Potentiale og udviklingsmuligheder for landbrugs- og fødevareproduktion på Lolland Falster

Udarbejdet af GEMBA Innovation for Business Lolland-Falster, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og Realdania, version 25. august 2017 INDLEDNING OG FORMÅL ...... 3

BAGGRUND OG FOKUS ...... 3

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ...... 5

LOKALE FØDEVARER ...... 5 FØDEVARETURISME ...... 6 INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION ...... 7

SCENARIO OG EFFEKTVURDERING ...... 9

SCENARIO FOR 2020-25 ...... 9 EFFEKTVURDERING ...... 10

LANDBRUGS- OG FØDEVARESEKTOREN PÅ LOLLAND-FALSTER ...... 12

UDVIKLINGEN I LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTIONEN PÅ LOLLAND-FALSTER ...... 13 VÆRDIKÆDER ...... 14 DEN INDUSTRIELLE FØDEVAREPRODUKTION ...... 16

LOKALE FØDEVARER ...... 21

LOKALE FØDEVAREPRODUCENTER PÅ LOLLAND-FALSTER ...... 22 VÆRDITILVÆKST PÅ LOKALE RÅVARER OG PRODUKTER ...... 26 STYRKET AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER ...... 31

FØDEVARETURISME PÅ LOLLAND-FALSTER...... 37

STATUS OG UDVIKLING FOR TURISMESEKTOREN PÅ LOLLAND-FALSTER ...... 37 RAMMERNE FOR EN INDSATS - TURISMESTRATEGIERNE PÅ LOLLAND-FALSTER ...... 38 SÆRLIGE KULTUR- OG BYMILJØER I RELATION TIL FØDEVARETURISME ...... 39 STYRKELSE AF FØDEVARETURISMEN PÅ LOLLAND-FALSTER ...... 45

METODE OG DATAGRUNDLAG ...... 51

2

Indledning og formål

Nærværende analyse vedrører udviklingsmuligheder for fødevareproduktion på Lolland-Falster. Analysen er udarbejdet af GEMBA i samarbejde med Business Lolland-Falster for Lolland og Guldborgsund Kommuner samt Realdania.

Formålet med analysen er, at kortlægge landbrugs- og fødevareproduktionen på Lolland-Falster, samt vurdere og prioritere fremtidige udviklingsmuligheder og -potentialer for øget beskæftigelse og omsætning, med særligt fokus på små og mellemstore innovative og levedygtige virksomheder med vækstpotentiale, og eventuelle muligheder for samspil med turismeerhverv, byrum og kulturmiljøer.

Rapporten skal medvirke til, at de to kommuner får et kvalificeret grundlag at prioritere en fremadrettet indsats på, herunder rettet mod initiativer, der giver effekt og er kommercielt bæredygtige på sigt. Samtidig ønskes også en samlet indsats og koordinering de to kommuner imellem.

På baggrund af analysen udarbejdes en strategi, et program og en handlingsplan, som kan understøtte udviklingen af landbrugs- og fødevareproduktionen på Lolland-Falster, herunder med inputs fra centrale aktører og brugere. Programmet søges efterfølgende finansieret og forventes implementeret i perioden 2018-2020.

Baggrund og fokus

Landbruget og fødevareproduktion er generelt en erhvervsmæssig styrkeposition på Lolland-Falster – og området er også afhængig af omsætning og beskæftigelse i sektoren.

Fødedvareproduktionen er især kendetegnet ved, at landbrugsjorden er blandt den bedste i landet, der er mange specialiserede primærproducenter inden for bl.a. sukkerroer, frø- og frugtavl og en mindre gruppe af forarbejdnings- og følgevirksomheder. Dertil en voksende underskov af fødevarevirksomheder inden for flere kategorier, blandt hvilke der er flere potentielle fyrtårne.

Kortlægningens fokus er på den ene side en opgørelse af landbrugs- og fødevaresektoren på Lolland-Falster og på den anden side at identificere og prioritere udviklingspotentialer og -muligheder, herunder vækstmuligheder i forhold til at øge de lokale aktørers omsætning, værdi- og jobskabelse.

Selvom fødevaresektoren, og især mange primærproducenter, generelt har haft det svært i en årrække, så knytter der sig fortsat udviklingsmuligheder til fødevareområdet. Det drives bl.a. af: • Forbrugerne som efterspørger flere lokale fødevarer, varer med historie og økologiske varer samt vilde ressourcer (både vegetabilske og animalske/vildt) • Flere mindre fødevarevirksomheder med nye produkter og teknologier i Danmark og internationalt • Landbrug/landmænd der udvikler fødevareforarbejdning i tilknytning til deres primærproduktion • Omlægning fra konventionel til økologisk drift og produktion, som kan øge værditilvæksten • Turister som efterspørger koncepter, der integrerer lokale fødevarer, oplevelser og natur/kultur

3

• Stigende efterspørgsel på nye fødevareprodukter, f.eks. convenience-måltider og sunde fødedvarer, som giver mulighed for at øge den lokale forædlingsgrad

Analysen sætter især fokus på de værdikæder, som har et udviklingspotentiale og - behov. Flere af de større og veletablerede virksomheder og events, der opererer i et modent marked ’kan selv’ og har ofte ikke behov for en særlig indsats, eller søger selv løsninger nationalt eller internationalt. Der kan dog i visse tilfælde være muligheder ved at indgå i nye værdikæder, også for større operatører.

Derfor fokuserer analysen på udviklingsmuligheder for især mindre fødevarevirksomheder med vækstpotentialer.

Vi ved fra erfaringer og andre områder, at udviklingsmuligheder bl.a. relaterer sig til, at mindre producenter indgår i nye værdikæder med et vækstpotentiale, eksempelvis udnytter lokale råvarer på nye måder og med nye afsætningskanaler.

Der knytter sig ligeledes et potentiale til at etablere lokale samarbejder - mindre producenter kan ved et samarbejde tilbyde større sortimenter til store bycentre og reducere distributionsomkostningerne. Analysen vurderer potentialer for nye/øgede afsætningsmuligheder uden for området, fx til større byområder som København, Berlin og Hamburg.

Et andet fokus i analysen er at undersøge potentialerne i krydsfeltet mellem fødevarer og turisme. Vi ved fra internationale erfaringer, at der kan være særlige udviklingsmuligheder ved at mindre producenter tilbyder turister og besøgende ’fødevareoplevelser’, der kombinerer lokale fødevareprodukter, gårdbesøg og naturoplevelser – eksempelvis jagtturisme hvor jagt, fødevareoplevelser og kultur kombineres til familier med både jægere og ikke-jægere.

Erfaringerne er, at det kræver udvikling, koordination og markedsføring på tværs af værdikæderne for at slå igennem i markedet. I analysen lægges der særlig vægt på at vurdere den økonomiske levedygtighed i disse tiltag, samt effekter på jobskabelse og lokal omsætning.

4

Konklusioner og anbefalinger

På baggrund af analysen opstilles følgende konklusioner og anbefalinger til indsatser.

Det skal understreges, at indsatserne ikke er prioriteret og at det ikke synes realistisk at arbejde for alle indsatser samtidig.

Der bør ske en prioritering, udvælgelse og uddybning med henblik på at vurdere den økonomiske levedygtighed samt opbakning efter opstart. Det bør sammenholdes med den potentielle effekt af indsatsen.

Lokale fødevarer

1. Lokale fødevarer 2.0

Der er en markant national og international efterspørgsel efter lokale fødevarer. Trends går i retning af at lokale varer skal have kvalitet, originalitet og autencitet, herunder høj troværdighed og dokumentation for at det er lokalt.

Det giver gode muligheder for at der med afsæt i de ca. 60 lokale fødevareproducenter på Lolland-Falster kan udvikles et nyt, banebrydende koncept for lokale fødevarer med afsæt i lokale råvarer, lokal involvering, lokal natur- og kulturhistorie mm.

Det kan gå hånd-i-hånd med en indsats for at øge lokal værditilvækst, markedsføring og afsætning.

Anbefalinger til indsatser:

• Skabe en fortælling om områdets fødevarer og binde det sammen med områdets identitet og historie - herunder natur, kultur og arkitektur – der kan styrke den fælles identitet om lokale fødevarer i området samt virke som platform for markedsføring.

• Etablere et fælles mærke for fødevarer fra området med bred lokal opbakning og som er en garanti for forbrugerne for lokal råvare/fremstilling, autencitet og kvalitet og med plads til producenternes egne mærker. Det anbefales, at det gøres sammen med / efter at fortællingen er skabt, herunder med bred involvering blandt fødevareproducenter.

• Styrke rammerne for at øge værditilvækst på lokale råvarer, både hos eksisterende producenter samt tiltrækning/etablering af nye forædlere, eksempelvis ved rådgivning, fysiske faciliteter og matchmaking. Herunder undersøge mulighederne nærmere for at anvende Fælleskøkkenet som platform for produktudvikling og -test af lokale råvarer og produkter.

• Udvikle et vildtkoncept – lokal produktion og forædling samt afsætning til især restauranter i og uden for området. Kan kobles med lokal produktion af charcuteri (udover vildt).

• Organisere indsatsen med en strategi og organisation, som har bred opbakning, så der ikke opstår forvirring med for mange små, spredte initiativer - naturligvis med plads og incitament til at initiativer sprudler af energi og virkelyst.

5

2. Styrket markedsføring og afsætning

Der er potentiale for at afsætte større mængder af lokale produkter, såvel lokalt som udenfor området, herunder især på Sjælland/Storkøbenhavn samt på sigt i Nordtyskland. Salg, markedsføring og distribution er samtidig de største udfordringer for de fleste lokale producenter. Anbefalinger til indsatser:

• Skabe et markedsførings- og afsætningsfællesskab (platform, mærke, website, organisering), der markedsfører lokale fødevarer med fokus på events, smagninger etc. rettet mod lokale restauranter, turister og beboere samt udvalgte kunder i Storkøbenhavn.

• Afdække mulighederne for at samme fællesskab kan etablere lager og distribution for afsætning af lokale fødevarer ud af området, herunder pakning, lager, distribution eksempelvis i aftale med privat operatør. Det kan endvidere virke som løftestang for evt. pakker/kasser med lokale fødevarer til fx lokale husholdninger og turister i ferieboliger.

• Styrke lokal afsætning gennem samarbejder og gerne partnerskaber med lokal detailhandel og turistdestinationer samt via fysiske gårdbutikker og virtuelle markedspladser, som fx madsamling.

• Etablere partnerskaber med udvalgte afsætningskanaler uden for området, eksempelvis for grupper af producenter med henblik på at kunne tilbyde et større, attraktivt sortimentet.

• Afdække muligheder for afsætning i Nordtyskland, herunder Hamburg-området, nærmere for de producenter der ønsker dette, eksempelvis ved en studie- og præsentationstur til potentielle kunder.

Fødevareturisme

3. Udvikling af fødevareturisme

Området rummer store muligheder for at udvikle fødevareturismen, både som primær attraktion og som en blandt flere attraktioner, der gør det attraktivt for turister at blive længere og forbruge mere.

Anbefalinger til indsatser:

• Udvikle besøgsruter og -ture for fødevareturister, herunder skabe en digital oversigt over alle producenter og deres produkter, besøgsinfo, placering på besøgsruter etc., som kan markedsføres og nemt tilgås via alle typer enheder og medier. Etablere samarbejder med store destinationer som Lalandia, Knuthenborg og Marielyst om besøgsture/færdige pakker – herunder gerne oplevelsespakker, som går på tværs af fødevarer og spændende events.

• Udvikle et turismekoncept for herregårds-gastronomi i et samarbejde mellem flere herregårde og restauranter med fokus på kvalitetsgastronomi, mad- og fødevareoplevelser, jagt/fiskeri og evt. kulturhistorie.

• Styrke markedsføring af fødevareturisme på Lolland-Falster, herunder skabe sammenhæng mellem koncepter/destinationer, fødevareprodukter og relaterede oplevelser, natur og kultur. Markedsføring bør have en skarp profil og målrettes, så den bliver ’tung og tydelig’ og ikke gnidres ud på mange forskellige målgrupper og tiltag.

6

• Understøtte købstadsmiljøet i og omkring Sakskøbing som det bærende fysiske fødevaremiljø i området, som destination for fødevareturister, producenter og iværksættere. Det giver mening at samle og udvikle relevante aktiviteter for både sommerturister, gourmetturister, fødevareoplevelsesturister m.fl., eksempelvis styrke madkurser, fødevarefestivaler og -events, uddannelsesaktiviteter mm. Der bør være fokus på at sikre lokal involvering samt økonomisk og aktørmæssig bæredygtighed i forhold til indsats og effekt.

• Arbejde for at skabe Gastronomisk Folkemøde på Lolland-Falster, eksempelvis med afsæt i oplæg fra Engestofte Gods, som allerede er langt i konceptudviklingen af dette. Finansieringsgrundlag og levedygtigheden på sigt bør vurderes nærmere.

• Understøtte fødevareturisme som et blandt flere ben for at styrke turismen på Vestlolland med fokus på købstaden Nakskov, området Nakskov Fjord samt de vestlollandske fødevareproducenter. Behov for destinations- og konceptudvikling.

4. Forbedring af rammer og faciliteter

Der er identificeret et generelt behov for at styrke visse rammer og faciliteter.

Anbefalinger til indsatser:

• Behov for forskønnelse af bygninger og områder i og omkring købstæderne Sakskøbing og Nakskov, koordineret / i sammenhæng med at øge fødevareaktiviteterne i områderne – så det bliver bygninger og områder med liv og aktivitet. Det kræver en nærmere vurdering at udpege de enkelte bygninger og områder.

• Arbejde for at tiltrække flere spise- og overnatningssteder af god kvalitet, eksempelvis på herregårde samt i og omkring købstadsmiljøerne. Der kan med fordel arbejdes for at tiltrække investorer til området.

• Skabe bedre adgang til kultur- og naturområderne, herunder i forbindelse med herregårde og fjordene omkring Nakskov og Sakskøbing.

7

Industriel fødevareproduktion

5. Innovation og omstilling

Den industrielle fødevareproduktion på Lolland-Falster er betydelig, men er også ’moden’ hvorfor vækstmulighederne skal findes inden for innovation og omstilling, eksempelvis til økologisk drift og produktion samt nye anvendelser af råvarer. Det er temaer som producenterne arbejder med selv og i samarbejde med fx brancheforeninger. En indsats derfor bør rettes mod at styrke rammerne for at det kan fortsætte og accelereres.

Anbefalinger til indsatser:

• Arbejde for at gøre Lolland-Falster til eksperimentarium for nye afgrøder, herunder understøtte omstilling til økologisk jordbrug

• Tilskynde til omstilling og tiltrækning af flere økologiske fødevareproducenter, som ønsker at forædle lokale, økologiske råvarer.

• Styrke samarbejde med vidensinstitutioner og deltagelse i relevante udviklings- og innovationsprojekter inden for jordbrug og fødevareproduktion. Det kan med fordel ske ved at der søges etableret en regional Landbrugs- og Fødevareklynge / Hub på Lolland-Falster, der evt. dækker sydhavsøerne samt Sydsjælland.

• Gøre det attraktivt for nye fødevareiværksættere at etablere sig på Lolland-Falster, herunder matchmaking mellem små innovative fødevareproducenter og større producenter i området, som søger innovationsmuligheder. Det kan med fordel ske via en Landbrugs- og Fødevareklynge/Hub.

6. Produktion af havørred

Farvandene omkring Lolland-Falster rummer potentialer for at skalere produktion af især havørred samt visse muligheder for at udnytte underudnyttede arter.

Anbefalinger til indsatser:

• Sammen med lokal producent arbejde for en udvidelse af akvakulturproduktion via kompensationsopdræt, herunder være ’hurtige ved havelågen’ inden rammerne bliver udnyttet andetsteds, gerne økologisk

• Skabe gunstige lokale rammer for etablering af slagteri og på sigt klækkeri lokalt.

• Arbejde for at tiltrække en producent/forælder af røget/forædlet havørred.

• Understøtte initiativer, der søger at udnytte og kommercialisere underudnyttede og/eller invasive marine arter.

8

Scenario og effektvurdering

Scenario for 2020-25

Der kan tegnes et scenario for udvikling af fødevareproduktion og -turisme på Lolland-Falster, hvor udviklingsmulighederne er forfulgt. Det skal opfattes som billeder på en mulig fremtid – og kan indeholde følgende visioner:

Lokale fødevarer 2.0 – ‘there is something in the air’ Producenter, ildsjæle og beslutningstagere på Lolland-Falster har i fællesskab skabt ’Lokale Fødevarer 2.0’. Med inspiration fra Bornholm (version 1.0) har man evnet at forankre fødevarer lokalt og skabe en unik sammenhæng mellem fødevareprodukt og oplevelser. Lokale fødevarer er autentiske fordi de er produceret og skabt af lokale i et autentisk miljø – som kan opleves direkte som gæst ved at tappe ind på de lokale fødevareoplevelser, som er sat i system. Folk i området med stolthed taler om ’vores lokale kvalitetsprodukter fra Lolland-Falster’.

Lokal værditilvækst Et systematisk arbejde for at øge værdien af lokale produkter har båret frugt. Det sker bl.a. i et udviklingssamarbejde med Fælleskøkkenet, hvor lokale produkter indgår i menuer og produktion og hvor producenter har adgang til udviklings- og testfaciliteter og rådgivning. Mange producenter af frugt og grønt har øget værdien af produkter som most, cider, lagrede eddiker, marmelader, pickles, fermenterede frugt og grøntsager mm. Også producenter af andre produkter som ost, kød, vildt, charucteri, vin, øl og is har udviklet nye produkter på lokale råvarer med en unik, lokal og autentisk identitet. Der er kommet flere producenter til og der etableret et økologisk kyllingeslagteri og mere slagtekapacitet til fritgående dyr og vildt.

Øget afsætning uden for området Det er lykkes at etablere større afsætning af lokale fødevarer til især Storkøbenhavn og Sjælland og under en fælles identitet, men stadig med egne mærker. Flere producenter er gået sammen om at etablere et fælles markedsførings- og distributionsselskab, som har gjort det billigere og bedre at afsætte produkter uden for lokalområdet. Lokale producenter der ikke er med køber sig adgang til distribution. Selskabet har fået foden inden for på det nordtyske marked, hvor produkterne markedsføres som ’danske regionale egns-produkter’, der afsættes til restauranter, større selvstændige købmænd samt kæder af specialbutikker.

Kendt fødevaredestination Mange turister kender området nu også som fødevaredestination og de besøger lokale producenter og søger fødevareoplevelser og -produkter hos producenterne og i købstæderne Sakskøbing og Nakskov, som på hver sin måde har skabt en platform for lokale fødevareoplevelser. Nogle turister bliver en dag længere pga. det spændende fødevaremiljø. Mange turister som holder ferie i området møder de lokale fødevarer, som er sat på menuen på deres destinationer.

Markedsføringen af området som fødevaredestination har fået et boost og fødevareoplevelser og -produkter er let tilgængelige for turister og besøgende, eksempelvis er alle producenter synlige og på fælles website,

9

Visit Lolland-Falsters site m.fl., herunder med forslag til besøgsruter, åbningstider, produktudvalg etc. Det er blevet langt nemmere og ligetil at være fødevareturist på Lolland-Falster.

Området er også kendt som herregårds-gourmet destination for par, firmaer og selskaber der ønsker særlige fødevareoplevelser, som tilbydes i færdige pakker eller hvor man selv kan kombinere herregårds- /hotelophold med gourmetoplevelser, jagt og fiskeri, smagninger, madlavningskurser, producentbesøg mm.

Købstadsmiljøerne og fødevarerne Sakskøbing er et levende madmiljø - et center for lokale fødevarer - hvor der i et fysisk, smukt og nært købstadsmiljø er aktiviteter med lokale virksomheder, borgere og besøgende fra ind- og udland. Det er en attraktion for fødevareturister, men også kokke og fødevareiværksættere tager til Sakskøbing for at hente inspiration, skabe netværk og få hjælp til at realisere deres drøm – som for mange er at starte egen virksomhed. Der afholdes i og omkring Sakskøbing tematiserede fødevarefestivaler, fx Frugtfestival og Vildtfestival samt Gastronomisk Folkemøde hvert år, som er blevet et tilløbsstykke og et udstillingsvindue for områdets fødevareprodukter og -historie.

Nakskov er på vej til at etablere sig som fødevaredestination på det vestlige Lolland, hvor lokale fødevareprodukter og producenter er en blandt flere attraktioner i og omkring det autentiske miljø i købstaden og området Nakskov Fjord.

Større omlægning til økologi Mange større jordbrug er omlagt til økologi, hvor det giver mening – roer, frø, visse planteafgrøder og frugtavl. Flere producenter af husdyr, især svineproducenter, producerer fritgående, økologiske dyr, som har medvirket til at øge mængden af økologisk husdyrgødning. Der er sket en tredobling af det økologiske landbrugsareal, så 6,6 pct. af arealet er økologisk. Det har ledt til en øget lokal produktion og forædling af økologiske produkter, som har øget værditilvæksten og skabt nye arbejdspladser.

Eksperimentarium for nye afgrøder Lolland-Falster er udpeget som Danmarks eksperimentarium for nye afgrøder. Det har ledt til kommercialisering og opskalering af flere nye afgrøder og videre deltagelse i en række forsøgs- og udviklingsprojekter samt ud/tilflytning af tilhørende uddannelsesaktiviteter til området.

Styrket, bæredygtig akvakultur I vandet omkring Lolland-Falster er der etableret flere nye havbrug, nogle økologiske, og der er etableret et tilknyttet slagteri af fisk. Det har fået en producent af lakseørred til at etablere sig med filetering, røgning og slicing mm. i området. Området er nu også kendt produkter af meget høj kvalitet, økologisk lakseørred.

Effektvurdering Der er foretaget vurderinger af potentielle effekter (omsætning og fuldtidsbeskæftigede) af de forskellige indsatser ved en fuld udnyttelse. Beregningerne er baseret på tilgængelig viden, udsagn fra producenter samt forslag til målsætninger (fx økologisk omlægning). Det er naturligvis også baseret på antagelser om fremtiden og skal derfor tages med forbehold. Der er ikke indregnet dynamiske effekter, dvs. den multiplikatoreffekt, der sker når et øget forbrug omsættes flere gange lokalt, hvilket vil øge effekten yderligere.

10

Effektvurderingen er gengivet i skemaet nedenfor.

Tema Scenario – forandring 2020-25 Effekt 2020-25 Lokale fødevarer Producenternes forventninger Producenternes egne fremtidsforventninger 2020 + 50 mio. kr. + 50 beskæftigede

Fremskrivning af samme vækst til 2025 +133 mio. kr. +133 beskæftigede

Accelereret indsats 2020-25 Øget værditilvækst (fx produktudvikling, slagteri) +200 mio. kr. Afsætningsplatform nationalt (+20 pct. salg) +200 beskæftigede Eksportfremstød Nordtyskland (+10 pct. salg) +10 producenter/iværksættere

Vildt 2020-25 Større/udvidet vildtslagteri + 25 mio. kr. Forædling - udskæringer og charcuteri-produkter + 25 beskæftigede Afsætningsplatform til restauranter og specialbutikker

Fødevareturisme Fødevareturisme 2020-25 10 pct. af de nuværende turister øger døgnforbruget med + 34 mio. kr. Herregårds- og gourmetturisme 25 pct. i 2020 + 34 beskæftigede Fødevare og -oplevelsesturisme 20 pct. af en øget turistmængde (+20 pct.) øger + 80 mio. kr. døgnforbruget med 25 pct. i 2025 + 80 beskæftigede

(Baseline 2016: 1,674 mio. overnatninger 800 kr./ døgn. Analyser: Fødevareturister bruger +25 pct. mere pr. døgn)

Festivaler og events Fordobling af besøgende på festivaler/events 2020 + 8 mio. kr. Fx Gastronomisk Folkemøde + 8 beskæftigede Fx Vildtfestival Tredobling af besøgende på festivaler/events i 2025 og øget døgnforbrug (50 pct. endagsgæster og 50 pct. med 1 + 36 mio.kr. overnatning) + 36 beskæftigede

(Baseline: 20.000 gæster, forbrug 200 kr./person Overnattende gæster 1000 kr./døgn) Industriel fødevareproduktion Større omlægning til økologi Fordobling af areal til 4,4 pct. i 2020 +220 mio. kr. Dog betydelige barrierer for en 10 pct. af fødevarefremstilling er økologisk i 2020 +100 beskæftigede indsats Tredobling af økologisk areal til 6,6 pct. i 2025 + 500 mio. kr. 20 pct. af fødevarefremstillingen er økologisk i 2025 + 200 beskæftigede

Innovation Nye afgrøder Ikke muligt at Produktudvikling og værditilvækst på råvarer vurdere Bioraffinering mm.

Akvakultur 2020-25 Etablering af flere havbrug +250 mio. kr. Etablering af lokalt slagteri +50 beskæftigede Etablering af produktion af sættefisk Lokal forarbejdning af havørred

11

Landbrugs- og fødevaresektoren på Lolland-Falster

Fødevaresektoren fylder betydeligt på Lolland-Falster, således er der i alt 1.240 firmaer med en omsætning på godt 7 mia. kr. og 2.241 fuldtidsårsværk (alle tal fra 2015).

Beskæftigelsen i fødevaresektoren udgør 8,2 pct. af beskæftigelsen på Lolland-Falster og 14,7 pct. af den samlede private beskæftigelse i området. Kortet til højre viser fødevareklyngens andel af beskæftigelsen i alle landets kommuner.

Medtages turismeområdet, så udgør fødevarer og turisme samlet set 10,3 pct. af beskæftigelsen og 18,3 pct. af den private beskæftigelse på Lolland-Falster.

Landbrugs- og fødevareproduktionen fordeler sig på:

• De primære fødevareerhverv – landbrug, fiskeri og gartneri – som rummer 935 firmaer med en omsætning på i alt ca. 3,2 mia. kr. og 929 fuldtidsansatte

• Fødevareforarbejdning, inkl. støtteerhverv, hvor der er 42 firmaer med 916 mio. kr. i omsætning og 514 fuldtidsansatte

• Serviceerhverv og handel, hvor der er 263 firmaer med 2,9 mia. kr. i omsætning og 798 fuldtidsansatte.

De primære erhverv fylder meget i fødevareproduktionen på Lolland-Falster og står for 45 pct. af omsætningen og 41 pct. af beskæftigelsen.

Serviceerhverv og handel fylder næstmest, mens fødevarefremstilling udgør 13 pct. af omsætningen og 23 pct. af beskæftigelsen.

12

Udviklingen i landbrugs- og fødevareproduktionen på Lolland-Falster

I det følgende er en oversigt over udviklingen i landbrugs- og fødevareproduktionen på Lolland-Falster sammenlignet med Region Sjælland og hele Danmark i perioden 2009-15.

Udviklingen for hele landbrugs- og fødevaresektoren viser, at antallet af firmaer samt beskæftigelsen falder, mens omsætningen vokser.

Udviklingen på Lolland-Falster er meget lig udviklingen i hele Danmark – og er især et udtryk for udviklingen i de primære erhverv.

Inden for de primære fødevareerhverv – landbrug, fiskeri, gartneri (inkl. skovbrug) – er antallet af firmaer reduceret markant og beskæftigelsen er også faldet. Udviklingen på Lolland-Falster følger den generelle strukturudvikling i primære erhverv, hvor enhederne (bedrifter, fiskefartøjer) bliver større, med færre medarbejdere og højere omsætning – og dermed øget produktivitet.

Det ses, at udviklingen i Region Sjælland adskiller sig negativt fra resten af landet og Lolland-Falster.

13

Inden for fremstilling og støtteerhverv er antallet af firmaer på Lolland Falster stort set uændret, hvilket følger resten af landet. Omsætningen er derimod øget med næsten 50 pct. siden 2009, hvilket er markant mere end i Region Sjælland og på landsplan. Også udviklingen i beskæftigelsen på Lolland- Falster som stort set er uændret, er langt mere positivt end i Region Sjælland og i hele landet, hvor der har været et markant fald.

Inden for fødevareserviceerhverv og -handel er udviklingen anderledes end i Region Sjælland.

Der er en mindre reduktion af firmaer på Lolland-Falster, mens beskæftigelsen er reduceret markant, hvilket står i kontrast til udviklingen i resten af Region Sjælland.

Omsætningen er øget på niveau med resten af landet.

Værdikæder

Fødevareproduktionen på Lolland-Falster kan beskrives i værdikæder, dvs. sammenhængende kæder af producenter, der tilfører værdi til råvaren/produktet. De er illustreret nedenfor.

På Lolland-Falster er der særlige styrkepositioner inden for:

• Gartnerier og frugtavl og produktion af most og læskedrikke

• Planteavl, herunder roer, frø og anden planteavl samt produktion af sukker, oparbejdning af frø samt fremstilling af gryn/mølleriprodukter

Derudover er det karakteristisk, at der er en relativ stor produktion af råvarer, men begrænset fremstilling og videreforædling i større skala. Dette er ikke ualmindeligt, da det har været en trend årtier, at fremstilling i storskala af fødevarer koncentreres på færre geografiske enheder.

14

Der sker dog forandringer i dette billede. Lokale producenter af råvarer og fødevarer er i høj grad begyndt at forædle og øge værdien af deres produkter, såvel på Lolland-Falster, som andre steder nationalt og internationalt.

Der bør således skelnes mellem, hvad der kan kaldes ’industriel fødevareproduktion’ og den håndværksprægede fødevareproduktion, som pt. benævnes ’lokale fødevarer’1. Lokale fødevarer behandles særskilt i næste kapitel.

1 Som i nogen grad er misvisende, da de fleste fødevarer produceres lokalt et eller andet sted.

15

Den industrielle fødevareproduktion

Den industrielle fødevareproduktion er produktion af råvarer og varer i stor skala, der især afsættes uden for området. Grænsen mellem industriel og håndværksmæssig fødevareproduktion er ikke skarp – flere producenter ligger i gråzonen og for vækstorienterede producenter er det ofte en nødvendighed at opskalere fra håndværksmæssig til industriel produktion.

Der er gennemført en interviewanalyse med en række producenter inden for den industrielle fødevareproduktion – med følgende opsummering af styrker, udfordringer og muligheder:

Styrker Den industrielle fødevareproduktion har følgende styrker: • Der er en generel styrkeposition på primærproduktion, især inden for planteavl, herunder roer samt frø- og frugtavl samt lokal sukkerproduktion og oparbejdning af frø • Jorden er dyrkningssikker og med god bonitet, der er meget sol – og det nævnes af flere som en god forudsætning også for at prøve nye afgrødetyper • Der er tale om specialiserede og kompetente primærproducenter og tilknyttede rådgivnings- og servicevirksomheder understøtter denne kompetence • Der er gode udvidelsesmuligheder for så vidt angår afprøvning af nye afgrøder, produktioner etc.

Udfordringer Men også en række udfordringer: • Roer og sukkerproduktion er karakteriseret ved faldende markedspriser og dermed afregningspriser til producenterne som følge af deregulering af markedsbetingelserne og kan føre til en reduceret aktivitet • Forarbejdning af fødevarer er – bortset fra enkelte fyrtårne – relativt begrænset og betyder, at værditilvæksten falder uden for området • Lolland-Falster halter bagefter på økologisk omlægning • Flere nævner udfordringer med generationsskifte og det understøttes af at gennemsnitsalderen for landmænd er højere på Lolland-Falster end i resten af landet • Det lokale uddannelsesmiljø på landbrugsområdet er truet • En generel dårlig omtale af landbruget gør det vanskeligt at tiltrække medarbejdere • Regulering og tilladelser kan hæmme vækst.

Muligheder Der findes fortsat udviklingsmuligheder for den industrielle fødevareproduktion:

1. Øget værditilvækst for den industrielle fødevareproduktion

Et andet område, som rummer udviklingspotentialer er øget værditilvækst på råvarer og produkter. Det forudsætter ofte innovation og fornyelse af produkter og teknologi - forhold, som den enkelte producent arbejder med.

16

Dog kan der peges på temaer, hvor en indsats kan skubbe til, at flere deler risiko og dermed tør innovere, som ikke nødvendigvis sker, hvis den enkelte aktør selv skal bære hele risikoen.

Det gælder temaer som:

• Forædling af lokale råvarer på nye måder, eksempelvis inden for bioraffinering og fermentering af grøn biomasse, herunder oparbejdelse og udnyttelse af fibre fra fx restprodukter fra frugt, roer etc. Der pågår en national indsats på området i regi af innovationsplatformene BIOVALUE SPIR og INBIOM, som der med fordel kunne skabes samarbejde med. Desuden er der netop åbnet et pilotanlæg til bioraffinering på Teknologisk Institut i Taastrup. Derudover knytter forædling af råvarer og produkter sig til de mindre producenter, se herom i næste afsnit.

• Nye proteinafgrøder med højere dækningsbidrag, eksempelvis quinoa og bælgplanter, hvor afgrøderne rummer et større afkast pr. ha. og mulighed for at opbygge en fælles forædling. En indsats kunne rette sig mod i første omgang at knytte an til relevant forskning på området på AU og KU (fx projektet protein2food) samt gennemføre flere eksperimenter med proteinafgrøder og arbejde for at blive Danmarks eksperimentarium herfor.

• Tiltrække og skabe samspil og partnerskaber med små, innovative fødevareproducenter og iværksættere, eksempelvis ved at gøre det særligt attraktivt at starte som landmand eller fødevareproducent på Lolland-Falster - men også fokus på udviklingssamarbejde mellem nuværende mindre og større producenter, herunder muligheder for at flere primærproducenter går ind i forædling/forarbejdning.

• Skabe adgang til viden og erfaring om forædling og innovation, eksempelvis ved styrkede relationer til relevante videns- og uddannelsesmiljøer som fx SEGES, KU, AAU samt deltagelse i udviklings- og demonstrationsprojekter, eksempelvis GUDP-projekter inden for big-data i værdikæden, udnyttelse/bioraffinering af fibre, akvakultur etc.

En indsats knytter sig især til at samle aktørerne og sætte fokus på udvalgte temaer med potentiale samt skabe bedre rammer for at aktørerne kan innovere, såsom adgang til viden, netværk og forsøgsprojekter. Det handler i vid udstrækning om at koble området og relevante producenter op på et udviklingssamarbejde med relevante forskningsprojekter, GTS-institutter og innovationsnetværk.

Effektvurdering er ikke mulig at foretage på baggrund af ovenstående.

17

2. Større omlægning til økologi

Der knytter sig markedsmuligheder til økologisk fødevareproduktion.

Det økologiske fødevaremarked boomer, såvel i Danmark som internationalt. Salget af økologiske fødevarer i detailhandlen i DK var 8 pct. i 2015 – ca. 7 mia. kr. og forventet vækst fremover. Foodservice sælger for ca. 1,3 mia.kr. i DK.

Den danske eksport er på op mod 2 mia. kr., hvor Tyskland og Sverige er de vigtigste markeder. Eksporten af økologiske fødevarer rummer et betydeligt potentiale, da markederne stort set alle steder viser høj vækst

Forbrugerne forbinder økologiske fødevareprodukter med miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed og kvalitet (se figur til højre, som er en undersøgelse af danske forbrugeres motiver for at købe økologiske fødevarer).

Der er en generel, international markedstrend i retning af, at forbrugerne opfatter økologiske produkter som uden sprøjterester og med færre tilsætningsstoffer og dermed sundere. Kilde: Landbrug & Fødevarer (2015)

I Danmark er 8 pct. af det danske landbrugsareal økologisk (med ‘planlagt’ vækst til 11 pct.). Områder med den højeste økologiandel er i Vest- og Sønderjylland, dele af Nordjylland og Nordsjælland - hvor der samtidig er flest husdyr/mælkebedrifter.

Fyn, Midt- og Sydsjælland samt Lolland-Falster har omlagt mindst – men er dog i vækst.

Således er økologiandelen i Guldborgsund og Lolland Kommuner på henholdsvis 1,3 pct. og 1,9 pct. Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (2016)

18

Økologisk Samlet Ikke Under Økologiandel areal landbrugsareal påbegyndt omlægning Økologisk I alt Økologiandel inkl. planlagt Lolland 68.892 1 96 1320 1416 1,9% 2,1% Guldborgsun 63.156 336 420 791 1.548 1,3% 2,5% Vest/Sydsjæl 431.979 1.108 2.827 12.682 16.617 2,9% 3,8% Bornholm 34.564 32 170 1.257 1.458 3,6% 4,2% Danmark 2000000 11141 43681 161972 216794 8,1% 10,8% Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (2016) Efter omlægning ti økologisk drift viser analyser2 en merværdi for primærproducenten på mellem 20-50 pct. (afhængig af råvare/afgrøde), men også et lavere udbytte og større omkostninger - samlet set er det dokumenteret, at der generelt er et højere dækningsbidrag ved økologisk produktion for de fleste råvarekategorier.

Dertil kommer potentialet for øget værditilvækst på forædling af økologiske råvarer. Som ved konventionel produktion er den potentielle værdi i høj grad betinget af, hvor stor en andel af værditilvæksten der falder lokalt.

Det er vigtigt at understrege at omlægning til økologi drives af den enkelte bedrifts kalkuler og overvejelser - og af økonomiske incitamenter, som eksempelvis tilskud til dyrkning af økologiske roer. Det skal en indsats for større omlægning til økologi tage højde for.

Udfordringerne knytter sig til:

• Omlægningsperioden kan være vanskelig – især hvis større arealer omlægges – nedgang i udbytte på 10-30%, behov for mekanisk rensning etc.

• Begrænset husdyrproduktion gør det dyrere og vanskeligere at omlægge pga. mangel på økologisk husdyrgødning

• Ingen forretningsmodel der tilgodeser flere aktører i værdikæden – hvem tager risikoen og hvem får gevinsten – hvilket kan være en hæmsko for forædling/forarbejdning af økologiske råvarer

• Mangel på (økologisk) slagtekapacitet i området (er en forudsætning) begrænser omlægning af husdyrproduktion eller fjerner dele af værditilvæksten fra lokalområdet.

2 Landbrug & Fødevarer (2016)

19

3. Akvakultur og tilknyttet forarbejdning af fisk Der er åbnet op for en udvidelse af havbaseret akvakulturproduktion i danske farvande mod samtidig etablering af kompensationsforanstaltninger til optagelse af kvælstof og fosfor (f.eks. muslingeopdræt). Det giver Lolland-Falster mulighed for at udvide produktionen i de omkringliggende farvande.

Potentialet knytter sig især til udvidelse af havørredproduktion, hvor der allerede er en producent som ønsker at udvide produktionen:

• Udvidelse af produktion til havs ved etablering af flere havbrug: o Op til 3.500 tons fisk kan produceres i nyt havbrug o Skabelse af 10 nye arbejdspladser o Afledte effekter for skibsservice, proviantering etc. o Indfasningsperiode over 2-3 år o Forudsætter afklaring af hvordan kompenserende virkemidler i praksis implementeres.

• Lokalt slagteri til slagtning af fisk: o Giver mening hvis havbrug kan etableres o Beliggenhed på/meget nær havn så transport undgås/minimeres o 4 faste medarbejdere o 65 sæson medarbejdere (3 mdr. årligt) o Support til rekruttering af medarbejdere.

• Lokal produktion af sættefisk (små fisk til udsætning): o Op mod 1.000 tons sættefisk o Skabelse af 4 nye arbejdspladser o Forudsætter adgang til fersk/friskvand i store mængder (ikke kommunalt vand), fx via en boringstilladelse.

Derudover er der et potentiale knyttet til at forædle havørred/laks lokalt:

• Etablering af lokal forarbejdning af havørred o Filetering, røgning, skæring etc. o Skabelse af op mod 10 nye arbejdspladser o Det vil være en fordel, såfremt der i ovenstående udvidelse kan produceres økologisk havørred mhp. differentiering og værditilvækst af de endelige produkter.

Det samlede potentiale og effekt af en fuld indfasning kan antages at være i størrelsesordenen 40-50 årsværk.

Derudover kan der være et potentiale forbundet med større udnyttelse af underudnyttede og invasive arter som muslinger, kutling, snegle, tang mm., hvor der allerede pågår forsøgsprojekter. Udfordringerne knytter sig især til kommercialisering og forretningsudvikling.

20

Lokale fødevarer

Det er en trend, at forbrugere – på tværs af markeder – søger mod lokale fødevarer med autentiske værdier. Produkter med identitet fra en bestemt egn, region eller nation og baseret på råvarer med en historie og en håndværkspræget forarbejdning er i vækst.

Der er ingen fast definition på, hvad ’lokale og autentiske’ produkter er. Undersøgelser3 viser, at danske forbrugere forbinder lokale varer med faktorer som kvalitet, kort transporttid/afstand mellem dyrkning/produktionssted og salgssted, friskhed, produceret i forbrugerens nærområde, tillid mm. (se figur).

Derudover ses en tendens til, at nationale og globale brands tager ’autentisk’ og til dels ’lokalt’ til sig og indarbejder råvarer, historier mm. i produkter og sælger dem globalt. Et eksempel er Guinness´ afrikanske øl med lokale råvarer som ingefær, citrongræs og chili og med motiver fra en nigeriansk graffiti-kunstner på etiketten. Det betyder, at varer produceret på Lolland-Falster godt kan bevare sin autencitet og lokale profil, selvom det sælges uden for lokalområdet og danske grænser (fx Frederiksdal Kirsebærvin). Internationale trendanalyser4 påpeger, at det bliver stadig vigtigere fremover at relatere produktet til tradition og en troværdig historie – fx ved at anvende originale råvarer (’ølandsmel’) for at opnå forbrugernes

3 Madindeks (2016): 4 Nielsen (2016)

21 tillid. Det gælder ikke mindst hvis produkterne skal sælges uden for lokalområdet og skabe tillid til forbrugere som ikke har forhåndskendskab til produktet eller området.

Lokale fødevareproducenter på Lolland-Falster

Overblik over producenter Der er ca. 60 producenter med en samlet produktportefølje på flere hundrede produkter.

Nedenfor er vist en oversigt over identificerede producenter. Bemærk, at der kan være producenter som ikke er fundet i forbindelse med undersøgelsen.

Der er flest producenter omkring: • Frugt • Most • Vin/cider • Grønt • Kød

Hvad fremstår svagt eller ‘mangler’ (med potentiale for øje): • Slagteri / kødforarbejdning, herunder vildt & charcuteri • Mosteri og anden forædlet frugt i større skala • Bageri/brødproduktion • Isproduktion i større skala

22

• Fisk/akvakultur (forarbejdning)

Der er flere fyrtårne i landskabet af lokale producenter, som har udviklet unikke produkter og har opbygget et renommé, der rækker udover lokalområdet og er kendt herfor. De er samtidig kendetegnet ved at have investeret betydeligt i udvikling og markedsføring og har en erfaring og kompetence relateret hertil: • Frederiksdal Kirsebærvin • Knuthenlund • Krenkerup Bryggeri

Omsætning og beskæftigelse Baseret på en spørgeskemaundersøgelse og interviews kan den samlede beskæftigelse opgøres til på ca. 160 personer og omsætningen til ca. 164 mio. kr. for de 60 virksomheder, dvs. et gnst. på 2,7 medarbejdere pr. virksomhed (inkl. ejer) og en omsætning på ca. 1,2 mio. kr. / virksomhed.

Der er dog stor spredning – således er der en stor gruppe af helt små virksomheder med kun ejeren/ejerne og en relativ lille omsætning, og en gruppe af lidt større virksomheder med en håndfuld medarbejdere og en omsætning på 5-10 mio. kr.

Afsætning De lokale producenter afsætter til mange forskellige afsætningskanaler5. Gårdbutikker og grossister fylder mest, men også detailhandel i og uden for området samt lokale hoteller, restauranter og institutioner er vigtige.

Hvor afsættes fødevareprodukterne? 0% 5% 10% 15% 20%

Gårdbutik (egen eller andres) Lokal detailhandel (på Lolland-Falster) Detailhandel uden for Lolland-Falster Lokale hoteller, restauranter, institutioner… Hoteller, restauranter, institutioner uden… Grossister Online/webshops Markeder Andet

5 Baseret på producenternes egen ca. opgørelse af omsætning på forskellige afsætningskanaler.

23

Forventninger til fremtiden Der er spurgt ind til virksomhedernes forventninger til fremtiden såvel i interviews som spørgeskema. Der tegner sig et ret forskelligartet billede.

Omsætning:

• Godt 60 pct. af virksomhederne forventer samme eller mindre omsætning i 2017 ift. 2016, mens 25 pct. forventer en øget omsætning i 2017, som er 20-50 pct. højere

• I 2018-19 forventer mere end 60 pct. af virksomhederne at øge omsætningen. Halvdelen af virksomhederne forventer en omsætningsvækst på mellem 20-100 pct.

Beskæftigelse:

• Godt 80 pct. af virksomhederne forventer ikke at ansætte flere medarbejdere i 2017, hvilket dog betyder at 20 pct. forventer at gøre det

• I 2018-19 forventer mellem 50-60 pct. at virksomhederne at ansætte mellem 1-10 flere medarbejdere end nu.

Antages ovenstående forventninger at gælde alle ca. 60 virksomheder, så tegner der sig et billede af et potentiale i størrelsen: • + 50 mio. kr. i omsætning til ca. 214 mio. kr. i 2019 • + 50 medarbejdere til ca. 210 medarbejdere i 2019

Det bemærkes, at virksomhederne stort set kan deles i to grupper af ca samme størrelse; en gruppe med ønsker og forventninger om vækst, og en gruppe der ikke har vækstambitioner. Sidstnævnte kan skyldes flere faktorer – det er mere en livsstil, generationsskifte, kapital/risiko etc. Potentialet knytter sig derfor islr til den gruppe af gruppe virksomheder, som har et ønske og forventning om vækst, samt naturligvis at få flere til at flytte til/starte fødevarevirksomhed i området.

24

Virksomhederne er ligeledes spurgt ind til om forskellige tiltag kan understøtte udviklingen af virksomheden6. Det er først og fremmest markedsføring, der anses som mest interessant, men også et fælles mærke og fælles afsætning i Nordtyskland vurderes som interessant.

Ovenstående underbygges af interviews og kan danne grundlag for en fremtidig indsats.

Hvilke udfordringer står virksomhederne overfor?

Der er identificeret en række udfordringer for de lokale fødevarevirksomheder:

• Øget salg og markedsadgang, mange producenter har kun lokale eller få nationale kunder – det kræver ressourcer og kompetencer at øge salget.

• Kompetencebehov og professionalisering vedr. salg, markedsføring, digitalisering, sociale medier mm.

• Forædling og værditilvækst på varer, da salg af (kun) råvarer presses på prisen, det gælder også økologiske varianter (fx frugt).

6 De foreslåede tiltag der er spurgt ind til i spørgeskemaundersøgelsen er udpeget via interviews inden – så alle er principielt interessante.

25

• Logistik og distribution: Grossistled, logistik og transport passer ikke til småpartier/producenter, og er en betydelig omkostning for mange små producenter, hvis de skal distribuere til få, nye kunder. Der er behov for at nedbringe omkostningerne til distribution, hvis afsætningen skal øges.

• Bevare kvalitet og autencitet ved opskalering, herunder dokumentere autencitet. Det er forhold som de fleste vækstorienterede, mindre producenter oplever.

• Omkostninger for enkeltvirksomheder er ofte høje ift. fx værditilvækst, salg, markedsføring, logistik.

• Kapital og generationsskifte er en udfordring hos flere producenter.

• Desuden er der identificeret adgangsbarrierer for nye iværksættere: Høje jordpriser, dyrt generationsskifte og ‘klassiske’ iværksætterbarrierer som kapital, markedsadgang mm.

Alle udfordringer gælder ikke i samme omfang for alle virksomheder.

Der fundet forskelle mellem virksomhederne – nogle er ’professionelle’, andre mere håndværksprægede, mens nogle nærmest er projektbaserede og i visse tilfælde på grænsen til hobbyvirksomheder.

Værditilvækst på lokale råvarer og produkter

Der er et potentiale for at øge værdien af lokale råvarer fra Lolland-Falster, især inden for special- og nicheprodukter i mindre skala. Flere producenter er gået forrest og har vist, hvor meget der kan skabes ud af lokale råvarer.

Værdi er hvad kunden i sidste ende vil betale for produktet – desto mere værdi det skaber for kunden desto større betalingsvillighed. Det kan skabes af mange forskellige faktorer som fx råvarens kvalitet og bearbejdning, evt. videreforædling, produktets endelige kvalitet, oplevelse og historie, dokumentation og holdbarhed, forpakning og leverance. Hvilket præcist mix af faktorer afhænger af produkttype - er det kød til charcuteri eller vaskede kartofler - og kundetype - er det en michelin-restaurant, et storkøkken eller en privat forbruger.

Det er en tommelfingerregel at forædling og/eller salg direkte til slutkunde indeholder den største værditilvækst. Producenten af æbler opnår en større værditilvækst ved at sælge most eller cider direkte til forbrugeren sammenlignet med at sælge uforarbejdede æbler til en detailkæde.

26

Bemærk, at der i nogle tilfælde kan være en stor værditilvækst forbundet med at bevare en meget høj råvarekvalitet og bringe dem direkte til slutkunden – eksempelvis en dagfanget, blank kulmule af høj kvalitet fra Hvide Sande, som sælges til restauranter i Spanien - her ligger værditilvæksten i at bevare høj råvarekvalitet, have en god kundekontakt og kort tid til marked.

De typiske udfordringer mange mindre producenter på Lolland-Falster står med er:

• Enten forædler de ikke selv råvaren, da det kræver anden forarbejdning end de selv kan (fx kød)

• Eller de har langt flere råvarer end hvad der umiddelbart er behov for til egne forædlede produkter (fx æbler og egen most).

I visse tilfælde sker der forædling (og direkte salg) lokalt, men i mange tilfælde sælges råvarer ud af området til forædling andetsteds, hvorved værdien ikke bliver i området. Derved går området glip af et væsentligt potentiale.

Der vurderes at være potentialer med at øge værdien af råvarer lokalt inden for bl.a. følgende områder (bemærk listen er ikke udtømmende):

Kød • Fritgående grise (og kalve/kvæg), herunder økologiske husdyr med lokal slagtning, udskæring og direkte salg til restauranter og detailkæder, hvor flere pt. søger partnere/kvalitetsleverandører. Fokus kan være både på gamle danske racer (fx Gl Dansk Landrace / Sortbroget) og Uldgrise til restauranter og charcuteri samt de mere gængse racer som Yorkshire og Duroc til detailkæder

• Fjerkræ i høj kvalitet, herunder økologisk eller fritgående, hvor der pt. er en leverandør, men der mangler slagtekapacitet lokalt, som kunne give grobund for værditilvækst i forbindelse med udskæringer mm. – og der vurderes at være potentiale for større produktion

• Vildt, som er en lokal ressource der allerede forarbejdes i småskala. Her ligger potentialet i en professionalisering samt konceptudvikling af produkter, historie, afsætning af både fugle- og hjortevildt til især restauranter, se særskilt afsnit nedenfor. Det kan desuden blive spydspidsprodukter, der kan styrke fortællingen om herregårde og gourmetturisme

• Charcuteri baseret på ovenstående råvarer er den ypperste værditilvækst der kan tilføres kød. Det kræver kompetence og tålmodighed, men er i vækst og rummer et potentiale for flere lokale nicheproducenter og kan udvikles i forbindelse med et vildtkoncept.

Frugt og grønt

• Opskalering af produktion af most, herunder større mosteri lokalt. Det er en kernekompetence og der vurderes at være endnu større potentiale i såvel skaleret produktion som nye specialprodukter

27

• Cider, frugtvin, eddiker mm. hvor der allerede er spydspidsprodukter, vurderes at rumme yderligere potentiale

• Fermenterede produkter, såsom klassiske syltede/fermenterede grøntsager, men også produkter som kombucha (fermenteret te) og kimchi-lignende produkter (saltede, fermenterede grøntsager oprindelig asiatisk) oplever stor interesse blandt mange forbrugere pga. de sundhedsmæssige egenskaber

• Nye udnyttelser af lokale råvarer fra frugt og grønt til eksempelvis til convenience produkter, proteintilskud, babymad, snacks etc., se eksempler nedenfor.

Mejeri/isprodukter

• Isproduktion i større skala, men stadig håndværksproduktion, se fx Skee Is og Is fra Skarø, som bl.a. har succes med at fremstille specialprodukter til flyselskaber, småtspisende mm.

• Der er muligvis et potentiale i specialoste på komælk, der etableres pt. flere mikromejerier rundt om i Danmark, herunder evt. godkendelse til produktion af råmælksost.

Fisk/akvakultur • Især akvakultur/havbrug, se tidligere afsnit.

Ovenstående er udvalgte eksempler hvor der er potentialer for at øge værdien af lokale råvarer.

Kan vildt skabe mere lokal værditilvækst? Lolland-Falster er rigt på vildt, der nedlægges i større mængder i jagtsæsonen hvert år, især på herregårde og godser. Det vurderes at være en – relativt – underudnyttet ressourcer flere steder. Nok bliver vildtet udnyttet, men der vurderes at være potentiale for højere værditilvækst. Det gælder både fuglevildt som fasaner, gæs og ænder samt dåvildt, råvildt og harer. Dertil kommer, at der kan være et potentiale i opdrættet kron- og dåvildt.

28

Der er potentiale for værditilvækst inden for:

• Gastronomi/restauranter, herunder særlige kvaliteter og udskæringer og charcuterivarer

• Specialbutikker og detailkæder, både udskæringer, convenience produkter og charcuterivarer som røgede og saltede produkter som røgede dyrekøller, røgede gåse-, ande- og fasanbryster, vildtpølser, patéer og postejer mm.

• Gourmetturisme, herunder jagt samt kurser/events i forbindelse med slagtning, udskæring, fremstilling af charcuterivarer mm.

Nedenfor er det samlede vildtudbytte for sæsonen 2015-16 opgjort og der er foretaget estimater af det samlede værdimæssige potentiale, for henholdsvis engros og restaurant/detail.

Vildtudbytte 2015-16 i Lolland og Guldborgsund kommuner Vildt Antal Ca. kg Estimeret værdi (kr.) Hårvildt - Dådyr 698 40 - Rådyr 2.836 15 - Hare, kanin 4.326 4 Fuglevildt 127.295

Estimeret pris engros: Kr. pr kg/stk. Hårvildt 50 4.388.200 Fuglevildt 20 2.545.900 Subtotal 6.934.100

Estimeret pris detail: Fordeling Kr. pr kg/stk. Hårvildt/charcuteri restauranter 50% 500 21.941.000 Hårvildt detail 25% 150 3.291.150 Charcuteri, detail 25% 250 5.485.250 Fuglevildt, restaurant 75% 200 19.094.250 Fuglevildt, detail 25% 40 3.818.850 Total 53.630.500 Kilde: DCE, Aarhus Universitet for Naturstyrelsen, 2017 og egne beregninger.

Bemærk, at det meste vildt allerede nu udnyttes og at det vil være vanskeligt at udnytte potentialet fuldt ud - så det ekstra potentiale ligger et sted herimellem. Et forsigtigt skøn er at den lokale omsætning af vildt pt. udgør ca. 6 mio. kr., da det skønnes at langt hovedparten sælges engros og at en del af dette sælges billigere end opgjort i tabellen, da især fasaner fra større fasanjagter typisk afregnes til mindre end 20 kr./stk. Dertil kommer at en del af det nedlagte vildt sandsynligvis ikke kan udnyttes yderligere, da det allerede anvendes af jægerne selv.

29

Det ekstra potentiale for vildt skønnes derfor at være i størrelsesordenen +25 mio. kr. Dertil kommer hjorteopdræt, gourmetturisme/oplevelser, hvor vildt indgår, ligesom der kan være et mindre potentiale i at leje flere jagter ud som dagjagter samt trofæ- og oplevelsesjagter.

Det er afgørende for at potentialet kan udnyttes lokalt, at der sker en lokal forædling af produkter og et lokalt forbrug af produkter og oplevelser, således at det ikke kun er råvarer der sælges ud af Lolland-Falster til forarbejdning andetsteds.

Udnyttelse af potentialet forudsætter koncept- og produktudvikling, fx med herregård(e), lokalt slagteri og røgeri og afsætningskanaler, herunder både lokale restauranter samt restauranter og detail uden for området.

Potentialet er måske ikke umiddelbart stort, men til gengæld vurderes der at være en betydelig identitet og brandingværdi forbundet med at udnytte vildt til højkvalitetsprodukter fra området. Det passer smukt ind i områdets historie, identitet samt landskabs- og bygningsarkitektur.

Udfordringer

Udfordringerne i forbindelse med at øge værditilvæksten på lokale råvarer og produkter knytter sig til flere faktorer. Der vurderes at være behov for:

• Forretningsudvikling og risikovilje, herunder Fælleskøkkenet er et industrikøkken, der producerer entreprenante personer med kompetencer og måltider til ældre og hospitalspatienter. erfaringer relateret til at se mulighederne fra både

produkt- og markedsperspektiv og med netværk Fælleskøkkenet eksperimentere med at anvende til rette aftagere lokale råvarer og produkter og kan potentielt understøtte udvikling og værditilvækst af lokale • Risikovillig kapital til tidlig produkt- og fødevarer og -producenter på flere områder: konceptudvikling vurderes at være en barriere. Derefter vurderes der at være kapital i markedet • Øge anvendelsen af lokale fødevarer til at understøtte videre kommercialisering • Etablere udviklingssamarbejder med lokale leverandører til Fælleskøkkenet om udvikling af produkter der passer til Fælleskøkkenets og • Professionalisering af produktudvikling, herunder brugernes behov (og dermed potentielt til adgang til faciliterer til udvikling, test, andre storkøkkener) småproduktion samt rådgivning og matchmaking • Stille udviklings- og testfaciliteter til rådighed for lokale producenter, som ikke nødvendigvis • Mere inspiration og viden udefra til, hvilke nye er leverandører produkter og markedsmuligheder der er for lokale • Være samarbejdspartner og sparringspartner råvarer. i produktudvikling, produktion og hygiejne • Understøtte distribution af lokale fødevarer

30

Styrket afsætning af lokale fødevarer

En af de største udfordringer for de lokale fødevarevirksomheder er at øge salget af deres produkter.

Virksomhederne peger selv på en vifte af afsætningskanaler i deres forventninger, se figuren.

Der er potentialer i at afsætte yderligere produkter på en bred vifte af afsætningskanaler samt i Nordtyskland.

Danske afsætningskanaler Potentialet for at afsætte flere produkter er tilstede. Der opstår flere og nye afsætningskanaler for lokale varer – nogle af de vigtigste trends:

• Antallet af gårdbutikker er næsten fordoblet fra 2007 til 2013 til ca. 2.300 og der opstår butikker med speciale i lokale varer

• Et stigende antal lokalt producerede varer sælges i detailkæderne – Coop har nu mere end 700 varer7 • Handelshuse og kæder søger vertikal integration og begynder at etablere partnerskaber med mindre producenter, fx Coop og Løgismose, ligesom Reitangruppen (Rema 1000) har købt sig ind i Gram Slot som ’lokal producent’, der er ledende på dyrkning og produktion af økologiske varer. Nemlig.com etablerer samarbejde med ’gårdbutikker’ (deres navn for lokale producenter) og forventer at udvide salget væsentligt i de kommende år

• Der er opstået en kultur omkring farmers markeder med lokale produkter i mange byer, ligesom festivaler mm. i stigende grad fokuserer på måltider og to-go produkter baseret på lokale varer

• Måltidskasser begynder at fokusere på lokale varer, ligesom en række webshops, hvor varer enten bringes til døren eller afhentes på bestemte steder samt B2B (fx www.nemlig.com, www.madsamling,dk og www.fooducer.dk).

7 Coop (2016): ”Danskernes madvaner”.

31

Nedenfor er listet de vigtigste afsætningskanaler for lokale fødevarer og deres relevans for LF-virksomheder.

Salgskanaler Præferencer for lokale, autentiske produkter Vurdering af relevans og Fysiske potentiale for lokale fødevareproducenter på LF

Detailkæder: Coop: Strategisk satsning, har ca. 800 lokale varer. Relevant, betydeligt potentiale for Coop, Dansk Også selvstændige butikker satser lokalt, mellemstore producenter samt Supermarked (DS) http://www.cooplokalevarer.dk/ evt. fælles platform ift. større dele Reitan, SuperGros DS: Lokale varer ikke specifikt i fokus, indirekte via af butiksnettet – partnerskaber Løgismose med en kæde? Reitan: Selvstændige købmænd; købt sig ind i Gram Slot Lokale partnerskaber, se fx hvad Dagrofa: Stor andel af egne købmænd der afgør man gør i Tønder sortiment, herunder lokalt (som der satses på); tænker lokale købmænd sammen med lokalsamfund og producenter (SPAR)

Handelshuse: Fx Kan bære lokale produkter ud via detail i enten DK Relevant, potentiale for Uhrenholdt, (som fx Løgismose) eller internationalt (som mellemstore producenter samt Løgismose Uhrenholdt) evt. fælles platform – krav til volumen, leveringssikkerhed, kvalitet/certificering etc.

Grossister: Fx Hørkram: Koncept for lokale, økologiske varer Relevant, noget potentiale. Dansk Cater (AB AB Catering: Driver ‘Fødevarer Lokalt’, et koncept for Udfordring ift. omkostninger og Catering, BC salg og distribution af lokale varer på Sjælland til leveringskrav. Måske potentiale i Catering, Inco), institutioner, catering mm. AB Catering-lign koncept på LF med Hørkram BC Catering: Påtænker lokalt koncept på LF BC Catering

Specialbutikker Mange – i København og større byer – har fokus på Relevant, evt. gå flere sammen, gå (specialfødevarer, specialvarer, herunder lokale og autentiske varer efter kæder af specialbutikker markeder og gavebutikker)

HORESTA Restauranter og hoteller – København og regionale Relevant, der bør især satses byer/turisme-lokationer. lokalt/regionalt

Større I vækst – er i sagens natur lokalt/autentisk Relevant, gå sammen om at dele gårdbutikker, Festivaler er i vækst og kan være en udstillingsvindue omkostninger og øge udbud - evt. farmers markeder, / markedsføring butikskoncept for lokale varer fra events, festivaler Lolland Falster, i større byer og på festivaler, fødevareevents

32

Salgskanaler Præferencer for lokale, autentiske produkter Vurdering af relevans og Online potentiale for lokale fødevareproducenter på LF

Nemlig.com Online fødevareshop med fuldt sortiment, leveret til Delvist relevant, potentiale for døren mellemstore producenter og måske en gruppe af psmå roducenter

Måltidskasser: Fx Råvare- og måltidskasser købt online og leveret til Delvist relevant, begrænset Aarstiderne, døren – kan indeholde lokale varer – krav til volumen potentiale. Måske potentiale en LF Skagen Food og leverancesikkerhed ‘regionale-fødevarekasse til sommerhusområderne

Madsamling.dk Webplatform og lokalt netværk for køb/salg af lokale Relevant, potentiale for fødevarer lokalt, drives af en lokal vært små/mindre producenter. Omkostning til distribution kan deles mellem producenter (skiftes til at levere)

Landmad Fysiske butikker (franchise) og websalg af lokale varer, Relevant, potentiale for 60% landmads eget mærke og 40% lokale mellemstore producenter. Måske producenters eget mærke svært at komme ind med eget mærke

Smag Landsdækkende webshop etableret af Smagen af Relevant, begrænset potentiale: Danmark.com Danmark for lokale varer, der distribueres Omkostningstung logistik

Fooducer B2B-online markedsplads for fødevareproducenter Relevant ift. afsætning B2B der ønsker at sælge engros

En række Som koncept kan det være relevant, se eksempelvis Relevant som koncept, men lokale/regionale Det Fynske Spisekammer. Dog tungt at etablere og distributionsproblemet skal løses webshops drive web-platform, og mange udbydere i markedet

Der er stor forskel på afsætningskanalerne i forhold til volumener, pris, krav og forudsætninger for at komme ind. Nogle virksomheder producerer med nok volumen og har en organisation og dokumentation, der gør at de kan levere til større detailkæder, mens mindre producenter med små volumener og håndværksprodukter vil egne sig bedre til foodservice, restauranter, specialforretninger og websalg. Det er derfor ikke muligt at komme med anbefalinger til, hvilke afsætningskanaler den enkelte virksomhed med fordel kan fokusere på.

33

Interviews med udvalgte afsætningskanaler peger på især fire forudsætninger, der skal være opfyldt for at levere samt hvilke udfordringer det – efter deres erfaring - giver mindre, lokale producenter:

• Professionalisering. At blive leverandør til de større kæder kræver professionalisering og investeringer i digitalisering, fødevarekontrol, stregkoder, dokumenteret holdbarhed, ordentlige emballager etc. – det er ofte en stor barriere for de små virksomheder. Det betyder, at der er behov for en ’professionalisering’ af mange producenter på LF i forhold til at levere til større kæder.

• Logistik. Alle aftagere kræver at få frit leveret og en palle koster det samme uanset hvor meget der er på, desuden er det afgørende, at varerne leveres ét sted, ellers bliver logistik alt for dyrt. Logistik er en af de vigtigste udfordringer at få løst for LF producenterne, evt. ved etablering af et fælles pakke/lager/distributionscenter.

• Samarbejde/partnerskab. Kæderne vil helst have så få leverandører som muligt, så desto flere der kan samarbejde og levere samlet desto bedre. Samarbejder og endda partnerskaber efterspørges, så der kan udvikles produkter og koncepter over tid, herunder gerne med en gruppe af producenter, som kan løfte markedsføring og volumen.

• Identitet/platform. Det er vigtigt at have et godt navn – for området, producenten, produktet – som understøtter salget da der er tungt at trække markedsføring. Bornholm fremhæves da analyser viser, at 600.000 danskere har været på Bornholm og forbinder det med kvalitet, sommer og sol, som understøtter markedsføring af bornholmske produkter. Det nævnes eksplicit, at Lolland-Falster har et dårligt navn sammenlignet hermed og at der bør opbygges en anden identitet/platform.

Afsætningsmuligheder i Tyskland

Kun en mindre del af de lokale virksomheder har eksport, men har dog forventninger om det, som tidligere vist.

Der er potentiale i eksport, da der er stor interesse blandt flere nærmarkeder for danske fødevarer af høj kvalitet.

Lolland-Falsters beliggenhed tæt på Tyskland og den store interesse for lokale fødevarer i Nordtyskland gør, at undersøgelsen har sat fokus på dette marked8.

Området Nordtyskland, dels Hamburg-området som med 5 mio. mennesker udgør et stort nærmarked og dels Schlesvig-Holstein med en større præference for danske produkter end andre steder.

8 GEMBA har i samarbejde med det danske konsulat i Hamburg udarbejdet en markedsundersøgelse, som kan rekvireres hos Business LF.

34

Økologi Økologi spiller en stigende rolle på det tyske dagligvaremarked, og står for godt 5 pct. af omsætningen og steg med 10 pct. fra 2015 til 2016.

Der er mange specialiserede butikker og supermarkeder, der kun sælger økologiske varer – som står for 30 pct. af det økologiske salg i Tyskland.

Regionale produkter Fokus på ’regionale’ produkter (ikke lokale). Der er ikke en fast definition, men forbrugerne forbinder ’regional’ med produkter, der er produceret inden for 50-100 km. fra salgsstedet. Dog kan også varer uden for kalde sig selv regionale og opnå de tyske forbrugeres tillid, om end det er mere vanskeligt.

Der er en stor og voksende interesse for ’regionale’ produkter i Tyskland og Nordtyskland; Over 70 pct. af den tyske befolkning køber regelmæssigt regionale produkter flere gange om måneden, og næsten 50 pct. ugentligt.

Der er en række initiativer til fremme af definitionen og salget af regionale produkter. Eksempelvis ’Regionalfenster’, som er et samarbejde mellem detailkæder og regionale producentsammenslutninger om en certificering og deklaration for oprindelse, tilsatte råstoffer og forarbejdningssted. Hvis andelen af råvarer fra regionen overstiger 80 % kan fødevaren mærkes som regional. Dertil flere initiativer til promovering af regionale fødevarer, herunder i Schlesvig-Holstein.

Forbrugerpræferencer Efter smag, så er regional oprindelse det vigtigste købskriterium for de tyske forbrugere. Samtidig er regionale produkter ikke så prisfølsomme som andre produkter og forbrugerne betaler gerne mere, men forventer bedre smag, kvalitet, oprindelse og dyrevelfærd end andre produkter. Forbrugerne efterspørger især regionale fødevarer inden for ferske kategorier som kød, frugt, grønt, æg og mejeriprodukter samt visse specialprodukter.

Foodies er et nyt og voksende forbrugersegment, som køber højkvalitetsfødevarer og meget gerne regionale varer og går meget op i mad, kvalitet og oprindelse. De vurderes at udgøre ca. 10 pct. af den tyske befolkning og 20 pct. kaldes for ’Light-foodies’.

Afsætningskanaler Regionale fødevarer – og specialfødevarer – afsættes især via følgende afsætningskanaler9:

• Supermarkedskæder som Edeka og Rewe og discountkæder som Lidl og Aldi

9 Der er identificeret en række specifikke butikker og kæder i dels Hamburg området og dels Schlesvig-Holstein, der henvises til markedsrapporten.

35

• Selvstændige købmænd under Edeka (fx Struve, Niemerszein og Frauen) og Rewe, der selv sammensætter deres sortiment og køber via grossister (som fx LFS-Liebing), spiller en betydelig rolle i Hamburg-området

• Materialisthandel, som fx Rossmann, hvor produkter som vin, drikkevarer, chokolade sælges

• Biobutikker/kæder som fx den nordtyske kæde Erdkorn, der har stort fokus på regionale og ’overregionale’ produkter (og fx sælger det danske mærke ’Rawbite’)

• Mindre special- og delikatesseforretninger, som også kan være kæder, fx Frisches Paradies.

• Livstilsbutikker og -kæder, eksempelvis Mutterland.

Regionale produkter sælges også hyppigere på restauranter og caféer. Der er specifikke initiativer til fremme af salg af regionale fødevarer inden for foodservice og restauranter, eksempelvis FEINHEIMISCH i Slesvig- Holsten. Feinheimisch er et netværk af fødevareproducenter, handel, køkkenchefer og gastronomi, som har sit eget kvalitetsstempel. Regional betyder for dem produkter fra Slesvig-Holsten inkl. 50 km derudover (dvs. Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen, Hamborg og Danmark). På deres hjemmeside kan forbrugere finde informationer om både producenter og gastronomer. Måske til inspiration for Lolland-Falster.

Vurdering af afsætningsmuligheder i Nordtyskland

• Der er et stort, potentielt nærmarked for fødevareprodukter fra Lolland-Falster med næsten ubegrænsede muligheder

• Men også stor konkurrence og høje adgangsbarrierer

• Fokus bør være på unikke produkter af høj kvalitet, hvor der er en klar differentiering

• Der bør være en klar identitet som taler til tyske forbrugere – og er kendt her – måske fokus på ’danske, regionale specialprodukter’ mere end lokale produkter fra Lolland-Falster (som ikke er kendt)

• Det bør være en gruppe af producenter, som sammen ønsker at prøve det tyske marked, herunder kan dele omkostninger og risiko – og der bør etableres en platform for generisk markedsføring / identitet, hvor inden for det det enkelte mærke kan fungere

• Der er mange forskellige afsætningskanaler – næste skridt kan være kontakt til fx selvstændige købmænd, mindre kæder i Hamburg-området - via et samarbejde med Det danske konsulat i Hamburg.

36

Fødevareturisme på Lolland-Falster

Både i Danmark og internationalt er der stor interesse for og vækst i fødevareturisme – enten som den primære attraktion eller ved at fødevarer er en blandt flere attraktioner og oplevelser. Området vurderes at rumme et potentiale på Lolland-Falster.

Status og udvikling for turismesektoren på Lolland-Falster

• Der er en direkte, kommerciel turismeomsætning på 419 mio. kr. og 504 årsværk - indregnes handel og afledte effekter skaber turismen en omsætning på 2,1 mia. kr. og en beskæftigelse på skønnet ca. 1.500 personer

• Der er ca. 1,7 mio. turismeskabte overnatninger, hvilket er en vækst på 8,7 pct. – mao. et potentiale at bygge videre på

• Der er sket en reduktion i kommerciel overnatningsaktivitet og -kapacitet i 2009-15, men vækst fra 2015-16, som peger på behov for mere kapacitet. Det er da også en del af den lokale turismestrategi og vigtigt for en øgning af fødevareturismen, det kan være både B&B og hotel

• Der er 233 restauranter og spisesteder, det samme som i 2009, dog af meget svingende kvalitet. Flere gode spisesteder i de bedre klasser vil øge opmærksomheden mod fødevarer som attraktion

• Styrkepositioner er især på herregårdsmiljøer, geografisk position tæt på Tyskland og København, unikke produkter, mange små specialproducenter.

Ovenstående uddybes i det følgende.

Turismen som erhvervssektor på Lolland-Falster rummer ifølge Danmarks Statistik 210 firmaer med en samlet omsætning på 419 mio. kr. og 504 årsværk10. VisitDenmark har beregnet turismeomsætningen på Lolland- Falster til at være 2,1 mia. kr. i 201411, idet de inkluderer flere aktiviteter som private overnatninger og handel samt afledte effekter. Det svarer til 3,9 pct. af den samlede aktivitet på Lolland-Falster. Beskæftigelse er ikke opgjort, men skønnes at være i størrelsesordenen 1.500 årsværk12.

Ifølge VisitDenmark var der 1.674.278 turismerelaterede overnatninger på Lolland-Falster i 201613. Antallet af overnatninger er øget med 8,7 pct. fra 2015 til 2016. heraf står udenlandske turister for den største vækst på 11,2 pct., hvor der især er kommet flere hollændere og tyskere.

10 Da der er betydeligt sæsonarbejde kan det antages at der er noget flere arbejdspladser. 11 VisitDenmark (2016): Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2014, udarbejdet sammen med Center for Regional- og Turismeforskning. 12 Når der tages højde for sæsonarbejde samt at handel har en høj omsætning pr medarbejder. 13 Kilde: VisitDenmark (2017): Status på turisternes overnatninger i Danmark 2016.

37

Udviklingen i den kommercielle del af turismeovernatningerne (dvs. ikke sommerhuse mm.), viser, at aktiviteten på Lolland-Falster er reduceret betydelig siden 2009, både i omsætning og beskæftigelse.

Det ligner udviklingen i resten af Region Sjælland og det må antages, at kapaciteten af overnatningssteder er reduceret. Det står i modsætning til udviklingen i resten af landet, hvor specielt overnatningskapaciteten i de større messe- og kongresbyer er øget.

Interviews peger da også på, at der mangler hotelkapacitet, specielt fordi det ser ud til at udviklingen er vendt. Således er antallet af overnatninger på Lolland-Falster som nævnt er øget – og det er sket i alle typer overnatningssteder, også de kommercielle som hoteller og feriecentre.

Udviklingen i restauranter og spisesteder viser, at der er det samme antal (233), som i 2009, mens omsætningen er steget svagt. Beskæftigelsen er til gengæld øget fra 260 til 375 årsværk, hvilket er ganske markant – det er dog uklart, hvad det skyldes.

Interviews peger på, at der er behov for endnu flere spisesteder af god kvalitet, hvis det skal lykkes at trække flere gourmet-turister til Lolland-Falster. Der er allerede gode spisesteder flere steder, men kapaciteten og udvalget er begrænset.

Rammerne for en indsats - turismestrategierne på Lolland-Falster

En indsats for en styrket fødevareturisme på Lolland-Falster understøttes af de lokale turismestrategier, som kort er gengivet nedenfor.

Turismestrategien i Lolland Kommune peger blandt tre hovedtemaer på Kultur og Mad, hvor det fremhæves at Lolland med sine mange producenter af lokale råvarer og specialiteter, og sin høje koncentration af kulturaktører/kunstnerne og kulturarv/herregårde har et unikt udvalg af autentiske kulturoplevelser.

38

Visionen er at ”Lolland er Hele Danmarks Sydkyst… Omdrejningspunktet er kysten, naturen, kulturen, de lokale fødevarer og de mange oplevelser og aktivitetsmuligheder.”

Blandt flere indsatsområder fremhæves eksplicit fødevareturisme idet, der ’ønskes en synliggørelse af herregårdslandskabet med fokus på bygningsarven og samspil med turismeoplevelser som lokale fødevarer, cykelturisme, åbne herregårde/haver mm.’

I turismestrategien i Guldborgsund Kommune fremhæves fødevarer som en eksplicit styrkeposition i strategien og noget der bør prioriteres.

Business Lolland-Falster har udarbejdet en overordnet strategi for en turismeindsats 2015-18, hvor bl.a. herregårde, gastronomi og relaterede oplevelser indgår som et centralt tema.

Samlet set er der i turismestrategierne lagt følgende rammer for en indsats:

• Ønske om at styrke turisme i sammenhæng med lokale fødevarer, herunder i forhold til herregårds- og gourmet-turisme, autentiske oplevelser ifm. lokale fødevareprodukter/producenter samt fødevareevents og -festivaler

• Fokus på større indsatser og skala samt økonomisk bæredygtighed

• Samarbejde med frivillige, lokale fællesskaber samt på tværs af de to kommuner samt omkringliggende kommuner og aktører uden for.

Særlige kultur- og bymiljøer i relation til fødevareturisme

På Lolland-Falster er der en række særlige kultur- og bymiljøer, der udmærker sig ved at være genstand for/involveret i fødevareturisme eller rummer et potentiale herfor.

Herregårde Lolland-Falster er kendetegnet ved et unikt herregårdsmiljø, som kun vanskeligt findes i tilsvarende tæthed andetsteds. Et miljø som består af mange selvstændige herregårde og -bygninger samt tilknyttede avlsgårde og kulturlandskaber.

Flere herregårde er involveret i lokal fødevareproduktion udover landbrug og/eller tilbyder turistprodukter som fx overnatning, restauration/bespisning og lign., som rummer et potentiale.

Især tre herregårde udmærker sig som ’fyrtårne’ i forhold til lokal fødevareproduktion og til dels fødevareturisme:

39

Knuthenlund, der råder over eget mejeri og producerer og sælger økologiske kvalitetsvarer, som oste, mel, kød, charcuteri mm. Knuthenlund har desuden en egen, stor gårdbutik og café samt tilbyder udlejning af lokaler til selskaber og events og overnatningsmuligheder i tilhørende huse. Derudover driver og medvirker Knuthenlund i fødevarerelaterede aktiviteter og events på og uden for Knuthenlund.

Frederiksdal, som producerer kvalitetsvine fremstillet på egne kirsebær. Beliggenheden på det vestligste Lolland betyder særligt gunstige forhold for kirsebær. Vinene bliver af anmeldere og kendere betegnet som unikke og af meget høj kvalitet, og sælges nu gennem restauranter, kæder og specialforretninger i flere lande. Frederiksdal tilbyder også rundvisninger, smagninger og tema-arrangementer for grupper og selskaber.

Krenkerup Bryggeri er et mikrobryggeri etableret i 2008, beliggende på Krenkerup Gods. Bryggeriet producerer og sælger en vifte af lokale specialøl, overvejende brygget på lokal maltbyg fra godsets egne jorder. Krenkerup Bryggeri har desuden egen gårdbutik og traktørsted ved godset og tilbyder rundvisninger i bryggeriet.

40

Området rummer et stort antal herregårde og -miljøer, der nok ikke kan karakteriseres som fyrtårne (endnu), men som har turistaktiviteter og som rummer et potentiale for fødevareturisme:

• Engestofte, der driver events som fx julemarked samt salg af dagjagter

• Lungholm, der tilbyder ferieophold og lokaler til selskaber og events

• Orebygård, der har en tilhørende gourmetrestaurant

• Sejerlund, der tilbyder B&B og med gourmetrestaurant tæt på samt allerede markedsfører lokale fødevarer og -oplevelser

• Aalholm Gods, som bl.a. opdrætter eget kødkvæg, som sælges i egen gårdbutik og der tilbydes dagjagter

• Fuglsang Herregaard, der tilbyder B&B og lokaler til selskaber og events

• Ny Kirstineberg, der tilbyder B&B og lokaler til selskaber og events

• Vindeholme Slot, der overnatning og lokaler til selskaber og events

• Søllestedgård, der tilbyder lokaler til events, herunder fødevareevents i fødevaregodkendte lokaler med køkkenfaciliteter mm.

Herregårdene fremstår som hver især unikke og mange af dem som attraktioner. For at tiltrække fødevareturister og -besøgende er det dog en udfordring, at:

• Markedsføringen er svag – hvis man ikke allerede kender navne eller er opmærksom på en eller flere herregårde, så forsvinder de i mængden af mere aggressivt markedsførte muligheder

• Hvad der tilbydes, herunder om de er åbne for besøg, så de kan indgå i et flerdages ophold og kombineres med andre oplevelser er mange steder uklart

41

• ’Produkterne’ (oplevelserne) er ikke særligt unikke eller målrettet specifikke målgrupper, fx jagt- og fiskeriinteresserede, gourmet-foodies, madkurser etc., hvilket er en nødvendighed, hvis man skal være konkurrencedygtig med tilsvarende oplevelser andre steder i Europa. Det kan fint kombineres med standardprodukter som gourmet-ophold, golfpakker, selskabslokaler etc.

Bymiljøer På Lolland-Falster kan bymiljøer spille en betydelig rolle i forhold til fødevareturisme med et miljø, der fysisk og arkitektonisk understøtter salg af fødevarer og formidling af fødevarerelaterede aktiviteter og oplevelser.

Et bymiljø kan komplementere fødevarerelaterede natur- og kulturoplevelser i det åbne land og på herregårde med en mangfoldighed og tæthed i udbud af varer og oplevelser.

Flere købstadsmiljøer på Lolland-Falster har spændende, historiske udtryk i beliggenhed og bygningsmasse som kan medvirke til at styrke fortællingen om lokale fødevarer og danne ramme for spændende oplevelser og events.

Sakskøbing

Især Sakskøbing byder på et spændende miljø, som rummer et fødevareturismepotentiale. I Sakskøbing findes allerede en række aktiviteter, som tilbyder salg af varer og oplevelser og danner rammen om events.

Det gælder især:

• Sakskøbing Hotel med tilhørende restaurant

• Sakskøbing Gårdbutik med salg af lokale varer

42

• Sakskøbing Madskole, der udbyder madkurser og madrelaterede events

• Sydhavsøernes Frugtfestival, som er en af landets kendte madfestivaler

Aktiviteterne sker i et klassisk købstadsmiljø i bygninger beliggende tæt på hinanden og med en unik fysisk beliggenhed ved Sakskøbing Fjord. Dertil kommer Orebygaard Kro, som er beliggende få km fra Sakskøbing samt Krenkerup Bryggeri i umiddelbar nærhed.

Sakskøbing rummer et potentiale i forhold til at blive den købstad på Lolland-Falster, som er omdrejningspunktet for lokale fødevarer og -aktiviteter. Tilsvarende byer findes i Toscana, Emilia-Romagna, Piemonte, Gascogne, Devon og Cornwall, Nordkysten i Irland mm. – men ikke i Danmark (med undtagelse af Bornholm som dog ikke er koncentreret om et købstadsmiljø). Det understøttes af internationale trends og ’rollen’ er ikke taget af nogen andre danske byer (endnu), så der er mulighed for at Sakskøbing kan blive kendt som en levende ’fødevarekøbstad’.

Det er dog samtidig et bymiljø, som er sårbart i forhold til, at der er relativt begrænset detailhandel med lokale varer og aktiviteter. Skal det lykkes at trække yderligere aktivitet kræver det:

• En fortælling og en identitet omkring Sakskøbing som et autentisk og levende lokalt mad- og fødevaremiljø. Sakskøbing skal være stedet hvor man med alle sanser kan opleve hvad lokale fødevarer er – kvalitet, smag, historie, visuelt, møde producenterne bag, lære at bruge varerne, spise

43

på de gode restauranter – hvor købstadsmiljøet danner en smuk ramme om et unikt mad- og fødevaremiljø. Det indgår samtidig i den samlede fortælling om områdets fødevarer, dets producenter, fødevarehistorien og -lokationerne

• Et større udbud af spændende lokale fødevarer i bymiljøet, fx brødprodukter, slagteri- og charcuteriprodukter mm., og gerne suppleret med andre lokale produkter som kunsthåndværk.

• Flere løbende aktiviteter og events, som turister kan hoppe på, eksempelvis temaer, smagninger, mini-kurser etc. Det kan bæres oppe i skuldersæsonerne af firma- og gruppeevents

• Markedsføring målrettet dels turister i sommerhusområder og dels målgrupper som foodies og gourmet/oplevelsesturister i Danmark og udlandet

• Yderligere kapacitet inden for hotel og restauration i og omkring byen

• Forskønnelse af flere bygninger i bykernen og understøttende mad- og fødevareaktiviteter

• Evt. bedre/mere spændende forbindelser til Sakskøbing Fjord og områderne på begge sider af fjorden ift. fødevareturisme (fx Oreby Kro via vandvejen)

• Evt. undersøge mulighederne for at tiltrække eller etablere fødevarerelaterede uddannelsesaktiviteter til byen, som efterskole og højskole mhp. at skabe aktivitet uden for højsæsonen.

Nakskov

Nakskov er en 750 år gammel købstad, der er smukt beliggende i bunden af Nakskov Fjord. Byen har trods kraftig industrialisering gennem de sidste hundrede år bevaret en del af sit købstadpræg og -miljø, med små gader, bindingsværkshuse, pakhuse ned mod havnen, toldbodsbygning etc.

Området Nakskov Fjord Naturpark er et unikt naturområde og kulturmiljø med 10 mindre og større øer, stormflodsdiger mm. Området er måske lidt overset nationalt og internationalt og ’forsvinder’ nemt pga. beliggenheden på det vestligste Lolland, men vurderes at rumme et yderligere turismepotentiale.

Fødevarer og fødevarerelaterede oplevelser, herunder de mange mindre fødevareproducenter i det vestlollandske område, kan være udgøre et væsentligt element for at øge områdets attraktionsværdi. Det kan med fordel ske med Nakskov Fjord Naturpark og købstaden Nakskov som omdrejningspunkt.

44

Vurderingen er at det kræver en større indsats end i Sakskøbing, da der ikke er nogen aktuelle fødevareaktiviteter at ’stå på’ og at fødevarer ikke er den bærende, men en blandt flere attraktioner. Det kan styrkes ved:

• En forskønnelse af købstadsmiljøet i Nakskov, herunder at der skabes sammenhæng mellem bycentrum og havn, for at understrege den unikke beliggenhed ved fjord og havn samt skabe bedre adgang til Nakskov Fjord Naturpark

• At der skabes fysiske rammer for at lokale fødevareproducenter kan vise og sælge deres produkter centralt i Nakskov

• At der udvikles vestlollandske turismeprodukter omkring fødevarer, fx besøgsture til producenter og gårde, smagninger, herregårdsbesøg, lystfiskeri etc.

• Udvikle / understøtte fødevarerelaterede events og aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med Nakskov Fjorddage, men det bør ske i samlet koordinering på Lolland-Falster

• Koordineret markedsføring af Nakskov Fjord Naturpark, Købstaden Nakskov og områdets fødevarekvaliteter/producenter

Det vurderes, at Sakskøbing kan være first-mover, mens det kræver yderligere modning i Nakskov – i forhold til forskønnelse, finde operatører og investorer, udvikle aktiviteter etc.

På sigt kan det være to købstæder som i samarbejde - men på hver sin måde og med hver sin profil - repræsenterer lokale fødevarer i området, eksempelvis:

• I Sakskøbing kan lokale fødevarer blive den primære attraktion for en bred målgruppe af besøgende – turister, gourmet-besøgende, kurser, firmaer og selskaber etc. – og Sakskøbing kan blive en drivkraft året rundt for lokale fødevarer

• I Nakskov kan lokale fødevarer være en blandt flere lokale attraktioner på Vestlolland for turister som trækker turister til området, som også besøger købstaden, fjorden, sydkysten etc.

Styrkelse af fødevareturismen på Lolland-Falster

Internationalt er der stor opmærksomhed på fødevareturisme. Food Travel Monitor fra 2016 peger på, at 93 pct. af alle rejsende kan opfattes som fødevareturister, i den forstand at de har deltaget i en føde- eller drikkevarebegivenhed (udover at spise ude) inden for de sidste 12 mdr.14 Fødevareturister bruger ca. 25 pct. flere penge lokalt end andre turister til måltider, fødevarerelaterede oplevelser og besøg samt lokale fødevareprodukter – find flere info nedenfor.

14 http://www.worldfoodtravel.org/cpages/what-is-food-tourism

45

Også i Danmark lægger mange udenlandske turister vægt på gastronomi og fødevarer, som en vigtig oplevelse på deres ferieophold. VisitDenmark har spurgt udenlandske turister om de i høj grad eller meget høj grad, forbinder Danmark med "gastronomi og finere kulinariske oplevelser"15: • Norge: 51% • Sverige: 41% • Tyskland: 51% • UK: 29% • Holland: 20%

Der er således gode forudsætninger at bygge på for at udvikle fødevareturismen rettet mod norske, svenske og tyske turister samt naturligvis danske turister.

VisitDenmark peger på, at gastronomi og madoplevelser er med til at tiltrække turister til Danmark, således gode danske spisesteder én af årsagerne til at vælge Danmark blandt 43 pct. af de udenlandske turister. Specialiserede ’foodies’, som har gastronomi som deres primære rejsemotiv udgør 8 pct. af turisterne.

For de fleste turister er madoplevelser dog blot én blandt flere oplevelser som trækker dem til landet – 26 pct. af de udenlandske turister rejser efter de lokale danske madoplevelser som fx Skaldyrs festivaler, Sydhavsøernes Frugtfestival, Østers safari ved Vadehavet, FOOD Festival i Aarhus og på Bornholm,

15 Kilde: VisitDenmarks Brandmåling 2015.

46

Copenhagen Cooking, Copenhagen Dining Week mm, NOMA, Den Røde Cottage eller Søllerød Kro – samt nære og lokale oplevelser som Camilla Plums gårdbutik, Knuthenlund på Lolland, pluk selv frugt og mikrobryggerier (VisitDenmarks fremhævede eksempler).

Samlet set synes det sandsynligt, at turismen på Lolland-Falster kan styrkes ved at øge fokus på fødevareturismen – dels ved at tiltrække flere turister, dels ved at øge opholdets længde og døgnforbruget. Der kan forventes et merforbrug pr. døgn som er ca. 25 pct. større til bespisning, fødevareoplevelser og køb af lokale fødevareprodukter. Hvilke muligheder ser du for at øge salget af lokale Producenterne ser gode muligheder for at øge den fødevarer og 'oplevelser' til turister der gæster Lolland-Falster? lokale afsætning og det er noget mange arbejder på.

Der efterspørges dog en samlet indsats, især rettet mod at øge lokale destinationers anvendelse af lokale fødevarer, lokal markedsføring og færdige gastronomi/besøgsture, se figur nedenfor.

Tiltag der kan styrke fødevareturismen:

Fortællingen Der er behov for at skabe en samlet fortælling om området og fødevarerne, eksempelvis baseret på at Sydhavsøerne er mere end sol og vand:

47

• Et unikt spisekammer med produkter af høj kvalitet inden for frugt, grønt, most, vin, ost, kød, fjerkræ, vildt, fisk mm.

• Herregårde med historie, gourmet, jagt og kultur – fortællingen skal bindes sammen med de koncepter og produkter der tilbydes

• Købstæder med madoplevelser, lokale produkter, madmarkeder og madkurser – fokus i første omgang på Sakskøbing, og i anden omgang på andre købstæder der tilbyder mad- og fødevareoplevelser (fx Nakskov på sigt)

• Besøg lokale gårde og producenter, som producerer unikke produkter som du kan komme og smage og købe samt se og opleve hvordan de produceres

• Deltag på fødevarefestivaler og madevents.

Konceptudvikling og markedsføring Brand og identitet er en udfordring da man i Danmark ikke umiddelbart forbinder Lolland-Falster med kvalitetsfødevarer, men mere med udkant med udviklingsmæssige udfordringer. Der er behov for at udvikle koncepter for fødevareturisme, som er nemmere at markedsføre og få øje på og købe for turister og besøgende, eksempelvis:

• Herregårds-gourmet-turisme, gerne i et samarbejde mellem flere herregårde o Færdige pakker: Jagt/fiskeri/gourmet -– kombi food/golf o B&B + fødevarehop o Temaer, smagninger, fødevareevents o Madkurser 1-5 dage

• Fødevare-ruter/hop o Færdige ture o Sammensæt selv din rute, se, høre, røre, føle, smage, købe o Samarbejde med Lalandia, Knuthenborg og Marielyst om specifikke pakker / mindre ture o Mini-kurser på 2-3 timer

• Events og festivaler o Videreudvikling af Sydhavsøernes Frugtfestival til næste niveau o Gastronomisk Folkemøde

• Større anvendelse af lokale fødevarer lokalt – gør det nemt at anvende, fokus på kvalitet og fortællingen så værdien kan øges – fx på:

48

o Hoteller og restauranter o Store turistattraktioner o Fødevarekasser til sommerhusområder

Markedsføring Der er pt. en tendens til at markedsføringen rettes mod alle målgrupper og bredes ud til mange blandede produkter og oplevelser. Der er behov for:

• Markedsføring med fokus på wauh og det ekstraordinære, udover ’klassisk destinationsinfo’ (som også skal være der)

• Der bør udvikles en fødevareunivers/platform, der er unik og taler for sig selv - og som dernæst kan spille sammen med anden destinationsinfo – oversigt over alle prodcenter og deres produkter, besøgsinfo, events- og aktivitetskalender etc.

• Tydelige produkter – ref. ovenfor – som er nemme at markedsføre.

Forskønnelse og kapacitet Der er behov for at forskønne dele af især købstadsmiljøerne samt udvikle kapacitet og kvalitet:

• Købstæderne Sakskøbing og Nakskov er attraktive, men kan og bør styrkes yderligere i forhold til at være attraktive fødevaredestinationer

o I Sakskøbing er meget af bykernen renoveret, men der kan med fordel skabes endnu bedre rammer for et levende mad- og fødevaremiljø…

o I Nakskov er der behov for at skabe fysiske rammer for at fødevareproducenter kan vise og sælge deres produkter, samt for fødevarerelaterede events og aktiviteter.

• I flere landsbyer, småhavne og kulturmiljøer i det åbne land kan renovering og forskønnelse styrke fødevareturismen. Det gælder renovering af miljøer som kan indgå som destinationer på fødevareruter (fx Bandholm på Lollands nordkyst) og af potentielle udlejningsboliger i forbindelse hermed. Det gælder også det åbne land hvor der fx kan anvendes frugttræer som alleer for at understrege en af de lokale fødevarespecialiteter

• Overnatningskapacitet af bedre kvalitet skønnes at blive et problem, hvis dele af fødevareturismen skal øges, specielt gourmet-turisme

• Flere spisesteder af god kvalitet, der kan komplementere især herregårds- og gourmetturismen.

49

Tjekliste For udbydere af lokale fødevarer (restauranter, gårdbutikker, producenter, turistdestinationer etc.):

Fortæl den lokale historie • Sælger vi lokale fødevarer? • Markedsfører vi hvor de kommer fra? • Tilbyder vi en lokal smag og en fortælling som er et autentisk udtryk for vores område? • Får vi besøg af specifikke lokale producenter som vi samarbejder med? • Fortæller vi om vores partnerskaber i lokalområdet med andre fødevareaktører? Gør det nemt • Har vi kort, ruter og skiltning så gæster kan besøge lokale fødevareattraktioner, herunder på vores website og mobilplatform? • Har vi et indbydende område til besøgende, hvor de kan købe lokale produkter? Skab oplevelser • Tilbyder vi smags- eller vareprøver? • Tilbyder vi egne rundvisninger og/eller er vi et stop på en rundtur? • Tilbyder vi undervisning eller aktiviteter på stedet eller andre steder? • Markedsfører vi besøg og aktiviteter godt nok? • Er vores medarbejdere vidende og passionerede omkring vores produkter og historien? • Kommunikerer vi vores historie og arv med stolthed? Skab og hold fast i relationen – også når de er rejst • Er vi aktive på sociale medier og review sider (som fx Tripadvisor)? • Har vi et nyhedsbrev eller en blog? • Opfordrer vi vores kunder til involvere sig? • Tilbyder vi særlige tilbud, konkurrencer eller lign.?

50

Metode og datagrundlag

Analysen baserer sig på følgende datakilder:

Registerdata • Fra Danmarks Statistik, hvor der er foretaget specialkørsler fra firma- og regnskabsstatistikken • Naturstyrelsen vedrørende vildtindberetning • NaturErhvervsstyrelsen vedrørende økologiske arealer i Danmark

Desk-research • Af eksisterende analyser og rapporter, se fodnoter

Survey • Der er gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt minder fødevareproducenter på Lolland-Falster. Der er modtaget 17 besvarelser ud af 50 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 34 pct. Undersøgelsen vurderes som valid.

Interviews med: • Jørgen Kjørup, svineproducent • Kirkehøjens Limousine • Fejø Frugt • Kernegaarden • Bandholm Frugt • Dalbakkegård • Joan Thorlin • Vikima Seed • Nakskov Mill Foods • Nordic Sugar Nykøbing • Aquapri • BC-Catering • Fælleskøkkenet • Oreby Kro • Løgismose-Meyers • Irma/Coop • Nemlig.com • Danmarks Eksportraad, Hamburg • Frederiksdal Gods og Kirsebærvin • Knuthenlund Gods • Krenkerup Gods og Bryggeri • Sydhavsøernes Frugtfestival, Little Apple • Meyers-Løgismose • Borgmester og udvalgsformænd, Guldborgsund Kommune

51

• Viceborgmester og udvalgsformænd, Lolland Kommune • Viceformand Landbrug & Fødevarer • VKST • Agro Food Park • Orebygaard • Susanne Hansen, CELF • Business Lolland Falster • Turistchef, Lolland Kommune • Søllestedgaard • Projekt Nakskov By

Der er udarbejdet en SWOT-analyse som opsummering af interview-undersøgelsen:

52