DOCSLIB.ORG

Potentiale Og Udviklingsmuligheder for Landbrugs- Og Fødevareproduktion På Lolland Falster

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Potentiale Og Udviklingsmuligheder for Landbrugs- Og Fødevareproduktion På Lolland Falster Potentiale og udviklingsmuligheder for landbrugs- og fødevareproduktion på Lolland Falster Udarbejdet af GEMBA Innovation for Business Lolland-Falster, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og Realdania, version 25. august 2017 INDLEDNING OG FORMÅL ........................................................................................................................................... 3 BAGGRUND OG FOKUS .......................................................................................................................................................... 3 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ........................................................................................................................... 5 LOKALE FØDEVARER ............................................................................................................................................................. 5 FØDEVARETURISME ............................................................................................................................................................. 6 INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION ........................................................................................................................................ 7 SCENARIO OG EFFEKTVURDERING .............................................................................................................................. 9 SCENARIO FOR 2020-25 ...................................................................................................................................................... 9 EFFEKTVURDERING ............................................................................................................................................................ 10 LANDBRUGS- OG FØDEVARESEKTOREN PÅ LOLLAND-FALSTER ..................................................................................12 UDVIKLINGEN I LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTIONEN PÅ LOLLAND-FALSTER ......................................................................... 13 VÆRDIKÆDER ................................................................................................................................................................... 14 DEN INDUSTRIELLE FØDEVAREPRODUKTION ............................................................................................................................ 16 LOKALE FØDEVARER ..................................................................................................................................................21 LOKALE FØDEVAREPRODUCENTER PÅ LOLLAND-FALSTER ............................................................................................................ 22 VÆRDITILVÆKST PÅ LOKALE RÅVARER OG PRODUKTER ............................................................................................................... 26 STYRKET AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER ........................................................................................................................... 31 FØDEVARETURISME PÅ LOLLAND-FALSTER................................................................................................................37 STATUS OG UDVIKLING FOR TURISMESEKTOREN PÅ LOLLAND-FALSTER .......................................................................................... 37 RAMMERNE FOR EN INDSATS - TURISMESTRATEGIERNE PÅ LOLLAND-FALSTER ................................................................................ 38 SÆRLIGE KULTUR- OG BYMILJØER I RELATION TIL FØDEVARETURISME ............................................................................................ 39 STYRKELSE AF FØDEVARETURISMEN PÅ LOLLAND-FALSTER ......................................................................................................... 45 METODE OG DATAGRUNDLAG ..................................................................................................................................51 2 Indledning og formål Nærværende analyse vedrører udviklingsmuligheder for fødevareproduktion på Lolland-Falster. Analysen er udarbejdet af GEMBA i samarbejde med Business Lolland-Falster for Lolland og Guldborgsund Kommuner samt Realdania. Formålet med analysen er, at kortlægge landbrugs- og fødevareproduktionen på Lolland-Falster, samt vurdere og prioritere fremtidige udviklingsmuligheder og -potentialer for øget beskæftigelse og omsætning, med særligt fokus på små og mellemstore innovative og levedygtige virksomheder med vækstpotentiale, og eventuelle muligheder for samspil med turismeerhverv, byrum og kulturmiljøer. Rapporten skal medvirke til, at de to kommuner får et kvalificeret grundlag at prioritere en fremadrettet indsats på, herunder rettet mod initiativer, der giver effekt og er kommercielt bæredygtige på sigt. Samtidig ønskes også en samlet indsats og koordinering de to kommuner imellem. På baggrund af analysen udarbejdes en strategi, et program og en handlingsplan, som kan understøtte udviklingen af landbrugs- og fødevareproduktionen på Lolland-Falster, herunder med inputs fra centrale aktører og brugere. Programmet søges efterfølgende finansieret og forventes implementeret i perioden 2018-2020. Baggrund og fokus Landbruget og fødevareproduktion er generelt en erhvervsmæssig styrkeposition på Lolland-Falster – og området er også afhængig af omsætning og beskæftigelse i sektoren. Fødedvareproduktionen er især kendetegnet ved, at landbrugsjorden er blandt den bedste i landet, der er mange specialiserede primærproducenter inden for bl.a. sukkerroer, frø- og frugtavl og en mindre gruppe af forarbejdnings- og følgevirksomheder. Dertil en voksende underskov af fødevarevirksomheder inden for flere kategorier, blandt hvilke der er flere potentielle fyrtårne. Kortlægningens fokus er på den ene side en opgørelse af landbrugs- og fødevaresektoren på Lolland-Falster og på den anden side at identificere og prioritere udviklingspotentialer og -muligheder, herunder vækstmuligheder i forhold til at øge de lokale aktørers omsætning, værdi- og jobskabelse. Selvom fødevaresektoren, og især mange primærproducenter, generelt har haft det svært i en årrække, så knytter der sig fortsat udviklingsmuligheder til fødevareområdet. Det drives bl.a. af: • Forbrugerne som efterspørger flere lokale fødevarer, varer med historie og økologiske varer samt vilde ressourcer (både vegetabilske og animalske/vildt) • Flere mindre fødevarevirksomheder med nye produkter og teknologier i Danmark og internationalt • Landbrug/landmænd der udvikler fødevareforarbejdning i tilknytning til deres primærproduktion • Omlægning fra konventionel til økologisk drift og produktion, som kan øge værditilvæksten • Turister som efterspørger koncepter, der integrerer lokale fødevarer, oplevelser og natur/kultur 3 • Stigende efterspørgsel på nye fødevareprodukter, f.eks. convenience-måltider og sunde fødedvarer, som giver mulighed for at øge den lokale forædlingsgrad Analysen sætter især fokus på de værdikæder, som har et udviklingspotentiale og - behov. Flere af de større og veletablerede virksomheder og events, der opererer i et modent marked ’kan selv’ og har ofte ikke behov for en særlig indsats, eller søger selv løsninger nationalt eller internationalt. Der kan dog i visse tilfælde være muligheder ved at indgå i nye værdikæder, også for større operatører. Derfor fokuserer analysen på udviklingsmuligheder for især mindre fødevarevirksomheder med vækstpotentialer. Vi ved fra erfaringer og andre områder, at udviklingsmuligheder bl.a. relaterer sig til, at mindre producenter indgår i nye værdikæder med et vækstpotentiale, eksempelvis udnytter lokale råvarer på nye måder og med nye afsætningskanaler. Der knytter sig ligeledes et potentiale til at etablere lokale samarbejder - mindre producenter kan ved et samarbejde tilbyde større sortimenter til store bycentre og reducere distributionsomkostningerne. Analysen vurderer potentialer for nye/øgede afsætningsmuligheder uden for området, fx til større byområder som København, Berlin og Hamburg. Et andet fokus i analysen er at undersøge potentialerne i krydsfeltet mellem fødevarer og turisme. Vi ved fra internationale erfaringer, at der kan være særlige udviklingsmuligheder ved at mindre producenter tilbyder turister og besøgende ’fødevareoplevelser’, der kombinerer lokale fødevareprodukter, gårdbesøg og naturoplevelser – eksempelvis jagtturisme hvor jagt, fødevareoplevelser og kultur kombineres til familier med både jægere og ikke-jægere. Erfaringerne er, at det kræver udvikling, koordination og markedsføring på tværs af værdikæderne for at slå igennem i markedet. I analysen lægges der særlig vægt på at vurdere den økonomiske levedygtighed i disse tiltag, samt effekter på jobskabelse og lokal omsætning. 4 Konklusioner og anbefalinger På baggrund af analysen opstilles følgende konklusioner og anbefalinger til indsatser. Det skal understreges, at indsatserne ikke er prioriteret og at det ikke synes realistisk at arbejde for alle indsatser samtidig. Der bør ske en prioritering, udvælgelse og uddybning med henblik på at vurdere den økonomiske levedygtighed samt opbakning efter opstart. Det bør sammenholdes med den potentielle effekt af indsatsen. Lokale fødevarer 1. Lokale fødevarer 2.0 Der er en markant national og international efterspørgsel efter lokale fødevarer. Trends går i retning af at lokale varer skal have kvalitet, originalitet og autencitet, herunder høj troværdighed og dokumentation for at det er lokalt. Det giver gode muligheder for at der med afsæt i de ca. 60 lokale fødevareproducenter på Lolland-Falster kan udvikles et nyt, banebrydende koncept
Load more

Recommended publications
  • Landmandsmodet I Nykming D
    Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands­ mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud­ flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro­ vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o­ det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For­ hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne.
    [Show full text]
  • Sakskøbing Kirke
    Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere.
    [Show full text]
  • Lolland-Falsters Aarbog, 1957
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. VIII række (bind XLIII—XLV med register) In d h o ld . Axel, Kai, fabrikant: Side Kystkultur-bopladsen på Argusgrunden ............................. 351—360 Bretner, C. O., overlærer: »Birkemosegaard« og dens ejere gennem 200 år................. 439—445 Bull, Francis, dr. phil., professor ved Universitetet i Oslo: Prestegårdsliv på Lolland i 1860—70 årene. Fru Ida Bull, født Paludan’s minner ........................................................... 1—9 Christensen, Charles, arkitekt: Undersøgelser ved Errindlev Kirke i 1955............................. 253—262 Dyggve, Ejnar, dr. phil., arkitekt, direktør i Ny Carlsberg- Fondet: Falstringernes Bygde-Vi og Landsting................................ 289—306 Eriksen, Sofus, parcellist: Bjærgelav og Bjærgegilder paa Sydlolland............................. 425—429 Fabritius, Albert, dr.
    [Show full text]
  • Vedr. Idéfase for Vindmøller DN Guldborgsund Ønsker Indled
    DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: [email protected] og [email protected] 24.05.12. Guldborgsund Kommune ([email protected]) Vedr. Idéfase for vindmøller DN Guldborgsund ønsker indledningsvis at rose Guldborgsund Kommune for at have taget første skridt til en planlægning for placering af vindmøller. DN ønsker ligesom kommunen en øget indsats for vedvarende energi med mindre ud- ledning af CO2 til følge. Overordnet set så vi helst vindmøller placeret på havet. Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. Dog ønsker vi at understrege, at der allerede i planlægningsfasen før den endelige områdeudpegning bør ske en mere detaljeret vurdering af områdernes følsomhed. DN mener således, at flg. fokusområder - ud over dem kommunen allerede selv har betegnet som forbudsområder - bør indgå i en kritisk vurdering af områderne (række- følgen er ikke udtryk for en prioritering): - Skovbyggelinjen Denne beskyttelseslinje bør efter DNs opfattelse respekteres af hensyn til såvel skoven som landskabselement, som de dyrearter, der især holder til her (f.eks. flagermus og ørne). Konkret foreslås, at følgende områder friholdes for vindmøller: Område 1 Vester Ulslev, da området ligger inden for skovbyggelinje og endvi- dere i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område. Område 2 Høvænge, da området ligger inden for skovbeskyttelseslinjer og end- videre i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område med strandsum- pe. Område 6 Krenkerup (Ikke Krengerup), da området ligger inden for skovbyg- gelinje og i et uforstyrret landskab med særlige lokale naturområder og geolo- giske interesser.
    [Show full text]
  • Register 1970-79
    Person- og sted register 1970-1979 Person- og sted register 1970 Ahlefeldt, greve 19 Christian VII 108 Albert, sønnesøn af Boel Tamburs 34 Christiansfeld 56 Ammentorp, sognepræst 84 92 Clausen-Bagge, N. sognepræst 79 84 Ancher, provst 84 Clausen, tømrermester 13 Andersen, Anders (Moseby) 21 Clemens, J. F. 108 Andersen, Peter herregårdsmissionær 8 Corfitzen, frk. legetøjshandler 25 Arninge præstekald 74 Corfitzen, lærer (Bregninge) 20 Askø præstekald 81 Corzelitse 18 19 Askø (Landet s.) udgravning 105 Cour, la (Næsgård) 18 Aunede præstekald 73 Dahlerup, sognepræst 93 Barfoed, sognepræst 94 Dahlerup, sognepræst 89 Bartholdy, Inger 23 Dannemare præstekald 74 Bassøe, førstemd. hos købmd. Wulff Danæus, kapellan 84 25 Delholm , sognepræst 81 Batteriet (Hesnæs) 22 Det classenske Fideikommis 15 19 22 Beck, godsforvalter 52 29 66 Beck, Niolai præstegårdsforpagter 6 Dons, sognepræst 87 51 52 Døllefjelde præstekald 88 Beck, Vilhelm 51 Bengtsson, Gustav højskoleforstander Eckersberg, C. W. maler 107 102 Ehrenreich, sognepræst 86 Engestofte præstekald 86 Bergenhammer, sognepræst 78 Errindlev præstekald 80 Bertelsen, sognepræst 79 Bets, Jusline 18 Eskildstrup præstekald 96 Bindesbøll, Severin Claudius biskop Falkerslev præstekald 100 65 68 Falsterske ord 24 Birket præstekald 78 Falsters Minder (Nykøbing F) 107 Bischoff, Erik billedhugger 107 Fanny 23 Blicher, sognepræst 81 Fejø præstekald 80 Blume, provst 80 Blæsebjerg mølle 20 Femø præstekald 81 Boel (Moseby) 23 28 Fjelde præstekald 88 Bogø 25 96 Fog, kapellan 80 Boisen, P. O. biskop 65 Foght, murermester 13 Boisen, L. N. sognepræst (Vesterborg- Folkesagn 103 Birket) 78 79 Frederik (Moseby) 23 28 Branderslev præstekald 71 Frost, Emilie g. m. Nic. Thure Krarup Brarup præstekald 90 51 Bregninge Loll.
    [Show full text]
  • Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16
    [Show full text]
  • TRAVEL BACK in TIME on a 4-Day Manor House Tour
    TRAVEL BACK IN TIME on a 4-day manor house tour Join us for an exclusive peek behind the scenes at Vindeholme, Pederstrup, Lungholm and Fuglsang. You will visit these wonderful manor houses in your own car, a unique experience which will take you back in time. Over 4 days brimming with culture, you will be able to immerse yourself in the very special atmosphere and beautiful scenery, as well as in unique and elegant surroundings which are richly redolent of history and where you will be greeted with good food, pleasant company and delightful gatherings. 27th - 30th of September 2018 5500 DKK Book online 25th - 28th of O c tober 2018 per person Vindeholme Pleasure Castle The tour starts on Thursday afternoon at the quaint elegant Vindeholme Pleasure Castle, where are you welcomed by the Lady of the manor with a personal introduction to the fascina- ting history of Vindeholme . Later, you will enjoy dinner in the charming dining room, and round off your day in the elegant parlours. Reventlow Museum Pederstrup Following a leisurely morning walk in the woods, you will continue to the Reventlow Museum at Pederstrup Manor for a light lunch. After the meal, you will be made acquainted with the fascinating and rich history of Prime Minister Count Christian Reventlow and his revolutionary reforms on agriculture and education, which were instrumental in shaping Denmark as we know it today. Lungholm Castle At Lungholm Castle, the steward will welcome you in the late afternoon and offer you the opportunity to learn about and to hear about and taste four local wines all of which have won great international recognition.
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • Personalhistorisk Tidsskrift 1918 7. Rk 3. Bd 4. Hf
    Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT. SYVENDE RÆKKE. 3. B I N D S 4. H E F T E. (39™ AARGANG.) 1918. UDGIVET AE SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE VED PAUL HENNINGS. INDHOLD: Depechesekretær Laurits Klingbergs Selvbiografi. Med nogle Notitser om lians Slægt. Ved Underarkivar E. Marquard......................................... 225 Bidrag til en dansk Familie Behr’s Personalhistorie Af Proprietær F. Hjort 245 Nogle Bidrag til Studentermatriklen før 1611. Af fhv. Kredslæge K. Caroe 251 Hr. Torger Reierssøns^Børn. Meddelt af Stiftsarkivar E. A. Thomle.......... 25S Nekrologer: Dr. med. J. V. C. Ingcrslev. Af fhv. Kredslæge K. Caiw....................... 262 Professor C. Nyrop................................................................................................... 263 Boganmeldelser.................................................................................................................. 264 Fortegnelse over den danske og norske Stamtavlelitteratur i Aaret 1917 ... 270 Spørgsmaal og Svar........................................................................................................
    [Show full text]
  • Rudbjerg Posten for Kirker Og Foreninger I Gloslunde Og Kappel Pastorater
    Rudbjerg Posten for kirker og foreninger i Gloslunde og Kappel pastorater INDHOLD Høst……………..…...s.2 Teologihøjskolen….....s.5 Provstidag…………...s.6 Gloslunde...… .….......s.6 Kappel……..….…....s.12 Foreninger...……......s.16 Opslagstavle……….s. 20 Adresseliste …..…....s.20 Gudstjenesteliste på mid- tersiderne. lllustration: Apsis på Arninge kirke Foto: Agnete Vistar Efterår 2015 Nr. 3 - september-oktober-november Høst Høstgudstjenesten den 20. sep. i Tidligere kaldte man det også en Gloslunde kirke kl. 11.00 er ikke takkegudstjeneste, fordi man tak- en kirkelig højtid som jul, påske kede Gud for høstens alle gode og pinse. Men det er en gammel gaver. Og det forstod man meget tradition fra dengang, da de fleste bogstaveligt. I dag tager vi det danskere levede direkte fra jor- daglige brød mere som en selvføl- dens høst, enten fra haven og ge, men sådan var det ikke før- frugttræerne eller fra markerne og hen. Da kunne dårlig høst betyde afgrøderne. afsavn og mærkes i maven. Derfor pyntes kirkerne typisk og- Til høstgudstjenesterne synger vi så med høstens frugter: aks, græs- næsten altid de kendte salmer Vi kar, blomster, roer, som tilsam- pløjed´og vi såede og Nu falmer men symboliserer jordens frugt- skoven trindt om land. Begge sal- barhed og Guds skaberværk. mer knytter høsten sammen med Forberedelse til grill på høstmarked…. 2 efteråret og årets gang, fuglene og grillmestre står klar til at betje- forsvinder langsomt, på markerne ne gæsterne med et lækkert mål- ser vi nu stubbene og mulden, tid, der kan købes til 60 kr. hvor før kornet bølgede som guld. Vin, øl og vand kan købes til bil- Og høsten er kommet i hus, i lade lige priser og der er cafe med kaf- og lo, og der bevares de Guds ga- fe og kage.
    [Show full text]
  • Jordens Bedste Fødevarer Fra Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE FØDEVARER JORDENS BEDSTE FØDEVARER FRA LOLLAND - FALSTER Er der noget, vi er stolte af på Lolland-Falster, er det vores fødevarer. Men hvad er hemme- ligheden bag den gode smag, uanset hvor du møder den på Lolland-Falster? Det er vores gunstige klima og ikke mindst vores muld. Sandheden er, at du skal lede længe efter bed- re jord end den, vi har her på Sydhavsøerne. Og det kan man smage. Det er derfor, vi med stolthed taler om jordens bedste fødevarer fra Lolland-Falster. Det kan vi godt sige, uden at tage munden for fuld. 49 INDHOLD 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCENT SIDE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16 Gårdbutikken Marielyst .............................17
    [Show full text]
  • Download Print-Version Af Oversigtskortet
    Knudskov Vordingborg 41 41 Femø Orehoved Onsevig 42 Fejø 42 Farøbroerne Langelandsbælt 7 Bogø By Horslunde Kragenæs Frederiksdal Gods Naturområde 43 Nørre Alslev Stubbekøbing Askø Guldborgsund 43 8 Guldborg Tårs 44 44 Eskilstrup 8 Halsted Vejlø Nakskov Bandholm Korselitse Naturpark Stokkemarke Østerskov Nakskov Fjord 420 45 Knuthenborg 45 Hannenov Safaripark Skov Horbelev Hesnæs Albuen Søllested Strand Langø Sakskøbing Hunseby 8 Horreby 7 8 Grænge Skov 420 Vestenskov 47 420 8 48 Kristianssæde Skov Storskov Maribo Grænge Nykøbing F 9 Dannemare 8 8 Søndersø 8 Vindeholme Naturpark Toreby Slot 9 Maribosøerne 418 Brandstrup Idestrup 8 7 8 Hummingen 49 Røgbølle 9 Holeby Sø Naturområde Væggerløse Naturlandet Rundt Kramnitze Guldborgsund 7 8 8 Rødby 418 7 National cykelrute 7 Kettinge 417 8 Marielyst 8 National cykelrute 8 Roden Skov 417 9 National cykelrute 9 Lalandia Errindlev Rødbyhavn Lokale cykelruter Nysted 420 Ud i skoven Det sydligste Danmark I havørnens land Fra købstad til fiskerleje Skov, kyst og vin Bøtøskoven Fuglenes fristeder Langs fjorden Turistkontor Saksfjed- 9 Oldtidsruten Nordens drue Hyllekrog Gedesby 418 Kyst til kyst Fehmarnbelt Safari på cykel Badestrand Strand - Femern Bælt Rødsand Moser, mølle og motion Cykeløerne Rundt om Sakskøbing De lollandske alper Shelterplads 417 Sjov i pedalerne Det flade Lolland Gedser Rødsand 0 5 km Sundruten Vilde heste Naturlandet Info-punkt Book en Shelter Bike Friends Prøv appen Naturlandet – nyd en overnatning i det fri Undervejs på din cykelferie på Lolland-Falster, vil du finde Gå på opdagelse med appen! Naturlandet Lolland-Falster byder på Bike Friends, som står klar til at hjælpe dig godt videre på din tur.
    [Show full text]