Kronprinsessegade 40, Sankt Annæ Vester
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FREDNINGSVÆRDI E R KRONPRINSESSEGADE 40 SANKT ANNÆ VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 28.06.2016 Besigtiget af: Thomas Fjelstrup Nielsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse: Kronprinsessegade 40, 1306 København K Betegnelse: Kronprinsessegade 40 Fredningsår: 1950 Omfang: Hjørnehuset (1810-11 af Thomas Blom). BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Forhuset i Kronprinsessegade 40 er et hjørnehus, som ligger mellem Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade. Det ligger som et integreret led i husrækkerne, hvor huse med samme skala, rytme og udtryk ligger side om side i begge gader. Sammen med naboejendommen i Kronprinsessegade, danner forhuset en smal gård, som bagtil er afgrænset af hegn og mur. Kronprinsessegade 40 har et grundmuret og pudset forhus i fire etager over en høj kælder. Det er i fem fag mod Kronprinsessegade, har et afskårent hjørnefag og er i syv fag mod Dronningens Tværgade. Herover er et skiferbelagt tag med nyere mansard mod Kronprinsessegade og indliggende altan i hjørnefaget. Mod Dronningens Tværgade fortsætter mansarden over de første to fag, og derefter er taget et heltag med tre heltagskviste og lav trekantfronton. Facaden har sortmalet sokkel, profileret kordongesims og profileret hovedgesims. Under kordongesimsen er murværket malet i lys grå, og ovenover er det hvidmalet. Hoveddøren er i yderste fag mod øst på Kronprinsessegade, mens der i tredje fag sammesteds og i hjørnefaget er hver en dør til kælderen. I facaden er ældre eller nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede, firerammede korspostvinduer. Undtaget herfor er tagetagens samt kælderens vinduer mod Kronprinsessegade og det første fag i Dronningens Tværgade. Her er i kælderen ældre, hvidmalede, storrudede, fladbuede vinduer, der er todelt øverst og har en stor rude nederst. I tagetagen er nyere, gråmalede, seksrammede vinduer i kvistene samt panoramavinduer i mansarden mod Kronprinsessegade og i hjørnefaget. Mod gården er forhuset ligeledes grundmuret og kalket orange, og det har en sortmalet sokkel. Taget er mod gården let opskalket. SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 3 Forhusets gårdside har et bredt fag mod Kronprinsessegade, et smigfag og tre fag mod Dronningens Tværgade. I kælderen er mod Kronprinsessegade en dør til hovedtrappen, i smigfaget er en dør til kælderen og yderst mod Dronningens Tværgade er en dør til bagtrappen. Mod Kronprinsessegade er seksrammede korspostvinduer, mens der i smigfaget og mod Dronningens Tværgade er firerammede korspostvinduer og torammede vinduer med sprosse i kælderen. Samtlige vinduer er ældre og malet i grågrøn. Døren til bagtrappen og døren til kælderen er begge ældre, dobbeltfløjede revledøre. Ved siden af en nyere dør til hovedtrappen sidder en ældre stabel i muren. Mellem tagfladerne er en skotrende, som bliver til taget over en indeliggende altan i smigfaget. I tagfladen mod Dronningens Tværgade er flere nyere, mindre tagvinduer. Forhuset bruges til beboelse, og der er en lejlighed per etage. I kælderetagen er fra hoveddøren en gennemgående, hvidpudset gang med marmorfliser, og mod gården er en nyere vindeltrappe med oval durchsicht, simple kvadratiske balustre og en gråmalet håndliste. Den oprindelige planløsning på etagerne er genkendelig, da de repræsentative stuer er holdt mod Kongens Have, hvorfor der er en trefagsstue mod parken og en tofagsstue i det afskårne hjørne. Mod Dronningens Tværgade er kontorer eller soveværelser i tofagsrum, og bagerst mod gavlen er badeværelser. Mod gården er i smigfaget en entré, der også bliver brugt som spisestue på nogle etager, mens der herefter er køkken over to fag mod gården og dernæst bagtrappen. Der har tidligere været korridorgang omkring et smigfagskammer, men den er blevet fjernet og hermed er skabt den nuværende entré / spisestue. På flere etager er der yderligere et toilet på bagtrappen. Delvist undtaget for denne planløsning er tagetagen og kælderen. Her har førstnævnte køkken-alrum mod Kongens Have med køkkenet mod gavlen i Kronprinsessegade og soveværelser i alle værelser mod Dronningens Tværgade, hvorfor badeværelset ligger på gårdsiden mod bagtrappen. Kælderen har mod Dronningens Tværgade og i hjørnefaget to stuer med en nyere branddør imellem, mod Kronprinsessegade er arkiv, og mod gården er et mindre køkken samt et toilet. I smigfaget er der fra gården cykelkælder og adgang til opbevaring for beboerne. På alle etager, undtagen tagetagen, er bevarede ildstedskapper i køkkenerne. I tagetagen er der nyere parketgulve, med undtagelse af ældre bræddegulve i de to første værelser fra hjørnefaget langs Dronningens Tværgade. Her ud over er der generelt ældre bræddegulve i forhuset og få ældre parketgulve. Med undtagelse af tagetagen er der: Oprindelige lysningspaneler mod gaderne og i smigfaget; mod gaden er herudover enten oprindelige hel- eller brystningspaneler; de resterende vægge i stuer og værelser har oprindelige brystningspaneler, ligesom på flere etager i smigfaget. Der er enkelte steder bevarede ovnpilastre. På første og anden sal er SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 4 ældre stukrosetter i stuerne mod Kronprinsessegade og i første værelse mod Dronningens Tværgade, mens der i de fleste gadevendte rum samt i smigfaget er simpel stuk mellem væg og loft – med undtagelse af tagetagen. Dørene er overvejende ældre, med nogle undtagelser særligt i tagetagen, og har oprindelige, indstukne hængsler og gerichter. Første sal har en ældre, blændet vinduesniche i næstsidste fag i Kronprinsessegade mod hjørnet, hvilket dog ikke kan ses udefra, da vinduet i sig selv er bevaret. Tagetagen har nyere helrudevinduer i mansarden mod Kongens Have, mens der i kvistene er nyere, men traditionelt udførte, vinduer med nyere detaljer. Ældre og traditionelt udførte vinduer har fortrinsvis forsatsruder. I kælderen er ældre lysningspaneler mod Dronningens Tværgade, nyere parketgulve, nyere firerammede vinduer med dertil hørende detaljer og nyere døre. Kælderen bærer præg af nyere indretning. Bagtrappen er en simpel, ældre toløbstrappe med kvadratiske balustre og sort håndliste. Her er murværket pudset og malet i lys grå og hvid. BYGNINGSHISTORIE Efter at Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod dermed Ny- København og et København, som blev omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Efter branden i 1795 anlagdes Kronprinsessegade efter ønske fra kronprinsen, den senere kong Frederik VI (1768-1839), hvortil man inddrog 89 alen (55,8 meter) af Kongens Have. Gaden er opkaldt efter Frederik VIs hustru og senere dronning, kronprinsesse Marie Sofie Frederikke (1767-1852). Anlæggelsen blev ledet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og J. H. Rawert (1751-1823) i 1799, men først fra 1804 blev der åbnet for færdslen, hvor brolægningen var etableret. Rawerts plan var et anlægge en fornem parkgade, hvor indtægten ved salg af de attraktive byggegrunde overfor haven skulle gå til erstatningerne, som måtte udredes til grundejerne rundt om i byen, hvis tomter efter branden flere steder var blevet inddraget til gader og torve. Nogle år tøvede man for ikke at trykke priserne på de mange stadig ubebyggede grunde i byen, men i 1800 blev der meldt auktion over knap halvdelen af strækningen: Først solgtes de mest prominente grunde, det vil sige stykket nærmest Gothersgade og grundene ved Dronningens Tværgade og Sølvgade. Den liebhaver, der fik hammerslag på den højeste kvadratalenpris, kunne derpå SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 5 meddele, hvor bred en grund, han ønskede sig. I kraft af sit andet embede som hofbygmester stod stadsbygmester Peter Meyn for den helstøbte indhegning af Kongens Have med gitre, små pavilloner og porte. Rawert kom til at stå for i alt fem huse i Kronprinsessegade, nogle dog i kompagniskab med Andreas Hallander. Selv her i Kronprinsessegade, hvor muligheden forelå, ønskede man ikke en samlet og ensartet etagehusbebyggelse, sådan som det kendes fra Paris og London. I stedet præsenterer gaden sig med en række individualiserede facader, både med hensyn til bredde, etageantal, materialer og arkitektonisk udsmykning. De har dog samme grundlæggende udtryk og danner tilsammen en af Københavns mest helstøbte og harmoniske gader, der er bevaret til i dag. Kronprinsessegade 40 er tegnet af Thomas Blom. Fra 1799 indgik han sammen med sine brødre og moder i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter branden i 1795. Her har familieforetagenet opført en stor del af bygningerne omkring Kronprinsessegade – Dronningens Tværgade. Thomas Blom var ligesom sine brødre svende hos J.M. Quist, men da ingen af var mestre, måtte de selv udføre alt murerarbejdet på familiens projekter. Tegningerne var af Thomas Blom, også før han blev murermester i 1810, og han modtog efter alt at dømme undervisning på Kunstakademiet. Som murermester fortsatte han i med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i København, som for eksempel genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Bloms