Juni 2011/63

Nr. 2 juni 2011/63. årgang 2011/63. juni 2 Nr. TEMA Den grænseløse by Nr. 2 juni 2011/63. årgang byplan Redaktionsadresse Grafisk tilrettelæggelse Ekspedition Udkommer med 4 numre om året Dansk Byplanlaboratorium Emil Egerod Hubbard Dansk Byplanlaboratorium Signerede artikler står for forfat- Vibeke Meyling Eva Josephsen terens regning, usignerede for Redaktion Nørregade 36, Forsidebillede 1165 København K den ansvarshavende redaktørs Dennis Lund (ansvarshavende) 1165 København K Illustration fra hollandsk vejtidsskrift Nørregade 36 regning Christina Hoffer Tlf.: 33 17 72 70 Christina Lohfert Rolandsen Mail: [email protected] Bagsidebillede Tlf.: 33 13 72 81 Metropolis Mail: [email protected] Redaktionsudvalg Dennis Lund, Peer Frank, Ellen Abonnement i Danmark Tryk Højgaard Jensen, Christina Hoffer, Årsabonnement i 2011: 600 kr. Handy-Print A/S Niels Østergård, Christina Lohfert inkl. moms og porto. Rolandsen, Erik Abitz Pris for udenlandske abonnementer ISSN 0007-7658 henvendelse til [email protected] Redaktionsudvalget udpeges af Oplag Dansk Byplanlaboratorium og FAB 930 (Foreningen af Byplanlæggere)

Danske byers udfordringer - I lyset af internationale megatrends

Kursus i København 24. november, - 1. december og 8. december 2011 Henvender sig til erfarne planlæggere Kurset stiller skarpt på tre væsentlige temaer: Den innovative by Den opsplittede by Den globale by

De tre temaer vil sætte fokus på de udfordringer, som større byer i hele verden står overfor. Derfor henter vi input hjem fra udlandet for at forstå, hvilke trends også dansk byplan- lægning og bypolitik må reagere på. Ideen er at deltagerne skal se deres daglige arbejde i en større sammenhæng. Program udsendes i uge 25 og kan herefter findes på www. Byplanlab.dk INDHOLD

2 Leder: Hvor går grænsen? Dennis Lund 5 Svar Fra Danmarks naturfredningsforening Michael Leth Jess 6 Planstafetten Erik Skärbäck 9 Byer uden grænser Gertrud Jørgensen

12 Hvem kan udkantskommuner tiltrække? Lise Herslund og Christian Fertner 17 Otte principper for kvalificering af urbane landskaber Thomas Juel Clemmensen, Morten Daugaard og Tom Nielsen 29 Fritidslivet i bevægelse Thomas Sick Nielsen 32 Viden er ikke bare viden Christine Benna Skytt & Lars Winther TEMA 35 Mediatorer mellem byforskning og bypraksis Niels Albertsen 38 Byerne og globaliseringen Ove K. Pedersen 47 FredericiaC: Fremtidens by og byliv Jens Christensen og Maya Arffmann 56 Regional udvikling Erik Abitz

58 Faglig debat om Københavns genrejsning Peter Hartoft-Nielsen 65 Investeringer og alliancer er væsentlige parametre Holger Bisgaard 68 Midlertidigt byliv – hvorfor det? Astrid Bruus Thomsen, Per Schulze og Nicolai Carlberg 74 FAB 1 Leder Hvor går grænsen? Er vi ved at få to slags naturområder – eller har vi for længst fået det? Og gør det i øvrigt noget, om vi har forskellige naturinteresser og måske også forskelligt natursyn? Vi lever jo i en tid, hvor forskellighed går forud for lighed, og hvor planlægningens grænser udfordres bogstaveligt og overført.

Har vi fået natur for de fine, de kultiverede og de veluddannede? Da DN fik denne ufattelige idé i midten af februar bakkede de Og er vi godt på vej til at udlægge ”naturzoner” (læs skralde- fleste af Folketingets partier op om sagen. Fra højre til venstre spandsnatur) for dem, der blot skal køre igennem landskabet roste man påfundet uden større overvejelser. Den let populisti- med det mål for øje at komme fra A til B? Og har vi i øvrigt ikke ske Eyvind Vesselbo meldte sig straks under fanerne, og det altid haft det sådan: De kongelige lysthaver, de kongelige jagt- samme gjorde SF’s Steen Gade, der dog professionelt har arbej- marker, de store godser og herregårde, de udsøgte strande ved det med miljøforhold og lign. Det kan undre? DN’s tanke var og Sjællands nordkyst, ved Skagen, Æbletoft vig og i det Sydfyn- er, at det er vigtigt at passe på naturen, og det er vigtigt at blive ske øhav? Er det ikke her, at upper-class holder til, mens almuen så bæredygtig og CO2-neutral som vel muligt. Hertil hjælper og flertallet henter naturoplevelserne på altanen, i kolonihaven, vindmøller. Og hvis vi så samtidig kan opstille dem på steder på campingpladsen, i feriekolonien, i de kollektive feriebebyg- i landskabet, således at den støj og visuelle gene de måtte af- gelser samt i sommerhusene på undersænkede landarealer bag stedkomme sker i områder, hvor der dels er støj i forvejen og diget på Sydlolland i 10. række fra vandet? Som supplement dels er områder, hvor vi ikke behøver at værdsætter naturen så kan sidstnævnte gruppe fornøje sig med Lalandia, dyreparker, meget – ja, så får vi både mere naturlig energi, og vi undgår at Djurs Sommerland og andre ”surrogate” naturoplevelser? Er få vindmøller op på ubekvemme steder i det ”fine” landskab. det ikke sådan - ret beset? Også med hensyn til naturoplevelser er vi inddelt i klasser, selv i vort lidet klassedelte samfund. De møller, man forestiller sig, har vel en størrelse på op til 150-200 m, altså møller af en anseelig størrelse på land. Hvor Men nu har vi chancen for at udbygge denne kategorisering af mange der kunne blive tale om står endnu uklart. Men ønsket danske naturområder, hvis vi følger Danmarks Naturfrednings- er, at de kan placeres nærmere end de 250 m fra vejside, som forenings idé om at opstille vindmøller langs motorvejene. Lige i dag er reglen. Sidelinien kan måske rykkes så tæt på som 40 nu lægger Vejdirektoratet sidste hånd på et responsum, hvor m til vejskel. man skal udtale sig til trafikministeren om, hvorvidt det er en god idé med vindmøller ved motorvejene set i lyset af bl.a. tra- DN’s argumenter fiksikkerheden. Ministeren skal have et svar inden sommer, så DN har naturligvis ret i, at støjen fra vindmøllerne klart overdø- han kan komme videre i sagen. ves af trafikstøjen (i hvert fald i dagtimerne) og det er også sand-

2 synligt, at der i nærhedszonen omkring en motorvej er relativt få el-master danser umotiveret langs med og på tværs af motor- husstande. Også det er vel en fordel. Det kan måske økonomisk vejen. Det er så skæmmende, at det er tragisk. set tillige være en fordel, når man betragter anlægsudgifterne, især målt med de forhøjede udgifter det er at opstille møller til Det var netop hensynet til landskabsbilledet, der i sin tid blev havs. Transporten foregår jo alligevel på motorvej. Endelig er varetaget igennem planlovgivningen. I det billede kan vi nu landbaserede møller generelt mere driftssikre og økonomiske indsætte vilkårlige møller, der i størrelse helt distancerer sig end havvindmøller set over tid. Så fordele er der givetvis. fra selv store reklameskilte og el-master. Møllerne har nogle proportioner, der i enhver henseende sætter det lavstammede Et brud med 20-30 års planlægning og svagt bølgede danske landskab på prøve. Landskabet har in- Men ulemperne er lige så iøjnefaldende. Vejdirektoratet har gen modstandskraft over for disse mastodonter. Og netop fordi indtil videre frarådet denne close-up-opstilling, fordi det kan møller er solitære med deres søjlekarakter og ikke som fx eltra- nedsætte trafiksikkerheden. Her er det især refleksionsglimt fra cerers luftledninger styrer mod fjerne mål, så bliver det endnu de roterende vinger og de blink-skygger og bevægelige skygger mere uforståeligt at placere dem vilkårligt langs motorvejen. de vil kaste ved fladt sollys, et forhold som ikke er ubetydeligt, når man iagttager, at mange motorvejsstrækninger løber nord/ Man kan naturligvis mene, at sådanne vindmøller ikke er visuelt syd, hvilket giver lave lysindfaldsvinkler i både morgen- og af- generende, men snarere et positivt tilskud til landskabsoplevel- tentrafik, hvor der er myldretid. Det vil være det såkaldte peri- sen, idet møllen repræsenterer det, man kunne kalde en positiv fere billedfelt, der vil blive påvirket ugunstigt. symbolværdi, dvs. møllen associeres med noget godt; derfor er Men vurderer man andet end lige trafiksikkerheden, kan man den også en glæde for øjet på samme måde, som landmanden sige, at vore motorveje ligger helt overvejende i de landskabs- måske godt kan lide gylletanke, fordi de lugter af guld. Men områder, hvor der er mindst vind ifølge Risøs sidste vindressour- så vidt går DN jo ikke, for i foreningen ser man ikke møllerne cekort for landet. Der skal 50 % flere møller til langs motorve- som et landskabeligt tilskud, men som en ubuden gæst i Moder jene, for at opnå den samme energieffekt i forhold til opstilling Danmarks skød. af vindmøller på de mere vinddisponerede landområder. Det kan DN’s grundsyn er efter min mening både dumt og foragteligt: man jo også godt tænke over i et velplanlagt Danmark. Og det Dumt fordi der er nogle indlysende modargumenter mod for- er vel ej heller et ligegyldigt forhold at spørge til, hvad der skal slaget og foragteligt, fordi det på en nedladende facon siger, ske med de landskabsbræmmer, som de sidste 30-40 m jord at så længe du blot kører fra A til B i din bil, så behøver du ikke efterlader langs motorvejen? Hvordan er dyrkningsforholdene samtidig at få en landskabsoplevelse. ”Du skal jo bare på job for dem? eller tilbage igen”. Men det er herfra, at danskerne flest ser landskabet og årstidernes skiften. Det er herfra, at de oplever Og bevæger vi os over i den mere æstetiske diskussion, kan naturen. Og det er lige præcis denne erkendelse som Vejdirek- man sige, at vi som et at de få lande i verden har undgået toratet har forsøgt at underbygge igennem 20-25 år ved at søge (næsten) at få en skov af reklameskilte i det åbne land. Det er at indpasse motorvejene i landskabets kurvatur, vurdere ter- mange år siden, at man fandt ud af, at det ikke er godt at samle rænprofiler, skråningsarealer, beplantning, udsigtsforhold etc. al dårligdom langs vore motorveje. Et helt eklatant skrækbillede Vejdirektoratet har forsøgt at gøre køretiden og – vejen til en på det kan man se langs motorvejen syd om Odense, hvor store anstændig pause, noget utallige bilister over årene har bifal-

3 det. Det er fx derfor, at man har en todelt motorvejsbro over jeg ikke rigtig, at DN har fattet. Her viser DN måske sit sande Skjern ådalen; det er derfor, at Vejlefjordbroen spænder som jeg: Vi vil godt værne om naturen, men skal der ske overgreb en lineal fra brink til brink; det er derfor, at man bevidst har på den, så må det gå ud over de mange, og ikke anfægte de lagt motorvejens linjeføring så tæt på kirken ved Ejer Bavne- steder, hvor vi andre fredsommeligt går på naturopdagelse. Det høj; det er derfor, at man har sat motorvejen på lave piller over er de 50, 100 eller 200.000 bilister, som må føje sig i hverdagen Gudenådalen, og det er derfor, at man er søgt lidt i udkanten for de få kratluskere med gummistøvler og sommerfuglenet. Al af de meget bevaringsværdige landskaber omkring Silkeborg. respekt for de fredede naturområder, men det er stupid foragt Det har netop været af hensyn til både bilisten og landskabet: for almuen at degradere de mange bilisters daglige lille natur- At forsøge at gøre motorvejssporet glidende og tilpasningsdyg- tilskud gennem forruden. tigt, således at det omkringliggende landskab ikke blev mere fragmenteret end nødvendigt. Og desuden hensynet til trafik- Hvis man i konsekvens af DN’s forslag skal opstille møller, hvor oplevelsen ved at gøre udsynet roligt, panorerende, varieret og der i forvejen er mest støj, så burde de første møller opstilles på med små landskabelige særoplevelser, når de bød sig til. Og Rådhuspladsen i København langs med H.C. Andersens Boule- ude i landskabet ved at lade infrastrukturen passere så følsomt vard. .. Det var min gamle lærer på Akademiet, der lejlighedsvis og smertefrit igennem landskabet. Dette projekt har stået på i spurgte den studerende: ”Du siger, at du har fået en idé - men 2o-25 år under parolen ”smukke veje”, en lære som det øvrige er det en god idé eller fix idé?” Det kan man også spørge DN Norden siden hen har taget til sig og rost Danmark for. Det tror om. Hvor går grænsen i enhver forstand?

Dennis Lund

4 Svar Fra Danmarks naturfredningsforening ”DN ønsker natur for de fine og skraldespandsnatur til de mange, det er dumt og foragteligt, og DN fatter ikke de gode intentioner bag de smukke danske motorveje.”

Af Michael Leth Jess Nogenlunde sådan resumerer Dennis Lund DN’s landskaber, kystområderne. I forbindelse med lederskribentens forslag om holdning til opstilling af vindmøller, og argumen- Når vi ved fra Skov & Landskabs undersøgelser, vindmøller langs H.C. Andersens Boulevard for- terer derefter imod. Heldigvis er udgangspunktet at den oplevelse flest mennesker søger – både i lyder det faktisk, at Tivoli omkring 2009 legede forkert. hverdags- og i udflugtsnaturen – er ”stilhed”, og med tanken om at opstille en mølle i samarbejde når vi samtidig bekender os til Wilhjemud-valgets med Vestas, i stedet ejer haven nu en mølle ved I DN er vi voldsomt bekymrede over en vindmølle- analyser og anbefalinger fra 2001: ”Mere og bed- Avedøreværket. Visuelt og støjmæssigt har vi planlægning, der hovedsageligt styres af princip- re sammenhængende natur”, er det ikke svært svært ved at se at Det Gyldne Tårn, Himmelski- pet ”4 gange møllens højde til nærmeste nabo”. at forstå, hvorfor vi i DN søger efter konstruktive bet eller Vertigo er mere harmoniske elementer Vi konstaterer, at denne tilgang i takt med møller- alternativer til den nuværende ”spredningsstra- i bybilledet. nes himmelflugt på den anden side af 200 meter tegi” for vindmøller. i højden, relativt ureflekteret medfører en spred- Den del af det danske landskab, der er påvirket af ning af vindmøllerne i landskabet til de områder DN anerkender, at landbaserede vindmøller spil- byer og tekniske anlæg er efter de foreliggende ,hvor ingen bor. ler en rolle, hvis vi vil frem mod en fossilfri energi- undersøgelser mere end 10 doblet de seneste forsyning. Derfor vil vi gerne indgå i en konstruk- 40 år. Vindmøller opstillet de forkerte steder er Der er faktisk meget få områder i Danmark hvor tiv dialog om, hvor fremtidens større møller kan en trussel mod både økosystemer, hverdags- og der er 1500-2000 meter mellem husene. DN’s placeres. Med den teknologiske udvikling inden udflugtsoplevelser. ”Urban Sprawl” er et grænse- landzoneundersøgelse viste for et par år siden, for møller, kan der være grundlag for igen at un- løst fænomen. Alene i Europa forbruges hvert år at der bygges lystigt i de landskabskategorier dersøge, om afstandskrav mellem mølle og vej en landskabsressource på størrelse med Berlin. som regionplanerne havde til formål at beskytte. stadig er rimelig, eller om der her kan åbnes for Det ville være fantastisk, hvis vi i Danmark kunne Groft sagt, er det skove og fredede områder, der placering af møller, som vi kender det fra f.eks. være foregangsland på dette område – på samme friholdes for bebyggelse – hvor lovgivningen er Sverige. DN er i gang med at se nærmere på mu- måde som vi har været med ”smukke veje”. så firkantet, gammeldags og unuanceret, at den lighederne for at bygge flere landbaserede møller virker. Skovene og de fredede områder indgår af ved havne, i byer og industriområder samt langs Forfatter historiske og naturmæssige årsager ofte i sam- større veje og baneanlæg – vel at mærke på ste- Michael Leth Jess, Vicedirektør i Danmarks menhænge med nogle af de ”blødere” landskabs- der hvor vindforholdene er tilfredsstillende. Naturfredningsforening, [email protected] kategorier – beskyttelsesområder, værdifulde

5 Planstafetten Balansering i Lomma hamnprojektet

Artiklen beskriver hur balanseringsmetoden tillämpats i Lomma hamnprojektet norr om Malmö och väster om Lund. Projektet har vunnit Sveriges Arkitekters pris för fem år sedan som årets bästa planpris.

Af Erik Skärbäck Förväntade biotopvärden Biotop efter exploatering: faktor: Balansering av naturresurser minimeras, i tredje hand utjämnas och i fjärde hand Park 0,4 Balanseringsmetoden kallas ibland kompensa- ersättas. Utjämning betyder, att man försöker repa- tionsmetoden. Det handlar om att i planeringen rera/återanlägga borttagna biotoper med samma Tomt 225 – 700 m2 0,13-0,4 av samhällsbyggnadsprojekt at utforma konceptet funktion i nära sammanhang inom området. Ersätt- Öppet vatten 0,8 och/eller utföra särskilda åtgärder för att balan- ning innebär, att man etablerar andra lika värdefulla sera ingrepp i natur och landskap. Balansering har funktioner på annan lämplig plats inom området el- Naturmark 0,5-0,9 använts i Tyskland ca 30 år och introduceras nu i ler i närheten utanför planområdet. Att göra åtgär- många länder. der utanför planområdet blir lite mer komplicerat Marksten med fog 0,2 Etiken är enkel och tydlig: Det är den, som tar bort att administrera, om man måste teckna avtal med Större ny planterade träd 20-25 12 naturfunktioner, dvs exploatören, som skall ge andra parter utanför området. Om man förlägger tillbaks, och det direkt i samband med projektet. sådana ersättningsåtgärder på kommunens mark, Mindre nyplanterad träd 16-18 4 Miljöåtgärderna skall således inte vara en ”upp- t ex för ny parkbyggnad, så blir detta dock lättare. städning” som sker i efterhand, och som skat- Balansering handlar inte bara om att bibehålla Gata, asfalt 0,01 tebetalarna skall betala. Spelreglerna är tydliga, markens, vattnets och vegetationens ekologiska att exploatörer och byggherrar skall möta upp till funktioner, utan även att bibehålla hälsomässiga I den första etappen av Lomma hamnprojektet, samhällets krav på miljöhänsyn. Exploatering och funktioner kopplat till natur- och landskap. Därför mellan Hamnallén och Höje å, gjordes också en markanvändningsförändringar kan ske på sätt som behöver säkras en lämplig nivå även för resurserna balanseringsutredning. även den visade på ett förstör resurser för ekologiska och hälsomässiga luft och landskapsbild, dvs. gott mikroklimat, fukt- visst underskott, 8.700 Bv1. Detta underskott funktioner och värden, men också på sätt som bi- sättning av luften, förebyggande av torr dammig antogs då kunna balanseras inom etapp 2. Med behåller och utvecklar dem. innerstadsluft, emissionsabsorberande vegetation, dessa tidigare intecknade åtgärder uppstod såle- Principen är att negativa förändringar i naturfunk- samt grönska för våra upplevelser, dofter, vindens des en samlad underbalans för etappen 2 motsva- tionerna i första hand skall undvikas, i andra hand sus i lövverket, insekter och småfåglar. rande 12.399+8.700=21.099 Bv1.

6 Metoden En balanseringsutredning görs i etapper. Först inventeras områdets befintliga biotoper innan planeringen påbörjades. Varje biotop får ett bio- topvärde mellan 0,1 och 0,9. Hög faktor får t ex ädellövskog, vatten och strand, lägst faktor har asfalt. Klassificeringsmallen bör anpassas för varje projekt efter lokala förutsättningar, prefe- renser etc. Senare har denna klassificeringsmall också til�- lämpats i ett samarbetsprojekt mellan stads- byggnadskontoren i Helsingborg – Lund – Malmö med rubriken ”Balanseringsprincipen, tillämpad i fysisk samhällsplanering”1 För utgångsläget beräknas sedan planområdets samlade biotopvärde genom varje biotops area multipliceras med sin biotopfaktor, varpå alla delytornas produkt summeras. I detta fallet blev summan av alla biotopvärdena (Bv1) 297.222.

Kartan visar yttäckande en inventering av alla biotopområdena. Ovanpå denna har lagts in be- byggelseområden (heldragen linje) för ett första planutkast för etappen 2 i Lomma hamnprojektet. Planutkastets biotopvärde klassificeras på mot- svarande sätt. Det gav summa Bv1 = 284.823, således en liten försämring (12.399 Bv1). För planutkastet behövdes mer klasser för an- lagda ytor än i inventeringen av utgångsläget. I Lomma hamnprojektet har klassificerats enligt nedan: Det finns framför allt två skäl att kalkylera bio- topvärdena med siffror. Det första är att sifferbe- räkningen är ett konkret underlag i förhandlingar med markägaren/exploatören om att inte ex- ploatera för hårt, och att åstadkomma nya gröna kvaliteter. Det andra är att den västerländska lag- stiftningen (i Sverige PBL) skyddar markägarens

7 intressen så till vida att myndigheterna inte får nomer og landinspektører). Den forskningen har 1http://www.helsingborg.se/upload/Luft%20 ställa oskäligt höga krav, och Balanseringsberäk- definierat att det finns åtta karaktärer i utemiljön vatten%20och%20miljo/Stadens%20miljoar- ningen, om den resulterar i ”balans” bevisar att som motsvarar grundläggande behov hos männis- bete/lathund_Balansering2.pdf kraven inte är oskäliga. kan. Dessa karaktärer är rofylldhet (1), vildhet (2), Biotopbalanseringen har sin begränsning i att artrikedom (3), rymd (4), allmänning (5), lustgård Litteratur: den fokuserar på naturvetenskapliga biologisk/ (6), centrum/fest (7) och kulturhistoria (8) (Grahn, ekologisk aspekter, och primärt ej på sociala. Berggren-Bärring & Stigsdotter 2005). Vissa av Skärbäck E. maj 1997, Balanserad samhälls- Dess behandling i siffror kan också uppfattas av karaktärerna framhåller naturvärden, vissa so- byggnad, Stad och Land Nr. 147:1997, MO- vissa som alltför rationell, och lockar inte alla till ciala värden och vissa mer kulturella värden. VIUM, Alnarp. medengagemang i planeringsprocessen. Även för denna analys gjordes i Lomma hamn- Grahn, P. Stigsdotter, U. & Berggren-Bärring, Rekreationsfunktioner projektet ”före- och efter”- kartor som visar att A-M. 2005. A planning tool for designing su- För rekreationsfunktionerna har i Lomma hamn- rekreationsvärdena väsentligt förbättras genom stainable and healthy cities. The importance projektet använts en annan modell där man ana- exploateringen – se nedanstående bildpar. of experienced characteristics in urban green lyserar och värderar med utgångspunkt från delar open spaces for people’s health and well- av den grundforskning i miljöperception som kom- Sammanfattningsvis är fördelen med balanse- being. In Conference proceedings “Quality mer från SLU Alnarp ( red. Sveriges Landbrugsu- ringsutredningarna både vad avser naturresurser and Significance of Green Urban Areas”, April niversitet som uddanner landskabsarkitekter hort- och rekreationsresurser, att man får ett rationellt 14-15, 2005, Van Hall Larenstein University of konkret underlag att förhandla kring för alla par- Professional Education, Velp, The Netherlands Figur: I den första etappen av Lomma hamnpro- ter. Kommunen kan definiera sina krav, arkitekten jektet, mellan Hamnallén och Höje å, gjordes får konkreta önskemål om kvaliteter att foga sam- Skärbäck E. 2007. Planning for healthful också en balanseringsutredning. man till en helhet, och exploatören får tidigt ett landscape values. In Mander Ü., Wiggering bättre underlag för sin planering och kalkylering. H., and K. Helming (Eds.) Multifunctional Land Use - Meeting Future Demands for Landscape Goods and Services. Springer-Verlag Berlin- Heidelberg, pp 305-326

Redaktionen sender i næste nummer Byplanstafetten videre til: Nina Larsen Saarnak, som er planko- ordinator i Danmarks Naturfrednins- forening Om synspunkter i det åbne lands planlægning.

8 Byer uden grænser

Hvad er en by? Hvordan ser nutidens byer ud? Hvordan er de at leve i, og hvad skal vi leve af i byerne? Hvad driver byernes udvikling, og hvordan kan planlæggere og politikere arbejde for at skabe byer, der bedst muligt opfylder samfundets krav til livskvalitet, økonomisk vækst og miljømæssig robusthed?

Af Gertrud Jørgensen

Det er vidtrækkende spørgsmål, men det var i tionalister fra Sitte (1898) til Krier (1984) er klare Regionale bylandskaber hvor by og land nok er store træk dem, vi i Center for Strategisk Byforsk- fortalere for at bevare og fremme den klassiske adskilt i detaljen, men som i et større perspektiv ning i 2004 satte os for at give svar på. Vi har ikke by ud fra et filosofisk/arkitektonisk synspunkt. er ”en stor kage” er udbredt over store dele af givet alle svar, men vi har givet nogle brudstykker ’Hverdagslivsteoretikere’ og urbane designere Europa og medvirker til en stor stigning i arealet af svar, og det er nok, hvad man kan forlange af fra Jacobs (1961) til Gehl (2010) lægger særligt brugt til byformål (EEA 2006). Det er spredt by, forskning: Brudstykker til lidt mere indsigt og om- vægt på de offentlige rum og den menneskelige som kan være velplanlagt på detailniveau, men verdensforståelse. skala i byen, mens miljøspørgsmål op gennem ofte ikke på makroniveau, fordi den næsten altid Udgangspunktet for centrets forskning var udfor- 90’erne styrkede bypolitik (Jørgensen & Ærø rækker ud over kommunale – og ofte også regio- dringen af de ”traditionelle” bybilleder – myter 2008) og særligt pegede på betydningen af tæt nale – planmyndigheders jurisdiktion. om byen – i en verden præget af globalisering by som en energieffektiv bymodel (fx Næss 2001, Pointen er, at selv om den klassiske by eksisterer, og udvikling af regionale og mere eller mindre Rogers 1999). Den klassiske byopfattelse er ind- bor og arbejder de fleste mennesker ikke urbant a-centriske bylandskaber som fx det østjyske by- lejret i EU’s bypolitikker, og den danske planlov, i klassisk forstand. Den ydre by har ikke mange bånd. ikke mindst i by- og landzonebestemmelserne, klassiske bymæssige kvaliteter: Den kan være Den ’traditionelle’ eller klassiske forståelse af by bestemmelser om detailhandel og planlægning rodet; uniform og kontekstuafhængig som shop- er både en forståelse af, hvad urbanitet er, men for hovedstadsregionen. pingmalls og fastfoodkæder; indeholder spredt samtidig også en forståelse af hvad ’den gode Det er der for så vidt ikke noget nyt i, og den klas- bosætning i landskabet og landbrugsland der by’ er. Nøgleord kunne være respekt for historien siske by som sådan er da også både virkelighed urbaniseres; er formet af infrastruktur; giver by- og traditionelle byformer, tæthed, blandede by- og myte på en og samme gang. Den klassiske by landskaber med stort arealforbrug, men også nye funktioner, offentlige byrum i menneskelig skala findes, den bevares, den fornyes og genopføres, tæthedspunkter; kan være monofunktionel og som kulturelt, kommercielt, og politisk mødested, fx i de store havneprojekter i Aarhus og Køben- konform som ’parcelhusørkener’ eller multifunk- centralitet, og klare grænser mellem by og land. havn. Men den kan også blive en begrænsende tionel og heterogen som bynære landskaber med ’Land’ opfattes som produktionslandbrug og na- karikatur, hvis vi ikke interesserer os for den ydre mange konfliktende semi-urbane funktioner. tur, der skal beskyttes mod byudvikling. by: De regionale bylandskaber hvor grænsen mel- Mange forskere og arkitekter har prøvet at ”få Denne byforståelse er indlejret i flere forskel- lem by og land bliver diffus, og tilgængelighed er has på” denne by, at forstå og beskrive den. Den lige teoretiske lejre på forskellig måde. Nytradi- lige så vigtig som tæthed (Clemmensen 2008). går under begreber som Metapolis (Ascher 1995),

9 Zwischenstadt / Fragmented Urban Landscapes for Center for Strategisk Byforskning. Vi spurgte, og set på statistisk og spatial udvikling, OG taget (Sieverts) eller Functional Urban Region (ESPON hvordan den grænseløse by konkret manifesterer lokale, kvalitative briller på med nedslag i lokal 2005). Desuden har arkitekten Rem Koolhaas bi- sig i Danmark. Hvordan ser den ud med hensyn virkelighed. draget med begrebet Generic City, der betoner til arkitektur, bosætning og hverdagsliv, miljø og De følgende artikler præsenterer nogle få af de den historiske bys unødvendighed og den moder- areal, og erhverv? Hvad er drivere i udviklingen? resultater, der er kommet ud af centrets virke, ne bys uomgængelighed (Koolhaas & Mau 1991). Og hvilke styringsmuligheder og strategier kan med fokus på bosætning, forholdet mellem by og Vi valgte at kalde fænomenet for ’den grænseløse være virksomme på lokalt, regionalt og nationalt landskab, erhvervsudvikling samt styringsmulig- by’. Men uanset hvad vi kalder dem, og uanset niveau? I en lang række forskningsprojekter har heder. hvilke teoretiske vinkler de enkelte begreber dæk- vi dels taget de regionale, kvantitative briller på, ker, stiller det os overfor udfordringen om, hvad vi skal stille op med disse ’uregerlige byer’ (Nielsen 2008). Thomas Sieverts har været en vigtig inspirator i centrets arbejde. Han arbejder ud fra en arkitekt- faglig baggrund, og sådan skal hans arbejde og opgør med idealet om den klassiske by også for- stås. Hans pointe er, at Zwischenstadt – med de karakteristika der er beskrevet ovenfor – er en realitet, men at den fortsat ikke anerkendes som by, fordi vi – arkitekter og planlæggere – til stadighed arbejder med den klassiske by som ideal. Hermed bliver store dele af den moderne by stemplet som ”forkert” og af dårlig kvalitet. Den ejer ikke historie, orden, harmoni, blandede funktioner og gode offentlige byrum, og opfylder dermed ikke idealet om den gode by. Sieverts stiller sig kritisk overfor denne tilgang og pointerer, at den grænseløse by må anerkendes som ’by’ og forstås og forvaltes på egne præmisser, hvis kvalitet, identitet og økolo- gisk holdbarhed skal sikres. Det var præcis det – at søge at forstå den grænse- løse by på dens egne præmisser – uden at fordøm- me den og uden at glorificere den – der var målet

10 Center for Strategisk Byforskning – Fakta Referencer York: Monacelli Press Krier, L. (1984): Houses, Palaces, Cities. Ar- Center for Strategisk Byforskning har eksiste- Ascher, Francois (1995): Metapolis. L’avenir des chitectural Editions Ldt, vol 54. ret som et tværgående forskningsprogram fra villes. Editions Odile Jacob. Nielsen, Tom (2008): Gode intentioner og ure- 2004 til 2011. Det består af forskergrupper fra gerlige byer. Arkitektskolens Forlag. Arkitektskolen i Aarhus (Institut for By og Land- Clemmensen, T. J. (2008): Vejnettet og det Næss, Petter (2001): Urban Planning and Su- skab) og Københavns Universitet ( Institut for urban-rurale landskab. In: Nordic Journal of Ar- stainable Development. EUROPEAN PLANNING Geografi og Geologi samt Skov & Landskab), og chitectural Research 20 (2), 20-28 STUDIES Volume: 9 Issue: 4 Pages: 503-524 dækker fagdiscipliner som arkitektur, geografi, EEA (2006): Urban sprawl in Europe – the igno- Rogers, Richard (1999): Towards an Urban Re- by- og landskabsplanlægning, styring og ma- red challenge. EEA report No 10 2006. European naissance: Mission Statement. Urban Task nagement. Realdania har støttet med 25 mio. Commission, Joint Research center and Europe- Force, Deparment of the Environment, Transport kroner, og centerpartnerne har bidraget med et an Environment Agency. and the Regions. lignende beløb. ESPON (2005): ESPON 111 final report. Poten- tials for polycentric development in Europe. Sieverts, Thomas (2000): Zwischenstadt: Zwi- Ca. 40 forskere har arbejdet på kryds og tværs Espon.eu. schen Ort und Welt, Raum und Zeit, Stadt und på omtrent lige så mange projekter. Der er Land. Bauverlag Gutersloh, Berlin. startet 17 ph.d. studerende indenfor centrets Gehl, Jan (2010): Byer for mennesker. Bogvær- Sitte, C. (1898) Artistic Limitations of Modern rammer, hvoraf otte er færdige. De 5 af dem er ket City Planning. Udgivet første gang 1898. Se fx ansat udenfor universitetsverdenen: tegnestue, Jacobs, Jane (1961): The Death and Life of Gre- I : Camillo Sitte: The Birth of Modern City Plan- boligsocial organisation, videns- og formid- at American Cities. New York, Modern Library. ning: With a Translation of the 1889 Austrian lingsvirksomhed. Jørgensen G. & Ærø, T. (2008): Urban policy in Edition of His City Planning According to Artistic the Nordic Countries. European Planning Stu- Principles (Dover Books on Architecture) by Chri- dies, vol 15, No 1. stiane Crasemann Collins, George R Collins and Koolhaas, R. & B. Mau (1991) : S, M, L, XL. New Camillo Sitte (Paperback- 1 Jan 2009)

11 Hvem kan udkantskommuner tiltrække? I de sidste 10 år er der sket en markant stigning i udflytningen fra Hovedstaden til landområder. Mange kommuner ønsker del i denne gruppe. Specielt er det børnefamilier, der appelleres til i reklamer. Denne artikel stiller skarpt på en anden gruppe, - de midaldrende, som flytter længere ud og gerne starter virksomhed. Artiklen giver ideer til, hvordan kommunerne kan fremme denne udvikling.

Af Lise Herslund og Christian Fertner

De store byer oplever vækst i befolkning og viden- form for counter-urbanisering og betegner udflyt- Tilflyttere starter erhverv på landet serhverv. Samtidig med at væksten koncentrerer ning motiveret af livsstilshensyn. Udflytterne er Europæiske undersøgelser viser, at tilflyttere i sig i storbyerne, vokser disse ud over deres tradi- tiltrukket af livet på landet, landskabets skønhed højere grad end lokale starter små virksomheder tionelle grænser. Byudviklingen i de ’grænseløse og den rurale karakter og vil gerne væk fra livet i (Bosworth, 2010). Til forskel fra en typisk urban vi- byer’ kendetegnes ved provinsbyer og landområ- byen. Typisk prøver folk at føre et mere uafhæn- densvirksomhed, er den traditionelle ”rurale virk- ders forvandling til bostedsområder for tilflyttere gigt liv og forbedre deres livskvalitet. Indenfor somhed” et produkt af lavere uddannelse, mindre fra byen. Denne artikel ser på tilflytning, som en denne gruppe er det ældre segment en markant markeder og en lavere frekvens af rådgivning og udviklingsmulighed for landdistrikter i den græn- gruppe. Specielt er fokus på pensionisterne, der netværker på landet. Men med den grænseløse seløse by ved at kombinere resultaterne fra to flytter ud til naturskønne områder; på engelsk by og tilflyttere med nye kompetencer på landet, CSB-projekter (Center for Strategisk Byforskning). ”aminity driven retirement migration”(Mitchell må denne relation være mindre deterministisk. I Et PhD-studie viser statistisk, at gruppen af tilflyt- 2004). Dette studie udvider det ældre segment til Nord-Øst England udgør små virksomheder i mere tere over 45 år er interessant. De flytter længere også at indeholde den arbejdsaktive gruppe fra byrelaterede erhverv startet af tilflyttere fra stor- ud end børnefamilierne (Aner, 2009) og gerne 45-60 år. Hvordan er deres flyttemønster, og hvad byen den største enkeltsektor i økonomien i land- til naturskønne områder og kan herved være et tiltrækkes de af? områderne (fx. Stockdale & Findley, 2004). Findes potentiale for mere perifere kommuner. Et andet studie har stillet skarpt på tilflyttere fra storbyen, der har startet egen virksomhed på landet, og det viser sig netop at være de midaldrende, der starter som selvstændige for at kombinere livet på landet med en fortsat karriere. Artiklen her sammendrager hovedpointerne fra disse studier.

Anti-urbanisering I de fleste europæiske lande er udflytning af folk fra store byer en markant proces, der ofte refere- res til som ’counter-urbanisering’ i den engelsk- sprogede litteratur. Anti-urbanisering er en særlig

12 de i Danmark, hvem er de og findes de i gruppen på landet. Respondenterne er udvalgt fra et net- flytninger i årene 2007/2008, men siden er den af anti-urbanizers?’ værk af enmandsvirksomheder, oprindeligt startet steget igen. i det tidligere Storstrøms Amt. Metode Kystområder særlig attraktive Vores case-region er Københavns store opland og Tilflytning af ældre På kortene i figur 2 kan man se, at flyttemønstret dækker Sjælland, Lolland og Falster. Resultaterne Den kvantitative analyse viser, at der i de sidste for grupperne 45-59 og 60-74 år ligner hinanden baserer sig på både kvantitative og kvalitative 20 år flyttede omkring 160.000 personer mellem meget, også over tid. Ældre tilflyttere er tiltruk- data. Den kvantitative analyse består af data om kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster ket af kommuner langs kysten med et attraktivt flytninger mellem kommunerne (N=97) fra Dan- hvert år. Andelen af personer mellem 45 og 74 landskab. Områder tæt på København eller i det marks Statistik fra årene 1986 – 2006. Data er år har været nogenlunde konstant på 13 %, eller centrale Sjælland er mindre attraktive for denne opdelt i aldersgrupper. Vi fokuserer på flytninger 20.000 flytninger (se figur 1). Blandt de 60-74 åri- gruppe, men tiltrækker børnefamilier. Data fra de af folk i aldersgrupperne 45-59 år og 60-74 år, ge kan man se en stærk stigning mellem 2000 og sidste par år kan ikke helt sammenlignes med tid- som potentielt er mere uafhængige af byen, og 2005, sandsynligvis begrundet i eftervirkninger af ligere tal, da kommunegrænserne har skiftet ved sammenligner med børnefamilierne. Den kvalita- planlovens § 41 om sommerhusbeboelse fra 1991 strukturreformen. Alligevel ses samme tendens, tive del består af interviews med 30 tilflyttere, der og de høje huspriser i hovedstadsområdet. nemlig at kommuner længere væk fra København har startet som selvstændige, efter de er flyttet Finanskrisen har betydet en lille tilbagegang i langs kysten er mere attraktive. Denne tendens er endnu klarere i forhold til alle flytninger samlet set, hvor der er sket en tilbagevenden til byen i de sidste år efter et årti med stærk udflytning. Dette Figur 1: Flytninger mellem kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster 1986-2010. Omkring 10 % af alle flytninger udgøres flyttemønster passer godt med ideen om anti- af gruppen mellem 45 og 59 år, 4 % mellem 60 og 74 år. Det svarer tilsammen til cirka 20.000 flytninger mellem kommunerne urbanisering, hvor tilflyttere er mere tiltrukket af per år. den landskabelige skønhed end af faktorer som arbejdsmarked og infrastruktur, som tiltrækker børnefamilierne. Figur 3 viser, at jo længere man kommer fra København, jo flere midaldrende og ældre tilflyttere findes.

Livsstil og vidensarbejde Flytninger mellem kommunerne på Sjælland, Interviewene med tilflytterne viser, at livsstil, attraktiv natur og landskaber er motiver for at flytte Lolland og Falster 1986 - 2010 45 - 59 årige 12% på landet, men også for at starte virksomhed. Re- 60 - 74 årige spondenterne flyttede fra Hovedstadsområdet for 10% at få en attraktiv bolig, være nær naturen og få et mindre stresset liv. Det var ikke intentionen også 8% at starte virksomhed, men efter nogle år med 6% pendling til hovedstaden eller arbejdsløshed på

4% andel af alleaf andel flytninger 13 2%

0% 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 det lokale arbejdsmarked startede respondenter- stod af de midaldrende, der efter nogle år med var startet af kvinderne, der havde været nogle år ne virksomhed. At starte enmandsvirksomhed var pendling startede erhvervsservices som reklame på det lokale arbejdsmarked og derfor ikke mere en strategi eller eneste mulighed, hvormed et bo- og virksomhedsrådgivning med udgangspunkt i havde så mange netværker tilbage i byen, de kun- sted på landet kunne kombineres med ønsket om netværker af kunder og kontakter fra tidligere job ne støtte sig op af, men måtte fokusere på deres et ændret hverdagsliv og en fortsat karriere. Det og freelanceaktivitet i København. Virksomheden nuværende lokalområde. I opstarten har de oftest var så oftest kvinder, der startede som selvstæn- er startet i direkte forbindelse med et arbejdsliv i også været afhængige af dagpenge eller barsels- dig, mens deres partnere blev ved med at pendle byen. Udgangspunktet for denne virksomhed er, orlov og kun haft den lokale virsksomhedsrådgiv- til jobs. En kvinde, der startede selvstændigt re- at den kan være hvor som helst, og kundekontakt ning i deres kommune for rådgivning. klamebureau ved sin bopæl på landet fortæller: og sparring kan foregå virtuelt. Det er den ’steds- ”Jeg ville væk fra stress og jag og ved at starte løse’ virksomhed. Den regionale virksomhed min egen lille virksomhed ved min nye skønne bo- Fra at være ’stedsløse’ virksomheder, der godt nok lig, kunne jeg komme til det og samtidig gå tur Lokale virksomheder fysisk var registreret ved bostedet på landet, men med hunden, når jeg vil. Nu er jeg min egen, og Den anden og mindre gruppe virksomheder, be- virkede i byen, er de overlevende virksomheder ef- hvis jeg ansætter, sidder jeg i musehjulet igen.” stod overvejende af private serviceydelser som ter nogle år blevet ’regionale’. Den største gruppe terapi, undervisning og handel med børnetøj/ er nu virksomheder, der har kunder både i Køben- Stedsløse virksomheder have accessories etc., og var henvendt til den havn og regionalt. Vidensvirksomhed med kun- I opstartsfasen var der tale om to grupper af nærmeste provinsby og var således mere ’lokalt’ der udelukkende i Hovedstaden har krævet mere virksomheder (se tabel 1). Den største gruppe be- funderet (se tabel 1). Denne type virksomheder ansigt-til-ansigt kontakt for at holde sig à jour, end de fleste havde troet. Dette har været svært at kombinere med, at de flyttede længere væk fra Tabel 1: Karakteristika for by- og lokalt orienterede virksomheder. Nogle starter virksomheder, som ligeså godt kunne være København og ønsket om en mere fri og fleksibel i byen, hvor andre er mere orienterede mod lokalområdet. De midaldrende, der starter byerhverv, er i overtal, 2/3 af de hverdag til at nyde naturen. Respondenterne har adspurgte. derfor fundet måder at mindske behovet for pend- Stedsløse byvirksomheder Lokale virksomheder ling og daglig kontakt med kunder og samarbejds- Hvem Midaldrende Børnefamilien partnere langt fra bopælen. Omvendt har de mere lokalt funderede virksomheder måttet erkende, at Produkt Reklamebureau, Web media Design/Tekstforfatter, Terapi, Undervisning, Websalg Marketing, Events, Management rådgivning, det lokale marked ikke har været stort nok til de- Biotech, Rådgivende ingeniør res service, og de har måttet finde kunder og spar- ringspartnere over et større område. Marked Hovedstaden Nærmeste provinsby Netværk Mange Få Netværk og støtte Uformelle Formel rådgivning Hovedstaden Lokal/regionalt Tilflyttervirksomheder i nye sektorer kan overleve på landet, fordi de virker over et større område. Opstart Optrapning af freelance/pendling Ofte kombineret med understøttelse/ barsel De virksomheder, der har kunnet kombinere det at have få og veletablerede kunder i Hovedstaden Motiv Presset af livsstilsønsker Presset af hverdagslivet med en bredere vifte af serviceydelser tilpasset et

14 regionalt marked, trives med virksomhed ved bo- on eller virksomheder, der genererer nye arbejds- ren. Der er også dannet et ’mikronetværk’, hvor sted på landet. I denne tilpasning har netværker pladser. Det gør enmandsvirksomheder ikke, da selverhvervende blogger og mødes til temadage og ny viden været altafgørende. De selverhver- de nemlig ønsker at være frie og fleksible. Vækst om alt fra regnskaber og skat til at holde foredrag, vende tilflyttere savner netværk og løse partner- og profit er ikke de eneste eller vigtigste bevæg- bruge webmediet osv. Sådanne netværk er også skaber på regionalt niveau. Flere fortæller, at de grunde. Livstilsparametre er afgørende. Derfor helt essentielle for, at de mere lokale virksom- har følt sig som isolerede øer ude på landet, da har de selv taget initiativ til dannelsen af for- heder kan få ny viden og herved mulighed for at de rådgivningsorganer, der findes kommunalt, skellige sammenslutninger. Fx er reklamefolkene opdyrke markeder i Hovedstadsområdet. ikke har taget dem seriøst. De har mest øje for meget afhængige af ansigt-til-ansigt kontakt og virksomheder indenfor mere traditionel produkti- har dannet et regionalt netværk indenfor sekto-

Figur 2: Tilflytning efter aldersgrupper. Figuren viser flyttemønstre for 15 til 74 årige for 1996-2006. Gråtoner på kortene viser forskellen til regional gennemsnit. Mørk betyder at der var en større netto-tilflytning i denne kommune i forhold til regionen. Til at sammenligne forskellige kommuner er tallene set relativt til indbyggertallet. Personer mellem 45 og 74 år flytter især til kommuner langs kysten og delvis langt væk fra København

15 Midaldrende – en interessant gruppe er. Men er denne gruppe et potentiale for de mere Litteratur De midaldrende kvinder har haft nemmere ved at perifere kommuner? Denne gruppe og specielt Aner, L.G. 2009, ”Udflytninger fra København. tilpasse sig til livet som selvstændig på landet. kvinderne ser muligheder i at starte som selvstæn- Børnefamiliers udflytninger og bostedsvalg i De er fleksible og har kunnet kombinere kontak- dige. Herved kan de kombinere et liv på landet et hverdagslivsperspektiv”. Ph.d.-afhandling, ter i byen med et regionalt marked og herved fået med en fortsat karriere indenfor deres felt som re- Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns mere tid ved hjemmet på landet samtidig med, klame, virksomhedsrådgivning osv. De er fleksible Universitet de fortsat har en karriere indenfor videnserhverv. og går langt for at tilpasse deres virksomhed til De nyder livet på landet. De deltager ikke lokalt de nye forhold, samtidig med at de holder fast i Bosworth, G. 2010, “Commercial counterurba- i sociale aktiviteter, men værdsætter frihed, fred deres kompetenceområde. De selverhvervende til- nisation: an emerging force in rural og ro. Modsat har børnefamilierne det svært med flyttere tilfører landområderne adgang til ny viden economic development”. Environment and livet på landet. At have en regional virksomhed og ’organisatorisk energi’ i form af nye netværker, Planning 42 pp 966- 981. kræver mere tid væk fra hjemmet end en lokalt der sammenbinder lokale virksomheder med viden funderet virksomhed gjorde i udgangspunktet. udefra. Disse enmandsvirksomheder er afhængige Mitchell, C. J. A. 2004, “Making sense of Samtidig er de mere afhængige af lokalområdet, af netværksdannelse på regionalt niveau. Dette er counterurbanization”, Journal of Rural Studies, som i mange tilfælde har været præget af skole- så noget, de selv må etablere, da rådgivningen lo- vol. 20, no. 1, pp. 15-34. lukninger og et svindende lokalsamfund. De skal kalt ikke har set deres potentiale. Alfa og omega, køre langt for at få børnene i skole, til fritidsakti- for at disse virksomheder kan fastholdes og udvik- Stockdale A and A. Findlay 2004, ”Rural in-mi- viteter og venner. Derfor har de fleste planer om les, er netværk og sparring med ligesindede, men gration: a catalyst for economic regeneration”. at flytte til den nærmeste provinsby. samtidig også et attraktivt bosted. For børnefamili- Paper presented at Global Change and Human erne er et attraktivt bosted også et velfungerende Mobility—ICG-UK Glasgow, August. Anti-urbanisering som udviklingsmulighed? lokalsamfund. Hvorimod et attraktivt bosted for de Udflytningerne fra København til områder læn- midaldrende er et sted med fred og ro og skøn na- Forfattere gere væk er en realitet. Det er specielt gruppen tur. Man kan derfor sige, at de midaldrende ikke er Lise Herslund er forsker ved Center for Skov & over 45 år, der flytter længere væk fra storbyen så krævende, samtidig med at de er fleksible og Landskab, Københavns Universitet stærkt tiltrukket af natur og landskabelige værdi- går langt for at tilpasse virksomheden. Christian Fertner er PhD-studerende ved Center for Skov & Landskab, Københavns Universitet

16 OTTE PRINCIPPER FOR KVALIFICERING AF URBANE LANDSKABER

Denne artikel præsenterer et forsøg på at udvikle alternativer til de dominerende planlægnings- og designprincipper brugt i konstruktionen og rekonstruktionen af samtidens urbane landskaber. Den grundlæggende tese er, at de moderniseringskræfter, som driver den aktuelle udvikling, vil kunne resultere i en bredere og mere interessant palet af steder og rum, hvis supplerende planlægnings- og designprincipper blev udviklet og anvendt.

Af Thomas Juel Clemmensen, Morten Daugaard og Tom Nielsen

Urbane landskaber: Hvad kan vi gøre - og ringsbølge og den voksende migration fra land til landskaber, som disse har udviklet sig gennem hvorfor bør vi gøre det? by. Denne fase er imidlertid stort set et overstået de seneste årtiers forandringsprocesser. Der har Den igangværende moderniseringsproces skaber kapitel, og der er nu et behov for at få tilpasset været forskellige projekter og ’skoler’ indenfor en fortløbende urbanisering, der til trods for de og justeret principperne i forhold til virkeligheden byplanlægning og arkitektur, som har budt ind, omfattende planlægnings- og designprincipper i de grænseløse byer. men de har haft en ganske begrænset effekt på der tages i anvendelse for at kontrollere og or- Tilpasningen har i en vis udstrækning allerede hovedparten af de principper, der har været an- ganisere denne urbanisering, ofte resulterer i fundet sted gennem de sidste tre årtier - den for- vendt i udviklingen af og kontrollen med disse miljøer, der ikke synes at være resultatet af no- retningsorienterede tilgang til byen som et inve- landskaber. gens intentioner eller drøm om en by. Et næsten steringsobjekt i den globale økonomi kan ses som uendeligt antal både store og mindre områder i et område. I relation hertil betragtes den traditio- Kvalificering: Om at dømme på en ikke-for- samtidens urbane landskaber, virker som om de nelle langsigtede byplanlægning ofte som en tom dømmende måde er overladt til en tilfældig udvikling, ikke fordi de bureaukratisk gestus, hvis primære formål er at Når det handler om at kvalificere noget, vil der er uplanlagte eller ukontrollerede, men fordi den beskytte ’naturen’ og det agrare produktionsland- nødvendigvis altid være værdier og domme på måde hvorpå enkeltdelene er planlagt og kontrol- skab mod utilsigtet byggeri. En anden form for spil. Noget evalueres og findes bedre eller dår- leret øjensynligt ikke kvalificerer disse områder i tilpasning ses i den omfattende demokratisering ligere end noget andet. Her bevæger vi os ind i tilstrækkelig grad hverken æstetisk eller i rela- af planlægnings- og designprocesserne, hvor nye et for arkitekter og byplanlæggere velkendt felt, tion til det levede liv. De velkendte byplanprincip- teorier og metoder til inddragelse og bemyndi- som altid har vist sig yderst vanskeligt at navigere per og traditionelle redskaber til at implementere gelse af borgere er blevet udviklet og delvis taget i. De der arbejder ud fra et forudindtaget sæt af dem - masterplaner, lokalplaner, trafikplaner, grøn i anvendelse. æstetiske evalueringskategorier ender ofte med struktur m.v. - blev udviklet i et forsøg på at kon- Ingen af disse former for tilpasning har imidler- en umulig og uproduktiv enten-eller konklusion. trollere efterkrigstidens massive byudvikling, der tid forholdt sig særligt meget eller særskilt til de Noget findes bedre end noget andet ud fra uklare fulgte i kølvandet på den anden industrialise- æstetiske og sanselige kvaliteter ved de urbane præmisser, fordi forholdene er komplicerede og

17 utilstrækkeligt afdækkede. I disse tilfælde er den betragte samtidens fysiske frembringelser på en dele af hverdagslandskabet, som samfundets kul- mest oplagte måde at nå en konklusion på, at ikke-fordømmende måde, brugte de begrebet al- turelle og monetære elite og deres ligesindede er dømme noget for godt eller all right og resten for most all right. Eksempelvis blev den bilbaserede tilbøjelige til at ringeagte. dårligt. Disse clean-cut æstetiske domme er ofte version af den amerikanske main street beskre- Det har dog vist sig endnu mere problematisk at blandet sammen med mere eller mindre etiske vet som almost all right. Hermed bevægede de bestemme, hvad der er not all right set fra et al- domme. Udvalgte dele af de urbane landskaber sig udover enten/eller-distinktionen uden dog at most all right perspektiv. En ting er at forstå og betragtes aldrig som æstetisk all right, hvis det opgive den æstetiske bedømmelse (Venturi, Scott beskrive omgivelserne på en ikke-fordømmende vurderes, at dets beboeres eller brugeres levevis, Brown, Izenour 1972). måde; mere vanskeligt er faktisk at begynde at retfærdigt eller ej, afviger meget fra bedømme- Disse studier har tjent som inspiration for gene- bedømme omgivelserne ud fra denne position, til rens egen levevis. rationer af arkitekter efter dem og har i mange trods for, at det udgør grundlaget for hovedparten Da Venturi og Scott Brown med deres banebry- tilfælde leveret ammunition til en bekvem reak- af det arbejde, som arkitekter normalt gør i forbin- dende studier af Las Vegas og Levittown fra slut- tion mod kollegaer og andre, som præsenterer en delse med deres projekter. ningen af 1960erne banede vejen for ideen om at lidt for skarptskåret og overfladisk afvisning af de Da det er vanskeligt at argumentere for hvilke specifikke kvaliteter, der gør et områdealmost all right, og præcisere hvorfor det kun er almost all right og ikke completely all right, så har tankegan- gen ofte også resulteret i en mere eller mindre ukritisk og euforisk attitude i forhold til alt nyt, moderne, generisk og endda ukontrolleret af arkitekter. Dette er en interessant position, som uden tvivl har bidraget til opdagelsen af uforudsete kvaliteter og arkitektoniske potentialer i de urbane landskaber, men den kan aldrig være tilstrækkelig, når målet er en mere omfattende og ikke-fordømmende almost all right-tilgang til kvalificeringen af de urbane landskaber.

Fem centrale målsætninger Til enhver bedømmelse hører altid en eller flere målsætninger, der bevidst eller ubevidst er be- stemmende for bedømmelsens udfald. I et for- søg på at bevidstgøre denne proces og gøre den transparent, så andre kan tage stilling og så at sige bedømme bedømmelsen, er der i projektet

18 formuleret fem centrale målsætninger, som udgør store mangfoldighed af livsstile, kulturer, aktivi- økonomisk baggrund (social mangfoldighed). rammerne for vores normative grundlag for udvik- teter og interesser, som karakteriserer samtidens Urbane landskaber vil kunne understøtte mang- lingen af de otte kvalificeringsprincipper. demokratiske samfund. Forskelle skaber ofte foldighed, hvis urbane processer og naturlige pro- Målsætningerne bygger ikke alene på vores egne konflikter og fører til etableringen af enklaver. cesser er bedre integreret og tilpasset hinanden. erfaringer med hvilke aspekter, der har betydning Med henblik på at understøtte sameksistens bør Med henblik på at understøtte den sociale mang- for kvaliteten af vores fysiske omgivelser. Afsæt- urbane landskaber på passende skalaer være i foldighed bør urbane landskaber rumme en blan- tet tages i arbejder fra de seneste år af Thomas stand til at kombinere og blande forskellige typer ding af forskellige typer af boformer i passende Sieverts, François Ascher, Bernardo Secchi og Pa- af miljøer og rumme de nødvendige ’forhandlings- størrelser og med en høj grad af tilgængelighed ola Vigano. De har alle via projekter og analytisk zoner’. for alle indkomstgrupper. arbejde gennem flere år beskæftiget sig med udviklingen og karakteren af de urbane landskaber i Forbindelse Porøsitet Europa. Studier af deres arbejder har ført os frem De indbyrdes forbindelser mellem de urbane Secchi og Vigano bruger begrebet porosity til til følgende målsætninger, der repræsenterer landskabers forskelligartede elementer er es- at undersøge og præcisere, hvorledes forskel- værdier, som vi finder vigtige i forhold til kvalifi- sentielle, hvis landskaberne skal kunne fungere lige rumlige strukturer kan optage bevægelse og ceringen af urbane landskaber: som sammenhængende domæner, der reflekte- forandring. Et materiales porøsitet afhænger af rer fælles interesser. Dette forhold bliver stadigt dets opbygning, struktur, form og design (Secchi, Ejerskab mere vigtigt, i takt med at de urbane landskaber i Vigano 2009: 29). Porøsitet rummer og kombine- Det er vigtigt, at mennesker har mulighed for at stigende omfang både rummer globale elementer, rer to sæt af målsætninger: At nedbringe antal- interagere med omgivelserne og yde indflydelse underlagt globale regelsæt og lokale elementer, let af barrierer i urbane landskaber og forbedre på disses materielle kvaliteter. En sådan interakti- der er rettet mod betjeningen af hverdagslivet i deres gennemtrængelighed med henblik på at on er essentiel hvis urbane landskaber skal kunne lokalområderne (ibid.: 263). Forbindelsernes ka- sikre uhindret bevægelsesfrihed for cyklister og fungere som læringsmiljøer og opfattes æstetisk pacitet øges i de urbane landskaber når, der er gående såvel som for flora og fauna. Overordnet (snarere end uæstetisk). Uden en æstetisk rela- tale om forbindelser, der fungerer på tværs af for- set skal porøsiteten sikre en åbenhed overfor for- tion til omgivelserne vil de fragmenterede urbane skellige skalaer og indflydelsesniveauer, samt når andringer i både kollektive og individuelle rytmer landskaber ikke kunne blive genstand for omsorg der opereres med ’dobbeltkodede’ zoner, som kan (Vigano 2007). og ansvarlighed (Sieverts 2008a: 257). Med hen- fungere som den nødvendige ’lim’ mellem helt blik på at kunne aktivere befolkningens ’moralske forskellige elementer. Tankevækkende situationer fra urbane ejerskab’ til landskabet og dens mulighed for at landskaber identificere sig med det, bør urbane landskaber Mangfoldighed Ovenstående målsætninger har guidet os igen- være åbne for en vis grad af selvorganisering. Mangfoldighed kan beskrives som en vigtig kva- nem evalueringen af en række tankevækkende litet i forhold til urbane landskaber, da den reflek- situationer fra urbane landskaber rundt i Europa. Samliv terer evnen til både at rumme en stor variation af Når muligt, er disse situationer blevet grupperet En anden vigtig kvalitet i relation til urbane land- dyre- og plantearter (biodiversitet) og give plads i ’tvillingepar’, hvor den ene repræsenterer et skaber er deres evne til at kunne indoptage den for mennesker med forskellige kulturel og social- problem eller uudnyttet potentiale, og den anden

19 repræsenterer en form for løsning eller i hvert kunne opnås. Samtidig er det intentionen at fast- råde, hvor der er planlagt en ny bydel med kanaler, fald et mere udnyttet potentiale i relation til sam- holde de urbane landskabers kompleksitet for boulevarder m.m. En masterplan blev udviklet og me problemstilling. På denne måde tager vores at understrege, at det ikke handler om at skabe vedtaget med henblik på at sikre en hurtig udvik- analyse og efterfølgende formulering af kvalifi- ’idealprincipper’ for den ’gode by’. Følgende tre ling af området, men endnu er intet blevet bygget, ceringsprincipper afsæt i meget specifikke situa- eksempler skal give et indtryk af spændvidden af ikke mindst på grund af finanskrisen og den øko- tioner, som repræsenterer nogle mere generelle de i alt atten forskellige ’tvillingesituationer’ der nomiske nedtur. Da dette scenarie ikke var forven- diskussioner. Situationerne er ganske ordinære er arbejdet med i forskningsprojektet. tet af de lokale planlægningsmyndigheder, ligger og uspektakulære, idet vi har ’fundet’ dem i den store områder midlertidigt ubenyttet hen som en type af hverdagslandskaber, hvor vi på lige fod Mens vi venter indhegnet byggeplads uden offentlig adgang. Om- med millioner af andre europæere lever vores liv. Disse situationer adresserer uvisheden forbundet rådets store potentiale som ’offentligt byrum’ bl.a. Alle situationerne har vi selv besøgt og registre- med omfattende og langsigtede byudviklingspla- i kraft den næsten uendeligt store belagte flade, ret. Dette forhold med at være on site er vigtig ner og eksemplificerer behovet for en mere åben der giver plads til både stort og småt af såvel be- for den æstetiske tilgang, idet vi på denne måde og tilpasningsdygtig planlægningstilgang samti- givenheder som objekter, der aldrig ville kunne benytter og oplever stedet frem for blot at be- dig med, at de peger på potentialet i at integrere findes plads til i den tæt bebyggede by, udnyttes tragte det. Ved at lave tvillingepar ud af vores midlertidige faciliteter og forhold i udviklingspro- endnu ikke. eksempler og skabe sammenhængende fortæl- cessen. Tiltag, der vil kunne understøtte tilegnel- Billedet til højre viser en af byens ’bagsider’. Et af linger med udgangspunkt i deres kvaliteter eller sen af byens rum og øge mangfoldigheden (se fig. de mange steder hvor udviklingen går sin egen stil- mangel på samme, forsøger vi at få eksemplerne 1). le gang gennem en gradvis tilegnelse. Dette er et til at indikere, hvordan de ønskede kvaliteter vil På billedet til venstre ses et udfaset havneom- unikt sted, hvor lokale graffitimalere ’hænger ud’

Figur 1

20 og laver deres graffitikunst. Stedet er samtidig maet, der knytter sig til modsætningen mellem Resultatet er et generisk mønster uden steds- meget populært, ikke kun på grund af sin ufor- den ’urbane verden’ og den såkaldte ’naturlige specifikke kendetegn. Skoven, der skal forstille styrrede atmosfære og nemme adgang til friske verden’. På den ene side har mennesker løbende at definere udstykningens ’kvalitet’ og ’markeds- forsyninger fra tankstationen ved siden af, men søgt at forlige denne kontrast og kombinere det føringsværdi’ (som beskrevet på tavlen), påvirker på grund af den specielle installation bygget oven bedste fra begge ’verdener’ (Sieverts 1997: 7). På ikke udstykningens rumlige kvaliteter. Bebyggel- på de ikke længere brugte betonkonstruktioner, den anden side har planlæggere vedholdende ad- sen holdes pænt på afstand af skoven med et bliver det muligt på en helt særlig måde at ind- vokeret for en klar grænse mellem ’by’ og ’land’ bredt tomt bælte, der giver mindelser om bælter tage områdets tidligere utilgængelige industri- med henblik på at beskytte miljøet. Situationerne af ’no mans land’ langs en i øvrigt utilgængelig konstruktioner. På den øverste platform, der kan her indeholder potentialet til at kunne betragte grænse. Bæltet synes kun at kunne tilfredsstille rumme fire til fem personer, kan man sidde i læ ’byen’ og ’landskabet’ som integrerede domæner, bureaukratiet og dets ønske om adskillelse mel- og derfra nyde udsigten over det omkringliggende der må udnytte det forhold, at de er fælles om lem ’by’ og ’land’. Potentialet i at udvikle en par- område. Denne simple konstruktion, opført for dele af de samme udviklingsprocesser for at kun- celhusudstykning, der låner kvaliteter fra skoven begrænsede midler som en midlertidig installa- ne understøtte tilegnelsen og forbedre graderne og iscenesætter mødet mellem skoven og bygnin- tion i forbindelse med en årlig byfestival, bidrager af forbindelser og porøsitet (se fig. 2). gerne udnyttes således ikke. til stedets ’brugbarhed’ og skaber grundlag for Billedet til højre viser et byområde indkapslet i udvikling af et nyt offentligt rum med sin egen Billedet til venstre viser en ny parcelhusudstyk- skov. På et overordnet niveau smelter by og skov unikke karakter. ning i umiddelbar nærhed af en større skov. In- fuldstændig sammen; kommer man tæt på, er for- formationstavlen på billedet illustrerer grundenes holdet mellem by og skov kendetegnet ved utal- Tæt på ’naturen’ organisering, som følger en logik, der handler om lige ’kantforhold’ (private haver der flyder sam- Med disse situationer sættes fokus på dilem- at optimere antallet af salgbare kvadratmeter. men offentlig skov, osv.), der tilsammen skaber en

Figur 2

21 porøs grænseflade, som åbner op for udveksling fældet med mange andre byudviklingsområder, er blokke et større fælles rekreativt område, og det mellem de to systemer. Situationen er resultatet området blevet udformet på baggrund af en enkelt moderne etagebyggeri tilføres, fordi det er tæt af en længere udviklingsproces, hvor byområde dominerende æstetisk og strukturel logik. Denne omkranset af 5 etages karrébebyggelse, der bry- og skovområder gradvist har vokset mod og ind tilgang tjener flere formål: Økonomiske fordele der vinden, et bedre mikroklima og en mere intim mellem hinanden. Frem for blot at være en visuel ved at benytte de samme tekniske løsninger, en atmosfære med flere mennesker. baggrund for byområdet, fungerer skoven her som stærk identitet og et klart arkitektonisk koncept et sammenhængende og gennemtrængeligt land- der gør det nemt at markedsføre området, udsig- Fra situationer til kvalificeringsprincipper skab, som skaber forbindelse mellem dets indlej- ten til en socialt homogen enklave. Desværre er De principper vi benytter til kvalificering af de rede beboere. disse områder, når de opnår en vis størrelse, ofte urbane landskaber refererer til én eller flere af også fattige på stimuli og anvendelsesmulighe- tvillingesituationerne og de generelle problemer Hjemme blandt fremmede der. Alt afsløres på kort tid. og potentialer, som blev identificeret i forbin- Her rettes opmærksomheden mod homogeniteten På billedet til højre ses en hybrid bebyggelses- delse med analysen og evalueringen af disse. i urbane landskaber og muligheden for at opnå struktur dannet ved mødet mellem en traditionel Med formuleringen af kvalificeringsprincipperne samliv og mangfoldighed gennem udviklingen af karréstruktur, der omslutter et modernistisk eta- ønsker vi at gøre potentialerne operationelle som mere hybride strukturer, den integrerer og kombi- gebyggeri placeret i et ’åbent landskab’. Ved at retningslinjer for arkitektoniske interventioner nerer forskellige arkitektoniske koncepter (se fig. kombinere disse to meget forskellige strukturelle i urbane landskaber. På denne måde skal prin- 3). principper opnås en situation, hvor de forskellige cipperne både forstås som en opsummering af, På billedet til venstre ses et nyt boligområde, hvor strukturer kan bidrage positivt til hinanden. Den hvad der kan læres ud fra tvillingesituationerne, bygningerne og deres umiddelbare omgivelser tætte monotone karréstruktur tilføres via den ob- og en åbning i forhold til at udvikle nye måder at skaber et meget ensartet område. Som det er til- ligatoriske græsplæne mellem de moderne bolig- tænke arkitektoniske interventioner på i urbane

Figur 3

22 landskaber. Det betyder samtidig, at principperne eksisterende landskabselementer i forskellige må balancere mellem at være abstrakte nok til at skalaer, fra private haver til regionale sprednings- kunne fortolkes og videreudvikles på flere forskel- korridorer i større sammenhængende netværk. lige måder, og konkrete nok i forhold til de speci- Eller om at bruge skovrejsning som en byggemod- fikke situationer, der har dannet grundlag for de- ningsproces som en stimulering af grænsefladen res udvikling. Principperne skal desuden ses som mellem bebyggede og ubebyggede områder. et forsøg på at omsætte mere generelle værdier såsom åbenhed, mangfoldighed og fleksibilitet til Favntag med naturen (b) retningslinjer, der er rettet mod planlægning og Den grundlæggende kvalitet ved at være i stand design. Principperne er beskrevet både i ord og til at interagere med naturens processer har ofte tegning (se fig. 4). været forsømt indenfor den moderne byplanlæg- ning. I mange tilfælde er parker og andre rekrea- Landskabsinfrastruktur (a) tive områder med kapacitet til at understøtte bor- Dette princip bygger på ideen om landskabet som geres og brugeres interaktion med det ’naturlige et medium med kapaciteter til at forbinde og un- miljø’ og ’naturens kræfter’ blevet udformet alene derstøtte en mangfoldighed af steder, mennesker med en prioritering af de formelle og visuelle kva- og aktiviteter på tværs af skala og indflydelses- sfære. Skoven er et oplagt eksempel: Den kan både være en lokal sansemæssig oplevelse og en regional struktur. Den fungerer ofte som en udvi- specifikke kvaliteter på et givet sted, hvilket skadet have eller legeplads for de mennesker som ber mere åbne situationer. bor ud til den, samtidig med at den er en rekreativ En anden vigtig kvalitet ved landskab som in- ressource for mennesker i et større opland. frastruktur er dets evne til at rumme forskellige Landskabets evne til at forbedre forbindelsen og aktiviteter og brugergrupper indenfor et relativt porøsiteten er tæt knyttet til de fraktallignende afgrænset domæne. Denne evne skyldes både kanter, som øger grænsefladen mellem bebyg- landskabets egen mangfoldighed og den ’bløde’ gede og ubebyggede områder i de urbane land- programmering, som karakteriserer de fleste skaber. Set fra et æstetisk synspunkt er disse landskaber. Disse kvaliteter skaber en form for fraktallignende kanter ofte mere interessante ikke-determineret situation, som er blevet udpe- end den skarpe grænsesituation baseret på en get som en vigtig faktor i forhold til menneskers klar adskillelse mellem ’by’ og ’land’, der kun ud- tilegnelse af offentlige domæner i samtidens ur- gør én form for møde. Modsat tilbyder de fraktal- bane landskaber (Hajer, Reijndorp 2001). lignende kantsituationer en mængde forskellige Arbejdet med princippet landskabsinfrastruk- sammenstød og en større sensibilitet overfor de tur kunne eksempelvis handle om at forbinde

23 liteter, hvilket forvandler landskabet til en ’død Lineære arrangementer (c) organiseringsform, som kan understøtte samliv. begivenhed’ (Corner 1999: 156). I andre tilfælde Princippet med lineære arrangementer handler Arbejdet med lineære arrangementer handler om er ’naturen’ blevet udgrænset i særligt udpegede om organiseringen af forskellige domæner eller at overføre den type af organisatorisk og rumlig områder som nationalparker, hvor den gøres til en rumlige systemer. Den grundlæggende idé er, at logik, der er associeret med det traditionelle ga- turistattraktion på linje med andre i den voksende lineære arrangementer skal maksimere kontakt- demiljø til andre dele af de urbane landskaber, oplevelsesøkonomi. fladen mellem forskellige selvstændige dele og der ofte er karakteriseret af mange isolerede ’øer’ Princippet om at tage favntag med naturen hand- øge muligheden for, at de kan indvirke på hinan- eller enklaver med hver sin interne logik. Ved at ler om at afdække og favne naturens elementer den uden at kompromittere de respektive deles ’strække’ og sidestille forskellige domæner og og disses processer i urbane miljøer og udforske funktionelle integritet. Denne egenskab gør de rumlige systemer, der ellers har en tendens til at deres æstetiske potentiale. Det kunne være at fri- lineære arrangementer velegnede til at skabe være introverte og selvtilstrækkelige, svækkes lægge et reguleret vandløb, at promovere urban multifunktionelle miljøer med en høj grad af gen- disses grænser således, at de bliver mere porøse, farming eller arbejde med vandrensning i relation nemtrængelighed - noget der kendes fra det tradi- hvilket gør det nemmere at bevæge sig med min- til andre urbane funktioner og faciliteter. Frem tionelle gademiljø, hvor flere funktionelle domæ- dre friktion fra en aktivitet eller et domæne til et for at fokusere på formelle og visuelle kvaliteter ner arrangeret side om side skaber en fleksibel andet. alene, bliver det vigtigt at overveje, hvordan det Udover at forbedre porøsiteten, kan de lineære urbane landskab arbejder, og hvordan naturens arrangementers svage grænser også understøtte processer indlejres. nogle gunstige udvekslinger. For det første bliver Måden hvorpå naturens systemer stimulerer ud- det nemmere at dele faciliteter og funktioner på formningen af steder og rumlige sammenhænge tværs af forskellige domæner eller rumlige sy- således, at disse har en tendens til at være mere stemer. For det andet tillades en mere fleksibel åbne og inklusive samtidig med, at de har kapaci- anvendelse, hvor et domæne eller system kan tet til understøtte forskellige behov, betyder at ur- agere buffer for andre i en presset situation. For bane landskaber kan kvalificeres ved at forbedre det tredje kan de understøtte mutationen mellem integrationen mellem naturens systemer og de forskellige programmer, hvilket kan øge mangfol- urbane systemer. Det handler især om at tillade, digheden af aktiviteter i de urbane landskaber. at naturens processer gives plads til at forandre de urbane landskaber. En nærmere udfoldning Kanten som domæne (d) af en sådan tilgang vil have et stort pædagogisk Alle urbane landskaber er karakteriseret ved utal- potentiale i relation til en bredere forståelse af lige kanter mellem forskellige enklaver og andre økologiske mekanismer. Eksempelvis kunne af- rumlige enheder. Hver gang en ny enklave eller ledningen og behandlingen af regnvand benyttes rumlig enhed udvikles, kommer der flere kanter mere bevidst som et kvalificeringselement, der til, hvilket betyder at ’produktionen’ af kanter kombinerer æstetiske og sociale aspekter med vokser nærmest ekspotentielt med antallet af økologiske.

24 rede urbane landskaber og peger på en udnyttel- Det er multifunktionelle rum som primært under- se af kanternes unikke æstetiske potentialer. Da støtter bevægelse, transport og andre offentligt kanten ofte tilhører forskellige domæner, kan den rettede aktiviteter. Princippet er rettet mod for- også udnytte forskellige kvaliteter. Det at arbejde søg på at tilføre nye kvaliteter til ’spaces of flow’ med kanten som domæne er en balanceakt; det (Castells 1996) gennem en intelligent organise- handler om at udvikle kantsituationer så de får ring af differentierede programmer i rum med of- kapacitet til at holde uensartede og modstridende fentlig adgang og stor offentlig tiltrækningskraft. enheder sammen og artikulere deres kontraster Det høje mobilitetsniveau som karakteriserer på måder, der gavner begge partere. Det handler samtidens urbane landskaber understøttes af en også om at betragte kanterne som et potentielt bred vifte af forskellige forbindelser og transpor- netværk af forbindelser mellem enklaver og andre tinfrastrukturer, hvilket betyder at store områder zoner med tendens til voksende isolation. af de urbane landskaber både er helliget og udformet med udgangspunkt i en eller anden form Forbindelse og destination (e) for bevægelse fra en destination til en anden. Dette princip drejer sig om rum med kapacitet til Ikke alene kan selve omfanget af denne type rum, både at fungere som forbindelse og destination. der kun er dedikeret en enkelt funktion, betragtes som en form for arealspild, mange forbindelses- veje fungerer samtidig som barrierer på en el- områder der udvikles. På denne måde kan kanten ler anden måde; ‘one person’s infrastructure is beskrives som et allestedsnærværende og meget another’s difficulty’ (Graham, Marvin 2001: 11). vigtigt ’domæne’ i urbane landskaber. Imidlertid Med henblik på at øge muligheden for fri bevæ- betragtes kanten sjældent som et domæne i sin gelse gennem alle dele af de urbane landskaber egen ret, men blot som en grænse mellem forskel- og sikre en maksimal tilgængelighed for alle bru- lige domæner. Som en konsekvens heraf, vender gergrupper ikke mindst fodgængere og cyklister enklaver og andre rumlige enheder ofte ’ryggen sigter dette princip på at øge porøsiteten ved mod hinanden’ og udtrykker bare herigennem en at minimere barriereeffekterne af de rum, der mangel på kommunikation på alle niveauer fra er helliget bevægelse og transport. Det handler den fysiske fremtoning til den funktionelle ud- grundlæggende om at sikre tilgængeligheden i veksling. Hvad der kunne være et vigtigt domæne flere forskellige retninger gennem etableringen af i forhold til at skabe forbindelse og udveksling forbindelser, der på et vist niveau også fungerer bliver i mange tilfælde ignoreret eller behandlet som en destination, at indlejre forbindelser i mul- som et marginalt domæne. tifunktionelle miljøer. Et eksempel kunne være Princippet fremhæver kanten som et vigtigt do- parken, der også tilrettelægges som en passage. mæne for forbindelse og udveksling i fragmente-

25 Symbioser (f) andre situationer og i mere komplekse versioner Dette princip handler (med et udtryk fra biologien) på tværs af forskellige skalaer og indflydelsesni- om kombinationen af forskellige arkitektoniske veauer i urbane landskaber. programmer, bygningstypologier og strukturelle Samtidens urbane landskaber beskrives under- logikker på måder, der skaber et symbiotisk fortiden som ‘an archipelago of enclaves’ (Hajer, hold. Som med alle symbiotiske forhold, betyder Reindorp 2001: 53-61) bestående af utallige ur- det, at de involverede parter skal stå stærkere bane fragmenter. Disse urbane fragmenter eller sammen, end de gør hver for sig. Eksempelvis enklaver er i overvejende grad monofunktionelle bør integrationen af boliger og butikker ikke ske enheder med den samme bygningstypologi og på bekostning af passende uderum for beboerne strukturelle logik; erhvervsparker, industriparker, eller lange åbningstider for de butiksdrivende. sportsparker, uddannelsesområder, boligområder Symbioser fungerer som trafikknudepunkter, hvor m.v. På et overordnet strukturelt niveau skaber hver transportform drager fordel af fælles ud- denne form for organisering en ekstrem hetero- vekslinger og forbindelser, eller som kaffebaren genitet og variation, men på et perceptuelt niveau integreret i bogbutikken. Denne form for intelli- er resultatet ofte det modsatte: Meget homogene gens kunne overføres til implementering i mange miljøer med lille variation og alle de dertil asso- cierede problemer. En stor andel af enklavernes ensformighed er ikke direkte tilsigtet, men kan betragtes som et Fælles attraktioner (g) biprodukt af restriktive planlægningsregulativer, Dette princip handler om at organisere rum på en der har som mål at afværge potentielle interesse- måde, som gør det muligt for forskellige grupper konflikter. Ved at fokusere på forhold, der er gen- af mennesker med forskellige holdninger, inte- sidigt fordelagtige frem for blot gensidigt accep- resser og behov at dele dem på en meningsfuld table, fremstår ideen om at kombinere forskellige måde uden væsentlige konflikter. Som sådan kan programmer, bygningstypologier og strukturelle princippet betragtes som et modtræk overfor ten- logikker som mindre besværlig, og der skabes en densen til udviklinger af ’privatetopia’ (Dear 2000: åbning væk fra det standardrepertoire af design- 144): Private grundejere som besidder naturlige løsninger, som ingen er direkte imod, men heller attraktioner som kyster og havnefronter, som el- ingen er rigtig begejstret for. Arbejdet med sym- lers kunne komme den bredere offentlighed til bioser kan forbedre mangfoldigheden i urbane gode, eller bare en bredere variation af grupper. landskaber ved at åbne op for udviklingen af nye Centralt for princippet om fælles attraktioner er hybride former, som kombinerer kvaliteter fra vel- ideen om ’demokratisk nytte’, maksimeringen af kendte planlægnings- og designelementer. antallet af mennesker, der kan få glæde af en gi- ven lokalitet. Udfordringen ligger i at opnå dette

26 uden samtidig at skabe et alt for neutralt sted, indrettes indenfor samme konceptuelle regelsæt, nisk intervention eller selvorganiserede områder som i sidste ende kommer til at kompromittere resulterer imidlertid oftest i homogene miljøer i ellers meget organiserede miljøer. attraktionskraften og dermed evnen til at kunne med lille plads til uforudsete aktiviteter og spon- Centralt for princippet om frirum er ideen om tiltrække en mangfoldig brugergruppe. Ideelt set tane tiltag. trinvis udbygning. Det forhold at man satser på bør én form for anvendelse ikke forhindre andre, Arbejdet med frirum har at gøre med at lade rum at udvikle og ændre noget gradvist frem for at im- hvilket betyder at intelligente måder at organi- være åbne i forhold forestillingsevnen hos deres plementere et komplet og sammenfattende plan sere rum på er vigtigt for arbejdet med princippet. egentlige brugere og skabe plads for flere for- eller design i et hug. Ved at lade områder udvikle Det at skabe plads for nicher og arbejde med ’ind- skellige brugergrupper, heriblandt fremspirende sig og forandres gradvist bliver det nemmere at lejrede rum’ kunne være mulige strategier. ungdomskulturer og andre ’urban tribes’ (Maffe- lade nogle steder være åbne for uventede og mid- soli 1996). Disse rum kunne etableres som ’ikke- lertidige anvendelsesformer. Frirum (h) designede’ eller kun overfladisk og rammemæs- Af oplagte årsager er planlægning og design sigt designede dele af det urbane landskab. Det Konklusion: Principper for en ny tilgang til ofte optaget af ’det fælles bedste’, hvilket både kunne være mindre lommer i ekstensivt udnyt- urbane landskaber kommer til udtryk i måden hvorpå planlægning tede områder, vidtstrakte netværk gennem større Indenfor byteorien findes en lang tradition for at fungerer og i udformningen af forskellige desig- områder aktiveret med et minimum af arkitekto- formulere visioner eller utopier, hvilket har haft nløsninger. Men ’det fælles bedste’ er kun sjæl- stor betydning for udviklingen af de mere desig- dent en éntydig størrelse. Ofte vil der ske det at norienterede dele af byteorien. Da Rem Koolhaas planlægning og design bliver instrumenter til at i 1995 på polemisk vis hævdede, at der ikke var håndhæve den herskende klasses værdier, hvil- blevet formuleret et manifest for byen siden hans ket i samtidens europæiske samfund dybest set egen Delirious New York: A Retroactive Mani- betyder middelklassen. For de individer og grup- festo for Manhattan (1978), havde han forme- per, hvis normer afviger fra de ’fælles’ værdier, gentlig både ret og tog samtidig fejl. Eksplicitte kan det være problematisk. De kan føle sig frem- manifester med en utopisk karakter som Ebenezer medgjorte i forhold til deres omgivelser og måske Howards Garden Cities of Tomorrow (1902) eller opfatte dem som restriktive og undertrykkende Le Corbusiers Ville Radieuse (1935) er måske frem for inspirerende og understøttende som de historiske fænomener og forladt som eksplicitte måske var tænkt ’guidelines’, men i de fleste projekter og tekster Princippet om frirum handler om at skabe plads om samtidens by findes dybere nede en vision om til mennesker og aktiviteter, der kunne have en fremtidens by. Med vores otte kvalificeringsprin- tendens til at afvige fra den dominerende middel- cipper har vi forsøgt at gøre denne form for visio- klasses standardrepertoire. Intentionen er at lade nære faglige bestanddele eksplicit uden ligefrem princippet frirum udfordre begrebet ’kvalitet’ in- at formulere en ny utopi eller udvikle forførende denfor den moderne planlægning og design, hvor og stemningsvækkende billeder på vores vision man ofte kan få det indtryk, at kontrol sættes lig om kvalificerede urbane landskaber. Ved at foku- med kvalitet. Denne tilgang, der ofte betyder alt sere på målsætninger, som kan styre planlægning

27 og udformning af vores omgivelser, og samtidig kan udvikles og specificeres gennem deres kon- Referencer stille principper til rådighed for opnåelsen af mål- krete anvendelse i forhåbentlig mangfoldige un- Castells, M. 1996. The Rise of the Network So- sætningerne, håber vi at kunne bidrage til kvali- dervisnings- og praksissituationer. Og hvem ved? ciety. Oxford, Blackwell Publishers ficeringen af urbane landskaber. Kombinationen Måske kan de gennem konkret brug give anled- Corner, J. 1999. Recovering Landscape. Essays af målsætninger, tvillingesituationer og kvalifice- ning til fremkomsten af nye tiltrængte kvalifice- in Contemporary Landscape Theory. New York, ringsprincipper er således et forsøg på at gå ind ringsprincipper? Princeton Architectural Press i diskussionen om kvalificeringen af vores omgi- Med denne artikel ønsker vi samtidigt at bidrage Dear, M. J. 2000. The Postmodern Urban Condi- velser på et mere generelt niveau, end det kan til udviklingen af en ny tilgang til de urbane land- tion. Oxford, Blackwell Publishers være tilfældet med et specifikt designprojekt, og skaber, som ikke tager sit afsæt i en modstilling Graham, S. and Marvin, S. 2001. Splintering på et mere konceptuelt niveau, end det kan være mellem by og land(skab), men derimod forsøger Urbanism – Networked Infrastructures, Tech- tilfældet med planlægnings- og designmæssige at favne mangfoldigheden i de urbane landska- nological Mobilities and the Urban Condition. regelsæt, samt på et mere konkret niveau, end ber. Både i analysen af de undersøgte situationer London, Routledge det kan være tilfældet med de urbane utopier, der og i formuleringen af kvalificeringsprincipperne Hajer, M. and Reijndorp, A. 2001. In Search of deres kvaliteter ufortalt ofte præges af en revolu- skelner vi således ikke entydigt mellem ’urban’ og New Public Domain. Rotterdam, NAi Publishers tionær og avantgardistisk tilgang og derfor ligger ’landskabelig’. Denne tilgang finder vi passende Maffesoli, M. 1996. The Timer of the Tribes – langt fra en mulig implementering. i forhold til at arbejde med samtidens urbane The Decline of Individualism in Mass Society. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det først landskaber - as found - på en ikke-fordømmende London, Sage Publications er udfoldningen af principperne, der for alvor bli- måde. Secchi, B. and Vigano, P. (eds.) 2009. Antwerp - ver interessant. Det er vores håb at principperne Territory of a New Modernity. Amsterdam, SUN Architecture Sieverts, T. 1997. Zwischenstadt. Zwischen Ort und Welt, Raum und Zeit, Stadt und Land. By, Vieweg Friedr. + Sohn Verlag Sieverts, T. 2008. Improving the Quality of Fragmented Urban Landscapes – a Global Challenge! In: Von Seggern, H., Werner, J. and Grosse-Bächle, L. (eds.) Creating Knowledge – Innovation Strategies for Designing Urban Landscapes. Berlin, Jovis: 252-265 Venturi, R., Brown, D. S. and Izenour, S. 1972. Learning from Las Vegas. The Forgotten Sym- bolism of Architectural Form. Cambridge, Ma, MIT Press. Vigano, P. 2007. On Porosity. In: Rosemann, J. (ed.) Permacity. International Forum on Urba- nism (IFOU) 28 Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet er i bevægelse og har været det længe. Ferierne har længe gået til destinationer langt væk fra bopælen. Udviklingen i velstand og mobilitet betyder, at også fritidsaktiviteter i bred forstand får større og større oplande og rækkevidde.

Af Thomas Sick Nielsen

I dag er fritidens aktiviteter mere ’regional’ eller Afstanden øges fortsat fra bopælen (Figur 1). Fra 1999 til 2009 er forde- ’superregionale’ end pendlingen og udvikler sig Ses der på fordelingen af arbejds- og uddannel- lingen ’skredet’ således at aktivitetsmål, der lig- hurtigt. Fritiden skaber bl.a. koblinger over store sesaktivitetsmål i forhold til bopælen lå 66% af ger mere end 10 km, og især over 30 km fra bo- afstande til de største byer på Sjælland og i Øst- disse mål i 2009 mindre end 10 km i luftline fra pælen, er forøget. For fritidsaktiviteterne findes jylland. Set med kommunale briller betyder det, bopælen, mens 6% var at finde mere end 40 km 70% i 2009 inden for 10 km fra bopælen, hvilket at både arbejde og fritid i væsentlig grad krydser de eksisterende kommunegrænser. Omfanget af- hænger af den regionale struktur og egen styrke, men i alle tilfælde vil man indgå i regionale og superregionale oplandes fritidsaktiviteter.

Som en del af Center for Strategisk Byforskning (RealDania Forskning) har projektet: ’Interaktions- mønstre i den Grænseløse by’ analyseret fritidsaktiviteter og pendling i danske byregioner. Der er lang tradition for at se på pendling, når byregioner skal afgrænses og analyseres. Imidlertid er fritiden af stigende betydning både inden for transport og for regionale og kommunale øko- nomier, hvor fænomenet ’oplevelsesøkonomi’ indikerer koblingen mellem tilbud på ferie og fri- tidsområdet og et områdes økonomiske ’base’. I Center for Strategisk Byforskning har de danske transportvaneundersøgelser 1997-2009 været benyttet til analyse af fritidens geografi i sam- Figur 1: Fordelingen af aktivitetsmål for arbejde og uddannelse efter afstand til bopælen 1999 og 2009. Baseret på data fra menligning med pendling og uddannelsesrejser. transportvaneundersøgelsen v. DTU Transport.

29 afspejler en vis andel meget lokale aktiviteter Flowkortet opsummerer hvor mange fritidsture, lingsmål. På kortene ses de regioner, der resul- f.eks. idrætsklubber o.l., mens hele 12% skal finder på baggrund af luftlinier mellem hjem og ak- terer i 95% -zone for interne fritidsaktiviteter og des mere end 40 km fra bopælen (Figur 2). Her er tivitetsmål passerer ethvert sted i Danmark. På pendlingsmål (Figur 5 og 6). For pendlingen mod- det bemærkelsesværdigt, at der mellem 1999 og den måde viser kortet både, hvor der er en høj svares dette af 9 regioner, mens det tilsvarende 2009 er sket en meget hastig udvikling i andelen intensitet af interaktion og dermed måske træng- tal for fritidsaktiviteter er 7 regioner. Også her af fritidsaktiviteter, der ligger langt fra bopælen sel eller behov for infrastruktur, men også hvilke peger resultatet mod færre og større regioner, (fra 7% til 12%). overordnede centre og relationer, der tegner geo- når fritidens funktionelle geografi skal afgræn- grafien inden for f.eks. fritid og pendling (Figur 3 ses, dog således at de større regioner især er Rummet udvides og 4). Sammenlignes flowkortene for pendling og ophængt på landets største byer. Som en konsekvens af fritidens høje andel af fritid ses, at fritiden kendetegnes ved de samme aktiviteter der ligger langt fra bopælen, fore- overordnede centre, men større og mere diffuse Eksemplet Herning går fritiden i ’et andet rum’ – et større rum, end oplande både i Jylland og på Sjælland. Aktivitetsfeltet tager udgangspunkt i et bestemt pendlingen til arbejds- og uddannelsessted. Det sted, en kommune, for at afgrænse hvor langt geografiske rum, der dannes af fritidsaktiviteter Regionskortene baserer sig på forbindelser mel- væk fra kommunen man skal for at få hhv. 75% og pendling, har inden for projektet være kortlagt lem hjem og aktivitetsmål for fritid og pendling med forskellige metoder. for at pege på de regioner, der giver den største andel intraregionale fritidsaktiviteter og pend-

Figur 3: Flowkort for pendling mellem hjem og arbejde eller uddannelsessted

Figur 2: Fordelingen af fritidens aktivitetsmål efter afstand til bopælen 1999 og 2009. Baseret på data fra transportvaneun- Figur 4: Flowkort for forbindelser mellem hjem og dersøgelsen v. DTU Transport fritidsaktiviteter

30 og 95% af borgernes aktivitetsmål med inden for det afgrænsede felt. På kortene afgrænses den nye Herning Kommunes aktivitetsfelt for pendling samt fritidsaktiviteter (Figur 7 og 8). En markant forskel mellem pendling og fritid er her, at der skal et meget stort felt/opland til for at rumme 95% af borgernes fritidsaktiviteter. Det centrale Århus er en del af dette felt og Hernings aktivitetsfelt bliver dermed en del af forklaringen på både figur 4 og 6, hvor flowet og den funktionelle region for fritidsaktiviteter udvides mod vest i sammenligning med pendlingen, der ikke rækker nær så langt ud.

Vinderbyer i det geografiske rum? De største byers attraktioner = det største udbud af fritidsaktiviteter, der ofte markedsføres regio- Figur 5: Regionskort hvor 95% af forbindelserne mellem nalt og superregionalt – spiller en væsentlig rolle Figur 7: Hernings aktivitetsfelt for pendling til arbejde og hjem og arbejds- eller uddannelsessted er zone-interne. som mål for de lange fritidsture. Fritidsturene er uddannelse. imidlertid lange og oplandene mere diffuse end for pendling, og det betyder, at også andre steder kan være mål for fritidens aktiviteter. Det er det som projektmagere i Horsens, Randers, Sønderborg og mange andre steder har opdaget for længst. Fri- tidens aktiviteter vil fremover uden tvivl få større betydning - økonomisk, relationelt, transportmæs- sigt - og det åbner måske for nye geografier. Åb- ningen består i høj grad i det, at mange fritidsmål ikke opsøges dagligt, hvormed følsomheden over for transporttid bliver mindre. Det store ’måske’ – den store ubekendte – vil være udviklingen af rum-økonomien, hvor det større aktivitetsfelt for fritidsaktiviteter betyder større oplande for de stør- ste byer med de største udbud - og dermed meget hård konkurrence for de største byers omgivelser. Til gengæld vil der være større oplande at trække på og dermed mulighed for flere nicher baseret på Figur 6: Regionskort hvor 95% af forbindelserne mellem lokale og regionale aktiver, oplevelsesværdier eller Figur 8: Hernings aktivitetsfelt i Fritiden. hjem og frtidsaktivitet er zone-interne. lignende.

31 Viden er ikke bare viden

Vidensøkonomien er et grundvilkår, ikke kun for højteknologiske virksomheder, men for alle typer af virksomheder. Viden er dog ikke bare viden, men en mangesidig ressource. Virksomheders brug af forskellige typer af viden og vidensbaser – analytisk, syntetisk og symbolsk – giver forskellige lokaliseringsbehov og brug af netværk.

Af Christine Benna Skytt & Lars Winther

Et centralt fokus i økonomien de seneste år har påvirker deres samarbejdsrelationer og lokalise- økonomi gælder hele økonomien, dvs. den stigen- været viden og dens centrale rolle i økonomiske ringsbehov. de produktion og brug af viden og information er aktiviteter. Det er blevet argumenteret, at det noget, som alle virksomheder og organisationer nuværende stadie af kapitalismen kan beskrives Forskellige typer af viden må forholde sig til. Ofte peges der dog på, at vi- som en vidensøkonomi, hvor evnen til konstant at Det er gennem innovation og derved ny viden, at densøkonomien omfatter bestemte sektorer, som skabe, dele, bruge og genbruge viden er blevet en virksomhederne kan øge deres konkurrenceevne har en særlig høj grad af vidensintensitet, f.eks. væsentlig konkurrenceparameter for virksomhe- og sikre deres eksistens fremover. Derfor er frem- højteknologiske industrierhverv eller vidensser- der, byer og regioner. Viden kan dog ikke bare for- komsten af vidensøkonomien, dvs. en økonomi vice. Andre er mere specifikke og ser på enkelte stås som en homogen ressource - virksomheder baseret på produktion, distribution og brug af vi- vidensøkonomiske brancher som bioteknologi er knyttet til forskellige vidensbaser og anvender den og information, blevet et bærende element eller arkitektur – disse erhverv og virksomheder derved forskellige typer af viden. Dette har stor i samfundsøkonomien. Disse argumenter er dog får ofte en del opmærksomhed både i analyser af indflydelse på deres lokaliseringsbehov og sam- mere komplekse end som så, bl.a. fordi viden økonomisk vækst og i politik, men som vi skal se arbejdsrelationer. Det betyder, at forskellige vi- ikke kan opfattes som et homogent og ligeligt nedenfor, gælder den øgede brug og produktion denstyper er lokaliseret forskellige steder, og at tilgængeligt gode, men derimod er et gode, som af viden også lav- og mellemteknologiske bran- stederne i sig selv har forskellige muligheder for er en mangesidig ressource, der antager forskel- cher. Hertil kommer, at vidensøkonomien også udvikling i vidensøkonomien. lige former og manifestationer i økonomien og handler om en række virksomheder og brancher, Artiklen ser på vidensøkonomiens geografi, og geografien. Viden som mangesidig ressource hvis primære produkt er viden i form af f.eks., de- hvordan forskellige virksomheder og erhverv an- kommer til udtryk i forskellige sammenhænge. sign eller tekniske løsninger. vender forskellige typer af viden. Den viser, at Der kan f.eks. være tale om videnskabelig viden, At viden samt produktion og brug af viden er studiet af forskellige typer af vidensbaser – den håndværksmæssig viden eller teknologisk viden. blevet vigtigere for virksomhederne, betyder, at analytiske, den syntetiske og den symbolske – er Disse typer af viden bliver ofte opfattet som en der er kommet et øget fokus på den infrastruktur, et brugbart analytisk værktøj til at forstå, hvordan ressource, der kan bidrage til at udvikle virksom- bredt forstået, som omgiver virksomhederne og forskellige typer af virksomheder og erhverv an- hedernes produkt og produktionsproces. deres brug og produktion af viden, herunder deres vender forskellige typer af viden, og hvordan det En vigtig pointe er, at fremkomsten af en videns- netværk til vidensinstitutioner som universiteter,

32 andre virksomheder og ikke mindst deres med- dukter og dermed øge konkurrenceevnen, træk- til vigtige forskningsmiljøer. Da sådanne institu- arbejdere, som i høj grad producerer og bruger kes der primært på den analytiske vidensbase. tioner ofte findes i storbyregionerne, vil man ofte viden og information. Det er i dag også denne in- Der er tale om viden og innovationer, der ofte finde en koncentration af analytisk vidensbase- frastruktur, som er medvirkende til virksomheder- bygger på håndgribelig, nedskrevet viden – selve rede erhverv i storbyerne. Medicinalindustrien nes lokalisering. Således er viden og videnspro- vidensproduktionen og innovationsprocessen er og bioteknologi i Danmark er gode eksempler på duktion blevet et vigtigt tema i analysen af by- og ofte baseret på gældende videnskabelige model- sådanne erhverv, hvor der ses en meget stor kon- regionsudvikling. Dette ikke mindst i en analyse ler og metoder, mens den resulterende innovation centration af virksomheder og beskæftigede i og og forståelse af de lokaliteter, som understøtter ofte bliver dokumenteret i videnskabelige publi- omkring Hovedstadsområdet.(Hansen & Winther, produktionen, distributionen og brugen af viden. kationer og patenter. I sådanne erhverv er videns- 2010a; 2010b). produktion og innovation baseret på kognitive og Den syntetiske vidensbase dominerer i erhverv, Vidensbaser og lokalisering rationelle processer, og bliver ofte produceret i hvor vidensproduktion og innovation ofte skabes I litteraturen skelnes der almindeligvis mellem samarbejde mellem virksomheder, forskningsin- ved at bruge eksisterende viden eller gennem nye tre typer af vidensbaser: den analytiske, den syn- stitutioner og det offentlige. Virksomheder, der kombinationer af eksisterende viden. Produktio- tetiske og den symbolske vidensbase (Asheim, primært trækker på en analytisk vidensbase, nen af syntetisk viden er baseret på modificering 2007). Forskellige erhverv trækker på forskellige har derfor en tendens til at være lokaliseret i af eksisterende produkter eller processer, og vidensbaser, og disse har direkte indflydelse på tæt geografisk nærhed til universiteter og andre handler om at skabe og forbedre tekniske løsnin- virksomhedernes praksisser og processer herun- forskningsinstitutioner, da dette kan give adgang ger til konkrete erhvervsmæssige problematikker. der deres lokalisering. På trods af at studiet af vidensbaser er en simplificeret opdeling af komplekse sammenhænge, giver det som analytisk værktøj indsigt i, hvordan forskellige former for vidensproduktion kommer til udtryk i virksomheders lokalisering. I virksomheder, hvor videnskabelig viden og radi- kale innovationer er vigtige for at skabe nye pro-

33 I erhverv, der tækker på syntetisk viden, bliver disses adfærd, hvilket er essentielt i symbolsk tænker sted (lokalitet), erhverv og vidensbaser viden og innovation ofte produceret i projekt- vidensproduktion (Skytt, 2010; 2011). Industriel sammen, når fremtiden planlægges. Det er dog baserede samarbejder mellem virksomheden og design er et erhverv, der lever af at producere vigtigt at holde sig for øje, at vidensbaser er en dennes kunde og leverandører gennem ’learning æstetiske eller funktionelle attributter til produk- simplificering af komplekse sammenhænge, og by doing, using and interacting’ og involverer der- ter og/eller processer, og er derfor et erhverv, der at forskellige erhverv i den virkelige verden vil for uhåndgribelige, tavse komponenter af viden. primært trækker på symbolsk viden. I industriel trække på flere forskellige vidensbaser i deres Grundet vigtigheden af kundetilpassede løsnin- design finder vidensproduktion primært sted i vidensproduktion, men som analytisk planlæg- ger og den delvist uhåndgribelige beskaffenhed midlertidige samarbejdsprojekter med kunde- ningsværktøj giver det dog mulighed for i hø- af den viden, der bruges i innovationsprocessen, virksomheder, hvor der i nogle faser af projektet jere grad, at få en forståelse af virksomheders har syntetisk vidensbaserede virksomheder en er behov for ansigt-til-ansigt kontakt. Studier af lokaliseringsbehov i vidensøkonomien. tendens til at være lokaliseret i traditionelle er- industrielle designere, der er lokaliseret i Køben- hvervsklynger, hvor ansigt-til-ansigt kontakt med havn (Skytt, 2010; 2011) viser dog, at det afgøren- leverandører og kunder er mulig. Et godt eksem- de for industrielle designeres valg af lokalisering Litteratur pel på et erhverv, der primært trækker på synte- i København er, at der er en stor koncentration af Asheim, B.T. (2007): Differentiated knowled- tisk viden, er metalindustrien i Danmark, hvor der relaterede (men diverse) erhverv samt at der er ge bases and varieties of regional innovation ses en stor koncentration af virksomheder uden adgang til diverse vidensnetværk (f.eks. gennem systems. Innovation, Vol. 20(3), 223-241. for storbyregionerne bl.a. i Midt- og Nordjylland professionelle design-organisationer), og ikke, Hansen, H. K. og Winther, L. (2010a): The spa- (Hansen, 2010). som argumenteret i litteraturen om vidensbaser tial division of talent in city regions location Endelig findes der erhverv, som primært produ- (Asheim, 2007), at kundevirksomhederne nødven- dynamics of business services in Copenha- cerer viden i form af design, symboler, brands, digvis er lokaliseret i geografisk nærhed. gen. Tijdschrift voor Economische en Sociale kulturelle artefakter og æstetiske attributter til Geografie, Vol. 101(1), 55-72. produkter. Sådanne erhverv trækker primært på Konklusion Hansen, H. K. og Winther, L. (2010b): Talenter- en symbolsk vidensbase, hvor ny viden bliver pro- Vidensøkonomien har for alvor bidt sig fast i stor- nes geografi. Arbejdskraftens kompetencer, duceret ved kombination af eksisterende viden bylandskaberne især med en markant koncentra- kreativitet og regional udvikling i Danmark. på nye måder. Denne vidensproduktion er ofte tion af talent, vidensarbejdere og vidensintensive Geografisk Orientering, 32-34. stærkt afhængig af forståelsen af forbrugernes erhverv, hvilket skaber store udfordringer mht. er- Hansen, T. (2010): The Danish fabricated me- hverdagsliv, og er derfor meget kontekst-afhæn- hvervsudvikling og jobskabelse for byer og regio- tal industry: A competitive medium-low-tech gig og karakteriseret af stærkt uhåndgribelig vi- ner uden for vækstområderne (Hansen & Winther, industry in a highwage country. Danish Jour- den. Virksomheder, der primært trækker på den 2010a; 2010b). Brugen af vidensbaser bidrager nal of Geography, Vol. 110(1), 65-80. symbolske vidensbase, har en tendens til at være med et praktisk, analytisk værktøj til forklarin- Skytt, C. B. (2010): The Geography of the lokaliseret i centrale dele af urbane områder. gen af vidensproduktion og lokaliseringsårsager Knowledge Economy: Unpacking the Socio- Forklaringen på dette er, at urbane områder har i forskellige typer af erhverv, hvilket er vigtigt at Spatial Relations of Knowledge Creation in en central placering i transport- og kommunika- holde sig for øje i planlægningen. Forskellige ty- Danish Regions. Ph.d.-afhandling, Institut for tionsnetværk. Desuden har urbane områder ofte per af erhverv, også lav- og mellemteknologiske, Geografi og Geologi, Københavns Universitet. en stor koncentration af kreative virksomheder og trækker på forskellige typer af viden, og dette har Skytt, C.B. (2011): ’It is not about the clients. højtudannet arbejdskraft, og ydermere giver den stor indflydelse på deres samarbejdsrelationer i It is about my friends’: Location Dynamics and høje koncentration af forbrugere i disse områder vidensproduktionen og dermed på deres lokalise- Location Factors for Industrial Designers in en større mulighed for at monitorere og fortolke ringsbehov. Derfor er det vigtigt, at planlægningen Denmark. Unpublished manuscript.

34 Mediatorer mellem byforskning og bypraksis Byforskningen og byens praksisser er ikke direkte forbundne, heller ikke, når forskeren og forskningen er tæt på praksis. Det fordrer, at man er opmærksom på, hvordan det indirekte forhold mellem forskning og praksis er beskaffent. Det har vi været og vil være i CSB, hvilket de afsluttende bemærkninger bl.a. handler om.

Af Niels Albertsen

Mediatorer versus formidlere lig deltage i praksis, som ekspert. Det gør hun også til: fælles læsning af tekster, fælles møder En begrebsmæssig sondring fra Bruno Latour kan på baggrund af sin forskningsmæssige viden omkring eksperimentopstillinger, fælles feltar- præcisere, hvad det drejer sig om: Der findes (for- og kompetence, men ekspertisen rækker videre bejde eller lignende (Vinck 2003). mentlig) ikke formidlere, som direkte, pålideligt end dette. I den praktiske situation skal der ta- og uden forandring oversætter byforskning til ges stilling til meget andet end det, den forsk- Mellem forskerne og praktikerne skal der også bypraksis. Men der findes mediatorer, som gør ningsmæssige viden og kompetence handler om. medieres. Et fransk og et dansk eksempel giver noget, som ændrer, mens der oversættes (Latour ”Eksperten overskrider uvægerligt grænserne for et fingerpeg. I det franske projekt POPSU var 2008: 62). Hvorfor ikke formidlere? I sit Manifest sin egentlige viden” (Rocqueplo 1997: 20). Som det svært at undgå, at forskernes synspunkter for Byforskning siger François Ascher det således: ekspert må forskeren tilegne sig andre færdig- blev privilegeret, og det var vanskeligt at mobi- Det skyldes, at “hverken måderne at stille spørgs- heder og indgå i andre sammenhænge end de lisere praktikerne over en periode på fire-fem år. mål på, sprogbrugen, tidsrammerne eller gyldig- forskningsmæssige. I rollen som ekspert bliver Forskernes dilemma var, om de skulle holde sig hedskriterierne er de samme” i forskning og prak- forskeren selv mediator. til en strikt videnskabelig position eller operere sis (Masboungi 2009: 25). Med mine ord: Praktisk som eksperter med krav om normative udtalelser handling og beslutning kan informeres, understøt- Tværgående samarbejde mellem forskning (Prost 2009 : 13-14). I Danmark har CSB-forsker tes og påvirkes af forskning, men forskning alene og praksis Karina Sehested forsket i ’metastyring’ i Region gør det ikke. Der er brug for meget andet: kunnen, Der er andre måder, forskeren kan komme tæt Sjælland gennem ’interaktiv’ forskning med pro- færdigheder, redskaber, information, ’repertoirer’ på praksis, for eksempel i den såkaldte modus fessionelle praktikere. Praktikerne deltog som af normer og idealer, formulering og koordinering 2 forskning, hvor forskningsproblemet udsprin- diskussionspartnere, i arbejdsgrupper, i fælles se- af magtfulde interesser i konflikt, hvilket alt sam- ger af en praktisk kontekst, og hvor forskere fra minarer og som analytikere, men forskerne skrev men afbøjer, forskyder og tilpasser forskningens forskellige discipliner og praktikere ofte arbejder de endelige tekster. De vigtigste vanskeligheder resultater til beslutningens situation. sammen på tværs. Også her er mediatorer på spil. for forskerne var at undgå konflikter, at undgå at Mellem forskerne skal der medieres mellem for- blive spændt for særinteresser, at undgå at agere Forskeren som ekspert skellige erkendelsesidealer og mellem forskellige konsulenter, at begrænse de stærkere og under- Mangfoldigheden af mediatorer ligger som oftest institutionelle sammenhænge. Mere pragmatiske støtte de svagere aktører, samt ikke at sprænge udenfor forskeren selv, men hun kan selvfølge- mediatorer, som kan skabe gensidig tillid, skal der tidsrammerne (Sørensen et. al. 2011).

35 De to projekter viser, at tværgående forskning Teoretisk byforskning og urban praksis telekommunikerende by” (Ascher 2001: 58, 62), mellem forskere og praktikere kan gennemføres, Medieringen mellem forskning og praksis kan som byplanmæssigt fordrer strategisk manage- men også, at der er brug for en mangfoldighed af altså tage forskellige former og have forskellige ment, netværks- og kompleksitetstænkning, til- mediatorer for at overkomme både teoretiske og formål. Det kan dreje sig om, at forskningsbaseret pasning af byens faciliteter og service til indivi- praktiske vanskeligheder. viden via forskellige mediatorer influerer beslut- dualiseringen, blandinger af offentlige og private ningspraksis, at praksis og forskning samarbejder byrum, nye deltagelses- og forhandlingsformer, Forskning gennem det urbane projekt om videnproduktion, at praksis selv generer viden en mangfoldighed af urbane atmosfærer (Ascher Men hvorfor skal praktikerne interagere med for- i en mediering mellem undersøgelse og design. 2001: 77-94). skerne? Omfatter det urbane projekt ikke i sig selv Men hvorfor er forskning nødvendig for praksis? vidensproduktion begået af urbane praktikere? For at forstå betingelserne for byudvikling, ikke Den gode hypermoderne by, som Ascher drøm- Bestemt! Som François Ascher udtrykker det: Pro- mindst når disse ændrer sig afgørende, som det mer om, er pluralistisk. Den omfatter alle mulige jektet ”opererer faktisk som analyseinstans: det er sket over de sidste 50 år. Så kræves der ”nye forskellige kvarterer, så folk kan vælge, hvordan afdækker stedets potentialer, en situation i tid, begreber som modsvarer de aktuelle bymæssige de helst vil bo, i tætbyen uden biler, i den mindre en omgivelse af aktører, og det udtrykker beho- problemer”, hvilket fordrer forskning, som rækker tætte by med grønne områder, i parcelhusområ- vene, kravene, aspirationerne, gør de forskellige ud over praksisverdenens korte sigt og projekter- der med strenge miljøkrav, i små sociale bebyg- interessenters logikker synlige og forståelige” nes unikke cases (Masboungi 2009: 26, 37-38) og gelser spredt i metapolen. Økonomien spiller en (Masboungi 2009: 16). Paola Viganò, som har skaber en generaliserende teoretisk viden, som lille rolle i valget af bosted, man vælger ud fra lo- været gæsteprofessor i CSB, er inde på noget til- indfanger hovedtendenser i byudviklingen og for- kaliteten, arkitekturen, stemningen, nærheden til svarende. Ifølge hende kan projektet frembringe holder sig til, hvilken retning den kan tage. forældre eller venner (Masboungi 2009: 114-16). viden på tre måder: ved at skabe nye begreber, gennem beskrivelse og ved konstruktion af sce- Her er François Aschers forskning et godt eksem- En teoretisk, generaliserende konstruktion som narier (Viganò 2008: 55). Og CSB-forsker Anne pel. Han udviklede en syntetiserende forståelse denne er informativ for praksis ved at eksplicitere Tietjen har argumenteret for, at urban design bør af nutidens by funderet på samfundsvidenska- aktuelle betingelser for byudvikling og anlægge indbefatte konstruktion af situeret viden i en sta- belige begreber. De vestlige samfund befinder en normativ orientering på byudviklingen af plu- dig væven frem og tilbage mellem iagttagelse og sig i dag, hævdede han, i en ”hypermodernitet”, ralistisk karakter. Men man kan ikke slutte direkte design, aflæsning og skrivning af urbane steder hvor moderniseringens stadigt voksende indivi- til praksis. Der skal medieringer til for at forbinde og situationer (Tietjen 2011: 133). dualisering, sociale differentiering, refleksivitet, teorien med steds- og situationsbundne beslut- varegørelse og kollektive regulering har nået det ninger. Teoretisk viden er nyttig for praksis, blot Har vi så her den tætte forbindelse, den direkte, hidtil mest gennemgribende niveau (Ascher 2007: man ikke glemmer mediatorerne! umiddelbare sammenhæng mellem byforskning 60). Med hypermoderniteten er indtrådt en tredje og bypraksis? Jeg har min tvivl. Nissen, media- urban revolution (efter renæssancens første og CSB fremover torerne, flytter med ind i projektet. Heller ikke her industrialismens anden), som bl.a. kendetegnes François Ascher insisterede på, at man forstår går der en direkte vej fra undersøgelse til forslag. af metapolisering, dvs. ”spredte og diskontinu- selve medieringen som en vigtig opgave. Han I den stadige ’væven frem og tilbage’ mellem erte, heterogene og multipolariserede” urbane fremlagde selv forskellige omfattende forslag til iagttagelse og design blander mange mediatorer territorier, hvor ”grænserne og de fysiske og institutioner, som fokuserer herpå (Masboungi sig. sociale forskelle mellem by og land bliver mere 2009: 26-27, 34; Ascher 2007: 106). Også CSB, og mere uklare” (Ascher 2001: 58), det vi i CSB der fortsætter frem til 2013 som forskernetværk kalder ’den grænseløse by’. Det er en ”mobil og med en infrastruktur finansieret af Realdania, vil

36 Litteratur Ascher, François 2001: Les nouveaux principes de l’urbanisme. La Tour d’Aigues: Éditions de l’Aube. Ascher, François 2007: Examen clinique. Journal d’un hypermoderne. La Tour d’Aigues: Éditions de l’Aube. Jørgensen, Gertrud 2005: Center for Strategisk Byforskning – præsentation af centret. Frederiks- berg: Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL. Latour, Bruno 2008: En ny sociologi for et nyt samfund. Introduktion til aktør-netværk-teori. Køben- havn: Akademisk Forlag. Masboungi, Ariella (red.) 2009: Organiser la ville hypermoderne. François Ascher Grand Prix de l’urbanisme 2009. Marseille: Éditions Parenthèses. Prost, Robert 2009: “Observer la ville en train de se faire” pp. 5-16 i Bourdin, Alain & Robert Prost (red.): Projets et stratégies urbaines. Regards comparatifs. Marseille: Éditions Parenthèses. Rocqueplo, Philippe 1997: Entre savoir et décisi- on, l’expertise scientifique. Paris: Éditions INRA. have fokus på medieringen. Centret har Skov og CSB omfatter p.t. forskningsprojekter om bl.a. ur- Sørensen, Eva, Karina Sehested & Anne Reff Landskab og Institut for Geografi og Geologi ved banisering og livskvalitet i peri-urbane områder, (red.) 2011: Offentlig styring som pluricentrisk Københavns Universitet, Institut for Arkitektur, potentialer i en landskabsurbanistisk tilgang til koordination. København: Jurist- og Økonomfor- Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet bæredygtig byomdannelse i danske havne- og bundets Forlag. og Arkitektskolen Aarhus som kerneinstitutioner forstadsområder, talentets geografi i Danmark, Tietjen, Anne 2011: Towards an Urbanism of En- og med Dansk Byplanlaboratorium associeret livsstil og bydesign som forudsætninger for øget tanglement. Site explorations in polarised Danish med særligt henblik på praksisrelationen. Centret cyklisme, landskabelige bymodeller og kollabora- urban landscapes. Aarhus: Arkitektskolens forlag. vil fortsat arbejde med den grænseløse bys for- tiv innovation i den offentlige sektor. Centrets in- Viganò, Paola 2008 : « Le projet comme produc- skelligartede problemstillinger, men med større frastrukturmidler omfatter ikke forskningsprojek- teur de connaissance » pp. 51-55 i Yannis Tsiomis vægt på bæredygtighed og ikke mindst medierin- ter. De skal finansieres selvstændigt, af interne (red.) : Matières de ville. Projet urbain et enseig- gen mellem forskning og praksis. En ny hjemme- og eksterne midler. Det må meget gerne være nement. Paris : Èditions de la Villette. side, årlige konferencer efter konceptet ’politik og nye tværgående projekter, som trækker på både Vinck, Dominique 2003 : « L’instrumentation du praksis møder forskning’, temaworkshops, kurser, forskeres og professionelle praktikeres viden og travail interdisciplinaire: cadrage des échanges et rådgivende udvalg og publicering rettet mod kompetencer. Alt sammen i ånden fra og mindet et médiation par les objets intermédiaires » Esprit professionel praksis vil virke som mediatorer til om vores gode ven og kollega, François Ascher. critique 5 (1): http://www.espritcritique.org praksis.

37 Byerne og globalisering Artiklen omhandler den globaliserede by og den indbyrdes bykonkurrence. Den giver tillige et kort historisk perspektiv på byernes udvikling igennem de seneste årtier. Artiklen er IKKE en del af projektet “den grænseløse by”, men supplerer dette projekt med en politologisk vinkel på urbaniseringen.

Af Ove K. Pedersen

Globaliseringen en halv million indbyggere (ibid.). Og generelt på lufthavne og motorveje, i kulturinstitutioner og Byerne er igen knudepunkter i verdensøkonomien verdensplan er antallet af megabyer over 10 mio. sportsfaciliteter, i byfornyelse og – renovering; (Boston Consulting Group 2010). For anden gang i indbyggere steget. der er skabt nye byområder, ligesom der er lagt de sidste 120 år har globaliseringen gjort byerne Vi skal tilbage til den første globaliseringsbølge nye byer til de gamle. til centre for vækst og udvikling. for at finde en periode, hvor der på lignende vis Første gang var fra 1880érne til 1. verdenskrig. skete en geografisk koncentration af arbejdskraft Hvad er der sket? Anden gang er fra begyndelsen af 1990érne. og produktion. Svarene er selvfølgelig mange, men det korteste Begge gange accelererede den globale samhan- Skiftet i forhold til tiden fra 1950 til 1990 er på- er det klareste – globalisering. del, ligesom kapitalbevægelserne tiltog i omfang. faldende. Helt til slutningen af 1980érne og be- Med globalisering forstår jeg i det mindste to ting Samtidig øgedes urbaniseringen og akkurat som gyndelsen af 1990érne var verdens store byer (Pedersen 2011: 43f): Først at regioner og lande den gang, udgør verdens store byer nu koncen- nedslidte og lurvede. New York var f.eks. på ran- økonomisk integreres gennem øget samhandel trerede økonomier, hvor virksomheder opnår kon- den af økonomisk sammenbrud og marginaliseret og kapitalbevægelser på tværs af grænserne. kurrencefordele ved at ligge geografisk tæt ved i forhold til den udvikling, der på samme tid fandt Dernæst at økonomiske funktioner koncentreres hinanden. sted i regioner som Silicon Valley i Californien og i byer, der vokser i antal, størrelse og betydning. Den nuværende globalisering har især ændret på Route 128 i Massachusetts. Globalisering er karakteriseret ved begge: økono- byerne i lande under økonomisk udvikling – i sær- Siden er der sket store ændringer. Både i New misk integration på tværs af lande og regioner; og lig grad Kina og Indien, der over de næste 20 år York og andre byer. Byernes topografi og de- koncentration af økonomiske funktioner i byerne. forventes at have over 1.000 byer med mere end res funktioner er forandret. Der er investeret i I denne artikel sammenligner jeg de nordiske

38 lande og deres stor-byer med mega- og store byer var som at leve i en krigszone; at bo i København mærksomhed. Det skete i første omgang som i andre lande. var bedre, men ikke som i dag. Den gang var afin- en konsekvens af, at serviceerhvervene vandt Konklusionen skal straks præsenteres: i de Nor- dustrialiseringen på sit højeste. Det samme var dominans i forhold til industri og landbrug, og diske hovedstæder ligesom i andre af verdens middelklassens udflytning til satellitbyer og for- at finanskapitalen vandt dominans i forhold til mega- og stor-byer genfindes globaliseringens stæder. Arbejdspladser og skatteindtægter for- manufakturkapitalen. Nye virksomheder knyt- indflydelse, og kommer især til udtryk i en ny type svandt samtidig med, at velfærdsstaten blev de- tet til serviceerhvervene og til vidensøkonomien af bypolitik, hvor bystruktur søges kombineret med centraliseret til de provinsbyer og landsbyer, som flyttede ind i forladte industribygninger; samtidig byrum for at gøre byen til en livsform. nu blev udbygget med nye velfærdsorganisationer. byggede nutidens storbanker og finansielle insti- Artiklen hviler på den påstand, at byen (mega- el- Det var den gang, at national politik gik ud på at tutioner nye hovedsæder i de centrale byer og de ler stor-byen) igen er hjemsted for det moderne, fordele funktioner og ressourcer til hele landet. Og gamle havneområder. dvs. for en modernitet, hvor globaliseringen som den gang at samfundet skulle demokratiseres ved, en dynamisk proces fornyr arbejdsliv og livsmøn- at kommuner og amter fik folkevalgte bestyrelser, Byernes konkurrence stre. Byerne gøres til hjemsted for livsformer, der og at alle skulle have lige muligheder for oplys- Midt i 1990érne opstod forståelsen af byernes hverken er traditionelle eller hjemgroede, men er ning og uddannelse. Kort sagt: Det var den gang nye rolle. I stedet for at koncentrere sig om mod- koblet til globaliseringen og dermed i sig selv er at areal- og erhvervsplanlægning blev anvendt til sætningen mellem land og by begyndte politikere udtryk for globalisering forstået som proces for at sprede offentlige organisationer, private virk- og regeringer at interessere sig for byudvikling. modernisering. somheder og rekreative områder ligeligt over den Stater og kommuner begyndte at fylde byerne Den hviler også på den påstand, at den nuværende nationale geografi; og at der blev etableret infra- med nye universiteter og campusområder, lige- globalisering har skabt et nyt rationale for bypoli- struktur for at forbinde landsdele med stadig flere som med nye vidensarkiver og kulturinstitutioner. tik, og har gjort intentionen om at skabe livsformer vejsystemer og bygget nye skoler, gymnasier og Samtidig blev underholdning en ny industri, og til en udfordring i forbindelse med at byer nu kon- universitetscentre, for at skabe kortere afstande til sammen med musik og restauranter satte ople- kurrerer med hinanden om at skabe komparative uddannelse for alle. velsesøkonomien spor i byen: Der blev bygget fordele for deres virksomheder og deres arbejds- Af samme grund blev hovedstæderne og de store multianlæg for sport og musik; hele kvarterer blev kraft. byer forsømt. Det skete i takt med, at afindustriali- omdannet til restaurations- og cafegader. sering og udflytning affolkede byerne og ideer om Det var i den forbindelse, at spørgsmålet om by- Fortiden demokratisering og lige muligheder skabte mod- struktur og byrum rejste sig i takt med, at byerne Selvom det kun er 30 år siden, har vi allerede sætninger mellem by og land. blev tilført nye funktioner og ny opmærksomhed. glemt, hvor nedslidte verdens store byer, ligesom Det var først i 1990érne, at de store byer især Fra slutningen af 1990érne startede stor-byernes de nordiske, var. At bo i Philadelphia i 1970érne hovedstæderne, kom i centrum for politisk op- globalisering.

Foto: Bastian 39 Det viser sig dels i byernes topografiske historie, Forestillingen igangsatte spørgsmålet om natio- Hvor byen tilbage fra 1950érne blev set på som hvor der er sket ændringer i deres struktur, og i nernes konkurrenceevne, og herunder hvilken rol- stedet, hvor infrastruktur og bomuligheder skulle hvilke funktioner de koncentrerer, dels i diskur- le byer skal/kan spille for at fremme et lands eller kombineres med industri og håndværk for at sernes verden. Her er OECD den bedste kilde til en regions konkurrencedygtighed. Det er i den skabe en effektiv kombination af de forskellige forståelse af byernes udfordringer. I slutningen sammenhæng, at etableringen af Direktoratet funktioner (arbejde-bo-transport-rekreation) er af 1990éne begyndte organisationen at interes- for Public Governance og Territorial Udvikling i spørgsmålet om bystruktur nu omformuleret. I sere sig for byer og regioner. Inspirationen kom OECD er vigtig, sammen med det forhold at orga- dag rettes opmærksomheden mod forholdet mel- fra Michael E. Porter, Harvard Business School, nisationen også i 1990érne begyndte at opbygge lem bystruktur (funktioner) og byrum (institutio- og hans ideer om at virksomheder skal klynge sig den såkaldte Metropolitan Database samt udgive ner) og i stedet for at skabe funktionernes effek- sammen for gennem deres geografiske tæthed og Metropolitan Reviews, hvor de store byer blev tivitet er målet i dag at skabe livsformer for dem, i samspil med økonomiske, politiske og kulturelle analyseret og sammenlignet på deres konkurren- der arbejder i den globale økonomi.

..For anden gang i de sidste 120 år har globaliseringen gjort byerne til centre for vækst og... udvikling. Første gang var fra 1880´erne til 1. ver-

institutioner at opnå komparative fordele i den cedygtighed (oecd.org). globale konkurrence (Pedersen 2001: 41-70). En af de første regioner, der blev analyseret, var Bypolitik Inspirationen kom også fra andre steder. Især fra Øresund i 2003. Det skete samme år som Helsing- Skiftet i forestillingen om byens rolle hænger forestillingen om at ”nationer konkurrerer” som fors var en af de første byer til at blive vurderet. sammen med diskursen om nationernes konkur- USA’s 42. præsident, Bill Clinton introducerede I 2006 fulgte Stockholm, og senest er det samme rence og indgår i denne. Ranking og evaluering allerede i 1993, og som EF samme år accepterede sket for København i 2009 (kk.dk/oecd). (i form af byanalyser og ved hjælp af indekser) af som grundlag for fremtidens økonomiske konkur- byernes konkurrencedygtighed er et middel til at rence mellem USA og EU (ibid.: kapitel 2). Globaliseringens byer bringe globaliseringen videre. Og det på mindst Forestillingen går ud på, at nationer konkurrerer OECD’s undersøgelser, Competitive Cities, er et to måder. på deres evne til at innovere arbejdsprocesser og udtryk for nationernes konkurrence, hvor spørgs- Først til at skabe opmærksomhed om byernes produkter og ved hjælp af nye velfærdspolitikker målet om byrummet og dets betydning for by- rolle og derved at etablere betingelser for en at fremme arbejdskraftens fleksibilitet og dens strukturen er kommet i centrum sammen med bypolitik med konkurrencedygtighed i centrum. mobilitet. ranking af byernes konkurrencedygtighed. Det centrale spørgsmål er: hvordan kan byernes topografi og deres politiske ledelse ændres for at fremme de nationale og regionale økonomiers konkurrenceevne? Dernæst ved at de fremmer kompensatorisk komplementaritet globalisering forstået som en dynamisk proces. Her er det centrale spørgsmål: Hvordan kan by-

40 erne lære af hinanden og gennem eksempler på til adskillelige perioder i kapitalismens historie; Hvor fortidens bypolitik søgte at ”reparere” på de best practise blive bedre til at konkurrere i natio- f.eks. den agrare og den industrielle (Højrup 1983: negative konsekvenser af kapitalismens dynamik nernes konkurrence? 27-42). – fattigdom, epidemier, forurening - er nutidens Det er på den baggrund, at jeg påstår, at bypolitik- Nutidens bypolitik kan sættes ind i denne ver- fremadrettet; formålet er ikke at udbedre, men at ken i dag er indrammet af en anden form for logik denshistoriske sammenhæng. I dag går bypolitik skabe en dynamik, og at gøre det ved at tilveje- og udstyret med en anden slags rationalitet end ud på at skabe livsformer forskellige fra, men al- bringe grønne, sunde, underholdende, informati- tidligere. I stedet for at reparere på de negative ligevel sammenlignelige med fortidens. Den går onsrige byrum, der samtidig indeholder globali- konsekvenser af kapitalistisk produktion (forure- også ud på at fremme en ny epoke i kapitalismens seringens byfunktioner – kort afstand til verdens ning, overbefolkning, etc.), er formålet i dag at historie – globaliseringen. Men den store forskel regioner, nærhed til viden og uddannelse, direkte fremme globaliseringen forstået som en dyna- mellem fortidens og nutidens bypolitik er inten- adgang til kultur og forbrug. Samlet er formålet misk proces, ved at skabe livsformer ud af byer- tionaliteten; det forhold at byudvikling nu ses som at skabe livsformer, der gør det muligt at udvikle

..For anden gang i de sidste 120 år har globaliseringen gjort byerne til centre for vækst og... udvikling. Første gang var fra 1880´erne til 1. ver-

nes funktioner. Bypolitikken har ændret sig fra at reparere på - til at fremme kapitalistisk udvikling. Bypolitik og livsform byen til en livsform.” I den sammenhæng har bypolitik fået til opgave at koble bystruktur og byrum gennem at konstruere livsformer. Livsformer er blevet et middel til at et redskab til at fremme globaliseringen ved at og anvende viden, i forbindelse med at designe fremme byernes konkurrencedygtighed og også skabe, dvs. konstruere, livsformer, der kan udgøre produkter og lede og kontrollere produktion og et middel til at fremme globaliseringens dynamik. en ny form for modernitet. distribution. For bypolitikken er det vigtigste formål at skabe Hvor fortidens livsformer vel (?) først og fremmest I dagens bypolitik er der derfor to lag af komple- livsformer. var naturbundne og selvgroede, er nutidens villet mentaritet. Det første går ud på at komplemen- Med livsform forstår jeg forestillinger om, hvor- og konstruerede. Og hvor den sidste moderne pe- tere funktioner, således at de skaber komparative dan mennesker bør leve for at fremme bestemte riode fra midten af 1900-tallet til begyndelsen af fordele, dvs. konkurrencefordele for virksomhe- økonomiske og politiske formål – herunder glo- det tyvende århundrede vel (?) var en reaktion på derne ved den måde arbejde-bo-vidensarkiver er baliseringen. Begrebet livsform har jeg hentet fra industrialisering og urbanisering (Benjamin 2007, forbundet gennem infrastruktur, både den fysiske antropologen Thomas Højrup, som anvender det bind 1), er nutidens at skabe en modernitet som og den virtuelle. Den anden går ud på at skabe kompensatorisk komplementaritet til at betegne, hvordan forskellige levemåder er forudsætning for udviklingen af den ny epokes komplementære institutioner, der til sammen mu- koblet til forskellige produktionsmåder og igen vidensøkonomi. liggør livsformer, der anses for nødvendige eller

41 42 Foto: Peter Schultz Jørgensen eftertragtelsesværdige for de, som arbejder midt i udgøre et knudepunkt som f.eks. London, personligheder, men i sig selv skal den først globaliseringens dynamik. Amsterdam eller Paris. Eller også skal den og fremmest kombinere den lette adgang til ligge i nærheden af en sådan som f. eks Oslo fri luft, grønne områder med hurtig adgang til Livsformens anatomi og Helsingfors i forhold til København eller viden og informationer. Her er Competitive Cities fra OECD igen relevant Stockholm. Det gælder for varetransport (lo- • Endnu videre: De sociale modsætninger skal læsning. I Metropolitan Review Copenhagen, Ja- gistikkens knudepunkter: havne, motorveje være begrænsede, den sociale sammen- nuary 2009 (kk.dk/oecd) fremgår det, Hvilke funkti- og jernbaner) såvel som for persontransport hængskraft stor, og lighed i omgang såvel oner og institutioner OECD mener der er vigtige for, (rejsens knudepunkter: lufthavne¸ motorveje, som i indkomst foretrækkes frem for segre- at en by af Københavns størrelse og geografiske højhastigheds tog), ligesom for informati- gering på grundlag af indtægt og status, race placering kan være konkurrencedygtig. onsudveksling (informationens knudepunk- og religion. Fattigdom er ikke en konkurrence- På den måde er Review en kilde til studiet af fore- ter: bredbånd, internetservice, frekvenser) fordel, ej heller medieomtale af gadeoptøjer (i stillingen om byernes konkurrence og dermed glo- men med skyldig hensyntagen til at alle tre København), af skyderier (i Malmø), af urolig- baliseringens livsform. er nødvendige. Infrastrukturen skal forbinde heder (i Paris) eller af terrorangreb (i London). Hvorvidt disse antagelser er OECD’s egne, eller byen med andre byer, nedsætte transakti- • Endelig skal den være kulturrig og underhol- om de deles med andre er for så vidt ligegyldigt. onsomkostninger ved transport og give hurtig dende, ligesom kulinarisk og rig på natteliv. Det er selve det forhold, at OECD i en systematisk adgang til al verdens destinationer for varer Den skal være kulturelt dannende og indbe- fremstilling præsenterer udfordringer og løsninger og personer. fatte teatre, operaer, museer, biblioteker, kir- og analytisk binder årsager og virkninger til hin- • Dernæst skal byen være vidensdannende og ker, talerstole og forelæsningssteder – åbne anden og på den baggrund foretager vurderinger, som sådan udstyret med universiteter og an- for alverdens intellektuelle nomader og for at Metropolitan Reviews er spændende. Herved dre uddannelsesinstitutioner, men disse skal omrejsende udstillinger, modeshows og film- skaber OECD nemlig en kontekst for rationalitet, også være del af den internationale videns- festivaler. Den skal også være rig på kulina- en forståelsesramme, hvori politikere og arkitekter struktur og som sådan udgøre en port til de riske oplevelser og tilbyde restauranter og og mange andre kan finde begrundelser for, hvilke miljøer og processer, hvor viden dannes og madmarkeder med tilknytning til kulinariske udfordringer byerne står overfor, og hvilke politik- anvendes. Antallet af forskerstuderende er traditioner og eksperimenter. Ligeså skal den ker og projekter der dernæst er nødvendige for at vigtig, det samme er antallet af udvekslings- have cafeliv og natteliv på ”internationalt ni- løse disse udfordringer. studerende og antallet af udenlandske forsk- veau”. Vi ser det: nye kunstmuseer (i Paris og I Review ligger antydninger af, hvad der kan menes ningsstuderende og visiting scholars, både London), nye operaer (i Oslo og København), med globaliseringens by og en forestilling om til- ved offentlige universiteter (som Københavns nye gallerikvarterer (i New York og Beijing), hørende livsformer. For OECD er globaliseringens Universitet Amager) og private laboratorier og nye multianlæg (i Stockholm og København) by lige dele bystruktur og livsform. En vigtig præ- forskningscentre (som Nokia City ved Helsing- og nye indkøbscentre og modestrøg (i alle mis er at byerne skal tiltrække fremmed kapital, fors). stor-byer verden over). og tillige være tiltrækkende for vidensarbejdere. • Videre skal byen være miljørigtig, æstetisk Over denne (og andre præmisser) formuleres ”den tiltrækkende, sikker at bo i, let at komme Livsform nødvendige” (by)struktur og (livs)form. rundt i og rumme sundhedsorganisationer Det er ikke nok med de mange udbud og tilbud og og hospitaler på højt niveau. Den må gerne den lette adgang, byen skal tillige kombinere alt Bystruktur have en historie, ligesom der i arkitektur såvel dette og som sådan udgøre en eller flere livsformer, • Byen skal være integreret i det internationale som i bystruktur gerne må være indgraveret hvor livet i hverdagen såvel som over livsfaserne transportsystem. Enten skal den i sig selv en fortælling om fortidens begivenheder og giver mulighed for et højt og målrettet aktivitets-

43 niveau, for mobilitet over store såvel som små Wien i 1930érne; Shanghai med Paris i 1920érne og-andre) gøres komplementære ved at designe distancer, og for fordybelse såvel som refleksion. og 30érne; sammenlign i det hele taget moderni- byrum, der skaber mønstre i hverdagen og i livs- Byen må gerne rumme flere kulturer og livsfor- tetens daværende og nuværende centre, og se – faserne, således at to eller flere funktioner, når mer; den må også gerne være kosmopolitisk sammenligneligheden. Det er herfra dynamikken de forbindes, forhøjer begge eller alle funktioners ligesom lokal og traditionel; og den må gerne udgik og nu igen udgår. performance – både her og nu, og over et langt udtrykke denne mangfoldighed gennem street perspektiv (ibid.). art, kulturevents, festivaler, men samlet må den Komplementaritet Nutidens bypolitik arbejder med forskellige for- forbinde forskellighederne, således at helheden Kombinationen af bystruktur og byrum skaber mer for komplementaritet. udgør noget mere end delene. præmisser for bypolitikken, som er anderledes Det første er kompensatorisk komplementaritet. På den måde opstår spørgsmålet om bystruktur end tidligere. I den forbindelse introduceres be- Det er den type af komplementaritet, hvor de ne- og byrum, og om forbindelsen mellem byens funk- grebet komplementaritet og hermed det forhold, gative konsekvenser af én funktion opvejes ved tioner og byen som institution. Samtidig opstår at bypolitikken har fået ny rationalitet. hjælp af de positive konsekvenser af en anden. spørgsmålet om byen som livsform – som forskel- Tidligere - under den første globaliseringsbølge - Et eksempel er, når arkitektoniske ”fyrtårne” eller lighedernes komplementaritet, og dermed som var bypolitikken præget af rationalet om funktio- større bygningskomplekser (f.eks. indkøbscentre), arnested for fornyelse og forandring, med andre nel forenelighed, hvor funktioner sammensættes ligesom kulturinstitutioner eller rekreations- ord for byen som - det moderne. Og også spørgs- således, at de ikke destruerer eller skaber hin- muligheder placeres i tidligere industriområder målet om hvordan at brande byerne alt efter den dringer for hinanden (Boyer 2005). med det formål at tiltrække nye investeringer og eftertragtede livsform – Stockholm er ”Europas Efter 2. verdenskrig var rationalet det funktionelle at generere ny aktivitet for området som sådan.

”Det var den gang, at national politik gik ud på at fordele funktioner og ressourcer til hele landet.”

grønne hovedstad”, København er ”cyklernes by”, hierarki, hvor industriens og landbrugets fremtid Meatpacking District på Manhattan er et sådant New York er ”the big apple”, osv. blev gjort betinget af arbejdskraftens velfærd for- eksempel. Her er en tidligere jernbanestrækning Det er på den baggrund, at nutidens byer er ved stået bredt (ibid.). på den vestlige side af Manhattan (High Line) at indtage den samme rolle som byerne i Belle Nu er målet at skabe livsformer ved at komple- omdannet til en park, som har medvirket til, at et Époque - som stedet, hvor det ny tænkes, disku- mentere byens funktioner ved hjælp af byrum- nedslidt industriområde nu er på vej til at blive teres, afprøves og udstilles – både bogstaveligt mets institutioner, for at skabe komparative for- omdannet til et samlet kompleks af gallerier, og i egenskab af livsform. Sammenlign Dumbo og dele for byerne i deres indbyrdes konkurrence. restauranter, shops, virksomheder, hoteller og i Williamsburg på Brooklyn med Berlin i 1920èrne; I teorien hedder det institutionel komplemen- fremtiden også det nye Whitney Museum. District 798 i Beijing og Peking University med taritet, hvor funktioner (arbejde-bo-rekreation- Det andet er blandet komplementaritet. Det er

44 den type af komplementaritet, hvor to (eller flere) rekreation) sættes sammen ved hjælp af et byrum livsformer, der søges skabt. I København – den funktioner blandes for at skabe noget mere, noget der skaber livsformer, der har til formål at fremme bæredygtige; i Doha – den kontemplative; i den andet end blot den effektive kombination af de to. de forskellige funktioners gensidige performance Abu Dhabi – den oplevelsesrige. Det klassiske eksempel er når et byområde med (som det hedder). Der er ikke mange eksisterende Der findes således eksempler i Norden på glo- kontorkomplekser f.eks. tilføres transportmulig- eksempler, men flere er på vej. Det er for eksem- baliseringens bypolitik, ligesom andre steder i heder som kan nedsætte transporttid, men også pel projektet Fremtidens Nordhavn i København, verden. De er alle karakteriseret ved, at byrum- tiltrække bosteder, indkøbsmuligheder og dermed hvor en såkaldt bæredygtig by er planlagt til at met tilrettelægges med det formål at skabe familier. Københavns indre by er et eksempel. Her forbinde arbejde og bosteder med havneprome- komplementaritet mellem funktioner for herved er bygget og bygges metro med det formål at om- nader, torvepladser og handelsgader, og hvor det at etablere betingelser for livsformer, der gør at danne et typisk midtbyområde, rigt på liv i kon- ved hjælp af kanaler, terrassehaver og bassiner er funktionerne hver og især bliver mere effektive, tortider, men fattigt på aktiviteter efter, til et sted intentionen at skabe livsformer, hvor det at holde end de ellers ville have været. med en større kompleksitet af funktioner. Vi så fri, være i det fri og leve bæredygtigt er forbundet I mange tilfælde er der tale om tilrettelagte det i større målestok, da Darling Habour i Sydney med at arbejde og bo. Et andet eksempel er Abu livsformer som f.eks. Fremtidens Nordhavn eller i 1980´erne blev omdannet fra lurvet havneom- Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor helt Abu Dhabi. I andre tilfælde er der tale om pro- råde til et sted, hvor kulturinstitutioner, hoteller enestående og særlige bygningsværker indgår i jekter, hvor allerede eksisterende livsformer sø- og restauranter blev forbundet med virksomheder, en bystruktur med det formål at skabe livsformer, ges integreret med nye som f.eks. Meatpacking kontorkomplekser og shoppingcentre gennem ha- hvor forskellen mellem årstider, klimabælter og District på Manhattan. Karakteristisk for alle er vepromenader og parker som led i udbygningen breddegrader er søgt ophævet ligesom græn- dog dette: At de alle er konstrueret for at etablere

”Det var den gang, at national politik gik ud på at fordele funktioner og ressourcer til hele landet.”

af Sydney indre by. Vi ser det også aktuelt, hvor serne mellem arbejde og fritid, oplevelser og ud- komparative fordele. Doha i Qatar omdannes fra en olieby til center for dannelse er det. De søger alle at sætte funktioner sammen ved uddannelse og forskning i Mellemøsten med byg- hjælp af byrum, der frembringer livsformer ved ning af Education City, nye museer og kulturelle Byen at gøre funktioner komplementære. Byrummet centre, moskeer og et nationalt arkiv, alt forbun- Disse og andre eksempler viser, at bystrukturen tilrettelægges for at skabe livsformer, der frem- det med traditionelt smalle gader, arkader og of- søges omdannet til livsformer, eller at byens mer funktionernes effektivitet gennem arbejds- fentlige pladser. funktioner søges gjort til institutioner ved, at der kraftens velvære eller muligheder for at forbinde Det tredje er systemisk komplementaritet. Det er dannes byrum, der skaber betingelser for livsfor- arbejde med fritid og uddannelse med dannelse. den type, hvor mange funktioner (bosted-arbejde- mer. Den viser også, at der er forskel på, hvilke Funktionernes dialog gennem skabelse af byrum

45 er derfor blevet arkitekternes og planlæggernes satte: At byen trækkes ud i naturen og bygnin- Litteratur fremmeste redskab. ger gøres til naturens modsætning. Det sker når Benjamin, Walter, 2007. Passageværket, bind 1, Derfor ser vi også, at alle byer, der har mulighed der bygges enestående monumenter midt i gold København: Rævens Sorte Bibliotek. for det, åbner sig mod havet eller havnen, fordi ørken, eller geometriske øer lægges ud i bugter, Boston Consulting Group, 2010. ”Winning in det har en rekreativ funktion, men også fordi det eller skabes søer og landskaber, der er gjort så Emerging-Market Cities”, September 2010, har en æstetisk dimension, der symboliserer ren- kunstige (eller kunstneriske) som muligt. http://www.bcg.com/documents/file60078.pdf hed og sundhed. Derfor ser vi tillige en ny type På begge måder er modsætningen mellem land Boyer, Robert, 2005. Coherence, Diversity and arkitektur, som trækker naturen ind i bygningen og by søgt ophævet. I stedet er ”landet” integre- Evolution of Capitalisms: The Institutional Com- eller gør bygningen til symbol på natur, men sam- ret i byen eller byen i ”naturen”. Det giver videns- plementarity Hypothesis, Paris. CEPREMAP-CN- tidig har et stærkt urbant udtryk. Det sker når der arbejderen i den globale økonomi en tilfredsstil- RS-EHESS, www.cepremap.ens.fr/~boyer/ bygges haver på tagene, eller på facaderne eller lelse og byen en konkurrencedygtighed. Stilhed, Højrup, Thomas, 1983. Det glemte folk, Køben- når der bygges balkoner så store som haver, eller ro, oplevelse, men også let og effektiv forbindelse havn. Statens Byggeforskningsinstitut. bosteder løber direkte over i havnebassiner eller til arbejde, kultur og vidensarkiver. Pedersen, Ove K., 2011. Konkurrencestaten, –promenader. Derfor ser vi også det helt mod- København: Hans Reitzels Forlag.

...I stedet for at koncentrere sig om modsætningen mellem land og by begyndte politikere og regeringer at interessere sig for byudvikling..

46 Fredericia : Fremtidens by og byliv

Hvordan kan man på en ny måde planlægge sig til en attraktiv og velfungerende by? Hvordan hånd- terer man byudviklingsprojekter, der – afhængigt af konjukturer - kan strække sig over 10-25 år? Dette var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på en international byudviklingskonference i Frederi- cia i januar 2011.

Af Jens Christensen og Maya Arffmann

Byudvikling i Fredericia holdenes kompetencer inden for bæredygtighed, • arkitekt Jan Gehl, der både herhjemme og i På en kold vinterdag i januar var en række natio- økonomi, håndtering af risikovirksomheder, kul- udlandet er kendt for sit arbejde med byrum nalt og internationalt anerkendte byplanlæggere, turarv m.v. Alle er vigtige faktorer for, at projektet og byliv arkitekter, kunstnere, miljøspecialister, bylivs- bliver en succes, og derfor var holdene sammen- • adj. professor, cand.scient.pol. Jørgen Nue eksperter, økonomer og ingeniører sat i stævne i sat af en bred palet af fagligheder. Møller med erfaringer fra Dansk Arkitektur Fredericia. Mange af dem var konkurrenter, fordi Center, Kommunernes Landsforening, KAB, de deltog i arealudviklingsselskabet FredericiaC’s Holdene afleverede deres konkurrenceforslag den Realdania og Køge Kyst parallelkonkurrence, som blev afviklet med det 6. april 2011, og resultatet af den tværfaglige ind- • rådgiver Mats Olsson, der er tidligere stads- mål at få skabt en udviklingsplan for området sats ser vi nu i de forslag til udviklingsplaner, som byggnadsdirektør i Malmø og blandt andet FredericiaC. holdene har udarbejdet i form af strategier og løs- har været med til at planlægge og gennem- ninger for både byliv, bæredygtighed, økonomisk føre det succesfulde udviklingsprojekt Bo01 FredericiaC er et område, der ligger ud til Lille- rentabilitet, arkitektur, kultur, infrastruktur etc. i Malmø bælt med fæstningsbyen, voldanlægget, Shells udskibningsterminal og fiskefabrikken Rahbekfisk Konferencens talere var inviteret, fordi de alle har De fire primære oplægsholdere har forskellige som nærmeste naboer. Tidligere lå gødningsfa- særlige – og i visse henseender kontroversielle - vinkler på byudvikling og på, hvordan man skaber brikken Kemira og Fredericia Skibsværft på area- vinkler på byudvikling og byplanlægning. Og fordi rammer for en velfungerende og attraktiv by. Fæl- let, der i alt udgør cirka 25 hektar, hvilket svarer til de kunne give de konkurrerende hold inspiration les er, at de alle fire er optaget af, hvad det er, der 20 % af byens areal inden for voldene. til, hvordan fremtidens by og byliv kan tænkes og gør, at en by er attraktiv, og hvordan dette opnås. planlægges. Dette er særdeles interessant i et projekt af Fre- FredericiaC stillede i konkurrencen krav om tvær- dericiaC’s størrelse, hvor man over en årrække på faglighed på de deltagende hold. Kravet om tvær- Konferencens talere var 10-25 år skal udvide byens kerne markant. faglighed kommer af ønsket om, at bylivet – og • byplanlægger Arun Jain, der har været Port- ikke blot arkitekturen – skal være drivkraften i lands strategiske spydspids i forhold til by- Men hvad er god byplanlægning og byudvikling? projektet. Samtidig blev der stillet høje krav til planlægning og bydesign Og hvad er god byudvikling lige netop i Frederi-

47 cia? Og hvordan kan erfaringer fra blandt andet byen som et hjem, der ikke bare er gennemsnitligt præget af paradokser. Byens forside var palad- Portland og Malmø bruges til at skabe de helt rig- men ganske enkelt ”enestående”. serne, de fornemme pladser og de imponerende tige rammer for udviklingen i Fredericia? kirker. Bagsiden var kaos, forurening, fattigdom Nue Møller opstiller med udgangspunkt i euro- og utryghed. Dengang var mange nødt til at bo i Syv teser om det enestående hjem pæisk arkitektur- og idéhistorie syv teser for byen byen, fordi der ikke var andre alternativer, og for For overhovedet at kunne tale om god byplan- som et enestående hjem, som kan være et slags disse var der tale om ren overlevelse – byen var lægning og byudvikling er det relevant at spørge, pejlemærke for, hvad man skal stræbe efter i god en jungle, hvor jungleloven herskede. Op gennem hvad der skal til for, at byen bliver et enestående byudvikling. første halvdel af 1800-tallet plagede kolera og hjem for dets borgere. Jørgen Nue Møller, der tyfusepidemier, og den ekstreme befolkningstæt- gennem en lang årrække har beskæftiget sig med Mennesket har historisk set haft et ambivalent hed i byerne var som en tikkende bombe. Byen var den almene boligsektor, det byggede miljø og by- forhold til byen, som man eksempelvis så det i de ganske enkelt farlig for sine beboere og kunne på udvikling, er optaget af, hvad der karakteriserer europæiske storbyer i 1600-tallet, hvor byerne var ingen måde yde tryghed og sikkerhed for den fat-

Illustration: Team KCAP, Fakton, Rambøll

48 tige del af befolkningen. gennemgået, syv teser for det enestående hjem. jere og højere grad optager byens borgere. Sidst Arkitekter og ingeniører kunne ikke alene drive Det enestående hjem er men ikke mindst skal det enestående hjem sikre udviklingen i byerne fremad. I anden halvdel af sine borgere demokratiske rettigheder. 1800-tallet var det primært lægerne, der bidrog • Trygt, men livligt til denne udvikling. De havde fået en øget forstå- • Et sted at handle Hjemmet er kort sagt summen af byen: infrastruk- else for hygiejne og havde udbredt kendskabet til • Et sted at opleve og lære turen, økonomien, arkitekturen, kulturen, det of- dette så meget, at man begyndte at forbedre bo- • Et levende kunstværk – kulturarv, natur, fentlige rum, arbejdspladsen, sociale relationer, ligforhold og de sanitære forhold i de større byer. arkitektur identitet osv. At skabe et velfungerende hjem i Byudviklingen var således et resultat af tværfag- • Tilgængeligt kraft af byplanlægning kræver derfor et samspil lighed og peger dermed frem mod den planlæg- • Bæredygtigt mellem en række forskellige fagligheder, hvilket ningsmæssige tendens, som man også ser i dag i • Har demokratiske rammer er en åbenlys udfordring for alle større byudvik- større byudviklingsprojekter. lingsprojekter. Målet er at skabe en by, der er et Byen var ikke længere kun til fare for en bestemt Tryghed er afgørende for, at byen kan fungere enestående hjem for dets borgere. ”Fredericia del af befolkningen, og nye og vigtige temaer som et enestående hjem, men der skal også være skal være en by, som man har lyst til at komme begyndte at sprede sig. Demokrati, fællesskab, udfordringer, liv, handel og oplevelser. Det ene- hjem til”, som Nue Møller udtrykker det. forurening og betydningen af det byggede miljø stående hjem skal give beboerne mulighed for at var nogle af disse temaer. lære, og byen skal være tilgængelig ved at have Nue Møller har i kraft at sit engagement som be- Jørgen Nue Møller opstiller, med udgangspunkt i god infrastruktur og velfungerende, offentlige styrelsesformand i Køge Kyst et godt indblik i de den udvikling, som de større europæiske byer har transportformer. Bæredygtighed betyder i dag udfordringer, der knytter sig til at byudvikle i en by også meget for kvaliteten af et hjem, da det i hø- som Fredericia. ”Køge og Fredericia har flere lig- hedspunkter – herunder nærheden til vandet og den gode infrastrukturmæssige placering. Men jeg tror, det kræver ekstraordinært visionære idéer og vilje til forandring at skabe den udvikling, som man ønsker i Fredericia”, fortæller Nue Møller.

Det mentale bykort Selv om man kan opstille kriterier for, hvad en god by er, så er det sværere at opstille kriterier for, hvad god byplanlægning og byudvikling er. Hos Arun Jain, der er tidligere byplanlægger i Port- land, Oregon, fornemmer man tydeligt en kritisk indstilling til den måde, som byplanlægning be- drives på i dag. Hans udgangspunkt er, at man er nødt til at gentænke den måde, som byplanlæg- ning praktiseres. Illustration: Team KCAP, Fakton, Rambøll Illustration: Team Cobe, Transform Jain spørger retorisk “hvis vi planlægger – vil det

49 så ske?” og siger dermed implicit, at byplanlæg- ning ganske enkelt ikke er nok. Mange tror, at hvilket som helst sted i verden kan blive en by- mæssig succes - bare man planlægger godt nok, og det finder Jain naivt. Design er nødvendigt, men man kan ikke designe sig til en god by.

Vore dages byplanlægning bygger på godt og ondt videre på de tanker og den praksis, som er blevet udøvet de sidste 100 år. Særligt er Jain skeptisk overfor New Urbanism med frontfigurer Illustration: Team Arup som Duany og Plater-Zyberg, der bygger på en filosofi om, at man blot skal bygge ”rigtigt”, og så kommer folk. God arkitektur er nemlig ikke lig ge at forudsige den. Tingene ændrer sig konstant, steder blev lokaliseret. Man tog udgangspunkt i med gode byer. I New Urbanism mangler ifølge og man må hele tiden revurdere planlægningen. gadeplanet – den skala, som folk kan forholde sig Jain hele bylivs- og adfærdsaspektet. Den absolutte skala for vurdering af løsninger, til. Jain og hans folk tog således udgangspunkt i ”rigtigt” og ”forkert”, afløses af bedømmelser den eksisterende by med de lokale kvaliteter og Jain pointerer, at problemet i dag er, ”at man som ”bedre” og ”mindre godt”. Det er ingen skabte rammerne for, at det liv, der allerede var til ofte planlægger og bygger og så forlader man sag at planlægge ny by, hvis man starter med stede, blev udviklet gennem design og arkitektur. byen – uden præcist at vide, hvad man vil med en renvasket tavle. Men det gør man jo aldrig. ”For mig er det vigtigt, at arkitektur og design ikke byen”. Mange af nutidens velfungerende byer Den eksisterende by og byens historie må være dikterer byen – det skal tjene byen”, siger Jain. er velfungerende på trods af byplanlægningen udgangspunktet i byudviklingen. Jain bruger sit og ikke på grund af byplanlægning. Byer er eks- eget arbejde med byplanlægning i Portland, Ore- Hvis man skaber en rigtig god by for byens bor- tremt komplekse – og det skal de blive ved med at gon, som eksempel. gere, så vil de samme kvaliteter også appellere være – men man kan opnå en form for organiseret til folk udefra. Erfaringer fra blandt andet San kompleksitet, hvor man undersøger byen og lærer Portland Francisco og Philadelphia viser, at virksomheder dens indbyggere at kende og dermed foretager en Ved at tale med Portlands befolkning analyserede og mennesker nogle gange vælger at etablere sig slags adfærdsmæssig kortlægning af byen. Han man sig frem til nogle få områder, hvor folk både i en by af ganske banale årsager. Det kan være mener, at det er ved at være på tide, at byudvik- havde lyst til at være og var nødt til at være. Et på grund af et miljø, der er skabt omkring en god ling og arkitektur responderer på en bys kultur og slags mentalt kort over byen. Man satsede på restaurant eller et godt musiksted. netop ikke dikterer den. Og det gør man netop ved disse områder, fordi der her var en placering og at interessere sig for byen, dens mønstre og be- en bymæssig kontekst, der havde værdi for by- Livet mellem husene folkningens adfærd, identitet og ønsker. ens borgere. Her lavede man ikke en traditionel Jan Gehl har i mere end fire årtier beskæftiget sig byudviklingsplan men en ”rammeplan”, hvor der med byrum og byliv, og han deler på mange måder Byplanlægning er behæftet med uforudsigelig- var plads til forskellige scenarier. Steder i byen, Arun Jains skepsis overfor traditionel byplanlæg- hed, og planlægningen skal i højere grad forsøge der allerede havde værdi for indbyggerne, blev ning og arkitekturens alt for fremherskende rolle at favne denne uforudsigelighed frem for at forsø- forbundet, og nye mulige passager og opholds- i byudvikling.

50 Alle arkitekter vil gerne have glade og aktive omsorg for mennesker”. Her er for mange åbne være en planmæssig katastrofe, men som virker mennesker til at befolke deres bygninger og pladser uden funktioner, og noget så banalt som eminent på gadeplan, fordi den er bygget i men- byrum – og helst rigtig mange mennesker. Der- vindforhold kan være afgørende for, om folk frivil- neskelig skala. Gehls løftede pegefinger er, at hvis for er arkitekttegninger altid fyldt med det, som ligt opholder sig udendørs. Hvis man ikke viser by- man som planlægger kun magter at arbejde med Gehl kalder ”uspecificeret byliv”: Masser af men- rumsmæssig omsorg for de mennesker, der skal én skala, så skal det være den menneskelige. Vi nesker, der slentrer omkring og nyder livet. Pro- bo et sted, så kvitterer de ved at blive væk eller har alt for mange dårlige eksempler på, hvordan blemet er bare, at det er fuldstændig urealistisk. blive inden døre. Og så er det umuligt at skabe et skalaen blæses op og ”skræmmer” folk væk. Med slet skjult ironi viser Gehl billeder af steder, interessant og velfungerende byliv. der skulle have været befolket af mennesker, men I modsætning til, hvad mange byplanlæggere tror, En indikator for godt byliv og gode byrum er ikke som ligger øde hen. så giver høj tæthed ikke automatisk byliv. Det er alene antallet af mennesker på et givent sted, Illustration: Team Arup nemlig den menneskelige skala, der, ifølge Gehl, men i mindst lige så høj grad den tid, som folk Gehls skrækscenarie er Ørestaden – den flot aner afgørende for bylivet. Mennesket skal kunne bruger på stedet. Det er tiden, der er afgørende lagte, men meget mennesketomme og forblæste genfinde sin egen skala i arkitekturen, ellers vil for, om folk har lyst til at blive et sted. Med andre bydel. Ørestaden er nemlig et rigtig godt eksem- den virke fremmedgørende. Et godt eksempel er ord: Der skal være en god grund til, at folk ophol- pel på det, han bramfrit kalder for ”manglen på Kartoffelrækkerne på Østerbro, der i dag ville der sig på et bestemt sted. Det kan være vand, aktiviteter, musik, mad. I dag er byen mere end et sted for handel. I dag er byen lig med oplevelser og mødet med andre mennesker. Det skal byen skabe de rette rammer for. ”Det kan siges enkelt: Inviter folk til at komme og få dem til at blive!”, opfordrer Gehl.

Faktum er, at det er svært at planlægge en ny bydel. ”Det går næsten altid galt!”, som Gehl lako- nisk udtrykker det. Og det gør det, fordi man tager udgangspunkt i arkitekturen og ikke i mennesket. Derfor har Gehl i nu rigtig mange år været fortaler for en byudviklingsmæssig tilgang, der handler om, at man først tager udgangspunkt i bylivet, dernæst byrummene og til sidst husene. Hvis man ikke gør det, så bliver man nødt til at reparere på det bagefter, og det kan aldrig betale sig. Hvis man vil den gode by, så kræver det, at politikerne tør satse. Man skal turde melde ud, hvad man vil med byen – og gøre det. I Fredericia skal man beslutte sig for, hvad der skal være kende- Illustration: Team KCAP, Fakton, Rambøll tegnende for byen. Skal Fredericia være en cy-

51 kelby eller en kulturby? Uanset hvad, så må man ger fra Malmø, hvilke faktorer, der ligger til grund prioriteringer. Beslutninger – både de populære og vælge og prioritere. for et vellykket byudviklingsprojekt. upopulære - skal kunne træffes hurtigt, og det er For Olsson er den afgørende faktor for succes, at ikke en selvfølge i det politiske system. Konfettibyen byudviklingen er organisatorisk velforankret med et ”Organiseringen skal kunne håndtere komplek- Netop det politiske ejerskab til et byudviklingspro- ben solidt plantet i det politiske system. Men der er siteten i et byudviklingsprojekt, da det netop er jekt er et af de emner, der optager Mats Olsson, tale om en hårfin grænse: Der skal være ejerskab kompleksiteten, der gør det interessant.”, fortæller der er tidligere stadsbyggnadsdirektør i Malmø og blandt politikerne til et givent projekt, men projek- Olsson. Han er fortaler for det, han kalder en form i 2010 modtog prisen for ”Svensk Stadsbyggnads- tet skal være organiseret på en måde, så projektet for mulighedsplanlægning, som er udviklende og konst”. Han fortæller, med udgangspunkt i erfarin- ikke gøres direkte afhængigt af skiftende politiske tolerant i modsætning til restriktionsplanlægning,

Illustration: Team Vandkunsten

52 der hele tiden begrænser projektets muligheder. finere, hvilken slags by man ønsker, end at skabe punkt i den menneskelige skala, som Jan Gehl Man skal passe på med at ville kontrollere alt – en realistisk plan for, hvordan man skaber denne plæderer for og samtidig prioritere bylivet før forudsætningen for byplanlægning er alligevel by. byrum og huse. Og vi ved jo alle sammen godt, fleksibilitet, når alt kommer til alt. Kompleksitet hvornår vi befinder os i en by eller i en bydel, som er faktisk grundlaget for interessant byudvikling, Paradokset er, at vi ofte kan forestille os, hvad fungerer godt på det menneskelige niveau. Og vi og derfor skal man kræve kompleksitet, under- vi gerne vil have, men at vi ikke ved, hvordan vi ved også godt, hvornår det ikke fungerer. Men i streger Olsson. Det helt afgørende for vellykket kommer derhen. Og derfor er det vigtig, at Frede- praksis er det lettere sagt end gjort at skabe en byudvikling er derfor, at der er et reelt politisk riciaC-projektet og andre større byduviklingspro- velfungerende by eller bydel. ønske om at udvikle byen, da der skal holdes mo- jekter aktivt tager stilling til denne udfordring ved mentum gennem hele udviklingsprocessen. at lave en etapeplan, der sikrer konstant frem- De fire oplæg præsenterer forskellige vinkler på drift. ”Byudvikling behøver ikke tage unødigt lang byudvikling, men grundlæggende har de meget til Bo01 tid. Vi gennemførte hele Bo01 projektet på 10 år fælles. De betoner alle den menneskelige skala, Olsson bruger Bo01-projektet i Malmø som et fra start til slut.”, fortæller Mats Olsson. de lokale kvaliteter og vigtigheden af en fleksibel eksempel. På et tidligere havneareal ønskede udviklingsproces. kommunen en interessant, varieret og kompleks Projektet tør prøve nyt bydel. Organiseringen blev centreret om en lille, Vi har hørt det før og fik det endnu engang under- I FredericiaC tror vi, at man kan komme meget operativ gruppe med tråde til det politiske bag- streget på konferencen: Arkitekter og byplanlæg- langt ved at arbejde med de tilgange, som opland såvel som til bygherrerne. Og så blev sam- gere skal blive bedre til at forstå byens komplek- lægsholderne præsenterede, og vi tror, at der er arbejdet mellem det offentlige, erhvervslivet og sitet og den menneskelige skala. Tilsyneladende behov for at kombinere de fire tilgange til byud- videninstitutionerne vægtet højt, således at man forstår arkitekter og byplanlæggere ikke til fulde vikling. Nogle tilgange – eller faktorer, om man sikrede sig, at der i den nye bydel ville blive en at designe byer for mennesker – i hvert fald ikke vil - har vi allerede taget hensyn til, og andre vil interessant blanding mellem offentlige institutio- sådan som mennesker er i dag. Det er nødvendigt, vi lede efter i de netop indkomne forslag. Tvær- ner, private boliger, forskellige former for erhverv at andre fagligheder kommer i spil. fagligheden har vi allerede betonet i vores valg af og videninstitutioner. Det lyder på mange måder nemt at tage udgangs- hold og i vores konkurrenceproces. Vi har valgt at

For at skabe yderligere variation fik bygherrerne ikke fik lov til at købe store, sammenhængende byggegrunde. De fik kun små arelaer på forskellige steder på B01-arealet, og resultatet blev en bydel med varierede funktioner og et varieret udtryk – Mats Olsson kalder det konfettibyen.

Olsson påpeger, at den virkelige udfordring med byplanlægning og byudvikling ikke så meget er, hvilken by vi ønsker os, men hvordan vi skaber denne by. For det er alt andet lige nemmere at de- Illustration: Team Arup

53 gennemføre opdraget som en parallelkonkurren- styrke ved at etablere projektet som et kommu- både en fysisk plan og en strategi for implemen- ce, der kombinerer elementer fra en traditionel nalt-privat partnerskab. Det er vores opfattelse, tering af planen, hvor der tages hensyn til alt lige konkurrence og et parallelopdrag, hvor holdene at de mekanismer, som Mats Olsson beskriver, er fra markedsmæssige vilkår til borgerinvolvering. lærer af hinanden undervejs mod de endelige til stede i vores organisation. forslag og samtidig konkurrerer mod hinanden. De tilgange, som vi kigger efter i de indkomne for- At byplanlægning og byudvikling grundlæggende Denne konkurrenceform er med succes tidligere slag er blandt andet dem, der understøtter det in- er komplekst skal man acceptere som et vilkår. afprøvet i Køge Kyst-projektet. tense byliv, som vi ønsker i den nye bydel, og som Udviklingsplanen skal afspejle dette, og samti- Vi har prioriteret tværfagligheden højt i vores Jan Gehl har betonet. Men vi kigger også efter dig signalere en enkelt vision om, at her skabes udvælgelse af de hold, der er gået videre i kon- planlægningsprincipper, der tager udgangspunkt rammerne for den nye by gennem en løbende kurrencen. Holdene består foruden arkitekter og i den eksisterende by og skaber velfungerende innovativ proces med borgere, planlæggere, nye ingeniører også af kunstnere, antropologer, øko- forbindelser og attraktive byrum, sådan som Arun beboere og virksomheder. Udviklingsplanen skal nomer og mennesker med forstand på og erfaring Jain har beskrevet sin tilgang. Om vi når så langt således være faseopdelt og robust over for ud- med borgerinddragelse – og det kan vi tydeligt som til at lave et mentalt bykort – det har vi end- møntning med forskellige udviklingsscenarier. aflæse i de endelige projektforslag. nu ikke besluttet. Konkurrencen blev officielt afsluttet den 19. maj, Udgangspunktet i det lokale – landskab, bymæs- Det er slående, at man i de fire projektforslag i hvorefter arbejdet med at skabe den endelige ud- sige kvaliteter, borgere – er også et oplagt ud- den grad kan mærke, at holdene har taget idéen viklingsplan gik i gang. Den endelige udviklings- gangspunkt for at skabe vellykket byudvikling i om en udviklingsplan til sig. Forslagene har ele- plan vil formentlig komme til at bestå af elemen- Fredericia. Den menneskelige og lokale skala er menter fra traditionelle arkitektforslag, men de ter fra alle fire forslag. For os er en udviklingsplan vigtig, men vi tror også på, at udvikling betyder, er i langt højere grad karakteriseret af en proces- orienteret tilgang med fokus på udviklingsmulig- heder, fleksibilitet, byliv og attraktorer i forhold til erhvervsudvikling. Forslagene har udover de bymæssige vinkler også i meget høj grad vægtet bæredygtighed i form af strategier for ændret ad- færd i forhold til eksempelvis transport og energi- forbrug, bybranding via grøn energi, interessante metoder til håndtering af regnvand, klimasikring osv. Samtlige forslag giver interessante bud på, hvordan borgere og interessenter kan inddrages i udviklingen, således at der skabes ejerskab til projektet. Det politiske ejerskab og den smidige organisering har vi ligeledes forsøgt at cementere og

Illustration: Team Arup 54 at man skal tilføre byen noget, som den ikke har i arbejdet på i over et halvt år. Der er, som man Eferskrift forvejen. Derfor vil FredericiaC ikke blive en kopi sikkert kan gætte, en del flot tegnet byliv i disse FredericiaC’s parallelkonkurrence blev officielt af resten af Fredericia, men også en regional at- forslag, men i modsætning til mere traditionelle afsluttet den 19. maj 2011 med et offentligt traktion for mennesker eller virksomheder, som arkitektkonkurrencer, så kommer forslagene rent præmieringsarrangement. ønsker at slå sig ned i området. faktisk med seriøse bud på, hvordan dette byliv skabes. ”Vi står med fire forslag, der i deres forskel- Bylivet skal efter vores mening være drivkraften i lighed og variation på fornem vis giver gode og projektet. Vi forsøger allerede nu at gøre området Der er strategier for involvering, for midlertidig anvendelige løsninger, anbefalinger og ideer attraktivt med midlertidige aktiviteter, således, at anvendelse af arealerne, for detailhandel, for til, hvordan vores vision omsættes til en robust folk der bor i byen og dem der kommer udefra, fritidsliv og sport, for kultur, oplevelser og rigtig og bæredygtig udviklingsplan, der lever op til kan vænne sig til at bruge arealet og udvikle et meget andet. Alt sammen noget, der gør, at vi nu partnerskabets intentioner.”, udtaler dommer- forhold til området. har grundlaget for at blive bedre til at skabe et komitéens formand Lars Holten. attraktivt byliv. FredericiaC-projektet mødte modstand fra star- Denne gang skal det lykkes at skabe den levende Dommerkomitéen fremhæver hold KCAP’s for- ten, da skibsværftet af miljømæssige årsager by. Men det kræver, at vi hele tiden fokuserer på slag som det samlet set bedste forslag til en ikke kunne sameksistere med den nye by. Den livet, det midlertidige, på processen i mindst lige udviklingsplan for den nye bydel. KCAP’s for- kommunale opbakning har været afgørende for så høj grad som resultatet. slag bliver især fremhævet for dets sammen- projektets fremdrift, og det er lykkedes at omlo- hængende og velgennemarbejdede fysiske og kalisere værftet til Lindø. Efter nedrivningen af strukturelle plan, der med afsæt i historiske værftets bygninger er alle begyndt at se fremad, overvejelser om Fredericias bybygning har og projektet har nu medvind. Forfatterne foreslået en kanalstruktur og en markant urba- FredericiaC’s dommerkomité har nu bedømt for- Jens Christensen, projektdirektør, FredericiaC og nitet, som de bærende virkemidler til en robust slagene til udviklingsplaner, som holdene har Maya Arffmann, konsulent i Pluss Leadership udviklingsstrategi for FredericiaC. Hold KCAP, som består af det hollandske arkitektfirma KCAP, Rambøll UK og DK og den hollandske analysevirksomhed Facton, modtager konkur- rencens 1. præmie for deres forslag.

Læs konkurrenceforslagene og dommerbe- tænkningen på www.fredericiac.dk

Illustration: Team Arup Illustration: Team Arup 55 REGIONAL UDVIKLING Fænomenet regional planlægning og politik i DK og EU er med Sven Illeris’ fremragende geografiske langsyn gennem det sidste halve århundrede gjort lidt mere forståeligt. Sven er historiefortælleren alle regionplanlæggere, politikere og vakte borgere vil nyde at lytte til.

Af Erik Abitz Utopi og frustration gioner fået til opgave at forbedre de faktorer, der tivt, samtidig med at alle dele af byen har god Mens jeg arbejder med boganmeldelsen her, le- nu internationalt ses som afgørende for erhvervs- adgang til skov og strand. Jeg mener vi kan takke des mine tanker tilbage til Villy Sørensens kronik udviklingen, nemlig uddannelse, kompetenceud- bl.a. Danmarks første professor i byplanlægning i Politiken fra slutningen af 60-erne: Utopi og fru- vikling, innovation, iværksætteri og miljøforbed- Peter Bredsdorff for flere af genistregerne. Fin- stration. Bogen REGIONAL UDVIKLING handler ring. Svens historiefortælling løsner os fra utopi gerplanen har overlevet og kendetegner fortsat så vidt jeg kan fatte om utopier og frustrationer. og frustration, når han linker os til historiske fakta København set helt fra månen. Og Fingerplanen Sven Illeris fortæller, med eksempler fra regio- om udvikling og de konkrete politiske rammebe- er kendt internationalt i planlæggerfaget. Køben- nerne Midtjylland og Hovedstaden, nationerne tingelser herfor. Vi forstår det naturligvis ikke havns figur er formet og fastholdt af statsmagt og Danmark og Frankrig samt internationale Europa, straks, hvorfor Sven eksemplificerer problematik- offentlig politisk initiativ. Noget er selvfølgelig hvordan markedskræfter i alle tilfælde er driver, ken for os i bogens følgende 200 sider. gået galt undervejs og tiden skifter. Sven Illeris og hvorfor offentlig regulering og regionplanlæg- ning ikke altid er helt så afgørende for regional Jyske iværksætter-gener? udvikling. Ved at læse Svens lærebog åbnes mine Herning-egnens moderne erhvervsudvikling gamle regionplanlægger-øjne mere og mere. Vil startede med hedens opdyrkning. Fårehyrdens jeg fatte, hvad utopien er for et fænomen? Jeg strømpe strikkeri blev til mega tekstilindustri. fatter allerede om end svagt, at man vedblivende Plovsmeden i Lem m.fl. skabte siden Midtjyllands frustreres, hvis man fortsat tror, at regionplan- banebrydende danske vindmølleindustri. Ved at lægning uden videre og alene virkeliggør utopien. score højt på de mål EU har sat i Lissabon-stra- tegien: Iværksætteri og innovation, har Region I regional udvikling og regional politik i Danmark Midtjylland haft en stærk erhvervsudvikling, uden frem til 60´erne var industrien i landets største at statslig regional politik har spillet en væsentlig byer den store vækstsektor. Regionale forskelle rolle. Sven Illeris fortæller os ikke, om jyder har i levevilkår fremkaldte politiske ønsker om geo- andre gener end øboere. Har de det? grafisk balance. Staten bidrog til egnsudvikling med investering, i industri lokaliseret i landets Har Fingerplanen taget hånd om udkanter. Fra 60´erne stagnerede beskæftigelsen hovedstadens udvikling? i industrien, der dog fortsat, nu med tyngdepunkt Efter 2. verdenskrig begyndte staten i København i provinsens mindre byer, er landets hovedleve- at sikre hovedstadens udvikling med Fingerpla- randør af varer til det internationale marked. Med nen. Den plan har som mål at muliggøre, at en kommunalreformen i 2007 har Danmarks fem re- stor del af hovedstadens trafik kan foregå kollek-

56 beretter dybtgående om Region Hovedstadens Regionernes Europa lærebog til os med ordene: ”Der ligger stadig udvikling frem til i dag, hvilket ikke skal opsum- Industrialiseringen skabte store økonomiske ulig- en stor udfordring i at arbejde videre med ud- meres i denne boganmeldelse. Mit spørgsmål om heder i Europa. De regioner hvor industrien først formning af teorier om regional udvikling, der Fingerplanen til læserne og forfatteren af bogen voksede til, de blev rigeste. For 50 år siden bestod ser det som opgaven at forklare virkelighedens er: Har visioner så alligevel deres gang på jorden? de forskelle stadig. Siden 1989 har mange fat- verden, og som både kan give en mere almen Eller bliver vi nu også frustreret, når utopier vir- tige regioner i Vesteuropa haft større økonomisk forståelse af årsagerne til udviklingen og ud- keliggøres? vækst end de rige. Internt i flere vesteuropæiske gøre et bedre grundlag for de politiske tiltag.” lande er forskellene mellem regionerne også ble- l´aménagement du territorie vet mindre. De vesteuropæiske landes aktuelle Geografen Sven Illeris har om nogen dansker Paris regionens vækst er i efterkrigstiden dæmpet regionale udvikling følger EU’s overordnede mål baggrund for at fortælle historien om regional uden, at byens internationale position er skadet. siden 2000 om at øge regionernes internationale udvikling. Siden 1959 har Svend arbejdet med Frankrigs største provinsbyer har fået servicefaci- konkurrenceevne, kombineret med social balance regional udvikling i Boligministeriet, Miljømi- liteter på højere niveau. De mellemstore byer er og miljømæssig bæredygtighed. Med EU’s ud- nisteriet, Amternes og Kommunernes Forsk- ikke længere søvnige samfund. Landdistrikterne videlser i 2004 og 2007 er fattige regioner igen ningsinstitut, Byplans redaktion, Europa-Kom- har fastholdt befolkning. I hvilken grad denne stødt til. De nye regioner har fået økonomisk missionen og på Roskilde Universitet. Sven udvikling skyldes regionalpolitikken har Sven Il- vækst, dog mest i hovedstæderne og de geogra- Illeris viser alle samfundets aktører, os regi- leris svært ved at besvare. De regionalpolitiske fisk vestligste regioner. Finanskrisen i 2008 har onplanlæggere og alle tiders politikere stor re- mål har ikke længere højeste prioritet i Frankrig. så også kostet disse ”nyrige” parter mest. Sven spekt. Det er åbenlyst, at Svend over alle viser Det er ikke længere industrilokalisering og fysisk Illeris har fortsat svært ved at fastslå, om den de kvikke uldjyder størst respekt, de jyder, der infrastruktur, der er virkemidlerne, men i højere europæiske regionale udvikling er styret politisk først har opdyrket heden og siden har ernæret grad udvikling af service, menneskelige ressour- eller markedsbestemt. Som Teng Hsiao Ping har sig godt ved tekstil- og vindmølleindustri, og de cer og innovation. Det er ikke længere staten, der sagt, så er det også lige godt om kattens farve er jyder fra stråtæktekede skoler og højskole- DK, er enerådende. De regionale og lokale aktører rød eller sort, bare den kan fange mus. som uden megen offentlig hjælp har skabt regi- samt EU har fået stor indflydelse. Svens franske onal udvikling. De er ikke frustrerede utopister, eksempel viser, at regional udvikling og regional Frustrerende utopiske teorier om regional som visse øboere. Er de jyder ikke bare seje? politik ude i Europa følger samme veje som vort udvikling Har de andre gener? land og landsdele. Men senest er det jo ikke lyk- Der har i vestlige lande ikke i det sidste halve kes os at slå Frankrig i håndbold. århundrede været enighed om nogen bred teori Erik Abitz, arkitekt, Regional Udvikling, Region om regional udvikling. Sven Illeris afslutter sin Syddanmark [email protected]

57 Faglig debat om Københavns genrejsning

Københavns Kommunes tidligere planchef Holger Bisgaard udsendte i foråret 2010 bogen ”Køben- havns genrejsning 1990 – 2010”. Bogens hovedpointer og -konklusioner fortjener at blive udfordret. Det vil jeg forsøge.

Af Peter Hartoft-Nielsen

Flot bog om en succeshistorie Bogen fortæller en vigtig planhistorie, som er planlægning nytter”, er velskrevet, let læst og flot Jeg er enig i, at det er en flot bog om Københavns knyttet til København, men også er almen, idet vi illustreret. Det er lidt af en ”feel-good” fortælling utrolige fysiske forandring gennem et par årtier. – uden at bogen kommer ind herpå - har set tilsva- for planlæggere og middelklassefolket. Nærmest rende strategiske skift i planlægningen i de fleste en ode til strategisk fysisk planlægning, som er Bogens styrke er, at den giver en samlet fremstil- europæiske storbyer. I Rotterdam betegnede man målrettet, prioriterer, er kontinuerlig og klar i ling af tyve års fysiske forandringer i Københavns det i starten af 1990’erne ganske sigende som et mælet – og dermed troværdig i forhold til inve- Kommune med den autoritet, det giver, at forfat- skift fra ”Urban renewal for the Neighbourhood” storerne. En hyldest til København – og rækkeføl- teren gennem en årrække har fulgt Københavns til ”Urban renewal for the City - and the Neigh- geplanlægning. udvikling i stort og småt på scenen og backstage. bourhood” med trykket lagt på ”the City”. En fortjent hyldest til København og kommunens I forordet til Forslag til Københavns Kommune- planlægning, som tog en markant strategisk drej- Det nødvendige skift i Københavns planstrategi plan 1991 skriver den daværende overborgmester ning, da Jens Kramer Mikkelsen blev overborg- i starten af 1990’erne kan gives en lignende ka- Jens Kramer Mikkelsen: ”Kommuneplanrevi- mester, og da den tidligere chef for regionplan- rakteristik. Bogen kommer fint omkring centrale sionen fremlægges som et forslag til en samlet lægningen i Hovedstadsrådet Dan Christensen plantemaer og kobler kommuneplanlægning, strategi for en genrejsning af København som ho- blev knyttet til kommuneplanlægningen. boligpolitik, kommunal service og kommunal vedcenter i en storby med menneskelige dimen- økonomi. Den har et vigtigt budskab: ”strategisk sioner.” I bogen konstaterer Holger Bisgaard, som

58 var planchef i den sidste del af den omhandlede gens hovedbudskaber, men tvivler alligevel på, at den ny trafikale infrastruktur var ledsaget af flere periode (fra 1998 til 2007), at København 20 år bogen uddrager den rette lære af historien om kritiske refleksioner over de samme elementer. efter er genrejst. Det er jo faktisk mageløst. Københavns genrejsning. Lidt bagklogskab eller eftertænksomhed.

Analyser og kritiske refleksioner efterlyses For det andet forekommer det uhensigtsmæs- Bogens tre forklaringsparametre Jeg savner imidlertid mere grundlæggende ana- sigt, at bogen sætter lighedstegn mellem byen og Bogen beskriver Københavns genrejsning fra lyser og kritiske refleksioner som grundlag for kommunen. Byen = Københavns Kommune. I for- ”en fattig, nedslidt by beboet af ældre og af in- bogens tilbageblik og konklusioner. ordet gøres der opmærksom på afgrænsningen, dustriarbejdere” til ”en dynamisk, ekspansiv by men det eliminerer ikke behovet for overvejelser befolket af yngre generationer og med en omfat- For det første er det min opfattelse, at bogen un- om Københavns Kommunes rolle i storbyområdet tende vækst inden for kreative erhverv”. Bogen derbetoner de væsentligste drivere i genrejsnin- og om hhv. hovedstadsområdets og kommunens konstaterer: ”Byen blev omkring år 2000 en dy- gen af København: Den demografiske udvikling og roller som drivkraft for hele landets udvikling. namo i væksten” og ”København vækstmotoren årtiers mange former for byfornyelse og gård- og For det tredje kunne jeg godt have tænkt mig, at i Danmark”. byrumsforbedringer. Jeg har stor sympati for bo- bogens begejstring over den ny byudvikling og

59 Københavns genrejsning og ”forvandling fra en Andre forklaringsparametre er vigtigere bage [de kom i 00’erne], og byen havde vedblevet nedslidt industriby til et dynamisk og kreativt Det er min vurdering, at de tre parametre ikke har at have en meget skæv befolkningssammensæt- vækstcenter” forklares med fokus på tre para- været de væsentligste for den udvikling, som vi ning ligesom i 1980’erne”. (side 82) metre, som samtidig beskrives som tre historiske har kunnet konstatere indtil nu. De tre parametre ”Med det kraftige boligbyggeri, der kom i perio- ”bølger”: har formentlig været med til at skabe et gunstigt den fra 2002 til 2007…blev der et bedre økono- psykologisk klima med en almen opfattelse af en misk grundlag for kommunens økonomi. Et grund- 1. statslige investeringer, strategisk planlæg- by i fremgang, hvilket er en vigtig fortælling. Og lag, der har gjort, at kommunen ikke længere er ning og tillidsopbygning i forhold til private de vil formentlig også have effekt på længere sigt, så afhængig af statens velvilje og i dag har et investorer. Det handler om beslutningerne da de har gjort København mere urban og robust. økonomisk råderum” (side 89) i starten af 1990’erne, som sætter gang i Men de tre parametre har, så vidt jeg kan vurdere, Ørestad, Metro, lufthavnsudvidelse, bro til ikke været de grundlæggende drivere i Køben- ”De næsten 10.000 nye boliger i perioden [2002- Sverige samt store statslige byggerier i byen, havns genrejsning. Det vil jeg søge at underbygge. 2007] har fået boligantallet til at stige, og den og om det samtidige skift i den kommunale højere boligstandard har fået børnefamilierne til planlægning. For mig at se har udviklingen i demografien været at blive lidt længere i kommunen. Hvor de unge afgørende for Københavns Kommunes udvikling familier tidligere flyttede ud af kommunen, når de 2. erhvervsbyggeri og investeringslyst i anden og genrejsning. Den demografiske udvikling er fik deres første barn, venter mange med at flytte, halvdel af 1990’erne frem til 2001, da it- sket uafhængigt af de tre parametre, som bogen til de får deres andet barn. Denne udvikling har boblen brister. fremhæver, men er blevet understøttet af en ræk- bidraget til, at kommunens økonomi er blevet 3. privat boligbyggeri på baggrund af den for- ke andre byplanmæssige tiltag, som bogen godt bedre” (side 89) nyede investeringslyst og havneplanerne fra nok omtaler, men ikke tillægger betydning som 2000. afgørende drivere. Den holder næppe. De omtalte 10.000 nye boliger Bogen tillægger således de nybyggede boliger en udgør kun 3-4 % af den samlede boligmasse i Kø- Det er ifølge bogen disse tre parametre i en frem- alt for stor en rolle i genrejsningen: benhavns Kommune på næsten 300.000 boliger. synet strategisk planlægning, som har genrejst ”Hvis det almene byggeri var fortsat i samme om- Blandt de nybyggede private boliger stod rigtig København. fang ville de private investorer have holdt sig til- mange tomme, da bogen blev udgivet. Mange er uden bopælspligt. Hertil kommer, at ikke alle fa- milieboliger giver kommunalt overskud de første Tabel 1. Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune fra 1971 til 2011, fordelt på årtier og aldersgrupper. år.

Alder/ 0 – 19 20 – 29 30 – 59 60 – 64 > 65 år HeleHele befolkningenbefolkningen Der er således ikke rigtig proportioner i bogens årtier årige årige årige årige udsagn om nybyggeriets betydning for genrejs- Vækst Vækst Vækst Vækst Vækst Vækst Relativ ningen. vækst De demografiske forandringer har rod i 70’erne -48.000 -23.000 -55.000 -13.000 +6.000 -132.000 -21% 70’erne og 80’erne 80’erne -12.000 +19.000 -2.000 -15.000 -20.000 -29.000 -6% Det giver derimod mening at se på den demogra- 90’erne +14.000 +16.000 +39.000 -3.000 -31.000 +34.000 +7% fiske udvikling over en længere periode, dvs. be- 00’erne +17.000 -1.000 +27.000 +7.000 -10.000 +40.000 +8% folkningsudviklingen og befolkningsudviklingen i

60 forskellige aldersgrupper fra starten af 1970’erne og ikke kan henføres til de seneste års eller år- Demografisk udvikling understøttet af til i dag. tiers nybyggeri. De mest markante demografiske byfornyelse, gård- og byrumssaneringer ændringer skete gennem 1980’erne og 1990’erne. Jeg vil derfor hævde, at det ikke primært er de tre Befolkningstallet i Københavns Kommune nå- En væsentlig forklaring er formentlig 70’ernes og parametre, som bogen peger på, der har genrejst ede et lavpunkt med knapt 465.000 indbyggere i 80’ernes udflytning til forstæderne og parcelhu- København, men derimod en demografiske udvik- årene 1991-92. Befolkningstallet faldt drastisk i sene, og de samtidige store saneringer og byforny- ling med grobund i 60’ernes og 70’ernes ”nedtur”. 1970’erne med 21%, mere afdæmpet i 1980’erne elser, som fortsatte de efterfølgende årtier. I den Når de yngre og erhvervsaktive aldersgrupper har med en tilbagegang på 6%, hvorefter befolk- proces blev de ældste boende i København. De fundet det attraktivt at flytte til, bo og blive bo- ningstallet steg med 7% i 1990’erne og med 8% er efterhånden døde. Generationen efter dem var ende i København, hænger det snarere sammen i 00’erne frem til 1. januar 2011. Siden lavpunktet flyttet ud af kommunen og bliver således gamle i med en række andre bymæssige forandringer, i starten af 1990’erne har kommunen fået 75.000 forstæderne. Det har efterladt rum for yngre ge- som bogen nok nævner, men som ikke indgår flere beboere. nerationer og erhvervsaktive i den sanerede og som bogens centrale forklaringsparametre. De byfornyede københavnske boligmasse. bymæssige forandringer omfatter Samtidig skete voldsomme ændringer i befolknin- • Byfornyelsen, herunder sammenlægninger gens alderssammensætning, jf. tabel 1 og 2. Grup- De nybyggede boliger spiller en begrænset rolle i af lejligheder pen af ældre over 65 år er faldet meget dramatisk. den sammenhæng. Man kan da også se de samme • Grønne gårdsaneringer Fra at næsten hver fjerde københavner var over 65 demografiske udviklingstræk i Frederiksberg Kom- • Stedvis trafikal fredeliggørelse, herunder år i 1981, er det i dag kun hver tiende, der er ældre mune. Frederiksberg har i de seneste år oplevet indsatser for cyklister end 65 år. Antallet af ældre over 65 år er faldet en vækst i befolkningstallet, som relativt er lige • Byrumsforbedringer, herunder Havnepark og år for år fra 1978 frem til 2008 – der er tale om så stor som Københavns vækst, og en tilsvarende Amager Strandpark mere end halvering og en reduktion på mere end demografisk udvikling gennem de seneste årtier, • Kvarter- og områdeløftene 60.000. De yngre aldersgrupper indtager en stadig hvor de yngre og erhvervsaktive aldersgrupper • Permanente og midlertidige aktivitetssteder mere dominerende rolle. Mest markant er den sti- spiller en stigende rolle. Det underbygger pointen, Det interessante er, at disse forandringer er dre- gende andel af københavnerne, som er i de mest at de store forandringer er sket i den eksisterende vet af folkeligt pres og var elementer i 70’-80’er- erhvervsaktive aldersgrupper – de 30-59 årige. An- boligmasse understøttet af forskellige former for nes politiske slagsmål i København, hvor ung- tallet af 30-59 årige styrtdykkede i 1970’erne, men byfornyelse og byrumsforbedringer. domsoprør, græsrødder og den antiautoritære blev stabiliseret allerede i 1980’erne og er steget siden 1987. Den største stigning skete i 1990’erne, hvorefter væksten er aftaget. De 30 – 59 årige Tabel 2. Befolkningens alderssammensætning i Københavns Kommune udvalgte år fra 1971 til 2011. udgjorde 34% af den samlede befolkning ved udgangen af 1970’erne og 43% af den samlede be- 0 – 19 20 – 29 30 – 59 60 – 64 > 65 år Hele befolkningen folkning ved udgangen af 00’erne. Lavpunktet blev årige årige årige årige nået i 1982, hvorefter andelen er steget. Primo 70’erne 21% 18% 35% 8% 18% 100% Ultimo 70’erne 17% 19% 34% 7% 24% 100% Pointen er – som det fremgår af tabel 1 og 2 - at Ultimo 80’erne 16% 24% 35% 4% 21% 100% de demografiske ændringer er sket som en fort- løbende proces over flere årtier. De har et sådant Ultimo 90’erne 17% 25% 41% 3% 13% 100% omfang, at det involverer den samlede boligmasse Ultimo 00’erne 19% 23% 43% 4% 10% 100%

61 venstrefløj udfordrede traditionelt socialdemo- Frankrig, Italien, Spanien og USA. Bogen fremstiller Københavns Kommune som kratisk og borgerligt tankegods. Bogen affærdi- Igen skal forklaringen formentlig primært findes den suveræne vækstdynamo. Men mens antal- ger denne periode som gold. De politiske kampe andre steder end i bogens tre parametre, nemlig let af beskæftigede i Københavns Kommune steg førte til en udvikling væk fra bulldozer-tænkning dels i udvidelsen af EU med tilstrømning af fag- med 34% fra 1993 til 2008, steg udpendlingen fra med planer for Cityplan Vest, Søring, gadegen- lært og anden arbejdskraft fra de østeuropæiske Københavns Kommune med 41%, og indpendlin- nembrud og totalsaneringer til en strategi med lande og dels i internationaliseringen af landets gen til Københavns Kommune faldt med 1%. De bred byfornyelsesindsats med bolig-, gård- og universiteter og vidensarbejdspladser. Bl.a. har københavnske arbejdspladser er i højere grad byrumsforbedringer og med vægt på det grønne, der i de seneste år været langt flere udlændinge, besat af københavnere, samtidig med at køben- trafiksanering og fællesanlæg. som studerer på de danske universiteter – især havnerne i stigende omfang arbejder uden for Københavns Universitet og DTU – end der har kommunegrænserne. København rummer stadig Den nye strategiske tænkning fra starten af været danske studerende, som studerer ved den suverænt største arbejdspladskoncentration, 90’erne, hvor den brede byfornyelsesindsats sup- udenlandske universiteter. Det har sat sit præg men bliver i stigende grad bosætningskommune. pleres med en vækststrategi, har været nødven- på de seneste års vækst i den københavnske be- dig for at fastholde momentum. De store stats- folkning. Selvom tilstrømningen af udenlandske Udviklingen i storbyområdet uden for København lige investeringer i 90’erne og det efterfølgende studerende fortsætter, er der formentlig tale om har således haft stor betydning for udviklingen i erhvervsbyggeri og private boligbyggeri har givet en indvandring af mindre permanent karakter end kommunen. Antallet af arbejdspladser i Køben- byen et væsentligt kvalitativt løft og hører med indvandringen i de forrige årtier. Mange vil kun havns Kommune er vokset langt svagere end antal i fortællingen om Københavns genrejsning, men opholde sig i nogle år i landet. beskæftigede københavnere. I perioden fra 1993 har ikke været de afgørende drivere. til 2000 voksede beskæftigelsen blandt de bosat- København i storbyområdet te i Københavns Kommune med 47.000, og med EU’s østudvidelse og internationalisering af En stor del af universiteterne og vidensarbejds- yderligere 24.000 i perioden fra 2000 til 2008. An- universiteterne pladserne I hovedstadsområdet ligger uden for tallet af arbejdspladser i Københavns Kommune De allerseneste år har Københavns Kommune Københavns Kommune, herunder nogle af de steg fra 1993 til 2000 imidlertid kun med 23.500. oplevet en voldsom befolkningstilvækst. I det helt store drivere inden for medicinal-, medico- , Halvdelen af væksten i antal beskæftigede i Kø- forgangne årti - 00’erne – steg folketallet med tele- og it-industrierne, de store rådgivende in- benhavns Kommune skyldtes således, at folk bo- 40.000 indbyggere. Frem til 2007 var væksten geniørfirmaer mv. En stor del af storbyområdets satte sig i Københavns Kommune, men arbejdede imidlertid svag. Befolkningsvæksten er koncen- vækst- og videnserhverv ligger således uden for uden for kommunen. Den mere beskedne vækst i treret til de seneste år, hvor der årligt er blevet kommunen, ligesom en stor del af forskningen beskæftigelsen fra 2000 til 2008 var i højere grad ca. 10.000 flere københavnere. En meget stor finder sted uden for kommunen. Mange kloge og knyttet til de københavnske arbejdspladser, som del af denne vækst skyldes en markant stigning kreative hoveder bor uden for kommunen. Der er voksede med to tredjedele af tilvæksten i antal i indvandringen fra udlandet. Nettoindvandrin- ingen tvivl om, at Københavns Kommune har en beskæftigede. gen af udenlandske statsborgere til Københavns særlig rolle i storbyområdet og Danmark – men Kommune har siden 2007 været godt 20.000. Den hvilken? Bycentrets attraktivitet er formentlig af Metroen – rigtigt systemvalg og tegner sig således for mere end halvdelen af den afgørende betydning for hele storbyområdets ud- finansieringsmodel? samlede befolkningstilvækst. De nye indvandrere vikling, men hvorfor og hvordan? Ligningen ”Byen Bogen beskriver de nye bydele og de nye trafikan- er primært statsborgere fra vestlige lande, Indi- = Kommunen = Danmark vækstdynamo” er ikke læg uden kritiske refleksioner. Jeg vil kort berøre en og Kina, med Polen som topscorer. Nyt er en en hensigtsmæssig ramme for afklaring heraf. elementer, som bogen kunne have været en an- markant tilvækst af folk fra lande som Tyskland, ledning til at reflektere over - også med henblik på

62 den fremadrettede strategi og planlægning. fiske udvikling med den langt yngre befolkning 100 år på bagen. Men med de samme investeringer – som så er blevet understøttet af kommunens kunne være opnået en betydelig større fladedæk- Var metroen det rigtige systemvalg? Muligvis, trafikpolitik. Ved valg af metrosystemet blev der ning af hele det indre storbyområde – og formentlig men bogen havde efter min opfattelse vundet ved politisk – ligesom i øvrigt i de samfundsøkono- flere passagerer i den kollektive transport og min- nogle refleksioner over systemvalget, nu hvor vi miske modeller - lagt vægt på, at den kollektive dre kørsel i bil. I den fremadrettede strategi kan der ved, at anlægsomkostningerne var stærkt under- trafik ikke skulle genere biltrafikken i gaderne, være grund til at åbne for overvejelser om supple- vurderede, og passagerprognoserne stærkt over- således som det ville være tilfældet med et langt rende systemvalg. vurderede, da beslutningen blev truffet. Der er billigere letbanesystem. I dag er den politiske Der kunne også være grund til refleksioner over de næsten ikke sket overflytning af pendler-bilister prioritering vel noget anderledes, jf. bl.a. Nørre- anvendte finansieringsmodeller. Grundlaget for de til kollektiv transport. Den trods alt gunstige ud- brogade, hvis trafikale omlægning bogen finder tre første etaper af metroen er grundsalg i forbin- vikling i den københavnske trafik med mange flere positiv. Metro signalerer storby og det moderne – delse med udbygning af Ørestad. Den model udnyt- cyklister skyldes langt hen ad vejen den demogra- metropol - selvom de første metroer har mere end tede sammenhængen mellem trafikinvesteringen

63 og den værditilvækst investeringen skaber ved Ørestad var oprindelig tænkt som toplokaliserings- få midler til disse relativt beskedne investeringer byudvikling i Ørestad. Men modellen har lagt sted for internationalt orienterede erhverv, som i en storby i blomstrende udvikling? voldsomt pres på grundsalget. Grundlaget for kunne udnytte den helt unikke beliggenhed mel- det statslige finansieringsbidrag til Cityringen er lem Københavns City og Københavns Lufthavn med Den rette lære? derimod byudvikling i indre Nordhavn, som ikke gode trafikale forbindelser til resten af storbyområ- Vi kan som planlæggere tage bogens overordne- opnår værditilvækst gennem Cityringen. Allige- det, herunder til det nye opland på den svenske side de budskab til os: Strategisk fysisk planlægning vel lægges der pres på grundsalget. Der savnes af Øresund. I modsætning hertil tegner der sig langt nytter, hvis den er troværdig, målrettet, kontinu- refleksioner om hensigtsmæssigheden i forskel- hen ad vejen en modernistisk forstadsenklave med erlig og tør prioritere. Det generelle budskab, tror lige finansieringsmodeller, herunder at det store boliger og et storcenter. Det er fint med blanding af jeg, holder. Som det er fremgået, kan der imidler- kommunale bidrag til Cityringen indebar ekstra byfunktionerne – hvis funktionsblandingen så ellers tid argumenteres for, at andre drivere har været store hensyn til de københavnske skatteborgere var lykkedes - men er Ørestads tiltænkte rolle som væsentligere for Københavns genrejsning, end de / lokalpolitikere og betjening af nogle boligområ- toplokaliseringssted ved at være forpasset? Skulle tre parametre bogen udpeger. Jeg har peget på der på bekostning af et af storbyområdets absolut planlægningen have haft mere opmærksomhed på den demografiske udvikling med afsæt i 70’erne største rejsemål, Rigshospitalet og Panum, hvis de skiftende markedsvilkår og på at sikre Ørestads og 80’erne understøttet af årtiers brede byforny- udbygning der nu investeres milliarder i. rolle som toplokaliseringssted for internationalt elsesindsats med gård- og byrumsforbedringer. Vi orienterede erhverv? Har det økonomiske pres for har set en helt parallel befolkningsmæssig udvik- Endvidere savner jeg refleksioner over, om der grundsalg på grund af finansieringen af metroen ling i Københavns og Frederiksberg Kommuner. er trafikale og infrastrukturelle grænser for Kø- været for kraftigt til at sikre en hensigtsmæssig Når det er sagt, er der - som det også gerne skulle benhavns udbygning. Jeg tænker bl.a. på By & byudvikling af Ørestad? være fremgået - alt mulig grund til at fremhæve Havns og Kommunens Nordhavnsvisioner og Sluseholmen rummer mange kvaliteter, men lige- og lade sig inspirere af Københavns Kommunes sammenkoblingen med videre metroudbygning, som bl.a. også Søndre Frihavn og Amerika Plads planlægningsindsats gennem de seneste årtier havnetunnel, udvidelse af indfaldsvejene til Kø- ligger boligområdet som en løsreven enklave med med fokus på kvalitet og fornyelse af såvel by- benhavn etc. Bogen videreformidler blot de store dårligt trafikalt ophæng. Bogen kunne bl.a. godt ens samlede udvikling som de enkelte bydele og Nordhavnsvisioner som toppen af bæredygtig by- have reflekteret over de udeblevne – eller i bedste byområder - ”Urban renewal for the City and the udvikling. Holder den? fald stærk forsinkede - trafikale forbindelser, broer Neighbourhood”. og stier som et tilbagevendende vilkår for megen ny De nye bydele byudvikling i København, hvor jeg også tænker på Og der er mange gode grunde til at læse eller Bogen fremhæver af gode grunde bl.a. Ørestad og Holmen, Operaen, skuespilhuset og en kommende genlæse Holger Bisgaards bog – og tage del i den Sluseholmen. udbygning af Nordhavn. Hvorfor et det så svært at faglige debat om Københavns genrejsning.

64 Svar til Peter Hartoft Nielsen Investeringer og alliancer er væsentlige parametre

Af Holger Bisgaard

Først tak for de pæne ord om min bog. Jeg mener råderne faktisk bevæger sig i den retning, som dog, at en del af kritikken er ramt ved siden af. planen anbefaler. Peter HN referer forkert, når han skriver, at den historiske inddeling af byens historie i tre bølger Tese 3 er forklaringselementer. Jeg skriver udtrykke- Er, at arkitektonisk gennemarbejdede udviklings- ligt i bogen, at det ikke var en bevidst strategi i planer stimulerer og inspirerer til både offentlige 1990, men at udviklingen efterfølgende har kun- og private investeringer. net opdeles i tre bølger. Så at gøre de tre bølger til forklaringsparametre er en fordrejning og en Tese 4 manglende stillingstagen til bogens fem teser, Er, at kommunale investeringer og udbygnings- som opstilles i indledningen til bogen: aftaler er et virksomt instrument både i byfornyelsen og ved omdannelse af gamle industri- og Tese 1 havnearealer. Er, at udviklingen er et produkt af en nødvendig politisk beslutningskraft byggende på en alliance Tese 5 mellem stat og kommune. En alliance, som lagde Er, at langsigtede infrastrukturinvesteringer, her- grunden til de private investeringer. Historisk ser under Metro, er nødvendige for at fastholde ud- det ud til, at kun en alliance mellem by og stat viklingsperspektivet. giver vækst i byen. Det er teserne, der er den analytiske forklaring på Tese 2 den historiske udvikling og derfor fortolker jeg hi- Er, at enkeltsagsbehandling skræmmer investo- storien anderledes end Peter HN. Hertil kommer, rerne væk. Der skal planlægning og fastholdelse at også jeg tillægger den demografiske udvikling af en samlet strategi over mange år til. Derfor er stor betydning. Både i indledningen, og specielt i kommuneplanlægningen nødvendig, for at inve- beskrivelsen af den anden bølge forklarer jeg det storer kan se de langsigtede perspektiver i deres dramatiske skift i befolkningens sammensætning investering og få sikkerhed for, at udviklingsom- - der bliver 40% flere unge (mellem 20-29 år) og

65 tilsvarende 40% færre ældre (65 år +) i perioden årige bor i byen. Jeg betvivler ikke Peter HN’s tal, Centralkommunen og Staten 1980-2000 - som er afgørende parameter for, at men at flere kommer til at bo i byen efter de er 30 Den næste store kritik som Peter HN kommer byen får bedre økonomi og fremstår som en by i år giver sig ikke udslag i byens skatteindtægts- med er at bogen primært handler om Københavns fremgang. grundlag. Københavns gennemsnitlige skatteind- kommune. Det er der to årsager til: tægter ligger på indeks 88 både i 1989 og i 1999, - for det første lægges der afgørende vægt på Byfornyelsens betydning når gennemsnittet i hovedstadsområdet sættes alliancen mellem by og stat. Da der i starten af Peter HN siger, at jeg ikke tillægger byfornyel- til 100. Så stigningen i denne befolkningsgruppe 90’erne ikke var noget regionalt planlægnings- sen og gårdsaneringer tilstrækkelig vægt i om- i slut 90’erne har ikke givet København det nød- organ for Hovedstadsregionen, måtte den store skabelsen af København. Dette forstår jeg ikke, vendige indtægtsgrundlag. Et forklaringselement kommune derfor arbejde for denne alliance. Bo- for allerede på s. 13 skriver jeg, at ”den store kunne være, da de ikke er arbejdsløse, at gen- gen forsøger at verificere, at når stat-by alliancen byfornyelsesindsats på Vesterbro og de mange nemsnitsalderen blandt studerende var kraftigt fungerer så går det godt - ikke alene i den cen- gårdsaneringer er en forudsætning for, at de unge stigende i 90’ern således var omkring 20 % af de trale kommune, men i hele regionen - for det an- bliver lidt længere i byen”. Men jeg har en anden studerende på Københavns Universitet mere end det så lægger bogen stor vægt på Schlüters tale opfattelse af, hvad der driver en by fremad. Det 30 år gamle. Indekset for skatteniveauet stiger i Folketinget fra 1990 vedr. Initiativgruppens rap- er de private investeringer. Jeg mener, at det pri- først markant i slut 00’erne, hvilket må skyldes de port ”Hovedstaden hvad vil vi med den”, hvor han mært er det offentlige, som har sat byfornyelsen mange, der er flyttet ind i de nye boliger. I den bl.a. sagde “Regeringen er indstillet på, at der på dagsorden og mener også, at det er proble- retning peger også den undersøgelse, som Center skal sættes ind over en bred front, for at hoved- matisk, at det offentlige anvendte kr. 1.15 mio. i for Bydesign for nylig har gennemført. Den viser, staden kan blive det lokomotiv for igangsætning, gennemsnit på hver eneste byfornyede lejlighed at indtægterne i Sluseholmen og i Ørestad er som Danmark har brug for. På en række områder på Vesterbro, penge som i stort omfang havnende markant højere end i resten af kommunen selvom må aktivitetsniveauet forøges, og der er visse i privates lommer. Det er min opfattelse, at det der disse steder både er almene boliger og for opgaver, det er rigtigt at prioritere højt: en fast helt afgørende for Københavns succes var, at Ørestads tilfælde mange kollegier. øresundsforbindelse, en styrkelse af lufthavnens kommunen kom fri af selv at skulle betale for Jeg vil gerne understrege, at boligbyggeriet spil- position og en udnyttelse af havnearealerne, Hol- investeringer i ændring af byens boligmasse, og ler en stor rolle for kommunens økonomi og der- men og andre større arealer, som kan blive spyd- at de private igen begyndte at investere i byen med for mulighederne for at sætte en strategisk spidser, der på afgørende måde kan bidrage til at efter, at de havde holdt sig væk fra slut 70’erne dagsorden. Det var den økonomiske fiasko med drive en hovedstad med en stærk vitalitet frem til 1997/98. Det er derfor, jeg gør en del ud af en byfornyelse erstattet med nye almene boliger, mod år 2000”. Se Københavns genrejsning s. 27. kvarterløft, og det at byen bliver proaktiv med der både satte gang i den strategiske tænkning De projekter som Schlüter nævner i sin tale er alle f.eks. havneplanerne, fordi disse tiltag bygger på Rådhuset og i ændring af byfornyelsesstrate- sammen projekter, som enten er beliggende i Kø- på at tiltrække private investeringer. Og det er gien. Hertil kommer selvfølgelig også det folke- benhavns kommune eller i umiddelbar tilknytning også derfor, at jeg gør så meget ud af de mange lige pres. hertil. Projekterne er alle detaljeret beskrevet i projekter, som får midler fra private fonde f.eks. i Jeg mener således ikke, at jeg undervurderer bogen, fordi de er grundstammen i alliancen og forbindelse med kvarterløftområderne og som er byfornyelsen, grønne gårdsaneringer mv. som af afgørende betydning for byen i perioden 1990- med til at skabe et billede af en by i vækst. Peter HN skriver – bogen er fuld af beskrivelser 2010. Hertil kommer, at jeg lægger afgørende Peter HN skriver, at det er venstrefløjen, der ved af denne indsats, men jeg tillægger også andre vægt på både konkurrencen og samarbejdet mel- deres kamp for grønne gårdrum er med til at investeringer stor vægt, da det at skabe tillid hos lem centralkommunen og resten af hovedstads- skabe vækst billedet og er med til, at flere i den private til, at de investerer i byen, har været afgø- regionen, hvorfor jeg både beskriver samarbejdet skattebetalende del af befolkningen fra 30 til 60 rende for byens udvikling. omkring Kulturbyåret 1996 (se s. 34f.) Og om

66 konkurrencen om erhvervsbyggeriet. (se side 74) en metrolinie til Sydhavnen At jeg ikke bruger for investorerne. Det gælder, som jeg beskriver Hertil skal føjes, at det overordnet set gik godt flere sider på systemvalget mellem metro og i bogen, både investeringer i den store skala som i de øvrige kommuner, bortset fra den skæve letbane end en enkelt spalte er, at jeg anser det f.eks. ringmetroen og i den lille skala f.eks. Nør- befolkningssammensætning på Vestegnen. Des- for en forkert diskussion. Det er lidt romantisk at rebrogades fredeliggørelse. uden er der i perioden efter 1990 ikke store stra- ønske en letbane i stedet for metroen. Jeg synes, I bogen har jeg gjort en del ud af, at den strategi- tegiske initiativer i den øvrige hovedstadsregion, hvad der også skinner igennem i bogen, at det ske planlægning førte til en bedre kommunaløko- som rækker ud over den enkelte kommune. Det ikke er et enten eller, men et både og. Igennem de nomi, som i dag sætter rammerne for det nye Kø- er først i de seneste år, der for alvor er en række centrale bydele med snævre gaderum er jeg enig benhavn. Ii efterordet gennemgås forandringerne strategiske planer i omegnskommunerne, som med de mange fagfolk, der siden generalplanskit- i de forskellige kvarterer i byen. Det er for at vise, er bemærkelsesværdige f.eks. letbanen og den sen fra 1954 har ønsket sig en tunnelbane, som at det er ændringerne i hele byen, der udover øko- samlede strategi for byfortætning i Ring 3. nu i en moderne udgave blev en letbane under nomien har bidraget til det ændrede byliv og det jorden – det er det eneste, der i fart og komfort ændrede arkitektoniske billede. Det er dette bil- Den kollektive trafik kan konkurrere med bilen. I den knap så tætte by lede, som har gjort hele byen til en urban kraft og Det tredje kritikpunkt drejer sig om den kollektive kan moderne letbaner på de eksisterende veje ikke kun der hvor der er sket nybyggeri. trafik i forskellige afskygninger. Det er selvfølge- være en god måde at hæve kvaliteten i den kol- lig kedeligt, at Sluseholmen ikke fik den station lektive trafik. på banen til Kastrup, som havde været et ønske I denne sammenhæng vil jeg gerne fremhæve fra kommunen i alle årene i 90’erne og derfor blev min 5.tese om nødvendigheden af infrastruktur Tak for indlægget. Jeg glæder mig til den videre der arbejdet på at der kunne i fremtiden skabes investeringer for at vise udviklingsperspektivet debat.

67 Midlertidigt byliv – hvorfor det?

Midlertidige aktiviteter kan give dynamik og identitet til forladte industriområder og smitte positivt af på byudviklingen. Men hvad ved vi egentlig om midlertidige aktiviteter i byerne? Artiklen her trækker på erfaringer fra bl.a. Carlsberg, Fredericia, Københavns Havn og udlandet.

Af Astrid Bruus Thomsen, Per Schulze, og Nicolai Carlberg

…at kickstarte byomdannelsen Fænomenet midlertidige aktiviteter er i de sene- Den igangværende transformation fra industriby til ste år blevet et fremherskende værktøj i denne vidensby har givet byens planlæggere og udviklere bestræbelse på at kickstarte bylivet parallelt med en særlig udfordring. Hvor byen tidligere fornyede byggeriet. I det følgende præsenteres et ambi- sig i randzonen eller i form af infill-projekter i den tiøst eksperiment med midlertidige byrum som eksisterende by, så har store fabriksområder og løftestang for livet i en ny bydel. Det er Realda- havnearealer i de sidste årtier efterladt store hul- nia og Lokale Anlægsfonden, som sammen med ler i byens struktur – huller som fyldes ud med nye Carlsberg Ejendomme og Københavns Kommune funktionsblandede byområder. Områder som ek- har anlagt tre nye midlertidige byrum mellem sempelvis Carlsberg er i mange tilfælde så store, bryggeriets delvis tomme haller, kontorbygninger at livet i den omkringliggende by ikke bare flyder og siloer. Byrummene er designet af to hold unge ind over området. Området skal i sig selv være i rådgivere og realiseret for et samlet budget på 7 stand til at generere liv og aktivitet. mio. kroner. Det sidste af de tre byrum åbnede så Erfaringerne fra de seneste årtier har vist, at det sent som i december 2010 og samlet dækker de er vanskeligt at bygge byen først, og så få livet til et areal på 25.000 m2. at blomstre bagefter. Byens designere og planlæg- Også i Fredericia er der igangsat en lang række af gere arbejder derfor i stigende grad med byen som midlertidige aktiviteter på Fredericias havnearea- en sammesat helhed af fysiske og sociale elemen- ler. Formålet med de midlertidige aktiviteter er at ter. Bygninger og byliv forsøges tænkt sammen åbne området op for fredericianerne hurtigt – og fra starten og både fysiske og sociale elementer samtidig afprøve aktiviteter, som måske kan gen- integreres i en mere organisk, humanistisk og bæ- tages eller ligefrem gøres permanente. redygtig byudvikling. Igangværende projekter som Køge Kyst, Nordhavnen, Fredericia C og Carlsberg Kan midlertidige byrum give bylivet i en helt ny bydel rummer alle i forskellig grad dette perspektiv. noget at stå på? Foto: Hausenberg

68 TAP E Plads Ny Tap Plads (designet af Primus arkitekter, Streetmovement, (designet af Keinicke & Overgaard og UIWe) Keinicke & Overgaard og UIWe) Eller Under Halvtaget, som den også bliver Tap E Plads ligger midt i Carlsbergområdet kaldt, ligger ved Ny Tap og er et utraditionelt foran Dansehallerne. Samtidigt med det mid- byrum. Designerne har valgt at afgrænse det lertidige byrum åbnede Café Elefanten med midlertidige byrum til arealet under og omkring udeservering på pladsen. Pladsen er ud over et 1000 m2 halvtag i 5½ meters højde. I taget cafeen designet med et stort svellemøbel som er ophængt 3.500 hvide reb med orange ender det bærende element og et område med for- i forskellig længde. "Det særlige ved Ny Tap skellige lege og bevægelsesaktiviteter for både Plads er overdækningen. Vi valgte at tage ud- små og store. Opstribning på vejen signalerer gangspunkt i den for at skabe et kunstnerisk, opholdszone og en hvid gavl kan anvendes til åbent, uforudsigeligt og ikke alt for snusfornuf- projektioner af film eller lign. tigt rum, som kan tilbyde noget indenfor event, oplevelse og bevægelse", fortæller arkitekt Flemming Overgaard fra Keinicke & Overgaard

Foto: Peter Nørby, Carlsberg Ejendomme

Boblepladsen (designet af Primus arkitekter og Streetmove- ment) Belligende i et hjørne omgivet af grønt og en hal- bygning ligger et idræts- og bevægelsesområde kaldet Boblepladsen. Med blandt andet basket- kurv, parkourbane og mål inviterer den utvetydigt til idræt og leg. Navnet har den fået af nogle små asfaltbakker, som stikker op midt på pladsen og udgør en udfordring for folk med hjul under fød- derne (bmx, skate, løbehjul, rulleskøjtere). Bob- lehallen som ligger i umiddelbar tilknytning til pladsen er indrettet med boldbaner og trænings- bane til blandt andet bmx og cykelpolo og kan bookes i tilfælde af kedeligt vejr. Foto: Hausenberg Foto: Hausenberg

69 Hvor der er folk, kommer flere til De midlertidige aktiverende byrum har genereret tidligt i forløbet – umiddelbart efter et område Fabriksområder som Carlsberg har tidligere væ- presseomtale i forbindelse med åbningsreceptio- er blevet forladt af den tidligere bruger – åbnet ret utilgængelige og afspærret for omgivelserne. ner, de har gjort det mere attraktivt at placere for- arealerne og bydelen op for nye brugere, byens Vi er ikke vant til at komme der, og områderne skellige events i området, og de er medvirkende øvrige borgere og naboområder. På den måde indgår ikke i vores daglige ruter og rutiner i byen. til at besøgende får øjnene op for resten af by- styrkes integrationen med den omkringliggende Områderne er derfor også mentalt et blankt punkt delen og dens mange unikke bygninger, haver og by. Midlertidig anvendelse kan også skærpe in- på kortet for de fleste. Et primært mål med de byrum. vestorernes interesse for et udviklingsområde, tre midlertidige byrum på Carlsberg er derfor at Der er som udgangspunkt flere grunde til at bruge idet den midlertidige aktivitet kan gøre området få åbnet området op og gjort det til et sted på midlertidig anvendelse som et strategisk redskab populært og interessant at lokalisere sig i for virk- københavnernes mentale bykort. Byrumme skal i byomdannelsesområder. Dels får man meget somheder og institutioner. vise byens borgere og besøgende, at Carlsberg er andet og mere end et industriområde. At det rummer muligheder og kvaliteter. Når først folk bevæger sig ind i området, skal de byrum de møder give dem en god oplevelse, og give dem lyst til opholde sig i området. Er der først mennesker i byrummene, bliver de også endnu mere attraktive at opholde sig i. De tre byrum byder til sammen på en lang række eksperimente- rende byrumselementer, som alle har til hensigt at få de besøgende til at sagtne farten, stoppe op og få lyst til at udforske byrummet og lege. Der er enkle robuste elementer, som taler til de fle- stes basale legeinstinkter – balancere, vippe og gynge. Og der er mere avancerede elementer som parkourbane, basket og indendørs fodbold, som inviterer de mere målrettede brugere.

Illustration Ildsjæle, kommune og bygherre har forskellige målsæt- ninger med at indgå i et projekt om midlertidige aktiviteter. En afgørende udfordring ved at arbejde strategisk med midlertidige aktiviteter er derfor at sikre, at både ildsjælene, myndighederne og bygherre får den værdi ud af aktiviteterne, som de hver især fokuserer på. Dia- grammet skal illustrere en metode til at se projekter i lyset af de forskellige interesser.Udarbejdet af Hau- senberg

70 Set med planlæggerens briller er de midlertidige (KUA) er andre klassiske eksempler på planlagte byrum en form for laboratorium, hvor det er mu- midlertidige anlæg. Men det er relativt nyt, at ligt at afprøve forskellige funktioner, zoneringer midlertidige aktiviteter er blevet et strategisk og design. Noget kan måske med tiden få en værktøj i byudviklingen. mere permanent karakter. De midlertidige by- Christiania er også et godt eksempel på, hvordan rum er også et middel til at skabe integration og fænomenet har stærke rødder i 1970’ernes og udveksling i byen, og til at få det nye område til 1980’ernes squatter-miljøer med først slumstor- at hænge sammen med den eksisterende by. Og merne og siden BZ-bevægelsen. Ved at besætte sammen med de midlertidige lejemål er de mid- tomme fabrikker og boliger i de europæiske stor- lertidige byrum ikke mindst en måde at kick-starte byer, var squatterne som de første med til at kaste det hverdagsliv, som langsomt skal gro frem pa- lys på de muligheder der gemmer sig i industri- rallelt med nye bygninger og infrastruktur. samfundets ruiner.

Er midlertidige aktiviteter noget nyt? I byer som Amsterdam og Berlin har squatterbe- Håndbogen for squattere blev udgivet første gang i Midlertidige aktiviteter er i sig selv ikke noget vægelserne historisk haft større juridisk råderum 1976. Den er netop udgivet i 13. uddgave af Advisory nyt fænomen. Fiskerhytterne kaldet Nokken i end i København. Hvor der i København opstod Service for Squatters i London. Købehavns Sydhavn blev anlagt midlertidigt i konflikter af nærmest millitære dimensioner mel- 1930’erne og er først i dag ved at få permanent lem kampklædt politi og BZ-brigaden i 1980’erne, ejerne ikke havde gjort krav på dem inden for 12 status. Og fristaden Christiania og Københavns så har squatterne i Amsterdam indtil for nylig måneder. Også i Tyskland er planloven mere lem- Universitets humanistiske fakultet på Amager kunnet overtage brugsretten til bygninger, hvis pelig over for aktiviteter af midlertidig karakter, ligesom det forlyder fra Berlin, at klagemekanis- merne i mange tilfælde er så komplicerede, at utilfredse naboer har vanskeligt ved at få smidt squatterne ud igen.

Danske erfaringer med midlertidighed I Danmark var det med fremvæksten af ideen om den kreative klasse i slutningen af 1990’erne, at der for alvor igen kom fokus på udnyttelsen af byens efterladte bygninger og byggegrunde. Særlig betydningsfulde var mindre grupper af kreative unge, der fandt på at etablere caféer i nogle af de gamle industribygninger på havnen. Sand på kajen, beachvolley, grill-parties og lounge musik satte i en årrække standarten i det københavnske caféliv. Navne som Base Camp, Thorsen, Luftka- stellet og Pappa Hotel inviterede som de første på en fræk cocktail af industrihavn og Ibiza-stem-

Foto: Hausenberg 71 ning. Sammen med midlertidige aktiviteter som projekt i Københavns Havn: (Byliv &Havnefront s. 60) festivalen Kulturhavn, paintball-bane, indendørs ”Der lå den her helt fantastiske grund ude ved Idémændene bag de nye strandbarer og andre golf og ’open air’ biograf var de midlertidige Pumpehuset. Der startede jeg med min Sommer midlertidige aktiviteter er ikke som tidligere ti- strandcafeer med til åbne øjnene for havnens mu- Basecamp, som bare var et stillads, en terrasse, ders BZ’ere i opposition til det bestående sam- ligheder for en hel generation af Københavnere. et kæmpestort telt og så bare chillouthygge. Det fund. Tværtimod er de stærke forbrugere med Disse aktiviteter opstod ofte som krøllede ideer gav jeg 10.000 kroner i leje for i et halvt år. Så var forståelse for markedet. Og det varede også kun hos folk, som forstod at udnytte muligheden for der nogen der gik mig i bedene og tjekkede mine få år før de private developere begyndte at se at gøre noget anderledes på steder, som ingen papirer – hvor meget jeg købte øl for og sådan potentialet i de midlertidige aktiviteter. Da sam- andre fandt attraktive. Disse folk går undertiden noget. Så gik de ind og regnede på, okay hvad kan me Christopher Bomann i 2002 (samme år som også under betegnelsen urbane trøffelsvin. Man- det betale sig at betale i leje her? Året efter gik Richard Florida udgav The Rise of the Creative den bag blandt andet Basecamp og Pappa Hotel, de så ind og tilbød en million for den samme le- Class) startede strandbarprojektet Pappa Hotel i Christopher Bomann, fortæller om hans første jekontrakt. En million blev der budt over natten!” en forladt bygning i Sydhavnen skete det i sam-

72 arbejde med grundejeren Skanska Øresund, som aktiviteter. Der afholdes løbende seminarer og var i gang med en langsigtet byggemodning. Pro- netværksmøder om emnet. Studenterprojekter jektchef i Skanska Peter Christensen fortalte til og specialer om midlertidige aktiviteter hober Politiken: ”Grunden til, at vi har udlejet grunden sig op, ministerier og kommuner publicerer både bag Fisketorvet til Pappa Hotel til en meget lav egne og andres erfaringer, og både private aktø- pris er, at vi gerne vil vænne folk til at tage herud. rer, kommuner og almennyttige fonde igangsæt- Der er ikke noget vi hellere ville end at skabe liv ter som på Carlsberg løbende nye eksperimente- herude, for jo flere mennesker vi tiltrækker, jo rende forsøg med midlertidige aktiviteter. Hvor større er værdien af det vi skaber. ”(Ibid.) det tidligere var ildsjælene, der tog initiativ er det nu i stigende grad de strategiske aktører, Planloven opererer ikke med midlertidighed som igangsætter midlertidige aktiviteter. Med deres evne til at skabe opmærksomhed og Man kan afslutningsvist lidt polemisk spørge oplevelsesværdi har de midlertidige aktiviteter på om ikke midlertidige aktiviteter med tiden ud- denne måde indtaget en naturlig plads i gentrifi- dør som et særligt fænomen, og genopstår som ceringen af storbyen, og nogle steder har midler- en helt naturlig og integreret praksis i et stadigt tidige aktiviteter været udnyttet til at skabe værdi mere omsiggribende planlægningsparadigme. i et kortsigtet developerperspektiv. Et paradigme som opfatter byen – ikke som et Først i de senere år er midlertidige aktiviteter for produkt, der kan skabes i sin endelige form ud alvor begyndt at blive et værktøj i den langsig- fra den fuldkomne masterplan, men snarere som tede strategiske udvikling af byerne. Det er ikke en kompleks organisme i evig udvikling. Et para- fordi kommunerne ikke på et tidligere tidspunkt digme hvor aktiviteter ikke tidsbegrænses, men kunne se, at de midlertidige aktiviteter kan skabe hvor deres levetid afgøres af deres bæredygtig- byliv og oplevelsesværdi. Men i høj grad fordi hed. Et paradigme som vender retninger som midlertidige aktiviteter per definition er alt det modernisme og new urbanisme ryggen, fordi som lovgivningen er sat i verden for at forbyde og deres bud på den gode by er givet i én generisk regulere. Planloven opererer grundlæggende ikke løsningsmodel. med midlertidighed. Enten kan et areal anvendes til det eller det formål, men ikke til noget midlerti- Hvis vi forstår byen som et laboratorium og defi- digt. Også miljølovens krav, særligt hvis grunden nerer byen som et sted for kontinuerlig skabelse, er forurenet, eller brandmyndighedernes krav til så undgår vi måske på et tidspunkt at skulle defi- brandudgange og lignende kan tage pusten fra nere, hvad der er midlertidigt og hvad der er per- selv den mest brændende ildsjæl. manent. I det scenarie underkaster man sig by- Men mange kommuner arbejder i disse år aktivt ens kompleksitet og fralægger sig behovet for at for at skabe de fornødne juridiske muligheder og kende fremtiden i alle detaljer. I det scenarie er mere smidige sagsgange vedrørende midlertidige det reglen frem for undtagelsen at afprøve ting.

Foto: Hausenberg Strand og havnebad i Berlin. Foto: Hausenberg 73 Vand – kilde til udvikling

Af Erik Abitz

Foreningen af byplanlæggere nød på sin årskon- Vandrelaterede udfordringer og potentialer planche illustrerer os mænd omkring et møde ference torsdag 19. maj 2011 oplevelsen af dej- ”Lokal anvendelse af vand.” er Peter Duus- Niel- bord. Alle siger pølse. Og dette pølsesnak er altså lige mennesker. De kunne smile på scenen, mens sens svar på udfordringerne. I åbent land siver ikke værdi skabende. de tog styrtebad. Teknikerne gav os tekniske hovedparten af regnvandet ned i jorden og gi- løsninger. Udfordringerne er stigende hav, vok- ver med vegetation og fordampning et tåleligt, Vand som springbræt for udviklingen sende vand bag digerne, manglende nedsivning tempereret, lokalt klima. Nutidens befæstede ”Vand er enten en ressource eller en forbandelse” af regnvand i byer og tendens til hedeslag i byer, by afleder via kloaknet hovedpart af regnvand og siger Leo Christensen. Lolland kan kun klare en der har underskud af vegetation. Historiefortæl- tager livet af sidste rester af urban vegetation. meters havstigning. Så Lolland Kommune tager lerne gav os lyst til at tage udfordringerne op. ”På Resultatet er livstruende hedeslag i byområde. klimaudfordringen alvorligt. Lolland satser på borgermøder lytter folk til embedsmænd. Så giv Peter formidler eksempler på kapitalisering af aktiv kystbeskyttelse. Leo & Co samarbejder med dem i Planafdelingen et kursus i kommunikation. regnvandet. Et første skridt er, at synliggøre regn- hele verden om Lollands fremtid. Videns center i Kommunikation er afgørende for at vand opleves vand i skole, boligområde eller vej, i stedet for Holeby har forbindelse med alverdens universite- som en ressource.” - Leo Christensen, Lolland at gemme vandet væk. Næste skridt er at tilføre ter. Der samarbejdes med brancheorganisationer. Kommune. regnvandet merværdi; gøre det til livs eliksir. En Og forsøg gøres i skala 1:1. Spildevand er kommunens største ressource. Når Leo møder op i Lollands planafdeling siger de: ” åh nej, ham med de skøre ideer.” De ved godt, at tossede mennesker er fremtidens forposter. Kan vi ikke svømme i vandet, så drukner vi.

Fremtidens klima og havnenære arealer i Horsens by ”Snak med nogen du ikke har snakket med før” siger Rolf Johansen. Vejen fra det uforudsete til det planlagte, vejen fra tsunami til vandland for- udsætter kommunikation, lytten til vandets rislen og fremmede menneskers fremmede synspunkter. Et oversvømmelseskort over byen er en sællert. En død fisk fisket op af byens å skaber mere engagement end komplekse tekniske forklaringer. De steder i Horsens by, der er truet af oversvøm- Red: Hvor kommer de fra? melse, er bydele, hvor industri har forurenet un-

74 dergrunden. Det er årsagen til, at Region Midt- jyllands afdeling for jordforurening fremsynet deltager i arbejdet med regional udvikling og forebyggelse af oversvømmelser i Horsens. Dis- kussionen blandt os forsamlede byplanlæggere kom derfor til at handle om betydningen af tekni- keren contra historiefortælleren.

Udflugt til jomfruelig jord syd for Odense Universitet Red: Hvad ser de på? Susanne Gerdes og Gert Laursen viste os byg- gepladsen for nyt universitets hospital. Vand som kilde til udvikling var tilgangen til objektet. Under- vejs rundt i det jomfruelige byudviklingsområde blev vi vidne til mange parters ihærdige indsats for lokal anvendelse af regnvand. Flere forskere har her fået lov at foreslå lavpraktiske og billigere løsninger til at regulere vandmiljøet. Bygherren Region Syddanmark ønsker nyt sygehus anlagt og anvendt bæredygtigt og CO2 neutralt. Da vi blev præsenteret for de tre bedste projektforslag til sygehuset, havde vi alligevel lidt svært ved at gennemskue, om ideerne de var miljøvurderet. Vi manglede vist barnets øjne for at se, om kejseren er nøgen eller påklædt.

Forfatter Erik Abitz, medlem af bestyrelsen i Foreningen af byplanlæggere

Red: Hvad tænker75 de? Fra Jakriborg til Sluseholmen New Urbanism i den virkelige verden Halvdagsudflugt den 1. september 2011, kl. 15.00-19.00

Vi besøger to lokale eksponenter for New Urbanism- bølgen i skandinavisk byplanlægning: den sydskånske hansestad Jakriborg (grundlagt 1998) og den hollandsk-inspirerede kanalby Sluseholmen i Københavns Sydhavn (bygget 2008, vinder af Byplanprisen 2009).

Gennem oplæg og diskussioner i bussen, byvandring og lokale indspil i Jakriborg skal vi teste, hvordan Jakri- borg lever op til New Urbanisms 13 punkter. På hjem- turen perspektiverer vi med et stop i Sluseholmen. Tilmelding på www.byplanlab.dk

Det 61. danske Byplanmøde 6.-7. oktober 2011 i Aalborg Vinduer til verden Nye vilkår kræver omstilling - også i planlægningen Internationale relationer fylder mere og for den kommunale service, fremtidens mere i hverdagen, og samtidig vokser energiforsyning og forandringerne i det åbne bevidstheden om lokal identitet. På årets land. Og ikke mindst hvordan de mange byplanmøde vil vi sætte fokus på globalitet svære planbeslutninger kan træffes og og lokalitet, på planlægningens nye vilkår i kommunikeres i et frugtbart samspil mellem netværkssamfundet og på de omstillinger, politikere, administration, erhvervsliv og Byplanmødet afholdes i Nordkraft på havnen i som er nødvendige. borgere. Aalborg. Det tidligere kulkraftværk er ombygget til et råt og kraftfuldt multihus for kultur og viden Det gælder bl.a. planlægningens rolle i forhold – musik, sport, teater, biografer, uddannelser mv. til konkurrencen om erhvervsudvikling, de Se programmet og tilmeld dig på Huset er et markant element i omdannelsen af den tidligere industri- og værftsby. demografiske og økonomiske udfordringer www.byplanlab.dk 76 Foto: Helene Høyer Mikkelsen Lokalplankvalitet og bykvalitet Kursus i Slagelse Kommune 5.-7. september 2011 Kursets to temaer er: Lokalplanen som redskab og spørgsmålet om kvalitet i den fysiske virkelighed - samt en lokalplans muligheder og begrænsninger i den forbindelse. Tilmelding på www.byplanlab.dk

Bedre Byrum, hvordan? København og Malmø 23. august 2011 Hovedtemaet for årets byrumskursus er: Bedre Byrum, hvordan? Eller sagt med andre ord, hvordan kan vi gøre det bedre? Vi kan evaluere og bruge midlertidige løsninger som forsøg. Vi kan også håbe på at tidens tand hjælper til. Sidst men ikke mindst kan vi måske undgå de værste fejl, ved at lære af andres erfaringer. Tilmelding på www.byplanlab.dk Handy-Print A/S