Hovedstruktur 310713.Pdf

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Hovedstruktur 310713.Pdf Velkommen til Kommuneplan 2013 5 Hvad er en kommuneplan? 5 Det vil vi 7 Nyborg i 2025 ­ Byrådets vision 7 Nyborg og omverdenen 9 Hovedtemaer 11 Bymønster og byudvikling 11 Retningslinjer 12 Redegørelse 13 Befolknings- og boligudvikling 14 Retningslinjer 14 Redegørelse 14 Rummelighed til byudvikling 15 Nyborg Slot og by 16 Mål 17 Retningslinjer 17 Redegørelse 17 Erhvervsudvikling 18 Mål 19 Retningslinjer 19 Redegørelse 19 Detailhandel 21 Mål 21 Retninglinjer 22 Redegørelse 23 Det åbne land 24 Klima og energi 25 Redegørelse 26 By og land 27 Nyborg 29 Samlet udviklingsplan for Nyborg 29 Mål 30 Retningslinier: 30 Redegørelse 31 Boligområder i Nyborg 31 Mål 31 Retningslinjer: 32 Redegørelse 33 Boligbebyggelse nord for Fynsvej: 33 Erhvervsområder i Nyborg 34 Mål 34 Retningslinjer 35 Redegørelse 36 Detailhandel i Nyborg 37 Mål 37 Redegørelse 39 Bymidten og havnen i Nyborg 41 Mål 41 Grønne områder i Nyborg 42 Mål 43 Retningslinjer 43 Redegørelse 44 Ørbæk 44 Samlet udviklingsplan for Ørbæk 45 Mål 45 Retningslinjer 45 Redegørelse 46 Boligområder i Ørbæk 48 Mål 48 Retningslinjer 48 Redegørelse 49 Erhvervsområder i Ørbæk 50 Mål 50 Retningslinjer 50 Redegørelse 51 Detailhandel i Ørbæk 52 Mål 52 Retningslinjer 52 Redegørelse 53 Grønne områder i Ørbæk 54 Mål 54 Retningslinjer 54 Redegørelse 55 Ullerslev 56 Samlet udviklingsplan for Ullerslev 56 Mål 56 Retningslinjer 57 Redegørelse 58 Boligområder i Ullerslev 59 Mål 59 Redegørelse 60 Erhvervsområder i Ullerslev 61 Mål 61 Retningslinjer 61 Redegørelse 62 Detailhandel i Ullerslev 63 Mål 63 Retningslinjer 63 Redegørelse 64 Grønne områder i Ullerslev 65 Mål 65 Retningslinjer 65 Redegørelse 66 Aunslev/Hjulby 67 Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby 68 Mål 68 Retningslinjer 68 Redegørelse 69 Skellerup 70 Udviklingsplanlægning for Skellerup 71 Mål 71 Retningslinjer 71 Redegørelse 72 Vindinge/Rosilde 73 Udviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde 74 Mål 74 Retningslinjer 74 Redegørelse 75 Refsvindinge 76 Udviklingsplanlægning for Refsvindinge 77 Retningslinjer 77 Frørup 80 Udviklingsplanlægning for Frørup 80 Mål 81 Retningslinjer 81 Redegørelse 82 Tårup 83 Udviklingsplanlægning for Tårup 84 Mål 84 Retningslinjer 84 Redegørelse 85 Herrested/Måre 86 Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre 87 Mål 87 Retningslinjer 87 Redegørelse 88 Ellinge 90 Udviklingsplanlægning for Ellinge 90 Mål 91 Retningslinjer 91 Redegørelse 91 Langtved 93 Udviklingsplanlægning for Langtved 94 Mål 94 Retningslinjer 94 Redegørelse 95 Øvrige landsbyer og landdistrikter 96 Mål 96 Retningslinier 96 Redegørelse 97 Byggeri i det åbne land 98 Mål 98 Retningslinier 99 Redegørelse 99 Byfornyelse i Nyborg Kommune 100 Mål 100 Retningslinjer 101 Redegørelse 101 Natur og miljø 102 Landskaber 103 Mål 103 Retningslinjer 103 Redegørelse 104 2 / 205 Beskyttet natur 105 Retningslinjer 105 Internationalt beskyttet natur 107 Retningslinjer 107 Redegørelse 108 Naturbeskyttelse 109 Mål 109 Redegørelse 109 Økologiske forbindelser 110 Redegørelse 111 Potentielle naturområder 112 Retningslinjer 112 Redegørelse 113 Potentielle økologiske forbindelser 114 Retningslinjer 114 Redegørelse 114 Naturforvaltning 115 Redegørelse 115 Fredninger 116 Bygge- og beskyttelseslinjer 117 Skovrejsning 117 Mål 118 Retningslinjer 118 Redegørelse 119 Lavbundsarealer og vådområder 120 Mål 120 Retningslinjer 120 Redegørelse 121 Jordbrug 122 Mål 123 Retningslinjer 123 Redegørelse 123 Kulturarv og bevaring 125 Kulturmiljøer og fortidsminder 126 Mål 126 Retningslinjer 127 Redegørelse 127 Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner 130 Mål 130 Retningslinjer 130 Redegørelse 131 Kystnærhedszonen 132 Mål 132 Geologi 134 Mål 134 Retningslinier 134 Redegørelse 135 Vandløb, søer og kystvande 136 Mål 136 Retningslinjer 136 Redegørelse 137 Drikkevand og Grundvand 139 Grundvandsbeskyttelse 139 Retningslinjer 140 Redegørelse 141 Vandforsyning 142 Redegørelse 143 Vandindvinding 144 Retningslinjer 144 Støj 145 Mål 145 Retningslinjer 145 Redegørelse 146 Råstoffer 148 Mål 148 Redegørelse 149 Ferie og fritid 150 Ferie og Fritid ­ Sammenhængende turistpolitiske overvejelser 151 Sommerhuse 154 Mål 154 Retningslinier 154 Redegørelse 155 Kolonihaver 157 Overnatningstilbud 159 Retningslinjer 159 3 / 205 Redegørelse 160 Campingpladser 161 Mål 161 Retningslinjer 161 Redegørelse 162 Friluftsliv 163 Mål 163 Retningslinjer 163 Redegørelse 164 Golfbaner 164 Mål 165 Retningslinjer 165 Redegørelse 165 Lystbådehavne 166 Mål 167 Retningslinier 167 Redegørelse 167 Infrastruktur og teknik 169 Veje 170 Mål 170 Fremkommelighed 171 Retningslinjer 172 Redegørelse 173 Tilgængelighed 174 Retningslinjer 174 Redegørelse 174 Trafiksikkerhed 175 Retningslinjer 175 Redegørelse 176 Trafikstier 177 Mål 177 Retningslinjer 177 Redegørelse 178 Kollektiv trafik 179 Mål 179 Retningslinier 179 Redegørelse 179 Havne 180 Mål 180 Retningslinjer 180 Redegørelse 181 Vindmøller 182 Mål 182 Retningslinjer 182 Redegørelse 185 Biogasanlæg 187 Mål 187 Andre tekniske anlæg 189 Mål 189 Retningslinjer 190 Redegørelse 190 Den kommunale service 192 Børn og unge 192 Mål 192 Retningslinjer 193 Redegørelse 193 Skoler og uddannelse 194 Mål 194 Retningslinjer 194 Redegørelse 195 Ældre 196 Mål 196 Retningslinier 196 Redegørelse 197 Handicapområdet 198 Mål 198 Retningslinier 198 Redegørelse 198 Kultur og fritid 199 Mål 199 Redegørelse 200 Miljøvurdering 200 Miljøvurdering af Kommuneplan 2013 201 VVM 203 Miljøvurderinger 204 4 / 205 Velkommen til Kommuneplan 2013 Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder byrådets mål, retningslinjer og rammer for Nyborg Kommunes udvikling i perioden 2013-2025. Kommuneplanen er et vigtigt element i bestræbelserne på at fastholde den gode udvikling i Nyborg Kommune med attraktive bymiljøer og boligområder, mangfoldige erhvervsmuligheder og rekreative oplevelser. Kommuneplanen sikrer helhed og sammenhæng i udviklingen ­ også når vi ser mange år frem i tiden. Planen beskriver kommunens overordnede struktur i forhold til byudvikling, bolig­ og erhvervsområder, trafik, udviklingen i landsbyerne og det åbne land, osv. Den indeholder også mere detaljerede rammer, som skal følges, når der udarbejdes lokalplaner i kommunens forskellige områder. I menuen øverst kan du klikke dig ind på kommuneplanens forskellige elementer. I kommuneplanens mange opslag kan du se de forskellige emner, der berøres, og hvilke retningslinjer byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig efter, ­ primært i forhold til den fysiske planlægning Nyt i Kommuneplan 2013 Slotsprojektet "Nyborg ­ Danmarks Riges Hjerte" har Byrådet givet høj prioritet, og projektet vil have konsekvenser for kommunens fysiske planlægning. Se nærmere herom i det nye opslag Nyborg Slot og by. Der er indarbejdet enkelte nye lovpligtige temaer i kommuneplanen, som du kan se via nedenstående links til de respektive opslag i planen. Særligt værdifulde landbrugsområder Placering af fælles biogasanlæg Potentielle naturområder Potentielle økologiske forbindelser Byudviklingsmulighederne i Ørbæk er angivet som perspektivarealer i byens østlige del, hvor der under særlige vilkår kan planlægges for konkrete udlæg i form af kommuneplantillæg. Nye perspektivarealer til byudvikling i Ørbæk Der er fastlagt nogle generelle principper for den fremtidige administration af byggeri i kommunens sommerhusområder, ­ se nærmere i opslaget: Generelle rammebestemmelser for sommerhuse. Hent forslag til Kommuneplan 2013 som PDF: Forslag til Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur Forslag til Kommuneplan 2013 - Generelle rammebestemmelser Forslag til Kommuneplan 2013 ­ Rammebestemmelser for enkeltområder Eller sæt din egen PDF sammen med PDF-generatoren. Eksterne links Hvad er en kommuneplan? Vejledning om kommuneplanlægning. Miljøministeriet 2008 Uddrag fra vejledning i kommuneplanlægning Miljøministeriet, maj 2008 5 / 205 Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal. I planlovens formålsparagraf (§ 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre­ og plantelivet. Loven skal særligt sikre: at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur­ og landskabsresurse, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde lovens formål. Samspillet med landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen. Kommuneplanen skal vise byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen ­ baseret på afvejninger af forskellige hensyn ­ og de rammer for lokalplanlægningen, som i den forbindelse er fastlagt. Hvor der foretages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden. Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede
Recommended publications
  • Dronning Louises Jernbane – Anlæggelsen Af Banen Og Den Tidligste Udvikling I De Rurale Områder Frem Til Ca
    dronning louises jernbane – anlæggelsen af banen og den tidligste udvikling i de rurale områder frem til ca. 1900 af anders Myrtue indledning Til at rekognoscere og udstikke den overordnede linje- 10. marts 1861 vedtog Folketinget at etablere en jernbanefor- føring sendte Indenrigsministeriet i sommeren 1860 et hold bindelse over Fyn fra Nyborg til Middelfart og videre til Strib. på fire militæringeniører (major C.T. Jørgensen, kaptajn N.C. Udvælgelsen af den rigtige linje foregik dels ved politiske drøf- Esmann og løjtnanterne S.B.V Dyhr og H. Høncke) i felten.2) telser, dels ved praktisk besigtigelse. Politisk og infrastruktu- Senere fulgte engelske ingeniører fra firmaet Peto, Brassey & relt var det vigtigt at skabe forbindelse på tværs af landet.1) Betts, som fik totalentreprisen på banens bygning. Kommis- Eventuelle oplandsfunktioner var sekundære. Dernæst var det sarius for jernbanen gennemførte rutinemæssigt en besigti- til overvejelse, om banen skulle føres til Assens og videre til gelse sammen med repræsentanter for det berørte amt og de Slesvig-Holsten, eller til Middelfart og videre til Nørrejylland. berørte sogneforstanderskaber (i ’Linjekommissionen’), men Man valgte som bekendt Middelfart, men ved at føre banen desværre er protokollen til belysning af besigtigelserne ikke syd om Højfyn (Vissenbjerg), kom man tættere på Assens, og at finde i arkivet, så en mængde detaljer til ’tracé-billedet’ i 1884 åbnede en bane fra Tommerup til Assens. For anlægget mangler.3) Hvad vi dog må antage, er at det er gået hurtigt. af den sydlige linje ved Vissenbjerg talte også, at den blev let- Et udateret udkast til plan for besigtigelserne fra Odense til tere at bygge ved at gå uden om højdedragene, og at et større Nørre Aaby findes, og det viser, at man påtænkte at besig- område uden købstæder blev tilgængeligt for transport.
    [Show full text]
  • Historiske Efterretninger Flvnslev Og Bovense Sogne I Ældre
    Svendborg Amt 1922 Historiske Efterretninger om flvnslev og Bovense Sogne i ældre Tid ved fil b e r t T h o m s e n. l. Indledning. f\ vnslev og Bovense Sogne danner tilsammen e en . Kom­ mttne, der hører til de største paa Fyn. I Forening med Nabosognene Flødstrup-Ullerslev danner de Nord­ spidsen af Svendborg Amt. Nordligs t ligger det lille B o v e n s e Sogn, t 294 Tdr. Land stort (= 7, t 4 Kvadratkil om.). Det har Form som en Trekant, støder mod Vest ind til Flødstrup Sogn og gaar ud til Storebælt i Øst. I Syd grænser det op til A v n s l e v Sogn, der er mellem fire og fem Gange saa 2 stort, 5801 Tdr. Land (= 32 km ). Dette Sogn har en mere indviklet Grænselinie. I Vest støder det op til Flød­ strup og Ullerslev Sogne, men Syd paa danner Vindinge Aa et Stykke Skellet ind mod Kull erup og Skjellerup. I Øst er Storebælt Grænselinie fra Strandskov til Skaboes­ huse. Denne nordlige Del af Sognet, der ligger som en nogenlunde afrundet Klump Nord for Aaen og en Linie gennem Pilevad over mod Skaboeshuse, er uden Tvivl det oprindelige Sogn; men nu strækker Sognet sig langt Redaktionen har fra Hr. Kommunelærer, Museumsforst. A l b e r t T h o m s e n , Holbæk, modtaget Manuskript til et større Arbejde om Avns­ lev og Bovense Sognes Historie. Da vi f. T. ikke ser os i Stand til at ud· give det som særli g Bog, har v i med Forf.s Tilladelse delt det.
    [Show full text]
  • Kirkerne I Nyborg Indledning
    817 Fig. 1. Nyborg by med omgivelser set fra øst o. 1750. Maleri ved Rach og Eegberg. I NM. – Nyborg city and environs seen from the east, c. 1750. KIRKERNE I NYBORG INDLEDNING Byens topografi og opståen.1 Området er præget af Skov og en ved Knudshoved Pynt, der ligesom Storebæltsgletsjerens vestlige flanke. Byen er anlagt Knudshoved Odde er dannet af havet, idet høje i bunden af Nyborg Fjord, hvor der dengang var strandvolde af ral og sand er kastet op på stranden, en række småholme, og hvor Ladegårdsåen har sit og her bagved er der i tidens løb dannet nyt land. udløb. Den ligger på lavt, svagt skrånende terræn, Syd for byen er der tunneldale, dannet ved smel- omgivet af morænebakker mod nord og mod vest, tevandets erosion i undergrunden. Der har helt fra og mod øst af marint forland, bl.a. den nu drænede oldtiden været et vigtigt overfartssted over Store- Svanedam. Det marine forland fortsætter i strand- bælt, og i oplandet viser adskillige arkæologiske voldssystemer ud på halvøen Østerø, der er opstået fund, at her har været drevet handel og håndværk omkring to småøer af istidsjord, en ved Slipshavn i temmelig stort omfang (jf. Hjulby Kirke, s.d.).2 Danmarks Kirker, Svendborg 52 818 KIRKERNE I NYBORG Stednavnet Nyborg, tidligst anført »Nyburg« dømme stammer fra ældre germansk jernalder (jf. ndf.), er sammensat af to led, hvoraf sidste (5. eller tidligt i 6. årh. e.Kr.) med en tilgroning led ‘borg’ bare betyder borg og henviser til byens af voldgraven de følgende 100-200 år.5 Ligele- borg af samme navn.
    [Show full text]
  • Sjældnere Fugle Ved Nyborg
    Sjældnere fugle ved Nyborg Af JØRGEN RABØL ( With a Summary in English : Rare Birds at Nyborg, Eastern Funen.) Antallet af sjældnere fugle set ved Nyborg frem proportionalt med den samlede ob­ er efterhånden blevet ganske betydeligt, servationstid. I nøje tilknytning hertil spil­ og der skal her gives en samlet fremstilling ler dog naturligvis den faglige dygtighed, af iagttagelserne. koncentrationen i felten, systematiske un­ De nævnte arter behøver ikke at være dersøgelser o. s.v. en overordentlig stor absolut sjældne i Danmark, og overskriften rolle for, hvad der ses af sjældne fugle. henviser især til, at arterne kun er truffet Virkningen af disse »egenskaber« kan en eller nogle ganske få gange ved Nyborg. ikke opregnes eksakt, men det kan dog Der er dog også behandlet en del fåtallige, nævnes, at deres tilstedeværelse har været ikke egentlig sjældne arter, hvis forekomst tilstræbt især i de seneste år af egnens felt­ jeg har fundet det af interesse at omtale. ornithologer. Dette i forbindelse med nogle oplysninger om, hvor meget der er ob­ Mange af iagttagelserne er gjort inden serveret, skulle kunne give læseren et groft DOF's sjældenhedsudvalg blev nedsat. indtryk af Nyborg-egnens »potentielle Alle fugle nævnt her, der ikke er nærmere kvalitet« med hensyn til rarieteter. beskrevet, har jeg dog - i reglen straks Fra før 1958 er spredte iagttagelser af efter iagttagelsen - omhyggeligt »censu­ THOMAS BRANDT-PEDERSEN (T.B.P.). AR­ reret« enten ved samtale med observatø­ NE MøLLER (A.M.) og JøRGEN RABØL ren eller ved gennemgang af dennes felt­ (J. R.) har observeret regelmæssigt fra notater. 1958 til nu.
    [Show full text]
  • Indleverede Arkivalier 2019 * Nyborg Lokalhistoriske Arkiv: Fynske Årbøger 2018 Hotel ”Grand Hotel Nyborg”: Artikel 1903
    Indleverede arkivalier 2019 * Nyborg Lokalhistoriske Arkiv: Fynske Årbøger 2018 Hotel ”Grand Hotel Nyborg”: Artikel 1903 * Nyborg Sogn: Kirkesiden januar, februar, marts, juli, august, september 2019 * Senior Info: Januar – marts 2019 * Ældre Sagen, Nyborg Ullerslev: * Slægtsberetning: Jørgen Thulesen * Indrammet luftfoto: Nyborg ca. 1954 * Abonnement SLA: Omslaget: 2018, 3. 2018, 4 Journalen: 2018,2. 2018,3. * Østfyns Museer: Bog: Danmarksporten Bog: Konge af Luthers Nåde * Nyborg Bibliotek: Nyborg: Town and F Fortress – a Walkers Guide 2004 Fynbogen 2018 Nyborg Lydavis 49 – 51 + 18, 20 og 26 2018 samt 1 – 5, 10-12 2019, 7 stk.4 stk., 9 stk. ”Respekt for de faldne” NGIF Bordtennis 90 års jubilæum * Diverse fotos: NGIF * Svendborg Amts Skytte, Gymnastik- og Idrætsforeninger: 3 stk. bankbøger 4. hovedkreds * Videobånd, VHS: Strandvænget 1993, version II * 2 stk. matr.kort og 1 stk. digitalt foto vedr. Østerøvej 18 * Nyborg Museumsforening: Nyhedsbrev: dec. 2018 – marts 2019 1 protokol og 2 ringbind * Lærebrev, 1939. * Nyborg Marineforening: Medlemsblad nr. 4, 2018. Nr. 1, 2, 3 2019 * Beretning om M/S ”Lodsen” af Mariager * Nørrevold Skole: Fotos * Nyborg Fugleskydningsselskab: Protokol, medlemsfortegnelse 1970 – 1998 * Nyborg Kommune: Nyborg Byrumsanalyse, maj 2018 En samlet by, oktober 2018 Idekatalog for byliv i Nyborg, oktober 2018 Fotos af huse i Nyborg taget i 1968 Diverse pjecer og plakater Budget 2019 – 2022 `Årsberetning * DSB Intercityfærger Korsør – Nyborg: Fartplan * Nyborg Borger- og Håndværkerforening: Program ved 100 år, menu, 1967. Medlemskort. * NGIF: Medlemsblade, fotos, træningslejre og vimpler. Kræftens Bekæmpelse: 3 ringbind. Materiale til bogen: Med livet som indsats bl.a. lydbånd Materiale til bogen: Nyborg Idrætspark 75 år. 13 fotos NGIF-Fodbold * Diverse papirer og papirkopier af fotos vedr.
    [Show full text]
  • 1 Holckenhavn Skifteprotokoller 1761-1775 Anders Pedersen
    1 Holckenhavn skifteprotokoller 1761-1775 Anders Pedersen gårdmand, Langæble, Frørup, 27-07-1761, I-? (6) ~ 1 Dorthe Jensdatter skifte 09-06-1759 søster ~ Jens Hansen, Kullerup søster ~ sn. Jørgen Rasmussen, Odense, som skænker sin arvepart til bror Hans Jensens datter Anne Hansdatter, hendes mor Johanne Pedersdatter er enke i Frørup ~ 2 Anne Simonsdatter Anders Andersen født efter fars død, lavværge far Simon Johansen, Bøsøre værge fasters mand Rasmus Andersen Jersie (8) Ejler Johansen Holm skytte, Kogsbølle, Vindinge, 27-08-1761, I-8a (9) ~ 1 Birthe Rasmusdatter Johan Ejler Holm kleinsmed skal have været i prøjsisk tjeneste, vides ikke hvor er + Ejler Holm køb- og handelsmand, Korsør, hans børn: en søn og en datter, en datter Barbara Ejlersdatter tjener i Odense ~ 2 Voldborg Rasmusdatter Holm Rasmus Holm sognedegn Ørsted Morten E. Holm musikantersvend i Nyborg Peder Holm skytte hos stiftsamtmand Scheel på Sjælland Christian Erik Frederik Holm tjener på Holkenhavn Sara Holm 05-06-1764 (111) Sara Ejlersdatter Holm er nu ~ Jens Nielsen Farsøe, som fæster huset Rasmus Nielsen, Kogsbølle, Vindinge, 31-08-1761, I-12a (11) ~ Johanne Rasmusdatter lavværge Hans Nielsen, Kogsbølle Maren Rasmusdatter 4 år Karen Rasmusdatter 1 år værge Niels Andersen, Kogsbølle enken ~ 1 Christen Andersen, børnenes arv indestår i boen enkens fæstemand Povl Hansen Marie Hansdatter, Kogsbølle, Vindinge, 03-05-1762, I-16a (13) ~ Hans Andersen kudsk bror Peder Hansen gårdmand, Kogsbølle søster Maren Hansdatter ~ Peder Knudsen husmand, Kogsbølle søster Anne Hansdatter
    [Show full text]
  • Klimatilpasningsplan 2015 Og Forslag Til Kommuneplantillæg Nr. 3
    Klimatilpasningsplan 2015 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 Byrådet har den 26. maj 2015 vedtaget at sende forslag til klimatilpasningsplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 3 i offentlig høring. Samtidig offentliggøres miljøscreening af forslagene. I Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget udpeges 11 fokusområder samt en kystplanlægningslinje. Fokusområderne er delt i to grupper, hvor de områder, hvor der allerede har været skader som følge af skybrud eller stormflod, prioriteres. Kystplanlægningslinjen er en linje, der følger 3,0 meter koten for havvandsstands- stigninger. Formålet med linjen er at sikre, at der i den fremtidige planlægning tages højde for stormflodsrisikoen, så skader som følge af klimaforandringerne minimeres. I kommuneplanstillægget er der fastsat nogle mål for, hvordan klimatilpasning skal integreres i Nyborg Kommune. Der er forslået nogle generelle retningslinjer og særlige retningslinjer, der gælder for de udpegede områder, både fokusområderne og kystplanlægningslinjen. Handlinger, der er beskrevet i klimatilpasningsplanen, lægger op til, at der skal indhentes yderligere viden på området, - fx omkring oversvømmelser i det åbne land, yderligere kortlægning af kloakoplande fra de mindre byer, og muligheden for at implementere klimatilpasning i kommunens sektorplaner. De udpegede fokusområder skal analyseres, og der skal i samarbejde med NFS og øvrige interessenter udpeges områder, hvor der er muligheder for konkrete klimatilpasnings- projekter. Denne første generations klimatilpasningsplan skal primært bruges til at få klimatilpasningen på dagsordenen og få taget de første skridt i retning mod at klimasikre Nyborg Kommune. Der er ikke konkrete klimasikringsprojekter i klimatilpasningsplanen, hvilket er årsagen til, - at der i miljøscreeningen vurderes, at der ikke er krav om en egentlig miljøvurdering, - og at der ikke har været foretaget forudgående høring af interesseorganisationer, eksempelvis indenfor landbruget.
    [Show full text]
  • Rønninge Søgård Skifteprotokol 1721-1814
    1 Rønninge Søgård skifteprotokol 1721-1814 Maren Christensdatter i Såderup, Skellerup, 07-01-1721, I-2 (3) ~ Rasmus Rasmussen Rasmus Rasmussen 5½ år, værge Lars Rasmussen Greve i Såderup Elisabeth Sophie Rasmusdatter 8 år, værge Henrik Hansen i Såderup Rasmus Rasmussen i Såderup, Skellerup, 30-05-1721, I-3 (4) ~ 1 Maren Christensdatter i Såderup, Skellerup, 07-01-1721, I-2 (3) Rasmus Rasmussen 6 år Elisabeth Sophie Rasmusdatter 8½ år Værge Lars Rasmussen Greve i Såderup ~ 2 Maren Rasmusdatter lavværge far Rasmus Rasmussen i Lindskov side 8 og 9 mangler Anne Madsdatter i Såderup, Skellerup, 28-12-1722, I-10 (7) ~ Peder Rasmussen Hendes arvinger mor Johanne Madses i Biskoptorup bror Rasmus Andersen i Biskoptorup søster Anne Cathrine Madsdatter ~ Ole Jørgensen i Rønninge Hans Jensen i Pårup, Ellinge, 04-02-1723, I-14 (9) gårdafståelse til søn Søren Hansen mod aftægt Rasmus Hansen i Såderup, Skellerup, 04-02-1724, I-16 (10) ~ Anne Sørensdatter lavværge Mads Christensen i Skellerup, fæstemand Jacob Christensen fra Birkende Karen Rasmusdatter, 13 år Søren Rasmussen 11 år Lisabeth Rasmusdatter 10 år Hans Rasmussen 7 år Jens Rasmussen 3 år Rasmus Rasmussen 14 dage Værge farbror Morten Hansen i Hundslev, farbror Jørgen Hansen Møller i Bjerne Mølle, fasters mand Iver Sørensen i Grønne Mølle Maren Rasmusdatter i Rønninge, 12-05-1724, I-19 (11) ~ Henrik Hansen skrædder Hans Henriksen Jørgen Henriksen Maren Henriksdatter ~ Niels Nielsen Niels Henriksen 11 år Anne Gertrud Henriksdatter forlovet Niels Hansen fra Åsum, har fæstet huset Hans Pedersen møller, Holts mølle, Rønninge, 23-01-1725, I-20 (12) ~ Anne Kirstine Nielsdatter, lavværge stedfar Jørgen Hansen møller i Bjerne mølle Arvinger på hans fars side fars helsøster Anne Hansdatter i Odense, for hende søn Hans Casper Hoppe fars bror + Lars Hansen, hans børnebørn: Maren Hansdatter, Lars Hansen, Anne Hansdatter 20.
    [Show full text]
  • LANDSARKIVET for FYN LANDSARKIVET for FYN Og Hjælpemidlerne Til Dets Benyttelse
    LANDSARKIVET FOR FYN LANDSARKIVET FOR FYN og hjælpemidlerne til dets benyttelse EN OVERSIGT AF ANN E RIISING 1970 Denne bog er sat med 10 punkt Times og trykt hos Andelsbogtrykkeriet i Odense ISBN 87 7497 001 l INDHOLD Forord. Af Carl Lindberg Nielsen . VII Indledning . l I. Amtsstyrelsen . 3 l. Fyns guvernements arkiv . 3 2. Lensarkiver . 3 3. Amtsarkiver . 4 4. Amtstuearkiver . 8 5. Amtsrådsarkiver . 9 Il. Rets- og politimyndigheder . l1 l. Landstingsarkiver . 11 2. Retsbetjentarkiver før 1919 . 11 3. Dommerarkiver efter 1919 . 37 4. Politimesterarkiver efter 1919 . 40 5. Forligskommissionsarkiver . 43 III. Forskellige offentlige myndigheder og institutioner . 45 l. Fængselsarkiver . 45 2. Kommissionsarkiver . 45 3. Flygtningearkiver . 45 4. Fabriksinspektørens arkiv . 46 5. Den kongelige bygningsinspektørs arkiv . 46 6. Fyrarkiver . 46 7. 3. Udskrivningskreds' arkiv . 46 IV. Embedslæger . 48 V. Kirkelige arkiver . 53 l. Bispearkiver . 53 2. Provstearkiver . 54 3. Præstearkiver (Folkekirken og anerkendte trossamfund). 60 4. Konventsarkiver . 67 5. Fyns stiftsøvrighed . 68 6. Fyns stiftsrevisors og Fyns stiftskasserers arkiv . 68 7. Købstædernens kirkeinspektioner og menighedsrM . 69 8. Landsbykirkernes regnskaber . 72 VI. Skoler . 73 VII. Stiftelser og legater . 76 VIII. Kommunale arkiver . 78 l. Købstadkommuner . 78 2. Landkommuner 90 IX. Branddirektorater . 116 l. Brandforsikring på landet . 116 2. Brandforsikring i købstæderne . 117 X. Lavsarkiver . 118 XI. Godsarkiver . 122 XII. Selvejergårde med skiftejurisdiktion og fæstere . 151 XIII. Foreninger, selskaber o. l. 153 l. Kristelige og velgørende foreninger o. l. 153 2. Kulturelle og selskabelige foreninger . 154 3. Faglige foreninger . 155 4. Forsikringsselskaber, sygekasser, sparekasser o. l. 156 XIV. Arkivalier vedr. erhvervsliv, samfærdsel o. l. 157 XV. Personalia . 158 XVI. Topografica . 171 XVII.
    [Show full text]