LANDSARKIVET for FYN LANDSARKIVET for FYN Og Hjælpemidlerne Til Dets Benyttelse
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
LANDSARKIVET FOR FYN LANDSARKIVET FOR FYN og hjælpemidlerne til dets benyttelse EN OVERSIGT AF ANN E RIISING 1970 Denne bog er sat med 10 punkt Times og trykt hos Andelsbogtrykkeriet i Odense ISBN 87 7497 001 l INDHOLD Forord. Af Carl Lindberg Nielsen . VII Indledning . l I. Amtsstyrelsen . 3 l. Fyns guvernements arkiv . 3 2. Lensarkiver . 3 3. Amtsarkiver . 4 4. Amtstuearkiver . 8 5. Amtsrådsarkiver . 9 Il. Rets- og politimyndigheder . l1 l. Landstingsarkiver . 11 2. Retsbetjentarkiver før 1919 . 11 3. Dommerarkiver efter 1919 . 37 4. Politimesterarkiver efter 1919 . 40 5. Forligskommissionsarkiver . 43 III. Forskellige offentlige myndigheder og institutioner . 45 l. Fængselsarkiver . 45 2. Kommissionsarkiver . 45 3. Flygtningearkiver . 45 4. Fabriksinspektørens arkiv . 46 5. Den kongelige bygningsinspektørs arkiv . 46 6. Fyrarkiver . 46 7. 3. Udskrivningskreds' arkiv . 46 IV. Embedslæger . 48 V. Kirkelige arkiver . 53 l. Bispearkiver . 53 2. Provstearkiver . 54 3. Præstearkiver (Folkekirken og anerkendte trossamfund). 60 4. Konventsarkiver . 67 5. Fyns stiftsøvrighed . 68 6. Fyns stiftsrevisors og Fyns stiftskasserers arkiv . 68 7. Købstædernens kirkeinspektioner og menighedsrM . 69 8. Landsbykirkernes regnskaber . 72 VI. Skoler . 73 VII. Stiftelser og legater . 76 VIII. Kommunale arkiver . 78 l. Købstadkommuner . 78 2. Landkommuner 90 IX. Branddirektorater . 116 l. Brandforsikring på landet . 116 2. Brandforsikring i købstæderne . 117 X. Lavsarkiver . 118 XI. Godsarkiver . 122 XII. Selvejergårde med skiftejurisdiktion og fæstere . 151 XIII. Foreninger, selskaber o. l. 153 l. Kristelige og velgørende foreninger o. l. 153 2. Kulturelle og selskabelige foreninger . 154 3. Faglige foreninger . 155 4. Forsikringsselskaber, sygekasser, sparekasser o. l. 156 XIV. Arkivalier vedr. erhvervsliv, samfærdsel o. l. 157 XV. Personalia . 158 XVI. Topografica . 171 XVII. Litteraria . l 7 6 XVIII. Diverse små arkiver 178 XIX. Forskellige samlinger 179 Billeder VII FORORD Det forslag til lov om oprettelse af et Rigsarkiv, som Kirke- og Undervisningsministeren den 5. oktober 1888 fremsatte i Folketin get, fik en let gang gennem den danske Rigsdag. 1 Forslaget var forberedt af A. D. Jørgensen • Tanken i det var at gØre det danske arkivvæsen til en organisk enhed under fælles ledelse af en Rigsarkivar; der skulle oprettes et Hovedarkiv i Kø benhavn og Stiftsarkiver i provinsen. Hovedarkivet skulle dannes af det gamle Geheimearkiv og Kongerigets Arkiv samt alle andre af centraladministrationen fremgåede arkiver. Stiftsarkiverne var bestemt til at bestå af »Afleveringer fra de lokale Embedsarkiver, ligesom kommunale og Godsarkiver kunne optages i dem!. Væsentlige ændringer gennemgik lovforslaget ikke under Rigs dagens behandling af det. Kun om benævnelsen på de lokale arkiver var der uenighed. Po litikerne brugte under debatten afvekslende udtrykkene Stiftsarkiv (som i forslaget) og det tyskklingende Kredsarkiv. Det nedsatte folketingsudvalg foretrak i sin betænkning benævnelsen Kreds arkiV'. Kultusministeren syntes ikke om betegnelsen kredsarkiv og stillede forslag om, at de ny arkiver blev kaldt Provinsarkiver'. Forslaget blev vedtaget, og i den færdige lov af 30. marts 1889 blev Provinsarkiv fastslået som den officielle benævnelse. Lige før afslutningen af debatten i Folketinget udtrykte seminarieforstander Jeppe Tang som sin mening, at ligesom provinslove burde vige for benævnelsen 1andskabslove, ville det være at foretrække at kalde de nye arkiver landskabsarkiver i stedet for provinsarkiver. Denne udtalelse faldt til jorden, uden at nogen ænsede den; men Tangs 1 A. D. Jørgensen: En redegørelse for min udvikling og mit forfatterskab. 1901. S. 150. Lovens tilblivelseshistorie er behandlet af Vagn Dybdahl i Afhandlinger tilegnede ... rigsarkivar, dr.phil. Axel Linvald. 1956. Side 91-114. 2 Tillæg A til Rigsdagstidenden 1888-89 sp. 1813 f. 3 Tillæg B til Rigsdagstidenden 1888-89 sp. 816. 4 Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folkethinget 1888-89 sp. 5506 og 5525. 5 Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folkethinget 1888-89 sp. 5530. VIII ide sejrede i 1907 med indførelsen af navnet Landsarkiver, der minder om det danske riges gamle inddeling i »lande«. IfØlge forslaget til oprettelse af et Rigsarkiv skulle Landsarkivet for Fyn ikke blot omfatte Fyn, men også Ribe stift med undtagelse af RingkjØbing amt. Det nedsatte folketingsudvalg fandt det imid 3 lertid ikke rigtigt at overføre en del af Jyllands arkivsager til Fyn • Landsarkivet for Fyn kom derfor kun til at omfatte Fyn med om liggende øer. At det skulle ligge i Odense, var der ingen diskussion om. Ikke blot arkivsager skulle Landsarkivet rumme. Også det eks emplar af de i vedkommende provins udkommeode dagblade og ugeblade, som hidtil var blevet opbevaret på Universitetsbibliothe ket i København, skulle for fremtiden gemmes i Landsarkivet. Dette 6 vedvarede til1916, da Statens Avissamling i Aarhus blev oprettet • Men endnu har Landsarkivet »Fyens Stiftstidende« fra dens be gyndelse som »Odense Adresse-Contoirs Efterretninger« 1772 til dato, en samling, der benyttes flittigf. Byggeriet i Odense begyndte i sommeren 1892. Bygningsatte sten, at bygningen var færdig og kunne tages i brug, er dateret 30. september 1893. Arkitekt var Martin Borch, der i sit arbejde er inspheret af Kampmanns arkivbygning i Viborg. Arkivet blev op fØrt i Odense slots gamle urtehave, og endnu knejser i arkivets have et mægtigt, rigtbærende gråpæretræ, der nu må nærme sig stærkt til de 200 år. Den 12. oktober 1893 blev det fynske Lands arkivs læsesal åbnet for publikum. Den 14. november kom den fØrste arkivgæst, og hvis arkivets adgangsbog og dagbog ikke lyver, kom der ikke flere det år. Til sammenligning kan anføres, at der i 1967 var 2639 gæster på læsesalen, deraf 322 nye, og de benyt tede 12.998 stykker arkivalier. Den fØrste landsarkivar var den kendte personalhistoriker Gu stav Ludvig Wad. Et minde om ham og om hans barokke lune er det hjørneskab, der står i arkivets entre. Forgæves havde Wad sØgt s Lov af 17. maj 1916. 7 For kuriositetens skyld bemærkes, at en enkelt besøgende benyttede sin som merferie til at læse gamle avisfeuill'etoner på arkivets læsesal. IX at få den kgl. bygningsinspektØr Vilhelm Petersen til at indrette et skab. Til sidst tabte Wad tålmodigheden, lod det forfærdige på egen bekostning og forsynede det til gengæld med en drilagtig in skription: Anno domini mdccccvj hunc loculum cunctante petri filio guilielmi wadius aptauit posteris atque sibi. På dansk: I det Herrens Aar 1906 har Wad, mens Vilhelm Pe 8 tersen smølede, ladet dette skab indrette for sig og sine efterfØlgere • Et andet minde om Wad er to gamle malerier i entreen. Der står desværre ikke på dem, hvem de forestiller; men den nØjagtige personalhistoriker, fuldmægtig E. Juel Hansen, Odense, mener af Wad at have hørt, at de to personer tilhørte familierne Moss og Blix. Juel Hansen er formentlig den sidste bærer af traditionen fra Wad, og hans oplysning fortjener derfor opmærksomhed. Bemærk• ningen vinder i værdi ved, at en stamtavle i Wads privatarkiv9 netop kombinerer de to navne. Billederne skulle da forestille Peder Moss (1703- 85), fØdt i Norge, kasserer ved Kurantbanken i Kø benhavn (levede siden af handel og savværksdrift på Frederiks hald), nobiliteret 31. marts 17 61 med navnet de Mossencrone, og hans hustru Anna Maria B lix (1724-65) (familien adlet 17 49 med navnet de Blixenskiold). Wad har sat sit uudslettelige præg på arkivet og dets indretning alene derved, at han var arkivets chef i mere end en trediedel af den tid, Landsarkivet har bestået i. Først og fremmest var han per sonalhistoriker. Det bedste indtryk af ham, hans nØjagtighed, viden og smagfulde fremstilling får man gennem de 4 tykke bind, han udgav med titlen »Fra Fyens Fortid« i årene 1916-24. -Et andet vidnesbyrd om Wads flid og omfattende kendskab til arkivets sam linger er »Wads sedler«, en stor samling af uddrag af arkivalier vedrØrende Fyns personalhistorie og topografi, hentet fra kilder, som arkivgæster normalt ikke får tid til at gennemgå. Disse sedler stod og står til rådighed for arkivets gæster, dog med en vis be grænsning, som den forreste seddel melder om: Bonis semper s Meddelt af afdØde arkivar Seesten. 9 Pakke 172 læg h. x patent, neque tamen Elvio aliisque pecudibus. På dansk: Altid til gængelige for ordentlige mennesker, dog ikke for Elvius10 og andre kvaj hoveder. Wad efterfulgtes 1924 som landsarkivar af Hans Knudsen, der var begyndt som arkivar i Viborg og 1934 blev udnævnt tillands arkivar i København. For det fynske områdes vedkommende har han gjort sig fortjent ved en fortræffelig vejledning for dem, der 11 vil benytte Landsarkivet tillokalhistoriske studier , og en ypperlig 12 oversigt over det fynske bispearkivs indhold • Hans Knudsens efterfølger som landsarkivar 1934 Harald Hatt kom fra København, og dertil vendte han tilbage som landsarkivar 1946. Han er velkendt af alle personalhistorikere og genealoger som medforfatter til den »Håndbog i slægtsforskning«, som han har udgivet sammen med kgl. ordenhistoriograf Albert Fabritius, og som allerede er udkommet i 3 udgaver. I 1946 afløstes Hatt af Povl Bagge, der dog allerede 1951 blev forflyttet til København som professor i historie ved universitetet der og afløst i Odense af den nuværende landsarkivar, der kom fra Landsarkivet i Viborg. Foruden en provinsarkivar eller landsarkivar var der ved arki vets oprettelse ansat en assistent, senere kaldet arkivar, og et bud, senere kaldet arkivbetjent, nu kustode. Først i 1954 blev personalet udvidet ved ansættelsen