Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J
Arbejdernes Andelsboligforening Langelandsgade 50 8000 Århus C Att. Erhardt Christensen
6 Juli 2018 Tilladelse udledning af overfladevand til Skæring Bæk i forbindelse med lokal- Side 1 af 21 plan 893 og fornyelse af Plantorama, Grenåvej 517 A og B
Tilladelsen er meldt i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 28 stk. 1 til:
Udledning af overfladevand fra vådt regnvandsbassin (delopland TEKNIK OG MILJØ L085 og L203B) med udløb i LU203B Center for Miljø og Energi Udledning af overfladevand fra LAR-anlæg (delopland L203) med Aarhus Kommune udløb i LU203 Udledning af overfladevand fra LAR-anlæg (delopland 203A) med udløb i LU203A Vandmiljø og landbrug Tilladelsen er betinget af de vilkår, der er angivet under afsnit 2. Grøndalsvej 1C, Postboks 4049 8260 Viby J Med venlig hilsen E-mail:
[email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk
Nikolaj Kruse Christensen Annemette Sørensen Sag: 18/017299-12 Hydrogeolog Biolog Sagsbehandler: Nikolaj Kruse Christensen Bilag til afgørelsen: Bilag 1: RBU-Skema for regnbetingede udledninger Bilag 2: Oversigtskort – Delområde 1 Bilag 3: Ledningsplan – Delområde 1 Bilag 4: Teknisk beskrivelse, boliger Bilag 5: Notat vedrørende regnvandsdispositionsplan – Delområde 2 & 3 Bilag 6: TÆKKER_Bilag 1, mail fra Aarhus Kommune vedr. forudsætninger for regnvandshåndtering Bilag 7: TÆKKER_Bilag 2, Beregning af referencebassin Bilag 8: TÆKKER_Bilag 3, Beregning af koblede bassiner Bilag 9: Skitse - vandveje jf. landskabsplan – Delområde 2 & 3 Bilag 10: Ledninger i jord, – Delområde 2 & 3 Bilag 11: Afvandingsplan– Delområde 2 & 3
Annonceres den 06-07-2018 Klagefristen udløber den 08-08-2018. Søgsmålsfristen udløber den 10-12-2018
Indhold 6 Juli 2018 1 Vilkår for tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand ...... 3 Side 2 af 21 1.1 Udløb og regnvandsbassin ...... 3 1.2 LAR-elementerne – design og dimensionering ...... 4 1.3 LAR – elementerne ...... 5 1.4 LAR-elementerne – drift ...... 6 1.5 Regnvandsanlæggene – generelt ...... 6 2 Forhold til anden lovgivning ...... 7 2.1 Vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder ...... 7 2.2 Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV: . 7 2.3 Øvrig lovgivning ...... 7 3 Henstillinger ...... 7 4 Projekt oplysninger...... 8 4.1 Ansøgning ...... 8 4.2 Baggrund ...... 8 4.3 Eksisterende forhold ...... 10 4.4 Ansøgt projekt ...... 11 5 Partshøring ...... 14 6 Aarhus Kommune, Miljø og Energi´s bemærkninger ...... 15 6.1 Vådområderne ...... 15 6.2 Hydraulisk kapacitet i vandløb m.v...... 15 6.3 Opfyldelse af målsætningen ...... 15 6.4 Naturbeskyttelse ...... 16 6.5 Afgørelsens adressat ...... 17 6.6 Generelt ...... 17 7 Klagevejledning ...... 17 8 Underretning om afgørelsen ...... 19 9 Sagens akter ...... 20 10 Bilag ...... 21
1 Vilkår for tilladelse til nedsivning og udledning af overflade- 6 Juli 2018 Side 3 af 21 vand 1.1 Udløb og regnvandsbassin Udledning til Skæring Bæk via udløb LU203B 1.1.1 For delområde 1 skal der som ansøgt etableres et vådt regn- vandsbassin til forsinkelse af overfladevandet. Det våde regn- vandsbassin etableres, med et vådt volumen på 700 m3, sva- rende til minimum 200 m3/ha.red. og med forsinkelsesvolumen på 1900 m3 og et fast afløb (tømningsflow) på 7 l/s., svarende til 1 l/s/ha.
1.1.2 For delområde 2 skal der som ansøgt etableres et LAR-anlæg til forsinkelse og rensning af overfladevandet. LAR-anlægget etableres, med et forsinkelsesvolumen på 326 m3 og et fast af- løb (tømningsflow) på 1,1 l/s., svarende til 1 l/s/ha.
1.1.3 For delområde 3 skal der som ansøgt etableres et LAR-anlæg til forsinkelse og rensning af overfladevandet. LAR-anlægget etableres, med et samlet forsinkelsesvolumen på 668 m3 og et fast afløb (tømningsflow) på 2,1 l/s, svarende til 1 l/s/ha.
1.1.4 Overløb fra bassinerne skal ske gennem et kontrolleret overløb i afløbsbygværkerne.
1.1.5 Udløb LU203, LU203A, LU203B fra bassinerne til Skæring Bæk skal udformes på en sådan måde, at det ikke forårsager ned- brydning af brinkanlæg eller forårsager materialetransport i vandløbet. Dette kan ske ved at sikre bund og sider omkring udledningsstedet med sten (fraktion håndsten til kampesten). Udløbet skal endvidere etableres som dykket udløb og skal af- ledes ca. 45º medstrøms i vandløbet.
1.1.6 Det skal under anlægsarbejdet sikres, at der ikke sker udskyl- ning af ler, sand eller grus til Skæring Bæk via udløbne. Om nødvendigt skal etableres et midlertidigt sedimentationsbassin.
Vådt regnvandsbassin 1.1.7 Bassin 3029 (i delområde 1) skal udformes som et vådt bassin med permanent vandspejl med en vanddybde mellem 1-1,5 m.
1.1.8 Tilløb og afløb skal placeres, så der skabes længst mulig strømningsvej i bassinet. 1.1.9 Ved tilløb til bassinet skal der etableres et sandfang. 1.1.10 Tilløb og udløb i bassin skal være sikret mod erosion af sider og bund.
1.1.11 Afløbet fra bassinet skal etableres som dykket afløb med af- 6 Juli 2018 løbsregulator og afspærringsspjæld. Side 4 af 21 1.1.12 Strømningshastighed ind og ud af bassinet må ikke overstige 0,3 m/s, for at undgår erosion og resuspension af bundfældet materiale. 1.1.13 Bassin 3029, skal fortløbende oprenses og vedligeholdes, så- ledes at bassinernes rette funktion til stadighed opretholdes. Hovedbassinet skal oprenses senest når 20-25% af volumenet er fyldt med sediment. Status for sedimentopbygningen kontrol- leres som minimum hvert 10 år. Frekvensen kan justeres efter aftale med Aarhus Kommune. 1.1.14 Der skal etableres køreadgang for tømning og renholdelse af sandfang, indløb, udløb og reguleringsbrønd.
1.2 LAR-elementerne – design og dimensionering 1.2.1 LAR-elementerne – infiltrationsbassiner, wadier og regnbede – er baseret på rensning og forsinkelse af overfladevandet. Dis- ses funktion skal til stadighed opretholdes, for at de nødvendi- ge volumener er til stede i regnbede og wadier, samt at dræn i bunden af de forskellige elementer fungerer. 1.2.2 LAR-elementerne skal placeres og udføres som ansøgt. såle- des, at der ikke under normale nedbørsforhold opstår overfla- disk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt på grun- den eller nabogrunde. Ved normale nedbørsforhold forstås nedbør, der statistisk set forekommer op til hvert 10. år. 1.2.3 Nedsivningen fra det nyanlagte anlæg skal placeres på egen grund, minimum 5 meter fra beboelsesbygninger og bygninger med kælder, og minimum 2 meter fra veje, øvrige bygninger og skel. 1.2.4 Overfladevandet skal nedsives fra terræn, gennem filtermuld el- ler tilsvarende. 1.2.5 Grøfterne/nedsivningsanlæg skal anlægges med mindst 30-50 cm filtermuld/god muldjord. 1.2.6 Filtermuld eller den gode muldjord, uanset valg, skal have min. neutral pH, og ikke under 6,5 pH. Hvis pH er mindre end 6,5 til- sættes f.eks. jordbrugskalk til mindst pH 7,5. 1.2.7 Filtermulden skal indeholde 1-3 % organisk stof og have et ler- indhold på 3-10 % 1.2.8 Filtermuldens hydrauliske ledningsevne skal være mellem 10-5- 10-4 m/s. 1.2.9 Filtermulden skal beplantes med plantevækst med trevlerød- der. 1.2.10 Tømmetiden må maksimalt være 72 timer. Der skal dimensio- neres efter en tømmetid på maksimalt 24 timer, og det anbefa- les at tømmetiden er kortere.
1.2.11 Infiltrationsbassinerne må ikke stå med permanent vandspejl, 6 Juli 2018 da det øger tilstopning, som giver risiko for iltfri forhold, der Side 5 af 21 nedsætter bassinets funktion (nedsivningsevne) if. 1.2.1. 1.3 LAR – elementerne 1.3.1 Før filtermuld/muldjorden lægges ud i grøfterne skal der gen- nemføres en undersøgelse/vurdering af nedsivningsmaterialets forureningsgrad. 1.3.2 Jorden skal være ren i udgangspunktet. Det gælder også, at der ikke bør være et højt fosforindhold , som let kan udvaskes med regnvandet. 1.3.3 Den udlagte filtermuld skal ved ibrugtagning og hvert 10. år analyseres for stofferne vist i tabel Tabel 1. Overskrides enkelt værdierne i tabellenskal filtermulden skiftes.
Prøve Øvre grænse fore lettere forurenet jord (mg/Kg tørstof) Bly 400 Cadmium 5 Chrom (ikke Cr-VI) 1000 kobber 1000 Zink 1000 Nikkel 30 Total PAH 40
Kulbrinte-fraktion C20-C35 300 Di-Benz(a,h) anthracen 3 Benz (a) pyren 3 pH (reaktionstal) krav til filterjord er >6,5 – 8 Tørstof og glødetab (organisk Krav til filterjord er 1 – 3% indhold, dvs. bindingskapaci- organisk indhold (humus) tet) Tabel 1. Stoffer til analyse af filterjord
1.3.4 Prøverne skal tages i 2 forskellige dybder. I den øverste 10 cm dybde og i 30 cm dybde. Der skal laves en afstukket prøve (som blandeprøver) for hver nedsivningsanlæg svarende til 5 prøver fra hver dybde. Stikkende skal tages i grøftens bund/midterlinje. Sammenstikningen skal bestå af 5 stik i hver af de to dybder fordelt ligeligt over de tilhørende grøfter. 1.3.5 Oversigtskort og koordinater fra prøvetagningsstederne, samt analyseresultater sendes til Teknik og Miljø, Vandmiljø og Landbrug med reference til tilladelsens sagsnummer som fremgår af side 1.
1.4 LAR-elementerne – drift 6 Juli 2018 1.4.1 AAB drifter bassiner og LAR-elementer så deres funktion som Side 6 af 21 bassin og LAR-element stedse opretholdes. Klipning af græs og øvrig drift af beplantningen varetages af AAB på de private fællesarealer. 1.4.2 Hvert 10. år efter ibrugtagning af LAR-anlægget, skal der udta- ges jordprøver, der analyses for de samme stoffer som angivet i Tabel 1. 1.4.3 Filtermulden skal skiftes, når koncentrationen af miljøfremmede stoffer i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i kategori 2 (Jordkvalitetskriteriet), se Tabel 1. Overfladen af filterjorden må ved inspektion ikke syne forurenet eller afgive lugt som følge af forureningen.
1.4.4 Filtermulden i LAR-elementerne skal udskiftes når det bliver nødvendigt, så disse kan opretholde deres rette funktion. Fil- termulden forventes at blive udskiftet ca. hvert 20 år. 1.4.5 Før udskiftning af filtermuld skal oplysninger om metode for ud- skiftning og type af filtermuld accepteres af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Vandmiljø og Landbrug, vandmil- [email protected].
1.4.6 Brug af pesticider, mosbekæmpelsesmidler og lignende må ik- ke anvendes på arealer der afvander til LAR-anlægget. Hvis der skal anvendes tagrens eller andre midler, skal tagvandet afkobles regnvandssystemet og behandlingsmidlet skal opsam- les og ledes til spildevandssystemet.
1.5 Regnvandsanlæggene – generelt 1.5.1 Såfremt et regnvandsanlæggene skal betjene flere forskellige grundejere, skal berørte bolig- og grundejere oprette et fælles privat spildevandslav, der varetager anlæggets drift og vedlige- holdelse. Bassin og afvandingssystem for delområde 1 skal så- ledes oprettes som et fælles privat anlæg. Der skal udarbejdes et udkast til lavets regler og vedtægter, som skal fremsendes til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø til accept. De endelige ved- tægter skal tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles private spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. 1.5.2 Ansøger skal selv skaffe sig ret til at etablere, benytte og vedli- geholde dele af regnvandssystemet, som etableres på anden mands grund.
1.5.3 Der fastsættes ikke grænseværdier for indholdet af forurenende stoffer i de regnbetingede udledninger til vådområder. Derimod skal oplysningerne i U-skemaet for regnbetingede udledninger om bassinvolumen, fast afløb og overløbsfrekvens opfattes som funktionskrav.
1.5.4 Efter projektets gennemførelse færdigmeldes anlægget til Cen- 6 Juli 2018 ter for Miljø og Energi via [email protected] med refe- Side 7 af 21 rence til tilladelsens sagsnummer som fremgår af side 1, hvor- efter der foretages en besigtigelse af de etablerede anlæg, der fastlægger at de er udført efter udledningstilladelsens krav og vilkår.
2 Forhold til anden lovgivning 2.1 Vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Nærmeste Natura 2000-område er Kaløskovene og Kaløvig, nr. 230. og er beliggende ca. 10 km fra projektområdet. Det vurderes, at det ansøgte pro- jekt ikke vil give anledning til en negativ påvirkning af Natura 2000-området og vil ikke indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller at medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for.
2.2 Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV: Odderen er registeret langs de store åer, Aarhus Å, Egå og Giberå. Skæring Bæk er udpeget som et potentielt udbredelsesområde for Odderen. Den ansøgte udledning vurderes ikke at påvirke nogen bilag IV arter i områ- det, og er heller ikke til hindring for en fremtidig udbredelse af bilag IV arter i området.
2.3 Øvrig lovgivning Nærværende tilladelse omfatter alene tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Der er ved nærværende tilladelse ikke taget stilling til eventuelle øvrige tilla- delser, der skal indhentes for at gennemføre projektet, f.eks. efter byggelo- ven og vejloven. Øvrige tilladelser skal derfor indhentes særskilt.
3 Henstillinger Hvor andet ikke er anført i denne tilladelse, fx i ovennævnte vilkår, henstilles det generelt, at forsinkelsesbassinerne udformes efter retningslinjerne i ”Regnvandsbassiner design og dimensionering, Aarhus Kommune og Aar- hus Vand A/S, december2017”, som kan ses som pdf-fil på linket: http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og- Miljoe/Vand/Spildevand/Andet/Regnvandsbassiner-12-2016.pdf
4 Projekt oplysninger 6 Juli 2018 4.1 Ansøgning Side 8 af 21 Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi har:
den 22. marts 2018 modtaget ansøgning om tilladelse til udledning overfladevand fra Grenåvej 517 (Plantorama) og Lokalplan 893 del- område 1. Ansøgningen er fremsendt af rådgiver EnviDan på vegne af Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) og Plantorama
den 7. marts 2018 modtaget ansøgning om tilladelse til udledning overfladevand for Hjorthøj vej 32 (Lokalplan 893) delområde 2 og 3”. Ansøgningen er fremsendt af rådgiver TÆKKER, på vegne af Arbej- dernes Andelsboligforening (AAB).
4.2 Baggrund Området er beliggende ved Skæring Bæk og er opdelt i 3 delområder, hhv. 2 nord og 1 syd for Skæring Bæk, se Figur 1.
I forbindelse med udvidelse af Plantorama (Landzonetilladelse, E-doc: 16/049460) og forberedelse til Lokalplan 893, Boligområde ved Hjortshøj og Grenåvej i Skæring, er der indgået aftale om udførelse af et fælles regn- vandsbassin (i delområde 1). Ombygningen af Plantorama er under udførel- se og de forventer at tage bassinet i brug i efteråret 2018. Udviklingen af området i lokalplan 893 er endnu ikke afklaret, men regnvandsbassin di- mensioneres til at kunne håndtere regnvand fra hele delområde 1.
Overfladevand fra delområde 2 og delområde 3 udføres som LAR-anlæg bestående af Wadier, grøfter og infiltrationsbassiner med udledning til Skæ- ring Bæk.
6 Juli 2018 Side 9 af 21
Figur 1: Oversigtskort over afvandingsoplande. Delområde 1 dækker flere matrikler mens delområde 2 og 3 ligger henholdsvis nord og syd for Skæring Bæk.
Der skal etableres nye bassiner med udløb for hvert af de 3 delområder.
Delområde Udløb Recipient Bassin kloakopland Total Opland Reduceret nr. til bassin [ha.] opland [red. ha. ] 2 LU203 Skæring Bæk 3024 L203 1,12 0,46 3 LU203A Skæring Bæk 3030 L203A 2,15 0,9 1 LU203B Skæring Bæk 3029 L203B, L085 7,5 3,45 Tabel 2: Nummer, placering og tilknyttet recipient for hver af de 3 nye udløb med tilhørende bassiner. Delområderne repræsenterer et kloakopland jf. Spildevandsplanen. De forskellige delområder er visualiseret med hver deres farve.
Bassinerne etableres som henholdsvis et vådt bassin med permanent vand- spejl på ca 1-1,5 meter og 2 LAR-anlæg hvor vandet forsinkes og renses ved filtrering.
Nyt Ud- Nyt Forsinkelsesvolumen Permanent Fast Beregnet over- løb Bassin vådt volu- afløb løbsfrekvens nr. men [l/s] LU203 3024 326 m3 Filterbassin 1,1 Hvert 10 år LU203A 3030 668 m3 Filterbassin 2,1 Hvert 10 år LU203B 3029 1900 m3 700 m3 7 Hvert 10 år Tabel 3. Tekniske data for de 3 bassiner omfattet af ansøgningen.
6 Juli 2018 Side 10 af 21 4.3 Eksisterende forhold Figur 2 viser oversigtskort over eksisterende ledningsforhold. Rød og mørke- blå ledninger er Aarhus Vands spildevand og regnvandsledninger. Pink og lyseblå er private spildevands- eller regnvandsledninger, mens grøn er kendte dræn. Den gule ledning er en privat ledning der afleder alt overfladevand fra Plantorama (Grenåvej 517A-517E) urenset og uforsinket. Denne ledning vil blive nedlagt.
Figur 2: Oversigtskort over eksisterende ledningsforhold. Rød og mørkeblå ledninger er Aar- hus Vands spildevands- og regnvandsledninger. Pink og lyseblå er private spildevands- eller regnvandsledninger, mens grøn er kendte dræn. Den gule ledning er en privat regnvandsled- ning der i dag afleder alt overfladevand fra Plantorama (Grenåvej 517A-517E) urenset og uforsinket. Denne ledning vil blive nedlagt.
6 Juli 2018 Side 11 af 21 4.4 Ansøgt projekt 4.4.1 Delområde 1 I forbindelse med udvidelse af Plantorama og forberedelse til Lokalplan 893, Boligområde ved Hjortshøj og Grenåvej i Skæring, er der indgået aftale om udførelse af et fælles regnvandsbassin for delområde 1. Begge oplande udføres som separatkloakerede og regnvandet ledes til det nye våde regn- vandsbassin. Overfladevand fra Plantorama, der tidligere har været udledt urenset og uforsinket til Skæring Bæk, vil fremadrettet blive renset og forsinket i det fælles bassin 3029. Oplandet til bassinet udgør ca. 7,5 ha, hvoraf det forven- tede reducerede areal udgør ca. 3,45 ha. Bassinet forsinker regnvandet til1 l/s/ha svarende til 7 l/s, inden det ledes til Skæring bæk.
4.4.2 Delområde 2 og Delområde 3 6 Juli 2018 Side 12 af 21 Bebyggelsen er opdelt i to områder på hver sin side af Skæring Bæk – hhv. delområde nord og delområde syd. Der er et stort terrænfald mod bækken og af flere forskellige hensyn, herun- der placering af veje og boliger, er det valgt at opdele regnvandshåndterin- gen på flere, lokale placeringer i bebyggelsen. Det er desuden valgt så vidt muligt at håndtere regnvandet på overfladen – hhv. afvandingsrender ved vejene og grøfter i terrænet – af hensyn til landskabet og for at regnvandet kan indgå i et samspil med de rekreative aktivitetsområder. Se bilag 9,10 og for projekteret afvandingssystem.
Figur 3: Afvandingsplan for delområde 2 og 3.
Metoden til beregning af hhv. forsinkelsesvolumen og rensningsgrad følger Aarhus Kommunes vejledning for koblede bassiner og LAR-løsninger. Ifølge vejledningen skal den valgte løsning minimum have samme rensningsgrad som et centralt vådt regnvandsbassin.
Den valgte løsning består af hhv. 6 (under) oplande syd for Skæring Bæk og 3 (under) oplande nord for Skæring Bæk. I hvert underopland opsamles alt regnvandet i grøfter, som renser og forsinker regnvandet lokalt. Udledningen fra hvert opland begrænses af en vandbremse. Oplandene fungerer som koblede bassiner, dvs. der afvandes fra en grøft til en anden grøft, fremfor at hvert opland afvander direkte til Skæring Bæk. Alt regnvandet samles i en
grøft på både den nordlige og sydlige side, så der er en samlet udledning af 6 Juli 2018 regnvand fra den nordlige side og en samlet udledning fra den sydlige side. Side 13 af 21 Regnvandet bremses iht. Aarhus Kommunes krav om maksimal udledning til bækken på 1 l/s/ha af hensyn til vandløbet. Princip for afvanding fra delom- råder er vist i Figur 4.Se bilag 10 og bilag 11 for projekteret afvandingssy- stem.
Figur 4. Princip for afvanding fra de enkelte LAR-elementer i delområderne.
Med de beregnede grøftestørrelser opnås et samlet forsinkelsesvolumen, som er sammenligneligt med forsinkelsesvolumen beregnet for et reference- bassin via Spildevandskommiteens regionalregnrække, se Tabel 4 eller bilag 5.
6 Juli 2018 Delopland Delopland Samlet opgø- Krav Side 14 af 21 2 3 relse (sum) Totalt opland 1,12 ha 2,15 ha 3,2 ha Reduceret areal 0,46 red ha 0,9 red ha 1,36 Udløb 1,1 l/s 2,1 l/s 3,2 l/s Max 3,3 l/s Forsinkelsesvolumen 326 m3 668 m3 994 m3 Min. 830 for LAR-anlæg m3 Tabel 4. Arealopgørelse for oplande til de to LAR-anlæg.
Udløbskoncentration, P Udløbskoncentration, N (g/m3) (g/m3) Reference – 0,144 1,205 (traditionelt vådt bassin) LAR-anlæg - delområde 2 0,357 1,547 Tabel 5. Renseeffekt af LAR-anlægget for delområde 2.
Udløbskoncentration, P Udløbskoncentration, N (g/m3) (g/m3) Reference – 0,118 1,067 (traditionelt vådt bassin) LAR-anlæg - delområde 3 0,059 0,613 Tabel 6. Renseeffekt af LAR-anlægget for delområde 3.
Ved sammenligning af beregnet stofudledning i WDP for referencebassin og de koblede bassiner ses det, at kravet til stofudledning er overholdt for om- rådet syd for Skæring Bæk (delområde 3), men ikke er overholdt for området nord for bækken (delområde 2). Beregningsmetoden tager ikke højde for den renseeffekt der opnås ved at regnvandet opsamles i grøfter og renses i filterelementet omkring drænrøre- ne, inden det transporteres videre. Derfor vurderes det, at den reelle rense- effekt vil være langt større end beregningen viser. Se bilag 5 for dokumenta- tion for rensegrad svarende til et vådt regnvandsbassin
5 Partshøring
Udkast er sendt til høring ved: AAB att: Erhardt Christensen ([email protected]) Envidan (rådgiver) att Michael Lysbjerg Brund ([email protected]) TÆKKER, att Kasper Fonnesbæk ([email protected])
6 Aarhus Kommune, Miljø og Energi´s bemærkninger 6 Juli 2018 6.1 Vådområderne Side 15 af 21 Udledningen foregår til hovedvandopland Aarhus Bugt. Den del af Skæring Bæk, der løber umiddelbart nedstrøms udløbene LU203, LU203A og LU203B er målsat ”God økologisk tilstand” if. Vandområdepla- nerne 2015-2021. Den aktuelle samlede økologiske tilstand på strækningen er ”ringe økologisk tilstand”. Målsætningen er således ikke opfyldt.
Der foreligger ikke nyere undersøgelser og den seneste måling nedstrøms er ca. 15 år gammel så data er ikke anvendelige.
Der må ikke ske forringelse af Skæring Bæks aktuelle tilstand, herunder for de enkelte kvalitetselementer. Da der etableres både forsinkelse og rensetil- tag for regnvandet i området, vurderes projektet ikke at medføre en sådan forringelse, men vil højne kvaliteten af det afledte overfladevand i forhold til situationen i dag.
6.2 Hydraulisk kapacitet i vandløb m.v. Skæring Bæk er klassificeret som et lille vandløb. Generelt har Skæring Bæk problemer med vandføring om sommeren (udtøring), hvor manglen på vand utvivlsomt påvirker både fiskebestanden og smådyrsfaunaen negativt. Ved normalregn, altså regn op til en 10 års hændelse, har Skæring Bæk den fornødne hydrauliske kapacitet til at modtage de spildevandsmængder, der er omfattet af nærværende tilladelse, uden at der opstår væsentlige opstuv- ninger til gene for driften af de vandløbsnære arealer
Hydraulisk vurderes afledning af forsinket og renset overfladevand ikke at have negativ indflydelse på recipienten, idet overfladevandet på nuværende tidspunkt udledes uforsinket og urenset fra delområde 1.
Neddroslingen af alt det udledte overfladevand vil medføre en mere stabil vandtilførsel og dermed også mere stabil vandføring i vandløbet Det vurderes, at Skæring Bæk har den fornødne hydrauliske kapacitet til at modtage de regnbetingede vandmængder, der er omfattet af nærværende tilladelse, ca. 10 l/s svarende til 1 l/s/ha).Og da alt overfladevand fremadret- tet vil blive forsinket op til en 10 års hændelse.
6.3 Opfyldelse af målsætningen Den nye udledning laves med forsinkelsesbassin med henholdsvis vådt regnvandsbassin og LAR-anlæg. Dels forsinkes afstrømningen til den nuværende belastning på højest 1 l/s/ha, med overskridelser af dette højest statistisk set en gang pr 10 år Dels sker der en rensning gennem:
1. Et vådt regnvandsbassiner, der udformes som bundfældningsbassi- 6 Juli 2018 3 ner med dykket afløb og sandfang. Etablering af minimum 200 m Side 16 af 21 permanent vådvolumen pr. reduceret ha. som skal sikre, at der sker en rensning af overfladevandet inden udløb i recipient.
2. LAR elementer der renser svarende til effekten af et vådt regn- vansdbassin. Med de beregnede grøftestørrelser opnås et samlet forsinkelsesvolumen, som er sammenligneligt med forsinkelsesvo- lumen beregnet for et referencebassin via Spildevandskommiteens regionalregnrække. Ved sammenligning af beregnet stofudledning i WDP for referencebassin og de koblede bassiner ses det, at kravet til stofudledning er overholdt for området syd for Skæring Bæk, men ikke er overholdt for området nord for bækken. Beregningsmetoden tager ikke højde for den renseeffekt der opnås ved at regnvandet opsamles i grøfter og renses i filterelementet omkring drænrørene, inden det transporteres videre. Derfor vurderes det, at den reelle renseeffekt vil være langt større end beregningen viser
Samlet vurderes tilladelsen således ikke at indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne. Endvidere vurderes det at projektet ikke vil medføre forstyrrelser som har konsekvenser for de arter området er udpeget for. Samlet vurderes det at den ansøgte udledning af overfladevand ikke vil for- hindre opfyldelse af målsætningen for Skæring Bæk
6.4 Naturbeskyttelse Skæring Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beplantning, som er tilknyttet vandløbet er omfattet af beskyttelsen og skal fastholdes i lokalplanen
I lokalplanen er endvidere angivet de beplantningsbælter, som skal fasthol- des i planen. Lokalplanen angiver, at der skal fastholdes en afstand til Skæ- ring Bæk på begge sider af bækken på 15 meter, som skal bidrage til at fastholde vandløbsvedligeholdelsen samt Skæring Bæk som et natur- og landskabselement, der løber gennem lokalplanområdet. Naturinteresserne er knyttet til bækken og dens vandløbsnære omgivelser og vurderes at være sikret under forudsætning af overholdelsen af 15 m bræmmen.
I forhold til benyttelse af 15 m bræmmen – kan anvendelsen inddeles i to zoner. I en afstand af 11 m på begge sider af bækken må der ikke foretages nogle form for tiltag ej heller regnvandshåndteringstiltag. I en afstand af 11 – 15 m fra bækken vil det være muligt at indarbejde regnvandshåndtering under forudsætning af, at der vælges naturprægede løsninger – eventuelle projekter bedes fremsendt som skitseprojekter.
6.5 Afgørelsens adressat 6 Juli 2018 I henhold til Aarhus Kommunes Spildevandsplan 2017-2020 skal området Side 17 af 21 offentlig kloakeres efter separatsystemet. Det forudsættes derfor, at AAB er ansvarlig for drift og vedligeholdelser af LAR-anlæg og at AAB og Plantora- ma er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af det våde regnvandsbassin. AAB og Plantorama derfor adressat for nærværende afgørelse.
6.6 Generelt Der fastsættes ikke grænseværdier for indholdet af forurenende stoffer i de regnbetingede udledninger. Derimod skal oplysningerne i U-skemaet for regnbetingede udledninger om bassinvolumen, fast afløb og overløbsfre- kvens opfattes som funktionskrav.
7 Klagevejledning Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 91 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: Ansøger, Sundhedsstyrelsen samt en- hver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. miljøbe- skyttelseslovens § 98. Afgørelsen kan endvidere påklages af landsdækken- de foreninger og organisationer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 99 og § 100, samt lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt, at de øn- sker underretning om afgørelsen, jf. lovens § 100. En eventuel klage skal sendes elektronisk til Center for Miljø og Energi, Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J, via Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk senest 4 uger efter tilladelsesdato, eller bekendtgørelsesdato, hvis afgørelsen er offentlig bekendtgjort, jf. miljøbe- skyttelseslovens § 93. Ved indgivelse af klagen skal der indbetales et gebyr på hhv. kr. 900 (privatpersoner) eller kr. 1.800 (virksomheder og organisati- oner) til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er angivet i tilladel- ses side 1.
Oplysning om Klageportalen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside (www.naevneneshus.dk), herunder undtagelsesreglerne for ikke at benytte Klageportalen.
Såfremt der modtages klager inden for klagefristen, får ansøger straks be- sked, hvorefter Center for Miljø og Energi vurderer, om afgørelsen skal fast- holdes, eller om sagen skal genoptages. Såfremt sagen genoptages infor- meres sagens parter herom.
Hvis afgørelsen fastholdes, fremsender Center for Miljø og Energi klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest 3 uger efter klagefristens udløb, sammen med en udtalelse til sagen og de anførte klagepunkter. Udtalelsen sendes samtidig i kopi til de involverede parter, der har mulighed for at afgi- ve yderligere bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest 3
uger efter at de har modtaget udtalelsen fra myndigheden, jf. miljøbeskyttel- 6 Juli 2018 seslovens § 94. Side 18 af 21
En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i Miljø- og Fødevareklage-nævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklage- de tilladelse. Et eventuelt søgsmål i forhold til tilladelsen skal anlægges ved domstolene senest 6 måneder efter tilladelsesdato, jf. miljøbeskyttelseslo- vens § 101. Søgsmålsfristen er angivet i tilladelsens side 1.
8 Underretning om afgørelsen 6 Juli 2018 Afgørelsen offentliggøres på Aarhus Kommunes hjemmeside: Side 19 af 21 www.aarhus.dk/annoncer
Ansøger og Rådgiver: Navn Att: Adresse kontakt Arbejdernes Andelsbo- Erhardt Christensen Langelandsgade 50 [email protected] ligforening 8000 Århus C Ennvidan Michael Lysbjerg Sommervej 23 [email protected] (rådgiver) Brund 8210 Århus V TÆKKER Kasper Fonnesbæk Toldkammeret Hack Kampmanns [email protected] (rådgiver) Plads 1, 8000 Aarhus C - Dan- mark
Følgende er underrettet om afgørelsen ud over ansøger (afgørelsens adres- sat):
Navn Adresse kontakt CVR-nr: Miljø og Fødevarestyrelsen Haraldsgade 52, 2100 Kø- [email protected] 33157274 benhavn Ø Sundhedsstyrelsen, Em- Langelandsgade 8, 8940 [email protected] 12070918 bedslægeinstitutionen Randers Nord Danmarks Fiskeriforening Nordensvej 3, Taulov, 7000 [email protected] 45812510 Fredericia Ferskvandsfiskeriforenin- NP Danmarksvej 79, 8732 nb@ferskvandsfiskeriforenin 25145615 gen for Danmark, att. Kon- Hovedgård gen.dk torhjælpen v/ Gitte Under- bjerg Danmarks Sportsfiskerfor- Skyttevej 4, Vingsted, 7182 [email protected] 37099015 bund Hovedkontor Bredsten k Danmarks Naturfrednings- Masnedøgade 20, 2100 Kø- [email protected] 60804214 forening benhavn Ø Friluftsrådet Scandiagade 13, 2450 Kø- [email protected] 56230718 benhavn SV Dansk Ornitologisk For- VESTERBROGADE 140 [email protected], aar- 54752415 ening 1620 KØBENHAVN V [email protected]
9 Sagens akter 6 Juli 2018 Side 20 af 21
10 Bilag 6 Juli 2018 Side 21 af 21
Udledninger U-skema for regnbetingede udledninger, Bilag 1
Spildevand Regnvand Overløbsbygv/Sparebas. Forsinkelsesbassin UTM zone 32 Euref89 Identifikation Status Lokalitet Ejer Type Spildevand Tot. Red. Over- Volu Fast Over- Rens- UTM for Vand- Bemærkninger af udledning til bygværk Bolig Qt+i Areal Areal Volu Qa Op- løb men afløb fyld. ning udledningen område Kom- Kom- +ind mid bygv. bygv. men spæd n n øst nord Nr mune (S/P) K/P Nr mune (PE) (l/s) (ha) (ha) (m3) (l/s) (-) (/år) (m3) (l/s) (/år) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 751 P Grenåvej 517, 8250 Egå P SF 7,43 3,45 1.900 7,0 0,1 R+D+V 580.209 6.232.595 Egå
Forklaring til kolonner Genereret ved summation på arealer fra oplandsskemaet. Spildevand fra opstrøms bygværker tillægges Kodeliste for bygværkstype (kolonne 6) (Ved plan som summation af plantal samt tal fra status, hvor der ikke er planlagt ændringer) SE Separat regnvand (reelt kun et udløb og intet bygværk) 1 Nr. på udledningen ifølge kortbilag og spildevandsplan. Skal være unik for hvert bygværk, også for separat regnvand SE.(maks 7 karakterer) SF Separat regnvand med forsinkelsesbassin 2 Nummer på kommune, hvor udledningen findes. OV Overløbsbygværk 3 Angivelse af om det er en eksisterende statusudledning (S) eller en planlagt ny udledning/ændring af eksisterende (P). OS Overløbsbygv. m. sparebas. (mindst 20 m3/ha. bef. areal) 4 Beskrivelse af lokaliteten (maks. 40 karakterer). OF Overløbsbygværk med forsink.bas. på overløb 5 Ejer (driftsansvarlig) for udledningen, enten kommunal eller privat. OK Overløb m. spare- og forsink.bassin (Kombibassin) 6 Kodeværdi for bygværksstype, se liste. Ledes overløbet til et andet bygværk (internt bygværk) tilføjes indexet "i, og NL Planlagt nedlagt (Kun til planbeskrivelse) dette bygværksnr. angives som "recipient" i kol. 23. Kolonnerne 21, 22, 28-36 og 38-41udfyldes i så fald ikke. BE Beregningspunkt, f.eks til datasummering foran renseanlæg 7 Nærmeste nedstrøms bygværk, som modtager spildevandet. XXi Internt bygværk. Indekset "i" føjes til den relevante type, f.eks OVi Skal angives som udledningsnr. (kol.1) ved bygværkstyper OV, OS, OF og OK. Videreføres direkte til renseanlæg skal feltet stå tomt 8 Kommunenummer (hvor det nedstrøms bygværk/renseanlæg findes). Hvis blank antages samme kommune. 9 PE belastning på bygværket (beregningsværdi ved summering af arealer fra oplandsskema og fra opstrøms bygværker). 10 Qt+i, idet Qt (middel timeflow, kol. 9 i skemaet Kloakoplande)+ Qi (middel indsivningsflow, kol. 10 i skemaet Kloakoplande) fra kloakoplandsskemaet lægges sammen med Qt+i fra opstrøms bygværker. Kodeliste for rensning (kolonne 20) 11 Totalareal indenfor bygværkets/udledningen eget opland (ikke opstrøms bygværkers opland), beregningsværdi ved summering fra oplandsskema. Der kan anføres flere værdier. 12 Reduceret areal (total x bef.grad x hydrologisk reduktionsfaktor) inden for bygværkets/udledningens eget opland R Rist (ikke opstrøms bygværkers opland). Beregningsværdi ved summering fra oplandsskema. M Mekanisk rist 13 Effektivt sparebassinvolumen til opmagasinering. D Dykket afløb (skumbrædt etc.) 14 Videreførende lednings kapacitet eller pumpekapacitet. O Olieudskiller 15 Opspædningsgrad beregnes som: (Qa-Qt+i,mid)/Qt+i,mid S Sandfilter 16 Overløbshyppighed for udledning fra fælleskloak, gennemsnitlig antal gange pr. år, (n). T Sparebassinet er af typen off-line 17 Effektivt forsinkelsesbassinvolumen til udjævning af flow inden udløb i vandløb. Evt. "våd" del under bassinafløbet medregnes ikke. (overløb udenfor bassinet) 18 Forsinkelsesbassinets afløbsvandføring til vandområde under bassinets funktion. V Vådt bassin (Bund vanddækket) 19 Hyppighed for overfyldning af forsinkelsesbassinet (målt i antal gange pr. år) med forøget udledningsflow til følge. Kan skrives som brøk. A Andet, angives i kolonne 24 20 Renseforanstaltninger. Der kan skrives en eller flere kodeværdier. 21 UTM-koordinater for udløbsstedet (Hvis ikke UTM32 EUREF89 anvendes bedes det oplyst). 22 -do 23 Kommunens navn for vandområdet, der udledes til. Ved aflastning fra internt bygværk angives bygværket (navn), der aflastes til. 24 Særlige bemærkninger, kort form.
Hvis flere bygværker udleder gennem det samme udløbsrør registreres det som flere udledninger i skemaet med hver sin ID. I det specielle tilfælde, at samme forsinkelsesbassin anvendes for både separat regnvand og opspædet spildevand oplyses om bassinet for hver af de to typer vand, idet bassinvolumen og "Fast afløb" deles forholdsmæssigt i forhold til reduceret areal for den seperate hhv. fælles kloak. Udledninger Vand- og stofudledning U-skema for regnbetingede udledninger, Bilag 1 supplerende UTM zone 32 Euref89 Evt. Flow fra regnhændelser Udledt Særlige beregningsforudsætninger UTM for tidligere indenfor vand- Stofudledning Ledn. Stofred. faktor Nedbør Beregn. bygværket nummer n= n= n= n= mængde længde ved bassiner metode (Udløb gl. bassin) på 1år 1/2 år 1/5 år 1/10 år BOD COD N P i oplandet BOD COD N P øst nord udledningen (l/s) (l/s) (l/s) (l/s) (m3/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (kg/år) (km) (mm) 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 580.189 6.232.610 ingen 7 7 7 7 23.495 35,2 411,2 30,5 4,1 0,3 0,75 0,65 0,35 0,65 650 A
Forklaring til kolonner Beregningsmetode for udledt af vand- og stofmængder: A: Arealenhedstal (Niveau 1) Supplerende oplysninger: B: SVK 21 (Niveau 2) 25 UTM-koord. for bygv./udledningen (Hvis ikke UTM32 EUREF89 anvendes, oplyses dette). C: Mouse-Samba (Niverau 3) 26 -do. (Blankved SE, SF, BE) 27 Hvis nr. på bygværket/udledningen er ændret, angives det tidligere nr. her. Generelle beregningsforudsætninger Vand- og Stofudledning: Følgende oplysninger skal altid oplyses sammen med regnearket, 28 Største udløbsflow i l/s, der vil forekomme i gennemsnit - 1 gang pr år hvis der overføres beregningsresultater. 29 do - 1/2 gange pr år svarende til hver 2. år 30 do - 1/5 gange pr år svarende til hver 5. år Stofindhold: Specifikt stofindhold anvendt ved beregning af stofudledning 31 do - 1/10 gange pr år svarende til hver 10. år skal være følgende: 32 Udledt vandmængde i et normalår BOD COD N P 33 Udledning i normalår af - BOD Stof i spildevand (g/PE/d) 60 120 12 2,7 34 do - COD Overvand fælles system (mg/l) 25 160 10 2,5 35 do - Totalkvælstof Regnvand i separat system (mg/l) 6 50 2 0,5 36 do - Totalfosfor Hvis det ikke er tilfældet, skal der redegøres for det. Særlige beregningsforudsætninger: 37 Strømningsvej i oplandene til bygværket, der Stofreduktion: Hvis ikke andre stofreduktionsfaktorer kan sandsynliggøres, repræsenterer fuldtløbende afløbstid (uden overfladetid) kan anvendes nedenstående "standard" reduktionsfaktorer. En forudsætning 38 Stofreduktionsfaktor, hvis en sådan er anvendt for for at anvende "standard" tallene er, at der etableres våde forsinkelsesbassiner koncentrationsreduktion ved sedimentation/henfald efter Århus Kommunes generelle retningslinier, der bl.a. indebærer: i sparebassin/forsinkelsesbassin - for BOD - Fast afløb mellem 1,0 og 2,0 l/s/total areal kloakeret 39 do - COD - Et effektivt volumen på mellem 400 og 450 m3/reduceret ha 40 do - Totalkvælstof - Overløb højst hver 5. år (n=1/5) Som udgangspunkt dimensioneres for n=1/10. 41 do - Totalfosfor - Et permanent vandspejl på mindst 0,8 meter 42 Årsnedbør (normalår) for den regnserie, der er anvendt til vand- og stofudledning. De øvrige krav til bassinerne kan ses på netadressen: 43 Beregningsmetode for udledt af vand- og stofmængder, se liste http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/miljoe_energi/spildeva nd/kloak?_page=vand_i_byen_regnvandsbassiner_og_vandloeb.htm
Regnserie: Anvendt regnserie: Viby regnserie BOD COD N P Stofred. faktor ved forsink.bassiner 0,75 0,65 0,35 0,65 Stofindhold, Regnvand efter bassin 1,5 17,5 1,30 0,175 (mg/l)
Ved væsentligt mindre bassiner, eller bassiner som ikke er udformet med henblik på optimal stoffjernelse, må forventes lavere reduktionsfaktorer, som det er op til ansøger at sandsynliggøre.
SIGNATURFORKLARING:
Kloakopland - plan
Vandløb
E E
j
e
v