Husum Kvarterplan 2 Husum Kvarterplan

OMRÅDE- FORNYELSE HUSUM KVARTERPLAN 2 HUSUM KVARTERPLAN

Vision: Husum skal være et kvarter med en stærk fælles identitet og mange lokale netværk. Smukke grønne områder og en velfungerende mangfoldighed af kultur- og idrætstilbud skal kendetegne bydelen. Husum skal være et sted, man er stolt over at høre hjemme, hvor man mødes, glædes og løfter i fl ok på tværs af alder, etnicitet og social baggrund. HUSUM KVARTERPLAN 3 4 HUSUM KVARTERPLAN

OMRÅDEFORNYELSE HUSUM KVARTERPLAN

Udgivet af Områdefornyelse Husum 2010 Layout: All The Way To Paris og NORD arkitekter Fotos: Allan Lund, Mads Black, Københavns Kommune Publikationen kan rekvireres hos sekretariatet for Områdefornyelse Husum [email protected] eller downloades på www.kk.dk/omraadefornyelsehusum Områdefornyelse Husum Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune HUSUM KVARTERPLAN 5

INTRODUKTION TEMA // KERNE- FORANKRING // // BAGGRUND PROJEKTER ØKONOMI

Introduktion /s 9 Værdier /s 24 Lokal Forankring/p 62 Borgmesterens forord /s 10 Oversigt over Kommunikation/p 65 Styregruppens forord /s 11 kerneprojekter /s 26 Lovgrundlag og Tidsplan /p 66 Områdefornyelse generelt /s 13 Tema: Det Sociale Husum /s 28 Evaluering /p 68 Beskrivelse af området /s 14 Kerneprojekter: Økonomi /p 70 Voxpop /s 18 Det Sociale Husum /s 32 Investeringsredegørelse /p 70 Et handlekraftigt kvarter /s 20 Tema: Byrum & Trafi k /s 36 Hvad kan du gøre? /p 72 Kerneprojekter: Byrum & Trafi k /s 40 Tema: Kultur & Idræt /s 46 Kerneprojekter: Kultur & Idræt /s 50 Områdefornyelsens arbejdsmetode /s 56 Borgerinddragelsesproces /s 58 Workshopforløb /s 59 6 Introduktion // Baggrund HUSUM KVARTERPLAN HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund 7

INTRODUKTION // BAGGRUND

Introduktion /s 9 Borgmesterens forord /s 10 Styregruppens forord /s 11 Områdefornyelse generelt /s 13 Beskrivelse af området /s 14 Voxpop /s 18 Et handlekraftigt kvarter /s 20 01

Kapitlet beskriver den overordnede vision for område- fornyelsens arbejde. Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og den lokale styregruppe giver hver deres blik på den kommende områdeforny- else. Det er også her, man kan læse om områdefornyelsens baggrund og udvikling og få et indblik i Husums særlige historie og sammensætning. 8 Introduktion // Baggrund // Introdultion HUSUM KVARTERPLAN

TINGBJERG

VESTVOLDEN

UTTERSLEV MOSE KØBENHAVNS KOMMUNE

HUSUM

BRØNSHØJ

VANLØSE

CITY FREDERIKSBERG KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE

Luftfoto af Københavns Kommune, Husumkvarteret markeret HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Introduktion 9

enestående legeplads, der er blevet et udﬂ ugtsmål for mange københavnere udenfor Husum. Kvarterplanen vil styrke de unikke grønne kvaliteter i Husum. Der skal skabes et grønt bælte, så borgerne i Husum let og hurtigt kan komme fra det ene grønne område til det andet med Voldparkens Skoles energicenter som et omdrejningspunkt for sjov, leg og bevægelse. Naturen skal være en del af dagligdagen – også selvom man bare er på vej for at købe ind i Føtex.

Husum har altid været noget for sig selv. Da landboreformen blev indført i slutningen af 1700-tallet, valgte landsbyen at gå mod strømmen og bevare den gamle landsbystruktur med et centrum i midten og gårdene i udkanten. Denne struktur præger stadig Husum, idet vejene løber, hvor de gamle skel mellem gårdene lå. Husums ubestridte hovedgade var dengang som nu Frederikssundsvej, hvor bydelens handelsliv holder til. Her mødes bydelens borgere for at købe ind i de mange butikker, som strækker sig langs hovedgaden. Det handelsliv skal styrkes med kvarterplanen, så der kommer endnu ﬂ ere specialbutikker til området. Frederikssunds- vej skal være en strøggade - et naturligt mødested i Luftfoto over Husum kvarteret, hvor man møder folk man kender – og ikke kender.

Selvom Husum ligger lidt afsondret fra resten af Introduktion København, så er det en bydel, som er åben for im- pulser udefra. Går man gennem Husums gader, vil man hurtigt opdage, at der bor alle slags mennesker. Her Husum ligger i den nordvestlige del af er både store villaer og almene boligbyggerier. Her er København. På en gang i udkanten af byen pensionister, håndværkere, direktører – og en hel del og en levende del af byen. Det er her folk unge af både dansk og anden etnisk oprindelse end ﬂ ytter til, hvis de gerne stadig vil være i dansk. Forskelligheden er en styrke, men der er behov nærheden af storbyens puls, men samtidig for at bygge bro mellem de mange forskellige grupper i have adgang til de store grønne områder Husum, så der opstår en fælles identitet af hvad det vil som traditionelt hører til forstæderne. For sige at være borger i Husum. Med områdefornyelsen vil Husum rummer de kvaliteter, man ﬁ nder i vi bygge videre på kvarterets sammenhold, så Husum i forstæderne. høj grad bliver kendetegnet ved at være et sted, man er stolt over at bo. I Husum ligger Utterslev Mose, fantastiske store grønne arealer til boldspil og Husumparken med den 10 Introduktion // Baggrund // Borgmesterens forord HUSUM KVARTERPLAN

sant at færdes - og ikke mindst opholde sig i. Sammen Grønne forbindelser kan også skabe sociale forbindelser, og byens rum skal være møde- om byen steder for mennesker på kryds og på tværs. På det sociale område er der også allerede Husum er et helt særligt kvarter i igangsat fl ere gode projekter, som på den København – en grøn og mangfoldig ene eller den anden måde skal forbedre by i byen med lokalt engagement og livsvilkårene i kvarteret. Områdefornyelsens en helt speciel Husum-identitet. Det opgave bliver at styrke samarbejdet på tværs er netop de lokale kvaliteter, som af institutioner og organisationer og skabe skal danne grundlaget for område- bro på tværs af kvarteret. fornyelsens indsats. Det, der gør en områdefornyelse helt unik er, For mig er det vigtigt, at københavnere at fornyelsen er baseret på en høj grad af dia- uanset køn, baggrund og alder har de bedste log med borgerne og lokalt engagement. Det muligheder for at leve et godt storbyliv. Det er ikke kun vigtigt for processen, men også handler om, at byens rum bliver indrettet, så for at skabe et varigt resultat. Jeg synes, det de fremstår imødekommende og inviterer til er utrolig dejligt, at der er så mange der har ophold, leg og bevægelse. Det handler om, kastet sig ud i at løse opgaven. Men jeg ved at bæredygtigheden bliver tænkt ind i både også godt, at I ikke kan løse opgaven alene. store og små projekter. Og endelig handler Det kræver samarbejde – ikke kun mellem det om socialt at give alle borgere handlemu- borgere, lokale aktører, styregruppen og om- ligheder for at få en bedre og mere stabil rådefornyelsens lokale sekretariat, men også hverdag. mellem Københavns Kommunes forvaltninger. Det er vigtigt for mig, at vi ser denne opgave Områdefornyelsen i Husum bliver et spæn- som en fælles opgave, hvor vi alle hver især dende og udfordrende arbejde. Heldigvis bidrager med vores evner og kvalifi kationer. rummer kvarteret i dag allerede meget, der Vi skal være sammen om byen. kan bygges videre på. Husum er både grøn og mangfoldig, og den mangfoldighed er byens Jeg ser frem til at følge den videre proces helt store styrke. I Husum kan man opleve og glæder mig til at se, hvordan I vælger at forskellige kulturer og aldersgrupper indenfor forme jeres kvarter. Med det engagement, der gåafstand, og hvis vi kan forbedre de sociale, er lagt for dagen i projektets første fase, lover trafi kale og kulturelle forbindelser, er der det rigtig godt for de kommende års arbejde. grobund for at skabe endnu mere sammen- hængskraft og udveksling mellem kvarterets Rigtig god arbejdslyst. beboere.

Ved at omdanne byens rum og gøre dem indbydende for både cyklister og forbipasser- Bo Asmus Kjeldgaard ende, kan kvarteret blive endnu mere interes- Teknik- og Miljøborgmester HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Styregruppens forord 11

Vi har formuleret en vision for området, som være med til at udvikle bydelen, men vi ønsker Mod fælles mål er både ambitiøs og udviklingsorienteret. Det samtidig også nær kontakt til de omkring- bliver både hårdt og udfordrende arbejde at liggende bydele og samarbejdspartnere for at nå vores mål, men uden tvivl også sjovt med sikre den bedste indsats. Så skal vi endelig i gang med om- så mange forskellige ansigter ombord. At rådefornyelsen i Husum. arbejde med projekter med så mange involv- Styregruppen har en målsætning om, at vi erede mennesker og aktører kræver også, at i særdeleshed skal styrke sammenhængs- Områdefornyelsen er en unik mulighed for at vi ind i mellem må gå på kompromis og skabe kraften i Husum, og for os hænger de fysiske sætte fokus på Husum og dermed sikre, at en alternative løsninger. De indledende work- forbedringer i området tæt sammen med positiv og bæredygtig udvikling fi nder sted shops har vist, at husumborgerne er parate til det sociale liv. Ved at forbedre faciliteterne i netop vores bydel. Os der færdes i Husum at mødes og udveksle erfaringer. Det er netop og skabe indbydende forbindelser og kryds- holder af ”vores landsby”, men vi glæder os denne holdånd, der er områdefornyelsens ningsmuligheder, kan vi skabe en bydel, hvor også til at være med til at udvikle og styrke fundament, så udviklingen foregår i borgernes borgerne har lyst til at mødes på kryds og identiteten i Husum. og fællesskabets tjeneste. tværs af Frederikssundsvej, så vi får en større fællesskabsfølelse og tryghed ved at færdes For styregruppen handler områdefornyelsen Når Københavns Kommune og ministeriet overalt i bydelen. om, at vi igangsætter en række projekter, som godkender vores kvarterplan, følger de øko- tilsammen får en positiv indvirkning på bor- nomiske midler til at forbedre kvarteret. Man Styregruppens vil gerne takke alle jer, der genes livskvalitet. Vi vil arbejde for at udvikle kan kalde det basisbevillingen. har engageret jer i den indledende fase. En Husum, så det bliver et endnu bedre sted at af vores vigtigste funktioner er hele tiden bo uanset alder, køn eller kulturel baggrund. For at mange af vores større projekter kan at sikre, at de projekter og initiativer som realiseres kræver det det dog, at vi arbejder søsættes, sker i en tæt dialog med de lokale Kvarterplanen er kulminationen på en intens tæt sammen med andre partnere, som kan borgere og organisationer. Vi håber derfor, at indledningsfase, hvor kvarterets borgere, bidrage med yderligere fi nansiering. Det bliver I vil fortsætte med at engagere jer i det videre foreninger og organisationer har lagt stor en stor udfordring, men vi tror på, at det er arbejde og bidrage til, at Husum kan blive et energi og engagement i at defi nere lige muligt ved fælles hjælp, engagement og gå- endnu bedre sted at bo og færdes i. Vi har præcis dét, der skal til for at forbedre Husum. på-mod. brug for alle! Processen blev indledt med et stort infor- mationsmøde d. 14. november, efterfulgt af Områdefornyelsen i Husum ser sig selv som Med venlig hilsen to borgerworkshops på Husum Skole i januar en af mange vigtige aktører i området. Vi måned. Disse arrangementer, suppleret med ønsker i de kommende år at arbejde tæt sam- Styregruppen for Områdefornyelse Husum en række øvrige workshops og events bety- men med alle de aktører i området, som vil der, at sekretariatet har været i dialog med et væld af lokale kræfter, som dermed har været med til at udforme vores kvarterplan. Der er med andre ord stor opbakning til vores kvarterplan og den fremadrettede indsats, hvilket vi ser som en stor fordel, når vi skal i gang med at arbejde videre med de konkrete projekter. 12 Introduktion // Baggrund // Områdefornyelse generelt HUSUM KVARTERPLAN

Områdefornyelse i København

TINGBJERG

HUSUM KVARTERET FEMKANTEN

HARALDSGADEKVARTERET

NORD-VEST

MIMERSGADEOMRÅDET

NØRREBRO SJÆLLANDSGADEKVARTERET

SPYDSPIDSEN

YDRE VESTERBRO GL. VALBYGL. VALBY HOLMBLADSGADE

SUNDHOLMSVEJ KVARTERET

ØRESUNDSVEJOMRÅDET

Igangværende områdefornyelser

KONGENS ENGHAVE Afsluttede FOLEHAVEN områdefornyelser Helhedsorienteret Byfornyelse HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Områdefornyelse generelt 13

Områdefornyelse generelt

Områdefornyelse er en helhedsorienteret, langsigtet og borgerstyret byfornyelse. Målet er at forbedre både det fysiske, det kulturelle og det sociale miljø i et kvarter. En om- rådefornyelse kan være med til at forny gader, veje, torve og pladser, etablere muligheder for ﬂ ere kulturelle aktiviteter og styrke det sociale liv og netværk i lokalområdet.

Borgerinddragelse er områdefornyelsens centrale arbejdsmetode. Den tætte dialog mellem borgerne og områdeforny- elsen er med til at kvalitetssikre områdets udvikling. En borger kan være en handelsdrivende, en der bor eller arbejder Partnerskaber er et vigtigt parameter i området, skoler, institutioner, organisationer, foreninger eller for en vellykket områdefornyelse. Part- øvrige netværk der har en tilknytning til byområdet. Borger- nerskab handler om at indgå samarbej- inddragelsen sikrer en demokratisk proces i områdeforny- der på tværs af områdets interessenter, elsens arbejde og kan være med til at give borgerne et større oﬀ entlige såvel som private parter. I et ejerskab over de projekter områdefornyelsen igangsætter. konkret byudviklingsprojekt kan de involverede parter have forskellige interesser og ressourcer, men med udgangspunkt i en fælles strategi og vision kan der skabes en synergieﬀ ekt, der kan være med til at løfte store lokale opgaver. Københavns Kommune har tidligere afs- luttet projekter i for eksempel Holmblads- gadekvarteret, Nordvestkvarteret, Nørre- bro Park Kvarter og Mimersgadekvarteret. Sideløbende med områdefornyelsen i Husum, er der 5 andre igangværende projekter i København i Haraldsgadekvar- Områdefornyelsens omdrejningspunkt er det lokale sekre- teret, Sundholmsvej-kvarteret og Gl. tariat, der er placeret i kvarteret i alle projektperiodens 6 år. Valby-kvarteret, Sjællandsgadekvarteret Der er et mål, at sekretariatets tilstedeværelse styrker forbin- og Spydspidsen. delsen mellem kvarterets beboere, kommunens forvaltninger og den politiske beslutningsproces. 14 Introduktion // Baggrund // Beskrivelse af området HUSUM KVARTERPLAN

en kro. I 1782 kom landboreformen til Husum. Den betød at alle gårdene skulle spredes, men GEOGRAFISK BESKRIVELSE ingen af de daværende gårdmænd ønskede AF HUSUM at fl ytte deres gård ud og væk fra landsby- sammenholdet. Gårdene lå tæt sammen, og Områdefornyelsen dækker det areal, der kan man følte sig som en stor familie. Derfor blev siges at udgøre den centrale del af Husum. I datidens myndigheder nødt til at udstykke denne kvarterplan betegnes dette areal ‘Hu- landsbyen som en stjerne, hvor gårdene sumkvarteret’, der således kun udgør en del af stadig lå i byen, mens markerne strakte sig hele Husum. fl ere kilometer udad. Ser man på et kort over Husum i dag, kan man se, at de store veje Husumkvarteret er rig på forskellige former følger landmålerens indtegninger af landud- for bebyggelser. I kvarteret fi nder man både stykninger fra 1782. fritstående stokbebyggelser, punkthuse, rækkehuse, parcelhuse, murermestervillaer, I slutningen af 1800-tallet begyndte Hu- kolonihaver og større bygninger med erhverv. sums gårdejere at mærke, at København De meget forskellige boformer giver kvar- trængte sig på. Først med anlægningen af teret dynamik, men er desværre også med Frederikssundsbanen der skar fl ere af gård- til at opdele kvarteret i enklaver, der ikke har mændenes marker midt over; siden med meget med hinanden at gøre. Områdeforny- etableringen af landbefæstningen, der gik elsen vil derfor arbejde helhedsorienteret med Luftfoto med historisk kort over Husums gårde i 1700-tallet gennem markerne i den nordlige del af Hu- udeområderne, så der bliver skabt større sam- sum. menhæng og interaktion mellem de forskellige grupper i kvarteret. København voksede eksplosivt i starten af 1900 tallet, og i 1901 blev Husum sammen Frederikssundsvej løber gennem Husum, og Beskrivelse af med blandt andet Brønshøj, Utterslev og områderne nord og syd for Frederikssundsvej Valby indlemmet i København. Tiden som adskiller sig på mange måder fra hinanden. selvstændig landsby var slut. Husum var ble- Den nordlige del af kvarteret strækker sig Området vet en del af hovedstaden. ca. 700 meter, indtil det rammer Vestvolden med Tingbjerg som nabo på den anden side Indlemmelsen i København medførte store af volden. Den sydlige del af Husumkvarteret forandringer i Husum. Frederikssundsvej blev strækker sig ca. 1200 meter og afskæres FRA LANDSBY TIL EN brostensbelagt, og i 1924 fi k sporvognens linje i sit sydligste punkt af Bjernedevej. Mod DEL AF HOVEDSTADEN 5 endestation på Husum Torv. I 1940’erne og vest afgrænses området af Mørkhøjvej og frem forsvandt de sidste marker, og gårdene Stenløsevej, mens det mod øst afgrænses af Husum var oprindeligt en lille lands- blev revet ned. Sporene fra den gamle Åkandevej ved Utterslev Mose, Korsager Allé by, der lå langt udenfor København. landsby forsvandt ligeså stille, og nye bolig- og Smørumvej. Landsbyens historie går over 1000 år kvarterer voksede frem. tilbage. Kvarterets bymæssige tyngdepunkt er i dag koncentreret omkring Frederikssundsvej, I 1600-tallet bestod Husum af 1 hovedgård og der fremstår som et lidt usammenhængende 9 almindelige gårde samt nogle gadehuse og handelsstrøg, der samtidigt kan virke som en HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Beskrivelse af området 15

Bystævnet

Gadelandet

Frederikssundsvej Kobbelvænget Åkandevej

Islevhusvej

Tersløsevej

Glumsøvej

Husumvej

Korsager Allé

Veksøvej

Luftfoto over Husumkvarteret 16 Introduktion // Baggrund // Beskrivelse af området HUSUM KVARTERPLAN

Statistik barriere mellem den sydlige og nordlige del Frederikssundsvej. Den nordlige del har ge- af kvarteret. Frederikssundsvej er en meget nerelt et lavere indkomstniveau og væsentligt befærdet indfaldsvej, hvor der er få lysregu- flere beboere med anden etnisk herkomst end ANTAL BEBOERE ANTAL SMÅ BOLIGER lerede overgange. den sydlige del. Den sydlige del har generelt 600.000 40 35,6 % flere beboere med længere videregående ud- 509.861 35 500.000 31,9 % Den nordlige del af Husumkvarteret er karak- dannelser og en stor del af beboerne bor i en- 30 400.000 teriseret ved fl ere almene boligafdelinger, familieshuse. Der er en meget klar tendens til, 25 hvoraf de ældste har eksisteret siden at kvarterets beboere stort set ikke færdes på 300.000 20 15 1950erne. Det drejer sig om Voldparken, ‘den anden side’ af Frederikssundsvej. Både 200.000 10 Gadelandet og Kobbelvænget, der er til- den nordlige og sydlige del kan dog deles op i 100.000 9.040 5 knyttet henholdsvis boligselskaberne AAB og flere tydelige underområder. 0 0 FSB. Området indeholder desuden 2 koloni- haveforeninger, et mindre villakvarter, Husum Der bor ca. 9040 mennesker i Husumkvarter- Idrætspark, den lukkede Voldparken Skole, et et. Bydelen er både ung og gammel - forstået større erhvervsområde, hvor Radiometer har på den måde, at der er mange unge i kvar- PRIVAT UDLEJEDE BOLIGER MED sit hovedsæde samt Bystævneparken Pleje- teret og en hel del pensionister. De ældre og OG ANDELSBOLIGER INSTALLATIONSMANGLER center med over 600 ældre beboere. yngre beboere er grupper, som generelt er 60 57,3 % 15 12,9 % meget lokalt orienterede, og det giver en sær- 50 12 Den sydlige del af Husumkvarteret består lig dynamik til bydelen. Udtrykt i tal så er der 40 hovedsagelig af et større villakvarter og fl ere 3,5 %-point fl ere børn og unge i kvarteret end 9 30 rækkehusbebyggelser. Derudover ligger der i København som helhed. Antallet af 18-29 6 5,1 % 20 19,2 % en del almene boligafdelinger i området, årige og 30-59 årige er derimod en del lavere, 3 hvoraf fl ere er tilknyttet Samvirkende Bolig- mens antallet af 60+ årige er 11,9 %-point 10 selskaber. Den sydlige del af Husum huser højere end gennemsnittet for København. Den 0 0 bydelens to folkeskoler Korsager Skole og høje koncentration af ældre skyldes især, at Husum Skole, hvor også børnene fra den Husum huser Plejecentret Bystævneparken nordlige del af kvarteret går i skole. Syd for med 600 ældre beboere og Husum Vænge, Husum Skole ligger Husumparken, hvor Hu- der består af 263 ældrevenlige lejligheder. BEBOERE UDENFOR BEBOERE MED ANDEN ETNISK ARBEJDSSTYRKEN BAGGRUND END DANSK sum boldklub holder til. Derudover bor der også mange ældre mennesker i fl ere af de almene boligafdelinger 35 33,9 % 25 såsom Voldparken, Kobbelvænget og Gad- 30 21,0 % 25,8 % 20 BEBOERSAMMENSÆTNINGEN elandet. 25 I HUSUM 20 15 14,1 % Der er mange børn og unge i Husum både 15 10 Ligesom husene i Husum er meget forskel- nord og syd for Frederikssundsvej, men 10 5 lige, er beboerne det også. Husum er en særligt i nord er der en del børn og unge, som 5 mangfoldig bydel, hvor der bor folk fra alle fylder meget i byrummet. Manglende plads til 0 0 samfundslag lige fra akademikeren til den udfoldelse har resulteret i omfattende slitage HUSUM ufaglærte. Det betyder dog også, at der er og hærværk på områdets udearealer. Nogle en tendens til, at kvarteret er delt i en række unges truende adfærd har ført til, at mange HELE KØBENHAVN enklaver, der er meget forskellige fra hinan- af kvarterets beboere føler utryghed ved at den. Mest markant deles kvarteret i to af færdes udenfor særligt om aftenen. Et sær- HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Beskrivelse af området 17 ligt fokus på aktiviteter rettet mod kvarterets EN SÆRLIG HUSUM-IDENTITET formerne, hvor gårdmændene nægtede at børn og unge kan derfor være med til at løse fl ytte fra landsbyfællesskabet i Husum. udfordringer, der berører alle Husumkvarte- Mange af kvarterets ældre har boet i Husum rets beboere. en stor del af deres liv. De har mange gode minder fra dengang de almene boligafdelinger Københavns Kommunes ’Tryghedsindeks’ blev etableret. Her var Husum synonym (første udgave) fra efteråret 2009 bekræfter, med det gode liv udenfor byen, rig på luft og at der fi ndes et reelt behov for større tryghed grønne områder. i Husum. Tryghedsindekset er dels baseret på en spørgeskemaundersøgelse af borgernes Mange af kvarterets unge, særligt drenge oplevelse af kriminalitet og tryghed, dels på af anden etnisk herkomst fra Voldparken og politiets statistik over faktiske anmeldelser. Gadelandet, føler også en særlig Husum iden- Husumkvarterets behov for en tryghedsska- titet, men den handler om nogle helt andre bende indsats er i indekset kategoriseret fra værdier end hos kvarterets ældre beboere. ’intensiveret’ til ’markant’. Især indbrud og De er stolte over at være fra Husum, for det hærværk forekommer oftere i bydelen end i er ensbetydende med at være sej. Drengene København som helhed. Det er desuden ka- brander deres identitet rundt om i bydelen rateristisk, at utrygheden i høj grad opleves med tags og graffi ti med påskrifter som på de grønne områder, på gaden og på stier. ”2700 Huzum”. Det er derfor nødvendigt med en trygheds- skabende indsats, der fokuserer på at aktivere Selvom mange af kvarterets beboere ser sig og befolke de grønne byrum. selv som ’husumborgere’, er det svært ikke at blive betragtet som lillebror til nabobydelen Over en tredjedel af Husumkvarterets be- Brønshøj, som Husum også deler postnum- boere i den arbejdsdygtige alder (16-66 mer med. Spørger man de fl este københav- år) står i dag udenfor arbejdsstyrken. For nere, har de svært ved at placere Husum på beboerne med anden etnisk oprindelse end landkortet. Sådan skal det ikke blive ved med dansk i de almene boligafdelinger, drejer det at være. sig om over 50%. En stærk identitetsfølelse vil styrke fælles- Størstedelen af Husums beboere med anden skabet, gøre beboerne stolte over at bo i etnisk baggrund end dansk bor i de almene Husum og give dem en større grad af ejerskab boligafdelinger, hvor de udgør omkring og forankring i lokalområdet end i dag. Udfor- halvdelen af beboerne. Sammenlignet hermed dringen for områdefornyelsen i samarbejde udgør de kun en femtedel af Husums samlede med borgerne er at skabe fundamentet for en indbyggertal. En generel integrationsindsats fælles identitet, som kan spænde over de for- i de almene boligafdelinger vil derfor kunne skellige befolkningsgrupper, der bor i Husum. skabe større interaktion mellem alle områdets beboere. Det er svært at sige om Husum stadig er en landsby i storbyen. Men i fremtiden kan sammenholdet måske komme til at stå lige så stærkt, som det gjorde under landbore- 18 Introduktion // Baggrund // Voxpop HUSUM KVARTERPLAN

”Jeg kunne godt tænke ”Jeg synes der er en mig lidt mere ro i områ- rød tråd, og at vi alle VOXPOP det og mindre ballade sammen vil det samme” blandt de unge”

”Jeg kunne godt tænke ”Jeg synes vi har mange styrker mig lidt fl ere aktiviteter fordi vi er en meget blandet fl ok og at vi fi k lavet vores der bor her, så der er både res- fodboldbaner” sourcestærke og ressourcesvage. Og vi kan lære noget af hinanden - det synes jeg er en fordel.”

”Hej, mit navn er Den- nis, vores ønske er en klub, hvor de unge selv har styr på åbnings, og lukketider, vi kunne ”Jeg kunne godt tænke mig at prøve en uge og se man for eksempel havde en eller hvordan det ville gå.” anden tilskudsordning til de unge mennesker som kommer fra lavindkomstfamilier, så de kunne få fri kontingent til foreninger og idrætsklubber”

”Ungdommen er Hu- sums styrke.” HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Voxpop 19

”Jeg håber at man kan styrke samarbejdet og de enkelte netværk i stedet for at arbejde individuelt. ”Væresteder eller lokaler til at Jeg håber på et stort løft for fæl- mødes er en forudsætning for at lesskabet.” udvikling og nye initiativer kan ”Jeg tænker på et spis- ﬁ nde sted.” ested eller et værested for voksne hvor vi kan komme og sidde og hygge os og få en tår kaﬀ e.”

”Vi vil gerne have lavet vores klubber og få lidt ﬂ ere aktiviteter - det er det eneste rigtige!”

”Jeg har nogle for- ventninger om at man ”Der er behov for at ”Det bedste der kan ske på sigt får nogle af de grønne drage forældrene ind til for Husum vil være, at de folk områder løftet i kvar- ansvar for byfornyelsen der bor herude, vil føle at der er teret.” - et fælles ansvar” en identitet ved at bo i Husum. At de har lyst til at bo her ikke fordi det er en forstad til Køben- havn, men at de har valgt at bo her fordi det er Husum.” Helle Andresen, lokal borger: 20 Introduktion // Baggrund // Et handlekraftigt kvarter HUSUM KVARTERPLAN

knytter de fi re indsatsområder: kvartermiljø, erhverv, boligmiljø og miljø. Indsatsen skal fremme Frederikssundsvejs potentiale som Trafik & det centrale handelsstrøg og mødested i Hu- Byrum sum og sikre, at der bliver arbejdet målrettet Strøggadeløft på at skabe rum for en række specifi kke po- i Husum tentialer og behov. På den måde giver strøg- gadeløftet et generelt løft til Husumkvarteret. Kultur & Idræt Koordinering af de sociale indsatser. En koordinering Koordinering og videreudvikling af de sociale af de sociale indsatser vil være en indsats, som styrker det indsatser sociale liv og kvarterets sammenhængskraft. Det Sociale Områdefornyelsen vil kunne igangsætte nød- Husum vendige sociale tiltag indenfor fem indsat- sområder områder - de boligsociale forhold, skole og institutionsforhold, beskæftigelse, sundhed samt kultur- og idrætslivet. Samti- digt skal områdefornyelsen stå for den nød- vendige koordinering af de forskellige tiltag, Indsats- Ansøgning Kvarterplan Kerneprojekter områder som kommunens forvaltninger og boligor- ganisationerne igangsætter. Herved kan den Et ønskede synergi opnås. Udgangspunktet for kvarterplanen er de to indsatser - strøggadeløftet og en bedre Handlekraftigt koordinering af de sociale indsatser i Husum. I løbet af dialogprocessen med kvarterets borgere er der indsamlet holdninger og Kvarter ydereligere viden om kvarterets behov og potentialer. På baggrund heraf er de to indsat- sområder blevet kvalifi ceret og konkretiseret. ’Mod Et Handlekraftigt Kvarter” - er Denne kvarterplan arbejder derfor med tre titlen på ansøgningen om et om- overordnede temaer: rådeløft i Husum, godkendt af Inden- rigs- og Socialministeriet i 2009. Byrum og Trafi k - Med strøggadeløftet af Frederikssundsvej som omdrejningspunkt skal `Mod Et Handlekraftigt Kvarter’ beskriver to der skabes mødesteder, forbindelser og ram- overordnede indsatsområder: mer for aktivitet, der bakker op om de sociale og kulturelle indsatser i Husum. Der er en Strøggadeløft af Frederikssundsvej. Strøg- væsentlig sammenhæng mellem den fysiske gadeløftet vil være en indsats, som sammen- og sociale tilstand. Derfor skal der tænkes HUSUM KVARTERPLAN Indtroduktion // Baggrund // Et handlekraftigt kvarter 21 helhedsorienteret, og fysiske tiltag skal igang- sættes hurtigst muligt.

Det Sociale Husum - De sociale, fysiske og kulturelle indsatser skal koordineres, så der skabes synergi og helhedstænkning i byud- viklingen. Bydelens formelle og uformelle foreninger og netværk skal styrkes, så det bliver muligt for kvarteret at løfte ﬂ ere og større opgaver. Et mangfoldigt udbud af aktiviteter skal give Husum et socialt løft og styrke beboernes selvforståelse og identitet, så der bliver en større sammenhængskraft i kvarteret. Der skal i Husum være plads og rum til læring for kvarterets børn og voksne.

Kultur og Idræt - Mulighederne for fysisk og kulturel aktivitet skal udvides. Gode fritidstilbud og begivenheder at samles om og glædes over er en forudsætning for at løfte kvarte- Byrum & Traﬁ k rets sociale tilstand. Lokale initiativer og kommunens engagement skal styrkes, og der skal ﬁ ndes steder og skabes rum til en perlerække af nye aktiviteter både indendørs og udendørs i Husum.

I kvarterplanen er der for hvert af de tre temaer beskrevet en række konkrete projekter, der skal udføres i Områdefornyelse Husums tidsperiode - frem mod år 2015. Pro- jekterne repræsenterer en helhedstænkende byudvikling, hvor de tre temaer overlapper og understøtter hinanden. De konkrete tiltag udvikles og gennemføres i et bredt samarbejde Kultur & Idræt mellem borgere, kommune og andre aktører i Husumkvarteret. Samarbejdet skal gøde jorden, så Områdefornyelse Husum er begyn- delsen på en permanent, langsigtet og positiv udvikling i kvarteret.

Det Sociale Husum 22 Tema // Kerneprojekter HUSUM KVARTERPLAN HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter 23

TEMA // KERNEPROJEKTER

Værdier /s 24 Oversigt over kerneprojekter /s 26 Tema: Det Sociale Husum /s 28 Kerneprojekter Det Sociale Husum /s 32 Tema: Byrum & Trafi k /s 36 Kerneprojekter Byrum & Trafi k /s 40 Tema: Kultur & Idræt /s 46 Kerneprojekter Kultur & Idræt /s 50 Områdefornyelsens arbejdsmetode /s 56 02 Borgerinddragelsesproces /s 58 Workshopforløb /s 59 Kapitlet beskriver område- fornyelsens indsatser indenfor de udvalgte temaer: Det sociale Husum, Byrum og traﬁ k samt Kulturliv og idræt. Kapitlet fortæller også om det projektværktøj, der løbende skal kvaliﬁ cere områdeforny- elsens projekter og om de grundlæggende værdier i kvarteret, som de enkelte projekter skal sigte mod. 24 Tema // Kerneprojekter // Værdier HUSUM KVARTERPLAN

Værdier

Værdier er idealer eller overordnede mål, som vi stræber mod i vores udvikling. Det er i høj grad vores værdier, der bestem- mer hvem vi er, og hvordan vi ser verden. Eller sagt på en anden måde: værdierne er grundlæggende for vores identitet og selv- forståelse. Gennem de forskellige workshopforløb i borgerind- dragelsesprocessen er der udviklet et fælles værdisæt, som skal være styrende for fremtidige projekter i Husumkvarteret. Der har været stor opbakning fra Husums borgere til at vælge netop de værdier som styrende for den fremtidige proces. Værdierne danner et fremadrettet fundamentet for områdefornyelsen og fungerer som overordnede målsætninger for, hvad Husum skal udvikle sig hen imod. Værdierne skal danne grundlag for den fremtidige udvikling af Husum, og alle projekter, som bliver sat i søen, skal bakke op om en eller ﬂ ere af de ovennævnte værdier. Samspillet mellem værdierne og de overordnede temaer i udviklingen af Husum: Det sociale Husum, Byrum & traﬁ k og Kulturliv & idræt bliver kort beskrevet og forklaret under gennemgangen af de enkelte temaer. HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Værdier 25

ORGANISERENDE FOR ALLE Udviklingen af Husum skal Husum skal være for alle. Den so- fokusere på at styrke eksiste- ciale bevidsthed skal styrkes ved rende netværk og sociale tiltag. at skabe trygge rammer, hvor folk Der skal skabes fysiske rammer kan mødes på tværs af forskelle. og faciliteter, så nye netværk og Projekterne skal fokusere på at samarbejdsformer kan opstå. gøre Husum til et sted med tilbud Samarbejde mellem de selvor- for alle bydelens borgere uanset ganiserede og foreningsbaserede alder, køn eller kulturel baggrund. initiativer skal styrkes, så der kan Der skal skabes tilbud og rum i tilbydes en bredere vifte af akti- bydelen, der inviterer folk inden- viteter i Husum. for og opfordrer til aktivitet og interaktion.

SAMMENHÆNGENDE STÆRK SELVFORSTÅELSE UDVIKLINGSORIENTERET Der skal skabes større sammen- Husum skal være en mere synlig Der skal udvikles katalysatorer til hæng i området. Der skal være bydel. En bydel man er stolt over at fremme kreativiteten og ska- fysisk sammenhæng mellem den at bo i. De off entlige rum og bertrangen i Husum. Det eksi- nordlige og sydlige del af om- kulturelle faciliteter skal tilbyde sterende potentiale skal udnyttes, rådet og imellem de forskellige aktiviteter og muligheder, der og der skal etableres fl eksible delområder. Der skal også skabes engagerer bydelens borgere strukturer og samarbejdsformer, en større grad af organisatorisk og besøgende. Der skal skabes som kan gøde jorden for nye sammenhæng mellem de forskel- større opmærksomhed omkring tiltag i bydelen. Indsatserne i det lige foreninger, så der opstår Husums historie og identitet, og off entlige rum skal fokusere på et varieret udbud af idræts og fordomme mellem de forskellige udviklingen af sociale og kulturel- kulturtilbud. befolkningsgrupper skal brydes le projekter. ned. 26 Tema // Kerneprojekter // Projektoversigt HUSUM KVARTERPLAN

BESKÆFTIGELSES INDSATS s.34

Støtte af samarbejde mellem private og oﬀ entlige aktører KERNEPROJEKTER for at fremme beskæftigelsen i Husum

TRAFIK PLAN s.45

Sammenhængende traﬁ kplan der skal forbedre forholdene for alle traﬁ kanter i Husum

AKTIVITETSHUS s.53

Etbalering af et fælles aktivitetshus i Husum der samler de kulturelle aktiviteter i bydelen STYRKELSE AF NETVÆRK s.32

Støtte til etablering af en Husumportal, og understøt- telse af foreningssamarbejde. Projektrådgivning. Understøtte events og etablering af ungeråd/ ambassadørkorps GRØN FORBINDELSE s.42

Grøn forbindelse på tværs af Husum der forbinder voldparken Det Sociale Husum skole med Husumparken

Kultur & Idræt

Byrum & Traﬁ k HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Projektoversigt 27

HUSUMPARKEN s.52

Udvikling af Husumparken til en moderne park, der kan fungere HU-SUMMEN s.35 som mødested for alle Husums borgere Pulje der giver økonomisk støtte til initiativer og de gode ideer i Husum

SMÅ SYNLIGE ENERGICENTER PROJEKTER s.35 VOLDPARKEN s.50

Støtte til små projekter, der hur- Udvikling af Voldparken Skole tigt kan gennemføres, og som til et dynamisk kraftcenter for afhælper akutte funktionelle og aktivitet og bevægelse byrumsmæssige behov

STRØGGADELØFT s.40

Støtte til opgradering af ET MANGFOLDIGT strækningen på Frederikssunds- AKTIVITETS-TILBUD TIL HU- vej mellem Kobbelvænget og SUMS UNGE s.54 Husum Torv

Etablering af aktiviteter og væresteder for bydelens unge 28 Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum HUSUM KVARTERPLAN

TEMA HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum 29

UDFORDRINGER OG POTENTIALER

Man kan ikke tale om en social indsats uden at se på de fysiske rammer. Nedslidte udearealer og uskønne bygninger påvirker folk og er med til at skabe en negativ social spiral. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at en geograﬁ sk målrettet koordinering af de sociale indsatser er afgørende for at under- støtte det fortsatte arbejde. Hvis de fysiske rammer i Husum udvikles, så de støtter op om den sociale indsats, tager vi de første skridt mod at få vendt den negative spiral. Derfor hænger initiativerne i de to andre temaer ”By rum & traﬁ k” og ”Kultur og idræt” sammen med indsatsen indenfor temaet ”Det sociale Husum”.

Husum gennemskæres af Frederikssundsvej, der virker som en barriere, der fysisk og men- talt deler området i to separate enheder: en del nord for vejen og en syd for. Der er meget Det Sociale lidt interaktion mellem de to dele af kvarteret, og de opleves i dag næsten som to adskilte Husum bydele. Områdefornyelsen vil skabe sammenhænge på tværs af Frederikssundsvej og imellem enklaverne i Husum. Vi vil skabe fællesskab VISION mellem villakvartererne og de almene boligafdelinger ved at bringe foreninger og aktør- Der skal skabes synergi og koordina- er i nord og i syd sammen. Netværk på tværs tion mellem de sociale aktører i Hu- af bydelen vil øge den kulturelle forståelse sum, og borgernes egne ressourcer mellem de forskellige befolkningsgrupper og skal bringes i spil og styrkes. Hele skabe en større grad af samhørighed. lokalområdet skal være en del af områdefornyelsens arbejde. Der skal Husum opfattes af mange som værende ramt opbygges netværk, der kan bære pro- af en negativ udviklingsspiral: Høj husleje, høj jekterne videre, når områdefornyelsen fraﬂ ytningsprocent og stigende kriminalitet forlader kvarteret igen. Alle de projek- og hærværk. I 2008 var 33,9 % af beboerne i ter, der sættes i gang, skal være med bydelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet, til at samle kvarteret og danne grund- og i ﬂ ere delområder af Husum har beboerne laget for en fælles Husum-identitet. generelt et kortere uddannelsesniveau og la- 30 Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum HUSUM KVARTERPLAN

VÆRDIER:DET SOCIALE HUSUM FOR ALLE Der skal skabes trygge rammer for integration og udfoldelses- SAMMENHÆNGENDE muligheder i Husum. Det skal Foreningerne og de sociale ini- være nemt at ﬁ nde rammer for STÆRK SELVFORSTÅELSE tiativer i Husum skal samarbejde at arbejde med det, man brænder Der skal arbejdes for at styrke mere og bidrage til at skabe en for - hvad enten det er musik, borgernes selvforståelse og iden- mere sammenhængende bydel. kampsport, silketryk eller stav- titet. Events vil styrke fællesska- Et fælles forum kan igangsætte gang. bet mellem Husums borgere nye samarbejder på tværs af og skabe opmærksomhed om bydelens enklaver. bydelens historie, dens forskellige kulturer og kreative sjæle.

UDVIKLINGSORIENTERET Det skal være nemt at søsætte nye sociale projekter i Husum. De ORGANISERENDE gode ideer skal støttes, og det Der skal skabes overblik og fl ere skal kunne være let at fi nde råd- muligheder for samarbejde mel- givning og søge økonomisk støtte lem aktørerne. En fysisk eller vir- til sit projekt. tuel fællesportal vil kunne skabe overblik både for borgerne og for aktørerne. HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum 31 vere indkomstniveau end gennemsnitskøben- terets etniske danske borgere fi ndes mange ældre, tosprogede, marginaliserede grupper havneren. og velfungerende netværk, der er nemme og lokalområdet er åbenlys. Det engagement at komme i kontakt med og inddrage i byud- skal plejes og opdyrkes, og de igangværende Husum er både et ungt og gammelt kvarter viklingen. Dette er ikke tilfældet for borgere initiativer skal støttes. forstået på den måde, at der bor mange ældre med anden etnisk baggrund end dansk, blandt i bydelen og mange børn og unge. Mange hvem netværkene tilsyneladende er færre og De to idrætsforeninger fodboldklubben Hu- af børnene har anden etnisk herkomst end mindre etablerede. I forbindelse med område- sum Boldklub og håndboldklubben IF Stadion dansk, mens en del af de ældre er vokset fornyelsens indsats for at styrke netværk skal er begge meget organisatorisk velfungerende, op i Husum. I Bystævneparken alene fi ndes denne forskel reduceres, og det skal gøres men har nedslidte faciliteter. De to foreninger plejeboliger til ca. 600 ældre, men også i fl ere nemmere for borgere med anden etnisk bag- arbejder hver især på at forbedre forhold- af de almene boligafdelinger bor der mange grund end dansk at komme ind i de etablerede ene og skabe en større variation af tilbud for ældre. netværk. områdets borgere – også for dem som ikke spiller fodbold eller håndbold. Områdeforny- En stor del af de unge er koncentreret på et Der skal opbygges et samarbejde med den elsen støtter de to projekter: EnergiCenter lille område, og særligt drengene fylder meget boligsociale helhedsplan i Tingbjerg (Ting- Voldparken og Husumparken. i byrummet. Det er meget tydeligt, at de unge bjerg Åben By), såvel som med helhedsplanen i Husum har et stort behov for fl ere møde- Satellit 10A i det nordlige Husum. Gadelandet, steder og meningsfulde aktiviteter. Voldparken og Tingbjerg ses af mange som et sammenhængende område med mange Flere borgere i Husum har en oplevelse af, at sammenlignelige udfordringer. Ved at skabe bander og rockere fi nder rekrutteringsgrund- en bedre kommunikation og internt samarbej- lag blandt de unge i både den nordlige og de mellem aktørerne i området, kan der deles sydlige del af Husum. Der er i dag kun tre erfaringer og viden og udvikles nye måder ungdomsklubber i kvarteret og de dæk- at løse de sociale udfordringer, som området ker langt fra behovet, til dels fordi de hver står overfor. især dækker meget afgrænsede geografi - ske områder, og fordi antallet af pladser og Helhedsplanen Satellit 10A i Voldparken klubbernes faciliteter er meget begrænsede. og Gadelandet mellem Frederikssundsvej Desuden fremhæver fl ere borgere det som og Tingbjerg er en vigtig samarbejdspart- et stort problem, at en del forældre ikke har ner. Sammen med gadeplanteamet udgør råd til at betale for fritidsaktiviteter for deres de en meget stærk kontaktkanal til især børn. Områdefornyelsen skal være med til at kvinder, børn og unge i kvarteret nord for ”Husum er et dejligt grønt om- skabe fl ere nemt tilgængelige og attraktive Frederikssundsvej. NUBH – Netværk for råde med stor mangfoldighed tilbud, der kan aktivere bydelens unge. Udsatte i Brønshøj-Husum og KIF- Køben- og man kan opleve næsten alle havns Internationale Forening er to frivillige forskellige kulturer, helt uden Andelen af borgere med anden etnisk foreninger, som gør et stort arbejde for om- at rejse. Man behøver bare herkomst end dansk er steget de sidste rådet. Forældre For Fred er endnu en vigtig at være i Husum. Og mang- mange år i Husum. I borgerinddragelsespro- aktør i området, der skal styrkes og inddrages foldigheden er en stor styrke.” cessen har det været meget tydeligt, at i samarbejdet. Der er fl ere lokale organisa- -Aihua Yan, N.U.B.H. etniske danskere og borgere med anden tioner, foreninger og ildsjæle, som gør en stor etnisk herkomst end dansk stort set ikke er indsats for at styrke det sociale liv i Husum. en del af hinandens netværk. Blandt kvar- Lysten til at gøre en forskel for børn, unge, 32 Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum HUSUM KVARTERPLAN

Styrkelse af Netværk udvikle samarbejder end på blot at oplyse. Beskrivelse af En samlet indsats for at styrke og opdyrke de lokale netværk og in- Portalen består af to dele: stitutioner – både de organiserede, Kerneprojekter de uorganiserede, de formelle og de - Netportalen skal være en del af uformelle. Indsatsen skal skabe de 2700bydelsportal.dk, der fokuserer praktiske rammer for et samarbejde på netværk og begivenheder i Hu- Kerneprojekterne inden for det so- på tværs, som skal munde ud i en sumkvarteret. ciale område fokuserer i høj grad på optimal udnyttelse af områdets res- at skabe de grundlæggende rammer, sourcer, så de investerede midler får - Den fysiske portal skal bestå Husum Portal der skal til for at understøtte område- den størst mulige positive eﬀ ekt. af midlertidige ’info-kiosker’, der fornyelsens øvrige arbejde. Der er dels placeres skiftende steder i Husum- en bred overordnet indsats, dels to ”Styrkelse af Netværk” indeholder kvarteret. Info-kioskerne skal sørge puljer til at støtte forskellige proces- 5 delprojekter: Husumportal / for, at netportalens indhold kommer ser og initiativer. Den overordnede 2700husum.dk, foreningssamar- ud til borgerne, hvor de færdes til HUSUM.DK indsats skal styrke netværk og sikre bejde og -støtte, projektrådgivning, dagligt. forankring - særligt på langt sigt, når events og ungeråd samt ambas- områdefornyelsen er sluttet, mens sadørkorps. Der er til de 5 delpro- Portalen skal opstå gennem et puljerne skal støtte igangværende projekter samlet afsat 0,8 mio. kr. samarbejde mellem Bydelsportalen, cesser, indsatser og borgernes egne områdefornyelsen, foreningerne i initiativer til projekter. Kerneprojek- Husum, handelsforeningen, bib- terne inden for det sociale område er: lioteket, sportsklubber, Satellit 10A, HUSUM PORTAL / lokaludvalget, boligafdelinger og så 2700HUSUM.DK mange andre aktører som muligt.

Med udgangspunkt i Brønshøj- Succeskriterier - At der skabes Husum Lokaludvalgs hjemmeside en sektion på bydelsportalen, der www.2700bydelsportal.dk, skal fokuserer på Husumkvarteret. At der skabes en oversigt og indgang der kontinuerligt vil være mindst en til Husumkvarteret. Her skal den infokiosk placeret i Husum. Portalen enkelte borger eller aktør kunne skal på langt sigt kan fungere som få overblik over Husums netværk, et værktøj, der styrker netværks- begivenheder og aktiviteter. Por- samarbejdet, kulturlivet og syner- talen skal skabe forudsætninger gien mellem de forskellige sociale for samarbejde og videndeling. Den indsatser. Styrkelse af Netværk skal formidle kontakter og fortælle om, hvad der sker i bydelen med Organisering - Områdefornyelsens datoer for begivenheder og events. sekretariat udvikler og driver por- Portalen skal henvende sig både talen i samarbejde med Brønshøj- til fagfolk, beboere og besøgende Husum lokaludvalg og kvarterets i området og fokusere mere på at aktører. HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum 33

Tidsplan - Sættes i gang hurtigst i Husum. I den forbindelse skal muligt - gerne i efteråret 2010 og der opbygges et samarbejde med fortsætter efter områdefornyelsens Kultur- og Fritidsforvaltningens afslutning. projektrådgivning. Borgernes egne kompetencer skal styrkes, så de fremadrettet selv tager initiativ til at FORENINGSSAMARBEJDE OG planlægge og gennemføre projek- Events -STØTTE ter. Dette gælder både borgere, der er involveret i områdefornyelsens I synergi med portalen skal arrange- projekter, og borgere og foreninger menter sørge for at få de forskellige med egne projekter. aktører og netværk i Husum til at

Foreningssamarbejde og Støtte mødes. Evnerne til at samarbejde Succeskriterier - At der indenfor skal udvikles igennem rådgivning hvert af de tre temaer ydes råd- og kompetenceudvikling. Der skal givning og kompetenceudvikling. desuden være et særligt fokus på at fremme integrationen i Husums Organisering - Sekretariatet va- netværk. retager denne funktion. Det kan ske i samarbejde med eksterne private Succeskriterier - At der afholdes og kommunale rådgivere herunder minimum 2 årlige arrangementer og især Kultur- og Fritidsforvaltningens ydes rådgivning. At det sikres, at de Projektrådgivning. lokale aktører samarbejder og lærer af hinanden. Tidsplan - Sættes i gang ultimo 2010. Organisering - Områdefornyelsens Projektrådgivning sekretariat varetager denne funktion og opbygger et samarbejde EVENTS med Kultur- og Fritidsforvaltningens foreningsguider og Brønshøj-Husum Events og begivenheder i Hu- lokaludvalgs Børne-, unge-, fritids- sum kan hjælpe med at skabe en og idrætsudvalg. stærkere selvbevidsthed i bydelen og få folk til at mødes på tværs af Tidsplan - Sættes i gang ultimo alder og kulturbaggrunde. Ek- 2010. sempler på events kunne være markedsdage, kulturelle arrangementer eller en Eid-fest som afslut- PROJEKTRÅDGIVNING ning på Ramadanen. Events støttes Kulturdag på Brønshøj Torv organisatorisk af sekretariatet og Områdefornyelsens sekretariat har økonomisk gennem områdeforny- som basisydelse at udøve projek- elsens puljemidler. Områdeforny- trådgivning til borgere og foreninger elsen vil desuden koble sig på eksis- 34 Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum HUSUM KVARTERPLAN

terende begivenheder og events i råd af unge, der får medindﬂ ydelse lokalområdet, såsom 2700kulturdag, på områdefornyelsen, og et ambas- sportsbegivenheder i Husumparken, sadørkorps, der udbreder viden og Erhvervs- og Handelsforeningens information i kvarteret. Beskæftigelsesindsats temaaftener samt streetfodbold- stævner i Gadelandet. Der skal Organisering -Dette organiseres være fokus på at events skal være og faciliteres i samarbejde mellem traditionsskabende så de forankres i sekretariatet, Satellit 10A, gade- lokalmiljøet på sigt. plansmedarbejderne, de tre ungdomsklubber og skolerne. Dansk Succeskriterier - At der afholdes Ungdoms Fællesråd og øvrige ung- minimum 2 begivenheder om året domsorganisationer har erfaringer Ungeråd - Ambassadørkorps med et bredt spektrum af temaer med denne form for arbejde og kan og samarbejdspartnere. med fordel inddrages i arbejdet.

Organisering - De enkelte begiven- Tidsplan - Igangsættes ultimo 2010. heder organiseres af lokale aktører i samarbejde med områdefornyelsen.

Tidsplan - Første begivenhed se- nest 2011. Beskæftigelsesindsats

UNGERÅD - AMBASSADØR- En tredjedel af kvarterets beboere KORPS står udenfor arbejdsmarkedet. Andelen blandt unge og borgere Der skal dannes et råd og et am- med anden etnisk baggrund end bassadørkorps af og for de unge i dansk er endnu højere. Satellit 10A Husum, så de unge kan deltage i og og kvarterets største erhvervsvirk- få indfl ydelse på den demokratiske somhed Radiometer har begge gang proces omkring områdefornyelsen. i initiativer, der skal fremme beskæf- Oplevelsen af at deltage i den de- tigelsen. Områdefornyelsen ønsker ”De unge har selv mange mokratiske proces vil give de unge at styrke indsatsen og inddrage drømme om job og uddannelse, glæde, ejerskab og nye kompeten- fl ere private og off entlige aktører, men de har ikke selv ressourcer cer. Det kan også sprede kendska- og støtter derfor et ekstraordinært til at omsætte dem i praksis. En bet til områdefornyelsens mulighed- samarbejde med den ordinære samlet beskæftigelsesindsats er blandt de unge selv og i andet beskæftigelsesindsats, med fokus kan skabe bro mellem unge og led deres forældre. Denne måde at på fritidsjob og generel vejledning virksomheder og tilbyde råd- sprede ordet på er særligt relevant i forbindelse med job og beskæfti- givning til de mange lokale som i forhold til at få fat på befolknings- gelse. Der skal opbygges samar- ønsker et alternativ til at hænge grupper, der normalt ikke deltager i bejder med Det Lokale Beskæfti- ud på gaden.” borgermøder og styregrupper. gelsesråd (LBR København), -Mette Ring Færch, Satellit 10A Succeskriterier - At der skabes et Beskæftigelses- og Integrationsud- HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Det Sociale Husum 35

den måde medvirker små synlige valgets Metodeudviklingspulje og de projekter også til at skabe trovær- Hu-Summen kommunale jobcentre. Et støttet projekt skal være kvaliﬁ - dighed omkring områdefornyelsens ceret gennem områdefornyelsens evne til at realisere konkrete tiltag Succeskriterier - At især kvarte- projektværktøjer: Kvarterets og gøre en synlig forskel. rets unge får bedre muligheder værdier og projektpyramiden. De små synlige projekter kan både for at komme i arbejdsmarkeds- Midlerne tildeles af et hurtigt ar- være kulturelle og sociale, men skal relateret uddannelse eller praktik og bejdende forretningsudvalg under især fokusere på synlige fysiske dermed i arbejde. styregruppen i samarbejde med om- tiltag i byrummet af midlertidig rådefornyelsens sekretariat. Puljen karakter, som understøtter de kul- Organisering - Der skal dannes kan søges løbende ved henvendelse turelle og sociale mål. et fokuseret samarbejde mellem til sekretariatet. områdefornyelsen, Satellit 10A, Kriteriet for at starte et lille synligt kvarterets erhvervsvirksomheder, Succeskriterier - At der årligt projekt er, at det understøtter en jobcentret på Musvågevej og pri- ydes støtte til mindst 10 forskellige igangværende proces i område- vate aktører. projekter. fornyelsen, eller at det afhjælper et akut behov, der ikke er taget højde Tidsplan -Igangsættes 2011 og Organisering - Områdefornyelsen for i områdefornyelsens øvrige varer områdefornyelsen ud. samarbejder med de enkelte an- projekter. Alle små synlige projekter søgere. skal kvaliﬁ ceres i forhold til om- Økonomi - 200.000 kr. der skal rådefornyelsens strategiske projek- bruges i synergi med andre aktørers Tidsplan - Midler udbetales fra tværktøjer: Kvarterets værdier og Små synlige projekter investeringer. ultimo 2010. Projektpyramiden.

Økonomi - 1,751 mio. kr. Succeskriterier - At der årligt gennemføres mindst to små synlige HU-summen projekter.

Husums Udviklings sum - HU-sum- Små synlige projekter Organisering - Områdefornyelsen. men - er en pulje, hvor kvarterets Skiftende interessenter fra projekt borgere kan søge økonomisk støtte I den langstrakte byudviklingspro- til projekt alt efter projektets karak- til begivenheder, mindre projekter ces er der et behov for at kunne ter, og relevante interessenter og og projekter med en kort tidshor- gennemføre hurtige enkle projekter, aktører. isont. Puljen er henvendt til både hvor resultatet kan ses og nydes af foreninger, institutioner og enkelt- borgerne inden for en overskuelig Tidsplan - Første projekt påbeg- personer med en god idé. HU-sum- tidsramme. Projekterne skal af- yndes ultimo 2010. men skal sikre kvarterets borgere hjælpe akutte behov og understøtte mulighed for at realisere initiativer indsatserne indenfor de andre Økonomi - 1,5 mio. kr. og projekter. Det er derfor vigtigt, at temaområder og de øvrige projek- tildelingen af mindre beløb kan ske ter. De skal skabe synlighed omkring SID NED! - kunstprojekt i hurtigt og fl eksibelt. Oveni et tildelt borgerinddragelsen og muliggøre Mimersgadekvarteret beløb følger projektrådgivning og midlertidige eksperimenter, der kan eventuel praktisk støtte. kvalifi cere de større projekter. På 36 Tema // Kerneprojekter // Byrum & Trafi k HUSUM KVARTERPLAN

TEMA HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Byrum & Traﬁ k 37

ningstætheden er væsentligt lavere og afstandene større end i f.eks. Københavns brokvarterer. Dette gør det sværere at samle den kritiske masse af mennesker, der skal til for at skabe et aktivt byliv og stiller særlige krav til kvarterets forbindelser - ikke mindst i forhold til cyklister og fodgængere. Behovet Byrum & for grøn mobilitet er ekstra stort i et kvarter som Husum, men heldigvis er potentialet der også i form af de Trafi k enestående grønne områder. Frederikssundsvej deler i dag

området i en Nordlig og en Sydlig Billede fra historisk byvandring i Husum VISION del. Frederikssundsvej er både en fysisk og mental barriere i området. Frederikssundsvej skal gøres Gadeforløbet virker usammenhæn- til et centralt mødested og et gende, og der mangler forbindelser levende handelsstrøg i Hu- på tværs af vejen. sum. Der skal skabes forbindelser, der er trygge og rige Trafi kalt er Husum præget af store på oplevelser. Forbindelserne mængder gennemkørende trafi k, skal skabe sammenhæng i ikke mindst på Frederikssundsvej. kvarteret og knytte Husum Den store mængde trafi k påvirker tættere til de grønne områder ikke kun Frederikssundsvej, men omkring bydelen. Boligom- også livet på vejene og gaderne råderne skal have nye former omkring, hvor mange punkter og for opholdssteder og aktive strækninger i deres nuværende byrum. Rammerne skal få form ikke afspejler den reelle beboerne til at omgås, lære trafi ksituation. Derfor opfatter de hinanden at kende og tage lokale en del af vejene i Husum som ”Husum er et dejligt grønt, lyst ejerskab for deres lokalom- utrygge. og venligt sted, men der er råde, så trygheden og fæl- stadig mennesker i nabolaget lesskabet styrkes. Kvarterets off entlige transport- jeg ikke har mødt endnu. Mit forbindelser udgøres af Husum ønske er derfor at man indretter Station og buslinjerne 350S, 5A, 22 de grønne arealer så mennesker UDFORDRINGER OG og 15 der mødes på Husum Torv. kan mødes og komme hinanden POTENTIALER Mange i kvarteret savner bedre of- ved.” fentlig trafi k og efterlyser en mere -Henri Nielsen, lokal borger: Husum er et udpræget forstads- regelmæssig busrute, der bedre kvarter. Det betyder, at befolk- forbinder S-togsstationen med bus 38 Tema // Kerneprojekter // Byrum & Trafi k HUSUM KVARTERPLAN

VÆRDIER: BYRUM OG TRAFIK ORGANISERENDE. Der skal være mangfoldige FOR ALLE. mødesteder og faciliteter, der Der skal skabes trygge opholds- kan skabe rammer for samvær rum og aktivitets muligheder i og begivenheder. Uorganiserede Husum, der kan tiltrække men- og foreningsbaserede aktiviteter nesker fra hele kvarteret på skal have bedre muligheder, så tværs af alder, etnicitet og social netværkene bliver større og baggrund. stærkere.

SAMMENHÆNGENDE. Den nordlige og sydlige del af Hu- sum skal hænge bedre sammen. De fysiske forbindelser i kvarteret skal styrkes og det skal være trygt, nemt og oplevelsesrigt at være fodgænger i Husum.

UDVIKLINGSORIENTERET. STÆRK SELVFORSTÅELSE. Indsatserne i byrummet skal Byrum, parker og idrætsfaciliteter bakke op om sociale og kulturelle skal være præget af kvalitet projekter. Der skal sættes gang i og skønhed. Kvarterets unikke en langsigtet positiv udvikling, så grønne rum skal udvikles til glæde de oﬀ entlige arealer bliver trygge, for de lokale beboere og alle smukke og fulde af aktivitet. andre københavnere. HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Byrum & Traﬁ k 39

5A’s endestation på Husum Torv. en stor rekreativ rolle for mange Der er desuden et stort ønske om at i kvarteret og besidder et endnu de lokale busruter 15 og 22 forbed- større potentiale. Det samme gør res. Utterslev Mose, der rammer kvarterets nordvestlige hjørne. Begge Frederikssundsvej har potentiale disse arealer skal forbindes bedre for at være kvarterets centrale med resten af kvarteret. handelscentrum og mødested. Områdefornyelsen skal lave et Energicenteret for sundhed, idræt strøggadeløft, så Frederikssundsvej og bevægelse på Voldparken Skole bliver et velfungerende gadestrøg skal være et knudepunkt. Her kob- i stedet for en barriere i området. les volden, mosen og nabokvarteret Strøggaden skal forskønnes, og der Tingbjerg på den grønne forbin- skal skabes ﬂ ere steder at krydse delse, der er planlagt til at løbe mod Frederikssundsvej. Traﬁ ksikker- syd til strøggaden Frederikssunds- heden skal forbedres på en række vej, over Husumparken og til resten af de tilstødende veje, og der skal af kvarteret. skabes trygge forbindelser til og fra strøggaden for fodgængere og cyklister.

I Husum er de oﬀ entligt tilgæng- elige grønne arealer dårligt for- bundne og bruges kun i begrænset omfang. Dette gælder både de almene boligafdelingers arealer og de kommunalt ejede arealer. Der er langt mellem gode opholds- og aktivitetsmuligheder i byrummet. De kommunalt ejede parker og idrætsfacilliter er få og så nedslidte, at de ikke inviterer til at blive brugt. I stedet står arealerne menneske- tomme hen og inviterer til hærværk. Hærværket forstærker utrygheden i området, hvor færre og færre bruger de oﬀ entlige arealer. Denne udvikling ses tydeligt på Vestvolden, Husum Torv der ligger som et grønt bånd mellem Husumkvarteret og Tingbjerg.

Vestvolden spiller ikke desto mindre 40 Tema // Kerneprojekter // Byrum & Traﬁ k HUSUM KVARTERPLAN

Strøggadeløft stimulere livet i nærmiljøet. Beskrivelse af To punkter på Frederikssundsvej På Frederikssundsvej fungerer rummer store potentialer. Det er strækningen fra Kobbelvænget oplagt at fokusere indsatsen her og Kerneprojekter forbi Føtex ved Husumvej til Husum på den måde forsøge at koncentrere Torv som Husums handelscentrum. bylivet så meget, at der er grundlag Strækningen er placeret midt i for nye aktiviteter og bedre han- Kerneprojekterne i dette tema om by- kvarteret, og det er her alle Husums delsliv: rum og trafi k udgør den fysiske del af borgere handler ind. det samlede strøggadeløft. Strøgga- - Husum Torv er kvarterets vigtig- deløftet består af indsatsen på selve I dag fremstår Frederikssundsvej ste trafi kale knudepunkt. Busserne strøggaden Frederikssundsvej samt utryg, uskøn og med et uindby- 5A, 350S, 22 og 15 mødes alle her, en grøn forbindelse, der knytter strøg- dende miljø præget af den store og Islevhusvej forbinder torvet med gaden sammen med en række større mængde gennemkørende trafi k. Husum station. Omkring torvet og mindre knudepunkter i kvarterets Hvis Frederikssundsvej udvikles til er der butikker, der nyder godt af boligområder, og sikrer grøn mobilitet. et velfungerende byrum, hvor det er nærheden til busserne, men by- og godt at opholde sig, vil det skabe et handelslivet begrænses til gengæld mødested for alle i kvarteret. Derfor af torvets udformning som bus- vil strøggadeløftet kunne styrke det holdeplads. sociale fællesskab i bydelen og bidrage til en fælles identitet på tværs - Pladsen ved Husumvej ligger af forskelle. overfor både biblioteket og den store Føtex. Mød øst støder den Siden lukningen af Voldparken Skole op til en lille park, der løber langs har 3-400 børn skulle krydse den Frederikssundsvej. Pladsen har Strøggadeløft stærkt trafi kerede gade hver dag. grusbelægning og en rodet beplant- Dette skaber endnu større udfor- ning, men har potentiale til at blive dringer i forhold til trafi ksikkerheden et centralt mødested i Husum, fordi og gode krydsningsmuligheder. den er et oplagt knudepunkt mellem strøggaden og den nord-syd gående Frederikssundsvej skal have gode grønne forbindelse. Muligheden opholdsrum. Det skal være nemt at for at etablere en café på dette parkere tæt på, og det skal være kommunalt ejede areal skal derfor nemt og trygt at krydse gaden, så undersøges. der kan opstå grundlag for et spæn- dende butiksliv. Der skal igang- Et vigtigt element i strøggadeløftet sættes samarbejde mellem han- er forbindelserne mellem gaden, delsforeningen, daginstitutionerne, boligområderne og kvarterets Stoppested ved Husum Torv lokaludvalget, biblioteket og evt. rekreative faciliteter. I Københavns idrætsforeninger for at skabe tilbud tæt bebyggede brokvarterer, er det på strækningen, der kan aktivere og nemt at skabe forbindelser. Husum HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Byrum & Trafi k 41

er en mere spredt bebygget forstad, Succeskriterier - Københavns Strøggadeløft hvor der er længere mellem men- Kommune er i gang med udarbej- nesker og de rekreative knudepunk- delsen af et bylivsregnskab, der ter. For at få et succesfuldt strøg- viser borgernes tilfredshed med gadeløft er det en forudsætning, at bylivet. Strøggadeløftet skal skabe STRØGGADEN der gøres en indsats for at skabe en synlig forbedring i bylivsregnska- gode forbindelser for fodgængere bet. På den måde vises det, at der Husum Torv 5A Føtex og cyklister. Forbindelserne skal er skabt gode rammer for handels- Bibliotek knytte områdefornyelsens andre og byliv. Dette forudsætter at der Plads kerneprojekter til strøggaden og skabes opholds- og mødesteder, fungere som strøggadens fangarme at der sikres gode muligheder for ud i boligområderne. Projektet med at krydse Frederikssundsvej og at en grøn forbindelse fra Husum- gaden får et generelt forskønnende parken i syd til Voldparken Skole i løft, og ikke mindst at der skabes DEN GRØNNE FORBINDELSE nord spiller her en afgørende rolle. gode forbindelser mellem strøgga- Andre mindre projekter - både de den og kvarterets andre rekreative Energicenter Voldparken Sundhedshus fysiske byrumsindsatser og de knudepunkter. Volden sociale og kulturelle tiltag - skal på Utterslev Mose samme måde knyttes an til strøg- Organisering - Teknik- og Miljø- gaden. forvaltningen, Økonomiforvaltnin- gen, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Sideløbende med områdefornyelsen Handels- og erhvervsforeningen og Park har Københavns Kommune påbe- Føtex. Indsatsen skal koordineres gyndt arbejdet på et projekt, der med biblioteket, som er grundstam- Husumparken skal forbedre busfremkomme- men i det nye aktivitetshus, der skal Husum Boldklub ligheden på hele Frederikssundsvej. være med til at skabe liv på strøg- Husum skole Projektet er en del af den overord- gaden. nede strategi Bynet 2018 og skal medfi nansieres af statslige midler. Tidsplan - Følger så vidt muligt SAMLET STRØGGADELØFT Projektet vil efter politisk behand- tidsplanen for busprojektet. Pro- ling blive udviklet og detaljeret af jektudviklingen forventes igangsat Teknik- og Miljøforvaltningen i løbet i foråret 2010. Implementering sker Energicenter Voldparken Grillplads Sundhedshus af 1. og 2. kvartal af 2010. Husums de følgende år. Der skal desuden Volden Frederikssundsvej strøggade indgår i projektets første ske et langsigtet arbejde med net- Boldbane Utterslev Mose etape, og Områdefornyelse Husum værk, begivenheder og erhvervs- vil indgå i arbejdsgruppen omkring udvikling. Husum Torv den videre udvikling. Dette sikrer 5A Føtex den bedst mulige synergi mellem de Økonomi - 4,5 mio. kr. Bibliotek trafi kale tiltag på Frederikssundsvej Husum station Park / Plads og arbej-det med at skabe møde- Korsager skole Husumparken steder og opholdsrum. Husum Boldklub Husum skole 42 Tema // Kerneprojekter // Byrum & Trafi k HUSUM KVARTERPLAN

Den grønne med grundejerne og de almene boligafdelinger langs stien skal sam- forbindelse men med Husum Skole og idræts- foreningerne skabe grundlaget for Den grønne forbindelse spiller en den sydlige del af forbindelsen. vigtig i rolle i ønsket om at binde Husum sammen fra nord til syd. Den grønne forbindelse rammer Projektet skal skabe en oplevelses- Frederikssundsvej ved den lille plads rig strækning, der gør det mere på hjørnet af Husumvej overfor bib- oplagt end i dag at bevæge sig på lioteket og Føtex. Det er her kvar- tværs af kvarteret. Den grønne terets nye knudepunkt opstår, hvor forbindelse skal være tilgængelig tre af områdefornyelsens kerne- for alle og opfylde mange forskellige projekter krydser hinanden - den behov for aktivitet. Den skal give grønne forbindelse, det fl ydende mulighed for motion, cykelkørsel og aktivitetshus og selve strøggaden. løb såvel som opholdsmuligheder og Synergien mellem projekterne skal gangstier. Den skal kobles med ak- gøre det muligt at skabe mere byliv tive byrum, der målrettes specifi kke og ’kundegrundlag’ for nye akti- behov og ønsker, f.eks. en indheg- viteter. net hundepark eller en rolig park Teater i Nørrebroparken specielt for ældre borgere. Fra knudepunktet bevæger den grønne forbindelse sig ind i parken Den grønne forbindelse skal skabe langs Frederikssundsvej. Den lille forbindelse mellem to af område- park rummer store rekreative poten- fornyelsens store kerneprojekter tialer, der kan udløses når den bliver Husumparken i syd, og EnergiCen- vedligeholdt, får nye funktioner og ter Voldparken i nord. I tilknytning dermed nye brugere. til den grønne forbindelse skal der skabes aktive byrum og opholds- Forbindelsen krydser Frederiks- steder. Dermed skaber den nye sundsvej og løber mod nord langs forbindelser mellem boligområder, Kobbelvænget. Denne del udgøres der i dag er meget afskårede fra af et langstrakt grønt areal, der i hinanden. Og den skaber en tryg og dag består af gamle bunkers og oplevelsesrig forbindelse fra boligen vildtvoksende buskads. Dette til strøggaden. På midten krydser grønne areal er i en ny lokalplan ud- den Frederikssundsvej, hvor et nyt lagt som park i forbindelse med op- knudepunkt i kvarteret opstår. førslen af et nyt LIDL-supermarked. Den grønne forbindelse Fra Husumparken og Husum Skole Den grønne forbindelse rammer i syd løber den grønne forbindelse Voldparken Skole i kvarterets nord- gennem den grønne kile i de almene østlige hjørne. Det er her kerne- boligbebyggelser. Et samarbejde projektet EnergiCenter Voldparken HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Byrum & Trafi k 43

ﬁ nder sted sammen med det kom- strøggaden, idrætsfaciliteter og mende sundhedshus og børnehave. andre aktivitetsmuligheder. I tilknyt- Her knytter den grønne forbindelse ning til den grønne forbindelse skal an til Utterslev Moses store grønne der skabes mindst ﬁ re aktive byrum. område; til Vestvolden der bevæger sig vest og sydover og danner et Organisering - Der oprettes en grønt loop om kvarteret, som også arbejdsgruppe med deltagelse fra gør forbindelsen egnet som mo- de almene boligafdelinger, Brønshøj- tionsrute. Fra Voldparken Skole Husum Lokaludvalg og Teknik- og fortsætter forbindelsen nordover Miljøforvaltningen. Områdeforny- til Tingbjerg. Der opnås således en elsen vil søge at inddrage Føtex sammenhængende grøn forbin- og den kommende LIDL og andre delse mellem de tre knudepunkter erhvervsinteresser, der ligger op til for idræt og bevægelse: Tingbjerg den grønne forbindelse. idrætspark, EnergiCenter Voldpar- ken og Husumparken. Tidsplan - Arbejdsgruppen ned- sættes efteråret 2010. Ved Voldparken skole er Børne- og Ungdomsforvaltningen i gang med Økonomi - 4,3 mio. at etablere daginstitutionspladser og Sundhed- og Omsorgsforvaltnin- gen skal etablere et sundhedshus. Områdefornyelsen vil gå i dialog Som en del af den grønne med begge forvaltninger omkring forbindelse er der en række opgradering af de grønne områder underliggende fokusom- omkring skolen. råder:

Den grønne forbindelse skal ligeledes udvikles i sammenhæng BYRUM I BOLIGAFDELINGER med Københavns Kommunes overordnede indsats om sikre skoleveje. De modernistisk planlagte bo- Det er meget vigtigt, da mange ligafdelinger udgør omkring Byrum I Boligafdelinger børn i kvarteret på egen hånd skal halvdelen af Husumkvarterets areal. bevæge sig langt og gennem meget Boligafdelingernes store grønne rum belastede trafi krum til og fra skole. er en af områdets største kvaliteter. De bærer imidlertid præg af, at bo- Succeskriterier - At der skabes en ligafdelingernes befolkningstæthed smuk grøn forbindelse for cyklister er dalet markant siden bebyggel- og fodgængere, der knytter kvar- sernes opførelse. Dette indebærer Kobbelvænget terets forskellige dele sammen. Den at de off entligt tilgængelige grønne skal sikre tryg og grøn mobilitet områder nu i høj grad henligger mellem kvarterets boligområder, tomme og funktionsløse med en 44 Tema // Kerneprojekter // Byrum & Trafi k HUSUM KVARTERPLAN

uklar grænse mellem oﬀ entligt og af konkrete projekter hos inter- privat. Dette har skabt grobund for esserede boligafdelinger kan ske de utryghed og hærværk. efterfølgende år.

Der er derfor behov for at tilføre de BYRUM FOR UNGE off entligt tilgængelige arealer bedre rammer for ophold og rekreative Der skal skabes mødesteder i aktiviteter, der er attraktive for alle byrummet for kvarterets børn og områdernes forskellige grupper unge, hvor de kan være aktive og af beboere. Det kan styrke tilste- sociale uden at genere naboerne. deværelsen og fornemmelsen af ejerskab i det off entligt tilgængelige Kvarterets unge er nogle af de rum, så det bliver mere trygt og væsentligste og mest markante den fælles ansvarsfølelse vokser. brugere af kvarterets byrum. Især Grillpladser, petanquebaner og nord for Frederikssundsvej, hvor Byrum for unge blomster- og nyttehaver der dyrkes boligerne er små og børnefl okkene af den enkelte afdelings beboere store, er der et tydeligt behov for kan give beboere, der ikke normalt fl ere aktiviteter og mødesteder. Der bruger de grønne rum, en anledning fi ndes i dag kun få og meget slidte til at bruge dem og dermed tage mødesteder og aktivitetsmuligheder ansvar for fællesarealerne. Samtidig i form af boldbure, basketnet, lege- er grillpladsen, haven eller petan- pladser og bænke. quebanen et godt sted at mødes, tale sammen og danne fællesskaber Bydelens børn og unge skal inddra- på tværs af alder og etnicitet. ges så meget som muligt i udviklingen og realiseringen af projekterne. Succeskriterier - At der udføres Processen kan varetages i samar- Street Soccer turnering i Nordvestkvarteret mindst to anlæg, der kan fun- bejde med By X, som er et projekt gere som demonstrationsprojekter. under Børne- og Ungdomsforvalt- Projekterne skal belyse eff ekten ningen. Projektets fokus er at styrke af strategien på fornemmelsen af børn og unges indfl ydelse på byens ejerskab, fællesskab og tryghed i de udvikling og sikre deres deltagelse i almene boligområder. de demokratiske processer. Det er målet, at børn og unge medvirker Organisering - Lokale bolig- i alle faser af projekterne - fra den afdelinger, Satellit 10A, Byforny- indledende behovsanalyse, over elsen, og de mange forskellige grup- udviklingen af det endelige design, per af borgere, der har interesse for til anlægget af det konkrete projekt. projektet. Dette skal kvalitetssikre projekterne samt skabe ejerskab og stolthed Tidsplan - Udviklingen af konceptet hos de unge selv. igangsættes i 2011. Implementering HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Byrum & Trafi k 45

Succeskriterier - At få skabt påvirker i vidt omfang det om- gruppe sammen med øvrige interes- mindst to nye byrum i Husum. kringliggende vejnet. Det er der- senter fra lokalområdet. Byrummene skal ligge både nord for vigtigt, at der udarbejdes en og syd for Frederikssundsvej, være sammenhængende trafi kplan for Tidsplan - Trafi kplanen udvikles udarbejdet i fællesskab med bydel- kvarteret som helhed. Der skal så vidt muligt sideløbende med ens unge og dække de eksisterende indsamles viden om behov for udviklingen af busprojektet på Trafi kplan behov. konkrete tiltag og gennemføres Frederikssundsvej. Implementerin- en strategi for implementeringen. gen sker over de følgende år. Organisering – Et samarbejde Trafi kplanen skal skabe synergi med By X er under udarbejdelse. mellem udviklingen af busprojektet Økonomi - 200.000 kr. Dette fi nan- Der nedsættes en arbejdsgruppe på Frederikssundsvej og kvarterets sierer udarbejdelse af trafi kplanen, bestående af børn og unge fra kvar- øvrige trafi kale forbindelser. Den samt evt. medfi nansiering af mindre teret og det opsøgende gadeteam. skal desuden foregribe den trafi kale tiltag. Områdefornyelsen vil forsøge Der skal tages kontakt til Kultur- og udvikling, der vil ske i forbindelse at indhente ekstern fi nansiering, Fritidsforvaltningen, samt DGI med med opførelsen af det nye LIDL- ikke mindst fra Københavns Kom- henblik på samarbejde omkring supermarked ved Kobbelvænget. mune, som del af den overordnede streetaktiviteter. indsats for Sikre Skoleveje og gene- Islevhusvej forbinder Bus 5A’s ende- relle trafi kforbedringer. Tidsplan – Projektet påbegyndes station på Husum Torv med Husum 2011. Station. Der er brug for at styrke forbindelsen mellem endestationen og stationen yderligere. Proble- merne med gennemkørende trafi k Trafi kplan og utryghed på Gadelandet og Kob- belvænget skal løses. Det vil være Der skal udføres en samlet plan- relevant at inddrage puljemidler til lægning, der langsigtet og hel- at skabe sikre skoleveje, der kan øge hedsorienteret kan kvalifi cere trafi ksikkerheden ved krydsning af investeringerne i kvarterets trafi kale især Husumvej, Frederikssundsvej, udvikling. Gadelandet og Islevhusvej.

En del af vejnettet i Husum er belas- Succeskriterier - en samlet trafi k- tet af megen gennemkørende trafi k, plan for kvarteret, hvis implemen- manglende cykelstier, dårlig belys- tering vedtages politisk, og som ning og dårlige krydsningsmulighed- resulterer i konkrete forbedringer, er. Flere af strækningerne opleves anlæg af nødvendige cykelstier, som utrygge. I området bor især trafi kdæmpning og nye kryds- mange ældre og skolebørn, som har ningsmuligheder. et stort behov for et godt, sikkert og trygt trafi krum. Organisering - Teknik- og Miljø- Bus på Frederikssundsvej forvaltningen og Brønshøj-Husum Trafi kken på Frederikssundsvej Lokaludvalg deltager i en arbejds- 46 Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt HUSUM KVARTERPLAN

TEMA HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt 47

UDFORDRINGER OG POTENTIALER

I den nordlige del af Husum ligger den nu lukkede Voldparken Skole. Flere engagerede borgere i Husum arbejder på at udvikle projektet ”En- ergiCenter Voldparken” på skolens faciliteter. Energicenteret kan un- derstøtte de eksisterende faciliteter og i fremtiden danne ramme for nye organiserede og selvorganiserede idrætstilbud, der kan løfte den ge- Kultur & nerelle sundhedstilstand i Husum. I den sydlige del af Husum ﬁ ndes Husumparken, der i dag fungerer Idræt som boldspilsareal for Husum Boldklub og som udeareal for Hu- sum Skole og de omkringliggende fritidsklubber og daginstitutioner. VISION Interessen for at benytte arealerne er meget stor, men faciliteterne kan De eksisterende idrætsfaciliteter ikke håndtere den store interesse i Husum skal udvikles, så Husum og de behov, der er for at kunne bliver en bydel fyldt med aktiviteter tilbyde tidssvarende aktiviteter til og udfoldelsesmuligheder. Den or- bydelen. Banerne er nedslidte, og ganiserede og uorganiserede idræt klubhuset fra 1930’erne rummer kun Silkemaling på Husum bibliotek skal samarbejde på tværs og bringe et lille utidssvarende toilet og om- beboerne i Husum sammen på tværs klædningsrum til de ﬂ ere hundrede af forskelligheder, så der opstår nye drenge og piger, der er medlemmer netværk i bydelen. af klubben.

Større og bedre kultursteder i Hu- Faciliteterne i Husumparken skal sum skal samle de kulturelle til- optimeres, så de i fremtiden kan bud på et sted og give borgere og tilbyde idræts og bevægelses- foreninger på tværs af alder og kul- muligheder for alle bydelens borg- turel baggrund et fælles mødested. ere. Der er arbejdes nu på et forslag Tilbagevendende begivenheder og for Husumparken, som område- events skal bringe folk sammen og fornyelsen går ind og støtter. vise for omverdenen de mange ting, Husum har at byde på. I Husum ﬁ ndes ca. 12 legepladser, 48 Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt HUSUM KVARTERPLAN

VÆRDIER: KULTUR OG IDRÆT STÆRK SELVFORSTÅELSE. FOR ALLE. Kultur og idrætsfaciliteter i Husum skal tilbyde kultur og Husum skal afspejle de lokales idrætsaktiviteter, som er tilgæn- behov. De skal være attrak- gelige for mange mennesker. Der tive, tidssvarende og have ﬂ ere skal være attraktive tilbud for alle funktioner, så de afspejler de uanset alder, etnicitet og social forskellige behov i de enkelte baggrund. befolkningsgrupper. SAMMENHÆNGENDE. Der skal skabes en sammenhæng mellem områdets eksisterende og fremtidige initiativer, så aktiviteterne i Husum supplerer hinanden. Fremtidige idræts- og kulturaktiviteter etableres i sam- menhæng med de kræfter der ﬁ ndes i lokalmiljøet

UDVIKLINGSORIENTERET. ORGANISERENDE. Udviklingen af Husums idræts- Et samarbejde mellem orga- og kulturliv skal bakke op om niserede og selvorganiserede eksisterende foreninger, ak- idræts og kulturtilbud vil kunne tiviteter og ildsjæle, men også løfte større og fl ere opgaver og styrke nye initiativer og ønsker. skabe et lettere tilgængeligt og Der skal skabes grobund for et mere varieret udbud af faciliteter. selvkørende, velfungerende kultur- og idrætsliv i Husum. HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt 49 en af dem er bemandet, fem er off entlige Områdefornyelsen støtter udviklingen af et legepladser og ca. seks er privatejede af Aktivitetshus i Husum, da bibliotekets nu- lokale boligafdelinger. Antallet er passende til værende faciliteter ikke dækker behovet for beboerne, men de fl este af legepladserne er i kulturaktiviteter i Husum. Der skal skabes et dårlig stand og udsættes ofte for hærværk. fælles mødested med kulturelle tilbud for alle Husums borgere uanset alder, køn, social bag- Ifølge undersøgelser foretaget i Københavns grund og etnicitet. Det grundlæggende mål Kommune deltager etniske minoriteter mindre for den kulturelle udvikling er det sociale liv i kultur- og idrætslivet end etniske danskere. og sammenhængskraft. Andelen af børn på 5. Klassetrin i Brønshøj/ Husum, der går til idræt i en idrætsforening, er ca. 70 % for børn, hvor én eller begge forældre er født i Danmark, mens det kun er 46,2 %, for børn, hvor begge forældre er født i et andet land.

Områdefornyelsen vil i samarbejde med lokalområdet få aktiveret så mange Husum- borgere som muligt. Derfor vil vi bakke op om idrætsfaciliteter, der kan skabe nye netværk på tværs af kulturer. Den uorganiserede idræt skal styrkes, da den kan favne andre målgrupper end den organiserede idræt. Der skal skabes alternative tilmeldingsordninger og betalingsmetoder for borgere, der normalt ikke har råd til at deltage, så ﬂ ere kan være med.

Biblioteket fungerer i dag som det eneste kulturelle mødested for Husums borgere. Det er her der afholdes fællesaktiviteter og udstilles kunst af lokale kunstnere. Placerin- gen af biblioteket centralt ved Føtex er god, men pladsen er trang, og biblioteket vil kunne bidrage meget mere til områdets kulturelle tilbud, hvis der var mere plads og muligheder Orkestret Slagkraft møder lokale unge på Frederikssundsvej for ﬂ ere funktioner. Biblioteket har i dag ikke faciliteterne til at forsyne en hel bydel med kulturelle tilbud, og det er et stort ønske blandt de lokale at få ﬂ ere kulturtilbud til deres nærområde. 50 Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt HUSUM KVARTERPLAN

EnergiCenter selv som en paraplyorganisation, der vil hjælpe til at skabe et sam- Beskrivelse af Voldparken let og varieret tilbud af idræts- og beboeraktiviteter samt understøtte Den lukkede folkeskole Voldparken foreningslivet i Husum. Energicen- Kerneprojekter Skole i det nordøstligste hjørne af tret ønsker at arbejde med specifi k- Husumkvarteret rummer mange po- ke idrætsorienterede aktiviteter Det er en forudsætning for et socialt tentialer for en udvikling til gavn for og skabe en sammenhæng mellem løft af Husum, at der kommer bedre kvarterets borgere. Skolen er tegnet den organiserede og uorganiserede rammer for kultur- og idrætslivet. Der af arkitekten Kay Fisker i 1953. idræt i bydelen. EnergiCenter Vold- er fi re større kerneprojekter indenfor Skolen er bygget som en tresporet parken henvender sig til alle alders- kultur- og idrætslivet: Husumparken folkeskole med tilhørende to gym- og kulturelle grupper i Husum, og vil og EnergiCenter Voldparken, der nastiksale, en sportshal og et par fokusere på at stille klart defi nerede fokuserer på idræt; Aktivitetshuset, øvrige mindre bebyggelser. Skole- rammer til rådighed for områdets der skal skabe rammer for nye kul- bebyggelsen fremstår i dag nedslidt, beboere. Ideen er, at interesserede turelle tilbud i kvarteret; og en ind- men er et forbilledligt eksempel på beboere kan få stillet lokaler til rå- sats, der fokuserer på et mere mang- en folkeskole fra 1950erne. Det er dighed efter aftale med centeret. foldigt tilbud af fritidsaktiviteter for derfor sandsynligt, at der i forbin- kvarterets unge. delse med en renovering af bebyg- Det er EnergiCenter Voldparkens gelsen kan opstå en fredningssag. ønske at være et dynamisk kraftcenter for lokalområdet, der kan EnergiCenter Voldparken er et øge beboernes aktivitetsniveau og initiativ i Husum, der fokuserer dermed være med til at sætte fokus på sundhed, idræt, bevægelse og på sundhed i hele Husum. Energi- kulturelle aktiviteter. EnergiCenter centret skal være et lokalt forankret Voldparken arbejder sammen med mødested for alle i bydelen, en fl ere lokale kræfter i Husum for at identitetsskabende faktor i lokalom- udvikle projektet yderligere. Projekt- rådet og være med til at skabe idéen til EnergiCenter Voldparken er større sammenhængskraft for hele udsprunget af en Future City Game bydelen. workshop afholdt i efteråret 2008 af Københavns Kommune i samar- Energicentret skal være et moderne bejde med British Council. bud på et lokalt forsamlingshus, der EnergiCenter Voldparken forener idræt, motion og sundhed EnergiCenter Voldparken har allere- med kulturelle aktiviteter. Ener- de på nuværende tidspunkt opnået gicentret skal være et bindeled støtte fra Brønshøj-Husum Lokalud- mellem borgerne i Tingbjerg og det valg, Københavns Kommunes kick- øvrige Brønshøj-Husum. start pulje samt Teknik- og Miljøfor- valtningens Byfornyelsespulje. EnergiCenter Voldparken tænkes organiseret som en socialøkonomisk EnergiCenter Voldparken ser sig virksomhed, da det vil støtte den HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt 51

lokale forankring og incitamentet til Succeskriterier - At Voldparken for at etablere en større opvisnings- at øge, forbedre og tilpasse aktivi- Skole i fremtiden bliver et lokalt hal med mulighed for bowling i teterne. Dette vil skabe merværdi samlingssted, der forbedrer de kælderen. Potentialerne for dette lokalt og for Københavns Kommune lokale borgeres sundhed. Cen- ønskes undersøgt i den fremtidige som helhed. tret skal favne en bred vifte af udvikling af projektet. idrætsaktiviteter, så udbuddet af Børne- og Ungdomsforvaltningen aktiviteter i Husum kan matche Tidsplan - Ansættelse af koordiner- (BUF) under Københavns Kommune kvarterets mangfoldige beboersam- ende medarbejder i 2010. I løbet af er allerede på nuværende tidspunkt mensætning. Der skal etableres nye 2010 og 2011 udvikles det tværfag- ved at planlægge etableringen af og tidssvarende idrætsfaciliteter i lige samarbejdsforum og samarbej- udfl ytterbørnehaver i en del af tilknytning til de øvrige fremtidige det med Københavns Kommunes skolens bygninger. Det er BUFs faciliteter på skolen. forvaltninger etableres. målsætning, at børnehaverne bliver etableret med et særligt fokus på Organisering - Teknik- og Miljø- Der er til udviklingen af EnergiCen- sundhed, idræt og natur. forvaltningen, Børne- og Un- ter Voldparken afsat en beløbs- “EnergiCenter Voldparken vil geforvaltningen, Sundheds- og ramme på 1 mio. kr. Dette beløb skal blive et fælles mødested for Sundhed- og Omsorgsforvaltningen Omsorgsforvaltningen, Kultur- og sammen med øvrige tilskud være alle i bydelen, hvor der både har planer om at etablere et Sund- Fritidsforvaltningen, lokale kræfter i med til at forankre Energicentrets indenfor og udenfor vil være et hedshus i en del af bygningerne. EnergiCenter Voldparken, Brønshøj- videre arbejde på Voldparken Skole. mylder af liv. EnergiCenter Vold- Sundhedscentrets kernekompe- Husum Lokaludvalg, Lokale og Endvidere skal der arbejdes på parken rummer de faciliteter tencer ligger indenfor sundhedsom- Anlægsfonden samt diverse idræts- yderligere fundraising til projektet. til idræt, beboeraktiviteter mv., rådet, men det er desuden et ønske foreninger og lokale organisationer. som Husum mangler i dag.” fra Sundhed- og Omsorgsforvalt- -Karsten Brisell, EnergiCenter ningen også at indgå i samarbejde Realiseringen af EnergiCenter Voldparken: med lokalområdet omkring idræt og Voldparken forventes opdelt i 3 bevægelse, særligt for udsatte børn overordnede delopgaver. En koor- og unge. dinator ansættes til at igangsætte nye aktiviteter i skolens 3 haller og Områdefornyelsen vil sammen øvrige lokaler. Herudover etableres med EnergiCentret gå i dialog med af et tværfagligt samarbejdsfo- Børne- og Ungdomsforvaltningen, rum, så planerne for EnergiCenter Sundhed- og Omsorgsforvaltningen Voldparken, udfl ytterbørnehaverne og Kultur- og Fritidsforvaltningen og sundhedscentret kan sam- med henblik på at udvikle en fælles mentænkes under en fælles profi l strategi for, hvordan skolens lo- med sundhed, idræt og natur som kaler, idrætsfaciliteter og udearealer fokusområder. Endelig skal sam- udnyttes bedst muligt. I forhold arbejdsmuligheder og relationer til idrætsfaciliteterne på skolen er mellem Københavns Kommune og der behov for etablering af nye EnergiCenter Voldparken fastlæg- Voldparken Skole faciliteter eller ombygge de eksi- ges. Det allerede udarbejdede ma- sterende. teriale fra EnergiCenter Voldparken beskriver desuden mulighederne 52 Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt HUSUM KVARTERPLAN

Husumparken baner, så det også bliver muligt for klubben at træne om vinteren. Der- udover ønsker klubben at forbedre Husumparken er startpunktet for de nærliggende parkeringspladser, den grønne forbindelse i den sydlige så der ikke længere opstår bilkaos del af Husumkvarteret. Husum- i forbindelse med turneringer og parken skal være en moderne park, større kampe. Projektet foreslår der kan fungere som mødested for også at etablere aktiviteter, der alle borgere i Husumkvarteret. Det appellerer til en bredere målgruppe, skal være en park, der appellerer til såsom petanquebaner, skate- både ophold, gåture, grillaftener, leg boardramper, en kombibane til bas- og sportsaktiviteter. Det skal være ket, streetball og fl oorball. Udover en park for alle, hvor der både er faciliteter til den organiserede og plads til den årlige fodboldturnering uorganiserede idræt skal parken ”Der er behov for et fælles by- og til at solbade på en varm som- også kunne fungere som rekreativt rum der kan danne fællesskab merdag. område for de lokale beboere, og mellem forskellige grupper i parkens udformning skal tage hen- kvarteret. Jo fl ere forskellige Husumparken er det største sam- syn til naboerne. grupper der samles om byens lede grønne areal i Husumkvarteret. rum, jo mere fællesskab opstår Parken er allerede på nuværende Succeskriterier - At der bliver der og Husumparken skal gå i tidspunkt et samlingssted for de udarbejdet en plan, hvor alle inter- dialog med brugerne af områ- lokale beboere og institutioner, sel- essenter høres og inddrages i det.” vom parkens faciliteter er nedslidte udviklingsprocessen. At der fi ndes -Jean Blinkilde, Husum Boldklub og utidssvarende. Op til parken lig- fi nansiering til de forskellige delele- ger fl ere børne- og ungdomsinstitu- menter af projektet. tioner, herunder Husum Skole, fl ere fritidshjem, klubber og daginstitu- Organisering - Husum Boldklub, tioner, der alle aktivt bruger parken de omkringliggende boligafdelinger, til idrætstimer, fodboldturneringer Husum Skole, Husumparkens lege- og aktivitetsdage. plads, de omkringliggende daginstitutioner og klubber, Brønshøj- Husum Boldklub har mange aktive Husum Lokaludvalg, Center for Park medlemmer og melder om ventelis- og Natur, Kultur- og Fritidsforvalt- ter på fl ere af deres hold. Boldklub- ningen, Lokale og Anlægsfonden, ben holder til i et gammelt klubhus Dansk Boldspil Union. i højre hjørne af parken, og har selv Husumparken taget initiativ til et udviklingsprojekt. Tidsplan - Udarbejdelse af et Projektet indebærer en opgrade- helhedsorienteret skitseforslag for ring af fodboldklubbens faciliteter hele Husumparken 2010-2011. Fra såsom et nyt tidssvarende klubhus, 2012 etablering af tidssvarende renovering af eksisterende fodbold- funktioner for Husum Boldklub, baner og etablering af kunstgræs- herunder renovering af eksisterende HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt 53

Film

baner, etablering af kunstgræsbane Der skal i første omgang kortlæg- Koncert Teater og nyt klubhus. Dernæst etabler- ges, hvilke konkrete behov og ing af parkens øvrige funktioner ønsker lokalbefolkningen har, og og faciliteter til ophold og øvrige hvor der fi ndes eksisterende lokaler sportsaktiviteter. til afbenyttelse. Husum bibliotek og Husum Skole er interesserede i at blive en del af projektet. Som ud- Aktivitetshus gangspunkt tænkes “Det fl ydende aktivitetshus” koordineret fra og Værksted Kunst Med Husum bibliotek som eneste centreret omkring biblioteket, der er kulturinstitution i lokalområdet placeret ved et markant knudepunkt Møde er der i Husum et stort behov for på strøggaden, hvor den plan- udvikling af kvarterets kulturtilbud. lagte grønne forbindelse krydser Borgerne har brug for et lokalt sam- Frederikssundsvej. lingssted, hvor de kan mødes om kulturelle aktiviteter. Lokalområdets ”Det fl ydende aktivitetshus” skal Aktivitetshus mangfoldige befolkningssammen- hurtigst muligt igangsætte akti- sætning giver mulighed for etable- viteter for borgerne indenfor både ring af alsidige kulturtilbud, læring undervisning og underholdning - lige og vidensdeling. fra karriereudvikling til teaterfore- stillinger. Da behovet for fl ere kulturtilbud i lokalområdet kan siges at være ”Det fl ydende aktivitetshus” akut, vil fokus i første omgang være kan ses som et pilotprojekt for ”Der mangler et sted hvor man på at skabe ”Det fl ydende aktivi- etableringen af selve aktivitetshu- kan dyrke kulturen i Husum og tetshus”, der tager udgangspunkt set, hvor aktiviteter og forskellige hvor kulturlivet kan være med til i at udnytte eksisterende fysiske behov for faciliteter afprøves. For- at skabe en fællesskabsfølelse. rammer på nye måder. Visionen er, billedet er de engelske Idea Stores, Meget ligger uden for Husum i at dette med tiden kan udvikle sig som er en kombination af bibliotek dag.” til et større samlet projekt, der kan og aktivitets- og læringscenter. Her -Dorthea Bech, lokal kunstner: fi nde plads i en eksisterende byg- udbydes der undervisning og under- ning eller et nybyggeri. holdning til store og små. Udover biblioteksfunktionen kan huset Til etablering og udvikling af ”Det fungere som mødested, kultur- og fl ydende aktivitetshus” skal ned- læringscenter samt have fl eksible sættes en arbejdsgruppe med rum, der kan bruges til værksted- deltagelse af områdefornyelsen, Hu- er, øvelokaler og læserum. Hvad Biblioteket på Peder Lykke Skolen sum Bibliotek og Brønshøj-Husum enten aktivitetshuset placeres i en Lokaludvalg og andre lokale borgere eksisterende bygning eller om der og aktører. Det er helt afgørende, at bygges nyt, er det vigtigt, at huset der skabes et stærkt lokalt netværk placeres centralt, så det er nemt omkring projektet. tilgængeligt for borgere fra hele 54 Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt HUSUM KVARTERPLAN

Husum og besøgende udefra. Et mangfoldigt Der skal skabes samarbejde og aktivitetstilbud til dannes partnerskaber mellem de frivillige foreninger og uorga- Husums unge niserede netværk i lokalområdet. Håndbold Huset vil give Husum et stærkt og Piger og drenge skal have mulighed Karate synligt center og vil fungere som for at udfolde sig i Husum. I dag er Kung Fu Guitar katalysator for samarbejde på tværs udbuddet begrænset til traditionelle Fodbold Ballet af aldersgrupper og forskellige kul- idræts- og ungdomsklubber, der alle Svømning turelle baggrunde. trænger akut til bedre faciliteter. Tennis Forskning har vist, at børn med Succeskriterier - At der skabes anden etnisk oprindelse end dansk et mangfoldigt tilbud om kultur og kun i meget ringe omfang er med- læring, og nye faciliteter i lokalom- lemmer af idrætsforeninger. Især rådet, der afspejler borgernes be- mangler der tilbud til piger og til de, hov, og som er baseret på et stærkt der enten slet ikke interesserer sig lokalt engagement. At mindst fem for sport eller blot har andre ønsker forskellige arrangementer fi nder end fodbold og håndbold. Der er sted om året fra 2011 i regi af det derfor behov for en samlet indsats, Et mangfoldigt aktivitetstilbud til Husums unge fl ydende kulturhus. At der igang- der kan skabe et mere mangfoldigt sættes en proces, der kan lede udbud af fritidsaktiviteter. frem til etableringen af ét centralt placeret aktivitetshus. Der er i dag allerede fl ere initiativer i ungdomsklubberne og andre Organisering - Kultur- og Fritids- steder at bygge videre på - knal- forvaltningen, Brønshøj-Husum lertværksted, lydstudie, impro- Fritidstilbud for unge på Ungdomsskolen Østerbro Lokaludvalg, Styrelsen for Bibliotek viserede træningslokaler på skoler og Medier, lokale frivillige foreninger og i privat regi. Den samlede indsats og netværk, de lokale skoler, Energi- skal forankres hos de eksisterende Center Voldparken. lokale aktører, og nye aktører skal tiltrækkes. Tidsplan - Arbejdsgruppen igang- sættes ultimo 2010. Områdefornyelsen har modtaget henvendelser fra fl ere aktører i og Økonomi - Der afsættes 0,5 mio. uden for kvarteret, der på eget kr. til udviklingen af et aktivitets- initiativ har ønsket at engagere sig hus i Husum. Beløbet er afsat til i arbejdet med at få fl ere aktiviteter projektudvikling og opstart af ”Det til Husum. Det gælder bl.a. Nør- fl ydende aktivitetshus”. rebro Taekwondo Klub, der allerede har et fungerende projekt på Korsager Skole, som de ønsker at HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Kultur & Idræt 55

udvide, slagtøjsorkestret Slagkraft, fi nde lokaler, hvor alle eller nogle af der har været ude til en række ar- aktiviteterne kan fi nde permanent rangementer i kvarteret, samt en plads. lokal boksetræner, en danseklub og Brønshøj-Husums blå spejdere. Succeskriterier - At der skabes Herudover har foreningen SheZone, et bredere udbud af gode fritids- der arbejder for at tilbyde aktiviteter aktiviteter end der fi ndes i dag. At for piger, deltaget i den hidtidige dette bliver en permanent kvalitet i workshopproces, og et samarbejde kvarteret. At der om muligt skabes er under opbygning. Satellit 10A et fysisk samlet sted, der også kan samarbejder allerede med SheZone fungere som socialt værested. og er ved at starte et værested for de 18-23-årige op. Behovet for Organisering - Der skal skabes væresteder med meningsfuldt ind- samarbejde mellem områdeforny- hold er stort. elsen, SheZone, Satellit 10A, Nør- rebro Taekwondo Klub, Slagkraft, Energicentret på Voldparken Skole EnergiCenter Voldparken, Sund- skal inddrages i arbejdet. Især i hed- og Omsorgsforvaltningen, starten vil mange af de mere fysiske Kultur- og Fritidsforvaltningen, Pro- og skæve aktiviteter kunne fi nde jektrådgivningen, foreningsguider, rum og faciliteter i energicenteret. områdets skoler og ungdomsklub- Sundheds- og Omsorgssforvaltnin- berne. Desuden skal alle nuværende gen er en oplagt samarbejdspartner, foreninger og netværk i Brønshøj- da det kommende sundhedshus på Husum inviteres til at være med til Voldparken Skole har mulighed for udviklingen af aktivitetstilbud til at kunne gøre en særlig indsats i områdets børn og unge. forhold til idræts- og sundhedsak- ”Jeg håber meget at der kom- tiviteter for børn, unge og familier i Tidsplan - Samarbejdet igang- mer nogle fl ere fritidsaktiviteter området. sættes 2010. Der bør laves en for børn og unge - for eksempel analyse af muligheder og behov hos ungdomscaféer, fodbold på Projektet udvikles og styres af kvarterets lokale unge - eventuelt Voldparken Skole eller være- en arbejdsgruppe med deltagelse i samarbejde med Sundheds- og steder i weekenden. Og så af alle involverede aktører samt Omsorgsforvaltningen. Projektet håber jeg man kan få rigtigt repræsentanter for de unge. Ud- tænkes blivende og langsigtet. mange folk til at bakke op om viklingen af projektet kan ske i det sammen.” samarbejde med By X under Børne- Økonomi - 1,5 mio. kr., Dette kan -Shpetim Tetove, lokal borger og Ungeforvaltningen i Københavns være med til at ansætte en koordi- Kommune. nator samt give eventuelle tilskud til opstart af aktiviteter. Målet er at starte med at sætte Temadag på Utterslev skole gang i aktiviteterne på skoler og i ungdomsklubber for på sigt at 56 Tema // Kerneprojekter // Områdefornyelsens arb. metode HUSUM KVARTERPLAN Projektpyramiden Kvarterplanen rummer en række forskel- Værdisæt lige initiativer, der skal fjerne de mentale og geografi ske skillelinjer i Husum og skabe større sammenhængskraft. Hvis projekterne skal lykkedes, er det vigtigt, at de ikke skøjter hen over overfl aden, men går ned og griber Kvarteret fat i de strukturer, der er i bydelen, og de strategier, der er for byen. Nogle af projekterne skal forankres fysisk, mens andre skal skabe mentale forandringer i lokalbefolknin- Foreninger/ gen. Fælles for alle projekter er, at de skal Netværk bygge på borgernes værdier og ønsker for fremtidens Husum. Samtidigt skal de koordineres i forhold til Københavns Kommunes overordnede politikker og strategier. Projek- Borgere terne skal være brugbare for hele kvarteret og inddrage de lokale foreninger, så de bliver forankret så meget som muligt i bydelen. For at sikre at områdefornyelsen støtter de rigtige Konkrete Tiltag og mest levedygtige projekter, arbejder Projektforløb områdefornyelsen med nogle gennemgående niveauer, som de nye projekter skal tage fat i Område- for at komme i betragtning til støtte. Niveauerne er:

fornyelsens -De konkrete tiltag og fysiske omgivelser i Husum. Med det forstås, hvor man færdes og har sin dagligdag i bydelen. Det kan for eks- arbejdsmetode empel være det boligområde man bor i, den forening man er medlem af eller strøggaden og Frederikssundsvej. Husum skal være en bydel, som -Borgerne i Husum. De folk som enten bor, indbyder til fællesskab og hænger arbejder eller har deres gang i området. sammen byrumsmæssigt. En bydel -De forskellige netværk og foreninger som som har mod på udvikling. Husums har deres virke i Husum. mange urealiserede muligheder og -Hele Kvarteret. Dvs. det område der kaldes potentialer skal aktiveres i samspil for Husum. med borgerne, så udviklingen kom- -De overordnede værdier i Husum. De mer til at foregå i tråd med de borg- værdier som er vigtige for borgerne i Husum, ernes ønsker og behov. og den udvikling de gerne vil have. De over- HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Områdefornyelsens arb. metode 57 ordnede værdier udviklet i samarbejde med skal fungere som en organiserende enhed i borgerne hedder: Sammenhængende, Organ- Husum med mødesteder for mange af Hu- iserende, Stærk Selvforståelse, Udviklingsori- sums foreninger og initiativer. Huset er enteret, For Alle. udviklingsorienteret i og med de forskellige foreninger kan mødes her, udveksle erfa- Når et projekts indfl ydelse på alle niveauer ringer og skabe nye samarbejder på tværs. testes, giver det et godt billede af, hvor dybt Et aktivitetshus i Husum kan understøtte det griber ind i udviklingen af Husum. Påvirker en stærk selvforståelse og give borgerne et projekt alle niveauerne, er der en stor en fælles forståelse af, hvad det vil sige at sandsynlighed for, at det vil blive forankret i komme fra Husum. Et middel til at opnå en kvarteret og bidrage til en positiv udvikling fælles identitet kan være unikke kulturelle af Husum. Derfor er projektet værd at støtte. tilbud i Husum, som ikke fi ndes andre steder i Griber et projekt kun ind i få niveauer, er kommunen. chancen for succes ikke særlig stor, og det vil derfor ikke kvalifi cere sig til støtte. Nedenfor Projektet aktivitetshus i Husum påvirker ”Jo mere indfl ydelse man har, jo er der taget udgangspunkt i forslaget om et hermed alle niveauerne i projektpyramiden. mere ansvar føler man også for fælles aktivitetshus for at give et eksempel på Det understøtter værdierne, styrker kvar- området og vil gå aktivt ind i et projekt, der kan påvirke alle niveauerne og teret, integrerer bydelens foreninger og områdefornyelsen.” have en positiv indfl ydelse på udviklingen af netværk, aktiverer borgerne og tilfredsstiller -Erik Sisbo, lokal borger: Husum. nogle funktionelle behov for konkrete tiltag i Husum. -De konkrete tiltag i aktivitetshuset vil samle mange kulturelle funktioner i Husum på et Projektpyramiden er ikke kun et redskab sted og tilbyde en bred vifte af tilbud om til at afgøre et projekts levedygtighed og kultur og læring i bydelen. gennemslagskraft. Det er også en metode til -Der skal være noget at lave for alle Husums løbende at sikre kvaliteten i de projekter, som borgere i aktivitetshuset. Der skal være tilbud er blevet godkendt til at blive støttet, eller er for alle borgere uanset køn, alder, etnisk og under udførelse. Områdefornyelsen løber over social baggrund. en årrække, hvor uforudsete begivenheder -Aktivitetshuset skal også indeholde både kan ændre den fastlagte kurs eller behovene et uformelt mødested, mødelokaler og have ændrer sig. Derfor er det vigtigt at have red- plads til, at Husums mange forskellige net- skaberne til løbende at evaluere et projekt, så værk og foreninger kan mødes og udveksle ruten kan ændres, hvis destinationen skifter. erfaringer. -Aktivitetshuset skal være placeret centralt i kvarteret og skabe et centralt mødested på tværs af bydelens enklaver. -Aktivitetshuset understøtter de værdier, som borgerne i Husum gerne ser deres bydel arbejde hen imod: Aktivitetshuset i Husum Borgerworkshop på Husum Skole januar 2010 skal være For Alle og kan hjælpe til at skabe en mere Sammenhængende bydel. Huset 58 Tema // Kerneprojekter // Borgerinddragelsesproces HUSUM KVARTERPLAN

Oktober 2009 November 2009 December 2009 Januar 2010 Februar 2010 Marts 2010

Byvandring i Husumkvarteret Informationsmøde i telt på Ungeguider viser Fredrikssundsvej Workshops for lokale borgere rundt i kvarteret og interessenter Husum Før, nu og i fremtiden. Kvarterplan aﬂ everes Lokalhisto- til politisk behandling Sekretariatet Forberedelse af work- risk aften starter op shopmateriale

Borgerinddragelsesproces

Netværksmøder HUSUMKVARTERET Høring af Kvarterplan SKA´ HA´ ET LØFT

Valg til styregruppe

Mød op til informationsmøde lørdag d. 14. november 2009 kl. 14 - 17 på Husum Bibliotek Workshop for ældre Frederikssundsvej 290 husumborgere Husumkvarteravis Workshops for unge husum- husstandsomdeles borgere HUSUM KVARTERPLAN Tema // Kerneprojekter // Workshopforløb 59

Borgerne ved bedre end nogen andre, hvad der sker i området, og hvad de har behov for lokalt. Derfor er borgerinddragelse et af de vigtigste redskaber i Område- fornyelse Husum. Når projekterne kommer nedefra, er der også større sandsynlighed for, at projekterne bliver forankret i lokalområdet og får den opbakning, der skal til for at bære udviklingen igennem.

I første omgang har borgerinddragelsen fundet sted gennem en række workshops. Her er det grundlæggen- de materiale og forslag til kvarterets udvikling blevet udarbejdet i samarbejde mellem de lokale borgere og kommunens fagfolk. Dernæst er der blevet nedsat en styregruppe af lokale beboere og interessenter. Styre- gruppen skal i løbet af de næste fem år være med til at beslutte, hvordan områdefornyelsens penge og ressourcer skal bruges.

Igennem forløbet er der blevet afholdt et informa- tionsmøde og to workshops for alle byens borgere. Herudover er der også blevet afholdt en workshop for områdets ældre beboere og tre workshops for Husums børn og unge.

De lokales input under workshopforløbene danner Borgerworkshop på Husum Skole januar 2010 grundlaget for områdefornyelsens indhold. Processen er forløbet sådan, at input fra informationsdagen er blevet brugt som udgangspunkt for materialet til work- shopforløbene. Resultaterne fra workshopforløbene har dernæst dannet afsæt for udviklingen af områdeforny- elsens kerneprojekter og værdier. Kerneprojekter og Workshop- værdier er udarbejdet på baggrund af diskussioner med Husums borgere, og det er deres forslag til konkrete tiltag, som er grundlaget for kerneprojekterne. Efter forløb kerneprojekter og værdier blev valgt ud, blev de dis- kuteret på en ny workshop, hvor der kom nye vinkler på de forskellige kerneprojekter. Herefter er planen blevet Områdefornyelsen sker i tæt samarbejde færdig bearbejdet. med borgerne i Husum. Områdefornyelsen er udtryk for borgernes opfattelser af kvarte- Gennem processen er der skabt et fælles grundlag for rets udfordringer og deres bud på, hvad der udviklingen af Husum. skal til for at løse dem. 60 Økonomi // Forankring HUSUM KVARTERPLAN HUSUM KVARTERPLAN Økonomi // Forankring 61

ØKONOMI // FORANKRING

Lokal forankring/p 62 Kommunikation/p 65 Lovgrundlag og tidsplan /p 66 Evaluering /p 68 Økonomi /p 70 Investeringsredegørelse /p 70 Hvad kan du gøre? /p 72 02

Kapitlet beskriver område- fornyelsens organisation, hvordan projekternes kan forankres og evalueres; og de netværk der ﬁ ndes omkring den samlede indsats. Man kan også ori- entere sig om de økonomiske vilkår for udviklingen, og om hvordan den videre proces er planlagt. På bagsiden ﬁ ndes kontaktinformation og svar på, hvordan man kan involvere sig og bidrage til den fælles indsats i kvarteret. 62 Økonomi // Forankring // Lokal Forankring HUSUM KVARTERPLAN

Dette sikrer helhedstænkning, ejerskab, og at de igangsatte projekter er i overensstem- melse med de eksisterende behov.

Det er også vigtigt, at forbindelserne ud af kvarteret er stærke. Der skal være sam- menhæng med det større billede - bydelen Brønshøj-Husum og byen København. Derfor er der et nært samarbejde med Brønshøj-Hu- sum Lokaludvalg og Københavns Kommunes forvaltninger. Samarbejdet sikrer, at områdefornyelsen udvikler sig i samspil med den overordnede planlægning, og at der er faglig viden at trække på i forhold til alle områdefornyelsens indsatser.

HVEM ER HVEM

Nedenfor beskrives områdefornyelsens overordnede netværk - hvem de forskellige aktører er, og hvilken rolle de spiller. Alle disse grupper har deltaget i den borgerinddra- Borgerworkshop på Husum Skole januar 2010 gelsesproces, som kvarterplanen er baseret på. Dette er sket på workshops, seminarer og møder. I alt har over 300 individuelle personer deltaget på forskellig vis. Denne dialogproces Lokal fortsætter igennem hele områdefornyelsens periode, og netværket udvides og styrkes på forankring den måde løbende. STYREGRUPPEN Områdefornyelsen har som et overordnet mål at styrke og koordinere Styregruppen repræsenterer kvarteret i de lokale netværk. Samtidigt er forbindelse med gennemførelsen af område- områdefornyelsen afhængig af disse fornyelsen, og indgår i et forpligtende samar- netværk - hvis alle de projekter, der bejde med Københavns Kommune. Der holdes sættes i gang skal blive succeser. som hovedregel møde en gang i kvartalet. Husumkvarteret skal løfte i ﬂ ok, og Møderne er åbne for alle, og vedtægter og alle lokale aktører skal i spil. mødereferater vil være tilgængelige på om- HUSUM KVARTERPLAN Økonomi // Forankring // Lokalforankring 63 rådefornyelsens hjemmeside. Beslutningshieraki Borgerrepræsentationen har fastlagt de overordnede rammer for hvilke borgergrupper og interessenter, der skal være repræsenteret i styregruppen. Det er således et krav, at der i Borgerrepræsentationen (BR), styregruppen er repræsenteret: BR Teknik- og Miljøudvalget (TMU) og de 6 andre fagudvalg behandler og godkender områdefornyelsens projekter før de kan realiseres. Områdefornyelsen ligger under Teknik- og - Almene boligafdelinger i kvarteret Miljøforvaltningen (TMF), mange enkelt- projekter vil også berøre områder, der er underlagt de seks øvrige forvaltninger - Lejere i private udlejningsejendomme TMU - Økonomiforvaltningen (ØKF), Socialfor- valtningen (SOF), Børne- og Ungdoms- forvaltningen (BUF), Beskæftigelses- og - Ejerlejligheder/grundejere/parcelhus- Integrationsforvaltningen (BIF), Kultur- og foreninger Fritidsforvaltningen (KFF) og Sundhed- og Omsorgsforvaltningen (SUF). Forvalt- ØKF SOF BUF BIF KFF ningerne kvalitetssikrer projekterne og - Helhedsplanen Satellit 10A i Husum TMF SUF indstiller dem til politisk behandling.

- Kultur og Idrætslivet i Husum

- Brønshøj Husum Lokaludvalg Stryregruppe Områdefornyelsen samarbejder med mange Lokal- Satellit forskellige aktører omkring de eneklte udvalg projekter. Samarbejdspartnerne kan være - Frivillige foreninger og institutioner 10A lokale netværk og foreninger; enheder og Formands- institutioner under Københavns Kommune skab - Miljøpunkt Bispebjerg og Brønshøj-Husum og eksterne interessenter og rådgivere.

Sekretariatet - Ældrerådet

- Erhvervslivet Byrum & trafik - EnergiCenter Voldparken De konkrete projekter udvikles af område- fornyelsens sekretariat, styregruppe, og de arbejdsgrupper, der nedsættes omkring - Husumparken hvert enkelt projekt. Arbejdsgrupperne Det sociale Husum kan være sammensat af lokale borgere, repræsentanter for forvaltninger og institu- Herudover er der i styregruppen repræsent- tioner og eksterne rådgivere. anter for Københavns Kommunes syv forvaltninger fra henholdsvis Økonomiforvaltningen Kultur & Idræt (ØKF) Sundheds- og Omsorgsforvaltnin- gen (SUF), Børne- og Ungeforvaltningen (BUF), Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF), Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), Socialforvaltningen (SOF), og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) deltager med en 64 Økonomi // Forankring // Organisationsdiagram HUSUM KVARTERPLAN repræsentant foruden projektlederen. Lokale foreninger - Disse er lokalområdets Styregruppen kan beslutte at udvide gruppen organiserede netværk, der er i stand til at Eksterne partnere - Mange eksterne aktører med yderligere medlemmer, og styregruppen mobilisere frivillige kræfter, og som gør en - kommunale indsatser, private fi rmaer og vedtog den 20. januar 2010 at udvide gruppen stor indsats i forhold til kvarterets liv og ud- ildsjæle uden fast tilknytning til kvarteret - vil med yderligere 2 medlemmer fra de almene foldelsesmuligheder. løbende blive inddraget i processen omkring boliger. områdefornyelsens projekter. Lokale institutioner - Skoler, daginstitu- SEKRETARIAT tioner og fritidsklubber er vigtige aktører i Studerende - Et samarbejde med studerende lokalmiljøet. De har en bred og værdifuld kon- på videregående uddannelser, der kan sup- Sekretariatet er forankret i Københavns Kom- taktfl ade til kvarterets børn og forældre. plere områdefornyelsens arbejde med aka- munes Teknik- og Miljøforvaltning. Sekretari- demiske undersøgelser og analyser. Det kan atet blev oprettet i efteråret 2009 for at bistå Kommunens forvaltninger - Et godt samar- være praktikanter, universitetsstuderende, gennemførelsen af områdefornyelsen i Husum bejde ’indad og opad’ i det kommunale system specialestuderende eller Phd.-studerende. i samarbejde med lokale aktører. Sekretariatet er en forudsætning for at kunne realisere har til huse i Husum Bibliotek og består af en områdefornyelsens projekter. Forvaltningerne projektchef, en projektleder, en administra- besidder faglig viden, strategisk overblik og tiv medarbejder og to midlertidige projekt- kendskab til igangværende projekter og mu- medarbejdere. Sekretariatet fungerer som ligheder for at søge kommunale støttepuljer. sekretariat for styregruppen, og derudover er sekretariatets primære funktioner at: Igangværende sociale indsatser - Et af områdefornyelsens vigtigste mål er at skabe - Udarbejde kvarterplanen i samarbejde med koordination og synergi mellem de sociale kvarterets borgere. indsatser og områdets andre aktører og ind- - Udvikle, igangsætte og facilitere projekter til satser. De sociale indsatser er et nøglepunkt i forbedring af kvarteret. bestræbelserne på at gøre Husum til et bedre - Koordinere processen i samarbejde med sted for alle, her tænkes særligt på samarbej- styregruppen. det med Helhedsplanen Satellit 10A. - Yde rådgivning og information til arbejdsgrupper og borgere i kvarteret. De almene boligafdelinger - organiserer - Sikre kontinuitet i løbet af alle projektperi- omkring halvdelen af alle boliger og beboere odens 5 ½ år. i Husumkvarteret og administrerer en stor del af de off entligt tilgængelige arealer. De er Herudover er der en række aktører og in- derfor meget vigtige aktører i bydelen, og et teressenter, som sekretariatet vil sikre tæt nært samarbejde er af stor betydning. samarbejde med, disse er: Individuelle ildsjæle - Husum er fyldt med Lokaludvalg - Brønshøj-Husum Lokaludvalg ildsjæle, der løbende har sat sig i forbindelse er en vigtig samarbejdspartner. Lokaludvalget med områdefornyelsen. Dette er en stor res- skal i september 2010 igangsætte udarbej- source, der skal opdyrkes. At involvere disse i delsen af en bydelsplan, der sikrer sammen- områdefornyelsens projekter, engagerer dem hæng i forhold til visioner og planer for hele i de eksisterende frivillige foreninger og dan- Informationsdag november 2009 bydelen. nelsen af nye netværk er et vigtigt mål. HUSUM KVARTERPLAN Økonomi // Forankring // Kommunikation 65

MÅLGRUPPER i Husum. De har et stort oplag og spiller en stor rolle i den lokale oﬀ entlighed. Det samme Husum er en bydel med en bred befolknings- gælder lokal tv-stationen TV-Bella, som kan sammensætning i forhold til etnicitet og ses af mange i kvarteret. De lokale medier er alder. Der er stor forskel på, hvordan man vigtige samarbejdspartnere for områdeforny- kommunikerer med de enkelte befolknings- elsen, fordi man herigennem kan nå ud til grupper både med hensyn til sprog og valg en stor gruppe mennesker. Derfor vil om- af kommunikationskanaler. Derfor vil kom- rådefornyelsen gøre en stor indsats for at få munikationsformen variere alt efter, hvilken nyheder og initiativer ud i de lokale medier. målgruppe sekretariatet henvender sig til.

ANDRE KOMMUNIKATIONSVEJE HJEMMESIDE De trykte og etablerede medier er gode til at Områdefornyelsens hjemmeside henvender fange de lidt ældre målgrupper, mens de har sig bredt til alle borgere i bydelen. Hjem- ringe eff ekt på de yngre målgrupper. De unge mesiden vil løbende blive opdateret med de bruger i højere grad sociale medier som Face- nyeste informationer om områdefornyelsens book, sms, Youtube og Twitter til at holde sig arbejde, så alle interesserede kan holde sig orienteret med. Derfor er det vigtigt, at om- Informationsdag november 2009 ajour ved at gå ind på siden. rådefornyelsen tager de sociale medier til sig og sørger for at skrive på et sprog, der tiltaler de unge. På den måde skaber man mulighed EGNE TRYKTE MEDIER for, at de unge bliver engageret i arbejdet med at udvikle Husum. Fysiske medier som plakater og opslag på Kommunikation infotavler skaber opmærksomhed om om- rådefornyelsens arbejde i gadebilledet, mens OPSØGENDE ARBEJDE fl yers og kvarteraviser kan tages med hjem. VISION Derfor er plakater og opslag gode til at skabe Selvom fl yers og kvarteraviser kan skabe synlighed om begivenheder og aktiviteter synlighed i bydelen, er det vigtigt også at Områdefornyelsens kommunika- i kvarteret. Flyers kan gøre reklame for et sprede budskabet ansigt til ansigt. Her opstår tion skal motivere folk til at del- arrangement og hænge på opslagstavlen dialogen, og det kan gøre det nemmere at tage aktivt i udviklingen af Husum som en huskeseddel, mens kvarteraviser kan engagere sig aktivt, når man har mødt de in- og fremme borgernes tilknytning gemmes og fortælle om projekter, der er på divider, der står bag et projekt. Det personlige til bydelen. Derfor skal kommuni- vej og udviklingsplaner på lang sigt. møde sætter tanker i gang hos begge parter kationen fremhæve de stærke lo- og kan få fl ere lokale engageret i arbejdet kale kræfter og positive historier, med at genoprette deres kvarter. Derfor er som fi ndes i Husum. Der skal stilles ETABLEREDE MEDIER den personlige kontakt og kommunikation en skarpt på de aktiviteter og person- I KVARTERET meget vigtig del af områdefornyelsens kom- lige ressourcer, der allerede fi ndes munikationsstrategi. i bydelen, så fl ere får lyst til at del- De to lokalaviser Brønshøj-Husum avis og tage aktivt i områdefornyelsen. Lokalavisen Brønshøj når ud til mange borgere 66 Økonomi // Forankring // Lovgrundlag HUSUM KVARTERPLAN

Lovgrundlag og tidsplan

I henhold til Lov om byfornyelse og udvikling af byer, påhviler det Borgerrepræsenta- tionen at ”igangsætte udvikling og omdan- nelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering” samt at ”iværksætte og koordinere foranstaltninger, der fremmer udviklingen i byområdet”, jvf. lovens kapitel 1 og 2.

På foranledning af en ansøgning fra Københavns Kom- mune reserverede Indenrigs- og Socialministeriet i 2009 midler til en områdefornyelse i Husum i perioden 2010 - 2015. På baggrund af denne reservation beslut- tede Borgerrepræsentationen den 10. juni 2009 at igangsætte udarbejdelsen af en kvarterplan (byforny- elsesprogram) for Husum.

Kvarterplanen skal godkendes af henholdsvis Borger- repræsentationen og Socialministeriet, og forventes at være godkendt ultimo 2010. Med godkendelsen af kvarterplanen fastlægges de overordnede rammer for kvarterplanen, og projekterne kan igangsættes.

I løbet af områdefornyelsen skal der udarbejdes to statusrapporter, der beskriver områdefornyelsens proces, erfaringer samt resultater. Statusrapporterne skal udarbejdes henholdsvis to år efter programudarbejdelse og efter afslutningen af projektet, det vil sige efter henholdsvis 2 og 5 år. HUSUM KVARTERPLAN Økonomi // Forankring // Tidsplan 67

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Socialministeriet godkender Kvarterplanen og midler frigives

Kvarterplan til Valg til styregruppe Valg til styregruppe politisk behandling i Københavns Kom- mune Evaluering og revide- Udarbejde evaluerings- Evaluering og revide- Evaluering og revide- Udarbejde slutevalu- ring af kvarterplan rapport til Socialmini- ring af kvarterplan ring af kvarterplan ering til Socialmini- steriet steriet, dokumentere områdefornyelsens resultater i forhold til de ﬁ re udvælgelses- Kvarterplan aﬂ e- parametre veres til politisk behandling Udarbejde forankringsplan

Projektforberedelse

Realisering

Forankring

Drift 68 Økonomi // Forankring // Evaluering HUSUM KVARTERPLAN

- Fremdrift i indsatsen og de enkelte aktiviteter - Proces, organisation og samarbejde - De ﬁ re udvælgelsesparametre som område- fornyelsen i Husum blev valgt på

Evalueringerne gennemføres både som en løbende procesevaluering, en statusrapport til Socialministeriet og en afsluttende evaluering. Den løbende procesevaluering har fokus på organisering og samarbejde på tværs i organisationen og fremdriften i de forskellige indsatser og projekter. Statusrapporten indsendes til Socialministeriet efter 2 år, mens slutevalueringen dokumenterer resultaterne i forhold til de ﬁ re udvælgelsesparametre, som områdefornyelsen i Husum blev valgt på. Konkret betyder det to større evaluerings- rapporter til ministeriet i henholdsvis 2012 og 2015 samt mindre årlige evalueringer og revideringer af kvarterplanen i 2011, 2013 og 2014.

FREMDRIFT OG PROCES Frederikssundsvej Evalueringerne tjener ﬂ ere formål. Først og fremmest gør den løbende evaluering det muligt at målrette og justere de enkelte indsatser undervejs i projektperioden og sætte Evaluering fokus på, hvordan fysiske investeringer og sociale aktiviteter forankres. Dernæst giver opsamlingen og bearbejdningen af erfaringer og resultaterne fra Husum en værdifuld viden, Resultaterne og eﬀ ekterne af om- som Teknik- og Miljøforvaltningen kan bruge rådefornyelserne i København måles fremover i andre områdebaserede indsatser af Københavns Kommune. i kommunen. Endelig kan de lokale erfaringer med samarbejde på tværs af forvalt- Evalueringerne gennemføres under Teknik- og ningerne bruges til at styrke og opgradere Miljøforvaltningen og områdefornyelsen ud det tværgående samarbejde i Københavns fra tre overordnede temaer: udsatte boligområder. HUSUM KVARTERPLAN Økonomi // Forankring // Evaluering 69

med møderne er at sætte fokus på den lokale SAMLET VURDERING AF INDSATSEN I forbindelse med evalueringen af de bolig- organisering og styrke synergien mellem sociale helhedsplaner for de almene bolig- projekterne. Statusrapporterne til Socialministeriet skal afdelinger har Teknik- og Miljøforvaltningen både bygge på den kvantitative måling i Det udarbejdet en strategiskabelon, som er et Socioøkonomiske Københavnerkort og de redskab til evaluering af fremdrift og proces. DE FIRE UDVÆLGELSESPARAMETRE kvalitative data fra strategiskabelonen og Skabelonen bliver i øjeblikket udviklet og dialogprocessen. Derudover skal rapporten tilpasset, så den fremover også kan anvendes Områdefornyelsen i Husum blev udvalgt på også indeholde data indsamlet via spørgeske- til at systematisere den løbende evaluering af følgende parametre; maer blandt beboere og lokale aktører. Ved at de områdebaserede indsatser i kommunen. I kombinere de kvantitative og kvalitative data denne tilpassede skabelon vil der være fokus - Andelen af små boliger under 60 m2. etableres der et kvalifi ceret grundlag for at på selve organiseringen af områdefornyelsen - Andelen af boliger med installationsmangler vurdere og diskutere de samlede eff ekter af og dens samspil med andre aktører i områ- (uden toilet, bad og/eller fjernvarme i boligen) områdefornyelsen i Husum. det. Herunder ikke mindst andre kommunale - Andelen af borgere med ikke-vestlig bag- aktører. grund - Andelen af borgere mellem 16 og 66 år Konkret gennemføres procesevalueringen udenfor arbejdsstyrken efter følgende plan: I udvælgelsen blev der også taget hensyn til - Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder andelen af privatudlejede boliger og andels- en strategiskabelon, som giver projektchefen boliger samt en række indikatorer fra Det mulighed for at refl ektere over fremdriften Socioøkonomiske Københavnerkort. Den af- i projektet generelt og mere specifi kt i de sluttende evaluering skal vurdere om område- enkelte indsatser fornyelsen i Husum har forbedret forholdene i bydelen i forhold til de parametre og indika- - Refl eksionerne nedfældes i strategiskabe- torer, der gjorde projektet støtteværdigt. lonen, som formidles til den projektansvarlige i Teknik- og Miljøforvaltningen. For lettere at måle og afl æse eff ekterne af områdefornyelsen i Husum og andre om- - Teknik- og Miljøforvaltningen gennemfører rådebaserede indsatser arbejder Køben- derefter en dialogproces med projektchefen. havns Kommune med at videreudvikle Det Her aftales eventuelle justeringer og mål- Socioøkonomiske Københavnerkort. Ideen retning af indsatsen og/eller strategien for er at formulere en række kvantifi cerbare forankring. Kommunens øvrige forvaltninger succeskriterier og målsætninger for område- og andre relevante centrale og lokale aktører fornyelser i København, som løbende kan inddrages efter behov i denne dialog. Dialog- afl æses i Det Socioøkonomiske Københavner- processen med projektchefen gennemføres kort. På den måde kan Det Socioøkonomiske en gang om året i projektperioden. Københavnerkort blive et evaluerings- og Loppemarkedsdag hos Satellit 10A styringsredskab, der også kan bruges til frem- - Teknik- og Miljøforvaltningen indkalder til tidige områdefornyelser og andre område- områdemøder en gang årligt for relevante ak- baserede indsatser. tører i de områdebaserede projekter. Formålet 70 Økonomi // Forankring // Økonomi HUSUM KVARTERPLAN

Fordeling af Midlerne Det samlede beløb til områdefornyelsen dæk- Der søges løbende midler til gennemførelse ker dels over konkrete projekter i området, af projekter i kommune, stat og fonde. dels sekretariatet. Muligheder for ekstern ﬁ nansiering vil blive undersøgt og sat i gang. Det fremgår af Midler til sekretariatet anvendes til ansæt- budgettet, hvornår de enkelte projekter skal HU-summen 11% telse af 1 projektchef, 1 projektleder, 1 deltids sættes i gang. sekretær samt en studentermedhjælper. End- Små synlige Frederikssundsvej 28% videre omfatter udgifterne til sekretariatet Medﬁ nansiering fra lokale partnere vægtes projekter 9% lokaleleje samt rejser og transport. Sekretari- højt, og der vil løbende blive arbejdet på at atets opgaver er blandt andet at: skabe dialog og økonomisk råderum lokalt.

Aktivitetshus 3% - Udarbejde kvarterplan på baggrund af borgerinddragelse Energicenter Voldparken 6% - Være sekretariat for styregruppen Investerings- Trafik analyse 1% - Iværksætte borgerinddragelsesprocesser i Mangfoldigt aktivitets- forbindelse med projektudvikling redegørelse tilbud til unge 9% - Konceptudvikle de enkelte projekter og Beskæftigelsesindsats 1% tiltag i samarbejde med lokale borgere Grøn forbindelse 27% Styrkelse af netværk 5% VOLDPARKEN SKOLE - Sikre en tværkommunal koordinering af de forskellige indsatser Københavns Kommunes Børne- og Ungefor- valtning har lavet et anlægsmæssigt overslag Strøggadeløft - Skabe synlighed og branding omkring akti- på 42 mio. kr. til ombygning af skolen. Køben- viteter i kvarteret havns Kommunes Sundheds- og Omsorgsfor- Koordinering af de sociale indsatser valtning har afsat 15 mio. til etablering af et Synlige Projekter - Fundraise midler til projekter sundhedshus.

Indtil kvarterplanen er godkendt i Køben- AKTIVITETER PÅ VOLDEN havns Kommune og Socialministeriet kan der udelukkende anvendes penge til programud- Københavns Kommunes Teknik- og Miljø- Økonomi arbejdelse det vil sige borgerinddragelse, forvaltning har afsat 3 mio. kr. i 2010-2011 til sekretariat mv. Midler til konkrete projekter opgradering af den nuværende legeplads på frigives først, når kvarterplanen er godkendt. volden. De 2,5 mio. kr. er ekstern fi nansiering Områdefornyelsen i Husum gennem- fra partnerskab om Københavns befæstning. føres som udgangspunkt indenfor en Indenfor den samlede økonomiske ramme kan ramme på 27,5 mio. kr. i årene 2009- styregruppen prioritere midler til gennem- Københavns Kommunes Teknik og Miljøfor- 2015, der fi nansieres af staten med førelse af kvarterplanens forslag – i overens- valtning har afsat 0,830 mio. kr. til at lave 7,5 mio. kr. og Københavns Kommune stemmelse med kvarterplanen og ministeriets en cykelpendlerrute på Vestvolden i samar- med 20 mio. kr. BOSSINF-indberetning. bejde med de øvrige kommuner. Midlerne vil HUSUM KVARTERPLAN Økonomi // Forankring // Økonomi 71 primært gå til forbedring af krydsning af de Budget store veje samt skiltning. 30 % af midlerne 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 i alt kommer via ekstern fi nansiering fra staten. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Drift af sekretariat 527 1503 1565 1630 1698 1769 867 9558 BUSFORBINDELSE PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ Information/møder 175 300 100 100 100 100 100 975

Der arbejdes i øjeblikket på en opgradering af SAVE-registrering 365 365 busforbindelserne på Frederikssundsvej. Da projektet ikke har været politisk behandlet, er Lokaleistandsættelse150 200 350 løsningsmodellen og eventuelle investeringer endnu ukendte. Strøggadeløft Frederikssundsvej 250 500 1500 1500 500 250 4500

BYGNINGSFORNYELSE Traﬁkanalyse 100 50 50 200 Grøn Forbindelse 250 250 2500 1000 300 4300 Boligforeningen Glumsøvej 2-12 har i 2009 modtaget 4,183 mio. kr. i støtte fra Køben- Strøggadeløft i alt 9000 havns Kommune til byfornyelse. Koordinering af de sociale indsatser SAB har udarbejdet fremtidssikringsplaner for hver af deres 5 boligafdelinger syd for Styrkelse af netværk 200 200 200 100 100 800 Frederikssundsvej. Der er afsat 733 mio. kr. Beskæftigelsesindsats 50 50 50 50 200 over en 16-årig periode, til større bygnings- renoveringsopgaver Mangfoldigt aktivitetstilbud t. unge 150 300 300 300 300 150 1500 Koordinering af de sociale 2500 I Københavns Kommunes strategi for byg- indsatser i alt nings og gårdfornyelse 2009-2013 er der an- ført, at Husum samlet set har ca. 10-12 lettere Synlige projekter nedslidte ejendomme opført før 1950. Ejen- Energicenter Voldparken 250 250 250 250 1000 dommenes boliger har installationsmangler i form af manglende toilet og bad og / eller Aktivitetshus 100 100 100 100 100 500 fjernvarme. Der er ikke udført friarealforbed- Små synlige projekter 300 300 300 300 300 1500 ringer i kvarteret. HU summen 350 350 350 350 351 1751 Synlige projekter i alt 4751

Projekter i alt 0 1950 2350 5600 4050 1701 400 16251

Udgifter i alt 1217 3953 4015 7330 5848 3570 1567 27500 Hvad kan du gøre?

Områdefornyelsen i Husum er helt afhængig af det lokale engagement og lokale borgeres indﬂ ydelse. Derfor skal alle kunne være med til at føre kvarterplanens projektforslag ud i livet.

Der er mange måder, du kan deltage på. Der er store projekter, hvor du kan give din mening til kende, deltage i arbejdsgrupper og udvikle langsigtede projekter. Der er også mindre projekter, for eksempel events eller midlertidige byrum, hvor der kan være brug for dig her og nu. Det kan også være, at du har et forslag til en begivenhed, du gerne vil arrangere.

Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du vil høre sta- tus på de forskellige projekter, eller hvis du selv har et projekt, hvor du har brug for råd og vejledning til, hvordan det kan føres ud i livet.

HENVENDELSE:

OMRÅDEFORNYELSE HUSUM FREDERIKSSUNDSVEJ 290 ST., 2700 BRØNSHØJ TLF: 24 80 50 10 MAIL: [email protected] WWW.KK.DK/OMRAADEFORNYELSEHUSUM