens Kristus som ”Løven af Juda stamme, Davids rodskud, har sejret” (Åb.b. 5,5).

Skitser til ”Ulvetid”. Claus Ørntoft.

66 67 Claus Ørntoft vandt Akademirådets prisopgave i 1985. Udsmykning af Elsted kirke nord for Århus. Tegning og foto modstående side: Claus Ørntoft.

Hvis man fornemmer et motivfællesskab med Martin A. Hansens ”Orm og Tyr”, er det ikke tilfældigt. Han har læst den i laser, og naturligvis tilbød han sig som assistent hos Sven Havsteen-Mikkelsen. Denne afslog dog i en erkendelse af egen mangel på pædagogiske evner. I stedet blev det til et nært venskab og en vedvarende samtale over femten år.

Ørntofte kirke Claus Ørntoft står i stor gæld til de gamle romanske stenmestre, og han viser gerne rundt i sin egen kirke, Ørntofte kirke. Det er selvsagt en gammel kullet kirke fra 1100’tallet, bygget af kvadersten. Den er, trods ændringer i århundredernes løb, i sit grundpræg romansk.

Straks man kommer ind, møder man den gamle bredtfavnende døbefont på sin oprindelige plads; for dåben er indgangen til menigheden. Claus Ørntoft har lavet en sokkel til den, sådan som man stadig kan se døbe- fonte stå på Gotland. På soklen er der i relief hugget: en ild, en due og en mor med sit barn i favnen – tro, håb og kærlighed. 68 69 Døbefonten danner det vestlige punkt i kirkens akse, alterpartiet det øst- lige punkt. Prædikestolen er anbragt på aksen lige foran korbuen.

Prædikestol og prædikestol. Det er ikke en prædikestol i vanlig forstand, hvor præsten beskyttes af prædikestolens vægge, men et podium, en flot granitklods med de fire evangelistsymboler hugget på hver sin side og en jernstang med pult foroven i det nordvestre hjørne.

Præsten skal nemlig ikke gemme sig bag en skranke, men stå helt frit og med hele sin person forkynde kristendom midt i menigheden, siger Claus Ørntoft. Dog ikke helt nede på gulvet, som nogle moderne præster er begyndt på, så det kan være svært at se præsten, men et trin op som på kassen i Hyde Park Corner.

Alteret er en portal, som i sin form er bestemt af den romanske korbue og åbner sig mod øst, det hellige hjørne, hvorfra morgensolen sender sine stråler ind gennem det romanske vindue og erindrer om Kristi genkomst. Portalens to solide granitsøjler bærer et tympanon foroven. Søjlen mod nord repræsenterer den gamle pagt, symboliseret ved en Davidsstjerne og en syvarmet lysestage hugget i relief, søjlen mod syd den nye pagt repræ- senteret ved to fisk. På tympanonet er der et latinsk kor.

Foran står alterbordet, en kubus i granit med tre engle hugget i relief på hver side. Det rummer i sig en henvisning til Åbenbaringsbogen kap. 21, hvori Det ny Jerusalem er en kubus, og der er tolv engle over de tolv porte. Claus Ørntoft blev begejstret, da jeg fortalte ham, at det allerhelligste i Salomons tempel også var en kubus.

Alteret har ingen bagside, siger Claus Ørntoft. Det hører gotikken til, men er den romanske tanke fremmed. Vorherre bruger ikke kulisser, han ser igennem alt. Derfor er portalens østside udført ligeså smukt som vestsi- den. Tympanonet har her en triskele i relief, kendt fra keltiske kors som symbol på treenigheden.

Claus Ørntoft fortæller, at han i dag ville have foretrukket en mere enkel udsmykning. Aksen, den strenge form, grundidéen, er god nok og skal fastholdes. Men i stedet for alterbordets engle ville han lave romanske buer, som reflekterer triumfbuen. Tre mod hvert verdenshjørne ligesom portene i Det ny Jerusalem. På hver søjle skulle der kun være ét symbol, den syvarmede lysestage for Det gamle Testamente og fisken for det Det nye Testamente.

70 “Bugvendt” 2003 – Legedyr eller smertensdyr? Claus Ørntoft i færd med at afslutte arbejdet. Foto: Claus Ørntoft.

Døbefontsoklens symboler for tro, håb og kærlighed, som han forsøgte at nyformulere, finder han nu sentimentale. I dag ville han vælge de klassiske symboler: korset, ankeret og hjertet.

Ørntofte kirke er en fiktion. Akademirådet udskrev i 1985 en prisopgave, ”Udsmykning i kirke” med Elsted kirke som udgangspunkt. Claus Ørntoft vandt prisen med sit projekt, som imidlertid ikke blev realiseret.

71 Det skønne, det gode, det sande - Det er ikke en hobby. Det er en forberedelse til døden.

Når man befinder sig der, bevæger man sig på kanten af det patetiske. Det er Claus Ørntoft sig helt bevidst. Han frygter det patetiske, men øn- sker at udtrykke patos, altså den lidenskab, hvormed man forholder sig til eksistensen, til liv og død, til godt og ondt.

Derfor tør han også tale om det klassiske ideal om det skønne, det gode og det sande. Man kan ganske vist ikke fastholde idealet i dag, men med Kierkegaards tanker om det æstetiske, det etiske og det religiøse som en stigende rangorden i baghovedet, er der grund til at være skeptisk over for en ren æstetisk tilgang ikke bare til kunst, men til eksistensen i det hele taget.

- Tvivlen er som en snurretop. Så længe man pisker den, snurrer den! Citerer Claus Ørntoft Kierkegaard efter hukommelsen. Så kan man ingenting. Man skal turde være fejlbarlig. Man skal turde patos, selv om det er en blottelse.

Lige nu arbejder han med en trold eller en ”trickster” til Herslev ved Fredericia. Det er igen spændingen mellem det gode og det onde, han har fat i. Tricksteren drejer sig aved om og kigger mod øst, det hellige hjørne, og repræsenterer det tvetydige i menneskenes verden, de farlige kræfter som er på spil uden for kirkegårdens beskyttende mure. Derved står den i ”dialog” med kirken, som repræsenterer det hellige, det fuldkomne. Orden over for kaos.

Religionen er én måde at beherske kaosmagterne på, videnskaben en anden. Vi kan ikke undvære nogen af dem.

Provst Lars-Erich Stephansen f. 1950. Sognepræst ved Sct. Catharinæ kirke, Hjørring, fra 1987. Endvidere provst i Hjørring Provsti fra 1998.

72 2. del

Rundt i stiftet Gudum kirke, akvarel.

74 Nyt fra stiftsudvalgene

Stiftscentralen for Praktisk Teologi

”Stiftscentralen for Praktisk Teologi” dækker over en stor bogsamling i et smukt lokale – også brugt som mødelokale - på 1.sal i stiftsadministrationen/bispegården. Den blev indviet den 10.marts 1999, og havde således 10-års jubilæum i foråret. Udviklingen kan følges i tidligere årgange af stiftsårbogen, navnlig for 1994 og 2001, og tog for alvor fart med ansæt- telsen, 1.august 2001, af daværende sognepræst Jørgen Lekfeldt som fuldtidsansat stiftskonsulent, og dermed som daglig leder af Stiftscentralen. Jørgen Lekfeldt måtte desværre sygemelde sig i begyndelsen af oktober 2008, og tog sin afsked pr. 31.januar 2009, og det forløbne år har været stærkt præget heraf. Undertegnede blev pr. 1.juni s.å. ansat i en stilling, som er nyformuleret, men som også indeholder dele af Lekfeldts område, og i denne egenskab har jeg i de forløbne sommermåneder forsøgt at gøre status over de forløbne 10 års arbejde. Det har været et meget aktivt pio- nerarbejde, hvor en lang række præster og andre har været involveret. Der har været afholdt over 50 kurser, fyraftensmøder, stiftskurser m.v. dækkende næsten alt hvad der har været oppe i perioden, både praksis – fx. babysalmesang, konfirmandundervisning, juniorkonfirmander, - og teori – fx. musikkens teologi, ’sorg’, religionsdialog, - og der har været gjort et stort og omfattende arbejde med at analysere situationen i stiftet, fx. med udsendelse af spørgeskemaer om ’Familien og kirken’, som fylder en del i papirerne her. Der har været et tæt samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, og man har forsøgt sig frem: hvad er muligt, hvad er nyttigt, - og hvor skal det foregå!

Oprindeligt var Jørgen Lekfeldt, som sognepræst i Godthåb sogn, tillige religionspædagogisk stiftskonsulent samt leder af Folkekirkens Skole- tjeneste i Aalborg Kommune, og i sine år som fuldtids stiftskonsulent varetog han fortsat dette arbejde, med Birgit Bergstedt som uvurderlig medarbejder. I de seneste år er dette skole-kirke-arbejde vokset bety- deligt. Der er, af grupper af samarbejdende provstier, oprettet 3 nye

75 skole-kirketjenester i stiftet, og i et selvstændigt indlæg her i stiftsbogen præsenterer den nyeste: Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn sig for stiftet. Dette har gjort, at det nu virker forkert, at skole-kirke-arbejdet i Aalborg varetages af stiftscentralens leder, og altså betales af stiftsmid- ler, medens de øvrige skole-kirketjenester betales af menighedsrådene, og man er derfor i færd med at forsøge at skabe en løsning analog med de øvrige skole-kirketjenester også for Aalborgs vedkommende.

Denne glædelige historiske udvikling har og vil derfor også ændre indholdet i stillingen som stiftskonsulent. Undertegnedes stillingsbeskrivelse indbefatter 3 hovedområder: stiftsbiblioteket, inkl. stiftscentralens sam- ling og ledelsen af stiftscentralen, religionspædagogik, herunder forholdet til skole-kirketjenesten, samt en funktion som teologisk ’amanuensis’ for biskoppen, i lighed med hvad der findes i flere af de øvrige stifter. Den nærmere præcisering af indholdet vil derimod skulle foregå i forbindelse med en gennemtænkning af ovennævnte hidtidige erfaringer, samt af flere områder dækket af de nuværende stiftsudvalg.

Som nævnt har forholdene omkring Jørgen Lekfeldts afgang præget det år som er gået, fx. skal religionspædagogisk stiftsudvalg suppleres kraftigt. Religionspædagogisk medarbejder Søren Bo Svendsen, som blev ansat i en 25% stilling 1.august 2008, efter at Birgit Bergstedt døde i november 2006, blev pr. 15/11 2008 ansat i en tilsvarende 50% stilling, og har under vakancen stået for Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg. Inden da havde man dog nået at afslutte projektet ’Liv og død for teenagere’, - et stort anlagt filmprojekt under ledelse af producer Hasse Bo i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste. DVD’en blev præsenteret ved en velbe- søgt reception i bispegården torsdag den 2.oktober 2008, med deltagelse af alle implicerede parter. Siden er der af skole-kirketjenesterne her i stiftet, i samarbejde med andre skoletjenester, i foråret 2009 produceret et materiale, ’Døden, en del af livet’, som oprindeligt var tænkt som materiale hertil, men som i sin endelige form også kan bruges uafhængigt heraf. Herudover har skoletjenesterne i stiftet været med i det landsdæk- kende projekt ’Tro og Viden’, som i et 3-delt materiale, der henvender sig til hver sine årgange i folkeskolen, gør Darwin-året til et tværfagligt udgangspunkt for undervisning i religion og videnskab, biologi og kristendom etc. Og de traditionsrige Aalborg-projekter ’Hele kirken synger’ samt påskeforestillingerne er blevet afviklet med succes. Skolekonsulent Jan Ole Mortensen, som siden disse traditioners begyndelse har været en stærk samarbejdspartner for Jørgen Lekfeldt, er gået på pension som-

76 meren 2008, og i skrivende stund vides det ikke, hvorledes hans område (musik og kristendom) fremover vil blive varetaget.

De af Lekfeldt i tidligere årgange af Stiftsbogen beskrevne forhold omkring Stiftscentralen står selvfølgeligt stadig ved magt: Man er altid velkommen, forudgående aftale er tilrådelig. Tlf. er fortsat 96 34 19 21, - eller stiftets 98 18 80 88, - og telefonen besvares via omstilling i princippet altid, dog helst ma.-fr. mellem 8 og 17. Mail: [email protected]. Jeg vil betragte det som ganske naturligt, hvis stiftets præster, men ellers alle med interesse for området, besøger stedet mindst en gang om året, for almindelig opdatering via bibliotekets samlinger: det er en nem adgang til, på over- kommelig tid, at se hvad der findes, og hvad man måtte have lyst til at bruge eller lade sig inspirere af. Det håbes, at også selve stiftsbiblioteket efterhånden kan blive brugt på samme måde. Yderligere oplysninger på stiftets hjemmeside, - hvor der i øvrigt også kan søges direkte i bibliote- kernes katalog.

Af Lars Brinth, Stiftsbibliotekar/-konsulent

Udvalget for unge og kirke Aktiviteter fastholder mens relationer fastholder

Folkekirken er på usikker grund, når den arbejder med unge. For unge er altid på vej mod et nyt og måske ukendt land. Unge har mange mulige fremtider. Unge har også drømme og håb om et meningsfuldt liv. Unge stiller også spørgsmål om tro, liv og mening og det er Folkekirkens chance.

Folkekirken må i dialog med unge. Vi skal samarbejde med unge, så vi er med til at besvare de spørgsmål, som unge stiller. Vi skal turde være kirke med unge i troskab med tradition og dogmer. Men også lade os udfordre – og selv udfordre unge.

77 Det er vigtigt, at Aalborg Stift på alle niveauer prioriterer projekter med unge, så de også ved, at Folkekirken vil være kirke for og med dem. Det sker: • Når provstier nedsætter kirkepilotgrupper, så Folkekirken kom de lokale unge i møde for at udvikle kirkelige projekter sammen med unge.

• Sogne og ungdomsorganisationer lægger arrangementer ind på www. uok.aalborg.stift.dk, som er en oversigtskalender over alle gudstjenester og arrangementer for unge, som afvikles i Aalborg stift.

• Ved freestylegudstjenester fredag den 13. november i Gug kirke. Free- stylegudstjenester er en gudstjeneste, der er anderledes end en søndags formiddags højmesse. Unge oplever, at kristendommen bliver forkyndt med deres egne kulturelle udtryk.

• Når netværket ”Open Church Club” stiftes. Det er et netværk af personer i Aalborg Stift, som arbejder med og for unge. Netværket indledes den 13. november med en samtaledag. Dorte Kappelgaard og Suzette Munksgaard fra CUR vil inspirere.

Aalborg Stifts udvalg for Unge og Kirke Af sognepræst Heine Hansen

Stiftsudvalget for Folkekirkens Mission

Med lys vi komme, med kors vi gå, vi vil ingen sjæl bedrage Linjerne fra Grundtvigs salme kan stå som en overskrift over udvalgets arbejde. Vi er en legitim del af folkekirkens arbejde, og i en tid hvor kristendommen angribes fra forskelligt hold, kan vi med digteren sige: Vort garn vi sætte ved højlys dag og ej i de smalle sunde

I stiftsudvalget har vi arbejdet på at få kontakt til de nye menighedsråd samt at få nye stiftspræster. Målet er provstikomiteer med tilknyttet stiftspræst. Det årlige Stiftsmøde blev afholdt i Åbybro, men ideen med at flytte det rundt i stiftet har ikke medført den ønskede lokale opbakning, så i år vender vi tilbage til Lindholm kirke. Vi vil fortsat gerne til ud i

78 stiftet, hvis en menighed vil være vært for de kommende årsmøder. Ny- hedsbrevet som tidligere blev sendt til Menighedsrådene, sendes nu kun som e-post. Orientering om udvalget findes på http://www.aalborg.stift. dk under linket stiftsudvalg.

Inspiration til arbejdet med mission har vi fået i samspillet mellem mis- sionsorganisationerne og menighedsrådene samt gennem deltagelse i Missionskonferencen 2008 der som tema havde Mødet med ny åndelighed og østlig inspireret religiøsitet - Fra missional vision til kirkens hverdag.

Vi vil gerne hjælpe menighederne i Aalborg Stift med konkrete opgaver. I det forløbne år har vi givet støtte til at 15 nydanskere kunne komme på Tværkulturel Kristen Sommerlejr, til et Børnetræf, samt til besøg hos venskabsmenighed i Sierra Leone, endelig har vi givet tilskud til et gade- børnsprojekt i Honduras formidlet af en gymnasieelev som arbejdede der i 4 uger. Vi er glade for at kunne hjælpe økonomisk og takker for den opbakning vi har fået fra stiftets menigheder. Vi har også kunnet fortsætte det fælles oplysnings- og indsamlingsprojekt, SAT-7.

I udvalget er vi taknemmelige for den opbakning og støtte vi har fået fra biskop Søren Lodberg Hvas og Aalborg Stift, og vi takker både præster og menighedsråd for støtte og håber på fortsat godt samarbejde.

Af Grethe Hedemann Sørensen Formand for stiftsudvalget for Folkekirkens mission i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning tilbyder en solid og objektiv indføring i de klassiske discipliner som kirkehistorie, Gammel- og Nytestamentlig tekstfortolkning, dogmatik, etik og kirkekundskab. Kurset henvender sig til alle, som gerne vil vide mere om kristendommens indhold og historie. Efter et tre-årigt kursusforløb får deltagerne et kursusbevis, og kan, om de ønsker det, fortsætte på ”4. årgang”, hvor deltagernes ønsker om tema- er i videst muligt omfang søges imødekommet. I undervisningssæsonen 2008-09 deltog 105 kursister.

79 Kurset strækker sig i alt over 24 lørdage over de tre år, men på 4. årgang kan man vende tilbage år efter år, hvilket der er rigtig mange, der gør. Kursussæsonen slutter hvert år i marts med en temadag.

Undervisningen foregår på et fagligt højt kvalificeret niveau, men det forudsætter ikke forhåndskendskab til de teologiske discipliner, men henvender sig til alle, som interesserer sig for kristendommen - religiøst, historisk og kulturelt.

I et samfund som i disse år oplever en voksende åndelig og spirituel søgen men også en voksende polarisering mellem forskellige livsopfattelser, er det særlig vigtigt at præsentere kristendommens historie, kulturpåvirk- ninger og kerneområder så autentisk og vedkommende som muligt. Undervisere er dels sognepræster og seminarielærer, dels lærere tilknyttet de teologiske fakulteter. Kendetegnende for undervisningen er, at til trods for at der gennemgås til tider vanskelige problemstillinger, så føler deltagerne sig inspireret til at bidrage med kommentarer og spørgsmål til inspiration for begge parter.

En fyldigere præsentation samt en række praktiske oplysninger kan man finde på Aalborg Stifts hjemmeside: www.aalborg.stift.dk - under linket ”Stiftsudvalg”.

Af sognepræst Christian Krüger, bestyrelsens næstformand

Bibelselskabets Stiftsudvalg for Aalborg Stift

Det danske Bibelselskabs formål er at udgive og udbrede Bibelen, fore- stå oversættelser og fremme bibelbrug, bibellæsning, bibelkundskab og –kendskab – og desuden at støtte oversættelse, produktion og udbredelse af Bibler internationalt.

Hvor Bibelselskabet opererer nationalt og internationalt, arbejder vi i stiftsudvalget i al beskedenhed lokalt.

Vi arbejder for, at Bibelen bliver brugt, kendt og læst i Aalborg Stift (det arbejde er vi da heldigvis ikke alene om!), samt for, at man rundt omkring

80 i stiftet får kendskab til Bibelselskabets arbejde og muligheder for bistand og inspiration til bibellæsning og -brug.

I 2009 har vi gjort brug af Bibelselskabets egne ansatte ved en række arrangementer for at sætte Bibelen og Bibelselskabet på dagsordenen flere forskellige steder i stiftet. I Hjørring afholdtes fyraftenskurset ”Bibelen i undervisningen” for kristendomsundervisere fra såvel kirke som skole. Bibelkonsulent Gertrud Yde Iversen præsenterede konceptet ”Teologi med børn” og viste, hvordan man på Bibelselskabets hjemmeside kan finde hjælp og inspiration til kristendomsundervisningen. I Thisted invi- terede vi – i samarbejde med det lokale menighedsråd – til en aften med generalsekretær Tine Lindhardt, som fortalte om ”Bibelens kvinder”.

Stiftsudvalget ligger inde med to materialekufferter fra Bibelselskabet, som frit kan lånes, hvis man ønsker at orientere sig i Bibelselskabets udgivelser eller lave en bibeludstilling i forbindelse med et arrangement i kirken. Kufferterne lånes flittigt ud, og materialerne har også været udstillet ved Stiftsmenighedsrådsmødet i Aalborghallen i maj.

Af sognepræst Benthe Kleon Jeppesen, formand for udvalget

Aalborg Stifts hjemmeside

I det forløbne år er der kommet et par nye tiltag til på hjemmesiden. Nu er det også muligt at høre en prædiken. Godcast, som nogle kalder det med en omskrivning af podcast!

Et andet nyt tiltag er en sektion for det kommende bispevalg. Her kan man se præsentationer af kandidaterne og følge med i valgmøder og alt, hvad der har med valget at gøre.

I efteråret 2008 blev hjemmesiden nomineret som en af de ti bedste kirkelige hjemmesider i Kristelig Dagblads konkurrence, hvor 217 hjemmesider var tilmeldt.

Alligevel kan det blive bedre endnu. Landemodet 2008 besluttede nemlig at bevilge de nødvendige penge til en relancering af hjemmesiden.

81 Den blev oprettet i 1998 og er siden blevet voldsomt udvidet nærmest ved knopskydning. Det er en meget kompleks hjemmeside med mange forskellige typer stof. Men det er stadig samme teknik og struktur, der ligger bag. En modernisering har derfor længe været påkrævet. Henover sommeren 2009 har der kørt en brugerundersøgelse, der har givet mange værdifulde oplysninger om brugernes behov og synspunkter. En entydig tendens i undersøgelsen er, at brugerne lægger vægt på nyhedsstoffet. I skrivende stund arbejdes der med en omorganisering af indholdet på baggrund af de mange gode input fra brugerne. Den nye udgave af hjemmesiden vil have det samme indhold som før, men det vil fremtræde på en ny og mere brugervenlig måde. Dertil kommer, at den bagvedliggende teknik vil gøre det lettere at foretage ændringer og fornyelser på hjemmesiden.

Af sognepræst Niels Clemmensen, webmaster

Informationstjenesten Billedet af folkekirken

Meget afhænger af øjnene der ser, og i dag ser flere og flere mennesker på folkekirken gennem massemediernes optik. Derfor er det vigtigt, hvilket billede der tegnes af kirken i medierne.

Det er Informationstjenestens opgave at påvirke dette billede. Spørgsmå- let er, hvordan vi ønsker, at billedet af folkekirken ser ud? Her er et bud på nogle fokusområder:

Folkekirken er en institution i det danske samfund. Der er masser af gode historier, der underbygger denne del af billedet. Disse historier skal for- tælles. Folkekirken skal være kendt for at være en vigtig og velfungerende institution.

Det danske samfund bygger i høj grad på kristne værdier, fordi kirken i århundreder har taget aktivt del i samfundslivet. Men værdier og sam- fundsindretning er under konstant udvikling. Derfor skal kirken være med til at formulere værdierne i en dialog mellem det kristne budskab og hverdagens udfordringer. Det kræver, at kirken - i sin mangfoldighed - aktivt og bevidst deltager i samfundsdebatten. Det kan i væsentlig grad ske gennem massemedierne. Folkekirken skal være kendt for at være aktiv i at udforme og formidle de værdier, der former vores tilværelse.

82 Kirkens hovedopgave er forkyndelsen, og der forkyndes på mange måder for at nå ud til alle - uanset alder, sociale og kulturelle forudsætninger eller andre forskelle. Billedet er meget mangfoldigt og varieret. Der er også her mange gode historier, og de skal fortælles. Folkekirken skal være kendt for at forkynde det kristne budskab, så det er et tilbud til hver enkelt.

Informationstjenesten fremmer og støtter, at de mange gode historier bliver fortalt.

Af Poul Jacobsen, formand for Informationstjenesten i Aalborg Stift

Aalborg Stifts bestyrelse for Danske Sømands- og Udlandskirker

Formand: Johs. E. Sørensen Provst Carsten Bøgh Pedersen Fasanvej 3 Præstevej 1, Vive 7760 Hurup Thy 9560 Hadsund 97951572 98571096

Annalise Andersen Sognepræst Sofievej 15, st. Line Skovgaard Pedersen, 9900 Frederikshavn Nejstgårdvej 2 98424168 9850 Hirtshals tlf. 98977512 Jens Bang Udsigten 5 Anne Frederiksen, 9560 Hadsund Telefonvej 10, 98571047 7900 Nykøbing Mors Østre Strandvej 2, st. Sidsel Bak-Mikkelsen 97744578 Rebslagervej 1 7950 Erslev 97741028

83 Referat af årsmøde i DSUK den 20. marts 2009 i Nykøbing Mors Kirkecenter.

1. Poul Nielsen valgt som årsmødets dirigent.

2. Referent: Birgitte Laursen. Stemmetællere: Søren Andersen, Sidsel Bak Mikkelsen.

3. Årsberetning ved formand Carsten Bøgh Pedersen blev godkendt. – heraf i uddrag: Flere menighedsråd har meldt sig ind i DSUK. Ud af de ca. 280 menig- hedsråd i Ålborg Stift er 121 nu medlemmer af DSUK. I 2006 var 70 menighedsråd medlemmer, det steg i 2007 til 90 og i 2008 var vi oppe på 116 og her i begyndelsen af 2009 er 121 menighedsråd medlemmer. Stadig fremgang. Dette er en god fast indtægtskilde. Vores håb er at vi kan opnå større fremgang næste år. Det ser ud til at telekampagner og personlig møde virker.

Al kommunikation i folkekirken foregår nu pr. mail. Indbydelsen til i aften er sendt ud pr. mail til 2000 menighedsrådsmedlemmer. Vi fornemmer at denne form for kommunikation ikke når så mange som vi kunne ønske. Ambition: 1 kontaktperson pr. menighedsråd.

Lodsedler. Der er solgt lodsedler i alle 14 provstier i Ålborg Stift og i 2008 er salget faktisk mod forventning steget fra 62.602 lodsedler til 74.484 lodsedler.

På www.aalborg.stift.dk findes et link til DSUK. Vi vil fremover lægge referater ud på hjemmesiden.

Årsmødet 2010 planlægges at finde sted i Brønderslev.

Gave fra Sømandspigerne i Frederikshavn.

4. Kassereren fremlagde regnskabet. Regnskabet godkendt.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt 1 suppleant. Søren Andersen og Carsten Bøgh Pedersen blev genvalgt. Anne Frederiksen, Telefonvej 10, 7900 Nykøbing Mors blev valgt som suppleant.

84 DSUK’s årsmøde.

6. Valg af repræsentanter til repræsentantskabet. Anne Frederiksen, Johannes Evald Sørensen, Anna Lise Andersen, Sidsel Bak-Mikkelsen, Carsten Bøgh Pedersen.

7. Valg af revisor. Verner Steensgaard genvalgt.

8. Ole Stevns overbragte hilsner fra Menighedsrådsforeningen og slog fast: ”Menighedsrådenes medlemskab af DSUK bør være en forpligtelse, som menighedsrådet påtager sig. Jo større bagland for DSUK, jo mere indflydelse giver det DSUK i samfundet.”

9. Eventuelt. Intet at bemærke.

85 Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti

- et nyt tilbud til skolerne

Folkeskolelovens § 1 siger bl.a., at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur, herunder kristendommen. Endvidere fastslår § 5, at kri- stendomsundervisningens centrale indhold er den luthersk-evangeliske kirke. Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti er oprettet for at styrke det lokale samarbejde mellem kirken og skolen inden for denne lovgivnings rammer.

Det har været meget positivt at komme med Skole-kirketjenestens tilbud til skolerne. Kontakten til skolerne er sket via besøg, mails og breve, af- holdelse af kurser samt individuel vejledning til lærere, som har henvendt sig.

Mange lærere har et behov for inspiration til undervisningen fordi:

*Faget er blevet prøvefag – det stiller større krav om faglighed, *de er ikke linjefagsuddannede, *mange skoler har ikke råd til at købe undervisningsmateriale.

At arbejdet er kommet godt i gang skyldes positive reaktioner fra skolerne samt solid støtte fra Forretningsudvalget med provst Jens Jacob Jensen som formand.

Ud over den mere individuelle inspiration, der er blevet givet til de lærere, der har henvendt sig, har Skole-kirketjenesten deltaget i flere projekter:

Gærum Kirke: Udarbejdelse af en midlertidig altertavle, der blev til i et samarbejde mellem sognepræst Bruce Steuer, to lærere fra Gærum Skole, skolens 6. klasse samt Skole-kirketjenesten.

Temaet for altertavlen, som blev ophængt i Gærum Kirke umiddelbart før påsken 2009, var ”Jesu lidelsesredskaber”.

86 Seppo Mattinens altertavle i Fladstrand kirke. Foto: Lone Bygholm.

Fladstrand Kirke: Klassebesøg med samtale om altertavlen og dens symboler samt efter- følgende kirkegårdsvandring, hvor der ses på gravsteder og forskellige gravformer.

Afholdte kurser: ”Bibelske fortællinger på de ældste klassetrin” og ”Kristendomsfaget som prøvefag”.

Kursernes tog udgangspunkt i lærernes ønsker og var velbesøgte. Næste skoleår afholdes kurser om ”Bibelske fortællinger på de yngste klassetrin”, ”Kirkens og kristendommens historie” og ”Højtider”. I forbindelse med kurserne udleveres gratis undervisningsmateriale. Kur- serne lægger op til kirkebesøg, herunder inddragelse af kirkens personale.

Skole-kirketjenesterne i Aalborg stift og konsulenterne i Ribe og Randers, har udarbejdet undervisningsmateriale til ældste klassetrin: ”Døden – en del af livet”. Materialet knytter sig til den tidligere udgivne DVD: ”Liv og død for teenagere” udarbejdet i samarbejde med Stiftets Informationstje- neste.

Yderligere oplysninger om Skole-kirke-tjenestens tilbud kan ses på hjemmesiden www.skt-frederikshavn.dk

Af Inger Røgild Konsulent i Folkekirkens skoletjeneste i Frederikshavn Provsti

87 Aalborg Budolfi provsti

Det er en stor fornøjelse, hver gang en kirke genåbner efter renovering. Som regel har menighedsrådet igennem flere år arbejdet for at få istand- sættelsen gennemført. Der skal mange drøftelser til, førend arbejdet kan gå i gang, udarbejdelse af planer og tegninger og afventning af godkendelser, alt sammen tager det tid. I Vor Frue sogn var alt på plads, da håndværkerne i 2008 gik i gang med at reparere og forny Vor Frue Kirke. Revnerne i væggene, varmeanlægget, el-installationerne, malingen, det historiske inventar, gulvet, orglet, man var stort set over alt.

Og så søndag den 29. marts, 2009, – eller for nu at sige det prosaisk: 6 millioner kroner senere – var alt klar til den store genåbning - med fyldt kirke og indgangsprocession, med lægfolk og præster og med biskoppen i spidsen.

I sin tale sagde biskoppen bl.a.: ”Vi genåbner i dag Vor Frue Kirke. Denne søndag, Mariæ Bebudelsesdag, er den rette dag hertil, viet som kirken er til Vor Frue, som jo er Jesu mor, jomfru Maria. Det er en søndag, som er fyldt af glæde, poesi og lovsang.(…) Vor Frue kirke har gennemgået en omfattende restaurering. Jeg skal ikke her gå i enkeltheder med alt, hvad der er udført – men blot sige, at I har fået jeres kirke tilbage, genfødt i en ny og forunderlig skønhed. Dette rum er et herligheds-rum! Her løftes sjæl og sind, og vi fornemmer i et glimt, at kirken er et paradis-rum på jorden, hvor vi møder budskabet om, at vi er Guds børn. Når vi kalder kirken vort hjem, så betyder det, at vi er børn af hjemmet – i åndelig forstand er kirken vores mor. I navnet på denne kirke er det udtrykt med umisforståelig tydelighed: Kirken er Vor Frue Kirke – opkaldt efter Jesu mor, og alle er vi Jesu små brødre og søstre.”

Et herligheds-rum, et paradis-rum. Kirker kan se ud på mange måder, ”er kruset af ler og kagen tør, deri sig engle finde”, men skønhed og men- neskers ønske om at ramme det største ind med det bedste, skal man ikke se ned på. Smukke, velholdte kirker er et udtryk for økonomisk overskud og nogle vil sige luksus, men det er først og fremmest en glæde til opbyg- gelse for enhver.

Af domprovst Arne Mumgaard.

88 Genåbning af Vor Frue kirke i Aalborg efter renovering. Foto: Lars Horn, Baghuset Pres- sefoto.

Der er fri adgang til Vor Frue Kirke mandag til fredag 9 – 14 og lørdage 9 – 12 – og så selvfølge- lig til gudstjeneste hver søn- og helligdag. Foto: Lars Horn, Baghuset Pressefoto.

89 Aalborg Nordre provsti

Hou Kirke I forbindelse med at sognene i den tidligere Hals Kommune kom med i Aalborg Nordre provsti, har fokus blandt andet været på den bygnings- mæssige standard. Et ekstraordinært provstesyn afslørede, at det stod skidt til med skiftertaget på Hou Kirke. Skiferstenene var ved at gå løs, og flere steder havde utætheder betydet rådskader på tagkonstruktionen. Kirken er derfor i det forløbne år blevet forsynet med helt nyt førsteklas- ses tag i naturskifer.

Hou Borgerhus Gennem en årrække har der været et stort ønske fra menighedsråd og foreninger i Hou om at få etableret et fælles hus i Hou, hvor kirkelige og kulturelle arrangementer samt idrætsforeningens aktiviteter kunne foregå under samme tag.

Planerne er nu realiseret i form af Hou Borgerhus. Menighedsrådet har fået sit eget lokale i huset. Man benytter endvidere som de øvrige bru- gere i huset de fælles toilet- og køkkenfaciliteter. Der er hermed skabt de bedste rammer for menighedsrådets og præsternes aktiviteter i Hou fremover.

Ibrugtagningen af huset blev fejret ved et stort fælles arrangement for hele byen d. 28. marts 2009, hvor Aalborg Kommunes borgmester holdt den officielle indvielsestale.

Vodskov Kirke – vores kirke i 100 år Sådan lød overskriften for jubilæumsfejringen i Vodskov sogn, der havde karakter af en ”raket” med adskillige trin.

I det forløbne år er der indkøbt ny billedudsmykning til sognegården samt skulpturen ”Stolthed og ydmyghed” af billedkunstneren Christian Svend- sen – placeret foran kirkens indgangsdør til glæde og eftertanke.

Kirkens indretning og historie er beskrevet i en ny udgave af folderen ”Vodskov kirke”.

90 Kirkekaffe i lange baner ved Vodskov kirkes 100 år jubilæum. Foto: Jørgen Alme- borg.

Selve jubilæet blev fejret med en reception indeholdende musik og tanker om fremtiden, en festgudstjeneste med temaet ”Fremtiden i Guds hænder” med forudgående udendørs kaffebord, samt en kirkerevy med forudgående buffet.

Karakteristisk for Vodskov sogn var der både plads til at se tilbage på historien, inkl. de kendte dramatiske beretninger om samarbejde og sam- menstød mellem kirkens bygherre, sagfører Anders Olesen og kirkens arkitekt, den kendte P. V. Jensen Klint, og til at lade visionerne for frem- tidens kirkeliv udfolde sig.

Lindholm Kirke 75 år. Også i Lindholm sogn er 2009 jubilæumsår. Det er 75 år siden, Lindholm Kirke blev bygget. Det markeredes med en festgudstjeneste søndag d. 27. september 2009, forestået af provsten.

Jubilæet har for menighedsrådet været anledning til at gennemføre en ret omfattende indvendig istandsættelse, bl.a. maling af vægge og inventar samt afrensning / reparation af altertavle og prædikestol.

Af provst Ole Rysgaard Madsen

91 Aalborg vestre provsti

Til den årlige festival i Nibe står Folkekirken parat til at tage imod de smukke, de unge, de voksne, de festivalglade og de festivaltriste.

I Kirketeltet, midt på campen, er der som det eneste sted på festivalen, åbent døgnet rundt. Kirketeltet fungerer som et åndehul midt i det hektiske festivalliv. De unge kan her få en kop kaffe og tale med en præst. Festivalgæsterne kan også skrive en bøn, der læses op ved de daglige gudstjenester. Eller de kan deltage i fællessang og male med på det fælles altermaleri, som står foran kirketeltet. - Festivalpladsen fungerer som en ny by, forklarer sognepræst Sussie Foged, der er koordinator for kirketeltet, – og når der kommer en by, skal der også være en kirke. Kirketeltet skal signalere, at hvor mennesker er, dér er kirken, siger hun.

Som noget nyt har der i år været rituel fodvaskning i kirketeltet. Traditio- nen stammer fra Det nye Testamente, hvor det fortælles, at Jesus vaskede disciplenes fødder for at vise dem, at de skulle tjene andre. En anden nyskabelse til Kirketeltet er en skriftestol, hvor gæsterne kunne sætte sig og bekende deres synder til en præst.

Kirketeltet var sidste år så stor en succes, at arrangørerne i 2009 har valgt et endnu større telt for at huse de mange unge, som får sig en slapper og Guds Ord, inden det hektiske liv igen melder sig. Folkekirken stiller for fjerde år med et kirketelt hvor 13 præster og talrige frivillige stod parat til at tage imod de unge på Nibe Festivalen.

Gudstjeneste på Nibe Festival. Foto: Chr. Roar Pedersen.

92 Fodvask på Festivalen inspireret af Johs. 13. Foto: Chr. Roar Pedersen.

Nibe kirkegård – graverfaciliteter. I 2003 købte Nibe menighedsråd et stykke jord, der indtil da havde tjent som kolonihaveområde. Stykket grænser umiddelbar op til Nibe kirke- gård, der efterhånden manglede gravpladser til urne- og plænebegravel- ser. Af økonomiske årsager var det kun købet, der blev realiseret i første omgang. I 2006 kunne man så anlægge et kirkegårdsafsnit, og i 2009 er der bygget meget tiltrængte maskinhus-og graverfaciliteter. Bygningen er føjet smukt ind i det omliggende område, der udgøres af parcelhuse og bygninger tilhørende Solsidecenteret.

Præsteskifte Den 1. November 2008 tiltrådte Annemette Kamp Nielsen som sogne- præst i Sebber-Bislev-Ejdrup, efter Lotte Lyngby Nielsen. Annemette var allerede godt kendt med lokalområdet, idet hun var konstitueret sogne- præst et år i forvejen.

I Svenstrup-Ellidshøj har sognepræst Peter Grarup valgt at gå på pension ved udgangen af september 2009. Også her er den en i forvejen kendt der tager over, idet sognepræst Anna-Sofie Bielefeldt overtager stillingen og dermed flytter fra Ellidshøj til Svenstrup. Af provst Jens-Anders Djernes

93 Aalborg østre provsti

I det forløbne år er bestræbelserne for at styrke og udvikle samarbejdet på tværs af sognegrænserne blevet videreført.

Provstigudstjeneste i Lundby Krat Kr. Himmelfartsdag afholdtes fælles gudstjeneste for provstiet på den smukt beliggende festplads i Lundby Krat. Som optakt blev der indbudt til korte ”pilgrimsvandringer” i forskellig sværhedsgrad. Gudstjenesten blev ledet af nogle af provstiets præster. Til lejligheden var kirkesangere og medlemmer af provstiet kirkekor forenet med organister, præster og andre i et stort kor. Sammen med et indforskrevet brassband medvirkede de til at give gudstjenesten et festligt præg. Takket være en stor indsats fra både frivillige og ansatte blev det en god oplevelse for alle, der var til stede.

Fokus på kirkemusikken Samarbejdet om friluftsgudstjenesten var den første store opgave for provstiets områdeorganist. Som følge af en omlægning af musiktjenesten ved Skalborg kirke har det været muligt at frigøre en stillingskvote til brug for en indsats for en styrkelse af det musikalske arbejde i provstiet. Eva-Marie Kjæhr Olesen, Skalborg, har tidligere under en forsøgsordning fungeret som konsulent for områdets kirkemusikere. Hun har nu påtaget sig at ”genopfinde” og nydefinere en funktion som inspirator og koordinator af fællesinitiativer. Som noget af det første har hun sammen sine organist-kolleger udarbejdet en grundig og på længere sigt givetvis meget nyttig beskrivelse af den aktuelle situation for kirkemusikken i provstiet og indhentet forslag og ideer til det videre arbejde. I de kommende må- neder vil der blive sat fokus på rekrutteringsproblematik og repertoire.

Forbedret samarbejde mellem præsterne For præsterne har arbejdssituationen været præget af, at et eller flere embeder har været ubesat. Kolleger er fratrådt på grund af alder, og i januar måned afgik sognepræst Flemming Markussen, Gistrup, ved døden kun 49 år gammel. Takket være hjælp fra emeriti og en ekstraordinær indsats fra alle i embede er vi kommet igennem året uden væsentlige indskrænknin- ger. Der har endda været overskud til fællesprojekter som rockgudstjene- ste og Harry Potter-gudstjenester, som afholdes lokalt efter fælles oplæg, med samme musikere og koordineret PR. Endvidere har arbejdsgrupper

94 Provstigudstjenenste i Lundby Krat. Fotos: Chr. Roar Pedersen.

udarbejdet undervisningsmoduler til brug i konfirmationsforberedel- sen ud fra det synspunkt, at netop denne opgave kræver forøget fokus. På grund af de ledige stillinger har præsterne hyppigere end ellers måttet gøre tjeneste uden for deres primære ansættelsesområde. Det har ansku- eliggjort, at sognet / pastoratet ikke er en ø, men del af en større helhed. Det er baggrunden for en ændret tilrettelæggelse af samarbejdet mellem præsterne med sigte på en mere ligelig fordeling af arbejdsopgaverne og derigennem en generel forbedring af arbejdsmiljøet. Det forventes, at det udvidede præstesamarbejde på tværs af sognegrænserne, vil inspirere til nytænkning også i andre sammenhænge. Af provst Peter A. Krogsøe

95 Brønderslev provsti

Aså og Melholt menighedsråd besluttede i forbindelse med præsteskifte 2007 at renovere den gamle præstegård. Renoveringen strakte sig over et års tid på grund af, at alt det indvendige skulle fornyes. Det er stort set kun ydermurene, som er bevaret af den gamle præstegård fra 1916. Det er blevet en vellykket renovering, hvor det inde nu fremstræder lyst og alt er nyt.

Den nye sognepræst kunne således flytte ind i en helt totalt renoveret præstegård 1. marts 2009, hvor hele haveanlægget også er blevet gen- nemgået og fremtræder nu smukt. En flot helhed, som menighedsrådene har en stor ære for, er blevet så vellykket.

I 2009 skete der også en pastoratsændring. Tise menighedsråd besluttede at anmode om at have samme sognepræst som Tolstrup-Stenum pastorat. Menighedsrådet i Tolstrup – Stenum og sognepræst Yvonne Nielsen Alstrup tog velvilligt imod denne anmodning. Således at der fra 1. juni blev dannet et fælles pastorat for Tolstrup-Stenum og Tise sogne. Med to menighedsråd - et for Tolstrup-Stenum og et for Tise sogn. I Tise kirke var der en fest og indsættelsesgudstjeneste søndag den 14. juni, hvor der mødte mange frem fra hele det nuværende pastorat.

I begyndelsen af 2009 kunne præstegården i Hellevad igen taget i brug af præstefamilien efter en omfattende renovering af præstegården. Ligeledes har Hellevad kirke fået installeret en ny kirkeklokke med aut. ringning i stedet for den gamle, som nu er taget ud af brug og kun bruges ved specielle lejligheder.

Dronninglund menighedsråd er i gang med at få udarbejdet og godkendt et stort projekt vedrørende et omfattende byggeri i forbindelse med opfø- relse af ny velfærdsbygning, værksted, kapel m.m. Anlægget placeres øst for kirkegården. Ligeledes har Jerslev menighedsråd udarbejdet et stort projekt vedrøren- de opførelse af ny velfærdsbygning, værksted m.m. i stedet for de gamle faciliteter.

Da der er mange kulturarrangementer i Mylund kirke medfølgende mange biler, som der ikke er plads til på den nuværende parkeringsplads,

96 Den nyistandsatte præstegård i Aså. har menighedsrådet udarbejde et projekt vedrørende anlæg af en ny parkeringsplads ved siden af den gamle.

I forbindelse med præsteansættelsen i Ø. Brønderslev- Hallund pastorat blev præstegården i Ø. Brønderslev renoveret.

Menighedsrådet i Serritslev har et projekt vedrørende renovering af Ser- ritslev præstegård – således at præstegården kan være renoveret til den nye sognepræst, som bliver ansat i Brønderslev-Serritslev pastorat i forbindelse med embedsskifte.

Automatisk klokkeringning ved Brønderslev gl. kirke er godkendt og er under udførelse.

Hellevad Menighedsråd har fået godkendt et stort dige projekt ved Hel- levad kirke – som etapevist vil blive udført i den kommende tid.

Menighedsrådet i Aså har fået godkendt og i gang med at etablere en renovering af det gamle kapel m.m. ved Aså kirke. Bygningen skal efter renoveringen bruges til velfærdsbygning for kirke- og kirkegårdspersonalet.

Af provst Ole Skovgaard Sørensen

97 Frederikshavn provsti

Sensommeren 2009 har finanskrisen for alvor sat sit mærke i Frederiks- havn kommune. Meddelelsen om at MAN diesel afskediger mere 500 mand - halvdelen af arbejdsstyrken - ryster alle i kommunen efter et langt år med den ene kedelige meddelelse om nedskæringer og lukninger efter den anden.

Kirke og samfund er dybt afhængige af hinanden, og økonomisk må vi i kirken indstille os på en mere presset tid. Men stadig kan vi også i provstiet på toppen af Danmark tilbyde gode kår for kirkens liv og vækst.

I en tid, hvor der sker forandringer og hvor der stilles spørgsmålstegn ved mange ting, bør vi besinde os på, hvad der er kirkens centrale opgave: At forkynde evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser. Hvert sogn i folkekirken er en selvstændig enhed – men som kirke er vi også en del af en verdensomspændende, universel kirke.

Tendenserne peger i retning af samarbejde sogne imellem om opgaver, som bedst løses i fællesskab.

Strukturproces omkring Sæby Helt konkret har vi i provstiet det sidste årstid arbejdet en del med strukturproblemer i området omkring Sæby. Til arbejdet har vi haft god hjælp fra Landsforeningen af Menighedsråd og proceskonsulent Flem- ming Vium Nielsen. Visionen for arbejdet er, at indbyggerne i sognene Sæby, Volstrup, Hørby, Understed og Karup skal have mulighed for på lige vilkår at deltage i et kirkeligt liv med en mangfoldighed, der svarer til områdets bymæssige karakter og med personlige valgmuligheder. Li- gesom det hører til visionen, at det er attraktivt at arbejde ved kirkerne, både som præst og som kirkefunktionær. Der er mulighed for kollegialt samarbejde med en god opgavefordeling og der er velordnede forhold og gode relationer til nabosogne, institutioner mv.

Ingen ved endnu om projektet medfører konkrete ændringer i strukturen. Men efter at de strukturmæssige udfordringer er blevet gennemanalyse- ret og drøftet i og mellem menighedsrådene er alle enige om, at der skal ske noget.

98 Altertavle i Fladstrand Sidste søndag i kirkeåret 2008 blev Seppo Mattinen’s 3-fløjede altertavle indviet i Fladstrand kirke. De 3 tavler tager helt enkelt udgangspunkt i de situationer, kirken fungerer i som Gudshus – ved begravelse – ved vielse – ved dåb. Men bag den enkle og lidt naivistiske stil gemmer der sig stor kunst, gennemtænkt til mindste detalje. Altertavlen er noget ud over det sædvanlige, og er bestemt et besøg værd. Og så kan man samtidig glæde sig over det skønne kirkerum, som blev taget i brug efter en gennemgribende restaurering foråret 2008. Arkitekt Øjvind Jørgensen har stået for det fornemme arbejde og har bl.a. tegnet det nye sorte alterbord med blankpoleret overflade, hugget ud af en svensk diasbas-blok til et Y- kors-inspireret bord på tre ton. Alterbordets Y-form går igen i de Y-kors dekorerede gavle på de nye bænkerækker.

Provstiet på toppen Kort kan der fra årets gang i ’Provstiet på toppen’ nævnes at præstebo- ligen i Understed er nedlagt p.gr.a. skimmelsvamp og bopælspligten her er ophævet.

Ligeledes er embedsboligen i Jerup nedlagt (dog beholder man konfirmandstuen) til fordel for en embedsbolig i Strandby.

Åsted kirkes nye Frobenius-orgel med 12 stemmer blev indviet 7. september -08, samtidig med at Åsted præstebolig har gennemgået en gennemgribende restaurering.

Sidst blandt spredte glimt fra provstiet skal det nævnes, at Skoletjenesten for Frederikshavn provsti er kommet godt i gang og har det første år skabt mange nye kontakter mellem skole og kirke.

Af provst Jens Jacob Jensen

99 Hjørring Nordre og Søndre provstier

Ugilt kirke. Foto: J. S. Danmark.

Kommunalreformen og dens afledte effekter i folkekirkelig sammenhæng har været en lang og travl proces. I praksis er den kirkelige strukturre- form knap nok implementeret endnu, så det har været et langt sejt træk, som i sandhedens navn har haft den konsekvens, at de to provstikontorer i perioder har haft svært ved at følge med sagsmængden.

Fra 1. jan 2007 har de to Hjørring provstier haft fælles provstiudvalg – den første periode blev kort; men nu har der heldigvis været valg på ny for en hel periode, og lykkeligvis er der genvalg på alle poster. Det havde været uretfærdigt, om man kun havde haft ½ periode at gøre godt med. Som alle har bemærket, har ideen med fælles provstiudvalg medført, at der nu samarbejdes på alle niveauer. Provsterne og de to provstikontorer imellem har indset, at en arbejdsdeling kunne være ønskelig – således at økonomi, budget, regnskab og bogholderi for flere kirkekasser sorterer under Hjørring Søndre, mens bygninger, kirkegårdsvedtægter og information hører under Hjørring Nordre. Alene det faktum, at begge

100 Den nyrestaurerede Ugilt krike. Foto: Henrik Bygholm. provstikontorer råder over begge provstier med hver deres sagsområder, er fremmende for samarbejdet i provstiudvalget. Det lykkedes i denne sommer at få færdiggjort en såkaldt profilfolder om Hjørring provstierne – de er nu fremlagt i kirkernes våbenhuse og flere kan rekvireres på prov- stikontorerne.

Også på sogneniveau viste menighedsrådsvalget 2008, at flere søgte samarbejde i fælles pastoratsråd/fælles menighedsråd – 2 pastorater i Hjør- ring Søndre og 4 i Hjørring Nordre valgte at gå sammen ved valget, og der arbejdes på endnu flere sammenlægninger. Samarbejde kan være svært – det kan være fristende at skue bagud; men tiden kræver, at man evner at se fremad, og denne menighedsrådsperiode vil vise, om man ser flest fordele eller ulemper ved samarbejdet. På Læsø er man nu ved 2. periode med fælles menighedsråd, og det er vist kun få, der drømmer sig tilbage til tiden med de 3 menighedsråd.

101 Jelstrup kirke. Foto: Henrik Bygholm.

Flere steder arbejder sognene og præsterne også i højere grad sammen i forbindelse med større konfirmandarrangementer, salmesangsdage, sognehøjskoler, korsamarbejde osv. Det er ofte mere overkommeligt at begive sig ud i større arrangementer, fordi økonomien bærer længere ved sognesamarbejde, og flere kolleger løfter mere i flok.

I Hjørring Søndre Provsti lysner det endeligt efter de langvarige vakan- cer, som har givet en ekstra arbejdsbyrde for de øvrige præster og stillet store krav til menighedsrådene om at holde sognelivet i gang. Samtidig arbejdes der på at skabe nogle samarbejdsmønstre, som kan sikre, at personressourcerne bruges, hvor det er mest hensigtsmæssigt. I den sam- menhæng vil der også ske en prioritering af kirkerne, således at nogle kirker vil få mange gudstjenester, andre færre eller endda få. Dog således, at der altid med en uges varsel kan etableres en ”ønskegudstjeneste”, hvis ti personer med tilknytning til en kirke ønsker det.

102 Børglum mølle med korsstillede vinger. Foto: J. S Danmark.

Hjørring Søndre provstikontor voksede ud af kontoret i St.Kirkestræde og har nu fået nye lokaler i Nørregade 18 C, hvor der tillige er blevet plads til Hjørring Skole-Kirketjeneste og en sognepræst fra Sct.Hans/Sct.Olai. Begge provstikontorer beskæftiger nu til sammen 4 sekretærer; til gen- gæld er de enkelte kirkekasser blevet lettet for flere af de udgifter, der knyttede sig til kirkeblade, publikationer, kirkebogsføring og bogholderi. Naturligvis er de to provstiudvalgskasser vokset i takt med, at opgaverne er vokset, men det er provstiudvalgets vurdering, at det også i fremtiden vil være hensigtsmæssigt centralt at løfte nogle af de opgaver, menigheds- rådene gerne vil afhjælpes med.

Af provst Ole Dybro Af provst Lars-Erich Stephansen Hjørring Nordre Provsti Hjørring Søndre Provsti

103 Hadsund provsti

For at bevare noget må man løbende ændre det!

Det skaber altid uro i en organisation, når der ændres på den vante gænge, men i Hadsund provsti synes roen igen at have indfundet sig i køl- vandet på de mange betænkninger og lovændringer, som kirkeministeriet og folketinget har udsendt og vedtaget de sidste år. Takket være åbenhed og mod i menighedsrådene er vi i fællesskab nået så langt med nye tiltag i 2009, at vi allerede nu høster frugt af dem.

Højeste og første prioriterede målsætning har været at skabe flere og bedre tilbud til børn og unge, fordi vi i hele provstiet deler den holdning, at den stigende sekularisering i samfundet først og fremmest skyldes, at vi som folkekirke ikke har prioriteret børne- og ungdomsarbejdet højt nok. Det vil vi gerne lave om på i Hadsund provsti. Derfor tog vi i første omgang fat på at skabe de økonomiske muligheder.

I et lille landsogn og et bysogn opstod en naturlig mulighed for at om- danne to kirkesangerstillinger og to organiststillinger i hvert sogn til én fælles kirkesanger og én fælles organist med en reduceret lønudgift til følge. Samtidig lykkedes det menighedsrådene at bortforpagte præste- gårdsjord, således at forpagteren overtog graverens forpligtelser udenfor kirkegården. Tillige med automatisk ringning gav det så megen reduktion i graverens medhjælpertimer, at der sammen med besparelsen på løn til kirkesanger og organist, uden forhøjelser af budgetterne blev råd til at ansætte en 75 % børne- og ungdomspræst. Det var naturligvis en forud- sætning for det hele, at landsognet og bysognet indgik i et tæt samarbejde. I dag fungerer landsognet og bysognet som en fælles enhed med fælles kir- kekontor og fælles præster og ansatte. Landsbygraveren er indgået i team med graverne på bykirkegården under fælles ledelse af en kirkegårdsle- der. Børne- og ungdomspræsten har på meget kort tid skabt meget positiv opmærksomhed omkring kirken, og som en af præsterne udtrykker det: ”Det er svært at bevare pessimismen!”.

104 De meget positive meldinger fra midten af Hadsund provsti rygtedes snart til den vestlige del af provstiet, hvor vi straks gik i gang med at gentage succesen. Her kunne vi ikke finde besparelser på sammenlægning af stillinger, men i stedet blev alle menighedsrådene i provstiet enige om, at anvende provenuet fra takststigninger på alle provstiets kirkegårde til at ansætte endnu en børne- og ungdomspræst. Dog var der yderligere en udfordring i den vestlige del af provstiet – man havde ikke faciliteter, der var egnede til børne- og ungdomsarbejde. Med stor forståelse fra menig- hedsrådene i hele provstiet satte vi alle midler ind på at skabe mulighed for at opføre en ny sognegård, som dels skal danne ramme om børne- og ungdomsarbejdet i den vestlige ende af provstiet og dels udgøre fælles kir- kekontor for flere sogne. Vi forventer at kunne indvie den nye sognegård inden udgangen af 2009, og vi glæder os allerede til de mange nye tiltag, det fører med sig.

Tilbage står den østlige del af provstiet, og her er 4 menighedsråd i forbindelse med et præsteskifte i det ene pastorat gået i fælles tænkeboks for at se på mulighederne for at udnytte situationen bedst muligt. Også her er det børne- og ungdomsarbejdet, der er i fokus og det bliver spændende at se, hvor det bærer hen.

Fra min stol begynder der således at tegne sig et billede af et provsti med 3 gode og stærke vækststeder for kirke og kristendom, og det er mit håb, at det vil imødegå den stigende uvidenhed om kristendom og skabe grundlag for næste generations forvaltning af kirke og kristendom.

Folkekirken er en organisation – en organisme – et lem på legemet, hvor hovedet er Jesus Kristus. Uanset vores funktion i folkekirken er det vores fælles opgave som et lem på legemet at virke på bedste måde i tjeneste for hovedet, Jesus Kristus. Kirkeministeriet og folketing er for mig at se en vigtig og bevaringsværdi medspiller. Stift og stiftsråd, provsti og provstiudvalg er uundværlige som koordinerende ledelsesorganer, men det er samarbejdet mellem præster, menighedsråd og ansatte, der er af altafgørende betydning for folkekirkens fremtid som et sundt og godt lem på legemet.

Af provst Carsten Bøgh Pedersen

105 Jammerbugt provsti

Der var valg Sidst på året samlede opmærksomheden sig om menighedsrådsvalget den 11. november 2008. Der blev nu kun afstemning ét sted, i Haverslev sogn. Men opgaver skulle afsluttes; og der skulle findes nye folk. I Kollerup sogn måtte et nyt valg til. Og i det meget lille Vust sogn måtte man have ekstra tid til at finde sidste mand til det nydannede pastoratsråd. At udskiftningen har været stor, kunne blandt andet ses på det intro- kursus, provstiudvalget og distriktsforeningen afholdt ved Slettestrand lørdag den 31. januar. En vellykket dag samlede over hundrede deltagere.

– og der var fest Det kunne også ses på, at der især omkring advent var megen festivitas i provstiet!

Sidste søndag i kirkeåret, den 23. november, takkede Lerup menigheds- råd af som selvstændigt råd med at præsentere en nymalet kirke med et spændende, længe ønsket orgel svarende til rummet. Lerup sogn hører til de små. Men kirken hører til de markante og bør behandles derefter. Første søndag i advent blev Aaby kirke genåbnet efter nogle måneders istandsættelse. Kirken var simpelt hen slidt, trængte til maling og kalk- ning og justering af det noget kompakte inventar. Det fine resultat kunne fejres med festgudstjeneste ved kirkens egne præster.

Saltum-Alstrup pastorat har oplevet store omvæltninger, især et uventet præsteskifte og påfølgende nybyggeri af såvel sognegård som bolig nogle år før end egentlig planlagt. De meget moderne huse, som ligger lige op ad Saltum kirke, er tegnet af Brøggers Tegnestue. De blev afleveret af håndværkerne lige før jul. Søn- dag den 25. januar foretog biskoppen den højtidelige indvielse af sogne- gården. Og kirkesanger Niels Møllers 40-års jubilæum blev fejret.

Mennesker og mursten I Fjerritslev arbejdes der ihærdigt på at ændre det tidligere naturcenter foran kirken til ”byens hus”. Præstegården bliver overflødig og afhændes til delvis finansiering. Byggeriet forventes afsluttet til advent.

106 Saltum Sognegård. Foto: Erik Sørensen.

Konfirmandstuen ved Brovst præstegård har længe trængt til afløsning. Et sognegårdsprojekt udarbejdet af arkitekt Asger Thomsen, Thisted, gennemføres, så snart økonomien tillader. Der er mange mursten i denne beretning, kan man med rette sige. Men det er jo ikke monumenter, der bliver opført. Skal kirken leve og udfolde sig, skal rammerne være i orden. Det er i al fald tankegangen bag menig- hedsrådenes tiltag og provstiudvalgets medvirken. Man kan ikke skelne så skarpt mellem ’mennesker og mursten’, som det nu og da forsøges. Men det er naturligvis et fælles ansvar, at balancen er i orden. Kirken skal ikke bygge for at bygge, men for at kunne løse sine opgaver. Som i menighedsråd og provstiudvalg sker der naturligvis også ændringer blandt præster og øvrige ansatte. Søndag den 7. december 2008 blev Michael Bergs 25-års jubilæum som sognepræst i Jetsmark pastorat fejret med gudstjeneste ved provsten og efterfølgende fest i sognegården. Sognepræst Gunvor Gadegaard, Øland-Langeslund pastorat, var bevilget afsked med udgangen af juli, men døde søndag den 15. marts efter tiltagende sygdom. Fra 15. august hedder efterfølgeren Birgit Morsing Madsen. Den 1. juli kunne Biersted pastorat efter en lang vakance genbesættes med nyuddannede Sofie Gjørup Winkel. Fra samme dato er Sine Kilstrup barselsvikar i Ingstrup-Vester Hjermitslev pastorat. Og den 1. september forlod Ejnar Grønlund Brovst efter snart 16 år i sognet.

Som man siger her på egnen: Lidt sker der da somme tider! Til vinter skal vi i øvrigt så småt til at vurdere den nye samarbejdsform, der gennem de sidste par år er forsøgt mellem præsterne (og menigheds- rådene) i den gamle Pandrup kommune. De første meldinger er overve- jende positive. Af provst Poul Farsinsen

107 Rebild provsti

Med dette billede af kalkmalerierne i min ”egen” kirke, Brorstrup kirke, vil jeg indlede denne provstihilsen i stiftsbogen. Det er ikke fordi Bror- strup kirke i dag er voldsomt beriget med flotte og store kalkmalerier, selv om den så vist en gang i katolsk tid var rigt udsmykket.

Men lidt har bestemt også ret, især når det som så er, er spændende og værd at skue. Øverst ses resterne af en apostelfrise, seks apostle. Resten er desværre skjult på højre side af triumfvæggen. I midten – lige over spidsbuen – fandtes der - indtil rundbuen blev erstattet af spidsbuen – en såkaldt mandorla sikkert med Majestas Domini, altså den tronende velsignende Kristus.

Når jeg vælger dette motiv, er det jo ikke for at fremhæve Brorstrup kirke som sådan, men det er for at tegne et billede af Rebild provsti og provstiets skjulte rigdomme. For provstiet er jo beriget, om ikke med store prægtige kirker, så dog med en lang række smukke seværdige kirker. Dog ikke kun beriget med kirkebygninger, men også med en lang række engagerede folk, som rundt omkring – ofte i det skjulte – gør et prisvær- digt stykke arbejde til glæde for rigtig mange. Hver på deres egen måde. Uden denne skare af engagerede folk ville intet kunne lykkes i provstiet. Så enkelt er det i mine øjne.

En anden tråd jeg gerne vil trække fra kalkmaleriet i Brorstrup kirke er en tråden til rektor for pastoralseminariet i København, Mogens Lind- hardts bog: Ikonen med det evige liv. I den bog tager han sit udgangspunkt i den ortodokse kirkes Kristus-ikoner med følgende karakteristik: Den som står foran ikonen ser på et kristusbillede, hvor Kristus så at sige kigger bag om beskueren og der får øje på Gud Fader. Som kristne er vi altså mennesker, som har Kristus foran os og Gud i ryggen. Måske var det det budskab, som den skjulte Kristus på triumfvæggen i Brorstrup kirke har til enhver af os.

Af provst Holger Lyngberg

108 Kalkmalerier af seks apostle Brorstrup kirke.

Borstrup kirke. Foto: Henrik Bygholm.

109 Sydthy Provsti

Samarbejde mellem gravere i Stagstrup og Harring Iben og Christian har hver deres kirkegård, men er alligevel fælles om arbejdet.

Christian Steffensen har været graver på Harring kirkegård i en kvote 50 stilling siden 1997. Fra 2008 er han tillige fast medhjælper med 550 timer årligt (mod 400 timer før) på Stagstrup kirkegård, hvor Iben Hjortshøj er fuldtidsansat siden 2008; så nu er Christian ansat i en fast stilling ved de to kirker med kvote 60. Iben afløser Christian i Harring, når han har fri. De er begge glade for ordningen.

Hvis læseren synes, at det er lidt forvirrende, kan det let gøres mere kom- pliceret, for Christian er også kirkesanger i Stagstrup kirke.

Iben på 33 år og Christian på 60 år er yderst tilfredse med ordningen, som betyder at de i dagligdagen kan være to om meget arbejde, og ønske om afløsning eller aflastning klares i en snæver vending over SMS. For hvis den ene ikke lige kan nå at ringe en dag, så sendes der en SMS, og så hjælper de hinanden.

Først og fremmest har de begge oplevet større frihed i deres ansættelse og glæde i samarbejdet. De kan arbejde sammen om begravelser, og de er fælles om arbejde med grandækning, hækklipning og udplantning af sommerblomster. De hænger sig ikke så meget i reglerne, for det er et spørgsmål om at ville have det til at fungere.

I en familie med børn kan det ske, at det kommer lidt på tværs, når be- demanden ringer og beder om at aflevere en kiste kl. 17. Men så kan kol- legaen jo bare hjælpe.

Og Christian, der om søndagen er kirketjener i den ene kirke og kirkesanger ved den anden kirke, får det hele til at gå ved omtanke og plan- lægning. Hans kirkesangerjob kræver, at han er til stede ca. 70 gange om året i Stagstrup. Det eneste han savner ved den ordning er tid til at få en kop kaffe mellem de to tjenester. Og Iben er glad for kirkesangeren, der jo kender hendes job lige så godt, som hun selv gør.

110 Graverne i Stagstrup og Har- ring Iben og Christian. Fotos: Jens F. Munksgaard

På Stagstrup kirkegård er ca. 300 dobbeltgravsteder, på Harring kirke- gård er der ca. 50. Den store kirkegård er for stor til en, og den lille for lille til en. Men ved den nye ansættelsesform, har menighedsrådet ikke bare fået to tilfredse medarbejdere, men også en besparelse på vikarkontoen. Der er ikke noget planlagt fællesskab om maskiner, men som Christian sagde, da denne artikels forfatter forlod de to ved Stagstrup kirke: ”Det kan da godt være, at jeg skal låne din kantskærer en af dagene”, før Iben satte sig op på traktoren for at rive gangene på kirkegården, mens Chri- stian fandt græsslåmaskinen frem.

Mon ikke de fik sig en kop kaffe sammen en times tid senere?

Af provst Jens F. Munksgaard

111 Thisted provsti

Ny alterudsmykning i Tilsted kirke

Søndag d. 21. juni 2009 blev den nye alterudsmykning i Tilsted kirke indviet.

”Der findes ikke noget ritual for sådan en indvielse. Men Martin Luther har givet os en god opskrift, - om jeg så må sige. Han siger, at tingene helliges, indvies ved at de tages i brug under Guds Ord med tak og bøn. Indvielsen former sig derfor i dag som en gudstjeneste.” – Sådan indledte biskop Søren Lodberg Hvas sin tale, og sådan blev den nye alterudsmykning i Tilsted kirke taget i brug.

Kirken havde oprindeligt en lutheransk fløjaltertavle fra 1600. I 1850 fik kirken en Carl Bloch-kopi. Den blev i 1970 taget ned og erstattet af et trækrucifiks, der har hængt på korets østvæg, indtil det nye trærelief af billedkunstneren Erland Knudssøn Madsen nu udgør alterudsmykningen i Tilsted kirke.

Tilsted kirke har tidligere modtaget en arv fra boet efter et søskendepar i sognet på kr. 200.000. Den nye alterudsmykning har kostet kr. 250.000. Menighedsrådet forventer at finansiere resten ved indsamlinger blandt virksomheder og private.

Altertavlen måler 2,4 m. i bredden og 3,6 meter i højden, og 0,14 m. i dyb- den. Den er fritstående mellem alterbordet og korets østgavl. Den består af 3 felter, ens i størrelse, hvor de 2 står lodret, mens den tredje ligger vandret ovenpå. Overgangene mellem felterne er tydeligt markeret med guld, hvorved de danner et T-kors, samtidigt med, at de 3 felter udgør en treenighed.

Ud fra begrebet ”Livets træ” har kunstneren bearbejdet pladernes overflade ornamentarisk med de røde slyngninger rundt om korset på den grønne baggrund, - grøn som håbets farve.

Det er de store felter belagt med bladguld, der fylder den umiddelbare iagttagelse. ”Lysvæld” er navnet på den nye alterudsmykning. Gudstje- nesten, hvor den nye alterudsmykning blev taget i brug, indledtes med

112 Tilsted kirkes nye altertavle. Foto: Henning Bjørndal Sørensen.

Jakob Knudsens morgensalme: ”Se nu stiger solen af havets skød”, hvor der i 5. vers synges om ”Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind”.

Udsmykningens samlede farveindtryk falder meget fint i tråd med de middelalderlige kalkdekorationer på skibets sydvæg.

Prædikestolen i Tilsted kirke er tidligere kunstnerisk istandsat af Preben Heide med bl.a. udskårne og med guld belagte apostelfigurer. Tidligere var disse figurer det eneste, der var belagt med guld i kirken og stod derfor egentligt lidt alene. Men nu er der mellem prædikestol og alterudsmykning dermed skabt en smuk sammenhæng.

Alterudsmykningens meget enkle, markante og rustikke fremtoning mar- kerer sig meget flot i den gamle middelalderkirke.

Af provst Henning Bjørndal Sørensen

113 Morsø provsti

Den traditionsrige gospelkoncert 2. pinsedag blev igen i 2008 en kæmpe- succes. Gennem 10 år har menighedsråd og præster i Lødderup-Elsø og Frøslev-Mollerup-Outrup sogne arrangeret koncerten i samarbejde med Jesperhus Blomsterpark. Festivalen bød på gudstjeneste, program for børnene, koncerter og kirkeligt og folkeligt samvær, og hvert år trækker den mange mennesker til.

Kirkefestivalen i Nykøbing Mors sogn var igen en publikumsmagnet og i den uge festivalen varer kommer kirken rundt i mange kroge af folke- og kirkeliv med et væld af kirkelige arrangementer der taler både til hjerte, sind og krop.

Søndag den 5. oktober 2008 blev Bart Vanden Auweele indsat i Solbjerg, Dragstrup og Skallerup kirke indsat i et tre måneders vikariat under sog- nepræst, Inge Merete Gross orlov.

Efter initiativ fra flere af provstiets præster blev der afholdt en Teater- salsgudstjeneste i Morsø Gymnasiums teatersal søndag den 9. november. Gudstjenestens tema var: Ferskner for Vorherre, og flere end 400 mennesker deltog. Det gav præsterne så meget glæde og lyst til at gentage succesen, at der igen i år arrangeres en tilsvarende gudstjeneste. Den 22. november bød lokalforeningen af Menighedsråd på stormøde med de nyvalgte menighedsråd, hvor provsten holdt foredrag over emnet: Hvor er kirken lige nu, og hvor bevæger den sig hen?

28. januar i år gæstede biskoppen Morsø Kirkehøjskole og en stor begejstret skare hørte ham fortælle om sin vej fra Thyborøn til Ålborg.

31. januar holdt kirkegårdsleder, Jens Dejgaard Jensen, Hurup, kursus- dag for gravere og kirkeværger i Kirkecentret i Nykøbing. Tilmeldingen var så massiv, at kurset blev gentaget i april måned, og kurset blev meget rost og en god igangsætter både for nye og garvede gravere og kirkevær- ger.

1. februar blev pastor Bart Vanden Auweele igen indsat i et tre måneders vikariat. Denne gang i Nykøbing kirke under Mette Moesgaard Jørgensen orlovsperiode.

114 Ørding kirke. Foto: Henrik Byg- holm.

28. februar var der festgudstjeneste i Nykøbing kirke hvor byens FDF- kreds fejrede sin 100-års jubilæum.

27. marts havde vores Skole-kirkemedarbejder arrangeret en påskeguds- tjeneste med nogle af provstiets præster samt flere af øens skoler. Ele- verne havde malet store, flotte malerier af påskes begivenheder. I skrivende stund arbejder håndværker på højtryk med en længe tiltrængt udvidelse af Kirkecentret i Nykøbing. Med udvidelsen får alle medarbejdere særdeles gode og tidssvarende arbejdsforhold, og en af landets ældste kirkehøjskole, Morsø Kirkehøjskole, får større lokaler til rådighed for de mange gode foredragstilbud der gives vinteren igennem.

I provstiet står vi foran bygning af to nye graverbygninger i Sundby og Solbjerg sogne og et nyt Kirkehus i Sejerslev sogn på Nordmors er under bygning og vil fremover giver gode muligheder for det kirkelige arbejde i pastoratet.

Ørding kirke bliver genåbnet ved en festgudstjeneste søndag den 6. september. Så har restaureringen kostet i omegnen af 6.5 mill. kroner. Alt i alt har det været et begivenhedsrigt år i provstiet. De nye menig- hedsråd er kommet godt i gang, og forude venter nye, spændende kirkelige tiltag og arrangementer alt sammen med det formål at få forkyndt evangeliet om Jesus Kristus. Af provst Henning Toft Bro

115

Ordinationer og nyansættelser i Aalborg Stift

Christina Kousholt fra den 1. december 2008 ansat som konstitueret sognepræst i Svenstrup-Ellidshøj pastorat.

Jeanette Geller fra den 1. marts 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Aså-Melholt pastorat.

Sine Kilstrup fra den 1. juli 2009 ansat som konstitueret sogne- præst i Ingstrup-Vester Hjermitslev pastorat.

Ved Mosbjerg kirke. Foto: Henrik Bygholm.

117 Kim Clemmensen fra den 1. juli 2009 til og med den 28. februar 2010 konstitueret som sognepræst (kbf) i Sankt Markus pastorat.

Sofie Gjørup Winkel fra den 1. juli 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Biersted pastorat.

Judith Legarth fra den 1. september 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som sognepræst i Sankt Catharinæ pastorat.

Kirstine Rosa Rebecca Rafn fra den 1. september 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Vrejlev-Hæstrup pastorat.

118 Inger Due Borré fra den 1. september 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Nørre Tranders pastorat.

Vidstrup kirke.

119 Nyansættelser i Aalborg Stift

Kirsten Staghøj Sinding hidtilværende sognepræst (kbf) i Ulsted pastorat er med virkning fra den 15. november 2008 ansat som overenskomstansat sognepræst (kvote 50 %) i Sankt Hans og Sankt Olai pastorat i kombination med en stilling som arbejdsvejleder for præster (kvote 50 %) i Aalborg Stift.

Annemette Kamp Nielsen fra den 1. december 2008 ansat som sognepræst (kbf) i Sebber-Bislev-Ejdrup pastorat.

Niels Christian Scheel Lassen hidtilværende sognepræst (kbf) i Vrejlev-Hæstrup pastorat er med virkning fra den 15. december 2008 ansat som sognepræst (kbf) i Storvorde-Sejlflod pastorat.

120 Peter Anton Krogsøe hidtilværende sognepræst (kbf) i Skalborg pastorat er med virkning fra den 1. april 2009 ansat som sog- nepræst i Skalborg pastorat.

Lisbeth Bukh fra den 1. april 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Ulsted Pastorat.

Lars Rasmussen Brinth fra den 1. juni 2009 ansat som stiftskonsulent og leder af Stiftscentralen for praktisk Teologi i Aalborg Stift. Til stillingen er knyttet hvervet som stiftsbibliotekar.

Heine Lokjær Hansen hidtilværende sognepræst (kbf) i Nørre Tranders pastorat er med virkning fra den 1. juni 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Skalborg pastorat.

121 Anna Sofie Bielefeldt Mathiasen hidtilværende sognepræst i Svenstrup-Ellidshøj pastorat er med virkning fra den 1. oktober 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Svenstrup-Ellidshøj pastorat.

Yvonne Alstrup hidtilværende sognepræst (kbf) i Tolstrup-Stenum pastorat er med virkning fra den 1. juni 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Tolstrup-Stenum-Tise pastorat.

Mette Nøhr Shaw hidtilværende sognepræst i Gunderup-Nøvling-Gi- strup pastorat er med virkning fra den 1. juni 2009 ansat som sognepræst (kbf) i samme pastorat.

Bart Kris Lieve Vanden Auweele fra den 15. august 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Vestervig-Agger pastorat.

122 Jens Kristian Kristiansen hidtilværende overenskomstansat sognepræst (kvote 50 %) i Nørre Tranders pastorat og overenskomstansat sognepræst (kvote 50 %) i Romdrup-Klarup pastorat er med virkning fra den 1. oktober 2009 ansat som sognepræst i Nørre Tranders pastorat.

Ejnar Grønlund hidtilværende sognepræst (kbf) i Brovst pastorat er med virkning fra den 1. september 2009 ansat som sognepræst i Gunderup-Nøvling-Gistrup pastorat.

Anna Marie Bram Christensen fra den 15. december 2008 ansat som sognepræst, kvote 50%, i Bistrup pastorat og som sygehuspræst, kvote 50%, ved Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

Birgit Morsing Madsen fra den 15. august 2009 ansat som sognepræst (kbf) i Øland -Langeslund pastorat.

123 Hanne Munk fra den 1. november 2008 ansat som overenskomstansat sognepræst i Storarden, Valsgaard-Oue, Veb- bestrup-Rold og Astrup-Rostrup pastorater.

Rune Nørager Christensen fra den 1. december 2008 ansat som sognepræst (kbf) i Øster Brønderslev-Hallund pastorat.

Marianne Madsen hidtilværende sogne-og sygehuspræst i Sankt Ca- tharinæ pastorat er med virkning fra den 15. december 2008 ansat som sognepræst i Sankt Catharinæ pastorat.

Udskåret munkehoved under korstol i Sæby kirke.

124 Vikariater i Aalborg Stift

Mogens Lindhardt Pedersen fra den 1. november 2008 til og med den 31. januar 2009 konstitueret som sognepræst (kbf) i Biersted pastorat.

Lisbeth Baggesen fra den 1. november 2008 til embedet er besat efter opslag konstitueret som sognepræst (kbf) i Vester Hassing pastorat.

Annemette Kamp Nielsen fra den 1. november 2008 til og med den 30. november 2008 konstitueret som sognepræst (kbf) i Sebber-Bistrup-Ejdrup pastorat.

Carl Christian Jessen fra den 1. december 2008 til og med den 28. februar 2009 konstitueret som sognepræst (kbf) i Abildgaard pastorat. Konstitutionen er begrundet i sognepræst (kbf) Johs. Kühles studieorlov i samme periode. Fra den 1. september 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som sognepræst (kbf) i Lendum-Hørmested pastorat. Konstitutionen er begrundet i sognepræst (kbf) Lone Elisabeth Kirke- lunds bevilgede studieorlov i samme periode.

Jørgen Dolmer fra den 1. december 2008 til og med den 31. december 2008 konstitueret som sognepræst (kbf) i Skibsted-Lyngby pastorat i Aalborg Stift. Fra den 1. maj 2009 til og med den 31. juli 2009 konstitueret som sogne- præst i Buderup-Gravlev pastorat. Fra den 1. august 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som sognepræst i Buderup-Gravlev pastorat.

125 Hanne Villumsen fra den 15. december 2008 til og med den 1. marts 2009 konstitueret som sognepræst (kbf) i Horne-Asdal pastorat. Fra den 25. maj 2009 til og med en 31. august 2009 konstitueret som sog- nepræst (kbf) i Sindal pastorat.

Herbert Wilson fra den 1. januar 2009 til og med den 30. april 2009 konstitueret som sog- nepræst (kbf) i Skibsted-Lyngby pastorat. Fra den 1. maj 2009 til og med den 31. juli 2009 konstitueret som sogne- præst (kbf) i Skibsted-Lyngby pastorat. Fra den 1. august 2009 til og med den 30. april 2010 konstitueret som sognepræst (kbf) i Skibsted-Lyngby pastorat.

Bart Kris Lieve Vanden Auweele fra den 1. februar 2009 til og med den 30. april 2009 konstitueret som sognepræst i Nykøbing Mors pastorat. Konstitutionen er begrundet i sog- nepræst Mette Moesgaard Jørgensens studieorlov i samme periode.

Christina Kousholt fra den 31. marts 2009 til og med den 1. juni 2009 konstitueret (forlæn- gelse) som sognepræst i Svenstrup-Ellidshøj pastorat. Konstitutionen er begrundet i sognepræst Anna Sofie Bielefeldts barselsorlov.

Peter Hansen fra den 1. marts 2009 til og med den 31. maj 2009 konstitueret som sogne- præst i Gunderup-Nøvling-Gistrup pastorat. Konstitutionen er begrundet i sognepræst Lene Riger-Kusks studieorlov i samme periode. Fra den 1. juni 2009 til og med den 31. august 2009 konstitueret som sog- nepræst (kbf) i Ferslev-Dall-Volsted pastorat. Konstitutionen er begrundet i sognepræst (kbf) Gunnar Andersens studieorlov i samme periode. Fra den 1. september 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som sognepræst i Skalborg pastorat. Konstitutionen er begrundet i provst, sognepræst Peter Anton Krogsøes studieorlov i samme periode.

Jørn Skøtt Andersen overenskomstansat sognepræst kvote 75 % af fuldtidsbeskæftigelse i Sønderholm-Frejlev pastorat er i perioden fra den 15. februar 2009 til og med den 14. april 2009 konstitueret som sognepræst kvote 25 % af fuld- tidsbeskætigelse i Buderup-Gravlev pastorat.

126 I perioden fra den 15. april 2009 til og med den 31. maj 2009 konstitueret i Buderup-Gravlev pastorat. Fra den 1. september 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som sognepræst kvote 25 % af fuldtidsbeskæftigelse i Buderup-Gravlev pastorat.

Jens-Anders Djernes fra den 1. september 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som provst i Aalborg Østre provsti. Konstitutionen er begrundet i provst Peter Anton Krogsøes bevilgede studieorlov i samme periode.

Anette Rask Sørensen overenskomstansat sognepræst kvote 50 % af fuldtidsbeskæftigelse i Mar- grethe pastorat er i perioden fra den 15. september 2009 til og med den 14. februar 2010 konstitueret som sognepræst (kbf) i Margrethe pastorat. konstitutionen begrundes i den tjenestefrihed der er bevilget sognepræst (kbf) Niels Grymer i samme periode.

Helle Rosenkvist overenskomstansat sognepræst kvote 50 % i Skalborg pastorat er i perioden fra den 15. september 2009 til og med den 14. februar 2010 konstitueret som sognepræst kvote 50 % i Margrethe pastorat.

Susanne Rytter Karamperis fra den 9. maj 2009 til og med den 27. juni 2009 konstitueret som sogne- præst (kbf) Skæve pastorat. Konstitutionen er begrundet i sognepræst Mette Volsgaards forældreorlov. Fra den 1. september 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som sognepræst (kbf) i Hadsund pastorat. Konstitutionen en begrundet i den studieorlov der er bevilget sognepræst (kbf) Erik Bang i samme periode.

Jørgen Johannes Juul fra den 1. maj 2009 og indtil embedet er besat efter opslag konstitueret som sognepræst i Gunderup-Nøvling-Gistrup pastorat.

Trine Gjørtz fra den 10. juni 2009 til og med den 31. juli 2009 konstitueret som sog- nepræst (kbf) i Vejerslev-Ljørslev-Ørding pastorat. Konstitutionen er begrundet i sygefravær i pastoratet.

127 Kirsten Pallesen fra 1. september 2009 til og med den 30. november 2009 konstitueret som sognepræst (kbf) i Nørresundby pastorat. Konstitutionen er begrundet i den studieorlov der er bevilget sognepræst (kbf) Karin Kristensen i samme periode.

Præster, der har fået bevilget afsked

Jørgen Lekfeldt hidtilværende religionspædagogisk stiftskonsulent i Aalborg Stift er bevilget afsked, efter ansøgning, fra udgangen af januar måned 2009.

Peter Grarup hidtilværende sognepræst (kbf) i Svenstrup -Ellidshøj pastorat er bevilget afsked, efter ansøgning, fra udgangen af september måned 2009.

Else Margrete Hjerrild hidtilværende sognepræst i Nørre Tranders pastorat er bevilget afsked, efter ansøgning, fra udgangen af september måned 2009.

Bendt Johansen hidtilværende sognepræst (kbf) i Als pastorat er bevilget afsked, efter an- søgning, fra udgangen af januar måned 2010.

Jørgen Kjærgaard hidtilværende sognepræst (kbf) i Vestervig-Agger pastorat er bevilget afsked, efter ansøgning, fra udgangen af juli måned 2009.

Lars Rasmussen Brinth hidtilværende sognepræst (kbf) i Ræhr-Vigsø pastorat er bevilget afsked, efter ansøgning, fra udgangen af maj måned 2009.

128 Jørgen Hansen Erbs hidtilværende sognepræst (kbf) i Hundborg-Jannerup-Vang-Vorupør pastorat er bevilget afsked, efter ansøgning, fra udgangen af november måned 2009.

Tommy Toudahl Corfixen hidtilværende sognepræst i Buderup-Gravlev pastorat er bevilget afsked ,efter ansøgning, fra udgangen af september måned 2009.

Hans Jørgen Thorsgaard Mortensen hidtilværende sognepræst (kbf) i Øster Assels -Vester Assels -Blidstrup pastorat er bevilget afsked, efter ansøgning, med udgangen af september måned 2009.

Søren Friis Lassen hidtilværende sognepræst (kbf) i Skibsted-Lyngby pastorat er bevilget afsked, efter ansøgning, med udgangen af januar måned 2010.

Døde

Flemming Bæk Markussen, sognepræst, født den 6. august 1959 er død den 24. januar 2009. Flemming Bæk Markussen blev ordineret i Aalborg Domkirke, Budolfi Kirke, den 11. oktober 1992, sognepræst i Gunderup-Nøvling-Gistrup pastorat fra den 30. oktober 1992.

Gunvor Gadegaard, sognepræst, født den 8. december 1943 er død den 15. marts 2009. Gunvor Gadegaard blev ordineret i Maribo Domkirke, den 29. juli 2009, sognepræst Øland-Langeslund pastorat fra den 1. november 1993.

129 Meddelelser fra Stiftet

Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik.

Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og kirkegårde er ty- piske eksempler:

Kirke Arbejdets art Overslagssum Hillerslev Ændring af ringepositionen ved nedføring af ringerebet til tårnets underrum kr. 76.437

Budolfi Istandsættelse af to bispekåber tilhørende Budolfi kirke kr. 7.910

Gærum Istandsættelse af kirkens altertavle kr. 132.500

Ugilt Udvendig og indvendig istandsættelse af kirken, herunder afrensning af indvendige vægge og hvælv, partiel istandsættelse af fuger, istandsættelse af blytag over skibet m.v. kr. 2.250.000

Ulsted Udskiftning og fornyelse af tagbeklædningen på kirkens tårn og sideskib kr. 653.146

Albæk Istandsættelse og partiel omsætning af kirkegårdens vestdige fra nordvesthjørnet og frem til hovedlågen kr. 400.000

Ørding Ombygning af den eksisterende kapelbygning beliggende på kirkegården kr. 228.775

Sebber Etablering af ny stibelægning på kirkegården kr. 515.000

Vestervig Renovering og udvidelse af kirkens orgel kr. 1.587.875

Morild Indvendig istandsættelse kr. 570.000

130

Godkendelser vedrørende istandsættelse og nyopførelse af præsteboliger samt godkendelser vedrørende opførelse af bygninger til brug for kirker og kirkegårde, beliggende uden for kirkediget, er fra den 1. januar 2004 overgået til provstiudvalgenes kompetence, og stiftsøvrigheden yder i den forbindelse alene lån til projekternes gennemførelse.

Af denne type projekter kan nævnes følgende:

Præstegårde m.v. Arbejdets art: Overslagssum Øland-Langeslund Istandsættelse af præste- bolig i forbindelse med præsteskifte kr. 1.000.000

Hellevad-Ørum Istandsættelse af præsteboligen kr. 1.935.390

Arden Opførelse af en sognegård kr. 4.000.000

Storvorde-Sejlflod Opførelse af ny præstebolig kr. 4.089.000

Til de af stiftet godkendte arbejder ved kirker og kirkegårde, samt til arbejder ved præstegårde m.v. er der samlet ydet/givet tilsagn om lån af stiftsmidlerne med kr. 274.098.568,-, men ikke alle arbejder er på plads med hensyn til finansieringen.

Det kan endvidere oplyses, at der er bevilget statstilskud med det neden- nævnte beløb til istandsættelse af kirker i Aalborg Stift:

Finansåret 2009 Uggerby kr. 689.160 Vrejlev kr. 908.708

131 Oversigt over Aalborg Stiftsmidlers likviditet pr. 11. september 2009

Kapital i alt Kirkekapitaler ...... kr. 645.259.228 Embedskapitaler ...... kr. 38.868.227 Urealiseret kursregulering ...... kr. 1.405.900 Stiftsmidlernes driftsresultat pr. dato . . kr. 4.146.407

I alt ...... kr. 689.679.762

Midlerne fordeler sig således: Obligationsbeholdning ...... kr. 117.393.220 Udlånt til embeder og kirker m.v. . . . . kr. 378.821.432 Indestående på aftalekonti m.v...... kr. 193.465.110

I alt ...... kr. 689.679.762

132 Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelser af folkekirken i 2008

Provsti Indmeldt Heraf ved dåb Udmeldt i folkekirken efter 1 år af i folkekirken Aalborg Budolfi 154 53 195 Aalborg Nordre 50 32 66 Aalborg Vestre 28 20 30 Hadsund 12 8 29 Brønderslev 27 21 42 Frederikshavn 51 32 80 Hjørring Søndre 37 25 54 Hjørring Nordre 8 3 31 Jammerbugt 34 22 44 Thisted 24 15 35 Sydthy 19 7 16 Morsø 20 3 31 Aalborg Østre 41 32 96 Rebild 43 31 37

I alt 548 304 786

Der var i hele stiftet 786 udmeldelser, medens 548 meldte sig ind. Ved indmeldelser forstås i denne forbindelse alle indmeldelser udover dem, der finder sted ved barnedåb før det fyldte 1. år.

133 Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i 2008

Provsti Fødsler Dåb før Navngivning % døbte det fyldte 1. år Aalborg Budolfi 655 531 216 81,07 Aalborg Nordre 590 498 115 84,41 Aalborg Vestre 367 329 38 89,65 Hadsund 211 190 21 90,05 Brønderslev 438 388 50 88,58 Frederikshavn 646 569 77 88,08 Hjørring Søndre 534 473 61 88,58 Hjørring Nordre 274 263 11 95,99 Jammerbugt 421 392 29 93,11 Thisted 325 285 40 87,69 Sydthy 162 157 5 96,91 Morsø 259 224 35 86,49 Aalborg Østre 657 488 169 74,28 Rebild 375 335 40 89,33

I alt 5914 5122 907 86,61

Døbefonten i Understed kirke

134 Aalborg Stifts Landemodeakt 2009 Referat af landemodeforhandlingerne på Aalborg Stifts Landemode, fredag den 25. september 2009.

1. Indledning Landemodeforhandlingerne indledtes med, at man sang nr. 289 fra Den danske salmebog ”Nu beder vi den Helligånd”, herefter bød Biskoppen velkommen til landemodeforhandlingerne og erklærede landemodet for åbent.

I landemodet deltog: biskoppen, stiftsamtmanden og 13 provster samt stiftskontorchefen, to stiftsfuldmægtige og stiftskassereren. Der var afbud fra provst Peter Anton Krogsøe.

2. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen godkendtes uden bemærkninger.

3. Biskoppens beretning ”Kærlighed til folkekirken” Efter landemodegudstjenesten var de deltagende præster med ægtefæller og alle ansatte på Bispegården indbudt til kirkefrokost i Skalborg Kirkes forsamlingslokaler. Biskoppen aflagde landemodeberetning med en status over Folkekirkens aktuelle situation:

Jeg har valgt overskriften ”Kærlighed til folkekirken” til min landemodeberetning i år – mit sidste landemode, inden jeg fratræder mit embede som biskop over Aalborg Stift, med udgangen af april 2010. Hvad der her siges, skal derfor høres og forstås i lyset af denne overskrift.

Når jeg ser tilbage over det forløbne år siden sidste års landemode er der især én begivenhed, der står med stråleglans i min erindring. Det er stiftsmenighedsmødet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter den 16. maj 2009 med deltagelse af ca. 2000 menighedsrådsmedlemmer, kirkelige medarbejdere og præster. Det blev en forunderlig bekræftelse i glæden over at høre hjemme i det folkekirkelige fællesskab i Aalborg Stift.

135 Jeg vil aldrig glemme den indledende gudstjeneste i Aalborg Hallen. Salmesangen, der rejste sig som en flodbølge gennem rummet og den intense lydhørhed i mødet med ordets forkyndelse, var et vidnesbyrd om et fællesskab, der rækker ud over alt, hvad der kan skille os i meninger og holdninger i forhold til problemer og udfordringer i døgnets rejsestald.

Efter frokosten mødte vi en veloplagt kirkeminister Birthe Rønn Horn- bech, som kontant og usentimentalt tilkendegav sin positive holdning til den folkekirkelige ordning. Efterfølgende blev det en uforglemmelig oplevelse at høre ca. 600 børn og unge fra Folkekirkens Ungdomskor op- føre et stort korværk Lovsynger Herren, skrevet til dagen af organist og komponist Erling Lindgren. Vi erfarede, at i sangen vågner ”de dybeste lag i mit hjerte”, og der slås en bro mellem jord og himmel med salmens tonestige. Og vi fik et levende indtryk af, hvor væsentligt dette kirkelige børne- og ungdomsarbejde er i dagens folkekirke.

Samtale og fællesskab omkring middagsbordet var også en vigtig del af dagens forløb. Således veloplagte var vi beredte til at høre Fyns biskop Kresten Drejergaards foredrag ”Den himmelske gudstjeneste”, som tillige er titlen på en bog, han for nylig har udgivet og som gerne kan anbefales. Det var på én gang en munter og gribende oplevelse, som åbnede for en forståelse af gudstjenesten både som et himmelrum og et hverdagsrum. I gudstjenesten oplever vi, at himmel og jord ikke er skilt fra hinanden, men rækker ind over hinanden i lyset fra Guds kærlighed. Med det lys i sindet drog vi hver til sit i vort vidtstrakte stift. Da jeg kom ud på forplad- sen efter mødet og så rækkerne af busser, slog det mig, at Nordjylland er rutebilernes land. Og jeg blev varm om hjertet.

Dagene forløber med et hav af opgaver og oplevelser. 8 kandidater er blevet ordinerede siden sidste landemode. Vi har haft 17 nyansættelser i præsteembede i årets løb og har skullet tilrettelægge varetagelsen af 30 vikariater. I løbet af de nærmest kommende uger og måneder har vi 9 embedsopslag undervejs, så vi har her i stiftet noget at byde på. Som bekendt er antallet af ansøgere faldende, fordi der er færre at tage af, men indtil nu har vi kunnet byde velkommen til dygtige og engagerede præ- ster. Det er mit håb, at det fortsat vil være tilfældet. I denne forbindelse har det stor betydning, at vi fra Stiftets side og i det indbyrdes kollegiale samarbejde i de enkelte provstier hjælper hinanden til at skabe så gode og attraktive arbejdsforhold som muligt. Det er en opgave, som har høj prioritet, og vi er godt på vej i arbejdet med at tilrettelægge samarbejdsre-

136 Rubjerg Gl. Kirkegård, akvarel. lationer præster og sogne imellem, som kan give den enkelte præst større frirum, ligesom det dynamiske samspil i et godt samarbejde rummer en virksom inspirationskraft til gavn og glæde for både præster og sogne.

I forgårs (23/9-09) kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at den gamle visi- tatspraksis er under genoplivelse, og at den i løbet af det 20. århundrede mestendels indskrænkede sig til et biskoppeligt besøg, hvis der var noget galt i sognet. Det er et misvisende billede, der tegnes her. Jeg skal alene tale for mig selv og sige, at det gennemsnitlige antal årlige besøg rundt i stiftet ligger pænt på den anden side af de 100. Anledningerne er mange: Gudstjenester og gudstjenestebesøg, sogneaftener, orienterende møder vedr. præsteansættelse, besøg og samtaler, forhandlingsmøder vedr. projekter, der skal gennemføres, forhandlinger om strukturforhold, som har fyldt og fylder meget og en sjælden gang krisemøder, som kan være opsli- dende for alle parter. Dertil daglige telefonsamtaler, mails, breve, møder og samtaler i huset. Jeg omtaler ikke dette for at vifte med mit eget lille flag, men det falder mig naturligt at nævne i et tilbageblik i denne min sidste landemodeberetning. Visitats eller ej – men visitats kan også udfolde sig som medlevende opmærksomhed og nærvær i tilfælde, hvor det ønskes eller skønnes nødvendigt. Dertil kommer, at det kirkelige tilsyn

137 varetages i et nært samarbejde med Stiftets 14 provster. Sådan har jeg opfattet og søgt at varetage mit embede som biskop.

I disse uger afholdes som bekendt valg til det nye stiftsråd, som påbegyn- der sin virksomhed den 1. november. Sidste frist for afgivelse af stemme udløber mandag den 5. oktober. Der skal vælges en læg repræsentant fra hvert provsti, 3 præster og en provst, mens domprovst og biskop er fødte medlemmer. Iflg. gældende bestemmelse for Stiftsrådets virksomhed kan ingen gejstlig varetage formandshvervet. Det læge element i det nye folkekirkelige styrelsesorgan bliver derved styrket. Stiftsrådet tilrette- lægger de generelle retningslinjer for stiftsmidlernes forvaltning, ligesom det er en væsentlig opgave for rådet at administrere det bindende stiftsbidrag, som har afløst den hidtidige stiftsfond. Budget for 2010 er sat til 2.280.000 kr. Af dette beløb afholdes lønudgift til stiftskonsulent og leder af Stiftscentralen for praktisk Teologi, stiftskonsulent for salmekundskab og liturgik samt stiftskonsulent for arbejdsvejledning for præster. Stiftet financierer således som en ny opgave en omfattende konsulentvirksom- hed, som jeg tror kan blive til gavn og inspiration for præster og kirkelige medarbejdere. Det bindende stiftsbidrag kan endvidere yde støtte til de formål, som hidtil er blevet støttet via Stiftsfonden, men vi har fået et større råderum, fordi Stiftsbidragets budget er væsentligt større end Stiftsfonden. Der er i Aalborg Stift en lang række udvalg, som øver en engageret indsats til styrkelse af det kirkelige liv i stiftet som helhed indadtil og udadtil i forhold til det mellemkirkelige arbejde. Jeg hilser det nye stiftsråd velkommen, og jeg ser gerne en yderligere udvikling af demokratiske fællesorganer, gerne som et landskirkeråd, som kan medvirke til at opretholde balancen mellem stat og kirke, både i en sikring af forbundetheden, men tillige i en vågen opmærksomhed i forhold til den indbyrdes frihed i forholdet mellem stat og kirke.

Det er muligt, at det kommende stiftsråd får tillagt endnu flere opgaver. Regeringen nedsatte den 8. oktober 2008 Udvalg om bloktilskud. Det skete med baggrund i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” af 23. november 2007, hvor der i afsnittet om Folkekirken anføres følgende: ”Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen vil regeringen omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken fra et tilskud til præstelønninger mv. til en støtte til de samfundsopgaver, som folkekirken varetager, f.eks. indenfor kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebyg- ningerne. Derfor skal støtten – uden at ændre den økonomiske byrdefor- deling mellem staten og folkekirken – omlægges til et bloktilskud.”

138 Det hedder i kommissoriet for udvalgsarbejdet, at der skal opstilles forskellige modeller for, hvorledes et bloktilskud skal administreres, og i denne sammenhæng kan de nye stiftsråd i givet fald få en vigtig funktion. Udvalget skal endvidere i relevant omfang inddrage grundlovens § 4, hvorefter den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Statens økonomiske støtte til folkekirken gives aktuelt for størstedelen som tilskud til aflønning af præster og provster med 40% af den samlede lønsum over den årlige finanslov, mens de resterende 60% finansieres af Fællesfondens landskirkeskattemidler. Derudover afholder staten fuldt ud løn til biskopperne samt pension til tidligere præster, provster og biskopper. Endelig yder staten et begrænset tilskud til restaurering af kirker. Denne ordning indebærer, at statens økonomiske støtte til folkekirken primært går til understøttelse af folkekirkens virksomhed som KIRKE, dvs. til kirkens forkyndelse, undervisning og sjælesorg. Denne støtte ønsker man iflg. regeringsgrundlaget omlagt til bloktilskud, øko- nomisk af samme størrelsesorden, til støtte for de opgaver, man karak- teriserer som Folkekirkens samfundsmæssige opgaver, som kommer alle borgere til gode, hvad enten der medlemmer af Folkekirken eller ej – det drejer sig om den kulturbevarende forpligtelse i forhold til vedligeholdelse af kirkebygninger og til kirkegårdsdrift, i det folkekirkens kirkegårde er almene begravelsespladser for alle i et sogn, hvor der ikke findes anden form for kirkegårdsdrift.

Jeg sidder som biskoppernes repræsentant i det pågældende udvalg. For- mand for udvalget er departementschef Henrik Nepper-Christensen, endvidere er Landsforeningen af menighedsråd, Danmarks Provsteforening og Den dansk Præsteforening repræsenteret, ligesom Justitsministeriet og Finansministeriet er repræsenteret. Det har været et intenst udvalgs- arbejde, hvor vi har afholdt 11 dagsmøder og udvalgsarbejdet står umiddelbart foran sin afslutning.

Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt fortælle nærmere herom, men det er min forventning, at arbejdet udmøntes i en betænkning som udsendes til høring, og som forhåbentlig vil give anledning til en grundig drøftelse. Men jeg kan gerne tilkendegive, at jeg personligt er meget skeptisk overfor en omlægning fra et finanslovstilskud til et bloktilskud. Jeg mener ikke, man kan skelne kategorialt mellem Folkekirken som et evangelisk- luthersk trossamfund og Folkekirken som en officiel samfundsinstitution,

139 der varetager en række samfundsfunktioner, der kunne anses for at være uafhængige af Folkekirkens virksomhed som KIRKE.

Jeg har et helhedssyn på Folkekirken. Det betyder at alle Folkekirkens funktioner i forkyndelse, undervisning, diakoni og sjælesorg og alle administrative og praktiske funktioner i deres samvirke tjener til opretholdelse og fremme af kirkens liv som kirke. Det er for øvrigt i overensstemmelse med den markante formålsangivelse for Folkekirkens virksomhed, som er angivet i Betænkning 1477 ”Opgaver i sogn, provsti og stift”, hvor det under overskriften Kirkens opgave anføres: Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser... Alle konkret målsætninger må dybest set tjene denne opgave.

Når vi bruger så mange penge på at vedligeholde vore kirker, er det jo ikke begrundet i kulturelle museale hensyn alene og heller ikke først og fremmest, men i det forhold at det er Guds-huse, som danner ramme om sognets gudstjenesteliv, jfr. Grundtvigs udsagn herom:

Husene dog med kirkenavn, bygget til Frelserens ære, hvor han de små tog tit i favn, er os som hjemme så kære; dejlige ting i dem er sagt, sluttet har der med os sin pagt han, som os Himmerig skænker. (DDS 323,5)

Og vi hæger om kirkegårdene, så de fremstår som yndige Guds-haver, hvor de døde hviler indtil opstandelsens morgen. Naturligvis tjener kir- kegårdene et praktisk formål, men de er tillige livsbilleder på den himmelske virkelighed på jorden, og derfor er de døde begravet i indviet jord, og kirkegården er et fredlyst sted.

Der kan ikke være tvivl om, at det er Folketinget, som lovgivende magt, der til enhver tid kan fastsætte til hvilke opgaver og i hvilket omfang, staten yder støtte til Folkekirken. Om det sker i form af en støtte til kirkens forkyndelse, som en støtte over den årlige finanslov til præstelønninger eller den økonomiske støtte ydes som et bloktilskud til varetagelse af en række praktiske opgaver, så er det under alle omstændigheder en støtte til Folke- kirken. Uanset om den økonomiske støtte ydes som et finanslovstilskud til

140 Lerup kirke, akvarel. præstelønninger eller den ydes som et bloktilskud til varetagelse af samfundsopgaver, er den givne støtte i overensstemmelse med Grundlovens § 4.

Men hvorfor så ikke ligeså godt gå over til bloktilskud, hvis nu det kan lukke munden på nogle af folkekirkeordningens kritikere? Det må jo være baggrunden for regeringens ønske om et bloktilskud, nemlig af ”hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen...” Jeg tror det er et kortsig- tet hensyn, for den egentlige anstødssten er grundlovens § 4. Det er den, kritikerne vil til livs og dermed gennemtvinge en adskillelse mellem stat og kirke. Det er derfor også her, kampen står.

Det kan ikke komme bag på nogen, at jeg er en helhjertet, men ikke ukri- tisk tilhænger af, at forholdet mellem stat og kirke opretholdes i relation til grundlovens § 4. Det er jeg for statens skyld og det er jeg af hensyn til kirkens liv og virke. Kristendom og kirke har øvet en gennemgribende indflydelse på vores kultur og vort samfundsliv og menneskesyn igennem århundreder, og det gælder stadig på trods af traditionstab og hvad man i øvrigt kan nævne af tidens elendigheder. Et ord som sammenhængskraft er slidt, men jeg tror det er et godt ord at fastholde i synet på Folkekirken. Den er et uundværligt element i det danske samfunds sammenhængs- kraft. Det gælder også og netop i en tid, som er præget af mødet med an-

141 dre kulturer og religioner. En styrket besindelse på vores kristne arv kan ruste os til at møde udfordringen f.eks. fra islam. Vi skal ikke bekæmpe muslimerne, men vi skal modsige, udfordre og klargøre, at islam er en totalitær lovreligion, som er en trussel mod den åndelige frihed, som er al ægte kristendoms adelsmærke. Chefredaktør Erik Bjerager skriver i en leder i Kristeligt Dagblad den 29. august(!): Det er ikke had eller modviljer over for kristendommen, der er det vigtigste drivmiddel i ønsket om en adskillelse af stat og kirke, men derimod relativismen. Det er den ødelæggende forestilling om, at alt er lige godt, hvorfor intet kan være bedre end noget andet og derfor heller ikke bør blive fremhævet som bedre... I Europa, der i nyere tid har stået for tolerance og accept, bliver relativismen den nye måde at møde især islam på. Af frygt for at fremstå intolerant vender Europa hellere ryggen til sin kristne arv end hævder den i konfrontation med en islamisk kultur.

Det ligger i mine missionske gener, at vi skal være vores kristendom bekendt. Vi skal være troværdige og frimodige vidner om kristentroens sandhed og skønhed. Der findes en falsk ydmyghed, som dukker sig, og der gives en ægte ydmyghed, som ikke vil bøje sig. Det er mit håb, at den folkekirkelige ordning i tiltagende grad kan danne ramme om en karsk evangelisk-luthersk forkyndelse, som skelner mellem lov og evangelium, mellem politiske handlinger og retfærdiggørelse af tro – en kristendom, som sætter os fri til at leve et jævnt og muntert virksomt liv på jord. Jeg synes, det er hvad vi trænger så inderligt til i disse tider.

Der kunne være andre aktuelle problemstillinger at tage frem fra årets gang, lokalt og nationalt. Nogen tænker måske på hele sagen omkring Brorsons Kirke i København. Denne sag har jeg kommenteret, både i avi- ser og TV. Så det skal jeg ikke gå nærmere ind på nu. Men det er mit håb, at eftertanken melder sig til alvorlig og nøgtern besindelse, så en tilsvarende situation ikke opstår igen. Jeg er enig med Niels Gunder Hansen, når han skriver på forsiden af Kristeligt Dagblad (16/9-09): Kirkeasyls moralisme kortslutter demokratiet. Og jeg vil tilføje: Gør folkekirken til kastebold i et taktisk partipolitisk spil. Det tjener ingen andre til gavn end de autonome kræfter og bevægelser, som ser sin egen interesse heri. Men det kommer vi nok til at tale om en anden gang, for jeg tror ikke den diskussion er slut, og den eftervirkninger på længere sigt kender vi ikke. Heller ikke, hvilken betydning den eventuelt kan få for forholdet mellem stat og kirke eller mellem kirke og folk.

142 KÆRLIGHED TIL FOLKEKIRKEN – var min overskrift. Enhver kan høre parallellen til Grundtvigs KÆRLIGHED TIL FÆDRELANDET. Her er der for mig en indre sammenhæng. Men inspirationen til overskriften er hentet et andet sted, nemlig hos min navnkundige fjerne forgænger Peter Christian Kierkegaard, biskop over Aalborg Stift 1857-1875. Den danske kirke har sit særpræg ved dens betegnelse som folkekirke. Beteg- nelsen skyldes P.C. Kierkegaard. Ved min tiltræden som biskop 3. søndag i advent, den 15. december 1991, citerede jeg i min korte ”programerklæ- ring” med tilslutning P.C. Kierkegaard, som gav udtryk for sin kærlighed til Folkekirken og sin forståelse af dens betydning med følgende ord: ...jeg elsker Folkekirken som tugtende, støttende og trøstende baade Gamle og Unge, ja selv Fædre og Mødre med Hensyn til deres Børn, naar de kaldes bort fra dem. Hvor mat og sløvt derfor det end stundom kan gaae i Folke- kirken, den er dog Bæreren til os og vore Børn af vore Fædres Tro, i hvilken vi kunne omgives og omtones af Hans Røst, der kunde undvære Støtte og Pude, og som har tilbudt at tage imod dem, der trænge til Støtte. Det er derfor jeg kæmper for Folkekirken. (Cit. Otto Holmgaard: Peter Christian Kierkegaard, Rosenkilde og Bagger 1953, s. 106).

Med årene har dette anliggende gjort sig stærkere og stærkere gældende i mit virke. Min kærlighed til Folkekirken beror dybest set på min forståel- se af evangeliet. Ikke sådan at forstå, at evangeliet beror på Folkekirken, men den folkekirkelige ordning er den bedst tænkelige ramme omkring evangeliets forkyndelse og menighedens liv og virke. Og den kan til sta- dighed udvikles og styrkes. Denne ordning er det nok værd at kæmpe for, og den kamp har fyldt mine dage lige siden, jeg blev ordineret i Ribe Domkirke den 12. august 1970.

Kamp må der til, skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød, men kamp for frihed i liv og tro – thi evig stilstand e død! (Højskole-Sangbogen 97,5)

Efter beretningen meddelte biskopen at der er fremsendt en ansøgning til stiftsfonden til støtte af en opførelse af Haydns Skabelsen for kor. Der var på landemodet tilslutning til, at Aalborg Stiftsfond støtter projektet med kr. 40.000,00. Landemodet kunne tillige tilslutte sig et tilskud af stiftsfonden på kr. 4.000,00 pr. deltager til provster, biskoppen og stiftsjurister til studietur til USA.

143 Biskoppen meddelte, at der i anledning af klimatopmødet i København søndag den 13. december 2009 afholdes gudstjeneste kl. 14.00 i Vor Frue kirke. I den anledning opfordrer ”Grøn kirke” til, at der lokalt afholdes en klimagudstjeneste. Der opfordres til, at der ved den lokale gudstjenestes afslutning slås 350 slag med klokken. Der fremsendes yderligere materiale vedrørende denne opfordring.

4. Meddelelser fra stiftsadministrationen ved stiftskontorchefen Stiftskontorchefen orienterede om kirkestatistikken for 2008, som bringes andet steds i stiftsbogen. Herefter blev der afgivet en kort orientering om følgende punkter: • Kort orientering og gennemgang af det igangværende arbejde mellem stifterne vedrørende en fælles forvaltning af stiftsmidlerne. Udbuds- processen har været gennemført 2 gange og der foreligger ikke endnu, et endeligt resultat. Den nuværende bestyrelse i kapitalforvaltningen forbliver på posten til ultimo januar 2010. • Orientering om valg til stiftsråd • Stiftsfuldmægtig Helle Hindsholm orienterede kort om de nye overenskomster på folkekirkens område. Der bliver i den forbindelse afholdt et informationsmøde den 18. november 2009 for alle stiftets menighedsråd og provstier. • Der gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse overfor menigheds- råd og provstiudvalg. Der udsendes et spørgeskema den 21. oktober 2009. • Provst Ole Rysgaard Madsen orienterede kort om det igangværende arbejde vedrørende de nye kirkegårdsvedtægter og takstblad. Kirkemi- nisteriets nye cirkulærer og vejledning om beregning af kirkegårdstak- ster kræver, at provstiudvalgene iværksætter en beregning af samtlige omkostninger på alle kirkegårde. Denne beregning er grundlaget for fastsættelsen af taksterne og skal foretages inden 1. september 2012.

5. Stiftsfondens virksomhed ved stiftskassereren Stiftskassereren gennemgik årsregnskabet for regnskabet 1. juni 2008 – 31. maj 2009. Regnskabet er forsynet med revisorpåtegning om, at revisionen ikke havde givet anledning til forbehold, og det var ledsaget af revisors revisionsprotokollat. Årsregnskabet for året 1. juni 2008 – 31. maj 2009 udviser et underskud på kr. 255.050,00 samt en formue på kr. 323.650,00. Det resterende beløb fra stiftsfonden skal, såfremt der ansøges civilstyrel- sen, afvikles over 3 år.

144 Skørping gl. kirke, akvarel.

Regnskabet med revisionsprotokollat var forud for landemodet blevet udsendt til samtlige landemodets medlemmer. Ingen af medlemmerne havde bemærkninger til regnskabet, som sammen med revisionsprotokollatet, blev rundsendt under mødet, til samtlige medlemmer af landemodet, til underskrift.

6. Uddeling af legat ved domprovsten Domprovsten fremlagde revideret regnskab for ”Fond til fordel for ube- midlede enker og ugifte kvinder over 30 år af præstestanden i Aalborg Stift og handels- og håndværkerstanden i Aalborg by” for regnskabsåret 2008. Regnskabet var godkendt af revisionen uden bemærkninger og blev godkendt ved landemodet.

På vegne af Aalborg Nordre, Aalborg Østre og Aalborg Budolfi provsti fremlagde domprovsten en indstilling, fra nævnte fond, om uddeling for år 2009 af et samlet beløb af kr. 8.500,00, hvilket medfører, at to legat- modtagere tildeles et beløb på kr. 2.000,00, en legatmodtager tildeles et

145 beløb på kr. 3.000,00 og en legatmodtager tildeles et beløb på kr. 1.500,00. Landemodet vedtog denne indstilling.

På forslag af legatbestyrelsen kunne Landemodet anbefale, at legatet søges nedlagt og at kapitalen forsøges overført til lignende legater med et lignende socialt aspekt. Stiftsøvrigheden undersøger, hvilke muligheder der foreligger for fondens sammenlægning med et andet legat med et lignende formål.

Domprovsten indstillede en enkelt modtager til både Wahrer´s og Wils- bechs legat med i alt kr. 832,00 og landemodet vedtog indstillingen.

7. Valg af medlemmer til programudvalget for stiftspræ- stemødet den 8. juni og 9. juni 2010 på Rønnes Hotel. Biskoppen meddelte at der skal vælges 3 nye medlemmer af programudvalget, da Peter Anton Krogsøe – Skalborg Sogn udtræder af udvalget. Landemodets provster forslog valg af Holger Lyngberg – Ravnkilde sogn, Finn Feilan – Handsted sogn, Ruth Østergård Poulsen – Vesterkær sogn samt Laurids Korsgaard – Frederikshavn sogn om 1. suppleant.

8. Stiftsbogen 2009 Provst Lars-Erich Stephansen orienterede kort om indholdet i Aalborg Stiftsbog 2009. Biskoppen takkede Lars-Erich Stephansen for at redigere bogen samt takkede redaktionen, som er tilknyttet.

9. Aalborg Stiftsavis ved provst Jens Fahnøe Munksgaard Provst Jens Fahnøe Munksgaard orienterede kort om stiftsavisen. Der skal arbejdes med at øge stiftsavisens oplag. Stiftsavisen har ansøgt Det bindende Stiftsbidrag om en underskudsgaranti for 2009 og 2010. Stifts- avisens forlag arbejder med 2 udgivelser inden forlaget lukkes. Biskop- pen takkede Jens Fahnøe Munksgaard for hans engagerede arbejde med stiftsavisen og forlaget. Biskoppen takkede også stiftsavisens redaktør Lone Olsen.

146 10. Eventuelt. Biskoppen oplyste, at næste års landemode finder sted fredag den 24. september 2010. Provst Holger Lyngberg er tjenestegørende med provst Poul Farsinsen som suppleant. Stiftsamtmanden takkede biskoppen for hans beretning og kunne desuden meddele at der i anledning af bispevielsen den 9. maj 2010 er taget kontakt til Aalborgs borgmester vedrørende Aalborg bys markering af dagen for bispevielsen. Det gamle rådhus og pladsen foran er reserveret hertil. Borgmesteren har tilkendegivet at kommunen meget gerne vil stå for Aalborg bys markering af bispevielsen.

Biskoppen takkede alle for et godt møde og afslutningsvis sang man nr. 401 ”Guds ord der er vort arvegods” i Den danske salmebog.

Kalmaleri i Sæby kirke, Akvarel

147 Regnskab for Aalborg Stiftsfond for året 2008/2009

RESULTATOPGØRELSE 1/6-2008 - 31/5-2009

INDTÆGTER: 2007/2008 Bidrag fra provstierne ...... 0 347.494 Renteindtægter ...... 15.020 33.936 Andre indtægter ...... 0 0

15.020 381.430

UDGIFTER: Tilskud til rejser ...... 0 36.901 Tilskud til kurser ...... 0 102.582 Andre tilskud ...... 0 187.734 Stiftsbogen ...... 0 183.794 Stiftspræstemøde ...... 0 91.564 Stiftsbiblioteket ...... 0 18.551 Stiftsmenighedsmøde ...... 259.752 0 Diverse udgifter ...... 10.318 20.708

270.070 641.834

Resultat ...... -255.050 -260.404

148 STATUS PR. 31/5 2009 31/5-2008 AKTIVER: Den Danske Bank Danske Bank erhvervskonto 3694-044999 . . 20.144 252.232 Danske Bank girokonto 411-2113 ...... 393.730 279.065 Obligationsbeholdning ...... 2.848 3.113 Diverse tilgodehavender ...... 0 82.290

416.722 616.700

PASSIVER: Diverse skyldige beløb ...... 68.072 13.000 Chr. P. Hansen og Hustrus fond for almenvelgørende formål ...... 25.000 25.000 Formue pr. 1. juni 2008 . . . . . 578.700 Årets resultat ...... -255.050 Formue pr. 31. maj 2009 . . . . 323.650 323.650 578.700

416.722 616.700

Stiftskassereren i Aalborg, den 7. september 2009

stiftskasserer

Revisionspåtegning Vi har revideret årsregnskabet for Aalborg Stiftsfond for regnskabsåret 1. juni 2008 – 31. maj 2009 omfattende resultatopgørelse, aktiver og passiver. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med almindelig anerkendt regnskabspraksis. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl.

149 Ved denne risikovurdering overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshand- linger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. maj 2009 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. juni 2008 – 31. maj 2009 i overensstemmelse med almindelig anerkendt regnskabspraksis og gældende lovgivning. Aalborg, den 14. september 2009 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kurt Birk statsautoriseret revisor Godkendt på Aalborg Stifts Landemode, den 25. september 2009

Akvarel frit efter romansk granithoved

150 Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede

Stiftskontorchef Jørgen Lützau Larsen Hovedområder: Biskoppens amanuensis. Ledelsesansvar i stiftsadministrationen. Menighedsrådenes funktion. Generel juridisk sagsbehandling, rådgivning og vejledning herunder kirkefunktionærsager, generelle forhold vedrørende gravstedstakster m.v. Menighedsråds- valg, øvrige valgforhold. EDB-ansvar.

Stiftsfuldmægtig (souschef) Helle Hindsholm Hovedområder: Generel juridisk sagsbehandling, rådgivning og vejledning herunder approbationer d.v.s. sagsbehandling i forbindelse med byggesager ved kirker, kirkegårde m.m. Vejledning og sagsbehandling vedrørende orgelsager, orgeludbud m.v. Vejledning i relation til præsteboliger, sognegårde og præstegårdsbrug. Vurdering af tjenesteboliger. Sagsbehandling i forbindelse med opslag af præste- stillinger og ansættelse i præstestillinger. Kørselsgodtgørelse og tele- fongodtgørelse til præster. Gennemgang og vejledning i forbindelse med udformning af rådgivningsaftaler i større byggesager. Forhold vedrørende EU-udbud. Forhold vedrørende energimærkning i folkekirken, rådgivning m.v. vedrørende nye overenskomster i folkekirken.

Stiftsfuldmægtig Marie Johansen Hovedområder: Generel juridisk sagsbehandling, rådgivning og vejledning. Juridisk sagsbehandling vedrørende fysisk planlægning (kommuneplaner, lokalplaner, regionplaner). Gravstedssager, le- gatsager. Indplacering m.v. vedrørende præsteansættelser. Juridisk sagsbehandling, rådgivning og vejledning vedrørende gravermed- hjælpere. Sagsbehandling vedrørende sognemedhjælpere. Rådgivning m.v. vedrørende de nye overenskomster i folkekirken.

Stiftskasserer Ruth Holm Hovedområder: Daglige ledelsesfunktioner vedrørende økonomi- og regnskabsafdelingen. Ansvar for kasse, budget og regnskab, forvaltning af likvide midler og værdipapirer, likviditetsstyring og udlån. Systemansvarlig for Navision Stat og Stifternes Økonomisystem (SØS) i Aalborg Stift. Regnskabsansvarlig for Det bindende Stiftsbi- drag, Stiftsfonden, Det mellemkirkelige Stiftsudvalg m.v.

151 Kontorfuldmægtig Lene Mogensen Hovedområder: Generel sagsbehandling, herunder udarbejdelse af koncepter til approbationer vedrørende kirkeistandsættelser, kirke- gårde m.v. Ansvar for stiftsadministrationens interne administration med hensyn til ansættelser, anciennitet, ferie, tidsregistrering m.v. samt medvirken ved praktisk gennemførelse af kasseeftersyn. An- svarlig for stiftsøvrighedens materiale til Stiftsbogen.

Kontorfuldmægtig Susanna Koch Hovedområder: Generel sagsbehandling vedrørende præster, herunder flyttegodtgørelse, befordringsgodtgørelse, varmebidrag. boligbi- drag og pension. KA-superbruger. KIS-ansvarlig, herunder vedligeholdelse af menighedsråd (Sogneportal), vedligeholdelse af præste- stillinger (Sogneportal), vedligeholdelse af diverse udvalg. Ad hoc opgaver for stiftskontorchefen. Opgaver vedrørende SBL-protokol. Lokalt ansvar for Stiftets journalsystem (Acadre). Afløsning i journa- len under ferie, sygdom m.v. Løsning af opgaver for Kirkeministeriets IT-Kontor (20 %). Landsdækkende Intranetredaktør. Bogholder - økonomimedarbejder Susanne Ebdrup Christensen Hovedområder: Varetagelse af Stiftsadministrationens daglige bog- føring. Betaling af kreditorer. Varetagelse af varierende økonomi- administrative opgaver i samarbejde med stiftskassereren. Regn- skabsførende for Stiftsfonden, Det mellemkirkelige Stiftsudvalg m.v. Opgaver vedrørende Kompetencefonden.

Kontorfuldmægtig Mette Roskjær Hovedområder: FLØS-ansvarlig (superbruger) for afvikling af løn- kørsler. Lønregistrering i FLØS for stiftspersonale, provstisekretæ- rer, konsulenter, tidligere kirkefunktionærer m.fl. Lønbehandling i FLØS for menighedsrådene i samarbejde med kontorfuldmægtig Dor- the Krogh og kontorfuldmægtig Joan Lehmann Gerdt. Sagsbehand- ling vedrørende kordegne og organister, herunder sagsbehandling i forbindelse med ansættelse, indplacering m.v.

Kontorfuldmægtig Kirsten Broe Houtved Hovedområder: Biskoppens sekretær. Generel omfattende sagsbehandling inden for bispeembedets område. Sagsbehandling i forbindelse med opslag af præstestillinger og ansættelse i præstestillinger. Ansvarlig for bispeembedets materiale til Stiftsbogen.

152 Kontorfuldmægtig Dorthe Krogh Hovedområder: Lønbehandling i FLØS for menighedsrådene i samarbejde med kontorfuldmægtig Mette Roskjær og kontorfuldmægtig Joan Lehmann Gerdt. Lønkørsel i FLØS under kontorfuldmægtig Mette Roskjærs ferie og sygdom. Sagsbehandling vedrørende gravere, kirketjenere, kirkegårdsledere og kirkegårdsassistenter i forbindelse med ansættelse, indplacering m.v. Sagsbehandling vedrørende grav- stedsaftaler. Ansvarlig for indlægning af materiale fra Stiftet på Intranettet.

Kontorfuldmægtig Joan Lehmann Gerdt Hovedområder: Lønbehandling i FLØS for menighedsrådene i samarbejde med kontorfuldmægtig Mette Roskjær og kontorfuldmægtig Dorthe Krogh. Indberetning af løn og lønbehandling for præster i FLØS. Behandling af præsters kørselsgodtgørelser.

Overassistent Maja Nuppenau Hovedområder: Postbehandling - åbning, sortering, forsendelse. An- svar for journalisering og arkivering. Telefonomstilling.

Overassistent Lisa Sandbæk Nielsen Hovedområder: Ansvar for registrering og fakturering af gravstedsaf- taler i SØS (Stifternes Økonomi System). Fremsendelse af gravsteds- aftaleformularer til menighedsrådene m.v. Varetager sekretæropga- ver for biskoppen i samarbejde med dennes sekretær, kontorfuldmæg- tig Kirsten Broe Houtved. Rekvisitioner vedrørende præstekjoler. Sagsbehandling vedrørende fysisk planlægning (kommuneplaner, lokalplaner, regionplaner). Forskellige opgaver vedrørende præsters løn- og ansættelsesvilkår.

Stiftskonsulent og stiftsbibliotekar Lars Rasmussen Brinth Hovedområder: Stiftscentralen og Stiftsbiblioteket: indkøb, registrering og vedligeholdelse af samlingerne til teologi, konfirmandundervisning, religionspædagogik osv. Kontaktsekretær vedrørende kurser, stiftsudvalg, teologisk voksenundervisning, stiftets skole-kirketjenester, samt alle spørgsmål som ikke hører under jura, økonomi og organisation.

153 Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift

Kontorfuldmægtig ADRESSER: Joan Lehmann Gerdt. Aalborg Bispeembede: Kontorfuldmægtig Biskop Søren Lodberg Hvas, Kirsten Broe Houtved. Bispegården, Thulebakken 1, Overassistent Lisa Sandbæk Nielsen 9000 Aalborg, tlf. 98 18 80 88. Kgl. bygningsinspektør: Biskoppen træffes bedst Arkitekt M.A.A. mandag til torsdag kl. 10-12. Niels Vium, Træffes ikke fredag. Mejlgade 7, Postboks 7, 8100 Århus C. Træffes i øvrigt efter aftale. Tlf. 86 13 06 33.

Kontortid: Kirkegårdskonsulent: Mandag-torsdag kl. 9-16, Arkitekt M.A.A. fredag kl. 9-13, lørdag lukket. Mogens Andersen Telefontid: Vibevej 6, 9000 Aalborg Mandag-torsdag kl. 10-15, Tlf. 98 16 59 64. fredag kl. 10-13. Bygningskonsulent Aalborg Stiftsøvrighed: (sager vedr. præsteboliger m.v.): Biskop Søren Lodberg Hvas og Arkitekt M.A.A. stiftamtmand Leif Sondrup, Thyge Jakobsen Thulebakken 1, 9000 Aalborg, Drosselvej 6, 9520 Skørping tlf. 98 18 80 88. Tlf. 96 86 70 80. E-mail: [email protected] Præstegårdskonsulent: Kontortid: Gårdejer Holger Thomsen Mandag-torsdag kl. 9-16, Ø-center Egholm fredag kl. 9-13, lørdag lukket. Egholm 60, 9000 Aalborg Telefontid: Tlf. 98 17 47 22. Mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Provstirevisorer: PricewaterhouseCoopers På stiftskontoret er ansat: Skelagervej 1 A Stiftskontorchef Jørgen Lützau Larsen. Postboks 69 (Biskoppens amanuensis). 9100 Aalborg Stiftskasserer Ruth Holm. Tlf. 96 35 40 00 Stiftsfuldmægtig Helle Hindsholm. Stiftsfuldmægtig Marie Johansen. Revision af de kirkelige Kontorfuldmægtig Lene Mogensen. kasser m.v. for: Bogholder Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Susanne Ebdrup Christensen Aalborg Vestre, Hadsund, Brønders- Kontorfuldmægtig Mette Roskjær. lev, Frederikshavn, Hjørring Søndre, Kontorfuldmægtig Dorthe Krogh. Hjørring Nordre, Aalborg Østre og Re- Overassistent Maja Nuppenau. bild provstier. Kontorfuldmægtig Susanna Koch.

154 Revisionsfirmaet Revisionsfirmaet Brandt & Sigsten Pedersen Brandt & Sigsten Pedersen Borups Allé 23 Møllevænget 17 9690 Fjerritslev 7760 Hurup Thy Tlf. 96 50 02 00 Tlf. 97 95 18 22

Revision af de kirkelige kasser m.v. Revision af de kirkelige for: Jammerbugt provsti. kasser m.v. for: Sydthy provsti.

Revisionsfirmaet Revisionsfirmaet Brandt & Sigsten Pedersen Brandt & Sigsten Pedersen Thyparken 10 Limfjordsvej 42 7700 Thisted 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 91 11 11 Tlf. 97 72 32 44

Revision af de kirkelige kasser Revision af de kirkelige m.v. for: Thisted provsti. kasser m.v. for: Morsø provsti.

AALBORG BUDOLFI PROVSTI:

Domprovst Arne Mumgaard Provstiudvalget har konstitueret sig Dronning Christines Vej 20 med Peter Stilling som formand. 9000 Aalborg, tlf. 98 12 27 11 E-mail: [email protected]. Del af Aalborg kommune, der omfatter sognene: Medlemmer (valgte): Domsognet med Domkirken (Budolfi Hanne Stenbakken, kirke) og Klosterkirken, Ansgars, Østre Kanalgade 4, 4. th., Hans Egedes, Hasseris, Margrethe, 9000 Aalborg. Skt. Markus, Vejgaard, Vesterkær, Vor Frelsers, Vor Frue. Finn Thorsen, Golfparken 89, st., 9000 Aalborg. Provstiets kontonummer: 1559-0007218427. Lars Pedersen Egholm 50, 9000 Aalborg.

Peter Stilling, Skræmvej 162, Skræm, 9690 Fjerritslev.

155 AALBORG NORDRE PROVSTI:

Provst Ole Rysgaard Madsen, Provstiudvalget har konstitueret sig Klitgårdsvej 30, 9382 Tylstrup, med provst Ole Rysgaard Madsen som tlf. 98 26 14 38. formand. E-mail: [email protected].

Medlemmer (valgte): Del af Aalborg kommune, Jens Christian Moberg Andreasen, der omfatter sognene: Ahornvej 3, Vester Hassing, Horsens, Hammer, Vodskov, Hvorup, 9310 Vodskov. (Nørre Uttrup), Lindholm, (Løvvan- gen), Nørresundby, Sulsted, (Vest- Karla Havn Eriksen, bjerg), Ajstrup, Vadum, Hals, (Hou), Skolevej 36, 9400 Nørresundby. Ulsted, Vester Hassing, Øster Has- sing, (Gaaser). Ole Guldbæk Dahl, Kornelparken 84, 9310 Vodskov. Provstiets kontonummer: 7454-102126-2. Harry Brix, Primulavej 8, 9380 Vestbjerg.

AALBORG VESTRE PROVSTI:

Provst Jens-Anders Overgaard Djernes Provstiudvalget har konstitueret sig Sygehusvej 2, 9240 Nibe, med provst Jens-Anders Overgaard tlf. 98 35 10 35. Djernes som formand. E-mail: [email protected]. Del af Aalborg kommune, Medlemmer (valgte): der omfatter sognene: Bent Christensen Flyvholm, Nibe, Vokslev, Sebber, Bislev, Hyldemorvej 35, 9230 Svenstrup. Ejdrup, Farstrup, Lundby, St. Ajstrup, Nørholm, Sønderholm, Frejlev, Albert Fristrup Andersen, Svenstrup, Ellidshøj, Ferslev, Dall, Skalledamsgårdvej 2, 9240 Nibe. Volsted, Godthåb.

Ejnar Haugaard Thomsen, Provstiets gironummer: 643-3197. Engblommevej 13, 9230 Svenstrup.

Bo Klinkenborg Larsen, Morten Vinges Vej 48, Sønderholm, 9240 Nibe.

156 AALBORG ØSTRE PROVSTI:

Provst Peter Anton Krogsøe, Lone Landkildehus, Birke Allé 41, 9200 Aalborg SV, Dalsgaardvej 14, Nr. Kongerslev, tlf. 98 33 30 05. 9293 Kongerslev. E-mail: [email protected] Provstiudvalget har konstitueret sig Medlemmer (valgte): med provst Peter Anton Krogsøe som Bent Jansson, formand. Lykkegårdsvej 46, 9210 Aalborg SØ. Del af Aalborg kommune, Gunnar Høj, der omfatter sognene: Nygaardsvej 46A, 9260 Gistrup. Skalborg, Nørre Tranders, (Rørdal), Sønder Tranders, (Gug), Gunderup, Ejgil Hougaard Kjær, Nøvling, Gistrup, Romdrup, Klarup, Langholtvej 6, 9200 Aalborg SV. Gudum, (Gudumholm), Lillevorde, Mou, (Dokkedal), Sønder Kongerslev, Robert Madsen, Nørre Kongerslev, Komdrup, Stor- Skodsborgvej 37, 9270 Klarup. vorde, Sejlflod.

Claus Johansen, Provstiets kontonummer: Gadekærsvej 35, 9280 Storvorde. 9037 2265783166.

BRØNDERSLEV PROVSTI:

Provst Ole Skovgaard Sørensen, Provstiudvalget har konstitueret sig Slåenvej 16, Serritslev, med Anders Brødbæk Hummelmose 9700 Brønderslev, som formand. tlf. 98 83 70 75. E-mail: [email protected]. Brønderslev kommune, der omfatter sognene: Medlemmer (valgte): Brønderslev, Serritslev, Tolstrup, Anders Brødbæk Hummelmose, (Øster Hjermitslev), Stenum, Jerslev, Fini Henriques Kvt. 21, (Mylund), Hellum, Øster Brønderslev, 9700 Brønderslev. Hallund, Tise, Voer, Agersted, Aså- Melholt, (Melholt), Dronninglund, Jørgen Nielsen, (Dorf), Hellevad, Ørum, Hjallerup. Tryvej 91, Try, 9330 Dronninglund. Provstiets kontonummer: Knud Larsen Pedersen, 9070-000-00-71129. Filholmvej 144, Filholm, 9700 Brønderslev.

Torben Georg Sanden, Konstantinsvej 4, 9320 Hjallerup.

157 FREDERIKSHAVN PROVSTI:

Provst Jens Jacob Kaufmann Jensen Jens Christian Peter Christensen, Borgergade 37, Hjørringvej 285, 9750 Øster Vrå. 9362 Gandrup, tlf. 98 25 90 64 Provstiudvalget har konstitueret sig E-mail: [email protected]. med provst Jens Jacob Kaufmann Jen- sen som formand. Medlemmer (valgte): Linda Lykke Steengaard, Frederikshavn kommune, Hanetoften 27, Ravnshøj, der omfatter sognene: 9900 Frederikshavn. Albæk, (Lyngså), Hørby, (Badskær), Understed, Karup, Skæve, Torslev, Poul Erik Karlsson, (Østervrå), Volstrup, Sæby, Frede- Stærevej 6, 9900 Frederikshavn. rikshavn, Abildgård, Bangsbostrand, (Fladstrand), Elling, (Strandby), Villy Frank Hejslet, (Jerup), Flade, Gærum, Aasted, (Kvis- Grønnegade 12, st. tv., 9300 Sæby. sel), Skærum, Skagen, (Hulsig), Raa- bjerg, (Aalbæk). Arne Waage Beck, Plantagevej 5, 9982 Ålbæk Provstiets gironummer: 124-64606.

HADSUND PROVSTI:

Provst Carsten Bøgh Pedersen Provstiudvalget har konstitueret sig Præstevej 1, Vive, med provst Carsten Bøgh Pedersen 9560 Hadsund, tlf. 98 57 10 93. som formand. E-mail: [email protected]. Del af Mariagerfjord kommune, Medlemmer (valgte): der omfatter sognene: Dorrit Ruth Andersen, Als, (Øster Hurup), Skelund, Visborg, Skelund Hovedgade 14, Skelund, 9560 Hadsund, Vive, Astrup, Rostrup, Oue, Hadsund. Valsgaard, Rold, Vebbestrup, Storar- den (Arden). Ellen Grønlund Aaby, Hybenvej 19, Als, 9560 Hadsund. Provstiets kontonummer: 9214-214-56-23882. Rita Rydborg, Hadsundvej 15, Astrup, 9500 Hobro.

John Bastrup, Skrænten 27, 9560 Hadsund.

158 HJØRRING NORDRE PROVSTI:

Provst Ole Dybro, Tove Brændstrup, Astrupvej 181, 9870 Sindal, Doktorvejen 9, Byrum, 9940 Læsø. tlf. 98 93 52 08. E-mail: [email protected]. Hjørring Søndre provsti og Hjørring Nordre provsti har oprettet fælles Medlemmer (valgte): provstiudvalg. Provstiudvalget har Gert Nørgaard Frederiksen, konstitueret sig med Poul Arthur Bach Valmuevej 12, 9760 Vrå. som formand.

Jens Peter Skjølstrup Madsen, Del af Hjørring kommune, Lendumvej 469, Lendum, 9870 Sindal. der omfatter sognene: Sindal, Tolne, Mosbjerg, Ugilt, Astrup, Lisbeth Haasen Jensen, Lendum, Hørmested, Hirtshals, (Em- Spøttrupvej 4, 9800 Hjørring. mersbæk), Horne, Asdal, Tornby, Vidstrup, Tversted, (Sørig), Uggerby, Poul Arthur Bach, Bindslev, Bjergby, Mygdal. Sønderbro 13, 9881 Bindslev. Læsø kommune, der omfatter sognene: Thomas Vagner Borrisholt, Byrum, Hals (Østerby), Vesterø. Degnevænget 121, Bjergby, 9800 Hjørring. Provstiets gironummer: 869-1002.

HJØRRING SØNDRE PROVSTI:

Provst Lars-Erich Stephansen, Tove Brændstrup, Store Kirkestræde 15, 9800 Hjørring, Doktorvejen 9, Byrum, 9940 Læsø. tlf. 98 92 11 90. E-mail: [email protected]. Hjørring Søndre provsti og Hjørring Nordre provsti har oprettet fælles Medlemmer (valgte): provstiudvalg. Provstiudvalget har Gert Nørgaard Frederiksen, konstitueret sig med Poul Arthur Bach Valmuevej 12, 9760 Vrå. som formand.

Jens Peter Skjølstrup Madsen, Del af Hjørring kommune, Lendumvej 469, Lendum, 9870 Sindal. der omfatter sognene: Sankt Catharinæ, Sankt Hans, Sankt Lisbeth Haasen Jensen, Olai, Vrejlev, Hæstrup, Taars, (Mor- Spøttrupvej 4, 9800 Hjørring. ild), Bistrup, Skallerup, Vennebjerg, Maarup, Børglum, Løkken-Furreby, Poul Arthur Bach, Vejby, Sejlstrup, Harridslev, Rakkeby, Sønderbro 13, 9881 Bindslev. Rubjerg, Lyngby, Jelstrup, Vrensted, Vraa, Em. Thomas Vagner Borrisholt, Degnevænget 121, Bjergby, Provstiets kontonummer: 9800 Hjørring. 7406-1401852.

159 Provsteinddeling pr. 1. januar 2009 Kommuner: Sort streg Provstier: Farveinddeling Sogne: Hvid streg

Aalborg Stift 1. Aalborg Budolfi provsti 2. Aalborg Nordre provsti 3. Aalborg Vestre provsti 4. Aalborg Østre provsti 5. Brønderslev-Dronninglund provsti 6. Frederikshavn provsti 7. Hadsund provsti 8. Hjørring Nordre provsti 9. Hjørring Søndre provsti 10. Jammerbugt provsti 11. Rebild provsti 12. Sydthy provsti 13. Thisted provsti 14. Morsø provsti

160 161 JAMMERBUGT PROVSTI:

Provst Poul Farsinsen, Provstiudvalget har konstitueret sig Kirkevej 40, 7741 Frøstrup, med provst Poul Farsinsen som for- tlf. 97 99 09 03. mand. E-mail: [email protected]. Jammerbugt kommune, Medlemmer (valgte): der omfatter sognene: Knud Borregaard Brovst, Øland, Langeslund, Lerup, Højlundsvej 31, Manstrup Tranum, (Koldmose), Torslev, Øster 9690 Fjerritslev. Svenstrup, Kollerup, (Fjerritslev), Hjortdal, Klim, Thorup, Vust, Kettrup, Claus Drustrup Clausen, Gøttrup, Haverslev, Skræm, Bejstrup, Gaaen 26, Faarup, 9493 Saltum. Aaby, Vedsted, Biersted, Gjøl, Ing- strup, Vester Hjermitslev, Saltum, Al- Hans Jørgen Sørensen, strup, Jetsmark, Hune, (Rødhus). Kirkegade 37, 9460 Brovst. Provstiets kontonummer: Orla Højmark, 9070-1622107747 Birkefredsvej 14, Øland, 9460 Brovst.

REBILD PROVSTI:

Provst Holger Lyngberg, Søren Sømod Flou, Nørvad 1, Ravnkilde, 9610 Nørager, Fruerhusvej 18, Solbjerg, 9574 Bælum. tlf. 96 72 44 55 E-mail: [email protected] Provstiudvalget har konstitueret sig med provst Holger Lyngberg som formand. Medlemmer (valgte): Bent Mejlby Hansen, Rebild kommune, Solkrogen 10, Rørbæk, 9500 Hobro. der omfatter sognene: Skørping, (Skørping Nykirke), Fræer, Jørn Krogholm Pedersen, Gerding, Blenstrup, St. Brøndum, Mølhøjvangen 42, 9610 Nørager. Siem, Thorup, Skibsted, Lyngby, (Terndrup), Bælum, Solbjerg, Øster Henning Immanuel Langdahl, Hornum, Buderup, (Sørup), Gravlev, Hulvejen 18, Mastrup, 9530 Støvring. Aarestrup, Haverslev, Sønderup, Sul- drup, Veggerby, Kongens Thisted, Bin- Johan Rafaelsen, derup, Durup, Brorstrup, Ravnkilde, Jyllandsgade 63, Fræer Purker, Rørbæk, Grynderup, Stenild. 9520 Skørping. Provstiets kontonummer: Niels Jørgen Odgaard, 9223 3405625090. Søbakken 5, 9541 Suldrup.

162 SYDTHY PROVSTI:

Provst Jens F. Munksgaard, Provstiudvalget har konstitueret sig Kirkevej 40, 7760 Hurup Thy, med provst Jens F. Munksgaard som tlf. 97 95 11 84. formand. E-mail: [email protected]. Del af Thisted kommune, Medlemmer (valgte): der omfatter sognene: Bent Christensen, Vestervig, Agger, Hurup, Bedsted, Knakkergårdsvej 26, Skyum, Grurup, Boddum, Ydby, Helligsø, Get- 7752 Snedsted. trup, Visby, Heltborg, Hassing, Villers- lev, Hvidbjerg v. Aa, Ørum, Lodbjerg, Willy Mardal, Hørdum, Skyum, Harring, Stagstrup, Legindvej 102, Sønderhå, Snedsted, Nørhaa, (Stenbjerg), Sønder- 7752 Snedsted. haa, Hørsted.

Ella Sørensen, Provstiets kontonummer: Klostermøllevej 71, 7770 Vestervig. 9111-0595669618.

Ingrid Jørgensen, Tjørnevænget 13, 7760 Hurup.

THISTED PROVSTI:

Provst Henning Bjørndal Sørensen, Provstiudvalget har konstitueret sig Hindingvej 1, Nors, med provst Henning Bjørndal Søren- 7700 Thisted, tlf. 97 98 10 30 sen som formand. E-mail: [email protected]. Del af Thisted kommune, Medlemmer (valgte): der omfatter sognene: Ove Thingstrup Holler, Øsløs, Vesløs, Arup, Hunstrup, Øste- Vestermøllevej 11, Klitmøller, rild, Sennels, Hillerslev, Kaastrup, 7700 Thisted. Nors, Tved, Øster Vandet, Vester Van- det, Skinnerup, Sjørring, Thorsted, Gunnar Kristensen Smed, Hundborg, Jannerup, Vang, Vorupør, Norsvej 81, Nors, 7700 Thisted. Skjoldborg, Kallerup, Thisted, Tilsted, Hansted, Klitmøller, Ræhr, Vigsø, Kirsten Margrethe Kanstrup, Hjardemål, (Hjardemål Klit), Tøm- Eshøjvej 1, 7700 Thisted. merby, Lild, (Lildstrand).

Mads Frost Jensen, Provstiets kontonummer: Ranunkelvej 6, Hillerslev, 9090 0000878723. 7700 Thisted.

163 MORSØ PROVSTI:

Provst Henning Toft Bro, Ove Bisgaard, Toftegade 23, 7900 Nykøbing Mors, Hulhøjen 31 B, Ejerslev, tlf. 97 72 02 72. 7900 Nykøbing Mors. E-mail: [email protected]. Provstiudvalget har konstitueret Medlemmer (valgte): sig med provst Henning Toft Bro Karl Kristian Mehl Pedersen, som formand. Brogårdsvej 20, Ljørslev, 7900 Nykøbing Mors. Morsø kommune, som omfatter sognene: Bodil Pedersen, Nykøbing Mors, Lødderup, Elsø, Frøs- Vestmorsvej 54, Outrup, lev, Mollerup, Outrup, Karby, Tæ- 7900 Nykøbing Mors. bring, Rakkeby, Redsted, Hvidbjerg, (Agerø), Vejerslev, Ljørslev, Ørding, Aksel Boel, Øster Assels, Vester Assels, Blidstrup, Ranunkelvej 10, 7900 Nykøbing Mors. Sejerslev, Ejerslev, Jørsby, Flade, Bjergby, Sundby, Solbjerg, Dragstrup, Jens Bruhn, Skallerup, Galtrup, Øster Jølby, Næssundvej 463, Karby, 7960 Karby. Erslev, Tødsø, Alsted, Sønder Draaby.

Karen Margrethe Bækhøj, Provstiets gironummer: 904-7166. Tinghøjvej 48, Tøving, 7950 Erslev

Hellum kirke.

164 Det mellemkirkelige Stiftsudvalg

En gruppe unge nordjyder fik sidste sommer nye venner i Cambodia. De unge rejste for Abildgård kirke i Frederikshavn og besøgte kirkens venskabsforbindelse i Cambodia med det formål at styrke den levende kontakt mellem de to kirker.

I Margrethekirken havde man i pinsen et vellykket besøg af en gruppe fra kirkens venskabskirke i Estland. Gennem 17 år har mange fra de to kirker været på gensidige besøg hos hinanden, så der er knyttet nære og holdbare bånd.

Begge de to arrangementer gennemførtes med tilskud fra Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Aalborg stift. Andre eksempler kunne nævnes på besøg, inspirationsrejser, arrangementer og internationale kurser og konferencer, som stiftsudvalget har inviteret til eller givet støtte til.

Netop nu ændres vilkårene for det mellemkirkelige arbejde. Hidtil har arbejdet ude i stifterne været varetaget af mellemkirkelige stiftsudvalg, som er blevet valgt af menighedsrådene. Dette er nu ændret. For fremtiden lægges det mellemkirkelige arbejde ind under de nye stiftsråd. Stiftsrådet kan vælge at nedsætte et mellemkirkeligt udvalg, som altså ikke længere nødvendigvis vælges direkte af menighedsrådene.

Også finansieringen af det mellemkirkelige arbejde er ændret. Hidtil er Det mellemkirkelige Stiftsudvalgs arbejde blevet finansieret af frivillige bidrag fra menighedsrådene. Sådan er det ikke mere. Stiftsudvalgets budget dækkes nu af Det bindende Stiftsbidrag. Det mellemkirkelige Stiftsudvalg kan dog stadig bede om bidrag (kollekter) til særlige projekter, som f.eks. det nu afsluttede tre-årige projekt, der har støttet unges uddannelse i Gaza.

Af sognepræst Niels Grymer formand for Det mellemkirkelige Stiftsudvalg

165 Aalborg Stifts Udvalg for det mellemkirkelige arbejde

Valgte medlemmer for perioden 1. april 2006 til 31. marts 2010.

Læge medlemmer: Lis Andersen, Pajhedevej 104, 9740 Jerslev (næstformand). Henning Immanuel Langdahl, Hulvejen 18, Mastrup, 9530 Støvring. Birgit Marie Thomassen, Bogfinkevej 33, 9352 Dybvad. Henning Thomsen, Agnetevej 5, 9000 Aalborg.

Gejstlige medlemmer: Sognepræst Villy Mølgaard, Vestre Fjordvej 61, 9000 Aalborg. Sognepræst Niels Grymer, Klintevej 18, 9000 Aalborg (formand).

Født medlem: Biskop Søren Lodberg Hvas, Bispegården, Thulebakken 1, 9000 Aalborg.

Sekretær for udvalget: Studenterpræst Christen Staghøj Sinding, Furrebyvej 12, 9480 Løkken.

Vang kirke i Thy

166 Stiftsråd – Aalborg stift

Stiftsrådets funktionsperiode er 4 år og påbegyndes den 1. november 2009, jfr. § 2 i Kirke-ministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009 om stiftsråd.

Menighedsrepræsentanter:

AALBORG BUDOLFI PROVSTI HJØRRING SØNDRE PROVSTI Sten Erik Lorentzen Løvgreen Gert Nørgaard Frederiksen Solbyen 8 Valmuevej 12 9000 Aalborg 9760 Vrå

AALBORG NORDRE PROVSTI HJØRRING NORDRE PROVSTI Ole Dørum Jensen Thomas Vagner Borrisholt Stakladen 4 Degnevænget 121, Bjergby 9380 Vestbjerg 9800 Hjørring

AALBORG VESTRE PROVSTI JAMMERBUGT PROVSTI Ejnar Haugaard Thomsen Ejvin Krukow Engblommevej 13 Vangvejen 93, Haverslev Vang 9230 Svenstrup 9690 Fjerritslev

HADSUND PROVSTI THISTED PROVSTI Elin Kristine Klitgaard Mads Frost Jensen Sv. Schous Allé 12 Ranunkelvej 6, Hillerslev 9560 Hadsund 7700 Thisted

BRØNDERSLEV PROVSTI SYDTHY PROVSTI Jørgen Nielsen Ingrid Jørgensen Tryvej 91, Try Tjørnevænget 13 9330 Dronninglund 7760 Hurup Thy

FREDERIKSHAVN PROVSTI MORSØ PROVSTI Villy Steen Møller Carsten Christensen Istedvej 37 Mosegårdsvej 10A, Tødsø 9900 Frederikshavn 7900 Nykøbing Mors

167 AALBORG ØSTRE PROVSTI Præster: Anne Steenberg Sognepræst Aagade 6, Gudumholm Kirsten Staghøj Sinding 9280 Storvorde Furrebyvej 12 9480 Løkken REBILD PROVSTI Jytte Abildgaard Sognepræst Gravlevvej 58, Gravlev Jens Christian Meldgaard 9530 Støvring Brorholtvej 25 9430 Vadum Domprovst: Domprovst Arne Mumgaard Sognepræst Dronning Christines Vej 20 Mette Moesgaard Jørgensen 9000 Aalborg Ternevej 2 7900 Nykøbing Mors Provst: Jens Fahnøe Munksgaard Kirkevej 40 7760 Hurup Thy

Vidstrup kirke.

168 169