Klimatilpasningsplan 2015 Og Forslag Til Kommuneplantillæg Nr. 3

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Klimatilpasningsplan 2015 Og Forslag Til Kommuneplantillæg Nr. 3 Klimatilpasningsplan 2015 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 Byrådet har den 26. maj 2015 vedtaget at sende forslag til klimatilpasningsplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 3 i offentlig høring. Samtidig offentliggøres miljøscreening af forslagene. I Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget udpeges 11 fokusområder samt en kystplanlægningslinje. Fokusområderne er delt i to grupper, hvor de områder, hvor der allerede har været skader som følge af skybrud eller stormflod, prioriteres. Kystplanlægningslinjen er en linje, der følger 3,0 meter koten for havvandsstands- stigninger. Formålet med linjen er at sikre, at der i den fremtidige planlægning tages højde for stormflodsrisikoen, så skader som følge af klimaforandringerne minimeres. I kommuneplanstillægget er der fastsat nogle mål for, hvordan klimatilpasning skal integreres i Nyborg Kommune. Der er forslået nogle generelle retningslinjer og særlige retningslinjer, der gælder for de udpegede områder, både fokusområderne og kystplanlægningslinjen. Handlinger, der er beskrevet i klimatilpasningsplanen, lægger op til, at der skal indhentes yderligere viden på området, - fx omkring oversvømmelser i det åbne land, yderligere kortlægning af kloakoplande fra de mindre byer, og muligheden for at implementere klimatilpasning i kommunens sektorplaner. De udpegede fokusområder skal analyseres, og der skal i samarbejde med NFS og øvrige interessenter udpeges områder, hvor der er muligheder for konkrete klimatilpasnings- projekter. Denne første generations klimatilpasningsplan skal primært bruges til at få klimatilpasningen på dagsordenen og få taget de første skridt i retning mod at klimasikre Nyborg Kommune. Der er ikke konkrete klimasikringsprojekter i klimatilpasningsplanen, hvilket er årsagen til, - at der i miljøscreeningen vurderes, at der ikke er krav om en egentlig miljøvurdering, - og at der ikke har været foretaget forudgående høring af interesseorganisationer, eksempelvis indenfor landbruget. Forslagene fremgår af nedenstående bilag: Bilag 1: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 Bilag 2: Forslag til Klimatilpasningsplan Bilag 3: Miljøscreening Din mulighed: Planforslagene og miljøscreeningen fremlægges fra den 2. juni 2015 til den 24. august 2015. Derefter vil byrådet tage endelig stilling til dem. Har du synspunkter eller ændringer til forslagene, kan du sende dem til Nyborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Rådhuset, 5800 Nyborg eller på e-mail: teknik- [email protected] Midlertidige retsvirkninger: Ved offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 3 træder de midlertidige retsvirkninger efter planlovens § 17 i kraft. Ved bekendtgørelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 3 skal der oplyses om planlovens § 12, stk. 2 og stk. 3, hvor kommunen i henhold til stk. 2 kan nedlægge forbud mod udstykning og bebyggelse, der er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, samt i henhold til stk. 3 at nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, der er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Klagevejledning Her er der link til alt vedr. din mulighed for at påklage afgørelsen. http://www.nyborg.dk/Borger/By,-trafik-og-miljø/Byplanlægning/Klagevejledning Bilag 1 Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet og erhvervsområdet. I det åbne land skal der sikres sammenhængende grønne forløb, som kan være til glæde for dyr, planter og mennesker. Klimatilpasning kan være med til at understøtte udviklingen af Nyborg Kommune og bringe vand og natur tættere på borgerne, der hvor de færdes og lever deres liv. Klimaændringerne skal håndteres, så værdierne i Nyborg Kommune beskyttes. Dette skal ske på en måde, der forbedrer kvaliteten af de rekreative områder både i de eksisterende byer og i de nye boligområder. I løsningerne for klimatilpasning skal der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af overfladevandet, så der skabes flere grønne områder, færre befæstede arealer og en velovervejet håndtering af overfladevandet. Klimatilpasning handler om at tilpasse byer og landskab, så klimaændringerne som fx mere nedbør og højere havvandsstand kan håndteres uden væsentlige skader for samfundet. MÅL Vand skal ses som en ressource, der kan anvendes positivt og skabe forbedringer for mennesker og miljø. Klimatilpasningen skal fremme blå og grønne områder, der også kan fungere som rekreative områder. Klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor kommune, forsyning, beredskab, virksomheder, borgere og grundejere alle er vigtige aktører, og derfor arbejder sammen om klimatilpasning. Nyborg kommune vil arbejde for at forebygge oversvømmelser af vigtige serviceinstitutioner, vigtige infrastrukturanlæg og fredede bygninger i samarbejde med de relevante parter. RETNINGSLINJER Generelle retningslinjer: 1. Klimatilpasningen skal give merværdi ved at der indtænkes flere formål. Derfor skal klimatilpasningen tænkes bredt ind i udviklingen af kommunen, så der opnås synergi med den øvrige planlægning. 2. Klimatilpasningen skal fremmes med flere grønne og blå områder, færre befæstede arealer og en velovervejet håndtering af overfladevandet. 3. Klimatilpasningen skal så vidt muligt fremme rekreative og æstetiske værdier i forbindelse med indretning af grønne områder og byrum. 4. Ved planlægning af nye områder til byformål skal afgrænsning og disponering af arealerne tage højde for fremtidige havvandsstigninger samt oversvømmelsesrisici efter kraftige regnskyl. 5. I forbindelse med lokalplaner og større projekter skal der så vidt muligt indtænkes lokal afledning af regnvand. 6. Klimatilpasning skal fremmes og indtænkes i planløsninger på alle niveauer, fx ved indretning af offentlige friarealer, aktivitetspladser, anlæg af stier, orientering og udformning af bebyggelse, energibesparende foranstaltninger, handicapvenlige løsninger, reduktion af støj mv. 7. Ved klimatilpasningsprojekter skal integration af klimatilpasning for tilstødende arealer overvejes. 8. I planlægningen af nye områder skal regnvandet i skybrudssituationer så vidt muligt ledes hen, hvor det gør mindst skade vurderet ud fra en afvejning af risiko og omkostninger. 9. Grønne friarealer og vådområder kan udpeges som oversvømmelsesområder ved ekstrem regn. Fokusområder Retningslinjer for udpegede områder: 1. Klimatilpasning skal indarbejdes i den fysiske planlægning i hele kommunen, men med størst fokus på de områder, der er udpeget i de på ovenstående kort viste fokusområder og/eller er beliggende inden for den på nedenstående kort viste kystplanlægningslinje. 2. I fokusområderne og indenfor kystplanlægningslinjen skal nye byggerier og anlæg sikres mod store værditab ved oversvømmelser fra havvand og ekstremregn ved at der gennemføres en vurdering af risikoen og med forslag til håndtering af denne. Alternativt skal bygherre godtgøre, at der ikke vil ske oversvømmelser på stedet. 3. Indenfor kystplanlægningslinjen kan der stilles krav om, at bygninger skal sikres mod havvandsstigninger og stormflod, fx ved krav til sokkelkoter, terrænhævninger, etablering af diger mv. REDEGØRELSE Fokusområder for klimatilpasningen Du kan se Klimatilpasningsplanen i sin helhed ved at klikke på linket i boksen til højre. I klimatilpasningsplanen er der udpeget geografiske områder, hvor en screening viser, at der er behov for klimatilpasning. Grundlaget for udpegningen af fokusområderne og kystplanlægningslinjen er den indledende screening af oversvømmelser fra vandløb, kloakker og havet, risikokortlægningen og interessepunkterne inddelt i kategorier. Fokusområderne og arealerne søværts kystplanlægningslinjen er således de væsentligste geografiske områder, hvor indsatserne for klimatilpasning både teknisk og politisk skal fokuseres. Der er udpeget 11 fokusområder, som er vist på ovenstående kort over fokusområder. Fokusområderne er ikke præcist afgrænset, men skal alene vise, hvor der er fokus på klimatilpasningen i planperioden. Der skal efterfølgende gennemføres en nærmere kortlægning og analyse af, hvor indsatserne i fokusområderne skal gennemføres. Kystplanlægningslinjen er en linje, der følger 3,0 m koten for havvandstandsstigningen og kan ses på kortet, der viser Kystplanlægningslinjen. Linjen sikrer, at der i den fremtidige planlægning tages højde for stormflodsrisikoen, så skader, som følge af klimaforandringerne, minimeres. Nedenfor beskrives de 11 fokusområder, og hvorfor de er udpeget. I nogle af fokusområderne har der allerede været problemer med oversvømmelser ved skybrud eller stormflod, mens klimaændringerne i andre af de udpegede fokusområder kan betyde, at der fremover kommer problemer. Fokusområderne er derfor delt i to grupper, hvor de områder, hvor der allerede har været skader som følge af oversvømmelse, prioriteres højest. De interessepunkter, der nævnes i beskrivelsen af fokusområderne, er behandlet nærmere i klimatilpasningsplanen. De er inddelt i 3 kategorier: Kategori 1, hvor der typisk kan være behov for en akut beredskabsindsats, kategori 2, dækker f. eks. kulturværdier, områder med stor befolkningstæthed og virksomheder, kategori 3, dækker øvrige punkter, bl.a. oversvømmelsestruede naturområder. Kystplanlægningslinjens beliggenhed Områder, hvor der tidligere har været oversvømmelser, og hvor klimaforandringerne kan forværre oversvømmelserne: Nyborg Centrum I Nyborg Centrum er der områder med høj risiko for skader som følge af oversvømmelser både fra stormfloder og fra skybrud. Det skyldes både, at oversvømmelserne
Recommended publications
  • Dronning Louises Jernbane – Anlæggelsen Af Banen Og Den Tidligste Udvikling I De Rurale Områder Frem Til Ca
    dronning louises jernbane – anlæggelsen af banen og den tidligste udvikling i de rurale områder frem til ca. 1900 af anders Myrtue indledning Til at rekognoscere og udstikke den overordnede linje- 10. marts 1861 vedtog Folketinget at etablere en jernbanefor- føring sendte Indenrigsministeriet i sommeren 1860 et hold bindelse over Fyn fra Nyborg til Middelfart og videre til Strib. på fire militæringeniører (major C.T. Jørgensen, kaptajn N.C. Udvælgelsen af den rigtige linje foregik dels ved politiske drøf- Esmann og løjtnanterne S.B.V Dyhr og H. Høncke) i felten.2) telser, dels ved praktisk besigtigelse. Politisk og infrastruktu- Senere fulgte engelske ingeniører fra firmaet Peto, Brassey & relt var det vigtigt at skabe forbindelse på tværs af landet.1) Betts, som fik totalentreprisen på banens bygning. Kommis- Eventuelle oplandsfunktioner var sekundære. Dernæst var det sarius for jernbanen gennemførte rutinemæssigt en besigti- til overvejelse, om banen skulle føres til Assens og videre til gelse sammen med repræsentanter for det berørte amt og de Slesvig-Holsten, eller til Middelfart og videre til Nørrejylland. berørte sogneforstanderskaber (i ’Linjekommissionen’), men Man valgte som bekendt Middelfart, men ved at føre banen desværre er protokollen til belysning af besigtigelserne ikke syd om Højfyn (Vissenbjerg), kom man tættere på Assens, og at finde i arkivet, så en mængde detaljer til ’tracé-billedet’ i 1884 åbnede en bane fra Tommerup til Assens. For anlægget mangler.3) Hvad vi dog må antage, er at det er gået hurtigt. af den sydlige linje ved Vissenbjerg talte også, at den blev let- Et udateret udkast til plan for besigtigelserne fra Odense til tere at bygge ved at gå uden om højdedragene, og at et større Nørre Aaby findes, og det viser, at man påtænkte at besig- område uden købstæder blev tilgængeligt for transport.
    [Show full text]
  • Historiske Efterretninger Flvnslev Og Bovense Sogne I Ældre
    Svendborg Amt 1922 Historiske Efterretninger om flvnslev og Bovense Sogne i ældre Tid ved fil b e r t T h o m s e n. l. Indledning. f\ vnslev og Bovense Sogne danner tilsammen e en . Kom­ mttne, der hører til de største paa Fyn. I Forening med Nabosognene Flødstrup-Ullerslev danner de Nord­ spidsen af Svendborg Amt. Nordligs t ligger det lille B o v e n s e Sogn, t 294 Tdr. Land stort (= 7, t 4 Kvadratkil om.). Det har Form som en Trekant, støder mod Vest ind til Flødstrup Sogn og gaar ud til Storebælt i Øst. I Syd grænser det op til A v n s l e v Sogn, der er mellem fire og fem Gange saa 2 stort, 5801 Tdr. Land (= 32 km ). Dette Sogn har en mere indviklet Grænselinie. I Vest støder det op til Flød­ strup og Ullerslev Sogne, men Syd paa danner Vindinge Aa et Stykke Skellet ind mod Kull erup og Skjellerup. I Øst er Storebælt Grænselinie fra Strandskov til Skaboes­ huse. Denne nordlige Del af Sognet, der ligger som en nogenlunde afrundet Klump Nord for Aaen og en Linie gennem Pilevad over mod Skaboeshuse, er uden Tvivl det oprindelige Sogn; men nu strækker Sognet sig langt Redaktionen har fra Hr. Kommunelærer, Museumsforst. A l b e r t T h o m s e n , Holbæk, modtaget Manuskript til et større Arbejde om Avns­ lev og Bovense Sognes Historie. Da vi f. T. ikke ser os i Stand til at ud· give det som særli g Bog, har v i med Forf.s Tilladelse delt det.
    [Show full text]
  • Kirkerne I Nyborg Indledning
    817 Fig. 1. Nyborg by med omgivelser set fra øst o. 1750. Maleri ved Rach og Eegberg. I NM. – Nyborg city and environs seen from the east, c. 1750. KIRKERNE I NYBORG INDLEDNING Byens topografi og opståen.1 Området er præget af Skov og en ved Knudshoved Pynt, der ligesom Storebæltsgletsjerens vestlige flanke. Byen er anlagt Knudshoved Odde er dannet af havet, idet høje i bunden af Nyborg Fjord, hvor der dengang var strandvolde af ral og sand er kastet op på stranden, en række småholme, og hvor Ladegårdsåen har sit og her bagved er der i tidens løb dannet nyt land. udløb. Den ligger på lavt, svagt skrånende terræn, Syd for byen er der tunneldale, dannet ved smel- omgivet af morænebakker mod nord og mod vest, tevandets erosion i undergrunden. Der har helt fra og mod øst af marint forland, bl.a. den nu drænede oldtiden været et vigtigt overfartssted over Store- Svanedam. Det marine forland fortsætter i strand- bælt, og i oplandet viser adskillige arkæologiske voldssystemer ud på halvøen Østerø, der er opstået fund, at her har været drevet handel og håndværk omkring to småøer af istidsjord, en ved Slipshavn i temmelig stort omfang (jf. Hjulby Kirke, s.d.).2 Danmarks Kirker, Svendborg 52 818 KIRKERNE I NYBORG Stednavnet Nyborg, tidligst anført »Nyburg« dømme stammer fra ældre germansk jernalder (jf. ndf.), er sammensat af to led, hvoraf sidste (5. eller tidligt i 6. årh. e.Kr.) med en tilgroning led ‘borg’ bare betyder borg og henviser til byens af voldgraven de følgende 100-200 år.5 Ligele- borg af samme navn.
    [Show full text]
  • Sjældnere Fugle Ved Nyborg
    Sjældnere fugle ved Nyborg Af JØRGEN RABØL ( With a Summary in English : Rare Birds at Nyborg, Eastern Funen.) Antallet af sjældnere fugle set ved Nyborg frem proportionalt med den samlede ob­ er efterhånden blevet ganske betydeligt, servationstid. I nøje tilknytning hertil spil­ og der skal her gives en samlet fremstilling ler dog naturligvis den faglige dygtighed, af iagttagelserne. koncentrationen i felten, systematiske un­ De nævnte arter behøver ikke at være dersøgelser o. s.v. en overordentlig stor absolut sjældne i Danmark, og overskriften rolle for, hvad der ses af sjældne fugle. henviser især til, at arterne kun er truffet Virkningen af disse »egenskaber« kan en eller nogle ganske få gange ved Nyborg. ikke opregnes eksakt, men det kan dog Der er dog også behandlet en del fåtallige, nævnes, at deres tilstedeværelse har været ikke egentlig sjældne arter, hvis forekomst tilstræbt især i de seneste år af egnens felt­ jeg har fundet det af interesse at omtale. ornithologer. Dette i forbindelse med nogle oplysninger om, hvor meget der er ob­ Mange af iagttagelserne er gjort inden serveret, skulle kunne give læseren et groft DOF's sjældenhedsudvalg blev nedsat. indtryk af Nyborg-egnens »potentielle Alle fugle nævnt her, der ikke er nærmere kvalitet« med hensyn til rarieteter. beskrevet, har jeg dog - i reglen straks Fra før 1958 er spredte iagttagelser af efter iagttagelsen - omhyggeligt »censu­ THOMAS BRANDT-PEDERSEN (T.B.P.). AR­ reret« enten ved samtale med observatø­ NE MøLLER (A.M.) og JøRGEN RABØL ren eller ved gennemgang af dennes felt­ (J. R.) har observeret regelmæssigt fra notater. 1958 til nu.
    [Show full text]
  • Hovedstruktur 310713.Pdf
    Velkommen til Kommuneplan 2013 5 Hvad er en kommuneplan? 5 Det vil vi 7 Nyborg i 2025 ­ Byrådets vision 7 Nyborg og omverdenen 9 Hovedtemaer 11 Bymønster og byudvikling 11 Retningslinjer 12 Redegørelse 13 Befolknings- og boligudvikling 14 Retningslinjer 14 Redegørelse 14 Rummelighed til byudvikling 15 Nyborg Slot og by 16 Mål 17 Retningslinjer 17 Redegørelse 17 Erhvervsudvikling 18 Mål 19 Retningslinjer 19 Redegørelse 19 Detailhandel 21 Mål 21 Retninglinjer 22 Redegørelse 23 Det åbne land 24 Klima og energi 25 Redegørelse 26 By og land 27 Nyborg 29 Samlet udviklingsplan for Nyborg 29 Mål 30 Retningslinier: 30 Redegørelse 31 Boligområder i Nyborg 31 Mål 31 Retningslinjer: 32 Redegørelse 33 Boligbebyggelse nord for Fynsvej: 33 Erhvervsområder i Nyborg 34 Mål 34 Retningslinjer 35 Redegørelse 36 Detailhandel i Nyborg 37 Mål 37 Redegørelse 39 Bymidten og havnen i Nyborg 41 Mål 41 Grønne områder i Nyborg 42 Mål 43 Retningslinjer 43 Redegørelse 44 Ørbæk 44 Samlet udviklingsplan for Ørbæk 45 Mål 45 Retningslinjer 45 Redegørelse 46 Boligområder i Ørbæk 48 Mål 48 Retningslinjer 48 Redegørelse 49 Erhvervsområder i Ørbæk 50 Mål 50 Retningslinjer 50 Redegørelse 51 Detailhandel i Ørbæk 52 Mål 52 Retningslinjer 52 Redegørelse 53 Grønne områder i Ørbæk 54 Mål 54 Retningslinjer 54 Redegørelse 55 Ullerslev 56 Samlet udviklingsplan for Ullerslev 56 Mål 56 Retningslinjer 57 Redegørelse 58 Boligområder i Ullerslev 59 Mål 59 Redegørelse 60 Erhvervsområder i Ullerslev 61 Mål 61 Retningslinjer 61 Redegørelse 62 Detailhandel i Ullerslev 63 Mål 63 Retningslinjer
    [Show full text]
  • Indleverede Arkivalier 2019 * Nyborg Lokalhistoriske Arkiv: Fynske Årbøger 2018 Hotel ”Grand Hotel Nyborg”: Artikel 1903
    Indleverede arkivalier 2019 * Nyborg Lokalhistoriske Arkiv: Fynske Årbøger 2018 Hotel ”Grand Hotel Nyborg”: Artikel 1903 * Nyborg Sogn: Kirkesiden januar, februar, marts, juli, august, september 2019 * Senior Info: Januar – marts 2019 * Ældre Sagen, Nyborg Ullerslev: * Slægtsberetning: Jørgen Thulesen * Indrammet luftfoto: Nyborg ca. 1954 * Abonnement SLA: Omslaget: 2018, 3. 2018, 4 Journalen: 2018,2. 2018,3. * Østfyns Museer: Bog: Danmarksporten Bog: Konge af Luthers Nåde * Nyborg Bibliotek: Nyborg: Town and F Fortress – a Walkers Guide 2004 Fynbogen 2018 Nyborg Lydavis 49 – 51 + 18, 20 og 26 2018 samt 1 – 5, 10-12 2019, 7 stk.4 stk., 9 stk. ”Respekt for de faldne” NGIF Bordtennis 90 års jubilæum * Diverse fotos: NGIF * Svendborg Amts Skytte, Gymnastik- og Idrætsforeninger: 3 stk. bankbøger 4. hovedkreds * Videobånd, VHS: Strandvænget 1993, version II * 2 stk. matr.kort og 1 stk. digitalt foto vedr. Østerøvej 18 * Nyborg Museumsforening: Nyhedsbrev: dec. 2018 – marts 2019 1 protokol og 2 ringbind * Lærebrev, 1939. * Nyborg Marineforening: Medlemsblad nr. 4, 2018. Nr. 1, 2, 3 2019 * Beretning om M/S ”Lodsen” af Mariager * Nørrevold Skole: Fotos * Nyborg Fugleskydningsselskab: Protokol, medlemsfortegnelse 1970 – 1998 * Nyborg Kommune: Nyborg Byrumsanalyse, maj 2018 En samlet by, oktober 2018 Idekatalog for byliv i Nyborg, oktober 2018 Fotos af huse i Nyborg taget i 1968 Diverse pjecer og plakater Budget 2019 – 2022 `Årsberetning * DSB Intercityfærger Korsør – Nyborg: Fartplan * Nyborg Borger- og Håndværkerforening: Program ved 100 år, menu, 1967. Medlemskort. * NGIF: Medlemsblade, fotos, træningslejre og vimpler. Kræftens Bekæmpelse: 3 ringbind. Materiale til bogen: Med livet som indsats bl.a. lydbånd Materiale til bogen: Nyborg Idrætspark 75 år. 13 fotos NGIF-Fodbold * Diverse papirer og papirkopier af fotos vedr.
    [Show full text]
  • 1 Holckenhavn Skifteprotokoller 1761-1775 Anders Pedersen
    1 Holckenhavn skifteprotokoller 1761-1775 Anders Pedersen gårdmand, Langæble, Frørup, 27-07-1761, I-? (6) ~ 1 Dorthe Jensdatter skifte 09-06-1759 søster ~ Jens Hansen, Kullerup søster ~ sn. Jørgen Rasmussen, Odense, som skænker sin arvepart til bror Hans Jensens datter Anne Hansdatter, hendes mor Johanne Pedersdatter er enke i Frørup ~ 2 Anne Simonsdatter Anders Andersen født efter fars død, lavværge far Simon Johansen, Bøsøre værge fasters mand Rasmus Andersen Jersie (8) Ejler Johansen Holm skytte, Kogsbølle, Vindinge, 27-08-1761, I-8a (9) ~ 1 Birthe Rasmusdatter Johan Ejler Holm kleinsmed skal have været i prøjsisk tjeneste, vides ikke hvor er + Ejler Holm køb- og handelsmand, Korsør, hans børn: en søn og en datter, en datter Barbara Ejlersdatter tjener i Odense ~ 2 Voldborg Rasmusdatter Holm Rasmus Holm sognedegn Ørsted Morten E. Holm musikantersvend i Nyborg Peder Holm skytte hos stiftsamtmand Scheel på Sjælland Christian Erik Frederik Holm tjener på Holkenhavn Sara Holm 05-06-1764 (111) Sara Ejlersdatter Holm er nu ~ Jens Nielsen Farsøe, som fæster huset Rasmus Nielsen, Kogsbølle, Vindinge, 31-08-1761, I-12a (11) ~ Johanne Rasmusdatter lavværge Hans Nielsen, Kogsbølle Maren Rasmusdatter 4 år Karen Rasmusdatter 1 år værge Niels Andersen, Kogsbølle enken ~ 1 Christen Andersen, børnenes arv indestår i boen enkens fæstemand Povl Hansen Marie Hansdatter, Kogsbølle, Vindinge, 03-05-1762, I-16a (13) ~ Hans Andersen kudsk bror Peder Hansen gårdmand, Kogsbølle søster Maren Hansdatter ~ Peder Knudsen husmand, Kogsbølle søster Anne Hansdatter
    [Show full text]
  • Rønninge Søgård Skifteprotokol 1721-1814
    1 Rønninge Søgård skifteprotokol 1721-1814 Maren Christensdatter i Såderup, Skellerup, 07-01-1721, I-2 (3) ~ Rasmus Rasmussen Rasmus Rasmussen 5½ år, værge Lars Rasmussen Greve i Såderup Elisabeth Sophie Rasmusdatter 8 år, værge Henrik Hansen i Såderup Rasmus Rasmussen i Såderup, Skellerup, 30-05-1721, I-3 (4) ~ 1 Maren Christensdatter i Såderup, Skellerup, 07-01-1721, I-2 (3) Rasmus Rasmussen 6 år Elisabeth Sophie Rasmusdatter 8½ år Værge Lars Rasmussen Greve i Såderup ~ 2 Maren Rasmusdatter lavværge far Rasmus Rasmussen i Lindskov side 8 og 9 mangler Anne Madsdatter i Såderup, Skellerup, 28-12-1722, I-10 (7) ~ Peder Rasmussen Hendes arvinger mor Johanne Madses i Biskoptorup bror Rasmus Andersen i Biskoptorup søster Anne Cathrine Madsdatter ~ Ole Jørgensen i Rønninge Hans Jensen i Pårup, Ellinge, 04-02-1723, I-14 (9) gårdafståelse til søn Søren Hansen mod aftægt Rasmus Hansen i Såderup, Skellerup, 04-02-1724, I-16 (10) ~ Anne Sørensdatter lavværge Mads Christensen i Skellerup, fæstemand Jacob Christensen fra Birkende Karen Rasmusdatter, 13 år Søren Rasmussen 11 år Lisabeth Rasmusdatter 10 år Hans Rasmussen 7 år Jens Rasmussen 3 år Rasmus Rasmussen 14 dage Værge farbror Morten Hansen i Hundslev, farbror Jørgen Hansen Møller i Bjerne Mølle, fasters mand Iver Sørensen i Grønne Mølle Maren Rasmusdatter i Rønninge, 12-05-1724, I-19 (11) ~ Henrik Hansen skrædder Hans Henriksen Jørgen Henriksen Maren Henriksdatter ~ Niels Nielsen Niels Henriksen 11 år Anne Gertrud Henriksdatter forlovet Niels Hansen fra Åsum, har fæstet huset Hans Pedersen møller, Holts mølle, Rønninge, 23-01-1725, I-20 (12) ~ Anne Kirstine Nielsdatter, lavværge stedfar Jørgen Hansen møller i Bjerne mølle Arvinger på hans fars side fars helsøster Anne Hansdatter i Odense, for hende søn Hans Casper Hoppe fars bror + Lars Hansen, hans børnebørn: Maren Hansdatter, Lars Hansen, Anne Hansdatter 20.
    [Show full text]
  • LANDSARKIVET for FYN LANDSARKIVET for FYN Og Hjælpemidlerne Til Dets Benyttelse
    LANDSARKIVET FOR FYN LANDSARKIVET FOR FYN og hjælpemidlerne til dets benyttelse EN OVERSIGT AF ANN E RIISING 1970 Denne bog er sat med 10 punkt Times og trykt hos Andelsbogtrykkeriet i Odense ISBN 87 7497 001 l INDHOLD Forord. Af Carl Lindberg Nielsen . VII Indledning . l I. Amtsstyrelsen . 3 l. Fyns guvernements arkiv . 3 2. Lensarkiver . 3 3. Amtsarkiver . 4 4. Amtstuearkiver . 8 5. Amtsrådsarkiver . 9 Il. Rets- og politimyndigheder . l1 l. Landstingsarkiver . 11 2. Retsbetjentarkiver før 1919 . 11 3. Dommerarkiver efter 1919 . 37 4. Politimesterarkiver efter 1919 . 40 5. Forligskommissionsarkiver . 43 III. Forskellige offentlige myndigheder og institutioner . 45 l. Fængselsarkiver . 45 2. Kommissionsarkiver . 45 3. Flygtningearkiver . 45 4. Fabriksinspektørens arkiv . 46 5. Den kongelige bygningsinspektørs arkiv . 46 6. Fyrarkiver . 46 7. 3. Udskrivningskreds' arkiv . 46 IV. Embedslæger . 48 V. Kirkelige arkiver . 53 l. Bispearkiver . 53 2. Provstearkiver . 54 3. Præstearkiver (Folkekirken og anerkendte trossamfund). 60 4. Konventsarkiver . 67 5. Fyns stiftsøvrighed . 68 6. Fyns stiftsrevisors og Fyns stiftskasserers arkiv . 68 7. Købstædernens kirkeinspektioner og menighedsrM . 69 8. Landsbykirkernes regnskaber . 72 VI. Skoler . 73 VII. Stiftelser og legater . 76 VIII. Kommunale arkiver . 78 l. Købstadkommuner . 78 2. Landkommuner 90 IX. Branddirektorater . 116 l. Brandforsikring på landet . 116 2. Brandforsikring i købstæderne . 117 X. Lavsarkiver . 118 XI. Godsarkiver . 122 XII. Selvejergårde med skiftejurisdiktion og fæstere . 151 XIII. Foreninger, selskaber o. l. 153 l. Kristelige og velgørende foreninger o. l. 153 2. Kulturelle og selskabelige foreninger . 154 3. Faglige foreninger . 155 4. Forsikringsselskaber, sygekasser, sparekasser o. l. 156 XIV. Arkivalier vedr. erhvervsliv, samfærdsel o. l. 157 XV. Personalia . 158 XVI. Topografica . 171 XVII.
    [Show full text]