Husum Kvarterplan 2 Husum Kvarterplan

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Husum Kvarterplan 2 Husum Kvarterplan OMRÅDE- FORNYELSE HUSUM KVARTERPLAN 2 HUSUM KVARTERPLAN Vision: Husum skal være et kvarter med en stærk fælles identitet og mange lokale netværk. Smukke grønne områder og en velfungerende mangfoldighed af kultur- og idrætstilbud skal kendetegne bydelen. Husum skal være et sted, man er stolt over at høre hjemme, hvor man mødes, glædes og løfter i fl ok på tværs af alder, etnicitet og social baggrund. HUSUM KVARTERPLAN 3 4 HUSUM KVARTERPLAN OMRÅDEFORNYELSE HUSUM KVARTERPLAN Udgivet af Områdefornyelse Husum 2010 Layout: All The Way To Paris og NORD arkitekter Fotos: Allan Lund, Mads Black, Københavns Kommune Publikationen kan rekvireres hos sekretariatet for Områdefornyelse Husum [email protected] eller downloades på www.kk.dk/omraadefornyelsehusum Områdefornyelse Husum Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune HUSUM KVARTERPLAN 5 INTRODUKTION TEMA // KERNE- FORANKRING // // BAGGRUND PROJEKTER ØKONOMI Introduktion /s 9 Værdier /s 24 Lokal Forankring/p 62 Borgmesterens forord /s 10 Oversigt over Kommunikation/p 65 Styregruppens forord /s 11 kerneprojekter /s 26 Lovgrundlag og Tidsplan /p 66 Områdefornyelse generelt /s 13 Tema: Det Sociale Husum /s 28 Evaluering /p 68 Beskrivelse af området /s 14 Kerneprojekter: Økonomi /p 70 Voxpop /s 18 Det Sociale Husum /s 32 Investeringsredegørelse /p 70 Et handlekraftigt kvarter /s 20 Tema: Byrum & Trafi k /s 36 Hvad kan du gøre? /p 72 Kerneprojekter: Byrum & Trafi k /s 40 Tema: Kultur & Idræt /s 46 Kerneprojekter: Kultur & Idræt /s 50 Områdefornyelsens arbejdsmetode /s 56 Borgerinddragelsesproces /s 58 Workshopforløb /s 59 6 Introduktion // Baggrund HUSUM KVARTERPLAN HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund 7 INTRODUKTION // BAGGRUND Introduktion /s 9 Borgmesterens forord /s 10 Styregruppens forord /s 11 Områdefornyelse generelt /s 13 Beskrivelse af området /s 14 Voxpop /s 18 Et handlekraftigt kvarter /s 20 01 Kapitlet beskriver den over- ordnede vision for område- fornyelsens arbejde. Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og den lokale styre- gruppe giver hver deres blik på den kommende områdeforny- else. Det er også her, man kan læse om områdefornyelsens baggrund og udvikling og få et indblik i Husums særlige his- torie og sammensætning. 8 Introduktion // Baggrund // Introdultion HUSUM KVARTERPLAN TINGBJERG VESTVOLDEN UTTERSLEV MOSE KØBENHAVNS KOMMUNE HUSUM BRØNSHØJ VANLØSE CITY FREDERIKSBERG KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Luftfoto af Københavns Kommune, Husumkvarteret markeret HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Introduktion 9 enestående legeplads, der er blevet et udfl ugtsmål for mange københavnere udenfor Husum. Kvarterplanen vil styrke de unikke grønne kvaliteter i Husum. Der skal skabes et grønt bælte, så borgerne i Husum let og hur- tigt kan komme fra det ene grønne område til det andet med Voldparkens Skoles energicenter som et omdrej- ningspunkt for sjov, leg og bevægelse. Naturen skal være en del af dagligdagen – også selvom man bare er på vej for at købe ind i Føtex. Husum har altid været noget for sig selv. Da landbore- formen blev indført i slutningen af 1700-tallet, valgte landsbyen at gå mod strømmen og bevare den gamle landsbystruktur med et centrum i midten og gårdene i udkanten. Denne struktur præger stadig Husum, idet vejene løber, hvor de gamle skel mellem gårdene lå. Husums ubestridte hovedgade var dengang som nu Frederikssundsvej, hvor bydelens handelsliv holder til. Her mødes bydelens borgere for at købe ind i de mange butikker, som strækker sig langs hovedgaden. Det han- delsliv skal styrkes med kvarterplanen, så der kommer endnu fl ere specialbutikker til området. Frederikssunds- vej skal være en strøggade - et naturligt mødested i Luftfoto over Husum kvarteret, hvor man møder folk man kender – og ikke kender. Selvom Husum ligger lidt afsondret fra resten af Introduktion København, så er det en bydel, som er åben for im- pulser udefra. Går man gennem Husums gader, vil man hurtigt opdage, at der bor alle slags mennesker. Her Husum ligger i den nordvestlige del af er både store villaer og almene boligbyggerier. Her er København. På en gang i udkanten af byen pensionister, håndværkere, direktører – og en hel del og en levende del af byen. Det er her folk unge af både dansk og anden etnisk oprindelse end fl ytter til, hvis de gerne stadig vil være i dansk. Forskelligheden er en styrke, men der er behov nærheden af storbyens puls, men samtidig for at bygge bro mellem de mange forskellige grupper i have adgang til de store grønne områder Husum, så der opstår en fælles identitet af hvad det vil som traditionelt hører til forstæderne. For sige at være borger i Husum. Med områdefornyelsen vil Husum rummer de kvaliteter, man fi nder i vi bygge videre på kvarterets sammenhold, så Husum i forstæderne. høj grad bliver kendetegnet ved at være et sted, man er stolt over at bo. I Husum ligger Utterslev Mose, fantastiske store grønne arealer til boldspil og Husumparken med den 10 Introduktion // Baggrund // Borgmesterens forord HUSUM KVARTERPLAN sant at færdes - og ikke mindst opholde sig i. Sammen Grønne forbindelser kan også skabe sociale forbindelser, og byens rum skal være møde- om byen steder for mennesker på kryds og på tværs. På det sociale område er der også allerede Husum er et helt særligt kvarter i igangsat fl ere gode projekter, som på den København – en grøn og mangfoldig ene eller den anden måde skal forbedre by i byen med lokalt engagement og livsvilkårene i kvarteret. Områdefornyelsens en helt speciel Husum-identitet. Det opgave bliver at styrke samarbejdet på tværs er netop de lokale kvaliteter, som af institutioner og organisationer og skabe skal danne grundlaget for område- bro på tværs af kvarteret. fornyelsens indsats. Det, der gør en områdefornyelse helt unik er, For mig er det vigtigt, at københavnere at fornyelsen er baseret på en høj grad af dia- uanset køn, baggrund og alder har de bedste log med borgerne og lokalt engagement. Det muligheder for at leve et godt storbyliv. Det er ikke kun vigtigt for processen, men også handler om, at byens rum bliver indrettet, så for at skabe et varigt resultat. Jeg synes, det de fremstår imødekommende og inviterer til er utrolig dejligt, at der er så mange der har ophold, leg og bevægelse. Det handler om, kastet sig ud i at løse opgaven. Men jeg ved at bæredygtigheden bliver tænkt ind i både også godt, at I ikke kan løse opgaven alene. store og små projekter. Og endelig handler Det kræver samarbejde – ikke kun mellem det om socialt at give alle borgere handlemu- borgere, lokale aktører, styregruppen og om- ligheder for at få en bedre og mere stabil rådefornyelsens lokale sekretariat, men også hverdag. mellem Københavns Kommunes forvaltninger. Det er vigtigt for mig, at vi ser denne opgave Områdefornyelsen i Husum bliver et spæn- som en fælles opgave, hvor vi alle hver især dende og udfordrende arbejde. Heldigvis bidrager med vores evner og kvalifi kationer. rummer kvarteret i dag allerede meget, der Vi skal være sammen om byen. kan bygges videre på. Husum er både grøn og mangfoldig, og den mangfoldighed er byens Jeg ser frem til at følge den videre proces helt store styrke. I Husum kan man opleve og glæder mig til at se, hvordan I vælger at forskellige kulturer og aldersgrupper indenfor forme jeres kvarter. Med det engagement, der gåafstand, og hvis vi kan forbedre de sociale, er lagt for dagen i projektets første fase, lover trafi kale og kulturelle forbindelser, er der det rigtig godt for de kommende års arbejde. grobund for at skabe endnu mere sammen- hængskraft og udveksling mellem kvarterets Rigtig god arbejdslyst. beboere. Ved at omdanne byens rum og gøre dem indbydende for både cyklister og forbipasser- Bo Asmus Kjeldgaard ende, kan kvarteret blive endnu mere interes- Teknik- og Miljøborgmester HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Styregruppens forord 11 Vi har formuleret en vision for området, som være med til at udvikle bydelen, men vi ønsker Mod fælles mål er både ambitiøs og udviklingsorienteret. Det samtidig også nær kontakt til de omkring- bliver både hårdt og udfordrende arbejde at liggende bydele og samarbejdspartnere for at nå vores mål, men uden tvivl også sjovt med sikre den bedste indsats. Så skal vi endelig i gang med om- så mange forskellige ansigter ombord. At rådefornyelsen i Husum. arbejde med projekter med så mange involv- Styregruppen har en målsætning om, at vi erede mennesker og aktører kræver også, at i særdeleshed skal styrke sammenhængs- Områdefornyelsen er en unik mulighed for at vi ind i mellem må gå på kompromis og skabe kraften i Husum, og for os hænger de fysiske sætte fokus på Husum og dermed sikre, at en alternative løsninger. De indledende work- forbedringer i området tæt sammen med positiv og bæredygtig udvikling fi nder sted shops har vist, at husumborgerne er parate til det sociale liv. Ved at forbedre faciliteterne i netop vores bydel. Os der færdes i Husum at mødes og udveksle erfaringer. Det er netop og skabe indbydende forbindelser og kryds- holder af ”vores landsby”, men vi glæder os denne holdånd, der er områdefornyelsens ningsmuligheder, kan vi skabe en bydel, hvor også til at være med til at udvikle og styrke fundament, så udviklingen foregår i borgernes borgerne har lyst til at mødes på kryds og identiteten i Husum. og fællesskabets tjeneste. tværs af Frederikssundsvej, så vi får en større fællesskabsfølelse og tryghed ved at færdes For styregruppen handler områdefornyelsen Når Københavns Kommune og ministeriet overalt i bydelen. om, at vi igangsætter en række projekter, som godkender vores kvarterplan, følger de øko- tilsammen får en positiv indvirkning på bor- nomiske midler til at forbedre kvarteret. Man Styregruppens vil gerne takke alle jer, der genes livskvalitet. Vi vil arbejde for at udvikle kan kalde det basisbevillingen. har engageret jer i den indledende fase. En Husum, så det bliver et endnu bedre sted at af vores vigtigste funktioner er hele tiden bo uanset alder, køn eller kulturel baggrund. For at mange af vores større projekter kan at sikre, at de projekter og initiativer som realiseres kræver det det dog, at vi arbejder søsættes, sker i en tæt dialog med de lokale Kvarterplanen er kulminationen på en intens tæt sammen med andre partnere, som kan borgere og organisationer.
Recommended publications
  • Indstilling Problemstilling
    BRØNSHØJ-HUSUM LOKALUDVALG 20. Drøftelse af opdatering af app '2700 Brønshøj' (2021-0029461) Indstilling Formanden indstiller, 1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg drøfter sekretariatets oplæg om opdatering af app'en '2700 Brønshøj'. 2. at Brønshøj-Husum lokaludvalg - hvis lokaludvalget vurderer at app'en bør opdateres - nedsætter en lille arbejdsgruppe. Problemstilling Brønshøj-Husum lokaludvalg har på deres møde d. 28. januar anmodet sekretariatet om et oplæg ift. at vurdere behov og pris for opdatering af app'en '2700 Brønshøj'. Baggrund: I 2015/2016 tog lokaludvalget initiativ til at udvikle app’en ’2700 Brønshøj’. Lokaludvalgets ønske med app’en var/er at fortælle de mange gode historier fra Brønshøj, Husum og Tingbjerg og samle relevante informationer for borgere og turister ét sted. App’en er et lille program til smartphone (Android eller Iphone), som guider tilhøreren rundt i bydelen. Med app’en kan man lytte til små historier om bydelens kulturarv og man kan sammensætte oplevelsesruter med forskellige punkter i bydelen. App’en er gratis at downloade. Udvikling og drift: Nexus Kommunikation a/s har udviklet app’en for lokaludvalget og historierne er indtalt af Helge Baun Sørensen fra Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Nexus Kommunikation a/s forestår den årlige drift af app’en, der koster 3.600 kr. App’en er senest opdateret med nye ruter og speaks i 2019. Antal downloads af app'en: Nexus Kommunikation a/s har oplyst antallet af downloads via IOS: iOS: 2021: 143 downloads iOS: 2020: 432 downloads iOS: 2019: 193 downloads Hertil oplyses 222 aktive brugere via Android. App’en i dag: App’en består i dag af en hovedmenu, hvor man med et klik henvises til udvalgte hjemmesider i bydelen: • Kulturhuset Pilegården • Brønshøj-Husum Lokaludvalg • Lokalhistorisk Selskab • EnergiCenter Voldparken • Foreninger • Brønshøj Bibliotek • Husum Bibliotek • Tingbjerg Bibliotek.
    [Show full text]
  • KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden Er Tæt På Indhold
    KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på Indhold Velkommen til Befæstningen 4 Bagsværdfortet 46 For konge og fædreland! 6 Kastrupfort 50 Trekroner 10 Kongelundsfort 54 Garderhøjfortet 16 Meget mere Befæstning 58 Ejbybunkeren 22 Få pulsen op! 60 Vestvolden 28 Skoletjenesten 62 Charlottenlundfort 38 Om Københavns Befæstning 64 Oversvømmelsen 42 Hvor ligger anlæggene? omslag Udgivet af: Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen www.befaestningen.dk Design: Bysted A/S Oplag: 2.000 stk. Billeder: Jeppe Carlsen, Lars Schmidt, Peter Lassen, Mikael Schlosser, Alexander Banck­Petersen, Bysted, Statens Forsvarshistoriske Arkiv, Københavns Museum. KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på VELKOMMEN TIL BEFÆSTNINGEN Velkommen til Befæstningen Københavns Befæstning ligger som en beskyttende ring om København. Nu vågner befæstningsringen til live som en sammen- hængende oplevelse, der bringer kultur- og naturoplevelser sammen i historiske rammer. Fæstningsværket er blandt de bedst bevarede forsvarsanlæg i Europa. Det består af en lang række forter og forsvarsstillinger, et oversvømmelsesanlæg og den godt 14 km lange Vestvold. Hovedparten af Befæstningen blev opført mellem 1885 og 1894, som reaktion på Danmarks sviende nederlag til tyskerne i 1864. Under 1. Ver- denskrig var forsvarsværket bemandet med næsten 50.000 soldater, men da krigen var slut, havde den teknologiske udvikling overhalet de mange forter og batterier, hvorfor hele Befæstningen blev nedlagt som beskyttelse af København. Fra overlevelse til oplevelse Nu genopstår Københavns Befæstning som en sammenhængende helhed, der for ener et stykke danmarkshistorie med enestående kultur- og naturoplevelser. Bygningsværker og naturarealer er blevet revitaliseret, så du kan gå på opdagelse på en lang række forter og anlæg i hele befæstningsringen. Du kan fx besøge op- levelsescentrene på søfortet Trekroner, i Ejbybunkeren og på Garderhøjfortet, prøve dine færdigheder på cykelbanerne i Rødovre, Brøndby, Hvidovre og Husum, tage på picnic i Oversvømmelsen eller spille mobilspil på Vestvolden i Hvidovre.
    [Show full text]
  • Brønshøj -Husum
    BRØNSHØJ -HUSUM Brønshøj og nabolandsbyen Husum var indtil slutningen af 1800-tallet landlige områder med gårde, husmandssteder og gadekær. Men det var kun, indtil Københavns Kommune indlemmede de to landsbyer i det kommunale fællesskab i 1901 på grund af mangel på jord at bygge på. I 1940’erne sanerede kommunen brokvartererne, og der blev bygget små rækkehuse med haver i Husum til fattige, børnerige familier. De gik under navnene Cigarkasserne og Kaninburene – så kan man selv regne størrelsesforholdene ud. Lidt fornemmelse af historiens vingesus får man dog stadig på Brønshøj Torv, hvor byens gamle gadekær fortsat ligger sammen med Rytterskolen fra 1721, som i dag huser Brønshøj Museum. Ved Brønshøj Kirke på den anden side af Frederikssundsvej er der også historisk landsbystemning ved den gamle kirkegård fra 1100-tallet. Selve kirken stammer helt tilbage fra 1180’erne og er Københavns ældste. Brønshøj spillede i øvrigt en vigtig rolle under belejringen af København i 1658-1660. Her blev landsbyen sammen med det omgivende land omdannet til en kæmpestor, befæstet, svensk militærlejr, kaldet Carlstad. Levn efter befæstningen kan stadig ses i området. Også Husum har haft en velkendt gæst: Kongedatteren og landsforræderen Leonora Christine (1621-1698) boede i fire måneder på hovedgården Husumgård efter sin løsladelse fra Blåtårn. Her skrev hun sit selvforsvar, Jammers Minde, færdig. Af nyere, kendte beboere i Brønshøj-Husum kan nævnes Bjarne Reuter (f. 1950), som voksede op her. En del af forfatterens romaner foregår i bydelen, blandt andet Busters verden, Når snerlen blomstrer og Månen over Bella Bio. 60 61 GERSONSVEJ VANDTÅRNSVEJ GLADSAXEVEJ STRANDVEJEN GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARK HILLERØDMOTORVEJEN GLADSAXE RINGVEJ LYNGBYVEJ IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆGIRÆTSANLÆG Hellerup LYNGBYVEJ Station HELSINGØRMOTORVEJEN RINGVEJ GLADSAXEVEJ HERLEV RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDS PARKEN BERNSTORFFSVEJ TUBORGVEJ MOTORRING 3 TUBORGVEJ TUBORGVEJ MINDELUNDEN Tuborg Havn SVANEMØLLEBUGTEN STRANDVEJEN EMDRUPPARKENS IDRÆTSANLÆG GYNGEMOSEN HF.
    [Show full text]
  • Amager Vest Lokaludvalg Amager Vest Ældreråd Amager Øst
    KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Amager Vest Lokaludvalg Amager Vest Ældreråd 12-04-2011 Amager Øst Lokaludvalg Amager Øst Ældreråd Bispebjerg Lokaludvalg Bispebjerg Ældreråd Sagsnr. Brønshøj-Husum Lokaludvalg Brønshøj-Husum Ældreråd 2010-161505 Christianshavns Lokaludvalg Christianshavns Ældreråd Indre By Lokaludvalg Indre Bys Ældreråd Dokumentnr. Kgs. Enghave Lokaludvalg Kgs. Enghaves Ældreråd 2011-271261 Nørrebro Lokaludvalg Nørrebro Ældreråd Valby Lokaludvalg Valby Ældreråd Vanløse Lokaludvalg Vanløse Ældreråd Vesterbro Lokaludvalg Vesterbro Ældreråd Østerbro Lokaludvalg Østerbro Ældreråd Høring i Lokaludvalg og Ældreråd af Flintholm Busplan Københavns Kommune arbejder sammen med Frederiksberg Kommune, Movia, Metroselskabet og DSB om at styrke Flintholm Station som trafikalt knudepunkt. Erfaringer fra udlandet viser at trafikale knudepunkter skaber synergi, der samlet giver flere passagerer i den kollektive trafik. Erfaringerne fra udlandet underbygges af beregninger som kommunerne har foretaget i samarbejde med trafikselskaberne. Økonomiforvaltningen har på den baggrund, i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Movia, udarbejdet et forslag til omlægning af bustrafikken til og fra Flintholm Station. En række af disse omlægninger har også konsekvenser for buslinier, som ikke betjener Flintholm Station. Forslaget blev behandlet af Økonomiudvalget på møde d. 18. januar 2011. Udvalget besluttede, at: Busplanen udgør grundlaget for det videre arbejde Økonomiforvaltningen starter forhandlinger med omegnskommunerne om muligheden for at skabe enighed om planen Center for Byudvikling Busplanen indgår i forhandlingerne om Budget 2012. Rådhuset, 3. sal, 11 Forslaget sendes hermed i seks ugers høring hos Lokaludvalg og 1599 København V Ældreråd i Københavns Kommune. Telefon 3366 2737 Det betyder, at kommunen skal have høringssvar i hænde senest mandag d. 6. juni 2011. Høringssvar skal sendes eller mailes til E-mail undertegnede.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • En På Lampen
    EN PÅ LAMPEN- EN TRYGHEDSSKABENDE BELYSNINGSPLAN I BRØSNHØJ - HUSUM EN PÅ LAMPEN-EN TRYGHEDSSKABENDE BELYSNINGSPLAN I BRØSNHØJ - HUSUM BRØNSHØJ-HUSUM LOKALUDVALG S. 2 INTRODUKTION Kataloget ‘En på lampen. Tryghedsskabende belysningsplan i Brønshøj - Husum’ er en S. 3 BELYSNINGSBETEGNELSER udløber af Sikker By Ugen, hvor der blev skabt et samarbejde mellem Brønshøj-Husum S. 4 OVERSIGTSKORT lokaludvalg og Center for Bydesign omkring belysning og den tryghedsskabende effekt i S. 5 UDVALGTE STEDER: Brønshøj - Husum. 1. HUSUM STATION Belysningsgruppen: Mikkel Houman (Lokaludvalget), Freddy Ingvorsen(Lokaludvalget), Ida 2. KOBBELVÆNGET Sloth Bonnevie(Lokaludvalget), Adam Carsten Pedersen (Områdefornyelse Husum), Henrik 3. STI VED H/F ENGHAVEGÅRD Lyng (Center for Bydesign), Britt Boesen (Lokaludvalgets sekretariat) 4. STI VED DEGNEMOSEN Tekst og redaktion: Mikkel Houman, Ida Sloth Bonnevie December 2011 5. BRO OVER VOLDEN Dette katalog kan downloades på www.2700lokaludvalg.dk 6. STOPPESTEDER PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ 7. EFFEKTBELYSNING PÅ HUSUM TORV 8. VANDTÅRNET - EFFEKTBELYSNING Kataloget er udarbejdet af SHJWORKS, December 2011. 9. SKOLEVEJS PROJEKTER Alle billeder og grafisk materiale er udført af SHJ WORKS med mindre andet er anført. 10. TUNNEL VED KORSAGER ALLÉ/ÅVENDINGEN Diagrammerne og fotoerne på s. 3 og 4 er venligst udlånt af Center for Bydesign under Teknik- S.15 EKSEMPLER og Miljøforvaltningen. S.24 KILDEANGIVELSE INDLEDNING INTRODUKTION Et af eksemplerne bygger på den ønskede grønne cykel- og EKSEMPELPROJEKTER I HUSUM gangsti mellem Husumparken og EnergiCenter Voldparken, Arbejdet med belysningsplanen i Brønshøj - Husum er en der er beskrevet i Områdefornyelse Husums kvarterplan. Det var i 2011 muligt at påbegynde eksempelprojekter på udløber af Sikker By Ugen. Her blev der skabt et samarbejde Husum Station og på Husum Torv.
    [Show full text]
  • 1:20.000 Æblehaven Følager Wiinbladsg
    Forsvarsvej Henningsens Svejager- Bjergtoften Byværnsvej Batteri- Højgårds Allé Helsebakken Østmarken Fruevej Niels Andersens Vej vej vej Eggersvej Vilh. Aftenbakken Allé GERSONSVEJ Sønderengen Sydfrontvej Ellemosevej Rødstensvej Stenagervej På Højden Allé vej Bergsøe Dalstrøget Svejgårdsvej 9 Jomsborgvej GLADSAXEVEJ Niels Finsens Allé Stordyssen Ved Kagså VANDTÅRNSVEJ Aakjærs Allé Hellerupvej Margrethe- Sofievej STRANDVEJEN Kirkehøj Ammentorpsvej My local bicycle shop… cykelhandler... Min lokale Nordahl Griegs Vej Hjemmevej Dal Erik Bøghs Allé svin 2 Søborg Park Allé Lykkesborg Allé Ravnekærsvej get Onsgårdsvej Præstebrovej Onsgårds Thulevej Rygårds- Hf. Mosehøj Frödings Allé Tværvej Dysse- Sydmarken GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE Røntoftevej C.V.E. Knuths Vej vænget stien Langdyssen Hans Jensens Vej GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARKIDRÆTSPARK Hellerup Kagsåvej HILLERØDMOTORVEJEN Sydmarken Munkegårdsvej Hellerup Hellerupvej Strandparksvej Lystbådehavn GLADSAXE RINGVEJ Mørkhøj Rundgården Wergelands Allé Rakets Marienborg Allé Hulkærsvej LYNGBYVEJ Kirkegård vej Hellekisten Transformervej Stendyssevej IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ IRÆTSANLÆG Svanemøllervej DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆG Dagvej Hyrdevej Æret Hellerupgårdsvej Dynamovej Bygade Dæmringsvej RygårdsAllé Hellerup Tuborg Linien Bark Gyngemosevej Knud Rasmussens Vej Runddyssen Dyssegårdsvej Frederikkevej Turbinevej Transformervej Knud Højgaards Vej Dyssebakken LYNGBYVEJ Station Gustav Wieds Vej Runebergs Allé Skt.Peders Kodans- Almind- ingen Ruthsvej Vej Ardfuren Isbanevej vej Munkely Vangedevej Vandrevej
    [Show full text]
  • BOU Alm.Del - Bilag 7 Offentligt
    Boligudvalget 2019-20 BOU Alm.del - Bilag 7 Offentligt Bilag 2 Luftfoto af lokalplanområdet set mod nord. Lokalplanområdet er indtegnet med hvid linje og de vigtigste gader og bygninger samt lokalplaner inden for lokal- planområdet er navngivet. Området ligger naturligt afgrænset af naturområderne Vestvolden, Gyngemosen, Tingbjerg Idrætspark og Utterslev Mose. Luft- foto: Kortforsyningen, 2017. STARTREDEGØRELSE TINGBJERG PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL LOKALPLAN Projektet Bygherre: NREP, fsb og SAB Arkitekt: Vandkunsten og SLA Formål: Fastsætte rammerne for byudvikling i Tingbjerg. Herunder muliggøres opførelse af boligbebyggelse, daginstitutioner, butikker og erhverv. Der fastlægges krav til bevaringsværdige bygninger Etageareal og højde: 150.000 m2 og en højde op til 20 meter for nybyggeri Bebyggelsesprocent: Op til 110 % Parkeringsnormen i Boliger: 1:175 forslag til Erhverv: 1:150 Kommuneplan 2019 Butikker: 1:100 - biler: Ungdoms- og kollegieboliger: 1:600 Daginstitutioner: 1:200 Parkeringsnormen i Boliger: 3:100 forslag til Ungdomsboliger: 4:100 Kommuneplan 2019 Butikker: 4:100 - cykler: Daginstitutioner: 2,5:100 - pladskrævende cykler: Boliger, ungdomsboliger, arbejdspladser og butikker: 1:500 Daginstitutioner: 1:250 Almene boliger Planloven muliggør, at der kan stilles krav om, at 25 % af de nye boliger skal være almene. Da Tingbjerg/Utterslevhuse er udpeget som hård ghetto efter den nye lovgivning om paral- lelsamfund fra 2018, skal andelen af almene familieboliger reduceres fra 96 % til 40 %. Der vil i overensstemmelse med forvaltningens retningslinjer ikke blive stillet krav om nye al- mene boliger Friareal Bolig: 50 % B3* Erhverv: 15 % Daginstitution: 100 % Arkitektur Nybyggeriet indpasses i Tingbjergs nuværende bebyggelsesplan. De nye byg- ningers placering fremhæver de eksisterende bygningers rytmer og rumlighe- der, og højder, proportioner og materialer afpasses dette.
    [Show full text]
  • Husum Stibro
    KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2015 Husum Stibro Husum, Brønshøj, København. Sokkelund Herred, Københavns amt KBM 4076 Kulturstyrelsens journal nr.: 2013-7.23.02-0032 Morten Steineke Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-post : [email protected] www.copenhagen.dk Omslagsbild: Graving i Vestvolden ved Husum station. Foto: Københavns Museum. © Københavns Museum 2015 Figur 1. Vestvolden ved Husum Station (KBM 4076). Undersøkelsesområdets plassering (rød stjerne). Resultat Med anledning av etablering av nye endevederlag for en ny Husum Stibro ved Husum Station, Køpenhavn, har Københavns Museum utført en arkeologisk sjaktningsovervåkning etter påbud fra Kulturstyrelsen (Figur 1, Tabell 1). Undersøkelsesområdet ligger innom det fredede Vestvolden (fredning nr 3130:16). Vestvolden er det største befestningsanlegg i Københavns Befæstning. Det utgjør et nesten 15 kilometer langt sammenhengende voldanleg, og strekker sig fra Avedøre ved Køge Bugt til Utterslev Mose ved Husum. Vestvolden ble bygget under årene 1888-1892. På grunn av det flate terreng på vestegnen, var det nødvendig med en sammenhengende hindring. Volden ble nedlagt i 1920 og anlegget lå øde fram til 1960-årene, hvor det meste ble åpnet for offentligheten. Målsetningen var å begrense inngrepet i Vestvolden så mye som mulig. Det gjennomførte gravearbeidet som var en forutsetning for det nye endevederlag tilsvarte stort sett den utgravning som tidligere var gjennomført for etableringen av eksisterende endevederalg 1966. Ved undersøkelsene gravdes to 50 m2 respektive 100 m2 store sjakt rundt eksisterende brofundament av betong. Gravarbeidet gjennomførtes med gravemaskin (Figur 2). Figur 2. Vestvolden ved Husum Station (KBM 4076) med nordlig og sørlig undersøkelsesområde.
    [Show full text]
  • BRT Linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme
    BRT linje 200S Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme BRT linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme Indhold Resume 3 1 BRT på linje 200S – hvad og hvorfor? 6 Hvad er BRT på linje 200S? 7 BRTens rolle i transportsystemet 7 2 Korridoranalyse af dagens situation 8 Korridoren kort fortalt 8 Indbyggere 10 Arbejds- og uddannelsespladser 11 Byudvikling i korridoren 12 Den kollektive trafik i dag – styrker og udfordringer 16 3 Linjeføring, stopmønster og driftsoplæg 22 Forslag til linjeføring og stopmønster 22 Optimering af stationer og tilgængelighed 26 Køretid og driftsoplæg 27 Betjeningsmæssige fravalg 28 4 BRT-anlæggets udformning 30 Udformning af BRT-sporet 30 Stationsdesign 32 Tracégennemgang 34 Arealerhvervelse 39 5 Konsekvenser for den kollektive trafik 40 Effekter på køretid 41 Effekt på regularitet 42 Passagereffekt 42 Driftsudgifterne 45 Driftsindtægter 45 6 Stedsanalyse af tre udvalgte BRT-stationer 46 7 Anlægsøkonomi 54 Anlægsbudgettets bestanddele 54 Anlægsoverslaget 55 BRT på linje 200S Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme er udarbejdet af Movia i samarbejde med COWI A/S og samarbejdspartnerne Urban Creators og Schauman & Nordgren Architects. Kort og illustrationer: Kort & Matrikelstyrelsen @Movia August 2020 2 BRT linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme Resume Linje 200S er udpeget som en af fire korridorer, hvor er der gjort to større ændringer af linjeføringen. BRTen er Movia ser et potentiale for BRT i fremtiden. Korridoren således forudsat at køre ad Avedøre Havnevej frem for spiller i dag en vigtig rolle i den kollektive trafik, ved at Hvidovrevej til Friheden station. Det giver en kort køretid binde Hovedstadsområdets byfingre sammen på tværs. og bedre fysiske muligheder for at etablere BRT uden Linjen giver således gode skiftemuligheder til S-tog og be- at skade bymiljøet, men betyde samtidig at nogle af de tjener en række tætte bolig- og erhvervsområder samt sto- eksisterende rejsende må gå længere eller benytte andre re uddannelsessteder.
    [Show full text]
  • 1:20.000 Æblehaven Følager Wiinbladsg
    Forsvarsvej Henningsens Svejager- Bjergtoften Byværnsvej Batteri- Højgårds Allé Helsebakken Østmarken Fruevej Niels Andersens Vej vej vej Eggersvej Vilh. Aftenbakken Allé GERSONSVEJ Sønderengen Sydfrontvej Ellemosevej Rødstensvej Stenagervej På Højden Allé vej Bergsøe Dalstrøget Svejgårdsvej 9 Jomsborgvej GLADSAXEVEJ Niels Finsens Allé Stordyssen Ved Kagså VANDTÅRNSVEJ Aakjærs Allé Hellerupvej Margrethe- Sofievej STRANDVEJEN Kirkehøj Ammentorpsvej My local bicycle shop… cykelhandler... Min lokale Nordahl Griegs Vej Hjemmevej Dal Erik Bøghs Allé svin 2 Søborg Park Allé Lykkesborg Allé Ravnekærsvej get Onsgårdsvej Præstebrovej Onsgårds Thulevej Rygårds- Hf. Mosehøj Frödings Allé Tværvej Dysse- Sydmarken GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE Røntoftevej C.V.E. Knuths Vej vænget stien Langdyssen Hans Jensens Vej GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARKIDRÆTSPARK Hellerup Kagsåvej HILLERØDMOTORVEJEN Sydmarken Munkegårdsvej Hellerup Hellerupvej Strandparksvej Lystbådehavn GLADSAXE RINGVEJ Mørkhøj Rundgården Wergelands Allé Rakets Marienborg Allé Hulkærsvej LYNGBYVEJ Kirkegård vej Hellekisten Transformervej Stendyssevej IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ IRÆTSANLÆG Svanemøllervej DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆG Dagvej Hyrdevej Æret Hellerupgårdsvej Dynamovej Bygade Dæmringsvej RygårdsAllé Hellerup Tuborg Linien Bark Gyngemosevej Knud Rasmussens Vej Runddyssen Dyssegårdsvej Frederikkevej Turbinevej Transformervej Knud Højgaards Vej Dyssebakken LYNGBYVEJ Station Gustav Wieds Vej Runebergs Allé Skt.Peders Kodans- Almind- ingen Ruthsvej Vej Ardfuren Isbanevej vej Munkely Vangedevej Vandrevej
    [Show full text]
  • Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018 - 2025
    PRIORITERINGSPLAN FOR CYKELPARKERING 2018 - 2025 1 INDHOLD SAMMENFATNING 3 BYRUMSTYPER 8 LØSNINGSTYPER 10 PLANENS INITIATIVER 2018-2025 14 STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 1 16 STORE STATIONER MIDDELALDERBYEN STRØGGADER OG CENTRALE PLADSER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 2 24 MINDRE STATIONER FORDELINGS- OG BYDELSGADER PLADSER OG PARKER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 3 28 LOKALE GADER OG PLADSER OG MINDRE GRØNNE OMRÅDER BYDÆKKENDE INITIATIVER 31 PUNKTVIS ETABLERING AF CYKELPARKERING I HELE BYEN NYE STATIVTYPER KAPACITETSOPTIMERING BILAG 2A: LITTERATURLISTE BILAG 2B: VIDENSGRUNDLAG BILAG 2C: INPUT FRA LOKALUDVALG, CYKLISTFORBUNDET OG DANSK FODGÆNGER FORBUND BILAG 2D: IGANGVÆRENDE CYKELPARKERINGSPROJEKTER BILAG 2E: CYKELPARKERINGSBEHOV FOR STATIONER 2025 SAMMENFATNING MÅLSÆTNINGER Det er nødvendigt med en fokuseret indsats for at for- Da bedre cykelparkering er en af flere forudsætninger bedre forholdene for cykelparkering, hvis tilfredsheden for at få flere københavnere til at cykle, er der i Fæl- for både cyklister og gående skal forbedres, og by- lesskab København en målsætning om, at 70 % af rumskvaliteten styrkes. På de mest udfordrede steder københavnerne skal være tilfredse med mulighederne i byen er der kun sparsom plads til opsætning af flere for cykelparkering i 2025. Imidlertid er det i 2016 kun traditionelle cykelstativer. Derfor skal der tænkes i nye, 37% af københavnerne, der er tilfredse med mulighe- helhedsorienterede løsninger såsom større cykelpar- derne for at parkere cyklen. Tilfredsheden er lavest
    [Show full text]