Download Og Læs Hele Beretningen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Forskningsberetning 2017 Statens Museum for Kunst Indledning 1 Overordnede målsætninger 2 Beretning 3 Forskningen i 2017, resultatmål 5 Bemanding og dimensionering 13 Bevillingsmæssige forhold 15 Forskningsaktiviteter Afsluttede forskningsprojekter 17 Igangværende forskningsprojekter 26 Bibliografi 2017 De enkelte forskeres publikationer 40 Indledning Statens Museum for Kunst er en statsinstitution på Kulturministeriets område og Danmarks hovedmuseum for billedkunst. SMK drives i henhold til museumsloven og har til opgave - gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling - at belyse den danske og udenlandske billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. For den danske kunsts vedkommende skal museet anlægge og opretholde repræsentative samlinger. Museet skal synliggøre og perspektivere samlingerne ved at deltage i internationalt samarbejde. Museets samlinger danner grundlag for forskning og alment oplysende virksomhed. Museets samlinger består af over 9.000 malerier og skulpturer, ca. 247.000 kunstværker på papir (tegninger, grafik, fotos, gouacher m.m.) samt mere end 3.500 gipsafstøbninger af skulpturer fra antikken, middelalderen og renæssancen. SMK har som hovedmuseum og som det eneste kunstmuseum, der er omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v., en naturlig og central rolle i den danske kunsthistoriske forskning. Forskningen på SMK kan både vedrøre kunsthistoriske og æstetiske problemstillinger samt bevaringsmæssige og formidlingsmæssige aspekter. I henhold til loven skal museet udarbejde flerårige, som udgangspunkt 4-årige, forskningsplaner inden for rammerne af de forskningsmæssige hovedområder. SMK skal ligeledes afgive en årlig forskningsberetning. Beretningen omfatter institutionens samlede forskningsvirksomhed dvs. både den del af forskningen, der er udført af medarbejdere ansat i deciderede forskerstillinger inden for stillingsstrukturen og den forskning, der er udført af medarbejdere ansat i stillinger uden for stillingsstrukturen, hvor der indgår forsknings- og udviklingsopgaver. Ved udarbejdelsen af den overordnede forskningsstrategi er det museets opgave at sikre opfyldelsen af såvel de lovmæssige krav som de målsætninger, museet har formuleret dels i sin overordnede vision for museets fremtidige virksomhed, dels mere specifikt i de strategi- og handlingsplaner for forskningen, der er knyttet til den gældende rammeaftale. For at sikre en sammenhæng mellem strategi og forskningsressourcer tilstræbes det, at de 4-årige forskningsplaner så vidt muligt følger museets rammeaftale. Den aktuelle 4-årige forskningsplan gælder derfor for perioden 2014-17 og det er målsætningen, at en ny forskningsstrategi med tilhørende planer for perioden 2018-21 skal være på plads i løbet af 2018. 1 Overordnede målsætninger Forskningen har en meget central rolle på SMK. Både som grundlag for de mere iøjnefaldende aktiviteter som særudstillinger og som en vigtig del af det daglige museumsarbejde. Ingen af museets kerneopgaver kan således varetages kvalificeret uden en forskningsindsats. Den kunstfaglige forskning har naturligvis høj prioritet, og ny viden produceres og tilgængeliggøres til stadighed om museets omfattende samlinger og om de kunstnere, hvis værker findes i samlingerne. Den kunstfaglige forskning søger svar på, hvordan nationens billedkunstneriske kulturarv kan aktualiseres og være vedkommende og relevant for nutiden, viden om hvordan kunstværkerne kan forstås, hvem der har lavet dem og ikke mindst hvorfor. Som den primære ressource til viden om dansk kunst og udenlandsk kunst i Danmark skal museets kunstfaglige forskning være baseret på et opdateret vidensgrundlag og en vilje til kritisk refleksion, der omfatter alle centrale samlingsområder. Kun på den måde kan SMK levere en forskningsbaseret formidling, rådgivning og indsamling, der imødekommer forventningerne til et nationalgalleri i det 21. århundrede. Museets viden om kunsten skal hele tiden gøres synlig, relevant og tilgængelig for brugerne. Nye adfærdsmønstre, ændret befolkningssammensætning, nye teknologier, nye medier og forskydninger i konkurrenceparametre stiller nye krav til museets formidling. Det er derfor vigtigt at museet også på formidlingsområdet baserer sine aktiviteter på opdateret viden. SMK vil arbejde på såvel at generere egen viden om publikums brug af og forventninger til museets formidling, som indgå forpligtende samarbejder med eksterne læringsmiljøer, der kan hjælpe museet til at optimere sin formidlingsindsats. Forudsætningen for at museets kunsthistoriske forskning og formidling kan aktualisere kunsten er, at værkerne er tilgængelige for eftertiden. Forskning i bevaring med afsæt i museets samlinger og de særlige vilkår, der knytter sig hertil, er derfor områder, som museet ønsker at opprioritere. Det er allerede sket gennem oprettelsen af det kunstteknologiske forskningscenter CATS (Centre for Art Technological Studies and Conservation) og på sigt er det ambitionen at opkvalificere museets konservatorer gennem indførelse af den samme videnskabelige stillingsstruktur, som er gældende for museets kunsthistoriske forskere. Forskningen på SMK er kendetegnet ved og skal fortsat være præget af, at den tager ud- gangspunkt i museets samlinger eller behandler problemstillinger og temaer med relevans for samlingerne og brugernes møde med kunsten. For forskningen i dansk kunst vil det fortsat være blandt de væsentlige målsætninger for valget af forskningsområder, at de enkelte projekter kan medvirke til at sætte dansk kunst i internationalt perspektiv og/eller aktualisere mindre synlige, men væsentlige områder i dansk kunsthistorie. 2 Forskningsprojekter på SMK skal altid, i et eller andet omfang, føre til formidling, synliggørelse, såvel analogt som digitalt. Det kan være i form af udstillinger og udstillingskataloger, ræsonnerede kataloger, antologier, artikler, foredrag, undervisning, en nyophængning eller nyopstilling, en erhvervelse eller andet, der vil være synligt og tilgængeligt for museets brugere. Gennem bemandingen og forskerdimensioneringen er det målsætningen, at museets egne forskere så vidt muligt skal være i stand til at dække de samlingsmæssige hovedområder. For at kunne tilgodese særlige indsatsområder og opfylde de muligheder der kan opstå via ekstern finansiering, vil museet desuden arbejde for dels at knytte eksterne forskere og ph.d.-studerende til specifikke forskningsprojekter og dels frikøbe egne forskere til løsningen af større forskningsopgaver. Museet har i de senere år kunnet finansiere flere forskningsprojekter gennem fondsbevillinger og private sponsormidler. Her er det museets målsætning at kunne fastholde og forhåbentlig øge den aktuelle forskningsvolumen ved fortsat at tiltrække eksterne ressourcer til finansiering af særlige forskningsmæssige indsatsområder. Beretning På forskningsområdet har 2017 været præget af afslutningen af to store forskningsbaserede udstillingsprojekter. I foråret viste museet udstillingen Japanomania i Norden 1875-1918, der var resultatet af et flerårigt forskningssamarbejde mellem de nordiske nationalgallerier i Helsinki, Oslo og København. For første gang blev der sat fokus på, hvordan indflydelsen fra japansk kunst i anden halvdel af 1800-tallet havde stor betydning for billedkunstens udvikling i de nordiske lande. I udstillingen og den ledsagende publikation blev det dokumenteret, hvordan velkendte kunstnere som Willumsen, Hammershøi, L.A. Ring, Munch, Gallen-Kallela og Helene Schjerfbeck alle lod sig inspirere af især de japanske træsnit. Men det var også udstillingens fortjeneste, at der blev skabt større opmærksomhed omkring en række relativt ukendte danske kvindelige kunstnere som Henriette Hahn- Brinckmann, Suzette Holten og Elise Konstantin-Hansen, der alle manifesterede sig som væsentlige kunstnere i fortællingen om japanismen i dansk og nordisk kunsthistorie. Fra juni til september viste museet udstillingen Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik. Med afsæt i et stort forberedende forskningsarbejde, der blev støttet af Kulturministeriets forskningsudvalg, viste udstillingen, hvordan Christian II med stor strategisk bevidsthed brugte billedmediet som et effektivt kommunikationsredskab. Med inspiration fra tidens mest magtfulde fyrster benyttede Christian II nogle af tidens mest berømte kunstnere som Lucas Cranach og Albrecht Dürer til at male sig selv og sin nærmste familie i en meget bevidst iscenesættelse. På den måde fik han skabt et billede af sig selv som konge og 3 magthaver, der var en vigtig brik i kongens forsøg på at sikre sin position som Danmarks retmæssige konge. Som hovedmuseum har SMK en særlig forpligtelse til at varetage en bredspektret forskning, der tager afsæt i museets samlinger og de forskellige kernefagligheder, der kendetegner museets arbejde. Det er derfor glædeligt, at museet også i 2017 har været i stand til at opretholde et højt aktivitetsniveau, når det gælder såvel afsluttede som igangværende forskningsprojekter, og at forskningsprojekterne fordeler sig over en bred vifte af fagligheder inden for såvel det kunsthistoriske som det formidlingsmæssige og bevaringsteknologiske område. Fagfællebedømmelse som kvalitetssikrende og –udviklende redskab er efterhånden gennemført og praktiseres på de fleste danske kunstmuseer og det har i 2017 været positivt, at antallet af fagfællebedømte publikationer og konferencebidrag på SMK fortsat er højt og at der publiceres både nationalt og internationalt. På den måde udbygges forskernes netværk og museet får mulighed for at indgå i attraktive