Valggrupper BUPL

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Valggrupper BUPL Dagtilbud Valggruppe 1 Valggruppe 2 Valggruppe 3 Valggruppe 4 Valggruppe 5 Valggruppe 6 Valggruppe 7 Antal TR Ellevang dagtilbud Tornebakken Flintebakken Trekanten DII Ellevang Ved Skoven Næringen 6 Solsikken Hjortshøj dagtilbud Bifrost 2 Spiren Hårup-Elev dagtilbud Todbjerg-Børnehus Hårup Børnegård Krokodillehaven Møllehuset 4 Lisbjerg-Trige-Spørring dagtilbud Tumlehøjen Spørring Børnehus Rønnebo Gimlehøj, Mimershøj Blomsterhaven Elsted Børnehus Børnehuset Lystrup / Elsted dagtilbud Ørnereden Børnehuset Lyset Børneuniverset Lystruplund Hurlumhejhuset 7 Hasselhaven Godthåb Lærkebo, Bonanza Skibet, Firkløveren Skejby-Vorrevang dagtilbud Børnehuset på Nordlys Huset på Bakken 4 Toppen Annekæret Labyrinten Delfinhuset Skæring-Sølyst dagtilbud Stenhøjen Skærgården Studsen Brohaven Gl. Egå 5 Tusindfryd Børnenes Have Skæringhus Bakkehuset Kløvervangen Børnehuset Myrhøjen Skødstrup dagtilbud Stationsvangen Børnehaven Myrhøjen Engskovgård 3 Satelitten Væksthuset , Kloden Junibakken Åkanden Pilehuset Strandens dagtilbud Julsøvej 2 Ved Åen Åtrolden Forteleddet Solsikken Risskov Børnehus, Risskov dagtilbud Børnehuset Alsvej Damhuset Gadekæret 6 Jasminvej Under Bøgen VUG Lindenborgvej Dagtilbud Valggruppe 1 Valggruppe 2 Valggruppe 3 Valggruppe 4 Valggruppe 5 Valggruppe 6 Valggruppe 7 Antal TR Beder -Malling dagtilbud Smilehullet Grønnebakken Himmelblå, Amaliegården Tværgade, Ajstrupvej Eghovedvej, Børnehuset Østerskov Holme-Rundhøj dagtilbud Kløverhulen, Elverhøj, Flyverhøjen, Tulshøjvej Holme Børnehus Vuggestuen 65, BHU Jorden Rundt Holmetræet 4 Kolt Hasselager dagtilbud Børnehuset Pilehytten, Spilopppen Troldehøjen, Labyrinten, Bavnebakken, Olympia Kolbøtten Universet Skåde-Højbjerg dagtilbud Børnehuset Søsterhøj, Børnehuset Elmehøj Børnehuset Stenvej, Bushøj, Stennehøj Allé Kræmmerhuset, Kridthuset Børneslottet, Rygården 4 Solbjerg-Mårslet dagtilbud Kærgården, BHU Bøgevangen, Spiren, Hasselhuset Græsbakken, Solhuset Børnehuset Nymarken, Valhalla Mirabellen Mårslet Skovbørnehus Fuglbjerggård Tranbjerg dagtilbud BHU Smilehullet, Solsikken, BHU Hoppeloppen Legehuset Regnbuen Klatretræet, Ællebælle, Børnesymfonien Spilopppen Tranely?? Dagtilbud Valggruppe 1 Valggruppe 2 Valggruppe 3 Valggruppe 4 Antal TR Frederiksbjerg dagtilbud Vuggestuerne Baunes Plads og Marselis Boulevard Guldbryllupsasylet, VUG Jægergårdsgade, BHU Jægergårdsgade BHU Ole Rømer, VUG Kroghsgade, BHU Frederiksbjerg NaturBH Ajstrup 4 Harlev dagtilbud Kompasset, Pilehaven Den Grønne Gren Næshøj, Regnbuen 3 Langenæs dagtilbud Langenæsstien 6A-6B-D, Langenæsstien 8B, Projekt Mariendal, Giberhytten VUG Ankersgade, VUG Læssøesgade VUG Kirkedammen, VUG Langenæs, Børnehuset 29 4 Stavtrup dagtilbud Klokkeskoven, Børnehøjen, Paletten, Kælkebakken, Vestermarken Søkrænten Snurretoppen 3 Søndervang dagtilbud BHU Ilden, BHU Luften, BHU Vandet Vestergård dagtilbud 2-kløveren, DII Træhøjen Skovkanten Skovbh. Grøftekanten, Anemonen, Grøften Viby-Rosenvang dagtilbud BHU Vidtskue, BHU Fredensvang, BHU Vilhelm Beck, Neptunvej, Hurlumhejhuset Bjørnbaksvej, Østerbo, Børnehuset Grundtvigsvej Tumlehuset Moltkesvej Dagtilbud Valggruppe 1 Valggruppe 2 Valggruppe 3 Valggruppe 4 Valggruppe 5 Valggruppe 6 Antal TR Brabrand dagtilbud Viben, Unimukken, Bækken, Engen, Skoven, Stranden (væksthuset) Gl. Brabrand-Sødalen dagtilbud Enggården Søstjernen, Solskin Spiloppen Safiren Åbyhøjgården Klodshans, Nattergalen, Tommelise, Børnesnak Gl. Åby dagtilbud Hobitten, Solsikken Åby, Børnehaven Åby VUG Heimdalsvej, VUG Silkeborgvej, VUG Nannasvej Perlen Silkeborgen Sabro dagtilbud Galaksen, Tryllefløjten, Humlebien, Evigglad Kernehuset Skjoldhøj dagtilbud Mariehønen, Legehuset, Regnbuen Venøvej 7, Venøvej 9 Vuggestuen Solsikken Bulderby, Jernurten, Baobab Tilst dagtilbud Æsken, Mælkevejen, Søhøjen, Spiloppen Haurumsvej, Valhalla, Snurretoppen, Det Blå Hus Tovshøj dagtilbud Skræppen, Spiren, Mælkebøtten Junglen, VUG Tovshøj Globus 1, Mælkevejen Ellekær, Tumlehøjen Myretuen Åbyhøj dagtilbud Gammelgården, Solnæs, Klokkervej, Børneliv Ryhaven, Digterparken, Ved Æbletræet VUG Tusindfryd Dagtilbud Valggruppe 1 Valggruppe 2 Valggruppe 3 Valggruppe 4 Valggruppe 5 Valggruppe 6 Valggruppe 7 Antal TR Christiansbjerg dagtilbud Thorshavnsgade, Lillefod, Haven, Drivhuset Malmøgade, Motalagade kløverparken Dagtilbud Hasle Rend og hop, Solen VUG Hasle, Krible Krable, Børnehuset Bakken Hobbitten Rydevænget Snogebæksvej VUG Charlottehøj, BHV Charlottehøj BHU Fjældevænget Midtbyens dagtilbud Nørrestenbro, Storkereden, Skattekisten, VokseVærket BHU Villekulla, Småland, Vimmerby Graven Kolbøtten, Vores Sted Møllevang dagtilbud Vesterbo, Vestervang, Haven, Kernehuset BHU Frydenlund, Ovenpå Derudá, Væksthuset 8210 Gårdhaven Risskov dagtilbud Jasminvej, Forteleddet Solsikken, Under Bøgen Børnehuset Alsvej Damhuset Gadekæret Risskov Børnehus Skovvangen dagtilbud Rytterparken, Skovparken, Århusbo Kornbakken, Troldeskoven Strandens dagtilbud Åkanden, Pilehuset, Ved Åen, Åtrolden julsøvej Trøjborg dagtilbud BHU Bavnehøj, VUG Rudgården, BHU Trolle Skuden Skram, Trøjborg Børnehus, VUG Trøjborg Afdeling Valggruppe 1 Valggruppe 2 Antal TR Skovbrynet Nygårdsvej 13 Skovbo + Troldhøj Bakkegårdskolen Spørring Hårup/Elev Skole Elev Skole Viby Skole.
Recommended publications
  • Århus Distriktsforening Hvem Er Vi
    Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti og Århus Vestre Provsti er medlemmer. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser og fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. I dette informationshæfte finder du navn, og kontaktmulighed for alle medlems sogne. Der er også en kort beskrivelse af arbejdsopgaver der kan iværksættes af Distriktsforeningen, samt orientering om den demokratiske struktur for Landsforeningen, Distriktsforeninger og Menighedsråd der udgør hele or- ganisationen. 99 % af Menighedsråd i Den Danske folkekirke er medlem af Landsforeningen og samtidig medlem af en Distriktsforening. Landsforeningen af Menighedsråd. Landsforeningen har deres administration i Sabro ved Århus og ledes af et sekretariat der yder hjælp og rådgivning til Menighedsråd og distriktsfore- ninger. Foreningens bestyrelse består af 20 valgte medlemmer, hvoraf 14 er læge medlemmer og 6 præster der alle er valgt af foreningens øverste myndighed. Den øverste myndighed er de valgte delegerede, der er valgt på en distrikts- forenings generalforsamling. Antallet af delegerede udgør 400 personer. Landsforeningen afholder årsmøde hvert år på Nyborg Strand i maj/juni måned. Årsmødet indeholder det årlige besluttende delegeretmøde. Landsforeningen udgiver et medlemsblad, der udkommer 10 gange årligt, og omdeles til menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen tilbyder gennem sin kursusvirksomhed aktuelle kurser der målrettet henvender sig menighedsrådsmedlemmer med specifikke op- gaver. Og den støtter Distriktsforeninger gennem uddannelse af bestyrelser. Valg af delegerede Alle delegerede til årsmødet på Nyborg Strand vælges på generalforsamlingen i Distriktsforeningen. Valget gælder for 1. år. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne inden 1.
    [Show full text]
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • Case Study: Aarhus
    European Union European Regional Development Fund MP4 Case study report Place-keeping in Aarhus Municipality, Denmark: Improving green space management by engaging citizens Andrej Christian Lindholst Forest and Landscape University of Copenhagen, Denmark May 2010 Aarhus, Denmark 2 MP4 WP1.3 Transnational Assessment of Practice Content Introduction ................................................................................................................................................ 3 Context ........................................................................................................................................................ 3 Green spaces............................................................................................................................................ 3 Green space planning and management................................................................................................... 3 Green space maintenance ........................................................................................................................ 4 A ‘red’ circle ............................................................................................................................................. 5 The Project .................................................................................................................................................. 5 The park development plan .....................................................................................................................
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Luftfoto Af 8520 Og Nye Området. Tekst: Vi Synes Nye Er En
    Billede: Luftfoto af 8520 og Nye området. Tekst: Vi synes Nye er en spændende by, der skaber variation, udvikling og en ny dynamik i vores lokalområde. Billede: Oversigts billede fra invitationen. Tekst: Drilleri vedr. borgerinddragelse og skolens placering, som ikke har været o offentlig debat. Billede: Af højspændingsledningerne set fra skolens påtænkte placering. Tekst: En debat kunne måske have været nyttig. Er det en god ide at placere en skole tæt på højspænding og er det i det hele taget en god ide med højspændingsledninger tæt på et nye bysamfund. Få dem nu gravet ned. Billede: Egå Engsø. Tekst: Nye kommer til at ligge tæt på flere naturområder. Det er vigtigt at få etableret stier fra Nye og ud i naturen. Det gælder til Lisbjergskoven, Skårupgård Skov og stien langs Ellebækken og ikke mindst adgang til Egå Engsø, f.eks. ved at etablere direkte adgang via en udbygning af jernbanebroen over Djurslandsmotorvejen. Billede: Jernbanebroen. Billede: Elevvej gennem Lisbjergskoven. Tekst: Vi er optaget af at sikre gode stiforbindelser i den nye by Nye. Både internt til Letbanestationen og til nabobyerne Elsted og Lisbjerg. Erfaringsmæssigt vil mange beboere i området have dagligt arbejde på Skejby Hospital, det kræver en god og sikker cykelsti, der forbinder Elev/Nye med supercykelstien fra Lisbjerg til Skejby Hospital. Billede: Elstedsvejs overførsel over Djurslandsmotorvejen. Tekst: Udbygningen af Nye vil tage mange år. I alle de år vil Elsted og især Lystrup være en væsentlig serviceby for Nye. Trafikmængden vil stige i gennem de eksisterende bebyggelser i området, og igennem den allerede overbelastede fordelerring ved Lystrup. Det er derfor vigtigt, at adgangen til Djurslandsmotorvejen via Elstedvej bliver etableret straks, og med ramper i begge retninger.
    [Show full text]
  • Planlagte Aktiviteter I 2009, Bilag 2
    Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Indledende undersøgelser Boligundersøgelse bliver udført løbende på anmodning fra grundejere. Desuden bliver undersøgelser på yderligere en række lokaliteter i indsatsområder udført i samråd med kommuner og miljøcentre. Derfor indeholder listen ikke alle de lokaliteter, der vil blive undersøgt i 2009, men kun de foreløbigt kendte. Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt aktivitet i 2009___ Hedensted 766-00026 Barrit Langgade 20 7150 Barrit Boligundersøgelse Hedensted 766-00186 Bakkevej 4 8783 Hornsyld Boligundersøgelse Hedensted 766-00232 Bækvej 22 7160 Tørring Boligundersøgelse Hedensted 766-00668 Klakringvej 43 7130 Juelsminde Boligundersøgelse Hedensted 766-00877 Kurvefort 2 7140 Stouby Boligundersøgelse Hedensted 766-00879 Smedvænget 3 8781 Stenderup Boligundersøgelse Herning 677-30095 Vestergade 1 7480 Vildbjerg Boligundersøgelse Herning 657-30708 Fyrrevej 14 7400 Herning Boligundersøgelse Ikast-Brande 663-40209 Søndergade 43 7441 Bording Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00028 Ejstrupvej 10 7362 Hampen Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00101 Jernbanegade 12 7361 Ejstrupholm Boligundersøgelse Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Ikast-Brande 756-00151 Nørhovedvej 6 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00209 Silkeborgvej 22a 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00226 Storegade 77 8765 Klovborg Boligundersøgelse Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • The Christianization of Scandinavia from a Spatial Point of View
    World Archaeology ISSN: 0043-8243 (Print) 1470-1375 (Online) Journal homepage: http://www.tandfonline.com/loi/rwar20 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andrén To cite this article: Anders Andrén (2013) The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view, World Archaeology, 45:1, 27-45, DOI: 10.1080/00438243.2013.758939 To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/00438243.2013.758939 Published online: 04 Feb 2013. Submit your article to this journal Article views: 1891 View related articles Citing articles: 1 View citing articles Full Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/action/journalInformation?journalCode=rwar20 Download by: [University of Gothenburg] Date: 07 June 2016, At: 05:46 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andre´n Abstract The question of cult continuity from pagan ‘temples’ to Christian churches in Scandinavia is a classic issue in archaeology and history. In this paper the discussion is surveyed and new perspectives are outlined, based on the ritual differences between the two religious traditions. Churches were located in relation not so much to pagan ritual buildings as to different elements in multi-focused pagan ritual landscapes, for instance burial grounds. This means that the spatial patterns varied between different parts of Scandinavia. Keywords Burial grounds; Christianization; Christian rituals; cult continuity; location of churches; pre- Christian rituals; ritual buildings; ritual landscape; Scandinavia. The Christian conversion of Scandinavia is a much studied and debated process, which took place from the eighth century to at least the twelfth century.
    [Show full text]
  • Adjustment of Rainfall Estimates from Weather Radars Using In-Situ Stormwater Drainage Sensors
    ADJUSTMENT OF RAINFALL ESTIMATES FROM WEATHER RADARS USING IN-SITU STORMWATER DRAINAGE SENSORS by Malte Kristian Skovby Ahm Dissertation submitted December 2015 Department of Civil Engineering Division of Water and Environment Thesis submitted: December 22nd, 2015 Ph.D. supervisor: Associate Professor Michael R. Rasmussen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. committee: Professor Jean-Luc Bertrand-Krajewski, Institut National des Sciences Appliquées (INSA), Université de Lyon, France. Professor Jes Vollertsen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. Henrik Madsen, Head of Innovation, Water Resources Department, DHI, Denmark. Ph.D. Series: Faculty of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Published 2015 by: Aalborg University Department of Civil Engineering Sofiendalsvej 9-11 DK-9200 Aalborg SV, Denmark Printed in Aalborg at Aalborg University ISSN: 1901-7294 DCS Thesis No. 73 © Copyright by Malte Kristian Skovby Ahm V THESIS DETAILS Ph.D. title: Adjustment of rainfall estimates from weathers radars using in-situ stormwater drainage sensors Ph.D. student: Malte Kristian Skovby Ahm Supervisor: Associate Prof. Michael Robdrup Rasmussen List of papers: Paper I: Ahm M., Thorndahl S., Rasmussen M. R. & Bassø L., (2013), Estimating Subcatchment Runoff Coefficients using Weather Radar and a Downstream Runoff Sensor, Water Science and Technology, 68(6), 2013, p. 1293-1299, DOI: http://dx.doi.org/10.2166/wst.2013.371 Paper II: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Rainfall measurement based on in- situ storm drainage flow sensors, Urban Water Journal, DOI: http://dx.doi.org/10.1080/1573062X.2015.1057176 Paper III: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Weather radar adjustment using runoff from urban surfaces, Journal of Hydrologic Engineering, DOI: http://dx.doi.org/10.1061/(ASCE)HE.1943-5584.0001299 Paper IV: Ahm, M., Thorndahl, S., Nielsen J.E.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]