Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Den himmelske gudstjeneste Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Aalborg Stiftsbog 2009 2 Aalborg Stiftsbog 2009 Udgivet af Aalborg Stifts Landemode 3 Aalborg Stiftsbog 2009 52. årgang Udgivet af Aalborg Stifts Landemode Redaktionsudvalg: Biskop Søren Lodberg Hvas . Domprovst Arne Mumgaard Provst Henning Bjørndal Sørensen Redigeret af: Provst Lars-Erich Stephansen Redaktionssekretær sognepræst Niels Christian Lassen Grafisk tilrettelæggelse, tegninger og akvareller: Henrik Bygholm Teknisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring Miljøcertifikat ISO 14001 ISSN 0107-5055 Ved henvendelse til redaktionen vil alle copyright-spørgsmål blive behandlet efter gældende regler. Omslag (for- og bagside): Claus Ørntoft har i mange år arbejdet med løven som sindbillede og dens tvety- dighed i den kristne tradition. Ved Odense Valgmenighedskirke opstilledes i 1991- 93 en dobbeltskulptur, hvor løven til venstre bekæmper slangen og symboliserer Kristus. Til højre bekæmper Samson løven, der også kan repræsentere det onde. Claus Ørntoft brugte i 2000 motivet med løven og slangen i et forslag til en ud- smykning af konsistoriebygningen ved Odense Domkirke. Menighedsrådet var begejstret for idéen, men det kongelige bygningssyn nedlagde veto. Titelblad: ”Menneskedyr” i Bjergby 2007-2008. Fotos: Claus Ørntoft 4 Indhold Forord . 7 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2009 Af provst Henning Bjørndal Sørensen . 9 På farten i Aalborg Stift gennem 18 år Af biskop Søren Lodberg Hvas . 13 Den himmelske gudstjeneste Af biskop Kresten Drejergaard . 31 Den levende kirke Af sognepræst Mikkel Wold . 41 Korset Af sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen . 49 Det religiøse element i Claus Ørntofts skulpturer Af provst Lars-Erich Stephansen . 61 2. del Rundt i stiftet . 73 Nyt fra stiftsudvalgene . 75 Fra provstierne . 88 Ordinationer i Aalborg Stift . 117 Nyansættelser i Aalborg Stift . 120 Vikariater i Aalborg Stift . 125 Præster, der har fået bevilget afsked . 128 Døde . 129 Meddelelser fra stiftet . 130 Oversigt over Aalborg Stiftsmidlers likviditet pr. 11. september 2009 . 132 Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelse af folkekirken i 2008 . 133 5 Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i 2008 . 134 Aalborg Stifts Landemodeakt 2009 . 135 Regnskab for Aalborg Stiftsfond for året 2008/2009 . 148 Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede . 151 Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift . 156 Kort over Aalborg Stifts provstier . 160 Det mellemkirkelige Stiftsudvalg . 165 Aalborg Stifts udvalg for det mellemkirkelige arbejde . 166 Stiftsråd - Aalborg Stift . 167 Biersted kirke. 6 Forord Stiftsbogen 2009 er helt naturligt præget af, at Søren Lodberg Hvas stop- per som biskop over Aalborg Stift med udgangen af april 2010. Hoved- artiklen er hans indlæg på stiftsmenighedsrådsmødet den 16. maj, ”På farten gennem Aalborg Stift gennem 18 år”. Det er et ”mandsmindefore- drag”, hvori han fortæller om sin baggrund og sin tid som biskop. Hans landemodeberetning, ”Kærlighed til folkekirken” kan læses som en status i forlængelse heraf, og begge indlæg kunne for så vidt samles under over- skriften: Vi skal være vores kristendom bekendt. Vi bringer dernæst Kresten Drejergaards foredrag fra stiftsmenigheds- rådsmødet, ”Den himmelske gudstjeneste”, som er en munter og pædago- gisk indføring i folkekirkens gudstjeneste gennem en sammenligning med en traditionel dansk familiefest. På stiftspræstemødet i Slettestrand den 9.-10. juni holdt sognepræst og lektor Mikkel Wold foredrag om ”Den levende kirke”. Heri advarede han mod en markedsgørelse af kirken og understregede vigtigheden af at fastholde kirkens fornemste opgave, som er forkyndelsen, sjælesorgen og undervisningen. Alle tre forfattere har således fat i de helt centrale ting i kirkens liv, og meget passende indledes stiftsbogen med provst Henning Bjørndal Søren- sens landmodeprædiken om barnedåbens centrale betydning. I den sidste artikel præsenterer undertegnede billedhugger Claus Ørntoft, en i kirkelig sammenhæng noget overset kunstner, selv om der er teologi- ske elementer bag næsten alt, hvad han laver. Anden del af stiftsbogen er som altid en blandet præsentation dels af navnestof, dels af hvad der sker af stort og småt både i provstierne og i de udvalg, hvis arbejde henvender sig bredt til hele stiftet. Alt sammen afspejler det et stift, hvor der er en meget stor aktivitet – og mange men- nesker, som holder af folkekirken og engagerer sig i den. Endelig er der grund til at nævne, at det nu er tredivte år Henrik Byg- holm har lavet layout på stiftsbogen, kompetent og professionelt og som altid i en klassisk tradition. Tak for det. Lars-Erich Stephansen 7 Nors kirke. Foto: Henrik Bygholm, 8 Prædiken ved landemodegudstjenesten 2009 Af provst Henning Bjørndal Sørensen HL Fastelavnssøndag - Ps 8 – Matt 3,13-17 343(521) – 20(272) / 319(532) – 400(494) ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åb- nede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag! Man siger, at klæder skaber folk. Og noget er der om snakken.. Til dagligt, året rundt, i større eller mindre grad, er vi bevidste om, at vi udsender bestemte signaler helt afhængig af, hvad tøj vi går i. Og vi skifter tøj, alt afhængig af, hvad vi skal, og hvem vi skal være sammen med. Og vi har tøj til arbejde, til dagligdag og til fest. Nogen går i genkendelige unifor- mer, som f.eks. præsten, politibetjenten, sygeplejersken for på den måde at udsende et ganske bestemt signal. Man kan også skjule en mangfoldighed af skavanker bag tøjet. Den skæve ryg, topmaven, - alt dette kan skjules ved tøjets snit og mønstre, ved far- ver og striber. Da Adam og Eva havde syndet i paradisets have, da de havde spist af æblet fra visdommens træ, og det havde afsløret dem - da skjulte de dette, deres nøgenhed med palmeblade, da Gud kom for at møde dem. De for- søgte at skjule deres synder, forsøgte at dække det, der nu var åbenbart for dem og for Gud. Jeg har set en film, hvori der indgik en dåbsscene ved en flod, ligesom vi hører om det i evangeliet til i dag. Det var voksendåb, en baptistdåb, 9 blandt amerikanske sydstatsnegere. Det foregik en dejlig sommerdag ved en flod. Vi så hele menigheden komme, syngende deres gospelsalmer, vandrende i flok ned mod floden, hvor nogle af menighedens voksne skulle døbes. I det varme dejlige vejr var alle i smukke, hvide, lette, luftige, løst- hængende gevandter. Men da de, der skulle døbes, var trådt ud i floden, og var blevet dukket helt ned under vandet og kom op igen, var det hvide tøj nu ikke længere hvidt men gråt, og det hang nu helt ind til kroppen, og man kunne se de mennesker, - der tidligere var dækket af det hvide, lette flagrende tøj, - nu stå næsten helt afklædte og nøgne, - og det var ikke ubetinget et smukt syn. Sådan kan man sige, at dåben klædte dem af. Nu var der intet der kunne skjules. De dukkede op af dåbens vand, afklædte og nøgne. Sådan står vi ved dåben, afklædte og nøgne. En hvilket som helst dåb, - hvad enten det drejer sig om et spædbarn, et stort barn, et ungt menneske, en voksen eller en olding, - er en barnedåb, for så vidt den foregår på barnedåbens præmisser, - således som det netop fastholdes i dåbsritualet: ”den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.” Dåben klæder os på en måde ikke på, men af. Det at blive døbt er at ud- stille sig selv som man er, med de fejler, skavanker og mangler man har. Det er at erkende, at her har jeg intet at komme med, tro eller lignende, her har jeg intet at rose mig af, intet at skjule mig bag, - men her får jeg alt givet, sådan som jeg nu er. Det er barnedåb. Derfor er rigtigst at døbe med barnedåben, for lige så snart vi bliver bare lidt større end spæde, så vil vi være noget i os selv. Og at ville være noget i os selv i forhold til Gud, er det samme som at ringeagte dåbens gave. Den dåb trådte Vorherre også ud i, og Johannes fattede simpelthen ikke, hvad Jesus dog ville ude hos ham. Hvorfor han, Guds Søn, ville og skulle døbes dér, - døbes sammen med og iblandt alle disse syndere, angrende og søgende mennesker. Hvad skulle han dér i dette beskidte og forplumrede vand? Men Jesus insisterede på, at dette ville han. Nu hang det ikke sammen længere. Her havde han, Johannes, troet, at bare man lyttede, bare man gjorde bod, omvendte sig, og lod sig døbe, - alt sammen i den rigtige rækkefølge, - oprigtigt og uden vaklen eller tvivl, så ville den ventede Messias komme, så ville døren til himlen være åben. 10 Døbefont Vester Vandet kirke. Foto: Niels Clem- mensen. Men så kom han, denne Jesus af Nazareth, Guds søn, den ventede Mes- sias, folkets frelser og befrier, ham der på ny skulle åbne døren mellem jord og himmel, - og så ville han selv døbes med den dåb, som Johannes havde døbt syndere med i hobetal. Der er ikke bibelsk belæg for barnedåb. Jesus blev jo selv døbt som vok- sen, men ved at holde fast i barnedåben, får vi sagt noget afgørende om dåben, - at når den åbner døren til himlen, så er det ikke fordi vi, som Johannes Døber mente det, har gjort os fortjente til det, men derimod, bare kommer, som vi er.