KOSMORAMA 7 DET DANSKE FILMMUSEUMS TIDSSKRIFT 4. APRIL 1955

Fra det spanske afsnit af ,,Blade af Satans bog” : Hallander Hellemann som Don Gomez. DANSK FILM I 50 ÅR

Dette specialnummer af „Kosmorama" er helliget den danske films historie. 10 film­ skribenter — Marguerite Engberg, Erik S. Saxtorpk, Jørgen Stegelmann, Ib Monty, Werner Pedersen, Theodor Christensen, I. C. Lauritzen, Bjørn Rasmussen, Bent Petersen og Erik Ul~ richsen — behandler hver en 5-årig periode i tiden 1905—55. Inddelingen er foretaget af praktiske grunde og „dækker" ikke helt filmhistorisk, og naturligvis er der ikke op­ nået absolut „egalitet", da så mange forskellige ytrer sig, men vi håber dog, at denne danske filmhistorie en miniature kan være af værdi som oversigt. selskaber at dukke op. Søren Nielsens Blafrende dekorationer sensationsfilm (Biorama-film) nåede dog aldrig op på højde med Ole Olsens, det 1905-10 af Marguerite Engberg gjorde derimod de film, som det århusi­ anske udlejningsselskab Fotorama i 1909 begyndte at optage. Fotorama speciali­ I 1905 åbnede Ole Olsen sin biograf serede sig fra begyndelsen i historiske i Vimmelskaftet 47, efter at Constantin film. Den første film var „Den lille Philips en året i forvejen havde åbnet Hornblæser44, og senere fulgte f. eks. en „Kosmorama44, Danmarks første biograf. Holger Danske-film. Da konkurrencen I 1906 grundlagde Olsen Nordisk Films omkring 1911 blev Ole Olsen for nær­ Kompagni, Danmarks første filmselskab. gående, købte han blot de bedste in­ Peter Elfelt, hoffotografen, havde ganske struktører og skuespillere over til sig. vist allerede fra 1896 optaget reportage­ film af både kongehusets og borgerska­ På Nordisk arbejdede man videre med bets dagligliv og indspillet den første de samme genrer. Nævnes bør den ele­ danske spillefilm „Henrettelsen14 i 1903 gante farce „Heksen og Cyklisten44 fra (spilletid 1 minut), 1909, som er beundringsværdig for sin men nogen storpro­ præcise klipning, og som synes inspireret duktion fik han ikke af Méliés’ trickfilm. Dog een genre arbej­ igang. der sig mere og mere frem: melodramaet, Sammenlignet med som i den „store periode44 skulle blive udlandet — især den foretrukne i dansk film. Frankrig og U.S.A. Ole Olsens førstekraft (både som in­ — var det meget struktør og skuespiller) var til 1910 sent, vi begyndte at Viggo Larsen, en forhenværende sergent, optage film , men der blev engageret som altmuligmand til Ole Olsen indhente­ biografen i Vimmelskaftet i 1905 og i de hurtigt det for­ 1906 kom til filmprodutionen. Det var sømte, og i løbet af i det hele taget en tilfældigt sammen­ få år var Nordisk sat flok, der i begyndelsen arbejdede Film både kvantita­ med film, f.eks en tandlæge, en bugtaler, tivt og kvalitativt på en kontordame. Men efterhånden som de højde med de for­ kunstneriske krav til filmen voksede, ind­ nemste konkurrenter, filmselskaberne Vi- så Ole Olsen nødvendigheden af at en­ tagraph i Amerika og Pathé i Frankrig. gagere professionelle skuespillere, forfat­ Fra 1906-10 optog Nordisk mellem tere og instruktører. Og på det punkt var 100 og 150 film årligt, af hvilke ca. 40 han forud for sine udenlandske konkur­ procent var reportagefilm af varierende renter, så dansk film allerede før 1910 længde, dog højst 250 m, og resten spil­ var kendt for sine omhyggeligt udarbej­ lefilm, der hurtigt fik standardlængden dede manuskripter, gode skuespil- og in­ ,ca. 125 m for lystspil og ca. 250 m for struktørpræstationer. Allerede i 1908 en­ „dramer“ — en maksimumlængde, der gageredes Holger-Madsen, den senere be­ holdt sig lige til 1910. rømte instruktør af bl. a. „Evangelie- Indenfor spillefilmproduktionen be­ mandens Liv44. Han debuterede som gyndte man med at optage farcer, men skuespiller i Danmarks (og måske ver­ allerede 1907 kastede man sig over de dens) første seriefilm „Sherlock Holmes litterære klassikere. „Fyrtøjet11, „Jeppe i Livsfare44. Og som manuskriptforfatter på Bjerget44, „Der var engang44 og an­ optræder så tidligt som 1909 den kendte dre blev omdannet til 10 minutters film- norske forfatter Thomas P. Krag. Frem­ dramer, fortolket af tilfældigt valgte ragende skuespillere som Pctrine Sonne, skuespillere og optaget i fri luft med de Carl Alstrup og Elith Pio fandt ud til primitive dekorationer blafrende for vin­ Nordisk omkring 1909, og også teknisk den. Den største succes i 1907 blev dog arbejdede selskabet sig op. I 1908 byg­ „Løvej agten44, den festlige sensations­ gedes det første atelier. Og da man i film, optaget på Elleore i Roskildefjord. 1909 engagerede August Blom som skue­ Den blev vor første internationalt berøm­ spiller og i 1910 som instruktør, ind­ te film og solgt i ca. 300 eksemplarer til ledtes en ny epoke i dansk film — den udlandet. primitive tid var forbi, storhedstiden be­ Omkring 1908 begyndte andre film­ gyndt.

2 tørerne med August Blom, Holger- Melodrama i dagligstuen Madsen og Hjalmar Davidsen i spidsen. Når hertil kommer den ypperlige fotograf 1910—15 (i/ Erik S. Saxtorph Johan Ankerstjerne, har man den kon­ stellation af pengestærk producent ( Ole Olsen), forfatter, instruktør og fotograf, To film i 1910 markerer overgangen der som regel finder sted bag en film­ fra den primitive til den kunstnerisk skole, som har gjort sig filmhistorisk modne periode i dansk stumfilms histo­ bemærket. rie. Den første er Nordisks „Den hvi­ Dog var der også væsentlige mangler de Slavehandel1', der med sine ca. ved den filmstil, Nordisk specialiserede 600 meters længde rent teknisk bryder sig i i denne periode. Emnemæssigt med den — ikke blot her i Danmark, men holdt man sig for ofte på et feuilleton- med ganske få undtagelser også i resten elegant „greve“ -milieu, og formmæssigt af verden — gængse og allerede stivnede slog man sig til tåls med en gennem­ 200 meter-filmform. Den anden er Hjal­ arbejdet milieutegning og enkeltbilled­ mar Davidsens og Urban Gads privat behandling uden i større grad at inter­ producerede „Af­ essere sig for klipningens dramatik- og grunden" med Asta rytmeskabende muligheder. Da andre Nielsen (filmdebut) lande de følgende år udviklede deres i hovedrollen, der filmstil i retning af realistiske emner med et slag overbe­ eller/og arbejde med klipningsteknikken, viste om filmens sættes samtidigt et punktum for den muligheder for kunst­ eneste periode, hvori dansk film interna­ nerisk at præsentere tionalt har indtaget en førende plads. og behandle et dra­ Det er sådanne kritiske betragtninger, matisk handlingsfor­ der er baggrunden for, at man idag er løb. tilbøjelig til at pege på visse „ener­ Nordisk fik sit film", der alle er produceret af andre gennembrud et år selskaber end Nordisk. Særligt må i den­ senere med August ne sammenhæng fremhæves Benjamin Blom-filmen „Ved Christensens to Dansk Biografkompagni- Fængslets Port" (m. film „Det hemmelighedsfulde X " (1913) P silander i hoved­ og „Hævnens Nat" (1915), der — om­ rollen), der indledte dansk films virkelig end med melodramatisk handlingsfor­ „store periode", som den blev skabt af løb — anvender den klipningens drama­ filmene fra Nordisk. tiserende evne, som så mange af Nor­ Hvad var det da, der gjorde disse film disks film savnede. Af andre mindre sel­ til noget for sig? Det var deres gennem­ skaber bør nævnes År hus-selskabet Foto- arbejdede milieu tegning, deres glimrende rama, „kunstfilm"-selskabet Regia og belysningsteknik og ofte fremragende navnlig Skandinavisk Russisk Handels­ dygtige fotografering og endelig deres hus, der (senere under navnet Filmfa­ beherskede skuespilstil. Disse egenskaber brikken Danmark) udsendte bl. a. „Det tilsammen skabte en kunstnerisk stil, der blå Blod", „Guldhornene" og „De Dø­ idag står som udtryk for noget af det des 0 " . ypperste inden for den dramatiske film­ Men — lad det blive gentaget — det genre i den tidlige stumfilmhistorie. Man var Nordisk Films Kompagni, der med er vant til som udtryk for denne stil at film som „Atlantis" (1913), „Revolu­ fremhæve skuespillere som bl. a. Valde­ tionsbryllup" (1915), „Evangelieman- mar Psilander, Carlo Wieth, Olaf Fønss, dens Liv" (1915) og utallige andre med Robert Dinesen, Clara Wieth, Betty rette stod som udtryk for dansk films — Nansen - - og der er ingen tvivl om, høje — stade fra 1911 til ca. 1916, og de at disse skuespilleres rent faglige dygtig­ gjorde det ikke alene, fordi de i enkelt­ hed og deraf følgende intuitive beherskel­ heder var gennemarbejdede, sobre og tek­ se foran kameraet i høj grad har været nisk dygtigt udførte, men fordi de skabte medvirkende til at give Nordisk film en stil for den dramatiske spillefilm, der deres særlige tone, men det er sikkert hidtil havde været markskrigerisk melo­ væsentligere her at fremhæve manuskript­ dramatisk eller dukketeateragtig naiv. forfatterne (bl. a. Sven Lange og Otto Dertil var den danske spillefilm nået i Rung) og først og fremmest instruk­ 1915!

3 manglende dramatisk virksomhed, og en Det dannede og smægtende variation af temaet fra „Evangelieman- dens Liv", Asta Nielsen-iilmen „M od 1915—20 af Jørgen Stegelmann lyset" fra 1918, lader ane, at Holger- Madsen trods megen flid netop i disse I 1915 står dansk film over for en år arbejder uden den poesi og varme, voksende udenlandsk konkurrence, som som ellers placerer ham så højt i dansk blandt andet truer med at fratage Nor­ film. Som Holger-Madsens hovedværk disk den stærke kunstneriske og økono­ fra denne periode regnes „Himmelski­ miske position på verdensmarkedet. Hol­ bet", en poetisk vision fra 1917. lywood vokser år for år i teknisk dyg­ A. W. Sandberg tegner sig for disse års tighed, og svensk film finder i den na­ mest elskede film, „Klovnen" fra det tionale litteratur en guldgrube, som ud­ arbejdsomme år 1917. Her trækker man nyttes med stort talent i film, der går (som så ofte før) veksler på cirkusmilieu- sejrsgangen verden over. et, og Sandberg tilfører for så vidt ikke Foreløbig arbejder dansk film vide­ genren noget nyt. Men hans instruktion re i de vante baner, ejer dog personlige træk, f. eks. i filmens og størsteparten af ejendommelige „blege" foto, der under­ filmene fra 1915 og streger historiens smægtende og vemo­ de nærmest følgen­ dige stemning. de år bærer et umis­ Psilander, „Klovnen“ s hovedstjerne, kendeligt præg af føler sig utilfreds med arbejdsvilkårene epigoneri. Da det hos Nordisk. Han starter sit eget firma, efterhånden står men dør, før den første film er indspil­ klart, at en kraft­ let. Hjemvendt fra sin Homunculus-ud­ anstrengelse er nød­ flugt til Tyskland overtager Olaf Fønss vendig, hvis man fort­ Psilanders plads, medens Nordisk erstat­ sat skal kunne hæv­ ter Psilander med Tolnæs, og det nye de sig, gribes sa­ selskab — Astra — optræder som Nor­ gerne ulykkeligvis disks eneste konkurrent. Astra produ­ forkert an, og den cerer fra 1917 en lang række film, der ønskede fornyelse gennemgående vidner om omhu og kul­ A. W . Sandberg opnås ikke. Carl Th. tur, men lige så lidt som filmene fra Dreyer ansættes Nordisk formår de at tilbagevinde dansk 1916 som konsulent hos Nordisk og an­ films efterhånden tabte position. Instruk­ ser det for sandsynligt, at vejen til en tører hos Astra er Fritz Magnussen, der forbedring af dansk films stade går gen­ bl. a. leverer den flotte „En aftenscene", nem filmatiseringer af store romaner. og Martinius Nielsen. Rådet er ikke ubetinget godt; det med­ Benjamin Christensens eneste bidrag fører en respektabel serie af romanfilm, til perioden er „Hævnens nat" fra 1915, som savner indre kraft og den fornødne et dygtigt melodrama; ligesom Dreyer filmiske originalitet. benytter han årene op mod 1920 til at Hos Nordisk arbejder stadig August forberede sig til de kommende store ind­ Blom. I 1916 kommer „Verdens under- satser. Nye navne hos Nordisk er Geor­ gang“ , en af periodens betydeligste og ge Schneevoigt, der viser talent for det mest modne film. „Verdens undergang", manuskript af Otto Rung, afslører at­ patetiske melodrama, og Emanuel Gre­ ter, at i Blom har Nordisk dansk films gers, der gør sig bemærket med „Lavi­ nen" (Bodil Ipsen) fra 1919. Periodens mest personlige instruktør; i sin nye film flittigste farce-instruktør er Lau Lau- kombinerer han overlegent en i det ritzen, som i tiden 1917-20 instruerer ydre spændende og usædvanlig historie henved 100 farcer med stadigt voksende med et indre drama af overbevisende håndelag, og Storm P. begynder med styrke. De vanskelige tekniske proble­ sine tegnefilm. mer løser han professionelt og næsten perfekt, og spillet virker på de fleste Et tilbageblik på dansk film 1915-19 punkter ægte. afslører få virkelige landvindinger, og Verdenskrigen afføder flere pacifisti­ ved udgangen af „det gyldne tiår" synes ske film, deriblandt „Ned med våbnene" produktionen trods mange planer og an­ og „Pax æterna", begge instruerede af strengelser at stå i stampe i gamle ska­ Holger-Madsen. Filmene dadies for beloner.

4 tionel fotografering. Dette gav dem en Kulturhistorie i billeder vis tids- og milieustemning. Det samme krav om næsten kultur­ 1920—25 af Ib Monty historisk autenticitet udmærker også Benjamin Christensens „Heksen" (1922), som han selv skrev, instruerede og spille­ Inden for periodens europæiske film de i. Det er et ikke mindre prætenti­ kan man spore tydelige tendenser hos øst forsøg på en historisk og psykologisk skaberne til at samle sig i mere eller udredning af heksetro gennem tiderne, mindre uniforme retninger, nationalt og dels i didaktisk dels i dramatisk form. kunstnerisk. Således den ekspressionistiske Trods uegaliteten i dens stil- og genre­ film i Tyskland, den avant-gardistiske, blanding ejer den dramatisk spænding formeksperimenterende bevægelse i Fran­ i de fiktive afsnit, der kan være af krig og mest evident i den svenske natio- stærk suggestiv virkning i kombinatio­ nal-romantiske skole. Et sådant intimere nen af næsten tysk fantastik og kras fællespræg kendetegner derimod ikke de realisme. Indholdsmæssigt er den inter­ tidlige tyveres dan­ essant ved sin seriøse, skønt ret subjek­ ske film. Periodens tive opfattelse af emnet, og artistisk er tre fremstående in­ den original og inspireret med en emi­ struktører er væsens­ nent bevægelig kamerateknik og udvik­ forskellige personlig­ let effektfuld klipning. Filmen blev opta­ heder uden afgøren­ get for svensk kapital. de æstetiske eller ån­ Lige så udpræget en filmisk formsans delige lighedspunk­ finder vi hos den debuterende Carl Th. ter. Højst kunne man Dreyer, hvis seks første film kommer i påpege de forstærke­ disse år, deraf tre i udlandet. Hans stil de krav om ægthed, er dog mindre „genialsk", mere forenk­ indre og ydre, der let og underordnet en stærk kunstnerisk på forskellig vis kom­ disciplin. Den første var „Præsidenten". mer til orde hos dem Allerede i sin anden, af Griffiths „In­ alle tre. tolerance" inspirerede film „Blade af Mest udvendigt re­ Satans bog" (1921) slår hans særpræg Benjamin præsenteres disse af stærkt igennem. Den koncentrerer sig Christensen tidens publikums- og om det individuelle og betoner den kritikerfavorit A. passive lidelse over for den aktive ond­ W. Sandberg, der ofte har givet femåret skab, og viser således frem i indholdet navn. Han lavede 2-3 film om året, men som i formen, den hyppige brug af det sin mest ambitiøse og personlige ind­ sjæleanalyserende nærbillede (Clara sats ydede han med de fire Dickens- Pontoppidans selvmordsscene). Trods film: „V or fælles ven“ , 1919 (premiere iøjnefaldende svagheder røber den alle­ her 1921), „Store forventninger", 1921, rede sin skabers bevidste brug af filmen „David Copperfield", 1922 og „Lille som naturligt udtryk for sin livsholdning. Dorrit", 1924. I deres forsøg på at gen­ Efter den filmer han i Sverige og Tysk­ digte romanerne på film er de en fort­ land og får fiasko med eventyrspillet sættelse af den tidligere stumfilms litte­ „Der var engang" (1922), produceret rære traditioner, skabt i kappestrid med af Sophus Madsen. de svenske Lagerlof-film, men han havde Ligesom Benjamin Christensen drog ikke svenskernes visuelt omformende fan­ Dreyer udenlands for at finde de mu­ tasi, og det litterære udgangspunkt kom ligheder, dansk film mindre og mindre til at tynge. Mangelen på virkelig in­ kunne yde de store talenter, som havde spiration og den forsigtige troskab mod holdt et vist liv i den i de sidste år. Ta­ forlæggene i forbindelse med Sandbergs bet af disse to og savnet af en virkelig og ikke mindst manuskriptforfatteren kunstnerisk tradition var nogle af år­ Laurids Skands’ ensidige vægt på det sagerne til det mørke, der kom, og som sentimentale gjorde handlingerne stive kun sparsomt oplystes af Lau Lauritzens og udramatiske. Skands skrev dog kun populære Fy- og Bi-film, deriblandt de 3 førstnævnte. Deres force var spillet „Film, Flirt og Forlovelse", „Sol, Som­ og de gennemarbejdede atmosfæreska­ mer og Studiner" og „Landliggeridyl og bende dekorationer af Carlo Jacobsen, Vandgang" (den først optagne). De blev taget ind af en habil, men noget konven­ produceret af Palladium, der startede i 1920.

5 er uden løfter for fremtiden. Med „Klov­ Passion og elskværdighed nen" II glider Sandberg ud af dansk film, for først at vende tilbage med den 1 9 2 5 — 3 0 af Werner Pedersen tidlige talefilm. I Valby går det herefter nedad med rivende hast. I 1927 bliver Jens Locher I dette femår bliver krisen i dansk kunstnerisk leder og frier til publikum film akut. Dog rummer det en aldrig med „Den sørgmuntre Barber" med bl.a. overgået kulmination: i 1928 har Drey­ Gissemand og Carl Fischer, i 1928 for­ ers fransk producerede „Jeanne d’Arc“ følges den gamle internationale standard verdenspremiere på Paladsteatret. Fil­ i „Jokeren", instrueret af tyskeren Ge­ men er helt ud Dreyer, og Dreyer er org Jacoby. Men det er kun krampe­ ikke galler, men nordbo, dansk. „Jeanne trækninger: i 1928-29 likviderer Nor­ d’Arcs Lidelse og Død“ har tætte for­ disk Films Ko. bindelser til hans øvrige fanatiske pas­ sions- og martyrfilm: „Blade af Satans Dansk films muntre maske tegnes af Bog“, „Vampyr“, „Vredens Dag“, „Or- Lau Lauritzen på Palladium. Fy og Bi det“ og den plan­ er nu en komisk institution, uden den lagte Kristusfilm. kønne barnlige charme fra tyvernes be­ Filmhistorisk hører gyndelse, men solidt bygget på teknisk den hjemme i denne kunnen og viden om publikums-effekten. danske sammen­ Parret morer bl. a. i „Grønkøbings hæng, en Dreyer op­ glade Gavtyve" (1925), „Vestervovvov" giver ikke sit per­ (1927), „Filmens Helte" og „Kys, Klap sonlige og nationale og Kommers" (1928) og „Højt på en særpræg for frem­ Kvist" (1929). med mønt. Forud Palladiums, Laus og Schenstrøm/Mad- for „Jeanne d’Arc“ sens navne er også knyttet til periodens ligger Dreyers og ærgerrigste film: den delvis i Spanien Palladiums „Du skal optagne „Don Quijote" (1926). De to ære din hustru" klovner havde kun det kropslige format (1925) efter Rin- til Quijote og Sancho Panza, og heller Carl Th. Dreyer doms „Tyrannens ikke Laus venlige gemyt kunne bringes Fald". Den er perio­ til at rime med den bedrøvelige ridders dens vægtigste helt danske film. Dens ædle spanske galskab. mættede atmosfære af småborgerlig hver- Bortset fra Dreyer er der ingen frem­ dagsrealisme er ny — som dens hvasse tid i filmene i disse år, da tonefilmen satiriske hug. Dreyers intensitet i milieu­ nærmer sig. I 1923 demonstreres Pe­ et og i de pinagtige konflikter forædler tersen og Poulsens tonesystem i Palads, folkekomedien til en studie i lidelsen på men først da Nordisk rekonstrueres i det banale plan — selvom komedien spil­ 1929 som A /S Nordisk Tonefilm for les til ende som komedie. vekselerer Carl Bauders penge får det For A. W. Sandberg er det nedgangens betydning for produktionen. Starten er og for Nordisk den sluttelige katastrofes famlende. På repertoiret optræder dan­ år. Fra Dickens vender man sig i 1925 ske talefilm første gang i marts-april til Bergsøes „Fra Piazza del Popo lo". Den 1929, da en række biografer annonce­ elskværdige og letrørte Sandberg svæk­ rer kabaretagtige programmer af korte ker bogens efterromantiske skønmaleri strimler med øjeblikkets populære revy­ yderligere til sødt sentimentale sydland­ stjerner. Korte tonefilm med bl.a. Ellen ske tableauer uden psykologisk og dra­ Gottschalck, Gissemand og Storm P. matisk kraft. Træthed præger Sandbergs køres nu som forfilm i enkelte biografer. to sidste film for Nordisk, begge repri­ Endelig i 1930 præsenterer Kinopalæet ser af gamle schlagere. „Maharajaens den første danske lange talefilm: A /S Yndlingshustru" (1925) med Tolnæs Skandinavisk Talefilms dansk-norske po­ er flottere — og endnu tommere end larfolkekomedie „Eskimo" af Laurids Dinesens og Bioms versioner, mens alma­ Skands og Helge Bangsted, instrueret af nakhistorien i „Klovnen" (1926) i Go- George Schneevoigt og med norske, sta Ekmans, Maurice de Féraudys og svenske og tyske skuespillere. I kunstne­ Karina Bells fortolkning nu som før har risk svag, men teknisk fin form går dansk tårer i sig til en publikumssukces, men film dermed ind i sin anden barndom.

6 et gensyn med Frederik Jensen, den bød Den brede folkelighed også på Marguerite Viby, men som film åbnede den sluserne for en idiot-genre, 1930—35 af Theodor Christensen der gennem mange år skulle gælde for at være underholdning. Schneevoigt gik selv videre med „13 år" og „Nyhavn 17", Det lå tungt for dansk film i begyn­ der især huskes, fordi filmenes fortekster delsen af trediverne. var så lange, at en Nørrebrorevy i mel­ Ganske vist var tonefilmen tildels en lemakten kunne vise en hel dansk film, dansk opfindelse, men den artistiske ud­ der kun bestod af fortekster. Den hed nyttelse af tonesiden havde vi ikke rig­ forresten 13 år i Nyhavn. tig opdaget, endsige opfundet. Perioden begyndte med tunge og se­ På Palladium gik stumfilmens store riøse danske film, som man selv i dag kan danske instruktør A. W. Sandberg også se på med glæde og interesse. „Hotel i lag med lystspilformen. I 1933 kom Paradis", 1931, „Præsten i Vejlby", 1931 „Fem raske Piger", harmløs og alt andet og „Kirke og Orgel", end værdifuld. 1932, var langsom­ Skulle der laves lystspil, var der andre, me, noget teatralske som kunne bedre. Først og fremmest og lidt ubehjælpsom­ Fyrtaarnets og Bivognens ceremonime­ me film. Men der var stof i dem, man gik ster, instruktøren Lau Lauritzen sen. til litterære kilder med der i 1934 påny banede sig vej til fol­ dramatisk saft for at kets hjerte med „Barken Margrethe". lave disse alvorlige Næste generation var ikke sen til at vise, danske film. Manu­ hvad den duede til: Lau Lauritzen jun. skripterne var ikke og Alice O’Fredericks debuterede med særligt filmiske; dia­ „U d i den kolde Sne" i 1934. Året efter log og spil krævede forfulgte de det fingerfærdige held med lange statiske indstil­ linger, men instruk- „Kidnapped", der gav os Osa Massen George Schneevoigt tøren George Schnee- og lille Connie. Ib Schønbergs epoke i voigt omsatte ma­ dansk film er begyndt. nuskripterne til film med ubestridelig I et mellemspil på Nordisk Film op­ kunnen. Først og fremmest medbragte trådte den ungarske instruktør Paul Fe­ han — fra sin fortid som fotograf — en jos, der var flyttet fra Hollywood til sans for billedvirkningen, som på dette Valby. Helt vellykket blev gæstespillet tidspunkt havde svært ved at sætte sig ikke, men „Det gyldne Smil", efter ma­ igennem i tonefilmen. Schneevoigts ind­ nuskript af Kaj Munk, havde i alt fald stillinger kan man huske, hans lys over den fortjeneste, at den anvendte Bodil skuespillere og miliøer viste et sikkert Ipsen. blik for dramaet — han havde ikke glemt, at film kunne være fortælling i 1935 blev et afgørende år i dansk billeder. film. John Olsen gjorde sin entré med Sol over Danmark. Han viste straks, at Det var Nordisk Film, som straks i han var fast besluttet på at give publi­ periodens begyndelse slog ind på denne kum det, han ville have, de skulle kunne lødige kurs. Men billetindtægterne over­ lide. beviste selskabet om, at der måtte an­ dre metoder til. Schneevoigts følgende I 1935 var der også premiere på en film var alle farceagtige lystspil. De skab­ anden film om Danmark, outsideren Poul te et mønster, som desværre blev ret­ Henningsens „Danmarksfilm", der blev ningsgivende for mange danske film de modtaget med harme af anmeldere og næste tyve år. Danske i udlandet. Filmen viste hverda­ gen i stedet for det ubekymrede solskin, Med undtagelse af „Tango", 1933, og den lagde grundlaget for den doku­ som man husker med glæde på grund af mentariske filmstil i Danmark. De fleste Else Skouboe, udgør de følgende års lyse danske instruktører i denne genre står og muntre film et mørkt kapitel. „Skal i gæld til Poul Henningsen, en gæld vi vædde en Million" gav os ganske vist de vedkender sig med taknemmelighed.

7 Forfatter- og instruktørparret Alice To slags film om Danmark O’Fredericks og Lau Lauritzen jr., som tegnede sig for en kvantitativt impone­ 1935-40 af I. C. Lauritzen rende part af den samlede filmproduk­ tion, skal, skønt deres film i henseende til Poul Henningsens Danmarksfilm er nu genre og lødighed ikke adskiller sig fra nøjagtig 20 år gammel — den havde pre­ den øvrige folkelighed, nævnes særskilt, miere den 29. april 1935 — men set fordi der dog hos dem anes en rent idag mere ung, frisk og sprællevende end håndværksmæssig udvikling, som lader nogen af de spillefilm, som i det føl­ sig notere som et af de få tegn på liv gende femår så lærredets lys. Har dens i en stilstandsperiode. I filmen „Idag be­ nervøse kameraføring, dens præcise klip­ gynder Livet", hvormed de i december ning, dens tidssvarende musikanvendelse 1939 satte punktum — eller semikolon — og begivenhedsfyldte billedsprog haft be­ for det her behandlede tidsrum, lykkedes tydning for dokumentarfilmen, som i det dem endog at skabe et lystspil, som denne periode oplevede sin glorværdige med en vis menneskelighed i tonen, nogen opblomstring, så er ægthed i miliøet og friskhed i dialogen det til gengæld alt undtagelsesvis henvendte sig til et vok­ sammen gået spor­ sent, normaltbegavet publikum. løst hen over den Lystspilgenren er iøvrigt sparsomt re­ samlede danske spil­ præsenteret, men rummer dog spæde lefilmproduktion, mindelser om, at vi her befinder os i som her nåede bund­ Lubitsch’s og Capras glanstid. Her tæn­ rekorden. kes på det for sin tid nye og begavede, Dybt under enhver om end lidt usikre tonefald i den debu­ kunstnerisk bedøm­ terende Johan Jacobsens „Under Byens melses rækkevidde Tage", 1938, et tonefald som året efter, lagdes i disse år den støttet af Skot-Hansens drejebog, havde solide grundvold for vundet større selvtillid og præcision i den falske folkelig­ den fordringsløst vittige spøg „En lille hed, hvorpå den sto- Tilfældighed". Johan Jacobsen re filmmasse siden har bygget, den Og nu til den tunge ende, prestigefil­ københavnske jovialitet centreret om­ mene, der traditionen tro tog deres til­ kring Schønberg, Arhoff, Arthur Jensen, flugt til det gode, gamle, anerkendte tea­ Olga Svendsen, Liva Weel, Osvald Hel­ ter: Svend Gades „Balletten danser", muth og lille Connie. „Bag Københavns 1938, Arne Weels „Den kloge Mand", Kulisser'*, 1935, „Kidnapped", 1935, 1937, og „Genboerne", 1939, Jon Iversens „Panserbasse", 1936, „Cocktail", 1937, „Den gamle Præst", og Methlings „El­ „Der var engang en Vicevært", 1937, verhøj", 1939. Store pretentioner, store „En fuldendt Gentleman", 1937, „Inkog­ skuespillere (Alstrup, Reumert, Bodil Ip- nito", 1937, „Den mandlige Husassi­ sen og det halve kongelige teater), store stent", 1938, „Champagnegaloppen", litterære navne (Hostrup, Heiberg, Ja­ 1938, (Johannes Poulsen); og den land­ kob Knudsen), men kantede, ubehjælp­ lige idyl: „Komtessen paa Steenholt", somme og døde film. 1939, „Livet paa Hegnsgaard", 1938, Ene om at hævde filmen over for den og Stavnsbaandfilmen „Kongen bød", hele teatergarderobe er „Skilsmissens 1938. Ferske, nødtørftige historier, hængt Børn", 1939, skrevet og instrueret af op på folkekære skuespillere og udstaf- Benjamin Christensen, med den 15-årige feret med landskabelige prospekter, fol­ Grethe Holmer som „fund" og en gen­ kelige sange og sølvknappet vadmel. For­ nembrudspræstation af Svend Fridberg, fatterne Fleming Lynge, Paul Sarauw og et indtil det frenetiske seriøst tænkt og Sv. Rindom og instruktørerne Arne fortalt problemdrama om moderne ung­ Weel, Emanuel Gregers og Jon Iversen doms holdningsløse erotik og forældre­ er Tordenskjolds soldater, der affyrer nes moralske ansvar, en artistisk person­ det samme løse krudt for skiftevis ASA, ligheds gennemtrængende, næsten sking­ Palladium, Teatrenes Filmkontor og Nor­ rende stemme, der sammen med Poul disk Film, og selv eksperter vil næppe Henningsens muntert synkoperede ryt­ kunne skelne de enkelte personers eller mer hæver sig over femårets mumlekor selskabers værker fra hinanden. af trivielle åndløsheder. Svend Methlings Herman Bang-film Virkelighedens vilkår „Sommerglæder**, 1940, på mange måder en af de mest indtagende danske film 1940—15 af Bjørn Rasmussen siden 1930. Det vakte opsigt, at Kjeld Abeli sammen med Svend Methling ud­ sendte den frankcapraske „sociale kome- I løbet af besættelsestiden begyndte die“ „Tak fordi du kom, Nick“ , 1941, dansk film at nærme sig virkeligheden der var et forsøg på at skabe en raffine­ igen. De mange lystspil og folkekomedier ret intim komediekunst på dansk. Inden afløstes af skuespil med en alvorlig tone for spillefilmene må dog nok som fem­ i. Samtidens begivenheder afspejledes i årets største begivenhed fremhæves det filmene, om ikke direkte — dette skete instruktør-makkerskab, der opstod mel­ ikke før okkupationen var omme — så lem Lau Lauritzen jun. og fru Bodil indirekte i klang og stemning. Dertil Ipsen, indledt i 1942 med Karl Schlii- kom, at en række nye folk blev knyttet ter-filmen „Afsporet1* (Ebbe Rode, Illo- til produktionen, folk med ideer, folk som na Wieselmann), et franskpræget gang­ var besat af et brændende ønske om at sterdrama med psykologisk rolleudform­ „højne“ dansk film. ning, hvori milieuet kom til at leve som Forfatteren Leck Fi­ i kun få danske tonefilm til dato. Instruk­ scher („Barnet*4, tørparret fortsatte i 1945 med modstands­ 1940, med Mogens filmen „D e røde Enge**, og fru Ipsens Wieth og Lis Smed, personinstruktion fik eminent betydning og „Gå med mig for dansk film overhovedet. hjem**, 1941, med Bodil Ipsen og Jo­ Ved siden af spillefilmproduktionen hannes M eyer) kom må man dog fremhæve dokumentarfil­ således til at sætte mene, der i disse år voksede sig frem til sit fredelige præg på en position, som fik afgørende betydning dansk film, både med for danske films forhold til virkeligheden hensyn til problem­ i tidsrummet 1940-48. Dansk Kulturfilm stillinger, personka­ og Ministeriernes Filmudvalg produce­ rakteristikker og for- rede under Thomas P. Hejles og Mogens Bodil Ipsen tællestil. Kritikeren Ole Palsbo, hvis in­ Skot-Hansens inspirerende overledelse struktørindsats først kom efter krigens op­ film, der udlejet af Statens Filmcentral hør, begyndte i denne periode som manu­ vistes på biograferne til publikums u- skriptforfatter og instruktørassistent, dels skrømtede glæde. Foregangsmændene var på spillefilm som „Nat-Ekspressen“ , 1942 her instruktøren Theodor Christensen og (med Alstrup), og dels inden for doku­ teoretikeren Karl Roos, der dog også mentarfilmproduktionen (f. eks. „Kar- arbejdede praktisk; under deres auspi­ tofler**, 1944). Johan Jacobsen fik i en cier udviklede sig en hel skole af film­ række farcelystspil (det bedste var vel „Tag det som en Mand**, 1941, med folk (bl. a. ægteparret Henning-]ensen, Ar hoff) lov til at udvikle og tæmme sit HagenHasselbalch, Torben Anton Svend­ filmiske talent, så han med den seriøse sen og Ole Palsbo). Æren for, at denne episodefilm „Otte Akkorder**, 1944, og skole sidenhen skulle få indflydelse inden med modstandsfilmen „Den usynlige for spillefilmproduktionen, må desuden Hær“ , 1945 (Mogens Wieth, Bodil Kjer, delvis lægges på de uddannelsesforhold, Ebbe Rode) kunne vise, at han var den som Ingolf Boisen og Aksel Lerche med blandt de unge instruktører, man kunne deres kortfilmselskab Minerva havde stil­ nære de største forhåbninger til. Carl Th. Dreyer vendte efter en længere spille­ let til rådighed. filmpause tilbage med den fascinerende Den danske eksperimentalfilm begyn­ billedforfinede film om hekseforfølgel­ der at røre på sig i disse år, og i 1942 sernes psykologiske årsager „Vredens kommer Jørgens Roos’ og Albert MertP Dag“ , 1943, der blev højere vurderet i udlandet end hjemme, men som alene „Flugten**. Året efter er de samme in­ som stiliseret filmkunstværk står i en struktører færdige med „H j ertetyven “. særposition inden for dansk film. Femåret 1944 arbejder de på den uafsluttede bragte kun en stilfilm foruden den, spillefilm „Historien om en Mand**.

9 Svend Methling. Det var et ha-stemt til­ Halv- og heldokumentarisk bageblik over de fem år under den na­ zistiske besættelse og kommentaren trak 1945 — 50 cif Bent Petersen en tyk hinde af banaliteter henover bil­ lederne. Et halvt år efter — i maj 1946 — Fra nytår 1945 og til tyskernes kapi­ slog en filmjournalistisk bombe ned. tulation den 5. maj blev der udsendt Modstandsbevægelsens filmgruppe ud­ fire danske film. Bortset fra „Affæren sendte med Frihedsrådets billigelse „Det Birte“ var det meget magert kvalitets­ gælder din Frihed", skrevet og instrueret mæssigt, men de sidste måneder af kri­ af Theodor Christensen og produceret gen var også kun en slags ventetid. In­ af Minerva. Denne reportage er bevidst gen vidste, hvordan fremtiden ville blive, polemisk, ikke blot mod begivenhederne og hvis nederlaget fulgte hurtigt, så måt­ før og under tyskernes indmarch i Dan­ te man regne med, at publikum trængte mark, men også mod hele samarbejds- til film om besættelsen. Det slog til. Jo­ politiken op til den 29. august. Angre­ han Jacobsen kom først med „Den usyn­ bet mod de danske politikere blev ført lige Hær“ efter et med rene våben, forsåvidt som de kun manuskript af Knud blev repræsenteret med udtalelser, som Sønderby. Det er sta­ de vitterligt havde fremsat inden den 29. dig den bedste spille­ august. løvrigt var hele filmen uhyre film om de fem år, dramatisk med tilbageblik helt tilbage fordi den i så høj til før krigens udbrud. „Det gælder din grad er psykologisk Frihed" er derfor idag et værdifuldt do­ velfunderet, den er kument til belysning af følelserne og me­ endda forbavsende ningerne indenfor modstandsbevægelsen nøgtern og dagklar, i det første år efter kapitulationen. Theo­ fuldstændig uanfæg­ dor Christensen står ret ene som film­ tet af befrielsespatos mand, han kan tænke både politisk og og frihedskæmper- filmisk og han tør sætte tingene skarpt sentimentalitet. Det og dramatisk op. er den slags egen­ De første efterkrigsår tegnede godt. Ole Palsbo skaber, som vil sikre Ole Palsbo debuterede i 1946 med „D i­ den en lang levetid. skret Ophold", der betød en vederkvæ­ Et par måneder efter (december 1945) gende milieu-fornyelse (en moderne ka­ kom Bodil Ipsens og Lau Lauritzens „De rakteristik af folk på landet). Året efter røde Enge“ efter Ole Juuls roman. Den kom han igen med den beske ,,Ta’ hvad minder ikke meget om „Den usynlige du vil ha’ “ . En sjælden slagkraft i per­ Hær“ , tværtimod er den meget indædt sonskildringen og konsekvens i opfattelsen og selvmedlidende i sin tendens. Men af efterkrigstiden rykkede frem med Ole dens stemninger er ærlige og gennem- Palsbo. Samme år udsendte Johan Ja­ realistiske og spillet er godt og præcist cobsen „Soldaten og Jenny" (Reichhardt- — undtagen i de scener, hvor modstands­ Kjer) efter Soyas skuespil „Brudstykker kampens ideelle mål skal defineres af de af et mønster", en fremragende filma­ to frihedskæmpere (Lau Lauritzen og tisering af et skuespil, som behandler til­ Poul Reichhardt). Mage til forstilt genert fældighedernes indflydelse på den juri­ hed og beskedenhed skal man lede længe diske retfærdighed. Vi stod midt i en efter! Disse to danske film om besættel­ blomstrende filmkunst af speciel dansk sen supplerer hinanden på det bedste, karakter. Det var nemlig også i 1946 fordi de nærmer sig emnet fra hver sin og 1947, at Astrid og Bjarne Henning- side. Måske det er grunden til, at der Jensen udsendte henholdsvis „Ditte men­ ikke i de første år viste sig behov for neskebarn" efter Nexøs roman og „De flere film af samme art. Indsatsen var pokkers unger". Men derefter kom der en kunstnerisk så afgørende, at der ikke var pause. Hvad skete der? Måske krævede noget at tilføje. tiden nye emner behandlet, måske var Og dog. Dokumentarismen har i ufreds­ publikum blevet indfanget af de uden­ tider sin særlige mission. Herhjemme be­ landske film på repertoiret. I 1949 kom gyndte det temmelig harmløst med re­ grundlovsfilmen „For Frihed og Ret", portagen „Danmark i lænker“ , redigeret og den fik en meget hård modtagelse i af Gunnar Nu-Hansen og tilrettelagt af pressen.

10 præster, røde porte, gamle købmands­ Gammelt guld og nye tegn gårde, gammelt guld, gamle møller på Mols, kongelundsdans, fløjtespillere, suk- 1 9 5 0 — 5 5 a f Erik Ulrichsen ceskomponister, arvinger og sømænd — altsammen mere at sammenligne med hovedpinetabletter for trætte gemytter Fra januar 1950 til marts 1955 distri­ end f. eks. med blot tredierangs Holly- bueredes 67 nye danske spillefilm. Kun wood-underholdning. en af dem var af international standard, For en streng kritisk betragtning var Astrid Henning-Jensens „Palle alene i der altså ikke ret meget. Men paradok­ Verden", 1954. De nærmeste præten­ denter var Ole Palsbos „Familien salt nok skete der alligevel noget i peri­ Schmidt", 1951 (periodens bedste dan­ oden. Det, der skete, var en slags under­ ske film af normal længde), Erik Bal­ jordisk arbejde, som kan blive til en hel lings „Adam og Eva“ , 1953, og Carl undergrundsbevægelse. Indirekte og ikke Th. Dreyers „Ordet", 1955. altid i de mest akceptable film fandt man „Palle alene i Verden" gabte ikke over utilfredshed med det bestående, ja, end­ mere, end den kun­ og lyst til at eksperimentere. „Den op­ ne sluge, og den eje­ vakte Jomfru" var nu ikke helt alminde­ de charme, en egen­ skab, der ellers skyr lig, trekongermødet i „Alt dette — og dansk film som pe­ Island med" var nu ikke helt ortodokst sten. Filmen var liv­ skildret, og „Himlen er blaa" forbløffede lig, klipning og bil­ ved ganske at sprænge den konventionelle ledkomposition var form. Hele to spillefilm blev lavet uden­ aktivt med i helhe­ om de store selskaber: „Himlen er blaa" den. Kritiske udlæn­ og „Vores lille By". Der er noget i dinge nød den. De gære, som trods alt giver grundlag for kunne ikke have nydt „Familien optimisme: Der er en fornemmelse af, Schmidt" og „Adam at man før eller senere bliver tvunget og Eva" — de var til at finde på — og ikke i længden kan Astrid Henning- for dialogtyngede og nøjes med at imitere. Selv de store sel­ Jensen for skuespillertynge­ skaber synes at ane, hvor det bærer hen. de. Men de langede kraftigt ud efter Producer-indsatser kan ventes af Erik nationale utilstrækkeligheder, og de Balling og Mogens Skot-Hansen. forsøgte i hvert fald at skabe en arti­ stisk form uden vor sædvanlige træg­ Medens dette skrives, er sidstnævnte hed og tunghed — og uden at havne (og team) ved at afslutte en dokumentar­ i „Himlen er blaa“ s modsatte grøft. Sær­ film om besættelsestiden. Muligvis vil tilfældet „Ordet" er allerede blevet be­ denne og Jørgen Roos’ dokumentfilm om handlet her i bladet, som ikke angrer H. G. Andersen rehabilitere den danske sine ord. De bedste kritikere ude i Ver­ dokumentarfilm, som ikke brillerede i den vil tage hårdere fat, men filmen vil tidsrummet. Stærkest stod Roos med dog interessere dem. „Den strømlinjede Gris" og „Slum" —- endnu har vi ikke set Theodor Christen­ Hvad resten angår, har man ikke lyst sens „Alfa" og „Aqua". til at nævne navne. Lad os nøjes med tendenserne. Der var mislykkede forsøg Roos synes ikke at have haft tid eller på at lave kvikke lystspil, mest tålelige lyst til at eksperimentere privat siden var „M in Kone er uskyldig" (Bodil „Spiste Horisonter" (1950) — til gen­ K jer), „Den opvakte Jomfru" (begge gæld har Søren Melson („Fabrikken 1950) og „Vejrhanen", 1953. Der var Caroline", „Jyske Kyst") midt i perio­ den folkepædagogiske film, som bl. a. den fuldført sit mest ambitiøse avant- forsøgte at få os til at lade være med at garde-værk, den vellystige „Amor et drikke, en genre, som muligvis har en Psyché". lignende mission som aftenskolekursus, Men hvis det må være tilladt at pro­ men som ikke kan tages alvorligt fra en fetere: Eksperimenterne i perioden 1955- æstetisk betragtning. Der var den dan­ 60 vil fortrinsvis være at finde i spille­ ske hyggeglamour med røde heste, vel­ filmene, og femåret vil blive livligere holdte herregårde, mosekonger, fodbold­ end noget tidligere i dansk talefilm.

11 THE DEVIL’S CIRCUS. (Cirkusdjævelen) 1926. Prod.: MGM. Manuskript: Efter Ben­ jamin Christensen. Medv.: Norma Shearer, FILMINDEX VII Charles Emmett Mack, Karl Dåne, Carmel Myers, Claire McDowell, John Miljan, BENJAMIN CHRISTENSEN Joyce Coad. Dansk premiere: 26-3-1927, World Cinema. ved Ib Monty MOCKERY. (Revolution) 1927. Prod.: MGM. Manuskript: Benjamin Christensen. Klip­ Benjamin Christensen er født 28. septem­ ning: John W . English. Medv.: Lon Cha- ber 1879 i Viborg. Efter at have studeret ney, Ricardo Cortez, Barbara Bedford, medicin et par år kom han på Det kgl. Mack Swain, Emily Fitzroy, Charles Puf- Teaters elevskole 1901 og debuterede året fy, Kai Schmidt. Dansk premiere: 28-6- efter som sanger i Mazettos parti i »Don 1928, Metropole Teatret. Juan«. Han mistede imidlertid stemmen og HAWK’S NEST. (Ørnens Rede) 1928. Prod.: kom til Aarhus Thea ter som skuespiller First National (Richard A. Rowland). Ma­ og iscenesætter. Efter tre sæsoner her kom nuskript: James O’Donahue efter fortæl­ han til Folketeatret, men 1907 gik han på ling af Wid Gunning. Kamera: Sol Polito. grund af et svagt helbred over i forret­ Klipning: Frank Ware. Medv.: Milton Silis, ningslivet som grosserer i franske vine. Doris Kenyon, Torben Meyer, Montague 1911 begyndte han så ved filmen, først som Love, Mitchell Lewis, Stuart Holmes, Dansk skuespiller. 1923 kom han til Erich Pom- premiere: 30-6-1928, Det lille Teater. mer i Tyskland og fra 1926 arbejdede han THE HAUNTED HOUSE. (Spøgelser) 1928. i U.S.A.. I trediverne vendte han tilbage Prod.: Warner Bros. Manuskript: Richard og engageredes af Nordisk Film. Bee og Lajos Biro efter et skuespil af Owen Ved siden af sin instruktørvirksomhed Davis; helt omskrevet af Benjamin Chri­ har han spillet i følgende film under an­ stensen. Kamera: Sol Polito. Klipning: dre instruktører: »Skæbnebæltet« 1911, Frank Ware. Medv.: Chester Conklin, Thel- »Store Claus og lille Claus« 1912, og »Mi­ ma Todd, Montague Love, Eve Southern, kael« 1924. Flora Finch, Larry Kent. Dansk premiere: For velvillig assistance takkes Benja­ 10-12-1928, Aladdin. min Christensen. HOUSE OF HORROR. 1928. Prod.: Warner De første årstal er produktionsår. Bros. Manuskript: Benjamin Christensen. DET HEMMELIGHEDSFULDE X. 1913. Kamera: Ernest Haller og Sol Polito. Klip­ Prod.: Dansk Bi ograf kompagni. Manu­ ning: Frank Ware. Medv.: Chester Conk­ skript: Benjamin Christensen. Kamera: Ro­ lin, Louise Fazenda, Thelma Todd. bert Dinesen. Medv.: Benjamin Christensen, SEVEN FOOTPRINTS TO SATAN. (Syv Karen Sandberg (Caspersen), Otto Rein- Fodtrin til Helvede) 1929. Prod.: Warner wald, Fritz Lamprecht, Amanda Lund, Her­ Bros. Manuskript: Richard Bee efter for­ mann Spiro, Bjørn Spiro. Dansk premiere: tællingen af A. Merritt. Kamera: Sol Polito. 1914, Metropole Teatret (nu Grand). Klipning: Frank Ware. Medv.: Thelma Todd, Creighton Hale, Sheldon Lewis. HÆVNENS NAT. 1915. Prod.: Dansk Bio­ Dansk premiere: 7-4-1929, Grand. grafkompagni. Manuskript: Benjamin Chri­ stensen. Kamera: Johan Ankerstjeme. SKILSMISENS BØRN. 1939. Prod.: Nor­ Medv.: Benjamin Christensen, Karen Sand­ disk Film. Manuskript Benjamin Christen­ berg, Peter Fjelstrup, Charles Wilken, Ul­ sen efter Alba Schwartz’ roman. Kamera: la Johansen, Jon Iversen, Aage Schmidt, Vald. Christensen. Musik: Erik Fiehn. Mathilde Nielsen, Karl Gottschalksen, Gre­ Medv.: Johs. Meyer, Grethe Holmer, Svend te Brandes, Elith Pio, Fritz Lamprecht, Fridberg, Ellen Malberg, Mathilde Nielsen, Osvald Helmuth, Otto Reinwald, Jørgen Sonja Steincke. Dansk premiere: 11-8-1939, Lund, W . Jordan. Dansk premiere: 25-9- Palads. 1916, Palads. BARNET. 1940. Prod.: Nordisk Film. Ma­ nuskript: Benjamin Christensen, Leck Fi­ HEKSEN. 1918— 21. Prod.: Svenska Bio- scher og Fleming Lynge efter Leck Fischers grafteatern. Manuskript: Benjamin Chri­ skuespil. Kamera: Vald. Christensen. Mu­ stensen. Kamera: Johan Ankerstjerne. De­ sik: Erik Fiehn. Medv.: Lis Smed, Mogens korationer: Richard Louw. Medv.: Benja­ Wieth, Agis Winding, Gunnar Lauring, min Christensen, Elisabeth Christensen, Beatrice Bonnesen, Bjarne Forchhammer, Astrid Holm, Karen Winther, Maren Peder­ Helga Frier, Inger Lassen, Charles Thar- sen, Ella la Cour, Emmy Schønfeld, Kate næs. Dansk premiere: 21-8-1940, Palads. Fabian, Oscar Stribolt, Clara Pontoppidan, Else Vermehren, Alice O’Fredericks, Johs. G AA MED MIG HJEM. 1941. Prod.: Nor­ Andersen, Elith Pio, Aage Hertel, Ib Schøn- disk Film. Manuskript: Leck Fischer. Ka­ berg, Henry Seemann, Frederik Christen­ mera: Vald. Christensen. Musik: Erik sen, Knud Rassow, Ellen Rassow, Holst Fiehn. Medv.: Bodil Ipsen, Johs. Meyer, Jørgensen, Poul Reumért, H. C. Nielsen, Grethe Holmer, Mogens Wieth, Peter Mal­ Tora Teje, Albrecht Schmidt. Dansk pre­ berg, Karen Lykkehus, Tudlik Johansen, miere: 2-11-1922, Palads. Eigil Reimers, Lise Thomsen. Dansk pre­ miere: 21-11-1941, Palads. SEINE FRAU, DIE UNBEKANNTE. (Hvem er hans kone?) 1923. Prod.: Decla-Bioscop. DAMEN MED DE LYSE HANDSKER. 1942. Medv.: W illy Fritsch, Lii Dagover. Dans« Prod.: Nordisk Film. Manuskript: Benja­ premiere: 27-12-1923, Metropole Teatret. min Christensen. Kamera: Vald. Christen­ sen. Musik: Erik Fiehn. Medv.: Lily Wei- THE WOMAN, WHO DID. 1924. Medv.: ding, Hans-Henrik Kranse, Tavs Neiien- Mme Zorina, Lionel Barrymore, Henry Vi- dam, Povl Rohde, Karl Jørgensen, Grete bart, Miss Campbell. Optaget hos UFA i Gravesen, Jessie Lauring. Dansk premiere: Tyskland, ikke fuldendt. 3-8-1942, Palads. Ansvarshavende redaktør: Erik Ulrichsen Det Danske Filmmuseum, Amagertorv 10, Byen 1503. Filmsalen: Frederiksbcrggade 25 JENSEN » K NU OSENS BOGTRYKKERI. K BH