KOSMORAMA 7 DET DANSKE FILMMUSEUMS TIDSSKRIFT 4. APRIL 1955 Fra det spanske afsnit af ,,Blade af Satans bog” : Hallander Hellemann som Don Gomez. DANSK FILM I 50 ÅR Dette specialnummer af „Kosmorama" er helliget den danske films historie. 10 film­ skribenter — Marguerite Engberg, Erik S. Saxtorpk, Jørgen Stegelmann, Ib Monty, Werner Pedersen, Theodor Christensen, I. C. Lauritzen, Bjørn Rasmussen, Bent Petersen og Erik Ul~ richsen — behandler hver en 5-årig periode i tiden 1905—55. Inddelingen er foretaget af praktiske grunde og „dækker" ikke helt filmhistorisk, og naturligvis er der ikke op­ nået absolut „egalitet", da så mange forskellige ytrer sig, men vi håber dog, at denne danske filmhistorie en miniature kan være af værdi som oversigt. selskaber at dukke op. Søren Nielsens Blafrende dekorationer sensationsfilm (Biorama-film) nåede dog aldrig op på højde med Ole Olsens, det 1905-10 af Marguerite Engberg gjorde derimod de film, som det århusi­ anske udlejningsselskab Fotorama i 1909 begyndte at optage. Fotorama speciali­ I 1905 åbnede Ole Olsen sin biograf serede sig fra begyndelsen i historiske i Vimmelskaftet 47, efter at Constantin film. Den første film var „Den lille Philips en året i forvejen havde åbnet Hornblæser44, og senere fulgte f. eks. en „Kosmorama44, Danmarks første biograf. Holger Danske-film. Da konkurrencen I 1906 grundlagde Olsen Nordisk Films omkring 1911 blev Ole Olsen for nær­ Kompagni, Danmarks første filmselskab. gående, købte han blot de bedste in­ Peter Elfelt, hoffotografen, havde ganske struktører og skuespillere over til sig. vist allerede fra 1896 optaget reportage­ film af både kongehusets og borgerska­ På Nordisk arbejdede man videre med bets dagligliv og indspillet den første de samme genrer. Nævnes bør den ele­ danske spillefilm „Henrettelsen14 i 1903 gante farce „Heksen og Cyklisten44 fra (spilletid 1 minut), 1909, som er beundringsværdig for sin men nogen storpro­ præcise klipning, og som synes inspireret duktion fik han ikke af Méliés’ trickfilm. Dog een genre arbej­ igang. der sig mere og mere frem: melodramaet, Sammenlignet med som i den „store periode44 skulle blive udlandet — især den foretrukne i dansk film. Frankrig og U.S.A. Ole Olsens førstekraft (både som in­ — var det meget struktør og skuespiller) var til 1910 sent, vi begyndte at Viggo Larsen, en forhenværende sergent, optage film , men der blev engageret som altmuligmand til Ole Olsen indhente­ biografen i Vimmelskaftet i 1905 og i de hurtigt det for­ 1906 kom til filmprodutionen. Det var sømte, og i løbet af i det hele taget en tilfældigt sammen­ få år var Nordisk sat flok, der i begyndelsen arbejdede Film både kvantita­ med film, f.eks en tandlæge, en bugtaler, tivt og kvalitativt på en kontordame. Men efterhånden som de højde med de for­ kunstneriske krav til filmen voksede, ind­ nemste konkurrenter, filmselskaberne Vi- så Ole Olsen nødvendigheden af at en­ tagraph i Amerika og Pathé i Frankrig. gagere professionelle skuespillere, forfat­ Fra 1906-10 optog Nordisk mellem tere og instruktører. Og på det punkt var 100 og 150 film årligt, af hvilke ca. 40 han forud for sine udenlandske konkur­ procent var reportagefilm af varierende renter, så dansk film allerede før 1910 længde, dog højst 250 m, og resten spil­ var kendt for sine omhyggeligt udarbej­ lefilm, der hurtigt fik standardlængden dede manuskripter, gode skuespil- og in­ ,ca. 125 m for lystspil og ca. 250 m for struktørpræstationer. Allerede i 1908 en­ „dramer“ — en maksimumlængde, der gageredes Holger-Madsen, den senere be­ holdt sig lige til 1910. rømte instruktør af bl. a. „Evangelie- Indenfor spillefilmproduktionen be­ mandens Liv44. Han debuterede som gyndte man med at optage farcer, men skuespiller i Danmarks (og måske ver­ allerede 1907 kastede man sig over de dens) første seriefilm „Sherlock Holmes litterære klassikere. „Fyrtøjet11, „Jeppe i Livsfare44. Og som manuskriptforfatter på Bjerget44, „Der var engang44 og an­ optræder så tidligt som 1909 den kendte dre blev omdannet til 10 minutters film- norske forfatter Thomas P. Krag. Frem­ dramer, fortolket af tilfældigt valgte ragende skuespillere som Pctrine Sonne, skuespillere og optaget i fri luft med de Carl Alstrup og Elith Pio fandt ud til primitive dekorationer blafrende for vin­ Nordisk omkring 1909, og også teknisk den. Den største succes i 1907 blev dog arbejdede selskabet sig op. I 1908 byg­ „Løvej agten44, den festlige sensations­ gedes det første atelier. Og da man i film, optaget på Elleore i Roskildefjord. 1909 engagerede August Blom som skue­ Den blev vor første internationalt berøm­ spiller og i 1910 som instruktør, ind­ te film og solgt i ca. 300 eksemplarer til ledtes en ny epoke i dansk film — den udlandet. primitive tid var forbi, storhedstiden be­ Omkring 1908 begyndte andre film­ gyndt. 2 tørerne med August Blom, Holger- Melodrama i dagligstuen Madsen og Hjalmar Davidsen i spidsen. Når hertil kommer den ypperlige fotograf 1910—15 (i/ Erik S. Saxtorph Johan Ankerstjerne, har man den kon­ stellation af pengestærk producent ( Ole Olsen), forfatter, instruktør og fotograf, To film i 1910 markerer overgangen der som regel finder sted bag en film­ fra den primitive til den kunstnerisk skole, som har gjort sig filmhistorisk modne periode i dansk stumfilms histo­ bemærket. rie. Den første er Nordisks „Den hvi­ Dog var der også væsentlige mangler de Slavehandel1', der med sine ca. ved den filmstil, Nordisk specialiserede 600 meters længde rent teknisk bryder sig i i denne periode. Emnemæssigt med den — ikke blot her i Danmark, men holdt man sig for ofte på et feuilleton- med ganske få undtagelser også i resten elegant „greve“ -milieu, og formmæssigt af verden — gængse og allerede stivnede slog man sig til tåls med en gennem­ 200 meter-filmform. Den anden er Hjal­ arbejdet milieutegning og enkeltbilled­ mar Davidsens og Urban Gads privat behandling uden i større grad at inter­ producerede „Af­ essere sig for klipningens dramatik- og grunden" med Asta rytmeskabende muligheder. Da andre Nielsen (filmdebut) lande de følgende år udviklede deres i hovedrollen, der filmstil i retning af realistiske emner med et slag overbe­ eller/og arbejde med klipningsteknikken, viste om filmens sættes samtidigt et punktum for den muligheder for kunst­ eneste periode, hvori dansk film interna­ nerisk at præsentere tionalt har indtaget en førende plads. og behandle et dra­ Det er sådanne kritiske betragtninger, matisk handlingsfor­ der er baggrunden for, at man idag er løb. tilbøjelig til at pege på visse „ener­ Nordisk fik sit film", der alle er produceret af andre gennembrud et år selskaber end Nordisk. Særligt må i den­ senere med August ne sammenhæng fremhæves Benjamin Blom-filmen „Ved Christensens to Dansk Biografkompagni- Fængslets Port" (m. film „Det hemmelighedsfulde X " (1913) P silander i hoved­ og „Hævnens Nat" (1915), der — om­ rollen), der indledte dansk films virkelig end med melodramatisk handlingsfor­ „store periode", som den blev skabt af løb — anvender den klipningens drama­ filmene fra Nordisk. tiserende evne, som så mange af Nor­ Hvad var det da, der gjorde disse film disks film savnede. Af andre mindre sel­ til noget for sig? Det var deres gennem­ skaber bør nævnes År hus-selskabet Foto- arbejdede milieu tegning, deres glimrende rama, „kunstfilm"-selskabet Regia og belysningsteknik og ofte fremragende navnlig Skandinavisk Russisk Handels­ dygtige fotografering og endelig deres hus, der (senere under navnet Filmfa­ beherskede skuespilstil. Disse egenskaber brikken Danmark) udsendte bl. a. „Det tilsammen skabte en kunstnerisk stil, der blå Blod", „Guldhornene" og „De Dø­ idag står som udtryk for noget af det des 0 " . ypperste inden for den dramatiske film­ Men — lad det blive gentaget — det genre i den tidlige stumfilmhistorie. Man var Nordisk Films Kompagni, der med er vant til som udtryk for denne stil at film som „Atlantis" (1913), „Revolu­ fremhæve skuespillere som bl. a. Valde­ tionsbryllup" (1915), „Evangelieman- mar Psilander, Carlo Wieth, Olaf Fønss, dens Liv" (1915) og utallige andre med Robert Dinesen, Clara Wieth, Betty rette stod som udtryk for dansk films — Nansen - - og der er ingen tvivl om, høje — stade fra 1911 til ca. 1916, og de at disse skuespilleres rent faglige dygtig­ gjorde det ikke alene, fordi de i enkelt­ hed og deraf følgende intuitive beherskel­ heder var gennemarbejdede, sobre og tek­ se foran kameraet i høj grad har været nisk dygtigt udførte, men fordi de skabte medvirkende til at give Nordisk film en stil for den dramatiske spillefilm, der deres særlige tone, men det er sikkert hidtil havde været markskrigerisk melo­ væsentligere her at fremhæve manuskript­ dramatisk eller dukketeateragtig naiv. forfatterne (bl. a. Sven Lange og Otto Dertil var den danske spillefilm nået i Rung) og først og fremmest instruk­ 1915! 3 manglende dramatisk virksomhed, og en Det dannede og smægtende variation af temaet fra „Evangelieman- dens Liv", Asta Nielsen-iilmen „M od 1915—20 af Jørgen Stegelmann lyset" fra 1918, lader ane, at Holger- Madsen trods megen flid netop i disse I 1915 står dansk film over for en år arbejder uden den poesi og varme, voksende udenlandsk konkurrence, som som ellers placerer ham så højt i dansk blandt andet truer med at fratage Nor­ film. Som Holger-Madsens hovedværk disk den stærke kunstneriske og økono­ fra denne periode regnes „Himmelski­ miske position på verdensmarkedet. Hol­ bet", en poetisk vision fra 1917. lywood vokser år for år i teknisk dyg­ A. W. Sandberg tegner sig for disse års tighed, og svensk film finder i den na­ mest elskede film, „Klovnen" fra det tionale litteratur en guldgrube, som ud­ arbejdsomme år 1917. Her trækker man nyttes med stort talent i film, der går (som så ofte før) veksler på cirkusmilieu- sejrsgangen verden over. et, og Sandberg tilfører for så vidt ikke Foreløbig arbejder dansk film vide­ genren noget nyt. Men hans instruktion re i de vante baner, ejer dog personlige træk, f. eks. i filmens og størsteparten af ejendommelige „blege" foto, der under­ filmene fra 1915 og streger historiens smægtende og vemo­ de nærmest følgen­ dige stemning.